EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag d. 30. november 2012

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Benny Engelbrecht (S)

næstformand, Jens Joel (S), Sofie Carsten Nielsen (RV),

Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen (EL), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete

Riisager (LA), Lene Espersen (KF)

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF),

økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV),

justitsminister Morten Bødskov (S), beskæftigelsesmini-

ster Mette Frederiksen (S), social- og integrationsminister

Karen Hækkerup (S), klima-, energi- og bygningsminister

Martin Lidegaard (RV) og minister for ligestilling og kirke

og minister for nordisk samarbejde Manu Sareen (RV)

Desuden deltog:

Næstformanden ledede mødet under dagsordenens punkt 1-7, mens Jens

Joel fungerede som formand under dagsordenens punkt 8-11.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – sundhedsdelen) den 6.-7. december 2012

Dagsordenspunkt 1, 4 og 6 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort.

Punkt 2 og 3 hører under Social- og Integrationsministeriets ressort.

Punkt 5 hører under ligestillingsministerens ressort.

Punkt 7-9 hører under Sundhedsministeriets og Forebyggelsesministeriets res-

sort.

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde sundhedsministeren

punkt 7.-9. på rådsmødedagsordenen.

Punkterne 1, 4 og 6 blev forelagt af beskæftigelsesministeren under punkt 6 på

Europaudvalgets dagsorden.

Punkt 2 og 3 blev forelagt af socialministeren under punkt 7 på Europaudvalgets

dagsorden.

Punkt 5 blev forelagt af ligestillingsministeren under punkt 10 på Europaudvalgets

dagsorden.

Sundhedsministeren:

Der er for min del af rådsmødet tre sager på dagsor-

denen, og jeg forelægger dem alle tre til orientering. Det drejer sig om dags-

ordenens punkt 7, 8 og 9.

405

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om alvorlige

grænseoverskridende sundhedstrusler



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0866

Rådsmøde 3206 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1443 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 14/6-12)

Sundhedsministeren:

Den første sag, jeg vil nævne, er Kommissionens forslag

til afgørelse om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg her i udvalget i forbindelse med råds-

mødet i juni i år. Dengang var det min vurdering, at forhandlingerne var i god

gænge, og at vi ville nå til enighed i Rådet i løbet af efteråret.

Vi er i mellemtiden kommet et stykke videre, men vi er ikke helt i mål, hvad jeg

ellers havde forventet.

Det mest sandsynlige er, at vi på rådsmødet vil få forelagt en fremskridtsrapport

fra det cypriotiske formandskab. Der pågår dog stadig drøftelser i Bruxelles, og

det kan ikke helt udelukkes, at vi kan nå til enighed på rådsmødet.

De sidste udeståender knytter sig især til forslagets artikel 4, der handler om det

fremtidige samarbejde inden for sundhedsberedskab. Der er ikke fuld enighed

om, hvilke typer af informationer medlemslandene skal udveksle, og hvordan in-

formationsudvekslingen skal tilrettelægges. Det er blandt andet et spørgsmål om,

hvorvidt man skal benytte komitologiprocedure i den forbindelse.

Også artikel 13 og 14 i Kommissionens oprindelige forslag drøftes stadig. Efter

forslaget kan Kommissionen i visse tilfælde erklære en nødsituation i EU med det

formål at iværksætte en procedure for hurtig godkendelse af f.eks. pandemivacci-

ner.

Der er enighed om behovet for en hurtig lægemiddelgodkendelse i krisesituatio-

ner, men der er ikke enighed om den konkrete beføjelse til Kommissionen til at

erklære en nødsituation. Det drøftes også, hvordan man i givet fald skal inddrage

WHO i beslutningerne.

Fra dansk side støtter vi forslaget og målsætningen om at skabe en sammen-

hængende ramme for EU’s indsats til håndtering af alle alvorlige grænseoverskri-

dende sundhedstrusler.

I forhold til de udestående spørgsmål kan vi fra dansk side tilslutte os de løsnin-

ger, der kan opnås enighed om. Det betyder, at vi fra dansk side – hvis det bliver

aktuelt – vil kunne tilslutte os forslaget på rådsmødet. Men det mest sandsynlige

er altså, at vi får forelagt en fremskridtsrapport med henblik på videre drøftelser

under det irske formandskab.

406

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Pia Adelsteen

bad i anledning af sundhedsministeren bemærkning om, at der er

problemer med at definere, hvornår der foreligger en nødsituation, om en uddyb-

ning heraf.

Sundhedsministeren

sagde, at sagen drejer sig om artikel 12, hvorefter man

kan iværksætte en hurtig godkendelse af lægemidler. Der er enighed om, at der

skal kunne erklæres en nødsituation, hvor man kan iværksætte en hurtig god-

kendelse af lægemidler. Det, diskussionen drejer sig om, er, hvor meget Kom-

missionen skal gøre, og hvor meget der skal ligge i WHO-regi. Det er regeringens

holdning, at man ikke skal opbygge en parallel struktur, hvor Kommissionen skal

være et "mini-WHO".

Pia Adelsteen

erklærede sig enig i sundhedsministerens synspunkter.

407

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

8. Organdonation og -transplantation



Rådskonklusioner

KOM (2008) 0819

Rådsmøde 3206 – bilag 3 (samlenotat side 8)

Sundhedsministeren:

Den næste sag på rådsmødedagsordenen er et udkast til

rådskonklusioner om organdonation og organtransplantation.

Der er mangel på organer til transplantation, og det er vigtigt at sikre, at mulige

donororganer findes og anvendes til transplantation.

For at sikre flest mulige organer er det vigtigt, at EU-landene samarbejder. Det

samarbejde støtter rådskonklusionerne op om.

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i, at udveksling af viden og erfaringer

kan bidrage til at sikre det bedst mulige donations- og transplantationssystem i

medlemslandene.

Målet er at øge organtilgængeligheden, at fremme transplantationssystemernes

effektivitet og at øge kvalitet og sikkerhed.

Med konklusionerne sættes der fokus på betydningen af at styrke et tværgående

samarbejde på donationsområdet, hvor der udveksles erfaringer og information

på alle områder af betydning for antallet af donationer, herunder også eventuelle

erfaringer med anvendelse af f.eks. organer fra ældre donorer.

Der opfordres til at sætte større fokus på levende donorer. Her står vi jo rigtigt

stærkt i Danmark i forhold til mange andre lande. Herunder vil man gøre patienter

og behandlere mere opmærksomme på, at muligheden i det hele taget eksisterer.

Det er efter min mening et godt sæt konklusioner, som kan bidrage til at styrke et

nødvendigt EU-samarbejde om organdonation og transplantation, og som ligger i

fin forlængelse af direktivet fra 2010 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for

menneskelige organer til transplantation.

Regeringen kan derfor støtte rådskonklusionerne.

408

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

9. Sund aldring



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3206 – bilag 3 (samlenotat side 10)

Sundhedsministeren:

Den sidste sag, jeg vil orientere om i dag, er formandska-

bets udkast til rådskonklusioner om sund aldring.

Baggrunden for konklusionerne er de udfordringer, som medlemslandene og

Unionen står over for som følge af den demografiske udvikling.

Året i år, 2012, er af Kommissionen og Europa-Parlamentet udpeget til europæisk

år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne.

Konklusionerne understreger, at sunde og aktive borgere skaber mulighed for

højere produktivitet og bedre muligheder for at møde 2020-målene om smart,

bæredygtig og inkluderende vækst.

Med den aktuelle økonomiske krise og de demografiske forandringer er der be-

hov for at nytænke de eksisterende tilbud for at etablere et mere effektivt og bæ-

redygtigt sundhedsvæsen og skabe et mere aldersvenligt samfund.

Konklusionerne opfordrer derfor blandt andet medlemslandene til at sætte fokus

på sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig opsporing og bedre sygdomshåndtering

gennem hele livet

Regeringen er enig i, at vi også i EU skal sætte fokus på perspektiverne i sund og

aktiv aldring. Samtidig kan konklusionerne bidrage til at fastholde et fokus i euro-

pæisk regi på indsatsen mod kroniske sygdomme og på "patient empowerment",

som var en af prioriteterne på sundhedsområdet under det danske formandskab.

Det er efter min mening et godt sæt rådskonklusioner, som regeringen kan støtte.

409

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3205 (økonomi og finans) den 4. december 2012

Dagsordenspunkt 1 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.

Punkt 2-4 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets og Økonomi- og Inden-

rigsministeriets ressort.

Punkt 5-8 hører under Skatteministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets

ressort.

Punkt 9-12 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.

Punkt 13 hører under Finansministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets

ressort.

Punkt 14 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomiministeren:

Jeg tror ikke, jeg kan gøre det på ti minutter, sådan som

sundhedsministeren gjorde det. Det er en ret intens dagsorden, der er. Vi skal

igennem både banktilsynet med henblik på et mandat og diskussionen om at

styrke den økonomiske og monetære union, det er kapitalkrav – igen, igen – der

er det europæiske semester, altså vækstundersøgelsen, for anden gang, der er

makroøkonomiske ubalancer, der er implementering af vækst- og stabilitetspag-

ten, og så er der Revisionsrettens årsberetning. Det vil sige en lang række sub-

stantielle punkter på rådsmødet.

Den fælles tilsynsmekanisme på bankområdet forelægges til forhandlingsoplæg,

de øvrige sager er til orientering.

Jeg har ingen kommentarer til sagerne om ”two-pack” – altså de to regulerings-

forslag vedrørende eurolandene – bekæmpelse af momssvig, adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning og den finansielle transaktionsskat. Det er alle gamle kendin-

ge, som der står en hel del om i den kommenterede dagsorden.

1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)



Generel indstilling

KOM (2011) 0819, KOM (2011) 0821

Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 241, behandlet i EUU 9/11-12)

EUU alm. del (11) – bilag 599 (side 1533, behandlet i EUU 6/7-12)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

410

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Udg.

2. Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR)



Generel indstilling

KOM (2011) 0656 og KOM (2011) 0652

Punktet var udgået.

411

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

3. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)



Generel indstilling

KOM (2011) 0452 og KOM (2011) 0453

Rådsmøde 3205 – bilag 2 (samlenotat side 3)

KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 2

KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 3

KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 2

KOM (2011) 0452 – bilag 3 (Folketingets udtalelse af 11/1-12)

EUU alm. del (10) – bilag 322 (notat om problemerne for dansk

realkredit med ny EU-regulering for de finansielle markeder)

EUU alm. del (10) – bilag 319 (svar fra kommissær Barosso og

Barnier på henvendelse fra EUU og ERU)

EU-note (11) – E 12 (notat af 21/11-11)

EU-note (11) – E 4 (notat af 11/10-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 242, behandlet i EUU 9/11-12)

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 17, behandlet i EUU 5/10-12)

EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 286 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 25/11-11)

Økonomiministeren:

Der er lagt op til en ny drøftelse af sagen om kapitalkrav.

Der foreligger ikke et nyt samlet kompromisforslag. Det er uklart, om det vil være

muligt at nå målet om en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet inden års-

skiftet. De mest centrale uenigheder mellem Rådet og Europa-Parlamentet ved-

rører likviditetsreglerne, navnlig de mulige regler vedrørende ”stabil finansiering”,

altså "Net Stable Funding Ratio", aflønning dvs. forslaget om et loft over bonusser

– og krav om kønskvoter.

Om stabil finansiering gælder det, ligesom da vi talte om det på det forrige møde,

at Rådet – herunder Danmark – holder fast i, at et sådant krav skal vurderes

nærmere med henblik på politisk stillingtagen om nogle år. Parlamentet mener, at

Kommissionen skal kunne indføre kravet via en delegeret retsakt. Det er uklart,

hvordan et kompromis vil lande. Når jeg nævner det eksplicit, er det fordi vi har

talt om det før, og fordi vi har en interesse i det, fordi det bl.a. er her, der skal væ-

re plads til dansk realkredit.

Med hensyn til andre regler i kapitalkravene af betydning for dansk realkredit er

der ikke sket nogen væsentlig udvikling. Det gælder fortsat, som vi har diskuteret

det før, at vurderingen af aktivers likviditet baseres på objektive kriterier. Opgaven

er at fastholde denne løsning, fordi den er god. Vi har tidligere her i udvalget drøf-

tet præambel 74 i kompromisforslaget, som er foreslået af Europa-Parlamentet.

Præamblen vedrører bl.a. likviditetsreglerne og dansk realkredit. Forventningen er

på nuværende tidspunkt, at den vil blive fastholdt i kompromisforslaget med min-

dre justeringer.

412

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Men hensyn til reglerne om aflønning har Parlamentet foreslået stramninger,

nemlig at den variable del af aflønningen ikke må være større end den faste del.

Det er uklart, hvilket kompromis der kan findes.

Vi er sådan set åbne over for at se på yderligere begrænsninger af den variable

løn, da de danske krav på visse punkter i forvejen er strammere.

Vi er i forhandlingerne for nylig blevet opmærksomme på en problemstilling, som

vedrører muligheden for at kræve offentliggørelse af individuelle lønninger for

bankdirektører og direktionsmedlemmer. Dette oplysningskrav blev indført i Dan-

mark i 2011 på baggrund af den politiske aftale om ansvarlig aflønningspolitik.

Kravet indgår imidlertid ikke i de nye EU-regler. Med de nye EU-kapitalregler to-

talharmoniseres dele af EU-aflønningsreglerne, og det betyder, at f.eks. krav om

offentliggørelse, der ikke indgår direkte i EU-reglerne, ikke umiddelbart vil kunne

opretholdes.

Det arbejder vi i sagens natur på at få ind, fordi der er en grund til, at vi har det. Vi

er enige om, at vi gerne vil have de sådan. Grunden til, at vi gør vores bedste for

at få det på plads, er, at vi gerne vil fortsætte den danske praksis på det område.

Vi har fremført det i forhandlingerne, og vi er i dialog med formandskabet på basis

af konkrete tekstforslag. Vi har sådan set ikke nogen grund til at tro, at der vil væ-

re modstand mod det blandt de andre medlemslande. Vi skal bare være op-

mærksomme på, at det er en ting, der er kommet ind på det seneste.

Nikolaj Villumsen

undrede sig over, at man ikke indførte gearingsmål, altså mål

for hvor meget bankerne maksimalt må låne ud i forhold til egenkapitalen.

Han forstod ikke, at man ville give bankerne en ret til at vurdere sig selv.

Jakob Ellemann-Jensen

erklærede sig enig i, at vi må have fokus på realkredit-

ten, og at politiske beslutninger træffes af politikerne og ikke gennemføres som

delegerede retsakter.

Økonomiministeren

mente ikke, kapitalkravsdirektivet løste verdensgåden, men

hun betragtede det som et vidtgående skridt til at få en helt anderledes solid fi-

nansiel sektor. Hun forstod ikke Nikolaj Villumsens kritik, idet hele mandatet i dag

handler om det banktilsyn, som skal føre tilsyn med, at bankerne følger de regler,

de skal følge. Det giver ikke bankerne frihed til at gøre, som de vil.

Økonomiministeren bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at regeringens

linje er, at politiske beslutninger skal tages af de politiske beslutningstagere. Hun

tilføjede, at der er et element af institutionel kamp i det, idet Europa-Parlamentet

gerne vil have delegerede retsakter, fordi det giver Parlamentet mulighed for at

blande sig.

Nikolaj Villumsen

havde stadig væk den bekymring, at indholdet af det, vi beder

tilsynet om at kigge på, ikke er noget, der bringer os længere. Det ville han bede

økonomiministeren om at svare skriftligt på.

Han mente, det vigtigste kritikpunkt var, at det er bankerne selv, der skal kigge sig

efter i sømmene. Det mener OECD også. Det er de lande, som ønsker, at ban-

kerne skal kontrollere sig selv, der har problemer.

413

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

4. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet



Generel indstilling

KOM (2012) 0510, KOM (2012) 0511, KOM (2012) 0512

Rådsmøde 3205 – bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 123

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 124

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 246, behandlet i EUU 9/11-12)

Økonomiministeren:

Vi skal drøfte forslaget om et fælles banktilsyn og forslaget

om at ændre forordningen om banktilsynsmyndigheden, EBA. Ideen med at lave

et fælles tilsyn er at bryde den onde cirkel, som vi har set en række dårlige ek-

sempler på, mellem svage offentlige finanser og svage banker, især i eurolande-

ne. Det vil være godt for stabiliteten i Europa, og hvad der er godt for stabiliteten i

Europa, er også godt for Danmark. Det gælder sådan set, uanset om vi vælger at

deltage eller ej. Der forhandles fortsat, og det vil man formodentlig også gøre un-

der mødet eller i hvert fald helt indtil mødet. Det er uklart, hvornår vi har et ende-

ligt forhandlingsresultat. Det Europæiske Råd vil også drøfte sagen på topmødet

den 13.-14. december 2012.

Jeg vil i dag bede om mandat til en dansk holdning til vedtagelsen af de to rets-

akter, så det fælles tilsyn kan etableres i regi af Den Europæiske Centralbank.

Jeg beder ikke i dag Folketinget om at tage stilling til en mulig dansk deltagelse i

det fælles tilsyn. Det er altså to forskellige ting. Det er endnu for tidligt at vurdere,

om Danmark skal deltage. Forhandlingsmandatet handler altså om selve forsla-

get om etablering af tilsynet i regi af Centralbanken.

Uanset om Danmark deltager eller ej, besluttes forslaget om et fælles tilsyn med

enstemmighed blandt alle EU-lande. Bemyndigelsen til, at eurolandene kan gå

videre, kræver altså også dansk stillingtagen. Vi skal aktivt tage stilling til dette

forslag. Ligeledes uafhængigt af dansk deltagelse skal der tages stilling til forsla-

get om den europæiske bankautoritet, altså EBA-forslaget. Det skal vedtages

med kvalificeret flertal.

Den vigtigste prioritet i forhold til den europæiske bankautoritet er, at denne myn-

dighed stadig væk kan spille den helt centrale rolle, når det drejer sig om regler

og standarder på tilsynsområdet for alle 27 lande. Den europæiske bankautoritet

er vores allesammens. Den drejer sig ikke kun om eurolandene, men om os alle

sammen. Derfor er det vigtigt, at den bliver ved med at fungere på den måde.

Ellers risikerer det indre marked at bliver vredet på en måde, som ikke er i vores

interesse. Grunden til, at det er vigtigt, er, at vi gerne vil have ens spilleregler. Der

er meget store forskelle landene imellem på vores finansielle historie, men vi vil

gerne have fælles spilleregler og ensartet konkurrence. Landene i det fælles tilsyn

ventes i praksis at koordinere deres stillingtagen i EBA med hinanden. De lande,

som deltager i tilsynet, ventes at koordinere – sandsynligvis uformelt. Landene i

det fælles tilsyn vil med gældende regler på egen hånd i stort omfang kunne afgø-

re sagerne uden støtte fra landene uden for det fælles tilsyn. Derfor er det ret

414

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

åbenlyst, at hvis man ikke vil have, at tilsynslandene om jeg så må sige kan be-

stemme det hele, så bliver man nødt til at se på stemmereglerne for at bevare en

reel indflydelse for lande, som står uden for det fælles tilsyn. Det gælder især ved-

tagelsen af bindende tekniske tilsynsstandarder. Det lyder teknisk, og det er det

selvfølgelig også. Der er bare det ved det, at det betyder meget for, hvilken prak-

sis tilsynet i det enkelte land kommer til at følge. Derfor er det på ingen måde en

detalje.

Der arbejdes med forskellige modeller, f.eks. modeller med dobbelt flertal blandt

landene inden for og uden for det fælles tilsyn. Det er et af de forslag, vi fra dansk

side er positive over for. Sådan som jeg har fået det præsenteret, er det også

dobbelt i den forstand, at man arbejder både med vægtede stemmer og med "et

land én stemme." Noget af det er ikke afklaret endnu. Vi får løbende meldinger

på, at landene skifter holdning til det. Det er som sagt ikke på plads.

Vi forventer, at det kommer på plads, sådan at balancen bliver rigtig. Altså at den

europæiske bankautoritet fortsat vil være for os alle sammen. Det, som vi selvføl-

gelig ser efter, er, at det endelige kompromis indebærer en balance mellem de

lande, som er med i tilsynet, og de lande, som måtte stå uden for tilsynet.

Den vigtigste prioritet i forhold til selve det fælles tilsyn er at sikre de bedste vilkår

for eventuel dansk deltagelse i et fælles tilsyn.

Derfor arbejder vi for, at det fælles tilsyn skal være åbent på ligeværdige vilkår for

alle EU-lande, som ønsker at deltage. Det aktuelle kompromisforslag lægger op

til, at deltagende ikke-eurolande får plads i centralbankens nye tilsynsråd på lige

vilkår med eurolandene. I selve tilsynsrådet kan man altså være med på ensarte-

de vilkår, sådan som det tegner sig nu.

Så er der Centralbankens styrelsesråd. Centralbankens styrelsesråd består af

eurolande. Det er Centralbankens øverste organ. Dermed være også sagt, at i

sidste ende kan styrelsesrådet forkaste tilsynsrådets beslutninger. Det aktuelle

kompromisforslag lægger imidlertid op til, at ikke-eurolande kan undlade at følge

afgørelser, hvor styrelsesrådet har forkastet tilsynsrådets beslutning. Det er selv-

følgelig ret vidtgående. Derfor er der også en parallel til det, nemlig at hvis Cen-

tralbanken synes, at så holder samarbejdet ikke længere, så kan den opsige

samarbejdet. Når det er vigtigt, er det fordi man skal teste systemet på, hvad der

kan ske, hvis man kommer i en ekstrem situation. Hvis styrelsesrådet ikke følger

tilsynsrådet, så er man som ikke-euroland, som er med i tilsynet, men som ikke er

med i styrelsesrådet, i en særlig situation. Så er der en konflikt, og den konflikt

skal kunne håndteres. Det skal der selvfølgelig tages stilling til, når man laver et

sådant forslag. I den ekstreme situation har man så en regel for, hvad der kan

komme til at ske. De nærmere modeller forhandles fortsat.

Vi arbejder også for, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj og på linje med

kvaliteten af det danske tilsyn. Der skal også sikres en effektiv og robust arbejds-

deling mellem centralbanken og de nationale tilsyn. Der er lagt op til en model,

hvor de nationale tilsyn varetager tilsynet med institutter under en vis størrelse,

men under retningslinjer og tilsynsrammer fra centralbanken, og således at cen-

tralbanken til hver en tid kan vælge at overtage det direkte tilsyn – og i øvrigt

415

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

modtager omfattende data fra disse tilsyn. Den nærmere arbejdsdeling forhand-

les fortsat, men det er sådan, hovedlinjen ser ud i øjeblikket.

For at sikre, at det fælles tilsyn kan rumme velfungerende forretningsmodeller –

som f.eks. det danske realkreditsystem – arbejder regeringen også for, at det fæl-

les tilsyn skal tage højde for institutternes forskellige forretningsmodeller. Det, at

man har et fælles tilsyn, gør jo ikke, at alting bliver ens. Vi har som sagt forskellige

finansielle historier, forskellige måder at gøre tingene på. I Danmark har vi en

gennem flere hundrede år stresstestet måde at finansiere vores boliger på, som

selvfølgelig skal kunne fortsætte.

Med hensyn til spørgsmålet om eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsyn er det

positivt, at det går den rigtige vej, når det gælder ikke-eurolandes mulighed for at

deltage på ligeværdige vilkår.

Jeg vil imidlertid først lægge op til en beslutning om dansk deltagelse på et sene-

re tidspunkt. Som sagt pågår forhandlingerne fortsat. Når selve tilsynsforslaget er

færdigforhandlet, skal indholdet i det mulige tætte samarbejde med centralbanken

for ikke-eurolande præciseres, og vi skal have et godt billede af det, man kunne

kalde den samlede ”bankunion”, hvor det fælles tilsyn kun er én del. Her tænker

jeg især på den fælles ordning for afvikling af nødlidende banker – altså princip-

per, finansiering, adgang for ikke-eurolande osv. Der vil være en lang række

spørgsmål, som skal afklares i den forbindelse. Det vil ske i forslag, som Kom-

missionen ventes at fremlægge næste år.

Hermed er sagt, at vi først vil lægge op til en beslutning om, hvorvidt vi skal delta-

ge eller ej, på et senere tidspunkt, når vi har et bedre overblik.

Der er en række interesser fra dansk side, også når vi ser på de næste forslag,

der skal lægges på bordet. Vi lægger vægt på, at vi har en ordning, hvor det er

bankerne selv og ikke de offentlige kasser, der bærer omkostningerne ved bank-

kriser. Det skal sikres, at dette også kommer til at gælde i et fælles system.

Vi vil derfor først på et senere tidspunkt kunne tage stilling til eventuel dansk del-

tagelse i det fælles tilsyn på baggrund af en vurdering af fordele og ulemper. Jeg

vender altså tilbage til denne sag her i udvalget.

Pia Adelsteen

kritiserede, at papirerne vedrørende banktilsynet var kommet så

sent. Hun havde modtaget det sidste notat vedrørende Grækenland aftenen før

kl. 20.03.

Hun var i tvivl om, hvad det egentlig er, økonomiministeren vil have mandat til.

Hun forstod, at det ikke var til dansk deltagelse, men til hele konstruktionen. Som

hun forstod det, kan det fælles banktilsyn gå ind og sige stop, hvis der er udsigt til,

at en bank er på vej til at gå nedenom og hjem eller har store problemer. Men

hvordan definerer man "udsigt til"? Hun havde også fået det indtryk, at banktilsy-

net kunne gå ind og afskedige ledelsen og udpege en ny ledelse, før virksomhe-

den så ud til at fejle. Banktilsynet havde også mulighed for at indkalde aktionæ-

rerne og foreslå reformer eller kapitaludvidelser. Man kan jo foreslå meget, men

det er aktionærerne, der bestemmer, om de vil rette sig efter rådet.

416

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

I anledning af økonomiministerens udtalelse om, at det er vigtigt, at der er ens

spilleregler, gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at kapitelmarkederne er for-

skellige. I Danmark har vi f.eks. realkreditten. Kan der så reelt blive tale om fælles

spilleregler? Hun tilføjede, at det var hendes indtryk, at man faktisk forsøgte at

tage hensyn til forskellighederne.

Hun vidste ikke, om den fælles fond, som bankerne skal betale ind til, hører med i

mandatet, men spurgte, om den reelt bliver stor nok til, at man kan undgå speku-

lation. Eller om den skal have opbakning fra EU-budgettet. Eller om det er de

medvirkende stater, der i sidste ende skal stå som garanter for lånet.

Endelig spurgte hun, om man har fået afklaret, om det overhovedet er lovligt at

have ikke-eurolande med i beslutningsprocessen.

Lene Espersen

takkede økonomiministeren for en grundig gennemgang og kun-

ne støtte regeringens linje. Hun opridsede de elementer, der for Det Konservative

Folkeparti var afgørende:

1. At man tager højde for forskellighederne på de enkelt landes forretningsmo-

deller på kapitalmarkedet, og at den danske realkredit kan rummes i syste-

met. Det er et kardinalpunkt.

2. At det bliver åbent for alle. Det Konservative Folkeparti forstår godt, at man i

eurokredsen har haft et behov for på en lang række områder at gå videre,

men konstruktionen skal være åben for alle.

3. At rettigheder og forpligtelser må følges ad.

4. At der bliver flest mulige ens spilleregler, så man opretholder integriteten i det

indre marked. Danmark må holde fast i, at systemet kan rumme alle 27 med-

lemslande.

5. At bankerne selv kommer til at betale, hvis der bliver tale om en afviklings-

ordning for nogle banker, og at skatteyderne ikke bliver involveret.

Lene Espersen tilføjede, at på mange af punkterne var det noget, regeringen og-

så havde været inde på.

Hun sluttede med at ønske held og lykke i de vanskelige forhandlinger, således at

vi er godt rustet til at tilslutte os på et senere tidspunkt, hvis modellen bliver god.

Nikolaj Villumsen

tilsluttede sig Pia Adelsteens kritik af, at man fik papirerne så

sent.

Økonomiministeren siger, at det kun er banktilsynet, vi skal snakke om i dag. Men

i samlenotatet kobler man banktilsynet sammen med bankunionen og den fælles

ordning for afvikling af nødlidende banker. Derfor bliver udvalget nødt til at forhol-

de sig til hele bankunionen.

Spørgsmålet om ikke-eurolandenes rolle er det helt afgørende. Den svenske fi-

nansminister har sagt, at et fælles tilsyn kræver en traktatændring, for selv om

ikke-eurolandene kommer med i banktilsynet, bliver de underlagt ledelsen i ECB,

som de ikke er med i. Han forstod, at regeringen var bekymret herfor, men han

kunne ikke se, at problemet bliver løst i det, der nu lægges frem. Hvis et ikke-

euroland ikke vil rette sig efter det, ledelsen i ECB ønsker, kan Kommissionen

417

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

sige: "Ret ind eller skrid". Mener økonomiministeren, at det er godt nok? Nikolaj

Villumsen bad om et notat om, hvorvidt det vil medføre suverænitetsafgivelse.

Merete Riisager

pointerede, at situationen er alvorlig og dramatisk, både for eu-

rozonen og for Danmark, og at det, der kommer til at ske, vil få enorme konse-

kvenser for os og for vores børn. Barroso siger, at en traktatændring ikke er nød-

vendig, men det er slet ikke det, det handler om. Det er euroforbeholdet, der ud-

fordres. EU er blevet lig med euroen, og det er ekstremt kritisk.

Merete Riisager mente ikke, det bliver banktilsynet, der kommer til at redde euro-

en. Hvis man skal redde euroen, skal man have hele bankunionen og indskyder-

garantien med.

Hun spurgte, om det, Europaudvalget skal give mandat til i dag, udelukkende er

tilsynet, eller er der også noget om ECB's muligheder for at lukke banker og om

selvfinansieringsdelen. Hun var klar over, at Europaudvalget ikke i dag tager stil-

ling til Danmarks eventuelle deltagelse, men det handler om, hvordan pakken

skal være. Hun kunne være bekymret for det bureaukrati, man er ved at opbygge,

men det, der virkelig bekymrede hende, er den suverænitetsafgivelse, der bliver

tale om, hvis vi skal deltage i en bankunion, hvor danske banker kan komme til at

hæfte for gælden i sydeuropæiske landes banker.

Jakob Ellemann-Jensen

takkede økonomiministeren for en grundig og begavet

forelæggelse. Venstre kan støtte forhandlingsoplægget. Jakob Ellemann-Jensen

mente, det i den grad var i Danmarks interesse at få styr på eurosamarbejdet.

Uanset om Danmark deltager i banktilsynet eller ej, er det helt afgørende for os.

Vi skal derfor ikke stille os i vejen.

Ligesom Lene Espersen pointerede Jakob Ellemann-Jensen, at den danske real-

kredit skal "hegnes ind", men det forstod han også var regeringens prioritet.

Han ville gerne vide noget om konsekvenserne ved at stå udenfor, og spurgte,

om man kunne tænke sig en norsk ordning, hvor man "spejler" det, EU vedtager,

uden at have indflydelse.

Han støttede regeringens opfattelse af, at bankunionen må ses som en samlet

pakke, ikke som tre enkeltstående ting.

Næstformanden

beklagede ligesom Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen, at nota-

terne var kommet så sent.

Økonomiministeren

var glad for støtten til mandatet.

Hun sagde til Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen, at tidspunktet for fremsendelse

af papirer hele tiden var en balance mellem at skrive sent, men få så meget som

muligt med, eller at skrive tidligt og risikere, at informationerne er forældede. Men

man ville selvfølgelig gøre sig umage med at skrive så tidligt som muligt. Økono-

miministeren tilføjede, at når notatet om Grækenland kom frem så sent, var det

fordi vi ikke vidste, at det ville komme på dagsordenen. I det øjeblik man fik det at

vide, satte man sig til at skrive et notat.

Økonomiministeren svarede Pia Adelsteen og Merete Riisager, at mandatet er

snævert knyttet til forslaget vedrørende banktilsynet. Der er ikke taget stilling til

418

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

forslagene om fælles bankredninger og fælles indskydergarantier, som først

kommer i løbet af 2013.

Økonomiministeren var helt enig med Pia Adelsteen i, at der skal være fælles

regler, men samtidig skal der være rum for, at landene er forskellige. Det gælder

om at finde den rette balance. Vi har en interesse i, at der er så ensartede regler

som overhovedet muligt, men samtidig har vi en interesse i, at de velfungerende

systemer, vi har, skal blive ved med at være velfungerende.

Sådan som det nationale bankredningsforslag er fremlagt, peger det den rigtige

vej. Hvis der bliver brug for et større beløb, bliver man nødt til at fylde kassen op

på en måde, så det reelt er sektoren selv, der betaler. Det er muligt, det offentlige

skal sikre finansieringen i en periode, men det er grundlæggende sektoren selv,

der skal betale. Man skal huske, at sektoren også er kunderne. Økonomiministe-

ren tilføjede dog, at vi ikke kan tage stilling til den konkrete fælles mekanisme, før

vi ser den.

Vi er optaget af, at eurolandene skal have plads til at gøre, hvad de vil. Vi skal

ikke komme og fortælle dem, hvordan de skal få deres økonomier tilbage på spo-

ret, men vi må være sikre på, at det indre marked stadig væk dækker alle 27 lan-

de. Selv om vi måtte ende i den situation, at vi ikke får tilfredsstillende løsninger

hele vejen rundt, vil Danmark ikke stå i vejen for, at eurolandene kan få et fælles

banktilsyn.

Økonomiministeren ville sende et svar vedrørende grundlovens § 20, når den

færdige tekst foreligger. I den forbindelse pegede hun på, at der er nogle ting,

som er åbne endnu, og at der ligger et kompromisforslag.

Hun var enig med Nikolaj Villumsen i, at vi blive nødt til at kende bankunionen, før

vi kan tage stilling. Vi kan bestemt diskutere alle dele af banktilsynet, men forsla-

get om fælles bankredninger og fælles indskydergarantier er ikke lagt frem endnu.

Som nævnt går mandatet snævert på banktilsynet.

Den svenske finansminister foreslog ganske rigtigt en teknisk traktatændring,

men banktilsynet behøver ikke være underlagt ECB's styrelsesråd. Økonomimini-

steren ville ikke udelukke, at der på et tidspunkt kan blive tale om en traktatæn-

dring, men man skal ikke tro, at man bare lige kan ændre traktaten. Hun syntes,

det var en løsningsmodel at sige, at centralbankens styrelsesråd ikke har kompe-

tence over for ikke-eurolande, så disse kan sige sig fri, hvis styrelsesrådet måtte

træffe en anden beslutning end tilsynsrådet. Hun betragtede det ikke som en "ret

ind eller skrid" ordning. Hun syntes, det var vigtigt, at man tog stilling til, hvad der

sker, hvis der er en egentlig konflikt.

Som hun så det, er det faktisk ikke euroforbeholdet, der udfordres, sagde øko-

nomiministeren til Merete Riisager. Man diskuterer, hvordan et ikke-euroland kan

være med på en måde, så det bliver ved med at være et ikke-euroland.

Banktilsynet skal blande sig; ellers er det et dårligt tilsyn. Vi regnede med, at det

fælles tilsyn ville få nogenlunde de samme kompetencer som det tilsyn, vi har i

dag herhjemme. Det vil stadig væk være det danske tilsyn, der fører den konkrete

kontrol med bankerne, men det vil være underlagt en eller anden form for ledelse

419

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

fra det fælles tilsyn, så man kan være sikre på, at der bliver et nogenlunde ensar-

tet tilsyn.

Pia Adelsteen

forstod, at mandatet drejer sig om det fælles tilsyn. Hun havde

ikke noget imod, at de 17 eurolande laver et fælles tilsyn, men forhandlingerne

drejer sig jo om, at ikke-eurolandene skal kunne komme med. Hun havde ikke

tillid til, at et fælles tilsyn ville være bedre end de nationale tilsyn, og derfor nære-

de hun meget stor tvivl om, at et fælles tilsyn overhovedet ville være til gavn for

Danmark. For hende var det et spørgsmål om at tage et skridt i retning af, at vi

skal være med – altså salamimetoden. Derfor var hun imod forhandlingsoplæg-

get. Hun var sikker på, at regeringen ville få et ja fra et flertal, hvis den forelagde

et forhandlingsoplæg om, at vi skulle være med, så hvorfor ikke spørge?

Pia Adelsteen mente rent faktisk, det var ulovligt, hvilket der også var jurister, der

mente. Og hun havde indtryk af, at det var derfor, regeringen går og "putter" med,

om Danmark skal være med eller ej.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at bankunionen er vigtig, fordi det i sidste ende er

skatteyderne, der kommer til at betale, idet "bufferen" er alt for lille. I øjeblikket

diskuterer vi i Danmark, om staten i bankpakke 2 stillede krav nok til bankerne, og

om de politikere, der lavede den, gjorde det rigtige, men i fremtiden kan vi ikke

diskutere den slags ting i Folketinget.

I Kommissionens forslag står der, at det er de nationale banktilsyn, der er de vig-

tigste, idet det er dem, der skal kigge på bankerne. Det fælles tilsyn omfatter de

systemiske banker. Han vidste ikke, om vi har systemiske banker i Danmark, men

hvis vi ikke har det, kan det set med Kommissionens øjne være fuldstændig lige-

gyldigt, om vi er med. Han syntes, det ville være meget skidt at afgive muligheden

for at styre det danske banktilsyn fra det danske Finanstilsyn og fra Folketinget.

Nikolaj Villumsen forstod ikke, at økonomiministeren ville stille sig tilfreds med

denne "take it or leave it" model. Selvfølgelig må det være sådan, at man kan

komme ud af den igen. Det er der ikke noget nyt i.

Merete Riisager

var enig med økonomiministeren i, at uanset hvad vi gør, får det

betydning for Danmark. Der lægges et pres på Danmark fra de lande, som ikke er

eurolande. Nogle lande spørger, om der bliver plads til lande, som ikke vil være

med i euroen, altså i det fuldt integrerede samarbejde. Vi er nødt til at diskutere,

hvordan der kan blive plads til lande, der ikke ønsker at være med i euroen, f.eks.

Tjekkiet. Både statsministeren og udenrigsminister har sagt, at vi har et Europa i

to hastigheder. Hun ville hellere sige, at vi har to former for EU. Nogle lande er

ikke på vej ind. Når man taler om et A-hold og et B-hold, er det nok i virkeligheden

os, der er på A-holdet.

Økonomiministeren siger, at euroforbeholdet ikke er udfordret, men der er måske

noget suverænitet, der er udfordret, især når vi taler om indskydergarantier.

Merete Riisager mente, man indfører en bankunion ad bagvejen, hvis man går

med til indskydergarantier. Derfor spurgte hun, hvad der er økonomiministerens

bekymring i relation til indskydergarantier. Er hun bange for, at vi som kunder

kommer til at betale for det rod, der eksisterer i Sydeuropa? Hun spurgte, om

420

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

økonomiministeren mener, at Danmarks suverænitet kan blive udfordret, og at

forbeholdet kan blive udfordret.

Økonomiministeren

sagde, at hun have svært ved at sige, hvordan et spøgelse

ser ud, når vi ikke har set det. For regeringen er det ikke bekymringen, der er

drivkraften. Vi skal handle i Europa, og eurolandene skal handle i Europa. Det

gør, at vi får en bedre situation alle sammen.

Økonomiministeren mente, Pia Adelsteen godt kunne have sagt ja og måske var

fristet til det. Man kan godt gå med andre i biografen om eftermiddagen, uden at

man behøver at gå med til spisning bagefter.

Økonomiministeren svarede Pia Adelsteen med hensyn til lovligheden, at vi ikke

kan ikke komme til at sidde i Centralbankens styrelsesråd, men det behøver ikke

betyde, at vi skal forlade banktilsynet. Man arbejder med en model, hvor styrel-

sesrådet ikke kan "overrule" den instans, vi er med i.

Nikolaj Villumsen mener, at bufferen er alt for lille. Økonomiministeren kunne ikke

vurdere, om den er for lille eller for stor. Det kan være, der bliver brug for en mid-

lertidig offentlig finansiering. Men vi ved ikke, hvordan konstruktionen kommer til

at se ud.

Økonomiministeren var parat til at tale om hele pakken, men Europaudvalget gi-

ver i dag kun mandat til tilsynet.

I øjeblikket er der et udvalg, der ser på, hvordan man skal definere systemiske –

altså grænseoverskridende – banker i en dansk sammenhæng, men økonomimi-

nisteren mente, at vi nok havde nogle.

Hun blev sat helt af, når Merete Riisager sagde, vi bliver nødt til at diskutere,

hvordan ikke-eurolandene kan være med, for det er præcis det, forhandlings-

mandatet drejer sig om. Forhandlingerne drejer sig om, hvordan vi kan sikre, at

ikke-eurolande kan være med, hvis de måtte ønske det. Det er i dansk interesse,

at der stadig væk er 27 medlemslande. Vi har ikke et EU i to hastigheder. Vi har

et EU, hvor landene gør forskellige ting. Det siger noget om dynamikken i det eu-

ropæiske samarbejde, hvilket hun syntes var godt.

De juridiske vurderinger af suverænitet vender vi tilbage til. Det, der er på bordet i

dag, er et mandat til, at Danmark kan stemme for tilsynsforslaget. Vi arbejder på,

at vi på et senere tidspunkt kan tage beslutning om, hvorvidt vi vil være med eller

ej. Det er vigtigt for os, at det fælles banktilsyn bliver sådan indrettet, at der bliver

en reel mulighed for, at Danmark kan blive en del af det, hvis vi vil. Det er rege-

ringens indstilling, at EU har tjent Danmark godt, og at der er en gensidighed.

Men vi kan ikke tage stilling på nuværende tidspunkt, for vi har ikke set forslaget

om fælles bankredning og om fælles indskydergaranti.

Det spørgsmål, Jakob Ellemann-Jensen rejste i første omgang vedrørende kon-

sekvenserne af at stå udenfor, er noget, man må drøfte i forbindelse med den

samlede pakke til sin tid. Økonomiministeren ville umiddelbart tro, at vi ville kom-

me til at "spejle" noget af den måde, det fælles tilsyn ville komme til at fungere på.

Vi kan ikke sige, om det danske tilsyn er bedre end det fælles tilsyn. Men hvis vi

421

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

er med i det fælles tilsyn, vil det styrke troværdigheden, hvilket kan smitte af på

vores muligheder for funding.

Merete Riisager

var fuldstændig enig med økonomiministeren i, at vi ikke skal

være bekymrede, vi skal handle. Men hun mente nok ikke det samme, når hun

sagde "handle". I den nationale økonomi mener Liberal Alliance, vi skal skære

skatter og afgifter ned, så virksomhederne kan få noget luft. I det europæiske

perspektiv er der masser af lande, som ikke lever op til det, man har aftalt. Der er

jo en mulighed for at lukke nogle af disse lande ude af eurosamarbejdet. Både de

lande, der betaler, og de lande, der modtager, bliver voldsomt utilfredse. I mange

almindelige borgeres øjne eroderer man det nationale demokrati.

Pia Adelsteen

startede med at sige, at hun ikke havde følt sig fristet til at sige ja.

Hun fandt det svært at forstå, at regeringen beder om mandat til, at der skal være

et tilsyn, men hvad det tilsyn skal have lov til, er ikke til mandatgivning.

Hun takkede for svaret vedrørende lovligheden. Hun havde læst, at Europa-

Parlamentet meget gerne ville have indflydelse på ECB, og forslaget skal trods alt

vedtages sammen med Europa-Parlamentet.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten ikke kan støtte regeringens forhand-

lingsoplæg, fordi partiet ikke finder, at det virker som en brugbar løsning, og at det

vil gøre det svært for os at stille skrappere krav.

Han bad økonomiministeren om, når modellen for tilsynet ligger der, at oversende

et notat om, hvorvidt Danmark afgiver suverænitet.

Økonomiministeren

sagde, at det fælles tilsyn skal have beføjelse til at handle.

Det handler gennem de nationale tilsyn – med tilbagemelding til det fælles tilsyn.

Den europæiske centralbank er uafhængig. Der er derfor nogle overvejelser om,

at den skal afgive en årlig redegørelse, og at der skal være adgang til at stille

spørgsmål, men der er ikke tale om en klassisk demokratiske kontrol. Hun troede,

man skulle forestille sig, at det ville foregå nogenlunde som med Finanstilsynet

herhjemme.

Merete Riisager siger, der altid er et alternativ til at lave et fælles tilsyn, nemlig at

lukke nogle eurolande ud af samarbejdet. Økonomiministeren havde ingen me-

ning om, hvorvidt eurolandene skal kunne smide andre eurolande ud af samar-

bejdet. Hun så ikke nogen grund til at smide nogen lande ud af samarbejdet.

Økonomiministeren lovede Nikolaj Villumsen et notat om forholdet til § 20, når vi

ved, hvordan det ender.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal

Alliance havde ytret sig imod det.

Udg.

5. Energibeskatning



Status

422

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

KOM (2011) 0169

Punktet var udgået.

6. Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig



Orienterende debat

KOM (2012) 0428

Rådsmøde 3205 – bilag 2 (samlenotat side 12)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

423

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

7. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)



Status for drøftelserne

KOM (2012) 0631

Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 2

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 3

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 4

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 5

EU-note (11) – E 33 (notat af 18/5-12 fra den økonomiske

konsulent om skat på finansielle transaktioner, nye beregninger

fra Kommissionen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 251, behandlet i EUU 9/11-12)

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 12, behandlet i EUU 5/10-12)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om der var noget nyt om den finansielle trans-

aktionsskat, som Venstre ikke er tilhænger af. Hvem skal provenuet af en sådan

skat gå til?

Økonomiministeren

svarede, at der ikke er noget nyt om transaktionsskatten.

Hun troede, at provenuet ville gå til de enkelte deltagende lande.

424

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

8. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning



Udkast til Rådets konklusioner og rapport til Rådet

Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1399, senest behandlet i

EUU 14/6-12 – ingen omtale)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

425

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

9. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer –

scoreboard-rapport



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0751

Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2010) 0527 – bilag 2 (notat af 1/4-11 om indikatorer og

scoreboard om overvågningen af makroøkonomiske ubalancer)

KOM (2011) 0615 – svar på spørgsmål 3

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 442 (side 898, behandlet i EUU 12/3-

12) (scoreboard-rapport 2012)

Økonomiministeren:

Det nye samarbejde om makroøkonomiske ubalancer blev

gennemført for første gang i 2012. Tolv lande blev udpeget af Kommissionen til

dybdegående analyser, herunder Danmark.

Kommissionen fremsatte ikke forslag til henstillinger om korrektion af ubalancer

for nogen lande. De landespecifikke anbefalinger, som alle EU-lande fik som af-

slutning på semesteret, omfattede dog anbefalinger om ubalancerne for de udpe-

gede lande.

Kommissionen har netop fremlagt sin nye indikatorrapport. Den nye rapport ud-

peger de samme tolv lande som sidste år og desuden også Nederlandene og

Malta til dybdegående analyser. Rapporten peger typisk – men med forskelle på

tværs af lande – på fortsatte udfordringer i forhold til høj gældssætning – privat

såvel som offentlig – og svækket konkurrenceevneudvikling.

For Danmark peger Kommissionen igen på udfordringerne vedrørende svækket

konkurrenceevne og høj privat bruttogæld, omend Kommissionen bemærker, at

en vis korrektion har fundet sted i enhedslønomkostninger – dvs. i lønudvik-

ling/produktivitet samlet set – og i den private gæld. Det er ikke meget store ud-

viklinger, men det er heller ikke ret lang tid siden, vi havde den første makrouba-

lancerapport. så vidt jeg husker, fik vi den faktisk i det tidlige forår. Vi har lært no-

get af det. Vi bliver nødt til at have disse input, før vi går i gang med det europæi-

ske semester. Derfor kommer rapporten tidligere end sidst.

Kommissionen vil nu skulle gennemføre en dybdegående analyse af de udpege-

de lande. Det kan resultere i anbefalinger eller forslag til Rådet om egentlige hen-

stillinger, hvis ubalancerne vurderes som særligt alvorlige. Vi har lært af krisen, at

kan man komme i gang i god tid, inden noget udvikler sig ukontrollabelt, så kan vi

spare borgerne for rigtigt mange dårlige ting.

På det kommende møde skal vi drøfte rapporten som input til Kommissionens

videre analyser. Vi vender tilbage til den.

Vi synes fra regeringens side, at det er en god idé at have en sådan overvågning.

Vi får at vide, om tingene er ved at skride, om der er nogle ubalancer, som kan

udvikle sig til et eller andet, som giver store problemer. Vi stiller selvfølgelig også

meget gerne selv op til en nærmere analyse.

426

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Pia Adelsteen

rejste det spørgsmål, om der ikke er tale om dobbeltarbejde, når

EU skal se på, om der er makroøkonomisk ubalance, og på den demografiske

udvikling, samtidig med at vi selv ser på disse ting. Hun forstod godt argumentet

med, at udviklingen i EU påvirker os, men det samme gør udviklingen i USA, Kina

og Indien.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at flere lande åbenbart er utilfredse med den fore-

slåede "road map", og spurgte, hvordan Danmark stiller sig til den. Skal man have

en økonomisk kontrolinstans i Bruxelles, som kan gribe ind og sikre, at vi skærer

ned, og skal vi føre en fælles arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik?

Økonomiministeren

svarede Pia Adelsteen vedrørende makroøkonomiske uba-

lancer, at hun ville ønske, der var tale om dobbeltarbejde, men problemet er, at

landene ikke selv har villet indse, at der var makroøkonomiske ubalancer, men

sad og "puttede" med det. En af de ting, vi har lært af krisen, er, at det er i alles

interesse, at vi ved, hvad der foregår i de enkelte lande. Det enkelte land skal føle

sig forpligtet.

Økonomiministeren mente, det ville føre for vidt at tage en diskussion om Dan-

marks placering i relation til Barrosos debatoplæg om den Økonomiske og Mone-

tær Union, sådan som Nikolaj Villumsen lagde op til. Men hun syntes, reglerne

var meget vidtgående. Man må også være ansvarlige i de enkelte lande. Men

alting handler om, hvorvidt der er den rigtige balance.

Pia Adelsteen

forstod godt det med, at der er nogle, der ikke gør, som de skal,

men vi lever i små nationale demokratier, og politikerne skal stå til ansvar over for

deres vælgere.

Økonomiministeren

indrømmede, at der selvfølgelig er en grundpointe i, at poli-

tikerne står til ansvar over for deres vælgere. Men vi er i et skæbnefællesskab. og

hvis det går skidt, får det nogle konsekvenser for de andre lande. Havde vi ikke

haft en statsgældskrise, havde Danmark været i en anden situation, end vi er i i

dag.

427

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

10. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0750

Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 419 (side 626, behandlet i EUU 20/1-

12) (vækstundersøgelse 2012)

Økonomiministeren:

Kommissionen har netop offentliggjort sin årlige vækstun-

dersøgelse, der er udgangspunktet for hele det arbejde, der skal laves i det første

halvår af 2013, nemlig det europæiske semester. Rådet skal have en kort oriente-

ring og skal først på møderne i januar og februar have drøftelser med henblik på

at udarbejde rådskonklusioner med input om de overordnende pejlemærker for

den økonomiske politik til brug for Det Europæiske Råd i marts 2013. Landene

ventes i sagens natur at tage højde for konklusionerne, når de i april fremlægger

deres konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer. Mekanismen

er den, at først danner man sig et overblik over, hvordan det ser ud samlet set, og

hvordan det ser ud i landene; så kommer der anbefalinger; så laver vi konver-

gens- og reformprogrammer, og så har man et overblik over den samlede euro-

pæiske økonomi, hvor hvert land har ansvaret for sit eget reformprogram.

Vækstundersøgelsen 2013 skitserer EU-landenes overordnede udfordringer og

kommer med en række generelle anbefalinger, men ikke med landespecifikke

anbefalinger. De kommer først på et langt senere tidspunkt. Kommissionen anbe-

faler på linje med vækstundersøgelsen 2012, at arbejdet i EU og medlemslande-

ne koncentrerer sig om følgende prioriteter:

1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolide-

ring.

2. Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet.

3. Fremme af vækst og konkurrenceevne nu og i fremtiden.

4. Håndtering af arbejdsløsheden og sociale konsekvenser af krisen.

5. Modernisering af den offentlige forvaltning.

Så langt så godt, kan man sige. Men hvordan?

Kommissionen har som bilag offentliggjort en statusrapport for det indre marked.

Regeringen vil vende tilbage til vækstundersøgelsen i forbindelse med rådsmø-

derne i det nye år.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om de fem indsatsområder, der nævnes, vil

berøre regeringens vækstskøn herhjemme. I den forbindelse pegede han på de

lidt nedslående tal, der netop var kommet fra Danmarks Statistik, og på væksts-

kønnet fra OECD.

Økonomiministeren

sagde i svaret, at vi netop i dag har fået nogle nationalregn-

skabstal, som siger, at der er noget, der ligner stilstand i tredje kvartal, men tilba-

428

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

gegang i 1. og 2. kvartal. Formodentlig er det, fordi både forbrugerne og virksom-

hederne er tilbageholdende. Det betyder, at vi kommer til at revidere den progno-

se, der kommer den 13. december. Det er en alvorlig situation, Danmark står i. Vi

vil gå i dybden med at analysere tallene, men vores forventninger til beskæftigel-

se og ledighed holder faktisk ganske fint.

429

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

11. Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0777

Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 12 (konklusioner fra

Det Europæiske Råd den 18-19/10-12)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 9 (Van Rompuys

interimsrapport)

EU-note (12) – E 5 (note om mødet i DER 18-19/10-12)

Økonomiministeren:

Økofin skal muligvis drøfte den Økonomiske og Monetære

Union, fordi Det Europæiske Råd tager spørgsmålet op. Det er ikke et punkt, hvor

vi skal træffe hårde beslutninger. Udover spørgsmålet om bankunion rummer

debatten om den Økonomiske og Monetære Union overvejelser om at styrke reg-

ler og koordinering via finanspolitik og øvrig økonomisk politik samt den måde,

demokratiet fungerer på, i relation til en øget koordinering mellem landene.

Formanden for Det Europæiske Råd skal fremlægge den endelige rapport med

en tids- og handlingsplan inden Det Europæiske Råd den 13.-14. december. Det

er ikke klart i dag, hvad rapporten vil indeholde. Kommissionen har i denne uge –

jeg tror, det blev offentligt onsdag aften – fremlagt et debatoplæg med forslag til

at styrke den Økonomiske og Monetære Union på kort og på længere sigt. Det er

en slags køreplan til debat.

Det er interessant, at forslagene omfatter det at få gjort allerede trufne beslutnin-

ger til virkelighed – altså de reformer der er lavet med hensyn til det økonomiske

samarbejde, banktilsyn osv. – men også ting, som ikke er besluttede endnu, altså

nye ting som skal komme, f.eks. indførelse af et begrænset eurobudget til at støt-

te gennemførelsen af reformer blandt eurolandene, konjunkturstabilisering, for-

skellige muligheder for fælles udstedelse og fælles hæftelse for gæld samt styrket

finanspolitisk samarbejde, f.eks. muligheder for at godkende eller ikke godkende

finanslove i lande, der ikke overholder reglerne. Nogle af ideerne er, som I kan

høre, ret vidtgående. Det er endda sagt lidt på jysk. Debatoplægget løber lidt i

forvejen, men forventningen er, at rapporten til Det Europæiske Råd må ventes at

indeholde nogle af de samme forslag, men måske knap så vidtgående. Der ven-

tes ikke på nuværende tidspunkt at være generel opbakning til så vidtgående

skridt. Derfor vil det være begyndelsen til en debat, som vil være meget politisk og

visionær i sin karakter, mens debatten om banktilsyn og bankredninger vil være

helt anderledes konkret i sin karakter. Den har det konkrete mål at bryde sam-

menhængen mellem svage bankfinanser og svage statsfinanser.

Noget, man kan sige står helt centralt fra dansk side i debatten om styrkelse af

den Økonomiske og Monetær Union, er at holde fokus på den styrkelse af sam-

arbejdet, som allerede er besluttet, eller som allerede er planlagt. Her tænker jeg

bl.a. på de to forslag, som er nærmere uddybet i den kommenterede dagsorden,

og som handler om, hvordan man inden for eurozonen kan overvåge budgetterne

i et land, som er ude i en procedure, herunder selvfølgelig også bankunionen og

430

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

tilsynet, når man kommer dertil. Det kan måske godt virke lidt fjernt. Men det er

bl.a. for at fokusere diskussionen på noget konkret. Vi synes, det er vigtigt, at EU

leverer på nogle af de fundamentale ting, hvor Europa er udfordret i øjeblikket.

Det er vi på jobskabelse, på investeringer, på kapital til virksomhederne. Der er en

lang række grundlæggende ting, som skal bringes på plads. Det at stabilisere de

offentlige budgetter, det at få styr på den offentlige finansiering skal få kapitalmar-

kederne til at virke igen. Det er en forudsætning for, at vi får væksten tilbage i de

europæiske økonomier.

Vi byder diskussionen velkommen. Den skal bare ikke have lov til at skubbe fokus

fra det, som faktisk kan levere noget til os som europæiske borgere, nemlig at der

kommer en anden jobskabelse og en anden fokus på vækst i Europa.

Vi har en stor interesse i, at eurolandenes samarbejde fungerer godt. Fungerer

det godt, og stabiliserer det eurolandene, så stabiliseres EU. Det er også godt for

os. Samtidig er det, at der er et EU27 – snart EU28 – og et indre marked, helt

afgørende. Det er en meget, meget væsentlig motor i at skabe vækst og arbejds-

pladser.

Desuden har vi en helt konkret interesse i, at styrkelsen af eurosamarbejdet ikke

kommer til at blokere for, at der en lige og åben adgang for ikke-eurolande, som

måtte ønske at deltage i bankunionen. Adgangen til eventuelle fælles finansie-

ringsmekanismer og til at håndtere eventuelle nødlidende banker bør heller ikke

være eksklusivt for eurolandene. Det er ikke fordi, vi nødvendigvis skal blande

statsfinanserne ind i det, men fordi vi meget gerne vil være med i en ordning for

tilsyn og en ordning for redningen af nødlidende banker. Vi vil også gerne være

med i en ordning, som sikrer, at den nødvendige kapital stilles til rådighed. Samti-

dig med at vi fastholder, at det er sektoren, der skal betale.

431

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

12. Implementering af stabilitets- og vækstpagten

KOM (2012) 0676, KOM (2012) 0683

Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 599 (side 1546, senest behandlet i

EUU 6/7-12 – Spanien)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 652, senest behandlet i EUU

12/2-10 – Malta)

Økonomiministeren:

Som I sikkert har hørt, blev eurolandene, Kommissionen

og IMF mandag enige om at revidere Grækenlands låneprogram. Dermed er ve-

jen banet for en ny låneudbetaling til Grækenland.

På Økofin ventes eurolandene i lyset af denne aftale at vedtage et revideret på-

læg – dvs. en skærpet henstilling – til Grækenland. Grækenland ventes at få to år

ekstra til at leve op til kravene og skal således gennemføre konsolideringstiltag for

sikre et overskud på den primære offentlige saldo – dvs. saldoen fraregnet rente-

udgifter – på 4,5 pct. af BNP i 2016.

Økofin ventes at konkludere, at Malta har levet op til sin henstilling. EU’s regler

siger, at et land kan få ophævet sin henstilling, hvis faktiske EU-tal viser, at un-

derskuddet er bragt under 3 pct. af BNP, og hvis Kommissionens prognose peger

på, at underskuddet vil forblive under 3 pct. af BNP fremadrettet. Det gælder for

Malta. Samtidig vurderes Malta at have efterlevet henstillingens stramningskrav

på 0,75 pct. af BNP i 2011.

Økofin skal også drøfte Spaniens efterlevelse af den reviderede henstilling, som

blev vedtaget på økofinmødet den 13. juli i år. Vi udskød fristen for korrektion af

det uforholdsmæssigt store underskud fra 2013 til 2014 og fremsatte konkrete

konsolideringskrav og budgetmål for perioden 2012-2014. Spaniens efterlevelse

af henstillingen vurderes foreløbig at være på sporet. Underskuddet ventes dog

ikke at falde i overensstemmelse med de nominelle budgetmål for 2012-2014, da

de offentlige finanser er under pres fra lavkonjunkturen, øgede renteudgifter, pro-

blemer i den finansielle sektor og omstilling af økonomien fra indenlandsk efter-

spørgsel til eksport.

Spanien gennemfører imidlertid en omfattende finanspolitisk konsolidering i 2012,

der overholder henstillingens stramningskrav, og for 2013 er der også planlagt

omfattende stramninger, mens konkretisering af besparelser i 2014 udestår.

Kommissionen vurderer, at Spanien overordnet efterlever stramningskravene.

Henstillingen vurderes samlet set foreløbig at være på sporet, men udviklingen

følges i sagens natur tæt. Den spanske konsolidering har understøttet et fald i

rentespændene siden i sommer. Det er jo gode nyheder.

Regeringen støtter ophævelsen af henstillingen for Malta og Kommissionens vur-

dering af Spanien.

Pia Adelsteen

havde læst, at nogle af de lande, som skulle yde lån til Græken-

land, selv måtte låne pengene til en højere rente. Det drejede sig endda om de

432

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

lande i Sydeuropa, som i forvejen har problemer med økonomien. Hun spurgte,

hvordan økonomiministeren ser på det.

Nikolaj Villumsen

havde læst det notat, der kom kl. 20 aftenen før, og undrede

sig over, at det altid er nedskæringer, der bliver dikteret. Hvorfor ser man ikke

også på indtægtssiden, hvor de rigeste grækere ikke betaler skat? Han pegede

på, at man jo har ført nedskæringspolitik i de seneste år, uden at det har hjulpet.

Tværtimod har den ført til recession. Europaudvalget havde været i Irland, som er

duksedrengen, men selv duksedrengen har måttet skære ned, hvilket ikke hjæl-

per irerne.

Økonomiministeren

sagde til Pia Adelsteen, at man kan selvfølgelig altid kan

diskutere den aftale, der er indgået med Grækenland, men de lande, som yder

hjælpen, kan stille krav i forbindelse med den nye aftale. Samtidig bliver der tale

om en gældseftergivelse, med henblik på at gælden i 2020 kommer ned på 120

pct. af BNP. Vi taler om et euroland, som i den grad er brug for at låne penge for

overhovedet at kunne holde sig gående. Grækenland kan ikke gå på markedet og

låne penge. Det er en af grundene til, at de lande, som giver lånene, stiller betin-

gelser. Det syntes økonomiministeren et eller andet sted var fair nok.

Nikolaj Villumsen

forstod, at man stillede krav, når man lånte Grækenland pen-

ge, men hvorfor stiller man kun krav om nedskæringer? I den forbindelse pegede

han på, at græske advokater i gennemsnit kun opgiver en indtægt på 30.000 kr.

om året, og at de rigeste skibsredere er helt fritaget for skat.

Når Grækenland betaler så høje renter, er det fordi långiverne har løbet en risiko.

Man må ikke komme i en situation, hvor de private långivere altid kan få deres

penge igen. Når Grækenland er tvunget ud på det internationale finansielle mar-

ked, er det på grund af den måde, man har indrettet euroen på.

Økonomiministeren

forstod ikke det, Nikolaj Villumsen sagde om, at der kun

bliver skåret ned i Grækenland. I forbindelse med det første lån var det de private

långivere, der tog tabene. Nu kommer EU med et nyt tilbud, som økonomiministe-

ren betegnede som generøst.

Økonomiministeren ville ikke kloge sig på, hvad Grækenland bør gøre.

433

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

13. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011



Forelæggelse

Rådsmøde 3205 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Revisionsrettens rapport

Økonomiministeren:

På Økofin den 4. december ventes Revisionsretten at

præsentere årsberetningen om Unionens budgetgennemførelse – med tilhørende

revisionserklæring – for regnskabsåret 2011.

I den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, anfører

Revisionsretten, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s

indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er – for femte år i træk – tale om

en positiv erklæring uden forbehold. Så langt så godt.

Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund for

regnskabet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en positiv erklæ-

ring for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed – og

dermed for betalingerne som helhed.

Retten afgiver en positiv erklæring for EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser

samt betalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand

og udvidelse”, samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetom-

råder vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, dvs. med fejl i under 2 pct.

af betalingerne.

Retten afgiver en negativ erklæring om de underliggende betalinger på de reste-

rende fem udgiftsområder, der omfatter ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støt-

te”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi

og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og

ligestilling” samt ”Forskning og andre interne politikker”.

På disse budgetområder skønner retten, at der er fejl i over 2 pct. af betalingerne,

hvorved fejlforekomsten ligger over det af retten definerede acceptable niveau.

På denne baggrund skønner retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i beta-

lingerne som helhed er steget en smule fra 3,7 pct. i 2010 til 3,9 pct. i 2011.

Denne stigning på 0,2 pct. i fejlfrekvensen som helhed skyldes hovedsageligt en

højere fejlforekomst på landbrugs- og forskningsområderne, der ikke opvejes af et

fald i fejlforekomsten på områderne samhørighed samt eksterne forbindelser,

bistand og udvidelse.

Sammenfattende konkluderer Revisionsretten, at skønnet for 2011 over fejlfore-

komster i betalingerne som helhed stort set er uændret i forhold til året før.

Revisionsrettens årsberetning indeholder flere kritiske bemærkninger om Dan-

mark. Det drejer sig om en række svagheder ved overvågnings- og kontrolsyste-

merne på landbrugsområdet, som retten konstaterede under et revisionsbesøg i

2011.

I Danmark er det Fødevareministeriet, der står for gennemførelsen af EU’s land-

brugsstøtteordninger. Fødevareministeriet har oplyst, at man siden rettens sy-

stemundersøgelse har gennemført en lang række foranstaltninger, som skal for-

434

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

bedre forvaltningen og kontrollen af landbrugsstøtten, og at yderligere tiltag er ved

at blive iværksat.

Der skal ikke drages konklusioner på mødet i Økofin. Det vil først skulle ske på

mødet i marts måned til næste år.

Vi vender derfor tilbage til sagen, når regeringen forelægger sit forhandlingsop-

læg om Rådets dechargehenstilling – altså de facto godkendelse – hvilket forven-

tes at ske forud for Økofin den 5. marts 2013.

Pia Adelsteen

læste bemærkningen om, at det er en decideret udfordring for

Kommissionen at kunne dokumentere, at udgifterne på nogle områder tilfører EU

merværdi, som at der er en del af de udgifter, EU har, der kunne spares. Hun

syntes stadig væk, det var under al kritik, at der er så mange fejl.

Økonomiministeren

syntes, det var rigtigt godt at diskutere, hvad der tilfører EU

merværdi, så den diskussion ville hun vende tilbage til. Det er vigtigt for os, at

EU's budget afspejler, at landene har stramme budgetter. Vi synes ikke, det er i

orden, at EU's budget vokser, når landene skal holde sig på dydens smalle sti. Vi

skal bruger de penge, der er, rigtigt set i et fremtidsperspektiv. Her oplevede øko-

nomiministeren, at der var stor opbakning til den måde, regeringen havde håndte-

ret EU's budget for 2013 og de flerårige finansielle rammer på.

435

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

14. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Revideret henstilling

Grækenland



Vedtagelse

Samlenotat kommer senere

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 211 (side 175, senest behandlet i EUU

4/11-11)

Diskussionen om lån til Grækenland er anført ovenfor under dagsordenens punkt

12.

436

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender – justitsdelen)

den 6.-7. december 2012

Punkt 1-17 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af

justitsministeren under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden.

Punkt 18 og 19 hører under Social- og Integrationsministeriets ressort og

blev forelagt af social- og integrationsministeren under punkt 8 på Euro-

paudvalgets dagsorden.

Justitsministeren:

I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre an-

liggender i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på

rådsmødet.

Rådsmødet er det sidste formelle rådsmøde under cypriotisk formandskab.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det

drejer sig om punkterne 1, 6, 9, 10 og 17.

Som det fremgår af samlenotatet, er nogle af disse sager omfattet af det danske

retsforbehold. Det vil jeg komme nærmere ind på, hvor det er relevant.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at dagsordenens punkt 1-17 hører under Justitsministeri-

et, mens punkt 18-19 hører under Social- og Integrationsministeriet og vil blive

forelagt af social- og integrationsministeren senere i dag.

Endelig kan jeg oplyse, at alle dagsordenspunkter forelægges til orientering.

I er som altid velkomne til at spørge til de sager, jeg ikke selv nævner.

1. Det fælles europæiske asylsystem – statusorientering*



Statusorientering

KOM (2008) 0820, KOM (2009) 0554 og KOM (2011) 0320

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 2

KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 106

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 30

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 117, senest behandlet i EUU

17/10-12)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

437

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Justitsministeren:

Jeg vil begynde med dagsordenens punkt 1, som vedrører

forhandlingerne om det fælles europæiske asylsystem.

Som bekendt er dette jo en højt prioriteret sag i EU, ikke mindst for det siddende

cypriotiske formandskab.

Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder understreget, at anden fase af det

fælles europæiske asylsystem bør være gennemført inden udgangen af 2012.

Det kommende rådsmøde er altså det sidste, inden denne frist udløber.

Jeg synes bestemt, at der er grund til at fremhæve væsentlige fremskridt i for-

handlingerne.

For så vidt angår ændringen af modtagelsesdirektivet blev den endeligt vedtaget

på rådsmødet i oktober.

Selv om direktivet er omfattet af det danske retsforbehold, er der grund til at glæ-

de sig over, at der på EU-niveau er vedtaget regler, der skal sikre klarere stan-

darder for modtagelsen i medlemsstaterne.

Hertil kommer den gode nyhed om, at der efter lange forhandlinger er opnået

enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændringen af Dublinforordnin-

gen.

Jeg vil vende tilbage til dette efter præsentationen af rådsmødedagsordenen, da

vi snart vil skulle tage stilling til Danmarks deltagelse i den ændrede Dublin-

forordning.

Forhandlingerne om ændringen af asylproceduredirektivet fortsætter for tiden

med Europa-Parlamentet, og det er mit indtryk, at der kan spores positive frem-

skridt.

Endelig er der ændringen af Eurodacforordningen, hvor formandskabet sidste

måned fik mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Det bliver interessant at høre, hvor langt man er nået i disse forhandlinger, og

hvordan det ser ud i forhold til at nå 2012-fristen.

Det står dog klart, at disse retsakter ikke kan nå at blive endeligt vedtaget inden

nytår, men jeg har forhåbninger om, at der vil kunne opnås politisk enighed om

dem i år eller i al fald tidligt i det nye år.

438

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

2. Udveksling af oplysninger som led i politisamarbejdet



Orienterende debat

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

3. Terrorbekæmpelse

a) Årlig rapport om gennemførelsen af EU’s

terrorbekæmpelsesstrategi

b) Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi

vedrørende terrorfinansiering

c) Rådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme



Politisk drøftelse og vedtagelse

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 476, senest behandlet i EUU

9/12-11)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Midtvejsevaluering af Stockholm-programmet



Politisk drøftelse

KOM (2009) 0262 og KOM (2010) 0171

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysning

og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske

Union *



Generel indstilling

KOM (2012) 0085

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 149, senest behandlet i EUU

17/10-12)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

439

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige

sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation*



Generel indstilling

KOM (2011) 0654 og KOM (2012) 0420

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 147, sidst behandlet i EUU

17/10-12)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 6 omhandler et forslag til direktiv om

insiderhandel og kursmanipulation.

Dette forslag er omfattet af retsforbeholdet.

På rådsmødet forventer formandskabet, at der kan opnås en generel indstilling til

forslaget.

Forslaget fastsætter regler for, hvilke handlinger der udgør ulovlig insiderhandel

og kursmanipulation. Medlemsstaterne har efter forslaget også pligt til at fastsæt-

te strafferetlige sanktioner for de handlinger, der er omfattet af forslaget.

Forslaget er en del af en større pakke om markedsmisbrug, som Kommissionen

fremsatte sidste efterår. Det nærmere anvendelsesområde og de enkelte definiti-

oner hænger således tæt sammen med de øvrige forslag i pakken.

Der blev allerede under dansk formandskab opnået en generel indstilling til dele

af forslaget, herunder navnlig sanktionsbestemmelserne. Nu forventer formand-

skabet så, at man i lyset af de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om de re-

sterende forslag i pakken, vil kunne opnå en generel indstilling til hele forslaget.

Insiderhandel og kursmanipulation er – som I ved – meget alvorlige forbrydelser,

der er med til at undergrave tilliden til de finansielle markeder. Der er derfor god

grund til på tværs af EU at sikre, at der indføres strafferetlige sanktioner for disse

forbrydelser, så gerningsmændene ikke kan spekulere i, hvor forbrydelsen udfø-

res.

Regeringen er derfor positivt indstillet over for forslaget.

Forslaget er dog som sagt omfattet af retsforbeholdet, hvilket som bekendt bety-

der, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen og heller ikke vil være bundet af for-

slaget. Det vil med andre ord sige, at vi i Danmark ikke har pligt til at kriminalisere

de handlinger, der er omfattet af forslaget.

Der er dog intet til hinder for, at vi i dansk ret vælger at kriminalisere de samme

handlinger.

440

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle

interesser



Statusorientering

KOM (2012) 0363

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 45)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 150, sidst behandlet i EUU

17/10-12)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål



Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0276

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 63)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 65 (side 1021, sidst behandlet i EUU

20/04-12)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

441

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse

af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med

henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det

civil- og handelsretlige område*



Orienterende debat

KOM (2011) 0445

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 73)

EUU alm. del (11) – bilag 6 (skriftlig forelæggelse i

statsministeriet 19/9-11)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 9 omhandler et forslag til forordning om

en europæisk kontosikringskendelse.

Jeg har tidligere orienteret udvalget om dette forslag.

På det kommende rådsmøde forventes formandskabet at orientere om status på

forhandlingerne om forslaget.

Ifølge de seneste meldinger fra formandskabet kan der imidlertid også forventes

en politisk drøftelse af visse spørgsmål, herunder forslagets berettigelse og ba-

lancen mellem kreditors og debitors rettigheder.

Forslaget har til formål at indføre en europæisk procedure til sikring af bankkonti,

som gør det muligt for kreditor at forhindre, at debitor hæver eller overfører sine

indeståender på sine bankkonti i EU, således at muligheden for senere at opnå

dækning hos debitor ikke væsentligt forringes.

Herudover skal forslaget understøtte den økonomiske aktivitet på det indre mar-

ked i EU og fremme en mere effektiv fuldbyrdelse af retsafgørelser i EU.

Forslaget indeholder regler om den fremgangsmåde, der skal anvendes ved ud-

stedelsen af en europæisk kontosikringskendelse, og regler om fuldbyrdelse af en

europæisk kontosikringskendelse.

En europæisk kontosikringskendelse er en ren sikringsforanstaltning. Det betyder,

at der kun bliver tale om at spærre debitors konto, men ikke om at åbne mulighed

for udbetaling af penge til kreditor.

Efter regeringens opfattelse er forslaget et vigtigt skridt mod at mindske risiciene i

forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter.

Regeringen er derfor også positiv indstillet over for forslaget. Men ligesom en

række andre medlemslande lægger vi fra regeringens side naturligvis vægt på, at

der findes en passende balance mellem kreditors interesse i at få inddrevet sit

krav og debitors retssikkerhed under inddrivelsen.

Forslaget er dog omfattet af retsforbeholdet, hvilket som bekendt betyder, at

Danmark ikke deltager i vedtagelsen af det.

442

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

En kreditor i Danmark, der ønsker at opnå sikring af et bankindestående i en an-

den medlemsstat til brug for senere fuldbyrdelse af et krav mod en debitor, vil

derfor ikke kunne benytte sig af forslagets regler.

En kreditor i Danmark vil alene kunne benytte de gældende danske regler om

arrest. Der vil således være risiko for, at en debitor hæver eller overfører sine

bankindeståender til en anden medlemsstat, og at kreditors muligheder for at op-

nå dækning hos debitor dermed forringes.

443

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling om

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(generel forordning om databeskyttelse)



Politisk drøftelse

KOM (2012) 0011

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 85)

KOM (2012) 0011 – bilag 5 (henvendelse af 21/11-12 fra KL)

KOM (2012) 0011 – bilag 1 (henvendelse fra FEDMA (Den

Europæiske forening for direkte og interaktiv markedsføring)

vedr. Kommissionsforslaget)

EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for

databeskyttelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 151, sidst behandlet i EUU

17/10-12)

Justitsministeren:

Punkt 10 på dagsordenen vedrører et forordningsforslag om

databeskyttelse.

Forordningsforslaget var også på den seneste rådsmødedagsorden, og jeg vil

igen understrege, at det er et særdeles kompliceret og ambitiøst forslag, som

Kommissionen er kommet med.

Jeg kan også gentage, at vi fra regeringens side er meget opmærksomme på de

mange konsekvenser, som forslaget kan få. Det gælder både for offentlige myn-

digheder og så sandelig også for private virksomheder.

Det er meget vigtigt at understrege, at sagen stadig er i en tidlig fase, og det er

fortsat min forventning, at vi har et langvarigt forhandlingsforløb foran os.

Det cypriotiske formandskab valgte ‒ lidt overraskende må man sige ‒ at tage

forslaget op på rådsmødet i oktober. Formandskabet ønskede i den forbindelse at

give en generel statusorientering.

Flere medlemslande valgte dog at benytte lejligheden til at give udtryk for bekym-

ring med hensyn til Kommissionens valg af retsakt. Der var en række lande, der

især udtrykte betænkeligheder ved, at den offentlige sektor skal være underlagt

en forordning.

Jeg understregede, at man fra dansk side er opmærksom på fordelene ved, at

reguleringen på området sker i form af et direktiv i stedet for en forordning, og at

det er et spørgsmål, som der bør ses nærmere på under forhandlingerne.

Det er ikke på nuværende tidspunkt oplyst, hvilke elementer af forslaget formand-

skabet vil lægge op til en drøftelse af på det kommende rådsmøde.

Det må dog forventes, at flere medlemsstater på ny vil benytte lejligheden til at

fremhæve deres betænkeligheder ved forslaget, herunder vedrørende valget af

retsakt.

444

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Det er som nævnt fortsat min opfattelse, at der vil gå lang tid, før sagen er klar til

politisk stillingtagen i Rådet. Kommissionen har udtrykt et håb om politisk enighed

i Rådet næste sommer. Det mener jeg ikke er realistisk.

Pia Adelsteen

roste justitsministeren for den korte fremlæggelse. Hun

havde stillet et spørgsmål vedrørende de lande, som ikke mente, at nær-

hedsprincippet var overholdt, og havde fået det svar, at man forsøgte at

indhente udtalelserne fra disse lande. Hun havde imidlertid fået at vide, at

man kunne gå ind på en hjemmeside og se udtalelserne, og undrede sig

derfor over svaret.

Hun var kritisk over for, at man kun vil opbevare fingeraftryk fra ulovligt

indrejste tredjelandsborgere i et år.

Jakob Ellemann-Jensen

kunne grundlæggende støtte forslaget. Han

syntes, der var mange elementer i det, som vil komme forbrugerne til go-

de, bl.a. "retten til at blive glemt". I den lange række af høringssvar havde

han hæftet sig ved bekymringen for brugen af delegerede retsakter. Han

forstod, at regeringen også var bekymret herfor, og spurgte, om det er

noget, der er konsensus om i Rådet, således at man vil ændre forordnin-

gen til et direktiv.

I øvrigt fandt han det besynderligt, at EU's institutioner ikke var omfattet.

Justitsministeren

svarede på Pia Adelsteens første spørgsmål, at man

havde svaret, som man gjorde, fordi hjemmesiden ikke er helt opdateret.

Han var enig med Pia Adelsteen i, at fingeraftrykkene fortsat skal opbeva-

res i to år.

Justitsministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at alle landene er kri-

tiske over for forslaget på det punkt, Jakob Ellemann-Jensen nævnte.

Pia Adelsteen

havde ikke selv været inde på hjemmesiden, så hun vidste

ikke, om den var opdateret, men pointerede, at det er vigtigt for folke-

tingsmedlemmerne, at man kan få disse udtalelser frem.

Justitsministeren

sagde, at man godt kunne sende udtalelserne frem

tidligere, men så blev det på originalsprogene, f.eks. rumænsk eller por-

tugisisk. Men man ville se, hvor meget man kunne fremskynde fremsen-

delsen.

445

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders

behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,

efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller

fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne

oplysninger*



Statusorientering

KOM (2012) 0010

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 133)

EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for

databeskyttelse i EU)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. EU’s Narkotikastrategi 2013-2020



Vedtagelse

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 163)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. Formandskabets orientering om status for forhandlingerne om EU’s

tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK)



Statusorientering

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 167)

Rådsmøde 3018 – bilag 5 (beslutningsreferat af 4/6-10 vedr.

rådsmøde om retlige og indre anliggender 3-4/6-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1010, senest behandlet i

EUU 20/4-12)

EUU alm. del (09) – bilag 447 (FO, side 1159, forhandlingsoplæg

forelagt 28/5-10)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

14. E-justice



Statusorientering

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 173)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

446

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

15. SIS II



Statusorientering

KOM (2012) 0587

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 179)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 134, behandlet i EUU 17/10-

12)

EUU alm. del (11) – bilag 8 (Udenrigsministeriets

beslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

16. Schengen Governance – situationen i Schengen-området



Orienterende drøftelse

KOM (2012) 0686

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 184)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

447

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

17. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område (Omarbejdning) (Bruxelles I)*



Vedtagelse

KOM (2010) 0748

Rådsmøde 3207 – bilag 1 (samlenotat side 187)

KOM (2010) 0748 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 3/2-11)

KOM (2010) 0748 – bilag 2 (høringssvar af 26/5-11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 555 (side 1321, senest behandlet i

EUU 1/6-11)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-

vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Det er en sag, som tidligere har været drøftet her i udvalget

flere gange – senest forud for rådsmødet i juni 2012, hvor vi under det danske

formandskab fik fastlagt en generel indstilling til forslaget.

Europa-Parlamentet har været enige med Rådet i denne sag, og Parlamentet har

derfor vedtaget forordningsforslaget den 19. november 2012.

Dermed er vejen banet for en førstebehandlingsaftale om forslaget, og det cyprio-

tiske formandskab lægger nu op til en endelig vedtagelse af forslaget på rådsmø-

det i december.

Da der er enighed blandt medlemsstaterne, forventes det, at forslaget vedtages

som et A-punkt.

Bruxelles I-forordningen er omfattet af det danske forbehold om retlige og indre

anliggender, og Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af forslaget. Som be-

kendt følger det også af forbeholdet, at forordningen ikke vil være bindende for

Danmark efter vedtagelsen.

Når jeg alligevel vælger at orientere udvalget om sagen i dag, er det fordi Bru-

xelles I-forordningen er en af de forordninger, hvor Danmark har en parallelaftale.

Danmark er derfor tilknyttet reglerne på mellemstatsligt grundlag.

Når der vedtages ændringer af Bruxelles I-forordningen, skal Danmark efter reg-

lerne i parallelaftalen inden 30 dage meddele Kommissionen, om vi fra dansk

side agter at gennemføre ændringerne i forordningen.

Bruxelles I-forordningen har afgørende praktisk betydning for danske borgere og

især danske virksomheder, som ønsker at agere på tværs af grænserne i EU, og

forslaget til revisionen af forordningen forbedrer efter regeringens opfattelse de

eksisterende regler i forordningen.

Derfor er jeg også tilfreds med, at Danmark har en parallelaftale med EU om for-

ordningen, og regeringen agter at meddele Kommissionen, at Danmark vil gen-

nemføre de ændrede regler i forordningen.

448

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Jeg kan nævne, at vurderingen er, at de ændrede regler enten slet ikke eller kun i

begrænset omfang kræver lovændring.

Det var en relativt kort gennemgang – synes jeg selv – af de sager, som er på

dagsordenen for det kommende rådsmøde. Men I er naturligvis velkomne til at

stille spørgsmål også til de sager, jeg ikke nævnte.

Pia Adelsteen

spurgte, om sagen på et tidspunkt kommer til mandatafgivelse.

Justitsministeren

svarede, at når regeringen ikke havde forelagt sagen til for-

handlingsoplæg, var det fordi den vurderede, at den kun ville have meget be-

grænsede lovgivningsmæssige konsekvenser og ikke ville have nogen statsfi-

nansielle konsekvenser.

449

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs i en af medlemsstaterne



Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0820

KOM (2008) 0820 – bilag 2 (aktuelt notat)

KOM (2012) 0254 – svar på spørgsmål 1 (om grunde til

frihedsberøvelse)

KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 2

KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 106

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 30

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 141, senest behandlet i EUU

17/10-12)

Justitsministeren:

Som jeg oplyste under min præsentation af rådsmødedags-

ordenen, er der nu omsider opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet om alle dele af den ændrede Dublinforordning.

Det betyder helt konkret, at vi fra dansk side nu skal tage stilling til, om vi ønsker

at deltage i den ændrede forordning på mellemstatsligt grundlag, på samme vis

som vi deltager i den gældende forordning.

Vi har med den gældende parallelaftale fra 2006 mulighed for at tilslutte os den

ændrede Dublinforordning inden 30 dage, efter at den er endeligt vedtaget. Her-

efter skal ændringerne gennemføres i dansk ret. Den procedure kender I.

Det er endnu uvist, hvornår den formelle vedtagelse af forordningen finder sted.

Det må dog forventes at ske inden for det næste par måneder.

Det er på den baggrund, at jeg i dag forelægger sagen med henblik på at indhen-

te mandat til, at regeringen kan meddele Kommissionen, at vi vil gennemføre

ændringerne i Dublinforordningen i dansk ret.

Som bekendt bygger Dublinforordningen på princippet om, at en ansøgning om

asyl alene skal behandles af én EU-medlemsstat. Hvilken medlemsstat der er

ansvarlig, fastsættes på baggrund af nogle klare og objektive kriterier.

Danmark har rigtigt gode erfaringer med Dublinsamarbejdet, og ændringerne in-

debærer efter regeringens opfattelse, at vi får et endnu mere effektivt og velfunge-

rende system, som Danmark naturligvis bør være en del af.

Jeg kan i den forbindelse nævne, at tendensen er, at vi overfører langt flere asyl-

ansøgere, end vi modtager, efter reglerne i Dublinforordningen. I 2011 overførte

vi således mere end dobbelt så mange, som vi selv modtog, og i 2010 overførte

vi mere end fire gange så mange, som vi selv modtog.

450

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Jeg skylder dog at sige, at tallene for 2012 forventes at se lidt anderledes ud, idet

vi aktuelt ikke overfører asylansøgere til Grækenland. Men det forventes stadig,

at antallet af overførte asylansøgere vil overstige antallet af modtagne asylansø-

gere.

Ifald vi ikke tilslutter os ændringerne, vil det som udgangspunkt betyde, at den

gældende parallelaftale om Dublinforordningen betragtes som opsagt.

Vi risikerer dermed at stå i en situation, hvor vi ikke lige så effektivt som i dag vil

kunne samarbejde med de øvrige medlemsstater om overførsel af asylansøgere.

Den væsentligste nyskabelse med ændringen af Dublinforordningen er, at der

indføres en såkaldt tidlig varslings- og beredskabsmekanisme, som sigter mod at

forebygge situationer, hvor en medlemsstats asylsystem bryder sammen.

Hensigten er, at vi fremover skal kunne forudse og undgå situationer som den, vi

aktuelt oplever i Grækenland.

En anden ændring, som bør nævnes, er, at der ved afgørelsen af, hvilket land der

skal behandle en asylsag, skal tages større hensyn til, om uledsagede mindreåri-

ge eller andre sårbare asylansøgere har tilknytning til nære slægtninge, der op-

holder sig i et EU-land.

Ændringen, som indebærer en styrkelse af princippet om familiens enhed, bety-

der, at det som udgangspunkt vil være den medlemsstat, hvor sådanne særligt

sårbare asylansøgere har familie eller nære slægtninge, der skal tage stilling til

den pågældendes asylsag.

Det vil sige, at en uledsaget mindreårig eller sårbar asylansøger, som har familie

eller nære slægtninge, der opholder sig lovligt i f.eks. Frankrig, som udgangs-

punkt vil få sin sag behandlet i Frankrig.

I den gældende Dublinforordning er der allerede regler om, at uledsagede min-

dreårige, hvis forældre eller ægtefælle har lovligt ophold i en medlemsstat, skal

have deres asylansøgning behandlet i denne medlemsstat.

Der er altså ikke tale om en stor udvidelse af de nugældende bestemmelser.

Men ændringen sikrer, at uledsagede mindreårige og andre sårbare asylansøge-

re så vidt muligt kan få deres asylsag behandlet der, hvor deres familie er, hvilket

det efter min opfattelse er svært at have noget imod.

Herudover indføres der regler om, at en ansøger skal kunne påklage en afgørelse

om overførsel efter Dublinforordningen til en domstol eller et nævn. Endvidere

skal klagen kunne tillægges opsættende virkning.

En asylansøger, der klager over en afgørelse, skal altså fremover have ret til at

blive på medlemsstatens område, mens klagen behandles, eller som minimum

indtil der er taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.

Det er som nævnt regeringens klare overbevisning, at Danmark bør deltage i den

ændrede Dublinforordning, hvilket vil kræve, at vi gennemfører visse ændringer af

udlændingeloven.

Det er således bl.a. nødvendigt at indføre en adgang til at give klager over Dublin-

afgørelser opsættende virkning.

451

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Det betyder ikke, at asylansøgere skal kunne opholde sig i Danmark i lange peri-

oder, efter at der er truffet afgørelse om, at de skal overføres til en anden med-

lemsstat. De skal naturligvis hurtigst muligt overføres til den medlemsstat, der

reelt er ansvarlig for dem.

Det vurderes dog, at der vil være visse merudgifter forbundet med indkvarterin-

gen af asylansøgerne, indtil der træffes afgørelse om spørgsmålet om opsætten-

de virkning. Merudgiften skønnes at være i størrelsesordenen 14 mio. kr. årligt.

Der er også behov for ændring af reglerne om klageadgang i forhold til Udlæn-

dingestyrelsens afgørelser om overførsel efter Dublinforordningen. Styrelsens

afgørelser kan i dag påklages til justitsministeren, men af forslaget fremgår det, at

de skal indbringes for en domstol eller et nævn.

Herudover vil der være behov for enkelte tekniske ændringer med det formål at

opdatere de bestemmelser i udlændingeloven, der henviser til Dublinforordnin-

gen.

Den ændring af udlændingeloven, som er nødvendig for at gennemføre den æn-

drede Dublinforordning, er sat på regeringens lovprogram for 2012-13. Som det

fremgår heraf, forventer regeringen at fremsætte lovforslaget herom i februar

2013.

Pia Adelsteen

syntes, det var meget mærkeligt, at man ville lade det få opsæt-

tende virkning, hvis man klager over afgørelsen over, i hvilket land sagen skal

behandles. Hun mente ikke, man skulle bruge 14 mio. kr. om året på disse klager.

Hun syntes, det var som at få sat en pistol for panden, når man fik at vide, at hvis

vi ikke ville være med til dette, så er vi slet ikke med i Dublinforordningen. Med

den udlændingepolitik, regeringen fører, og med den mangelfulde grænsekontrol,

vi har, kunne det godt være et problem. Derfor syntes hun, det var en svær sag.

Ikke desto mindre må Dansk Folkeparti sige nej til forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

forudsatte, at Danmark støtter forslaget og gennemfører reg-

lerne i dansk lovgivning, og spurgte, om vi så fortsat har mulighed for at suspen-

dere overførsel til lande, hvor der er et særligt stort pres. Det gælder f.eks. Græ-

kenland og Italien, hvor asylsystemet de facto er brudt sammen.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede regeringens forhandlingsoplæg. Han pointe-

rede, at det er meget vigtigt, at vi er med i Dublinforordningen.

Han fandt det interessant, at hvis vi ikke er med på ændringen, bortfalder den

eksisterende parallelaftale, så der er tale om et "take it or leave it".

Merete Riisager

var positivt indstillet over for forhandlingsoplægget, men stillede

nogle opklarende spørgsmål. Det fremgår af samlenotatet, at forslaget vil medfø-

re en ændring af udlændingelovens § 48 d, idet en asylansøger efter ændrings-

forslaget til Dublinforordningen skal kunne anmode en retsinstans eller et nævn

om, at en klage over en Dublinafgørelse skal tillægges opsættende virkning. Hun

bad justitsministeren oplyse, hvor mange asylansøgere der vil blive berørt af den-

ne ændring, og hvilke konsekvenser det vil have for deres ophold i Danmark.

452

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Der står i samlenotatet, at forslaget vil medføre merudgifter på ca. 14 mio. kr. Me-

rete Riisager spurgte, om det er sagsbehandlingen, der koster 14 mio. kr.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at man kunne betragte bestemmelsen

om opsættende virkning som en "pauseknap", asylsøgeren kunne trykke på, men

gjorde opmærksom på, at den opsættende virkning kun varede, indtil myndighe-

derne havde truffet beslutning angående den opsættende virkning.

I anledning af Pia Adelsteens anden betragtning henviste justitsministeren til, at

man i Folketingets udvalg om integration havde haft en tilsvarende diskussion,

idet Martin Henriksen havde rejste spørgsmålet. Som bekendt er det kun på

Kommissionens nåde, vi får en parallelaftale, idet Kommissionen kun vil gå med

til noget, som EU kan se en fordel i. Justitsministeren troede, det ville blive meget

svært at indgå nye parallelaftaler, hvis vi botaniserede i dem, vi har fået. Han

mente, det var hensigtsmæssigt at have et samarbejde på dette område, og at

Danmark burde være med.

Justitsministeren svarede Nikolaj Villumsen vedrørende Grækenland, at vi vil føl-

ge den europæiske menneskeretsdomstols dom.

Justitsministeren følte, at han var helt på linje med Jakob Ellemann-Jensen.

Justitsministeren svarede Merete Riisager, at det var ret få asylsøgere, det dreje-

de sig om, måske 400-500.

Det er primært indkvartering, indtil der var truffet afgørelse om den opsættende

virkning, der kostede de 14 mio. kr.

Nikolaj Villumsen

forstod justitsministerens svar sådan, at der fortsat var en mu-

lighed for en suspendering, og på den baggrund kan Enhedslisten støtte regerin-

gens forhandlingsoplæg. Han mente, forslaget indebærer en forbedring for visse

asylansøgere, som får nogle rettigheder. De får f.eks. mulighed for sammenføring

med slægtninge, man begrænser frihedsberøvelsen, og en ansøgning om huma-

nitært ophold får opsættende virkning, ligesom der ydes gratis juridisk bistand.

Han tilføjede, at han ikke syntes, forslaget gik langt nok, men da det indebærer en

forbedring, kunne han støtte det.

Merete Riisager

kunne efter justitsministeren svar støtte forhandlingsoplægget.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

453

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og socialdelen) den 6.-7.

december 2012

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde beskæftigelsesmini-

steren rådsmødedagsordenens punkt 1, 4 og 6.

Punkt 2-3 blev forelagt af socialministeren under punkt 7 på Europaudvalgets

dagsorden.

Punkt 5 blev forelagt af ligestillingsministeren under punkt 10 på Europaudvalgets

dagsorden.

Punkt 7-9 var forelagt af sundhedsministeren under punkt 1 på Europaudvalgets

dagsorden.

Beskæftigelsesministeren:

Der er møde i EPSCO-rådet den 6. december. Jeg

vil gerne orientere om de sager, jeg har ansvaret for. Der er – omend forsinket –

oversendt et samlenotatet, hvor alle sager er beskrevet.

I er selvfølgelig velkomne til at spørge ind til de forskellige sager – herunder

spørgsmålet om aktiv aldring og andre elementer – men jeg lægger til grund, at

det nok er forslaget om bedre håndhævelse af udstationeringsdirektiver, der har

den primære interesse. Jeg vil derfor koncentrere mine ord om det.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse

af direktiv 96/71/EC om udstationering af arbejdstagere inden for

rammerne af tjenesteydelser



Orienterende debat og fremskridtsrapport

KOM (2012) 0131

Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 2)

KOM (2012) 0131 – bilag 4 (DA og LO's brev til

beskæftigelsesministeren om udstationering af arbejdstagere)

EU-note (11) – E 29 (EU-note af 2/4-12 om udstationering af

arbejdstagere)

EU-note (11) – E 35 (EU-note af 7/6-12 om fremme af vækst og

beskæftigelse)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1419, senest behandlet i

EUU 14/6-12)

Beskæftigelsesministeren:

Bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet er

jo et superaktuelt emne, også i forhold til vores hjemlige diskussion. Det står højt

på min dagsorden – det har det gjort al den tid, jeg har været beskæftigelsesmini-

ster – hele tiden at afdække, hvordan vi sikrer bedre regler, så vi kan håndhæve

de regler, der er, og i det hele taget finde redskaber til at håndtere de virksomhe-

458

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

der, som misbruger reglerne om den frie bevægelighed i EU. Det er der ganske

mange firmaer, der gør, både hvad angår løn og ansættelsesvilkår, men også i

forhold til andre gældende danske regler, f.eks. om arbejdsmiljø og sikkerhed.

Regeringen har som bekendt netop indgået en god finanslovsaftale med Enheds-

listen, hvor vi styrker indsatsen imod social dumping markant. Vi lægger mere

oven på den indsats, der blev besluttet for et år siden.

Der er ikke nogen tvivl om, at et helt centralt element i vor hjemlige indsats mod

social dumping er registret for udenlandske tjenesteydere – RUT. Alle udenland-

ske tjenesteydere skal give informationer til RUT-registret, når de udfører arbejde

i Danmark. Det giver myndighederne meget vigtige oplysninger og dermed også

en mulighed for at føre reel kontrol. Det giver også – og det synes jeg er værd at

bemærke – fagbevægelsen en vigtig adgang til at få de informationer, som de

skal have for at kunne afdække, hvad der sker på vores arbejdsmarked.

I vores arbejde med at bekæmpe social dumping er det klart, at vi altid er forplig-

tet af EU-retten. Det er også det, vi lægger til grund, når vi gennemfører vores

hjemlige indsats.

Når vi så har mulighed for at påvirke EU-reglerne på dette område, skal vi selv-

følgelig udnytte den. Det mener jeg, vi har i forbindelse med den sag, som er på

rådsmødet i næste uge.

En af de store udfordringer, vi står over for, er, at der i dag er grænser for, hvor

intensivt vi må kontrollere, at virksomheder i RUT er reelt etableret i udlandet eller

ej. Det er et noget, vi har diskuteret her i udvalget tidligere, og problemet er der

fortsat. I finanslovsaftalen med Enhedslisten fandt vi en mulighed for, at SKAT

inden for skatteområdet kan kontrollere momsnummer og på den baggrund kon-

trollere udvalgte virksomheder i hjemlandet. En af de aftalte forbedringer af RUT

er, at alle virksomheder skal angive deres momsnummer i hjemlandet. Det vil

være udgangspunktet for en forstærket kontrol fra SKAT's side. Som I kan høre,

afdækker vi hele tiden: "Er der nye veje ind til at sikre kvaliteten i vores RUT-

Men finanslovsaftalen kan ikke stå alene. Når det er muligt at få indført endnu

bedre redskaber, skal vi gøre det. Derfor er jeg særligt glad for forslaget i direkti-

vet om styrket administrativt samarbejde på tværs af grænser og for forslaget om,

at det skal være klart, at der skal være tale om reelle aktiviteter i hjemlandet, for at

en virksomhed kan være omfattet af reglerne om udstationering. Det er to rigtigt

positive elementer, der flugter den indsats, vi i forvejen gør.

Vi tillægger arbejdsmarkedets parter en stor værdi, når vi bekæmper social dum-

ping. Derfor er vi selvfølgelig altid optaget af, om vi kan tilvejebringe nye redska-

ber, der kan hjælpe dem. I finanslovsaftalen er det aftalt, at det skal undersøges,

hvordan parterne kan få adgang til Informationssystemet for Det Indre Marked –

også kaldet IMI. Jeg mener, vi fra dansk side skal arbejde for, at direktivforslaget

gør det muligt.

Jeg er sikker på, at I også har interesse for spørgsmålet om reglerne om løn og

håndhævelse i forhold til kædeansvar. Regeringens udgangspunkt er, at lønnen

er et ansvar, der påhviler arbejdsmarkedets parter i Danmark. Vi har oversendt til

459

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

udvalget et fælles brev fra LO og DA. Det er kommet for kort tid siden. Jeg er glad

for, at der ligger en fælles indstilling fra arbejdsmarkedets parter. Det er den, vi

lægger til grund, når vi skal have en erklæret, officiel dansk holdning til disse

spørgsmål.

LO og DA skriver, at begge parter finder, at det bør være en forudsætning for, at

Danmark kan tilslutte sig forslaget, at der ikke skal være kædeansvar, hvis mod-

tageren af tjenesteydelsen har udvist det, man kalder ”nødvendig omhu”. Endvi-

dere skal ”nødvendig omhu” kunne siges at være opfyldt, ved at modtageren af

tjenesteyderen har opfyldt de pligter, der allerede gælder i Danmark, nemlig at

modtageren af tjenesteydelsen har kontrolleret, at tjenesteyderen har sendt kor-

rekt anmeldelse til RUT. Det er så langt vi er i diskussionen mellem parterne på

det danske arbejdsmarked. Som jeg sagde før, er jeg glad for, at man er nået

dertil. Nu har vi ikke haft lejlighed til at gå i dybden med det, og vi har heller ikke

haft drøftelse med parterne om det, men vores udgangspunkt er, at det er dér, vi

så vidt muligt kommer til at lægge os fra dansk side. Som vi snakkede om det før i

relation til vikardirektivet, efterstræber vi jo, når det handler om arbejdsmarkeds-

politikken, at det er arbejdsmarkedets parter, der viser vejen i forhold til, hvordan

vi implementerer direktiverne.

Et direktivforslag indeholder ikke kun muligheder. Det indeholder også ting, vi skal

være på vagt over for eller være varsomme i forhold til. Aktuelt er der i forslaget

en bestemmelse, som begrænser medlemsstaternes muligheder for i fremtiden at

indføre yderligere eller helt andre kontrolforanstaltninger. Vi mener umiddelbart

fra dansk side, at der er behov for fleksibilitet hvad angår kontrollen, idet forskelli-

ge hensyn kan gøre sig gældende, og vi vil arbejde for, at det bliver tilfældet. Vi vil

derfor arbejde for en såkaldt "åben liste" hvad angår kontrolforanstaltninger. Der

er imidlertid andre lande, der er meget optaget af, at det skal være en "lukket"

eller "udtømmende" liste.

På rådsmødet skal der være en ”orienterende debat” om forslaget. Vi havde en

første udveksling af synspunkter på det uformelle ministermøde i Horsens i april,

men rådsmødet i næste uge bliver den første formelle drøftelse på politisk niveau.

Der er lige kommet et oplæg fra formandskabet til, hvordan debatten skal foregå.

Jeg vil gerne fremhæve, at jeg synes, det er kampen mod postboksfirmaerne, der

er det afgørende.

Da det er den første formelle drøftelse, er der nok grænser for, hvor langt vi

kommer ned i den egentlige substans. Det er stadig væk et direktiv, der er i sin

vorden. Jeg forventer derfor ikke, det bliver sidste gang, vi kommer til at diskutere

dette emne her i udvalget.

Finn Sørensen

var enig med beskæftigelsesministeren i, at der i direktivet ligger

nogle gode muligheder – udover de muligheder der ligger i den udmærkede afta-

le, regeringen havde indgået med Enhedslisten i forbindelse med finansloven.

Det er helt afgørende, at direktivet ikke begrænser vores muligheder. Ikke blot de

muligheder, vi har i dag, og som vi har i støbeskeen, men også vore fremtidige

muligheder, idet man måske kan blive endnu mere kreative, end man er i dag.

460

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Hvis man laver en udtømmende liste over, hvad man må, og hvad man ikke må,

så hænger man på den. Hvis direktivet indeholder en udtømmende liste, ville Finn

Sørensen hellere være direktivet foruden.

Med hensyn til kædeansvaret fandt Finn Sørensen, at det var lidt uklart, hvad

man mener, når man skriver, at landene har muligheder for at indføre "mere vidt-

gående ordninger".

Han betegnede det som positivt, at Kommissionen selv kommer ind på spørgs-

målet om kædeansvar. Det er ikke så mærkeligt, for det findes allerede i 7 EU-

lande i forskellige udformninger. Også her skal vi passe på, at den EU-regulering,

der lægges op til, ikke begrænser vores handlefrihed til at indføre regler, som

passer bedre til den danske model.

Beskæftigelsesministeren er tilsyneladende tilfreds, fordi LO og DA har skrevet et

fælles brev. Finn Sørensen mente nu ikke, at det, parterne var kommet frem til,

var særlig genialt. Hvis den virksomhed, det drejer sig om, er registreret hos RUT,

kan man ikke pådrage sig noget ansvar. Det mente Finn Sørensen fuldstændig

ville tømme kædeansvaret for indhold. Han spurgte, om det ikke betyder, at man

begrænser kædeansvaret til kun at gælde udenlandske virksomheder, idet dan-

ske virksomheder jo ikke skal registreres i RUT.

Jakob Ellemann-Jensen

var ikke helt på linje med Enhedslisten, når det gælder

hæftelsesansvar. Han mente, det kunne blive et instrument, som yderligere for-

ringer konkurrencevilkårene for danske virksomheder. Det skal vi derfor være lidt

forsigtige med.

Han støttede op om brevet fra LO og DA.

Det er væsentligt, hvilke kontrolforanstaltninger man anvender i nationalstaterne.

Hvis man opererer med en udtømmende liste, må RUT med på listen.

Pia Adelsteen

var ligesom Finn Sørensen bekymret over den udtømmende liste,

så det håbede hun, man kunne lave om. Hvis man kan kontrollere mere, skal

man selvfølgelig gøre det, anset om det står på en liste eller ej.

Med hensyn til kædeansvaret havde hun det derimod ligesom Jakob Ellemann-

Jensen og var decideret imod. Hun pegede på, at en byggeherre også kan være

en privat. Det vil være svært for privatpersoner at tjekke, om en virksomhed over-

holder de regler, den skal overholde.

Når det gælder underentreprenører, må det være nok, at de registreres i RUT.

Men vi må have alle udenlandske virksomheder til at registrere sig.

Pia Adelsteen henviste til det høringssvar, der ligger fra KL om, at de ser et pro-

blem i, at hvis direktivet gennemføres, kan vi blive indklaget for EU-Domstolen.

Det opfattede hun også som et problem.

Finn Sørensen

undrede sig lidt over Pia Adelsteens udmelding, idet man i dag i

Fyens Stiftstidende kan læse, at Kristian Thulesen Dahl synes, det er en god idé

med kædeansvar.

Beskæftigelsesministeren

indledte med at sige, at regeringen har den princi-

pielle holdning, at den helst ser arbejdsmarkedslovgivningen implementeret i

461

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

dansk lovgivning på baggrund af en enig anbefaling fra arbejdsmarkedets parter.

Det gælder på alle områder. Man kan ikke tage ét direktiv ud og sige, at her vil vi

gerne gøre det på en helt anden måde. Derfor var hun grundlæggende uenig

med Finn Sørensen i vurderingen af det brev, der er kommet fra LO og DA. Hvis

der ligger en fælles indstilling fra LO og DA, så lægger regeringen den til grund.

Det er ikke specificeret ud, hvad man skal forstå ved "mere vidtgående", men det

kan både være i dybden og i bredden. Det kan gælde andre sektorer, og det kan

gælde andet end det, der er foreslået, som primært handler om byggesektoren.

Direktivet handler om bedre håndhævelse af udstationering. Danske virksomhe-

der udstationerer ikke medarbejdere i Danmark. Derfor forstod beskæftigelsesmi-

nisteren ikke Finn Sørensens spørgsmål.

Beskæftigelsesministeren havde lyttet sig til, at der var bred opbakning til, at der

skulle være tale om en åben liste. Hun hørte Venstre sige, at vi i hvert fald skal

kæmpe for, at RUT-registret kommer med på listen. Hun var imod, at man lavede

en lukket liste, fordi man ikke kan vide, hvad der kan være behov for at kontrolle-

re. Man skal være i stand til at indføre yderligere kontrolforanstaltninger, hvis tin-

gene udvikler sig. Hvis det ikke kan lade sig gøre, var hun enig med Venstre i, at

de kontrolforanstaltninger, vi har i Danmark, bør figurere på listen.

Hun ville vende tilbage til høringssvaret fra KL, lovede hun Pia Adelsteen.

Beskæftigelsesministeren sagde i anledning af Finn Sørensens sidste bemærk-

ning, at det vist var en anden Thulesen Dahl, der havde udtalt sig til Fyens Stifts-

tidende, men han havde forbindelse til Dansk Folkeparti.

Finn Sørensen

beklagede, at det var en anden fra Dansk Folkeparti, han havde

citeret, men var glad for, at der var en fra Dansk Folkeparti, der gerne ville samme

vej som Finn Sørensen.

Hvis man følger brevet fra LO og DA, kommer kædeansvaret kun til at gælde

udenlandske virksomheder, da danske virksomheder ikke skal registreres i RUT.

Den fungerende formand, Jens Joel,

gjorde opmærksom på, at det kun er de

udenlandske virksomheder, vi diskuterer. Spørgsmålet om, hvad der skal gælde

for danske virksomheder, er ikke på dagsordenen.

Beskæftigelsesministeren

bekræftede dette og tilføjede, at der ikke er noget i

direktivet, som regulerer, hvad man kan gøre i relation til danske virksomheder.

462

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

4. Implementering af EU 2020-strategien på beskæftigelses- og

socialområdet



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0750, KOM (2012) 0751, KOM [2012] 0727, KOM [2012]

0728, KOM [2012] 0729

a) Den årlige vækstrapport (2013), den fælles beskæftigelsesrapport

og Alert mechanism report

–

Præsentation ved Kommissionen

b) Ungepakke

–

Præsentation ved Kommissionen

c) Employment performance monitor og benchmarks

–

Godkendelse af EMCO-rapport

Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 65)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Europæisk År 2012 for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem

Generationer



Vedtagelse af rådsdeklaration

Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 69)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

463

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og socialdelen) den 6.-7.

december 2012

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde socialministeren

punkt 2 og 3 på rådsmødedagsordenen.

Punkterne 1, 4 og 6 var forelagt af beskæftigelsesministeren under punkt 6 på

Europaudvalgets dagsorden.

Punkt 5 blev forelagt af ligestillingsministeren under punkt 10 på Europaudvalgets

dagsorden.

Punkt 7-9 var forelagt af sundhedsministeren under punkt 1 på Europaudvalgets

dagsorden.

Socialministeren:

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden fremlæg-

ger jeg mine punkter på dagsordenen for rådsmødet for beskæftigelse og sociale

anliggender den 6. december. Det er punkt 2 og punkt 3.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et

EU-program for Social Udvikling og Innovation



Status

KOM (2011) 0609

Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 24)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1425, senest behandlet i

EUU 14/6-12)

Socialministeren:

Punkt 2 er en fremskridtsrapport fra formandskabet om for-

handlingerne om forslaget til forordning om et EU-program for social udvikling og

innovation. Jeg fik i juni godkendt et forhandlingsoplæg her i udvalget vedrørende

dette forslag og forelægger blot sagen til orientering i dag.

Lad mig ganske kort resumere baggrunden. På rådsmødet i juni vedtog Rådet en

såkaldt "delvis generel indstilling" om programmets formål og indhold. Da pro-

grammet er en del af EU's flerårige finansielle rammer for 2014-20, afhænger den

endelige vedtagelse af forordningen af den samlede vedtagelse af den flerårige

finansielle ramme.

Programmet er en samling og opdatering af tre allerede eksisterende instrumen-

ter:

1. Progressprogrammet.

2. EURES-programmet.

3. Mikrokreditordningen.

Foreløbig har forhandlingerne med Parlamentet om forslaget kun vedrørt mikro-

kreditordningen, som styrker udsatte gruppers jobmuligheder som selvstændige

464

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

erhvervsdrivende. Der er tale om et relativt nyt instrument, som blev oprettet i

2010.

Forhandlingerne har drejet sig om den nærmere definition af målgruppen for mi-

krokreditordningen samt definitionen af en "social virksomhed". Formandskabet

orienterer på rådsmødet om den tekst, der er opnået enighed om.

Det kommende irske formandskab vil fortsætte forhandlingerne om resten af pro-

grammet.

465

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

3. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 29)

KOM (2008) 0426 – bilag 3 (henvendelse af 28/8-08 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2008) 0426 – bilag 7 (udtalelse fra EUU til Kommissionen)

KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar til EUU)

KOM (2008) 0426 – bilag 5 (henvendelse af 14/10-08 fra

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske)

KOM (2008) 0426 – bilag 6 (henvendelse af 30/11-08 fra

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske)

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1 (af 5/11-08)

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 2 (af 28/10-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1431, senest behandlet i

EUU 14/6-12)

Socialministeren:

Punkt 3 omhandler forslag til Rådets direktiv om gennem-

førelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handi-

cap eller seksuel orientering.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har det været behandlet under en

lang række formandskaber, og mine forgængere og jeg har gentagne gange

forelagt en statusrapport for udvalget.

Jeg kan oplyse, at der under det cypriotiske formandskab har været to møder

om forslaget, uden at nævneværdige fremskridt er opnået.

Alle medlemsstaterne har fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forsla-

get, da der stadig er uløste problemstillinger i relation til direktivets rækkevid-

de, begrebsanvendelse og juridiske fortolkning.

Vi kan således konstatere, at den krævede enstemmighed har lange udsigter,

og sagen forelægges også denne gang Rådet alene med henblik på en sta-

tusrapport.

Der forventes ingen debat på rådsmødet om disse to punkter.

Ingen bad om ordet til socialministerens forelæggelse.

466

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7.

december 2012

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde integrationsministe-

ren punkt 18 og 19 på rådsmødedagsordenen.

Punkterne 1-17 var forelagt af justitsministeren under punkt 3 på Europaudvalgets

dagsorden.

Integrationsministeren:

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden fore-

lægger jeg mine dagsordenspunkter på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der den 6.-7. december 2012.

Det er punkterne 18 og 19, der drejer sig om to familieretlige sager, henholdsvis

forslag til en forordning om formueforholdet mellem ægtefæller og forslag til en

forordning om formueforholdet mellem registrerede partnere.

Disse forslag er omfattet af retsforbeholdet.

Forslagene har til formål at indføre fælles regler om en række grænseoverskri-

dende aspekter af formueforholdene mellem ægtefæller og mellem registrerede

partnere.

18. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse

og fuldbyrdelse af retssager i sager vedrørende formueforholdet

mellem ægtefæller*



Politisk drøftelse

KOM (2011) 0126

Rådsmøde 3207 – bilag 2 (samlenotat side 1)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1143, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse,

hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Integrationsministeren:

Punkt 18 drejer sig om formueforhold mellem ægtefæl-

ler. På rådsmødet forventes formandskabet at lægge op til politisk enighed om

enkelte elementer af reglerne om international kompetence til at behandle sager

om formueforholdet mellem ægtefæller.

Formandskabet forventes endvidere at lægge op til politisk enighed om, at forord-

ningens bestemmelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser m.v.

skal udformes i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser herom i

arveretsforordningen, som Rådet for nylig har vedtaget.

Regeringen er generelt positiv indstillet over for forslaget, og formandskabets for-

slag til politisk enighed giver ikke anledning til bemærkninger.

467

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

19. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse

of fuldbyrdelse af retssager i sager vedrørende de formueretlige

retsvirkninger af registrerede partnerskaber*



Politisk drøftelse

KOM (2011) 0127

Rådsmøde 3207 – bilag 2 (samlenotat side 19)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1143, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse,

hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Socialministeren:

Punkt 19 drejer sig om formueforholdet mellem registrerede

partnere.

Dette forslag indeholder regler, der svarer til reglerne i forslaget om formueforhold

mellem ægtefæller. Dog er der visse særregler, som følge af at en række EU-

medlemsstater ikke anerkender registreret partnerskab, som de anser som stri-

dende mod deres grundlæggende familieværdier.

Formandskabet forventes at foreslå, at Rådet konstaterer, at drøftelserne af for-

slaget fortsættes, og at det overvejes, om de politiske aftaler om ægtefælleforsla-

get kan overføres til partnerskabsforslaget.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, og formandskabets

forslag til politisk enighed giver ikke anledning til bemærkninger.

Finn Sørensen

spurgte, om direktivforslaget kan give problemer i forhold til den

måde, vi behandler registrerede partnere på herhjemme.

Socialministeren

svarede, at da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil det

ikke have virkning i Danmark.

468

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3204 (transport, telekommunikation og energi –

energidelen) den 3. december 2012

Energiministeren:

Vi har en forholdsvis overskuelig dagsorden på energi-

rådsmødet på mandag, og jeg vil gøre min forelæggelse forholdsvis kort. Alle

sagerne er til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed

ved offshore olie og gas prospekterings-, efterforsknings- og

produktionsaktiviteter



Statusrapport fra formandskabet

KOM (2011) 0688

Rådsmøde 3204 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0688 – bilag 2 (samlenotat)

KOM (2011) 0688 – bilag 3 (beslutningsreferat)

KOM (2010) 0560 – bilag 1 (henvendelse af 18/11-10 fra Danish

Operators)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 296, senest behandlet i EUU

16/11-12)

EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1377, behandlet i EUU 8/6-

12)

Energiministeren:

Formandskabet vil på rådsmødet give en status for for-

handlingerne om forslaget om offshoresikkerhed. Jeg vil ikke gå i detaljer på

dette punkt, da jeg jo allerede indhentede mandat i Europaudvalget den 16.

november. Siden da har formandskabet fået mandat til at indlede forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet med henblik på at afslutte trilogforhandlinger-

ne inden årets udgang.

469

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

2. Kommissionens meddelelse om vedvarende energi ”Vedvarende

energi: en stor aktør på det europæiske marked"



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2012) 0271

Rådsmøde 3204 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Energiministeren:

Kommissionen har netop fremlagt en meddelelse om vedva-

rende energi, som følger op på VE-direktivets krav om, at der senest i 2018 skal

fremlægges en køreplan for vedvarende energi for perioden efter 2020. På grund-

lag af meddelelsen har formandskabet fremlagt rådskonklusioner med henblik på

vedtagelse på rådsmødet.

Et af de emner, som naturligvis har været drøftet blandt medlemsstaterne, er

spørgsmålet om behovet for øget EU-regulering vedrørende sikring af den miljø-

mæssige bæredygtighed i forbindelse med anvendelsen af biomasse til energi.

Regeringens holdning er, at Kommissionen hurtigst muligt bør fremsætte forslag

om bæredygtighedskriterier for fast biomasse i regi af VE-direktivet. Det er ikke

alle lande, der er enig heri, kan jeg roligt sige, heller ikke vore gode søsterlande

Sverige og Finland, som jo eksporterer meget træ.

For så vidt angår rammerne om EU's politik på VE-området efter 2020 har langt

størstedelen af medlemsstaterne desværre fremført, at der ikke er umiddelbart

behov for, at Kommissionen fremlægger et sådant forslag til en post 2020 ramme.

I modsætning hertil er det regeringens holdning, at der er behov for en sådan

ramme og for at fastsætte mål for vedvarende energi efter 2020 – og gerne snart

– med henblik på at sikre den fornødne investeringssikkerhed for investorer på

området.

Der er dog blandt medlemslandene bred enighed om, at formandskabets konklu-

sioner på bedst mulig vis forener de mange forskelligartede holdninger i med-

lemsstaterne. Regeringen er enig i den holdning og kan på det grundlag støtte en

vedtagelse af konklusionerne på rådsmødet.

Pia Adelsteen

ville gerne vide, om det drejer sig om, at man rent faktisk bruger

det indre marked. Hun tilføjede, at udvalget netop var kommet hjem fra en ud-

valgsrejse til England, hvor man problematiserede, at deres forsyningsvirksom-

heder for en stor del var ejet af udenlandske selskaber, og efterlyste, at de fik ad-

gang til andres markeder. Det kunne de ikke, hvis direktivet ikke var implemente-

ret ordentligt.

Jakob Ellemann-Jensen

pointerede, at dette forslag er vigtigt, og anbefalede

regeringen at bruge kræfterne på dette område. Det er mere vigtigt, end at vi får 1

mia. kr. i rabat.

Energiministeren

bekræftede i svaret til Pia Adelsteen, at det er det indre mar-

ked, det handler om. Den liberalisering, som man vedtog i 1999, gik ud på, at in-

den 2019 skulle gasselskaberne adskilles fra de selskaber, som tog sig af trans-

porten af gas for at øge konkurrencen. Det er et kernepunkt, når det drejer sig om

470

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

den almindelige økonomiske udvikling og konkurrenceudsættelse i Europa. Det

er det faktisk også, når det gælder grøn omstilling. Det vil gøre udnyttelsen af

energien langt mere effektiv.

Energiministeren tilføjede, at regeringen har en ret ambitiøs dagsorden, som

handler om, at vi vil prøve at udvide det nordiske elmarked til at blive et Nordeu-

ropæisk elmarked. Det drejer sig om at fjerne fysiske barrierer, men også om at

fjerne regulatoriske barrierer. Nogle steder er priserne lave; andre steder er de

høje. Det har både positive og negative konsekvenser. Det er svært at få alle

energiselskaberne til at spille sammen.

471

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

3. Opfølgning til Det Europæiske Råd

a) Kommissionens meddelelse om det indre energimarked

b) Fremskridtsrapport



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0663

Rådsmøde 3204 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Energiministeren:

Næste punkt på dagsordenen har overskriften "Opfølgning på

Det Europæiske Råd" med to underpunkter, nemlig:

1. Meddelelse om det indre marked for energi.

2. Statusrapport.

Kommissionen vil præsentere sin nye meddelelse om det indre marked for ener-

gi, som vi netop har modtaget. Meddelelsen stemmer overens med de forvent-

ninger, som vi har beskrevet i samlenotatet, der er oversendt til udvalget.

I statusrapporten, som vi også netop har modtaget, gennemgår formandskabet

som forventet udviklingen på seks politiske områder, for hvilke der er sat frister

eller prioriteter i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i februar 2011.

Det er energieffektivitet, vedvarende energi, det indre energimarked, infrastruktur,

eksterne energiforbindelser og atomkraft. På de fleste områder er det vores vur-

dering, at der er sket fremskridt i forhold til konklusionerne fra Det Europæiske

Råd, men der udestår fortsat en hel del, før EU er i mål.

Jeg vil på mødet særligt give udtryk for behovet for en indsats for større energief-

fektivisering, for øget anvendelse af vedvarende energi, for en effektiv gennemfø-

relse af det indre marked og for en omfattende udbygning af EU's energiinfra-

struktur.

472

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Punkt 10. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og socialdelen) den 6.-7.

december 2012

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde ligestillingsministe-

ren punkt 5 på rådsmødedagsordenen.

Punkt 1, 4 og 6 var forelagt af beskæftigelsesministeren under punkt 6 på Euro-

paudvalgets dagsorden.

Punkt 2 og 3 var forelagt af socialministeren under punkt 7 på Europaudvalgets

dagsorden.

Punkt 7-9 var forelagt af sundhedsministeren under punkt 1 på Europaudvalgets

dagsorden.

5. Bekæmpelse af vold mod kvinder



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3206 – bilag 4 (samlenotat side 67)

Ligestillingsministeren:

Som punkt 10 på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet

den 6. december skal der vedtages rådskonklusioner om vold mod kvinder.

Rådskonklusionerne er fremlagt som led i EU's halvårlige opfølgninger på FN's

Beijinghandlingsplan.

Punktet forelægges hermed udvalget til orientering.

Rådskonklusionerne bygger på en omfattende faglig rapport fra det europæiske

ligestillingsinstitut.

Rapporten slår fast, at der i alle medlemslande er fokus på bekæmpelse af vold

mod kvinder. Alle medlemslande har f.eks. vedtaget handlingsplaner til bekæm-

pelse af denne form for vold.

Men rapporten viser også, at medlemslandene har nogle udfordringer i forhold til

at sikre tilstrækkelig hjælp og støtte til de voldsramte kvinder. Flere af rapportens

konklusioner og anbefalinger er afspejlet i rådskonklusionerne.

Med rådskonklusionerne har det cypriotiske formandskab påpeget, at de mange

piger og kvinder, som udsættes for partnervold, har brug for støtte og hjælp. Lan-

dene bør derfor fokusere på både forebyggelse af volden og tilbud om støtte, når

volden er indtrådt.

I konklusionerne nævnes det, at støtte til piger og kvinder udsat for partnervold

kræver en koordineret og sammenhængende indsats. Alle relevante aktører og

sektorer skal inddrages i hjælpen og støtten til ofrene. Samtidig lægges der vægt

på, at der sker en opkvalificering af de relevante fagfolk.

Desuden fastslår konklusionerne, at der også bør være fokus på mænds roller.

Voldsudøvere skal retsforfølges, men det er også vigtigt at opmuntre mænd til at

stå frem som rollemodeller og sige fra over for partnervold.

473

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Bekæmpelse af vold mod kvinder og piger ligger mig meget på sinde, og fra

dansk side har skiftende regeringer haft en fælles målrettet og tværsektoriel til-

gang til bekæmpelse af volden.

Vi har gennem ikke mindre end tre handlingsplaner og strategier sat fokus på

netop forebyggelse og støtte til voldsofrene, ligesom retsforfølgelsen af voldsudø-

verne også har været på dagsordenen.

Danmark valgte under vores forrige EU-formandskab i 2002 netop at følge op på

Beijinghandlingsplanen vedrørende bekæmpelse af vold mod kvinder.

Dengang fremlagde vi en rådskonklusion med 7 indikatorer. Cypern har nu taget

fat på indikator 3 om støtte til ofre, så vi på EU-plan kan vurdere, om der er sket

fremskridt på området.

I Danmark følger vi regelmæssigt op på alle de 7 indikatorer. For bare et par uger

siden offentliggjorde vi sammen med Statens Institut for Folkesundhed en om-

fangsrig rapport med bl.a. data om indikatorerne.

Danmark agter derfor at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Pia Adelsteen

spurgte, hvorfor man ikke også behandler et forslag om vold mod

mænd.

Ligestillingsministeren

sagde, at det ene ikke udelukker det andet, men i denne

sammenhæng drejer det sig om vold mod kvinder, fordi FN's handlingsplan kun

handler om vold mod kvinder.

Pia Adelsteen

pointerede, at der altså også er nogle kvinder, som slår mænd.

Ligestillingsministeren

gentog, at FN-handlingsplanen kun drejer sig om vold

mod kvinder, men vor egen handlingsplan handler også om mænd.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var rigtigt godt, at FN tager denne sag op. Vold

mod kvinder er også et problem i Danmark. Det drejer sig både om visse kvinders

liv og om børnenes opvækst. Det er forfærdeligt, at frustrerede mænd ender med

at gøre noget så forfærdeligt som at tæske kvinder. Det afgørende er, at man

sikrer, at disse mænd kan få hjælp.

Ligestillingsministeren

pegede på, at vi ligger rigtigt godt i Danmark, hvor volds-

tallene går i den rigtige retning.

474

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12

11. Europaudvalgsmøde 30/11-12

Eventuelt – kvindekvoter

Ligestillingsministeren:

Til slut vil jeg kort orientere om, at det cypriotiske for-

mandskab har inviteret landene til en uformel frokostdrøftelse om Kommissionens

direktivforslag om kønsfordelingen i bestyrelser. Det ved jeg interesser rigtigt

mange i dette udvalg.

Det er vurderingen, at der er en række uklarheder i det forslag, Kommissionen

har fremlagt. Det har også været det billede, der har tegnet sig i medierne og i

øvrigt også blandt nogle af politikerne i Folketinget.

Jeg ser derfor også frem til at høre de andre landes umiddelbare reaktioner på

direktivet.

Jeg vil gerne gøre det helt klart her i dag, at den danske regering fortsat er imod

kvoter. Det vil jeg selvfølgelig også tydeliggøre under den uformelle frokostdrøf-

telse.

I forhold til den videre proces med direktivet vil regeringen fremlægge et grund-

og nærhedsnotat for Europaudvalget med kopi til Ligestillingsudvalget efter den

sædvanlige procedure.

Pia Adelsteen

havde efterhånden forstået, at regeringen ikke går ind for kvoter,

men spurgte, om ligestillingsministeren mente, det var noget, EU overhovedet

skulle regulere.

Ligestillingsministeren

sagde, at der er en del uklarheder i forslaget. Dem er

man ved at undersøge. Der vil komme et nærhedsnotat medio december. Fro-

kostdrøftelsen er et uformelt møde, hvor man får mulighed for at drøfte forslaget.

Regeringen er i fuld gang med at analysere forslagets nærmere indhold, både i

forhold til nærhedsprincippet og i øvrigt.

Mødet slut kl. 14.15

Ref.: BE/its

475