EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 334
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 15. marts 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Bjarne Laustsen (S), Jens Joel (S) fungerende formand,

Camilla Hersom (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Per Clau-

sen (EL), Erling Bonnesen (V), Lykke Friis (V), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete

Riisager (LA), Lene Espersen (KF)

Finansminister Bjarne Corydon (S), miljøminister Ida Au-

ken (SF), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette

Gjerskov (S) og minister for ligestilling og kirke og mini-

ster for nordisk samarbejde Manu Sareen (RV)

Desuden deltog:

Jens Joel ledede mødet.

Punkt 1. Samråd med finansministeren vedr. samrådsspørgsmål J om

Europa-Parlamentets ret til indsigt i Rådets budgetter

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål J

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen afviser Europa-Parlamentets

traktatfæstede ret til indsigt i Rådets budgetter på baggrund af den 43 år gamle

såkaldte gentlemanaftale, som ikke er juridisk bindende."

Nikolaj Villumsen

begrundede samrådsspørgsmålet. Han pegede på, at traditio-

nelt var det en dansk mærkesag at arbejde for åbenhed i EU, men den tradition

afveg finansministeren fra ved at afvise Europa-Parlamentets kritiske spørgsmål

til budgettet, da vi havde formandskabet. Han pegede på, at der ligger en folke-

tingsvedtagelse B 152 fra 2009, og at det også var den tidligere regerings hold-

ning at arbejde for åbenhed.

Finansministeren:

Må jeg starte med at sige, at det ikke er hver dag, jeg har

lejlighed til at diskutere sager, der er ældre end jeg selv. Jeg er netop fyldt 40, og

den aftale, der henvises til, er 43 år gammel. Men det gør jeg naturligvis gerne.

Det er jo relativt indviklet stof, så jeg har et talepapir med, som jeg holder mig re-

lativt tæt til i besvarelsen. Så kan vi tage en lidt mere fri politisk diskussion af det

bagefter.

Dechargeproceduren har gennem årene – som spørgeren nævner – været regu-

leret ved det, man kalder for gentlemanaftalen, som stammer fra 1970. Den har

957

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

indtil 2009 været forstået på den måde, at de to institutioner – altså Rådet og Par-

lamentet – afholder sig fra at blande sig i hinandens administrative budgetter.

Som en konsekvens af det har dechargeproceduren i sager om Parlamentets og

Rådets budgetgennemførelse traditionelt været baseret på uformelle drøftelser

mellem de to institutioner.

Siden 2009 har det imidlertid været sådan, at Parlamentet har sat spørgsmåls-

tegn ved gentlemanaftalens indhold og rækkevidde på dechargeområdet. Parla-

mentet har i den forbindelse ønsket at ophæve aftalen. Parlamentet har også i de

seneste år ønsket, at Rådets sekretariat har skullet møde op til en form for de-

chargehøring og svare skriftligt på spørgsmål om Rådets budgetgennemførelse.

Parlamentets ønske har på den måde fået karakter af en institutionel konflikt mel-

lem EU’s to budgetmyndigheder om kompetencefordelingen og håndteringen af

det praktiske samarbejde på dette punkt.

Det skal i den forbindelse understreges, at Rådet i forbindelse med dechargepro-

ceduren allerede fremsender samtlige dokumenter, der kræves ifølge traktaten og

EU’s finansforordning.

Parlamentet modtager følgende dokumenter i forbindelse med dechargeprocedu-

ren:

1. Rådets finansielle årsregnskab inklusiv en opgørelse af aktiver og passiver.

2. Rådets beretning om de finansielle aktiviteter i regnskabsåret.

3. En sammenfatning af den interne revisors årsrapport om Rådets budgetgen-

nemførelse.

Herudover modtager Parlamentet naturligvis Revisionsrettens årsberetning, der

også behandler Rådets budgetgennemførelse.

Europa-Parlamentet efterspørger imidlertid mere information fra Rådet, end Rå-

det er forpligtet til at efterkomme. Europa-Parlamentet ønsker skriftlige svar på en

lang række detaljerede spørgsmål og fremmøde fra Rådet til en form for de-

chargehøring i Europa-Parlamentet.

De fleste af Parlamentets spørgsmål til Rådet drejer sig ikke om Revisionsrettens

bemærkninger til Rådets budgetgennemførelse, som ellers er kernen i decharge-

behandlingen.

Det skal understreges, at hvis Rådet ikke fremsendte de juridisk påkrævede do-

kumenter, ville Europa-Parlamentet sandsynligvis have anlagt sag mod Rådet

ved EU-Domstolen.

Derfor er det i forhold til samrådsspørgsmålet vigtigt at slå fuldstændig klart fast,

at hverken regeringen eller for den sags skyld Rådet som sådan afviser Europa-

Parlamentets traktatfæstede rettigheder i dechargeproceduren.

Lad mig gå videre og se på, hvordan man kunne tænke sig konflikten løst.

Fra dansk side støtter vi ønsket om åbenhed og gennemsigtighed omkring an-

vendelsen af EU’s midler, og det er samtidig vigtigt at bevare den institutionelle

balance mellem Rådet og Parlamentet.

958

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Rådet er – udover Parlamentet og Kommissionen – den eneste institution, der

ifølge traktatens artikel 319 spiller en væsentlig rolle i dechargeproceduren. Ifølge

traktaten meddeler Parlamentet Kommissionen decharge efter henstilling fra Rå-

det.

Rådet skal således årligt udarbejde en anbefaling vedrørende decharge til Parla-

mentet. For at kunne udføre dette arbejde skal Rådet i princippet have samme

information til rådighed, som Parlamentet har.

Derfor bør et ønske fra Parlamentets side om øget adgang til oplysninger om Rå-

dets budgetgennemførelse logisk set indebære, at Parlamentet tilvejebringer

samme form for åbenhed.

Det er derfor sådan – som regeringen tidligere har orienteret Europaudvalget om

– at man fra dansk side i januar 2010, dvs. under den tidligere VK-regering, udar-

bejdede et forslag om, at gentlemanaftalen på dechargeområdet afløses af en ny

eksplicit aftale mellem Rådet og Parlamentet om samarbejdet under decharge-

proceduren. Det danske forslag blev oversendt til Europaudvalget i april 2010.

Forslaget udsprang af den folketingsbeslutning, et enigt Folketing vedtog den 29.

maj 2009. Forslaget har til hensigt at formalisere og modernisere dechargesam-

arbejdet og er baseret på gensidig åbenhed og ligeværdighed i dechargeproce-

duren mellem de to institutioner. En fuld gennemførelse af det danske forslag vil

indebære større gennemsigtighed – og dermed indsigt – i begge institutioners

gennemførelse af deres respektive budgetter.

Bl.a. efter et vedholdende dansk forarbejde oversendte det ungarske formand-

skab i foråret 2011 et forslag til gensidig aftale om rammen for dechargeprocedu-

ren mellem de to institutioner.

Det samlede Råds forslag svarer på mange måder til det danske forslag til en

fornyelse af samarbejdet. Forslaget er baseret på en præmis om gensidig åben-

hed og ligeværdighed. Det gælder bl.a. udveksling af informationer om begge

institutioners budgetgennemførelse, mødeafholdelse om dechargespørgsmål

samt muligheden for at stille kritiske spørgsmål til hinandens administration og

økonomistyring. Forslaget flugter i øvrigt med kernepunkterne i det danske for-

slag.

Hvis udvalget er interesseret, oversender jeg gerne Rådets forslag til fornyelse af

samarbejdet til orientering i forlængelse af dette samråd.

Situationen mellem parterne er fortsat fastlåst.

Parlamentet har efter to år endnu ikke ønsket at indlede egentlige forhandlinger

om Rådets forslag til en dechargeaftale. Foreløbig har reaktionen fra Europa-

Parlamentet været, at man ikke vil indgå en gensidig aftale og dermed forpligte

sig til at oversende information til Rådet.

Under drøftelser i Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg har et gennemgå-

ende argument for afvisningen af Rådet været, at Parlamentet alene står til an-

svar for sin budgetgennemførelse over for vælgerne og ikke over for Rådet.

Når Rådet ikke har efterkommet alle Europa-Parlamentets ønsker i dechargepro-

ceduren, er det således dels på grund af Europa-Parlamentets afvisning af dialog

959

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

og forhandling i sagen, dels fordi Rådet allerede overholder sine juridiske forplig-

telser, herunder de traktatmæssige forpligtelser.

Som det fremgår af min orientering her, er perspektiverne for en snarlig løsning af

sagen formentlig begrænsede, så længe vi ikke kan få gang i en forhandling om

en moderniseret ramme for samarbejdet mellem Råd og Parlament i decharge-

proceduren. Det finder jeg meget beklageligt, men sagt lidt populært, så kræves

der ”to til tango” også i denne sammenhæng.

Hvis jeg afslutningsvis skal opsummere regeringens tilgang helt kort, så ligger det

i folketingsbeslutningen B 152 fra maj 2009 og betænkningen til denne, at Dan-

mark skal arbejde for en aftale baseret på gensidighed mellem Rådet og Parla-

mentet. Det vil sige, at åbenheden i dechargeproceduren skal gå begge veje, da

det netop sikrer den størst mulige transparens i budgetgennemførelsen samlet

set.

Det er, hvad regeringen hele tiden har arbejdet for – helt i tråd med det mandat,

den har fået fra et enigt folketing. Det antager jeg, at alle partierne her i udvalget

fortsat vil være enige i.

Per Clausen

mente, finansministeren havde været nødt til at indføje et enkelt ord,

som ikke findes i Folketingets vedtagelse fra 2009, nemlig ordet "gensidighed". I

vedtagelsen står der ikke noget om, at man ikke kan give nogle indrømmelser til

Parlamentet, før Parlamentet har givet tilsvarende indrømmelser.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at det, Folketinget har vedtaget, er, at Rådet skal

svare på spørgsmål fra Parlamentet. Det er selvfølgelig rigtigt godt, hvis der kan

opnås en situation, hvor der er gensidig åbenhed, men hvorfor har regeringen

ikke fulgt Folketingets beslutning om, at Rådet skal svare på spørgsmål fra Par-

lamentet? Er det, fordi Rådet har noget at skjule?

Han ville gerne have bekræftet, at den gentlemanaftale, man henviser til, er en

ensidig beslutning fra 1970 fra Rådets side om, at man ikke vil kigge Europa-

Parlamentet efter i sømmene. Den stammer fra et tidspunkt, hvor Parlamentet

ikke var folkevalgt. Hvis der nogen sinde har været en gentlemanaftale, har den i

hvert fald ikke været juridisk bindende. Parlamentet mener ikke, den eksisterer,

eftersom det siden 2009 har kritiseret Rådet for ikke at svare på spørgsmål.

Finansministeren

oplæste beslutningsforslaget fra 2009, nr. B 152, hvor der

står:

"Folketinget opfordrer regeringen til i Rådet for Den Europæiske Union at arbejde

aktivt for en aftale mellem Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parla-

mentet om en formalisering af dechargeproceduren, som kan føre til større gen-

nemskuelighed og øget parlamentarisk kontrol med forvaltningen af EU's budget,

inden Europa-Parlamentet i 2010 skal træffe sin afgørelse om decharge for 2008-

budgettet."

Som han havde redegjort for, har regeringen arbejdet endog meget aktivt for en

sådan aftale. Det var ikke hans opfattelse, at der i at "arbejde aktivt for" skulle

ligge, at der skulle være åbenhed den ene vej, uden at der var det den anden vej.

960

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Han mente ikke, det var et godt argument, at den ene institution er mere folke-

valgt end den anden. Både den forrige og den nuværende regering har arbejdet

meget aktivt for, at Rådet skulle gå langt i retning af en dialog med Parlamentet.

Finansministeren mente, der var tale om en institutionel magtkamp mellem institu-

tionerne om, hvem der skal have "overhånden". Vi arbejder for at få en bedre

budgetgennemførelse og en bedre demokratisk kontrol med den.

Nikolaj Villumsen

savnede svar på sit spørgsmål om, hvorvidt Rådet havde no-

get at skjule. En bedre demokratisk kontrol med budgetterne var lige præcis det,

det danske EU-formandskab burde have arbejdet for i stedet for at værne om den

lukkethed, som findes.

Han ville gerne vide, om gentlemanaftalen findes. Han betegnede det som under-

ligt, at regeringen fraveg Folketingets enighed om åbenhed og arbejdede for luk-

kethed.

Mener finansministeren virkelig, at Parlamentet skal stille spørgsmål til Kommis-

sionen for at på svar på, hvad Rådet gør? Det betyder jo, at Kommissionen risike-

rer at falde, fordi Rådet ikke har styr på budgettet.

Per Clausen

hørte ikke, at ordet "gensidig" indgik i folketingsvedtagelsen. Han

syntes, regeringen anlagde en bemærkelsesværdig tolkning af det, der blev ved-

taget dengang. Er det virkelig regeringens opfattelse, at det, som Folketinget har

vedtaget, er, at man ikke må medvirke til større åbenhed, før Parlamentet har

gjort noget tilsvarende?

Pia Adelsteen

spurgte, om Rådet nogen sinde havde spurgt Parlamentet om

noget, som det ikke havde fået svar på. Hun var enig i, at der skal være åbenhed

begge veje.

Finansministeren

ville gerne slå fast, at Rådet ikke har skjult noget i denne

sammenhæng. Rådet har oplyst alt det, det er forpligtet til efter traktaten. Ellers

ville Parlamentet nok også have anlagt sag ved Domstolen. Mange af de

spørgsmål, der er rejst fra Europa-Parlamentet side, drejer sig ikke om Revisions-

rettens bemærkninger til budgetgennemførelsen.

Finansministeren mente ikke, det var korrekt af Nikolaj Villumsen at sige, at rege-

ringen fraviger den beslutning, et enigt Folketing er nået frem til. Det er Parlamen-

tet, som ikke længere ønsker at operere efter den gentlemanaftale, der er ud-

gangspunktet. Bestræbelsen går ud på at få en formaliseret aftale – frem for en

uformel gentlemanaftale – som sikrer, at der bliver tørre åbenhed i begge instituti-

oner.

Som flere ordførere har været inde på, skal man ikke gøre det til en kamp mellem

institutionerne. Det er præcis det, regeringen ønsker at undgå – altså at Parla-

mentet tiltvinger sig en rolle over for Rådet, som ikke ligger i traktaten.

Rådet har spurgt, om man ikke kunne få en dialog, sagde finansministeren til Pia

Adelsteen, men det har Parlamentet ikke svaret på. Det illustrerer, at det handler

om en institutionel magtkamp.

Per Clausen

mente, at hvis man fokuserede på den institutionelle magtkamp,

ville man aldrig få større åbenhed.

961

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Hvis man er interesseret i større åbenhed, kunne man jo stille spørgsmål til Par-

lamentet.

Per Clausen bebudede, at man muligvis ville rejse sagen i Folketinget for at få en

præcisering af beslutningen fra 2009.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at det ikke er en magtkamp, beslutningen i Folke-

tinget lægger op til. Folketinget har besluttet, at regeringens skal arbejde for

åbenhed, men den beslutning valgte regeringen ikke at følge under EU-

formandskabet. Helt konkret foreligger der en beretning fra Folketinget, hvor der

står, at der er behov for at forbedre kontrollen med gennemførelsen af EU's bud-

get yderligere, og at medlemsstaterne i den forbindelse har et særligt ansvar.

Mener finansministeren, han lever op til, at medlemsstaterne har et særligt ansvar

i denne sag?

Pia Adelsteen

syntes ikke, det var særligt gentlemanagtigt, at man ikke engang

gider svare på et brev. Hun forstod på finansministerens svar, at det eneste, Rå-

det havde spurgt om, var, om Parlamentet ville gå ind i en dialog. Man havde ikke

spurgt til budgetgennemførelsen. Hun syntes godt, Parlamentet kunne svare, så

man kunne få løst problemet. Det er rigtigt vigtigt, at man har åbenhed og har

mulighed for at tjekke samtlige poster, uanset hvilke institutioner det måtte dreje

sig om.

Finansministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at han bestemt følte, han havde

efterlevet Folketingets beslutning. Det er Rådet, der har været den udfarende

kraft i forhold til at få en formaliseret aftale, præcis som vi har ønsket det fra

dansk side. Og den danske regering har været offensiv i forhold til at få denne

holdning lagt for dagen. Det er hverken den tidligere eller den nuværende danske

regering, der gerne har villet have en institutionel kamp; det er Parlamentet.

Finansministeren syntes, Parlamentet burde svare på henvendelsen, sagde han

til Pia Adelsteen. I stedet for at "spamme" Parlamentet med spørgsmål har Rådet

bedt om en dialog om en formaliseret procedure.

Nikolaj Villumsen

gjorde opmærksom på, at indtil 2009 eksisterede der en situa-

tion, hvor hverken Rådet eller Parlamentet stillede spørgsmål til hinandens bud-

getter. Det har Rådet åbenbart været glad for. Men så begyndte man i 2009 at

stille spørgsmål fra Parlamentets side. Dem ønskede man åbenbart ikke at be-

svare fra Rådets side, men begyndte at snakke om, at man skulle have en ny

ordning. Hvis man synes, at Parlamentet opfører sig skidt, kunne man jo arbejde

for, at Rådet stillede spørgsmål til Parlamentets budget. Han mente, det ville væ-

re meget simpelt for regeringen at sige, at Rådet bør svare på de spørgsmål, Par-

lamentet stiller.

Finansministeren

syntes, Nikolaj Villumsens indlæg lød som et indlæg fra Par-

lamentets side. Han havde det synspunkt, at begge institutioner burde formalisere

deres samarbejde. Det syntes han var en afbalanceret og gennemtænkt dansk

holdning.

Per Clausen

benægtede, at Enhedslisten er ude i et felttog til forsvar for Parla-

mentet. Men hvem taber på det her? Mener finansministeren ikke, at borgerne

ville være mere tilfredse, hvis man fra Rådets side foregik med et godt eksempel?

962

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Nikolaj Villumsen

ville godt høre, hvor i Folketingets beslutning finansministeren

mener, han har opbakning til, at Rådet ikke skal svare på spørgsmål fra Parla-

mentet. Sagen er vigtig, for der skal være styr på pengene. I den forbindelse hen-

viste Nikolaj Villumsen til, at det er kommet frem, at i 2007 brugte man omkring

100 mio. kr. på rejser fra Rådets side, som ikke var inde i budgettet, idet man tog

pengene fra andre konti, hvor der var overbudgetteret. I 2008-2010 brugte man

1,7 mio. kr. til byggeprojekter, som man også tog fra andre kasser. Han mente,

man burde skrive sådanne udgifter ind i budgettet.

Finansministeren

ville ikke påstå, at der var en egentlig konspiration mellem

Enhedslisten og Parlamentet, men når institutionerne slås om at få mere magt på

hinandens bekostning, må borgerne se til med dyb undren. Den danske regering

mener, den er helt på linje med, hvad almindelige borgere mener, nemlig at man

skal aftale formelt og ordentligt, at det naturligvis skal være sådan, at der er gen-

nemsigtighed begge veje. Han mente, regeringen havde fuldstændig opbakning

fra Folketinget til at arbejde for en aftale mellem institutioner herom. Under det

danske formandskab i foråret 2012 var Danmark i en tæt dialog med Parlamen-

tets ordfører for at finde en varig løsning, og ordføreren forsøgte at overbevise

Parlamentets budgetkontroludvalg om, at man skulle indgå i en forhandling, men

det blev afvist af budgetkontroludvalget.

Finansministeren sluttede med at slå fast, at det bestemt ikke er sådan, at rege-

ringen har ligget på den lade side i forhold til at løse dette problem i overens-

stemmelse med Folketingets vedtagelse om, at man skulle arbejde for en aftale

imellem de to institutioner.

963

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3233 (miljø - miljødelen) den 21. marts 2013

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotatet om rådsmødet den 21. marts –

miljødelen – som blev sendt til udvalget den 11. marts 2012.

Der er 3 punkter på rådsmødet, som vedrører mit ressortområde. De vil alle blive

forelagt til orientering. Det drejer sig om VVM-direktivet, ABS-forordningen og et

punkt om REACH. Udover rådsmødedagsordenen forelægger jeg desuden to

sager til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om det 7. miljøhandlingsprogram og

forslaget om skibsophugning.

1. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om miljøvurderinger

(VVM)



Politisk debat

KOM (2012) 0628

Rådsmøde 3233 – bilag 5 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering. Det handler om ændring af

VVM-direktivet.

Sagen er på rådsmødet til en politisk drøftelse. Kommissionen foreslår en revision

af VVM-direktivet, som nu er over 20 år gammelt. Det overordnede formål med

revisionen er dels at opdatere direktivet til den miljø- og samfundsmæssige udvik-

ling, dels at forenkle VVM-processen.

Regeringen er generelt enig i, at der er behov for en tidssvarende opdatering af

VVM-direktivets miljøbegreb. VMM-vurderingen skal til stadighed have fokus på

de aktuelle miljømæssige udfordringer, og forslaget indebærer bl.a., at VVM-

processen fremover også skal tage hensyn til elementer som biodiversitet, sund-

hed og klimatilpasning.

Forslaget indeholder desuden en række tiltag, der skal forenkle og strømline

VVM-processen. Sagsgangene forkortes, ansvar for enkelte procesled flyttes,

indholdet kvalificeres, og bygherren får bedre mulighed for at tilrettelægge pro-

cessen.

Regeringen er overordnet set positiv over for en række af Kommissionens for-

slag. VVM-processen skal forløbe administrativt let og stå i forhold til sagernes

karakter.

Men vi er også opmærksomme på, at der skal være balance mellem mål og mid-

ler. De administrative lettelser må ikke lede til væsentlige nye omkostninger for

myndighederne – og dermed i sidste ende for skatteborgerne. Regeringen finder

det derfor væsentligt, at forslaget leder til administrative lettelser for erhvervslivet,

der dels er realistisk gennemførlige, dels ikke leder til væsentlige meromkostnin-

ger. Det er også et gennemgående tema i de indledende forhandlinger i Bru-

xelles, hvor rigtigt mange medlemsstater er skeptiske over for Kommissionens

forslag og især er bekymrede for, hvilke administrative byrder forslaget kan med-

føre.

964

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser er vi i gang med at undersøge

forholdene nærmere og vil på den baggrund uddybe den samlede holdning. Det

får vi lejlighed til at tale mere om, når jeg vender tilbage til udvalget for at hente et

egentligt forhandlingsoplæg på VVM-direktivet.

Erling Bonnesen

opfordrede til, at man sikrede, at dette direktiv kommer til at

hænge sammen med afrapporteringen fra natur- og landbrugskommissionen, idet

de to ting skal ses i sammenhæng.

Pia Adelsteen

var klar over, at forslaget var forholdsvis åbent og ikke var færdig-

gjort, men var bekymret over, at bygherren pålægges at udarbejde en VVM-

redegørelse. Hun spurgte i øvrigt, om der var forskel på at lave en undersøgelse

og en redegørelse.

Formålet er at lave forenklinger af reglerne og af procedurerne. Derfor bad hun

miljøministeren fortælle, hvilke regler der gælder, og hvilke forenklinger der bliver

tale om i forslaget, idet hun havde svært ved at se dem.

Der står, at man skal tage hensynet til menneskers sundhed, biodiversitet, jord-

arealer og klimatilpasning med. En del af de ting har vi allerede i Danmark. Hun

ville gerne vide, hvad vi har i dag, og hvad vi ikke har. Hun spurgte, fordi man

også skriver, at man mener, forslaget har en positiv påvirkning af det eksisteren-

de danske miljøbeskyttelsesniveau.

Miljøministeren

sagde i anledning af Erling Bonnesens spørgsmål, at formentlig

bliver dette direktiv først gennemført, når vi kender resultaterne fra natur- og

landbrugskommissionen, så det skulle ikke komme i karambolage med disse. Vi

er opmærksomme på problemet.

Miljøministeren studsede ligesom Pia Adelsteen også lidt over, at bygherren skul-

le pålægges at udarbejde VVM-redegørelser, men hun havde fået at vide, at vi i

Danmark faktisk er ret tæt på en sådan ordning. Nu prøver vi at vende det om,

sådan at myndighederne udarbejder nogle skemaer, og så skal bygherren udfyl-

de dem. Det er faktisk en afbureaukratisering. Vi skal passe på, at vi ikke pålæg-

ger myndighederne så meget, at det bliver dyrere for skatteborgerne.

NOT

Miljøministeren ville oversende et notat om, hvilke forenklinger der bliver tale om,

og hvordan de forholder sig til miljølovgivningen i Danmark.

965

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

2. Kommissionens forslag til forordning om adgang til genetiske

ressourcer og deling af udbytte (ABS)



Politisk debat

KOM (2012) 0576

Rådsmøde 3233 – bilag 5 (samlenotat side 15)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Sagen er på rådsmødet med henblik på en politisk debat.

Kommissionens forslag har til formål at implementere ”Nagoya Protokollen” i EU.

Protokollen, der er fra 2010, skal sikre ordnede forhold omkring adgang til geneti-

ske ressourcer i ulande og en retfærdig deling af det overskud, som anvendelsen

af de genetiske ressourcer kaster af sig.

Protokollen er et afgørende instrument i kampen mod biopirateri og udgør samti-

dig en innovativ finansieringsmekanisme, der skaber midler til bevaring af de rige

naturressourcer og biodiversiteten i ulandene.

Det er derfor også vigtigt, at EU spiller en afgørende rolle i ratifikation og imple-

mentering af Nagoya Protokollen. Og det er også i det lys, man skal se den dan-

ske lov, der gennemfører Nagoya Protokollen – som blev vedtaget i december.

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Vi finder det væsentligt,

at EU får ratificeret hurtigst muligt og dermed bidrager til, at protokollen kan træde

i kraft.

Samtidig ser regeringen også gerne, at Kommissionens forslag bliver strammet

op på flere punkter og bliver bragt tættere på protokollens krav. Bl.a. med henblik

på at sikre leverandørlandenes stilling i tilfælde af overtrædelser af deres nationa-

le regelsæt.

Pia Adelsteen

bad miljøministeren oversætte "biopirateri".

Miljøministeren

gav det eksempel på biopirateri, at hvis en stor virksomhed som

Coca Cola henter et sødestof i Afrika, så skal det være i overensstemmelse med

landets regler om, hvad man må tage ud af landet, og virksomheden skal lade en

lille del af sit overskud tilfalde det pågældende land. Hun tilføjede, at der er nogle

industrier, som er interesseret i, at skovene bliver stående. Så er det meget

smart, hvis de samarbejder med de grønne, fordi begge parter kan se en fordel i,

at skovene bliver stående.

966

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

3. Kommissionens forslag til EU’s generelle miljøhandlingsprogram.



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0710

Rådsmøde 3233 – bilag 5 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 527, senest behandlet i EUU

7/12-12)

Miljøministeren:

Punktet forelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

Punktet er ikke på dagsordenen på rådsmødet.

Kommissionen fremlagde sit forslag til 7. miljøhandlingsprogram den 29. novem-

ber sidste år. Punktet var på dagsordenen på miljørådsmødet den 17. december,

og jeg redegjorde for det over for udvalget i december måned.

Programmet udgør en strategisk ramme for EU’s miljøpolitik frem mod 2020. Det

har et væsentligt fokus på omstilling til en ressourceeffektiv, cirkulær og grøn

økonomi. Og det indeholder en lang række mål frem mod 2020 med tilhørende

delmål og konkrete initiativer.

Som bekendt var et 7. miljøhandlingsprogram en dansk topprioritet under EU-

formandskabet. Regeringen er derfor også tilfreds med, at Kommissionens for-

slag i det store og hele afspejler vores rådskonklusioner fra juni sidste år om ind-

holdet i et 7. miljøhandlingsprogram.

Kommissionens forslag har da også fået en generel positiv modtagelse i Rådet.

Forslaget har siden januar været drøftet på en række møder i Rådets arbejds-

gruppe. Der er god fremdrift i forhandlingerne, og det irske formandskab sigter

mod opnåelse af en førstebehandlingsenighed med Europa-Parlamentet.

Også Europa-Parlamentet er indstillet på en førstebehandlingsenighed, og mel-

dingerne fra Parlamentet er, at programmet generelt reflekterer Parlamentets for-

ventninger.

Jeg er tilfreds med, at vi nu er kommet så langt, at det ser ud til, at en enighed i

EU er inden for rækkevidde. Men det er vigtigt at understrege, at enigheden ikke

er der endnu. Vedrørende klimaforandringer og på kemikalieområdet er der sta-

dig væk et godt stykke vej igen.

Regeringens holdning er, at vi generelt støtter Kommissionens forslag, idet det

matcher vores ønsker fra juni sidste år.

I den forbindelse finder regeringen det helt centralt, at der i programmet er et be-

tydeligt fokus på omstilling til en ressourceeffektiv, grøn lavemissionsøkonomi. Vi

støtter også, at programmet især har fokus på at styrke implementeringen af den

eksisterende miljølovgivning og eksisterende strategier.

Vi vil samtidig arbejde for, at programmet bliver styrket på en række områder. Vi

ønsker bl.a., at programmet kommer til at indeholde initiativer til udarbejdelse af

kvantitative målsætninger for bl.a. ressourceeffektivitet. Vi ønsker en styrkelse af

programmets initiativer om kemikalier – bl.a. for så vidt angår hormonforstyrrende

stoffer, cocktaileffekter, nanomaterialer og kemikalier i produkter. Vi ønsker mere

967

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

forpligtende formuleringer i forhold til bæredygtig produktion og forbrug, herunder

indsatsen for miljøteknologisk innovation, og en samlet ramme for en grøn pro-

duktpolitik. Vi ønsker mere forpligtende initiativer om bærerdygtige byer. Og vi

ønsker, at programmet i højere grad bidrager til at styrke fremdriften i fastlæggel-

sen af EU's fremtidige klimapolitik.

Desuden lægger regeringen vægt på, at der sikres sammenhæng mellem mål,

midler og finansiering af det 7. miljøhandlingsprogram. Og vi støtter, at der skal

gennemføres grundige økonomiske konsekvensanalyser af de konkrete tiltag og

målsætninger, der følger af programmet.

Endelig er det vigtigt, at forslaget vedtages hurtigt, så vi undgår at komme ind i en

periode med nedsat beslutningsdygtighed på grund af næste års Europa-

Parlamentsvalg.

Jeg skal lige sige, at det 6. miljøhandlingsprogram er udløbet, så vi står egentlig

uden et miljøhandlingsprogram på nuværende tidspunkt.

Pia Adelsteen, Per Clausen

Lene Espersen

støttede regeringens forhand-

lingsoplæg.

Merete Riisager

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, selv om Liberal Allian-

ce er positiv over for tanken om markedsbaserede virkemidler og ensartet imple-

mentering og går stærkt ind for et forbedret evidensgrundlag. Derimod er man

betænkelig ved den samlede ramme. Generelt er Liberal Alliance positiv over for

indsatsen i forhold til vand- og luftforurening, men meget negativ over for den ge-

nerelle kobling mellem miljø, klima og vækst. Partiet mener, det afsporer debatten

og forkludrer strategien og valget af metode. Som vismændene i Danmark har

slået fast, skal man være yderst påpasselig med at hævde, at afgifter og regule-

ring på klima- og miljøområdet er ensbetydende med vækst. Det er heller ikke

den måde, hvorpå man opnår den største effekt.

Hun pegede på, at der i vismandsrapporten til Det Miljøøkonomiske Råd på side

12 står, at en ensidig ambitiøs klimapolitik i Danmark eller i EU er omkostnings-

fyldt og kun har en meget begrænset effekt på den globale opvarmning. Man tilfø-

jer, at for at være meningsfuld må en sådan indsats opfattes som en forløber til

en lige så ambitiøs global indsats. Liberal Alliance mener, vi skal have EU-

lovgivning på miljøområdet, idet det f.eks. giver resultater hvad angår rent drikke-

vand. Liberal Alliance mener også, at CO

-kvotsystemet kan bidrage. Men partiet

mener, klimaindsatsen på EU-niveau bruger for mange ressourcer, og udbyttet er

for lille. I den forbindelse sammenlignede Merete Riisager med USA, hvor man

har lavet en indsats i forhold til skifergas.

I virkeligheden svarer CO

-reduktionen i Europa præcis til den stigning, der er

sket i Kina som følge af eksport til Europa. Så samlet set er CO

-udledningen

steget. Det bekræfter endnu engang, at der er brug for globale initiativer.

Merete Riisager spurgte, om miljøministeren fortsat mener, at EU's klimapolitik

skal baseres på mål for vedvarende energi, al den stund CO

-kvotersystemet

undermineres, når vedvarende energi udbygges.

968

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Hun spurgte, hvordan bæredygtige byer placerer sig i forhold til det overordnede

kvotesystem.

Per Clausen

troede, det var rigtigt, at man i forbindelse med vedvarende energi

og CO

-reduktioner havde indrettet sig på en måde, der i hvert fald gør det gan-

ske vanskeligt at beskrive. Men det betyder naturligvis ikke, at Liberal Alliance har

ret i, at man ikke skal gøre noget.

Han spurgte, om fødevareministeren ikke er enig i, at der er en pointe i, at det

ikke er en holdbar måde at løse miljøproblemerne på, at man ganske vist ned-

sætter CO

-udslippet i Danmark, man blot importerer varerne fra udlandet, hvor

-udslippet så går op. Industrien har været inde på, at man skulle indføre afgif-

ter for lande, hvor man ikke har CO

-kvoter. Det syntes han var interessant.

Han var enig i det, miljøministeren sagde om, at det er vigtigt at handle hurtigt,

men understregede, at det ikke må gå ud over indholdet.

Han var meget tilfreds med nogle af de ting, regeringen vil arbejde for, men var

godt klar over, at når miljøministeren formulerede sig sådan, kunne hun i princip-

pet komme tilbage uden at have opnået noget som helst uden derved at komme i

konflikt med forhandlingsoplægget.

Når miljøministeren siger, at dette program skal ses som et led i at etablere cirku-

lære økonomier, kan det så føre til, at man går efter konkrete mål for ressource-

anvendelsen, som tager afsæt i, at man skal reducere ressourceanvendelsen?

Det lyder godt, når der står, at sektorpolitikkerne skal støtte de klima- og miljø-

mæssige målsætninger, men der er noget, der tyder på, at sektorpolitikkerne ikke

lever op hertil.

Lene Espersen

var glad for det, miljøministeren sagde med hensyn til økonomi-

en, og syntes, det var rigtigt godt, at vi lægger vægt på evidensgrundlaget for de

miljøpolitiske tiltag. Hun syntes også, det var godt, at man vil prioritere at hånd-

hæve EU's miljølovgivning. I den forbindelse pegede hun på, at når vi går med til

noget, som gennemfører vi det i Danmark, mens man i nogle andre lande er me-

get langsomme i gennemførelsesfasen, hvilket giver disse lande en konkurrence-

fordel.

Miljøministeren

ville ikke kaste sig ud i en nærmere gennemgang af klimapolitik-

ken i det 7. miljøhandlingsprogram, da hun ikke var ressortminister på området,

sagde hun til Merete Riisager. Men det, som ligger i rammeprogrammet, er, at EU

skal have en politik efter 2020, og man skal bruge miljøhandlingsprogrammet til at

lave en "road map", som vi ikke har, fordi Polen har nedlagt veto. Hun tilføjede, at

hun troede, selv Liberal Alliance var enig i, at vi skal have en klimapolitik efter

2020.

Man har ret stærk fokus på, at der skal være en international dimension.

Vi vil gerne have et sæt kriterier, så vi kan vurdere de bæredygtige byer. Både i

Indien og i Kina udvikler man byer til 20 millioner mennesker, og de kan have

glæde af vores erfaringer med hensyn til at samtænke infrastruktur, kloakker, veje

og grønne områder. Vi har set byer, hvor man f.eks. havde glemt kloakkerne.

Man løser flere problemer på én gang, hvis det bliver lavet rigtigt. Man må også

969

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

sikre, at byerne har adgang til finansiering. Byerne kan faktisk bidrage rigtigt me-

get til ressourceeffektivitet, hvis de bliver skubbet i den rigtige retning.

Per Clausens spørgsmål om, hvorvidt vi vil indføre afgifter på varer fra lande uden

-kvoter, ville hun overlade til ressortministeren, Martin Lidegaard, at svare på.

Det ligger i hvert fald ikke i dette program.

Med hensyn til tempoet var miljøministeren enig i, at det ikke må gå ud over ambi-

tionsniveauet, at vi ønsker hurtig handling. Vi er faktisk rigtigt godt kørende, og

Europa-Parlamentet er overraskende positiv over for at højt ambitionsniveau.

I relation til cirkulære økonomier arbejder vi for konkrete mål for ressourceanven-

delsen, men miljøministeren troede ikke, hun var helt enig med Per Clausen. Per

Clausen taler om at reducere ressourceanvendelsen, mens miljøministeren men-

te, det ville være bedre at sætte et mål for genbrug. BMW har lavet lean på deres

produktion og fundet ud af, at de kan spare 10 pct. pr. bil ved at genanvende stål

og plastic, og at de derved kan hæve deres konkurrenceevne med 5 pct.

Miljøministeren takkede Lene Espersen for opbakningen og sagde, at vi ikke har

brug for en miljøpolitik, der ikke virker. Det skader sådan set bare sagen. Hånd-

hævelsesdelen er implementeringen af det, vi allerede har vedtaget. Hvorfor finde

på noget nyt, når vi har noget godt? Kommissionen har beregnet, at der er

400.000 arbejdspladser i det.

Merete Riisager

var enig i, at EU skal have en miljøpolitik også efter 2020, men

partiet siger nej til forhandlingsoplægget, fordi det er uenig i den overordnede

strategi.

Kloakering af byerne i Indien er godt, men det mente hun ikke var noget, EU skul-

le give sig af med. Det sker helt udmærket på markedsvilkår.

Hun mente, virksomhederne havde anvendt lean i 30-40 år. Det er ikke noget, EU

behøver tage sig af.

Per Clausen

var enig med miljøministeren i, at vi skal arbejde for at sikre så me-

gen genanvendelse som overhovedet muligt, men han var ikke sikker på, at det

ville være tilstrækkeligt til at løse problemet. Hvis man effektiviserer ressourcean-

vendelsen, men samtidig øger produktionen med 100 pct., vil ressourcebelast-

ningen stadig væk vokse. Det kan godt være, reguleringen konkret skal have det

udgangspunkt, miljøministeren nævner, men man bliver også nødt til at gøre sig

nogle overvejelser om den samlede ressourcebelastning.

Miljøministeren

indrømmede over for Merete Riisager, at mange virksomheder

havde anvendt lean, men man havde mest tænkt på kapital og arbejdskraft og

ikke tænkt så meget på ressourcerne. Ressourcepriserne er eksploderet i de sid-

ste 12 år. Derfor tænker man måske mere på ressourceanvendelsen nu.

Miljøministeren var ikke uenig med Per Clausen i det sidste, han sagde, og da

vores virksomheder måske har højere standarder, kan vi måske endda få en res-

sourcefordel.

Merete Riisager

spurgte, om miljøministeren mente, EU skulle drive rådgivende

virksomhed.

970

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Miljøministeren

mente ikke, EU skulle drivende rådgivende virksomhed, men det

kan godt være, man ved at sætte nogle standarder kunne skubbe til nogle virk-

somheder.

Den fungerende formand, Jens Joel,

konkluderede, at der ikke var konstateret

et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance havde

ytret sig imod det.

971

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

4. Kommissionens forslag til forordning om skibsophugning



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0120, KOM (2012) 0118

Rådsmøde 3233 – bilag 5 (samlenotat side 33)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 94, senest behandlet i EUU

12/10-12)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg, fordi formandskabet

har annonceret, at man i begyndelsen af april vil optage drøftelser med Europa-

Parlamentet for om muligt at opnå en førstebehandlingsenighed om forslaget un-

der irsk formandskab.

Der var en politisk drøftelse af forslaget på rådsmødet i oktober, og jeg redegjorde

i den forbindelse for sagen her i udvalget.

Kommissionens forslag, som det ligger nu, implementerer Hong Kong konventio-

nen om skibsophugning i EU og forpligter medlemsstaterne til at ratificere kon-

ventionen, når implementeringen er tilendebragt. Hong Kong konventionen er fra

2009, men er endnu ikke trådt i kraft, fordi der endnu ikke er lande med tilstræk-

kelig tonnage, der har ratificeret.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til implementering. Vi mener, det er

helt centralt, at EU går forrest for at sikre, at konventionen træder i kraft så hurtigt

som muligt. Og vi tilslutter os, at implementeringen foretages, så der opnås størst

muligt miljømæssig effekt på globalt plan.

Som part til Hong Kong konventionen vil regeringen til syvende og sidst også

kunne acceptere et forhandlingsresultat, hvor EU’s forordning bliver en ren im-

plementering af Hong Kong konventionen, og hvor den fornødne ophugningska-

pacitet sikres.

Forhandlingsmæssigt er Rådet delt i denne sag. En mindre gruppe af medlems-

lande – herunder Danmark – støtter Kommissionens forslag, mens en anden

mindre gruppe af medlemslande ikke ønsker at gå videre end Hong Kong kon-

ventionen og ønsker, at EU først implementerer, når konventionen træder i kraft.

Så kan man sidde og vente på hinanden. Det mener vi ikke.

Lene Espersen

var sådan set enig i regeringens linje med hensyn til skibsop-

hugning. Men skibsfarten er global, pointerede hun. Hun havde noteret sig, at

Rederiforeningen helst havde set, at man implementerede Hong Kong konventio-

nen 1:1, men i sidste ende støttede op om Kommissionens forslag og regerin-

gens tilgang til det. Lene Espersen syntes, den balance, regeringen havde fundet,

var den rigtige. Hun så gerne, at man på dette område fik taget nogle skridt i ret-

ning af at få et bedre miljø, samtidig med at vi skal undgå, at der sker udflagning

fra Europa.

972

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Miljøministeren

pegede på, at der i dag sker en udflagning af gamle skibe, lige

inden de skal hugges op. EU har en interesse i at få lukket dette hul. Det er der-

for, vi vil have en europæisk liste.

Merete Riisager

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Hun mente, rege-

ringen var inde på nogle rigtige ting, bl.a. vedrørende konkurrenceforvridende

effekter.

Den fungerende formand, Jens Joel,

konkluderede, at der ikke var konstateret

et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig

imod det.

973

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

5. REACH

a) Kommissionens generelle rapport om REACH

KOM (2013) 0049

Rådsmøde 3233 – bilag 6 (samlenotat side 46)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 758, senest behandlet i EUU

8/2-13)

b) Kommissionens meddelelse om Nanomaterialer



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0572

Rådsmøde 3233 – bilag 6 (samlenotat side 50)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 758, senest behandlet i EUU

8/2-13)

Miljøministeren:

Punktet omhandler to meddelelser fra Kommissionen:

1. Kommissionens rapport om ”Gennemgang af REACH-forordningen”.

2. Kommissionens ”Anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer”.

Punktet forelægges til orientering.

Sagen er på rådsmødet med henblik på en præsentation fra Kommissionen og

udveksling af synspunkter.

Begge meddelelser har været genstand for diskussion på konkurrencerådsmødet

den 19. februar. I den forbindelse forelagde erhvervs- og vækstministeren rege-

ringens holdning ved samrådet den 8. februar.

Jeg kan derfor bare gentage, at regeringen hilser begge meddelelser velkommen.

For så vidt angår rapporten om gennemgangen af REACH-forordningen er rege-

ringen enig i, at REACH samlet set fungerer tilfredsstillende. Der er ikke behov for

en større ændring af systemet på nuværende tidspunkt. Men der er behov for at

få reglerne til at fungere bedre. Og håndhævelsen af dem skal være mere konse-

kvent i alle medlemsstater.

For så vidt angår meddelelsen om nanomaterialer er regeringen enig i, at vi skal

kunne udnytte de positive muligheder, som nanoteknologien rummer. Men det

må ikke være på bekostning af sundhed eller miljø. Vi mangler fortsat grundlæg-

gende viden om, hvor nanomaterialerne optræder. REACH har indtil videre ikke

leveret de nødvendige registreringer – og dermed viden om – nanomaterialer.

Der er derfor i første omgang behov for, at REACH-forordningens bilag bliver

ændret, så vi får registreret nanomaterialerne. På længere sigt – når vi har fået

tilstrækkelig viden – bør nanomaterialer reguleres på tværs af EU-lovgivningen.

Der skal stilles udvidede registreringskrav og etableres en EU-database over na-

noprodukter.

974

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Afslutningsvist vil jeg kort nævne, at Kommissionen har lavet en køreplan for at få

optaget særligt problematiske stoffer på REACH-kandidatlisten. Det er for at få

stoffer, man har mistanke til, ind i REACH-systemet. Man vurderer, at der er

1.500-2.000 stoffer, der burde være på denne liste. Men der er i øjeblikket kun

138. Vi har fra Danmarks side valgt at bakke op om Kommissionens arbejde ved

selv at påtage os at undersøge nogle af disse stoffer for at få dem med på listen.

Vi har også opfordret en række andre lande til at lave en slags ”coalition of the

willing”, der gerne vil tage nogle stoffer og undersøge dem for at få dem med på

listen. Det er, så vidt jeg husker, på nuværende tidspunkt Tyskland, Frankrig, Hol-

land og Sverige. Det er særligt problematiske stoffer. Det er ikke hvilke som helst

stoffer.

Per Clausen

kom ind på miljøministerens udtalelse om, at vi mangler viden ved-

rørende nanomaterialer, og spurgte, om hun ikke var enig i, at det i grunden er

fuldstændig uholdbart, at vi stadig er i den situation, at vi ved uendelig lidt. Dan-

ske virksomheder ved ikke, hvad det vil koste.

Miljøministeren

svarede, at det er svært for en politiker at forsvare, at vi på et

område, nemlig nanomaterialer, ved så lidt. Det drejer sig om sådan noget som

voksdug, tøj og badebassiner, som er tæt på forbrugerne. Vi har lagt vægt på at

stramme meddelelsen fra Kommissionen.

975

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

6. Eventuelt - honningbier

Miljøministeren:

Der har været en meget stor sag om bier i EU. Kommissionen

er kommet med et forslag om at se på bejsemidler og forskellige andre ting.

Danmark har haft to bekymringer. Den ene var, at vi ville have bejsemidler, der

bliver brugt i lukkede væksthuse, taget ud, fordi de altså ikke truer bierne. Den

anden var, at vi har haft fokus på planter, der bliver høstet, før de blomstrer. Det

har vi ikke kunnet få ud i lang tid. Men i nat eller i går eller for meget nylig har

Kommissionen holdt møde, og det ser ud til, at vi alligevel får taget de ting ud,

som handler om afgrøder, der bliver høstet, før de blomstrer. Jeg ved, at Venstre

og forskellige andre har været meget optaget af det, og vi andre har også kæm-

pet ret hårdt for det. Det er dér, sagen står nu. Det ser til gengæld ud til, at der

ikke er kvalificeret flertal for Kommissionens forslag lige nu, så den står stadig

væk i komiteen i dag og i morgen. Det har været en stor sag med de bier, og jeg

syntes lige, jeg ville sige det, da jeg har hørt i min øresnegl, at det er gået sådan.

976

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3232 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013

Fødevareministeren:

I dag forelægger jeg ikke nogen forhandlingsoplæg. Alle

sagerne på dagsordenen er til orientering. De væsentligste drejer sig naturligvis

om landbrugsreformen, og jeg tager dem under ét.

1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik



Generel indstilling

KOM (2011) 0625 og KOM (2012) 0552

Rådsmøde 3232 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2011) 0625 – svar på spørgsmål 1 (af 6/2-12)

EUU alm. del (11) – bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra

Mellemfolkeligt Samvirke)

KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0625 – bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament

vedr. reformpakke om den fælles landbrugspolitik)

Udtalelser fra andre nationale parlamenter vedr. reformpakken

om den fælles landbrugspolitik:

http://www.ipex.eu/IPEXLWEB/dossier/document/COM20110625

.do

EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles

landbrugspolitik)

Udvalgsmødereferat:

Behandlet på europaudvalgets møde 22/2-13 – referat endnu

ikke omdelt

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

977

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik (”den horisontale forordning”)



Generel indstilling

KOM (2011) 0628 og KOM (2012) 0551

Rådsmøde 3232 – bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

Behandlet på europaudvalgets møde 22/2-13 – referat endnu

ikke omdelt

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til Rådets

forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og

restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning om

landbrugsprodukter



Generel indstilling

KOM (2011) 0626, KOM (2011) 0629 og KOM (2012) 0535

Rådsmøde 3232 – bilag 1 (samlenotat side 37)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

Behandlet på europaudvalgets møde 22/2-13 – referat endnu

ikke omdelt

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

978

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)



Generel indstilling

KOM (2011) 0627 og KOM (2012) 0553

Rådsmøde 3232 – bilag 1 (samlenotat side 51)

KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

Behandlet på europaudvalgets møde 22/2-13 – referat endnu

ikke omdelt

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

Fødevareministeren:

På rådsmødet ønsker formandskabet at opnå opbakning

til det, der hedder en generel indstilling i Rådet på landbrugsreformen. Det er alt-

så Rådets mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet om et kompromis.

Det vil sige, at nu står vi der. Europa-Parlamentet stemte onsdag i denne uge om

deres ændringsforslag. Derfor kan forhandlingerne mellem Rådet og Europa-

Parlamentet nu starte. Vi håber, at vi når et kompromis i juni 2013.

Jeg har fået godkendt et forhandlingsoplæg på landbrugsreformen i november

2012. I dag vil jeg gennemgå de udestående spørgsmål i Rådet for hvert af de fire

forslag, som jeg regner med kommer op at vende.

Forslaget om direkte støtte er dér, hvor de største politiske udestående spørgs-

mål er. Det er klart, at vi meget aktivt støtter formandskabets forslag om at be-

grænse den interne omfordeling. Vi støtter altså den ”irske model”.

Modellen blev drøftet på rådsmødet i februar. Her var der tre overordnede hold-

ninger til formandskabets forslag: De medlemslande, der allerede har udjævnet

støtten, er tilbageholdende. De medlemslande, der som os står til at skulle gen-

nemføre massive omfordelinger i landene, støtter formandskabets kompromis-

model. Endelig er der en gruppe – det er fortrinsvis nye medlemslande – som

muligvis vil støtte forslaget, hvis de til gengæld får opfyldt nogle andre krav.

Kommissionen holder hårdnakket fast i deres oprindelige forslag. Det er det, de

har lagt på bordet, og de er ikke meget for at ændre på det.

Et andet emne, der kommer op, er brugen af koblet støtte, hvor en stor gruppe af

medlemslande ønsker noget mere fleksibilitet. Det ved vi godt hvad betyder. Det

mener jeg vil være forkert, og jeg håber, at vi kan bremse disse ønsker. Ikke

mindst de nye medlemslande ønsker mere koblet støtte. De ønsker også at fort-

sætte med at bruge en forenklet model til udbetaling af den direkte støtte. Det er

979

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

den såkaldte SAPS-model. Det synes jeg til gengæld er helt rimeligt. SAPS-

modellen giver dem en enklere måde at udbetale støtten på. Det synes jeg sådan

set er OK. Det vil begrænse de administrative byrder i landene. Det synes jeg, de

skal have lov til.

Det vanskeligste punkt vil fortsat være de grønne krav. Formandskabet er kom-

met med en ny tekst, der på de fleste punkter går i den rigtige retning for os. På

afgrødediversificering og permanent græs tegner det til, at der rent faktisk kan

opnås enighed.

På miljøfokusområder foreslår formandskabet at reducere satsen fra 7 pct. til en

gradvis gennemførelse med 3 pct. stigende til 5 pct. i 2016. Det er samme model,

som Europa-Parlamentet ønsker, og det er der generelt opbakning til. Jeg havde

nok foretrukket en mere ambitiøs tilgang, men det er nok dér, vi ender.

Det er til gengæld positivt, at der gives mulighed for, at 50 pct. af kravet om miljø-

fokusområder kan leveres gennem kollektive eller regionale aftaler. Det kan give

større og sammenhængende miljøfokusområder, hvilket vi kan bruge i Danmark.

En anden god ting er, at miljøafgrøder kan tælle med under miljøfokusområder –

selvfølgelig med en vis omregningsfaktor. Der er stadig et par spørgsmål, som

skal afklares. Men ellers er det et fornuftigt kompromis på miljøfokusområdet,

som jeg mener vil kunne understøtte vores miljøtiltag her i Danmark.

Et udestående for os er muligheden for, at de grønne krav kan opfyldes gennem

brug af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i landdistriktspolitikken. Her mener

vi også, at arealordninger i forhold til vandrammedirektivet skal tælle med. Men

jeg håber, at vi finder et godt kompromis på de grønne krav.

Forslaget om den horisontale forordning om finansiering af landbrugspolitikken er

meget teknisk, men det er også her, vi vil forsøge at reducere de administrative

byrder, altså mindske bureaukratiet.

Spørgsmålet om administrative sanktioner i forhold til de grønne krav er vanske-

ligt, fordi mange medlemslande ønsker, at der ikke skal være nogen sanktion ud-

over værdien af den grønne betaling. Det virker forkert ikke at have en egentlig

sanktion.

Der er også krydsoverensstemmelse, hvor formandskabet har fået opbakning til

at fjerne kravet om beskyttelse af kulstofrige jorde. Medlemslandene er generelt

villige til at tage sagen op på ny, hvis Kommissionen kan fremlægge et mere kon-

kret defineret forslag. De oprindelige forslag manglede en klar afgrænsning og

definition. Det er ikke særlig smart, når man taler om krydsoverensstemmelse.

Derudover er der en række kontrolbestemmelser, hvor vi ser på muligheden for at

gøre det så enkelt og effektivt som muligt både for landmændene og for admini-

strationen. Det gælder blandt andet i forhold til markbloksystemet, hvor vi arbejder

på at slippe for, at vi skal sende breve ud til 10.000 landmænd, som vi har måttet

gøre det i år, på grund af afvigelser på små decimaler i markblokkene. Det har vi

været tvunget til. Det håber vi på, at vi kan slippe for fremover.

I markedsordningen er der en række udestående spørgsmål som referencepriser,

fastsættelse af handelsnormer, sukkerkvoter, udvidelse af regler og finansiering til

980

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

ikke-medlemmer af producentorganisationer og interprofessionelle organisationer

samt anvendelse af krisereserven.

Fra dansk side prøver vi på dette område at fastholde den størst mulige grad af

markedsorientering, når vi skal fastlægge Rådets holdning. Det bliver nok endnu

sværere, når vi skal forhandle videre med Europa-Parlamentet. Men vi må i hvert

fald prøve at holde Rådet på sporet.

Forslaget om landdistriktspolitikken er det forslag, hvor vi rent faktisk nåede

længst under dansk formandskab med et kompromis. Jeg er særligt glad for, at

engangskompensationer er med i Rådets holdning. Det var en af de danske

mærkesager. Det vil være et rigtig godt instrument at kunne betale landmændene

ud én gang for alle i forhold til miljø og natur. Europa-Parlamentet støtter nu også

idéen.

Vi kan støtte Kommissionens forslag om nye kriterier for områder med naturbe-

tingede begrænsninger, men især Tyskland har store problemer med forslaget.

Hvad angår investeringsstøtte ønsker en række medlemslande, at der kan ydes

investeringsstøtte til at opfylde lovkrav i en periode, efter at loven er trådt i kraft. Vi

holder stadig væk fast i, at det er en meget, meget dårlig idé at stille folk i udsigt,

at hvis de lader være med at overholde loven, når den træder i kraft, så kan de

bagefter få støtte. Det synes jeg ikke er en særlig god incitamentsstruktur.

I forhold til risikostyring er der fra flere medlemslande et ønske om at gøre det

mere fleksibelt at støtte forsikringsordninger. Vi vil holde fast i, at det skal være på

linje med den grønne boks i WTO. Det vil mindske risikoen for konkurrencefor-

vridning betydeligt.

Endelig er der også spørgsmålet om grundlaget – også kaldet baseline – for be-

regning af støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Kommissionen ønske-

de, at de grønne krav til den direkte støtte skulle være udgangspunktet for bereg-

ningen af støtte til miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger. På linje med

Europa-Parlamentet kan vi støtte Kommissionens forslag, men der er et klart fler-

tal af medlemslande imod.

Det, vi taler om her, er en meget stort kompromispakke. Det er Rådets sidste

skridt – forhåbentlig i hvert fald – mod at vedtage en beslutning om CAP'en. Det

vil sige, at der kommer til at skulle files på alle mulige mærkelige ting. Jeg holder

naturligvis fast i det forhandlingsmandat, vi har vedrørende de danske prioriterin-

ger, som vi jo har vendt igen og igen i denne kreds. Men jeg vil også sige, at der

er lagt op til, at ministrene skal bures inde uden embedsmænd – det er faktisk

farligt – der er lagt op til natteforhandlinger, der er lagt op til det store rivegilde.

Sådan er det. Man kan ikke forvente andet end, at noget vil vi vinde, noget vil vi

tabe. Vi kommer sikkert ud med noget, som er et kludetæppe. Sådan må det jo

være i de sidste forhandlinger.

Erling Bonnesen

indledte med at sige, at Venstre selvfølgelig står bag de man-

dater, der er givet tidligere.

981

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Han henviste til, at der er en del bekymringer hos landmændene med hensyn til

mulighederne for at overføre 15 pct. fra søjle 1 til søjle 2, og spurgte, hvad rege-

ringens holdning er hertil.

Han mente, det var værd at lave lidt analyse på, hvad det vil have af konsekven-

ser økonomisk og jobmæssigt, hvis vi gør det i Danmark.

Han spurgte, om Frankrig har mulighed for at gå den modsatte vej, altså overføre

fra søjle 2 til søjle 1, idet han mente, det kunne give anledning til en renationalise-

ring af landbrugsstøtten.

Han ville gerne vide, hvor store beløb der rent faktisk kan tilkomme Danmark af

landdistriktsmidlerne, og spurgte, om regeringen ville hjemtage det maksimale

beløb.

Per Clausen

syntes, det var en rigtig god idé at bede fødevareministeren redegø-

re for det potentiale, der er for at skabe øget udvikling, vækst og beskæftigelse i

landdistrikterne ved at flytte pengene fra automatisk landbrugsstøtte til en mere

systematisk indsats. Han håbede, fødevareministeren ville bekræfte, at man ville

hjemtage de midler, der er mulighed for at hjemtage. Per Clausen tilføjede, at det

nok var en lidt anden vinkel på spørgsmålet, end Erling Bonnesen havde.

Fødevareministeren

sagde indledningsvis, at der ikke var nogen af de spørgs-

mål, Erling Bonnesen – ikke for første gang – stillede, der havde noget at gøre

med det, der skal ske i Bruxelles mandag og tirsdag, men hun ville da godt prøve

at besvare spørgsmålene. Hun mente ikke, svarene ville komme bag på Erling

Bonnesen, som havde spurgt om det samme 117 gange.

Fødevareministeren bekræftede, at der er mulighed for overførsel fra søjle 1 til

søjle 2. Regeringens holdning er den samme, som den hele tiden har været,

nemlig at nu skal vi først lige se, hvad der bliver besluttet i Bruxelles, og så skal vi

i lyset af den politiske og økonomiske situation og den økonomiske situation for

dansk landbrug vurdere, hvad vi vil gøre. Regeringens klare holdning er, at for det

første vil vi gerne vil have, at der bliver mulighed for en overførsel, og for det an-

det vil vi gerne have en vis fleksibilitet, sådan at vi ikke skal træffe en beslutning,

som gælder alle 7 år, idet den økonomiske situation kan ændre sig rigtigt meget i

løbet af de 7 år.

Det kunne være klogt nok at foretage en analyse, men hun ville ikke love noget

om, hvordan vi ville foretage den. I øvrigt mindedes hun ikke, at den foregående

regering fremlagde analyser vedrørende modulation for Folketinget, inden den

traf beslutning herom. Når regeringen træffer sin beslutning, vil den gøre det på et

oplyst grundlag med behørigt hensyn til landbrugets økonomiske situation.

Det er korrekt, at Frankrig har mulighed for at overføre penge fra søjle 2 til søjle 1,

men så mister de jo muligheden for national medfinansiering, hvorved deres

landbrug mister penge, så incitamentet til at gøre det er begrænset. Men fødeva-

reministeren ville ikke udelukke, at Frankrig kunne finde på det.

Det med at hjemtage støtten var ikke noget, den tidligere regering brillerede vold-

somt meget med, sagde fødevareministeren i anledning af Erling Bonnesens sid-

982

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

ste spørgsmål. Hun kunne ikke svare på spørgsmålet nu, idet hun ikke kunne

forudse, hvordan det går fra nu af og til 2020.

I relation til Per Clausens indlæg sagde fødevareministeren, at regeringen natur-

ligvis ville tage behørigt hensyn til, hvordan landdistriktsmidlerne kan hjælpe med

til at skabe udvikling i landdistrikterne og på den måde bidrage til, at vi får en for-

nuftig balance.

Det meste af rådsmødet kommer til at handle om landbrugsreformen. Det bliver

ganske interessant. Jeg tror, vi skal være glade og tilfredse med, at det er det

irske formandskab, der kører det her. De prøver at gøre det meget professionelt.

Det synes jeg sådan set er rigtigt fint. De har en meget inddragende facon. De

har forladt nogle af deres særstandpunkter fra dengang, vi forhandlede under det

danske formandskab, og prøver at finde nogle løsninger. Det synes jeg sådan set

er positivt. Men det allervigtigste lige nu, tror jeg, i forhold til den konkrete situation

for kvægproducenterne i Danmark er, at vi får den irske model igennem, altså at

vi ikke skal trække så meget i støtten til kvægproducenterne fremover.

983

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

5. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

(EU) nr. 40/2013 om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder i EU-

farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af

internationale forhandlinger eller aftaler



Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2012) 0668

Rådsmøde 3232 – bilag 1 (samlenotat side 70)

EUU alm. del (12) – bilag 171 (resultatet af Norgesforhandlinger

for 2013)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 197 (side 684, behandlet i EUU 25/1-

13)

EUU alm. del (12) – bilag 164 (side 606, behandlet i EUU 14/12-

12)

Fødevareministeren:

Da Rådet tilbage i december vedtog fiskerimulighederne

for 2013, var forhandlingerne med Norge samt kyststatsforhandlingerne endnu

ikke afsluttet. For disse bestande blev der derfor fastsat nogle foreløbige kvoter.

Kommissionen fremsatte i onsdags et forslag, der implementerer aftalen med

Norge og fastsætter de endelige fiskerimuligheder og kvoter. Det har jeg sendt et

orienterende notat over om.

Kommissionens forslag indeholder også fiskerimuligheder for tobis for 2013. Det

giver en samlet dansk kvote på 249.000 tons, hvilket må betegnes som meget,

meget tilfredsstillende.

Udfordringen er som sædvanlig at få sat fiskeriet i gang i ordentlig tid. Derfor har

jeg bedt om at få sat denne sag på dagsordenen. Den var ikke på dagsordenen,

men jeg har bedt om at få sat den på dagsordenen. Jeg har rendt Kommissionen

på dørene, jeg har rendt formandskabet på dørene. Vi vil simpelt hen have åbnet

dette fiskeri fra 1. april. Nu har vi sat det på dagsordenen. Hvis vi får det, som vi

vil have det, kan vi fjerne det fra dagsordenen igen. Vi følger sagen tæt, og vi

presser på, for vi vil simpelt hen have tobisfiskeriet åbnet 1. april. Det er fuldstæn-

dig uacceptabelt, at vi kan lukke et fiskeri med dags varsel, men ikke kan finde ud

af at åbne et fiskeri, når der rent faktisk er nogle bæredygtig fiskerimuligheder. Vi

havde den med sperling tidligere. Nu tager vi den også for tobis. Jeg er optimi-

stisk i forhold til, at det lykkes. Det er derfor, sagen er på dagsordenen. Den ville

ikke have været på dagsordenen, hvis det ikke var, fordi vi holdt fast i den sag.

984

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Punkt 4. Samråd med ministeren for ligestilling og kirke vedr.

samrådsspørgsmål M og samrådsspørgsmål N om direktivforslag om

kvinder i bestyrelser

KOM (2012) 0614

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål M

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål N

KOM (2012) 0614 – bilag 4 (Folketingets begrundede udtalelse)

Rådsmøde 3146 – bilag 3 (debatten om kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 71

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 73

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 74

EUU alm. del (11) – bilag 473 (revideret oversættelse af

regeringens høringssvar på Kommissionens høring om flere

kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – bilag 600 (Ligestillingsministerens og

Erhvervs- og Vækstministerens brev til Kommissær Reding og

Barnier vedrørende kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – bilag 609 (brev vedr. kvinder i bestyrelser)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 168, besvarelse af

samrådsspørgsmål B, 2. del 17/10-12)

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 107, besvarelse af

samrådsspørgsmål B, 1. del 12/10-12)

Samrådsspørgsmålene havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren redegøre for den videre proces i forbindelse med EU-

Kommissionens direktivforslag om kvinder i bestyrelser, og hvilket synspunkt vil

ministeren indtage i de kommende forhandlinger, nu da et flertal i Folketinget me-

ner, at det er i strid med nærhedsprincippet?"

"Ministeren udtalte under besvarelse af LIU samrådsspørgsmål B og C den 9.

januar 2013, at han ikke har betænkeligheder i forhold til Danmarks mulighed for

at få en undtagelse i forhold til direktivet. Vil ministeren i forlængelse heraf rede-

gøre for, om han mener, det er en god idé, at Danmark skal bede om yderligere

undtagelser i forhold til EU's lovgivning?"

Pia Adelsteen

begrundede samrådsspørgsmålene. Hun var interesseret i at hø-

re, hvilke holdninger ligestillingsministeren ville fremføre i forbindelse med de for-

handlinger, der kommer om ligestillingsdirektivet, efter at et flertal i Folketinget

udenom regeringen havde udtalt, at forslaget om kvoter var i strid med nærheds-

princippet.

985

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

I samrådet i Ligestillingsudvalget den 9. januar havde hun hørt ligestillingsministe-

ren sige, at han gerne ville have, at Danmark fik en undtagelse, fordi vi har lavet

vores egen model. Hun spurgte, om det stadig væk er det, regeringen arbejder

for.

Ligestillingsministeren:

Tak for invitationen til at komme her i dag. Og tak for

spørgsmålene. Jeg vil besvare de to samrådsspørgsmål under ét.

For at starte med samrådsspørgsmål M om den videre proces, så vil jeg gerne

orientere både om status for forhandlingerne og om den videre proces selvfølge-

lig.

Jeg vil indledningsvis gerne sige lidt om det forhold, at flertallet i Folketinget ikke

mener, at direktivet overholder nærhedsprincippet.

Regeringen har noteret sig, at der blev afgivet en begrundet udtalelse fra Folke-

tinget. Men der var ikke parlamenter nok i EU, der delte denne vurdering, og der

var dermed ikke tale om et såkaldt gult kort. Derfor er forhandlingerne om selve

direktivet og dets indhold nu gået i gang.

Ud over den uformelle frokost på rådsmødet i december 2012, hvor kommissæ-

ren præsenterede forslaget, har direktivforslaget alene været gennemgået teknisk

i arbejdsgruppen.

Der har indtil nu har været afholdt to møder om direktivet i EU i en arbejdsgruppe

under Rådet.

En del lande har udtrykt deres foreløbige holdning til direktivforslaget. En del lan-

de er imod. En række lande er ligesom Danmark skeptiske. Det kunne tyde på,

at forhandlingerne kommer til at tage tid.

På det første arbejdsgruppemøde præsenterede Kommissionen direktivforslaget,

og på det andet møde tog man hul på den tekniske gennemgang af artiklerne.

Kommissionen har på de to arbejdsgruppemøder svaret på mange spørgsmål fra

medlemslandene – og dermed forklaret, hvordan Kommissionen mener, at direk-

tivforslaget skal forstås.

Vi har fået svar på nogle af vores spørgsmål, men endnu ikke dem alle. Og den

tekniske gennemgang er langt fra slut.

Jeg vil selvfølgelig gerne orientere om de svar, som Kommissionen indtil videre

har givet på arbejdsgruppemøderne på nogle af medlemsstaternes mange

spørgsmål.

Det skal understreges, at der kun er givet mundtlige svar fra Kommissionen. Man

er endnu ikke nået til det stadie i forhandlingerne, hvor man er begyndt at diskute-

re konkrete ændringer til direktivets tekst.

Så selv om vi nu er klogere på, hvordan Kommissionen mener, at direktivforsla-

get skal forstås, så er selve direktivteksten stadig lige så uklar, som den hele ti-

den har været.

986

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Et af de helt centrale spørgsmål – som vi selvfølgelig har været meget interesse-

rede i – er spørgsmålet om, hvorvidt direktivet indfører kvoter. Her har Kommissi-

onen svaret:



At målet om minimum 40 pct. af hvert køn i bestyrelser i 2020 er bindende –

forstået på den måde at medlemsstaterne er forpligtet til at arbejde hen imod

det mål.

Men der er ingen sanktioner forbundet med, at medlemsstaterne ikke når

målet om 40 pct. i 2020. Den eneste sanktion vil være, at medlemsstaterne

skal fortsætte med at følge direktivets metode for valg af bestyrelsesmed-

lemmer.



På spørgsmålet om, hvad direktivet helt præcist forpligter til, har Kommissionen

svaret følgende:



At direktivet vil forpligte de børsnoterede selskaber, som ikke har minimum

40 pct. af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, til at opstille kriterier

for, hvad der skal til for at varetage en bestyrelsespost i netop den virksom-

hed.

De børsnoterede selskaber skal desuden have en gennemsigtig rekrutte-

ringsproces for valg af bestyrelsesmedlemmer.

Er en kvinde og en mand præcis lige kvalificerede ud fra virksomhedens kri-

terier for bestyrelseskandidater, skal virksomheden vælge personen af det

underrepræsenterede køn.

Medlemsstaterne skal indføre sanktioner over for virksomheder, som ikke har

fastsat en gennemsigtig rekrutteringsproces. Medlemsstaterne skal ikke

sanktionere virksomheder, hvis de ikke når målet på 40 pct. i 2020.



Med hensyn til den videre proces er den egentlige forhandling i Rådet ikke startet

endnu.

Men en del lande er imod forslaget. En række lande er ligesom Danmark skepti-

ske. Det kunne tyde på, at forhandlingerne kommer til at tage lang tid.

På arbejdsgruppemøderne har vi fra dansk side gjort det klart, at regeringen er

skeptisk, fordi:



Vi mener, at tiltag, der skal fremme ligestilling i bestyrelser, skal være fleksib-

le for den enkelte virksomhed – sådan som vi mener, at den danske model

for en ligelig kønsfordeling i bestyrelser er det.

Vi mener, at rækkevidden af direktivets forpligtelser er uklare.



Kommissionen er selvfølgelig også bekendt med, at et flertal i det danske Folke-

ting har indgivet en begrundet udtalelse, fordi flertallet ikke mener, at direktivfor-

slaget overholder nærhedsprincippet.

Direktivforslaget er på dagsordenen første gang for ministrene på et rådsmøde

den 20. juni 2013. På mødet bliver der kun lagt op til, at formandskabet præsente-

rer en status på direktivet. Der lægges ikke op til en egentlig forhandling i juni.

987

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg, før

regeringen lægger sig fast på en holdning til direktivforslaget i EU – efter den

danske EU-beslutningsprocedure.

Som det også fremgår af grund- og nærhedsnotatet, så er regeringens foreløbige

generelle holdning positiv over for initiativer, der kan styrke en mere ligelig køns-

fordeling i virksomheders bestyrelser.

Dog bør initiativer, der skal fremme ligestilling i bestyrelser, være fleksible for virk-

somhederne. Regeringen er som bekendt imod bindende kvoter for kønsfordelin-

gen i bestyrelser.

Lige nu er vi i gang med at undersøge, hvilke konsekvenser direktivforslaget vil

have for dansk erhvervsliv, og i hvor høj grad direktivforslagets rekrutteringsmodel

er forenelig med dansk selskabsret.

Regeringen er foreløbig skeptisk over for direktivforslaget på grund af en række

uklarheder i forslaget. En del spørgsmål er blevet besvaret – men direktivets tekst

skal også være klar. Det arbejder vi fra dansk side for, at den bliver.

Regeringens holdning er, at direktivforslaget bør have en undtagelsesbestem-

melse for medlemsstater, der har indført nationale initiativer, som fremmer en

ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheder.

Regeringen arbejder for, at det bliver helt klart, at Danmark falder ind under

direktivets undtagelsesbestemmelse.

For så vidt angår samrådsspørgsmål N og min udtalelse om, at jeg ikke er be-

kymret i forhold til, om Danmark falder ind under direktivforslagets undtagelses-

bestemmelse, vil jeg gerne slå fast med det samme:

Jeg kan selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt sige med absolut sikkerhed, at

den danske model for en ligelig kønsfordeling i bestyrelser vil falde ind under und-

tagelsesbestemmelsen. Men jeg er optimistisk med hensyn til, om vi kan komme

ind under undtagelsesbestemmelsen. Når jeg er så positiv, skyldes det, at Kom-

missionen indtil nu kun har givet os anledning til optimisme i den retning.

Bl.a. nævnte Kommissionen ved offentliggørelsen af direktivforslaget, at en række

lande, herunder Danmark, har vedtaget forskellige former for lovtiltag i denne for-

bindelse. De uformelle drøftelser, vi har haft i forbindelse med arbejdsgruppemø-

derne, har heller ikke givet anledning til andet end optimisme i den retning.

I samrådsspørgsmål N spørges der desuden til, om jeg vil redegøre for min hold-

ning til, om Danmark skal bede om yderligere undtagelser i forhold til EU’s lovgiv-

ning.

I forhold til direktivet kan jeg sige, at regeringen vil arbejde for, at den danske mo-

del for en ligelig kønsfordeling i bestyrelser vil falde ind under den allerede fore-

slåede undtagelsesbestemmelse i direktivet.

Hvis der med spørgsmålet menes, om Danmark skal bede om yderligere undta-

gelsesbestemmelser i forhold til EU’s ligestillingslovgivning generelt, så er svaret:

Nej.

988

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Samlet må jeg sige, at regeringen har gjort det fuldstændigt klart i EU, at regerin-

gen endnu ikke har taget samlet stilling til direktivforslaget, da der endnu er en

række uklarheder. Regeringen arbejder – som sagt – aktivt på at afklare række-

vidden af direktivets forpligtelser.

Regeringen vil selvfølgelig forelægge sagen til forhandlingsoplæg for Folketingets

Europaudvalg, inden den danske holdning fastlægges.

Men vi forelægger ikke sagen til forhandlingsoplæg, før der er klarhed om direkti-

vets indhold.

Det sker i henhold til den danske EU-beslutningsprocedure.

Pia Adelsteen

var lidt ked af, at den tekniske gennemgang i EU ikke havde skabt

større klarhed, idet hun mente, at den tekniske gennemgang af Kommissionen,

der havde været i Europaudvalget, havde skabt klarhed. Hun havde håbet, der nu

var skabt så megen klarhed, og Europaudvalget kunne får et klart svar fra ligestil-

lingsministeren om, hvilken holdning Danmark ville have. Hun forstod ikke, at li-

gestillingsministeren kunne blive ved med at sige, at han ikke havde nogen hold-

ning, men gerne ville have en undtagelse. Det syntes hun ikke hang sammen.

Lykke Friis

pointerede, at Kommissionen mener, der er tale om kvoter – bare

kvoter uden sanktioner – og at man skal kunne beskrive, hvilke kvalifikationer der

skal til, og at der skal være en gennemsigtig procedure. Det var sådan set også

sådan, Venstre og Dansk Folkeparti læste direktivforslaget. Nu siger ligestillings-

ministeren, at han hverken kan sige ja eller nej, men for øvrigt vil vi gerne have en

undtagelse. I den forbindelse pegede hun på, at den tyske regering klart har

meldt ud, og den vil sige nej til direktivet, og samtidig har sagt, at den ønsker at

samle et blokerende mindretal. Det er en holdning, Venstre støtter.

Hun ville gerne høre lidt mere om, hvilke uklarheder ligestillingsministeren mener,

der er tilbage, før vi kan gøre op, om vi vil tilslutte os direktivet eller ej.

Ligestillingsministeren

svarede Pia Adelsteen, at regeringens foreløbige hold-

ning er, at vi er skeptiske – netop på grund af uklarhederne med hensyn til ræk-

kevidden af direktivets forpligtelser. Vor holdning er, at direktivet bør indeholde en

undtagelsesmulighed. Som sagt arbejder regeringen for, at den danske model

falder ind under undtagelsesbestemmelsen. Vor endelige holdning fastlægges,

efter at ligestillingsministeren har indhentet et mandat fra Europaudvalget.

Ligestillingsministeren sagde til Lykke Friis, at han mente ikke, der var noget odi-

øst i at sige, at der stadig væk er uklarheder, og pegede på, at man kun er midt i

den tekniske gennemgang. Det forhindrer os ikke i at give udtryk for, at vi gerne

vil ind under undtagelsesbestemmelsen, fordi vi mener, at det, vi har vedtaget i

Folketinget i december måned, er bedre. På nogle områder er vi positive, men vi

har også sagt på arbejdsgruppemøderne, at vi mener, der skal være fleksibilitet

for virksomhederne, og at regeringen er imod bindende kvindekvoter. Her er der

imidlertid tale om kvoter uden sanktioner. Det er ikke målet, der er bindende, men

midlerne. Derfor kan det være rigtigt svært at sige, om der er tale om kvoter eller

ej.

989

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Merete Riisager

var enig i det, der var fremført af ordførerne fra de borgerlige

partier. Hun glædede sig over, at der var en vilje til, at vi fra Danmarks side er

med i et blokerende mindretal.

Sidst man diskuterede spørgsmålet, sagde ligestillingsministeren, at det med at få

flere kvinder i bestyrelser hang meget tæt sammen med et opgør med det køns-

opdelte arbejdsmarked. Hun spurgte, om det samme gælder på EU-niveau, og

om ligestillingsministeren mente, man på EU-niveau skulle gøre op med det

kønsopdelte arbejdsmarked.

Pia Adelsteen

spurgte, om hun havde hørt rigtigt, at ligestillingsministeren ville

bede om et mandat i Europaudvalget, inden regeringen havde klarlagt sin egen

holdning. Altså at forhandlingsoplægget vil gå ud på: "Vi ved ikke, hvad vi mener;

det vil vi gerne have mandat til."

Den tekniske gennemgang, man havde fået i Europaudvalget af Kommissionen,

var ledsaget af 13 plancher, og på den første planche stod der "40 pct." Det un-

drede hende, at ligestillingsministeren siger, han ikke går ind for kvoter, men det

er OK, at EU gør det.

Når et flertal i Folketinget siger, det ikke mener, nærhedsprincippet er overholdt,

hvad er det så, der er uklart?

Den fungerende formand, Jens Joel,

gjorde opmærksom på, at det var en em-

bedsmand fra Kommissionen, der gav den tekniske gennemgang. Det hænger

ikke nødvendigvis sammen med, om man er nået igennem processen i Bruxelles.

Ligestillingsministeren

mente ikke, han havde udtalt sig om det kønsopdelte

arbejdsmarked i EU, sagde han til Merete Riisager, men i Danmark er der et mar-

kant kønsopdelt arbejdsmarked og i øvrigt også et kønsopdelt uddannelsesvalg.

F.eks. er 80 pct. af dem, der studerer til ingeniører, mænd. Også i forskningen er

kvinderne underrepræsenteret.

Ligestillingsministeren præciserede i anledning af Pia Adelsteens spørgsmål, at

han ville søge mandat i Europaudvalget, inden Danmark bandt sig til en holdning i

Rådet.

Der har indtil nu været to arbejdsgruppemøder, og der skal være et tredje, så der

er åbenbart andre, der synes, tingene er komplicerede. Der har været en masse

spørgsmål vedrørende kravene til tilvalgsscenarier og præferencescenarier, og

der har været spørgsmål om, hvorvidt man kan anvende proceduren for reduce-

ring, når bestyrelserne blev valgt på en generalforsamling. Ligestillingsministeren

syntes, det var helt fair, for sagen er ikke så enkel, som Pia Adelsteen fremstiller

den. Der er ting vedrørende præferenceregler, omvendt bevisbyrde og kendskab

til kandidaterne, som det er værd at blive meget klogere på. Der er også spørgs-

målet om, hvorvidt man skal inddrage medarbejderrepræsentanterne ved opgø-

relse af kønsfordelingen i bestyrelsen. Endelig er der uklarhed om, hvilke besty-

relsesmedlemmer der egentlig er omfattet af direktivets forpligtelser. Det er noget,

som Erhvervs- og Vækstministeriet er ved at undersøge. I virkeligheden er man i

den tekniske gennemgang ikke nået til undtagelsesbestemmelsen endnu. Man

skal også spørge ind til sanktioner for landene og for virksomheder.

990

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Ligestillingsministeren mente, man skulle gå konstruktivt ind og spørge og få svar

på sine spørgsmål. Det er ikke kun Danmark, der har en masse spørgsmål.

Det er rigtigt, som Lykke Friis siger, at Tyskland har meldt officielt ud, at det vil

sige nej, men andre lande har en masse spørgsmål. Som nævnt er man lige nu

midt i en teknisk gennemgang, og ligestillingsministeren erindrede ikke, at en mi-

nister på dette stadie var blevet kaldt i samråd og afkrævet en stillingtagen til,

hvordan Danmark ville stille sig.

Lene Espersen

sad tilbage med det helt grundlæggende spørgsmål: "Hvorfor

arbejder regeringen ikke for det, et flertal i Europaudvalget ønsker?" I de 18�½ år,

hun havde siddet i Folketinget, kunne hun kun huske ét eksempel på, at regerin-

gen ikke havde gjort det, og da var det, fordi det ville være imod EU-retten. Kvin-

dekvoter handler om ren politik. Når et flertal i udvalget siger, at EU slet ikke skal

lovgive på området, så må regeringen arbejde for, at der ikke lovgives på områ-

det. Ligestillingsministeren må i forhandlingerne i EU sige, at et flertal i Folketinget

ikke vil have lovgivning på området – i stedet for at arbejde videre med forslaget.

Hun mente, regeringen måtte være loyal over for det, Europaudvalget har udtalt.

Eller vil regeringen give direktivet en chance for at bliver så udvandet, at det må-

ske kan være acceptabelt? Lene Espersen anbefalede regeringen at søge et

mandat på et forholdsvis tidligt tidspunkt. Så kunne vore dygtige embedsmænd

håndtere sagen på den rigtige måde.

Ligestillingsministeren

mente, Lene Espersen talte om to forskellige ting. Hun

var skeptisk over for forslaget, og hun mente, det var i strid med nærhedsprincip-

pet. Der kunne imidlertid ikke samles et tilstrækkeligt antal parlamenter til at give

Kommissionen det gule kort. Da man talte om nærhedsprincippet, talte man om,

hvorvidt EU skulle regulere på dette område. Et flertal i Folketinget sagde, at det

syntes man ikke, EU skulle, mens regeringen ikke har noget imod at regulere på

ligestillingsområdet. Regeringen har selvfølgelig på møderne i arbejdsgruppen

redegjort for, hvordan holdningen er i Folketinget.

Det kan godt være, der er ved at tegne sig et blokerende mindretal, som Lykke

Friis er inde på. Men ligestillingsministeren ville have svar på de mange spørgs-

mål, inden han tog stilling.

Ligestillingsministeren pointerede, at der er tale om et meget tidligt tidspunkt. Man

er som nævnt ikke engang færdig med den tekniske gennemgang. Indtil nu er det

kun embedsmændene, der har diskuteret. Han ville gerne lægge frem, hvilke

spørgsmål vi har stillet, og hvilke svar vi har fået.

Lykke Friis

mindede om, at i Ligestillingsudvalget slog ligestillingsministeren ud

med armene og sagde, at han ikke havde nogen betænkeligheder ved, at vi kun-

ne få en undtagelse. Nu forstår vi, at det måske alligevel ikke er sådan. Derfor er

det et utroligt relevant spørgsmål, Pia Adelsteen stiller.

Lykke Friis ville gerne have at vide, hvad det specifikt er, vi skal have svar på, før

vi tager stilling.

Hun troede egentlig, vi i Danmark var enige om, at vi ikke skulle have kvoter, men

mener, at det i højere grad er kompetencer, man skal fokusere på. Ikke desto

991

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

mindre er ligestillingsministeren i tvivl om, hvorvidt han kan acceptere et direktiv,

som jo vil sætte ligestilling på formel. Det kan godt være, der ikke er sanktioner

nu, men man behøver ikke være synderlig kreativ for at finde ud af, hvad der vil

ske, hvis landene ikke indfrier målene i 2020. Så vil der nok komme en kommis-

sær rendende, som siger, at der skal være sanktioner.

Ligestillingsministeren

nævnte som et eksempel på, hvad der er problematisk,

at de 40 pct. kun gælder for menige bestyrelsesmedlemmer, dvs. bestyrelses-

medlemmer der ikke deltager i den daglige ledelse af selskabet. Man kan alterna-

tivt vælge at sige, at direktivet gælder for alle bestyrelsesmedlemmer, herunder

direktører, eksterne bestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter. I så

fald er målet 33 pct. af det underrepræsenterede køn. Erhvervs- og Vækstmini-

steriet er ved at undersøge, hvad det betyder for bestemmelserne i den danske

selskabsret. Det drøftes også, om direktivets bestemmelser om gennemsigtige

rekrutteringsprocedurer kun skal gælde de menige bestyrelsesmedlemmer.

Kommissionen har ikke gennemgået denne del af direktivforslaget, så det er sta-

dig uklart.

Ligestillingsministeren advarede Lykke Friis mod at gætte på, hvad der vil ske i

2020. Der står i direktivet, at hvis målet ikke er nået i 2020, skal man bare arbejde

videre for at nå målet.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan man kan undersøge, hvilken virkning reglerne vil

have på danske virksomheder, når reglerne er uklare.

I den tekniske gennemgang stiller man åbenbart en række spørgsmål og får en

række svar. Hun ville gerne vide, om man i den forbindelse drøfter, hvordan tek-

sten kan blive mere klar.

Hun ville gerne vide, om regeringen arbejder for at få et blokerende mindretal.

I anledning af Lykke Friis gætterier på, hvad der vil ske i 2020, henviste Pia

Adelsteen til, at typisk er det sådan, at når der først ligger et direktiv, så er det

vanskeligt at få det fjernet igen.

Merete Riisager

mente, at når man vil opløse det kønsopdelte arbejdsmarked på

nationalt niveau, må man vel også gå ind for, at det sker på EU-niveau. I den for-

bindelse spurgte hun, om ligestillingsministeren mener, man skal gøre noget for

at påvirke menneskers valg af uddannelse på EU-niveau. I så fald er han i mod-

strid med andre ministre, som ikke mener, det er en opgave for EU.

Den fungerende formand, Jens Joel,

betegnede det som fair, at man også kom

ind på den bredere arbejdsmarkedspolitiske sammenhæng, men påpegede, at

det ligger uden for samrådsspørgsmålene.

Ligestillingsministeren

svarede Pia Adelsteen på spørgsmålet om, hvorvidt

teksten kom til at stå mere klar, at der indtil nu kun var kommet mundtlige svar på

de stillede spørgsmål. Man var ikke i gang med at diskutere konkrete ændringer i

teksten.

Han mente, det var for tidligt at forholde sig til, om vi vil være med i et blokerende

mindretal. Med det tyske nej vil der nok gå rigtigt lang tid, før direktivet bliver fær-

digbehandlet.

992

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Ligestillingsministeren sagde til Merete Riisager, at det ikke havde været forhand-

let, om man skulle opløse det kønsopdelte arbejdsmarked. Han genfortalte en

anekdote, som han tidligere havde fortalt i Europaudvalget, hvor hans datter, som

gik i 8. klasse, ikke vidste, hvad en ingeniør beskæftigede sig med.

Lykke Friis

mente ikke, man behøvede analysere så meget for at finde frem til, at

når der tales om bestemte procentsatser, så er der tale om kvoter. Det ønsker

Venstre ikke at skibe sig ind i. Det undrede hende, at ligestillingsministeren kunne

være i tvivl om, hvad han skulle mene om det, når han selv har sagt, at han er

imod kvoter.

Hun ville gerne vide, om forholdet er det, at hvis vi får en undtagelse, kan ligestil-

lingsministeren godt gå ind for direktivet, men hvis vi ikke får en undtagelse, går

han imod det.

Lene Espersen

erklærede sig helt enig i Lykke Friis' bemærkninger om kvoter.

Det Konservative Folkeparti synes, vi skal være en del af et blokerende mindretal.

Hun ville gerne have sikkerhed for, at ligestillingsministeren vil arbejde for det, et

flertal i Folketinget går ind for.

Pia Adelsteen

bakkede også op om Lykke Friis' udtalelse.

Når ligestillingsministeren siger, det er for tidligt at tage stilling til, om vi skal være

en del af et blokerende mindretal, glemmer han, at et flertal i Folketinget ikke me-

ner, nærhedsprincippet er overholdt.

Den fungerende formand, Jens Joel,

gjorde opmærksom på, at én ting er, om

nærhedsprincippet er overholdt, noget andet er det mandat, Europaudvalget på et

tidspunkt skal give. Det mandat skal regeringen selvfølgelig have et flertal for.

Ligestillingsministeren

sagde i anledning af Lykke Friis' indlæg, at han syntes,

det var rigtigt svært at sige, om der er tale om kvoter. Kvoter er andele, men der

er mange forskellige definitioner af kvoter. Når vi i Danmark har taget afstand fra

kvoter, har det i stor udstrækning været kvoter, som er forbundet med sanktioner.

Det er midlerne, der er bindende, altså transparente rekrutteringsprocedurer og

kriterier. Målet er ikke en bestemt kvote. Der er som nævnt ikke knyttet nogen

sanktioner til. Hvis man ikke opnår de 40 pct. i 2020, så sker der ingenting.

Ligestillingsministeren beroligede Lene Espersen med, at regeringen havde re-

degjort for Folketingets holdning.

Med hensyn til det blokerende mindretal ville ligestillingsministeren nok være klo-

gere, når han kom ind i udvalgslokalet og forelagde et forhandlingsoplæg, sagde

han til Pia Adelsteen.

Pia Adelsteen

var dybt uenig i den definition af kvoter, ligestillingsministeren an-

vendte. Hun mente ikke, kvoter har noget med sanktioner at gøre. Kvoter er an-

dele. Hvad enten der er tale om 10 eller 20 eller 30 eller 40 pct., så er der i hen-

des øjne tale om kvoter.

Lykke Friis

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt det er et krav fra den danske rege-

rings side, at vi får en undtagelse.

993

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 15/3-13

25. Europaudvalgsmøde 15/3-13

Ligestillingsministeren

mente, Pia Adelsteens udtalelse om kvoter bekræfter, at

der er forskellige definitioner af kvoter. Han opfordrede til, at man slår op i ordbø-

ger eller Googler ordet, inden man diskuterer sagen næste gang.

Over for Lykke Friis gentog han, at vi faktisk ikke er kommet til undtagelserne

endnu, men vi vil gøre det helt klart, at selvfølgelig er det et ønske fra dansk side

at få en undtagelse.

Mødet slut kl. 12.55.

Ref.: BE/its

994