EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 399: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2013

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Retten.C-140/12Peter Brey mod Pensionsversicherungsanstalt, WienSagen vedrører bl.a.: Skal udligningstillægget anses for »en byrde forværtsmedlemsstatens sociale system« som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 omunionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes område?Herbert Schaible mod Land Baden-WürttembergSagen vedrører: Den Europæiske Unions Domstol forelægges spørgsmålene, om a)sagsøgerens pligt til at identificere hvert enkelt dyr i henhold til artikel 3, stk. 1, ogartikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 21/2004 om indførelse af en ordning foridentifikation og registrering af får og geder; b) sagsøgerens pligt til at identificerehvert enkelt dyr elektronisk i henhold til artikel 9, stk. 3, første afsnit, i forordning(EF) nr. 21/2004 som affattet ved forordning (EF) nr. 1560/2007 (om ændring afRådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse afelektronisk identifikation af får og geder); c) sagsøgerens pligt til at førebedriftsregister C i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 21/2004sammenholdt med bilag B, punkt 2, til denne forordning kan forenes medranghøjere EU-ret og derfor er gyldig?C-85/12Landsbanki Islands HF mod Kepler Capital Markets SA og Frédéric GirauxSagen vedrører: Skal artikel 3 og 9 i direktiv 2001/24/EF om sanering oglikvidation af kreditinstitutter fortolkes således, at sanerings- ellerlikvidationsforanstaltninger over for en finansiel virksomhed som dem, der følgeraf den islandske lov nr. 44/2009 af 15. april 2009, skal anses for foranstaltningertruffet af en administrativ eller retslig myndighed i disse artiklers forstand? Skalartikel 32 i direktiv 2001/24/EF fortolkes således, at den er til hinder for, at ennational bestemmelse som artikel 98 i den islandske lov af 20. december 2002, derforbød eller udsatte ethvert retsskridt mod en finansiel virksomhed fra dettidspunkt, hvor et moratorium trådte i kraft, får retsvirkning over forretsbevarende foranstaltninger, der er truffet i en anden medlemsstat førvedtagelsen af moratoriet?C-109/12LaboratoiresLyocentre, Aurillac, Frankrig mod Lääkealanturvallisuus- jakehittämiskeskusSosiaali- ja terveysalan lupa- ja valvontavirastoSagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv 93/42/EØF om medicinskudstyr (herefter direktiv 93/42/EØF) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinskelægemidler som ændret ved direktiv 2004/27/EF (herefter lægemiddeldirektiv2001/83/EF). 1. Er en definition, der i en medlemsstat er foretaget i henhold tildirektiv 93/42/EØF, ifølge hvilken et præparat betragtes som CE-mærketmedicinsk udstyr, til hinder for, at en anden medlemsstats nationale kompetentemyndighed definerer det pågældende præparat, på baggrund af detsfarmakologiske, immunologiske eller metaboliske virkningsmekanismer, som etlægemiddel i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), i lægemiddeldirektiv2001/83/EF? 2. Hvis det forudgående spørgsmål besvares benægtende, skal denkompetente myndighed da kun følge procedurerne i lægemiddeldirektiv2001/83/EF, eller skal man inden påbegyndelsen af proceduren vedrørendeklassificering af lægemiddel i henhold til lægemiddeldirektivet følgebeskyttelsesklausulproceduren i artikel 8 i direktiv 93/42/EØF om medicinskGA30.05.13GA30.05.13GA29.05.13

udstyr eller bestemmelserne i artikel 18 vedrørende ubegrundet CE-mærkning? 3.Er lægemiddeldirektiv 2001/83/EF, direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyreller EU-retten i øvrigt (herunder beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed ogforbrugerbeskyttelse) til hinder for, at der på den samme medlemsstats område kanmarkedsføres præparater med samme ingredienser og samme virkning, dels somlægemiddel i henhold til lægemiddeldirektiv 2001/83/EF, dels sommedicinskudstyr i henhold til direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr?C-151/12Europa-Kommissionen mod Kongeriget SpanienPåstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 4, stk. 8, artikel 7, stk. 2, artikel 10, stk. 1 og 2, og afsnit 1.3 og1.4 i bilag V til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF ( 1 ) af 23.oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiskeforanstaltninger, for så vidt angår det vandløbsopland på Fællesskabets område,der befinder sig i Spanien,Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.Erika Jorös mod Aegon MagyarországHitelZrt.Sagen vedrører: Fortolkning af artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.AsbeekBrusse og de Man Garabito mod Jahani BVSagen vedrører: Fortolkning af bl.a. artikel 6 i Rådets direktiv 93/13/EØF omurimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler i relation til erhvervsmæssig udlejning afboliger, herunder hvorvidt en udlejer, der udlejer en bolig privat skal betragtes somen sælger eller en leverandør i direktivets forstand? Desuden spørges der bl.a. til,hvorvidt en lejekontrakt mellem en erhvervsmæssig udlejer og en ikkeerhvervsmæssig lejer omfattes af direktivet?Europa-Kommissionen mod Republikken PolenSagsøgerens påstande— Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold tilartikel 6, stk. 3, i og bilag II til Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 omudvikling af Fællesskabets jernbaner, med senere ændringer ( 1 ), artikel 4, stk. 2, ogartikel 14, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26.februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning afafgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering ( 2 ), artikel 6,stk. 2, og 3, i direktiv 2001/14, artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/14, sammenholdtmed artikel 7, stk. 3 og 4, i direktiv 91/440, med senere ændringer, og artikel 7, stk.3, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 2001/14.— Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.ZuheyrFreyehHalaf mod Darzhavnaagentsiazabezhantsitepri MinisterskisavetSagen vedrører: 1. Skal artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivetaf en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, fortolkes således, at dentillader, at en medlemsstat overtager ansvaret for behandlingen af en asylansøgning,når der vedrørende asylansøgeren ikke foreligger sådanne personligeomstændigheder, som kan begrundeanvendelsen af den humanitære klausul i forordningens artikel 15, og når den ihenhold til forordningens artikel 3, stk. 1, ansvarlige medlemsstat ikke har besvareten anmodning om tilbagetagelse i medfør af forordningens artikel 20, stk. 1, idetbemærkes, at forordningen ikke indeholder bestemmelser om overholdelse af det iartikel 80 TEUF omhandlede princip om solidaritet? 2. Hvilket indhold harasylretten i henhold til artikel 18 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, sammenholdt med såvel charterets artikel 53 somdefinitionen i artikel 2, litra c), i og 12. betragtning til forordning nr. 343/2003? 3.GA30.05.13

Skal artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 343/2003, sammenholdt medforpligtelsen i henhold til artikel 78, stk. 1, TEUF til at overholde folkeretligeinstrumenter på asylområdet, fortolkes således, at medlemsstaterne underproceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold tilforordning nr. 343/2003, er forpligtet til at anmode De Forenede NationersFlygtningehøjkommissariat (UNHCR) om en udtalelse, når der i sidstnævntes akterer anført omstændigheder og konklusioner, hvorefter den i henhold til artikel 3,stk. 1, i forordning nr. 343/2003 ansvarlige medlemsstat tilsidesætter EU-retsforskrifter på asylområdet?ZZ mod Secretary of State for the Home DepartmentSagen vedrører: Fortolkning af artikel 30, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF omunionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes område.

The Queen efteranmodningfra MA m.fl. mod Secretary of State for theHome DepartmentHvilken medlemsstat er i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 343/2003/EF– om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat derer ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af entredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1) –ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om asyl, når en uledsaget mindreårig,som ikke har nogen familiemedlemmer, der befinder sig lovligt i en andenmedlemsstat, har indgivet ansøgninger om asyl i mere end en medlemsstat?T&L Sugars og SidulA§úcares mod KommissionenPåstand: Sagen antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUFog/eller ulovlighedsindsigelsen i henhold til artikel 277 TEUF antages tilrealitetsbehandling vedrørende forordning nr. 222/2011, forordning nr. 293/2011,forordning nr. 302/2001 og forordning nr. 393/2011. Forordning nr. 222/2011om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucoseuden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift iproduktionsåret 2010/11 annulleres. Forordning nr. 293/2011om fastsættelse aftildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af periodenfor indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af sukker uden for kvoten,der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift annulleres.Forordning nr. 302/2001 om åbning af et toldkontingent for undtagelsesvis importaf visse sukkermængder i produktionsåret 2010/11 annulleres.Forordning 393/2011 om tildelingskoefficienten for udstedelse af deimportlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011 for sukkerprodukter undervisse toldkontingenter, og suspension af indsendelse af ansøgninger om sådannelicenser, annulleres.Subsidiært fastslås, at ulovlighedsindsigelsen mod artikel 186, litra a), og artikel 187i forordning nr. 1234/2007 antages til realitetsbehandling, og disse bestemmelserkendes ulovlige samt at de anfægtede forordninger, der direkte eller indirekte erudstedt med hjemmel i disse bestemmelser, annulleres. EU, der er repræsenteretved Kommissionen, tilpligtes at erstatte det tab, sagsøgerne har lidt som følge afKommissionens tilsidesættelse af sine retlige forpligtelser og størrelsen af denneerstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt i perioden fra den 1. oktober 2009 tilden 31. marts 2011, fastsættes til 35 485 746 EUR samt de øvrige tab, sagsøgernehar lidt efter dette tidspunkt. Alternativt fastsættes erstatningen til et andet beløb,som afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil lide, og som vil blivenærmere fastsat af sagsøgerne i løbet af denne sag, især med henblik på at tagehensyn til fremtidige tab. Der fastsættes renter beregnet på grundlag af DenEuropæiske Centralbanks rentesats for de primære markedsoperationer på detpågældende tidspunkt, forhøjet med to procentpoint, eller en anden passende satsefter Rettens bestemmelse af det skyldige beløb, fra datoen for dommens afsigelse,og indtil betaling af den skyldige hovedstol sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-128/12HTTS mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring afafgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådetsgennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 omgennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltningerover for Iran ( 2 ). Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagensomkostninger, navnlig sagsøgerens.HTTS mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring afafgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådetsgennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 omgennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltningerover for Iran ( 2 ). Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagensomkostninger, navnlig sagsøgerens.Ryanair Ltd mod Europa-Kommissionen (appel)Påstande: Rettens dom (Femte Afdeling) af 28. marts 2012, forkyndt forappellanten den 29. marts 2012, i sag T-123/09, Ryanair Ltd mod Europa-Kommissionen, ophæves. Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF og 264TEUF, at en del af Kommissionens beslutning af 12. november 2008 vedrørendestatsstøtte nr. C 26/2008 (lån på 300 mio. EUR til Alitalia SpA) annulleres, for såvidt som den ikke anordner tilbagesøgning af støtten fra Alitalias efterfølgere(e) oggiver Italien en supplerende frist for at gennemføre beslutningen. Det fastslås ihenhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF, at hele beslutningen af 12. november2009 vedrørende statsstøtte nr. N 510/2008 (salg af Alitalia SpA’s aktiver)annulleres. Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaleromkostningerne afholdt af Ryanair.Subsidiært, sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling, og afgørelsen omsagsomkostningerne i de to instanser udsættes.O.N.A.F.T.S. – Office national d’allocationsfamiliales pourtravailleurssalariés mod RadiaHadj AhmedSagen vedrører: 1) Under omstændigheder, hvor en tredjelandsstatsborger (i denforeliggende sag en algerisk statsborger) mindre end fem år tidligere har fået enopholdstilladelse i en medlemsstat (i den foreliggende sag i Belgien) for uden forægteskab eller registreret partnerskab at slutte sig til en statsborger fra en andenmedlemsstat (i den foreliggende sag en fransk statsborger), med hvem hun har etbarn (der er fransk statsborger), er denne tredjelandsstatsborger da omfattet af detpersonelle anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71 som familiemedlem tilen arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, med henblik på tildeling afgaranterede familieydelser – hvorved den pågældende tredjelandsstatsborger ermodtager af ydelserne – til et andet barn, der er tredjelandsstatsborger (i denforeliggende sag en algerisk statsborger), selv om hendes samliv medfaren til det barn, der er fransk statsborger, i mellemtiden er ophørt? 2) Såfremt detførste spørgsmål besvares benægtende, er denne tredjelandsstatsborger eller hendesbarn, der er tredjelandsstatsborger, under de i det første spørgsmål omhandledeomstændigheder og på grund af, at det barn, der er fransk statsborger, tilhørerhendes husstand, da omfattet af det personelle anvendelsesområde for forordningnr. 1408/71 som familiemedlem til en arbejdstager, der er statsborger i enmedlemsstat, med henblik på tildeling af garanterede familieydelser til det barn, derer algerisk statsborger? 3) Såfremt de ovenstående spørgsmål besvares benægtende,har denne tredjelandsstatsborger under de i det første spørgsmål omhandledeomstændigheder da i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i direktiv 2004/38,sammenholdt med artikel 12 EF (nu artikel 18 TEUF), krav på samme retligebehandling som belgiske statsborgere, så længe hendes opholdsret ikke er blevettilbagekaldt, således at det er udelukket, at den belgiske stat pålægger hende enDom12.06.13

betingelse vedrørende varigheden af opholdet med henblik på tildeling afgaranterede familieydelser, når denne betingelse ikke skal opfyldes af modtagere,der er belgiske statsborgere? 4) Såfremt de ovenstående spørgsmål besvaresbenægtende, kan denne tredjelandsstatsborger som mor til en unionsborger underde i det første spørgsmål omhandlede omstændigheder da i medfør af artikel 20 og21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder påberåbe sigligebehandlingsprincippet, således at det er udelukket, at den belgiske stat pålæggerhende en betingelse vedrørende varigheden af opholdet med henblik på tildeling afgaranterede familieydelser til et andet af hendes børn, der er tredjelandsstatsborger,når denne betingelse vedrørende varigheden af opholdet ikke skal opfyldes medhensyn til et barn, der er statsborger i en EU-medlemsstat?C-170/12PinckneySagen vedrører: 1) Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at i tilfælde afen påstået krænkelse af ophavsrettigheder gennem det indhold, der er lagt ud påinternettet på et websted - har den person, der føler sig krænket, mulighed for atanlægge erstatningssag ved retterne i hver enkelt medlemsstat, på hvis område etindhold, der er lagt på internettet, er tilgængeligt eller har været tilgængeligt, medhenblik på at opnå erstatning for den skade, der er forårsaget på netop denmedlemsstats område, hvor den ret, hvorved sagen er anlagt, er beliggende, eller -er det desuden en betingelse, at dette indhold henvender sig til eller har henvendtsig til offentligheden på denne medlemsstats område, eller at der kan udpegesandre tilknytningsmomenter? 2) Skal spørgsmål 1) besvares på samme måde, nården påståede krænkelse af ophavsrettigheder ikke skyldes, at et ikke-fysisk indholder blevet lagt på nettet, men ligesom i det foreliggende tilfælde skyldes udbuddet påinternettet af et fysisk medium, der gengiver dette indhold?Europa-Kommissionen mod Den Franske RepublikPåstande: Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 3, stk. 1 og 4, i og bilag I til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, derstammer fra landbruget , idet den ikke som sårbare zoner har udpeget flere zonermed overfladevand og grundvand, der har for højt indhold af nitrater og/ellereutrofiering eller risiko herfor.Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.SchwarzSagen vedrører: Er artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13.december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriskeidentifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L385, s. 1, af 29.12.2004), som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 444/2009 af 28. maj 2009 om ændring af Rådets forordning(EF) nr. 2252/2004 (EUT L 142, s. 1, af 6.6.2009 ), gyldig?Piepenbrock mod Kreis DürenSagen vedrører: Fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne vedindgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakterog offentlige bygge- og anlægskontrakter?GA13.06.13