ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 92: Bredbåndskortlægning 2012 og Mobilkortlægning 2012, fra erhvervs- og vækstministeren

ForordMobiltelefonen har taget over. Fra at være et fastmonteret tilbehør i biler har allenu en mobil i lommen. Det har vendt op og ned på muligheden for at få fat imedarbejdere, forretningsforbindelser og familie. Effektiv kommunikation ogtætte forbindelser har aldrig haft bedre vilkår.Forventningen er, at mobiltelefonen virker overalt. Det stiller store krav tilmobilselskabernes mobilnet. Nettene skal udbygges for at klare forbrugsvækstenog for at give dækning.Der vil være steder, hvor der ikke er dækning. Radiobølgerne når ikke fremoveralt. Det er derfor af interesse at få kortlagt steder med manglende dækningsamt at følge udviklingen år for år. Erhvervsstyrelsen har efter drøftelser medtelebranchen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner iværksat enkortlægning over udendørs mobildækning for telefoni, så udviklingen kan følgesår for år. Dækningen er beregnet på baggrund af indrapportering framobilselskaberne.Kortlægningen følger i store træk metoden, som allerede kendes fraBredbåndskortlægningen.Erhvervsstyrelsen vil på baggrund af detaljerede data fra de fire mobilselskabermed egne net (TDC, Telia, Telenor og 3) årligt udarbejde danmarkskort, dersammenstiller alle selskabers geografiske beregnede udendørs mobildækning fortelefoni på én gang: Data bliver præsenteret, således at der bl.a. påpostnummerniveau beregnes en samlet udendørs geografisk dækningsgradindenfor det enkelte postnummerområde.Til brug for dækningsberegningerne er der taget hensyn til en række udvalgtepopulære mobiltelefoners modtageegenskaber og den variation i signalstyrke, derforekommer ved forskellige menneskers brug af mobiltelefonen.Derfor er det i denne rapport medtaget beregninger af dækningskort for telefonermed både gode og med mindre gode modtageegenskaber.Af denne grund kan den beregnede udendørs dækning i denne rapport afvige fraden dækning, som mobiloperatørerne viser på fx deres hjemmesider.Til illustration af dette er der foretaget en beregning af udendørsdækningen, hvormobilselskabernes udendørs dækningsforpligtigelser, der følger af de konkretetekniske vilkår i en række af tilladelserne, er lagt til grund.

Alt i alt viser det, at man får en lavere dækning, når der tages hensyn til bådemobiltelefonernes modtageegenskaber og den variation, som forskellige personersbrug af mobiltelefon giver.Det skal understreges, at kortlægningen omfatter det samlede bidrag for allemobilselskabers udendørs dækning. Det er ikke muligt ud fra dennesammenstilling at afgøre fx hvilket mobilselskab, der har en bestemt beregnetudendørs dækning på et givent sted.En uddybende beskrivelse af beregningsgrundlag og -metode findes i kapitlet”Metode og datagrundlag”.

HovedresultaterBeregningerne viser, at ifølge denne nye mobilkortlægning foretaget med data pr.1. august 2012 har 477 af Danmarks i alt 586 postnumre en geografiskudendørsdækning større end 99 % for en mobiltelefon med godemodtageegenskaber.Er der derimod tale om en mobiltelefon med mindre gode modtageegenskaber, har210 af Danmarks i alt 586 postnumre en geografisk udendørsdækning større end99 %.Kortlægningen viser således, at forskelle på mobiltelefonernes modtageegenskaberhar stor betydning for, hvordan dækningen opleves et bestemt sted. Bor man etsted med dårlig dækning, vil det være en god idé at vælge en mobiltelefon medgode modtageegenskaber.Generelt er det sådan, at der er forskel på, hvor godt et mobilselskab dækker etbestemt sted - måske er dækningen bedre fra et andet selskab. Er der problemermed dækningen fra et mobilselskab et sted, er det muligt, at et andet selskab harbedre dækning det samme sted. Dette fremgår også af de dækningskort, sommobilselskaberne offentliggør på deres hjemmesider.I starten af 1990'erne blev der i frekvenstilladelserne stillet krav tilmobiloperatørernes udendørs geografiske dækning. Det skete ved fx at stille kravtil en minimumsfeltstyrke for radiodækningen, der efter en årrække skulle være tilstede udendørs i 95 % af Danmarks geografi. Disse krav har været opfyldt i mangeår.Til illustration af dette forhold er der foretaget en beregning af den geografiskeudendørsdækning, hvor mobilselskabernes dækningsforpligtigelser, der følger afde konkrete tekniske vilkår i en række af tilladelserne, er lagt til grund.Beregningerne viser, at pr. 1. august 2012 har 582 af i alt 586 postnumre enberegnet geografisk udendørs dækning større end 99,5 %.

Beregningerne er foretaget ved at sammenlægge alle mobilselskabers beregnedesignaler for alle teknologier (GSM, UMTS) og alle relevante frekvensbånd til etsamlet billede.Det viser, at pr. 1. august 2012 har 477 af i alt 586 postnumre en udendørsdækning større end 99 % for en mobiltelefon med gode modtageegenskaber. Denberegnede dækningsprocent i det enkelte postnummer og den enkelte region kanses påhttp://www.erhvervsstyrelsen.dk/mobilkortlaegning-2012/0/7.Den samlede geografiske udendørs dækning i Danmark, når der anvendes enmobiltelefon med gode modtageegenskaber, er beregnet til mere end 99,1 %. Densamlede befolkningsmæssige udendørs dækning på husstandsniveau er beregnet tilmere end 99,9 %.Det skal understreges, at billedet viser den samlede udendørs dækning for alleselskaber på én gang.

Beregningerne er som i figur 1 foretaget ved at sammenlægge alle mobilselskabersberegnede signaler for alle teknologier (GSM, UMTS) og alle relevantefrekvensbånd til et samlet billede. Mobiltelefonen er her en telefon med mindregode modtageegenskaber. I praksis kan der være op til ti ganges forskel påmobiltelefonernes modtageegenskaber. Det betyder, at en mobiltelefon medmindre gode modtageegenskaber behøver et signal, der er ti gange kraftigere enden telefon med gode modtageegenskaber for at fungere.Beregningerne viser, at pr. 1. august 2012 har 210 af i alt 586 postnumre enudendørs dækning større end 99 % for en mobiltelefon med mindre godemodtageegenskaber. Den beregnede dækningsprocent i det enkelte postnummerog den enkelte region kan ses påhttp://www.erhvervsstyrelsen.dk/mobilkortlaegning-2012/0/7.Den samlede geografiske udendørs dækning i Danmark, når der anvendes enmobiltelefon med mindre gode modtageegenskaber er beregnet til mere end 95,3%. Den samlede befolkningsmæssige udendørs dækning på husstandsniveau erberegnet til mere end 99,6 %.Det skal understreges, at billedet viser den samlede udendørs dækning for alleselskaber på én gang.

Beregningerne er foretaget ved at sammenlægge alle mobilselskabers beregnedefeltstyrker for alle teknologier (GSM, UMTS) og for alle relevante frekvensbåndtil et samlet billede.Kortet viser udendørsdækningen fra alle operatører opgjort på postnummerniveau.Den beregnede dækning er sammenlignet med mobilselskabernesdækningsforpligtigelser i tilladelseskravene som basis for sammenligningen.Beregningerne viser, at pr. 1. august 2012 har 582 af i alt 586 postnumre enberegnet udendørs mobildækning større end 99,5 %. Den samlede geografiskeudendørs dækning i Danmark er beregnet til mere end 99,98 %, og denbefolkningsmæssige udendørs dækning på husstandsniveau er beregnet til mereend 99,99 %. Den beregnede dækningsprocent i det enkelte postnummer og denenkelte region kan ses påhttp://www.erhvervsstyrelsen.dk/mobilkortlaegning-2012/0/7.Det skal understreges, at billedet viser den samlede dækning for alle selskaber påén gang.

Som figuren viser, sendes radiobølgerne næsten vandret ud fra antennen for atopnå en jævn dækning på jorden. Bag ved bygninger, bakker, træer og andreforhindringer opstår der en ’radioskygge’, hvor dækningen er svag.I de fleste tilfælde vil en komplet antenneinstallation bestå af tre retningsbestemteantenner, der hver dækker en tredjedel af hele horisonten. Antennerne kan væremonteret på master, skorstene eller andre høje bygningsdele.

dækningsområde skal deles om. Stor kapacitet opnås derfor med mangeantennepositioner, der ikke må række for langt. Midt i en storby er mobilnetteneindrettet, så rækkevidden fra hver antenneposition er ned til få hundrede metereller endnu mindre. Antennerne vil sidde forholdsvis lavt for at begrænserækkevidden. Mobilnettets rækkevidde udnyttes ikke fuldt ud for at undgå, at enantennes radiosignal generer de nærliggende antenners radiosignaler, som brugerde samme radiofrekvenser.Begrænsningen i mobilnet i byerne er kapaciteten på den enkelte antenne og ikkesystemets maksimale rækkevidde. Mange antenner med kort rækkevidde kan givegod mulighed for at undgå radioskygger; men der vil alligevel forekommemobilhuller inde i byer.

Dækning på landetPå landet er kapacitetsbehovet på grund af en mindre befolkningstæthed lavere, ogderfor vil man have større afstand mellem mobilmasterne med tilhørendeantenner. Antennerne vil sidde forholdsvis højt for at få større rækkevidde end ibyen. Nogle steder udnyttes den maksimale signalmæssige rækkevidde fuldt ud;men selvom tætheden af brugerne i mobilnettet på landet er mindre end i byerne,er mobilnettet alligevel oftest konstrueret efter at opnå en vis kapacitet frem forrækkevidde, ligesom nettet er i byerne.Få antenner med lang rækkevidde kan give anledning til store, lange radioskyggerbag ved bygninger, bakker og andre landskabsforhold. Da mobilnettet generelt setudgøres af færre antenner på landet, er der ikke samme mulighed som i byen for at"oplyse" radioskyggerne ved hjælp af andre antenner. Det giver størresandsynlighed for mobilhuller på landet end i byen. Typisk vil mobilhullerneligeledes være større på landet end i byen. Herudover kan fx fredningsbestem-melser også begrænse muligheden for antenneopsætning.I praksis er det en stort set umulig opgave at konstruere en mobildækning udenhuller. Også andre radiosystemer som f.eks. radio og tv har steder, hvormodtagelse er umulig, selv om der på vanskelige steder er opsat et antalhjælpesendere for at forbedre forholdene.

Rækkevidde og frekvenserHvis både mobilmastens antenner og mobiltelefonen er anbragt højt og med fritsigt mellem dem, vil frekvenser i den lave ende af frekvensspektret somudgangspunkt have en længere rækkevidde end høje frekvenser.Det er dog vigtigt at bemærke, at en række forhold i praksis spiller ind, som inogen grad kan udviske dette forhold.Som nævnt tidligere er der kun i meget få tilfælde direkte sigt mellemmobilmasten og mobiltelefonen, og forbindelsen mellem dem sker derfor ved, atradiobølgerne reflekteres af f.eks. huse, landskabsforhold og andre objekter. Disseobjekters refleksionsegenskaber er derfor i høj grad med til at bestemme detmodtagne signals styrke.

Som også tidligere nævnt er et mobilnet ofte opbygget efter at opnå kapacitet ogikke efter at nå maksimal rækkevidde. At lave frekvenser kan give en længererækkevidde vil derfor ofte ikke blive udnyttet.De steder, hvor mobilnettene er opbygget for at opnå lang rækkevidde, vil lavefrekvensers større rækkevidde kunne være en fordel. Ibrugtagningen af 800 MHzfrekvensområdet vil fremover kunne komme til at spille en rolle for rækkeviddenpå steder, hvor der ikke er behov for stor kapacitet. Det vil typisk være i tyndtbefolkede egne.

Rækkevidde og teknologierAlle nuværende mobilteknologier er radioteknisk indrettet til at kommunikereover stort set samme afstand. Ved datakommunikation vil der være en betydeligafhængighed mellem opnået datahastighed og afstand mellem mobilmast ogmobiltelefon. Kort afstand giver typisk mulighed for højere datahastigheder, dasignalkvaliteten oftest er bedst ved kort afstand. Ved talekommunikation erafstandsforholdene ikke helt så afgørende.

Indendørs og udendørs dækningRadiobølger dæmpes som nævnt af bygningsdele. Det er derfor i praksis ikkemuligt at skabe god indendørs dækning alle steder ved hjælp af udendørsmobilmaster, der sender ind i husene. En tilnærmelsesvis fuld indendørs dækningvil kræve indendørs mobilantenner, og det er derfor, at der er placeret indendørsmobilantenner på banegårde, lufthavne, indkøbscentre m.v. Det skal nævnes, atstigende krav til bygningsisolering, anvendelse af energiruder osv. yderligeremedvirker til øget dæmpning af mobilsignalerne. Dæmpningen kan i nogentilfælde være så stor, at der ikke vil være mobildækning indendørs.På grund af alle disse ukendte faktorer er det meget vanskeligt at beregneindendørs dækning. Nogle mobilselskaber giver dog via dækningskort på dereshjemmesider et bud på indendørs dækning i tillæg til visningen af udendørsdækning.

Mobiltelefonernes følsomhedMobiltelefoner har forskellig radiofølsomhed, dvs. evne til at fungere, nårsendesignalet er svagt. Det betyder, at mobiltelefoner med god følsomhed vil virkebedre på steder med svagt signal end mobiltelefonerer med dårlig følsomhed.Mobiltelefoner var før i tiden enten fastmonteret i bilen med udvendig antenne -eller var store, tunge transportable modeller med stor antenne ovenpå. Tilsammenligning er nutidens mobiler ganske små med tilsvarende små indbyggedeantenner. Radioteknologien er dog forbedret, så radiomodtagerne har bedrefølsomheder nu end før, hvilket til tider opvejer mindre effektive antenner.Interferens (forstyrrelser fra uønskede signaler) på mobiltelefonernesmodtagefrekvenser kan ofte være forekommende og være den begrænsende faktorfor hvor svage signaler, der kan modtages. Endelig vil mobiltelefonen modtage

ofte højst varierende signalstyrker på grund af lokale forhold fx signalreflektionerfra bygninger. Det betyder, at man ikke med 100 % sikkerhed kan sige, ommobiltelefonen vil fungere eller ej, men alene, at der er en vis sandsynlighed for,at der vil være dækning.Alle disse forstyrrende elementer betyder, at der ved planlægningen afmobiltelefonsystem skal tages hensyn til en række faktorer, der ikke kendesnøjagtig, men kun kan beskrives med en vis statistisk usikkerhed. Bl.a. derfor erdet ikke muligt ved beregninger helt præcist at forudsige, hvordanmobildækningen vil være på et givent sted. Målinger på stedet vil give et bedrebillede, men selv målinger vil kunne variere fra gang til gang på grund af fx etandet forstyrrelsesbillede og belastning i nettene fra måling til måling.

Fremtidig udviklingFremadrettet vil der fortsat løbende ske udbygning af mobilnettene med enforbedret dækning til følge - både udendørs og indendørs.Mobilselskaberne har oplyst, at de agter at investere i størrelsesordenen 6-6,5milliarder kroner i udbygningen af mobilnettene i de kommende år. Selvomprioriteten er at udbygge kapaciteten for datakommunikation, må det forventes, aten øget udbygning også vil bidrage til fjernelse af mobilhuller.Vilkårene i de tilladelser, der blev udstedt efter den nyligt afholdte auktion over800 MHz frekvensområdet til brug for mobilkommunikation omfatter bl.a. krav tildækning af steder, hvor den nuværende bredbåndsdækning er identificeret sommangelfuld. På et tidspunkt må det forventes, at den teknologi (LTE: Long TermEvolution), der vil blive anvendt på 800 MHz frekvensområdet, også vil kunnebidrage med telefoni og derved forbedre dækningen på steder, hvor der eridentificeret behov derfor.Det må forudses, at den indendørs dækning kan forbedres, hvis mobilselskabernestarter markedsføringen af femtoceller, dvs. ganske små, forholdsvis billigemobilbasisstationer med begrænset rækkevidde til indendørs brug.

Hvad kan man selv gøre, hvis man oplever dårligdækning?Mobilselskaberne har ofte forskellig dækning på forskellige steder. Derfor kanman opleve på et bestemt sted at have dårlig dækning, hvis man er kunde hos etmobilselskab, mens der opleves god dækning på samme sted for en kunde i etandet mobilselskab. Oplever man dårlig dækning fra et mobilselskab, er det altsåmuligt, at et skift til et andet mobilselskab kan give en bedre dækningsoplevelse.Til hjælp for dette valg har alle mobilselskaber dækningskort på dereshjemmesider, hvor man kan se dækningen på en bestemt adresse.Forskellige mobiltelefonmodeller har som ovenfor nævnt forskellig følsomhed.Det kan være, at en mobiltelefon med god følsomhed vil virke på et bestemt sted,medens en mobiltelefon med dårligere følsomhed ikke vil fungere på samme sted.

Metode og datagrundlagMetodePå baggrund af teoretiske dækningsdata fra de fire mobilselskaber med egne net(TDC, Telia, Telenor og 3) er der foretaget en sammenstilling af data, således atder på postnummerniveau udregnes en geografisk udendørs dækningsgradindenfor det enkelte postnummerområde. Ud fra dette tal kan postnummerområdetpå et danmarkskort tilknyttes en farve afhængig af udendørsdækningsgradenudtrykt i fx procent. En sådan fremstilling kan vise udviklingen i den samledeudendørs mobildækning år for år.Endelig er der foretaget beregninger af befolkningsmæssig udendørs dækning pålandsplan. Den befolkningsmæssige udendørs dækningsprocent er udregnet somden procentdel af de danske husstande, der har udendørs dækning. Med"husstande" menes alle de boliger i Bygnings- og Boligregisteret, der anvendes tilhelårsbeboelse.Hvad viser kortlægningen:••Den samlede beregnede udendørs geografiske dækning for telefoni pålandsplan for alle selskaber.Udviklingen fra år til år, idet kortlægningen er planlagt til gennemførelsemed nye data hvert år.

Modtageegenskaber (modtagerfølsomhed)Datagrundlaget fra mobilselskaberne resulterer ved beregningerne i en samletudendørs radiofeltstyrke et givet geografisk sted.Til brug for dækningsberegningerne bruges der værdier for udvalgte populæremobiltelefoners modtageegenskaber samt værdier for ekstra tab, der forekommerved brugen af mobiltelefonen. Det er bl.a. forskelle, der skyldes brugerens grebom mobiltelefonen og signalstyrkevariationer på grund af brugerens bevægelser.

Disse forhold er oplyst af Aalborg Universitet, Institut for elektroniske systemer,der har foretaget målingerne på telefonerne samt oplyst de tabsværdier, der errelevante at medtage i dækningsberegningerne.Af denne grund kan den beregnede udendørs dækning i denne rapport afvige fraden udendørs dækning, som mobiloperatørerne viser på fx deres hjemmesider.Til illustration af dette forhold er der foretaget en beregning afudendørsdækningen, hvor mobilselskabernes dækningsforpligtigelser, der følgeraf de konkrete tekniske vilkår i en række af tilladelserne, er lagt til grund.Alt i alt viser det, at man får en noget lavere udendørsdækning, når der tageshensyn til både mobiltelefonernes modtageegenskaber og den variation, somforskellige personers brug af mobiltelefon giver.Ved at inddrage målingerne for mobiltelefonernes modtageegenskaber samt deekstra tab der forekommer ved mobiltelefonens brug (håndgreb om telefonen,bevægelse, placering), er det muligt at beregne et mere detaljeret billede af degeografiske udendørs dækningsforhold, end det førhen har været tilfældet.Derfor er det i denne rapport medtaget beregninger af udendørs dækningskort fortelefoner med både gode og med mindre gode modtageegenskaber.Ved beregningerne i denne kortlægning er der anvendt nedenstående følsomhederog tabsværdier:TeknologiGSM900GSM1800UMTS900UMST2100Følsomhed forgod telefon40,9 dBuV/m43,2 dBuV/m38,3 dBuV/m44,1 dBuV/mFølsomhed formindre god telefon47,9 dBuV/m55,2 dBuV/m38,5 dBuV/m46,3 dBuV/mTabsværdi14 dB14 dB10 dB10 dB

DatagrundlagHvert selskab indrapporterer feltstyrkeberegninger i felter (pixels) på 100 metergange 100 meter til brug for beregning af bl.a. udendørsdækningen påpostnummerniveau.Mobilselskaberne indleverer separate data for hver relevant teknologi i hvertfrekvensbånd, dvs. separate data for GSM900, GSM1800, UMTS900 ogUMTS2100. Feltstyrken beregnes, så den med 95 % sandsynlighed er lig medeller højere end den beregnede værdi i hele udendørsarealet i det enkelte felt(pixel). Mobilselskaberne har bekræftet, at der er taget højde for slow fading (log-normal fading) i alle de indberettede data.For GSM er effekten per carrier lig med den effekt, der er til rådighed for ettalekald. For en given terminalfølsomhed er det dermed denne effekt, som erbestemmende for rækkevidden. For UMTS og på et tidspunkt også LTE er det denmaksimale effekt (ud af den til rådighed værende totale carriereffekt), som denenkelte basisstation gennem parametersætning må anvende på det enkelte talekald,feltstyrken for hver pixel skal beregnes ud fra.For tale i et UMTS-net tages ved beregningen af feltstyrken i hver pixeludgangspunkt i den maksimalt tilladte effekt, som operatøren har sat, i hver celle,for hver enkelt DPDCH til den enkelte bruger. Der forudsættes 12,2 Kbps AMR.En tilsvarende præcisering for LTE foretages, når tale over denne teknologi bliveren realitet i Danmark.Modtagerfølsomhed og relevante systemparametre er som nævnt målt og oplyst afAalborg Universitet.Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse og områder medmindre tæt bebyggelse – for eksempel en by og dens opland. Den udendørsdækningsprocent, der vises på kortene, er en samlet udendørsdækning for helepostnummeret. Der vil imidlertid være lokale forskelle på udendørsdækningen iforskellige dele af postnummeret.

UDENDØRS TALEDÆKNING OPGJORT PÅ

POSTNUMMERNIVEAU

6

UDENDØRS TALEDÆKNING OPGJORT PÅ

POSTNUMMERNIVEAU

7

BEREGNET UDENDØRS MOBILTALEDÆKNING

8

METODE OG DATAGRUNDLAG

14

METODE OG DATAGRUNDLAG

15

METODE OG DATAGRUNDLAG

16