Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 92
Offentligt

Bredbåndskortlægning 2012

Publikationen kan hentes påErhvervsstyrelsens hjemmeside:www.erst.dk

ISSN: 1903-3761

IndholdsfortegnelseSIDE

ForordHovedresultaterTilgængelighed afdownstreamkapacitetTilgængelighed afupstreamkapacitetTilgængelighed afbredbåndsinfrastrukturBredbåndsabonnementerDanmark i internationalsammenhængMetode og datagrundlag

3451116202729

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012

ForordEn veludviklet digital infrastruktur er fundamentet for innovation, vækst ogbeskæftigelse. For at få det fulde udbytte af de digitale muligheder er det ikke bloten forudsætning, at samtlige hjem og virksomheder har mulighed for at få adgangtil tidssvarende internethastigheder, der gør det muligt at bruge internetbank,nethandle og være i kontakt med det offentlige. Det er også nødvendigt, at der eradgang til højere hastigheder, der tillader brug af avancerede tjenester baseret påcloud computing og video, og ikke mindst at mulighederne i disse tjenesterudnyttes.Regeringen arbejder efter en målsætning om, at alle husstande og virksomhederskal have adgang til bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s downstreami 2020. Til sammenligning har EU en målsætning om, at alle i 2020 skal haveadgang til mindst 30 Mbit/s, og mindst 50 pct. skal abonnere på 100 Mbit/s ellerderover.Bredbåndskortlægning 2012 viser, at tilgængeligheden af bredbåndsforbindelsermed bl.a. 100 Mbit/s downstream er steget betydeligt i forhold til 2011. Danmarkbevæger sig dermed frem mod at indfri regeringens 2020-målsætning.Bredbåndskortlægning 2012 indeholder i år kort, der viser tilgængeligheden af100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s for både down- og upstream. Dertil indeholderBredbåndskortlægning 2012 kort over tilgængeligheden af accessteknologiernexDSL, kabel-tv-net, fiber samt mobilt bredbånd. Endelig giverBredbåndskortlægning 2012 også en kort beskrivelse af optaget ogtilgængeligheden af bredbånd i Danmark i et internationalt perspektiv.For uddybende beskrivelse af beregningsgrundlag henvises til kapitlet ”Metode ogdatagrundlag”.Erhvervsstyrelsen iværksætter i 2013 et pilotprojekt, som skal undersøgemuligheden for en mere detaljeret kortlægning af adgangen til bredbånd. Påbaggrund af heraf vil det efterfølgende blive vurderet, om der fremover skalimplementeres en ny og mere detaljeret opgørelsesmetode for adgangen tilbredbånd.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012

HovedresultaterBredbåndskortlægningens hovedresultater:Medio 2012 var 65 pct. af husstande og virksomheder i Danmark dækketaf en infrastruktur, der muliggjorde en bredbåndsforbindelse på mindst100 Mbit/s. Det er en markant fremgang fra sidste års 38 pct. Fremgangenskyldes hovedsageligt opgradering af det eksisterende kabel-tv-net.Dækningen på 30 Mbit/s og 50 Mbit/s er steget med 3-4 procentpoint forbåde upstream og downstream, fra 2011 til 2012.Tilgængeligheden af infrastruktur, der muliggør højere upstreamkapaciteter steget. For eksempel kan 79 pct. af husstande og virksomheder nu få enbredbåndsforbindelse med en upstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s. Dettilsvarende tal var sidste år 56 pct.Der var medio 2012 mere end 99,9 pct. af alle husstande og virksomheder,der kunne få en bredbåndsforbindelse på mindst 2 Mbit/s.Fiberdækningen er gået frem fra 36 pct. medio 2011 til 41 pct. medio2012. Selvom fiber som udgangspunkt kan give meget høje båndbredder,er det ikke alle udbydere, der tilbyder 100 Mbit/s via fiber.Hovedtallene er samlet i nedenstående tabel.HOVEDTAL2009100 Mbit/s downstream50 Mbit/s downstream30 Mbit/s downstream10 Mbit/s downstream2 Mbit/s downstream100 Mbit/s upstream50 Mbit/s upstream30 Mbit/s upstream10 Mbit/s upstream2 Mbit/s upstream---7798-----20102568749299242930459020113874809699,9303435569720126577839799,93238397997

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012HOVEDRESULTATER

Tilgængelighed afdownstreamkapacitetDette kapitel gennemgår tilgængeligheden af bredbånd med beregnede hastighederpå mindst 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s.TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITETDownstream er den hastighed, hvormed brugere kan hente data fra internettet.Downstream er bl.a. relevant, når husstande og virksomheder skal hente mails ellerstreame film og musik.Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt meden beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, derkan levere en given bredbåndskapacitet.

Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream

Figur 1Tilgængelighed af 100 Mbit/sdownstream opgjort på postnumre

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET

Medio 2012 kunne omkring 65 pct. af alle danske husstande og virksomheder fåadgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100Mbit/s. Det er en fremgang på 27 procentpoint i forhold til året før. Dette svarertil, at yderligere omkring 750.000 husstande og virksomheder har fået mulighedfor at få adgang til en sådan forbindelse i perioden fra medio 2011 til medio 2012.Fremgangen skyldes hovedsageligt opgradering af det eksisterende kabel-tv-net tilDOCSIS 3 standarden, jf. boksen på side 17, som giver mulighed for at opnådown- og upstreamkapacitet på over 100 Mbit/s. Opgraderingen af kabel-tv-nettetbegyndte sidste år, og med de seneste opgraderinger er næsten 80 pct. af nettet nuopgraderet til at kunne leverer 100 Mbit/s downstream.Der er fortsat kun er en beskeden andel af bredbåndsabonnementerne i Danmark,som har en markedsført hastighed på 100 Mbit/s eller derover. Der er således etbetydeligt uudnyttet potentiale i den danske bredbåndsinfrastruktur.Det er ikke alle fibernet og kabel-tv-net, der kan levere 100 Mbit/s downstream.Dette afhænger blandt andet af, om selskaberne der ejer infrastrukturen, ønsker attilbyde denne hastighed, men også om den bagvedliggende infrastruktur er godnok til at kunne leverer 100 Mbit/s.Der er meget stor forskel på hvor i landet, det var muligt at få en bredbånds-forbindelse på mindst 100 Mbit/s. I store dele af Sydjylland og Midtjylland harover 80 pct. af alle husstande og virksomheder mulighed for at få adgang til 100Mbit/s forbindelser.Omvendt var det på Djursland, Fyn, Bornholm, en række mindre øer samt storedele af Sjælland medio 2012 kun meget begrænset mulighed for at få en 100Mbit/s forbindelse, jf. figur 1.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed af 50 Mbit/s downstreamOmkring 77 pct. af alle husstande og virksomheder kunne medio 2012 få adgangtil en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamkapacitet på 50 Mbit/seller mere. Dette er en fremgang på 3 procentpoint fra sidste års dækningsgrad på74 pct.

Figur 2Tilgængelighed af 50 Mbit/sdownstream opgjort på postnumre

Der er kun fibernet og nogle kabel-tv-net, der kan levere forbindelser på 50Mbit/s.Tilgængeligheden af 50 Mbit/s er bedst i dele af Syd-, Midt- og Østjylland samt pådele af Sjælland. København, Århus, Aalborg og Esbjerg hører også til nogle af debedst forsynede områder i landet.De dårligst dækkede områder findes blandt andet omkring Djursland, påBornholm, og på mindre øer som Samsø og Anholt. Også dele af Fyn, Lolland ogLangeland, samt enkelte steder i Jylland og på Sjælland har begrænset dækning.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed af 30 Mbit/s downstreamOmkring 83 pct. af alle husstande og virksomheder kunne medio 2012 få adgangtil en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamkapacitet på 30 Mbit/seller mere. Året før var tallet 80 pct.30 Mbit/s downstream kan leveres via både xDSL, kabel-tv-net, fibernet og fastetrådløse forbindelser.

Figur 3Tilgængelighed af 30 Mbit/sdownstream opgjort på postnumre

Ligesom med 50 Mbit/s findes de dårligst dækkede områder blandt andet påDjursland og ved Randers, på mindre øer som Læsø, Samsø, Anholt, detSydfynske Øhav samt på dele af Fyn, Sjælland og Lolland. Også på Bornholm erder er meget lav tilgængelighed af 30 Mbit/s forbindelser.Der er store lokale forskelle på tilgængeligheden af 30 Mbit/s forbindelser. Debedst dækkede områder findes i Syd- og Midtjylland samt i dele af resten afJylland og på dele af Fyn, Sjælland og Falster.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed af 10 Mbit/s downstreamDet var medio 2012 muligt for omkring 97 pct. af alle husstande og virksomhederat få en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamkapacitet på 10 Mbit/s.Der er tale om en næsten uændret dækningsgrad i forhold til 2011.Det svarer til, at der var mindre end 100.000 husstande og virksomheder, der ikkehavde mulighed for at få en sådan forbindelse.10 Mbit/s downstream kan leveres via både xDSL, kabel-tv-net, fibernet og vissetrådløse og mobile teknologier.

Figur 4Tilgængelighed af 10 Mbit/sdownstream opgjort på postnumre

Af figur 4 fremgår det, at særligt den sydlige del af Jylland har en stor dækning afhusstande og virksomheder med mulighed for en beregnet downstreamkapacitetpå mindst 10 Mbit/s.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed af 2 Mbit/s downstreamEn forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s var medio 2012tilgængelig for omkring 99,9 pct. af befolkningen. Dette svarer til, at der varmindre end 10.000 husstande og virksomheder, der ikke havde mulighed for atkunne få en sådan forbindelse.2 Mbit/s downstream kan leveres via både xDSL, kabel-tv-net, fibernet og vissetrådløse og mobile teknologier.

Figur 5Tilgængelighed af 2 Mbit/sdownstream opgjort på postnumre

Selvom næsten alle husstande og virksomheder medio 2012 havde mulighed for atfå adgang til en 2 Mbit/s forbindelse, er der stadig et enkelt postnummer påLolland, hvor det er under 90 pct. af alle husstande og virksomheder, der kan fåadgang til 2 Mbit/s.De fire postnumre, der har under 95 pct. dækning på 2 Mbit/s downstream, er alleinkluderet på den liste af postnumre, som i forbindelse med auktionen over 800MHz-frekvenserne blev omfattet af et dækningskrav, idet 800 MHz-frekvenserneer særligt velegnede til mobilt bredbånd. En af vinderne i auktionen skal såledessenest ved udgangen af 2015 give adgang til mobilt bredbånd med en oplevethastighed på mindst 10 Mbit/s til 99,8 pct. af alle husstande, virksomheder ogsommerhuse i 207 postnumre.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed afupstreamkapacitetSamtlige kort i dette kapitel bygger på beregnede hastigheder i lighed med kortenefor downstreamkapacitet.TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITETUpstream er den hastighed, hvormed brugere kan sende data til andre brugere eller tilservere på internettet. Upstreamkapacitet er af betydning, når brugere skal sende mail,uploade billeder og film, deltage i videokonferencer mv.Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt meden beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, derkan levere en given bredbåndskapacitet.

Tilgængelighed af 100 Mbit/s upstream

Figur 6Tilgængelighed af 100 Mbit/supstream opgjort på postnumre

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET

Den samlede dækning af 100 Mbit/s upstream var medio 2012 på 32 pct., hvilketer en stigning på 2 procentpoint i forhold til 2011.Det er i dag udelukkende fibernet, der kan levere 100 Mbit/s upstreamkapacitet,men ikke alle fibernet i Danmark havde medio 2012 installeret udstyr, der gjordedet muligt.Dækningen med 100 Mbit/s upstreamkapacitet er klart bedst i det sydlige Jylland.Der er større områder uden eller med meget begrænset dækning af 100 Mbit/supstreamkapacitet, hvilket især gælder Sjælland, dele af Vestjylland, Djursland,Fyn, Langeland, Bornholm, samt en række mindre øer.

Tilgængelighed af 50 Mbit/s upstreamBredbåndsforbindelser med mindst 50 Mbit/s upstream var medio 2012tilgængelig for lidt over 38 pct. af alle husstande og virksomheder, hvilket er enstigning på 4 procentpoint i forhold til dækningen i 2011.

Figur 7Tilgængelighed af 50 Mbit/supstream opgjort på postnumre

Dækningen af 50 Mbit/s upstreamforbindelser er næsten identisk med dækningenaf fibernet (jf. figur 13). Dette skyldes, at en upstreamkapacitet på 50 Mbit/s i dagkun kan opnås på fibernet.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed af 30 Mbit/s upstreamLige under 39 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmark havde medio2012 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en beregnetupstreamkapacitet på 30 Mbit/s, hvilket er en stigning på knap 4 procentpoint iforhold til året før.30 Mbit/s upstream kan leveres på fibernet samt på nogle få opgraderede kabel-tv-net og via faste trådløse forbindelser.

Figur 8Tilgængelighed af 30 Mbit/supstream opgjort på postnumre

Tilgængeligheden af 30 Mbit/s upstream var stort set den samme somtilgængeligheden af 50 Mbit/s upstream.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed af 10 Mbit/s upstreamI alt havde omkring 79 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmarkmulighed for at få en beregnet upstreamkapacitet på 10 Mbit/s medio 2012. Detteer en stigning på 23 procentpoint i forhold til sidste år. Den store vækst idækningen af 10 Mbit/s upstream, skyldes lige som væksten i udbredelse af 100Mbit/s downstream, en opgradering af eksisterende kabel-tv-net.Dækningen med uploadkapaciteten er lavere end den tilsvarende dækning meddownstreamkapacitet. Det skyldes, at det udover fibernet kun er dele af kabel-tv-net og kobbernettet, og de faste trådløse forbindelser, der kan levere upstream-hastigheder på mindst 10 Mbit/s, mens tilsvarende downstreamhastigheder ogsåkan leveres af samtlige bredbåndsteknologier.

Figur 9Tilgængelighed af 10 Mbit/supstream opgjort på postnumre

Figur 9 viser, at der særligt i Syd- og Midtjylland var god dækning med 10 Mbit/supstream medio 2012. Årsagen til dette er at det samtidig er disse områder, derhavde den bedste dækning af fibernet, jf. figur 13.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed af 2 Mbit/s upstreamOmkring 97 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2012få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamkapacitet på 2 Mbit/s.Dækningen på 2 Mbit/s upstream er stabil i forhold til 2011. Dette er på trods af,at Skyline er gået konkurs, og at der er lavet en mindre justering afopgørelsesmetoden for mobilt bredbånd1. Både xDSL, kabel-tv-net, fibernet ogvisse trådløse og mobile teknologier kan levere en upstreamkapacitet på 2 Mbit/s.

Figur 10Tilgængelighed af 2 Mbit/supstream opgjort på postnumre

Figur 10 viser, at særligt store dele af Jylland medio 2012 havde en god dækningmed bredbåndsforbindelse med upstreamkapaciteter på mindst 2 Mbit/s, mensdækningen var mindre god i områder på Lolland, Bornholm, Langeland samtområder øst for Randers.

Se yderligere under mobilt bredbånd på side 19

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF UPSTREAMKAPACITET

Tilgængelighed afbredbåndsinfrastrukturxDSL (kobbernettet)Medio 2012 var xDSL (Digital Subscriber Line) teknologien den mesttilgængelige form for fastnet bredbåndsforbindelse i Danmark.XDSLxDSL (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der givermulighed for at bruge den traditionelle kobberbaserede telefonforbindelse tildatatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL (Asymmetric Digital SubscriberLines) er den mest udbredte variant af xDSL-teknologien.

Figur 11Tilgængelighed af xDSLopgjort på postnumre

98 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2012 få enxDSL-forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR

Kabel-tv-netAndelen af husstande og virksomheder med mulighed for bredbånd gennem kabel-tv-net er på 63 pct. Dette tal er uændret i forhold til 2011.KABEL-TV-NETKabel-tv-nettet er oprindeligt bygget til at sende tv-signaler. Flere steder tilbydesinternetforbindelser via kabel-tv-net ved hjælp af den såkaldte DOCSIS 3 standard, somgiver mulighed for at opnå downstream- og upstreamkapacitet på over 100 Mbit/s.Bredbånd over kabel-tv-nettet en delt kapacitet. Det betyder, at hastigheden påforbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere, hvilket skyldes, at kabel-tv-nettet oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke dataoverførsel. Der er iudbydernes indberetning taget højde for, at bredbånd over kabel-tv-net er en deltkapacitet.

Figur 12Tilgængelighed af kabel-tv-netopgjort på postnumre

Ovenstående kort viser, at tilgængeligheden af bredbånd via kabel-tv-net er særligtstor i og omkring de største byer i Danmark. I flere af de store byer er der lige sågode muligheder for bredbånd via kabel-tv-net som gennem kobbernettet.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR

FibernetFibernettet i Danmark er blevet udbygget kraftigt gennem de seneste år. Såledesvar der medio 2012 over 41 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark, derhavde mulighed for at få adgang til en fiberforbindelse i forhold til 36 pct. året før.Fibernet inkluderer i denne sammenhæng også LAN-forbindelser baseret på fiber.FIBER OG LANFiber:I fiberkabler transmitteres data i form af lyssignaler, hvilket giver en datahastighed,der overstiger de traditionelle kobberforbindelser. Ud over høje hastigheder, som kan værepå over 1 Gbit/s, er fiberforbindelser oftest symmetrisk. Det betyder, atdownstreamkapaciteten svarer til upstreamkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fraandre former for bredbånd, hvor upstreamkapaciteten oftest er markant lavere enddownstreamkapaciteten.LAN:Husstande i boligforeninger og kollegier mv. kan via et internt lokalnet (Local AreaNetwork) deles om en fælles internetforbindelse, baseret på fx fiber, faste trådløseforbindelser eller xDSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Densamlede kapacitet i LAN-nettet skal deles mellem de enkelte husstande, der er tilsluttetnettet.

Figur 13Tilgængelighed af fiberopgjort på postnumre

Fiber udrulles ikke ensartet i landet, blandt andet fordi en stor del af udrulningenudføres af lokale elselskaber. Dette har medført, at fiber især er udbredt i storedele af Jylland og afgrænsede områder på Fyn og Sjælland.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR

Mobilt bredbåndMOBILT BREDBÅNDMobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS/HSPA, CDMA2000 og LTE.Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer, såsom antallet af samtidigebrugere, afstand til masten, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signaletforstyrres af landskab eller bygninger. Den enkelte bruger på LTE vil i praksis opleve endownstreamkapacitet på mellem 5-30 Mbit/s. Mens en bruger på UMTS/HSPA ogCDMA2000 vil opleve en downstreamkapacitet på mellem 5-15 Mbit/s.

For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen affastnetteknologier er der udviklet en kapacitetskorrigeret opgørelsesmetode tilkortlægningen. Beregningen af dækningen med mobilt bredbånd er i år blevetopdateret for bedre at tage højde for det øgede mobile dataforbrug, samtidig ertrådløse forbindelser ikke længere inkluderet i beregningen.

Figur 14Tilgængelighed af mobilt bredbåndopgjort på postnumre

Det blev beregnet, at omkring 17 pct. af alle husstande og virksomheder medio2012 samtidig kunne have adgang til mobilt bredbånd med en beregnetminimumshastighed på 2 Mbit/s. En lignende beregning på 2011 datagrundlagetfor mobilt bredbånd gav en dækning på 6 pct. medio 2011.Da mobilt bredbånd er en delt kapacitet, jf. boksen ovenfor, kan flere end 17 pct.af husstande og virksomheder godt være på samtidig, men dette vil resultere ilangsommere hastigheder for den enkelte bruger.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR

BredbåndsabonnementerDette kapitel gennemgår udviklingen i danske husstande og virksomheders optagaf bredbåndsforbindelser. En uddybende opgørelse kan findes i telestatistikken for1. halvår 2012, som kan findes hererst.dkDet bemærkes, at til forskel fra kapitlerne om tilgængelige hastigheder, der erbaseret på beregnede hastigheder, behandler dette kapitel markedsførtehastigheder.

UdbredelsePr. 30. juni 2012 var der 2.181.000 faste bredbåndsabonnementer2i Danmark,hvilket svarer til 39,9 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere eller at 76 pct. afalle husstande og virksomheder havde en bredbåndsforbindelse.

Figur 15Udbredelse af bredbåndopgjort på postnumre

Faste bredbåndsforbindelser defineres her som forbindelser med mindst 144 kbit/s downstream kapacitet.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012BREDBÅNDSABONNEMENTER

Ovenstående kort viser antallet bredbåndsforbindelser i Danmark fordelt påpostnumre medio 2012. Heraf fremgår det, at der generelt er en meget ensartetudbredelse af bredbånd i det meste af landet.UDBREDELSE OG BREDBÅNDUdbredelse dækker over det antal husstande og virksomheder, der har købt enbredbåndsforbindelse, der er tilsluttet internettet.Der findes ikke en entydig definition på bredbånd. EU-Kommissionen definerer bredbåndsom en forbindelse med en downstreamkapacitet på mindst 144 kbit/s, mens OECD harsat grænsen ved 256 kbit/s. Til sammenligning kan ”smalbånd” såsom analogttelefonmodem og ISDN maksimalt opnå en downstreamkapacitet på 128 kbit/s.I kapitlet om ’Bredbåndsabonnementer’ anvendes EU-Kommissionensbredbåndsdefinition på mindst 144 kbit/s.

100%

80%

60%

40%

20%

Figur 16Udbredelsesgraden i postnumre2006-2012

20060-50 %

2007

200850-65 %

2009

201065-80 %

201180-100 %

2012

Som det fremgår af figur 16, har der været en positiv udvikling i antallet afpostnumre med en udbredelse på mellem 80 og 100 pct. fra ca. 25 pct. i 2011 tilover 35 pct. i 2012. Det er værd at bemærke, at der medio 2012 kun var 4postnumre med en udbredelsesgrad på under 50 pct.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012BREDBÅNDSABONNEMENTER

Tusinde2.500

2.000eØv rigFiber

1.500

lKa be

1.000

xDSL500

Figur 17Fastnet bredbåndsabonnementeropgjort på teknologier

1. H

003

1. H

004

1. H

005

1. H

006

1. H

007

1. H

008

1. H

009

1. H

010

1. H

011

1. H

012

Figur 17 viser udviklingen i udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmarkde seneste ni år fordelt på teknologier. Heraf fremgår det, at antallet affiberabonnementer har været stødt stigende, mens antallet af xDSL-abonnementerde seneste par år er begyndt at falde.De seneste år har væksten i mobile bredbåndsabonnementer været betydeligtstørre end væksten i de faste forbindelser. I juni 2012 var der 980.000 mobilebredbåndsabonnementer, som udelukkende blev anvendt til datatrafik. Mobiltbredbånd voksede med over 15 pct. fra første halvår 2011 til første halvår 2012,mens faste bredbåndsforbindelser i samme periode steg med 1,6 pct.Herudover var der medio 2012 også 1.184.000 mobile bredbåndsabonnementer iform af tillægsabonnementer til et almindeligt mobilabonnement. Dette er enstigning på ca. 6 pct. fra 1.122.000 medio 2011. Denne type abonnementer er solgttil brug i mobiltelefoner, der kan tilgå internettet, og illustrerer populariteten afmobiltelefonen som adgangsvej til nettet.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012BREDBÅNDSABONNEMENTER

DownstreamkapacitetDe faste bredbåndsabonnementer oplever en fortsat vækst i de markedsførtehastigheder, hvilket fremgår af nedenstående figur.

100%

Min. 50 Mbit/sMin. 30 Mbit/s, under50 Mbit/s

90%

Min. 50 Mbit/sMin. 30 Mbit/s, under50 Mbit/s

80%

70%

Min. 10 Mbit/s, under30 Mbit/s

60%

Min. 10 Mbit/s, under30 Mbit/s

50%

40%

30%Min. 4 Mbit/s, under10 Mbit/s

20%

Min. 4 Mbit/s, under10 Mbit/s

10%Under 4 Mbit/s1.H.2011Under 4 Mbit/s2.H.2011Under 4 Mbit/s1.H.2012

Figur 18Udvikling i downstreamkapacitet

Abonnementer med en markedsført hastighed på mindst 10 Mbit/s og under 30Mbit/s var medio 2012 den mest udbredte downstreamkapacitet. Dette harsamtidigt betydet, at andelen af abonnementer med markedsførte hastigheder påunder 10 Mbit/s er faldet markant inden for det seneste år.Der er fortsat et relativt begrænset antal bredbåndsabonnementer med enmarkedsført downstreamkapacitet på mindst 50 Mbit/s.Af abonnementerne med en markedsført downstream kapacitet på mindst 10Mbit/s og under 30 Mbit/s er 63 pct. xDSL abonnementer, 28 pct. kabel-tv-netabonnementer, 6 pct. fiberabonnementer og 3 pct. faste trådløse forbindelser ogLAN abonnementer.Omvendt er næsten 49 pct. af abonnementerne med en kapacitet på over 50 Mbit/sbaseret på fiber og 32 pct. baseret på LAN, som i høj grad gør brug af fiber,hvilket illustrerer fibers dominans på de højeste kapaciteter.Udviklingen med stadig højere markedsførte downstreamkapaciteter fremgår også,når man ser på udviklingen i mediankapaciteten, som vist i figur 19.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012BREDBÅNDSABONNEMENTER

20,0

18,017,315,714,0

16,0

12,0

12,6

10,09,68,08,16,07,26,48,8

4,03,10,50,0

4,61,31,41,61,8

2,0

0,7

0,8

0,9

1,0

Figur 19Udvikling i medianen påmarkedsførte downstream- ogupstreamkapaciteter

2. H.2007

1. H.2008

2. H.2008

1. H.2009

2.H. 2009 1.H. 2010 2.H. 2010 1.H. 2011 2.H. 2011 1.H. 2012

Downstream

Upstream

MEDIANHASTIGHEDMedianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af abonnementerne enten har sammeeller højere hastighed, og halvdelen enten har samme eller lavere hastighed.Medianen giver på den måde et estimeret billede af den typiske markedsførte hastighed.Den er udregnet på baggrund af det samlede antal bredbåndsabonnementer i Danmark fraandet halvår 2007 til første halvår 2012.

Mediankapaciteten for downstream er det seneste år steget med 4,7 Mbit/s, fra12,6 Mbit/s til 17,3 Mbit/s, hvilket svarer til en vækst på over 37 pct. I sammeperiode er medianen for upstreamkapaciteten steget med 0,4 Mbit/s, hvilket svarertil en vækst på knap 25 pct. Forskellen mellem væksten i downstream og upstreamskyldes i høj grad, at de fleste teknologier ikke kan levere symmetriskehastigheder.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012BREDBÅNDSABONNEMENTER

Mbit/s4035,53534,0

2017,315,115

17,816,714,5

51,81,51,9

Figur 20Upstream og downstreammedianhastighed fordelt påteknologier

0I altxDSLDownstreamKabelmodemFiberUpstreamLAN

I figur 20 fremgår den store forskel mellem medianen på downstream- ogupstreamhastighederne, for de forskellige teknologier, tydeligt. Fiber og LAN, deri høj grad er baseret på fiber, er de eneste teknologier, hvor upstreamhastighedener næsten den sammen som downstreamhastigheden.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012BREDBÅNDSABONNEMENTER

UpstreamkapacitetDen markedsførte upstreamkapacitet på fastnetbredbåndsabonnementer stigerogså, hvilket fremgår af nedenstående figur.

100%Mindst 30 Mbit/SMindst 10 Mbit/s,under 30 Mbit/SMindst 30 Mbit/SMindst 10 Mbit/s,under 30 Mbit/SMindst 30 Mbit/SMindst 10 Mbit/s,under 30 Mbit/S

80%

Mindst 2 Mbit/s,under 10 Mbit/s

60%Mindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/sMindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/s40%Mindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/s

20%

Mindst 512 kbit/s,under 1 Mbits

Under 512 kbit/s0%

Under 512 kbit/s2.H.2011

Under 512 kbit/s1.H.2012

Figur 21Udvikling i upstreamkapacitet

1.H.2011

Væksten er primært drevet af en stigning i antallet af abonnementer med enmarkedsført upstream kapacitet på mere end 2 Mbit/s. Antallet af abonnementermed en markedsført upstreamkapacitet på under 1 Mbit/s udgør nu kun omkring20 pct. af alle bredbåndsabonnementer.Grunden til de relativt lave markedsførte upstreamkapaciteter i forhold til de højedownstreamkapaciteter skal findes i hvilke teknologier, der er de mest udbredte.xDSL og kabel-tv-net er i øjeblikket de mest udbredte teknologier, men dissegiver kun mulighed for forholdsvis lave upstreamkapaciteter. Fiberforbindelser erderimod ofte symmetriske, hvilket giver mulighed for identiske upstream- ogdownstreamkapaciteter.At fiberabonnementer ofte er symmetriske ses på de forskellige teknologiers andelaf abonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s. Herudgør fiberabonnementer mere end 74 pct., mens fiberabonnementer tilsammenligning kun udgør knap 11 pct. af samtlige bredbåndsabonnementer. LAN,som ofte er fiberbaseret, udgør ca. 20 pct. af abonnementerne med enupstreamkapacitet på over 10 Mbit/s.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012BREDBÅNDSABONNEMENTER

Danmark i internationalsammenhængOECD’s opgørelse over udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser imedlemslandene fra udgangen af 2011 viser, at Danmark er blandt de OECD-lande, der har den højeste udbredelse af faste bredbåndsforbindelser.Schweiz, Holland og Danmark udgør top tre med en bredbåndspenetration påmellem 37,9 og 39,9 faste bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere, hvilket eren del højere end OECD-gennemsnittet på 25,6.BREDBÅND’Danmark i international sammenhæng’ er baseret på statistikker fra OECD, og bredbånder derfor defineret som en markedsført forbindelse på mindst 256 kbit/s downstream.I OECD’s bredbåndspenetration er WiMAX og WiFi ikke inkluderet under fastebredbåndsforbindelser, men derimod som en del af mobile/trådløsebredbåndsforbindelser.

0SchH weDa olla izn nFr ma dan r kkrSy Nor igdk geStoorbr Is reaita lanLu Ty n ni dsk enxem lab ndSv oure gBe rigl eCa gien nFi adnl aanNUSdew J AZe apaal naØs ndEs tritla gAu Is ndst raerSp alie lSl an nov ieen nIta ienliGræ Irl enke anPo nl a drt ndUn u gaTj ga lek rnkiSl Po etov leak niCh etM ile eTy xicrk oiet

Figur 22Penetrationen af fastebredbåndsforbindelser i OECD,ultimo 2011

DSL

Kabel-tv-modem

Fiber/LAN

Øvrige

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG

Som det fremgår af ovenstående, har Danmark en mindre fiberpenetration endEU-lande som Sverige, Norge og Estland samt en hel del mindre end asiatiskelande som Sydkorea og Japan.100

0SydkSv oree aFi rignl eaDa Jap ndnm anN arkorgN Aus U eew tr SLu Z ali Axe eal enm anb dSp ouan rgIr ienlIs an dlanStor Isra dbr P elita olen nSc niehw nH eoTj llanizek dE kieFr stla ta nGr nkr dæ Øs igke trn igCa l anPo na dSl rtu dao gTy vak als k iela tSl Ita ndov liee nBe nielg niCh enUn ileTy garrk nM ieex tico

Figur 23Penetration af mobilt/trådløstbredbånd i OECD, ultimo 2011

Satelit

Faste trådløse

Standard mobilabonn. med bredbånd

Dedikerede data-abonnementer

I slutningen af 2011 havde Danmark den femte højeste udbredelse afmobilt/trådløst bredbånd i OECD med 81,5 mobile/trådløsebredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. Dette er en del lavere end blandtandet Sydkorea og Sverige, hvor penetration var omkring 100 ultimo 2011.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG

Metode og datagrundlagDatagrundlagKortlægningen er baseret på data indhentet fra relevante internetudbydere og ejereaf bredbåndsinfrastruktur medio 2012. Selvom der løbende er fokus på nyeselskaber, kan der forekomme selskaber, der ikke er inkluderet idataindsamlingen.

DetaljeringsgradBredbåndskortlægningen har siden 2006 fremstillet udbredelsen af bredbånd påpostnummerniveau. Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse ogområder med mindre tæt bebyggelse – for eksempel en by og dens opland. Dendækningsgrad, der er vist på kortene, er et estimat for den samlede dækning forhele postnummeret. Der kan imidlertid være stor forskel på dækningen iforskellige dele af postnummeret.

Beregnede hastighederSamtlige tilgængelighedskort i bredbåndskortlægningen bygger på netejernesindberetninger af hastigheder, som de forventer infrastrukturen reelt kanunderstøtte medio 2012. Der kan således være accessteknologier, dermarkedsføres med hastigheder højere end de hastigheder, der gengives i kortene,og omvendt kan der være områder, hvor accessteknologierne ikke markedsførerstil deres fulde potentiale.Selvom der tilstræbes størst mulig præcision, er indberetningerne ofte baseret påteoretiske beregninger af accessnettenes kapacitet og kvalitet. Derfor vil defaktiske hastigheder stadig kunne afvige fra de indberettede.For xDSL indberettes andelen af aktive linjer i et postnummer, igennem hvilke enslutbruger kan tilbydes en garanteret båndbredde. For kabel-tv-net, fibernet ogLAN-net indberettes mængden af husstande og virksomheder, hvortil der kanleveres en bredbåndsforbindelse med en given hastighed.Denne metode er anvendt for at sikre en teknologineutral indsamlingsmetode, dergiver mulighed for bedst muligt at sammenligne teknologierne.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012METODE OG DATAGRUNDLAG

Samlet dækning af 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s

Kortlægningen af den samlede tilgængelighed er baseret på en antagelse om, at

de respektive bredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektive

postnumre. Dette kan i visse tilfælde resulterer i, at dækningen overestimeres.

Konkurrerende teknologier som fiber, kabel-tv-net, faste trådløse forbindelser ogmobilt bredbånd bliver stadig mere udbredte – også der, hvor kobbernettet ikke ertilstrækkeligt udbygget til at understøtte bredbånd med højere hastigheder. Derudarbejdes separate opgørelser for de enkelte teknologier, som derefterkombineres til et samlet dækningskort.

Det skal understreges, at den samlede dækning er at betragte som et kvalificeret

estimat.

Beregningsmetoden kan medføre en overestimering af dækningsgradenfor en given hastighed og i et givent postnummer. På den baggrund harErhvervsstyrelsen igangsat et pilotprojekt, der skal undersøge mulighederne for atudvikle en mere detaljeret metode til beregning af dækningsgrader. Pilotprojektetgennemføres i 2013, og det vil efterfølgende blive vurderet, om nye, meredetaljerede metoder skal implementeres i bredbåndskortlægningen fremover.På grund af usikkerheden i beregningerne kan det ikke garanteres, at der erpostnumre, hvor der er fuld dækning. Der opereres derfor med en kategori afpostnumre, hvor mindst 99 pct. af alle husstande og virksomheder har adgang tilbredbånd.

Tilgængelighed af xDSLKortet, der viser tilgængeligheden af xDSL, er beregnet på baggrund TDC'sindberetning af, hvor mange af de aktive kobberlinjer i et givent postnummer, derkan forsynes med xDSL-forbindelser med en kapacitet på mindst 2 Mbit/s. TDCoplyser at have etableret mindst én kobberlinje til alle sædvanlige adresser iDanmark eller under forsyningspligten at kunne etablere en sådan linje. Detantages i beregningerne, at kvaliteten af disse linjer svarer til de aktivekobberlinjer.

Tilgængelighed af kabel-tv-netTilgængeligheden af kabel-tv-net er baseret på udbydernes oplysninger omantallet af husstande og virksomheder med kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg,der kan levere en bredbåndsforbindelse i de respektive postnumre.I visse tilfælde strækker kabel-tv-anlæg sig over to eller flere postnumre. Isådanne tilfælde er det enkelte anlæg opgjort under anlæggets primærepostnummer. Dette søges begrænset ved at kræve mere detaljerede data fra derespektive udbydere.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012METODE OG DATAGRUNDLAG

Tilgængelighed af fiberTilgængeligheden af fiber er beregnet ud fra antallet tilgængelige fibertilslutningeri et givent postnummer. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkti de allerede etablerede fibernet (FTTH, fiber til erhverv eller LAN-net baseret påfiberforbindelser), samt ’homes passed’: husstande og virksomheder, der vil kunnetilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats i form af for eksempeletablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende.

Tilgængelighed af mobilt bredbåndMobilt bredbånd er inkluderet i bredbåndskortlægningen på en sådan måde, at debliver så sammenlignelige med fastnetforbindelserne som muligt.På denne type forbindelse er arealmæssig dækning ikke et velegnet mål for denoplevede hastighed af bredbåndsforbindelsen.Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer. Kapaciteten i en mastdeles af de samtidige brugere, hvilket betyder, at hastigheden falder, når antallet afbrugere stiger. Dertil har afstand til masten, vejrforhold samt om signaletforstyrres af landskab eller bygninger også betydning. Yderligere gælder det, atbevægelse vil have indflydelse på den oplevede hastighed.I samarbejde med bredbåndsudbyderne blev der udviklet en teoretiskopgørelsesmetode, der tager højde for, at kapaciteten i mobile net deles afbrugerne. I beregningerne suppleres udbydernes oplysninger om

udendørs

arealdækning med oplysninger om kapaciteten i mobile net. På denne måde bliverdet muligt at beregne, hvor mange samtidige brugere i et givent postnummer, dervil kunne opleve udendørsdækning med beregnede hastigheder på mindst 2Mbit/s.Beregningen af dækningen med mobilt bredbånd er i 2012 udgaven afbredbåndskortlægningen blevet opdateret for bedre at tage højde for det øgedemobile dataforbrug.Det skal understreges, at den udviklede opgørelsesmetode ikke tager højde forandre af de usikkerhedsfaktorer, der er knyttet til mobilt bredbånd.

Udbredelse af bredbåndDen samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er beregnet ud fra detsamlede antal abonnementer på xDSL, kabel-tv-net, fiber, LAN, og faste trådløseforbindelser.Kortet inkluderer

ikke

mobilt bredbånd, da Erhvervsstyrelsen ikke indsamleroplysninger på postnummerniveau for solgte mobile bredbåndsabonnementer.Dette skyldes, at mobile bredbåndsbrugere ofte netop er mobile, og således ikkebegrænser deres anvendelse til en bestemt fysisk placering.

BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2012METODE OG DATAGRUNDLAG