Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 332
Offentligt
1237582_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 24. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 13. marts 2013
Kl. 9.30
Vær. 2-133
Jens Joel (S), Camilla Hersom (RV), Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Eva Kjer Hansen
(V) formand, Lykke Friis (V), Pia Adelsteen (DF), Merete
Riisager (LA), Lene Espersen (KF)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt og handels- og in-
vesteringsminister Pia Olsen Dyhr
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. marts
2013
EUU alm. del (12) – bilag 184 (udkast til kommenteret
dagsorden) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 14-
15/3-13 – bilag 1)
EUU alm. del (12) – bilag 231 (udkast til retningslinjer for
konklusioner) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd
14-15/3-13 – bilag 2)
EUU alm. del (12) – bilag 260 (brev om Single Market Act)
(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 14-15/3-13 –
bilag 4)
EUU alm. del (12) – bilag 263 (revideret udkast til konklusioner)
(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 14-15/3-13 –
bilag 5)
Det Europæiske Råd 14-15/3-13 – bilag 6 (brev om
konkurrenceevne og ungdomsarbejdsløshed)
Det Europæiske Råd 14-15/3-13 – bilag 7 (hyrdebrev)
Statsministeren:
Som bekendt afholdes det årlige forårstopmøde i Det Europæi-
ske Råd den 14. og 15. marts. På mødet vil vi diskutere en række økonomiske
emner med særlig fokus på vækst og beskæftigelse. Udgangspunktet vil være
Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der markerer begyndelsen på det
såkaldte europæiske semester, der i år gennemføres i sin helhed for anden gang.
Udover det vil vi gøre status for arbejdet med at styrke den Økonomiske og Mo-
netære Union, herunder de konkrete forslag der er på bankområdet. Endelig vil vi
diskutere forholdet til strategiske partnere med særlig vægt på Rusland.
Jeg vil starte med de økonomiske emner. Forårstopmødet vil være en anledning
til at gøre status for krisehåndteringen i EU og gennemførelsen af vores beslut-
ninger. Det er meget positivt set med danske øjne, at der på den måde kommer
fokus på, at vi også følger op på de beslutninger, vi træffer. Samtidig vil vi give
retningslinjer for den økonomiske politik, vi skal gennemføre i år, både på natio-
931
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
nalt plan og på EU-plan. Det gælder f.eks. i forbindelse med de nationale reform-
programmer.
Der er ingen tvivl om, at vi står over for store udfordringer. Ifølge Kommissionens
vinterprognose kan vi i år se frem til nulvækst i EU. Samtidig er arbejdsløsheden
høj, og den er særligt alarmerende for de unge. Hovedbudskabet i Kommissio-
nens årlige vækstundersøgelse er derfor også, at selv om EU's politiske beslut-
ninger er begyndt at give resultater i form af større ro på de finansielle markeder
og mindre budgetunderskud, så er der stadig behov for reformer og tiltag, som
kan skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.
I vækstundersøgelsen lægger Kommissionen vægt på 5 områder:
1. Fortsat vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.
2. Genetablering af nationale lånemuligheder for erhvervslivet.
3. Fremme af vækst og konkurrenceevne.
4. Håndtering af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser.
5. En modernisering af den offentlige forvaltning.
Det er vigtige indsatsområder, som jeg regner med, at vi på mødet i Det Europæ-
iske Råd alle sammen kan tilslutte os, at vi skal arbejde med.
Medlemslandene vil så skulle tage højde for de prioriteter i udarbejdelsen af de
nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, som vi
skal lægge frem i løbet af april. På den baggrund vil Kommissionen foreslå udkast
til landespecifikke anbefalinger, som vi så endeligt skal vedtage på Det Europæi-
ske Råd i juni. Det er det arbejde, vi refererer til som det europæiske semester.
En opfyldelse af anbefalingerne vil kræve en målrettet indsats både på nationalt
plan og på EU-niveau. Med hensyn til det, der vedrører det nationale plan, vil vi
på mødet i Det Europæiske Råd fremhæve behovet for en konsistent gennemfø-
relse af vores fælles beslutninger og fortsatte reformer i medlemslandene på de
indsatsområder, som er nævnt i Kommissionens vækstundersøgelse. Der vil fort-
sat være behov for konsolidering, men konsolideringsindsatsen skal suppleres
med vækst- og beskæftigelsesfremmende initiativer.
På EU-niveau er det centralt, at vi hurtigt får gennemført den vækst- og beskæfti-
gelsespagt, som blev vedtaget under det danske formandskab. Det Europæiske
Råd følger sagen tæt, så vi sikrer, at de konkrete initiativer bliver gennemført så
hurtigt som muligt. Vi gjorde status for implementeringen i oktober og vil altså gø-
re det igen på vores kommende møde.
Væsentlige elementer er allerede vedtaget. Det gælder f.eks. ”ungegarantien” og
forøgelsen af udlånskapaciteten for Den Europæiske Investeringsbank. På andre
områder er der dog behov for at gøre mere. Det er min forventning, at vi særligt vil
understrege nødvendigheden af at fremskynde vedtagelsen af de forslag, der
styrker det indre marked. Det er et område, som vi alle er enige om har et stort
vækstpotentiale. Tempoet i forhandlingerne er derfor ikke tilfredsstillende, hvilket
DER-formanden også har fremhævet i et brev til medlemslandene.
Udover det skal vi sikre en aktiv indsats for at nedbringe den store ungdomsar-
bejdsløshed i Europa, sådan at vi ikke taber en hel generation af unge på gulvet.
932
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Med vedtagelsen af ”ungegarantien” har vi allerede taget et stort skridt i retning af
at sikre, at unge mennesker i EU får en fremtid på arbejdsmarkedet. På vores
møde i februar blev vi udover det enige om et nyt initiativ til at bekæmpe ung-
domsarbejdsløshed i særligt udsatte regioner. Det er vigtigt, at vi fortsætter det
arbejde.
Derudover vil Det Europæiske Råd på kommende møder diskutere, hvordan vi
kan styrke væksten ved at fokusere på energiområdet, innovation, digitalisering
og vores industrielle konkurrenceevne. Fra dansk side ser vi i den forbindelse
gerne et større fokus på grøn vækst som et område, der stadig har et uudnyttet
potentiale.
På mødet vil vi også gøre status for arbejdet med at gøre ØMU'en stærkere. Det
indebærer en diskussion om et fælles tilsyn og en afviklingsmekanisme for ban-
kerne. Jeg forventer ikke, at det vil give anledning til en større diskussion på dette
møde.
For så vidt angår styrkelsen af ØMU'en blev vi på mødet i Det Europæiske Råd i
december enige om at arbejde videre med 4 tiltag, der kan styrke gennemførel-
sen af reformer i medlemslandene. Der er tale om:
1. Forhåndskoordinering af reformer.
2. Reformkontrakter.
3. Solidaritetsmekanismer der kan understøtte reformer.
4. ØMU'ens sociale dimension
Der har været en indledende diskussion af spørgsmålene blandt økonomi- og
finansministrene og blandt beskæftigelsesministrene. De vil hver især afrapporte-
re til DER-formanden, der i samarbejde med Kommissionsformanden vil præsen-
tere en samlet tidsplan for dette arbejde i juni. Det er endnu uklart, hvad det præ-
cise indhold af tiltagene vil være. Kommissionen forventes at præsentere en eller
flere meddelelser efter Det Europæiske Råd efterfulgt af konkrete forslag. Det er
tanken, at vi i Det Europæiske Råd diskuterer spørgsmålene i maj og juni, mens
der på det kommende møde først og fremmest er tale om at gøre status.
Hvad angår bankforslagene blev der på det ekstraordinære Økofinmøde den 12.
december sidste år som bekendt opnået enighed i Rådet om et fælles banktilsyn
og ændring af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed. Nu for-
handles der med Europa-Parlamentet om sagen, og det er ambitionen fra for-
mandskabet, at der skal opnås en aftale i marts.
Som et næste element i styrkelsen af banksamarbejdet forventes Kommissionen i
midten af 2013 at fremsætte et forslag til fælles håndtering af nødlidende banker.
Vi ved endnu ikke, hvad forslaget vil indeholde, men vi vil fra dansk side gå aktivt
og konstruktivt ind i forhandlingerne med de velkendte ønsker: At det skal være
åbent for ikke-eurolande, og at det som udgangspunkt er bankernes ejere og in-
vestorer, der bærer omkostningerne ved bankkriser – ligesom det i praksis har
været i de danske bankpakker. Vi vil som bekendt først tage stilling til en dansk
deltagelse, når vi kender den samlede pakke.
933
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Endelig vil vi på mødet se på EU's forhold til vore strategiske partnere. I oktober
diskuterede vi EU's forhold til Kina. Denne gang vil vi fokusere på relationerne til
Rusland. Der er ligesom sidst lagt op til en strategisk diskussion, hvor der ikke vil
blive udarbejdet konklusioner. Fra dansk side støtter vi en videreudvikling af
samarbejdet mellem EU og Rusland inden for den brede liste af områder, der er
af fælles interesse. Der bør i den sammenhæng ske en stærkere koordinering af
EU's og medlemslandenes ageren over for Rusland, både for at markere vore
synspunkter i forhold til demokrati og menneskerettigheder og for at fremme EU's
interesser over for Rusland.
Så vidt de forskellige emner, vi skal behandle på vores møde. Derudover vil jeg
godt bemærke, at eurolandene på deres topmøde i forbindelse med Det Europæ-
iske Råd vil vedtage en forretningsorden for eurozonetopmøder. Forretningsor-
denen vil bl.a. gengive bestemmelsen i finanspagten om, at ikke-eurolande, der
deltager i finanspagten, mindst en gang årligt skal deltage i en diskussion på et
eurotopmøde om finanspagtens gennemførelse.
Samlet set er der tale om et Europæisk Råd, der ikke handler om akut krisehånd-
tering, men om at træde et skridt tilbage og gøre status over, hvad vi har opnået
indtil nu, og sætte retningslinjer for, hvor der er behov for at gøre mere. Den stør-
re stabilitet, der er opnået siden sidste sommer, skal ikke give anledning til at
slække på gennemførelsen af reformer, genoprettelsen af offentlige budgetter og
vedtagelsen af konkrete vækstinitiativer. Det tager tid og kræver svære beslutnin-
ger at genopbygge tilliden til de europæiske økonomier. Det er derfor afgørende,
at vi fortsætter arbejdet, så vi kan skabe grundlaget for de investeringer og de
arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for.
Lene Espersen
tog udgangspunkt i de nøgletal, Barroso havde udsendt over,
hvordan situationen egentlig ser ud i de enkelte lande, og udtrykte stor bekymring
for situationen i Frankrig, som er et af de allerstørste lande i EU og en del af eu-
rozonen. Der er ingen tvivl om, at Frankrigs økonomi desværre udvikler sig i en
meget uheldig retning. Det er især bekymrende, at der ikke er noget, der tyder på,
at man har tænkt sig at rette politikken op. På den baggrund spurgte hun, hvor-
dan statsministeren ville tackle den udfordring, der er. Det må siges meget klart,
at det har en effekt for alle, hvis et land ikke efterlever det, det har lovet.
Hun bad statsministeren bekræfte, at den danske position i relation til bankunio-
nen stadig er, at vi ønsker at tage stilling til de tre forslag i bankunionen samlet,
også når det gælder spørgsmålet om overdragelse af suverænitet i relation til
Grundlovens § 20.
I relation til de store udfordringer, Europa står over for med hensyn til konkurren-
ceevne og meget høj ungdomsarbejdsløshed, fokuseres der i udkastet til konklu-
sioner på det indre marked. Det er jo en dansk mærkesag. Problemet er bare, at
det bevæger sig fremad meget, meget langsomt. Lene Espersen syntes, det var
ærgerligt, at de gode initiativer, der er kommet fra Kommissionen, som kan være
med til at skabe flere jobs, endnu ikke er vedtaget. Bagefter skal man "mosle"
med at få alle medlemslandene til rent faktisk at implementere det i deres lovgiv-
934
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
ning. Derfor spurgte hun, hvad statsministeren vil gøre for, at det indre marked
kommer op i gear.
Det fremgår af udkast til konklusionerne under punkt 9c, at man vil hjælpe de små
og mellemstore virksomheder, men Lene Espersen syntes ikke, ambitionsni-
veauet var særlig højt, idet man blot siger, at man skal passe på med ikke at på-
føre dem yderligere byrder. Derfor opfordrede hun Danmark til at komme med
konkrete forslag til, hvordan man kan lette byrderne for de små og mellemstore
virksomheder. Hun tilføjede dog, at der er sundhedsmæssige, miljømæssige og
arbejdsmiljømæssige krav, som skal efterleves.
Lykke Friis
tilsluttede sig Lene Espersens synspunkter. Hun havde på de rejser,
Europaudvalget havde foretaget, fået bekræftet, at hvis man skal have gang i
vækst og beskæftigelse, gælder det om at få frihandelsaftaler med lande som
USA, Korea og Japan.
I punkt 6 i de foreslåede konklusioner vedrørende skat kan man se, at det er no-
get, der skal diskuteres. Hun glædede sig i den forbindelse over, at vi ikke vil væ-
re med til en skat på finansielle transaktioner. Hun kunne se i en avis, at handels-
og investeringsminister Pia Olsen Dyhr siger, at nu ønsker man fra dansk side at
rejse en diskussion om, hvordan man kan undgå en intern konkurrence på lave
selskabsskatter, og spurgte, om statsministeren vil rejse ned til topmødet og sige,
at der nu skal være fælles regler om det.
Hun gik ud fra, at den ulykkelige situation i Ungarn ville blive drøftet i korridorerne.
Vi risikerer, at krisen i Europa også bliver en demokrati- og værdikrise. Hun
spurgte, om statsministeren kunne rejse dette ved topmødet.
I den internationale presse havde hun set, at den homolov, man har vedtaget i
Rusland, vil føre til en undertrykkelse af homoseksuelle. Der vanker høje bøder,
hvis en mand kysser en mand, eller hvis en pige kysser en pige. Hun spurgte, om
statsministeren ville bringe det op i diskussionen om forholdet til Rusland.
Nikolaj Villumsen
pegede på, at der er klare fejl og uklarheder i den vinterprog-
nose, Kommissionen har fremlagt, og fremhævede, at det er dumt at bygge sin
økonomiske politik og fremtidige planlægning på forkerte tal. Derfor spurgte han,
hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at sikre, at man bygger på ordentlige tal.
Barroso har sagt, at nedskæringspolitikken ikke virker, og det samme mener IMF.
Frankrig er også imod at skære ned, idet nedskæringer i den offentlige sektor
ødelægger væksten. Nikolaj Villumsen pegede i den forbindelse på, at de EU-
lande, som har ført en nedskæringspolitik, er dem, der er hårdest ramt af arbejds-
løshed. Han nævnte, at man har en ungdomsarbejdsløshed på 60 pct. i Græken-
land og på 40 pct. i Italien, og at 90.000 irere udvandrer hvert år, mens 13 pct. af
befolkningen i Letland udvandrer. Det giver Europa kæmpe problemer, som også
vil ramme Danmark. På den baggrund spurgte han, om den snak, man skal have
om reformer i landene, bl.a. af arbejdsmarkedspolitikken, kun vil føre til kosmeti-
ske ændringer, eller om man vil lave noget, som skaber vækst.
Den store bekymring, man har haft for, om der var et tilstrækkeligt arbejdsudbud,
er i hvert fald væk, når der står 26 millioner arbejdsløse og venter på at få et job.
935
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
I sidste uge havde der været et møde mellem de socialdemokratiske beskæftigel-
sesministre. Han vidste ikke, om Mette Frederiksen havde deltaget. På mødet var
man gået ind for, at EU skulle have en social protokol – altså en traktatfæstning af
at man sætter løn- og arbejdsvilkår højere end det indre marked. Han spurgte,
om det er noget, den danske regering vil arbejde for.
I forbindelse med finansskatten er der kommet en ny model, hvorefter det er tyde-
ligt, at danskere kommer til at være med til at betale, men ikke vil få del i over-
skuddet, fordi vi ikke vil tilslutte os finansskatten. Han spurgte, om det er noget,
der vil føre til, at regeringen vil overveje at tilslutte sig skatten.
Han delte Lykke Friis' bekymring over udviklingen i Ungarn. I den forbindelse
nævnte han, at udenrigsminister Villy Søvndal havde sagt, at det er et problem, at
EU ikke interesserer sig for menneskerettigheder. Kommissionen anskuer kun
situationen ud fra det indre markeds regler. Det har ført til, at EU indtil videre ikke
har været særlig klar i sin kritik af menneskeretskrænkelserne.
Merete Riisager
tog udgangspunkt i statsministerens udtalelse om, at det kom-
mende møde i Det Europæiske Råd ikke stod i den akutte krisehåndterings tegn,
og pegede på, at situationen i Frankrig nok kunne kræve en akut krisehåndtering.
I den forbindelse erklærede hun sig helt enig i de betragtninger, Lene Espersen
havde været inde på. Hun spurgte, om det ikke giver anledning til en revurdering
af den danske holdning til euroen og til ideen om et tættere samarbejde i den
Økonomiske og Monetære Union. I den forbindelse henviste hun til statsministe-
rens udtalelse om, at Danmark er det attende euroland.
De initiativer, statsministeren havde nævnt i forbindelse med vækst- og jobpag-
ten, betegnede Merete Riisager som meget spage, idet hun pegede på, at ”unge-
garantien” ikke i sig selv skaber nye jobs.
Hun ville gerne vide, hvad der egentlig er den danske position i relation til grøn
vækst, og spurgte, hvor man helt konkret ville sætte ind. Er der fokus på subsidie-
ring?
Med hensyn til det indre marked er det glædeligt, at der er opmærksomhed på
det, men hvad er egentlig perspektivet? Og hvad er status på servicedirektivet?
Frihandelsaftaler kan have betydning for jobskabelsen i EU, og både i EU og i
USA er der villighed til at indgå en frihandelsaftale, men når man kommer ned
under overfladen, er der en række problemer. På den baggrund spurgte Merete
Riisager, hvordan statsministeren oplever den politiske vilje til f.eks. på land-
brugsområdet at få nogle rammer, som rent faktisk vil afskaffe barriererne.
Pia Adelsteen
forstod, at der var tale om et statusmøde, hvor man ville udstikke
de fremtidige retningslinjer. I den forbindelse kunne det være interessant at høre,
hvilke retningslinjer statsministeren kunne tænke sig at anbefale.
Én ting er, at man kan redde Grækenland, men hvis Frankrig begynder at gå
samme vej, er det problemer i en helt anden størrelsesorden. Det går heller ikke
for godt i Spanien og Italien. Derfor spurgte hun, om der er noget konkret om,
hvad EU vil gøre i relation til de tre nævnte lande.
936
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Alle er enige om, at det indre marked skal være velfungerende, og statsministe-
ren taler om to spor, nemlig økonomisk konsolidering og fremme af vækst og be-
skæftigelse. For Pia Adelsteen virkede det, som om man har koncentreret sig om
konsolideringen. Hun spurgte, hvad der gør, at tempoet med hensyn til det indre
marked er så forfærdelig langsomt.
Lisbeth Bech Poulsen
henviste til, at både Barroso og statsministeren havde
kritiseret, at det gik for langsomt med realisering af den vækst- og jobpagt, som
blev lanceret under det danske formandskab. Når det drejer sig om nye konsoli-
deringer og hårde og nødvendige økonomiske pakker, kan man blive enige over
en nat, men når det handler om job og vækst, går det noget langsommere. Det
virker, som om det ene ben halter lidt. Det ville hun gerne høre en kommentar til
fra statsministeren.
Statsministeren
kunne godt forstå, at Lene Espersen var bekymret for udviklin-
gen i Frankrig. Vi er ikke ude af krisen i Europa, og der er stadig nogle lande, som
har nogle særlige udfordringer. Derfor glædede hun sig over, at man havde det
europæiske semester, hvor man kiggede på de enkelte lande og kom med lan-
despecifikke anbefalinger. Dem skulle man diskutere i juni på Det Europæiske
Råds møde. Det betyder, at tingene bliver sat i system. Statsministeren var sikker
på, at det er langt mere konstruktivt og disciplinerende. Hun havde hele tiden
ment, at det ikke var euroen, der var noget galt med. Det, der var galt, var, at lan-
dene ikke overholdt reglerne.
Statsministeren bekræftede over for Lene Espersen, at selv om det måtte tage
noget længere tid med de to sidste forslag i bankpakken, vil vi i Danmark stadig
foretage en samlet vurdering.
Hun var enig i, at det går for langsomt med det indre marked. Flere har sagt, at en
af nøglerne til at få gang i væksten er, at vi rent faktisk færdiggør det indre mar-
ked. Noget af det har vi gjort, men statsministeren delte frustrationen over, at det
går for langsomt.
Hun var helt enig i, at vi skal kigge på de små og mellemstore virksomheder. Vi
skal i gang med at afbureaukratisere. Vi støtter varmt Kommissionens forslag
herom. I den forbindelse nævnte statsministeren, at Kommissionen har fremlagt
to meddelelser: En meddelelse fra december om et såkaldt smart regulerings
initiativ, som handler om, at man skal udvikle, implementere og evaluere det, vi
har vedtaget, og en meddelelse fra marts om afbureaukratisering. Vi skal gøre,
hvad vi kan, men hvor det vedrører den sociale beskyttelse, altså arbejdsmiljøet,
vil vi selvfølgelig være mere skeptiske, for vi skal stadig have sunde arbejdsplad-
ser.
Statsministeren erklærede sig 100 procent enig i det, Lykke Friis sagde om fri-
handelsaftaler. Under det danske formandskab talte vi rigtigt meget om frihan-
delsaftaler og var egentlig også tilfreds med udviklingen. Det irske formandskab
er meget optaget af frihandelsaftaler, som også indgik i præsident Obamas "state
of the union" tale.
Statsministeren ville ikke gå ind i en specifik diskussion om de konklusionstekster,
som var oversendt i fortrolig form til Europaudvalget, men vi er fra dansk side
937
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
særdeles positive over for ideen om et fælles niveau for selskabsskat i de euro-
pæiske lande. I praksis vil der være betydelige udfordringer med at gennemføre
det, men det er en rigtig god idé, idet man derved kan undgå en negativ skatte-
konkurrence om at komme tættest på bunden.
Med hensyn til Ungarn mente statsministeren, det er vigtigt, at man følger de pro-
cedurer og aftaler, der er. Det er Kommissionen, der er traktatens vogter. Både
på det økonomiske område og hvad angår demokrati og menneskerettigheder –
tilføjede statsministeren i anledning af Nikolaj Villumsens bemærkninger. Derfor
har Kommissionen fået den opgave at gennemgå den ungarske forfatning og
derefter tage samlet stilling. Statsministeren mente, det var meget vigtigt, at lan-
dene i denne situation ikke kommer med individuelle markeringer, men fasthol-
der, at det er Kommissionen, der har den opgave.
I anledning af Lykke Friis' bemærkninger om Rusland pointerede statsministeren,
at Rusland er en central strategisk partner for EU på mange områder, både øko-
nomisk og i FN og andre internationale sammenhænge, f.eks. når det gælder
Irans atomprogram. I EU-kredsen er der generel enighed om, at selv om samar-
bejdet med Rusland ikke er let, skal vi fortsat gøre, hvad vi kan, for at udbygge
samarbejdet.
I relation til Nikolaj Villumsens tvivl om, hvorvidt Kommissionen kommer med kor-
rekte tal, pointerede statsministeren, at der er tale om skøn, og hun havde ikke
nogen grund til at tro, at tallene skulle være fejlbehæftede eller forkerte.
Med hensyn til om vi håndterer krisen på den korrekte måde, henviste statsmini-
steren til, at vi hele vejen igennem har balanceret mellem konsolidering og vækst-
tiltag – oven i købet væksttiltag der kan virke både på kort og på lang sigt. Hun
følte sig overbevist om, at vi godt kan gøre begge dele i EU. Statsministeren tilfø-
jede, at i Danmark har vi formået at konsolidere økonomien på en rigtig fornuftig
måde igennem reformtiltag, som målrettet giver sociale forbedringer for de men-
nesker, der har mindst, samtidig med at vi har sat gang i væksten gennem øgede
offentlige investeringer.
Statsministeren kendte ikke til det møde mellem socialdemokratiske beskæftigel-
sesministre, Nikolaj Villumsen refererede til. I relation til spørgsmålet om en social
protokol sagde statsministeren, at hun var langt mere optaget af, at vi skal gøre
en massiv indsats for at skabe vækst og beskæftigelse, særligt for de unge, og at
vi skal undgå social dumping. Regeringen har ikke nogen planer om at arbejde
for en social protokol.
Der er ikke nogen ændring i regeringens holdning til den finansielle transaktions-
skat.
Grønne tiltag er en mærkesag for Danmark, sagde statsministeren til Merete Rii-
sager. Under det danske formandskab fik vi gennemført energieffektiviseringsdi-
rektivet, hvilket ikke var så let. Hvis alle landene lever op til det, vil der være vækst
og beskæftigelse i det. En anden dansk mærkesag har været en greening af EU's
budget, hvilket er lykkedes i forbindelse med de langsigtede budgetter.
Desværre er der ikke én knap, man kan trykke på, som udløser vækst og be-
skæftigelse i Europa, sagde statsministeren til Pia Adelsteen. Der er tale om en
938
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
bredspektret indsats. Vi skal have styr på økonomien, og vi skal reformere. Vi må
ikke holde de unge uden for arbejdsmarkedet. Man skal selvfølgelig også sætte
gang i vækstinitiativer, sådan som vi gør det i Danmark.
Vi skal færdiggøre det indre marked.
Statsministeren sagde i anledning af Lisbeth Bech Poulsens bemærkninger, at
det, at vi har en vækst- og beskæftigelsespagt, er helt afgørende for, at vi kan
styrke væksten i Europa. Man kan altid være ked af, at det ikke går hurtigt nok,
men der er tale om lange processer i EU, og vi arbejder i den rigtige retning. Vi
har vedtaget en kapitaludvidelse i Den Europæiske Investeringsbank, vi har ved-
taget et pilotprojekt med projektobligationer, vi er blevet enige om det fremtidige
EU-budget, som styrker vækstområderne, vi har vedtaget en ”ungegaranti”, og
der sker fremskridt med hensyn til de bilaterale handelsaftaler, ligesom vi tager –
ganske vist langsomme – skridt i forhold til det indre marked. Men beskæftigel-
sespolitik er et nationalt anliggende, tilføjede statsministeren.
Pia Adelsteen
bad om en begrundelse for, at det indre marked gik så langsomt.
Hun hørte statsministeren sige, at det europæiske semester er rigtigt godt, fordi
der er nogen, der kigger på, om landene overholder aftalerne. Men når man ser
på Frankrig, går det den forkerte vej. Er det, fordi Frankrig bare er ligeglad med
de anbefalinger, der kommer?
Pia Adelsteen undrede sig lidt over svaret vedrørende Ungarn, som gik ud på, at
det er vigtigt, at de enkelte lande ikke kommer med individuelle markeringer, når
udenrigsministeren Villy Søvndal sammen med tre kolleger har udtalt, at der er
noget her, man skal se på.
Hun kunne godt forstå, at statsministeren ikke ville have en social protokol, for en
sådan ville kollidere med servicedirektivet.
Lene Espersen
forstod, at den diskussion, der skulle være i forbindelse med det
europæiske semester, skulle være en mere generel diskussion, ikke en lande-
specifik diskussion, som først kommer til juni. Men samtidig hørte hun statsmini-
steren sige, at hun egentlig havde det synspunkt, at landene skulle leve op til det,
de havde lovet. Derfor forventede hun, at der ville komme en klar besked fra
Danmark om, at Frankrig ikke kunne blive ved med de julelege. Som venner i et
fællesskab skal man fortælle hinanden, når der er nogle ting, der går galt. Situati-
onen i Frankrig er langt mere alvorlig end i Grækenland og på Cypern. Vi må ikke
gentage fortidens fejl, hvor man ikke reagerede, selv om Tyskland og Frankrig
overtrådte stabilitets- og vækstpagten. Derfor begyndte alle andre lande også at
overtræde reglerne. Det var kun embedsmænd, der sad og skældte embeds-
mænd ud. Lene Espersen mente, det var på tide, at politikerne talte direkte til hin-
anden.
Lene Espersen syntes ikke rigtig, statsministeren svarede på hendes spørgsmål
vedrørende det indre marked. Hun spurgte ikke, om Danmark synes, det indre
marked skulle udvikle sig, for det er alle enige om; hun spurgte, hvad vi kan gøre
for at få speed på. Hvad kan vi gøre i forhold til de medlemslande, der ustandselig
trækker tingene i langdrag? Det er ikke nok at have scoreboards, som blot er en
registrering; der skal være nogle instrumenter, som gør, at det har konsekvenser
939
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
for de lande, der ikke overholder reglerne. Det er et problem, at noget af det, der
virkelig kan skabe jobs, af politiske årsager ikke sker.
Også for små og mellemstore virksomheder gælder det, at det ikke er nok med
scoreboards. Det, Lene Espersen var optaget af, er konkrete forslag til, hvordan
man kan lette byrderne for de små og mellemstore virksomheder. Her syntes hun,
det ville klæde Danmark, om vi fremlagde nogle forslag.
Lykke Friis
var enig i, at man naturligvis skal gøre tingene i den rigtige rækkeføl-
ge, når det gælder Ungarn, og nærlæse den nye forfatning, men det står klart i
traktatens artikel 7, at man ikke kan overlade det hele til Kommissionen. På et
eller andet tidspunkt kommer regeringen til at tage stilling.
Det, Lykke Friis spurgte om vedrørende Rusland, var den lov, der var vedtaget
ved første behandling den 25. januar 2013 om bøder på 93.000 kr., hvis man skil-
tede offentligt med sin homoseksualitet. Den lov er blevet påtalt af det internatio-
nale samfund. Hun håbede, at Danmark ville engagere sig i den sag.
Nikolaj Villumsen
pegede på, at der i Kommissionens vinterprognose vedrøren-
de Danmark er nogle fejl, idet der er forskel på, hvordan man vurderer økonomien
kvartal for kvartal, og hvordan man vurderer den på årsbasis.
Når man hørte, hvad de borgerlige sagde vedrørende Frankrig, skulle man tro,
man hørte den tyske regering. Man er ikke bekymret for den sociale elendighed,
der præger Europa. Når han så på de erfaringer, man har med nedskæringerne,
kunne han godt forstå Frankrig. Han mente, den danske regering burde følge lidt
med i udviklingen og erkendte, at vækst i den offentlige sektor er en forudsætning
for, at man kommer ud af krisen. I den forbindelse pegede Nikolaj Villumsen på,
at USA har ført en ekspansiv finanspolitik og derfor har oplevet vækst. I dag er
der demonstrationer over hele Europa mod nedskæringspolitikken. Nikolaj Vil-
lumsen troede, det var farligt, hvis man blev ved med at glemme de befolkninger,
der nu bliver rigtigt trængt.
Svaret vedrørende den sociale protokol undrede ham, idet man så tit hører, at EU
for socialdemokraterne er en kampplads mellem højre og venstre. Han opfordre-
de regeringen til at lægge mærke til de krav, der er kommet om at få stoppet den
sociale dumping.
Med hensyn til finansskatten præciserede Nikolaj Villumsen, at han refererede til
den såkaldte "livrem og seler" model, hvor man sagde, at der skulle betales skat,
også når en BMW-aktie bliver handlet af en dansker på børsen i Chicago. Det
betyder jo, at danskere kommer til at betale, men at vi ikke får del i pengene, som
er anslået til 7 mia. kr.
Nikolaj Villumsen delte bekymringen vedrørende Rusland og håbede, at Danmark
vil kritisere Rusland.
Med hensyn til Ungarn mente Nikolaj Villumsen ikke, han havde begået nogen
fejl, idet det, Kommissionen har kritiseret, er Ungarns krænkelser i relation til det
indre marked, ikke lovgivningen mod homoseksuelle og mediefriheden. Derfor
var han enig i den kritik, udenrigsminister Villy Søvndal var fremkommet med.
Han håbede, hele regeringen stod bag den.
940
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Merete Riisager
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt situationen i Frankrig fik
Danmark til at ændre sin position med hensyn til ønsket om at gå tættere på ker-
nen i EU, altså gå ind for et tættere økonomisk samarbejde i EU.
Hun ville gerne høre statsministerens vurdering af de ubalancer, der er i eurozo-
nen. Statsministeren taler meget om den regelbårne regulering af landene, altså
at landene skal leve op til kravene. Men i eurozonen opstår der en ubalance, der-
ved at pengestrømmene går mod Tyskland og væk fra Sydeuropa. Hvad er
statsministerens holdning til det? Skal der mere udligning til, eller mener vi, at
regelstyring er nok?
Statsministeren
forstod udmærket Pia Adelsteen frustration over, at det ikke går
så hurtigt med gennemførelsen af det indre marked og håndhævelse af de me-
kanismer, man nu engang har, men der er desværre ikke én ting eller ét land,
man kan pege på. Det er svært at opnå enighed eller kvalificeret flertal mellem 27
lande, men selvfølgelig skal vi ikke opgive forsøget. Det er vores opgave som
dansk regering hele tiden at presse på.
Vi skal søge at bygge bro over de uenigheder, der er, sagde statsministeren til
Lene Espersen. Vi skal også forhandle med Europa-Parlamentet, og derefter skal
landene implementere tingene; hvis de ikke gør det, er der EU-Domstolen.
Statsministeren var optaget af, at vi ikke gentager de fejl, vi har gjort tidligere,
hvor man havde regler, men ikke overholdt dem. Det ville være rigtigt skidt, hvis vi
ikke havde det europæiske semester.
Statsministeren var enig med Lene Espersen i, at landene skal leve op til det, de
siger, men hun troede, det var rigtigt at følge de regler og procedurer, man har.
Den diskussion, man skal have torsdag og fredag, drejer sig ikke om landespeci-
fikke anbefalinger. Det vil blive diskuteret i april og juni.
Hun var også enig med Lene Espersen i, at byrderne for de små og mellemstore
virksomheder skal sænkes. Hun troede også, vi som regering kan gøre noget ved
at lægge konkrete anbefalinger på bordet. Der er ingen tvivl om den danske hold-
ning. Vi er selv i gang med at kigge på udbudsreglerne, og vi er i gang med at
kigge på, hvordan man kan ændre på regelbyrden. Statsministeren kunne godt
tænke sig, at nogle af de erfaringer, vi gør os, også kan bruges på EU-plan.
Statsministeren var glad for, at Lykke Friis var enig i det, vi gør i forhold til Ungarn.
Der er langt op til artikel 7. Derfor sendte udenrigsministeren sammen med tre
kolleger det brev, som blev nævnt under drøftelsen i Europaudvalget.
Mange er optaget af den seneste lovgivning i Rusland om begrænsning af de
homoseksuelles rettigheder. I Danmark har vi valgt at gå i den modsatte retning.
Derfor var statsministeren meget tilfreds med, at EU har udtrykt bekymring over
lovgivningen i Rusland. Rusland er en del af det internationale samfund og har
forpligtet sig over for FN og Europarådet. Udviklingen med hensyn til menneske-
rettighedssituationen i Rusland drøftes derfor bl.a. i EU-Rusland menneskeret-
tighedsdialogen.
Det er rigtigt, at der var fejl i de første tal fra Kommissionen, sagde statsministe-
ren til Nikolaj Villumsen, men de tal er nu rettet. Statsministeren mente, vi kunne
være ganske rolige. Vi har ingen grund til ikke at tro på tallene.
941
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Statsministeren betegnede det som "stærke sager", at hun skulle sidde og glem-
me den europæiske befolkning. Det syntes hun var en urimelig beskyldning. Hun
pegede på, at der er en regering i Europa, nemlig den danske, som ligger lige
præcis imellem de to yderstandpunkter. Det var hun egentlig ganske tilfreds med.
Det er muligt, Enhedslisten mener, vi bare kan bruge penge, vi ikke har, men det
mener regeringen ikke. Vi har et højt investeringsniveau i den offentlige sektor og
i den vækstplan, den danske regering har lagt frem.
Statsministeren var klar over, at den finansielle transaktionsskat også kunne på-
virke borgere i ikke-deltagende lande. Derfor lægger vi også vægt på, at der ta-
ges højde for ikke-deltagende landes interesser. Det forstærkede samarbejde
skal udformes på en måde, så det ikke kompromitterer det indre marked, og så
der ikke kommer en uhensigtsmæssig påvirkning af de lande, der ikke deltager.
Statsministeren forventede selvfølgelig, at det vil indgå i diskussionerne, når for-
slaget skal forhandles.
Statsministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at Kommissionen lige nu er ved at se
på, om lovgivningen i Ungarn er i overensstemmelse med EU-retten og EU's
principper. Det bakker Danmark fuldt og helt op om. Det gælder også den ind-
sats, der gøres i Europarådet. Hun var helt tryg ved, at Kommissionen udfylder
sin rolle som traktatens vogter. Statsministeren tilføjede, at vi derudover selvføl-
gelig skal diskutere, om de procedurer, vi har, er tilstrækkelige. Vi er optaget af,
om Kommissionen og Rådet skal have flere redskaber til at håndtere den slags
udfordringer, inden de eskalerer. Statsministeren pegede på, at der er meget
langt op til en artikel 7 procedure. Man kan diskutere, om man skal have noget
midt imellem. Derfor har udenrigsministeren sammen med sine kolleger i Holland,
Tyskland og Finland opfordret til en mere effektiv monitorering af de grundlæg-
gende rettigheder i EU. Det drejer sig faktisk ikke specifikt om Ungarn.
En af de store styrker i det EU, som Nikolaj Villumsen ikke vil have Danmark med
i, er netop, at man har en mulighed for at reagere, hvis landene ikke overholder
de basale rettigheder. Og det handler ikke kun om de økonomiske spilleregler;
det handler også om demokrati og menneskerettigheder.
I anledning af Merete Riisagers spørgsmål om, hvorvidt situationen i Frankrig
ændrer den danske regerings holdning til euroen, gentog statsministeren, at hun
ikke mente, der var for mange regler, men at de regler, der er, ikke er blevet
overholdt. Det er ikke euroens skyld, at vi har de problemer, vi har. De skyldes, at
landene ikke i tilstrækkelig grad har haft styr på deres økonomi.
I relation til de ubalancer, der er i eurozonen, pegede statsministeren på, at EU
ikke blot er et sted, hvor vi handler med hinanden; det er også et sted, hvor vi er
solidariske med hinanden. De rigeste lande skal bidrage til de fattigste regioner i
vort fællesskab. Det er også udtrykt i det fælles budget, at vi skal udvise solidaritet
med hinanden. Statsministeren tilføjede i den forbindelse, at når vi har opnået en
rabat, var det ikke, fordi vi ikke vil være solidariske med andre lande. Det indgår
heldigvis stadig i det flerårige budget, som man netop har vedtaget i Det Europæ-
iske Råd.
942
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Pia Adelsteen
huskede, at da man indførte det europæiske semester i forlæn-
gelse af finanspagten og europluspagten, var et af argumenterne, at det var vig-
tigt, at regeringscheferne satte sig sammen og så hinanden dybt i øjnene og sag-
de: "I har ikke overholdt de regler, I selv har været med til at vedtage." Hun spurg-
te, om statsministrene kommer til at gøre det på det kommende møde. Det er
vigtigt at få gang i processen, sådan at landene overholder det, de selv har ved-
taget.
Det vil selvfølgelig give dønninger også i Danmark, hvis euroen krakelerer, men
hun mente, der var store problemer, hvis Frankrig går ned.
I anledning af statsministerens svar vedrørende Ungarn, nemlig at det er en af
EU's styrker, at man ikke kun ser på økonomien, men også ser på menneskeret-
tighederne, sagde Pia Adelsteen, at der også i EU er lande, hvor menneskeret-
tighederne bestemt ikke overholdes, f.eks. Rumænien.
Nikolaj Villumsen
replicerede, at når han sagde, man skulle huske befolkningen,
er det, fordi væksten ikke er kommet. Der er tværtimod sket en stigning i arbejds-
løsheden i Europa, siden vi sidst havde valg i Danmark. Derfor er der kritik af
nedskæringspolitikken, og det er ikke nok at gøre noget kosmetisk. Enhedslisten
taler ikke for, at man skal bruge penge, man ikke har. Derfor går Enhedslisten
også ind for en finansskat. "Livrem og seler" princippet er godt, for hvis vi på et
tidspunkt kommer med, skulle vi nødigt se, at man flytter handelen ud og derved
taber arbejdspladser.
Han ville glæde sig til, at EU kritiserer angrebene på mediefriheden i Ungarn. Vi
har bare ikke set det endnu.
Merete Riisager
var for alvor bekymret, når statsministeren siger, at situationen i
Frankrig ikke ændrer på den danske holdning til ØMU'en. Euroen er jo kun den
fysiske manifestation af det økonomiske samarbejde. Det forstår danskerne ud-
mærket. Statsministeren har også sagt, at vi er det attende euroland. Hun gik ud
fra, at det var et forsøg på at tilvænne danskerne, så danskerne glemmer, at man
ikke har spurgt dem. Statsministeren siger, at det ikke er euroens skyld, men det
er da bemærkelsesværdigt, at store lande som Frankrig nu kommer ud for alvorli-
ge problemer. Statsministeren støtter EU's solidaritet, hvor man inden for det
økonomiske samarbejde udligner velstanden mellem de forskellige lande. Det
måtte hun forstå sådan, at statsministeren går ind for, at vi skal gå lidt ned i leve-
standard i Danmark. Den holdning deler Liberal Alliance ikke.
Statsministeren
forstod, at Pia Adelsteen var bekymret for, om de regler, vi har,
faktisk virker, og at det var meningen, at regeringslederne skulle se hinanden dybt
i øjnene og kræve noget af hinanden. Nu sidder Pia Adelsteen og siger, at red-
skaberne skal bruges fuldt ud. Det kunne godt undre statsministeren, da Dansk
Folkeparti havde været imod dette samarbejde helt fra starten.
Det samme gælder sådan set menneskerettighederne. Statsministeren går ind for
et Europa, hvor man overholder menneskerettighederne og holder hinanden i
ørerne, men Dansk Folkeparti har hele tiden ønsket et slankere EU. Det syntes
hun ikke var logisk.
943
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Nikolaj Villumsen vil gerne have, at EU gør mere i forhold til Ungarn, mens hans
parti gerne vil ud af EU. Hvad er så virkemidlerne, hvis man sidder uden for EU?
Hvad er virkemidlerne, når det drejer sig om at styrke demokrati og menneskeret-
tigheder? Hvad er egentlig virkemidlerne i forhold til at passe på den befolkning,
der har det rigtigt svært? Svaret er: Ved at gå ud af EU får man ikke særligt me-
gen indflydelse på de ting.
Statsministeren var ikke enig med Nikolaj Villumsen i, at man bare skal bruge
penge i den offentlige sektor for at skabe vækst og beskæftigelse. Man skal give
de dårligst stillede en hjælpende hånd, og man skal have offentlige investeringer,
men man skal også have styr på økonomien og forbedre konkurrenceevnen.
Statsministeren mente, Merete Riisager sagde mange ting, der var forkerte.
Statsministeren havde ikke sagt, at vi skal lokke danskerne ind i eurosamarbej-
det. Når hun talte om, at Danmark i praksis er det attende euroland, er det pri-
mært, fordi vi har en fastkurspolitik. Den havde hun ikke hørt Merete Riisager væ-
re imod. Hun ville gerne have sig frabedt, at man tillagde hende synspunkter, som
hun ikke havde givet udtryk for.
Pia Adelsteen
ville gerne have sig frabedt, at statsministeren konkluderede an-
gående Dansk Folkepartis holdning. Dansk Folkeparti var imod finanspagten
osv., men derfor kan hun godt spørge ind til de ting, som regeringen sammen
med Venstre og Konservative gik så varmt ind for, og spørge, hvorfor man ikke
bruger de virkemidler, man har.
Det er det samme med menneskerettighederne. Man synes, det hele er så godt,
når det står i en pagt, men når det skal fungere i virkeligheden, bliver det ved
snakken, og man vil åbenbart ikke kigge hinanden ordentligt i øjnene. Det er ikke
Dansk Folkeparti, der har ønsket de regler; det er regeringen, der har ønsket reg-
lerne.
Merete Riisager
spurgte, om det ikke er korrekt, at der ikke har været afholdt en
folkeafstemning om finanspagten, og om det ikke er korrekt, at fastkurspolitikken
er noget, Danmark kan beslutte selv.
Hun ville også gerne vide, om det ikke er korrekt, at hvis der i en bankunion
kommer en udligningsmekanisme, kan danske banker komme til at hæfte for
banker andre steder i EU, hvilket vil give en udligning mellem landene.
Statsministeren
syntes, det var helt fair at bruge de regler, vi har. Det var hun
selv meget optaget af. Det europæiske semester gør det meget sværere for lan-
dene at smyge sig udenom reglerne. Men Dansk Folkeparti har været imod det
europæiske semester.
Hun hørte, at Merete Riisager var kommet ned i et lidt andet leje. Danmark følger
de regler, man har lavet i eurosamarbejdet, ikke for EU's skyld, men fordi det er i
dansk interesse.
Med hensyn til bankunionen mente hun, det var for tidligt at sige, hvordan meka-
nismerne bliver.
Nikolaj Villumsen
mindede om sit spørgsmål om, hvorvidt Danmark var imod
"livrem og seler" princippet i forbindelse med finansskatten.
944
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Statsministeren
mente, hun havde svaret på det. Vi har hele tiden sagt, at det
forstærkede samarbejde vedrørende finansskatten ikke må kompromittere det
indre marked.
945
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Punkt 2. Kommissionens anbefaling til Rådets medlemmer om
rådsafgørelse med henblik på bemyndigelse af Kommissionen til at
indlede forhandlinger om indgåelse af en plurilateral aftale om handel
med tjenesteydelser
Vedtagelse
EUU alm. del (12) – bilag 256 (aktuelt notat af 7/3-13)
Handelsministeren:
Jeg vil i dag forelægge Kommissionens anbefaling til Rå-
dets medlemmer om rådsafgørelse med henblik på bemyndigelse af Kommissio-
nen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en plurilateral aftale om handel
med tjenesteydelser.
Sagen forelægger jeg på vegne af erhvervs- og vækstministeren.
Sagen forelægges til orientering.
Tjenesteydelser har en stadig større betydning for såvel den globale som den
danske økonomi og spiller en central rolle for skabelsen af vækst og beskæftigel-
se.
Men i modsætning til handlen med varer er der fortsat relativt høje barrierer for
handlen med tjenesteydelser på globalt plan. En liberalisering af området vil der-
for kunne skabe betydelige økonomiske gevinster globalt. Det vil komme alle lan-
de til gode, herunder også udviklingslandene.
Handlen med tjenesteydelser er en del af Doha-forhandlingerne, der blev påbe-
gyndt i 2001. Forhandlingerne er som bekendt stadig væk ganske vanskelige og
har reelt ikke bevæget sig siden 2005.
Derfor er 21 lande og EU nu gået sammen i et forsøg på at forhandle og blive
enige om en plurilateral aftale om handlen med tjenesteydelser. Dvs. en aftale
hvor de indgåede forpligtelser i første omgang kun gælder for de lande, der ind-
går i forhandlingerne og underskriver aftalen.
Det er i den forbindelse, Kommissionen nu fremlægger et udspil til forhandlingsdi-
rektiver, som skal godkendes af medlemsstaterne. Målet med en aftale er at sik-
re, at det nuværende liberaliseringsniveau fastholdes, samt at skabe mulighed for
ny markedsadgang og færre handelshindringer.
Regeringen ser positivt på en aftale om tjenesteydelser og støtter Kommissio-
nens udspil til forhandlingsdirektiver.
I et dansk perspektiv handler det om bedre markedsadgang og investeringsmu-
ligheder på det globale marked for blandt andet søtransport, arkitekter, ingeniører
og rådgivere.
Derudover er det vigtigt at sikre, at det nuværende niveau af liberalisering fasthol-
des. Det vil give virksomhederne øget forudsigelighed og juridisk sikkerhed, når
de agerer på de globale markeder.
Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at Kommissionens forhandlingsdirek-
tiver bliver så ambitiøse og dækkende som muligt.
946
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
Regeringen støtter, at aftalen i videst muligt omfang struktureres efter den nuvæ-
rende GATS-aftale om handel med tjenesteydelser. Det øger muligheden for, at
udviklingslandene kan tiltræde aftalen på et senere tidspunkt, og at aftalen kan
gøres multilateral – dvs. udstrækkes til alle medlemmer af WTO. Det er vigtigt for
ikke at underminere det multilaterale handelssystem og ikke mindst Doha-
forhandlingerne.
Endelig støtter regeringen, at der i forhandlingerne tages hensyn til medlemslan-
denes ret til nationalt at regulere tjenesteydelser. Det betyder, at nationale regler
inden for eksempelvis arbejdsmarkedsforhold fortsat skal gælde.
Men lad mig understrege, at der på nuværende tidspunkt kun er tale om en fast-
læggelse af de overordnede rammer for forhandlingerne. Indholdet fastlægges i
de egentlige forhandlinger, der forventes at finde sted over de næste par år. Så vi
har god tid til det. Vi vil derfor få lejlighed til at drøfte sagen igen her i udvalget.
Pia Adelsteen
kunne godt høre, at handelsministeren siger, nationale regler om
arbejdsmarkedsvilkår skal overholdes, men vi har i forvejen problemer med social
dumping på EU-niveau, fordi det er helt legitimt og lovligt, at f.eks. en polsk virk-
somhed kommer til Danmark og aflønner medarbejderne efter deres nationale
overenskomst, som indeholder væsentligt lavere lønninger end de danske. På
den måde udkonkurrerer man danske virksomheder. Det syntes hun, man skulle
være meget opmærksom på – set i lyset af at det er EU-Domstolen, som afgør
tvivlsspørgsmål.
Nikolaj Villumsen
mente ikke, liberalisering altid er godt. Han syntes f.eks. ikke,
uddannelse og sundhed burde være handelsvarer, men en rettighed for alle.
Helt konkret ville han høre, om regeringen vil arbejde for, at ILO-konvention nr. 94
om offentlige udbud respekteres, og at det sikres, at udenlandske serviceudbyde-
re registreres i RUT-registret. Vi ser, at liberalisering og EU's krav fører til, at der
er et pres på løn- og arbejdsvilkår, og at vore østeuropæiske kolleger bliver groft
udnyttet.
Merete Riisager
spurgte, hvilke barrierer handelsministeren så som de primære
for, at der kan komme en fremdrift inden for dette område.
Handelsministeren
pegede i svaret til Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen på, at
der i udkastet til forhandlingsdirektiver fremhæves, at medlemslandene fortsat har
ret til at fastsætte lovgivning og regulering vedrørende udlændinge og arbejds-
markedsforhold, herunder krav om løn- og arbejdsvilkår.
ILO-konvention nr. 94 om løn- og arbejdsvilkår vedrørende offentlige bygge- og
anlægsarbejdere skal sikres løn- og arbejdsvilkår, når arbejdet udføres. Det er
også indbefattet i Kommissionens udkast, sagde hun til Nikolaj Villumsen.
Der ændres ikke noget i forhold til brugen af RUT-registret.
Handelsministeren svarede Merete Riisager, at det primære nok er begrænsning i
antallet af tjenesteydere, som må operere i et andet land som f.eks. ingeniører og
søtransport. Det er noget, danske rederier har store problemer med. Når skibene
kommer til en udenlandsk havn, kan de ikke efterfølgende sejle op ad de indre
947
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 332: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 13/3-13
24. Europaudvalgsmøde 13/3 13
kanaler. Hvis en dansk virksomhed ønsker at etablere sig i et andet land, er der
ofte et krav om, at 51 pct. af virksomheden skal være ejet af et firma i det pågæl-
dende land. Det gør det svært for danske virksomheder at fastholde styringen.
Begge dele bliver adresseret i de foreslåede forhandlingsdirektiver.
Pia Adelsteen
syntes, hun hørte handelsministeren sige, at de nationale stater
kan bestemme løn- og arbejdsvilkår via lovgivning, men det bruger vi jo typisk
ikke i Danmark, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der indgår aftaler herom.
Hun ville bare være sikker på, at vi ikke lige pludselig skal have lovgivning på dis-
se områder i Danmark.
Merete Riisager
hørte handelsministeren beskrive nogle af de tekniske barrierer,
men det, hun havde interesseret sig for, var de politiske barrierer, når man skal i
gang med forhandlingerne. Det kan være frygt for social dumping eller stigende
protektionisme i forbindelse med krisen.
Handelsministeren
henviste i svaret til Pia Adelsteen til, at hun talte om "lovgiv-
ning og regulering", så det gælder også den danske måde at gøre det på. Hun
var enig med Pia Adelsteen i, at vi har en udfordring i forhold til social dumping,
og at vi ikke har behov for at åbne den port endnu mere. Derfor er det vigtigt at
fastholde dette element i forhandlingsdirektiverne.
Vi oplever globalt en stigende grad af økonomisk protektionisme, sagde han-
delsministeren til Merete Riisager. Derfor vil vi have liberalisering, men det er ikke
liberalisering uden krav eller en total åbning af markederne. Det handler om, at
man ikke benytter sig af øgede toldsatser, gør det sværere for tjenesteudbydere
at etablere sig eller etablerer tekniske handelsbarrierer. Vi skal sikre, at hvad der
svarer til en tredjedel af dansk eksport får bedre jord under fødderne ude på mar-
kederne. Vi skal gøre det nemmere for erhvervslivet at eksportere. Det gælder
f.eks. ingeniører, søtransport og advokater, og det gælder sådan set også den
finansielle sektor. Vi er ikke kommet så langt på tjenesteydelsesområdet som på
så mange andre områder.
Mødet slut kl. 11.25.
Ref.: BE/its
948