ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 96: Grund- og nærhedsnotat om dokumenter med central information til investeringsprodukter, fra erhvervs- og vækstministeren

Forslag til forordning om dokumenter med central information tilinvesteringsprodukter, KOM(2012) 352/31.ResuméKommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til forordning om centralinformation til investeringsprodukter, KOM(2012)352/3 (PackagedRetailInvestment Products-PRIPs). Formålet med forslaget er, at detailinvestorerskal have lettere adgang til en mere ensartet produktinformation og dervedblive i stand til at træffe en mere informeret beslutning om, hvilkeninvestering der passer til dem og deres behov. Derudover søger forslaget atøge ensartetheden af investorinformationen for derved at fremmesammenligneligheden. Forslaget stiller på den baggrund krav om, atdetailinvestorer, forinden de foretager en investering i et pakketinvesteringsprodukt, skal have adgang til et dokument med centralinformation for investeringsprodukter. Dokumentet skal give investorenkort, klar og letforståelig information om det enkelte investeringsproduktsvæsentligste karakteristika, risici, omkostninger og afkastmuligheder mv.Da forskellige typer pakkede investeringsprodukter i vidt omfang kanbruges til det samme investeringsformål for investoren, skal reglerne gældefor alle typer produkter med henblik på at undgå regelarbitrage. Der erendnu ikke kendskab til, hvornår forordningen forventes at træde i kraft.2.BaggrundI 2007 anmodede Ministerrådet for økonomi- og finansministre (ECOFIN)Kommissionen om at undersøge sammenhængen i den eksisterende EU-lovgivning, som gjaldt for forskellige investeringsprodukter solgt tildetailinvestorer.Kommissionen konkluderede i 2009 i sin undersøgelse, at der, grundetinkonsistens mellem lovgivningen for de forskellige finansielle sektorer(bank, værdipapirhandel og forsikring/pension), kun kunne opnås enbæredygtig og tilfredsstillende regulering for salg af investeringsproduktertil detailinvestorer gennem lovgivningsmæssige ændringer på EU-niveau.Kommissionen fremhævede, at dette mål kunne opnås ved ændring af såvelregler for salg af investeringsprodukter som regler for information ominvesteringsprodukter.

Nærværende forslag adresserer sidstnævnte i form af en tværsektoralforordning, som fastsætter krav til produktoplysninger om pakkedeinvesteringsprodukter,somsælgestildetailinvestorer.Detailinvestorbegrebet omfatter detailkunder, som defineret i MiFID-direktivet (Direktiv 2004/39/EF), samt kunder som omhandlet iforsikringsformidlingsdirektivet (Direktiv 2002/92/EF). Dette er enforholdsvis bred kundekategori, som, ud over almindelige privatpersoner,bl.a. også dækker virksomheder med en balancesum under 20 mio. EUR (ca.150 mio. DKK), en nettoomsætning under 40 mio. EUR (ca. 300 mio.DKK) og en egenkapital under 2 mio. EUR (ca. 15 mio. DKK).Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i Traktaten(TEUF). Forslaget følger den almindelige beslutningsprocedure efter artikel294 i TEUF.Forslaget vil i kraft af sin status som forordning være umiddelbart gældendei medlemslandene og vil medføre følgelovgivningsmæssig tilpasning afbekendtgørelser, der regulerer oplysningsforpligtelser for udbydere ogformidlere af investeringsprodukter til detailinvestorer.3.Formål og indholdFormålet med forslaget er at øge gennemsigtigheden afinvesteringsprodukter solgt til detailinvestorer med henblik på at øgeinvestorbeskyttelsen.Konkret foreslås det, at der for alle ”pakkede investeringsprodukter”, somsælges direkte til detailinvestorer, skal laves et dokument med CentralInformation til investeringsprodukter (CI). Dette CI skal indeholde devæsentligste oplysninger om produktets karakteristika, risici ogomkostninger. Investoren skal have udleveret dokumentet, indenvedkommende træffer sin investeringsbeslutning. CI’et skal være kort ogskal være skrevet i letforståeligt sprog, så det kan forstås af dengennemsnitlige detailinvestor.Et ”pakket investeringsprodukt” er en fællesbetegnelse forinvesteringsprodukter, hvis afkast er baseret på et eller flere underliggendeaktiver, og som er designet med henblik på at levere et afkast over enmellemlang eller lang investeringsperiode. Derudover indeholder et pakketinvesteringsprodukt en investeringsrisiko for investoren (visse produkter hardog hovedstolsgaranti, hvilket betyder, at investoren som minimum ergaranteret at få sit indskudte beløb tilbagebetalt). Produkterne markedsføresofte direkte til detailinvestorer og udgør kernen i detailinvestorersinvesteringer. Eksempler på pakkede investeringsprodukter erinvesteringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede investeringsprodukter (fx

livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter og struktureredeindlån.Da pakkede investeringsprodukter, trods forskellig juridisk status, harensartede karakteristika og kan tjene samme investeringsformål hosinvestoren (fx langsigtet opsparing), vurderer Kommissionen, at det erhensigtsmæssigt, at produkterne er underlagt samme regler omproduktoplysninger, når de sælges til detailinvestorer. Derved bliverproduktinformationen iflg. Kommissionen på en række nøgleparametremere overskuelig, og detailinvestorerne kan nemmere sammenligneprodukterne på tværs af produkttype.Kommissionens forslag omfatter kun pakkede investeringsprodukter, dersælges til detailinvestorer, da disse produkter grundet deres ”pakning” ersærligt vanskelige at gennemskue for detailinvestorerne, for så vidt angåromkostninger og risici.Kommissionen har over for Finanstilsynet bekræftet, at danskerealkreditobligationer med mulighed for førtidig indfrielse ikke er omfattetaf forslaget.Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i forslaget.Forslagets anvendelsesområde (art. 2 og 24)Kommissionen foreslår, at investeringsproduktudviklere, som fx forvaltereaf investeringsinstitutter, forsikringsselskaber og banker, skal lave et CI forpakkede investeringsprodukter, som sælges til detailinvestorer.Direkte investeringer, som fx aktier og obligationer, herunder danskerealkreditobligationer, er ikke omfattet af forslaget. Ligeledes er almindeligeindlån samt forsikringer, der kun indeholder en forsikringsdel, som ikke erafhængigafværdienafunderliggendeaktiver,undtaget.Arbejdsmarkedspensionsordninger og andre lovfæstede pensionsordningerer også undtaget.Da investeringsforeningsbeviser (UCITS) i dag allerede er underlagtlignende krav i UCITS-reguleringen (Direktiv 2009/65/EU), er disseundtaget fra kravet i en overgangsperiode på fem år efter forordningensikrafttræden. Herefter det skal vurderes, om de skal inkluderes gennem enrevision af forordningen.Ansvaret for at producere og levere CI’et (art. 5, 12 og 13)Det foreslås, at investeringsproduktudvikleren, som ofte vil være identiskmed udbyderen af investeringsproduktet, har ansvaret for at udarbejde et CI

for hvert af de investeringsprodukter, som denne udbyder tildetailinvestorer. Investeringsproduktudvikleren skal ligeledes gøre enversion af CI’et tilgængelig på sin hjemmeside.Såfremt der foretages substantielle ændringer i et investeringsprodukt, vilder i henhold til forslaget være tale om et nyt produkt, hvorved der stilleskrav om, at der skal udarbejdes et nyt CI. Den der foretager ændringerne –hvad enten det er den oprindelige investeringsproduktudvikler eller entredjepart, som foretager ændringer i et eksisterende produkt og udbyderdette i en ny form til detailinvestorer – er også ansvarlig for at udarbejde etnyt CI og gøre dette tilgængeligt, jf. ovenfor.Produktformidleren, dvs. den fondsmægler, forsikringsmægler eller bank,der rådgiver om og/eller sælger investeringsproduktet, skal somudgangspunkt tilbyde CI’et til detailinvestoren i god tid, inden denne træffersin investeringsbeslutning. CI’et skal være gratis for detailinvestoren, og detskal udleveres på papir eller andet varigt medium. CI’et kan også tilbydes tildetailinvestoren via en hjemmeside, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i dengivne situation, og såfremt en række krav om tilgængelighed er opfyldt.Form og indhold af CI’et (art. 6-10)Formålet med forslagets krav om, at der skal udarbejdes et CI er, atdetailinvestorer skal have nøgleinformation om det enkelteinvesteringsprodukt præsenteret på en kort, klar og ensartet måde – uansethvilken juridisk form investeringsproduktet har. Dette skal dels skabe enbedre gennemsigtighed for detailinvestorerne, dels give bedre grundlag forat sammenligne forskellige produkter uden at have et indgåendeproduktkendskab.Det foreslås, at CI’et skal udarbejdes som et særskilt dokument, der er klartadskilt fra markedsføringsmateriale. Dokumentet skal være skrevet, så det erletforståeligt for detailinvestorer, dvs. uden brug af finansiel jargon og medså få tekniske termer som muligt.For at opnå en ensartethed, der skal sikre bedre mulighed forsammenligning af forskellige investeringsprodukter, stilles der i forslagetkrav til, at alle CI’er opbygges således, at de redegør for nogle iforordningen prædefinerede spørgsmål om produktet, som anses for vigtigefor investoren at kende svarene på. Det er fx spørgsmål som: ”Hvilken formfor investering drejer det sig om?”, ”Kan jeg risikere at miste penge?”,”Hvilke risici er der tale om, og hvad kan jeg eventuelt få ud afinvesteringen?” og ”Hvilke omkostninger drejer det sig om?”. Derudoverskal der for så vidt angår pensionsprodukter under overskriften ”Hvad kan

jeg tænkes at få, når jeg går på pension?” opstilles prognoser for fremtidigeresultater.Kommissionen foreslår, at den gennem delegerede retsakter skal fastsætte,hvordan det specifikke indhold til ovenstående skal præsenteres.Kommissionen foreslår også, at de fælleseuropæiske tilsynsmyndigheder forhhv. banker (EBA), værdipapirer (ESMA) og forsikring/pension (EIOPA)skal udvikle tekniske standarder for, hvordan risiko og afkastprofilpræsenteres samt, hvordan omkostninger skal udregnes.Der påhviler iflg. forslaget investeringsproduktudvikleren en forpligtelse tilløbende at holde CI’et opdateret.Erstatningsansvar og bevisbyrde ved mangelfuld CI (art. 11)Kommissionen foreslår, at en investor skal kunne kræve erstatning frainvesteringsproduktudvikleren, hvis vedkommende har lidt tab som følge affejl- eller mangelfuldt CI.Hvis investoren kan påvise, at vedkommende har tabt penge ved i sininvestering at forlade sig på information fra CI’et, lægges bevisbyrden overpå produktudvikleren, således at det er op til denne at bevise, at CI’et erudarbejdet i overensstemmelse med forordningens regler.Klageadgang og – behandling (art. 14-17)Det foreslås, at investeringsproduktudviklere skal etablere forhold ogprocedurer, der sikrer, at klager over investeringsproduktudviklerens CIbesvares fyldestgørende og rettidigt.Derudover er en investeringsproduktudvikler eller en produktformidlerforpligtet til at deltage i et ankenævns behandling af en klage indgivet moddenne.Administrative sanktioner (art. 18-22)Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal lave regler for passende,effektive og proportionelle administrative sanktioner for brud på visse afforordningens regler vedr. CI’ets indhold, informationer, revision ogdistribution.De mulige administrative sanktioner skal give den kompetente myndighed iinvesteringsproduktudviklerens hjemland mulighed for at forbyde ellersuspendere markedsføringen af et investeringsprodukt, samt udstede ogoffentliggøre advarsler mod den, der er ansvarlig for bruddet. Der kanendvidere gives påbud om at udarbejde et nyt CI.

Administrative sanktioner skal i henhold til forslaget offentliggøres og skalspecificere, hvad overtrædelsen består af, og hvem der har begået den, med-mindre dette vil påføre en uproportionel skade på de involverede parter.Yderligerekanenkompetentmyndighedpålæggeeninvesteringsproduktudvikler eller -formidler, at informere de berørteinvestorer direkte om en administrativ sanktion, som er blevet pålagt denne,samt informere investorerne om, hvor de kan indgive en klage.4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Der foreliggerendnu ingen tidsplan for Europa-Parlamentets behandling afKommissionens forslag.5.NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver således, at da der i stigendegrad ses handel med investeringsprodukter på tværs af landegrænser, vilmålene med forslaget bedst gennemføres på EU-plan frem for af hver enkeltmedlemsstat.Derudover fremhæver Kommissionen, at forslaget fremsættes iforordningsform, som vil blive suppleret med delegerede retsakter.Forordningsformen er valgt af hensyn til at sikre, at de centrale oplysningerom investeringsprodukter bliver givet på så ensartet en måde som muligt, sådetailinvestorerne får bedre mulighed for at sammenligne produkter ogprodukttyper. De friere rammer for implementering, som ville være forbundetmed reguleringen i direktivform, vil ifølge Kommissionen medføre enforskelligartet implementering, som vil være til skade for såveldetailinvestorerne som for virksomhederne, som ikke vil få ligekonkurrencevilkår.Regeringens foreløbige vurdering er på den baggrund, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet, da øget grænseoverskridendekonkurrence fordrer fælles regler.6.Gældende dansk retRegler om oplysninger om investeringsprodukter er i dansk ret reguleret iflere forskellige bekendtgørelser, som dog ikke stiller formkrav tilproduktoplysningerne.Krav om oplysninger til kunder om finansielle instrumenter er fastsat iinvestorbeskyttelsesbekendtgørelsen.Heraffremgårdet,atværdipapirhandleren skal give en kunde en generel beskrivelse af de

finansielle instrumenters art og de dermed forbundne risici, herunder bl.a.evt. gearing, kursudsving, evt. forpligtelser for kunden samt evt.marginkrav.Produktoplysninger om livsforsikrings- og pensionsprodukter reguleres ibekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler. Heraf fremgår det,at investoren bl.a. skal oplyses om de enkelte forsikringsydelser og omeventuelle valgmuligheder, forsikringsydelsens størrelse og præmie, samtom hvorvidt ydelser, præmier, omkostninger mv. er garanteret. Endvidereskal investoren, såfremt ydelsen er afhængig af udsving på kapitalmarkedet,oplyses om de investeringsmæssige forudsætninger for de oplyste ydelser.Af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder,investeringsforeninger mv. følger krav om en række informationer, som skalgives til private kunder ved opfordring til køb. Disse oplysninger omfatterbl.a. produktets væsentligste karakteristika og prisen inkl. moms. Der skalbl.a. gives tilstrækkelig information om egne produkter og ydelser, samtrelevante produkttyper på markedet. Af de særlige regler forforsikringsselskaber følger lignende krav om afgivelse af væsentligeoplysninger om den pågældende forsikring.UCITS-produkter er, som nævnt ovenfor, allerede underlagt regler, sompålægger produktudbydere at udarbejde et dokument om centralinvestorinformation til detailinvestorer. For at sikre konsistens mht. oplysningfor lignende produkter har man i dansk lovgivning lavet tilsvarende regler omcentral investorinformation for specialforeninger og hedgeforeninger.Investorbeskyttelsesbekendtgørelsen pålægger formidlere af disse produkter atoplyse om og gøre dokumentet med den centrale investorinformationtilgængelig for detailinvestorer.Det skal i øvrigt bemærkes, at bekendtgørelse om risikomærkning afinvesteringsprodukter (rødt, gult og grønt lys) vil finde anvendelse paralleltmed denne forordning i forbindelse med salg af investeringsprodukter. Selvomder i CI’et er mulighed for at medtage yderligere oplysninger, hvis dissevurderes nødvendige for, at detailinvestoren kan træffe en velfunderetinvesteringsbeslutning, så er det ikke umiddelbart muligt at inkorporererisikomærkningen i CI’et. Det skyldes, at det er investeringsproduktudvikleren,der er ansvarlig for at udarbejde CI’et for investeringsproduktet, mens det erinvesteringsproduktformidleren, der er ansvarlig for at risikomærke deinvesteringsprodukter, som vedkommende sælger til detailinvestorer.

Kommissionens forslag vil medføre en tilpasning i form af følgelovgivning påområdet. Specifikt vil det kræve tilpasninger i bekendtgørelse om god skik forfinansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. samt i bekendtgørelseom investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.Med forslaget udvides omfanget af oplysninger om investeringsprodukter, derskal gives til detailkunder. Tilsvarende vil forslaget betyde øgedetilsynsforpligtelser for Finanstilsynet.Konkret vil det være forbundet med en ikke ubetydelig arbejdsbyrde forFinanstilsynet løbende at indsamle og registrere CI’er fra virksomhederne. Dader, for så vidt angår tilsynet med CI’er for UCITS, er direktivbestemte regler,der stiller krav herom, må det forventes, at der tilsvarende vil komme krav om,at tilsynsmyndighederne indsamler CI’er for pakkede investeringsprodukter.Derudover vil det kræve øgede ressourcer at føre tilsyn med, om indholdet afCI’erne lever op til forordningens krav. Yderligere vil der være en betydeligarbejdsbyrde forbundet med at bidrage i arbejdet med udvikling af delegerederetsakter samt retningslinjer og tekniske standarder for, hvordan risiko,afkastprofil og omkostninger udregnes og præsenteres.Forslaget vil derfor medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet.Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor,hvorfor der ikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundethermed.Forordningen har ingen virkninger for EU-budgettet og dermed for detdanske bidrag hertil.8.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen anslår, at forslaget vil medføre positive samfundsmæssigekonsekvenser, idet bedre produktinformation dels vil gøre det lettere fordetailinvestorer at forstå og navigere mellem forskellige produkter, dels fordibedre produktoplysninger kan bidrage til bedre investeringsbeslutninger samtbidrage til en reduktion af fejlsalg. Kommissionen estimerer, at selv enreduktion på 1 pct. af mængden af fejlsalg vil reducere investorernesbeholdninger af uegnede produkter med 10 mia. EUR (ca. 75 mia. DKK) eller4 mia. EUR (ca. 30 mia. DKK) hvis UCITS, som allerede er omfattet aflignende bestemmelser, fraregnes.Dertil kommer eventuelle positive effekter af forslaget som fx en øgetforbrugertillid til branchen samt en reduktion i omkostninger forbundet medklagebehandling.

Generelt er det dog på nuværende tidspunkt vanskeligt mere præcist atopgøre de samfundsmæssige konsekvenser, idet der er usikkerhed om debestemmelser, hvor indholdet skal fastlægges gennem delegerede retsaktertil Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til udarbejdelse afreguleringsmæssige tekniske standarder.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivetAf Kommissionens konsekvensanalyse fremgår det, at et groft estimat på deforventede omkostninger for erhvervslivet vil være engangsomkostninger på171 mio. EUR (ca. 1,3 mia. DKK) og løbende omkostninger på 14 mio. EUR(ca. ca. 105 mio. DKK) pr. år for den europæiske union. Det forventes, at dethovedsageligt vil være investeringsproduktudviklerne, som er ansvarlige forudarbejdelse af CI’et, der vil bære de øgede omkostninger. Produktformidlerneforventes at blive berørt i mindre omfang, men vil dog opleve øgedeomkostninger forbundet med bl.a. undervisning af rådgivere og tilpasning afIT. Disse estimater for evt. øgede omkostninger er baseret på erfaringerne fraindførelsen af de gældende regler om central investorinformation for UCITS.Usikkerheden forbundet med omkostningsestimaterne skyldes bl.a., at de vilvære afhængige af, hvilke bestemmelser, der bliver fastlagt i de delegerederetsakter, jf. ovenfor. Her vil betydningen af belastningen for den danskebranche fx afhænge af, om omkostningsnøgletallet til CI’et kommer til atafvige væsentligt fra beregningsmodellen i den danske branchesomkostningsinitiativer.10. HøringKommissionens forslag til forordning har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Nedenforsammenfattes hovedindholdet af høringssvarene.Generelle bemærkningerInvesteringsForeningsRådet og Finansrådet anfører, at det er væsentligt, atCI’et i videst muligt omfang kommer til at være identisk med UCITS-KIIDi form og indhold. InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet nævner også,at det ikke er muligt at lave kort, klar og letforståelig information ogsamtidig opnå den detaljerigdom, der er nødvendig for ansvarspådragendemateriale. Det skal derfor være klart, at CI’et skal suppleres medmuligheden for at få udleveret et prospekt for det enkelteinvesteringsprodukt.Finansrådet finder, at der overordnet set også bør være mulighed for atsupplere CI’et med oplysninger om, hvilken produktkategori produktettilhører i den danske risikomærkningsordning af investeringsprodukter.Endelig påpeger Finansrådet, at en implementering af forordningen også vil

være forbundet med administrative konsekvenser for produktformidlerne,bl.a. i form af udgifter til opdatering af relevante IT-systemer ogefteruddannelse af rådgivere.Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening finder, at forbrugeren bør havesamme rettigheder over for værdipapirhandlere, der modtager provision,som forbrugeren har over for investeringsproduktudbyderen ifølge forslaget.Forsikringsmæglerforeningen udtrykker tilfredshed med det foreliggendeudkast, og er især glade for den foreslåede CI-ordning, som fastlæggeransvarsforholdene mellem investeringsproduktudvikler og detailinvestor.Forsikringsmæglerforeningen finder det også tilfredsstillende, at forslagetfremsættes i form af en forordning, således at muligheden for forskelligimplementering begrænses.Forslagets anvendelsesområdeFor at undgå fortolkningstvivl om rækkevidden af forslaget, foreslårInvesteringsForeningsRådet, at der udarbejdes en liste med produkter, hvor derer pligt til at udarbejde et CI. Tilsvarende opfordrer Finansrådet til, at derskabes klarhed over, hvilke indlånstyper og pensionsordninger, der vil væreomfattet.Forbrugerrådet, Finansrådet, Dansk Aktionærforening og Realkreditrådet samtRealkreditforeningen anfører, at danske realkreditobligationer med mulighedfor førtidig indfrielse ikke bør være omfattet af forslaget. Dette begrundes bl.a.med, at muligheden for førtidig indfrielse til kurs pari er en indbyggetegenskab og ikke en selvstændig handelbar option for investor. Derudoverregnes danske realkreditobligationer som et ikke-komplekst instrument iMiFID-direktivet (Direktiv 2004/39/EF), og de bør således ifølgeorganisationerne undtages af forslaget på lige fod med statsobligationer ogaktier.Dansk Aktionærforening finder der beklageligt, at pensionsopsparing iarbejdsmarkedspensioner og andre lovfæstede pensionsordninger ikke eromfattede af forslaget, da disse for de fleste forbrugere udgør den størsteinvestering.Ansvaret for at producere og levere CI’etInvesteringsForeningsRådet anfører, at der kun bør være pligt til at udlevereet CI til investoren forud for salget, og at det således er tilstrækkeligt, atreviderede CI’er gøres tilgængelige for investorerne på en hjemmeside.InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet nævner, at det er uklart, om dermed definitionen af investeringsproduktudviklere menes udstederen eller

manageren. Det er derfor uklart, hvem der er ansvarlig for udarbejdelse afindholdet i CI’et.Form og indhold af CI’etInvesteringsForeningsRådet anfører, at det skal specificeres konkret, hvilkeomkostninger, som skal medtages i CI’et. Ligeledes bør man forholde sigtil, hvordan man under punktet ”past performance” håndterer produkter, derikke har nogen historik.Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet finder, at det skal være klart forforbrugeren, at et CI er knyttet til et bestemt produkt, og at et CI ikke ergenerelinformationomenprodukttype.FinansrådetogInvesteringsForeningsRådet opfordrer også til, at der laves en ramme forformen af CI’er for forskellige produkttyper, da der er forskel på, hvad derer relevant for forskellige produkter.Finansrådet finder også, at sproget i CI’et bør ramme niveauet for denerfarne investor og advarer mod, at investorinformation helt uden fagtermerkan medføre, at meningen forsvinder, og at CI’et bliver misvisende.For så vidt angår levering af CI’et, finder både Dansk Aktionærforening ogForbrugerrådet, at det klart skal fremgå, at CI’et skal leveres indeninvesteringsbeslutningen finder sted, og at adgangen til at levere CI’etefterfølgende bør begrænses yderligere. Forbrugerrådet anfører også, atmuligheden for at henvise til en hjemmeside i stedet for at udlevere CI’et pået varigt medium bør begrænses yderligere.Forsikring og Pension anfører, med henvisning til den ”digitale modenhed” iDanmark, at en udlevering via website bør være hovedreglen i Danmark.CI’et bør ifølge Finansrådet, Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforeningogså indeholde et omkostningsnøgletal svarende til det danske ÅOP (årligeomkostninger i procent).Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening finder også, at CI’et skalindeholde en risikoberegning på baggrund af et standardiseretinvesteringsbeløb samt oplysninger om provisioner, når produktudbyderenbetaler sådanne til tredjeparter.Erstatningsansvar og bevisbyrde ved mangelfuldt CIForbrugerrådet anfører, at en værdipapirhandler bør pålægges bevisbyrdenfor, at CI’et er udleveret korrekt til kunden, da det erfaringsmæssigt ermeget vanskeligt for kunden at løfte denne bevisbyrde.

Klageadgang og – behandlingForbrugerrådet finder, at det specifikt bør fremgå af forordningen, at eninvesteringsproduktudvikler eller – formidler skal deltage i et ankenævnsbehandling af en klage, uanset om betingelserne i artikel 15, stk. 1 litra a-fer opfyldt eller ej. Forbrugerrådet bemærker i øvrigt, at det danskeankenævnssystem ikke ses at opfylde betingelserne i forordningsforslaget.Dansk Aktionærforening finder ligeledes, at bestemmelserne omankenævnsbehandling bør ændres, således at det danske system herforopfylder betingelserne.Administrative sanktionerAdvokatrådet finder det betænkeligt, at der ifølge forordningsforslaget skal skeoffentliggørelse af eventuelle overtrædelser i ikke-anonymiseret form. Dettevurderes at være et uproportionelt middel, som strider mod anbefalingerne iBetænkning 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse afkontrolresultater, afgørelser mv.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget forhandles på arbejdsgruppeniveau. Medlemsstaterne har genereltudtrykt støtte til forslaget. Der er bl.a. enighed blandt medlemsstaterne om,at forslaget vil øge investorbeskyttelsen.Det kan dog forventes at en større gruppe medlemsstater ønsker flerepensionsprodukter undtaget fra forslagets anvendelsesområde.Det er forventningen, at der i lighed med forhandlingerne af andre forslag pådet finansielle område vil være fokus fra medlemsstaternes side påspøgsmålet om forslagets sanktionsbestemmelser.

12. Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens foreløbige holdning, at det fremsatte forslag generelt kanstøttes, idet det på en omkostningseffektiv måde vurderes at kunne forbedreinvestorbeskyttelsen på tværs af de finansielle sektorer – såvelværdipapirhandel og banksektoren som forsikring og pension.Regeringen støtter desuden forslagets anvendelsesområde, og regeringenvurderer, at det er hensigtsmæssigt, at fx indskud med et afkast som fastsættesi forhold til en rentesats, samt værdipapirer, der ikke indeholder andremekanismer end direkte besiddelse, er undtaget fra forslaget, da disse ersimple produkter, der ikke indeholder en komplicerende ”pakning”.