EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 25. januar 2013

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Rasmus

Helveg Petersen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Erling

Bonnesen (V), Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF),

Merete Riisager (LA), Steen Gade (SF), Edmund

Joensen (SP), Sjúrdur Skaale (JF)

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov

(S), minister for udviklingsbistand, Christian Friis Bach

(RV)

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3216 (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013

Fødevareministeren:

Jeg forelægger kun et punkt til forhandlingsoplæg. Det er

punkt 5 om Skagerrak. Resten af punkterne er til orientering.

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2013

– Præsentation

Rådsmøde 3216 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Fødevareministeren:

Hovedfokus i det irske formandskabsprogram er reformer-

ne af landbrug og fiskeri. Det er meget naturligt. I forbindelse med begge reformer

vil formandskabet forsøge at indgå en endelig aftale i juni. Med hensyn til resten

af arbejdsprogrammet i detaljer henviser jeg til samlenotatet.

Erling Bonnesen

bad fødevareministeren have skarp fokus på konkurrencevilkå-

rene, så danske landmænd, som har et stort eksportpotentiale, ikke bliver glemt i

forhold til landmænd i lande, som er mere optaget af selvforsyning. Han tilføjede,

at det vil have stor betydning både for eksporten og for arbejdspladserne.

Pia Adelsteen

så, at irerne vil prøve at afslutte forhandlingerne med Parlamentet

om ikke-kommerciel transport af kæledyr, og spurgte, hvordan man vil holde kon-

trol med tropefisk. Vil man tatovere dem eller hvad?

Fødevareministeren

var meget enig med Erling Bonnesen og ville være meget

opmærksom på, at der blev ens konkurrencevilkår.

Pia Adelsteen har jo stillet spørgsmålet om tropefisk tidligere, og der vil komme

et embedsmandssvar.

677

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

2. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

fiskeripolitik

– Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0425

Rådsmøde 3216 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2011) 0425 – bilag 1 (henvendelse af 8/5-12 fra

Greenpeace)

KOM (2011) 0417 – bilag 4 (henvendelse af 5/1-12 fra

Greenpeace)

KOM (2011) 0417 – bilag 2 (henvendelse af 9/8-11 fra Danmarks

Fiskeriforening)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1353, senest behandlet i

EUU 8/6-12)

EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1172 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/5-12)

3. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

– Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0416

Rådsmøde 3216 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1351, senest behandlet i

EUU 8/6-12)

EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1055 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/5-12)

4. Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets

forordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik]

– Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0804

Rådsmøde 3216 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 158, senest behandlet i EUU

17/10-12)

EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1177 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 21/9-12)

678

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

Fødevareministeren:

Punkt 2-4, som jeg tager under ét, drejer sig om fiskerire-

formen. Formandskabet ønsker en generel drøftelse. Grundlæggende ønsker

formandskabet opbakning til deres tidsplan for reformdrøftelserne. De vil gerne

have en samlet aftale i juni. Det er ambitiøst, men det er generelt opfattelsen, at

der ligger et solidt grundlag fra det danske formandskab.

Formandskabet har også forsøgt at identificere de væsentligste udestående kna-

ster. Det er:



Kravet om at fangster skal bringes i land, dvs. overgangen til fangstkvoter i

stedet for landingskvoter.

Procedurerne for vedtagelse af forvaltningsplaner.

Medlemsstaternes ansvar for miljøtiltag.

Fordelingen af fiskerifondens budget.

Der er brug for en ambitiøs tidsplan, for at vi skal få rykket på denne sag. Jeg vil

sige, at jeg tror, det irske formandskab får travlt. Til gengæld er de også helt klart i

arbejdstøjet.

679

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse

tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger i Skagerrak og

om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 og forordning (EF) nr.

1342/2008

– Orienterende drøftelse

KOM (2012) 0471

Rådsmøde 3216 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Fødevareministeren:

Forslaget om tekniske bestemmelser for Skagerrak skal

drøftes på rådsmødet. Jeg forventer, at det ikke varer længe, inden forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet starter. Derfor tager jeg et forhandlingsmandat

nu.

Forslaget vedrører gennemførelsen af aftalen med Norge om et udsmidsforbud i

Skagerrak. Det er en aftale, som jeg – og jeg tror hele Folketinget – er stolt af. Vi

tager hul på fremtidens fiskeripolitik og er med til at lægge linjen.

Udsmidsforbuddet træder i kraft den 1. januar 2014 for 15 arter som eksempelvis

torsk, kuller, sej, sild og makrel. Derefter vil der for yderligere 20 arter blive indført

udsmidsforbud fra 2015 eller 2016, medmindre der foreligger dokumentation for,

at der for en specifik art er en høj overlevelsesrate ved udsmid – altså at det kan

betegnes som genudsætning.

Tilsvarende indføres der krav om mere selektive redskaber. Den generelle ma-

skestørrelse øges fra 90 til 120 mm, og redskaberne til fiskeri efter jomfruhummer

og rejer tilpasses ved selektive anordninger, så små torsk ikke vil blive fanget. Det

var en del af kompromiset i december, som handlede om at få muligheden for en

acceptabel torskekvote.

Der skal så også tages hensyn til udsmidsforbuddet, når de fremtidige kvoter

fastsættes. Alle fisk skal i land og afskrives på kvoten. Fisk, der er mindre end

mindste referencestørrelse, må ikke omsættes til konsum, men skal anvendes til

andre formål. Fiskeriindsatsordningen med havdage ophæves i Skagerrak fra

2014. Det er en af konsekvenserne. Til gengæld skal der gradvist indføres kame-

ra om bord på de største fartøjer.

Det er klart, at vi fra dansk side støtter gennemførelsen af et udsmidsforbud i

Skagerrak som aftalt med Norge i juli 2012. Regeringens holdning er også, at vi

støtter fuld kameraovervågning af fartøjer over en vis længde, men flere med-

lemslande – det skal man være klar over – er skeptiske over for den tilgang. De

foretrækker at bruge en referenceflåde i stedet. Her skal vi simpelt hen finde et

kompromis.

Jeg vil gerne understrege, at hele tanken med udsmidsforbuddet er jo, at de fisk,

der før blev smidt ud, nu kommer med i land. Dermed er der basis for at forvente

en højere TAC. Den er jo baseret på dødeligheden.

Regeringen mener, det er godt, at EU og Norge har nedsat en følgegruppe med

deltagelse af erhvervet, sådan at vi kan få indsamlet og vurderet erfaringerne

med gennemførelsen af udsmidsforbuddet. Det er jo en ny måde at forvalte fiske-

riet på. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden holder øje med, at det går, som det

680

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

skal. Gruppen kan komme med nye anbefalinger. Vi må sikre, at der kan foreta-

ges tekniske tilpasninger via gennemførelsesbestemmelser.

På den baggrund går regeringens forhandlingsoplæg ud på, at man fra dansk

side tilslutter sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om,

idet man:



Arbejder for at implementeringen indebærer et praktisk velfungerende ud-

smidsforbud.

Støtter at der med implementeringen af et udsmidsforbud introduceres en

undtagelse fra fiskeriindsatsreguleringen i Skagerrak.

Støtter en gradvis introduktion af obligatorisk anvendelse af kameraer som

led i overvågningen af fiskeriet for at få et troværdigt grundlag for en kvotefor-

højelse.

Støtter indførelsen af mere selektive redskaber.

Arbejder for at nye mindstebevaringsreferencestørrelser tilpasses til en for-

valtning med udsmidsforbud og bedre udnyttelse af ressourcerne, hvor ICES

specifikt for jomfruhummer forventes at fremlægge en vurdering af mindste-

mål og udsmid i sommeren 2013.

Arbejder for at kontrolbestemmelserne bliver enkle og omkostningseffektive.



Erling Bonnesen

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Han appellerede til, at når der indføres forbud mod discard, må kvoterne forøges,

således at fiskerne stadig væk får mulighed for at udøve deres erhverv.

Han pointerede, at fiskeriet i norske farvande må finde sted på lige vilkår, idet

nogle er underlangt både EU's regler og norske regler.

Pia Adelsteen

henviste til, at man for de arter, der bliver omfattet af udsmidsfor-

buddet, kan overføre kvoter fra det ene år til det andet, hvilket umiddelbart virker

fornuftigt. Hun spurgte, hvor meget man kan overføre fra år til år. Der står i sam-

lenotatet, at det skal kunne ske i indkøringsfasen. Hun spurgte, hvorfor det ikke

også kan ske på længere sigt.

Hun forstod godt, at man opererede med delegerede retsakter og gennemførel-

sesretsakter, når det drejede sig om tidsplanerne, men kommer politikerne på

banen, når det drejer sig om bestandene og om selektive redskaber?

Nikolaj Villumsen

kunne tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg, fordi det

indeholder en række elementer, som giver bedre beskyttelse af fiskebestandene,

bl.a. gennem et forbud mod udsmid.

Merete Riisager

kunne ligeledes tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg. Det

giver rigtig god mening, idet fiskeriet er grænseoverskridende. Ligesom de andre

borgerlige partier har Liberal Alliance dog nogle betænkeligheder, idet det mener,

at kvoterne må forøges med det antal fisk, som ikke længere smides ud.

Hun bad fødevareministeren belyse de økonomiske konsekvenser for de danske

fiskere.

Fødevareministeren

takkede for støtten til forhandlingsoplægget.

681

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

Hun var fuldstændig enig med Erling Bonnesen i, at når man indfører et discard-

forbud, må kvoterne forøges, idet de fisk, der tidligere blev smidt ud, nu tages

med i land. Det ville hun helt klart arbejde for. Det er jo dødeligheden, man har

fokus på. Meget afhænger af, hvor skrapt dokumentationskravet bliver, og af den

biologiske rådgivning.

Man vil harmonisere på alle vigtige områder i et samarbejde, som fiskerne selv er

en del af, så det er en klar forventning, at det er noget, fiskerne vil kunne leve

med.

Samtidig med discardforbuddet bliver der lavet en fleksibilitet, sådan at man kan

overføre kvoter fra år til år, sagde fødevareministeren til Pia Adelsteen. Det første

år kan man overføre 20 pct., næste år 15 pct. og derefter 10 pct. Det er aftalt med

Norge.

Med hensyn til selektive redskaber virker reglerne måske lidt mærkelige, men

reglerne er et resultat af, at man i sene nattetimer på rådsmødet måtte undgå, at

Kommissionen fik gennemført sit forslag om en nedsættelse af kvoten på 20 pct.

Det var hendes indtryk, at fiskerne var vældig glade for resultatet, idet det bevir-

kede, at vi reddede kvoten for i år.

De delegerede retsakter kommer til at følge komitéreglerne. Det vil sige, at det

bliver forelagt udvalget.

NOT

I anledning af Merete Riisagers spørgsmål om de økonomiske konsekvenser for

fiskerne ville regeringen fremsende et notat. Meningen med et discardforbud og

kameraovervågning er jo, at man kan afskaffe en række tekniske regler, så det

skulle blive nemmere for fiskerne. Fiskerne skulle gerne kunne koncentrere sig

om deres håndværk og fiske de fisk, som giver det bedste økonomiske udbytte

på det pågældende tidspunkt, så i sidste ende skulle det give en bedre økonomi

for fiskerne. Man kunne kalde det "frihed under ansvar"

Henrik Høegh

syntes, det var en fornøjelse at høre, at fødevareministeren ville

indføre fleksibilitet på fartøjsniveau, således at fiskerne kunne bruge deres kom-

petence og viden til at fiske i stedet for at læse regler. Han spurgte, om nord-

mændene nu også accepterer at tage kameraer med om bord.

Pia Adelsteen

spurgte, om fleksibiliteten også gjaldt efter indkøringsfasen.

Hun forstod det med de delegerede retsakter sådan, at Kommissionen kunne

sige: "Nu tager vi en ny bestand ind blandt dem, I ikke længere må smide ud." Og

så har landene 7 dage til at reagere. Hun forstod ligeledes, at når det drejer sig

om de 20 arter, man vil tage ind under udsmidsforbuddet, så kan man se bort fra

det, hvis man kan dokumentere, at forbuddet ikke er nødvendigt, men hvordan

gør man det?

Fødevareministeren

sagde til Henrik Høegh, at fleksibilitet er godt, men på nu-

værende tidspunkt er det ikke på fartøjsniveau, men på landeniveau.

Hun havde stoppet forhandlingerne med Norge, fordi Norge ikke gjorde tilstræk-

keligt med hensyn til udsmid, idet de havde den holdning, at de havde et discard-

forbud, og at det kun var EU, der skulle gøre noget. Men nu har Norge accepteret

kameraovervågning som et forsøg – dvs. ikke på alle fartøjer.

682

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

Hun svarede Pia Adelsteen, at de 10 pct. ville gælde også på lang sigt

Når man anvender delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, er det fordi

det tager op til to år, hvis man skal hele proceduren igennem med forhandlinger

mellem Rådet og Parlamentet. Derfor er man nødt til at have et middel, som kan

virke hurtigere.

Hvis der er en art, som kan overleve at blive smidt ud, behøver man ikke et ud-

smidsforbud, men det må kunne dokumenteres biologisk.

Pia Adelsteen

købte fødevareministerens forklaring på gennemførelsesretsak-

terne i denne sag.

Hun forstod, at man kunne tage de 10 pct. op igen, hvis det viste sig at, at det

ikke duede.

Fødevareministeren

bekræftede dette. Men hvis man skal ændre de 10 pct.,

kan det ikke gøres ved en gennemførelsesretsakt; så skal man igennem hele

processen. Nu er der lagt et perspektiv, så fiskerne ved, hvad de har at rette sig

efter.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

683

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

6. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013

– Statusredegørelse

Rådsmøde 3216 – bilag 1 (samlenotat side 40)

EUU alm. del (12) – bilag 171 (resultatet af Norgesforhandlinger

for 2013)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 351, senest behandlet i EUU

23/11-12)

Fødevareministeren:

Der blev indgået en aftale med Norge om fiskeriet for 2013

sidste fredag, og jeg synes faktisk, vi nåede frem til et rigtig godt resultat. Der blev

enighed om en uændret TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak samt fortsættelse

af fangstkvotepræmien. Det forudsætter, at fiskeridødeligheden reduceres på

andre måder, som vi aftalte på rådsmødet i december. Der er også enighed med

Norge om, at forvaltningsplanen skal revideres i 2013.

Derudover vil jeg henvise til den lange liste over forhandlingsresultatet, som er

oversendt, og som handler om de enkelte kvoter.

I forhold til adgangsaftalen i Skagerrak er der desværre fortsat ikke enighed om

en ny aftale. Jeg forventer og vil arbejde for en forlængelse af den midlertidige

aftale. Den går til den 1. februar, men hvis vi ikke får en ny aftale inden, så går jeg

ind for, at vi fortsætter den midlertidige aftale, sådan at det danske, svenske og

norske fiskeri kan fortsætte helt ind til 4 sømil fra basislinjerne.

For makrel var EU og Norge som i 2012 enige om at tage 90 pct. af TAC’en.

Kommissionen har påpeget, at det med en andel på 90 pct. juridisk vil gøre det

højst usandsynligt, at der kan iværksættes handelssanktioner mod Island og Fæ-

røerne.

Onsdag i denne uge blev der indgået kyststatsaftaler om blåhvilling og atlanto-

skandisk sild. For begge bestande blev den videnskabelige rådgivning fra ICES

fulgt. TAC’en for blåhvilling blev øget med 64 pct., mens TAC’en for atlantoskan-

disk sild blev reduceret med 26 pct. Færøerne kunne ikke tilslutte sig aftalen om

fordeling af atlantoskandisk sild, da Færøerne krævede en større kvoteandel.

Sjúrdur Skaale

betegnede forhandlingerne om makrelfiskeriet i Atlanten som en

tragedie. Han syntes, det var positivt, at EU er klar over, at det også selv er en del

af tragedien. Det er positivt, at EU er klar over, at når det tildeler sig selv og Norge

90 pct. af kvoten, er der ikke basis for at indføre handelssanktioner mod Færøer-

ne og Island i 2013. Han spurgte, hvornår man vil genoptage forhandlingerne

med Færøerne og Island. Han spurgte videre, hvor stor en del af kvoten Kommis-

sionen mener at EU kan tildele sig selv og Norge, for at fiskeriet kan blive bære-

dygtigt. Er det f.eks. 80 pct.?

Edmund Joensen

hæftede sig ved, at Kommissionen ikke vil indføre sanktioner

mod Færøerne, hvilket selvfølgelig er en god nyhed. Men spørgsmålet er, hvor

længe man indtager dette standpunkt, idet fiskerikommissæren for få dage siden i

en pressemeddelelse truede med sanktioner, og idet den skotske fiskeriminister

684

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

så sent som i forgårs appellerede til EU om at indføre sanktioner imod Færøerne

på grund af uenighed om sildefiskeriet i Nordatlanten. Han spurgte, om fødeva-

reministeren er enig i, at EU i løbet af kort tid vil kunne skifte standpunkt og indfø-

re sanktioner imod Færøerne på grund af uenighed om sildefiskeriet.

Fødevareministeren

mente ikke, problemerne skyldtes, at EU havde tildelt sig

selv en kvote på 80 pct. før forhandlingerne, sådan som Sjàrdur Skaale sagde.

Der havde faktisk ikke været nogen forhandlinger, idet der ikke havde været no-

gen åbning. Man kunne også sige, at forhandlingerne for i år var brudt sammen.

Hun fandt det vanskeligt at spå om, hvor længe EU ville fastholde sin position,

sagde hun til Edmund Joensen. På rådsmødet i december havde kommissæren

sagt, at der var juridiske grunde til, at EU ikke kunne indføre sanktioner. Der er

kun mulighed for at indføre sanktioner, hvis EU fastsætter en kvote, som giver en

realistisk mulighed for at få et bæredygtigt fiskeri. Som det er nu, fastsætter alle

deres egen kvote. Samlet set ser makrelbestanden indtil videre ud til at holde til

det. Men det er absolut en meget uheldig situation, at man ikke kan blive enige

om et bæredygtigt fiskeri. Der er ingen tvivl om, at der bliver lagt et stort pres på

Kommissionen for at fremlægge forslag til sanktioner. Som hun havde forstået

det, skulle EU fastsætte en selvstændig TAC for makrel på 84-85 pct., for at man

kan betegne fiskeriet som bæredygtigt. Nu er den altså på 90 pct. Men den fast-

sættes for et år ad gangen.

Det gør det ikke nemmere at løse konflikten, at der nu også er uenighed om den

atlantoskandiske sild. Det var dog ikke fødevareministerens vurdering, at der i EU

ville være et lige så stort pres på sanktioner i anledning af silden. Det er makrel-

len, som er "stenen i skoen".

Det er Kommissionen, der har ret til at stille forslag om sanktioner, og med de

meldinger, der er kommet fra kommissæren, er det ikke sandsynligt, at der vil

komme et sådant forslag gældende for 2013.

Edmund Joensen

henviste til, at der stadig er en konflikt om makrel i Nordatlan-

ten, og det grundlæggende problem er, at EU og Norge på forhånd har tildelt sig

selv 90 pct. af den samlede makrelbestand. Danmark er med i EU, men samtidig

siger man, at man varetager Færøernes interesser i sagen.

Fødevareministeren

mente faktisk, regeringen havde været meget rummelig

over for Færøerne i makrelsagen. De 90 pct. var ikke noget, hun havde støttet.

Hun havde bakket Kommissionen op, som havde sagt 85 pct., hvilket ville inde-

bære, at man fra EU's side ville have gennemført et bæredygtigt fiskeri. Hun men-

te godt, regeringen kunne ranke ryggen og sige, at vi faktisk ville gennemføre et

bæredygtigt fiskeri og samtidig havde forsøgt at rumme rigsfællesskabet.

685

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3218 (udenrigsanliggender) den 31. januar 2013

Formanden

nævnte indledningvist, at på grund af tjenstlig rejse og opstået

sygdom havde ministeren for udviklingsbistand med kort varsel indvilget i at

forelægge rådsmødet for udenrigsministeren.

Udviklingsministeren:

Der er en række punkter på rådsmødet, som jeg

forelægger på vegne af udenrigsministeren. Alle sagerne er til orientering.

1. USA

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3218 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 536, senest behandlet i EUU

7/12-12)

5. Mellemøsten

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3218 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 531, senest behandlet i EUU

7/12-12)

Udviklingsministeren:

Det første punkt er USA. Sammen med dette punkt vil

jeg forelægge rådsmødedagsordenens punkt 5, som drejer sig om Mellemøsten.

Der forventes en drøftelse af samarbejdet med den nye amerikanske administra-

tion efter genindsættelsen af Barack Obama. Der har været kontakter mellem

Ashton og Kerry, og det er forventningen, at den høje udenrigsrepræsentant,

Ashton, vil redegøre for de kontakter og drøftelser, der har været.

Det er især den mellemøstlige fredsproces, der er i fokus. Forhåbningen og vur-

deringerne er, at der er brug for et meget stærkt amerikansk engagement. Der

var jo parlamentsvalg i tirsdags i Israel, og det kan tage lidt tid at få dannet en

regering, omend fintællingen har vist, at højrefløjen har genvundet et enkelt man-

dat. Det kan måske lette regeringsdannelsen – med uvisse konsekvenser for

fredsprocessen. Der er også brug for en særlig forsoningsproces i Palæstina, før

der for alvor kan komme gang i processen.

Danmark og EU arbejder for at få genoptaget fredsforhandlingerne inden for

rammerne af kvartettens erklæring fra november 2011. Kommer der en israelsk

regering, en amerikansk administration og en palæstinensisk fredsproces, så er

der jo brug for en beslutsom indsats for at få genoptaget de forhandlinger.

Erling Bonnesen

fandt det godt, at der var kommet gang i arbejdet med en fri-

handelsaftale med USA, idet en sådan ville styrke relationen over Atlanten og

686

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

forhåbentlig også styrke samhandelen i verden og føre til mere vækst, ikke mindst

i Danmark. Han forstod, at man ville nedsætte en højniveauarbejdsgruppe, og

spurgte, hvornår der kan forventes en rapport fra den, og hvad der i øvrigt ligger i

pipelinen med hensyn til de konkrete forhandlinger om en frihandelsaftale.

Udviklingsministeren

svarede, at Danmark støtter aktivt op om en frihandelsaf-

tale, som er et meget vigtigt tema. Det er rigtigt, at der er nedsat en række ar-

bejdsgrupper, og at der er momentum i forhandlingerne. Nu venter vi på indsæt-

telsen af den nye amerikanske administration. Det er svært at sige, hvor hurtigt

det vil gå med forhandlingerne, men der vil helt bestemt være et stort potentiale

for Danmark, hvis de lykkes, så vi lægger stor vægt på, at der sker fremskridt i

disse forhandlinger.

Nikolaj Villumsen

ville gerne høre regeringens vurdering af mulighederne for

fred oven på det israelske valg. Desuden ville han gerne vide, hvilke initiativer vi

ville tage for at stoppe de ulovlige bosættelser, som ødelægger mulighederne for

en tostatsløsning.

Udviklingsministeren

ville ikke komme med vurderinger af det israelske valg og

betydningen for fremtidige fredsforhandlinger, men det er klart, at EU bakker me-

get kraftigt op om, at der nu kommer fart på fredsprocessen mellem Israel og Pa-

læstina efter indsættelsen af en ny israelsk regering, en ny amerikanske admini-

stration og forhåbentlig en forsoning mellem Hamas og Fatah i Palæstina. Han

tilføjede, at der er overvejelser om, hvorvidt man skal prøve at skabe nye rammer

for fredsprocessen, idet kvartettens anstrengelser indtil nu ikke har båret frugt.

Det primære ansvar for at skabe fred ligger imidlertid hos Israel og Palæstina. Så

vil den internationale opbakning være massiv.

687

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

2. Sydlige naboer (Syrien, Egypten)/ opfølgning på det Arabiske Forår

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3218 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 530, senest behandlet i EUU

7/12-12)

Udviklingsministeren:

Der vil være en drøftelse som forberedelse til mødet i Det

Europæiske Råd den 7.-8. februar, hvor stats- og regeringscheferne skal gøre

status for det arabiske forår og EU’s indsats for at støtte reformbestræbelserne i

regionen. Der er opnået rigtigt mange fremskridt. Men det er også en meget

skrøbelig situation, der foreligger i den arabiske verden og i de lande, der har op-

levet meget markante omvæltninger.

EU har en meget markant og ambitiøs tilgang for at støtte reformprocesserne

med udgangspunkt i de tre ”M’er”: Markets, mobility og money – altså handel,

mobilitet og bistand. Det er de tre hovedpunkter i EU's indsats. På handelssiden

er EU inde i en proces om en dyb og omfattende frihandelsaftale med Marokko.

Tunesien er nok det næste land, der kan komme med. Der er andre lande, som

står på spring, men her vil det tage lidt længere tid, før forhandlingerne kan kom-

me i gang. Det er Jordan og Egypten.

Der er også forhandlinger om mobilitetspartnerskaber med i første omgang Tune-

sien og Marokko. De skal øge samarbejdet om en meget styret udveksling for

særlige grupper – ikke mindst forskere og studerende. Det største tiltag er på bi-

standssiden, hvor EU har omprogrammeret ganske betydelige midler og samtidig

har etableret en tværgående ramme, som skal anvendes til de lande, der er

kommet længst i reformprocessen. Det bygger på princippet om "mere for mere".

De lande, der gør mere, får mere. Det er en meget differentieret tilgang.

Det støtter vi op omkring. Der skal være incitamenter til at gå videre med refor-

merne. Vi ser løbende på, hvordan vi kan tilpasse vores støtte, så den bakker op

om EU's støtte, sådan at man både kan fremme reformprocessen og også møde

de behov, som landene har.

Drøftelsen kan også komme ind på udviklingen i Syrien samt eventuelt også

Egypten. Der er jo et sanktionsregime over for Syrien, som udløber til marts, og

Rådet vil derfor skulle tage stilling til en forlængelse på det næste møde den 18.

februar. Der er fra nogle medlemslande et ønske om at stramme sanktionerne.

Men der er også forslag om målrettede lempelser af bl.a. våbenembargoen for at

kunne støtte op om og beskytte og yde bistand til oppositionen. Det er et spørgs-

mål, som udenrigsministeren vil drøfte med Folketinget på et senere tidspunkt,

når der foreligger et konkret forslag og et klarere billede af forhandlingssituatio-

nen.

688

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

3. Somalia og Afrikas Horn

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3218 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udviklingsministeren:

Rådet skal drøfte EU’s meget bredspektrede og sam-

tænkte indsats, der er på Afrikas Horn og særligt i Somalia. Det er noget, vi bak-

ker meget aktivt op omkring.

Der har været fantastiske fremskridt i Somalia, må man sige, set i forhold til for få

år siden. Der er jo nu en rigtig præsident og en legitim og rigtig regering. Det er

ikke kun overgangsinstitutioner, vi har i Somalia. AMISON har genvundet kontrol-

len med meget store dele af Somalia, herunder også Kismayo, den vigtige hav-

neby, der i lang tid var på oprørernes hænder. Antallet af piratangreb er faldet

ganske markant. Der er altså en række gode nyheder fra Somalia.

Men der er selvfølgelig også enorme udfordringer. Den lidt mere positive udvikling

giver et paradigmeskifte for EU's tilgang. Der er nu fokus på sikkerhedssektoren.

Jeg har selv besøgt Mogodishu og virkelig set behovet for at styrke sikkerheds-

sektoren generelt – politiet og Somalias eget militær. Der er behov for at få styrket

staten og institutionerne. Man skal have bygget freden op. Det er noget, der bliver

arbejdet på internationalt, og som der især er behov for i Somalia. Der skal gøres

en generel social og økonomisk indsats for sundhed, uddannelse, vækst og ar-

bejdspladser. Endelig er der den regionale stabilitet.

Samtidig vil EU fortsætte de tre igangværende CSDP-missioner i regionen med

træning af somaliske sikkerhedsstyrker og kystbevogtning. De to missioner er

Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke med i. Endelig er der maritim sik-

kerhed, som Danmark er med i.

Somalia vil helt sikkert være en kilde til ustabilitet i lang tid fremover. Der skal ar-

bejdes ihærdigt på at skabe en løsning inden for den regionale ramme, der er.

Nabolandene engagerer sig heldigvis på konstruktiv vis.

Efter rådsmødet vil der være en drøftelse med Somalias nye præsident, Sheikh

Hassan. Her forventer man fra EU's side at udtrykke tilfredshed med fremskridte-

ne. Han har fået sat sig fornuftigt i stolen, og han har gjort gode fremskridt og

sendt de rigtige signaler i den første periode. Men samtidig vil man fra EU's side

selvfølgelig sende et budskab om, at der er brug for at holde momentum og sikre,

at reformerne fortsætter i retning af fred og sikkerhed, opbygning af interne struk-

turer og samarbejde i regionen.

Vi bakker op om EU's line. Vi har jo selv et meget stærkt og bredt engagement i

Somalia, der favner både diplomati, udviklingsbistand og pirateribekæmpelse. Vi

har øget vores udviklingssamarbejde med Somalia fra et niveau på omkring 100

mio. kr. til omkring til 200 mio. kr. årligt.

689

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

Udg.

4. Iran

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3218 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 531, senest behandlet i EUU

7/12-12)

EUU alm. del (11) – bilag 418 (FO side 601, forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 18/1-12)

Punktet var udgået.

690

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

6. Arktis

– Politisk drøftelse

JOIN (2012) 0019

Rådsmøde 3218 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 164 (side 442, senest behandlet i EUU

4/12-09)

Udviklingsministeren:

Dette dagsordenspunkt ligger lidt længere fra mit norma-

le operationsområde.

Der bliver en drøftelse i EU om Arktis. Flere EU-aktører og EU som sådan er op-

mærksom på den stigende betydning, som Arktis har økonomisk, politisk og stra-

tegisk. EU er allerede i dag aktivt involveret i Arktis, ikke mindst når det gælder

bekæmpelse af klimaændringer, miljø, forskning, investering i bæredygtig udvik-

ling samt søtransport og maritim sikkerhed. EU har altså et aktivt engagement i

Arktis.

I juni sidste år fremlagde Kommissionen og udenrigsrepræsentanten en fælles

meddelelse om EU’s fremtidige engagement i Arktis. Meddelelsens hovedbud-

skab er, at Arktis kommer til at spille en større rolle. Indsatsen for miljø og klima

kræver ikke kun en regional, men også en global indsats. Derfor er EU allerede i

gang med at øge engagementet.

På rådsmødet vil der være en drøftelse om EU’s fremtidige rolle i Arktis med ud-

gangspunkt i den fælles meddelelse fra Kommissionen og udenrigsrepræsentan-

ten. Et af punkterne vil være, at Kommissionen og udenrigsrepræsentanten vil

søge opbakning blandt medlemsstaterne til ønsket om at opnå observatørstatus

for EU i Arktisk Råd frem mod mødet i Arktisk råd i Kiruna i maj måned.

Her i Kongeriget Danmark er vi enige om at støtte både et aktivt engagement fra

EU i Arktis og forslaget om observatørstatus i Arktisk Råd. Vi arbejder for, at EU

engagerer sig mere – men selvfølgelig under hensyn til rigsfællesskabets interes-

ser.

i lægger megen vægt på, at EU’s politikker formuleres i et tæt samspil med de

arktiske befolkninger. Det er deres interesser, der i høj grad skal stå i centrum for

dette samarbejde. Det er den danske position.

Jeg kan i øvrigt nævne, at Grønlands partnerskab med EU skal fornys i 2013. Det

er der forhandlinger i gang om. De er ikke afsluttet endnu. Det er noget, man vil

komme tilbage til senere.

Edmund Joensen

pegede på, at der i samenotatet står: "Herudover tilstræbes,

at Færøerne gøres synligere i EU's optik som en del af det arktiske samarbejde.

Kongeriget arbejder for, at EU får en plads i Arktis" og spurgte, hvorfor det er

nødvendigt at synliggøre Færøerne i det arktiske samarbejde.

691

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

Udviklingsministeren

sagde, at der i EU er en tendens til kun at fokusere på

Grønland, når det drejer sig om det arktiske samarbejde. Derfor nævner vi Færø-

erne.

7. EU-Rusland

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3218 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Nikolaj Villumsen

betegnede det som positivt, at regeringen vil arbejde for, at

menneskerettighederne bliver en del af aftalen mellem EU og Rusland, idet han

pegede på, at situationen i Rusland er meget bekymrende, og at oppositionelle

kræfter bliver fængslet. Derfor er det vigtigt, at man ikke bare fokuserer på de

økonomiske interesser.

692

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

8. Topmøderne mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande

samt mellem EU og Brasilien

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3218 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

693

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

9. Mali

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3218 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

Rådsmøde 3217 – bilag 1 (skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde

udenrigsanliggender 17/1-13 – Mali)

Udviklingsministeren:

Det er det sidste punkt, jeg vil sige lidt om.

Der var et ekstraordinært møde i Udenrigsrådet den 17. januar 2013. Forud for

mødet modtog udvalget en skriftlig forelæggelse af udenrigsministeren.

Under mødet var der fuld opbakning til Frankrigs og andre medlemslandes – her-

under Danmarks – hurtige og positive reaktion på den maliske præsidents an-

modning om militær støtte. Ligeledes var der enighed om støtte – såvel logistisk

som finansielt – til den afrikanskledede støttemission AFISMA. Rådet besluttede

også at fremskynde indsættelsen af EU’s egen militære træningsmission i Mali,

EUTM Mali. Man forventer, at det vil ske i midten af februar måned. Den skal råd-

give og træne Malis egen regeringshær. Som følge af forsvarsforbeholdet delta-

ger Danmark ikke i EU’s træningsmission, men vi er selvfølgelig meget engageret

i Mali.

Der var på rådsmødet også fuld opbakning til virkelig at sætte pres på den politi-

ske proces i Mali. Der skal jo foreligge en køreplan for afholdelse af et demokra-

tisk valg og genindsættelse af en regering. Der var et pres for at få fremlagt den

køreplan. Det er noget, den maliske udenrigsminister på det sidste rådsmøde

stillede i udsigt ville ske meget snart.

På det kommende rådsmøde den 31. januar vil man som sagt gøre status. Drøf-

telsen vil bl.a. dreje sig om træningsmissionen. På det næste rådsmøde regner

man med, at et hovedpunkt vil være støtten til AFISMA – den afrikansk ledede

styrke. Den Afrikanske Union har indkaldt til en donorkonference allerede på tirs-

dag – hvor Danmark også vil være til stede – i Addis Ababa. EU har allerede

meldt ud, at man forventer at støtte AFISMA med 50 mio. euro. Regeringen har

meldt ud, at vi vil komme med en startfinansiering på 12 mio. kr. til AFISMA i Mali.

Der bliver igen en drøftelse af den politiske proces og EU's engagement, herun-

der indsættelsen af en særlig repræsentant for EU i Sahel samt afholdelsen af et

snarligt møde i den såkaldte Support and Follow-Up gruppe for Mali, som Dan-

mark deltager i.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at der var kommet nogle bekymrende rapporter

fra menneskerettighedsorganisationer om, at Malis hær havde dræbt civile, og at

mange var blevet drevet på flugt. Derfor spurgte han, om regeringen vil arbejde

for, at der bliver lavet en uafhængig undersøgelse af forholdene for de civile. I

øvrigt henviste han til, at der har været kritik af, at journalister ikke har kunnet få

adgang til de områder, hvor drabene menes at have fundet sted.

Det lyder meget bekymrende, at en del af den komplicerede konflikt mellem tua-

regerne i Nord og befolkningen i syd handler om etnicitet. Han mente, det var på

694

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-13

17. Europaudvalgsmøde 25/1-13

tide, at man begyndte at forhandle med tuaregoprørerne, som ikke mere går ind

for løsrivelse, men for regionalt selvstyre.

Udviklingsministeren

var også stærkt bekymret over meldingerne om drab på

civile, og regeringen vil støtte ethvert forsøg på at få undersøgt til bunds, hvad der

er sket.

Han bekræftede, at der er forskellige grupperinger og forskellige holdninger

blandt de grupper, som er involveret i løsrivelsesbestræbelserne i det nordlige

Mali. Tuaregerne har i lang tid ytret deres utilfredshed, men har nu opgivet deres

krav om løsrivelse. Der er indledt forhandlinger med de to grupper, men der er

betingelser for forhandlingerne, nemlig at man genskaber sikkerheden, at de fra-

siger sig nogle af de redskaber, der er anvendt, og at de bakker op om et samlet

Malis territoriale integritet. Men forhandlingerne er i gang. Udviklingsministeren

delte Nikolaj Villumsens ønske om, at der findes en politisk løsning.

Mødet slut kl. 12.15

Ref.: BE/lj

695