EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 235
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 18. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 1. februar 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Camilla

Hersom (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL),

Erling Bonnesen (V), Lykke Friis (V), Pia Adelsteen (DF),

Merete Riisager (LA), Lene Espersen (KF)

Europaminister Nicolai Wammen

Desuden deltog:

Pia Adelsteen ledede mødet under dagsordenens punkt 2-4.

Formanden

bød velkommen til Det Radikale Venstres nye EU-ordfører,

Camilla Hersom.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3219 (almindelige anliggender) den 4. februar

2013

Europaministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende

almindelige anliggender, som finder sted på mandag. Alle punkterne er denne

gang til orientering.

Udg.

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011)

0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615, KOM (2012) 0496

Rådsmøde 3219 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Punktet var udgået.

699

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

2. Præsentation af arbejdsprogrammet for det irske formandskab



Præsentation

Rådsmøde 3219 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Europaministeren:

Irland overtog som bekendt EU-formandskabet den 1. januar

2013, og på rådsmødet på mandag vil Irland præsentere sit formandskabspro-

gram, der udgør første del af det irske, litauiske og græske trioformandskab. Det

er syvende gang, Irland har formandskabet.

Generelt er der lagt op til et formandskab, som vil være præget af den aktuelle

økonomiske situation i Europa.

Den irske hovedprioritet under formandskabet er ”Stabilitet, vækst og beskæfti-

gelse”. I denne forbindelse forventes det irske formandskab særligt at søge at

levere resultater på områder som: Styrkelse af ØMU’en, herunder især arbejdet

med at etablere en fælles bankunion; vækst- og stabilitetspagten; det indre mar-

ked – herunder det digitale indre marked – det europæiske semester; energieffek-

tivitet og transatlantisk handel. Endelig tildeles EU-udvidelsen en høj prioritet,

særligt i forhold til at fremme tiltrædelsesprocessen for det vestlige Balkan.

Vi er fra regeringens side glade for at se, i hvor høj grad irernes formandskabs-

program flugter fint med de prioriteter, som vi selv havde under det danske for-

mandskab. Det irske formandskabsprogram arbejder videre med en lang række

af de samme problemstillinger, ikke mindst for så vidt angår den vigtige vækst- og

beskæftigelsesdagsorden.

Lene Espersen

mente, det blev spændende at se, hvad irerne kan udrette

under deres formandskab. Hun syntes, formandskabets hovedprioriteter var

skrevet i et sprog, man kunne forstå. Man fokuserer på borgerne og på, hvor-

dan vi kan gøre det bedre for de mennesker, der bor i vores del af verden.

Formandskabet har sat det indre marked på dagsordenen. Det har altid været

en dansk mærkesag, fordi det er med til at fremme konkurrencen. Man har

fokus på de små og mellemstore virksomheder. Faktisk er langt størstedelen

af alle danske virksomheder små eller mellemstore. Hun spurgte, hvordan

regeringen kan spille aktivt ind på scenen, bl.a. for at få flere administrative

lettelser for de små og mellemstore virksomheder.

Merete Riisager

hæftede sig ved europaministerens udtalelse om, at det irske

formandskab vil koncentrere sig om at styrke ØMU'en, herunder oprettelse af en

bankunion. Det syntes hun var logisk, idet bankunionen hører sammen med

ØMU'en. Det er helt klart, at vi i Danmark har sagt nej til ØMU'en, og at det derfor

vil være forventeligt, at vi skal have en folkeafstemning, hvis vi skal tiltræde en

sådan aftale. Hun spurgte, om europaministeren ikke er enig heri.

Pia Adelsteen

nævnte, at p.t. er det banktilsynet, man diskuterer, men senere

kommer de to andre pakker vedrørende bankerne. Hun spurgte, hvad europami-

nisteren forventer der vil skal i forhold til bankunionen. Europaministeren har jo i

en artikel i Politiken givet udtryk for, at det vil være i dansk interesse at være så

tæt på kernen i EU som muligt, og det er helt åbenlyst, at kernen i EU er eurolan-

700

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

dene. Derfor spurgte hun, om man kan dokumentere, at det er i dansk interesse

at være så tæt på kernen som muligt.

Europaministeren

delte fuldt ud Lene Espersens synspunkt og betegnede det

indre marked som en vigtig vækstmotor. Eksempelvis vil en reform af det digitale

indre marked have et kæmpe vækstpotentiale. Det samme vil der være, hvis vi

kan få mere gang i de små og mellemstore virksomheder. Ligesom Lene Esper-

sen er regeringen optaget af, hvordan vi kan give de små og mellemstore virk-

somheder, som udgør rygraden i det danske erhvervsliv, de bedst mulige ar-

bejdsbetingelser. Der må imidlertid være en balance, for der må ikke være kon-

kurrenceforvridning mellem de små og mellemstore virksomheder og de store

virksomheder.

Med hensyn til den bankunion, som både Merete Riisager og Pia Adelsteen er

inde på, sagde europaministeren, at fra dansk side mener vi, det har været kon-

struktivt med de drøftelser, der har været, bl.a. om banktilsynet. Vi mener, det er i

Danmarks interesse, at vi sidder med ved bordet. Når vi kender det endelige re-

sultat, vil vi fra dansk side tage stilling til, hvilke dele vi kan og i givet fald måtte

ønske at deltage i. Europaministeren pointerede, at dér er vi slet ikke i dag. Vi vil

naturligvis fuldt ud respektere de danske forbehold, sagde han til Merete Riisager.

Hvis vi på et tidspunkt skal deltage i noget, der måtte være i strid med forbehol-

dene, så kræver det selvfølgelig, at danskerne træffer en anden beslutning. Euro-

paministeren tilføjede, at regeringen ikke har nogen planer om at holde folkeaf-

stemning om dansk deltagelse i ØMU'en, men den vil på et tidspunkt gerne have

folkeafstemning om forsvarsforbeholdet og det retlige forbehold.

I anledning af Pia Adelsteens ønsker om at få et videnskabeligt bevis for, at det vil

være en fordel for Danmark at være så tæt på kernen i EU som muligt, sagde

europaministeren, at det dejlige ved at være folkevalgt er, at man arbejder med

politik og med holdninger og overbevisninger. Han var sikker på, at man kunne

finde professorer, der mente, det vil være i dansk interesse at være så tæt på

kernen som muligt, og at man også kunne finde kloge hoveder, som mente det

modsatte. Regeringen har den holdning – som deles af det store flertal i Folketin-

get – at det er i Danmarks interesse at være så tæt på kernen som muligt og ud-

øve vor indflydelse. Premierminister Camerons melding om, at man vil trække sig

ud af dele af EU-samarbejdet, er ikke en vej, vi har planer om at følge fra dansk

side.

Merete Riisager

hæftede sig ved europaministerens svar om, at når det endelige

resultat med hensyn til bankunionen foreligger, skal vi tage stilling til, hvilke dele vi

vil tilslutte os, og kontasterede det med statsministerens svar til hende om, at vi

kommer til at tage stilling til bankunionen som en helhed. Hun spurgte, om rege-

ringen har fået nye informationer, der går ud på, at der kan blive tale om en op-

splitning.

Hun ville gerne have bekræftet, at bankunionen er en del af ØMU'en.

Nikolaj Villumsen

henviste til en artikel i Information, hvor man citerer en centralt

placeret person i det irske formandskab, som siger, at man meget gerne vil have

Danmark og Sverige og England med i bankunionen, men der skal gælde de

701

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

samme forpligtelser for alle, også i forhold til at redde krakkede banker – altså at

alle landes skatteborgere skal betale for krakkede banker. Han spurgte, hvad re-

geringens syn er på denne udtalelse, som står i modsætning til det, den danske

statsminister har sagt.

Pia Adelsteen

ville have stillet det samme spørgsmål som Merete Riisager ved-

rørende "dele af" bankunionen og spurgte, om der er tale om en opsplitning.

Hun var glad for europaministerens indrømmelse af, at der er eksperter, der me-

ner, at det ikke vil være en fordel for Danmark at være så tæt på kernen som mu-

ligt.

Europaministeren

gjorde opmærksom på, at bankunionen ikke står på dagorde-

nen for Europaudvalgets møde i dag, men overordnet ville han sige, at vi er gået

ind i forhandlingerne om tilsynet, fordi vi mener, det er vigtigt for Danmark at sidde

med ved bordet. Derudover er der nu drøftelser om afviklingsmekanismen osv. Vi

er nødt til at have et klart billede af, hvad de øvrige elementer i bankunionen vil

betyde, før vi kan tage stilling til, hvad Danmarks engagement skal være på det

område. Han beroligede Merete Riisager med, at han fuldt ud bakkede det op,

statsministeren havde sagt om bankunionen i Europaudvalget.

Merete Riisager

ville gerne have et klart svar på, om Danmark skal tage stilling til

bankunionen som en helhed, eller om man kan tilslutte sig delelementer.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om vi vil lade være med at tilslutte os bankunionen,

hvis den indebærer, at danske skatteborgere kommer til at betale til krakkede

banker i andre lande.

Europaministeren

konstaterede, at med hensyn til tilsynsmekanismen er der en

løsning. Nu er man i gang med at kigge på afviklingsmekanismen, og hvordan

man i givet fald skal fordele byrden, hvis banker går ned. Den danske holdning er,

at det må være den finansielle sektor selv, der betaler den regning – ikke skatte-

borgerne. Men vi har endnu ikke set det konkrete udspil på det område, så det er

særdeles vanskeligt at sige, hvordan det vil lande. Først når vi kender det endeli-

ge resultat, vil vi kunne tage stilling. Europaministeren tilføjede, at det er der ikke

noget nyt i. Det er det, regeringen hele tiden har meldt ud.

Merete Riisager

var utilfreds med, at europaministeren ikke ville svare på det helt

grundlæggende spørgsmål, om det er statsministeren, som har ret i, at vi skal

tage stilling til bankunionen som en helhed, eller om det er sådan, som europami-

nisteren i dag er inde på, at vi kan tilslutte os delelementer.

Hun ville gerne have en bekræftelse af, at det irske formandskab arbejder for en

styrkelse af ØMU'en, herunder bankunionen.

Europaministeren

opfordrede Merete Riisager til at have lidt is i maven og gen-

tog, at der ikke var nogen uoverensstemmelse mellem det, statsministeren havde

sagt, og det, han havde sagt. Vi går ind i forhandlingerne om banktilsynet – her-

under afviklingsmekanismen – og når vi kender resultatet, ser vi på, hvad Dan-

mark måtte deltage i eller ikke deltage i.

Det er korrekt, at bankunionen er en del af den samlede ØMU-konstruktion, men

det betyder ikke, at man ikke kan deltage i dele af samarbejdet uden nødvendig-

702

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

vis at være en del af ØMU'en. Men Danmark kan naturligvis ikke deltage i noget,

der strider mod vort ØMU-forbehold.

703

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 (udkast

til konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3219 – bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (12) – bilag 120 (udkast til kommenteret

dagsorden) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 07-

08/2-13 - bilag 1)

EUU alm. del (12) – bilag 170 (udkast til retningslinjer for

konklusioner) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd

07-08/2-13 - bilag 2)

EUU alm. del (12) – bilag 183 (udkast til konklusioner) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 07-08/2-13 - bilag 3)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 287, senest behandlet i EUU

16/11-12 – EU’s flerårige finansielle ramme)

EUU alm. del (12) – bilag 75 (side 213 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 2/11-12 – EU’s flerårige finansielle ramme)

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1281, senest behandlet i

EUU 25/5-12 – handel)

EUU alm. del (10) – bilag 361 (side 958, senest behandlet i EUU

9/3-11 – det arabiske forår)

Europaministeren:

På rådsmødet vil der være en indledende drøftelse af udka-

stet til konklusionerne til mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013. To

længe planlagte emner – handel og det arabiske forår – vil blive drøftet i Det Eu-

ropæiske Råd. Derudover har DER-formanden besluttet, at den flerårige finan-

sielle ramme – MFF – 2014-20 også skal drøftes med henblik på at afslutte for-

handlingerne. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i konklusionerne fra det ekstra-

ordinære møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. november 2012.

MFF-punktet betragtes som en genoptagelse af en forhandling, der ikke blev af-

sluttet på Det Europæiske Råd i november. Landene vil formentlig give udtryk for

deres nationale prioriteter vedrørende MFF i forbindelse med den planlagte fro-

kost for Det Generelle Råd med den faste DER-formand, Herman van Rompuy. I

den forbindelse vil jeg selvsagt også give udtryk for de velkendte danske priorite-

ter: Et restriktivt budget, modernisering af budgettet samt kravet om en dansk

korrektion på indtægtssiden på 1 mia. kr. årligt.

Selv om man kom nærmere en løsning i forbindelse med mødet i Det Europæi-

ske Råd i november sidste år, er der stadig en lang række udeståender. De pri-

mære knaster i forhandlingerne er det overordnede udgiftsniveau og indtægtssi-

den, herunder spørgsmålet om rabatter.

Hvad angår udgiftsniveauet var vi ikke langt fra at opnå en aftale på Det Europæ-

iske Råd i november. De budgetrestriktive lande – inklusive Danmark – kræver

yderligere reduktioner i forhold til forhandlingsboksen fra Det Europæiske Råd i

704

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

november. Samtidig vil en række modtagerlande formentlig også ønske at blive

tilgodeset yderligere i forhold til, hvad de blev på Det Europæiske Råd i novem-

ber, ligesom der er et pres fra nogle lande for at få landbrugsudgifterne op.

Indtægtssiden, herunder spørgsmålet om rabatter, blev kun kort berørt i novem-

ber, men det er min forventning, at det vil blive et meget vanskeligt tema på Det

Europæiske Råd i næste uge. Vi er fra dansk side indstillet på at kæmpe ben-

hårdt for den danske rabat, og det forventer jeg også bliver nødvendigt. Der er

ingen tvivl om, at det er nogle meget svære forhandlinger, der ligger forude.

For så vidt angår handel er der generel enighed om handelspolitikkens bidrag til

EU’s vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Der er behov for fremskridt i EU’s bila-

terale frihandelsforhandlinger i lyset af stilstanden i det multilaterale spor.

I forhold til det arabiske forår forventer jeg en drøftelse af udviklingen i de sydlige

naboer og EU's samlede reaktioner på det arabiske forår generelt. EU har vist

engagement i denne sag, bl.a. gennem lancering af en revideret naboskabspolitik

der mere direkte og med flere midler støtter reformbestræbelserne i nabolandene.

Der er nu behov for at se nærmere på, om EU’s støtte er tilrettelagt, så den effek-

tivt støtter landenes transitionsprocesser og imødekommer landenes behov og

ønsker. Derudover bør vi kigge på, hvordan der kan skabes mere synergi og ko-

ordination mellem EU's og medlemslandenes programmer og andre organisatio-

ners aktiviteter i de sydlige nabolande.

Endelig forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil gøre status for udviklingen i Mali,

der blev behandlet på det ekstraordinære møde i Rådet for Udenrigsanliggender

den 17. januar 2013.

Lene Espersen

argumenterede for, at der skal være mere fokus på handel, som

kan skabe vækst, men pointerede, at vi ikke skal være naive og "sælge Europa

for billigt" og give lande som Rusland og Kina adgang til vore markeder, herunder

vores infrastruktur, uden at kræve tilsvarende adgang til deres markeder. Lene

Espersen præciserede, at hun var konservativ, ikke liberal. På den baggrund

spurgte hun, om regeringen har gjort sig nogle tanker om, hvorvidt man f.eks. i

forbindelse med offentlige udbud kan stille som betingelse, at de pågældende

lande åbner deres markeder tilsvarende – altså kræver reciprocitet. Frihandel er

den bedste måde at skabe vækst på, men det skal ske på fair vilkår.

Lene Espersen syntes, europaministeren i forbindelse med budgettet fokuserede

på rabatten til Danmark. I den anledning gentog Lene Espersen et synspunkt,

hun tidligere havde argumenteret for, nemlig at det er mindst lige så vigtigt for

Danmark, at man med hensyn til det overordnede budget udviser tilbageholden-

hed. Det nytter ikke noget, at vi får 1 mia. kr. i rabat, hvis vi skal betale 2 mia. kr.

mere i sidste ende. Der skal bruges flere penge på vækstfremmende initiativer og

færre penge på kostbare statsstøtteordninger. Samtidig skal vi være meget opta-

get af, at der sættes penge af til infrastruktur.

Lykke Friis

fulgte Lene Espersens sidste bemærkning op ved at sige, at vi ikke

kun skal diskutere, om Danmark får en rabat, men også skal fokusere på, hvad

Europa får ud af budgettet. F.eks. mere forskning, grøn vækst og infrastruktur.

705

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

Hun henviste til det brev, 144 nobelpristagere har skrevet som optakt til topmø-

det, og til, at den italienske premierminister Monti har advaret mod, at vækstpag-

ten risikerer at blive trevlet op. Hun ville gerne høre regeringens vurdering af den

del af vækstdiskussionen.

Da det ikke ser ud til, at vi får de store ændringer i budgettet, er man i Europa-

Parlamentet begyndt at diskutere, om man skal have ”a real mid term review”.

Hun spurgte, hvad den danske regerings holdning er hertil.

Nikolaj Villumsen

henviste til, at budgetkommissæren havde sagt, at det var helt

umuligt, at Danmark kunne få en rabat, og spurgte, om europaministeren mener,

det bare er rituel forhandlingstaktik, eller om vi skal tage det seriøst.

Han stillede et par konkrete spørgsmål vedrørende budgettet: Hvis det kompro-

mis, man var tæt på under det forrige topmøde, var kommet igennem, hvor man-

ge flere penge vil Danmark så komme til at betale til EU-budgettet – når rabatten

er fratrukket? Hvor mange procent af det samlede budget udgør landbrugsstøt-

ten, hvis kompromiset går igennem?

Pia Adelsteen

spurgte, hvor stor man forventer at den flerårige finansielle ramme

bliver – altså hvor mange flere penge Danmark skal betale.

I fredags var der en artikel, hvor budgetkommissær Lewandowski gav udtryk for,

at han ikke kunne forestille sig, at Danmark fik en rabat, og betegnede det ultima-

tive danske krav som en "atombombe". På den baggrund spurgte Pia Adelsteen,

om Danmark vil holde fast i rabatten og bruge den vetoret, som man har sagt at

man vil bruge.

Europaministeren

var enig med Lene Espersen i, at frihandel er godt, men at vi

ikke skal være blåøjede, når vi laver aftaler med andre lande. Vi skal være op-

mærksomme på, at det må foregå på fair vilkår, så begge parter får noget ud af

de aftaler, der blive lavet, og at man ikke laver urimelige forvridninger. Det er re-

geringens og i øvrigt også Kommissionens udgangspunkt. Europaministeren tilfø-

jede, at hvis man skal tage de positive briller på, må man indrømme, at frihandel

er noget, som kan skabe millioner af job. I den forbindelse pegede han på, at vi er

i gang med at lave en frihandelsaftale med USA, som vil kunne bidrage markant

til den økonomiske udvikling. Vi er også i gang med forhandlinger med Latiname-

rika, hvor økonomierne boomer.

Europaministeren var enig med Lene Espersen og Lykke Friis i, at diskussionen

om budgettet ikke alene skal være et spørgsmål om rabat. For at sætte tingene i

perspektiv mindede han om, at det budget, vi taler om for årene 2014-2020, be-

løber sig til ca. 7.500 mia. kroner, mens den danske rabat i samme periode vil

udgøre 7 mia. kr. Med hensyn til hvad vi skal bruge pengene til, er vores tilgang,

at vi gerne ser, at budgettet bliver lavere end det, Kommissionen har spillet ud

med, men at vi skal bruge pengene mere fornuftigt; vi skal satse mere på uddan-

nelse, forskning, grøn vækst og infrastruktur. Det hørte han, at der var bred til-

slutning til i Europaudvalget. Men han ville også sige åbent og ærligt til udvalget,

at der skal opnås et kompromis mellem 27 lande, og det er ikke alle lande, der

har de samme prioriteter som Danmark. F.eks. vil Frankrig gerne have flere pen-

706

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

ge til landbrugsstøtte, og Polen og en række østeuropæiske lande er meget op-

taget af strukturfondsmidlerne. Ingen lande vil få 100 pct. af deres ønsker opfyldt.

Europaministeren var meget enig med Lykke Friis i, at forskning og uddannelse

er meget vigtige prioriteter. Det er også det, Danmark slås for, fordi det er en af

de måder, hvorpå vi kan fremtidssikre EU's budget og gøre os konkurrencedygti-

ge over for lande som USA, Kina og Japan.

Vækst- og jobpagten var et af de vigtigste resultater under det danske formand-

skab, og det er vigtigt, at vi sørger for, at de gode beslutninger, der blev truffet,

også bliver udmøntet. Budgettet skulle gerne understøtte de øvrige beslutninger.

Ideen om et "mid term review" er ikke en blomst, der er vokset i vores have, men

vi er parat til at tage en åben diskussion om den. Man må imidlertid skelne mel-

lem, om et sådant "mid term review" blot skal konstatere, om tingene går, som de

skal, eller om det skal være en egentlig genforhandling. Det sidste mente euro-

paministeren, man skulle være meget varsom med at lægge op til.

Europaministeren fandt ikke noget overraskende i de bemærkninger fra kommis-

sær Lewandowski, som Nikolaj Villumsen og Pia Adelsteen henviser til. Kommis-

sionen har aldrig ment, at endnu flere lande skulle have rabat. Kommissionen

kæmper for at få et højere budget og vil hellere bruge pengene på andre ting.

Europaministeren så kommissærens udtalelse om et led i det forhandlingsspil,

der nu går i gang. Han havde meget svært ved at forstå, at et krav om en dansk

rabat skulle være en "atombombe", idet vi fra begyndelsen har gjort det krystal-

klart, at vi kræver en rabat på 1 mia. kr. til Danmark. I øvrigt gjorde europaministe-

ren opmærksom på, at det ikke er kommissæren, der afgør, om vi får en rabat.

Det er noget, der afgøres i de forhandlinger, der finder steds mellem stats- og

regeringscheferne på mødet den 7.-8. februar. Her vil Danmark kæmpe benhårdt

for en rabat til Danmark, hvad regeringen også har fået mandat til i Europaudval-

get.

Europaministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at det på nuværende tidspunkt ikke

er muligt at sige, hvad det samlede billede bliver for Danmark, idet det dels kom-

mer an på, hvad den samlede budgetramme for EU bliver, dels kommer an på

hvordan pengene bliver brugt, bl.a. på landbrugsområdet. Vi kræver en rabat på 1

mia. kr. på indtægtssiden, fordi vi mener, det ikke er rimeligt, at vi skal betale 4 kr.,

hver gang svenskerne skal betale 3 kr. Vi vil ikke finansiere andre velstående

landes rabatter.

Europaministeren svarede Pia Adelsteen, at vi er parat til at bruge veto, hvis vi

skønner, at det er nødvendigt. Udgangspunktet er naturligvis, at vi håber, at man

kan lande en fornuftig aftale mellem de 27 lande, at vi får et budget, som er min-

dre end det, Kommissionen har lagt op til, og at pengene bliver brugt bedre.

Merete Riisager

sagde i anledning af europaministerens redegørelse for de dan-

ske prioriteter og for de modstridende interesser, der gør sig gældende i EU, at

man også kunne lægge særlig vægt på, at budgettet bliver mindre, og at man

"screener" alting ud fra, hvilke værdier det vil skabe. Det er den tilgang, briterne

har taget, og der kunne måske være en idé i at lytte til dem.

707

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

Hun appellerede til, at Danmark fokuserer på ”return on investment”. I den forbin-

delse henviste hun til, at regeringen ikke kunne redegøre for, hvilke værdier det

skaber, at vi lægger forskningsmidler i EU og trækker dem tilbage til Danmark.

Nikolaj Villumsen

indrømmede, at det kunne være svært at se, hvad vi får igen,

når man ikke kender det endelige resultat – som han var meget spændt på – men

han ville gerne vide, hvad kompromiset vil indebære for så vidt angår de samlede

udgifter.

Pia Adelsteen

spurgte, om regeringen havde overvejet at bruge vetoretten i for-

hold til budgettet.

Lykke Friis

takkede for præciseringen af, at regeringen absolut ikke kun går efter

rabatten, idet man i så fald risikerede at få en pyrrhussejr.

Hun syntes ikke, hun havde fået svar på sit spørgsmål om, hvordan regeringen

så på premierminister Montis bemærkning om vækst- og jobpagten.

Når man ser på mediebilledet, fornemmer man, at den tyske kansler begynder at

være optimistisk og ikke mere bruger krigsmetaforer om budgetforhandlingerne,

hvilket er et godt tegn. Hun ville gerne vide, hvordan europaministeren vurderer

forhandlingssituationen.

Europaministeren

sagde til Merete Riisager, at regeringen ikke ønsker at gå

Storbritanniens vej, idet den mener, at vi bedst løser fælles problemer i fælles-

skab.

Han var enig med Merete Riisager i, at det er vigtigt, hvad vi får tilbage i forhold til

de penge, vi investerer. Derfor ser regeringen meget gerne et EU-budget, som får

mere gang i økonomien og satser på uddannelse, forskning og infrastruktur. Men

som nævnt er der andre lande, som ser anderledes på det.

Nikolaj Villumsen er meget nysgerrig og vil gerne vide, hvad resultatet af budget-

forhandlingerne bliver, men vi bliver nok nødt til at holde spændingen ud et par

dage endnu. Europaministeren svarede, at det ikke var hans forventning, at man

landede på et budget af den størrelse, som blev præsenteret fra van Rompuy. Jo

lavere budgettet bliver, jo mindre skal Danmark bidrage med. Men samtidig vil vi

få færre penge fra nogle af de konti, som bliver sat ned. På nuværende tidspunkt

kan vi ikke sige præcist, hvordan regnestykket endeligt kommer til at se ud. Euro-

paministeren tilføjede, at vi samlet set går efter at få en fair aftale, og gentog rege-

ringens prioriteter.

Europaministeren forstod, at Pia Adelsteen ønskede flere vetoer. Han pointerede,

at vetoretten er et våben, der skal bruges med stor varsomhed og eftertænksom-

hed. Vi har ikke planer om at udvide vetoet til at omfatte budgettet, hvor vi er i et

tæt samarbejde med lande som Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien.

I relation til de bemærkninger fra premierminister Monti, som Lykke Friis henviser

til, pegede europaministeren på, at der er sket en opfølgning af den vækst- og

jobpagt, som var et af de væsentligste resultater under det danske formandskab.

Vi har ingen ambitioner om at drosle ned på vækst- og jobindsatsen, men mener

tværtimod, Europa har brug for det modsatte.

708

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

I anledning af at kansler Merkel ifølge Lykke Friis er optimist med hensyn til bud-

getforhandlingerne, sagde europaministeren, at det ikke var hans indtryk, at det

bliver "en hurtig omgang", og at man nemt får tingene til at falde på plads. Han

mente, der bliver tale om benhårde forhandlinger, når de 27 lande samles i et

lokale for at få mest mulig indflydelse.

Per Clausen

mente, europaministeren valgte at svare på et andet spørgsmål end

det, Nikolaj Villumsen stillede, og spurgte, om det er, fordi europaministeren ger-

ne ser, at vi kommer hjem med et resultat, som indebærer, at vi har fået en rabat,

men at det ikke har sparet Danmark en krone.

Pia Adelsteen

syntes ikke, man skulle bruge vetoretten oftere, men spurgte, om

man ville udvide den til også at omfatte budgettet. Det væsentlige er jo ikke rabat-

ten, men om vort bidrag til EU samlet set stiger.

Europaministeren

sagde til Per Clausen, at det ikke var hans hensigt at undgå

at svare på Nikolaj Villumsens spørgsmål om, hvordan forhandlingerne ender,

men at fortælle, hvordan det er, nemlig at man har et puslespil, hvor man kun

kender halvdelen af brikkerne. På nuværende tidspunkt ligger der ikke et kom-

promisforslag, som der er opbakning til fra alle lande. Europaministeren gentog

regeringens prioriteter i forhandlingerne og understregede, at det samlede resul-

tat også afhænger af, hvordan pengene bliver udmøntet, altså f.eks. af hvordan

landbrugsudgifterne bliver fordelt. Han opfordrede Per Clausen og Nikolaj Villum-

sen til at væbne sig med tålmodighed og have tillid til, at regeringen gør alt, hvad

den kan, for at opnå det bedst mulige resultat for Danmark.

Han svarede Pia Adelsteen, at når vi har talt om veto i forbindelse med rabatten,

er det fordi vi her er i den helt særlige forhandlingsposition, at der kun er ét land,

som kæmper for en rabat til Danmark, nemlig Danmark. Når det drejer sig om

budgettet, har vi en række allierede.

709

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 (udkast

til kommenteret dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3219 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (12) – bilag 184 (udkast til kommenteret

dagsorden) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 14-

15/3-13 - bilag 1)

Europaministeren:

For så vidt angår mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15.

marts 2013 forventes dagsordenen at være fokuseret på en række økonomiske

emner, herunder implementering af den Økonomiske og Monetære Union, det

europæiske semester samt vækst- og beskæftigelsespagten. Derudover forven-

ter jeg en drøftelse af EU’s strategiske partnerskaber. Rådet vil vende tilbage til

forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd på sit møde den 11. marts 2013.

710

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

Punkt 2. Samråd med europaministeren vedr. samrådsspørgsmål F og G

vedr. klimamålsætningen i EU's budget

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål F

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål G

Samrådsspørgsmål F havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren redegøre for, hvad Danmark konkret har gjort for at fastholde kli-

mamålsætningen i EU's budget i forbindelse med formandskabet?"

Samrådsspørgsmål G havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren redegøre for, hvad Danmark konkret vil gøre for at fastholde kli-

mamålsætningen i EU's budget?"

De to samrådsspørgsmål blev besvaret under ét.

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmålene, som ikke var blevet overflø-

diggjort som følge af europaministerens udtalelser vedrørende budgettet under

punkt 1 på Europaudvalgets dagsorden. Det første samrådsspørgsmål drejer sig

om, hvordan det kunne være, at Kommissionens udspil til, hvilken placering miljø

og klima skulle have i EU's budget, var blevet forringet eller udtyndet under det

danske formandskab. Det andet samrådsspørgsmål drejer sig om, hvad regerin-

gen efterfølgende har gjort for at rette op på det, og om det ser ud til at give noget

resultat. Han tilføjede, at samrådsspørgsmålene ikke var blevet mindre spæn-

dende efter den debat, der har været om budgettet, idet klimaet ikke ser ud til at

spille nogen større rolle.

Europaministeren:

Indledningsvis vil jeg sige til Per Clausen, at det for Danmark

under vores EU-formandskab har været en klar prioritet at sætte en grøn og kli-

mavenlig kurs for EU. Det kom bl.a. til udtryk ved energieffektiviseringsdirektivet,

som det lykkedes at lande under det danske formandskab. Jeg tror, det er almin-

delig anerkendt, at her var der tale om en sejr for miljøet og for klimaet, som kom i

hus ikke mindst takket være en omfattende dansk indsats. At give indtryk af, at

det ikke er noget, der har stået højt på vores dagsorden, er ganske enkelt forkert.

Jeg vil også sige, som jeg var inde på i forbindelse med budgettet, at noget af det,

som er vigtigt for Danmark, er satsning på grøn teknologi og grønne arbejdsplad-

ser, fordi vi grundlæggende mener, at det er en af de måder, hvorpå vi både kan

skabe vækst og udvikling og samtidig gøre noget godt for vores klima. Det mener

jeg må være en fælles interesse i det danske Folketing. Jeg tror egentlig, det er et

udgangspunkt, vi alle deler.

711

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

I forhold til selve samrådsspørgsmålene E og F handler de om, hvad vi har gjort

for at fremme den dagsorden, som gælder klimamålsætningen, og de handler

også om, hvad vi kan gøre fremadrettet.

Disse to spørgsmål er tæt forbundne, og jeg vil derfor tillade mig at besvare dem

samlet. Det har jeg også forstået, at der er accept af.

Lad mig starte med at slå fast, at regeringen deler spørgerens interesse i at sikre,

at EU's kommende budget får en grøn profil. Fra dansk side har vi hele vejen

igennem forhandlingerne arbejdet for, at EU-budgettet inden for en mere restriktiv

ramme moderniseres i så høj grad som muligt gennem reelle omprioriteringer fra

landbrug og strukturfonde i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfrem-

mende politikker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi. Vi har fra

dansk side arbejdet aktivt for, at klima og miljø skulle indgå som horisontale ele-

menter i EU’s budget.

Danmark kan derfor fuldt ud støtte op om, at EU’s flerårige budget bør indeholde

en målsætning om, at 20 pct. af udgifterne på EU’s budget skal bidrage til, at man

opnår EU’s klimamålsætninger. Denne målsætning fremgår også af den seneste

forhandlingsboks, som blev fremlagt inden Det Europæiske Råds møde i novem-

ber 2012.

Dette er et klart dansk fingeraftryk. Under det danske formandskab indsatte vi

bl.a. en tekst i forhandlingsboksen om ”mainstreaming” af klima og miljø på tværs

af alle budgettets udgiftsområder. Det var ikke ukontroversielt. Vi vurderede på

det tidspunkt, at det var det største skridt, vi kunne nå under det danske formand-

skab. Men vi var også meget optaget af, at vi i den videre proces ville presse på

for, at det blev endnu bedre.

Derfor kunne den tekst også bruges som springbræt for, at van Rompuy i sit op-

læg i slutspillet kunne tilføje den konkrete 20 pct.s målsætning. Jeg mener, man

må sige, at det er en fortsættelse af det arbejde, vi gjorde under det danske for-

mandskab. Det er min vurdering, at vi valgte den rigtige tilgang, så sagen kunne

modnes for, at landene kunne bakke op om den målsætning.

Det er ikke givet, at målsætningen vil være at finde, når vi har afsluttet forhandlin-

gerne. En række lande er fortsat imod. Men fra dansk side arbejder vi målrettet

for, at den kommer med, og sammen med ligesindede lande vil vi gøre, hvad vi

kan, for at sikre, at dette og andre positive elementer i aftaleteksten bliver fast-

holdt som led i indsatsen for en modernisering af budgettet.

Klima- og miljømainstreaming vil give Danmark og andre grønne lande et hånd-

tag til at sikre de nødvendige ændringer i konkrete sektorretsakter og dermed

opnå reelle resultater på anvendelsen af EU’s budget.

Når det er sagt, er det også vigtigt at huske på, at EU’s klimaindsats ikke kun ved-

rører 20 pct. klimamainstreaming. Det handler f.eks. også om grønning af den

fælles landbrugspolitik, om Life+-programmet, om støtte til projekter, der sikrer en

god energiinfrastruktur, der vil betyde bedre udnyttelse af vedvarende energikilder

osv.

712

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

På alle disse områder arbejder regeringen også for at styrke EU’s klimaindsats.

Regeringens indsats stopper altså ikke ved forslaget om de 20 pct. klima-

mainstreaming i MFF-aftalen.

Per Clausen

spurgte, om det er rigtigt forstået, at Danmark som formandskabs-

land accepterede, at man fik en anden formulering ind end de 20 pct., som var

Kommissionens oprindelige udspil, fordi regeringen mente, det var en klog og

smart forhandlingstaktik, men nu er de 20 pct. kommet ind igen. Derfor spurgte

han, om Danmark, siden vi holdt op at være formandskabsland, har arbejdet ak-

tivt for, at de 20 pct. kom ind.

Lykke Friis

måtte konstatere, at det ikke ser for godt ud med klimadagsordenen.

Man kan diskutere længe, hvem der er skyld i det, men man må i hvert fald kon-

statere, at de 30 pct., som var på tale i sin tid, er faldet fuldstændigt væk. Når

man ser på EU's budget, kan man se, at "greeningen" er under angreb, og når

man ser på CO

-handelssystemet, går det heller ikke så godt. Så med undtagelse

af energieffektiviseringsdirektivet er det svært at få de store smil frem. Hun havde

lagt mærke til, at det irske formandskab talte om "putting the green agenda back

on track". Det er svært at se, at det danske formandskab har indfriet sin målsæt-

ning med hensyn til miljø og klima. Lykke Friis ville imidlertid ikke kritisere den

nuværende regering herfor, idet tilbageslaget skyldes den økonomiske krise.

Med hensyn til det fremadrettede havde Verdensbanken sammen med nogle

europaparlamentarikere kritiseret, at man i slutspillet i budgetforhandlingerne vil

skære i klimahjælpen til verdens fattigste. Lykke Friis spurgte, om der er hold i

det, eller om der bare er nogen, der ser syner ved højlys dag.

Europaministeren

indrømmede over for Per Clausen, at man altid kunne disku-

tere forhandlingsstrategien, og fortalte, at når man valgte den linje, man valgte

under det danske formandskab, var det fordi landene i den indledende fase kun-

ne "skyde med spredehagl" og dermed også skyde målsætningen om de 20 pct.

ned med spredehagl uden helt at tage stilling til, hvor de ville bruge deres kræfter,

når det virkelig kom til stykket. Vi valgte derfor at bruge en formulering, som, når

man kom længere i forhandlingerne, kunne være et springbræt til, at man kon-

kret kunne nævne de 20 pct. Vi ville vente, til tidspunktet var modent, og nu er de

20 pct. altså kommet ind.

Europaministeren svarede med hensyn til det fremadrettede, at efter det danske

formandskab havde Danmark arbejdet aktivt for at få de 20 pct. ind, fordi vi grund-

læggende mener, det er den rigtige vej at gå. Vi har hele vejen igennem støttet en

grøn og klimavenlig linje, fordi vi mener, det er det, der er brug for.

Europaministeren sagde til Lykke Friis, at Danmark da gerne havde set, at der

havde været en mere offensiv tilgang i EU til den grønne dagsorden og til klima-

udfordringerne, men fremhævede samtidig, at det under det danske formandskab

faktisk var lykkedes at få gennemført en af de vigtigste sager på dette område,

nemlig energieffektiviseringsdirektivet. Det betyder ikke, at alle problemer er løst,

men det var en sag, som man i årevis havde bokset med i EU. Energieffektivise-

ringsdirektivet vil skabe masser af jobs og hjælpe klimaet.

713

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

Europaministeren var enig med Lykke Friis i, at vi også på andre dagsordens-

punkter, bl.a. greening af landbruget, fortsat skal kæmpe for de danske synspunk-

ter. Her glædede det ham, at Venstre havde de samme holdninger som regerin-

gen, for jo større støtte der er i Folketinget, jo bedre er det. Europaministeren var

klar over, at vi ikke har nået målet endnu med hensyn til den grønne dagsorden

og med hensyn til energi- og klimadagsordenen, men Danmark er et af de lande,

som er i den grønne førertrøje i EU, og det har vi tænkt os at vedblive med at væ-

re.

Han havde ikke læst den artikel, Lykke Friis refererede til, men i forhold til Kom-

missionens udspil lægges der op til besparelser på alle kategorier. Fra dansk side

vil vi bestemt ikke se det som et fremskridt, hvis man skærer ned på den interna-

tionale klimaindsats. Europaministeren kunne ikke på nuværende tidspunkt sige,

hvad det samlede resultat ville blive.

Per Clausen

ville ikke udelukke, at den socialdemokratiske retorik ville have væ-

ret lidt anderledes, hvis man havde haft en anden regering. Med hensyn til hvad

der er klog forhandlingstaktik, pegede Per Clausen på, at når det drejer sig om

rabatten, mente regeringen, det var rigtigt at rejse spørgsmålet på et meget tidligt

tidspunkt, men når det drejer sig om de 20 pct., var det klogt at vente. Han spurg-

te, om de 20 pct. er lige så vigtigt for Danmark som rabatten.

Europaministeren

mindede om, at når man er formandskabsland, er det ens

opgave at prøve at samle de 27 lande om nogle fælles målsætninger, og under

det danske formandskab var de 27 lande ikke parat til konkret at nævne de 20

pct. Vi tog et skridt på vejen, fordi vi mente, det ville være et godt udgangspunkt

for, at man i slutfasen kunne få de 20 pct. ind. Europaministeren mente faktisk,

forløbet havde vist, at det var den rigtige forhandlingstaktik. Han tilføjede, at vi

ved, at der er nogle lande, der ikke er begejstrede for, at de 20 pct. er nævnt, og

som vil forsøge at få det ud igen. Vi vil imidlertid gøre, hvad vi kan, for at det for-

bliver i teksten.

Vi har sagt, hvad der er vores absolutte topprioriteter, nemlig et mindre budget, et

mere målrettet budget – og her indgår den grønne dagsorden – og en rabat til

Danmark på 1 mia. kr. Det mente europaministeren, der var en god sammen-

hæng i. Han betegnede det som fint, at Enhedslisten sætter fokus på, hvordan

forløbet har været, og hvad målsætningen er, og han håbede, at man efter sam-

rådet ville indse, at vi fra dansk side havde fulgt en klar kurs, og at det ser ud til, at

vi nu er dér, hvor vi gerne vil være. Europaministeren tilføjede dog, at kampen

ikke er slut endnu. Vi vil fortsætte kampen helt frem til målstregen.

Per Clausen

takkede for svaret. Han ville nødigt komme med grundløse be-

skyldninger mod regeringen og forstod europaministeren svar sådan, at kravet

om de 20 pct. er prioriteret på niveau med at få et lavere budget og en rabat til

Danmark. I så fald var han fuldstændig enig med europaministeren og mente, at

samrådet havde været godt og nyttigt.

Europaministeren

var glad for, at Per Clausen ikke ville komme med grundløse

beskyldninger om, at regeringen ikke havde gjort, hvad den kunne for at fremme

den grønne sag. Det er vigtigt for os, at der er et klart grønt sigte. Vi har også

714

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/2-13

18. Europaudvalgsmøde 1/2-13

sagt, at budgettet skal være mindre og mere målrettet – hvori det grønne indgår

som en vigtig del – og så skal vi have en rabat. Det er med det udgangspunkt, vi

går videre i forhandlingerne.

Mødet slut kl. 11.35

Ref.: BE/its

715