Europaudvalget
REFERAT
AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 6. februar 2013
Kl. 9.35
Vær. 2-133
Jens Joel (S) fungerende formand, Nikolaj Villumsen
(EL), Erling Bonnesen (V), Merete Riisager (LA)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
Desuden deltog:
Jens Joel fungerede som formand.
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar
2013
KOM (2011) 0398
EUU alm. del (12) – bilag 120 (udkast til kommenteret
dagsorden) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 07-
08/2-13 - bilag 1)
EUU alm. del (12) – bilag 170 (udkast til retningslinjer for
konklusioner) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd
07-08/2-13 - bilag 2)
EUU alm. del (12) – bilag 188 (revideret udkast til konklusioner)
(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 07-08/2-13 -
bilag 4)
Statsministeren:
Som Europaudvalget ved, er det altoverskyggende emne på
mødet torsdag og fredag i Det Europæiske Råd EU's flerårige finansielle ramme.
Derudover skal vi behandle EU's handelspolitik og udenrigspolitiske emner,
særligt det arabiske forår.
Jeg vil starte med
budgetforhandlingerne.
Som bekendt var det ikke muligt at
nå en aftale på mødet den 22.-23. november 2012. Kort fortalt genoptager vi
forhandlingerne dér, hvor vi slap dem i november. Der kommer ikke noget nyt
forslag på bordet, inden vi tager af sted til Det Europæiske Råd, og det
kompromisforslag, som DER-formanden, Herman Van Rompuy, kom med ved
mødet i november, er derfor fortsat udgangspunktet for vores forhandlinger.
I november skete der en vis tilnærmelse af medlemslandenes positioner, og
mødet sluttede i en positiv og konstruktiv stemning. Men der er ingen tvivl om, at
det bliver et vanskeligt topmøde, og at der stadig er et godt stykke vej hen til, at vi
har en aftale på plads.
De danske hovedprioriteter, som jeg tager med ind til forhandlingsbordet, er også
de samme. For det første vil jeg gøre det krystalklart, at vi lægger afgørende vægt
på, at der sker en korrektion af det danske EU-bidrag på 1 mia. kr. årligt på
budgettets indtægtsside. For det andet argumenterer vi – sammen med en række
719