PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 123
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

7. december 2012

Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 30/11-12 vedr. banktilsyn

Til brug for Europaudvalgets møde tirsdag den 11. december 2012, hvor øko-

nomi- og indenrigsministeren forelægger sag vedr. fælles tilsynsmekanisme

på bankområdet, som er på dagsordenen for det ekstraordinære rådsmøde

(økonomi og finans) den 12. december 2012, fremsendes foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde den 30. november 2012, hvor sagen blev forelagt til

forhandlingsoplæg.

Det endelige referat for hele mødet den 30. november 2012 omdeles snarest.

Med venlig hilsen

Niels Yde,

udvalgsassistent

1/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet



Generel indstilling

KOM (2012) 0510, KOM (2012) 0511, KOM (2012) 0512

Rådsmøde 3205 – bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 123

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 124

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 246, behandlet i EUU 9/11-12)

Økonomiministeren:

Vi skal drøfte forslaget om et fælles banktilsyn og forslaget

om at ændre forordningen om banktilsynsmyndigheden, EBA. Ideen med at lave

et fælles tilsyn er at bryde den onde cirkel, som vi har set en række dårlige ek-

sempler på, mellem svage offentlige finanser og svage banker, især i eurolande-

ne. Det vil være godt for stabiliteten i Europa, og hvad der er godt for stabiliteten i

Europa, er også godt for Danmark. Det gælder sådan set, uanset om vi vælger at

deltage eller ej. Der forhandles fortsat, og det vil man formodentlig også gøre

under mødet eller i hvert fald helt indtil mødet. Det er uklart, hvornår vi har et

endeligt forhandlingsresultat. Det Europæiske Råd vil også drøfte sagen på top-

mødet den 13.-14. december 2012.

Jeg vil i dag bede om mandat til en dansk holdning til vedtagelsen af de to rets-

akter, så det fælles tilsyn kan etableres i regi af Den Europæiske Centralbank.

Jeg beder ikke i dag Folketinget om at tage stilling til en mulig dansk deltagelse i

det fælles tilsyn. Det er altså to forskellige ting. Det er endnu for tidligt at vurdere,

om Danmark skal deltage. Forhandlingsmandatet handler altså om selve forsla-

get om etablering af tilsynet i regi af Centralbanken.

Uanset om Danmark deltager eller ej, besluttes forslaget om et fælles tilsyn med

enstemmighed blandt alle EU-lande. Bemyndigelsen til, at eurolandene kan gå

videre, kræver altså også dansk stillingtagen. Vi skal aktivt tage stilling til dette

forslag. Ligeledes uafhængigt af dansk deltagelse skal der tages stilling til forsla-

get om den europæiske bankautoritet, altså EBA-forslaget. Det skal vedtages

med kvalificeret flertal.

Den vigtigste prioritet i forhold til den europæiske bankautoritet er, at denne myn-

dighed stadig væk kan spille den helt centrale rolle, når det drejer sig om regler

og standarder på tilsynsområdet for alle 27 lande. Den europæiske bankautoritet

er vores allesammens. Den drejer sig ikke kun om eurolandene, men om os alle

sammen. Derfor er det vigtigt, at den bliver ved med at fungere på den måde.

Ellers risikerer det indre marked at bliver vredet på en måde, som ikke er i vores

interesse. Grunden til, at det er vigtigt, er, at vi gerne vil have ens spilleregler. Der

er meget store forskelle landene imellem på vores finansielle historie, men vi vil

gerne have fælles spilleregler og ensartet konkurrence. Landene i det fælles til-

syn ventes i praksis at koordinere deres stillingtagen i EBA med hinanden. De

lande, som deltager i tilsynet, ventes at koordinere – sandsynligvis uformelt. Lan-

2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dene i det fælles tilsyn vil med gældende regler på egen hånd i stort omfang kun-

ne afgøre sagerne uden støtte fra landene uden for det fælles tilsyn. Derfor er det

ret åbenlyst, at hvis man ikke vil have, at tilsynslandene om jeg så må sige kan

bestemme det hele, så bliver man nødt til at se på stemmereglerne for at bevare

en reel indflydelse for lande, som står uden for det fælles tilsyn. Det gælder især

vedtagelsen af bindende tekniske tilsynsstandarder. Det lyder teknisk, og det er

det selvfølgelig også. Der er bare det ved det, at det betyder meget for, hvilken

praksis tilsynet i det enkelte land kommer til at følge. Derfor er det på ingen måde

en detalje.

Der arbejdes med forskellige modeller, f.eks. modeller med dobbelt flertal blandt

landene inden for og uden for det fælles tilsyn. Det er et af de forslag, vi fra dansk

side er positive over for. Sådan som jeg har fået det præsenteret, er det også

dobbelt i den forstand, at man arbejder både med vægtede stemmer og med "et

land én stemme." Noget af det er ikke afklaret endnu. Vi får løbende meldinger

på, at landene skifter holdning til det. Det er som sagt ikke på plads.

Vi forventer, at det kommer på plads, sådan at balancen bliver rigtig. Altså at den

europæiske bankautoritet fortsat vil være for os alle sammen. Det, som vi selvføl-

gelig ser efter, er, at det endelige kompromis indebærer en balance mellem de

lande, som er med i tilsynet, og de lande, som måtte stå uden for tilsynet.

Den vigtigste prioritet i forhold til selve det fælles tilsyn er at sikre de bedste vilkår

for eventuel dansk deltagelse i et fælles tilsyn.

Derfor arbejder vi for, at det fælles tilsyn skal være åbent på ligeværdige vilkår for

alle EU-lande, som ønsker at deltage. Det aktuelle kompromisforslag lægger op

til, at deltagende ikke-eurolande får plads i centralbankens nye tilsynsråd på lige

vilkår med eurolandene. I selve tilsynsrådet kan man altså være med på ensarte-

de vilkår, sådan som det tegner sig nu.

Så er der Centralbankens styrelsesråd. Centralbankens styrelsesråd består af

eurolande. Det er Centralbankens øverste organ. Dermed være også sagt, at i

sidste ende kan styrelsesrådet forkaste tilsynsrådets beslutninger. Det aktuelle

kompromisforslag lægger imidlertid op til, at ikke-eurolande kan undlade at følge

afgørelser, hvor styrelsesrådet har forkastet tilsynsrådets beslutning. Det er selv-

følgelig ret vidtgående. Derfor er der også en parallel til det, nemlig at hvis Cen-

tralbanken synes, at så holder samarbejdet ikke længere, så kan den opsige

samarbejdet. Når det er vigtigt, er det fordi man skal teste systemet på, hvad der

kan ske, hvis man kommer i en ekstrem situation. Hvis styrelsesrådet ikke følger

tilsynsrådet, så er man som ikke-euroland, som er med i tilsynet, men som ikke er

med i styrelsesrådet, i en særlig situation. Så er der en konflikt, og den konflikt

skal kunne håndteres. Det skal der selvfølgelig tages stilling til, når man laver et

sådant forslag. I den ekstreme situation har man så en regel for, hvad der kan

komme til at ske. De nærmere modeller forhandles fortsat.

Vi arbejder også for, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj og på linje med

kvaliteten af det danske tilsyn. Der skal også sikres en effektiv og robust arbejds-

deling mellem centralbanken og de nationale tilsyn. Der er lagt op til en model,

3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor de nationale tilsyn varetager tilsynet med institutter under en vis størrelse,

men under retningslinjer og tilsynsrammer fra centralbanken, og således at cen-

tralbanken til hver en tid kan vælge at overtage det direkte tilsyn – og i øvrigt

modtager omfattende data fra disse tilsyn. Den nærmere arbejdsdeling forhand-

les fortsat, men det er sådan, hovedlinjen ser ud i øjeblikket.

For at sikre, at det fælles tilsyn kan rumme velfungerende forretningsmodeller –

som f.eks. det danske realkreditsystem – arbejder regeringen også for, at det

fælles tilsyn skal tage højde for institutternes forskellige forretningsmodeller. Det,

at man har et fælles tilsyn, gør jo ikke, at alting bliver ens. Vi har som sagt forskel-

lige finansielle historier, forskellige måder at gøre tingene på. I Danmark har vi en

gennem flere hundrede år stresstestet måde at finansiere vores boliger på, som

selvfølgelig skal kunne fortsætte.

Med hensyn til spørgsmålet om eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsyn er

det positivt, at det går den rigtige vej, når det gælder ikke-eurolandes mulighed for

at deltage på ligeværdige vilkår.

Jeg vil imidlertid først lægge op til en beslutning om dansk deltagelse på et sene-

re tidspunkt. Som sagt pågår forhandlingerne fortsat. Når selve tilsynsforslaget er

færdigforhandlet, skal indholdet i det mulige tætte samarbejde med centralban-

ken for ikke-eurolande præciseres, og vi skal have et godt billede af det, man

kunne kalde den samlede ”bankunion”, hvor det fælles tilsyn kun er én del. Her

tænker jeg især på den fælles ordning for afvikling af nødlidende banker – altså

principper, finansiering, adgang for ikke-eurolande osv. Der vil være en lang ræk-

ke spørgsmål, som skal afklares i den forbindelse. Det vil ske i forslag, som

Kommissionen ventes at fremlægge næste år.

Hermed er sagt, at vi først vil lægge op til en beslutning om, hvorvidt vi skal delta-

ge eller ej, på et senere tidspunkt, når vi har et bedre overblik.

Der er en række interesser fra dansk side, også når vi ser på de næste forslag,

der skal lægges på bordet. Vi lægger vægt på, at vi har en ordning, hvor det er

bankerne selv og ikke de offentlige kasser, der bærer omkostningerne ved bank-

kriser. Det skal sikres, at dette også kommer til at gælde i et fælles system.

Vi vil derfor først på et senere tidspunkt kunne tage stilling til eventuel dansk del-

tagelse i det fælles tilsyn på baggrund af en vurdering af fordele og ulemper. Jeg

vender altså tilbage til denne sag her i udvalget.

Pia Adelsteen

kritiserede, at papirerne vedrørende banktilsynet var kommet så

sent. Hun havde modtaget det sidste notat vedrørende Grækenland aftenen før

kl. 20.03.

Hun var i tvivl om, hvad det egentlig er, økonomiministeren vil have mandat til.

Hun forstod, at det ikke var til dansk deltagelse, men til hele konstruktionen. Som

hun forstod det, kan det fælles banktilsyn gå ind og sige stop, hvis der er udsigt til,

at en bank er på vej til at gå nedenom og hjem eller har store problemer. Men

hvordan definerer man "udsigt til"? Hun havde også fået det indtryk, at banktilsy-

4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

net kunne gå ind og afskedige ledelsen og udpege en ny ledelse, før virksomhe-

den så ud til at fejle. Banktilsynet havde også mulighed for at indkalde aktionæ-

rerne og foreslå reformer eller kapitaludvidelser. Man kan jo foreslå meget, men

det er aktionærerne, der bestemmer, om de vil rette sig efter rådet.

I anledning af økonomiministerens udtalelse om, at det er vigtigt, at der er ens

spilleregler, gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at kapitelmarkederne er for-

skellige. I Danmark har vi f.eks. realkreditten. Kan der så reelt blive tale om fælles

spilleregler? Hun tilføjede, at det var hendes indtryk, at man faktisk forsøgte at

tage hensyn til forskellighederne.

Hun vidste ikke, om den fælles fond, som bankerne skal betale ind til, hører med i

mandatet, men spurgte, om den reelt bliver stor nok til, at man kan undgå speku-

lation. Eller om den skal have opbakning fra EU-budgettet. Eller om det er de

medvirkende stater, der i sidste ende skal stå som garanter for lånet.

Endelig spurgte hun, om man har fået afklaret, om det overhovedet er lovligt at

have ikke-eurolande med i beslutningsprocessen.

Lene Espersen

takkede økonomiministeren for en grundig gennemgang og

kunne støtte regeringens linje. Hun opridsede de elementer, der for Det Konser-

vative Folkeparti var afgørende:

1. At man tager højde for forskellighederne på de enkelt landes forretningsmo-

deller på kapitalmarkedet, og at den danske realkredit kan rummes i syste-

met. Det er et kardinalpunkt.

2. At det bliver åbent for alle. Det Konservative Folkeparti forstår godt, at man i

eurokredsen har haft et behov for på en lang række områder at gå videre,

men konstruktionen skal være åben for alle.

3. At rettigheder og forpligtelser må følges ad.

4. At der bliver flest mulige ens spilleregler, så man opretholder integriteten i det

indre marked. Danmark må holde fast i, at systemet kan rumme alle 27 med-

lemslande.

5. At bankerne selv kommer til at betale, hvis der bliver tale om en afviklings-

ordning for nogle banker, og at skatteyderne ikke bliver involveret.

Lene Espersen tilføjede, at på mange af punkterne var det noget, regeringen

også havde været inde på.

Hun sluttede med at ønske held og lykke i de vanskelige forhandlinger, således at

vi er godt rustet til at tilslutte os på et senere tidspunkt, hvis modellen bliver god.

Nikolaj Villumsen

tilsluttede sig Pia Adelsteens kritik af, at man fik papirerne så

sent.

Økonomiministeren siger, at det kun er banktilsynet, vi skal snakke om i dag. Men

i samlenotatet kobler man banktilsynet sammen med bankunionen og den fælles

ordning for afvikling af nødlidende banker. Derfor bliver udvalget nødt til at forhol-

de sig til hele bankunionen.

5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om ikke-eurolandenes rolle er det helt afgørende. Den svenske

finansminister har sagt, at et fælles tilsyn kræver en traktatændring, for selv om

ikke-eurolandene kommer med i banktilsynet, bliver de underlagt ledelsen i ECB,

som de ikke er med i. Han forstod, at regeringen var bekymret herfor, men han

kunne ikke se, at problemet bliver løst i det, der nu lægges frem. Hvis et ikke-

euroland ikke vil rette sig efter det, ledelsen i ECB ønsker, kan Kommissionen

sige: "Ret ind eller skrid". Mener økonomiministeren, at det er godt nok? Nikolaj

Villumsen bad om et notat om, hvorvidt det vil medføre suverænitetsafgivelse.

Merete Riisager

pointerede, at situationen er alvorlig og dramatisk, både for

eurozonen og for Danmark, og at det, der kommer til at ske, vil få enorme konse-

kvenser for os og for vores børn. Barroso siger, at en traktatændring ikke er nød-

vendig, men det er slet ikke det, det handler om. Det er euroforbeholdet, der ud-

fordres. EU er blevet lig med euroen, og det er ekstremt kritisk.

Merete Riisager mente ikke, det bliver banktilsynet, der kommer til at redde euro-

en. Hvis man skal redde euroen, skal man have hele bankunionen og indskyder-

garantien med.

Hun spurgte, om det, Europaudvalget skal give mandat til i dag, udelukkende er

tilsynet, eller er der også noget om ECB's muligheder for at lukke banker og om

selvfinansieringsdelen. Hun var klar over, at Europaudvalget ikke i dag tager

stilling til Danmarks eventuelle deltagelse, men det handler om, hvordan pakken

skal være. Hun kunne være bekymret for det bureaukrati, man er ved at opbygge,

men det, der virkelig bekymrede hende, er den suverænitetsafgivelse, der bliver

tale om, hvis vi skal deltage i en bankunion, hvor danske banker kan komme til at

hæfte for gælden i sydeuropæiske landes banker.

Jakob Ellemann-Jensen

takkede økonomiministeren for en grundig og begavet

forelæggelse. Venstre kan støtte forhandlingsoplægget. Jakob Ellemann-Jensen

mente, det i den grad var i Danmarks interesse at få styr på eurosamarbejdet.

Uanset om Danmark deltager i banktilsynet eller ej, er det helt afgørende for os.

Vi skal derfor ikke stille os i vejen.

Ligesom Lene Espersen pointerede Jakob Ellemann-Jensen, at den danske

realkredit skal "hegnes ind", men det forstod han også var regeringens prioritet.

Han ville gerne vide noget om konsekvenserne ved at stå udenfor, og spurgte,

om man kunne tænke sig en norsk ordning, hvor man "spejler" det, EU vedtager,

uden at have indflydelse.

Han støttede regeringens opfattelse af, at bankunionen må ses som en samlet

pakke, ikke som tre enkeltstående ting.

Næstformanden

beklagede ligesom Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen, at nota-

terne var kommet så sent.

Økonomiministeren

var glad for støtten til mandatet.

Hun sagde til Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen, at tidspunktet for fremsendelse

af papirer hele tiden var en balance mellem at skrive sent, men få så meget som

muligt med, eller at skrive tidligt og risikere, at informationerne er forældede. Men

6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

man ville selvfølgelig gøre sig umage med at skrive så tidligt som muligt. Økono-

miministeren tilføjede, at når notatet om Grækenland kom frem så sent, var det

fordi vi ikke vidste, at det ville komme på dagsordenen. I det øjeblik man fik det at

vide, satte man sig til at skrive et notat.

Økonomiministeren svarede Pia Adelsteen og Merete Riisager, at mandatet er

snævert knyttet til forslaget vedrørende banktilsynet. Der er ikke taget stilling til

forslagene om fælles bankredninger og fælles indskydergarantier, som først

kommer i løbet af 2013.

Økonomiministeren var helt enig med Pia Adelsteen i, at der skal være fælles

regler, men samtidig skal der være rum for, at landene er forskellige. Det gælder

om at finde den rette balance. Vi har en interesse i, at der er så ensartede regler

som overhovedet muligt, men samtidig har vi en interesse i, at de velfungerende

systemer, vi har, skal blive ved med at være velfungerende.

Sådan som det nationale bankredningsforslag er fremlagt, peger det den rigtige

vej. Hvis der bliver brug for et større beløb, bliver man nødt til at fylde kassen op

på en måde, så det reelt er sektoren selv, der betaler. Det er muligt, det offentlige

skal sikre finansieringen i en periode, men det er grundlæggende sektoren selv,

der skal betale. Man skal huske, at sektoren også er kunderne. Økonomiministe-

ren tilføjede dog, at vi ikke kan tage stilling til den konkrete fælles mekanisme, før

vi ser den.

Vi er optaget af, at eurolandene skal have plads til at gøre, hvad de vil. Vi skal

ikke komme og fortælle dem, hvordan de skal få deres økonomier tilbage på

sporet, men vi må være sikre på, at det indre marked stadig væk dækker alle 27

lande. Selv om vi måtte ende i den situation, at vi ikke får tilfredsstillende løsnin-

ger hele vejen rundt, vil Danmark ikke stå i vejen for, at eurolandene kan få et

fælles banktilsyn.

Økonomiministeren ville sende et svar vedrørende grundlovens § 20, når den

færdige tekst foreligger. I den forbindelse pegede hun på, at der er nogle ting,

som er åbne endnu, og at der ligger et kompromisforslag.

Hun var enig med Nikolaj Villumsen i, at vi blive nødt til at kende bankunionen, før

vi kan tage stilling. Vi kan bestemt diskutere alle dele af banktilsynet, men forsla-

get om fælles bankredninger og fælles indskydergarantier er ikke lagt frem end-

nu. Som nævnt går mandatet snævert på banktilsynet.

Den svenske finansminister foreslog ganske rigtigt en teknisk traktatændring,

men banktilsynet behøver ikke være underlagt ECB's styrelsesråd. Økonomimini-

steren ville ikke udelukke, at der på et tidspunkt kan blive tale om en traktatæn-

dring, men man skal ikke tro, at man bare lige kan ændre traktaten. Hun syntes,

det var en løsningsmodel at sige, at centralbankens styrelsesråd ikke har kompe-

tence over for ikke-eurolande, så disse kan sige sig fri, hvis styrelsesrådet måtte

træffe en anden beslutning end tilsynsrådet. Hun betragtede det ikke som en "ret

ind eller skrid" ordning. Hun syntes, det var vigtigt, at man tog stilling til, hvad der

sker, hvis der er en egentlig konflikt.

7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som hun så det, er det faktisk ikke euroforbeholdet, der udfordres, sagde øko-

nomiministeren til Merete Riisager. Man diskuterer, hvordan et ikke-euroland kan

være med på en måde, så det bliver ved med at være et ikke-euroland.

Banktilsynet skal blande sig; ellers er det et dårligt tilsyn. Vi regnede med, at det

fælles tilsyn ville få nogenlunde de samme kompetencer som det tilsyn, vi har i

dag herhjemme. Det vil stadig væk være det danske tilsyn, der fører den konkrete

kontrol med bankerne, men det vil være underlagt en eller anden form for ledelse

fra det fælles tilsyn, så man kan være sikre på, at der bliver et nogenlunde ensar-

tet tilsyn.

Pia Adelsteen

forstod, at mandatet drejer sig om det fælles tilsyn. Hun havde

ikke noget imod, at de 17 eurolande laver et fælles tilsyn, men forhandlingerne

drejer sig jo om, at ikke-eurolandene skal kunne komme med. Hun havde ikke

tillid til, at et fælles tilsyn ville være bedre end de nationale tilsyn, og derfor nære-

de hun meget stor tvivl om, at et fælles tilsyn overhovedet ville være til gavn for

Danmark. For hende var det et spørgsmål om at tage et skridt i retning af, at vi

skal være med – altså salamimetoden. Derfor var hun imod forhandlingsoplæg-

get. Hun var sikker på, at regeringen ville få et ja fra et flertal, hvis den forelagde

et forhandlingsoplæg om, at vi skulle være med, så hvorfor ikke spørge?

Pia Adelsteen mente rent faktisk, det var ulovligt, hvilket der også var jurister, der

mente. Og hun havde indtryk af, at det var derfor, regeringen går og "putter" med,

om Danmark skal være med eller ej.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at bankunionen er vigtig, fordi det i sidste ende er

skatteyderne, der kommer til at betale, idet "bufferen" er alt for lille. I øjeblikket

diskuterer vi i Danmark, om staten i bankpakke 2 stillede krav nok til bankerne, og

om de politikere, der lavede den, gjorde det rigtige, men i fremtiden kan vi ikke

diskutere den slags ting i Folketinget.

I Kommissionens forslag står der, at det er de nationale banktilsyn, der er de

vigtigste, idet det er dem, der skal kigge på bankerne. Det fælles tilsyn omfatter

de systemiske banker. Han vidste ikke, om vi har systemiske banker i Danmark,

men hvis vi ikke har det, kan det set med Kommissionens øjne være fuldstændig

ligegyldigt, om vi er med. Han syntes, det ville være meget skidt at afgive mulig-

heden for at styre det danske banktilsyn fra det danske Finanstilsyn og fra Folke-

tinget. Nikolaj Villumsen forstod ikke, at økonomiministeren ville stille sig tilfreds

med denne "take it or leave it" model. Selvfølgelig må det være sådan, at man

kan komme ud af den igen. Det er der ikke noget nyt i.

Merete Riisager

var enig med økonomiministeren i, at uanset hvad vi gør, får det

betydning for Danmark. Der lægges et pres på Danmark fra de lande, som ikke er

eurolande. Nogle lande spørger, om der bliver plads til lande, som ikke vil være

med i euroen, altså i det fuldt integrerede samarbejde. Vi er nødt til at diskutere,

hvordan der kan blive plads til lande, der ikke ønsker at være med i euroen, f.eks.

Tjekkiet. Både statsministeren og udenrigsminister har sagt, at vi har et Europa i

to hastigheder. Hun ville hellere sige, at vi har to former for EU. Nogle lande er

8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke på vej ind. Når man taler om et A-hold og et B-hold, er det nok i virkeligheden

os, der er på A-holdet.

Økonomiministeren siger, at euroforbeholdet ikke er udfordret, men der er måske

noget suverænitet, der er udfordret, især når vi taler om indskydergarantier.

Merete Riisager mente, man indfører en bankunion ad bagvejen, hvis man går

med til indskydergarantier. Derfor spurgte hun, hvad der er økonomiministerens

bekymring i relation til indskydergarantier. Er hun bange for, at vi som kunder

kommer til at betale for det rod, der eksisterer i Sydeuropa? Hun spurgte, om

økonomiministeren mener, at Danmarks suverænitet kan blive udfordret, og at

forbeholdet kan blive udfordret.

Økonomiministeren

sagde, at hun have svært ved at sige, hvordan et spøgelse

ser ud, når vi ikke har set det. For regeringen er det ikke bekymringen, der er

drivkraften. Vi skal handle i Europa, og eurolandene skal handle i Europa. Det

gør, at vi får en bedre situation alle sammen.

Økonomiministeren mente, Pia Adelsteen godt kunne have sagt ja og måske var

fristet til det. Man kan godt gå med andre i biografen om eftermiddagen, uden at

man behøver at gå med til spisning bagefter.

Økonomiministeren svarede Pia Adelsteen med hensyn til lovligheden, at vi ikke

kan ikke komme til at sidde i Centralbankens styrelsesråd, men det behøver ikke

betyde, at vi skal forlade banktilsynet. Man arbejder med en model, hvor styrel-

sesrådet ikke kan "overrule" den instans, vi er med i.

Nikolaj Villumsen mener, at bufferen er alt for lille. Økonomiministeren kunne ikke

vurdere, om den er for lille eller for stor. Det kan være, der bliver brug for en mid-

lertidig offentlig finansiering. Men vi ved ikke, hvordan konstruktionen kommer til

at se ud.

Økonomiministeren var parat til at tale om hele pakken, men Europaudvalget

giver i dag kun mandat til tilsynet.

I øjeblikket er der et udvalg, der ser på, hvordan man skal definere systemiske –

altså grænseoverskridende – banker i en dansk sammenhæng, men økonomimi-

nisteren mente, at vi nok havde nogle.

Hun blev sat helt af, når Merete Riisager sagde, vi bliver nødt til at diskutere,

hvordan ikke-eurolandene kan være med, for det er præcis det, forhandlings-

mandatet drejer sig om. Forhandlingerne drejer sig om, hvordan vi kan sikre, at

ikke-eurolande kan være med, hvis de måtte ønske det. Det er i dansk interesse,

at der stadig væk er 27 medlemslande. Vi har ikke et EU i to hastigheder. Vi har

et EU, hvor landene gør forskellige ting. Det siger noget om dynamikken i det

europæiske samarbejde, hvilket hun syntes var godt.

De juridiske vurderinger af suverænitet vender vi tilbage til. Det, der er på bordet i

dag, er et mandat til, at Danmark kan stemme for tilsynsforslaget. Vi arbejder på,

at vi på et senere tidspunkt kan tage beslutning om, hvorvidt vi vil være med eller

ej. Det er vigtigt for os, at det fælles banktilsyn bliver sådan indrettet, at der bliver

en reel mulighed for, at Danmark kan blive en del af det, hvis vi vil. Det er rege-

9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringens indstilling, at EU har tjent Danmark godt, og at der er en gensidighed.

Men vi kan ikke tage stilling på nuværende tidspunkt, for vi har ikke set forslaget

om fælles bankredning og om fælles indskydergaranti.

Det spørgsmål, Jakob Ellemann-Jensen rejste i første omgang vedrørende kon-

sekvenserne af at stå udenfor, er noget, man må drøfte i forbindelse med den

samlede pakke til sin tid. Økonomiministeren ville umiddelbart tro, at vi ville kom-

me til at "spejle" noget af den måde, det fælles tilsyn ville komme til at fungere på.

Vi kan ikke sige, om det danske tilsyn er bedre end det fælles tilsyn. Men hvis vi

er med i det fælles tilsyn, vil det styrke troværdigheden, hvilket kan smitte af på

vores muligheder for funding.

Merete Riisager

var fuldstændig enig med økonomiministeren i, at vi ikke skal

være bekymrede, vi skal handle. Men hun mente nok ikke det samme, når hun

sagde "handle". I den nationale økonomi mener Liberal Alliance, vi skal skære

skatter og afgifter ned, så virksomhederne kan få noget luft. I det europæiske

perspektiv er der masser af lande, som ikke lever op til det, man har aftalt. Der er

jo en mulighed for at lukke nogle af disse lande ude af eurosamarbejdet. Både de

lande, der betaler, og de lande, der modtager, bliver voldsomt utilfredse. I mange

almindelige borgeres øjne eroderer man det nationale demokrati.

Pia Adelsteen

startede med at sige, at hun ikke havde følt sig fristet til at sige ja.

Hun fandt det svært at forstå, at regeringen beder om mandat til, at der skal være

et tilsyn, men hvad det tilsyn skal have lov til, er ikke til mandatgivning.

Hun takkede for svaret vedrørende lovligheden. Hun havde læst, at Europa-

Parlamentet meget gerne ville have indflydelse på ECB, og forslaget skal trods alt

vedtages sammen med Europa-Parlamentet.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten ikke kan støtte regeringens forhand-

lingsoplæg, fordi partiet ikke finder, at det virker som en brugbar løsning, og at det

vil gøre det svært for os at stille skrappere krav.

Han bad økonomiministeren om, når modellen for tilsynet ligger der, at oversende

et notat om, hvorvidt Danmark afgiver suverænitet.

Økonomiministeren

sagde, at det fælles tilsyn skal have beføjelse til at handle.

Det handler gennem de nationale tilsyn – med tilbagemelding til det fælles tilsyn.

Den europæiske centralbank er uafhængig. Der er derfor nogle overvejelser om,

at den skal afgive en årlig redegørelse, og at der skal være adgang til at stille

spørgsmål, men der er ikke tale om en klassisk demokratiske kontrol. Hun troede,

man skulle forestille sig, at det ville foregå nogenlunde som med Finanstilsynet

herhjemme.

Merete Riisager siger, der altid er et alternativ til at lave et fælles tilsyn, nemlig at

lukke nogle eurolande ud af samarbejdet. Økonomiministeren havde ingen me-

ning om, hvorvidt eurolandene skal kunne smide andre eurolande ud af samar-

bejdet. Hun så ikke nogen grund til at smide nogen lande ud af samarbejdet.

10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiministeren lovede Nikolaj Villumsen et notat om forholdet til § 20, når vi

ved, hvordan det ender.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal

Alliance havde ytret sig imod det.

11/11