EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 10. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 23. november 2012

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Bjarne Laustsen (S),

Jeppe Kofod (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Erling

Bonnesen (V), Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF),

Merete Riisager (LA) og Christian Juhl (EL), Nikolaj

Villumsen (EL)

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S),

minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov

(S), handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF)

og kulturminister Uffe Elbæk (RV)

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3201 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-

27. november 2012

Dagsordenspunkterne 1-9 hører under Børne- og Undervisningsministeriets res-

sort og blev forelagt af børne- og undervisningsministeren under dette punkt på

Europaudvalgets dagsorden.

Dagsordenspunkterne 10-18 hører under Kulturministeriets ressort og blev fore-

lagt af kulturministeren under punkt 6 på Europaudvalgets dagsorden.

Undervisningsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet for

uddannelse og ungdom, der finder sted på mandag og tirsdag.

Der er 5 punkter på dagsordenen ved rådsmødet for uddannelse og 4 punkter på

dagsordenen ved rådsmødet for ungdom.

Alle punkterne forelægges til orientering.

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

Erasmus for Alle – EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt

– Status

KOM (2011) 0788

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 547 (side 1093 (FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 3/5-12)

Undervisningsministeren:

På rådsmødet vil det cypriotiske formandskab orien-

tere om status for forhandlingerne om EU’s kommende uddannelses- og ung-

domsprogram "Erasmus for Alle".

328

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Under det danske EU-formandskab nåede Ministerrådet til enighed om en delvis

generel indstilling om Kommissionens forslag.

Det var et rigtig godt resultat, der nu sætter rammerne for de kommende forhand-

linger med Europa-Parlamentet, som forhåbentlig munder ud i en aftale i 2013,

der sikrer bedre rammer for mobilitet og uddannelsessamarbejde i Europa.

Henrik Høegh

håbede ikke, man i budgetforhandlingerne ville skære på "Eras-

mus for Alle".

Han nævnte, at der havde været en del ønsker – både fra danske og udenland-

ske universiteter – om at få et lidt mere fortællende navn end "Erasmus for Alle".

Derfor spurgte han, om der var nogle forslag på bordet.

Undervisningsministeren

svarede, at der ikke var sket meget siden det danske

formandskab, hvilket nok hænger sammen med budgetproblemerne, som drøftes

mellem finansministrene. Derfor er der endnu ikke taget stilling til, hvor mange

penge der skal afsættes. Under det danske formandskab klargjorde vi den ind-

holdsmæssige ramme.

Med hensyn til navnet var det undervisningsministerens personlige holdning, at

"Erasmus for Alle" ikke er et dårligt "brand", idet rigtigt mange unge kender Eras-

mus. Parlamentet har uofficielt været inde på, at man skulle kalde det "Yes, Euro-

pe".

Merete Riisager

var enig i, at det er et udmærket program, selv om man kan dis-

kutere, om der er styr på "return on investment".

329

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

2. Læsefærdigheder

-- Rådskonklusioner

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Undervisningsministeren:

Det første punkt på uddannelsesområdet er vedta-

gelsen af et sæt rådskonklusioner om læsefærdigheder, hvor medlemsstaterne

og Kommissionen opfordres til at iværksætte initiativer, der kan styrke borgernes

færdigheder.

Vi har en fælles målsætning i EU om at reducere andelen af elever med ringe

færdigheder i læsning og matematik til højst 15 procent i 2020.

Den nuværende andel af elever med ringe færdigheder i læsning i EU er 20 pro-

cent. Det tilsvarende tal for Danmark er 15,2 procent.

Selv om vi i det lys er godt med i Danmark, kan vi alligevel blive bedre. Og hvis

læsefærdighederne skal styrkes i hele EU, er det nødvendigt, at vi bliver bedre til

at dele god praksis og udnytte de ressourcer, som findes på europæisk plan.

Regeringen støtter derfor vedtagelsen af rådskonsklusionerne.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at vi kan lære af hinanden, og politikerne kan

sidde og diskutere så meget, men hun ville gerne vide, om der er noget økonomi

forbundet med de forskellige forslag – bortset fra "Erasmus for Alle" – og hvad det

konkret medfører.

Undervisningsministeren

mente, det giver værdi at dele erfaringerne om, hvor-

dan man løfter nogle af de fælles udfordringer. Det, der er på dagsordenen, er,

hvordan vi kan øge læsefærdigheden og matematikfærdigheden, som er to

grundlæggende kompetencer. Der bliver ikke lavet fælles politikker, men vi bliver

klogere.

330

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

3. Uddannelse i Europa 2020 strategien

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 18)

Undervisningsministeren:

Det andet punkt på dagsordenen er et sæt råds-

konklusioner om uddannelses bidrag til Europa 2020 strategiens målsætning om

at skabe vækst og beskæftigelse.

Selv om uddannelse er et nationalt kompetenceområde i EU, så er det i alle med-

lemsstaters interesse, at de enkelte lande styrker deres uddannelser.

Et vedvarende fokus i det europæiske uddannelsessamarbejde er at sikre, at ud-

dannelserne har en bedre kobling til arbejdsmarkedet. Det gælder i hele uddan-

nelsessystemet.

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne derfor blandt andet til at skabe

en bedre kobling mellem teori og praksis i uddannelserne. Det er et indsatsområ-

de, som vi allerede arbejder med i Danmark.

Regeringen kan derfor støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Pia Adelsteen

henviste til, at vi har en 2020 strategi i Danmark, og spurgte, hvor-

for man skal have en 2020 strategi i EU.

331

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

4. Validering af ikke-formel og uformel læring

– Henstilling

KOM (2012) 0485

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 21)

Undervisningsministeren:

Det tredje punkt på uddannelsesområdet er vedta-

gelsen af en henstilling om validering af ikke-formelle og uformelle kompetencer.

Mulighederne for at få vurderet og anerkendt kompetencer opnået uden for det

formelle uddannelsessystem varierer meget medlemsstaterne i mellem.

Formålet med henstillingen er derfor at understøtte medlemsstaternes arbejde

med at udvikle bedre muligheder for anerkendelse af uformelle kompetencer.

Det kan styrke den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet og kan gøre det

nemmere at gå fra at være ufaglært til faglært.

Et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne, når det gælder anerkendelsen af

kompetencer, skal samtidig sikre, at mobiliteten styrkes hos både arbejdstagere

og studerende.

På den baggrund kan regeringen støtte vedtagelsen af henstillingen.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan man i det praktiske har tænkt sig at tjekke, om

man har nogle kompetencer, som ikke lige står på et stykke papir.

Undervisningsministeren

pointerede, at vi er rigtigt langt i Danmark, hvor vi har

et velfungerende system, hvor man som voksen kan få afdækket, hvad man har

med sig i bagagen. Vi drøfter, hvordan vi kan få udviklet dette, sådan at alle voks-

ne har de muligheder. Man kan vælge at bruge kvalifikationsnøglen, men der er

ikke noget krav om, at vi skal gøre det på samme måde.

332

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

5. Forbedring af lærernes kvalitet og status i en tid med knappe

finansielle ressourcer

– Politisk debat

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 24)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

333

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

6. Den strukturerede dialog med unge om unges deltagelse i det

demokratiske liv i Europa

– Rådsresolution

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 26)

7. Fælles rapport om implementeringen af den fornyede ramme om det

europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2100-2018)

– Fælles rapport

KOM (2012) 0495

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 28)

8. Aktiv deltagelse og social inklusion af unge, særligt unge med

migrantbaggrund

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 31)

9. Mobilitet og diversitet: Hvordan forbedres den sociale inklusion?

– Politisk debat

Rådsmøde 3201 – bilag 2 (samlenotat side 34)

Undervisningsministeren:

Der er fire punkter på rådsmødet for ungdom. Først

skal vi vedtage en resolution om den strukturerede dialog med unge om deres

aktive medborgerskab.

Det er der ikke de store ben i. At unge deltager aktivt i samfundslivet er en selv-

følge i de fleste europæiske lande – men ikke i alle.

Derfor har vi også sat aktivt medborgerskab som fælles overskrift for de sidste

atten måneders indsats på ungdomsområdet. Det har vi gjort sammen med vores

naboer i triosamarbejdet: Polen og Cypern.

Under vores formandskab holdt vi selv en ungdomskonference i Sorø med mere

end 200 deltagere med samme tema. Så vi støtter den resolution, der ligger her.

Det andet punkt er en fælles rapport om, hvordan det går med gennemførelsen af

det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. Der vedtog vi i 2009 nye ram-

mer for perioden fra 2010 til 2018.

Rapporten gør status for de sidste tre års indsats på en række områder som for

eksempel beskæftigelse, mobilitet, kulturforbrug og sundhed. Alle områder af stor

betydning for unges liv i dag. Den giver os også nogle nyttige fingerpeg for fremti-

den.

Regeringen kan derfor støtte en vedtagelse.

For det tredje skal vi behandle det cypriotiske formandskabs udkast til rådskon-

klusioner om social inklusion af unge, særligt unge med migrantbaggrund.

Det er også et forslag, vi rigtigt gerne støtter. Unge indvandrere bliver ofte mødt

med racefordomme og andre former for diskrimination. Det skal vi være med til at

bekæmpe også på europæisk plan, ligesom vi gør det i vore hjemlande.

334

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Endelig skal vi have en politisk debat om samme emne.

Pia Adelsteen

forstod, at man ville støtte unge med migrantbaggrund i overgan-

gen fra skole til erhverv, men mente, man burde støtte alle unge. Det er ikke kun

migranter, der har særlige problemer.

Undervisningsministeren

var enig i, at alle skal have muligheder for at gennem-

føre en uddannelse, men det cypriotiske formandskab har valgt særligt at fokuse-

re på migrantbefolkningen, som har særlige udfordringer.

335

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3202 (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november

2012

Fødevareministeren:

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden vil jeg

vil forelægge rådsmødet for landbrug og fiskeri den 28.-29. november 2012.

Jeg forelægger punkterne 1-4 om landbrugsreformen til forhandlingsoplæg. Nu er

vi kommet så langt, at vi nu håber, vi begynder at nærme os enden.

De resterende punkter er til orientering.

Hovedemnet for rådsmødet for landbrug og fiskeri den 28.-29. november 2012 er

landbrugsreformen, hvor formandskabet vil forsøge at opnå delvis generel indstil-

ling på alle fire reformforslag. En generel indstilling som fastlægger Rådets hold-

ning inden forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Parlamentet er parallelt

gået i gang med at fastlægge en holdning, og der forventes en afstemning i

Landbrugsudvalget i januar 2013 og efterfølgende på plenaren i marts 2013. Det

er tidsperspektivet.

Formandskabet lægger op til en delvis generel indstilling, da elementer, som ind-

går i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, ikke kan konkluderes

blandt landbrugsministrene. Derfor er det en "delvis" generel indstilling. Det drejer

sig om:



Budgetniveauet for landbrugspolitikken.

Fordelingen mellem medlemslandene.

National medfinansiering.

Princippet om greening og princippet om capping.

Der kan også være andre emner, som der ikke kan opnås enighed om på nuvæ-

rende tidspunkt. Det må vi forudse. Det kan blive svært, hvis vi ikke har en samlet

pakke, så det er stadig væk meget usikkert, hvor langt vi kan nå.

I går havde vi en teknisk gennemgang af reformforslagene i Fødevareudvalget,

men jeg vil alligevel også i dag gennemgå de 4 forslag og holdningen til de for-

skellige elementer.

336

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

– Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0625, KOM (2012) 0552

Rådsmøde 3202 – bilag 1 (samlenotat side 3)

EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles

landbrugspolitik)

KOM (2011) 0625 – svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (11) – bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra

Mellemfolkeligt Samvirke)

KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0625 – bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament

vedr. reformpakke om den fælles landbrugspolitik)

Udtalelser fra andre nationale parlamenter vedr. reformpakken

om den fælles landbrugspolitik:

http://www.ipex.eu/IPEXL-

WEB/dossier/document/COM20110625.do

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 161, senest behandlet i EUU

17/10-12)

2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik

– Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0628, KOM (2012) 0551

Rådsmøde 3202 – bilag 1 (samlenotat side 23)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 163, senest behandlet i EUU

17/10-12)

337

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen)

– Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0626, KOM (2011) 0629, KOM (2012) 0535

Rådsmøde 3202 – bilag 1 (samlenotat side 34)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 18 (side 1569, senest behandlet i EUU

21/9-12)

4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

– Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0627 og KOM (2012) 0553

Rådsmøde 3202 – bilag 1 (samlenotat side 47)

KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3182 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 11/7-12)

EUU alm. del (12) – bilag 18 (side 1567 behandlet i EUU 21/9-

12)

Fødevareministeren:

Vi starter med den direkte støtte. Forslaget om direkte

støtte indeholder en række elementer, som indgår i budgetforhandlingerne. Det

gælder selvfølgelig budgetniveauet og fordelingen af den direkte støtte mellem

medlemslandene.

Capping indgår også i budgetforhandlingerne, og der lægges i det seneste udkast

op til, at capping skal være frivilligt for medlemslandene. Jeg vil også sige, at

Kommissionens forslag var meget bureaukratisk.

De grønne krav knyttet til 30 pct. af den direkte støtte indgår også overordnet i

forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, hvor der lægges op til, at der

skal være fleksibilitet for medlemslandene. Indholdet og håndteringen af de 3

grønne krav drøftes af landbrugsministrene. Det er afgrødediversificering – altså

338

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

dette med at have flere afgrøder på en gang – permanent græs og miljøfokusom-

råder.

Kommissionen foreslår, at de 30 pct. af den direkte støtte knyttet til de grønne

krav skal være obligatorisk for landmanden, hvis landmanden vil have basisbeta-

lingen på 70 pct.. En række medlemslande ønsker, at det skal være frivilligt for

landmanden.

Der er indsat en mulighed for, at medlemslandene kan anvende det, vi kalder

ækvivalente tiltag – her er vi igen ovre i EU-bureaukratisprog; det vil sige tiltag

som har samme effekt – for miljø og klima. Det kan være igennem certificering af

landbrug eller ved landdistriktstiltag. Dermed vil landene kunne målrette tiltagene

noget mere. I forhold til certificering kan der være forskelle mellem landene i for-

hold til, hvad der er lovkrav, og hvad der er frivilligt. Certificeringsordninger bør

dels godkendes af Kommissionen, dels bør de derefter kunne anvendes i de an-

dre lande, og endelig bør certificeringsordninger også kunne omfatte lovkrav.

Ækvivalens og effekt bør være det centrale.

Her er det også relevant at se på samspillet med landdistriktspolitikken, hvor der

selvfølgelig ikke generelt bør kunne gives dobbeltstøtte. Vi er nødt til at finde en

enkel måde at håndtere dette spørgsmål på.

For afgrødediversificering er der fundet lidt mere fleksible løsninger, hvor bedrifter

med under 10 hektar agerjord undtages.

For opretholdelse af permanent græs er der lagt op til at gå tilbage til en regional

model, hvor man foretager en beskyttelse på regionalt niveau. Det giver efter min

mening mere fornuft end at skulle håndtere det på markniveau som foreslået af

Kommissionen.

Det vigtigste grønne krav er miljøfokusområder, hvor Kommissionen foreslår, at 7

pct. af agerjorden skal udlægges som miljøfokusområder. Der lægges nu op til, at

bedrifter under 10 hektar undtages også her. Tilsvarende er der også fokus på,

hvilke arealer og tiltag der kan indgå i miljøfokusområderne. Mange medlemslan-

de ønsker en lavere sats end 7 pct.

Fra dansk side ønsker vi, at der skal ses på miljøfokusområder på regionalt ni-

veau i et samarbejde mellem landmænd, frem for at alle landmænd skal levere 7

pct. Det giver mening i forhold til natur og miljø herhjemme.

I forhold til hvilke arealer der kan indgå i miljøfokusområderne, er der mange for-

skellige ønsker. Fra dansk side ønsker vi, at randzoner kan indgå. Et andet ele-

ment i Danmark kan være efterafgrøder eller miljøafgrøder.

De grønne krav risikerer at blive bureaukratiske og uden effekt for miljøet. Derfor

havde vi gerne set, at medlemslandene som et alternativ kunne overføre 10 pct.

fra søjle I til søjle II. Et medlemsland kunne dermed anses for at opfylde samtlige

grønne krav ved at bruge disse midler på miljø og klima i landdistriktspolitikken.

Men det ser ikke ud til at få den store opbakning.

Et andet meget vanskeligt emne er den interne omfordeling, hvor vi fra dansk side

foretrækker en model foreslået af Irland. Den er efterhånden blevet så kendt, at vi

kalder den "den irske model". Den irske model vil ikke have de samme voldsom-

339

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

me konsekvenser som Kommissionens forslag. Grundlæggende kan jeg ikke se,

hvorfor vi på EU-plan skal styre omfordeling mellem landmænd internt i medlems-

landene, når støtten er fuldt afkoblet fra produktionen.

Det er især et stort problem for de danske kvæg- og mælkeproducenter, hvor

støtten generelt alene på grund af Kommissionens forslag om intern omfordeling

vil blive reduceret med mellem 11 og 54 pct. frem til 2019. En mindre gruppe på

200 landmænd vil blive reduceret med ca. 77 pct. Det må vi simpelt hen få æn-

dret.

Problemet er også, at den voldsomme interne omfordeling får flere medlemslan-

de til at kræve mulighed for at yde mere koblet støtte. Det vil være konkurrence-

forvridende, og det er for mig et klart argument imod intern omfordeling.

På spørgsmålet om definitionen af en aktiv landmand havde Kommissionen lagt

op til en administrativt ekstremt tung model med oplysninger om hver enkelt

landmands indkomst. Under dansk formandskab blev der i Rådet opbakning til, at

det skal være frivilligt for landene, så det afgørende er anvendelsen af jorden.

Kommissionen foreslog obligatoriske ordninger under den direkte støtte for små

landbrug og unge landmænd. Fra dansk side ønsker vi, at medlemslandene selv

kan prioritere. Det ser i hvert fald ud til, at ordningen for små landbrug bliver frivil-

lig.

Det bliver en meget svær opgave for formandskabet at opnå enighed om en ge-

nerel indstilling om den direkte støtte. Udover de elementer, der vedrører den

flerårige finansielle ramme, så vil det efter min mening også blive svært at opnå

enighed især om de grønne krav og intern omfordeling.

Det var den direkte støtte.

Så går vi over til punkt 2, den horisontale forordning. Den horisontale forordning

omfatter spørgsmål om kontrol og administration. Forenkling, forenkling og mere

forenkling er vores hovedfokus i det forslag, der ligger. Det gælder om at mindske

de administrative byrder både for lande og landmænd.

Et eksempel er, at vi arbejder for samme niveau for den fysiske kontrol af de

grønne krav som for krydsoverensstemmelse. Kommissionen vil have, at vi skal

kontrollere 5 gange så meget, når det gælder de grønne krav, end når det gælder

krydsoverensstemmelse – 5 pct. imod 1 pct. Der vil være en meget stor regning

forbundet med Kommissionens forslag om de grønne krav. Derfor bør der være

mulighed for, at EU medfinansierer en del af de administrative udgifter, som er

under søjle II.

Krydsoverensstemmelse og kravene om god landbrugs- og miljømæssig tilstand

– GLM – indgår også i den horisontale forordning. I Kommissionens forslag skulle

vandrammedirektivet og pesticiddirektivet efterfølgende kunne inkluderes i kryds-

overensstemmelse – af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der er nu enig-

hed om, at det skal ske gennem den almindelige lovgivningsprocedure. Disse

krav skal være så entydige som muligt, så hverken medlemslande eller land-

mænd ender i fortolkningsproblemer.

340

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Hvad angår punkt 3, vedrørende markedsordningen, er vores hovedfokus fra

dansk side at undgå nye tiltag i forhold til producentorganisationer og de såkaldte

interprofessionelle organisationer. Det skal ske på frivillig basis for landmændene,

og det må ikke kunne opsplitte det indre marked.

Der er to andre emner, som det bliver svært for formandskabet at lukke. Det ved-

rører forlængelse af sukkerkvoter og vinbeplantningsrettigheder. Det ser vi gerne

afskaffet fra dansk side, men det tvivler jeg stærkt på, at der er opbakning til.

En stor gruppe medlemslande ønsker også at gøre det lettere at anvende de tra-

ditionelle markedsinstrumenter som de gode, gammeldags offentlig intervention

og privat oplagring. Det arbejder vi aktivt imod fra dansk side.

Spørgsmålet om krisereserven indgår også i budgetforhandlingerne. Krisereser-

ven er en budgetreserve, der kan anvendes til markedstiltag ved kriser. Det er vi

skeptiske over for fra dansk side. Vi er især skeptiske over for, hvad der kaldes en

krise.

Punkt 4 drejer sig om landdistriktspolitikken. Forslaget om landdistriktspolitikken

kom vi meget langt med under dansk formandskab. Det er måske også det for-

slag, hvor der er størst sandsynlighed for at få opbakning til en delvis generel ind-

stilling.

I forhandlingerne om den fremtidige finansielle ramme indgår fordelingen af land-

distriktsbudgettet mellem medlemslandene, overførsel af midler mellem søjle I og

søjle II samt den nationale medfinansiering.

Fra dansk side mener vi, at vi skal have en større andel af landdistriktsbudgettet.

Derudover støtter vi, at der kan overføres midler fra søjle I til søjle II. Endelig øn-

sker vi også at give prioritet til miljø og klima, så der ikke er national medfinansie-

ring af disse tiltag.

Budgetemnerne kan ikke indgå i den delvise generelle indstilling, og jeg tror også,

at det bliver svært at nå til enighed om nye fælles kriterier for det, der hedder om-

råder med naturbetingede ulemper – LFA. Det støtter vi ellers fra dansk side –

altså at der opnås enighed.

Formandskabet fokuserer på at finde et kompromis i forhold til investeringsstøtte

til kunstvanding og til opfyldelse af lovkrav indtil 3 år efter at de er trådt i kraft.

Særligt forslaget om investeringsstøtte til lovkrav, efter at de er trådt i kraft, har jeg

meget svært ved at acceptere. Det er reelt en belønning til dem, der ikke overhol-

der loven. Det giver helt forkerte incitamenter.

På den mere positive side vil jeg gerne fremhæve muligheden for at yde en-

gangserstatning, der vil gøre det lettere at støtte vedvarende tiltag i forhold til na-

tur og miljø. Det blev der opbakning til under det danske formandskab.

Hvis man ser på den samlede landbrugsreform som en pakke, så er det på nu-

værende tidspunkt meget svært at vurdere, hvor langt formandskabet kan nå i

forhandlingerne, da det hænger så tæt sammen med budgetforhandlingerne. De

er jo ikke afsluttet endnu. De væsentligste udeståender er helt klart de grønne

krav og den interne omfordeling. Jeg tror, at det er svært at nå et kompromis på

de to emner lige nu.

341

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

På et tidspunkt kommer vi også til at begynde at diskutere behovet for en over-

gangsordning, hvis dette ikke kan nå at træde i kraft den 1. januar 2014.

Jeg vil tage forhandlingsoplægget for de 4 forslag sammen. Regeringens for-

handlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side støtter et kompromisforslag, der

kan opnå kvalificeret flertal i Rådet, idet den endelige stillingtagen afventer en

samlet vurdering af hele reformpakken, naturligvis.

Generelt vil regeringen:



Arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forsk-

ning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljø-

et og modvirker klimaforandringer.

Arbejde for at styrke medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi.

Lægge vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke fore-

griber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer.

For en reel greening af den direkte støtte.

For øget fleksibilitet i forbindelse med overførsel af midler mellem søjle I og II,

og at en sådan overførsel samlet set ikke bør forøge støtten på EU-plan til

landbrugssektoren.

Imod en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne. Man vil

derfor arbejde for, at der i denne drøftelse i givet fald skal ses på samtlige de-

le af EU-budgettet, herunder også søjle II.

For en fortsat øget afkobling af den direkte støtte.

For at medlemsstaterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt der skal ske en udjæv-

ning af den direkte støtte i landet.

For at ordninger for mindre landbrug, unge landmænd, økonomiske kriterier

for definitionen af aktiv landmand og capping gøres frivilligt for medlemslan-

dene.



Specifikt på den direkte støtte arbejder regeringen:



Specifikt på den horisontale forordning arbejder regeringen for at sikre en sund

forvaltning af EU’s midler og lægger vægt på, at producenter og myndigheder

ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder, og at de administra-

tive merudgifter ikke stiger væsentligt i forhold til det nuværende niveau.

Regeringen arbejder endvidere for:



At Kommissionens mulighed for at anvende flat-rate underkendelser be-

grænses.

At der gives mulighed for, at en andel af søjle I-midlerne kan anvendes til

administration – på tilsvarende måde som det i dag er muligt med midler un-

der søjle II.

At skabe øget åbenhed om de midler, der udbetales i landbrugsstøtte.

At opretholde principperne bag krydsoverensstemmelse og god landbrugs-

og miljømæssig praksis.



342

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Specifikt på markedsordningen arbejder regeringen for en øget markedsoriente-

ring og liberalisering af den fælles landbrugspolitik, herunder:



At markedsinstrumenter anvendes som et sikkerhedsnet under markedet, og

at mulige nye instrumenter ikke begrænser det indre markeds funktion eller

den frie konkurrence.

At de samlede udgifter til markedsforanstaltninger reduceres væsentligt.

At det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte land-

distriktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør

stilles krav om national medfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-,

klima- eller naturformål.

En ændret fordeling af midlerne i søjle II.

At mulighederne for tiltag vedrørende grøn innovation og teknologisk udvik-

ling forbedres, hvor dette bidrager til en omkostningseffektiv opfyldelse af

EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet.

At der skabes adgang til at yde engangskompensation i forbindelse med na-

tur-miljø- og klimatiltag.

At det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd og

økologi.



Specifikt på landdistriktspolitikken arbejder regeringen for:



Formanden

gjorde opmærksom på, at der var kommet svar på de spørgsmål,

der var stillet om de økonomiske konsekvenser vedrørende landbruget, som ud-

valget stillede efter mødet med statsministeren i onsdags, og at svaret var rund-

delt på bordene.

Erling Bonnesen

hældede til at sige ja til forhandlingsoplæggene, og det samme

gjaldt De Konservative, som ikke kunne være til stede på Europaudvalgsmødet.

Når han sagde "hældede til", var det fordi der var en række ting, han gerne ville

have afklaret.

V og K har også ved tidligere mandatgivning sagt ja til en reduktion af landbrugs-

støtten og en omlægning af den med den klare tilføjelse, at alle landmændene i

EU rammes ligeligt. Selvfølgelig har alle lande ikke samme niveau, men spørgs-

målet er, om fødevareministeren vil arbejde for, at danske landmænd ikke kom-

mer ud for en hårdere reduktion end andre EU-landmænd. Det vil man gerne ha-

ve afklaret på en måde, så det kommer med i mandatet. Det mente han, der var

en klar forventning om i brede kredse i erhvervet.

Forleden dag var statsministeren så venlig at bede fødevareministeren tage sig af

de økonomiske konsekvenser. Man skal selvfølgelig ikke overdramatisere situati-

onen, men det er nogle ganske dramatiske konsekvenser, hvis "worst case" sce-

nariet skulle blive til virkelighed, hvad vi bestemt ikke håber. Erling Bonnesen ville

ikke gå ind i taldiskussionen her, men noterede sig, at fødevareministeren selv

sagde, at noget sådant skal forhindres. På denne baggrund spurgte han, om fø-

devareministeren er enig i, at så galt, som det er beskrevet i "worst case" scena-

riet, må det ikke gå.

343

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Risikoen for en renationalisering af landbrugsstøtten begynder at spøge i debat-

ten. Rygtet sige, at hvis EU-støtten bliver reduceret, vil Frankrig og andre lande

uden for systemet iværksætte nogle andre hjælpesystemer til deres egne land-

mænd. Det er fuldstændig uacceptabelt. Der skal være lige konkurrence. Det ville

han gerne have fødevareministeren til at kommentere.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at man er i gang med budgetforhandlinger, hvor

meget kan ske, og lige præcis landbrugsstøtten er et sted, hvor spildet af penge

er helt vanvittigt. Han tilføjede, at det ikke er småpenge, det drejer sig om, idet

landbrugsstøtten udgør 40 pct. af EU's budget. Landbrugsstøtten er ubrugelig, og

den er rigtig skidt for verdens fattigste lande. Derfor opfordrede han fødevaremi-

nisteren til at slå til, hvis hun skulle få chancen for helt at afskaffe landbrugsstøt-

ten.

Desværre tvivlede han på, at statsministrene havde afskaffet landbrugsstøtten,

når fødevareministeren mødte frem til rådsmødet. Han var lidt ked af regeringens

forhandlingsposition for så vidt angår budgettet, som er, at den er parat til at ac-

ceptere, at det grønne falder ud af budgettet, og er parat til at acceptere, at der

skal være en stigning.

Til gengæld syntes han, at det mandat, regeringen søger i forbindelse med det

kommende rådsmøde, er fornuftigt. Det vil gavne miljøet, man vil sikre udviklings-

landene en bedre adgang til EU's forbrugere, og det er fornuftigt at bruge penge-

ne på at modvirke klimaforandringer. Det er vigtigt, at fødevareministeren står fast

på at kæmpe for, at støtten bruges bedst muligt i landene til at fremme økologi og

miljø og natur. Vi står i den absurde situation, at man bruger milliarder på noget,

der er ubrugeligt, samtidig med at vi er konfronteret med en kæmpestor klimakri-

se og enorme miljøproblemer.

Enhedslisten bakker op om de fire mandater, regeringen beder om.

Pia Adelsteen

delte Erling Bonnesens bekymring for konkurrencevilkårene. Vi

skal holde øje med, at man ikke får uens konkurrencevilkår. Det er selvfølgelig et

bredt mandat, fødevareministeren søger, men det forstod hun godt. Uanset at

hun støttede Nikolaj Villumsens idé om helt at få landbrugsstøtten afskaffet, men-

te hun ikke, det var særligt realistisk. Vi må forsøge at være mere konstruktive.

Dansk Folkeparti kan på denne baggrund også give opbakning til forhandlingsop-

læggene.

Merete Riisager

var ikke i tvivl om, at vi står over for ganske betragtelige foran-

dringer, som vil få stor betydning for dansk landbrug. Liberal Alliance er enig i re-

geringens ambition om at skrue ned for landbrugsstøtten og udfase den over tid.

Men hun kunne tilslutte sig Erling Bonnesens bemærkning om, at det er vigtigt, at

det sker på en måde, så man ikke får forvredet konkurrencen mellem landene.

De principper, fødevareministeren har redegjort for, lægger et stort ansvar på den

danske regering, fordi der gives en større fleksibilitet. Derfor bliver det noget, man

kommer til at diskutere på nationalt plan.

Der er nogle principper i det, som fødevareministeren lægger frem, som det er

værd at hæfte sig ved. For det første handler det ikke kun om landbrug, men og-

344

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

så om klimaet. Her vil Liberal Alliance generelt henstille til regeringen, at den hol-

der fokus på det, der virker – snarere end det som ser nydeligt ud.

I relation til nærhedsprincippet må man, når tingene lægges tilbage til landene,

spørge, om det overhovedet er EU's opgave at regulere det. Måske skulle vi be-

holde vores egne penge og bruge dem dér, hvor det gør mest gavn, i stedet for at

slynge dem en tur omkring i EU-systemet.

Med hensyn til de enkelte dele er Liberal Alliance skeptisk over for princippet om

capping, som er administrativt tungt. Partiet er bekymret for de konsekvenser, det

kan få for effektive landmænd. Merete Riisager spurgte, om fødevareministeren

er enig i den bekymring.

Med hensyn til mandatet under punkt 2 om finansiering og forvaltning mener Li-

beral Alliance, at der kan ske en bureaukratisering, som kan gøre systemet

uoverskueligt for den enkelte landmand.

Med hensyn til mandatet under punkt 3 syntes Merete Riisager, det er utroligt

trist, at vi skal sidde og diskutere petitesser som støtte til skolemælk. Det burde

slet ikke være EU's opgave.

I forhold til mandatet under punkt 4 om landdistriktsstøtte lægger Liberal Alliance

vægt på den nationale medfinansiering, som er et sundt princip. Hvis der ikke

bliver national medfinansiering, bliver der tale om "gratis penge", som man vil væ-

re mindre ansvarlig over for.

Henrik Høegh

var glad for, at de sidste ordførere går ind for, at man skal være

realistiske og ikke blot sige, at støtten skal væk. På den måde bliver man hørt i

forhandlingerne.

Venstre er enig i de generelle besparelser, som fremgår af fødevareministerens

svar vedrørende økonomien. Risikoen ligger i det specifikke, som angår specifik-

ke producenter eller enkelte lande. Det er dér, de meget voldsomme procenter

kommer frem. Som Erling Bonnesen understreger, er det vigtigt, at vi hele tiden

tænker i en ensartet nedskæring og tænker på, hvor de særlige risici for danske

landmænd ligger.

Han håbede, han hørte rigtigt, når han hørte, at fødevareministeren ville arbejde

for, at randzoner var en del af reformen. Han håbede også, fødevareministeren

medtager efterafgrøder under dette punkt.

Det glædede Henrik Høegh, at fødevareministeren støtter den irske model.

Han var lidt bekymret, for hvis det bliver fuldstændig frit for de enkelte lande, hvad

der skal henføres til søjle I, og hvad der skal henføres til søjle II. Det kan ramme

kvægbruget herhjemme hårdt.

I relation til risikostyring spurgte han, hvor stor risiko der er for, at landene kan

bruge søjle II til at betale forsikringspræmier, hvilket vil give en konkurrencefor-

vridning

Endelig spurgte Henrik Høegh, om fødevareministeren går ind for, at vandram-

medirektivet kommer ind under krydsoverensstemmelsesbestemmelserne, idet

han henviste til, at det er en diskussion om retssikkerhed i relation til krydsover-

ensstemmelse.

345

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Fødevareministeren

indledte svarrunden med at sige, at landbrugsstøtten burde

være afgået ved døden samtidig med murens fald, men nu er den der. Vi prøver

at reducere den, men det, der ligger i hele den danske regerings forslag, er, at vi

skal bruge den til noget fornuftigt. Det er derfor, vi er så optaget af at finde nogle

grønne løsninger. Vi er optaget af landdistriktspolitikken. Så vi får noget mere for

alle de mange penge, der skal brugers på EU's landbrugspolitik.

I relation til de dramatiske tal, både Erling Bonnesen og Henrik Høegh havde

nævnt, gennemgik fødevareministeren nogle af de ændringer, der var sket i nat-

tens løb. Lige nu ser det ud til, at man vil lade budgettet stige med 8 mia. euro i

forhold til det, vi troede. Men der er fortsat tale om en reduktion. Inden for søjle I

lægges der op til en mindre reduktion. Man er begyndt at tale om, at der skal væ-

re en minimumsstøtte pr. hektar, hvilket skal hjælpe de baltiske lande, men vil

betyde en ekstra reduktion for Danmark. Så det går både den ene vej og den an-

den vej. En særlig gruppe af lande kræver kompensation for omfordelingen af

den direkte støtte. Fødevareministeren svarede Merete Riisager, at det med hen-

syn til capping stadig så ud til, at det bliver frivilligt for landene. Den grønne andel

er fortsat 30 pct. Der er lagt op til, at der skal være en vis fleksibilitet for medlems-

staterne til at gennemføre ækvivalente tiltag, ligesom medfinansiering under søjle

II er fastholdt. Landbrugsministeren sagde, at dette var det vigtigste af det, der var

sket i nattens løb, men understregede, at vi ikke er i mål endnu. Hun havde blot

nævnt udviklingen for at vise, hvilken vej det går.

Pia Adelsteen siger, det er et bredt mandat, hvilket det også er, men samtidig er

det også nogle ret konkrete mandater. Vi skal passe på, at vi ikke låser os fast,

fordi der stadig væk er mange åbne døre.

Ligesom Erling Bonnesen var fødevareministeren meget optaget af konkurrence-

evnen. Derfor er det vigtigt, at vi prøver at skabe så lige betingelser som muligt.

Det kommer ikke til at ske ved, at alle landmænd bliver reduceret ligeligt, sådan

som Erling Bonnesen ønsker, for der sker en omfordeling mellem landene, bl.a. til

fordel for nogle af de østeuropæiske lande. Det realistiske er, at vi beder dem, der

skal betale, om at betale ligeligt, altså at udgifterne fordeles ligeligt.

Ligesom Erling Bonnesen var fødevareministeren bekymret for, at der sker en

renationalisering af landbrugsstøtten. Vi må holde fast i, at man ikke må give nati-

onal støtte, medmindre visse særlige betingelser er opfyldt.

Hvis det skulle lykkes, som Nikolaj Villumsen håber, at få afskaffet al landbrugs-

støtten, var fødevareministeren sikker på, at både hun selv og statsministeren

ville slå til. Men som nævnt er det ikke realistisk.

Fødevareministeren var enig med Merete Riisager i, at vi på klimaområdet skal

fokusere på det, der virker. Vi står med mange udfordringer på klimaområdet,

bl.a. med nye sorter og nye måder at dyrke jorden på.

Hun var også enig med Merete Riisager i, at dér, hvor vi synes, det er vildt bu-

reaukratisk, vil vi, hvis vi ikke helt kan få fjernet bestemmelserne, arbejde for, at

det bliver frivilligt at anvende dem. Fødevareministeren kunne ikke love, at der

bliver mindre bureaukrati, men vi arbejder hele tiden for det.

346

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

National medfinansiering er et sundt princip. Der er national medfinansiering i

søjle II, men ikke i søjle I. Hvis vi overfører fra søjle I til søjle II, skal det være uden

national medfinansiering. Vi bestræber os på, at der bliver mindre national medfi-

nansiering på de tiltag, vi gerne ser fremmet, således at det bliver billigere for

medlemslandene at lave f.eks. grønne tiltag.

Fødevareministeren svarede Henrik Høegh, at randzoner omfatter både efteraf-

grøder og miljøafgrøder. Vi prøver at få det ind, men de 7 pct. er specifikt til rand-

zoner. Dér får vi nok ikke mulighed for at få efterafgrøder ind. Men vi kan måske

få dem med i en certificeringsordning. Eller vi kan sige, at det, der er lovgivnings-

mæssigt besluttet, kan komme med.

Fødevareministeren medgav Henrik Høeg, at det godt kan blive svært at få gjort

noget ved bestemmelserne om risikostyring. Men hun ville betragte det som su-

per ærgerligt, hvis midlerne i søjle II anvendes til forsikringspræmier. Hun troede,

det centrale var, at der blev meget strikte krav til krydsoverensstemmelse, hvad

der sådan set også er i de fremlagte forslag. I WTO-forhandlingerne er det det, vi

kalder kravene i den grønne boks.

Der er meget stor forskel på, hvad man opfatter som krise. Vi kæmper for, at krise

er noget med oversvømmelser og ikke bare er almindelige udsving i priserne.

Erling Bonnesen

fandt det ikke realistisk, at vi med et fingerknips kunne få af-

skaffet landbrugsstøtten. Derfor skal der være fokus på, at vi, så længe vi har

landbrugsstøtten, får vor fair andel, hvilket præcis var det, statsministeren lovede i

onsdags. Han var imidlertid nødt til at bore lidt mere i, hvad det betyder. Der er

forskellige omkostninger i de forskellige lande, men alle må tage deres relative del

af byrden, så resultatet på bundlinjen ikke bliver, at danske landmænd bliver ud-

sat for negativ særbehandling og skal bære en uforholdsmæssig stor del af læs-

set.

Med hensyn til de beregninger, der ligger om økonomien og konsekvenserne

f.eks. for mælkeproducenterne, sagde fødevareministeren, at det ikke må ramme

så hårdt. Derfor spurgte Erling Bonnesen, om fødevareministeren er enig i, at så

galt, som det ser ud i "worst case" scenariet, må det simpelt hen ikke gå. Han

mente, der var behov for at sende den beroligende melding ud til erhvervet, hvor

mange har investeret store beløb i mælkeproduktionen.

Eva Kjer Hansen

sagde i relation til fødevareministerens svar til Merete Riisager

angående bureaukratiet, at det ville være dejligt, hvis cappingordningen kunne

blive frivillig, så vi kunne slippe for den.

Hun spurgte, om regeringen vil udnytte en eventuel mulighed for at overføre 15

pct. fra søjle I til søjle II. I det skriftlige svar på dette spørgsmål hedder det, at det

afhænger af en samlet vurdering af mulighederne i den endelige reform og udfor-

dringerne i Danmark. Hun bad fødevareministeren blive mere klar og sige, at så-

dan som den økonomiske situation ser ud nu, vil regeringen ikke gøre brug af den

mulighed for at fjerne yderligere 15 pct. af støtten under søjle I.

Fødevareministeren

erklærede sig fuldstændig enig med Erling Bonnesen i, at vi

ikke skal komme i en situation, hvor de danske landmænd skal bære en større

del af byrden end andre landes landmænd. Men det har jo været regeringens

347

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

politik hele vejen igennem. Vi skal ikke betale gildet. Vi har kæmpet imod omfor-

delingen mellem landene netop af samme grund. Vi har også kæmpet imod om-

fordelingen inde i landene. Det vil i Danmark være en kæmpestor ulempe for

mælkeproducenterne og kvægproducenterne, mens planteavlerne og svineavler-

ne vil få noget ud af det. Vi arbejder for den irske model, for efter den bliver det

minimeret. Det mente fødevareministeren, regeringen var meget enig med Ven-

stre i.

I relation til Eva Kjer Hansens spørgsmål pointerede fødevareministeren, at de

finansielle rammer forhandles af finansministrene. Når det handler om capping,

skyldes vor modstand alene, at der er tale om et kæmpe bureaukratisk system.

Når man stiller dette op imod, hvad vi får ud af det, vil vi tillade os at vælge det fra.

Det er ikke det samme, der gælder for overførsel fra søjle I til søjle II. Det er en

frivillig ordning, så de enkelte lande træffer deres egne beslutninger. Der er stor

forskel på, hvad landene får fra søjle I og søjle II. Der lægges op til, at man både

kan flytte fra søjle I til søjle II og kan flytte fra søjle II til søjle I. Fødevareministeren

kunne på nuværende tidspunkt ikke sige til Eva Kjer Hansen, hvad vi vil gøre.

Grunden til, at Fødevareministeriet har svaret, som det har gjort, er, at reformen

først vil træde i kraft i 2014 – og det er ikke engang sikkert. Vi ved ikke, hvordan

den økonomiske situation i landbruget ser ud på det tidspunkt. I øvrigt henviste

fødevareministeren til, at der også havde været stor politisk diskussion om det

spørgsmål i forbindelse med de muligheder, der var for modulation. Vi har politisk

støttet, at vi skal have så meget over i søjle II som overhovedet muligt, men vi må

også se på, hvilke virkninger det får for landbruget.

Henrik Høegh

havde ingen problemer med det, fødevareministeren sagde i dag,

men i det skriftlige oplæg, som fødevareministeren beder om mandat til, og som

går videre til statsministeren og europaministeren, står der intet om det.

Han forstod, at regeringen vil være opmærksom på danske landmænds konkur-

renceevne.

Formanden

gjorde opmærksom på, at det er det mundtlige mandat, der tæller.

Hun tilføjede, at det understreger nødvendigheden af, at man har et fyldestgøren-

de referat af Europaudvalgets møder.

Henrik Høegh

ville så opfordre fødevareministeren til at lade disse meldinger gå

videre til statsministeren og europaministeren.

Erling Bonnesen

var tilfreds med fødevareministeren svar og kunne på Venstres

og Det Konservative Folkepartis vegne sige ja til mandatet. Han havde tillid til, at

fødevareministeren var med på sporet nu og havde svaret bekræftende på hans

og Henrik Høegs spørgsmål. Han havde en klar forventning om, at fødevaremini-

steren også ville følge det op, sådan som det blev lovet i Fødevareudvalget.

Til allersidst bad han fødevareministeren om fremadrettet at holde øje med, hvad

der sker af renationaliseringstiltag, og bekæmpe dem.

Merete Riisager

kunne gå med til mandatet under dagsordenens punkt 1, men

måtte gå imod de øvrige mandater.

Fødevareministeren

takkede for mandaterne.

348

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Hun sagde til Venstre, at det er helt afgørende, at vi i denne reform får kigget på,

var der sikrer landbruget bedst, og at konkurrenceevnen for dansk landbrug er

vigtig. Grunden til, at vi ikke har skrevet det så meget, er, at det fremgår af de

forskellige enkeltelementer. Regeringen er optaget af landbrugets konkurrence-

evne, den er optaget af de arbejdspladser, der er i landbruget, og af de arbejds-

pladser, der er i forbindelse med fødevareproduktionen, ligesom den er optaget

af, at arbejdspladserne ligger nogle gode steder rundt omkring i landet.

Fødevareministeren ville selvfølgelig følge op i forhold til Europaudvalget og Fø-

devareudvalget. Derfor havde hun også forelagt et langt forhandlingsoplæg i Eu-

ropaudvalget, selv om man havde haft en grundig drøftelse dagen før i Fødeva-

reudvalget.

Hun ville naturligvis gerne holde øje med, om der er lande, som begynder at fifle

med renationalisering.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

4 forhandlingsoplæg. For så vidt angår dagsordenens punkt 1 havde ingen partier

udtrykt sig imod det. For så vidt angår dagsordenens punkt 2-4 havde Liberal Alli-

ance udtrykt sig imod det.

349

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

5. Forslag til Rådets forordning om anvendelse af mælkesyre til at

reducere mikrobiologisk overfladeforurening på slagtekroppe af

kvæg

– Vedtagelse

KOM (2012) 0578

Rådsmøde 3202 – bilag 1 (samlenotat side 66)

Fødevareministeren:

Kommissionen har fremsat forslag om anvendelse af

mælkesyre til at fjerne mikrobiologisk overfladeforurening fra hele, halve og kvarte

slagtekroppe af kvæg.

EFSA har efter anmodning fra Kommissionen udarbejdet en rapport om sikker-

hed og effektivitet ved denne anvendelse af mælkesyre. Rapporten fastslår, at

der ikke er sundhedsmæssige problemer forbundet med anvendelsen. Fødeva-

restyrelsen støtter den vurdering.

På grundlag af rapporten fra EFSA opstilles der i Kommissionens forslag krav til

anvendelsesområde og nødvendige forudsætninger for anvendelsen.

På den baggrund kan vi fra dansk side støtte forslaget.

350

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

6. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013

– Orienterende debat

Rådsmøde 3202 – bilag 1 (samlenotat side 72)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 159, senest behandlet i EUU

17/10-12)

Fødevareministeren:

Rådet skal drøfte status for forhandlingerne med Norge

om en ny fiskeriaftale for 2013. Fiskeriaftalen har stor betydning for de danske

fiskere. I forhandlingerne med Norge støtter jeg fastsættelse af kvoterne for 2013

på grundlag af den videnskabelige rådgivning og fastlagte forvaltningsplaner.

For torsk i Nordsøen og Skagerrak vil Danmark arbejde for, at den nødvendige

reduktion af fiskeridødeligheden i 2013 sker ved yderligere foranstaltninger, der

kan reducere udsmiddet i stedet for ved reduktion af TAC'en med 20 pct.

Derudover er det også vigtigt, at vi fortsat presser på for at reducere udsmiddet.

Derfor vil jeg arbejde for, at der også i 2013 afsættes en kvotepræmie for torsk

samt eventuelt flere arter i Nordsøen. Kvotepræmien skal kunne tildeles de fiske-

re, der fisker under fuld dokumentation. Det skal også gælde i Skagerrak, indtil et

udsmidsforbud kan træde i kraft.

351

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

7. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2013 og 2014

– Politisk enighed

KOM (2012) 0579

Rådsmøde 3202 – bilag 1 (samlenotat side 76)

Fødevareministeren:

Forslaget om fiskerimuligheder for dybhavsarter i 2013 og

2014 medfører en reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologiske

rådgivning. For visse bestande – som dybhavshajer og orange savbug – videre-

fører forslaget en fuldstændig lukning af fiskerierne i 2013 og 2014. Jeg har set et

billede af den orange savbug, så den findes.

Den danske andel i fiskeriet efter dybhavsarter er begrænset. Fra dansk side støt-

ter vi Kommissionens forslag, da det er vigtigt med en effektiv beskyttelse af de

sårbare dybhavsbestande.

352

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

8. Siden sidst – sperling

Fødevareministeren:

Jeg vil lige nævne, at jeg på rådsmødet for landbrug og

fiskeri den 28.-29. november 2012 vil tage spørgsmålet om fastsættelse af TAC

for sperling op. Vi har haft en situation her i efteråret, hvor biologerne kommer og

siger: "Nu er der sperling, og der kan fiskes i massevis." Alligevel tager det op

mod en måned, før vi kan få fiskerne på havet og fiske sperling. Det betyder

rigtigt meget for disse kortlivede fiskearter. For hver dag, der går, mister vi

simpelt hen penge. Man kan ikke nå at fiske de mængder, der er, i den sidste

ende. Man kan ikke bare fiske dem senere. Det er ikke bare irriterende, det er

stærkt problematisk for danske fiskere. Når man kan lukke et fiskeri fra den

ene dag til den anden, så må man også have en hasteprocedure, som åbner

for fiskeri, når biologerne siger, det er i orden.

Det er det, jeg vil sørge for. Vi har også nedsat en arbejdsgruppe herhjemme til at

se på, hvad der er af konkrete muligheder for at åbne et fiskeri, så det ikke kun er

sådan, at myndighederne lukker for noget fiskeri, men at der er mulighed for at

åbne fiskerier, når der er brug for det.

353

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 6.-7. december 2012

Fødevareministeren:

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden vil jeg

forelægge fødevarepunkterne på rådsmødet for beskæftigelse, socialpolitik,

sundhed og forbrugerbeskyttelse den 6.-7. december 2012.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

direktiv 1999/4/EF, 2000/36/EF, 2001/111/EF, 2001/113/EF og

2001/114/EF, hvad angår Kommissionens beføjelser

– Generel indstilling

KOM (2012) 0150

Rådsmøde 3206 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Formandskabet lægger op til generel indstilling på forsla-

get om de såkaldte morgenmadsdirektiver. Forslaget er en tilpasning til Lissabon-

traktatens bestemmelser om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Fra dansk side støtter vi formandskabets kompromis. Det er i høj grad teknik.

354

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Udg.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarer

bestemt til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige

medicinske formål

– Politisk enighed

KOM (2011) 0353

Rådsmøde 3206 – bilag 2 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 961, FO, senest behandlet i

EUU 16/3-12)

Fødevareministeren:

Vi havde troet, at dette punkt om særlig ernæring kom

på dagsordenen, men formandskabet har meddelt, at forslaget ikke kommer på

dagsordenen. Jeg fik forhandlingsoplæg på sagen tilbage i marts 2012.

Der var ingen spørgsmål vedrørende dagsordenens punkt 3.

355

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3203 (udenrigsanliggender – handel) den

29.november 2012

Dagsordenspunkt 1 og 2 er delt ressort mellem Udenrigsministeriet og Erhvervs-

og Vækstministeriet.

Dagsordenspunkterne 2-10 hører under Udenrigsministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af handels- og investeringsministeren.

Handelsministeren:

Det er altid en fornøjelse at komme i Europaudvalget. Jeg

vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende udenrigsanliggender –

handel.

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg, nemlig dagsordenens punkt 4 ved-

rørende frihandelsforhandlinger med Japan og punkt 10 om markedsadgang for

AVS-landene.

1. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles

handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse

foranstaltninger 2011/0039 (COD) (”Omnibus I”)

– Status

KOM (2011) 0082

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (10) – bilag 247 (brev fra UM vedr. delegerede

retsakter af 10/2-11)

EUU alm. del (10) – bilag 87 (notat af 16/11-10)

EU-note (09) – E 33 (EU note af 19/4-10 om bemyndigelser til

Kommissionen efter Lissabontraktaten)

2. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles

handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af

delegerede retsakter 2011/0153 (COD) (”Omnibus II”)

– Status

KOM (2011) 0349

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (10) – bilag 247 (brev fra UM vedr. delegerede

retsakter af 10/2-11)

EUU alm. del (10) – bilag 87 (notat af 16/11-10)

EU-note (09) – E 33 (EU note af 19/4-10 om bemyndigelser til

Kommissionen efter Lissabontraktaten)

Handelsministeren

nævnte ikke disse punkter.

Pia Adelsteen

pegede på, at der står i samlenotatet, at hovedparten af de berør-

te retsakter er af teknisk karakter, men at der i nogle forordninger er foretaget

ændringer, som vurderes at gå udover de tekniske ændringer, der er en naturlig

356

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

følge af udmøntningen af den nye komitologiforordning. Hun bad handelsministe-

ren uddybe, hvilke ændringer man her tænker på.

Nikolaj Villumsen

syntes, det virkede, som om der i høj grad var tale om tekni-

ske justeringer, men ligesom Pia Adelsteen kunne han godt tænke sig at høre om

de steder, hvor man har tænkt sig at gå udover de tekniske justeringer.

NOT

Handelsministeren

fandt det svært at være helt præcis, idet forhandlingerne om

komitologien ikke var helt afsluttet endnu. Men det ikke-tekniske drejer sig bl.a.

om medlemslandenes ret til at stemme. Hun tilbød at lave en liste, som kunne

sendes til Europaudvalget.

Pia Adelsteen

Nikolaj Villumsen

takkede for tilbuddet om fremsendelse af

en liste.

Handelsministeren

ville fremsende en liste. Udover medlemslandenes ret til at

stemme drejer det sig om frister for medlemslandenes høringssvar angående

defensive handelsinstrumenter, og hvor mange lander der skal til for at ændre

den skriftlige procedure

357

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om en ramme for forvaltningen af det økonomiske ansvar

ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter,

der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union

er part i

– Status

KOM (2012) 0335

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Handelsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

spurgte, hvem der skal føre sagen, når der nedsættes en vold-

giftsret. Er det Kommissionen eller medlemslandet? Og hvem kommer til at beta-

le, hvis der skal betales erstatning?

Handelsministeren

sagde, at det er uklart, om det bliver Kommissionen eller

landet, som skal føre en voldgiftssag, men Danmark har ikke nogen problemer.

Pia Adelsteen

kunne godt forstå, at der var nogle medlemslande, som foretrak

selv at føre sagerne.

Handelsministeren

sagde, at nogle lande var bekymrede for, at Kommissionen

ville tiltage sig lidt for megen magt. Som sagt er der tale om en første drøftelse,

og handelsministeren mente, det ville blive en meget åben drøftelse. Vort syns-

punkt er, at det drejer sig om at få sagerne løst. Nogle gange kan det være hen-

sigtsmæssigt at få dem løst på europæisk plan; andre gange kan det være en

fordel at få dem løst på nationalt plan. Hun mente, vi ville være meget pragmati-

ske.

358

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

4. EU/Japan-frihandelsforhandlinger

– Politisk enighed

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side1273, senest behandlet i EUU

25/5-12)

EUU alm. del (11) – bilag 440 (side 874, behandlet i EUU 2/3-12)

EUU alm. del (10) – bilag 502 (side 1192, behandlet i EUU 6/5-

11)

Handelsministeren:

Dette er, som det er udvalget bekendt, en særlig dansk prio-

ritet, som vi gjorde en stor indsats for at fremme under det danske EU-

formandskab. En ambitiøs frihandelsaftale har et meget positivt vækst- og be-

skæftigelsespotentiale for hele EU og for så vidt også specifikt for Danmark –

især for vores eksport af lægemidler og fødevarer.

Som det ser ud lige nu, er det forventningen, at vi på rådsmødet vil kunne vedta-

ge forhandlingsdirektiver for indledning af frihandelsforhandlinger, hvorefter de

egentlige forhandlinger med Japan kan begynde. Det vil formentligt ske på det

næste EU/Japan-topmøde, som vi dog endnu ikke kender datoen for.

Drøftelserne af udkastet til forhandlingsdirektiver har vist, at der i en række EU-

lande fortsat er en vis skepsis over for at indlede frihandelsforhandlinger med Ja-

pan. Det så vi også allerede i forbindelse med afslutningen af Kommissionens

forundersøgelser under dansk EU-formandskab.

Noget af det skyldes en bekymring for, at den japanske regering ikke vil kunne

træffe de nødvendige beslutninger om at afvikle en række af de tekniske han-

delshindringer, som findes på det japanske marked. Men meget af modstanden

vokser også ud af en frygt for konsekvenserne af øget konkurrence på det euro-

pæiske marked – det gælder ikke mindst for bilindustrien.

Uanset hvad der er den konkrete grund til denne modstand i nogle lande, så er vi

nødt til tage skridtet nu og komme i gang med de egentlige forhandlinger mellem

Kommissionen og Japan for så at håndtere de forskellige bekymringer, der måtte

være, undervejs i forhandlingerne.

I de forhandlinger vil regeringen arbejde for en ambitiøs og omfattende frihandels-

aftale, som liberaliserer handlen med varer og tjenesteydelser – og herunder ikke

mindst miljøvenlige varer og tjenesteydelser, hvor Danmark har en særlig styrke,

og hvor efterspørgslen på det japanske marked er stor og stigende. Ikke mindst

efter beslutningen om at lukke a-kraftværkerne i Japan.

Regeringen vil derudover arbejde for en afvikling af de tekniske handelshindrin-

ger, som er af særlig betydning for dansk eksport. Der er i dag en række tekniske

handelshindringer på det japanske marked af betydning for de danske styrkeom-

råder som lægemiddel- samt landbrugs- og fødevareeksporten.

359

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Herudover vil regeringen arbejde for mere gennemsigtighed og øget europæisk

adgang til det japanske marked for offentlige udbud. Det er også en hovedprioritet

for en række andre lande.

Sidst men ikke mindst vil vi fra regeringens side lægge vægt på, at antallet af

sensitive produkter på det europæiske marked, hvor toldafviklingen i medfør af en

frihandelsaftale vil ske over en længere periode end for de øvrige produkter, be-

grænses til det mindst mulige. Vi kan nemlig ikke fastholde japanerne på en ambi-

tiøs markedsåbning fra deres side, hvis vi ikke samtidig vil åbne op for vores eget

marked.

Pia Adelsteen

sagde ja til forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

syntes, det er fint at starte forhandlingerne. Da vi endnu ikke

kender et endelige resultat, spurgte han, om handelsministeren har tænkt sig at

komme tilbage til Europaudvalget med et nyt forhandlingsoplæg, når man kender

det endelige resultat.

Henrik Høegh

havde lyst til at klappe ad mandatet, idet en aftale med Japan vil

være til stor fordel for Danmark med hensyn til vor eksport af bl.a. lægemidler,

energi og fødevarer. Han ville gerne høre et par ord om handelsministerens vur-

dering af, hvorvidt det vil lykkes at opnå en handelsaftale.

Merete Riisager

tilsluttede sig regeringens forhandlingsoplæg.

Handelsministeren

takkede for mandaterne.

Hun gjorde i svaret til Nikolaj Villumsen opmærksom på, at der går en del tid, fra

man starter på en forhandling, og til den er afsluttet. Hvis man er optimistisk, varer

den måske 5 år. Handelsministeren mente, det ville være oplagt løbende at ven-

de tilbage til Europaudvalget og berette, hvordan det går med forhandlingerne.

Hun fandt det meget vanskeligt at svare på Henrik Høegs spørgsmål om, hvornår

en aftale med Japan kan være i hus. Der er tale om den største handelsaftale

nogen sinde. Sidste år fik vi at vide, at det slet ikke kunne lade sig gøre at kom-

mer i gang med forhandlinger, men vi var ambitiøse under det danske formand-

skab, og nu lykkes det formentlig at komme i gang med forhandlinger. Japan har

givet sig under forundersøgelserne, hvor reglen ellers er, at man først giver sig

under selve forhandlingerne. Japan har bl.a. åbnet op for offentlige udbud for 10

mia. US dollars. Europa-Parlamentet har været positivt. Men naturligvis er der

stærke særinteresser i Europa, bl.a. bilindustrien, som har været imod. Handels-

ministeren håbede, det lykkes at få forhandlingerne igangsat efter mødet den 29.

november.

Nikolaj Villumsen

takkede for tilsagnet om, at handelsministeren løbende ville

holde Europaudvalget orienteret, men der kan jo ske mange ting undervejs, og

derfor spurgte han, om Europaudvalget vil få forelagt et nyt forhandlingsoplæg,

når forhandlingerne er slut.

Formanden

sagde, at Europaudvalget giver mandat i dag. Så er det op til han-

delsministeren, om hun vurderer, at der sker så store ændringer, at hun skal

komme med et nyt forhandlingsoplæg. Det er regeringens afgørelse.

360

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Nikolaj Villumsen

kunne støtte forhandlingsoplægget.

Handelsministeren

takkede herfor.

Hun ville som sagt løbende orientere Europaudvalget, og hun ville være op-

mærksom på, om der kom ændringer, som gik ud over mandatet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

361

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

5. EU-Canada frihandelsaftale (CETA)

– Politisk enighed

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1275, senest behandlet i

EUU 25/5-12)

Handelsministeren:

Forhandlingerne med Canada er formentlig i den afgøren-

de, afsluttende fase. Handelskommissæren mødte i går med den canadiske han-

delsminister for at tackle de sidste udeståender i forhandlingerne. Det er min for-

ventning, at handelskommissæren på det grundlag på rådsmødet vil præsentere

et udkast til en egentlig endelig aftale.

En ambitiøs frihandelsaftale er generelt i Danmarks interesse. Canadas økonomi

er i god udvikling, og Canada er det mest robuste blandt G8-landene. Der er kort

sagt potentiale for mere handel.

Frihandelsaftalen vil indebære toldfrihed på næsten alle varer og en harmonise-

ring af regler af betydning for samhandlen. Der bliver f.eks. lettere adgang for in-

vesteringer og for europæiske virksomheder til at byde ind på offentlige udbud i

Canada.

Jeg ser også frem til mere eksport af energi- og miljøteknologi, hvor dansk indu-

stri står stærkt. Fra dansk side har vi desuden en stor interesse i bedre beskyttel-

se af intellektuelle ejendomsrettigheder for den farmaceutiske industri. Dertil

kommer interesser i en liberalisering af maritime tjenesteydelser og bedre adgang

for mejeri- og fjerkræprodukter.

Vi har fra dansk side arbejdet vedholdende for at holde de prioriteter højt på

Kommissionens dagsorden. Jeg ser derfor frem til, at handelskommissæren på

rådsmødet vil præsentere et godt resultat af slutforhandlingerne med Canada i

går.

362

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

6. EU-Singapore frihandelsaftale

– Status

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 440 (side 873, senest behandlet i EUU

2/3-12)

EUU alm. del (11) – bilag 28 (side 1617, behandlet i EUU 9/9-11)

Handelsministeren:

Jeg forventer, at handelskommissæren på rådsmødet vil

redegøre for status for forhandlingerne, som er i den afsluttende fase med enkelte

udeståender.

En frihandelsaftale med Singapore vil være et vigtigt bidrag til EU’s vækst og be-

skæftigelsesdagsorden i form af forbedrede markedsmuligheder for europæiske

eksportører – også fordi Singapore har et vidt forgrenet net af frihandelsaftaler

med lande i regionen og derfor fungerer som et springbræt for eksport til resten af

regionen. Men en frihandelsaftale med Singapore vil også skabe en vigtig præce-

dens for fremtidige frihandelsaftaler med andre ASEAN-lande.

Fra dansk side bakker vi derfor op om Kommissionens forhandlingslinje med

henblik på at nå til en endelig aftale snarest muligt. For Danmarks vedkommende

er vi særligt interesseret i at sikre en bedre markedsadgang for miljøvenlige varer

og tjenesteydelser.

363

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

7. EU-sydlige Middelhav: Forhandlinger med Egypten, Jordan, Marokko

og Tunesien om at opgradere deres respektive associeringsaftaler

med henblik på at etablere Dybe og Omfattende Frihandelsområder

(DCFTA’er).

– Status

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 412, FO, forhandlingsoplæg

forelagt 30/11-11)

Handelsministeren

nævnet ikke dette punkt.

364

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

8. Rusland

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 514, senest behandlet i EUU

9/12-11)

Handelsministeren:

Under frokosten på rådsmødet vil vi drøfte erfaringer med

Ruslands medlemskab af WTO. Det er stadig mindre end 100 dage siden, at

Ruslands medlemskab trådte i kraft, så det er for tidligt at foretage en reel saglig

og grundig evaluering, men på trods af det kan vi godt diskutere det en smule.

Vi kan i hvert fald konstatere, at Rusland har gjort en ganske god indsats for at

gennemføre mange af WTO-forpligtelserne i russisk lovgivning. Men det halter

især med implementeringen af den relevante russiske lovgivning, der er vedtaget.

Det er særligt problematisk, at Rusland kort før og endog efter, at WTO-medlem-

skabet trådte i kraft, har gennemført tiltag, som er i strid med dets WTO-

forpligtelser.

Jeg forventer en første uformel drøftelse af, hvilke muligheder EU har og bør for-

følge for at få rettet op på de problemer, vi ser nu i forhold til Ruslands medlem-

skab af WTO. Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag.

Der er store potentielle fordele for europæisk og dansk erhvervsliv i Ruslands

WTO-medlemskab. Vi må derfor også insistere på en fuldstændig russisk efterle-

velse af forpligtelserne.

Henrik Høegh

gav regeringen opbakning til, at man gør alt, hvad man kan, for fra

starten at lære russerne, hvad det betyder at være medlem af WTO. Her må

handelsministeren gerne være skrap.

Handelsministeren

nævnte, at der bl.a. er tale om en lovgivning om en skrot-

ningsafgift, som kun gælder importerede biler, og nogle regler om import af le-

vende dyr. Begge dele er i strid med WTO-reglerne. Vi har tænkt os at forfølge

sagerne, fordi det er vigtigt fra starten at gøre russerne opmærksom på, at de

faktisk skal overholde WTO-reglerne.

365

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

9. EU-Kina handelsforbindelser

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Handelsministeren:

Under frokosten vil vi – ligesom på det seneste rådsmø-

de i maj – drøfte status for de handelsmæssige relationer til Kina. Det sker i

opfølgning på drøftelsen af forholdet til Kina på Det Europæiske Råd i okto-

ber.

Det er min forventning, at drøftelsen især vil koncentrere sig om en række af de

aktuelle handelspolitiske problemsager i forhold til Kina.

Derudover forventer jeg, at vi vil få en status fra handelskommissæren om forbe-

redelser til forhandlinger med Kina om en investeringsaftale. Der blev nemlig i

forbindelse med de seneste to EU/Kina-topmøder opnået enighed om at indlede

forhandlinger om en investeringsaftale, som bl.a. skal omfatte øget markedsad-

gang og beskyttelse af investeringer. Vi afventer derfor nu et udkast til forhand-

lingsdirektiver fra Kommissionen.

Fra dansk side støtter vi en fortsat tæt dialog i EU-kredsen om vores fælles relati-

oner til Kina og mulighederne for at styrke dem og gøre dem mere strategiske. En

investeringsaftale, som giver europæiske investorer øget adgang til flere sektorer

i den kinesiske økonomi, vil være et ganske vigtigt konkret skridt i den retning. Vi

støtter derfor også fra dansk side varmt op om Kommissionens bestræbelser på

at indlede forhandlinger med kineserne om en investeringsaftale.

366

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår

udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater,

der har afsluttet forhandlinger (”EPA-EU

markedsadgangsforordning”).

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0598

Rådsmøde 3203 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Vedtagelse V 41 (om EU's handelsaftaler med ulandene af 24/1-

07)

Vedtagelse V 62 (om AVS-landenes udvikling af 21/5-08)

EU-note (072) – E 12 (EU note af 18/12-07 vedr. økonomiske

partnerskabsaftaler)

Handelsministeren:

Sagen forelægger jeg uden for rådsmødedagsordenen. Det

drejer sig om et forslag fra Kommissionen, der sigter på at tilskynde de AVS-

lande, der har færdigforhandlet økonomiske partnerskabsaftaler – de såkaldte

EPA’er – til reelt også at indgå de aftaler, der er færdigforhandlede. For at frem-

skynde denne proces lægger Kommissionen med sit forslag op til fra 2014 at

udelukke en række AVS-lande fra den begunstigede markedsadgang i EU, der

følger af EU’s markedsadgangsforordning.

EU’s markedsadgangsforordning har siden 2008 givet told- og kvotefri adgang til

EU’s markeder for de 36 udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet – altså

AVS – som havde færdigforhandlet EPA’er med EU inden udgangen af 2007.

Formålet var at sikre, at landene kunne opretholde deres markedsadgang i EU i

en overgangsfase, indtil de forventeligt ville undertegne og ratificere EPA’erne.

Forslaget fra Kommissionen lægger op til, at de i alt 17 lande, som endnu ikke har

ratificeret EPA’er, får taget de nødvendige skridt til dette. Ellers vil de blive ude-

lukket fra EU’s markedsadgangsforordning.

Det fremgår allerede af EU’s markedsadgangsforordning, at en region eller et

land skal udelukkes fra ordningen, hvis ratifikationen af en EPA – og jeg citerer fra

aftalen – "ikke har fundet sted inden for et rimeligt tidsrum, således at aftalens

ikrafttrædelse er blevet unødvendigt forsinket."

Kommissionen lægger op til, at ændringen af markedsadgangsforordningen skal

træde i kræft pr 1. januar 2014. Det vil betyde, at de 17 lande fortsat kan være

omfattet af forordningen, hvis de inden 1. januar 2014 ratificerer EPA’en. Her-

iblandt er 9 lande dog under alle omstændigheder omfattet af "Everything But

Arms"-aftalen, og 6 er omfattet af det, der hedder GSP-ordningen.

Der er to grunde til, at Kommissionen foreslår en udløbsdato i 2014. For det før-

ste følger det af WTO's regler og mestbegunstigelsesprincippet, at man – altså

her EU – ikke må give særlig fordelagtig markedsadgang til en vilkårlig gruppe af

lande og regioner, uden at landene giver noget igen. Det kræver en tilladelse fra

alle andre WTO-medlemslande. EU har derfor ikke lov til at lade undtagelsen fort-

sætte. Der er reel risiko for en WTO-sag, som vi må forvente, at EU taber. Derfor

367

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

er det vigtigt at holde fast i, at 2014 er noget bedre end 2016. Og 2016 er bedre

end ingenting.

For det andet vil der pr. 1. januar 2014 ske forskellige ændringer i udviklingslan-

denes adgang til EU’s marked, når den nye GSP-forordning, som der blev for-

handlet enighed om under dansk EU-formandskab, træder i kraft. Jeg beklager,

at det bliver lidt teknisk. Meningen med ændringen i GSP-forordningen var at mål-

rette den mod de fattigste udviklingslande. Vi har haft en diskussion om det i Eu-

ropaudvalget, og vi har også et mandat. Markedsadgangsforordningen vil, hvis

den løber længere end til 1. januar 2014, give særlig fordelagtig markedsadgang

til AVS-lande, der er mellemindkomstlande, mens lignende lande, som ikke er

AVS-lande, falder ud af GSP. Jeg er enig i, at vi skal passe meget på med denne

form for forskelsbehandling.

Europa-Parlamentet har dog i forbindelse med deres førstebehandling vedtaget

en betænkning, hvori det fastslås, at Europa-Parlamentet ønsker, at datoen for

ikrafttrædelsen ændres til 1. januar 2016. Det vil sige, at 2014 og 2016 står over

for hinanden.

I Rådet er der meget stor lydhørhed over for Kommissionens forhandlingslinje.

Der må forudses forhandlinger med Europa-Parlamentet fremadrettet.

Det, jeg beder om mandat til, er at vi fortsat går efter 2014 ud fra det argument, at

det er den bedste option – både juridisk og af hensyn til at undgå forskelsbehand-

ling af AVS-landene. Men at der kan udvises fleksibilitet i forhandlingerne med

Europa-Parlamentet omkring skæringsdatoen.

Vi må også fastholde det overordnede sigte, at der med de pågældende lande

kan indgås det størst mulige antal gensidigt tilfredsstillende aftaler, der styrker

AVS-landenes udvikling, og som samtidig – og det er ret vigtigt – er i overens-

stemmelse med WTO’s regler. Nu må vi så se, hvor langt i retningen af Europa-

Parlamentet Rådet vil bevæge sig i forhandlingerne.

Pia Adelsteen

sagde ja til forhandlingsoplægget.

I anledning af at handelsministeren sagde, at nu måtte vi se, hvor langt Rådet ville

bevæge sig med hensyn til, om deadline skulle være 2014 eller 2016, spurgte

hun, hvor langt handelsministeren vil bevæge sig.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at EPA-aftalerne var dybt kontroversielle, da de

blev vedtaget, og at der har været en udbredt kritik af dem fra NGO'er og fra nog-

le af de afrikanske lande, idet man har påpeget, at EU går længere end det, som

WTO påbyder. Han syntes, det mest problematiske er, at man bruger det behov,

disse meget fattige lande har for at sælge nogle råvarer til EU, til at presse dem til

at åbne deres markeder for EU's industrivarer, hvilket betyder, at landene vil få

meget svært ved at udvikle sig, fordi de bliver udkonkurreret af europæiske virk-

somheder.

Han betegnede det som meget beklageligt, at Kommissionen nu sætter hårdt

mod hårdt, idet der formentlig er en grund til, at disse lande har haft svært ved at

leve op til det, de er blevet tvunget til at sige ja til.

368

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

På denne baggrund kan Enhedslisten ikke støtte, at regeringen har tænkt sig at

være med på Kommissionens idé om at tvinge landene til at implementere aftalen

om markedsadgang. Han betegnede det som dybt forfærdeligt.

Henrik Høegh

var klart af den opfattelse, at det vil være en fordel for de pågæl-

dende lande at implementere aftalen. Han var ligesom handelsministeren bekym-

ret for, at nogle lande – Botswana og Namibia – bryder ud, og spurgte, hvordan

mulighederne er for at holde dem inde så længe som muligt.

Han kunne støtte forhandlingsoplægget.

Merete Riisager

kunne ikke tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg. Liberal

Alliance mener, at EU nogle gange udviser et demokratisnobberi, hvor man for-

venter nogle ændringer, inden aftalen træder i kraft, i stedet for at sige, at vi ar-

bejder for at fortsætte disse aftaler, og så må forandringerne komme hen ad ve-

jen. Det er klart, at WTO spiller en rolle, men det beror på en fortolkning, hvad

udviklingslandene skal yde.

Handelsministeren

gjorde opmærksom på, at indholdet i EPA-aftalerne blev

udformet under det danske EU-formandskab. Det, man diskuterer nu, er, hvorvidt

de skal træde i kraft inden 2014 eller inden 2016. Udviklingslandene har allerede

adgang til vore markeder, og det har de haft siden 2008, så der er ikke direkte

reciprocitet. Visse lande har ti år til at gennemføre markedsadgangen til deres

lande, og i nogle lande er det først i 2028, de skal gennemføre markedsadgangen

fuldt ud.

Med hensyn til om årstallet skal være 2014 eller 2016, er det vigtigt, at WTO ikke

rejser en sag mod EU, så vi risikerer, at alle EPA-aftalerne falder bort.

Det er rigtigt, som Henrik Høegh siger, at det er Botswana og Namibia, der falder

igennem, idet de andre lande vil blive opfanget af de andre muligheder, der er for

at give dem fordelagtige vilkår. Hun ville kraftigt opfordre Sydafrika, som ligger i

samme region, til at være positiv. Hun ville gerne komme Europa-Parlamentet i

møde med hensyn til årstallet, hvis dets forslag om ikrafttræden i 2016 kan holde i

forhold til WTO. I så fald vil vi ikke være dem, der stiller os på bagbenene.

Pia Adelsteen

ville godt give mandat. Hun syntes, det var fint nok med fleksibili-

tet, bare det ikke fører til en WTO-sag.

Nikolaj Villumsen

bad handelsministeren bekræfte, at EPA-aftalerne indeholder

krav, som er mere omfattende end det, WTO kræver.

Handelsministeren

sagde, at Botswana og Namibia kan vælge at bryde med

regionen, hvilket måske kan blive resultatet, hvis det ikke lykkes at få en regional

aftale. Det afhænger af Sydafrika, som har en særlig frihandelsaftale.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten og Liberal Alliance havde ytret sig imod

det.

369

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Punkt 5. Samråd med handels- og investeringsministeren vedr.

samrådsspørgsmål A om frihandelsaftalen med Colombia

KOM (2011) 0569

KOM (2011) 0569 – samrådsspørgsmål A

Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (10) – spørgsmål 26

EUU alm. del (10) – spørgsmål 27

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 440 (senest behandlet i EUU 2/3-12)

Rådsmøde 3154 – bilag 5 (redegørelse vedr. rådsmøde –

udenrigsanliggender 16/3-12)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Kan ministeren garantere, at frihandelsaftalen med Colombia vil forbedre men-

neskerettighedssituationen i landet, og mener ministeren ikke, at Europaudvalget

bør give mandat, før regeringen er med til at indgå handelsaftaler med lande,

hvor der forekommer grove krænkelser af menneskerettighederne?"

Nikolaj Villumsen

begrundede samrådsspørgsmålet. Han kritiserede, at Dan-

mark ville være med til at lave en frihandelsaftale med et land, som har verdens-

rekord i drab på fagforeningsfolk. Han pegede på, at Europaudvalget i 2007 gav

mandat til at lave en handelsaftale med Andeslandene, men at disse forhandlin-

ger brød sammen. Derefter havde man lavet en handelsaftale med Colombia og

Peru, som regeringen havde sagt ja til uden at forelægge spørgsmålet for Euro-

paudvalget. Regeringen er endda gået med til, at man kan starte handelsaftalen

provisorisk, selv om Europa-Parlamentet endnu ikke har godkendt den.

Handelsministeren:

Tak til Nikolaj Villumsen for samrådsspørgsmålet. Jeg vil

tillade mig at svare på det sidste, Nikolaj Villumsen nævnte i sin indledning, nem-

lig at han finder det problematisk, at Kommissionen gør det uden at inddrage Eu-

ropa-Parlamentet i opstarten af forhandlingerne. Det er sådan, at det er Kommis-

sionen, der har mandat til at forhandle på vegne af EU, og efterfølgende skal

Europa-Parlamentet godkende aftalen, før den træder i kraft. Det er bare for at

være sikker på, at man har forstået de forskellige juridiske spilleregler. Kommissi-

onen har handlet efter reglerne.

Jeg vil tillade mig at starte besvarelsen bagfra. Det vil sige med spørgsmålet om,

hvorvidt Europaudvalget bør give mandat, før regeringen er med til at indgå han-

delsaftaler med lande, hvor der forekommer grove overtrædelser af menneskeret-

tighederne. Det, der er afgørende for, om sager forelægges til forhandlingsoplæg,

er, om sagen er af større rækkevidde.

EU-Colombia flerpartsfrihandelsaftalen, der udspringer – som Nikolaj Villumsen

også nævnte – af forhandlingerne om en EU-Andin associeringsaftale, er af tidli-

gere regeringer vurderet at være af væsentlig betydning, men ikke af større ræk-

kevidde. Derfor fremlagde man sagen i Europaudvalget til orientering.

370

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Regeringens vurdering af, hvorvidt sagen er af større rækkevidde, baserer sig på

en konkret vurdering af sagens politiske, økonomiske og juridiske betydning for

Danmark. Jeg vil gerne understrege, at der – som altid – er tale om en konkret

væsentlighedsvurdering i forhold til den konkrete sag. I den konkrete vurdering

indgår bl.a. det forhold, at aftalen ikke vil påvirke dansk lovgivning, samt at der

ikke er store danske økonomiske interesser på spil.

Peru/Colombia aftalen blev blandt andet drøftet på et møde i Europaudvalget i

april 2007. På det møde, fokuserede Enhedslisten på to ting:

For det første at regeringen i forhandlinger om frihandelsaftaler burde forelægge

disse tidligere i Europaudvalget. Det var vigtigt, at Folketinget kunne forholde sig

til aftalerne, før mandatet til Kommissionens forhandlinger blev givet. Det medgav

den tidligere udenrigsminister, og jeg er i øvrigt også selv meget enig. Denne pro-

cedure bruger vi jo også nu; for eksempel i dag, hvor jeg har fremlagt de kom-

mende forhandlinger om en EU-Japan frihandelsaftale forud for vedtagelse af

forhandlingsdirektiverne. Vi indhenter således – når frihandelsaftalen i øvrigt er af

større rækkevidde – ikke først forhandlingsmandat, umiddelbart før vi indgår selve

frihandelsaftalen, men langt tidligere, nemlig før vi giver Kommissionen mandat til

at forhandle en frihandelsaftale. Det sker netop for at inddrage Europaudvalget

bedst muligt.

For det andet fokuserede Enhedslisten på, at aftalen skulle skrues sådan sam-

men, at det ville få konsekvenser, hvis landene ikke overholdt menneskerettighe-

der og arbejdstagerrettigheder. Det er jeg også meget enig i. Jeg vil gerne påpe-

ge, at Danmark hele vejen igennem forhandlingerne har arbejdet for, at forpligti-

gelser på menneskerettighedsområdet blev en essentiel del af aftalen.

Her bevæger vi os ind på bevarelsen af det første spørgsmål angående menne-

skerettigheder. Jeg indlæser i spørgsmålet en argumentation imod at indgå en

frihandelsaftale med et land som Colombia, hvor der foregår menneskeret-

tighedsovertrædelser. Så firkantet tror jeg ikke, man kan se på det. Menneskeret-

tighedssituationen i Colombia bevæger sig i den rigtige retning, og derfor er en

kombination af engagement og muligheder for økonomiske forbedringer forbun-

det med øget handel og den overvågning, der fortsat er knyttet til frihandelsafta-

len, den bedste vej frem set med mine øjne.

Aftalen indeholder i sin færdigforhandlede form en bindende menneskeret-

tighedsklausul i artikel 1 og et afsnit om bæredygtig udvikling, som dækker ILO-

arbejdsstandarder og multilaterale miljøaftaler.

Menneskerettighedsklausulen betyder, at Rådet på forslag fra Kommissionen

eller den høje repræsentant, lady Ashton, kan beslutte at suspendere aftalen helt

eller delvist på grund af alvorlige menneskerettighedsovertrædelser.

Dertil kan der med aftalen nedsættes en uafhængig ekspertgruppe med deltagel-

se fra civilsamfundet, heriblandt fagforeninger, som skal vurdere implementerin-

gen af aftalen – specielt med henblik på de dele der handler om bæredygtig ud-

vikling. Efter Kommissionens vurdering vil denne ekspertgruppe i praksis kunne

lægge et betydeligt pres på den colombianske regering, hvis der opstår en offent-

lig debat om alvorlige menneskerettighedsovertrædelser.

371

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Med andre ord: Instrumenterne, som Enhedslisten efterlyste, er der. Og nok så

vigtigt så tror jeg på, at denne frihandelsaftale skaber forudsætninger for at for-

bedre menneskerettighederne både i Colombia og i Peru. Med det samarbejde,

som følger af frihandelsaftalen, får EU netop et nyt håndtag til at forholde sig til

menneskerettighedssituation i Colombia og Peru via engagement, dialog og tæt

overvågning af udviklingen i landet.

Der spørges ordret til, om jeg kan garantere, at frihandelsaftalen med Colombia

vil forbedre menneskerettighedssituationen i landet. Nej. Det kan jeg desværre

ikke garantere. Men jeg kan se væsentlige fremskridt og spor til yderligere forbed-

ringer. Og det kan de internationale observatører og oppositionspolitikere fra Co-

lombia også.

Jeg deler Nikolaj Villumsens bekymring for de brud på menneskerettighederne,

der fortsat finder sted i Colombia. Ikke mindst de fortsatte mord på fagforenings-

folk og NGO-repræsentanter. Disse forbrydelser skal tages alvorligt, og de co-

lombianske myndigheder bør gøre, hvad der står i deres magt, for at retsforfølge

forbryderne.

Men det er også vigtigt at understrege, at udviklingen går i den rigtige retning. I

starten af 1990’erne blev der slået 250 fagforeningsfolk ihjel om året i Colombia.

Det tal er ifølge Human Rights Watch faldet til 29 i 2011.

Det er stadig væk 29 menneskeliv for mange. Så lad mig understrege: Vi skal

fortsat være bekymrede og engagerede. I Europa-Parlamentets handelspolitiske

udvalg foreligger der en betænkning, der reflekterer en god balance mellem be-

kymring over situationen og en anerkendelse af de fremskridt, der trods alt sker i

landet. Europa-Parlamentet ønsker at bidrage til at styrke civilsamfundets delta-

gelse i implementeringen og overvågningen af aftalen. Og Europa-Parlamentet

har i samarbejde med Colombias regering lavet en "Road Map" for fremskridt.

Jeg synes, at det er glimrende, at Europa-Parlamentet på den måde er gået ind i

sagen. Der har været et udmærket tværpolitisk samarbejde, der konstruktivt har

sigtet på at komplementere frihandelsaftalens afsnit om menneskerettigheder og

bæredygtig udvikling. Denne gruppe anbefaler nu Europa-Parlamentets plenar-

forsamling at stemme for aftalen. Så de tror – ligesom jeg – på, at en frihandelsaf-

tale nu er på sin plads.

Nikolaj Villumsen

bad ministeren bekræfte, at man i 2007 talte om Andeslande-

ne, og at der derfor forligger en ny situation, når man kun taler om Colombia og

Peru.

Handelsministeren fokuserer på, at Europaudvalget ikke har fået forelagt et for-

handlingsoplæg, fordi der ikke er nogen økonomiske implikationer for Danmark.

Derfor spurgte han, om der ikke kan være andet end økonomiske implikationer,

som kan medføre et forhandlingsoplæg, f.eks. krænkelse af menneskerettighe-

derne.

I relation til de oplysninger, handelsministeren kom med om, at menneskeret-

tighedssituationen er blevet bedre, gjorde Nikolaj Villumsen opmærksom på, at

372

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

siden man startede med at forhandle, er 223 fagforeningsfolk blevet slået ihjel, og

siden aftalen lå færdigforhandlet i 2010, er 87 blevet slået ihjel.

Nikolaj Villumsen pegede på, at når handelsministeren har godkendt aftalen, så

er det hverken Folketinget eller handelsministeren, der kan suspendere den. Så

kan kun ekspertgruppen eller i sidste ende Kommissionen suspendere aftalen.

Forholdene er jo grelle nu; hvorfor skulle Kommissionen så vælge at suspendere

aftalen på et senere tidspunkt?

Handelsministeren

erklærede sig enig i, at det er en alvorlig situation. Det er

også derfor, der er suspenderingsmuligheder i aftalen. Der er et håndtag, som

man kan bruge, hvis forholdene ikke bevæger sig i den rigtige retning.

Da man gik i gang med forhandlingerne, stillede man det krav, at de 4 millioner

colombianere, der ikke havde adgang til jord, skal have adgang til jord. Det er

sket nu, hvilket er en væsentlig forbedring. Det siger internationale observatører

som Human Rights Watch og den colombianske opposition også.

Handelsministeren pegede på, at det er noget ret nyt, at en handelsaftale inde-

holder en bestemmelse om, at den kan suspenderes. Man gjorde det med en

frihandelsaftale med Sydkorea for et års tid siden.

Det er ikke korrekt, når Nikolaj Villumsen siger, at vi ikke kan gøre mere nu. For

det første kan vi sige til Kommissionen, at vi ønsker, at aftalen skal suspenderes.

For det andet kan ekspertgruppen indstille til Kommissionen at suspendere afta-

len. I sidste ende er det medlemslandene, der suspenderer aftalen. Så man kan

på et rådsmøde samle et vist antal medlemslande bag en suspension af aftalen.

Colombia har vedtaget en offensiv lovgivning, og når Colombia leverer på alle de

krav, EU har stillet, mente handelsministeren, det ville være et forkert signal ikke

at indgå aftalen. Men hun pointerede, at vi samtidig bevarer pisken, idet vi siger,

at hvis Colombia ikke forbedrer forholdene, suspenderer vi aftalen.

Med hensyn til forelæggelsen for Europaudvalget vurderede den daværende re-

gering, at aftalen ganske vist var væsentlig, men ikke af større omfang. Som

nævnt vurderer regeringen ikke kun handelsaftaler efter, om de har betydning

økonomisk; juridiske og politiske vurderinger indgår også. Derfor bad hun om

mandat til frihandelsaftalen med Japan.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var positivt, at handelsministeren lovede at gribe

ind, hvis situationen fortsatte med at være slem. Men fremover kan man kun su-

spendere aftalen på Kommissionens nåde, eller hvis vi kan få et flertal af lande til

at bakke op om det.

Han havde for nogle uger siden talt med en oppositionsleder i Colombia, som var

bange for, at der ikke ville komme nogen fagforeningsrepræsentanter med i ek-

spertgruppen.

Han bad handelsministeren bekræfte, at handelsaftalerne med Colombia og Peru

er mere vidtgående end de aftaler, man hidtil har indgået.

Han erkendte, at økonomisk er aftalen ikke så vigtig, men kan handelsministeren

afvise, at menneskerettigheder i sig selv kan være en begrundelse for at spørge

Europaudvalget?

373

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Handelsministeren

pegede på, at aftalen kan suspenderes, hvis Danmark me-

ner, der sker en overtrædelse af menneskerettighederne og kan mobilisere et

flertal i Rådet for at suspendere aftalen.

Ekspertgruppen er ikke nedsat endnu. Den bliver først nedsat, når aftalen er ind-

gået. En suspension er ikke noget, der skal aftales mellem Colombia og EU. Hvis

EU mener, situationen i Colombia er forværret, kan EU suspendere aftalen.

De nyere frihandelsaftaler som dem med Colombia og Peru – som er indgået

efter Lissabontraktatens indgåelse – er mere vidtgående i den forstand, at de og-

så omfatter investeringer og menneskerettigheder. Det gælder også aftalerne

med Singapore, Canada og Japan.

Handelsministeren forsikrede, at hun var meget opmærksom på det med menne-

skerettigheder. Hun afviste, at hun skulle være dobbeltmoralsk. Hun havde selv

som medlem af Europaudvalget tit taget dette spørgsmål op over for ministrene.

Derfor brød hun sig ikke om, at man antydede noget andet. Vi forfølger spørgs-

målet, og vi drøfter det også med den europæiske fagbevægelse.

Nikolaj Villumsen

mente, det var Kommissionen, der havde initiativret, når det

drejer sig om at suspendere aftalen.

Han betegnede det som rart, at man ikke bare afviste at tage fagforeningsfolk

med i ekspertgruppen. Han spurgte, om den colombianske regering var indblan-

de i udpegningen af ekspertgruppen. Han påpegede, at det er meget sjældent, at

nogle fra de paramilitære grupper, der står bag drabene, bliver retsforfulgt.

Nikolaj Villumsen påpegede, at han ikke på nogen måde havde sagt, at handels-

ministeren var dobbeltmoralsk. Han mente blot, at menneskerettigheder i sig selv

kunne være et argument for at spørge Europaudvalget. Han mente, bekymringen

var berettiget, når 87 mennesker er dræbt, siden aftalen blev indgået.

Derfor mente han fortsat, handelsministeren burde have spurgt Europaudvalget.

Handelsministeren

svarede vedrørende legalitetsspørgsmålet, at det er Kom-

missionen, der stiller forslag til Rådet om at suspendere en frihandelsaftale, men

et medlemsland kan bede Kommissionen om at sætte sagen på dagsordenen.

Hun kunne ikke forestille sig, at dette ikke ville ske, hvis et medlemsland mente,

situationen var alvorlig. Colombianerne vil ikke blive inddraget i, hvem der kom-

mer til at sidde i ekspertgruppen. Det bliver en uafhængig ekspertgruppe, som

skal overvåge situationen i Colombia.

Hun havde orienteret Europaudvalget om Colombia og Peru, og hun vidste også,

at tidligere ministre havde orienteret udvalget. Når det drejer sig om, hvorvidt der

skal forelægges mandat, må regeringen vurdere, om der er tale om en sag af

større rækkevidde. Hun mente, det var vigtigt at involvere Europaudvalget fra

starten, når det gælder frihandelsaftaler. Derfor have hun i dag forelagt et for-

handlingsoplæg vedrørende Japan.

374

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3201 (uddannelse, ungdom, kultur og sport –

kultur og sportsdelen) den 26.-27. november 2012

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde kulturministeren

rådsmødedagsordenens punkt 10-18.

Børne- og ungdomsministeren havde forelagt de øvrige punkter på rådsmøde-

dagsordenen under punkt 1 på Europaudvalgets dagsorden.

Kulturministeren:

Jeg vil give en kort redegørelse for nogle af punkterne på

rådsmødet den 26.-27. november, og så regner jeg med, at der kommer nogle

opfølgende spørgsmål.

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for kultur- og sportsdelens ved-

kommende 9 punkter, heraf 2 kulturpunkter, 1 kultur- og audiovisuelt punkt, 2 au-

diovisuelle punkter samt 4 punkter om sport.

Jeg har ingen sager til forhandlingsoplæg. Alle dagsordenspunkter er til oriente-

ring. Jeg vil henvise til samlenotatet og her primært omtale tre dagsordenspunk-

ter, nemlig dagsordenspunkt 10, 13 og 16.

Til sidst vil jeg også kort omtale dagsordenspunkt 11 vedrørende fremskridtsrap-

porten om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om EU-initiativet

"Den Europæiske Kulturhovedstad".

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af programmet Et Kreativt Europa

– Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0785

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0785 – bilag 2 (høringssvar af 17/4-12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 547 (side 1116 FO, senest forelagt i

EUU 3/5-12)

EUU alm. del (10) – bilag 503 (side 1272, behandlet i EUU 13/5-

11 fsva. MEDIA-program)

Kulturministeren:

Først vil jeg gerne kort nævne punkt 10 om forslag til forord-

ning om oprettelse af programmet "Et Kreativt Europa", der er til orientering.

Forslaget om oprettelse af programmet "Et Kreativt Europa" for 2014-2020 samler

som bekendt det nuværende Kulturprogram og de nuværende MEDIA- og Media

Mundus-programmer i et fælles rammeprogram. Alle tre nuværende programmer

udløber i 2013. Som noget nyt lægger forslaget desuden op til at skabe en ny

facilitet, som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellemstore virk-

somheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer. Det er alene den-

ne finansielle facilitet, som skal behandles på det kommende rådsmøde, da de

375

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

øvrige indholdsmæssige aspekter blev forhandlet i Rådet under det danske EU-

formandskab.

Målet med "Et Kreativt Europa" er at yde EU-støtte til de kulturelle og kreative

sektorer med det dobbelte formål at fremme den kulturelle og sproglige mangfol-

dighed i Europa og styrke sektorernes konkurrenceevne.

Jeg indhentede forud for rådsmødet den 10.-11. maj 2012 – kultur- og sportsde-

len – forhandlingsmandat i forhold til alle de indholdsmæssige dele i forslaget,

herunder finansieringsfaciliteten, i Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2012.

Da forslaget indgår i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020, forhandles

forslagets budgetmæssige dele inden for rammerne af de overordnede forhand-

linger om EU’s flerårige finansielle ramme. Finansministeren har siden hen i Fol-

ketingets Europaudvalg den 2. november 2012 indhentet forhandlingsmandat

vedrørende Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme.

På rådsmødet den 10.-11. maj 2012 blev der opnået en delvis generel indstilling

om det danske formandskabs kompromistekst i forhold til de fleste indholdsmæs-

sige dele af Kommissionens forslag – nemlig de dele af forslaget der vedrører

støtte til medie- og kulturformål. Forslaget om finansieringsfaciliteten for små og

mellemstore virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer

var det eneste indholdsmæssige udestående, da det på daværende tidspunkt

ikke var færdigforhandlet i Rådet og dermed ikke omfattet af den delvise generel-

le indstilling.

Den foreslåede finansieringsfacilitet har under det cypriotiske formandskab været

yderligere forhandlet i Rådet, der generelt har bakket op om finansieringsfacilite-

ten og i alt væsentligt har ønsket ændringer af mere præcisionsmæssig karakter

og vedrørende indflydelse i programmets implementeringsfase.

Forslaget er på denne baggrund sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik

på en delvis generel indstilling omfattende de indholdsmæssige dele af forslaget

om finansieringsfaciliteten.

Pia Adelsteen

forstod, at man ville slå nogle eksisterende programmer sammen,

og at Kommissionen foreslog en budgetforøgelse på 37 pct. Hun spurgte, hvad

man helt præcist vil bruge de penge på, idet hun tilføjede, at hvis det var til at

fremstille 736 postkort til 1,3 mio. kr. eller til at lave en film om undertrykte, vold-

tagne afghanske kvinder, som ikke ville blive vist, så var hun imod det. Desuden

ville hun gerne ide, hvem der skulle fordele pengene

Kulturministeren

bekræftede, at Kommissionen har foreslået en budgetstigning

på 37 pct., men det er ikke den danske tilgang til det. I betragtning af de meget,

meget stramme budgetrammer, der drøftes i Det Europæiske Råd, regnede han

ikke med, at der ville blive tale om en så stor stigning. Grunden til Kommissionens

forslag er hensynet til kulturen og også et hensyn til den kreative industri, som er

et potentielt vækstområde, der er med til at skabe nye jobs i Europa. Forslaget vil

styrke den kulturelle mangfoldighed i Europa og gøre det til en styrke for Europa,

at der er mange kulturer.

376

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

Pia Adelsteen

var godt klar over, at budgettet stadig væk er under behandling,

og man får måske ikke den budgetstigning, der er lagt op til, men projektet får jo

allerede nogle penge. Hun ville blot sikre sig, at man ikke bruger pengene til tåbe-

lige projekter som dem, hun havde nævnt.

Kulturministeren

medgav, at de eksempler, Pia Adelsteen nævnte, var eksem-

pler på rigtigt dårlige projekter. Men der er også mange gode projekter. Som ek-

sempler nævnte han Nationalmuseets deltagelse i et større middelalderslotprojekt

og Østre Gasværks deltagelse i et projekt om teaterrum udover Europa samt et

projekt, som gav Susanne Biers film "Hævnen" mulighed for at komme ud på det

europæiske marked.

377

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

11. Forslag til Europa-Parlamentets of Rådets afgørelse om et EU-

initiativ vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033

(første læsning)

– Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0407

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Kulturministeren:

Afslutningsvist vil jeg gerne meget kort nævne dagsordens-

punkt 11 om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EU-

initiativ vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033. Baggrunden

er, at Kommissionen har stillet forslag til et nyt retsgrundlag for initiativet, som skal

erstatte det eksisterende, der udløber med udgangen af 2019. Forslaget har til

hensigt at videreføre initiativet i sin nuværende form, samtidig med at det tager

højde for nogle af de erfaringer, man har gjort sig igennem tiden. Forslaget er

endnu så nyt, at vi kun er i den indledende fase af behandlingen af det. På råds-

mødet vil det cypriotiske formandskab til orientering fremlægge en fremskridts-

eller statusrapport for forslaget. Der forventes ingen politisk drøftelse i forbindelse

med fremlæggelsen af fremskridtsrapporten. Den videre behandling af forslaget

og endelige vedtagelse forventes på nuværende tidspunkt at ske i løbet af 2013.

Pia Adelsteen

pegede på, at formålet er at "øge mangfoldigheden og den euro-

pæiske dimension i de europæiske byers kulturtilbud", og spurgte, hvad der er

den europæiske dimension.

Hun forstod, at man indførte kulturhovedstaden i 1985 på mellemstatsligt niveau

og i 1999 lavede initiativet om til et EU-initiativ for at gøre det mere effektivt. På

den baggrund spurgte hun, om det så var blevet mere effektivt.

Hun bad kulturministeren forklare, hvilken værdi det har, at man udpeger en kul-

turhovedstad, idet hun måtte medgive, at hun dårligt kunne huske, hvilke byer der

havde været udpeget.

Kulturministeren

mente, det var vigtigt at styrke den europæiske dimension og

de europæiske værdier. I hans optik var det et fredsprojekt og et udviklingspro-

jekt. Specifikt hvad angår kulturhovedstaden handler det om, at den kan gå i

samspil med gode aktører udover Europa. I 2017 bliver Århus europæisk kultur-

hovedstad, og Århus er allerede i gang med at opbygge internationale relationer

på det kulturelle område. Der er også tale om et nationalt projekt.

Man kan måske ikke lige huske, hvornår Umeå skal være kulturhovedstad, men

kulturministeren mente, man skulle se meget pragmatisk på det. Der bliver sat et

fælles mål, og så begynder arbejdet for alvor. Han havde f.eks. noteret sig, at

Sallingfonden ville give 117 mil. kr. til projektet i Århus, bl.a. til udbygning af Den

Gamle By, med den begrundelse at man skulle være klar til kulturåret i 2017. Når

man træffer den symbolske beslutning, kommer der en værdiforøgelse. I den for-

bindelse henviste kulturministeren til, at da København var kulturhovedstad i

1996, løftede det hovedstaden op på et nyt niveau, hvilket en lidt slidt hovedstad

havde brug for. Der er både tale om hårde infrastrukturinvesteringer som luftha-

378

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

vene og metro og bløde infrastrukturinvesteringer i kulturelle og sociale netværk.

Kulturministeren mente, det havde stor betydning, at alle kræfter fokuserer på et

mål og dermed løfter den pågældende by og region. Han mente f.eks., at hele

den midtjyske region ville få et løft i forbindelse med at Århus blev kulturhoved-

stad.

Pia Adelsteen

syntes, man skulle lave en dansk kulturby hvert år, når resultater-

ne ser ud til at blive så gode, som de åbenbart gør i Århus.

379

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

12. Konklusioner fra Rådet vedrørende Cultural Governance

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

380

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

13. Konklusioner fra Rådet vedrørende Kommissionens meddelelse om

en europæisk strategi for et bedre internet for børn

– Rådskonklusioner

KOM (2012) 0196

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Kulturministeren:

Dernæst vil jeg om dagsordenspunkt 13 nævne, at der i ud-

kastet til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse fra maj 2012 om en

europæisk strategi for et bedre internet for børn er fokuseret på de positive aspek-

ter ved børn og unges brug af internettet. Konklusionsudkastet adresserer i den

forbindelse strategiens to første indsatsområder, som medlemsstaterne tager

positivt imod. Disse indsatsområder er fremme af onlineindhold af høj kvalitet for

børn og unge samt fremme af mediekundskab og anvendelse af opmærksom-

hedsskabende tiltag over for børn, forældre, lærere og andre, der beskæftiger sig

med børn.

Dette fokus på de positive aspekter ved børn og unges brug af internettet er efter

min opfattelse meget centralt. Det er vigtigt på europæisk plan at signalere, at

internettet giver samfundet – virksomheder, borgere, uddannelsessystemet, børn

og unge – helt nye muligheder for innovation, leg, læring, kompetenceudvikling,

medborgerskab osv. Mediekundskab og opmærksomhedsskabende tiltag er i den

sammenhæng vigtige redskaber, som i væsentlig grad kan forbedre børns, for-

ældres og læreres digitale færdigheder og udvikle en kritisk tilgang til online-

indhold. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på en styrkelse af disse tiltag i takt

med medieudviklingen – både på dansk og europæisk plan.

381

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

14. Internettet: Et bedre og mere sikkert sted for børn som resultat af et

vellykket samspil mellem regering og branche

– Politisk drøftelse

KOM (2012) 0196

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Kulturministeren:

Regeringen ser – i forbindelse med dagsordenens punkt 13

om en europæisk strategi for et bedre internet for børn – positivt på formandska-

bets initiativ nævnt under dagsordenspunkt 14 til en politisk drøftelse på rådsmø-

det af samarbejder om udvikling af produkter og tjenester, som kan fremme læ-

ring og kompetenceudvikling.

Pia Adelsteen

hæftede sig ved overskriften på punkt 14: "Internettet: Et bedre og

mere sikkert sted for børn som resultat af et vellykket samspil mellem regering og

branche." Hun sammenholdt det med, at Straffelovrådet vil frigive porno, fordi

børnene alligevel ser det på internettet.

Kulturministeren

henviste til, at da vi havde formandskabet, lagde vi vægt på at

styrke sikkerheden på internettet. Det cypriotiske formandskab anlægger en posi-

tiv vinkel og ser på de muligheder, internettet giver. Internettet give adgang til vi-

den og kontakter på en helt anden måde, end da Pia Adelsteen og han var børn.

Han tilføjede, at i Danmark er dem, der tager sig af det, Medierådet for børn og

unge i tæt samarbejde med Red Barnet.

Pia Adelsteen

fandt det helt fint, at man fokuserede på sikkerheden på internet-

tet, som jo ikke er en døgnflue. Hun mente, man som forældre skal være op-

mærksom på, hvad børnene kan komme ind på på internettet. Hun studsede blot

over overskriften.

Kulturministeren

nævnte, at EU har et program, "Safer Internet", der drejer sig

om at få et sikrere internet, hvor man deler viden og erfaringer, idet internettet

udvikler sig hele tiden.

382

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

15. Konklusioner fra Rådet vedrørende evidensbaseret sportspolitik

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

383

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

16. Konklusioner fra Rådet vedrørende sportsmanipulation/matchfixing

– Rådskonklusioner

KOM (2012) 0655

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Kulturministeren:

Med hensyn til sportsdelen af rådsmødet vil jeg gerne nævne

dagsordenpunkt 16 om bekæmpelse af matchfixing. Matchfixing er et internatio-

nalt problem, som truer sportens integritet på tværs af grænser og sportsgrene.

Problemet har gennem de seneste år fået stigende opmærksomhed fra interna-

tionale organisationer, regeringer, idrætsbevægelsen og spilindustrien – desvær-

re på en kedelig baggrund. Der har nemlig været adskillige skandalesager inden

for en række sportsgrene, f.eks. fodbold, håndbold, cricket og tennis for blot at

nævne nogle stykker.

I Danmark er vi indtil videre sluppet for de store skandalesager. Men når vi ser på

landene omkring os, er der ingen grund til at tro, at vi er immune i Danmark. Der-

for er vi i regeringen – på tværs af ministerier og myndigheder – i god dialog med

de relevante parter om, hvordan vi sammen kan imødegå denne alvorlige trussel.

Vi taler naturligvis med idrætsbevægelsen, men også med udbyderne af spil, som

også spiller en central rolle.

Rådskonklusionerne, som skal vedtages på rådsmødet, tager et vigtigt skridt

fremad i samarbejdet om bekæmpelse af matchfixing. Hvis man sammenligner

konklusionerne med de konklusioner, Rådet vedtog sidste år om samme emne,

vil man se, at der er kommet væsentlig mere kød på anbefalingerne og flere kon-

krete idéer til, hvordan problemet kan bekæmpes. Det byder jeg velkomment, for

der er brug for de gode idéer, hvis vi skal beskytte idrætten.

384

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

17. Udpegelse af tre EU repræsentanter til bestyrelsen i Det

Internationale Antidopingagentur (WADA)

– Vedtagelse

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

18. Konklusioner fra Rådet vedrørende sundhedsfremmende fysisk

aktivitet

– Rådskonklusioner

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3201 – bilag 1 (samlenotat side 40)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

385

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-12

10. Europaudvalgsmøde 23/11-12

19. Eventuelt – Fælles etik angående ytringsfrihed på det digitale område

Kulturministeren

nævnte ved afslutningen af drøftelsen, at han – uden at gå ind

i den konkrete sag om Peter Øvig og Apple – havde rejst den principielle pro-

blemstilling, der foreligger på det digitale område, over for sine kolleger med hen-

blik på at få drøftet, om man kunne få fastlagt nogle principielle fælles digitale spil-

leregler. Han nævnte, at når han kom tilbage til Kulturministeriet, skulle han have

et telefonmøde med kommissær Kroes, og at han havde sendt et brev til sine

kolleger, hvor han rejste problemstillingen. Han vidste også, at Morten Løkke-

gaard og Morten Messerschmidt havde rejst problemstillingen i Europa-

Parlamentet. Det drejer sig om, hvilken digital infrastruktur man ønsker at have i

Europa, herunder hvilken etik der skal være.

Formanden

takkede for denne orientering og tilføjede, at Europaudvalget var

glad for at få den slags orientering, idet det kunne bruge den i forbindelse med sit

samarbejde med de andre nationale parlamenter om at forsvare ytringsfriheden.

Europaudvalget kunne eventuelt få en kopi af brevet.

Pia Adelsteen

roste også kulturministeren for orienteringen.

Mødet slut kl. 13.05.

Ref.: BE/its

386