Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 308
Offentligt
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste, EU-retskontoretAsiatisk Plads 2 – 1448 København KTlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03
8.april 2013
JTEU j.nr. 400.A.5-3-0
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-85/11Titel og kortsagsresuméEuropa-Kommissionen mod IrlandSagsøgerens påstande: Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november2006 om det fælles merværdiafgiftssystem ( 1 ), idet denne medlemsstattillader ikke-afgiftspligtige personer at være medlemmer af en momsgruppe(én enkelt momspligtig person). Irland tilpligtes at betale sagensomkostninger.Metro Cash &Carry mod SkatteministerietSpørgsmål 1: Skal direktiv 92/12 og forordning 3649/92 fortolkes således,at en erhvervsdrivende i en medlemsstat, der under omstændigheder som dei hovedsagen foreliggende sælger punktafgiftspligtige varer, som er overgåettil forbrug i medlemsstaten, og som overleveres til en køber, der erhjemmehørende i en anden medlemsstat, på sælgers forretningssted, uden atsælger bistår med transport eller med at arrangere transport, skal foretage (i)en prøvelse af, om købet af de punktafgiftspligtige varer sker med henblikpå at indføre varerne til denne anden medlemsstat og (ii) en prøvelse af, omen sådan indførelse sker med henblik på privat eller erhvervsmæssiganvendelse?Spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende ønskes oplyst, omden erhvervsdrivende ved salg af punktafgiftspligtige varer underomstændigheder som de i hovedsagen foreliggende ved prøvelsen skalanvende formodningsregler om købers hensigt med de købte varer.Spørgsmål 3: Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende ønskes yderligereoplyst, om direktiv 92/12 og forordning 3649/92 skal fortolkes således, aten sælger som nævnt i spørgsmål l under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende skal nægte at imødekomme en købers ønske omkøb afpunktafgiftspligtige varer, hvis køberen ikke tilbyder at aflevere1ProcesskridtDomDato09.04.13
C-315/12
MF
10.04.13
eksemplar l af det i artikel 4 i forordningen nævnte forenkledeledsagedokument, såfremt formålet med købet er at anvende denpunktafgiftspligtige vare erhvervsmæssigt i køberens hjemland? Spørgsmåletønskes tillige besvaret for det tilfælde, at der skal anvendesformodningsregler som anført i spørgsmål 2.Spørgsmål 4: Medfører ikrafttrædelsen af direktiv 2008/118 og ophævelsenaf direktiv 92/12 en ændring af retstilstanden i forhold til, hvad der fulgte afdirektiv 92/12 i relation til besvarelsen af spørgsmål 1-3?Spørgsmål 5: Skal udtrykket "varer, som privatpersoner anskaffer til egetbrug", jf. henholdsvis artikel 8 i direktiv 92/12 og artikel 32, stk. l, i direktiv2008/118, fortolkes således, at det omfatter eller kan omfatte indkøb afpunktafgiftspligtige varer under omstændigheder som de i hovedsagenforeliggende? Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, ønskes oplyst, omkøbene da skal henføres til artikel 7 i direktiv 92/12 henholdsvis artikel 33 idirektiv 2008/118?C-443/11Jeltese.a.Sagen vedrører: Fortolkning af den afsagte Miethe-dom sammenholdt medforordning nr. 1408/71 samt art. 65 og art. 87, stk. 8 i forordning nr.883/2004? Fortolkning af art. 45 TEUF og art. 7, stk. 2 i forordning nr.1612/68 samt art. 17 i EU's charter om grundlæggende rettigheder samtretssikkerhedsprincippet?KoushkakiSagen vedrører 1) Er det en betingelse for, at retten kan pålægge sagsøgte atmeddele sagsøger et Schengenvisum, at retten i henhold til visumkodeksensartikel 21, stk. 1, finder det godtgjort, at sagsøger agter at forlademedlemsstaternes område inden udløbet af det visum, der ansøges om, ellerer det tilstrækkeligt, at retten efter en efterprøvelse i henhold tilvisumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b), ikke på grundlag af særligeomstændigheder nærer begrundet tvivl om sagsøgerens hensigt om atforlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, der ansøgesom? 2) Foreligger der i henhold til visumkodeksen et lovbundet krav påmeddelelse af et Schengenvisum, når indrejsebetingelserne i navnligvisumkodeksens artikel 21, stk. 1, er opfyldt, og der ikke er grundlag for atnægte visum i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk. 1? 3) Ervisumkodeksen til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken enudlænding i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009 kanmeddeles et visum til transit gennem eller forventet ophold påSchengenstaternes område i op til tre måneder inden for en seks månedersperiode fra sin første indrejse (Schengenvisum)?DemirkanSagen vedrører: hvorvidt også den passive frie udveksling af tjenesteydelserer omfattet af begrebet den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandleti artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af enassociering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af23. november 1970. Såfremt første spørgsmål bevares bekræftende, om denassocieringsretlige beskyttelse af den passive frie udveksling aftjenesteydelser også omfatter tyrkiske statsborgere, der ikke vil indrejse tilForbundsrepublikken Tysklands område og opholde sig dér i op til tremåneder for at modtage en konkret tjenesteydelse, men derimod for atbesøge slægtninge, og som påberåber sig blot selve muligheden for atmodtage tjenesteydelser på forbundsrepublikkens område.Edwards m.fl.Sagen vedrører: Fortolkning af artikel 9, stk. 4, i Aarhuskonventionen, der ergennemført ved artikel 10a, i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering afvisse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og artikel 15a iDom11.04.13
C-84/12
GA
11.04.13
C-221/11
GA
11.04.13
C-260/11
Dom
11.04.13
2
Rådets Direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse afforurening?C-335/11og C-337/11C-636/11Ring m.fl.Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling medhensyn til beskæftigelse og erhverv?BergerSagen vedrører: Er artikel 10 i nævnte forordning til hinder for en nationallovgivning, hvorefter information af offentligheden kan foretages vedangivelse af fødevare- eller foderbetegnelsen og den fødevare- ellerfodervirksomhed, i hvis navn eller firmanavn fødevaren eller foderet blevfremstillet, behandlet eller bragt i omsætning, når en særligt afskyvækkendefødevare, som ikke er sundhedsskadelig, men som er uegnet til konsum, iikke ubetydeligt omfang bringes eller er blevet bragt i omsætning, eller nåren sådan fødevare på grund af sin særlige art kun er blevet bragt i omsætningi ringe omfang, men over en længere periode? Skal spørgsmål II.1 besvaresanderledes, såfremt sagens faktiske omstændigheder fandt sted før den 1.januar 2007, hvor national ret dog allerede under hensyn til ovennævnteforordning var blevet tilpasset?Laboratoires CTRS mod KommissionenPåstande: Kommissionens beslutning af 25. maj 2012, hvorefter der blevgivet afslag på en ansøgning om markedsføringstilladelse for »Orphacol —cholsyre«, annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Europa-Kommissionen mod Republikken FinlandSagsøgerens påstande: Det fastslås, at Republikken Finland har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem ( 1 ), idet den hartilladt optagelse af ikke- afgiftspligtige personer i momsgrupper og harbegrænset grupperegistreringssystemet til udbydere af finans- ogforsikringstjenesteydelser.— Republikken Finland tilpligtes at betale sagens omkostninger.Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannienog NordirlandSagsøgerens påstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesatsine forpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EFaf 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem ( 1 ), idet dettillader, at ikke-afgiftspligtige personer indbefattes i en momsgruppe (énenkelt momspligtig person).— Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betalesagens omkostninger.Kommissionen mod DanmarkVedr. Overtrædelse af Rådets direktiv 2006/112 om det fællesmerafgiftssystem.Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske RepublikSagsøgerens påstande; Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesatsine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1, idet det tillader, atikke-afgiftspligtige personer bliver medlemmer af en momsgruppe. DenTjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.Dom11.04.13
Dom
11.04.13
T-301/12
MF
12.04.13
C-74/11
Dom
25.04.13
C-86/11
Dom
25.04.13
C-95/11
Dom
25.04.13
C-109/11
Dom
25.04.13
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:3
Sagsnr.C-49/12
Titel og kortsagsresuméSunicoe.a.Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Rådets forordning 44/2001 af22. december2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at deninden for sit anvendelsesområde omfatter en sag, hvor myndighederne i enmedlemsstat fremsætter et erstatningskrav over for virksomheder og fysiskepersoner, der har hjemsted i en anden medlemsstat, baseret på etanbringende om - i henhold til den første medlemsstats nationale ret -ansvarspådragende sammensværgelse om at begå bedrageri ved deltagelse iunddragelse af moms, der skal betales til den første medlemsstat?Della RoccaSagen vedrører: 1) Under hensyn til bl.a. henvisningen i præmis 36 iDomstolens kendelse af 15. september 2010 (sag C-386/09, Briot), ønskesoplyst, om direktiv 1999/70/EF, navnlig § 2 [i bilaget], også omfatter ettidsbegrænset ansættelsesforhold mellem en vikaransat og et vikarbureaueller mellem en vikaransat og en brugervirksomhed, og dermed om direktiv1999/70/EF regulerer disse forhold.2) Det ønskes oplyst, om enbestemmelse, der giver adgang til at fastsætte en tidsfrist i enansættelseskontrakt med et vikarbureau og til at forny kontrakten aftekniske, organisations- eller produktionsmæssige hensyn, som ikkevedrører bureauet og det specifikke tidsbegrænsede ansættelsesforhold, mensom sker på grundlag af generelle krav til den vikaransatte uden tilknytningtil det specifikke ansættelsesforhold[,] såfremt ingen andre begrænsningerforeligger, opfylder kravene i § 5, stk. 1, litra a), i [bilaget til] direktiv1999/70/EF, eller kan udgøre en omgåelse af direktivet. Endvidere ønskesoplyst, om de objektive hensyn nævnt i § 5, stk. 1, litra a), i [bilaget til]direktiv 1999/70/EF skal præciseres i et dokument og omhandle detspecifikke tidsbegrænsede ansættelsesforhold og fornyelsen heraf, således aten henvisning til de generelle objektive hensyn, som begrundede indgåelseaf vikarformidlingsaftalen, ikke kan anses for tilstrækkelig med hensyn tilopfyldelsen af § 5, litra a). 3) Er § 5 i [bilaget til] direktiv 1999/70/EF tilhinder for, at misbrugets konsekvenser påhviler tredjemand, hvilket i denforeliggende sag vil sige brugervirksomheden?Sapir m.fl.Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område: 1. Ertilbagesøgningen af en uretmæssig udbetaling en civilretlig sag i henhold tilartikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 44/2001, når en delstat af enmyndighed er blevet pålagt at udbetale en del af provenuet fra en aftale omgrundsalg som erstatning til en skadelidt, men i stedet ved en fejltagelseoverfører hele købssummen til denne? 2. Består den snævre forbindelsemellem flere krav, som kræves i henhold til artikel 6, nr. 1), i forordning(EF) nr. 44/2001, når de sagsøgte påberåber sig yderligere krav påskadesløsholdelse, hvorom der kun kan træffes samlet afgørelse? 3. Finderartikel 6, nr. 1), i forordning (EF) nr. 44/2001 også anvendelse på ensagsøgt, som ikke har bopæl på Den Europæiske Unions område? Ibekræftende fald: Gælder dette også, såfremt anerkendelse af dommen villekunne afslås i den stat, hvor sagsøgte har bopæl, på grund af manglendekompetence i henhold til en bilateral aftale med domsstaten?BetriuMontullSagen vedrører: 1. Er Rådets direktiv 76/207/EØF og Rådets direktiv96/34 til hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48, stk.4, i Estatuto de los Trabajadores (lov om arbejdstageres rettigheder), der i
ProcesskridtGA
Dato11.04.13
C-290/12
Dom
11.04.13
C-645/11
Dom
11.04.13
C-5/12
GA
11.04.13
4
tilfælde af fødsel anerkender retten til barselsorlov efter en periode på seksuger efter fødslen, forudsat der ikke foreligger en fare for moderenssundhed, som en selvstændig ret, der tilhører den mor, der er arbejdstager,men som kan overdrages til en far, der er arbejdstager, og som alene kanudnytte den nævnte orlov, når moderen til det pågældende barn selv erarbejdstager og vælger at lade faderen udnytte en bestemt del af denneorlov? 2. Er princippet om ligebehandling, der forbyder enhverforskelsbehandling på grundlag af køn, til hinder for en national lovgivning,nærmere bestemt artikel 48, stk. 4, i lov om arbejdstageres rettigheder, der itilfælde af fødsel anerkender retten til orlov med ret til at vende tilbage isamme stilling og barselsdagpenge, der udbetales af den socialesikringsordning, som en ret, der hidrører fra moderen og ikke fra faderenendog efter perioden på seks uger efter fødslen og bortset fra tilfælde, hvorder er fare for moderens sundhed, således at den mandlige arbejdstagersorlov afhænger af, om moderen til barnet også er arbejdstager? 3. Erprincippet om ligebehandling, der forbyder enhver forskelsbehandling, tilhinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48, stk. 4, i lovom arbejdstageres rettigheder, når denne i forhold til en far, der adoptereret barn, og som er arbejdstager, anerkender en personlig adkomst til rettentil orlov med ret til at vende tilbage i samme stilling og barselsdagpenge, derudbetales af den sociale sikringsordning, men derimod ikke tilkender dennefar retten til en sådan personlig, selvstændig og af moderen uafhængigorlov, men alene en fra moderen afledt ret, når faderen, der er arbejdstager,har et biologisk barn?C-158/12
Europa-Kommissionen mod IrlandPåstande: Det fastslås, at Irland har tilsidesat sin forpligtelse i henhold tilartikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/1/EF ved ikke at meddele godkendelser ioverensstemmelse med direktivets artikel 6 og 8 eller efteromstændighederne revurdere og om nødvendigt ajourføregodkendelsesvilkårene med hensyn til 13 bestående svine- ogfjerkræproduktioner i Irland, og således ved at undlade at påse, at debestående anlæg senest den 30. oktober 2007 blev drevet ioverensstemmelse med direktivets artikel 3, 7, 9 10 og 13, artikel 14, litra a)og b) og artikel 15, stk. 2.Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.SweetmanSagen vedrører: Hvilke retlige kriterier skal den kompetente myndighedanvende ved vurderingen af, om en plan eller et projekt, der er omfattet afhabitatdirektivets artikel 6, stk. 3, kan ”skade lokalitetens integritet”?Medfører forsigtighedsprincippet, at en sådan plan eller et projekt ikke kantillades, hvis det forårsager et varigt og uopretteligt tab af hele denpågældende naturtype eller en del af den? Hvilket forhold er der eventueltmellem artikel 6, stk. 4, og artikel 6, stk. 3, hvorefter der skal træffesbeslutning om, at planen eller projektet skader lokalitetens integritet?Edwards m.fl.Sagen vedrører: Fortolkning af artikel 9, stk. 4, i Aarhuskonventionen, derer gennemført ved artikel 10a, i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurderingaf visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og artikel 15ai Rådets Direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse afforurening?Novartis PharmaSagen vedrører: Omfatter begrebet »udviklet« i indledningen til punkt 1 ibilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelseog overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om
Dom
11.04.13
C-258/11
Dom
11.04.13
C-260/11
Dom
11.04.13
C-535/11
Dom
11.04.13
5
oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1)ligeledes processer, hvorunder delmængder af et medikament, der erudviklet og færdigproduceret i henhold til den nævnte fremgangsmåde,efter recept og bestilling fra en læge, omhældes til en anden beholder, nårlægemidlets sammensætning ikke derved ændres, dvs. navnlig fremstilling afbrugsklare sprøjter, som er blevet påfyldt et medikament, der er godkendt ihenhold til forordningen?T-411/08
Artisjus Magyar SzerzóiJogvédoIrodaEgyesület mod KommissionenPåstand: Med sit søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvisannullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16.juli 2008 (sag COMP/C2/38.698 — CISAC), hvori det fastslås, at EØS-CISAC-medlemmerne (1) anvendte en samordnet praksis i strid med artikel81 EF og artikel 53 EØS ved at koordinere de territoriale afgrænsninger afde gensidige repræsentationsbemyndigelser, de hver især var tildelt, på enmåde, som begrænser en licens til det nationale område for hvertforvaltningsselskab.Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af den anfægtedebeslutnings artikel 3 og artikel 4, stk. 2 og 3, der vedrører tre særlige formerfor udnyttelse (internet, satellittransmission samt viderespredning pr. kabel),for så vidt som de gør sagsøgeren ansvarlig for en tilsidesættelse af artikel81 EF ved med andre CISAC-medlemmer at have koordineret klausulerneom territorial afgrænsning i aftaler om gensidig repræsentation på en måde,der begrænsede en licens til det nationale område for hvertforvaltningsselskab.Sagsøgeren har bestridt den anfægtede beslutning af fire grunde, nemliginkompetence, tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, tilsidesættelse afEF-traktaten samt Kommissionens magtfordrejning.SOZA mod KommissionenPåstand: Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand omdelvis annullation af Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om enprocedure i henhold dl artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sagCOMPC2/38.698 - CISAC), særligt beslutningens artikel 3, hvori detfastslås, at E0S-CISAC-medlemmerne anvendte en samordnet praksis istrid med artikel 81 EF og artikel 53 E0Sved at koordinere de territoriale afgrænsninger af de gensidigerepræsentationsbemyndigelser, de hver især var tildelt, p. en mide, sombegramser en licens til det nationale onirtide for hvert forvaltningsselskab.Sagsøgeren gør til støtte for sit søgsm1 folgende ge1dende: (i) Medtagelsenaf territoriale afgrænsninger i dets aftaler om gensidig repræsentation er ikkeen følge af en samordnetpraksis. ii Subsidiært gores det gældende, at sâfremt der foreligger ensamordnet praksis vedrørende territoriale afgrænsninger, udgor denne ikkeen begramsning af konkurrencen i henhold til artikel 81 EF.Sacem mod KommissionenI denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand cm delvis annullation afKommissionens beslutning af 16. juli 2008 om en procedure I henhold tilartikel 81 EF og artikel 53 i aftalen cm Det Europiske Samarbejdsområde(sag COMP/C2/38.698 - CISAC) vedrørende en sarnordnet praksis, somomhandler betingelserne for forvaltning af rettighederne til offentligfremførelse at musikværker og forvaltningsselskabernes udstedelse af dentilsvarende licens, og som foreligger ved de medlemsrestriktioner, somanvendes i aftaler om gensidig repræsentation, således som de er fastsat IInternational Confederation of Societies of Authors and Composersstandardkontrakt (CISACs standardkontrakt)eller anvendes i praksis.
Dom
12.04.13
T-413/08 –T-420/08
Dom
12.04.13
T-422/08
Dom
12.04.13
6
T-425/08
KODA mod KommissionenSagsøgeren har i nærværende sag nedlagt påstand om annullation afKommissionens beslutning K(2008) 3435 end. af 16. juli 2008 i sagCOMP/C2/38.698 - CISAC, hvorved Kommissionen lagde lit grund, atsagsøgeren havde overtrådt artikel 81 EF EØS-aftalens artikel 53 vedgensidige repræsentationsaftaler eller i praksis at have indføjetmedlemsbegrænsninger (artikel 1) og ekslusivitetsklausuler (artikel 2) ved athave samordnet de territoriale afgrænsninger på en made, der begrænser enlicens til hvert forvaltningsselskabs nationale ornråde ved licenseringen afrettigheder til offentlig fremførsel af musikværker via internet, satellit ogkabel (artikel 3).STEF mod KommissionenPåstand: Artikel 3 i Kommissionens beslutning om en procedure i henholdtil artikel 81 og artikel 53 EØS (sag COMP/C2/ 38.698- CISAC)annulleres.Med sit søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 230 EFnedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008)3435 endelig udg. af 16. juli 2008 (sag COMP/C2/ 36.698 - CISAC) am enprocedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS. Nærmere bestemtbar sagsøgeren bestridt Kommissionens konklusioner i den anfægtedebeslutnings artikel 3, hvori det fasts1s, at de territoriale afgrænsninger af degensidige reprasentations-bemyndige1ser, som et forvaltningsselskab gav etandet, udgør samordnet praksis i stt-id med artikel 81 EF og artikel 53EØS.AKM mod KommissionenSagsøgeren har i nærværende sag nedlagt påstand om annullation atKommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16. juli 2008 i sagCOMP/C2/38.698 - CISAG, hvori Kommissionen fastslog, at ensamordnet praksis I forbindelse med den gensidige tildeling at musikalskeophavsrettigheder imellem forvaltningsselskaber, som tilhører InternationalConfederation of Societies of Authors andComposers(forvaltningsselskabernes intemationale paraplyorganisation -"CISAC), er uforenelig med artikel 81 EF og E0S-aftalens artikel 53.TONO mod KommissionenPåstand: Med sit søgsmål bar sagsøgeren nedlagt påstand am delvisannullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16.juli 2008 om en procedure i henhold dl artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sagCOMP/C2/38.698 - CISAC), navnlig beslutningens artikel 3, hvori detfastslås, at E0S-CISACmedlemmerne anvendte en samordnet praksis i sti-idmed artikel 81 EF og artikel 53 EØS >>ved at samordnet de territorialeafgrænsninger af de gensidige repræsentations-bemyndigelser, de bver isærvat tildelt, pi en made, som begrænser en licens dl hvertforvaltningsselskabs nationale område. Subsidiært annulleres artikel 3 i denanfægtede beslutning for s. vidt angår kabelretransmission.Stim mod KommissionenPåstand: Artikel 3 og artikel 4, stk. 2, samt artikel 4, stk.3, for si vidt somden henviser til artikel 3 1 Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 omen procedure i henhold dl artikel 81 EF og artikel 53 E0S i sagCOMP/C2/38.698 - CISAC, annulleres.Med sit søgsmål bar sagsøgeren nedlagt pistand om delvisannullation af Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 omen procedure i henhold dl artikel 81 EF og artikel 53 EØS (SagCOMP/C2/38.698 - CISA, særligt artikel 3, hvori det fastslås, at E0S-
Dom
12.04.13
T-428/08
Dom
12.04.13
T-432/08
Dom
12.04.13
T-434/08
Dom
12.04.13
T-442/08
Dom
12.04.13
7
CISAC-medlemmerne (1) anvendte en samordnet praksis i strid med artikel81 EF og artikel 53 E0S ved at koordinere territoriale afgrænsninger af degensidige repræsentationsbemyndigelser, de bver især var tildelt, på enmade, som begrænser en licens til det nationale område for hvertforvaltningsselskab.C-64/12
A. Schlecker, der driver handel under navnet »Firma AntonSchlecker« mod BoedekerSagen vedrører: 1. Skal Romkonventionens artikel 6, stk. 2, fortolkessåledes, at såfremt en arbejdstager til opfyldelse af aftalen ikke blotsædvanligvis, men også langvarigt og uden afbrydelse udfører sit arbejde i etog samme land, er det under alle omstændigheder retten i dette land, derskal finde anvendelse, også selv om alle øvrige omstændigheder peger på, atarbejdsaftalen har snæver tilknytning til et andet land? 2. Må det for enbekræftende besvarelse af spørgsmål 1 kræves, at arbejdsgiver ogarbejdstager ved arbejdsaftalens indgåelse, eller i det mindste ved arbejdetspåbegyndelse, tilsigtede eller var sig bevidst, at arbejdet skulle udføreslangvarigt og udenafbrydelse i et og samme land?Staat der Nederlanden mod Essent m.fl.Sagen vedrører: Skal artikel 345 TEUF (om ejendomsretlige ordninger imedlemsstaterne) fortolkes således, at udtrykket »de ejendomsretligeordninger i medlemsstaterne« også omfatter det i denne sag omhandledeabsolutte privatiseringsforbud, således som det fremgår af bekendtgørelsenom andele i systemoperatører sammenholdt med artikel 93 ielektricitetsloven af 1998 og gaslovens artikel 85, og hvorefter andele i ensystemoperatør udelukkende må overdrages til offentlige parter? Har enbekræftende besvarelse af spørgsmål I til følge, at reglerne om de friekapitalbevægelser ikke finder anvendelse på koncernforbuddet ogforbuddet mod biaktiviteter, eller i det mindste, at koncernforbuddet ogforbuddet mod biaktiviteter ikke skal efterprøves i forhold til reglerne omde frie kapitalbevægelser? Udgør de også til grund for Won liggende [org. s.42] målsætninger om ved forebyggelse af krydssubsidiering i vid forstand(herunder også strategisk udveksling af oplysninger) at skabegennemsigtighed på energimarkedet og forhindre konkurrencefordrejningudelukkende økonomiske hensyn, eller kan de også anses for ikke-økonomiske hensyn i den forstand, at de som tvingende almene hensynefter omstændighederne kan begrunde en restriktion for de frikapitalbevægelser?Anton Las mod PSA Antwerp NVSagen vedrører: Strider dekretet af 19. juli 1973 fra Det Flamske Fællesskabmod EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU, i det omfang det pålægger en virksomhed, der er beliggende i detflamske sprogområde, en pligt til ved ansættelse af en arbejdstager i enstilling med international karakter at affatte alle dokumenter, der vedrørerarbejdsforholdet, på nederlandsk, hvis tiltrædelse medfører ugyldighed?Turbo CompressorManufacturer mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring afafgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iranannulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren. Der anordnes enforanstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64i Rettens procesreglement, hvorved sagsøgte pålægges at fremlæggesamtlige dokumenter vedrørende den anfægtede afgørelse, for så vidt somde vedrører sagsøgeren. Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes atbetale sagens omkostninger.PuidSagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af
GA
16.04.13
T-105/12 –T-107/12
GA
16.04.13
C-202/11
Dom
16.04.13
T-404/11
Dom
17.04.13
C-4/11
GA
18.04.138
18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af,hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (DublinII-forordningen)? Fortolkningen af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27.januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse afasylansøgere i medlemsstaterne? Samt fortolkningen af Rådets direktiv2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurerfor tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne?C-12/12
Colloseum Holding AG mod Levi Strauss & Co.Sagen vedrører: Skal artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94 fortolkessåledes, at 1. et varemærke, der er en del af et sammensat varemærke, ogsom kun har opnået fornødent særpræg som følge af den brug, der er gjortaf det sammensatte varemærke, kan bruges med retsbevarende virkning, nårdet kun er det sammensatte mærke, der anvendes 2. et varemærke brugesmed retsbevarende virkning, såfremt det kun anvendes sammen med etandet varemærke, offentligheden i de to varemærker ser selvstændigekendetegn, og begge mærker endvidere er registreret sammen somvaremærke?L mod MOverskrider en medlemsstat grænserne for sin skønsmargen i henhold tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF om vurdering afbestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, art. 3, stk. 4 og 5,når den for så vidt angår en kommunes bebyggelsesplaner, der fastlæggeranvendelsen af små områder på lokalt plan og rammerne for fremtidigeanlægstilladelser til projekter, men ikke falder ind under direktiv2001/42/EF’s art. 3, stk. 2, ved at opstille en særlig type afbebyggelsesplaner, der er kendetegnet ved en arealrelateret grænseværdi ogen kvalitativ betingelse, under hensyntagen til de relevante kriteriet idirektivets bilag II bestemmer, at der ved udarbejdelsen af en sådanbebyggelsesplan ses bort fra de procedureregler om miljøvurdering, derellers gælder for bebyggelsesplaner, og på den anden side fastsætter, at enovertrædelse af disse procedureregler, der beror på, at kommunen ikke harvurderet den kvalitative betingelse korrekt, er uden betydning forgyldigheden af en bebyggelsesplan af denne særlige type?Mariana Irimie ModStatulromânprinMinisterulFinanţelorşiEconomiei m.fl.Sagen vedrører: Skal principperne om effektivitet, ækvivalens ogproportionalitet – som gælder for de retsmidler, som en privatperson, derhar lidt et tab som følge af anvendelsen af en bestemmelse, der er i stridmed fællesskabsretten, har adgang til med henblik på udbedring aftilsidesættelser af fællesskabsretten – og som følger af retspraksis fra DenEuropæiske Unions Domstol i forening med artikel 6 i traktaten om DenEuropæiske Union og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de er til hinder for nationaleretsforskrifter, der begrænser størrelsen af det beløb, som kan krævestilbagebetalt af den privatperson, hvis rettigheder er blevet tilsidesat?Martin Y Paz Diffusion Mod David Depuydt og Fabriek vanMaroquinerieGauquie SASagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Rådets førstedirektiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om varemærker fortolkes således, at den eneret, som detregistrerede varemærke giver indehaveren, ikke længere af indehaveren kanpåberåbes fuldstændigt over for en tredjemand for samtlige de varer, dervar omfattet heraf på tidspunktet for registreringen: - såfremt indehaveren ien længere periode i fællesskab med denne tredjemand har brugtvaremærket i en form for sameje vedrørende en del af de omfattede varer? -
Dom
18.04.13
C-463/11
Dom
18.04.13
C-565/11
Dom
18.04.13
C-661/11
GA
18.04.13
9
såfremt indehaveren i forbindelse med aftalen om at bruge varemærket ifællesskab med denne tredjemand uigenkaldeligt har accepteret, attredjemanden kan bruge varemærket for disse varer? Skal de nævntebestemmelser fortolkes således, at anvendelsen af en national bestemmelse,hvorefter indehaveren af en rettighed ikke må udøve denne rettighed på enmåde, der er ansvarspådragende eller udgør misbrug, kan føre til etfuldstændigt forbud mod udøvelsen af denne eneret i forhold til en del afde omfattede varer, eller således at anvendelsen af bestemmelsen alene kanindebære, at den ansvarspådragende udøvelse af eneretten eller misbrugetheraf sanktioneres på anden måde? Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, iRådets første direktiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således, at dennationale ret i de situationer, hvor indehaveren af et registreret varemærkebringer sin forpligtelse over for tredjemand til ikke at gøre brug af dettevaremærke for visse varer til ophør med henblik på selv at genoptagebrugen af varemærket, ikke desto mindre fuldstændigt kan forbydegenoptagelsen af brugen af dette varemærke med denbegrundelse, at genoptagelsen vil udgøre illoyal konkurrenceadfærd, fordiindehaveren vil drage fordel af den af tredjemand foretagne markedsføringvedrørende varemærket, og der vil bestå en mulig risiko for forveksling ikundekredsens bevidsthed, eller skal bestemmelserne fortolkes således, atden nationale ret skal vedtage en anden sanktion, der ikke fuldstændigtforhindrer, at indehaveren kan genoptage brugen af varemærket? Skal denævnte bestemmelser fortolkes således, at det er berettiget fuldstændigt atforbyde indehaveren at bruge varemærket, såfremt tredjemand i en længereårrække har foretaget investeringer med henblik på at styrke offentlighedenskendskab til de varer, for hvilke han har opnået indehaverens samtykke tilat bruge varemærket?C-478-482/11P
Gbagbo mod Rådet (Appel)Påstande: Laurent Gbagbos søgsmål antages til realitetsbehandling.Kendelsen af 13. juli 2011 i sag T-348/11 ophæves, idet der ses bort frafristoverskridelsen.Appellantens søgsmål hjemvises til Retten, således at sagsøgeren kan gøresine rettigheder gældende.Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger ihenhold til artikel 69 og 73 i Domstolens procesreglement.Fruition PO Limited mod Minister for Sustainable Farming andFood and Animal HealthSagen vedrører: Fortolkning af art. 11, stk. 1 og 2, og art. 15, samtbetragtning nr. 7, 8, 10, 11, 14 og 16, i Rådets Forordning (EF) nr. 2200/96om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager? Fortolkning af art. 6samt betragtning nr. 6 og 7 i Kommissionens forordning (EF) nr.1432/2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.2200/96 for så vidt angår anerkendelse af producentorganisationer ogforeløbig anerkendelse af producentsammenslutninger?Gul Ahmed mod Rådet for Den Europæiske Union (appel)Påstande: Den appellerede dom (Rettens dom af 27.9.2011 i sag T-199/04)ophæves, for så vidt som Retten derved (i) annullerede Rådets forordning(EF) nr. 397/2004 ( 1 ) om indførelse af en endelig antidumpingtold påimporten af sengelinned af bomuld med oprindelse i Pakistan (herefter »denanfægtede forordning«) og (ii) pålagde Rådet at bære sine egneomkostninger samt at betale sagsøgerens omkostninger. De tredje led af detfemte anbringende i stævningen forkastes. Sagen hjemvises til Retten tilfornyet behandling af resten af stævningen.
Dom
23.0413
C-500/11
GA
23.04.13
C-638/11 P
GA
25.04.13
10
Sagsøgeren tilpligtes at betale appelsagens omkostninger.Afgørelsen vedrørende omkostningerne ved sagen for Retten udsættes.C-81/12
Asociaţia ACCEPT modConsiliulNaţionalpentruCombatereaDiscriminăriiSagen vedrører: Finder bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådetsdirektiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandlingmed hensyn til beskæftigelse og erhverv anvendelse på en aktionær i enfodboldklub, der præsenterer sig over for og opfattes af pressen ogsamfundet som fodboldklubbens hovedleder (»klubejer«), og der udtaler sigsåledes over for pressen: »Selv ikke hvis Steaua skulle ophøre med ateksistere, ville jeg tage en homoseksuel spiller med på holdet. Rygter errygter, men hvorfor skriver man mon noget sådant – og så på forsiden...Det er måske ikke sandt, at han er homoseksuel [udelades]. Men hvis hannu er? [Udelades] Der er ikke plads til en homoseksuel i min familie, ogSteaua er min familie. Det er bedre at spille med en juniorspiller end meden homoseksuel. Der er ikke tale om forskelsbehandling. Ingen kan tvingemig til at arbejde med en bestemt person. På samme måde som de har deresrettigheder, har jeg også ret til at arbejde med hvem, jeg foretrækker. Selvom Gud i en drøm fortalte til mig, at X med 100% sikkerhed ikke erhomoseksuel, ville jeg ikke vælge ham! Pressen har alt for ofte skrevet, athan er homoseksuel. Selv om ŢSKA gav ham gratis til mig, ville jeg ikkehave ham! Han kunne være den største kværulant, og den størstedrukkenbolt... men hvis han er homoseksuel, vil jeg ikke længere høre taleom ham.«? I hvilket omfang kan de ovennævnte erklæringer opfattes som»faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der erudøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling« i henhold til artikel 10,stk. 1, i direktiv 2000/78/EF [udelades] hvad angår sagsøgte SC FotbalClub SteauaBucureşti SA? I hvilket omfang foreligger der en»probatiodiabolica« (et umuligt bevis), hvis bevisbyrden, jf. artikel 10, stk. 1,i direktiv 2000/78/EF, [udelades] er omvendt, og det påhviler sagsøgte SCFotbal Club SteauaBucureşti SA at bevise, at princippet om ligebehandlingikke er blevet tilsidesat, herunder navnlig at ansættelsen ikke er knyttet tilseksuel orientering? 4) Er den manglende mulighed for – efter udløbet afforældelsesfristen på seks måneder fra datoen for begåelse af handlingen –at pålægge en bødestraf i tilfælde af forskelsbehandling i henhold til artikel13, stk. 1, i OG nr. 2/2001 om retsordningen for overtrædelserne i stridmed artikel 17 i direktiv 2000/78/EF [udelades] henset til, at sanktionerne itilfælde af forskelsbehandling skal være effektive, stå i rimeligt forhold tilovertrædelsen og have afskrækkende virkning?Jyske Bank Gibraltar Limited mod Consejo de MinistrosSagen vedrører: fortolkning af art. 22, stk. 2 i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggendeforanstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskningaf penge og finansiering af terrorisme.Kommissionen mod SlovakietPåstande: Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 14, litra a), b) og c), i Rådets direktiv1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, idet den har tilladtopretholdelse af driften af affaldsdepotet Zilina — PovazskyChlmec udenen overgangsplan for affaldsdepotet, og uden at der er truffet en endeligafgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt dette affaldsdepot kan fortsætte sineaktiviteter på grundlag af en godkendt overgangsplan.Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.Hogan m.fl. Mod Minister for Social and Family Affairs, Ireland, og Attorney General
Dom
25.04.13
C-212/11
Dom
25.04.13
C-331/11
Dom
25.04.13
C-398/11
Dom
25.04.1311
Sagen vedrører: Fortolkning af art. 1, stk. 1, og art. 8 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/94/EF om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfældeaf arbejdsgiverens insolvens og fortolkningen af retspraksis (C-278/05,Robins-dommen) og tredje betragtning til direktivet om ”kravet om enafbalanceret økonomisk og social udvikling i Fællesskabet”.
12