Fremsat den x. januar 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)

Forslag

tilLov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed(Revisors uddannelse og certificering af revisorer i finansielle virksomheder)

§1

I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), jf. lov nr. 468 af 17.juni 2008, som ændret ved § 6 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 3 i lov nr. 516 af 12. juni2009, § 24 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 2 i [L 26], foretages følgende ændringer:

1.

I§ 3, stk. 1,udgår »eller registreret revisor«.

2.

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:»Godkendelse som statsautoriseret revisor kan kun opnås, hvis opgaverne er udført under tilsynaf en godkendt revisor«

3.

I§ 4, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere krav til efteruddannelse af revisorer, der udførerrevision i virksomheder omfattet af § 21, stk. 3.«

4.

I§ 33, stk. 1, 3. pkt.,ændres »3 medlemmer skal være statsautoriserede revisorer, 2 regi-strerede revisorer« til: »5 medlemmer skal være godkendte revisorer«.

5.

§ 33, stk. 3 og 4,affattes således:»Stk.3.Revisorkommissionen bistår Erhvervsstyrelsen ved administration af loven, afhol-delse af eksamen for statsautoriserede revisorer og bistår i forbindelse med fastsættelsen afkravene til efteruddannelse, jf. § 4, stk. 2.Stk. 4.Til at bistå ved afholdelse af eksamen nedsætter Revisorkommissionen en eksamens-kommission for statsautoriserede revisorer.«

6.

§ 33, stk. 6,ophæves.Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

7.

§ 33, stk. 7,der bliver stk. 6, affattes således:»Stk.6.Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om eksamen for statsautori-serede revisorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, herunder betingelserne for at indstille sig til eksamen, ek-samenskravene, eksamens afholdelse og bedømmelsen.«1

»Revisornævnet består af 1 formand, der skal være dommer, og mindst 12 andre medlemmer,hvoraf 6 skal være godkendte revisorer og 6 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne.«

10.

I§ 43, stk. 6, 2. pkt.,ændres »Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Regi-strerede Revisorer FRR« til: »FSR – danske revisorer«.

§2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som senest æn-dret ved [L 87] foretages følgende ændring:

1.

I§ 183, stk. 1,indsættes efter »resultatopgørelse, «: »anden totalindkomst,«.

2.

§ 189, stk. 2,ophæves.

3.

I§ 199, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »én statsautoriseret revisor«: », der er certificeret afFinanstilsynet til at revidere den konkrete type af finansiel virksomhed«.

4.

I§ 199, stk. 1, 2. pkt.,ændres »eller registrerede« til: » og certificerede af Finanstilsynet tilat revidere den konkrete type af finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed«.

5.

§ 199, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Finanstilsynet kan fratage en revisor dennes certificering, jf. stk. 1, 1. pkt., og der-med retten til at revidere den konkrete type af finansiel virksomhed og i stedet udpege enanden revisor, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg er foretaget, såfremta) revisor ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist kan dokumentere, at denne opfyl-der kravene til certificering, ellerb) Finanstilsynet finder, at revisor helt eller delvist ikke har fungeret tilfredsstillende, oghvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage revisionen på forsvarligmåde.«

6.

I§ 199, stk. 10,ændres »lov om statsautoriserede og registrerede revisorer« til: »lov omgodkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven)«.

7.

I§ 199indsættes somstk. 12:»Stk. 12.Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om certificering af revisorer, jf. stk.1 og 4.«2

8.

I§ 355, stk. 2, nr. 6,ændres »afsætter denne« til: »fratager dennes certificering, i henhold til§ 199, stk. 1, jf. § 199, stk. 4,«.

§3

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.[Stk. 2.En revisor, der ved ikrafttrædelse af § 2, nr. 3-8, er valgt som revisor for en eller flerefinansielle virksomheder, kan genvælges som revisor på disse virksomheders ordinære general-forsamlinger eller repræsentantskabsmøder én gang uden certificeringen fra Finanstilsynet.]

§4

Stk. 1.Registrerede revisorer og registrerede revisionsvirksomheder kan fortsætte som regi-strerede revisorer og registrerede revisionsvirksomheder, indtil deres godkendelse slettes i Er-hvervsstyrelsens register over offentligt godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. revi-sorlovens § 2. Revisorlovens § 1, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på registrerede revisorer.Registrerede revisorer, hvis godkendelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden er eller senerebliver deponeret, bortfaldet, frataget eller frakendt kan blive genoptaget i registeret over god-kendte revisorer og revisionsvirksomheder i henhold til reglerne i revisorlovens § 6, stk. 3, og §9, stk. 2 og 3.Stk. 2.Registrerede revisorer, der er optaget i Erhvervsstyrelsens register over offentligt god-kendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 2, kan blive godkendt som stats-autoriserede revisorer, hvis de består en særlig eksamen. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmerebestemmelser om denne særlige eksamen, herunder om eksamens indhold, afholdelse og be-dømmelse.Stk. 3.En person kan indstille sig til den skriftlige prøve ved eksamen for registrerede reviso-rer (kvalifikationseksamen) på ordinær vis til og med eksamen i 2014. Den skriftlige prøve tilkvalifikationseksamen afholdes ikke efter 2017. Den mundtlige prøve skal være bestået senest i2019. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om muligheden for indstilling tilkvalifikationseksamen efter 2014. Bestemmelserne skal tage hensyn til personer, som på tids-punktet for lovens fremsættelse åbenlyst har disponeret efter at kunne blive registrerede reviso-rer.Stk. 4.Kvalifikationseksamen afholdes af Revisorkommissionen. Til at bistå ved afholdelse afeksamen nedsætter Revisorkommissionen en eksamenskommission for registrerede revisorer.Eksamenskommissionen for registrerede revisorer skal bestå af 3 registrerede revisorer og af 5eller flere medlemmer, der ikke er registrerede revisorer. Antallet af medlemmer, der ikke errevisorer, skal altid overstige antallet af revisorer. Formanden for Eksamenskommissionen skalvære medlem af Revisorkommissionen og vælges blandt de medlemmer, der ikke er registrere-de revisorer.Stk. 5.Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om eksamen for registrerederevisorer, jf. stk. 3 og 4, herunder betingelserne for at indstille sig til eksamen, eksamenskrave-ne, eksamens afholdelse og bedømmelsen.Stk. 6.Revisorlovens § 3 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på regi-strerede revisorer, der er godkendt inden lovens ikrafttræden, eller som godkendes efter lovensikrafttræden.

1. Indledning1.1 Formål og baggrund for lovforslagetDe seneste år har budt på omfattende ændringer af lovgivningen på revisorområdet og i dengenerelle erhvervslovgivning, samt i den vedvarende udvikling af de internationale standarderfor revision og regnskab. Standarderne er i dag så omfattende og lovgivningen så dynamisk ogkompleks, at mange revisorydelser forudsætter en specialistviden hos den enkelte revisor –også hos de mindre revisionsfirmaer. I enkelte sektorer kan der være et særligt behov for, atrevisor besidder en specialistviden. Dette gælder f.eks. ved revision af finansielle virksomhe-der.Samtidig har revisorbranchen gennem en årrække har haft vanskeligheder ved at tiltrækkestuderende, og har selv peget på, at en af årsagerne kunne være uddannelsens forløb og eksa-mensform – med høje dumpeprocenter. Uddannelsen er forholdsvis langvarig – det tager 8 – 15år fra en person påbegynder sin videregående uddannelse, til vedkommende bliver færdigud-dannet som revisor. I 2011 var gennemsnitsalderen for at opnå titlen statsautoriseret revisor33,3 år.En revisor uddannes i dag på baggrund af en teoretisk uddannelse (cand.merc.aud.) suppleretmed en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse til enten registreret revisor eller stats-autoriseret revisor. Begge disse grupper opfylder kravene til at udføre lovpligtig revision.Den lovpåbudte revision er siden 2003 blevet indskrænket. En række revisorydelser er ikkelængere lovregulerede og udøves i fri konkurrence med andre rådgivergrupper. Samtidig er deri stigende grad fokus på revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivelse aferklæringer med sikkerhed. Netop fordi revisoruddannelsen er en kombination af teori og prak-tisk håndværk, kan det have konsekvenser for uddannelsen, at revisionspligten på den ene sidelempes for de mindre virksomheder, og at de revisionspligtige virksomheder på den anden sidemødes med stigende krav til udførelsen af revision.5

Endelig påvirkes kravene til kvaliteten af revisoruddannelsen i høj grad af revisors rolle isamfundsøkonomien som offentlighedens tillidsrepræsentant. Denne rolle forudsætter en ud-dannelse af høj kvalitet – men også en uddannelse, der er tidssvarende og tilpasset den virke-lighed, revisorerne fungerer i.Revisorkommissionen blev den 1. juni 2010 anmodet om at vurdere, hvorvidt de nuværendeuddannelser for revisorer fortsat var hensigtsmæssige. Revisorkommissionen er sammensat afen ligelig fordeling af revisorer og regnskabsbrugere samt en formand, der ikke må være revi-sor, og Revisorkommissionens opgave er dels at varetage afholdelsen af eksamen for revisorer,dels at fungere som rådgivende organ for Erhvervsstyrelsen. Revisorkommissionen afgav denførste rapport med analyser, overvejelser og anbefalinger juni 2011. Juli 2012 afgav kommissi-onen den anden rapport, der indeholdt forslag til lovændringer, som afspejler kommissionensovervejelser og konklusioner.Hovedkonklusionerne i Revisorkommissionens analyser var følgende:•••Revisoruddannelsen skal være en enhedsuddannelse med én type godkendt revisor.Revisoruddannelsen skal fortsat være en generalistuddannelse, og specialisering skalligge efter godkendelsen som revisor.Revisoruddannelsen skal fortsat ligge på et højt niveau svarende til niveauet for statsau-toriserede revisorer.

Dette lovforslag indeholder, med enkelte administrative tilpasninger, Revisorkommissionensforslag til ny revisoruddannelse.Ud over Revisorkommissionens forslag til gennemførelse af en ny revisoruddannelse giveseksplicit hjemmel til at fastsætte yderligere krav til efteruddannelse for revisorer for virksom-heder af offentlig interesse, herunder finansielle virksomheder. Disse krav supplerer de alleredegældende krav om efteruddannelse, der er udstedt med hjemmel i revisorloven. God revisor-skik indebærer allerede i dag, at en revisor ikke må påtage sig en opgave, hvis vedkommendeikke besidder de nødvendige forudsætninger. De opgaver, der varetages af revisorerne i dissevirksomheder, forudsætter imidlertid et dybt indblik i og specialistviden om de særlige forhold,der foreligger i virksomheder af offentlig interesse, som ikke nødvendigvis dækkes af de gæl-dende efteruddannelseskrav, der skal vedligeholde revisors generelle kompetencer. Ikke mindstde seneste års erfaringer har vist, at de gældende efteruddannelseskrav ikke er tilstrækkelige tilat sikre, at revisorerne i finansielle virksomheder har de fornødne faglige kompetencer, jf. af-snit 1.2. Af hensyn til tilliden til den finansielle sektor er der derfor behov for at forbedre kvali-teten af revisionen af de finansielle virksomheder, bl.a. ved at skærpe kravene til revisorer ifinansielle virksomheder.Lovforslaget indeholder endvidere forslag om indførelsen af en sektorspecifik certificerings-ordning for revisorer for finansielle virksomheder. Samtidig styrkes Finanstilsynets mulighederfor at fratage en revisor retten til at revidere en eller flere typer af finansielle virksomheder.Der har i forbindelse med flere pengeinstitutters konkurser været udtrykt væsentlig kritik afden indsats revisorerne har ydet forud for, at institutterne er blevet nødlidende. Der er ek-sempler på pengeinstitutter, som er blevet lukket på grund af manglende evne til at foretagede nødvendige nedskrivninger på deres udlånsportefølje. Dette er sket til trods for, at de på-gældende pengeinstitutters seneste årsregnskaber ikke viste, at institutterne var i alvorligeproblemer. De aflagte regnskaber var i flere tilfælde forsynet med revisionspåtegninger udenforbehold eller supplerende oplysninger. Der bør derfor strammes op på, hvem der kan revi-dere sådanne regnskaber. Samtidig styrkes Finanstilsynets muligheder for at fratage en revi-sor retten til at revidere en eller flere typer af finansielle virksomheder.Baggrunden for forslaget om at indføre en certificeringsordning af revisor til at revidere fi-nansielle virksomheder, er et ønske om at sikre, at revisorerne har et minimum af erfaring med6

og viden om den konkrete type af finansiel virksomhed, og derved søge at øge kvaliteten afrevisionen af de finansielle virksomheder.Forslaget har til formål generelt at modernisere revisoruddannelsen, så den opfylder hverda-gens krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant. Samtidig skal forslaget styrkerevisionen af den stadig mere komplekse revision af virksomheder af offentlig interesse, her-under ikke mindst inden for den finansielle sektor.Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer som følge af ændringer i de internationa-le regnskabsstandarder (IFRS).2. Lovforslagets indhold2.1. Modernisering af revisoruddannelsen2.1.1. Gældende retDanske revisorer kan ifølge revisorlovens § 3, stk. 1, godkendes som enten ”statsautoriseretrevisor” eller ”registreret revisor”. Såvel statsautoriserede som registrerede revisorer lever optil kravene i art. 6 – 12 i 8. direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnska-ber (2006/43/EF) og kan derfor udføre lovpligtig revision.En af forskellene mellem registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer er, at registrere-de revisorer efter de gældende regler ikke alene kan revidere årsrapporter for statslige aktiesel-skaber eller børsnoterede virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 135 a, eller finansielle virk-somheder mv., jf. lov om finansielle virksomheder § 199. Antallet af børsnoterede og finansiel-le virksomheder udgør imidlertid kun ca. 730, hvorimod der er op mod 230.000 aktie- og an-partsselskaber, der enten er omfattet af lovpligtig revision eller frivilligt kan vælge at lade sigrevidere. Der er således allerede efter de gældende regler en række kandidater, der godkendessom statsautoriserede revisorer, uden at de nødvendigvis har stiftet bekendtskab med revisionaf børsnoterede og finansielle virksomheder under den praktiske uddannelse.Efter revisorlovens § 3, stk. 1, er en af betingelserne for at opnå godkendelse som enten stats-autoriseret eller registreret revisor, at man har bestået en særlig eksamen ifølge den gældendebekendtgørelse nr. 1029 af 22. oktober 2008 om revisoreksamen og kvalifikationseksamen forhenholdsvis statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer, der er udstedt i medfør af re-visorlovens § 33, stk. 7.De væsentligste forskelle på uddannelserne til henholdsvis statsautoriseret og registreret revi-sor ligger i den teoretiske kandidatuddannelse (cand.merc.aud. eller CMA). CMA-uddannelsenkan gennemføres på fire forskellige uddannelsesinstitutioner: Copenhagen Business School(CBS), Aarhus Universitet – Handelshøjskolen (ASB), Aalborg Universitet (AAU) og Syd-dansk Universitet (SDU). CMA-uddannelsen er typisk kortere for den registrerede end for denstatsautoriserede revisor.Samtidig skal den praktiske del af uddannelsen for en statsautoriseret revisor foregå undertilsyn af en statsautoriseret revisor, mens den praktiske del af uddannelsen til registreret revisorkan foregå under tilsyn af enten en registreret eller en statsautoriseret revisor.Hertil kommer, at også eksamensafholdelsen er forskellig for de to typer revisorer. Den skrift-lige prøve for de statsautoriserede revisorer afholdes over 2 dage, begge af 8 timers varighed.Den skriftlige eksamen for de registrerede revisorer afholdes over 1 dag af 8 timers varighed.Aflæggelse af mundtlig eksamen forudsætter for såvel statsautoriserede som registrerede revi-sorer, at den skriftlige eksamen er bestået. For statsautoriserede revisorer er der 40 minuttersforberedelsestid og 30 – 40 minutters eksamination. For de registrerede revisorer er der 30 mi-nutters forberedelsestid og 20 – 30 minutters eksamination.7

Fælles er dog, at begge gruppers uddannelse opfylder 8. direktivs krav til at udføre lovpligtigrevision.8. direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber (2006/43/EF) opstil-ler i art. 6 – 12 rammerne for at blive godkendt revisor, men spillerummet, inden for hvilket detenkelte medlemsland selv kan tilrettelægge uddannelsesforløbet, er ganske vidt. Direktivet an-giver, at uddannelsen skal indeholde en teoretisk uddannelse, det angiver kravene til den prak-tiske uddannelse, det angiver niveauet for og det teoretiske indhold af den afsluttende eksamen,og hvad den skal sikre. Direktivet siger imidlertid intet om, hvorvidt et medlemsland kan haveen eller flere uddannelsesveje til at opnå godkendelse. Når en person er godkendt som revisor iet medlemsland, kan vedkommende udføre lovpligtig revision i dette medlemsland.2.1.2. Lovforslagets indholdPå trods af en række forskelle – primært i løbet af uddannelsen - mellem de to former forgodkendte revisorer, statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer, har niveauerne overårene i høj grad tilnærmet sig hinanden. Samtidig er interessen for at uddanne sig til registreretrevisor dalende i forhold til uddannelsen statsautoriseret revisor. På denne baggrund har Revi-sorkommissionen i rapporterne ”Modernisering af revisoruddannelsen” fra juni 2011 og ”Denfremtidige revisoruddannelse” fra juli 2012 anbefalet, at der fremover alene uddannes én typegodkendt revisor.Udviklingen går i retning af, at det er større og større virksomheder, der skal revideres, ogdermed også virksomheder, der har stor betydning for lokalsamfundet. Det betyder, at revisio-nen bliver mere vigtig, ikke mindst på grund af revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræ-sentant. Den fremtidige revisoruddannelse har derfor fortsat fokus på, at alle kandidaterne op-når de grundlæggende færdigheder, der kræves for at udføre en revisionsopgave. Dette ønskeom et fælles, grundlæggende færdighedsniveau for ”offentlighedens tillidsrepræsentant” erbaggrunden for, at der foreslås én generalistuddannelse på et højt niveau.I kraft af sin rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant varetager revisor igennem sit arbej-de væsentlige samfundsmæssige interesser. Med forslaget om, at der fremover kun skal ud-dannes og godkendes én type revisor, er det afgørende, at revisors uddannelse også fortsat lig-ger på et meget højt niveau, svarende til det nuværende krav til revisoreksamen for statsautori-serede revisorer. De nærmere krav til revisoreksamen fremgår ikke af selve Revisorloven, menderimod af den såkaldte ”eksamensbekendtgørelse”, der udstedes med hjemmel i Revisorlo-vens § 33, stk. 7. Revisoreksamen vil, i overensstemmelse med Revisorkommissionens anbefa-linger i rapporten ”Den fremtidige revisoruddannelse”, blive sammensat af flere mindre del-eksaminationer.Revisoreksamen skal fortsat bestå af en skriftlig del og en mundtlig del. Den nuværendeskriftlige eksamen er imidlertid kritiseret for, at pensum er meget bredt og i princippet omfatteralt, hvad der er lært og gennemgået igennem hele studieforløbet – hvilket gør forberedelsenvanskelig for kandidaterne. Den skriftlige del skal derfor opdeles i tre separate eksaminationer,benævnt modul A (etik og uafhængighed), B (revisionspåtegninger og andre erklæringer påregnskaber) og C (andre erklæringer og skatte-, selskabs- og erhvervsret), der skal bestås en-keltvis – og som kan tages i vilkårlig rækkefølge.Der har været en vis efterspørgsel efter afholdelse af skriftlige eksamener to gange årligt.Forberedelse, tilrettelæggelse og afholdelse af skriftlige eksamener er imidlertid et omfattendeog bekosteligt arbejde, og det er derfor hensigten, at de nye modul-eksamener i første omgangafholdes en gang årligt. Afhængigt af erfaringerne med denne nye eksamensform kan det over-vejes, om det er praktisk muligt at afholde skriftlige eksamener to gange årligt.8

For at sikre, at kandidaten besidder tilstrækkelig aktuel viden forinden aflæggelse af denmundtlige eksamen, skal alle moduler være bestået inden for en periode på fire år, men medmulighed for at kompensere for et forældet modul. Alle moduler skal være bestået forindenindstilling til den mundtlige eksamen.Den mundtlige eksamen, der ligesom i dag er den afsluttende eksamen, tænkes gennemført isin nuværende form. Det vil sige, at eksaminationstiden er på 30 – 40 minutter, og kandidatenhar 40 minutters forberedelsestid. Den mundtlige eksamen er et væsentligt og værdifuldt sup-plement til den skriftlige eksamen, hvor det bl.a. er muligt at få et indtryk af en kandidats mo-denhed og evne til at identificere og vurdere relevante oplysninger, herunder evnen til at sigefra. For så vidt angår skriftlig eksamen har der været efterspørgsel efter afholdelse af mundtligeksamen to gange årligt. Dette ønske vil blive imødekommet, og det er hensigten, at der medden nye revisoruddannelse vil blive afholdt mundtlig eksamen hvert halve år.I overvejelserne om, hvilken titel der skulle opnås efter endt generalistuddannelse, lagde Re-visorkommissionen afgørende vægt på, at den fremtidige titel ikke måtte skabe tvivl. En helt nytitel ville kunne skabe usikkerhed om, hvad den nye titel står for. Og da der i dag stilles færreuddannelsesmæssige krav til en registreret revisor, er det heller ikke hensigtsmæssigt at fort-sætte med denne titel. Da niveauet for enhedsuddannelsen skal være højt, svarende til niveauetfor statsautoriserede revisorer, foreslås det derfor i forslagets § 1, nr. 1, at revisorlovens§ 3,stk. 1,ændres, således at den erhvervede titel efter endt uddannelse fremover bliver ”statsauto-riseret revisor” – en titel, som nyder anerkendelse og tillid i den brede offentlighed, og som erkendt for høj faglighed og kvalitet. Betingelserne for at opnå denne titel foreslås som hidtil atvære, at man har bestået en særlig eksamen ifølge regler udstedt i medfør af revisorlovens § 33,stk. 7.2.2. Efteruddannelse af revisorer for virksomheder af offentlig interesse2.2.1. Gældende retRevisor skal ifølge Revisorlovens § 16, stk. 1, udføre sine opgaver i overensstemmelse med”god revisorskik”, forstået som de blandt revisorer almindeligt kendte og anerkendte frem-gangsmåder. God revisorskik indebærer, jf. § 16, stk. 1 i.f., at revisor skal udvise ”professionelkompetence”, forstået således, at revisor er forpligtet til løbende at vedligeholde sin fagligeviden og færdigheder på det niveau, der er nødvendigt for at sikre, at klienten eller arbejdsgive-ren modtager en kvalificeret, professionel ydelse.Dertil kommer, at der i Revisorlovens § 4 stilles krav om, at en godkendt revisor har pligt tilat deltage i et ”passende efteruddannelsesprogram, der sikrer, at den pågældende til stadighedvedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til of-fentlighedens tillidsrepræsentant”. Kravene til den obligatoriske efteruddannelse er fastsat i densåkaldte efteruddannelsesbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 1289 af 19. december 2008.Efter de gældende krav i efteruddannelsesbekendtgørelsen skal godkendte revisorer deltage i120 timers efteruddannelse over en periode på 3 år, hvoraf de 60 timer er fastlagt inden forområderne revision, regnskabsvæsen og selskabsret samt skatter og afgifter. De resterende 60timer kan revisor selv disponere over inden for de nævnte områder. Emnerne kan eksempelvisvære regnskabssystemer, risikostyring, koncernregnskaber, kriseramte virksomheder, generati-onsskifte, finansieringsforhold, værdiansættelser, køb og salg af virksomheder eller rentabili-tetsanalyser.Hvis revisor har specialiseret sig inden for et fagområde, skal mindst 30 timer anvendes indenfor specialet. Det vil sige, at hvis revisor er specialiseret i at revidere pengeinstitutter, skalmindst 30 af de sidste 60 timer anvende på efteruddannelse inden for dette område.9

Disse generelle krav om ”professionel kompetence” og ”passende efteruddannelse” er de ene-ste lovfæstede krav til, hvilken viden revisor skal besidde for at kunne udføre en revision –uanset opgavens art eller kompleksitet.Erhvervsstyrelsen kan tage godkendelsen fra en revisor, der ikke opfylder kravene til delta-gelse i efteruddannelse.2.2.2. Lovforslagets indholdFra finanskrisens start i 2008 har der været et stadigt stigende pres på kravene til revision afbørsnoterede og finansielle virksomheder, de såkaldte ”virksomheder af offentlig interesse”,der omfattes af Revisorlovens § 21, stk. 3. Udover børsnoterede og finansielle virksomhederomfatter § 21, stk. 3, statslige aktieselskaber, kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, samt meget store virksomheder. Dissevirksomheder er kendetegnet ved at have en sådan størrelse og betydning, at usikkerhed omderes økonomiske formåen påvirker samfundet i betydelig grad. Troværdigheden og kvalitetenaf revisionen af disse virksomheder får en tilsvarende central betydning.Erfaringerne fra den finansielle krise har vist, at der i en række tilfælde har kunnet rejseskritik af revisorernes arbejde ikke mindst ved revisionen af de finansielle virksomheder. Afhensyn til tilliden til den finansielle sektor er der behov for en målrettet indsats, der kan høj-ne kvaliteten og værdien af revisionen af finansielle virksomheder.De gældende regler og standarder inden for den finansielle lovgivning er komplekse og ersamtidig vokset markant i de senere år i forlængelse af den finansielle krise. Det stiller storekrav til revisor at holde sig fagligt ajour.Det foreslås på denne baggrund at skærpe efteruddannelseskravene til revisorer i finansiellevirksomheder og andre virksomheder af offentlig interesse. Lovforslaget indeholder derfor i§ 1, nr. 3, et forslag til ændring af revisorlovens bestemmelse om efteruddannelse, så der kanfastsættes yderligere krav til revisorer, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, her-under finansielle virksomheder. Konkret vil hjemlen blive anvendt til at stille krav om, atrevisorer i finansielle virksomheder yderligere skal have 60 timers efteruddannelse i emnerspecifikt rettet mod finansiel revision.Dette krav skal supplere det gældende generelle krav på 120 timers efteruddannelse. Resul-tatet bliver, at revisorer, der reviderer finansielle virksomheder skal have i alt 180 timers ef-teruddannelse i løbet af tre år, svarende til knap 5 arbejdsuger.Den foreslåede ændring kan ligeledes anvendes til at fastsætte særlige krav efteruddannelsefor revisorer i andre typer af virksomheder af offentlig interesse, f.eks. offentlige virksomhe-der.2.3. Certificeringsordning for revisorer i finansielle virksomheder2.3.1. Gældende retDet fremgår af den gældende § 199, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at finansiellevirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor. Vælges der mere end én revisor,eller hvis Finanstilsynet i særlige tilfælde udpeger yderligere en revisor, skal disse værestatsautoriserede eller registrerede. De yderligere valgte eller udpegede revisorer fungerer påsamme vilkår som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Det fremgår af § 199, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan afskedigeen revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, derfungerer, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg kan foretages.2.3.2. Lovforslagets indholdDet foreslås at etablere en ordning, hvor den enkelte revisor certificeres af Finanstilsynet tilat revidere en eller flere typer af finansielle virksomheder. Det er den eller de revisorer, derunderskriver revisionspåtegningen på regnskabet, der skal oppebære certificeringen.Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal have mulighed for at fratage en revisor certifi-ceringen til at revidere en eller flere typer af finansielle virksomheder, såfremt den certifice-rede revisor ikke længere opfylder kravene til certificeringen eller Finanstilsynet har konsta-teret væsentlige fejl eller mangler ved revisionen af finansielle virksomheder.Den foreslåede certificeringsordning omfatter ikke kun revisionen af pengeinstitutter. Deøvrige typer af finansielle virksomheder omfattes ligeledes af certificeringsordningen, da deogså er komplekse og deres levedygtighed har betydning for tilliden til den finansielle sektor.Formålet med certificeringsordningen er at øge kvaliteten af revisionen af årsregnskabernefor de finansielle virksomheder. Certificeringsordningen medfører, at der vil blive stillet mi-nimumskrav til revisors erfaring med revision af finansielle virksomheder samt relevant ef-teruddannelse. Ordningen kan ikke stå alene, men bør suppleres med øget fokus på de krav,der stilles til udførelsen af selve revisionen af årsregnskaberne for den type af finansiellevirksomheder. Herudover vil Finanstilsynet få mulighed for at inddrage revisors certificeringtil at foretage revision af en eller flere typer af finansielle virksomheder i det tilfælde, hvorrevisor ikke fungerer tilfredsstillende.Der kan tillige vise sig behov for at skærpe fokus på revisors professionelle skepsis og uaf-hængighed af revisionsklienterne, f.eks. begrænsning af adgangen til at levere andre ydelserend revision til revisionsklienter inden for den finansielle sektor og/eller tvungen rotation afrevisionsfirmaet. Mulighederne for øget informationsværdi af revisionspåtegningerne bør tilli-ge undersøges. EU-Kommissionen og den internationale standardsætter på revisionsområdet(IAASB) arbejder i øjeblikket med et forslag til en ny revisionspåtegning. EU-Kommissionenarbejder tillige med et forslag om at øge revisors uafhængighed af klienterne. Danske initiativerbør afvente resultatet af dette arbejde.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeGennemførelsen af en ny revisoruddannelse ventes at medføre øgede udgifter til lokaleleje,hvorimod der forventes en reduktion i udgifterne til censorer og eksaminatorer. Udgifterne tilafholdelse af kvalifikationseksamen i overgangsperioden forventes at blive minimale. Samletset forventes forslaget om revisoruddannelsen på sigt ikke at have væsentlige administrative ogøkonomiske konsekvenser for det offentlige.Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, herunderden lovpligtige kvalitetskontrol. Rækken af sager inden for den finansielle sektor viser, at den-ne sektor er et risikoområde, hvor der i overensstemmelse med kontrolstrategien er behov foren øget kontrolindsats. Det er derfor af afgørende betydning for et effektivt offentligt tilsynmed revisorer, at styrelsens register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder inde-holder alle relevante oplysninger, herunder om efteruddannelse og eventuel godkendelse til atrevidere finansielle virksomheder.11

For at understøtte et fortsat effektivt offentligt tilsyn, herunder lovpligtig kvalitetskontrol, erdet nødvendigt at ændre styrelsens IT-system, så revisorer, der reviderer virksomheder af of-fentlig interesse, herunder finansielle virksomheder, kan indberette de særlige efteruddannel-sestimer, ligesom det er nødvendigt at kunne registrere, om revisor er berettiget til at reviderefinansielle virksomheder. IT-systemet er et led i tilsynet med alle godkendte revisorer og revi-sionsvirksomheder, som finansieres af revisorerne selv. IT-tilpasningen vil derfor ikke haveøkonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.For så vidt angår certificeringsordningen er de endelige økonomiske konsekvenser under af-klaring.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), somikke umiddelbart vurderer, at ændringen af revisoruddannelsen vil medføre administrative byr-der. TER vurderer, at forslaget om yderligere krav til efteruddannelse af revisorer, der udførerrevision i virksomheder af offentlig interesse, vil medføre administrative byrder, hvis omfangdog først kan opgøres, når kravet udmøntes i efterfølgende bekendtgørelse. Endelig vurderingaf lovforslaget vil finde sted i forbindelse med høringen.Der forventes ingen væsentlige negative økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet i forbindelse med forslaget om indførelse af en certificeringsordning. Forslagetkan have en mulig negativ økonomisk betydning for de revisionsvirksomheder, som måtte haverevisorer ansat, der ved lovforslagets ikrafttræden reviderer finansielle virksomheder, men somfremover ikke kan opnå en certificering fra Finanstilsynet. Virkningen vil være begrænset hen-set til den foreslåede overgangsordning, hvorefter disse revisorer kan genvælges én gang forderes nuværende revisionskunder efter forslagets ikrafttræden uden certificering fra Finanstil-synet. Forslaget kan begrænse mulighederne for de revisionsvirksomheder, der ved forslagetsikrafttræden ikke har revisorer ansat, der reviderer finansielle virksomheder, for at trænge indpå markedet for revision af finansielle virksomheder. Administrativt vil de enkelte revisorerskulle anvende tid til at udfærdige og indsende ansøgning om certificering til Finanstilsynet.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget til revisors uddannelse ligger inden for rammerne i 8. selskabsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregn-skaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af direktiv 78/660/EØF og direktiv83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF).De af Finanstilsynet stillede krav til opnåelse af certificeringen skal være i overensstemmelsemed EU-retten, herunder anerkendelsesdirektivet, servicedirektivet og 8. direktiv om lovpligtigrevision. Det betyder, at der overordnet set kan stilles krav til statsautorisering og efteruddan-nelse, mens at det ydereligere krav om praktisk erfaring med revision af finansielle virksomhe-12

der muligvis kun kan stilles overfor revisorer, der er etableret i Danmark. De endelige krav, dervil blive udmøntet i en bekendtgørelse, vil skulle være i overensstemmelse med EU-retten.8. Hørte myndigheder og organisationerAdvokatsamfundet / advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, ArbejderbevægelsensErhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadestyrelsen, Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, ATP, Beskæftigelsesministeriet, BL - Danmarks Almene Boliger,Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-ciation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-lerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Energi, Dansk Forening for International Motorkø-retøjsforsikring (DFIM), Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, DanskLandbrugsrådgivning, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advo-kater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening, Danske Forsikringsfunktio-nærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, DE - Dansk Erhverv,Den Danske Aktuarforening, Den danske fondsmæglerforening, Det liberale erhvervsråd, DetØkonomiske Råd, DI - Dansk Industri, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen, Eksportkre-ditfonden, Eksportrådet, FDB, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsik-ringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Den Danske Finansanaly-tikerforening, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansog Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens arbejdsgiverforening, Forbruger-ombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-selskaber, Foreningen af interne revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen afRådgivende Ingeniører, FOREX, Forsikringsmæglerforeningen, Forsikring og Pension, For-svarsministeriet, FTF, FSR - danske revisorer, Færøerne landsstyre, Garantifonden for indsky-dere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Genvindingsindustrien, Grønlands hjems-tyre, GXG Markets, HK Handel, Horesta, Håndværksrådet, IBIS - International Bistand, Inter-national Solidaritet, IDA, IFR - Investerings Forenings Rådet, IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation (ISOBRO), Investeringsforeningsområdet, InvesteringsForeningsRådet,ISACA, IT-branchen, Justitsministeriet,Kirkeministeriet,KL – Kommunernes Landsforening,Klima-, energi- og bygningsministeriet, Komiteen for god selskabsledelse, KommuneKredit,Kommunernes Revision, Kooperationen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbenhavnsKommune, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningenfor Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, LD - Lønmodtagernes Dyr-tidsfond, Lederne, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lokale Pengeinstitutter, MCI –Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikter, Ministeriet for børn og undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-gående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse, Nasdaq OMX, Nationalbanken, Nets, Offentligt Ansattes Organisationer,Parallelimportørforeningen af lægemidler, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen,PostDanmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, RegionaleBanker, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisio-nen, Sammenslutningen af danske andelskasser, SALA - Sammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverforeninger, Skatteborgerforeningen, Skatteministeriet, Skibs- og BådebyggerietsArbejdsgiverforening, Skibsværftsforeningen, Social- og Integrationsministeriet, Statsministe-riet, SØK, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeri-et, Videncentret for Landbrug, VP Securities, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministe-riet.

9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre Negative konsekven-udgifterser/merudgifterØkonomiske og administrati- Ingenve konsekvenser for det of-fentligeØkonomiske og administrati- Ingen.ve konsekvenser for er-Forslaget om yderligere ef-hvervslivetteruddannelse for revisorer ivirksomheder af offentliginteresse vil dog medføreadministrative byrder, nårkravet udmøntes i efterføl-gende bekendtgørelser.Administrative konsekvenser Ingenfor borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenIngenForslaget er inden for ram-merne af 8. selskabsdirektiv(Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2006/43/EF af17. maj 2006 om lovpligtigrevision af årsregnskaber ogkonsoliderede regnskaber, omændringafdirektiv78/660/EØF og direktiv83/349/EØF og om ophævel-seafRådetsdirektiv84/253/EØF)Finanstilsynets krav til opnå-else af certificeringen vilskulle være i overensstem-melse med EU-retten, herun-der anerkendelsesdirektivet,servicedirektivet og 8. direk-tiv om lovpligtig revision.IngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den gældende lovs § 3, stk. 1, regulerer betingelserne for Erhvervsstyrelsens godkendelse afen person som statsautoriseret revisor eller registreret revisor. Det foreslås i § 1, nr. 1, at ”ellerregistreret revisor” udgår af bestemmelsen. Herefter vil der ikke længere med hjemmel i revi-sorlovens § 3 kunne godkendes nye registrerede revisorer. Det bemærkes dog, at det via lov-forslagets § 4, stk. 6, er gjort muligt for Erhvervsstyrelsen at fortsætte med at godkende nyeregistrerede revisorer, således at personer, der består eksamen for registrerede revisorer i over-gangsperioden efter lovens ikrafttræden, jf. forslagets § 4, stk. 3, også kan blivegodkendtsomregistreret revisor.Forslaget om at ændre lovens § 3, stk. 1, er en konsekvens af, at uddannelsen til godkendt re-visor fremover foreslås at være en enhedsuddannelse, hvor den erhvervede titel bliver ”statsau-toriseret revisor”. Det indgår således som en af betingelserne for godkendelse efter § 3, stk. 1,at man har bestået en særlig eksamen, jf. regler udstedt i medfør af § 33, stk. 7, og den eksa-men, som § 33, stk. 7, omhandler, vil fremover alene være en eksamen til statsautoriseret revi-sor.Baggrunden for at foreslå at revisoreksamen fremover skal være en enhedsuddannelse erbl.a., at de to eksisterende niveauer for godkendte revisorer i Danmark, ”statsautoriseret” og”registreret” revisor, på trods af en række forskelle over årene har tilnærmet sig hinanden me-get. Interessen for at uddanne sig til registreret revisor har været dalende i forhold til uddannel-sen til statsautoriseret revisor. En modernisering af revisoruddannelsen til en enhedsuddannelseer derfor tidssvarende på baggrund af samfundets udvikling.Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant og varetager således via sit arbejde samfunds-mæssige interesser. Når der fremover kun skal uddannes og godkendes én type revisor, er detafgørende, at revisors uddannelse ligger på et meget højt niveau. Den fremtidige enhedsuddan-nelse foreslås derfor at ligge på et niveau, der svarer til det nuværende høje niveau for revisor-eksamen til statsautoriseret revisor. Forslaget om en enhedsuddannelse vil således ikke medfø-re en sænkning af niveauet for godkendte revisorer i Danmark. Det er derfor også naturligt atvælge titlen ”statsautoriseret revisor” som titlen for den fremtidige revisor. Titlen nyder aner-kendelse og tillid i den brede offentlighed og er allerede kendt for høj faglighed og kvalitet.Det bemærkes, at forslaget om en enhedsuddannelse ikke medfører, at de statsautoriserede el-ler registrerede revisorer mister nogle rettigheder eller forpligtelser, som de har i dag. Registre-rede revisorer, der er godkendt før lovens ikrafttræden eller registrerede revisorer, der godken-des efter reglerne i forslagets § 4, stk. 6, vil således kunne udøve deres hverv med samme ret-tigheder og forpligtelser, som er gældende i dag, jf. forslagets § 3, stk. 1. Med forslagets § 4,stk. 2, vil registrerede revisorer endvidere kunne blive godkendt som statsautoriseret revisor påvilkår, der tager hensyn til den allerede erhvervede titel som registreret revisor. Se nærmereherom nedenfor under bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 1 og 2.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, for så vidt angår de nærmere på-tænkte ændringer i den eksamen, der skal ligge til grund for den fremtidige godkendelse somstatsautoriseret revisor.Til nr. 215

Den gældende lovs § 3, stk. 2, 2. pkt., indeholder regler om, hvor den praktiske uddannelseskal have fundet sted. I modsætning til lovens gældende krav om, at uddannelsen til statsauto-riseret revisor skal have fundet sted under tilsyn af en statsautoriseret revisor, foreslås det, atuddannelsen skal have fundet sted under tilsyn af en godkendt revisor. Herved bevarer alleregistrerede revisionsvirksomheder muligheden for at uddanne revisorer.En af forskellene mellem registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer er, at registrere-de revisorer ikke efter de gældende regler må påtegne årsregnskaber for børsnoterede eller fi-nansielle virksomheder mv. Antallet af børsnoterede og finansielle virksomheder udgør imid-lertid kun ca. 730, hvorimod der er op mod 230.000 aktie- og anpartsselskaber, der enten eromfattet af lovpligtig revision eller frivilligt kan vælge at lade årsregnskabet revidere. Der ersåledes allerede efter de gældende regler en række kandidater, der godkendes som statsautori-serede revisorer, uden at de nødvendigvis har stiftet bekendtskab med revision af børsnoteredeog finansielle virksomheder under den praktiske uddannelse.Erfaringen viser, at revision af virksomheder af offentlig interesse, herunder børsnoterede ogfinansielle virksomheder, hovedsagelig udføres af et mindre antal større revisionsvirksomhe-der, der har opbygget de nødvendige kompetencer. Disse virksomheder vil som oftest kræve, aten revisor har arbejdet med børsnoterede eller finansielle virksomheder i en årrække, forindenvedkommende får ansvaret for at underskrive en revisionspåtegning på en sådan revisionsop-gave. Efter forslagets § 1, nr. 3, kan der endvidere fastsættes særlige krav til efteruddannelsefor revisorer i virksomheder af offentlig interesse, samtidig med at der med forslaget til § 2, nr.1, indføres en certificeringsordning for revisorer i finansielle virksomheder.Forslaget om, at den praktiske uddannelse skal være gennemført under tilsyn af en godkendtrevisor vurderes således ikke at sænke niveauet for nyuddannede statsautoriserede revisorer.Samtidig sikrer forslagene om efteruddannelse af revisorer i virksomheder af offentlig interesseog om certificeringsordningen for revisorer i finansielle virksomheder, at disse revisorer i dissevirksomheder har de fornødne kompetencer.Til nr. 3Efter den gældende bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revisorer(bekendtgørelse nr. 1289 af 12. december 2008) skal alle godkendte revisorer deltage i 120timers efteruddannelse over en periode på 3 år. En revisor, der har specialiseret sig inden fornærmere afgrænsede fagområder, skal mindst efteruddanne sig i 30 timer inden for dette fag-område.Revisionen af virksomheder af offentlig interesse bliver stadig mere kompleks og stiller stadighøjere krav til den revisor, som skal udføre revisionen. Det foreslås derfor at ændre § 4, stk. 2,så Erhvervsstyrelsen kan fastsættes særlige krav til efteruddannelsen for de revisorer, der revi-derer sådanne virksomheder. Med den foreslåede bestemmelse kan der både fastsættes særligekrav til omfanget af efteruddannelsen og til indholdet af efteruddannelsen.Ikke mindst inden for den finansielle sektor har der de seneste år været en række situationer,hvor der er sat spørgsmålstegn ved revisionen og revisors efterlevelse af pligterne i henhold tilden finansielle lovgivning. Regler og standarder inden for det finansielle område er komplekseog omfanget af nye regler og standarder er vokset inden for de seneste år, især som konsekvensaf den finansielle krise.Det stiller høje krav til den faglige kompetence hos de revisorer, der reviderer finansiellevirksomheder, og udviklingen stiller store krav til løbende at holde sig fagligt opdateret, sårevisor til enhver tid er i besiddelse af den nødvendige faglige kompetence.16

Hjemlen vil i første omgang blive benyttet til at ændre efteruddannelsesbekendtgørelsen, såder bliver stillet krav om, at revisorer, der reviderer finansielle virksomheder, skal deltage i 180timers efteruddannelse over en periode på 3 år, hvoraf de 60 timer skal vedrøre emner, der erspecifikt rettet mod krav til revision og regnskabsaflæggelse inden for den finansielle sektor,samt de krav, der i øvrigt stilles til revisorer i finansielle virksomheder.De nærmere krav til emner vil blive fastsat i samarbejde med Finanstilsynet og FSR – danskerevisorer.De særlige efteruddannelseskrav vil gælde for en revisor, der er valgt til revisor, eller hvor enrevisionsvirksomhed er valgt til revisor, for den eller de revisorer, der har udført og har detendelige ansvar for revisionen. Det betyder, at enhver revisor, der underskriver revisionspåteg-ningen for en finansiel virksomhed, skal opfylde de særlige efteruddannelseskrav.Bestemmelsen giver ligeledes Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte særlige krav til revi-sorer inden for andre virksomheder af offentlig interesse, hvis der viser sig et behov herfor.Sådanne krav vil i givet fald blive udarbejdet i samarbejde med relevante interessenter. Virk-somheder af offentlig interesse omfatter i henhold til lovens § 21, stk. 3, følgende virksomhe-der:1) Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-landeller et EØS-land,2) statslige aktieselskaber,3) kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, og regioner,4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra virksomheder, der eromfattet af lov om forsikringsformidling, virksomheder, der er omfattet af lov om pante-brevsselskaber, og virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a (investeringsrådgivere) ilov om finansiel virksomhed, og5) virksomheder, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller flere af følgendekriterier:a) En medarbejderstab på 2.500 personer,b) en balancesum på 5 mia. kr. ellerc) en nettoomsætning på 5 mia. kr.Til nr. 4, 8 og 9Der er tale om konsekvensændringer som følge af de forslåede regler om revisoruddannelsensom en enhedsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Forslaget medfører ændringer i sammensætningen af medlemmer i Revisorkommissionen,Revisortilsynet og Revisornævnet.En af Revisorkommissionens væsentligste opgaver er at afholde eksamen for statsautorisere-de og registrerede revisorer. Der er ikke i øvrigt i revisorloven eller bekendtgørelser fastsatbestemmelser, hvor der til varetagelsen af kommissionens opgaver stilles særlige krav om del-tagelse af et medlem, der er statsautoriseret eller registreret revisor.I den gældende lovs§ 33, stk. 1, 3. pkt.,er sammensætningen af medlemmerne i Revisor-kommissionen fastsat. Heraf fremgår det, at kommissionen bl.a. består af 3 statsautoriserede og2 registrerede revisorer. Forslaget til bestemmelsen medfører, at benævnelsen ”godkendte revi-sorer” træder i stedet for statsautoriserede og registrerede revisorer, således at kravet i stedetbliver 5 godkendte revisorer.17

Revisortilsynet er ansvarlig for den lovpligtige kvalitetskontrol af både statsautoriserede ogregistrerede revisionsvirksomheder. Revisortilsynet blev etableret i 2003 i forbindelse medvedtagelse af den nye lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, som bl.a. byggede påRevisorkommissionens betænkning fra januar 2002. Om sammensætningen af Revisortilsynetfremgår bl.a. af betænkningen, at det ved sammensætningen af tilsynet er lagt til grund, at fler-tallet af medlemmerne ikke må være revisorer, at statsautoriserede og registrerede revisorerskal være ligeligt repræsenteret, samt at tilsynet skal have en passende størrelse. De statsautori-serede og registrerede revisorer skal tilføre tilsynet den faglige ekspertise, der er nødvendig vedbedømmelse af sagerne.Af den gældende lovs§ 34, stk. 1, 3. pkt.,fremgår det, at Revisortilsynet bl.a. skal bestå af 4revisorer, hvoraf 2 skal være statsautoriserede revisorer og 2 skal være registrerede revisorer.Det fremgår endvidere af § 10, stk. 3, i Revisortilsynets forretningsorden, at der i sager vedrø-rende statsautoriserede revisorer eller revisionsvirksomheder skal deltage mindst én statsautori-seret revisor. I sager vedrørende registrerede revisorer eller revisionsvirksomheder skal derdeltage mindst én registreret revisor.Det foreslås, at benævnelsen ”godkendte revisorer” træder i stedet for statsautoriserede og re-gistrerede revisorer, således at kravet til tilsynets revisorer i stedet bliver 4 godkendte revisorer.I Revisornævnet skal 6 af medlemmerne være revisorer, hvoraf 3 skal være statsautoriserederevisorer, og 3 skal være registrerede revisorer. Revisornævnet behandler klager over statsauto-riserede og registrerede revisorer. Efter § 2, stk. 5, i bekendtgørelse om Revisornævnet skal derved Revisornævnets behandling af en sag, der vedrører statsautoriserede revisorer, mindst del-tage en statsautoriseret revisor. Tilsvarende skal der deltage mindst en registreret revisor vedbehandling af sager vedrørende registrerede revisorer.Det foreslås til revisorlovens§ 43, stk. 1, 2. pkt.,at benævnelsen ”godkendte revisorer” træderi stedet for statsautoriserede og registrerede revisorer, således at revisorerne i nævnet består af6 godkendte revisorer.Deltagelse af både statsautoriserede og registrerede revisorer i Revisorkommissionen, Revi-sortilsynet og Revisornævnet er derfor mere et udtryk for, at de to typer godkendte revisorer iDanmark skal være repræsenteret, end et udtryk for forskelle i de faglige krav i lovgivningen,de skal efterleve. De statsautoriserede og de registrerede revisorer har hidtil været udpeget viaindstillinger fra henholdsvis Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registre-rede Revisorer FRR. Foreningerne fusionerede imidlertid i 2011 til FSR – danske revisorer,som nu repræsenterer både statsautoriserede og registrerede revisorer.Efter sammenlægningen af de to foreninger skal det fremover være FSR – danske revisorer,der indstiller både statsautoriserede og registrerede revisorer til medlemmer af de tre organer.Ved udpegningen af de godkendte revisorer til Revisorkommissionen, Revisortilsynet og Re-visornævnet skal Erhvervsstyrelsen tage hensyn til det nuværende antal revisorer, der er god-kendt som henholdsvis statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer, da det er væsent-ligt, at medlemmerne i de tre organer afspejler revisionsbranchens fordeling mellem statsauto-riserede og registrerede revisorer. Forslagene i nr. 3, 7 og 8 gør det muligt løbende at tilpasseantallet af medlemmer, der skal være registrerede revisorer, til udviklingen i det samlede antalregistrerede revisorer. Det skal således være Erhvervsstyrelsens ansvar ved udpegning af revi-sorer at sikre, at udpegningen afspejler udviklingen i antallet af henholdsvis statsautoriseredeog registrerede revisorer. I forbindelse med udpegning af revisorer må styrelsen derfor pålæggeFSR – danske revisorer at indstille et tilstrækkeligt antal af både statsautoriserede revisorer ogregistrerede revisorer, så der kan udpeges det nødvendige antal godkendte revisorer af beggetyper.18

Til nr. 5 og 6I henhold til den gældende § 33, stk. 3, bistår Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen vedadministration af loven, afholder eksamen for statsautoriserede og registrerede revisorer mv.,mens § 33, stk. 4, omhandler nedsættelse af en eksamenskommission for henholdsvis statsauto-riserede og registrerede revisorer, der skal bistå Revisorkommissionen ved afholdelsen af de toeksamener.Med forslaget til ny affattelse af § 33, stk. 3 og 4, udgår omtalen af eksamen for registrerederevisorer af bestemmelserne, da uddannelsen til registreret revisor foreslås nedlagt. Det be-mærkes dog, at forslagets § 4, stk. 3 og 4, viderefører reglernes anvendelse på eksamen forregistrerede revisorer i den overgangsperiode, hvor kvalifikationseksamen fortsat afholdes.Forslaget medfører ikke nogen materielle ændringer om Revisorkommissionens rolle eller omnedsættelse af en eksamenskommission for statsautoriserede revisorer.Revisorlovens§ 33, stk. 6,om sammensætningen af eksamenskommissionen for registrerederevisorer, foreslås ophævet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåederegler om revisoruddannelsen som en enhedsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Det be-mærkes dog, at forslagets § 4, stk. 4, viderefører indholdet i den gældende lovs § 33, stk. 6, iden overgangsperiode, hvor kvalifikationseksamen fortsat afholdes.Til nr. 7Den nuværende revisorlovs§ 33, stk. 7,hjemler fastsættelse af de nærmere bestemmelser omeksamen for statsautoriserede og registrerede revisorer. Hjemlen er i dag udnyttet ved bekendt-gørelse nr. 1029 af 22. oktober 2008 om revisoreksamen og kvalifikationseksamen for hen-holdsvis statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer. Som konsekvens af de foreslåederegler om revisoruddannelsen som en enhedsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås §33, stk. 7, ændret således, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere bestemmelser om eksamenfor registrerede revisorer udgår af bestemmelsen. Det bemærkes dog, at lovforslagets § 4, stk.5, viderefører Erhvervsstyrelsens mulighed for også at fastsætte nærmere bestemmelser omeksamen for registrerede revisorer i den overgangsperiode, hvor kvalifikationseksamen fortsatafholdes af hensyn til personer, der ved lovens fremsættelse har disponeret i henhold til degældende regler om at blive godkendt som registreret revisor. § 33, stk. 7, vil herefter kunhjemle mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for eksamen for statsautorisere-de revisorer. Forslaget ændrer ikke på, hvilke muligheder Erhvervsstyrelsen har for at fastsætteregler for den fremtidige revisoreksamen.Uddannelsen til statsautoriseret revisor stiller efter de gældende regler særlige krav til teore-tisk og praktisk uddannelse og krav om, at en særlig eksamen er bestået (revisoreksamen). Medde foreslåede regler om, at uddannelsen til statsautoriseret revisor skal være den fremtidigeenhedsuddannelse, er det vigtigt, at det høje niveau bevares. I Revisorkommissionens rapportaf juni 2012 om den fremtidige revisoruddannelse foreslås en række ændringer i kravene forindstilling til revisoreksamen samt eksamensformen. Disse forslag implementeres ikke i lov-forslaget, men foreslås som hidtil udmøntet i den bekendtgørelse, der har hjemmel i lovens §33, stk. 7. Forslagene til ændringer i revisoreksamen omfatter bl.a. en ændring af kravene tilden teoretiske og praktiske uddannelse i forhold til indstilling til revisoreksamen. Endvidereforeslås en ændring af den skriftlige prøve til revisoreksamen.Kravet til teoretisk uddannelse for indstilling til revisoreksamen vil i udnyttelsen af bemyndi-gelsen efter § 33, stk. 7, fortsat være cand.merc.aud. (CMA) som hovedvej. Derudover vil mu-ligheden for at indstille sig til revisoreksamen blive udvidet med henblik på at sikre et bredererekrutteringsgrundlag til revisoruddannelsen, men uden at der bliver gået på kompromis medkravene til kandidaternes teoretiske baggrund. Dette er i overensstemmelse med Revisorkom-19

missionens forslag til ændring i bekendtgørelsen. Den foreslåede udvidelse af § 33, stk. 7, ret-ter sig mod personer, der har bestået en anden kandidatuddannelse, men som senere ønsker atgøre karriere i revisorbranchen som godkendt revisor.Da kravene til kandidaternes teoretiske niveau for indstilling til revisoreksamen skal forblivepå et niveau, der svarer til CMA-uddannelsen, vil der blive stillet særlige krav til personer, derønsker at indstille sig på baggrund af en anden kandidatuddannelse. Det foreslås derfor i be-kendtgørelsen, at disse personer skal dokumentere, at deres kandidatuddannelse sammen medsupplerende beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer:1) opfylder adgangskravene til CMA og2) indeholder fag i revision, regnskab, skat og erhvervsret, der ækvivalerer fagene på CMAmed et omfang på mindst 60 ECTS-point.Med disse supplerende krav til andre kandidatuddannelser sikres det, at det teoretiske grund-lag for indstilling til revisoreksamen er på samme høje niveau som CMA-uddannelsen. Forsla-get lægger op til, at en sådan dokumentation kan komme fra handelshøjskolerne, der med dereskompetencer og faglige indsigt i de forskellige kandidatuddannelser kan vurdere kandidaternesuddannelsesniveau i forhold til nævnte krav.Kravene til den praktiske uddannelse ændres i bekendtgørelsen som konsekvens af, at revi-soruddannelsen bliver en enhedsuddannelse. I overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 2,vil der således ikke blive stillet krav om, at den praktiske uddannelse er gennemført under til-syn af en statsautoriseret revisor. Dette vurderes ikke at få betydning for det praktiske uddan-nelsesniveau. Se de nærmere bemærkninger i forslaget til § 1, nr. 2.Det fremgår af den nuværende bekendtgørelse, at eksamen til statsautoriseret revisor består afen skriftlig prøve på 2 gange 8 timer, der strækker sig over 2 fortløbende dage, og en mundtligeksamen. Det foreslås i Revisorkommissionens rapport om den fremtidige revisoruddannelse,at den skriftlige prøve til revisoreksamen fremover skal bestå af 3 separate eksaminationer,benævnt modul A, B og C, der skal bestås enkeltvis.8. direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber (2006/43/EF) fast-sætter i artikel 8 kravene til de fag, der skal indgå i eksamen. Fagene, der indgår i revisoreksa-men, foreslås således ikke ændret, men fagene vil blive opdelt i 3 separate eksaminationer.Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og en kandidat kan således fx vælge at udskyde eteller to moduler til et efterfølgende år, hvis det passer bedre ind i vedkommendes planlægning.Forslaget om at opdele den skriftlige eksamen i 3 moduler er bl.a. begrundet i, at kandidater-ne skal have mulighed for en mere fleksibel og målrettet forberedelse til eksamen, hvilket ge-nerelt bør føre til en højere beståelsesprocent og dermed et kortere uddannelsesforløb, der kansænke alderen på nyuddannede revisorer. Samtidig kan det ske uden at sænke det faglige ni-veau.Til nr. 10Der er alene tale om en redaktionel tilretning af navnet på Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer og Foreningen Registrerede Revisorer FRR, der i 2011 fusionerede til FSR – danskerevisorer, som repræsenterer både statsautoriserede og registrerede revisorer.Til § 2Til nr. 1

Den foreslåede ændring af§ 183, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensæn-dring af ændringer i de internationale regnskabsstandarder (IFRS), hvorefter regnskabets resul-tatopgørelse skal suppleres med en opgørelse over ”anden totalindkomst”. I anden totalind-komst indregnes ændringer, der tidligere blev indregnet direkte på egenkapitalen, ligesom deinternationale regnskabsstandarder (IFRS) i stigende omfang forventes at fastlægge, at bestem-te indtægts- og omkostningselementer skal indregnes i anden totalindkomst. De danske regn-skabsregler for finansielle virksomheder, der udstedes med hjemmel i § 196, fastsættes, så deså vidt muligt er inden for rammerne af de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Det erderfor fundet hensigtsmæssigt, at ”anden totalindkomst” indgår blandt de obligatoriske regn-skabselementer, der opregnes i § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 2Med forslaget til ændring af§ 189, stk. 2,i lov om finansiel virksomhed foretages en konse-kvensændring på baggrund af ændringer i de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Medvirkning fra 1. januar 2013 har IASB udstedt en ny standard, IFRS 13, der indeholder en nyformulering af definitionen på dagsværdi og en mere detaljeret vejledning end tidligere om,hvorledes dagsværdien generelt fastlægges, når dette målingsprincip anvendes for aktiver ellerforpligtelser. Det foreslås på den baggrund, at § 189, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed op-hæves, da formuleringen, som ikke er fuldt i overensstemmelse med den nye IFRS 13, vil kun-ne give anledning til tvivl om, hvorvidt definitionen og principperne i IFRS 13 vil kunne findeanvendelse for finansielle virksomheder. Bekendtgørelserne udstedt efter § 196 vil blive æn-dret, således at definitionen heri kommer fuldt i overensstemmelse med IFRS 13. I praksis for-ventes ændringen ikke at føre til ændringer i, hvorledes virksomhederne skal værdiansætte tildagsværdi.Til nr. 3 og 4Det foreslås med ændringen af§ 199, stk. 1, 1. og 2. pkt.,at der indføres en certificeringsord-ning for revisorer, der reviderer finansielle virksomheder.Forslag til, hvorledes certificeringen kan gennemføres, herunder hvilke kriterier revisor skalopfylde for at opnå certificeringen, er beskrevet i bemærkningerne til forslaget til § 199, stk.12, jf. § 2, nr. 7.Vælges mere end én revisor, bliver det med lovforslaget et krav, at disse ligeledes skal værestatsautoriserede revisorer med certificering fra Finanstilsynet. Det er således ikke længeremuligt, at den eller disse øvrige revisorer kan være registrerede revisorer.Til nr. 5Det foreslås med ændringen af§ 199, stk. 4,i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynetskal have mulighed for at fratage en revisor godkendelsen til at revidere en konkret type affinansiel virksomhed, såfremt Finanstilsynet finder, at revisor helt eller delvist ikke har fun-geret tilfredsstillende, og hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetagerevisionen på forsvarlig måde, jf. forslaget til ny formulering af § 199, stk. 4, i lov om finan-siel virksomhed.Det foreslås hermed, at Finanstilsynet skal have mulighed for at fratage en revisor certifice-ringen, hvis denne ikke ved en stikprøvekontrol kan dokumentere at opfylde kravene til certi-ficering i form af blandt andet erfaring og efteruddannelse, herunder den løbende opdateringheraf, jf. bemærkningerne til forslaget til § 199, stk. 12, jf. § 2, nr. 7. Finanstilsynet skal lige-21

ledes have mulighed for at fratage en revisor certificeringen på baggrund af erfaringer medden pågældende revisor. Dette kunne eksempelvis være, hvis Finanstilsynet finder, at revisi-onen er mangelfuld, fordi den i kvalitet eller omfang ikke er tilfredsstillende eller bærer prægaf, at revisor ikke har et tilstrækkeligt kendskab til den finansielle virksomhed, som revide-res. Disse erfaringerne vil Finanstilsynet typisk gøre sig via det almindelige tilsyn med definansielle virksomheder i form af inspektioner heraf eller anden sagsbehandling som led itilsynsvirksomheden. Erfaringerne kan også komme fra gennemførte kontroller af reviderederegnskaber for finansielle virksomheder. I overvejelserne vil antallet og arten af påbud, somrevisor tidligere har modtaget fra Finanstilsynet også kunne indgå.Det er den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen på regnskabet, der skaloppebære certificeringen. Dvs. en revisor, som har fået frataget sin certificering, kan fortsatindgå som en del af revisionsteamet, men vedkommende kan ikke længere tage det endeligeansvar ved at underskrive revisionspåtegningen på regnskabet hos en finansiel virksomhed.Hvis Finanstilsynet fratager certificeringen til at udføre revision i en konkret type finansielvirksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, og denne revisor er certificeret til at revidereandre typer af finansielle virksomheder eller finansiel holdingvirksomhed, vil Finanstilsynet -afhængig af de konkrete omstændigheder for fratagelsen af certificeringen - lade dette indgå ieventuelle overvejelser om at fratage revisors øvrige certificeringer.I praksis vil Finanstilsynet påbyde den finansielle virksomhed at bringe revisionsaftalenmed revisor til ophør, og påbyde den finansielle virksomhed at indstille en eller flere muligerevisorer til at overtage revisionsopgaven. Finanstilsynet skal godkende den eller de reviso-rer, som den finansielle virksomhed vælger til at overtage revisionsopgaven. Godkendelsensker således uden, at Finanstilsynet er aftalepart. Herved skal revisionsopgaven ikke i udbudeller annonceres. Det er den finansielle virksomhed, som skal afholde udgifterne til skiftet afrevisor.En afgørelse om at påbyde en finansiel virksomhed at bringe revisionsaftalen med revisor tilophør og indstille en eller flere mulige revisorer til at overtage revisionsopgaven skal træffesaf Det Finansielle Råd, jf. § 345, stk. 2. Rådsafgørelsen vil, i henhold til § 354 a, stk. 1, skul-le offentliggøres. Offentliggørelsen vil kunne foretages i anonymiseret form, da der ikke vilvære tale om en juridisk person. Virksomheden kan påklage afgørelsen om, at den skal brin-ge revisionsaftalen med revisor til ophør og indstille en eller flere mulige revisorer til atovertage revisionsopgaven, til Erhvervsankenævnet, jf. § 372 i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 6Forslaget til ændring af§ 199, stk. 10,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensæn-dring som følger af, at lov om statsautoriserede og registrerede revisorer er ophævet og er-stattet af lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (re-visorloven) med senere ændringer.Til nr. 7Det foreslås med forslaget til§ 199, stk. 12,i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynetfår hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om certificering af revisorer, der skal ud-føre revision af finansielle virksomheder.Certificeringen påtænkes gennemført ved, at revisor ansøger om certificering hos Finanstil-synet og her vedlægger sit CV med beskrivelse af sin erfaring med revision af den konkretetype af finansiel virksomhed og den krævede efteruddannelse. Efteruddannelseskravene22

fremgår af § 4 i revisorloven og de i medfør heraf fastsatte regler. Udover gennemførelsen afefteruddannelsen til brug for den indledende certificering, vil der også stilles krav om løben-de opdatering af efteruddannelsen for at opretholde certificeringen.Erfaringskravet vil være, at revisor, på tidspunktet hvor denne vælges som revisor for denfinansielle virksomhed, skal have haft et nærmere fastsat minimum af debiterbare timer forrevisionsydelser for finansielle virksomheder efter bestået eksamen som statsautoriseret revi-sor inden for de seneste 5 år. Den foreslåede sektorspecifikke certificeringsordning skal tagehøjde for de forskellige kompetencer og erfaringer, der kræves for at revidere eksempelvishenholdsvis pengeinstitutter og forsikringsvirksomheder.Finanstilsynet kan, jf. forslaget til § 199, stk. 4, ved stikprøvekontrol efterprøve, om revisorhar den nødvendige dokumentation for revisors gennemførelse af den krævede efteruddan-nelse om revision af finansielle virksomheder, herunder den løbende opdatering heraf, og omrevisor har det krævede antal af debiterbare timer for revisionsydelser i den konkrete type affinansiel virksomhed.Det vil desuden være påkrævet, at revisor ikke inden for de seneste 5 år ved Revisornævnet(eller Disciplinærnævnet for statsautoriserede og registrerede revisorer) er ikendt en advarseleller bøde for overtrædelser af de pligter, revisorloven eller den finansielle lovgivning fore-skriver, eller er optaget i Det centrale Kriminalregister, og Finanstilsynet vurderer, at dettehar betydning for udførelsen af hvervet som revisor for den konkrete type af finansiel virk-somhed. Revisor må tillige ikke have en verserende sag for Revisornævnet, som Finanstilsy-net vurderer, har eller kan have betydning for udførelsen af hvervet som revisor for den kon-krete type af finansiel virksomhed.Det vil være den enkelte revisors ansvar at overholde ovenstående krav og indestå for op-lysningernes rigtighed. En certificering fra Finanstilsynet vil ikke fratage eller mindske denenkelte revisors eller revisionsvirksomheds ansvar for at vurdere og sikre kompetencerne tilat udføre de opgaver, der påtages.Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer, og det er vigtigt for et effektivt til-syn, at styrelsens register over revisorer indeholder alle oplysninger af betydning for tilsynet,herunder også oplysninger om revisorer, der er certificeret til at revidere finansielle virksom-heder. Der vil derfor blive etableret en administrativ procedure, der sikrer, at Erhvervsstyrel-sens register indeholder opdaterede oplysninger om certificerede revisorer. Det sikres derved,at registeret fortsat understøtter tilsynet med revisorer og den risikobaserede kontrolstrategi iforbindelse med den lovpligtige kvalitetskontrol.Til nr. 8Forslaget til ændring af§ 355, stk. 2,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af denmed lovforslaget indførte certificeringsordning for revisorer i finansielle virksomheder. Medforslaget præciseres det, at en revisor, der får frataget dennes certificering i henhold til § 199,stk. 4, jf. § 2, nr. 5, er part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen somvedrører den pågældende.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014. Dette medfører blandt andet, at afhol-delsen af revisoreksamen og kvalifikationseksamen i 2013 vil ske efter de gældende regler,mens afholdelsen af revisoreksamen og afviklingen af kvalifikationseksamen efter de nye reg-ler vil ske med virkning fra 2014. Herved vil de relevante interessenter, bl.a. revisorstuderende,23

revisionsvirksomheder, revisororganisationer og Revisorkommissionen, kunne nå at indrettesig på de ændrede eksamensvilkår.Overgangsordningen istk. 2medfører i praksis, at de revisorer, der ved lovforslagets ikraft-trædelse er valgt som revisor for en finansiel virksomhed, kan fortsætte dette hverv for dissefinansielle virksomheder. Disse revisorer kan genvælges én gang på disse virksomheders ordi-nære generalforsamlinger uden certificering fra Finanstilsynet.Disse revisorer kan ikke – efter lovforslagets ikrafttræden – indstilles til valg som revisor forandre finansielle virksomheder uden at have ansøgt om og fået certificering hertil af Finanstil-synet.Den beskrevne overgangsordning giver de revisorer, der er valgt som revisorer for finansiellevirksomheder ved lovforslagets ikrafttrædelse, mulighed for at fortsætte hermed og påtegne ialt 2 årsregnskaber for disse virksomheder, forinden der kræves en certificering fra Finanstil-synet. Revisorerne får herved en rimelig tid til at kunne efterleve de krav der stilles for at kun-ne opnå certificering fra Finanstilsynet til at fortsætte med at have den konkrete type af finan-sielle virksomheder som revisionsklienter.Til § 4Forslaget til§ 4indeholder en række overgangsregler, herunder om registrerede revisorersmuligheder for fortsat at udøve deres hverv, om registrerede revisorers mulighed for at blivegodkendt som statsautoriserede revisorer og om fortsat indstilling til og afholdelse af eksamenfor registrerede revisorer (kvalifikationseksamen).Istk. 1. 1. pkt.,foreslås, at registrerede revisorer og registrerede revisionsvirksomheder for-bliver som sådanne, indtil deres godkendelse slettes i Erhvervsstyrelsens register over offentligtgodkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 2. Registrerede revisorer vilsåledes kunne udøve deres hverv som hidtil, og de vil fortsat fremgå af Erhvervsstyrelsens of-fentlige register over offentligt godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.Istk. 1, 2. pkt.,er det foreslået, at revisorlovens § 1, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse påregistrerede revisorer. Henvisningen til lovens § 1, stk. 4, medfører, at alle de steder i loven,hvor begrebet ”revisor” er anvendt, vil begrebet også omfatte registrerede revisorer.Istk. 1, 3. pkt.,foreslås, at registrerede revisorer, hvis godkendelse på tidspunktet for lovensikrafttræden er eller senere bliver deponeret, bortfaldet, frataget eller frakendt kan blive genop-taget i registeret over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Dermed bevares disserevisorers hidtidige ret til at blive genregistreret og dermed igen udøve hvervet som registreretrevisor.Med det foreslåede stk. 1, sammenholdt med stk. 6, sikres, at registrerede revisorers hidtidigerettigheder og pligter bevares, så længe registrerede revisorer fortsat eksisterer.Forslagetsstk. 2indeholder en mulighed for, at registrerede revisorer via en særlig eksamenkan blive godkendt som statsautoriserede revisorer. Erhvervsstyrelsen fastsætter efter stk. 2,2. pkt., de nærmere regler om den særlige eksamen, herunder om eksamens indhold, afhol-delse og bedømmelse. Hjemlen foreslås udnyttet i en ny bekendtgørelse om revisoreksamenfor statsautoriserede revisorer. Ved fastsættelsen af de nærmere regler for den særlige eksa-men skal der lægges vægt på, at eksamen bliver praktisk gennemførlig og sikrer et fortsathøjt fagligt niveau hos revisorer, der bliver godkendt som statsautoriserede revisorer. Derskal dog samtidig tages hensyn til registrerede revisorers allerede opnåede kvalifikationer.Det foreslåedestk. 3regulerer den overordnede ramme for afvikling af kvalifikationseksa-men. Forslaget er baseret på en balance mellem på den ene side hensynet til personer, som må24

antages på tidspunktet for lovens fremsættelse at have haft berettigede forventninger om atkunne blive registrerede revisorer, og på den anden side hensynet til en afvikling af kvalifikati-onseksamen, som er praktisk og økonomisk forsvarlig, og som derfor ikke strækker sig ud i enovergangsperiode, der er unødig lang.Efter det foreslåedestk. 3, 1. pkt.,bliver 2014 det sidste år, hvor en person kan indstille sig tilden skriftlige prøve ved kvalifikationseksamen på ordinær vis. Udtrykket ”på ordinær vis” skalforstås i modsætning til indstilling til kvalifikationseksamen i den overgangsperiode, som eromtalt i stk. 3, 2. pkt., og som Erhvervsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler om. Forslagetom, at 2014 bliver det sidste år, hvor man kan indstille sig til den skriftlige prøve til kvalifika-tionseksamen, inden en overgangsperiode indtræffer, er baseret på det forventede tidspunkt forlovforslagets fremsættelse (januar 2013) og vedtagelse (forår 2013). Ved at tillade en periodefra lovforslagets forventede fremsættelse og vedtagelse indtil den sidste ordinære skriftligeeksamen afholdes, får revisorkandidaterne en rimelig frist til at indstille sig på de nye regler, ogsamtidig undgås risikoen for ressourcespild forbundet med forberedelse af opgaver til en eksa-men, der evt. ikke vil blive afholdt. Der ses ikke herved at opstå risiko for spekulation fra revi-sorkandidaternes side, idet reglerne, der udstedes i medfør af forslagets § 4, stk. 2, 3 og 7, skalsikre, at der ikke opstår en genvej til at blive statsautoriseret revisor ved først at tage kvalifika-tionseksamen.Istk. 3, 2.-5. pkt.,foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere be-stemmelser om indstilling til kvalifikationseksamen i en overgangsperiode efter 2014, og atbestemmelserne skal tage hensyn til personer, som på tidspunktet for lovens fremsættelse åben-lyst har disponeret efter at kunne blive registrerede revisorer. Den skriftlige prøve til kvalifika-tionseksamen afholdes dog ikke efter 2017, og den mundtlige prøve skal være bestået senest i2019.Det forudsættes eksplicit i forslaget, at Erhvervsstyrelsen ved udnyttelsen af bemyndigelsenskal tage hensyn til personer, som på tidspunktet for lovens fremsættelse åbenlyst har dispone-ret efter at kunne blive registrerede revisorer. Herved er der især tænkt på personer, der er igang med en praktisk uddannelse hos en registreret revisor, men som i 2014 endnu ikke haropnået de 3 års praktiske erfaring, der kræves for at kunne indstille sig til kvalifikationseksa-men, og personer der på grund af graviditet eller sygdom har været forhindret i at indstille sigtil eksamen på et tidligere tidspunkt. Sådanne personer bør efter en konkret vurdering havemulighed for at kunne indstille sig til kvalifikationseksamen for første gang også efter 2014.En person, der med rimelighed kunne have disponeret på en måde, hvorved personen kunnehave indstillet sig til kvalifikationseksamen i et tidligere år, bør dog ikke have adgang til atindstille sig for første gang i et senere år. Dette gælder særligt ved vurderingen af, om en per-son skal kunne indstille sig for første gang i 2016 eller 2017. Bemyndigelsen påtænkes bl.a.udnyttet ved at give Revisorkommissionen mulighed for at give tilladelse til, at en person ind-stiller sig for første gang til den skriftlige prøve til kvalifikationseksamen i 2015, 2016 eller2017.Erhvervsstyrelsen forudsættes endvidere at fastsætte nærmere regler, der skal gøre detmuligtfor personer, der har indstillet sig til, men ikke bestået, den skriftlige prøve til kvalifikationsek-samen senest i 2014, at gøre brug af eventuelle resterende forsøg til at bestå prøven også efter2014. Disse regler skal dog samtidig tilskynde revisorkandidaterne til at bruge deres resterendeforsøg hurtigst muligt i løbet af overgangsperioden, således at den skriftlige prøve ikke nød-vendigvis behøver at blive afholdt helt frem til 2017, som foreslås at være det absolut sidste år,hvor den skriftlige prøve til kvalifikationseksamen kan afholdes.Forslaget om, at den mundtlige prøve skal være bestået senest i 2019, medfører, at alle, dernår at bestå den skriftlige prøve til kvalifikationseksamen, har mulighed for op til 3 forsøg tilogså at bestå den mundtlige prøve, inden overgangsordningen stopper. Når en kandidat ikke at25

bruge alle 3 forsøg til den mundtlige prøve senest i 2019, hvad enten det er fordi vedkommen-de frivilligt afstår eller modvilligt bliver forhindret, er det kandidatens eget ansvar. Disse kan-didater må derfor erhverve de teoretiske kvalifikationer, der kræves for at indstille sig til dennye revisoreksamen for statsautoriserede revisorer.Forslagetsstk. 4svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 33, stk. 3, 4 og 6. Der er så-ledes ikke ændret i, at det fortsat er Revisorkommissionen, der afholder kvalifikationseksamenog nedsætter en eksamenskommission, så længe kvalifikationseksamen fortsat afholdes.Efter det foreslåedestk. 5.videreføres bemyndigelsen i den gældende lovs § 33, stk. 7, forErhvervsstyrelsen til at fastsætte de nærmere bestemmelser om eksamen for registrerede revi-sorer, herunder betingelserne for at indstille sig til eksamen, eksamenskravene, eksamens af-holdelse og bedømmelsen. Bemyndigelsen er tiltænkt udnyttet således, at de eksisterende reg-ler fastsat af Erhvervsstyrelsen videreføres i videst mulige omfang, så længe kvalifikationsek-samen fortsat afholdes.Enkelte af de påtænkte ændringer i de af Erhvervsstyrelsen fastsatte regler for eksamen forstatsautoriserede revisorer påtænkes dog udvidet til også at gælde for kvalifikationseksamenfor at sikre reglernes fortsatte lighed på de punkter, hvor reglerne ikke er tiltænkt at være for-skellige, f.eks. vedrørende antallet af censorer. Endvidere påtænkes der indført særligt tidligefrister for indstilling til den skriftlige prøve til kvalifikationseksamen i overgangsperioden2015-2017. Dette vil gøre det muligt at aflyse afholdelsen af den skriftlige prøve hvert af disseår, inden udarbejdelsen af eksamensopgaverne påbegyndes, såfremt der ikke er nogen kandida-ter, der indstiller sig det pågældende år. Sandsynligheden for, at der ikke er nogen kandidater,der indstiller sig til den skriftlige prøve, må forventes at være forøget i overgangsperioden ogstigende fra 2015 til 2017.I§ 4, stk. 6,foreslås, at revisorlovens § 3 med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende an-vendelse på registrerede revisorer, der er godkendt inden lovens ikrafttræden, eller som god-kendes efter lovens ikrafttræden. Forslaget giver hjemmel til, at det også efter ændringslovensikrafttræden bliver muligt at godkende registrerede revisorer. Dette er en konsekvens af forsla-get i § 4, stk. 3, hvor det bliver muligt i en overgangsperiode frem til senest 2019 fortsat at tageeksamen til registreret revisor. Forslaget medfører endvidere, at alle henvisninger i revisorlo-ven til revisorer, der er godkendt efter lovens § 3, finder tilsvarende anvendelse på godkendteregistrerede revisorer, uanset om den registrerede revisor er godkendt før eller efter ændrings-lovens ikrafttræden.Så længe der fortsat findes godkendte registrerede revisorer, er der således ikke tilsigtet nogenændring i anvendelsesområdet for §§ 4, 5, stk. 3, og 49, stk. 1, nr. 1 og 2, hvor der er henvis-ninger til revisorer, der er godkendt efter § 3. Anvendelsen af udtrykket ”med de fornødne til-pasninger” skyldes alene, at revisorlovens § 3, stk. 1, nr. 4, fremover kun vil henvise til revi-soreksamen for statsautoriserede revisorer.Istk. 7.foreslås det, at en person, der ikke har haft mulighed for tre forsøg til at bestå denskriftlige prøve til kvalifikationseksamen efter stk. 3, har ret til at overføre sine resterende for-søg til den skriftlige prøve ved revisoreksamen efter nærmere bestemmelser, der fastsættes afErhvervsstyrelsen.Som konsekvens af de regler, som forudsættes fastsat af Erhvervsstyrelsen i medfør af stk. 3,vil der kunne være personer, der efter en konkret vurdering fra Revisorkommissionen får tilla-delse til at indstille sig til kvalifikationseksamen for første gang på et tidspunkt, hvor de ikkevil kunne nå at få 3 forsøg til bestå den skriftlige prøve til kvalifikationseksamen, inden denskriftlige prøve er ophørt med at blive afholdt. Dette er således tilfældet for de personer, dermåtte få tilladelse til at indstille sig til prøven første gang i 2016 eller 2017, og som ikke bestårprøven senest i 2017.26

Det foreslås derfor, at Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, dergiver mulighed for, at en person, der efter 2017 fortsat har resterende forsøg tilbage på denskriftlige prøve til kvalifikationseksamen, kan overføre disse forsøg til den skriftlige prøve vedrevisoreksamen som led i en særlig overgangsordning. Dette betyder, at de pågældende somled i den særlige overgangsordning kan indstille sig til revisoreksamen, selvom de ikke nød-vendigvis har opfyldt de almindelige krav til teoretisk uddannelse i henhold til revisorloven.For at undgå risikoen for spekulation i denne ordning forudsættes det at indgå som et kriteri-um, at personen har været indstillet til den skriftlige prøve til kvalifikationseksamen hvert år,siden personen indstillede sig til prøven første gang. Det betyder, at den særlige overgangsord-ning kun bliver mulig for personer, der har fået tilladelse af Revisorkommissionen til at gå tilden skriftlige prøve til kvalifikationseksamen for første gang i 2016 eller 2017. Hvis vedkom-mende har været indstillet i 2016, skal vedkommende også indstille sig til kvalifikationseksa-men i 2017 uden at bestå for at kunne overføre restforsøget til revisoreksamen. Det forventessåledes ikke at blive mere end nogle ganske få personer, som ordningen kan blive relevant for.Via ordningen sikres disse få personer muligheden for 3 forsøg til at bestå en revisoreksamenligesom alle andre revisorkandidater uden at skulle tilbage og ændre deres valg under den teo-retiske uddannelse. En person, der f.eks. først opnår den praktiske uddannelse i 2016 og somfår dispensation af Revisorkommissionen til at gå til den skriftlige prøve til kvalifikationsek-samen samme år, vil have to forsøg til den skriftlige kvalifikationseksamen, og ét forsøg påhvert af de tre skriftlige moduler til revisoreksamen som led i den særlige overgangsordning.Det er ikke tiltænkt, at den særlige overgangsordning skal påvirke en persons mulighed for atindstille sig til revisoreksamen ved opfyldelse af de normale betingelser for indstilling til revi-soreksamen. Ved indstilling til revisoreksamen efter de normale betingelser tæller såledeshverken forsøg eller beståede moduler, som er foretaget under den særlige overgangsordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget

§1

I lov om godkendte revisorer og revisions-virksomheder (revisorloven), jf. lov nr. 468af 17. juni 2008, som ændret ved § 6 i lovnr. 133 af 24. februar 2009, § 3 i lov nr.516 af 12. juni 2009, § 24 i lov nr. 718 af25. juni 2010 og § 2 i [L 26], foretagesfølgende ændringer:

§ 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kangodkende en person som statsautoriseret revi-sor eller registreret revisor, hvis vedkommen-de1) har bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land,som EU har indgået aftale med,2) er myndig og ikke er under værgemåleller samværgemål,3) ikke har anmeldt betalingsstandsning ogikke er under konkurs,4) har bestået en særlig eksamen, jf. reglerudstedt i medfør af § 33, stk. 7,5) i mindst 3 år efter det fyldte 18. årnavnlig har deltaget i udførelse af opgaver,der vedrører revision af årsregnskaber,koncernregnskaber eller tilsvarende regn-skabsrapporteringer, og6) er forsikret mod økonomiske krav, sommåtte blive rejst i forbindelse med udførel-sen af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3.

§ 3.

Stk. 2.Opgaver efter stk. 1, nr. 5, skal væreudført i en revisionsvirksomhed. Godkendel-se som statsautoriseret revisor kan kun opnås,hvis opgaverne er udført under tilsyn af enstatsautoriseret revisor.

§ 4.

Stk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fast-

2.

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:»Godkendelse som statsautoriseret revisorkan kun opnås, hvis opgaverne er udførtunder tilsyn af en godkendt revisor«.

1.

I§ 3, stk. 1,udgår »eller registreretrevisor«.

§ 33.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ned-sætter en revisorkommission, hvis forret-ningsorden fastsættes af styrelsen. Kommis-sionen består af 1 formand og 10 andre med-lemmer. 3 medlemmer skal være statsautori-serede revisorer, 2 registrerede revisorer, 2forretningskyndige og 3 særligt sagkyndigemed hensyn til henholdsvis skatteret, skifteretog nationaløkonomi. Hverken formanden, deforretningskyndige eller de særligt sagkyndi-ge må være godkendte revisorer eller væreansat hos eller drive revisionsvirksomhedsammen med godkendte revisorer.

§ 33.

Stk. 3.Revisorkommissionen bistår Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen ved administra-tionen af loven, afholder eksamen for statsau-toriserede og registrerede revisorer og bistårstyrelsen i forbindelse med fastsættelse afkravene til efteruddannelse, jf. § 4, stk. 2.Stk. 4.Til at bistå ved afholdelse af eksa-men nedsætter Revisorkommissionen en ek-samenskommission for statsautoriserede revi-sorer og en eksamenskommission for regi-strerede revisorer.

§ 33.

Stk. 6.Eksamenskommissionen for regi-strerede revisorer skal bestå af 3 registrerederevisorer og af 5 eller flere medlemmer, derikke er registrerede revisorer. Antallet afmedlemmer, der ikke er revisorer, skal altidoverstige antallet af revisorer. Formanden forEksamenskommissionen skal være medlem afRevisorkommissionen og vælges blandt demedlemmer, der ikke er registrerede reviso-rer.

§ 33.

Stk. 7.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fast-sætter de nærmere bestemmelser om eksamen

for statsautoriserede revisorer og registrerederevisorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, herunder betin-gelserne for at indstille sig til eksamen, ek-samenskravene, eksamens afholdelse og be-dømmelsen.

§ 34.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ned-sætter et revisortilsyn, hvis forretningsordenudstedes af styrelsen. Revisortilsynet beståraf 1 formand og af 8 andre medlemmer. 2medlemmer skal være statsautoriserede revi-sorer, 2 skal være registrerede revisorer og 4skal være repræsentanter for regnskabsbru-gerne. Formanden og repræsentanterne forregnskabsbrugerne må ikke være godkendterevisorer eller være ansat hos eller drive revi-sionsvirksomhed sammen med godkendterevisorer.

§ 43.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ned-sætter et revisornævn, hvis forretningsordenudstedes af styrelsen. Revisornævnet består af1 formand, der skal være dommer, og mindst12 andre medlemmer, hvoraf 3 skal værestatsautoriserede revisorer, 3 skal være regi-strerede revisorer, og 6 skal være repræsen-tanter for regnskabsbrugerne. Repræsentan-terne for regnskabsbrugerne må ikke væregodkendte revisorer eller være ansat hos ellerdrive revisionsvirksomhed sammen med god-kendte revisorer. Ved udvidelse af medlems-kredsen skal der udnævnes forholdsmæssigtlige mange statsautoriserede revisorer og re-gistrerede revisorer, ligesom antallet af re-præsentanter for regnskabsbrugerne skal op-retholdes forholdsmæssigt. Nævnets formandog medlemmer udpeges af Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, der ligeledes kan udpege eneller flere dommere som næstformænd.Mindst et medlem af formandskabet skal væ-re landsdommer. Formandskab og medlem-mer udpeges for en periode af indtil 4 år.

§ 43.

Stk. 6.Revisornævnet eller formanden kanafvise at behandle klager fra personer, derikke har en retlig interesse i det forhold, kla-gen angår, og klager, der på forhånd må

skønnes grundløse. Er en klage over en revi-sor eller revisionsvirksomhed indbragt afErhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsy-net, Skatteministeriet, anklagemyndigheden,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Registrerede Revisorer FRR ellerRevisortilsynet, skal Revisornævnet behandleklagen. Er en klage over revisors udførelse afopgaver efter § 1, stk. 2 og 3, for en kommu-ne eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 ilov om kommunernes styrelse, henholdsvisen region indbragt af den pågældende kom-munale henholdsvis regionale tilsynsmyndig-hed, skal Revisornævnet behandle klagen.

§2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, somsenest ændret ved [L 87], foretages følgen-de ændringer:

§ 183.

Stk. 1.Finansielle virksomheder og finan-sielle holdingvirksomheder skal udarbejde enårsrapport, der består af en ledelsesberetning,en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestå-ende af en balance, en resultatopgørelse, no-ter, herunder redegørelse for anvendt regn-skabspraksis, og en oversigt over bevægel-serne i egenkapitalen. Når et årsregnskab errevideret, indgår revisionspåtegningen i års-rapporten.

§ 189

Stk. 2.Dagsværdien måles til den mar-kedsværdi, der kan konstateres for aktiveteller forpligtelsen på et velfungerende mar-ked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikkehandles på et velfungerende marked, anven-des en anerkendt metode til beregning afdagsværdien af det pågældende aktiv ellerden pågældende forpligtelse.

§ 199.

Stk. 1.Finansielle virksomheder og finan-sielle holdingvirksomheder skal have mindstén statsautoriseret revisor. Vælges mere end

3.

I§ 199, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »énstatsautoriseret revisor«: », der er certifice-ret af Finanstilsynet til at revidere denkonkrete type af finansiel virksomhed«.31

1.

I§ 183, stk. 1,indsættes efter »resultat-opgørelse, «: »anden totalindkomst,«.

revisor reviderer, jf. § 199, stk. 4-6 og 8.

§3

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar2014, jf. dog stk. 2.[Stk. 2.En revisor, der ved ikrafttrædelseaf § 1, nr. 3-8, er valgt som revisor for eneller flere finansielle virksomheder, kangenvælges som revisor på disse virksom-heders ordinære generalforsamlinger ellerrepræsentantskabsmøder én gang udencertificeringen fra Finanstilsynet.].

§4

Stk. 1.Registrerede revisorer og registre-rede revisionsvirksomheder forbliver somsådanne, indtil deres godkendelse slettes iErhvervsstyrelsens register over offentligtgodkendte revisorer og revisionsvirksom-heder, jf. revisorlovens § 2. Revisorlovens§ 1, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse påregistrerede revisorer. Registrerede reviso-rer, hvis godkendelse på tidspunktet forlovens ikrafttræden er eller senere bliverdeponeret, bortfaldet, frataget eller fra-kendt kan blive genoptaget i registeret overgodkendte revisorer og revisionsvirksom-heder i henhold til reglerne i revisorlovens§ 6, stk. 3, og § 9, stk. 2 og 3.Stk. 2.Registrerede revisorer, der er opta-get i Erhvervsstyrelsens register over of-fentligt godkendte revisorer og revisions-virksomheder, jf. revisorlovens § 2, kanblive godkendt som statsautoriserede revi-sorer, hvis de består en særlig eksamen.Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere be-stemmelser om denne særlige eksamen,herunder om eksamens indhold, afholdelseog bedømmelse.Stk. 3.En person kan indstille sig til denskriftlige prøve ved eksamen for registre-rede revisorer (kvalifikationseksamen) påordinær vis til og med eksamen i 2014.Den skriftlige prøve til kvalifikationsek-samen afholdes ikke efter 2017. Den33

mundtlige prøve skal være bestået senest i2019. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærme-re bestemmelser om muligheden for ind-stilling til kvalifikationseksamen efter2014. Bestemmelserne skal tage hensyn tilpersoner, som på tidspunktet for lovensfremsættelse åbenlyst har disponeret efterat kunne blive registrerede revisorer.Stk. 4.Kvalifikationseksamen afholdes afRevisorkommissionen. Til at bistå vedafholdelse af eksamen nedsætter Revisor-kommissionen en eksamenskommissionfor registrerede revisorer. Eksamenskom-missionen for registrerede revisorer skalbestå af 3 registrerede revisorer og af 5eller flere medlemmer, der ikke er registre-rede revisorer. Antallet af medlemmer, derikke er revisorer, skal altid overstige antal-let af revisorer. Formanden for Eksamens-kommissionen skal være medlem af Revi-sorkommissionen og vælges blandt demedlemmer, der ikke er registrerede revi-sorer.Stk. 5.Erhvervsstyrelsen fastsætter denærmere bestemmelser om eksamen forregistrerede revisorer, jf. stk. 3 og 4, her-under betingelserne for at indstille sig tileksamen, eksamenskravene, eksamensafholdelse og bedømmelsen.Stk. 6.Revisorlovens § 3 finder med defornødne tilpasninger tilsvarende anven-delse på registrerede revisorer, der er god-kendt inden lovens ikrafttræden, eller somgodkendes efter lovens ikrafttræden.Stk. 7.En person, der ikke har haft mulig-hed for tre forsøg til at bestå den skriftligeprøve til kvalifikationseksamen efter stk. 3,har ret til at overføre sine resterende forsøgtil den skriftlige prøve ved revisoreksamenefter nærmere bestemmelser, der fastsættesaf Erhvervsstyrelsen.

§5

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønlandStk. 2.Lovens §§ 1 og 2 kan ved kongeliganordning sættes helt eller delvis sættes ikraft for Grønland med de ændringer, som34

Forslag

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

§2

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

§3

§4

§5

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§1

§ 3.

§ 3.

§ 4.

2.

1.

3.

4.

§ 33.

§ 33.

§ 33.

§ 33.

5.

6.

7.

§ 34.

§ 43.

§ 43.

8.

9.

10.

§2

§ 183.

§ 189

§ 199.

3.

1.

2.

§ 199.

4.

5.

6.

§ 199.

7.

§ 355, stk. 2.

8.

§3

§4

§5