Notat til Folketingets Europaudvalg

Vedrørende domsafsigelse i sagen ”Andersen mod Kommissionen”.Dommens betydning for DanmarkDomstolen har meddelt, at der falder dom i sagen T-92/11, Jørgen Andersenmod Kommissionen d. 20. marts 2013. Sagens udfald er væsentlig forDanmark, da retssagen handler om hvorvidt DSB har modtagetoverkompensation, og dermed statsstøtte, fra den danske stat. En dom imodKommissionen kan i værste fald kan få betydning for den måde, vi i dagopererer med public service kontrakter på. Danmark har derfor fulgt sagen nøjeog afgivet både skriftligt og mundtligt indlæg i sagen til støtte forKommissionen. Transportministeriet og Kammeradvokaten erfortrøstningsfulde i forhold til rettens dom.Såfremt dommen går imod Kommissionen kan der ske følgende:Kommissionen træffer en ny afgørelse,Kommissionen vælger at anke dommen til EU-domstolen,Den danske stat og evt. DSB vælger at anke dommen til EU-domstolen.

Folketingets Europaudvalg samt Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg ertidligere ved notater af 15. august 2011 skriftligt orienteret om sagen. Hermedfølger – som praksis foreskriver – en orientering af Europaudvalget forud fordomsafsigelsen d. 20. marts. 2013.Baggrund:Jørgen Andersen, der ejer busvirksomheden Gråhundbus, har den 10. marts2011 anlagt annullationssøgsmål ved Retten i Første Instans modKommissionen med påstand om annullation af artikel 1, stk. 2, iKommissionens afgørelse af 24. februar 2010 i sagen om statsstøtte til DSB (C41/08). Annullationssøgsmålet vedrører DSB’s betjening af København-Ystad-ruten og DSB’s tilbagebetaling af påstået overkompensation til den danske stat.

Afgørelsen af 24. februar 2010 var kulminationen på en usædvanlig langvarigog grundig statsstøtteundersøgelse af DSB, der begyndte allerede i 2003. Iforbindelse med sagen undersøgte Kommissionen den danske statskontraktbetaling til DSB til bunds. Kommissionen fandt, at der ikke var ydetulovlig statsstøtte til DSB.Kommissionen konkluderede dog, at der ikke i kontrakterne fandtes enmekanisme, der gjorde det muligt at tilbagebetale overkompensation. Der blevsom et resultat heraf indført en tilbagebetalingsmekanisme – den såkaldteClaw Back-mekanisme – i kontrakterne med DSB med virkning fraregnskabsåret 2010. Mekanismen skal forhindre overkompensation af DSBfrem til udgangen af 2014, hvor kontrakterne ophører.Jørgen Andersen er ikke enig i Kommissionens afgørelse, og han har derfor lagtsag an mod Kommissionen. Stævningen angår 3 forhold:1.Den danske stats public service definition,

2. Spørgsmålet om DSB har været overkompenseret,3. Retsgrundlaget for Kommissionens afgørelse af 24. februar 2010.Ad. 1. Hvad angår den danske stats public service definition er sagsøger uenigmed Kommissionen i, at den danske regering kunne klassificere rutenKøbenhavn-Ystad som en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ogderved yde støtte til at drive ruten ud fra et public-service hensyn. Sagsøgerbemærker, at der blev drevet busdrift på markedsvilkår på ruten.Den danske regering har i tråd med Kommissionen argumenteret for, atmedlemsstater har meget brede rammer for fastlæggelsen af public service-forpligtelser, da formålet er at sikre borgerne lige adgang til særlige ydelser påbestemte vilkår (prisniveau, kvalitet, kvantitet, etc.). Det faktum, at der dervedopstår konkurrence mellem public service trafik og et privat selskab har ikkeafgørende betydning i den sammenhæng.Ad. 2. Hvad angår spørgsmålet om hvorvidt den danske stat viakontraktbetalinger har overkompenseret DSB, har sagsøger argumenteret for atKommissionen begik en retlig fejl ved ikke at pålægge Danmark at tilbagebetalestatsstøtte fra DSB.Den danske stat har i tråd med Kommissionen argumenteret for, atopkrævning af ekstraordinære udbytter hos DSB har betydet, at DSB i praksisikke har været overkompenseret. Ved indførelse af den omtaltetilbagebetalingsmekanisme blev denne praksis yderligere systematiseret.

Ad. 3. Hvad angår retsgrundlaget for Kommissionens afgørelse har sagsøgerargumenteret for, at Kommissionen har anvendt en forkert forordning(forordning 1370/2007 fremfor artikel 14 i 1191/69) til vurdering afstatsstøttens forenelighed.Den danske stat har argumenteret for, at den rette forordning er anvendt.Yderligere er der argumenteret for, at selv hvis Kommissionen havde anvendtdet tidligere gældende retsgrundlag, ville Kommissionen have godkendt denkompensation, der er ydet til DSB, og derfor kan dette ikke føre til en andenkonklusion. Det skyldes, at hvis artikel 14 fastsætter materielle grænser for denpris, som staten skal betale ifølge en public service kontrakt, så kan dissegrænser ikke være strengere, end hvad der følger af de almindelige principperfor kompensation af public service-forpligtelser – således som de er udviklet iDomstolens og Kommissionens praksis, og således som de nu kommer tiludtryk i bilaget til forordning 1370/2007.