EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 401: Afgivelse af indlæg i sag C-53/13 om arbejdsudleje

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatte-udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-53/13Strojírny Prostĕjov,a.s.modOdvolací finanční ředitelství1. IndledningRegionalretten i Ostrava i Den Tjekkiske Republik har den 30. januar 2013 forelagtEU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt artikel 56 og 57 i Traktatenom Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) er til hinder for nationaleregler, der pålægger en virksomhed, der har fået stillet arbejdstagere til rådighed afen virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat (leverandøren), at indeholdeog betale indkomstskat for disse arbejdstagere, mens leverandøren har denne pligt,hvis leverandøren har hjemsted i Den Tjekkiske Republik.Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillingSagen angår en tjekkisk virksomhed, der har fået stillet vikarer til rådighed af etvikarbureau med hjemsted i en anden medlemsstat, som har drevet virksomhedgennem en filial i Den Tjekkiske Republik.Efter den forelæggende rets opfattelse udgør den tjekkiske lovgivning en restriktionfor den frie udveksling af tjenesteydelser efter TEUF artikel 56 og 57, da reglernespraktiske virkning er, at en tjekkisk virksomhed, der får stillet arbejdstagere tilrådighed af en ikke-hjemmehørende arbejdsgiver, skal indeholde og betaleindkomstskat for arbejdstagerne. Derimod pålægger tjekkisk lovgivning i andretilfælde, hvor en tjekkisk arbejdsgiver stiller ansatte til rådighed for en tjekkiskvirksomhed, den tjekkiske arbejdsgiver pligten til at indeholde og betale den ansattesskat.2. Den danske regerings interesse i sagenRegeringen ønsker at afgive indlæg i sagen, da den danske skattelovgivningindeholder regler, der pålægger en dansk virksomhed at indeholde og betale skat aflønnen til de udenlandske arbejdstagere, som virksomheden har fået stillet tilSide 1 af 4

rådighed af en ikke-hjemmehørende arbejdsgiver, der ikke har fast driftssted iDanmark, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden og udøves her ilandet. Hvis den danske virksomhed i stedet har fået stillet arbejdstagere til rådighedaf en dansk arbejdsgiver, påhviler pligten til at indeholde og betale skat af lønnenderimod den danske arbejdsgiver, der stiller arbejdstagerne til rådighed.Sagen har derfor principiel betydning for Danmark, da sagens afgørelse kan fåbetydning for, om de danske regler vedrørende indeholdelse af kildeskat iforbindelse med arbejdsudleje kan opretholdes.3. Skatteministeriets retlige stillingtagen til sagenSkatteministeriet finder overordnet ikke, at TEUF artikel 56 og 57 om den frieudveksling af tjenesteydelser er til hinder for nationale regler om indeholdelse afkildeskat i forbindelse med arbejdsudleje.Dette begrundes med, at de omtalte regler ikke udgør en forskelsbehandling afobjektivt sammenlignelige situationer eller en restriktion af den frie udveksling aftjenesteydelser. Hvis EU-Domstolen måtte finde, at de beskrevne regler udgør enforskelsbehandling eller en restriktion, er det Skatteministeriets opfattelse, atforskelsbehandlingen og/eller restriktionen er retfærdiggjort af tvingende almenehensyn, og ikke går videre end nødvendigt med henblik på at sikre dette hensyn.3.1. Ikke sammenlignelige situationerSkatteministeriet finder, at de forskellige betingelser for skatteopkrævning frahenholdsvis hjemmehørende og ikke-hjemmehørende tjenesteydere i forbindelsemed arbejdsudleje udgør en objektiv forskel, og at der derfor ikke er tale omforskelsbehandling af sammenlignelige situationer. EU-Domstolen har tidligeretiltrådt et sådant synspunkt i sagen C-282/07, Truck Center SA, præmis39-43 og46-48, om kildeskat af rentebetalinger til ikke-hjemmehørende tjenesteydere.3.2. Ingen restriktionSkatteministeriet finder endvidere ikke, at de danske regler om kildeskat iforbindelse med arbejdsudleje udgør en restriktion af den frie udveksling aftjenesteydelser, da kildeskatten af lønnen til de arbejdsudlejede personer ikke erhøjere end indkomstskatten af lønnen efter danske regler. Reglerne om kildeskat vedarbejdsudleje indebærer desuden ikke en fordel for den hjemmehørende tjenesteyderi forhold til den ikke-hjemmehørende tjenesteyder, da den del af vederlaget, derudgør lønnen til den hjemmehørende tjenesteyders ansatte, i stedet for kildeskatbliver pålagt indkomstskat. EU-domstolen har med lignende begrundelse i sag C-

282/07, Truck Center SA, præmis 50 og 51, fundet, at regler om indeholdelse afkildeskat af rentebetalinger ikke udgjorde en restriktion.3.3. Retfærdiggjort af tvingende almene hensynHvis EU-Domstolen alligevel måtte finde, at der er tale om en forskelsbehandling afobjektivt sammenlignelige situationer, eller at der foreligger en restriktion af den frieudveksling af tjenesteydelser, er det Skatteministeriets opfattelse, at dette erretfærdiggjort af tvingende almene hensyn.EU-Domstolen har bl.a. i sagen C-290/04, Scorpio Konzertproduktion GmbH,anerkendt effektiv inddrivelse af indkomstskat som et tvingende alment hensyn, derkan begrunde en restriktion af den frie udveksling af tjenesteydelser. I sagen, dervedrørte regler, der pålagde en hjemmehørende koncertorganisator at indeholdekildeskat af vederlag til en ikke-hjemmehørende musiker, udtalte EU-Domstolen, jf.præmis 36, at den anså skatteindeholdelsesproceduren og den dertil knyttedepligtordning som et lovligt og hensigtsmæssigt middel til at sikre den skattemæssigebehandling af indkomst for en person, som er bosiddende uden for beskatningssta-ten, og til at undgå, at de pågældende indtægter unddrages beskatning i såvelbopælsstaten som i den stat, hvor tjenesteydelserne leveres.Tilsvarende finder Skatteministeriet, at regler, der pålægger en hjemmehørendearbejdsgiver at indeholde kildeskat af lønindkomst ved arbejdsudleje, kan begrundesi hensynet til effektiv inddrivelse af indkomstskat, ligesom reglerne om kildeskatudgør et egnet middel til at sikre en effektiv inddrivelse af skyldig skat.3.4. Reglerne går ikke videre end nødvendigtHerudover finder Skatteministeriet, at nationale regler om indeholdelse af kildeskat iforbindelse med arbejdsudleje ikke går videre end nødvendigt, jf. også præmis 52 isag C-498/10, X NV, om regler om kildeskat af vederlag til ikke-hjemmehørendetjenesteydere for to sportsarrangementer, hvor EU-Domstolen fandt, at regler omdirekte opkrævning af skat hos den ikke-hjemmehørende tjenesteyder ikke ubetingetudgør et mindre indgribende foranstaltning end kildebeskatning.Både sag C-498/10, X NV, og den foreliggende sag om arbejdsudleje vedrører reglerom indeholdelse af kildeskat på grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser,der er indført med det formål at sikre effektiv skatteinddrivelse. I begge situationer erreglerne nødvendige, fordi medlemsstaten er kildestat i forhold til de ikke-hjemmehørende tjenesteydere, og derfor ikke blot kan fastlægge og inddriveskattefordringerne hos den skattepligtige, men er afhængig af samarbejdet medskattemyndighederne i den stat, hvor den udenlandske tjenesteyder erhjemmehørende.Side 3 af 4

Selv om direktiv 76/308 EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelseaf fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andreforanstaltninger, som ændret ved Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, harforbedret samarbejdet som følge af, at der er sket en tilnærmelse af de nationalebestemmelser på skatteområdet, anerkendte EU-Domstolen i sag C-498/10, X NV,jf. præmis 47, at direktivet ikke kan erstatte reglerne om indeholdelse af kildeskatsom en enkel og effektiv skatteopkrævningsmetode.På samme måde finder Skatteministeriet ikke, at direktivet i tilfælde af arbejdsudlejekan erstatte reglerne om indeholdelse af kildeskat som en enkel og effektivskatteopkrævningsmetode. Hertil kommer, at alternativet til regler om kildeskat iforbindelse med arbejdsudleje ikke ubetinget udgør en mindre indgribendeforanstaltning end kildebeskatning, da der er risiko for, at de medfører størreadministrative byrder for både tjenesteydelsesmodtager og den ikke-hjemmehørendetjenesteyder. Dette indgik også i EU-Domstolens begrundelse i C-498/10, X NV, jf.præmis 49-50.