Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 144
Offentligt
1200659_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 12A. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 11. december 2012
Kl. 15.15
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Pia Adelsteen (DF)
fungerende formand, Jens Joel (S), Sofie Carsten Nielsen
(RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL),
Stine Brix (EL), Edmund Joensen (SP), Lykke Friis (V),
Merete Riisager (LA), Lars Barfoed (KF)
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Desuden deltog:
Pia Adelsteen fungerede som formand fra kl. 16.
Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde (økonomi- og finans) den 12.
december 2012
Økonomiministeren:
Først og fremmest vil jeg gerne takke udvalget for fleksibili-
teten, således at jeg kunne møde op her inden rådsmødet, som begynder i mor-
gen eftermiddag, og som jo har bagkant, fordi statsoverhovederne mødes tors-
dag-fredag. Derfor er det klart, at det er bedst, hvis finans- og økonomiministrene
har gjort det arbejde, de er blevet bedt om at gøre, nemlig at lave banktilsynet
færdigt.
Det er et ekstraordinært møde i Økofin, og det eneste formål var at gøre forslaget
om et fælles tilsyn færdigt og den tilhørende justering af forordningen om den eu-
ropæiske banktilsynsmyndighed, inden statsoverhovederne mødes.
Jeg redegjorde ret udførligt for sagen her i udvalget den 30. november forud for
det Økofin, der var den 4. december. Som I ved, lykkedes det ikke at finde en
løsning den 4. december. Vi var nødt til at gå fra hinanden med uforrettet sag.
Det, der skete på mødet, var, at ministrene opregnede, hvad de havde af proble-
mer. Det har så været genstand for en række yderligere tekniske drøftelser. Der
er fortsat, mens vi taler, udeståender. Alt er ikke løst. Vores vurdering er, at det er
muligt at nå en aftale, men det afhænger i sagens natur af den politiske vilje. Så-
dan er det jo. Til sidst, når kompromiset skal laves, afhænger det af den politiske
vilje.
Enkelte lande rejste på mødet den 4. december nogle principielle indvendinger.
Dels spørges der til, om den foreslåede traktathjemmel – det er artikel 127, stk. 6
– hvor tilsynet får sin forankring i Den Europæiske Centralbank, reelt giver ligebe-
handling af de ikke-eurolande, som ønsker at være med. Der spørges også til,
om der er gjort nok for at adskille centralbankens værtskab for tilsynet og så pen-
gepolitikken. Det er jo to forskellige opgaver. Jeg forventer ikke, at der vil være
støtte til at vælge en anden hjemmel end den, der er foreslået, og heller ikke at
der vil være tilstrækkelig støtte til, at der skal sættes en proces i gang, som skal
561
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
ændre traktaten, sådan at de spørgsmål bliver adresseret på en mere direkte
møde.
Inden for de givne rammer – altså det nuværende traktatgrundlag, som er fore-
slået – er der fortsat en bevægelse i den rigtige retning med henblik på at sikre, at
eventuelt deltagende ikke-eurolande får en lige behandling. Der er allerede enig-
hed om, at alle deltagende lande vil være repræsenteret med stemmeret i det nye
tilsynsråd. Desuden tegner der sig en enighed om, at ikke-eurolande vil kunne
vælge at undlade at følge de beslutninger, der følger af, at centralbankens styrel-
sesråd eventuelt omgør tilsynsrådets beslutninger. Modstykket er muligheden for,
at centralbanken i sådanne situationer vil kunne tage initiativ til at suspendere
eller i yderste konsekvens udelukke ikke-eurolande fra tilsynssamarbejdet. Tek-
sten er – sådan som den foreligger nu – bl.a. på dansk foranledning blevet styr-
ket, sådan at det at blive suspenderet eller at blive udelukket fra samarbejdet kun
bør finde sted, hvis der er væsentlige hensyn til det fælles tilsyns integritet. Det vil
sige, at der ligesom er blevet sat en kvalificering på, i hvilke tilfælde man kan tage
de ret vidtgående skridt.
Desuden har centralbanken forslået at indskrive i en præambel, at man kan in-
kludere repræsentanter fra de pågældende ikke-eurolande i drøftelse i styrelses-
rådet i de tilfælde, hvor styrelsesrådet overvejer at omstøde en beslutning fra til-
synsrådet.
Det vil sige, at det er en samlet pakke, som indeholder nogle konkrete løsninger,
som afspejler det traktatgrundlag, der er valgt, og det faktum, at man som ikke-
euroland ikke er direkte repræsenteret i styrelsesrådet. Der er tale om en pakke,
som altså indebærer, at man deltager i tilsynsrådet på fuldstændig lige vilkår, at
man kan frasige sig centralbankens styrelsesråds omgørelse af den beslutning,
der er truffet, altså at der, om jeg så må sige, er lavet en "trappe", hvor suspen-
sion eller udelukkelse fra samarbejdet skal begrundes i hensynet til det fælles
tilsyns integritet, og at man kan deltage i styrelsesrådets møder, hvis det kommer
dertil. Det er vores vurdering, at den samlede pakke vil kunne møde opbakning.
Det kan godt være, den bliver justeret yderligere. Det kan vi faktisk ikke sige no-
get om på nuværende tidspunkt. Men der tegner sig altså et samlet værk, som
gør, at balancerne bliver i orden i forhold til det, som var udgangspunktet med det
allerførste forslag.
I tilknytning hertil drøftes en model for stemmereglerne i tilsynsrådet, hvor simpelt,
uvægtet flertal er normen, men kvalificeret flertal – dvs. hvor landene har stem-
mevægte som i traktaten – kræves ved vedtagelse af de tilsynsstandarder, som
centralbanken skal udstede for de deltagende lande. Det gælder i de tilfælde,
hvor der er behov for yderligere retningslinjer for det praktiske tilsyn, fordi EU-
retsakter, Kommissionens delegerede retsakter eller de standarder, som den eu-
ropæiske banktilsynsmyndighed, altså EBA, udstikker, ikke er tilstrækkeligt præ-
cise.
Som led i spørgsmålet om stemmevægte i tilsynsrådet drøfter man også mulig-
heden for at nedsætte en styregruppe, der skal forberede drøftelserne i tilsynsrå-
det, herunder hvordan en sådan styregruppe i givet fald skal sammensættes. Re-
562
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
geringen støtter den mest mulige brug af simpelt, uvægtet flertal, og at en even-
tuel styregruppe sammensættes under hensyntagen til alle typer af deltagende
lande, f.eks. gennem rotationsordninger, og at der er fuld gennemsigtighed for de
øvrige lande.
Et centralt tema derudover – som vi også drøftede sidst – vil være stemmeregler-
ne i det organ, hvor alle 27 lande er repræsenteret, altså den europæiske banktil-
synsmyndighed, EBA. Det er centralt at sikre, at det stadig væk fungerer reelt for
alle 27 lande, også når der etableres et fælles tilsyn, som rummer en delmængde
af EU-landene.
Formandskabets kompromisforslag indeholder bestemmelser om dobbelt flertal
på alle væsentlige beslutningsområder i den europæiske banktilsynsmyndighed.
Det betyder f.eks., at når der skal laves bindende tekniske standarder, skal der
først – som nu – være et kvalificeret flertal blandt alle medlemslande. Derudover
foreslås der – som noget nyt – at der skal være et simpelt, uvægtet flertal blandt
både lande, der deltager i det fælles tilsyn, og de lande, der ikke deltager i det
fælles tilsyn. Fik i den? (Tilråb: Nej, overhovedet ikke.) Når man vil forsikre sig,
bliver man bundet ind i stemmeregler. Lad mig tage eksemplet med de bindende
tekniske standarder op. Det er relevant, fordi de har udfyldende karakter. Det er
dér, de nationale forretningsmodeller skal være. F.eks. også vores realkredit. Der-
for er det vigtigt, hvordan det skal foregå. Først skal der være et kvalificeret flertal
blandt alle medlemslande. Derefter skal der være flertal blandt lande, som delta-
ger i det fælles tilsyn, og lande, som ikke deltager i det fælles tilsyn. Det skal der
være ovenpå det kvalificerede flertal. Når vi er færdige med at finde ud af, hvor-
dan vi skal stemme, og det stadig væk er relevant, så bliver det gennemført. I kan
se, der bliver arbejdet med det.
Pointen er, at når EBA – altså den fælles europæiske bankmyndighed – skal fun-
gere for alle lande, så skal det også reelt være sådan. Det er det retningsgivende,
når der bliver udtænkt disse forskellige typer af stemmeregler. Der forhandles
fortsat om detaljerne. Derfor er det slet ikke sikkert, at det ender sådan. Det kan
blive endnu mere spændende, om jeg så må sige. Derudover er der en mere
overordnet, politisk diskussion om, hvorvidt der skal være denne ekstra sikkerhed
for ikke-deltagende lande eller ej. Nogle eurolande synes ikke, der er grund til
sådanne dobbelte flertalsbestemmelser, mens de fleste ikke-eurolande støtter
princippet, herunder Danmark. I sagens natur, fordi vi hele tiden gennem hele
forhandlingsforløbet har haft det dobbelte hensyn, at skulle der laves et fælles
tilsyn, skal det være af høj kvalitet, der skal være ligebehandling, og samtidig skal
det indre marked fungere, fordi det ikke er alle lande, der kommer til at deltage i
det fælles tilsyn, uanset hvad Danmark i øvrigt måtte gøre.
Der er et punkt til, som handler om arbejdsdelingen mellem det fælles tilsyn og de
nationale tilsyn. Det drøftes også ud fra den model, vi drøftede sidst. Det vil sige,
at de nationale tilsyn som udgangspunkt varetager tilsynet med de mindste ban-
ker med begrænsede grænseoverskridende aktiviteter, mens det fælles tilsyn
fokuserer på de største og ofte mest grænseoverskridende institutter. Det diskute-
res fortsat, hvordan snittet bliver lagt på den rigtige måde. Det skal der selvfølge-
563
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
lig findes en acceptabel løsning på. Grunden til, at det er vigtigt, er, at det i praksis
er et særdeles afgørende spørgsmål, hvem der egentlig gør hvad. Der er ikke
nogen, der gør sig den ambition, at et fælles tilsyn fra den første dag vil kunne
overtage det, som de nationale tilsyn laver i dag. Tværtimod skal der være en
arbejdsdeling. Det handler også om, hvordan man får indfaset det fælles tilsyn,
sådan at man trinvis tager flere og flere banker ind under det fælles tilsyns endeli-
ge ansvar. Det er også fortsat til drøftelse. Her argumenterer nogle lande for, at
der skal foretages en nærmere vurdering og beslutning før hvert nyt trin, mens
andre lande føler, at der er blevet lagt en køreplan, og så skal man køre efter pla-
nen. Det er derfor, man lægger en køreplan. Så skal man ikke diskutere, om toget
skal videre fra den ene station til den næste. Så skal man følge den plan, som er
lagt. Det er en meget konkret diskussion, men det er klart, der også er politik i det,
når det kommer til stykket.
Samlet set forventer regeringen at kunne støtte vedtagelsen af tilsynsforslaget og
EBA-forordningen. Det er især positivt med forbedringerne for så vidt angår ikke-
eurolandenes deltagelse på ligeværdige vilkår i tilsynet.
Som jeg har nævnt, lægger vi op til, at det først er på et senere tidspunkt, der skal
tages stilling til dansk deltagelse i et fælles tilsyn. Når tilsynsforslaget og forord-
ningen om den europæiske bankmyndighed er vedtaget, skal indholdet i det mu-
lige tætte samarbejder med centralbanken for ikke-eurolande jo operationaliseres
nærmere. Desuden skal vi have et godt billede af den samlede bankunion, der
tegner sig, og som tilsynsforslaget kun er én del af. Det diskuterede vi også sidst.
Jeg tænker især på den diskussion, vi har – hvor vi savner det konkrete forslag –
om den fælles ordning for afvikling af nødlidende banker. Vi kender den danske
model. Vi kender det forslag, som er lagt frem for forskellige nationale modeller.
Men vi savner den fælles ordning. Det drejer sig om principperne for det, finansie-
ringen af det og adgangen for ikke-eurolande. Der er en lang række ting. Herun-
der også fælles "backstop" – altså hvem er det egentlig, der finansierer i sidste
ende, hvad gør man i den yderste konfliktsituation? Som vi nævnte sidste gang:
Når vi spørger, får vi at vide, at Kommissionen forventer at fremlægge det forslag
i løbet af 2013. Vi har fra dansk side meldt en entydig interesse i, at den fælles
model kommer til at ligne den danske model, nemlig at der er en sektorfinansie-
ring. Det vil altså sige, at aktionærer og et eventuelt privat beredskab – som vi
kalder det herhjemme – er de første tabsabsorberende og dermed også finansie-
rende i forhold til nødlidende banker.
Pia Adelsteen
forstod, at landene havde en slags vetoret, idet de kunne undlade
at følge en beslutning truffet af Den Europæiske Centralbank, men så kunne cen-
tralbanken beslutte at udelukke landet. På den baggrund spurgte hun, hvorfor
man så overhovedet som ikke-euroland skulle deltage.
Hun spurgte, om det er rigtigt forstået, at hvis man kommer med i det fælles tilsyn,
kan dette intervenere, hvis der blot er udsigt til, at en bank ikke kan overholde
reglerne. Er det også rigtigt, at det fælles tilsyn kan afskedige ledelsen og udpege
en ny ledelse, før virksomheden har fejlet.
564
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
Merete Riisager
spurgte, hvad økonomiministeren mener om den "bagdør",
hvorefter man kan undlade at følge beslutninger fra centralbanken, og ville gerne
vide, hvorfor man i det hele taget har lavet en sådan "bagdør".
Hun forstod, at banktilsynet er første skridt på vej mod en bankunion, og spurgte,
om økonomiministeren ikke var enig i, at det ikke var banktilsynet, der ville redde
euroen.
Lykke Friis
takkede for den pædagogiske gennemgang. Hun henviste til, at Eu-
ropaudvalget tidligere har diskuteret svenskernes holdning til traktatændringer, og
mindede om, at Danmark tidligere har kørt parallelt med svenskerne. På denne
baggrund spurgte hun, hvor vi nu har svenskerne. Hun tilføjede, at ifølge pressen
virker det, som om de er ved at kravle op i et højt træ.
Hun var glad for oplysningerne om "bagdøren", idet det ikke virker, som om der er
tale om et "katapultsæde", men om en trappe, der indføres som led i en samlet
pakke til ikke-eurolande.
I pressen kan man læse, at Tyskland stadig kører på en sondring mellem store og
små banker og kommer med meget principielle udsagn om, at centralbanken sty-
rer pengepolitikken, mens banktilsynet tager sig af tilsynet med bankerne. På
denne baggrund spurgte hun, hvor optimistisk økonomiministeren er med hensyn
til, at man når at få løst problemerne.
Nikolaj Villumsen
mindede om, at Europaudvalget er indkaldt til ekstraordinært
møde, fordi forhandlingerne på det sidste møde i Økofin brød sammen. Sven-
skerne har været kritiske over for den model, som tillader centralbanken at stem-
me os ned, hvis den har lyst. Det undrede ham, at regeringen tilsyneladende er
tilfreds med modellen. Han spurgte, om økonomiministeren ikke frygter, at realite-
ten vil blive, at Danmark altid vil acceptere de beslutninger, der bliver truffet af
eurolandene, fordi vi frygter at blive sparket ud, hvis vi ikke gør det.
Han spurgte, om økonomiministeren virkelig mener, det vil være en succes, at
kompromiset ser ud til at blive, at man ikke bliver smidt ud med det samme, men
at der lige skal være en drøftelse først. Det ser ud, som om vi vil nøjes med en
løsning, som ikke er tilfredsstillende for svenskerne.
Lars Barfoed
syntes, det var en fornuftig mekanisme, man er ved at finde frem
til, når man skal træffe beslutning om et ikke-euroland, som ikke vil acceptere en
afgørelse fra centralbanken. Det kan i princippet kun presses ud af samarbejdet,
hvis det sker af hensyn til det fælles tilsyns integritet. Der er ikke nogen automatik
i det.
Han spurgte, om det ikke i realiteten oftest vil være sådan, at de pengeinstitutter,
som måtte blive lukket, bliver lukket på baggrund af en indstilling fra det nationale
tilsyn. De fleste banker vil ikke være systemiske banker, og dermed vil de være
underlagt det nationale tilsyn. Det mente han begrænsede centralismen i syste-
met.
Lars Barfoed henviste til, at der på side 3 i samlenotatet står, at en række lande
fremhæver vigtigheden af , at de nationale myndigheder i praksis udfører tilsynet,
såfremt der ikke er tale om banker, der udgør større systemisk risiko, eller hvor
565
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
banken ikke har modtaget offentlig støtte, men der står også, at andre lande ar-
gumenterer for, at ECB kun skal tildeles tilsynskompetencer for så vidt angår sy-
stemiske eller potentielt nødlidende banker. Han spurgte, hvordan regeringen
stiller sig til den problematik. Han spurgte, om økonomiministeren kan sige noget
om, hvilke lande der argumenterer for, at tilsynet kun skal have kompetence, når
det drejer sig om systemiske eller potentielt nødlidende banker.
Økonomiministeren
betegnede det spørgsmål, Pia Adelsteen stillede, som me-
get relevant, når hun spurgte, hvorfor vi overhovedet som ikke-euroland skal væ-
re med i tilsynet, når vi i den yderste konsekvens kan sige nej. Vi forestiller os, at
vi skal have et tilsyn af høj kvalitet, hvilket giver tillid, sådan at man kan få kappet
båndet mellem bankfinanserne og statsfinanserne. Det er den kobling, der har
været med til at ryste den finansielle stabilitet i Europa. Der findes danske banker,
som er af grænseoverskridende karakter, og vi arbejder på, at de skal være un-
derlagt et højt kvalificeret tilsyn. Det vil give større tillid til de danske banker.
Økonomiministeren pointerede, at tilsynsrådet ikke vil træffe sine beslutninger
med enstemmighed. Nogle lande kan blive stemt ned, uanset om det er Danmark
eller Tyskland eller Spanien. Der er ikke nogen vetoret. Når vi er så optaget af,
hvordan styrelsesrådet fungerer, er det fordi vi ikke har nogen plads i styrelsesrå-
det. Én ting er at blive stemt ned i tilsynsrådet, hvor vi har en stemme; noget an-
det er at blive "overrulet" af et styrelsesråd, hvor vi ikke er repræsenteret.
Med hensyn til hvorfor man vil lave en "bagdør", som Merete Riisager spurgte
om, sagde økonomiministeren, at det er fordi vi af hjemmelsmæssige grunde ikke
kan være med i centralbankens styrelsesråd.
Økonomiministeren delte det synspunkt, at forslaget om et banktilsyn er et ele-
ment i bankunionen, som også indeholder en fælles redningsordning, der gør, at
det ikke er statskasserne, der skal åbne sig, hver gang der viser sig en finansiel
ustabilitet. Hvis der mangler tillid til banksystemet, spreder det sig til statsfinan-
serne, hvilket er dårligt for os alle sammen. Økonomiministeren syntes, man skul-
le se bankunionen som en mulig kriseløsning.
Vi har haft et samspil med svenskerne, som er optaget af nogle andre ting, end vi
er optaget af, sagde økonomiministeren til Lykke Friis. De har fremsat andre løs-
ningsforslag end vi. Men de to hovedhensyn er de samme, nemlig at der skal
være ligeværdighed, og at man ikke skal lave et fælles tilsyn på bekostning af det
indre marked. Vi har haft forskellige vinkler.
Hvis der er truffet en beslutning i tilsynsrådet, og styrelsesrådet vil omgøre den
beslutning, så har vi en egentlig konflikt. Derfor synes vi, det er en god idé, at vi i
det tilfælde kan frasige os den beslutning. Det synspunkt har der været stor imø-
dekommenhed over for. Det ser ud til, at der kan etableres en slags "trappe".
Økonomiministeren var glad for, at der ikke var tale om et "katapultsæde", som
Lykke Friis havde været inde på.
I relation til det spørgsmål, Lykke Friis stiller om, hvordan man kan adskille tilsynet
fra pengepolitikken, mindede økonomiministeren om, at man har diskuteret det
samme spørgsmål herhjemme, da der var forslag om at lade Nationalbanken
overtage Finanstilsynet. Der har været en diskussion om traktatændringer, men
566
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
traktatændringer vil tage tid. Derfor har man drøftet, hvordan man på anden vis
kan sikre, at der bliver en de facto uafhængighed. Tyskland er optaget af det juri-
diske spørgsmål og af placeringen, samt hvem der skal udpege formand og
næstformand for tilsynsrådet. Skal det være centralbanken eller Økofin? Hvor
mange medlemmer skal centralbanken have i tilsynsrådet? Der er nævnt tal mel-
lem 0 og 4. Den debat er ikke afsluttet endnu. Med det hjemmelsgrundlag, der er
valgt, er det et spørgsmål om at lave en praktisk ordning, som gør, at tilsynet i sin
gøren og laden er uafhængig af pengepolitikken. Hjemmelsgrundlaget gør, at det
er centralbanken, som er vært for tilsynet.
Til Nikolaj Villumsens kommentar om at den svenske finansministers måde at
kommunikere på er bedre. Svarede økonomiministeren at, forhandlingerne fore-
løbig har vist, at der godt kan nås resultater, som gør, at det er en relevant over-
vejelse for et ikke-euroland at deltage. Hun tilføjede, at da det første forslag blev
lagt på bordet, var der ikke balance, men det er blevet meget bedre.
Økonomiministeren svarede Lars Barfoed, at hun syntes, det var bedst, at alle
banker i Europa er underlagt det samme tilsyn, men at der er en konkret arbejds-
deling, således at de mindre banker, som ikke er grænseoverskridende, bliver
håndteret af de nationale tilsyn, mens grænseoverskridende banker bliver hånd-
teret af det fælles tilsyn. Det er et principielt synspunkt, at alle er underlagt det
samme tilsyn, og tilsynet skal have en høj kvalitet, men at der er en konkret ar-
bejdsdeling. Økonomiministeren mente, vi har et velfungerende Finanstilsyn her-
hjemme, som er rigtigt godt til at føre tilsyn med de banker, som hverken er sy-
stemiske eller grænseoverskridende. Det er helt rigtigt, at de fleste banker i alle
praktiske sager vil være underlagt det nationale tilsyn, idet det fælles tilsyn ikke
kan kontrollere alle de 6.000 banker, der findes alene i eurolandene.
Det er kun, hvis man "kaster smuds på det fælles tilsyn", der kan blive tale om
eksklusion, således at man skal afbryde samarbejdet. Det syntes økonomimini-
steren var en vigtig balance.
Økonomiministeren tilføjede, at diskussionen drejer sig om det ekstreme tilfælde,
for det er dér, man skal teste systemet.
Vi tager tingene i den rækkefølge, de kommer. Foreløbig har vi ikke taget stilling
til forslaget om det fælles banktilsyn som sådan, men vi mener, der er sket væ-
sentlige fremskridt, og at vi er nået meget langt.
Økonomiministeren understregede, at der er tale om præcis de samme regler
som i dag. Det nye er, at der er et fælles tilsyn, som skal sørge for, at de bliver
overholdt.
Merete Riisager
forstod, at konstruktionen gik ud på, at vi får en bagdør, sådan
at man kan tilslutte sig uden at spørge befolkningen, om de ønsker at være med.
Det med at kappe båndene mellem banker og statskasser er vel noget, som net-
op ikke er med i denne omgang, hvor man kun taler om banktilsynet. Man skal
huske på, at så er båndene et andet sted, nemlig i det tværnationale samarbejde.
Nikolaj Villumsen
syntes, det var meget sjovt, at både økonomiministeren og
flere ordførere og Kommissionen nu siger, at det er klart, det er de nationale til-
567
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
syn, der er bedst til at føre tilsyn med bankerne. Men i stedet for at Folketinget
skal holde øje med vort nationale tilsyn, skal det nu være Den Europæiske Cen-
tralbank, som Danmark ikke er med i. Han kunne ikke forstå, at det skulle være
en forbedring. Han var ikke i tvivl om, at det ville give finanssektoren en bedre
mavefornemmelse, men ville det give os mere regulering?
Med hensyn til den endelige model for en bankunion delte han den opfattelse, at
der er behov for at kappe båndene mellem banker og statskasser, men det er jo
ikke det, der sker. Det bliver i sidste ende igen skatteyderne, der kommer til at
betale. Han spurgte, om det ikke bekymrer økonomiministeren.
Nikolaj Villumsen ville gerne vide, om økonomi- og finansministrene også skulle
drøfte indholdet af tilsynet, altså kapitalkravsdirektivet, idet han tilføjede, at han
nærede meget store bekymringer i relation til de krav, man stiller til bankerne.
Specielt i relation til gearingen – altså hvor mange penge bankerne må låne ud i
forhold til egenkapitalen – mente han, det var et kæmpestort problem, at man her
slet ikke stillede nogen krav. Et andet problem er, at bankerne får en ret til selv at
vurdere, om de lever op til kravene.
Pia Adelsteen
undrede sig over nogle af økonomiministerens svar. Hvis der alle-
rede i dag er regler, som giver myndighederne ret til at træde ind i bankledelser-
ne, er forslaget så ikke i strid med nærhedsprincippet?
I relation til retssikkerheden citerede Pia Adelsteen følgende fra samlenotatets
side 5: "Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB's
undersøgelse, skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bistand
for at afhjælpe dette. Hvis der kræves en dommerkendelse i forbindelse med kon-
trol på stedet, skal ECB anmode om en sådan kendelse ved de nationale dom-
stole. De nationale domstole kan anmode ECB om nærmere forklaringer, men
skal ikke prøve, om kontrollen er nødvendig." Det kaldte hun carte blanche til at få
en dommerkendelse.
Vi taler om den ekstreme situation, men Pia Adelsteen havde lært, at man netop
skal tage højde for den ekstreme situation, når man laver aftaler, og at aftalerne
skal indgås, mens man endnu er venner. Som hun forstod det, ville det for stør-
steparten af bankerne i Danmark være det nationale tilsyn, der udførte det prakti-
ske arbejde, og hvis der er problemer, vil det komme med en anbefaling til det
fælles tilsyn og sige: "Denne bank kører godt; lad den køre videre." Hvis det fæl-
les tilsyn ikke er enig, har Danmark så en vetoret? Pia Adelsteen spurgte, om
ideen er, at når der ikke er nogen myndighed over den danske myndighed, så
behøver man ikke holde en folkeafstemning.
Lykke Friis
ville for at få lidt kød og blod på debatten om tilsynet spørge, hvad
det egentlig ville betyde i praksis, hvis vi ikke går med. Hun forstod, at de danske
banker ønsker at være med, fordi det skaber tillid til det danske banksystem. I
den forbindelse nævnte hun, at en bank havde sagt, at hvis vi ikke kommer med,
overvejede den at flytte til et land, som er med, f.eks. Finland.
Hun bad om at få genopfrisket, hvad der på den længere bane ville ske med ind-
skydergarantier, og ville gerne have repeteret tidsplanen i relation til den rapport
568
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
fra Van Rompuy, som Europaudvalget skulle diskutere med statsministeren da-
gen efter.
Edmund Joensen
pegede på, at der i udkastet til konklusioner vedrørende Det
Europæiske Råd står, at der skal etableres fælles indskydergarantier. Grønland
og Færøerne er som bekendt ikke med i EU. Derfor ville han gerne vide, hvordan
regeringen vil sikre færøske og grønlandske indskydere, hvis Danmark deltager i
en fælles indskydergaranti.
Økonomiministeren
gjorde opmærksom på, at det ikke er alle lande, der som os
har tradition for at have en selvstændig finansiel sektor. I nogle af de andre lande
er det store udenlandske banker, der udgør sektoren, og derfor er det særdeles
relevant for dem, at der er et fælles tilsyn.
Økonomiministeren mente, Nikolaj Villumsen havde stillet ordret det samme
spørgsmål om kapitalkravsdirektivet sidste gang, man havde diskuteret tilsy-
net. Hun gentog sit svar, nemlig at der ikke kommer nye regler for bankernes
likviditet, men tilsynet skal sikre, at reglerne bliver overholdt, så bankerne er
tilstrækkeligt solide. Det nye er blot, at der kommer et tilsynsråd, som ikke-
eurolandene kan få plads i fuldstændig på linje med eurolande, mens vi ikke
kan være med i centralbankens styrelsesråd. Forholdet mellem bankerne og
staten er en del af bankunionen.
Økonomiministeren læste ikke forslaget sådan, at der er tale om et carte blanche
til at få en dommerkendelse. ECB skal stadig væk begrunde, hvorfor den vil have
en sådan.
Om vi kommer i en situation, hvor en international myndighed kan bestemme
over danske myndigheder – altså om vi kommer i en § 20 situation – ved vi ikke,
før vi kender det endelige kompromis.
Økonomiministeren fandt det svært at svare på Lykke Friis' spørgsmål om, hvad
der vil ske, hvis vi ikke går med. Et stykke ad vejen ville hun tro, at vi ville "spejle"
den måde, man ville gøre det på, bare uden at være en del af det. Der bliver jo
ikke fastsat nye regler. De gældende regler står i kapitalkravsdirektivet og fremgår
i øvrigt af forordninger og delegerede retsakter og afgørelser fra EBA. Tilsynet
skal blot holde øje med, at reglerne overholdes. I sidste ende er det bankerne
selv, der har ansvaret, men det giver en tillid til banksystemet, at bankerne bliver
kigget over skulderen. Økonomiministeren syntes, der var en umiddelbar logik i,
at grænseoverskridende banker bliver underlagt et grænseoverskridende tilsyn.
Det nationale tilsyn holder øje med de nationale og regionale banker inden for
rammerne af det fælles tilsyn. Det mente hun gav rigtig god mening i relation til
nærhedsprincippet.
Økonomiministeren svarede Edmund Joensen, at forslaget om fælles indskyder-
garantier først bliver fremsat i 2013, så hun kunne ikke sige, hvordan bankerne på
Færøerne og Grønland bliver stillet, men regeringen er opmærksom på problem-
stillingen.
Nikolaj Villumsen
fandt det efter økonomiministerens svar om, at der ikke bliver
strammere regler, ikke særligt betryggende at tilslutte sig en ordning som den
569
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
beskrevne i en situation, hvor vi har en kæmpe finanskrise, der fører til millioner af
arbejdsløse.
Lykke Friis
mindede om sit processpørgsmål vedrørende sammenhængen med
Van Rompuys rapport.
Pia Adelsteen
sagde, at hvis man ikke vil stramme reglerne, er der så bare tale
om, at man vil have et tilsyn, der er overordnet det nationale tilsyn, og som har
det endelige ansvar?
Økonomiministeren
understregede, at vi netop har lavet strammere regler for
bankerne. Det var en af de højt prioriterede sager under det danske formandskab
at lave strammere regler, så der kunne blive skabt tillid til, at man drev bankerne
ordentligt og måske lidt kedeligt. Vi håber, det vil lykkes for det cypriotiske for-
mandskab at få kapitalkravsdirektivet på plads med Europa-Parlamentet, fordi der
er brug for de nye, langt strammere regler, som der er enighed om i Rådet. Tilsy-
net handler om, at reglerne bliver fulgt. Den europæiske banksektor er blevet me-
get tættere integreret, i takt med at kapitalbevægelserne er blevet liberaliseret.
Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan det går med bankerne i andre lande.
Økonomiministeren gentog sin argumentation for, at det fælles tilsyn er en god
ting, og sagde, at det ikke behøver vide, hvor Tønder ligger, og at der er en bank
dér; det kan det danske tilsyn godt finde ud af – i hvert fald på et tidspunkt, tilføje-
de økonomiministeren, hvilket gav anledning til munterhed i udvalget.
Noget af det væsentlige i konklusionerne er spørgsmålet om åbenhed over for
ikke-eurolande, og her var økonomiministeren meget tilfreds med de nyt takter.
Økonomiministeren gennemgik reglerne om indskydergaranti, hvor der i øjeblik-
ket nationalt garanteres for indskud på op til 100.000 euro, og sagde, at spørgs-
målet om, hvorvidt der skal være en fælles indskydergaranti, er et spørgsmål om
en ny type af solidaritet, som vil øge tilliden til de europæiske banker. For hende
virkede det ikke som det store dyr i åbenbaringen, men naturligvis er det vigtigt, at
tingene bliver sat sammen på den rigtige måde. Vi får nogle indholdsmæssige
regler, som regulerer det på en ordentlig måde, og dermed får vi også en bank-
sektor, som kan gøre det, banksektoren skal, nemlig låne penge ud til industrien.
Merete Riisager
spurgte, hvordan man kunne være sikker på, at det nye tilsyn
får en bedre kvalitet. Det er jo de samme, der skal udføre det, og reglerne er de
samme.
Hun spurgte, hvilke andre lande end Sverige der har meldt deres holdning til del-
tagelse ud.
Forslagene om bankredninger og indskydergarantier følger jo lige i rumpen på
forslaget om banktilsynet. Økonomiministeren har udtrykt bekymring med hensyn
til bankkunderne, og den bekymring delte Merete Riisager. Hun var bekymret for,
at bankerne skal dække solidarisk, idet det kan betyde, at danske borgere skal
betale til banker andre steder i EU.
Nikolaj Villumsen
forstod økonomiministerens svar sådan, at der i Rådet var
enighed om at lave strammere krav for bankerne, men når det ikke sker i kapital-
kravsdirektivet, hvor sker det så? Han gentog sine bemærkninger om, at man
570
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-12
12 A. Europaudvalgsmøde 11/12-12
ikke stiller krav vedrørende gearing, og at man giver bankerne ret til at vurdere
deres egen sundhed.
Han henviste til, at der er en konflikt mellem det, det cypriotiske formandskab har
foreslået med hensyn til bonusordningerne, hvor bonus må være 5 gange så stor
som lønnen, mens Europa-Parlamentet siger, den kun må være det dobbelte.
Han tilføjede, at han fandt, at de høje bonusser havde været et incitament til kort-
sigtede, risikable investeringer, hvilket var en del af grundlaget for krisen.
Pia Adelsteen
spurgte, om økonomiministeren forventede, at man ville forhandle
alle tre ting i bankunionen sammen, før vi skal tage endelig stilling til, om Dan-
mark skal være med i tilsynet eller ej.
Økonomiministeren
svarede Merete Riisager, at hun mente, der ville blive en
højere kvalitet, fordi de nationale tilsyn skal fungere under en fælles ramme, hvil-
ket vil sige, at tilsynet bliver mere ensartet.
Briterne har meldt ud, at de synes, det er en god idé med et fælles tilsyn, men de
vil bare ikke være med. Hun troede ikke, der var andre lande, som havde meldt
så tydeligt ud.
Økonomiministeren nærede fortsat bekymring med hensyn til bankkunderne,
men hun var mindre bekymret for bankejerne, som måtte absorbere tabet, hvis
det går galt. Hvis man skal etablere en ordning, som redder nødlidende banker,
foretrak hun en ordning, som bankerne betaler ind til løbende, hvilket hun mente
ville gøre den risikobetonede adfærd mindre.
Økonomiministeren fastholdt i svaret til Nikolaj Villumsen, at kapitalkravsdirektivet
er et bankreguleringsforslag. Spørgsmålet om gearing skal løses senere, men det
er i pipelinen. Ideen om, at bankerne kan gøre, som de vil, er direkte i modstrid
med det, der lægges op til.
For så vidt angår lønbonusser har regeringen et meget bredt mandat for at få for-
handlingerne med Parlamentet til at falde på plads. Økonomiministeren tilføjede,
at for hende var det ikke det vigtigste i bankpakken. I øvrigt gjorde hun opmærk-
som på, at i det seneste udkast fra formandskabet har man valgt en åbenheds-
ordning vedrørende banklønninger, sådan som vi har gjort det i Danmark.
Økonomiministeren sluttede med at sige, at hun håbede, man med mødet blandt
økonomiministrene i morgen var ved afslutningen af første sæt, men der kommer
mere, og vi vil ikke tage stilling til dansk deltagelse i banktilsynet alene på bag-
grund af dette forslag. Vi vil gerne se de resterende forslag også. Vi håber som
sagt, at forslaget om fælles bankredninger kan komme relativt hurtigt, så vi kan få
et samlet overblik.
Mødet slut kl. 16.30.
Ref.: BE/lj
571