Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 402
Offentligt
Nyhandelspolitiskstrategi
Maj 2013
Ny handelspolitisk strategi
3
ForordDet handelspolitiske billede har ændret sig grundlæg·gende siden lanceringen af den seneste handelspolitiskestrategi i 2007. Især to forhold står markant frem. Verdenblev i foråret 2008 kastet ud i en omfattende finansiel ogøkonomisk krise, der også har medført en øget tendenstil protektionisme. Det har haft alvorlige konsekvenserfor den globale økonomi, som vil præge vores verdeni mange år frem. I samme år brød forhandlingernei WTO om en global frihandelsaftale sammen. Det harikke siden da været muligt at puste nyt liv i forhand·lingerne om en samlet global aftale. EU har i stedetøget sit fokus på de bilaterale frihandelsaftaler og ventesved udgangen af 2013 bl.a. at have åbnet forhandlingermed både Japan og USA.Samtidig er tyngden i den globale økonomi i skred.Mens den vestlige verden har problemer med at få gangi væksten, fremviser mange lande i Asien, Latinamerikaog Afrika imponerende vækstrater. Udviklingen stillernye krav til regeringens effektive varetagelse af danskehandelspolitiske interesser på den globale scene. Når vier helt på den anden side af krisen, vil verden se ander·ledes ud.Dermed er der behov for at gentænke Danmarkshandelspolitiske strategi. Gennem handelspolitikkenkan regeringen påvirke de internationale regler forhandel med varer og tjenesteydelser.Strategien falder i to dele. Første del beskriver nyeglobale tendenser, regeringens visioner for handels·politikken og dansk udenrigshandel. Anden del omfatterregeringens strategi for handelsliberalisering i tre spor:Det multilaterale, det bilaterale og virksomhedssporet.Under hvert af de tre spor indgår analyse, målsætningerog konkrete initiativer.Strategien er regeringens bud på, hvordan Danmarksposition i den fremtidige globale økonomi sikres, oghvordan handelspolitikken kan arbejde til gavn forvækst, arbejdspladser og danske forbrugere.Strategien er blevet til i dialog med erhvervsorganisa·tioner, arbejdstagerorganisationer og NGO’er.God læselyst!
Annette Vilhelmsen
Mette Gjerskov
Pia Olsen Dyhr
Nicolai Wammen
Christian Friis Bach
4
Ny handelspolitisk strategi
Indhold1. Nye tendenser i handelspolitikken .......................................................................................................................................2. Regeringens handelspolitiske vision ...................................................................................................................................58
3. Dansk udenrigshandel ............................................................................................................................................................ 114. Det multilaterale spor .............................................................................................................................................................Doha-udviklingsrunden i WTO ..............................................................................................................................................WTO og de bilaterale aftaler ...................................................................................................................................................Plurilateral aftale om tjenesteydelser, herunder søfart .....................................................................................................Klimavenlig handelsliberalisering ........................................................................................................................................Defensive handelsinstrumenter ............................................................................................................................................5. Det bilaterale spor ....................................................................................................................................................................EU’s bilaterale frihandelsaftaler ............................................................................................................................................De dybe og omfattende frihandelsaftaler ............................................................................................................................De nye bilaterale frihandelsaftaler med USA og Japan .....................................................................................................EU’s effektvurderinger af de bilaterale frihandelsaftaler ..................................................................................................Frihandelsaftaler med udviklingslandene og politikkohærens .......................................................................................Handelsrelateret udviklingsbistand .....................................................................................................................................Investeringer, herunder danske bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler ..................................................................Offentlige udbud ......................................................................................................................................................................6. Virksomhedssporet .................................................................................................................................................................Varetagelse af interesser i udenrigshandlen .......................................................................................................................Eksportstrategi på fødevareområdet ....................................................................................................................................Virksomhedernes sociale ansvar – CSR ................................................................................................................................Intellektuel ejendomsret ........................................................................................................................................................Synergi mellem handelspolitik, kommercielle indsatser og udviklingssamarbejde ....................................................Vil du vide mere? .....................................................................................................................................................................Annekser ...................................................................................................................................................................................Anneks 1 – Målsætninger og initiativer ...............................................................................................................................Anneks 2 – Ordliste ..................................................................................................................................................................Anneks 3 – International handel i værditilvækst og globale værdikæder ......................................................................1616181920212222252527283031323333353637383839404650
Ny handelspolitisk strategi
5
1. Nye tendenseri handelspolitikkenDen globale økonomi er under hastig forandring.Der sker i disse år en markant forskydning i økonomisktyngde fra OECD·landene og i retning af de nye vækst·økonomier. Mens Europa fortsat har vanskeligt ved at fågang i væksten, bevæger en række af de fremvoksendeøkonomier sig støt opad i indkomstniveau. Ny høj væksti Afrika ventes i løbet af de kommende årtier at betyde,at millioner af mennesker også der vil blive bragt udaf fattigdom. Og øget velstand betyder normalt forøgetpolitisk stabilitet, hvilket ikke mindst er vigtigt i relatio·nerne til EU’s nabolande mod syd og øst.Kommissionen forudser, at 90 pct. af den globale vækstvil ligge udenfor EU i de næste 10·15 år, heraf 1/3 alenei Kina1, altså en fortsættelse i den kommende årrækkeaf den tendens der ses i figur 1 nedenfor. Der kan opstånye markeder for danske virksomheder med forbrugere,der i takt med stigende velstand efterspørger vareraf høj kvalitet, og som på sigt må forventes at være ligeså bevidste om virksomhedernes sociale ansvar somdanske forbrugere.
Figur 1Bidrag til global BNP-vækst6543210-1-2-320052006200720082009201020112012201320142015201620172018RoWKinaJapanUSAEU
Kilde: IMF, World Economic Outlook, april 2013
1. Trade: a key source of growth and jobs for the EU. Commission contribution to the European Council of 7- 8 February 2013.
6
Ny handelspolitisk strategi
Nye multinationale selskaber, der etableres i de frem·voksende økonomier, fylder stadigt mere i global handelog investeringer. Både for Danmark og for EU er deten central udfordring at få forbundet sig til de fremtidigevækstmarkeder i Asien og Latinamerika og på sigtAfrika. Afrikanske lande syd for Sahara skønnes fortsatat være stærkt repræsenteret blandt verdens hurtigstvoksende økonomier i de kommende år. Hovedpartenaf samhandlen vil dog i en årrække fremover fortsatfinde sted imellem de mest udviklede økonomier,herunder i EU’s Indre Marked og med store traditionellemarkeder som USA og Japan.At WTO·forhandlingerne om Doha·udviklingsrundenreelt har stået stille i en årrække, har betydet, at enlang række lande har indledt bilaterale og regionalefrihandelsforhandlinger på samme måde som EU. MensEU kører en meget aktiv frihandelsdagsorden har ogsåUSA forhandlet en række aftaler og iværksat en regionalforhandling inden for det såkaldteTrans Pacific Partner·ship(TPP). Hertil kommer en lang række bilateraleog regionale aftaler og forhandlinger, der går på krydsog tværs mellem WTOs medlemmer. De bilateralefrihandelsaftaler bidrager i sig selv til at hæve niveauetfor global frihandel og kan dermed blive skridt på vejentil en senere multilateral aftale i WTO. Men de mangebilaterale aftaler komplicerer også billedet for virksom·hederne, der skal forsøge at drage fordel af elementernei aftalerne. Og en række af aftalerne er langtfra såomfattende, som de aftaler, EU indgår. Samtidig betyderskiftet fra multilaterale til bilaterale forhandlinger, atde lande, der har noget at handle med, kan indgå aftaler,mens de mindst udviklede lande i vidt omfang er kobletaf. Det understreger behovet for et skarpt fokus påbæredygtig udvikling, herunder at der tages højde forde mindst udviklede landes behov.
Blandt WTOs medlemslande ses et stigende ønske om atvære parat til at bruge handelspolitikken til også at løsede globale klimaudfordringer. Landene i det økonomiskesamarbejde i Asien·Stillehavsregionen,Asian·PacificEconomic Cooperation(APEC) enedes i 2012 om enpolitisk aftale om at nedsætte tolden på en rækkekonkrete klimavenlige produkter til maksimum 5 pct.fra 2015, hvilket bl.a. for Kina indebærer betydeligetoldreduktioner. Det er i sig selv en udvikling, derer interessant også for Danmark både af hensyn tilde globale klimaudfordringer og i forhold til danskerhvervsliv.I løbet af de seneste år er der ligeledes registrereten stigning i protektionismen, både i EU og globalt.De fortsatte eftervirkninger af den økonomiske krisehar gjort flere EU·lande tilbageholdne over for yderligeremarkedsåbning. Der er en tendens til, at EU i sin handels·politik nu i højere grad lægger vægt på reciprocitet– altså at EU kun vil åbne sit marked, hvis andre landeåbner deres markeder tilsvarende. Eller at EU skal kunnetrue med at lukke sit marked med henblik på at gennem·tvinge åbning af andre markeder. Globalt har protek·tionismen fundet nye former, fx inden for standarder,lovgivning mv. Samlet set har WTO·systemet og denregelbaserede globale handelsorden dog vist sit værdsom bolværk imod protektionismen, idet kun få landeer gået langt med nye protektionistiske tiltag.De internationale handels· og investeringsstrømmebliver mere komplekse. Nye muligheder inden for bl.a.informations· og kommunikationsteknologi betyder,at produktionen i højere grad spredes internationalt.Input til det færdige produkt leveres af mange forskelligevirksomheder og lande. Højteknologiske processer ogspecialiserede led i produktionen kan placeres overalt.Udviklingslandene bevæger sig fra primært at væreproducenter af råstoffer eller være mål for outsourcingaf simple, arbejdskraftafhænge led i forsyningskæden tilogså at levere avancerede halvfabrikata og slutprodukter.
Ny handelspolitisk strategi
7
Denne organisering af produktionen kræver en ny mådeat anskue handelsrelationer på. En vare, der optræderi eksportstatistikken for Kina, kan have en væsentlig delaf sin værdi fra tjenesteydelser i Danmark eller andreeuropæiske lande. Globaliseringen af værdikædernebetyder, at det bliver vigtigt at have effektiv adgang tilimport, hvis man vil eksportere. For EU er to tredjeledeaf den samlede import i dag råmaterialer, halvfabrikataog komponenter til brug for EU’s interne produktions·processer.2Samtidig viser analyser af de globale værdi·kæder, at tjenesteydelser spiller en betydelig rolle forvareeksporten. En stor del af værdien af den færdige varestammer fra f.eks. design, markedsføring og finansieringsamt som led i produktionsprocessen også fra transportog kommunikation. Endelig dokumenterer de analyseraf globale værdikæder, at EU bør være yderst restriktivmed brug af defensive handelsinstrumenter, idet de ogsårammer EU selv.
Den digitale økonomi er i stigende grad en drivkraft forvæksten – både globalt og nationalt. Det vurderes bl.a.,at for hvert job, der tabes på grund af internettet ogdigitalisering, skabes der 2,6 nye jobs.3E·handel giverinnovative virksomheder nye globale afsætningsmulig·heder, mens forbrugerne kan bruge internettet til atindkøbe både fysiske produkter og forskellige typer afdigitalt indhold.Med Lissabon·traktatens ikrafttræden i december 2009er der sket flere væsentlige forandringer på det handels·politiske område. For det første blev Europa·Parlamentetmedlovgiver på området og skal som konsekvens herafogså godkende alle internationale handelsaftaler. For detandet er de direkte udenlandske investeringer nævnti Lissabon·traktaten som ny eksklusiv EU·kompetence.Det er disse tendenser og denne ramme, den fremtidigedanske handelspolitik skal adressere og søge at påvirkei en for Danmark gunstig retning.
2. Trade: a key source of growth and jobs for the EU. Commission contribution to the European Council of 7-8 February 2013.3. McKinsey Global Institute (2011): ”Internet matters: The Net’s sweeping impact on growth, jobs, and prosperity”.
8
Ny handelspolitisk strategi
2. Regeringenshandelspolitiske visionHandel og internationale investeringer er til gavn forbåde forbrugere, vækst og arbejdspladser. Aldrig tidligerehar forbrugerne haft så let adgang til så mange varer afså høj kvalitet og til så lave priser. Sammen med voresstigende indkomster betyder det, at man i dag skalarbejde væsentligt færre timer for at få råd til at købesamme type forbrugsvare, end man skulle for 20 år siden.Og tilmed er varerne, f.eks. et tv eller et kamera, i dagoftest af højere kvalitet, har flere funktioner og er mereenergieffektivt.Handelsliberalisering er også grundlæggende i Dan·marks interesse, fordi vores velstand og velfærd i højgrad afhænger af, at danske virksomheder er i standtil at sælge deres varer og tjenester i udlandet. Ogimporten fra andre lande gør os i stand til at fokuserepå det, vi er bedst til. I en tid med skærpet internationalkonkurrence er det således enormt vigtigt, at vi somnation gør os klart, at der er en sammenhæng imellemglobal frihandel, den danske velstand og dermed detdanske velfærdssamfund. Handelsliberalisering skabernemlig mere konkurrence og økonomisk vækst, idetøget markedsåbning giver danske virksomheder mulig·heder for at handle med flere fremmede markederog derved udnytte mulighederne for internationalarbejdsdeling. Det er i høj grad gennem internationalspecialisering at Danmark er blevet et af verdens rigestelande. I disse år er der en række nye markeder, derstormer frem. Danmarks andel af den fremtidige globalevækst og velstand skal blandt andet sikres ved at skabemarkedsåbninger i de økonomier, hvor størstedelen afden fremtidige vækst forventes at finde sted.Handel på tværs af landegrænser og på tværs af konti·nenter er afgørende for udviklingen i dansk økonomiog tusindvis af danske arbejdspladser afhænger direkteaf åbne eksportmarkeder. I en lang årrække har derværet en klar langsigtet tendens til såvel stigendebeskæftigelse som stigende udenrigshandel.De positive effekter af handel har ikke kun betydningfor Danmark. Handelsliberalisering er bl.a. også til fordelfor lønmodtagerne i de lande, vi importerer fra. Efterat Kina for 20·30 år siden valgte at begynde generelleøkonomiske reformer og herunder også nedbringeen række handelsbarrierer har den medfølgendeaccelererede vækst således trukket mere end 300 mio.mennesker op over fattigdomsgrænsen.Den fortsatte fremtidssikring af det danske velfærds·samfund både mht. forbrug, vækst og arbejdspladservil de næste mange år frem kræve en aktiv, dynamiskog robust handelspolitik af regeringen. Det opfatter viganske enkelt som en bunden opgave. Danmark skalsom en lille, åben økonomi være blandt de ledendekræfter i at arbejde for liberalisering af verdenshandlen.Det er regeringens overordnede målsætning at fremmefair og fri international handel, som kommer heleverdensøkonomien – herunder ikke mindst de fattigstelande – til gode.Inden for det multilaterale spor skal Danmark arbejdefor at styrke WTO og det multilaterale handelssystem.Det er regeringens opfattelse, at WTO fortsat er detbedste forum til at opnå globale frihandelsaftaler. Nårudviklingen går i retning af flere bilaterale handelsaftalerer det afgørende, at WTO forbliver stærk, og at WTOsregler respekteres af medlemslandene. Samtidig vilDanmark arbejde for at sikre de mindst udviklede landesstilling i det multinationale handelssystem. Det multi·laterale handelssystem skal bruges aktivt for at sikre,at den internationale konkurrence foregår på lige ogrimelige vilkår. Endelig skal Danmark bruge handels·politikken til at yde et bidrag i kampen mod de globaleklimaforandringer.I det bilaterale spor skal Danmark arbejde for, at EU føreren aktiv forhandlingsdagsorden, der leverer flest muligeresultater i overensstemmelse med danske politiske og
Ny handelspolitisk strategi
9
kommercielle interesser. Bilaterale frihandelsaftaler medisær Japan og USA har et vidtrækkende potentiale ud fraen samlet betragtning, om end der kan være forskelligeinteresser imellem de enkelte sektorer. Danske virk·somheder skal have lettest mulig adgang til markedermed det største potentiale for samhandel. Samtidig skalden bilaterale forhandlingsdagsorden bygges op, såden får som indbygget målsætning på sigt at styrke detmultilaterale handelssystem.I virksomhedssporet skal der samarbejdes med danskevirksomheder om at forbedre markedsadgang ognedbryde konkrete barrierer for handel. En stigende delaf handlen foregår med lande uden for EU. Der er storkonkurrence om at komme ind på markederne, og derkræves en ekstraordinær indsats. Mange virksomhederhar brug for konkrete redskaber og støtte for at opnåreel markedsadgang. Regeringen vil derfor samarbejdemed danske virksomheder om at nedbryde konkretebarrierer for handel og forbedre rammebetingelsernepå eksportmarkederne.Handelspolitikken skal også ses i den større sammen·hæng af danske nationale interesser i vækst, velstand,fred og sikkerhed og dermed bliver den nært forbundetmed dansk og europæisk udenrigspolitik. Stærke han·delsforbindelser er et vigtigt led i indsatsen for at fremmereformer på demokrati· og retsstatsområdet i EU’snabolande og i de tredjelande, som EU har stor samhan·del med.Handelspolitikken skal endvidere bidrage til atfremme overholdelse af menneskerettigheder ogarbejdstagerrettigheder, herunder de grundlæggendeILO·konventioner, ved at disse rettigheder afspejlesi EU’s handelsaftaler og/eller i de parallelle partnerskabs·og samarbejdsaftaler. Konkurrencen om markedsandelemå ikke lede til et kapløb mod bunden på bekostningaf hensynet til miljø, grundlæggende rettigheder ellerde fattigste udviklingslandes særlige behov. Regeringenlægger i den sammenhæng vægt på en transparenttilgang i de handelspolitiske forhandlinger, der så vidtmuligt åbner for dialog med og inddragelse af civil·samfundsorganisationer.Danmark skal være i det internationale førerfelt for såvidt angår virksomhedernes sociale ansvar. De danske
virksomheders sociale orientering og deres hensyntagentil miljø og ressourcer indgår allerede som en ekstraværdiskabende konkurrenceparameter. Denne styrkeskal bruges offensivt i handelspolitikken, således atdanske virksomheder kan opnå tilfredsstillendesociale og miljømæssige rammevilkår, når de operererpå fjernmarkederne. På samme måde besidder danskerhvervsliv kompetencer, der er velegnede til atadressere de store globale udfordringer inden for miljøog bæredygtighed. Det er regeringens målsætning, atdisse udfordringer bruges som afsæt til at fremme danskhandel med varer, der repræsenterer danske styrke·positioner inden for klima· miljø· og ressourceansvar·lighed, sundhed og velfærd. Den grønne omstilling afvores samfund skal også præge vores handelspolitik.Økonomisk vækst og handel er en forudsætning forudvikling, ligesom udvikling er forudsætningen forudviklingslandenes reelle integration i handelsnetværkregionalt og i den globale økonomi. Regeringen vil derfori endnu højere grad tænke handelspolitikken sammenmed dansk udviklingspolitik. Danmark skal bistå denrække af fattigere lande, der fortsat er stærkt udfordredeaf manglende integration i det internationale handels·system. Men samtænkningen skal også tage bestik afde nye tendenser i verdensøkonomien. En række udvik·lingslande, der har markante vækstrater – om end fraet lavt niveau – efterspørger handel og investeringeri højere grad end udviklingsbistand alene, og samtidigefterspørger danske virksomheder nye forretnings·muligheder. Dette giver nye muligheder for samarbejde,samhandel og investeringer til gavn for både udviklings·landene og Danmark.For at få det maksimale ud af den globale samhandel,både hvad angår vækst og arbejdspladser, bør der sikreset effektivt samspil mellem handelspolitik, erhvervs·politik, infrastruktur, forskning, uddannelse og etfleksibelt arbejdsmarked med et effektivt og solidarisksocialt sikkerhedsnet for borgerne.
10
Ny handelspolitisk strategi
***Varetagelsen af regeringens handelspolitiske interessersker primært gennem EU. Kommissionen repræsenterersåledes medlemslandene udadtil i de handelspolitiskeforhandlinger på baggrund af konsultationer af alleEU’s medlemslande. Det giver på den ene side Danmarken potentielt stor indflydelse, idet danske interesseri internationale handelsforhandlinger bliver varetagetsom en del af verdens største økonomi. Men det betyderpå den anden side også, at det er vigtigt for Danmark atkunne øve en stor indflydelse på EU’s forhandlingslinje.Dette er det centrale udgangspunkt og rammen forregeringens handelspolitiske strategi.Strategien hænger tæt sammen med regeringensarbejde med Vækstmarkedsstrategierne, den offensiveerhvervs· og vækstpolitik samt innovationsstrategien”Danmark – løsningernes land”. Med Vækstmarkeds·strategierne lancerer regeringen en række initiativerog fastlægger ambitiøse målsætninger for vareeksportog tiltrækning af investeringer for udvalgte lande.
Vækstmarkedsstrategierne går hånd·i·hånd medregeringens arbejde med at forbedre vilkårene for danskevirksomheder og for sammen med erhvervslivet at findenye måder at skabe vækst og varige job. Regeringen harsom led i den offensive erhvervs· og vækstpolitik nedsaten række vækstteams. De foretager serviceeftersyn afvækstvilkårene i de internationalt konkurrenceudsatteerhverv. På baggrund af anbefalinger fra de enkeltevækstteams udarbejder regeringen vækstplaner medhenblik på bl.a. at styrke virksomhedernes udviklings·og eksportmuligheder på det globale marked. Der erpå nuværende tidspunkt offentliggjort 3 vækstplaner.Den overordnede målsætning med den offensive er·hvervs· og vækstpolitik er at sikre gode rammevilkårfor erhvervslivet, fjerne vækstbarrierer og understøtteudviklingen af nye markeder gennem styrket offentlig·privat samspil. Endelig har innovationsstrategien tilformål at sikre, at danske styrkepositioner inden forforskning og uddannelse i højere grad omsættes til nyeløsninger på globale udfordringer og derved understøtterdanske virksomheders konkurrenceevne og relevansinden for områder med betydeligt vækst – og eksport·potentiale.
Ny handelspolitisk strategi
11
3. Dansk udenrigshandelDanmark handler stadig mest med nærmarkedernei EU/EFTA. I 2012 aftog EU/EFTA·landene4således knap65 pct. af den samlede danske eksport på godt 992 mia.kr., og de stod for omkring 70 pct. af en samlet danskimport på lidt over 912 mia. kr. Men de øvrige markeder,der er genstanden for EU’s handelspolitik, udgør enstadig stigende andel af den danske udenrigshandel,jf. figur 2.
Figur 2Andel af den danske eksport af henholdsvis varerog tjenester, der afsættes til lande uden for EU/EFTAPct.504540353025201999200020012002200320042005200620072008200920102011
Vareeksport
Tjenesteeksport
Anm.: Aht. sammenligningsgrundlaget indgår Bulgarien og Rumænien i landeneuden for EU/EFTA også efter deres optagelse i EU.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
4. EFTA landene består af Norge, Schweiz, Island og Lichtenstein.
12
Ny handelspolitisk strategi
USA er langt det største danske fjernmarked, både forså vidt angår varer og tjenester, jf. figur 3. Og også etmarked der har været i betydelig vækst de senere år.Kina (herunder også Hongkong) udgør også et stortog stigende marked, ligesom Japan er en væsentligeksportdestination. Derimod har danske eksportørerikke i udstrakt grad fået fodfæste i en række andre lande,som er i kraftig vækst i disse år. Det gælder fx lande somIndien, Tyrkiet og Indonesien.
Figur 3Danmarks udenrigshandel uden for EU med varer og tjenester 2012,udvalgte større fjernmarkeder
Canada7,9 mia. kr.7,0 mia. kr.
Rusland18,7 mia. kr.11,1 mia. kr.Japan21,6 mia. kr.6,1 mia. kr.Kina51,2 mia. kr.52,5 mia. kr.Singapore9,8 mia. kr.8,3 mia. kr.
USA100,1 mia. kr.55,1 mia. kr.
Brasilien10,5 mia. kr.5,9 mia. kr.EksportImport
Indien8,6 mia. kr.7,6 mia. kr.
Anm.: Importen og eksporten af varer er opgjort på baggrund af udenrigshandlen med varer, hvilket ikke helt svarer til opgørelsen ibetalingsbalancestatistikken/nationalregnskabet. Blandt andet opgøres importerede varer i CIF-værdier i udenrigshandelsstati-stikken, men i FOB-værdier i betalingsbalancestatistikken. I Kina indgår også handel med Hongkong.Kilde: Danmarks Statistik.
Ny handelspolitisk strategi
13
Figur 4Vareeksporten fordelt på varegrupper, værdierMia. kr.70060050040030020010002000200120022003200420052006200720082009201020112012Maskiner og transportmidlerFærdigvarer og andre varerFærdigvarer, primært halvfabrikataKemikalier og kemiske produkterMineraler, brændsel og smøresto erRåsto er mv.Fødevarer og jordbrug
Anm.: Eksporten er opgjort efter udenrigshandlen med varer og svarerikke helt til eksporten i betalingsbalancen/nationalregnskabet.Kilde: Danmarks Statistik.
Det er ret forskelligartede produkter, de enkelte fjern·markeder aftager fra Danmark. Godt en tredjedel afvareeksporten til USA består fx af medicinalprodukter,mens især skind men også andre landbrugs og fødevarerer med til at præge vareeksporten til Kina. Generelter det sådan, at de varer, der eksporteres til fjern·markederne, ikke adskiller sig i væsentligt omfangfra varesammensætningen til nærmarkederne indenfor EU, jfr. figur 4. Således udgør fødevarer, især kød ogkødprodukter, en meget stor andel af vareeksporten,hvilket afspejler at den danske fødevareklynge erverdens 3. største. Også især medicinske produkter,dele til vindmøller og energivarer er væsentlige eksport·varer til fjernmarkederne.Tjenesteydelser udgør en voksende del af såvel europæ·isk som dansk økonomi. I løbet af de seneste ti år ertjenesteeksportens andel af den samlede eksport stegetmed godt 6 pct.·point til knap 39 pct. For importen erandelen steget lidt langsommere, med 4 pct.·point tilknap 36 pct. af den samlede import i 2012.I forhold til andre lande udgør handlen med tjenesteren temmelig stor andel af den samlede økonomi. Detskyldes især søfarten. I 2012 udgjorde søfart således over51 pct. af tjenesteeksporten og godt 41 pct. af importen.
Ud over søtransport er det henholdsvis turisme, råd·givningstjenester samt luft· og landtransport, der udgørde vigtigste grupper for Danmarks tjenesteeksport.De internationale handels· og investeringsstrømmebliver stadig mere komplekse. Det gælder også forDanmark. Nye muligheder inden for blandt andetinformations· og kommunikationsteknologi betyder,at produktionen i højere grad splittes op, og mangeforskellige virksomheder i mange forskellige landeleverer input til det færdige produkt. Dette afdækkesi en ny analyse fra OECD om handlen i globale værdi·kæder. Analysen giver ikke anledning til at ændredet overordnede billede af dansk økonomi og danskehandelsmønstre. Vi har størst økonomisk samkvemmed vores europæiske naboer. Men det fremgår bl.a.af, at hver gang Danmark eksporterer for 100 mio. kr.,vil knap 70 mio. kr. repræsentere dansk værdiskabelse,mens de resterende 30 mio. kr. reelt er værdien afimporterede input, som indgår i produktionen af danskeksport. Med andre ord er god adgang til import envigtig faktor i størrelsen af Danmarks eksport.
14
Ny handelspolitisk strategi
Figur 5Bruttoeksportfordelt på lande, 2009Pct.14121086420klTys
Figur 6Eksport af værditilvækstfordelt på lande, 2009Pct.14121086420
aeedgnan erig USA nnie Norg Kin nkri talien anien JapanIaraSvSpFritorbSt
aeedgnnnnAUS sklan verig nnie Kin Norg ankri Italie Japa anieprS ritaSFTybtorS
Anm.: Både varer og tjenester.Kilde: OECD.
Ved at følge værditilvæksten langs kæderne fra startog til endelig anvendelse fås et mere nuanceret billedeaf, hvem der er de endelige aftagere af dansk eksport.Når der ses på endelig anvendelse, er USA Danmarksstørste eksportmarked, jf. figur 5 og 6. USA overhalersåledes både Tyskland og Sverige, hvilket afspejler, aten betydelig del af dansk eksport består af halvfabrikata,som efter viderebearbejdning i fx Tyskland eksporteresvidere til endelig anvendelse i et andet land, som f.eks.USA. Det understøtter yderligere det potentiale, derfor Danmark ligger i en frihandelsaftale mellem EUog USA. Også Kina og Japan rykker højere op på listenover danske eksportmarkeder, når der ses på endeliganvendelse. Dermed har den økonomiske udviklingi disse lande i større grad betydning for dansk eksport,end traditionel handelsstatistik umiddelbart tilsiger.Danske virksomheders investeringer i udlandet ogudenlandske investeringer i Danmark er øget markanti takt med globaliseringen. Internationale direkteinvesteringer er afgørende for at etablere og opbyggeglobale værdikæder, og kan derved styrke produktivi·teten i de globalt orienterede virksomheder.
Direkte investeringer i udlandet er investeringerplaceret i et andet land, hvor ejerandelen er mindst10 pct. Direkte investeringer har således typisk formaf en overtagelse af en eksisterende udenlandsk virk·somhed, fx Carlsbergs køb af Scottish and Newcastle.Et eksempel på udenlandske investeringer i Danmarkaf denne type er Duponts køb af Danisco. Direkteinvesteringer kan også tage form af etablering afet nyt datterselskab i et andet land. Det kan fx væreetableringen af et salgskontor eller en ny fabrik.I sammenligning med andre OECD·lande5liggerDanmark mest af alt i midterfeltet, når man ser påomfanget af de udenlandske direkte investeringer målti forhold til BNP. Direkte investeringer foregår i endnuhøjere grad end international handel mellem Danmarkog nærmarkederne i EU/EFTA. Således udgjorde investe·ringer fra EU/EFTA·lande 94 pct. af den samlede behold·ning af udenlandske investeringer i Danmark i 2011,mens en mindre andel – 81 pct. – af de danske investe·ringer i udlandet var investeret i EU/EFTA·lande.
5. Sammenligninger på tværs af lande vanskeliggøres af investeringer ind og ud af holdingselskaber. Investeringer i holdingselskaber viltypisk blive videreinvesteret i andre lande, og sådanne gennemløbsinvesteringer kan der ikke korrigeres. Det høje niveau for udenland-ske investeringer ind og ud af fx Belgien kan således hænge sammen med gennemløbsinvesteringer i holdingselskaber.
Ny handelspolitisk strategi
15
Der er gennem de senere år sket en stagnation i deudenlandske investeringer i Danmark, mens de danskeinvesteringer i udlandet fortsat er steget. Den sammegenerelle tendens gør sig også gældende, for investe·ringer mellem Danmark og fjernmarkederne (lande udenfor EU/EFTA), om end beholdningen steg særligt megeti 2011 som følge af Duponts opkøb af Danisco. Det skalses i sammenhæng med virksomhedernes lokaliserings·valg og afspejler blandt andet en lang række ramme·vilkår som arbejdsstyrkens kvalifikationer, omkostnings·niveauet, effektiv og gennemsigtig regulering mv.,der kan gøre Danmark mere eller mindre attraktivt som
investeringsmål. Udviklingen i de direkte investeringerind og ud af Danmark skal også ses i lyset af, at landemed betalingsbalanceoverskud og nettoudlandsformue– som Danmark – generelt har større beholdning afudadgående end indadgående investeringer. Endvidereer der en tendens til, at velstående lande med etablerede,internationalt orienterede virksomheder ofte har størreudadgående investeringer end indadgående (fx nord·europæiske lande, USA og Japan), mens mindre vel·stående lande oftere har flere indadgående investeringerend udadgående.
Figur 7Direkte investeringer mellem Danmark og fjernmarkederne(lande uden for EU/EFTA)Mia. kr.40035030025020015010050020042005200620072008200920102011Beholdning af danske investeringer i ernmarkederBeholdning af ernmarkeders investeringer i Danmark
Anm.: Eksklusive gennemløbsinvesteringer.Kilde: Nationalbanken.
16
Ny handelspolitisk strategi
4. Det multilaterale sporDet multilaterale spor i form af aftaler i General Agree·ment on Tariffs and Trade (GATT) og siden i WTO, hari adskillige år stået som den politisk ideelle og i praksismest nærliggende ramme for forhandling af handels·politiske aftaler. Baggrunden for det er de gradvist mereambitiøse – og også mere vanskelige – forhandlings·runder i GATT, som siden 2. verdenskrig har ført til etvoksende internationalt fællesskab omkring handels·liberalisering og fælles handelsregler som en nøgletil international vækst og samarbejde.WTO, der blev grundlagt i 1995 som afløser for GATT,er i dag rygraden i det multilaterale system på handels·området. Det skyldes blandt andet organisationensåbenhed for optagelse af nye medlemmer, lige behand·ling af store og små medlemslande, fortrinsstillingfor ulande, vægt på gennemsigtighed omkring landesregler og regulering på handelsområdet samt ikkemindst en tvistbilæggelsesmekanisme, som viser sigduelig og ganske tilpasningsdygtig for nye udfordringer.WTO arbejder løbende med forbedringer i de regler ogvilkår, som lande aftaler til fordel for åben og fairsamhandel. WTOs fortsatte relevans bekræftes ogsåaf Ruslands optagelse i 2012, hvorefter alle store økono·mier i dag er medlemmer af WTO.har det foreløbig vist det sig at være for ambitiøst atnå en aftale efter princippet om ’single undertaking’,og trods flere års forsøg er det ikke lykkedes at nå tilenighed. Forhandlingerne er først og fremmest låst,fordi de store udviklede lande – især USA – og de frem·voksende økonomier – især Kina og Indien – er uenigeom, hvor meget markedsadgang, der skal gives påindustri· og landbrugsvarer. Forhandlingerne toppedereelt i 2008 med udarbejdelse af ambitiøse forhandlings·tekster inden for told (industrivarer og landbrug) samtbegrænsninger på handelsforvridende erhvervsstøtteog eksportstøtte på landbrugsområdet. EU har i deseneste år kunnet indtage en konstruktiv rolle medfuld opbakning fra handelsliberale medlemslande.Målet var, at enighed skulle bane vej for forhandlingpå andre områder (bl.a. beskyttelsesforanstaltninger,intellektuel ejendomsret og miljø). Men enighed omkerneemnerne udestod og dermed gik den samledeproces i stå.
Sammenbrud for Doha-Udviklingsrunden– eller for den multilaterale model?
Doha-udviklingsrunden i WTODoha·udviklingsrunden, der startede i 2001 har væretden hidtil mest ambitiøse globale frihandelsforhandling.Målet er at indgå aftale mellem flere lande om flereemner end i nogen tidligere forhandling under GATT.Et hovedprincip fra de tidligere GATT·runder blev dogvidereført, nemlig at intet ville være aftalt før alt varaftalt – eller sagt på en anden mådeallemedlemslandeskal være enige påalleforhandlingsområder, før en nyaftale kan indgås (’singleundertaking’).Med stadig flerenye medlemmer og stor bredde i forhandlingsemner
Meget tyder på, at Doha-udviklingsrunden reelt erstrandet, hvilket ligner et grundskud for multilateraleløsninger i handelspolitikken. Umiddelbart ligner det etudestående mellem nogle få lande om et begrænset antalkerneområder. Men mere overordnet drejer uenighedensig om, at den globale økonomiske udvikling siden 2001har ændret på det relative styrkeforhold landene imellem.Tiden er forbi, hvor en global aftale kunne underskrives,når blot EU og de 4-5 største øvrige OECD-lande var blevetenige. De store udviklingslande er blevet rigere og ermere bevidste om deres potentiale på de globale markeder.Der er derfor brug for at finde en ny samlet tilgang, hvisen multilateral frihandelsrunde skal landes.
Ny handelspolitisk strategi
17
Doha·udviklingsrunden har dog været med til atlevere vigtige resultater på en mere indirekte måde:Det har været et vigtigt mål for forhandlingerne i WTOat stramme kraftigt op på forpligtelserne til at begrænsehandelsforvridende landbrugsstøtteordninger. Doha·udviklingsrundens langstrakte forløb er faldet sammenmed EU’s reformer af den fælles landbrugspolitik oghar på den måde givet flere pejlemærker for landbrugs·reformerne. Det betyder, at EU’s handelsforvridendestøtte nu er bragt væsentligt ned og i dag blot udgørca. en sjettedel af det tilladte maksimum for handels·forvridende landbrugsstøtte under WTO’s regler, ligesomeksportstøtten er kraftigt reduceret. Det har længeværet dansk holdning, at EU bør være parat til en paralleludfasning af alle former for eksportstøtte som led i ensamlet Doha·aftale. Danmark har været særdeles aktivi at drive disse EU reformer frem ud fra et ønske omen markedsorienteret udvikling, som også er til gavnfor udviklingslandene.
WTO’s 9. ministerkonferenceog handelslettelse
WTO’s 8. ministerkonference (MC8) i december 2011 iGenève markerede et paradigmeskift. Det blev konklude-ret, at forhandlingerne var kørt fast. Og princippet om,at alle lande skal være om bord i fælles løsninger på alleforhandlingsområder –’single undertaking’– måttenuanceres. Man måtte nu forsøge at opnå delvise frem-skridt, hvor der var mulighed for det, i håb om en senereog bredere løsning. Frem mod den 9. ministerkonference(MC9) i december 2013 søger WTO’s nu 159 medlemmerat finde en platform, der dels skal give en blød landingfor Doha-forhandlingsrunden og dels udstikke retningenfor det fremtidige multilaterale samarbejde.En central komponent af en delaftale under MC9 kunnevære en aftale om handelslettelse. Handelslettelse –trade facilitation– er fjernelse af hindringer for varersbevægelse over grænser, fx gennem forenkling aftoldprocedurer. Siden 2004 har handelslettelse væretet særligt forhandlingsområde i Doha-udviklingsrunden.Et resultat inden for handelslettelse ses derfor at væretil fordel for alle WTO’s medlemslande.Den økonomiske værdi af en multilateral aftale omhandelslettelse gælder for både udviklede lande ogudviklingslande og skønnes at betyde gevinster på 40 mia.USD globalt. Det må forventes, at en eventuel aftale omhandelslettelse på en kommende WTO ministerkonferencevil skulle suppleres med yderligere elementer, især pålandbrugsområdet, der tager hensyn til udviklings-landene, herunder især de mindst udviklede lande.En anden og lige så central komponent af den delaftale vilvære direkte målrettet de mindst udviklede lande (LDC).En sådan komponent vil kunne omhandle told- og kvotefriadgang for varer, lige som spørgsmål om forenkling afoprindelsesregler også vil kunne indgå.
Det er regeringens målsætning fortsat at støttestærkt op om WTO og det multilaterale handels-system som det bedste og mest effektive værnimod protektionisme, herunder varetagelsenaf kerneopgaverne inden for monitorering,transparens, administration og håndhævelse afWTOs regler, og en fortsat udvikling og styrkelseaf WTOs tvistbilæggelsessystem.Regeringen vil arbejde for en tilfredsstillendelanding for Doha-udviklingsrunden, herundermed afsæt i de emner og ambitionsniveauer,der fremgik af forhandlingerne i 2008.Regeringen vil arbejde på kort sigt for, at etdelresultat af Doha-udviklingsrunden inden forhandelslettelse og landbrug bliver balanceretog så ambitiøst som muligt og fordelagtigt forde mindst udviklede lande.Regeringen vil endvidere arbejde for, at de bila-terale frihandelsforhandlinger har som indbyggetmålsætning på sigt at styrke det multilateralehandelssystem.
18
Ny handelspolitisk strategi
WTO og de bilaterale aftalerWTO har spillet en væsentlig rolle for liberaliseringenaf verdenshandlen også gennem udvidelse af sit dæk·ningsområde og sin medlemskreds. Især optagelsenaf Kina i 2001 og Rusland i 2012 har demonstreretWTOs indflydelse og tiltrækningskraft.Flere andre lande, herunder LDC’er (mindst udvikledelande), er på vej ind i WTO, f.eks. et antal centralasiatiskelande samt Etiopien, Liberia og Afghanistan. I 2012blev der opnået enighed om reviderede retningslinjerfor optagelse af mindst udviklede lande, der via indførel·sen afbenchmarkspå landbrug og industrivarer givermulighed for optagelse i WTO på mere favorable vilkårend hidtil. Det afgørende er, at LDC’erne nu har ethåndtag til at modstå krav om fuld liberalisering, somde hidtil er blevet mødt med i forhandlingerne.Ved udgangen af 2012 kunne WTO opregne 231 notifice·rede bilaterale handelsaftaler og mere end 100 andreaftaler, som ikke var notificeret. Billedet omtales popu·lært som ”spaghettigryden”, altså et virvar af aftaler, deralene pga. sin kompleksitet er svære for virksomhederneat udnytte og som derfor yder et sub·optimalt bidragtil den globale vækst. De mange bilaterale frihandels·forhandlinger, og herunder senest EU’s planlagte åbningaf forhandlingerne med USA og Japan aktualisererspørgsmålet, om disse aftaler understøtter eller under·minerer ambitionen om brede multilaterale aftaler i WTO.Centralt står her fortolkningen af krav i WTO·aftalen om,
hvor stor en del af handlen, der skal indgå i en bilateralaftale, og at det står klart for andre WTO·medlemmer,hvad der indgår i aftalen. Det forekommer urealistisk,at få WTO·systemet til at blive enig om vidtgåendedetaljerede regler i øvrigt for bilaterale aftaler. Vejen fremkan i stedet være at lave yderligere analyser af konkretefrihandelsaftaler for at styrke komplementaritet i forholdtil det multilaterale system.
Det er regeringens målsætning at understøtteen fortsat indsats for at fremme optagelsen i WTOaf de mindst udviklede lande i en transparentog forudsigelig proces.Det er endvidere regeringens målsætning,at bilaterale frihandelsaftaler mellem WTOsmedlemslande skal dække bredt mht. libera-lisering og dermed bidrage bedst muligt tilden globale handelsliberalisering.
Initiativ nr. 1
WTO’S REGLER
– Der skal skabes yderligere klarhed over kernekriterierfor, at bilaterale frihandelsaftaler kan vurderessom værende i overensstemmelse med WTO’s krav.Regeringen vil via EU søge at få WTO til at skabe denfornødne klarhed.
Ny handelspolitisk strategi
19
Plurilateral aftale om tjenesteydelser,herunder søfartLangt hovedparten af WTOs forpligtelser gælder foralle medlemmer og benævnes multilaterale aftaler.En undtagelse er de såkaldte plurilaterale aftaler, derindgås imellem – og binder – en begrænset del afmedlemskredsen mht. liberalisering på et helt bestemtområde. Selvom plurilaterale aftaler i princippet kuner den næstbedste løsning set i forhold til multilateraleaftaler, så har de i WTO’s korte historie bidraget betyde·ligt til handelsliberalisering og deraf følgende forøgetøkonomisk aktivitet. Hertil kommer, at de plurilateraleaftaler kan bidrage til udvikling af regler, hvis der ikkeer grundlag for eller enighed om en multilateral aftale.På den måde kan de plurilaterale aftaler bane vejen forsenere multilateralisering. To fremtrædende eksemplerpå plurilaterale aftaler er (1) ITA (InformationTechno·logy Agreement)fra 1996, der omhandler handel medinformationsteknologi og dækker 70 lande og 97 pct.af handlen på området. Der forhandles for nærværendeom at udvide produktomfanget samt sikre yderligeretoldnedsættelser. (2) WTO·aftalen om offentlige udbudog indkøb ·Government Procurement Agreement,GPAfra 1994 med 15 deltagere udover EU·landene.På grund af manglende fremdrift i Doha·forhandlingernehar man fra amerikansk side foreslået forhandlingerom en plurilateral handelsaftale vedr. tjenesteydelser.Det er EU’s udgangspunkt, at aftalen skal forhandles, såden er kompatibel med det fælles WTO regelsæt, hvilketmuliggør en senere multilateralisering. Der er interessefor en plurilateral aftale blandt de største eksportører aftjenesteydelser. En eventuel aftale kan få stor økonomiskbetydning for verdenshandlen og for Danmark, hvis ettilstrækkeligt stort antal lande deltager, eller hvis aftalenmultilateraliseres.
Søfart
Som en af verdens førende søfartsnationer er søfartden ubetinget vigtigste tjenesteydelse for Danmark.Regeringen offentliggjorde i december 2012 Vækstplanenfor Det Blå Danmark, der nærmere belyser sektoren somen af Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner.Med vækstplanen satser regeringen på i samarbejde mederhvervet at udbygge den danske maritime styrkeposition.Det skal bl.a. ske ved at styrke de bilaterale maritimerelationer med lande, som er særligt relevante for Det BlåDanmark.Søfart er et globaliseret erhverv, og styrket adgang tilglobale markeder samt imødegåelse af protektionistisketendenser er af stor betydning. Når varehandlen liberalise-res har det samtidig positive afledte effekter for søfarten,da øget varehandel også øger efterspørgslen eftersøtransport. Der arbejdes for generelt øget liberaliseringaf søfartsområdet, både gennem de bilaterale handels-aftaler og multilateralt. Søtransporten adskiller sig dogfra de fleste andre tjenesteydelsessektorer ved et højtniveau af liberalisering. Udfordringerne handler derforom at fastholde liberaliseringsniveauet samt sikre øgetliberalisering, hvor det er muligt. Det drejer sig f.eks.om områder som omlastning af international last samtvidere transport i et lands indre farvande, såkaldt”cabotage”, da disse begrænsninger ellers giver ineffek-tivitet i rederiernes ruteplanlægning og dermed enekstra omkostning for erhvervet.
Initiativ nr. 2
PLURILATERALE AFTALER
Det er regeringens målsætning at støtteen plurilateral aftale på tjenesteydelsesområdemed en senere mulighed for multilateralisering.Det er regeringens målsætning at få indførtambitiøse bestemmelser om søfart i såvel multila-teralt regi som i EU’s bilaterale frihandelsaftaler.Bestemmelserne skal som minimum afspejle ogbinde det nuværende reelle liberaliseringsniveau.
– Der skal laves en detaljeret kortlægning af danskeholdninger og interesser i forhandlingen af denplurilaterale aftale om tjenesteydelser.
20
Ny handelspolitisk strategi
Klimavenlig handelsliberaliseringÉn af vor tids største udfordringer er de globale klima·forandringer, og der er stærkt behov for aktiv handling,herunder også i lyset af de begrænsede fremskridt iFN·forhandlingerne om klima og bæredygtig udvikling.De handelspolitiske forhandlinger kan yde et bidrag tilkampen imod de globale klimaforandringer gennemsænkning af toldbarrierer og fjernelse af tekniskehandelshindringer for handel med klimavenlige produk·ter. Hensigten er at fremme handel med og dermedspredning af klimavenlig teknologi. Dette ventes at villevære til gavn også for dansk erhvervsliv. Under danskEU·formandskab i 2012 besluttede EU at intensiverearbejdet over en bred kam, bl.a. i WTO, gennem EU’sfrihandelsaftaler samt ved mere målrettet håndhævelseaf de gældende WTO·regler.Inden for det Økonomiske Samarbejde i Asien·stillehavs·regionen (AsiaPacific Economic Cooperation– APEC)opnåede man i 2012 politisk enighed om at nedsættetolden på 54 miljø· og klimavenlige produkter til 5 pct.eller lavere inden udgangen af 2015. Beslutningen er i sigselv bemærkelsesværdig, idet det er første gang, der erindgået en international aftale om nedsættelse af toldpå en liste klimavenlige varer imellem en gruppe lande.Aftalen kan på sigt forhåbentlig udvikle sig til en egentligmultilaterale eller plurilateral aftale.
Det er regeringens målsætning at bidragetil bekæmpelsen af de globale klimaforandringerved at fremme klimavenlig handelsliberalisering,herunder i øget samarbejde med dansk erhvervs-liv.
Initiativ nr. 3
KLIMAVENLIG HANDELS-LIBERALISERING– Regeringen vil arbejde for, at aftalen mellem APEC-landene bringes ind i WTO og udbredes til flere lande,samt adresserer flere produkter, ikke-toldmæssigebarrierer og evt. også tjenesteydelser. Regeringen vili sit bilaterale diplomati søge at skabe opbakning tildette, herunder blandt afrikanske lande, der ogsåvurderes at være vigtige i forhold til ambitionen ommultilateralisering.– I forbindelse med Global Green Growth Forum (3GF)vil regeringen sætte fokus på fælles indsatser mellemoffentlige og private aktører med henblik på at fremmegrøn handelsliberalisering.– Regeringen vil arbejde for at sikre, at Kommissionengør en særlig indsats for, at de gældende handelspoliti-ske regler hvad angår ulovlige krav om lokal produktionhåndhæves mere effektivt.
Ny handelspolitisk strategi
21
Defensive handelsinstrumenterDe internationale handelsregler tillader EU at gørebrug af defensive handelsinstrumenter, når europæiskeproducenter udsættes for unfair konkurrence fratredjelande eller meget voldsomme stigninger i importenaf specifikke varer. Reglerne er fastlagt i WTO·aftalenom subsidier og modforanstaltninger (SCM – Subsidiesand Counterveiling Measures). Brugen af sådanneinstrumenter vil ofte føre til store meromkostningerfor europæisk erhvervsliv og europæiske forbrugere.Danske virksomheder har været gode til at udnytte denye handelsmønstre gennem specialisering, outsourcingog udflytning, hvor varer i stigende grad importeres fratredjelande mhp. forarbejdning og salg i Danmark, EUog tredjelande. Den øgede afhængighed af import afvarer og halvfabrikata fra tredjelande har samtidigtmedført, at danske virksomheder er blevet mere sårbare,når EU indfører defensive handelsforanstaltninger i formaf fordyrende antidumping· og udligningstold ellerkvoter på varer fra tredjelande.Flertallet af EU’s medlemslande har en mindre restriktivtilgang til brugen af defensive handelsinstrumenterend Danmark. Det økonomiske omfang af EU’s foranstalt·ninger er stærkt stigende.6
Regeringens indsats på området er især rettet modhåndtering af konkrete sager, hvor der kan være danskevirksomhedsinteresser på spil. Det er vigtigt, at danskevirksomheder får kompetent og rettidig rådgivningi de forudgående undersøgelser, således at det er muligtat forsvare deres interesser og minimere risikoen for atblive ramt uretmæssigt, og at der er gennemsigtighedog forudsigelighed i EU’s praksis.
Det er regeringens målsætning at de defensivehandelsinstrumenter skal bruges yderst restrik-tivt og transparent, og alene når det er i EU’soverordnede økonomiske interesse.Regeringen ønsker at fremme fri og fairsamhandel mellem EU og omverdenen.De defensive handelsinstrumenter må aldriganvendes til protektionistiske formål forat beskytte urentabel europæisk produktion.Det er regeringens målsætning, at EU’s iinternational sammenhæng meget restriktiveregelsæt udbredes internationalt.
Effekter af antidumpingtoldfor danske virksomheder
Initiativ nr. 4
DEFENSIVE HANDELS-INSTRUMENTER– Der skal gøres en målrettet indsats på europæisk planfor at øge transparensen og forudsigeligheden i deundersøgelser, der ligger til grund for eventuelleforanstaltninger. Indsatsen vil især knytte sig til denforestående modernisering af EU’s defensive handels-instrumenter.– Samarbejdet med erhvervslivets organisationer omat yde rådgivning og støtte til danske virksomhederi konkrete antidumping- og antisubsidiesager skalstyrkes.
Når EU indfører antidumpingtold for at beskytte europæi-ske producenter mod unfair konkurrence fra tredjelande,vil det ofte forvolde omfattende økonomisk skade påde europæiske virksomheder, der lever af import og/eller videreforarbejdning af de toldbelagte produkter.Det skyldes, at antidumpingtolden forøger deres omkost-ninger ved at presse priserne på importen i vejret.Dette kan føre til faldende konkurrenceevne, stigendeforbrugerpriser, lavere efterspørgsel, dårligere samfunds-økonomi, og i sidste instans tab af arbejdspladser. Deskadelige effekter vil også kunne ramme danske virksom-heder, der har flyttet produktionen til lande, som blivergenstand for europæisk antidumpingtold. En direktekonsekvens vil ofte være, at disse virksomheder mistermarkedsandele i Europa og/eller økonomisk fortjeneste.
6. I 2005 blev der indbetalt ca. 1,4 mia. kr. i antidumping- og udligningstold til EU, mens det vurderes, at tallet i 2011 var mere endfordoblet. Således var ca. 0,25 pct. af EU’s samlede import fra tredjelande omfattet af antidumping- eller udligningstold i 2011.
22
Ny handelspolitisk strategi
5. Det bilaterale sporI lyset af den manglende fremdrift i Doha·udviklings·runden besluttede man i EU i 2006 at påbegynde nyebilaterale frihandelsforhandlinger. De bilaterale handels·aftaler er gavnlige for samhandlen, da de bidrager tilat højne det generelle liberaliseringsniveau. Modsat demutilaterale handelsaftaler har de imidlertid den ulempe,at de kan bidrage til at gøre de internationale handels·regler mere indviklede, da aftaler med varierendeindhold indgås på kryds og tværs af lande.Det er afgørende, at europæiske virksomheder aktivtdrager fordel af de muligheder, der ligger i de færdig·forhandlede aftaler. Der synes at være tilfælde, hvorvirksomheder ikke udnytter de fordele, som de nyefrihandelsaftaler medfører.
EU’s bilaterale frihandelsaftalerDen nye generation af EU’s bilaterale frihandelsforhand·linger er ift. traditionelle bilaterale frihandelsaftaler langtmere vidtgående i retning af fuld liberalisering af handelmed både varer og tjenesteydelser, regulering og ikketoldmæssige barrierer. Den første aftale blev indgået medSydkorea og trådte i kraft i 2011. Tilsvarende aftaler erforhandlet færdig med Colombia, Peru, Centralamerika,Ukraine, Singapore [og Canada]. EU har indledt forhand·linger med en række øvrige lande, herunder Japan,Indien, Mercosur samt en række ASEAN·lande og nabo·lande til EU. I løbet af 2013 forventes EU også at indledefrihandelsforhandlinger med USA, som tilsammen medEU tegner sig ca. 50 pct. af den globale økonomi.Hertil kommer igangværende forhandlinger medbl.a. Indien, Mercosur, Malaysia, Vietnam og Japan.Der ventes på sigt indledt en række nye forhandlinger,hvor den største er med USA. Dertil kommer bl.a. rækkenaf øvrige ASEAN·lande. Endelig ventes åbnet forhand·linger med Kina om en investeringsaftale, hvor manfra kinesisk side endvidere har nævnt muligheden forat udvide forhandlingen til en fuld frihandelsaftale,hvilket EU på sigt vil skulle forholde sig til. Aftalernemed Canada og Singapore har en betydning, der rækkerlangt videre end aftalerne isoleret set, idet de ventes atfungere som modeller for aftaler med hhv. USA ogASEAN.
Det er regeringens målsætning, at EU aktivtforfølger ambitiøse frihandelsforhandlingermed de væsentligste økonomier. Det er i denforbindelse målsætningen at påvirke EU’sbilaterale frihandelsaftaler i retning af danskepolitiske og kommercielle interesser.Intellektuel ejendomsret (IPR) og klimavenlighandelsliberalisering bør som led i interesse-varetagelsen indgå som et vigtigt elementi alle handelspolitiske aftaler.I den forbindelse skal regler om IPR ognavnlig geografiske indikationer udformes,så de tjener danske virksomheder bedst muligt.Frihandelsaftalerne skal hurtigst muligt sænketolden på klimavenlige produkter og fjerneklimarelevante ikke-toldmæssige barrierer.Det er endvidere regeringens målsætning atmenneskerettigheder og arbejdstagerrettighederafspejles i EU’s frihandelsaftaler.Regeringens fokus vil først og fremmest liggepå frihandelsaftaler af større rækkevidde somaftaler med USA og Japan, men også øvrigeaftaler med betydning for dansk handel oginvesteringer, herunder især aftalerne medde asiatiske lande.
Ny handelspolitisk strategi
23
Figur 8EU’s bilaterale handelsaftaler
CanadaEFTATyrkietBalkanUSAEuromed
ØvrigepartnereUkraineSydkoreaGolf-landeJapan
Indien
VietnamThailandAndreASEANPapuaNy Guinea
Mexico
CariforumCentralAmerikaColumbiaPeruMercosurSydafrika5 af Afrikasregioner
Paci c
MalaysiaSingapore
A aler i kraA aler færdigforhandletA aler forhandlesForhandlinger forberedes
Fiji
Chile
24
Ny handelspolitisk strategi
EU-Sydkorea FTA
Initiativ nr. 5
EU’S BILATERALE FRIHANDELS-FORHANDLINGER– Der skal foretages en tidligere identifikation ogvaretagelse af danske interesser i frihandelsforhand-linger med prioriterede tredjelande, herunder i direktedialog med danske virksomheder.– Der skal afholdes jævnlige møder i HandelspolitiskSpecialudvalg samt med erhvervsorganisationer,arbejdstagerorganisationer og NGO’er (i det såkaldteBeach Club Forum) med henblik på at drøfte hoved-linjerne og de væsentligste prioriteter i handelspolitik-ken, herunder især de bilaterale frihandelsforhandlin-ger, som ikke tidligere har været bredt drøftet med dehandelspolitiske interessenter.– Der arbejdes samtidig i offentligheden for en udbredelseaf kendskabet til betydningen og konsekvenser afhandelsliberalisering for Danmark.– Der skal tilvejebringes et bedre vidensgrundlag omeffekterne af frihandelsaftalerne for dansk økonomi,herunder beskæftigelseseffekter, gennem en dybereanalyse af de væsentligste frihandelsaftaler. Sigtet eren yderligere kvalificering af den danske interessevare-tagelse samt at sikre optimal udnyttelse af aftalerne,når de træder i kraft. I den forbindelse sættes tilligefokus på danske datterselskabers handelsmønstremhp. også at kunne varetage interesser forbundet medetablering på udenlandske markeder.– Der foretages en øget indsats over for dansk erhvervslivfor at formidle de muligheder, der skabes via multila-terale og bilaterale handelsaftaler med relevantetredjelande for at bidrage til, at aftalerne udnyttes bedstmuligt. Denne indsats bør løftes i fællesskab af både afEuropa-Kommissionen, regeringen og de relevanteerhvervsorganisationer.
Eksporten af produkter, der under aftalen blev fuldtliberaliseret - det vil sige til nultold - udgør 35 pct. afEU’s eksport til Sydkorea. Eksporten af disse produktersteg mellem juli 2011 og juni 2012 med 32 pct. (€ 3 mia.),i forhold til de foregående 12 måneder. Eksporten afprodukter, der er blevet delvist liberaliseret siden aftalensikrafttræden, dvs. til en lavere toldsats, men ikke nultold,steg i samme periode med 10 pct. (€ 1,4 mia.) og udgør43 pct. af EU’s eksport til Sydkorea.7Det svarer til en ekstra eksport til Sydkorea på op mod€ 1 mia. i forhold til en situation uden den indgåede aftale.Ifølge EU Kommissionen er udnyttelsesgraden afoprindelsesreglerne i EU-Sydkorea frihandelsaftalen doglavere på EU-siden end på sydkoreansk side. En forklaringkan være, at en stor del af sydkoreansk eksport køres afstore konglomerater, mens EU’s udenrigshandel domine-res af små og mellemstore virksomheder, der naturligthar vanskeligere ved at orientere sig i omfattendehandelsaftaler.
7. For mere information henvises til Kommissionen Annual Report af februar 2013
Ny handelspolitisk strategi
25
De dybe og omfattendefrihandelsaftalerI tilslutning til EU’s generelt mere ambitiøse bilateralefrihandelsdagsorden har EU iværksat forhandlinger omsærlige såkaldte dybe og omfattende frihandelsaftalermed en række nabolande. Formålet er at bidrage tiløkonomisk vækst og fremgang i EU’s naboskabsområdeog dermed bidrage til fred, stabilitet og udvikling afdemokrati og retsstatssamfund. Gennem synergi mellemEU’s udenrigs· og handelspolitik er det hensigten, atlandene opnår politisk associering og økonomiskintegration med EU.Mod øst har Kommissionen afsluttet forhandlingermed Ukraine, men tilbageslaget for demokrati og godregeringsførelse i Ukraine i øjeblikket gør det umuligt forEU at undertegne aftalen. Forhandlinger med Georgien,Moldova og Armenien gør gode fremskridt og forventesafsluttet i 2013. Mod syd er der åbnet forhandlinger medMarokko, og der forventes åbnet forhandlinger medTunesien i 2013. Forhandlinger med Egypten og Jordanligger længere ude i fremtiden.Købekraften i flere af EU’s nabolande mod øst og syder relativ beskeden. Aftalerne vil derfor på kort sigtkun skabe beskedne nye kommercielle muligheder fordanske virksomheder gennem en inddragelse af landenei EU’s indre marked. På længere sigt forventes aftalernedog at åbne op for yderligere handel og investeringer,økonomisk vækst og udvikling og deraf følgende politiskstabilitet i regionen.
De nye bilaterale frihandelsaftalermed USA og JapanI 2013 åbner EU bilaterale frihandelsforhandlingermed USA og Japan. EU skal forhandle med meget store,udviklede økonomier, hvilket indebærer både nyeudfordringer og et stort potentiale. EU’s samlede bilate·rale forhandlingsdagsorden vil komme til at dækketo tredjedele af EU’s samlede eksterne handel. Og hvisaftalerne realiseres, vil EU understøtte sin rolle somcentral aktør i den globale økonomi og sin mulighedfor at påvirke de globale handelsmønstre.Forhandlingerne med USA og Japan ventes potentieltat indebære store gevinster. Europa·Kommissionenvurderer, at op til to tredjedele af den totale gevinstved EU’s bilaterale frihandelsdagsorden på mindst 2 pct.af BNP og mindst 2 mio. jobs vil kunne realiseres aleneved den fulde indfasning af disse to aftaler. Men forhand·lingerne ventes også at blive langt vanskeligere endde hidtidige bilaterale frihandelsforhandlinger, idet EUnu skal overveje ambitiøse kompromisser med to fuldtudviklede økonomier, som ikke kan forventes at villetilpasse deres regler til EU i samme omfang som dehidtidige forhandlingspartnere. Gevinsten ved fri·handelsaftalerne mellem de største udviklede økonomierligger især i afviklingen af tekniske handelshindringer.Udvikling af fælles og gensidigt accepterede standarderog gensidig anerkendelse af standarder samt af test·og certificeringskrav samt ·procedurer inden for særligeområder er derfor en væsentlig offensiv interesse forDanmark. Dog vil forhandlingerne også medføre presinden for sektorer, som fortsat nyder en høj toldbeskyt·telse i EU.Forhandlingerne – specielt i forhold til USA – må forven·tes at medføre opmærksomhed på sager inden for isærfødevareområdet, der relaterer sig til fornøden forsigtig·hed med henvisning til uønskede eller uafklaredeproduktegenskaber eller virkninger (udsætning afGMO’er, væksthormoner til kvæg, antibiotika somvækstfremmer etc.), og etiske betragtninger, herunderom dyrevelfærd.
Det er regeringens målsætning, at EU afsluttersine forhandlinger om dybe og omfattendefrihandelsaftaler med sine nabolande.Regeringen lægger i den sammenhæng vægtpå aftalernes betydning som instrument forat fremme overordnede udenrigspolitiskeinteresser, herunder reformer på demokrati-og retsstatsområdet.
26
Ny handelspolitisk strategi
Frihandelsaftaler med Japan og USA vil ikke blot udgørede største bilaterale frihandelsaftaler til dato, men harogså potentiale til at blive den internationalebenchmarkfor regulering, industristandarder mv., som andreøkonomier vil have stærke incitamenter til at tilslutte sig.Et vigtigt potentielt resultat af forhandlingerne kan væredefinitioner af globale standarder, som sidenhen også
kan komme til at gælde for fremvoksende økonomier.I forhold til handel med landbrugs· og fødevarer vil derdog også være tale om forhandling af håndtering afforskelle i standarder.
Standarder som teknisk handelshindringeller konkurrencefordel?
Det er regeringens målsætning, at EU skal nåtil enighed med USA og Japan om ambitiøsebilaterale frihandelsaftaler, der skal afspejledanske interesser, og som kan give Danmarkmuligheder for at drage fordele inden forvæsentlige eksportsektorer som f.eks. fødevarer,lægemidler, søfart, maskiner og grøn teknologi.Det er regeringens målsætning at EU blivertoneangivende i fastsættelsen af fremtidensglobale standarder med henblik på at styrkeeuropæiske virksomheders muligheder påde globale markeder samtidig med, at der sikresen høj kvalitet og sikkerhed ved produkterog produktionsprocesser.
De tekniske handelshindringer, f.eks. nationale ellerprivate produkt- og servicestandarder samt certificerings-krav har fået stadig større betydning som handels-hindringer. Studier viser, at toldækvivalenten af ikke-toldmæssige barrierer generelt kan være betydeligt højereend de anvendte toldsatser, og i visse tilfælde nå op over100 pct.8Bekæmpelse af de væsentligste ikke-toldmæssi-ge barrierer bliver derved også afgørende for danskevirksomheder, ligesom de har været i udviklingen af detindre marked.Ikke-toldmæssige barrierer og tekniske handelshindrin-ger kan i vid udstrækning elimineres gennem øgetanvendelse af internationale standarder og gensidiganerkendelse af nationale standarder. Ved at fremmeudviklingen af europæiske eller internationale standarderkan EU maksimere fordelen ved at være først på markedetog derved øge den europæiske industris konkurrenceevne.Et eksempel på at aftalte internationale standarderkan give konkurrencefordel ses på fødevareområdet,hvor hensyn til fødevaresikkerhed samt dyre- og plante-sundhed (dokumenteret ved kontrol, sporbarhed, mv)munder ud i særlige standarder og importkrav. Disse krav,som gælder bl.a. på en række vækstmarkeder, vil megetofte kunne imødekommes af danske producenter, menforudsætter også typisk myndighedskontakter mellemlandene for at underbygge, at kravene er opfyldt. Denneslags standarder er omfattet af WTO’s SPS-aftale (om”Sanitary and Phytosanitary Standards”). Danmarkstøtter aktivt den multilaterale indsats omkring SPS-aftalen og udformningen af globale standarder medhenblik på at fjerne handelsbarrierer såvel som at sikre,at standarderne lever op til det ønskede høje beskyttelses-niveau. Danmark prioriterer samtidig en virksomheds-orienteret indsats med sigte på løsning af konkreteSPS-markedshindringer for dansk eksport.
Initiativ nr. 6
DE NYE BILATERALE AFTALERMED USA OG JAPAN– Der skal være en tæt dialog med erhvervsorganisatio-ner, arbejdstagerorganisationer og NGOer i forbindelsemed forhandlingerne med USA og Japan vedrørendederes hovedprioriteter i forhandlingerne, således atregeringen har et klart billede og vil være i stand tilat arbejde for opfyldelsen heraf.– Regeringen vil arbejde for, at standardisering ogreguleringsmæssigt samarbejde bliver et væsentligtelement i frihandelsaftalerne med USA og Japan.
8. Trade as a Driver of Prosperity. Commission staff working document SEC (2010) 1269
Ny handelspolitisk strategi
27
EU’s effektvurderinger af debilaterale frihandelsaftalerSet fra især de mindst udviklede landes perspektiv,kan den globale udvikling hen imod flere bilateraleaftaler være uheldig. De mindst udviklede lande kanlettere forsvare deres interesser inden for rammerneaf forhandlingerne i WTO. Risikoen er, at disse landeikke kobles på den fremtidige økonomiske vækst, somgenereres af de nye handelsaftaler. Udfordringen erderfor at konstruere aftalerne, så de har som indbyggetperspektiv på sigt at styrke det multilaterale handels·system, og at aftalerne tager hensyn til de mindstudviklede landes interesser, herunder i forhold tilbæredygtighed og markedsadgang.Forud for indledningen af frihandelsforhandlingergennemfører EU en vurdering (ImpactAssessment)af, hvilke effekter den endelige aftale forventes at have.Effektvurderingen dækker en række forhold, herunderbæredygtig udvikling. I tilslutning hertil laves også ensærlig vurdering af aftalens effekter alene for bære·dygtig udvikling (sustainabilityimpact assessment)ca. midtvejs under forhandlingerne. Effektvurderingerneer et centralt værktøj til at sikre bæredygtighed i EU’shandelspolitik og adressere aftalernes virkninger forde mindst udviklede lande. Vurderingerne kan blivecentrale i de kommende år, hvor en stor del af handels·liberaliseringen ventes forhandlet imellem de udvikledelande. Eftersom EU nu har forhandlet de første frihandels·aftaler med udbyggede bæredygtighedskapitler (Syd·korea, Colombia·Peru og Centralamerika), bør dergøres en særlig indsats for at vurdere effekten af bære·dygtighedsindsatsen med henblik på udformningen aftilsvarende kapitler i kommende aftaler.
Det er regeringens målsætning, at EU’seffektvurderinger skal styrkes.Det er endvidere regeringens målsætning, atfrihandelsaftalernes kapitler om menneskerettig-heder og arbejdstagerrettigheder får indbyggeteffektive mekanismer til overvågning og dialog,herunder gennem inddragelse af civilsamfundsor-ganisationer.
Initiativ nr. 7
EU’S EFFEKTVURDERINGERAF DE BILATERALE AFTALER– Regeringen vil tage initiativ til, at EU mere systematiskbegynder at evaluere effekterne af de nye bæredygtig-hedskapitler i frihandelsaftalerne med Sydkorea,Colombia-Peru og Centralamerika frem for alene at laveeffektvurderinger op til- og under forhandlingerne.Disse vurderinger skal om nødvendigt bruges til atstyrke både bæredygtighedskapitlerne i EU’s aftalerfremadrettet samt effektvurderingerne som instru-ment.
28
Ny handelspolitisk strategi
Frihandelsaftaler med udviklings-landene og politikkohærensMed de aktuelle verdensøkonomiske tendenser erbehovet for i højere grad at målrette indsatsen ogarbejdet med udviklingslandene blevet større: For detførste sættes de fattigste lande i stigende grad udenforde handelspolitiske forhandlinger i takt med, at forhand·lingerne flyttes til det bilaterale spor. For det andet er deri flere udviklingslande en markant økonomisk vækst ogøget samhandel. Det gælder også i flere afrikanske lande,om end for de fleste af disse lande fra et lavt niveau.På denne baggrund har EU øget differentieringenmellem grupper af udviklingslande og sat større fokuspå de fattigste lande. Dette er afspejlet i EU’s revideredeGenerelle Præferenceordning (GSP), der fra 2014 ikkevil omfatte de rigere udviklingslande, som f.eks. Brasilienog Malaysia, der således ikke længere vil have sammefordelagtige adgang til det europæiske marked somfattigere lande. EU vedtog rådskonklusioner under danskEU·formandskab i 2012, der understregede, at EU fortsatvil arbejde for at fremme de fattigste landes interesseri både handels· og udviklingspolitikken.Mellem udviklingslandene i Afrika, Vestindien og iStillehavet (AVS) og EU forhandles der om de såkaldteøkonomiske partnerskabsaftaler (EPA). Formålet medaftalerne er at skabe de nødvendige stabile forudsæt·ninger for handel og investeringer for AVS·landene oghermed bidrage til fattigdomsbekæmpelse og udviklingi AVS·landene gennem deres øgede integration i denglobale økonomi. Der er indgået foreløbige varehandels·aftaler med en række lande i Afrika og komplette EPA’ermed 15 lande i Vestindien, men hovedparten af forhand·lingerne har ikke kunnet afsluttes inden for de fastlagtetidsfrister (se boks neden for). Fra dansk side støttesøget regional integration i Afrika, hvilket vil skabestørre hjemmemarkeder og dermed større potentialefor specialisering. Dette vil styrke den enkelte regionskonkurrenceevne på de globale markeder samt skabeøget vækst og beskæftigelse lokalt – og samtidig åbneop for bedre samhandelsmuligheder, hvilket også vilvære til gavn for dansk erhvervsliv.
I WTO·regi fastsattes i 2005 bl.a., at LDC’erne skullehave told· og kvotefri markedsadgang i hvert faldtil de udviklede lande. Hertil kom målsætninger specielttil fordel for de fattigste bomuldsproducerende ulande.EU’s ”Alt·undtagen·våben” (EBA)·ordning fra 2001giver LDC’erne told· og kvotefri adgang til EU for alleprodukter undtagen våben og ammunition.
Økonomiske Partnerskabsaftaler (EPA)
Udviklingssamarbejdet mellem AVS-landene og EU erreguleret på basis af Cotonou-aftalen fra 2000, som udløberi 2020. Den hidtidige undtagelse i WTO for det tidligeresamhandelsregime mellem AVS-landene og EU medensidige toldpræferencer fra EU’s side til AVS-landeneer ophørt med udgangen af 2007. I Cotonou-aftalen er derderfor indsat bestemmelser om, at AVS-landene og EUer enige om at tage nødvendige skridt til at sikre indgåelseaf nye WTO-medholdelige regionale økonomiske partner-skabsaftaler med gradvis fjernelse af handelsbarrierermellem parterne og fremme af samarbejde på alleområder, der er relevante for samhandel.Der er indtil nu indgået økonomiske partnerskabs-aftaler med i alt 37 AVS-lande, som dermed har opnåettold- og kvotefri markedsadgang i EU for alle varer –her under landbrugsvarer - dog med undtagelse af våbenog ammunition. 41 AVS-lande har indtil videre valgtikke at indgå en økonomisk partnerskabsaftale. En delaf disse AVS-lande er LDC’er, som er begunstiget af EU’s”Alt-undtagen-våben” ordning (EBA). For at sikre WTOmedholdeligheden [har EU truffet] [forventes EU at træffebeslutning] om fra den 1. oktober 2014 ved en ændringaf den særlige markedsadgangsforordning at fjerne denbegunstigede markedsadgang i EU for de AVS-lande,som har indgået foreløbige EPA-aftaler, men som entenikke har undertegnet de respektive aftaler eller har truffetde nødvendige forholdsregler til at ratificere aftalerne.Hvis de berørte lande tager de nødvendige skridt til atratificere en EPA-aftale, vil de igen kunne blive omfattetaf den begunstigede markedsadgang. De AVS-lande,der er LDC’er, vil i givet fald fortsat være omfattet afEU’s ”Alt-undtagen-våben” ordning (EBA). Andre AVS-udviklingslande vil have præferentiel markedsadgangunder EU’s GSP ordning. Lande, der er klassificeret afVerdensbanken som højere middelindkomstlande, vilikke kunne kvalificere sig til GSP.
Ny handelspolitisk strategi
29
Det er regeringens målsætning, at Danmarkskal anlægge en sammenhængende tilgang tilhandel og udvikling.Det er endvidere regeringens målsætning, atder skal være sammenhæng mellem de relevanteEU-politikker, i det omfang de påvirker udvik-lingslandenes integration i det internationalehandelssystem.Regeringen vil arbejde for at Europa-Kommis-sionen intensiverer indsatsen og udviser dennødvendige fleksibilitet i forhandlingerne medAVS-landene om EPA’erne med henblik på atafslutte så mange udviklingsvenlige aftalersom muligt, der tjener AVS-landenes udviklings-interesser og -ønsker.Regeringen vil støtte, at økonomisk og handels-mæssigt samarbejde indgår med vægt i detfremtidige samarbejde mellem EU og AVS-regio-nerne, herunder ift. at planlægge situationenefter Cotonou-aftalen, der udløber i 2020.Målsætninger fra WTO-forhandlingerne tilfordel for de fattigste ulande – herunder LDCog de bomuldsproducerende afrikanske lande– bør fastholdes og regeringen vil arbejde for,at de bliver gennemført i kommende aftaler.
Initiativ nr. 8
FRIHANDELSAFTALERMED UDVIKLINGSLANDENE– Samarbejdet med de regionale organisationer (bl.a.via fortsat støtte til Det Østafrikanske Fællesskab) medhenblik på at fremme regional økonomisk integrationskal udbygges.– I tæt samarbejde med andre ligesindede EU-medlems-lande tilskynde Europa-Kommissionen til at styrkebestræbelserne på at få afsluttet så mange udviklings-venlige og WTO-kompatible EPA’er som muligt, dertjener AVS-landenes udviklingsinteresser, herunderudvise den nødvendige fleksibilitet i forhandlingerne.– Danmark vil i forbindelse med udarbejdelsen af endansk handlingsplan for politikkohærens for udviklingtage stilling til en målrettet indsats på det handels-politiske område i relation til EU’s frihandelsaftalermed udviklingslandene.
30
Ny handelspolitisk strategi
Handelsrelateret udviklingsbistandDanmark har oparbejdet en internationalt respekteretstyrkeposition inden for handel og udvikling gennembilaterale og multilaterale indsatser.Den danske indsats understøtter og supplerer de gavn·lige effekter af et frit og åbent handelssystem og hartil hensigt at øge udviklingslandenes konkurrenceevneog differentiering af deres eksportbase gennem detbilaterale samarbejde som bl.a. omfatter indsatserindenfor erhvervsudvikling, landbrug, finansiering oginfrastruktur, samt direkte involvering af den privatesektor og civilsamfundet i udviklingsindsatsen, jfr.Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde 2012.Et vigtigt element i den danske strategi er at sikre,at udviklingslandene lokalt besidder den nødvendigekompetence til på sigt at kunne varetage egne interesser.Herunder ydes støtte til kapacitetsopbygning på han·delsområdet, med særlig fokus på støtte til opbygningaf de mindst udviklede landes kapacitet til at indgå iog udnytte handelspolitikken og handelsrelateretøkonomisk og institutionel infrastruktur. Det er vigtigtat bemærke at de tekniske handelsbarrierer er enudfordring for udviklingslandene, idet forhandling afgensidige markedsåbninger bliver mere kompliceredeend når der alene forhandles om toldbarrierer. I detteligger, at de fattigste udviklingslande har behov forat få den fornødne kapacitet til effektivt at deltage i deforhandlinger, hvor der fastlægges standardkrav, somogså er gældende for udviklingslandenes eksportvarer.Hertil kommer, at disse udviklingslande i mange tilfældeslet ikke har kapacitet til at opfylde kravene i dereseksportproduktion.
Dansk udviklingsbistand til handel
Aid for Tradeer et samlebegreb for udviklingsbistand,der kan bidrage til øget integration af udviklingslandei verdenshandlen. Dansk udviklingsbistand til handelvar i 2011 på 1,6 mia. kr.Aid for Trade omfatter følgende kategorier:1. styrkelse af udviklingslandenes kapacitet tiludvikling og implementering af handelspolitikog -regulering,2. handelsrelateret økonomisk infrastruktur,3. styrkelse af produktionskapaciteten inden forrelevante sektorer, herunder landbrug, industriog tjenesteydelser, og endelig4. tilpasning til handelsliberalisering.Hertil kommer danske bidrag til multilaterale organisa-tioner, som f.eks. Det internationale Handelscenter (ITC)og WTO’s træningsprogrammer, samt bidrag via EUinstitutionerne, som ikke opgøres separat.
Initiativ nr. 9
HANDELSRELATERET BISTAND
Det er regeringens målsætning at støtteudviklingslandene i at overvinde barrierer forinternational handel, markedsføring og deltagelsei globale produktions- og værdikæder. Det erendvidere regeringens målsætning at understøtteudviklingslandenes deltagelse i det multilateralehandelssystem.Samtidig er det regeringens målsætning at defattigste udviklingslandes kapacitet opbygges,så standarder og tekniske krav ikke bliver enbarriere for handel.
– Handelspolitisk kapacitetsopbygning af de fattigereudviklingslande skal fortsat prioriteres, herunder irelation til integration af handelspolitik i relevantenationale politiker, strategier og planer. Herunder skaldet undersøges nærmere, om der kan gøres en særligdansk indsats for at øge effektiviteten af den handels-relaterede bistand viaEnhanced Integrated Frame-work.
Ny handelspolitisk strategi
31
Investeringer, herunderdanske bilaterale investerings-beskyttelsesaftalerDanske virksomheders investeringer i udlandet ogudenlandske investeringer i Danmark er øget markanti takt med globaliseringen. Investeringer er en afgørendekilde til at høste produktivitetsgevinster, og til at etablereog opbygge globale værdikæder. Investeringer bliverdermed en forløber for øget handel.EU er den største udenlandske investor i den globaleøkonomi. Det siger sig selv, at EU samlet set vil havelettere ved at forhandle sig til gunstige investerings·aftaler, end medlemslandene vil have hver for sig. Derer derfor god mening i, at investeringsområdet medLissabontraktaten overgik til at være EU·kompetence.De EU·interne regler for hvordan medlemslandene kanfå bemyndigelse fra Europa·Kommissionen til selv atforhandle egne nationale aftaler faldt på plads underdansk EU·formandskab i 2012.EU’s investeringspolitik har som formål at sikre EU’sinvestorer og investeringer juridisk sikkerhed, et stabilt,forudsigeligt, fair og ordentligt reguleret forretnings·miljø på niveau med de gældende internationale regler.Fra EU’s side er det, efter den økonomiske krise desudenafgørende, at man kan få adgang til international kapitalfor at understøtte ny vækst i Europa. En eventuel investe·ringsaftale med Kina skal understøtte dette mål.EU har indledt forhandlinger om investeringskapitlertil frihandelsaftaler med Canada, Indien, Singapore ogfire lande i det sydlige middelhavsområde. Flere lignendeforhandlinger med især ASEAN·landene – med Vietnamsom det første – vil følge i 2013. Desuden er det forhåb·ningen, at EU i 2013 også kan indlede forhandlingermed Kina om en investeringsaftale omfattende bådeinvesteringsbeskyttelse og markedsadgang for EU i Kina.Tilsvarende forhandlinger med Rusland og Sydafrikakan følge inden for en overskuelig fremtid.
Da Lissabon·traktaten trådte i kraft, havde Danmarkunderskrevet 43 bilaterale aftaler med tredjelande.Arbejdet med at forhandle nye danske bilateraleinvesteringsbeskyttelsesaftaler har været indstillet,mens EU’s nye fælles europæiske internationale handels·politik blev udarbejdet. På dette grundlag er det naturligtat genoptage nationale danske forhandlinger medtredjelande, der set fra Danmark er særligt interessantesom investeringsmål.
Det er regeringens målsætning at stigendedanske investeringer på fjernmarkedernei relevant omfang skal dækkes af enten fælleseuropæiske eller danske bilaterale investerings-aftaler. Den gensidige beskyttelse af investeringerskal også bidrage til at trække investeringer tilDanmark.Regeringen vil endvidere støtte Kommissioneni dens forhandlinger med væsentlige partnereom at etablere gensidig investeringsbeskyttelseog markedsadgang, i første række med Kina, påbasis af princippet om højest mulige beskyttelses-standarder, uden at det begrænser staternes rettil at lovgive ud fra legitime politiske hensyn såsom miljø- og forbrugerbeskyttelse samt sociale,sundhedsmæssig og sikkerhedsmæssige hensyn.
Initiativ nr. 10
INVESTERINGER, HERUNDER DANSKEBILATERALE INVESTERINGSAFTALER– I samarbejde med erhvervslivet skal der udviklesog implementeres et 5 årigt nationalt program omforhandling og indgåelse af nye bilaterale investerings-aftaler med relevante lande, som EU ikke selv ønskerat indgå aftaler med, men hvor særlige danske virksom-hedsinteresser gør sig gældende.
32
Ny handelspolitisk strategi
Figur 9Danmarks investeringsbeholdning– udvalgte lande 2011
Canada7,3 mia. kr.1,8 mia. kr.
Rusland7,2 mia. kr.2,2 mia. kr.Japan6,8 mia. kr.37,5 mia. kr.Kina38,9 mia. kr.6,2 mia. kr.Singapore62,3 mia. kr.5,2 mia. kr.
USA125,4 mia. kr.56,6 mia. kr.
Brasilien9,9 mia. kr.1,0 mia. kr.EksportImport
Indien4,2 mia. kr.0,6 mia. kr.
Offentlige udbudOffentlige indkøb spiller en central rolle i de bilateralefrihandelsforhandlinger. Den offentlige sektor i Danmarkkøber årligt ind for 290 mia. kr. hos private leverandører.Konkurrencen om offentlige kontrakter er med til atholde priserne nede og sikre produktivitet, innovationog virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor er detvigtigt, at virksomheder fra tredjelande også kan bydepå offentlige kontrakter i EU.Kommissionen har i 2012 fremlagt forslag til forordningom adgangen for tredjelandes varer og tjenesteydelsertil EU’s indre marked for offentlige indkøb. Forslagetvil give mulighed for at begrænse adgangen til EU’smarked for offentlige indkøb fra lande, som ikke giverEU·virksomheder rimelig adgang til deres markedfor offent�lige indkøb. Den danske regering er imodforslaget, da det kan resultere i, at tredjelande lukker
deres markeder yderligere til skade for konkurrencenom offentlige kontrakter både i EU og globalt. Forslagetkan også gøre det sværere for danske virksomhederat vinde EU·udbud, hvis virksomheden har outsourcetproduktionen eller samarbejder med virksomhederi tredjelande.
Det er regeringens målsætning, at EU fortsættermed at indgå handelsaftaler med tredjelande,der åbner markederne for offentlige indkøbi disse lande, samt at EU udbreder tilslutningentil den plurilaterale aftale om offentlige indkøb(GPA), frem for lovgivningsmæssige initiativermed markedsadgangsbegrænsende effekter, somrisikerer at resultere i øget protektionisme.
Ny handelspolitisk strategi
33
6. VirksomhedssporetRegeringen arbejder målrettet på gennem handels·politikken at sikre større markedsadgang og afviklehandelsbarrierer for danske virksomheder på eksport·markederne. Indsatserne under virksomhedssporetforholder sig generelt til rammebetingelser og barriererog skal ses i nær sammenhæng med regeringensøvrige indsats, herunder især regeringens vækst·markedsstrategier og den offensive erhvervs· ogvækstpolitik. Virksomhedssporet supplerer de øvrigepolitiske og virksomhedsrettede indsatser i det bilateraleog det multilaterale spor.mest optimale handelsmæssige rammebetingelserog i forhold til at løse konkrete udfordringer, somdanske virksomheder møder på eksportmarkederne.Politisk·kommerciel virksomhedsrådgivning (GlobalPublic Affairs), herunder rådgivning om handelspolitikog assistance i forhold til konkrete handelsbarriererer et centralt element i varetagelse af danske virksom·hedsinteresser. Generelt må det forventes, at detpolitisk·kommercielle arbejde på eksportmarkedernevil få stigende betydning inden for de fleste sektorer,herunder bl.a. fødevarer, sundhed, vand som følge aføget regulering og i lyset af en stigende tendens tilmere sofistikeret protektionisme. Danske interesservaretages bedst ved at udnytte de synergier, der kanopstå imellem forskellige sektorpolitikker.
Varetagelse af interesseri udenrigshandlenFremme af markedsadgang og afvikling af handels·barrierer er allerede en integreret del af den politi·ske·kommercielle indsats i forhold til at sikre de
34
Ny handelspolitisk strategi
Det er regeringens målsætning at foretageen skarpere, mere strategisk og mere samtænktvaretagelse af interesserne på området forudenrigshandel med bredere inddragelseaf dansk erhvervsliv, herunder mere systematiskfokus på fremme af virksomhedssager påenkelte sektorområder såvel som på tværs afsektorområder.Det er endvidere regeringens målsætningat identificere og forsøge at fjerne konkretebarrierer for danske virksomheder medvæsentlig betydning for dansk eksport ellerdanske investeringer. Der arbejdes både bilateraltvia alle relevante niveauer samt i regi af EU’smarkedsadgangsstrategi.
Initiativ nr. 11
VARETAGELSE AF INTERESSERI UDENRIGSHANDLEN– Der skal ske en bedre strategisk udnyttelse af detdanske kommercielle diplomati og politiske kontakterpå ministerniveau samt udbygget samarbejde ogvidendeling mellem relevante ministerområder omgenerelle erhvervsfremmeaktiviteter og konkretemarkedsadgangssager.– Der skal etableres et endnu tættere strategisk partner-skab om markedsadgang i EU med henblik på at påvirkeden strategiske prioritering i forhold til at sikre de mestoptimale rammebetingelser på eksportmarkederne.Målet er at sikre, at Kommissionen fastholder sinpolitiske bevågenhed på udvalgte danske mærkesager.Som led i initiativet vil regeringen arbejde for, at danskeprioriteter løbende bliver reflekteret på EU´s listerover de væsentligste barrierer på eksportmarkederne.Regeringen vil arbejde med at opbygge flere og dyberealliancer med andre EU-medlemslande, herunder i regiaf EU-delegationernes markedsadgangsteams.– Arbejdet med at fjerne barrierer for danske virksom-heder skal styrkes ved at der sættes ny fokus på etinternet-baseret værktøj til anmeldelse af barriererfor danske virksomheder på eksportmarkederne.Formålet er konkret og hurtig opfølgning entenbilateralt eller via EU-systemet.
Ny handelspolitisk strategi
35
Eksportstrategi på fødevareområdetUdfordringerne for udenrigshandlen på vareområdetkommer måske skarpest til udtryk på fødevareområdet.På eksportmarkederne bliver sektorens produkterofte mødt af de højeste toldsatser og restriktive kvoter.Hertil kommer markedshindringer i nogle eksportlandei form af nationale støtteordninger, der kan forvridepris· og markedsdannelse samt omfatte tekniskehandelshindringer. En stor del af forklaringen på dissehindringer er, at erhvervet og dets produkter i mangelande (både i tredjelande og i EU) spiller en centralrolle i forhold til følsomme nationale, politiske målsæt·ninger om fødevaresikkerhed, forsyningssikkerhed,befolkning og beskæftigelse i sårbare landområder,nationale kvalitetsbegreber, mv. Der er tale om ensærlig udfordring for erhvervet i Danmark, idet dendanske landbrugs·, fiskeri· og fødevaresektor er megeteksportafhængig og samlet set repræsenterer enbetydelig del af den danske vareeksport (ca. 24 pct).Den bedste løsning på disse markedshindringer villevære en ny WTO·aftale, jfr. ovenfor, fordi en sådan aftalepå en gang tager hånd om toldreduktion og afviklingaf handelsforvridende national støtte, lige som WTOhar et godt regelsæt (SPS·aftalen) til håndtering aftekniske handelshindringer på fødevareområdet ogen fast målsætning om at sikre udviklingsvenligeløsninger specielt i forhold til LDC·lande. Den næst·bedste løsning er indgåelsen af bilaterale frihandels·aftaler med udvalgte markeder. Det tredje spor, virk·somhedssporet, er imidlertid også helt centralt forfødevareeksporten, fordi markedsadgang til mangeaf vækstmarkederne forudsætter offentligt·privatsamarbejde i form af forståelse og samarbejde mellemfødevarekontrollerende myndigheder ol. i Danmarkog i importlandet.De specielle udfordringer og muligheder for fødevare·eksporten er afspejlet i rapporten fra det ”Vækstteamfor Fødevarer”, som Regeringen i 2012 nedsatte mederhvervet. Vækstteamet noterer blandt andet, at deter vigtigt, at der fortsat arbejdes på at afvikle handels·barrierer samtidig med, at der på den korte bane skalske en strategisk og fokuseret eksportindsats på devigtigste markeder. Rapportens anbefalinger lægges tilgrund for opfølgning i form af en vækstplan, som ventesat omfatte udvikling af en eksportstrategi med erhvervet.
Det er regeringens målsætning at understøttefødevareeksporten ved at arbejde for et fortsathøjt ambitionsniveau for udvikling og brug afmultilaterale aftaler specielt i WTO, der sigterpå sænkning af toldniveauer, nedbringelse afhandelsforvridende støtteformer og styrkelseaf samarbejdet på SPS-området, som samtidigkan fremme udvikling og brug af høje standarderfor fødevaresikkerhed.Regeringen vil arbejde for et styrket offentligt-privat samarbejde for at fremme afsætningen tilnye og kommende vækstmarkeder.Det er regeringens målsætning at bringe såveleksisterende som nye eksportpotentialer i spil,herunder til bredere understøttelse af grønomstilling, fx ved udforskning af potentialer forbæredygtighed som konkurrenceparameter.
Initiativ nr. 12
FØDEVARER
– Der skal udarbejdes en eksportstrategi på fødevare-området, som skal sikre en fokuseret eksportindsatsi samarbejde mellem myndigheder og erhverv og bringesåvel traditionelle som nye danske potentialer i spil.
36
Ny handelspolitisk strategi
Virksomhedernessociale ansvar – CSRCSR spiller en stadigt større rolle både nationalt ogglobalt. Danmark er i førerfeltet for så vidt angår CSR,og danske virksomheder er allerede gode til at arbejdeansvarligt som en del af deres forretning. Det udspringeraf det effektive danske velfærdssamfund, der har ethøjt beskyttelsesniveau i lovgivningen vedrørendearbejdsvilkår, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen,miljø og anti·korruption og en kultur i erhvervslivet,der tager vidtgående hensyn til medarbejderne og detomgivende samfund. Dette skal bruges offensivt udadtili handelspolitikken, og det skal udnyttes til at øge danskevirksomheders markedsandele og fremme ansvarligvækst.I de seneste år er der internationalt fastlagt skærpedestandarder for, hvad god CSR består i, ikke mindst afde nye FN· retningslinjer for erhvervsliv og menneske·rettigheder. Danmark har været en af de stærkestestøtter i FN for arbejdet med retningslinjerne. Rådgivningom CSR kan for det første have det sigte at gøre virksom·hederne bedre i stand til at agere ansvarligt. For detandet kan man i CSR·rådgivningen gå skridtet videreog søge at påvirke selve rammebetingelserne i et land,f.eks. mindstelønnen.Regeringen forventer, som afspejlet i handlingsplanenfor samfundsansvar ”Ansvarlig vækst”, at danskevirksomheder overholder de gældende internationalestandarder for ansvarlig virksomhedsadfærd, ikke mindstFN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettig·heder og UN Global Compacts principper.I praksis kan virksomheder og myndigheder samarbejdeom at udnytte de markedsmuligheder, der beståri at kunne efterleve særlige dokumentationskrav, derknytter sig til bæredygtig og ansvarlig produktion.Dette er bl.a. kendetegnende for fødevaresektoren, hvorfrivillige og markedsbaserede standarder, der vedrørervirksomheders CSR politik, får stigende betydning forvirksomheders eksportmuligheder. Krav i brederesammenhæng om bæredygtighed kan give konkretemuligheder for dansk eksport. Den danske fødevare·sektors høje miljøstandard kan leve op til internationaltanerkendte krav om bæredygtighed og ansvarlighedog kan derved udnyttes til at styrke markedsadgangenog opnå højere priser
Det er regeringens målsætning, at danskevirksomheder gør maksimalt brug af CSR.Regeringen vil medvirke aktivt til at markedsføredanske virksomheder og produkter således,at virksomhedernes sociale orientering og dereshensyntagen til miljø og ressourcer indgår somen ekstra kvalitets- og konkurrenceparameter.FN’s nye retningslinjer for erhvervsliv ogmenneskerettigheder bør respekteres på eksport-markederne.Det er regeringens målsætning, at virksom-hederne skal have bedre støtte fra danske myndig-heder i at udøve ansvarlig virksomhedsadfærd.Endelig er det regeringens målsætning, at CSR-indsatsen bredes ud med sigte på generelt atforbedre rammevilkårene på vækstmarkederne.
Initiativ nr. 13
VIRKSOMHEDERNESSOCIALE ANSVAR: CSR– Der skal ske en forstærket CSR-indsats med sigte på atforbedre vanskelige sociale og økonomiske ramme-betingelser for danske virksomheder på vækstmarked-erne. Regeringen vil bl.a. engagere lokale regeringer,erhvervs- og arbejdstagerorganisationer, virksomhederog NGO’er. Regeringens nye støtteordning til fremme afvirksomheders samfundsansvar og fair trade, der blevlanceret i maj 2013, vil også kunne anvendes til støtte afsådanne initiativer.– Virksomhederne skal bistås aktivt, så de kan gøre enproaktiv indsats for at identificere, forebygge, afbøde ograpportere om eventuelt negative påvirkningeraf mennesker og miljø i forlængelse af FNs nye retnings-linjer for erhvervsliv og menneskerettigheder. Gennemde danske ambassader vil regeringen også informereom klageadgang i forbindelse med overtrædelser afretningslinjerne.– Der skal etableres CSR-klubber, dvs. kredse afengagerede virksomheder, omkring mindst tre danskeambassader i 2013 og yderligere mindst fem i 2014.
Ny handelspolitisk strategi
37
Intellektuel ejendomsretIntellektuel ejendomsret (Intellectual Property Rights– IPR) er en eneret, som tildeles en rettighedshaverinden for bl.a. kunst og litteratur, design, varemærkerog patenter og har til formål at skabe incitament til atinvestere i forskning og udvikling for derved at fremmeinnovation og kreativitet i samfundet. IPR er såledestil gavn for hele samfundet og ikke blot for den enkelterettighedshaver.En væsentlig udfordring for danske virksomheder er,at de på udenlandske markeder er nødt til at forholde sigtil forskellige IPR·regler og procedurer. Det kan især værevanskeligt for små· og mellemstore virksomheder medbegrænsede ressourcer. Eksempelvis let tilgængeligemuligheder for registrering og rimelige gebyrer er megetvæsentlige for danske virksomheders fortsatte succespå de relevante markeder.En anden betydelig udfordring for danske virksomhederer piratkopiering. Stort set samtlige brancher udsættesfor piratkopiering. Analyser viser, at størstedelen afde piratkopierede varer kommer fra Kina.9Et effektivtvåben i kampen mod piratkopiering er at sikre, at danskevirksomheder får bedre muligheder for at håndhævederes rettigheder i de respektive lande.
Det er regeringens målsætning, at internationaleIPR-forpligtelser implementeres og håndhævesaf de tiltrådte lande, og at der gennemføres enstørre grad af international harmonisering afde materielle regler på IPR-området, så virksom-hederne stilles overfor ensartede og effektiveregler på tværs af de markeder, de opererer på.IPR bør indgå som et vigtigt element i allehandelspolitiske aftaler, herunder at regler omIPR og navnlig geografiske indikationer udformesså de tjener danske virksomheder bedst mulig.Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folke-sundhed skal fortsat respekteres.
Initiativ nr. 14
INTELLEKTUEL EJENDOMSRET
– Der skal etableres et samarbejde og dialog med de lande,hvor problemerne med efterlevelse og håndhævelse afIP-rettigheder er størst.– Rådgivningsindsatsen om intellektuelle ejendomsret-tigheder på vækstmarkeder som f.eks. Kina skal styrkes.
Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen(’trade-related aspects ofintellectual property rights’)Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed,der blev vedtaget på den fjerde WTO-ministerkonferencei 2001, supplerer TRIPS-aftalens bestemmelser omtvangslicenser og sikrer, at der tages hensyn til det behov,som verdens fattigste lande har for at få adgang tillivsnødvendig medicin ved at give mulighed for udstedelseaf tvangslicenser såfremt visse betingelser er opfyldt.Tvangslicenser indebærer en indskrænkning af patent-haverens eneret, hvorigennem tredjemand gives ret tilat udnytte opfindelsen.
– Regeringen vil fortsat arbejde for at Doha-erklæringenom TRIPS og folkesundhed respekteres.
9. Jfr. EU’s toldstatistik fra 2011: http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/customs/customs_controls/counterfeit_piracy/statistics/2012_ipr_statistics_en.pdf.
38
Ny handelspolitisk strategi
Synergi mellem handelspolitik,kommercielle indsatser og udviklings-samarbejdeDen betydelige vækst i flere udviklingslande, herunderpå det afrikanske kontinent, skaber kommerciellemuligheder på nye markeder, der traditionelt ikke harværet i fokus for hovedparten af danske virksomhederog hvor øvrige EU·lande i sammenligning har værethurtigere til at udnytte eksportpotentialet. Disseudviklingslande efterspørger i stigende grad handel oginvesteringer frem for udviklingsbistand alene. Samtidigefterspørger danske virksomheder rådgivning i relationtil de nye markedsmuligheder. Danske kommerciellestyrkepositioner indenfor rent vand, vedvarende energi,sundhed, landbrug, fødevareproduktion og miljø·teknologi kan levere løsninger på centrale udfordringeri udviklingslandene og på den måde bidrage til at skabeudvikling ad andre kanaler end traditionel bistand.Danmark har gennem de senere år styrket fokus påat bidrage til vækst og beskæftigelse via den program·merede bistand og Danidas erhvervsinstrumenter.Den indsats fortsættes med skærpet fokus på at bidragetil en grøn og inklusiv vækst i udviklingslandene.Regeringen vil fremover sikre en større grad af synergimellem udviklingssamarbejdet og de kommercielleindsatser. Konkret vil udmøntningen afhænge af behovog efterspørgsel i et givent land, herunder de danskebistandsinstrumenter og virksomhedernes efterspørgsel.Øget synergi forventes at resultere i nye partnerskabs·og samarbejdskonstellationer mellem relevante aktørerbåde i Danmark og i udviklingslandene. Formålet erat bidrage til vækst og beskæftigelse både i udviklings·landene og i Danmark.
Initiativ nr. 15
SYNERGI MELLEM HANDELSPOLITIK,KOMMERCIELLE INDSATSEROG UDVIKLINGSSAMARBEJDE– Danske ambassader skal styrkes somone-stop-shopsfor virksomhedsrådgivning i danske prioritetslandeog dermed bringe danske virksomheder i spil entenkommercielt eller via Danidas erhvervsinstrumenterog andre relevante programmer– Der skal udarbejdes et dansk vækstinitiativ i Afrikai samarbejde med erhvervslivet med henblik på at øgedanske virksomheders engagement på kontinentet.– Mulighedernes for udviklingslandenes eksport affairtradeprodukter produceret under socialt ansvarligeog miljømæssige bæredygtige forhold skal styrkes,eksempelvis ved at facilitere samarbejde med danskevirksomheder og organisationer via Danida BusinessPartnerships og en ny støtteordning til fremme af CSRog fair trade.– Der skal mobiliseres yderligere privat kapital til atfremme en grønnere vækst i udviklingslandene gennemeksempelvis Investeringsfonden for Udviklingslandene(IFU) og Klimainvesteringsfonden.
Det er regeringens målsætning at styrkesynergi mellem udviklingsbistand og eksport-fremme for at bidrage til vækst og beskæftigelsei udviklingslandene og i den forbindelse fådanske styrkepositioner som f.eks. energi, bære-dygtig fødevareproduktion, klima, miljø ogsundhed i spil til gavn for både udviklingslandeog for Danmark.
Vil duvide mereLæs mere på www.um.dkog www.stm.dk
Ny handelspolitisk strategi
39
Annekser
40
Ny handelspolitisk strategi
Anneks 1Målsætninger og initiativerDoha-udviklingsrunden i WTODet er regeringens målsætning fortsat at støtte stærktop om WTO og det multilaterale handelssystem somdet bedste og mest effektive værn imod protektionisme,herunder varetagelsen af kerneopgaverne inden formonitorering, transparens, administration og hånd·hævelse af WTOs regler, og en fortsat udvikling ogstyrkelse af WTOs tvistbilæggelsessystem. Regeringenvil arbejde for en tilfredsstillende landing for Doha·udviklingsrunden, herunder med afsæt i de emner ogambitionsniveauer, der fremgik af forhandlingerne i 2008.Regeringen vil arbejde på kort sigt for, at et delresultataf Doha·udviklingsrunden inden for handelslettelseog landbrug bliver balanceret og så ambitiøst som muligtog fordelagtigt for de mindst udviklede lande. Regeringenvil endvidere arbejde for, at de bilaterale frihandelsfor·handlinger har som indbygget målsætning på sigt atstyrke det multilaterale handelssystem.WTO og de bilaterale aftalerDet er regeringens målsætning at understøtte en fortsatindsats for at fremme optagelsen i WTO af de mindstudviklede lande i en transperent og forudsigelig proces.Det er endvidere regeringens målsætning, at bilateralefrihandelsaftaler mellem WTOs medlemslande skaldække bredt mht. liberalisering og dermed bidragebedst muligt til den globale handelsliberalisering.Initiativ nr. 1– Der skal skabes yderligere klarhed over kerne·kriterier for, at bilaterale frihandelsaftaler kan vurderessom værende i overensstemmelse med WTO’s krav.Regeringen vil via EU søge at få WTO til at skabe denfornødne klarhed.Plurilateral aftale om tjenesteydelser,herunder søfartDet er regeringens målsætning at støtte en plurilateralaftale på tjenesteydelsesområde med en senere mulig·hed for multilateralisering. Det er regeringens målsæt·ning at få indført ambitiøse bestemmelser om søfarti såvel multilateralt regi som i EU’s bilaterale frihandels·aftaler. Bestemmelserne skal som minimum afspejle ogbinde det nuværende reelle liberaliseringsniveau.Initiativ nr. 2– Der skal laves en detaljeret kortlægning af danskeholdninger og interesser i forhandlingen af denplurilaterale aftale om tjenesteydelser.
Klimavenlig handelsliberaliseringDet er regeringens målsætning at bidrage tilbekæmpelsen af de globale klimaforandringer vedat fremme klimavenlig handelsliberalisering, herunderi øget samarbejde med dansk erhvervsliv.Initiativ nr. 3– Regeringen vil arbejde for, at aftalen mellem APEC·landene bringes ind i WTO og udbredes til flere landesamt adresserer flere produkter, ikke·toldmæssigebarrierer og evt. også tjenesteydelser. Regeringenvil i sit bilaterale diplomati søge at skabe opbakningtil dette, herunder blandt afrikanske lande, der ogsåvurderes at være vigtige i forhold til ambitionen ommultilateralisering.– I forbindelse med Global Green Growth Forum (3GF)vil regeringen sætte fokus på fælles indsatser mellemoffentlige og private aktører med henblik på at fremmegrøn handelsliberalisering.– Regeringen vil arbejde for at sikre, at Kommissionengør en særlig indsats for, at de gældende handels·politiske regler fsva. ulovlige krav om lokal produktionhåndhæves mere effektivt..
Ny handelspolitisk strategi
41
Defensive handelsinstrumenterDet er regeringens målsætning at de defensivehandelsinstrumenter skal bruges yderst restriktivtog transparent, og alene når det er i EU’s overordnedeøkonomiske interesse. Regeringen ønsker at fremmefri og fair samhandel mellem EU og omverdenen.De defensive handelsinstrumenter må aldrig anvendestil protektionistiske formål for at beskytte urentabeleuropæisk produktion. Det er regeringens målsætning,at EU’s i international sammenhæng meget restriktiveregelsæt udbredes internationalt.Initiativ nr. 4– Der skal gøres en målrettet indsats på europæiskplan for at øge transparensen og forudsigelighedeni de undersøgelser, der ligger til grund for eventuellehandelsdefensive foranstaltninger. Indsatsen vil isærknytte sig til den forestående modernisering af EU’sdefensive handelsinstrumenter.– Samarbejdet med erhvervslivets organisationerom at yde rådgivning og støtte til danske virksom·heder i konkrete antidumping· og antisubsidiesagerskal styrkes.
Initiativ nr. 5– Der skal foretages en tidligere identifikation ogvaretagelse af danske interesser i frihandelsforhand·linger med prioriterede tredjelande, herunder i direktedialog med danske virksomheder.– Der skal afholdes jævnlige møder i HandelspolitiskSpecialudvalg samt med erhvervsorganisationer,arbejdstagerorganisationer og NGO’er med henblikpå at drøfte hovedlinjerne og de væsentligste priorite·ter i handelspolitikken, herunder især de bilateralefrihandelsforhandlinger, som ikke tidligere har væretbredt drøftet med de handelspolitiske interessenter.– Der arbejdes samtidig i offentligheden for en udbredel·se af kendskabet til betydningen af handelsliberalise·ring for Danmark.– Der skal tilvejebringes et bedre vidensgrundlagom effekterne af frihandelsaftalerne for danskøkonomi, herunder beskæftigelseseffekter, gennemen dybere analyse af de væsentligste frihandelsaftaler.Sigtet er en yderligere kvalificering af den danskeinteressevaretagelse samt at sikre optimal udnyttelseaf aftalerne, når de træder i kraft. I den forbindelsesættes tillige fokus på danske datterselskabershandelsmønstre mhp. også at kunne varetageinteresser forbundet med etablering på udenlandskemarkeder..– Der foretages en øget indsats overfor dansk erhvervs·liv for at formidle de handelsmuligheder, der skabesvia multilaterale og bilaterale handelsforhandlingermed relevante tredjelande for at bidrage til, at aftalerneudnyttes bedst muligt. Denne indsats bør løftes ifællesskab af både af Europa·Kommissionen, regerin·gen og de relevante erhvervsorganisationer.
EU’s bilaterale frihandelsforhandlingerDet er regeringens målsætning, at EU aktivt forfølgerambitiøse frihandelsforhandlinger med de væsentligsteøkonomier. Det er i den forbindelse målsætningen atpåvirke EU’s bilaterale frihandelsaftaler i retning afdanske politiske og kommercielle interesser. Intellektuelejendomsret (IPR) og klimavenlig handelsliberaliseringbør som led i interessevaretagelsen indgå som et vigtigtelement i alle handelspolitiske aftaler. I den forbindelseskal regler om IPR og navnlig geografiske indikationerudformes, så de tjener danske virksomheder bedstmuligt. . Frihandelsaftalerne skal hurtigst muligt sænketolden på klimavenlige produkter og fjerne klima·relevante ikke·toldmæssige barrierer. Det er endvidereregeringens målsætning, at menneskerettigheder ogarbejdstagerrettigheder afspejles i EU’s frihandelsaftaler.Regeringens fokus vil først og fremmest ligge på fri·handelsaftaler af større rækkevidde som aftaler med USAog Japan, men også på øvrige aftaler med betydning fordansk handel og investeringer, herunder især aftalernemed de asiatiske lande.
42
Ny handelspolitisk strategi
De dybe og omfattende frihandelsaftalerDet er regeringens målsætning, at EU afslutter sineforhandlinger om dybe og omfattende frihandelsaftalermed sine nabolande. Regeringen lægger i den sammen·hæng vægt på aftalernes betydning som instrumentfor at fremme overordnede udenrigspolitiske interesser,herunder reformer på demokrati· og retsstatsområdet.De nye bilaterale frihandelsforhandlingermed USA og JapanDet er regeringens målsætning at EU skal nå til enighedmed USA og Japan om ambitiøse bilaterale frihandels·aftaler, der skal afspejle danske interesser, og som kangive Danmark muligheder for at drage fordele indenfor væsentlige eksportsektorer som f.eks. fødevarer,lægemidler, søfart, maskiner og grøn teknologi. Deter regeringens målsætning at EU bliver toneangivendei fastsættelsen af fremtidens globale standarder medhenblik på at styrke europæiske virksomheders mulig·heder på de globale markeder samtidig med, at der sikresen høj kvalitet og sikkerhed ved produkter og produk·tionsprocesser,Initiativ nr. 6– Der skal være en tæt dialog med erhvervsorganisatio·ner, arbejdstagerorganisationer og NGOer i forbindelsemed forhandlingerne med USA og Japan vedrørendederes hovedprioriteter i forhandlingerne, således atregeringen har et klart billede og vil være i stand tilat arbejde for opfyldelsen heraf.– Regeringen vil arbejde for, at standardisering ogreguleringsmæssigt samarbejde bliver et væsentligtelement i frihandelsaftalerne med USA og Japan.
Initiativ nr. 7– Regeringen vil tage initiativ til, at EU mere systematiskbegynder på at evaluere effekterne af de nye bære·dygtighedskapitler i frihandelsaftalerne med Sydkorea,Colombia·Peru og Centralamerika frem for aleneat lave effektvurderinger op til· og under forhandlin·gerne. Disse vurderinger skal om nødvendigt brugestil at styrke både bæredygtighedskapitlerne i EU’saftaler fremadrettet samt effektvurderingerne sominstrument.
Frihandelsaftaler med udviklingslandeneog politikkohærensDet er regeringens målsætning at Danmark skal anlæggeen sammenhængende tilgang til handel og udvikling.Det er endvidere regeringens målsætning, at der skalvære sammenhæng mellem de relevante EU·politikker,i det omfang de påvirker udviklingslandenes integrationi det internationale handelssystem. Regeringen vilarbejde for at Europa·Kommissionen intensivererindsatsen og udviser den nødvendige fleksibilitet iforhandlingerne med AVS·landene om EPA’erne medhenblik på at afslutte så mange udviklingsvenlige aftalersom muligt. Regeringen vil støtte at økonomisk oghandelsmæssigt samarbejde indgår med vægt i detfremtidige samarbejde mellem EU og AVS·regionerne,herunder ift. at planlægge situationen efter Cotonou·aftalen, der udløber i 2020. Målsætninger fra WTO·forhandlingerne til fordel for de fattigste ulande – her·under LDC og de bomuldsproducerende afrikanske lande– bør fastholdes og regeringen vil arbejde for at de blivergennemført i kommende aftaler.Initiativ nr. 8– Samarbejdet med de regionale organisationer (bl.a.via fortsat støtte til Det Østafrikanske Fællesskab) medhenblik på at fremme regional økonomisk integrationskal udbygges.– I tæt samarbejde med andre ligesindede EU·medlems·lande tilskynde Europa·Kommissionen til at styrkebestræbelserne på at få afsluttet så mange udviklings·venlige og WTO·kompatible EPA’er som muligt,herunder udvise den nødvendige fleksibilitet i forhand·lingerne.
EU’s effektvurderingeraf de bilaterale frihandelsaftalerDet er regeringens målsætning, at EU’s effektvurderingerskal styrkes. Det er endvidere regeringens målsætning,at frihandelsaftalernes kapitler om menneskerettighederog arbejdstagerrettigheder får indbygget effektivemekanismer til overvågning og dialog, herunder genneminddragelse af civilsamfundsorganisationer.
Ny handelspolitisk strategi
43
– Danmark vil i forbindelse med udarbejdelsen af endansk handlingsplan for politikkohærens for udviklingtage stilling til en målrettet indsats på det handels·politiske område i relation til EU’s frihandelsaftalermed udviklingslandene.
Handelsrelateret udviklingsbistandDet er regeringens målsætning at støtte udviklingslan·dene i at overvinde barrierer for international handel,markedsføring og deltagelse i globale produktions· ogværdikæder. Det er endvidere regeringens målsætningat understøtte udviklingslandenes deltagelse i detmultilaterale handelssystem.Initiativ nr. 9– Handelspolitisk kapacitetsopbygning af de fattigereudviklingslande skal fortsat prioriteres, herunderi relation til integration af handelspolitik i relevantenationale politiker, strategier og planer. Herunderskal det undersøges nærmere, om der kan gøres ensærlig dansk indsats for at øge effektiviteten af denhandelsrelaterede bistand via Enhanced IntegratedFramework.
Initiativ nr. 10Investeringer, herunder danske bilateraleinvesteringsaftaler– I samarbejde med erhvervslivet skal der udviklesog implementeres et 5 årigt nationalt program omforhandling og indgåelse af nye bilaterale investerings·aftaler med relevante lande, som EU ikke selv ønskerat indgå aftaler med, men hvor særlige danske virk·somhedsinteresser gør sig gældende.
Offentlige udbudDet er regeringens målsætning, at EU fortsætter med atindgå handelsaftaler med tredjelande, der åbner marke·derne for offentlige indkøb i disse lande, samt at EUudbreder tilslutningen til GPA, den plurilaterale aftaleom offentlige indkøb (GPA), frem for lovgivningsmæssigeinitiativer med markedsadgangsbegrænsende effekter,som risikerer at resultere i øget protektionisme.Varetagelse af interesser i udenrigshandlenDet er regeringens målsætning at foretage en skarpere,mere strategisk og mere samtænkt varetagelse afinteresserne på området for udenrigshandel med bredereinddragelse af dansk erhvervsliv, herunder mere syste·matisk fokus på fremme af virksomhedssager på enkeltesektorområder såvel som på tværs af sektorområder.Det er endvidere regeringens målsætning at identificereog forsøge at fjerne konkrete barrierer for danskevirksomheder med væsentlig betydning for danskeksport eller danske investeringer. Der arbejdes bådebilateralt via alle relevante niveauer samt i regi af EU´smarkedsadgangsstrategi.Initiativ nr. 11– Der skal ske en bedre strategisk udnyttelse af detdanske kommercielle diplomati og politiske kontakterpå ministerniveau samt udbygget samarbejde ogvidendeling mellem relevante ministerområder omgenerelle erhvervsfremmeaktiviteter og konkretemarkedsadgangssager.– Der skal etableres et endnu tættere strategisk partner·skab om markedsadgang i EU med henblik på atpåvirke den strategiske prioritering i forhold til atsikre de mest optimale rammebetingelser på eksport·markederne. Målet er at sikre, at Europa·kommis·
Investeringer, herunder danske bilateraleinvesteringsbeskyttelsesaftalerDet er regeringens målsætning at stigende danskeinvesteringer på fjernmarkederne i relevant omfangskal dækkes af enten fælles europæiske eller danskebilaterale investeringsaftaler. Den gensidige beskyttelseaf investeringer skal også bidrage til at trække investe·ringer til Danmark. Regeringen vil endvidere støtteKommissionen i dens forhandlinger med væsentligepartnere om at etablere gensidig investeringsbeskyttelseog markedsadgang, i første række med Kina, på basisaf princippet om højest mulige beskyttelsesstandarder,uden at det begrænser staternes ret til at lovgive udfra legitime politiske hensyn så som miljø· og forbruger·beskyttelse samt sociale, sundhedsmæssig og sikker·hedsmæssige hensyn.
44
Ny handelspolitisk strategi
sionen fastholder sin politiske bevågenhed bl.a. påudvalgte danske mærkesager. Som led i initiativet vilregeringen arbejde for, at danske prioriteter løbendebliver reflekteret på EU´s lister over de væsentligstebarrierer på eksportmarkederne. Regeringen vilarbejde med at opbygge flere og dybere alliancermed andre EU·medlemslande, herunder i regi afEU·delegationernes markedsadgangsteams.– Arbejdet med at fjerne barrierer for danske virksom·heder skal styrkes ved at der sættes ny fokus på etinternet·baseret værktøj til anmeldelse af barriererfor danske virksomheder på eksportmarkederne.Formålet er konkret og hurtig opfølgning entenbilateralt eller via EU·systemet.
at virksomhederne skal have bedre støtte fra danskemyndigheder i at udøve ansvarlig virksomhedsadfærd.Endelig er det regeringens målsætning, at CSR·indsatsenbredes ud med sigte på generelt at forbedre ramme·vilkårene på vækstmarkederne.
Initiativ nr. 13– Der skal ske en forstærket CSR·indsats med sigtepå at forbedre vanskelige sociale og økonomiskerammebetingelser for danske virksomheder påvækstmarkederne. Regeringen vil bl.a. engagerelokale regeringer, erhvervs· og arbejdstagerorganisa·tioner, virksomheder og NGO’er. Regeringens nyestøtteordning til fremme af virksomheders samfunds·ansvar og fair trade, der blev lanceret i maj 2013, vilogså kunne anvendes til støtte af sådanne initiativer.– Virksomhederne skal bistås aktivt, så at de kan gøreen proaktiv indsats for at identificere, forebygge,afbøde og rapportere om eventuelt negative påvirk·ninger af mennesker og miljø. Gennem de danskeambassader vil regeringen også informere om klage·adgang i forbindelse med overtrædelser af retnings·linjerne.– Der skal etableres CSR·klubber, dvs. kredse af engage·rede virksomheder, omkring mindst tre danskeambassader i 2013 og yderligere mindst fem i 2014.
Eksportstrategi på fødevareområdetDet er regeringens målsætning at understøtte fødevare·eksporten ved at arbejde for et fortsat højt ambitions·niveau for udvikling og brug af multilaterale aftalerspecielt i WTO, der sigter på sænkning af toldniveauer,nedbringelse af handelsforvridende støtteformer ogstyrkelse af samarbejdet på SPS·området, som samtidigkan fremme udvikling og brug af høje standarder forfødevaresikkerhed. Regeringen vil arbejde for et styrketoffentligt·privat samarbejde for at fremme afsætningentil nye og kommende vækstmarkeder. Det er regeringensmålsætning at bringe såvel eksisterende som nyeeksportpotentialer i spil, herunder til bredere understøt·telse af grøn omstilling, fx ved udforskning af potentialerfor bæredygtighed som konkurrenceparameter.Initiativ nr. 12– Der skal udarbejdes en eksportstrategi på fødevare·området, som skal sikre en fokuseret eksportindsatsi samarbejde mellem myndigheder og erhverv ogbringe såvel traditionelle som nye danske potentialeri spil.
Intellektuel ejendomsretDet er regeringens målsætning, at internationaleIPR·forpligtelser implementeres og håndhæves af detiltrådte lande, og at der gennemføres en større gradaf international harmonisering af de materielle reglerpå IPR·området, så virksomhederne stilles overfor mestmuligt ensartede og effektive regler på tværs af demarkeder, de opererer på. Doha·erklæringen omTRIPS·aftalen og folkesundhed skal fortsat respekteresog gennemføres.Initiativ nr. 14– Der skal etableres et samarbejde og dialog med delande, hvor problemerne for IPR er størst.– Rådgivningsindsatsen om intellektuelle ejendoms·rettigheder på vækstmarkeder som f.eks. Kina skalstyrkes.– Regeringen vil fortsat arbejde for at Doha·erklæringenom TRIPS og folkesundhed respekteres og gennem·føres.
Virksomhedernes sociale ansvarDet er regeringens målsætning, at danske virksomhedergør maksimalt brug af CSR. Regeringen vil medvirkeaktivt til at markedsføre danske virksomheder ogprodukter således, at virksomhedernes sociale oriente·ring og deres hensyntagen til miljø og ressourcer indgårsom en ekstra kvalitetsparameter. FN’s nye retningslinjerfor erhvervsliv og menneskerettigheder bør respekterespå eksportmarkederne. Det er regeringens målsætning,
Ny handelspolitisk strategi
45
Synergi mellem handelspolitikog udviklingssamarbejdeDet er regeringens målsætning at styrke synergi mellemudviklingsbistand og eksportfremme for at bidrage tilvækst og beskæftigelse i udviklingslandene og i denforbindelse få danske styrkepositioner som f.eks. energi,bæredygtig fødevareproduktion, klima, miljø og sundhedi spil til gavn for både udviklingslande og for Danmark.Initiativ nr. 15– Danske ambassader skal styrkes som one·stop·shopsfor virksomhedsrådgivning i danske prioritetslandeog dermed bringe danske styrkepositioner i spil entenkommercielt eller via Danidas erhvervsinstrumenterog andre relevante programmer– Der skal udarbejdes et dansk vækstinitiativ i Afrikai samarbejde med erhvervslivet mhp. at øge danskevirksomheders engagement på kontinentet.– Mulighederne for udviklingslandenes eksport af fairtrade produkter produceret under socialt ansvarligeog miljømæssige bæredygtige forhold skal styrkes,eksempelvis ved at facilitere samarbejde med danskevirksomheder og organisationer via Danida BusinessPartnerships og en ny støtteordning til fremme af CSRog fair trade.– Der skal mobiliseres yderligere privat kapital til atfremme en grønnere vækst i udviklingslandenegennem eksempelvis Industrialiseringsfonden forUdviklingslandene (IFU) og Klimainvesteringsfonden.
46
Ny handelspolitisk strategi
Anneks 2OrdlisteAfT:Aid for Trade; den bredeste kategori af handels·relateret bistand, der foruden TRA bl.a. omfatter bistandtil handelsrelateret infrastruktur.Anti-dumping:Fællesbetegnelse for foranstaltninger,som har til formål at modvirke effekten af dumping.Antidumpingafgift kan pålægges varer, der importerestil dumpede priser til skade for producenter af konkurre·rende varer i importlandet. Afgiften svarer til forskellenmellem den dumpede pris og varens beregnede normalepris.Anti-subsidies:Foranstaltninger, typisk i form af øgettold eller afgifter, der pålægges af et importland for atimødegå virkningerne af subsidier, som i et eksportlander ydet til eksportører eller producenter af en given vare.Betegnes ofte Countervailing Measure eller CVM, pådansk: Udligningsforanstaltning.APEC:Asian Pacific Economic Cooperation. Samarbejdeom handel og økonomi mellem 21 lande i Asien ogStillehavsområdet. Medlemmer: Australien, BruneiDarussalam, Canada, Chile, Filippinerne, Hongkong,Indonesien, Japan, Kina, Kinesisk Taipei (Taiwan),Malaysia, Mexico, New Zealand, Papua New Guinea,Peru, Republikken Sydkorea, Rusland, Singapore,Thailand, USA og Vietnam.ASEAN:Association of South East Asian Nations.Omfatter Brunei Darussalam, Burma, Cambodja,Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Singapore,Thailand og Vietnam.AVS:Afrika·Vestindien·Stillehavet. 78 lande i Afrika,Caribien og Stillehavsregionen (Africa, Caribbean,Pacific). Landene underskrev i 1975 Lomé·konventionen,der var et samarbejdsprogram indgået med EU.”Beach Club”:Det såkaldte ”Beach Club”·samarbejdeblev etableret i 1998 og omfatter en række handelspoliti·ske interessenter i Danmark, blandt andet ministerier,styrelser, erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisa·tioner og NGO’er. ”Beach Club”·kredsen havde oprinde·ligt udelukkende til opgave at afdække interesser ogholdninger til emner, der drøftes i WTO. ”Beach Club”har til formål at øge gennemsigtigheden over forcivilsamfundet samt at fungere som et rent rådgivendeforum, hvor de deltagende organisationer har mulighedfor at tilkendegive deres interesser i relation til emnerinden for det internationale handelspolitiske samarbejde.Beskyttelsesforanstaltninger:Handelspolitiske for·anstaltninger til beskyttelse af den nationale produktioni tilfælde af væsentligt forøget import af konkurrerendeprodukter, fx anti·dumping.Bilateral handelsaftale:Aftale indgået mellem to parter,herunder også aftaler mellem regioner.BRIK-landene:Brasilien, Rusland, Indien og Kina.Codex Alimentarius:Et samarbejde mellem FN·organisationerne FAO og WHO. Formålet er at udarbejdeglobale standarder, anbefalinger og retningslinjer forfødevarer og fødevareproduktion med henblik på at sikreforsyning med sunde og sikre fødevarer og lette denglobale samhandel. Standarderne udarbejdes bl.a.i en række permanente Codex komitéer, der beskæftigersig med forskellige aspekter af fødevaresikkerhed, fxtilsætningsstoffer og forureninger, rester af veterinær·medicin, hygiejne og mærkning.Coutounou Aftalen:Udviklingssamarbejdet mellemudviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet(AVS·landene) og EU er reguleret på basis af Cotonou·aftalen fra 2000 med senere ændringer. Den hidtidigeundtagelse i WTO for det tidligere samhandelsregimemellem AVS·landene og EU med ensidige toldpræferen·cer fra EU’s side til AVS·landene er ophørt med udgangenaf 2007. I Cotonou·aftalen er der derfor indsat bestem·melser om, at AVS·landene og EU er enige om at tagenødvendige skridt til at sikre indgåelse af nye WTO·medholdelige regionale økonomiske partnerskabsaftalermed gradvis fjernelse af handelsbarrierer mellemparterne og fremme af samarbejde på alle områder,der er relevante for samhandel.
Ny handelspolitisk strategi
47
DCFTA:Dybe og omfattende frihandelsaftaler (Deepand Comprehensive Free Trade Agreements). IndenforDen Europæiske Naboskabspolitik kan EU tilbyde DCFTA,hvilket betyder, at aftalerne ud over frihandel for allevarer og tjenesteydelser også vil indeholde bestemmel·ser om gradvis tilnærmelse til EU´s regler og standarder,acquis ’et, hvad angår det indre marked. Aftalernelægger således op til en høj grad af økonomisk integra·tion i EU og er derfor anderledes og mere vidtgåendeend de øvrige bilaterale frihandelsaftaler, der forhandlesaf EU.DDA:Doha Development Agenda. Anvendes til atbetegne ministererklæringen fra WTO’s minister·konference i 2001 i Doha, som udgør dagsordenen(mandatet) for forhandlingerne under Doha Runden.Defensive handelsinstrumenter:Såfremt europæiskeproducenter udsættes for unfair konkurrence, fx i formaf dumpede priser fra konkurrenter i tredjelande, kanEU indføre antidumping· eller udligningstold. Desudenkan EU ved voldsomme stigninger i importen af specifik·ke varer indføre kvoter, for derved at give de europæiskeproducenter et pusterum fra den eksterne konkurrence.Disse instrumenter benævnes defensive handels·instrumenter.Doha RundenellerDoha udviklingsrunden:Igang·værende WTO·forhandlingsrunde om liberaliseringaf international handel. Igangsat på basis af minister·erklæring fra Doha·ministermødet og betegnes derforofte også DDA.Dumping:Påvirkning af handel ved salg af varer tillavere priser. Der findes både en pris· og en omkostnings·definition på dumping. Prisdefinitionen er baseret på,at eksportpriserne er lavere end markedsprisen påeksportørens hjemmemarked. Omkostningsdefinitionenbygger derimod på, at eksportpriserne er lavere endeksportørens produktionsomkostninger.Dyre- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger:Krav til varer for at beskytte menneskers, dyrs ogplanters liv og sundhed.EBA:‘Everything but arms’. Den populære betegnelsefor EU’s beslutning af 26. februar 2001 om at tilbyde demindst udviklede lande fri markedsadgang for alle deresprodukter, bortset fra våben og ammunition.EIF:‘Enhanced Integrated Framework’. Den styrkedeintegrerede Ramme sigter på at forbedre de mindstudviklede landes muligheder for at udnytte deres
handelsmæssige muligheder gennem samordning afden handelsrelaterede bistand til disse lande fra en snesbilaterale donorer og 8 internationale organisationer.Eksportsubsidier:Økonomisk tilskud (statsstøtte), somydes til en producent på betingelse af, at de produceredevarer eksporteres.EPA:Economic Partnership Agreement.På dansk: Økonomisk partnerskabsaftale.FTA:Free Trade Agreement. Aftale om liberalisering afhandel med varer og tjenesteydelser på reciprok basis.Fraviger WTO’s MFN·princip.Fælles handelspolitik:I EU er der eksklusiv fællesskabs·kompetence på det handelspolitiske område. Kommissio·nen fører handelspolitiske forhandlinger med tredjelandepå grundlag af et mandat fra Rådet og konsultererløbende med medlemslandene i Trade Policy Comitéen.G20:Betegnelsen G20 anvendes i flere forskelligesammenhænge og betydninger:– G20 anvendes primært om den gruppe af storeindustrialiserede økonomier og udviklingslande, dermødes til regelmæssige finansminister· og central·bankchefmøder og årlige topmøder om især globaleøkonomiske og finansielle problemstillinger. Dennekreds omfatter:Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig,Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico,Republikken Sydkorea, Rusland, Saudi Arabien,Storbritannien, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland og USAsamt EU (EU er på G20·finansministermøder repræsen·teret ved EU·formandskabet og Kommissionen; påG20·topmøder er EU repræsenteret ved formanden forDet Europæiske Råd og formanden for Kommissionen);desuden deltager Spanien samt en række internationa·le institutioner, herunder Verdensbanken, IMF ogOECD.– I WTO’s landbrugsforhandlinger betegner G20 engruppe af udviklingslande med særlige interesseri landbrug. Gruppen omfatter:Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Cuba, Egypten,Filippinerne, Guatemala, Indien, Indonesien, Kina,Mexico, Nigeria, Pakistan, Paraguay, Peru, Sydafrika,Tanzania, Thailand, Uruguay, Venezuela, Zimbabwe.GATS:General Agreement on Trade in Services – DenAlmindelige Overenskomst om Handel med Tjeneste·ydelser. WTO·aftale om handel med tjenesteydelser.
48
Ny handelspolitisk strategi
GATT 1994:Den opdaterede GATT·overenskomst(General Agreement on Tariffs and Trade – Den Alminde·lige Overenskomst om Told og Udenrigshandel) fra 1994.Den oprindelige GATT·overenskomst fra 1947 lagdegrunden til det multilaterale handelssystem og blev den1. januar 1995 afløst af WTO. GATT 1994·overenskomstenudgør i dag en fundamental del af WTO·aftalekomplek·set.Geografiske indikationer (GI’s):Betegnelser på varer,der stammer fra et bestemt land eller en bestemt egn,og for hvilke særlige karakteristika ved produktet kantilskrives dets geografiske oprindelse (fx champagneog tequila). Brugen af geografiske betegnelser er beskyt·tet i TRIPS·aftalen. EU ønsker øget GI·beskyttelse bådefor vin og spiritus og for andre produkter.Globalisering:Beskrives ofte som det forhold, at sammevare eller tjenesteydelse markedsføres og sælges sam·tidig verden over. Globalisering hænger bl.a. sammenmed liberalisering af markedsadgang og lettere kommu·nikation og transport og dermed friere global bevægelig·hed for varer, tjenesteydelser, idéer og personer.GSP:Generalized System of Preferences. På dansk:Generelle Told-præferencesystem.Ordning, hvorvedudviklede lande kan give lavere – præferentiel – toldtil import fra udviklingslande.Handelslettelse:Fjernelse af hindringer for varersbevægelse over grænser, fx gennem forenkling aftoldprocedurer. Siden 2004 særligt forhandlingsområdei Doha Runden.Ikke-toldmæssige handelshindringer:Fx kvoter,importlicens, importforbud og importrestriktioner afhensyn til bl.a. sundheds· og forbrugerbeskyttelse.ILO:International Labour Organization. FN’s organisa·tion for arbejdsmarkedsforhold.IP, IPR:Intellectual Property Rights, på danskintellek-tuel ejendomsretellerimmaterialret.Omfatter bl.a.patenter, varemærker og copyright. Reguleres i WIPOog i TRIPS·aftalen i WTO (se hhv. side 45 og 44).ISO:International Standards Organisation; organisationfor internationalt standardiseringsarbejde.LDCs: Least Developed Countries.På dansk: Mindstudviklede lande.Markedsadgang:Åbning af markeder for import af varer.Kan bl.a. ske ved nedsættelse af told.
MFN-princippet:Most·Favoured Nation Principle.På dansk:Mestbegunstigelsesprincippet.Centraltprincip i WTO, som indebærer, at alle begunstigelsergivet af et WTO·medlem til et andet skal udstrækkes tilhele WTO·medlemskredsen. Omfatter ikke præferentielletoldsatser i medfør af særlige bilaterale og regionalefrihandelsaftaler eller told inden for kvoter.NTB:Non·Tariff Barriers. På dansk: Ikke·toldmæssigehandelshindringer, fx kvoter, importlicens, importforbudog importrestriktioner af hensyn til bl.a. sundheds· ogforbrugerbeskyttelse.Offentlige indkøb:Offentlige myndigheders – statslige,regionale eller lokale myndigheders – indkøb, herunderi form af offentligt udbud (licitation).Oprindelsesregler:Bestemmelser vedrørende et pro·dukts oprindelsesland. Oprindelse kan være afgørendefor, om en import falder under en given kvote eller kanopnå en særligt fordelagtig toldbehandling.Panel:Et panel består af tre eller fem personer oger en hjørnesten i WTO’s tvistbilæggelsessystem.Paneler behandler klagesager mellem et eller flereWTO·medlemmer og afgiver kendelser i form af rappor·ter. Panelafgørelser bliver automatisk vedtaget afWTO’s tvistbilæggelsesorgan (kan kun ændres medkonsensus, hvilket vindende part normalt vil modsættesig), men kan ændres af appelorganet.Plurilaterale forhandlinger:En metode til at øgeforpligtelserne indenfor områder i WTO·forhandlinger,der har særlig interesse for en gruppe af lande. Det vilsige områder, hvor et antal lande selv giver udtryk for,at de ønsker at påtage sig ekstra forpligtelser i forholdtil det, man måtte blive enige om i de multilateraleforhandlinger. I plurilaterale forhandlinger deltagerkun en del af WTO·medlemskredsen, og kun deltagernepåtager sig forpligtelser. Resultatet af plurilateraleforhandlinger kommer alle WTO·medlemmer til godegennem MFN·princippet.Protektionisme:Fællesbetegnelse for handelspolitisketiltag eller ideologier, der sigter mod at beskytte hjemligproduktion mod udenlandsk konkurrence gennemhandelsforanstaltninger.Reciprocitet:Handelspolitisk praksis, hvor foranstalt·ninger taget af ét land gengældes af et andet. Fx at entoldnedsættelse i det ene land modsvares i det andet,eller tilsvarende, at en handelsrestriktion besvares meden reciprok foranstaltning.
Ny handelspolitisk strategi
49
Safeguards:På dansk: sikkerhedsforanstaltning.Sikkerhedsforanstaltning:Handelspolitisk foranstalt·ning til at beskytte en national produktion eller eterhverv i tilfælde af en pludselig og væsentligt forøgetimport af en vare eller kraftigt prisfald. Oftest i formaf en særlig afgift, eventuelt kombineret med et told·kontingent.Single undertakting:Et grundlæggende princip imultilaterale handelsforhandlinger, hvor et betydeligtantal emner forhandles samtidigt, og hvor intet er aftalt,før alt er aftalt, og hvor alt, hvad der aftales, er bindendefor alle parter.SPS:”Sanitaryand Phytosanitary Standards”. WTO’sSPS·aftale omhandler krav, der fastsættes for at beskyttemenneskers, dyrs og planters liv og sundhed og søgerat undgå, at disse er vilkårlige og diskriminerende ellerhindrer handel unødigt. SPS·aftalen fastlægger såledesregler for, hvornår og hvorledes handelshindringerlovligt kan opretholdes for at beskytte menneskers dyrseller planters sundhed. Styrken ved disse regler er, atde med SPS·aftalen forankres i vedtagelser med fagligtvidenskabeligt afsæt i kompetente internationalestandardiseringsorganisationer og heriblandt CodexAlimentarius ·aftalen. SPS·aftalen sikrer på den mådeet fælles grundlag for transparent og troværdig bedøm·melse og håndtering af de nationale handelshindringer,som ofte er karakteristiske for handel med landbrugs·,fiskeri· og fødevarer. SPS·aftalen er tilmed gearet til atimødekomme særlige udfordringer for udviklingslandeog bør derfor styrkes.Subsidier:Statsstøtte til nationale producenter, fx i formaf pristilskud, eksportstøtte eller direkte produktions·støtte. Påvirker typisk international konkurrence oghandel. Almindeligvis sondres mellem eksportsubsidier,der er knyttet til eksport af en vare og sigter på at forøgeeksporten, og intern støtte, der ikke er knyttet til eksport,men som søger at stimulere produktion af bestemtevarer eller bestemte typer af varer (fx økologiske). Støttekan ydes direkte, fx tilskud, eller indirekte, fx skatte·fordele.TBT: Technical Barriers to Trade.På dansk:Tekniskehandelshindringer.Vedrører krav til varers udformning,indpakning og mærkning. WTO’s TBT·aftale sigter på atundgå, at regler, standarder, tests, og certificeringskraver unødigt handelshindrende.
Toldlinje:Hvert produkt, som defineret i et lands told·tarif, har sin egen toldlinje med tilhørende kodenummerog toldsats ved import af produktet.Trade facilitation:På dansk: handelslettelse.TRIMS:Forkortelse forTrade-Related InvestmentMeasures.På dansk: Handelsrelaterede investerings·foranstaltninger. Aftale under WTO om handelsrelateredeinvesteringer.TRIPS:Forkortelse forTrade-Related Aspects ofIntellectual Property Rights.På dansk: Handels·relaterede aspekter af intellektuel ejendomsret.Aftale under WTO om fx patenter og varemærker.TRIPS·aftalen er også relevant i forbindelse medadgang til medicin for udviklingslande uden egenproduktionskapacitet og for udnyttelse af udviklings·landes bioressourcer og traditionelle viden.Tvistbilæggelsessystem:WTO’s særlige system tilløsning af konflikter og klagesager mellem to ellerflere medlemmer. Systemet blev styrket ved overgangenfra GATT til WTO og omfatter bl.a.Tvistbilæggelses-organet(Dispute Settlement Body – DSB, hvori hvertWTO·medlem har ret til at lade sig repræsentere), samtpaneler og et særligt appelorgan.Varemærke:Tegn og symboler eller en kombinationderaf, som adskiller produkter fra én virksomhed fraandre virksomheders produkter, og som gør det muligtfor forbrugere at vælge mellem forskellige produkter.WIPO: World Intellectual Property Organization.Verdensorganisation for immaterialret.WTO: World Trade Organization.På dansk:Verdens-handelsorganisationen.Afløste i 1995 GATT og omfatterikke blot handel med varer, men tillige handel medtjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellek·tuelle ejendomsrettigheder. Desuden etableredes etstyrket tvistbilæggelsessystem. I modsætning til GATTer WTO en egentlig international organisation.
50
Ny handelspolitisk strategi
Anneks 3International handel i værdi-tilvækst og globale værdikæderDe internationale handels· og investeringsstrømmebliver mere komplekse. Nye muligheder inden for blandtandet informations· og kommunikationsteknologibetyder, at produktionen i højere grad splittes op, oginput til det færdige produkt leveres af mange forskelligevirksomheder og lande. Denne nye organisering afproduktionen kræver en ny måde at anskue handels·relationer på.En ny database fra OECD kortlægger, hvor værdientilføjes langs produktionskæder fra start til forbrug.Databasen leverer således et nyt bidrag til forståelsenaf, hvor værdiskabelsen finder sted i en globaliseretverden, hvor et færdigt produkt kan have input framange dele af verden.Traditionel handelsstatistik opgør handelsstrømme,hver gang et produkt eller en ydelse krydser en grænse.Det vil sige, hvis en virksomhed i et land, fx USA, købernoget input til deres produktion fra et andet land, fxTyskland, vil dette input i første omgang tælle som eneksport fra Tyskland. Når den færdige vare dernæst igeneksporteres fra USA, vil hele varens værdi blive regnetsom amerikansk eksport, uagtet at en del af værdienfaktisk kommer fra det input, som er importeret fraTyskland. Dermed tælles den samme vare to gange.Databasen for handel i værditilvækst er et første bidragtil at skabe et mere nuanceret billede af handelsstrømme,idet der korrigeres for andre landes input til produk·tionen af den færdige eksportvare. I forhold til figur 1nedenfor er Tyskland land A, USA er land B, og land Cer det land, der køber det færdige produkt fra USA.
Figur 1Forskel mellem traditionel handelsstatistik (grå pile)og statistik for værditilvækst (grønne pile)
Gross exports (110)Gross exports(intermediates) (100)Value-added (10)
Value-added (100)
Kilde: OECD.
Ny handelspolitisk strategi
51
Bruttoeksporten (gross exports) i traditionel handels·statistik er 210 i figur 1. Med den nye database korrigeresder for importeret input i produktionen af eksportvarer,og eksporten af værditilvækst reduceres til 110 samletset (100 fra importeret input og 10 i værditilvækst i landB). Databasen kaster således lys på, hvor værdiskabelsenreelt har fundet sted og udgør et supplement til eksiste·rende statistikker.
til produktionen af input højere oppe i værdikæden,jf. figur 2. Hver gang Danmark eksporterer for 100 mio.kr., vil knap 70 mio. kr. repræsentere dansk værdi·skabelse, mens de resterende 30 mio. kr. reelt er værdienaf importerede input, som indgår i produktionen af danskeksport. Overordnet set demonstreres det med data·basen, at lande, der har den største eksport, også harden største import.En konsekvens heraf er også, at en protektionistisktilgang kan koste dyrt. Det er ikke kun barrierer hoset lands direkte handelspartnere, der har betydning,men barrierer langs hele værdikæden. Selv relativtsmå toldsatser kan blive betydningsfulde, når de akku·muleres langs hele værdikæden.
Eksport er i høj grad også importInternational handel opgjort i globale værdikæderdemonstrerer, at tanken om, at eksport er godt, og importbør begrænses, er misvisende. For at øge produktivitetenog være konkurrencedygtig i en verden domineret afglobale værdikæder, er det væsentligt at have adgangtil import af varer og tjenester. Dette gælder i særliggrad for små lande, der ikke indenlandsk har adgang
Figur 2Indenlandsk værditilvækst som andel af samlet eksportPct.100
80
60
40
20
0LUXSVKHUNKORIRECZEESTNLDISLSWEBELFINISRCHNMEXPRTCHEDKSVNPOLDEUFRAROWAUTINDGRCCANTURESPNZEITACHLUKUSAZAFJPNIDNNORAUSBRARUS
Kilde: OECD, Trade in Value Added Database, maj 2013.
52
Ny handelspolitisk strategi
Tjenesteydelser skal tænkes indsom komponenter i varehandlenDer ville ikke eksistere effektive globale værdikæderuden velfungerende tjenesteydelser inden for fx trans·port, logistik, kommunikation og finansiering. Ifølgetraditionel handelsstatistik udgør tjenester typiskomkring en fjerdedel af den samlede handel i industria·liserede lande, men andelen er betydeligt højere, nårder tages højde for den værditilvækst, som kommer frainput af tjenesteydelser i produktionen af varer, jf. figur 3.Den relativt høje andel af værditilvækst fra tjenesteri Danmark er dels en konsekvens af en stor tjeneste·eksport (blandt andet i form af søtransport), men detafspejler også tjenesteindholdet i vareeksporten.Samme overvejelser gør sig gældende fx i Luxembourg,hvor finansielle tjenester udgør en stor del af økonomien.
måles i værditilvækst, jf. figur 4 og 5. Det kan blandtandet afspejle, at dansk eksport til fx Tyskland for en stordel af består halvfabrikata, som efter viderebearbejdningeksporteres fra Tyskland til USA. Dermed aftager USA enstørre andel af dansk eksport, end bruttoeksporttalleneumiddelbart viser, og den økonomiske udvikling i USAer således mindst lige så vigtig for dansk eksport, somden økonomiske udvikling i Tyskland.De væsentligste handelspartnere er i store træk desamme, uanset om der opgøres i værditilvækst elleri bruttoeksport. Men fx Kina får større betydningsom dansk eksportdestination, når der ses på endeliganvendelse.Ses der på branchefordelingen, fremgår det, at enrelativt lille andel af værditilvæksten inden for transportog kommunikation finder sted indenlandsk i Danmark,jf. figur 6. Det skyldes formentlig den store danskeeksport af søtransport, som har et relativt højt import·indhold, herunder i form af bunkring (danske skibesindtag af brændstof i udenlandske havne) og chartringaf skibe. I den anden ende af skalaen findes fx minedrift,som blandt andet inkluderer udvindingen af olie og gasi Nordsøen, og eksporten heraf har et relativt lilleudenlandsk input.
DanmarkDe nye oplysninger fra databasen giver ikke anledningtil at ændre det overordnede billede af dansk økonomiog danske handelsmønstre. Men databasen bidrager tilat nuancere nogle pointer.USA overhaler Tyskland og Sverige som Danmarksstørste eksportmarked for endelig anvendelse, når der
Figur 3Værditilvækst fra tjenester som andel af samlet eksportPct.100
80
60
40
20Udenlandsk0IDNROWCHNCHLMEXRUSNORBRACANZAFKORSVKCZEAUSJPNHUNPOLSVNNLDTURNZRITADEUUSACHEESTFRAISRAUTSWEPRTFININDDKBELESPUKISLIREGRCLUXIndenlandsk
Kilde: OECD, Trade in Value Added Database, maj 2013.
Ny handelspolitisk strategi
53
Figur 4Bruttoeksportfordelt på lande, 2009Pct.14121086420klTys
Figur 5Eksport af værditilvækstfordelt på lande, 2009Pct.14121086420
aeedgnan erig USA nnie Norg Kin nkri talien anien JapanIaraSvSpFritorbSt
aeedgnnnnAUS sklan verig nnie Kin Norg ankri Italie Japa anieprS ritaSFTybtorS
Anm.: Både varer og tjenester.Kilde: OECD.
Figur 6Indenlandsk og udenlandsk værditilvækstsom andel af bruttoeksporten fordelt på brancher, 2009Pct.100
80
60
40
20Udenlandsk0Indenlandsk
ko Tm ram nTr un spoan ik rtsp ati ogor ontmidlerEl Iek alttroM niketaTe lleks rAn Ma tilede ski rt i nen rKe dum strik iLa alind erbFø By rugde ggva erriDe Tr er mæ v.tail , pEl og api, g en rAn as o grodr g v set aje ndFo nesM rre terin tned inri gFi mna v.nsiel
Kilde: OECD, Trade in Value Added Database, maj 2013.
54
Ny handelspolitisk strategi
Figur 7Andel af importerede halvfabrikata der eksporteres(efter importbranche), 2009Pct.80
60
40
20
0
Kilde: OECD, Trade in ValueAdded Database, maj 2013.
Det samme billede gør sig gældende, når der ses påden andel af importerede halvfabrikata, som eksporteresigen, jf. figur 7. Der fordeles her efter den branche, somvaren eller tjenesteydelsen tilhører, når den importeres.Hvis der importeres en metalvare, som anvendes iproduktionen af en eksporteret tekstilvare, tælles detsåledes i figur 8 som importeret halvfabrikata indenfor branchen metaller.I Danmark er andelen af importerede halvfabrikata, derreeksporteres, højest inden for transport og kommunika·tion. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, atDanmark som et lille land har en høj grad af internationalarbejdsdeling, hvorfor transportydelser i forbindelse med
Figur 8Serviceindhold i bruttoeksport (fordelt på brancher), 2009Pct.40
30
20
10Udenlandsk0Indenlandsk
mv.
d
Kilde: OECD, Trade in Value Added Database, maj 2013.
kevarerKemikAnaliedertindustriTræ,papTe irkstilerLandTrbranugsportmidlerFød
r
alle
kine
r
van
ed
M
as
M
in
El,g
M
El
ektro
et
og
as
ri
ni
FinFo ansrre ietn lAn Træ ingde , pat i pind rAn B ustdr yg rieEl tje ger,g n ias esM og terin vaed nri dmFøvde De .va tar ilEl er mek vKe tro .m nikikM alieas rkinerToTran Te tasp ks lor tiletm riM dleretL alko T and lerm ra brm ns ugun poik rtat ogion
importen af input til produktionen af varer, der efter·følgende eksporteres, vil være ret høj. Samtidig er der,som nævnt ovenfor, et ret stort importeret input tileksporten af søtransport.Endelig kan databasen anvendes til at belyse tjeneste·indholdet i den danske bruttoeksport. På linje medandre lande udgør tjenester en betydelig andel afværditilvæksten i eksporten, også i vareeksporten,jf. figur 8. En stor del af den værditilvækst, som indgåri landbrugseksporten, kommer fx fra serviceerhverv(herunder fra den finansielle sektor), mens service·indholdet i eksporten af minedrift mv. (herunder olie·og gasudvinding) er betydeligt mindre.
Ny handels-politisk strategi2012/13 : 34Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilUdenrigsministerietAsiatisk Plads 21448 København KTlf.: 33 92 00 00Telefax: 32 54 05 33E-mail: [email protected]ISBN978-87-7087-751-0Elektronisk publikation978-87-7087-752-7Design omslage-Types & IndiaDesign indholdBGRAPHICFotoColourboxTrykRosendahl Schultz Grafisk A/S
54
571TRYKSAG4