PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 359
Offentligt

Konvergens-

program

Danmark

2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 ............................................................

1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 .......................................................

1.2 Mål og strategi frem mod 2020 ..........................................................................

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ..........................................................

2.1 Indledning ..........................................................................................................

2.2 Udsigter for dansk økonomi i 2013 og 2014......................................................

2.3 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold .....................

2.4 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 ...........................................................

2.5 Makroøkonomiske balancer ..............................................................................

Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020 .......................................................

Offentlig saldo og gæld frem til 2020 .........................................................................

3.1 Den offentlige saldo ...........................................................................................

3.2 Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering.................................................

3.3 De offentlige udgifter og indtægter ....................................................................

3.4 Saldoen for de offentlige delsektorer .................................................................

3.5 Den offentlige gæld............................................................................................

Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2012 og 2013 ............................................

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2012 ................

4.1 Følsomhedsanalyser .........................................................................................

4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2012 ...............................................

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed....................................................................

5.1 Udviklingen efter 2020 .......................................................................................

5.2 Finanspolitisk holdbarhed ..................................................................................

Offentlige finanser og institutionelle rammer .............................................................

6.1 Institutionelle rammer ........................................................................................

6.2 Bedre udgiftsstyring ...........................................................................................

6.3 Effektivisering og offentlig fornyelse ..................................................................

Bilagstabeller.....................................................................................................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Nyt kapitel

Udfordringer, mål og

strategi frem mod 2020

Genopretningen af dansk økonomi efter tilbageslaget i 2008 har vist sig at væ-

re træg. Regeringen har taget en række initiativer for at øge efterspørgslen og

holde hånden under beskæftigelsen på kort sigt. Disse initiativer er gennemført

samtidig med, at finanspolitikken er tilrettelagt med henblik på at konsolidere

den offentlige økonomi og sikre sunde offentlige finanser.

Der er med aftalerne om

Vækstplan DK

fra april 2013 gennemført tiltag, som

styrker produktivitetsvæksten og konkurrenceevnen i bred forstand. Aftalerne

om SU og kontanthjælp, som er en del af

Vækstplan DK,

betyder sammen med

allerede gennemførte reformer, at uddannelsesniveauet og den samlede ar-

bejdsindsats forøges. Herudover lægger reformprogrammet op til en fortsat

modernisering af den offentlige sektor.

Den mellemfristede økonomiske politik er planlagt, så den sigter mod omtrent

balance på den strukturelle offentlige saldo frem mod 2020, og mindst balance

i 2020. Med denne mellemfristede udvikling er finanspolitikken holdbar. Den

mellemfristede planlægning overholder de sigtepunkter og målsætninger for

den offentlige økonomi, der følger af Stabilitets- og Vækstpagtens mål om, at

underskuddet på den faktiske saldo er under 3 pct. af BNP og det mellemfri-

stede mål (MTO) for den strukturelle saldo er opfyldt.

1.1

Den økonomiske udvikling frem mod 2020

Dansk økonomi ventes at være på vej ind i en periode med vækst, gradvist øget beskæftigel-

se og lavere ledighed. I takt med at de internationale konjunkturer bliver bedre, ventes væk-

sten at tiltage,

jf. figur 1.1 og 1.2.

Hertil kommer, at den indenlandske efterspørgsel ventes at

stige bl.a. som følge af et betydeligt potentiale for fremgang i især investeringerne – fra et lavt

niveau – samt den førte økonomiske politik, der understøtter vækst og beskæftigelse i disse

år. Det drejer sig blandt andet om fremrykning af offentlige investeringer, udbetaling af efter-

lønsbidrag i 2012, investeringsvindue for virksomheder og aftalerne om Vækstplanen.

Fælles for de mange initiativer er, at de sigter mod at skabe vækst og beskæftigelse samtidig

med at troværdigheden om den økonomiske politik fastholdes. Sunde offentlige finanser og

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

tillid til den førte politik er afgørende for, at Danmark kan fastholde lave renter, som bidrager

til at understøtte fremgangen i dansk økonomi, jf. kapitel 2.

Vækstplan DK

fastholder målet om sunde offentlige finanser. Planen er tilrettelagt, så den

dels stimulerer aktiviteten på kort sigt, og dels forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne

og produktivitet. Derved giver den danske virksomheder bedre muligheder for at udnytte et

kommende internationalt opsving. Hertil kommer, at planen sigter mod at forbedre betingel-

serne for højere langsigtet vækst og øget effektivitet i den offentlige sektor.

Figur 1.1

Udviklingen i realt BNP, 2004-2014

Mia. kr. (kædede 2005-priser)

1.640

1.620

1.600

1.580

1.560

1.540

1.520

1.500

1.480

1.460

1.440

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Mia. kr. (kædede 2005-priser)

1.640

1.620

1.600

1.580

1.560

1.540

1.520

1.500

1.480

1.460

1.440

Figur 1.2

Udviklingen i bruttoledigheden, 2004-2014

1.000 personer

225

200

175

150

125

100

1.000 personer

225

200

175

150

125

100

Kilde: Danmarks Statistik og Interim-prognose.

1.2

Mål og strategi frem mod 2020

I Vækstplan DK bygger videre på den ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden fra

Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020 (maj 2012).

Vækstplanen

skal bidrage til at forøge den økonomiske vækst frem mod 2020 med i alt 40 mia. kr. (målt

som øget BNP-niveau i 2020) og skal gennem modernisering mv. frigøre 12 mia. kr. i den of-

fentlige sektor til målrettede forbedringer af den offentlige service. Regeringen vil løbende

gennemføre reformer i tre hovedspor,

jf. figur 1.3.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Figur 1.3

Vækstplan DK – Nyt vækstmål, tre reformspor

Kilde:

Vækstplan DK – Stærkere virksomheder, flere job,

Regeringen, februar 2013.

Vækstplanens nye målsætning om en ekstra vækst på 40 mia. kr. svarer til, at BNP-væksten

strukturelt skal forøges med i gennemsnit

⅓

pct.-point årligt i perioden 2014-2020, så den

samlede vækst kan blive mindst 2 pct. om året i gennemsnit. Vækstmålsætningen er et sup-

plement til de finanspolitiske mål om strukturel balance i 2020 og holdbare offentlige finanser.

Vækstmålet på 40 mia. kr. skal indfris gennem to af de tre reformspor. For det første gen-

nemføres tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår. Det styrker konkurrenceevnen og

beskæftigelsen og løfter produktiviteten. Sigtepunktet er et bidrag til den samlede fremgang i

den økonomiske vækst på 20 mia. kr. frem mod 2020. For det andet videreføres og udbyg-

ges initiativer til at øge uddannelsesniveauet, og der gennemføres fortsatte reformer med det

formål at øge den strukturelle beskæftigelse. Sigtepunktet er et yderligere bidrag til den sam-

lede fremgang i den økonomiske vækst på 20 mia. kr. frem mod 2020.

Med indgåelsen af de to delaftaler om Vækstplan DK samt aftalerne om reformer af SU og

kontanthjælp er der taget væsentlige skridt mod at indfri det nye vækstmål,

jf. boks 1.1.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Boks 1.1

Status på indfrielse af vækstmålsætning

Aftalerne om Vækstplan DK understøtter konkurrenceevnen og styrker rammevilkårene for erhvervslivet i

Danmark. Samlet set skønnes initiativerne at løfte produktiviteten (målt ved BNP) svarende til 6 mia. kr.,

hvilket især er knyttet til effekten af lavere selskabsskat. Det udestående reformbidrag på 14 mia. kr. skal

blandt andet ses i sammenhæng med, at Produktivitetskommissionen ved udgangen af 2013 kommer med

anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan løftes yderligere.

De indgåede aftaler om reformer af SU og kontanthjælp bidrager samlet set til at øge beskæftigelsen med

10.000 personer i 2020 (svarende til et løft af BNP på 5�½ mia. kr.). Dermed udgør det udestående bidrag

fra dette reformspor ca. 6.000 personer (svarende til et løft af BNP på 3�½ mia. kr.).

Figur a

Status på indfrielse af vækstmålsætning

Mia. kr.

Kommende initiativer som

styrker produktivitet og

konkurrrenceevne (14 mia. kr.)

Kommende reformer som øger

beskæftigelsen (3�½ mia. kr.)

Aftaler om reform af SU og

kontanthjælp (5�½ mia. kr.)

Mia. kr.

Skattereform og reform af

førtidspension og fleksjob,

2012 ( 11 mia. kr.)

Initiativer i aftale om

Vækstplan DK som øger

produktiviteten (6 mia. kr.)

Reformspor 1: Reformer som øger

erhvervslivets rammevilkår

Reformspor 2: Reformer som øger

uddannelsesniveau og beskæftigelse

Endelig lægger regeringen med det tredje reformspor op til fortsat holdbare offentlige finanser

og en styrket moderniseringsdagsorden for den offentlige sektor. Det er konkret målet, at der

gennem modernisering af den offentlige sektor frigøres i alt 12 mia. kr. frem mod 2020 til for-

bedringer af den offentlige service på højt prioriterede områder. Det svarer til et effektivise-

ringskrav på gennemsnitligt 0,3 pct. årligt i perioden 2013-20.

De tre langsigtede reformspor vil skabe fundamentet for øget beskæftigelse og fornyet vækst,

herunder at den private beskæftigelse kan vokse svarende til i alt 150.000 fuldtidspersoner

frem mod 2020. Øget efterspørgsel og genopretning af dansk økonomi efter krisen skønnes

at kunne løfte den private beskæftigelse med i alt 80.000 personer, men det forudsætter, at

rammerne er til stede for, at danske virksomheder kan hægte sig på et kommende opsving.

Den private beskæftigelse vil styrkes med cirka 37.000 personer fra allerede gennemførte re-

former og demografi mv., mens nye og kommende reformer og virkningen af 2012-

reformerne af skat, førtidspension og fleksjob bidrager med yderligere i alt ca. 33.000 perso-

ner frem mod 2020,

jf. figur 1.4.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Regeringens økonomiske politik følger et forsigtighedsprincip, hvor nye udgifter først afhol-

des, når der er parlamentarisk flertal for de konkrete initiativer, som med høj sikkerhed sikrer

den nødvendige finansiering. Finanspolitikken føres inden for rammerne af budgetloven, der

blandt andet indebærer, at det strukturelle underskud ikke må overstige �½ pct. af BNP. Det er

i overensstemmelse med Danmarks mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO’en) i

henhold til Stabilitets- og Vækstpagten, som er -�½ pct. af BNP.

I de seneste år er de offentlige finanser konsolideret med henblik på at nedbringe under-

skuddet på den faktiske offentlige saldo til under 3 pct. af BNP og forbedre den strukturelle

saldo i overensstemmelse med EU henstillingen, jf. kapitel 3.

I takt med den forudsatte normalisering af konjunkturerne reduceres de offentlige underskud

yderligere frem mod 2020. I 2020 vil der i overensstemmelse med målsætningen i 2020-

planen være mindst strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. I hele peri-

oden frem mod 2020 er det faktiske underskud mindre end grænsen på 3 pct. af BNP ifølge

EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Samtidig skønnes der at være omtrent balance på den struk-

turelle saldo,

jf. figur 1.5.

Figur 1.4

Udvikling i den private beskæftigelse 2013-

2020, bidrag fra reformer og konjunkturer mv.

Figur 1.5

Udvikling i den faktiske og den strukturelle

saldo, 2010-2020

Pct. af BNP

150

1.000 personer

200

Samlet 2020-forløb

inkl. nye refomer

1.000 personer

200

Pct. af BNP

-0,5 pct. af BNP

150

-1

100

Inkl. konjunktur

-genopretning

-1

-2

-3

-4

-5

-6

100

-2

-3

Strukturelt forløb

uden nye reformer

-4

-5

-6

-50

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Anm.:

Strukturelt forløb uden nye reformer

angiver effekten på den private beskæftigelse af allerede vedtagne re-

former samt af den demografiske udvikling mv. i perioden fra 2013-2020.

Konjunkturgenopretning

angi-

ver effekten på den private beskæftigelse af en forudsat normalisering af konjunkturerne frem mod

2019

Samlet 2020-forløb inkl. nye reformer

angiver effekten på den private beskæftigelse af nye reformer

inkl. endnu ikke konkretiserede reformambition, der skal øge den private beskæftigelse med yderlige-

re 6.000 personer.

Kilde: Finansministeriet.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

2. Det samfundsøkonomiske

forløb frem til 2020

Nyt kapitel

Dansk økonomi forventes at komme ind i en periode med vækst og øget be-

skæftigelse, hvor der vil ske en gradvis, men forholdsvis langsom, normalise-

ring af konjunkturerne. BNP ventes i 2013 at vokse med 0,7 pct. Væksten

igennem året vil være højere, men faldet i BNP i slutningen af 2012 trækker

årsvækstraten i BNP ned. I 2014 ventes væksten i BNP at blive 1,6 pct., og i de

følgende år forudsættes genopretningen at tage mere fart med en gennemsnit-

lig årlig vækst på 2 pct. frem mod 2020. Forløbet indebærer, at beskæftigelsen

kan være omkring 160.000 personer højere i 2020 end i 2013, heraf 150.000

højere i den private sektor.

2.1

Indledning

Det økonomiske forløb frem til og med 2014 er baseret på en interim-vurdering af udsigterne

for dansk økonomi på kort sigt, der er udarbejdet i april 2013. Vurderingen indeholder opdate-

rede skøn for udviklingen i BNP og andre centrale størrelser for efterspørgsel og produktion

samt beskæftigelse og ledighed for 2013 og 2014. Der er taget højde for tilkomne økono-

misk-statistiske oplysninger og politiske beslutninger siden udarbejdelsen af den seneste

samlede prognose for dansk økonomi i

Økonomisk Redegørelse,

december 2012 Det drejer

sig blandt andet om det foreløbige nationalregnskab for 2012 og nye tal for ledighed, renter

og priser samt de forskellige aftaler, der er indgået på baggrund af

Vækstplan DK

(Aftale

en vækstplan, Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til

øget vækst og beskæftigelse, Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-

nemførelse, Aftale om reform af kontanthjælpssystemet

samt

Aftale om forhøjelse af Lands-

byggefondens investeringsramme for 2013 til renovering).

Der er også taget højde for aftalen

med kommunerne om at øge de kommunale anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. i 2013 som

følge af forventede lavere serviceudgifter samt virkningen af offentlige overenskomster for de

kommende to år.

I 2015-20 er der tale om et beregningsteknisk forløb med en gradvis normalisering af kon-

junktursituationen frem mod 2019. Konjunkturnormaliseringen er stærkt knyttet til en tilsva-

rende genopretning af den internationale økonomi, særligt euroområdet, og understøttes af

den forudsatte økonomiske politik inklusive virkningerne af aftalerne om

Vækstplan DK

og de

ekstraordinært lave renter i udgangspunktet for fremskrivningen.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

2.2

Udsigter for dansk økonomi i 2013 og 2014

Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Tilbagegang eller meget svag

vækst hos mange vigtige samhandelspartnere i de seneste år har bidraget til en svag udvik-

ling i aktiviteten herhjemme. Det er endnu småt med egentlige tegn på realøkonomisk frem-

gang i euroområdet, og udviklingen i den internationale økonomi ventes fortsat kun i begræn-

set omfang at bidrage til væksten i Danmark i år. Eksporten vil først fra 2014 kunne blive en

væsentlig drivkraft for væksten i dansk økonomi. Forudsætningen herfor er, at der sker en

vending i den økonomiske udvikling i euroområdet i løbet af 2013. Muligheden for, at en bed-

ring kan være undervejs, skal ses i lyset af en række internationale krisetiltag og beslutninger

i de enkelte lande, som ser ud til at have haft en effekt. Således er uroen på de finansielle

markeder aftaget en del, og kapitaludstrømningen fra kriselandene i euroområdet er vendt

igen.

Det er helt afgørende for genopretningen i Danmark, at danske virksomheder kan hægte sig

på et opsving i udlandet, efterhånden som det tager fart. Nedsættelsen af selskabsskatten,

afgiftslettelser og andre initiativer i

Vækstplan DK

styrker vækstpotentialet på længere sigt og

vil også i de kommende år bidrage til, at danske virksomheder kan øge deres konkurrence-

dygtighed. Danmarks lønkonkurrenceevne vil imidlertid fortsat være påvirket af, at danske

lønstigninger i hovedparten af sidste årti oversteg udlandets og først i de seneste par år har

ligget under udlandets. Samtidig har produktivitetsudviklingen været forholdsvis svag og

dermed ikke modvirket de relativt kraftigere indenlandske lønstigninger.

Den generelle usikkerhed og udviklingen i økonomien påvirker også danske forbrugere og

virksomheder. Som mange andre lande er Danmark inde i en forholdsvis langstrakt periode

med normalisering af konjunkturerne, hvor husholdningerne og virksomhederne holder igen

med forbrug og investeringer. Det har indebåret en svag udvikling i den indenlandske efter-

spørgsel.

I 2013 ventes igen vækst i dansk økonomi, som gradvis kan tage mere fart,

jf. figur 2.1.

BNP

ventes at vokse med 0,7 pct. Væksten igennem året vil være højere, men faldet i BNP i slut-

ningen af 2012 trækker årsvækstraten i BNP ned. I 2014 ventes væksten i BNP at blive 1,6

pct.

Væksten vil i 2013 især være båret af den økonomiske politik, som understøtter både det pri-

vate forbrug og investeringerne, herunder allerede iværksætte initiativer som kickstarten og

investeringsvinduet samt nye initiativer, som er aftalt med vækstplanen,

jf. boks 2.1.

Samtidig

er der et stort privat opsparingsoverskud i virksomhederne. Det giver et potentiale for frem-

gang i især investeringerne.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Figur 2.1

Vækstbidrag til BNP

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2010

2011

2012

Eksport

Figur 2.2

Privat beskæftigelse

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2013

2014

1.000 personer

2.150

2.100

2.050

2.000

1.950

1.900

1.850

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

1.000 personer

2.150

2.100

2.050

2.000

1.950

1.900

1.850

Offentlig efterspørgsel

Indenlandsk privat efterspørgsel

Anm: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, hvor bidraget fra ek-

sempelvis eksporten bliver korrigeret for både det direkte og indirekte importindhold heri.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Erhvervsinvesteringerne har i de seneste år ligget på et meget lavt niveau i forlængelse af

det økonomiske tilbageslag i 2008-09. Det har skabt et behov for investeringer i nyt og mere

moderne produktionsapparat i de kommende år. Mulighederne for en fremgang i investerin-

gerne skal ses i lyset af, at virksomhederne samlet set har haft et betydeligt opsparingsover-

skud gennem de seneste år og derfor har gennemført en betydelig konsolidering. Virksom-

hederne har endvidere et incitament til at fremrykke investeringer i kraft af de fortsat meget

lave renter og investeringsvinduet, der indebærer, at virksomhederne kan foretage afskriv-

ninger på 115 pct. af visse typer af investeringer frem til udgangen af 2013. Fra og med 2014

vil den gradvise nedsættelse af selskabsskatten medvirke til at fastholde et styrket incitament

til at foretage erhvervsinvesteringer.

Boliginvesteringerne øges gennem en forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme

for 2013 til renovering. Endvidere ventes videreførelsen og udvidelsen af BoligJobordningen i

2013 og 2014 at øge boligejernes reparation og vedligeholdelse af boliger og dermed øge

boliginvesteringerne.

Fremrykningen og igangsættelsen af offentligt initierede investeringer, som blev vedtaget

med kickstarten for at understøtte dansk økonomi, vil fortsat bidrage til det samlede investe-

ringsomfang i 2013. Hertil kommer en række tiltag, som yderligere løfter de offentlige investe-

ringer. De offentlige investeringer vil på den baggrund både i 2013 og 2014 ligge næsten på

niveau med investeringsniveauet i 2012, som var det højeste i 30 år.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.1

Hovedindhold i aftalerne om

Vækstplan DK

Aftalerne om

Vækstplan DK

indeholder en lang række initiativer, der sigter mod at gøre Danmark klar til

vækst. Målet med planen er at forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen og gøre det mere attraktivt at

investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Samtidig muliggør

Vækstplan DK

en balanceret vækst i

det offentlige forbrug frem mod 2020. I kombination med den styrkede moderniseringsdagsorden for den of-

fentlige sektor vil væksten i det offentlige forbrug give mulighed for at udvikle og forbedre den offentlige ser-

vice frem mod 2020. Hovedelementer i vækstplanen er:



Lavere afgifter på energi.

Reduktion af virksomhedernes afgifter på energi gennem blandt andet

en afskaffelse af energispareafgiften (CO2-afgift på el), tilskudspulje til el-intensive virksomheder,

yderligere tilskud til industriel kraftvarme og lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til

proces.

Bedre adgang til finansiering.

Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomhederne gen-

nem bl.a. forlængelse af momskredittiden for virksomheder, vækstlån til iværksættere, udvidelse af

ordningen ”små vækstkautioner”, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier.

Lavere selskabsskat.

Gradvis reduktion af selskabsskatten og skattesatsen i virksomhedsskatte-

ordningen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016.

Konkrete lempelser.

Konkrete lempelser for særligt små og mellemstore virksomheder gennem

blandt andet indførelse af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

Flere investeringer.

Forøgelse af det planlagte niveau for offentlige investeringer, en målrettet

indsats for øgede investeringer i renovering af almene boliger og energirenovering af statslige byg-

ninger samt kystsikring.

Vækst- og eksportfremme mv.

Styrket indsats for vækst-, eksport- og investeringsfremme samt

tiltrækning af højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Ramme til lempelser for erhvervslivet.

Ramme afsættes i perioden 2017 til 2020 til yderligere

målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv.

Målrettet indsats mod grænsehandel.

Afgiften på sodavand og øl nedsættes for at mindske

grænsehandlen.

Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen i 2013 og 2014.

Ordningen giver hjælp til

vedligeholdelse og istandsættelse af både almindelige boliger og sommer- og fritidshuse.

Forhøjelse af totalskadegrænsen for biler.

Totalskadegrænsen for biler forhøjes fra de gælden-

de 65 pct. til 75 pct. i 2014 og 2015.

Mere og bedre voksen- og efteruddannelse.

Der afsættes en pulje på i alt 1 mia. kr. i 2014-2017

til voksen- og efteruddannelse. Det skal løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken samt understøt-

te fastholdelse af arbejdspladser i Danmark.

Nedrivningspulje mv.

Der afsættes 200 mio. kr. årligt i 2014-15 til nedrivning af dårlige boliger.

Herudover afsættes midler til udrulning af bredbånd på Bornholm. Initiativerne styrker de danske

udkantsområder.



Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.1 (fortsat)

Som led i vækstplanen er der også indgået aftaler om en kontanthjælpsreform og en reform af SU, der styr-

ker de offentlige finanser med henholdsvis 1,2 mia. kr. og 2,2 mia. kr. i 2020. Mindreudgifterne medgår til at

finansiere initiativerne i Vækstplan DK. Andre finansieringselementer kommer blandt andet gennem en me-

re afdæmpet vækst i det offentlige forbrug og ved at fastholde kommunernes serviceudgifter fra 2013 til

2014. Finansieringen sikrer, at vækstplanen gennemføres inden for rammerne af holdbare offentlige finan-

ser og målet om strukturel budgetbalance i 2020, som er kernen i regeringens overordnede finanspolitik.

Reformerne af kontanthjælp og SU øger endvidere den strukturelle beskæftigelse. Sammen med forrige års

reformer af skat, førtidspension og fleksjobordningen udgør de en væsentlig del af den samlede reformam-

bition, der skal være med til at opfylde målet, om en samlet stigning i den private beskæftigelse på 150.000

personer frem mod 2020 og en gennemsnitlig BNP-vækst i 2014-20 på mindst 2 pct. om året.

Initiativerne, der er aftalt på baggrund af initiativerne i

Vækstplan DK,

bidrager – ud over virkningen på pro-

duktivitet og konkurrenceevne – også direkte til vækst og beskæftigelse på kort sigt. Således vurderes ini-

tiativerne isoleret set at hæve BNP med op mod 0,3 pct. i 2014 og øge den private beskæftigelse med knap

6.000 personer i 2014. Tilpasningen i det offentlige forbrug indebærer, at den offentlige beskæftigelse for-

øges med 2.000 personer i 2014 mod de tidligere forudsatte 4.000 personer. Det betyder, at den beregnede

virkning på den samlede beskæftigelse i 2014 svarer til knap 4.000 personer. Frem mod 2020 indebærer

initiativer i vækstplanen, herunder ikke mindst reformerne af kontanthjælp og SU, en strukturel stigning i

den private beskæftigelse på 17.000 personer.

Hertil kommer virkningen af allerede iværksatte vækstinitiativer, reformer samt et bidrag til den private be-

skæftigelse fra bedring af konjunkturerne. Med vækstplanen kan den private beskæftigelse stige med

150.000 personer frem mod 2020. Samtidig øges det offentlige forbrug frem mod 2020, svarende til en stig-

ning i den offentlige beskæftigelse i størrelsesordenen 10.000 personer.

Kilde: Finansministeriet.

Skattereformen fra 2012 indebærer lettelser i personskatten fra i år, som sammen med en la-

vere end forventet inflation øger de reale disponible indkomster. Det private forbrug ventes

dog fortsat at udvikle sig meget afdæmpet i år. Også sidste år udviklede det private forbrug

sig svagt trods tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Den fortsat svage forventede udvikling i

forbruget skal blandt andet ses i lyset af en forventning om yderligere konsolidering af hus-

holdningernes økonomi. Behovet for konsolideringen hænger sammen med gældsopbygnin-

gen i årene inden krisen og de store formuetab i forlængelse af krisen. Det kommer også til

udtryk ved en stor pristilpasning på boligmarkedet. Boligpriserne har – i kraft af ekstraordi-

nært lave renter – efterhånden stabiliseret sig og har ligget på et omtrent uændret niveau

gennem 2012.

Arbejdsmarkedet er velfungerende og har med mange jobåbninger ligget stabilt i de seneste

år. Beskæftigelsen og ledigheden overraskede positivt i 2012, særligt i lyset af udviklingen i

BNP. Trods svage konjunkturer ligger ledigheden fortsat væsentligt under niveauet i tidligere

perioder med svag vækst. Det afspejles også i, at langtidsledigheden i historisk og internatio-

nal sammenhæng fortsat er ganske lav. Tilbagegangen i aktiviteten i slutningen af 2012 må

med en forsinket virkning ventes at føre til et mindre fald i den private beskæftigelse i første

halvdel af 2013. En vending på arbejdsmarkedet ventes i anden halvdel af i år,

jf. figur 2.2

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

ovenfor. På baggrund af vækstudsigterne ventes beskæftigelsen i 2014 at være steget med

7.500 personer i forhold til 2012 og bruttoledigheden at være faldet med omkring 10.500 per-

soner. Dermed forventes en bruttoledighed på 5,2 pct. af arbejdsstyrken i 2014.

Grundlæggende er de offentlige finanser sunde, og finanspolitikken er tilrettelagt efter hold-

barhed på langt sigt. De faktiske offentlige finanser afhænger i høj grad af konjunkturudviklin-

gen, men også engangsforhold kan have stor betydning for saldoen. Underskuddet blev i

2012 på 4,1 pct. af BNP, men er ekstraordinært påvirket af tilbagebetalingen af efterlønsbi-

drag, der isoleret set øgede underskuddet med 1¾ pct. af BNP. Underskuddene i 2010 og

2011 holdt sig under 3 pct.-grænsen. I begge år var saldoen påvirket af ekstraordinært høje

indtægter fra pensionsafkastsskatten. Underskuddet vurderes at falde til under 3 pct. i 2013. I

2013 og 2014 er den faktiske offentlige saldo påvirket af et betydeligt provenu fra omlægnin-

gen af beskatningen af eksisterende kapitalpensioner. Den faktiske saldo ventes også uden

dette merprovenu fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen at holde sig inden for

grænsen på 3 pct. af BNP.

Det aktuelle overskud på betalingsbalancen på knap 100 mia. kr. er rekordhøjt. Overskuddet

er blandt andet et resultat af, at Danmark siden 2010 har haft et nettotilgodehavende i udlan-

det, hvilket sikrer en betydelig formueindkomst. Samtidig er overskuddet et udtryk for, at den

samlede opsparing i Danmark overstiger investeringerne og dermed skaber et placeringsbe-

hov i udlandet, især som følge af virksomhedernes meget store opsparingsoverskud.

Konjunkturudsigterne er fortsat præget af betydelig usikkerhed. Den fortsatte håndtering af

den europæiske statsgældskrise og markedets tiltro til kriseinitiativerne er helt afgørende for,

hvordan udviklingen kommer til at forløbe. Det er lagt til grund, at der sker en bedring af kon-

junktursituationen gennem 2013, og at den usikre stemning blandt investorer, husholdninger

og virksomheder gradvist reduceres. Forudsætningen herfor er, at gældskrisen inddæmmes

gennem de besluttede EU-initiativer og finanspolitiske stramninger i EU-landene.

Der udarbejdes en ny prognose for dansk økonomi i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2013.

2.3

Forudsætninger om international økonomi og fi-

nansielle forhold

Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og finansielle forhold ligger

så vidt angår 2013 og 2014 forholdsvis tæt på EU-Kommissionens vinterprognose. Visse

skøn er dog justeret i lyset af den nyere prognose i IMF’s

World Economic Outlook

fra april. I

årene herefter og frem mod 2020 tager udlandsforudsætningerne udgangspunkt i OECD’s

mellemfristede fremskrivning fra

Economic Outlook,

No. 91, men tilpasset de nedjusterede

forventninger i EU-Kommissionens seneste prognose som følge af vækstopbremsningen i

2012. Samtidig antages konjunkturnormaliseringen for landene udskudt med et år i forhold til

Economic Outlook,

No. 91. Det indebærer, at der i de fleste lande først er fuld konjunktur-

normalisering omkring 2019.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Underliggende bygger EU-Kommissionens vinterprognose på en vending i den økonomiske

udvikling i EU i løbet af 2013 og gradvis mere vækst herefter. Samtidig ventes væksten i ver-

densøkonomien at tiltage. Forløbet indebærer, at den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet

stiger fra 1,1 pct. i 2012 til 2,2 pct. i 2014. Afledt heraf ventes eksportmarkedsvæksten for

danske industrivarer at stige fra 2,4 pct. til 5,8 pct.

Internationale krisetiltag og tiltag i de enkelte lande ser ud til at have haft den ønskede virk-

ning. Styrket tillid til og tro på økonomisk fremgang kan spores på de finansielle markeder.

Der har kun været mindre bevægelser på de finansielle markeder, eksempelvis i forbindelse

med den indtil for kort tid siden uafklarede parlamentariske situation efter valget i Italien og

under forløbet om vedtagelsen af en hjælpepakke til Cypern. En forventet bedring afspejles

også i, at erhvervstilliden for euroområdet er steget til et niveau, der peger på stigende aktivi-

tet. I USA er fremgangen længere fremme, og der er allerede sket en tydelig vending på bo-

ligmarkedet og arbejdsmarkedet. Finanspolitiske stramninger udløst af automatiske nedskæ-

ringer synes ikke at ville bremse opsvinget i USA afgørende, blandt andet fordi der er et stort

opsparingsoverskud i den private sektor, som giver mulighed for øget privat forbrug.

Den mindre uro på de finansielle markeder betyder også, at den ekstraordinære rentefordel,

som Danmark har i kraft af at være en ”sikker havn”, er begyndt at aftage. Rentefordelen er

dog fortsat betydelig. Danmarks Nationalbank hævede i januar renten på indskudsbeviser og

renten på udlån. Renteforhøjelsen kommer efter en række ensidige rentenedsættelser i de

seneste år. En begyndende normalisering kommer også til udtryk ved, at rentespændet på

10-årige statsobligationer til Tyskland igen er positivt efter i en periode at have været nega-

tivt.

Frem til 2020 forudsættes en gradvis normalisering af pengepolitikken i euroområdet og

Danmark. Den tiårige danske statsobligationsrente forudsættes at stige til 4¾ pct., og rente-

spændet til Tyskland ventes fortsat at være lille. På langt sigt antages en realrente på 3 pct.,

mens den vækstkorrigerede realrente er på ca. 1¾ pct.

I takt med den stigende internationale arbejdsdeling er verdenshandelen med industrivarer

gennem adskillige årtier vokset godt og vel dobbelt så hurtigt som landenes BNP. Lægges

det til grund, at denne udvikling fortsætter, indebærer BNP-forudsætningerne dermed en

gennemsnitlig markedsvækst for dansk industrieksport på 6-7 pct. om året i perioden 2014-

20,

jf. tabel 2.1.

Markedsvæksten, som omfatter de store vækstøkonomier, vil dermed være

betydelig større end den potentielle vækst i dansk økonomi. Tilsvarende forudsættes øget in-

ternational arbejdsdeling at medføre en fortsat stigning i de danske importkvoter.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Tabel 2.1

Forudsætninger om udlandsvækst, rente og oliepris

2011

Årlig stigning, pct.

Realt BNP samhandelspartnere

Real markedsvækst, industrivarer

Oliepris (Brent), USD pr. td., 2010-priser

Dollarkurs, kr. pr. $

Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a.

2,3

6,0

110

5,4

2,7

1,1

2,5

112

5,8

1,5

1,3

2,6

112

5,8

1,7

2,2

5,3

119

5,8

2,1

2,5

8,2

148

5,5

3,7

2012

2013

2014

2015-20

Anm.: Oliepris og rente i 2015-20 er i periodens slutår.

Kilde: Reuters Ecowin, OECD og egne beregninger.

2.4

Vækst og beskæftigelse frem mod 2020

Den økonomiske udvikling frem til 2020 er baseret på, at genopretningsperioden – fra den

globale krise eskalerede i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er normale – vil være langva-

rig. Fremskrivningen tager udgangspunkt i virkningen af reformer og aftaler, der er fundet fler-

tal for i Folketinget, og følger dermed forsigtighedsprincippet. Forudsætningerne fremgår af

boks 2.2.

Boks 2.2

Forudsætninger i den mellemfristede fremskrivning frem mod 2020

Forudsætninger for den økonomiske politik:



Initiativer i aftalen om

Vækstpakke DK

er indarbejdet i fremskrivningen.

Finansloven for 2013, aftale om ombytning af 2 mia. kr. kommunale driftsudgifter med anlægsinve-

steringer i 2013, reform af førtidspension og fleksjob samt skattereformen i 2012.

I det mellemfristede forløb er der beregningsteknisk plads til en realvækst i det offentlige forbrug på

0,7 pct. årligt i 2018-2020 inden for rammerne af budgetloven og regeringens mål om strukturel ba-

lance på de offentlige finanser samt finanspolitisk holdbarhed.

Udvalgte tekniske forudsætninger i fremskrivningen:



Outputgabet lukkes gradvist frem mod 2019.

Produktivitetsvæksten i private byerhverv er 1¼ årligt (strukturelt). Den potentielle vækst frem mod

2020 er 1�½ pct. pr. år, og inklusive normaliseringen af konjunkturerne er BNP-væksten i gennemsnit

ca. 2 pct. årligt frem mod 2020.



Den strukturelle bruttoledighed anslås til ca. 105.000 personer frem mod 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Forløbet indebærer en gradvis genopretning af konjunkturerne, som forudsættes at være

normaliseret omkring 2019,

jf. figur 2.3.

Fra 2020 og fremefter svarer væksten til den potenti-

elle BNP-vækst. Tilsvarende antages beskæftigelsen at nå sit strukturelle niveau omkring

2019

jf. figur 2.4.

Det er således lagt til grund, at genopretningsperioden efter den globale

krise vil tage omkring 10 år. Det er en lang periode sammenlignet med tidligere lavkonjunktu-

rer, hvilket skal ses i sammenhæng med det dybe tilbageslag i produktion og beskæftigelse

samt de store formuetab i husholdninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse

med krisen. Erfaringerne tyder på, at genopretningen efter tilbageslag, der har været forbun-

det med finansielle kriser, tager særlig lang tid.

Figur 2.3

Faktisk og strukturelt BVT

1.600

1.500

1.400

1.300

1.200

1.100

1.000

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

BVT

Potentielt BVT

Figur 2.4

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

Mia. kr. (kædede 2005-værdier) Mia. kr. (kædede 2005-værdier) 1.000 personer

1.600 2.950

1.500 2.900

1.400

1.300

2.750

1.200

2.700

2.850

2.800

1.100 2.650

1.000 2.600

Anm.: Forskellen mellem faktisk BVT (bruttoværditilvækst) og det beregnede strukturelle BVT angiver det

såkaldte outputgab. Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i

en normal konjunktursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er blandt andet den meget lempelige pengepolitik og ekstraordinært lave renter, der ak-

tuelt bidrager til understøtte BNP og beskæftigelse. Det lave danske renteniveau afspejler

også Danmarks status som ”sikker havn”. Efterspørgslen efter danske realkreditobligationer

og især statsobligationer har været ekstraordinær høj – fordi de anses for sikre – og det har

drevet renten ned. Danmarks status som ”sikker havn” skal blandt andet ses i lyset af en lang

tradition for stabile rammer for den økonomiske politik, hvor der gradvist er blevet opbygget

tillid til, at den udstukne kurs holdes, og hvor der fortsat gennemføres nye reformer, der sik-

rer, at de finanspolitiske mål nås. Dansk økonomis troværdighed kommer også til udtryk ved,

at Danmark under krisen har opretholdt den højeste kreditværdighed hos de internationale

Det er beregningsteknisk forudsat, at beskæftigelsen herefter fastholdes på sit strukturelle niveau. Der ses derfor

bort fra eventuelle tendenser til høj- og lavkonjunktur, efter det strukturelle niveau er nået.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

ratingbureauer. De lave renter har i perioden siden 2008 understøttet BNP-væksten, blandt

andet gennem et betydeligt løft i husholdningernes disponible indkomster. Herudover har de

lave renter bidraget til en stabilisering af boligmarkedet.

Der er lagt forholdsvis forsigtige antagelser til grund for konjunkturnormaliseringen. Således

antages fremgangen i såvel produktion som beskæftigelse at være langsommere end under

tidligere genopretningsperioder,

jf. figur 2.5

figur 2.6.

Figurerne illustrerer den forudsatte

genopretning af produktion og beskæftigelse frem mod 2019 sammenlignet med forløbet ef-

ter de to oliekriser og den økonomiske krise i begyndelsen af 1990’erne.

Det betyder også, at der er mulighed for et gunstigere forløb, som fx kan være afledt af styr-

ket tillid i kølvandet af

Vækstplan

DK kombineret med en mere positiv udvikling i udlandet.

Figur 2.5

Fremgang i BNP i 2020-forløbet sammenlignet

med fremgangen efter tidligere tilbageslag

Indeks 100 = År 1

130

125

120

115

110

105

100

1975

Figur 2.6

Beskæftigelsesfremgang i 2020-forløbet sam-

menlignet med fremgangen efter tidligere tilba-

geslag

Indeks 100 = År 1

110

108

106

Indeks 100 =År 1

110

108

106

104

102

100

1975

Indeks 100 = År 1

130

125

120

115

110

105

100

104

102

100

1981

1993

2009 inkl. 2020-forløb

2009 inkl. 2020-forløb (2010)

Anm.: Datering af opsvingets begyndelsestidspunkt er for BNP valgt ud fra vendingen i outputgabet, og for

beskæftigelsen efter hvornår der igen er beskæftigelsesfremgang efter perioder med faldende beskæf-

tigelse (det er for 1975 og 1981 sammenfaldende med datering for BNP, for 1993 et år senere end

BNP, og for 2009, hvor beskæftigelsen endnu ikke er steget siden, er valgt 2010).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det forudsatte forløb inklusive de konkrete initiativer i

Vækstplan DK

indebærer, at BNP i

gennemsnit vokser med ca. 2 pct. pr. år i perioden 2015-19. I 2020 udgør BNP-væksten 1�½

pct. svarende til den potentielle vækst.

Under genopretningen til en normal konjunktursituation er der forudsat et samlet fald i brutto-

ledigheden fra 151.000 personer i 2014 til ca. 105.000 personer i 2020, hvilket svarer til det

estimerede strukturelle niveau.

Den forudsatte vækst i beskæftigelsen kan endvidere ses i lyset af befolkningsudviklingen og

de reformer, der er gennemført for at øge arbejdsudbud og beskæftigelse. Voksende pensi-

onsudbetalinger til et stigende antal ældre, der har større arbejdsmarkedspensioner og lever

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

længere end tidligere generationer, trækker isoleret set op i efterspørgslen i forhold til pro-

duktionspotentialet.

Den forudsatte genopretning af konjunkturerne indebærer en gradvis normalisering af inve-

steringerne og forbruget, som navnlig for investeringerne har ligget lavt siden finanskrisen.

Investeringerne vokser i forløbet med ca. 4�½ pct. pr. år og privatforbruget med lidt over 2 pct.

pr. år, hvilket indebærer, at både investeringerne og privatforbrug som andel af BNP stiger

frem mod 2020,

jf. figur 2.7

2.8.

Figur 2.7

De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP)

Pct. af BNP

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020

Pct. af BNP

Figur 2.8

Det private forbrug (andel af BNP)

Pct. af BNP

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020

Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forløbet inklusive

Vækstplan DK

og forudsætningerne om den internationale økonomi inde-

bærer, at der regnes med en vækst i den samlede eksport af varer og tjenester på gennem-

snitligt 5�½ pct. pr. år. Den øgede vækst i efterspørgslen vurderes at føre til en lidt højere

vækst i importen på 6 pct. pr. år.

I perioden 2014-20 ventes en gennemsnitlig vækst i BNP på 2,0 pct.,

jf. tabel 2.2.

Væksten

afspejler en underliggende gennemsnitlig vækst i produktionspotentialet på 1,7 pct. om året,

som kommer dels fra timeproduktiviteten, dels fra arbejdsudbuddet. Hertil kommer et kon-

junkturmæssigt vækstbidrag på 0,4 pct.-point pr. år, der afspejler lukningen af outputgabet

frem mod 2019.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Tabel 2.2

Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt)

Gns. vækst pr. år, pct.

1991-07

2008-09

2010-13

2014-20

1. Produktionspotentiale (BVT)

Heraf bidrag fra

- Timeproduktivitet (strukturel)

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Strukturel arbejdstid

2. Konjunktur

3. Faktisk BVT (1+2)

4. Nettoafgifter

5. Faktisk BNP (3+4)

1,9

0,1

0,7

1,7

1,4

0,4

0,1

0,2

2,1

0,1

2,2

0,3

0,0

0,3

-0,5

-2,9

-2,8

-0,5

-3,3

0,5

0,0

0,1

0,0

0,7

0,0

0,7

1,3

0,0

0,4

0,0

0,4

2,1

0,0

2,0

Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst i delperioderne, herunder om bidragene fra de en-

kelte komponenter. Pga. afrunding svarer summen af enkeltkomponenter ikke nødvendigvis til totalen.

Indfrielse af de samlede reformkrav i

Vækstplan DK

indebærer en potentiel vækst i perioden på 1,8 pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.5

Makroøkonomiske balancer

Den private sektors finansielle opsparing blev øget markant både under og efter finanskrisen

til et niveau, der ligger væsentligt over det historiske gennemsnit. Det modsvarer en betydelig

afdæmpning af den private indenlandske efterspørgsel. Fra 2015 og frem forudsættes en

gradvis normalisering af den private finansielle opsparing i pct. af BNP, så denne nærmer sig

det historiske niveau.

Der forudsættes fortsat relativt store, men faldende overskud på betalingsbalancen frem mod

2020,

jf. tabel 2.3.

Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsvares til dels

af aftagende offentlige underskud frem mod balance i 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Tabel 2.3

Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettofordringer på udlandet

1990-

2009

Pct. af BNP

Investeringskvote, privat sektor

Opsparingskvote, privat sektor

Privat finansiel opsparing

Offentlig saldo

Betalingsbalancen, løbende poster

Nettofordringer på udlandet, ultimo

18,2

28,9

2,0

0,1

2,0

-17,5

14,6

32,0

8,6

-2,7

5,9

13,1

15,4

31,7

7,9

-2,0

5,6

27,8

15,2

31,5

9,5

-4,1

5,2

35,6

16,1

31,1

6,5

-1,7

4,7

37,7

16,4

31,9

6,9

-1,8

5,0

41,7

18,8

30,4

3,0

0,0

3,0

55,0

2010

2011

2012

2013

2014

2020

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020

Tabel 2.a

Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020

Beregningsteknisk forløb

Konjunkturår

2011 2012 2013 2014

Outputgab og reale vækstrater (pct.)

Outputgab (pct. af BVT)

BVT

BNP

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer (pct. af BNP)

Eksport

Import

Arbejdsmarked og produktivitet

Arbejdsstyrkevækst (pct.)

Beskæftigelsesvækst (pct.)

Strukturel bruttoledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

Registreret (brutto)ledighed (1.000 personer)

Timeproduktivitet, hele økonomien

Vækst i BVT pr. beskæftiget

-0,5

-0,3

4,2

160

1,4

1,5

0,1

-0,3

4,5

162

0,1

0,0

0,2

-0,1

4,0

158

0,5

0,7

0,3

0,4

3,7

151

1,2

1,4

0,8

1,1

3,7

122

1,2

0,5

3,7

107

1,1

1,2

-0,5

-1,5

2,8

0,5

6,5

5,6

0,6

0,2

2,2

-0,4

0,9

2,5

0,5

0,9

3,3

0,1

1,0

2,0

1,2

0,6

Genopretning Potentiel vækst

2015-2019

2020

-1,8

1,2

1,1

-2,8

-0,3

-0,5

-2,9

0,6

0,7

-2,4

1,8

1,6

-0,7

2,3

0,0

1,7

2,4

0,6

5,4

0,0

5,7

6,1

2,2

0,7

3,4

0,0

3,6

4,2

1,9

0,2

3,7

3,3

Forløbet i 2013-14 er baseret på en interim-vurdering, der er udarbejdet i april 2013.

Med aftalerne om

Vækstplan DK

vil afdæmpningen af det offentlige forbrug isoleret set medføre en

realvækst på 0,4 pct. i 2014. Det samlede aftalekompleks om

Vækstplan DK

indebærer imidlertid, at

den offentlige forbrugsvækst ændres til 0,6 pct. i 2014. Ændringen kan primært tilskrives kontant-

hjælpsreformen, hvor der særligt på kort sigt afsættes ekstra midler til styrkelse af den målrettede ak-

tive indsats. Ændringen i forbrugsvæksten er fuldt finansieret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Nyt kapitel

Offentlig saldo og gæld

frem til 2020

Den økonomiske politik er planlagt, så den overholder de sigtepunkter og mål-

sætninger for den offentlige økonomi, der følger af EU-henstillingen, de gene-

relle regler i Stabilitets- og Vækstpagten og budgetloven. I 2011-13 konsolide-

res de offentlige finanser, så det faktiske underskud bringes under 3 pct. af

BNP i 2013, og de offentlige finanser forbedres strukturelt med ca. 1�½ pct. af

BNP. I hele perioden frem mod 2020 er det faktiske underskud under 3 pct. af

BNP, og der skønnes at være omtrent balance på den strukturelle saldo. Fi-

nanspolitikken er dermed inden for rammerne af budgetloven, der indebærer,

at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige �½ pct. af BNP. Finanspo-

litikken indebærer ligeledes, at Danmarks mellemfristede mål (MTO) for de of-

fentlige finanser i relation til Stabilitets- og Vækstpagten på -0,5 pct. af BNP er

overholdt. I 2020 vil der være strukturel balance mellem de offentlige indtægter

og udgifter. Den offentlige ØMU-gæld skønnes at udgøre godt 40 pct. af BNP i

2020 og holder dermed en bred sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets-

og Vækstpagt.

3.1

Den offentlige saldo

Det økonomiske forløb for 2013 og 2014 tager udgangspunkt i en interimvurdering, der er

udarbejdet i april 2013,

jf. kapitel 2.

I vurderingen er der taget højde for tilkomne økonomisk-

statistiske oplysninger og politiske beslutninger siden udarbejdelsen af den seneste prognose

Økonomisk Redegørelse,

december 2012, herunder aftalerne om

Vækstplan DK,

de indgå-

ede offentlige overenskomster samt aftalen med kommunerne om at øge de kommunale an-

lægsinvesteringer med 2 mia. kr. i 2013 som følge af forventede lavere serviceudgifter.

Udsigterne for de offentlige finanser frem mod 2020 er baseret på et forløb, der afspejler de

finanspolitiske prioriteringer, herunder initiativerne i

Vækstplan DK,

skattereformen fra juni

2012, reformen af førtidspension og fleksjob (juni 2012) samt tilbagetrækningsreformen

(2011).

Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af de offentlige finanser i 2012 viser et offentligt

underskud på knap 75�½ mia. kr. i 2012, svarende til 4,1 pct. af BNP. Opgjort på EDP-form

udgjorde det offentlige underskud 4,0 pct. af BNP i 2012,

jf. boks 3.1.

Underskuddet i 2012

skal blandt andet ses i lyset af, at de offentlige udgifter blev forøget ekstraordinært i 2012

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

som følge af udbetalingen af efterlønsbidrag i forlængelse af tilbagetrækningsreformen og

fremrykningen af offentlige investeringer som led i krisehåndteringen.

Boks 3.1

Indberetning af offentlig saldo og gæld under EDP

Danmark indberetter offentlig saldo og gæld til EU-Kommissionen under proceduren om uforholdsmæssigt

store budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure – EDP). Opgørelsen af den offentlige saldo på EDP-

form adskiller sig fra saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes blandt andet, at den offentlige

saldo på EDP-form indregner nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps, og at indtægterne ved

salg af statens UMTS-licenser håndteres forskelligt.

EDP-korrektionerne har kun marginal virkning på opgørelsen af den offentlige saldo,

jf. tabel.

Historisk har

afvigelserne været i størrelsesordenen +/- 0,1 eller 0,2 pct. af BNP. I 2012 bidrager korrektionen vedrøren-

de swaprenter til at styrke den offentlige saldo på EDP-form, mens korrektionen for UMTS-licenser svækker

EDP-saldoen marginalt.

Pct. af BNP

Offentlig saldo (EDP-form)

Offentlig saldo (NR-form)

2010

-2,5

-2,7

2011

-1,8

-2,0

2012

-4,0

-4,1

2013

-1,6

-1,7

2014

-1,7

-1,8

Anm.: Den offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag, der skønnes at

svække de offentlige finanser med ca. 1¾ pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På baggrund af interimvurderingen skønnes det offentlige underskud nedbragt til 31 mia. kr. i

2013 (1,7 pct. af BNP), og 34,3 mia. kr. i 2014 (1,8 pct. af BNP),

jf. tabel 3.1.

Dermed er un-

derskuddene i 2013 og 2014 lavere end grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct.

af BNP.

Interimvurderingen indebærer blandt andet, at skønnet over provenuet fra omlægning af kapi-

talpensioner er øget med 15 mia. kr. i 2013 og 20 mia. kr. i 2014 i forhold til

Økonomisk Re-

degørelse,

december 2012,

jf. tabel 3.1.

Det skyldes, at den særlige rabatordning knyttet til

fremrykning af beskatningen af kapitalpensioner er blevet udvidet og forlænget til 2014 som

led i aftalerne om

Vækstplan DK.

I både 2013 og 2014 er der dermed forudsat en engangs-

indtægt på 20 mia. kr., svarende til ca. 1 pct. af BNP i begge år.

Når der ses bort fra de forudsatte engangsindtægter på 20 mia. kr. fra omlægningen af kapi-

talpensionsbeskatningen, skønnes det offentlige underskud at udgøre ca. 2,8 pct. af BNP i

både 2013 og 2014. Også når den offentlige saldo opgøres ekskl. indtægterne fra kapital-

pensionsomlægningen, er underskuddet altså lavere end grænsen på 3 pct. af BNP.

I interimvurderingen er der desuden foretaget en række andre justeringer, som påvirker de

offentlige finanser i 2013 og 2014,

jf. tabel 3.1.

Det drejer sig blandt andet om en opjustering

af skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten i både 2013 og 2014 som følge af nye

forudsætninger om udviklingen på de finansielle markeder og en nedjustering af de offentlige

indtægter fra moms og punktafgifter som følge af et lavere privatforbrug.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Det offentlige forbrug i 2013 er baseret på budgetterne blandt andet korrigeret for de indgåe-

de offentlige overenskomster og aftalen med kommunerne om at øge de kommunale anlægs-

investeringer med 2 mia. kr. i 2013 som følge af forventede lavere serviceudgifter. De offent-

lige investeringer afspejler blandt andet de øgede kommunale anlægsinvesteringer på 2 mia.

kr. i 2013 og aftalerne om

Vækstplan DK,

der indebærer et ekstra løft i de offentlige investe-

ringer på 2 mia. kr. i 2014.

Tabel 3.1

Saldoen på de offentlige finanser 2012-2014 og ændringer siden december-prognosen

Mia. kr.

Offentlig saldo i Økonomisk Redegørelse, december 2012

- ændret skøn for provenu fra omlægning af kapitalpensioner

- nyt skøn for pensionsafkastskat

- nyt skøn for Nordsø-indtægter

- selskabsskatter (ikke kulbrinteskattepligtige)

- moms og øvrige afgifter

- personskatter og arbejdsmarkedsbidrag

- offentligt forbrug

- offentlige investeringer

- subsidier

- indkomstoverførsler

- nettorenteudgifter og udbytter

- øvrige forhold

Offentlig saldo i interimvurdering i KP2013

-75,4

2012

-71,7

2013

-46,4

15,0

9,0

0,0

-7,6

-4,7

4,6

-0,7

0,2

0,6

-1,7

0,7

-31,0

2014

-54,0

20,0

6,7

-0,1

-0,8

-10,5

-1,1

6,6

-2,7

1,0

2,0

-1,6

0,2

-34,3

Interimvurdering i KP2013 (pct. af BNP)

Økonomisk Redegørelse, december 2012 (pct. af BNP)

-4,1

-3,9

-1,7

-2,5

-1,8

-2,8

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Virkningen af diskretionære engangsforhold på de samlede offentlige finanser og statens

DAU-saldo fremgår af bilag 1. Den offentlige saldo svækkes med i alt 28�½ mia. kr. i 2012,

hvilket særligt afspejler udbetalingen af efterlønsbidrag, mens øvrige engangsforhold opvejer

hinanden. I 2013 styrkes den offentlige saldo med 20 mia. kr., som følge af omlægningen af

kapitalpensioner. Virkningerne på DAU-saldoen er større i både 2012 og 2013,

jf. bilag 1.

Aftalen om Vækstplan DK

indeholder en række finansieringselementer med særlig betydning

for de offentlige finanser frem mod 2020, herunder:



Kommunernes serviceudgifter fastholdes fra 2013 til 2014, hvilket frigør 2 mia. kr. årligt

fra 2014.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020



Den offentlige forbrugsvækst afdæmpes i 2014-17, hvilket frigør 1,9 mia. kr. i 2014, sti-

gende til 4,3 mia. kr. i 2020.

De offentlige lønninger reguleres som følge af, at lønudviklingen på det private ar-

bejdsmarked har været lavere end forventet. Det frigør 1,5 mia. kr. årligt i 2013 og frem.

Den særlige rabatordning knyttet til fremrykning af beskatningen af kapitalpensioner for-

længes til 2014.

Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet

Aftalen om reform af SU-systemet

styrker de offentlige finanser med henholdsvis 1,2 mia. kr. og 2,2 mia. kr. i 2020.

3.2

Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering

Den strukturelle offentlige saldo, som er korrigeret for konjunkturernes påvirkning og andre

midlertidige forhold (herunder udviklingen på de finansielle markeder og olieprisen), er op-

gjort til -0,9 pct. af BNP i 2011, -0,8 pct. af BNP i 2012 og -0,2 pct. af BNP i 2013.

EU-henstillingen indebærer, at det faktiske offentlige underskud skal bringes under 3 pct. af

BNP senest i 2013, og at de offentlige finanser skal forbedres strukturelt med 1�½ pct. af BNP

fra 2010 til 2013. På grundlag af beslutningerne om den økonomiske politik viser interimvur-

deringen, at Danmark lever op til EU-henstillingen. Det offentlige underskud bringes under 3

pct. af BNP i 2013, jf. ovenfor, og den strukturelle saldo forbedres med ca. 1�½ pct. af BNP i

2011-13, jf. nedenfor.

Tabel 3.2

Finanspolitiske tiltag for at efterleve EU-henstillingen

Pct. af BNP

Konsolidering i alt (direkte provenuer)

- afdæmpet vækst i offentligt forbrug

- offentlige investeringer

- indkomstoverførsler (inkl. dagpengereform)

- finansieringselementer i Forårspakke 2.0

- finansieringselementer i Genopretningsaftalen

- finansieringselementer i Finansloven for 2012

- øvrige forhold

Andre faktorer, der påvirker de offentlige finanser strukturelt

-0,1

-0,2

2011

1,0

0,7

-0,1

0,1

0,3

2012

0,6

0,1

-0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,1

-0,3

2013

0,6

0,1

0,2

-0,1

0,2

0,1

-0,1

0,0

2011-13

2,2

0,9

0,0

0,1

0,4

0,5

0,4

-0,1

-0,5

Underliggende ændring i den offentlige saldo (bottom-up)

Ændring i strukturel saldo (top-down)

0,8

0,3

0,1

0,6

1,7

1,5

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Finanspolitikken mv. bidrager til at styrke de offentlige finanser strukturelt med ca. 1,7 pct. af

BNP i perioden 2011-13 målt ved den såkaldte ”bottom-up” opgørelse, der måler den umid-

delbare virkning på de offentlige indtægter og udgifter af finanspolitikken mv.,

jf. tabel 3.2.

Konsolideringen af de offentlige finanser skal primært ses i sammenhæng med indfasningen

af finansieringselementer i

Forårspakke 2.0,

tiltagene i genopretningsaftalen og finanslovsaf-

talen for 2012,

jf. også Det nationale reformprogram, kapitel 3.

Baseret på de direkte provenuer udgør bidraget fra finanspolitikken i 2011-13 ca. 2,2 pct. af

BNP. En række faktorer svækker dog de offentlige finanser med ca. �½ pct. af BNP frem mod

2013, herunder et strukturelt fald i Nordsø-indtægterne i 2011-12 og afdæmpet underliggen-

de produktivitetsvækst i 2011-2013

. Netto forbedres de offentlige finanser dermed med ca.

1,7 pct. af BNP fra 2010 til 2013 ud fra ”bottom-up”-vurderingen,

jf. tabel 3.2.

Ud fra en ”top-down”-vurdering, som er baseret på skønnet for den faktiske offentlige saldo

korrigeret for midlertidige forhold, herunder konjunkturrensningen, forbedres den strukturelle

saldo med ca. 1�½ pct. af BNP fra 2010 til 2013,

jf. tabel 3.3.

Tabel 3.3

Strukturel offentlig saldo

Pct. af BNP

1. Offentlig saldo

2. Korrektion for konjunkturer

3. Korrektion for særlige poster i

alt

- selskabsskat

- registreringsafgift

- pensionsafkastskat

- nettorentebetalinger

- Nordsø-indtægter

- specielle poster

4. Strukturel saldo (1.-2.-3.)

2010

-2,7

-1,2

0,2

-0,3

-0,4

1,1

-0,1

0,0

-1,7

2011

-2,0

-1,5

0,4

-0,5

-0,4

1,1

-0,1

0,2

0,0

-0,9

2012

-4,1

-2,0

-1,4

-0,3

-0,4

1,2

-0,1

0,2

-2,0

-0,8

2013

-1,7

-2,1

0,7

-0,2

-0,5

0,5

0,1

-0,1

0,9

-0,2

2014

-1,8

-1,9

0,3

-0,2

-0,5

0,0

-0,1

1,0

-0,3

2015

-2,9

-1,5

-0,9

-0,2

-0,4

0,2

-0,1

0,0

-0,4

2016

-2,1

-1,1

-0,7

-0,2

-0,4

0,1

0,0

-0,3

2020

0,0

Memoposter

Sammenvejet konjunkturgab

-1,6

-1,9

-2,7

-2,9

-2,5

-2,1

-1,5

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I beregningen af de direkte provenuvirkninger af finanspolitikken indgår blandt andet en forudsat produktivi-

tetsvækst på 1¼ pct. om året i de private byerhverv i nulpunkterne for neutral finanspolitik. Lægges den skønne-

de strukturelle produktivitetsvækst i 2011-13 til grund for nulpunkterne, svarer den samlede finanspolitiske

stramning i 2011-13 til ca. 1¾ pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

De skønnede faktiske underskud er i alle årene til og med 2019 større end det beregnede

strukturelle underskud, hvilket afspejler, at konjunktursituationen først antages fuldt normali-

seret omkring 2019,

jf. kapitel 2.

Konjunktursituationen bidrager således til, at den offentlige

saldo er svagere end i år med en neutral konjunkturpåvirkning, idet beskæftigelsen og pro-

duktionen ventes at være lavere end svarende til et neutralt konjunkturår i alle årene frem

mod 2019. I 2020 er forløbet strukturelt, og den offentlige saldo svarer til den strukturelle,

jf.

tabel 3.3.

Den mellemfristede finanspolitiske planlægning i Danmark indebærer, at det faktiske under-

skud er mindre end grænsen på 3 pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt i hele perio-

den frem mod 2020. Samtidig skønnes den strukturelle saldo i alle årene at ligge mellem 0 og

-�½ pct. af BNP. Danmarks mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO) er -�½ pct. af

BNP. Dermed skønnes der at være omtrent balance på den strukturelle saldo i hele perioden

2014-2020, idet det årlige strukturelle underskud ikke overstiger Danmarks MTO på �½ pct. af

BNP. Den forudsatte finanspolitik er dermed inden for rammerne af budgetloven og reglerne i

Finanspagten.

Som led i styrkelsen af Stabilitets- og Vækstpagten blev der indført en udgiftsregel, som be-

tyder, at realvæksten i de offentlige udgifter ikke må overstige udviklingen i potentielt BNP,

der er et (groft) udtryk for den strukturelle udvikling i skattegrundlaget. Hvis udgiftsvæksten

øges herudover, skal udgiftsvæksten være finansieret af konkrete diskretionære tiltag, der

øger indtægterne,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2012,

hvor udgiftsreglen er nærmere

beskrevet.

Danmark overholder EU’s udgiftsregel i både 2013 og 2014,

jf. boks 3.2.

Der skønnes om-

kring nulvækst i de reale offentlige udgifter i 2013 på linje med udgiftsreglens grænse i 2013,

mens realvæksten i 2014 ligger ca. 0,7 pct.-point under grænsen.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Boks 3.3

Efterlevelse af EU’s udgiftsregel i 2013 og 2014

Danmark er omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og har en henstilling med frist for

at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2013. EU’s vurdering af Danmarks finanspolitik i 2013 ba-

seres derfor primært på Danmarks efterlevelse af henstillingens krav til finanspolitikken. Efterlevelse af hen-

stillingen vil medføre, at henstillingen ophæves i 2014. EU’s vurdering af Danmarks finanspolitik vil efterføl-

gende afhænge af Danmarks efterlevelse af reglerne vedrørende det mellemfristede budgetmål (MTO),

herunder EU’s udgiftsregel, der indgår i den samlede vurdering af efterlevelsen af MTO-reglerne.

EU’s udgiftsregel skal bidrage til at sikre, at landene efterlever deres MTO eller princippet om fremskridt

mod MTO i form af strukturelle budgetforbedringer på årligt 0,5 pct. af BNP. For et land, som endnu ikke har

opnået sit MTO (eller som først opnår MTO i det pågældende år), bør væksten i et mål for de reale offentli-

ge udgifter

korrigeret for diskretionære tiltag på indtægtssiden således være så meget lavere end den reale

vækst i potentielt BNP, at forskellen (en ’konvergensmargin’) sikrer en tilpasning mod MTO på 0,5 pct. af

BNP årligt. For et land, som har opnået sit MTO, bør væksten i de reale udgifter korrigeret for diskretionære

tiltag på indtægtssiden ikke overstige realvæksten i potentielt BNP.

Danmark ventes at efterleve sit nationalt fastsatte MTO på -0,5 pct. af BNP fra og med 2013. Reglerne in-

debærer, at Danmark i givet fald fortsat bør sikre en ’konvergensmargin’ mellem vækstraterne i henholds-

vis. udgiftsmålet og potentielt BNP i 2013, hvorimod udgiftsvæksten kan følge realvæksten i potentielt BNP

fra og med 2014.

EU-Kommissionen har for Danmark beregnet en konvergensmargin, der indebærer, at den reale udgifts-

vækst skal ligge 0,9 pct.point under realvæksten i potentielt BNP for at sikre den nødvendige strukturelle til-

pasning til og med det år, hvor MTO efterleves. EU anvender et skøn for realvæksten i potentielt BNP på

0,9 pct. til at vurdere udgiftsreglens efterlevelse for årene til og med 2013 og et opdateret skøn for realvæk-

sten i potentielt BNP på 1,1 pct. for årene fra og med 2014.

I 2013, det første år hvor Danmark ventes at efterleve sin MTO, bør der således være nogenlunde nulvækst

i de reale offentlige udgifter (vækst i potentielt BNP på 0,9 pct. fratrukket konvergensmargin på 0,9). I 2014

må den reale udgiftsvækst udgøre 1,1 pct. på linje med det opdaterede skøn for realvæksten i potentielt

BNP.

2013

Nøgletal

Gennemsnitlig potentiel BNP-vækst (a)

Konvergens-margin (b)

Lavere benchmark

(a)-(b)

Real udgiftsvækst

Real udgiftsvækst inkl. diskretionære indtægtstiltag

0,9

0,0

1,0

0,0

1,1

0,9

0,2

0,3

0,4

2014

EU-Kommissionens skøn for den gennemsnitlige realvækst i potentielt BNP for perioden 2007-2016.

EU-Kommissionens skøn for den gennemsnitlige realvækst i potentielt BNP for perioden 2008-2017.

Det lavere benchmark gælder kun lande, som ikke har opnået sit MTO (eller som først opnår MTO i

det pågældende år).

EU-Kommissionens skøn for udviklingen i BNP-deflatoren er anvendt i beregningen af den reale ud-

giftsvækst i 2013 og 2014.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Boks 3.3 (fortsat)

Efterlevelse af EU’s udgiftsregel i 2013 og 2014

I 2013 skønnes realvæksten i målet for de offentlige udgifter at udgøre ca. 1 pct., mens der skønnes at væ-

re nulvækst, når der korrigeres for diskretionære tiltag på indtægtssiden. Danmark opfylder dermed udgifts-

reglen i 2013, idet realvæksten i udgifterne skønnes at være på linje med udgiftsreglens grænse (ca. nul-

vækst).

Da Danmark fortsat er omfattet af EDP-procedureren i 2013, vil henstillingen være den bindende restriktion

på finanspolitikken i 2013. Derfor vil EU-Kommissionens vurdering af Danmark efterlevelse af udgiftsreglen i

2013 ikke være bindende. Udgiftsreglen vil først blive vurderet bindende fra 2014, under forudsætning af at

Danmarks EDP-procedure ophæves i 2014.

I 2014 skønnes realvæksten i målet for de offentlige udgifter at udgøre 0,3 pct. og inkl. korrektion for diskre-

tionære tiltag på indtægtssiden ca. 0,4 pct. Da udgiftsreglens grænse for udgiftsvæksten i 2014 svarer til

EU’s skøn for den potentielle realvækst i BNP på 1,1 pct.,

jf. tabel,

indebærer det, at Danmark overopfylder

udgiftsreglen med ca. 0,7 pct.-point i 2014. For de to år under ét overopfyldes EU’s udgiftsregel således

med ca. 0,35 pct.-point om året.

De reale offentlige udgifter fratrukket renteudgifter og konjunkturbetingede udgifter til overførsler til

ledige.

3.3

De offentlige udgifter og indtægter

I perioden frem mod 2020 er der udsigt til, at de faktiske offentlige udgifter i alle årene ligger

højere end de offentlige indtægter. I takt med den forudsatte normalisering af konjunkturerne

reduceres de offentlige udgifter relativt til indtægterne, og i 2020 vil der være balance mellem

udgifter og indtægter.

3.3.1

Offentlige udgifter

Det samlede offentlige udgiftstryk er opgjort til ca. 56¼ pct. af BNP i 2011. Fra 2011 til 2012

steg udgiftstrykket med ca. 2 pct.-point til 58,3 pct. af BNP,

jf. tabel 3.4.

Stigningen skal pri-

mært ses i sammenhæng med efterlønsudbetalingerne i 2012 og øgede offentlige investerin-

ger.

De offentlige udgifters andel af BNP skønnes at falde i perioden fra 2013 og frem til 2020. De

offentlige udgifter ventes at udgøre ca. 51�½ pct. af BNP i 2020. Faldet afspejler dels konjunk-

turnormaliseringen, som øger BNP og reducerer udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge mv.,

dels vedtagne reformer, herunder tilbagetrækningsreformen, som blandt andet reducerer ud-

gifterne til efterløn samt øger arbejdsudbuddet og BNP. Samtidig reduceres de offentlige for-

brugsudgifters andel af BNP frem mod 2020, hvilket både skal ses i lyset af normaliseringen

af konjunkturerne og den forudsatte realvækst i forbrugsudgifterne, jf. nedenfor.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

De offentlige renteudgifter som andel af BNP reduceres frem til 2015, blandt andet som følge

af lavere gennemsnitlig forrentning på den offentlige gæld. Fra 2016 og frem til 2020 øges

renteudgifterne imidlertid fra ca. 1,7 pct. af BNP til ca. 2 pct. af BNP.

Tabel 3.4

Offentlige udgifter

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

- Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

- Renteudgifter

D41

D62

ESA

2010

56,3

54,2

28,9

2,1

17,2

2,5

3,3

2,1

2011

56,3

54,2

28,4

2,2

17,4

2,5

3,6

2,1

2012

58,3

56,3

28,6

2,4

17,7

2,6

5,0

2,0

2013

56,7

54,8

28,5

2,2

18,0

2,7

3,4

1,8

2014

55,9

54,1

28,2

2,2

17,8

2,6

3,3

1,8

2015

54,9

53,2

27,9

2,0

17,7

2,6

3,1

1,7

2016

54,0

52,3

27,5

2,0

17,3

2,5

3,0

1,7

2020

51,5

49,5

26,4

2,1

15,8

2,4

2,8

2,0

Anm.: De offentlige udgifter i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag på ca. 1�½ pct. af

BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentlige indkomstoverførsler

De samlede indkomstoverførslers andel af BNP stiger fra 2012 til 2013, men skønnes heref-

ter at aftage gradvist fra 18 pct. af BNP i 2013 til knap 16 pct. af BNP i 2020. Faldet frem mod

2020 skal blandt andet ses i lyset af den forudsatte normalisering af konjunktursituationen.

Hertil kommer tilbagetrækningsaftalens forøgelse af aldersgrænserne for efterløn og folke-

pension samt øvrige reformer, herunder mindreregulering af de offentlige indkomstoverførsler

i medfør af skatteaftalen fra juni 2012. Reformerne af førtidspension og fleksjob fra juni 2012

og reformerne af kontanthjælpssystemet og SU-systemet i aftalerne om

Vækstplan DK

bidra-

ger også til at reducere udgifterne til overførselsindkomster frem mod 2020.

Det samlede antal overførselsmodtagere stiger svagt frem mod 2020 som følge af indfrielsen

af uddannelsesmålsætningerne og den demografiske udvikling, der medfører flere SU-

modtagere og flere folkepensionister. Modsat bliver der færre modtagere af blandt andet ef-

terløn, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.

Forudsætninger om de offentlige forbrugsudgifter

Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til 0,2 pct. i 2012. Den reale forbrugsvækst ud-

gjorde -1,5 pct. i 2011, hvilket blandt andet skal ses i lyset af en opstrammet budgetstyring og

øvrige elementer i genopretningsaftalen.

I 2013 skønnes en realvækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct. Det er lagt til grund, at de

samlede offentlige forbrugsudgifter i 2013 svarer til budgetterne blandt andet korrigeret for de

indgåede offentlige overenskomster og aftalen med kommunerne om at øge de kommunale

anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. i 2013 som følge af forventede lavere serviceudgifter.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Afdæmpningen af det offentlige forbrug som led i Aftalerne om

Vækstplan DK

indebærer iso-

leret set en realvækst i det offentlige forbrug på henholdsvis ca. 0,4 pct. i 2014, ca. 0,5 pct. i

2015, ca. 0,6 pct. i 2016 og ca. 0,7 pct. i 2017. Ved fastsættelsen af udgiftslofterne indregnes

øvrige konsekvenser af det samlede aftalekompleks om

Vækstplan DK,

herunder blandt an-

det fastholdelsen af kommunernes serviceudgifter fra 2013 til 2014 og reformerne af SU og

kontanthjælp. Det indebærer, at den offentlige forbrugsvækst ændres. Ændringen kan pri-

mært tilskrives kontanthjælpsreformen, der styrker de offentlige finanser med ca. 0,5 mia. kr. i

2014, stigende til ca. 1,2 mia. kr. i 2020, men hvor der særligt på kort sigt afsættes ekstra

midler til styrkelse af den målrettede aktive indsats. Ændringen i forbrugsvæksten er fuldt fi-

nansieret.

I det mellemfristede forløb er der på den baggrund forudsat en realvækst i det offentlige for-

brug på henholdsvis ca. 0,6 pct. i 2014, ca. 0,5 pct. i 2015, ca. 0,6 pct. i 2016 og ca. 0,7 pct. i

2017. I 2018-20 er der beregningsteknisk forudsat en realvækst på ca. 0,7 pct. årligt. Dermed

kan det offentlige forbrug vokse med i alt ca. 26�½ mia. kr. (2014-priser) i perioden 2013-20,

hvilket svarer til ca. 3¼ mia. kr. om året. Der er dermed fortsat plads til, at de reale ressour-

cer pr. bruger kan vokse, selvom der er et demografisk træk på det offentlige forbrug. Den

løbende modernisering og effektivisering af den offentlige sektor vil bidrage til større frem-

gang i kvaliteten af den offentlige service, end realvæksten umiddelbart tilsiger,

jf. kapitel 6.

Med den forudsatte realvækst skønnes de offentlige forbrugsudgifter at falde fra knap 28�½

pct. af BNP i 2011 til knap 26�½ pct. af BNP i 2020. Forbrugsandelen vil i 2020 ligge lidt over

det historiske gennemsnit for perioden 1990-2012. De konkrete initiativer i aftalerne om

Vækstplan DK

bidrager til at mindske det offentlige forbrugs andel af BNP i 2020, dels via

den forudsatte afdæmpning af den reale forbrugsvækst, dels via højere BNP. Forbrugsande-

len i 2020 afspejler det niveau, der nås i et mellemfristet forløb baseret på vedtagne reformer

mv., og hvor der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i 2020.

Forudsætninger om de offentlige investeringer

De offentlige investeringer er øget markant i 2009-12 som følge af de fremrykninger og

igangsættelser, der er foretaget som led i at understøtte vækst og beskæftigelse under det

økonomiske tilbageslag. I 2012 forventes et historisk højt investeringsniveau på 2,4 pct. af

BNP.

Det mellemfristede forløb for de offentlige investeringer afspejler blandt andet aftalen med KL

om at hæve de kommunale anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. i 2013 og

Aftale om Vækst-

plan DK,

der indebærer et ekstra løft i de offentlige investeringer på 2 mia. kr. i 2014 stigende

til 4 mia. kr. i 2020 i forhold til det hidtil planlagte niveau. De offentlige investeringer skønnes

dermed at udgøre 2,2 pct. af BNP i 2013 og 2014. Fra 2014 til 2020 øges de offentlige inve-

steringer med godt 2¾ mia. kr. (2014- priser). I 2020 forventes investeringerne at udgøre

godt 2 pct. af BNP. Forløbet frem mod 2020 afspejler blandt andet udmøntning af planlagte

større investeringsprojekter i sygehuse og infrastruktur.

Foruden offentlige investeringsprojekter gennemføres der også betydelige investeringer i regi

af offentlige virksomheder og selskaber, som i nationalregnskabet indgår i de private investe-

ringer, herunder investeringer i Metro Cityringen og Femern-Bæltforbindelsen mv.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Offentlige udgifter fordelt på funktioner

Den funktionelle fordeling af de offentlige udgifter viser, at social beskyttelse er langt den

største udgiftspost,

jf. tabel 3.5.

Udgifterne hertil udgør omkring 25 pct. af BNP. Social be-

skyttelse dækker blandt andet størstedelen af indkomstoverførslerne (folkepension, førtids-

pension, dagpenge, kontanthjælp mv.) samt driftsudgifter i blandt andet daginstitutioner, so-

ciale institutioner og plejehjem. Udgifterne til sundhedsvæsenet og undervisning er de næst-

største udgiftsposter, og begge udgør ca. 8 pct. af BNP.

Tabel 3.5

Offentligt udgiftstryk fordelt på funktioner, 2009-2013

2009

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Offentlige udgifter i alt

7,8

1,5

1,2

3,2

0,5

0,6

8,6

1,7

7,9

25,1

58,0

7,8

1,4

1,1

3,3

0,4

8,3

1,6

7,9

25,2

57,5

8,0

1,4

1,1

3,5

0,4

0,3

8,2

1,6

7,7

25,2

57,4

9,2

1,5

1,1

3,6

0,5

0,4

8,4

1,6

7,8

25,2

59,3

7,2

1,5

1,2

3,6

0,5

0,4

8,3

1,6

7,8

25,6

57,6

2010

2011

2012

2013

Anm.: Under udgifterne til generelle offentlige tjeneste indgår tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012.

Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2013 og regeringens seneste skøn for BNP i 2013 i Interim-

vurderingen. 2009-11 afspejler regnskabstal, 2012 er baseret på foreløbige regnskabstal, og 2013 af-

spejler budgettal.

Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørel-

sen i tabel 3.4 grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 3.4 indregnes afskrivninger

og varesalg på offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse).

Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.

De mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi omfatter ikke en fordeling på udgiftsom-

råder (COFOG), men derimod en fremskrivning af de realøkonomiske underkomponenter,

herunder offentligt forbrug, overførselsudgifter og offentlige investeringer, jf. ovenfor.

Regeringen har en række mål på uddannelses- og forskningsområdet, som indebærer en

forøget prioritering af disse typer af offentlige udgifter frem mod 2020. Målene er nærmere

beskrevet i

Det nationale reformprogram, kapitel 4.

Hertil kommer, at indfrielse af uddannel-

sesmålene vil give anledning til en reduktion i arbejdsudbuddet på kort sigt som følge af det

forøgede antal studerende. Det vil også påvirke de offentlige budgetter via en reduktion i de

offentlige indtægter. I modgående retning trækker, at der som led i

Vækstplan DK

er indgået

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

aftale om en reform af SU-systemet, som reducerer udgifterne til området med i alt 2,2 mia.

kr. frem mod 2020 gennem et mere velfungerende og effektivt SU-system.

Den demografiske udvikling med et stigende antal ældre øger også presset på udgifterne til

blandt andet sundhed, ældrepleje og folkepension frem mod 2020. Derimod indebærer færre

elever i grundskolen, at udgiftspresset på folkeskoleområdet reduceres.

3.3.2

Offentlige indtægter

De samlede offentlige indtægter udgjorde knap 54�½ pct. af BNP i 2011. Fra 2011 til 2014

skønnes de offentlige indtægters andel af BNP at blive reduceret til godt 54 pct. af BNP og

falde yderligere frem mod 2020 til ca. 51�½ pct. af BNP. Faldet fra 2014 til 2020 afspejler ho-

vedsagligt en reduktion i skattetrykket med ca. 2 pct.-point,

jf. tabel 3.6.

Hertil kommer et fald

i ’øvrige indtægter’.

Tabel 3.6

Offentlige indtægter

Pct. af BNP

Offentlige indtægter

- Skatter og afgifter (skattetryk)

- Personskatter mv.

- heraf ejendomsværdiskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Pensionsafkastskat

- Selskabsskatter

- Moms

- Ejendomsskat (grundskyld mv.)

- Afgifter

- Sociale bidrag

- Renteindtægter

- Øvrige indtægter

D41

ESA

2010

53,6

47,6

20,4

0,7

4,6

2,1

2,8

9,8

1,4

5,6

1,0

1,6

4,3

2011

54,4

47,9

20,5

0,7

4,5

2,1

2,8

9,9

1,4

5,7

1,0

1,6

4,8

2012

54,2

48,4

20,7

0,7

4,5

2,3

3,0

10,0

1,4

5,6

0,9

1,5

4,3

2013

55,0

49,4

22,5

0,7

4,5

1,6

3,1

9,9

1,4

5,6

0,9

1,6

4,0

2014

54,1

48,6

22,4

0,7

4,4

1,2

3,0

9,9

1,4

5,4

0,9

1,5

3,9

2015

52,0

46,8

21,0

0,7

4,4

0,8

2,8

9,9

1,5

5,5

0,9

1,4

3,8

2016 2020

51,9

46,8

20,9

0,7

4,4

0,7

2,9

9,9

1,6

5,6

0,8

1,4

3,7

51,5

46,7

20,4

0,6

4,4

1,0

2,9

10,0

1,7

5,7

0,8

1,3

3,5

Personskatter indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger,

bo- og arveafgift samt andre personlige skatter. I 2013 og 2014 indgår provenu fra omlægning af in-

destående på eksisterende kapitalpensionsordninger.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er betydelige udsving i skattetrykket fra år til år. Skattetrykket stiger midlertidigt i 2013,

hvilket særligt skyldes en stigning i personskatter. Modsat trækker en gradvis normalisering

af provenuet fra pensionsafkastskatten skatteindtægterne ned i 2013.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Faldet i skattetrykket fra 2014 til 2020 afspejler navnlig bortfaldet af engangsindtægterne i

2014 og en efterfølgende lavere skatteindtægt fra udbetaling af kapitalpensioner. Hertil kom-

mer en lavere vækst i skattepligtige overførselsindkomster i lyset af reformerne i

Aftale om

Vækstplan DK

og en reduktion i indtægterne fra selskabsskat i lyset af den gradvise nedsæt-

telse af selskabsskattesatsen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016.

3.4

Saldoen for de offentlige delsektorer

Underskuddet på statens finanser reduceres fra 2,5 pct. af BNP i 2010 til 1,6 pct. af BNP i

2013 som følge af genopretningen af de offentlige finanser. I 2012 steg underskuddet dog

midlertidigt, blandt andet som følge af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Frem mod 2020

aftager underskuddet i takt med de indregnede reformvirkninger og normaliseringen af kon-

junktursituationen, og i 2020 forventes statens finanser at udvise balance.

Tabel 3.7

Offentlig saldo fordelt på delsektorer

Pct. af BNP

Staten

Kommuner og regioner

Sociale kasser og fonde

2010

-2,5

-0,2

0,0

2011

-2,0

0,0

2012

-4,1

-0,1

0,0

2013

-1,6

0,0

-0,1

2014

-1,6

0,0

-0,2

2015 2016

-2,9

0,0

-2,1

0,0

2020

0,0

Anm.: Det er beregningsteknisk forudsat, at der er balance på nettofordringserhvervelsen i den samlede

kommunale sektor (kommuner og regioner) i perioden 2013-2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Kommunernes og regionernes saldo antages beregningsteknisk at udvise balance i hele

fremskrivningen, ligesom det også stort set er tilfældet for de sociale kasser og fondes saldo,

jf. tabel 3.7.

Den kommunale sektors finanser (opgjort på kassebasis) skal som udgangs-

punkt udvise balance. Opgjort på nationalregnskabsform kan den kommunale saldo dog i en-

kelte år udvise overskud eller underskud af en vis størrelse.

3.5

Den offentlige gæld

Den offentlige bruttogæld – ØMU-gælden – er reduceret fra 46,4 pct. af BNP i 2011 til 45,7

pct. af BNP i 2012 og skønnes at falde yderligere frem mod 2014, idet underskuddene i disse

år i vidt omfang forudsættes finansieret ved træk på statens konto i Nationalbanken. ØMU-

gælden ligger nogenlunde stabilt på omkring 44 pct. af BNP i perioden 2015-17, hvorefter

gælden reduceres til godt 40 pct. af BNP i 2020. Gælden holder dermed en bred sikkerheds-

afstand til kravene i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, der indebærer, at bruttogælden ikke må

overstige 60 pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Samlet set skønnes ØMU-gælden reduceret med 2,5 pct. af BNP fra 2010 til 2020,

jf. tabel

3.8.

Den forudsatte udvikling i statens og kommunernes primære saldo bidrager samlet set til

en stigning i ØMU-gælden på ca. 12�½ pct. af BNP fra 2010 til 2020, mens staten og kommu-

nernes nettorenteudgifter bidrager til en stigning i gælden på knap 4�½ pct. af BNP. Modsat

trækker væksten i nominel BNP, som isoleret set reducerer ØMU-gælden med ca. 14 pct. af

BNP.

Tabel 3.8

Den offentlige ØMU-gæld og nettogæld

Pct. af BNP

ØMU-gæld (niveau i slutår)

Ændring i ØMU-gældskvoten

Bidrag til ændring i ØMU-gældskvoten:

- Stat og kommuners primære saldo

- Renteudgifter (netto)

- Nominel BNP-vækst

- Finansielle forhold mv.

1,5

0,5

-0,8

2,5

3,7

0,5

-0,7

-4,1

1,3

0,2

-0,9

-2,4

1,3

0,3

-1,3

-1,9

2,7

0,2

-1,4

-0,3

1,8

0,3

-1,8

0,0

-0,8

0,7

-1,5

0,2

12,6

4,4

-14,0

-5,5

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

42,7

46,4

3,6

45,7

-0,7

44,0

-1,7

42,4

-1,7

43,5

1,1

43,8

0,3

2020

40,3

-1,4

10-20

-2,5

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

-1,7

3,1

7,0

8,6

8,4

10,1

9,7

12,7

12,3

14,3

13,9

14,2

13,9

Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobliga-

tioner, som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden af

indtægter fra omlægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatte-

området, emissionskurstab, genudlån til statsgaranterede enheder mv.

Perioden 2013-2020 er beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af hhv. udviklingen i den samle-

de offentlige saldo mv. og udviklingen i stat og kommuners saldo mv.

Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige nettogæld, som modsat ØMU-gælden inkluderer den offentlige sektors finan-

sielle aktiver, ventes at stige fra ca. 7 pct. af BNP i 2012 til ca. 15,4 pct. af BNP i 2018 som

følge af de seneste års offentlige underskud og gældsopbygning. Herefter skønnes netto-

gælden at aftage i 2019 og 2020, idet den nominelle nettogæld vokser langsommere end

BNP (opgjort i løbende priser). Nettogælden forventes at udgøre 14,2 pct. af BNP i 2020.

Det er primært nettogælden, og ikke ØMU-gælden, der er relevant for den offentlige sektors

finansielle position og den finanspolitiske holdbarhed.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2012 og 2013

Diskretionære engangsforhold mv. skønnes at reducere statens DAU-saldo med 34,4 mia. kr.

i 2012, mens den offentlige saldo reduceres med 28,5 mia. kr., hvilket primært afspejler ud-

betalingen af efterlønsbidrag,

jf. tabel 3.9.

I 2013 skønnes DAU-saldoen styrket med 22 mia.

kr. og den offentlige saldo med 20 mia. kr. som følge af især omlægningen af kapitalpensio-

ner.

Tabel 3.9

Diskretionære engangsforhold i 2012 og 2013

Mia. kr.

DAU-saldo

Offentlig saldo

Udlodninger fra IØ og IFU

Udgifter til EU-formandskab

Indtægter fra individuelle garantier

Kompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyld

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Konvertering af lån til aktier i Vestjysk Bank

Tab på kapitalbeviser i Sparekassen Østjylland og Spar Salling

Køb af aktier i DONG Energy A/S

Kapitalforhøjelse i Vestjysk Bank

Nedlukning af anlæg til olie og gasproduktion

2012 i alt

0,4

-0,1

1,0

-0,6

-28,5

-0,3

-1,2

0,2

-5,0

-34,4

0,0

-0,1

1,0

-0,6

-28,5

0,0

-0,3

0,0

-28,5

Udlodninger fra IØ og IFU

Omlægning af kapitalpensionsordning

Kapitalindskud i European Investment Bank

2013 i alt

0,3

20,0

1,7

22,0

0,0

20,0

0,0

20,0

Anm.: Positive tal afspejler saldoforøgelse og negative tal saldoreduktioner.

Kilde: Finansministeriet: Budgetoversigt 3, december 2012 og nye skøn for omlægning af kapitalpensions-

ordning.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og

sammenligning med

Konvergensprogram

2012

Nyt kapitel

Konjunkturudsigterne for international og dansk økonomi er fortsat præget af

betydelig usikkerhed. Noget af den usikre stemning blandt investorer, hushold-

ninger og virksomheder har lagt sig siden midten af 2012, men den fortsatte

håndtering af den europæiske statsgældskrise og markedets tiltro til kriseinitia-

tiverne er afgørende for, hvordan udviklingen kommer til at forløbe.

Forudsætningerne vedrørende den internationale økonomi og finansielle for-

hold ligger så vidt angår 2013 og 2014 tæt på EU-Kommissionens eksterne

forudsætninger om renter, oliepriser og udenlandsk vækst. Lægges EU-

Kommissionens eksterne forudsætninger til grund for konjunkturgrundlaget, vil

det således kun føre til marginale justeringer af vækstskønnene for dansk øko-

nomi.

Konjunkturudviklingen blev svagere i 2012 end forventet i Konvergensprogram

2012 (KP12). Det indebærer også en lidt længere periode til normalisering af

konjunkturerne i Konvergensprogram 2013 (KP13).

Der er siden KP12 vedtaget flere reformer, der har betydning for udviklingen på

længere sigt, og som nu er indregnet i fremskrivningen frem mod 2020, herun-

der skattereformen fra juni 2012, reformen af førtidspension og fleksjob fra juni

2012 og initiativer i aftalerne om vækstplanen fra april 2013 (der også omfatter

reformer af SU og kontanthjælp).

4.1

Følsomhedsanalyser

I dette afsnit illustreres følsomheden, hvad angår de offentlige finanser og det makroøkono-

miske forløb over for ændrede forudsætninger på udvalgte områder, herunder i lyset af de

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2012

krav, der stilles i

Code of Conduct

for EU-landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer.

Følsomheden illustreres i forhold til både EU-kommissionens forudsætninger om den interna-

tionale økonomi og finansielle forhold for 2013 og 2014 og i forhold til et mere negativt scena-

rie med lavere udlandsvækst. Desuden præsenteres et positivt scenarie, hvor udviklingen i

udlandet antages at blive bedre.

4.1.1

Scenarie med EU-kommissionens eksterne forudsætninger

Forudsætningerne i KP13 om den internationale økonomi og finansielle forhold ligger stort

set på linje med EU-kommissionens eksterne forudsætninger i vinterprognosen fra februar

om renter, oliepriser og udenlandsk vækst,

jf. tabel 4.1.

Et alternativt scenarie baseret på EU-

kommissionens eksterne forudsætninger vil derfor kun indebære marginale ændringer i cen-

trale skøn.

Der har kun været små bevægelser i oliepriser og renter siden EU-kommissionens vinter-

prognose, og derfor er der kun helt marginale forskelle i forudsætningerne vedrørende disse.

I KP13 forudsættes lidt lavere eksportmarkedsvækst i 2013 end forudsat i EU-

Kommissionens prognose fra februar. Dette skal ses i lyset af, at nyere vækstskøn, herunder

i IMF’s

World Economic Outlook

fra april, peger på lidt mere afdæmpede forventninger til

fremgang i udlandet.

Anvendes EU-kommissionens eksterne forudsætninger fra vinterprognosen som et alternativt

scenarie, trækker en lidt højere eksportmarkedsvækst i retning af et lidt højere vækstskøn for

dansk økonomi. Afledt af det lidt højere aktivitetsniveau betyder det også en lidt bedre offent-

lig saldo. Et marginalt lavere renteniveau i 2014 bidrager også lidt til højere aktivitet. De æn-

drede forudsætninger har kun mindre betydning for de offentlige finanser. En modelbereg-

ning baseret på EU’s eksterne forudsætninger giver en lille opjustering af væksten i BNP i

2014 fra 1,6 pct. til 1,8 pct. Samtidig mindskes det offentlige underskud fra 1,8 pct. af BNP til

1,6 pct. af BNP.

Tabel 4.1

Eksterne forudsætninger

2012

2013

KP13

Eksportmarkedsvækst

Råoliepris, USD pr. tønde

Kort rente, pct.-point

Lang rente, pct.-point

2,4

111,7

0,5

1,5

2,8

111,8

0,4

1,7

2,8

113,7

0,4

1,7

2014

KP13

5,4

111,6

0,9

2,1

5,8

106,4

0,7

2,0

Kilde: Interimvurdering udarbejdet i april 2013 og EU-kommissionens

Winter Forecasts 2012-14.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2012

4.1.2

Negativt og positivt scenarie for udviklingen

Udlandsforudsætningerne i KP13 er baseret på en forventet vending i EU i løbet af 2013 og

gradvis mere vækst, mens det moderate opsving i USA og resten af verden antages at fort-

sætte. Udebliver eller svækkes vækstfremgangen i udlandet, vil det også indebære en svage-

re udvikling i eksportmarkedsvæksten, som danske virksomheder står overfor. Omvendt er

der også mulighed for en mere positiv udvikling. Følsomheden over for ændrede forudsæt-

ninger er illustreret i to alternative scenarier.



Et negativt forløb,

hvor eksportmarkedsvæksten forudsættes at blive 1¼ pct.-point

lavere i 2013 og 1�½ pct.-point lavere i 2014 som følge af en senere genopretning af

væksten i udlandet. Et sådant forløb kan eksempelvis indtræffe, hvis en svag inter-

national krisehåndtering svækker tilliden og forventningerne til fremgang. Det vil fø-

re til lavere vækst, især i de lande, der i forvejen er hårdest ramt.

Et positivt forløb,

hvor der indtræffer en bedre udvikling i udlandet. Det forudsættes,

at det vil løfte den danske eksportmarkedsvækst med knap 1�½ pct.-point i 2014.

Desuden forudsættes danske virksomheder allerede i 2013 at øge investeringsom-

fanget for at kunne efterkomme en forventet stigning i efterspørgslen. Væksten i in-

vesteringerne vil i dette forløb være omkring 4 pct.point højere end i grundscenariet.



I det negative scenarie vil BNP-væksten i Danmark falde med omkring 0,3 pct.-point i både

2013 og 2014. Samtidig vil ledigheden stige, og den offentlige saldo forværres,

jf. tabel 4.2.

I det positive scenarie vil den større udlandsvækst og større investeringsomfang øge væk-

sten i dansk BNP med 0,2 pct.-point i både 2013 og 2014. Ledigheden vil samtidig falde

igennem begge år, og den offentlige saldo vil blive forbedret.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2012

Tabel 4.2

Alternative forløb

2012

Konvergensprogram 2013

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

-0,5

5,6

-4,1

45,7

0,7

5,5

-1,7

44,0

1,6

5,2

-1,8

42,4

2013

2014

Negativt scenarie

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

-0,5

5,6

-4,1

45,7

0,4

5,6

-1,8

44,3

1,3

5,5

-2,1

43,0

Positivt scenarie

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

-0,5

5,6

-4,1

45,7

0,9

5,4

-1,6

43,8

1,8

5,0

-1,5

41,9

Anm: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.

Kilde: Egne beregninger på ADAM.

4.2

Sammenligning med Konvergensprogram 2012

Konjunkturudviklingen blev svagere i slutningen af 2012 end forventet i KP12, og for 2012

som helhed faldt BNP i Danmark med 0,5 pct. Faldet i BNP i 2012 indebærer også et lavere

udgangspunkt for en aktivitetsstigning igennem 2013, og på den baggrund er forventningerne

til årsvækstraten i BNP i 2013 blevet nedjusteret i forhold til tidligere vurderinger og i forhold

til KP12.

Det indebærer også en lidt længere periode med normalisering af konjunkturerne end forud-

sat i KP12. Der forudsættes nu en genopretning af dansk økonomi, hvor det skønnede nega-

tive outputgab – dvs. forskellen mellem faktisk BNP og beregnet potentielt BNP – på knap 3

pct. af BNP gradvis lukkes frem mod 2019. Det er et år senere end forudsat i KP12.

De svagere konjunkturer forringer også de offentlige finanser. Det offentlige underskud skøn-

nes at blive 1,7 pct. af BNP i 2013 og 1,8 pct. af BNP i 2014. Når der ses bort fra de forudsat-

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2012

te midlertidige indtægter på 20 mia. kr. hvert af årene fra omlægning af kapitalpensionsbe-

skatningen, skønnes det offentlige underskud at udgøre ca. 2,8 pct. af BNP i begge år.

Ændringen i vurderingen af de offentlige finanser siden KP12 skal således ses i lyset af den

svagere konjunkturudsigter.

Der er siden KP12 vedtaget flere reformer, der har betydning for udviklingen på længere sigt,

og som nu er indregnet i fremskrivningen frem mod 2020. Det gælder skattereformen fra juni

2012, reformenerne af førtidspension og fleksjob fra juni 2012 samt de forskellige aftaler, der

er indgået på baggrund af

Vækstplan DK.

I både KP12 og KP13 er der balance på den of-

fentlige saldo i 2020,

jf. tabel 4.3.

Fremskrivningen til 2020 bygger på et opdateret interim konjunkturgrundlag, og der er blandt

andet indregnet en ny befolkningsprognose fra Danmarks Statistik.

ØMU-gælden ventes at ligge under 45 pct. af BNP i perioden frem mod 2020 og er således i

pæn afstand fra 60 pct.’s-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. I forhold til KP12 er der

sket en opjustering af gælden i 2012. I KP12 var der lagt til grund, at der ville ske en større

reduktion i statens indeståender i Nationalbanken. Der er dermed tale om en niveauforskyd-

ning med et højere kontoindestående,

jf. Økonomisk Redegørelse,

maj 2012.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2012

Tabel 4.3

Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2012

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Ærlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

KP12

KP13

Ændring

1,3

1,6

0,3

1,0

1,1

0,1

1,2

-0,5

-1,7

1,5

0,7

-0,8

1,8

1,6

-0,2

2,2

1,8

-0,4

3,2

2,4

-0,8

1,5

1,7

0,2

Pct. af BNP

Outputgab

(pct. af BVT)

KP12

KP13

Ændring

-2,1

-1,7

0,4

-2,1

-1,8

0,4

-2,1

-2,8

-0,7

-1,7

-3,0

-1,2

-1,1

-2,5

-1,4

-0,8

-1,9

-1,1

-0,6

-1,3

-0,7

0,0

Offentlig saldo

KP12

KP13

Ændring

-2,7

0,0

-1,9

-2,0

0,0

-4,1

-0,1

-1,9

-1,7

0,1

-1,9

-1,8

0,1

-1,7

-2,9

-1,2

-1,0

-2,0

-1,0

0,0

Offentlig ØMU-gæld

KP12

KP13

Ændring

42,9

42,7

-0,2

46,5

46,4

-0,1

40,5

45,7

5,2

41,4

44,0

0,6

41,2

42,4

1,2

42,1

43,5

1,4

42,0

43,8

1,8

39,7

40,3

0,6

Inklusive midlertidige indtægter på 20 mia. kr. både i 2013 og 2014 (ca. 1 pct. af BNP) fra omlægning

af kapitalpensionsordningen.

Anm.: Den offentlige bruttogæld - ØMU-gælden – er reduceret fra 46,4 pct. af BNP i 2011 til 45,7 pct. af

BNP i 2012 og skønnes at falde yderligere frem mod 2014, idet underskuddene i disse år i vidt om-

fang forudsættes finansieret ved træk på statens konto i Nationalbanken.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Nyt kapitel

Langsigtet fremskrivning

og holdbarhed

De centrale mellemfristede mål for finanspolitikken er, at der skal være mindst

strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, og at finanspolitikken er

holdbar, samt at den offentlige ØMU-gæld holder en sikkerhedsmargin til kra-

vene i Stabilitets- og Vækstpagten. En langsigtet fremskrivning af dansk øko-

nomi viser, at finanspolitikken samlet set overholder disse mål.

Den langsigtede fremskrivning af dansk økonomi viser, at de offentlige finanser

kommer under stigende pres i årene efter 2020 som følge af befolkningsæn-

dringer og aftagende Nordsø-produktion. Der er i de senere år gennemført en

række reformer, som ud over at styrke holdbarheden af de offentlige finanser

også reducerer presset på den offentlige saldo efter 2020. De lavere forvente-

de underskud i denne periode bidrager til at reducere den offentlige gældsud-

vikling frem mod 2060 og bidrager dermed til, at ØMU-gælden fastholder sik-

kerhedsafstanden til Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP.

5.1

Udviklingen efter 2020

I årene op til 2020 afspejler Konvergensprogrammet et fremskrivningsforløb, hvori der ind-

regnes vedtaget politik samt en gradvis genopretning af konjunkturbilledet. Forløbet efter

2020 baseres derimod på beregningstekniske principper, der afspejler en uændret viderefø-

relse af offentlige udgifter, således at udgifterne pr person følger den generelle vækst i øko-

nomien, idet der dog indregnes en gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen i takt med ud-

viklingen i levetiden som følge af reglerne i

Velfærdsaftalen

fra 2006 og

Tilbagetrækningsaf-

talen

fra 2011. Samtidig holdes en uændret skatte- og afgiftsbelastning.

Med fremskrivningen baseret på ovenstående beregningstekniske principper vil de strukturel-

le offentlige underskud holde sig inden for budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP frem mod

2030. I perioden herefter er der med uændret politik udsigt til, at underskuddet gradvist vok-

ser til omkring 1¾ pct. af BNP omkring 2045, hvorefter den strukturelle saldo gradvist forbed-

res i årene herefter.

De stigende underskud i årene efter 2020 skal primært ses i lyset af ændringer i befolknings-

sammensætningen. Der vil være en tendens til, at de offentlige udgifter stiger relativt til BNP

som følge af relativt store ældreårgange og mange pensionister mv. Samtidig vil relativt små

årgange i den erhvervsaktive alder tendere til at dæmpe væksten i de offentlige indtægter og

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

i potentielt BNP. Hertil kommer faldende produktion og faldende offentlige indtægter fra

Nordsøen. Forløbet afspejler de tekniske beregningsforudsætninger og er ikke udtryk for ved-

tagen politik. Danmark vil også efter 2020 føre en finanspolitik, der overholder budgetlovens

krav til den strukturelle offentlige saldo.

I forhold til den langsigtede fremskrivning i KP12 er der foretaget ændringer i den økonomi-

ske politik, som betyder at udfordringen med stigende offentlige underskud i en periode frem

mod midten af århundredet er reduceret.,

jf. figur 5.1.

Den udskudte og reducerede stigning i det strukturelle underskud skal blandt andet ses i ly-

set af reformen af førtidspension og fleksjob fra juni 2012, der har stigende positiv virkning på

de offentlige finanser over tid. Hertil kommer fremrykningen af kapitalpensionsbeskatningen i

forbindelse med aftalen om en skattereform (juni 2012), der i en periode frem mod omkring

2040 medfører øgede offentlige indtægter, lavere offentlig gæld og dermed lavere offentlige

renteudgifter. Omlægningen af pensionsbeskatningen er omtrent neutral (svagt negativ) for

de offentlige finansers holdbarhed.

Figur 5.1

Strukturel saldo sammenlignet med Danmarks

Konvergensprogram 2012

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

KP13

Figur 5.2

Offentlig ØMU-gæld

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

KP12

KP13

KP12

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

Den offentlige ØMU-gæld er vigende frem mod 2030 til et niveau på omtrent 35 pct. af BNP.

Herefter vil ØMU-gælden igen vokse, men under hele fremskrivningsforløbet fastholdes en

sikkerhedsafstand til Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP. Sammenlignet

med

KP12

er profilen for gældsudviklingen nedjusteret væsentligt, og det er særligt forvent-

ningen om lavere strukturelle underskud frem mod 2050, der fører til en lavere gældsudvik-

ling på langt sigt,

jf. figur 5.2.

Lavere offentlig gæld er med til at reducere følsomheden over for stigende renter og bidrager

dermed til at fastholde tilliden til dansk økonomi på de finansielle markeder. Med lavere of-

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

fentlig gæld vil renteudgifterne således stige mindre, hvis renten stiger. Det bidrager til mere

robuste offentlige finanser og større sikkerhed for manøvrerum i finanspolitikken.

Den mellemfristede fremskrivning i konvergensprogrammet bygger på et forløb, der indregner

vedtagen politik samt en gradvis konjunkturgenopretning. I årene efter 2020 antages uæn-

drede strukturer i økonomien bortset fra en gradvis afvikling af den danske olie- og gaspro-

duktion i Nordsøen. Den økonomiske politik indregner blandt andet virkningen af

Tilbage-

trækningsaftalen

fra 2011 samt

Aftalen om Førtidspension og Fleksjob,

som begge øger ar-

bejdsudbud og strukturel beskæftigelse efter 2020. Herudover antages de offentlige udgifter

pr. person at følge væksten i BNP, idet der dog foretages en korrektion for ”sund aldring” i

takt med den voksende levetid. Skatte- og afgiftsbelastningen antages uændret,

jf. boks 5.1.

Boks 5.1

Principper for fremskrivning efter 2020

De principper, der lægges til grund for fremskrivning efter 2020, afspejler overordnet en fremskrivning af

strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2020, og ikke en egentlig prognose.



De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne per bruger

følger lønudviklingen, og brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentlige

ydelser. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og det offentlige nettovarekøb

udgør en fast andel af forbrugsudgifterne.



Satserne for offentlige overførselsindkomster reguleres med lønstigningen i den private sektor, så

kompensationsgraderne overordnet set er konstante.



Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og

herkomst er som udgangspunkt konstante, og den samlede (strukturelle) ledighedsprocent er uæn-

dret (3-3¼ pct. for nettoledigheden). Desuden indregnes et bidrag til beskæftigelsen som følge af til-

bagetrækningsreformen, reduktion i dagpengeperioden samt virkninger af øget uddannelsesniveau.



De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så forholdet mellem den offentlige kapitalbeholdning

(brutto) og den offentlige produktion af varer og tjenester som udgangspunkt er konstant efter 2020.



Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.



Der er indregnet uændret skattebelastning efter 2020, så skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes,

mens punktafgifter mv. i kronebeløb beregningsteknisk antages at stige med prisudviklingen.



Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens lang-

sigtede prognose for produktionen af olie og gas, mens olieprisforudsætningerne på længere sigt er

fra det Internationale Energi Agenturs fremskrivning fra 2012.



Der er indregnet et fald i energiintensiteter i forbrug og produktion.

5.2

Finanspolitisk holdbarhed

De centrale mellemfristede mål for finanspolitikken er, at der skal være mindst strukturel ba-

lance på de offentlige finanser i 2020, og at holdbarhedsindikatoren (HBI) altid skal være po-

sitiv samt at den offentlige gæld skal holde en sikkerhedsafstand til grænsen i Stabilitets- og

Vækstpagten. Finanspolitisk holdbarhed indebærer, at den politik, der planlægges frem mod

2020, kan fastholdes i årene efter samtidig med, at den offentlige gæld udgør en stabil andel

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

af samfundsøkonomien på langt sigt – givet de antagelser, som de langsigtede fremskrivnin-

ger i øvrigt er baseret på. Opgørelsen af den finanspolitiske holdbarhed kan dermed ses som

et konsistenstjek af, om den samlede planlagte politik frem mod 2020 også kan videreføres

efter 2020.

Udviklingen i de offentlige finanser vurderes at være holdbar, svarende til en holdbarhedsin-

dikator på 0,0 pct. af BNP,

jf. tabel 5.1.

I konvergensprogram 2012 (KP12) var holdbarheds-

indikatoren opgjort til 0,3 pct. af BNP. Der er indtruffet en række forhold, der har forværret

holdbarhedsindikatoren – herunder indregningen af ny befolkningsprognose, flere unge un-

der uddannelse samt

Vækstplan DK.

Hovedparten af ændringerne siden KP12 er indregnet i

den 2020-fremskrivning, der lå til grund for udspillet til

Vækstplan DK, jf. Vækstplan DK –

Teknisk Baggrundsrapport.

Siden udspillet til

Vækstplan DK

er indregnet Befolkningsfrem-

skrivning 2013 fra Danmarks Statistik og DREAM samt interim-konjunkturvurderingen mv.

Samlet resulterer det i en lille yderligere svækkelse af holdbarhedsindikatoren på ca. 0,05

pct. af BNP.

Det indgår som en del af Vækstplan DK, at der skal gennemføres yderligere reformer med

henblik på at forøge såvel den økonomiske vækst som den samlede beskæftigelse. Disse re-

former vil, når de er implementeret, kunne skabe et råderum, som er tilstrækkeligt til at dæk-

ke svækkelsen af holdbarheden og sikre en holdbar finanspolitik. Svækkelsen af holdbar-

hedsindikatoren kan også neutraliseres gennem lavere offentlige udgifter. Konkret er det be-

regningsteknisk forudsat i fremskrivningen, at den årlige vækstramme for det offentlige for-

brug i perioden 2018-20 udgør 0,7 pct. Det er fortsat regeringens ambition at sikre rum til en

gennemsnitlig årlig forbrugsvækst på ¾ pct. i årene 2018-2020.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Tabel 5.1

Ændringer i holdbarhedsindikatoren fra KP12 til KP13

Offentlig saldo i 2020

Pct. af BNP

Konvergensprogram 2012 (niveau)

0,0

Holdbarhedsindikator

Pct. af BNP

0,3

Ændring

Befolkningsfremskrivning 2012 og 2013

Skattereform 2012 i alt

Reform af førtidspension og fleksjob i alt

Nyt konjunkturgrundlag

Ny fremskrivning af indkomstoverførselsmodtagere

Uddannelsesfremskrivning mv.

Konkrete initiativer i Vækstplan DK

Øvrige ændringer under ét

+0,05

0,0

+0,1

-0,15

-0,05

-0,1

Ændring

-0,4

0,0

+0,1

0,0

-0,05

Pct. af BNP

Konvergensprogram 2013 (niveau)

0,0

Mia. kr.

Pct. af BNP

0,0

Mia. kr.

Ekskl. det finansieringsbidrag fra opdateret beregningsgrundlag, herunder virkningen af de offentlige

overenskomster 2013 mv., som indgår i finansieringen af initiativerne i Vækstplan DK.

Anm.: Som følge af afrunding summer enkeltbidrag ikke altid til totaler i tabellen. Under ”øvrige ændringer

under et” er der lagt til grund, at forudsatte årlige vækstramme for det offentlige forbrug i perioden

2018-20 er 0,7 pct.

De væsentligste ændringer i holdbarhedsindikatoren siden KP12 afspejler følgende:



Befolkningsfremskrivning 2012 og 2013.

Fremskrivningerne medfører en lille

styrkelse af den strukturelle saldo i 2020, mens holdbarhedsindikatoren svækkes

med ca. 0,4 pct. af BNP. Svækkelsen af holdbarhedsindikatoren kan henføres til

højere indvandring og lavere fertilitet, som betyder, at en mindre andel af befolknin-

gen er i arbejdsstyrken på langt sigt. Holdbarhedsindikatoren er som udgangspunkt

robust over for ændringer i levetiden, som følge af levetidsindekseringen af alders-

grænserne for efterløn og folkepension, men på grund af forsinkelser i indekse-

ringsmekanismen udgår et mindre negativt bidrag herfra.

Skattereform 2012.

Reformen er samlet set neutral for de offentlige finanser på

langt sigt. Som følge af fremrykningen af kapitalpensionsbeskatningen giver aftalen

en lille forbedring af saldoen i 2020 set i forhold til den varige virkning.



Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed



Reformen af førtidspension og fleksjob.

Reformen indebærer lavere udgifter til

overførselsindkomster og højere strukturelt arbejdsudbud, som isoleret set styrker

saldoen i 2020 med ca. 0,15 pct. af BNP og holdbarheden med ca. 0,25 pct. af

BNP. Reformen af førtidspension og fleksjob øger råderummet til

offentligt forbrug

med ca. 1,9 mia. kr. i 2020 og indebærer derudover driftsudgifter for ca. 1,2 mia. kr.

Dvs. reformen indebærer en samlet forøgelse af det offentlige forbrug på godt 3

mia. kr. Samlet set er reformaftalen dermed neutral for den offentlige saldo i 2020.

Nyt konjunkturgrundlag.

Interim-vurderingen indebærer et lavere udgangsniveau

for det offentlige forbrug i 2013, som styrker den strukturelle saldo og holdbarhe-

den. Omvendt svækkes saldo og holdbarhed af et svagere konjunkturudgangs-

punkt, herunder forudsætningen om en mere langstrakt konjunkturnormalisering

sammenlignet med KP12, idet outputgabet i KP13antages at lukkes i 2019.

Ny fremskrivning af antallet af modtagere af indkomstoverførsler.

En opdateret

fremskrivning af antallet af efterlønsmodtagere

tager højde for større frafald fra ord-

ningen i forbindelse med muligheden for at få tilbagebetalt efterlønsbidrag skattefrit

i 2012. Det større frafald end forudsat i KP12 medfører på langt sigt lidt færre efter-

lønsmodtagere, idet færre efterlønsberettigede dog i et vist omfang modsvares af

en højere udnyttelsesgrad blandt de tilbageværende bidragsydere. Samlet set er

der tale om en lille styrkelse af holdbarheden. En opdateret

fremskrivning af antallet

af førtidspensionister

indebærer lidt færre førtidspensionister fremadrettet på bag-

grund af de seneste data for tilgang til ordningen, hvilket styrker saldoen i 2020 og

holdbarheden. Et større antal personer, der antages at trække sig tilbage for egne

midler inden den forøgede pensionsalder, trækker modsat.

Uddannelsesfremskrivning.

I fremskrivningen til 2020 indregnes indfrielse af re-

geringens målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregå-

ende uddannelse (mod ca. 54 pct. i grundforløbet i KP12). Det svækker isoleret set

den strukturelle saldo i 2020 med ca. 0,1 pct. af BNP som følge af, at flere personer

vil være under uddannelse frem for på arbejdsmarkedet. På langt sigt vil det højere

uddannelsesniveau føre til højere produktivitet og øget erhvervsdeltagelse efter

endt uddannelse og dermed større velstand.



Blandt de øvrige ændringer er der blandt andet indregnet virkningerne af aftalen om EU’s

budget for 2014-2020, en sikkerhedsmargin på 1 mia.kr. under udgiftslofterne samt et justeret

grundlag for tilpasningen af offentlige og private lønninger. For en detaljeret gennemgang af

opdateringen af holdbarhedsberegningerne henvises til

Vækstplan DK – teknisk baggrunds-

rapport,

Finansministeriet, marts 2013.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Nyt kapitel

Offentlige finanser og

institutionelle rammer

Med budgetloven indføres der udgiftslofter for stat, kommuner og regioner fra

2014. Lofterne vil bidrage til at sikre forøget effektivitet i styringen af de offentli-

ge udgifter og dermed til at håndtere de finanspolitiske udfordringer frem mod

2020. Udgiftslofterne for 2014-17 fastlægges ved lov i 2013.

For at sikre en fortsat udvikling af den offentlige service vil regeringen moderni-

sere den offentlige sektor, så der frigøres 12 mia. kr. frem mod 2020. Det skal

blandt andet realiseres gennem øget fokus på ledelse, digitalisering og vel-

færdsteknologi, arbejdstidsregler og arbejdsforhold, bedre regulering og afbu-

reaukratisering, prioritering og målretning samt kapacitetsudnyttelse og bedre

økonomistyring mv. Der er tale om en bred palet af tiltag. Fælles for tiltagene er

et gennemgående fokus på effekter, resultater, faglighed og tillid.

6.1

Institutionelle rammer

Regeringen har følgende centrale pejlemærker for planlægningen af de offentlige finanser og

finanspolitikken:



Finanspolitikken

skal bidrage til en stabil økonomisk udvikling og sikre, at de struk-

turelle underskud er på maksimalt �½ pct. af BNP samt, at der mindst er strukturel

balance på den offentlige saldo i 2020. Politikken tilrettelægges med henblik på

en holdbar udvikling i de offentlige finanser på lang sigt (holdbarhedsindikatoren

HBI skal altid være positiv) samt en udvikling i den offentlige gæld, der holder en

bred sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Finanspolitik-

ken er underlagt et forsigtighedsprincip om, at ingen nye udgifter afholdes, før der

er parlamentarisk flertal for konkrete initiativer, som med høj sikkerhed sikrer den

nødvendige finansiering.



Udgiftspolitikken

i 2011-13 er planlagt efter at indfri EU-henstillingen, og de planlag-

te offentlige udgifter afspejler genopretningsaftalen og finanslovene for 2012 og

2013. Det forudsatte forløb for de offentlige udgifter i 2014-2020 sikrer, at der opnås

strukturel balance i 2020. Budgetloven understøtter, at de offentlige udgifter udvik-

ler sig i overensstemmelse med målsætninger og prioriteringer i de mellemfristede

planer, herunder ved kun at indregne virkningen af de reformer og tiltag, der er fun-

det flertal for i Folketinget.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer



Skattepolitikken

i 2013 er baseret på initiativerne i finanslovene for 2012 og 2013,

genopretningsaftalen, Forårspakke 2.0 samt Aftale om en skattereform fra juni

2012. Skattereformen sænker skatten på arbejde markant og styrker dermed ar-

bejdsudbuddet og de offentlige finanser frem mod 2020. Med aftalerne om

Vækst-

plan DK

sænkes en række afgifter på virksomhederne, og selskabskatten reduce-

res gradvist frem mod 2016.

Penge- og valutakurspolitik:

Valutakursen er stabil i kraft af den faste kronekurs

over for euroen, hvilket samtidig sikrer lave og stabile inflationsforventninger. En

ansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik bidrager til at sikre troværdighed

om fastkurspolitikken, som understøtter et fortsat lavt renteniveau.



6.2

Bedre udgiftsstyring

For at styrke udgiftsstyringen og for at realisere de finans- og udgiftspolitiske mål har Folke-

tinget i juni 2012 vedtaget Budgetloven, som indeholder regler om et nyt udgiftspolitisk sty-

ringssystem.

Budgetloven har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser

og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Loven skal dermed un-

derstøtte, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med målsætningerne og

prioriteringerne i

Vækstplan DK,

herunder Finanspagtens krav til den strukturelle offentlige

saldo om årlige maksimale underskud på �½ pct. af BNP, opgjort på baggrund af Finansmini-

steriets skøn for den strukturelle saldo.

Budgetloven indebærer blandt andet, at der fra 2014 fastsættes 4-årige bindende udgiftslof-

ter for henholdsvis stat, kommuner og regioner,

jf. boks 6.1 og Danmarks Konvergenspro-

gram 2012,

hvor elementerne i budgetloven er nærmere beskrevet. Regeringen fremsætter

lovforslag om udgiftslofterne for 2014-17 i 2013 med udgangspunkt i en opdateret mellemfris-

tet fremskrivning af dansk økonomi, som indregner konsekvenserne af aftalerne om

Vækst-

plan DK,

herunder afdæmpningen af det offentlige forbrug,

jf. kapitel 3,

og reformerne af SU

og kontanthjælp.

Væksten i det offentlige forbrug i perioden 2014-17 placeres som udgangspunkt under det

statslige udgiftsloft. I henhold til budgetloven er der blandt andet adgang til at foretage en

omfordeling mellem udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner samt til justeringer som

følge af pris- og lønudviklingen.

Med

Aftale om en vækstplan

er der sikret politisk flertal for regeringens kommende forslag til

lov om udgiftslofter for 2014-17.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Boks 6.1

Hovedelementer i budgetloven

Styringssystem med udgiftslofter:



Tre udgiftslofter skal sætte bindende årlige rammer for udgifterne i henholdsvis stat, kommuner

og regioner. Lofterne udgør en nominel øvre grænse for de faktiske udgifter.



Udgiftslofterne skal vedtages i Folketinget ved lov.



Lofterne skal understøtte, at det overordnede finanspolitiske mål om strukturel balance på de of-

fentlige finanser indfries.



Lofterne skal gælde for en rullende 4-årig periode. Der skal løbende fastlægges et loft for det

nye fjerde år på baggrund af en opdateret fremskrivning af dansk økonomi.



Lofterne omfatter størstedelen af de offentlige udgifter. Det statslige loft omfatter bl.a. driftsudgif-

ter, udgifter til ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, tilskud og betalinger til udlandet.

De kommunale og regionale lofter omfatter nettodriftsudgifter til service og sundhed.



De ledighedsrelaterede - og stærkt konjunkturafhængige – udgifter som arbejdsløshedsdagpen-

ge og kontanthjælp holdes uden for det bindende loft, så de automatiske stabilisatorer kan virke

frit, og for at reducere risikoen for, at der bliver ført konjunkturforstærkende finanspolitik. De of-

fentlige investeringer er heller ikke inkluderet i udgiftslofterne.



Tiltag til bedre økonomistyring og økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelse af ud-

giftslofterne i staten, kommunerne og regionerne.



Det Økonomiske Råd skal vurdere, om den økonomiske politik overholder målet for den struktu-

relle saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede fremtidsud-

sigter.

Implementering af Finanspagten i dansk lovgivning:



Budgetbalance: Krav om at de offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud.

Kravet er overholdt, hvis den årlige strukturelle saldo højst udviser et underskud på 0,5 pct. af

BNP. Der kan midlertidigt afviges fra det mellemfristede mål i tilfælde af exceptionelle omstæn-

digheder.



Forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der er udsigt til en væsentlig afvigelse (på mindst 0,5

pct. af BNP) fra det mellemfristede mål.

Link til Budgetloven:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142466&exp=1.

6.3

Effektivisering og offentlig fornyelse

Den offentlige forbrugsvækst i 2014-20 er kun en del af grundlaget for fortsat kvalitet og ud-

vikling i den offentlige sektor. Herudover er der store muligheder for at udvikle den offentlige

service gennem en fortsat modernisering af den offentlige sektor. Formålet med modernise-

ringen er at sikre, at de offentlige ressourcer anvendes bedst muligt og på de områder, hvor

der er størst behov.

Regeringen søger med moderniseringen at fremme en kulturforandring i den offentlige sek-

tor, der berører både borgerne, medarbejdere, ledere, stat, kommuner og regioner. Foran-

dringen handler blandt andet om, at der i højere grad tages udgangspunkt i borgernes indivi-

duelle ressourcer og potentialer. Bedre regulering og afbureaukratisering skal skabe mere til-

lid og rum til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og erfaring samtidigt med, at der

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

frigøres tid til kerneopgaverne. Samtidig skal lederne have størst mulig frihed til at lede gen-

nem systematisk opfølgning på klare og meningsfulde mål.

Regeringen vil med moderniseringen frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020. Derved er ambiti-

onsniveauet for moderniseringen hævet med 7 mia. kr. i forhold til regeringens 2020-plan fra

maj 2012. Den konkrete forøgelse af moderniseringsambitionen skal ses i lyset af forudsæt-

ningen om en balanceret vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020.

Moderniseringen sik-

rer således, at den hidtil planlagte udvikling af den offentlige service kan fastholdes frem mod

2020. De 12 mia. kr. svarer til et effektiviseringskrav på gennemsnitligt 0,3 pct. årligt i perio-

den 2013-20.

Regeringen er allerede godt i gang med moderniseringen af den offentlige sektor, og der er

gennemført en række initiativer. Der er blandt andet indgået aftale om en

fællesoffentlig digi-

taliseringsstrategi for 2011-2015,

hvor regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at 80

pct. af den skriftlige kommunikation (papirblanketter og breve) fremover skal foregå via inter-

nettet. Der er aftalt et potentiale på ca. 1 mia. kr. årligt for de første dele af overgangen til di-

gital kommunikation, og der forventes et betydeligt potentiale herudover.

Der er også indgået en

moderniseringsaftale

mellem regeringen og KL, som indebærer, at

regeringen og kommunerne hver vil gennemføre initiativer for i alt ca. ¾ mia. kr. frem til

2014. Der er på den statslige side allerede gennemført initiativer svarende til godt 360 mio.

kr. i 2013. Midlerne bliver i kommunerne til bedre borgernær service.

Endvidere har regeringen med økonomiaftalen med KL for 2013 aftalt, at der skal gennem-

føres en systematisk og dybdegående gennemgang af velfærdsområderne.

Styrings- og

reguleringseftersynet

er den nye afbureaukratiseringsindsats, der frem for at afskaffe en-

keltstående regler skal foretage en gennemgang af styringen af velfærdsområderne med

henblik på at sikre overensstemmelse mellem mål, styring og evidens. Opfølgning på de

første gennemførte eftersyn af området for forsikrede ledige og af dagtilbudsområdet vil

indgå i økonomiaftalen for 2014.

Frem mod 2020 vil initiativerne til at indfri målet på 12 mia. kr. indgå i regeringens løbende

arbejde med modernisering via de årlige finanslove, økonomiaftaler med kommuner og regi-

oner mv. Det fremadrettede moderniseringsarbejde omfatter en bred dagsorden, og skal

blandt andet realiseres gennem øget fokus på effekter og resultater, digitalisering og vel-

færdsteknologi, arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige, offentlig-privat samarbej-

de, bedre regulering og et styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og

bedre offentlige indkøb,

jf. boks 6.2.

I udspillet til Vækstplan DK er forudsat en gennemsnitlig vækst i det offentlige forbrug på omkring 0,6 pct. i

perioden 2014-20. Det svarer til, at udgiftsvæksten i perioden 2014-2020 er ca. 7 mia. kr. lavere end det, der var

ambitionen i reformforløbet i 2020-planen fra maj 2012. Dette modsvares således af en forøget ambition om

modernisering af den offentlige sektor.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Boks 6.2

Eksempler på moderniseringstemaer

Digitalisering.

Regeringen har igangsat en ambitiøs indsats for at fremme digitaliseringen af den offentlige

sektor. Digitalisering kan frigøre administrative midler og reducere antallet af tunge, rutineprægede opgaver

for medarbejderne, samtidig med at borgere og virksomheder modtager en mere fleksibel og effektiv service.

Brug af velfærdsteknologi.

Regeringen vil modernisere og nytænke serviceproduktionen i den offentlige sek-

tor gennem øget brug af velfærdsteknologi. Det skal medføre, at arbejdsgange effektiviseres, borgerne gøres

mere selvhjulpne, arbejdsmiljøet for de offentlige ansatte forbedres, og kvaliteten af den offentlige service

forbedres.

Arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige.

Rammerne for den offentlige opgavevaretagelse ændrer

sig hele tiden. Det er vigtigt, at arbejdstidsregler, ansættelsesformer og lønsystemer understøtter, at medar-

bejderne kan udføre deres arbejde bedst muligt, og at der løbende sker en forbedring af produktiviteten.

Bedre regulering og målretning.

Regeringen vil anlægge en ambitiøs tilgang, hvor opgaver og regler, der ta-

ger tid fra de offentlige kerneopgaver, afskaffes, og hvor der gennem afbureaukratisering af detail- og proces-

krav sættes fokus på resultater. Samtidig skal den offentlige opgaveløsning målrettes, så den gør størst gavn.

Styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb.

Regeringen vil øge

de offentlige institutioners fokus på bedre kapacitetsudnyttelse og omkostningsbevidsthed. Det skal blandt

andet ske ved at styrke gennemsigtighed i økonomistyringen, udbrede anvendelsen af benchmark og sætte

fokus på god ledelse i hele den offentlige sektor.

Offentlig-privat samarbejde.

Øget samarbejde med private aktører kan medvirke til at udfordre, nytænke og

effektivisere den offentlige opgaveløsning. Regeringen vil gennem blandt andet bedre rammevilkår understøt-

te, at den offentlige sektor bliver bedre til at drage fordel af de private virksomheders styrker og kompetencer.

Serviceminded offentlig sektor.

Regeringen vil understøtte en fortsat kulturforandring med det sigte at styrke

”service-genet” i den offentlige sektor, så den fremmer det, vi gerne vil på andre områder. En velfungerende

offentlig sektor er ikke kun fundamentet for et samfund med gode muligheder for alle, men også for vækst og

beskæftigelse i den private sektor.

Fokus på effekter, resultater og gensidig læring.

Regeringen vil sætte fokus på at øge den eksisterende viden

om effekter, resultater og best practice. Offentlige institutioner i stat, regioner og kommuner skal lære af hin-

anden og hele tiden have fokus på at anvende de bedste og mest effektive metoder.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Bilagstabeller i henhold til

EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1a

Makroøkonomiske nøgletal

2012

Mia. kr.

Realt BNP

Nominelt BNP

1.552,7

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Årlig ændring i pct.

1,6

5,8

1,1

1,7

-0,5

1,6

0,7

2,0

1,6

3,2

1,7

3,3

2,4

4,1

1,7

3,8

1.820,2

Vækstkomponenter

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste

bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

877,7

816,5

777,6

1,7

0,4

-2,4

1,0

3,0

3,2

-0,5

-1,5

2,8

0,5

6,5

5,6

0,6

0,2

2,2

-0,4

0,9

2,5

0,5

0,9

3,3

0,1

1,0

2,0

1,2

0,6

1,9

0,2

3,7

3,3

2,0

0,5

2,7

0,0

6,8

7,1

2,5

0,6

6,1

0,0

5,8

6,5

2,1

0,7

3,5

0,0

3,6

4,2

432,3

288,3

Bidrag til BNP-

vækst

Indenlandsk

efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

Pct.-point

0,5

1,0

0,0

-0,2

0,5

0,8

0,7

-0,4

-0,8

1,1

0,1

-0,5

1,1

0,2

0,4

1,6

0,0

0,1

2,5

0,0

-0,1

1,9

0,0

-0,3

Opgjort i kædede 2005-værdier. Vækstrater er ligeledes opgjort via kædeindeks.

Bidrag til BNP-vækst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1b

Priser

2012

Niveau

BNP-deflator

Privat forbrugs-

deflator

Forbrugerprisindeks

HICP-indeks

Nettoprisindeks

Offentlig forbrugs-

deflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

117,2

115,8

128,9

127,6

130,2

120,3

112,2

113,1

111,7

4,1

2,5

2,3

2,2

2,0

2,4

1,2

8,6

4,9

0,6

2,5

2,8

2,7

2,6

1,1

0,9

1,2

3,7

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Årlig ændring i pct.

2,1

2,4

1,9

2,2

1,5

2,8

3,1

1,2

1,4

1,3

1,1

1,3

0,9

2,0

1,2

1,4

1,5

1,6

1,3

2,1

1,5

1,6

1,5

1,8

2,0

1,8

1,9

1,8

1,1

1,4

1,6

1,7

1,8

1,9

1,7

1,9

2,1

1,4

1,2

1,4

2,1

1,9

2,0

1,8

2,1

2,5

1,7

1,6

1,5

Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2005=100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1c

Arbejdsmarked

2012

Niveau

Beskæftigelse

(1.000 personer)

Udførte arbejdstimer

(mio. timer)

Ledighed (pct.),

harmoniseret EU-

definition

Mandeproduktivitet

(1.000 kr.)

Timeproduktivitet

(kr.)

Aflønning af ansatte

(mia. kr.)

Aflønning pr.

beskæftiget

562,8

364,1

998,3

385,5

2.758,7

4.264,8

-2,3

-2,2

-0,3

-0,2

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Årlig ændring i pct.

-0,3

-0,5

-0,1

0,1

0,4

0,5

0,6

0,9

0,5

0,6

7,6

4,0

3,9

0,2

2,7

7,7

1,4

1,3

1,2

1,5

7,7

-0,2

0,0

0,7

1,0

7,6

0,8

0,7

1,6

7,3

1,2

1,1

2,4

2,0

6,9

1,1

2,9

2,2

6,4

1,4

1,5

3,4

2,4

5,0

1,1

1,0

3,8

3,2

Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks

Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den (strukturelle) ledighed er 3,3 pct. i 2015 baseret på

den nationale ledighedsdefinition. Der er i de senere år øget usikkerhed om relationen mellem den

nationale og den harmoniserede ledighedsdefinition.

Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.

Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.

Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.

Opgjort som aflønning af ansatte per beskæftiget lønmodtager.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1d

Sektorbalancer

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Pct. af BNP

Betalingsbalancen

Heraf:

- Vare- og

tjenestebalance

- Løbende overførsler

og formueindkomster

- Kapitalposter

Privat finansiel

opsparing

Offentlig finansiel

opsparing

Statistisk diskrepans

5,6

0,3

0,0

8,6

-2,7

0,0

5,2

0,2

7,6

-2,0

0,0

4,4

0,8

0,0

9,4

-4,1

0,0

3,8

0,9

0,0

6,4

-1,7

0,0

4,0

1,0

0,0

6,8

-1,8

0,0

3,9

1,3

0,0

8,1

-2,9

0,0

3,6

1,1

0,0

6,9

-2,1

0,0

2,9

0,1

0,0

3,0

0,0

5,9

5,6

5,2

4,7

5,0

5,3

4,8

3,0

Den offentlige saldo er opgjort ifølge nationalregnskabet. Den offentlige saldo i 2012 er påvirket af

den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud

med godt 1 pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2a

Offentlige finanser (EDP-form)

2012

Mia. kr.

Nettofordrings-

erhvervelse i

delsektorer

Samlet offentlig sektor

(EDP-form)

Statslig sektor

Kommunal sektor

Sociale kasser og

fonde

-78,9

-77,6

-2,0

0,8

-2,5

-2,3

-0,2

0,0

-1,8

-1,9

0,0

-4,0

-3,9

-0,1

0,0

-1,6

-1,4

0,0

-0,1

-1,7

-1,5

0,0

-0,2

-2,8

0,0

-2,0

0,0

0,1

0,0

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Pct. af BNP

Offentlige finanser

(S13)

Samlede indtægter

Samlede udgifter

985,6

1.064,4

-78,9

39,6

-39,3

53,5

56,0

-2,5

1,9

-0,6

0,2

54,3

56,2

-1,8

2,0

0,1

0,4

54,1

58,1

-4,0

1,8

-2,2

-1,4

55,0

56,5

-1,6

1,7

0,2

0,7

54,1

55,8

-1,7

1,7

0,0

0,3

52,0

54,8

-2,8

1,6

-1,2

-0,9

51,9

53,9

-2,0

1,6

-0,4

-0,7

51,5

51,4

0,1

1,9

2,0

0,0

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter

Primær saldo, EU-

definition

Ekstraordinære

poster/one-off

Offentlige indtægter

Samlede skatter og

afgifter

Produktions- og

importskatter

Løbende indkomst- og

formueskatter

Kapitalskatter

Obligatoriske sociale

bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

863,3

307,8

551,7

3,9

17,0

33,1

72,2

985,6

880,2

46,6

16,8

29,6

0,2

1,0

2,0

3,9

53,5

47,6

46,9

17,0

29,7

0,3

1,0

2,1

4,3

54,3

47,9

47,4

16,9

30,3

0,2

0,9

1,8

4,0

54,1

48,4

48,5

16,9

31,4

0,2

0,9

1,6

4,0

55,0

49,4

47,8

16,7

30,8

0,3

0,9

1,6

3,9

54,1

48,6

45,9

16,9

28,8

0,2

0,9

1,5

3,8

52,0

46,8

46,0

17,0

28,7

0,2

0,8

1,4

3,7

51,9

46,8

45,9

17,3

28,3

0,2

0,8

1,3

3,5

51,5

46,7

Samlede indtægter

p.m.: Skattetryk

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2a (fortsat)

Offentlige finanser (EDP-form)

2012

Mia. kr.

Offentlige udgifter

Lønsum og forbrug i

produktionen

- Lønsum

- Forbrug i

produktionen

Samlede sociale

overførsler

- Sociale overførsler i

naturalier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter

Subsidier

Brutto kapital-

akkumulation

Kapitaloverførsler

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

p.m.: Offentligt forbrug

515,8

334,9

180,9

350,1

27,8

322,3

39,6

47,8

45,2

40,7

25,3

1.064,4

520,1

28,9

19,0

9,9

18,8

1,6

17,2

1,9

2,5

2,2

0,8

1,0

56,0

28,9

28,2

18,4

9,8

19,0

1,5

17,4

2,0

2,5

2,2

1,2

1,1

56,2

28,4

28,3

18,4

9,9

19,2

1,5

17,7

1,8

2,6

2,5

2,2

1,4

58,1

28,6

28,3

18,2

10,0

19,5

1,5

18,0

1,7

2,7

2,2

0,8

1,4

56,5

28,5

27,9

17,9

10,0

19,3

1,5

17,8

1,7

2,6

2,2

0,8

1,3

55,8

28,2

27,7

17,7

9,9

19,2

1,5

17,7

1,6

2,6

2,0

0,6

1,2

54,8

27,9

27,3

17,5

9,9

18,8

1,5

17,3

1,6

2,5

2,0

0,6

1,2

53,9

27,5

26,3

16,7

9,6

17,2

1,4

15,8

1,9

2,4

2,1

0,5

1,0

51,4

26,4

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Pct. af BNP

Anm.: Tallene er baseret på en opgørelse af de offentlige finanser på EDP-form. Den offentlige saldo i

2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det

offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.

Ekskl. statslige indtægter i tilknytning til bortauktionering af UMTS-licenser.

Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifter til

infrastrukturinvesteringer.

Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter

og andre særlige poster. Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de

offentlige finanser opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således

udgangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet.

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt

kapitalskatter. Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i

skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne

(P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9(ekskl. D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl.

D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for

disse enkeltkomponenter.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst-

og formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2b

Indtægter og udgifter ved uændret politik

2012

Mia. Kr.

Samlede indtægter ved uændret politik

Samlede udgifter ved uændret politik

985,8

1061,2

54,2

58,3

54,5

56,7

2012

2013

2014

2015

2016

Pct. af BNP

53,6

56,2

51,5

55,3

51,6

54,6

Tabel 2c

Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU's udgiftsregel

2012

Mia. Kr.

Udgifter til EU-programmer fuldt modsvaret af indtægter fra

EU-midler

Konjunkturbetingede udgifter til

arbejdsløshedsunderstøttelse

Diskretionære indtægtsforanstaltninger

Lovbestemte indtægtsforøgelser

21,0

8,8

0,0

1,2

0,5

0,0

2012

2013

2014

2015

2016

Pct. af BNP

1,2

0,5

0,0

1,1

-0,1

0,0

1,0

0,0

1,0

-0,1

0,0

Anm.: De konjunkturbetingede udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med

bistandsydelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 3

Funktionel fordeling af offentlige udgifter

COFOG

2011

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Samlede offentlige udgifter

7,9

1,4

1,1

3,5

0,4

0,3

8,2

1,6

7,7

25,2

57,3

9,0

1,5

1,1

3,6

0,5

0,4

8,4

1,6

7,8

25,2

59,1

2012

Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige

udgifter. Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de

offentlige udgifter.

Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifterne

til infrastrukturinvesteringer. Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks

opgørelse afviger fra opgørelsen i bilagstabel 2a grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i

tabel 2a indregnes afskrivninger i offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks

opgørelse).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 4

Dekomponering af offentlig ØMU-gæld

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Pct. af BNP

Offentlig gæld

Ændring i offentlig

gældskvote

Ændring i offentlig

gæld

42,7

2,1

4,3

46,4

3,6

4,4

45,7

-0,7

0,1

44,0

-1,7

-0,8

42,4

-1,7

-0,3

43,5

1,1

2,5

43,8

0,3

2,0

40,3

-1,4

0,1

Bidrag til ændring i

offentlig gæld

Primær balance

Renteudgifter

Øvrige forhold

(residual)

p.m. Implicit rente af

gæld

-0,6

1,9

3,0

5,4

0,1

2,0

2,3

5,1

-2,2

1,8

0,4

4,3

0,2

1,7

-2,7

3,7

0,0

1,7

-2,1

3,9

-1,2

1,6

2,2

3,6

-0,4

1,6

0,8

3,9

2,0

1,9

-3,8

4,8

Andre relevante

gældsbegreber

Statens konto i

Nationalbanken

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og

kommuner

10,1

-1,7

12,5

3,1

-8,8

7,0

-7,5

8,6

8,4

-7,6

10,1

9,7

12,7

12,3

14,3

13,9

14,2

13,9

Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte

engangsudbetaling af efterlønsbidrag på godt 1 pct. af BNP.

Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige

gæld målt i kroner.

Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt– Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld

målt i kroner.

Som defineret i tabel 2a.

Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling på undergrupper.

Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.

I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over

statens indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 5

Konjunkturrensning af offentlig saldo

2010

2011

2012

2013

Pct.

Real BNP-vækst

1,6

1,1

-0,5

0,7

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Renteudgifter

Ekstraordinære

poster/one-off

-2,7

1,9

0,2

-2,0

2,0

0,4

-4,1

1,8

-1,4

-1,7

1,7

0,7

Pct.

Potentiel BNP-vækst

2014

2015

2016

2020

1,6

1,7

2,4

1,7

-1,8

1,7

0,3

-2,9

1,6

-0,9

-2,1

1,6

-0,7

0,0

1,9

0,0

0,2

1,1

0,6

0,9

Pct.-point

1,1

1,0

1,7

Heraf bidrag fra:

- Beskæftigelse

- Heraf arbejdsstyrke

- Kapitalapparat

- Totalfaktor-

produktivitet

0,0

-0,2

0,0

0,4

0,3

0,2

0,0

0,4

0,1

0,2

0,1

0,3

0,1

0,2

0,4

Pct. af BNP

Output gab

Konjunkturbidrag

Strukturel saldo

Primær strukturel

saldo

-1,7

-1,2

-1,7

-1,3

-1,8

-1,5

-0,9

-0,5

-2,8

-2,0

-0,8

-0,4

-3,0

-2,1

-0,2

0,1

-2,5

-1,9

-0,3

0,0

-2,0

-1,5

-0,4

0,0

-1,4

-1,1

-0,3

0,1

0,0

0,8

0,2

0,1

0,3

0,5

0,1

0,4

0,5

0,2

0,6

0,3

0,6

0,5

Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af

efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.

Som defineret i tabel 2.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter

og andre særlige poster.

Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter, der fx i 2009 isoleret set reducerede BNP-væksten med 0,6

pct.-point i forhold til BVT-væksten.

Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab der er sammenvejet af outputgab

og beskæftigelsesgab.

Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser

opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de

offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere

udgangspunkt i en faktisk primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og ikke

bruttorenteudgifterne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 6

Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2012

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

KP12

KP13

Ændring

1,3

1,6

0,3

1,0

1,1

0,1

1,2

-0,5

-1,7

1,5

0,7

-0,8

1,8

1,6

-0,2

2,2

1,7

-0,5

3,2

2,4

-0,8

1,5

1,7

0,2

Pct. af BNP

Outputgab

(pct. af BVT)

KP12

KP13

Ændring

-2,1

-1,7

0,4

-2,1

-1,8

0,4

-2,1

-2,8

-0,7

-1,7

-3,0

-1,2

-1,1

-2,5

-1,4

-0,8

-1,9

-1,1

-0,6

-1,3

-0,7

0,0

Offentlig saldo

KP12

KP13

Ændring

-2,7

0,0

-1,9

-2,0

0,0

-4,1

-0,1

-1,9

-1,7

0,2

-1,9

-1,8

0,1

-1,7

-2,9

-1,2

-1,0

-2,1

-1,1

0,0

Offentlig ØMU-gæld

KP12

KP13

Ændring

42,9

42,7

-0,2

46,5

46,4

-0,1

40,5

45,7

5,2

41,4

44,0

2,6

41,2

42,4

1,2

42,1

43,5

1,4

42,0

43,8

1,8

39,7

40,3

0,6

Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte

engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct.

af BNP.

Danmarks Statistiks seneste EDP-indberetning fra april viste et underskud på 4,0 pct. af BNP på

EDP-basis i 2012.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2000

2005

2010

2020

2030

2050

2060

2070

Pct. af BNP

Samlede udgifter

Heraf:

- Alders-relaterede

udgifter

- Udgifter til pension

- Offentlige pensioner

- Efterløn, folke- og

tjenestemandspension

- Førtidspension

- Offentligt betalte

arbejdsmarkedspension

- Udgifter til

sundhedsvæsen

- Udgifter til

ældrepleje

- Udgifter til uddannelse

- Øvrige alders-

relaterede udgifter

- Renteudgifter

Samlede indtægter

Heraf:

- Renteindtægter

- Provenu fra

nettopensionsudbetalin

ger

Pensionsformue i alt

- Sociale kasser og

fondes formue

2,2

2,1

1,4

1,5

4,8

2,0

6,0

5,1

4,3

55,3

5,2

2,1

6,1

5,4

2,6

56,9

6,3

2,3

6,7

6,4

2,1

53,6

6,0

2,3

6,2

5,4

2,0

51,5

6,3

2,8

5,9

5,7

2,2

51,6

6,4

3,6

6,2

5,6

2,9

51,5

6,2

3,6

5,9

5,5

3,0

50,9

6,1

3,5

6,0

5,5

2,9

50,9

27,2

9,4

7,0

2,4

28,3

9,4

7,3

2,2

31,8

10,2

7,9

2,3

29,5

9,6

7,6

2,0

30,0

9,3

7,2

2,0

30,0

8,2

6,0

2,2

28,9

7,6

5,2

2,4

28,7

7,5

5,1

2,5

53,1

51,9

56,3

51,5

52,3

53,2

52,1

51,9

-0,6

105,2

1,1

-1,1

128,8

0,0

-0,8

143,3

0,0

0,4

159,8

-0,3

0,3

169,7

-0,5

0,8

172,0

-0,7

0,6

166,5

-0,8

0,6

165,4

-0,8

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7 (fortsat)

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2000

2005

2010

2020

Pct.

Antagelser

Vækst i arbejds-

produktivitet

Real BNP-vækst

Erhvervsfrekvens,

mænd (20-64 år)

Erhvervsfrekvens,

kvinder (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, i alt

(20-64 år)

Ledighed

(national definition)

Strukturel ledighed

(national definition)

Befolkningen over 65 år

(1.000 pers.)

3,7

3,5

85,0

74,3

79,7

7,0

5,8

791,1

0,4

2,4

84,9

75,4

80,1

6,6

4,5

817,8

3,8

1,6

83,5

75,8

79,7

5,9

3,2

918,3

1,2

1,7

85,5

78,8

82,2

3,8

3,1

1165

1,3

1,7

86,0

79,5

82,8

3,8

3,0

1371

1,2

2,0

86,3

80,0

83,1

3,8

3,0

1506

1,1

1,7

86,4

79,8

83,2

3,8

3,0

1543

1,1

1,6

86,6

80,1

83,4

3,8

3,0

1634

2030

2050

2060

2070

Anm.:

Opgjort efter nationalregnskabets principper, dvs. ikke på EDP-basis.

Ift. KP12 er udgifterne til plejehjem flyttet fra Sundhedsvæsen til Ældrepleje.

Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.

BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i

takt med levetiden.

Bruttoledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7a

Eventualforpligtelser

2012

Pct. af BNP

Offentlige garantier

- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor

19,2

3,6

2013

Anm: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garantier

vedrørende lån samt andre garantier. Garantier tilknyttet den finansielle sektor er Finansiel Stabilitet

A/S.

Kilde: Statsregnskab for finansåret 2012.

Tabel 8

Grundlæggende forudsætninger

2010

Kort rente

(årsgennemsnit)

Lang rente

(årsgennemsnit)

Valutakurs USD/EUR

(årsgennemsnit)

Effektiv kronekurs

(1980=100)

BNP-vækst, verden

ekskl. EU

BNP-vækst, EU

Eksportmarkedsvækst

Importvækst, verden

ekskl. EU

Oliepris (Brent,

USD/tønde)

1,1

2,9

132

104

3,3

3,4

6,4

80,1

2011

1,4

2,7

139

104

2,6

2,4

2,6

5,1

109,8

2012

0,6

1,4

129

101

2,9

0,2

1,2

5,6

112

2013

0,4

1,7

129

101

2,8

0,5

1,6

5,4

112

2014

0,8

2,1

129

101

3,1

1,7

2,3

6,0

119

2015

1,3

2,6

130

101

4,1

2,6

3,1

7,8

128

2016

1,9

3,2

131

101

3,8

2,4

2,9

7,4

134

2020

3,8

4,8

137

101

3,3

2,1

2,5

6,3

148

Anm.:

Handelsvægtet BNP-vækst

Omfatter OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet,

Indonesien og Mexico.

Kilde: ADAM, EU-Kommissionen: ‘Common external assumptions April 2012’ og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergensprogram

Danmark 2013

2012/2013 : 26

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail: [email protected]

Tlf. : 72 28 24 00

Elektronisk publikation

978-87-92985-40-8

Design af omslag

e-Types & India

Web

Publikationen kan hentes på