EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 140
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 7. december 2012

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Formand Eva Kjer Hansen (V), Lone Loklindt (RV),

Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Lykke

Friis (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA) og

Lene Espersen (KF)

Ministeren for forskning, innovation og videregående ud-

dannelser Morten Østergaard (RV), erhvervs- og vækst-

minister Annette Vilhelmsen (SF), miljøminister Ida Auken

(SF), udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og europamini-

ster Nicolai Vammen (S)

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne – rum- og

forskningsdelen) den 10.-11. december 2012

Dagsordenspunkterne 1 samt 12-16 hører under Ministeriet for forskning, innova-

tion og videregående uddannelsers ressort.

Dagsordenspunkt 2-4 og 7-8 og 10-11 hører under Erhvervs- og Vækstministeri-

ets ressort.

Dagsordenspunkt 5-6 og 9 hører under Skatteministeriets ressort.

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde ministeren for forsk-

ning, innovation og videregående uddannelser dagsordenspunkterne 12-16.

De resterende dagsordenspunkter blev forelagt af erhvervs- og vækstministeren

under punkt 2 på Europaudvalgets dagsorden.

Forskningsministeren:

Der er seks punkter på dagsordenen. Jeg forelægger én

sag til forhandlingsoplæg. Det er dagsordenens punkt 14 om den strategiske

innovationsagenda for EIT. De øvrige sager forelægges til orientering.

490

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Rumdelen:

12. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

vedrørende en etablering af en hensigtsmæssig samarbejdsrelation

mellem EU og European Space Agency (ESA)

– Præsentation

– Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0671

Rådsmøde 3208 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Forskningsministeren:

Mødet starter med en drøftelse af det fremadrettede

samarbejde mellem EU og Den Europæiske Rumorganisation – ESA – med ud-

gangspunkt i Kommissionens meddelelse herom.

Jeg kan oplyse, at der netop har været afholdt en ESA-ministerkonference den

20.-21. november i Napoli, hvor Kommissionen orienterede om meddelelsen.

Her blev der – udover flere nye rumprogrammer – vedtaget en politisk resolution,

der bl.a. støtter op om en afklaring af arbejdsformen og arbejdsfordelingen mel-

lem ESA og EU. Begge organisationer bakker således op om, at det er det rigtige

tidspunkt at starte en dialog om emnet og finde en afklaring.

EU har en række konkrete interesser i rummet, da EU i stigende grad er af-

hængig af rumbaseret infrastruktur til en række af fællesskabets politikområder.

Den øgede afhængighed af rumbaserede tjenester har derfor over de seneste 10

år resulteret i et tættere samarbejde mellem EU og ESA.

Kommissionens pointe er, at denne udvikling bør gå hånd i hånd med en tættere

integration på det organisatoriske plan. Med andre ord har Kommissionen en

række bekymringer i forhold til de nuværende rammer for samarbejdet.

Eksempelvis er det vanskeligt at sikre den nødvendige politiske koordinering med

EU’s generelle politikker. Endvidere betyder princippet om enstemmighed i ESA,

at et enkelt medlemsland kan blokere for beslutninger, hvilket kan få indflydelse

på områder af betydning for hele EU.

I forhold til det fremadrettede samarbejde mellem EU og ESA er regeringen enig

med Kommissionen i, at der skal gennemføres en nærmere analyse af de mulige

samarbejdsformer. Men dette skal ske, uden at der på forhånd er taget stilling til

mulige modeller. Det er i den forbindelse relevant at nævne, at de danske rummil-

jøer i høj grad virker tilfredse med ESA-samarbejdet.

Hvis der skal tages beslutning om ændringer i relationen mellem de to organisati-

oner, skal det ske på et oplyst grundlag, og pejlemærket for processen skal være

den bedste udnyttelse af rummet for Europa – ikke det organisatoriske set-up.

Jeg tror derfor, at Kommissionens forslag om en beslutning allerede i det kom-

mende kalenderår, altså 2013, virker en smule optimistisk.

491

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Forskningsdelen:

13. Horisont 2020:

a) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse

af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

(2014-2020)

–

Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0811

Rådsmøde 3208 – bilag 2 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (10) – bilag 238 (udkast til dansk positionspapir

vedr. EU's rammeprogram) (fortroligt)

EUU alm. del (09) – bilag 175 (inspirationskatalog om

videreudvikling af EU's rammeprogram og notat med forslag til

danske prioriteter)

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 137 (om udformningen af

8. rammeprogram)

Rådsmøde 3133 – bilag 5 (redegørelse vedr. rådsmøde

konkurrenceevne 5-6/12-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 36, senest behandlet i EUU

5/10-12)

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1216 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 25/5-12)

b) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske

Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

–

Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0812

Rådsmøde 3208 – bilag 2 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1216, senest behandlet i

EUU 25/5-12)

Forskningsministeren:

Dagsordenens punkt 13 drejer sig om vedtagelse af en

generel indstilling om Horisont 2020’s særprogram. Rådet er nu ved at være i hus

med den politiske opbakning til det nye forskningsprogram som helhed.

På mødet i Konkurrenceevnerådet i maj under det danske formandskab blev der

skabt enighed om hovedforordningen. På rådsmødet i oktober blev der givet op-

bakning til regler for deltagelse, og nu er vi så nået til særprogrammet.

Særprogrammet består primært af en yderligere specificering af aktiviteterne,

som er beskrevet i hovedforordningen. Sammen med ligesindede lande har vi

fået sikret, at Horisont 2020 forbliver baseret på princippet om excellence. Derud-

492

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

over har vi særligt arbejdet for, at samfundsvidenskaberne og humaniora i højere

grad skal integreres i beskrivelsen af de samfundsmæssige udfordringer.

Derudover har vi arbejdet for at præcisere, at opslagene skal være bredere end i

dag, så ansøgerne har større frihed til at definere deres projekter og lave innova-

tive og tværvidenskabelige projekter.

Begge dele er lykkedes. Regeringen er således meget tilfreds med det kompro-

misforslag, der er på bordet.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvor mange penge Danmark bruger på atompro-

grammet, idet han mente, det ikke var noget, vi skulle kaste penge i, da vi ikke vil

anvende atomkraft herhjemme.

Forskningsministeren

svarede, at atomprogrammet ikke er med i Horisont

2020, idet Kommissionen har et særskilt forslag om Det Europæiske Atomenergi-

fællesskab. Fra dansk side bestræber vi os på, at pengene bruges til forskning i

sikkerhed, og hvad man gør ved atomaffald. Det har vi alle sammen en interesse

i, også selv om vi ikke betjener os af energiforsyning fra atomare kilder.

Nikolaj Villumsen

havde fundet frem til, at det kostede Danmark 267 mio. kr. fra

2014 til 2018 at støtte andre landes atomkraft. Derfor opfordrede han regeringen

til, at den prøvede at spare på dette område.

Forskningsministeren

pointerede, at Euratom dækker forskellige forsknings-

elementer, både fission og fusion, og Danmark arbejder for at sikre, at behandlin-

gen af atomaffald er sikker, og at de store anlæg er sikre.

493

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

14. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): Forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske

innovationsdagsorden for EIT: EIT’s bidrag til et mere innovativt

Europa

– Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0822

Rådsmøde 3208 – bilag 2 (samlenotat side 21)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1221, senest behandlet i

EUU 25/5-12)

Forskningsministeren:

Dette punkt forelægges til forhandlingsoplæg.

EIT er en relativ nyskabelse i det europæiske forsknings- og innovationslandskab,

hvor hovedmålsætningen er at integrere forskning, innovation og højere uddan-

nelse i løsningen af de store samfundsmæssige udfordringer.

EIT’s primære instrument er de såkaldte Knowledge and Innovation Communities

– KICs. I 2009 blev der oprettet tre KICs inden for henholdsvis klimaforandringer,

IKT og bæredygtig energi.

EU-Kommissionen har i sit forslag til EU’s næste rammeprogram for forskning og

innovation, det berømte Horisont 2020, lagt op til, at EIT skal være en integreret

del af rammeprogrammet, og at der skal etableres op til seks nye KICs i den

kommende programperiode.

Grundlaget for udvælgelsen af nye KICs hviler på en såkaldt strategisk innovati-

onsagenda – SIA – hvor et begrænset antal temaer er strategisk udvalgt.

I Kommissionens forslag til SIA er følgende områder identificeret som mulige

KICs allerede i 2014:



Innovation for sund levevis og aktiv aldring.

Råstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse

og substitution.

Food4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord.

Mobilitet i byer.

Produktion med høj værditilvækst.

Intelligente sikre samfund.

Efter evalueringen i 2017 kan følgende temaer for nye KICs komme i spil:

Der er tillige åbnet op for, at yderligere emner også kan komme i spil i denne an-

den runde.

Antallet af nye KICs i 2014 bliver ikke besluttet på nuværende tidspunkt, men vil

blive besluttet, når den endelige finansielle ramme for Horisont 2020 er vedtaget.

Regeringen støtter det cypriotiske formandskabs kompromisforslag, herunder de

af Kommissionens foreslåede temaer for KICs til etablering i henholdsvis 2014 og

i 2017.

494

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

I en eventuel prioritering mellem de KICs, som er foreslået etableret i 2014, vil

regeringen arbejde for, at Food4future temaet beholdes i denne bølge af KICs.

Lykke Friis

kunne godt ønske sig en mere fangende forkortelse end KICs, idet

der faktisk er tale om et meget perspektivrigt forslag. Der er meget på spil, også

for dansk forskning. Det glædede hende, at forskningsministeren specifikt nævnte

Food4future, som et dansk konsortium står bag.

Der står i papirerne, at beløbet til KICs afhænger af forhandlingerne om den fler-

årige finansielle ramme. Derfor kan man godt, når man ser de seneste udkast til

denne, blive lidt bekymret for, om der bliver skåret ned på KICs. Hun spurgte, om

det er en bekymring, forskningsministeren deler.

Pia Adelsteen

nævnte, at EIT blev oprettet i 2008 og har til formål at bidrage til

bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne, og spurgte, hvordan det er

gået med det.

Hun bad forskningsministeren uddybe det, der står om "intelligente sikre sam-

fund".

Nikolaj Villumsen

syntes, forslaget lød meget positivt. Derfor havde han tænkt

sig at stemme for regeringens forhandlingsoplæg og håbede, at resultatet blev

lige så positivt, som det lyder nu.

Merete Riisager

mente, forskere og virksomheder er bedre til at øjne mulighe-

derne end politikere og embedsmænd, og bad derfor forskningsministeren knytte

et par ord til det, hun ville betegne som "pick the winner" strategien.

Hun spurgte, hvad vi i Danmark på det seneste har fået ud af de penge, vi skyder

ind.

Forskningsministeren

kunne godt ligesom Lykke Friis være lidt bekymret for

budgettet, men det måtte man nok overlade til finansministeren at tage vare på.

Man lægger sig først fast på, hvor mange KICs der skal med i første omgang, når

man kender budgettets størrelse. Hvis der bliver brug for at prioritere, vil regerin-

gen som nævnt prioritere, at Food4future kommer med i den første bølge. Men

Danmark støtter generelt, at man prioriterer forskningsdelen af EU's budget.

I anledning af Pia Adelsteens spørgsmål om resultaterne pegede forskningsmini-

steren på, at EIT ikke har fungeret i så forfærdeligt mange år. Derfor er det lidt

tidligt at evaluere de KICs, der er etableret, men man har opnået resultater, så

pengene er ikke spildt. Forskningsministeren gennemgik derefter de allerede op-

nåede resultater. Mellem første og anden bølge vil der blive lavet en ny evalue-

ring. Det er nok lidt vanskeligt at fastslå, hvad vi direkte har fået ud af EIT, men

der er som sagt stor dansk interesse for Food4future.

"Intelligente sikre samfund" er en parallel til de samfundsmæssige udfordringer,

som udgør en af hjørnestenene i Horisont 2020. Det går ud på at bruge informati-

oner til at skabe sikkerhed for borgerne, men det kan også handle om it-sikkerhed

og andre elementer.

I relation til Merete Riisagers spørgsmål om "pick the winner" strategien sagde

forskningsministeren, at han var meget glad for det samarbejde, regeringen hav-

495

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

de med Liberal Alliance vedrørende forskning, og for den finanslovsaftale, man

har lavet. Han ville snarere kalde det en "pick the challenge" strategi, som går ud

på at finde ud af, hvilke udfordringer vi står over for, og hvordan vi kan sætte tryk

på vidensudviklingen. Som et eksempel nævnte han bæredygtig fødevareproduk-

tion som en udfordring.

Lene Espersen

var glad for det svar, forskningsministeren gav på Lykke Friis'

meget relevante spørgsmål. Vi synes, det er vigtigt, at man understøtter de initia-

tiver, der kommer, men det er også meget afgørende for os, at vi holder fat i

Food4future som et af de steder, hvor vi virkelig har meget at bidrage med.

På denne baggrund kan Det Konservative Folkeparti tilslutte sig regeringens for-

handlingsoplæg.

Lykke Friis

kvitterede for svaret og kunne også tilslutte sig regeringens forhand-

lingsoplæg. Hun syntes, det var en meget nøgtern illustration af hele diskussio-

nen om EU's budget. Det er ikke nok at se på rabatten; man må også se på, hvad

Danmark samlet set kan få ud af budgettet. Hun var glad for forskningsministe-

rens udtalelse om, at hvis ulykken skulle ske, vil man fra dansk side arbejde for

Food4future.

Lykke Friis henviste til, at der tidligere på ugen havde været en ikke særligt flatte-

rende artikel om, hvordan det gik med "Ole Opfinder" på danske universiteter. På

baggrund heraf spurgte hun, om der er en mulighed for, at EIT i stigende grad

kan komme danske universiteter til gavn og blive til en "driver" for innovationspro-

cessen.

Pia Adelsteen

var glad for at høre, at der havde været positive erfaringer med

EIT.

Hun takkede for svaret vedrørende et "intelligent sikkert samfund".

Dansk Folkeparti kan også støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Merete Riisager

bad regeringen blive lidt skarpere på, om der var tale om "return

on investment". Hun så gerne, at man engang imellem fik rundsendt noget om

resultatet af EU's forskningsindsats, altså hvad vi får igen, dels i forskningsmiljø-

erne og dels i virksomhederne.

Liberal Alliance støtter også regeringens forhandlingsoplæg.

Forskningsministeren

takkede for den brede opbakning til mandatet.

Flere temaer er på bedding, og vi arbejder for Food4future, sagde hun til Lene

Espersen og Lykke Friis.

Forskningsministeren sagde til Merete Riisager, at hvis vi diskuterer det danske

hjemtag generelt, bidrager vi som bekendt med omkring 2 pct., og indtil videre har

hjemtaget været på 2,34 pct. Det har været højest på områderne energi, fødeva-

rer, miljø og sundhed. Man får penge, hvis man er dygtig nok – ikke afhængig af

hvor man er placeret. Vi har kæmpet hårdt for, at man skulle fortsætte med dette

princip. Lige nu lider vi lidt under, at efterspørgslen på vore nærmarkeder er lidt

lavere, end vi kunne ønske os. Vi opgør hjemtaget løbende, og det kunne han

godt sende en liste over om, hvis udvalget ønskede det. Det interessante er, at

det er lykkedes os at holde niveauet, selv om programmet er blevet større og

496

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

større. I finanslovsaftalen lægger vi op til, at vi bliver bedre til at få de små og mel-

lemstore virksomheder ind i billedet. Vi må prøve at finde en eller anden rimelig

parallelitet mellem den måde, vi tænker på, og den måde, det foregår på i EU,

sådan at hvis man gør sig gældende i det danske forskermiljø, gør man sig også

gældende i det europæiske forskningsmiljø.

Merete Riisager

sagde, at hendes optagethed af "return of investment" ikke

handler om, hvor meget vi får tilbage til Danmark, men om man får en europæisk

merværdi ud af at lade pengene gå omkring EU.

Forskningsministeren

sagde, at det er svært at gøre det eksakt op, men hvis

man kigger på ESA's område – altså rumsamarbejdet – så foreligger der faktisk

en rapport fra 2008, som viser, at for hver krone, der gives ud, skabes der en om-

sætning på 4,5 kroner. OECD opgør "return on investment" til mellem 1,7 og 5,0.

Det er i meget høj grad en værdi, der skabes, fordi der finder et europæisk sam-

arbejde sted. Forskningsministeren tilføjede, at det drejer sig om projekter, som vi

ville have meget store vanskeligheder ved at løfte selv. Med hensyn til hvad vi får

ud af det, fastholdt forskningsministeren, at der er masse af indikatorer på, at

forskningssamarbejdet giver os nogle resultater, som er bedre end hvad vi ville få

ud af investere de 2 pct., det drejer sig om, selv.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

497

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

15. Rådskonklusioner om et styrket partnerskab om videnskabelig

topkvalitet og vækst

– Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2012) 0392

Rådsmøde 3208 – bilag 2 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 40, senest behandlet i EUU

5/10-12)

Forskningsministeren:

Dagsordenens punkt 15 drejer sig om det europæiske

forskningsrum. Der har været god opbakning til Kommissionens meddelelse om

det europæiske forskningsrum. Regeringen er enig i, at vejen til et mere velfunge-

rende indre marked for viden går gennem mere transparens og bedre monitore-

ring af indsatsen.

Regeringen er endvidere enig i, at arbejdet med fremdriften af det europæiske

forskningsrum skal integreres i det europæiske semester og derved tydeliggøre

områdets betydning som vækstdriver.

Hvad angår de øvrige punkter vil jeg henvise til samlenotat.

498

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

16. Meddelelse fra Kommissionen om et styrket og mere målrettet

samarbejde mellem EU og internationale parter inden for forskning

og innovation: En strategisk tilgang

– Præsentation

– Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0497

Rådsmøde 3208 – bilag 2 (samlenotat side 28)

Forskningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

499

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne – indre markedsdelen)

den 10.-11. december 2012

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde erhvervs- og

vækstministeren dagsordenspunkterne 1-11.

De øvrige punkter på dagsordenen var forelagt af ministeren for forskning, inno-

vation og videregående uddannelser under punkt 1 på Europaudvalgets dagsor-

den.

Formanden

bød den nye erhvervsminister, Annette Wilhelmsen, velkommen, og

så frem til samarbejdet.

Alle ordførerne bød ligeledes den nye erhvervsminister velkommen.

Merete Villumsen

tilføjede, at det er et rasende vigtigt område på EU-fronten,

erhvervsministeren beklæder. I hendes optik er rygraden i EU netop samhande-

len i det indre marked. Det er der i dag desværre en tendens til at glemme i for-

hold til alt det, der foregår for at centralisere økonomien og få styr på euroen.

Erhvervsministeren:

Jeg takker for velkomsten og for at jeg måtte komme her.

Det har jeg faktisk glædet mig meget til. Jeg er også en lille smule spændt på det,

for der er mange myter omkring dette udvalg. Vi må vi se, hvordan det går. Jeg

håber selvfølgelig på hjælp og gode råd undervejs.

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det kommende rådsmøde for konkurren-

ceevne den 10. december 2012.

Jeg vil i alt forelægge 5 forhandlingsoplæg samt 3 sager til orientering.

De øvrige 3 sager på dagsordenen vil jeg ikke nævne i min indledende tale, men

der er mulighed for at stille spørgsmål til dem, hvis der er behov for det.

Jeg vil derefter særskilt forelægge dagsordenen for rådsmødet om telekommuni-

kation den 20. december 2012.

Jeg vil først forelægge de 5 forhandlingsoplæg, som er punkterne 2-6 på dagsor-

denen.

500

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Indre markedsdelen:

1. Revision af anerkendelsesdirektivet

– Orienterende debat

KOM (2011) 0883

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (10) – bilag 355 (regeringens høringssvar af 31/3-

11 vedr. evaluering af direktivet om gensidig anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer)

KOM (2011) 0883 – bilag 3 (henvendelse af 12/10-12 fra Dansk

Psykolog Forening om forslag til ændring af det europæiske

kvalifikationsdirektiv)

EU-note (11) – E 35 (opdateret note om tolv forslag til fremme af

vækst og beskæftigelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1247, senest behandlet i

EUU 25/5-12)

Erhvervsministeren:

Med hensyn til revisionen af anerkendelsesdirektivet er vi

fortsat tidligt i forhandlingerne.

Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at gøre det

nemmere for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som

selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat.

Direktivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser, beskæftiger sig

ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold – herunder

lønforhold i medlemsstaterne – og heller ikke udstationeringsforhold.

Revisionen af direktivet har således udelukkende til formål at gøre det mindre

byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som

selvstændig eller lønmodtager i et andet medlemsland i EU.

Fuldt kvalificerede erhvervsudøvere kan være vigtige for at understøtte vækst og

beskæftigelse i hele EU, men særligt hvis de let kan flytte derhen, hvor der er

brug for kvalificeret arbejdskraft. Det kræver, at deres kvalifikationer kan anerken-

des i EU på en enkel og pålidelig måde.

Interessenterne i Danmark har grundlæggende haft 3 bekymringer, som jeg kort

vil adressere.

Den første vedrører princippet om delvis anerkendelse.

Delvis anerkendelse betyder, at man som EU-borger kan få adgang til at udføre

en del af et erhverv i en anden medlemsstat under visse forudsætninger.

Der kan f.eks. være tale om en fuldt kvalificeret lærer fra f.eks. Tyskland, som har

undervisningskompetence i den tyske grundskole i matematik og tysk. I dette til-

fælde vil revisionen af direktivet om den delvise anerkendelse betyde, at ansøge-

ren vil kunne få godkendelse til at undervise i den danske folkeskole i faget tysk,

men ikke i matematik.

501

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Jeg vil gerne understrege, at anerkendelsesdirektivet ikke berører medlemslan-

denes kompetence til at indrette deres eget uddannelsessystem eller arbejdsgi-

vers ret til at ansætte den bedst kvalificerede ansøger.

Den anden bekymring drejer sig om sprogkrav.

Forslaget præciserer, at anerkendelsesprocessen ikke må blandes sammen med

en kontrol af sprogkompetencer, idet der netop er tale om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer.

Arbejdsgiveren har således – præcis som i dag – ret til at ansætte den ansøger,

der er bedst egnet til det annoncerede stillingsopslag, og kan afvise jobansøgere

med henvisning til manglende sprogkundskaber eller en uegnet faglig profil.

Den sidste bekymring er spørgsmålet om forhåndskontrol af erhvervsmæssige

kvalifikationer.

Direktivets regler gør, at der som hovedregel kan foretages kontrol af erhverv,

hvor udøvelsen kan have konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed.

Der kan dog ikke foretages kontrol af de erhverv, der er omfattet af automatisk

anerkendelse, herunder visse håndværkserhverv. Dette element præciseres med

revisionen.

Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at anerkendelsesdirektivet ikke fastsætter

regler om sikkerhed på arbejdspladser og ikke beskæftiger sig med arbejdsmiljø-

forhold.

Regeringen finder det vigtigt – og arbejder for i forhandlingerne at få klarlagt –

hvilke erhverv der kan og ikke kan foretages forhåndskontrol af.

Grundlæggende er det regeringens opfattelse, at revisionen af anerkendelsesdi-

rektivet kan effektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer i EU.

Regeringen støtter desuden indførelsen af et frivilligt europæisk erhvervspas og

arbejder for, at der fastsættes realistiske tidsfrister for sagsbehandlingen relateret

til erhvervspasset.

Regeringen vil i de videre forhandlinger lægge vægt på, at anerkendelsessyste-

met fungerer på en måde, der sikrer, at de opgaver, der varetages af erhvervs-

udøvere i EU, er af høj kvalitet og har en høj faglig standard og således ikke

kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvelse.

Pia Adelsteen

henviste til, at man i samlenotatet skriver, at Kommissionen via

delegerede retsakter skal kunne udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige be-

stemmelser og herunder opdatere informationer om varigheden af de enkelte

uddannelser. Samtidig skriver FTF og LO, at den foreslåede delegering af befø-

jelser til Kommissionen forekommer meget omfattende. På denne baggrund kun-

ne hun godt tænke sig en liste over de ikke-væsentlige bestemmelser som Kom-

missionen via delegerede retsakter skal kunne udbygge eller ændre, i henhold til

samlenotatet – eventuelt i form af et notat.

502

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Erhvervsministeren

forstod Pia Adelsteens spørgsmål sådan, at hun mente,

forslaget indeholder en omfattende delegation af kompetence til Kommissionen,

og at der var risiko for, at Kommissionen egenrådigt kunne "lovgive ad bagvejen".

Heroverfor anførte hun, at Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter skal forelægges komitologiudvalget bestående af eksperter fra med-

lemslandene.

Pia Adelsteen

bad om et få listerne skriftligt.

Nikolaj Villumsen

gjorde opmærksom på, at der er store problemer eksempelvis

vedrørende stilladsarbejderuddannelsen. I Danmark skal man tage en uddannel-

se som stilladsarbejder; i andre lande skal man bare klatre op i et stillads for at

kunne kalde sig stilladsarbejder. Hvis udenlandske arbejdere bliver stilladsarbej-

dere, vil det være farligt for dem og også være farligt for de folk, der går under

stilladserne.

NOT

Erhvervsministeren

lovede at fremsende den liste, Pia Adelsteen bad om.

I anledning af Nikolaj Villumsens bemærkninger sagde erhvervsministeren, at

direktivet indeholder en præcisering af de allerede gældende regler, som betyder,

at fuldt kvalificerede selvstændige med de påkrævede antal års erhvervserfaring

kan få automatisk anerkendelse til at udøve deres erhverv i Danmark. Det er der-

for ikke muligt at foretage forhåndskontrol. En svensk maler med 6 års erhvervs-

erfaring kan tage til København og arbejde som maler uden forudgående kontrol

fra de danske myndigheder. Men han kan ikke arbejde som murer.

503

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

2. Direktiv om offentlige indkøb

– Generel indstilling

KOM (2011) 0896

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 41)

KOM (2011) 0896 – bilag 8 (henvendelse af 6/12-12 fra Dansk

Erhverv m.fl.)

KOM (2011) 0896 – bilag 7 (henvendelse af 21/11-12 fra KL og

Danske Regioner vedr. udbudsdirektivet)

KOM (2011) 0896 – bilag 6 (Folketingets udtalelse vedrørende

direktivforslag om offentlige indkøb)

KOM (2011) 0896 – bilag 5 (udtalelse fra Kommunaludvalget af

22/3-12)

KOM (2011) 0896 – bilag 4 (henvendelse fra DANVA vedr.

udbudsreglernes håndtering af spildevandsselskaber 27/2-12)

EU-note (11) – E 35 (opdateret note om tolv forslag til fremme af

vækst og beskæftigelse i EU)

EU-note (11) – E 24 (notat af 9/2-12 om udbudsdirektivet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1243, senest behandlet i

EUU 25/5-12)

3. Direktiv om forsyningsvirksomhed

– Generel indstilling

KOM (2011) 0895

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 67)

KOM (2011) 0896 – bilag 4 (henvendelse fra DANVA vedr.

udbudsreglernes håndtering af spildevandsselskaber af 27/2-12)

EU-note (11) – E 21 (note af 6/2-12)

EU-note (11) – E 35 (note af 7/6-12)

Erhvervsministeren:

Den første sag, jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, er sa-

gen om revision af udbudsdirektiverne.

Kommissionen fremsatte den 20. december 2011 sin udbudspakke, der indehol-

der tre forslag, som jeg vil forelægge til forhandlingsoplæg. Det er:



Forslag til nyt udbudsdirektiv.

Forslag til nyt direktiv om forsyningsvirksomhed.

Forslag til et direktiv om koncessioner.

Sagerne er på rådsmødet til generel indstilling.

Jeg vil starte med at gennemgå det generelle udbudsdirektiv og direktivet om for-

syningsvirksomhed samlet, da de to direktiver er opbygget ens. Jeg vil lige sige,

at udbudsdirektiverne er procesregler.

504

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Formålet med revisionen af udbudsdirektivet og direktivet om forsyningsvirksom-

hed er at øge effektiviteten i offentlige indkøb ved at gøre reglerne mere enkle og

fleksible.

Dermed sænkes transaktionsomkostningerne i forbindelse med offentlige udbud

både for offentlige myndigheder og for virksomhederne.

Dette skulle blandt andet meget gerne betyde, at danske virksomheder vil få lette-

re ved at deltage i offentlige udbud i resten af EU.

Revisionen skal også gøre det lettere at anvende den offentlige efterspørgsel til at

forfølge forskellige hensyn som for eksempel miljøbeskyttelse, innovation og so-

cial inddragelse.

Der er tale om en meget omfattende revision af udbudsdirektivet, der ændrer de

tekniske regler på en lang række områder.

Lad mig kort nævne nogle af hovedelementerne i forslaget.

Kommissionen foreslår at give øget adgang til dialog for at gøre udbudsproces-

sen mere omkostningseffektiv.

Der lægges konkret op til at udvide adgangen til såkaldt konkurrencepræget dia-

log og forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse.

Samtidig indføres en ny procedure kaldet innovationspartnerskab, der gør det

muligt for offentlige ordregivere at indgå i tæt samarbejde med en leverandør om

nyudvikling og innovation i forbindelse med en anskaffelse.

Der lægges endvidere op til, at forskellen mellem såkaldte A- og B-tjeneste-

ydelser ophæves. I dag er B-tjenesteydelserne underlagt mindre strenge proce-

durekrav end andre ydelser.

Ifølge forslaget skal alle tjenesteydelser fremadrettet behandles ens – bortset fra

undtagelsestilfælde på det sociale område samt inden for sundheds- og uddan-

nelsesområdet.

Det kan betyde, at nogle af de områder, der tidligere var undtaget, nu underlæg-

ges direktivets procedurekrav. Omvendt kommer der klarhed om, hvornår noget

skal udbydes.

Derudover lægges der op til en effektivisering af de offentlige indkøb gennem:



e-udbud.

Sænkning af tidsfristerne for modtagelse af tilbud.

Øget valgfrihed, hvilket betyder, at indkøberne må vurdere tilbuddene i hen-

hold til tildelingskriterierne, før man vurderer dokumentationen for tilbuddet.

Det er regeringens opfattelse, at der er tale om to gennemarbejdede forslag. Der

er stadig punkter, som kunne være bedre, men de to nuværende forslag er base-

ret på et solidt kompromis, som finder støtte blandt størstedelen medlemsstater-

ne.

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens bestræbelser på at forenkle og

simplificere udbudsreglerne. Udbudsproceduren indebærer gennemsigtighed og

objektivitet i forbindelse med indkøb, hvilket resulterer i betydelige besparelser og

505

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

bedre indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de

europæiske skatteydere til gode.

Vi skal også huske, at selv om udbudsreglerne i Danmark kan opleves som bu-

reaukratiske, så er de er et meget vigtigt værn imod nepotisme og korruption.

Det er regeringens holdning, at procedurerne skal forenkles, så både ordregivere

og virksomheder opnår besparelser ved udbud.

Regeringen kan også støtte ønsket om at gøre det lettere at bruge offentlige ind-

køb til at forfølge forskellige hensyn som for eksempel miljøbeskyttelse, innovati-

onsfremme og social inddragelse, når det offentlige køber ind.

Regeringens støtter endvidere, at der gives mulighed for større adgang til for-

handling mellem parterne i udbudsprocessen.

Det er regeringens holdning, at e-udbud indeholder et stort potentiale for forenk-

ling og effektivisering af den praktiske gennemførelse af udbud.

Endelig lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikke er til hinder for

fortsat anvendelse af arbejdsklausuler i udbud.

Brugen af arbejdsklausuler er et centralt element i den danske regerings politik,

og det er regeringens vurdering, at forslaget, som det foreligger i sin nuværende

form, gør det muligt fortsat at anvende arbejdsklausuler fremadrettet, når det of-

fentlige køber ind.

Lykke Friis

sagde, at ambitionen om forenkling er god, men når det kommer til

stykket, ligger djævlen i detaljen, og hun havde svært ved at se, at der er tale om

de helt store fremskridt hvad angår forenkling. Det er ikke godt, når de offentlige

indkøb udgør 18 pct. af EU's BNP. Det er vigtigt, at der ikke i slutspurten kommer

til at ske en yderligere udvanding, og at der ikke kommer flere sociale klausuler

ind, sådan som Europa-Parlamentet arbejder for.

Mere specifikt spurgte hun, hvad regeringens holdning er til tærskelværdierne.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad erhvervsministeren ville arbejde for i relation til det

udvidede anvendelsesområde, og hvad hun forventede, at resultatet ville blive.

Hun mente, en udvidelse af anvendelsesområdet ville give kommuner og regio-

ner store administrative byrder og ikke øge den grænseoverskridende handel

mellem landene.

Hun mente overhovedet ikke, EU skulle have sociale klausuler med i udbudsdi-

rektivet. Det må være noget, man beslutter ude i kommuner og regioner. Men

Europa-Parlamentet ønsker sociale klausuler medtaget. Derfor spurgte hun, hvad

erhvervsministeren ville arbejde for, og hvad hun forventede at resultatet ville bli-

ve.

Som hun forstod det, var regeringen og Dansk Folkeparti på bølgelængde for så

vidt angår adgangen til dialog og forhandling. Også her spurgte hun, hvad er-

hvervsministeren forventede med hensyn til resultatet af forhandlingerne.

Pia Adelsteen mente, at de lave tærskelværdier gør, at kommuner og regioner

bruger ekstremt meget tid, uden at det har nogen effekt. Hun havde tidligere fået

506

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

det svar, at det var fordi vi fulgte WTO's regler. Derfor spurgte hun, om det virkelig

er rigtigt, at der i WTO-reglerne er beløbsstørrelser. Hvis der er det, syntes hun,

regeringen skulle arbejde for, at de tåbeligt lave beløbsstørrelser bliver ændret.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at der hos LO er stor bekymring for, om man får

mulighed for at afvise tilbud, der ikke lever op til kravene i ILO-konvention nr. 94,

som Danmark har tiltrådt, og som giver ret til at stille arbejdsklausuler. Han be-

tegnede det som positivt, at Danmark vil arbejde for, at konventionen ikke bliver

ødelagt, men spurgte, hvorfor regeringen ikke vil arbejde for, at den bliver respek-

teret, nemlig ved at man implementerer ILO-konventionen i direktivet.

I relation til sondringen mellem A- og B-ydelser spurgte han, om regeringen vil

stemme imod, hvis man ikke får ophævet denne sondring.

Merete Riisager

stillede sig noget tvivlende over for regeringens forhandlingsop-

læg på punkt 2 og 3, bl.a. fordi forslagene indeholder en form for sociale klausu-

ler. Hun henviste til, at der netop samme dag var kommet en rapport, som viser,

at sociale klausuler ikke virker i Danmark. De skaber ikke flere praktikpladser, og

de medfører meget bureaukrati. Merete Riisager mente, det var en rigtigt dårlig

måde at bruge pengene på. De mennesker, man ønsker at støtte, kan man lige

så godt støtte direkte.

Liberal Alliance har en generel interesse i at få moderniseret udbudsdirektivet.

Merete Riisager spurgte, hvad regeringens holdning er til, at udbud skal foreligge

på engelsk. Hun refererede, at Kommunernes Landsforening havde fortalt, at

man ude i kommunerne sloges med at sende ting i udbud, som er så små, at der

er ikke er nogen, der byder på dem. Omvendt lægger de tingene ud på dansk.

Hun spurgte, om man kunne forestille sig, at det blev et krav, at man lagde tinge-

ne ud på engelsk, hvilket nok skulle kunne lade sig gøre.

Lene Espersen

var positiv over for regeringens forhandlingsoplæg, men ville på

nogle af punkterne præcisere, under hvilke forudsætninger man gav mandaterne.

Hvad angår punkt 2 kunne hun tilslutte sig de kloge bemærkninger, Lykke Friis

var kommet med. Hun så rigtigt gerne, at der bliver en forenkling, ikke mindst af

hensyn til de små og mellemstore virksomheder.

Lisbeth Bech Poulsen

syntes, man i nogle af kommentarerne blandede sociale

klausuler sammen med arbejdsklausuler. Man har på andre ressortområder en

diskussion om sociale klausuler, f.eks. i forhold til praktikpladser. Med hensyn til

arbejdsklausuler gælder reglerne i ILO-konventionen, som bl.a. drejer sig om ar-

bejdsmiljøområdet. Hun bad erhvervsministeren præcisere, at der her er tale om

arbejdsklausuler, som er omfattet af ILO-konventionen, som Danmark har skrevet

under på.

I Danmark ønsker vi selvfølgelig, at direktivet skal være så enkelt som muligt, for

det er omkostningstungt for kommuner og regioner, at de skal sende selv små

ordrer i udbud. På den anden side giver mindre bureaukrati i andre lande større

mulighed for korruption og nepotisme. Derfor syntes hun, vi var i et dilemma. Hun

mente, man måtte kunne finde andre måder til at bekæmpe korruption og nepo-

tisme.

507

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Erhvervsministeren

svarede Lykke Friis, Merete Riisager og Lene Espersen, at

der er tale om en væsentlig ændring af direktivet, og mange af ændringerne må

betragtes som forenklinger. Som eksempler nævnte hun øget mulighed for brug

af dialog i udbudsprocessen, forenklet procedure for regionale og lokale ordregi-

vende myndigheder, reduktion af dokumentationskravene, ambitiøse foranstalt-

ninger vedrørende elektroniske indkøb og forkortelse af frister.

I forbindelse med Lykke Friis' spørgsmål om tærskelværdier er det vigtigt at være

opmærksom på, at EU på udbudsområdet er bundet af sine internationale forplig-

telser, især over for WTO. En ændring vil kræve en genforhandling af WTO-afta-

len. Erhvervsministeren tilføjede, at man ikke automatisk opnår en forenkling ved

at hæve tærskelværdierne, idet det alene vil betyde, at færre offentlige kontrakter

vil være omfattet af direktivet, men at disse kontrakter i stedet vil blive omfattet af

nationale regler i de 27 medlemslande.

Med hensyn til anvendelsesområdet svarede erhvervsministeren Pia Adelsteen,

at der er både fordele og ulemper ved opdelingen mellem A- og B-ydelser. Opde-

lingen giver ofte anledning til tvivl, og der begås mange fejl i forbindelse med ud-

bud. Samtidig vil ophævelsen give danske virksomheder bedre muligheder for at

vinde offentlige kontrakter i andre EU-lande. Erhvervsministeren var opmærksom

på, at det kan skabe nogle administrative byrder for ordregiverne, når procedure-

kravene også skal gælde for visse tjenesteydelser. Det er derfor regeringens

holdning, at denne udvidelse alene skal gælde områder, hvor der er en klar og

dokumenteret grænseoverskridende interesse.

Erhvervsministeren sagde i anledning af Pia Adelsteens modstand mod sociale

klausuler, f.eks. vedrørende praktikpladser, at ifølge forslaget kan ordregivende

myndigheder fastsætte specifikke betingelser, der relaterer sig til selve kontrak-

ten, og det er specificeret, at betingelserne kan angå sociale goder og dermed

også et krav om praktikpladser. Man kan også fremadrettet vælge at stille sådan-

ne krav.

Erhvervsministeren svarede Pia Adelsteen, at der er faste beregningsmodeller for

tærskelværdi i WTO-reglerne. De reguleres hvert andet år.

Erhvervsministeren svarede Nikolaj Villumsen på spørgsmålet om, hvorvidt rege-

ringen ville arbejde for, at arbejdsklausuler bliver standard ved alle indkøb i EU, at

det ville den ikke. Det vil fortsat være op til det enkelte medlemsland, om man vil

vælge at ratificere eksempelvis ILO's konventioner. Regeringen lægger i forhand-

lingerne afgørende vægt på, at det fortsat er muligt at anvende arbejdsklausuler i

Danmark og også i andre medlemslande.

Erhvervsministeren svarede Pia Adelsteen og Merete Riisager, at det er regerin-

gens opfattelse, at det fortsat skal være op til det enkelte medlemsland – herun-

der den enkelte ordregiver – at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at an-

vende sociale klausuler. Det skal ikke være obligatorisk. Regeringen lægger afgø-

rende vægt på, at det fortsat er muligt at anvende arbejdsklausuler i Danmark og i

andre medlemsstater.

508

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Erhvervsministeren svarede Merete Riisager, at indkøberne selv kan vælge

sprog. Man kan altså selv vælge, om udbudsmaterialet skal oversættes til en-

gelsk.

Pia Adelsteen

spurgte, om der efter WTO-reglerne er tærskelværdier for alle

medlemsstater af WTO.

Hun spurgte, om der sker en genforhandling af WTO hvert andet år. Hun tilføjede,

at hun spurgte, fordi det virkelig er en stor administrativ byrde ude i kommuner og

i regionerne. Det tager omkring 500 timer at lave et udbudsmateriale i kommu-

nerne, og i regionerne tager det 1.000 timer. Og der er stort set ingen udenland-

ske virksomheder, der byder ind på opgaverne.

På hende virkede det ikke, som om KL var særlig uklar med hensyn til, hvad der

er A- og B-opgaver. Det er rigtigt, at det vil give danske virksomheder muligheder

for at vinde opgaver i andre lande, men det gælder jo også den anden vej. Der er

store dele af de opgaver, som hører til på B-området, hvor udenlandske virksom-

heder simpelt hen ikke vil forstå, hvad de skal gøre i Danmark. Derfor er der in-

gen grund til at sende dem i udbud.

Nikolaj Villumsen

takkede for de grundige svar. Han spurgte, om han skulle for-

stå svaret vedrørende A- og B-ydelser sådan, at regeringen ikke ville stemme

imod, hvis sondringen bliver opretholdt.

Han spurgte, om regeringen vil sige fra, såfremt man ikke får sikkerhed hvad an-

går ILO-konventionens mulighed for at stille arbejdsklausuler. Han mente, EU-

lovgivningen i dag konstant undergraver løn- og arbejdsvilkår.

Erhvervsministeren

opregnede i anledning af Pia Adelsteens spørgsmål, hvilke

lande der udover EU-landene havde tiltrådt WTO-aftalen.

WTO-aftalen skal ikke genforhandles hvert andet år.

Erhvervsministeren syntes umiddelbart, det lød af meget, når Pia Adelsteen sag-

de, det tog 500 timer at lave et udbud i en kommune. Det er regeringens vigtigste

mål at sænke omkostningerne i forbindelse med udbud. Omkostningerne må al-

drig overstige gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Udbudsdirektivet omfatter indkøb af tjenesteydelser, der i bilag 2 er delt op i så-

kaldte A- og B-ydelser. Herefter opregnede erhvervsministeren, hvad der er A-

ydelser, og hvad der er B-ydelser. Efter forslaget er sondringen mellem A- og B-

ydelser ophævet. B-ydelser er i dag ikke omfattet at direktivets procedureregler,

da man tidligere mente, at disse ydelser ikke kunne handles over grænserne.

Men Kommissionens forarbejder har vist, at den såkaldt grænseoverskridende

interesse for B-ydelser ikke er væsentlig lavere end for A-ydelserne.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti går imod regeringens forhandlingsop-

læg vedrørende punkt 2 og 3.

Nikolaj Villumsen

mente ikke, der var sikkerhed for, at vi kan stille arbejdsklau-

suler, og pegede på, at det koster en bondegård at sende alting i udbud. Enheds-

listen går derfor imod regeringens forhandlingsoplæg.

Merete Riisager

gik imod regeringens forhandlingsoplæg.

509

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg vedrørende punkt 2 og 3, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedsli-

sten og Liberal Alliance havde ytret sig imod dem.

510

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

4. Direktiv om tildeling af koncessionskontrakter

– Generel indstilling

KOM (2011) 0897

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 79)

KOM (2011) 0897 – bilag 2 (henvendelse af 28/2-12 fra Dansk

Vand og Spildevandsforening, DANVA om EU's

koncessionsregler i forhold til vand- og

spildevandsforsyningsselskaber)

EU-note (11) – E 21 (note af 6/2-12)

Erhvervsministeren:

Jeg vil nu forelægge den sidste del af udbudspakken, nem-

lig direktiv om tildeling af koncessionskontrakter. Der er tale om et helt nyt direktiv.

Formålet er at skabe en passende ramme for tildeling af koncessioner, som sikrer

en effektiv og ikke-diskriminerende adgang til markedet.

Forslaget indebærer for det første en tydeliggørelse af definitionen på koncessio-

ner. I en koncessionsaftale giver betalingen koncessionshaveren en ret til at ud-

nytte koncessionen. Forslaget klarlægger navnlig, hvornår koncessionshaveren

kan anses for at bære risikoen.

Dernæst indebærer forslaget, at størstedelen af de forpligtelser, der i dag gælder

for koncessioner om bygge- og anlægsarbejder, også kommer til at gælde for

koncessioner om tjenesteydelser. Endelig udvides anvendelsesområdet til kon-

cessionskontrakter i forsyningssektoren.

Regeringen kan generelt støtte en samordning af medlemsstaternes regler for

indgåelse af koncessionskontrakter, der er afpasset de særlige forhold, der gør

sig gældende på dette område – som for eksempel at leverandøren påtager sig

en større risiko.

Regeringen støtter også tydeliggørelsen af, hvad der må betegnes som en kon-

cession, idet det øger retssikkerheden for såvel ordregivere som tilbudsgivere.

Endelig støtter regeringen gennemsigtighed i forbindelse med indgåelse af kon-

cessionskontrakter.

Gennemsigtighed i indkøbet kan føre til betydelige besparelser og bedre indkøb,

der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de europæiske

skatteydere til gode.

På den baggrund kan regeringen tilslutte sig alle 3 forslag i udbudspakken.

Lykke Friis

blev lidt bekymret, da hun læste, hvad Danmarks Rederiforening og

Danske Havne skriver i deres høringssvar. Så vidt hun forstod det, er der ikke

nogen havne i Danmark, der i øjeblikket har koncessioner, når det gælder lejeaf-

taler. Hun havde en bekymring for, at dette direktiv vil medføre store administrati-

ve byrder for de danske havne. Dansk Rederiforening og Danske Havne foreslår,

at man undtager udlejede havnearealer fra direktivet. Lykke Friis spurgte, om det-

te har nogen gang på jorden.

511

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Pia Adelsteen

betegnede forslaget som meget svært teknisk. Hun havde villet

stille samme spørgsmål vedrørende havnene som Lykke Friis.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at Danmark i sin undergrund har en masse olie

ude i Nordsøen, som Maersk tjener penge på at hive op. Derfor spurgte han, om

direktivet forhindrer den danske stat i at stille særlige krav til virksomheder, som

tildeles koncessioner, om at de har sociale forpligtelser og skal dele teknologi og

know how.

Merete Riisager

var positiv og spurgte, hvad regeringens vurdering er af den

samfundsmæssige genvist.

Lene Espersen

mente, det var et kæmpe problem, hvis havnearealer, som i dag

ikke er omfattet af reglerne, lige pludselig skal ind i en omfattende bureaukratisk

procedure, og rejste spørgsmålet, hvordan vi kan sikre os, at de bliver undtaget.

Hun bad om regeringens kommentarer til de bemærkninger, der er kommet fra

Maersk om betingelserne for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering,

efterforskning og produktion af kulbrinte.

Erhvervsministeren

svarede Lykke Friis, Pia Adelsteen og Lene Espersen på

spørgsmålene vedrørende de danske havne, at udlejning ikke er omfattet af kon-

cessionsforslaget. I tilfælde, hvor en ordregiver overlader retten til at udnytte et

offentligt område som f.eks. en havn, og ordregiveren alene har angivet generelle

retningslinjer for brugen, anses det ikke for at være en koncession og er dermed

ikke omfattet af direktivet.

Erhvervsministeren svarede Nikolaj Villumsen og Lene Espersen, at direktivet

ikke finder anvendelse, når en privat virksomhed har fået tildelt en eksklusiv ret-

tighed på baggrund af en lov.

Nikolaj Villumsen

forstod svaret sådan, at den aftale, vi har for Nordsøen, kan

blive ved med at være der, men hvad sker der, hvis vi laver en ny aftale?

Erhvervsministeren

svarede, at Nordsøen ikke vurderes at være omfattet af de

nye regler for koncessioner.

Nikolaj Villumsen

syntes ikke, EU skal begrænse vore muligheder for at stille

krav til private udbydere. Derfor går Enhedslisten imod regeringens forhandlings-

oplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

512

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

5. Tilpasning af EU-toldkodeksen

– Orienterende debat

KOM (2012) 0064

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 88)

Erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, er den

foreslåede ændring af EU-toldkodeksen. Sagen er på dagsordenen for rådsmø-

det til orienterende debat.

EU-toldkodeksen udgør grundstammen i toldmyndighedernes arbejde i EU.

EU-toldkodeksen skal tilpasses Lissabontraktaten, og der er behov for en reali-

stisk tidsplan for indfasningen af de it-systemer, der skal understøtte EU-told-

kodeksen.

Forslaget indeholder bl.a. en udskydelse af anvendelsesdatoen for en række af

de IT-systemer, der skal udvikles som følge af EU-toldkodeksen, så alle systemer

skal være færdigudviklede ved udgangen af 2020. Det støtter vi fra regeringens

side, så vi får etableret korrekte og anvendelige systemer til gavn for både er-

hvervslivet og toldmyndighederne.

Fra regeringens side har det vigtigste været, at den danske sikkerhedsstillelses-

ordning, hvor importører betaler 2,5 procent af det skyldige toldbeløb til SKAT,

kan bevares. SKAT bruger disse indbetalinger til at dække eventuelle manglende

betalinger af told. Det er muligt ifølge det seneste kompromisforslag.

Fra regeringens side arbejder vi også for omkostningseffektive løsninger, der mi-

nimerer de administrative omkostninger for virksomhederne.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

Pia Adelsteen

ville gerne have præciseret den delegation, der er tale om til

Kommissionen, idet hun tilføjede, at når man henviser til Lissabontraktaten, ville

et flertal nok sige ja under alle omstændigheder.

Hun mente, det var væsentligt, at den danske sikkerhedsstillelsesordning bliver

bevaret.

Merete Riisager

var positivt indstillet over for regeringens forhandlingsoplæg

hvad angår punkterne 5 og 6.

Erhvervsministeren

svarede Pia Adelsteen, at den danske sikkerhedsstillelses-

ordning kan bevares.

Nikolaj Villumsen

fandt, at det var et problem, at Kommissionen kan vedtage

delegerede retsakter, hvilket kan få konsekvens for de statslige udgifter. Enheds-

listen kan derfor ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

513

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

6. Told 2020-forslaget

– Generel indstilling

KOM (2012) 0464

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 95)

Erhvervsministeren:

Den sidste sag, jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, er Told

2020-forslaget.

Det er et finansieringsprogram, hvis overordnede mål er at styrke det indre mar-

ked gennem en effektiv og virkningsfuld toldunion.

Målet skal nås ved at støtte IT-kapacitetsopbygningen af de europæiske informa-

tionssystemer, så man fremmer udveksling af information og adgang til fælles

data.

Regeringen er positiv over for forslaget, da Told 2020 programmet bidrager til

finansiering og digitalisering af toldområdet over hele EU.

Det er vigtigt for at sikre, at toldmyndighederne kan levere en moderne og effektiv

toldbehandling, der bidrager til en smidig og enkel handel for erhvervslivet.

Budgettet for programmet fastlægges som en del af EU’s flerårige finansielle

ramme, og regeringen har under forhandlingerne lagt vægt på, at det af Kommis-

sionen foreslåede budget bør reduceres.

Regeringen kan tilslutte sig forslaget.

Pia Adelsteen

forstod, at det, man taler om, er at få bedre it-systemer, sådan at

man kan beregne den korrekte told, og ikke så meget andet.

Lene Espersen

opfattede forslaget sådan, at man gerne ville fremskynde told-

proceduren. Hun støttede regeringens overordnede linje om, at der skal udvises

budgetdisciplin i EU. Det har været gældende på alle andre ministres område.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var positivt, at regeringen vil arbejde for et mindre

EU-budget, men kunne ikke støtte forslaget, fordi det vil overføre yderligere midler

til EU.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

514

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

7. International aftale om det europæiske patent

– Politisk godkendelse

KOM (2011) 0215, KOM (2011) 0216

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 100)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 121, fra

europaministeren

EU-note (11) – E 35 (opdateret note om tolv forslag til fremme af

vækst og beskæftigelse i EU)

Udvalgsmødereferater:

(11) side 1228 (senest behandlet i EUU 25/5-12)

(11) side 371 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 30/11-11)

Rådsmøde 3113 – bilag 4 (redegørelse vedr. rådsmøde

konkurrenceevne 29-30/9-11)

EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat fra møde i

Statsministeriet 19/9-11 pga. valget)

Erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er den euro-

pæiske patentreform. Sagen er på rådsmødet til politisk godkendelse.

Den europæiske patentreform indeholder:



Forordningsforslaget om enhedspatentbeskyttelse.

Den tilhørende oversættelsesforordning.

Den mellemstatslige aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem.

Rådet vedtog den 27. juni 2011 en generel indstilling til de to forordningsforslag

om enhedspatentbeskyttelse og den tilhørende oversættelsesordning.

Sagen var højt prioriteret under det danske EU-formandskab, og det lykkedes at

nå til enighed om det sidste udestående om placeringen af sædet for den centrale

afdeling af førsteinstansen på mødet i Det Europæiske Råd den 29. juni 2012,

således at hovedsædet er placeret i Paris med underafdelinger i München og

London.

Det Europæiske Råd anbefalede samtidig, at artikel 6-8 i forordningen om en-

hedspatentbeskyttelse skulle slettes for at sikre, at patentretsagerne afgøres i det

nye domstolssystem og ikke også i EU-Domstolen. Dette forslag er det cyprioti-

ske EU-formandskab blevet enige med Europa-Parlamentet om.

Derudover har det cypriotiske EU-formandskab finpudset aftaleteksten om pa-

tentdomstolssystemet.

Regeringen støtter etableringen af et fælles europæisk domstolssystem med ud-

gangspunkt i det fremlagte udkast til aftalekompleks.

Sagen har været drøftet i flere omgang her i udvalget.

Jeg forventer, at de to forordningsforslag er endeligt vedtaget inden årets udgang.

Jeg forventer endvidere, at den mellemstatslige aftale om domstolssystemet en-

deligt underskrives den 18. februar 2013. Derefter vil ratifikationsprocessen i de

forskellige lande begynde.

515

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Det er den umiddelbare forventning, at tilslutningen i Danmark forudsætter brug af

proceduren efter grundlovens § 20, men det kræver, at Justitsministeriet får ad-

gang til at analysere en endelig aftaletekst.

Jeg vil snarest tage kontakt til Folketingets partier for at sikre den nødvendige

opbakning.

Lykke Friis

fandt det glædeligt, at der ikke blev tale om "the never ending story",

og håbede, at det europæiske patent også ville komme til at gælde for Danmark,

således at dansk erhvervsliv kan få bedre vilkår.

Pia Adelsteen

fandt det fint nok, at regeringen ville invitere partierne til drøftelser,

men Dansk Folkeparti har en principiel tilgang til sagen. Hun havde ikke noget

imod at overdrage beføjelser til EU-patentdomstolen, men hun kunne simpelt hen

ikke begribe, at regeringen er så bange for at spørge danskerne.

Merete Riisager

kunne med tilfredshed konstatere, at her er et af de områder,

hvor det går fremad.

Erhvervsministeren

svarede Pia Adelsteen vedrørende en folkeafstemning, at

forud for dansk tilslutning til konventionen om patentdomstolen vil det skulle vur-

deres, om konventionens forpligtelser er af en sådan karakter, at dansk tilslutning

forudsætter anvendelse af proceduren efter grundlovens § 20 om suverænitets-

afgivelse. Denne vurdering foretages efter underskrivelsen af konventionen. Hvis

det vurderes, at proceduren efter grundlovens § 20 skal anvendes, er udgangs-

punktet, at lovforslaget skal vedtages med 5/6 flertal i Folketinget. Såfremt der

ikke er 5/6 flertal, men alene simpelt flertal, skal lovforslaget godkendes ved en

folkeafstemning. De nærmere regler for afholdelse af en sådan folkeafstemning

følger reglerne i grundlovens § 42, hvoraf det fremgår, at lovforslaget opretholdes,

medmindre et flertal af de vælgere, der deltager i folkeafstemningen, stemmer

nej. Samtidig skal dette flertal udgør mindst 30 pct. af de samlede stemmeberetti-

gede.

Pia Adelsteen

kendte godt grundloven. Hun kunne godt undre sig over, at

Justitsministeriet ikke allerede havde vurderet konventionen, som jo er kendt. Hun

var ikke i tvivl om, at der bliver overdraget suverænitet.

516

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

8. Modernisering af statsstøttereglerne

– Politisk drøftelse

KOM (2012) 0209

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 121)

Erhvervsministeren:

Den sidste sag, jeg vil nævne til orientering, er modernise-

ring af EU’s statsstøtteregler.

Kommissionen har igangsat en samlet statsstøttereform.

Formålet er at modernisere og forenkle statsstøttereglerne, så den konkurrence-

forvridende statsstøtte i medlemsstaterne reduceres, og så den støtte, der ydes,

fremmer vækst og beskæftigelse, herunder omstilling til grøn økonomi.

Reformen indeholder 37 forslag, der søges gennemført inden udgangen af 2013.

Det er min vurdering, at sagen vil blive genstand for grundige drøftelser på råds-

mødet.

Regeringen støtter Kommissionens indsats for at modernisere statsstøtteregler-

ne, så fokus flyttes mod at fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og kon-

kurrenceevne på et effektivt, åbent og velfungerende indre marked.

Regeringen støtter samtidig Kommissionens indsats for at ensrette statsstøttereg-

lerne og effektivisere Kommissionens statsstøtteprocedure.

Der arbejdes for, at reformen fører til en forenkling af statsstøtteområdet, så reg-

ler og procedurer bliver let forståelige og ikke mindst brugervenlige for virksom-

hederne og de nationale administrationer.

Statsstøttepolitikken skal fremover i højere grad understøtte budgetdisciplin og

effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.

Regeringen er tilhænger af, at statsstøtte alene tildeles, når det er nødvendigt på

grund af identificerede markedsfejl, og finder, at den statsstøtte, der skal ydes,

skal være proportional, udgøre det nødvendige minimum, have en afklaret inci-

tamentseffekt og være tidsbegrænset.

Jeg forventer, at vi vil få lejlighed til at drøfte sagen igen her i udvalget i løbet af

næste år.

517

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

9. Toldpolitiske sager

– Vedtagelse

KOM (2011) 0922

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 127)

Erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Rådskonklusioner om Akten for Det Indre Marked II

– Vedtagelse

KOM (2012) 0573

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 136)

KOM (2012) 0573 – bilag 2 (henvendelse af 3/12-12 fra

Danmarks Fiskehandlere vedr. interbankgebyrer)

EU-note (12) – E 3 (akten for det indre marked II - tolv nye

initiativer til at skabe vækst)

Erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Industripolitik

– Vedtagelse

KOM (2012) 0582, KOM (2012) 0636

Rådsmøde 3208 – bilag 1 (samlenotat side 147)

Rådsmøde 3190 – bilag 5 (redegørelse af 16/10-12)

Erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

518

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3213 (telekommunikation og transport – IT og

telekommunikation) den 20.-21. december 2012

Dagsordenspunkt 1 og 4 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2-3 hører under Finansministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af erhvervs- og vækstministeren.

Erhvervsministeren:

I forhold til rådsmødet om telekommunikation vil jeg

forelægge fire sager til orientering, der alle er på dagsordenen for rådsmødet den

20. december 2012.

1. Retningslinjer for transeuropæiske telekommunikationsnet

– Generel indstilling

KOM (2011) 0657

Rådsmøde 3213 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (11) – E 35 (opdateret note om tolv forslag til fremme af

vækst og beskæftigelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1225 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 25/5-12)

Erhvervsministeren:

Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er retningslin-

jer for transeuropæiske telekommunikationsnet.

Sagen har tidligere været forelagt udvalget til forhandlingsoplæg den 25. maj

2012.

Retningslinjerne for transeuropæiske telekommunikationsnet, som er en del af

den såkaldte Connecting Europe Facility, er sat på dagsordenen for rådsmødet til

delvis generel indstilling.

Regeringen er fortsat positiv over for forslaget.

Forslaget lægger op til, at der bruges knap 54 milliarder kroner i perioden 2014-

2020 på informations- og kommunikationsområdet, også kaldet IKT. Det endelige

beløb afhænger af EU’s endelige budget for perioden, der som bekendt ikke er

vedtaget endnu. Midlerne skal understøtte behovet for væsentlige og langsigtede

investeringer i IKT-infrastruktur til gavn for vækst og konkurrenceevne.

Forslaget retter sig særligt mod bredbåndsinvesteringer, hvor markedet ikke kan

levere infrastrukturen selv, det vil sige hvor der er flaskehalse eller markedsfejl.

Regeringen vil arbejde for, at ordningen ikke skævvrider konkurrencen på de na-

tionale markeder, ikke hæmmer incitamenterne til markedsdrevne investeringer i

bredbånd, tildeles på et teknologineutralt grundlag og skaber merværdi for EU.

Regeringen vil også arbejde for, at EU-midler til bredbåndsinfrastruktur og offent-

lige, digitale tjenester sikrer en afbalanceret fordeling af støtte til forskellige typer

af projekter fordelt over hele EU.

519

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Regeringen kan på den baggrund støtte retningslinjerne for transeuropæiske te-

lekommunikationsnet.

520

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

2. E-signatur og elektronisk identifikation

– Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0238

Rådsmøde 3213 – bilag 1 (samlenotat side 12)

EU-note (11) – E 35 (note af 7/6-12)

Erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er en forord-

ning om tillid og troværdighed i elektroniske transaktioner.

Sagen er på rådsmødet den 20. december til fremskridtsrapport.

Siden vedtagelsen af e-signaturdirektivet i 1999 er der sket en markant teknolo-

gisk udvikling på området for elektronisk identifikation.

Erfaringerne har vist, at det gamle e-signaturdirektiv ikke har haft den fornødne

effekt i forhold til at fremme anvendelsen af elektroniske transaktioner i EU.

Forslagets formål er at skabe de nødvendige juridiske, tekniske og organisatori-

ske rammer for problemfrie elektroniske transaktioner på tværs af grænserne i

EU.

Dette skal medvirke til at øge effektiviteten af offentlige og private onlinetjenester

og styrke e-handlen i EU.

Forslaget fastlægger bestemmelser for gensidig anerkendelse og accept af elek-

troniske identiteter og skaber en juridisk ramme for elektroniske signaturer og

elektroniske tillidstjenester.

Regeringen støtter overordnet forslagets intention om at fremme anvendelighe-

den af elektroniske identiteter og elektroniske signaturer i EU.

Større tillid til elektroniske identiteter og elektroniske signaturer vil øge mulighe-

den for e-handel og digital kommunikation mellem virksomheder, borgere og

myndigheder i EU.

Herved skulle det meget gerne blive nemmere for virksomheder og borgere at

udnytte de digitale muligheder i det indre marked.

Pia Adelsteen

var klar over, at sagen var i sin vorden, men det bekymrede hen-

de, hvad der står om, at forordningen vil udfordre den nuværende finansierings-

model for NemID. Det går faktisk godt med NemID i Danmark. Derfor bad hun om

en uddybning af dette punkt.

NOT

Erhvervsministeren

svarede, at reglerne vil får den betydning, at der vil være

flere grupper af offentlige danske digitale løsninger, som kan understøtte f.eks.

jobskabelse. Samtidig har danske borgere med deres NemID lettere tilgang til

andre borgeres digitale løsninger, hvilket vil øge den frie bevægelighed af borgere

og virksomheder. Hun havde ikke nogen beregning vedrørende økonomien i det,

men tilbød af fremsende et notat om det.

521

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

3. Revision af adgangen til at genanvende offentlige data (PSI-

direktivet)

– Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0877

Erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil forelægge til orientering, er ændrin-

gen af det såkaldte PSI-direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors

informationer.

Sagen har tidligere været forelagt udvalget til forhandlingsoplæg den 25. maj

2012.

Revisionen af PSI-direktivet er sat på dagsordenen for rådsmødet til fremskridts-

rapport.

Regeringen er fortsat positiv over for forslaget på samme linje som i maj måned.

Kommissionen ønsker at forbedre betingelserne for genbrug af data. Derudover

foreslås direktivets anvendelsesområde udvidet til også at omfatte nogle kulturelle

institutioner.

Formålet med forslaget er at fremme virksomheders muligheder for at genbruge

offentlige data på åbne, effektive og ikke-diskriminerende vilkår. Herved gives der

bedre rammevilkår for udviklingen af nye digitale tjenester.

Regeringen støtter generelt, at der gennemføres initiativer, der kan styrke videre-

anvendelsen af den offentlige sektors informationer.

Regeringen har i forhandlingerne lagt afgørende vægt på, at forslaget ikke har

væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Det sikrer det foreliggende kompromis.

På den baggrund kan regeringen støtte forslaget.

522

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

4. Europa 2020-strategien (IKT og vækst)

– Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0750

Erhvervsministeren:

Den sidste sag på dagsordenen har det cypriotiske for-

mandskab sat på dagsordenen i onsdags.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet vil drøfte, hvordan IKT kan hjælpe til at skabe

vækst. Drøftelsen vil ske med udgangspunkt i Kommissionens netop offentliggjor-

te vækstundersøgelse og Europas digitale dagsorden.

523

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3211 (miljø) den 17. december 2012

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmøde – miljødelen –

den 17. december, som blev sendt til udvalget den 4. december 2012.

Der er 3 punkter på rådsmødet, som vedrører mit ressortområde, og alle vil blive

forelagt til orientering.

1. Kommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas

vandressourcer (Blueprint/Water)

– Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2012) 0673

Rådsmøde 3211 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Kommissionen har for nylig fremlagt sin længe ventede meddelelse om det videre

arbejde med beskyttelse af EU´s vandressourcer, også kaldet ”Blueprint for Wa-

ter”. Rådet skal vedtage konklusioner om meddelelsen.

Kommissionens plan er grundlagt på den vurdering, at den nødvendige EU-

lovgivning på vandområdet basalt set er på plads. Danmark deler denne vurde-

ring.

Vandrammedirektivet opstiller meget ambitiøse miljømålsætninger for beskyttel-

sen af EU´s vandressourcer. Vandrammedirektivet og tilstødende EU-lovgivning

indeholder de centrale håndtag til at nå målet. Der er derfor ikke behov for nye

lovgivningsinitiativer.

Det kan imidlertid konstateres, at kun 53 pct. af EU´s vandområder forventes at

leve op til vandrammedirektivets krav om god vandkvalitet i 2015. Der er behov

for en massiv indsats, der kan sikre, at medlemslandene i de kommende vand-

planperioder får implementeret vandrammedirektivet i fuldt omfang.

Danmark er enig i denne vurdering og kan derfor i alt væsentligt støtte formand-

skabets fremlagte udspil til konklusioner, som grundlæggende bakker op om

Kommissionens plan.

Danmark lægger vægt på, at der især fremhæves tre områder i Kommissionens

plan og i Rådets konklusioner, som vi mener er afgørende for at indfri de miljøpo-

litiske målsætninger i vandrammedirektivet:

1. Nødvendigheden af at integrere vandpolitikken med især landbrugspolitikken.

Det er således vigtigt, at de betydelige midler, der afsættes til EU’s landdi-

striktspolitik, kan benyttes til f.eks. at gennemføre vandrammedirektivet.

2. Prioritering af vandeffektivitet. Både ud fra miljømæssige og forsyningssik-

kerhedsmæssige overvejelser bør indsatsen for at øge vandeffektivitet og

mindske vandspild prioriteres meget højt. Et middel hertil er at fremlægge vej-

ledninger om konkrete metoder til prissætning af vand som et økonomisk in-

524

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

citament til at nedbringe vandforbruget. Danmark har meget at byde på, når

det handler om løsninger vedrørende vandeffektivitet.

3. Det er vigtigt for Danmark, at behovet for innovation og teknologiudvikling

sikres maksimal opmærksomhed i EU vandpolitikken i de kommende år.

Jeg vil arbejde for, at alle de danske prioriteter finder afspejling i Rådets konklusi-

oner og som sådan kommer til at fungere som politiske pejlemærker for EU-

vandpolitikken i de kommende år.

525

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

2. Kommissionens vækstundersøgelse 2013: Et mere miljøvenligt

europæisk semester

– Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0750

Rådsmøde 3211 – bilag 2 (samlenotat side 7)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Sagen er på rådsmødet med henblik på en udveksling af synspunkter.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse er startskuddet til det europæiske se-

mester, som skal medvirke til, at medlemsstaterne kan nå målsætningerne i EU’s

2020 strategi, herunder at skabe en bæredygtig vækst.

Det er økonomi- og indenrigsministeren, der har ressort på vækstundersøgelsen.

Men alle relevante rådsformationer drøfter vækstundersøgelse inden Det Euro-

pæiske Råd forårstopmøde.

Sidste år indgik den årlige vækstundersøgelse som en del af en frokostdrøftelse

på Miljørådsmødet. I år er vækstundersøgelsen altså ”forfremmet” – kan man

sige – til et B-punkt.

Min forventning er, at Miljørådet fremover vil have disse mere uddybende drøftel-

ser af potentialerne i ressourceeffektivitet for at skabe vækst og beskæftigelse i

EU.

Vækstundersøgelsen for 2013 skitserer EU-landenes overordnede udfordringer

og kommer med en række generelle – men ikke landespecifikke – anbefalinger.

Kommissionens anbefalinger i forhold til den generelle økonomiske politik svarer

til Kommissionens anbefalinger fra vækstundersøgelsen sidste år. Jeg vil ikke gå

længere ind i disse generelle anbefalinger her. Regeringen er enig i de overord-

nede prioriteter.

For så vidt angår Miljørådet er det centrale tema ressourceeffektvitet. Vækstun-

dersøgelsen fremhæver grøn økonomi og ressourceeffektivitet som en farbar vej

ud af krisen. Kommissionen anbefaler særligt at øge brugen af grønne skatter,

udfase miljøskadelige subsidier samt investere i miljøteknologi.

Det er min vurdering, at Kommissionens anbefalinger ligger fint på linje med rege-

ringens politik. Lad mig blot nævne den seneste finanslovsaftale, hvor der er me-

get tydeligt fokus på job- og vækstpotentialet inden for det miljøteknologiske om-

råde.

I forhold til miljøskatter har Danmark historisk set ligget på et højt niveau. Derfor

er det selvfølgelig også i Danmarks interesse, at de øvrige EU lande løfter deres

niveauer.

Samlet set er det min holdning, at vækstundersøgelsen indeholder vigtige skridt i

retning af at integrere ressourceeffektivitet og dermed bæredygtighed i det euro-

pæiske semester.

Regeringen agter således at tage vækstundersøgelsen til efterretning.

526

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

3. Kommissionens forslag til et nyt 7. miljøhandlingsprogram: Et godt

liv i en ressourcebegrænset verden

– Orienterende debat

KOM (2012) 0710

Rådsmøde 3211 – bilag 2 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 555 (side 1328, senest behandlet i

EUU 1/6-12)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til orientering.

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen med henblik på en orienterende

debat i Rådet.

Kommissionen fremlagde den 29. november – altså i sidste uge – sit forslag til et

7. miljøhandlingsprogram.

Sagen var en af Danmarks topprioriteter under det danske formandskab. Jeg er

derfor også rigtig glad for nu at kunne konstatere, at det lykkedes for os at få

presset Kommissionen til at udarbejde det udkast til et 7. miljøhandlingsprogram,

som vi nu har fået oversendt. Det lyder måske som en selvfølge, at der efter et 6.

miljøhandlingsprogram kommet et syvende. Men det var – mildest talt – ikke det,

som Kommissionen havde planer om eller ønskede.

Jeg er således meget tilfreds med, at Kommissionen nu fremlægger et program

for den samlede miljøpolitik i EU. Vi har brug for en samlet strategi for EU’s miljø-

politik. Og ikke bare en politik, som skal redde miljøet, men også en politik, som

skal bidrage til varig vækst i Europa.

Udkastet til program har fået titlen ”Et godt liv i en ressourcebegrænset verden”.

Det løber frem til 2020.

Forslaget er overordnet bygget op omkring tankegangen om en ressourceeffektiv,

grøn økonomi. Det indeholder en lang række mål frem mod 2020 og en overord-

net vision for EU i 2050.

Programmet indeholder en række overordnede målsætninger.

De første målsætninger omhandler prioriterede temaer, herunder:

1. Beskyttelse af EU’s naturkapital.

2. Omstilling til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissions-

økonomi.

3. Beskyttelse af EU’s borgere mod miljøbelastninger og sundhedsrisici.

Den anden del af programmet omhandler rammerne for gennemførelsen. Her er

der målsætninger for implementering af miljølovgivningen, for vidensopbygning,

for investeringer til miljøpolitikken og for integration af miljøhensyn i sektorpolitik-

kerne.

Programmets tredje del omfatter håndtering af lokale, regionale og globale pro-

blemstillinger. Her er der bl.a. målsætninger for forbedring af byers bærerdygtig-

hed og for EU’s effektivitet ved løsning af regionale og globale miljøproblemer.

527

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Under hver af de overordnede målsætninger er der fastlagt en række delmål frem

mod 2020, og der er ligeledes foreslået en række konkrete initiativer.

Vi har kun haft Kommissionens forslag i ganske få dage. Det har derfor endnu

ikke været muligt at udarbejde og koordinere en detaljeret dansk holdning til for-

slaget. Det er regeringen i fuld gang med. Når arbejdet er færdigt, vender jeg

selvfølgelig tilbage til udvalget. Forslaget vil blive forhandlet i Rådet under det ir-

ske formandskab, der har det som en af sine topprioriteter. Så vi får rig lejlighed til

at vende tilbage til sagen her i udvalget.

Men efter en første, hurtig gennemlæsning af Kommissionens forslag får I et par

foreløbige vurderinger.

Min umiddelbare vurdering er, at programmet i høj grad dækker de elementer,

som Rådet ønskede sig tilbage i juni måned under dansk EU-formandskab, hvor

vi vedtog rådskonklusioner om emnet.

Vi ønskede os bl.a., at programmet særligt fokuserede på implementering og

styrkelse af miljølovgivningen og på omstilling til en grøn økonomi. På de over-

ordnede linjer lader det således til, at forslaget følger rådskonklusionerne. Langt

de fleste af elementerne i rådskonklusionerne er med i programmet. Det er selv-

følgelig positivt.

På den anden side er der også – på baggrund af en første gennemgang – behov

for at se nærmere på programmets enkelte elementer. Visse steder vil der nok

være behov for at stramme op og blive mere konkret.

Det gælder i forhold til målsætninger, hvor Rådet har bedt om kvantitative mål-

sætninger – det er det, der på engelsk hedder "targets". På dette område vil der

nok være behov for nogle skarpere formuleringer i programmet.

Det samme gælder i forhold til initiativerne i programmet. En del af initiativerne

forekommer at være noget løst beskrevet. Og det er for nogle af initiativerne

uklart, hvem der skal følge op hvornår. En del steder vil en mere konkret beskri-

velse af initiativerne nok være relevant.

Men som sagt. Vi har endnu ikke en færdigkoordineret regeringsholdning, idet vi

først har fået programmet i sidste uge. Så indtil videre baserer vi os på den dan-

ske holdning, som udvalget gav mandat til op til rådskonklusionerne i juni.

Regeringens holdning er derfor fortsat, at regeringen arbejder for:



At hovedelementerne i rådskonklusionerne fra juni 2012 er afspejlet i pro-

grammet.

At der skal være sammenhæng mellem mål, midler og finansiering.

At der skal sikres grundige økonomiske vurderinger af de tiltag, der vil følge

af programmet.

Formanden

takkede for tilsagnet om at fremsende noget, så snart regeringen

havde studeret forslaget nærmere.

528

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3209 (udenrigsanliggender) den 10. december

2012

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrøren-

de udenrigsanliggender.

Alle sagerne er denne gang til orientering.

Vestbalkan vil jeg gerne overlade til europaministeren i forbindelse med hans fo-

relæggelse af rådsmødet for almindelige anliggender, da der er en tæt sammen-

hæng med drøftelsen af den årlige udvidelsespakke, som vil finde sted på dét

rådsmøde.

1. Vestlige Balkan

– Politisk drøftelse

KOM (2012) 0600

Rådsmøde 3209 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 438 (side 797, senest behandlet i EUU

24/2-12)

EUU alm. del (11) – bilag 320 (FO side 406, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 30/11-11)

Dette punkt blev nævnt af europaministeren under punkt 6 på Europaudvalgets

dagsorden.

529

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

2. Sydlige naboer (Syrien, Egypten og Libyen)

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3209 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 271, senest behandlet i EUU

16/11-12)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes en drøftelse af den seneste udvikling

i Syrien i lyset af det kommende Syrienvennegruppemøde i Marrakesh den 12.

december.

Oppositionsstyrkerne i Syrien har opnået et vist momentum, og kontrollerer stadig

større områder i det nordlige Syrien. Samtidig har oppositionen haft fremgang i de

sydlige forstæder til Damaskus og i de olierige østlige områder. Regimet er pres-

set, men forsøger med brutale midler at imødegå oppositionsstyrkernes fremryk-

ning. Sikkerhedssituationen er nu så tilspidset, at EU har valgt at reducere aktivi-

teterne på sin repræsentation i Damaskus og midlertidigt trække det internationa-

le personale ud af landet.

Der florerer stadig rapporter om hyppige menneskerettighedskrænkelser fra beg-

ges sider i konflikten. Danmark har fordømt sådanne overtrædelser på det stær-

keste. I lighed med en række andre lande i EU har Danmark tilsluttet sig et

schweizisk initiativ til at få FN’s Sikkerhedsråd til at henvise situationen i Syrien til

Den Internationale Straffedomstol. Det forventes, at status for dette initiativ også

vil blive drøftet på rådsmødet.

Parallelt med den militære udvikling har vi i den seneste tid været vidner til en

positiv udvikling i bestræbelserne på at samle oppositionen i Syrien. På sidste

udenrigsrådsmøde i november anerkendte EU den nye oppositionskoalition som

legitime repræsentanter for det syriske folks aspirationer. Danmark har hilst koali-

tionen velkommen, og vi bakker naturligvis op om EU’s anerkendelse. Koalitionen

arbejder nu på at opbygge institutionelle kapaciteter og på at styrke samarbejdet

med oppositionsgrupper inde i Syrien. Vi vil fra dansk side gerne gå lidt videre i

vor anerkendelse af det arbejde, der forgår – også på rådsmødet på mandag.

På rådsmødet forventes en diskussion af, hvordan EU bedst kan bidrage til en

stærkere opposition. Samtidig forventer jeg, at vi også vil drøfte mulighederne for,

hvordan EU kan forberede sig på en kommende transitionsfase i Syrien efter

kampenes ophør, for eksempel med kapacitetsopbygning inden for reintegration,

grænsekontrol og kontrol med håndvåben. Det er afgørende, at EU i denne

sammenhæng har en stærk syrisk samarbejdspartner, der er repræsentativ for

alle grupper inde i Syrien.

Under sydlige naboer forventes også en drøftelse af udviklingen i Egypten frem

mod den annoncerede folkeafstemning den 15. december om den nye forfatning.

Endelig forventes der en kort orientering og drøftelse af Libyen med fokus på

EU’s kommende civile CSDP-mission.

530

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

3. Mellemøsten

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3209 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 273, senest behandlet i EUU

16/11-12)

Udenrigsministeren:

Der forventes på rådsmødet en drøftelse af opfølgningen

af beslutningen i FN’s generalforsamling om at opgradere Palæstina til observa-

tørstat. Som bekendt lykkedes det at få et flertal af EU-landene til at stemme for

resolutionen.

Fokus vil nu være på, hvordan EU bedst kan spille en konstruktiv rolle i bestræ-

belserne på at få genstartet fredsprocessen.

Her er det vigtigt, at våbenhvilen fra den 21. november mellem Israel og Hamas

bliver konsolideret. Der forventes i den forbindelse en drøftelse af, om EU kan

bidrage positivt til f.eks. forbedret grænsekontrol og monitorering af våbenhvilen.

Ligeledes må det sikres, at forholdet mellem Israel og det palæstinensiske selv-

styre ikke kører af sporet i den kommende tid. Regeringen har ligesom store dele

af det internationale samfund fordømt de israelske reaktioner på afstemningen i

FN. De planlagte bosættelsesudvidelser og tilbageholdelse af skatter og afgifter,

som tilhører selvstyret, er alvorlige skridt, som Israel bør omgøre.

Danmark støtter en aktiv rolle for EU med henblik på at understøtte mulighederne

for en genoptagelse af fredsforhandlingerne og konkrete skridt fra EU’s side, der

kan understøtte en levedygtig palæstinensisk stat. I forlængelse heraf fordømmes

fra dansk side de seneste israelske bosættelsesbeslutninger. Vi vil også arbejde

på en styrket implementering af de rådskonklusioner, som Rådet vedtog om Mel-

lemøsten den 14. maj. Det gælder ikke mindst i forhold til konkrete skridt til støtte

for den palæstinensiske økonomi og kontrollen med deres eget område. Fra

dansk side har vi indført en mærkningsordning for bosættervarer, og på rådsmø-

det vil jeg argumentere for, at EU styrker indsatsen for at øge presset imod Israels

bosættelser. Det kunne f.eks. ske gennem udarbejdelse af fælles EU-retnings-

linjer for mærkning af varer fra bosættelserne.

Nikolaj Villumsen

kunne glæde sig over, at det ikke var Romney, men Obama,

der vandt præsidentvalget i USA, idet faren for en israelsk krig mod Iran derved

blev skudt lidt ud i fremtiden. Han udtrykte dyb bekymring for udbruddet af endnu

en storkrig i Mellemøsten. Han spurgte, om regeringen kunne finde på at sætte

sig i spidsen for et forsøg på at få en fredelig forhandlingsløsning på konflikten

mellem Iran og Israel.

I relation til Palæstina hæftede han sig ved, at en stor del af verdens lande bak-

kede op om en tostatsløsning. Han fandt det afgørende, at man ikke lader den

israelske højrefløj ødelægge de historiske muligheder, der er for at skabe fred i

dette hårdt prøvede område. Han fandt det dybt bekymrende, at man ikke hørte

531

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

noget fra udenrigsministeren om den udvidelse af handelsaftalen med Israel, man

klart er i gang med. Man kan diskutere, om det er en opgradering, men for ham at

se var der tale om en klar udvidelse af den nuværende handelsaftale, hvilket er

dybt problematisk på et tidspunkt, hvor Israel udvider sine bosættelser for at øde-

lægge en tostatsløsning og slår hårdt ned på palæstinenserne og Abbas ved at

holde skatter tilbage og opretholde en ulovlig blokade af Gaza. Han kritiserede

EU's favorisering af Israel og spurgte, om det var noget, udenrigsministeren ville

tage op og gøre noget ved.

Udenrigsministeren

bekræftede, at Danmark ønsker en fredelig forhandlings-

løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram. Det er grunden til, at vi har lavet

nogle meget skrappe sanktioner fra EU's side, som rammer deres olie og deres

finansielle sektor. Og sanktionerne virker. Den iranske valuta dykker kraftigt, og

den iranske økonomi er meget hårdt ramt. Spørgsmålet er, om sanktionerne vir-

ker så godt, at det vil lykkes ikke alene at trække iranerne tilbage til forhandlings-

bordet, men at man også opnår noget dér. Hvis vi får Iran som et nyt atombe-

væbnet land i Mellemøsten, vil vi formentlig komme til at opleve en yderligere

spredning af atomvåben i Mellemøsten.

I relation til Palæstina sagde udenrigsministeren, at det var rigtigt godt, at afstem-

ningen i FN faldt ud, som den gjorde, idet man dermed anerkendte det store ar-

bejde, den moderate del af det palæstinensiske lederskab havde foretaget, og

anerkendte dets vilje til at søge en forhandlingsløsning. Han glædede sig over, at

så mange lande stemte for. Vi står i en situation, hvor der er mange muligheder

for, at der sker fremskridt. Mødet på mandag blandt EU's udenrigsministre kan

lægge et yderligere pres på Israel. Udenrigsministeren ville holde fast i presset på

Israel. De nye bosættelser vil dele Vestbredden over i to og dermed umuliggøre

en tostatsløsning. Derfor var han glad for den amerikanske reaktion på de nye

bosættelser. Udenrigsministeren tilføjede, at han mente, den danske holdning

havde spillet en ganske stor rolle for, at det var lykkedes at få så mange EU-lande

til at stemme ja i FN. Udenrigsministeren pegede på, at Israel står over for et valg

i midten af januar, og derfor kan man selvsagt ikke forvente israelske indrømmel-

ser på denne side af valget, ligesom man ikke kan forvente, at amerikanerne fore-

tager sig ret meget, før den nye administration har etableret sig. Abbas har meldt,

at han overvejer et palæstinensisk valg, og i forlængelse af det får man i bedste

fald en politisk administration af hele Palæstina. På den baggrund mente uden-

rigsministeren, at vi står med en historisk mulighed for et skabe en forhandlings-

løsning. Det forudsætter, at der er nogle, der vil lægge det fornødne pres på Isra-

el. I den forbindelse sagde udenrigsministeren, at vi selvfølgelig ikke vil præmiere

Israel ved at forbedre handelsaftalen, som Israel ar bedt om siden 2009 og som vi

har sagt nej til siden 2009.

Nikolaj Villumsen

anså også mødet på mandag blandt EU's udenrigsministre for

vigtigt, for hvis Israel får den opfattelse, at det ikke har nogen konsekvenser for

Israels økonomiske muligheder, at man laver ulovlige bosættelser, opretholder

ulovlige blokader og nægter at give palæstinenserne de penge, de har krav på,

så vil det styrke den side af israelsk politik, som ikke går ind for en tostatsløsning.

Han fandt det meget positivt, at udenrigsministeren siger, at Danmark ikke kan

532

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

støtte en udvidelse af handelsaftalen med Israel, idet han pegede på, at Europa-

Parlamentet har støttet en opgradering. Han tilføjede, at han helst så, at man helt

droppede handelsaftalen, men at man vil afvise en udvidelse var et positivt skridt

set med hans øjne.

NOT

Udenrigsministeren

mente, EU havde gode muligheder for at påvirke Israel, når

det gælder demokrati og menneskerettigheder. Udenrigsministeren pointerede, at

det ikke er handelsaftalen, det drejer sig om. Der har været en lang række for-

handlinger, hvori Israel har fremsat ønske om en opgradering. Dette har været

drøftet siden 2009, men er stillet i bero, fordi Israel ikke har levet op til sine forplig-

telser. Det, som Nikolaj Villumsen måske hentyder til, er en teknisk protokol.

Udenrigsministeren ville fremsende et notat om dette spørgsmål, som er meget

teknisk. Det afgørende for os er, at vi ikke giver adgang til EU for varer fra besatte

områder. Udenrigsministeren var enig i, at det bliver et vigtigt møde, som kan

sende et vigtigt signal til Israel før valget. Han troede, Israel holder rigtigt godt øje

med, hvad der sker i Europa og i verden, og er overrasket over, at der var et så

stort antal lande, som stemte ja, og at der kun var ét europæisk land, som stemte

nej. Udenrigsministeren understregede, at på den ene side har Israel ret til at leve

i fred og ikke blive angrebet udefra, og på den anden side vil vi arbejde for en

selvstændig, økonomisk bæredygtig palæstinensisk stat. Hvis man ikke har for-

ståelse for Israels ret til at eksistere, troede udenrigsministeren, men ville fremme

nogle kræfter, som han personligt ikke syntes var de bedste til at styre Israel. Han

tilføjede dog, at han som udenrigsminister aldrig ville blande sig i, hvem der kom

til magten i andre lande, og at han som udenrigsminister ville kunne samarbejde

med en hvilken som helst israelsk regering.

533

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

4. EU-Rusland

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3209 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 225 (side 195, behandlet i EUU 11/11-

11)

Udenrigsministeren:

Rusland er på dagsordenen i lyset af det forestående,

halvårlige EU-Rusland topmøde den 21. december i Bruxelles. Rusland ventes at

være repræsenteret ved præsident Putin og udenrigsminister Lavrov, mens bl.a.

van Rompuy og Barroso vil repræsentere EU.

Udviklingen i Rusland er tvetydig. Den gode nyhed er, at den russiske økonomi

fortsat er under modernisering og præget af relativ høj vækst, ca. 4 pct. i år. Den

dårlige nyhed er, at det går den forkerte vej hvad angår respekt for menneskeret-

tighederne og civilsamfundet i Rusland. Samtidig er der også kræfter, som træk-

ker i retning af mere debat i Rusland. Antallet af internetbrugere i Rusland stiger

fortsat kraftigt. Tidligere på året demonstrerede tusindvis af russiske borgere mod

den russiske regering. Og demonstrationerne ventes at fortsætte, dog formentlig i

mindre omfang.

Under topmødet med Rusland vil EU bl.a. rejse spørgsmålet om Rusland og

WTO. Det er positivt, at Ruslands WTO-medlemskab trådte i kraft i august i år.

Samtidig er det en udfordring at sikre, at Rusland lever op til de WTO-forpligtel-

ser, Rusland har. EU vil kraftigt opfordre Rusland til at sørge for, at WTO-relevant

lovgivning i Rusland føres ud i livet.

EU vil desuden rejse spørgsmål relateret til Ruslands respekt for – eller mangel

på respekt for – menneskerettigheder. Der er lagt op til, at EU udtrykker bekym-

ring over de seneste måneders vedtagelse af lovgivning, der mindsker russiske

borgeres og civilsamfundets friheder.

Regeringen støtter en videreudvikling af forholdet mellem EU og Rusland inden

for en bred vifte af områder af fælles interesse. Fra dansk side lægges særlig

vægt på forbedring af rammevilkårene på det russiske marked i forlængelse af

WTO-medlemskabet samt en kritisk dialog om den demokratiske udvikling i Rus-

land.

Nikolaj Villumsen

betegnede udviklingen i Rusland som bekymrende og nævnte

i den forbindelse den fængsling af oppositionsledere, der foregår. Han spurgte,

hvad udenrigsministeren havde tænkt sig at gøre i den sammenhæng. Han anså

det for dybt tragisk, hvis de folkelige protester skulle føre til, at fremtrædende per-

soner bliver fængslet.

Udenrigsministeren

delte Nikolaj Villumsens opfattelse af udviklingen i Rusland

og var også bekymret for en række af de skridt, Rusland tager både i forhold til

demokratiet og i forhold til demonstranter og udenlandske NGO'ers ret til at arbej-

de i Rusland. Samtidig med at vi på andre områder har et udmærket forhold til

534

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Rusland, må vi påpege, at forholdene på disse områder er utilfredsstillende. Det

vil vi fortsætte med.

535

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

5. USA

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3209 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 281, senest behandlet i EUU

16/11-12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lykke Friis

var ikke i tvivl om, at en frihandelsaftale med USA virkelig ville betyde

en kickstart for Europa, og pegede på, at en britisk tænketank havde regnet sig

frem til, at hvis det lykkes at få afsluttet alle de handelsaftaler, man er i gang med

at forhandle, vil Europas BNP komme til at sige med 2 pct., og der vil blive skabt 2

millioner arbejdspladser.

Udenrigsministeren

var enig i, at de frihandelsaftaler, vi i øjeblikket forhandler,

selvstændigt ville bidrage til at løfte den europæiske økonomi. Derfor skubber vi

også så meget på, som vi kan.

536

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

6. Iran

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3209 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 61, senest behandlet i EUU

12/10-12)

EUU alm. del (11) – bilag 418 (FO side 601, forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 18/1-12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Drøftelsen af Iran er refereret ovenfor i forbindelse med dagsordenens punkt 3

om Mellemøsten.

537

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Udg.

7. Topmøderne mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande

samt mellem EU og Brasilien

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3209 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Punktet var udgået.

Nikolaj Villumsen

håbede, man ville indskrive arbejdstagerrettigheder og men-

neskerettigheder i de aftaler, man lavede.

Udenrigsministeren

var enig i, at arbejdstagerrettigheder er en meget vigtig del,

og at der her er store muligheder for forbedringer. Det må vi holde de latinameri-

kanske lande fast på.

538

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

8. Ukraine

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3209 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 277, senest behandlet i EUU

16/11-12)

EUU alm. del (11) – bilag 126 (FO side 23, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 7/10-11)

Udenrigsministeren:

Som opfølgning på Rådets drøftelse i november af situati-

onen i Ukraine forventes der vedtaget rådskonklusioner om Ukraine. Udkastet til

konklusioner opstiller en række områder, som Ukraine skal have leveret konkrete

fremskridt indenfor, inden EU ønsker at gå videre med at underskrive den færdig-

forhandlede associerings- og frihandelsaftale. Fokus vil være på følgende tre ho-

vedområder:

1. Frie og retfærdige valg.

2. Fremskridt i forhold til retsstatsprincipper, herunder de politisk motiverede

retssager.

3. Videreførelse af Ukraines generelle reformdagsorden.

Inden for det første område opfordres Ukraine til at følge anbefalingerne i den

kommende valgobservationsrapport fra OSCE/ODIHR og at indgå i en dialog

med oppositionen om en revision af valgloven.

Inden for de almindelige retsstatsprincipper og de politiske retssager vil EU opfor-

dre Ukraine til øjeblikkeligt at adressere de politisk motiverede domme mod med-

lemmer af den tidligere regering og gennemføre en reform af retsvæsenet. EU og

Ukraine ventes at lancere en uformel dialog om retsreformer for at sikre frem-

skridt på dette område. Rådskonklusionerne ventes at understrege behovet for, at

Ukraine gennemfører de domme, der er afsagt af den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol, og Europarådets anbefalinger om at forbedre forhold i detenti-

onsfængsler samt medicinsk hjælp til detentionsfængslede.

Endelig ventes rådkonklusionerne at understrege vigtigheden af, at Ukraine fort-

sætter sine generelle reformbestræbelser og lever op til internationale standarder

som en del af den eksisterende associeringsdagsorden med Ukraine. Det gælder

også i spørgsmålet om økonomiske reformer, der skal sikre korruptionsbekæm-

pelse og fremme af forretnings- og investeringsklimaet i Ukraine.

EU's udenrigsrepræsentant og Kommissionen vil monitorere situationen i Ukraine

inden for disse områder og vil løbende holde Rådet orienteret om konkrete frem-

skridt. Der er i Rådet et håb om, at Ukraine vil levere på de nævnte områder i lø-

bet af 2013 og gerne inden det ventede topmøde i november 2013 i det østlige

partnerskab. Det er dog klart, at bolden nu ligger på Ukraines side.

Fra dansk side støttes udviklingen af et demokratisk og reformorienteret Ukraine

gennem et fortsat kritisk og konstruktivt engagement både i EU-sporet, på det

udenrigspolitiske område, handelsmæssigt og på bistandsområdet. Yderligere

539

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

tilnærmelse til EU bør afhænge af, om Ukraine lever op til EU’s principper og

værdier. Danmark lægger i den forbindelse vægt på, at en eventuel underskrivel-

se af den færdigforhandlede aftale afhænger af en samlet vurdering af de nævnte

kriterier.

Nikolaj Villumsen

fortalte, at han havde været valgobservatør i Ukraine og ikke

var i tvivl om, at der er brug for demokratiske reformer. Derfor håbede han, at re-

geringen ville arbejde herfor og ikke blev blød i knæene.

Lykke Friis

forstod, at udenrigsministeren forventede, at valget i Ukraine ville

have den konsekvens, at man ikke ville underskrive aftalen, men at man ville lave

en køreplan med nogle klare kriterier for, hvad Ukraine skal gøre for på et tids-

punkt at få en aftale. Hun tilføjede, at det var klart, at der også er lande, der me-

ner noget andet.

Hun henviste til, at hun ved det sidste møde havde spurgt udenrigsministeren, om

Danmark ville være bannerfører for, at en del af hjælpen blev omdirigeret fra ad-

ministrativ hjælp og i stedet for kom NGO'erne til gode, eller at Danmark f.eks.

ville gøre noget for at fremme udvekslingen af studerende. Udenrigsministeren

var dengang så venlig at sige, at dat ville han tage med og tænke over. Derfor

spurgte hun, hvad udenrigsministeren var kommet frem til i den tankeproces.

Udenrigsministeren

var enig med Nikolaj Villumsen i, at der er behov for refor-

mer i Ukraine, som var "kørt baglæns" i de seneste år. Ukraine skal være for-

mand for OSCE og havde i den forbindelse lagt vægt på den menneskelige di-

mension, herunder demokrati og "rule of law". Det ville man holde landet fast på.

Det er forventeligt, at Ukraine vil forsøge at håndtere formandskabet på en måde,

der ikke bringer dem i uoverensstemmelse med bestemmelserne inden for

OSCE. Den mulighed vil vi bruge, for det er der sandelig behov for.

Udenrigsministeren svarede Lykke Friis, at regeringen ville fastholde sin linje over

for Ukraine. Lykke Friis har ret i, at der er lande, som godt vil gå meget hurtigere

frem, men vi har et ønske om, at Ukraine på alle punkter lever op til de værdier,

der er bærende for EU. Ukraine har foreslået, at man deler det op, sådan at man

forhandler det med handel nu og så ser på de andre ting ved en senere lejlighed,

men vi vil fastholde sammenhængen.

Jo mere han tænkte over det, jo mere var han blevet overbevist om, at man skulle

hjælpe de studerende hertil, idet de vil komme voldsomt beriget tilbage.

Nikolaj Villumsen

sagde, at han syntes, det ville være rart, om man gjorde det

samme med hensyn til Colombia og andre fremtidige handelsaftaler, som vi vil

gøre med hensyn til Ukraine.

540

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

9. Mali/Sahel

– Vedtagelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3209 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 269, senest behandlet i EUU

16/11-12)

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 63, behandlet i EUU

12/10-12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

541

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3210 (almindelige anliggender) den 11. december

2012

Europaministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende

almindelige anliggender, som finder sted på tirsdag. Denne gang er der tre sager

på til forhandlingsoplæg under EU’s udvidelse.

Udg.

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

– Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611,

KOM (2011) 0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615,

KOM (2012) 0496

Rådsmøde 3210 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 293, senest behandlet i EUU

16/11-12)

EUU alm. del (11) – bilag 569 (side 1477 FO, behandlet i EUU

22/6-12)

Punktet var udgået.

542

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

2. EU-Domstolens statut

– Politisk enighed

COD (2011) 0901

Rådsmøde 3210 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Europaministeren:

Det lykkedes under det danske formandskab at afslutte store

dele af arbejdet med de reformer af EU-Domstolen, som jeg fremlagde til for-

handlingsoplæg her i udvalget i marts.

Det eneste udestående spørgsmål, som gik videre til det cypriotiske formand-

skab, vedrørte Domstolens oplæg til en forøgelse af antallet af dommere ved ret-

ten gennem udnævnelse af 12 ekstra dommere.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, der sigter mod udnævnelse af i

alt 9 ekstra dommere, hvilket dog ikke har mødt opbakning blandt medlemslan-

dene på embedsmandsniveau. Det var derfor forventningen – som det fremgår af

samlenotatet – at formandskabet ikke ønskede en reel drøftelse af sagen på

rådsmødet.

Imidlertid ændrede formandskabet kurs i slutningen af sidste uge og ønsker nu

alligevel at gøre et sidste forsøg på at opnå politisk enighed på rådsmødet. Det

kræver enstemmighed, fordi udpegelsesmetoden sker "ved fælles overens-

komst", som det hedder i traktaten.

Formandskabet opretholder sit kompromisforslag om 9 ekstra dommere. Samti-

dig lægges der nu op til, at der skal følges to parallelle rotationsordninger: Én ro-

tationsgruppe for de 6 store lande, der udpeger 4 dommere for 12 år ad gangen,

samt én gruppe af alle resterende lande, der udpeger 5 dommere for 6 år ad

gangen. Landerækkefølgen fastlægges én gang for alle gennem lodtrækning i

begge grupper.

Med dette forslag stilles de store lande noget mere fordelagtigt end mindre lande,

men de store lande får omvendt ikke en ekstra, fast dommer hver.

Det er langt fra sikkert, at der kan opnås et kompromis på dette grundlag, men

der skal ikke herske tvivl om, at det ville være rigtig glædeligt, hvis det kan lykkes.

Det kan nedbringe de ofte lange sagsbehandlingstider ved retten og dermed

komme et stort antal danske og europæiske borgere og virksomheder til gavn.

Derfor – og i overensstemmelse med det mandat, jeg fik i marts – er regeringen

indstillet på at støtte en pragmatisk løsning på spørgsmålet. Det gælder også det

seneste kompromis fra det cypriotiske formandskab.

Vi lægger fra regeringens side vægt på, at de ekstra ressourcer til retten skal ses i

sammenhæng med effektiviseringsinitiativer, herunder særligt gennem revision af

rettens procesreglement.

543

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

3. Europæiske Semester: Præsentation af den årlige

vækstundersøgelse

– Præsentation

KOM (2012) 0750

Rådsmøde 3210 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Europaministeren:

Kommissionen offentliggjorde den 28. november sin årlige

vækstundersøgelse, som igangsætter processen for det europæiske semester.

På rådsmødet vil der være en kort præsentation af konklusionerne i rapporten, og

de næste måneder vil relevante rådsformationer drøfte undersøgelsen med hen-

blik på at bidrage til Det Europæiske Råds drøftelse i marts 2013.

Som økonomi- og indenrigsministeren nævnte sidste fredag, ventes landene at

tage højde for Det Europæiske Råds konklusioner, når de i april fremlægger de-

res konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer. Regeringen er

enig i de overordnede prioriteter, men vil vende tilbage til vækstundersøgelsen i

forbindelse med de relevante kommende rådsmøder.

544

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012

(udkast til DER-konklusioner)

– Politisk drøftelse

KOM (2012) 0777

Rådsmøde 3210 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 4 (ØMU-rapport)

EUU alm. del (12) – bilag 116 (udkast til konklusioner) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 3)

EUU alm. del (12) – bilag 114 (forhåndsudgave af Van Rompuys

brev vedr. gennemførelsen af job- og vækstpagten) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 2)

Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd 13-14/12-12)

7. Præsentation af udkast til kommenteret dagsorden for Det

Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

– Præsentation

Rådsmøde 3210 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (12) – bilag 120 (udkast til kommenteret

dagsorden) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 7-

8/2-12 – bilag 1)

Europaministeren:

Hovedfokus for mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14.

december ventes at være på en række økonomiske emner:

Drøftelsen ventes at vedrøre forslag til styrelse af den Økonomiske og Monetære

Union og en tidsplan for det videre arbejde på baggrund af bl.a. den seneste rap-

port fra formanden for Det Europæiske Råd, Van Rompuy. Arbejdet har som tidli-

gere nævnt fire hovedspor: En integreret finansiel ramme, integreret finanspolitisk

ramme, integreret ramme for økonomisk politik samt styrket demokratisk legitimi-

tet.

Nogle af de fremlagte ideer vedrører det korte sigte og vil kunne gennemføres

inden for de eksisterende traktatmæssige rammer. Det gælder f.eks. en styrket

forpligtelse til gennemførelse af reformer inden for rammerne af det europæiske

semester. Andre forslag i debatten er betydeligt mere vidtgående, har længere

sigte og ville kræve traktatændringer. Det gælder eksempelvis forskellige mulig-

heder for hæftelser for gæld i udenlandet, et egentligt eurobudget og eventuelt

andre tiltag.

Forhandlingssituationen er præget af stor usikkerhed om, hvad der vil kunne op-

nås enighed om, navnlig hvad angår de mere vidtgående og langsigtede forslag.

Der er meget forskellige tilgange også internt blandt eurolandene. Det er også

uklart, i hvilket omfang ikke-eurolandene vil kunne deltage i de forskellige tiltag,

som der måtte kunne opnås enighed om.

Fra dansk side indgår vi åbent og konstruktivt i debatten og tager stilling til kon-

krete forslag, når det bliver relevant. Vi har interesse i et velfungerende eurosam-

545

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

arbejde, og vi vil ikke stå i vejen for forbedringer, som eurolandene måtte blive

enige om. Det er dog afgørende, at vi sikrer integriteten af EU27 og det indre

marked, samt at vi undgår, at der skabes kunstige skel mellem eurolandene og

øvrige medlemsstater.

Et centralt dansk budskab i ØMU-debatten er under alle omstændigheder, at ho-

vedfokus fortsat bør være på de styrkelser af det økonomiske samarbejde, som

allerede er besluttet eller planlagt, herunder de stærkere økonomisk-politiske spil-

leregler og bankunionen med fælles tilsyn mv.

Hvad angår de allerede fremlagte forslag på området for bankunion vil Det Euro-

pæiske Råd i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den

18.-19. oktober og på grundlag af status efter det kommende Økofin den 12. de-

cember, hvor der sigtes efter enighed om banktilsynsforslaget, skulle evaluere

fremskridtene i forhandlingerne om en fælles europæisk banktilsynsmekanisme

samt om nødvendigt udstikke yderligere retningslinjer.

Det Europæiske Råd vil ligeledes evaluere fremskridtene på de 12 prioriterede

forslag i akten for det indre marked og udstikke yderligere retningslinjer for så vidt

angår akten for det indre marked II.

Under andre emner vil Det Europæiske Råd blandt andet vedtage korte konklusi-

oner, som udstikker retningslinjerne for den substantielle forsvarsdebat, som vil

finde sted i Det Europæiske Råd i december 2013.

Det Europæiske råd ventes derudover at notere sig status for udvidelsen. Det er

på nuværende tidspunkt ikke forventningen, at der vil blive tale om en nærmere

behandling på Det Europæiske Råd.

Afhængigt af udviklingen kan der desuden ventes en drøftelse af aktuelle uden-

rigspolitiske emner.

For så vidt angår mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 forventer

jeg, at dagsordnen vil være fokuseret på handel og eksterne relationer. Rådet vil

vende tilbage til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd på sit møde den 4.

februar 2013.

Nikolaj Villumsen

henviste til, at det forlød, at man manglede at få brugt nogle af

pengene i vækstpakken, og spurgte, hvordan det går med at få disse penge i spil.

NOT

Europaministeren

lovede at fremsende et notat om sagen.

546

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

5. Endossering af det næste trio-formandskabsprogram

– Præsentation/Vedtagelse

Rådsmøde 3210 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Europaministeren

nævnte ikke dette punkt.

547

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

6. EU’s udvidelse

– Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

KOM (2012) 0600, KOM (2012) 0601, KOM (2012) 0602

Rådsmøde 3210 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 406, senest behandlet i EUU

30/11-11)

Europaministeren:

Rådet ventes at drøfte status og vedtage rådskonklusioner

om EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, som blev

fremlagt den 10. oktober 2012. Dansk stillingtagen til Kommissionens anbefalin-

ger vedrørende Serbien, Kosovo og Albanien forelægger jeg til forhandlingsop-

læg. Den resterende del af udvidelsen forelægger jeg til orientering.

Kommissionens udvidelsespakke gennemgår som de andre år status for hvert af

landene og fremkommer med anbefalinger. Kommissionen har særligt fokus på

udfordringerne inden for retssystemet og grundlæggende rettigheder.

Fra dansk side står vores generelle holdning til EU’s udvidelsesproces fast. Vi

støtter op om den opstrammede forhandlingsramme, hvor resultatet af forhand-

lingerne ikke er givet på forhånd, og lægger vægt på de grundlæggende princip-

per. I den forbindelse støtter vi også en tidligere opmærksomhed på de retlige

kapitler. Vi støtter også, at EU står ved sine allerede indgåede forpligtelser over

for kandidatlande og lande med et europæisk perspektiv.

Nu til de forskellige lande:

Kroatien bliver som bekendt medlem af EU den 1. juli 2013, under forudsætning

af at Kroatien selv og alle EU’s medlemslande inden da har ratificeret tiltrædel-

sestraktaten. Det har ca. halvdelen af EU’s medlemslande på nuværende tids-

punkt gjort. Jeg forventer den 5. februar 2013 at fremsætte lovforslag med henblik

på at indhente Folketingets samtykke til den danske ratifikation. Folketingets før-

ste behandling af lovforslaget ventes at ske den 21. februar.

Kommissionens udvidelsespakke indeholder både positive og negative elemen-

ter, når det gælder Tyrkiet. På positivsiden noterer Kommissionen, at der er sket

fremskridt i forholdet mellem EU og Tyrkiet på baggrund af den såkaldt positive

dagsorden, der blev igangsat under dansk formandskab. Formålet hermed er at

styrke forholdet mellem EU og Tyrkiet på en lang række områder som politisk

reform, visa, integration samt i forhold til udenrigspolitikken. Der er endvidere sket

fremskridt i forbindelse med udarbejdelsen af en ny forfatning for Tyrkiet og med

oprettelsen af både en ombudsmandsinstitution og et nationalt menneskeret-

tighedsinstitut.

På negativsiden udtrykkes der bekymring over de fortsatte problemer vedrørende

menneskerettigheder, særligt ytrings- og pressefrihed, samt den uændrede situa-

tion omkring tillægsprotokollen til associeringsaftalen – den såkaldte Ankarapro-

tokol – og Cypernkonflikten.

548

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Forhandlingerne med Island skrider fortsat hurtigt fremad. 21 ud af 35 forhand-

lingskapitler er allerede åbnet, og jeg forventer, at det vil være muligt at åbne en

håndfuld kapitler mere ved tiltrædelseskonferencen lige inden jul. Det er dog klart,

at forhandlingerne også i den kommende tid vil byde på vanskelige spørgsmål

vedrørende bl.a. miljø, landbrug og ikke mindst fiskeri.

For så vidt angår landene på Vestbalkan samler interessen sig i år særligt om den

tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Serbien, Kosovo og Albanien.

I den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens tilfælde er vi stort set i den

samme situation som sidste år. Kommissionen vurderer, at landet i tilstrækkelig

grad lever op til både politiske og økonomiske kriterier og har på den baggrund

igen anbefalet opstart af optagelsesforhandlinger. Kommissionen har endvidere

foreslået, at beslutningen om forhandlingsstart afkobles fra navnestriden med

Grækenland, og at navnestriden i stedet håndteres i en tidlig fase af optagelses-

forhandlingerne. Jeg forventer ikke, at man allerede på tirsdag vil kunne træffe

beslutning om opstart af forhandlinger, men det kan ikke udelukkes, at man kan

nå til enighed om, hvordan spørgsmålet skal håndteres. For god ordens skyld vil

jeg sige, at regeringen fortsat agter at støtte op om opstart af forhandlinger, så

snart der måtte kunne opnås enighed herom.

Serbien fik kandidatstatus i marts måned. I maj blev der valgt ny præsident, og i

juli dannedes ny regering. Valgene medførte en midlertidig opbremsning i reform-

arbejdet og dialogen med Kosovo, men begge er nu genoptaget. Ifølge Kommis-

sionen er Serbien fortsat på rette vej i forhold til i tilstrækkelig grad at opfylde de

politiske kriterier og betingelserne for en stabiliserings- og associeringsaftale, men

der er stadig behov for reformer inden for bl.a. retsvæsenet og økonomien.

Kommissionen understreger desuden, at en synlig og bæredygtig forbedring i

forholdet til Kosovo er afgørende for, at Serbien kan bevæge sig videre mod op-

start af optagelsesforhandlinger. Begge parter synes at være reelt engagerede i

den dialog på højeste politiske niveau, som har fundet sted i dette efterår, senest

med et møde mellem premierministrene i tirsdags. Det er meget vigtigt for at ska-

be den nødvendige forsoning og rum til, at begge lande kan fortsætte ad deres

respektive EU-spor, uden at den anden part blokerer.

Vi har set gode takter siden efteråret, men jeg forventer ikke, at Rådet i næste

uge vil være rede til at tildele Serbien en dato. Hvis parterne opretholder samme

momentum, mener jeg derimod, det er realistisk, at Rådet i løbet af første halvår

af 2013 vil kunne nå til enighed om at åbne optagelsesforhandlinger med Serbi-

en.

Kommissionen konkluderer i sin fremskridtsrapport, at Kosovo er rede til at påbe-

gynde forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale og vil fremlægge

forhandlingsdirektiver, når en række – ikke uoverstigelige – kriterier er opfyldt.

Det er Kommissionens vurdering, at der juridisk ikke skulle være noget til hinder

for indgåelse af en aftale mellem EU og Kosovo. På den anden side kan det ikke

udelukkes, at anerkendelsesproblematikken – altså den situation at 5 EU-lande

ikke anerkender Kosovo – kan vanskeliggøre en beslutning i Rådet.

549

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Fra dansk side hilses Kosovos fremskridt velkommen. Regeringen er enig i, at vi

skal følge Kommissionens anbefaling om at indlede forhandlinger, når Kosovo

har opfyldt de af Kommissionen opstillede betingelser herfor. Det er samtidig helt

nødvendigt, at vi alle udviser tilstrækkelig fleksibilitet, således at det faktum, at

fem EU-lande ikke har anerkendt Kosovo, ikke bliver en hindring for en aftale.

Kommissionen fremhæver i fremskridtsrapporten, at situationen er forbedret i Al-

banien. Landet er kommet ud af det politiske dødvande og har endvidere gjort

fremskridt på en række af de af Kommissionen opstillede nøgleprioriteter.

Kommissionen har ikke direkte anbefalet kandidatstatus til Albanien, men har

brugt en formulering om, at man anbefaler kandidatstatus betinget af fremskridt

på kerneområderne retsvæsen, offentlig administration og parlamentariske pro-

cedurer. Fra dansk side anerkender vi de fremskridt, som Albanien har gjort i det

seneste år, men vi lægger vægt på, at der afholdes et frit og fair parlamentsvalg i

2013, inden der træffes beslutning om tildeling af kandidatstatus.

På den baggrund er det regeringens forhandlingsoplæg:



At Danmark kan støtte en åbning af optagelsesforhandlinger med Serbien,

når Serbien har taget synlige og bæredygtige skridt til at normalisere forhol-

det til Kosovo.

At Danmark kan støtte en åbning af forhandlinger om en stabiliserings- og

associeringsaftale med Kosovo, når de af Kommissionen opstillede kriterier

herfor er opfyldt.

At Danmark er rede til at se på alternative tilgange til vedtagelse af en aftale

med Kosovo på grund af anerkendelsesproblematikken.

At Danmark kan støtte, at Albanien tildeles kandidatstatus, når Albanien har

leveret tilstrækkeligt i forhold til de opstillede nøglekriterier.



Nikolaj Villumsen

spurgte, om man ville tage sanktionsmekanismen i brug over

for Island, og ville gerne vide, hvordan det kan fremme mulighederne for islandsk

medlemskab.

Han betegnede det som positivt, at regeringen kritiserer den manglende ytrings-

frihed og pressefrihed i Tyrkiet, men det undrede ham, at der i forhandlingsop-

lægget ikke er en kritik af forholdene for etniske og religiøse mindretal i Tyrkiet.

Det er et kæmpeproblem, og forholdene er på ingen måde blevet bedre siden

valget i 2011. Han ville nødigt støtte et forhandlingsoplæg, som ikke tog disse to

store problemer op. Han tilføjede, at han særligt tænkte på kurderne, men der er

også forskellige religiøse mindretal, som er under pres.

Lykke Friis

støttede regeringens forhandlingsoplæg. Det er vigtigt, at udvidel-

sesprocessen fortsætter, og at Balkan ikke går hen og bliver tabt på grund af kri-

sen, som i hvert fald ikke er deres skyld. Men naturligvis skal vi lære af erfarin-

gerne med Bulgarien og Rumænien. Det er derfor, man har indført proceduren

med overvågning – også efter at man har afsluttet optagelsesforhandlingerne.

Hun henviste til, at formanden for det tyske parlament var kommet med nogle

krasse udtalelser om Kroatien, hvori han sagde, at der var gode intentioner, men

550

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

de kunne ikke træde i stedet for påviste fremskridt, og hvori han stillede spørgs-

målstegn ved, om Kroatien med dets nuværende retssystem overhovedet er klar

til at blive optaget i EU. Hun spurgte, om det var en kritik, europaministeren hørte

generelt, og om der var stilstand i reformprocessen i Kroatien.

Europaministeren

svarede vedrørende Island, at makrelsagen, som Nikolaj Vil-

lumsen hentydede til, formelt ikke har noget med optagelsesforhandlingerne at

gøre, men det er klart, at det er et udestående mellem Island og EU, som ikke er

med til at gøre stemningen bedre. Vi opfordrer til, at de involverede parter finder

en løsning. Både af hensyn til de politiske problemer, der dermed vil blive løst, og

af hensyn til fisken, for når der ikke er en aftale, så bliver der fanget for mange

fisk, hvilket kan få en negativ betydning for fiskeribestandene.

Når det gælder Tyrkiet var europaministeren glad for, at Nikolaj Villumsen klart

tilkendegav, at han var tilfreds med, at Danmark, når der er lejlighed til det, giver

udtryk for, at vi er glade for de fremskridt, der sker, men at der stadig væk er en

række problemer. Han tilføjede, at han selv havde haft lejlighed til at fremføre

problemet med ytringsfriheden og fængslingen af journalister ved sine møder

med den tyrkiske regering. Med hensyn til det kurdiske mindretal er den danske

holdning, at uanset om der er tale om religiøse mindretal eller andre mindretal,

skal de selvfølgelig behandles ordentligt og efter gældende internationale regler. I

anledning af Nikolaj Villumsens bemærkning om, at det er svært at give mandat

med hensyn til Tyrkiet, ville europaministeren give ham en lille "førjulegave" ved

at oplyse, at regeringen ikke beder om mandat vedrørende Tyrkiet i dag. Der vil

være en generel drøftelse af alle ansøgerlande, men Tyrkiet er ikke på dagsorde-

nen til beslutning. Europaministeren havde noteret sig Enhedslistens holdning til

spørgsmålet.

Med hensyn til Lykke Friis' spørgsmål om Kroatien svarede europaministeren, at

Kommissionen forventes at fremlægge sin sidste overvågningsrapport i slutnin-

gen af marts 2013. Vi har opfordret Kroatien til at gøre en stor indsats, således at

Kommissionen i sin rapport kan bekræfte, at Kroatien har gjort sit hjemmearbejde.

Men også efter den 1. juli 2013 vil der være områder, som Kroatien skal arbejde

videre med. I henhold til tiltrædelsesakten kan Rådet, der træffer afgørelse med

kvalificeret flertal, efter indstilling fra Kommissionen træffe alle relevante foran-

staltninger, hvis der i løbet af overvågningsprocessen identificeres spørgsmål, der

giver anledning til bekymring. Der er hermed sendt et meget klart signal til Kroati-

en om, at vi forventer at kunne optage Kroatien som planlagt, men også at der

efter den 1. juli næste år er noget hjemmearbejde, der skal laves. Europaministe-

ren tilføjede, at han opfattede Lykke Friis' udtalelser på den måde, at hun ønske-

de, at regeringen lagde pres på Kroatien for at få landet til at leve op til de krav,

man har stillet fra EU's side.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvilke lande der er omfattet af forhandlingsoplægget,

og gentog sin bekymring for Tyrkiets behandling af mindretal.

Europaministeren

gentog, at det er den danske holdning, at Tyrkiet ligesom alle

andre optagelseslande skal behandle mindretal efter de gældende internationale

regler. Det gælder også religiøse mindretal og etniske mindretal. Man drøfter alle

551

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

landene, men regeringen forelægger kun forhandlingsoplæg i relation til de lande,

hvor der er lagt op til konkrete nydannelser i processen. Han oplæste regeringens

forhandlingsoplæg, hvoraf det fremgår, at det alene drejer sig om Serbien, Koso-

vo og Albanien.

Lykke Friis

bekræftede europaministerens udlægning af Venstres synspunkt og

støttede regeringen i, at Kroatien kommer ind under den klare forudsætning, at de

indfrier sine forpligtelser. Hun tilføjede, at denne holdning også deles af Det Kon-

servative Folkeparti og Liberal Alliance.

Nikolaj Villumsen

kunne efter europaministerens svar støtte regeringens for-

handlingsoplæg. Han opfordrede regeringen til, at man nævner religiøse og etni-

ske minoriteter som en del af den kritik, der fremføres over for Tyrkiet.

Europaministeren

glædede sig over den brede tilslutning, der var til regeringens

forhandlingsoplæg. Det er et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger. Han

gentog sin forsikring om, at regeringens kritik vil omfatte alle mindretal.

Formanden

oplyste, at Dansk Folkeparti havde meddelt, at det var imod regerin-

gens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde tilkendegivet, at det var imod

forhandlingsoplægget.

552

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Punkt 7. Samråd med europaministeren vedr. samrådsspørgsmål C om

det danske sprog i EU samt samrådsspørgsmål D om danske

ansættelser i EU

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål C

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål D

EUU alm. del (12) – svar på spørgsmål 6, fra europaministeren

EUU alm. del (12) – svar på spørgsmål 7, fra europaministeren

EUU alm. del (12) – svar på spørgsmål 8, fra europaministeren

EUU alm. del (12) – svar på spørgsmål 9, fra europaministeren

Samrådsspørgsmål C havde følgende ordlyd:

"Hvilke initiativer vil europaministeren tage for at styrke det danske sprog i EU?"

Samrådsspørgsmål D havde følgende ordlyd:

"Hvilke initiativer vil europaministeren tage for at sikre, at flere danskere søger

ansættelse i EU?"

Lykke Friis

begrundede samrådsspørgsmålene. Hun mente, det var en haste-

sag, at der tegner til at blive mangel på danske embedsmænd og tolke i EU, hvil-

ket dels skyldes, at mange af de danske embedsmænd i EU nu går på pension,

dels skyldes at man ikke mere har en tolkeuddannelse i Danmark. Ved den sidste

concours for embedsmænd var der kun to danskere, der bestod prøven. Hun gik

ud fra, at regeringen var enig i, at det var en situation, man måtte gøre noget ved.

Europaministeren:

Jeg vil gerne takke for de to samrådsspørgsmål fra Lykke

Friis. I mine skriftlige svar til Lykke Friis på de fire spørgsmål, som Lykke Friis for

nogle uger siden har stillet inden for samme område, har jeg haft lejlighed til at

fremlægge en række faktuelle oplysninger og tal, der belyser Danmarks nuvæ-

rende repræsentation i EU's institutioner.

Men det glæder mig, at Lykke Friis ønsker at få disse vigtige spørgsmål yderlige-

re belyst her i et samråd. Det bidrager til at fremme den politiske opmærksomhed.

Jeg håber, vi kan få en god dialog her i udvalget.

Det første samrådsspørgsmål drejer sig om, hvilke initiativer europaministeren vil

tage for at styrke det danske sprog i EU.

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at der fortsat kan tales dansk i EU, og at

alle relevante dokumenter oversættes til dansk. Eller sagt på en anden måde: Vi

skal værne om det danske sprog i EU.

Vi ved samtidig, at tolkning til og fra dansk anvendes mindre i dag end tidligere.

Det er der en række grunde til. Det skyldes for det første helt praktiske forhold,

fordi der med det voksende antal officielle sprog i EU af og til kan opstå problemer

med at sikre tolkning til og fra alle sprog ved alle møderne. En anden væsentlig

grund er, at det siden 2004 er blevet muligt at bruge en del af pengene, som tolk-

553

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

ning koster, til dækning af rejseomkostninger, hvis man lader være med at bede

om tolkning. Det har sænket efterspørgslen og dermed også påvirket udbuddet af

danske tolke i EU. Princippet er på sin vis sundt nok – ikke mindst da flere taler et

udmærket engelsk. Det var den tidligere regering, der foreslog denne reform.

Men jeg vil – også på baggrund af diskussionen her – tage en diskussion med

mine kolleger i regeringen, så vi har en opmærksomhed omkring den balance,

der naturligvis er mellem, at man skal spare på pengene, og at man skal værne

om sproget.

Jeg kan nævne, at regeringen har iværksat en undersøgelse af udbuddet af ud-

dannelser på tolke- og translatørområdet og af arbejdsmarkedets rekrutterings-

behov på disse områder. Her indgår EU-systemets behov for tolke og oversætte-

re naturligvis også.

Desuden vil regeringen sammen med de danske medlemmer af Europa-Parla-

mentet bakke op om, at der fortsat anvendes tolkning til og fra dansk ved langt de

fleste møder i Parlamentet. Desuden vil regeringen sikre, at der værnes om de

gældende faste regler for, hvilke EU-tekster der i udkast og i endelig form skal

oversættes til dansk.

Udenrigsministeriet er i løbende kontakt med den danske tolketjeneste for at sik-

re, at der hele tiden er et tilstrækkeligt antal danske tolke til rådighed i forhold til

udviklingen i efterspørgslen. For tiden er det tilfældet, men det kan ændres, hvis

der sker en markant stigning i efterspørgslen med de tiltag, som jeg her har været

inde på. Der er i øjeblikket gang i en ansættelsesprøve for danske tolke. Vi vil

derfor nøje vurdere, om der er behov for bistand til at hjælpe vores kandidater

igennem – og få dem ansat så hurtigt som muligt i EU.

Afslutningsvis vedrørende dette samrådsspørgsmål vil jeg gerne tilføje, at vi ikke

er fremmede for at overveje initiativer til at fremme det danske sprog i EU på an-

den vis end gennem opprioritering af dansk tolkning. Vi drøfter eksempelvis gerne

fælles tiltag med det Danske Kulturinstitut for Benelux, med kulturministeren og

med Dansk Sprognævn.

Det er samtidig glædeligt, at der er stor forståelse i EU og hos den ansvarlige

kommissær for værdien af sproglig mangfoldighed. Det skal vi benytte os af for at

fastholde fokus på det danske sprogs betydning – også i EU-sammenhæng. Det

vil også bidrage til at fastholde interessen hos potentielle danske kandidater for et

arbejde i EU's sprogtjeneste, i takt med at konkrete behov opstår.

Det andet samrådsspørgsmål går på, hvilke initiativer der kan tages for at sikre, at

flere danskere søger ansættelse i EU.

Det ligger i selve spørgsmålet, at der i dag er for få danskere, der søger ansættel-

se i EU. Det er jeg helt enig i. Det er desværre ikke noget nyt. Det har gjort sig

gældende i de senere år. Også selv om der statistisk set i øjeblikket er flere dan-

skere ansat i EU, end vi er berettiget til efter EU's normale kriterier. Vi ved, at det

vil kunne ændre sig, bl.a. på grund af pensionering af de danske ansatte, som

nærmer sig den alder. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan sik-

re, at der også i fremtiden er danske embedsmænd i EU-systemet.

554

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Jeg er derfor helt enig i, at vi allerede nu må gøre os nogle stærke overvejelser

om, hvordan vi kan medvirke til, at flere danskere søger ansættelse i EU. Jeg er

derfor glad for, at Lykke Friis deler det udgangspunkt, som dermed har en bred

opbakning i det danske Folketing, så vi kan arbejde videre med sagen.

Der er allerede gjort en meget stor indsats sammen med bl.a. DJØF forud for ad-

gangsprøverne i de tre seneste år med afholdelse af omfattende oplysnings- og

motiveringskampagner på alle vores uddannelsesinstitutioner, og det samme gør

sig gældende over for centraladministrationens ansatte. Vi har averteret i de elek-

troniske og sociale medier og ofte både i dags- og fagpresse. Vi har været i kon-

takt med karrierecentre og internationale kontorer på universiteterne, og vi har

udnyttet en række netværk. Der er med andre ord sat en række tiltag i gang.

Alligevel må vi konstatere, at tilmeldingen til den seneste adgangsprøve her i for-

året kun var marginalt større end sidste år – 357 i forhold til 346. Det er også trist

at måtte sige, at mere end en tredjedel mistede pusten i løbet af de få uger, der

gik mellem tilmeldingen og indkaldelsen til adgangsprøvens første del. Og blandt

de 229, der rent faktisk mødte op, bestod kun to. Det siger sig selv, at det er util-

fredsstillende.

Når det er sagt, hører det også med til historien om tingenes tilstand, at Danmark

ikke har været inviteret til en AC-generalist concours mellem 2006 og 2010. Der

har med andre ord ikke været mange chancer for i denne periode at få danskere

ind i EU.

Jeg vil derfor tage initiativ til, at vi får en dialog med alle relevante stakeholders

om problemet, og hvad vi kan gøre bedre, og at vi på den baggrund også tager

konkrete tiltag. Jeg er meget åben over for gode ideer fra medlemmer af Folketin-

get og de politiske partier.

Med hensyn til den konkrete del kunne man eksempelvis overveje, hvordan vi

kan bruge den igangværende reform af EU's personalevedtægt som grundlag for

at gøre EU til et mere attraktivt sted at arbejde. Det kan man bl.a. gøre ved at

skabe bedre sammenhæng mellem løn og præstationer. Der skal også skabes et

bedre billede af EU som arbejdsplads. Og vi skal se på, hvad der kan gøres for at

sikre meningsfyldt beskæftigelse for eventuelle medfølgende partnere. Det er jo

sådan, at i langt de fleste danske familier er både manden og kvinden på ar-

bejdsmarkedet, og hvis den ene af de to skal arbejde i Bruxelles, skal der også

være mulighed for at gøre karriere eller videreuddanne sig for den medfølgende

partner. Det er i sig selv en vigtig udfordring, vi her står over for. Jeg vil meget

gerne have, at vi arbejder videre med, hvordan det kan sikres.

Sammenlignet med mange andre lande er der forbløffende beskeden fokus i

Danmark, når det gælder det at få internationale poster besat. Når man ser på

den offentlige debat, er det ikke noget, der har fyldt meget. Det er derfor ganske

godt, at Lykke Friis rejser spørgsmålet. Vi skal nemlig som folkevalgte være med

til at skabe debat og fokus på vores repræsentation i EU. Derfor er jeg også me-

get glad for, at vi i dag i Europaudvalget kan få drøftet denne situation.

Det er også vigtigt at sige, at én ting er at få de unge og nyuddannede til at søge

stillinger i EU. Men hvis de ikke klarer sig godt i adgangsprøverne, så har vi en

555

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

udfordring dér. Som jeg fik lejlighed til at nævne i mine skriftlige svar til Lykke Fri-

is, er det desværre en kendsgerning, at de danske kandidater især til den indle-

dende elektroniske stopprøve klarer sig dårligere end kandidater fra de lande, vi

normalt sammenligner os med. Jeg vil derfor foreslå, at der også bliver en dialog

med Uddannelsesministeriet om mulighederne for et mere målrettet samarbejde

med vores højere læreanstalter både om løbende oplysnings- og motiveringsar-

rangementer i forhold til en senere international karriere og især om inddragelse

af EU’s prøveform i de almindelige akademiske curricula.

Lad mig også pege på, at selv om vi endnu er godt repræsenteret i EUs topstillin-

ger, skal vi selv aktivt bidrage til at holde denne gunstige situation ved lige.

Endelig har Danmark i årevis benyttet sig af muligheden for tidsbegrænset ud-

sendelse af sekunderede nationale eksperter til EU's institutioner. Sådanne se-

kunderinger byder på gode muligheder for opbygning af ekspertise og personlige

netværk, men kan måske også tænkes bedre ind i en anden form for karrierevej i

forhold til EU.

Med andre ord: Det er min og regeringens klare hensigt fortsat seriøst at arbejde

med, hvordan vi kan få flere unge nyuddannede til at søge ind i EU. Det er vigtigt,

at vi er med til at forberede dem bedst muligt til de ansøgningsrunder, der kom-

mer, for det er – som jeg har været inde på – ikke tilstrækkeligt, at folk søger, hvis

de ikke også består. Det er både et spørgsmål om at få flere til at søge og et

spørgsmål om at få flere til at bestå.

Derfor tror jeg, det vil være en god idé at have en bred dialog både med DJØF,

med uddannelsesinstitutionerne, med de studerende og med folk med indsigt i og

kendskab til EU-systemet, sådan at vi i fællesskab bedst muligt kan klæde even-

tuelle ansøgere på, så de kan klare sig godt i prøveforløbet og dermed også opnå

ansættelse i EU.

Lykke Friis

takkede for svaret og for den udstrakte hånd fra europaministeren,

som tilbød en dialog. Hun forstod, at man var enige både med hensyn til tolke og

med hensyn til antallet af danske embedsmænd, der søgte og kom ind. Så mente

hun også, man kunne bliver enige om en offensiv strategi, hvor man opstillede

nogle klare mål og udviklede nogle værktøjer. Hun henviste i den forbindelse til, at

det gør man i andre lande, f.eks. Storbritannien, for at sikre sin indflydelse på EU.

Netop i den nuværende fase af den europæiske integrationsproces er det ekstra

vigtigt at udnytte de muligheder, vi har.

Europaministeren

var glad for Venstres konstruktive tilgang til problemet. Han

mente, partierne i fællesskab havde en opgave, de skulle løse. Han ville gribe sin

del af opgaven an på den måde, at han nu ville tage nogle samtaler både med

folk i EU-systemet, med læreanstalterne, med DJØF og med de studerende for at

få deres indspark til, hvordan vi bedst muligt kan sikre, at flere unge søger ind i

EU-systemet og gør det med succes. Når han havde haft denne samtalerunde,

ville han vende tilbage til Europaudvalget og give sit bud på, hvordan vi bedst

fremadrettet kan sikre, at flere danskere får mulighed for at gøre karriere i EU.

556

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-12

12. Europaudvalgsmøde 7/12-12

Lykke Friis

kvitterede herfor og så frem til, at europaministeren vendte tilbage til

Europaudvalget, når han havde haft denne samtalerunde.

Med hensyn til tolkene havde man jo lukket tolkeuddannelsen, bl.a. fordi der ikke

havde været tilstrækkelig søgning. Lykke Friis spurgte, hvad tidsplanen var for

den undersøgelse, man nu ville lave på tolkeområdet.

NOT

Europaministeren

ville fremsende et notat herom, da undersøgelsen foregår i

Uddannelsesministeriets regi.

Mødet slut kl. 14.30.

Ref.: BE/lj

557