UDENRIGSMINISTERIET
HP j.nr. 400.F.3-9.
Den 12. marts 2013
Orientering om status for ACTA-aftalen
EU’s arbejde med godkendelse af ACTA (Anti Counterfeit Trade Agreement) er nu formelt
indstillet, idet Kommissionen har trukket sit spørgsmål til EU-Domstolen om aftalens forene-
lighed med EU’s traktater tilbage. EU-Domstolen har den 22. februar 2013 tiltrådt at slette
det af Kommissionen stillede spørgsmål.
Kommissionen besluttede i foråret 2012 at anmode EU-Domstolen om at vurdere ACTAs
forenelighed med EU’s traktater, da der under forhandlingerne af aftalen og særligt op til Eu-
ropa-Parlamentets godkendelse blev rejst omfattende kritik af aftalen. Kritikerne frygtede, at
ACTA ville begrænse adgangen til internettet og begrænse ytringsfriheden. Anden kritik gik på
de mulige vanskeligheder, som aftalen kunne skabe for transit af generisk medicin til udvik-
lingslandene.
Efter TEUF art. 218 skal Europa-Parlamentet bl.a. godkende EU’s aftaler med tredjelande og
internationale organisationer. Europa-Parlamentet besluttede med et stort flertal den 4. juli
2012 at forkaste ACTA.
Konsekvensen af Europa-Parlamentets afvisning er, at EU ikke kan tilslutte sig aftalen. Afta-
len bortfalder imidlertid ikke, idet der er tale om en international aftale, som ikke kun omfatter
EU men tillige 10 tredjelande. Det fremgår eksplicit af aftaleteksten, at aftalen træder i kraft,
når seks lande har tilsluttet sig den.
ACTA er forhandlet i perioden 2007-10. Aftalen blev undertegnet i Tokyo den 26. januar
2012 af 22 EU medlemsstater i opfølgning af Rådets beslutning herom den 15-16. december
2011. Cypern, Estland, Nederlandene, Slovakiet og Tyskland undertegnede af forskellige årsa-
ger ikke aftalen.
Som følge af aftalens karakter, skulle den godkendes af Europa-Parlamentet og ratificeres af
alle EU’s medlemslande, herunder af Danmark, før den kunne træde i kraft for EU’s og med-
lemslandenes vedkommende.
ACTA blev indgået mellem EU og en række tredjelande; Australien, Canada, Japan, Sydkorea,
Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore, Schweiz og USA. Formålet med ACTA var at få
en bedre international håndhævelse af de immaterielle rettigheder som f.eks. varemærkeret-
tigheder, ophavsrettigheder og patenter. Det gælder blandt andet civil og strafferetlig håndhæ-
velse, håndhævelse i det digitale miljø og grænsekontrol. Traktaten skulle udbrede de regler,
man allerede har i EU til en række lande uden for EU, som er vigtige samhandelspartnere for
Danmark og EU. Tiltrædelse af aftalen skulle gøre det lettere for virksomhederne at håndhæve
deres rettigheder i de tredjelande, som er omfattet af ACTA-aftalen.
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet holdt orienteret om forhandlingerne: