EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 4: Talepapir fra åbent samråd d. 3/10-12 vedr. national fremmedsprogsstrategi, uddannelsesministeren

Samråd (åbent) i Børne- og Undervisningsudvalget onsdag den 3. oktober2012 vedrørende fremmedsprogsstrategi – alm. del – spm. AKSpørgsmål AKHvorfor er regeringen frafaldet ambitionen om at udarbejde en nationalfremmedsprogsstrategi?SvarDET TALTE ORD GÆLDERTak for lejligheden til at drøfte dette vigtige emne med udvalget.Sprog er vigtigt for at kunne agere på den globale scene. Og sprog er vigtigt i etarbejdsmarked- og vækstperspektiv. Den danske eksport udgør halvdelen af voresbruttonationalprodukt og kaster 700.000 arbejdspladser af sig.Der er en række tal, analyser og rapporter, der viser, at fremmedsprogsområdetikke er inde i en god gænge. Der er en ”sense of urgency” – hvis man må bruge etengelsk udtryk debatten in mente – blandt de, der beskæftiger sig medsprogområdet på de videregående uddannelser.Som minister for området vil jeg gerne sige meget klart: Der skal gøres noget.Studentertilgangen til de europæiske sprogfag på universiteterne oglæreruddannelsen falder, sproguddannelser lukkes, og der er – som det også blevnævnt i motivationen for samrådsspørgsmålet – nu kun ét sted i Danmark, man kanuddanne sig til fransklærer i folkeskolen. Fødekæden er truet.Fra flere steder lyder det, at de studerende på tværs af alle fagområder i dag læserfærre og færre tekster på originalsprog andet end engelske tekster.Og beskeden fra aftagerne er entydig: der er behov for folk medfremmedsprogskompetencer.Derfor har vi en udfordring. Under vores forgængere dalede de ungesfremmedsprogskompetencer. Derfor vil jeg også gerne takke min forgænger for –da situationens alvor stod lysende klar – at tage initiativ til at nedsætte etsprogudvalg, der leverede et sæt meget relevante anbefalinger i juni 2011.Vi har valgt den tilgang at gøre sprogudvalgets anbefalinger til vores dosmerseddelpå de videregående uddannelser.Når der er et så glimrende forarbejde fra sprogudvalget, har jeg følt, at det varvigtigere at gå i gang med arbejdet end at lave nye forkromede papirer.Tiden er virkelig inde til handling.Dermed ikke sagt, at alle sprogudvalgets anbefalinger bliver til virkelighed indenfor kort tid. Men sprog og sprogkompetencer har og skal gennemsyre regeringensindsatser på mange forskellige fronter – og vil også gøre det fremover.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Det, jeg har tænkt mig at redegøre for i dag, er de flueben, vi allerede kan sætte vedsprogudvalgets anbefalinger på mit område.[Læreruddannelsen]Det var en klar intention bag den nye aftale om læreruddannelsen, at sprogfageneskal styrkes.Professionshøjskolerne og universiteterne har med læreruddannelsens nyemodulopbygning fået bedre muligheder for at samarbejde om fag, som er trængteaf en lille studentertilgang, som fx fransk og tysk. Samtidig sikrer aftalen, at detraditionelt mindre fag som tysk og fransk vil kunne få mere plads i uddannelsenend i dag.Den nye læreruddannelse giver samtidig langt bedre muligheder for at tage påudlandsophold uden forsinkelser i studiet. Det har jeg forstået, at institutionerne ermeget glade for.Ministeriet for Forskning,

Det er vel ikke unaturligt at forvente, at folk som skal ud og undervise ifolkeskolen i tysk eller engelsk har opholdt sig i de pågældende lande som en del afderes studium. Men det har bestemt ikke været normen hidtil, fordistudieordningerne ikke har været indrettet til det.Jeg vil i den forbindelse gerne takke partierne bag læreruddannelsesreformen – denmeget brede forligskreds – for et samarbejde, hvor der var fuld enighed omvigtigheden af at styrke fremmedsprog i læreruddannelsen. Det er et meget vigtigtflueben, vi dermed kan sætte i relation til anbefalingerne fra sprogudvalget.[Sammenhængsredegørelse]Regeringens sammenhængsredegørelse stiller skarpt på, hvordan vi kan få flerestuderende på de videregående uddannelser i praktik og give flere unge mulighedenfor at komme på studieophold og få merit for det. Det styrker sprogkompetencerne.Og hvorfor ikke opfordre flere unge til at tage på praktikophold hos vores størstehandelspartner syd for grænsen? Det er der god mening i og gode muligheder for.Samtidig lægger sammenhængsredegørelsen op til mere fleksibleuddannelsesforløb, som også sprogudvalget efterspurgte.[Talent]Undervisningsministeren og jeg lancerede i sommer en debat om fremtidenstalentindsats, der lægger vægt på at fremme en bred talentkultur, hvor destuderende med særlige talenter får mulighed for at arbejde lidt ekstra med det, deer særligt gode til.Det er oplagt for institutionerne at tænke sprogområdet ind i talentindsatsen. Vi harbrug for ingeniøren og markedsføringsøkonomen med særlige sprogtalenter.

[Styrket samarbejde om sproguddannelser]Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har haft en indgående dialogmed alle otte universiteter om deres indsats på fremmedsprogsområdet i detforgangne år. Baggrunden var bl.a., at sprogudvalgets rapport fra juni 2011 rettedelangt hovedparten af sine anbefalinger for det videregående uddannelsesområdemod tiltag, som institutionerne er de bedste til at løfte.Vi kan se, at den dialog har båret frugt: Flere steder er der gode eksempler på, atinstitutionerne tager udfordringen op.Roskilde Universitet har indført sprogprofiler på deres humanistiske ogsamfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, hvor de studerende opfordres til atvedligeholde deres fremmedsprogskompetencer fra gymnasiet ved at læseoriginaltekster på tysk og fransk.De studerende, der tilmelder sig en sprogprofil, får ekstra vejledning, der giver denstuderende redskaber til at udvikle og bruge sine sprogevner målrettet i forhold tildet ordinære studie.Vi ser også et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne omsproguddannelserne, hvilket er helt afgørende for at opretholde tilstrækkeligtstærke faglige miljøer.Der er fx en fælles arbejdsgruppe i gang med at lave en plan for, hvordan AarhusUniversitet og Professionshøjskolen VIA konkret kan samarbejde omundervisningen i fransk.Der sker med andre ord noget for at skabe mere og bedre udbud afsprogundervisning. Men der skal mere til. Og jeg vil gerne agere facilitator foryderligere samarbejde.[ECML]Som undervisningsministeren nævnte, vil vi i fællesskab søge medlemskab af deteuropæiske samarbejde under Europarådet i European Center for ModernLanguages.Et dansk medlemskab vil også betyde, at rammerne for en national koordination affremmedsprogsindsatsen vil blive forbedret i tråd med anbefalingerne fraarbejdsgruppen. Men det er aktørerne, der skal løfte opgaven og sørge for, at detfår betydning i praksis.[Internationalisering]Regeringens kommende internationaliseringsstrategi vil også have fokus påfremmedsprogskompetencer.Både ind- og udgående mobilitet er med til at fremme vores sprogkompetencer. Viskal blive bedre til at byde vores internationale studerende ind i varmen – detgavner også vores egne sprogkompetencerne.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering administrerer en rækkeprogrammer, som giver danske studerende mulighed for at komme ud i verden ogarbejde på andre sprog end dansk.Langt hovedparten af de 110 millioner kroner, som styrelsen årligt giver i tilskudgår til mere end 7000 danske studerende, lærlinge, unge og voksne lærendesmobilitetsophold i udlandet; men programmerne støtter også en række aktiviteter,som specifikt fokuserer på sprogindlæring.Det program, der hedder Nordplus Nordiske Sprog, støtter børn og unges nordiskesprogforståelse gennem tilskud til projektaktiviteter af forskellig art. Fx at en danskklasse samarbejder med skoleklasser i andre lande enten via nettet eller ved atbesøge hinanden.Og inden for Livslang Læring programmet har man særlig fokus på at fremmesprogindlæring og sproglig mangfoldighed.AfrundingDet er vigtigt, at vi tænker innovativt og forfølger nye måder at fremme destuderendes fremmedsprogskompetencer på.Sprog skal gennemsyre de tværgående indsatser – så som talent,internationalisering og arbejdet med et mere sammenhængende uddannelsessystem.Kun derved kan vi løfte de studerendes sprogkompetencer – for det handler ikkekun om at få styrket sproguddannelserne, det handler i lige så høj grad om, at destuderende på tværs af alle fagområder bliver opfordret til at dyrke deresfremmedsprogskompetencer. Det skaber globalt udsyn – og det er det, vi har brugfor.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser