Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 301
Offentligt
1232685_0001.png
Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF 23. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 1. marts 2013
Kl.10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Lisbeth
Bech Poulsen (SF), Camilla Hersom (RV), Nikolaj
Villumsen (EL), Per Clausen (EL), Lykke Friis (V), Henrik
Høegh (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Sophie Løhde
(V), Merete Riisager (LA), Lene Espersen (KF)
Transportminister Henrik Dam Kristensen, klima-, energi-
og bygningsminister Martin Lidegaard, økonomi- og in-
denrigsminister Margrethe Vestager og europaminister
Nicolai Wammen
Desuden deltog:
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Hjerteforeningen, Kræftens
Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening vedrørende tobaksdirektivet
KOM (2012) 0788
KOM (2012) 0788 – bilag 3 (henvendelse af 22/2-13 fra
Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening)
Deputationen bestod af:
Henrik Steen Hansen, formand for Hjerteforeningen
Mads Hyldgaard, afdelingschef i Hjerteforeningen
Signe Elkrog Friis, sundhedspolitisk konsulent i Hjerteforeningen
Poul Jensen, konsulent i Hjerteforeningen
Henrik Steen Hansen
nævnte, at delegationen optrådte på vegne af Hjertefor-
eningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening. Disse foreninger
anså Kommissionens forslag til tobaksvaredirektiv for at være et meget stort
skridt i den rigtige retning. Hvis direktivet bliver vedtaget i sin nuværende form, vil
det være en meget stor sejr for Europas folkesundhed. Han var klar over, at for-
handlingerne ville blive vanskelige, idet tobaksindustrien lobbyede for at under-
grave direktivet. Han henviste til det brev, man har fremsendt til Europaudvalget,
hvori man fremhæver de fire vigtigste elementer i forslaget, som foreningerne
mener, Danmark skal søge fastholdt.
Tobak er et meget farligt produkt. Den slår hver anden ryger ihjel. Vi ved, at 23
pct. af alle former for hjertekarsygdomme skyldes rygning. Hvis den kommende
generation ikke begynder at ryge, kan vi faktisk undgå 5.500 nye tilfælde af kræft
hvert år. Vi bør beskytte vore unge og vore børn. Derfor er et helt centralt element
i direktivet, at sundhedsadvarsler i form af tekst og billede skal dække 75 pct. af
pakningens for- og bagside. Netop cigaretpakningen er helt central i markedsfø-
ringen over for børn og unge, fordi den er det første, der møder de nye forbruge-
881
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
re. Derfor bør "slimline cigaretter", som især henvender sig til de unge piger, for-
bydes.
Det nuværende tobaksdirektiv blev vedtaget for 12 år siden, og inden et nyt kan
træde i kraft, vil der være gået 15 år. Det nye direktiv vil formentlig danne rammen
for de næste 15 år. Medlemslandene kan ikke gå videre, end det nye direktiv be-
skriver; derfor er det vigtigt at være visionær nu, hvor man har chancen.
Det irske formandskab lægger op til en meget hurtig vedtagelse, hvilket vi i Dan-
mark bør bakke op om, således at direktivet kan blive vedtaget inden det næste
valg til Europa-Parlamentet.
Camilla Hersom
spurgte om foreningernes vurdering af, hvor væsentligt det er,
at der bliver tale om fælles europæiske regler, idet det kan blive betragtet som en
teknisk handelshindring, hvis enkelte lande lige pludselig vil gøre noget yderlige-
re.
Henrik Steen Hansen
svarede, at man mente, det var meget væsentligt, at der
sker en harmonisering, således at der bliver ensartede regler i EU.
882
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3229 (transport, telekommunikation og energi –
transport) den 11. marts 2013
Transportministeren:
Der er tre sager på dagsordenen, og de forelægges alle til
orientering.
Jeg skal beklage, at der har været en sen fremsendelse af notatet om pakken
vedrørende infrastruktur for alternative drivmidler. Det blev desværre først ud-
sendt i går. Det er også en helt ny sag, som jeg ikke tror, der er ret mange, der er
kommet til bunds i endnu.
1. Fjerde jernbanepakke
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union
Orienterende debat
KOM (2013) 0026, KOM (2013) 0027, KOM (2013) 0028, KOM (2013)
0029, KOM (2013) 0030, KOM (2013) 0031
Rådsmøde 3229 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Transportministeren:
Det er en meget stor pakke. Den indeholder 6 forslag, der
bl.a. handler om markedsåbning, konkurrence, sikkerhed og interoperabilitet.
Sagen forelægges her til orientering.
Det er alene pakkens forslag om interoperabilitet, der er på Rådets dagsorden til
en orienterende debat. Resten af pakken præsenteres senere. Det bliver spæ-
nende, når den kommer, men det bliver altså først senere.
Der er ved at blive udarbejdet detaljerede grund- og nærhedsnotater for de enkel-
te forslag, som selvfølgelig vil blive oversendt til udvalget efterfølgende.
Forhandlingerne af pakken er på nuværende tidspunkt på et meget tidligt stadie,
og medlemslandenes positioner ligger derfor selvfølgelig ikke fast.
Formålet med pakken er – på længere sigt – at skabe bedre kvalitet og flere
valgmuligheder inden for jernbanetransporten i Europa.
Kommissionen peger i pakken på, at jernbanens andel af det samlede transport-
marked fortsat er beskeden. Dette skyldes ifølge Kommissionen manglende mar-
kedsadgang og konkurrence.
Regeringen er generelt positiv over for de forslag, der kan være med til at udvikle
jernbanesektoren, så flere passagerer og ikke mindst mere gods kommer over på
skinner. Det er dog vigtigt, at der ikke skabes unødig administration for jernbane-
sektoren.
I det konkrete forslag om interoperabilitet vil Kommissionen gøre det lettere for
jernbanevirksomheder at køre på tværs af landegrænser.
Hensigten med forslaget er, at de forskellige nationale systemer skal kunne virke
på en sådan måde, at det ikke hindrer grænseoverskridende trafik.
883
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
For at opnå det foreslås en harmonisering af de tekniske regler og af procedurer
for godkendelse af køretøjer og visse dele af jernbaneinfrastrukturen.
884
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
indberetning af begivenheder inden for civil luftfart
Fremskridtsrapport
KOM (2012) 0776
Rådsmøde 3229 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Transportministeren:
Næste sag er forordningsforslaget om indberetning af be-
givenheder inden for den civile luftfart i Europa.
Sagen er sat på Rådets dagsorden til fremskridtsrapport og forelægges til oriente-
ring for Europaudvalget.
Det overordnede formål med forslaget er at reducere antallet af flyulykker. Kom-
missionen vil forbedre indberetningen af såkaldte ”begivenheder” inden for den
civile luftfart i Europa.
Begrebet omfatter enhver begivenhed, som vil kunne få betydning for luftfartssik-
kerheden.
Da luftfartssikkerheden i Danmark allerede er meget høj, vurderes det, at forsla-
get hovedsageligt vil bidrage til en harmonisering af området på europæisk plan.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget. Store dele af
forordningens tiltag, især de obligatoriske indberetninger, er på nuværende tids-
punkt gældende dansk ret. Reglerne vil dog medføre en mindre udvidelse af de
indberetningspligtige luftfartøjer.
I Danmark er det sådan, at vi har straffrihed for de typer begivenheder, der er om-
fattet af indberetningspligten i den danske regulering på området. Med forslaget
indføres en pligt til at retsforfølge i tilfælde, hvor der er udvist ”grov uagtsomhed”.
Dette vil medføre en ændring af luftfartsloven.
Tidligere danske erfaringer har vist, at der er risiko for, at begivenheder ikke ind-
berettes, hvis indberetningen eventuelt kan føre til strafforfølgning.
Derfor vil man fra dansk side arbejde for, at forslaget vil overlade fleksibilitet i for-
hold til, at det skal være valgfrit, om landene vil straffe eller ej. Dermed sikrer vi, at
den danske ordning med straffrihed kan opretholdes.
885
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om etablering af
infrastruktur for alternative brændstoffer
Præsentation
Udveksling af synspunkter
KOM (2013) 0018
Rådsmøde 3229 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets meddelelse om
’Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi for alternative
brændstoffer’
Præsentation
Udveksling af synspunkter
KOM (2013) 0017
Rådsmøde 3229 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 9)
Transportministeren:
Sidste punkt på dagsordenen er forslaget til direktiv om
etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer samt den tilhørende medde-
lelse fra Kommissionen.
Såvel direktivforslaget som meddelelsen er sat på Rådets dagsorden til præsen-
tation samt udveksling af synspunkter.
Sagen forelægges til orientering i dag og vil blive forelagt til forhandlingsoplæg på
et senere tidspunkt.
Kommissionens overordnede formål med forslaget er at sikre opbygningen af
infrastruktur for de alternative brændstoffer i transportsektoren og at sikre, at der
skabes fælles tekniske specifikationer for infrastrukturen i EU.
Ifølge forslaget skal landene begynde en policyudvikling af, hvordan de vil sikre
udrulningen af infrastrukturen.
Desuden skal landene også have etableret et konkret omfang af infrastruktur til
tankning og opladning af alternative drivmidler som el, naturgas og brint.
Direktivforslaget udgør en helt ny tilgang til EU-lovgivning på området. Derfor har
regeringen behov for at granske indholdet meget grundigt. Der er derfor nedsat
en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på netop dette spørgsmål. Når
gruppens arbejde er færdigt, vil regeringen tage konkret stilling til forslaget.
Formanden
takkede transportministeren for, at han havde taget hensyn til udval-
gets omfattende dagsorden ved at læse sit talepapir meget hurtigt op.
Hun konstaterede, at ingen havde bedt om ordet, hvilket måtte fortolkes sådan, at
der var fuld tilfredshed med transportministerens forelæggelse.
886
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3233 (miljø- klimadelen) den 21. marts 2013
Formanden
sagde, at mens man ventede på klimaministeren, havde udvalget
diskuteret, om det kostede kage eller is eller flødeboller.
Klimaministeren:
Rigtigt mange gange undskyld for, at jeg kom lidt for sent. Jeg
skulle holde et oplæg et andet sted. Men nu er jeg her, og det er jeg glad for.
Selvfølgelig koster det. Det er noteret. Jeg håber, jeg selv i et eller andet omfang
kan bestemme – ikke bødens størrelse, men måske dens udformning. Det kan vi
vende tilbage til.
Først vil jeg forelægge en sag til forhandlingsoplæg og dernæst to sager til orien-
tering.
1. Kommissionens forslag om ændring af brændstofkvalitetsdirektivet
og direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) (ILUC)
Orienterende debat
KOM (2012) 0595
Rådsmøde 3233 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 787, senest behandlet i EUU
8/2-13)
Klimaministeren:
Dette punkt forlægges til orientering. Vi har jo haft lejlighed til
at diskutere det et par gange efterhånden. Denne gang behandles det i miljø-
rådsmødet. Det bliver behandlet både i Energirådet og i Miljørådet, hvor Kommis-
sionens forslag til ændring af både VE-direktivets og brændstofkvalitetsdirektivets
regler om biobrændstoffer er på dagsordenen den 21. marts.
Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg forud for energirådsmødet den 22. fe-
bruar, så jeg skal gøre det helt kort her.
Det er regeringens holdning, at biobrændstoffer skal være bæredygtige, så de
medfører reelle drivhusgasreduktioner, og så vi undgår, at de fører til ødelæggel-
se af værdifulde skov- og naturområder eller bidrager til at presse fødevarepriser-
ne i vejret.
Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag kun i ringe grad vil gøre
biobrændstoffer mere bæredygtige. Regeringen vil derfor arbejde for at styrke
Kommissionens forslag på en række områder.
Som det kom til udtryk under debatten på energirådsmødet, er der tale om en
særdeles vanskelig forhandlingssituation – til afveksling, fristes man til at sige – i
Bruxelles. Forslaget skal nu ligeledes debatteres af miljøministrene, og her vil
regeringen igen være bannerfører for, at bæredygtigheden af biobrændstoffer
sikres.
887
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Per Clausen
forstod, at regeringens udgangspunkt er, at biobrændstoffer er gode
til at reducere CO
2
-udslippet på kortere sigt. Enhedslisten går ind for en omlæg-
ning på længere sigt. Desværre har regeringen valgt ensidigt at opsige den aftale,
den havde med Enhedslisten, sådan at man får en udvikling i lastbiltrafikken, der
går i den helt forkerte retning.
Han fremhævede, at det er meget vigtigt, at man får en fyldestgørende vurdering
af bæredygtigheden, og at ILUC kommer med ind i beregningerne. Men Kommis-
sionen siger, at den ikke kan finde ud af det nu og vil vente med at komme med et
forslag til 2017 eller 2019, som så kan blive gennemført i 2021. Per Clausen støt-
tede regeringens idé om, at det fremrykkes til 2014.
Klimaministeren
erklærede sig 100 procent enig med Per Clausen i, at vi må
sikre os, at man skal beregne CO
2
på den rigtige måde, og ILUC selvfølgelig skal
tælles med. Da vi fik at vide, at Kommissionen ville udskyde de videnskabelige
konklusioner til 2017 med henblik på at fremlægge et forslag gældende fra 2021,
sagde vi, at man skulle gøre sig færdig i 2014. Der er ikke nogen tvivl om, hvor
Danmark stå i den sag i forhandlingerne i komiteen.
888
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
FO
2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på
præcisering af bestemmelserne om det tidsmæssige forløb for
auktioner af kvoter for drivhusgasemissioner
Tidlig forelæggelse
KOM (2012) 0416
Rådsmøde 3233 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Klimaministeren:
Jeg forelægger først forslaget om backloading eller udskydel-
se af auktionering af kvoter i EU’s kvotesystem, der faktisk består af to forslag.
Det ene er et forslag til ændring af selve kvotedirektivet, som sikrer Kommissio-
nen bemyndigelse til at ændre på tidsplanen for auktionering af kvoter. Det er det
forslag, jeg hermed forelægger til forhandlingsoplæg.
Det andet forslag er selve forslaget om at udskyde auktionering af 900 mio. kvoter
fra perioden 2013-15 til perioden 2019-20. Det er et forslag til ændring af den så-
kaldte auktioneringsforordning. Det forslag skal ikke vedtages af Rådet og Euro-
pa-Parlamentet, men af klimakomiteen.
Da de to forslag i praksis hænger tæt sammen, orienterer jeg om begge dele i
dag. Det er også sket i det samlenotat, som er oversendt til udvalget den 26. fe-
bruar.
Måske skulle jeg først redegøre lidt for baggrunden for dette teknisk lidt vanskeli-
ge forslag.
Klima- og energipakken fra 2009, som rækker frem til 2020, var i sin tid baseret
på en forventet kvotepris på ikke mindre end 30 euro pr. ton, dvs. ca. 225 kr. Si-
den slutningen af 2011 har prisen på CO
2
-kvoter været støt faldende, fra ca. 150
kr. i november 2011 til ca. 50 kr. i foråret 2012. I dag koster det omkring 35 kr. at
udlede et ton CO
2
. Den vigtigste grund til, at det er gået sådan, er nok, at vi har
haft en stor økonomisk krise. Derfor har væksten ikke været så høj. Derfor har
udledningerne heller ikke været så høje. Derfor er priserne faldet.
Den lave pris på CO
2
-kvoter betyder i praksis, at EU's kvotehandelssystem kun i
meget ringe grad giver de kvotebelagte sektorer et direkte incitament til at inve-
stere i teknologier, der kan reducere CO
2
-udledningen. Det gælder både investe-
ringer i energieffektivitet og i vedvarende energi. Vi kan endda risikere, at den
kommer til at stimulere investeringer i kulkraftværker og anden CO
2
-tung infra-
struktur, som Europa herefter hænger på 30 eller 40 år ud i fremtiden.
Vi står derfor nu i en situation, hvor der er alvorligt behov for at styrke kvotemar-
kedet. Nogle markedsanalytikere taler endda om, at der er en risiko for, at kvote-
markedet ligefrem kollapser. Under alle omstændigheder er der tale om et særde-
les følsomt marked.
Som et første skridt i et forsøg på at redde kvotemarkedet har Kommissionen
foreslået at forsinke medlemsstaternes salg af 900 millioner CO
2
-kvoter, som vil
blive taget ud af markedet i perioden 2013-2015, men i princippet genintroduceret
i 2019-20. Denne udskydelse har Kommissionen valgt at kalde ”backloading”.
889
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Jeg skal ikke lægge skjul på, at regeringen klart helst så, at man helt annullerede
kvoterne og dermed skærpede EU’s reduktionsmål i 2020, men jeg må også
konstatere efter at have brugt en del uger på at sondere terrænet, at der kun er
begrænset opbakning hertil blandt medlemsstaterne. Backloadingforslaget er ikke
den ideelle løsning. Det redder ikke i sig selv kvotemarkedet, men det må des-
værre nok betragtes som det muliges kunst.
En lang række medlemslande støtter backloadingforslaget. Selv om visse store
medlemsstater, herunder Tyskland, ikke har taget stilling, tegner der sig efterhån-
den det kvalificerede flertal, der skal til, for at vi kan opnå en beslutning i Rådet.
FO
Regeringen støtter den foreslåede ændring af kvotedirektivet, som bekræfter
Kommissionens bemyndigelse til ændringer af tidsplanen for auktionering. Rege-
ringen har efter grundig overvejelse også valgt at støtte selve forslaget om
backloading som et første skridt. Regeringen betinger dog sin støtte til forslaget
af, at det ledsages af en køreplan for de nødvendige strukturelle reformer af kvo-
temarkedet.
Denne position er helt på linje med de synspunkter, som vores allierede i England
og Frankrig har markeret.
Europa-Parlamentets miljøudvalg vedtog en positiv udtalelse om forslaget til æn-
dring af kvotedirektivet. Når og hvis dette synspunkt bekræftes i plenarforsamlin-
gen, vil der blive indledt trialogforhandlinger med henblik på, at dette forslag kan
vedtages.
Selve backloadingforslaget vil senere blive behandlet i klimakomiteen.
Per Clausen
kunne tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg, selv om Enheds-
listen ikke er enig med regeringen i, at kvotesystemet er velegnet til at nedbringe
CO
2
-udslippet. Enhedslisten ønsker et mere forpligtende forslag angående re-
duktionsmålet. I øvrigt er den måde, man gør CO
2
op på, fuldstændig misvisende.
Enhedslisten er dog enig med regeringen i, at når man nu har et kvotesystem, er
det af afgørende betydning, at prisen på kvoter ikke går i nul. Han forstod, at re-
geringen støtter Kommissionens forslag og i øvrigt arbejder på langsigtede refor-
mer. Han betegnede det som godt, at regeringen afviser den liberalistiske tanke-
gang, som gennemsyrer de økonomiske vismænd.
Lykke Friis
betegnede kvoterne som en del af EU's værktøjskasse, og var helt
med på, at der skal gøres noget. Men når hun læste papirerne, sad hun tilbage
med en betydelig tvivl om, hvorvidt det overhovedet havde nogen effekt. Derfor
spurgte hun, om det får nogen effekt.
Hun ville gerne vide noget om de mere langsigtede planer. Skal kvoterne fases
ud, eller kommer der nye mål i 2020?
Man må selvfølgelig også forholde sig til, hvilke konsekvenser det kan få på kort
sigt for dansk erhvervsliv. Det er naturligvis meget svært at sige, når man ikke
ved, om kvoteprisen kommer til at stige, men kan klimaministeren ikke sige noget
om det? Lykke Friis tilføjede, at man kunne argumentere for, at forslaget vil give
Danmark en konkurrencefordel.
890
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance ikke kan støtte regeringens forhand-
lingsoplæg, idet partiet ligesom vismændene mener, forslaget vil få en meget be-
grænset effekt. Hun pegede på, at Dansk Industri har beregnet, at det vil koste
300 mio. kr., svarende til 1,67 øre pr. kilowatttime. Merete Riisager opfordrede til,
at man i EU's generelle klimastrategi fokuserer på det, der virker, idet hun pegede
på, at der er en sammenhæng mellem ressourceforbruget og effekten. I modsæt-
ning til Per Clausen mente Merete Riisager, at klimaet kunne have rigtigt godt af
en mere liberal tilgang, hvor man ser på, hvor meget man kan få for pengene.
Lene Espersen
kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Hun syntes, det var
vigtigt, at hele den klimapolitik, som EU har været bannerfører for, ikke lider et
afgørende nederlag.
Selv om der er en vis bekymring hos erhvervslivet, mente hun faktisk, forslaget i
sidste ende ville gavne erhvervslivet.
Klimaministeren
indrømmede over for Per Clausen, at kvotesystemet ikke er
ufejlbarligt, men hvis man ønsker at fastsætte et reduktionsmål for CO
2
i Europa,
er det faktisk det mest effektive. En CO
2
-afgift vil ikke give et specifikt reduktions-
mål.
Lykke Friis stiller det særdeles relevante spørgsmål: Hvilken effekt får det? Det er
der utroligt forskellige vurderinger af. Kommissionens egen vurdering ligger mel-
lem 9 og 24 euro pr. tons. Det er, fordi man ikke har prøvet det før. Nogle mener,
det ingen betydning vil få; andre mener, det vil få ganske stor betydning. Klima-
ministeren ville ikke lægge sig på et bestemt tal, men fremkom med den observa-
tion, at når man så på kvotesystemet i de sidste par måneder, skal der utroligt få
politiske signaler til for at påvirke prisen. Han troede, det ville have en effekt, at
man signalerede, at der stadig var politisk vilje til at holde hånden under kvotesy-
stemet, men han ville ikke gætte på størrelsesordenen.
Med hensyn til hvilke konsekvenser det vil have for dansk erhvervsliv, sagde kli-
maministeren, at ustabile rammer generelt er noget møg; det ville være bedre
med en permanent løsning. Vi vil forsøge at få igangsat en proces, der sikrer, at
man kommer tættere på en sådan beslutning. Højere kvotepriser fører alt andet
lige til en lidt højere elpris. Det betyder, at Danmark nok på det europæiske mar-
ked vil få en forbedret konkurrenceevne, men på markederne uden for EU vil der
til gengæld være en forringelse af konkurrenceevnen for EU som sådan. Klima-
ministeren mente nu, problemet var overskueligt. Da direktivet i sin tid blev vedta-
get, regnede man med en kvotepris på 30 euro pr. tons. Nu er vi helt nede på 4-5
euro pr. tons, hvilket er så lavt, at det næsten ikke giver mening. Så der er plads
til en noget højere kvotepris, uden at det har dramatisk betydning. Samlet set
vurderer regeringen, at det klart er i dansk erhvervslivs interesse at få en højere
kvotepris og at få stabiliseret markedet. Klimaministeren tilføjede, at det var hans
indtryk, at selv om industrien i Europa er bekymret, så anerkender den, at kvote-
systemet er den bedste mekanisme, og at det ville være en katastrofe for euro-
pæisk erhvervsliv, hvis det kollapser.
Med hensyn til det længere sigt diskuterer man i korridorerne, om man kan fore-
stille sig at lave en mere varig strukturpolitik, sådan at hvis prisen kommer for
891
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
langt ned, er der nogen, der går ind og køber nogle kvoter. Det er spændende,
hvad der skal ske efter 2020. Der kommer en grønbog om det fra Kommissionen i
marts måned, og den vil man drøfte på det uformelle ministermøde i Dublin i april.
Klimaministeren mente, det ville være en ulykkelig situation, hvis man ikke inden
den nuværende Kommission går af, kan få en første beslutning om, hvad der skal
ske efter 2020, men man kan først træffe en beslutning efter valget i Tyskland. Vi
vil gøre, hvad vi kan, for at beslutningsgrundlaget bliver så tilpas konsistent, at
man kan få en indikation af CO
2
-målsætningen i 2030. Klimaministeren tilføjede,
at det var hans indtryk, at sådan tænkte kommissærerne også.
Klimaministeren havde noteret sig, at Merete Riisager var imod regeringens for-
handlingsoplæg, mens Enhedslisten støttede kvotesystemet, som er en forholds-
vis liberal mekanisme. Liberal Alliance vil tilsyneladende hellere lade de enkelte
nationalstater lave planlovgivning på deres eget område.
Lykke Friis
præciserede, at Venstre støtter forhandlingsoplægget ud fra den
præmis, at det er det fremadrettede, der er det mest relevante, og på baggrund af
transportministeren tilsagn om, at forsaget ikke bliver en ekstra byrde for er-
hvervslivet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Liberal Alliance havde ytret sig imod det.
892
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
3. Kommissionens henstilling til Rådet om at bemyndige
Kommissionen til at indlede forhandlinger om sammenkobling af
EU’s kvotehandelssystem med et kvotehandelssystem i Australien
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0016
Rådsmøde 3233 – bilag 3 (samlenotat side 1)
Klimaministeren:
Dette punkt forelægges til orientering. Det er en mindre sag.
Den drejer sig om, at EU og Australien forhandler om eventuelt at sammenkoble
kvotehandelssystemerne.
Som det fremgår af samlenotatet, som jeg har sendt over, har Kommissionen
bedt om bemyndigelse fra Rådet til at indlede forhandlinger om at koble EU’s kvo-
tesystem sammen med kvotehandelssystemet i Australien. I Kommissionens
henstilling er der formuleret nogle retningslinjer for forhandlingerne.
Regeringen støtter i princippet, at Kommissionen indleder forhandlinger med Au-
stralien. Vi har i Danmark tilsluttet os målet om, at der skal etableres et større in-
ternationalt kvotemarked, og derfor støtter vi koblingen til tredjelandes kvotesy-
stemer, så længe der er tale om kompatible systemer.
893
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3227 (økonomi og finans) den 5. marts 2013
Dagsordenspunkt 1, 2, 3 og 4 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets og
Erhvervs- og Vækstministeriets ressort.
Punkt 5 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets og Skatteministeriets res-
sort.
Punkt 6, 7, 8 og 9 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.
Økonomiministeren:
Sagen om revision af direktivet om markeder for finansielle
instrumenter – blandt venner kaldet MiFID/MiFIR – forelægges udvalget til for-
handlingsoplæg. Sagen om reviderede kapitalkrav, spørgsmålet om styrkelse af
den økonomiske og monetære union og spørgsmålet om de to nye forslag i two-
packen forelægges udvalget til orientering. Jeg har ikke umiddelbart kommentarer
til de øvrige sager. Jeg tror, man roligt kan sige, at vi har sendt et substantielt
samlenotat over.
1. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD-IV)
Opdateret generel indstilling
KOM (2011) 0452, KOM (2011) 0453
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 1)
KOM (2011) 0452 – bilag 4 (notat af 26/2-13 om ændring af
Basel III-standarden)
KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 1
KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 1
KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 2
KOM (2011) 0452 – bilag 3 (Folketingets udtalelse af 11/1-12)
EUU alm. del (10) – bilag 322 (notat om problemerne for dansk
realkredit med ny EU-regulering for de finansielle markeder)
EUU alm. del (10) – bilag 319 (svar fra kommissær Barosso og
Barnier på henvendelse fra EUU og ERU)
EU-note (11) – E 4 (notat af 11/10-11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 195 (side 655, besvarelse af
samrådsspørgsmål I 18/1-13)
EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 412, senest behandlet i EUU
30/11-12)
EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 286 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 25/11-11)
Økonomiministeren:
Jeg forventer, at vi på det kommende Økofin vil skulle be-
kræfte den aftale med Europa-Parlamentet, som jeg tror, de fleste har læst i pres-
894
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
sen i denne uge. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der vil være en substans-
drøftelse på Økofin.
I forhold til det, der er danske interesser, f.eks. vedrørende dansk realkredit, ligger
kompromiset aktuelt, som det har gjort i et stykke tid, dvs. med en god løsning for
os.
Det gælder, som I ved, særligt hensynet til, at der i definitionen af likvide aktiver i
de kommende krav vil blive lagt vægt på objektive kriterier. Det er det, der hele
tiden har været omdrejningspunktet for vores arbejde. Så længe der bliver lagt
vægt på objektive kriterier, så er realkreditten hjemme. Det betyder netop, at der
ikke diskrimineres mod danske realkreditobligationer på grund af navnet. Man
skal se på dem som det, de er. De er meget likvide. De har bestået vel den stør-
ste stressetest af alle i moderne tid, nemlig den finansielle krise som vi lige har
været igennem.
De seneste diskussioner med Europa-Parlamentet har især vedrørt aflønning,
idet Europa-Parlamentet har haft et stærkt ønske om at begrænse de variable
lønninger – altså bonusser – i forhold til størrelsen af den faste aflønning. Aftalen
forventes at indebære et loft på 1:1 for ledelsen og andre såkaldt væsentlige risi-
kotagere i kreditinstitutterne. Det betyder ikke andet end, at bonussen ikke kan
overstige den faste løn. Man kan altså ikke få mere i bonus, end man får i fast
løn. Loftet kan ved godkendelse på generalforsamlingen hæves, så variabel løn
vil kunne udgøre op til det dobbelte af den faste løn. Det forventes særligt at være
på dette punkt, der kan komme en substansdrøftelse på Økofin.
Et andet vigtigt punkt i de sidste drøftelser har været spørgsmålet om SIFI'er –
altså institutter som er så store eller så betydningsfulde, at der bør stilles særlige
krav til dem, fordi de påvirker hele den måde, det finansielle system fungerer på.
Aftalen indebærer krav om, at der skal udpeges SIFI’er, men at der skal være en
national fleksibilitet vedrørende kriterier for, hvem der er systemisk vigtige, og
hvilke krav der skal stilles til dem.
Herudover forventes aftalen at indebære imødekommelser af Europa-Parlamen-
tet på et par andre områder, herunder i forhold til såkaldt land-for-land rapporte-
ring. Det betyder, at bankerne skal afgive oplysninger om deres aktiviteter opdelt
på de forskellige lande. På den måde får man et bedre billede af, hvad der fore-
går.
Idet hovedhensynet fra dansk side har været spørgsmålet om realkreditten og de
generelle kapital- og likviditetskrav, har vi været relativt fleksible, når det angår de
seneste udeståender med Europa-Parlamentet. Det gælder også i forhold til af-
lønning, hvor vi i Danmark allerede har indført delvist strammere regler end de
krav, der aktuelt drøftes, og som det i sagens natur vil være muligt at fastholde.
Vores vigtigste prioritet er således at sikre, at der kommer en endelig aftale, som
fastholder de gode resultater, vi forhandlede os frem til, da vi havde formandska-
bet, og som tager hensyn til de særlige danske forhold. I det lys støtter vi klart en
endelig aftale med Europa-Parlamentet inden for disse rammer.
895
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Lisbeth Bech Poulsen
havde noteret sig forslaget om land-for-land rapportering
for bankerne og spurgte, om regeringen aktivt vil støtte dette forlag, som giver en
øget grad af gennemsigtighed hvad angår bankerne.
Nikolaj Villumsen
tilsluttede sig Lisbeth Bech Poulsens ønske om at støtte kom-
promisforslaget og pointerede, at det er vigtigt, at man kan se, hvad bankerne
tjener i de enkelte lande.
Han spurgte, om den støtte, man giver til land-for-land rapporteringen, også vil
gøre sig gældende, når det drejer sig om regnskabsdirektivet, som Europaudval-
get kommer til at diskutere senere.
Han forstod, at regeringen vil støtte 1:1 forslaget vedrørende bonusser. Han syn-
tes, det var en relativt god bonus, så det skulle nødigt bliver mere end det.
Han forstod på en meddelelse, der var kommet fra det irske formandskab, at for-
mandskabet er kommet frem til en eller anden grænse for gearingen. Han spurg-
te, hvor høj gearingen må være, og ville gerne vide noget om tidsrammen for at få
forslaget implementeret.
Lykke Friis
kvitterede for det, økonomiministeren sagde om den danske realkre-
dit. Hun forstod, at vi havde vundet første halvleg, men der kommer naturligvis
også en anden halvleg.
Økonomiministeren
svarede Lisbeth Bech Poulsen, at vi støtter land-for-land
rapporteringen, som vi mener er en del af gennemsigtigheden. I den forbindelse
pegede hun på, at der er nogle lande, der ikke har en hjemmehørende finansiel
sektor.
Hun bekræftede over for Nikolaj Villumsen, at vi også synes, land-for-land rappor-
tering er et godt princip i andre sammenhænge. Men regnskabsdirektivet vedrø-
rer erhvervs- og vækstministeren.
Vi støtter forslaget om, at der skal være et loft over, hvor meget bonus bankdirek-
tører kan få. Herhjemme har vi jo skrappere regler, idet de kun kan få halvdelen
af den faste løn. I kapitalkravsdirektivet er kravene udvidet til også at omfatte "an-
dre risikotagere". Det har vi tænkt os at støtte. Økonomiministeren tilføjede, at vi
ikke har tænkt os at lempe på de danske regler.
Der er ikke noget nyt med hensyn til gearingen. Vi følger sagen meget nøje for at
se, om gearingsmål er stabilitetsfremmende.
For så vidt angår realkreditten sagde økonomiministeren til Lykke Friis, at hun var
klar over, at der kommer en anden halvleg – og der kan også blive tale om overtid
– så vi er meget omhyggelige med at forklare, at det danske realkreditsystem er
stresstestet i virkeligheden igennem flere hundrede år.
896
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
FO
2. (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID/MiFIR)
Sagen er udgået af dagsordenen for ECOFIN den 5. marts 2013, men
ventes sat på dagsordenen på et senere rådsmøde
KOM (2011) 0656, KOM (2011) 0652
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 11)
KOM (2011) 0656 – bilag 2 (henvendelse af 28/2-13 fra Concord
Danmark m.fl.)
KOM (2011) 0656 – svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferat:
(var på dagsordenen 30/11-12, men punktet udgik)
Økonomiministeren:
Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg. Det er en ret
indviklet og teknisk sag. Men sagen er vigtig, fordi det, man forsøger at gøre, er at
samle erfaringer fra krisen op og få fundet løsninger, som gør, at man kommer
videre på et mere sikkert grundlag end det, man havde.
FO
Jeg beder om udvalgets tilslutning til, at vi fra dansk side kan støtte et kompromis-
forslag, som formandskabet har fremlagt. Forslaget indeholder en række væsent-
lige skridt. Grundideen er en bedre og stærkere regulering af den finansielle sek-
tor.
Kommissionens forslag blev forelagt i 2011. Siden har sagen været forhandlet på
teknisk niveau. Den forventes sådan set ikke drøftet på det kommende møde,
men jeg forelægger den nu for at sikre, at vi har tid til at tage diskussionen om de
vigtige elementer i den. Der er selvfølgelig tale om en politisk stillingtagen.
Forslaget regulerer en lang række forhold – som nævnt er det et samleforslag –
vedrørende handlen med finansielle instrumenter i EU. Det gælder bl.a., hvilke
krav der skal stilles til værdipapirhandlere og til børsoperatører. F.eks. når banker
rådgiver investorer om køb og salg af værdipapirer.
Formålet med forslaget er at øge EU’s finansielle markeders sikkerhed og deres
effektivitet. Forslaget skal øge gennemsigtigheden, når man handler værdipapi-
rer, harmonisere regler og forstærke beskyttelsen af investorer i EU samt generelt
styrke reglerne om markeder for finansielle instrumenter. Mange af de konkrete
forslag skal ses i lyset af de erfaringer, der har været fra den finansielle krise.
En af erfaringerne er, at vi har set, at handel med finansielle instrumenter foregår
uden for de almindelige børser, hvor megen handel i dag ikke er underlagt regule-
ring og tilsyn. Desuden stiller udviklingen med stigende computerbaseret handel
nye krav til, at handelspladserne kan håndtere perioder med spidsbelastninger og
afvise ordrer. Det har desuden vist sig, at den rådgivning og information, som in-
vestorer modtager, når de investerer i værdipapirer, i nogle situationer simpelt
hen ikke har været tilstrækkelig. Ideen er selvfølgelig at tage fat på at finde løs-
ninger på de problemer, som er fundet.
Forslaget indfører bl.a. krav om øget gennemsigtighed og udvidet tilsyn med pro-
dukter, med handler og med positioner på de finansielle markeder.
897
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Forslaget vedrører også krav om såkaldt før- og efterhandelsgennemsigtighed for
andre finansielle produkter end aktier. Det kan være statsobligationer eller real-
kreditobligationer samt det, man kalder systematisk internalisering og højfrekvent
handel.
Konkret måske først lige en begrebsafklaring. Hvis det kun er mig, der har brug
for det, er det måske at spilde jeres tid. Men jeg håber, I vil bære over med, at jeg
begynder med den. Førhandelsgennemsigtighed er information om, til hvilke pri-
ser og i hvilket omfang markedsaktørerne er villige til at handle. Efterhandelsin-
formation er information om priser og omfang af en konkret handel, efter at den er
gennemført. Systematisk internalisering finder sted, når en værdipapirhandler –
det kan f.eks. være en bank – handler værdipapirer med sine kunder ud fra sin
egen beholdning af værdipapirer.
Hensigten med øgede krav til før- og efterhandelsgennemsigtighed er at skabe
bedre overblik for dem, der agerer på markedet. Reglerne for gennemsigtighed
bliver nærmere fastlagt i delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen med
input fra ESMA, som er den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed.
Forslaget vedrører også pligt til, at standardiserede derivater handles på en børs.
Vi har været inde på den før, da vi behandlede EMIR. Det handler om de afledte
finansielle instrumenter. Hidtil har en række af dem været handlet bilateralt uden
om børser. Det er kendt i denne kreds som OTC-handel, altså ”Over The Coun-
ter”. Ideen er, at hvis de handles på en børs, støtter det stabiliteten i markederne
og øger gennemsigtigheden. Man kan med andre ord bedre se, hvad det er der
foregår. Det vil være et gode for alle parter.
Med forslaget indføres der en ny børstype. I vil lære den at kende som OTF –
”Organised Trading Facility”, altså et organiseret handelssted eller en organiseret
handelsfacilitet. Det er en ”opsamlingskategori”, som skal sørge for, at forskellige
typer af – hvad skal man kalde det – ”uregulerede” organiserede handelspladser,
hvor der handles værdipapirer, kommer under regulering og tilsyn. De nærmere
regler, der skal gælde for denne nye børstype, forhandles fortsat.
Forslaget indebærer en målrettet regulering og tilsyn med det, vi kender som høj-
frekvent computerbaseret automatisk handel, hvor der ofte foretages et stort antal
handler meget hurtigt. Forslaget skal sikre, at børserne er robuste nok og kan
håndtere stor og hyppig handelsaktivitet. F.eks. skal en børs kunne afvise klart
fejlagtige ordrer og standse handlen midlertidigt, hvis der kommer usædvanlige
prisbevægelser. Det er selvfølgelig for at forhindre, at priserne bliver manipuleret.
Udover disse aspekter reguleres potentiel markedsmisbrug af højfrekvenshandel
generelt med ændringen af markedsmisbrugsdirektivet, som også forhandles lige
nu i EU.
Desuden foreslås nye bestemmelser om god selskabsledelse – corporate gover-
nance. De skal sikre, at værdipapirhandleres ledelse, f.eks. i banker, er tilstræk-
keligt kompetente. At de ved, hvad de har med at gøre. Endelig er målet med
forslaget bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning, f.eks. når banker
rådgiver om værdipapirhandel.
898
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Regeringen lægger stor vægt på, at de nye regler om gennemsigtighed tager
tilstrækkelig hensyn til likviditeten i markedet for stats- og realkreditobligationer.
Det er et hensyn, som udvalget kender. Det samler os sædvanligvis på kryds og
tværs, at det hensyn skal varetages. Der skal i al sin gribende enkelhed gennem-
føres et konkret arbejde for at sikre, at reglerne er tilpasset f.eks. stats- og real-
kreditobligationsmarkedernes lidt specielle karakteristika. De domineres jo af ak-
tører, der handler meget store gennemsnitlige størrelser, altså professionelle ak-
tører. Risikoen er, at reglerne ellers påvirker likviditeten i markedet negativt.
Vi vil arbejde for, at man i forslaget eksplicit understreger, at der skal tages dette
hensyn, når de nye regler nærmere skal fastlægges efterfølgende af Kommissio-
nen. Regeringen er tilfreds med, at kompromisset ventes at imødekomme dette
hensyn for så vidt angår førhandelsgennemsigtighed og muligvis også efterhan-
delsgennemsigtighed.
Nikolaj Villumsen
syntes, det ville være dejligt, hvis "internal rating based ap-
proach" – som var blevet sammenlignet med at sætte krybskytterne til at vogte
vildtet – kunne komme ud.
Da boligboblen bristede, var der mange, der flyttede deres penge over i fødeva-
respekulation rundt omkring i verden, så mennesker kom til at sulte. I USA har
man grebet ind over for det og har meget specifikt slået fast, at det er en målsæt-
ning at begrænse spekulationen. Det fremgår ikke klart af det forslag, der ligger
her. Derfor spurgte Nikolaj Villumsen, om man ikke kunne arbejde for det.
Han spurgte, hvorfor man ikke tager de ustandardiserede handler med, når man
lovgiver om derivater.
Han syntes, det var underligt, at det var børserne, der skulle fastsætte positions-
lofterne, da børserne jo har en interesse i at fortsætte den handel, der er nu.
Lykke Friis
kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Hun noterede sig dog,
at Europa-Parlamentet har foreslået, at der skal indføres kønskvoter i investe-
ringsselskaber, og bad europaministeren bekræfte, at det ikke er noget, vi støtter.
Merete Riisager
spurgte i anledning af kravet om optagelse af telefonsamtaler og
elektronisk kommunikation vedrørende ordrer, hvad regeringens vurdering er af
bureaukratiet heri og vel også rimeligheden i det.
I relation til Lykke Friis' spørgsmål om kønskvoter spurgte Merete Riisager, om
man overhovedet kunne koble kønskvoter sammen med god selskabsledelse.
Hun noterede sig, at Parlamentet foreslår, at et bestyrelsesmedlem kan blive per-
sonligt retsforfulgt, hvis vedkommende har forbrudt sig mod reglerne i MiFID/
MiFIR.
Lene Espersen
støttede regeringens forhandlingsoplæg, idet hun understrege-
de, at det er afgørende, at der blive skabt plads til de danske realkreditobligatio-
ner. Indtil videre er det lykkedes, men det er helt afgørende, at den endelige ud-
formning også bliver sådan, at der er plads til nogle produkter, som har vist sig
holdbare også under den finansielle krise.
899
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Økonomiministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at hun ikke vidste, om det ville
komme ud, at man kan blive godkendt til at holde orden i sit eget hus. Hun tilføje-
de, at der stadig væk er en række skrappe betingelser. Der er eksempler på, at
man er blevet frataget denne ret, fordi man ikke har opfyldt kriterierne.
Med hensyn til om formålet er et begrænse spekulationen, er det vanskeligt at
opfinde en maskine, der kan skelne mellem, hvad der er spekulation, og hvad der
er en fornuftig forsikring. Det er vigtigt at skabe gennemsigtighed og at komme
ind en situation, hvor der er en sund og stabil finansiel sektor.
Hun vidste ikke, hvor meget "over the counter" der er tilbage. En vigtig pointe i de
direktiver, hun søgte forhandlingsoplæg til nu, er, at noget, der nu er ureguleret,
bliver bragt ind på EU's territorium, sådan at der bliver kastet lys over det.
Det er et godt spørgsmål, om børsen kan fastsætte positionslofter. Det er i hvert
fald vigtigt, at det sker under tilsyn.
Økonomiministeren svarede på Lykke Friis' spørgsmål om kønskvoter, at rege-
ringens holdning er, at man vil tage den diskussion generelt – ikke som en side-
dagsorden til alle mulige andre ting.
I anledning af Merete Riisagers spørgsmål om optagelse af telefonsamtaler pe-
gede økonomiministeren på, at der er tale om en balance, når man skal tage stil-
ling til, hvilke virkemidler man vil tage i brug. Hun var klar over, at man nogle ste-
der allerede nu optager telefonsamtaler på bånd, så man har en dokumentation,
hvis der skabes tvivl om, hvorvidt kunderne har fået en god vejledning.
I relation til diskussionen om kønskvoter pegede økonomiministeren på, at en
mere afbalanceret kønsmæssig sammensætning af bestyrelserne ikke er nogen
garanti for god ledelse, men hun havde dog den erfaring, at blandede fora ofte
var bedre end fuldstændig ens fora.
På stående fod kunne hun ikke svare på spørgsmålet om retsforfølgning af
bestyrelsesmedlemmer. Det ville hun vende tilbage til.
Nikolaj Villumsen
syntes, det var lidt trist, hvis vi ikke har styr på, hvad der ligger
uden for de standardiserede handler. Han var bange for, at der her var et smuthul
for spekulanter. Derfor ville det være rigtigt rart, hvis regeringen ville arbejde for
en præcisering af, at det er spekulation, man vil bekæmpe.
Det er fint med tilsyn med børserne, men det kunne være rigtigt godt, at det var
politikerne, der fastsatte et loft.
Merete Riisager
mente også, at blanding af kønnene er godt, men fordi noget er
godt, behøver man ikke lovgive om det.
Hun betegnede det som typisk for den overregulering, EU vil foretage, at fordi
noget finder sted nogle steder, f.eks. optagelse af telefonsamtaler på bånd, så
skal det ske alle steder. Det er noget, der trækker Europa ned.
Liberal Alliance kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet partiet finder,
at forslaget er alt for vidtgående på mange punkter.
900
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
NOT
Økonomiministeren
ville godt vende tilbage til det, der ligger uden for de
standardiserede handler, skriftligt. Grundvurderingen er, at det, der ikke er stan-
dardiseret, er svært at passe ind.
Det nærmer sig ren politik, om man vil have et politisk fastsat loft, eller om man vil
have et markedsbestemt loft for, hvad ting må koste. Hun mente ikke, hun selv
var kompetent til at afgøre, hvad ting skal koste i handel og vandel.
NOT
Nikolaj Villumsen
ville stille et skriftligt spørgsmål om de ikke standardiserede
handler.
Han kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Formanden
oplyste, at Pia Adelsteen, som var sygemeldt, have oplyst, at Dansk
Folkeparti ikke kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance
havde udtrykt sig imod det.
901
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
UDG
3. (Evt.) Fælles banktilsynsmekanisme (SSM)
Politisk enighed
KOM (2012) 0511, KOM (2012) 0512
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 31)
KOM (2012) 0511 – bilag 2 (notat af 18/12-12 om banktilsyn)
EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 123
EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 124
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 144 (side 561, senest behandlet i EUU
11/12-12)
EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 414, behandlet i EUU 30/11-
12)
EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 246, behandlet i EUU 9/11-12)
Punktet var udgået, men blev nævnt under "Eventuelt".
UDG
4. Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter
mv.
Statusdrøftelse
KOM (2012) 0280
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 40)
EU-note (11) – E 37 (notat om Kommissionens forslag til direktiv
om bankunion)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 599 (senest behandlet i EUU 6/7-12,
punktet ikke omtalt)
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1405, behandlet i EUU 22/6-
12)
Punktet var udgået, men blev nævnt under "Eventuelt".
902
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
5. Bekæmpelse af momssvig
Politisk drøftelse
KOM (2012) 0428
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 40)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 133 (senest behandlet i EUU 30/11-12,
punktet ikke omtalt)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Jakob Ellemann-Jensen
var naturligvis enig i, at momssvig er noget skidt, men
den måde, man griber det an på, kan måske diskuteres. Kombinationen af en
hurtig reaktionsmekanisme, som der lægges op til her, og en udvidelse af de om-
råder, hvor medlemslandene kan indføre den omvendte betalingspligt, risikerer
måske at give en mindre harmonisering, fordi det ikke er de samme områder. Det
medfører måske også større administrative byrder. Han spurgte, hvordan man
sikrer, at Danmark ikke blive nødt til præventivt at anvende samme omvendte
betalingspligt som andre medlemslande, hvordan man sikrer et samarbejde på
tværs af medlemslandene, og hvordan danske virksomheder informeres om, hvil-
ke regler der er gældende i de øvrige medlemslande.
Økonomiministeren
svarede, at regeringen både generelt og specifikt er imod
momssvig og mener, det bør bekæmpes. Vi kan ikke have momskarruseller kø-
rende som omrejsende cirkus i Unionen.
Merete Riisager
syntes, Jakob Ellemann-Jensen havde sagt noget fornuftigt om
bekæmpelse af momssvig. Hvis man for at rette op på, at skattelovgivningen i
nogle andre lande er dysfunktionel, gør det på en forkert måde, så medfører det
større administrative byder. Herved lægger vi endnu flere sten i rygsækken hos
de stakkels mennesker, som forsøger at drive virksomhed inden for EU.
Økonomiministeren
replicerede, at hun så anderledes på det end Merete Riisa-
ger, idet hun betragtede momssvindel som kriminalitet.
903
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
6. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)
Politisk enighed
KOM (2011) 0819, KOM (2011) 0821
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 61)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 239 (senest behandlet i EUU 8/2-13,
punktet udgik)
EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 241, behandlet i EUU 9/11-12)
Økonomiministeren:
Endelig kan jeg nævne, at der er opnået enighed i trialo-
gen her cirka et år efter at den politiske aftale blev landet under dansk formand-
skab. Det er selvfølgelig meget glædeligt. Det er to forslag, som kun omfatter eu-
rolandene.
Lykke Friis
betegnede det som glædeligt, at forslaget nu kommer igennem. Hun
spurgte, hvad regeringens holdning er til, at Europa-Parlamentet fik igennem, at
der skal laves en gældsafviklingsfond. I den forbindelse medgav hun, at analysen
naturligvis ikke er gennemført endnu, men man må også se på den fremadrette-
de ØMU-diskussion, som Olli Rehn på Europaudvalgets høring kaldte ØMU 2.0.
Hun kunne se, at vi fra dansk side peger på, at det er vigtigt, at man har en god
incitamentsstruktur, så man understøtter reformer i landene. Hun spurgte, hvad
der ligger i det.
Økonomiministeren
svarede, at en gældsafviklingsfond har været et meget stort
ønske fra Europa-Parlamentet i meget lang tid. Hun syntes, at det kompromis,
man var nået frem til, var meget fornuftigt. Det går ud på, at man vil have nogle
mennesker til at finde ud af, hvad det egentlig er, vi har med at gøre. Det lyder
nemt og solidarisk, at bankerne skal have hjælp til at afvikle gælden, men hvor
skal pengene komme fra og på hvilke betingelser? Vi venter med at tage stilling,
til vi ser et egentligt forslag.
904
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
7. Europæisk semester: Tema om kvaliteten af offentlige udgifter
Rådskonklusioner
KOM (2012) 0750, KOM (2012) 0752
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 66)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 748, senest behandlet i EUU
8/2-13)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
905
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
8. Spørgsmål vedr. styrkelse af den økonomiske og monetære union
(ØMU’en)
Udveksling af synspunkter
KOM (2012) 0777
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 68)
Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 5 (ØMU-rapport til DER
13-14/12-12)
Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 8 (konklusioner fra
mødet i Det Europæiske Råd 13-14/12-12)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 166 (side 620, afrapportering fra møde
i DER 13-14/12-12)
Økonomiministeren:
På Det Europæiske Råds møde i december 2012 var kon-
klusionen på diskussionen om fremtiden for den Økonomiske og Monetære Uni-
on, at man vil se nærmere på fire udvalgte tiltag:
1. Forhåndskoordinering af reformer.
2. Reformkontrakter.
3. Solidaritetsmekanismer.
4. Den sociale dimension af den Økonomiske og Monetære Union.
Derudover vil fokus for det videre arbejde inden for den Økonomiske og Monetæ-
re Union være at gøre de beslutninger, som er truffet, til virkelighed. Der er jo la-
vet en lang række – også ret gennemgribende – reformer af det økonomiske
samarbejde. Og så skal vi selvfølgelig føre arbejdet med en bankunion til ende.
Når man ser på de fire områder, jeg nævnte, er det endnu uklart, hvad det præci-
se indhold af disse tiltag vil være. Kommissionen forventes at præsentere sine
tanker om det i en eller flere meddelelser efter Det Europæiske Råd den 14.-15.
marts, efterfulgt af konkrete forslag efterfølgende.
Regeringen er enig i, at fokus for arbejdet med en styrket Økonomisk og Monetær
Union bør være virkeliggørelsen af de allerede besluttede reformer af det økono-
miske samarbejde, de ting som vi har på bordet for så vidt angår en stærkere
regulering af den finansielle sektor og så initiativerne vedrørende en bankunion,
hvor vi jo i Rådet har færdiggjort tilsynsforslaget, som aktuelt forhandles med Par-
lamentet. Det skal jeg vende kort tilbage til allersidst.
For så vidt angår de fire områder inden for den Økonomiske og Monetære Union
indgår vi åbent i drøftelserne og vil afveje fordele og ulemper for Danmark ved de
enkelte forslag, herunder selvfølgelig også om Danmarks skal deltage dér, hvor
det måtte være relevant, og dér, hvor det måtte være åbent for ikke-eurolande at
deltage. En præcis dansk holdning må i sagens natur afvente de præcise forslag.
Man kan ikke tage stilling til noget, som man ikke ved, hvad er. Det er kun for at
sige, at vores tilgang sådan set er den samme, som da vi blev præsenteret for
tilsynsforslaget. Nemlig at vi går åbent ind og forhandler og ser, om vi kan påvirke
det i en retning, som er positiv, sådan at vi reelt kan tage stilling til, om Danmark
906
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
skal være med eller ej. I princippet har vi sagt ja til koordinering af reformer i kraft
af vores deltagelse i finanspagten. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i de-
cember åbner for, at vi kan vælge, om vi vil deltage i initiativerne om kontrakter og
solidaritetsmekanisme.
Det er generelt vigtigt, at de nye initiativer forankres i den måde, tingene bliver
gjort på i forvejen. Det gælder især den proces, som det europæiske semester er.
I ved, at vi er ved slutningen af første del, hvor det drejer sig om det generelle
billede af, hvordan den europæiske økonomi ser ud. Så kommer vi til de lande-
specifikke anbefalinger, når vi når hen på slutningen af foråret og i forsommeren.
Det er meget afgørende, at vi ikke får lagt nye, tunge procedurer oveni, som må-
ske skubber til nogle af de redskaber, som vi har i forvejen. Det er i sig selv et
hensyn, at vi ikke får lagt en hel masse ovenpå, så man til sidst ikke længere kan
se reguleringen for bare regulering.
Desuden lægger vi den linje, at det er vigtigt at bevare en balance mellem fælles
forpligtelser og nationalt ejerskab. Det er jo det enkelte land, som skal gøre re-
formerne til virkelighed. Det hverken kan eller skal man gøre i en europæisk
sammenhæng. Derfor skal der i sagens natur være en frihed til at vælge de kon-
krete politiske virkemidler, som man kan finde enighed om i det enkelte land. Jeg
synes, det er meget vigtigt, at man har de frihedsgrader nationalt i forhold til de
mål og de anbefalinger, som man har forpligtet sig til at følge.
En pragmatisk forhåndskoordinering af reformer, som tager højde for de nationale
parlamentariske processer, er et godt princip, som regeringen kan støtte. Den
indskudte sætning var ikke nogen detalje, tværtimod. Den drejer sig om det helt
principielle, nemlig at man i sagens natur må sikre, at de nationale parlamentari-
ske processer bliver respekteret. Koordineringen skal jo fremme reformer; den
skal ikke forsinke reformer. Eventuelle fælles støttemekanismer vedrørende re-
formkontrakterne bør sikre grundlæggende sunde tilskyndelser og ikke generelt
belønne lande, som er bagud på reformer og udskyder dem med henblik på at
vente på at få en præmie.
Jeg forventer generel enighed om at arbejde videre med de overordnede initiati-
ver, når det drejer sig om disse områder. Men der vil selvfølgelig, når de konkrete
forslag bliver lagt på bordet, komme diskussioner om, hvordan balancen er, og
hvad man kan og ikke kan.
Lykke Friis
spurgte i anledning af økonomiministerens gennemgang af ØMU 2.0
dagsordenen, hvori de nye kontrakter adskiller sig fra six-packen, two-packen og
det europæiske semester.
Økonomiministeren
svarede, at med hensyn til ØMU 2.0, som Olli Rehn kaldte
det, glæder regeringen sig over, at der er kommet mindre science fiction og mere
jordnærhed over tingene. Kommissionen vil snart fremlægge sine tanker, og der-
efter vil den fremlægge konkrete forslag. Det var økonomiministerens bud, at vi
kommer til at ende meget tæt på noget, vi kender i forvejen, for den reform, som
er gennemført af vækst- og stabilitetspagten, er meget solid. Det drejer sig om, at
landene skal kunne føle ejerskab. Vort udgangspunkt er, at man ikke skal beløn-
907
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
nes for ikke at gøre noget. Man skal belønnes for at tage ansvar for sit eget lands
økonomi. Respekten for de nationale parlamenter spiller en hovedrolle, når der
skal vedtages nationale reformer.
Nikolaj Villumsen
mente, Olli Rehns udtalelser på høringen viste, at vi ville blive
styret endnu strammere fremover. EU's styring har et politisk fortegn, nemlig ned-
skæring. IMF har sagt, at de synes, Olli Rehn er for positiv i sin bedømmelse af
konsekvenserne af offentlige nedskæringer. Han mener, at hvis man skærer 1
pct. af BNP, vil det føre til et fald i væksten på 0,5 pct., men IMF regner med, at
det bliver 1,5 pct. Nikolaj Villumsen kunne godt tænke sig, at økonomiministeren
blandede sig i den ret interessante diskussion.
Økonomiministeren
var klar over, at der foregår en meget interessant fagøko-
nomisk diskussion om, hvor stor multiplikatoreffekten er. Der er meget stor uenig-
hed. Hun troede nok, IMF overvurderede multiplikatoreffekten.
908
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
9. Opfølgning på G20-finansministrenes og centralbankchefernes møde
den 14.-16. februar 2013
Orientering fra formandskabet
Rådsmøde 3227 – bilag 1 (samlenotat side 71)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 747, senest behandlet i EUU
8/2-13)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
909
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
10. Eventuelt – bankpakke
Økonomiministeren:
Jeg vil under "Eventuelt " nævne de to sager om dels EU-
banktilsyn og dels fælles rammer for nationale ordninger, når det drejer sig om
nødlidende banker. Disse to sager er udgået af den egentlige dagsorden, men
det ventes, at formandskabet vil gøre status for de to sager uden at lægge op til
en drøftelse eller beslutning. Der er redegjort nærmere for sagerne i samlenota-
tet.
Tilsynsforslaget forhandles aktuelt med Europa-Parlamentet, og det er uklart,
hvornår der kan landes en endelig aftale. De fleste områder er stadig til diskus-
sion i forhandlingerne. Fra dansk side lægger vi fortsat vægt på, at interesserede
ikke-eurolande – som f.eks. os – vil kunne deltage i tilsynet, jævnfør den aftale
som er lavet i Rådet, og at ikke-deltagende lande kan fastholde indflydelsen i den
fælles bankmyndighed. Altså den myndighed som gælder for de 27, snart 28,
medlemslande. Vi forsøger i sagens natur at holde fast i det kompromis, som er
lavet i Rådet, fordi det lige præcis gør, at vi kan være med, hvis det er det, vi væl-
ger – ikke på samme vilkår, men på ligeværdige vilkår. EBA, altså den fælles eu-
ropæiske bankmyndighed, skal fastholdes som en reel myndighed for de 27 med-
lemslande.
Direktivet om fælles rammer for nationale ordninger for håndtering af nødlidende
banker drøftes fortsat i Rådet. Den tekniske gennemgang af sagen er ikke nået
langt nok til, at der kan tages politisk stilling til sagen. Den kommer senere. Fra
dansk side arbejder vi for at fastholde, at forslaget til de fælles rammer ligger på
linje med principperne fra de danske bankpakker. Det vil i al sin gribende enkel-
hed sige, at det er bankerne selv, der betaler. Hvis der skal være en offentlig mel-
lemfinansiering, må det være penge, man får tilbage fra sektoren på et senere
tidspunkt. Det er det hovedprincip, vi har lagt til grund i bankpakkerne, og det kan
man faktisk se i det fælles forslag, som er lagt på bordet.
Lykke Friis
henviste til, at en af de forskere, der optrådte på Europaudvalgets
høring, var inde på, at det ville tage meget lang tid at få gennemført tretrinsraket-
ten. Det lød, som om det ville tage så lang tid, at vi nok hellere fra dansk side
måtte beslutte, om vi ville deltage i tilsynet, separat. Hun ville gerne høre, om det
også er regeringens vurdering.
Merete Riisager
henviste i samme forbindelse til, at Europaudvalget flere gange
har fået at vide af statsministeren, at vi skal tage stilling til bankpakken som en
samlet pakke, som også omfatter afviklingsmekanismen og indskydergarantiord-
ningen, og ville gerne vide, om der er kommet en ny udvikling, som betyder, at vi
kommer til at tage stilling til tilsynet alene.
Med hensyn til den overordnede udvikling sagde Thomas Klau, som er en ærke
føderalist, på høringen den 26. februar, at på hele den finanspolitiske og økono-
misk front blive vi nok nødt til at sige farvel til suveræniteten i nationalstaterne og
overdrage den til EU, hvor man må skabe en eller anden form for demokrati med
910
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
partier, man kan stemme på. Bankunionen er selvfølgelig en helt afgørende faktor
i denne udvikling. Det spurgte hun, om europaministeren havde en holdning til.
Lene Espersen
henviste til det, der blev sagt på den meget interessante høring,
Europaudvalget havde haft tirsdag, om, at en række af de danske banker faktisk
er omfattet af det nye regelsæt. Den nytiltrådte nationalbankdirektør, Lars Rhode,
gav en pædagogisk forklaring på, hvorfor Danmark skal være med i det fælles
banktilsyn. Der var meget forskellige opfattelser af tidshorisonten. På den bag-
grund ville Lene Espersen gerne vide, hvad europaministerens vurdering er af,
hvornår det rykker, idet hun pointerede, at vi ikke skal låse os fast, så vi ikke kan
rykke, når der er brug for det.
Økonomiministeren
svarede Lykke Friis, at der ikke er nogen ændring i regerin-
gens holdning, nemlig at vi skal tage stilling til bankpakken som en helhed. Hun
mente, de tre elementer hænger sammen. Økonomiministeren tilføjede, at man jo
godt kunne sige, at Danmark er en bankunion. Hvis Finanstilsynet siger: "Det hol-
der ikke", så træder bankpakken i kraft, og Finansiel Stabilitet kommer ind i bille-
det. Det er sådan noget, man skal forestille sig, blot i en større kreds.
I relation til tidsplanen sagde økonomiministeren, at de tekniske undersøgelser
om, hvordan man nationalt skal organisere sig med hensyn til afviklingsmekanis-
men, ikke er færdige endnu. Først derefter kan man diskutere, hvordan en euro-
pæisk ordning skal se ud. Når det gælder indskydergarantien, er der også et for-
slag om, hvad man kan gøre på nationalt plan. Økonomiministeren var lidt i tvivl
om, hvorvidt det var uomgængeligt at have dette aspekt med, men indtil videre er
tingene koblet meget tæt sammen, og det vil de formentlig være en rum tid end-
nu. Derfor mente økonomiministeren, det ville være meget vanskeligt at tage stil-
ling til et fælles tilsyn alene.
Økonomiministeren sagde til Merete Riisager, at hun ikke syntes, der var noget
mærkeligt i, at en ærke føderalist gerne vil have bankunionen med i en føderal-
stat. Det interessante er balancen mellem det nationale ansvar og den fælles for-
pligtelse. Som Lene Espersen pointerede, bliver nogle danske banker under alle
omstændigheder en del af det nye system, da de også er aktive i eurolande.
Merete Riisager
var både foruroliget og beroliget af det, økonomiministeren sag-
de. Hun var beroliget ved, at økonomiministeren sagde, at de tre elementer hæn-
ger sammen, og at vi skal tage stilling til dem samlet, mens den forsker, der del-
tog i høringen, udelukkede fokuserede på tilsynet og ikke så på afviklingsmeka-
nismen og indskydergarantiordningen. Det er vigtigt, at befolkningen ved, hvad
der ligger i pakken, og at man ikke stikker noget ind under gulvtæppet. Økono-
miministeren er ud fra sit politiske standpunkt i stand til at argumentere for, hvor-
for det kunne være en god idé at gå med. Økonomiministeren betragtede Dan-
mark som en bankunion og så ikke nogen større forskel på, om der blev tale om
en dansk eller en europæisk bankunion. Her mente Merete Riisager, at rigtigt
mange danskere mente, der var tale om en stor forskel på, om borgerne som
bankkunder skulle betale for at redde en bank på Lolland eller en bank i Syditali-
en.
911
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Økonomiministeren
mente ikke, hun havde stukket noget ind under gulvtæppet.
Der vil være forskel på en bankunion, som kun omfatter Danmark, og en bank-
union, som rummer forskellige lande. Når hun havde peget på, at Danmark er en
bankunion, var det for at give et bilede af, hvordan en bankunion fungerer. I øvrigt
er det forkert at fremstille det, som om borgerne i Danmark har reddet de danske
banker. Det er i meget vid udstrækning sektoren selv, der har betalt, hvilket øko-
nomiministeren også syntes, den skulle.
912
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
FO
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3231 (almindelige anliggender) den 11. marts
2013
Europaministeren:
Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende
almindelige anliggender.
Der er kun to sager på dagsordenen denne gang. Punkt 2 er til forhandlingsop-
læg; punkt 1 er til orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013
a) Udkast til kommenteret dagsorden
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3231 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (12) – bilag 184 (udkast til kommenteret dagsorden
vedr. mødet i Det Europæiske Råd 14-15/3-13) (fortroligt)
(papiromdelt på Det Europæiske Råd 14-15/3-13 – bilag 1)
EUU alm. del (12) – bilag 231 (udkast til retningslinjer for
konklusioner vedr. mødet i Det Europæiske Råd 14-15/3-13)
(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 14-15/3-13 –
bilag 2)
Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 8 (konklusioner fra
mødet i Det Europæiske Råd 13-14/12-12)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 748, senest behandlet i EUU
8/2-13)
b) Syntese-rapport om det Europæiske Semester 2013
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3231 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Europaministeren:
På rådsmødet mandag vil der være en kort indledende drøf-
telse af mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15 marts. Jeg forventer, at forårs-
topmødet vil blive domineret af en række tilbagevendende økonomiske emner,
herunder primært det europæiske semester og vækst- og beskæftigelsespagten.
På det kommende møde i Det Generelle Råd ventes formandskabet at præsente-
re sin synteserapport, som sammenfatter drøftelserne af vækstundersøgelsen fra
de forskellige rådsformationer. Vækstundersøgelsen har været præsenteret og
drøftet i en række rådsformationer – bl.a. Økofin, Konkurrenceevnerådet, EPSCO
og Det Generelle Råd – og der er vedtaget rådskonklusioner fra Økofin og
EPSCO.
Konklusionerne er et input til de overordnede økonomisk-politiske anbefalinger,
som skal vedtages på Det Europæiske Råd den 14.-15. marts, og som medlems-
staterne ventes at tage højde for i deres nationale reformprogrammer samt stabili-
913
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
tets- og konvergensprogrammer i april. Konklusionerne følger grundlæggende de
indsatsområder, som der peges på i vækstrapporten.
Formandskabets synteserapport vil sammen med Kommissionens årlige vækst-
undersøgelse 2013 og de foreliggende rådskonklusioner danne grundlag for Det
Europæiske Råds generelle økonomisk-politiske retningslinjer i konklusionerne
fra topmødet den 14.-15. marts.
På baggrund af konklusionerne fra forårstopmødet udarbejder medlemslandene
deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer
i april. Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne i maj og frem-
lægger udkast til udtalelser om programmerne og de landespecifikke anbefalinger
med henblik på behandling og enighed på Det Europæiske Råd i juni.
Regeringen støtter en rettidig gennemførelse af det europæiske semester. Det er
vigtigt, at den relative ro på de finansielle markeder og den øgede tiltro til, at EU
kommer gennem krisen, ikke medfører, at vi slækker på tempo og ambitionsni-
veau i gennemførelsen af strukturreformer. Det europæiske semester spiller en
vigtig rolle i forhold til at fastholde landene på reformkursen.
I forhold til vækst- og beskæftigelsespagten ventes der en status over implemen-
teringen. Pagten blev vedtaget i juni 2012 under det danske EU-formandskab og
indeholder en lang række forskelligartede tiltag for at fremme vækst og beskæfti-
gelse. Fokus for drøftelserne forventes at omhandle det indre marked i forlængel-
se af den status, som blev gjort på Det Europæiske Råds møde i oktober 2012.
Desuden kan drøftelserne af vækst- og beskæftigelsespagten komme ind på
Kommissionens beskæftigelsespakke, styrkelse af EIB’s udlånskapacitet og for-
slaget om en finansiel transaktionsskat.
Derudover vil Det Europæiske Råd muligvis gøre status over arbejdet med udvik-
ling af bankunionen.
Hvad angår de eksterne relationer, forventes der en udveksling af synspunkter
vedrørende EU’s strategiske partnere, herunder forholdet til Rusland. Det vil jeg
også komme tilbage til om lidt i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet om
udenrigsanliggender.
Endelig kan det ikke udelukkes, at der kommer en drøftelse af aktuelle udenrigs-
politiske emner, når stats- og regeringscheferne mødes.
Lykke Friis
spurgte, om regeringen over for Rusland ville påtale de nye love om
"homoseksuel propaganda", der var en krænkelse af ytringsfriheden.
Europaministeren
ville besvare spørgsmålet om Rusland under det næste punkt
på Europaudvalgets dagsorden.
914
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
FO
2. Den Europæiske Globaliseringsfond
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)
den 11. marts 2013, men forventes vedtaget på et kommende rådsmø-
de
KOM (2011) 0336, KOM (2011) 0608
Rådsmøde 3231 – bilag 1 (samlenotat side 7)
KOM (2011) 0608 – bilag 2 (Folketingets begrundede udtalelse)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1428, senest behandlet i
EUU 14/6-12)
Europaministeren:
Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg med henblik på
at afslutte forhandlingerne om revision af forordningen om Globaliseringsfonden.
Sagen er ikke på dagsordenen for GAC, men er i de afsluttende forhandlinger, og
der kan ventes generel enighed inden længe forud for forhandlingerne med Eu-
ropa-Parlamentet.
Globaliseringsfonden er indgået i forhandlingerne om den flerårige finansielle
ramme, altså EU's budget for 2014-2020, på det Europæiske Råd i februar i år.
Fondens budget reduceres væsentligt, så det er på lige over 1 mia. euro mod 3,6
mia. euro i indeværende periode. Resultatet vil skulle forhandles med Europa-
Parlamentet. Det beløb udgør en væsentlig reduktion i forhold til den nuværende
budgetramme for 2007-2013.
Med den flerårige finansielle aftale har EU's medlemslande accepteret at videre-
føre fonden. Der skal nu opnås enighed om nogle tilpasninger.
Blandt de væsentligste justeringer i Kommissionens forslag i forhold til den nuvæ-
rende Globaliseringsfond er inklusion af selvstændige og beskæftigede i landbru-
get. Der er i formandskabets version derudover sket en opstramning af kravene til
administration af fonden, så der bliver en hurtigere bedømmelse af projektforslag
og udbetaling af projektstøtte.
FO
Fra dansk side vil vi arbejde for at sikre en aftale i Rådet – og efterfølgende med
Europa-Parlamentet – der sikrer en så effektiv anvendelse af fondens midler som
mulig. Det indebærer bl.a., at fondens virke ikke udvides til at inkludere støtte til
beskæftigelsesforanstaltninger i landbruget. Vi vil endvidere arbejde for, at støtte-
kriterierne bliver så fokuserede og målrettede som muligt.
Endelig vil vi arbejde for en størst mulig grad af egenfinansiering fra medlemslan-
denes side for at medvirke til at sikre, at det, der finansieres, også er det, der er
mest brug for.
Lene Espersen
delte regeringens skepsis over for Globaliseringsfonden, men
støttede alligevel forhandlingsoplægget, idet det gælder om at få det mest mulige
ud af pengene, når de nu er afsat, og i øvrigt få mest mulig egenfinansiering. I
øvrigt var hun glad for, at det var lykkedes under Det Europæiske Råds møde at
få reduceret det samlede budget.
915
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Lykke Friis
havde de samme bekymringer som Lene Espersen, men støttede
også forhandlingsoplægget.
Merete Riisager
glædede sig over, at regeringen er skeptisk over for Globalise-
ringsfonden, men opfordrede regeringen til at være endnu mere ambitiøs og ar-
bejde på at få den afviklet så hurtigt om muligt. Hun tilføjede, at hvis man virkelig
ville gøre noget for væksten i Europa, skulle man skrinlægge den nye transak-
tionsskat.
Nikolaj Villumsen
var uenig i Merete Riisagers sidste betragtning.
Ham bekendt var de to gange, fonden var blevet brugt i Danmark, i forbindelse
med Lindøs og Danfoss' fyringer. Dengang tog det halvandet år, før pegene kom
frem. Han mente ikke, det var særlig effektivt, at man sendte pengene om ad bu-
reaukratiet i Bruxelles. Han tilføjede, at han dermed ikke havde sagt, at det ikke
var relevant at støtte Sydeuropa, men det kunne man måske gøre på en mere
direkte måde.
På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.
Europaministeren
glædede sig over støtten fra Venstre og Det Konservative
Folkeparti.
Europaministeren delte Lene Espersens holdning om, at når fonden er der, gæl-
der det om, at pengene bliver brugt fornuftigt.
I anledning af Merete Riisagers opfordring til helt at afskaffe Globaliseringsfonden
pegede europaministeren på, at der på Det Europæiske Råds møde er lavet en
aftale om EU's budget for perioden 2014-2020, hvori Globaliseringsfonden indgår.
Det har ikke været en prioritet fra dansk side, at den skulle fortsætte, men for nog-
le andre lande har det været meget vigtigt. Man er endt med et beløb, som er
væsentligt mindre, end det har været tidligere.
Han var enig med Nikolaj Villumsen i, at en af udfordringerne med fonden har
været, at der har været en meget lang sagsbehandlingstid. Man prøver nu at få
gjort fonden mindre administrativ tung, så man hurtigere kan få igangsat de rigtige
projekter. Som et redningsselskab siger: "Hurtig hjælp er dobbelt hjælp". Fra
dansk side arbejder vi målrettet på, at pengene bliver brugt så godt som muligt,
og at de projekter, der skal have støtte, får støtten så hurtigt som muligt.
Formanden
nævnte, at Pia Adelsteen, som var sygemeldt, havde meddelt, at
Dansk Folkeparti går imod regeringens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance
havde ytret sig imod det.
916
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3230 (udenrigsanliggender) den 11. marts 2013
Europaministeren:
Jeg vil forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende
udenrigsanliggender på vegne af udenrigsministeren, som er på rejse og derfor
ikke har mulighed for at være her i dag.
Indledningsvist vil jeg nævne, at der fortsat er nogen usikkerhed om de præcise
forventninger til rådsmødet, idet udvalget har bedt om en tidlig forelæggelse. Det
kan derfor ikke udelukkes, at flere af sagerne vil udvikle sig helt frem til afholdel-
sen af rådsmødet. Det håber jeg, I har forståelse for.
Alle sagerne er denne gang til orientering.
1. Rusland
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3230 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Europaministeren:
Under dette punkt forventes en generel drøftelse af EU-
Rusland relationerne. Drøftelsen vil være en del af forberedelserne til mødet i Det
Europæiske Råd den 14.-15. marts, hvor stats- og regeringslederne vil komme
ind på forholdet til Rusland. Det sker som led i ambitionen om at forankre en mere
koordineret tilgang til EU’s strategiske partnere på det højeste niveau.
Rusland er en central strategisk partner for EU på alle områder – økonomisk som
EU’s tredjestørste handelspartner, regionalt i lyset af det fælles naboskabsområ-
de samt globalt i lyset af Ruslands rolle i FN og i relation til f.eks. borgerkrigen i
Syrien. Der er generel enighed i EU-kredsen om, at selv om samarbejdet med
Rusland bestemt ikke altid er let, må vi fra EU’s side fortsat søge at udbygge og
investere i forholdet.
Drøftelsen vil finde sted i lyset af Putins tilbagevenden som præsident i Rusland.
Der er efter Putins tilbagevenden vedtaget en række love, der indskrænker råde-
rummet for den politiske opposition og for civilsamfundet. Det er en udvikling, som
vækker bekymring bredt i EU-kredsen.
Derfor – for at komme ind på det spørgsmål, som Lykke Friis stillede tidligere –
støtter Danmark naturligvis op om de udtalelser, der er kommet fra Ashton vedrø-
rende homoseksuelles rettigheder i Rusland.
Ruslands medlemskab af WTO, der trådte i kraft i august 2012, er et væsentligt
skridt i retning af forbedrede rammebetingelser for samhandel med Rusland. Rus-
land mangler dog fortsat at gennemføre nogle af de forpligtelser, der følger med
WTO-medlemsskabet. Det er forventningen, at der i EU-kredsen vil være bred
enighed om at fortsætte presset for en fuld gennemførelse af forpligtelserne –
ikke mindst fordi det vil være en væsentlig løftestang for at sikre en mere regelba-
seret tilgang til erhvervsområdet generelt.
Vi støtter fra dansk side fuldt ud, at EU aktivt arbejder for, at Rusland overholder
alle sine WTO-forpligtelser. Regeringen lægger desuden vægt på, at EU fortsæt-
917
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
ter den kritiske dialog med Rusland om menneskerettighedsspørgsmål. Samtidig
er det vigtigt, at EU fortsat tilbyder støtte til russiske reformer, bl.a. inden for rets-
væsenet.
Nikolaj Villumsen
ville melde sig blandt dem, der var kritiske over for Rusland.
Han var bekymret over den nye anti-homo lov, som han betragtede som et an-
greb på ytringsfriheden, idet man helt konkret forbyder folk at samles og proteste-
re. Vi har også set, at journalister bliver forfulgt over en længere årrække og bliver
overfaldet og i visse tilfælde dræbt. Nu begynder nogle af dem, der var imod Putin
ved valget, at bliver anholdt. Han spurgte, hvad det får af konsekvenser, at man
på så vigtige områder krænker grundlæggende rettigheder.
Europaministeren
gav udtryk for stor bekymring for det, der sker i Rusland med
hensyn til civilsamfundet og menneskerettighederne. Der er en dialog herom mel-
lem Rusland og Ashton, og vi kritiserer situationen, når der er møder mellem EU
og Rusland. Men samtidig er det vigtigt at huske, at Rusland er et stort naboland,
som vi har en klar interesse i at have et godt forhold til.
918
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
2. Sydlige naboer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3230 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 773, senest behandlet i EUU
8/2-13)
Europaministeren:
Under punktet "Sydlige naboer" er det forventningen, at Rå-
det vil drøfte udviklingen i Syrien, Egypten og Tunesien.
I forhold til Syrien forventes FN’s og Den Arabiske Ligas særlige repræsentant,
Brahimi, at deltage i frokosten i forbindelse med rådsmødet. På rådsmødet for-
ventes i den forbindelse en drøftelse af det politiske spor og Brahimis videre mu-
ligheder for at presse på for en fredelig løsning.
Udsigterne er desværre dystre, men vi må ikke tabe håbet. Der er stadig bestræ-
belser på at skabe en mere fælles platform fra oppositionens side, som kan dan-
ne grundlag for et troværdigt alternativ til Assadstyret. Samtidig udtrykkes fra
begge sider principiel villighed til at indgå forhandlinger, men der er fortsat grund-
læggende uenighed om formålet og grundlaget for sådanne forhandlinger.
På det seneste udenrigsrådsmøde, som udenrigsministeren deltog i den 18. fe-
bruar, blev der opnået enighed om en forlængelse af EU’s samlede sanktions-
regime, herunder våbenembargoen, for en periode på tre måneder. Samtidig til-
lades teknisk assistance og levering af ikke-dødbringende udstyr med henblik på
beskyttelse af civilbefolkningen. Det er en linje, som vi fra dansk side fuldt ud til-
slutter os, og jeg forventer, at der på rådsmødet den 11. marts vil være fokus på
muligheder for yderligere støtte til oppositionen og andre bidrag i retning af en
politisk løsning.
Der vil samtidig fortsat være fokus på den meget alvorlige humanitære situation.
Konflikten har allerede kostet mere end 70.000 menneskeliv – et tal der desværre
stiger for hver dag, der går. Samtidig stiger presset på nabolandene i form af bå-
de massive flygtningestrømme og risiko for spredning af volden.
Fra dansk side bakker vi stadig op om FN’s og Brahimis bestræbelser på at finde
en politisk løsning på konflikten. Vi ønsker ikke en yderligere militarisering af kon-
flikten, men øget pres på parterne og især styret for en forhandlet løsning.
I forhold til udviklingen i Egypten afholdes forud for rådsmødet et associeringsud-
valgsmøde mellem EU og Egypten, hvor der bl.a. vil blive fulgt op på EU-Egypten
taskforcemødet i november 2012. Mødet falder på et tidspunkt, hvor situationen i
Egypten er alvorlig, politisk såvel som økonomisk.
Præsident Morsi annoncerede i denne uge, at det kommende parlamentsvalg
skal afholdes over flere sekvenser med start den 22. april. Imens forsætter den
fastlåste situation mellem præsidenten og dele af oppositionen, herunder gruppen
National Salvation Front, som udover boykotten af dialogmøderne med præsiden-
ten har udmeldt sin boykot af det forestående parlamentsvalg.
919
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
For så vidt angår Tunesien har den seneste udvikling desværre bekræftet, at
overgangen til demokrati hverken er let eller ligetil. Drabet i februar på en frem-
trædende oppositionspolitiker er et tragisk tilbageslag for Tunesiens transition, og
den regeringskrise, der er fulgt i kølvandet, vækker bestemt også bekymring. Iføl-
ge medierapporter har myndighederne nu tilbageholdt en mistænkt i drabssagen.
Efter premierminister Jebalis tilbagetræden i sidste uge er den tidligere inden-
rigsminister, Ali Larayedh, der også er fra partiet Ennahda, blevet udnævnt til ny
premierminister og skal forsøge at sammensætte en ny regering.
Det er afgørende, at de tunesiske politiske partier indgår i en bred dialog for at
danne en levedygtig regering, som kan føre transitionsprocessen videre. Jeg hå-
ber, at vi får en ny, funktionel tunesisk regering at se inden længe.
Jakob Ellemann-Jensen
nævnte, at der havde været en donorkonference i slut-
ningen af januar, hvor en del lande havde givet tilsagn om at yde humanitær bi-
stand til Syrien. Man har jo set før, at det kan knibe med at leve op til løfterne.
Derfor spurgte han, hvor mange af disse tilsagn der havde materialiseret sig.
Han var klar over, at Frankrig og England havde luftet muligheden for at bevæbne
de moderater kræfter blandt oprørerne, og spurgte, om der var andre lande, der
gik ind herfor. Desuden spurgte han, hvad den danske regering mente om den
idé.
Nikolaj Villumsen
mente, det var helt afgørende, at Syrien presses til forhand-
lingsbordet. Det må ske gennem sanktioner. Han spurgte, hvad regeringen vil
gøre konkret for at hjælpe humanitært i den kæmpe katastrofe, der er tale om.
I relation til den generelle situation i Mellemøsten er der sket det interessante, at
de vestligt støttede diktaturer er blevet væltet i en række lande, og nu er befolk-
ningen blevet trætte af det konservative muslimske broderskab. På den baggrund
opfordrede Nikolaj Villumsen til, at man fra EU's side støttede de demokratiske
kræfter. Han nævnte, at han for nylig sammen med en delegation fra Europarådet
havde været i Marokko, hvor man har en konge, der regerer enerådigt, men som
er en god ven af Vesten.
Lene Espersen
sagde i anledning af den kommende frokostdrøftelse med Bra-
himi, at hun syntes, det var rigtigt, at man havde gennemført lempelser af våben-
embargoen, så der bliver mulighed for at yde teknisk assistance. Hun anbefalede
udenrigsministeren, som skulle deltage i frokostdrøftelsen, at give udtryk for den
bekymring, der har været i brede kredse for, at de manglende fremskridt i for-
handlingerne mellem oppositionen og regimet kan medføre, at oppositionen i sti-
gende grad bliver infiltreret af Al-Qaeda. Det vil være dybt tragisk for Syrien, hvis
manglende fremskridt – fordi verdenssamfundet ikke aktivt vil blande sig militært
– risikerer at betyde, at de værste ekstremistiske kræfter får fodfæste i Syrien.
Europaministeren
henviste til, at Danmark i 2012 har givet 152,5 mil. kr. i bi-
stand til den humanitære indsats i og omkring Syrien, og at man allerede har be-
vilget 73,9 mio. kr. i 2013. Det er korrekt, som Jakob Ellemann-Jensen er inde på,
at det kan knibe for andre donorer at få leveret, hvad de har lovet. Der blev givet
920
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
tilsagn om 1,5 mia. US dollars, og af dem er ca. 200 mio. US dollars kommet til
udbetaling. Fra dansk side arbejder vi naturligvis på, at alle lande, der har givet
tilsagn, lever op til dem.
Ham bekendt var der ikke andre lande end Frankrig og Storbritannien, som øn-
skede at gå længere. Europaministeren tilføjede, at på det seneste har den ame-
rikanske udenrigsminister, Kerry, sagt, at USA vil gå ind med en indsats, der lig-
ger i tråd med det, man gør fra EU's side.
For så vidt angår våbenembargoen har udenrigsministeren ved flere lejligheder
tilkendegivet, at der er tale om et svært dilemma. Regimet kan godt få våben, og
det samme kan ekstremisterne, mens dem, der ikke kan få våben, faktisk er dem,
som vi godt så styrket. Men samtidig kan levering af våben have nogle meget
negative konsekvenser. Danmarks udgangspunkt er derfor, at vi ikke ønsker en
yderligere militarisering af konflikten, men ønsker en politisk løsning. På det sidste
møde blev der opnået enighed om en forlængelse af det samlede sanktionsregi-
me, som løber til den 1. juli. Derudover blev der på rådsmødet enighed om at til-
lade teknisk assistance og levering af ikke-dødbringende udstyr med henblik på
beskyttelse af civilbefolkningen.
Som Lene Espersen nævner, skal vi være meget opmærksomme på, om Al-
Qaeda får fodfæste i Syrien. Når der kommer et nyt styre, skal det have en de-
mokratisk forankring.
921
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
3. Japan
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3230 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 359 FO, forhandlingsoplæg
vedr. frihandelsaftale med Japan)
Europaministeren:
Det forventes, at Rådet vil drøfte forholdet til Japan i lyset af
det EU-Japan topmøde, som vil finde sted den 25. marts i Tokyo.
Japan har også status som strategisk partner for EU, og der afholdes som ud-
gangspunkt årlige topmøder. Topmødet i 2012 blev dog udskudt til i år, da vi ger-
ne ville have vedtaget EU’s forhandlingsmandat for en kommende frihandelsafta-
le med Japan, inden mødet blev afholdt. Arbejdet med forhandlingsmandaterne
var en betydelig prioritet på det handelsmæssige områder under det danske EU-
formandskab, og de blev vedtaget i november sidste år. I tilknytning til frihandels-
aftalen vil der blive arbejdet på en politisk rammeaftale, der skal omfatte en bred
række af områder.
Der er på den baggrund lagt op til et topmøde, som vil markere en meget positiv
udvikling i forholdet mellem EU og Japan.
Topmødet kommer efter tiltrædelsen af den nye regering i Japan. Den japanske
regering har lagt stor vægt på en økonomisk revitalisering af den japanske øko-
nomi med bl.a. øget brug af pengepolitiske stimuli. Selv om den japanske øko-
nomi i lang tid har været kriseramt, så er den fortsat en af verdens største. Den er
derfor væsentlig både for Danmark og EU at forholde sig til.
På topmødet vil man ud over det bilaterale forhold også drøfte en række interna-
tionale og regionale emner af fælles interesser såsom den internationale økono-
miske og finansielle situation, klima, sikkerhed og international fred.
Et vanskeligt sikkerhedspolitisk emne er den aktuelle strid mellem Japan og Kina
om retten til nogle ubeboede øer i Det Østkinesiske Hav. Det er sikkerhedsmæs-
sigt bekymrende, at en territoriel strid ulmer og løbende fører til episoder mellem
de to landes militær omkring øgruppen. Økonomisk betragtet er det også bekla-
geligt, at to af de største magter i verden og i regionen har en sådan konflikt. Vi
går naturligvis fra dansk side ind for, at der hurtigt muligt bliver fundet en løsning
på den.
Fra dansk side lægger vi vægt på en udbygning af relationerne til Japan og sær-
ligt lanceringen af forhandlinger om henholdsvis en frihandelsaftale og en politisk
rammeaftale. Ud over det betydelige økonomiske potentiale i en frihandelsaftale
for vækst og beskæftigelse er det vigtigt, at EU prioriterer en udbygning af forbin-
delserne i Østasien, ikke mindst i lyset af de skiftende økonomiske magtforhold.
EU skal således i højere grad engagere sig i den politiske og økonomiske udvik-
ling i regionen, som må forventes at komme til at spille en stadig større rolle i åre-
ne fremover.
922
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
4. (Evt.) Iran
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3230 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 418 (side 601, senest behandlet i EUU
18/1-12)
Europaministeren
nævnte ikke dette punkt.
Jakob Ellemann-Jensen
pegede på, at effekten af sanktionerne imod Iran i bed-
ste fald havde været begrænset. Han plejede at spørge udenrigsministeren, hvor
langt man er kommet med at lægge pres på Iran, og ville gerne vide, hvor højt
oppe vi er på eskalationsstigen. Hvorfor klatrer vi ikke op på det øverste trin, når
de første 47 trin tilsyneladende ikke har virket?
Nikolaj Villumsen
betegnede konflikten som virkelig sprængfarlig og opfordrede
regeringen til at prøve at rejse kravet om et atomvåbenfrit Mellemøsten. Det er
dybt bekymrende, hvis der kommer en storkrig. Netanyahu har luftet mange gan-
ge, at han vil bombe Iran, og så vil der komme bomber den anden vej, hvilket vil
gå ud over hele verdensøkonomien og en hel masse mennesker.
Lene Espersen
fulgte op på Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål og henviste til,
at der for to dage siden havde været et møde i 3+3 i Kasakhstan, hvor man for
første gang i en årrække var kommet lidt ud af dødvandet. Hun spurgte, om det
er korrekt, at noget af det, man arbejder med nu, er, at iranerne ikke behøver at
fjerne alt deres berigede materiale, men får mulighed for at beholde noget af det
til at lave isotoper til at behandle kræftpatienter – mod at acceptere inspektion, så
det bliver umuligt at udvikle atomvåben.
Europaministeren
sagde, at sanktionsmekanismen er noget, vi tager stilling til i
et tæt samarbejde med de andre EU-lande. Sanktionerne påvirker den iranske
økonomi markant, sagde europaministeren til Jakob Ellemann-Jensen. Vi vil på et
senere tidspunkt tage stilling til, om vi vil gå videre med hensyn til sanktioner, eller
om sanktionsinstrumentet skal bruges på en anden måde.
Han bekræftede over for Lene Espersen, at der havde været det nævnte 3+3
møde i Kasakhstan. Det var hans indtryk, at der havde været tale om et positivt
og konstruktivt møde, men nu ville han lige høre Ashtons udlægning af mødet.
923
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
5. Pakistan
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3230 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Europaministeren
nævnte ikke dette punkt.
924
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
6. (Evt.) Kenya
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3230 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Europaministeren
nævnte ikke dette punkt.
Jakob Ellemann-Jensen
pegede på, at selv om der efter valget i 2007 havde
været forfærdelige borgerkrigslignende tilstande, var der ikke mange, der var ble-
vet anklaget for den internationale domstol. Man kunne frygte effekten, hvis man
føler, det er straffrit at begå voldshandlinger.
Europaministeren
svarede, at Rådet forventede at vedtage konklusioner i lyset
af valget i Kenya den 4. marts. Der skal være valg til alle forsamlinger, men det er
naturligvis præsidentvalget, der har tiltrukket sig særlig opmærksomhed, dels i
lyset af efterspillet efter valgene i 2007 og 2008, dels i lyset af at den ene af præ-
sidentkandidaterne, Kenyatta, er anklaget for den internationale domstol. Det kan
desværre ikke afvises, at der kan opstå voldelige konflikter. Fra dansk side følger
vi naturligvis valget tæt. EU har højt på sin dagsorden at drøfte, hvad der sker i
Afrika.
925
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 301: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 1/3-13
23. Europaudvalgsmøde 1/3-13
UDG.
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3228 (retlige og indre anliggender -
forsvarsdelen) den 7.-8. marts 2013
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning
- Orienterende debat
KOM (2011) 0934
Rådsmøde 3228 – bilag 2 (samlenotat side 1)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 153, senest behandlet i EUU
17/10-12 – ingen omtale)
Punktet var udgået.
Mødet slut kl. 13.20
Ref.: BE/lj
926