Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipa-pirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og admini-strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyntil afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1.juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriskekrav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et admini-strationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusi-oner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28-41. Lovengengiver dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skalopfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via etwebsted, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standard-modellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellemkompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedetsamt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16-27.

§ 2.I denne lov forstås ved:1)Finansielle instrumenter:a) Værdipapirer.b) Pengemarkedsinstrumenter.c) Andele udstedt af danske UCITS og investeringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.d) Afledte finansielle instrumenter.e) Indskud i kreditinstitutter.2)Værdipapirer:a) Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.b) Obligationer og andre former for standardiserede gældsinstrumenter (debt securities).c) Alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer vedtegning eller ombytning.3)Pengemarkedsinstrumenter:Finansielle instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet,som er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. §§ 139 og 140.4)UCITS:Et investeringsinstitut, der har tilladelse i henhold til regler, der gennemfører UCITS-direktivet, og som i medfør af direktivets artikel 1, stk. 3, kan oprettesa) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af investeringsforvaltningsselskabereller administrationsselskaber (i Danmark: Værdipapirfonde),b) som trusts (unit trusts) ellerc) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark: Investeringsforeninger og sel-skaber for investering med kapital, der er variabel, (SIKAV’er)).5)Et investeringsinstituts (UCITS') hjemland:Den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet haropnået tilladelse i henhold til artikel 5 i UCITS-direktivet.6)Et investeringsinstituts (UCITS') værtsland:En medlemsstat, som ikke er investeringsinstituttetshjemland, hvor andelene i investeringsinstituttet markedsføres.7)Investeringsforvaltningsselskab:Et selskab, som har tilladelse som investeringsforvaltningssel-skab i henhold til § 10 i lov om finansiel virksomhed.8)Administrationsselskab:Et selskab, som kan administrere UCITS (i Danmark: Investeringsfor-valtningsselskaber).9)Administrationsselskabs hjemland:Den medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit ved-tægtsmæssige hjemsted.10)Administrationsselskabs værtsland:En medlemsstat, som ikke er administrationsselskabetshjemland, og hvor administrationsselskabet har filial eller præsterer tjenesteydelser.11)Depotselskab:Et pengeinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landetbeliggende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i etandet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, og depositarer, jf. UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, forUCITS med hjemsted i andre EU- eller EØS-lande, som har fået overdrageta) samtlige en UCITS’ finansielle aktiver ogb) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed henholdsvisUCITS-direktivets kapitel IV eller kapitel V, afdeling 3.12)Kreditinstitut:En virksomhed, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlåneller andre midler, som skal tilbagebetales, og at yde lån for egen regning.13)Modervirksomhed:En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.14)Dattervirksomhed:En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirk-somhed.

15)Koncern:En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. §§ 5 a og 5 b i lov om finansielvirksomhed.16)Reguleret marked:Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådetsdirektiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF ogom ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-Direktivet).17)Andet marked:Et marked, som er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt,men som ikke er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.18)OTC-marked:Et marked for omsætning af finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af de inr. 16 og 17 nævnte markeder.19)Snævre forbindelser:a) Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 16 angivne art,b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct.eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, ellerc) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.20)Masterinstitut:En UCITS, jf. nr. 5, herunder en dansk UCITS eller en afdeling heraf, soma) har mindst et feederinstitut, jf. nr. 22, blandt sine investorer,b) ikke selv er et feederinstitut, ogc) ikke investerer i et feederinstitut.21)Feederinstitut:a) En UCITS, jf. nr. 4, eller en afdeling heraf, der har tilladelse i sit hjemland til at investeremindst 85 pct. af sin formue i en anden UCITS, ellerb) en dansk UCITS eller en afdeling heraf, der har tilladelse efter § 12, stk. 2, henholdsvis § 15,stk. 3, § 16, stk. 3, eller § 17, stk. 3.22)Master-feeder-struktur:Et feederinstitut og det masterinstitut, som feederinstituttet har investe-ret i.23)Kompetente myndigheder:De myndigheder, som de enkelte medlemsstater i Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har udpegeti medfør af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).24)Kapitalforening:En forening, der er omfattet af kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative in-vesteringsfonde.

a) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et prin-cip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i overensstemmelse med regler-ne i kapitel 14, ellerb) som et masterinstitut, jf. § 2, nr. 20, enten at modtage midler fra en videre kreds eller offent-ligheden og have et feederinstitut blandt sine investorer eller at have mindst to feederinsti-tutter som investorer, og som2) på en investors anmodning at indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fraformuen.Stk. 2.En dansk UCITS, der modtager midler som masterinstitut,1) må ikke selv være et feederinstitut,2) skal inden 3 arbejdsdage underrette Finanstilsynet om navnet på hvert af de feederinstitutter,som den modtager midler fra, og3)skal sikre feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,dets depotselskab og de kompetente myndigheder rettidig adgang til alle oplysninger, der kræ-ves i henhold til loven eller andre regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre UCITS-direktivet.Stk. 3.Danske UCITS og udenlandske UCITS, som har fulgt proceduren, jf. § 27, stk. 1, har ene-ret til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler tilvirksomhed, som nævnt i stk. 1.Stk. 4.Investeringsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 og § 26, og hareneret og pligt til at benytte »investeringsforening« i deres navn i breve og på andre forretningspa-pirer, herunder elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside, jf. dog § 4, stk. 2. Andrevirksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, atde er investeringsforeninger.Stk. 5.Investeringsforeninger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje»(pengemarkedsforening)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemar-kedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis investeringsforenin-gen tilføjer »(kort pengemarkedsforening)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstru-menter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de be-stemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 146.Stk. 6.SIKAV’er må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt § 26, og har eneret ogpligt til at benytte betegnelsen »SIKAV« i selskabets navn i breve og på andre forretningspapirer,herunder elektroniske meddelelser, samt på selskabets hjemmeside, jf. dog § 4, stk. 2. Andre virk-somheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de erSIKAV’er.Stk. 7.SIKAV’er, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(penge-markeds-SIKAV)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsin-strumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter afdelingens navn. Hvis SIKAV’en tilføjer»(kort pengemarkeds-SIKAV)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilfø-jer »(kort)« til sit navn, skal SIKAV’en eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser,som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 146.Stk. 8.Værdipapirfonde må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt § 26, stk. 1, oghar eneret og pligt til at benytte betegnelsen »værdipapirfond« i værdipapirfondens navn i breve ogpå andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt på værdipapirfondens hjem-meside, jf. dog § 4, stk. 2. Pligterne i 1. pkt. påhviler i medfør af § 8, stk. 4, det investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Andre virksomheder

må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er værdipa-pirfonde.Stk. 9.Værdipapirfonde, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje»(pengemarkedsfond)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkeds-instrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis værdipapirfonden tilføjer»(kort pengemarkedsfond)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer»(kort)« til sit navn, skal værdipapirfonden eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmel-ser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 146.Stk.10.En investeringsforening, der søger tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver medregnes ikke i formuen.Stk. 11.Finanstilsynet videresender de i stk. 2, nr. 2, nævnte oplysningerne til de kompetentemyndigheder i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, når feederinstituttet har hjemsted der.Feederinstitutter§ 4.Danske UCITS skal udover tilladelse efter § 3 have tilladelse af Finanstilsynet som feederin-stitut, før de enkelte afdelinger i den danske UCITS kan investere mindst 85 pct. af deres formue iandele i en afdeling af en anden UCITS (masterinstitut). Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilla-delse til, at den danske UCITS (feederinstituttet) investerer mere end 20 pct. af sin formue i det på-gældende masterinstitut.Stk. 2.Danske UCITS, der er feederinstitutter, må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og§ 26.Stk. 3.Feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller dets administrationsselskab harpligt til at sende feederinstituttets depotselskab alle nødvendige oplysninger fra masterinstituttet, forat depotselskabet kan overholde sine forpligtelser.Stk. 4.Hvis en dansk UCITS indgår i en masterfeederstruktur skal følgende skriftlige aftaler ind-gås med henblik på investorbeskyttelse:1) Bestyrelsen i en investeringsforening, en SIKAV eller i et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal indgå aftale om, at masterin-stituttet giver feederinstituttet alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for, atfeederinstituttet kan opfylde sine pligter efter loven samt påse, at masterinstituttet overholderplaceringsgrænserne.2) Masterinstituttets depotselskab og feederinstituttets depotselskab skal, hvis institutterne har for-skellige depotselskaber, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depot-selskaber kan udføre deres pligter.3) Masterinstituttets og feederinstituttets valgte revisorer skal, hvis institutterne har forskelligerevisorer, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge revisorer kan opfyldederes forpligtelserStk. 5.Har masterinstituttet og feederinstituttet det samme investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, kan bestyrelserne i de to danske UCITS eller i det eller de pågældende inve-steringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber træffe beslutning om, at indholdet afaftalerne i stedet skal fremgå af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabetsforretningsgange.Stk. 6.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af de i stk. 4, nr. 1-3, nævnte aftalerog de i stk. 5 nævnte forretningsgange.Depotselskabers opbevaring af finansielle aktiver

§ 5.Finansielle aktiver tilhørende danske UCITS skal forvaltes og opbevares særskilt for de enkel-te afdelinger i et depotselskab godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skal kunne yde tilstræk-kelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den enkelte danske UCITS.Organisering m.v. af investeringsforeninger§ 6.Investeringsforeninger er selvadministrerende foreninger. Enhver, der ejer en andel af for-eningens formue, er investor i foreningen.Stk. 2.Investeringsforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på enbestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.Stk. 3.Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sinandel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på andenmåde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige af-delinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.Stk. 4.En afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.Stk. 5.En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for investeringsforeningens eller afdelin-gens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sin andel af formuen (indskud).Stk. 6.Alle investorer i en investeringsforening skal have de samme rettigheder for så vidt angårforhold som vedrører alle investorerne i foreningen. Alle investorer i en afdeling skal have de sam-me rettigheder for så vidt angår forhold som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmel-serne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, udstedelse af an-dele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 19, nr. 7, og fastsættelse af regler om stemmeretsbegræns-ning, jf. § 19, nr. 11.Organisering m.v. af SIKAV’er§ 7.En SIKAV skal have en selskabskapital, der kan variere på de vilkår, som er fastsat iSIKAV’ens vedtægter, jf. § 20, stk. 1, nr. 19. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en SIKAV, erinvestor i SIKAV’en.Stk. 2.En SIKAV kan oprettes af en eller flere stiftere. En stifter må ikke være under konkurs ellerrekonstruktionsbehandling. Hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og måikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værge-målsloven. Hvis stifteren er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder,indgå forpligtelser og være part i retssager.Stk. 3.Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde oplysning om, fra hvil-ken dato stiftelsen skal have retsvirkning, og som skal indeholde SIKAV’ens vedtægter. Hvis derikke i forbindelse med stiftelsen af SIKAV’en er foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal stifter-ne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg afbestyrelse og revisor.Stk. 4.SIKAV’er skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del afaktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.Stk. 5.Hver afdeling i en SIKAV hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dogogså for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning,eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt.,hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 6.En afdeling i en SIKAV kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser her-om.Stk. 7.En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for SIKAV’ens eller afdelingens forpligtel-ser. Investoren hæfter alene med sit indskud.Stk. 8.Alle investorer i en SIKAV skal have de samme rettigheder for så vidt angår forhold somvedrører alle investorerne i SIKAV’en. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettighederfor så vidt angår forhold som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2.pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, udstedelse af andele uden ret tiludbytte (ex kupon), jf. § 20, stk.1, nr. 7, og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, jf. §20, stk. 1, nr. 12.Organisering m.v. af værdipapirfonde§ 8.Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder.Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kanalene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansielvirksomhed, eller administrationsselskaber. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapir-fond, er investor i værdipapirfonden.Stk. 2.Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbe-stemmelsernes regler herom.Stk. 3.Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdelinghæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning,eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt.,hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.Stk. 4.I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger værdipapirfondeeller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab, som administrerer fonden.Stk. 5.En afdeling i en værdipapirfond kan opdeles i andelsklasser i henhold til fondsbestemmel-serne.Stk. 6.En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for værdipapirfondens eller afdelingensforpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.Stk. 7.Alle investorer i en værdipapirfond skal have de samme rettigheder for så vidt angår for-hold som vedrører alle investorerne i værdipapirfonden. Alle investorer i en afdeling skal have desamme rettigheder for så vidt angår forhold som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestem-melserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, og udstedelseaf andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8.Tilladelse til investeringsforeninger§ 9.Finanstilsynet tillader en investeringsforening at udøve virksomhed, hvis1) foreningen er gyldigt stiftet,2) kravene i § 3, stk. 1-5, er opfyldt,3) medlemmerne af investeringsforeningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 57, eller,hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt investeringsfor-eningens delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-strationsselskab, jf. § 22,4) Finanstilsynet har godkendt investeringsforeningens vedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab, jf. § 25,6) investeringsforeningens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og admini-strative forhold er forsvarlige,7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 19, mellem ansøgeren og andre virksomhedereller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren harsnævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling, er tegnetpå den stiftende generalforsamling og indsat på en spærret konto i depotselskabet eller der fore-ligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning afandele i hver afdeling for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,10) investeringsforeningen har hjemsted i Danmark og11) ansøgningen om tilladelse opfylder de krav, der stilles i stk. 2.Stk. 2.En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk.1-5, skal indeholde de oplysninger, der er nødven-dige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.Stk. 3.Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1, kan investeringsforeningen påbegyndesin virksomhed med at investere midlerne modtaget fra investorerne.Tilladelse til SIKAV’er§ 10.Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksomhed, hvis1) SIKAV’en er gyldigt stiftet i henhold til § 7, stk. 2-4,2) kravene i § 3, stk. 1-3, 6 og 7, er opfyldt,3) medlemmerne af SIKAV’ens bestyrelse opfylder kravene i § 39, og Finanstilsynet har godkendtSIKAV’ens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 23,4) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens vedtægter,5) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens valg af depotselskab, jf. § 25,6) SIKAV’ens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative for-hold er forsvarlige,7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 19, mellem ansøgeren og andre virksomhedereller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren harsnævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,9) SIKAV’en har hjemsted i Danmark, og10) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 2.Stk. 2.En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-3, og 6-7, skal indeholde de oplysninger, der ernødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.Stk. 3.Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1 kan SIKAV’en, påbegynde sin virksom-hed med at investere midlerne modtaget fra investorerne.Tilladelse til værdipapirfonde§ 11.Finanstilsynet tillader en værdipapirfond at udøve virksomhed, hvis1) kravene i § 3, stk. 1-3, 8 og 9, er opfyldt,2) Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne for værdipapirfonden,

3) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabetsadministration af denne værdipapirfond, jf. § 244) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabetsvalg af depotselskab, jf. § 25,5) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets aktivitetsplan vedrørendeværdipapirfonden er forsvarlig,6) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 19, mellem ansøgeren og andre virksomhedereller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,7) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren harsnævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,og8) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 2.Stk. 2.En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-3 og 9-10, skal indeholde de oplysninger, der ernødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.Stk. 3.Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1, kan værdipapirfonden påbegynde sinvirksomhed med at investere midlerne modtaget fra investorerne.Tilladelse som feederinstitut eller til at skifte masterinstitut§ 12.En dansk UCITS, der har eller søger om tilladelse efter §§ 9, 10 eller 11, og som søger tilla-delse til at investere som feederinstitut eller til at investere i et nyt masterinstitut, skal indsende1) sine egne og masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser,2) prospekt og dokument med central investorinformation for den pågældende danske UCITS ogfor masterinstituttet,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange om admini-stration af master-feeder-strukturen, jf. § 4, stk. 5, eller aftalen mellem feederinstituttet og ma-sterinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det samme selskab, jf. § 4, stk. 4, nr. 1,4) de oplysninger, jf. stk. 4, der skal udleveres til investorerne, når feederinstituttet allerede hartilladelse som dansk UCITS,5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets depotsel-skaber indgår, jf. § 4, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets revisorerindgår, jf. § 4, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i masterinsti-tuttets hjemland, hvis instituttet ikke har tilladelse her i landet, om, at det ikke er et feederinsti-tut, og heller ikke ejer andele i et feederinstitut.Stk. 2.Finanstilsynet tillader feederinstitutter, jf. § 4, at udøve virksomhed, herunder at investereud over 20-procents-grænsen i § 154, når feederinstituttet har indsendt de i stk. 1 nævnte dokumen-ter og oplysninger, og Finanstilsynet vurderer, at feederinstituttet, dets depotselskab og revisor samtmasterinstituttet opfylder kravene i stk. 1, stk. 4, og § 4, herunder de regler, Finanstilsynet udstederi medfør af stk. 6 og § 4, stk. 6. Finanstilsynet skal træffe afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter atFinanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.Stk. 3.En ansøgning om tilladelse efter § 4 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige tilbrug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 og 4 er opfyldt.

Stk. 4.En dansk UCITS, der allerede udøver virksomhed og herefter får tilladelse som feederinsti-tut, eller som har fået tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, skal senest 30 dage før den inr. 3 nævnte dato udlevere følgende til sine investorer:1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse til den danske UCITS’ investering somfeederinstitut i masterinstituttet.2) Den i § 103 nævnte centrale investorinformation for feederinstituttet og masterinstituttet.3) Oplysning om den dato, hvor investeringsforeningen vil begynde at investere som feederinstituti masterinstituttet, eller, hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvor dets investeringer viloverskride grænsen i § 154, stk. 1 og 2.4) En erklæring om, at investorerne inden for en frist på 30 dage har ret til at forlange indløsning afderes andele uden andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med indløsningen.Denne ret til indløsning får virkning fra det tidspunkt, hvor feederinstituttet har udleveret de idette stykke nævnte oplysninger.Stk. 5.Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 2 kan en dansk UCITS begynde sin virk-somhed som feederinstitut med at investere de fra investorerne modtagne midler. En dansk UCITS,der har tilladelse som dansk UCITS, eller som er et feederinstitut og får tilladelse til at investere i etnyt masterinstitut, kan dog først investere ud over grænsen i § 154, stk. 1, efter udløbet af periodenpå 30 dage, der er nævnt i stk. 4.Stk. 6.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om formatet og måden, hvorpå de i stk. 4 nævnteoplysninger og dokumenter skal udleveres.Afslag på tilladelse§ 13.Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse, hvis den danske UCITS retligt, herunderpå grund af vedtægterne eller fondsbestemmelserne, er forhindret i at markedsføre sine andele her ilandet.Stk. 2.Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en investeringsforening, jf. § 9, skal det meddelesforeningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstæn-dig, senest 6 måneder efter, at foreningen har sendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffeafgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter an-søgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en ansøgningom tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene.Stk. 3.Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en SIKAV, jf. § 10, eller en værdipapirfond, jf. §11, skal det meddeles henholdsvis SIKAV’ens eller værdipapirfondens investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis an-søgningen er ufuldstændig, senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger,der er nødvendige for at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder afgørel-se senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 2 måneder eftermodtagelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan SIKAV’en ellerværdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 8, stk. 4, ind-bringe sagen for domstolene.Stk. 4.Såfremt Finanstilsynet skal give en dansk UCITS afslag på en ansøgning om at blive etfeederinstitut eller på at investere i et nyt masterinstitut, jf. § 12, skal Finanstilsynet give afslagetsenest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.Anmeldelser af investeringsforeninger og SIKAV’er til Erhvervsstyrelsen

§ 14.Når Finanstilsynet har givet en investeringsforening eller en SIKAV, tilladelse eller har god-kendt ændringer i en forenings eller en SIKAV’s vedtægter, skal Erhvervsstyrelsen foretage denødvendige registreringer, jf. stk. 3.Stk. 2.Samtidig med anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 1, og ved anmod-ning om godkendelse af vedtægtsændringer skal en forening eller en SIKAV sende et dateret ogunderskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Fi-nanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV’en tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringer-ne, videresender Finanstilsynet en kopi af vedtægterne med sin godkendelsespåtegning til Erhvervs-styrelsen og returnerer de påtegnede vedtægter til foreningen eller SIKAV’en.Stk. 3.Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven finder med de fornødne tilpas-ninger anvendelse på investeringsforeninger og SIKAV’er. Uanset § 9, stk. 1, i selskabsloven skalanmeldelse af vedtægtsændringer være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslut-ningen om at ændre vedtægterne er truffet.Stk. 4.I stedet for at sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstæn-dige affattelse til Finanstilsynet som anført i stk. 2, kan investeringsforeningen eller SIKAV’en sen-de vedtægterne til Finanstilsynet ved at anvende digital kommunikation, jf. § 185.Godkendelse af ændring af vedtægter og fondsbestemmelser samt tilladelse til nye afdelinger§ 15.Finanstilsynet godkender ændring af en investeringsforenings vedtægter, når ændringerne ergyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med denne lov.Stk. 2.Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, når1) afdelingen er gyldigt stiftet,2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen,3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og4) afdelingens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet,eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab omtegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelingen.Stk. 3.Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i investeringsforeninger, jf. § 3, stk. 1,og § 4, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, inve-sterer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4,med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage ef-ter, at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4.§ 16.Finanstilsynet godkender ændring af en SIKAV’s vedtægter, når ændringerne er gyldigt ved-taget og er i overensstemmelse med denne lov.Stk. 2.Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en SIKAV, når1) afdelingen er gyldigt stiftet, og2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen.Stk. 3.Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i en SIKAV, jf. § 3, stk. 1, og § 4, inve-sterer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nytmasterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med de fornød-ne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at Finanstil-synet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf.§ 12, stk. 2, og § 13, stk. 4.§ 17.Finanstilsynet godkender ændringer af fondsbestemmelserne for en værdipapirfond, når æn-dringerne er gyldigt vedtaget af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administra-

tionsselskab, der administrerer værdipapirfonden, og er i overensstemmelse med denne lov. En æn-dring af fondsbestemmelserne kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.Det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældendeværdipapirfond, skal underrette fondens investorer om ændringerne, så snart Finanstilsynets god-kendelse foreligger.Stk. 2.Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en værdipapirfond, når afdelingen er gyl-digt etableret, og Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne vedrørende afdelingen.Stk. 3.Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i værdipapirfonde, jf.§ 3, stk. 1, og § 4,investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i etnyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med de for-nødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynethar modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4.Andelsklasser§ 18.Vedtægterne eller fondsbestemmelserne i en dansk UCITS kan indeholde bestemmelser om,at den danske UCITS’ afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og at bestyrelsen kan etablere andels-klasser i en afdeling. I en bestående afdeling i en investeringsforening eller SIKAV, skal afdelin-gens investorer dog først på en generalforsamling have truffet beslutning om, at afdelingen kan op-deles i andelsklasser. Er der tale om en værdipapirfond, er det bestyrelsen for værdipapirfondensinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der træffer beslutningen. Det skalfremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.Stk. 2.En andelsklasse i en investeringsforening skal have en formue på mindst 10 mio. kr. An-delsklassens formue skal senest 6 måneder efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering,enten være tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en ubetin-get garanti fra et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio.kr.Stk. 3.Senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om at etablere en andelsklasse,skal den danske UCITS give Finanstilsynet meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplys-ninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 5.Den danske UCITS skal også sende en erklæring fra sin eller investeringsforvaltningsselskabetsrevisor om, at den danske UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, admi-nistrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis erbetryggende, for så vidt angår administration af de typer andelsklasser, som vedtægterne giver mu-lighed for at etablere, eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors erklæring kan sendesefterfølgende, men den danske UCITS kan først udbyde andelsklasser, når Finanstilsynet har med-delt, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger.Stk. 4.En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventu-elle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del afafkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.Stk. 5.Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling afomkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelin-gens fælles omkostninger og de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens speci-fikke karakteristika.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5 og § 109 finder ikke anvendelse for ex kupon-andelsklasser.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om andelsklasser, herunder om, at visse typeraf andelsklasser ikke kan etableres.

Vedtægter for investeringsforeninger§ 19.Investeringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser om1) foreningens formål,2) hvilken kategori af investorer foreningen modtager midler fra,3) foreningens navn og eventuelle binavne,4) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor), eller, hvisen forening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab, hjemsted og hovedkontor i overensstemmelse med § 22, stk. 2,5) foreningens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, samt om bestyrel-sen kan etablere nye afdelinger,6) hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighedfor at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere,og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1,7) foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),8) det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der vælger og træffer beslutning om udskift-ning af foreningens depotselskab,9) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,10) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,11) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,12) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændringaf vedtægter, foreningens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,13) bestyrelse, direktion eller mulighed for delegation af opgaver i forbindelse med den dagligeledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab samt revision,14) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på for-eningens værdipapirer,15) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, somfølge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,16) hvorvidt andelene udstedes med nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i først-nævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,17) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begræns-ninger i andelenes omsættelighed,18) emission og indløsning af andele,19) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbyt-te flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen iudbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til ud-lodning for efterfølgende regnskabsår,20) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes,21) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,22) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, og et maksimum for, hvor stor enandel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,23) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,24) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til huma-nitære eller almennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2,25) hvorvidt foreningen kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 68,

26) afdelingernes investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbrin-gelse af formuen,27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, jf. § 139, når Finanstilsynetikke har godkendt det pågældende marked, og28) angivelse af de lande og internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder ellergaranterer de værdipapirer, hvori en afdeling agter at investere mere end 35 pct. af afdelin-gens formue.Vedtægter for SIKAV’er§ 20.Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde bestemmelser om1) SIKAV’ens formål,2) hvilken kategori af investorer SIKAV’en modtager midler fra,3) SIKAV’ens navn og eventuelle binavne,4) den kommune her i landet, hvor SIKAV’en har sit hjemsted (hovedkontor), jf. stk. 2,5) SIKAV’ens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, samt om bestyrelsenkan etablere nye afdelinger,6) hvorvidt SIKAV’ens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for atetablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disseandelsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1,7) SIKAV’ens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabsamt udskiftning heraf,9) det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der vælger og træffer beslutning om udskiftning afSIKAV’ens depotselskab,10) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,11) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,12) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,13) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring afvedtægter, SIKAV’ens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,14) bestyrelse og revision,15) hvem der har ret til at tegne SIKAV’en, herunder hvem der udøver stemmeretten på SIKAV’ensværdipapirer,16) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følgeaf at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,17) hvorvidt andelene udstedes med en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i først-nævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,18) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsningeri andelenes omsættelighed,19) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere SIKAV’ens indløsning afandele,20) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes a conto udbytteflere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen i udbyt-tebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning forefterfølgende regnskabsår,21) hvorledes SIKAV’ens aktiver værdiansættes,22) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,

23) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en an-del omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,24) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,25) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitæ-re eller almennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2,26) hvorvidt SIKAV’en kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 68,27) afdelingernes investeringspolitik samt de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringel-se af formuen,28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har god-kendt det pågældende marked, og29) angivelse af de lande og internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller ga-ranterer de værdipapirer, hvori en SIKAV agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere af-delingers formue.Stk. 2.En SIKAV har hjemsted (hovedkontor) der, hvor SIKAV’ens investeringsforvaltningssel-skab har sit hjemsted (hovedkontor). Administreres en SIKAV af et administrationsselskab, harSIKAV’en dog hovedkontor der, hvor administrationsselskabet har hovedkontor. SIKAV’en skal,når den administreres af et administrationsselskab, indgå aftale med en repræsentant her i landet oghave hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsentererSIKAV’en i Danmark.

Fondsbestemmelser for værdipapirfonde§ 21.Fondsbestemmelser for værdipapirfonde skal indeholde bestemmelser om1) værdipapirfondens formål,2) hvilken kategori af investorer værdipapirfonden modtager midler fra,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets navn og eventuelle binavne,4) den kommune her i landet, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (hovedkon-tor), eller adressen på værdipapirfondens administrationsselskab,5) værdipapirfondens navn og eventuelle binavne,6) værdipapirfondens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, samt om inve-steringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse kan etablere nye afde-linger,7) hvorvidt værdipapirfondens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulig-hed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere,og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1,8) værdipapirfondens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),9) valg og udskiftning af værdipapirfondens depotselskab,10) de regler, der gælder for ændring af fondsbestemmelser, opløsning af værdipapirfonden og over-flytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,11) at det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der har ret til at tegneværdipapirfonden i overensstemmelse med selskabets tegningsregler samt, hvem der udøverstemmeretten på værdipapirer tilhørende værdipapirfonden,12) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele som følgeaf, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,13) hvorvidt andelene udstedes med en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i først-nævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

14) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsningeri andelenes omsættelighed,15) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere værdipapirfondens indløs-ning af andele,16) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes a conto udbytteflere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres,17) hvorledes værdipapirfondens aktiver værdiansættes,18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,19) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en an-del omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,20) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,21) hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan optage lån på veg-ne af værdipapirfondens afdelinger, jf. § 68,22) afdelingernes investeringspolitik samt de almindelige regler for den enkelte afdelings anbrin-gelse af formuen,23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har god-kendt det pågældende marked, og24) angivelse af de lande og internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller ga-ranterer de værdipapirer, hvori en værdipapirfond agter at investere mere end 35 pct. af en ellerflere afdelingers formue.

Investeringsforeningers delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab elleret administrationsselskab§ 22.Finanstilsynet godkender en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 47, stk. 4, når1) foreningens bestyrelse har truffet beslutning om at indgå aftale om delegation af den dagligeledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,2) bestyrelsen har redegjort for, at delegationen medfører en mere effektiv administration af inve-steringsforeningens virksomhed,3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrereinvesteringsforeninger,4) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at sel-skabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere forenin-gen,5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af for-eningens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab for så vidt angår den pågælden-de forening,6) administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen har indgået en aftale omregulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre si-ne opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når den daglige ledelse er delege-ret til et administrationsselskab, og7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Stk. 2.En investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvalt-ningsselskab, har hovedkontor, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hovedkontor. Har eninvesteringsforening delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, har foreningen ho-

vedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. Foreningen skal indgå aftale med en re-præsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræ-sentanten repræsenterer investeringsforeningen i Danmark.Godkendelse af SIKAV’ers investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab§ 23.Finanstilsynet godkender en SIKAV’s valg af investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, jf. § 49, stk. 2, når1) SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om administration med et investeringsforvaltnings-selskab eller et administrationsselskab,2) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrereSIKAV’er,3) investeringsforvaltningsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressour-cer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en,4) investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV’ens opgaver, at det ikke blotfungerer som et tomt selskab for så vidt angår den pågældende SIKAV,5) administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om re-gulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sineopgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når SIKAV’ens bestyrelse har indgå-et aftale med et administrationsselskab, og6) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Godkendelse af investeringsforvaltningsselskabers eller administrationsselskabers administrationaf værdipapirfonde§ 24.Finanstilsynet godkender et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabsadministration af en værdipapirfond, når1) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrereværdipapirfonde,2) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at sel-skabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere værdipa-pirfonden,3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af værdi-papirfondens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab for så vidt angår den pågæl-dende værdipapirfond,4) administrationsselskabet og depotselskabet har indgået en aftale om regulering af den informa-tionsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til§ 106 i lov om finansiel virksomhed, når værdipapirfonden administreres af et administrations-selskab, og5) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Godkendelse af en dansk UCITS’ depotselskab§ 25.Finanstilsynet godkender en dansk UCITS’ valg af depotselskab, når1) der i medfør af vedtægterne eller fondsbestemmelserne er truffet en lovlig beslutning om at ind-gå aftale med depotselskabet, jf. § 19, nr. 8, § 20, stk. 1, nr. 9, eller § 21, nr. 9,2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 11,

3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depotsel-skabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finan-siel virksomhed, er betryggende,5) depotselskabet for en dansk UCITS har indgået en aftale om regulering af den informationsud-veksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 ilov om finansiel virksomhed, meda) bestyrelsen og administrationsselskabet for en investeringsforening, der har delegeret dendaglige ledelse til administrationsselskabet,b) bestyrelsen og administrationsselskabet for en SIKAV, der har indgået aftale om administra-tion med selskabet, ellerc) administrationsselskabet for en værdipapirfond,6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 4, stk. 4, nr. 2, såfremt den danske UCITS er et feederin-stitut, der indgår i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet har for-skellige depotselskaber, og7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Danske UCITS’ adgang til at eje aktier i et investeringsforvaltningsselskabog bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer§ 26.En dansk UCITS kan alene eller sammen med andre danske UCITS og kapitalforeninger ejeet investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende danskeUCITS’ og kapitalforeningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsførings-virksomhed.Stk. 2.Investeringsforeninger og SIKAV’er kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bi-drag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisatio-ner, som investeringsforeningen eller SIKAV’en har indgået aftale med herom.Kapitel 4Grænseoverskridende virksomhedUdenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet§ 27.Et udenlandsk investeringsinstitut, der har fået tilladelse i henhold til reglerne i UCITS-direktivet til at udøve den i §§ 3 og 4 nævnte virksomhed af de kompetente myndigheder i et andetland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område i medfør af UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine andele direkteeller indirekte her i landet, kan begynde at markedsføre sine andele, når Finanstilsynet har modtagetmeddelelse herom med den komplette dokumentation fra de kompetente myndigheder i instituttetshjemland.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om disse udenlandske investeringsinstituttersmarkedsføring af andele her i landet.Danske UCITS grænseoverskridende markedsføring§ 28.En dansk UCITS, der ønsker at markedsføre sine andele i et andet land inden for Den Euro-pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal

sende en anmeldelse herom til Finanstilsynet. Anmeldelsen skal opfylde kravene i Kommissionensforordning nr. 584/2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EFfor så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring ominvesteringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i for-bindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udvekslingaf oplysninger mellem kompetente myndigheder. Den danske UCITS skal i anmeldelsen oplyse,hvor de kompetente myndigheder i værtslandet elektronisk kan gøre sig bekendt med de dokumen-ter, som den danske UCITS skal vedlægge ansøgningen, eventuelle oversættelser heraf samt senereændringer af dokumenterne.Stk. 2.Finanstilsynet fremsender den komplette dokumentation, som den danske UCITS har ind-sendt sammen med anmeldelsen i stk. 1 til de kompetente myndigheder i det land, hvor den danskeUCITS agter at markedsføre sine andele. Finanstilsynet skal fremsende dokumentationen senest 10arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget anmeldelsen og den komplette dokumentation.Stk. 3.En dansk UCITS, der ønsker at markedsføre sine andele i et land, der ikke er medlem afDen Europæiske Union, eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielleområde, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og til de kompetente myndigheder i det andetland i overensstemmelse med de krav, der gælder der.Stk. 4.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om danske UCITS’ markedsføring af andele i ud-landet.Afsnit IIIGod skikKapitel 5God skik§ 29.Danske UCITS skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksisinden for deres respektive virksomhedsområder. Det samme gælder udenlandske UCITS, der erjuridiske personer, når de markedsfører deres andele her i landet.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og godpraksis for danske og udenlandske UCITS’ markedsføring af andele her i landet.

§ 31.Har en investeringsforening ikke en bestyrelse, eller undlader en investeringsforening at ind-kalde til en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsam-lingsbeslutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem afforeningens bestyrelse eller direktion, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. Tilsy-net kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.Stk. 2.En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-synet har bemyndiget dertil, og investeringsforeningens bestyrelse eller investeringsforvaltningssel-skabets direktion skal udlevere generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifternetil generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af foreningen eller for-eningens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.§ 32.Generalforsamlingen er investeringsforeningens øverste myndighed.Stk. 2.Investorernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dogstk. 3 og 4.Stk. 3.De beføjelser, der udøves af investeringsforeningens generalforsamling, tilkommer på ge-neralforsamlingen en afdelings investorer, for så vidt angår1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,3) afdelingens afvikling eller fusion og4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.Stk. 4.De beføjelser, der udøves af investeringsforeningens generalforsamling, tilkommer på ge-neralforsamlingen investorerne af en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,2) andelsklassens afvikling og3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.Stk. 5.Enhver investor har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve etbestemt emne optaget på dagsordenen.Stk. 6.Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af en investor og det efter bestyrelsensskøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på ge-neralforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og for-eningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlin-gen.§ 33.Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan investeringsforeningens bestyrelse beslutte,at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorernekan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk tilstede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling,jf. stk. 3 og 4.Stk. 2.Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk udenadgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5.Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelsemed deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 35 finder anven-delse på beslutningen og på ændringer heri.Stk. 3.Investeringsforeningens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer,som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til gene-ralforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan

investorerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangs-måden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.Stk. 4.Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk general-forsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis.Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af general-forsamlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i og ytre sig og stemme på ge-neralforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke investo-rer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, og resultatetaf afstemningerne.Stk. 5.Har en investeringsforening udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsda-to, skal foreningen i indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af så-danne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsam-ling. Dette skal tillige fremgå af foreningens vedtægter.§ 34.Enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Enhverinvestor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at ingen investor kanafgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.Stk. 2.Er stemmeret betinget af notering i investeringsforeningens protokol, kan noteringsfristenikke være længere end 1 uge.§ 35.Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvelaf de stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, som er repræsenteret på generalforsam-lingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, somvedtægterne måtte indeholde.Stk. 2.Ændring af vedtægterne for investeringsforeninger kan ikke træde i kraft, før ændringen ergodkendt af Finanstilsynet.§ 36.Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser.§ 37.Beslutning om en investeringsforenings salg af aktier i foreningens investeringsforvaltnings-selskab skal, jf. dog stk. 2, træffes af foreningens generalforsamling efter de samme regler, somgælder for vedtægtsændringer. Investeringsforeningens bestyrelse kan dog træffe beslutning omsalg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab til andre foreninger, jf. § 26, stk. 1, somhar valgt det pågældende selskab som investeringsforvaltningsselskab.Stk. 2.Investeringsforeningens bestyrelse skal udarbejde en redegørelse om fordele og ulemper seti forhold til foreningens forventede udvikling ved et salg af aktier i foreningens investeringsforvalt-ningsselskab, jf. stk. 1, 1. pkt. Redegørelsen skal sendes til de af foreningens investorer, som er re-gistreret i en værdipapircentral og i foreningens bøger, samtidig med at der indkaldes til generalfor-samlingen. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersyn på foreningens kontor.§ 38.Foreningen skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollenskal underskrives af dirigenten.Stk. 2.Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokolleneller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for investorerne på foreningens kontor.Kapitel 7

Generalforsamling i SIKAV’er§ 39.Indkaldelse til generalforsamling i en SIKAV skal være offentligt tilgængelig og i overens-stemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne.Stk. 2.Indkaldelse til generalforsamling skal sendes til de investorer, som har anmodet herom.§ 40.Har en SIKAV ikke en bestyrelse, eller undlader en SIKAV at indkalde til en generalforsam-ling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldesgeneralforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af SIKAV’ens bestyrelse, etmedlem af ledelsen i SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, dengeneralforsamlingsvalgte revisor eller en investor. Tilsynet kan fastsætte generalforsamlingensdagsorden.Stk. 2.En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-synet har bemyndiget dertil, og SIKAV’ens bestyrelse skal udlevere generalforsamlingsprotokollenog revisionsprotokollen. Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afhol-des endeligt af SIKAV’en eller SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab.§ 41.Generalforsamlingen er den øverste myndighed i en SIKAV.Stk. 2.Investorernes ret til at træffe beslutning i SIKAV’en udøves på generalforsamlingen, jf. dogstk. 3 og 4.Stk. 3.De beføjelser, der udøves af SIKAV’ens generalforsamling, tilkommer på generalforsam-lingen en afdelings investorer, for så vidt angår1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,3) afdelingens afvikling eller fusion og4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.Stk. 4.De beføjelser, der udøves af SIKAV’ens generalforsamling, tilkommer på generalforsam-lingen investorerne i en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,2) andelsklassens afvikling og3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.Stk. 5.Enhver investor har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve etbestemt emne optaget på dagsordenen.Stk. 6.Bestyrelsen skal, når det forlanges af en investor, og det efter bestyrelsens skøn kan skeuden væsentlig skade for SIKAV’en, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsam-lingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og SIKAV’ens stillingi øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.§ 42.Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan SIKAV’ens bestyrelse beslutte, at der somsupplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan delta-ge elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede pågeneralforsamlingen, dvs. at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4.Stk. 2.Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk udenadgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5.Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse

med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 44 finder anven-delse på beslutningen samt på ændringer heri.Stk. 3.SIKAV’ens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anven-des ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsam-ling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan investorernetilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i for-bindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.Stk. 4.Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk general-forsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis.Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af general-forsamlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme pågeneralforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke inve-storer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt re-sultatet af afstemningerne.Stk. 5.Har en SIKAV udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, skal selska-bet i indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele skaldokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skaltillige fremgå af SIKAV’ens vedtægter.§ 43.Enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel i SI-KAV’en. Enhver investor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, atingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af selskabskapitalen eller for mereend et bestemt beløb.Stk. 2.Er stemmeret betinget af notering i SIKAV’ens protokol, kan noteringsfristen ikke værelængere end 1 uge.§ 44.Beslutning om ændring af SIKAV’ens vedtægter er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af SIKAV’ens kapital, som er repræsenteretpå generalforsamlingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligereforskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.Stk. 2.Ændring af vedtægterne for SIKAV’en kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt afFinanstilsynet.§ 45.SIKAV’ens generalforsamling kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og an-delsklasser.§ 46.SIKAV’en skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollenskal underskrives af dirigenten.Stk. 2.Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokolleneller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for investorerne på investeringsforvaltnings-selskabets eller administrationsselskabets kontor.Kapitel 8Ledelse m.v.Generelle bestemmelser om ledelse af investeringsforeninger

§ 47.Investeringsforeninger skal have en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal varetage denoverordnede ledelse af foreningens virksomhed. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af for-eningens anliggender. Bestyrelsen og direktionen skal handle uafhængigt og udelukkende i forenin-gens interesse.Stk. 2.Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af investeringsforenin-gen. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Den dagligeledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af storbetydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra besty-relsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningensvirksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.Stk. 3.Bestyrelsen skal sørge for, at investeringsforeningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kva-lificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af foreningenog vurdere varetagelsen af opgaver, som bestyrelsen har delegeret. Foreningen skal herunder kunnetræffe investeringsbeslutninger vedrørende foreningens formue. Hvis bestyrelsen har indgået aftalerom porteføljepleje, skal foreningen have ansatte, der kan vurdere de foretagne investeringer og deopnåede resultater.Stk. 4.Bestyrelsen kan i stedet for at ansætte en direktion, jf. stk. 2, delegere den daglige ledelse afinvesteringsforeningen til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrationsselskab. De-legationen skal godkendes af Finanstilsynet, jf. § 22, og være i overensstemmelse med §§ 64 og 65.Stk. 5.Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Ingenmedlemmer af bestyrelsen for en investeringsforening må være medlemmer af bestyrelsen for elleransat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med,eller selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber, jf. dog stk. 6-8.Stk. 6.Et mindretal af investeringsforeningens bestyrelsesmedlemmer kan uanset stk. 5 være med-lem af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilketbestyrelsen har delegeret den daglige ledelse af foreningen. Et bestyrelsesmedlem må dog ikke væreformand for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.Stk. 7.Bestyrelsesmedlemmerne kan uanset stk. 5 være medlemmer af bestyrelsen for et investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den dagli-ge ledelse af foreningen, hvis investeringsforeningen alene eller sammen med andre danske UCITSeller kapitalforeninger ejer det pågældende selskab.Stk. 8.En medarbejder i investeringsforvaltningsselskabet valgt efter selskabslovens bestemmelserom koncernrepræsentation kan uanset bestemmelsen i stk. 5 være medlem af bestyrelsen for en for-ening, såfremt foreningen alene eller sammen med andre foreninger ejer investeringsforvaltnings-selskabet.Investeringsforeningers (bestyrelsens) delegation§ 48.Når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse, jf. § 47, stk. 4, skal investeringsforvalt-ningsselskabets eller administrationsselskabets direktør udføre de opgaver, der ellers påhviler enforenings direktør.Stk. 2.Bestyrelsen kan i overensstemmelse med §§ 64-66 delegere opgaver, der udgør en del afforeningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.Stk. 3.Bestyrelsen kan ikke delegere både porteføljepleje og risikostyring. Ved delegation af por-teføljepleje eller risikostyring kan bestyrelsen kun delegere til en virksomhed, der opfylder betin-

gelserne i § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for investeringsforeningen eller et andet selskab,hvis interesser kan være i strid med den pågældende forenings og dennes investorers interesser.Stk. 4.Når en investeringsforenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2 og 3, og§ 47, stk. 4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed og over-holde de betingelser, der fremgår af §§ 64-66.Stk. 5.Bestyrelsens, et eventuelt investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs ogdepotselskabets forpligtelser berøres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.Stk. 6.Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal sørgefor overvågning af de delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 64-66.Stk. 7.Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investerings-forvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaveri forbindelse med administration af investeringsforeningen.Stk. 8.Bestyrelsen for en investeringsforening, der investerer som feederinstitut, skal sørge for, atforeningen fører effektiv kontrol med masterinstituttets virksomhed. Foreningen kan benytte oplys-ninger og dokumenter modtaget fra masterinstituttet eller dettes investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, depotselskab og revisor, medmindre foreningen har grund til at betviv-le nøjagtigheden af masterinstituttets oplysninger og dokumenter.Stk. 9.Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet kan indgå aftale om, at investeringsfor-valtningsselskabet kan videredelegere opgaver, der ikke er væsentlige.Generelle bestemmelser om ledelse af SIKAV’er§ 49.SIKAV’er skal have en bestyrelse, der består af mindst 3 medlemmer, som vælges af gene-ralforsamlingen. Bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV’ens virksomhed. Bestyrelsen skalhandle uafhængigt og udelukkende i SIKAV’ens interesse.Stk. 2.Bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,der administrerer SIKAV’en, jf. § 52, stk. 1, nr. 4. Bestyrelsen i SIKAV’en skal vurdere, at investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er kvalificeret og i stand til at varetageadministrationen. En administrationsaftale, som en SIKAV indgår med et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, skal være skriftlig.Bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger og SIKAV’er§ 50.Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af investeringsforeningens eller SI-KAV’ens virksomhed i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for foreningen ellerSIKAV’en. Virksomheden skal være i overensstemmelse med loven og vedtægterne. Bestyrelsenskal påse, at afdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingens ogforeningens eller SIKAV’ens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kon-trolleres på en måde, der efter foreningens eller SIKAV’ens forhold er tilfredsstillende.Stk. 2.Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen afsit hverv.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold.§ 51.Bestyrelsen for en investeringsforening skal1) fastlægge den overordnede politik for foreningens virksomhed,

2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlæggederes risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik,3) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter og kunne påvise interessekonflikter, der vilkunne skade investeringsforeningens og dens investorers interesser, mellem foreningen og andredanske UCITS eller kapitalforeninger, mellem afdelinger og andelsklasser og mellem forenin-gen og dens aftalepartnere og sørge for, at disse interessekonflikter begrænses mest muligt og4) vælge det depotselskab, der skal opbevare foreningens finansielle aktiver, medmindre det ergeneralforsamlingen, der efter vedtægterne vælger depotselskabet.Stk. 2.På grundlag af lovens og vedtægternes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkel-te afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, skal bestyrelsen givedirektionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelte afdelin-ger og eventuelle andelsklasser,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositionerdirektionen kan foretage som led i sin stilling, og4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelin-gernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og iretningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i vedtægterne.Stk. 3.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om foreningens vedtægter og afdelingernes ogeventuelle andelsklassers risikoprofil og retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold tilforeningens organisation og ressourcer, investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samtde markedsforhold, som foreningen er underlagt.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmel-se med foreningens vedtægter og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risiko-profil og retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvisdette ikke er tilfældet. Endvidere skal bestyrelsen løbende vurdere, om de opgaver, som bestyrelsenhar delegeret, bliver udført i overensstemmelse med det aftalte, og om delegationen effektivisererforeningens virksomhed.Stk. 5.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overens-stemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis detteikke er tilfældet.Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen ogdirektionen for en investeringsforening i medfør af stk. 1-5.§ 52.Bestyrelsen for en SIKAV skal1) fastlægge den overordnede politik for SIKAV’ens virksomhed,2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlæggederes risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik,3) fastsætte en politik for identifikation og håndtering af bestyrelsens eventuelle interessekonflik-ter,4) vælge det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der skal administrereSIKAV’en og5) vælge det depotselskab, der skal opbevare SIKAV’ens finansielle aktiver, medmindre det ergeneralforsamlingen, der efter vedtægterne vælger depotselskabet.

Stk. 2.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om SIKAV’ens vedtægter og afdelingernes ogeventuelle andelsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditetog kompleksitet samt de markedsforhold, som SIKAV’en er underlagt.Stk. 3.På grundlag af vedtægterne skal bestyrelsen i en investeringsinstruks til investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet fastlægge de investeringsrammer, der skal gældefor SIKAV’en.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og investeringsin-struksen, herunder om de foretagne investeringer og de opnåede resultater er i overensstemmelsemed det aftalte. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.Stk. 5.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overens-stemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis detteikke er tilfældet.Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen foren SIKAV i medfør af stk. 1-5.Bestyrelsens og direktionens opgaver i investeringsforvaltningsselskaber,der administrerer værdipapirfonde samt administration af værdipapirfonde§ 53.Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal1) fastlægge den overordnede politik for værdipapirfonden og2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlæggederes risikoprofil på grundlag af den i fondsbestemmelserne fastlagte investeringspolitik.Stk. 2.På grundlag af fondsbestemmelsernes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkel-te afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, skal bestyrelsen give direktionen skriftligeretningslinjer vedrørende værdipapirfonden. Retningslinjerne skal som minimum indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelte afdelin-ger og eventuelle andelsklasser,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositionerdirektionen kan foretage som led i sin stilling, og4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelin-gernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og iretningslinjerne for direktionen samt om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i fondsbe-stemmelserne.Stk. 3.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fondsbestemmelserne for værdipapirfonden ogafdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen er for-svarlige i forhold til selskabets ressourcer og størrelsen af værdipapirfondens investeringer, likvidi-tet og kompleksitet samt de markedsforhold, som investeringsforvaltningsselskabet og værdipapir-fonden er underlagt.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmel-se med fondsbestemmelserne for værdipapirfonden og den for afdelingerne og eventuelle andels-klasser fastlagte risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passendeforanstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.Stk. 5.Bestyrelsen skal vælge det depotselskab, der skal opbevare værdipapirfondens finansielleaktiver. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overens-

stemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis detteikke er tilfældet.Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen ogdirektionen for et investeringsforvaltningsselskab i medfør af stk. 1-5 samt for selskabets admini-stration af værdipapirfonde.Bestyrelsesmøder m.v. i investeringsforeninger og SIKAV’er§ 54.Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt ogskal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en eksternrevisor og den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en eksternrevisor og den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder,medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den in-terne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der harbetydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.Stk. 2.Eksterne revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behand-ling af sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.Stk. 3.Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige til-stedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den internerevisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i proto-kollen.Stk. 4.Bestyrelsen for en investeringsforening eller en SIKAV kan træffe beslutning om, at besty-relsen holder fælles bestyrelsesmøder for flere investeringsforeninger eller SIKAV’er, der har sam-me bestyrelse. Den i stk. 3 nævnte protokol over bestyrelsens forhandlinger skal i så fald udformessåledes, at det utvetydigt fremgår, hvilke rapporteringer, forhandlinger og beslutninger der vedrørerden enkelte investeringsforening eller den enkelte SIKAV.Stk. 5.Bestyrelsen for en investeringsforening kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslut-ning om, at foreningen og andre investeringsforeninger, der har samme bestyrelse, kan have følgen-de fælles dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 50, stk. 2.2) Retningslinjer til direktionen for foreningens virksomhed, jf. § 51, stk. 2.3) Administrationsaftale.4) Depotselskabsaftale.5) Aftaler om investeringsrådgivning.6) Aftaler om markedsføring.Stk. 6.Bestyrelsen for en SIKAV kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslutning om, at SI-KAV’en og andre SIKAV’er, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 50, stk. 2.2) Administrationsaftale.3) Depotselskabsaftale.Stk. 7.Træffer bestyrelsen beslutning efter stk. 5 eller 6, skal det utvetydigt fremgå af dokumen-terne, hvilke bestemmelser der er fælles, og hvilke der vedrører den enkelte forening eller SIKAV.Stk. 8.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at investeringsforeningereller SIKAV’er kan have fælles dokumenter, jf. stk. 5 og 6.Ledelsesmedlemmernes habilitet m.v. i danske UCITS

§ 55.Medlemmer af ledelsen af en investeringsforening eller en SIKAV, dens depotselskab ogdens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykkefra investeringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til inve-steringsforeningen eller SIKAV’en eller erhverve sådanne aktiver fra investeringsforeningen ellerSIKAV’en. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingspro-tokol.Stk. 2.Medlemmer af ledelsen af en værdipapirfonds depotselskab, investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra bestyrelsen i værdipapirfondens inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab overdrage værdipapirer eller andet til vær-dipapirfonden eller erhverve sådanne aktiver fra værdipapirfonden. Samtykke skal gives i hvertenkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.Stk. 3.Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem inve-steringsforeningen eller SIKAV’en og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældendeselv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem foreningen eller SIKAV’en og tredje-mand, hvis medlemmet af ledelsen har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod for-eningens eller SIKAV’ens interesse.Stk. 4.Et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler, der vedrørerværdipapirfonden og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgs-mål mod tredjemand, eller om aftaler der vedrører værdipapirfonden og tredjemand, hvis bestyrel-sesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod værdi-papirfondens.Pligten for danske UCITS til at give Finanstilsynet meddelelse om særlige forhold§ 56.En investeringsforening og en SIKAV eller disses investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørendebetydning for foreningens eller SIKAV’ens eller en afdelings fortsatte drift. Investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet for en værdipapirfond skal meddele Finanstilsynetoplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for værdipapirfondens eller en afdelings fort-satte drift.Stk. 2.Tilsvarende gælder for hvert medlem af ledelsen i en dansk UCITS samt hvert medlem afbestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, somadministrerer en dansk UCITS.Stk. 3.Hvis et medlem af en investeringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksternerevision må formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågælden-de straks meddele det til Finanstilsynet.Krav til de enkelte ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger og SIKAV’er§ 57.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller af bestyrelsen i enSIKAV skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke:1) Være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansiellelovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sithverv eller sin stilling på betryggende måde.

2) Have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller væreunder rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.3) På grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager idriften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre investeringsforeningeneller SIKAV’en tab eller risiko for tab.4) Have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af besty-relsen eller direktionen opfylder kravene, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde til-liden til den finansielle sektor.Stk. 3.Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller medlemmer afbestyrelsen i en SIKAV skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 både iforbindelse med deres indtræden i foreningens eller SIKAV’ens ledelse, og hvis forholdene efter-følgende ændres.Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn§ 58.I investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens aktiverer mindst 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i investeringsforeningenseller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer.Stk. 2.Investeringsforeninger, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medar-bejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn ideres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.Forbud mod at direktionen er medlem af bestyrelsen§ 59.Hvervet som bestyrelsesmedlem i en investeringsforening kan ikke forenes med stillingensom direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i foreningen eller i dennes investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen ved foreningens direktørsforfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikkeudøve stemmeret i bestyrelsen.Stk. 2.Hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV kan ikke forenes med stillingen som direktør,intern revisionschef eller vicerevisionschef i SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab.Forbud mod ansattes spekulation§ 60.Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en investerings-forening og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og for-eningens interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte vær-dipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risi-koafdækning,3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandskeinvesteringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på salg af disse tidligere end 6måneder efter erhvervelsen eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblikpå andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejen-dom eller til brug for rejser.Stk. 2.Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøvervirksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, for-sikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS,kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.Stk. 3.Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konfliktermellem deres egne og foreningens interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Besty-relsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 188 finder anvendel-se fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.Stk. 4.Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol medoverholdelse af forbuddene i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositio-ner.Stk. 5.Den eksterne revision skal en gang om året gennemgå foreningens retningslinjer efter stk. 4og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at værebetryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om foreningens kontrolprocedurer har givet an-ledning til bemærkninger.Stk. 6.Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i foreningen pligt til at give for-eningens eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter og til at udlevere udskrifterderfra for personer omfattet af stk. 1.Tilladelse til at deltage i ledelsen af anden virksomhed m.v.§ 61.Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen for en forening,kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som be-styrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervs-virksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4- 5 og § 98, stk. 8 og 9.Stk. 2.Andre ansatte i en forening, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem de-res egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændigerhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledel-sen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres omtilladelser givet af direktionen.Stk. 3.Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konfliktermellem deres egne og investeringsforeningens interesser, og som derfor skal have direktionens til-ladelse, jf. stk. 2, til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed endforeningen. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 189finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.Stk. 4.Direktører og andre ledende medarbejdere må ikke være medlemmer af bestyrelsen for elleransat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med,eller i selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.Stk. 5.De i stk. 1 og 2 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre investe-ringsforeninger, hvor der er personsammenfald for flertallet af medlemmerne af bestyrelsen.Stk. 6.Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 3 skal fremgå af bestyrelsens for-handlingsprotokol.

Stk. 7.Foreningen skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrel-sen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsproto-kollatet til årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedt af er-hvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.Videregivelse af fortrolige oplysninger§ 62.Bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en dansk UCITS eller iden danske UCITS’ depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, måikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stil-ling eller hverv er blevet bekendt med.Stk. 2.Den, der modtager oplysninger nævnt i stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavsheds-pligt.Stk. 3.Revisorer for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og revisorer fordanske UCITS, der investerer som feederinstitutter, kan i overensstemmelse med stk. 1 udveksleoplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 4, stk. 4, nr. 3.Stk. 4.Depotselskaber for investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter, ogdepotselskaber for investeringsforeninger, der investerer som feederinstitutter, kan udveksle oplys-ninger i henhold til en aftale i medfør af § 4, stk. 4, nr. 2.Indretning af investeringsforeninger og SIKAV’er m.v.§ 63.En investeringsforening skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsforde-ling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som for-eningen er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigts-mæssig anvendelse af disse,6) procedurer med henblik på at adskille funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelseaf interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.Stk. 2.En SIKAV skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisato-risk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling.Stk. 3.En investeringsforening skal opbygge og organisere sin virksomhed på en sådan måde, atrisikoen for interessekonflikter begrænses mest muligt. Ledes foreningen sammen med andre for-eninger, skal interessekonflikterne mellem disse begrænses mest muligt.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om1) forholdene nævnt i stk.1 og 2,2) aflønning og honorar, når bestyrelse, direktion og personale i en investeringsforening, bestyrel-sen i en SIKAV eller en dansk UCITS’ investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskabeller investeringsrådgivere aflønnes henholdsvis honoreres på anden måde end med faste beløb,3) hvordan investeringsforeninger og SIKAV’er skal påvise og begrænse interessekonflikter,

4) transaktioner, der indgås mellem en investeringsforening eller dens investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab og et selskab, som foreningen eller dens investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selska-ber, som er koncernforbundne med et sådant selskab,5) transaktioner, der indgås mellem en SIKAV eller dennes investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab og et selskab, som SIKAV’en eller dens investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som erkoncernforbundne med et sådant selskab, og6) transaktioner, der indgås mellem et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabpå vegne af en værdipapirfond og et selskab, som investeringsforvaltningsselskabet eller admi-nistrationsselskabet har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncern-forbundne med et sådant selskab.Stk. 5.Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4, nr. 4 - 6, fastsatte regler er ugyldi-ge. Udbetalinger fra en investeringsforening eller SIKAV eller disses investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab eller et investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab på vegne af en værdipapirfond, der er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid medregler fastsat i medfør af stk. 4, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende tilden rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.Investeringsforeningers adgang til at delegere administrative opgaver ud over den daglige ledelse§ 64.En investeringsforening skal sikre sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opga-ver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delega-tionen vedrører investeringsforvaltningen eller risikostyringen, må bestyrelsen kun delegere opga-ver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktivereller risikostyring, jf. dog § 48, stk. 3, og som er underlagt tilsyn.Stk. 2.Den virksomhed, som investeringsforeningen har delegeret opgaver til, må kun med tilla-delse i det enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller endel heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv ad-ministration af foreningen, jf. dog § 48, stk. 9.Stk. 3.Investeringsforeningens delegation af opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn medforeningen og må ikke forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i atblive administreret i investorernes interesse.Stk. 4.Foreningen kan kun delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen ellerrisikostyring til virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lan-de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når Finanstilsynet kan samarbej-de med tilsynsmyndighederne i det pågældende land.§ 65.Ved delegation af opgaver skal en investeringsforening sikre sig, at delegationsaftalen giverforeningens ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter,der udføres af den virksomhed, som opgaven er delegeret til.Stk. 2.Aftalen om delegation må ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt atgive yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalenmed øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.§ 66.En investeringsforening, der har til hensigt at delegere udførelsen af væsentlige opgaver tiltredjemand, skal inden delegationsaftalen træder i kraft, underrette Finanstilsynet om delegationen,

Afsnit VAlmindelige bestemmelserKapitel 9Ydelse og optagelse af lån m.v.§ 67.En dansk UCITS må ikke yde lån til eller stille garanti for tredjemand.Stk. 2.En dansk UCITS kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af akti-er, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings formue.§ 68.En dansk UCITS må ikke optage lån.Stk. 2.Finanstilsynet kan dog tillade, at en dansk UCITS på vegne af en afdeling1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af en afdelings formue for at indløse investorernes ande-le, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og2) optager lån på højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast ejendom, der er absolutpåkrævet for udøvelse af den danske UCITS’ virksomhed.Stk. 3.De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må tilsammen højst udgøre 15 pct. af en afdelingsformue.§ 69.En dansk UCITS må ikke foretage salg uden dækning med værdipapirer, pengemarkedsin-strumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og andre pen-gemarkedsinstrumenter.§ 70.Instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked, skal,hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller ilande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder iandre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelsetaget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.§ 71.En dansk UCITS kan erhverve løsøre og fast ejendom, hvis det er absolut påkrævet for udø-velse af dens virksomhed.Emission af andele

§ 72.En investeringsforenings og SIKAV’s bestyrelse træffer beslutning om, hvornår en afdelingforetager emission af andele. For værdipapirfondes vedkommende træffes beslutningen af investe-ringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.§ 73.Andele i en afdeling af en dansk UCITS kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissi-onsprisen. Tegning kan ikke ske under forbehold eller til underkurs. Fondsandele er ikke omfattet af1. pkt.Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at udsætte emissionen af andele i en afdeling,hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionsprisen og om de oplysninger, somen dansk UCITS skal offentliggøre herom.Indløsning af andele§ 74.En dansk UCITS skal indløse andele, når en investor anmoder om det.Stk. 2.En dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele, når1) den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold, eller2) hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først fastsættes, når detil indløsning af andelene nødvendige aktiver er realiseret.Stk. 3.Et feederinstitut kan udover de i stk. 2 nævnte tilfælde udsætte indløsning af andele, hvisdet masterinstitut, som feederinstituttet investerer i, på eget initiativ eller efter Finanstilsynets elleren anden kompetent myndigheds påbud har udsat sin indløsning af andele.Stk. 4.En dansk UCITS skal straks efter udsættelse af indløsning underrette Finanstilsynet heromog redegøre for årsagen til udsættelsen.Stk. 5.En dansk UCITS skal straks efter udsættelse af indløsning underrette de kompetente myn-digheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der.Stk. 6.Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at udsætte indløsning af andele, hvis det er iinvestorernes eller i offentlighedens interesse.Stk. 7.Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af indløsningsprisen og om de oplysninger,som en dansk UCITS skal offentliggøre herom.§ 75.Såfremt en dansk UCITS har begået fejl, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mereved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, skal den danske UCITS sørge for, at de berørteinvestorer får underretning om fejlen, og offentliggøre oplysninger om fejlen. Den danske UCITSskal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelse af fejlen og indberette for-holdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for bag-grunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS vil undgå lignende fejl i fremti-den.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om danske UCITS’ pligt til at underrette deberørte investorer og Finanstilsynet om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- ellerindløsningsprisen.§ 76.Når en afdeling i en dansk UCITS investerer i andele i andre afdelinger eller i udenlandskeinvesteringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsfor-valtningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gen-nem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse,

må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløs-ningsgebyrer for afdelingens investeringer i andele i de andre afdelinger eller i de udenlandske in-vesteringsinstitutter.§ 77.Et masterinstitut må ikke1) opkræve tegningsgebyr ved et feederinstituts investering i andele i masterinstituttet eller2) opkræve indløsningsgebyr ved et feederinstituts indløsning af andele i masterinstituttet.§ 78.Hvis et feederinstitut, dettes investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab eller enperson, der handler på feederinstituttets vegne, modtager salgsgebyrer, provision eller penge vedfeederinstituttets investering i andele i et masterinstitut, skal det modtagne tilgå feederinstituttetsaktiver.Kapitel 10Investeringsbeviser m.v.§ 79.Hvis en afdeling er bevisudstedende, skal den til hver investor udstede et eller flere investe-ringsbeviser. Er en afdeling kontoførende, skal den pågældende danske UCITS føre et register overinvestorernes andele og til investorerne udlevere en udskrift af registeret som dokumentation forinvestorernes andel af afdelingens formue.§ 80.Udstedes en afdelings andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral,afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af afdelingen. Den danske UCITS skal indgå aftalemed et eller flere kontoførende institutter om, at investorerne på afdelingens regning kan få1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der, og2) meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.Stk. 2.Investorerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på afdelingens regningudfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for afdelingen påtager sigopgaverne for samme udgift, som afdelingen skulle have afholdt til et institut, som den danskeUCITS har indgået aftale med.§ 81.Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbre-ve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i den dan-ske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i in-vesteringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningspapir.Afsnit VIÅrsrapport, revision og anvendelse af årets overskudKapitel 11Årsrapport og revision§ 82.Danske UCITS skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetningog en ledelsespåtegning for den pågældende danske UCITS, og et årsregnskab for hver enkelt afde-

ling bestående af en resultatopgørelse, en balance og noter, herunder redegørelse for anvendt regn-skabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.Stk. 2.Redegørelse for anvendt regnskabspraksis kan uanset stk. 1 udarbejdes som en fælles rede-gørelse for afdelingerne.Stk. 3.Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og reglerudstedt i medfør af § 95.§ 83.Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for en investeringsforening. Bestyrelsenskal aflægge årsrapport for en SIKAV. For værdipapirfonde aflægges årsrapporten af investerings-forvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse og direktion.Stk. 2.Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelsemed lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter, fondsbestemmelser elleraftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide,og at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, atårsrapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.§ 84.Alle medlemmerne af ledelsen skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet, og date-re underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvertenkelt medlems navn og funktion i forhold til den danske UCITS er tydeligt angivet, og hvori deerklærer, hvorvidt1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtæg-ter, fondsbestemmelser eller aftale,2) årsregnskabet giver et retvisende billede af den danske UCITS’ afdelingers aktiver og passiverog finansielle stilling samt resultatet, og3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i den danske UCITS’afdelingers aktiviteter og økonomiske forhold og en beskrivelse af de væsentligste risici ogusikkerhedsfaktorer, som den danske UCITS henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.Stk. 2.Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal ledelsen i ledelsespåteg-ningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almin-deligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.Stk. 3.Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendingermod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at un-derskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldest-gørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.§ 85.Årsregnskabet skal give et retvisende billede af den danske UCITS’ afdelingers aktiver ogpassiver og finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisenderedegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.Stk. 2.Hvis anvendelsen af reglerne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 95 ikke er til-strækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger iårsregnskabet.Stk. 3.Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 95 i særligetilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. Ensådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørendemed oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning,fravigelsen har på den danske UCITS’ afdelingers aktiver og passiver og finansielle stilling samtresultatet.

§ 86.For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan inde-holde en retvisende redegørelse, jf. § 85, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.Stk. 2.Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiskebeslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og of-fentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket afen årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige investorer, kreditorer, medarbejdere, kunder,alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandledebeslutninger skal i det mindste vedrøre1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,2) ledelsens forvaltning af den danske UCITS’ ressourcer, og3) fordeling af den danske UCITS’ ressourcer.Stk. 3.Årsrapporten skal oplyse om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf.stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normaltforventer.§ 87.Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed).Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikkekan antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt ind-regning og måling tilpasses denne afvikling.5) Enhver værdiændring skal vises uanset indvirkningen på formuen og på resultatopgørelsen(neutralitet).6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tids-punktet for betaling (periodisering).7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold(konsistens).8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom deenkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår(formel kontinuitet).Stk. 2.Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlagsamt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dogske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig for atoverholde nye lovregler eller nye regler udstedt i medfør af § 95.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder§ 85, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.§ 88.Aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 95, måles til dagsvær-di. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivningerindregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 95.Stk. 2.Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsenpå et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende mar-

ked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller denpågældende forpligtelse.§ 89.Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold, om miljø-forhold, om den danske UCITS’ sociale ansvar og om den danske UCITS’ etiske målsætninger ogopfølgning herpå, skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendteretningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 86, stk. 3, og med delempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 87, stk. 1 og 2.Stk. 2.Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beret-ningerne er udarbejdet.§ 90.Regnskabsåret skal følge kalenderåret.Stk. 2.Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, doghøjst 18 måneder.Stk. 3.Den danske UCITS skal sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som den dan-ske UCITS, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af den danske UCITS’og dattervirksomheders kontrol.§ 91.Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller ieuro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 95 fastsætte, at beløbene anføres i andrefremmede valutaer, der er relevante for den pågældende danske UCITS’ afdelinger eller andelsklas-ser.§ 92.Årsrapporten skal revideres af den danske UCITS’ eksterne revisorer, jf. § 98. Revisionenomfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf.§ 89. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er ioverensstemmelse med årsregnskabet.§ 93.Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, sendes i eteksemplar til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten erendeligt godkendt.Stk. 2.Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten og revisionsprotokollat ved-rørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig med ind-sendelse af årsrapporten efter stk. 1.§ 94.Den reviderede og godkendte årsrapport skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer udenugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest4 måneder efter regnskabsårets afslutning.Stk. 2.Den indsendte årsrapport skal mindst indeholde de obligatoriske bestanddele og den fulderevisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i§ 89, skal disse sendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de ob-ligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument beteg-net »årsrapport«.Stk. 3.Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af en investeringsforenings eller en SIKAV’sårsrapport, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de regler,som styrelsen fastsætter herfor.

Stk. 4.Den danske UCITS skal på begæring udlevere den seneste reviderede årsrapport og denseneste halvårsrapport gratis.Stk. 5.Et feederinstitut med et udenlandsk masterinstitut skal sende masterinstituttets årsrapportog halvårsrapport til Finanstilsynet.§ 95.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning ogmåling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balan-ce samt krav til noter og ledelsesberetning.Stk. 2.Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvor-når en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrappor-ter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfondes års-rapporter.Stk. 5.Ved anvendelse af digital kommunikation kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flereeksemplarer, jf. § 94, stk. 1, fraviges.§ 96.Med henblik på at sikre, at danske UCITS’ årsrapporter er i overensstemmelse med reglernei dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 95, kan Finanstilsynet1) yde vejledning,2) påtale overtrædelser og3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.§ 97.Danske UCITS skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i over-ensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetninger skalsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.Stk. 2.Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt.§ 98.De danske UCITS skal have mindst én statsautoriseret revisor. Finanstilsynet kan i særligetilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme reg-ler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.Stk. 2.Revisorerne for en dansk UCITS skal tillige være revisorer i disses dattervirksomheder.Stk. 3.Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedetudpege en anden revisor, jf. stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.Stk. 4.Ved revisorskifte skal den danske UCITS og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørel-se, hvis skiftet skyldes særlige forhold.Stk. 5.Finanstilsynet kan påbyde revisor og den interne revisionschef at give oplysninger om for-holdene i en dansk UCITS eller i en dansk UCITS’ dattervirksomheder.Stk. 6.Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en dansk UCITS eller i en af dis-ses dattervirksomheder. Den danske UCITS kan påbydes at betale for revisionens udførelse. Finans-tilsynet godkender honorarets størrelse.Stk. 7.§§ 144-149 i selskabsloven om revision finder med de fornødne tilpasninger tilsvarendeanvendelse på danske UCITS.Stk. 8.Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer ud-fører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, atinterne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde inden for den danske UCITS ellerkoncernen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9.Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, dergælder for eksterne revisorer i henhold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder(revisorloven).Stk. 10.Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i danske UCITS ogi disses dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revisionog om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.§ 99.Når danske UCITS, der indgår i en master-feeder-struktur ikke har samme revisor, skal revi-sorerne indgå en aftale om udveksling af oplysninger, jf. § 4, stk. 4, nr. 3, der skal sikre, at reviso-rernes forpligtelser kan opfyldes, herunder forpligtelserne anført i stk. 2.Stk. 2.Revisoren i feederinstituttet skal ved formuleringen af sin påtegning tage hensyn til påteg-ningen eller en eventuel foreløbig erklæring, jf. 2. pkt., i masterinstituttet og specielt i sin påtegningvideregive oplysninger om forbehold eller supplerende oplysninger, der fremgår af revisionspåteg-ningen henholdsvis den foreløbige erklæring i masterinstituttet og erklære sig om disses betydningfor feederinstituttet. Hvis masterinstituttet og feederinstituttet har forskelligt regnskabsår, skal revi-soren i masterinstituttet udarbejde en foreløbig erklæring på datoen for feederinstituttets regnskabs-afslutning.§ 100.En ekstern revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplys-ninger om forhold, der er af afgørende betydning for den danske UCITS’ og dennes afdelingersfortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hver-vet som revisor for virksomheder, som den danske UCITS har snævre forbindelser med, investe-ringsforvaltningsselskabet, administrationsselskabet eller depotselskabet.Anvendelse af årets overskud i danske UCITS§ 101.En afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til investo-rerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægter-ne eller fondsbestemmelserne herom, jf. dog § 19, nr. 24, for så vidt angår investeringsforeningersamt § 20, stk. 1, nr. 25, for så vidt angår SIKAV’er. Mindst en gang om året skal en afdeling elleren andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette investorerne om det hen-lagte beløbs størrelse.Stk. 2.Generalforsamlingen i en investeringsforening eller SIKAV kan efter vedtægternes be-stemmelser herom beslutte, at udbytte helt eller delvist overføres til udlodning for efterfølgenderegnskabsår.Stk. 3.For så vidt angår værdipapirfonde kan bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet efter fondsbestemmelserne beslutte, at udbytte helt eller delvis overførestil udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Prospekt§ 102.Ved udbud af andele skal en dansk UCITS offentliggøre et prospekt for den danske UCITSeller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme danske UCITS.Stk. 2.Den danske UCITS skal udlevere prospektet gratis til investorer eller interesserede investo-rer på anmodning.Stk. 3.Den danske UCITS skal løbende holde de væsentlige dele af et prospekt ajour.Stk. 4.Prospekter og ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og være modtaget i tilsynet se-nest 3 dage efter offentliggørelsen.Stk. 5.Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, som prospekter skal indeholde,hvordan og hvornår prospektet skal udleveres, og om ajourføring af prospekter.Central investorinformation§ 103.Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske UCITS udarbejde et dokumentmed central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale investorinforma-tion skal udleveres til interesserede detailinvestorer og skal indeholde information om de væsentligekarakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andelsklassen, så en detailinvestor kan forståkarakteren af og risiciene ved investering i de andele, som de bliver tilbudt.Stk. 2.Den danske UCITS skal løbende opdatere de væsentlige dele af den centrale investorinfor-mation.Stk. 3.Den centrale investorinformation skal offentliggøres på den danske UCITS’ hjemmeside.Stk. 4.Dokumentet med central investorinformation og senere ændringer heri skal sendes til Fi-nanstilsynet og være modtaget i tilsynet senest 3 dage efter offentliggørelsen.Stk. 5.Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om indsendelse af den centrale investorinformationtil tilsynet.Stk. 6.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og formen af dencentrale investorinformation og udlevering heraf.Forpligtelser for masterinstitutter§ 104.Et masterinstitut skal i god tid forsyne hvert feederinstitut, der investerer hovedparten afsine midler i masterinstituttet, med alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige, for atfeederinstituttet kan opfylde sine forpligtelser efter denne lov.Stk. 2.Efter anmodning skal feederinstituttet udlevere aftalen nævnt i § 4, stk. 4, nr. 1, og års- oghalvårsrapport gratis til feederinstituttets investorer eller interesserede investorer.Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser og andre væsentlige forhold§ 105.En dansk UCITS skal offentliggøre prisen ved emission og indløsning mindst to gange ommåneden.Stk. 2.Finanstilsynet kan tillade, at offentliggørelsen kun finder sted én gang om måneden.§ 106.Ved enhver tegning eller indløsning af andele i en dansk UCITS skal den danske UCITSeller formidlere af andele i den danske UCITS give oplysning om prisen ved emissionen eller ind-løsningen til investor.

Andre oplysninger§ 107.En dansk UCITS, der har andelsklasser, skal på sin hjemmeside oplyse, hvilke andelsklas-ser der er oprettet, herunder give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasseog om principperne for fordeling af omkostninger.§ 108.En dansk UCITS skal inden 3 hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller ud-sættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab, investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne og ændringer i andre væ-sentlige forhold.Afsnit VIIIOphørKapitel 13Afvikling, inddragelse af tilladelse, likvidation, forenklet afvikling, konkurs, fusion, spaltning, over-flytning, statusændring og omdannelseAfvikling af andelsklasser§ 109.Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV træffes afandelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis andelsklassens investo-rer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen ved at af-delingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.Stk. 2.Har en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV aldrig haft investorer, kan besty-relsen træffe beslutning om afvikling af andelsklassen.Stk. 3.Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsforening ikke kravet om minimumsformue,senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen afvikleandelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-ende generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en eksisterende andelsklasse i en investeringsforeningikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for enaf Finanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at tvangsindløsesamtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning.Ved tvangsindløsning skal investorerne dog have tilbud om at få ombyttet deres andele til en andenandelsklasse.Stk. 4.Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Inden afvik-ling gennemføres, skal bestyrelsen orientere Finanstilsynet, som skal godkende afviklingen og vil-kårene herfor. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andels-klasse, gennemføres afviklingen ved, at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i an-delsklassen.Stk. 5.Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassenikke har påbegyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter, at bestyrelsen har truffet beslutning omandelsklassens etablering.

Stk. 6.Når en andelsklasse er afviklet, skal den danske UCITS straks give meddelelse til Finanstil-synet herom. Hvis der er tale om afvikling af en andelsklasse i en investeringsforening eller SI-KAV, skal meddelelsen i 1. pkt. angive årsagen til beslutningen og hvem der har truffet beslutnin-gen.Stk. 7.Finanstilsynet kan fratage en dansk UCITS retten til at have andelsklasser.Inddragelse af tilladelse§ 110.Finanstilsynet kan inddrage en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse, hvis den danskeUCITS eller afdeling1) anmoder herom,2) ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse,3) ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,4) ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder, eller5) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt imedfør af loven.Stk. 2.Finanstilsynet kan inddrage en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle foreningensafdelinger opfylder kravet om minimumsformue, og afdelingerne ikke har tilvejebragt minimums-formuen inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.Stk. 3.Finanstilsynet kan inddrage en investeringsforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afdelin-gen opfylder kravet om minimumsformue, og afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformueninden for en frist fastsat af Finanstilsynet.Stk. 4.Såfremt et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs tilladelse til atadministrere værdipapirfonden inddrages, skal Finanstilsynet udnævne en administrator, som tagerværdipapirfonden under administration. Administrator skal være et investeringsforvaltningsselskab,som skal varetage værdipapirfondens og dens investorers interesser. Administrator skal udenugrundet ophold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab, somkan overtage og videreføre administrationen af værdipapirfonden. Kan Finanstilsynet ikke udnævneen administrator, eller kan værdipapirfonden ikke overføres til et andet investeringsforvaltningssel-skab, skal værdipapirfonden afvikles ved likvidation.Stk. 5.Honoraret til administrator og andre omkostninger i forbindelse med administrationen ud-redes af det oprindelige investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Hvis detteselskab ikke råder over de fornødne midler, udredes de nævnte omkostninger af værdipapirfondensmidler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.§ 111.Når Finanstilsynet i henhold til § 110 inddrager en dansk UCITS’ eller en afdelings tilla-delse, skal disse afvikles.Afvikling§ 112.Beslutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling i en af disse træf-fes af generalforsamlingen, jf. dog § 116.Stk. 2.Generalforsamlingens beslutning om afvikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afviklingskal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. En afdeling kan ikke træffe beslutning omforenklet afvikling, hvis kravet om minimumsformue ikke er opfyldt.Stk. 3.Beslutning om afvikling af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond træffesaf bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer

fonden. Bestyrelsen skal i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling orientere investorerne,herunder oplyse hvornår afvikling forventes gennemført.Stk. 4.Bestyrelsens beslutning om afvikling i henhold til stk. 3 skal angive, om afvikling skal skeved likvidation eller ved forenklet afvikling.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af en beslutning i henhold til stk. 1 og 3.Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at afvikling skal ske ved likvidation og udpege enlikvidator.Stk. 6.Finanstilsynet kan, hvis hensynet til en dansk UCITS’ investorer eller kreditorer taler her-for, bestemme, at afvikling skal ske ved likvidationLikvidation§ 113.Generalforsamlingens eller bestyrelsens beslutning om likvidation skal indeholde en be-stemmelse om, hvem der skal være likvidator. Likvidator træder i ledelsens sted.Stk. 2.Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til i stedet for eller sammen med den eller de afgeneralforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til investorerne eller for-eningens kreditorer taler herfor.Stk. 3.Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt den pågældende.§ 114.Likvidator skal senest 2 uger efter generalforsamlingens eller bestyrelsens beslutning omlikvidation meddele Finanstilsynet, at beslutning herom er truffet.Stk. 2.En dansk UCITS eller afdeling af disse, der er under likvidation, skal beholde sit navn medtilføjelsen »i likvidation«.Stk. 3.Likvidator skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 må-neder opfordre en dansk UCITS’ kreditorer til at anmelde deres krav. Opfordring til at anmelde kravskal samtidig sendes til alle kendte kreditorer.Stk. 4.Kan likvidator ikke anerkende en fordring, som anmeldes, skal likvidator underrette kredi-tor herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægteafgørelsen, må indbringe spørgsmålet for retten senest 4 uger efter brevets afsendelse.Stk. 5.Likvidator må tidligst udlodde likvidationsprovenu og afslutte likvidationsbehandlingen,når den frist, der er fastsat i den i stk. 3 omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og1) mulige tvistigheder i henhold til stk. 4 er afgjort og2) al gæld til kreditorerne er betalt.Stk. 6.Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der revideres af den dan-ske UCITS’ revisor.Stk. 7.Ved likvidation af en investeringsforening eller SIKAV eller en af disses afdelinger skallikvidationsregnskabet i revideret form godkendes af generalforsamlingen. Senest 2 uger efter gene-ralforsamlingens godkendelse af det reviderede likvidationsregnskab skal likvidator give meddelel-se herom til Finanstilsynet vedlagt ét eksemplar af likvidationsregnskabet.Stk. 8.Ved likvidation af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond skal likvidator,når der foreligger et revideret likvidationsregnskab, indsende ét eksemplar af dette til Finanstilsynet.Forenklet afvikling§ 115.Finanstilsynet kan efter ansøgning fra en dansk UCITS tillade, at den danske UCITS ellerafdeling heraf afvikles ved forenklet afvikling, når Finanstilsynet skønner, at det er forsvarligt og iinvestorernes interesse.

Stk. 2.Ansøgningen skal være vedlagt1) en plan for, hvordan den danske UCITS ønsker at afvikle, og2) en erklæring fra den danske UCITS’ depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttetvil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld.Stk. 3.Når Finanstilsynet har givet tilladelse til forenklet afvikling, skal foreningen eller afdelin-gen tilføje »under afvikling« til sit navn.Stk. 4.En forenklet afvikling af en dansk UCITS eller afdeling heraf er først gyldig, når Finanstil-synet har foretaget endelig godkendelse af afviklingen.Stk. 5.Inden Finanstilsynet kan foretage endelig godkendelse af en forenklet afvikling efter stk. 2,skal den danske UCITS’ ledelse sende en erklæring til Finanstilsynet om, at al gæld til kreditorerneer betalt, og at investorerne har fået udloddet afviklingsprovenuet. Såfremt den afviklede enhed erskattepligtig, skal den danske UCITS endvidere sende en erklæring fra SKAT om, at der ikke fore-ligger skatte- og afgiftskrav vedrørende den afviklede enhed.Stk. 6.Finanstilsynet kan dispensere fra kravene i stk. 2, nr. 2, og stk. 5, hvis tilsynet vurderer, atdet ikke er i strid med investorernes eller kreditorernes interesse.Afvikling af investeringsforeninger, SIKAV’er og afdelinger i disse uden investorer§ 116.Har en investeringsforening eller SIKAV eller en afdeling heraf aldrig haft investorer, træf-fes beslutning om afvikling af bestyrelsen.Stk. 2.Bestyrelsen skal give meddelelse til Finanstilsynet om beslutning efter stk. 1. Meddelelsenskal vedlægges en erklæring fra bestyrelsen, hvoraf det fremgår, at investeringsforeningen, SI-KAV’en, eller afdelingen heraf ikke har nogen gæld og aldrig har haft nogen investorer.Stk. 3.Afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf, der aldrig har haft inve-storer, er først gyldig, når Finanstilsynet har godkendt afviklingen.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte en frist for den i stk. 1 nævnte beslutnings vedtagelse. Over-skrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at en investeringsforening, SIKAV eller afdeling herafskal afvikles ved likvidation, og udpege en likvidator.Finanstilsynets beføjelser og danske UCITS’ pligter under afvikling§ 117.Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om danske UCITS’ pligterover for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på danske UCITS og afdelinger heraf, der erunder afvikling.Konkurs§ 118.De for aktieselskaber gældende regler om konkurs finder med de fornødne tilpasninger til-svarende anvendelse på danske UCITS og afdelinger heraf.Stk. 2.§ 233, § 234, stk. 1-3, og § 235 om konkurs i lov om finansiel virksomhed finder med defornødne tilpasninger anvendelse på danske UCITS og afdelinger heraf.Stk. 3.Erklæres et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, som administre-rer en værdipapirfond, konkurs, skal Finanstilsynet udnævne en administrator, som tager værdipa-pirfonden under administration. Administrator, som skal være et investeringsforvaltningsselskab,skal varetage investorernes interesser, idet investorerne kollektivt indtager en separatiststilling ikonkursboet. Administrator skal sammen med kurator i konkursboet uden ugrundet ophold sørgefor, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab, som kan overtage og vide-

reføre administrationen af fonden. Der kan ikke gøres individualforfølgning gældende mod aktiver-ne i værdipapirfonden. Kan Finanstilsynet ikke udnævne en administrator, eller kan værdipapirfon-den ikke overføres til et andet investeringsforvaltningsselskab, skal kurator afvikle værdipapirfon-den.Stk. 4.Honoraret til administrator og andre omkostninger i forbindelse med administrationen ud-redes af værdipapirfondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstil-synet.Fusion§ 119.En dansk UCITS kan fusionere med en anden dansk UCITS og en afdeling i en danskUCITS kan fusionere med en anden afdeling i en dansk UCITS. Forud for fusionen skal de fusione-rende enheder offentliggøre en fusionsplan.Stk. 2.En fusion af danske UCITS eller af afdelinger heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet hargodkendt fusionen.Stk. 3.En fusion af danske UCITS gennemføres ved, at den ophørende danske UCITS overdragersine afdelinger til den fortsættende danske UCITS.Stk. 4.En fusion af afdelinger gennemføres ved, at den ophørende afdeling overdrager aktiver ogforpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling.Stk. 5.Ved fusion af afdelinger skal investorerne i den ophørende afdeling have ombyttet deresandele med andele i den forsættende afdeling. Ved ombytning af andele bliver investorerne i denophørende afdeling investorer i den fortsættende afdeling.Stk. 6.Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele ved en fusion mellem afdelinger,skal udbetales til investorerne af den ophørende afdeling.§ 120.I en investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf træffes beslutning om fusion i denophørende enhed af generalforsamlingen og i den fortsættende enhed af bestyrelsen.Stk. 2.Beslutning om fusion af en værdipapirfond eller afdeling heraf træffes af bestyrelsen forfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.§ 121.De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendtfusionen og fusionen er gennemført.§ 122.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fusion.Grænseoverskridende fusion§ 123.Reglerne om grænseoverskridende fusion i §§ 124 og 125 finder anvendelse på en fusion af1) en afdeling i en dansk UCITS og en eller flere UCITS eller afdelinger heraf etableret i en ellerflere andre medlemsstater eller2) to eller flere afdelinger i en eller flere danske UCITS, hvorved der dannes et nyt investeringsin-stitut, der etableres i en anden medlemsstat, eller3) to eller flere afdelinger i en eller flere danske UCITS, hvor mindst et af institutterne har anmeldtmarkedsføring i en anden medlemsstat.§ 124.Beslutning om at en afdeling skal fusionere grænseoverskridende træffes i en SIKAV ellerinvesteringsforening af generalforsamlingen, hvis afdelingen er ophørende.

Stk. 2.Beslutning om at en afdeling skal fusionere grænseoverskridende træffes i en SIKAV ellerinvesteringsforening af bestyrelsen, hvis afdelingen er fortsættende.Stk. 3.Beslutning om grænseoverskridende fusion af en afdeling i en værdipapirfond træffes afbestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.§ 125.En afdeling i en dansk UCITS kan fusionere grænseoverskridende med en anden UCITSeller afdelinger heraf. Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusionsplan.Stk. 2.En grænseoverskridende fusion, hvor den ophørende enhed har tilladelse her i landet, erikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen.Stk. 3.De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendtfusionen og fusionen er gennemført.Stk. 4.En fusion gennemføres, ved at den ophørende enhed eller de ophørende enheder overdrageraktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende enhed.Stk. 5.Ved fusion skal investorerne i den ophørende enhed have ombyttet deres andele med andelei den fortsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver investorerne i den ophørende enhed inve-storer i den fortsættende enhed.Stk. 6.Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele i den ophørende enhed med ande-le i den fortsættende enhed, skal udbetales til investorerne i den ophørende enhed. Et sådant beløbkan højst udgøre 10 pct. af værdien af de fra den ophørende enhed ombyttede andele.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om grænseoverskridende fusion.Spaltning§ 126.En afdeling i en dansk UCITS kan spaltes. Forud for spaltningen skal den danske UCITSoffentliggøre en spaltningsplan.Stk. 2.En spaltning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt spaltningen.Stk. 3.En spaltning gennemføres ved, at en del af en afdelings aktiver og forpligtelser overdragestil1) en eller flere bestående afdelinger, eller2) en eller flere nystiftede afdelinger.Stk. 4.Spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltede afdelingikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende afdelinger solidariskfor forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. De øvrige delta-gende afdelinger hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, de har modtaget vedspaltningen.Stk. 5.Ved spaltning skal investorerne i den spaltede afdeling have ombyttet deres andele medandele i en af de fortsættende afdelinger. Ved ombytningen bliver investorerne i den spaltede afde-ling investorer i en af de fortsættende afdelinger.Stk. 6.Eventuelt overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele, skal udbetales til inve-storerne af den spaltede afdeling.§ 127.I en afdeling i en investeringsforening eller SIKAV træffes beslutning om spaltning af ge-neralforsamlingen og beslutning om modtagelse af en del af en anden afdelings aktiver og forplig-telser som led i en spaltning af bestyrelsen.Stk. 2.Beslutning om spaltning af en afdeling i en værdipapirfond eller en afdelings modtagelse afen del af en anden afdelings aktiver og forpligtelser som led i en spaltning træffes af bestyrelsen forfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

§ 128.Når Finanstilsynet godkender en spaltning, anses de overdragne aktiver og forpligtelsersom overgået til den modtagende afdeling på det tidspunkt, som er fastsat i spaltningsplanen.§ 129.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om spaltning.Overflytning af en afdeling§ 130.En afdeling i en dansk UCITS kan overflyttes til en anden dansk UCITS.Stk. 2.En overflytning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt overflytnin-gen.Stk. 3.Ved overflytning bliver investorerne i den overflyttede afdeling medlemmer af den danskeUCITS som afdelingen overflyttes til.§ 131.Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV,hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen.Stk. 2.Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV,hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.Stk. 3.For værdipapirfonde træffes beslutning om overflytning af en afdeling af bestyrelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældendeværdipapirfond.Stk. 4.En beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse foroverflytningen.§ 132.Bestyrelsen i den afgivende og den modtagende investeringsforening eller SIKAV og be-styrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer denafgivende og modtagende værdipapirfond, skal, efter at overflytningen er blevet besluttet, sendeanmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.Stk. 2.Anmodningen skal være vedlagt1) dokumentation for, at beslutning om overflytning er truffet, og2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening eller SIKAV, eller fra bestyrelsen for detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivendeværdipapirfond, om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører denafgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond.§ 133.Når Finanstilsynet godkender en overflytning af en afdeling, anses afdelingen for overflyt-tet på det tidspunkt, som er fastsat i overflytningsbeslutningen.§ 134.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om overflytning af afdelinger.Statusændring og omdannelse§ 135.En dansk UCITS eller afdeling heraf kan ikke ændre status, således at enheden ikke længe-re opfylder betingelserne for at være en dansk UCITS eller afdeling heraf.Stk. 2.En dansk UCITS eller afdeling heraf kan kun omdannes til en anden type dansk UCITSeller afdeling heraf, hvis det sker som led i fusion, spaltning eller overflytning, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.En investeringsforening kan omdannes til en SIKAV efter en generalforsamlingsbeslutningherom.Ophør af master-feeder-struktur§ 136.Et masterinstitut kan tidligst træde i likvidation 3 måneder efter, at instituttet har underrettetalle sine investorer, Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i instituttets feederinstituttershjemlande herom. 1. pkt. gælder ikke, hvis Finanstilsynet træffer beslutning om likvidation, jf.§ 112, stk. 5.Stk. 2.Hvis et feederinstituts masterinstitut træder i likvidation, skal feederinstituttet træffe beslut-ning om at1) træde i likvidation,2) investere mindst 85 pct. af instituttets formue i et andet masterinstitut eller3) konvertere til en dansk UCITS af samme type, der ikke er et feederinstitut.Stk. 3.Beslutning i henhold til stk. 2 træffes af generalforsamlingen i feederinstitutter, der er inve-steringsforeninger og SIKAV’er, og for feederinstitutter, der er værdipapirfonde, af bestyrelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.§ 137.Hvis et feederinstituts masterinstitut fusionerer med et andet investeringsinstitut eller spal-tes, skal feederinstituttet træffe beslutning om at1) fortsætte med at investere i masterinstituttet,2) træde i likvidation,3) investere mindst 85 pct. af instituttets formue i et andet masterinstitut eller4) konvertere til en dansk UCITS af samme type, der ikke er et feederinstitut.Stk. 2.Beslutning i henhold til stk. 1 træffes af generalforsamlingen i feederinstitutter, der er inve-steringsforeninger og SIKAV’er, og for feederinstitutter, der er værdipapirfonde, af bestyrelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.§ 138.Et masterinstitut skal give et feederinstitut mulighed for at indløse alle andele i masterinsti-tuttet, før en fusion eller spaltning af masterinstituttet gennemføres.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om likvidation, fusion og spaltning af et ma-sterinstitut.Afsnit IXDanske UCITS’ anbringelse af midler og likviditet m.v.Kapitel 14Instrumentregler for investeringsforeningerVærdipapirer og pengemarkedsinstrumenter§ 139.En afdeling må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 2, stk. 1, nr. 16, eller2) handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. § 2, stk. 1, nr. 17, eller3) er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland, eller som handles på et andet regu-leret marked i et tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, såfremt

valget af en sådan fondsbørs eller et sådant marked er godkendt af Finanstilsynet eller fastsat iden danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser.Stk. 2.En afdeling kan uanset stk. 1 investere i nyemitterede værdipapirer, hvis1) der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelsetil handel på et af de i stk. 1 nævnte markeder og2) der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udløbet af 1 år efter emissionen.Stk. 3.Når bestyrelsen for en investeringsforening eller en SIKAV eller bestyrelsen i et investe-ringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, har truffet beslutning om, at en afde-ling af en dansk UCITS kan investere på et af de i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte markeder, skal den dan-ske UCITS underrette Finanstilsynet herom med en erklæring om, at markedet opfylder betingel-serne om, at det skal være reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt.Stk. 4.En afdeling må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemar-kedsinstrumenter end de i stk. 1-2 og § 140 nævnte. Afdelingen skal dog fortsat investere inden forsin investeringspolitik.§ 140.En afdeling må investere i andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på etreguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv erreguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, og hvis disse instrumenter er1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i etland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område,2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af at det er en forbundsstat, af en af den-nes delstater,3) udstedt eller garanteret af Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank elleren international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i,4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underlagt tilsyn efter de fastlagte kriterier i EU-reguleringen eller er underkastet og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at væremindst ligeså strenge som EU-reguleringen, hvis disse foretagender befinder sig i et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et andet land,5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig iet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, eller6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i § 139, stk. 1 eller 2.Indskud§ 141.En afdeling må som led i sin investeringspolitik indskyde midler i et kreditinstitut med ved-tægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, i et land, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område, eller i et andet land, hvis kreditinstitutter er underlagt ogfølger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligeså strenge som EU-reguleringen. Disse indskud skal1) være på anfordringsvilkår eller2) kunne trækkes tilbage eller forfalde inden for højst 12 måneder.Stk. 2.En afdeling kan have likvide midler i accessorisk omfang.Afledte finansielle instrumenter

§ 142.En afdeling må anvende afledte finansielle instrumenter og tilsvarende instrumenter, derafregnes kontant, og som handles på de i § 139, stk. 1 og 2, nævnte markeder, samt afledte finan-sielle instrumenter, som handles OTC.Stk. 2.For afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, gælder ud over det i stk. 1 nævnte,at1) modparterne skal være institutioner, der er underkastet tilsyn og tilhører kategorier, som Finans-tilsynet har godkendt,2) de afledte finansielle instrumenter skal kunne værdiansættes dagligt på en pålidelig og verificer-bar måde og3) de afledte finansielle instrumenter til enhver tid skal kunne sælges, realiseres eller afvikles veden udligningstransaktion til en rimelig værdi på den danske UCITS eller afdelingens initiativ.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afdelinger af en dansk UCITS’ adgang til atanvende afledte finansielle instrumenter, herunder hvilke instrumenter der kan være underliggendeaktiver for de afledte finansielle instrumenter.Stk. 4.Danske UCITS skal indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finansielle instrumen-ter, som disses afdelinger har investeret i, de underliggende risici, de kvantitative begrænsningersamt de metoder, som de danske UCITS anvender til at vurdere de risici, der er forbundet medtransaktioner i afledte finansielle instrumenter.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes og hvor ofte de danske UCITSskal indberette efter stk. 4, samt om indberetningernes indhold.Andele i danske UCITS og andre investeringsinstitutter§ 143.En afdeling må investere i andele i1) afdelinger i danske UCITS,2) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller iet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt imedfør af UCITS-direktivet, og3) investeringsinstituttera) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som underiagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelsemed reglerne i dette kapitel og spredningsreglerne i kapitel 15,b) hvis andele på forlangende af en deltager skal indløses direkte eller indirekte med midler,der hidrører fra formuen,c) som yder deltagerne en beskyttelse, som svarer til den beskyttelse, som investorerne i endansk UCITS har, og som, for så vidt angår bestemmelserne om særskilt forvaltning af akti-ver, låntagning, långivning og handel med værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udendækning, opfylder kravene i UCITS-direktivet, ogd) som offentliggør en årsrapport og en halvårsrapport.Stk. 2.En afdeling må kun investere i andele i de i stk. 1 nævnte afdelinger i danske UCITS oginvesteringsinstitutter, såfremt disse i henhold til deres vedtægter eller fondsbestemmelser højst måplacere 10 pct. af deres formue i andele i afdelinger i danske UCITS og investeringsinstitutter.Pantebreve

§ 144.En afdeling må investere i tinglyste pantebreve i fast ejendom her i landet, for så vidt de tilenhver tid enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved ga-ranti stillet af et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en pensionskasse.Stk. 2.En afdeling, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1 nævnte art, kan ved mislighol-delse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Den danskeUCITS skal indberette overtagelse af en fast ejendom til Finanstilsynet.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af han-delsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.Generelle begrænsninger§ 145.En afdeling må ikke indgå aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, afdelingenhar placeret sin formue i.Stk. 2.En afdeling må hverken erhverve ædle metaller eller certifikater for disse.§ 146.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om1) afdelinger af danske UCITS’ placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke be-tingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger den danskeUCITS skal iværksætte, inden en afdeling heraf placerer midler i et konkret finansielt instru-ment,2) hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i investeringspolitikken for en afde-ling, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS skal iværksætte, inden en afdeling af dendanske UCITS placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks, og3) korte pengemarkedsforeningers, pengemarkeds-SIKAV’ers og pengemarkedsfondes afdelingersplacering af deres midler.Kapitel 15SpredningsreglerVærdipapirer og pengemarkedsinstrumenter§ 147.En afdeling må højst investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenterudstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:1) 5 pct. af afdelingens formue. Denne grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis den samlede værdiaf investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelingens formue. Ved bereg-ning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsin-strumenter ikke som investeringer, der overstiger 5 pct.2) 25 pct. af afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit, obligationer udstedt afDanmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lig-nende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem afDen Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne tilKommissionen. Hvis en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationerudstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanneinvesteringer ikke overstige 80 pct. af afdelingens formue.

3) 25 pct. af afdelingens formue i særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkre-ditobligationer (SDRO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller DanmarksSkibskredit A/S eller i tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinsti-tutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obliga-tionsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. Hvis en afdeling investerer mere end 5 pct.af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme kon-cern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af afdelingens for-mue.4) 35 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller ga-ranteret afa) et land ellerb) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager iog som er godkendt af Finanstilsynet.Stk. 2.Under overholdelse af de enkelte placeringsgrænser i stk. 1, nr. 1, må en afdeling dog inve-stere op til 20 pct. af afdelingens formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt afemittenter i samme koncern.Stk. 3.En afdelings investeringer efter stk. 1, nr. 2 og 3, må ikke overstige 25 pct. af afdelingensformue, når obligationerne er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.§ 148.Uanset spredningsreglen i § 147, stk. 1, nr. 4, kan en afdeling dog investere op til 100 pct.af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af § 147,stk. 1, nr. 4, såfremt beholdningen består af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra mindstseks forskellige emissioner og værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra en og sammeemission ikke overstiger 30 pct. af afdelingens formue.Stk. 2.Såfremt muligheden i stk. 1 anvendes, må en afdeling ikke investere i andre finansielle in-strumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.§ 149.Uanset de spredningsgrænser, der er fastsat i § 147, kan en afdeling investere op til 20 pct.af afdelingens formue i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent eller emittenter isamme koncern, såfremt investeringerne ifølge den danske UCITS’ vedtægter har til formål at kopi-ere bestemte aktie- eller obligationsindeks, som godkendes af Finanstilsynet til dette formål.Stk. 2.Finanstilsynet kan godkende et aktie- eller obligationsindeks, såfremt indekset1) har en tilstrækkelig varieret sammensætning,2) udgør et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og3) offentliggøres på en passende måde.Stk. 3.Finanstilsynet kan give tilladelse til, at grænsen i stk. 1 kan forhøjes op til 35 pct. af en af-delings formue, når det er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold. Finanstilsynet kankun tillade investeringer op til denne grænse for en emittent eller emittenter i en koncern.Stk. 4.En afdeling skal, inden 1 måned efter, at der er sket ændringer i det indeks, som kopieres,tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som den danskeUCITS eller afdelingen kopierer, ophører, skal den danske UCITS inden 6 måneder enten havegennemført ændringer af sine vedtægter således, at de kopierer et nyt indeks, eller påbegynde afvik-lingen af afdelingen.Stk. 5.Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 157 og 158 anvendelse.Indskud og likvide midler i accessorisk omfang

§ 150.En afdeling må højst placere 20 pct. af sin formue i indskud og likvide midler i accessoriskomfang i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Nyoprettede afdelinger kan dogoverskride grænsen i 1. pkt. i op til 6 måneder fra datoen for afdelingens tilladelse.Stk. 2.Ved indskud efter stk. 1 finder § 156 anvendelse.Stk. 3.Når generalforsamlingen i en investeringsforening eller SIKAV eller bestyrelsen i et inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, hartruffet beslutning om, at en afdeling skal ophøre, og Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, kanafdelingen fravige placeringsgrænsen i stk. 1, hvis bestyrelsen finder det forsvarligt.Afledte finansielle instrumenter§ 151.En afdeling må anvende afledte finansielle instrumenter, som handles på de i § 139, stk. 1og 2, nævnte markeder, og afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, såfremt eksponerin-gen i de afledte finansielle instrumenters underliggende aktiver og direkte investeringer i sammeaktiver over for enkelte emittenter eller emittenter i samme koncern ikke sammenlagt overstiger deplaceringsgrænser, som følger af §§ 147, 148 og 150.Stk. 2.Spredningsgrænserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når en afdeling anvender afledte fi-nansielle instrumenter, der er baseret på et indeks, som er godkendt efter § 149, stk. 2.Stk. 3.Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 157 og 158 tilsvarende anvendelse. Endviderefinder § 156 anvendelse ved investeringer efter stk. 1.§ 152.Såfremt en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, må mod-partsrisikoen på kontraktmodparten ikke overstige1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der opfylder betingelserne i§ 141, stk. 1, eller2) 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.Stk. 2.Ved investeringer efter stk. 1 finder § 156 anvendelse.§ 153.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse af risici i forbindelse med afledtefinansielle instrumenter.Andele i andre danske UCITS og udenlandske investeringsinstitutter§ 154.En afdeling af en dansk UCITS må højst investere 20 pct. af sin formue i en og samme af-deling af en dansk UCITS eller et investeringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2 og 3. Er etinvesteringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2 eller 3, opdelt i afdelinger, gælder grænsen i 1.pkt. på afdelingsniveau.Stk. 2.En afdeling må samlet højst investere 30 pct. af sin formue i investeringsinstitutter somnævnt i § 143, stk. 1, nr. 3.Stk. 3.Ved investeringer efter stk. 1 finder § 157 tilsvarende anvendelse.§ 155.Når en afdeling af en dansk UCITS investerer i andele i investeringsinstitutter og afdelingerheraf som nævnt i § 143, skal disses beholdninger af instrumenter ikke medregnes ved opgørelsenaf placeringsgrænserne for afdelingens egen beholdning af instrumenter.Generelle begrænsninger

§ 156.Under overholdelse af grænserne i § 147, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og §§ 150-151 må en afde-lings investeringer henholdsvis placeringer efter § 147, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og §§ 150-151 sam-menlagt udgøre 20 pct. af afdelingens formue, når det er samme emittent eller emittenter i sammekoncern, der har udstedt de instrumenter, der investeres i henholdsvis er det eller de kreditinstitutter,hvori afdelingen har placeret indskud eller likvide midler i accessorisk omfang.Stk. 2.Under overholdelse af grænserne i § 147 og §§ 150-151 må en afdelings investeringer hen-holdsvis placeringer efter § 147 og §§ 150-151 sammenlagt udgøre 35 pct. af afdelingens formue,når det er samme emittent eller emittenter i samme koncern, der har udstedt de instrumenter, derinvesteres i henholdsvis er det eller de kreditinstitutter, hvori afdelingen har placeret indskud ellerlikvide midler i accessorisk omfang.§ 157.En dansk UCITS eller en afdeling af en dansk UCITS må ikke i et enkelt aktieselskab er-hverve aktier med stemmeret, som giver den danske UCITS mulighed for at udøve en betydeligindflydelse på aktieselskabet.Stk. 2.Flere danske UCITS og kapitalforeninger, der har samme bestyrelse eller investeringsfor-valtningsselskab, må ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktiesel-skab.Stk. 3.En dansk UCITS og en afdeling af en dansk UCITS må ikke erhverve mere end1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra en og samme emittent,2) 10 pct. af obligationerne fra en og samme emittent,3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emittent eller4) 25 pct. af andelene fra en og samme afdeling af en dansk UCITS eller et og samme udenlandskeinvesteringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.Stk. 4.De grænser, der er fastsat i stk. 3, nr. 2-4, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis detpå dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller pengemarkedsin-strumenterne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.§ 158.Begrænsningerne i § 157 finder ikke anvendelse på erhvervelse af:1) Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret afa) et land ellerb) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i.2) Aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller de pågældende danske UCITS’ og even-tuelle kapitalforeningers vegne udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsfø-ringsvirksomhed.§ 159.De i § 139, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne over-skridelser følger af grunde, som en dansk UCITS eller afdeling heraf ikke har indflydelse på, ellersom følge af, at en afdeling udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i afde-lingens formue.Stk. 2.Såfremt de i § 139, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde somnævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 bankdage efter overskridelsen, skalden danske UCITS omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfældeundtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremtdet er i investorernes interesse.Master-feeder-strukturer

§ 160.En dansk UCITS, der indgår i en master-feeder-struktur som feederinstitut, skal investeremindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden dansk UCITS eller i et investeringsinstitut omfattetaf UCITS-direktivet eller en afdeling heraf og op til 15 pct. af sine aktiver i1) likvide midler i accessorisk omfang, jf. § 151, stk. 2,2) afledte finansielle instrumenter, der kun kan anvendes til afdækningsformål, jf. § 152, eller3) løsøre eller fast ejendom, som er væsentlig for den direkte udøvelse af feederinstituttets virk-somhed.Stk. 2.Risikospredningsreglerne i § 3, stk. 1, nr. 1, §§ 147, 150, 154 og 155 og § 157, stk. 3, nr. 4,finder ikke anvendelse for feederinstitutter.Stk. 3.Ved konstatering af, om et feederinstitut overholder § 151, skal feederinstituttet læggefeederinstituttets direkte eksponering i afledte finansielle instrumenter, jf. stk. 1, nr. 2, sammen medenten1) feederinstituttets indirekte eksponering i masterinstituttets faktiske beholdning af afledte finan-sielle instrumenter eller2) feederinstituttets indirekte eksponering i masterinstituttets potentielle maksimale beholdning afafledte finansielle instrumenter i henhold til masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmel-ser.

Afsnit XTilsyn og afgifter m.v.Kapitel 16Tilsyn og afgifter m.v.Generelle regler om tilsyn§ 161.Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven,undtagen § 60, stk. 1 og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af danske UCITS’ vedtæg-ter eller fondsbestemmelser, når Finanstilsynet har godkendt vedtægterne eller fondsbestemmelser-ne. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov omgodkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Erhvervsstyrelsen påser dog overholdelsen af § 14,stk. 1 og 3. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårs-rapporter i §§ 82-92 og i regler udstedt i medfør af § 95 er overholdt for foreninger, som har udstedtværdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf. § 102, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapir-handel m.v.Stk. 2.Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte dan-ske UCITS’ forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsent-lighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skade-virkninger.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan med henblik på at gennemføre EU-retlige regler fastsæt-te nærmere regler for Finanstilsynets procedurer.§ 162.Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med danske UCITS med en tilsvarende kompetence,som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

§ 163.Finanstilsynet skal undersøge de danske UCITS’ forhold, herunder ved gennemgang afløbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte danske UCITS.Stk. 2.Efter inspektion i en dansk UCITS afholder Finanstilsynet et møde med deltagelse af dendanske UCITS’ ledelse, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, eksterne revi-sor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsom-råder hos den danske UCITS. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørendeinspektionen.Stk. 3.Efter et inspektionsbesøg sender Finanstilsynet væsentlige konklusioner i form af en skrift-lig rapport til den danske UCITS’ bestyrelse, direktion og eksterne revisor samt den interne revisi-onschef.§ 164.Danske UCITS skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynetsvirksomhed.Stk. 2.Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang tilen dansk UCITS med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.Stk. 3.I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en dansk UCITS’ økonomiske stilling,kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendel-se få adgang til de virksomheder, med hvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indirekteforbindelse.Stk. 4.Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, ud-skrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige forFinanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet aflovens bestemmelser.Stk. 5.Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang tilen leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om aktiviteter, der eroutsourcet.Stk. 6.Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14og 18, nævnte myndigheder.§ 165.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om danske UCITS’ pligt til at offentlig-gøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af den danske UCITS og om, at Finanstilsynet harmulighed for at offentliggøre oplysningerne før den danske UCITS.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte regler, der gennemfører retningslinjer udstedt af Den Europæi-ske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.§ 166.Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at lade foretage og afholde udgifterne til enuvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den danske UCITS, såfremt Finanstilsynet vurderer,at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med den danske UCITS, og der ikke er tale om en forFinanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skalafgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Fi-nanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrapporte-ring til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.Stk. 2.Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den danskeUCITS udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynetskal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Stk. 3.Den danske UCITS skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige forgennemførelsen af den uvildige undersøgelse.Stk. 4.De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen tilFinanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til den danske UCITS.Stk. 5.De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliveropmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsent-lig betydning for den danske UCITS’ eller en afdelings risikoprofil eller forretningsmodel, som kanmedføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at den danskeUCITS eller en afdeling vil miste sin tilladelse.Stk. 6.Hvis den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke kan videregive oplys-ningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andreend den sagkyndige person, herunder af den danske UCITS.Stk. 7.Det Finansielle Råd træffer afgørelse i sager om påbud efter stk. 1.§ 167.Finanstilsynet kan samarbejde med andre danske myndigheder for at sikre overholdelsen afdenne lov og af regler udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myn-digheder, der er danske, organer eller personer.§ 168.Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller iet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke til at påseoverholdelsen af loven, og af de regler, der er udstedt i medfør af loven ved tilsynsaktiviteter, kon-troller på stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats område.Stk. 2.Hvis et udenlandsk investeringsinstitut udfører eller har udført handlinger her i landet, derer i strid med øvrige bestemmelser, som ikke er harmoniseret i medfør af UCITS-direktivet, kanFinanstilsynet træffe foranstaltninger over for investeringsinstituttet i overensstemmelse med degældende regler.Stk. 3.Hvis de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, og som er hjemland for et udenlandsk investe-ringsinstitut, undlader at træffe tilstrækkelige foranstaltninger eller undlader at reagere inden for enrimelig frist og investeringsinstituttet fortsætter med at optræde på en måde, der er til skade for in-vestorerne her i landet, kan Finanstilsynet1) efter at have underrettet de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland heromtræffe alle de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne, og Finanstilsynet kan iden forbindelse forhindre det pågældende investeringsinstitut i at fortsætte markedsføringen afandele her i landet, eller2) gøre Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg opmærksomt på sagen.Stk. 4.Hvis Finanstilsynet har god grund til at formode, at udenlandske investeringsinstitutter ud-fører eller har udført handlinger på en anden medlemsstats område, der er i strid med bestemmelseri UCITS-direktivet, giver Finanstilsynet de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat en sånøjagtig meddelelse som muligt.§ 169.Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstatereller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke vedtilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder udenlandskeUCITS eller danske UCITS, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemsstater.

Stk. 2.Såfremt en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kon-trol eller undersøgelse af en udenlandsk UCITS eller en dansk UCITS, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,2) tillade at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.Stk. 3.Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompetent udenlandsk myndig-heds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelse kun foretages med Finanstilsynets medvirken.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder iandre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de.§ 170.Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, jf. § 29, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøg-ning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at an-lægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant iet gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.Stk. 2.Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 29. Finanstil-synet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og inve-steringsinstitutter.§ 171.Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendtmed, at en virksomheds kunder kan have lidt tab, som følge af at virksomheden har overtrådt § 29.Stk. 2.Forbrugerombudsmanden har uanset § 175 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynetssager omfattet af stk. 1.§ 172.Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør indenfor en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller SIKAVat nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2, ikkekan bestride hvervet.Stk. 3.Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør, når derer rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsfor-eninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vilindebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter enfrist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbydeet medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller SIKAV at nedlægge sit hverv. Finanstilsy-net fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.Stk. 4.Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 57, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skalfremgå af påbuddet.Stk. 5.Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af bestyrelsen og af den person, som påbuddet ved-rører, forlanges indbragt for domstolene. Forlangende herom skal indgives til Finanstilsynet, inden4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Forlangende om indbringelse for domstolenehar ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-dende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sin

stilling eller sit hverv. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelseaf forlangende herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.Stk. 6.Finanstilsynet kan af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde et påbud meddelt efterstk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kunfremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udste-delsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstetved dom. Såfremt der efter 4. pkt. er adgang til domstolsprøvelse, skal Finanstilsynet indbringe sa-gen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af forlangende herom. Sagen anlægges i den bor-gerlige retsplejes former.Stk. 7.Har bestyrelsen i en investeringsforening ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist,kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse. Finanstilsynet kan endvidere inddrage inve-steringsforeningens eller SIKAV’ens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et på-bud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.§ 173.Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage under-søgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på investeringsområdet, og offentliggøreresultaterne af disse.§ 174.I tilfælde hvor en dansk UCITS eller en afdeling heraf er gået konkurs eller størstedelen afden danske UCITS’ eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet enredegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forud fordette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for den danske UCITS eller afdelingen, denskreditorer eller en erhverver af hele eller dele af den danske UCITS.Stk. 2.Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen i stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsenfinder § 175 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand,der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende danske UCITS eller afdeling.Stk. 3.Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursenm.v.§ 175.Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Detsamme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, derhandler på tilsynets vegne. Det gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3.pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som defår kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel.Stk. 2.Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævn-te personer til at videregive fortrolige oplysninger.Stk. 3.Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om:1) God skik, jf. § 29, og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 29, stk. 2.2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 35, stk. 2, og § 44, og ændringer af fondsbe-stemmelser, jf. § 17, stk. 1.3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers og SIKAV’ers administrative og regnskabsmæs-sige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 63, og afgørelser vedrørende den ad-ministrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer i investe-

ringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, jf. § 71 i lov om finansiel virk-somhed.4) Forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. §§ 76-78.5) Pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 75.6) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf.§§ 80 og 111.7) Prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 102.8) Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. §§ 105-107.9) Inddragelse af danske UCITS’ tilladelse, jf. § 111, stk. 1.10) Danske UCITS’ placering af midler, jf. kapitel 14 og 15.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver for-trolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte danske UCITSeller dens investorer kan identificeres.Stk. 5.Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en dansk UCITS eller enafdeling heraf er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører investorernes forholdeller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den danske UCITS eller afde-lingen.Stk. 6.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:1) Offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efter-forskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslov-givningen.2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstil-synet.4) Folketingets Ombudsmand.5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.6) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissio-ner.7) Folketingets stående udvalg vedrørende en dansk UCITS’ eller afdelings generelle økonomiskeforhold, for så vidt angår krisehåndtering af danske UCITS, når der træffes beslutning om,hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelsemed den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.8) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.9) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende danskUCITS eller afdeling heraf, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækst-ministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.10) Kurator, skifteretten og myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS’ eller en afdelingslikvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige forden lovpligtige revision af en dansk UCITS’ regnskaber under forudsætning af, at modtagerneaf oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.11) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbankerog Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsæt-ning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver,herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemerog varetagelse af det finansielle systems stabilitet.

12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for atsikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser pådet marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.13) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med inve-steringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederneog organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation,konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtigerevision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysnin-ger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.14) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglernefor finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.15) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Unioneller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse medkrisehåndtering af en dansk UCITS.16) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-synsmyndighed og organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-dighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen afderes opgaver.17) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke harindgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske inve-steringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederneog organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation,konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligti-ge revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.18) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.Stk. 7.Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er medhensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.Stk. 8.Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 16, kan uanset tavshedspligten ud-veksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedsamt organer etableret af denne myndighed og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Sy-stemiske Risici.Stk. 9.Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse medtilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere admini-strativ myndighed eller indbringes for domstolene.Stk. 10.Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henholdtil stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. sep-tember 1995.Stk. 11.Videregivelse efter stk. 6, nr. 17, kan alene ske1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarertil tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres op-gaver.Stk. 12.Videregivelse efter stk. 6, nr. 17, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden forDen Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deresudtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.§ 176.Tilsynsreaktioner givet til en dansk UCITS i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf.§ 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra DetFinansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 3. Dendanske UCITS skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hø-rer hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at den pågældende danske UCITS har mod-taget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævetefter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende danskeUCITS indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af den pågæl-dende danske UCITS’ hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttettekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den pågældendedanske UCITS kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommenta-rerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationernefra den pågældende danske UCITS’ hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som denpågældende danske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informatio-nerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamlingeller repræsentantskabsmøde. Danske UCITS’ pligt til at offentliggøre på den danske UCITS’hjemmeside, gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder, herunder værdipapir-fonde. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktionergivet i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksom-hed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offent-liggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvistfældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen elleret resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget,skal dette fremgå af offentliggørelsen. Den danske UCITS' offentliggørelse skal ske på den pågæl-dende danske UCITS' hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt ogsenest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offent-liggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal denpågældende danske UCITS indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelseneller resuméet, på forsiden af den pågældende danske UCITS' hjemmeside på en synlig måde, ogdet skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-vedtagelse. Hvis den pågældende danske UCITS kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller re-suméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen,bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra den pågældende danske UCITS'hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende danske UCITS anvenderfor øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Den på-gældende danske UCITS skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende enkopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bøde-vedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Danske UCITS’ pligt til at offentliggøre påden danske UCITS’ hjemmeside, gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder,herunder værdipapirfonde.Stk. 3.Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssigstor skade for den danske UCITS eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om-

fattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om priva-te forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortroligeoplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden forDen Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deresudtrykkelige tilladelse.Stk. 4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.§ 177.Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståel-sen af følgende bestemmelser:1) God skik, jf. § 29 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 29, stk. 2.2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 35, stk. 2, og § 44, og ændringer af fondsbe-stemmelser, jf. § 17, stk. 1.3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers og SIKAV’ers administrative og regnskabsmæs-sige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 63, og afgørelser vedrørende den ad-ministrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer i investe-ringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, jf. § 71 i lov om finansiel virk-somhed.4) Forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 76-78.5) Pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 75.6) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf.§ 80, stk. 1 og 2, og § 111.7) Prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 102.8) Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. §§ 105-107.9) Inddragelse af danske UCITS’ tilladelse, jf. § 111, stk. 1.10) Danske UCITS’ placering af midler, jf. kapitel 14 og 15.Stk. 2.Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, deruden tilladelse udøver virksomhed som investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond udentilladelse.§ 178.Finanstilsynet skal underrette en dansk UCITS, der som feederinstitut investerer i en danskUCITS, der er masterinstitut, om følgende:1) Enhver afgørelse eller tilsynsreaktion, som Finanstilsynet træffer over for masterinstituttet.2) Finanstilsynets konstatering af at masterinstituttet har overtrådt bestemmelser for masterinstitut-ter i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.3) Oplysninger, som masterinstituttets revisor har meddelt Finanstilsynet, jf. § 100, vedrørendemasterinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab, depotselskab el-ler revisor.Stk. 2.Finanstilsynet skal underrette de kompetente myndigheder i et feederinstituts hjemland, nårfeederinstituttet investerer i en dansk UCITS, der er masterinstitut, om følgende:1) Enhver afgørelse eller tilsynsreaktion, som Finanstilsynet træffer over for masterinstituttet.2) Finanstilsynets konstatering af at masterinstituttet har overtrådt bestemmelser om masterinstitut-ter i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

3) Oplysninger, som masterinstituttets revisor har meddelt Finanstilsynet, jf. § 100, vedrørendemasterinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab, depotselskab el-ler revisor.Stk. 3.Den kompetente myndighed, som Finanstilsynet underretter i medfør af stk. 2, kan under-rette feederinstituttet om Finanstilsynets oplysninger.Stk. 4.Når Finanstilsynet fra kompetente myndigheder i en anden medlemsstat modtager oplys-ninger som nævnt i stk. 2, videregiver Finanstilsynet straks oplysningerne til den eller de danskeUCITS, der som feederinstitut har investeret i det pågældende masterinstitut.§ 179.Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den investeringsforening, SIKAV, værdi-papirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller det udenlandske inve-steringsinstitut, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat i med-før af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.I nedennævnte tilfælde anses en anden end de i stk. 1 nævnte tillige som part i Finanstilsy-nets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:1) Den, som overtræder lovens krav om, at virksomhed som dansk UCITS kun må drives eftertilladelse fra Finanstilsynet.2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse som dansk UCITS.3) Et medlem af ledelsen for en investeringsforening, SIKAV eller det investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab som administrerer en værdipapirfond, når Finanstilsynet næg-ter at give tilladelse, jf. § 9, eller inddrager tilladelsen, jf. § 111.4) Revisor i en dansk UCITS, når Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at give oplys-ninger om den danske UCITS’, jf. § 98, stk. 4 og 5, samt i sager, hvor de valgte revisorer for endansk UCITS, ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet i henhold til§ 100.5) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfat-tet af lovens bestemmelser, jf. § 164, stk. 3.Stk. 3.Som part anses i øvrigt følgende fysiske personer, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettetdirekte mod den pågældende:1) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en investe-ringsforening.2) Et bestyrelsesmedlem eller en revisor i en SIKAV.3) En revisor i en værdipapirfond.4) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et investerings-forvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der administrerer en dansk UCITS.Stk. 4.Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgø-relser er truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger,jf. § 62, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efterden 1. februar 2004.§ 180.Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen årligt til er-hvervs- og vækstministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om erfa-ringerne med reglernes anvendelse, jf. § 29, stk. 2.§ 181.§ 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Fi-nanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter denne lov.

Afgifter§ 182.Danske UCITS samt udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 betaler afgift tilFinanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.§ 183.SIKAV’er og værdipapirfonde, som er under tilsyn efter denne lov, betaler et gebyr vedstiftelse til Erhvervsstyrelsen. Gebyret dækker Erhvervsstyrelsens og SKAT’s omkostninger vedregistrering af virksomhedsoplysninger og tildeling af CVR-nummer til SIKAV’er og SE-nummertil værdipapirfonde, afdelinger heraf og eventuelle andelsklasser i de pågældende afdelinger.Stk. 2.SIKAV’er og værdipapirfonde betaler en årlig afgift til Erhvervsstyrelsen. Afgiften dækkerErhvervsstyrelsens og SKAT’s omkostninger ved administration af lovgivningen, herunder bl.a.registreringsopgaver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysninger og SE-numre.Stk. 3.Gebyret, jf. stk. 1, og afgiften, jf. stk. 2, kan reguleres årligt med omkostningsudviklingen iform af pris-/lønregulering svarende til den almindelige pris- og lønudvikling.Stk. 4.Erhvervsstyrelsen opkræver gebyret, jf. stk. 1, og afgiften, jf. stk. 2, hos henholdsvis SI-KAV’en, det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdi-papirfonden.Stk. 5.Erhvervsstyrelsen fastsætter størrelsen af gebyret ved stiftelse, jf. stk. 1 og 3, og den årligeafgift, jf. stk. 2 og 3, ved bekendtgørelse. Endvidere fastsætter Erhvervsstyrelsen nærmere regler omopkrævning af sådanne gebyrer og afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes ge-byr for rykkerbreve ved for sen betaling.Frister§ 184.De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagenefter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Det gælder ved beregning afsåvel dag- som uge-, måneds- og årsfrister.Stk. 2.Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begi-venhed, som udløste fristen, fandt sted.Stk. 3.Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvorden begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløstefristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, somikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.Stk. 4.Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begiven-hed, som udløste fristen, fandt sted.Stk. 5.Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaf-tensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.Digital kommunikation§ 185.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet samt til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.

Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 186.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrel-sen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller un-der anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med per-sonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 187.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan det-te krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-stedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskrifts-krav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-per af dokumenter.Kapitel 17Delegations- og klagebestemmelser§ 188.Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kanministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.§ 189.Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller reglerudstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsanke-nævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.Afsnit XIStraf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.Kapitel 18Straffebestemmelser m.v.§ 190.Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3,§ 12, stk.4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, stk. 3, 1.pkt., og stk. 6 og 7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-5, § 52, stk. 1-5, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1.pkt., og stk. 3, § 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2,§ 64, stk. 1, 2 og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, stk. 1, § 69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§ 76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, §

86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., §93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102,stk. 1, 3 og 4, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og 108, § 109, stk. 3 og 6, § 114,stk. 1 og 5 og stk. 6, § 116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1 og 2 og stk. 4, § 143, §144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§152, 154 og 156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., § 160, stk. 1, straffes med bøde eller fængselindtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af§ 38, § 46, § 59, 1. pkt., § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 166, stk. 3 og 6, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt. og §199, stk. 1, straffes med bøde.Stk. 2.Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 170, stk. 2,1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der ergivet i medfør af § 172, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.Stk. 3.I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 må-neder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.Stk. 4.Undlader et medlem af en investeringsforenings eller SIKAV’s ledelse, eller et medlem afledelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en dansk UCITS attræffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig stør-relse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke erforskyldt efter den øvrige lovgivning.Stk. 5.Personer, der er knyttet til en dansk UCITS og som giver urigtige eller vildledende oplys-ninger om forhold vedrørende den danske UCITS til offentlige myndigheder, til offentligheden, tilnoget selskabsorgan eller til investorer i den danske UCITS eller som gør sig skyldige i grov elleroftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for den danske UCITS straf-fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvri-ge lovgivning.Stk. 6.Forældelsesfristen for straffeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser eller reglerudstedt i medfør af loven er 5 år.§ 191.Undlader en dansk UCITS’ bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, derefter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Er-hvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge depågældende daglige eller ugentlige bøder.§ 192.Såfremt en dansk UCITS, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleretmarked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 82-92 eller bestemmelser fastsat imedfør af § 95, kan Finanstilsynet give den pågældende danske UCITS påbud om ændring af for-holdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes dethensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggørepåbuddet eller suspendere eller slette de berørte andele fra handel på et reguleret marked.Stk. 2.Den investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der ikke efterlever et påbud givet efter stk. 1 eller afgiver urigtige ellervildledende oplysninger til Finanstilsynet i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 1, straffes medbøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.Kapitel 19

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning, Færøerne og GrønlandIkrafttræden§ 193.Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§§ 1-192 og §§ 202-206 træder i kraft den 22. juli 2014.Stk. 3.Samtidig med, at §§ 1-192 og §§ 202-206 træder i kraft, ophæves den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012.Stk. 4.Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, opretholdes, indtil de ophæves af bekendtgørelser ud-stedt i medfør af denne lov.Stk. 5.§§ 82-101 om danske UCITS’ årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud finderførste gang anvendelse for årsrapporter og delrapporter for regnskabsperioder, der påbegyndes den1. januar 2015 eller senere. Reglerne i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, finder anvendelse på årsrapporter og delrapporter, derdækker perioder til og med den 31. december 2014.OvergangsbestemmelserSpecialforeninger og hedgeforeninger§ 194.Specialforeninger og hedgeforeninger skal senest den 31. januar 2014 meddele Finanstilsy-net, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om for-valtere af alternative investeringsfonde og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling, ellermeddele, at de har besluttet ophør af foreningen, jf. kapitel 12 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012.Stk. 2.Træffer en specialforening eller hedgeforening, jf. stk. 1, ikke beslutning inden den 31. ja-nuar 2014 om at ændre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde, eller om ophør, kan Finanstilsynet inddrage foreningens tilladelse, og for-eningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17.september 2012, finder anvendelse ved likvidationen. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfældedispensere fra fristen i 1. pkt.Stk. 3.Specialforeninger, der har ændret deres vedtægter og bragt deres virksomhed i overens-stemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan uanset § 6, stk. 3,i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012, fortsat benytte betegnelserne »specialforening«, »placeringsforening«, »pengemarkedsfor-ening« eller »investeringsinstitutforening«.Stk. 4.Hedgeforeninger, der har ændret deres vedtægter og bragt deres virksomhed i overens-stemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan uanset § 7, stk. 3,i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012, fortsat benytte betegnelsen »hedgeforening«.Fåmandsforeninger

§ 195.Fåmandsforeninger, jf. § 161 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, skal senest den 31. januar 2014 meddele Finanstilsynet,at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvalte-re af alternative investeringsfonde og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling, ellermeddele, at de har besluttet, at afvikle foreningen, jf. §§ 167-169 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012.Stk. 2.Træffer en fåmandsforening, jf. stk. 1, ikke beslutning inden den 31. januar 2014 om atændre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde, eller om afvikling, skal Finanstilsynet tilbagekalde fåmandsforeningens godkendelse og for-eningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17.september 2012, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasninger. Finanstilsynetkan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen i 1. pkt.Professionelle foreninger§ 196.Professionelle foreninger, jf. § 147 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, skal senest den 31. januar 2014 meddele Finans-tilsynet, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling,eller meddele, at de har besluttet at opløse foreningen, jf. § 160, stk. 1, i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, jf. § 20 i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder.Stk. 2.Træffer en professionel forening, jf. stk. 1, ikke beslutning inden den 31. januar 2014 om atændre sine vedtægter, så de opfylder kravene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde,eller om opløsning, sletter Finanstilsynet den professionelle forening af sit register. § 160, stk. 4, iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012 finder ikke anvendelse.Stk. 3.Professionelle foreninger, der har ændret deres vedtægter og bragt deres virksomhed i over-ensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan uanset § 147,stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. sep-tember 2012, fortsat benytte betegnelsen »professionel forening«.Stk. 4.Har en professionel forening, jf. stk. 1 og 2, ikke senest 4 uger efter udløbet af fristen i stk.1, anmeldt vedtægtsændringer eller opløsning, til Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 1, kan Finanstilsynetbeslutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Be-stemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 935 af 17. september 2012, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasnin-ger.Andre kollektive investeringsordninger§ 197.Andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, der hidtil har været registreretsom erhvervsdrivende foreninger i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal forat opretholde registrering i Erhvervsstyrelsen, senest den 31. januar 2014 anmelde til Erhvervssty-relsen, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling

eller på anden måde lovliggjort investeringsordningens virksomhed, eller at de har besluttet opløs-ning af den kollektive investeringsordning.Stk. 2.Anmelder en anden kollektiv investeringsordning, jf. stk. 1, ikke senest den 31. januar 2014beslutning om at ændre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i kapitel 30 i lov om forval-tere af alternative investeringsfonde, eller om opløsning, til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynetbeslutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Be-stemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 935 af 17. september 2012, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasnin-ger.Ikkegodkendte fåmandsforeninger§ 198.Ikkegodkendte fåmandsforeninger skal senest den 31. januar 2014 anmelde til Erhvervssty-relsen, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde og har ændret deres vedtægter på en generalforsamling,eller at de har besluttet at opløse foreningen, jf. § 224, stk. 1, i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012.Stk. 2.Anmelder en ikkegodkendt fåmandsforening, jf. stk. 1, ikke senest den 31. januar 2014 be-slutning om at ændre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i kapitel 30 i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde, eller om opløsning, til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet beslut-te, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmel-serne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.935 af 17. september 2012, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasninger.

Anmeldelse af ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger til Fi-nanstilsynet§ 199.Investeringsforvaltningsselskaber, der ved lovens ikrafttræden administrerer ikkegodkendtefåmandsforeninger, jf. § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 935 af 17. september 2012, og investeringsforvaltningsselskaber og pengeinstitutter, deradministrerer andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, skal senest den 1. december2013 anmelde navne og CVR nr. på de administrerede ikkegodkendte fåmandsforeninger og andrekollektive investeringsordninger til Finanstilsynet.Stk. 2.Finanstilsynet videregiver en liste med navne og CVR. nr. på de ikkegodkendte fåmands-foreninger og andre alternative investeringsordninger, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, og påser isamarbejde med Erhvervsstyrelsen, at de ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektiveinvesteringsordninger enten bringer deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde og ændrer deres vedtægter på en generalforsamling ellertræffer beslutning om at opløse foreningen.Danske UCITS’ investering i placeringsforeninger§ 200.Danske UCITS, hvis afdelinger investerer i andele i specialforeninger i henhold til § 124,stk. 1, nr. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17.september 2012, eller andele i tilsvarende udenlandske investeringsinstitutter, som danske UCITS

ikke længere kan investere i, skal afvikle disse investeringer, når foreningen eller det udenlandskeinvesteringsinstitut ophører med at være en specialforening eller et investeringsinstitut under tilsyn,dog senest den 22. juli 2014.Investeringsforvaltningsselskaber§ 201.Investeringsforvaltningsselskaber, jf. lov om finansiel virksomhed § 10, der ved denne lovsikrafttræden administrerer specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, pro-fessionelle foreninger, ikke godkendte fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordnin-ger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., kan fortsætte med at administreredisse foreninger indtil den 21. juli 2014, uanset om foreningerne har meddelt Finanstilsynet, at dehar besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde og som følge heraf har ændret deres vedtægter på en generalforsam-ling, mens investeringsforvaltningsselskabet endnu ikke har søgt om tilladelse efter lov om forvalte-re af alternative investeringsfonde.Ændringer i anden lovgivning§ 202.I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændretsenest ved § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 5, stk. 1, nr. 5,affattes således:»Administrationsselskab:Et selskab, som kan administrere UCITS (i Danmark: Investeringsfor-valtningsselskab).«2.§ 10, stk. 1,affattes således:»Virksomheder skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab for at udføre den dagligeledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS, jf. bilag 6 »Funktioner (opgaver)omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning«. Investeringsforvaltningsselskaber må i øvrigt kun udfø-re virksomhed som nævnt i stk. 2, § 10 a og § 28.«3.§10, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, der opfylder betingelsernei § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den daglige ledelse af investeringsforeningerog administrere andre UCITS.«4.I§ 43, stk. 5,udgår », specialforeninger og hedgeforeninger«.5.§ 52affattes således:»§52.Pengeinstitutter og filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet landinden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, som Finanstilsynet har godkendt som depotselskab, jf. § 2, stk. 1, nr. 12, i lov ominvesteringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, skal som depotselskab handle uafhængigt og ude-lukkende i den pågældende danske UCITS’ interesse.«6.I§ 54, stk. 1,udgår », specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgefor-eninger og andre kollektive investeringsordninger,« og »og foreninger«.

7.I§ 54, stk. 2,udgår »specialforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger ellerandre kollektive investeringsordninger,«.8.I§ 77, stk. 1, nr. 3,ændres »specialforeninger, hedgeforeninger« til: »kapitalforeninger«, og efter»omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.9.I§ 77, stk. 2,ændres »specialforeninger, hedgeforeninger« til: »kapitalforeninger«, og efter »om-fattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.10.§ 98, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Investorerne i de UCITS og kapitalforeninger, som et investeringsforvaltningsselskab administre-rer, og investorer, med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skønsmæs-sig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, har ret til gennem et investorforum atvælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet.«11.I§ 98, stk. 2,indsættes efter »UCITS«: »og kapitalforeninger«, og » specialforeninger, hedge-foreninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsfor-eninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforenin-ger m.v.« udgår.12.§ 98, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Når et investeringsforvaltningsselskab alene administrerer investeringsforeninger, SI-KAV’er og kapitalforeninger, som ejer selskabet, jf. § 26, stk. 1, i lov om investeringsforeningerm.v., er selskabet undtaget fra kravet i stk. 1 om at etablere et investorforum, såfremt mindst étmedlem af den eller de administrerede foreningers og SIKAV’ers bestyrelser vælges som medlemaf investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.«13.§ 99affattes således:»§ 99.Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i hen-hold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en direktør eller ansat kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage iledelsen eller driften af en investeringsforening, såfremt investeringsforeningen ikke administreresaf investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af med-lemmerne i bestyrelsen for den pågældende investeringsforening og investeringsforvaltningsselska-bets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.Stk. 2.Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i hen-hold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmed-lemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af deinvesteringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentligeaftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.Stk. 3.Bestyrelsen eller direktionen kan uanset stk. 2 dog give tilladelse til, at en direktør elleransatte kan være bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber ellerkoncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber, jf. § 28.«14.I§ 100, nr. 1,udgår »herunder investeringsforeninger og andre foreninger,«.15.I§ 100, nr. 3,udgår »foreninger og«.

16.§ 100, nr. 4,affattes således:»4) vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en investeringsforenings bestyrel-se eller et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse for en SIKAV eller værdipapirfond har indgå-et aftale om porteføljepleje vedrørende den pågældende UCITS’ eller en afdelings formue.«17.§ 101, stk. 1,affattes således:»Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af UCITS handle uafhængigt og ude-lukkende i den pågældende UCITS’ interesse.«18.I§ 101, stk. 2,udgår »og foreninger«.19.I§ 101, stk. 3, nr. 1,udgår »foreninger,«, og efter »kunder« indsættes: »herunder kapitalfor-eninger«.20.I§ 101, stk. 3, nr. 2,udgår »eller en forenings«.21.§ 101, stk. 3, nr. 4,affattes således:»4) når der er risiko, for at nogle af de administrerede UCITS’, kapitalforeningers eller kundersinteresser skades, i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, kapitalforening ellerkunde om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale eller, hvis der erindgået aftale, når interessekonflikten er konstateret.«22.§ 101, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig por-teføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administrationaf UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af investe-ringsforeninger, underlagt den enkelte investeringsforenings bestyrelses instruktionsbeføjelse og iforhold, der vedrører andre UCITS, selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre dergælder andre regler i en udenlandsk UCITS’ hjemland.«23.§ 102, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Bestyrelsen kan ikke delegere både porteføljepleje og risikostyring. Ved delegation afporteføljepleje eller risikostyring kan bestyrelsen delegere til en virksomhed, der opfylder betingel-serne i § 103, stk. 1, og som ikke er depotselskab for SIKAV’en, værdipapirfonden eller den uden-landske UCITS eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SI-KAV’s, værdipapirfonds eller udenlandske UCITS’ og dens investorers interesser.«24.§ 102, stk. 7,ophæves.25.§ 103, stk. 1,affattes således:»§ 103.Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet dele-gerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde,hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen eller risikostyringen, må bestyrelsen kun de-legere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvalt-ning af aktiver, herunder risikostyring, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.«

26.I§ 103indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Bestyrelsen kan kun delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen ellerrisikostyring til virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lan-de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når Finanstilsynet kan samarbej-de med tilsynsmyndighederne i det pågældende land.«27.§ 105, stk. 1 og 2,affattes således:»§ 105.Et investeringsforvaltningsselskab, der har til hensigt at delegere udførelsen af væsentligeopgaver for administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS til tredjemand,skal inden delegationsaftalen træder i kraft, underrette Finanstilsynet om delegationen, jf. § 102, stk.2. Det samme gælder, hvis en virksomhed, til hvem investeringsforvaltningsselskabet delegereropgaver, med bestyrelsens samtykke videredelegerer en opgave, jf. § 103, stk. 2.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om1) hvornår betingelserne i stk. 1, § 102, stk. 1-3 og 5, og §§ 103 - 104 er opfyldt,2) hvornår et investeringsforvaltningsselskab anses for at have delegeret opgaver i et sådantomfang, at selskabet anses for et tomt selskab efter § 102, stk. 6, og ikke længere kan ansesfor at administrere SIKAV’en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS, og3) hvilke opgaver, der i relation til delegation, anses for væsentlige.«28.Overskriften før § 106 affattes således:»Særlige regler for depotselskaber for danske UCITS«29.I§ 106, stk. 1,udgår », specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings og fåmandsfor-enings« og »eller foreningens« og », specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle for-ening eller fåmandsforeningen«.30.I§ 106, stk. 2, nr. 1-3 og 5,udgår », specialforenings, hedgeforenings, professionel foreningseller fåmandsforenings«.31.I§ 106, stk. 2, nr. 2, 3 og 7,ændres »§ 3« til: »§ 2«.32.I§ 106, stk. 2, nr. 4,udgår », specialforening, hedgeforening, professionel forening og fåmands-forening«.33.I§ 106, stk. 2, nr. 6,udgår »specialforenings eller fåmandsforenings«.34.I§ 106, stk. 2, nr. 7,udgår »specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings«.35.I§ 106, stk. 2, nr. 7,ændres »§ 51« til: »§ 70«.36.I§ 106, stk. 6, nr. 1og4,og§ 141, stk. 1,udgår », specialforeninger, hedgeforeninger, professi-onelle foreninger og fåmandsforeninger«.37.§ 107affattes således:»§ 107.Depotselskabet er over for den danske UCITS ansvarligt for enhver skade, som den dan-ske UCITS måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtel-

ser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af den danskeUCITS’ formue eller en del heraf til en anden depotfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fra-skrive sig dette ansvar.«38.I§ 121, stk. 2,udgår », specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller få-mandsforeninger«.39.I§ 125, stk. 3,ændres »Tillægget kan« til: »Basiskapitalen og tillægget skal«.40.§ 162, stk. 1, nr. 8,affattes således:»8) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der sva-rer til kapitalforeninger, når kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægterindeholder de i §§ 162 a og 162 b anførte begrænsninger.«41.Efter § 162 indsættes:»§162 a.Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af §162, stk. 1, nr. 8, skal indeholde bestemmelser om:1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skalindløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stillegarantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån påhøjst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller tilmidlertidig finansiering af indgåede handler,3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvidemidler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 i overens-stemmelse med de krav, der stillet til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om inve-steringsforeninger m.v., og4) bestemmelser om risikospredning, jf. § 162 b.§ 162 b.En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8,skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v.,2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern,3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offent-lig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, deltager i,4) kan investeres i

a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danskerealkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt afet land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudste-delserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i ob-ligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, ellerb) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) ud-stedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-svarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af etland inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-ne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligatio-ner udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i sammekoncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som erudstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om inve-steringsforeninger m.v., eller6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a anførte begrænsninger, dog således, at højst 75pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalfor-eninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«42.§ 163, stk. 1, nr. 4,affattes således:»4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, udstedt eller garanteret af penge- ogrealkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af UCITS, kapitalforeninger eller udenlandskeinvesteringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, der for hver virksomhed og afdeling af en for-ening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af de forsikringsmæssige hen-sættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.«43.I§ 164, stk. 4, 1. pkt.,ændres »investeringsinstitutter og foreninger« til: »UCITS, kapitalfor-eninger og udenlandske investeringsinstitutter«.44.§ 166, stk. 4 og 5,affattes således:»Stk.4.§ 163, stk. 1, nr. 4, og § 164, stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på midler placeret i ande-le i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8.Stk. 5.§ 163, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler placeret i andele i UCITS, kapitalfor-eninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, under forudsætningaf, at disse UCITS’, kapitalforeningers eller udenlandske investeringsinstitutters beholdning af akti-ver medgår ved opgørelsen af placeringen af midlerne omfattet af stk. 3, og at bestemmelserne i §§158-169 med de i stk. 4 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.«45.I§ 168ændres »§ 162,« til: »§§ 162–162 b,«.

50.§ 362, stk. 4,ophæves.51.I§ 367, stk. 1,udgår », specialforeninger og fåmandsforeninger«.52.§ 367, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den reste-rende afgift fordeles i forhold til den enkelte UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS’samlede balance.«53.Bilag 6affattes således:»Funktioner(opgaver) omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning1) Investeringsforvaltning.2) Administration:a) Juridiske og regnskabsmæssige tjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning,b) kundeforespørgsler,c) fastsættelse af den indre værdi samt emissions- og indløsningspriser (herunder selv-angivelser),d) kontrol med overholdelse af lovgivningen (compliance),e) ajourføring af investorregistre,f) fordeling af overskud (udlodning og henlæggelse af overskud),g) emission - og indløsning af andele,h) kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser), ogi) registrering.3) Markedsføring«§ 203.I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr.1561 af 19. december2007, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 1556 af 21. december2010 og senest ved § 231 i lov nr. 456 af 18. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 46 d, stk. 1, nr. 7,affattes således:

»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der sva-rer til kapitalforeninger, når kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægterindeholder de i § 46 g, stk. 1, og § 46 h, stk. 1, anførte begrænsninger.«2.§ 46 e, stk. 1, nr. 4,affattes således:»4) Aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, jf. dog stk. 2, udstedt eller garanteret afpenge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandskeinvesteringsinstitutter omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af enUCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af de pen-sionsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.«3.§ 46 f, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:»Stk.4.Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5, finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder,UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7,hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d,stk. 1, nr. 1-3.«4.Efter § 46 f indsættes:»§46 g.Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af §46 d, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skalindløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stillegarantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån påhøjst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller tilmidlertidig finansiering af indgåede handler,3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvidemidler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om fi-nansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udste-dere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og4) bestemmelser om risikospredning, jf. § 46 h.§ 46 h.En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7,skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v.,2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern,3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offent-lig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, deltager i,

4) kan investeres ia) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danskerealkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt afet land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudste-delserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i ob-ligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, ellerb) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) ud-stedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-svarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af etland inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-ne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligatio-ner udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i sammekoncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som erudstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om inve-steringsforeninger m.v., eller6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 46 g anførte begrænsninger, dog således, at højst 75pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalfor-eninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«5.I§ 50ændres »og § 46 f, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6.« til »§ 46 f, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6, § 46 gog § 46 h.«§ 204.I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 8 i lov nr. 1556 af 21. decem-ber 2010, § 233 i lov nr. 456 af 18. maj 2011 og senest ved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, fore-tages følgende ændringer:1.I§ 17 r, stk. 3og4,ændres »investeringsinstitutter eller foreninger« til: »UCITS, kapitalforenin-ger og udenlandske investeringsinstitutter«.2.I§ 24 b, stk. 1, nr. 3,ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til:»danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.3.I§ 24 b, stk. 2,ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danskeUCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.4.§ 26 b, stk. 1, nr. 7,affattes således:

»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der sva-rer til kapitalforeninger, når kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægterindeholder de i § 26 h, stk. 1, og 26 i, stk. 1, anførte begrænsninger.«5.§ 26 d, stk. 1, nr. 4,affattes således:»4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og real-kreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinsti-tutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapital-forening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Til-lægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«6.§ 26 e, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapital-foreninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet eftervedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.«7.Efter § 26 g indsættes ikapitel 8:»§26 h.Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af §26 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skalindløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stillegarantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån påhøjst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller tilmidlertidig finansiering af indgåede handler, og3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvidemidler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om fi-nansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udste-dere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og4) bestemmelser om risikospredning, jf. § 26 i, stk. 1.Stk. 2.Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.§ 26 i.En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7,skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v.,2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offent-lig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, deltager i,4) kan investeres ia) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danskerealkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt afet land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudste-delserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i ob-ligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, ellerb) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) ud-stedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-svarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af etland inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-ne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligatio-ner udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i sammekoncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som erudstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om inve-steringsforeninger m.v., eller6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, athøjst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, ka-pitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.Stk. 2.Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«§ 205.I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr.1156 af 3. oktober 2007,som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 10 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, §234 i lov nr. 456 af 18. maj 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgendeændringer:1.I§ 5 a, stk. 1, nr. 3,ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til:»danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.2.I§ 5 a, stk. 2,ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danskeUCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.3.I§ 5 aindsættes efter stk. 8 som nyt stykke:»Stk.9.Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7nævnte instrumenter.«Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

4.I§ 5 a, stk. 9,der bliver stk. 10, ændres»stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.5.§ 6 b, stk. 1, nr. 7,affattes således:»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der sva-rer til kapitalforeninger, når kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægterindeholder de i § 6 i, stk. 1, og 6 j, stk. 1, anførte begrænsninger.«6.§ 6 d, stk. 1, nr. 4,affattes således:»4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og real-kreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinsti-tutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapital-forening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtids-fonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«7.§ 6 e, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapital-foreninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet eftervedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.«8.Efter § 6 h indsættes:»§ 6 i.Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skalindløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stillegarantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån påhøjst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller tilmidlertidig finansiering af indgåede handler,3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvidemidler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om fi-nansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udste-dere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og4) bestemmelser om risikospredning, jf. § 6 j, stk. 1.Stk. 2.Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.§ 6 j.En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skali sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v.,2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offent-lig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, deltager i,4) kan investeres ia) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danskerealkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt afet land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudste-delserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i ob-ligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, ellerb) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) ud-stedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-svarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af etland inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-ne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligatio-ner udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i sammekoncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som erudstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om inve-steringsforeninger m.v., eller6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 6 i, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapital-foreninger eller udenlandske investeringsinstitutter.Stk. 2.Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«9.I§ 10, stk. 1,ændres»§ 5 a, stk. 3-9« til: »§ 5 a, stk. 3-10«.§ 206.I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1848 af 7. september 2009, somændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 232 i lov nr. 456 af 18. maj 2011 og se-nest ved § 1 i lov nr. 443 af 23. maj 2012 foretages følgende ændringer:1.I§ 68, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§§ 69-70 a« til: »§§ 69-70 a, § 70 d og § 70 e«.2.§ 69, stk. 1, nr. 7,affattes således:»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der sva-rer til kapitalforeninger, når kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægterindeholder de i § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, anførte begrænsninger.«3.§ 70, stk. 1, nr. 4,affattes således:

»4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og real-kreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinsti-tutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalfor-ening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«4.§ 70 a, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapital-foreninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet eftervedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3.«5.§ 70 baffattes således:»§

70 b.

Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69, § 70, stk. 1, nr. 4, ogstk. 2, og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.«6.§ 70 caffattes således:»§

70 c.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattesaf flere af de i § 69, stk. 1, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.«7.Efter § 70 c indsættes før overskriften før § 71:»§70 d.Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af §69, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skalindløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stillegarantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån påhøjst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller tilmidlertidig finansiering af indgåede handler,3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvidemidler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om fi-nansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udste-dere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og4) bestemmelser om risikospredning, jf. § 70 e, stk. 1.Stk. 2.Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.§ 70 e.En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7,skal i sine vedtægter hver afdeling fastsætte, at formuen enten1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v.,2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offent-lig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, deltager i,4) kan investeres ia) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danskerealkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt afet land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudste-delserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i ob-ligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, ellerb) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) ud-stedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-svarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af etland inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-ne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligatio-ner udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i sammekoncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som erudstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om inve-steringsforeninger m.v., eller6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 70 d, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, athøjst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, ka-pitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.Stk. 2.Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«8.I§ 71, stk. 1,ændres »§§ 63-70 c« til: »§§ 63-70 e«.§ 207.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helteller delvist i kraft for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.§§ 203, 204, 205 og 206 kan ikke sættes i kraft for Færøerne.Stk. 3.§§ 203, 204 og 205 kan ikke sættes i kraft for Grønland.

1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Lov om investeringsforeninger m.v.2.2. Lov om finansiel virksomhed2.2.1. Generelt2.2.2. Forsikringsselskabers investering i andele af kapitalforeninger2.2.2.1.Gældende ret2.2.2.2.Baggrunden for forslaget2.2.2.3.Forslagets indhold2.3. Lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov omLønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring2.3.1. Generelt2.3.2. Investering i andele i kapitalforeninger foretaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension,Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firma-pensionskasser2.3.2.1.Gældende ret2.3.2.2.Baggrunden for forslaget2.3.2.3.Forslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Miljømæssige konsekvenser6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1.IndledningLovforslaget nyaffatter lov om investeringsforeninger m.v. uden at foreslå væsentlige materielleændringer og uden at gennemføre nye EU-direktiver for danske UCITS, dvs. investeringsforenin-ger, selskaber for investering af kapital, der er variabel (SIKAV’er) og værdipapirfonde.Baggrunden for nyaffattelsen er forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, dergennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere afalternative investeringsfonde (FAIF-direktivet). Som konsekvens af dette lovforslag skal lov ominvesteringsforeninger m.v. kun omfatte danske UCITS i fremtiden. Selvom der alene er tale om attilpasse loven, så den alene regulerer danske UCITS, er det nødvendigt at nyaffatte loven.Med henblik på at forsikringsselskaber, pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan vedblive at investere

som hidtil, foreslås det, at investeringsreglerne for forsikringsselskaber og pensionskasser i lov omfinansiel virksomhed og i de tilsvarende bestemmelser i lov om tilsyn med firmapensionskasser, lovom Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyr-tidsfond tilpasses. Dermed imødekommes et ønske fra branchen om også fremover at kunne tilbydedisse investorer mulighed for at investere som hidtil.Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter blandt andet de nuværendespecialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikke-godkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, som i dag er reguleret ilov om investeringsforeninger m.v. Fremover vil disse foreninger m.v. ikke være omfattet af lov ominvesteringsforeninger m.v. Specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeningerhar hidtil været under tilsyn af Finanstilsynet, mens de fremover til dels bliver reguleret i et særligtkapitel om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde uden direkte, atvære under tilsyn. Professionelle foreninger er hidtil blevet registreret af Finanstilsynet, men harikke været under tilsyn. De ikkegodkendte fåmandsforeninger er hidtil blevet registreret af Er-hvervsstyrelsen på baggrund af en bestemmelse herom i lov om investeringsforeninger m.v.Forslag til lov om investeringsforeninger m.v. omfatter fremover som nævnt alene danske UCITSog enkelte bestemmelser om udenlandske UCITS’ markedsføring af egne andele her i landet.UCITS er den engelske betegnelse (undertakings for collective investment in transferrable securi-ties) for investeringsinstitutter, der er harmoniseret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse insti-tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). UCITS-direktivet er allerede gennemført i dansk ret med lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsfor-eninger m.v. som ændret ved lov nr. 557 af 18. juni 2012 om ændring af lov om investeringsfor-eninger m.v. og tidligere. Med lov nr. 557 af 18. juni 2012 blev der indført to nye typer danskeUCITS, SIKAV’er og værdipapirfonde.Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber for investering af kapital, derer variabel) og værdipapirfonde. I modsætning til de to førstnævnte danske UCITS er værdipapir-fonde ikke juridiske personer, og de skal altid administreres af et investeringsforvaltningsselskabeller et administrationsselskab. Administrationsselskaber er UCITS-direktivets betegnelse for deselskaber, der administrerer UCITS. Betegnelsen anvendes i loven om de udenlandske administrati-onsselskaber Er der tale om et dansk selskab, der administrerer en dansk UCITS, anvendes beteg-nelsen investeringsforvaltningsselskab.Lovforslaget er struktureret på samme måde som den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Endvidere indeholder lovforslaget også ændringer af lov om finansiel virksomhed som følge af, atde nuværende specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelleforeninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger ikke er omfattet af lov om investeringsforeningerm.v. fremover. Investeringsforvaltningsselskabers administration af alternative investeringsfonde ogpengeinstitutters funktion som depotselskaber for alternative investeringsfonde, herunder kapital-foreninger, bliver reguleret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Der foreslås blandt andet ændringer af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed om forsikrings-selskabers og pensionskassers mulighed for at investere i andele af UCITS m.v. I fremtiden får de

mulighed for at investere i andele i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstituttermed de i forslagene nævnte begrænsninger. Det svarer til de hidtidige muligheder for at investere iandele i specialforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger.Der er tilsvarende bestemmelser i lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarke-dets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Disselove foreslås også ændret med dette lovforslag.Med forslaget er det således hensigten, at forsikringsselskaber og pensionskasser m.v. bevarer deinvesteringsmuligheder, som de har i dag, og at de ikke bliver begrænset af, at specialforeninger,professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger m.v. udgår af lov om investeringsfor-eninger m.v. som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde.Der foreslås ikke ændringer af lov om kommunernes styrelse, idet Økonomi- og Indenrigsministeri-et vil overveje at stille forslag om, at kommunerne skal have mulighed for at placere deres midler iandele i kapitalforeninger.2. Lovforslagets indhold2.1Lov om investeringsforeninger m.v.Lovforslaget nyaffatter lov om investeringsforeninger m.v. som følge af, at specialforeninger, hed-geforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være omfattet af loven. Registre-ring af professionelle foreninger og en hjemmel til at registrere ikkegodkendte fåmandsforeninger iErhvervsstyrelsen udgår også af loven tillige med reguleringen af de såkaldte »andre kollektive in-vesteringsordninger«. Alle de nævnte foreningstyper og investeringsordninger vil fremover væreomfattet af forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsordninger.Bortset fra de ovenfor nævnte ændringer og enkelte justeringer svarer forslaget til den gældende lovfor så vidt angår danske UCITS. Forslaget indeholder de nedenfor nævnte kapitler, hvis indholdsvarer til kapitlerne i den gældende lov:Kapitel 1: AnvendelsesområdeKapitlet beskriver lovforslagets anvendelsesområde, der fremover alene bliver danske UCITS, dvs.investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber for investering af kapital, der er variabel) og værdipa-pirfonde samt enkelte regler for udenlandske UCITS’ markedsføring af deres egne andele i Dan-mark.Kapitel 2: DefinitionerKapitlet indeholder en række definitioner af begreber, der fremgår af lovforslaget.Kapitel 3: Tilladelse til danske UCITS, godkendelse af vedtægter m.v.Kapitlet fastsætter, at danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde,skal have tilladelse. Forudsætningerne for at få tilladelse er blandt andet, at de modtager midler fraen videre kreds eller offentligheden, og at de på en investors anmodning indløser dennes andele

med midler. De værdipapirer m.v., som den danske UCITS investerer i, skal forvaltes og opbevaresaf et depotselskab. Kapitlet indeholder også bestemmelser om eneret for danske UCITS til at udøvedenne form for virksomhed og pligt til at benytte betegnelserne investeringsforening, SIKAV ellerværdipapirfond.Investeringsforeninger, der er organiseret som foreninger, og SIKAV’er, der er selskaber for inve-stering af kapital, der er variabel, er begge den type UCITS, der er »investeringsselskaber« iUCITS-direktivet. Dermed er der tale om juridiske personer. De skal have en bestyrelse, der er valgtaf generalforsamlingen. Investeringsforeninger kan have en direktør og andre ansatte, men langt defleste bliver administreret af et investeringsforvaltningsselskab. SIKAV’er skal administreres af etinvesteringsforvaltningsselskab. Begge har mulighed for i stedet at vælge et administrationsselskab,der svarer til et investeringsforvaltningsselskab, men har hjemsted i en anden medlemsstat.Den tredje form for dansk UCITS, værdipapirfonde, er ikke juridiske personer og har således ikkeen bestyrelse, men skal administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrations-selskab, der træffer alle ledelsesmæssige beslutninger vedrørende værdipapirfonden.Endvidere indeholder kapitlet også bestemmelser om master-feeder-strukturer, dvs. det forhold, aten afdeling af en dansk UCITS, feederinstituttet, investerer mere end 85 pct. af sin formue i en an-den – dansk eller udenlandsk – UCITS eller afdeling heraf. Master-feeder-strukturer hidrører ogsåfra UCITS-direktivet og er indført for at skabe muligheder for stordriftsfordele.Endelig indeholder kapitlet bestemmelser om vedtægter for investeringsforeninger og SIKAV’ersamt fondsbestemmelser for værdipapirfonde. Såvel vedtægter som fondsbestemmelser, og evt.ændringer heri, skal godkendes af Finanstilsynet, der også skal godkende valg af investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab og depotselskab.Kapitel 4: Grænseoverskridende virksomhedKapitlet fastsætter, at en udenlandsk UCITS, der har fået tilladelse i sit hjemland, kan markedsføresine andele her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myn-digheder i hjemlandet. EU-Kommissionen har iKommissionensforordning nr. 84/2010 af 1. juli2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angårformen og indholdet af det standardiserede notifikationsbrev og UCITS attesten, brug af elektroniskkommunikation mellem kompetente myndigheder med henblik på notifikation og procedurer forkontroller og inspektioner på stedet og udveksling af informationer mellem kompetente myndighe-der fastsat de krav, som UCITS skal opfylde for at kunne markedsføre deres andele i andre EU-lande.Endvidere fastsætter kapitlet regler, som danske UCITS skal følge, når de vil markedsføre deresandele i andre EU- og EØS-lande, og et krav om, at Finanstilsynet videresender den danske UCITS’anmeldelse af markedsføring senest 10 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget anmeldel-sen og den komplette dokumentation.Kapitel 5: God skikKapitlet fastslår, at danske UCITS skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik oggod praksis inden for deres respektive virksomhedsområder. Endvidere får Finanstilsynet hjemmel

til at udstede en bekendtgørelse om god skik for danske og udenlandske UCITS svarende til den,der er udstedt i medfør af den gældende lov.Kapitel 6: Generalforsamling i investeringsforeningerKapitlet fastsætter de regler, der gælder for investeringsforeningers afholdelse af generalforsamling.Forslaget svarer til de gældende regler.Kapitel 7: Generalforsamling i SIKAV’erKapitlet fastsætter de regler, der gælder for SIKAV’ers afholdelse af generalforsamling. Forslagetsvarer til de gældende regler.Kapitel 8: Ledelse m.v.Kapitlet om ledelse fastsætter regler om ledelse af investeringsforeninger og SIKAV’er, og om in-vesteringsforvaltningsselskabers eller administrationsselskabers ledelse af værdipapirfonde. Regler-ne svarer til de gældende regler.Som nævnt under kapitel 3 skal investeringsforeninger have en bestyrelse og en direktør eller etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. SIKAV’er skal også have en besty-relse og et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, mens det er ledelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond,der træffer de ledelsesmæssige beslutninger for værdipapirfonden.Kapitlet fastsætter regler for kravene til investeringsforeningers og SIKAV’ers bestyrelse. Det dre-jer sig f.eks. om værnsregler for bestyrelsen i investeringsforeninger, antal bestyrelsesmedlemmer,afholdelse af bestyrelsesmøder m.v., habilitet, bestyrelsens opgaver, krav om en plan for kvinder ibestyrelsen, samt krav til de enkelte bestyrelsesmedlemmer og direktionen i investeringsforeninger(de såkaldte »fit and proper-regler«). Endvidere indeholder kapitlet regler om indretning af investe-ringsforeninger, der i modsætning til SIKAV’er og værdipapirfonde kan administrere sig selv, ogregler om administration af danske UCITS, herunder krav om at identificere og tage højde for inte-ressekonflikter. Der foreslås en hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede regler om ledelse, styringog administration af danske UCITS svarende til den gældende bekendtgørelse, der også fastsætterkrav med henblik på at imødegå interessekonflikter. En væsentlig del af disse bestemmelser hidrø-rer fra UCITS-direktivet. Endelig indeholder kapitlet også reglerne om delegation af opgaver forinvesteringsforeninger (outsourcing.) Reglerne om investeringsforvaltningsselskabers delegation afopgaver vedrørende SIKAV’er og værdipapirfonde fremgår af lov om finansiel virksomhed.Reglerne om delegation, det vil sige, at andre virksomheder på visse betingelser udfører opgaversom for eksempel investeringsrådgivning, porteføljepleje af værdipapirer og administrative opgaverm.v., er gjort mere fleksible i forhold til bestemmelserne herom i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. og de tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.Det giver også større fleksibilitet, efterhånden som danske UCITS’ og investeringsforvaltningssel-skabers virksomhed vil udvikle sig. Det foreslås at ophæve det nuværende forbud mod at delegere»kerneopgaver«. Forbuddet erstattes af Finanstilsynets adgang til at fastsætte regler om, hvornår et

investeringsforvaltningsselskab anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at det måanses som et tomt selskab. Det er et krav i UCITS-direktivet, at investeringsforvaltningsselskaberikke må være tomme selskaber. De skal således have aktiviteter. De foreslåede regler ligner regler-ne i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Dette er hensigtsmæssigt, da inve-steringsforvaltningsselskaber også vil kunne administrere kapitalforeninger, der er reguleret i dennævnte lov.Kapitel 9: Ydelse og optagelse af lån m.v.Kapitlet fastsætter forbud mod, at danske UCITS yder pengelån. Der fastsættes endvidere en hoved-regel om, at de heller ikke må optage lån. Dog kan de med Finanstilsynets tilladelse optage kortfri-stede lån m.v. til at udnytte tegningsrettigheder, indløse andele eller i forbindelse med midlertidigfinansiering af indgåede handler. Endvidere indeholder kapitlet regler om emission og indløsningaf andele samt regler om udsættelse af indløsning af andele. Investorernes mulighed for til enhvertid at indløse deres andele er en af grundstenene i de regler, der gælder for UCITS. De fleste inve-storer afhænder dog deres andele gennem deres pengeinstitut.Kapitel 10: Investeringsbeviser m.v.Kapitlet indeholder regler om, at en dansk UCITS til hver investor skal udstede et eller flere inve-steringsbeviser, hvis en afdeling er bevisudstedende. Er en afdeling kontoførende, skal den danskeUCITS føre et register over investorernes andele og udlevere en udskrift af registeret som dokumen-tation for investorernes andel af afdelingens formue. Endvidere indeholder kapitlet regler om regi-strering af andele i en værdipapircentral.Kapitel 11: Årsrapport og revisionKapitlet indeholder regler om danske UCITS’ årsrapport og revision. Da afdelingerne i danskeUCITS ejer værdipapirer og andre finansielle instrumenter, er de økonomiske enheder, hvorfor deaflægger års - og halvårsregnskab. Årsrapporterne skal revideres af mindst én statsautoriseret revi-sor. Kapitlet indeholder en række andre regler om regnskabsaflæggelse, revision, indsendelse afårsrapporten og revisionsprotokollat til Finanstilsynet. Finanstilsynet har efter reglerne i kapitlethjemmel til at udstede regler om danske UCITS’ aflæggelse af regnskab.Kapitel 12: InformationKapitlet indeholder regler om de oplysninger, som danske UCITS skal give til investorerne og tiloffentligheden. Det drejer sig om offentliggørelse af prospekt, udlevering af central investorinfor-mation til interesserede investorer, offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen for andele idanske UCITS, og hvilken type andelsklasser en afdeling er opdelt i, hvis den har andelsklasser.Endvidere er der en pligt til at offentliggøre andre væsentlige oplysninger som f.eks. suspension afindløsning af andele, skift af investeringsforvaltningsselskab eller depotselskab m.v.Kapitel 13: Afvikling, inddragelse af tilladelse, likvidation, forenklet afvikling, konkurs, fusion,spaltning, overflytning, statusændring og omdannelse

Kapitlet indeholder de regler, der gælder, når danske UCITS eller afdelinger heraf ophører, entennår deres bestyrelse og generalforsamling ønsker det, eller når Finanstilsynet inddrager tilladelsen.En dansk UCITS eller afdeling kan ophøre på forskellige måder. Det er almindeligt, at danskeUCITS – hidtil har der kun været tale om investeringsforeninger og afdelinger heraf - der er så små,at de ikke er rentable, bliver fusioneret med en anden UCITS eller afdeling. Dette kan også ske vedgrænseoverskridende fusion. Skal den danske UCITS eller afdelingen helt ophøre, er lovens hoved-regel likvidation, men det mest almindelige er dog, at de bliver afviklet på anden måde. I alle tilfæl-de skal investorerne i investeringsforeninger og SIKAV’er på en generalforsamling træffe beslut-ning herom. Der kan også blive tale om spaltning af en dansk UCITS eller afdeling heraf, således atnogle investorer eller afdelinger fremover hører til i en anden dansk UCITS eller afdeling.Når der er tale om værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabets eller administrations-selskabets bestyrelse, der træffer beslutningen, da en værdipapirfond ikke har en generalforsamling.Der har hidtil ikke været eksempler på, at en investeringsforening eller afdeling heraf er erklæretkonkurs.Kapitel 14: Instrumentregler for danske UCITSKapitlet fastsætter hvilke finansielle instrumenter, dvs. værdipapirer (aktier og obligationer m.v.),pengemarkedsinstrumenter, andele i investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og ind-skud i pengeinstitutter, som danske UCITS må anvende. Hovedreglen er, at danske UCITS skalinvestere i »børsnoterede« finansielle instrumenter, dvs. finansielle instrumenter, der er optaget tilhandel på et reguleret marked eller et andet tilsvarende marked. 10 pct. af formuen kan dog anbrin-ges i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der ikke er »børsnoterede«.Kapitel 15: SpredningsreglerKapitlet fastsætter de grænser, som en dansk UCITS skal opfylde, når den investerer i de finansielleinstrumenter, der fremgår af kapitel 14. Det er karakteristisk, at UCITS investerer efter et principom risikospredning. Der er dog undtagelser fra dette udgangspunkt, idet der er UCITS, der følger etindeks, og UCITS, der investerer som de såkaldte feederinstitutter, dvs. de investerer mindst 85 pct.af deres formue i én anden UCITS, masterinstituttet. Masterinstituttet skal selv overholde reglerneom risikospredning.Kapitel 16: Tilsyn og afgifter m.v.Kapitlet fastsætter de regler, der gælder for Finanstilsynets virksomhed, herunder om inspektion påstedet, tavshedspligt og samarbejde med andre myndigheder, herunder tilsvarende udenlandskemyndigheder. Reglerne svarer til de regler, der gælder for finansielle virksomheder, dog tilpassetdanske UCITS. Endelig indeholder kapitlet regler om danske UCITS’ afgifter til Finanstilsynet ogdigital kommunikation.Kapitel 17: Delegations- og klagebestemmelserKapitlet fastsætter, at erhvervs- og vækstministeren kan henlægge sine beføjelser til Finanstilsynet.Gør ministeren dette, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang.

Endvidere fastsætter kapitlet regler om, at Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens afgørelser efterloven eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet.Kapitel 18: Straffebestemmelser m.v.Kapitlet fastsætter bestemmelser om, hvilke overtrædelser eller undladelser, der kan straffes, og atFinanstilsynet og Det Finansielle Råd som tvangsmiddel kan pålægge de pågældende daglige ellerugentlige bøder.Endvidere foreslås regler om Det Finansielle Råds reaktionsmuligheder, hvis en dansk UCITS, hvisandele er optaget til handel på et reguleret marked, ikke overholder bestemmelserne på markedet.Kapitel 19: Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning, Færøerne ogGrønlandDet foreslås, at loven træder i kraft den 22. juli 2013. Det fremgår endvidere af ikrafttrædelsesbe-stemmelsen, at størstedelen af loven først træder i kraft den 22. juli 2014, der er den dato, hvor for-eninger, virksomheder og økonomiske enheder, der bliver omfattet af reglerne om alternative inve-steringsfonde, de såkaldte AIF’er, skal opfylde kravene i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde. Således vil alene de overgangsbestemmelser, der skal regulere overgangen for special-foreninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte få-mandsforeninger samt andre kollektive investeringsordninger fra den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. til reguleringen i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, træde ikraft den 22. juli 2013.Med den 22. juli 2014 som ikrafttrædelsesdato for lovens øvrige bestemmelser vil specialforenin-ger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsfor-eninger samt andre kollektive investeringsordninger, der på forskellig måde er omfattet af den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v., have den fornødne tid til at vurdere og træffe beslutning,om de vil være omfattet af reguleringen i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller omde vil ophøre.Specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger vil være omfattet af den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v., indtil Finanstilsynet har inddraget deres tilladelse eller foreningerne erafviklet. På samme måde er professionelle foreninger omfattet af den gældende lov, indtil Finanstil-synet har slettet dem af registreringen. Andre kollektive investeringsordninger og ikke godkendtefåmandsforeninger vil være omfattet af den gældende lov, indtil Erhvervsstyrelsen har registreretdem som kapitalforeninger eller slettet dem af styrelsens register.Lovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser sikrer også Erhvervsstyrelsen et grundlag for atopretholde registreringen i styrelsens register, indtil foreningerne m.v. er omfattet af lov om forval-tere af alternative investeringsfonde, og de kan registreres med hjemmel i denne lov. Foreningereller kollektive investeringsordninger, der ikke ønsker at opfylde de nye krav, skal træffe beslutningom afvikling. Med de foreslåede ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser er der skabt sammen-hæng mellem den hidtidige og den fremtidige regulering.

Overgangsbestemmelserne skal sikre, at de ovenfor nævnte foreninger ændrer deres virksomhed ogvedtægter, så de bliver omfattet af kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfondeeller beslutter at ophøre. Foreningerne administrerer betydelige formuer, og det er vigtigt for inve-storerne, at foreningerne er omfattet af den nye regulering, når de ikke længere er reguleret af dengældende lov om investeringsforeninger m.v. senest ved lovens ophævelse den 22. juli 2014. For atsikre dette har Finanstilsynet i medfør af overgangsbestemmelserne hjemmel til at gribe ind, hvisændringerne ikke foregår planmæssigt.Lovens regler om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud finder først finder anvendelsefor årsrapporter og delrapporter for regnskabsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller se-nere. Reglerne i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse 935 af 17.september 2012 finder anvendelse på årsrapporter og delrapporter, der dækker perioder til og medden 31. december 2014.Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordningmed de relevante tilpasninger.2.2 Lov om finansiel virksomhed2.2.1 GenereltLovforslaget nyaffatter som nævnt under pkt. 2.1 lov om investeringsforeninger m.v. som følge af,at specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være un-der direkte tilsyn af Finanstilsynet og omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Registrering afprofessionelle foreninger og en hjemmel for Erhvervsstyrelsen til at registrere ikkegodkendte få-mandsforeninger udgår også af loven tillige med de såkaldte »andre kollektive investeringsordnin-ger«. Alle de nævnte foreninger og investeringsordninger vil fremover være omfattet af forslag tillov om forvaltere af alternative investeringsordninger. Da der i lov om finansiel virksomhed er be-stemmelser, der regulerer investeringsforvaltningsselskabers administration af specialforeninger,hedgeforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger og depotselskabers forpligtelservedrørende disse foreninger, foreslås det at ændre lov om finansiel virksomhed, således at de nævn-te foreninger også udgår af lov om finansiel virksomhed, hvor de især er nævnt i forbindelse medinvesteringsforvaltningsselskabers og depotselskabers virksomhed.Som nævnt ovenfor under omtalen af kapitel 8 i punkt 2.1., er reglerne om delegation, det vil sige,at andre virksomheder på visse betingelser udfører opgaver som for eksempel investeringsrådgiv-ning, porteføljepleje af værdipapirer og administrative opgaver m.v., gjort mere fleksible i forholdtil såvel bestemmelserne i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. som de tilsvarendebestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Der henvises derfor til bemærkningerne ovenfor.En række forsikringsselskaber m.v. investerer i andele i specialforeninger, professionelle foreningerog godkendte fåmandsforeninger. Bestemmelserne herom i lov om finansiel virksomhed foreslåsændret, og der indsættes to nye bestemmelser. Formålet med disse ændringer er at give forsikrings-selskaberne mulighed for at fortsætte deres investeringer som hidtil.Der er desuden foretaget enkelte rettelser på baggrund af, at terminologien er ændret som følge af,at specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger ogikkegodkendte fåmandsforeninger fremover vil være omfattet af lov om forvaltere af alternativeinvesteringsordninger.

2.2.2 Forsikringsselskabers investering i andele i kapitalforeninger2.2.2.1 Gældende ret§§ 162, 163, 164 og 166 i lov om finansiel virksomhed, og de tilsvarende bestemmelser i lov omtilsyn med firmapensionskasser, Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskade-forsikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. omtalen nedenfor i afsnit 2.3, gør det muligtfor selskaber omfattet heraf at anbringe deres formue i andele i en række nærmere beskrevne insti-tutter omfattet af EU-retlige regler og foreninger omfattet af den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v.2.2.2.2 Baggrunden for forslagetGennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 medfører bl.a., at lov om investeringsforeninger m.v. nyaffattes,særligt fordi specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skalvære under tilsyn af Finanstilsynet og omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Professionelleforeninger skal tilsvarende ikke længere registreres af Finanstilsynet i medfør af lov om investe-ringsforeninger m.v. Det nødvendiggør endvidere en ændring af de nævnte bestemmelser i lov omfinansiel virksomhed med henblik på, at forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kaninvestere på samme måde, som de gør i dag. Det er også investeringsforvaltningsbranchens ønske.2.2.2.3 Forslagets indholdMed forslaget nyaffattes § 162, stk. 1, nr. 8, § 163, stk. 1, nr. 4, og § 166, stk. 4 og 5. Nyaffattelsensker som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om for-valtere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samtforordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, der blandt andet medfører, at lov om investe-ringsforeninger m.v. ændres på en række områder. Endvidere foreslås to nye bestemmelser, §§ 162a og 162 b, indsat.Forslagene er en konsekvens af nyaffattelsen af lov om investeringsforeninger m.v. Der er med for-slaget ikke tilsigtet ændringer i forhold til forsikringsselskabernes og pensionskassernes investe-ringsmuligheder, men derimod at bevare de muligheder, de har i dag. I §§ 162 a og 162 b bliver derstillet krav til vedtægterne i de kapitalforeninger, som forsikringsselskaber og pensionskasser fårmulighed for at investere i. Disse krav svarer til det, der i dag gælder for specialforeninger. Endvi-dere foreslås det, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i andele i udenlandskeinvesteringsinstitutter, der opfylder de krav, som kapitalforeninger skal opfylde, for at være inve-sterbare for forsikringsselskaber og pensionskasser.Endelig bliver kravet til investeringsforvaltningsselskabers basiskapital justeret, så kravet er helt ioverensstemmelse med UCITS-direktivet. Det kan medføre en mindre lettelse for de store selska-ber.2.3 Andre love2.3.1 GenereltLovforslaget nyaffatter som nævnt under pkt. 2.1 lov om investeringsforeninger m.v. som følge af,at specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være un-der direkte tilsyn af Finanstilsynet og omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Registrering afprofessionelle foreninger og en hjemmel for Erhvervsstyrelsen til at registrere ikkegodkendte få-

mandsforeninger udgår også af loven tillige med de såkaldte »andre kollektive investeringsordnin-ger«. Alle de nævnte foreninger og investeringsordninger vil fremover være omfattet af forslag tillov om forvaltere af alternative investeringsordninger.Som følge heraf er der foretaget enkelte rettelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lovom Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som konsekvens af, at terminologien er ændret.2.3.2 Investering i andele i kapitalforeninger foretaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-modtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasser2.3.2.1 Gældende ret§§ 17 r, 26 b, 26 d og 26 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §§ 6 b, 6 d og 6 e i lov omLønmodtagernes Dyrtidsfond, §§ 69, 70 og 70 a i lov om arbejdsskadesikring og §§ 46 d, 46 e og46 f i lov om tilsyn med firmapensionskasser gør det muligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension,Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasserat anbringe deres formue i andele i en række nærmere beskrevne institutter omfattet af EU-retligeregler og foreninger omfattet af den gældende lov om investeringsforeninger m.v.2.3.2.2 Baggrunden for forslagetGennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 medfører bl.a., at lov om investeringsforeninger m.v. nyaffattes,særligt fordi specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skalvære under tilsyn af Finanstilsynet og omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Professionelleforeninger skal tilsvarende ikke længere registreres af Finanstilsynet i medfør af lov om investe-ringsforeninger m.v. Det nødvendiggør endvidere en ændring af bestemmelserne i de ovenfor anfør-te love med henblik på, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasserne kan investere på samme måde,som de gør i dag. Det er også investeringsforvaltningsbranchens ønske.2.3.2.3 Forslagets indholdMed forslaget nyaffattes § 26 b, stk. 1, nr. 7, § 26 d, stk. 1, nr. 4, og § 26 e, stk. 4, 1. pkt., i lov omArbejdsmarkedets Tillægspension, § 6 b, stk. 1, nr. 7, § 6 d, stk. 1, nr. 4, og § 6 e, stk. 4, 1. pkt., ilov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, § 69, stk. 1, nr. 7, § 70, stk. 1, nr. 4, og § 70 a, stk. 4, 1. pkt., ilov om arbejdsskadesikring og § 46 d, stk. 1, nr. 7, § 46 e, stk. 1, nr. 4, og § 46 f, stk. 4, 1. pkt., i lovom tilsyn med firmapensionskasser. Nyaffattelsen sker som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og omændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.1095/2010, der blandt andet medfører, at lov om investeringsforeninger m.v. ændres på en rækkeområder. Endvidere foreslås to nye bestemmelser svarende til de foreslåede §§ 162 a og 162 b i lovom finansiel virksomhed indsat i §§ 26 h og 26 i i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i §§ 6i og 6 j i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, i §§ 70 d og 70 e i lov om arbejdsskadesikring og i§§ 46 g og 46 h i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Desuden ændres § 17 r, stk. 3 og 4, i lovom Arbejdsmarkedets Tillægspension.Forslagene er en konsekvens af nyaffattelsen af lov om investeringsforeninger m.v. Der er med for-slaget ikke tilsigtet ændringer i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions, LønmodtagernesDyrtidsfonds, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eller firmapensionskassernes investe-

ringsmuligheder, men derimod at bevare de muligheder, de har i dag. I de to nye bestemmelser i defire love bliver der stillet krav til vedtægterne i de kapitalforeninger, som Arbejdsmarkedets Til-lægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firma-pensionskasserne får mulighed for at investere i. Disse krav svarer til det, der i dag gælder for spe-cialforeninger. Endvidere foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyr-tidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasser kan investere i andelei udenlandske investeringsinstitutter, der opfylder de krav, som kapitalforeninger skal opfylde, forat være investerbare for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasserne.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget forventes at medføre en mindre administrativ besparelse i Finanstilsynet, som dog opvejesaf, at de opgaver, der ikke længere skal varetages efter lov om investeringsforeninger m.v., erstattesaf opgaver efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes at medføre en vis ressourcemæssig besparelse for branchen, idet de nuværendespecialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være undertilsyn, og de professionelle foreninger ikke fremover skal registreres efter lov om investeringsfor-eninger m.v. Administration af de nævnte foreninger bliver i stedet omfattet af forslag til lov omforvaltere af alternative investeringsfonde.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Forholdet til EU-rettenEuropaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative be-stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(UCITS-direktivet) er tidligere blevet gennemført i lov om investeringsforeninger m.v., senest medlov nr. 456 af 19. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., der blev ændret af lov nr. 557 af 18.juni 2012. Lov nr. 557 af 18. juni 2012 indførte de to nye typer UCITS, SIKAV’er og værdipapir-fonde. Da der er tale om en nyaffattelse af lov om investeringsforeninger m.v., fremgår disse be-stemmelser således også af lovforslaget. Der er tale om minimumsharmonisering. Endvidere er enrække direktivbestemmelser om administrationsselskaber gennemført for investeringsforvaltnings-selskaber i lov om finansiel virksomhed.Endvidere indeholder lovforslaget de hjemler, på baggrund af hvilke de nedenfor nævnte direktiverer gennemført:1) Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse regler om fusion af investeringsinstitutter,master-feeder-strukturer og notifikationsproceduren,2) Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god

forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrations-selskab,3) Kommissionens forordning nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og debetingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på etandet varigt medium end papir eller via et websted, og4) Kommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår formen og indholdet af det stan-dardiserede notifikationsbrev og UCITS attesten, brug af elektronisk kommunikation mellemkompetente myndigheder med henblik på notifikation og procedurer for kontroller og inspektio-ner på stedet og udveksling af informationer mellem kompetente myndigheder.Kravene i Kommissionens forordninger gælder umiddelbart og skal derfor som udgangspunkt ikkegennemføres i dansk ret. Forordningen om notifikation pålægger dog medlemsstaterne at udvikle etelektronisk kommunikationssystem til at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndighe-der, hvilket nødvendiggør tilpasninger i den danske lovgivning.De nævnte direktiver og tekniske standarder m.v. i forordningerne er gennemført som bekendtgørel-ser og i de standardbreve m.v., som UCITS skal bruge ved anmeldelse af markedsføring i andrelande.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisatio-ner:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Natio-nalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Lands-forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk InvestorRelations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsy-net, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-forening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Ejendomsforeningen Danmark, Er-hvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-del, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet,Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Forsikringsmæglere ogForsikringsagenter, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, For-eningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer,FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet,FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), FærøernesHjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer,Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXGMarkets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), In-vesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Klima, Ener-gi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvars-advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-fond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn ogUndervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Moderniseringsstyrelsen NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Vare-mærkestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afde-ling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers For-ening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrel-sen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- og Integrationsmini-steriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, VP SecuritiesA/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen.9. Sammenfattende skema

ressekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af afta-len mellem en depositar og et administrationsselskab,2. Kommissionens direktiv om gennemførelse af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse regler om fusion afinvesteringsinstitutter, master-feeder-strukturer og notifikationsproce-duren,3. Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinfor-mation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinforma-tion eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir ellervia et websted, og4. Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår formen og indholdet afdet standardiserede notifikationsbrev og UCITS attesten, brug af elek-tronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder med henblikpå notifikation og procedurer for kontroller og inspektioner på stedet ogudveksling af informationer mellem kompetente myndigheder.Kravene i Kommissionens forordninger gælder umiddelbart og skal derforsom udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Forordningen om gennem-førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidtangår formen og indholdet af det standardiserede notifikationsbrev ogUCITS attesten, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetentemyndigheder med henblik på notifikation og procedurer for kontroller oginspektioner på stedet og udveksling af informationer mellem kompetentemyndigheder pålægger dog medlemsstaterne at udvikle et elektroniskkommunikationssystem til at udveksle oplysninger mellem de kompetentemyndigheder, hvilket nødvendiggør tilpasninger i den danske lovgivning.

ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Endelig fastslås det, at kapitel 4, § 28, stk. 2 og 3, og §§161, 162, 167-171, 178, 182 og184-187 finder anvendelse på udenlandske investeringsinstitutter.Forslaget til§ 1fastsætter, at det er kollektive investeringsordninger, der er danske og udenlandskeUCITS, der er omfattet af lovforslaget. Endvidere fastsætter § 1, at danske UCITS er investerings-foreninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. De to sidstnævnte typer blev indført med lov nr. 557 af18. juni 2012. UCITS er kollektive investeringsordninger, der investerer deres midler i værdipapi-rer, pengemarkedsinstrumenter, andele i investeringsforeninger, specialforeninger, investeringsinsti-tutter, afledte finansielle instrumenter og likvide midler, der er omfattet af forslaget, når de modta-ger midler fra en videre kreds eller offentligheden. Det gælder, uanset om de annoncerer efter inve-storer eller ej. Der er kun krav om, at placering af en UCITS’ midler skal foretages efter et principom risikospredning, jf. § 3, bortset fra feederinstitutter, som alene investerer i én anden UCITS.De kapitler i lovforslaget, der gælder for investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, eropbygget således, at de dels har fælles bestemmelser for de tre typer UCITS, dels individuelle be-stemmelser.Kollektive investeringsordninger som specialforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive inve-steringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., godkendte fåmands-foreninger og professionelle foreninger samt de ikke godkendte fåmandsforeninger, der i dag bliverregistreret i Erhvervsstyrelsen efter § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., vilfremover blive omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Kollektive investe-ringsordninger, der investerer i andre aktiver, f. eks. fast ejendom og skibe bliver også omfattet afforslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Lovforslaget omfatter tre forskellige former for danske UCITS. Det særlige ved denne form forkollektive investeringsordninger er, at flere investorers midler administreres sammen efter et principom risikospredning. jf. investeringsreglerne i forslaget til kapitel 13 og 14. Danske UCITS er for-pligtet til at indløse investorernes andele, når investorerne anmoder om det med midler, der hidrørerfra formuen.Betegnelsen kollektive investeringsordninger svarer til den engelske terminologi »Collective In-vestment Schemes« (CIS), der er den internationalt anerkendte betegnelse. De investorer, der indgåri en kollektiv investeringsordning, har ikke den samme indflydelse på den porteføljepleje, som bli-ver udført for dem, som den individuelle investor, der får udført skønsmæssig porteføljepleje hos enporteføljeplejer (kapitalforvalter). Disse investorer er derfor afhængige af, at de, der administrerer,rådgiver og investerer for den kollektive investeringsordning, tager højde for eller undgår interesse-konflikter og handler korrekt.UCITS modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, jf. forslaget til §§ 3 og 4. Vedoffentligheden forstås, at enhver, der vil betale for at erhverve en andel i en dansk UCITS, kan bliveinvestor i en investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond. En videre kreds har en del af of-fentlighedens karakteristika, da alle, der tilhører den videre kreds, kan blive investor i investerings-foreningen, SIKAV’er eller værdipapirfonde.Et eksempel på en videre kreds er institutionelle investorer, boligforeninger eller sygeplejersker iDanmark, mens en kollektiv investeringsordning, der alene optager investorer, der er ansat på et

bestemt sygehus, ikke er omfattet af forslagets § 1, fordi der er tale om en afgrænset kreds. Kollek-tive investeringsordninger, der modtager midler fra en afgrænset kreds af investorer, er ikke omfat-tet af lovforslaget, men kan, hvis betingelserne er opfyldt, være omfattet af lov om forvaltere afalternative investeringsfonde. En investeringsklub, hvis medlemmer for eksempel består af arbejds-kollegaer, familie eller venner, vil ikke være omfattet af bestemmelsen, når der er tale om en påforhånd fastlagt kreds, der er investorer. Hvis en sådan investeringsklub kan optage nye investorer,der i princippet kommer fra en videre kreds eller offentligheden, kan der blive tale om, at investe-ringsklubben skal reguleres som en dansk UCITS, hvis den investerer efter reglerne i forslaget tilkapitel 13 og 14 og indløser investorernes andele.Det foreslåedestk. 2fastslår, at danske UCITS omfatter 1) investeringsforeninger, 2) SIKAV’er og3) værdipapirfonde, mensstk. 3fastslår, at danske UCITS kan være 1) masterinstitutter, jf. § 2, nr.20, 2) feederinstitutter, jf. § 2, nr. 21, 3) pengemarkedsforeninger, pengemarkedsSIKAV’er og pen-gemarkedsfonde, samt 4) korte pengemarkedsforeninger, korte pengemarkedsSIKAV’er og kortepengemarkedsfonde.Stk. 4fastslår, at bestemmelser i kapitel 4, § 29, og §§161, 162, 167-171, 178, 179, 182 og 184 fin-der anvendelse på udenlandske UCITS’ markedsføring her i landet.Det bemærkes, at § 2 i lov om investeringsforeninger m.v., ikke er medtaget i forslaget. Den gæl-dende § 2 angiver forskellige former for kollektive investeringer, der ikke er reguleret af lovforsla-get. Det drejer sig i nr. 1 og 2 om aktieselskaber og anpartsselskaber, der er kapitalselskaber. Be-stemmelserne sikrer, at disse selskaber ikke bliver omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.,hvis de placerer deres midler i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og ilikvide midler. Aktieselskaber omfatter ifølge § 5, stk.1, i selskabsloven også partnerselskaber, hvorkapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Hvis de investerer som investeringsforeningerm.v. vil det ikke være en overtrædelse af investeringsforeningers eneret, fordi de ikke ligner inve-steringsforeningerne, der skal indløse deres medlemmers andele på forlangende med midler, derhidrører fra formuen. Det vil et selskab ikke kunne gøre. Disse selskaber bliver omfattet af lov omforvaltere af alternative investeringsfonde.Med de i § 2, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. nævnte kollektive investeringsordninger erder tænkt på de såkaldte equityfonde (kapitalfonde), hvis formål er at investere i aktier og anpartermed henblik på helt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabs-form. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor komplementaren admi-nistrerer equityfonden. Disse virksomheder bliver også omfattet af lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde.§ 2, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., der omfatter kollektive investeringsordninger foransatte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerer midler i den kollektive investeringsord-ning skal være ansat i virksomheden eller koncernen, er heller ikke gentaget i lovforslaget. Det erikke hensigten efter lov om investeringsforeninger m.v., at det offentlige skal regulere for eksempelarbejdskollegaers fælles investeringer eller en virksomhedsopsparingsordning. Disse kollektive in-vesteringsordninger henvender sig til en bestemt afgrænset kreds, nemlig ansatte i en virksomhedeller koncern. Derfor er de ikke omfattet, selvom de investerer som en dansk UCITS. De er frem-over omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Pengeinstitutternes pensionspuljer er heller ikke omfattet af § 2 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., fordi der er tale om indlån, der forrentes i overensstemmelse med forrentningen afde værdipapirer og andre finansielle instrumenter, som pengeinstituttet investerer i. På samme mådeer forsikringer, der har tilknyttet andele i danske eller udenlandske UCITS, ikke omfattet af lov-forslaget, men de tilknyttede danske eller udenlandske UCITS er omfattet. Disse forsikringer erreguleret efter lov om finansiel virksomhed, da der er tale om et forsikringsprodukt. Imidlertid kander for udenlandske UCITS vedkommende være tale om, at de derved markedsfører sig indirekte.Hvis det er tilfældet, skal de følge bestemmelserne i lovforslagets § 27.Til kapitel 2Til § 2Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 3 i lov om investeringsforeninger m.v. og be-står dels af definitioner fra UCITS-direktivet, dels af definitioner fra lov om finansiel virksomhedog endelig af andre definitioner, der er hensigtsmæssige.Inr. 1anvendes i stedet for betegnelsen »instrumenter«, der benyttes i bilag 5 til lov om finansielvirksomhed, betegnelsen »finansielle instrumenter«, der er en betegnelse, der ofte anvendes forværdipapirer, andele i kollektive investeringsordninger, afledte finansielle instrumenter m.v.UCITS-direktivet anvender både betegnelsen »instrumenter« og »finansielle instrumenter«. Beteg-nelsen »finansielle instrumenter« blev indsat i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,fordi den bedst beskriver, hvad der er tale om.Finansielle instrumenter er defineret som:a) Værdipapirer.b) Pengemarkedsinstrumenter.c) Andele udstedt af danske UCITS og investeringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og3.d) Afledte finansielle instrumenter.e) Indskud i kreditinstitutter.Litra c er præciseret, så det nu fremgår, at finansielle instrumenter omfatter andele i danske UCITS istedet for »foreninger«.I litra e er det præciseret, at et indskud i et kreditinstitut er et finansielt instrument. Endvidere kaninvesteringsforeninger i henhold til forslaget til § 141, stk. 2, besidde likvide midler i accessoriskomfang, jf. i øvrigt UCITS-direktivets artikel 50, stk. 2. Likvide midler kan også omfatte valuta.Definitionen er fastsat for at samle de finansielle instrumenter, som investeringsforeninger kan in-vestere i efter UCITS-direktivet, under et samlet begreb. De nærmere betingelser, som finansielleinstrumenter skal opfylde, for at investeringsforeninger kan investere i dem, fremgår af kapitel 13og 14. Terminologien er lidt forskellig fra den, der bruges i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.Det skyldes den forskellige terminologi i de direktiver, som lovene gennemfører.Inr. 2foreslås værdipapirer defineret i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 2, stk.1,litra n, som aktier og andre værdipapirer, som kan sidestilles med aktier og obligationer og andreformer for standardiseret gæld (debt securities) samt alle andre omsættelige værdipapirer, der giverret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning eller ombytning.

Det foreslåedenr. 3definerer pengemarkedsinstrumenter som finansielle instrumenter, der normaltomsættes på pengemarkedet, og som er likvide og har en værdi, som på ethvert tidspunkt kan vær-diansættes. Definitionen svarer til UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra o.Det foreslåedenr. 4definerer UCITS som en forkortelse af den engelske betegnelse Undertakingfor Collective Investment in Transferable Securities for et investeringsinstitut, der er omfattet afUCITS-direktivet, og som i medfør af artikel 1, stk. 3, kan oprettesa) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af investeringsforvaltningsselskabereller administrationsselskaber (i Danmark: Værdipapirfonde),b) som »trusts« (»unit trusts«) ellerc) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (I Danmark: Investeringsforeninger ogselskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV’er)).Ifølge UCITS-direktivet artikel 27, 2. afsnit, fastsætter medlemsstaterne hvilken juridisk form, etinvesteringsselskab skal have. I Danmark har UCITS været investeringsforeninger, siden det førsteUCITS- direktiv (Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985) blev gennemført.De ilitra anævnte investeringsfonde er med ikrafttræden af lov nr. 557 af 18. juni 2012 den 1. juli2012 indført her i landet som »værdipapirfonde«. De er karakteriserede ved, at de ikke selv har enbestyrelse, og at de skal administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab, der skal træffe alle beslutninger på værdipapirfondens vegne.Unit trusts, der er nævnt ilitra ber en særlig form for kollektiv investeringsordning, der især erkendt i England og Irland. Denne type er ikke indført her i landet.De i litra c nævnte investeringsselskaber, der også omfatter de danske investeringsforeninger ogSIKAV’er, er karakteriserede ved, at de er juridiske personer, der som udgangspunkt administrerersig selv, f. eks. ved at have en bestyrelse og eventuelt en direktør. For de danske investeringsfor-eningers vedkommende er der tale om, at de altid har en bestyrelse valgt af generalforsamlingen. Ienkelte investeringsforeninger har bestyrelsen ansat en direktør, mens bestyrelsen i de fleste tilfældehar delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, hvis direktør skal følge be-styrelsens retningslinjer og anvisninger og i øvrigt rapportere til denne. Investeringsforeninger kanogså delegere den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i et andet EU-land.SIKAV’er blev ligeledes indført med lov nr. 557 af 18. juni, som trådte i kraft den 1. juli 2012. SI-KAV’er er som nævnt juridiske personer som investeringsforeninger, og de har selv en bestyrelsevalgt af generalforsamlingen. De er forskellige fra investeringsforeninger derved, at bestyrelsen skalindgå aftale med et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. forslaget til § 23og § 49, stk. 2.En UCITS defineres i lovforslaget, dels fordi der er tale om den almindelige betegnelse for EU-investeringsinstitutter, der er harmoniseret i UCITS-direktivet, dels fordi der nu er tre former forUCITS i Danmark, nemlig investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, der samlet be-tegnes som »danske UCITS«.UCITS-direktivets betegnelse »investeringsselskab« og »investeringsfond« og lovforslagets beteg-nelser »selskab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)« og »værdipapirfond« må ikke

forveksles med danske selskaber og danske investeringsselskaber henholdsvis fonde. Som det frem-går, er direktivets »investeringsselskab« en betegnelse for de juridiske former, som medlemsstater-ne fastsætter for denne type UCITS. Selvom danske investeringsforeninger og SIKAV’er i UCITS-direktivets forstand er investeringsselskaber, må de ikke kalde sig investeringsselskaber, og de skaletableres som investeringsforeninger henholdsvis selskaber for investering af kapital, der er variabel(SIKAV). De har eneret og pligt til at bruge investeringsforening eller SIKAV i deres navn. Danskeselskaber, der foretager investeringer og derfor kalder sig »investeringsselskab« kan på den andenside heller ikke få tilladelse som investeringsforening eller SIKAV. På samme måde må hverkeninvesteringsfonde eller værdipapirfonde, der er økonomiske enheder, men ikke juridiske personer,forveksles med de danske fonde, der er selvejende institutioner.Inr. 5foreslås et investeringsinstituts hjemland defineret som den medlemsstat, hvor investerings-instituttet har opnået tilladelse i henhold til artikel 5 i UCITS-direktivet. Definitionen afspejler, atUCITS-direktivet og lovforslaget giver mulighed for grænseoverskridende administration af inve-steringsinstitutter. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra e.Mednr. 6foreslås et investeringsinstituts værtsland defineret som en medlemsstat, der ikke er inve-steringsinstituttets hjemland, og hvor investeringsinstituttets andele bliver markedsført. Bestemmel-sen gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra f.Inr. 7foreslås investeringsforvaltningsselskab defineret med henvisning til § 10 i lov om finansielvirksomhed. Investeringsforvaltningsselskab er den danske betegnelse for UCITS-direktivets »ad-ministrationsselskab«. Investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse efter lov om finansielvirksomhed.Nr. 8definerer administrationsselskab, der er UCITS-direktivets betegnelse for selskaber, som kanadministrere UCITS. Det foreslås at tilføje »(i Danmark: Investeringsforvaltningsselskaber)« for atunderstrege, at investeringsforvaltningsselskaber også er administrationsselskaber i direktivets for-stand. Udover denne virksomhed kan administrationsselskabet få tilladelse til accessoriske tjeneste-ydelser som f.eks. individuel porteføljepleje og investeringsrådgivning. Endvidere kan de få tilla-delse efter reglerne i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde til at forvalte alternative in-vesteringsfonde. Dermed får de mulighed for at administrere kapitalforeninger.Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra b. Et investe-ringsforvaltningsselskab er også et administrationsselskab i direktivets forstand. I de fleste henseen-der er reglerne om investeringsforvaltningsselskaber og (udenlandske) administrationsselskaber desamme, fordi de begge administrerer UCITS. Imidlertid er der tilfælde, hvor lovforslaget fastsætterregler kun for administrationsselskaber, som ikke omfatter investeringsforvaltningsselskaber. Det erf. eks. tilfældet i forbindelse med de aftaler, som en investeringsforening eller SIKAV og dens de-potselskab skal indgå med administrationsselskabet i forbindelse med grænseoverskridende admini-stration, jf. § 22, stk. 1, nr. 6. Her er der kun tale om en omfattet aftale, når en UCITS administreresaf et administrationsselskab, fordi det er beliggende i et andet EU- eller EØS-land end den danskeUCITS og depotselskabet, og dets virksomhed er reguleret af det andet lands lovgivning.Et administrationsselskabs hjemland foreslås inr. 9defineret som den medlemsstat, hvor admini-strationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Forslaget gennemfører artikel 2, stk. 1, litra c,i UCITS-direktivet.

Nr. 10definerer ifølge lovforslaget et administrationsselskabs værtsland som en medlemsstat, derikke er administrationsselskabets hjemland, men hvor administrationsselskabet har en filial ellerudfører grænseoverskridende tjenesteydelser. Denne definition har betydning, såfremt en investe-ringsforening delegerer den daglige ledelse eller opgaver i forbindelse med administration af for-eningen til et administrationsselskab, eller en SIKAV indgår en administrationsaftale med et admi-nistrationsselskab eller et administrationsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat. Detteadministrationsselskab udfører da grænseoverskridende tjenesteydelser, medmindre det etablerer enfilial her i landet. Det samme gælder, hvis et administrationsselskab administrerer en værdipapir-fond, der har fået tilladelse af Finanstilsynet. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 2,stk. 1, litra d.I det foreslåedenr. 11,der gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, og artikel 33,defineres depotselskabet som et pengeinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller enher i landet beliggende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjem-sted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, og som har fået overdraget samtlige en dansk eller udenlandskUCITS finansielle aktiver, og de opgaver, der er anført i §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksom-hed, der regulerer danske depotselskaber. Betegnelsen depotselskab omfatter også, som det frem-går, depotselskaber for UCITS, der har fået tilladelse i andre medlemsstater i Den Europæiske Uni-on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Denne definitionfinder f. eks. anvendelse, når depotselskabet for en dansk UCITS, der investerer som feederinstitut,skal indgå aftale om udveksling af oplysninger med et masterinstituts depotselskab, der har hjem-sted i et andet land i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område. »Her i landet« vil i denne bestemmelse sige Danmark, Færøerne og Grønland.Inr. 12foreslås kreditinstitut defineret svarende til definitionen i lov om finansiel virksomhed somen virksomhed, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån (eller indskud) ellerandre midler, som skal tilbagebetales, samt at yde lån for egen regning.I de foreslåedenr. 13, 14 og 15defineres »modervirksomhed«, »dattervirksomhed« og »koncern«.Definitionerne svarer til de tilsvarende definitioner i § 5, stk. 1, nr. 7 – 9, i lov om finansiel virk-somhed, der igen svarer til definitionerne i selskabsloven. I definitionen af »koncern« henviser for-slaget til § 5 a i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 16definerer et reguleret marked som et marked, der er omfattet af artikel 4, stk.1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instru-menter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa Parlamentets ogRådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet).Definitionen har betydning for forståelsen af § 139.Det foreslåedenr. 17definerer i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivetet andet marked, som et marked, der er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt,men som ikke er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.I forhold til den tidligere gældende lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v. blev ordet »reguleret« taget ud af bestemmelsen i forbindelsemed vedtagelsen af den gældende lov, idet det ikke er konsistent i forhold til definitionen i MiFID-direktivet og UCITS-direktivet. Definitionen har betydning for forståelsen af lovforslagets § 139. Et

andet marked kan for eksempel være en fondsbørs i et tredjeland eller et andet nationalt marked, derer reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt uden at opfylde betingelserne for etreguleret marked i definitionen i nr. 17.Nr. 18i forslaget definerer et OTC-marked (»Over the Counter«) som et marked for omsætning affinansielle instrumenter uden for de i nr. 16 og 17 nævnte markeder. Et OTC-marked kan for ek-sempel være et telefonmarked.I det foreslåedenr. 19defineres snævre forbindelser i overensstemmelse med definitionen i § 5, stk.1, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 2,stk. 1, litra i og artikel 2, stk. 4. Snævre forbindelser foreligger således mellem en dansk UCITS og1) enhver virksomhed, der som modervirksomhed eller dattervirksomhed er forbundet til dendanske UCITS,2) en person, der har en tilsvarende forbindelse til den danske UCITS eller til en virksomhed,som den danske UCITS har snævre forbindelser med,3) enhver virksomhed og enhver person, der indirekte har en tilsvarende forbindelse til dendanske UCITS eller til en virksomhed, som den danske UCITS har snævre forbindelser med(fælles forbindelse),4) en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes forbundne, at de tilsam-men har en tilsvarende forbindelse til den danske UCITS eller til et selskab, som den danskeUCITS har snævre forbindelser med, eller5) enhver virksomhed, hvori den danske UCITS eller en af de under 1) til 4) beskrevne virk-somheder eller personer direkte eller indirekte besidder 20 pct. eller mere af stemmeret-tighederne eller kapitalen.Fælles forbindelse, jf. det foreslåede nr. 19, litra c, forudsætter, at der foreligger et vist formaliseretsamarbejde, herunder eventuelt en samordnet praksis mellem en flerhed af virksomheder eller per-soner. Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere af et selskab eller gennem en aktionær-overenskomst som udgangspunkt have fælles forbindelse, jf. nr. 20, litra c. Omfanget af den fællesforbindelse skal modsvare den forbindelse, der består mellem en virksomhed og dens modervirk-somhed, dattervirksomhed eller søstervirksomhed, jf. nr.16. Snævre forbindelser forudsætter, atforbindelsen har en vis varig karakter. Erhvervelse af en betydelig andel af formuen i en danskUCITS bevirker ikke i sig selv, at der opstår snævre forbindelser i forslagets forstand, hvis den på-gældende erhvervelse kun er en midlertidig investering, der ikke gør det muligt at øve indflydelsepå den danske UCITS struktur eller finansielle politik.Inr. 20foreslås masterinstitut defineret i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 58, stk.3, som en UCITS, jf. nr. 5 herunder en investeringsforening, SIKAV, værdipapirfond eller en afde-ling heraf, som har mindst et feederinstitut, jf. nr. 21, blandt sine deltagere, ikke selv er et feederin-stitut, og som ikke investerer i et feederinstitut. I modsætning til det, der gælder for investeringsfor-eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, der investerer som feederinstitutter, er der ikke særskiltetilladelseskrav til et masterinstitut. Det er hensigtsmæssigt at definere et masterinstitut, fordi begre-bet omfatter såvel danske som udenlandske UCITS, der modtager midler som masterinstitut fra så-vel investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, der investerer som feederinstitutter somfra andre UCITS. Da et masterinstitut skal have tilladelse som UCITS, det vil i Danmark sige sominvesteringsforening, SIKAV eller værdipapirfond, skal det også modtage midler fra offentligheden.

Der er dog en undtagelse fra kravet om, at masterinstituttet skal modtage midler fra offentligheden,hvis det har mindst to feederinstitutter blandt sine medlemmer, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.Ifølge lovforslaget definerernr. 21et feederinstitut som a) en UCITS, jf. nr. 4, eller en afdeling her-af, der har tilladelse i sit hjemland til at investere mindst 85 pct. af sin formue i en anden UCITS,eller b) en dansk UCITS eller en afdeling heraf, der har tilladelse efter § 12, stk. 2, henholdsvis §15, stk. 3, § 16, stk. 3, eller § 17, stk. 3. Det er hensigtsmæssigt at definere et feederinstitut, for be-grebet omfatter såvel danske som udenlandske UCITS og afdelinger heraf. En dansk UCITS, dermodtager midler som masterinstitut, kan have såvel danske UCITS som udenlandske UCITS, dvs.UCITS fra andre medlemsstater m.v., som feederinstitutter.Det foreslåedenr. 22definerer master-feeder-struktur, som en almindelig betegnelse for et feederin-stitut og det masterinstitut, som feederinstituttet har investeret i.Nr. 23foreslår kompetente myndigheder defineret som de myndigheder, de enkelte medlemsstater iDen Europæiske Union, eller i et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de har udpeget i medfør af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet). Her i landet er Finanstilsynet den kompetente myndighed, der giver danske UCITS (in-vesteringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde) tilladelser og fører tilsyn med dem. Erhvervs-styrelsen er den kompetente myndighed for registrering af danske UCITS, mens Forbrugerom-budsmanden varetager visse opgaver i forbindelse med forbrugerspørgsmål, og anklagemyndighe-den er den kompetente myndighed, når overtrædelser af lovgivningen skal indbringes for domstole-ne.I nr. 24foreslås en definition af kapitalforeninger, som er alternative investeringsfonde omfattet afkapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Kapitalforeninger omfatter de nuvæ-rende specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreningerog ikkegodkendte fåmandsforeninger, der træffer beslutning om at ændre deres vedtægter og virk-somhed, så de bliver omfattet af kapitel 30 i lov om alternative investeringsfonde. Forslaget er enkonsekvens af gennemførelsen af FAIF-direktivet.

ligheden og have ét feederinstitut blandt sine investorer eller have mindst to feederinstitutter sominvestorer, og som 2) på en investors anmodning indløser investorens andel af formuen med midler,der hidrører fra formuen.En dansk UCITS, dvs. en investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond, kan derfor enten være:1) en virksomhed, der investerer som nævnt under nr. 1, litra a, og som det er nævnt under nr. 2, påen investors anmodning indløser investorens andel af formuen, eller2) en dansk UCITS, der som masterinstitut modtager midler som nævnt under nr. 1, litra b, og somnævnt under nr. 2 på en investors anmodning indløser investorens andel af formuen.Danske UCITS kun må udøve den nævnte virksomhed, jf. dog nedenfor vedrørende stk. 4, 6 og 8,og lovforslagets § 26.Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde er de danske former for de EU- harmonise-rede Undertakings for Collective Investments in Securities (UCITS), jf. § 2, nr. 4, der er reguleret iUCITS-direktivet.Investeringsforeninger og SIKAV’er er den type UCITS, der er investeringsselskaber og selvstæn-dige juridiske personer, der har en bestyrelse og for investeringsforeningers vedkommende en di-rektion. Investeringsforeninger og SIKAV’er har investorer, der på generalforsamlingen har mulig-hed for at være med til at træffe beslutninger og få indflydelse på generalforsamlingen.Investeringsforeninger er selvadministrerende investeringsselskaber, der ansætter en direktør ellerdelegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.SIKAV’er er derimod ikke selvadministrerende. Deres bestyrelse skal altid vælge og indgå aftalemed et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.I modsætning hertil tilhører værdipapirfonde den type UCITS, investeringsfonde, der ikke er juridi-ske personer. Investorerne i værdipapirfonde kan ikke vælge en anden bestyrelse, sådan som inve-storerne i investeringsforeninger og SIKAV’er kan, og må derfor afhænde deres andele, hvis de erutilfredse.Med hensyn til forståelsen af begreberne »en videre kreds« og »offentligheden« henvises til be-mærkningerne til § 1. Det bemærkes, at en dansk UCITS’ mulighed for at modtage midler som ma-sterinstitut er en undtagelse fra kravet om, at en investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfondmodtager midler fra en videre kreds eller offentligheden. Imidlertid er der tale om, at et masterinsti-tut indirekte modtager midlerne fra en videre kreds eller offentligheden, idet de feederinstitutter, jf.§ 2, nr. 21, der investerer i masterinstituttet, modtager deres midler fra en videre kreds eller offent-ligheden.De midler, som danske UCITS modtager, skal anvendes til erhvervelse af finansielle instrumenter,jf. lovforslagets kapitel 14, det vil sige værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i andredanske UCITS eller afdelinger heraf eller udenlandske investeringsinstitutter, afledte finansielleinstrumenter eller indskud i kreditinstitutter. Det følger af lovforslagets kapitel 15, at danske UCITSskal iagttage de i dette kapitel nævnte placerings- og risikospredningsregler. Endvidere kan danske

UCITS følge et indeks, jf. lovforslagets § 149, hvorefter danske UCITS kan overskride investe-ringsgrænserne, hvis de følger et bestemt aktie- eller obligationsindeks.Ifølge lovforslaget er hensigten med danske UCITS, at de skal investere efter et princip om risiko-spredning, hvilket er et fundamentalt princip for UCITS. Dette princip afspejler formålet med dan-ske UCITS’ virksomhed, der ifølge forslaget til den oprindelige lov om investeringsforeninger er»at give navnlig mindre sparere mulighed for at anbringe deres opsparede midler på en måde, der påden ene side bevarer en vis grad af værdifasthed derved, at midlerne placeres i aktiver, hvis værdimå antages nogenlunde at variere med prisniveauet, og på den anden side tilsikrer en begrænsningaf risikoen for tab gennem spredning af placeringerne af aktiverne i en række forskellige værdipapi-rer. For den enkelte sparer, der kun har et begrænset beløb til rådighed, kan det være vanskeligtsamtidig at tilgodese begge disse formål, men gennem et samarbejde mellem et større antal sparerelettes mulighederne i så henseende, ligesom man i fællesskab er i stand til at betale for investerings-ekspertise og administration«. Siden er også andre end småsparere blevet interesserede i at placerederes midler i investeringsforeninger og nu også SIKAV’er og værdipapirfonde. Det gælder blandtandet institutionelle investorer, der dog oftest placerede deres midler i fåmandsforeninger eller pro-fessionelle foreninger, nu kapitalforeninger, jf. regler herom i forslag til lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde. Endvidere skal en dansk UCITS på anmodning af en investor indløse den-nes andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. I praksis er det sædvanligvis således, aten investor, der vil afhænde sine andele, henvender sig til den danske UCITS’ depotselskab eller etandet pengeinstitut eller fondsmæglerselskab, der køber andelene. Det pågældende pengeinstituteller fondsmæglerselskab indløser selv andelene hos den danske UCITS, hvis andelene ikke kansælges videre.Stk. 2, nr. 1,fastslår, at en dansk UCITS, der modtager midler som masterinstitut, ikke selv må væ-re et feederinstitut. Derved sikres en vis gennemsigtighed med midlernes endelige placering.Det foreslås endvidere inr. 2,at den danske UCITS inden tre arbejdsdage skal underrette Finanstil-synet om navnet på hvert af de feederinstitutter, som den modtager midler fra. Det er en gennemfø-relse af UCITS-direktivets artikel 66, stk. 1, hvorefter masterinstituttet øjeblikkeligt skal underrettede kompetente myndigheder. De tre arbejdsdage er en fortolkning af direktivets »øjeblikkeligt«. Detfremgår af UCITS-direktivet, at Finanstilsynet skal videresende oplysningerne til de kompetentemyndigheder i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, når feederinstituttet har hjemsted der. Der er indsaten bestemmelse herom i stk. 11.Endelig foreslås det inr. 3,at masterinstituttet skal sikre feederinstituttet, dets investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, dets depotselskab og de kompetente myndigheder rettidigadgang til alle oplysninger, der kræves i henhold til loven eller andre regler udstedt med henblik påat gennemføre UCITS-direktivet. Sådanne regler omfatter såvel lovgivningen, der regulerer feeder-institutter i andre EU-lande som regler, der gennemfører level 2 direktiver her i landet.Det foreslåedestk. 3,fastsætter en eneret for danske UCITS og udenlandske UCITS, der har fulgtproceduren i § 27, stk. 1, til at rette henvendelse til en videre kreds eller offentligheden med henblikpå at modtage midler, der placeres efter et princip om risikospredning, og som indløses af den dan-ske UCITS på forlangende af en investor. Danske UCITS må kun placere midlerne som nævnt ikapitel 14 og 15.

Det foreslåedestk. 4fastslår, at investeringsforeninger kun må udøve virksomhed som nævnt i stk.1 og 3 samt § 26. Investeringsforeninger har eneret og pligt til at benytte »investeringsforening« ideres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt på for-eningens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virk-somheder, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er investeringsforeninger. Det medfører, aten investeringsforening har pligt til at betegne sig som investeringsforening, når den anfører sitnavn i breve, andre forretningspapirer, investeringsforeningens prospekt, den centrale investorin-formation og investeringsforeningens hjemmeside. Andre forretningspapirer skal forstås i overens-stemmelse med § 2, stk. 4, i selskabsloven. Det medfører, at investeringsforeningen på enhver formfor materiale af forretningsmæssig karakter, hvorved foreningen henvender sig til investorer, ellersom investeringsforeningen i øvrigt markedsfører sig med, skal oplyse sit navn inklusive betegnel-sen »investeringsforening«. Der sondres ikke mellem trykt eller elektronisk materiale. Det er medlovforslaget tilsigtet at opretholde den hidtidige praksis for markedsføringsannoncer i dagblade ogtidsskrifter eller tilsvarende medier, hvor investeringsforeningen ikke skal benytte betegnelsen »in-vesteringsforening«, men kan nøjes med sit logo, med mindre annoncerne indeholder en bestillings-seddel for læserne. Er der tale om konkret markedsføring, skal det fremgå, at der er tale om en inve-steringsforening. Det har betydning for potentielle investorer at vide, om der er tale om en investe-ringsforening eller f. eks. en kapitalforening, der administreres af et selskab, der har tilladelse efterlov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Investeringsforeninger har kun pligt til at angivenavnet i det omfang, det følger af selskabsloven. Investeringsforeninger har derfor ikke pligt til atanvende ordet »investeringsforening« i deres navn på facader og lignende.Medstk. 5foreslås en bestemmelse, der gennemfører bestemmelser i »CESR’s guidelines on acommon definition of European money market funds« (CESR/10-049), der er udstedt den 19. maj2010. Baggrunden for disse retningslinjer er, at investeringer i pengemarkedsinstrumenter i noglelande har givet anledning til problemer under den finansielle krise i 2008 og 2009. CESR, som nu erblevet omdannet til ESMA, har derfor fastsat regler for »Money Market Funds« (pengemarkedsfon-de), både for investeringsinstitutter, der er UCITS og investeringsinstitutter, der ikke er UCITS somfor eksempel kapitalforeninger. Efter disse retningslinjer skal en pengemarkedsfond betegne sigsom en »pengemarkedsfond« eller her i landet en »pengemarkedsforening«, jf. dog også pengemar-keds-SIKAV, jf. stk. 7, og pengemarkedsfond, jf. stk. 9. Hvis investeringsforeningen betegner sigsom »Short-Term Money Market Funds« eller på dansk »kort pengemarkedsforening«, skal denoverholde en række betingelser i CESR’s retningslinjer. Disse betingelser fremgår af den gældendebekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsfor-eninger m.v. som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 146. Korte pengemarkedsfonde eller kortepengemarkedsforeninger skal have til formål at bevare formuen og give et afkast, der svarer til pen-gemarkedsrenten. Endvidere skal pengemarkedsfondene eller pengemarkedsforeningerne investere ipengemarkedsinstrumenter af en vis kvalitet.Efter forslaget tilstk. 6,har SIKAV’er eneret og pligt til at benytte betegnelsen »SIKAV« i breveog på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser samt på SIKAV’ens hjemmeside.Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde detindtryk, at de er SIKAV’er. Bestemmelsen finder anvendelse på andre virksomheder, som efter den1. juli 2012, da lovændringen, der medførte indførelse af SIKAV’er og værdipapirfonde trådte ikraft, påbegyndte anvendelsen af navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, atde er SIKAV’er. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4, der er den tilsvarende bestemmelse forinvesteringsforeninger.

Hvis en SIKAV eller en afdeling udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal detteangives i forbindelse med SIKAV’ens eller afdelingens navn som foreskrevet i forslaget tilstk. 7,der ligeledes indeholder regler om de såkaldt korte pengemarkeds-SIKAV'er eller afdelinger, derskal tilføje »(kort)« til deres navn. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5, der vedrører penge-markedsforeninger.Forslaget tilstk. 8og9,indfører regler for værdipapirfonde, der svarer til de regler, der foreslås istk. 4 og 5 for investeringsforeninger og stk. 6 og 7 for SIKAV’er, om eneret og pligt til at brugebetegnelsen »værdipapirfond« i navnet og pligt til at benytte betegnelsen »pengemarkedsfond« og»kort pengemarkedsfond«. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til stk. 4 og 5.En investeringsforening, der søger om tilladelse, skal ifølge det foreslåedestk. 10have en formuepå mindst 10 mio. kr. i hver afdeling, hvilket svarer til formuekravet i lov om investeringsforeningerm.v.. Artikel 29, stk. 1, i UCITS-direktivet kræver en formue på 300.000 euro for investeringssel-skaber, der ikke har et administrationsselskab. Da formuekravet til investeringsforeninger tidligereer hævet fra 2 mio. kr. til 10 mio. kr., er dette krav blevet opretholdt. En investeringsforening skalhave en vis volumen for at være rentabel. Ifølge lovforslagets § 50 skal bestyrelsen påse, at afdelin-gernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingernes og investeringsforenin-gens drift. Er de ikke det, kan investeringsforeningens omkostninger blive for høje. Immaterielleaktiver medregnes ikke som en del af formuen. Dette krav svarer til § 13 i lov om finansiel virk-somhed. Det er indført for at sikre, at der ikke hersker tvivl om formuens tilstedeværelse. Det harbetydning, når investeringsforeningen skal beregne den indre værdi. Endvidere giver UCITS-direktivets artikel 50, stk. 2, ikke mulighed for at placere en UCITS’ midler i immaterielle aktiver.Formuekravet i stk. 10, gælder ikke for afdelinger af danske UCITS, der er SIKAV’er og værdipa-pirfonde.Endelig fastsætterstk. 11,at Finanstilsynet skal videresende oplysningerne i stk. 2, nr. 2, til dekompetente myndigheder i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, når feederinstituttet har hjemsted der.Til § 4Forslaget viderefører § 5 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om master-feeder-strukturer. Master-feeder-strukturen er en særlig måde, hvorpå de enkelte afdelinger i en danskUCITS, dvs. en investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond (feederinstituttet) med Finanstil-synets tilladelse investerer i én anden dansk eller udenlandsk UCITS (masterinstituttet) eller en af-deling i en anden dansk eller udenlandsk UCITS. Da de enkelte afdelinger i den danske UCITS, derer feederinstitut, placerer mindst 85 pct. af sin formue i andele i den anden danske eller udenlandskeUCITS, der er masterinstitut, eller en afdeling heraf er det nødvendigt at fastsætte regler, der gør detmuligt for alle parter (de to UCITS, deres depotselskaber og deres revisorer), hvis depotselskaberneog revisorerne er forskellige, at få de oplysninger, der er nødvendige for at de kan udføre deres op-gaver og pligter.På samme måde skal det sikres, at investorerne og potentielle investorer, kan vurdere, om de vilinvestere i en dansk UCITS eller afdeling heraf, der er eller ønsker at blive et feederinstitut. Potenti-alet i master-feeder-strukturen er, at masterinstituttet kan opnå stordriftsfordele og dermed bedre

resultater til gavn for investorerne, men det er vigtigt, at strukturen ikke medfører øgede omkost-ninger til skade for investorerne, jf. f.eks. forslagets §§ 76 og 77 og bemærkningerne hertil.Det fremgår af forslagets § 76, at når en afdeling i en dansk UCITS investerer i andre afdelingereller i udenlandske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det sam-me investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabeter knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indi-rekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve teg-nings- eller indløsningsgebyrer for afdelingens investeringer i andele i de andre afdelinger eller i deudenlandske investeringsinstitutter.Endvidere fremgår det af forslagets § 77, at et masterinstitut ikke må1) opkræve tegningsgebyr ved et feederinstituts investering i andele i masterinstituttet eller2) opkræve indløsningsgebyr ved et feederinstituts indløsning af andele i masterinstituttet.Såvel masterinstituttet som feederinstituttet kan både være danske og udenlandske UCITS.For at skabe bedre forudsætninger for et effektivt fungerende indre marked og sikre et ensartet inve-storbeskyttelsesniveau i hele Unionen er de betingelser i UCITS-direktivet, som feederinstituttetskal opfylde, og de dokumenter og oplysninger, som feederinstituttet skal tilvejebringe med henblikpå godkendelse af feederinstituttets investering i masterinstituttet, fastsat af EU-Kommissionen ogudtømmende. Det medfører, at medlemslandene ikke selv kan fastsætte yderligere krav.Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 58, stk. 1, og artikel 59, stk. 1,og fastsætter, at danske UCITS skal have tilladelse, for at de enkelte afdelinger kan investere somfeederinstitutter, dvs., at deres afdelinger kan – og skal - investere mindst 85 pct. af deres formue iandele i en anden dansk eller udenlandsk UCITS omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2009/65/EF eller en afdeling heraf. En afdeling i en dansk UCITS kan også få tilladelse, jf. § 12,stk. 3, til at investere mindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden dansk eller udenlandsk UCITSeller afdeling heraf. Der kan således ikke være afdelinger, der er masterinstitutter og afdelinger, derer feederinstitutter i den samme danske UCITS.Baggrunden for forslagets bestemmelser er UCITS-direktivets bestemmelser om master-feeder-strukturer. Flere medlemsstater har tidligere gennemført bestemmelser, der satte kollektive investe-ringsordninger, der ikke var UCITS, i stand til at samle deres aktiver i et såkaldt »masterinstitut«.For at sætte danske UCITS i stand til at udnytte denne mulighed, er det nødvendigt at undtage dan-ske UCITS, der ønsker at samle deres aktiver i et masterinstitut, fra forbuddet mod at investere mereend 10 pct. af deres formue og i visse tilfælde 20 pct. af deres formue i en enkelt UCITS. En sådanundtagelse kan ses på baggrund af, at en dansk UCITS, der investerer som feederinstitut, investerernæsten hele sin formue i en diversificeret portefølje tilhørende masterinstituttet, der selv er omfattetaf diversificeringsreglerne for investeringsinstitutter.For at skabe bedre forudsætninger for et effektivt fungerende indre marked og sikre et ensartet inve-storbeskyttelsesniveau i hele Unionen er master-feeder-strukturer blevet tilladt med gennemførelsenaf UCITS-direktivet, både når masterinstituttet og feederinstituttet er etableret i samme medlems-stat, og når de er etableret i forskellige medlemsstater. For at gøre det muligt for investorer at dannesig et bedre overblik over master-feeder-strukturer, og for myndighederne at føre bedre tilsyn medsådanne strukturer, navnlig i en grænseoverskridende situation, er det ikke muligt for et feeder insti-

tut at investere i mere end et masterinstitut. For at sikre samme investorbeskyttelsesniveau i heleUnionen skal masterinstituttet selv være et godkendt investeringsinstitut, det vil sige en UCITS.Bestemmelserne om anmeldelse af grænseoverskridende markedsføring finder ikke anvendelse, nåret masterinstitut ikke modtager midler fra offentligheden i en anden medlemsstat end hjemlandet,men kun fra et eller flere feederinstitutter i en anden medlemsstat.Med henblik på at beskytte investorerne i den danske UCITS, der investerer som feederinstitut, stil-lerstk. 1krav om, at Finanstilsynet skal give tilladelse, før en dansk UCITS’ afdeling eller afdelin-ger kan investere mere end 20 pct. af formuen i et masterinstitut. Det vil sige, at en afdeling skalhave tilladelse, allerede før den overskrider 20 pct. -grænsen med henblik på at kunne investeremere end 85 pct. i samme masterinstitut.Ifølge det foreslåedestk. 2må danske UCITS, der er feederinstitutter, kun udøve virksomhed somnævnt i stk. 1 og § 26. Bestemmelsen svarer til det, der gælder for danske UCITS, der ikke er feede-rinstitutter.Det foreslåedestk. 3fastsætter en pligt for den danske UCITS (feederinstituttet) eller dens investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at sende depotselskabet alle de oplysningerfra masterinstituttet, der er nødvendige for, at depotselskabet kan overholde sine forpligtelser.De nærmere regler herom er fastsat i Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gen-nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestem-melser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, der er gennemført ibekendtgørelse om depotselskaber.Det foreslåedestk. 4gennemfører artikel 60, stk. 1, første afsnit, artikel 61, stk. 1, første afsnit, ogartikel 62, stk. 1, første afsnit. For at gøre det muligt for den danske UCITS (feederinstituttet) atvaretage alle investorernes bedste interesse, og især give den danske UCITS mulighed for at ind-hente alle de oplysninger og dokumenter fra masterinstituttet, som den danske UCITS har behovfor, for at kunne opfylde sine forpligtelser, foreslås det i stk. 4, nr. 1, at bestyrelsen i investerings-foreningen, SIKAV’en eller i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer en værdipapirfond (feederinstituttet) og masterinstituttet skal indgå en skriftlig aftaleherom, der skal være juridisk bindende. Hvis feederinstituttet og masterinstituttet administreres afdet samme investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, er det tilstrækkeligt, at sel-skabet indfører forretningsgange, der ligeledes sørger for, at feederinstituttet varetager investorernesinteresser svarende til indholdet af aftalen. Da investeringsforeninger og SIKAV’er har deres egenbestyrelse, er det bestyrelsen for investeringsforeningen eller SIKAV’en, der investerer som master-institut eller feederinstitut, der skal indgå den nævnte aftale, mens det er bestyrelsen i det investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, der skalindgå aftalen, når der er tale om en værdipapirfond, idet den ikke har sin egen bestyrelse. Endvidereer det de to bestyrelser, der skal træffe beslutning om, at det er tilstrækkeligt, at investeringsforvalt-ningsselskabet indfører forretningsgange for at beskytte investorerne i stedet for, at de indgår enaftale, når to investeringsforeninger eller SIKAV’er, der indgår i en master-feeder-struktur, admini-streres af det samme selskab. Er masterinstituttet eller feederinstituttet en UCITS med hjemsted i etandet EU- eller EØS-land, er det dette lands lovgivning, der fastsætter hvem, der kan indgå aftale påvegne af den pågældende UCITS.

På samme måde foreslås det inr. 2 og 3,at masterinstituttets og feederinstituttets depotselskaberhenholdsvis revisorer skal indgå aftaler om informationsudveksling for at sikre, at feederinstituttetsdepotselskab henholdsvis revisor modtager alle de oplysninger eller dokumenter fra masterinstitut-tets depotselskab henholdsvis revisor, som er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.Kommissionen har i direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure fastsat bestemmelser om indholdet af de nævnte aftalerog forretningsgange med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse i hele Unionen. Parternekan selv fastsætte yderligere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke i deres lovgivning fast-sætte yderligere krav. Der er tale om juridisk bindende aftaler, hvori parterne skal fastsætte be-stemmelser om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis masterinstituttet og feederinsti-tuttet har hjemsted i to forskellige medlemsstater. De nævnte aftaler m.v. fremgår af forslaget til §4, fordi de er en integreret del af master-feeder-strukturen.Istk. 5foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 4 nævn-te aftaler, idet det er fundet hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser fremgår af en bekendtgørelse.Der er fastsat bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem det omfattede masterinstitut ogfeederinstitut, investering i masterinstituttet, standarder for revisionens beretning, oplysningerom ændringer af masterinstituttets vedtægter, indholdet af aftalerne mellem revisorerne og depotsel-skaberne samt lovvalg svarende til bestemmelserne i Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angårvisse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure. Dennævnte regulering er dels fastsat i den gældende bekendtgørelse om depotselskaber, dels i bekendt-gørelse om master-feeder-strukturer.Til § 5Det foreslås at videreføre § 8 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., men således atbestemmelsen ikke længere gælder for specialforeninger og hedgeforeninger, da de fremover ikkeer omfattet af lovforslaget. Forslaget gennemfører artikel 22, stk. 1, 32, stk. 1, og 113, stk. 2, iUCITS-direktivet. I forslagets § 25 er der i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i UCITS-direktivet, en generel bestemmelse om, at Finanstilsynet skal godkende en dansk UCITS’ valg afdepotselskab. Efter lovforslaget skal danske UCITS’, dvs. investeringsforeningers, SIKAV’ers ogværdipapirfondes finansielle aktiver (formuen) forvaltes og opbevares særskilt for den danskeUCITS’ afdelinger i et depotselskab godkendt af Finanstilsynet, jf. lovforslagets § 2, nr. 11. Forsla-get præciserer, at det er afdelingernes finansielle aktiver, der skal opbevares særskilt. Årsagen hertiler, at afdelingerne er selvstændige økonomiske enheder med forskellige investorer. De finansielleaktiver omfatter også afdelingernes likvide midler. Hensigten med bestemmelsen er, at de finansiel-le aktiver ikke må komme ledelsen og de ansatte i hænde.Efter forslaget er det de finansielle aktiver (formuen), der skal opbevares og forvaltes i depotselska-bet. Hermed understreges det, at depotselskabet skal forvalte og opbevare hele formuen, herunderfinansielle instrumenter, likvide midler og aftaler om afledte finansielle instrumenter. En danskUCITS kan ikke indgå aftaler med flere depotselskaber. Det følger af artikel 113, stk. 2, i UCITS-direktivet, hvorefter investeringsinstitutter, der den 20. december 1985 i overensstemmelse med dennationale lovgivning havde flere depotselskaber, uanset artikel 22, stk. 1, og 23, stk. 1, kunne fort-sætte hermed under visse betingelser. Hvis den danske UCITS indgår aftaler om afledte finansielle

instrumenter med andre end depotselskabet, skal den danske UCITS, for at depotselskabet kan op-fylde sine forpligtelser, underrette depotselskabet om sådanne aftaler. Såfremt depotselskabet opbe-varer afdelingernes finansielle instrumenter i depoter eller på konti i afdelingens navn, er kravetopfyldt. Det samme gælder, når afdelingens likvide midler indsættes på en konto i afdelingens navn.Den danske UCITS kan dog indsætte afdelingernes likvide midler i andre pengeinstitutter, men kunsådan, at depotselskabet forvalter dem således, at de likvide midler kun kan frigives ved overførelsetil depotselskabet.Kravet om særskilt forvaltning og opbevaring er også opfyldt, hvis en afdelings finansielle instru-menter opbevares på en samlekonto, jf. § 72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Udgangspunkteter, at en afdelings danske værdipapirer, opbevares i en værdipapircentral. Finanstilsynet har dogtilladt, at en investeringsforenings depotselskab opbevarer foreningens danske finansielle instru-menter i et individuelt depot, dvs. et separat depot i VP Securities A/S gennem en global eller subcustodian (depot for alle værdipapirer og et underdepot for nogle af dem), mens Finanstilsynet ikkehar tilladt, at et depotselskab opbevarer en investeringsforenings danske finansielle instrumenter iVP Securities A/S gennem et samledepot hos et andet kontoførende institut i VP Securities A/S.Med hensyn til de udenlandske værdipapirer, er det almindeligt, at de opbevares på samlekonti, desåkaldte »sub accounts«. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne dokumentere, at afdelin-gernes udenlandske værdipapirer bliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekonto-en, i afdelingens navn. Den danske UCITS skal efter § 72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhedsamtykke i, at dens finansielle instrumenter opbevares på en samlekonto, og depotselskabet skaloplyse den danske UCITS om retsvirkningerne af opbevaring på samlekonti.I §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed er depotselskabets pligter beskrevet. Kravet om, atdepotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed understreger, at depotsel-skabet skal have en tilstrækkelig styrke i forhold til den danske UCITS, der har valgt depotselska-bet. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 25, stk. 1, nr. 1, hvor kravene er nærmere ud-dybet.Til § 6Den foreslåede bestemmelse svarer til dels til § 9 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. Organisering af specialforeninger og hedgeforeninger er ikke længere omfattet af bestemmel-sen.Det foreslåedestk.1fastsætter, at investeringsforeninger er selvadministrerende foreninger. For-eningsformen var den foretrukne form for kollektiv investering, før den første lov om investerings-foreninger trådte i kraft den 1. januar 1983. Ved valget af foreningsformen var det afgørende, atmedlemmerne (nu investorerne) på generalforsamlinger sikres indflydelse på forvaltningen af deresmidler. Indtil 1. juli 2012 har det kun været muligt at investere i UCITS, der var investeringsfor-eninger. Nu er det også muligt at investere i SIKAV’er og værdipapirfonde. Enhver, der ejer enandel af investeringsforeningens, dvs. en afdelings formue, er investor i afdelingen og i foreningen.Det medfører, at enhver, der erhverver en andel af en investeringsforenings formue, bliver investor iforeningen med de deraf følgende rettigheder og pligter. Hæftelsen er begrænset til afdelingernesformue, således at den enkelte investor alene hæfter med sin andel af formuen (indskud), jf. stk. 5.Bestemmelsen medfører endvidere, at det alene er indehavere af en eller flere andele, der kan væreinvestorer i foreningen.

Stk. 2fastslår, at investeringsforeninger skal opdeles i en eller flere afdelinger hver baseret på enbestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. En afdeling er en selvstændigøkonomisk enhed. Ejeren af en andel er ejer af en til andelen (indskuddet) svarende ideel andel afde aktiver, der hører til afdelingen. Investorer, der investerer i en investeringsforening, investererikke nødvendigvis i alle investeringsforeningens afdelinger og har dermed heller ikke en økonomiskinteresse heri.Istk. 3foreslås, at en afdeling i en investeringsforening alene hæfter for sine egne forpligtelser. Deter en konsekvens af, at hver afdeling er en økonomisk enhed og har sin egen investeringspolitik.Endvidere tilkommer de beføjelser, der udøves på generalforsamlingen, en afdelings investorer imedfør af lovforslagets § 32, stk. 3, for så vidt angår forhold, der udelukkende vedrører afdelingen.Endelig skal en investeringsforenings årsrapport i medfør af lovforslagets § 82 for hver afdelingindeholde særskilt balance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingernehæfter subsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler investeringsforeningen som så-dan. Ved fælles omkostninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling.Medstk. 4foreslås det, at en afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelserherom. Hermed fastslår stk. 1, at investeringsforeninger, der er juridiske personer, er selvadmini-strerende foreninger, stk. 3, fastslår, at foreningen skal organiseres med en eller flere afdelinger, ogstk. 4 fastslår, at en afdeling kan opdeles i andelsklasser. Der henvises til § 18 om andelsklasser ogbemærkningerne til bestemmelsen.Istk. 5foreslås det, at en investor i en afdeling ikke hæfter personligt for en investeringsforeningseller en afdelings forpligtelser, men alene hæfter med sin andel af formuen dvs. sit indskud. Detsvarer til begrænset hæftelse i investeringsforeninger og aktieselskaber. Forslaget sikrer således, aten investor alene hæfter med værdien af sine andele af den til enhver tid værende formue i den ellerde afdelinger, som investoren har investeret i.Istk. 6foreslås det, at alle investorer i en investeringsforening skal have de samme rettigheder forså vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i investeringsforeningen. Bestemmelsen sikrer,at alle investorer i en investeringsforening, uanset hvilken eller hvilke afdelinger investoren harinvesteret i, har de samme rettigheder for så vidt angår forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, mensom vedrører alle investorerne i foreningen, f.eks. muligheden for at deltage i valg af bestyrelses-medlemmer. Det foreslås endvidere, at alle investorer i en afdeling skal have de samme rettighederfor så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Det kunne f.eks. være ud-bytteprocenten i den pågældende afdeling, ændring af vedtægtsbestemmelsen for denne afdeling,dens fusion eller afvikling. Endelig foreslås det, at udgangspunktet om lige rettigheder kan fravigessom følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex ku-pon), jf. forslagets § 19, nr. 7, og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, jf. forslagets §19, nr. 11. Alle tre forhold kræver, at fravigelsen har hjemmel i vedtægter.§7Det foreslås at videreføre § 9 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., der fastsætterregler for SIKAV’er, hvor selskabskapitalen varierer afhængigt af de emissioner og indløsninger afandele, som SIKAV’en gennemfører på de vilkår, som er fastsat i SIKAV’ens vedtægter, jf. forsla-

get til § 20, stk. 1, nr. 19. Reglerne om SIKAV’er, der blev indført med lov nr. 557 af 18. juni 2012,er en dansk udgave af SICAV’er i Luxembourg, Belgien og Frankrig.Istk. 1fastsættes det, at enhver, der ejer en andel i en afdeling i en SIKAV, dvs. en afdelings for-mue, er investor i afdelingen og i SIKAV’en. SIKAV’er er ligesom investeringsforeninger »investe-ringsselskaber« som nævnt i UCITS-direktivet. Forskellen mellem investeringsforeninger og SI-KAV’er er især, at investeringsforeninger kan have en direktør og personale eller delegere den dag-lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Investeringsfor-eningen kan også delegere andre opgaver. SIKAV’ers bestyrelse skal udpege et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab.Forslaget tilstk. 2og3,er bygget over tilsvarende bestemmelser i selskabsloven, jf. §§ 24, 25 og 39i selskabsloven. Det foreslås i stk. 2, at SIKAV’er kan stiftes af en eller flere stiftere. Både fysiskeog juridiske personer og offentlige myndigheder, som har den fornødne handleevne og retsevne,kan stifte en SIKAV. Personligt drevne virksomheder kan derimod ikke stifte en SIKAV. Der stillesikke særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl. En stifter må ikke være under rekonstrukti-onsbehandling eller konkurs. Tvangsakkord i henhold til konkurslovens kapitel 19-23 og frivilligakkord afskærer derimod ikke en stifter fra at stifte en SIKAV. En juridisk person skal have retsev-ne for at kunne være stifter. Kravet om retsevne indebærer eksempelvis, at et anparts- eller aktiesel-skab, som selv er under stiftelse og derfor endnu ikke har opnået retsevne, ikke kan være stifter afen SIKAV.Et kapitalselskab opnår først retsevne som juridisk person, når stiftelsen er registreret i Erhvervssty-relsen. Tilsvarende foreslås det i stk. 3, at SIKAV’er stiftes på grundlag af et stiftelsesdokument,der skal underskrives af stifterne og indeholde oplysning om fra hvilken bestemt dato, stiftelsen skalhave retsvirkning. Dokumentet skal også indeholde SIKAV’ens vedtægter. Stiftelsen har retsvirk-ning fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrivelse, eller fra den senere dato, som er anført istiftelsesdokumentet. Der er ikke krav om afholdelse af stiftende generalforsamling. Hvis der ikke iforbindelse med stiftelse af SIKAV’en er valgt en bestyrelse og revisor, skal stifterne senest to ugerfra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revi-sor. Datoen for underskrivelsen er stiftelsesdatoen, med mindre andet fremgår af stiftelsesdokumen-tet.Det foreslås istk. 4,at SIKAV’er, ligesom investeringsforeninger, skal opdeles i en eller flere afde-linger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. En afde-ling er en selvstændig økonomisk enhed. Ejeren af en andel er ejer af en til andelen (indskuddet)svarende ideel andel af de aktiver, der hører til afdelingen. Ligesom det er tilfældet ved investe-ringsforeninger vil investorer, der investerer i en SIKAV, ikke nødvendigvis investere i og dermedhave en økonomisk interesse i alle SIKAV’ens afdelinger.Istk. 5foreslås, at en afdeling i en SIKAV alene hæfter for sine egne forpligtelser. Det er en konse-kvens af, at hver afdeling er en økonomisk enhed og har sin egen investeringspolitik. Endvideretilkommer de beføjelser, der udøves på generalforsamlingen, en afdelings investorer i medfør aflovforslagets § 41, stk. 3, for så vidt angår forhold, der udelukkende vedrører afdelingen. Endeligskal en SIKAV’s årsrapport i medfør af lovforslagets § 82 for hver afdeling indeholde særskilt ba-lance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiært soli-darisk for fælles omkostninger, der påhviler investeringsforeningen som sådan. Ved fælles omkost-ninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling.

Medstk. 6foreslås det, at en afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelserherom. Der henvises til forslaget til § 18 om andelsklasser og bemærkningerne til bestemmelsen.Istk. 7foreslås det, at en investor i en afdeling ikke hæfter personligt for en SIKAV’s eller en afde-lings forpligtelser, men alene hæfter med sin andel af formuen, dvs. sit indskud. Det svarer til be-grænset hæftelse i investeringsforeninger og aktieselskaber. Forslaget sikrer således, at en investoralene hæfter med værdien af sine andele af den til enhver tid værende formue i den eller de afdelin-ger, som investoren har investeret i.Istk. 8foreslås det, at alle investorer i en SIKAV skal have de samme rettigheder for så vidt angårforhold, som vedrører alle investorerne i SIKAV’en. Bestemmelsen sikrer, at alle investorer i enSIKAV, uanset hvilken eller hvilke afdelinger investoren har investeret i, har de samme rettighederfor så vidt angår forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, men som vedrører alle investorerne i SI-KAV’en, f.eks. muligheden for at deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås endvidere,at alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder for så vidt angår forhold, som alenevedrører investorerne i afdelingen. Det kunne f. eks. være udbytteprocenten i den pågældende afde-ling, ændring af vedtægtsbestemmelsen for denne afdeling, dens fusion eller afvikling. Endelig fo-reslås det, at udgangspunktet om lige rettigheder kan fraviges som følge af etablering af andelsklas-ser, jf. § 18, udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. forslagets § 20, stk. 1, nr. 7, ogfastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, jf. forslagets § 20, stk. 1, nr. 12. Alle tre forholdkræver, at fravigelsen har hjemmel i vedtægter.§8Det foreslås at videreføre § 9b i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om værdipapir-fonde. »Værdipapirfonde« er den danske udgave af UCITS-direktivets »investeringsfonde admini-streret af administrationsselskaber«. Investeringsfonde – herefter værdipapirfonde, når der er taleom den danske form – oprettes ifølge artikel 1, stk. 3, i UCITS-direktivet i henhold til aftale, og eren meget udbredt form for UCITS i andre EU- og EØS-lande.Ligesom UCITS-direktivet ikke fastsætter selskabsretlige regler for de former for UCITS, f. eks.investeringsforeninger og SIKAV’er, der er juridiske personer, fastsætter direktivet heller ikke reg-ler for værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer. Uanset dette er værdipapirfonde ligesom deandre former for UCITS omfattet af kapitel VII »Forpligtelser med hensyn til investeringsinstitut-ters investeringspolitik« i UCITS-direktivet. Værdipapirfonde kan således blive forpligtet af kon-trakter f. eks. om afledte finansielle instrumenter, ligesom de er omfattet af reglerne om optagelse afmidlertidige lån, jf. artikel 83, stk. 2, i UCITS-direktivet, til f. eks. indløsning og afvikling af hand-ler.Endvidere fremgår det af artikel 90 i UCITS-direktivet, at det i hjemlandets lovgivning eller ifondsbestemmelserne skal angives, hvilke vederlag og udgifter, investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet kan debitere værdipapirfonden samt den måde, hvorpå vederlagetberegnes.Ifølge artikel 49 betragtes hver afdeling som et separat investeringsinstitut i henhold til kapitel VII,når investeringsinstitutter består af flere afdelinger. Som det fremgår ovenfor, er det værdipapirfon-

den eller dens afdelinger, der bliver forpligtet. Det er derfor ikke det selskab, der administrerer vær-dipapirfonden, der hæfter for forpligtelserne.Forslaget fastsætter regler for etablering af værdipapirfonde her i landet. Branchen har således mu-lighed for at udbyde dette »investeringsprodukt«, som andele i en værdipapirfond i realiteten er, tilinvestorer, der ønsker denne form for investering, på lige fod med administrationsselskaber i enrække andre EU- og EØS-lande. Det særlige ved værdipapirfonde er, at der ikke er »medlemsde-mokrati«, idet en værdipapirfond ikke har en generalforsamling og bestyrelse. Alle beslutninger omat indgå retshandler vedrørende en værdipapirfond og dens afdelinger træffes af investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet. Værdipapirfonden som sådan er en »paraply«, jf.den engelske betegnelse »umbrella fund«, der har én eller flere afdelinger med en fælles tilknytningi form af navnet, fælles investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og depotsel-skab.De forpligtelser, som værdipapirfondes afdelinger kan have, er forpligtelser i henhold til en aftaleom midlertidige lån og i henhold til en kontrakt om afledte finansielle instrumenter samt forpligtel-ser i forbindelse med handel med finansielle instrumenter. Det svarer til, hvad der gælder for afde-linger i investeringsforeninger og SIKAV’er. Når der er tale om værdipapirfonde, er det investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der indgår aftaler f. eks. med depotselska-bet på vegne af værdipapirfonden, når der er tale om depotselskabsaftalen, men ellers som udgangs-punkt på vegne af afdelingen, når der er tale om forhold vedrørende den enkelte afdeling.Afdelingens omkostninger kan omfatte honorar til investeringsforvaltningsselskabet eller admini-strationsselskabet for administration af værdipapirfonden, honorarer for modtaget investeringsråd-givning eller skønsmæssig porteføljepleje, og omkostninger i forbindelse med markedsføring. Iføl-ge forslaget til § 21, nr. 19, skal fondsbestemmelserne blandt andet indeholde bestemmelser omomkostninger, der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en andel, om-kostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret.En værdipapirfond er som nævnt ikke en juridisk person, men en økonomisk enhed set i forhold tildet selskab, der administrerer værdipapirfonden. Afdelingerne er økonomiske enheder der ejer enbestemt del af værdipapirfondens aktiver, hvorfor investeringsforvaltningsselskabet eller admini-strationsselskabet kan debitere afdelingernes omkostninger direkte på afdelingernes konti. Som ud-gangspunkt har en værdipapirfond ikke fælles omkostninger, sådan som investeringsforeningerhar, f. eks. til bestyrelsen.Værdipapirfonde og deres afdelinger bliver omfattet af regnskabsregler, som gælder for f. eks. inve-steringsforeninger og deres afdelinger, dog sådan, at årsrapporten bliver omfattet af investeringsfor-valtningsselskabets årsrapport, når værdipapirfonden bliver administreret her i landet. Der er dogden forskel, at Erhvervsstyrelsen ikke offentliggør en værdipapirfonds årsrapport og de enkelte af-delingers årsregnskab, der består af en resultatopgørelse, en balance og noter for hver af afdelinger-ne. Værdipapirfondes årsrapporter er en del af årsrapporten for det investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, som administrerer værdipapirfonden. Finanstilsynet fastsætter i medføraf forslagets § 95, stk. 4, regler om offentliggørelse af værdipapirfondes årsrapporter. Reglerne skalomfatte værdipapirfonde, der administreres af såvel investeringsforvaltningsselskaber som admini-strationsselskaber.

Det foreslås istk. 1,at værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er selvstændigeøkonomiske enheder, hver baseret på en bestemt del af værdipapirfondens aktiver ligesom investe-ringsforeninger og SIKAV’er. Hverken værdipapirfonde eller deres afdelinger er selvstændigejuridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvalt-ningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller af administrationsselskaber. Enhver, derejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i fonden. Den omstændighed, at en vær-dipapirfond ikke er en juridisk person, gør det unødvendigt at fastlægge regler for selve stiftelsen affonden. Udover lovens bestemmelser reguleres en værdipapirfond af fondsbestemmelserne, jf. § 21,der vedtages af bestyrelsen i det selskab, der administrerer værdipapirfonden. Fondsbestemmelserneog ændringer heraf skal godkendes af Finanstilsynet.Af forslagetsstk. 2,fremgår, at hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del afværdipapirfondens aktiver efter fondsbestemmelsernes regler herom. Fondsbestemmelsernesvarer til vedtægterne for investeringsforeninger og SIKAV’er, idet fondsbestemmelserne dog ikkeindeholder forenings- og selskabsretlige bestemmelser. Forslaget svarer til § 6, stk. 2, der gælder forinvesteringsforeninger, og § 7, stk. 4, der gælder for SIKAV’er. En afdeling er en selvstændig øko-nomisk enhed. Ejeren af en andel er ejer af en til andelen (indskuddet) svarende ideel andel af afde-lingens formue. Investorerne ejer kollektivt afdelingens formue.Istk. 3,foreslås, at en afdeling i en værdipapirfond alene hæfter for sine egne forpligtelser. Det eren konsekvens af, at afdeling er en økonomisk enhed og har sin egen investeringspolitik. Endvidereskal en værdipapirfonds årsrapport i medfør af forslagets § 82 for hver afdeling indeholde særskiltbalance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiærtsolidarisk for fælles omkostninger, der påhviler værdipapirfonden som sådan. Ved fælles omkost-ninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling. Bestemmelsen svarertil § 6, stk. 3, der gælder for foreninger, og § 7, stk. 5, for SIKAV’er.En værdipapirfond kan ikke disponere på egen hånd, indgå retshandler eller påtage sig forpligtelser.Det foreslås derfor istk. 4,at pligten, i det omfang loven pålægger værdipapirfonde pligter, påhvilerinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der administrerer værdipapirfon-den. Imidlertid hæfter selskabet ikke for forpligtelsen. Det gør værdipapirfonden eller en af densafdelinger. Det medfører, at betaling for tjenesteydelser f. eks. investeringsrådgivning tages af afde-lingens eller afdelingernes midler. Det svarer til, hvad der gælder for f. eks. investeringsforeninger.Efterstk. 5kan en afdeling opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom. Detsvarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger og SIKAV’erIstk. 6foreslås det, at en investor i en afdeling ikke hæfter personligt for værdipapirfondens eller enafdelings forpligtelser, men alene med sin andel af formuen, dvs. sit indskud. Det svarer til begræn-set hæftelse i investeringsforeninger, SIKAV’er og aktieselskaber. Forslaget sikrer således, at eninvestor alene hæfter med værdien af sine andele af den til enhver tid værende formue i den eller deafdelinger, som investoren har investeret i.Istk. 7foreslås det, at alle investorer i en værdipapirfond skal have de samme rettigheder for så vidtangår forhold, som vedrører alle investorerne i værdipapirfonden. Bestemmelsen sikrer, at alle inve-storer i en værdipapirfond, uanset hvilken eller hvilke afdelinger investoren har investeret i, har desamme rettigheder for så vidt angår forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, men som vedrører alleinvestorerne i værdipapirfonden. Det foreslås endvidere, at alle investorer i en afdeling skal have de

samme rettigheder for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Det kun-ne f. eks. være udbytteprocenten i den pågældende afdeling, ændring af fondsbestemmelser for den-ne afdeling, dens fusion eller afvikling. Endelig foreslås det, at udgangspunktet om lige rettighederkan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, og udstedelse af andele uden ret tiludbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8. Begge forhold kræver, at fravigelsen har hjemmel i fondsbe-stemmelserne.Til § 9Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 10 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., der med dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: § 9 om tilladelse til investe-ringsforeninger, § 10 om tilladelse til SIKAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, § 12 omtilladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på ansøgning om tilladelse.Forslaget gennemfører for så vidt angår investeringsforeninger artikel 4, artikel 5, stk. 2, og 3, arti-kel 33, stk. 1-3, artikel 27 og artikel 29, stk. 1-3, i UCITS-direktivet.De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en investeringsfor-ening i henhold til lovforslagets § 3, fremgår af bestemmelsensstk. 1,mens kravene, der skal væreopfyldt for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en investeringsforenings investering som feeder-institut og til at overskride investeringsgrænsen på 20 pct. i § 154, stk. 1, fremgår af § 12. Finanstil-synet skal give en forening tilladelse, hvis betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kunved stiftelsen, men også i den fortsatte drift. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingel-serne for at opnå den ikke længere er opfyldt, jf. § 110, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet skal også god-kende en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et nyt investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab og valg af et nyt depotselskab, jf. forslagets §§ 22 og 25.Det foreslåedenr. 1fastslår, at investeringsforeningen skal være gyldigt stiftet. En forening er gyl-digt stiftet, når stifterne på en generalforsamling har besluttet at stifte foreningen og har indgået enstiftelsesoverenskomst. Den stiftende generalforsamling skal tillige have vedtaget foreningens ved-tægter og valgt foreningens bestyrelse og revisionen.Det foreslåedenr. 2fastslår, at foreningen skal opfylde betingelserne i forslagets § 3, stk. 1-5, 6, 7og 10, herunder kravet til formuens størrelse i foreningens afdelinger. Der henvises til bemærknin-gerne til disse bestemmelser.Ifølge forslagetsnr. 3er det endvidere et krav, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen er myn-dige og opfylder kravene om egnethed og hæderlighed i forslagets § 57, hvortil der henvises. Besty-relsen kan delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-onsselskab i stedet for at ansætte en direktør, jf. forslagets § 47, stk. 4. Det er det mest almindeligefor danske investeringsforeninger, idet kun to på nuværende tidspunkt har en direktør. Finanstilsy-net skal i medfør af forslagets § 22 godkende foreningens delegation af den daglige ledelse til (valgaf) investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Denne godkendelse følger afUCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.Det foreslåedenr. 4kræver, at Finanstilsynet har godkendt foreningens vedtægter. Der henvises tilbemærkningerne til § 19. Godkendelsen er også et krav efter UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.

Ifølge det foreslåedenr. 5skal Finanstilsynet godkende investeringsforeningens valg af depotsel-skab, hvilket ligeledes følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Der henvises til forslagets § 25,hvoraf betingelserne fremgår, og bemærkningerne hertil.Efternr. 6foreslås det som et krav for at få tilladelse, at investeringsforeningens aktivitetsplan, or-ganisation, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige, sådan at der er sammenhængmellem en investeringsforenings aktiviteter og dens organisation og forretningsgange. Organisatio-nen og forretningsgangene skal opfylde kravene i bekendtgørelse om ledelse, styring og administra-tion af investeringsforeninger m.v., som Finanstilsynet udsteder i blandt andet medfør af lovforsla-gets § 63, stk. 4. Når en investeringsforening administreres af et investeringsforvaltningsselskabeller et administrationsselskab, skal den kun have forretningsgange eller procedurer for samarbejdetmellem bestyrelsen og det valgte selskab. Det er da investeringsforvaltningsselskabets eller admini-strationsselskabets forretningsgange, der finder anvendelse for den daglige drift.Det foreslåedenr. 7om forbud mod snævre forbindelser gennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, iUCITS-direktivet og indebærer et krav om gennemsigtighed. Det er ikke muligt at angive, hvornåren snæver forbindelse er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det måderfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et effek-tivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå en vurdering af1) den formelle og den reelle ledelsesstruktur i investeringsforeningen,2) hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig uden mulighed for at øveindflydelse på foreningens virksomhed,3) risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke investeringsforeningenhar snævre forbindelser, og4) selskabernes geografiske placering. F. eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige ak-tiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsyn vanskeliggøres.Lovforslagets § 2, nr. 19, definerer snævre forbindelser. Der henvises til bemærkningerne til dennebestemmelse.Efter det foreslåedenr. 8,der gennemfører andet led af artikel 29, stk. 1, litra c, er det et krav, attilsynet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union,som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed ellerperson, som foreningen har snævre forbindelser med. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor detvurderes, at tilsynsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirksomhed er beliggende, er af ensådan karakter, at der ikke kan udøves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finanstilsynet ikkehar hjemmel til at samarbejde med det pågældende lands myndigheder. Der kan også være tale om,at et lands myndigheder ikke ønsker at samarbejde.Efternr. 9foreslås det, at formuen mindst skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling i investerings-foreninger. Formuen skal være tegnet på den stiftende generalforsamling og indsat på en spærretkonto i depotselskabet, ellers skal der foreligge en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut elleret forsikringsselskab, om tegning af andele i hver afdeling for minimumsbeløbet på mindst 10 mio.kr. Da tværgående pensionskasser er omfattet af reglerne for forsikringsselskaber, vil en tværgåendepensionskasse også kunne afgive garanti om tegning af andele i investeringsforeninger, som pensi-onskassen selv vil investere i. Finanstilsynet administrerer bestemmelsen således, at den ubetingedegaranti skal foreligge, når Finanstilsynet giver afdelingen tilladelse og mindst løbe frem til og med

én bankdag efter tegningsperiodens udløb, eller indtil investeringsforeningen opfylder formuekra-vet, hvis der ikke er en tegningsperiode. I praksis vil Finanstilsynet anmode investeringsforeningenom at sende garantien, når Finanstilsynet har konstateret, at afdelingen i øvrigt opfylder betingel-serne for, at Finanstilsynet kan give tilladelse.Nr. 10foreslår, at investeringsforeningen skal have hjemsted i Danmark. Det svarer til UCITS-direktivets artikel 27 og den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Imidlertid er det en æn-dring i forhold til det krav, der var i den tidligere lov om investeringsforeninger og specialforenin-ger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. om, at en investeringsforening skulle havehovedkontor og hjemsted i Danmark. Det skyldes, at UCITS-direktivets (direktiv 85/611/EØF) tid-ligere krav om, at hovedkontoret og hjemstedet skulle ligge i den samme medlemsstat er ændretsom følge af mulighederne for grænseoverskridende administration, jf. UCITS-direktivets artikel 4,hvorefter en UCITS betragtes som etableret i sit hjemland. I denne bestemmelse omfatter »her ilandet« ikke Færøerne og Grønland, som det er tilfældet i § 25, da loven ikke gælder for disselandsdele. Der henvises til forslagets § 22, stk. 2, hvorefter en investeringsforening, der har delege-ret den daglige ledelse til et administrationsselskab, har hjemsted i den kommune, hvor dens repræ-sentant har adresse.Efter det foreslåedenr. 11er det en betingelse, at stk. 2, hvorefter en ansøgning skal indeholde allede oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er opfyldt. En tilladelse til den i §3 nævnte virksomhed forudsætter, at stk. 2 er opfyldt.Finanstilsynet skal i medfør afstk. 2have de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af,om betingelserne for at blive godkendt efter stk. 1 er opfyldt. De fleste investeringsforeninger harvalgt at delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Sådanne investeringsfor-eninger skal derfor ikke sende oplysninger om en direktør, jf. nr. 3, og de skal kun sende den i nr. 6nævnte aktivitetsplan, men ikke oplysninger om organisationen, forretningsgange og eventuelleandre administrative forhold, fordi Finanstilsynet tager stilling til disse i forhold til investeringsfor-valtningsselskabet. Når der er tale om et administrationsselskab, er det de kompetente myndighederi dets hjemland, der er ansvarlig for tilsynet med selskabet. Med hensyn til Finanstilsynets godken-delse af bestyrelsens delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab henvises til forslagets § 22.De i stk. 1 nævnte oplysninger, der dels er krav i UCITS-direktivet, dels følger af, at investerings-foreninger er juridiske personer, og at de skal opfylde lovens krav, når de påbegynder deres virk-somhed, danner som nævnt udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynetkan give foreningen tilladelse som investeringsforening.Ifølge lovforslagets § 161, stk. 2, skal Finanstilsynet tilrettelægge tilsynsvirksomheden ud fra etvæsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici ellerskadevirkninger. Finanstilsynet tilpasser derfor kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dettegiver Finanstilsynet mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere, hvad Finanstilsynet vil krævesom dokumentation. Finanstilsynet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er indsendt af et ininvesteringsforvaltningsselskab, der har erfaring med administration af investeringsforeninger, ogsom tidligere har indsendt ansøgninger. Finanstilsynet har efter tilsynets praksis krævet de nedenfornævnte dokumenter og oplysninger:

1) Udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende den stiftende generalforsamling samtprotokollen for det første bestyrelsesmøde.2) Foreningens vedtægter.3) Dokumentation for formuens tilstedeværelse i afdelingerne.4) Forretningsorden for bestyrelsen.5) Bestyrelsens retningslinjer for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen eller investe-ringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion, herunder bestyrelsens in-struks til direktionen vedrørende placering af afdelingernes midler.6) Foreningens aktivitetsplan (driftsplan eller forretningsplan), der som det mindste angiver for-eningens organisatoriske struktur, og hvordan den vil markedsføre sine andele.7) Væsentlige forretningsgange. Har bestyrelsen delegeret den daglige ledelse til et investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab, skal foreningen ikke sende forretningsgange,jf. det ovenfor beskrevne. Derimod kan der blive tale om, at investeringsforvaltningsselskabetskal søge om tilladelse til administration af investeringsforeninger, hvis det ikke allerede har til-ladelse til det.8) Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets og den eller de udpegede revisorers navne.9) En erklæring fra revisionen om, at investeringsforeningens forretningsgange er betryggende,hvis foreningen ikke har et investeringsforvaltningsselskab.10) Oplysninger om, hvornår investeringsforeningen vil påbegynde virksomhed.11) Oplysningsskemaer til brug for vurdering af bestyrelsens og direktionens egnethed og hæderlig-hed. Oplysningsskemaerne og en vejledning hertil fremgår af Finanstilsynets hjemmeside. Erden daglige ledelse delegeret til et investeringsforvaltningsselskab, har Finanstilsynet vurderetdettes direktion.12) Oplysninger om eventuel delegation foretaget efter reglerne i kapitel 8.13) Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis investeringsforeningen har delegeret opgaver iforbindelse med formuens pleje.14) Aftalen med depotselskabet.15) Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, hvis investerings-foreningen har delegeret den daglige ledelse.Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de i nr. 13-15 nævnte aftaler, men Finanstil-synet påser, at de foreligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgivningen, og at opsigelses-varslerne ikke er urimelige, idet det for administrationsaftalens og rådgivningsaftalers vedkommen-de er et direktivkrav, da der er tale om delegation, der er reguleret i UCITS-direktivets artikel 13.Ifølge UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, litra g, må det mandat, som en investeringsfor-ening giver i forbindelse med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at investeringsforeningensbestyrelse på et hvilket som helst tidspunkt kan give yderligere instrukser og trække mandatet tilba-ge med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse.Det følger som nævnt af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet skal have de oplysninger, der ernødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en investeringsforening opfylder betingelsernefor at få tilladelse. Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan rette henvendelse til ansøgeren forfå uddybet eller suppleret de dokumenter, der ligger til grund for ansøgningen.Når Finanstilsynet har givet foreningen tilladelse efter stk. 1, kan foreningen efterstk. 3begynde sinvirksomhed med at investere investorernes midler. Kravet om, at investeringsforeningen skal havetilladelse, før den kan investere de modtagne midler, medfører, at investorerne kan få deres penge

tilbage, hvis de har tegnet andele på den stiftende generalforsamling, og investeringsforeningen fårafslag på sin ansøgning.Til § 10Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 10 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., der med dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: § 9 om tilladelse til investe-ringsforeninger, § 10 om tilladelse til SIKAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, § 12 omtilladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på ansøgning om tilladelse.Bestemmelsen gennemfører for så vidt angår SIKAV’er artikel 4, artikel 5, stk. 2, og 3, artikel 23,stk. 1-3, artikel 27, artikel 29, stk. 1-3, og artikel 107 i UCITS-direktivet.De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en SIKAV i hen-hold til lovforslagets § 3, fremgår afstk. 1,og svarer i vidt omfang til kravene i § 9, stk. 1, til inve-steringsforeninger, mens kravene, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan give tilladelse tilen SIKAV’s investering som feederinstitut og til at overskride investeringsgrænsen på 20 pct. i §154, stk. 1, fremgår af forslagets § 12. Finanstilsynet skal give en SIKAV tilladelse, hvis betingel-serne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men også i den fortsatte drift. Finans-tilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for at opnå den ikke længere er opfyldt, jf. §110, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet skal også godkende en SIKAV’s valg af et nyt investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab og valg af et nyt depotselskab, jf. forslagets §§ 23 og 25.Det foreslåedenr. 1fastslår, at SIKAV’en skal være gyldigt stiftet. En SIKAV er gyldigt stiftet, nårstifterne på en generalforsamling har besluttet at stifte SIKAV’en og har indgået en stiftelsesover-enskomst. Den stiftende generalforsamling skal tillige have vedtaget SIKAV’ens vedtægter og valgtdens bestyrelse og revisionen. Der henvises til forslagets § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, og bemærkningernehertil.Det foreslåedenr. 2fastslår, at SIKAV’en skal opfylde betingelserne i forslagets § 3, stk. 1-3, 6 og7. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Ifølge forslagetsnr. 3er det endvidere et krav, at medlemmerne af bestyrelsen er myndige og op-fylder kravene om egnethed og hæderlighed i forslagets § 57, hvortil der henvises. Bestyrelsen skalvælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab jf. § 49, stk. 2, mens besty-relsen ikke kan ansætte en direktør. Finanstilsynet skal i medfør af forslagets § 23 godkende SI-KAV’ens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Denne godkendelsefølger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.Det foreslåedenr. 4kræver, at Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens vedtægter. Der henvises tilbemærkningerne til forslagets§§ 16 og 20. Godkendelsen er også et krav efter UCITS-direktivetsartikel 5, stk. 2.Ifølge det foreslåedenr. 5skal Finanstilsynet også godkende SIKAV’ens valg af depotselskab,hvilket ligeledes følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Der henvises til forslagets § 25, hvor-af betingelserne fremgår.

Efternr. 6foreslås det som et krav for at få tilladelse, at SIKAV’ens aktivitetsplan, organisation,forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige, sådan at der er sammenhæng mellem enSIKAV’s aktiviteter og dens organisation og forretningsgange. Organisationen og forretningsgan-gene skal opfylde kravene i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsfor-eninger m.v., som Finanstilsynet blandt andet udsteder i medfør af lovforslagets § 63, stk. 4. Når enSIKAV administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, skal denkun have forretningsgange eller procedurer for samarbejdet mellem bestyrelsen og det valgte sel-skab. Det er investeringsforvaltningsselskabets eller et administrationsselskabets forretningsgange,der finder anvendelse ved den daglige drift, og de vil være kendt af Finanstilsynet.Det foreslåedenr. 7om forbud mod snævre forbindelser gennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, iUCITS-direktivet og indebærer et krav om gennemsigtighed. Det er ikke muligt at angive, hvornåren snæver forbindelse er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det måderfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et effek-tivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå en vurdering af1) den formelle og den reelle ledelsesstruktur i SIKAV’en,2) hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig uden mulighed for at øveindflydelse på SIKAV’ens virksomhed,3) risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke SIKAV’en har snævreforbindelser, og4) selskabernes geografiske placering.F. eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser og aktionæroverenskomsterbevirke, at et effektivt tilsyn vanskeliggøres.Lovforslagets § 2, nr. 19, definerer snævre forbindelser. Der henvises til bemærkningerne til dennebestemmelse.Efter det foreslåedenr. 8,der gennemfører andet led af artikel 29, stk. 1, litra c, er det et krav, attilsynet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union,som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed ellerperson, som SIKAV’en har snævre forbindelser med. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor detvurderes, at tilsynsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirksomhed er beliggende, er af ensådan karakter, at der ikke kan udøves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finanstilsynet ikkekan samarbejde med det pågældende lands myndigheder.Nr. 9foreslår, at SIKAV’en skal have hjemsted i Danmark. Det svarer til UCITS-direktivets artikel27 og den gældende lov om investeringsforeninger m.v. UCITS-direktivets (direktiv 85/611/EØS)tidligere krav om, at hovedkontoret og hjemstedet skulle ligge i den samme medlemsstat er ændretsom følge af mulighederne for grænseoverskridende administration, jf. UCITS-direktivets artikel 4,hvorefter en UCITS betragtes som etableret i sit hjemland.Der henvises til forslagets § 20, stk. 2, hvorefter en SIKAV har hjemsted (hovedkontor) der, hvorSIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab har sit hjemsted (hovedkontor). Administreres en SI-KAV af et administrationsselskab, har SIKAV’en dog hovedkontor der, hvor administrationssel-skabet har hovedkontor. SIKAV’en skal, når den administreres af et administrationsselskab, indgåaftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har

adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV’en i Danmark. I denne bestemmelse omfatter »her ilandet« ikke Færøerne og Grønland, som det er tilfældet i § 25, da loven ikke gælder for disselandsdele..Efter det foreslåedenr. 10er det en betingelse for tilladelse efter § 3, at stk. 2, hvorefter en ansøg-ning skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er op-fyldt.Med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af bestyrelsens valg af investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, henvises til forslagets § 23. Det bemærkes, at der ikke er krav til for-muen i en SIKAV’s afdelinger i modsætning til at der er krav til formuen i en investeringsforeningsafdelinger. Der henvises til bemærkningerne til § 7.De i stk. 1 nævnte oplysninger, der dels er krav i UCITS-direktivet, dels følger af, at SIKAV’er erjuridiske personer, og at de skal opfylde lovens krav, når de påbegynder deres virksomhed, dannersom nævnt udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet kan give SI-KAV’er tilladelse.Ifølge lovforslagets § 161, stk. 2, skal Finanstilsynet tilrettelægge tilsynsvirksomheden ud fra etvæsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici ellerskadevirkninger. Finanstilsynet tilpasser derfor kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dettegiver Finanstilsynet mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere, hvad Finanstilsynet vil krævesom dokumentation. Finanstilsynet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er indsendt af etinvesteringsforvaltningsselskab, der har erfaring med administration af investeringsforeninger ogSIKAV’er, og som tidligere har indsendt ansøgninger. Finanstilsynet har endnu ikke praksis på om-rådet, men det forventes, at kravene til dokumenter og oplysninger til brug for behandling af ansøg-ningen vil svare til, hvad der gælder for investeringsforeninger, dog afpasset de særlige krav til SI-KAV’er:1) Udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende den stiftende generalforsamling samtprotokollen for det første bestyrelsesmøde.2) SIKAV’ens vedtægter.3) Forretningsorden for bestyrelsen.4) Bestyrelsens investeringsrammer for SIKAV’en og dermed dens afdelinger.5) SIKAV’ens aktivitetsplan (driftsplan eller forretningsplan), der som det mindste angiver SI-KAV’ens organisatoriske struktur, og hvordan den vil markedsføre sine andele.6) Forretningsgange (procedurer) for samarbejdet med investeringsforvaltningsselskabet eller ad-ministrationsselskabet. Der er ikke tale om forretningsgange for driften, som varetages af inve-steringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Forretningsgangene kan være endel af eller et tillæg til administrationsaftalen.7) Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets og den eller de udpegede revisorers navne.8) Oplysninger om, hvornår SIKAV’en vil påbegynde virksomhed.9) Oplysningsskemaer til brug for vurdering af bestyrelsens egnethed og hæderlighed. Oplysnings-skemaerne og en vejledning hertil fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.10) Oplysninger om eventuel delegation, der vedrører SIKAV’en, foretaget af investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet efter reglerne i lov om finansiel virksomhed.11) Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis investeringsforvaltningsselskabet har delegeretopgaver i forbindelse med formuens pleje. Det bemærkes, at det for SIKAV’ers vedkommende

er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der delegerer opgaver, menen SIKAV’s bestyrelse kan som led i aftaleforholdet (administrationsaftalen) stille krav tilhvem, bestyrelsen ønsker som investeringsrådgiver eller til at udføre porteføljepleje.12) Aftalen med depotselskabet.13) Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de i nr. 11-13 nævnte aftaler, men Finanstil-synet påser, at de foreligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgivningen, og at opsigelses-varslerne ikke er urimelige, idet det for rådgivningsaftalers vedkommende er et direktivkrav, der erreguleret i UCITS-direktivets artikel 13.Ifølge UCITS-direktivets artikel 13, litra g, må det mandat, som et investeringsforvaltningsselskabgiver i forbindelse med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at investeringsforvaltningsselskabetpå et hvilket som helst tidspunkt kan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbage medøjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse. Det har betydning for såvel administrati-onsaftalen som rådgivnings- og porteføljeplejeaftaler.Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet skal have de oplysninger, der er nødvendige for,at Finanstilsynet kan vurdere, om en SIKAV opfylder betingelserne for at få tilladelse. Bestemmel-sen medfører, at Finanstilsynet kan rette henvendelse til ansøgeren for få uddybet eller suppleret dedokumenter, der ligger til grund for ansøgningen.Når Finanstilsynet har givet SIKAV’en tilladelse efter stk. 1, kan den efterstk. 3begynde sin virk-somhed med at investere investorernes midler. Kravet, om at SIKAV’en skal have tilladelse før, denkan investere de modtagne midler medfører, at investorerne kan få deres penge tilbage, hvis de hartegnet andele på den stiftende generalforsamling, og SIKAV’en får afslag på sin ansøgning.Til § 11Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 10 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., der med dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: § 9 om tilladelse til investe-ringsforeninger, § 10 om tilladelse til SIKAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, § 12 omtilladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på ansøgning om tilladelse.Bestemmelsen gennemfører for så vidt angår værdipapirfonde artikel 4, artikel 5, stk. 2, og 3, ogartikel 23, stk. 1-3, i UCITS-direktivet.De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en værdipapirfond ihenhold til lovforslagets § 3, fremgår af bestemmelsensstk. 1,og svarer til dels til kravene i § 9, stk.1, og § 10, stk. 1, for henholdsvis investeringsforeninger og SIKAV’er, mens kravene, der skal væreopfyldt for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en værdipapirfonds investering som feederinstitutog til at overskride investeringsgrænsen på 20 pct. i § 154, stk. 1, fremgår af § 12. Finanstilsynetskal give en værdipapirfond tilladelse, hvis betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kunved stiftelsen, men også i den fortsatte drift. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingel-serne for at opnå den ikke længere er opfyldt, jf. § 110, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet skal også god-kende investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets administration af den på-gældende værdipapirfond og selskabets valg af et nyt depotselskab, jf. forslagets §§ 24 og 25.

Der er ikke krav til stiftelse af en værdipapirfond. Efter artikel 1, stk. 3, i UCITS-direktivet oprettesen værdipapirfond efter aftale. Der er således ikke krav til stiftelse af værdipapirfonden, men besty-relsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der etablerer den, skaltræffe beslutning om oprettelsen og de fondsbestemmelser, der skal regulere værdipapirfonden. Daen værdipapirfond ikke er en selvstændig juridisk person, men en økonomisk enhed, har den ikke enbestyrelse, som Finanstilsynet skal vurdere. Det er ledelsen i det selskab, der administrerer værdi-papirfonden, der træffer beslutning om de forhold, der vedrører værdipapirfonden, jf. forslagets § 8.Det foreslåedenr. 1fastslår, at værdipapirfonden skal opfylde betingelserne i forslagets § 3, stk. 1-3, og 8-9. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Det foreslåedenr. 2kræver, at Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne, der som nævnt ervedtaget af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Derhenvises til bemærkningerne til §§ 17 og 21. Godkendelsen er også et krav efter UCITS-direktivetsartikel 5, stk. 2.Ifølgestk. 3skal Finanstilsynet godkende investeringsforvaltningsselskabets eller administrations-selskabets administration af denne værdipapirfond, jf. forslagets § 24, hvoraf betingelserne fremgår.Der henvises til bemærkningerne hertil.Ifølge det foreslåedenr. 4skal Finanstilsynet godkende investeringsforvaltningsselskabets elleradministrationsselskabets valg af depotselskab for værdipapirfonden, hvilket ligeledes følger afUCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Der henvises til forslagets § 25, hvoraf betingelserne fremgår,og bemærkningerne hertil.Efternr. 5er det et krav for at få tilladelse, at Finanstilsynet vurderer, at investeringsforvaltnings-selskabets eller administrationsselskabets aktivitetsplan, er forsvarlig. Investeringsforvaltningssel-skabets administration af værdipapirfonden, skal opfylde kravene i bekendtgørelse om ledelse, sty-ring og administration af investeringsforeninger m.v., som Finanstilsynet blandt andet udsteder imedfør af lovforslagets § 53, stk. 6.Det foreslåedenr. 6om forbud mod snævre forbindelser gennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, iUCITS-direktivet og indebærer et krav om gennemsigtighed. Det er ikke muligt at angive, hvornåren snæver forbindelse er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det måderfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et effek-tivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå en vurdering af1) den formelle og den reelle ledelsesstruktur i det selskab, der administrerer værdipapirfonden2) hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig uden mulighed for at øve ind-flydelse på selskabets og værdipapirfondens virksomhed,3) risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke det selskab, der admini-strerer værdipapirfonden har snævre forbindelser, og4) selskabernes geografiske placering. F. eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige aktie-besiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsyn vanskeliggøres.Lovforslagets § 2, nr. 19, definerer snævre forbindelser. Der henvises til bemærkningerne til dennebestemmelse.

Efter det foreslåedenr. 7,der gennemfører andet led af artikel 29, stk. 1, litra c, er det et krav, attilsynet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union,som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed ellerperson, som værdipapirfonden en har snævre forbindelser med. Det vil eksempelvis være tilfældet,hvor det vurderes, at tilsynsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirksomhed er beliggen-de, er af en sådan karakter, at der ikke kan udøves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finanstil-synet ikke har hjemmel til at samarbejde med det pågældende lands myndigheder eller det uden-landske tilsyn ikke ønsker at samarbejde.Efter det foreslåedenr. 8er det en betingelse for tilladelse efter § 3, at stk. 2, hvorefter en ansøg-ning skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er op-fyldt.Med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, henvises til forslagets § 24 og bemærkningerne hertil. Det bemærkes,at der ikke er krav til formuen i en værdipapirfonds afdelinger i modsætning til formuen i en inve-steringsforenings afdelinger. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 8.De i stk. 1 nævnte oplysninger er krav i UCITS-direktivet og er de krav, værdipapirfonde skal op-fylde, når de påbegynder deres virksomhed (dvs. bliver udbudt til en videre kreds eller offentlighe-den). Oplysningerne danner som nævnt udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidtFinanstilsynet kan give værdipapirfonde tilladelse.Ifølge lovforslagets § 161, stk. 2, skal Finanstilsynet tilrettelægge tilsynsvirksomheden ud fra etvæsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici ellerskadevirkninger. Finanstilsynet tilpasser derfor kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dettegiver Finanstilsynet mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere, hvad Finanstilsynet vil krævesom dokumentation. Finanstilsynet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er indsendt af etinvesteringsforvaltningsselskab, der har erfaring med administration af investeringsforeninger, SI-KAV’er, eller værdipapirfonde, og som tidligere har indsendt ansøgninger. Finanstilsynet har ikkepraksis på området endnu, men det forventes, at kravene til dokumenter og oplysninger til brug forbehandling af ansøgningen vil svare til, hvad der gælder for investeringsforeninger og SIKAV’er,dog tilpasset de særlige krav til værdipapirfonde:1) Fondsbestemmelser for værdipapirfonden2) Administrationsaftalen3) Investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets skriftlige retningslinjer tildirektionen vedrørende værdipapirfonden, jf. § 53, stk. 2.4) Investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets aktivitetsplan (driftsplan ellerforretningsplan) vedrørende værdipapirfonden blandt andet om hvordan, værdipapirfondens an-dele skal markedsføres.5) Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets og den eller de udpegede revisorers navne.6) Oplysninger om, hvornår værdipapirfonden skal påbegynde virksomhed.7) Oplysninger om eventuel delegation foretaget af investeringsforvaltningsselskabet eller admini-strationsselskabet efter reglerne i lov om finansiel virksomhed.8) Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis investeringsforvaltningsselskabet har delegeretopgaver i forbindelse med formuens pleje. Det er investeringsforvaltningsselskabet eller admi-

nistrationsselskabet, der delegerer opgaver i henhold til bestemmelser herom i lov om finansielvirksomhed.9) Aftalen med depotselskabet.Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de i nr. 8 og 9 nævnte aftaler, men Finanstil-synet påser, at de foreligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgivningen, og at opsigelses-varslerne ikke er urimelige, idet det rådgivningsaftalers vedkommende er et direktivkrav, der erreguleret i UCITS-direktivets artikel 13.Ifølge UCITS-direktivets artikel 13, litra g, må det mandat, som et investeringsforvaltningsselskabgiver i forbindelse med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at investeringsforvaltningsselskabetpå et hvilket som helst tidspunkt kan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbage medøjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse. Det har betydning for såvel administrati-onsaftalen som rådgivnings- og porteføljeplejeaftaler.Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet skal have de oplysninger, der er nødvendige for,at Finanstilsynet kan vurdere, om en værdipapirfond opfylder betingelserne for at få tilladelse.Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan rette henvendelse til ansøgeren for få uddybet ellersuppleret de dokumenter, der ligger til grund for ansøgningen.Når Finanstilsynet har givet værdipapirfonden tilladelse efter stk. 1, kan værdipapirfonden efterstk.3begynde sin virksomhed med at investere midler for investorerne.Til § 12Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 10 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., der med dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: Forslag til § 9 om tilladelsetil investeringsforeninger, § 10 om tilladelse til SIKAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, §12 om tilladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på ansøgning om tilladelse.Bestemmelsen gennemfører for så vidt angår feederinstitutter artikel 59 og artikel 64 i UCITS-direktivet.De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en dansk UCITSinvesterer som feederinstitut og til at overskride investeringsgrænsen på 20 pct. i forslagets § 154,stk. 1, fremgår af stk. 2. Finanstilsynet skal give den danske UCITS tilladelse hertil i medfør af stk.2, hvis betingelserne er opfyldt. Det er en forudsætning, at den danske UCITS også opfylder krave-ne for at få tilladelse som dansk UCITS, jf. §§ 9-11. Betingelserne gælder ikke kun ved tilladelsentil at investere som feederinstitut, men også i den fortsatte drift.Det foreslås i stk.1,at en dansk UCITS, der søger tilladelse til at investere som feederinstitut ellertil at investere i et nyt masterinstitut skal indsende følgende til Finanstilsynet1) sine egne og masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser,2) sit eget og masterinstituttets prospekt og centrale investorinformation,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange om admini-stration af master-feeder-strukturen, jf. § 5, stk. 5, hvis feederinstituttet og masterinstituttet ad-ministreres af det samme investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, og afta-

len mellem feederinstituttet og masterinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det sammeselskab, jf. § 4, stk. 4, nr. 1,de oplysninger, jf. stk. 3, der skal udleveres til medlemmerne, når feederinstituttet allerede hartilladelse som dansk UCITS. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3,litra d, hvoraf det fremgår, at feederinstituttet skal forelægge tilsynet de i artikel 64, stk. 1,nævnte oplysninger som en forudsætning for tilladelse,den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets depotsel-skaber indgår, jf. § 4, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets revisorerindgår, jf. § 4, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, ogen erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i masterinsti-tuttets hjemland, hvis det ikke har tilladelse her i landet, om at det ikke er et feederinstitut, ogheller ikke ejer andele i et feederinstitut.

Både feederinstituttet og masterinstituttet er UCITS, det vil i Danmark sige investeringsforeninger,SIKAV’er og værdipapirfonde. De oplysninger og dokumenter, som en dansk UCITS herefter skalindsende, når den søger tilladelse til at investere som feederinstitut svarer til de oplysninger, der erfastsat i UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3, der også giver adgang til at stille krav til sproget. Deskal sikre, at det er forsvarligt, at den danske UCITS får tilladelse som feederinstitut på de i aftaler-ne fastsatte betingelser. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusio-ner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure er fastsat bestemmelser om indhol-det i de nævnte aftaler m.v. Lovforslagets § 4, stk. 6, fastsætter en hjemmel til, at Finanstilsynet kanfastsætte nærmere regler om ovennævnte aftale og forretningsgange. Finanstilsynet har i medfør afhjemlen i den gældende lov udstedt bekendtgørelse om master-feeder-strukturer og bekendtgørelseom depotselskaber, der gennemfører bestemmelserne i Kommissionens direktiv. Tilsvarende be-kendtgørelser vil blive udstedt i medfør af hjemlen i lovforslaget. En dansk UCITS, der er masterin-stitut, har ikke pligt til at indgå en aftale med et feederinstitut, der ønsker at investere i den danskeUCITS. Det er investeringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse, og for værdipapirfondes ved-kommende investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse, der træfferbeslutning herom.Medstk. 2,der gennemfører UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3, foreslås, at Finanstilsynet tilladerfeederinstitutter at udøve virksomhed og investere ud over 20 pct. -grænsen i § 154, stk. 1, når dendanske UCITS har sendt de i stk. 2 nævnte dokumenter og oplysninger, og Finanstilsynet vurderer,at den danske UCITS, dens depotselskab, revisor og masterinstituttet opfylder betingelserne i stk. 2og 5, samt § 4, herunder reglerne fastsat i bekendtgørelse om master-feeder-strukturer og bekendt-gørelse om depotselskaber. Det er således en forudsætning for tilladelsen, at de aftaler, som feeder-instituttet skal indgå med masterinstituttet, og som de danske UCITS depotselskaber og revisorerskal indgå om udveksling af oplysninger, er indgået mellem parterne. Den førstnævnte aftale kandog erstattes af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange,hvis det administrerer hele master-feeder-strukturen. Endvidere er det en forudsætning, at Finanstil-synet har modtaget prospekter og central investorinformation fra såvel masterinstituttet som feeder-instituttet.Har den danske UCITS, der søger om tilladelse som feederinstitut, allerede udøvet virksomhed sominvesteringsforening, SIKAV eller værdipapirfond, skal den tillige indsende de i stk. 1, nr. 4, nævn-te oplysninger, som den danske UCITS skal give sine medlemmer, før den begynder sin investering

i masterinstituttet. Videre skal begge parter i master-feeder-strukturen indsende deres vedtægtereller fondsbestemmelser. Er der tale om et masterinstitut, der er hjemmehørende i en anden med-lemsstat i Unionen, skal det sende en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk om, at master-instituttet ikke er et feederinstitut og heller ikke ejer andele i et feederinstitut. Finanstilsynet skaltræffe afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende an-søgning.UCITS-direktivet har ikke fastsat, hvad konsekvensen er, hvis den kompetente myndighed ikke hargivet tilladelse senest 15 dage efter, at myndigheden har modtaget en fyldestgørende ansøgning. Deter således heller ikke fastsat, at den pågældende danske UCITS kan påbegynde investeringer somfeederinstitut eller investere i et nyt masterinstitut uden tilladelse. Efter en analogi til forslagets §13, stk. 2 og 3, hvorefter en ansøger kan indbringe sagen for domstolene, hvis Finanstilsynet ikkehar truffet en afgørelse inden for fristen, kan ansøgeren formentlig indbringe sagen for domstolene.Det følger af det foreslåedestk. 3,at Finanstilsynet skal have de oplysninger, der er nødvendige for,at Finanstilsynet kan vurdere, om en dansk UCITS, der ønsker at investere som feederinstitut eller iet nyt masterinstitut opfylder betingelserne for at få tilladelse. Bestemmelsen medfører, at Finanstil-synet kan rette henvendelse til ansøgeren for få uddybet eller suppleret de dokumenter, der ligger tilgrund for ansøgningen.Istk. 4foreslås det, at en dansk UCITS, der allerede har udøvet virksomhed, og herefter får tilladel-se som feederinstitut, eller som har fået godkendt investering i et nyt masterinstitut, senest 30 dagefør den i nr. 3 nævnte dato skal udlevere følgende til sine medlemmer:1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse til den danske UCITS investering somfeederinstitut i masterinstituttet.2) Den i § 103 nævnte centrale investorinformation for feederinstituttet og masterinstituttet.3) Oplysning om den dato, hvor den danske UCITS vil begynde at investere som feederinstitut imasterinstituttet, eller, hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvor dets investeringer viloverskride grænsen på 20 pct. i § 154, stk. 1.4) En erklæring om, at medlemmerne inden for en frist på 30 dage har ret til at forlange indløsningaf deres andele uden at betale andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med ind-løsningen. Denne ret til indløsning får virkning fra det tidspunkt, hvor feederinstituttet har udle-veret de i dette stykke nævnte oplysninger.Investorerne bærer selv et eventuelt kurstab, hvis de indløser deres andele som en følge af, at endansk UCITS vil ændre status og investere som et feederinstitut. Retten til indløsning får virkningfra det tidspunkt, hvor feederinstituttet har udleveret de i dette stykke nævnte oplysninger. Bestem-melsen, der er direktivfastsat, får ikke selvstændig betydning, fordi én investor i en dansk UCITSaltid kan anmode om at få indløst sine andele mod at betale udgifter til salg af finansielle instrumen-ter og de nødvendige omkostninger ved indløsningen, når afdelingen anvender dobbeltprismetoden.Anvender afdelingen enkeltprismetoden eller den variable enkeltprismetode, er det reglerne for ind-løsning efter disse metoder, der finder anvendelse.Finanstilsynet fastsætter i medfør af det foreslåedestk. 6nærmere regler om formatet og måden,hvorpå de i stk. 5 nævnte oplysninger og dokumenter skal udleveres til den danske UCITS investo-rer. Hjemlen i den gældende lov er udnyttet til at udstede bekendtgørelse om master-feeder-strukturer og dermed er de bestemmelser, som fremgår af Kommissionens direktiv 2010/44/EU af1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF gennemført

for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldel-sesprocedure. Der vil blive udstedt en tilsvarende bekendtgørelse i medfør af hjemlen i lovforslaget.Der kan blive tale om, at oplysningerne skal udleveres på papir eller et andet varigt medium endpapir.En dansk UCITS kan kun investere som feederinstitut, hvis den er stiftet som sådan, eller hvis gene-ralforsamlingen træffer beslutning herom. Finanstilsynet har i bekendtgørelse om master-feeder-strukturer fastsat regler om, at en dansk UCITS’ indkaldelse til generalforsamling på visse betingel-ser og senere afholdelse af generalforsamling kan opfylde kravene til udlevering af oplysninger tilinvestorerne.Når Finanstilsynet har givet en dansk UCITS tilladelse efter stk. 2, kan den danske UCITS i medførafstk. 5begynde sin virksomhed som feederinstitut med at investere medlemmernes midler. Endansk UCITS, der allerede har tilladelse efter §§ 9-11, og som får tilladelse som feederinstitut, elleret feederinstitut, der får tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, kan dog først investere udover den i forslagets § 154, stk. 1, nævnte grænse efter udløbet af den i stk. 4 nævnte periode på 30dage. Bestemmelsen, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 64, stk. 3, giver den danskeUCITS’ investorer mulighed for at lade sig indløse, hvis de ikke ønsker at investere efter den nyeinvesteringspolitik, som investering i masterinstituttet udgør.Til § 13Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 10 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., der med dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: § 9 om tilladelse til investe-ringsforeninger, § 10 om tilladelse til SIKAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, § 12 omtilladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på ansøgning om tilladelse.Forslaget gennemfører for så vidt angår investeringsforeninger artikel 5, stk. 5, artikel 59, stk. 2, ogartikel 107 i UCITS-direktivet. For så vidt angår SIKAV’er og værdipapirfonde gennemføres artikel5, stk. 4, i direktivet.Det foreslåedestk. 1fastsætter, at Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse til en danskUCITS, hvis denne retligt, herunder på grund af vedtægterne eller fondsbestemmelserne, er forhin-dret i at markedsføre sine andele her i landet. Bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 5, i UCITS-direktivet. En dansk UCITS kan derfor ikke have til formål alene at modtage midler fra investorer ien anden medlemsstat.Efter forslagets stk.2skal Finanstilsynet, når det afslår at give tilladelse til en dansk UCITS, med-dele den afslaget senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuld-stændig, senest 6 måneder efter, at den danske UCITS har sendt de oplysninger, der er nødvendigefor, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse. Tilsynet træffer under alle omstændigheder afgørelsesenest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder eftermodtagelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan den danske UCITSindbringe sagen for domstolene, jf. UCITS-direktivets artikel 107. Danske UCITS er selvadmini-strerende investeringsselskaber (UCITS), hvis bestyrelse enten ansætter en direktion eller delegererden daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Det er der-for hovedreglen for investeringsselskaber i UCITS-direktivets artikel 29, stk. 2, der finder anven-delse, således at investeringsforeningen skal underrettes inden 6 måneder efter indgivelsen af en

fyldestgørende ansøgning om, hvorvidt foreningen kan opnå tilladelse. Fristen gælder fra det tids-punkt, hvor ansøgningen er komplet. Det følger af artikel 107 i UCITS-direktivet, at afslaget skalbegrundes. Det samme fremgår af § 22 i forvaltningsloven.Istk. 3foreslås det at fastsætte en kortere frist på to måneder for Finanstilsynets behandling af an-søgningen om tilladelse til SIKAV’er og værdipapirfonde i stedet for 6 måneder, som gælder forinvesteringsforeninger. Det svarer til fristen i artikel 5, stk. 4, i UCITS-direktivet. Finanstilsynet fårsåledes kortere tid til at behandle ansøgninger om tilladelse til SIKAV’er og værdipapirfonde, idetFinanstilsynet skal tage stilling til færre forhold, end når der er tale om en investeringsforening. Dadet er et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der søger om tilladelse tilen værdipapirfond, er det også selskabet, der kan anlægge sag mod Finanstilsynet i medfør af be-stemmelsen. Fristen gælder fra det tidspunkt, hvor en ansøgning er komplet. Det følger af artikel107 i UCITS-direktivet, at afslaget skal begrundes. Det samme fremgår af § 22 i forvaltningsloven.Bestemmelsen om, at Finanstilsynet under alle omstændigheder skal træffe afgørelse inden 12 må-neder, skal forhindre, at behandlingen af en ansøgning trækker ud, enten på grund af ansøgerenseller Finanstilsynets forhold.Forslaget tilstk. 4medfører, at Finanstilsynet skal give en dansk UCITS, der ikke opfylder betin-gelserne for at blive et feederinstitut, afslag senest 15 dage efter at have indsendt en fyldestgørendeansøgning. Det følger af artikel 59, stk. 1. Fristen gælder fra det tidspunkt, en ansøgning er komplet.Den danske UCITS kan ikke bare begynde at investere som feederinstitut eller at investere i et nytmasterinstitut, men kan allerede efter dette tidspunkt indbringe sagen for domstolene efter de al-mindelige regler herom.Til § 14Den foreslåede bestemmelse viderefører § 11 i lov om investeringsforeninger m.v. med den æn-dring, at specialforeninger og hedgeforeninger udgår af bestemmelsen, idet de fremover reguleres iforslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Bestemmelsen fastsætter regler for investeringsforeningers og SIKAV’ers anmeldelse til og regi-strering i Erhvervsstyrelsen, dels når Finanstilsynet har givet dem tilladelse, dels når Finanstilsynethar godkendt ændring af vedtægterne. SIKAV’er er selvstændige juridiske personer ligesom inve-steringsforeninger, og de er omfattet af de samme regler, som investeringsforeninger er omfattet af.Derimod gælder disse regler ikke for værdipapirfonde, som ikke er selvstændige juridiske personer,hvorfor de ikke skal registreres i Erhvervsstyrelsen efter de selskabsretlige regler.Det foreslås i stk.1,at Erhvervsstyrelsen kan foretage de nødvendige registreringer, når Finanstil-synet har givet tilladelse til eller har godkendt ændring af vedtægterne for investeringsforeninger ogSIKAV’er. I praksis koordinerer Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen arbejdet således, at Finanstil-synet - samtidig med at sende en meddelelse om tilladelse til investeringsforeningen eller SI-KAV’en, eller en godkendelse af ændringer af foreningens eller SIKAV’ens vedtægter - sender eteksemplar af de godkendte vedtægter til Erhvervsstyrelsen, som herefter foretager registreringen.I stk.2foreslås det, at investeringsforeninger og SIKAV’er skal sende ét underskrevet og datereteksemplar af vedtægterne til Finanstilsynet, og at Finanstilsynet sender en kopi af vedtægterne meden godkendelsespåtegning til Erhvervsstyrelsen.

Forslagetsstk. 3fastsætter en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan registrere f. eks. til - og afgangaf medlemmer af ledelsen og revisionen for investeringsforeninger og SIKAV’er efter de regler, dergælder for registrering af selskaber. Kapitel 2 i selskabsloven fastsætter generelle regler for Er-hvervsstyrelsens registrering og frister, mens henvisningen til § 366 og § 367, stk. 1 og 4, medfører,at overtrædelser kan sanktioneres. Henvisningen til § 371 fastslår, at reglen om adgang til at ind-bringe Erhvervsstyrelsens afgørelser for Erhvervsankenævnet finder anvendelse. De nævnte reglerfinder anvendelse med de »fornødne tilpasninger«, fordi investeringsforeninger og SIKAV’er ikkeer aktieselskaber eller anpartsselskaber. Dette indebærer, at når reglerne i selskabsloven eksempel-vis nævner »kapitalselskab« og »det centrale ledelsesorgan«, skal det forstås som henholdsvis inve-steringsforening eller SIKAV og investeringsforeningens bestyrelse eller SIKAV’ens bestyrelse.Erhvervsstyrelsen har i medfør af § 12, stk. 2, i selskabsloven hjemmel til at udstede en bekendtgø-relse om forhold vedrørende anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse. Erhvervsstyrel-sen har med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse om forhold vedrørende anmeldelse,registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).Bemyndigelsesbestemmelsen i forslagets stk. 3 omfatter i medfør af henvisningen til selskabslovenskapitel 2 også de foreninger og SIKAV’er, der registreres i Erhvervsstyrelsen efter denne bestem-melse.Forslaget til stk. 3 præciserer, at fristen på fire uger for anmeldelse til registrering kun omfatter ved-tægtsændringer, mens andre anmeldelser er omfattet af de almindelige regler for anmeldelse. Detmedfører, at andre anmeldelser til registrering, f. eks. af nye medlemmer af ledelsen eller en ny re-visor, skal anmeldes til registrering senest to uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet, jf.§ 9, stk. 1, i selskabsloven, idet investeringsforeninger, og SIKAV’er på dette område skal følge dealmindelige regler.Det foreslås istk. 4,at investeringsforeninger og SIKAV’er kan anvende digital kommunikation,når de sender vedtægter til godkendelse i Finanstilsynet efter de bestemmelser, der fremgår af§ 185 i forslaget og den af erhvervs- og vækstministeren i medfør heraf udstedte bekendtgørelse.Til § 15Det foreslås at videreføre § 12 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om godkendelseaf vedtægtsændringer og tilladelse til nye afdelinger, bortset fra, at specialforeninger og hedgefor-eninger ikke er omfattet af forslaget.Stk.1fastsætter en udtrykkelig bestemmelse om, at Finanstilsynet skal godkende ændring af eninvesteringsforenings vedtægter. Vedtægtsændringer for en investeringsforening er gyldigt vedta-get, når de er vedtaget på generalforsamlingen i henhold til lovens og vedtægternes bestemmelserherom. Som udgangspunkt er en vedtægtsændring et generalforsamlingsanliggende, men vedtæg-terne kan bestemme, at generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette nye afdelingerog andelsklasser. Finanstilsynets godkendelse medfører efter forslagets § 35, stk. 2, at vedtægtsæn-dringer herefter træder i kraft. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, for så vidtangår vedtægtsændringer. Ændringerne er gyldigt vedtaget, når generalforsamlingen har truffet enbeslutning herom, og når beslutningen er i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter.Afventer en investeringsforening, dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabikke Finanstilsynets godkendelse af ændringerne, jf. forslagets § 35, stk. 2, kan retsvirkningen være,

Det foreslåedestk.2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet gi-ver tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger. Såfremt generalforsamlingen i medfør aflovforslagets § 36 i vedtægterne har bemyndiget bestyrelsen til at stifte nye afdelinger, kan bestyrel-sen træffe beslutning om at stifte en ny afdeling uden at forelægge beslutningen for generalforsam-lingen. Foreningen skal sende en bekræftet udskrift af generalforsamlings- eller bestyrelsesproto-kollen samt dokumentation for formuens tilstedeværelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 10,stk. 1, nr. 9, til Finanstilsynet. Da tilladelsen også medfører en ændring af en investeringsforeningsvedtægter, skal Finanstilsynet godkende vedtægtsændringen. Finanstilsynet kan kræve yderligereoplysninger f. eks. i form af investeringsinstruksen og prospekt vedrørende afdelingen til brug forFinanstilsynets vurdering af den nye afdelings investeringspolitik, risici m.v.Ifølge det foreslåedestk. 3giver Finanstilsynet tilladelse til en investeringsforenings nye afdelinger,der investerer som feederinstitut, eller til at en afdeling investerer i et nyt masterinstitut, når Finans-tilsynet vurderer, at kravene i § 3 og § 4, stk. 1, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. De »for-nødne tilpasninger« refererer til, at bestemmelserne i § 4 og § 12, stk. 1-4, vedrører danske UCITS,der søger om tilladelse som feederinstitut, mens § 15 vedrører afdelinger heraf. En investeringsfor-ening kan således både have afdelinger, der investerer efter kapitel 14 og 15, og afdelinger, der erfeederinstitutter, men den kan ikke have afdelinger, der investerer som feederinstitut og andre afde-linger, der modtager midler som masterinstitut. Det følger af UCITS-direktivets artikel 58, stk. 1,hvorefter et feederinstitut eller en investeringsafdeling heraf er blevet godkendt til at investeremindst 85 pct. af sine aktiver i andele i et andet investeringsinstitut eller en investeringsafdelingheraf (masterinstituttet).Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynet har modtaget en fyldestgø-rende ansøgning, jf. §§ 12, stk. 2, og 13, stk. 4. Det følger af artikel 59, stk. 1. Fristen gælder fra dettidspunkt, en ansøgning er komplet. Den danske UCITS kan ikke bare begynde at investere somfeederinstitut eller at investere i et nyt masterinstitut, men kan allerede efter dette tidspunkt indbrin-ge sagen for domstolene efter de almindelige regler herom.Til § 16Det foreslås at videreføre § 12 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., der regulererFinanstilsynets godkendelse af en SIKAV’s vedtægter, herunder tilladelse til nye afdelinger. Be-stemmelsen svarer i vidt omfang til § 15 vedrørende investeringsforeninger.Det foreslås istk. 1,at Finanstilsynet godkender ændring af vedtægterne for en SIKAV, når de ergyldigt vedtaget. Vedtægtsændringer for en SIKAV er gyldigt vedtaget, når de er vedtaget på gene-ralforsamlingen i henhold til lovens og vedtægternes bestemmelser herom. Som udgangspunkt er envedtægtsændring et generalforsamlingsanliggende, men vedtægterne kan bestemme, at generalfor-samlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette nye afdelinger og andelsklasser. Finanstilsynets

godkendelse medfører efter forslagets § 44, stk. 2, at vedtægtsændringer herefter træder i kraft. For-slaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, for så vidt angår vedtægtsændringer. Afven-ter en SIKAV, dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ikke Finanstilsy-nets godkendelse af ændringerne, jf. forslagets § 44, stk. 2, kan retsvirkningen være, at Finanstilsy-net påbyder investeringsforeningen at bringe forholdet i orden, f. eks. bringe investeringerne i over-ensstemmelse med de gældende vedtægter. I grove tilfælde kan Finanstilsynet inddrage tilladelsentil SIKAV’en eller afdelingen, ligesom det kan få konsekvenser for investeringsforvaltningsselska-bets ledelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at et eller flere medlemmer ikke har den tilstrækkeligeerfaring m.v. til at administrere SIKAV’en i overensstemmelse med loven.Endvidere fremgår det af forslagetsstk. 2,at Finanstilsynet skal give tilladelse til nye afdelinger afSIKAV’er, herunder afdelinger, der er feederinstitutter, jf. stk. 3, svarende til de bestemmelser, dergælder for investeringsforeninger. Såfremt generalforsamlingen i medfør af lovforslagets § 45 ivedtægterne har bemyndiget bestyrelsen til at stifte nye afdelinger, kan bestyrelsen træffe beslut-ning om at stifte en ny afdeling uden at forelægge beslutningen for generalforsamlingen. SIKAV’enskal sende en bekræftet udskrift af generalforsamlings- eller bestyrelsesprotokollen som dokumen-tation for, at afdelingen er gyldigt stiftet, mens lovforslaget ikke stiller krav til kapitalens størrelse,jf. forslagets § 7. Da tilladelsen også medfører en ændring af en SIKAV’s vedtægter, skal Finanstil-synet godkende vedtægtsændringen. Finanstilsynet kan kræve yderligere oplysninger f. eks. i formaf investeringsinstruksen og prospekt vedrørende afdelingen til brug for Finanstilsynets vurdering afden nye afdelings investeringspolitik og risici m.v.Ifølge forslagetsstk. 3giver Finanstilsynet tilladelse til en SIKAV’s nye afdelinger, der investerersom feederinstitut, eller til at en afdeling investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurde-rer, at kravene i § 3, stk. 1, og § 4 med de fornødne tilpasninger er opfyldt. De »fornødne tilpasnin-ger« refererer til, at bestemmelserne i § 4 og § 12, stk. 1-4, vedrører danske UCITS, der søger omtilladelse som feederinstitut, mens § 16 vedrører afdelinger heraf. En SIKAV kan således både haveafdelinger, der investerer efter kapitel 13 og 14 og afdelinger, der er feederinstitutter, men den kanikke have afdelinger, der investerer som feederinstitut og andre afdelinger, der modtager midlersom masterinstitut. Det følger af UCITS-direktivets artikel 58, stk. 1, hvorefter et feederinstitut elleren investeringsafdeling heraf er blevet godkendt til at investere mindst 85 pct. af sine aktiver i ande-le i et andet investeringsinstitut eller en investeringsafdeling heraf (masterinstituttet).Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynet har modtaget en fuldstændigansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4. Det følger af artikel 59, stk. 1. Fristen gælder fra det tids-punkt, hvor en ansøgning er komplet. Den danske UCITS kan ikke bare begynde at investere somfeederinstitut eller at investere i et nyt masterinstitut, men kan allerede efter dette tidspunkt indbrin-ge sagen for domstolene efter de almindelige regler herom.Til § 17Det foreslås at videreføre § 12 b i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., der regulererFinanstilsynets godkendelse af fondsbestemmelserne for en værdipapirfond, herunder tilladelse tilnye afdelinger. Bestemmelsen svarer i et vist omfang til § 15 vedrørende investeringsforeninger.Det foreslås istk. 1,at ændringer af fondsbestemmelser er gyldigt vedtaget, når de er vedtaget af detadministrerende investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs bestyrelse og er ioverensstemmelse med lovforslaget. En ændring kan dog ikke træde i kraft, før den er godkendt

af Finanstilsynet. Afventer et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ikke Fi-nanstilsynets godkendelse af fondsbestemmelser, kan retsvirkningen være, at Finanstilsynet påbyderselskabet at bringe forholdet i orden, f. eks. bringe investeringerne i overensstemmelse med de gæl-dende fondsbestemmelser. I grove tilfælde kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til værdipapir-fonden eller afdelingen, ligesom det kan få konsekvenser for investeringsforvaltningsselskabetsledelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at et eller flere medlemmer ikke har den tilstrækkelige erfaringm.v. til at administrere værdipapirfonden i overensstemmelse med loven.Det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældendeværdipapirfond, skal underrette fondens investorer om ændring af fondsreglerne, så snart Finanstil-synet har godkendt fondsbestemmelserne. Selskabet kan opfylde underretningspligten ved at under-rette de navnenoterede investorer direkte. Pligten til at underrette de ikke navnenoterede investorerkan opfyldes ved, at oplysningerne offentliggøres på selskabets hjemmeside, og at selskabet i øvrigtunderretter investorer, der selv henvender sig til selskabet. Dette krav gælder kun for selskaber, deradministrerer værdipapirfonde, fordi værdipapirfonde ikke har en generalforsamling, der træfferbeslutninger, som investorerne bliver bekendt med i forbindelse med indkaldelse til og afholdelse afgeneralforsamlingen. Det har f.eks. betydning, hvis investeringsforvaltningsselskabets eller admini-strationsselskabets bestyrelse ændrer fondsreglerne, så værdipapirfonden kan oprette andelsklasser.Endvidere foreslås det istk. 2,at Finanstilsynet skal give tilladelse til nye afdelinger af værdipapir-fonde, herunder afdelinger, der er feederinstitutter, jf. stk. 3, svarende til de bestemmelser, der gæl-der for investeringsforeninger. Det er bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller admi-nistrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden, der kan vedtage ændring af fondsbestem-melserne og dermed også træffe beslutning om at stifte nye afdelinger. Selskabet skal sende en be-kræftet udskrift af bestyrelsesprotokollen som dokumentation for, at afdelingen er gyldigt stiftet,mens der ikke stilles krav til formuens størrelse, jf. forslagets § 8. Da tilladelsen også medfører enændring af en værdipapirfondens fondsbestemmelser, skal Finanstilsynet godkende ændringen her-af. Finanstilsynet kan kræve yderligere oplysninger f. eks. i form af investeringsinstruksen og pro-spekt vedrørende afdelingen til brug for Finanstilsynets vurdering af den nye afdelings investe-ringspolitik og risici m.v.Endelig foreslås det istk. 3,at Finanstilsynet giver tilladelse til, at en værdipapirfonds nye afdelin-ger investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling investerer i et nyt masterinstitut, når Finans-tilsynet vurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med de fornødne tilpasninger er opfyldt.De »fornødne tilpasninger« refererer til, at bestemmelserne i § 4 og § 12, stk. 1- 4, vedrører danskeUCITS, der søger om tilladelse som feederinstitut, mens § 17 vedrører afdelinger heraf. En værdi-papirfond kan således både have afdelinger, der investerer efter kapitel 13 og 14 og afdelinger, derer feederinstitutter, men den kan ikke have afdelinger, der investerer som feederinstitut og andreafdelinger, der modtager midler som masterinstitut. Det følger af UCITS-direktivets artikel 58, stk.1, hvorefter et feederinstitut eller en investeringsafdeling heraf er blevet godkendt til at investeremindst 85 pct. af sine aktiver i andele i et andet investeringsinstitut eller en investeringsafdelingheraf (masterinstituttet).Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynet har modtaget en fuldstændigansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4. Det følger af artikel 59, stk. 1. Fristen gælder fra det tids-punkt, en ansøgning er komplet. Den danske UCITS kan ikke bare begynde at investere som feeder-institut eller at investere i et nyt masterinstitut, men kan allerede efter dette tidspunkt indbringe sa-gen for domstolene efter de almindelige regler herom.

Til § 18Det foreslås at videreføre § 13 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om andelsklasser,dog således at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Mu-ligheden for at etablere andelsklasser i investeringsforeninger blev indført med lov nr. 392 af 25.maj 2009. SIKAV’er og værdifonde har i forbindelse med indførelsen i lov nr. 557 af 18. juni 2012fået samme mulighed.Istk. 1foreslås det, at en dansk UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser kan indeholde bestem-melser om, at den danske UCITS’ afdelinger kan opdeles i andelsklasser. Er der tale om at etablereandelsklasser i en bestående afdeling, skal afdelingens medlemmer først på en generalforsamlinghave truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser, når der er tale om en investe-ringsforening eller en SIKAV. Er der derimod tale om en værdipapirfond, er det bestyrelsen for detselskab, der administrerer en værdipapirfond, der træffer beslutning om etablering af andelsklasser.Kan bestyrelsen etablere andelsklasser, skal det fremgå af afdelingens navn. Før 1. juli 2009 var detkun muligt at etablere de særlige ex kupon andele, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 6,der i realiteten er en midlertidig form for andelsklasse, som en investeringsforening kan udbyde frabegyndelsen af et regnskabsår, indtil udbyttet fra det tidligere regnskabsår er udbetalt efter general-forsamlingen. Det samme gælder nu for de tre former for danske UCITS.Andelsklasser er også kendt i England, Irland og Luxembourg. En række af de udenlandske UCITS,som markedsfører sig i Danmark, er opdelt i andelsklasser. Samtidig skal reglerne også sikre en højgrad af investorbeskyttelse i de danske UCITS, der etablerer andelsklasser. En afdelings andelsklas-ser har grundlæggende den samme investeringspolitik, men kan have forskellige karakteristika, dergør den enkelte andelsklasse særligt egnet til bestemte investorer. Der kan i princippet være tale om,at én andelsklasse er udloddende, mens én anden er akkumulerende, én er kontoførende, mens andreer bevisudstedende, én andelsklasse udsteder andele i danske kroner, én anden i fremmed valuta, ogén andelsklasse henvender sig til investorer med frie midler, mens én anden særligt henvender sig tilpensionsopsparere. På baggrund af skattelovgivningen er det dog kun muligt at oprette andelsklas-ser, der er akkumulerende. Reglerne giver mulighed for, at en dansk UCITS gennem forskelle i an-delsklassernes omkostningsstruktur og minimumsinvestering vil kunne udbyde bestemte andels-klasser til bestemte typer investorer. Den typiske detailinvestor vil have en præference for en lavminimumsinvestering mod at betale en højere omkostningsprocent, mens store og professionelleinvestorer typisk vil have en præference for en højere minimumsinvestering mod at betale en lavereomkostningsprocent.Det har været almindeligt, at investeringsforvaltningsselskaber administrerer investeringsforenin-ger, som har afdelinger for forskellige typer investorer, f. eks. detailinvestorer, pensionsinvestorer,professionelle investorer og udenlandske investorer. Afdelingerne har grundlæggende den sammeinvesteringspolitik, og deres porteføljer indeholder derfor de samme værdipapirer, pengemarkedsin-strumenter m.v. Andelsklasser kan være en fordel, idet det giver mulighed for at reducere antallet afafdelinger og forenkle selskabets administration, fordi det skal udarbejde færre afdelingsregnskaber,prospekter og centrale investorinformationer samt gennemføre færre handler og registreringer. End-videre kan en forøgelse af en afdelings formue gøre afdelingen mere rentabel. Det forventes, at så-vel administrations- som handelsomkostningerne bliver mindre for afdelingerne på grund af stor-driftsfordele.

Det forventes også, at detailinvestorerne får andel i stordriftsfordelene, fordi danske UCITS har tilformål at henvende sig til offentligheden og dermed til detailinvestorer. Opdeling i andelsklasserskal derfor også være til gavn for dem, og der forventes også en mere gennemsigtig omkostnings-struktur, da omkostningen pr. andel i andelsklassen henvendt til professionelle investorer vil værelavere end omkostningen pr. andel i andelsklassen til detailinvestorer. I afdelinger, der ikke har an-delsklasser, betaler alle investorer i en afdeling som udgangspunkt de samme omkostninger. Imid-lertid er det blevet almindeligt, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber betaler professionelleinvestorer, der har investeret i en detailforening, et beløb, der helt eller delvist svarer til de markeds-føringshonorarer (beholdningsprovision), som detailinvestorerne betaler, og som pengeinstitutterneog fondsmæglerselskaberne ellers selv ville oppebære. Det gælder også for den beholdningsprovisi-on, som investeringsforeninger betaler til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber for, at disserådgiver investorer om omlægning af deres investeringer.Derfor bliver den reelle omkostning pr. andel – såvel ved anskaffelsen som løbende - betydeligtmindre for en professionel investor end for en detailinvestor. Dette er dog ikke synligt for detailin-vestorerne, da denne refusion ikke fremgår af investeringsforeningernes prospekter, da det er for-midleren og ikke den danske UCITS, der betaler refusionen. Efter forslaget kan andelsklasser etab-leres i afdelinger af danske UCITS dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde.Uanset indførelsen af andelsklasser vil investeringsforeninger og SIKAV’er stadig være selvstændi-ge juridiske enheder i modsætning til værdipapirfonde. Tilsvarende vil afdelingerne være økonomi-ske enheder, som det er tilfældet i dag. Indførelse af andelsklasser skaber hverken nye juridiskeeller økonomiske enheder. At en afdeling er den økonomiske enhed betyder, at alle medlemmer -uanset om de har købt andele i andelsklasse A eller B - er medlemmer af afdelingen. Det betyderogså, at alle medlemmer af en afdeling hæfter for en andelsklasses forpligtelser, uanset om de ermedlemmer af andelsklassen eller ej. Det svarer til, at aktionærer i et aktieselskab med flere aktie-klasser alle er aktionærer i selskabet, uanset om de er A eller B aktionærer. Ved emission bliverandelene derfor udstedt af afdelingen og registreret i en nærmere bestemt andelsklasse. Ved indløs-ning bliver andelen indløst af afdelingen og registreret i andelsklassen. Likviditet til indløsningfremskaffes ved at afhænde nogle af de aktiver, afdelingen ejer. Afdelingens registreringer skal til-passes, så andelsklassen og de øvrige andelsklasser også efter indløsninger modtager den korrekteandel af afkastet af fællesporteføljen og af de klassespecifikke aktiver. Forskelle i omkostninger,udbetaling eller henlæggelse af overskud, denominering i forskellig valuta m.v. vil medføre, at an-delsklassernes indre værdi samt emissions- og indløsningskurserne bliver forskellige, selvom dehører til i den samme afdeling. Opdeling i andelsklasser stiller høje krav til investeringsforeningers,investeringsforvaltningsselskabers eller administrationsselskabers forretningsgange, administrativesystemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis samt håndte-ring og forebyggelse af interessekonflikter.Der er i lovforslaget og i lov om finansiel virksomhed krav til henholdsvis investeringsforeningers,SIKAV’ers og investeringsforvaltningsselskabers administrative og regnskabsmæssige praksis samtprocedurer for håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, ligesom Finanstilsynet medhjemmel i de gældende love har udstedt bekendtgørelse om ledelse, styring og administration afinvesteringsforeninger m.v. På samme måde er der i § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksomhedkrav om, at en dansk UCITS’ depotselskab skal påse, at den danske UCITS’ udstedelse og indløs-ning af andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lovforslaget og vedtægterne eller fonds-bestemmelserne. Det er derfor en forudsætning, at den danske UCITS’ depotselskab kan håndterekontrollen af dens udstedelse og indløsning af andele, også når en afdeling er opdelt i andelsklasser.

Ved godkendelse af vedtægter eller fondsbestemmelser, der giver en dansk UCITS mulighed for atoprette andelsklasser, skal investeringsforvaltningsselskabet til Finanstilsynet sende en erklæring frasin revisor om, at selskabets forretningsgange, administrative systemer, herunder registreringssy-stemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssig praksis er betryggende, jf. det foreslåede stk. 3. Er inve-steringsforeningen selvadministrerende, skal den selv indsende en erklæring som nævnt fra forenin-gens revisor.Det foreslås istk. 1,at bestyrelsen kan etablere andelsklasser efter vedtægternes eller fondsbestem-melsernes bestemmelser herom. Vedtægterne eller fondsbestemmelserne skal derfor indeholde enbemyndigelse, der fastsætter klare bestemmelser om i hvilke afdelinger, bestyrelsen kan etablereandelsklasser, og hvilke karakteristika eventuelle andelsklasser kan have. Det skal fremgå af afde-lingens navn, hvis bestyrelsen har mulighed for at etablere andelsklasser. Pligten kan f. eks. opfyl-des ved, at der efter afdelingens navn tilføjes »(AK)« eller »(Andelsklasser)«. Kravet er begrundet ihensynet til styringen af de administrative systemer vedrørende beskatning. Er der tale om en inve-steringsforening eller en SIKAV, er det dens bestyrelse, der træffer beslutningerne. Er der tale omen værdipapirfond, er det bestyrelsen for det selskab, der administrerer værdipapirfonden, der træf-fer beslutningerne.Det foreslås istk. 2,at formuen i en andelsklasse skal være mindst 10 mio. kr. for andelsklasser iinvesteringsforeninger. Formuen skal være tegnet og indsat på en konto i depotselskabet senest 6måneder efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af andelsklassen. Alternativt skalinvesteringsforeningen på dette tidspunkt have en ubetinget garanti udstedt af et pengeinstitut, etforsikringsselskab herunder en tværgående pensionskasse om tegning af andele for mindst 10 mio.kr. Efter Finanstilsynets praksis for dokumentation af formuen i investeringsforeninger og afdelin-ger kræves det af en tegningsgaranti, at den mindst løber frem til og med én bankdag efter tegnings-periodens udløb. Denne praksis vil også finde anvendelse ved etablering af andelsklasser. Der fast-sættes ingen frist, inden for hvilken tegningsgarantien skal effektueres. Det skyldes, at Finanstilsy-net vil påbyde en investeringsforening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har be-gyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter etablering, jf. forslagets § 109, stk. 4. Senest på dettidspunkt, skal en tegningsgaranti derfor være udnyttet og den hermed tilvejebragte formue investe-ret. Hvis ikke formuen er tegnet eller der foreligger en ubetinget garanti senest 6 måneder efter be-slutning om etablering, skal bestyrelsen afvikle andelsklassen efter reglerne i lovforslagets § 109,stk. 3.Lovforslagets krav til minimumsformuen skal dels sikre, at der er et behov for de andelsklasser,investeringsforeningerne etablerer, dels at der er udsigt til, at de etablerede andelsklasser bliver ren-table. Formålet er også at undgå etablering af et stort antal andelsklasser, som skal afvikles igen,fordi der ikke er interesse for dem. Det er dog gjort billigere at etablere en ny andelsklasse end atstifte en ny afdeling, fordi der ikke stilles krav om, at minimumsformuen skal være til stede vedetableringen. Der stilles ikke krav til formuen i SIKAV'ers og værdipapirfondes andelsklasser, fordider heller ikke stilles krav til formuen i deres afdelinger.Af forslagetsstk. 3fremgår det, at den danske UCITS skal give meddelelse til Finanstilsynet senest8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af en andelsklasse i en afdeling.Meddelelsen skal indeholde oplysning om andelsklassens karakteristika og principperne for forde-ling af omkostninger mellem den pågældende andelsklasse og andre andelsklasser under sammeafdeling. Hvis der kun er én andelsklasse i afdelingen, skal der ikke sendes oplysninger om omkost-ningsfordeling. Der er ikke tale om en egentlig godkendelsesprocedure, da det er overflødigt. Det

skyldes for det første, at rammerne for hvilke andelsklasser en bestyrelse kan etablere, er fastlagt iden danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser. For det andet modtager Finanstilsynet iforbindelse med etableringen principperne for omkostningsfordeling mellem flere andelsklasser isamme afdeling. Finanstilsynet har således mulighed for at reagere over for en dansk UCITS, hvisden ikke ved omkostningsfordeling iagttager det forbud mod subsidiering, der kan udledes af stk. 5,og som fremgår af bekendtgørelse om andelsklasser, som Finanstilsynet har udstedt i medfør af dentil stk. 7 svarende bestemmelse i den gældende lov.Det præciseres i bestemmelsen, at den danske UCITS samtidig med den i 1. og 2. pkt. nævnte med-delelse skal sende en erklæring fra sin eller investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at forret-ningsgange, administrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og den regn-skabsmæssige praksis er betryggende for så vidt angår administration af de typer andelsklasser, somvedtægterne eller fondsbestemmelserne giver mulighed for at etablere, eller som bestyrelsen harbesluttet at udbyde. Forslaget skal ses på baggrund af, at det er nødvendigt, at investeringsforenin-gens (det er kun investeringsforeninger, der kan være selvadministrerende) eller investeringsfor-valtningsselskabets administrative systemer kan håndtere andelsklasser på en betryggende måde.Det samme gælder for den regnskabsmæssige praksis. Erklæringen skal enten angive, hvilke typerandelsklasser den omfatter eller angive de typer andelsklasser, der er nævnt i bekendtgørelse omandelsklasser. Hvis bestyrelsen træffer beslutning om at etablere en ny type andelsklasse, der ikkeer dækket af erklæringen, skal investeringsforeningen eller investeringsforvaltningsselskabet ind-sende en ny revisorerklæring, der omfatter den pågældende type andelsklasse. Det foreslås, at revi-sors erklæring kan sendes efterfølgende, men at den danske UCITS først kan udbyde de planlagteandelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at tilsynet ikke har bemærkninger. Bestemmelsen skalses på baggrund af, at nogle danske UCITS først vil etablere de nødvendige systemer m.v., når be-styrelsen har truffet beslutning om at etablere andelsklasser, således at revisor på det tidspunkt ikkehar mulighed for at foretage sin vurdering.I forslagetsstk. 4slås det fast, at en andelsklasse ikke har fortrinsret til nogen af afdelingens aktiver.Afdelingen er den økonomiske enhed. Det indebærer blandt andet, at det er afdelingen, der ejersamtlige aktiver, uanset om de indgår i den fælles portefølje eller er klassespecifikke aktiver. An-delsklasserne ejer dermed ikke aktiver selv, men den enkelte andelsklasses medlemmer har ret til endel af afkastet af den fælles portefølje og afkast af de klassespecifikke aktiver, ligesom andelsklas-sen skal bære et eventuelt tab på de klassespecifikke aktiver. Såvel de aktiver, der indgår i den fæl-les portefølje som de klassespecifikke aktiver, vil blive registreret i afdelingens depot. Det er aleneregistreringerne i afdelingens bogholderi, der skal sikre, at en andelsklasse modtager det rigtigeafkast af formuen, herunder en del af afkastet af fællesporteføljen og afkast af de klassespecifikkeaktiver. Det, at afdelingen er en økonomisk enhed, medfører, at det er afdelingen, der skal aflæggeårsregnskab, jf. lovforslagets § 82, stk. 1. Den danske UCITS skal ikke udarbejde et særligt regn-skab for hver enkelt andelsklasse. De nødvendige oplysninger til investorerne i de enkelte andels-klasser skal fremgå af afdelingens regnskab. Det, at afdelingen er en økonomisk enhed, betyderogså, at kreditorer har adgang til at søge sig fyldestgjort i hele afdelingens formue, jf. lovforslagets§ 6, stk. 3, § 7, stk. 5, og § 8, stk. 3, og således også i de klassespecifikke aktiver. Det gælder også,selvom kreditors krav vedrører en enkelt andelsklasse, der for eksempel har anvendt afledte finan-sielle instrumenter.I forslagetsstk. 5fastsættes det, at bestyrelsen skal fastsætte principper for fordeling af omkostnin-gerne mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse selv bærer sin andel af de fælles om-kostninger samt de særlige omkostninger, der vedrører andelsklassen. Hvis en andelsklasse for ek-

sempel er valutasikret, påhviler omkostningerne til valutasikring andelsklassen, som også opnår eneventuel gevinst som følge af valutasikringen. Bestemmelsen er en investorbeskyttelsesregel, derskal sikre, at omkostninger, der påhviler investorerne i én andelsklasse, ikke overføres til investo-rerne i en anden andelsklasse. En andelsklasse må således ikke omkostningsmæssigt subsidiere an-dre andelsklasser. Forskelle i andelsklassernes omkostninger skal følge af klare og objektive kriteri-er. Bestyrelsen kan f. eks. bestemme, at andelsklasser, der ikke har omkostninger til markedsføring iform af gebyrer til værdipapirhandlere, ikke skal betale markedsføringsomkostninger. Bestyrelsenkan derimod ikke bestemme, at to andelsklasser i samme afdeling skal betale to forskellige procent-satser i rådgivningshonorar, således at en andelsklasse for detailinvestorer for eksempel betaler 1pct. i rådgivningshonorar, mens en andelsklasse for institutionelle investorer kun betaler 0,5 pct. irådgivningshonorar. Det skyldes, at rådgivningen koster det samme for hele afdelingens formue,uanset hvilken andelsklasse andelen skal henføres til, og det vil således være et brud på princippetom, at omkostninger skal fordeles efter objektive kriterier. Forbuddet mod subsidiering medfører, atandelsklasser i den samme afdeling kun kan anvende forskellige beregningsmetoder for emissions-og indløsningspriser, hvis den danske UCITS kan administrere det uden, at en andelsklasse kommertil at betale for en anden andelsklasses handelsomkostninger. Forbuddet er dog ikke til hinder for enbeslutning om, at flere andelsklasser i samme afdeling, der anvender enkeltprismetoden, alle bela-stes af handelsomkostninger, der relaterer sig til fællesporteføljen i forbindelse med emission ellerindløsning i en af disse andelsklasser. Det forudsætter dog, at disse andelsklasser er rettet mod densamme type investorer, således at detailinvestorer ikke kommer til at betale handelsomkostningerfor institutionelle og professionelle investorer, der historisk set har væsentlig større handelsaktivitetend detailinvestorer. De handelsomkostninger, der relaterer sig til klassespecifikke aktiver, kan ikkeindgå i en sådan ordning.Istk. 6foreslås det, at reglerne om andelsklasser ikke finder anvendelse for ex kupon andelsklasser.Ex kupon andelsklasser er en type andelsklasse, som en dansk UCITS kan oprette i forbindelse medafslutningen af et regnskabsår. Andele i en ex kupon andelsklasse udstedes i perioden 1. januar ogindtil den ordinære generalforsamling afholdes. Det særlige ved ex kupon andele er, at de ikke giverret til udbetaling af udbytte efter den førstkommende ordinære generalforsamling. Baggrunden for,at reglerne om andelsklasser ikke skal gælde for ex kupon andelsklasser, er et ønske om, at den ek-sisterende ikke formbundne og smidige ex kupon ordning videreføres uændret uanset, om den dan-ske UCITS i øvrigt etablerer andelsklasser.I forslagetsstk. 7bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte bestemmelser om andelsklasser. Hjem-melen er formuleret bredt, da der er tale om et relativt nyt område. Med hjemmel i lov om investe-ringsforeninger m.v., har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse om andelsklasser i investeringsfor-eninger m.v., hvori det er fastsat hvilke typer andelsklasser, der er tilladt. Det fremgår dog også afbekendtgørelsen, at andelsklasser kan variere på andre karakteristika end de nævnte, hvis det i enredegørelse til Finanstilsynet kan godtgøres, at investorer i én andelsklasse ikke tilgodeses på be-kostning af investorer i en anden andelsklasse. Den danske UCITS skal i medfør af § 3, stk. 3, ibekendtgørelsen indsende redegørelsen senest otte hverdage efter bestyrelsens beslutning om etab-lering af en andelsklasse, der varierer på andre karakteristika end de, der fremgår af § 3, stk. 1 i be-kendtgørelsen.Endvidere er bemyndigelsen blevet anvendt til i samme bekendtgørelse at fastsætte nærmere reglerom den danske UCITS’ offentliggørelse af oplysninger om andelsklasser og regler om fordeling afomkostninger mellem andelsklasser, herunder regler, der skal forhindre, at omkostninger overførestil detailinvestorer. Endelig er bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om andelsklassers pla-

cering af formuen og anvendelse af afledte finansielle instrumenter som klassespecifikke aktiver,herunder hvor stor en del af en andelsklasses formue, der må placeres i klassespecifikke aktiver oginvesteres i f. eks. afledte finansielle instrumenter. De regler, som Finanstilsynet fastsætter i be-kendtgørelsen, er en del af den samlede investorbeskyttelse.Med hjemmel i lovforslagets § 73, stk. 3, og § 74, stk. 7, fastsætter Finanstilsynet regler om fastsæt-telse af emissions- og indløsningspriserne i andelsklasser. Finanstilsynet fastsætter i øvrigt medhjemmel i lovforslagets § 102, stk. 3, regler om de oplysninger, en dansk UCITS skal give i sit pro-spekt om afdelingers opdeling i andelsklasser og konsekvenserne heraf.Til § 19Den foreslåede bestemmelse viderefører til dels § 14 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., idet kravene til specialforeninger og hedgeforeninger, der ikke er omfattet af lovforslaget, erudgået. Bestemmelsen afspejler, at investeringsforeninger, er den type UCITS, der er investerings-selskaber ifølge UCITS-direktivets artikel 1, stk. 3, og som oprettes i henhold til vedtægter, og arti-kel 27, hvorefter det er medlemsstaterne, der fastsætter investeringsselskabers juridiske form. Detmedfører, at de krav til vedtægterne, der er afledt af den juridiske form, ikke fremgår af UCITS-direktivet som et krav. En række bestemmelser svarer derfor til de krav, som fremgår af §§ 28 og 29i selskabsloven samt bemærkningerne hertil. Investeringsforeningers vedtægter regulerer udover dekrav, der er til vedtægterne i UCITS-direktivet - også foreningernes foreningsretlige forhold, somUCITS-direktivet ikke fastsætter bestemmelser om, herunder, at det er generalforsamlingen, derskal træffe en række beslutninger.Forslaget opregner de forhold, som investeringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelserom, idet nogle bestemmelser dog afhænger af, om de er relevante for den enkelte forening. Opreg-ningen er ikke udtømmende, hvorfor en investeringsforening også kan indsætte andre bestemmel-ser. Der er tale om krav af generel karakter. Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå almindeligtkendte krav til vedtægter om formål, og om hvem en investeringsforening modtager midler fra. Detsidste har betydning for hvilken kategori af investorer, der kan blive investor i foreningen. Oplist-ning af kravene er tænkt som en hjælp for foreningerne, når de skal udforme deres vedtægter. Fornogle punkters vedkommende kan en investeringsforening selv fastsætte indholdet af de bestem-melser, der skal gælde. I andre tilfælde er det andre steder i loven foreskrevet, hvad bestemmelser-nes indhold nærmere skal gå ud på. Ved fortolkning af en investeringsforenings vedtægter kan prin-cipperne i selskabsloven anvendes, hvor det er relevant.InvesteringsForeningsRådet har i overensstemmelse med den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v. udarbejdet standardvedtægter for investeringsforeninger. Standardvedtægterne fremgår afFinanstilsynets hjemmeside.Ad nr. 1:Foreningens formål. Da det i forslagets § 3 er fastsat, hvad det er, investeringsforeningerhar eneret til, er det fundet rigtigst at fastsætte, at foreningens formål skal fremgå af vedtægterne.Bestemmelsen svarer til § 28, stk. 2, i selskabsloven.Ad nr. 2:Hvilken kategori af investorer investeringsforeningen modtager midler fra. Formuleringener i overensstemmelse med formålet i forslagets § 3, stk. 1. Terminologien omfatter både de tilfæl-de, hvor en investeringsforening retter henvendelse til potentielle investorer og de tilfælde, hvorpotentielle investorer selv henvender sig til foreningen. Investeringsforeninger kan modtage midler

fra en videre kreds, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, eller offentligheden eller begge dele. Så-fremt en investeringsforening eller en afdeling er et masterinstitut, der ikke modtager midler fra envidere kreds eller offentligheden, men alene modtager midler fra to feederinstitutter, skal det fremgåaf formålsbestemmelsen. Bestemmelsen har betydning for hvem, der kan blive investor i forenin-gen.Ad nr. 3:Foreningens navn og eventuelle binavne. Svarer til § 28, nr. 1, i selskabsloven.Ad nr. 4:Den kommune her i landet, hvor investeringsforeningen skal have sit hjemsted (hovedkon-tor). Hvis en forening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab,har foreningen hovedkontor og hjemsted der, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sithovedkontor, jf. § 22, stk. 2, 1. pkt. Hvis en investeringsforening delegerer sin daglige ledelse til etadministrationsselskab, får investeringsforeningen hjemsted og hovedkontor i overensstemmelsemed § 22, stk. 2, 2. - 4. pkt. Investeringsforeningens hjemsted bliver herefter den kommune, hvorden repræsentant, som investeringsforeningen indgår aftale med, har sin adresse, mens den får ho-vedkontor i den medlemsstat, hvori administrationsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor).Forslaget skal ses på baggrund af, at UCITS-direktivet giver mulighed for, at en investeringsfor-ening, der har fået tilladelse af Finanstilsynet, kan administreres af et administrationsselskab, derhar hjemsted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område. Selvom investeringsforeningen bliver administreret i en andenmedlemsstat m.v., er den stadig omfattet af lovforslagets bestemmelser, ligesom den skal have etdepotselskab, der er etableret i Danmark, jf. UCITS-direktivets artikel 27, hvorefter en investerings-forening skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted i sit hjemland, og artikel 33, stk. 1, der fastsætter,at depotselskabet skal have vedtægtsmæssigt hjemsted eller være etableret i samme medlemsstat,hvor investeringsforeningen har sit hjemsted. Det skal ikke længere fremgå af et selskabs vedtægter,hvor det har hjemsted. I stedet er hjemstedet blevet en del af anmeldelsen, således at det fremgårdirekte af Erhvervsstyrelsens register. Imidlertid opretholdes kravet om, at en investeringsforeningshjemsted skal fremgå af dens vedtægter.Ad nr. 5:Foreningens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika og om bestyrel-sen kan etablere nye afdelinger. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af § 6, stk. 2, hvoref-ter en investeringsforening skal organiseres med en eller flere afdelinger. Der henvises til bemærk-ningerne til lovforslagets § 9, stk. 2. Det er en forudsætning for en sådan vedtægtsbestemmelse, atgeneralforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen til at etablere nye afdelinger.Ad nr. 6:Hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed forat etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse an-delsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 18.Kravet svarer til kravet i § 45 i selskabsloven om opdeling i forskellige kapitalklasser.Nr. 7:Foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon). Investorer, derkøber andele i udloddende foreninger eller afdelinger fra et regnskabsårs begyndelse indtil general-forsamlingen, hvor udbyttet fra det foregående år bliver udloddet, kommer til at betale skat af ud-byttet, som de har betalt for ved erhvervelsen, fordi det indgår i beregningen af emissionsprisen. Forat undgå dette, har der udviklet sig en praksis, hvorefter investeringsforeningerne har fastsat ved-tægtsbestemmelser om, at de i en periode fra januar til generalforsamlingen er blevet afholdt, kanudstede andele uden ret til udbytte, de såkaldte »ex kupon andele«. Det skal fremgå af prospektet,hvis en forening udsteder disse andele, der får deres egen fondskode, indtil udbyttet er betalt. Kravet

om, at det skal fremgå af vedtægterne, at der er mulighed for en sådan andelsklasse svarer til kraveti § 45 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne kan indeholde bestemmelse om, at der kan være for-skellige andelsklasse.Ad nr. 8:Valg og udskiftning af investeringsforeningens depotselskab. Bestemmelsen gennemførerUCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, og artikel 36. Af vedtægterne skal det fremgå, om det er general-forsamlingen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis navnet på foreningens depotselskabfremgår af vedtægterne, kan det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer.Ad nr. 9:Indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse. Bestemmelsen svarer delvis til§ 28, nr. 6, i selskabsloven, der dog ikke kræver angivelse af tid og sted. En investeringsforeninghar hjemsted i her i landet, uanset om foreningen har delegeret den daglige ledelse til et administra-tionsselskab. Investeringsforeninger skal derfor afholde deres generalforsamlinger her i landet. Detskal fremgå af vedtægterne, hvor generalforsamlingen kan finde sted. Skal generalforsamlingenindkaldes elektronisk, skal vedtægterne være i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforsla-gets kapitel 6 om elektronisk generalforsamling. Den ordinære generalforsamling skal altid afhol-des så tidligt, at foreningen kan indsende sin årsrapport rettidigt til Finanstilsynet, det vil sige indenudgangen af april måned, jf. lovforslagets § 94.Ad nr. 10:Hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling. Selskabslovenhar ikke et tilsvarende krav til vedtægterne. Imidlertid fastsætter § 88 i selskabsloven hvilke for-hold, generalforsamlingen skal træffe afgørelse om. Krav til indkaldelsen, herunder at det skalfremgå, hvilke anliggender generalforsamlingen skal behandle, fremgår af § 96 i selskabsloven,hvoraf det blandt andet fremgår, at indkaldelsen skal angive tid og sted.Ad nr. 11:Stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten.Der er tale om et mindstekrav, som den enkelte forening kan udbygge. En forening kan, som detfremgår af § 34, have begrænsninger i stemmeretten. Stemmeretten og eventuelle begrænsningerskal ifølge bemærkningerne til § 28, nr. 4, i selskabsloven fremgå af vedtægterne.Ad nr. 12:De regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder forslagtil ændring af vedtægter og foreningens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden for-ening. Der er tale om mindstekrav, som den enkelte forening kan udbygge. Bestemmelsen i § 35,stk. 1, om kravene til vedtægtsændringer kan dog ikke fraviges. Det fremgår af forslagets § 130, atafdelinger i en investeringsforening kan overflyttes til en anden dansk UCITS. Det er hensigtsmæs-sigt, at vedtægterne også indeholder bestemmelse herom. § 106, stk. 1, i selskabslovens svarer tildels til forslaget.Ad nr. 13:Den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 28, nr. 5, i selskabsloven, medfører, at enforenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om bestyrelsen, herunder antallet af bestyrelses-medlemmer, direktionen eller bestyrelsens mulighed for at delegere den daglige ledelse til et inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og revisionen. Vedtægtsbestemmelserneskal være i overensstemmelse med bestemmelserne om ledelse i kapitel 7 og om revisionen i kapitel10. Vedtægterne kan ikke fastsætte, at det er generalforsamlingen, der skal vælge investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet, ligesom investeringsforvaltningsselskabets navnikke kan angives i vedtægterne med den virkning, at selskabet kun kan udskiftes efter bestemmel-serne om vedtægtsændringer. Det følger af, at det er bestyrelsen, der i medfør af § 47, stk. 4, kandelegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Da der består et over- og under-

ordnelsesforhold mellem bestyrelsen og direktionen eller investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet, skal en bestyrelse kunne delegere til et andet investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab på samme måde, som bestyrelsen kan ansætte en ny direktør. Deter de samme hensyn, der medfører, at navnet på en investeringsforenings investeringsrådgiver ikkekan fremgå af vedtægterne med den virkning, at det kræver en vedtægtsændring af udskifte investe-ringsrådgiveren.Ad nr. 14:Det skal fremgå af vedtægterne, hvem der kan tegne en investeringsforening og herunderhvem, der udøver stemmeretten på dens værdipapirer. Bestemmelsen skal udformes sådan, at besty-relsen kan tegne foreningen uden direktionens medvirken. Bestemmelsen svarer til § 135, stk. 3, iselskabsloven.Ad nr. 15:Det foreslås, at det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, om den enkelteafdeling udsteder beviser eller er kontoførende eller begge dele, hvis afdelingen er opdelt i andels-klasser.Ad nr. 16:Det skal fremgå af vedtægterne, om andelene lyder på en nominel værdi eller udstedessom stykandele. I førstnævnte tilfælde skal andelenes størrelse (pålydende) og udformningen afeventuelle beviser fremgå. Den foreslåede bestemmelse medfører, at vedtægterne skal fastsætteandelenes pålydende værdi, hvis foreningen udsteder andele med en pålydende værdi. Er foreningenbevisudstedende, skal den beskrive det, der skal stå i beviserne i sine vedtægter. Det er mest almin-deligt, at andele i bevisudstedende afdelinger er registreret i en værdipapircentral som fondsaktiver.Siden 1. juli 2012 har det været muligt at udstede stykandele. Også investeringsforeninger, der hid-til har udstedt andele med en pålydende værdi har mulighed for at indføre stykandele. Stykandelehar ingen pålydende værdi. En eventuel anvendelse af stykandele ændrer ikke på, at der i alle tilfæl-de skal være en formue eller kapital, som danner udgangspunkt for fastlæggelse af de rettigheder,der er knyttet til den enkelte andel.. Såvel hvor andele udstedes med pålydende værdi, som hvorandele udstedes som stykandele, opgøres investors andel af formuen som forholdet mellem densamlede kursværdi og investors andele af den samlede formue. Skal investors andel af formuen be-nyttes til beregning af stemmerettigheder, tager beregningen udgangspunkt i investors andel af dennominelle værdi set i forhold til den samlede nominelle værdi. Der er intet til hinder for, at de toformer for udstedelse af andele kombineres.En tilsvarende bestemmelse, som den foreslåede, fremgår af § 47 i selskabsloven.Ad nr. 17:Hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælderbegrænsninger i andelenes omsættelighed. Det almindelige er, at andelene er frit omsættelige, og atde kan noteres på navn i foreningens bøger. Er andelene optaget til handel på et reguleret marked,skal de lyde på ihændehaver. Bestemmelsen svarer til § 28, nr. 4, i selskabsloven, jf. bemærknin-gerne hertil.Ad nr.18:Emission og indløsning af andele, samt mulighederne for at suspendere investeringsfor-eningens indløsning af andele. Bestemmelsen medfører, at vedtægterne skal indeholde oplysningerom de almindelige regler for emission og indløsning. Endvidere skal foreningens muligheder for atudsætte indløsningen af andele i en afdeling fremgå af vedtægterne. Betingelserne i § 74, stk. 2,skal være opfyldt. Herefter kan investeringsforeningen udsætte indløsningen, når foreningen ikkekan fastsætte den indre værdi på grund af forholdene på markedet, eller når foreningen af hensyn til

en lige behandling af investorerne først fastsætter indløsningsprisen, når foreningen har realiseret detil indløsningen af andelene nødvendige aktiver.Ad nr. 19:Bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 86. Det skal fremgå af vedtægterne,om afdelingerne udbetaler overskuddet til investorerne, eller om de henlægger overskuddet. Endvi-dere giver bestemmelsen mulighed for, at en udloddende afdeling flere gange årligt på baggrund afet perioderegnskab udlodder á conto udbytte. Den ordinære generalforsamling skal efterfølgendegodkende udlodningen.Bestemmelsen fastholdes i dens hidtidige form, selvom det siden 1. juli 2009 har været muligt forinvesteringsforeninger at etablere andelsklasser i en eller flere afdelinger. Årsagen hertil er, at detskatteretligt er uhensigtsmæssigt at etablere andelsklasser i udloddende afdelinger, da de skatteret-ligt bliver betragtet som akkumulerende afdelinger. Hvis det på et senere tidspunkt bliver hensigts-mæssigt for en afdeling at etablere andelsklasser, der er udloddende, må Finanstilsynet i sin be-kendtgørelse udstedt i medfør af forslagets § 18 fastsætte regler herom, hvis det er nødvendigt, idetden enkelte andelsklasse ikke er beskrevet i vedtægterne.Ad nr. 20:Hvordan investeringsforeningens aktiver værdiansættes. Der henvises til bemærkninger-ne til § 88. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 85.Ad nr. 21:Hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes. Da det er et funda-mentalt træk ved investeringsforeninger, at deres afdelinger har en vekslende kreds af investorer ogen variabel formue, skal vedtægterne foreskrive, hvorledes andelenes pris fastsættes, når en investorindtræder i eller udtræder af foreningen. Dette fremgår af UCITS-direktivets artikel 85. Der henvi-ses til § 73, stk. 3, og § 74, stk. 8, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fastsæt-telse af emissions og indløsningsprisen.Ad nr. 22:Hvilke omkostninger, der påhviler afdelingerne og et maksimum for hvor stor en andelomkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Det har betydning forinvestorerne at vide, hvilke omkostninger den enkelte afdeling har, og hvor store omkostningernehøjst kan blive, da investeringsforeningens omkostninger reducerer investorernes overskud. På denmåde kan investorerne sammenligne omkostningerne for de enkelte afdelinger. Omkostningspro-centen skal beregnes på baggrund af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Beregningen afomkostningsprocenten er i overensstemmelse med såvel bilag 4, note 5, om nøgletal i bekendtgørel-se om finansielle rapporter for investeringsforeninger m.v. som [§ 4, nr. 18], i den gældende be-kendtgørelse om oplysninger i prospekter for investeringsforeninger m.v. Det er de maksimale om-kostninger for den enkelte afdeling, der skal oplyses i vedtægterne. Det er hensigtsmæssigt, fordiinvestorerne og potentielle investorer kan sammenligne vedtægternes omkostninger med prospek-tets og regnskabets samt foretage sammenligninger for flere afdelinger. Hvis en forening betaler etafkastafhængigt honorar for rådgivning eller porteføljepleje, skal vedtægterne oplyse de højesteomkostninger inklusive det variable honorar. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 90.Ad nr. 23:Hvorvidt en afdeling må udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at sikre forudsigeligheden med hensyn til udlod-ningens størrelse. En afdeling kan således udlodde af formuen i de år, hvor afkastet ikke modsvarerindtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en stipuleret udlodningsprocent. Når en afdeling an-vender denne mulighed, skal det fremgå af prospektet. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 i sel-

skabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabs-loven skal optages i vedtægterne.Ad nr. 24:Et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue tilhumanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2. Hvis en afdeling yder bidrag til hu-manitære eller almennyttige organisationer, foreslås det, at vilkårene herfor skal fremgå af investe-ringsforeningens vedtægter, der tillige skal foreskrive, hvordan bidraget til organisationerne bereg-nes. Et sådant bidrag er en del af overskudsdisponeringen i en afdeling. Der henvises til bemærk-ningerne til § 26. Bestemmelsen svarer til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indehol-de oplysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.Ad. nr. 25:Hvorvidt en forening kan optage lån på vegne af sine afdelinger. Det foreslås, at det skalfremgå af investeringsforeningens vedtægter, om foreningen kan optage lån på vegne af sine afde-linger, fordi der er tale om en undtagelse fra forbuddet mod, at investeringsforeninger optager lånpå vegne af en afdeling. Der henvises til bemærkningerne til § 68, stk. 2, der nærmere beskriverundtagelserne. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal in-deholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.Ad nr. 26:Afdelingernes investeringspolitik og de almindelige regler for de enkelte afdelingers an-bringelse af formuen. Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af, at investorerne har kravpå at kunne investere i tillid til, at investeringsforeningen ikke ændrer investeringspolitik uden, atgeneralforsamlingen har truffet beslutning herom. Det medfører, at vedtægterne skal angive, ominvesteringsforeningen investerer efter princippet om risikospredning, der gælder for almindeligeinvesteringsforeninger, men ikke for investeringsforeninger og afdelinger heraf, der er feederinsti-tutter, eller investerer efter et aktie- eller obligationsindeks. Investeringsforeninger og afdelingerheraf, der har tilladelse til at investere som feederinstitutter og dermed investerer mindst 85 pct. afderes formue i en afdeling af en anden dansk eller udenlandsk UCITS, investerer ikke efter et prin-cip om risikospredning. Vedtægterne skal derfor for den enkelte afdeling i investeringsforeningerbeskrive, om afdelingen investerer i aktier, obligationer, pengemarkedsinstrumenter, afledte finan-sielle instrumenter, indskud i pengeinstitutter eller en kombination heraf. Foreningen skal angive ivedtægterne, om den anvender afledte finansielle instrumenter som et led i porteføljeplejen, ellerom den investerer i disse instrumenter. Det har betydning for den skattemæssige behandling af for-eningen. Endvidere kan vedtægterne angive, hvilke lande, regioner eller brancher, foreningen ellerafdelingen investerer i. Videre kan vedtægterne angive andre karakteristika for eksempel, at for-eningen investerer i små eller store selskaber eller vækstselskaber. På den måde bliver investorerneorienteret om, hvad de kan forvente. En investeringsforening kan dog også investere i både aktier,obligationer og til dels indskud i pengeinstitutter med henblik på at opnå det bedste afkast, når deter muligt inden for skattereglerne. Herudover skal foreningen i vedtægterne angive de markeder,som foreningen eller de enkelte afdelinger kan placere deres midler på, hvis markedet ikke er god-kendt af Finanstilsynet. Såfremt foreningen anvender en særlig investeringsfilosofi, kan der blivetale om, at den skal beskrives i vedtægterne, ligesom den skal beskrives i prospektet. Særligt for såvidt angår investeringsforeninger og afdelinger, der følger et indeks, jf. § 149, skal det af vedtæg-terne fremgå, at det er foreningens eller afdelingens investeringspolitik at følge bestemte aktie- ellerobligationsindeks. Når en afdeling i en investeringsforening investerer som feederinstitut, skal for-eningens vedtægter indeholde bestemmelser om, at afdelingen vil investere mere end 85 pct. afformuen i en afdeling af en anden dansk eller udenlandsk UCITS eller afdeling heraf samt hvordanafdelingen i øvrigt kan investere de øvrige 15 pct. af sin formue.

Ad nr. 27:Hvilke markeder foreningen eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Fi-nanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked. Det fremgår af forslagets § 139, stk. 1, at enafdeling må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 2, stk. 1, nr. 17, eller2) handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. § 2, stk. 1, nr. 18.Såfremt et marked som nævnt i stk. 1 befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union eller iet land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet i medføraf § 139, stk. 1, nr. 3,, enten være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal være fastsat i den danskeUCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser, at en afdeling kan investere i værdipapirer og penge-markedsinstrumenter, der handles på markedet.Dette medfører, at en afdeling kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der harfået adgang til eller handles på et marked, som ikke befinder sig i et EU- eller EØS-land, men som iøvrigt opfylder betingelser svarende til kravene i § 139, stk. 1, nr. 1 og 2.Endvidere kan en afdeling investere i markeder, som Finanstilsynet har godkendt. Disse markederfremgår af [Finanstilsynets gældende vejledning om hvilke markeder investeringsforeninger m.v.kan placere deres midler på i henhold til § 87 i lov om investeringsforeninger og specialforeningersamt andre kollektive investeringsordninger m.v.] Finanstilsynet har godkendt følgende markeder:- Medlemmer af World Federation of Exchanges- NASDAQ,- Full Members og Associate Members af Federation of European Stock Exchanges (FESE),- Det amerikanske marked for high yield bonds også kaldet OTC - Fixed Income markedet,og- Rule 144A udstedelser, hvor der er tilknyttet en ombytningsret til papirer, der indenfor et årregistreres hos SEC i henhold til Securities Act af 1933, og som omsættes på OTC - FixedIncome markedet.For så vidt angår de to sidstnævnte amerikanske markeder, er det en betingelse for, at en afdeling afen dansk UCITS investerer i værdipapirer, som handles på dette marked, at dette tydeligt oplyses isåvel vedtægter eller fondsbestemmelser, prospekter som andet salgsmateriale. Foreningen skaltydeligt oplyse:1)2)3)4)Hvilke typer værdipapirer, den agter at investere i,hvilken størrelse udstedelserne skal have,klare kriterier for værdipapirernes likviditet, oghvilken kreditvurdering værdipapirerne skal have.

direktivet. Det er kun, hvis en afdeling investerer mere end 35 pct. af sin formue som angivet ogdermed udnytter undtagelsesbestemmelsen i § 148, stk. 1, at foreningen er forpligtet til at angive deti vedtægterne. Investerer en afdeling alene i henhold til § 147, nr. 4, dvs. op til 35 pct. af afdelin-gens formue, finder bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 28, ikke anvendelse. Endelig finder bestemmel-sen alene anvendelse ved investering i værdipapirer og ikke ved investering i pengemarkedsinstru-menter.Til § 20Forslaget viderefører § 14 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer i vidt om-fang til § 19 i lovforslaget om kravene til investeringsforeningers vedtægter. Bestemmelsen er ud-tryk for minimumskrav til en SIKAV’s vedtægter. Forskellene i forhold til investeringsforeningersvedtægter afspejler, at en SIKAV skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab og ikke kan være selvadministrerende i modsætning til investeringsforeninger.Forslaget gennemfører artiklerne 36, 54, 85, 86 og 90 i UCITS-direktivet. Endvidere afspejler ved-tægterne, at SIKAV’er, der er den type UCITS, der er investeringsselskaber ifølge UCITS-direktivets artikel 1, stk. 3, og oprettes i henhold til vedtægter og artikel 27, hvorefter det er med-lemsstaterne, der fastsætter investeringsselskabers juridiske form. Det medfører, at de krav til ved-tægterne, der er afledt af den juridiske form, ikke fremgår af UCITS-direktivet som et krav. Enrække bestemmelser svarer derfor til de krav, som fremgår af §§ 28 og 29 i selskabsloven samt be-mærkningerne hertil. SIKAV’ers vedtægter regulerer udover de krav, der er til vedtægterne iUCITS-direktivet – også de selskabsretlige forhold, som UCITS-direktivet ikke fastsætter bestem-melser om herunder, at det er generalforsamlingen, der skal træffe en række beslutninger.Forslaget opregner de forhold, som SIKAV’ers vedtægter skal indeholde bestemmelser om, idetnogle bestemmelser dog afhænger af, om de er relevante for den enkelte SIKAV. Opregningen erikke udtømmende, hvorfor en SIKAV også kan indsætte andre bestemmelser. Der er tale om krav afgenerel karakter. Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå almindeligt kendte krav til vedtægter omformål, og om hvem en SIKAV modtager midler fra. Det sidste har betydning for hvilken kategoriaf investorer, der kan blive investor i SIKAV’en. Oplistning af kravene er tænkt som en hjælp forSIKAV’erne, når de skal udforme deres vedtægter. For nogle punkters vedkommende kan en SI-KAV selv fastsætte indholdet af de bestemmelser, der skal gælde. I andre tilfælde er det andre ste-der i loven foreskrevet, hvad bestemmelsernes indhold nærmere skal gå ud på. Ved fortolkning afen SIKAV’s vedtægter kan principperne i selskabsloven anvendes, hvor det er relevant.Ad nr. 1:SIKAV’ens formål. Da det i forslagets § 3 er fastsat, hvad det er, SIKAV’er har eneret til,er det fundet rigtigst at fastsætte, at SIKAV’ens formål skal fremgå af vedtægterne. Bestemmelsensvarer til § 28, stk. 2, i selskabsloven.Ad nr. 2:Hvilken kategori af investorer SIKAV’en modtager midler fra. Formuleringen er i over-ensstemmelse med formålet i forslagets § 3, stk. 1. Terminologien omfatter både de tilfælde, hvoren SIKAV retter henvendelse til potentielle investorer og de tilfælde, hvor potentielle investorerselv henvender sig til SIKAV’en. SIKAV’en kan modtage midler fra en videre kreds, jf. bemærk-ningerne til forslagets § 1, eller offentligheden eller begge dele. Såfremt en SIKAV eller en afdelinger et masterinstitut, der ikke modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, men alenemodtager midler fra to feederinstitutter, skal det fremgå af formålsbestemmelsen. Bestemmelsen harbetydning for hvem, der kan blive investor i SIKAV’en.

Ad nr. 3:SIKAV’ens navn og eventuelle binavne. Bestemmelsen svarer til § 28, nr. 1, i selskabslo-ven.Ad nr. 4:Den kommune her i landet, hvor SIKAV’en har sit hjemsted (hovedkontor), jf. stk. 2. Be-stemmelsen svarer i udgangspunktet til det, der gælder for investeringsforeninger. Kravet er uddy-bet i stk. 2, og der henvises til bemærkninger hertil.Ad nr. 5:SIKAV’ens opdeling i afdelinger og afdelingernes karakteristika og om bestyrelsen kanoprette nye afdelinger. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af § 7, stk. 4, hvorefter enSIKAV skal organiseres med en eller flere afdelinger. Der henvises til bemærkningerne til lov-forslagets § 7, stk. 4. Det er en forudsætning for en sådan vedtægtsbestemmelse, at generalforsam-lingen har bemyndiget bestyrelsen til at etablere nye afdelinger.Ad nr. 6:Hvorvidt SIKAV’ens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed forat etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse an-delsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 18.Kravet svarer til kravet i § 45 i selskabsloven om opdeling i forskellige kapitalklasser.Nr. 7:SIKAV’ens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon). Investorer, derkøber andele i udloddende SIKAV’er eller afdelinger fra et regnskabsårs begyndelse indtil general-forsamlingen, hvor udbyttet fra det foregående år bliver udloddet, kommer til at betale skat af ud-byttet, som de har betalt for ved erhvervelsen, fordi det indgår i beregningen af emissionsprisen. Forat undgå dette, har der udviklet sig en praksis, hvorefter investeringsforeninger har fastsat ved-tægtsbestemmelser om, at de i en periode fra januar til generalforsamlingen er blevet afholdt, kanudstede andele uden ret til udbytte, de såkaldte »ex kupon andele«. SIKAV’er får den samme mu-lighed. Det skal fremgå af prospektet, hvis en SIKAV udsteder disse andele, der får deres egenfondskode, indtil udbyttet er betalt. Kravet svarer til kravet i § 45 i selskabsloven.Ad. nr. 8:Bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab samt udskiftning heraf. Det foreslås således, at det skal fremgå af en SIKAV’s vedtægter, atdet er bestyrelsen, der vælger SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab. Det fremgår af forslagets§ 52, stk. 1, nr. 4. Det er således ikke muligt at sætte investeringsforvaltningsselskabets navn ind ivedtægterne eller at fastsætte, at det er generalforsamlingen, der vælger investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet. Da der består et over- og underordnelsesforhold mellem be-styrelsen og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, skal en bestyrelsekunne afsætte selskabet, hvis bestyrelsen ikke er tilfreds med det. Det er de samme hensyn, dermedfører, at navnet på en SIKAV’s investeringsrådgiver ikke kan fremgå af vedtægterne med denvirkning, at det kræver en vedtægtsændring af udskifte investeringsrådgiveren.Ad nr. 9:Om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der vælger og træffer beslutning om ud-skiftning af SIKAV’ens depotselskab. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 5, stk.6, og artikel 36. Af vedtægterne skal det fremgå, om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen,der vælger depotselskabet. Hvis navnet på SIKAV’ens depotselskab fremgår af vedtægterne, kandet kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer.Ad nr. 10:Indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse. Bestemmelsen svarer delvistil § 28, nr. 6, i selskabsloven, der dog ikke kræver angivelse af tid og sted. En SIKAV har hjemsted

her i landet, uanset om dens bestyrelse har valgt et administrationsselskab. SIKAV’er skal derforafholde deres generalforsamlinger her i landet. Det skal fremgå af vedtægterne, hvor generalforsam-lingen kan finde sted. Skal generalforsamlingen indkaldes elektronisk, skal vedtægterne være ioverensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets kapitel 7 om elektronisk generalforsamling.Det svarer til § 95 i selskabsloven. Den ordinære generalforsamling skal altid afholdes så tidligt, atSIKAV’en kan indsende sin årsrapport rettidigt til Finanstilsynet, det vil sige inden udgangen afapril måned, jf. lovforslagets § 94.Ad nr. 11:Hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling. Selskabslovenhar ikke et tilsvarende krav til vedtægterne. Imidlertid fastsætter § 88 i selskabsloven hvilke for-hold, generalforsamlingen skal træffe afgørelse om. Krav til indkaldelsen, herunder at det skalfremgå, hvilke anliggender generalforsamlingen skal behandle, fremgår af § 96 i selskabsloven.Ad nr. 12:Stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten.Der er tale om et mindstekrav, som den enkelte SIKAV kan udbygge. En SIKAV kan, som detfremgår af § 43, have begrænsninger i stemmeretten. Stemmeretten og eventuelle begrænsningerskal ifølge bemærkningerne til § 28, nr. 4, i selskabsloven fremgå af vedtægterne.Ad nr. 13:De regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder forslagtil ændring af vedtægter og SIKAV’ens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden danskUCITS. Der er tale om mindstekrav, som den enkelte SIKAV kan udbygge. Bestemmelsen i § 44,stk. 1, om kravene til vedtægtsændringer kan dog ikke fraviges. Det fremgår af forslagets § 130, atafdelinger i en SIKAV kan overflyttes til en anden dansk UCITS. Det er hensigtsmæssigt, at ved-tægterne også indeholder bestemmelser herom. § 106, stk. 1, i selskabslovens svarer til dels til be-stemmelsen.Ad nr. 14:Den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 28, nr. 5, i selskabsloven, medfører, at enSIKAV’s vedtægter skal indeholde bestemmelser om bestyrelsen, herunder antallet af bestyrelses-medlemmer, og om revisionen i forslagets kapitel 11.Ad nr. 15:Det skal fremgå af vedtægterne, hvem der kan tegne en SIKAV og udøve stemmerettenpå SIKAV’ens værdipapirer. Bestemmelsen skal udformes sådan, at bestyrelsen kan tegne SI-KAV’en uden investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets medvirken. Be-stemmelsen svarer til § 135, stk. 3, i selskabsloven.Ad nr. 16:Det skal fremgå af SIKAV’ens vedtægter, om den enkelte afdeling udsteder beviser ellerer kontoførende eller begge dele, hvis afdelingen er opdelt i andelsklasser.Ad nr. 17:Det skal fremgå af vedtægterne, om andelene udstedes med en nominel værdi eller ud-stedes som stykandele. I førstnævnte tilfælde skal andelenes størrelse (pålydende) og udformningenaf eventuelle beviser fremgå. Den foreslåede bestemmelse medfører, at vedtægterne skal fastsætteandelenes pålydende værdi, hvis SIKAV’en udsteder andele med en pålydende værdi. Er SIKAV’enbevisudstedende, skal den beskrive det, der skal stå i beviserne i sine vedtægter. Det er mest almin-deligt, at andele i bevisudstedende afdelinger er registreret i en værdipapircentral som fondsaktiver.Siden 1. juli 2012 har det været muligt at udstede stykandele. Stykandele har ingen pålydende vær-di. En eventuel anvendelse af stykandele ændrer ikke på, at der i alle tilfælde skal være en formueeller kapital, som danner udgangspunkt for fastlæggelse af de rettigheder, der er knyttet til den en-kelte andel. Såvel hvor andele udstedes med pålydende værdi, som hvor andele udstedes som styk-

andele, opgøres investors andel af formuen som forholdet mellem den samlede kursværdi og inve-stors andele af den samlede formue. Skal investors andel af formuen benyttes til beregning afstemmerettigheder, tager beregningen udgangspunkt i investors andel af den nominelle værdi set iforhold til den samlede nominelle værdi. Der er intet til hinder for, at de to former for udstedelse afandele kombineres.En tilsvarende bestemmelse, som den foreslåede, fremgår af § 47 i selskabsloven.Ad nr. 18:Hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælderbegrænsninger i andelenes omsættelighed. Det almindelige er, at andelene er frit omsættelige, og atde kan noteres på navn i SIKAV’ens bøger. Er andelene optaget til handel på et reguleret marked,skal de lyde på ihændehaver. Bestemmelsen svarer til § 28, nr. 4, i selskabsloven, jf. bemærknin-gerne hertil.Ad nr.19:Emission og indløsning af andele, samt mulighederne for at suspendere SIKAV’ens ind-løsning af andele. Bestemmelsen medfører, at vedtægterne skal indeholde oplysninger om de al-mindelige regler for emission og indløsning. Endvidere skal SIKAV’ens muligheder for at udsætteindløsningen af andele i en afdeling fremgå af vedtægterne. Betingelserne i § 73, stk. 2, skal væreopfyldt. Herefter kan SIKAV’en udsætte indløsningen, når den ikke kan fastsætte den indre værdipå grund af forholdene på markedet, eller når SIKAV’en af hensyn til en lige behandling af investo-rerne først fastsætter indløsningsprisen, når den har realiseret de til indløsningen af andelene nød-vendige aktiver.Ad nr. 20:Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 86. Det skal fremgå af vedtægter-ne, om afdelingerne udbetaler overskuddet til investorerne, eller om de henlægger overskuddet.Endvidere giver bestemmelsen mulighed for, at en udloddende afdeling flere gange årligt på bag-grund af et perioderegnskab udlodder a conto udbytte. Den ordinære generalforsamling skal efter-følgende godkende udlodningen.Bestemmelsen fastholdes i dens hidtidige form, selvom det siden 1. juli 2009 har været muligt forinvesteringsforeninger at etablere andelsklasser i en eller flere afdelinger. Årsagen hertil er, at detskatteretligt er uhensigtsmæssigt at etablere andelsklasser i udloddende afdelinger, da de skatteret-ligt bliver betragtet som akkumulerende afdelinger. Hvis det på et senere tidspunkt bliver hensigts-mæssigt for en afdeling at etablere andelsklasser, der er udloddende, må Finanstilsynet i sin be-kendtgørelse udstedt i medfør af forslagets § 18 fastsætte regler herom, hvis det er nødvendigt, idetden enkelte andelsklasse ikke er beskrevet i vedtægterne.Ad nr. 21:Hvorledes SIKAV’ens aktiver værdiansættes. Der henvises til bemærkningerne til § 88.Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 85. Der henvises til § 73, stk. 3, og § 74, stk. 8,hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af emissions- og indløsnings-prisen.Ad nr. 22:Hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes. Da det er et funda-mentalt træk ved SIKAV’er, at deres afdelinger har en vekslende kreds af investorer og en variabelformue, skal vedtægterne foreskrive, hvorledes andelenes pris fastsættes, når en investor indtræder ieller udtræder af SIKAV’en. Dette fremgår af UCITS-direktivets artikel 85.

Ad nr. 23:Hvilke omkostninger, der påhviler afdelingerne og et maksimum for, hvor stor en andelomkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Det har betydning forinvestorerne at vide, hvilke omkostninger den enkelte afdeling har, og hvor store omkostningernehøjst kan blive, da SIKAV’ens omkostninger reducerer investorernes overskud. På den måde kaninvestorerne sammenligne omkostningerne for de enkelte afdelinger. Omkostningsprocenten skalberegnes på baggrund af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Beregningen af omkostnings-procenten er i overensstemmelse med såvel bilag 4, note 5, om nøgletal i bekendtgørelse om finan-sielle rapporter for investeringsforeninger m.v. som § 4, nr. 18, i den gældende bekendtgørelse omoplysninger i prospekter for investeringsforeninger om oplysninger om omkostningernes størrelse.Det er de maksimale omkostninger for den enkelte afdeling, der skal oplyses i vedtægterne. Det erhensigtsmæssigt, fordi investorerne og potentielle investorer kan sammenligne vedtægternes om-kostninger med prospektets og regnskabets samt foretage sammenligninger for flere afdelinger.Hvis en SIKAV betaler et afkastafhængigt honorar for rådgivning eller porteføljepleje, skal vedtæg-terne oplyse de højeste omkostninger inklusive det variable honorar. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 90.Ad nr. 24:Hvorvidt en afdeling må udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at sikre forudsigeligheden med hensyn til udlod-ningens størrelse. En afdeling kan således udlodde af formuen i de år, hvor afkastet ikke modsvarerindtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en stipuleret udlodningsprocent. Når en afdeling an-vender denne mulighed, skal det fremgå af prospektet. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 i sel-skabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabs-loven skal optages i vedtægterne.Ad nr. 25:Et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue tilhumanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2. Hvis en afdeling yder bidrag til hu-manitære eller almennyttige organisationer, foreslås det, at vilkårene herfor skal fremgå af SI-KAV’ens vedtægter, der tillige skal foreskrive, hvordan bidraget til organisationerne beregnes. Etsådant bidrag er en del af overskudsdisponeringen i en afdeling. Der henvises til bemærkningerne til§ 26. Bestemmelsen svarer til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysningom de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.Ad. nr. 26:Hvorvidt en SIKAV kan optage lån på vegne af sine afdelinger. Det foreslås, at det skalfremgå af SIKAV’ens vedtægter, om den kan optage lån på vegne af sine afdelinger, fordi der ertale om en undtagelse fra forbuddet mod, at SIKAV’er optager lån på vegne af en afdeling. Derhenvises til bemærkningerne til § 68, stk. 2, der nærmere beskriver undtagelserne. Bestemmelsensvarer til dels til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysning om de be-slutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.Ad nr. 27:Afdelingernes investeringspolitik og de almindelige regler for de enkelte afdelingers an-bringelse af formuen, Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af, at investorerne har kravpå at kunne investere i tillid til, at SIKAV’en ikke ændrer investeringspolitik uden, at generalfor-samlingen har truffet beslutning herom. Det medfører, at vedtægterne skal angive, om SIKAV’eninvesterer efter princippet om risikospredning, der gælder for almindelige SIKAV’er, men ikke forSIKAV’er og afdelinger heraf, der er feederinstitutter, eller investerer efter et aktie- eller obligati-onsindeks. SIKAV’er og afdelinger heraf, der har tilladelse til at investere som feederinstitutter ogdermed investerer mindst 85 pct. af sin formue i en afdeling af en anden dansk eller udenlandskUCITS, investerer ikke efter et princip om risikospredning. Vedtægterne skal for den enkelte afde-

ling i SIKAV’er beskrive, om afdelingen investerer i aktier, obligationer, pengemarkedsinstrumen-ter, afledte finansielle instrumenter, indskud i pengeinstitutter eller en kombination heraf. SI-KAV’en skal angive i vedtægterne, om den anvender afledte finansielle instrumenter som et led iporteføljeplejen, eller om den investerer i disse instrumenter. Det har betydning for den skattemæs-sige behandling af SIKAV’en. Endvidere kan vedtægterne angive, hvilke lande, regioner eller bran-cher, SIKAV’en eller afdelingen investerer i. Videre kan vedtægterne angive andre karakteristikafor eksempel, at SIKAV’en investerer i små eller store selskaber eller vækstselskaber. På den mådebliver investorerne orienteret om, hvad de kan forvente. En SIKAV kan dog også investere i bådeaktier, obligationer og til dels indskud i pengeinstitutter med henblik på at opnå det bedste afkast,når det er muligt inden for skattereglerne. Herudover skal SIKAV’en i vedtægterne angive de mar-keder, som SIKAV’en eller de enkelte afdelinger kan placere deres midler på, hvis markedet ikke ergodkendt af Finanstilsynet. Såfremt SIKAV’en anvender en særlig investeringsfilosofi, kan der bli-ve tale om, at den skal beskrives i vedtægterne, ligesom den skal beskrives i prospektet. Særligt forså vidt angår SIKAV’er og afdelinger, der følger et indeks, jf. § 149, skal det af vedtægterne frem-gå, at det er SIKAV’ens eller afdelingens investeringspolitik at følge bestemte aktie- eller obligati-onsindeks. Når en afdeling i en SIKAV investerer som feederinstitut, skal SIKAV’ens vedtægterindeholde bestemmelser om, at afdelingen vil investere i mere end 85 pct. af formuen i en afdelingaf en anden dansk eller udenlandsk UCITS eller afdeling heraf, samt hvordan afdelingen i øvrigtkan investere de øvrige 15 pct. af sin formue.Ad nr. 28:Hvilke markeder SIKAV’en eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Fi-nanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked. Det fremgår af forslagets § 139, stk. 1, at enafdeling må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 2, stk. 1, nr. 17, eller2) handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. § 2, stk. 1, nr. 18.Såfremt et marked, som nævnt i stk. 1, befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union eller iet land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet i medføraf § 139, stk. 1, nr. 3, enten være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal være fastsat i den danskeUCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser, at en afdeling kan investere i værdipapirer og penge-markedsinstrumenter, der handles på markedet.Dette medfører, at en afdeling kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der harfået adgang til eller handles på et marked, som ikke befinder sig i et EU- eller EØS-land, men som iøvrigt opfylder betingelser svarende til kravene i § 139, stk. 1, nr. 1 og 2.Endvidere kan en afdeling investere i markeder, som Finanstilsynet har godkendt. Disse markederfremgår af [Finanstilsynets vejledning om hvilke markeder investeringsforeninger m.v. kan placerederes midler på i henhold til § 8 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v.] Finanstilsynet har godkendt følgende markeder:- Medlemmer af World Federation of Exchanges- NASDAQ,- Full Members og Associate Members af Federation of European Stock Exchanges (FESE),- Det amerikanske marked for high yield bonds også kaldet OTC - Fixed Income markedet,og

Endelig kan en afdeling investere på markeder, som den danske UCITS bestyrelse har godkendt.Den nævnte vejledning fastsætter en række betingelser, som markeder for værdipapirer og penge-markedsinstrumenter skal opfylde, for at bestyrelsen for en dansk UCITS kan beslutte, at den dan-ske UCITS afdelinger kan investere på disse markeder. De markeder, som bestyrelsen træffer be-slutning om, skal fremgå af vedtægterne eventuelt som et tillæg.Ad nr. 29:Vedtægterne skal ifølge lovforslaget angive de lande og internationale institutioner afoffentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori SIKAV’en agter at investeremere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue. Bestemmelsen gennemfører artikel 54, stk. 2, iUCITS-direktivet. Det er kun, hvis en afdeling investerer mere end 35 pct. af sin formue som angi-vet og dermed udnytter undtagelsesbestemmelsen i § 148, stk. 1, at SIKAV’en er forpligtet til atangive det i vedtægterne. Investerer en afdeling alene i henhold til § 147, nr. 4, dvs. op til 35 % afafdelingens formue, finder bestemmelsen i § 20, stk. 1, nr. 29 ikke anvendelse. Endelig finder be-stemmelsen alene anvendelse ved investering i værdipapirer og ikke ved investering i pengemar-kedsinstrumenter.Det foreslås istk. 2,at en SIKAV, der administreres af et investeringsforvaltningsselskab, har hjem-sted (hovedkontor), hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor). Det føl-ger af princippet i definitionen i § 5, nr. 13, i selskabsloven, at hjemstedet er den adresse her i lan-det, som SIKAV’en kan kontaktes på. Endvidere foreslås det, at en SIKAV, der administreres af etadministrationsselskab, har hovedkontor der, hvor administrationsselskabet har sin adresse. En SI-KAV, der administreres af et administrationsselskab, skal indgå aftale med en repræsentant her ilandet og har hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsen-terer SIKAV’en i Danmark således, at myndighederne kan kontakte SIKAV’en dér. Bestemmelsensvarer til § 14 a, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Baggrunden for forslaget er, at artikel 27, 3. afsnit, i UCITS-direktivet bestemmer, at en UCITSskal have vedtægtsmæssigt hjemsted i sit hjemland. Endvidere bestemmer artikel 2, stk. 1, litra e, aten UCITS’ hjemland er der, hvor UCITS’en har fået sin godkendelse. Det er usædvanligt, at hoved-kontoret ikke er beliggende der, hvor SIKAV’en har sit hjemsted, men det er en konsekvens af mu-ligheden for grænseoverskridende administration. Repræsentanten kan være depotselskabet eller enadvokat m.v.§ 21

Forslaget viderefører § 14 b i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer i et vistomfang til kravene til henholdsvis investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter. Der er tale omminimumskrav til en værdipapirfonds fondsbestemmelser. Forskellene i forhold til kravene til inve-steringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter afspejler, at en værdipapirfond etableres af et investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvis bestyrelse og direktion træffer ledelses-bestemmelser for værdipapirfonden, da den ikke er en selvstændig juridisk person. Der henvises tilbemærkningerne til forslagets § 8.Forslaget gennemfører artiklerne 26, 54, 85, 86 og 90 i UCITS-direktivet. Endvidere afspejlerfondsbestemmelserne, at værdipapirfonden er den type UCITS, der er investeringsfonde ifølgeUCITS-direktivets artikel 1, stk. 3, og oprettes i henhold til aftale. Det medfører, at de krav til ved-tægterne for investeringsforeninger og SIKAV’er, der er afledt af den juridiske form, ikke er genta-get som et krav til værdipapirfondes fondsbestemmelser. Da en værdipapirfond ikke har en general-forsamling, der træffer beslutning om ændring af vedtægterne, og den heller ikke har en bestyrelse,er det bestyrelsen for det administrerende selskab, der træffer beslutning om ændring af fondsbe-stemmelserne.Forslaget opregner de forhold, som en værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde bestem-melser om, idet nogle bestemmelser dog afhænger af, om de er relevante for den enkelte værdipa-pirfond. Opregningen er ikke udtømmende, hvorfor en værdipapirfond kan have andre bestemmel-ser. Der er tale om krav af generel karakter. Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå almindeligtkendte krav til vedtægter – her fondsbestemmelser - om formål, og om hvem en værdipapirfondmodtager midler fra. Det sidste har betydning for hvilken kategori af investorer, der kan blive inve-stor i værdipapirfonden. Oplistning af kravene er tænkt som en hjælp for investeringsforvaltnings-selskaberne eller administrationsselskaberne, når de skal udforme fondsbestemmelser. For noglepunkters vedkommende kan en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab selv fastsætte indholdet af de bestemmelser, der skal gælde. I andre tilfælde er det andresteder i loven foreskrevet, hvad bestemmelsernes indhold nærmere skal gå ud på. Ved fortolkning afen værdipapirfonds fondsbestemmelser kan principperne i selskabsloven anvendes analogt, hvor deter relevant.Der foreligger ikke »standardfondsbestemmelser«, ligesom der er standardvedtægter for investe-ringsforeninger.Ad nr. 1:Værdipapirfondens formål. Da det i forslaget til § 3 er fastsat, hvad det er, en værdipapir-fond har eneret til, er det fundet rigtigst at fastsætte, at værdipapirfondens formål skal fremgå affondsbestemmelserne. Bestemmelsen svarer til § 28, stk. 2, i selskabsloven.Ad nr. 2:Hvilken kategori af investorer værdipapirfonden modtager midler fra. Formuleringen er ioverensstemmelse med formålet i forslagets § 3, stk. 1. Terminologien omfatter både de tilfælde,hvor en værdipapirfond retter henvendelse til potentielle investorer og de tilfælde, hvor potentielleinvestorer selv henvender sig til værdipapirfonden. Værdipapirfonden kan modtage midler fra envidere kreds, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, eller offentligheden eller begge dele. Såfremt enværdipapirfond eller en afdeling er et masterinstitut, der ikke modtager midler fra en videre kredseller offentligheden, men alene modtager midler fra to feederinstitutter, skal det fremgå af formåls-bestemmelsen. Bestemmelsen har betydning for hvem, der kan blive investor i værdipapirfonden.

Ad 3. Investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets navn og eventuelle binav-ne. Da en værdipapirfond ikke er en selvstændig juridisk person, er det relevant i fondsbestemmel-serne at angive navnet på det selskab, der etablerer og administrerer værdipapirfonden.Ad nr. 4:Den kommune her i landet, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (ho-vedkontor) eller adressen på værdipapirfondens administrationsselskab. Bestemmelsen er forskelligfra det, der gælder for investeringsforeninger, fordi værdipapirfonde ikke er selvstændige juridiskepersoner. De skal ikke registreres af Erhvervsstyrelsen. Derfor er der ikke krav om, at de skal haveen repræsentant her i landet, hvis de administreres af et administrationsselskab.Ad nr. 5:Værdipapirfondens navn og eventuelle binavne. Det svarer til, hvad der gælder for inve-steringsforeninger og SIKAV’er.Ad nr. 6:Værdipapirfondens opdeling i afdelinger og afdelingernes karakteristika. Den foreslåedebestemmelse er en konsekvens af § 8, stk. 1, hvorefter en værdipapirfond skal bestå af en eller flereafdelinger. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 1.Ad nr. 7:Hvorvidt værdipapirfondens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulig-hed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, ogdisse andelsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets§ 18. Kravet svarer til kravet til investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter om opdeling iforskellige andelsklasser.Nr. 8:Værdipapirfondens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon). Investo-rer, der køber andele i udloddende værdipapirfonde eller afdelinger fra et regnskabsårs begyndelseindtil generalforsamlingen, hvor udbyttet fra det foregående år bliver udloddet, kommer til at betaleskat af udbyttet, som de har betalt for ved erhvervelsen, fordi det indgår i beregningen af emissions-prisen. For at undgå dette, har der udviklet sig en praksis, hvorefter investeringsforeninger har fast-sat vedtægtsbestemmelser om, at de i en periode fra januar til generalforsamlingen er blevet afholdt,kan udstede andele uden ret til udbytte, de såkaldte »ex kupon andele«. Værdipapirfonde har densamme mulighed. Det skal fremgå af prospektet, hvis en værdipapirfond udsteder disse andele, derfår deres egen fondskode, indtil udbyttet er betalt. Kravet svarer til kravet i § 45 i selskabsloven.Ad nr. 9:Valg og udskiftning af værdipapirfondens depotselskab. Bestemmelsen gennemførerUCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, og artikel 26. Det skal fremgå af fondsbestemmelserne, at det erbestyrelsen, der vælger depotselskabet. I modsætning til, hvad der gælder for investeringsforeningerog SIKAV’er, har en værdipapirfond ikke en generalforsamling, hvorfor det kun er bestyrelsen, derkan træffe beslutningen om valg og udskiftning af depotselskabetAd nr. 10:Deregler, der gælder for ændring af fondsbestemmelserne, opløsning af værdipapirfon-den og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS. Der er tale om bestemmelser, som kanudbygges i den enkelte værdipapirfonds fondsbestemmelser. Det fremgår af forslagets § 130, atafdelinger i en værdipapirfond kan overflyttes til en anden dansk UCITS. Det er hensigtsmæssigt, atfondsbestemmelserne også indeholder bestemmelse herom.Ad nr. 11:Tegning og stemmeret. Det skal fremgå af fondsbestemmelserne, at det er investerings-forvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der kan tegne værdipapirfonden og udøvestemmeretten på værdipapirfondens værdipapirer.

Ad nr. 12:Udlodningsprofil. Det skal fremgå af fondsbestemmelserne, om den enkelte afdelingudsteder beviser eller er kontoførende eller begge dele, hvis afdelingen er opdelt i andelsklasser.Ad nr. 13:Nominel værdi eller stykandele. Det skal fremgå af fondsbestemmelserne, om andeleneudstedes med en nominel værdi eller udstedes som stykandele. I førstnævnte tilfælde skal andelenesstørrelse (pålydende) og udformningen af eventuelle beviser fremgå. Den foreslåede bestemmelsemedfører, at fondsbestemmelserne skal fastsætte andelenes pålydende værdi, hvis værdipapirfondenudsteder andele med en pålydende værdi. Er værdipapirfonden bevisudstedende, skal fondsbestem-melserne beskrive det, der skal stå i beviserne. Det er mest almindeligt, at andele i bevisudstedendeafdelinger er registreret i en værdipapircentral som fondsaktiver.Siden 1. juli 2012 har det været muligt at udstede stykandele. Stykandele har ingen pålydende vær-di. En eventuel anvendelse af stykandele ændrer ikke på, at der i alle tilfælde skal være en formueeller kapital, som danner udgangspunkt for fastlæggelse af de rettigheder, der er knyttet til den en-kelte andel. Såvel hvor andele udstedes med pålydende værdi, som hvor andele udstedes som styk-andele, opgøres investors andel af formuen som forholdet mellem den samlede kursværdi og inve-stors andele af den samlede formue. Der er intet til hinder for, at de to former for udstedelse af an-dele kombineres.En tilsvarende bestemmelse, som den foreslåede, fremgår af § 47 i selskabsloven.Ad nr. 14:Hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælderbegrænsninger i andelenes omsættelighed. Det almindelige er, at andelene er frit omsættelige, og atde kan noteres på navn i værdipapirfondens bøger. Er andelene optaget til handel på et reguleretmarked, skal de lyde på ihændehaver. Bestemmelsen svarer til § 28, nr. 4, i selskabsloven, jf. be-mærkningerne hertil.Ad nr.15:Emission og indløsning af andele, samt mulighederne for at suspendere værdipapirfon-dens indløsning af andele. Bestemmelsen medfører, at fondsbestemmelserne skal indeholde oplys-ninger om de almindelige regler for emission og indløsning. Endvidere skal værdipapirfondens mu-ligheder for at udsætte indløsningen af andele i en afdeling fremgå af fondsbestemmelserne. Betin-gelserne i § 74, stk. 2, skal være opfyldt. Herefter kan værdipapirfonden udsætte indløsningen, nården ikke kan fastsætte den indre værdi på grund af forholdene på markedet, eller når værdipapirfon-den af hensyn til en lige behandling af investorerne først fastsætter indløsningsprisen, når den harrealiseret de til indløsningen af andelene nødvendige aktiver.Ad nr. 16:Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 86. Det skal fremgå af fondsbe-stemmelserne, om afdelingernes overskud udbetales til investorerne, eller om det henlægges. End-videre giver bestemmelsen mulighed for, at en udloddende afdeling flere gange årligt på baggrundaf et perioderegnskab udlodder a conto udbytte. Bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden skal efterfølgende godkende ud-lodningen.Bestemmelsen fastholdes i dens hidtidige form, selvom det siden 1. juli 2009 har været muligt forinvesteringsforeninger at etablere andelsklasser i en eller flere afdelinger. Årsagen hertil er, at detskatteretligt er uhensigtsmæssigt at etablere andelsklasser i udloddende afdelinger, da de skatteret-ligt bliver betragtet som akkumulerende afdelinger. Hvis det på et senere tidspunkt bliver hensigts-

mæssigt for en afdeling at etablere andelsklasser, der er udloddende, må Finanstilsynet i sin be-kendtgørelse udstedt i medfør af forslagets § 18 fastsætte regler herom, hvis det er nødvendigt, idetden enkelte andelsklasse ikke er beskrevet i vedtægterne.Ad nr. 17:Hvorledes værdipapirfondens aktiver værdiansættes. Der henvises til bemærkningerne til§ 69. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 85. Der henvises til § 73, stk. 3, og § 74, stk.8, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af emissions- og indløs-ningsprisen.Ad nr. 18:Hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes. Da det er et funda-mentalt træk ved værdipapirfonde, at de har en vekslende kreds af investorer og en variabel formue,skal fondsbestemmelserne foreskrive, hvorledes andelenes pris fastsættes, når en investor indtræderi eller udtræder af værdipapirfonden. Dette fremgår af UCITS-direktivets artikel 85.Ad nr. 19:Hvilke omkostninger, der påhviler afdelingerne og et maksimum for, hvor stor en andelomkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Det har betydning forinvestorerne at vide, hvilke omkostninger den enkelte afdeling har, og hvor store omkostningernehøjst kan blive, da værdipapirfondens omkostninger reducerer investorernes overskud. På den mådekan investorerne sammenligne omkostningerne for de enkelte afdelinger. Omkostningsprocentenskal beregnes på baggrund af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Beregningen af omkost-ningsprocenten er i overensstemmelse med såvel bilag 4, note 5 om nøgletal i bekendtgørelse omfinansielle rapporter for investeringsforeninger m.v. som § 4, nr. 18, i den gældende bekendtgørelseom oplysninger i prospekter for investeringsforeninger om oplysninger om omkostningernes stør-relse. Det er de maksimale omkostninger for den enkelte afdeling, der skal oplyses i fondsbestem-melserne. Det er hensigtsmæssigt, fordi investorerne og potentielle investorer kan sammenlignefondsbestemmelsernes omkostninger med prospektets og regnskabets samt foretage sammenlignin-ger for flere afdelinger. Hvis en værdipapirfond betaler et afkastafhængigt honorar for rådgivningeller porteføljepleje, skal fondsbestemmelserne oplyse de højeste omkostninger inklusive det vari-able honorar. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 90.Ad nr. 20:Hvorvidt en afdeling må udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent.Bestemmelsen giver mulighed for at sikre forudsigeligheden med hensyn til udlodningens størrelse.En afdeling kan således udlodde af formuen i de år, hvor afkastet ikke modsvarer indtjeningsbeho-vet for at efterleve sigtet med en stipuleret udlodningsprocent. Når en afdeling anvender denne mu-lighed, skal det fremgå af prospektet. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 i selskabsloven, hvoreftervedtægterne skal indeholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages ivedtægterne.Ad nr. 21:Hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan optage lånpå vegne af værdipapirfondens afdelinger. Det foreslås, at det skal fremgå af værdipapirfondensfondsbestemmelser, om det selskab, der administrerer den, kan optage lån på vegne af afdelingerne,fordi der er tale om en undtagelse fra forbuddet mod, at værdipapirfonde optager lån på vegne af enafdeling. Der henvises til bemærkningerne til § 68, stk. 2, der nærmere beskriver undtagelserne.Bestemmelsen svarer til dels til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplys-ning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.Ad nr. 22:Afdelingernes investeringspolitik og de almindelige regler for de enkelte afdelingers an-bringelse af formuen. Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af, at investorerne har krav

på at kunne investere i tillid til, at værdipapirfonden ikke ændrer investeringspolitik uden, at besty-relsen for det administrerende investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har truf-fet beslutning herom, jf. § 17, stk. 1. Det administrerende selskab skal underrette investorerne, såsnart Finanstilsynet har godkendt ændringerne. Fondsbestemmelserne skal derfor angive, om vær-dipapirfonden investerer efter princippet om risikospredning, der gælder for almindelige værdipa-pirfonde, men ikke for værdipapirfonde og afdelinger heraf, der er feederinstitutter, eller investererefter et aktie- eller obligationsindeks. Værdipapirfonde og afdelinger heraf har tilladelse til at inve-stere som feederinstitutter og dermed investerer mindst 85 pct. af deres formue i en afdeling af enanden dansk eller udenlandsk UCITS, investerer ikke efter et princip om risikospredning. Fondsbe-stemmelserne skal for den enkelte afdeling i værdipapirfonden beskrive, om afdelingen investerer iaktier, obligationer, pengemarkedsinstrumenter, afledte finansielle instrumenter, indskud i pengein-stitutter eller en kombination heraf. Værdipapirfonden skal angive i fondsbestemmelserne, om denanvender afledte finansielle instrumenter som et led i porteføljeplejen, eller om den investerer i dis-se instrumenter. Det har betydning for den skattemæssige behandling af værdipapirfonden. Endvi-dere kan vedtægterne angive, hvilke lande, regioner eller brancher, værdipapirfonden eller afdelin-gen investerer i. Videre kan fondsbestemmelserne angive andre karakteristika for eksempel, at vær-dipapirfonden investerer i små eller store selskaber eller vækstselskaber. På den måde bliver inve-storerne orienteret om, hvad de kan forvente. En værdipapirfond dog også investere i både aktier,obligationer og til dels indskud i pengeinstitutter med henblik på at opnå det bedste afkast, når deter muligt inden for skattereglerne. Herudover skal værdipapirfonden i fondsbestemmelserne angivede markeder, som værdipapirfonden eller de enkelte afdelinger kan placere deres midler på, hvismarkedet ikke er godkendt af Finanstilsynet. Såfremt værdipapirfonden anvender en særlig investe-ringsfilosofi, kan der blive tale om, at den skal beskrives i værdipapirfonden, ligesom den skal be-skrives i prospektet. Særligt for så vidt angår værdipapirfonde og afdelinger, der følger et indeks, jf.§ 149, skal det af fondsbestemmelserne fremgå, at det er værdipapirfondens eller afdelingens inve-steringspolitik at følge bestemte aktie- eller obligationsindeks. Når en afdeling i en værdipapirfondinvesterer som feederinstitut, skal fondsbestemmelserne indeholde bestemmelser om, at afdelingenvil investere i mere end 85 pct. af formuen i en afdeling af en anden dansk eller udenlandsk UCITSeller afdeling heraf, samt hvordan afdelingen i øvrigt kan investere de øvrige 15 pct. af sin formue.Ad nr. 23:Hvilke markeder værdipapirfonden eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på,når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked. Det fremgår af forslagets § 139, stk.1, at en afdeling må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 2, stk. 1, nr. 17, eller2) handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. § 2, stk. 1, nr. 18.Såfremt et marked som nævnt i stk. 1 befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union eller iet land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet i medføraf § 139, stk. 1, nr. 3, enten være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal være fastsat i den danskeUCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser, at en afdeling kan investere i værdipapirer og penge-markedsinstrumenter, der handles på markedet.Dette medfører, at en afdeling kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der harfået adgang til eller handles på et marked, som ikke befinder sig i et EU- eller EØS-land, men som iøvrigt opfylder betingelser svarende til kravene i § 139, stk. 1, nr. 1 og 2.Endvidere kan en afdeling investere i markeder, som Finanstilsynet har godkendt. Disse markederfremgår af [Finanstilsynets vejledning om hvilke markeder investeringsforeninger m.v. kan placere

deres midler på i henhold til § 87 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v.] Finanstilsynet har godkendt følgende markeder:- Medlemmer af World Federation of Exchanges,- NASDAQ,- Full Members og Associate Members af Federation of European Stock Exchanges (FESE),- Det amerikanske marked for high yield bonds også kaldet OTC - Fixed Income markedet,og- Rule 144A udstedelser, hvor der er tilknyttet en ombytningsret til papirer, der indenfor et årregistreres hos SEC i henhold til Securities Act af 1933, og som omsættes på OTC - FixedIncome markedet.For så vidt angår de to sidstnævnte amerikanske markeder, er det en betingelse for, at en afdeling afen dansk UCITS investerer i værdipapirer, som handles på dette marked, at dette tydeligt oplyses isåvel vedtægter eller fondsbestemmelser, prospekter som andet salgsmateriale. Foreningen skaltydeligt oplyse:1)2)3)4)Hvilke typer værdipapirer, den agter at investere i,hvilken størrelse udstedelserne skal have,klare kriterier for værdipapirernes likviditet, oghvilken kreditvurdering værdipapirerne skal have.

Endelig kan en afdeling investere på markeder, som den danske UCITS bestyrelse har godkendt.Den nævnte vejledning fastsætter en række betingelser, som markeder for værdipapirer og penge-markedsinstrumenter skal opfylde, for at bestyrelsen for en dansk UCITS kan beslutte, at den dan-ske UCITS afdelinger kan investere på disse markeder. De markeder, som bestyrelsen træffer be-slutning om, skal fremgå af vedtægterne eventuelt som et tillæg.Ad nr. 24:Fondsbestemmelserne skal ifølge lovforslaget angive de lande eller internationale institu-tioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori værdipapirfondenagter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue. Bestemmelsen gennemførerartikel 54, stk. 2, i UCITS-direktivet. Det er kun, hvis en afdeling investerer mere end 35 pct. af sinformue som angivet og dermed udnytter undtagelsesbestemmelsen i § 148, stk. 1, at værdipapirfon-den er forpligtet til at angive det i fondsbestemmelserne. Investerer en afdeling alene i henhold til §147, nr. 4, dvs. op til 35 pct. af afdelingens formue, finder bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 24, ikkeanvendelse. Endelig finder bestemmelsen alene anvendelse ved investering i værdipapirer og ikkeved investering i pengemarkedsinstrumenterTil § 22Det foreslås at videreføre § 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. for så vidt angårinvesteringsforeninger, idet specialforeninger og hedgeforeninger som omtalt ikke længere er om-fattet af lovforslaget. Finanstilsynet skal således fortsat godkende en investeringsforenings delegati-on af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Detfastslås, at der er tale om delegation af den daglige ledelse, når en investeringsforenings bestyrelseoverlader den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Forslaget skal ses på baggrundaf, at det er hensigtsmæssigt at have en særskilt bestemmelse om godkendelse af delegation af dendaglige ledelse, således at investeringsforeningerne på forhånd kan gøre sig bekendt med kravene,og således at det fremgår direkte af loven, at Finanstilsynet også skal godkende en investeringsfor-

enings valg af et nyt investeringsforvaltningsselskab. Det svarer også til kravet i UCITS-direktivetsartikel 5, stk. 6, om, at den kompetente myndighed skal godkende enhver udskiftning af administra-tionsselskabet. Hertil kommer, at investeringsforeningerne i dag har mulighed for at investere mereforskelligt, end de oprindelige investeringsforeninger havde. Det medfører, at investeringsforvalt-ningsselskaberne og administrationsselskaberne i højere grad end tidligere kan have behov for for-skellige kompetencer afhængigt af de investeringsforeninger, som de administrerer. UCITS-direktivets artikel 7, stk. 1, litra b, indeholder særlige krav til ledelsen af et selskab, der administre-rer en UCITS. Efter denne bestemmelse skal ledelsen i et investeringsforvaltningsselskab være ibesiddelse af fyldestgørende erfaring i forbindelse med den type UCITS, der administreres af sel-skabet. Det medfører, at Finanstilsynet ved godkendelsen skal vurdere, om det valgte investerings-forvaltningsselskabs ledelse opfylder dette krav.Finanstilsynet vil ved godkendelse af en bestyrelses delegation af den daglige ledelse lægge vægtpå, at det pågældende selskabs ledelse og medarbejdere har erfaring med, viden om og ekspertise tilat træffe investeringsbeslutninger om de typer af finansielle instrumenter, som en investeringsfor-ening investerer i og den investeringsstrategi, som foreningen anvender. De skal også kunne vurde-re de resultater, som foreningen opnår, hvad enten selskabet selv udfører porteføljeplejen, træfferinvesteringsbeslutninger på baggrund af investeringsrådgivning eller har overladt porteføljeplejentil en kapitalforvalter samt foretage en relevant rapportering til bestyrelsen. På baggrund af dennævnte erfaring, viden og ekspertise skal selskabets ledelse også være i stand til at bistå investe-ringsforeningens bestyrelse med at fastlægge rammer for afdelingernes og eventuelle andelsklassersrisikoprofil, udmøntning af vedtægternes investeringspolitik og foreningens overordnede politik.Endelig skal selskabet have administrative systemer, der er betryggende i forhold til foreningensstørrelse og kompleksitet.Ved vurdering af investeringsforvaltningsselskaber kan Finanstilsynet lade sin erfaring med selska-bet indgå i vurderingen. Når der er tale om et administrationsselskab, skal Finanstilsynet ifølge §30, stk. 6, og § 31, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fra hjemlandets kompetente myndighedmodtage en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse af om-fanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i hvilke investeringsinstitutter, selskabethar tilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedu-rer for behandling af klager fra investorer. Det har betydning for Finanstilsynets vurdering af nr. 3,der omtales videre nedenfor.Ifølge forslagetsstk. 1,skal Finanstilsynet godkende en investeringsforenings delegation af dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 47, stk. 4,når1) investeringsforeningens bestyrelse har truffet beslutning om at indgå aftale om delegation afden daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,2) bestyrelsen har godtgjort, at delegationen medfører en mere effektiv administration af for-eningens virksomhed,3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at admini-strere investeringsforeninger,4) selskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificeredemedarbejdere til at administrere foreningen.

5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af for-eningens opgaver, at selskabet ikke blot fungerer som et tomt selskab for så vidt angår denpågældende forening,6) administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen har indgået en aftale omregulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udfø-re sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når den daglige ledelse erdelegeret til et administrationsselskab, og7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Finanstilsynet skal ikke godkende den inr. 1nævnte aftale, men foreningen skal sende den i forbin-delse med ansøgningen om godkendelse. På den måde kan Finanstilsynet også vurdere, om kravenei kapitel 8 om delegation er opfyldt. I administrationsaftalen kan parterne aftale i hvilket omfang,selskabet kan videredelegere opgaver i forbindelse med administrationen af foreningen, jf. det ikapitel 8 anførte.Delegation af opgaver kræver altid en beslutning truffet af bestyrelsen for investeringsforeningen.Derfor kan investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet ikke vælge en ny inve-steringsrådgiver eller kapitalforvalter (porteføljeplejer) uden, at investeringsforeningens bestyrelsehar truffet beslutning herom.Ifølge UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, er det blandt andet et krav for delegation, at denmedfører en mere effektiv administration. Det indebærer, at såvel forvaltning af afdelingernes for-mue som foreningens virksomhed som helhed skal effektiviseres, afhængigt af hvilke opgaver be-styrelsen delegerer. Derfor foreslås det inr. 2,at bestyrelsen skal godtgøre, at delegationen medfø-rer en mere effektiv administration af foreningen.Inr. 3fastsættes et krav om, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet hartilladelse til at administrere investeringsforeninger. Et investeringsforvaltningsselskab skal havetilladelse i henhold til § 10 og bilag 6, i lov om finansiel virksomhed. Et administrationsselskab skalhave tilladelse i henhold til tilsvarende lovgivning i selskabets hjemland.Kravet inr. 4har særlig betydning, når en investeringsforening delegerer den daglige ledelse til etadministrationsselskab, idet Finanstilsynet fører tilsyn med investeringsforvaltningsselskaber ogderfor har kendskab til dem. Selvom Finanstilsynet som nævnt fører tilsyn med investeringsforvalt-ningsselskaberne, foreslås det, at selskabets direktion skal erklære, at selskabet har de tilstrækkeligeressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere den pågældende forening. Med erklæ-ringen tager direktionen udtrykkeligt stilling hertil.Forslaget tilnr. 5er en gennemførelse af UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 2, hvoref-ter administrationsselskabet ikke må delegere så mange af sine opgaver, at selskabet fungerer somet tomt selskab. Det medfører, at investeringsforvaltningsselskabet selv skal udføre administrativeopgaver. For så vidt angår delegation til depotselskaber, kan foreningen ikke delegere porteføljeple-jen til dette selskab. Endvidere indeholder UCITS-direktivet et forbud mod, at virksomhed somadministrationsselskab (investeringsforvaltningsselskab) og virksomhed som depotselskab udøvesaf samme selskab, jf. UCITS-direktivets artikel 25, stk. 1. Det er heller ikke tilladt efter lovforsla-get. Imidlertid vil der kunne blive tale om omgåelse af forbuddet, hvis delegationen får et sådanomfang, at det i realiteten er depotselskabet, der administrerer foreningen.

Med hensyn til forståelsen af nr. 5 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 48, stk. 7.Inr. 6foreslås det, at administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen skal haveindgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotsel-skabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når en investe-ringsforening har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab. Bestemmelsen gælderkun for investeringsforeninger, der har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab ogikke for foreninger, der har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Hen-sigten med bestemmelsen er, at depotselskabet også skal kunne udføre sine pligter, selvom en inve-steringsforening har indgået aftale med et administrationsselskab, der har hjemsted i et andet EU-eller EØS-land.Nr. 7medfører, at Finanstilsynet kun godkender delegationen, når Finanstilsynet vurderer, at betin-gelserne er opfyldt.Det fremgår afstk. 2,at en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et investe-ringsforvaltningsselskab, har hovedkontor, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hovedkon-tor. Endvidere foreslås det, at en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til etadministrationsselskab, har hovedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. En investe-ringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, skal indgå aftalemed en repræsentant i Danmark. Investeringsforeningen har hjemsted i den kommune, hvor repræ-sentanten har adresse og repræsentanten repræsenterer foreningen i Danmark. Baggrunden for for-slaget er, at en investeringsforening, der administreres i udlandet, ikke kan have hjemsted i udlan-det, fordi den stadig er en dansk investeringsforening, der er reguleret af denne lov. Det er usædvan-ligt, at hovedkontoret ikke er beliggende der, hvor foreningen har sit hjemsted, men det er en kon-sekvens af den grænseoverskridende administration. Repræsentanten kan være depotselskabet elleren advokat m.v. Forslaget skal ses på baggrund af selskabsretlige principper om, at et selskab erdansk, når det har hjemsted her i landet.Ifølge UCITS-direktivets artikel 27, 3. afsnit, skal en UCITS, der som en investeringsforening er etinvesteringsselskab, have vedtægtsmæssigt hjemsted i sit hjemland.Til § 23Det foreslås at videreføre§ 15 ai den gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Fi-nanstilsynet skal godkende en SIKAV’s valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab. Bestemmelsen svarer til § 22 om godkendelse af investeringsforeningers investerings-forvaltningsselskab, og der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Der er dog denforskel, at en investeringsforenings bestyrelse delegerer den daglige ledelse til et investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab, jf. forslagets § 47, stk. 4, mens en SIKAV’s bestyrel-se efter forslagets § 49, stk. 2, skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab. Baggrunden herfor er, at investeringsforeninger i medfør af § 6, stk. 1, i lov om investe-ringsforeninger m.v. er selvadministrerende. Bestyrelsen i en investeringsforening har derfor flerebeføjelser og pligter, end bestyrelsen i SIKAV’er.Udover kravet om en administrationsaftale inr. 1,er det i medfør afnr. 2,en forudsætning for god-kendelse, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at ad-ministrere SIKAV’er. Et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse i henhold til § 10 og

bilag 6, i lov om finansiel virksomhed. Et administrationsselskab skal have tilladelse i henhold tiltilsvarende lovgivning i selskabets hjemland.Efternr. 3skal investeringsforvaltningsselskabets direktion have erklæret, at selskabet har tilstræk-kelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en. Er der f. eks. tale omen SIKAV, der har en udstrakt brug af afledte finansielle instrumenter, skal investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet have risikostyringsprocesser, der kan håndtere SI-KAV’ens investeringer.I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i UCITS-direktivet foreslås det inr. 4,at investeringsfor-valtningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV’ens opgaver, at det ikke blot fungerer som ettomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV. Selskabet må således ikke delegere heleeller så store dele af administrationen til andre, at selskabet kan betegnes som tomt. Afgørelsenaf, om der er tale om et tomt selskab, vil tage afsæt i, om selskabet udfører de kerneopgaver, der vilblive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i § 102, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. For såvidt angår administrationsselskabet reguleres dette forhold i medfør af artikel 13 i UCITS-direktivetaf hjemlandets tilsyn.Da et administrationsselskab har hjemsted i et andet land, foreslås det inr. 5,som en betingelse forgodkendelse, at administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV’ens bestyrelse har indgået enaftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kanudføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed. Det er vigtigt, da depotsel-skabet og administrationsselskabet er under tilsyn i to forskellige EU- eller EØS-lande.Endelig foreslås det inr. 6,at Finanstilsynet ikke må have bemærkninger til ansøgningen. En god-kendelse kræver således, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til de forhold, som er beskrevet inr. 1-5, hvilket f.eks. kunne være, at et administrationsselskab ikke har den fornødne tilladelse i sithjemland.Til § 24Det foreslås at videreføre§ 15 bi den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om, at Finans-tilsynet skal godkende et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs admini-stration af en værdipapirfond. Bestemmelsen svarer til dels til § 22 om Finanstilsynets godkendelseaf investeringsforeningers delegation af den daglige ledelse, og § 23 om Finanstilsynets godkendel-se af en SIKAV’s valg af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvorforder henvises til bemærkningerne til § 22. Det er dog ikke en betingelse for Finanstilsynets godken-delse af et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs administration af enværdipapirfond, at der er indgået en administrationsaftale. Det skyldes, at en værdipapirfond ikke eren juridisk person, men alene en økonomisk enhed, der oprettes af investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet.Da en værdipapirfond ikke har sin egen ledelse, er det investeringsforvaltningsselskabets eller ad-ministrationsselskabets bestyrelse og direktion, der træffer ledelsesmæssige beslutninger. Der ersåledes ikke tale om en aftale mellem selskabet og værdipapirfonden, men om at selskabet søger omtilladelse til at administrere denne værdipapirfond.

Det foreslås inr. 1,at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal havetilladelse til at administrere værdipapirfonde. Et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelsei henhold til § 10 og bilag 6, i lov om finansiel virksomhed. Et administrationsselskab skal havetilladelse i henhold til tilsvarende lovgivning i selskabets hjemland.Somnr. 2foreslås det, at investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direkti-on skal erklære, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at admi-nistrere værdipapirfonden.I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i UCITS-direktivet er det inr. 3,et krav, at investerings-forvaltningsselskabet skal udføre så mange af de administrative opgaver for værdipapirfonden, atselskabet ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende værdipapirfond.Selskabet må således ikke delegere hele eller så store dele af administrationen til andre, at selskabetkan betegnes som tomt. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til § 22.Når værdipapirfonden skal administreres af et administrationsselskab, skal selskabet og depotsel-skabet efternr. 4,have indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nød-vendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virk-somhed.Endelig må Finanstilsynet efternr. 5,ikke have bemærkninger til ansøgningen. En godkendelsekræver således at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til de forhold, som er beskrevet i nr. 1-4,hvilket f.eks. kunne være at et administrationsselskab ikke har den fornødne tilladelse i sit hjem-land.Til § 25Det foreslås at videreføre § 16 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Fi-nanstilsynet skal godkende en dansk UCITS’ valg af depotselskab. Specialforeninger og hedgefor-eninger er som omtalt ikke omfattet af forslaget. Efter vedtægterne for investeringsforeninger ogSIKAV’er er det generalforsamlingen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. For så vidt angårværdipapirfondes vedkommende er det bestyrelsen for det selskab, der administrerer værdipapir-fonden, der vælger depotselskabet, da den ikke har en generalforsamling eller en bestyrelse. Finans-tilsynet skal således godkende investeringsforeningers, SIKAV’ers og værdipapirfondes valg afdepotselskab i forbindelse med tilladelsen og ved senere ændringer. Depotselskabet skal altid væreet pengeinstitut med hjemsted her i landet eller eventuelt en filial her i landet af et kreditinstitut medhjemsted i et andet EU- eller et EØS-land, jf. § 2, stk. 1, nr. 12.Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, hvorefter enhver udskiftning af depotsel-skabet skal godkendes af den kompetente myndighed. Desuden gennemføres artikel 23, stk. 1,hvorefter investeringsfondes (værdipapirfonde) og artikel 33, stk. 5, investeringsselskabers (investe-ringsforeninger og SIKAV’er) depotselskab skal have hjemsted eller være etableret i den sammemedlemsstat, som investeringsselskabet (investeringsforeningen eller SIKAV’en).Finanstilsynet kan kun godkende depotselskabet, hvis det opfylder de krav, der fremgår af nr. 1-7.Finanstilsynet godkender en dansk UCITS’ valg af depotselskab, når1) der i medfør af vedtægterne eller fondsbestemmelserne er truffet en lovlig beslutning om at ind-gå aftale med depotselskabet, jf. § 19, nr. 8, § 20, stk. 1, nr. 9, eller § 21, nr. 9,

2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 12,3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depotsel-skabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finan-siel virksomhed, er betryggende,5) depotselskabet for en dansk UCITS har indgået en aftale om regulering af den informationsud-veksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 ilov om finansiel virksomhed, meda) bestyrelsen og administrationsselskabet for en investeringsforening, der har delegeret dendaglige ledelse til administrationsselskabet,b) bestyrelsen og administrationsselskabet for en SIKAV, der har indgået aftale om administra-tion med selskabet, ellerc) administrationsselskabet for en værdipapirfond,6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 4, stk. 4, nr. 2, såfremt den danske UCITS er et feederin-stitut, der indgår i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet har for-skellige depotselskaber, og7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Det foreslås inr. 1som forudsætning for Finanstilsynets godkendelse, at der efter vedtægterne foren investeringsforenings eller en SIKAV’s vedkommende eller fondsbestemmelserne for en værdi-papirfond er truffet en lovlig beslutning om valg af depotselskab. Det betyder, at det for investe-ringsforeninger og SIKAV’er er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der har truffet beslutningen.For værdipapirfondes vedkommende er det som nævnt bestyrelsen for det selskab, der administrererværdipapirfonden, der træffer beslutningen. Finanstilsynet skal således kontrollere, at det er denrette myndighed – generalforsamlingen eller bestyrelsen i investeringsforeninger og SIKAV’er ellerbestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet – der har truffet be-slutning om at indgå aftale med det pågældende depotselskab.Det følger afnr. 2og lovforslagets § 3, nr. 12, at depotselskabet skal være et pengeinstitut medhjemsted her i landet, det vil i denne bestemmelse sige Danmark, Færøerne eller Grønland. Endvi-dere kan en filial af et kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, være depotsel-skab for en dansk UCITS. En filial af et kreditinstitut fra et tredjeland uden for EU og lande, somUnionen har indgået aftale på det finansielle område, kan ikke være depotselskab for en danskUCITS, selvom den er etableret her i landet.Den inr. 3nævnte erklæring svarer til Finanstilsynets hidtidige praksis. Selvom Finanstilsynet førertilsyn med de pengeinstitutter, der er depotselskaber, foreslås det, at depotselskabets direktion ellerden ansvarlige chef for depotfunktionen skal erklære, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finan-siel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet. Ifølge UCITS-direktivets artikel 23, stk. 2,skal depositaren yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet somdepositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. Da Fi-nanstilsynet skal godkende en dansk UCITS’ valg af depotselskab følger det heraf, at Finanstilsynetskal foretage en vurdering af depotselskabets styrke i forhold til den danske UCITS, der har valgtdepotselskabet. Depotselskabet skal for eksempel kunne afvikle den danske UCITS’ handelsvolu-men og kunne håndtere en dansk UCITS’ anvendelse af afledte finansielle instrumenter og værdi-papirudlån, hvis den danske UCITS gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den dan-ske UCITS enten afholde sig fra at anvende afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån

eller skifte depotselskab. Med erklæringen tager depotselskabets ansvarlige udtrykkeligt stillinghertil. Det vil være en betingelse for Finanstilsynets godkendelse af depotselskabet, at det har denødvendige forudsætninger for at opfylde sine forpligtelser i forhold til den danske UCITS place-ring af midlerne og foreningens størrelse. Der henvises til, at Finanstilsynet i medfør af forslaget til§ 161, stk. 2, skal føre et risikobaseret tilsyn. Det medfører, at Finanstilsynet ved sin vurdering kantage hensyn til det kendskab, som Finanstilsynet har til depotselskabet, herunder at det allerede erdepotselskab for tilsvarende foreninger.Efternr. 4skal depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen være betryggende.Kravet har særlig betydning, når et pengeinstitut eller en filial af et EU- eller EØS- kreditinstitutskal være depotselskab for første gang.Såfremt den danske UCITS administreres af et administrationsselskab, der har hjemsted i et andetEU- eller EØS-land, skal depotselskabet og administrationsselskabet i medfør afnr. 5have indgåeten aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kanudføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed. Baggrunden herfor er, at de-potselskabet altid er etableret i Danmark, mens administrationsselskabet har hjemsted i et andet EU-eller EØS-land.Ifølgenr. 6skal depotselskabet have indgået aftale, jf. § 4, stk. 4, nr. 2, såfremt den danske UCITSer et feederinstitut, der indgår i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttethar forskellige depotselskaber.Endelig er det efternr. 7en forudsætning for godkendelsen, at Finanstilsynet ikke har bemærknin-ger til ansøgningen. En godkendelse kræver således at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til deforhold som er beskrevet i nr. 1-6, hvilket f.eks. kunne være at der ikke foreligger en erklæring ihenhold til nr. 3.Til § 26Det foreslåedestk. 1viderefører til dels § 17 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,idet »kapitalforeninger« erstatter »specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger oggodkendte fåmandsforeninger«.Det foreslås istk.1, at en dansk UCITS alene eller sammen med andre danske UCITS og kapital-foreninger kan eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de på-gældendes vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed. Det skyl-des artikel 30, 3. afsnit, i UCITS-direktivet, at et investeringsforvaltningsselskab, der ejes af endansk UCITS, udelukkende må administrere denne. Imidlertid giver artikel 56, stk. 3, mulighed for,at en dansk UCITS og andre danske UCITS eller kapitalforeninger sammen kan eje et investerings-forvaltningsselskab, der administrerer de danske UCITS og kapitalforeninger, der ejer selskabetog udelukkende disse danske UCITS og kapitalforeninger. Et »foreningsejet« investeringsforvalt-ningsselskab kan derfor ikke udføre individuel porteføljepleje.Hvis en dansk UCITS eller kapitalforening kun ejer en mindre andel af et investeringsforvaltnings-selskab, opstår der ikke automatisk en betydelig indflydelse på investeringsforvaltningsselskabet.En række danske UCITS og kapitalforening, der ikke har samme bestyrelse, kan tilsammen eje in-vesteringsforvaltningsselskabet, uden det af den grund bliver »foreningsejet« efter denne bestem-melse, hvis de hver især ikke ejer mere end 10 pct., der er den øverste grænse for danske UCITS’

investeringer, af aktierne i investeringsforvaltningsselskabet. Det svarer til den andel, som de må ejei et porteføljeselskab efter forslagets § 147, stk. 1, og § 157.Når danske UCITS og kapitalforeninger ejer investeringsforvaltningsselskabet sammen med et de-potselskab, må danske UCITS og kapitalforeninger med samme bestyrelse tilsammen højst eje 10pct. af aktierne i investeringsforvaltningsselskabet. Det skyldes, at undtagelsen i bestemmelsen frade almindelige dominansregler i lovforslagets § 138 alene gælder for investeringsforvaltningssel-skaber, som en dansk UCITS ejer alene eller sammen med andre danske UCITS og kapitalforenin-ger.Såfremt en dansk UCITS eller kapitalforening efter sine vedtægter eller fondsbestemmelser ikke måeje aktier, heller ikke i et investeringsforvaltningsselskab, kan et »foreningsejet« investeringsfor-valtningsselskab ikke administrere den pågældende danske UCITS eller kapitalforening, med min-dre ejerne overholder grænserne i lovforslagets §§ 128 og 138.Det foreslås istk. 2,at investeringsforeninger og SIKAV’er, når det fremgår af vedtægterne, kangive et årligt bidrag på højst 2 pct. af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, somde har indgået aftale med herom. Bidraget beregnes af den regnskabsmæssige formue opgjort ulti-mo i regnskabsåret. Muligheden for at bidrage til humanitære eller almennyttige organisationer blevførst indført i Norge og Sverige og senere her i landet. Det forudsættes, at de humanitære og almen-nyttige organisationer er godkendt i henhold til ligningsloven, for at bidragsyderen kan få skatte-mæssigt fradrag. Ifølge ligningsloven kan foreninger, stiftelser, institutioner m.v. godkendes, hvisde er hjemmehørende her i landet, er alment velgørende eller på anden måde almennyttige og an-vender deres midler, herunder de modtagne ydelser til humanitære formål, til forskning eller til be-skyttelse af naturmiljøet.Til kapitel 4Til § 27Bestemmelsen viderefører § 19 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsengennemfører UCITS-direktivets artikel 91, stk. 1-3. UCITS-direktivet giver udenlandske investe-ringsinstitutter, som er godkendt af en kompetent myndighed i et andet land inden for den Europæi-ske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i medfør afregler, der er omfattet af direktivet, en ubetinget ret til at markedsføre deres andele her i landet.Markedsføringen kan begynde samme dag, som Finanstilsynet har modtaget en komplet standard-meddelelse fra de kompetente myndigheder i den udenlandske UCITS’ (investeringsinstituttets)hjemland.Det fremgår af direktivets artikel 93, stk. 3, afsnit 3, at efter at have sendt dokumentationen under-retter de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland øjeblikkelig investeringsinsti-tuttet herom. UCITS-direktivet fastsætter en anmeldelsesprocedure, hvorefter et investeringsinstitutskal meddele sit hjemlands kompetente myndigheder, at det ønsker at markedsføre sine andele i etandet EU-medlemsland. Hjemlandsmyndighederne skal derefter kontrollere, at anmeldelsen opfyl-der kravene til en standardmeddelelse og er komplet. Når der foreligger en komplet anmeldelsevideresender hjemlandsmyndighederne standardmeddelelsen til værtslandets kompetente myndig-heder. Værtslandsmyndighederne kan ikke fremsætte indsigelser mod investeringsinstituttets ret tilat markedsføre andele, medmindre indsigelsen går ud på, at standardmeddelelsen ikke er komplet.

Masterinstitutter, der ikke tilvejebringer deres kapital hos offentligheden i en anden medlemsstatend den, hvor de er etableret, men kun har et eller flere feederinstitutter i den pågældende medlems-stat, skal i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3, ikke anmelde sig for at kun-ne modtage midler fra en dansk UCITS, der er et feederinstitut. Det følger af, at masterinstituttetikke modtager midler fra offentligheden, men alene fra et feederinstitut, der modtager midler fraoffentligheden. Derfor er masterinstitutter ikke omfattet af pligten til at anmelde sig.Kravene til anmeldelsesproceduren, anmeldelsens indhold og hvad henholdsvis hjemlandets myn-digheder og værtslandets myndigheder skal foretage sig i forbindelse med anmeldelsen er regulereti Kommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldel-sesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellemkompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersø-gelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellemkompetente myndigheder. Medlemslandeneer derfor afskåret fra at fastsætte supplerende regler herom.Med direkte markedsføring, som er nævnt i det foreslåedestk. 1,er der tænkt på den markedsføring,som udenlandske investeringsinstitutter på eget initiativ iværksætter over for danske potentielleinvestorer. Denne markedsføring kan foretages af investeringsinstituttet selv eller af dets samar-bejdspartnere. F. eks. vil et salg af andele til et dansk pengeinstitut blive anset for indirekte mar-kedsføring, hvis hensigten er, at pengeinstituttet skal videresælge andelene til sine kunder. Det vilderimod ikke nødvendigvis være direkte markedsføring, der kræver tilladelse, hvis hensigten er, atpengeinstituttet beholder andelene selv.Med indirekte markedsføring er der tænkt på de udenlandske investeringsinstitutter, hvis andeleindgår i et finansielt produkt. Det gælder for eksempel forsikringer, der er tilknyttet investerings-fonde, men også pengeinstitutternes pensionspuljer, hvori andele i investeringsinstitutter og danskeUCITS m.v. indgår. Finanstilsynet har den praksis, at investeringsinstitutter, der indgår i en forsik-ring, der er tilknyttet investeringsfonde, skal følge anmeldelsesproceduren, fordi de markedsførersig indirekte i forhold til investorerne. Investeringsinstitutter, hvis andele indgår i en sådan ordning,har fået en mere og mere fremtrædende plads ved markedsføring af forsikringsprodukter. Hertilkommer, at forsikringstagerne selv kan vælge hvilke investeringsinstitutters andele, de ønsker atinvestere i, ligesom de gør, når de investerer deres opsparing i private pensionsordninger. Motivettil at kræve anmeldelse af indirekte markedsføring er investorbeskyttelse. Som nævnt ovenfor erUCITS, der er masterinstitutter, i visse tilfælde undtaget fra anmeldelsespligten i medfør af UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3.Det anses ikke for direkte eller indirekte markedsføring, hvis en dansk investor på eget initiativhenvender sig til et udenlandsk investeringsinstitut med henblik på at købe andele, hvis investe-ringsinstituttet ikke har udført markedsføringsaktiviteter over for danske investorer. Udtrykket »heri landet« omfatter ikke Færøerne og Grønland i dette kapitel. Adgangen for udenlandske investe-ringsinstitutter til at markedsføre sig på Færøerne er reguleret i anordning nr. 985 af 11. august 2010om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v. Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke på nuværendetidspunkt sat i kraft for Grønland, hvorfor reglerne ikke gælder for Grønland.

Der foreslås indsat en hjemmel istk. 2til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om markedsføring afde udenlandske institutter for kollektiv investering, som er omfattet af forslaget, og som svarer tildanske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Hjemlen dækker alenemarkedsføringsregler. Finanstilsynet kan ikke fastsætte regler på de områder, der er dækket af for-ordningens regler om investeringsinstituttets ret til at markedsføre andele her i landet, om anmeldel-sesproceduren, anmeldelsens indhold eller hvad henholdsvis hjemlandets myndigheder og værtslan-dets myndigheder skal foretage sig i forbindelse med anmeldelsen. Hjemlen er blevet brugt til atstille krav til måden, hvorpå udenlandske investeringsinstitutter skal indrette deres eventuelle mar-kedsføring i Danmark, herunder blandt andet krav om repræsentation via en agent, hvis et investe-ringsinstitut henvender sig til detailinvestorer og krav om det sprog, som dokumenter og markeds-føringsmateriale m.v. skal være affattet på. Den gældende bekendtgørelse om udenlandske investe-ringsinstitutters markedsføring i Danmark er en kodificering af Finanstilsynets praksis. Det gør kra-vene mere gennemskuelige og medfører derfor en administrativ lettelse for de udenlandske investe-ringsinstitutter og deres repræsentanter.Til § 28Forslaget viderefører § 20 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., og fastsætter be-stemmelser for danske UCITS markedsføring i andre EU-lande.Det foreslåedestk. 1,gennemfører UCITS-direktivets artikel 93, og de gennemføringsforanstaltnin-ger, som Kommissionen fastsætter efter artikel 95. Der stilles krav om, at danske UCITS, som øn-sker at markedsføre deres andele i et andet EU-medlemsland, skal give meddelelse herom til Fi-nanstilsynet. UCITS-direktivet fastsætter en anmeldelsesprocedure, hvorefter et investeringsinstitutskal meddele sit hjemlands kompetente myndigheder, at det ønsker at markedsføre sine andele i etandet EU-medlemsland. Hjemlandsmyndighederne skal derefter kontrollere, at anmeldelsen opfyl-der kravene til en standardanmeldelse og er komplet. Når der foreligger en komplet anmeldelse,videresender hjemlandsmyndighederne standardanmeldelsen til værtslandets kompetente myndig-heder. Værtslandsmyndighederne kan ikke fremsætte indsigelser mod investeringsinstituttets ret tilat markedsføre andele, medmindre indsigelsen går ud på, at standardanmeldelsen ikke er komplet.Danske UCITS, der er masterinstitutter, og som ikke tilvejebringer deres formue hos offentlighedeni en anden medlemsstat, skal ikke følge anmeldelsesproceduren, selvom de har et eller flere feeder-institutter i en anden medlemsstat. Det er i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 59,stk. 3. Dette følger af, at masterinstitutterne ikke modtager midler fra offentligheden, men alene fraet feederinstitut, der modtager midler fra offentligheden. Derfor er det ikke omfattet af pligten til atanmelde sig. Kravene til anmeldelsesproceduren, anmeldelsens indhold og hvad henholdsvis hjem-landets myndigheder og værtslandets myndigheder skal foretage sig i forbindelse med anmeldelsener reguleret i Kommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellentil anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikationmellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller ogundersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Med-lemslandene er derfor afskåret fra at fastsætte supplerende regler herom. Bestemmelsen i stk. 1 gæl-der kun markedsføring i et andet EU- eller EØS-land af danske UCITS.Det foreslåede 3. pkt. er nyt og fastsætter, at den danske UCITS i anmeldelsen skal oplyse, hvor dekompetente myndigheder i værtslandet elektronisk kan gøre sig bekendt med de dokumenter, somden danske UCITS skal vedlægge ansøgningen, eventuelle oversættelser heraf samt senere ændrin-

ger af dokumenterne. Det er en gennemførelse af artikel 93, stk. 7, hvorefter en UCITS hjemlandskal sikre, at værtslandets kompetente myndigheder har elektronisk adgang til de relevante doku-menter. Det drejer sig om de dokumenter, der er nævnt i artikel 93, stk. 2, herunder vedtægter ellerfondsbestemmelser, prospekt, eventuelt den seneste årsrapport og den efterfølgende halvårsrapportsamt væsentlig investorinformation oversat til værtslandets officielle sprog eller et sprog, somværtslandets kompetente myndigheder har godkendt i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, litrac og d, i UCITS-direktivet.Ifølgestk. 2fremsender Finanstilsynet den komplette dokumentation, som den danske UCITS harindsendt sammen med anmeldelsen i stk. 1 til de kompetente myndigheder i det land, hvor den dan-ske UCITS agter at markedsføre sine andele. Finanstilsynet skal fremsende dokumentationen senest10 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget anmeldelsen og den komplette dokumentation.Ifølgestk. 3skal en dansk UCITS selv rette henvendelse til myndighederne i lande uden for DenEuropæiske Union og anmode om markedsføringstilladelse efter de regler, der gælder i det pågæl-dende land. Den danske UCITS skal dog også give meddelelse til Finanstilsynet om den påtænktemarkedsføring i udlandet. Det skyldes dels, at Finanstilsynet oftest vil blive bedt om at udstede enerklæring om, at den danske UCITS er godkendt og under tilsyn af Finanstilsynet, dels at Finanstil-synet som et led i tilsynet med danske UCITS har behov for at vide, om en dansk UCITS også mar-kedsfører sig i udlandet.Der foreslås indsat en hjemmel istk. 4til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om markedsføring afde danske UCITS, som er omfattet af stk. 1 og 3. Hjemlen dækker alene regler, der ikke er dækketaf Kommissionens forordning nr. 584/2010’s regler om form og indhold af standardmodellen tilanmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstitutter m.v. Finanstilsynet kan ikke fastsætteregler på de områder, der er dækket af forordningens regler om investeringsinstituttets ret til at mar-kedsføre andele i andre medlemslande. Der er dog fortsat behov for supplerende bestemmelser omanmeldelsens indhold, og hvad henholdsvis hjemlandets myndigheder og værtslandets myndighederskal foretage sig i forbindelse med anmeldelsen.Afsnit IIITil kapitel 5Til § 29Den foreslåede bestemmelse om redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsom-rådet svarer til § 22 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. bortset fra, at forslaget ud-trykkeligt fastsætter, at udenlandske UCITS, der er juridiske personer og selv markedsfører deresandele her i landet, også er omfattet af forslaget, mens forslaget som omtalt ikke længere omfatterspecialforeninger og hedgeforeninger.Der er en tilsvarende bestemmelse om god skik i § 43, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.Bestemmelsen vil kunne håndhæves over for danske UCITS og udenlandske UCITS’ i forbindelsemed markedsføring af deres andele her i landet.Det foreslåedestk. 1indeholder krav om, at danske UCITS skal drives i overensstemmelse medredelig forretningsskik og god praksis inden for deres respektive virksomhedsområder (god skik).

God skik-regler skal sikre, at investorerne kan have tillid til de danske UCITS og markedet. Godskik-regler skal bidrage til et velfungerende finansielt marked. I 2. punktum er det præciseret, at detsamme gælder for udenlandske UCITS, der er juridiske personer, når de selv markedsfører deresandele her i landet. Forslaget indebærer, at Finanstilsynet kan fastsætte og håndhæve regler forudenlandske UCITS’ markedsføring, når de selv står for markedsføringen.Det er almindeligt, at det er danske finansielle virksomheder, der markedsfører udenlandske UCITSher i landet, men forslaget tager højde for den situation, at en udenlandsk UCITS selv står for mar-kedsføringen.Markedsføres udenlandske UCITS af danske eller udenlandske pengeinstitutter, fondsmæglersel-skaber og investeringsforvaltningsselskaber, er denne markedsføring allerede reguleret af reglerneom god skik i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1 i lov om finansiel virksomhed og § 1, stk. 1, ibekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger m.v. I henhold tildet foreslåedestk. 2har erhvervs- og vækstministeren kompetencen til at fastsætte regler om godskik for danske UCITS og udenlandske UCITS’ markedsføring af deres andele i Danmark.Den eksisterende hjemmel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. er udnyttet til at ud-stede bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virksomheder, investe-ringsforeninger mv. Det er forventningen, at den foreslåede hjemmel vil blive benyttet på tilsvaren-de måde til at udstede regler om, at en dansk UCITS, dvs. en investeringsforening, SIKAV ellerværdipapirfond samt en udenlandsk UCITS, der markedsfører sine andele her i landet, skal handleredeligt og loyalt, at den ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væ-sentlige informationer i sin markedsføring, samt at aggressiv markedsføring ikke må finde sted.Desuden vil der kunne stilles krav om, at danske og udenlandske UCITS skal kunne dokumentererigtigheden af faktiske angivelser, og at der ved opfordring til køb skal oplyses om »produktets«(andelenes) væsentligste karakteristika. Værdipapirfonde er ikke selvstændige juridiske personer,men økonomiske enheder, hvorfor pligterne påhviler det investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab, der administrerer dem.Bliver en dansk UCITS administreret af et udenlandsk administrationsselskab, har den stadig hjem-sted her i landet og skal overholde de danske regler om god skik, når den markedsføres af det uden-landske administrationsselskab her i landet.Finanstilsynet påser overholdelsen af såvel stk. 1, som regler fastsat i henhold til stk. 2. Finanstilsy-net er ikke forpligtet til at behandle alle klager, som tilsynet får forelagt, men kan på basis af enklage af egen drift eller efter anmodning fra Det Finansielle Virksomhedsråd eller Forbrugerom-budsmanden behandle spørgsmål om god skik.Afsnit IVTil kapitel 6Til § 30Den foreslåede bestemmelse svarer til § 23 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,bortset fra, at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet, og til § 67, stk. 1, lovom finansiel virksomhed. Ifølge forslaget skal indkaldelsen til generalforsamling i en investerings-

forening være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pres-sen skal have adgang. Det ikke nødvendigt, at indkaldelsen til generalforsamlingen indrykkes i ettrykt medie. Indkaldelsen kan i stedet offentliggøres på investeringsforeningens hjemmeside ogudleveres på anmodning. Det er dog et krav, at indkaldelsen er i overensstemmelse med investe-ringsforeningens vedtægter.Kravet, om at indkaldelsen skal være offentligt tilgængelig, skal ses i sammenhæng med bestem-melsen om, at pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Det er en forudsætning for, atpressen kan udnytte sin ret til adgang, at pressen har mulighed for at få oplyst tidspunkt og dagsor-den for generalforsamlingen. Ved pressen forstås f. eks. radio, fjernsyn, andre elektroniske medierog den trykte presse. For ikke at begrænse den frie debat er det forudsat, at generalforsamlingenkan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretage lyd- og filmoptagelser. Bestemmel-sen hjemler ikke adgang for offentligheden.Det forslås istk. 2,at indkaldelsen skal sendes til de af investeringsforeningens investorer, som haranmodet herom. Det kan enten ske ved brev eller ved mail.Til § 31Forslaget svarer til § 24 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og giver Finanstilsynetbeføjelser, der svarer til de beføjelser, som Erhvervsstyrelsen har efter § 93, stk. 2 og 3, i selskabs-loven tilpasset investeringsforeninger. Specialforeninger og hedgeforeninger er ikke længere omfat-tet af forslaget.Beføjelserne består i, at Finanstilsynet kan indkalde til generalforsamling i en investeringsforeninguden bestyrelse eller i en forening, hvis bestyrelse undlader at indkalde til en generalforsamling,som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning. Indkaldelsen kanske på forlangende af investeringsforeningens generalforsamlingsvalgte revisor, et medlem af be-styrelsen eller direktionen eller af en investor i investeringsforeningen. Har bestyrelsen delegeretden daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, er det di-rektøren i dette, der har beføjelsen i stedet for direktionen i foreningen.Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til revision af årsrapporten, jf. lovforslagets §92, er omfattet af bestemmelsens ordlyd. Har bestyrelsen for eller generalforsamlingen i en investe-ringsforening f. eks. valgt at lade en revisor udføre en gennemgang (review), assistance med regn-skabsopstilling eller andre opgaver af bogføringsmæssig karakter, kan denne revisor således ikkeforlange generalforsamlingen indkaldt. Den pågældende revisor vil dog efter revisorloven have un-derretningspligt over for ledelsen, dvs. investeringsforeningens bestyrelse og direktion, og i vissetilfælde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, jf. § 22 i revisorloven. Endvidere skalden pågældende revisor straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørendebetydning for investeringsforeningens eller en afdelings fortsatte aktivitet, jf. lovforslagets § 100.For at sikre at generalforsamlingen drøfter og træffer beslutning om relevante emner, foreslås det, attilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden. Omkostningerne i forbindelse med en gene-ralforsamling, som Finanstilsynet har indkaldt, afholdes af investeringsforeningen eller foreningensinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Det er nyt, at det foreslås, at admini-strationsselskabet kan komme til at afholde omkostningerne, men det er en konsekvens af, at inve-steringsforeninger kan administreres af et administrationsselskab.

Omkostningerne omfatter samtlige omkostninger i forbindelse med generalforsamlingens planlæg-ning, indkaldelse og afholdelse, herunder også omkostninger forbundet med den tid, som Finanstil-synets medarbejdere anvender.Til § 32Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 25 i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v., bortset fra, at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet.Istk. 1og2foreslås det i overensstemmelse med selskabsretlige principper, at investeringsforenin-gens øverste myndighed udøves af medlemmerne på generalforsamlingen, og at investorernes (med-lemmernes) ret til at træffe beslutning udøves på generalforsamlingen.Det foreslåedestk. 3delegerer generalforsamlingens beføjelser til en afdelings investorer i spørgs-mål, der udelukkende vedrører den pågældende afdeling. Dette gælder beføjelser vedrørende god-kendelse af afdelingens årsregnskab, ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingensformue og afdelingens afvikling eller fusion samt andre spørgsmål, der udelukkende vedrører afde-lingen.Stk. 3, nr. 4,delegerer generalforsamlingens beføjelser til en afdelings investorer for så vidt angårandre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen. Det kan blandt andet være spørgsmål ved-rørende anvendelse af afdelingens resultat, indløsning af andele, ændring af afdelingens navn, æn-dring af en afdeling fra at være bevisudstedende til at blive kontoførende eller omvendt, ændring afen afdeling fra at være udloddende til at blive akkumulerende eller omvendt, andelenes størrelseeller den valuta, andelene udstedes i, og antallet af udlodninger pr. år. Det er også en bestående af-delings investorer, der i medfør af forslagets § 18, stk. 1, træffer beslutning om afdelingens opde-ling i andelsklasser.På samme måde foreslås det istk. 4,at generalforsamlingens beføjelser overlades til investorerne ien andelsklasse i en afdeling i spørgsmål, der udelukkende vedrører den pågældende andelsklasse.Det gælder beføjelser vedrørende ændring af andelsklassens specifikke karakteristika og andelsklas-sens afvikling.Stk. 4, nr. 3delegerer generalforsamlingens beføjelser til investorerne i en andels-klasse i en afdeling for så vidt angår andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen. Detkan blandt andet være spørgsmål vedrørende ændring af en andelsklasse fra at være bevisudsteden-de til at blive kontoførende eller omvendt, ændring af en andelsklasse fra at være udloddende til atblive akkumulerende eller omvendt, andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i samtantallet af udlodninger pr. år.Ved beslutninger i henhold til stk. 3 og 4 finder stk. 1, 2, 5 og 6 samt lovforslagets §§ 30, 34 og 35tilsvarende anvendelse.Med det foreslåedestk. 5har enhver investor ret til i overensstemmelse med vedtægternes bestem-melser herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Bestemmelsen skal sikre, at enkel-te investorer eller minoritetsgrupper inden for investorkredsen (medlemskredsen) kan få deres syns-punkter frem på generalforsamlingen, selv om bestyrelsen eller direktionen er imod det. Emnet skaldog være konkretiseret og et generelt udformet punkt til dagsordenen om f. eks. kritik af, at besty-relsens og direktionens administration af investeringsforeningen ikke opfylder lovens krav. Det er

almindeligt, at det fremgår af vedtægterne, at forslag til dagsordenen skal indgives skriftligt til be-styrelsen inden en fastsat frist. Dermed får bestyrelsen den nødvendige tid til at forberede punktetog til, at det kan optages på dagsordenen.Det foreslåedestk. 6pålægger bestyrelsen og direktionen en oplysningspligt på generalforsamlin-gen. Oplysningspligten er begrænset således, at oplysninger ikke må medføre væsentlig skade forforeningen, ligesom det er bestyrelsens skøn, der er afgørende for oplysningspligtens omfang. Be-grænsningen omfatter blandt andet situationer, hvor en investeringsforening ikke kan videregiveoplysninger, der har ligget til grund for en disposition. Det kan f. eks. være skadeligt for investe-ringsforeningen, hvis dens ledelse på en generalforsamling skal give sin vurdering af et konkretselskabs økonomiske stilling og fremtidsmuligheder.Til § 33Forslaget er en videreførelse af § 26 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. bortset fra,at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet. Bestemmelsen svarer til § 77, stk.1-5, i selskabsloven tilpasset investeringsforeninger.Det følger afstk. 1,at bestyrelsen, medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan beslutte, at dersom supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kandeltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til ste-de på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf.stk. 3 og 4.Generalforsamlingen kan i medfør afstk. 2beslutte, at en generalforsamling alene skal afholdeselektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk general-forsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medieranvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal fremgå af vedtæg-terne, jf. forslagets § 35, der finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.Ifølge det foreslåedestk. 3fastsætter bestyrelsen de nærmere krav til de elektroniske systemer, somanvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalfor-samling skal indeholde oplysning herom. Det skal også fremgå af indkaldelsen, hvordan investorer-ne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysninger om fremgangsmåden iforbindelse med den elektroniske deltagelse i generalforsamlingen.Det er i medfør afstk. 4en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektroniskgeneralforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggen-de vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse afgeneralforsamling opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemmepå generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilkeinvestorer, der deltager i generalforsamlingen, hvilken formue og stemmeret de repræsenterer, samtresultatet af afstemningerne.Medstk. 5foreslås det, at har en investeringsforening udstedt ihændehaverandele og ikke indført enregistreringsdato, må det ligeledes angives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne andele skaldokumentere deres adkomst til at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen. Dette skal også

fremgå af vedtægterne. Med registreringsdato menes en dato for investors meddelelse til SIKAV’enom investors adgang til et investeringsbevis.Ved fortolkning af bestemmelsen kan tages udgangspunkt i selskabslovens bestemmelser om afhol-delse af delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling med de fornødne afvigelser.Til § 34Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 27 i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v., bortset fra at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet.Stk. 1fastslår, at enhver investor skal sikres stemmeret, bortset fra hvad der følger af en eventuelnoteringsfrist, jf. stk. 2. I investeringsforeninger fastsættes en investors ret til at deltage i en general-forsamling og afgive stemme i tilknytning til investorens andele i forhold til de andele, investorenejer på noteringsdatoen. Enhver investor skal have mindst en stemme.Stk. 1, 3. pkt.,giver investe-ringsforeningerne mulighed for at indsætte en bestemmelse i vedtægterne, som begrænser stemme-retten til et vist maksimum, således at investorerne kun har et vist antal stemmer uden hensyn til detsamlede antal af deres andele eller til størrelsen af deres indskud. Sådanne vedtægtsbestemmelserskal gælde for alle investorer efter et lighedsprincip. Der må ikke gøres forskel på de enkelte inve-storer. Hensigten med sådanne vedtægtsbestemmelser er at begrænse muligheden for, at et medlemeller en gruppe af medlemmer kan tage magten i en investeringsforening.Hvis bestyrelsen i en investeringsforening har stemmerettigheder som følge af, at en afdeling harerhvervet andele i en anden afdeling under den samme forening, kan der blive tale om at brugestemmeretten for disse andele ved afdelingsspecifikke afstemninger om for eksempel investerings-området.Ved foreningsrelevante afstemninger, f. eks. valg til bestyrelse og valg af revisorer, kan der reeltske en forøgelse af bestyrelsens indflydelse, hvorfor der ikke bør afgives stemmer (i lighed medaktieselskabers stemmer på egne aktier).Det foreslåedestk. 2forudsætter, at stemmeret kan betinges af, at ejerskab forudgående er noteret iinvesteringsforeningens protokol. Der må dog ikke foreskrives en noteringsfrist på mere end 1 uge.Noteringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Noteringsfristen var før 1. juli2011 4 uger, men blev nedsat til 1 uge, dels som følge af § 84 i selskabsloven, dels som følge af denteknologiske udvikling, som har medført, at mange registreringssystemer er elektroniske. Note-ringsfristen er nedsat for at sikre, at også nye investorer har mulighed for at stemme på generalfor-samlingen. De andele, den enkelte investor ejer, opgøres på noteringsdatoen på baggrund af note-ring af investors ejerforhold i investeringsforeningens protokol samt meddelelser om ejerforhold,som investeringsforeningen har modtaget med henblik på indførelse i foreningens protokol, mensom endnu ikke er indført i protokollen.Til § 35Den foreslåede bestemmelse viderefører § 28 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,bortset fra, at den ikke længere omfatter specialforeninger og hedgeforeninger.Det foreslåedestk. 1svarer til § 106, stk. 1, i selskabsloven tilpasset investeringsforeninger.

Istk. 1, 1. pkt.foreslås, at beslutning om at ændre vedtægterne kun er gyldig, hvis den tiltrædes afmindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, der er repræsenteret pågeneralforsamlingen. Investeringsforeninger udsteder ikke andele med forskellig stemmeværdi,ligesom enhver investor ifølge lovforslagets § 34, stk. 1, 1. pkt., skal sikres stemmeret på general-forsamlingen i forhold til sin andel. Som udgangspunkt betyder kravet om det dobbelte 2/3’s flertalikke en minoritetsbeskyttelse. Efter lovforslagets § 34, stk. 1, 3. pkt., kan det dog i vedtægterne be-stemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller formere end et bestemt beløb. I sådanne tilfælde skønnes kravet om det dobbelte 2/3’s flertal at giveminoritetsbeskyttelse, idet en ændring af vedtægterne skal vedtages såvel af mindst 2/3 af de afgiv-ne stemmer, som 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede formue.Forslaget svarer til selskabslovens regler om beslutning om vedtægtsændringer. Retstilstanden varfør 1. juli 2011, at der skulle afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis halvdelen af forenin-gens formue ikke var repræsenteret på den første generalforsamling. Dette undgår investeringsfor-eninger nu.Stk. 1, 2. pkt.fastslår, at beslutning om ændring af vedtægterne i øvrigt skal opfylde de yderligereforskrifter, som vedtægterne måtte indeholde. Vedtægterne kan ikke indeholde bestemmelser, dergiver lempeligere regler end de anførte, hvorimod der intet er til hinder for strengere vedtægtsmæs-sige krav.Det følger af det foreslåedestk. 2,at en ændring af vedtægterne for en investeringsforening ikke kantræde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.Til § 36Forslaget svarer til § 29 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter generalfor-samlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser. Såfremt generalfor-samlingen bemyndiger investeringsforeningens bestyrelse til at oprette afdelinger og andelsklasser,skal det fremgå af foreningens vedtægter, jf. lovforslagets § 19, nr. 5 og 6.Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at afdelinger er selvstændige økonomiske enheder, hvorfornye afdelinger ikke belaster de øvrige afdelinger, ligesom der ikke er tale om ændring af forudsæt-ningerne for bestående investorer. Potentielle investorer har mulighed for at sætte sig ind i afdelin-gens forhold, inden de investerer.Generalforsamlingen kan ikke bemyndige bestyrelsen til at oprette andelsklasser i bestående afde-linger, jf. forslagets § 18, stk. 1, hvoraf det fremgår, at etablering af andelsklasser i en beståendeafdeling forudsætter, at afdelingens investorer har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles iandelsklasser.Til § 37Den foreslåede bestemmelse viderefører § 30 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,bortset fra at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet af bestemmelsen, ogskal ses i sammenhæng med, at en investeringsforenings depotselskab har mulighed for at eje inve-

steringsforeningens investeringsforvaltningsselskab, som foreningen har delegeret den daglige le-delse til.Det følger af det foreslåedestk. 1,at beslutning om salg af en investeringsforenings aktier i forenin-gens investeringsforvaltningsselskab, som hovedregel skal træffes af foreningens generalforsam-ling. Investeringsforeningens bestyrelse kan dog træffe beslutning om salg af aktier i investerings-forvaltningsselskabet til andre foreninger, som har valgt (delegeret) den daglige ledelse til det sam-me investeringsforvaltningsselskab. Salg af aktier fra en afdeling til en anden afdeling af sammeforening, anses ikke for en beslutning om salg af aktier omfattet af forslaget.Da depotselskaberne fik adgang til – udover at være depotselskab for en investeringsforening – ogsåat eje investeringsforvaltningsselskabet for en forening, det er depotselskab for, blev der indsat enbestemmelse om, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om salg af aktier i investe-ringsforvaltningsselskabet.Forslaget giver mulighed for, at en investeringsforening kan sælge aktier i foreningens investerings-forvaltningsforvaltningsselskab til depotselskabet eller andre. Depotselskabet kan tillige fremsættetilbud til investeringsforeningen om at købe aktier i investeringsforvaltningsselskaber, som hidtilhar været ejet af de foreninger, som de er depotselskaber for.Da investeringsforvaltningsselskabet er en investeringsforenings daglige ledelse og dets direktørtræder i stedet for en direktør i foreningen, er en beslutning om salg af selskabet af så vidtrækkendebetydning for foreningens fremtidige drift, at en beslutning herom skal træffes af foreningens inve-storer på en generalforsamling efter reglerne om vedtægtsændringer, jf. lovforslagets § 28. Hervedsikres det også, at investorer, der er utilfredse med en beslutning om salg af investeringsforvalt-ningsselskabet og med den pris, som investeringsforeningen får for aktierne i selskabet, kan fremfø-re deres synspunkter.Det foreslåedestk. 2foreskriver, at investeringsforeningens bestyrelse skal udarbejde en redegørel-se om fordele og ulemper set i forhold til foreningens forventede udvikling ved salg af aktier i inve-steringsforvaltningsselskabet, hvis bestyrelsen stiller forslag om, at generalforsamlingen skal træffebeslutning herom. Redegørelsen skal sætte investorerne i stand til at træffe beslutning på et kvalifi-ceret grundlag. Redegørelsen skal svare til den redegørelse, som bestyrelsen i børsnoterede selska-ber skal give til generalforsamlingen og dermed aktionærerne ved overtagelsestilbud på børsnotere-de selskaber. Da formålet med redegørelsen er at orientere investorerne om konsekvenserne vedsalg af aktier i investeringsforvaltningsselskabet, skal redegørelsen sendes til de af investeringsfor-eningens investorer, som er registreret i en værdipapircentral og i foreningens bøger, samtidig medat der indkaldes til generalforsamlingen. Hensigten hermed er at sikre, at alle foreningens medlem-mer bliver orienteret om bestyrelsens forslag om salg af investeringsforvaltningsselskabet. Frasamme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersyn på foreningens kontor. Denne pligt til atgive adgang til eftersyn kan opfyldes ved, at foreningen lægger redegørelsen ud på sin hjemmeside.Til § 38Den foreslåede bestemmelse viderefører § 31 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogskal ses i sammenhæng med forslagets § 54, stk. 3, hvorefter bestyrelsen har pligt til at føre proto-kol over forhandlingerne i bestyrelsen. Bestemmelsen foreskriver, at der skal føres en protokol overforhandlingerne på generalforsamlingen. Dirigenten skal underskrive den. Protokollen dokumente-

rer, hvad der er foregået på generalforsamlingen. Det er Finanstilsynets praksis, at bestyrelsens be-retning skal fremgå af protokollen eller vedlægges som bilag, samt at spørgsmål fra investorerne ogbestyrelsens svar skal fremgå.Det foreslåedestk. 2foreskriver, at protokollen, eller en bekræftet udskrift af denne, senest 2 ugerefter generalforsamlingen blev afholdt, skal være tilgængelig for investeringsforeningens investorerpå foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets kontor.Til kapitel 7Til § 39Det foreslås at videreføre § 31 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsensvarer til forslagets § 30 for investeringsforeninger.Det foreslås istk. 1,at indkaldelse til generalforsamling i en SIKAV skal være offentligt tilgængeligog i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser.Kravet skal ses i sammenhæng med, at pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Det eren forudsætning for, at pressen kan udnytte sin ret til adgang, at pressen kan få oplyst tidspunkt ogdagsorden for generalforsamlingen. Ved pressen forstås f. eks. radio, fjernsyn, andre elektroniskemedier og den trykte presse. For ikke at begrænse den frie debat er det forudsat, at generalforsam-lingen kan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretage lyd - og filmoptagelser. Be-stemmelsen hjemler ikke adgang for offentligheden.Istk. 2,foreslås det, at indkaldelsen skal sendes til de af SIKAV’ens investorer, som har anmodetherom. Det kan enten ske ved brev eller ved mail.Til § 40Forslaget svarer til § 31 b i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og forslagets 31 forinvesteringsforeninger. Forslaget giver Finanstilsynet beføjelser, der svarer til de beføjelser, somErhvervsstyrelsen har efter § 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven tilpasset SIKAV’er.Beføjelserne består i, at Finanstilsynet kan indkalde til generalforsamling i en SIKAV uden besty-relse eller i en SIKAV, hvis bestyrelse undlader at indkalde til en generalforsamling, som skal af-holdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning. Indkaldelsen kan ske på for-langende af SIKAV’ens generalforsamlingsvalgte revisor, et medlem af bestyrelsen eller af en inve-stor i SIKAV’en. Som noget nyt foreslås det, at et medlem af ledelsen i SIKAV’ens investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab kan opfordre Finanstilsynet til at indkalde general-forsamlingen, idet SIKAV’er ikke har en direktion, men altid et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab.Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til revision af årsrapporten, jf. lovforslagets §92, er omfattet af bestemmelsens ordlyd. Har bestyrelsen for eller generalforsamlingen i en SIKAVf. eks. valgt at lade en revisor udføre en gennemgang (review), assistance med regnskabsopstillingeller andre opgaver af bogføringsmæssig karakter, kan denne revisor således ikke forlange general-forsamlingen indkaldt. Den pågældende revisor vil dog efter revisorloven have underretningspligt

over for ledelsen, dvs. SIKAV’ens bestyrelse og bestyrelsen eller direktionen i det selskab, der ad-ministrerer SIKAV’en, og i visse tilfælde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, jf. §22 i revisorloven. Endvidere skal den pågældende revisor straks meddele Finanstilsynet oplysningerom forhold, der er af afgørende betydning for SIKAV’ens eller en afdelings fortsatte aktivitet, jf.lovforslagets § 100.For at sikre at generalforsamlingen drøfter og træffer beslutning om relevante emner, foreslås det, attilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden. Udgifterne i forbindelse med en generalfor-samling, som Finanstilsynet har indkaldt, afholdes af SIKAV’en eller dens investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab. Det er nyt, at det foreslås, at administrationsselskabet kankomme til at afholde omkostningerne, men det er en konsekvens af, at SIKAV’er kan administreresaf et administrationsselskab.Udgifterne omfatter samtlige udgifter i forbindelse med generalforsamlingens planlægning, indkal-delse og afholdelse, herunder også omkostninger forbundet med den tid, som Finanstilsynets med-arbejdere anvender.Til § 41Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 31c i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. og svarer til forslagets § 32 om investeringsforeningers generalforsamling.Istk. 1og2foreslås det i overensstemmelse med selskabsretlige principper, at SIKAV’ens øverstemyndighed udøves af investorerne på generalforsamlingen, og at investorernes ret til at træffe be-slutning udøves på generalforsamlingen.Det foreslåedestk. 3delegerer generalforsamlingens beføjelser til en afdelings investorer i spørgs-mål, der udelukkende vedrører den pågældende afdeling. Dette gælder beføjelser vedrørende god-kendelse af afdelingens årsregnskab, ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingensformue og afdelingens afvikling eller fusion samt andre spørgsmål, der udelukkende vedrører afde-lingen.Stk. 3, nr. 4delegerer generalforsamlingens beføjelser til en afdelings investorer for så vidt angårandre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen. Det kan blandt andet være spørgsmål ved-rørende anvendelse af afdelingens resultat, indløsning af andele, ændring af afdelingens navn, æn-dring af en afdeling fra at være bevisudstedende til at blive kontoførende eller omvendt, ændring afen afdeling fra at være udloddende til at blive akkumulerende eller omvendt, andelenes størrelseeller den valuta, andelene udstedes i, og antallet af udlodninger pr. år. Det er også en bestående af-delings investorer, der i medfør af forslagets § 18, stk. 1, træffer beslutning om afdelingens opde-ling i andelsklasser.På samme måde foreslås det istk. 4, atgeneralforsamlingens beføjelser overlades til investorerne ien andelsklasse i en afdeling i spørgsmål, der udelukkende vedrører den pågældende andelsklasse.Det gælder beføjelser vedrørende ændring af andelsklassens specifikke karakteristika og andelsklas-sens afvikling.Stk. 4, nr. 3delegerer generalforsamlingens beføjelser til investorerne i en andels-klasse i en afdeling for så vidt angår andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen. Detkan blandt andet være spørgsmål vedrørende ændring af en andelsklasse fra at være bevisudsteden-de til at blive kontoførende eller omvendt, ændring af en andelsklasse fra at være udloddende til at

blive akkumulerende eller omvendt, andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i samtantallet af udlodninger pr. år.Ved beslutninger i henhold til stk. 3 og 4 finder stk. 1, 2, 5 og 6 samt lovforslagets §§ 39, 43 og 44tilsvarende anvendelse.Med det foreslåedestk. 5har enhver investor ret til i overensstemmelse med vedtægternes bestem-melser herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Bestemmelsen skal sikre, at enkel-te investorer eller minoritetsgrupper inden for investorkredsen kan få deres synspunkter frem pågeneralforsamlingen, selv om bestyrelsen eller direktionen er imod det. Emnet skal dog være kon-kretiseret og et generelt udformet punkt til dagsordenen om f. eks. kritik af, at bestyrelsens ellerinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets administration af SIKAV’en ikkeopfylder lovens krav. Det er almindeligt, at det fremgår af vedtægterne, at forslag til dagsordenenskal indgives skriftligt til bestyrelsen inden en fastsat frist. Dermed får bestyrelsen den nødvendigetid til at forberede punktet og til, at det kan optages på dagsordenen.Det foreslåedestk. 6pålægger bestyrelsen en oplysningspligt på generalforsamlingen. Oplysnings-pligten er begrænset således, at oplysninger ikke må medføre væsentlig skade for SIKAV’en, lige-som det er bestyrelsens skøn, der er afgørende for oplysningspligtens omfang. Begrænsningen om-fatter blandt andet situationer, hvor en SIKAV ikke kan videregive oplysninger, der har ligget tilgrund for en disposition. Det kan f. eks. være skadeligt for SIKAV’en, hvis dens ledelse på en gene-ralforsamling skal give sin vurdering af et konkret selskabs økonomiske stilling og fremtidsmulig-heder.Til § 42Forslaget viderefører § 31 d om elektroniske generalforsamlinger i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. og svarer til § 33 om investeringsforeninger. Bestemmelsen svarer også til §77, stk. 1-5, i selskabsloven tilpasset SIKAV’er.Det følger afstk. 1,at bestyrelsen, medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan beslutte, at dersom supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kandeltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til ste-de på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf.stk. 3 og 4.Generalforsamlingen kan i medfør afstk. 2beslutte, at en generalforsamling alene skal afholdeselektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk general-forsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medieranvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal fremgå af vedtæg-terne, jf. forslagets § 44, der finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.Ifølge det foreslåedestk. 3fastsætter bestyrelsen de nærmere krav til de elektroniske systemer, somanvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalfor-samling skal indeholde oplysning herom. Det skal også fremgå af indkaldelsen, hvordan investorer-ne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysninger om fremgangsmåden iforbindelse med den elektroniske deltagelse i generalforsamlingen.

Det er i medfør afstk. 4en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektroniskgeneralforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggen-de vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse afgeneralforsamling opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemmepå generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilkeinvestorer, der deltager i generalforsamlingen, hvilken formue og stemmeret de repræsenterer, samtresultatet af afstemningerne.Medstk. 5foreslås det, at har en SIKAV udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registre-ringsdato, skal det angives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deresadkomst til at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen. Dette skal også fremgå af vedtæg-terne. Med registreringsdato menes en dato for investors meddelelse til SIKAV’en om investorsadgang til et investeringsbevis.Ved fortolkning af bestemmelsen kan tages udgangspunkt i selskabslovens bestemmelser om afhol-delse af delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling.Til § 43Den foreslåede bestemmelse om stemmeret viderefører § 31 e i den gældende lov om investerings-foreninger m.v. og svarer til § 34 om investeringsforeninger.Stk. 1fastslår, at enhver investor skal sikres stemmeret, bortset fra hvad der følger af en eventuelnoteringsfrist, jf. stk. 2. I SIKAV’er fastsættes en investors ret til at deltage i en generalforsamlingog afgive stemme i tilknytning til investorens andele i forhold til de andele, investoren ejer på note-ringsdatoen. Enhver investor skal have mindst en stemme.Stk. 1, 3. pkt.giver SIKAV’erne mulig-hed for at indsætte en bestemmelse i vedtægterne, som begrænser stemmeretten til et vist maksi-mum, således at investorerne kun har et vist antal stemmer uden hensyn til det samlede antal af de-res andele eller til størrelsen af deres indskud. Sådanne vedtægtsbestemmelser skal gælde for alleinvestorer efter et lighedsprincip. Der må ikke gøres forskel på de enkelte investorer. Hensigtenmed sådanne vedtægtsbestemmelser er at begrænse muligheden for, at et medlem eller en gruppe afmedlemmer kan tage magten i en SIKAV.Hvis bestyrelsen i en SIKAV har stemmerettigheder som følge af, at en afdeling har erhvervet ande-le i en anden afdeling under den samme SIKAV, kan der blive tale om at bruge stemmeretten fordisse andele ved afdelingsspecifikke afstemninger om for eksempel investeringsområdet.Ved afstemninger på selskabsniveau, f. eks. valg til bestyrelse og valg af revisorer, kan der reelt skeen forøgelse af bestyrelsens indflydelse, hvorfor der ikke bør afgives stemmer (i lighed med aktie-selskabers stemmer på egne aktier).Det foreslåedestk. 2forudsætter, at stemmeret kan betinges af, at ejerskab forudgående er noteret iSIKAV’ens protokol. Der må dog ikke foreskrives en noteringsfrist på mere end 1 uge. Noterings-datoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Den tilsvarende noteringsfrist i investe-ringsforeninger var før 1. juli 2011 4 uger, men blev nedsat til 1 uge, dels som følge af § 84 i sel-skabsloven, dels som følge af den teknologiske udvikling, som har medført, at mange registrerings-systemer er elektroniske. Noteringsfristen blev nedsat for at sikre, at også nye investorer har mulig-hed for at stemme på generalforsamlingen. De andele, den enkelte investor ejer, opgøres på note-

ringsdatoen på baggrund af notering af investors ejerforhold i SIKAV’ens protokol samt meddelel-ser om ejerforhold, som SIKAV’en har modtaget med henblik på indførelse i SIKAV’ens protokol,men som endnu ikke er indført i protokollen.Til § 44Den foreslåede bestemmelse om vedtægtsændringer i SIKAV’er viderefører § 31 f i den gældendelov om investeringsforeninger m.v. og svarer til forslagets § 35 om investeringsforeninger.Det foreslåedestk. 1,svarer til § 106, stk. 1, i selskabsloven tilpasset SIKAV’er.Istk. 1, 1. pkt.foreslås, at beslutning om at ændre vedtægterne kun er gyldig, hvis den tiltrædes afmindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, der er repræsenteret pågeneralforsamlingen. SIKAV’er udsteder ikke andele med forskellig stemmeværdi, ligesom enhverinvestor ifølge lovforslagets § 43, stk. 1, 1. pkt., skal sikres stemmeret på generalforsamlingen iforhold til sin andel af kapitalen. Som udgangspunkt medfører kravet om det dobbelte 2/3’s flertalikke en minoritetsbeskyttelse. Efter lovforslagets § 35, stk. 1, 3. pkt., kan det dog i vedtægterne be-stemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller formere end et bestemt beløb. I sådanne tilfælde skønnes kravet om det dobbelte 2/3’s flertal at giveminoritetsbeskyttelse, idet en ændring af vedtægterne skal vedtages såvel af mindst 2/3 af de afgiv-ne stemmer, som 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabska-pital.Forslaget svarer til selskabslovens regler om beslutning om vedtægtsændringer. Retstilstanden varfor investeringsforeninger før 1. juli 2011, at der skulle afholdes ekstraordinær generelforsamling,hvis halvdelen af foreningens formue ikke var repræsenteret på den første generalforsamling. Detteundgår SIKAV’er med den foreslåede bestemmelse.Stk. 1, 2. pkt.fastslår, at beslutning om ændring af vedtægterne i øvrigt skal opfylde de yderligereforskrifter, som vedtægterne måtte indeholde. Vedtægterne kan ikke indeholde bestemmelser, dergiver lempeligere regler end de anførte, hvorimod der intet er til hinder for strengere vedtægtsmæs-sige krav.Det følger af det foreslåedestk. 2,at en ændring af vedtægterne for en SIKAV ikke kan træde ikraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.Til § 45Forslaget viderefører § 31 g i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer til forsla-gets § 36 om investeringsforeninger. Efter bestemmelsen kan generalforsamlingen bemyndige be-styrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser. Såfremt generalforsamlingen bemyndiger SI-KAV’ens bestyrelse til at oprette afdelinger og andelsklasser, skal det fremgå af SIKAV’ens ved-tægter, jf. lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 5 og 6. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at afdelingerer selvstændige økonomiske enheder, hvorfor nye afdelinger ikke belaster de øvrige afdelinger, li-gesom der ikke er tale om ændring af forudsætningerne for bestående investorer. Potentielle inve-storer har mulighed for at sætte sig ind i afdelingens forhold, inden de investerer.

Generalforsamlingen kan ikke bemyndige bestyrelsen til at oprette andelsklasser i bestående afde-linger, jf. forslagets § 18, stk. 1, hvoraf det fremgår, at etablering af andelsklasser i en beståendeafdeling forudsætter, at afdelingens investorer har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles iandelsklasser.Til § 46Den foreslåede bestemmelse om generalforsamlingsprotokollen viderefører § 31 h i den gældendelov om investeringsforeninger m.v. og svarer til forslagets § 38 for investeringsforeninger. Be-stemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 54, stk. 3, hvorefter bestyrelsen har pligt til atføre protokol over forhandlingerne i bestyrelsen. Bestemmelsen foreskriver, at der skal føres enprotokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Dirigenten skal underskrive den. Protokol-len dokumenterer, hvad der er foregået på generalforsamlingen. Det er Finanstilsynets praksis, atbestyrelsens beretning skal fremgå af protokollen eller vedlægges som bilag, samt at spørgsmål frainvestorerne og bestyrelsens svar skal fremgå.Det foreslåedestk. 2foreskriver, at protokollen, eller en bekræftet udskrift af denne, senest 2 ugerefter generalforsamlingen blev afholdt, skal være tilgængelig for SIKAV’ens investorer på SI-KAV’ens investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs kontor.

Til kapitel 8Til § 47Det foreslås at videreføre § 32 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog således atbestemmelsen ikke længere omfatter specialforeninger og hedgeforeninger. Bestemmelsen gennem-fører UCITS-direktivets artikel 14, stk. 1, litra d, og artikel 35, stk. 1.Det foreslåedestk. 1fastslår, at en investeringsforening skal have en bestyrelse og en direktion.Med bestyrelsens adgang til at delegere den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjem-sted i et andet EU-land eller et land, som Unionen har indgået aftale med, er det fundet hensigts-mæssigt at fastslå, at det er investeringsforeningens bestyrelse, der har den overordnede ledelse afforeningens virksomhed. Endvidere fastslår bestemmelsen, at det er bestyrelsen og direktionen, derforestår ledelsen af investeringsforeningens anliggender, samt at de skal handle uafhængigt og ude-lukkende i foreningens interesse for at understrege, at en forenings bestyrelse og direktion aleneskal varetage investeringsforeningens interesser.Reglen skal forebygge interessekonflikter og inhabilitet i forholdet mellem investeringsforeningensbestyrelse og de selskaber, som foreningen har et væsentligt samarbejde med. Bestemmelsen skalogså ses i lyset af, at en forenings depotselskab kan eje foreningens investeringsforvaltningsselskab,ligesom de fleste investeringsforvaltningsselskaber indgår i koncerner, som investeringsforeningenhar væsentlige aftaler med. Det medfører interessekonflikter. Der er tilsvarende bestemmelser i § 52og § 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed for henholdsvis depotselskaber og investeringsfor-valtningsselskaber.Det er særligt vigtigt, at der ikke foreligger interessekonflikter eller inhabilitet, når investeringsfor-eningens ledelse indgår aftaler med foreningens samarbejdspartnere, idet aftalerne drejer sig om

væsentlige beløb for foreningen. Jo mere en investeringsforening skal betale efter aftalen, jo mindrebliver afkastet til foreningen og dens investorer som udgangspunkt. Det er derfor vigtigt, at såvelbestyrelsen som direktionen har fokus på, at de beløb, som foreningen betaler sine samarbejdspart-nere for de leverede ydelser (vederlag for opbevaring af foreningens finansielle instrumenter, inve-steringsrådgivning, porteføljepleje (kapitalforvaltning) handel med finansielle instrumenter samtmarkedsføring og salg til og rådgivning af potentielle investorer), svarer til det, som tilsvarendevirksomheder betaler for ydelserne. Med »tilsvarende virksomheder«, er der ikke alene tænkt påandre investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Når der er tale om investeringsrådgiv-ning, skønsmæssig porteføljepleje og handel med værdipapirer, bør investeringsforeninger m.v.kunne opnår aftalevilkår (priser), der er lige så favorable, som institutionelle investorer af tilsvaren-de størrelse. Da de enkelte investorer i foreningen ikke kan kontrollere de investeringer, som inve-steringsforeningen foretager, er det vigtigt, at foreningens ledelse varetager deres interesser, sådanat de bliver korrekt behandlet.Kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og direktionen er fastlagt i det foreslåedestk. 2.Be-stemmelsen fastslår, at der i den daglige ledelse, som varetages af en direktion, består et over- ogunderordnelsesforhold mellem bestyrelsen og direktionen, der skal følge bestyrelsens retningslinjer.Den daglige ledelse omfatter ifølge 3. pkt. ikke dispositioner, der efter investeringsforeningens for-hold er af usædvanlig art eller stor betydning. Bestemmelsen svarer til § 117, stk. 1, i selskabsloven.Sager, der er af usædvanlig art eller stor betydning kan for eksempel være erhvervelse af fast ejen-dom, kostbare driftsmidler, søgsmål eller forlig m.v., ligesom væsentlige aftaler også har stor be-tydning. Bestyrelsens opgave består således i at give direktionen retningslinjer og at føre tilsyn meddennes forretningsførelse. Dispositioner som nævnt i stk. 2, 3. pkt., kan direktionen træffe på egenhånd, hvis bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe. Det er dog almindeligt,at direktionen drøfter sådanne sager med bestyrelsens formand. Direktionen skal efterfølgende rap-portere til bestyrelsen, både når direktionen har handlet efter særlig bemyndigelse, og når direktio-nen ikke har kunnet afvente bestyrelsens beslutning.Stk. 3,der til dels svarer til § 100 i lov om finansiel virksomhed, fastsætter, at bestyrelsen skal sørgefor, at investeringsforeningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og eksperti-se til at administrere foreningen og vurdere varetagelsen af opgaver, som er delegeret til andre. For-eningen skal herunder kunne træffe investeringsbeslutninger vedrørende investering af foreningensformue, hvis foreningen investerer selv eller bestyrelsen har indgået aftale om at modtage investe-ringsrådgivning. Hvis bestyrelsen har indgået aftaler om porteføljepleje, skal investeringsforeningenstadig have ansatte, der kan vurdere de foretagne investeringer. Bestemmelsen skal sikre, at for-eningens personale er i stand til at forestå den daglige drift af foreningen, uanset på hvilken måde,foreningens investeringer foretages. Den daglige ledelse eller den eller de personer, som ledelsenbemyndiger hertil, skal således altid være i stand til at forestå den daglige drift, vurdere og følge oppå delegerede opgaver, samt træffe investeringsbeslutninger på et kvalificeret grundlag. Investe-ringsforeningen skal have en bemanding, der kan vurdere foreningens investering af formuen, ogsånår bestyrelsen har indgået en aftale om porteføljepleje (kapitalforvaltning).Såfremt investeringsforeningen delegerer opgaver til en anden virksomhed, indebærer bestemmel-sen, at foreningen skal have en sådan bemanding, ekspertise og kapacitet, at foreningen er i stand tilat kontrollere, at opgaverne varetages korrekt og efter aftale, samt om foreningen opnår resultater,der mindst svarer til markedsudviklingen på det pågældende marked.

Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at foreningen har faglig ekspertise og enkvalificeret bemanding i alle foreningens funktioner og dermed er i stand til og faktisk varetagerinvestorernes interesser på en fuldt forsvarlig måde.Det foreslås istk. 4,at en investeringsforening i stedet for at ansætte en direktør kan delegere dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. lovforslagets §22. Hvis den daglige ledelse er delegeret til et investeringsforvaltningsselskab, foreslås det i § 48,stk. 1, at de opgaver, der påhviler en forenings direktion, i stedet påhviler investeringsforvaltnings-selskabets direktion. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13.En investeringsforening kan ikke have en direktør og samtidigt delegere den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab, men en forening med en direktør kan uddelegere administrativeopgaver, som ikke er kerneopgaver, til f. eks. et investeringsforvaltningsselskab.Det foreslåede stk. 4 er ikke til hinder for, at bestyrelsen for en investeringsforening, der administre-res af et investeringsforvaltningsselskab, tillige ansætter en eller flere personer med direkte referen-ce til bestyrelsen. Sådanne personer kan rådgive og assistere bestyrelsen i udførelsen af bestyrelsenskontrol med, at foreningens modparter i aftaler lever op til deres forpligtelser, men de må ikke udfø-re de tilsynsbelagte opgaver.En investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab skalefter lovforslagets § 22 godkendes af Finanstilsynet, både når en forening søger tilladelse, og nårforeningen efterfølgende ønsker at skifte investeringsforvaltningsselskab.Siden 1. januar 2004 har en investeringsforening kunnet vælge at delegere den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab, som er ejet af foreningens depotselskab eller et andet selskab, derer koncernforbundet med depotselskabet. Depotselskabet kan efter UCITS-direktivets artikel 35,stk. 1, ikke samtidigt være investeringsforvaltningsselskab for investeringsforeningen. Efter de dan-ske regler vil det samme selskab aldrig kunne udføre begge funktioner. Imidlertid medfører direkti-vets bestemmelse, at en investeringsforening ikke kan delegere så mange opgaver til depotselskabet,at det reelt også administrerer foreningen. Det ville være omgåelse.Bestyrelsen for en investeringsforening kan efter det foreslåede stk. 4 delegere den daglige ledelsetil et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der har hjemsted i et andet EU-eller EØS-land. I de sidstnævnte lande er det almindeligt, at det er administrationsselskabets besty-relse, der træffer beslutninger vedrørende de administrerede UCITS (investeringsfonde), jf. § 3, nr.5, litra a, fordi investeringsfonde ikke er juridiske personer. I modsætning til tidligere har det siden1. juli 2012 været muligt at etablere den danske udgave, værdipapirfonde, jf. forslagets § 53. Der erimidlertid også UCITS, der er selvstændige juridiske personer som i Danmark, hvor der nu både erinvesteringsforeninger og SIKAV’er. Det er lovgivningen i de enkelte lande, der fastsætter reglerom, hvordan den enkelte UCITS ledes. Investeringsforeninger er selvstændige juridiske personer,hvorfor det er foreningens bestyrelse og direktion, der forestår ledelsen af foreningens anliggender,også når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab.Efter det foreslåedestk. 5, 1. pkt.,skal en investeringsforenings bestyrelse have mindst 3 medlem-mer. Antallet kan være højere, og der er ikke fastsat noget maksimum for bestyrelsens størrelse. Forat undgå at bestyrelsen kommer under det lovbestemte mindstekrav, kan det være hensigtsmæssigt,

at generalforsamlingen samtidig med valg af medlemmer til bestyrelsen vælger suppleanter, hvisbestyrelsen kun har tre medlemmer.Det foreslås medstk. 5, 2. pkt.som en hovedregel, at bestyrelsen udelukkende skal bestå af perso-ner, der ikke har tilknytning til depotselskabet eller et andet selskab, som investeringsforeningen harindgået væsentlige aftaler med, eller selskaber, som disse er i koncern med, hverken som medlem afbestyrelsen for eller som ansat i selskabet. Et andet selskab, som foreningen har indgået væsentligeaftaler med, kan være selskaber, som udfører porteføljepleje (kapitalforvaltning), investeringsråd-givning, værdipapirhandel eller markedsføring m.v. Væsentlighedskriteriet anses for opfyldt, hvisaftalen vedrører investeringsforeningens kernefunktioner, eller den efter foreningens forhold er afbetydelig økonomisk størrelse. Det er således en konkret bedømmelse, om en aftale er væsentlig.For eksempel kan en distributionsaftale med et pengeinstitut, der ikke er depotbank for den pågæl-dende forening, blive anset for væsentlig i lovens forstand, hvis der er tale om foreningens domine-rende distributionskanal, mens den ikke vil blive anset som væsentlig, hvis den blot er en aftaleblandt flere distributionsaftaler med andre, og der kun afsættes et mindre antal andele under aftalen.Efter praksis er en markedsføringsaftale væsentlig, hvis den pågældende værdipapirhandler står for20 pct. eller mere af en investeringsforenings markedsføring, jf. Erhvervsankenævnets afgørelse af14. september 2006.Formålet medstk. 5er at undgå personsammenfald i forhold til de selskaber, som investeringsfor-eningen samarbejder med, og selskaber, der er koncernforbundne med disse. Med bestemmelsenunderstreges det, at der uanset nære samarbejdsrelationer er tale om forskellige juridiske enheder,og at det er foreningens bestyrelse, der leder foreningen. Bestemmelsen skal gøre det klart, at detaltid er bestyrelsens og dermed også direktionens pligt at handle i investorernes interesse. Det gæl-der også, når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskabeller et administrationsselskab, sådan at dettes direktør skal udføre de opgaver, som foreningensdirektør ellers skulle udføre. Stk. 5 tager endvidere højde for, at der er interessemodsætninger mel-lem investeringsforeningen og depotselskabet og de andre selskaber, som foreningen har indgåetvæsentlige aftaler med. For så vidt angår depotselskabet skal det udføre de i § 106 i lov om finansielvirksomhed nævnte kontrolfunktioner i forhold til foreningens varetagelse af formuen. Investerings-foreningens bestyrelse har ansvaret for på foreningens vegne at føre forhandlinger med depotsel-skabet om depotselskabsaftaler og eventuelt også om andre aftaler. Bestyrelsen har også ansvaretfor at kontrollere og vurdere, at depotselskabet og de øvrige selskaber, bestyrelsen delegerer opga-ver til, overholder deres forpligtelser over for foreningen.Istk. 6foreslås en undtagelse, således at et mindretal af en investeringsforenings bestyrelsesmed-lemmer kan være medlem af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-onsselskab, som administrerer den pågældende forening. Ingen af de pågældende bestyrelsesmed-lemmer må være formand for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabetsbestyrelse. Hensigten med undtagelsen er at sikre en balance, hvor der på den ene side tages hensyntil foreningens bestyrelses mulighed for at få tilført ekspertise og få indsigt i investeringsforvalt-ningsselskabets forhold og på den anden side sikre et effektivt værn af hensyn til investorerne.De almindelige selskabsretlige habilitetsregler finder tillige anvendelse, således at de fælles besty-relsesmedlemmer ikke kan deltage i behandlingen af spørgsmål, hvor der er interessekonflikter.Bestyrelsen kan ikke have så mange medlemmer, der er inhabile, når bestyrelsen skal drøfte forhol-det til samarbejdspartnere, at bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig. Hvis det bliver tilfældet, skal

foreningen ændre bestyrelsens sammensætning, eller en eller flere af de inhabile medlemmer skalforlade hverv, der gør den pågældende inhabil.I det foreslåedestk. 7videreføres en anden undtagelse, hvorefter medlemmer af bestyrelsen for eninvesteringsforening uanset forbuddet i stk. 5 kan være medlemmer af bestyrelsen for et investe-ringsforvaltningsselskab, som administrerer foreningen, og som foreningen ejer helt eller sammenmed andre investeringsforeninger eller kapitalforeninger (de hidtidige specialforeninger, hedgefor-eninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger). Bestemmelsen gør det muligtforen investeringsforenings bestyrelse også at udgøre bestyrelsen i foreningens investeringsforvalt-ningsselskab, når dette er ejet af foreningen enten alene eller sammen med andre foreninger, somdet pågældende investeringsforvaltningsselskab også administrerer. Det er en forudsætning, at inve-steringsforvaltningsselskabet alene administrerer de foreninger, der ejer det. Stk. 7 gennemførerUCITS-direktivets artikel 30 og er en følge af UCITS-direktivets artikel 56, stk. 3, litra e, der vedrø-rer regler om, at et investeringsselskab (investeringsforening) eller et administrationsselskab (inve-steringsforvaltningsselskab) ikke må udøve en betydelig indflydelse på en udsteder. Artikel 56, stk.3, litra e, undtager flere foreningers besiddelse af aktier i datterselskaber, der udelukkende og kunpå deres vegne udøver administrations-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.Den foreslåede bestemmelse istk. 8,om medarbejderrepræsentation i en investeringsforenings be-styrelse, kan blive aktuel, hvis en investeringsforening er moderselskab for et investeringsforvalt-ningsselskab og medarbejderne vælger den samme repræsentant til bestyrelsen for investeringsfor-valtningsselskabet og bestyrelsen for investeringsforeningen. Bestemmelsen har ikke hidtil væretanvendt i praksis.Til § 48Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist § 33 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., idet det foreslås at ændre bestemmelsens stk. 2 og 3. Endvidere er specialforeninger og hedge-foreninger ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra b, c, e og f, samt stk. 2, og artikel 65, stk. 1.Det foreslåedestk. 1fastslår, at investeringsforvaltningsselskabets direktør skal udføre de opgaver,der ellers påhviler en forenings direktør, når en forenings bestyrelse har delegeret den daglige ledel-se til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Det følger af, at investe-ringsforeningen er en juridisk person, og at der består et over-underordnelsesforhold mellem besty-relsen og direktionen. Bestemmelsen skal også ses i lyset af, at såvel investeringsforeningens besty-relse som direktionen skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse, jf. § 47, stk.1. Det svarer til § 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter investeringsforvaltningssel-skabet også skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. Da direktionen bådeskal være loyal over for selskabet og den koncern, som selskabet tilhører, og samtidig varetage for-eningens interesser, medfører det en risiko for interessekonflikter, idet afkastet af en forenings inve-steringer bliver mindre, jo højere vederlag den skal betale til selskaber, der er koncernforbundnemed investeringsforvaltningsselskabet. Direktionen vil kunne delegere opgaver, der ikke er egentli-ge ledelsesopgaver, som direktionen selv skal varetage, til andre i selskabet. De, der modtager dele-gationen, skal være kvalificerede til at udføre opgaven.Bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5 gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litrac og e.

Det foreslåedestk. 2vedrører investeringsforeningers delegation af opgaver. UCITS-direktivetsartikel 13 giver på visse nærmere angivne betingelser medlemslandene adgang til at tillade, at f. eks.investeringsforeninger delegerer udførelsen af opgaver til tredjemand med henblik på at opnå enmere effektiv drift af foreningens virksomhed.Begrundelsen for bestemmelsen er, at det skal sikres, at den regulering af og tilsyn med UCITS,herunder investeringsforeninger, som er indført på EU-niveau, ikke omgås ved, at investeringsfor-eninger uden kontrol kan uddelegere de opgaver, der påhviler dem, til tredjemænd, der ikke er un-dergivet tilsvarende regler eller tilsyn.Det har været praksis, at investeringsforeninger uddelegerer nogle af deres opgaver til andre. Dethar typisk drejet sig om markedsføring af andele i foreningerne, visse funktioner i forbindelse medIT, opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen, særligt investeringsanalysen, samt opgaveraf teknisk/administrativ karakter. Før 1. juli 2012 har der ikke været hjemmel til at delegere investe-ringsbeslutninger bortset fra i meget begrænsede tilfælde.Bestemmelsen indebærer, at en investeringsforenings bestyrelse dels skal træffe beslutning om,hvilke opgaver foreningen vil delegere, dels fastsætte rammerne for, hvilke aftaler om delegation afopgaver, den daglige ledelse kan indgå. Bestemmelsen er en konsekvens af, at det dels er forenin-gens bestyrelse, der har ansvaret for, at foreningen administreres effektivt og økonomisk, dels atden daglige ledelse er undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse. En investerings-forening er en selvadministrerende juridisk person, hvis bestyrelse kan delegere den daglige ledelsetil et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, og som også kan delegere andreopgaver.Det foreslås istk. 3,at bestyrelsen for en investeringsforening ikke kan delegere både porteføljeple-je og risikostyring. Der er tale om to væsentlige dele af en investeringsforenings administration. Iøvrigt kan bestyrelsen kun delegere porteføljepleje eller risikostyring til en virksomhed, der opfyl-der betingelserne i forslagets § 64, stk. 1, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andetselskab, hvis interesser kan være i strid foreningens og dens investorers interesser. Det er en følge afartikel 13, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet.Det fremgår af § 32 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen ikke må træf-fe beslutning, om at delegere »kerneopgaver«, der er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om ker-neopgaver i investeringsforeninger m.v. og investeringsforvaltningsselskaber samt meddelelse omaftaler om delegation. Herefter anses som kerneopgaver:- Beslutninger om investering af foreningers og udenlandske UCITS’ midler.- Kontrol med beregning og fastsættelse af den indre værdi samt af emissions- og indløs-ningskurser.- Kontrol med overholdelse af lovgivningen.- Kontrol med den daglige bogføring.- Kontrol af periodiske indberetninger.Forslaget om at lade forbuddet mod at delegere kerneopgaver udgå af bestemmelsen skal ses isammenhæng med forslaget til § 66, stk. 2, nr. 2, hvorefter Finanstilsynet fastsætter regler om,hvornår et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab anses for at have delegeretopgaver i et sådant omfang, at selskabet anses for et tomt selskab efter forslagets § 48, stk. 7, og

ikke længere kan anses for at administrere investeringsforeningen. Endvidere skal forslaget ses påbaggrund af, at den ændrede formulering giver mulighed for en større fleksibilitet efterhånden sominvesteringsforeningernes og investeringsforvaltningsselskabernes virksomhed udvikler sig. Endeligskal forslaget ses på baggrund af, at reglerne om delegation i UCITS-direktivet og i FAIF-direktiveter formuleret forskelligt, men ligner indholdsmæssigt hinanden. Da kapitalforeninger, der fremoverbliver reguleret i kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan administreres afinvesteringsforvaltningsselskaber, er det hensigtsmæssigt, at reglerne om delegation i et vist omfangkommer til at svare til hinanden.»Et selskab hvis interesser kan være i strid med foreningens« er ikke automatisk selskaber, der erkoncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet. Investeringsforeningens bestyrelse oginvesteringsforvaltningsselskabet har i overensstemmelse med de overordnede principper om hånd-tering af interessekonflikter en særlig pligt til selv at tage stilling til, om der er interessekonfliktergenerelt og i det enkelte tilfælde. Er der interessekonflikter, er konsekvensen, at investeringsfor-valtningsselskabet selv skal træffe investeringsbeslutninger. En indikation af, at der ikke foreliggerinteressekonflikter, der gør, at et selskab ikke kan modtage delegation, kan være, at selskabet udfø-rer porteføljeplejen eller risikostyringen i en særskilt funktion, der er adskilt både funktionelt oghierarkisk fra de funktioner, der varetager andre opgaver, der kunne skabe interessekonflikter, nårde potentielle interessekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst over for inve-steringsforeningens bestyrelse.Bestyrelsen kan ikke give mandat til depotselskabet til at træffe investeringsbeslutninger, udføreskønsmæssig portefølje eller foretage risikostyring. Det er som nævnt en følge af artikel 13, stk. 1,litra e, i UCITS-direktivet. Ifølge denne bestemmelse må der, for så vidt angår kerneopgaven inve-steringsforvaltning ikke gives mandat til depositaren eller til andre foretagender, hvis interesser kanvære i strid med administrationsselskabets eller deltagernes interesser. Formuleringen af stk. 3 er enfølge af indførelsen af SIKAV’er og værdipapirfonde, jf. lov nr. 557 af 18. juni 2012, og af at be-stemmelserne om delegation i § 102 i lov om finansiel virksomhed blev ændret i den forbindelse.Reglerne for investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde er således ensartede bortset fra,at det er bestyrelsen for investeringsforeningen, der træffer beslutningen for foreningen, mens det erbestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet, der træffer beslutning om delegation af admini-strative opgaver for en SIKAV. Det er nyt, at risikostyringen nævnes udtrykkeligt i bestemmelsen,men der er ikke tale om en materiel ændring, da den må anses for at være en del af investeringsfor-valtningen.Når en investeringsforening ikke har indgået en aftale om porteføljepleje, skal alle investeringsbe-slutninger træffes af den daglige ledelse i investeringsforeningen, investeringsforvaltningsselskabet,administrationsselskabet eller af de medarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutningerneskal træffes inden for de retningslinjer, som er udstedt af foreningens bestyrelse.Det foreslåede stk.4fastslår i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13,stk. 1, at en beslutning om at delegere opgaver til tredjemand skal medføre en mere effektiv drift afinvesteringsforeningens virksomhed. Det indebærer, at delegationen skal effektivisere investerings-forvaltningen, markedsføringen og handlen med finansielle instrumenter eller de øvrige opgaver,som investeringsforeningen delegerer. Delegationen må ikke medføre højere omkostninger, med-mindre delegationen på anden måde indebærer, at delegationen bliver til gavn for foreningen ogdens medlemmer. Det indebærer også, at en investeringsforening ikke må delegere opgaver med

henblik på, at en af dens samarbejdspartnere herved opnår yderligere indtægter, uden at det samtidigsikres, at foreningen opnår en tilsvarende modydelse til gavn for foreningen og dens medlemmer.I det foreslåedestk. 5fastslås det, at bestyrelsens, depotselskabets og investeringsforvaltningssel-skabets eller administrationsselskabets forpligtelser over for en investeringsforening ikke berøres af,at investeringsforeningen har delegeret opgaver til tredjemand. Heri ligger bl.a., at en investerings-forening aldrig vil kunne uddelegere ansvaret for, at alle de opgaver, som den daglige ledelse skalvaretage for en forening, bliver udført forsvarligt. Selvom foreningens bestyrelse delegerer opgaver,har ledelsen fortsat ansvaret og skal sørge for opfølgning. Det medfører, at investeringsforeningeneller investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal have en bemanding, der eri stand til at vurdere de uddelegerede opgavers udførelse, jf. stk. 6. Investeringsforeningen eller in-vesteringsforvaltningsselskabet skal for eksempel have de nødvendige ressourcer til at vurdere, omforeningens investeringspolitik bliver overholdt, eller om administrationen i øvrigt er forsvarlig.Endelig skal depotselskabet kunne udføre sine pligter, selvom visse opgaver er delegeret til tredje-mand, jf. UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 2.Det foreslås istk. 6,at en investeringsforenings bestyrelse og investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab skal sørge for overvågning af, at de delegerede opgaver udføres i forbindelsemed aftaler om delegation. De skal sikre sig, at delegationen sker på sådanne vilkår, at foreningensledelse hele tiden kan overvåge, hvordan den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, udføreropgaven. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra f.Forslaget tilstk. 7fastsætter, at en investeringsforening ikke vil kunne delegere alle opgaver, såforeningens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab fungerer som et tomt sel-skab for så vidt angår denne forening. Det følger af UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2. I Danmarkhar de fleste investeringsforeninger hidtil delegeret investeringsanalysen, udvælgelsen af finansielleinstrumenter, værdipapirhandel, markedsføring og salg af andele til andre. Det sætter grænser forhvor mange andre opgaver, en forening kan delegere, da investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet ikke må være et tomt selskab. Når en investeringsforening overholder deregler, der er udstedt i medfør af lovforslagets § 66, stk. 2,nr. 2, er dens investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab ikke et tomt selskab.Det foreslås istk. 8,at bestyrelsen for en investeringsforening, der investerer som feederinstitut,skal sørge for, at foreningen fører effektiv kontrol med masterinstituttets virksomhed. Investerings-foreningen kan benytte oplysninger og dokumenter modtaget fra masterinstituttet eller dettes inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, depotselskab og revisor, medmindre for-eningen har grund til at betvivle nøjagtigheden af masterinstituttets oplysninger og dokumenter.Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 65, stk. 1, og skal sikre, at en investerings-forening, der er et feederinstitut, overvåger og følger op på den investering, foreningen har foreta-get. Investeringsforeningens investering i masterinstituttet udgør mindst 85 pct. af foreningens for-mue og har derfor stor betydning for afdelingens investeringsforvaltning og svarer til, at den hardelegeret investeringsforvaltningen. Har foreningen delegeret den daglige ledelse til et investerings-forvaltningsselskab eller et administrationsselskab, kan selskabet udføre kontrollen.§ 33, stk. 9, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om Finanstilsynets hjemmel til atudstede nærmere regler om, hvad der er kerneopgaver udgår. Finanstilsynets hjemmel til at udstedenærmere regler er nu samlet i lovforslagets § 66, stk. 2.

Det foreslås istk. 9,at bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet kan indgå aftale om, at in-vesteringsforvaltningsselskabet kan videredelegere opgaver, der ikke er væsentlige. Det foreslås, atbestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet kan indgå aftale om, at investeringsforvaltningssel-skabet kan delegere opgaver, der ikke er væsentlige. I forslagets § 66, stk. 2, får Finanstilsynethjemmel til at udstede nærmere regler om hvilke opgaver, der i relation til delegation anses for væ-sentlige. Bestemmelsen vil blive anvendt til at kodificere Finanstilsynets hidtidige praksis, hvorefteren forenings bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet i admini-strationsaftalen kan aftale, at selskabet kan delegere visse nærmere bestemte opgaver. Det er prak-tisk, dels fordi det ofte er investeringsforvaltningsselskaberne, der stifter nye investeringsforenin-ger, dels fordi investeringsforvaltningsselskaberne ofte tilbyder en standardmodel for administratio-nen. Foreningens bestyrelse skal dog i det enkelte tilfælde træffe beslutning om delegation af porte-føljepleje (kapitalforvaltning) eller aftaler om investeringsrådgivning, fordi de sammen med mar-kedsføring og distribution er foreningens væsentligste aktivitet, og vederlaget herfor udgør de stør-ste omkostninger, som en detailforening har.Det er almindeligt, at investeringsforeninger betaler et markedsføringsvederlag eller beholdnings-provision til de værdipapirhandlere, der sælger foreningens andele til deres kunder. Der kan væretale om en lang række aftaler af denne art, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen skalskrive under på den enkelte aftale. Imidlertid skal bestyrelsen tage stilling til de generelle vilkår(standardvilkårene) i sådanne aftaler såsom det vederlag, som foreningen skal betale og de ydelser,som værdipapirhandlerne skal præstere for vederlaget.Til § 49Den foreslåede bestemmelse viderefører § 33 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.og fastsætter generelle bestemmelser om ledelse af SIKAV’er.Det foreslås istk. 1,at SIKAV’er skal have en bestyrelse, der består af mindst 3 generalforsam-lingsvalgte medlemmer, og at bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV’ens virksomhed. Besty-relsen skal handle uafhængigt og udelukkende i SIKAV’ens interesse. Det er de samme regler, somgælder for investeringsforeninger. Det er således vigtigt, at bestyrelsen, ligesom investeringsfor-eningers bestyrelse, til stadighed er opmærksom på, at det er bestyrelsen, der har den overordnedeledelse af SIKAV’en, og at det er SIKAV’ens interesser og ikke dens samarbejdspartneres interes-ser, bestyrelsen skal varetage.Reglen skal forebygge interessekonflikter og inhabilitet i forholdet mellem SIKAV’ens bestyrelseog de samarbejdspartnere, som SIKAV’en har et væsentligt samarbejde med. Bestyrelsen skal fore-tage en konkret vurdering af, om der er en interessekonflikt i forhold til depotselskabet og det sel-skab, der administrerer SIKAV’en eller andre selskaber.Bestemmelsen skal bl.a. også ses i lyset af, at en SIKAV’s depotselskab kan eje SIKAV’ens inve-steringsforvaltningsselskab ligesom investeringsforvaltningsselskaber kan indgå i koncerner, somSIKAV’en kan have væsentlige aftaler med. Kravet om, at bestyrelsen skal handle uafhængigt ogudelukkende i SIKAV’ens interesse tager således højde for, at der kan være interessemodsætningermellem SIKAV’en og depotselskabet og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet.

Der foreligger interessekonflikter, der kan føre til inhabilitet, hvis et eller flere medlemmer af SI-KAV’ens bestyrelse tillige er medlem af bestyrelsen for eller ansat i et selskab, som investerings-forvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har indgået aftale med. Bestyrelsen skal i med-før af § 52, stk. 1, nr. 2, fastsætte en politik for identifikation og håndtering af bestyrelsens eventu-elle interessekonflikter. Der henvises til bemærkningerne hertil.Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal også være opmærksom påinteressekonflikter i forhold til selskaber, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet har indgået væsentlige aftaler med, og som udfører opgaver, som SIKAV’en betalerfor direkte eller indirekte.For så vidt angår depotselskabet skal det udføre de i § 106 i lov om finansiel virksomhed nævntekontrolfunktioner i forhold til SIKAV’ens forvaltning af sine formueforhold. SIKAV’ens bestyrelsehar ansvaret for at føre forhandlinger med depotselskabet om depotselskabsaftaler og eventuelt ogsåom andre aftaler. Bestyrelsen har også ansvaret for at kontrollere og vurdere, at depotselskabet oginvesteringsforvaltningsselskabet overholder deres forpligtelser over for SIKAV’en ifølge aftalerne.Af hensyn til SIKAV’ers internationale konkurrencedygtighed er der ikke i lovforslaget en regel,der svaret til § 47, stk. 5, 2. pkt., om investeringsforeninger. Denne bestemmelse begrænser denpersonkreds, der kan være medlem af bestyrelsen for en investeringsforening. I og med at en regelsvarende til § 47, stk. 5, 2. pkt. om investeringsforeninger ikke finder anvendelse for en SIKAV’sbestyrelse, er den personkreds, som generalforsamlingen kan vælge som bestyrelsesmedlemmerstørre, end den er for investeringsforeninger. Som nævnt ovenfor gælder de almindelige regler ominhabilitet og interessekonflikter, hvilket der skal tages hensyn til ved bestyrelsens sammensætningsåledes, at bestyrelsen bliver beslutnings- og funktionsdygtig. Det gælder også, når bestyrelsen skaltræffe beslutninger i forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet ogdepotselskabet.Endvidere foreslås det istk. 2,at SIKAV’ens bestyrelse skal vælge et investeringsforvaltningssel-skab eller et administrationsselskab, der skal varetage administrationen. SIKAV’en kan ligesominvesteringsforeninger vælge grænseoverskridende administration. Til forskel fra hvad der gælderfor investeringsforeninger, har en SIKAV pligt til at vælge et investeringsforvaltningsselskab elleret administrationsselskab. Den kan således ikke ansætte en direktion og medarbejdere, ligesom in-vesteringsforeninger kan. Hensigten med bestemmelsen er, at SIKAV’er skal ligne de EU-investeringsselskaber, der har udpeget et administrationsselskab. Bestemmelsen adskiller sig derforfra, hvad der gælder for investeringsforeninger, jf. forslagets § 47, stk. 4, hvorefter investeringsfor-eninger kan delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administra-tionsselskab. Denne delegation skal godkendes af Finanstilsynet, jf. forslagets § 22. Udover dennedelegation kan investeringsforeninger i medfør af § 48, stk. 2, delegere andre opgaver, der er en delaf foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.Det er således almindeligt, at investeringsforeninger delegerer investeringsanalyse (investeringsråd-givning), køb og salg af finansielle instrumenter og markedsføring, herunder formidling af andele.Når en SIKAV’s bestyrelse efter forslaget vælger et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-strationsselskab, skal dette selskab udføre alle opgaver i forbindelse med den daglige drift, jf. ne-denfor om bilag II i UCITS-direktivet. Bestemmelsen i lovforslaget kræver ikke, at SIKAV’ensbestyrelse har indflydelse på hvilke virksomheder, investeringsforvaltningsselskabets eller admini-strationsselskabet eventuelt delegerer opgaver til, men det ligger frit for bestyrelsen i en SIKAV atstille krav over for investeringsforvaltningsselskabet om, at en bestemt investeringsrådgiver eksem-

pelvis vælges. Det er ikke SIKAV’ens bestyrelse, der skal følge op på den delegation, som investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har foretaget. Imidlertid skal SIKAV’ensbestyrelse, som det fremgår nedenfor i forslagets § 52, følge op på, at investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet leverer de ydelser, det skal efter administrationsaftalen, og atdet overholder bestyrelsens retningslinjer. Disse forhold udgør den væsentlige forskel melleminvesteringsforeninger og SIKAV’er.Bilag II til UCITS-direktivet angiver, hvilke opgaver, der omfattes af den kollektive porteføljefor-valtning, som er bilag II’s overordnede begreb for de opgaver, som investeringsforvaltningsselska-bet eller administrationsselskabet skal varetage. Dette begreb omfatter investeringsforvaltning, ad-ministration og markedsføring. Ifølge bilag II omfatter administrationen- juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning,- kundeforespørgsler, værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser),- kontrol med overholdelse af lovgivning,- ajourføring af investorregister, udlodning af overskud,- emission og indløsning af andele,- kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser) samt- registrering.Det påhviler i medfør afstk. 2SIKAV’ens bestyrelse ved valg af investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab at vurdere, om selskabet er kvalificeret og i stand til at varetage admi-nistration af SIKAV’en. Bestyrelsen skal indgå en skriftlig aftale med investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet. En aftale skal som minimum indeholde regler om vederlag foradministrationen og omkostninger, regler om løbende rapportering til SIKAV’en, herunder om ud-viklingen i afkast, compliance og risici. Aftalen kan ikke gøres uopsigelig. Uopsigelighed villemedføre, at det ville være umuligt for bestyrelsen at opsige administrationsaftalen. Det ville gørebestyrelsens instruktionsbeføjelse illusorisk. Det er væsentligt, at bestyrelsen i SIKAV’en løbendevurderer, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet udfører de opgaver,som efter aftalen påhviler dette selskab, på en tilfredsstillende måde, og at det afkast, som er resul-tatet af porteføljeforvaltningen, ligger på et niveau, som bestyrelsen med rimelighed kan forvente.Bestyrelsen i investeringsselskabet skal endvidere løbende forholde sig til, om det vederlag og deeventuelle andre omkostninger, der er knyttet til administrationen, er rimelige i forhold til de ydel-ser, som SIKAV’en modtager. Bestyrelsen skal herudover løbende forholde sig til, om den rappor-tering, som bestyrelsen modtager fra investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselska-bet, giver anledning til, at bestyrelsen bør reagere, herunder tage skridt i forhold til investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet, jf. tillige bemærkningerne til forslagets § 52 a.Til § 50Det foreslås at videreføre § 34 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om bestyrelsensopgaver i investeringsforeninger og SIKAV’er. Bestemmelsen omfatter ikke længere specialfor-eninger og hedgeforeninger.Det foreslås istk. 1,at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af investeringsforenin-gens eller SIKAV’ens virksomhed i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for inve-

steringsforeningen eller SIKAV’en. Virksomheden skal være i overensstemmelse med loven ogvedtægterne.Da der er forskel på bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger og SIKAV’er, er dette understre-get med ordene »i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for investeringsforeningeneller SIKAV’en«. F. eks. skal bestyrelsen i en SIKAV ikke tage stilling til delegation af opgaver,hvilket en bestyrelse i en investeringsforening er forpligtet til. Det medfører også, at en SIKAV’sbestyrelse ikke har ledelsesopgaver i forhold til investeringsforvaltningsselskabets eller administra-tionsselskabets direktion.Bestyrelsen for såvel en investeringsforening som en SIKAV skal påse, at afdelingernes formuefor-hold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingernes og henholdsvis investeringsforeningensog SIKAV’ens drift. Det kan have betydning, om en forening eller SIKAV administreres alene ogkun har en enkelt eller få afdelinger, fordi det så er den eller de afdelinger, der bærer alle omkost-ninger, eller om en afdeling indgår i en forening eller SIKAV med mange afdelinger, sådan at der erflere til at bære de fælles omkostninger. Bestyrelsen må tage stilling i det enkelte tilfælde.Bestyrelsen skal ligeledes påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, derefter investeringsforeningens eller SIKAV’ens forhold er tilfredsstillende. Direktionen for investe-ringsforeningen eller investeringsforvaltningsselskabet har det daglige ansvar for, at bogføringenforegår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningen og de i henhold til denne ud-stedte nærmere bestemmelser om bogføringspligtens omfang. Bogføringen omfatter hele forenin-gens eller SIKAV’ens bogholderi og regnskabsvæsen. Bestyrelsens og direktionens, hvis en inve-steringsforening ikke har valgt et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, pligtmed hensyn til formueforvaltningen er ikke blot en pligt til at konstatere aktivernes tilstedeværelse,men omfatter også deres forsvarlige placering og forvaltning.Ifølge »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen påUCITS-området« af maj 2011 skal »investeringsselskabets« (SIKAV’ens) bestyrelse godkende for-slag til ændrede vedtægter samt indstille disse til vedtagelse af generalforsamlingen, træffe beslut-ning om valg af investeringsforvaltningsselskab samt indgå administrationsaftalen med dette, træffebeslutning om valg af depotselskab samt indgå depotaftale med dette, fastlægge investeringsrammerfor investeringsselskabet, herunder investeringspolitikken m.v., vurdere og underskrive prospekterog prospektændringer, godkende årsrapport og indstille den til generalforsamlingen, fastlægge bud-get, kontrollere at depotselskabet og investeringsforvaltningsselskabet leverer deres ydelser i over-ensstemmelse med de indgåede aftaler og have forelagt compliance- og risikorapportering, der ved-rører de ydelser, som investeringsforvaltningsselskabet skal levere til investeringsselskabet til orien-tering og eventuel reaktion.SIKAV’ens bestyrelse skal sørge for, at SIKAV’ens virksomhed på disse områder er forsvarligtorganiseret. Som et eksempel kan det nævnes, at da SIKAV’ens bestyrelse skal godkende årsrap-porten, skal bestyrelsen sikre sig, at investeringsforvaltningsselskabet har en fornuftig regnskabsaf-læggelsesproces. Det kan bestyrelsen f. eks. gøre ved at få en redegørelse for investeringsforvalt-ningsselskabets proces og en erklæring om, at selskabet følger den.Efter forslagets § 49, stk. 2, skal bestyrelsen for en SIKAV indgå aftale med et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab om administration af SIKAV’en. Bestyrelsens pligt til atovervåge formueforholdene samt kontrollere bogføringen og formueforvaltningen vil derfor pri-

mært bestå i at sikre sig en relevant, fyldestgørende og rettidig rapportering fra investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet. Imidlertid skal bestyrelsen tillige løbende forholde sigtil rapporteringen og reagere, hvis det er påkrævet. Der henvises tillige til bemærkningerne til for-slagets § 49. Bestyrelsen har tillige de opgaver, der fremgår af »Rapport om fordele og ulemper vedat indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området«, jf. ovenfor.Opgaver i og ansvar for en SIKAV’s bestyrelse er begrænsede i forhold til en investeringsforeningsbestyrelse. Det skyldes især, at en investeringsforening i princippet drives som en virksomhed, og atdens bestyrelse har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab. Endvidere er det bestyrelsen, der træffer beslutning om delegation til f. eks. inve-steringsrådgivere.Efter det foreslåedestk. 2skal bestyrelsen for en investeringsforening eller SIKAV udarbejde enforretningsorden for udførelsen af sit hverv. Hvis bestyrelsen afholder fælles bestyrelsesmøderfor flere foreninger eller SIKAV’er, jf. lovforslagets § 54, stk. 4, skal det fremgå af bestyrelsensforretningsorden.Det foreslås istk. 3,at Finanstilsynet får hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om de krav, derstilles til indholdet af bestyrelsens forretningsorden. Kravene til bestyrelsens forretningsorden i eninvesteringsforening fremgår i dag af et bilag til bekendtgørelse om ledelse, styring og administrati-on af investeringsforeninger, som Finanstilsynet har udstedt blandt andet med hjemmel i § 34 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet har udstedt regler om, hvordan besty-relsen skal tilrettelægge sit arbejde i overensstemmelse med den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig ledelse af investeringsforeningers og SI-KAV’ers virksomhed. Bekendtgørelsen vil også fremover regulere forhold vedrørende forretnings-ordenen svarende til den gældende bekendtgørelse og Finanstilsynets bekendtgørelse udstedt i hen-hold til §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed.Investeringsforeninger og SIKAV’er er underlagt en omfattende regulering. Det skyldes deres sam-fundsøkonomiske betydning, samt at de investerer investorernes penge, uden at den enkelte investori det daglige kan følge sin investering. Bestyrelsen for en investeringsforening og en SIKAV harderfor mange forpligtelser, der følger af den særlige karakter af deres virksomhed. Af særlige for-pligtelser for en investeringsforenings bestyrelse – ud over forvaltning af foreningens formue – kannævnes spørgsmålet, om bestyrelsen skal delegere opgaver (som for eksempel investeringsrådgiv-ning, porteføljepleje (kapitalforvaltning) samt markedsføring og formidling af andele) til andrevirksomheder i stedet for, at foreningen eller investeringsforvaltningsselskabet udfører opgaverneselv. Endvidere skal bestyrelsen følge op på, om kravene i lovforslagets § 47, stk. 4, § 48, stk. 2-7,og §§ 64-66 om delegation i øvrigt er opfyldt.Til § 51Den foreslåede bestemmelse om opgaverne for en investeringsforenings bestyrelse viderefører § 51i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra, at specialforeninger og hedgefor-eninger ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivetsartikel 30, jf. artikel 14, stk. 2, litra c, artikel 31 og artikel 51, stk. 4, litra a og b, for investeringsfor-eningers vedkommende.

Det foreslåedestk. 1indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion svarendetil § 70 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er dog formuleret anderledes end § 70 i lovom finansiel virksomhed under hensyn til investeringsforeningers særlige karakter og enklere virk-somhed set i forhold til f. eks. pengeinstitutter.En investeringsforenings investeringspolitik og de almindelige regler for anbringelse af formuen iden enkelte afdeling og eventuelle andelsklasser skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter,jf. lovforslagets § 19, stk. 1, nr. 26. Vedtægternes investeringspolitik skal fastlægges inden for derammer, som forslagets kapitel 13 og 14 fastsætter.Da en investeringsforening efter lovforslaget er opdelt i afdelinger, som igen kan opdeles i andels-klasser, gælder kravene for de enkelte afdelinger og andelsklasser.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1,påhviler det bestyrelsen at fastlægge den overordnede politik forinvesteringsforeningens virksomhed. Bestemmelsen medfører, at bestyrelsen skal fastlægge, hvor-dan foreningen vil markedsføre sig og hvilke samarbejdspartnere, den vil indgå aftale med og lig-nende. Den overordnede investeringspolitik er allerede fastsat i vedtægterne.Bestyrelsen i en investeringsforening skal ifølge det foreslåedestk. 1, nr. 2,inden for lovens og ved-tægternes rammer identificere afdelingernes og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fast-lægge deres risikoprofil, der er den overordnede ramme for, hvilke og hvor store risici de enkelteafdelinger og eventuelle andelsklasser må påtage sig. Bestyrelsen kan fastlægge en afdelings risiko-profil som f. eks. høj, mellem og lav. I den forbindelse har det betydning, hvad det er for finansielleinstrumenter, de enkelte afdelinger må investere i, herunder om de kan anvende afledte finansielleinstrumenter, og om de anvendes til afdækning af risici, eller om de investerer i dem inden for lo-vens rammer.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 3,der i den tidligere lov var nr. 4, skal bestyrelsen for en investe-ringsforening fastsætte en politik for interessekonflikter og kunne påvise interessekonflikter melleminvesteringsforeningen og andre foreninger, eventuelt foreninger som den administreres sammenmed, mellem afdelinger, der for eksempel investerer i den samme type instrumenter, og melleminvesteringsforeningen og dens aftalepartnere såsom dens investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab, et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab, der giver investeringsrådgivningeller udfører porteføljepleje (kapitalforvaltning) eller formidler foreningens andele. Der kan ogsåvære interessekonflikter i forhold til foreningens depotselskab, særligt når depotselskabet udførerandre opgaver for foreningen.Den foreslåede formulering af nr. 3 er tilpasset formuleringen af § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finan-siel virksomhed under hensyn til en forenings særlige forhold. Bestemmelsen gennemførte artikel18 i Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god for-retningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab,hvorefter UCITS (for eksempel investeringsforeninger) og deres administrationsselskaber (investe-ringsforvaltningsselskaber) skal indføre, gennemføre og til enhver tid have en effektiv politik ved-rørende interessekonflikter.Denne politik skal være skrevet ned og svare til investeringsforeningens eller administrationssel-skabets størrelse, organisation samt arten, omfanget og kompleksitetsgraden af foreningens eller

investeringsforvaltningsselskabets forretninger. Der er både tale om de interessekonflikter, sommedarbejderne har i deres daglige arbejde, men også de interessekonflikter, som bestyrelsen og di-rektionen har, når de skal varetage den enkelte investeringsforenings forhold i relation til andre dan-ske UCITS herunder investeringsforeninger, udenlandske UCITS og kapitalforeninger for eksempeli forbindelse med fordeling af fælles omkostninger mellem de nævnte UCITS og foreninger og mel-lem afdelinger eller betaling for administration til et investeringsforvaltningsselskab, der hovedsa-gelig ejes af en anden dansk UCITS, herunder investeringsforeninger.I dag er der i modsætning til tidligere ingen investeringsforeninger, der udover at have fælles besty-relse, også har en fælles direktør og fælles medarbejdere. Når flere foreninger i dag har fælles besty-relse (de samme bestyrelsesmedlemmer), administreres foreningerne af et investeringsforvaltnings-selskab. I så fald er interessekonflikter i den daglige administration omfattet af den politik for iden-tifikation og håndtering af interessekonflikter, som investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse harfastsat.Administreres en investeringsforening alene, skal bestyrelsen være opmærksom på interessekonflik-ter mellem afdelingerne for eksempel ved fordeling af omkostninger, der ikke kan henføres direktetil den enkelte afdeling.Har en investeringsforening fælles bestyrelse med andre UCITS og eventuelt kapitalforeninger, deralle administreres af det samme investeringsforvaltningsselskab, skal investeringsforeningens besty-relse kun fastsætte en politik for identifikation og håndtering af interessekonflikter, som bestyrelsenselv er involveret i. Det fremgår også af den gældende bekendtgørelse om ledelse, styring og admi-nistration af investeringsforeninger.Det enkelte bestyrelsesmedlem kan selv have interessekonflikter i relation til investeringsforenin-gens samarbejdspartnere, hvis de samtidigt er medlemmer af ledelsen for en samarbejdspartner, somforeningen har indgået aftale med, uden at den er væsentlig, eller er medlemmer af repræsentant-skabet for et pengeinstitut, som foreningen har indgået en aftale med. Der er som nævnt under be-mærkningerne til lovforslagets § 47, stk. 1, især risiko for interessekonflikter, når foreningens ledel-se indgår aftaler med foreningens samarbejdspartnere, da aftalerne drejer sig om væsentlige beløbfor foreningen. Jo mere investeringsforeningen skal betale efter aftalen, jo mindre bliver afkastet tilforeningen og dens investorer. Det er derfor vigtigt, at såvel bestyrelsen som direktionen har fokuspå, at de beløb, som foreningen betaler sine samarbejdspartnere for de leverede ydelser, er rimeligeog svarer til det, som tilsvarende virksomheder betaler for ydelserne. Da de enkelte medlemmer afinvesteringsforeningen ikke kan kontrollere de investeringer, som investeringsforeningen foretager,er det vigtigt, at foreningens ledelse varetager deres interesser, sådan at de bliver korrekt behandlet.Interessekonflikterne kan medføre inhabilitet, jf. lovforslagets § 55, stk. 2.Endelig foreslås det inr. 4,at bestyrelsen for en investeringsforening skal vælge et depotselskab,medmindre det er generalforsamlingen, der efter vedtægterne vælge depotselskabet. Forslaget med-fører, at bestyrelsen for en forening som udgangspunkt skal vælge investeringsforeningens depot-selskab, hvilket svarer til, at bestyrelsen for en SIKAV skal vælge SIKAV’ens depotselskab. Ud-gangspunktet fraviges, hvis det fremgår af vedtægterne, jf. forslagets § 19, nr. 8, at det er general-forsamlingen. Nogle investeringsforeninger har således en vedtægtsbestemmelse om, at det er ge-neralforsamlingen, der vælger depotselskabet. I de fleste foreninger er det bestyrelsen, der vælger

depotselskabet. Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen,der har kompetencen.Efter det foreslåedestk. 2skal bestyrelsen på grundlag af lovens og vedtægternes rammer og besty-relsens risikovurdering, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Hvisen investeringsforening har overladt den daglige ledelse af foreningen til et investeringsforvalt-ningsselskab eller et administrationsselskab, jf. lovforslagets § 47, stk. 4, skal retningslinjerne rettestil direktionen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Bestyrelsen skaludarbejde de skriftlige retningslinjer for den enkelte afdeling og eventuelle andelsklasser på grund-lag af lovens og vedtægternes rammer og den af foreningens bestyrelse fastlagte risikoprofil for deenkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser. Bestyrelsen skal således fastlægge retningslinjer, dersikrer, at den enkelte afdeling og eventuelle andelsklasse bevarer sin risikoprofil.Retningslinjerne til direktionen skal i medfør afstk. 2, nr. 1,som minimum indeholde kontrollerba-re rammer, inden for hvilke direktionen kan agere. Såvel de kvantitative som de kvalitative rammerskal være kontrollerbare således, at det er muligt for direktionen at kontrollere og for bestyrelsen atfølge op på, om rammerne overholdes. Endvidere skal bestyrelsen udmønte den investeringspolitik,der er fastsat i foreningens vedtægter for de enkelte afdelinger. Som eksempel skal bestyrelsen fast-lægge, hvilke og hvor store kreditrisici, valutarisici og renterisici, en afdeling, der investerer i obli-gationer, må påtage sig, ligesom den kan fastsætte mål for varigheden. Bestyrelsen kan også fast-sætte, hvor stor en andel af aktier og obligationer, en blandet afdeling må have, ligesom bestyrelsenkan fastsætte mål for investeringer i forskellige lande eller geografiske områder. Bestyrelsen kanogså fastsætte, om afledte finansielle instrumenter kun må anvendes til afdækning af risici, herundervalutarisici, eller hvor stor risiko afdelingen må påtage sig ved at anvende afledte finansielle in-strumenter til gearing. Videre kan bestyrelsen fastsætte, om en afdeling skal investere i selskaber afen vis målbar størrelse. Endelig er det bestyrelsens opgave at tage stilling til den investeringsstrate-gi, som en investeringsforening eller afdeling anvender, f. eks. investering efter value-principper,stock picking, investeringer inden for et indeks’ rammer uden at følge indekset, investeringer pågrundlag af fundamentalanalyse osv.Samtidig skal bestyrelsen i medfør afstk. 2, nr. 3,beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionenkan træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner, der kræver bestyrelsens godkendelse. Det skalsikre, at dispositioner, der efter investeringsforeningens forhold er af usædvanlig art eller af storbetydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til den eller de fastlagte risikoprofiler.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 4,skal bestyrelsen fastsætte regler for, hvordan og i hvilket omfangdirektionen skal rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen skal sikre, at bestyrelsen til stadighed harkendskab til de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers aktuelle risici, herunder om deoverholder lovgivningens krav til, hvor store risici investeringsforeningen må påtage sig, og ikkekun om loven, vedtægterne og retningslinjerne er overholdt. Det skal dels gøre det muligt for besty-relsen at gribe ind i tide over for uønskede risici, dels være en del af beslutningsgrundlaget, når be-styrelsen skal revurdere risikoprofilen.Som et led i bestyrelsens forpligtelse til løbende at vurdere såvel afdelingernes og eventuelle an-delsklassers risici som direktionens udførelse af sine opgaver skal bestyrelsen i medfør af stk. 2, nr.4, i retningslinjerne til direktionen tage stilling til omfanget af direktionens forpligtelse til at rappor-tere til bestyrelsen. Rapporteringen skal omfatte både retningslinjernes rammer og de grænser, derer fastsat i vedtægterne og i lovgivningen, f. eks. placeringsgrænserne i lovforslagets kapitel 15.

Reglen indebærer, at direktionen skal rapportere til bestyrelsen, hvis der er vilkår i foreningensvirksomhed eller på de finansielle markeder, der medfører, at de af bestyrelsen identificerede risiciog den af bestyrelsen eller i vedtægterne fastlagte risikoprofil m.v. ikke længere kan overholdes,også selvom direktionen følger retningslinjerne. Bestemmelsens stk. 1 og 2 medfører, at bestyrel-sens skriftlige retningslinjer til direktionen skal omfatte alle væsentlige aktiviteter og tilknyttederisici. Det sikrer, at kun uvæsentlige aktiviteter kan udelades af bestyrelsens stillingtagen efter denforeslåede § 51. Medmindre der er tale om aktiviteter, som bestyrelsen ikke kan uddelegere til di-rektionen eller direktionen i et eventuelt investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab, afgør bestyrelsen selv, om en aktivitet skal uddelegeres fuldt ud eller kun delvis til direktio-nen.Bestyrelsen skal endvidere løbende sikre sig, at foreningen drives forsvarligt, jf. stk. 3 og 4.Bestyrelsen skal efter forslagetsstk. 3tage stilling til, om investeringsforeningens afdelingers ogeventuelle andelsklassers investeringer holder sig inden for den fastlagte risikoprofil. Endvidereskal bestyrelsen løbende tage stilling til, om den valgte risikoprofil er forsvarlig set i lyset af inve-steringsforeningens organisatoriske forhold, dens ressourcer, herunder særligt formuernes størrelse,investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samt markedsforholdene. Ved vurderingen afdisse forhold skal bestyrelsen tage hensyn til, at foreningen altid skal kunne indløse investorernesandele. Vurderingen vil i vidt omfang være fremadrettet. Eksempelvis skal bestyrelsen sikre sig, atder er tilstrækkelige medarbejderressourcer og systemmæssige ressourcer til at håndtere såvel væksti formuen og kursændringer som nye risici, der kan opstå. Når bestyrelsen har delegeret den dagligeledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, skal bestyrelsen sikresig, at det pågældende selskab har de fornødne ressourcer.Hvor ofte bestyrelsen skal fortage revurdering af risikoprofilen og rammerne, afhænger af den kon-krete situation. Normalt vil revurderingen skulle ske mindst en gang om året, men i perioder medstørre ændringer i foreningens forhold og/eller markedsforholdene, vil revurderingen skulle foreta-ges hyppigere.En revurdering behøver ikke nødvendigvis at føre til ændringer, men bestyrelsen skal sikre sig, atafdelingernes eller eventuelle andelsklassers risikoprofil fortsat er betryggende. Såfremt bestyrelsenskønner, at risikoprofilen ikke er betryggende, skal bestyrelsen på ny fastlægge risikoprofilen samtom nødvendigt ændre retningslinjerne til direktionen. Såfremt bestyrelsen vurderer, at der er behovfor ændring af investeringsforeningens vedtægter, skal bestyrelsen forelægge et forslag hertil forforeningens generalforsamling.Kravene medfører ikke krav om en bestemt procedure for bestyrelsens stillingtagen til forholdene istk. 3, men indebærer krav om, at bestyrelsen sikrer sig, at der er overensstemmelse mellem det,som bestyrelsen på baggrund af loven og den investeringspolitik, der fremgår af foreningens ved-tægter, har fastlagt om afdelingernes investeringer og risikoprofil, samt den virksomhed, som for-eningen driver.Efter det foreslåedestk. 4skal bestyrelsen vurdere, om direktionen overholder de retningslinjer,som bestyrelsen har givet direktionen, fordi det er en væsentlig forudsætning for, at investeringsfor-eningen drives forsvarligt. Såfremt direktionen ikke overholder retningslinjerne, skal bestyrelsentræffe de nødvendige foranstaltninger, som vil afhænge af karakteren af den manglende overholdel-se.

Endvidere foreslås det i stk. 4, at bestyrelsen løbende skal vurdere, om de opgaver, som bestyrelsenhar delegeret, bliver udført i overensstemmelse med det aftalte, og om delegationen effektivisererforeningens virksomhed. Da der er praksis for, at investeringsforeninger delegerer væsentlige opga-ver, er det vigtigt, at bestyrelsen hele tiden vurderer, om de leverede ydelser svarer til den indgåedeaftale, og om delegationen er med til at effektivisere foreningens virksomhed, herunder forvaltningaf foreningens formue.Videre foreslås det istk. 5,at bestyrelsen løbende skal vurdere, om depotselskabet varetagersine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis detteikke er tilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der er taleom selvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid har investeringsforeningenog depotselskabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at foreningens bestyrelse også vurderer,om den får de ydelser, som foreningen betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger,hvis den vurderer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.Endelig foreslås det istk. 6,at Finanstilsynet får bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse omforholdene i stk. 1-5. Bekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af den tilsvarende hjemmel i dengældende lov om investeringsforeninger m.v., indeholder blandt andet krav til fastlæggelse af risi-koprofil, retningslinjerne til direktionen og bestemmelser om forhold i forbindelse med den løbendevurdering af, om foreningen drives forsvarligt.Til § 52Det foreslås at videreføre § 35 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsenvedrører bestyrelsen i SIKAV’er og svarer delvist til reglerne om bestyrelsen for investeringsfor-eninger i forslaget til § 51.Til forskel fra investeringsforeninger har SIKAV’er altid et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab. En SIKAV’s bestyrelse kan derfor ikke ansætte en direktion og medarbejde-re. Det medfører, at reglerne afviger fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, der delege-rer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og fastsæt-ter retningslinjer til selskabets direktion. Bestyrelsens opgaver i en SIKAV er begrænsede i forholdtil de opgaver, en investeringsforenings bestyrelse har.Det foreslås istk.1,nr. 1,at SIKAV’ens bestyrelse bl.a. skal fastlægge den overordnede politik forSIKAV’ens virksomhed, f. eks. hvem SIKAV’en vil markedsføre sig til, herunder om SIKAV’enskal markedsføre sine andele i andre EU- eller EØS-lande. Udgangspunktet er, at det er investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der træffer beslutning om delegation afinvesteringsrådgivning eller for eksempel porteføljepleje, herunder hvem SIKAV’en skal modtageinvesteringsrådgivning m.v. fra, men det kan indgå som en del af administrationsaftalen, at besty-relsen ønsker en bestemt investeringsrådgiver.Efterstk. 1, nr. 2,skal SIKAV’ens identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassersvæsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investe-ringspolitik. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 51, stk. 1, nr. 2.

Istk. 1, nr. 3,foreslås det, at bestyrelsen skal fastsætte en politik til imødegåelse af interessekonflik-ter. Da en SIKAV ikke har en direktør og ansatte, er det alene de interessekonflikter, som bestyrel-sesmedlemmerne selv er en del af, bestyrelsen skal fastsætte en politik for. Investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet skal selv fastsætte en politik for interessekonflikter forselskabet. Bestyrelsen for en SIKAV skal efter forslaget indgå en aftale om administration og endepotselskabsaftale. De skal i den forbindelse være opmærksomme på de interessekonflikter, der erforbundet med det. Det er således SIKAV’ens og investorernes interesser, som bestyrelsen skal va-retage, og ikke investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets interesser, jf. ogsåbemærkningerne forslagets § 49, stk. 1.Der foreligger interessekonflikter, der kan føre til inhabilitet, hvis et eller flere medlemmer af SI-KAV’ens bestyrelse tillige er medlem af bestyrelsen for eller ansat i et af de selskaber, som investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er i koncern med. Retningslinjerne skaltage stilling til, hvordan bestyrelsen vil tage højde for interessekonflikter. Der må ikke være taleom, at personen som bestyrelsesmedlem i SIKAV’en kommer til at tage stilling til eller »kontrolle-re« den virksomhed, personen har tilknytning til eller de opgaver, den pågældende selv udfører.Det foreslås istk. 1, nr. 4,at bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, jf. bemærkningerne til forslagets § 49, stk. 2.Istk. 1, nr. 5,foreslås det, at bestyrelsen skal vælge SIKAV’ens depotselskab, medmindre det eftervedtægterne er generalforsamlingen, der vælger depotselskabet. Forslaget medfører, at bestyrelsenfor en SIKAV som udgangspunkt skal vælge SIKAV’ens depotselskab, hvilket svarer til, at besty-relsen for en investeringsforening skal vælge foreningens depotselskab. Udgangspunktet fraviges,hvis det fremgår af vedtægterne, at det er generalforsamlingen, der skal vælge depotselskabet. SI-KAV’er kan have en vedtægtsbestemmelse om, at det er generalforsamlingen, der vælger depotsel-skabet. I de fleste investeringsforeninger – der er endnu ikke praksis for SIKAV’er - er det bestyrel-sen, der vælger depotselskabet. Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlingen ellerbestyrelsen, der har kompetencen.Uanset at bestyrelsen er bundet af og ikke selv kan ændre SIKAV’ens vedtægter, foreslås det istk.2,at bestyrelsen løbende skal tage stilling til, om vedtægterne og afdelingernes og eventuelle an-delsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditet og komplek-sitet samt de markedsforhold, som SIKAV’en er underlagt. Efter omstændighederne vil der påhvilebestyrelsen en pligt til at reagere, herunder om nødvendigt tage initiativ til at indkalde SIKAV’ensgeneralforsamling med henblik på at tage stilling til en ændring af SIKAV’ens vedtægter. Baggrun-den, for at bestyrelsen løbende skal vurdere vedtægterne, er, at de krav, vedtægterne fastsætter tilafdelingernes placering af formuen, kan blive uhensigtsmæssige, f. eks. på grund af ændringer iskattelovgivningen eller udviklingen på de markeder eller i de brancher, som en afdeling investereri.Det foreslås istk. 3,at SIKAV’ens bestyrelse udover det, der er aftalt i administrationsaftalen, skaludstede en investeringsinstruks, hvori bestyrelsen fastsætter de overordnede rammer, der skal gældefor investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets placering af de enkelte afde-lingers og eventuelle andelsklassers formue. Til forskel fra administrationsaftalen, der er et gensi-digt dokument mellem SIKAV’ens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabet eller administra-tionsselskabet, er instruksen et ensidigt dokument, hvori SIKAV’ens bestyrelse løbende skal instru-ere investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet om formuens placering. Investe-

ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal altid placere afdelingernes formueinden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat i instruksen. Det svarer til det, der gælder for inve-steringsforeninger.Det foreslås istk. 4,at bestyrelsen løbende skal vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale, ogom de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Endvidere skal bestyrelsen løbendevurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har placeret afdelin-gernes formue inden for grænserne i bestyrelsens investeringsinstruks, jf. stk. 3. Bestyrelsen skaltræffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet, jf. tillige bemærkningerne til forslagets§ 49.Videre foreslås det istk. 5,at bestyrelsen løbende skal vurdere, om depotselskabet varetager sineopgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis dette ikke ertilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der er tale omselvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid har SIKAV’en og depotselska-bet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at SIKAV’ens bestyrelse også vurderer, om den får deydelser, den betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis den vurderer, at de-potselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.Endelig fremgår det afstk. 6,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser,der påhviler bestyrelsen for en SIKAV i medfør af stk. 1-5. Disse regler vil svare til de regler, somFinanstilsynet har fastsat med hjemmel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. i be-kendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v.Til § 53Forslaget viderefører § 35 b i lov om investeringsforeninger m.v. og fastsætter bestemmelser om depligter, som bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab har, når selskabet administrerer en vær-dipapirfond.Da et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse er reguleret i § 74, stk. 3, i lov om finansiel virk-somhed, skal bestyrelsen sørge for i bestyrelsesprotokollen at protokollere det beslutninger, sombestyrelsen har truffet om en værdipapirfond som dokumentation for bestyrelsens beslutning.Det foreslås istk. 1,at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en vær-dipapirfond, skal fastlægge den overordnede politik for værdipapirfonden og identificere de enkelteafdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici samt fastlægge deres risikoprofil pågrundlag af den i fondsbestemmelserne fastsatte investeringspolitik.Det foreslås istk. 2,at bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab på grundlag af lovens ogfondsbestemmelsernes rammer og bestyrelsens risikovurdering samt de enkelte afdelingers og even-tuelle andelsklassers risikoprofil skal give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimumskal indeholde kontrollerbare rammer for hvilke og hvor store risici, direktionen må påføre de en-kelte afdelinger og eventuelle andelsklasser, principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,regler om hvilke dispositioner, der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direk-tionen kan foretage som led i sin stilling samt regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionenskal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om

udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne til direktionen samt om overholdelsen afgrænser fastsat i loven og i fondsbestemmelserne. Der henvises til bemærkningerne til forslagets §51, stk. 1, nr. 2.Der påhviler bestyrelsen en pligt til at følge op på overholdelsen af de nævnte retningslinjer og rea-gere, hvis den rapportering, som bestyrelsen modtager på grundlag af retningslinjerne, eller de op-lysninger, som bestyrelsen i øvrigt måtte modtage, giver anledning til dette, jf. forslaget til stk. 4.Det foreslås istk. 3,at bestyrelsen løbende skal tage stilling til, om fondsbestemmelserne for værdi-papirfonden og dens afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne fordirektionen er forsvarlige i forhold til investeringsforvaltningsselskabets ressourcer, størrelsen afværdipapirfondens investeringer og værdipapirfondens likviditet og kompleksitet samt de markeds-forhold, som investeringsforvaltningsselskabet og værdipapirfonden er underlagt. Det svarer til,hvad der gælder for såvel bestyrelsen i en investeringsforening som i en SIKAV, jf. forslagets § 51,stk. 3, og § 52, stk. 3. Med »løbende« menes der kontinuerlig stillingtagen, men det beror på denkonkrete situation, hvor ofte bestyrelsen skal tage stilling. Normalt vil revurderingen skulle foreta-ges mindst én gang om året, men i perioder med større ændringer i værdipapirfondens forhold eller imarkedsforholdene vil revurderingen skulle foretages hyppigere.Endvidere foreslås det istk. 4,at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse løbende skal vurdere,om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med fondsbestemmelserne for værdipa-pirfonden og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil samt retningslin-jerne til direktionen. Bestyrelsen, som skal varetage alle investorers interesser, skal træffe passendeforanstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Også i disse tilfælde vil der efter omstændighedernepåhvile bestyrelsen en reaktionspligt svarende til det, der gælder for SIKAV’ers bestyrelse.Videre foreslås det istk. 5,at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse skal vælge et depotsel-skab. Forslaget er en konsekvens af det tilsvarende forslag til § 51, stk. 1, nr. 4, for bestyrelsen iinvesteringsforeninger og § 52, stk. 1, nr. 5, for bestyrelsen i SIKAV’er. Der er krav om, at der ivedtægterne for investeringsforeninger og SIKAV’er og i fondsbestemmelserne for værdipapirfon-de er en bestemmelse om valg og udskiftning af depotselskabet. Da en værdipapirfond ikke har engeneralforsamling, er det altid bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet, der vælger depotselskabet. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet vare-tager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvisdette ikke er tilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der ertale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid har bestyrelsen og de-potselskabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at bestyrelsen også vurderer, om værdipapir-værdipapirfonden får de ydelser, den betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger,hvis den vurderer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.Endelig fremgår det af forslaget tilstk. 6,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de for-pligtelser, der i medfør af stk. 1-5 påhviler bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, deradministrerer en værdipapirfond. Endvidere er det præciseret i bestemmelsen, at Finanstilsynet kanfastsætte regler om administration af værdipapirfonde. Disse regler vil svare til de regler, som Fi-nanstilsynet med hjemmel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. har fastsat i bekendt-gørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v. Bliver en værdipapir-fond administreret af et administrationsselskab, skal administrationsselskabet følge de regler, der

gælder i dets hjemland for administration af investeringsfonde og dermed også danske værdipapir-fonde, men administrationsselskabet skal overholde den danske lovgivning for værdipapirfonde.Til § 54Forslaget viderefører § 36 om bestyrelsesmøder m.v. i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. bortset fra, at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet. Bestemmelsensvarer til § 74 i lov om finansiel virksomhed..Efter forslagetsstk. 1, 1. pkt.,skal formanden sørge for, at bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder,når det er nødvendigt, og at alle bestyrelsens medlemmer bliver indkaldt. Efterstk. 1, 2. pkt.kanethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef forlan-ge, at bestyrelsen indkaldes. Det er en ret til at forlange, at formanden indkalder bestyrelsen. Selveindkaldelsen skal ske efter de sædvanlige procedurer. Såfremt der i bestyrelsens forretningsordeneller i investeringsforeningens eller SIKAV’ens vedtægter er fastsat et indkaldelsesvarsel, skal detoverholdes. Såfremt en investeringsforening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab, er det direktionen for dette selskab, der har ret til atvære til stede.Det følger afstk. 1, 3. og 4. pkt.,at en direktør, det gælder også en direktør i investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet en ekstern revisor og den interne revisionschef har rettil at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sagtræffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at delta-ge i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæg-gelse af årsrapporten. Retten til indkaldelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder indebærer dels, atden omfattede personkreds sikres information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels atden eksterne revisor og den interne revisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om væ-sentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for investeringsforeningen eller SIKAV’en. Somkonsekvens heraf må den omfattede personkreds have tilsendt dagsorden med bilag på lige fod medbestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den eksternerevisor på anfordring.Alle de af forslaget omfattede personer har ret til at være til stede på bestyrelsesmødet. Det gælderogså, selvom der er andre fra den omfattede personkreds til stede. F. eks. har begge en investerings-forenings eller SIKAV’s revisorer ret til at være til stede, hvis foreningen har to revisorer.Det foreslåedestk. 2skal sikre, at den eksterne revisor og den interne revisionschef er til stede vedbestyrelsens behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, såfremt et enkelt bestyrel-sesmedlem ønsker det.Det foreslåedestk. 3svarer til § 128 i selskabsloven, hvorefter der føres en protokol i det øversteledelsesorgan. Hvis bestyrelsen afholder fælles bestyrelsesmøder, jf. stk. 4, skal det tydeligt fremgåaf protokollen, hvilke forhold, der vedrører den enkelte investeringsforening eller den enkelte SI-KAV. Til forskel fra selskabsloven har eksterne revisorer og interne revisionschefer ret til at få fore-taget protokoltilførsel. Bestemmelsen svarer til § 74, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Reviso-rerne får ret til at kræve en protokoltilførsel på baggrund af de særlige pligter, revisorer har efterden finansielle lovgivning. Af hensyn til senere mulighed for dokumentation og eventuel placering

af ansvar skal protokollen være en forhandlingsprotokol og ikke kun en beslutningsprotokol. Desu-den skal det senere være muligt at genfinde forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted.Det svarer til det, der gælder for selskaber.Istk. 4foreslås det, at bestyrelsen for en investeringsforening eller en SIKAV kan træffe beslutningom, at bestyrelsen holder fælles bestyrelsesmøder for flere investeringsforeninger eller SIKAV’er,der har samme bestyrelse. Med »samme bestyrelse« forstås, at bestyrelserne er identiske og såledeshar de samme bestyrelsesmedlemmer. Denne bestemmelse og fælles bestyrelsesmøder samt be-stemmelsen om, at den i stk. 3 nævnte protokol over bestyrelsens forhandlinger i så fald udformessåledes, at det utvetydigt fremgår, hvilke rapporteringer, forhandlinger og beslutninger, der vedrørerden enkelte investeringsforening eller SIKAV, bryder med det almindelige selskabsretlige principom, at det enkelte selskabs bestyrelse holder møde og fører en protokol over sine forhandlinger.Baggrunden for, at det alligevel anses for forsvarligt, er, at investeringsforeningernes virksomhedgrundlæggende er ensartet og enkel. Endvidere er en række af de forhold, som bestyrelsen drøfter,fælles for investeringsforeningerne. Det samme forventes at være tilfældet for flere SIKAV’er, derafholder fælles bestyrelsesmøder. Det er imidlertid en forudsætning, at bestyrelsen indretter for-handlingsprotokollen på en sådan måde, at det er utvetydigt, hvad der angår den enkelte foreninghenholdsvis SIKAV eller afdeling.Reglerne gælder ikke på tværs af UCITS typer, og der kan derfor ikke træffes beslutning om at hol-de fælles bestyrelsesmøder i investeringsforeninger og SIKAV’er, da bestyrelsernes opgaver er for-skellige. Det samme gælder for bestyrelsesmøder i investeringsforeninger og kapitalforeninger, derhar samme bestyrelse og sammen ejer et investeringsforvaltningsselskab, idet kapitalforeningerneikke er under tilsyn og i øvrigt reguleres i medfør af lov om forvaltere af alternative investerings-fonde.Erhvervsstyrelsen har hidtil afvist at modtage anmeldelser vedlagt referater af bestyrelsesbeslutnin-ger for flere foreninger i et og samme dokument, da disse referater har været uoverskuelige. Det erendvidere uhensigtsmæssigt, at der i forbindelse med offentligt tilgængelige registreringssager lig-ger dokumenter, der ikke vedrører den pågældende forening. Erhvervsstyrelsen kræver særskiltereferater for den enkelte forening i forbindelse med anmeldelser til registrering.Træffer bestyrelsen beslutning om at afholde fælles bestyrelsesmøder, skal det fremgå af forret-ningsordenen, at bestyrelsen har denne mulighed.Istk. 5foreslås det, at bestyrelsen for en investeringsforening, i det omfang det er forsvarligt, kantræffe beslutning om, at investeringsforeningen og andre investeringsforeninger, der har sammebestyrelse, kan have en række fælles dokumenter. Dette bryder med de almindelige principper forvirksomheder underlagt finansiel regulering og tilsyn. Imidlertid er investeringsforeningernes virk-somhed meget ensartet, sådan at det først og fremmest er de enkelte afdelingers investeringspolitik-ker, der er forskellige. Det forudsættes, at bestyrelsen i det enkelte tilfælde vurderer, om det er for-svarligt at have fælles dokumenter. Det drejer sig om følgende mulige dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. lovforslagets § 50, stk. 2. På baggrund af den gældendepraksis om fælles bestyrelsesmøder i investeringsforeninger, er det relevant at foreslå en fællesforretningsorden, der dog skal tage højde for de forskelle, der måtte være på investeringsfor-eningerne. Holder flere investeringsforeninger fælles bestyrelsesmøder, skal det fremgå af for-retningsordenen, at bestyrelsen har denne mulighed.

2) Retningslinjer til direktionen for investeringsforeningens virksomhed, jf. lovforslagets § 51, stk.2, og § 52, stk. 2, vil også i et vist omfang indeholde ensartede regler. Det er almindeligt, at be-styrelsernes retningslinjer (fondsinstrukser) for de enkelte afdelinger er bilag til bestyrelsensretningslinjer til direktionen, og at den overordnede instruks for de enkelte foreninger er ens.3) Administrationsaftaler, der sædvanligvis er meget ens for de forskellige investeringsforeninger.4) Depotselskabsaftalerne er også meget ens for forskellige investeringsforeninger. En fælles aftaleskal tage højde for de enkelte foreningers og afdelingers særlige forhold, for eksempel om deenkelte foreninger må anvende afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån. Det skal igivet fald fremgå af aftalen, eventuelt i et bilag, hvad den enkelte forening og afdeling må. Detmå depotselskabet aldrig være i tvivl om.5) Aftaler om investeringsrådgivning. Det under nr. 2 og 3 anførte gælder også her. Nogle forenin-ger har allerede fælles aftaler på dette område. Der skal være helt klare retningslinjer for denenkelte afdelings investeringer.6) Aftaler om markedsføring. Det under nr. 4 og 5 anførte gælder også disse aftaler.Efterstk. 6kan SIKAV’er, der har samme bestyrelse, have fælles dokumenter. Dette svarer til, hvadder gælder for investeringsforeninger, jf. stk. 5. Reglerne gælder ikke på tværs af UCITS typer, ogbestyrelsen kan derfor ikke træffe beslutning om at udarbejde fælles dokumenter for en investe-ringsforening og en SIKAV. For SIKAV’er er det muligt at have følgende dokumenter fælles:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. lovforslagets § 50, stk. 2. På baggrund af den hidtidigepraksis om fælles bestyrelsesmøder i investeringsforeninger, er det relevant også at foreslå enfælles forretningsorden for flere SIKAV’er. Forretningsordenen skal dog tage højde for de for-skelle, der måtte være på SIKAV’erne. Holder flere SIKAV’er fælles bestyrelsesmøder, skal detfremgå af forretningsordenen, at bestyrelsen har denne mulighed.2) Administrationsaftaler er ofte meget ens for forskellige investeringsforeninger. Det forventes, atdet samme er tilfældet for SIKAV’er.3) Depotselskabsaftalerne er sædvanligvis meget ens for forskellige investeringsforeninger. Detsamme forventes at blive tilfældet for SIKAV’er. En fælles aftale skal tage højde for de enkelteSIKAV’ers og afdelingers særlige forhold, for eksempel om de enkelte SIKAV’er må anvendeafledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån. Det skal i givet fald fremgå af aftalen,eventuelt i et bilag, hvad den enkelte forening og afdeling må. Det må depotselskabet aldrig væ-re i tvivl om.Bestyrelsen for en SIKAV skal ikke fastsætte retningslinjer for direktionen i investeringsforvalt-ningsselskabet, da det er administrationsaftalen, der regulerer forholdet mellem bestyrelsen og inve-steringsforvaltningsselskabet, hvorfor forholdet mellem bestyrelsen og investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet, skal fremgå af aftalen. Da det er investeringsforvaltningssel-skabet, der delegerer opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, kan der ikke blive taleom fælles dokumenter i form af aftaler om investeringsrådgivning og markedsføring.Endelig videreføres stk.7,hvorefter det utvetydigt skal fremgå af dokumenterne hvilke bestemmel-ser, der er fælles og hvilke, der vedrører den enkelte investeringsforening eller SIKAV, såfremtbestyrelsen træffer beslutning efter det foreslåede stk. 5 eller 6.Ifølge forslagetsstk. 8får Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om betingelsernefor, at investeringsforeninger eller SIKAV’er kan have fælles dokumenter. Hvis der bliver behovfor det, kan Finanstilsynet udstede en bekendtgørelse om f. eks. udformningen af de fælles doku-

menter, da det altid skal være klart, hvad der gælder for den enkelte investeringsforening eller SI-KAV. Dokumenterne skal indeholde alle de omfattede investeringsforeningers eller SIKAV’ersnavne. Er der særlige forhold vedrørende en investeringsforening eller SIKAV, skal de tydeligtfremgå.Til § 55Det foreslås at videreføre § 37 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om ledelsesmed-lemmers habilitet. Bestemmelsen gælder for danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’erog værdipapirfonde, men ikke længere for specialforeninger og hedgeforeninger.»Ledelsen« for investeringsforeninger er foreningens bestyrelse og eventuelle direktion eller direk-tionen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. »Ledelsen« for SIKAV’erSIKAV’ens bestyrelse og direktionen for SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, selvom der ikke er regler for SIKAV’er om, at investeringsforvaltningsselskabetseller administrationsselskabets direktion har de samme rettigheder og pligter, som en direktør for eninvesteringsforening ville have. Er der tale om værdipapirfonde, omfatter »ledelsen« bestyrelsen ogdirektionen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrererværdipapirfonden.Det foreslås derfor, at den istk. 1,nævnte personkreds skal have bestyrelsens samtykke til at købeværdipapirer af eller sælge værdipapirer til investeringsforeningen eller SIKAV’en. Det er forudsat,at handlerne gennemføres til markedspriser eller mere fordelagtige priser end dem der, omsætnin-gens størrelse taget i betragtning, kunne opnås på markedet, jf. § 70 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. Såfremt bestyrelsen giver sit samtykke, skal det af kontrolmæssige grundevære et udtrykkeligt samtykke til hver enkelt transaktion, og samtykket skal indføres i bestyrelsensforhandlingsprotokol.Istk. 2foreslås en tilsvarende bestemmelse vedrørende medlemmer af ledelsen for en værdipapir-fonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og depotselskab. Det er investe-ringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse, der skal give samtykke tilhandlen. Der henvises for så vidt angår kravene til samtykket til bemærkningerne til stk. 1, idet detbemærkes, at det er investeringsforvaltningsselskabets bestyrelsesprotokol samtykket skal indføresi.Endvidere foreslås det istk. 3at videreføre inhabilitetsbestemmelsen i § 37, stk. 2, i den gældendelov om investeringsforeninger m.v., og som omfatter bestyrelsesmedlemmer i investeringsforenin-ger og SIKAV’er, en eventuel direktion i en investeringsforening og direktionen i det investerings-forvaltningsselskab, der administrerer en investeringsforening eller SIKAV.Forslaget til stk. 3 svarer tillige til § 131 i selskabsloven. Det foreslås, at et medlem af ledelsenikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem investeringsforeningen eller SI-KAV’en eller foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv ellerom aftale mellem SIKAV’en eller investeringsforeningen og tredjemand eller søgsmål mod tredje-mand, hvis ledelsesmedlemmet har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod investe-ringsforeningens eller SIKAV’ens. De inhabilitetshensyn, som gælder for ledelsen i et aktieselskabeller i en finansiel virksomhed, gør sig også gældende for en investeringsforening eller en SIKAV. Igivet fald skal ledelsesmedlemmet forlade bestyrelseslokalet, mens bestyrelsen træffer beslutnin-

gen. Det følger af bilag 1, nr. 9, i Finanstilsynets bekendtgørelse om ledelse, styring og administra-tion af investeringsforeninger m.v., der er udstedt med hjemmel i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v., at det skal fremgå af forhandlingsprotokollen hvilke medlemmer, der var tilstede på mødet. I overensstemmelse hermed skal det tillige fremgå af bestyrelsesprotokollen, at denpågældende har forladt lokalet. Bestemmelsen omfatter i medfør af forslaget til § 48 i lov om inve-steringsforeninger m.v. også en direktør i et investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, der administrerer den pågældende investeringsforening eller efter en analogi også direktio-nen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en SIKAV.Istk. 4foreslås tilsvarende regler for et bestyrelsesmedlem eller en direktør i et investeringsforvalt-ningsselskab eller et administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, hvorfor der hen-vises til bemærkningerne til stk. 3.Til § 56Det foreslås at videreføre § 38 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om pligten fordanske UCITS, deres ledelsesmedlemmer og investeringsforvaltningsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab til at meddele Finanstilsynet oplysning om forhold af afgørende betydning foren dansk UCITS eller afdeling heraf. Forslaget omfatter ikke længere specialforeninger og hedge-foreninger.Det foreslås istk. 1,at danske UCITS og deres investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold af afgørende betydning for en danskUCITS eller en afdeling heraf. En investeringsforening og SIKAV eller deres investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab skal underrette Finanstilsynet, når der er udsigt til, at in-vesteringsforeningen eller SIKAV’en eller en afdeling heraf er ved at komme i vanskeligheder. Detgælder også, selvom en afdeling af en investeringsforening på underretningstidspunktet opfylderformuekravet på 10 mio. kr. for afdelinger i investeringsforeninger. På samme måde skal investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en værdipapirfond underrette Finanstil-synet om forhold der er afgørende for værdipapirfonden eller en afdeling heraf. Bestemmelsen un-derstøtter, at Finanstilsynet bliver orienteret hurtigt og forhåbentlig i god tid, inden den danskeUCITS’ eller afdelingens situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til, om Finanstilsynetskal inddrage tilladelsen.Eksempler på forhold, der kan gøre det nødvendigt at underrette Finanstilsynet, kan være tab på enafdelings investeringer, opsigelse af væsentlige aftaler som depotselskabsaftalen, administrationsaf-talen, aftaler om investeringsrådgivning eller distributionsaftaler med flere aftaler, ekstraordinærtstore indløsninger, ophør af det indeks som en dansk UCITS følger, problemer i det masterinstitut,som en afdeling har placeret sine midler i, retssager af betydning mod den danske UCITS eller rets-sager, som den selv er nødt til at anlægge, eller andet, som bringer den danske UCITS’ fortsattevirksomhed i fare.Pligten til at give meddelelse til Finanstilsynet påhviler såvel den danske UCITS som nævnt i stk. 1,som i medfør afstk. 2det enkelte medlem af ledelsen i en dansk UCITS samt hvert medlem af be-styrelsen eller direktionen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer en dansk UCITS.

Det foreslåedestk. 3er en præcisering af underretningspligten i stk. 1 og 2, når der er en formod-ning for, at en afdeling af en investeringsforening ikke opfylder formuekravet. Finanstilsynet kanherefter i det konkrete tilfælde fastsætte en frist, inden for hvilken formuekravet senest skal væreopfyldt. Konsekvensen af, at Finanstilsynet enten ikke fastsætter en frist, eller at afdelingen ikkeopfylder formuekravet inden fristens udløb, er, at Finanstilsynet kan inddrage investeringsforenin-gens eller afdelingens tilladelse, jf. lovforslagets § 110. Bestemmelsen omfatter ikke SIKAV’er ogværdipapirfonde, da der ikke er krav til deres formue eller kapital.Til § 57Forslaget svarer til § 39 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om egnethed og hæder-lighed og gælder for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforeninger og med-lemmer af bestyrelsen i SIKAV’er. Bestemmelsen omfatter ikke længere specialforeninger og hed-geforeninger. Da værdipapirfonde ikke er selvstændige juridiske personer, har de ikke en bestyrelseog direktion. De ledes af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der admi-nistrerer dem. Bestyrelsesmedlemmer og direktionen i investeringsforvaltningsselskaber bliver vur-deret efter § 64 i lov om finansiel virksomhed, der svarer til § 39, mens medlemmer af ledelsen i etadministrationsselskab vurderes efter hjemlandets lovgivning.Det forudsættes, at medlemmer af bestyrelsen i en investeringsforening og en SIKAV og direktio-nen i investeringsforeninger er myndige, således som det tidligere fremgik af lov om investerings-foreninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.Som hidtil skal medlemmer af en investeringsforenings bestyrelse og direktion og medlemmer af enSIKAV’s bestyrelse på tidspunktet, hvor foreningen eller SIKAV’en får tilladelse, eller når de til-træder en sådan stilling eller hverv i en eksisterende forening eller indtræder i en SIKAV’s bestyrel-se, opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det bemærkes, at SIKAV’er ikke kan have en di-rektion. Finanstilsynet kan gribe ind over for ledelsespersoner, som ikke længere opfylder kravene.Den foreslåede bestemmelse og Finanstilsynets indgrebsbeføjelser bygger på identiske bestemmel-ser i en række EU-direktiver på det finansielle område. Bestemmelsen gennemfører artikel 29, stk.1, litra b, i UCITS-direktivet. Det er hensigten med den foreslåede affattelse af bestemmelsen, atden for det første skal præcisere, at der er tale om krav, som ledelsespersonen løbende skal leveop til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsensstk. 3er præciseret, at et ledelsesmedlem harpligt til at orientere Finanstilsynet om de istk. 2angivne forhold, både når vedkommende tiltrædersin stilling eller indtræder i bestyrelsen, og herefter løbende. For det andet bliver det med lovforsla-get præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i den samlede vurdering af, om ved-kommende opfylder egnet - og hæderlighedsbetingelserne i det foreslåede stk. 2, nr. 4.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en investeringsforening eller af bestyrelsen i en SIKAVskal efter det foreslåede stk. 1 have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Det-te påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen. Der opstillessom hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, personen skal opfylde.Kravene varierer afhængigt af, om der er tale om en stilling som direktør eller et medlemskab afbestyrelsen, samt af hvilken virksomhed der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personenhar en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse inden for den finansiellesektor, og om vedkommende har ledelseserfaring. Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrel-sesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale om en investeringsforeningeller en SIKAV med komplicerede eller flere forskellige afdelinger. Det foreslås, at der som hidtil

ikke kan stilles et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i investeringsfor-eningers eller SIKAV’ers forhold. Her vil en særlig indsigt i en anden branche eller lignende for-hold, som er relevante for foreningens eller SIKAV’ens virksomhed, kunne være tilstrækkelig.Egnet - og hæderlighedsvurderingen er knyttet til et hverv eller en stilling i den konkrete investe-ringsforening eller SIKAV. Det er således muligt, at en person, på baggrund af dennes uddannel-sesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til atlede en lille forening eller SIKAV med en enkel investeringspolitik, men at det ikke gør sig gæl-dende i forhold til at blive direktør i stor forening med mange afdelinger, som fortager meget kom-plekse investeringer. Derfor kan et ledelsesmedlem som udgangspunkt ikke tage sin vurdering medsig fra en forening til en anden. Det svarer til UCITS-direktivets artikel 29, stk. 1, litra b, hvoreftermedlemmerne af ledelsen skal have fyldestgørende erfaring også med den type forretninger, derudføres af investeringsselskabet (foreningen).Som det fremgår af bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i lov nr. 579 af 1. juni 2010har Finanstilsynet tidligere fulgt en praksis, hvor ledelsesmedlemmet som udgangspunkt kun blevvurderet en gang. Tilsynet ændrede imidlertid denne praksis, således at Finanstilsynet nu foretageren ny vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte. Der vil dog fortsat ikke skulle foretages enfornyet vurdering af bestyrelsesmedlemmer, når der søges om tilladelse til en ny forening eller SI-KAV af samme type, som allerede administreres af det samme investeringsforvaltningsselskab, ogdisse bestyrelsesmedlemmer også skal være medlemmer af bestyrelsen i den nye forening eller SI-KAV.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 1,kan et medlem af bestyrelsen eller direktionen som udgangspunktikke udpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør, hvis den pågældende er pålagt straf-ansvar for en overtrædelse af straffeloven eller lovgivning på det finansielle område, ligesom ved-kommende som udgangspunkt må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis vedkommende bliver på-lagt strafansvar for sådanne overtrædelser, efter udnævnelsen. Sker det ikke, kan Finanstilsynet imedfør af lovforslagets § 172 påbyde investeringsforeningen at afsætte en direktør eller påbyde etbestyrelsesmedlem i en investeringsforening eller SIKAV at nedlægge sit hverv.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse af relevant lovgivning skal føre til, at den pågældendeikke kan udnævnes, henholdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nær-liggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende harhandlet på en så retsstridig eller uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældendeikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på be-tryggende vis. Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føretil en reaktion fra Finanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efterFinanstilsynets praksis pligt til at indberette til Finanstilsynet, hvis de er dømt for overtrædelse afstraffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkel-ser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kommer, at der også skal ske en vurderingi forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den finansielle sektor. Det kan eksem-pelvis være overtrædelser af strafbare bestemmelser i skattelovgivningen eller selskabslovgivnin-gen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktø-ren har vedtaget et bødeforlæg, jf. § 832 i retsplejeloven. Dog kan Finanstilsynet efter lovforslagets§ 172, stk. 3, gribe ind og kræve, at vedkommende midlertidigt fjernes fra ledelsen, allerede når der

er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort. Er det strafbare forhold på-dømt i udlandet, vil det kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter det foreslåede nr. 4.Efter forslagetsstk. 2, nr. 2,kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som hen-holdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har indgivet begæring om rekon-struktionsbehandling, er under konkursbehandling, eller har indgivet begæring om gældssanering,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynetkan gribe ind, uanset på hvilket stadium i de respektive insolvensbehandlinger vedkommende be-finder sig.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 3,kan Finanstilsynet nægte en person at indtræde i ledelsen af en for-ening eller SIKAV eller gribe ind over for et ledelsesmedlem, hvis den pågældendes økonomiskesituation eller selskaber, som den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, harpåført foreningen eller SIKAV’en tab eller risiko for tab. Det samme gør sig gældende, hvis en per-son, uden direkte at eje eller deltage i den formelle ledelse af en tabsgivende virksomhed, har væ-sentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelse kan foreligge i situationer, hvor en person ikkepersonligt ejer virksomheden, men har et nært forhold til ejeren og indflydelse på virksomhedenqua denne forbindelse, f. eks. hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virksomheden. Der vil væretale om en konkret vurdering.Istk. 2, nr. 4,foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem afbestyrelsen i en investeringsforening eller SIKAV eller af direktionen i en investeringsforening,hvis den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at denpågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørensprivate økonomi er i en sådan uorden, at selve det forhold må anses for særdeles belastende for va-retagelsen af den overordnede ledelse af investeringsforeningen eller SIKAV’en. Som eksempler påøkonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betalereller lignende. Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del afledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at vedkommendeikke opfylder kravet. Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kanlægge vægt på, hvilken rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksom-heder, der er gået konkurs. Der vil således være personer, for eksempel advokater og andre profes-sionelle bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive virksomheden, men som alene erblevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksomheden på en såhensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, atvedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs. Andreeksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det er åbenbart, atledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed eller groveremisbrugssituationer, har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligerehar deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en investeringsforening eller SIKAVer betryggende og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen for investeringsforeningen har hand-let til skade for foreningen eller SIKAV’en. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis investerings-foreningens ledelse eller SIKAV’ens bestyrelse ikke har sikret en forsvarlig styring, har undladt atefterleve krav om god administrativ - og regnskabspraksis eller har undladt at iværksætte fyldestgø-

rende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed ellerpassivitet har skadet foreningen eller SIKAV’en, eller der er risiko for, at det vil ske.De finansielle virksomheder, som er kollapset under den nuværende finansielle krise, har genereltværet karakteriseret ved, at virksomhederne havde anlagt en meget ekspansiv og risikopræget stra-tegi, og at ledelsen ikke havde sikret sig, at der var effektive og tilstrækkelige kontrolprocedurer tilat styre virksomhedens risici. Det er hensigten med den foreslåede nye affattelse af stk. 2, nr. 4, atsikre, at Finanstilsynet, hvis tilsynet i forbindelse med dets inspektioner bliver bekendt med, at eninvesteringsforening eller en SIKAV drives på en risikopræget og ledelsesmæssig mangelfuld må-de, skal tage stilling til, om medlemmerne af foreningens eller SIKAV’ens ledelse lever op til kra-vet i bestemmelsen.Det er ligeledes hensigten, at der er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til den finansiellesektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når Finanstilsy-net skal vurdere, om et indgreb over for et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til deforsømmelser, vedkommende har udvist. Det fremgår eksplicit af forslaget, at hensynet til at opret-holde tilliden til den finansielle sektor skal indgå i vurderingen af et ledelsesmedlems adfærd. Detpræciseres hermed, at der i den konkrete vurdering af, om Finanstilsynet bør påbyde en person atudtræde af bestyrelsen eller at kræve en direktør afskediget, skal tillægge hensynet til at bevare tilli-den til den finansielle sektor betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum ermere snævert for f. eks. en direktør i et pengeinstitut eller bestyrelsesformanden i en investerings-forening eller SIKAV, end for personer, som leder virksomheder i andre brancher.Det har hidtil været således, at Finanstilsynet har benyttet den samme proportionalitetsvurdering iforbindelse med indgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning,som den, der benyttes efter § 78, stk. 2, i straffeloven om personer, som udøver virksomhed, hvortilder kræves en særlig offentlig autorisation eller godkendelse. Benyttes den strafferetlige vurdering,indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over for ledelsesmedlem-mer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikke kanfjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i det foreslåede stk. 1, nr. 1og 2.Tilsidesættelse af de mere skønsprægede krav i stk. 1, nr. 3 og 4, vil som oftest ikke være proporti-onale efter den nuværende proportionalitetsvurdering i henhold til § 79 i straffeloven om rettigheds-frakendelse.Med formuleringen af stk. 2, nr. 4 foreslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidigetillid til den finansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i forhold til et konkret indgrebskal vurderes. For at opretholde tilliden til den finansielle sektor fordres det eksempelvis, at et ind-greb kan ske på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet på baggrund af sin erfaring og sit kendskab tilmarkedsforholdene samt til den konkrete investeringsforening eller SIKAV vurderer, at der er enikke uvæsentlig risiko for, at foreningen eller SIKAV’en inden for 2-3 år ikke vil kunne fortsættesin drift, medmindre der sker meget væsentlige ændringer i dens ledelse og drift.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed, investeringsforeningeller SIKAV har en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors omdømme og det omgivendesamfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selv små finansielle virksomheder, foreninger og SI-KAV’er kunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Det kan således ikke, blot fordider er tale om en lille investeringsforening eller SIKAV, som eventuelt alene beskæftiger

sig med et begrænset område, udledes, at ledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samle-de finansielle sektor.Istk. 3foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrelsen for en investeringsforening eller SI-KAV og direktionen i en investeringsforening har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de istk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når den pågældende vil indtræde i stillingen eller hver-vet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der erindgivet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller atder er rejst sigtelse mod vedkommende for overtrædelse af lovgivningen nævnt i stk. 2, nr. 1.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed oghæderlighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egendrift at informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,om vedkommende fortsat er egnet og hæderlig som nævnt i forslaget.Til § 58Bestemmelsen viderefører § 39 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog således,at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet af bestemmelsen.Bestemmelsen blev indsat i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ved lov om indførelseaf regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgansamt for afrapportering herom. Bestemmelsen fastslår, at bestyrelsen i en investeringsforening ellerSIKAV, hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover ito på hinanden følgende regnskabsår, skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenteredekøn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn iforeningens ledelsesniveauer generelt. Det er investeringsforeningens eller SIKAV’ens samledeformue, dvs. alle afdelingernes samlede formue, der skal overstige 500 mio. kr. Da SIKAV’er ikkekan have en direktion, skal bestyrelsen alene opstille måltal og udarbejde en politik for bestyrelsensegne forhold. Det samme gælder, hvis en investeringsforenings bestyrelse har overladt den dagligeledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til det un-derrepræsenterede køn. I praksis er et køn ikke længere underrepræsenteret, når det udgør 40 pct.En tilsvarende forståelse af »underrepræsenteret« finder anvendelse i forhold til denne lov. Det er iden forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Selskabethar således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det under-repræsenterede køn, når de har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteretmed under 40 pct.Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse afen tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at denfastsætte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktetfor fastsættelsen af måltallet.Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte selskab. Tidshorisonten bør som udgangs-punkt højst fastsættes til 4 år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øversteledelsesorgan. Det er således op til det enkelte selskab at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af

det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i andelen af kønssammensætnin-gen i den øverste ledelse af de store selskaber i Danmark, forudsættes det, at det øverste ledelsesor-gan som nævnt er ambitiøs. Det øverste ledelsesorgan skal sørge for at inddrage relevante forhold,når måltallet fastsættes, herunder f.eks. have medlemsantallet for øje, idet det kan få stor betydningfor det fastsatte måltal, hvis en eller flere medlemmer udtræder inden udløbet af valgperioden. End-videre kan det – i mindre bestyrelser – være relevant at afklare, hvordan man skal forholde sig itilfælde af ikke-lige måltal, hvor der skal rundes op eller ned. Med henvisning til at den foreslåedemodel i lovforslaget giver frihed for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte det konkrete måltal forandelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når detøverste ledelsesorgan fastsætter sit måltal.Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Detbetyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på grund af en evt. ordning om medarbej-derrepræsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal.En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer kan inde-holde en beskrivelse af selskabets indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andrevirksomheder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette men-torordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøreinstitutionen/virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik,som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekrutte-ring, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandligekandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det skal præciseres, at det står det enkelte selskab fritfor at vælge de politikker, der findes bedst egnede for den pågældende virksomhed til at øge ande-len af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at selskabet aktivt foretager sig noget irelation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt. Selskaberne kan såle-des vælge de procedurer/metoder, de finder egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensæt-ning i den generelle ledelse af selskabet.Krav om oplysning om den ligelige kønsfordeling i årsrapporternes ledelsesberetning vil blive ind-sat i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for investeringsforeninger m.v., som udstedes af Fi-nanstilsynet i medfør af forslagets § 95, stk. 1.Foreligger der en ligelig kønsfordeling, er der ikke krav om at opstille måltal og udarbejde en poli-tik.Det bemærkes, at investeringsforeninger og SIKAV’er naturligvis vil være omfattet af henholdsviskravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrersig, så der ikke længere er en ligelig fordeling.Istk. 2indsættes en bagatelgrænse, hvorefter alene virksomheder med 50 medarbejdere eller flereskal udarbejde politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Baggrunden for atindføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i virk-somheder, der har et vist antal medarbejdere.Til § 59

Det foreslås at videreføre § 40 i lov om investeringsforeninger m.v., der dog ikke længere omfatterspecialforeninger og hedgeforeninger.Istk. 1, 1. pkt.,videreføres forbuddet mod, at et bestyrelsesmedlem i en investeringsforening samti-dig kan være direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i investeringsforeningen eller idennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Endvidere foreslås det istk. 1,2. pkt.,at bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt kan beskikke et af sine medlemmer til direk-tør, men at den pågældende i så fald ikke kan udøve stemmeret i bestyrelsen. Forbuddet skal ses påbaggrund af de forpligtelser, som bestyrelsen i en investeringsforening har til at kontrollere forenin-gens eller investeringsforvaltningsselskabets direktion.Istk. 2foreslås en regel svarende til den særlige habilitetsregel for bestyrelsesmedlemmer i investe-ringsforeninger, således at bestyrelsesmedlemmer i SIKAV’er ikke samtidig kan være direktør i etinvesteringsforvaltningsselskab, der administrerer SIKAV’en. Det medfører, at bestyrelsesmed-lemmer i en SIKAV ikke kan være direktør, revisionschef eller vicerevisionschef i et investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer SIKAV’en. Forbuddet skal sespå baggrund af den pligt, som bestyrelsen i en SIKAV har til at kontrollere SIKAV’ens eller inve-steringsforvaltningsselskabets direktion.Til § 60Forslaget viderefører § 41 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., idet bestemmelsendog ikke længere gælder for ansatte i specialforeninger og hedgeforeninger. Forslaget omfatter hel-ler ikke SIKAV’er, der ikke kan have en direktør og andre ansatte. Bestemmelsen svarer til § 77 ilov om finansiel virksomhed.Bestemmelserne om medarbejderaktier m.v., jf. § 77, stk. 7-10, i lov om finansiel virksomhed, erdog ikke medtaget, idet medarbejdere i investeringsforeninger ikke kan have medarbejderaktier.Bestemmelserne er resultatet af et tidligere udvalgsarbejde i udvalget om ledelses- og spekulations-bestemmelserne, bestående af repræsentanter fra det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium,Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer.Med § 60 gennemføres UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 14, stk. 1, litra d. Formålet med denforeslåede bestemmelse er at hindre konflikter mellem investeringsforeningens interesser og egenin-teressen hos en person, der er omfattet af spekulationsforbuddet. Forbuddet mod spekulation målret-tes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af investeringsforeningens interesser medegne interesser er til stede, og hvor et forbud derfor er relevant.Det foreslås istk. 1,at personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen ien investeringsforening, er omfattet af forbuddet. For andre personer skal der foretages en konkretvurdering af, om der for den pågældende er en væsentlig risiko for sammenblanding af den pågæl-dendes egne og foreningens interesser. Forbuddet relateres således i højere grad til de risici, somreglerne skal imødegå, end til bestemte ledelsesfunktioner. Forslaget skal sikre, at formålet med degældende bestemmelser opretholdes for de centrale personer i foreningen. Ved afgørelsen af, om endisposition er foretaget for egen regning, er det afgørende, om et eventuelt tab af den gennemførtedisposition vil påvirke den pågældendes økonomi. Med forslaget fremgår de forbudte spekulations-forretninger udtømmende af lovens bestemmelser.

Det foreslås, at spekulationsforbuddet skal vedrøre såkaldte gearede investeringer i værdipapirer,erhvervelse, udstedelse og handel med afledte finansielle instrumenter, salg af aktier inden for 6måneder efter erhvervelsen og investering i valuta. Forslaget skal ses i lyset af, at det er ved dissedispositioner, at der er langt den største risiko.Istk. 1, nr. 1,foreslås forbud mod at optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter, når dekøbte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten. Forbuddet mod gearede investerin-ger omfatter således alene tilfælde, hvor de pågældende værdipapirer ligger til sikkerhed for lånet.Værdipapirbegrebet i denne bestemmelse, der er en tværgående bestemmelse i den finansielle lov-givning, som vedrører direktørers og ansattes egne investeringer, er ikke i overensstemmelse medlovforslagets definition i § 3, nr. 2, der hidrører fra UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra n. Vedværdipapirer forstås i denne bestemmelse aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer,der kan sidestilles med disse, andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed aktier, obligationer ogandre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, kan erhverves ved tegning, ombyt-ning eller kontant betaling, andele i investeringsforeninger, pengemarkedsinstrumenter, der er opta-get til handel på et reguleret marked, samt indlånsbeviser og commercial papers og omsætteligepantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre.Det foreslås istk. 1, nr. 2,at de omfattede personer ikke må erhverve, udstede eller handle med af-ledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning. Ved afledte finansielle in-strumenter forstås i denne bestemmelse finansielle futures og tilsvarende instrumenter, fremtidigerenteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks, råvarein-strumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, optioner på at erhverveeller afhænde et værdipapir, der falder ind under § 2, stk. 1, nr. 1-9, i lov om værdipapirhandel m.v.,og optioner på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontantog instrumenter, jf. § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan fastsæt-te regler om, at nærmere bestemte instrumenter, der ikke er nævnt i § 2, stk. 1, i lov om værdipapir-handel m.v., omfattes af alle eller dele af værdipapirhandelslovens regler om værdipapirer. Vedrisikoafdækning forstås transaktioner, der mindsker risikoen ved udsving i værdien på de værdipa-pirer m.v., som personkredsen lovligt kan erhverve.Stk. 1, nr. 3,indeholder et forbud mod erhvervelse af kapitalandele med henblik på salg af dissetidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, mens der ikke gælder en minimumsholdetid for andreværdipapirer end kapitalandele, jf. bemærkningerne til nr. 1. Ved kapitalandele forstås alle formerfor andele i andre virksomheders egenkapital. Andele i danske UCITS og kapitalforeninger ogudenlandske investeringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås undtaget fra forbuddet modat afhænde kapitalandele inden for 6 måneder efter erhvervelsen af disse.Ved salg af kapitalandele i trangssituationer inden for 6 måneder efter erhvervelsen, anses kapital-andelene ikke for erhvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter erhvervelsen, jf. det fore-slåede stk. 1, nr. 3. Ved trangssituationer forstås et akut likviditetsbehov eller tab som følge af kurs-fald i forhold til kursen på anskaffelsestidspunktet. Kapitalandele, der er modtaget ved arv, gave,skifte af fællesbo, erstatning, godtgørelse og lignende, anses ikke for erhvervet med henblik på salginden for 6 måneder efter erhvervelsen, jf. stk. 1, nr. 3.Det foreslås istk. 1, nr. 4,at den omfattede personkreds kan erhverve euro uden begrænsningerhenset til fastkurspolitikken mellem danske kroner og euro.

Det foreslåede forbud istk. 2mod at erhverve aktier eller ejerandele i selskaber, der udøver speku-lationsforretninger undtager aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter,fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS og kapitalforeninger og udenlandske investe-ringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.De omfattede personer vil kunne eje andele i investeringsforvaltningsselskaber, selvom aktier i dis-se ikke er undtaget ifølge forslaget. Baggrunden herfor er, at investeringsforvaltningsselskaber ikkeudfører de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte aktiviteter for egen regning.Det foreslås istk. 3,at det er bestyrelsens opgave at tage stilling til, for hvilke personer der er envæsentlig risiko for sammenblanding af egne og investeringsforeningens interesser, og som derforer omfattet af bestemmelsen i henhold til stk. 1. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højt-placerede, ledende medarbejdere med direkte forretningsmæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, atde personer, der skal være omfattet af forbuddet, er vidende herom, herunder at overtrædelse af be-stemmelsen er strafbelagt. Den pågældende omfattes først af straffebestemmelsen fra det tidspunkt,hvor den pågældende informeres om, at han eller hun er omfattet af forbuddet. Bestyrelsen kanvælge at fastsætte personkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret på navne.Ifølge det foreslåedestk. 4er det bestyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde retningslinjer forkontrol med overholdelse af forbuddene i de foreslåede stk. 1 og 2 om, at ansatte ikke må foretagespekulation. Retningslinjerne skal indeholde bestemmelser om indberetning af formuedispositioner,der kan bestå i indsendelse af konto- og depotudskrifter for en given periode. Retningslinjerne kanbestemme, at indberetningerne skal ske en eller flere gange om året, herunder på stikprøve basis, fraalle eller visse af de omfattede personer, så det via indberetningerne kan kontrolleres, om forbudde-ne i stk. 1 og 2 er overholdt. I retningslinjerne kan det bestemmes, at der kan fastlægges minimums-beløb for de dispositioner, der kontrolleres.Det er endvidere bestyrelsens ansvar at fastlægge de kontrolhandlinger, investeringsforeningen skaludføre vedrørende de modtagne indberetninger af formuedispositioner, således at disse under hen-syn til investeringsforeningens konkrete forhold sikrer, at der over en årrække føres kontrol medsamtlige personer omfattet af regelsættet. Kontrollen af indberetningerne kan forestås af bestyrelsenselv, af et andet revisionsfirma end foreningens generalforsamlingsvalgte revisionsfirma eller af enadvokat.Det følger af det foreslåedestk. 5,at den eksterne revision efter almindelige revisionsmæssige prin-cipper årligt skal gennemgå retningslinjerne udarbejdet efter stk. 4, og i revisionsprotokollen oply-se, om de er betryggende og er blevet fulgt. Endvidere skal revisionen oplyse, om investeringsfor-eningens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. Hvis det er tilfældet, eller hvisden eksterne revision har formodning om, at forbuddene i stk. 1 og 2 er overtrådt, skal revisionenefter almindelige revisionsmæssige principper undersøge sin formodning nærmere. Bestyrelsen skalorienteres herom ved bemærkning i revisionsprotokollatet. Bestyrelsen har ligeledes pligt til at for-holde sig til en bemærkning i revisionsprotokollatet om en formodet overtrædelse og kan herunderbenytte den spørgeadgang, som det foreslåede stk. 6 giver mulighed for.Det følger af det foreslåedestk. 6,at bestyrelsen kan anmode om oplysninger om en af forslagetsstk. 1 og 2 omfattet persons konti og depoter i fremmede kontoførende institutter som et led i deneksterne revisions undersøgelse af, om der er sket en overtrædelse af forbuddene i stk. 1 og 2. For at

sikre, at den eksterne revision får udleveret de oplysninger, bestyrelsen har anmodet om, foreslåsdet, at de adspurgte institutter har pligt til at udlevere de ønskede oplysninger. Såfremt bestyrelsenikke efter den eksterne revisions ønske fremsætter en begæring til det kontoførende institut, må re-visionen anføre i revisionsprotokollatet, at den ikke har haft adgang til oplysningerne, medmindrebestyrelsen på anden måde fremskaffer oplysninger, som medfører, at revisionen finder kontrolpro-ceduren tilfredsstillende. Ved denne fordeling af pligterne for henholdsvis bestyrelsen og den eks-terne revision sikres det, at den eksterne revisor kan overholde revisorlovens regler om uafhængig-hed.Til § 61Det foreslås at videreføre § 42 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., der svarer til §80 i lov om finansiel virksomhed om tilladelse til anden virksomhed m.v. Bestemmelsen gennemfø-rer UCITS -direktivets artikel 30, jf. artikel 14, stk. 1, litra d. Forslaget omfatter ikke specialfor-eninger og hedgeforeninger og heller ikke SIKAV’er, da de ikke kan have en direktør og andre an-satte.Det oprindelige forslag til bestemmelsen var et resultat af udvalgsarbejdet i udvalget om ledelses-og spekulationsbestemmelserne, bestående af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet,Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer.Bestemmelsensstk. 1og2fastslår, hvilke personer der ikke uden tilladelse kan eje eller drive selv-stændig virksomhed eller varetage stillinger og hverv ved siden af deres ansættelse i investerings-foreningen. Det foreslås, at den omfattede personkreds skal være personer, der ifølge lov eller ved-tægtsbestemmelser er ansat af bestyrelsen, samt personer, for hvilke der er en væsentlig risiko forkonflikter mellem deres egne og investeringsforeningens interesser. Væsentlig risiko anses ikke forat foreligge, hvor den pågældende er udpeget af investeringsforeningen til at varetage det pågæl-dende hverv. For personer, der ikke er ansat af bestyrelsen, foreslås det i stk. 2, at tilladelse til at ejeeller drive selvstændig virksomhed eller varetage andre stillinger eller hverv gives af direktionen.På baggrund af over- og underordnelsesforholdet er det naturligt, at det er direktionen og ikke be-styrelsen, der tager stilling til, hvorvidt personer. der ikke er ansat direkte af bestyrelsen, kan påtagesig andre hverv.Med forslaget videreføres muligheden for, at den omfattede personkreds kan påtage sig hverv bådesom bestyrelsesmedlem og direktør i andre erhvervsvirksomheder. Erhvervsvirksomhed skal forståsi overensstemmelse med hidtidig praksis, hvor erhvervsvirksomhed fortolkes meget vidt. Dog erbesiddelse af ikke-dominerende kapitalandele i kommanditselskaber, andelsselskaber, aktieselska-ber m.v. som udgangspunkt ikke nok til at statuere, at besidderen derigennem udøver erhvervsvirk-somhed.Det foreslås istk. 3,at det er bestyrelsens opgave at tage stilling til, for hvilke personer der er envæsentlig risiko for sammenblanding af den ansattes egne og investeringsforeningens interesser, ogsom derfor er omfattet af bestemmelsens stk. 2. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højt-placerede, ledende medarbejdere med direkte forretningsmæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, atde personer, der skal være omfattet af forbuddet, er vidende herom, herunder at overtrædelse af be-stemmelsen er strafbelagt. Den pågældende omfattes først af straffebestemmelsen fra det tidspunkt,hvor den pågældende informeres om, at han eller hun er omfattet af forbuddet. Bestyrelsen kanvælge at fastsætte personkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret på navne.

Det foreslås istk. 4,at direktører og andre ledende medarbejdere ikke må være medlem af bestyrel-sen for eller ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som investeringsforeningen har indgåetvæsentlige aftaler med, eller i selskaber, der er koncernforbundne med disse selskaber. Et andetselskab, som investeringsforeningen har indgået væsentlige aftaler med, kan være et selskab, somforeningen f. eks. har indgået aftaler med om administration, investeringsrådgivning, værdipapir-handel eller markedsføring. Væsentlighedskriteriet anses for opfyldt, hvis aftalen vedrører forenin-gens kernefunktioner, eller den efter foreningens forhold er af betydelig økonomisk størrelse. Der ersåledes tale om en konkret bedømmelse af, om en aftale er væsentlig. For eksempel kan en distribu-tionsaftale med et pengeinstitut, der ikke er depotbank for den pågældende forening, blive anset forvæsentlig i lovens forstand, hvis der er tale om foreningens dominerende distributionskanal, mensden ikke vil blive anset som væsentlig, hvis den blot er en aftale blandt flere distributionsaftalermed andre, og der kun afsættes et mindre antal andele under aftalen. Efter praksis er en markedsfø-ringsaftale væsentlig, hvis den pågældende værdipapirhandler står for 20 pct. eller mere af en inve-steringsforenings markedsføring, jf. Erhvervsankenævnets afgørelse af 14. september 2006.Formålet med bestemmelsen er at undgå personsammenfald i forhold til de selskaber, som investe-ringsforeningen samarbejder med, og selskaber, der er koncernforbundne med disse. Med bestem-melsen understreges det, at der uanset nære samarbejdsrelationer er tale om forskellige juridiskeenheder, og at det er investeringsforeningens daglige ledelse, der driver foreningen. Bestemmelsengør det klart, at det altid er direktionens pligt at handle i investorernes interesse. Bestemmelsen skalendvidere modvirke interessemodsætninger mellem foreningen og depotselskabet og de andre sel-skaber, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med. Depotselskabet skaludføre de i § 106 i lov om finansiel virksomhed nævnte kontrolfunktioner i forhold til foreningensforvaltning af formuen. Foreningens direktion har sammen med bestyrelsen ansvaret for på forenin-gens vegne at føre forhandlinger med depotselskabet om depotselskabsaftalen og eventuelt også omandre aftaler samt at kontrollere og vurdere, om depotselskabet overholder sine forpligtelser overfor foreningen.Det foreslås istk. 5,at den omfattede personkreds kan deltage i ledelsen eller driften af andre inve-steringsforeninger inden for den samme gruppe. Dermed har en direktør mulighed for at være direk-tør i flere investeringsforeninger inden for den samme gruppe. Det var tidligere almindeligt, mensdet almindelige nu er, at en gruppe foreninger med det samme navn og tilknytning til et pengeinsti-tut eller fondsmæglerselskab administreres af det samme investeringsforvaltningsselskab.Det foreslås istk. 6,at bestyrelsens beslutninger om, hvilke hverv personer ansat af bestyrelsen kanpåtage sig, skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen er blot en tydeliggørel-se af bestyrelsens pligt til at indføre beslutninger i forhandlingsprotokollen.Istk. 7foreslås det, at foreningen én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om de hverv, sombestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Bestemmelsen skal sikre åbenhed og gennemsigtighedfor så vidt angår ledelsens andre hverv.Oplysningerne skal offentliggøres således, at informationerne er let tilgængelige. Det kan eksem-pelvis ske på foreningens hjemmeside, i årsrapporten eller i en landsdækkende avis. Endvidere skalden eksterne revision i revisionsprotokollatet i årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt investe-ringsforeningen ejer værdipapirer udstedt af erhvervsvirksomheder, omfattet af stk. 1 og 2. Be-

stemmelserne sikrer, at der er åbenhed om en investeringsforenings eventuelle investeringer i sel-skaber, som foreningens direktør deltager i ledelsen af.Til § 62Der foreslås en delvis videreførelse § 43 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., idetbestemmelsen ikke længere omfatter specialforeninger og hedgeforeninger, men nu alle danskeUCITS dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Bestemmelsen svarer til dels til§ 117 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikler 61,stk. 1, 3. afsnit, og 62, stk. 3, om depotselskabernes og revisorernes adgang til at udveksle oplys-ninger om master-feeder-strukturer.Det foreslås istk. 1,at bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en danskUCITS eller i den danske UCITS’ depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udø-velse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med. Med »den danske UCITS’ depotselskab,investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab« menes det depotselskab henholdsvisdet investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som det kompetente organ i dendanske UCITS har valgt at indgå aftale med.Ved at foreslå, at bestemmelsen omfatter »danske UCITS« og ikke som hidtil »investeringsforenin-ger og SIKAV’er«, bliver værdipapirfonde også omfattet af forslaget, selvom værdipapirfonde ikkeer juridiske personer, og således ikke har en bestyrelse. De skal ligesom SIKAV’er altid administre-res af et investeringsforvaltningsselskab eller at administrationsselskab, hvorfor de ikke kan havedirektører og andre ansatte. I praksis bliver alle investeringsforeninger – bortset fra to, der har endirektør og ansatte - administreret af investeringsforvaltningsselskaber, hvorfor administration afinvesteringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde i høj grad er ensartet. Det er investeringsfor-valtningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse og direktion, der træffer ledelsesmæs-sige beslutninger vedrørende en værdipapirfond. Med forslaget bliver de også omfattet af tavsheds-bestemmelsen. Det er en forskel i forhold til den gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvorværdipapirfonde ikke er omfattet af den gældende bestemmelse i § 43, men af § 117 i lov om finan-siel virksomhed.Forslaget til stk. 1 indeholder således hovedreglen om, at alle personer, der er knyttet til en danskUCITS, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab tilunder udførelsen af deres hverv eller stilling, uanset om de er medlemmer af ledelsen, ansat i eninvesteringsforening eller i det selskab, der administrerer den danske UCITS. Den danske UCITS’depotselskab og revisor er også omfattet af tavshedspligten, fordi såvel depotselskabet som revisio-nen i forbindelse med deres hverv får adgang til alle fortrolige oplysninger om den danske UCITS’værdipapirportefølje m.v.Tavshedspligten har to formål. For det første skal den beskytte den danske UCITS mod udleveringaf fortrolige oplysninger, først og fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Det kan være op-lysninger om nye afdelinger, markedsføringsplaner og den danske UCITS’ investeringer. Bestyrel-sen for en investeringsforening eller SIKAV bestyrelse eller bestyrelsen for et selskab, der admini-strerer en værdipapirfond kan beslutte, at oplysninger, der alene vedrører den danske UCITS, menikke dens investorer, kan videregives. Såfremt den danske UCITS’ andele er børsnoterede, skal vi-deregivelsen være i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v., herunder reglerne i kapi-

tel 10 om misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af mar-kedsmisbrug.For det andet skal bestemmelsen beskytte den danske UCITS’ investorer mod videregivelse ellerudnyttelse af fortrolige oplysninger. Bestemmelsen træder i stedet for de generelle regler om vide-regivelse i persondataloven. Begrebet »berettiget videregivelse« skal dog fortolkes i lyset af per-sondataloven, der tillige indeholder regler om indsamling, registrering og behandling af oplysningerom fysiske personer. Disse bestemmelser finder også anvendelse for danske UCITS.Forslaget opregner de persongrupper, der er pålagt tavshedspligt. Det forhold, at disse persongrup-per er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen, betyder ikke, at alle oplysninger frit kan udvekslesmellem dem. Oplysninger kan kun videregives inden for en dansk UCITS, dens depotselskab oginvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvis videregivelsen er berettiget, dvs.når der er en ledelsesmæssig eller forretningsmæssig grund til videregivelsen.Bestemmelsen er ifølge praksis ikke til hinder for, at en person kan være ansat i flere investerings-foreninger eller finansielle virksomheder, men der skal foreligge et sædvanligt ansættelsesforholdmed en egentlig opgavevaretagelse. Ansættelsesforholdet skal være i overensstemmelse med reg-lerne om varetagelse af andre hverv. Det forhold, at en person er ansat i flere investeringsforeningereller virksomheder, medfører ikke ændringer i, hvilke oplysninger der kan udveksles mellem for-eningerne eller virksomhederne. En person, der er ansat flere steder, kan derfor ikke benytte oplys-ninger fra det ene ansættelsessted i sit arbejde for det andet ansættelsessted, medmindre oplysnin-gerne i overensstemmelse med reglerne om videregivelse lovligt kan udveksles mellem de pågæl-dende foreninger eller virksomheder.Hemmeligholdelsespligten indebærer, at fortrolige oplysninger hverken må videregives uberettigeteller udnyttes uberettiget på anden måde. Ved fortrolige oplysninger forstås som udgangspunkt alleoplysninger. Såfremt oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan de ikke anses for fortrolige ogomfattes derfor ikke af tavshedspligtsbestemmelserne.Det følger af forslaget, at videregivelse eller udnyttelse af oplysninger kun kan ske, hvis dette ansesfor berettiget. Som typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for berettiget, kan f. eks.nævnes:- Videregivelse af oplysninger til Finanstilsynet i henhold til loven.- Videregivelse af oplysninger til skattemyndighederne i henhold til blandt andet skattekontrollo-ven.- Videregivelse af oplysninger til en autoriseret it-virksomhed, under forudsætning af at denne haret acceptabelt sikkerhedsniveau.- Videregivelse af oplysninger i forbindelse med en dansk UCITS’ eller en afdelings ophør ellerfusion af danske UCITS eller afdelinger.- Videregivelse af personlige oplysninger, hvis personen har givet samtykke hertil.Videregivelse af oplysninger er kun berettiget, hvis de konkrete oplysninger er nødvendige for atvaretage den opgave, som oplysningerne videregives til brug for. Finanstilsynet offentliggør løben-de sine afgørelser om berettiget videregivelse på de områder, som Finanstilsynet fører tilsyn med,på Finanstilsynets hjemmeside.

Efter det foreslåedestk. 2pålægges modtageren af fortrolige oplysninger tavshedspligt. Bestemmel-sen har betydning i de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavs-hedspligt i medfør af den finansielle lovgivning. Det er f. eks. tilfældet, hvis modtageren er ansat iet it-servicebureau, et kuverteringsbureau eller lignende. Modtageren vil herefter alene kunne vide-regive modtagne oplysninger om investorer, hvis videregivelsen er berettiget i henhold til stk. 1.Den omstændighed, at tavshedspligten følger oplysningerne, når oplysningerne videregives, inde-bærer ikke, at berettiget videregivelse kan ske i videre omfang end ellers. Det er således uden be-tydning for, om videregivelsen kan anses for berettiget, at modtageren af oplysningerne underlæg-ges tavshedspligt.Der kan være enkelte situationer, hvor det ikke er meningsfyldt, at tavshedspligten opretholdes.Hvis oplysninger f. eks. videregives i en retssal, pålægges tilhørere i retssalen ikke tavshedspligt pågrund af denne bestemmelse. Det påhviler den danske UCITS, dens investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab som led i en forsvarlig drift af den danske UCITS at sikre sig, at den,der modtager fortrolige oplysninger, er bekendt med den tavshedspligt, der følger oplysningerne. F.eks. kan det ske ved, at der i en aftale om delegation gøres opmærksom på den nævnte tavshedspligtfor modtageren. De krav, der kan stilles til en dansk UCITS, dens investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab i den forbindelse, afhænger af, hvem modtageren af oplysninger er.Hvis modtageren således i forvejen er underlagt tavshedspligt, kan afgiveren gå ud fra, at modtage-ren er opmærksom herpå. Det påhviler ikke afgiveren at kontrollere, at modtageren af oplysningeroverholder tavshedspligten.Stk. 3fastslår, at revisorer for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og reviso-rer for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, i overensstemmelse med stk. 1 kan ud-veksle oplysninger i henhold til en aftale, jf. forslagets § 4, stk. 4, nr. 3. Forslaget er en konsekvensaf UCITS-direktivets 62, stk. 3, og er en nødvendig forudsætning for, at revisorerne for de toUCITS kan udføre deres pligter.Det foreslås istk. 4,at depotselskaber for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitut-ter, og depotselskaber for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, kan udveksle oplys-ninger i overensstemmelse med stk. 1 i henhold til en aftale, jf. forslagets § 4, stk. 4, nr. 2. Forslageter en konsekvens af UCITS-direktivets artikel 61, stk. 1, 3. afsnit, og er en nødvendig forudsætningfor, at depotselskaberne kan udføre deres pligter.Til § 63Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 44 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v. og gennemfører artikel 14, stk. 1, litra d, og stk. 2, samt artikel 31 i UCITS-direktivet for investeringsforeninger. Bestemmelsen svarer til § 71 i lov om finansiel virksomhed.Forslaget finder anvendelse på investeringsforeninger, der har ansat en direktør og personale til atadministrere foreningen og på et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, tilhvilket bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse, jf. lovforslagets § 47, stk. 4. Forslagets stk. 2omfatter SIKAV’er og Finanstilsynet kan fastsætte regler for alle danske UCITS med hjemmel i stk.4. Forslaget omfatter ikke længere specialforeninger og hedgeforeninger.Det foreslåedestk. 1svarer til den gældende § 44, stk. 1, der fastsætter det overordnede krav, atinvesteringsforeninger skal have effektive former for virksomhedsstyring. De efterfølgendenr. 1-8

fastsætter de krav, som investeringsforeningen skal følge for at opfylde kravet om at have effektiveformer for virksomhedsstyring. Dermed svarer bestemmelsen til § 71 i lov om finansiel virksom-hed. Finanstilsynet har med hjemmel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. udstedtbekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v., der supplererog udbygger kravene i nr. 1-8.Medstk. 2foreslås, at en SIKAV skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder enklar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling.Bestyrelsen skal sørge for, at bestyrelsens forhold til og ansvarsfordelingen mellem bestyrelsenog investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er klare således, at SIKAV’enbliver ledet og administreret på en betryggende måde. Disse krav er mindre omfattende end de til-svarende regler vedrørende investeringsforeninger i stk. 1. Baggrunden er, at en SIKAV efter for-slagets § 49 skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetageadministrationen, hvorfor de krav, der gælder for investeringsforeninger i stk. 1 ikke er relevante forSIKAV’er, fordi det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der er an-svarlig for administrationen af en SIKAV. SIKAV’ens bestyrelse skal i medfør af forslagets § 49vurdere, at det selskab, som skal administrere SIKAV’en, er kvalificeret og i stand til at varetageadministrationen. I medfør af forslagets § 52, stk. 4, skal bestyrelsen vurdere, om selskabet vareta-get administrationen i overensstemmelse med den indgåede administrationsaftale og investeringsin-struksen, og om de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte.Finanstilsynet har som nævnt med hjemmel i den gældende lov og § 71 i lov om finansiel virksom-hed udstedt bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v., dersåledes omfatter SIKAV’er. Bekendtgørelsen omfatter også investeringsforvaltningsselskabers ad-ministration af SIKAV’er. Administrationsselskaber skal følge hjemlandets regler, men er ansvarli-ge over for SIKAV’ens bestyrelse.Ved fastlæggelse af de opgaver, der påhviler henholdsvis bestyrelsen for SIKAV’en og investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, skal der tages udgangspunkt i, at ledelsenaf SIKAV’en påhviler SIKAV’ens bestyrelse. SIKAV’ens bestyrelse skal således bl.a. i medfør afforslagets § 52 fastlægge den overordnede politik for SIKAV’ens virksomhed, identificere de enkel-te afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil pågrundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik samt fastsætte en politik til imødegåelseaf interessekonflikter for bestyrelsens egne forhold. En SIKAV’s bestyrelse skal først og fremmestsørge for, at såvel SIKAV’ens dokumenter som ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og det sel-skab, der administrerer SIKAV’en, er klare. Det omfatter også den rapportering, som bestyrelsenskal modtage. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet vælges til at varetageadministration af SIKAV’en på de vilkår, der er fastsat i den aftale, som parterne skal indgå herom.Bilag II til UCITS-direktivet angiver, hvilke opgaver, der omfattes af »kollektiv porteføljeforvalt-ning«, der i bilag II i UCITS-direktivet er det overordnede begreb for de opgaver investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet skal varetage. Opgaverne omfatter investerings-forvaltning, administration og markedsføring. Ifølge bilag II omfatter administrationen følgende:juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning, kundeforespørgsler, vær-di- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser), kontrol med overholdelse af lovgivning, ajourfø-ring af investorregister, udlodning af overskud, emission og indløsning af andele, kontraktetablering(herunder udsendelse af beviser) samt registrering.

Bestyrelsen i SIKAV’en skal som nævnt ovenfor ved valg af investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, jf. lovforslagets § 49, sikre sig, at selskabet er kvalificeret og i stand til atvaretage de pågældende opgaver. Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet skal give SIKAV’ens bestyrelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt atovervåge de aktiviteter, der udøves af investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselska-bet og må ikke forhindre SIKAV’en i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis dette er iSIKAV’ens interesse For at kunne overholde lovens krav, skal aftalen som minimum indeholdebestemmelser om, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal overholdekontrollerbare rammer, der gælder for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-skabets investeringer for SIKAV’en, regler om vederlag og omkostninger, regler om løbende rap-portering til SIKAV’en, herunder om udviklingen i afkast, compliance og risici. Aftalen kan ikkegøres uopsigelig.Bestyrelsen i SIKAV’en skal løbende påse og vurdere om investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet udfører de opgaver, som efter aftalen påhviler dette selskab, på tilfredsstil-lende måde, og at det afkast, som er resultatet af porteføljeforvaltningen, ligger på det niveau, sommed rimelighed kan forventes. Bestyrelsen i SIKAV’en skal endvidere løbende forholde sig til, omdet vederlag og de øvrige omkostninger, der er knyttet til porteføljeforvaltningen (administratio-nen), er rimelige. Bestyrelsen skal herudover løbende forholde sig til, om den rapportering, sombestyrelsen modtager fra investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, giver an-ledning til, at bestyrelsen bør reagere, herunder eventuelt tage skridt i forhold til investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet. Se tillige bemærkningerne til forslagets §§ 49, 50og 52.Det foreslåedestk. 3viderefører den gældende bestemmelse om, at en investeringsforening skalopbygge og organisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter be-grænses mest muligt. Det gælder også, hvis foreningen administreres sammen med andre forenin-ger. Bestemmelsen medfører, at investeringsforeningen også skal tage forholdet til sine samarbejds-partnere i betragtning, når den indretter sin virksomhed, så interessekonflikter i forhold til dissebegrænses mest muligt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kravet til bestyrelsen og direk-tionen i lovforslagets § 47, stk. 1, om at handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse,værnsreglen i lovforslagets § 47, stk. 5, habilitetsreglen i lovforslagets § 55, stk. 3, bestyrelsenspligt til i medfør af lovforslagets § 51, stk. 1, nr. 4, at påvise interessekonflikter og sørge for at be-grænse dem mest muligt, forslagetsstk. 1, nr. 6,om procedurer med henblik på at adskille funktio-ner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, samt Finanstilsynets mulig-hed for at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvordan investeringsforeninger skal påvise og be-grænse interessekonflikter.Det foreslåedestk. 4, nr. 1,fastsætter hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede en bekendtgørelsefor investeringsforeninger om forholdene i stk. 1. Finanstilsynet har som nævnt udstedt bekendtgø-relse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v., som omfatter bestemmel-ser, der er fastsat i Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekon-flikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et admini-strationsselskab. Bekendtgørelsen udbygger de krav, der er fastsat i stk. 1-3.Investeringsforvaltningsselskaberne er omfattet af den bekendtgørelse om ledelse og styring af pen-geinstitutter m.fl., som Finanstilsynet har udstedt for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og

investeringsforvaltningsselskaber i medfør af § 71 i lov om finansiel virksomhed for så vidt angårinvesteringsforvaltningsselskabets egne forhold og de tjenesteydelser, som investeringsforvaltnings-selskabet kan udføre for kunder i form af skønsmæssig porteføljepleje, investeringsrådgivning ogopbevaring af andele i investeringsforeninger.Administrationen er grundlæggende den samme, uanset om en investeringsforenings bestyrelse an-sætter en direktør eller delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab, eller der er tale om administration af en SIKAV eller en værdipapirfond.Imidlertid er det investeringsforeningens, SIKAV’ens eller investeringsforvaltningsselskabets elleradministrationsselskabets bestyrelse på vegne af en værdipapirfond, der har den overordnedeledelse. For investeringsforeningers vedkommende gælder det, uanset om foreningen selv har endirektør og personale, eller om den administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et ad-ministrationsselskab. Værdipapirfonde er ikke juridiske personer, hvorfor der ikke kan være tale om»indretning« af dem. Hjemlen til, at Finanstilsynet udsteder regler om administration af værdipapir-fonde, fremgår af § 53, stk. 6.Det foreslåedestk. 4, nr. 2,giver hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for, at bestyrel-se, direktion og personale i en investeringsforening, bestyrelsen i en SIKAV eller en dansk UCITS’investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab eller investeringsrådgivere aflønnes hen-holdsvis honoreres på anden måde end med faste beløb. Efter gældende ret kan de pågældende per-soner, investeringsforvaltningsselskaber og rådgivere aflønnes eller honoreres med resultatbaseretløn. Da det medfører en risiko for interessekonflikter, fordi nogen kunne fristes til at varetage deresegne interesser i stedet for den danske UCITS’ og dermed dens investorers interesser, har Finanstil-synet i medfør af det foreslåede stk. 4, nr. 2, også fremover mulighed for at fastsætte bestemmelserom aflønning og honorering af bestyrelse, direktion og personale samt et investeringsforvaltnings-selskab, eller administrationsselskab og rådgivere med resultatorienteret aflønning eller honorering.Der er altid en særlig risiko for interessekonflikter ved kollektiv porteføljepleje, fordi den enkelteinvestor ikke kan kontrollere de transaktioner, som en dansk UCITS foretager. Der har hidtil ikkeværet behov for at udstede en bekendtgørelse om aflønningsregler m.v. Hvis Finanstilsynet udstederregler om en anden aflønning og honorering end med faste beløb, vil formålet med disse regler væreat sikre, at den resultatbaserede aflønning og honorering holdes inden for visse rammer, og at der f.eks. ikke ved beregningen medregnes resultater, der allerede tidligere er honoreret m.v.Der kan som hidtil udbetales tantieme med faste beløb. Administreres en investeringsforening ellerSIKAV af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, kan der ligeledes udbeta-les tantieme med faste beløb til selskabet.Medstk. 4, nr. 3,foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte bestemmelser om imø-degåelse af interessekonflikter ikke blot mellem foreningens og SIKAV’ens afdelinger og eventuel-le andre foreninger eller SIKAV’er, som foreningen eller SIKAV’en administreres sammen med,men også i forhold til andre, for eksempel samarbejdspartnere. Der henvises til bemærkningerne tilstk. 2 og 3.Finanstilsynet har i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeningerm.v. fastsat bestemmelser om imødegåelse af interessekonflikter. Det er et område, som Finanstil-synet har fokus på, fordi der er indbyggede interessekonflikter i den måde, som de fleste danskeUCITS administreres på, idet deres andele, uanset at investeringsforeninger og SIKAV’er er selv-

stændige juridiske personer, og værdipapirfonde er økonomiske enheder, opfattes som et »bankpro-dukt«. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om identifikation (påvisning), forebyggelse, hånd-tering og afsløring af interessekonflikter i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i Kommissi-onens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik,risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab. Det er sæd-vanligt, at det er depotselskabet eller andre pengeinstitutter, der er medejere af investeringsforvalt-ningsselskabet og eventuelt et fondsmæglerselskab, der rådgiver om investeringer. På grund af dettætte samarbejde og ofte også koncernrelationer mellem investeringsforvaltningsselskabet og dedets og de administrerede danske UCITS’ samarbejdspartner, er der interessekonflikter.Danske UCITS skal naturligvis betale for de ydelser, de får efter de aftaler, de indgår, men de børikke betale mere, end andre institutionelle investorer og udstedere af samme størrelse betaler fortilsvarende ydelser. Som et andet eksempel kan nævnes, at danske UCITS skal investere til gavn forden danske UCITS og dens investorer og ikke for at hjælpe en samarbejdspartner med at placere enemission. Det tilføjes, at EU-Kommissionen også har fokus på interessekonflikter i sit udkast tilgrønbog om »Corporate Governance in financial institutions and remuneration policies«.Formålet med hjemlen i det foreslåede stk.4, nr. 4,er at give Finanstilsynet mulighed for at regule-re transaktioner mellem en investeringsforening og selskaber, som foreningen har indgået væsentli-ge aftaler med eller selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber som om, der er tale omkoncerninterne transaktioner. Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet hjemmel til at fast-sætte nærmere regler for, hvilke krav der skal stilles til fastsættelsen af vilkårene for sådanne trans-aktioner. Hvis Finanstilsynet fastsætter regler, kan der blive tale om regler, der sætter reglerne ibekendtgørelse om koncerninterne transaktioner, der udstedes i henhold til § 181 i lov om finansielvirksomhed, i kraft for investeringsforeninger med de afvigelser, som foreningernes særlige forholdtilsiger.Stk. 4, nr. 5,svarer til stk. 4, nr. 4, og giver Finanstilsynet mulighed for at regulere transaktionermellem en SIKAV eller dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og etselskab, som SIKAV’en eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab harindgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant sel-skab.Stk. 4, nr. 6,svarer også til stk. 4, nr. 4, og giver Finanstilsynet mulighed for at regulere transaktio-ner, der indgås mellem et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab på vegneaf en værdipapirfond og et selskab, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med etsådant selskab.Efter det foreslåedestk. 5,er en ulovlig transaktion ugyldig, og de almindelige retsvirkninger afugyldighed indtræder. En transaktion vil også være ugyldig i tilfælde, hvor en medkontrahent ikkehar vilje eller evne til at udligne forskellen mellem markedsvilkår og den pågældende transaktionsvilkår. Som eksempel kan nævnes en SIKAV’s køb af finansielle tjenesteydelser hos et selskab, derer koncernforbundet med SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabtil en pris, der er højere end markedsværdien.Til § 64

Forslaget svarer til § 45 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra at den ikkelængere omfatter specialforeninger og hedgeforeninger. Bestemmelsen gennemfører artikel 30, stk.1, jf. artikel 13, stk. 1, litra c og d, i UCITS-direktivet.Det foreslås medstk. 1,at en investeringsforening skal sikre sig, at de virksomheder, som bestyrel-sen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de delegerede opgaver. Forenin-gens bestyrelse træffer, jf. lovforslagets § 48, stk. 2, beslutning om delegation og har således ansva-ret for, at kvaliteten af administrationen ikke forringes ved delegation af opgaver, jf. stk. 3. Det fo-reslås, at i de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen eller risikostyringen,må foreningen kun delegere til selskaber, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik påforvaltning, herunder risikostyring af aktiver, og som er under tilsyn. En investeringsforening kandelegere porteføljepleje (kapitalforvaltning) og investeringsrådgivning til investeringsforvaltnings-selskaber og værdipapirhandlere, det vil sige pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber med tilla-delse i henhold til § 14, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Værdipapirhandleren skal ha-ve tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, give investeringsrådgivning eller risikosty-ring. Investeringsforeningen kan også delegere opgaver til tilsvarende udenlandske virksomheder.Udtrykket investeringsforvaltningen skal forstås bredt og omfatter her alle de funktioner, herunderrisikostyring, der kan være forbundet med at udføre investering og forvaltning af en investerings-forenings formue, herunder forbundet med selve beslutningen om at foretage en given investering,hvis betingelserne for en aftale om skønsmæssig porteføljepleje er til stede. Bestyrelsen kan indgåaftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som ikke erdepotselskab for investeringsforeningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid medforeningens og dens investorers interesser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 48,hvorefter der påhviler bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselska-bet en særlig pligt til at tage højde for interessekonflikter. Med delegationen af investeringsforvalt-ningen kan der også være tale om analyser af enkelte selskaber og sektorer, udvælgelse af værdipa-pirer som baggrund for investeringsrådgivning m.v. En investeringsforening kan som hidtil indgåaftale om investeringsrådgivning med andre.Der foreslås et udtrykkeligt krav om, at den virksomhed, som bestyrelsen delegerer opgaver til, f.eks. om porteføljepleje (kapitalforvaltning) eller investeringsrådgivning skal være undergivet etfinansielt tilsyn. Kravet om finansielt tilsyn indebærer, at den pågældende virksomhed har tilladelsetil at udføre skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 9 i lov om finansiel virksomhed, eller investerings-rådgivning, jf. § 343 c, jf. § 343 a i lov om finansiel virksomhed, eller tilsvarende udenlandske virk-somheder. Bestyrelsen skal i denne forbindelse tage stilling til såvel den virksomhed, der udførerporteføljepleje eller investeringsrådgivning, som aftalens indhold.Delegation af opgaver forudsætter, at investeringsforeningens virksomhed udføres mere effektivtsom følge af delegationen. Foreningen skal altid administreres i investorernes interesse. Det bety-der, at delegation af opgaver ikke må føre til, at andres interesse tilgodeses ved udførelsen af dedelegerede opgaver på bekostning af investorernes interesse.Stk. 2foreslår, at den virksomhed, som investeringsforeningen har delegeret opgaver til, kun medtilladelse fra foreningens bestyrelse i det enkelte tilfælde må videredelegere opgaver til andre ogkun, hvis denne delegation medfører en mere effektiv administration af foreningens virksomhed, jf.dog § 48, stk. 9. Forslaget er en konsekvens af, at en investeringsforening kun må delegere opgaver

til virksomheder, der er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. Hvis foreksempel en investeringsrådgiver må videredelegere de delegerede opgaver eller dele heraf til enanden investeringsrådgiver, fordi investeringsrådgiveren ikke selv har kvalificerede medarbejderepå det pågældende område, burde investeringsforeningen ikke have indgået aftalen med denne inve-steringsrådgiver eller værdipapirhandler. Det er et udtrykkeligt krav, at videredelegeringen skaleffektivisere administrationen. Det medfører blandt andet, at den oprindelige investeringsrådgiversom mellemled ikke må forhøje omkostningerne. Det betyder, at delegation af opgaver skal medfø-re en merværdi for foreningen. Delegationen må ikke føre til, at andres interesser tilgodeses veddelegationen på bekostning af investorernes interesse. Der er tale om direktivbestemt regulering, jf.artikel 30, stk. 1, jf. artikel 13, stk. 1, litra c og d, i UCITS-direktivet.Efter lovforslaget kan delegation af opgaver ske til virksomheder, der er under dansk eller uden-landsk tilsyn, men delegationen må efterstk. 3ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsfor-eningen, forhindre foreningens forvaltning i at virke eller medføre, at foreningen ikke bliver forval-tet i investorernes interesse. Det betyder, at delegation af opgaver aldrig må føre til, at der opståruklarhed om, hvem der udfører en given opgave, eller til en uigennemsigtig eller på anden mådeuhensigtsmæssig forvaltning af en forening.Forslaget tilstk. 4er en gennemførelse af UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra d. Forslagetmedfører, at investeringsforeninger kun kan delegere opgaver i forbindelse med investeringsfor-valtningen til virksomheder, der er under tilsyn af myndigheder, som Finanstilsynet kan samarbejdemed. Udgangspunktet er, at Finanstilsynet kan samarbejde med myndigheder, der er medlemmer afden internationale organisation for værdipapirtilsyn, IOSCO (International Organization of Securi-ties Commissions). Medlemskabet indebærer, at medlemmerne følger IOSCO’s standarder og hartilsluttet sig en resolution om samarbejde.Til § 65Forslaget svarer til § 46 i lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfører UCITS-direktivetsartikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra f og g. Bestemmelsen gælder for investeringsforeninger, menikke længere for specialforeninger og hedgeforeninger.Det foreslås istk. 1,at en investeringsforening ved aftaler om delegation skal sikre sig, at delegatio-nen foregår på sådanne vilkår, at foreningens ledelse hele tiden kan overvåge, hvordan og om denvirksomhed, som opgaven er uddelegeret til, udfører opgaven i overensstemmelse med aftalen. Denforeslåede bestemmelse understreger, at selvom en opgave er uddelegeret, hviler ansvaret for denskorrekte udførelse stadig på foreningens ledelse. Det er foreningens pligt at sikre sig, at delegeringaf opgaver ikke forhindrer ledelsen i at bevare det overblik over opgavernes udførelse, som er nød-vendigt for at varetage den daglige ledelse og drift af foreningen.Det fremgår dels afstk. 2,at en investeringsforening på et hvilket som helst tidspunkt skal kunnegive yderligere instrukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegeret til, dels at foreningenskal kunne opsige aftalen om delegation med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens inte-resse. Bestemmelsen medfører, at en investeringsforening kun kan indgå aftaler om delegation afopgaver indeholdende vilkår, hvorefter foreningen til enhver tid kan give konkrete instrukser om,hvorledes opgaven skal udføres. En investeringsforening kan ikke indgå aftaler om delegation påvilkår om, at aftalen altid skal opsiges med et vist varsel. Aftalen skal indeholde bestemmelser, derberettiger foreningen til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis ledelsen skønner, at det er

i foreningens interesse. Denne adgang til at opsige aftalen uden varsel skal ikke forveksles med ad-gang til at ophæve en aftale som følge af misligholdelse.Den foreslåede bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for, at parterne aftaler opsigelsesvarsler,som dækker de normalt forventede situationer, når blot der er en adgang for investeringsforeningentil at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at parter-ne aftaler, at foreningen skal betale en kompensation til den virksomhed, som aftalen er indgåetmed, hvis foreningen opsiger aftalen med henvisning til bestemmelsen om øjeblikkelig opsigelse.Sådanne kompensationsklausuler skal være rimelige set i relation til aftaleparternes forhold. Kom-pensationsklausuler må ikke være udformet således, at de reelt fratager en investeringsforening mu-ligheden for at opsige en aftale om delegation med øjeblikkelig virkning. Det følger af lovforslagets§ 48, stk. 4, at delegation skal medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed. Dette kraver ikke opfyldt, hvis der er risiko for, at foreningen kommer til at betale den opsagte part, f. eks. eninvesteringsrådgiver, honorar i en længere periode efter opsigelsen, der skal være i foreningensinteresse. Foreningen skal derudover samtidig betale for anden investeringsrådgivning. Finanstilsy-net vil kunne nægte en ny investeringsforening tilladelse, hvis en aftale om f. eks. porteføljeplejeeller investeringsrådgivning indeholder vilkår, der er urimelige. Er der tale om en forening, der alle-rede udøver virksomhed, vil Finanstilsynet med hjemmel i lovforslagets § 161 kunne påbyde for-eningen at ændre aftalen med henvisning til, at delegationen ikke effektiviserer foreningens virk-somhed, jf. § 48, stk. 4.Til § 66Den foreslåede bestemmelse ændrer § 47 i lov om investeringsforeninger m.v. og gælder for inve-steringsforeninger, men ikke længere for specialforeninger og hedgeforeninger. Bestemmelsen gen-nemfører artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra a, i UCITS-direktivet. Med ændringen kommer stk. 1til at svare til § 38 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, der også omfatter kapitalfor-eninger. Det er hensigtsmæssigt, at reglerne om delegation så vidt muligt svarer til hinanden. Defleste investeringsforeninger administreres af investeringsforvaltningsselskaber, der også kan admi-nistrere kapitalforeninger.Efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. § 47, stk. 1, skal en investeringsforening,dens investeringsforvaltningsselskab eller dens administrationsselskab senest 8 hverdage efter ind-gåelsen af en aftale om delegation skal underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.Det samme gælder aftaler om videredelegation. Underretningen skal være skriftlig og kan foregåved, at investeringsforeningen sender aftalen til Finanstilsynet. Pligten til at underrette Finanstilsy-net om aftaler om delegation betyder ikke, at Finanstilsynet skal godkende sådanne aftaler, men devil indgå i Finanstilsynets samlede bedømmelse af, om den daglige ledelse varetager administratio-nen af den pågældende forening på en forsvarlig måde.Det forslåedestk. 1indeholder krav om, at en investeringsforening, forud for, at den delegerer væ-sentlige opgaver til tredjemand, underretter Finanstilsynet om delegationen. Det samme gælder,hvis en virksomhed, til hvem en investeringsforening delegerer opgaver, med bestyrelsens samtyk-ke videredelegerer en opgave, jf. forslagets § 64, stk. 2. Finanstilsynet skal ikke godkende aftalen.Underretningen skal sikre, at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind, inden aftalen om delega-tion træder i kraft. Det får særlig betydning, fordi delegationsreglerne med forslaget ændres medhenblik på mere fleksibilitet. Bestemmelsen vedrører ikke delegation af den daglige ledelse, idetFinanstilsynet skal godkende denne delegation, jf. lovforslagets § 22.

Det foreslåedestk. 2indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede regler om delegation.Hjemlen erstatter den gældende § 33, stk. 9, hvorefter Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,hvad der er kerneopgaver og om, at foreningen skal følge op på delegerede opgaver. Endvidere er-statter bestemmelsen den gældende § 47, stk. 2, hvorefter Finanstilsynet fastsætter nærmere reglerom meddelelsespligtens omfang og dens form.Det foreslåedestk. 2, nr. 1,indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede nærmere reglerfor, hvornår betingelserne i stk. 1 og de foreslåede § 48, stk. 2-4 og 6, og §§ 64 og 65, er opfyldt.Finanstilsynet får dermed mulighed for at fastsætte regler om investeringsforeningers delegationsvarende til det, der gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde, dog tilpasset direktiver-nes og virksomhedernes forskellighed.Udgangspunktet er, at det kun er aftaler om delegation af opgaver, der kræver tilladelse efter denfinansielle lovgivning, som Finanstilsynet skal underrettes om, jf. stk. 2, nr. 3, om væsentlighed.Der er for eksempel også mulighed for at fastsætte regler om, at bestyrelsen for eksempel ikke skaltræffe beslutning om hver enkelt delegation af markedsføringen til pengeinstitutter og fondsmæg-lerselskaber, men kan fastsætte en standardaftale. Finanstilsynet skal ikke underrettes om hver en-kelt aftale om delegation af markedsføringen af andele på standardvilkår. Investeringsforeningeneller investeringsforvaltningsselskabet skal kun underrette Finanstilsynet om den enkelte aftale, hvisden afviger væsentligt fra standarden. For så vidt angår investeringsrådgivning og porteføljepleje(kapitalforvaltning), angår disse områder danske UCITS’ kernevirksomhed og udgør en væsentligdel af omkostningerne, hvorfor Finanstilsynet skal orienteres om den enkelte aftale.Endvidere fastsætter Finanstilsynet med hjemmel i det foreslåedestk. 2, nr. 2,nærmere regler for,hvornår et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab i forhold til foreningen ansesfor at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet må anses som et tomt selskab efterden foreslåede § 48, stk. 7. Det er et krav i UCITS-direktivet. Det vil altid være sådan, at en for-ening ikke kan delegere ansvaret for den daglige ledelse til andre end investeringsforvaltningssel-skabet. Det samme gælder for de opgaver, som investeringsforeningen delegerer. Det er altid inve-steringsforeningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør, der har ansvaret forden daglige ledelse og ansvaret for de delegerede opgaver. Som det fremgår af lovforslagets § 48,stk. 3, kan investeringsforeningen enten delegere porteføljeplejen eller risikostyring af foreningensaktiver. Endvidere vil reglerne afspejle, at en forening vil kunne delegere flere administrative opga-ver, hvis investeringsforvaltningsselskabet udfører alle opgaver i forbindelse med investeringsfor-valtningen.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 3,får Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere regler for, hvilkeopgaver der skal anses om væsentlige i relation til reglerne om delegation. For så vidt angår investe-ringsrådgivning og porteføljepleje (kapitalforvaltning), angår disse områder danske UCITS’ kerne-virksomhed og udgør en væsentlig del af omkostningerne, hvorfor opgaverne altid vil være væsent-lige opgaver. Andre eksempler på væsentlige opgaver er kontrol af, at lovgivningen overholdes,fastsættelse og kontrol af den indre værdi samt udarbejdelse af årsrapporter og indberetninger tilfinanstilsynet. I den anden ende af spekteret er opgaver, der kan udføres af virksomheder, der ikkeer under tilsyn.

Til kapitel 9Til § 67Den foreslåede bestemmelse viderefører § 48 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,bortset fra at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet. Bestemmelsen gen-nemfører artikel 88 i UCITS-direktivet.Forbuddet i forslagetsstk. 1mod, at en dansk UCITS yder lån eller stiller garanti konkretiserer en afde generelle grænser for »investeringsforeningsvirksomhed«, som også omfatter SIKAV’er og vær-dipapirfonde, og som allerede følger af lovforslagets kapitel 3. Bestemmelsen er ikke til hinder for,at danske UCITS erhverver værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller andre af de i kapitel 14nævnte instrumenter.Istk. 2foreslås, at en dansk UCITS kan påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelseaf aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings for-mue. Formålet med bestemmelsen er at give danske UCITS mulighed for at deltage i nytegning,hvor tegningsreglerne er udformet på en sådan måde, at betalingen skal erlægges i rater eller helebetalingen udskydes. Den, der i disse tilfælde ikke giver tilsagn om at hæfte for de fremtidige beta-linger, kan ikke være med i nytegningen. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at en danskUCITS påtager sig en emissionsgaranti.Til § 68Den foreslåede bestemmelse viderefører § 49 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,men omfatter ikke længere specialforeninger. Bestemmelsen gennemfører artikel 83 i UCITS-direktivet.Forbuddet istk. 1mod at optage lån, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, skal ses på baggrund af,at danske UCITS skal opfylde formålsbestemmelserne i § 3, stk. 1. Ved lån forstås i denne bestem-melse udelukkende lån af penge. Værdipapirlån m.v. er således ikke omfattet af bestemmelsen.Stk. 2undtager fra forbuddet i stk. 1, idet en dansk UCITS på vegne af en afdeling og med Finans-tilsynets tilladelse inden for visse grænser kan optage lån. Det er formuens størrelse i den enkelteafdeling ved låneoptagelsen, der er afgørende for beregningen af den fastsatte begrænsning. Daværdipapirfonde ikke er juridiske personer, er det værdipapirfondens investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, der på afdelingens vegne optager lånet, jf. § 8, stk. 4. Det er afde-lingen, der hæfter for lånet, når danske UCITS optager lån for en afdeling.For at en dansk UCITS på vegne af en afdeling kan optage lån, skal tre betingelser være opfyldt:For det første skal det fremgå af den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser, om og ibekræftende fald hvilken slags lån, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, den danske UCITS kan optage på vegne afsine afdelinger. For det andet skal Finanstilsynet give tilladelse. For det tredje skal den danskeUCITS i sit prospekt oplyse, at den forventer at udnytte muligheden for at optage lån.

Efterstk. 2, nr. 1kan en dansk UCITS på vegne af en afdeling optage kortfristede lån på højst 10pct. af afdelingens formue for at indløse medlemsandele, for at udnytte tegningsrettigheder eller tilmidlertidig finansiering af indgåede handler.Finanstilsynet kan således give en dansk UCITS tilladelse til på vegne af en afdeling at optage kort-fristede lån for at kunne indløse andele på en investors anmodning. Det er almindeligt, at de værdi-papirer, som afdelingen skal afhænde for at indløse investors andele, bliver stillet til sikkerhed forlånet. Lån til indløsning af andele bør optages med forsigtighed, da der er risiko for, at det seneresalg af afdelingens finansielle instrumenter ikke kan gennemføres til kurser, der svarer til indløs-ningskursen. Derfor skal danske UCITS efter Finanstilsynet praksis søge om tilladelse hver gang,de ønsker at optage lån til indløsning af investorers andele. For bl.a. at modvirke den nævnte kursri-siko, er adgangen til at optage lån begrænset til 10 pct. af afdelingens formue. Hidtil har investe-ringsforeningerne kun sjældent anvendt denne mulighed for at optage lån, idet der også er mulighedfor at udsætte indløsning af andele, jf. § 74, stk. 2.Endvidere giver nr. 1 som nævnt mulighed for at optage kortfristede lån for at udnytte tegningsret-tigheder. En dansk UCITS vil også kunne stille sikkerhed for lån til udnyttelse af tegningsrettighe-der i de erhvervede aktier. Denne mulighed for at optage lån anses for ubetænkelig, men er hidtilkun anvendt i meget begrænset omfang. Finanstilsynet er indstillet på at anlægge den praksis atmeddele »stående« tilladelser til denne form for lån.Endelig giver nr. 1 mulighed for, at en dansk UCITS på vegne af en afdeling optager kortfristedelån til midlertidig finansiering af kortfristede handler. Baggrunden for bestemmelsen er f. eks. atgive danske UCITS mulighed for at afvikle en afdelings køb af værdipapirer, selvom et samtidigtsalg af værdipapirer ikke har kunnet gennemføres til tiden. Tidligere kunne det medføre ubevilgedeovertræk, der er lån, som en investeringsforening ikke måtte »optage«, jf. forbuddet i stk. 1. Finans-tilsynet har praksis for at give »stående« tilladelser til denne form for lån.Fælles for de tre former for lån er som nævnt, at de skal være kortfristede og ikke må få karakter afen løbende kassekredit. Bestemmelsen giver derfor ikke mulighed for, at en afdeling kan investerefor lånte midler, idet der reelt ville være tale om gearing, hvilket er ulovligt.Istk. 2, nr. 2,foreslås det, at en dansk UCITS med Finanstilsynets tilladelse på vegne af en afdelingkan optage lån til erhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævet til udøvelse af den danskeUCITS’ virksomhed. Investeringsforeningerne har hidtil stort set ikke benyttet denne mulighed iden gældende lov om investeringsforeninger m.v.Det, at den danske UCITS i givet fald optager et sådant lån på vegne af en afdeling, afspejler, atdanske UCITS ikke selv har en kapital eller formue. Alle investorernes midler er samlet i de afde-linger, som de har købt andele i. Bestemmelsen forventes ikke at blive anvendt i praksis af danskeUCITS, idet det næppe vil være »absolut påkrævet« at erhverve fast ejendom, blandt andet fordi defleste danske UCITS bliver administreret af investeringsforvaltningsselskaber, der ikke er ejet af dedanske UCITS, som de administrerer.Istk. 3foreslås det, at de i stk. 2 nævnte lån tilsammen højst må udgøre 15 pct. af en afdelings for-mue.Til § 69

Den foreslåede bestemmelse om forbud mod salg af værdipapirer m.v. uden dækning viderefører §50 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., men omfatter ikke længere specialforenin-ger. Bestemmelsen gennemfører artikel 89 i UCITS-direktivet.Bestemmelsen skal ses på baggrund af danske UCITS’ formål og placeringsreglerne. DanskeUCITS’ formål er blandt andet at placere investorernes midler i værdipapirer, pengemarkedsinstru-menter eller andre af de i lovforslagets kapitel 14 nævnte instrumenter og efter et princip om risiko-spredning, jf. kapitel 15. Formålet er ikke at udføre eller deltage i handler af spekulativ karakter.Artikel 89 i UCITS-direktivet fastsætter, at en UCITS ikke må foretage handel uden dækning medværdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, eller andre af de i artikel 50, stk. 1, litra e, nævnte finan-sielle instrumenter, andele i investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og visse penge-markedsinstrumenter, der ikke handles på et reguleret marked. Bestemmelsen medfører, at danskeUCITS blandt andet ikke må foretage »short selling« af de nævnte finansielle instrumenter. Formå-let er at beskytte investorer i danske UCITS mod de særlige risici, som »short selling« kan medføre.Til § 70Den foreslåede bestemmelse viderefører § 51 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,men gælder ikke længere for specialforeninger og hedgeforeninger.Det foreslås, at en dansk UCITS, som investerer i instrumenter uden for et reguleret marked, jf. de-finitionen i forslagets § 2, nr. 17, eller et andet marked, jf. definitionen i forslagets § 2, nr. 18, skalsikre, at den pris, som handlen gennemføres til, er den samme eller mere fordelagtig end den pris,der kunne opnås på det pågældende marked.Det følger af forslaget, at en dansk UCITS køb og salg af »børsnoterede« finansielle instrumentersom hovedregel skal foretages på et reguleret marked i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID)’s forstand eller etandet marked, der er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke eromfattet af MiFID’s definition af et reguleret marked. Hvis handler gennemføres uden for de nævn-te markeder, skal de gennemføres til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der kunne opnåspå det pågældende marked. Ved handel med andre aktiver, herunder pantebreve, skal handlen sketil priser, der ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.I medfør af § 106, stk. 2, nr. 7 og 8, i lov om finansiel virksomhed, påhviler det depotselskabet atpåse, at denne bestemmelse overholdes og i øvrigt også, at handel med blandt andet pantebreve fo-retages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.

hed. Det påhviler bestyrelsen at vurdere, om anskaffelse af en fast ejendom er forsvarligt set i for-hold til den danske UCITS’ drift. Det er ikke en bestemmelse, der hidtil har haft nogen særlig be-tydning i praksis, da den kun har været anvendt i et enkelt tilfælde. Det er almindeligt, at investe-ringsforeninger bliver administreret af investeringsforvaltningsselskaber, der driver virksomhed fralejede lokaler eller selv lejer lokaler.Derimod har det været almindeligt, at en investeringsforening, der ikke har indgået aftale med etinvesteringsforvaltningsselskab, selv har anskaffet det nødvendige løsøre for at kunne drive for-eningen.Til § 72Den foreslåede bestemmelse viderefører § 53 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.om emission af andele, bortset fra, at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattetaf bestemmelsen.Det foreslås, at det er en investeringsforenings og en SIKAV’s bestyrelse, der træffer beslutningom emission af andele i en afdeling af en investeringsforening eller SIKAV. For værdipapirfondesvedkommende træffes beslutningen om emission af andele i en afdeling af investeringsforvaltnings-selskabets eller administrationsselskabets bestyrelse. Det er således en dansk UCITS’ bestyrelse,der træffer beslutning om, hvornår en afdeling skal være åben for tegning af andele eller ej. Somnævnt er det bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der træf-fer beslutning om emission af andele i en afdeling af en værdipapirfond. Hidtil har investeringsfor-eninger normalt været åbne for emission, fordi det oftest er i investorernes interesse, at så mangesom muligt investerer i en afdeling, da det medfører stordriftsfordele. Imidlertid har der været situa-tioner, hvor det er i de bestående investorers interesse, at der ikke kommer flere investorer i afdelin-gen. Endelig kan der være afdelinger, hvor bestyrelsen ikke ønsker, at afdelingen løbende skal væreåben for emission, f. eks. for at spare handelsomkostninger i afdelinger, der ønsker en meget lavomsætning af aktiver.Da det er bestyrelsen for en dansk UCITS, der er ansvarlig for en afdelings overordnede strategi, erdet naturligt, at bestyrelsen træffer beslutning om, hvornår en afdeling skal foretage emission, oghvornår en afdeling skal være lukket for nye investorer. Det samme gælder spørgsmålet, om en af-deling permanent skal være lukket for emission, f. eks. på grund af forholdene på det marked, somafdelingen investerer på, eller på grund af eksempelvis skattereglerne.I de situationer, hvor det kan være relevant for en dansk UCITS at lukke for emission, er det typiskfor at undgå, at de bestående investorer lider tab som følge af, at der udstedes nye andele. Endviderekan visse afdelinger have et så specialiseret investeringsområde, at bestyrelsen vurderer, at der ikkeer flere relevante investeringer for afdelingen, hvorfor flere midler vil udvande investeringsstrategi-en. Modsat indløsning af andele er der ikke problemer i, at en dansk UCITS undlader at foretageemission af nye andele, da det blot betyder, at investorer ikke kan købe flere andele i afdelingen.Imidlertid vil investorer i en sådan situation kunne købe noterede andele via et reguleret marked.Til § 73

Forslaget viderefører § 54 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra at special-foreninger og hedgeforeninger ikke er omfattet. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivetsartikel 85 og 87.Det fremgår afstk. 1,at investorer kun kan tegne andele i en dansk UCITS’ afdeling mod samtidigbetaling af emissionsprisen. Det er således udelukket at betale emissionsprisen i rater. Bestemmel-sen er ikke til hinder for, at den danske UCITS kan modtage betaling i form af finansielle instru-menter, der kan indgå i en afdelings formue, hvis afdelingen efter den danske UCITS’ vedtægtereller fondsbestemmelser kan investere i de omhandlede finansielle instrumenter. I sådanne tilfældeskal ledelsen i den danske UCITS sørge for, at de finansielle instrumenter, der tilgår formuen, vær-diansættes således, at de øvrige investorers andele ikke forringes.Endvidere fremgår af det afstk. 1, 2. pkt.,at tegning af andele ikke kan ske under forbehold eller tilunderkurs. Det svarer til § 31 og § 153, stk. 2, i selskabsloven. Forbuddet mod tegning med forbe-hold medfører, at en andel ikke kan tegnes på betingelse af, at visse hændelser indtræder, eller atbestemte personer erhverver kapitalandele. Forbuddet mod tegning til underkurs betyder, at andeleikke må tegnes til et beløb, der er lavere end andelens pålydende, dvs. under kurs 100. For så vidtangår stykandele betyder forbuddet, at en stykandel ikke kan tegnes for et mindre beløb end denandel af den samlede selskabskapital, som andelen repræsenterer. Kravet om kontant indbetalingfinder ikke anvendelse på fondsandele. Fondsandele svarer til fondsaktier inden for selskabsretten.Det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om emission af fondsandele.Istk. 2foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at udsætte en emission af andele ien afdeling, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse. Bestemmelsen giver Finans-tilsynet mulighed for at forhindre, at en afdeling får tilført yderligere midler fra investorer. Dettekan være relevant, såfremt Finanstilsynet konstaterer, at afdelingen ikke overholder lovgivningeneller sin investeringsprofil. Eksempler på dette kan være tilfælde, hvor afdelingens midler ikke erinvesteret i overensstemmelse med lovens placeringsgrænser, den danske UCITS’ vedtægter,fondsbestemmelser eller prospekt. Endvidere kan der være tale om, at den danske UCITS’ depotsel-skab ikke overholder sine pligter. Finanstilsynets påbud vil i givet fald sikre, at afdelingen ikke fårtilført flere midler, før den danske UCITS har lovliggjort forholdet. Adgangen til at give påbud er etmere fleksibelt redskab for Finanstilsynet end adgangen til at inddrage afdelingens eller den danskeUCITS’ tilladelse, jf. forslagets § 110, stk. 1, nr. 6, fordi det giver den danske UCITS mulighed forat bringe forholdet i orden. Finanstilsynet kan tilbagekalde et påbud om at udsætte emissionen, nårforholdet er bragt i orden.Istk. 3foreslås det, at Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionsprisen og om deoplysninger, som en dansk UCITS skal offentliggøre herom. Finanstilsynet har med hjemmel i dengældende lov om investeringsforeninger m.v. udstedt bekendtgørelse om beregning af emissions-og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger m.v., der fastsæt-ter hvorledes investeringsforeninger m.v. skal beregne emissionsprisen og indløsningsprisen. Fi-nanstilsynet vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse udstede en bekendtgørelse, der ligesomden nuværende bekendtgørelse indeholder bestemmelser om tre metoder til at beregne emissions-og indløsningspriser, nemlig dobbeltprismetoden, enkeltprismetoden og den variable enkeltprisme-tode.Danske UCITS kan selv i deres vedtægter eller fondsbestemmelser fastsætte hvilken eller hvilkemetoder, de vil anvende til at fastsætte emissions- og indløsningsprisen i deres afdelinger og an-

delsklasser. Emissions- og indløsningspriser bliver fastsat på baggrund af andelenes indre værdi,uanset hvilken metode afdelingen anvender og uanset om den danske UCITS udsteder andele medpålydende (nominel) værdi, således som investeringsforeninger m.v. hidtil har gjort, eller om dendanske UCITS udsteder stykandele, der blev indført med lov nr. 557 af 18. juni 2012. Stykandelehar ikke en pålydende værdi. Det skal fremgå af den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestem-melser samt af prospektet, om den udsteder andele med en pålydende værdi eller stykandele.På samme måde skal den metode, som en dansk UCITS vil anvende til beregning af den indre vær-di, fremgå af vedtægterne eller fondsbestemmelserne samt af prospektet.Når en afdeling udsteder andele med en pålydende (nominel) værdi, fastsættes den indre værdi vedat dividere formuens værdi på opgørelsestidspunktet med antallet af tegnede (udstedte) andele.Formuen skal opgøres på emissionstidspunktet efter de samme principper, som anvendes i årsrap-porten.Når en afdeling udsteder stykandele, fastsættes den indre værdi også ved at dividere formuens værdipå opgørelsestidspunktet med antallet af tegnede (udstedte) stykandele. Formuen skal opgøres påemissionstidspunktet efter de samme principper, som anvendes i årsrapporten.Ved opgørelse af formuen i årsrapporten opgøres værdien af finansielle instrumenter til den senestnoterede køberkurs, og andre aktiver ansættes til værdien i handel og vandel. Til formuen medreg-nes indeståender i pengeinstitutter, modtagne udbytter og påløbne, ikke-forfaldne renter samt deøvrige værdier, som den danske UCITS måtte råde over. Heri fradrages eventuelle gældsposter ogen forholdsmæssig andel af årets ikkeafholdte omkostninger.Andelenes indre værdi anvendes ved opgørelse af såvel emissions- som indløsningsprisen.DobbeltprismetodenVed fastsættelse af emissions- eller indløsningsprisen ved dobbeltprismetoden er udgangspunktetden indre værdi (nettoformuen).Ved beregning af emissionsprisen tillægges den indre værdi et beløb til dækning af udgifter til købaf finansielle instrumenter og nødvendige omkostninger ved emissionen, såsom et gebyr til dækningaf administrationsomkostninger, herunder et eventuelt vederlag til et investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, til en værdipapircentral, til tryknings- og annonceudgifter samt tilprovision til formidlere af emissionen såsom pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.Ved beregning af indløsningsprisen efter dobbeltprismetoden fratrækkes den indre værdi et beløb tildækning af udgifter ved salg af finansielle instrumenter og nødvendige omkostninger ved indløs-ningen, herunder et eventuelt vederlag til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet.Ved dobbeltprismetoden fastsættes emissionsprisen på emissionstidspunktet og indløsningsprisenpå indløsningstidspunktet. Emissionsprisen henholdsvis indløsningsprisen fastsættes således hvergang en dansk UCITS udsteder eller indløser andele. Hovedprincippet bag dobbeltprismetoden erstørst mulig neutralitet i investorernes indbyrdes forhold. Da emissionsprisen og indløsningsprisenaltid fastsætter andelenes indre værdi plus et emissionstillæg eller fratrukket et indløsningsfradrag,

betaler en ny investor omkostningerne ved indtræden i en afdeling, mens den, der afhænder sineandele, selv betaler for sin udtræden af afdelingen. De øvrige investorer i afdelingen kommer såle-des ikke til at betale for andres ind - og udtræden af afdelingen.Da emissionsprisen anvendes til indkøb af finansielle instrumenter forbliver forholdet mellem afde-lingens formue og antallet af cirkulerende andele nøjagtigt det samme. Et udtrædende medlem mod-tager et kontant beløb, der i princippet fremskaffes ved at sælge finansielle instrumenter, således atforholdet mellem formuens størrelse og antallet af andele er uændret. På den måde bevares neutrali-teten mellem alle investorer.Efter den gældende praksis fastsætter mange danske UCITS flere gange dagligt emissions- og ind-løsningsprisen som nævnt ovenfor og meddeler dem til markedet (Nasdaq OMX) som følge af, at deer noteret til handel på markedet. Endvidere offentliggøres priserne på de danske UCITS’s hjemme-sider. Efter UCITS-direktivets artikel 76 skal en UCITS offentliggøre emissions- og indløsningspri-sen hver gang, de udsteder eller indløser andele, dog mindst to gange om måneden.De to priser meddeles til markedet, fordi en dansk UCITS ikke på forhånd kan afgøre, om den idagens løb vil blive stillet over for krav om emission eller indløsning. Det er ensbetydende med, atden danske UCITS skal skønne, hvad de faktiske omkostninger ved emission eller indløsning vilblive. Der er således et vist element af usikkerhed ved omkostningsfastsættelsen, således at mate-matisk neutralitet næppe er en mulighed. Karakteristisk ved dobbeltprismetoden er, at investerings-omkostningerne betales af de investorer, der udløser dem, hvilket forekommer retfærdigt. Ulempener, at foreningerne ikke er konkurrencedygtige i forhold til pengeinstitutternes pensionspuljer ogudenlandske investeringsordninger, hvor kunderne indtræder i på baggrund af en kurs beregnet pågrundlag af den indre værdi, jf. det nedenfor anførte om enkeltprissystemet.I Danmark er der, i modsætning til i udlandet, en lang tradition for, at andele (investeringsbeviser)handles på fondsbørsen som værdipapirer. Danske UCITS, hvis andele er optaget til handel på etreguleret marked, ved ikke, om de modtager anmodninger om emission eller indløsning og bør der-for anvende dobbeltprissystemet for at beskytte deres afkast, ligesom muligheden for spekulationfjernes. Den handlende investor er i princippet anonym, og den danske UCITS har ingen mulighe-der for efterfølgende at regulere sin pris i overensstemmelse med de faktiske handelsomkostninger,men de har mulighed for at foretage et realistisk skøn. Det danske system benævnes det buddrevnesystem.EnkeltprismetodenEnkeltprismetoden tager også udgangspunkt i den indre værdi. Muligheden for at bruge enkeltpris-metoden blev indført i Danmark, da lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v. trådte i kraft den 1. januar 2004. Baggrunden var, at »singlepricing« (enkeltprismetoden) er almindelig i flere lande, hvorfor det blev betragtet som en konkur-rencefordel at kunne anvende denne metode. Andele i investeringsinstitutter er normalt ikke »børs-noterede« i udlandet. I stedet samler investeringsinstitutterne ordrer over en periode, for eksempeldagligt. Herefter fastsættes den indre værdi efterfølgende, så alle ind - og udtrædende investorerafregnes til den samme pris. Da investoren ikke kender prisen på ordretidspunktet, er der ikke mu-lighed for at spekulere mod systemet. Dette system kaldes det ordredrevne system. I danske penge-institutters puljeordninger, hvor enkeltprismetoden anvendes, tilmelder kunderne sig typisk i løbetaf en måned og deltager i puljen fra det næste månedsskifte. De kender ikke prisen ved indtræden ipuljen på forhånd. Enkeltprismetoden anvendes som nævnt sædvanligvis i udenlandske investe-

ringsinstitutter, der ofte er investeringsfonde, der fastsætter en enkelt pris hver dag, »single pri-cing«.Danske UCITS, der benytter enkeltprismetoden, skal efter den gældende bekendtgørelse om bereg-ning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeningerm.v., på forhånd fastsætte et eller flere tidspunkter for opgørelse af den indre værdi af andelene.Ved anmodning om emission og indløsning af andele, skal den danske UCITS ved afregningen tilinvestorerne fastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen til den indre værdi på det førstkom-mende opgørelsestidspunkt. »Single pricing« af en andel er baseret på den indre værdi uden tillægeller fradrag.Når enkeltprismetoden anvendes, betaler nye investorer således ikke de handelsomkostninger, derudløses af deres indtræden i den danske UCITS, ligesom investorerne ikke betaler omkostningerved udtræden og derfor modtager den fulde indre værdi. Omkostningerne afholdes i stedet af denformue, der ved emission i forvejen er i den danske UCITS og der ved indløsning forbliver i dendanske UCITS.Modificeret enkeltprismetodeDer findes en variant af enkeltprismetoden som kaldes modificeret enkeltprismetode. Ved den mo-dificerede enkeltprismetode, opgøres emissionspris og indløsningspris som udgangspunkt også tilden indre værdi. Hvis en periodes nettoemissioner eller nettoindløsninger overstiger et af bestyrel-sen fastsat antal andele skal emissionsprisen henholdsvis indløsningsprisen tillægges henholdsvisfratrækkes et beløb til dækning af handelsomkostninger forbundet med emissionen henholdsvisindløsningen. Bestyrelsen fastsætter størrelsen på beløbet, der skal dække handelsomkostningerne.Anvendelse af denne prisberegningsmetode giver en dansk UCITS mulighed for at behandle om-kostninger forbundet med særligt store emissioner eller indløsninger, så disse ikke belaster den vedemissioner i forvejen værende formue og den ved indløsninger blivende formue.Til § 74Den foreslåede bestemmelse viderefører § 55 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.bortset fra, at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet. Bestemmelsen gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 60, stk. 3, og artikel 84.Forslaget understreger det fundamentale princip, at UCITS skal indløse investorernes andele efteranmodning. Det betyder, at en investor altid kan afhænde sine andele uanset, om der er købere tilandelene eller ikke. I praksis får investorerne ikke deres andele indløst ved henvendelse til den dan-ske UCITS. Den danske UCITS vil i stedet have indgået en aftale med depotselskabet og eventueltandre pengeinstitutter om, at de køber investorernes andele i den danske UCITS, hvorefter den dan-ske UCITS indløser andelene, hvis depotselskabet m.fl. ikke ønsker at erhverve andelene til sig selvog det ikke er muligt at sælge andelene til andre investorer.Det foreslåedestk. 2gennemfører UCITS-direktivets artikel 84, stk. 2, litra a, om adgangen til atudsætte indløsning i en dansk UCITS. Det bestemmes, at en dansk UCITS kan udsætte indløsnin-gen af andele, når den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold, eller når dendanske UCITS af hensyn til den lige behandling af investorerne først kan fastsætte den indre værdi,når den har realiseret de til indløsningen af andelene nødvendige aktiver. Denne adgang til at udsæt-te indløsningen har til formål at skabe et roligt salg af aktiver. Dermed skabes der ikke uro om den

danske UCITS’ forhold ved turbulente markedsforhold eller usædvanligt store indløsninger, dermedfører, at afdelingen har brug for længere tid til at kunne sælge aktiver, før indløsningen kan ske.Begrundelsen for at fastsætte bestemmelsen direkte i loven i modsætning til tidligere (dvs. førikrafttrædelsen af lov nr. 456 af 18. maj 2011), hvor den fremgik af vedtægterne, er dels at sikre, aten dansk UCITS altid har adgang til at udsætte indløsning, når der behov for det. Adgangen til atudsætte indløsningen, medfører bedre mulighed for, at investorerne behandles ens og dermed enhøjere grad af investorbeskyttelse.Stk. 3gennemfører UCITS-direktivets artikel 60, stk. 3, hvorefter et feederinstitut kan udsætte ind-løsning af andele, hvis masterinstitut, som feederinstituttet (den danske UCITS) investerer i, på egetinitiativ eller efter Finanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbud, har udsat sin ind-løsning af andele. Forslaget er en konsekvens af, at en afdeling af en dansk UCITS, der investerersom feederinstitut, ikke kan afhænde sine andele i masterinstituttet, når masterinstituttet har udsatindløsning af andele, ligesom det ikke er muligt for feederinstituttet at fastsætte den indre værdi.Af stk.4fremgår det, at en dansk UCITS straks skal underrette Finanstilsynet, såfremt den danskeUCITS udsætter indløsning af andele i en afdeling og redegøre for årsagen til udsættelsen.Endvidere skal en dansk UCITS i medfør afstk. 5straks efter udsættelse af indløsning af andeleunderrette de kompetente myndigheder i de andre medlemslande af Den Europæiske Union og lan-de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den danske UCITS mar-kedsfører sine andele, om udsættelsen.Stk. 4 og 5 gennemfører UCITS-direktivets artikel 84, stk. 3.Det foreslås istk. 6,at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at udsætte indløsning af andele,hvis det er i investorernes eller offentlighedens interesse. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 84, stk. 2, litra b, og tænkes anvendt i ekstraordinære situationer som politisk ellerøkonomisk uro eller usædvanlige markedsforhold, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøreberegningen af den indre værdi og dermed også fastsættelse af emissions- og indløsningsprisen.Endvidere kan Finanstilsynet påbyde en dansk UCITS at udsætte indløsning af andele i en afdeling,når det er påkrævet på grund af den danske UCITS’ egne forhold, herunder formueforhold ellerandet, der gør det vanskeligt at beregne den indre værdi for dermed at beskytte såvel udtrædendesom blivende investorer. Som et eksempel kan nævnes, at en afdeling har placeret et forholdsvisstort beløb i et selskab, der standser betalingerne eller går konkurs. I andre EU-lande var der underden finansielle krise eksempler på, at »pengemarkedsfonde« ikke kunne værdiansætte deres penge-markedsinstrumenter, hvorfor de måtte udsætte indløsning af andele.Hensynet til en afdelings investorer - såvel de udtrædende som de tilbageblivende – og offentlighe-den kan således gøre det påkrævet, at Finanstilsynet påbyder den danske UCITS at udsætte indløs-ningen, hvis det er vanskeligt eller umuligt at værdiansætte eller sælge finansielle instrumenter.Udsættelsen vil derfor være i alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.Stk.7giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte regler om beregning af indløsningsprisen og om deoplysninger, som en dansk UCITS skal offentliggøre herom. Forslaget svarer til den hjemmel, somFinanstilsynet har i forslagets § 73, stk. 3, om Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte regler om

emissionsprisen og om de oplysninger, som en dansk UCITS skal oplyse herom, hvorfor der henvi-ses til bemærkningerne til denne bestemmelse, da principperne for fastsættelse af den indre værdiog for offentliggørelse af indløsningsprisen er de samme.Til § 75Forslaget viderefører § 56 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra, at forsla-get ikke omfatter specialforeninger og hedgeforeninger.Stk. 1fastsætter, at en dansk UCITS, som ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen harbegået fejl, der har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere i emissions- eller indløsningsprisen,skal begynde berigtigelsen af fejlen inden for tre hverdage, efter at fejlen er opdaget. Endvidere skalden danske UCITS sørge for, at samtlige berørte investorer får underretning om fejlen f. eks. vedskriftligt at underrette de navnenoterede investorer. Endvidere skal den danske UCITS offentliggøreoplysninger om fejlen. Hensigten med forslaget er at øge investorbeskyttelsen og sikre en bedreopfyldelse af de internationale standarder, som IOSCO (International Organization of SecuritiesCommissions) har udstedt på området. Det foreslås endvidere, at den danske UCITS inden tre hver-dage skal indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen skal indeholde en redegørelse forbaggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS vil undgå lignende fejl ifremtiden.Fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen kan medføre, at investorerne har betalt enfor høj eller for lav pris ved køb af andele eller har fået for meget eller for lidt ved salg af andele.Fejl, som har medført en afvigelse i emissions- eller indløsningsprisen på mindre end 0,5 pct., ansesfor at medføre så små økonomiske konsekvenser for investorerne, at udbyttet for investorerne ved,at den danske UCITS berigtiger fejlen, ikke svarer til den danske UCITS’ omkostninger herved.Underretning af de berørte investorer og offentliggørelse af oplysninger om fejlen skal være påbe-gyndt inden tre hverdage efter, at den danske UCITS har opdaget fejlen, da det er et led i berigtigel-sen. Endvidere skal den danske UCITS undersøge, hvordan fejlen kunne opstå inden for tre hverda-ge, men kan herefter anvende den tid, som er nødvendig for at udføre de handlinger, som skal til forat berigtige fejlen. Alt efter fejlens karakter kan den nødvendige tid variere. Det må således antages,at der er behov for kortere tid til at rette almindelige regnefejl end til at rette fejl i værdiansættelseraf de mere komplicerede værdipapirer og finansielle instrumenter i afdelingens portefølje, eller hvisden danske UCITS skal indhente oplysninger hos sine samarbejdspartnere.Alt efter fejlens karakter kan en dansk UCITS berigtige fejlen ved at beregne fejlens nøjagtige om-fang, og sikre at investorerne økonomisk stilles, som om fejlen ikke var sket. Således skal den dan-ske UCITS tilbagebetale penge til investorerne, såfremt den emissionspris, investorerne har betalt,har været for høj. Omvendt skal investorer, der har betalt for lidt opkræves penge for differencenmellem den forkerte og den korrekte kurs, idet afdelingens øvrige investorer ellers lider tab. Dendanske UCITS skal kompensere investorer, som har indløst deres andele til en kurs, der har væretfor lav. Endelig skal investorer, der er blevet indløst til en for høj kurs, opkræves differencen. Dendanske UCITS kan også søge tabet dækket hos andre parter, der er ansvarlige for fejlen, f. eks. kurs-leverandør, andre leverandører af serviceydelser, den danske UCITS’ investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, en investeringsrådgiver, porteføljepleje (kapitalforvalter) eller enmægler. Endelig vil der være situationer, hvor den danske UCITS’ investeringsforvaltningsselskab,administrationsselskab eller andre vælger at dække tabet pr. kulance, f. eks. fordi rettelse af fejlen

ikke står mål med de administrative skridt, som et investeringsforvaltningsselskab skal tage for atopkræve penge fra investorer.Af praktiske årsager kan den danske UCITS kun sende en skriftlig underretning til de navnenotere-de investorer, som er berørt af fejlen. Det skyldes, at den danske UCITS ikke er bekendt med deinvestorer, der ikke har noteret deres andele på navn. Den danske UCITS skal derfor offentliggøreoplysninger om fejlen således, at de investorer, som ikke er navnenoterede, også kan få kendskab tilfejlen. Offentliggørelsen anses for at opfylde kravet om, at den danske UCITS sørger for, at berørteinvestorer får underretning om fejlen. Kravet om offentliggørelse kan anses for opfyldt ved dæk-kende omtale på den danske UCITS hjemmeside og udsendelse af pressemeddelelse om fejlen.Danske UCITS, hvis andele er optaget til handel på et reguleret marked skal offentliggøre en»fondsbørsmeddelelse« om fejlen. Offentliggørelse af oplysninger om fejl skal være tydelig uansethvilken fremgangsmåde, som de danske UCITS anvender. Det er således en forudsætning, at endansk UCITS ikke forsøger at omgå kravet om offentliggørelse ved f. eks. at gøre det svært for of-fentligheden at finde oplysninger på hjemmesiden eller ved at formulere oplysningerne på en van-skeligt forståelig eller uklar måde.Det forudsættes, at den danske UCITS tillige opfylder de forpligtigelser, som den måtte have, til atafgive oplysninger efter andre regler, f. eks. pligten til at offentliggøre oplysninger på et reguleretmarked.Branchen har aftalt en procedure, der skal sikre, at de berørte investorer får underretning om fejlen.Kontrol med beregning og fastsættelse af den indre værdi og af emissions- og indløsningskurser eren kerneopgave for danske UCITS. Kerneopgaver anses for at være så vigtige for en dansk UCITS’drift, at sådanne opgaver ikke kan uddelegeres. Fejl i forbindelse med beregning af emissions- ellerindløsningspriser anses som et svigt i den danske UCITS’ evne til at drive sin virksomhed. Det be-tyder, at grove eller gentagne fejl kan føre til, at Finanstilsynet tilbagekalder en dansk UCITS tilla-delse.Det foreslåedestk. 2giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte nærmere regler om danske UCITSunderretningspligt om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningspri-sen. Finanstilsynet har ikke udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v., men hjemlen kan anvendes, såfremt den nævnte aftale om proceduren for un-derretning af de berørte investorer bortfalder, for at sikre, at de berørte investorer bliver underrettet.Hjemlen kan også anvendes til at fastsætte bestemmelser om, hvilke oplysninger, der skal fremgå afdanske UCITS underretning til Finanstilsynet.Til § 76Det foreslås at videreføre § 57 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsengennemfører UCITS-direktivets artikel 55, stk. 3, og forslår, at når en dansk UCITS investerer iandele i andre danske UCITS eller i udenlandske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte ellergennem delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som in-vesteringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gen-nem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller detandet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for den danske UCITS’ investering iandele i de andre danske UCITS eller udenlandske investeringsinstitutter.

Bestemmelsen skal sikre, at investorer i en afdeling i en dansk UCITS, som investerer som beskre-vet, ikke betaler omkostninger for den samme investering flere gange.Til § 77Det foreslås at videreføre § 58 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Forslaget gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 66, stk. 2, og fastslår, at et masterinstitut ikke må opkræve teg-nings- eller indløsningsgebyrer ved emission af andele til et feederinstitut eller indløsning af etfeederinstituts andele.Til § 78Det foreslås at videreføre § 59 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Forslaget gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 65, stk. 2, og fastslår, at hvis et feederinstitut, dets investerings-forvaltningsselskab, administrationsselskab eller en person, der handler på feederinstituttets vegne,modtager salgsgebyrer, provision eller penge ved feederinstituttets investering i andele i et master-institut, skal det modtagne beløb tilgå feederinstituttets aktiver.Til kapitel 10Til § 79Den foreslåede bestemmelse viderefører § 60 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Den foreslåede bestemmelse fastslår en pligt for en afdeling til at udstede dokumentation for eninvestors andel i afdelingens formue. Dokumentationen kan, når der er tale om en bevisudstedendeafdeling, være investeringsbeviser, der svarer til de aktiebreve, som et aktieselskab udsteder til akti-onærerne, eller en kontoudskrift fra et kontoførende institut vedrørende investorens andele registre-ret i en værdipapircentral. En dansk UCITS kan have såvel bevisudstedende som kontoførende af-delinger. Når der er tale om en kontoførende afdeling, skal den danske UCITS føre et register overinvestorernes andele og udlevere en udskrift af registeret til investorerne som dokumentation forinvestorernes andele af afdelingens formue.Til § 80Den foreslåede bestemmelse viderefører § 61 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, at en afdeling skal afholde samtlige omkostninger forbundet med udstedelse afandele m.v. gennem en værdipapircentral. Den danske UCITS skal indgå aftale med et eller flerekontoførende institutter om, at investorerne i en afdeling på afdelingens regning kan få deres andeleindskrevet og opbevaret der og få meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.Istk. 2foreslås det at investorerne selv har ret til at udpege et kontoførende institut, der på afdelin-gens regning udfører de nævnte opgaver, såfremt instituttet over for afdelingen påtager sig opgavenfor samme udgift, som afdelingen skulle have afholdt til et kontoførende institut, som afdelingenhar indgået aftale med.Til § 81

Den foreslåede bestemmelse svarer delvist til § 62, stk. 1, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at såfremt en afdeling er bevisudstedende, skal afdelingens beviseranses som negotiable gældsbreve, det vil sige omsætningsgældsbreve, i relation til eksstinktion afrettigheder ved overdragelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i dendanske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold iinvesteringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningspapir.Afsnit VITil kapitel 11Til § 82Den foreslåede bestemmelse viderefører § 63 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen opregner de elementer, som en årsrapport skal bestå af. Bestemmelsen implemente-rer dermed artikel 69, stk. 3, i UCITS direktivet, der fastslår, hvilke elementer årsrapporten somminimum skal indeholde. Bestemmelsen fastslår, at ledelsesberetningen og ledelsespåtegningenskal gives på UCITS niveau, mens årsrapporten skal indeholde særskilt balance, resultatopgørelseog noter for hver enkelt afdeling i den danske UCITS.Det er den danske UCITS, der er den regnskabspligtige enhed. Flere danske UCITS under fællesadministration kan således ikke udarbejde en fælles årsrapport, hvor en eller flere af elementerne erfælles på tværs af de danske UCITS. Der skal udarbejdes separat ledelsesberetning for de enkelteUCITS. Flere danske UCITS’ årsrapporter kan godt udgives i samme tryksag, men de elementer,der vedrører hver enkelt UCITS skal være samlet og fortløbende gengivet i dokumentet og må ikkesammenblandes med elementer fra andre UCITS, ligesom enkelte elementer, eksempelvis ledelses-påtegning og revisorpåtegning, ikke må vedrøre mere end en UCITS.I modsætning til, hvad der kræves af virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D efter års-regnskabsloven, kræver den foreslåede bestemmelse ikke, at årsrapporten skal indeholde en penge-strømsopgørelse. Det har hidtil været vurderet, at en pengestrømsopgørelse ikke ville bidrage medyderligere information af betydning for investeringsforeningers regnskabslæsere. Pengestrømsopgø-relse vil, hvis det på et senere tidspunkt skønnes nødvendigt, kunne kræves i administrative forskrif-ter.Til § 83Den foreslåede bestemmelse viderefører § 64 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1fastslås det, hvem der skal aflægge årsrapport for en dansk UCITS. For investeringsforenin-ger er det bestyrelsen og direktionen, der skal aflægge årsrapport. For SIKAV’er er det bestyrelsen,der skal aflægge årsrapport. For værdipapirfonde er det bestyrelsen for fondens investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, der skal aflægge årsrapport.

Istk. 2fastslås det, at hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i over-ensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter, fondsbe-stemmelser eller aftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet kanrevideres i tide, og at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlemansvar for, at årsrapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.Til § 84Den foreslåede bestemmelse viderefører § 65 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslåedestk. 1fastslår, at alle medlemmer af ledelsen skal underskrive en ledelsespåtegning,hvori medlemmerne erklærer, at de tre forhold nævnt under nr. 1, 2 og 3 er opfyldt. Med ledelsenmenes de ledelsesmedlemmer, der fremgår af § 83, stk. 1. Ledelsespåtegningen skal være gengivet iårsrapporten og alle de 3 nævnte forhold skal være nævnt i ledelsespåtegningen.Der er ikke som tilfældet er med § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 9, stk. 1, i års-regnskabsloven foretaget henvisning til et eventuelt koncernregnskab som et forhold, der skal væreomtalt i ledelsespåtegningen. Årsagen er, at de eneste dattervirksomheder, som danske UCITS kanbesidde, er investeringsforvaltningsselskaber. Når det måtte forekomme, rejser der sig særlige pro-blemer med udarbejdelse af et eventuelt koncernregnskab, når en dansk UCITS har flere afdelinger.Det er derfor ikke forudsat med lovforslaget, at danske UCITS, der besidder et investeringsforvalt-ningsdatterselskab, nødvendigvis skal udarbejde et koncernregnskab. Regler for eventuelle koncern-regnskaber, herunder regler for hvornår koncernregnskaber eventuelt skal udarbejdes, kan fastsættesi bekendtgørelsesform i medfør af forslagets § 95, stk. 2. Det har hidtil ikke været fundet nødven-digt at udstede sådanne regler. Bemyndigelsen vil også i fremtiden kun blive udnyttet, hvis der op-står konstruktioner, der gør koncernregnskaber nødvendige.Det foreslåedestk. 2kræver, at ledelsen i ledelsespåtegningen også skal erklære sig om eventuellesupplerende beretninger i årsrapporten, jf. den foreslåede § 89.Det foreslåedestk. 3fastslår, at et medlem af ledelsen ikke kan undlade at underskrive ledelsespå-tegningen, selvom medlemmet måtte være helt eller delvis uenig i årsrapporten. Det pågældendeledelsesmedlem skal i givet fald påføre sine konkrete grunde til sin uenighed i tilknytning til sinunderskrift.Til § 85Den foreslåede bestemmelse viderefører § 66 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen svarer til § 186 i lov om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til§ 11 i årsregnskabsloven.Bestemmelsen fastslår den såkaldte generalklausul, hvorefter årsregnskabet skal give et retvisendebillede. Kravet om det retvisende billede er en overordnet standard. Hvis særlige forhold i en danskUCITS gør, at anvendelse af de fastsatte regler for regnskabets udarbejdelse ikke er tilstrækkeligetil at give et retvisende billede i det konkrete tilfælde, skal regnskabet som fastsat i det foreslåedestk. 2suppleres med de yderligere oplysninger, der er nødvendigt for at opfylde kravet om et retvi-sende billede. Normalt anses korrekt anvendelse af de fastsatte regnskabsregler at føre til, at regn-skabet lever op til kravet om et retvisende billede.

Det foreslåedestk. 3fastslår dog, at i helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at fravige enkonkret regel om regnskabets udarbejdelse for at leve op til kravet om et retvisende billede. En så-dan fravigelse kræver en fyldestgørende begrundelse i noterne med angivelse af den beløbsmæssigeindvirkning, som fravigelsen har på regnskabets poster. En eventuel fravigelse af en regnskabsregelmed henvisning til det retvisende billede kan, hvis betingelsen for fravigelsen ikke er fyldestgøren-de opfyldt, omgøres af Finanstilsynet.Til § 86Den foreslåede bestemmelse viderefører § 67 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen svarer til § 187 i lov om finansiel virksomhed og § 12 i årsregnskabsloven.Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke regnskabsbru-gere årsrapporten har relevans for. Bestemmelsen fastlægger de overordnede krav til de oplysnin-ger, som en årsrapport skal indeholde for at leve op til kravet om et retvisende billede, jf. lovforsla-gets § 85. Bestemmelsen præciserer, at det er regnskabsbrugernes informationsbehov, der er vejle-dende for det retvisende billede.Til § 87Den foreslåede bestemmelse viderefører § 68 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogfastlægger de grundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af årsrapporten. Bestemmelsen svarerendvidere til § 188 i lov om finansiel virksomhed og § 13 i årsregnskabsloven.Bestemmelsen fastslår de grundlæggende forudsætninger, som i alle tilfælde skal være opfyldt vedregnskabets udarbejdelse, dvs. forudsætningerne om klarhed, substans frem for formalitet, væsent-lighed, going concern, neutralitet, periodisering, konsistens, bruttoværdi samt formel og reel konti-nuitet.Til § 88Den foreslåede bestemmelse viderefører § 69 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogsvarer til § 189 i lov om finansiel virksomhed.Bestemmelsen fastslår, at hovedreglen for værdiansættelse er, at aktiver og forpligtelser skal værdi-ansættes (måles) til dagsværdi. Begrebet dagsværdi er det danske udtryk, der svarer til fair value påengelsk. Begrebet er i de internationale regnskabsstandarder (IFRS) defineret således: »Dagsværdi-en er det beløb, et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfries til ved en handel mellemkvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter«. Det er fastslået i bestemmelsen, at Finanstilsy-net har mulighed for at fravige hovedreglen i de regler, der fastsættes i bekendtgørelser udstedt imedfør af lovforslagets § 95. Reglen er formuleret således, for at Finanstilsynet dermed får mulig-hed for at udstede regnskabsregler, hvorefter dagsværdiprincippet er fraveget for bestemte aktiv-eller forpligtelsestyper, for hvilke det endnu ikke er dansk eller international praksis at anvendedagsværdiprincippet. Det gælder eksempelvis for værdiansættelsen af inventar og lignende, somefter de gældende regler værdiansættes ud fra et kostprincip.Til § 89

Lovforslagets§ 89viderefører § 70 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., og svarer til§ 190 i lov om finansiel virksomhed og § 14 i årsregnskabsloven.Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddele af årsrapporten, jf. lovforslagets § 82.Efter de gældende regler i § 62 i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for investe-ringsforeninger m.v., som er udstedt i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. §70, har investeringsforeninger pligt til at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar. Redegørel-sen er som udgangspunkt en del af ledelsesberetningen, men kan udarbejdes i form af en suppleren-de beretning.Til § 90Den foreslåede bestemmelse viderefører § 71 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogsvarer til § 191 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er parallel til § 15 i årsregnskabslo-ven. Forskellen i forhold til årsregnskabsloven er, at det er obligatorisk for danske UCITS, at regn-skabsåret skal falde sammen med kalenderåret, mens virksomheder omfattet af årsregnskabslovenfrit kan vælge den 12-månedersperiode, som årsrapporten skal omfatte.En dansk UCITS’ første regnskabsperiode begynder ved stiftelse af den danske UCITS, uanset dendanske UCITS først efterfølgende opnår tilladelse fra Finanstilsynet, og uanset den danske UCITStypisk ikke har aktivitet i den mellemliggende periode. Da kalenderåret ifølge det foreslåedestk. 1er obligatorisk som regnskabsperiode, skal en dansk UCITS’ første regnskabsperiode afsluttesførstkommende eller næstkommende 31/12, således at første regnskabsperiode fra stiftelsesdatoentil regnskabets afslutning (31/12) er højst 18 måneder lang, jf.stk. 2.En dansk UCITS’ eventuelle dattervirksomheder skal ifølge det foreslåedestk. 3have samme regn-skabsår som den danske UCITS, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude afden danske UCITS’ eller dattervirksomhedens kontrol. Hermed menes, at dattervirksomheden erunderlagt regler i sit hjemland, der forhindrer, at den danske UCITS kan fastlægge dattervirksom-hedens regnskabsperiode.Til § 91Den foreslåede bestemmelse viderefører § 72 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogsvarer til § 192 i lov om finansiel virksomhed og § 16 i årsregnskabsloven.Bestemmelsen fastslår, at regnskabet aflægges i danske kroner eller i euro. Det kan dog fastsættes iregler udstedt af Finanstilsynet, at danske UCITS, der udsteder beviser i en anden valuta end kronereller euro, kan udarbejde regnskabet i denne anden valuta. Det er ligeledes muligt efter bestemmel-sen, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for regnskabets udarbejdelse i tilfælde, hvor enkelte afde-linger eller enkelte andelsklasser udsteder beviser i andre fremmede valutaer. Det svarer til, hvadder allerede er muligt i medfør af den gældende bekendtgørelse om finansielle rapporter for investe-ringsforeninger m.v.Til § 92

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 73 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen svarer til § 193 i lov om finansiel virksomhed og § 135, stk. 1, 1. pkt., i årsregn-skabsloven.Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med bestemmelsen i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., at årsrapporten skal revideres af den danske UCITS’ eksterne revisorer.Til § 93Den foreslåede bestemmelse viderefører § 74 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogsvarer til § 194 i lov om finansiel virksomhed med den forskel, at Finanstilsynet kun skal modtageét eksemplar af den bestyrelsesgodkendte årsrapport for en dansk UCITS.Bestemmelsen, hvorefter årsrapporten og tilhørende revisionsprotokollat skal sendes til Finanstilsy-net, så snart der foreligger godkendelse fra bestyrelsen, skal sikre, at Finanstilsynet senest samtidigmed, at den danske UCITS offentliggør indholdet af årsrapporten, er gjort bekendt med denne.Til § 94Den foreslåede bestemmelse viderefører § 75 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til § 195, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.Istk. 1bestemmes det, at den reviderede og godkendte årsrapport skal sendes til Finanstilsynet i toeksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget iFinanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Fristen på 4 måneder udspringer afartikel 68, stk. 2, i UCITS-direktivet.Stk. 2fastslår, at den indsendte årsrapport mindst skal indeholde de obligatoriske bestanddele ogden fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretningersom nævnt i § 89, skal disse sendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, så-ledes at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét do-kument betegnet »årsrapport«.Istk. 3bestemmes det, at Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af en investeringsforeningseller en SIKAV’s årsrapport til Erhvervsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efterde af styrelsen herfor fastsatte regler. Bestemmelsen omfatter ikke en værdipapirfonds årsrapport,idet den udgør en del af et investeringsforvaltningsselskabs årsrapport. Erhvervsstyrelsen kan ikkeoffentliggøre årsrapporten selvstændigt, fordi en værdipapirfond ikke er en selvstændig juridiskperson og derfor ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen.Stk. 4implementerer UCITS-direktivets artikel 75, stk. 1 og 3, og bestemmer, at en dansk UCITSpå begæring gratis skal udlevere den seneste reviderede årsrapport og den seneste halvårsrapport.Stk. 5implementerer UCITS-direktivets artikel 63, stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse skal etfeeder-institut, der har et udenlandsk master-institut sende master-instituttets årsrapport og halvårs-rapport til Finanstilsynet.Til § 95

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 76 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen svarer til § 196 i lov om finansiel virksomhed.Efterstk. 1kan Finanstilsynet fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form.Hjemlen vil blive brugt til at fastsætte regler, der svarer til dem som gælder for danske UCITS i dagi henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger m.v. Det vil væreminimumskrav, der fastsættes i henhold til denne hjemmel og der er derfor mulighed for, at danskeUCITS kan udvikle regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke erkrævet i de regler Finanstilsynet fastsætter.Istk. 2foreslås det, at Finanstilsynet kan udstede regler for koncernregnskaber. Det har hidtil ikkeværet fundet nødvendigt at udstede sådanne regler, fordi ingen danske UCITS har dattervirksomhe-der ud over eventuelle investeringsforvaltningsselskaber. Bemyndigelsen vil også i fremtiden kunblive udnyttet, hvis der opstår konstruktioner, der gør koncernregnskaber nødvendige.Bemyndigelsen istk. 3kan udnyttes til at udstede regler for den halvårsrapport, som kræves i artikel68, stk. 1, i UCITS-direktivet.Da Erhvervsstyrelsen ikke kan offentliggøre en årsrapport for en værdipapirfond selvstændigt, jf.bemærkningerne til § 94, stk. 3, foreslås det istk. 4,at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsættenærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfondes årsrapporter. Bemyndigelsen kan blandtandet anvendes til at fastsætte nærmere regler for, hvor værdipapirfondes årsrapport skal offentlig-gøres, hvordan den skal offentliggøres, og hvad indholdet skal være. Reglerne vil i videst muligtomfang svare til det, der gælder for offentliggørelse af investeringsforeningers og SIKAV’ers års-rapporter.Bestemmelsen istk. 5giver bemyndigelse til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reglerom fritagelse fra kravet om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer. I medfør af § 94, stk. 1,skal danske UCITS således indsende den reviderede og godkendte årsrapport i to eksemplarer tilFinanstilsynet. Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om digital kommuni-kation i §§ 185-187.Til § 96Den foreslåede bestemmelse viderefører § 77 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,og svarer til § 197 i lov om finansiel virksomhed og § 161 i årsregnskabsloven.Bestemmelsen fastslår, at Finanstilsynets muligheder for at påtale overtrædelser og give påbud iforhold til danske UCITS’ regnskabsaflæggelse ikke afviger fra de muligheder, som Erhvervsstyrel-sen har i forhold til virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven. Ligesom tilfældet er medden tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed og i årsregnskabsloven, giver bestem-melsen mulighed for, at Finanstilsynet kan vælge en reaktionsform over for overtrædelse af regn-skabsreglerne, som har sammenhæng med overtrædelsens grovhed.Til § 97

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 78 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogsvarer til § 198 i lov om finansiel virksomhed.Bestemmelsen bemyndiger i overensstemmelse med den gældende lov om investeringsforeningerm.v. Finanstilsynet til at fastsætte regler for indberetning af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet.De krævede regnskabsoplysninger vil i vidt omfang være sammenfaldende med indholdet af årsrap-porten. Finanstilsynet vil dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger samt hyppigere indberet-ninger, end hvad der er tilfældet for årsrapporten. Kravene til regnskabsindberetningerne fastsættes iform af særlige skemaer med tilhørende vejledninger, der sendes ud til de danske UICTS. Som alt-overvejende hovedregel vil indberetningerne skulle foretages i elektronisk form, men Finanstilsynetkan dispensere herfra i henhold tilstk. 2.Til § 98Den foreslåede bestemmelse viderefører § 79 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogsvarer til § 199 i lov om finansiel virksomhed.Årsregnskabsloven kræver for regnskabsklasse D og for de statslige aktieselskaber, at mindst énrevisor skal være statsautoriseret. Tilsvarende kræver lov om finansiel virksomhed, at finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor. Efterde gældende regler kræves, at danske UCITS i lighed med kravene til virksomheder i regnskabs-klasse D og statslige aktieselskaber, skal have mindst én statsautoriseret revisor. Det foreslås medlovforslaget at videreføre dette krav. I henhold til artikel 73 i UCITS-direktivet skal årsrapportenrevideres af en eller flere personer, der er bemyndiget til at foretage revision.Den foreslåede bestemmelse istk. 1indebærer desuden, at Finanstilsynet har mulighed for i særligetilfælde at kræve en yderligere revisor udpeget.Det foreslås istk. 2,at revisorerne i en dansk UCITS tillige skal være revisorer i den danske UCITSdattervirksomheder. Det er ikke et krav, men heller ikke udelukket, at revisorerne i en dansk UCITStillige er revisorer i den danske UCITS’ investeringsforvaltningsselskab. Hvis investeringsforvalt-ningsselskabet er et datterselskab følger det dog af bestemmelsen, at den danske UCITS’ revisorertillige skal være revisorer i investeringsforvaltningsdatterselskabet.Det foreslås istk. 3,at videreføre reglen om, at Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findesåbenbart uegnet til sit hverv.De foreslåedestk. 4-6,fastslår, at den danske UCITS og revisor skal give Finanstilsynet hver sinredegørelse ved revisorskifte, der skyldes særlige forhold, at Finanstilsynet kan påbyde revisor ogden interne revisionschef at give oplysninger om den danske UCITS til Finanstilsynet, samt at Fi-nanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en dansk UCITS.Istk. 7bestemmes det, at §§ 144-149 i selskabsloven om revision med de fornødne tilpasningerfinder tilsvarende anvendelse på danske UCITS.

De foreslåedestk. 8og9indeholder bestemmelser om interne revisions- og vicerevisionschefer. Deter ikke et krav, at danske UCITS har intern revision. Reglerne finder anvendelse, hvis en danskUCITS har valgt at have en intern revisionsafdeling.I medfør afstk. 10kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i dan-ske UCITS og i disses dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser omintern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler. Hjemlen er pt. udnyt-tet ved udstedelsen af bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v.samt finansielle koncerner.Til § 99Den foreslåede bestemmelse viderefører § 80 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Lovforslagets§ 99vedrører revision af danske UCITS, der indgår i en master-feeder-struktur oggennemfører UCITS-direktivets artikel 62, stk. 2.Bestemmelsen istk. 2gennemfører artikel 62, stk. 2, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, hvorefter feeder-instituttets revisor i sin revisionspåtegning skal tage hensyn til revisionspåtegningen vedrørendemaster-instituttet. Master-instituttet og feeder-instituttet kan være UCITS med tilladelse fra et andetland i EU eller EØS, hvorfor de kan have forskellige regnskabsår. Hvis det er tilfældet, skal master-instituttets revisor udarbejde en ad hoc-erklæring på afslutningsdatoen for feeder-instituttets års-regnskab.Ifølge artikel 62, stk. 2, 2. afsnit, skal revisoren for feeder-instituttet især i sin påtegning tage hen-syn til eventuelle uregelmæssigheder, som er omtalt i revisors påtegning vedrørende master-instituttet og om deres konsekvenser for feeder-instituttet.I øvrigt henvises til lovforslagets § 4, stk. 4 og 5, og bemærkningerne hertil, om de aftaler, som dedanske UCITS, der indgår i en masterfeederstruktur, deres depotselskaber og revisorer skal indgå,hvis de har forskellige depotselskaber og revisorer. Finanstilsynet har efter § 4, stk. 6, mulighed forat udstede regler om aftalernes indhold. Endvidere henvises til § 62, stk. 3, hvorefter revisorernesudveksling af oplysninger ikke anses for at være en overtrædelse af tavshedspligten i § 62, stk. 1.Til § 100Den foreslåede bestemmelse viderefører § 81 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v..Bestemmelsen svarer til § 200 i lov om finansiel virksomhed og gennemfører artikel 106 i UCITS-direktivet.En ekstern revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger omforhold, der er af afgørende betydning for en dansk UCITS eller en afdelings fortsatte aktivitet, her-under forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor for virk-somheder, som en dansk UCITS har snævre forbindelser med, eller som revisor for en danskUCITS’ investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab eller depotselskab. Forhold af af-gørende betydning kan være overtrædelser af lovgivning eller forhold, der truer en dansk UCITS’fortsatte eksistens.

Til § 101Den foreslåede bestemmelse viderefører § 82 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. oggennemfører UCITS-direktivets artikel 86.Istk. 1bestemmes det, at en afdelings eller andelsklasses overskud (nettoindtægt) enten skal udlod-des til investorerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelsemed vedtægterne eller fondsbestemmelserne herom. Mindst en gang om året skal en afdeling elleren andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette investorerne om det hen-lagte beløbs størrelse.Stk. 2indeholder en bestemmelse om, at generalforsamlingen i en investeringsforening eller SIKAVefter vedtægternes bestemmelser herom kan beslutte, at et udbytte helt eller delvis overføres til ud-lodning for efterfølgende regnskabsår.Istk. 3foreslås det, at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselska-bet, der administrerer en værdipapirfond efter fondsbestemmelserne for den pågældende værdipa-pirfond kan beslutte, at et udbytte helt eller delvis kan overføres til udlodning for efterfølgenderegnskabsår.Afsnit VIITil kapitel 12Til § 102Med den foreslåede bestemmelse videreføres § 83 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v.Istk. 1foreslås det, at en dansk UCITS ved udbud af andele skal offentliggøre et prospekt for dendanske UCITS eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme danske UCITS. Be-stemmelsen implementerer UCITS-direktivets artikel 68, stk. 1, litra a. Ved et prospekt forstås enskriftlig indbydelse til at tegne andele. Prospektet er en nærmere beskrivelse af en dansk UCITS ogdens afdelinger med oplysninger om blandt andet den danske UCITS og afdelingernes historie ognuværende virkeområde, den danske UCITS’ ledelse samt driftsresultater og status over en vis peri-ode.Foreningen skal vedlægge prospektet sine vedtægter som en bestanddel af dette. Bestyrelsen haransvaret for, at oplysningerne i prospektet er korrekte. Et prospekt er offentliggjort, når det er un-derskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer og er klar til udlevering. Et prospekt kan også offent-liggøres på foreningens hjemmeside. Prospektet skal foreligge til udlevering underskrevet af besty-relsen senest samtidig med, at udbud af andele begyndes.Istk. 2foreslås det, at den danske UCITS skal udlevere prospektet gratis til investorer eller interes-serede investorer på anmodning. Bestemmelsen implementerer UCITS-direktivets artikel 75, stk. 1.Istk. 3foreslås det, at den danske UCITS løbende skal holde de væsentlige dele af et prospektajour. Bestemmelsen implementerer UCITS-direktivets artikel 72. Ved væsentlig forstås de dele af

prospektet, som har betydning for investorerne, for eksempel oplysninger om den danske UCITS’seneste regnskabstal, afdelingernes investeringsprofil, efter hvilken metode der beregnes emissions-og indløsningspris, omkostninger, ledelsen og investeringsforvaltningsselskab. Det skal tydeligtfremgå af den enkelte version af prospektet, hvornår det er ajourført.Istk. 4foreslås det, at prospekter og ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og være modtageti tilsynet senest 3 dage efter offentliggørelsen. Bestemmelsen implementerer UCITS-direktivetsartikel 74. Finanstilsynet skal ikke godkende prospekterne. Det er bestyrelsens ansvar, at oplysnin-gerne i prospekterne er korrekte. Finanstilsynet kan gennemgå prospekterne som led i det alminde-lige tilsyn, jf. lovforslagets § 161, med danske UCITS.Istk. 5foreslås en hjemmel til at Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om de oplysninger, somprospekter skal indeholde, hvordan og hvornår prospektet skal udleveres, og om ajourføring af pro-spekter. Hjemlen vil blive brugt til at fastsætte regler, der svarer til de regler, der er gældende forindholdet af danske UCITS’ prospekter i henhold til bekendtgørelse nr. 703 af 24. juni 2011 omoplysninger i prospekter for investeringsforeninger m.v. (prospektbekendtgørelsen).Til § 103Den foreslåede bestemmelse viderefører § 84 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets bestemmelser vedrørende central investorinformati-on, der skal udleveres til detailinvestorer.Begrebet detailinvestor skal forstås som detailkundebegrebet i Europaparlamentets og Rådets direk-tiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter mv., artikel 4, nr. 12. I direktivet defineresdetailkunde negativt, som en kunde, der ikke er professionel i medfør af direktivets bilag 2. Af bilag2 fremgår det, at en professionel investor er en investor, som besidder den fornødne erfaring, videnog ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering afrisiciene i forbindelse hermed. En detailinvestor skal derfor forstås som en investor, der typisk ikkebesidder den fornødne viden, erfaring og ekspertise til selv at foretage investeringer på et oplystgrundlag. Detailinvestorer skal derfor nyde en bedre retsbeskyttelse ved at have let tilgængeligeoplysninger om de investeringer, de overvejer at foretage, i form af et dokument med central inve-storinformation. Dokumentet med central investorinformation skal give detailinvestorer et overblikover den relevante afdeling eller andelsklasse, herunder oplysninger om afdelingens investerings-profil og omkostningerne i forbindelse med en investering i afdelingen eller andelsklassen. Formå-let er at give detailinvestor forståelse for karakteren af en investering i den pågældende afdelingeller andelsklasse og at give detailinvestor mulighed for at bedømme investeringens risici, så detail-investoren kan foretage en beslutning om investering på et oplyst grundlag. Reglerne skal samtidigsikre, at alle detailinvestorer, der ønsker at investere i UCITS-afdelinger eller andelsklasser i denEuropæiske Union enten nationalt eller på tværs af landegrænser får den samme information omden relevante afdeling eller andelsklasse, så det bliver nemt at sammenligne de forskellige UCITS-afdelinger og andelsklasser på tværs. Bestemmelsen fastlægger de overordnede krav til informatio-nen til detailinvestor. Ifølge § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhan-del kan en værdipapirhandler på eget initiativ vælge at behandle en professionel kunde eller en god-kendt modpart som en detailkunde. Det kan ske på ad hoc basis eller generelt. Bestemmelsen inde-bærer, at en værdipapirhandler kan vælge at kategorisere og behandle alle sine kunder som detail-kunder, uanset om de opfylder betingelserne for professionelle kunder eller godkendte modparter.Det vil også gælde for en dansk UCITS, som vil kunne vælge altid at udarbejde og udlevere et do-

kument med central investorinformation, uanset om der handles med detailinvestorer eller professi-onelle kunder og/eller godkendte modparter.Istk. 1foreslås det, at en dansk UCITS ved udbud af andele skal udarbejde et dokument med cen-tral investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale investorinformation skaludleveres til interesserede detailinvestorer og skal indeholde information om de væsentlige karakte-ristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karak-teren af og risiciene ved investering i de andele, de bliver tilbudt. Kommissionen har udstedt enforordning (Kommissionens forordning nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Parlamen-tets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser,der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt me-dium end papir eller et websted). Forordningen fastsætter detaljerede krav til form og indhold af dencentrale investorinformation.Istk. 2foreslås det, at en dansk UCITS løbende skal opdatere de væsentlige dele af den centraleinvestorinformation.Istk. 3foreslås det, at den centrale investorinformation skal offentliggøres på den danske UCITS’hjemmeside.I stk.4foreslås det, at dokumentet med central investorinformation og senere ændringer heri skalsendes til Finanstilsynet og være modtaget i tilsynet senest 3 dage efter offentliggørelsen.I stk.5foreslås en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om indsendelse af dencentrale investorinformation til tilsynet.I stk.6foreslås en hjemmel til, at Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler omindholdet og formen af den centrale investorinformation og udlevering heraf. Hjemlen vil blivebrugt til at udstede regler, der svarer til dem som med hjemmel i § 84, stk. 6, i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. er fastsat i § 15 i bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2011 om investor-beskyttelse ved værdipapirhandel.Til § 104Den foreslåede bestemmelse viderefører § 85 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. oggennemfører UCITS-direktivets artikel 60, stk. 1, 1. pkt.Istk. 1foreslås det at et masterinstitut i god tid skal forsyne hvert af sine feederinstitutter med allede dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for, at et feederinstituttet kan opfylde sine for-pligtelser efter denne lov.Istk. 2foreslås det, at et feederinstituttet efter anmodning skal udlevere aftalen nævnt i § 4, stk. 4,nr. 1, og års- og halvårsrapport gratis til feederinstituttets investorer eller interesserede investorer.Den aftale der henvises til, er en aftale, der skal indgås mellem master-instituttet og feeder-instituttet, hvis formål det er at sikre forsyningen af de oplysninger, der fremgår af stk. 1.Til § 105

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 86 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I bestemmelsensstk. 1foreslås det, at danske UCITS skal offentliggøre emissionsprisen og indløs-ningsprisen mindst to gange om måneden. Danske UCITS, der efter bestyrelsens beslutning ikke eråbne for emission og indløsning, samt deres depotselskaber og eventuelle investeringsforvaltnings-selskaber skal på forlangende fra en investor oplyse den indre værdi eller oplyse, at den indre værdiikke kan beregnes, hvis dette er tilfældet. Kravet om offentliggørelse er opfyldt, hvis en danskUCITS f.eks. sender emissions- og indløsningsprisen til et reguleret marked, stiller prisen til rådig-hed i pengeinstitutter, på den danske UCITS’ kontor eller hjemmeside. Andre regler om offentlig-gørelse kan i øvrigt følge af lov om værdipapirhandel m.v.I henhold tilstk. 2i den foreslåede bestemmelse, kan Finanstilsynet tillade, at offentliggørelsen kunfinder sted en gang om måneden. Finanstilsynet har hidtil ikke givet tilladelse til offentliggørelse afemissions- og indløsningspriser én gang om måneden, men det kan blive aktuelt for danske UCITSmed meget få investorer eller meget få indløsninger og emissioner.Til § 106Den foreslåede bestemmelse viderefører § 88 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at ved enhver tegning eller indløsning af andele i en dansk UCITS skalden danske UCITS eller formidlere af andele i den danske UCITS give oplysning om prisen vedemissionen eller indløsningen til investor.Til § 107Den foreslåede bestemmelse viderefører § 89 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I lovforslagets§ 107foreslås det, at en dansk UCITS, der har andelsklasser, på sin hjemmeside skaloplyse hvilke andelsklasser, der er oprettet i den danske UCITS’ afdelinger. Den danske UCITSskal i denne forbindelse give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse,samt om principperne for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne.Til § 108Den foreslåede bestemmelse viderefører § 90 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen fastslår, at en dansk UCITS inden 3 hverdage skal offentliggøre oplysninger om su-spension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab, investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne samtom ændringer i andre væsentlige forhold.Den foreslåede bestemmelse er vigtig for investorbeskyttelsen ved at fastslå en pligt for en danskUCITS til at informere om de ovenfor nævnte forhold. Kravet om offentliggørelse kan f.eks. opfyl-des ved, at de pågældende oplysninger offentliggøres på den danske UCITS’ hjemmeside.Offentliggørelse af informationer skal være tydelig uanset hvilken metode, der anvendes til at of-fentliggøre informationerne. Det er således en forudsætning, at en dansk UCITS ikke forsøger at

omgå kravet om offentliggørelse ved f.eks. at gøre det svært for offentligheden at finde oplysningerpå den danske UCITS’ hjemmeside eller formulere oplysningerne på en vanskelig forståelig elleruklar måde.Det er bestyrelsen for den danske UCITS, der skal vurdere hvilke andre forhold, der er så væsentli-ge, at den danske UCITS straks skal offentliggøre oplysninger om ændringer heri. Udgangspunktetfor væsentlighedskriteriet er, om forholdet ville udløse en pligt for et børsnoteret selskab til at ud-sende en fondsbørsmeddelelse herom. Danske UCITS med børsnoterede investeringsbeviser skalsende en børsmeddelelse om sådanne oplysninger eller andre væsentlige forhold.Bestemmelsen medvirker tillige til at opnå en opfyldelse af de internationale standarder på området,som er udstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions). Herudover be-mærkes, at de fleste forhold, der skal offentliggøres inden tre dage, er så væsentlige, at den danskeUCITS’ prospekter og dokumenter med central investorinformation tillige skal ajourføres.Afsnit VIIITil kapitel 13Til § 109Den foreslåede bestemmelse viderefører § 91 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, at beslutning om afvikling af en andelsklasse i en afdeling i en investeringsfor-ening eller SIKAV som udgangspunkt træffes af generalforsamlingen. Det er kun de investorer, derhar andele i andelsklassen som foreslås afviklet, som har stemmeret ved afstemning om, hvorvidt enandelsklasse skal afvikles, jf. også lovforslaget i § 32, stk. 4, om hvilke beføjelser, der på general-forsamlingen alene tilkommer investorer med andele i en andelsklasse.Afvikling af en andelsklasse gennemføres formløst ved, at foreningen overfører medlemmernesandele til en anden andelsklasse i samme afdeling. Overførelse til en anden andelsklasse er dog be-tinget af, at den anden andelsklasse er åben for den pågældende type af investorer. Ønsker investo-rerne ikke, at deres andele overføres til en anden andelsklasse, indløser den danske UCITS de ande-le, der er udstedt i den pågældende andelsklasse, og afdelingen sælger de hertil svarende værdipapi-rer og pengemarkedsinstrumenter m.v. Hvis investorerne i en andelsklasse på en generalforsamlinghar truffet beslutning om at overføre deres andele til en anden andelsklasse i afdelingen, kan en in-vestor, der ikke ønsker overførsel af sine andele til en anden andelsklasse, dog kræve sig indløst påalmindelig vis mod at betale de dertil knyttede omkostninger. Hvis investorerne i en andelsklasse påen generalforsamling derimod har truffet beslutning om, at deres andele skal indløses, skal en inve-stor, der ønsker overførsel af sine andele til en anden andelsklasse, rette sig efter flertallets beslut-ning og lade sig indløse. Dette er dog ikke til hinder for, at en den danske UCITS kan tilbyde ensådan mindretalsinvestor, at få overført sin andel til en anden andelsklasse i afdelingen, men inve-storen har ikke krav på et sådant tilbud i forbindelse med afvikling. Da andelsklassen ikke selv ejerværdipapirer, skal den danske UCITS ikke udarbejde et ophørsregnskab for andelsklassen, men derkan blive tale om krav til noter til afdelingens regnskab. Med den foreslåede nemme adgang til atafvikle andelsklasser, skønnes der ikke at være behov for regler om sammenlægning af andelsklas-ser, fordi en sammenlægning kan ske ved at indløse andelene i den ophørende andelsklasse og ud-stede andele i en anden andelsklasse.

Istk. 2foreslås det, at bestyrelsen i en investeringsforening eller SIKAV kan træffe beslutning omafvikling af en andelsklasse, der aldrig har haft investorer. En andelsklasse, der ikke har nogen in-vestorer, har ikke nogen investorer at tage hensyn til ved afvikling af andelsklassen og i øvrigt ikkenogen investorer, der på en generalforsamling kan træffe beslutning om afvikling. Beslutning heromligger derfor naturligt hos bestyrelsen.Istk. 3foreslås det, at en investeringsforening skal afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikkeopfylder formuekravet. Det gælder både, hvis andelsklassens formue ikke senest seks måneder efterbestyrelsens beslutning om etablering er tegnet, eller der er stillet garanti for tegning, og siden hen,hvis andelsklassens formue falder til under 10 mio. kr. I disse tilfælde skal afvikling ske uden gene-ralforsamlingsbeslutning. Før investorerne tvangsindløses, skal de have tilbud om at få ombyttetderes andele til en anden andelsklasse i samme afdeling.Da værdipapirfonde hverken har en bestyrelse eller en generalforsamling, men administreres af etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, foreslås det istk. 4,at henlægge be-slutning om afvikling af en andelsklasse for værdipapirfondes vedkommende til bestyrelsen i inve-steringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.Inden bestyrelsens beslutning gennemføres, skal bestyrelsen underrette Finanstilsynet, som skalgodkende afviklingen og vilkårene herfor. Svarende til retsstillingen for investeringsforeninger ogSIKAV’er gennemføres afviklingen ved, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet på vegne af værdipapirfonden indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen,hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse.Istk. 5foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at afvikle en andelsklasse, hvisandelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter bestyrelsens beslutningom etablering.Når en andelsklasse er afviklet, skal den danske UCITS i medfør af det foreslåedestk. 6straks givemeddelelse herom til Finanstilsynet. Er der tale om afvikling af en andelsklasse i en afdeling i eninvesteringsforening eller SIKAV skal meddelelsen angive årsagen til beslutningen samt oplysehvem, der har truffet beslutningen.Istk.7foreslås det, at Finanstilsynet kan fratage en dansk UCITS retten til at have andelsklasser.Baggrunden er, at indførelsen af andelsklasser stiller særligt høje krav til den danske UCITS ellerdens investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs administrative systemer ogregnskabsmæssige praksis samt håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Hvis Finanstilsy-net vurderer, at en dansk UCITS, dens forvaltningsselskab eller dens administrationsselskab ikkelever op til disse krav, skal der af investorbeskyttelsesmæssige hensyn være en mulighed for, at dendanske UCITS som konsekvens heraf kan fratages retten til at have andelsklasser. En afgørelse omat fratage en dansk UCITS retten til at have andelsklasser vil være af indgribende karakter for dendanske UCITS og dens investorer. Fratagelse af retten vil derfor typisk først blive aktuel efter, atder er givet frist til afhjælpning, og dette ikke er sket. Vurderer Finanstilsynet, at den danske UCITSikke kan meddeles en afhjælpningsfrist uden betydelig risiko for investorerne, vil Finanstilsynetstraks fratage den danske UCITS retten. En afgørelse om at fratage en dansk UCITS retten til athave andelsklasser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. lovforslagets § 189. Hvis Finanstil-synet fratager en dansk UCITS retten til at have andelsklasser, skal andelsklasserne afvikles uden

videre beslutning fra bestyrelsen eller generalforsamlingen. Tvangsafvikling sker ved, at samtligeinvestorer indløses. Finanstilsynet kan meddele en dansk UCITS retten til igen at have andelsklas-ser, hvis Finanstilsynet vurderer, at den danske UCITS, dens investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab opfylder de særlige høje krav til administrative systemer, regnskabsmæssigpraksis samt håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, som håndtering af andelsklasserkræver.Til § 110Den foreslåede bestemmelse viderefører § 92 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, hvornår Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til danske UCITS og disses af-delinger. Finanstilsynet kan inddrages tilladelsen, hvis en dansk UCITS eller en afdeling anmoderherom, ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse, ikke påbegynder virksomhed senest12 måneder efter tilladelsens meddelelse, ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder,eller gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt imedfør af loven.Finanstilsynet kan endvidere efter forslagetsstk. 2inddrage en investeringsforenings tilladelse, hvisikke alle afdelingerne i foreningen opfylder formuekravet, og i medfør afstk. 3inddrage en afde-lings tilladelse, hvis den ikke overholder formuekravet. Stk. 2 og 3 gælder ikke for SIKAV’ers ogværdipapirfonde og disses afdelinger, da der ikke er krav til kapitalens størrelse i disse investerings-institutter.Istk. 4foreslås en særlig bestemmelse, der regulerer den situation, hvor Finanstilsynet henholdsvisen udenlandsk kompetent myndighed inddrager et investeringsforvaltningsselskabs eller administra-tionsselskabets tilladelse til at administrere en værdipapirfond. I sådanne tilfælde skal Finanstilsynetudnævne en administrator, som skal være et investeringsforvaltningsselskab. Administrator skalvaretage værdipapirfondens og dens investorers interesser. Administrator skal uden ugrundet op-hold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af værdipapirfonden. Finanstilsynetskal godkende det nye investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Denne model ervalgt, fordi formuen i værdipapirfonde ejes af investorerne kollektivt. Det betyder, at investorerne ide enkelte afdelinger som gruppe har ejendomsret til den formue, der til enhver tid befinder sig iværdipapirfondens enkelte afdelinger, hvorfor investorerne ikke individuelt kan kræve formuen iværdipapirfonden eller dele heraf overført til sig, men de kan kræve deres andele indløst. Admini-stratoren skal varetage investorernes kollektive interesse i fonden.Endelig foreslås det istk. 5,at det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvistilladelse er blevet inddraget, skal betale administrators honorar og andre omkostninger i forbindel-se med administrationen. Honoraret fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet. Ved vurderin-gen af honorarets størrelse skal Finanstilsynet varetage investorernes interesser. Finanstilsynet villægge vægt på, at administrators honorar svarer til honoraret for administration af tilsvarende vær-dipapirfonde med eventuelt tillæg for særlige (rimelige) omkostninger ved varetagelsen af hvervetsom administrator. Endvidere vil Finanstilsynet lægge vægt på, at honoraret til investeringsrådgiv-ning m.v. betales i overensstemmelse med hidtidige aftaler eller i overensstemmelse med prisen påmarkedet.

Til § 111Den foreslåede bestemmelse viderefører § 93 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Konsekvensen af, at Finanstilsynet inddrager en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse er, at dendanske UCITS eller afdelingen skal indstille sin virksomhed og afvikles i henhold til lovforslagets §112.Til § 112Den foreslåede bestemmelse viderefører § 94 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, at beslutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdelingheraf som hovedregel skal træffes af generalforsamlingen. Ved afvikling skal forstås afvikling vedlikvidation eller forenklet afvikling.Istk. 2foreslås det, at en beslutning om afvikling skal indeholde bestemmelse om, hvorvidt der skalafvikles ved likvidation eller ved forenklet afvikling. Der kan ikke træffes beslutning om forenkletafvikling, hvis kravet om minimumsformue ikke er opfyldt.Stk. 3 og 4vedrører afvikling af værdipapirfonde. Da værdipapirfonde ikke har en generalforsam-ling, men administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, foreslåsdet i stk. 3, at beslutning om afvikling af en værdipapirfond eller en afdeling heraf træffes af besty-relsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipa-pirfonden. Da investorerne ikke får meddelelse gennem indkaldelsen til og afholdelse af generalfor-samling om afvikling foreslås det, at bestyrelsen i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvik-ling skal orientere investorerne, herunder oplyse hvornår afvikling forventes gennemført. Selskabetkan opfylde underretningspligten ved at underrette de navnenoterede investorer direkte. Pligten tilat underrette de ikke navnenoterede investorer kan opfyldes ved, at oplysningerne lægges på selska-bets hjemmeside, og at selskabet i øvrigt underretter investorer, der selv henvender sig til selskabet.Der er således tale om en særlig bestemmelse for værdipapirfonde. Efter forslaget til stk. 4 skal in-vesteringsforvaltningsselskabets bestyrelse beslutte, om afviklingen skal ske ved likvidation ellerforenklet afvikling.Når der er tale om en investeringsforening er forenklet afvikling den mest almindelige form for af-vikling. Baggrunden herfor er, at investorerne hurtigere kan få deres investering udbetalt, fordi deikke skal afvente en proklamafrist på tre måneder. Dette var baggrunden for, at mulighed for for-enklet afvikling blev indført for foreninger og deres afdelinger. I nogle tilfælde har en foreningsledelse foretrukket likvidation. Det kan være tilfældet, hvis foreningen ikke har kunnet skaffe enerklæring, jf. § 115, stk. 2, nr. 2, fra foreningens depotselskab eller et andet pengeinstitut om, atinstituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld. De samme forhold kan medføre, atet investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse vil lade en værdipapirfond eller afdeling heraf afvikleved likvidation.Istk. 5foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte frist for vedtagelse af beslutning om afvikling.Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at der skal afvikles ved likvidation og udpege enlikvidator med ansvar for likvidationen. Ønsker generalforsamlingen således ikke at medvirke til enbeslutning om afvikling, eller træffer generalforsamlingen ikke beslutning inden for en frist fastsat

af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet intervenere i beslutningsprocessen og fremtvinge afviklingen.Når der er tale om en værdipapirfond eller afdeling heraf, er det bestyrelsen for det investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden, der skal træffebeslutningen, jf. det under stk. 3 og 4 anførte. Hvis denne bestyrelse ikke ønsker at medvirke til enbeslutning om afvikling, eller træffer denne bestyrelse ikke beslutning inden for en frist, der er fast-sat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet også i sådanne situationer intervenere i beslutningsproces-sen og fremtvinge afviklingen.Istk. 6foreslås det, at Finanstilsynet, hvis hensynet til en dansk UCITS’ investorer eller kreditorertaler herfor, kan bestemme, at afvikling skal ske ved likvidation, uanset at investeringsforeningenseller SIKAV’ens generalforsamling henholdsvis bestyrelsen for en værdipapirfonds investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab har truffet beslutning om forenklet afvikling. Derkan således være forhold, der tilsiger, at afvikling skal ske ved likvidation. Der kan f.eks. være taleom uregelmæssigheder, der ikke medfører konkurs, men hvor Finanstilsynet vurderer at likvidationskal til for at sikre, at alle investorer og kreditorer bliver behandlet korrekt.Til § 113Den foreslåede bestemmelse viderefører § 95 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, at beslutning om likvidation skal indeholde bestemmelse om, hvem der skalvære likvidator med ansvar for likvidationen. Bestemmelsen fastslår endvidere, at likvidator træderi ledelsens sted. Er der tale om likvidation af en afdeling, træder likvidator alene i ledelsens sted forså vidt angår ledelsens rolle i forhold til den pågældende afdeling.Istk. 2foreslås det, at såfremt hensynet til den danske UCITS’ investorer eller kreditorer taler her-for, kan Finanstilsynet udnævne en likvidator til enten selv eller sammen med den eller de general-forsamlingsvalgte at foretage likvidationen.Istk. 3foreslås det, at likvidator til enhver tid kan afsættes af den myndighed, der har udnævnt denpågældende.Til § 114Den foreslåede bestemmelse viderefører § 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, at likvidator senest 2 uger efter generalforsamlingens eller bestyrelsens beslut-ning om likvidation skal give meddelelse til Finanstilsynet om beslutningen.I det foreslåedestk. 2fastslås det, at en dansk UCITS eller afdeling heraf i forlængelse af beslutningom likvidation skal tilføje »i likvidation« til sit navn, sådan at det fremgår, at enheden er trådt i li-kvidation.Istk. 3foreslås det, at likvidator skal indrykke en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende, hvorenhedens kreditorer med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at anmelde deres krav, såledesat eventuelt ukendte kreditorer får mulighed for at gøre sig bekendt med likvidationen og anmeldederes krav. Bekendtgørelsen i statstidende har ikke karakter som præklusivt proklama, hvilket bety-

der, at likvidator også skal tage højde for krav, der anmeldes i tidsrummet mellem 3 måneders fri-stens udløb og udlodning af likvidationsprovenu.Endvidere skal likvidator opfordre alle kendte kreditorer til at anmelde deres krav mod den danskeUCITS eller afdelingen.Det foreslås istk. 4,at likvidator skal underrette kreditor, hvis likvidator ikke kan anerkende enanmeldt fordring. Formålet er, at kreditor skal have mulighed for at få afklaret forholdet ved at ind-bringe sin sag for retten. Kreditor har 4 uger til at indbringe sin sag for retten, fra det tidspunkt, hvorkreditor modtager meddelelse om, at likvidator ikke kan anerkende kreditors krav.Istk. 5foreslås det, at udlodning af likvidationsprovenu og afslutning af likvidationsbehandlingenførst kan ske, når proklamafristen er udløbet, eventuelle sager, der er indbragt for retten, er afklaret,og al gæld til kreditorerne er betalt.Istk. 6foreslås det, at det til afslutning af likvidationsbehandlingen hører, at der udarbejdes et li-kvidationsregnskab, der skal revideres. Et likvidationsregnskab skal som udgangspunkt vise, atformuen i afdelingerne i den danske UCITS er blevet udbetalt til investorerne. Alternativt skal li-kvidationsregnskabet forsynes med en påtegning eller vedlægges en erklæring fra likvidator om, atafdelingernes formuer er blevet udbetalt til investorerne. Baggrunden for dette krav er, at Finanstil-synet skal sikre sig, at afdelingernes formuer er blevet udbetalt til investorerne. Endvidere kan tilsy-net først slette en danske UCITS og dennes afdelinger af tilsynets fortegnelser, når tilsynet har sik-kerhed for, at afdelingens formuer er blevet udbetalt til investorerne.Istk. 7foreslås det, at ved likvidation af en investeringsforening eller SIKAV eller en af disses af-delinger skal likvidationsregnskabet i revideret form godkendes af generalforsamlingen. Senest 2uger efter generalforsamlingens godkendelse af det reviderede likvidationsregnskab skal likvidatorgive meddelelse herom til Finanstilsynet vedlagt ét eksemplar af likvidationsregnskabet.I stk.8foreslås det, at ved likvidation af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfondskal likvidator, når der foreligger et revideret likvidationsregnskab, indsende ét eksemplar af dettetil Finanstilsynet.Til § 115Den foreslåede bestemmelse viderefører § 97 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Reglerne om likvidation indebærer, at likvidationsprovenu tidligst kan udloddes efter, at proklama-fristen på 3 måneder er udløbet. Af hensyn til at opretholde mulighed for at udlodning af afvik-lingsprovenu kan ske på et tidligere tidspunkt foreslås regler om forenklet afvikling.Istk. 1foreslås det, at en dansk UCITS eller en afdeling som et alternativ til likvidation kan afviklesved forenklet afvikling. Finanstilsynets skal give tilladelse til forenklet afvikling. Tilladelse til for-enklet afvikling forudsætter, at det er forsvarligt og i investorernes interesse. Når Finanstilsynet hargivet tilladelse til forenklet afvikling, kan den danske UCITS indløse investorerne.Istk. 2foreslås det, at en ansøgning om forenklet afvikling skal være vedlagt afviklingsplan og enerklæring fra den danske UCITS’ depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæf-

te for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld. Udarbejdelse af forslag til form, indhold og gennem-førelse af forenklet afvikling påhviler den danske UCITS og skal angives i afviklingsplanen.Finanstilsynet kan, men har ikke pligt til at, indgå i forhandlinger med den danske UCITS om dendanske UCITS’ forslag til forenklet afvikling. Erklæring fra depotselskabet eller et andet pengein-stitut skal sikre, at eventuelle kreditorers retsstilling ikke forringes i forhold til afvikling ved likvi-dation. Erklæringen vil normalt være udformet som en garanti.Finanstilsynet har praksis for at acceptere at en sådan garanti beløbsbegrænses til 10 mio. kr. sva-rende til den lovpligtige minimumsformue for en afdeling i en investeringsforening. Endvidere hartilsynet praksis for at acceptere at garantien tidsbegrænses, hvilket dog forudsætter, at der indrykkesbekendtgørelse (proklama) i Statstidende, hvor kreditorer med et varsel af mindst 3 måneder opfor-dres til at anmelde deres krav. I givet fald kan garantien tidsbegrænses til ophør på tidspunktet forFinanstilsynets efter proklamafristens udløb endelige godkendelse af afviklingen.Det foreslås istk. 3,at den danske UCITS eller afdeling heraf skal tilføje »under afvikling« til sitnavn, når Finanstilsynet har givet tilladelse til forenklet afvikling.Istk. 4foreslås det, at en forenklet afvikling først er gyldig, når Finanstilsynet har givet endeliggodkendelse af afviklingen.Istk. 5foreslås det, at den endelige godkendelse af afviklingen først kan finde sted, når der forelig-ger en erklæring fra den danske UCITS’ ledelse om, at al gæld til kreditorerne er betalt, og at inve-storerne har fået udloddet afviklingsprovenuet. Såfremt den afviklede enhed er skattepligtig, skalder endvidere foreligge en erklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav ved-rørende den afviklede enhed. Hvis den afviklede enhed ikke er skattepligtig, skal den danskeUCITS oplyse Finanstilsynet herom.Endelig foreslås det istk. 6,at Finanstilsynet kan dispensere fra kravene i stk. 2, nr. 2 og stk. 5, hvistilsynet vurderer, at det ikke er i strid med investorernes eller kreditorernes interesser.Til § 116Den foreslåede bestemmelse viderefører § 98 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.En investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf, uden investorer, har ikke nogen investorer attage hensyn til ved afvikling af investeringsforeningen, SIKAV’en eller afdelingen og i øvrigt ikkenogen generalforsamling til at træffe beslutning herom. Beslutning om afvikling ligger derfor natur-ligt hos bestyrelsen.Istk. 1foreslås det, at bestyrelsen træffer beslutning om afvikling, hvis en investeringsforening,SIKAV eller en afdeling heraf aldrig har haft investorer.Istk. 2foreslås det, at investeringsforeningen eller SIKAV’en skal orientere Finanstilsynet, når be-styrelsen har truffet beslutning om afvikling. Bestyrelsen skal i den forbindelse erklære, at investe-ringsforeningen, SIKAV’en eller afdelingen ikke har nogen gæld og aldrig har haft nogen investo-rer. Erklæringen om, at en investeringsforenings afdelinger ikke har nogen gæld, forudsætter, at den

bank eller det forsikringsselskab, der oprindeligt har stillet garanti for tegning for et beløb svarendetil minimumsformuen, nødvendigvis må eftergive en eventuelt aftalt garantiprovision.Istk. 3foreslås det, at en afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf først ergyldig, når Finanstilsynet har godkendt afviklingen.Istk. 4foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at give bestyrelsen en frist for at træffe be-slutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling, der aldrig har haft nogeninvestorer. Overskrider bestyrelsen denne frist, kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at investe-ringsforeningen, SIKAV’en eller afdelingen skal afvikles ved likvidation.Til § 117Den foreslåede bestemmelse viderefører § 99 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen fastslår, at reglerne om tilsynets beføjelser og danske UCITS’ pligter principielt fort-sat finder anvendelse, selv om en dansk UCITS’ er under afvikling. Dermed bevarer Finanstilsynetsine muligheder for at gribe ind, hvis en dansk UCITS ikke overholder lovens bestemmelser.Til § 118Lovforslagets§ 118viderefører § 100 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, at de for aktieselskaber gældende regler om konkurs med de fornødne tilpasnin-ger tilsvarende finder anvendelse på danske UCITS. Regler om konkurs har der historisk set ikkeværet behov for og set i det lys, er det mest hensigtsmæssigt, at reglerne finder anvendelse ved hen-visning, i stedet for at være angivet i sin helhed.Istk. 2foreslås det, at reglerne om konkurs i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse med defornødne tilpasninger, hvilket f.eks. indebærer, at Finanstilsynet har mulighed for at indgive kon-kursbegæring for danske UCITS og deres afdelinger.Da danske UCITS ikke er aktieselskaber, anpartsselskaber eller finansielle virksomheder, og regler-ne derfor ikke kan finde direkte anvendelse, foreslås det, at reglerne skal finde anvendelse med defornødne tilpasninger. Heri ligger bl.a. at kurator skal prøve de fordringer, der bliver indgivet modkonkursboet, vurdere og afhænde den danske UCITS’ afdelings aktiver, sørge for at fordringer bli-ver betalt helt eller delvist, vurdere om investeringsforeningens eller SIKAV’ens ledelse eller inve-steringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse eller direktion i relation tilværdipapirfonde har overtrådt lovgivningen samt sørge for, at investorerne får den resterende del afformuen udbetalt i forhold til de antal andele, de ejede ved konkursens indtræden.Da en værdipapirfond ikke har sin egen bestyrelse, er det nødvendigt at sikre, at investorernes inte-resser varetages betryggende i en situation, hvor det investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, måtte blive erklæret konkurs. I forslaget tilstk. 3foreslås dette sikret ved, at Finanstilsynet skal udnævne en administrator, som tager en værdi-papirfond under administration, ved investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselska-bets konkurs. Da Finanstilsynet ikke har kendskab til udenlandske administrationsselskaber, er reg-lerne udformet således at Finanstilsynet både ved et investeringsforvaltningsselskabs og et admini-

strationsselskabs konkurs skal udnævne en administrator, der skal være et investeringsforvaltnings-selskab.Administrator skal varetage investorernes interesser, idet investorerne kollektivt indtager en separa-tiststilling, jf. stk. 3, 2. pkt. Sammen med kurator i konkursboet skal administrator uden ugrundetophold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab, som kanovertage og videreføre administrationen af fonden. Finanstilsynet skal i medfør af lovforslagets § 24godkende det nye investeringsforvaltningsselskab.Formålet med forslaget er som nævnt at sikre, at investorerne i værdipapirfonde også er sikret, hvisdet selskab, der administrerer værdipapirfonden, erklæres konkurs. Derfor foreslås det i stk. 3, 2.pkt., at investorerne kollektivt indtager en separatiststilling. Da administrationsselskaber har hjem-sted i et andet EU- eller EØS-land, bliver administrationsselskabers egen konkurs reguleret efterreglerne i det pågældende land. Da afdelinger af værdipapirfonde er selvstændige økonomiske en-heder, der aflægger regnskab i form af en resultatopgørelse og balance, og da afdelingers finansielleaktiver skal opbevares af et depotselskab her i landet, antages det, at investorerne også er beskytte-de, hvis et administrationsselskab går konkurs. Det er domstolene, der træffer afgørelse, hvis der ertvister.Det foreslås istk. 4,at honoraret til administrator og andre udgifter i forbindelse med administratio-nen udredes af værdipapirfondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Fi-nanstilsynet. Finanstilsynet skal ved vurderingen af honorarets størrelse varetage investorernes inte-resser. Finanstilsynet vil lægge vægt på, at administrators honorar svarer til honoraret for admini-stration af tilsvarende værdipapirfonde med eventuelt tillæg for særlige (rimelige) omkostningerved varetagelsen af hvervet som administrator. Endvidere vil Finanstilsynet lægge vægt på, at hono-raret til investeringsrådgivning m.v. betales i overensstemmelse med hidtidige aftaler eller i over-ensstemmelse med prisen på markedet.Til § 119Lovforslagets§ 119viderefører § 101 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog såle-des at bestemmelsen i stk. 3 er ny.Istk. 1foreslås princippet om, at to foreninger eller to afdelinger kan fusionere. Endvidere foreslåsdet i bestemmelsen, at de fusionerende enheder forud for en fusion skal offentliggøre en fusions-plan.Istk. 2foreslås det, at en fusions gyldighed kræver Finanstilsynets godkendelse.Istk. 3foreslås det, at en fusion af danske UCITS gennemføres, ved at den ophørende danskeUCITS overdrager sine afdelinger til den fortsættende danske UCITS. Bestemmelsen er ny og præ-ciserer i forhold til de gældende regler, at når der er tale om fusion af danske UCITS, sker fusionved at den ophørende danske UCITS’ afdelinger overføres til den fortsættende danske UCITS.Istk. 4foreslås det, at en fusion af afdelinger gennemføres ved, at den ophørende afdeling overdra-ger aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling. Bestemmelsen viderefører §101, stk. 3 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Istk. 5,foreslås det, at ved fusion af afdelinger skal investorerne i den ophørende afdeling haveombyttet deres andele med andele i den forsættende afdeling. Ved ombytning af andele bliver inve-storerne i den ophørende afdeling investorer i den fortsættende afdeling.Bestemmelsen er en præcisering i forhold til § 101, stk. 4 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., idet det kun er ved fusion af afdelinger, at der skal ske en ombytning af andele. Hvisder er tale om fusion af to UCITS sker fusion ved overflytning af afdelinger fra den ophørende tilden fortsættende enhed, jf. stk. 3, og i den situation beholder investorerne i de overflyttede afdelin-ger deres andele og der sker derfor ikke ombytning af andele. Da der ikke sker nogen ombytning afandele ved fusion på UCITS niveau, gælder stk. 6 om overskydende beløb i øvrigt kun for fusion afafdelinger.Da indre værdi i praksis ikke er den samme i to fusionerende afdelinger vil der ved ombytning opstået overskydende beløb. Istk. 6foreslås det, at det overskydende beløb skal udbetales til investorernei den ophørende afdeling.Til § 120Bestemmelsen regulerer beslutningskompetence ved fusion og viderefører § 102 i den gældende lovom investeringsforeninger m.v.Det fremgår af den foreslåedestk. 1,at beslutning om fusion træffes af generalforsamlingen i denophørende enhed og af bestyrelsen i den fortsættende enhed. Baggrunden, for at beslutning om fusi-on er et generalforsamlingsanliggende i den ophørende enhed, er, at investorerne i den ophørendeenhed vil opleve en ændring i deres investeringsforhold. Således vil investorerne opleve, at de bli-ver investorer i en anden afdeling og muligvis en anden investeringsforening eller SIKAV, herunderen mulig ændring i investeringspolitik og omkostningsniveau. Til forskel fra investorerne i den op-hørende enhed oplever investorerne i den fortsættende enhed ikke nogen ændringer som følge af enfusion, der er anderledes end dem, de oplever ved, at enheden får nye investorer på almindelig vis.Det er derfor ikke noget krav, at investorerne i den fortsættende enhed inddrages i beslutningen omat fusionere, og denne beslutning er derfor overladt til bestyrelsen. Hvis en investeringsforeningeller en SIKAV har en regel i sine vedtægter om, at fusion skal vedtages af generalforsamlingen,uden at reglen skelner mellem, hvorvidt investeringsforeningen, SIKAV’en eller en afdeling herafer den ophørende eller den fortsættende enhed, er bestemmelsen i stk. 1 ikke til hinder for, at deropretholdes og praktiseres en sådan regel.Da værdipapirfonde ikke har en generalforsamling, og administreres af et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, foreslås det istk. 2,at det er bestyrelsen for dette selskab, dertræffer beslutning om fusion. Det gælder såvel i den ophørende som i den fortsættende værdipapir-fond.Til § 121Bestemmelsen viderefører § 103 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at de ved en fusion ophørende enheder skal anses for afviklet, når Fi-nanstilsynet har godkendt fusionen, og fusionen er gennemført. En fusion af danske UCITS ansesfor gennemført, når den ophørende danske UCITS har overdraget sine afdelinger til den fortsætten-

de danske UCITS. En fusion af afdelinger anses for gennemført når den ophørende afdeling haroverdraget aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling.Til § 122Bestemmelsen viderefører § 104 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fusion. Hjemlen vilblive brugt til at fastsætte regler om fusion, der svarer til dem som fremgår af bekendtgørelse nr.681 af 21. juni 2011 om fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v.Til § 123Bestemmelsen viderefører § 105 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog således atbestemmelsens ordlyd foreslås præciseret i forhold til den gældende bestemmelse, således at be-stemmelsen bedre afspejler danske forhold.I bestemmelsen gennemfører dele af artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii, og dele af artikel 38 iUCITS-direktivet. Bestemmelsen fastsætter hvilke typer af fusioner, reglerne om grænseoverskri-dende fusioner finder anvendelse for.Reglerne om grænseoverskridende fusioner finder for det første anvendelse på fusion af en afdelingaf en dansk UCITS og en eller flere UCITS eller afdelinger heraf etableret i en eller flere andremedlemsstater. Det grænseoverskridende element, der begrunder at reglerne om grænseoverskri-dende fusion skal finde anvendelse er, at de fusionerende enheder er etableret i forskellige med-lemslande.Endvidere finder reglerne anvendelse på en fusion af afdelinger fra samme eller flere forskelligedanske UCITS, hvis der ved fusionen dannes et nyt investeringsinstitut, der etableres i en andenmedlemsstat, hvor denne etablering er det grænseoverskridende element, der begrunder, at det erreglerne om grænseoverskridende fusion, der skal finde anvendelse.Endelig finder reglerne anvendelse på fusion af afdelinger fra samme eller flere forskellige danskeUCITS, hvis en eller flere af afdelingerne har anmeldt markedsføring i en anden medlemsstat, hvoranmeldelse af denne markedsføring er det grænseoverskridende element, der begrunder, at det erreglerne om grænseoverskridende fusion, der skal finde anvendelse.Til § 124Bestemmelsen viderefører § 105a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I den foreslåede§ 124fastsættes bestemmelser om beslutningskompetence ved grænseoverskriden-de fusion. Det foreslås istk. 1,at beslutning om at en afdeling i en SIKAV eller investeringsfor-ening skal fusionere grænseoverskridende træffes af generalforsamlingen, hvis afdelingen er ophø-rende.Endvidere foreslås det istk. 2,at beslutning om at en afdeling i en SIKAV eller investeringsfor-ening skal fusionere grænseoverskridende træffes af bestyrelsen, hvis afdelingen er fortsættende.

Endelig foreslås det istk. 3,at beslutning om grænseoverskridende fusion af en afdeling i en værdi-papirfond træffes af bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab. Bestemmelserne svarer til, hvad der gælder for nationale fusioner. Princippet om,at det er generalforsamlingen i en ophørende enhed og bestyrelsen i en fortsættende enhed, der træf-fer beslutning om fusion genfindes således ved grænseoverskridende fusion. Dette gælder dog kunfor SIKAV’er og investeringsforeninger og ikke for værdipapirfonde, da værdipapirfonde til forskelfra de andre to typer UCITS ikke har nogen generalforsamling. Det må derfor nødvendigvis værebestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, dertræffer beslutning om fusion af en afdeling i en værdipapirfond.Til § 125Bestemmelsen viderefører § 106 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog således atbestemmelsen i stk. 1 er blevet præciseret i henhold til, at det er afdelingerne i en dansk UCITS, derer de økonomiske enheder, hvorfor det alene er dem fusionsreglerne skal finde anvendelse på.Istk. 1foreslås dele af artikel 38 i UCITS-direktivet gennemført, idet det bestemmes, at en afdelingi en dansk UCITS kan fusionere grænseoverskridende med en anden UCITS eller afdelinger heraf.Svarende til hvad der gælder for nationale fusioner, skal de fusionerende enheder forud for fusionenoffentliggøre en fusionsplan.Istk. 2gennemfører dele af artikel 39, stk. 4, i UCITS-direktivet. I henhold til bestemmelsen skalFinanstilsynet godkende en fusion, for at den er gyldig.Stk. 3gennemfører artikel 48, stk. 1, litra c og artikel 48, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet. Stk. 3bestemmer, at de ophørende enheder skal anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusio-nen, og fusionen er gennemført.Istk. 4gennemfører dele af artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii, i UCITS-direktivet. Det følger af lov-forslaget, at en fusion gennemføres ved, at den ophørende enhed overdrager aktiver og forpligtelsersom helhed til den fortsættende enhed. Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at Danmark aner-kender de fusionsmåder, der er beskrevet i artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii i UCITS-direktivet,men ikke den fusionsmåde, der er beskrevet i artikel 2, stk. 1, litra p, nr. iii, hvilket er i overens-stemmelsen med, at artikel 38, i UCITS-direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at anerkendeen eller flere af de i direktivet angivne fusionsmåder.Istk. 5 og 6gennemfører dele af artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii og dele af artikel 48, stk. 1, litra bog artikel 48, stk. 2, litra b i UCITS-direktivet. Bestemmelserne svarer til hvad, der gælder for nati-onale fusioner, og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 119. I forhold til reglerne, dergælder for nationale fusioner, må et overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele i engrænseoverskridende fusion højst udgøre 10 pct. af værdien af de fra den ophørende enhed ombyt-tede andele.Istk. 7foreslås det at give Finanstilsynet hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om grænse-overskridende fusion. UCITS-direktivet indeholder en række regler, som af hensyn til lovens over-skuelighed foreslås gennemført i bekendtgørelsesform i henhold til denne hjemmel. Det er f.eks.regler om ansøgning om godkendelse, fusionsplan, tredjepartskontrol og generalforsamlingsgod-

kendelse. Hjemlen i stk. 7 vil endvidere blive brugt til at gennemføre regler, som kommissionenmed hjemmel i artikel 43, stk. 5, i UCITS-direktivet har fastsat i Kommissionens direktiv2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer oganmeldelsesprocedure, om de oplysninger, der skal udleveres til de fusionerende enheders investo-rer. Reglerne der fastsættes i henhold til hjemlen vil svare til de regler der er fastsat i bekendtgørelsenr. 681 af 21. juni 2011 om fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v.Til § 126Bestemmelsen viderefører § 107 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog således atbestemmelsen i stk. 1 og 3 er blevet præciseret i henhold til, at det er afdelingerne i en danskUCITS, der er de økonomiske enheder, hvorfor det alene er disse, spaltningsreglerne skal finde an-vendelse på.Princippet, om at en afdeling kan spaltes, angives i den foreslåedestk. 1.Endvidereforeslås det i bestemmelsen, at der forud for spaltning skal offentliggøres en spaltningsplan. Nær-mere regler om indholdet af spaltningsplanen vil blive fastsat i en bekendtgørelse, der udstedes ihenhold til den hjemmel, som foreslås i lovforslagets § 129. Disse regler vil svare til dem som erfastsat i bekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 om fusion og spaltning af investeringsforeningerm.v.Istk. 2foreslås det, at spaltning først er gyldig, når Finanstilsynets har godkendt spaltningen.I det foreslåedestk. 3beskrives, hvordan en spaltning gennemføres. En spaltning gennemføres ved,at en del af en afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til enten en eller flere bestående afdelin-ger, eller en eller flere nystiftede afdelinger.Istk. 4foreslås det, at spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i denspaltede afdeling ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende afde-linger solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse.De øvrige deltagende afdelinger hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, som dehar modtaget ved spaltningen. Princippet i bestemmelsen svarer delvist til princippet i § 254 i sel-skabsloven.Istk. 5foreslås det, at investorerne i den spaltede afdeling bliver investorer i de fortsættende afde-linger, og at de i den forbindelse skal have ombyttet deres andele med andele i de fortsættende afde-linger.Istk. 6foreslås det, at et overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele skal udbetales tilinvestorerne i den spaltede afdeling. Et overskydende beløb kan kun opstå, hvis den fortsættendeafdeling er en bestående afdeling.Til § 127Bestemmelsen viderefører § 108 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Istk. 1foreslås, at beslutning om spaltning af en afdeling i en investeringsforening eller SIKAV eret generalforsamlingsanliggende. Det foreslås endvidere, at beslutning om at modtage en del af enafdeling som led i en spaltning er et bestyrelsesanliggende i den modtagende afdeling. Baggrunden,for at en sådan beslutning er et bestyrelsesanliggende og ikke et generalforsamlingsanliggende, er,at investorerne i den modtagende afdeling ikke berøres af spaltningen på anden måde, end hvis dervar tale om nye investorer i afdelingen.Da en værdipapirfond ikke har en generalforsamling, foreslås det istk. 2,at både beslutning om atspalte en afdeling i en værdipapirfond og beslutning om at modtage en del af en anden afdelingsaktiver som led i spaltning træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond, som afdelingen er en del af.Til § 128Bestemmelsen viderefører § 109 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Da tidspunktet, for hvornår den spaltede afdelings aktiver og forpligtelser skal anses for overgået tilden modtagende afdeling, kan få afgørende betydning ikke mindst i forhold til hvem, der skal bærerisikoen, foreslås det fastsat i bestemmelsen, at det er tidspunktet, der er angivet i spaltningsplanen,der er afgørende.Bestemmelsen forudsætter således, at der i spaltningsplanen nævnt istk. 1,angives tidspunkt forhvornår den spaltede afdelings aktiver og forpligtelser skal anses for overgået til den modtagendeafdeling. Kravet om at en spaltningsplan indeholder et sådant tidspunkt, vil blive fastsat i en be-kendtgørelse udstedt i henhold til lovforslagets § 129.Til § 129Bestemmelsen viderefører § 110 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at give Finanstilsynet hjemmel til at kunne fastsætte nærmere reglerom spaltning. Bestemmelsen vil blive brugt til at fastsætte supplerende regler om proceduren forspaltning, herunder bl.a. regler om udarbejdelse af spaltningsdokumenter og offentliggørelse af dis-se dokumenter, svarende til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 om fusion ogspaltning af investeringsforeninger m.v.

Istk. 3foreslås det, at investorerne i den overflyttede afdeling bliver investorer i den danske UCITSsom afdelingen overflyttes til.Til § 131Bestemmelsen viderefører § 112 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, at beslutning om overflytning af en afdeling træffes af generalforsamlingen iden investeringsforening eller SIKAV, hvorfra en afdeling flytter. Da der er tale om et forhold, derkun angår den afdeling, der overflyttes, er det alene investorerne i den pågældende afdeling, dertræffer beslutning på generalforsamlingen.Istk. 2foreslås det, at beslutning om overflytning af en afdeling træffes af bestyrelsen i den investe-ringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes til.Istk. 3foreslås det, at for en værdipapirfond træffes beslutning om overflytning af en afdeling afbestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrererværdipapirfonden, uanset om værdipapirfonden afgiver eller modtager afdelingen.Istk. 4foreslås det, at en beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og enbegrundelse for overflytningen.Til § 132Bestemmelsen viderefører § 113 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det, at bestyrelsen i den afgivende og den modtagende investeringsforening ellerSIKAV og bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der admi-nistrerer den afgivende og modtagende værdipapirfond, efter at overflytningen af afdelingen er ble-vet besluttet, skal sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.Istk. 2,foreslås det, at anmodningen nævnt i stk. 1, skal være vedlagt1) dokumentation i form af et generalforsamlingsprotokollat eller et bestyrelsesprotokollat for, atbeslutning om overflytning er truffet. Beslutningen kan enten være en generalforsamlingsbe-slutning i en investeringsforening, jf. § 32, stk. 3, eller en SIKAV, jf. § 41, stk. 3, eller beslut-ning truffet af bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, deradministrerer en værdipapirfond.2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening eller SIKAV, eller fra bestyrelsen for detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivendeværdipapirfond, om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører denafgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond. Bestyrelsen skal underskrive en erklæring, derskal indeholde oplysninger om, at afdelingen har betalt sin del af de fælles omkostninger, så detilbageblevne investorer i den danske UCITS ikke kommer til at betale disse omkostninger.Til § 133Bestemmelsen viderefører § 114 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

I bestemmelsen foreslås det, at en afdeling anses for overflyttet på det tidspunkt, som er fastsat ioverflytningsbeslutningen, forudsat at overflytningen er godkendt af Finanstilsynet.Til § 134Bestemmelsen viderefører § 115 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det at give Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om over-flytning af afdelinger. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om ansøgning om godkendel-se og andre processuelle regler.Til § 135Bestemmelsen viderefører § 116 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., idet ordlydenaf bestemmelsen foreslås præciseret.Istk. 1foreslås det, at en dansk UCITS eller afdeling heraf ikke kan ændre status således, at dendanske UCITS eller afdeling heraf ikke længere opfylder betingelserne for at være en omfattet afUCITS-direktivets bestemmelser. En dansk UCITS kan således ikke ændre status og blive en kapi-talforening.. Bestemmelsen udspringer af artikel 1, stk. 5, i UCITS-direktivet, hvoraf det fremgår, atmedlemslandene skal forbyde investeringsinstitutter, der er omfattet af direktivet, at ændre status tilinvesteringsinstitutter, der ikke er omfattet af direktivet. Reglen skal ses som en investorbeskyttel-sesregel, der sikrer, at investorer, der har placeret deres investering i tillid til, at denne vil være om-fattet af de særlige UCITS investorbeskyttelsesregler, kan regne med, at det forhold ikke ændrer sig.Istk. 2foreslås det, at en dansk UCITS eller afdeling heraf kun kan omdannes til en anden typedansk UCITS eller afdeling heraf, hvis det sker som led i fusion, spaltning eller overflytning.Istk. 3foreslås en undtagelse til stk. 2, hvorefter en investeringsforening kan omdanne sig til enSIKAV. Det er generalforsamlingen, der skal træffe beslutning om en omdannelse. Alle investorer-ne i en investeringsforening skal indkaldes og har stemmeret ved afgørelse af, om investeringsfor-eningen skal omdannes.Til § 136Bestemmelsen viderefører § 117 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer artikel 60, stk. 4, i UCITS direktivet.Istk. 1foreslås det, at et masterinstitut tidligst kan træde i likvidation tre måneder efter, at masterin-stituttet har givet meddelelse herom til alle sine investorer, Finanstilsynet og de kompetente myn-digheder i masterinstituttets feederinstitutters hjemlande.Dette gælder dog ikke, hvis det er Finanstilsynet, der har truffet beslutning om likvidation, jf. detforeslåede § 112, stk. 3. Kravet om meddelelse om likvidation til investorerne vil for investerings-foreninger og SIKAV’er i praksis være opfyldt ved indkaldelse til den generalforsamling, hvor be-slutning om likvidation træffes.

Istk. 2foreslås det, at et feederinstitut, hvis masterinstitut træder i likvidation, skal træffe beslut-ning om enten at træde i likvidation, investere mindst 85 pct. af feederinstituttets formue i et andetmasterinstitut, eller konvertere til en dansk UCITS, der ikke er et feederinstitut.Istk. 3foreslås det, at beslutning i henhold til stk. 2, skal træffes af generalforsamlingen i investe-ringsforeninger og SIKAV’er og for værdipapirfonde af bestyrelsen i det investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Beslutningen skal i øvrigtgodkendes af Finanstilsynet.Til § 137Bestemmelsen viderefører § 118 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. I bestemmelsenforeslås dele af artikel 60, stk. 5, i UCITS-direktivet gennemført.Istk. 1foreslås, at feederinstituttet, hvis feederinstituttets masterinstitut fusionerermed et andet investeringsinstitut eller spaltes, skal træffe beslutning om enten at fortsætte med atinvestere i masterinstituttet, træde i likvidation, investere mindst 85 pct. af feederinstituttets formuei et andet masterinstitut, eller konvertere til en dansk UCITS, der ikke er et feederinstitut.Istk. 2foreslås det, at beslutning i henhold til stk. 1, skal træffes af generalforsamlingen i investe-ringsforeninger og SIKAV’er og for værdipapirfonde af bestyrelsen i det investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Beslutningen skal i øvrigtgodkendes af Finanstilsynet.Til § 138Bestemmelsen viderefører § 119 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. I bestemmelsenforeslås dele af artikel 60, stk. 5 og 6, i UCITS-direktivet gennemført.Istk. 1foreslås det, at et masterinstitut skal give et feederinstitut mulighed for at indløse alle andelei masterinstituttet, før en fusion eller spaltning af masterinstituttet gennemføres.I henhold tilstk. 2,kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om likvidation, fusion og spaltningaf et master-institut. Hjemlen i stk. 2 vil blive brugt til at gennemføre regler, som kommissionenmed hjemmel i UCITS-direktivets artikel 60, stk. 6, litra c, kan fastsatte.Afsnit IXTil kapitel 14Til § 139Den foreslåede bestemmelse viderefører til dels § 120 i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v. Bestemmelsen er dog ændret således, at det nuværende stk. 2 i stedet er indsat som nr. 3 istk. 1, med henblik på en mere direktivnær formulering.Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra a-d, samt artikel 50, stk. 2,litra a.

Efter bestemmelsen kan en afdeling af en dansk UCITS investere i værdipapirer og pengemarkeds-instrumenter.Værdipapirer er i direktivets artikel 2, stk. 1, litra n, defineret som i) aktier og andre værdipapirer,der kan sidestilles med aktier, ii) obligationer og andre former for standardiseret gæld samt iii) alleandre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning ellerombytning, jf. forslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.Afledte finansielle instrumenter, andele i danske UCITS, andele i investeringsinstitutter og indskudi pengeinstitutter er efter definitionen ikke omfattet af begrebet værdipapirer.Pengemarkedsinstrumenter er i direktivets artikel 2, stk. 1, litra o, defineret som instrumenter, dernormalt handles på et pengemarked, er likvide og kan værdiansættes til enhver tid, jf. lovforslagets§ 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Derudover omtaler direktivet i artikel 50, stk. 1, litra h, andrepengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, og som falder ind underartikel 2, stk. 1, litra o. Det er de pengemarkedsinstrumenter, der handles på et pengemarked, derreguleres i denne paragraf. Andre pengemarkedsinstrumenter, der ikke handles på et pengemarked,reguleres i § 140.Det kræves i forslagetsstk. 1, nr. 1,at de værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som en afde-ling placerer sine midler i, har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. lovforslagets §2, nr. 16, eller efterstk. 1, nr. 2,handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. lovforslagets § 2,nr. 17. Stater, som ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, men som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område (EØS-lande), sidestilles med medlemsstater.UCITS-direktivet stiller krav om, at det marked, som værdipapirer og pengemarkedsinstrumenterhar adgang til henholdsvis handles på, enten skal være et reguleret marked som defineret i artikel 4,stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet, eller et andet marked i et medlemsland eller et EØS-land, såfremtdet er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Det følger af sammenhængen, atdette andet marked ikke er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 16 en definition af et reguleret marked. Lov om vær-dipapirhandel m.v. indeholder derimod ikke nogen omtale af ”et andet marked i en medlemsstat,såfremt det er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt”. For at gennemføre di-rektivets bestemmelser om markeder fuldt ud foreslås det derfor i stk. 1, at et marked, der er omfat-tet af MiFID-direktivet, nævnes i nr. 1, mens et andet marked i et medlemsland nævnes i nr. 2.Endvidere fremgår det af det foreslåedestk. 1, nr. 3,at afdelinger i danske UCITS tillige kan inve-stere i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er optaget til officiel notering på enfondsbørs i et tredjeland, eller som handles på et andet reguleret marked i et tredjeland, når marke-det er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Det er en forudsætning, at valget af fonds-børsen eller markedet er godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i den danske UCITS’ vedtægtereller fondsbestemmelser. Formuleringen, der er justeret og erstatter det gældende stk. 2, er en meredirektivnær implementering af artikel 50, stk. 1, litra c, i UCITS-direktivet.Den nye formulering foreslås for at tydeliggøre, at danske UCITS kan investere i værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter som fastsat i UCITS-direktivet og på samme måde som UCITS i andre

medlemslande. De i nr. 2 og 3 nævnte fondsbørser eller markeder skal efter UCITS-direktivet væreregulerede, regelmæssige arbejdende, anerkendte og offentlige.Det er således en betingelse, at der er tale om et marked, dvs. et sted, hvor bud og udbud i værdipa-pirer og pengemarkedsinstrumenter sammenføres, for eksempel ved at parterne mødes på »mar-kedspladsen« eller elektronisk, som er almindeligt i dag.ReguleretMarkedet skal være reguleret. Det medfører, at markedet er under tilsyn af en offentlig myndighedeller en selvregulerende organisation, som er udpeget eller på anden måde anerkendt af markedetshjemlands myndigheder. Markedet kan således også være selvregulerende. Den offentlige myndig-hed eller selvregulerende organisation skal kunne kræve, at der leves op til visse kapitalkrav, at derføres direkte tilsyn med medlemmerne af markedet, og at medlemmerne lever op til standarder fornotering. Det skal være muligt at sikre gennemsigtighed i markedet, ligesom der skal kunne pålæg-ges sanktioner, såfremt regler eller standarder overtrædes. Endvidere skal der være acceptable af-viklingssystemer.AnerkendtMarkedet skal være registreret eller anerkendt af en offentlig myndighed eller en selvregulerendeorganisation, som enten er udpeget af eller på anden måde anerkendt af markedets hjemlands myn-digheder. Markedet anses kun for anerkendt, hvis hjemlandets investeringsinstitutter kan investerepå markedet.Regelmæssigt arbejdendeMarkedet skal have regelmæssige og påregnelige åbningstider.OffentligtOffentligheden skal have direkte eller indirekte adgang til de værdipapirer, der handles på marke-det. I vurderingen af markedet skal det også indgå, om udenlandske investorer må investere på mar-kedet, og om der er regler, der forhindrer udenlandske investorer i at hjemtage deres investeringeller afkast heraf.Generel vurdering – andre forholdOgså andre forhold såsom likviditeten i markedet, antallet af markedsdeltagere og markedets evnetil at fastsætte fair priser på løbende basis skal indgå i vurderingen af markedet. Det samme gælderopbevaring af den danske UCITS værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter m.v. i forbindelsemed det pågældende marked. Depotselskabet vurdere, at forholdene er tilfredsstillende, således atdepotselskabet kan opbevare den danske UCITS finansielle instrumenter og udføre sine pligter ioverensstemmelse med § 106 i lov om finansiel virksomhed.De nævnte forhold, der skal indgå i vurderingen af, om et marked opfylder betingelserne, er ikkeudtømmende. Vurderingen skal tillige omfatte forhold, der ikke indgår i de ovenfor nævnte, og somkan have betydning for markedets funktion og investering på markedet.Finanstilsynet vil udstede en vejledning om hvilke markeder Finanstilsynet vurderer opfylder denævnte forhold og som danske UCITS således kan placere deres midler på i henhold til stk. 1, nr. 2og nr. 3.

Af vejledningen vil de markeder, som Finanstilsynet har godkendt, fremgå. Endvidere vil vejled-ningen angive, hvordan en UCITS bestyrelse kan foretage en vurdering af, om et marked opfylderbetingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, om at være reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og of-fentligtDet forhold, at Finanstilsynet har godkendt vedtægterne eller fondsbestemmelser for en danskUCITS, hvori et marked er nævnt, indebærer ikke, at Finanstilsynet har godkendt det pågældendemarked.Det foreslåedestk. 2,som svarer til stk. 3 i den gældende lov, giver afdelinger af danske UCITSmulighed for at investere i nyemitterede værdipapirer. Der stilles som betingelser herfor, at der iemissionsbetingelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til handelpå et marked som nævnt i stk. 1, og at der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udløbet af etår efter emissionen. Det er et krav, at værdipapiret optages til handel på det pågældende marked.Det er ikke tilstrækkeligt, at værdipapiret handles på markedet. Kravet skyldes, at værdipapirer påvisse markeder kan handles uden, at udstederen har fremsat begæring herom og uden, at udstederenmedvirker f.eks. i form af overholdelse af oplysningsforpligtelser og børsetiske krav m.v.Såfremt værdipapiret ikke bliver optaget til handel efter udløbet af et år fra emissionen, vil de på-gældende værdipapirer skulle medregnes i de 10 pct. af formuen, som en afdeling af en danskUCITS kan placere i andre værdipapirer efter det foreslåede stk. 4.Det foreslås i et nytstk. 3, at dendanske UCITS skal underrette Finanstilsynet, når bestyrelsen foren investeringsforening eller en SIKAV eller bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab, deradministrerer en værdipapirfond, har truffet beslutning om, at en afdeling af en dansk UCITS kaninvestere på et af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte markeder. Med underretningen skal den danskeUCITS erklære, at markedet opfylder betingelserne om, at det skal være reguleret, regelmæssigtarbejdende, anerkendt og offentligt.Forslaget medfører, at danske UCITS frit kan investere på regulerede markeder, jf. lovforslagets §2, nr. 16, ligesom det tydeliggør, at det er bestyrelsen for en dansk UCITS, der træffer beslutningom, hvilke markeder den danske UCITS kan investere på, når markedet ikke er et reguleret marked.Bestyrelsen træffer i medfør af stk. 3 beslutning om at investere på et marked, der opfylder betin-gelserne, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, og den danske UCITS underretter Finanstilsynet herom ligeledes imedfør af stk. 3. Finanstilsynet påser i medfør af lovforslagets § 161 overholdelse af loven, hvorforFinanstilsynet har mulighed for at vurdere, om markedet opfylder de betingelser, der fremgår af stk.1, nr. 2 og 3, jf. også bemærkningerne ovenfor. Finanstilsynet kan i vejledningen beskrive procedu-ren for underretningen, der for eksempel vil kunne indsendes sammen med en ansøgning om tilla-delse til en ny afdeling.Som det fremgår af stk. 1, nr. 3, skal fondsbørsen eller markedet, når det befinder sig i et tredjeland,fremgå af den danske UCITS vedtægter eller fondsregler.Medstk. 3videreføres det hidtidige stk. 4, hvorefter en afdeling af en dansk UCITS kan investereop til 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i § 139, stk.1-2 samt § 140 nævnte. De hidtidige erfaringer har vist, at danske UCITS hovedsageligt har benyt-tet bestemmelsen til at investere i værdipapirer, som er noteret på en fondsbørs, som ikke er omfat-

tet af stk. 1-2, og til investeringer i unoterede værdipapirer herunder aktier i den danske UCITS’investeringsforvaltningsselskab. Da værdipapirer er defineret i § 2 som aktier, obligationer og andreomsættelige værdipapirer kan stk. 3 alene anvendes til investering i finansielle instrumenter, der erværdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Danske UCITS kan ikke i medfør at stk. 4 investere ifor eksempel andele i investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter eller råvareinstrumen-ter.Til § 140Bestemmelsen viderefører § 121 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og vedrørerafdelingers investeringer i unoterede pengemarkedsinstrumenter. Bestemmelsen gennemførerUCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra h, nr. i)-iii).Istk. 1foreslås, at en afdeling kan placere midler i andre pengemarkedsinstrumenter end de, somhandles på et reguleret marked, og som er omfattet af § 139. Det er unoterede pengemarkedsinstru-menter, hvortil der er knyttet en grundlæggende beskyttelse af investorer og de investerede midler,og som derfor tillades som investeringsaktiver for afdelinger i danske UCITS ligesom pengemar-kedsinstrumenter, som er noterede eller handles på de i § 139, stk. 1 og 2, nævnte markeder.Det er en betingelse, at emissionen eller emittenten af disse pengemarkedsinstrumenter selv er regu-leret med henblik på at beskytte investorer og de investerede midler. Der stilles ligeledes krav om,at disse pengemarkedsinstrumenter skal være udstedt eller garanteret af bestemte kategorier af statereller andre foretagender.Nr. 1nævner pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af stater, regionale ellerlokale myndigheder eller centralbanker i medlemslande af Den Europæiske Union, eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område. Under denne kategori hører blandt andetunoterede obligationer udstedt af KommuneKredit. Obligationerne skal dog opfylde betingelsernefor at være pengemarkedsinstrumenter, og de danske kommuner, der har optaget lån i Kommune-Kredit, skal hæfte solidarisk for indfrielsen af obligationerne.Nr. 2nævner pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i til-fælde af forbundsstater, af en af dennes delstater.Nr. 3nævner Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og andre internatio-nale institutioner, som et eller flere medlemslande af Den Europæiske Union deltager i.Nr. 4nævner foretagender, der er underkastet tilsyn efter de i EU-reglerne fastlagte kriterier, somKommissionen skal fastlægge nærmere, eller er underkastet og følger tilsynsregler, som Finanstil-synet anser for at være mindst ligeså strenge som EU-reglerne, og som befinder sig i et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som befinder sig i et andet land. Detfølger betingelserne, at de pågældende foretagender skal være hjemmehørende i et medlemsland afDen Europæiske Union, et EØS-land eller et andet land, hvis tilsynsregler Finanstilsynet har under-søgt og bedømt til at være ligeså betryggende som regler udstedt i overensstemmelse med EU-reguleringen.Nr. 5nævner obligationsudstedende institutter, som er oprettet ved lov, og som har hjemsted i etmedlemsland eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Under

denne kategori hører blandt andet unoterede obligationer, der opfylder betingelserne for at værepengemarkedsinstrumenter, udstedt af Danmarks Skibskredit A/S.Nr. 6nævner andre emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i § 139, stk. 1eller 2.Det er den danske UCITS selv, der skal skønne, om et pengemarkedsinstrument, som en afdelingønsker at investere i, opfylder betingelserne i § 140. Den danske UCITS skal kunne dokumenteredette skøn f.eks. i forbindelse med inspektioner af den danske UCITS. Direktivets artikel 50 stk. 1,litra h, nr. IV), giver under nærmere betingelser mulighed for at tillade investering i unoterede pen-gemarkedsinstrumenter, som er udstedt af visse emittenter, som er selskaber, som er koncernfor-bundne med mindst et børsnoteret selskab, og som varetager finansieringen af gruppen. Da der ikkeskønnes at være behov for, at danske UCITS investerer efter denne bestemmelse, gennemføres denikke i loven.Til § 141Bestemmelsen viderefører § 122 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra f, og stk. 2, sidste pkt.Det foreslåedestk. 1giver en afdeling i en dansk UCITS mulighed for at indskyde midler i pengein-stitutter som led i afdelingens investeringsstrategi.De pengeinstitutter, som en afdeling kan indskyde midler i, skal enten være kreditinstitutter medvedtægtsmæssigt hjemsted i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, i et land, som Unio-nen har indgået aftale med på det finansielle område (EU/EØS-lande) eller i et andet land, hvis kre-ditinstitutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligesåstrenge som EU-reguleringen.For den første gruppe af kreditinstitutter med hjemsted i et EU/EØS-land betyder det, at kreditinsti-tuttet skal være godkendt i medfør af regler udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinsti-tut.For den anden gruppe af kreditinstitutter foreslås, at de skal have hjemsted i et andet land, hvis kre-ditinstitutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligesåstrenge som EU reguleringen. Den danske UCITS, som indskyder midler i et pengeinstitut i et andetland, skal sikre sig at lovgivningen for og tilsynet med kreditinstitutter i det pågældende andet landopfylder betingelserne i UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra f, hvorefter kreditinstituttet kanhave sit hjemsted i et andet land, hvor det er underkastet tilsynsregler, som Finanstilsynet anser forat svare til reglerne i EU-reguleringen.Med henblik på at en danske UCITS skal indløse sine investorer på anfordring, og derfor er nødt tilat kunne realisere sine aktiver, stilles der krav til indskuddenes likviditet. Indskuddene skal entenvære på anfordringsvilkår, således at den danske UCITS til enhver tid kan forlange sine midler til-bagebetalt uden varsel, eller de skal have en opsigelsesfrist på højst 12 måneder.

Medstk. 2foreslås, at en afdeling kan have likvide midler i accessorisk omfang. Sondringen mel-lem indskud som en del af investeringspolitikken og accessoriske likvide midler angives for at giveafdelinger, hvor indskud i pengeinstitutter ikke er en del af investeringspolitikken, mulighed for athave likvide midler i et pengeinstitut.Accessoriske likvide midler er den del af formuen, der ikke er investeret. De accessoriske likvidemidler kan f.eks. anvendes til den løbende drift, betaling ved køb af finansielle instrumenter og be-taling af udbytte. Accessoriske likvide midler vil kun undtagelsesvis være undergivet aftale om op-sigelsesfrist, f.eks. hvis de skal bruges til udbetaling af udbytte eller lignende. Accessoriske likvidemidler skal lægges sammen med indskud efter stk. 1 ved opgørelsen af, om spredningsreglen i §159 er overholdt. Accessoriske likvide midler kan også være i fremmed valuta, hvis det er relevantset i lyset af den pågældende afdelings investeringspolitik.Til § 142Bestemmelsen viderefører § 123 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Stk. 1-3gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra g.Stk.4 gennemfører UCITS-direktivets artikel51, stk. 1, 3. afsnit.Det foreslåedestk. 1fastslår, at en afdeling må anvende afledte finansielle instrumenter. Ligesomhidtil kan afdelinger både benytte afledte finansielle instrumenter til ren risikoafdækning og som enmere aktiv del af deres investeringspolitik. Når en afdeling benytter afledte finansielle instrumentersom en mere aktiv del af sine investeringer, og ikke alene som risikoafdækningsinstrumenter, skalafdelingen kunne håndtere de risici, sådanne investeringer medfører, for så vidt angår styring afafdelingens daglige risiko ved at investere på et marked for afledte finansielle instrumenter.Det foreslåedestk. 2fastslår, at der for afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, yderlige-re gælder, at modparterne skal være godkendte institutioner, der er underkastet tilsyn, og som tilhø-rer de kategorier, som Finanstilsynet har godkendt. Det fremgår af lovforslagets § 152, stk. 1, nr. 1og 2, at modparterne kan være kreditinstitutter, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted i et land,hvis kreditinstitutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at væremindst ligeså strenge som EU-reguleringen. Andre modparter kan f.eks. være forsikringsselskaberog fondsmæglerselskaber. Videre skal de afledte finansielle instrumenter, der handles OTC værelikvide, således at de dagligt kan værdiansættes. Daglig værdiansættelse af afledte finansielle in-strumenter har til formål at sikre, at en afdeling dagligt kan styre sine risici, herunder eventuellemarginindbetalinger. Den daglige værdiansættelse skal være pålidelig og verificerbar. Det betyder,at de pågældende afledte finansielle instrumenter skal kunne afvikles i markedet til den værdi, de erværdiansat til og, at den danske UCITS kan dokumentere grundlaget for den danske UCITS’ værdi-ansættelse af OTC-instrumenterne på det pågældende tidspunkt.Endelig er det et krav at de afledte finansielle instrumenter der handles OTC på den danske UCITSinitiativ kan sælges, realiseres eller afvikles ved en udligningstransaktion til en rimelig værdi.Reglerne i UCITS-direktivet om UCITS institutters adgang til at investere i afledte finansielle in-strumenter er meget detaljerede. Derfor fastsætter det foreslåedestk. 3en hjemmel for Finanstilsy-net til at fastsætte nærmere regler for danske UCITS’ adgang til at investere i afledte finansielleinstrumenter, herunder regler for, hvilke aktiver, der kan være underliggende aktiver for de afledtefinansielle instrumenter.

Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der svarer til de som gælder for danske UCITS ihenhold til bekendtgørelse om investeringsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumen-ter.Det foreslås istk. 4,at en dansk UCITS skal indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finan-sielle instrumenter, som den danske UCITS’ afdelinger har investeret i, de underliggende risici, dekvantitative begrænsninger samt de metoder, som den danske UCITS anvender til at vurdere derisici, der er forbundet med transaktioner i afledte finansielle instrumenter.Endelig foreslås det istk. 5,at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvorledes og hvor ofteen dansk UCITS skal indberette om de forhold, der fremgår af stk. 4.Til § 143Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra e.Istk. 1, nr. 1 og 2,foreslås, at en afdeling kan investere i afdelinger af danske UCITS og i uden-landske UCITS institutter, hvilket vil sige enheder, som er godkendt i medfør af direktiv2009/65/EF (UCITS-direktivet), og som har hjemsted i et land, der er medlem af Den EuropæiskeUnion, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EU/EØS-lande).Efter det foreslåedestk. 1, nr. 3,kan afdelinger endvidere investere i investeringsinstitutter, somikke har status som UCITS, men som investerer som UCITS. Det er dog en betingelse, at disse in-vesteringsinstitutter opfylder visse grundkrav, som minder om kravene i UCITS-direktivet. Dissekrav er angivet i stk. 1, nr. 3, litra a-d.Det første krav er, at investeringsinstituttet har til formål at modtage midler fra en videre kreds elleroffentligheden, som ud fra et princip om risikospredning investeres i sådanne instrumenter, som enUCITS kan investere i.Det andet krav er, at instituttet på forlangende skal indløse sine andele med midler, der direkte ellerindirekte hidrører fra formuen.Det tredje krav er, at instituttet skal yde investorerne en beskyttelse, som svarer til den beskyttelse,som investorer i en dansk UCITS har. Det kræves udtrykkeligt, at bestemmelserne for investerings-instituttet vedrørende særskilt forvaltning af aktiver, låntagning, långivning og handel med værdi-papirer og pengemarkedsinstrumenter uden dækning, skal opfylde kravene i UCITS-direktivet. Detbetyder i praksis, at disse investeringsinstitutter skal være undergivet en lovgivning og et tilsyn,som Finanstilsynet skønner, er ligeværdigt med beskyttelsesniveauet for investorerne i en danskUCITS. Heri ligger også, at der skal være et tilfredsstillende samarbejde mellem Finanstilsynet oget udenlandsk instituts tilsynsmyndigheder. Denne betingelse anses i almindelighed for opfyldt, hvisder er indgået en samarbejdsaftale mellem de to tilsyn.Det fjerde krav er, at investeringsinstituttet offentliggør en årsrapport og en halvårsrapport.

Istk. 2foreslås det, at en afdeling af en dansk UCITS kun må investere i andele i de i stk. 1 nævnteafdelinger i danske UCITS og investeringsinstitutter, såfremt disse i henhold til deres vedtægtereller fondsbestemmelser højst må placere 10 pct. af deres formue i andele i afdelinger i danskeUCITS og investeringsinstitutter.Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at der investeres indirekte gennem mange led, så deropstår uklarhed om, hvad det er, der investeres i, og hvilke omkostninger, der betales. Hvis der in-vesteres gennem mange led, får man andel i risikoeksponeringer, som man ikke har ønsket og må-ske ikke kender, ligesom man kommer til at betale omkostninger i hvert lag, hvilket foringer afka-stet på investeringen.Til § 144Bestemmelsen er en udnyttelse af undtagelsesbestemmelsen i UCITS-direktivets artikel 113, hvorafdet fremgår, at »udelukkende til brug for danske investeringsinstitutter sidestilles de i Danmarkemitterede pantebreve med de i artikel 50, stk. 1, litra b, omhandlede værdipapirer«. Det medfører,at danske pantebreve sidestilles med værdipapirer, der handles på et andet marked som nævnt i lov-forslagets § 139, stk. 1, nr. 2. Der er således tale om, at pantebreve og værdipapirer sidestilles, menikke om, at pantebrevsmarkedet skal opfylde betingelserne i § 139, stk. 1, nr. 2.Det foreslåedestk. 1tillader en afdeling at investere sin formue i tinglyste pantebreve udstedt medsikkerhed i dansk fast ejendom. Pantebreve spiller ikke længere nogen vigtig rolle på det danskekapitalmarked. De har imidlertid tidligere været et meget vigtigt led i boligfinansieringen, og detkan ikke afvises, at pantebreve igen kan blive et investeringsobjekt for afdelinger af danske UCITS.For tiden er der ingen afdelinger, som investerer i pantebreve.Et pantebrev er et individuelt gældsbrev, hvormed der er ydet et lån på en bestemt sum penge. Somsikkerhed for lånet er der stillet pant i en bestemt fast ejendom. Selv om det drejer sig om individu-elle gældsbreve, er det muligt løbende at værdiansætte en større beholdning af pantebreve ud frakriterier som renteniveau, restløbetid og pantets placering indenfor ejendomsvurderingen. Det erdog en forudsætning, at der findes et regelmæssigt arbejdende marked for handel med pantebreve,således at pantebrevene er tilstrækkeligt likvide til, at det er forsvarligt at lade dem indgå i en afde-lings formue. Denne forudsætning er ikke opfyldt for tiden.Med henblik på at begrænse en afdelings risiko ved investering i pantebreve bestemmes, at pante-retten til enhver tid enten skal ligge inden for 80 pct. af handelsværdien af den ejendom, der er stil-let til sikkerhed for pantebrevet, eller at pantebrevet skal være sikret ved en garanti stillet af et kre-ditinstitut, forsikringsselskab eller lignende.Det er med begrænsningen hensigten at pålægge en afdeling at sælge allerede erhvervede pantebre-ve, hvor pantesikkerheden som følge af fald i prisudviklingen på fast ejendom siden købet af pante-brevet er forringet, så pantet helt eller delvist ligger uden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi,hvis der ikke er knyttet en garanti til sådanne pantebreve.I det foreslåedestk. 2foreslås, at en afdeling, der besidder pantebreve i en fast ejendom, i tilfælde afmisligholdelse af pantebrevet får mulighed for at søge sig fyldestgjort ved at overtage den pågæl-dende ejendom. En afdelings besiddelse af ejendommen skal være midlertidig, hvilket vil sige, at

afdelingen skal afhænde ejendommen så snart, det er muligt på en økonomisk forsvarlig måde. Endansk UCITS skal indberette overtagelse af faste ejendomme til Finanstilsynet.Med det foreslåedestk. 3bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for godkendelseaf garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld. Hjemlen vilblive brugt til at fastsætte regler, der svarer til de regler, der er fastsat i Finanstilsynets bekendtgø-relse nr. 683 af 21. juni 2011 om investeringsforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørel-se af den foranstående gæld i fast ejendom i Danmark samt om garantier for pantebreve.Til § 145Bestemmelsen viderefører § 126 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslås istk. 1,at en dansk UCITS ikke må indgå aftaler, der forringer likviditeten i de instru-menter, som en afdeling ejer.Da en afdeling altid skal kunne imødekomme indløsningsanmodning fra sine investorer, skal enafdelings formue være anbragt i aktiver, der er likvide, og som kan sælges med kort varsel udenvæsentlige tab. Det er der taget hensyn til ved fastsættelsen af, hvilke instrumenter en danskeUCITS kan investere i. Bestemmelsen sikrer at det ikke er tilladt, at en afdeling ved aftale forringerlikviditeten i de instrumenter afdelingen har investeret i. Bestemmelsen afskærer således en afdelingfra at indgå lock-up aftaler eller aktionæraftaler m.v., der forringer en afdelings muligheder for tilenhver tid frit at afhænde sine instrumenter.Det foreslåedestk. 2gennemfører UCITS-direktivets artikel 50, stk. 2, litra b. Ifølge bestemmelsenmå en afdeling ikke erhverve ædle metaller eller certifikater herfor. Bestemmelsen er blandt andetbegrundet i det i stk. 1 beskrevne hensyn til likviditeten i de aktiver en afdeling har investeret i.Til § 146Bestemmelsen viderefører § 127 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen fastsætter en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for danskeUCITS’ placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser finansielle in-strumenter skal opfylde for at være investerbare, og hvilke foranstaltninger en dansk UCITS skaliværksætte, inden en afdeling placerer midler i et konkret finansielt instrument.I bestemmelsen foreslås det endvidere, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for, hvilke kriterier etindeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltningeren dansk UCITS skal iværksætte, inden en afdeling placerer midler i overensstemmelse med sam-mensætningen af et indeks.Begrebet finansielle instrumenter dækker alle de instrumenter, som er nævnt i lovforslagets kapitel14.Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte regler for danske UCITS svarende til dem, som i dag gæl-der for investeringsforeninger i henhold til bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2011 om investerbareværdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsforeninger samt specialforeninger og

godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsforeninger. Hjemlen kan også udnyt-tes til at gennemføre bestemmelserne i CESR’s Guidelines on a common definition of Europeanmoney market funds (CESR/10-049), der er udstedt den 19. maj 2010.Til kapitel 15Til § 147Bestemmelsen viderefører § 128 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog således, atstk. 3 er nyaffattet.Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1, litra a, stk. 2, 1. afsnit, 1. og 2.pkt., stk. 3, stk. 4, 1. og 2. afsnit, samt stk. 5, 1., 3. og 4. afsnit.Det fremgår allerede af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, at der ved midlernes placering skal foretagesen spredning af risikoen. Den foreslåede § 147 præciserer dette princip. Bestemmelsen indeholderflere forskellige spredningsregler, som dels gælder uafhængigt af hinanden, dels kan kumuleresinden for nærmere angivne grænser.Det foreslåedestk. 1, nr. 1,gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1, litra a, stk. 2, 1. afsnit,1. pkt., og stk. 5, 1. og 3. afsnit.I stk. 1, nr. 1, bestemmes det, at en afdeling ikke må anbringe mere end 5 pct. af sin formue i vær-dipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra samme emittent eller emittenter i samme koncern. Forikke at sætte for snævre grænser for en afdelings adgang til at udnytte gunstige placeringsmulighe-der, fastsættes der en undtagelse til 5 pct.-grænsen. Undtagelsen giver en afdeling adgang til at in-vestere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra samme emit-tent eller emittenter i samme koncern, forudsat at den samlede værdi af de investeringer, der over-stiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelingens samlede formue.Alle investeringer, der overstiger 5 pct., men som er mindre end 10 pct., medregnes ved opgørelseaf om 40 pct.-grænsen er overholdt. Hvis en investering undtagelsesvist overstiger 10 pct. medreg-nes den del af investeringen, der overskrider 10 pct., også ved opgørelse af om 40 pct.-grænsen eroverholdt. Investeringer, som udgør mere end 10 pct., tæller således med både ved vurderingen af10 pct.-grænsen og ved vurderingen af 40 pct.-grænsen.Alle positioner i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af koncernforbundne emitten-ter sammenlægges og tæller med ved opgørelsen af 5/10/40 pct. grænserne.En afdeling har følgende værdipapirer (A-G), som overstiger 5 pct. af formuen:

I eksempel 1 har afdelingen en samlet overskridelse af 40 pct.-grænsen på 12 pct., fordi den samle-de kursværdi af de værdipapirer, der udgør mellem 5 og 10 pct. af formuen, overskrider 40 pct.-grænsen med 12 pct.I eksempel 2 har afdelingen to overskridelser. Én overskridelse af 10 pct.-grænsen og én overskri-delse af 40 pct.-grænsen. Overskridelsen af 10 pct.-grænsen er i de 0,5 procent som værdipapir Aoverskrider 10 pct. Overskridelsen af 40 pct.-grænsen er de 12,8 pct. som de akkumulerede investe-ringer A-G overskrider 40 pct.Efter stk. 1, nr. 1, skal en afdeling således have en minimumsspredning på 4 investeringer på mak-simalt 10 pct. af formuen og 12 investeringer på maksimalt 5 pct. af formuen. Minimumssprednin-ger er derfor på 16 værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af forskellige emittenter,som ikke er i samme koncern.Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemar-kedsinstrumenter ikke som investeringer, der overstiger 5 pct. Det vil sige, at investeringer i særligtdækkede obligationer, realkreditobligationer og statspapirer ikke medregnes ved beregningen af 40-pcts-grænsen.Ovenstående er en beskrivelse af, hvordan grænserne i nr. 1 skal udregnes. Der henvises i øvrigt tilforslagets § 159 og bemærkningerne hertil, der vedrører overskridelse af grænserne.Lovforslagetsstk. 1, nr. 2 og 3,gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 4, 1. og 2. afsnit, ogstk. 5, 1. og 3. afsnit.Det foreslås, at samme investeringsgrænser finder anvendelse for en afdelings investering i realkre-ditobligationer efter lovforslagets § 147, stk. 1, nr. 2, samt i særligt dækkede realkreditobligationerog særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter og skibsfinansie-ringsinstituttet efter lovforslagets § 147, stk. 1, nr. 3. En afdeling kan også efter forslaget investere itilsvarende obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Eu-ropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.En afdeling må således efter denne bestemmelse investere op til 25 pct. af sin formue i enten real-kreditobligationer, skibskredit- eller kommunekreditobligationer. Afdelingen kan i stedet investereop til 25 pct. af formuen i særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationerudstedt af en emittent eller emittenter i samme koncern. En afdeling kan blande sin investering iobligationer, så den investerer op til 25 pct. af formuen i en blanding af realkreditobligationer ogsærligt dækkede obligationer udstedt af en emittent eller emittenter i samme koncern.De institutter, der kan udstede obligationer, som falder ind under stk. 1, nr. 2 og 3, skal være under-lagt et særligt offentligt tilsyn. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i hen-hold til loven investeres i aktiver, som i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækkerde forpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol

og betaling af påløbne renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentens side. Det indebærer, at kre-ditinstituttet skal investere provenuet fra salget af obligationerne i pantebreve i de belånte ejen-domme, og at pantebrevene skal have samme løbetid og afdragsprofil som obligationerne.Disse betingelser er opfyldt for så vidt angår danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskredit A/Sog danske kreditinstitutter, der alle er undergivet et særligt finansielt tilsyn af Finanstilsynet, ogKommuneKredit, der er under tilsyn af økonomi- og indenrigsministeren.I tilfælde af, at det udstedende institut indleder rekonsktruktionsbehandling eller erklæres konkurs,skal de panterettigheder, der ligger til sikkerhed for udstedelserne af obligationerne og de særligtdækkede obligationer, bortset fra administratoromkostninger, udelukkende tilfalde indehaverne afobligationerne, som derved får en separatistlignende stilling i forhold til andre kreditorer i det ud-stedende institut. Når disse krav er opfyldt, er det ikke forbundet med samme risiko ved investeringi obligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit, Skibsfinansieringsinstituttetog lignende kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som der er ved værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter udstedt af andre emittenter. Derfor foreslås der i nr. 2 og 3 adgang til atinvestere indtil 25 pct. af afdelingens formue i sådanne obligationer fra samme emittent eller emit-tenter i samme koncern.Såfremt en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer fra samme emit-tent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke oversti-ge 80 pct. af afdelingens formue.Dog er det en forudsætning for at kunne investere i obligationer udstedt af institutter som nævnt inr. 2 og 3, at institutterne er optaget på en af liste ført af Kommissionen. Hvert medlemsland udar-bejder en liste over de obligationskategorier udstedt af kreditinstitutter beliggende i medlemslandet,som de agter at lade være omfattet af denne bestemmelse, og som opfylder betingelserne herfor.Kommissionen modtager listerne fra de enkelte medlemslande og meddeler indholdet heraf til samt-lige medlemslande. Den af Danmark udarbejdede liste over de kreditinstitutter beliggende i Dan-mark, som er omfattet af nr. 2 og 3, fremgår af Finanstilsynets hjemmeside. På denne liste er derligeledes et link til Kommissionens hjemmeside, hvor lister fra de øvrige medlemslande eller lande,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er tilgængelig. De værdipapirer, derer nævnt på disse lister, er alle omfattet af nr. 2 og 3.Det bemærkes, at realkreditinstitutter, KommuneKredit, Danmarks Skibskredit A/S og kreditinsti-tutter kan udstede andre værdipapirer, der ikke opfylder de ovenfor stående betingelser, men disseværdipapirer må hverken betegnes realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationereller særligt dækkede obligationer. Sådanne værdipapirer er ikke omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3. Enafdeling kan derfor kun investere op til 5/10 pct. af sine midler i sådanne værdipapirer.Det foreslåedenr. 4gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 3. Der er ikke samme risiko vedinvestering i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af et land eller afinternationale institutioner af offentlig karakter, som ét eller flere medlemslande deltager i, som vedværdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af andre emittenter. Der foreslås derfor i nr. 4en adgang til at investere indtil 35 pct. af en afdelings formue i sådanne værdipapirer eller penge-markedsinstrumenter udstedt af samme emittent.

En forudsætning for, at disse værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter kan være udstedt af eninternational institution af offentlig karakter, som nævnt i litra b, er at udsteder er godkendt af Fi-nanstilsynet.Reglen er en justeret videreførelse af reglen i § 147, stk. 1, nr. 4, litra c, i lov om investeringsfor-eninger m.v. Reglen er justeret i forhold til Finanstilsynet praksis for administration af den gælden-de § 147, stk. 1, nr. 4, litra c, idet tilsynet har administreret reglen, således at udsteder frem for denegentlige udstedelse godkendes. Finanstilsynet har hidtil offentliggjort en liste med de institutionersom tilsynet har godkendt. Denne praksis vil fortsætte.Investering i henhold til placeringsgrænserne i stk. 1 skal ikke blot overholdes i forhold til en enkeltemittent, men i forhold til alle emittenter i samme koncern. Der henvises i øvrigt til definitionen afen koncern, jf. lovforslagets § 2, nr. 15. Såfremt en afdeling således investerer i værdipapirer (nr. 1)udstedt af forskellige emittenter, men disse indgår i en koncern, må disse investeringer tilsammenikke overstige 5 pct. af afdelingens formue.Det er værd at bemærke, at stk. 1, nr. 1-3, er alternative bestemmelser. En afdeling kan således ikkeplacere sine midler i værdipapirer, der udgør 5 pct. af formuen (nr. 1) og samtidig placere 25 pct. afsine midler i obligationer (nr. 2) og yderligere 25 pct. af sine midler i særligt dækkede obligationer(nr. 3) udstedt af det samme realkreditinstitut, som har udstedt værdipapirerne og realkreditobligati-onerne (eller en anden virksomhed i dennes koncern), som afdelingen har placeret sine midler i efternr. 1.Stk. 2gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 5 og er en undtagelse til 10 pct. grænsen i stk.1, nr. 1. Undtagelsen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor en afdeling investerer i værdipapirereller pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af forskellige emittenter, der er koncernforbundne.Efter stk. 1, nr. 1, kan en afdeling højst investere op til 10 pct. af sin formue i værdipapirer ellerpengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af forskellige emittenter, der er koncernforbundne. Detforeslås, at en afdeling kan investere op til 20 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkeds-instrumenter, som er udstedt af forskellige selskaber, som er koncernforbundne. En afdeling kanefter den foreslåede bestemmelse investere op til 5 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemar-kedsinstrumenter, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 1, i hver enkelt af fire forskellige selskaber,selv om de er koncernforbundne. Såfremt afdelingen har plads til det inden for 40 pct. grænsen, kanafdelingen investere op til 10 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, somer omfattet af § 147, stk. 1, nr. 1, i hver enkelt af to forskellige selskaber, selv om de er koncernfor-bundne.Det foreslåedestk. 3præciserer, at investeringer efter stk. 1, nr. 2 og 3, sammenlagt højst må udgøre25 pct. af en afdelings formue.Til § 148Bestemmelsen viderefører § 129 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Stk. 1 gennem-fører UCITS direktivets artikel 54, stk. 1.Det foreslåedestk. 1fastslår, at en afdeling kan fravige spredningsreglen i lovforslagets § 147, stk.1, nr. 4, såfremt beholdningen består af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra mindst 6

forskellige emissioner, og værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emis-sion ikke overstiger 30 pct. afdelingens formue.Efter denne bestemmelse kan en afdeling således investere mere end 35 pct. (op til 100 pct.) af sinformue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af sammeemittent eller emittenter i samme koncern, såfremt emittenten eller emittenterne er et land eller eninternational institution af offentlig karakter, som ét eller flere medlemslande deltager i.Det foreslåedestk. 2medfører, at såfremt en afdeling vælger at investere efter stk. 1, må afdelingenikke investere i andre instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.Denne bestemmelse skal ses som en logisk følge af kumulationsreglen i lovforslagets § 156. Så-fremt en afdeling vælger at investere mere end 35 pct. af sin formue i en emittent eller emittenter isamme koncern, vil der være for lille en risikospredning, hvis afdelingen vælger at investere mereaf sin formue i andre instrumenter, end dem i § 147, stk. 1, nr. 4, nævnte, som også er udstedt afsamme emittent eller emittenter i den samme koncern, som afdelingen allerede har investeret mereend 35 pct. af sin formue i.UCITS-direktivet giver kun mulighed for, at afdelinger kan have en lille risikospredning i netop de i§ 147, stk. 1, nr. 4, nævnte værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, idet investorerne i afdelin-ger med disse værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter selv med en lille risikospredning, opnårsamme beskyttelse, som hvis afdelingen havde fulgt en større risikospredning med de øvrige in-strumenter nævnt i dette kapitel, med disse instrumenters placeringsgrænser, jf. UCITS-direktivetsartikel 54, stk. 1, 2. afsnit. Grunden hertil er, at der er forbundet en begrænset risiko ved investeringi de i § 147, stk. 1, nr. 4, nævnte værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter.Til § 149Bestemmelsen viderefører § 130 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 53.Det foreslåedestk. 1fastslår, at en afdeling kan investere op til 20 pct. af sin formue i aktier ellerobligationer, der er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt afdelingenhar til formål at kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks. Et værdipapirindeks er udvalgt af etreguleret marked eller en anden indeksudbyder, således at det løbende repræsenterer den relativemarkedsværdi af en gruppe værdipapirer. En afdeling følger eller kopierer et indeks, når den inve-sterer i de værdipapirer, der indgår i indekset, med den samme vægt, som de pågældende værdipapi-rer indgår i indekset med.Afdelingen skal have som investeringspolitik at følge bestemte aktie- eller obligationsindeks, ogdette formål skal fremgå af vedtægterne eller fondsbestemmelserne.Grænsen på 20 pct. i stk. 1 vedrører udelukkende et enkelt værdipapir, som er med i det indeks, somen afdeling har til formål at følge.Såfremt en afdeling vælger at følge bestemte aktie- eller obligationsindeks, skal hele afdelingensformue placeres i værdipapirer, der indgår i indekset. Afdelingen kan således ikke placere eksem-pelvis 80 pct. af sin formue i ét eller flere indeks, og 20 pct. af formuen i instrumenter, der ikke ind-

går i indekset. En afdeling kan dog godt placere sin formue i forskellige indeks, således at eksem-pelvis 50 pct. af formuen følger ét indeks og de resterende 50 pct. af formuen følger et andet indeks.Det fremgår af bestemmelsen, at en afdeling skal kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks.Udgangspunktet er, at afdelingens beholdning skal bestå af de samme aktier eller obligationer, somindgår i indekset, og de skal have samme vægt som i indekset, det vil sige kopiering. En afdelingkan dog lave mindre afvigelser i sammensætningen f.eks. ved at investere mere i enkelte af de virk-somheder, der indgår i indekset, og som er i den samme branche. Afdelingen kan også via afledtefinansielle instrumenter opnå en tilsvarende sammensætning og vægt af indekset.Af det foreslåede stk. 1 fremgår det også, at det indeks, som en afdeling ønsker at kopiere, skalgodkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal løbende godkende indeks i forbindelse med, at enafdeling bliver godkendt, eller at Finanstilsynet godkender vedtægtsændringer eller ændringer affondsbestemmelser, som indeholder et nyt indeks. Afdelingen skal i disse tilfælde sende dokumen-tation for, at indekset opfylder de betingelser, som er angivet i stk. 2.Det er den danske UCITS’ pligt løbende at vurdere, om indekset lever op til kravene i det foreslåedestk. 2.Den danske UCITS skal således til stadighed kunne dokumentere, at indekset lever op tilkravene i stk. 2. Såfremt dette ikke længere er tilfældet, skal Finanstilsynet have meddelelse herom,jf. lovforslagets § 56, og afdelingen kan ikke længere følge det pågældende indeks.Stk. 2 opremser de krav, et indeks skal opfylde, for at Finanstilsynet kan godkende det. Indeksetskal have en tilstrækkelig varieret sammensætning, afspejle det marked, som det refererer til ogoffentliggøres på en passende måde. Der skal være tale om indeks, som er velkendte og anerkendte.At indekset skal have en tilstrækkelig varieret sammensætning betyder ikke, at de aktier eller obli-gationer, som indgår i indekset, har en vægt som følger placeringsgrænserne i § 147. Såfremt eneller flere aktier eller obligationer i indekset har en høj vægt, kommer det an på, hvordan de øvrigeaktier eller obligationer i indekset er vægtet ved bedømmelsen af, om indekset er tilstrækkeligt vari-eret sammensat. Et indeks, som består af fem aktier eller obligationer med hver 20 pct. vægt, ansessåledes ikke for at have en tilstrækkelig varieret sammensætning. Derimod kan et indeks, som be-står af én aktie eller obligation med en vægt på 35 pct., godt anses som tilstrækkelig varieret, så-fremt de øvrige aktier eller obligationer i indekset har en så lav vægt, at det opvejer den domineren-de aktie eller obligation.Det foreslås medstk. 3,at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at 20 pct.-grænsen i stk. 1 kan forhø-jes til 35 pct., når dette er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold. Dette vil navnlig væ-re berettiget på markeder, hvor visse værdipapirer er stærkt dominerende. Afdelingen skal forindengrænsen i stk. 1 forhøjes, ansøge Finanstilsynet om tilladelse hertil. En sådan forhøjelse kan dogkun tillades for én emittent eller emittenter i én koncern.Når indeksene, som afdelingen kopierer, ændrer sammensætning og vægt, kan det være vanskeligtfor afdelingen at ændre sin beholdning af aktier eller obligationer straks herefter, således at behold-ningen følger den nye sammensætning og vægt af indekset. En afdeling har i disse tilfælde en over-gangsperiode på 1 måned til at bringe sin beholdning i overensstemmelse med indeksets nye sam-mensætning og vægt uden at miste sin status som en afdeling, der investerer i henhold til lovforsla-gets § 149, men det er et forhold, som den danske UCITS skal indberette til Finanstilsynet i medfør

af forslagets § 56. Såfremt afdelingen ikke inden for en måned følger indeksets nye sammensætningog vægt, skal afdelingen enten ændre investeringspolitik eller afvikles.Såfremt et indeks, som en afdeling har til formål at kopiere, ophører, har afdelingen i medfør af stk.4 en periode på 6 måneder til at finde et nyt indeks, få det vedtaget på generalforsamlingen af afde-lingens investorer og bringe sin beholdning i overensstemmelse med det nye indeks’ sammensæt-ning og vægt. En afdeling mister ikke af denne grund sin status som en afdeling, der investerer ihenhold til § 149. Tilpasningen af beholdningen af værdipapirer til det nye indeks skal være gen-nemført inden 6 måneder. Hvis en afdeling ikke udpeger et nyt indeks, skal den inden 6 månederefter referenceindeksets ophør anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling. Hensigten medden foreslåede regel er at forhindre, at der opstår en længere periode, hvor en afdeling markedsførersig med, at den følger et indeks, som ikke længere eksisterer, eller som den kun delvist følger.Stk. 5henviser til begrænsningerne, som findes i §§ 157 og 158, idet disse begrænsninger også skalfinde anvendelse for afdelinger, der følger et indeks.Til § 150Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1, litra b, og stk. 5,næstsidste afsnit og artikel 57, stk. 1, 2. afsnit.Det foreslåedestk. 1bestemmer, at en afdeling må placere op til 20 pct. af sin formue i indskud oglikvide midler i accessorisk omfang i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Dekreditinstitutter, som afdelingen kan indskyde midler i, fremgår af lovforslagets § 141, stk. 1.Ved opgørelse af om grænsen er overholdt skal såvel indskud som nævnt i § 141, stk. 1, og likvidemidler i accessorisk omfang nævnt i § 141, stk. 2, medregnes. Der er praksis for, at placeringsreg-lerne kan fraviges kortvarigt, såfremt der er tale om rent betalingstekniske grunde.I bestemmelsen foreslås det endvidere, at en nyoprettet afdeling har lov til at overskride 20 pct.-grænsen i op til 6 måneder fra datoen for afdelingens tilladelse. Hvis afdelingen først starter emissi-on af andele f.eks. 3 måneder efter datoen for tilladelse, så har den 3 måneder, hvor den kan indsky-de op til 100 pct. af sin formue i et kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Der erikke hermed taget stilling til eventuelle skattemæssige konsekvenser, af et så langvarigt indskud i etkreditinstitut eller kreditinstitutter i samme koncern.Det foreslåedestk. 2henviser til kumulationsreglen i lovforslagets § 156.Istk. 3foreslås det, at en afdeling kan fravige placeringsgrænsen i stk. 1. hvis bestyrelsen finder detforsvarligt, når generalforsamlingen i en investeringsforening eller SIKAV har truffet beslutningom, at en afdeling skal ophøre, og Finanstilsynet har givet tilladelse hertil. Når beslutningen alenevedrører afdelingens forhold, er det i medfør af § 32, stk. 3, nr. 3, og § 41, stk. 3, nr. 3, investorernei de respektive afdelinger, der træffer beslutning om ophør. Når der er tale om en afdeling af enværdipapirfond, er det bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer den danske UCITS, der skal træffe beslutningen.Forslaget, der er nyt, giver, når bestyrelsen finder det forsvarligt, danske UCITS mulighed for atplacere mere end 20 pct. af en afdelings formue som indskud i et pengeinstitut, når Finanstilsynet

Til § 151Bestemmelsen viderefører § 132 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 51, stk. 3.Det foreslåedestk. 1fastslår, at afdelinger kan anvende afledte finansielle instrumenter, der handlespå regulerede markeder, og som handles OTC i investeringsøjemed. Investeringen i det afledte fi-nansielle instrument, samt eventuelle andre investeringer i en enkelt udsteder, må ikke medføre, aten afdeling i det underliggende aktiv vil komme til at overskride placeringsgrænserne som nævnt ilovforslagets § 147. Afdelingen skal ved indgåelse af en kontrakt, der er baseret på et afledt finan-sielt instrument, være opmærksom på, at fremtidige ændringer i markedet kan medføre, at afdelin-gen ikke længere overholder de i § 147 fastsatte grænser for investeringer i én udsteder. Herunderskal afdelingen have interne retningslinjer, der angiver, hvordan risici ved afledte finansielle in-strumenter skal styres.Finanstilsynet fastsætter i en bekendtgørelse med hjemmel i dette lovforslags § 153 nærmere reglerfor opgørelse af eksponeringen i afledte finansielle instrumenter.For handler, der handles på et reguleret marked, medregnes der ingen modpartsrisiko på selve posi-tionen på det afledte finansielle instrument. Der er således ingen grænser for modpartsrisiko vedindgåelse af kontrakter om afledte finansielle instrumenter, der handles på et reguleret marked.Vedrørende handler som handles OTC, skal der medregnes en modpartsrisiko, jf. lovforslagets §154.Med det foreslåedestk. 2fastslås, at grænserne i stk. 1 ikke finder anvendelse for afdelinger, der hartil formål at investere i afledte finansielle instrumenter, der er baseret på et indeks, der er godkendtog, som opfylder kravene i lovforslagets § 149, stk. 2.Det foreslåedestk. 3fastslår, at ved investeringer i afledte finansielle instrumenter, som handles pået reguleret marked, og som handles OTC, finder kumulationsreglerne i § 156 og reglerne om be-stemmende indflydelse i lovforslagets §§ 157 og 158 tilsvarende anvendelse. Videre finder reglerneom bestemmende indflydelse tillige anvendelse ved investeringer i afledte finansielle instrumenter,der er baseret på et indeks.Til § 152Bestemmelsen viderefører § 133 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS direktivets artikel 52, stk. 1, 2. halvdel.

Istk. 1foreslås det at når en afdeling handler afledte finansielle instrumenter OTC, må modpartsri-sikoen på kontraktmodparten ikke overstige 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er etkreditinstitut og 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde. I henhold til den gældende bekendtgø-relse om investeringsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter, omfatter »andretilfælde« clearingcentraler med hjemsted i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, i etandet land, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Medhjemmel i § 153, vil Finanstilsynet fastsætte regler for danske UCITS, der svarer til dem som frem-går af denne bekendtgørelse.Det foreslåedestk. 2medfører, at kumulationsreglerne i lovforslagets § 156 tilsvarende finder an-vendelse ved opgørelse af modpartsrisikoen på afledte finansielle instrumenter, der handles OTC,for så vidt angår selve instrumentet.Til § 153Bestemmelsen viderefører § 134 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., og fastsætteren hjemmel til at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af risici i forbindelsemed afledte finansielle instrumenter. Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler, der svarer tildem, som fremgår af den gældende bekendtgørelse om investeringsforeningers anvendelse af afled-te finansielle instrumenter.Til § 154Bestemmelsen viderefører § 135 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 55, stk. 1 og 2.Det foreslås istk. 1,at en afdeling kan investere op til 20 pct. af sin formue i én og samme afdelingaf en dansk UCITS eller i et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3. Eret udenlandsk investeringsinstitut opdelt i afdelinger ligesom danske UCITS gælder 20 pct. grænsenpå afdelingsniveau.En afdeling kan i henhold til reglen investere i ned til 5 forskellige afdelinger i den samme danskeUCITS eller udenlandske investeringsinstitut.Det foreslåedestk. 2sætter en grænse for en afdelings samlede investeringer i investeringsinstitut-ter, som er non-UCITS, hvilket vil sige institutter, der ikke følger de regler, som fremgår af UCITS-direktivet. Grænsen er 30 pct. af afdelingens formue. Det fremgår af § 143, stk. 1, nr. 3, hvilke inve-steringsinstitutter, der betragtes som non-UCITS, og som en afdeling i en dansk UCITS kan inve-stere i.Det foreslåede stk.3henviser til de generelle begrænsninger for investeringer, nemlig de begræns-ninger, som fremgår af § 157. En afdeling må således ikke erhverve mere end 25 pct. af andelenefra én og samme afdeling i en dansk UCITS eller udenlandsk investeringsinstitut.Til § 155

Bestemmelsen viderefører § 136 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 55, stk. 2, 2. afsnit.Af bestemmelsen fremgår det, at når en afdeling investerer i andre afdelinger af danske UCITSeller udenlandske investeringsinstitutter, skal disses beholdninger af instrumenter ikke medregnesved opgørelsen af placeringsgrænserne for afdelingens egen beholdning af instrumenter.Baggrunden er, at når en afdeling investerer i andre afdelinger af danske UCITS eller investerings-institutter, er det investeringer i andelene i disse, og ikke investeringer i de instrumenter, som disseselv har investeret i. Det forudsættes altså, at der allerede er foretaget en risikospredning på det ni-veau, som der investeres på.Til § 156Bestemmelsen nyaffattes, men svarer materielt til § 137 i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v. og gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 5, 2. afsnit. Bestemmelsen nyaffattesmed det formål at præcisere og overskueliggøre bestemmelsen.Istk. 1foreslås det, at en afdelings investeringer henholdsvis placeringer efter § 147, stk. 1, nr. 1 ogstk. 2, og i §§ 150-151 sammenlagt må udgøre 20 pct. af afdelingens formue, når det er sammeemittent eller emittenter i samme koncern, der har udstedt de instrumenter, der investeres i hen-holdsvis er det eller de kreditinstitutter, hvori afdelingen har placeret indskud eller likvide midler iaccessorisk omfang. Afdelingen skal samtidig overholde de enkelte grænser i § 147, stk. 1, nr. 1 ogstk. 2, og i §§ 150-151.Istk. 2foreslås det, at en afdelings investeringer henholdsvis placeringer efter § 147 og §§ 150-151sammenlagt må udgøre 35 pct. af afdelingens formue, når det er samme emittent eller emittenter isamme koncern, der har udstedt de instrumenter, der investeres i henholdsvis er det eller de kredit-institutter, hvori afdelingen har placeret indskud eller likvide midler i accessorisk omfang. Afdelin-gen skal samtidig overholde de enkelte grænser i § 147 og §§ 150-151.Den foreslåede bestemmelse er den såkaldte kumulationsregel. Bestemmelsen er en følge af, at enafdeling har mulighed for at investere i flere finansielle instrumenter end blot værdipapirer. Såfremten afdeling investerer i flere forskellige finansielle instrumenter, er der mulighed for, at flere af in-strumenterne er udstedt af den samme emittent eller af emittenter i samme koncern. Derved kan enafdelings risiko overfor én emittent eller emittenter i samme koncern blive stor. For at undgå dettesætter lovforslagets § 156 grænser for, hvor stor en del af en afdelings formue, som investeringereller placeringer i samme enhed eller enheder i samme koncern sammenlagt må udgøre. Det skalbemærkes, at de enkelte placeringsgrænser i dette kapitel stadig skal overholdes, kumulationsreglenskal blot ses som en yderligere placeringsgrænse.Kumulationsreglen i stk. 1 betyder f.eks., at hvis en afdeling har investeret op til 20 pct. af sin for-mue i et indskud i et kreditinstitut, må afdelingen ikke investere yderligere i værdipapirer, penge-markedsinstrumenter og afledte finansielle instrumenter, som er udstedt af samme kreditinstituteller emittenter i samme koncern.Kumulationsreglen i stk. 2 betyder f.eks., at en afdeling højst kan investere op til 25 pct. af sin for-mue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter i samme koncernkombineret med en in-

vestering på op til 5 pct. af formuen i aktier udstedt af selskaber i koncernen, og 5 pct. af formuen iindskud i et kreditinstitut i koncernen.Til § 157Bestemmelsen viderefører § 138 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 56, stk. 1, 1. led og stk. 2, in fine.Medstk. 1foreslås, at en afdeling ikke må erhverve aktier med stemmeret i et enkelt aktieselskab,som giver afdelingen eller den danske UCITS som afdelingen er en del af mulighed for at udøve enbetydelig indflydelse på aktieselskabet.Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i dette kapitel, fastslår stk. 1 en yderligere be-grænsning med det særlige formål at forhindre, at en dansk UCITS eller afdeling heraf opnår enbetydelig indflydelse på de selskaber, hvori den danske UCITS’ afdelingers midler anbringes. Be-stemmelsen er udformet med henblik på at beskytte både afdelingen og de selskaber, afdelingeninvesterer i.Begrebet »betydelig indflydelse« benyttes ikke i den danske selskabsret. Udtrykket fremgår imidler-tid af UCITS-direktivet, hvorfor begrebet er videreført i denne bestemmelse. IAS/IFRS, det vil sigeregnskabsstandarder udstedt af International Accounting Standards Board, der er en internationalorganisation, der fastsætter regnskabsstandarder, indeholder dog visse kendetegn for, hvornår derforeligger betydelig indflydelse. Disse kendetegn skal også benyttes til vurdering af, om der fore-ligger betydelig indflydelse efter denne bestemmelse. Eksistensen af betydelig indflydelse hos eninvestor kommer sædvanligvis til udtryk på én eller flere af følgende måder:1)2)3)4)5)repræsentation i bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan i den virksomhed, der er investeret i,deltagelse i beslutningsprocessen,væsentlige transaktioner mellem investor og den virksomhed, der er investeret i,udveksling af ledende medarbejdere,væsentlig teknisk information til rådighed.

Betydelig indflydelse kan ikke blot defineres som en procentgrænse for, hvor stor en aktiepost, enafdeling besidder. Det formodes dog, at besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i etaktieselskab giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse på selskabet. Det bemærkes, at bety-delig indflydelse ikke er det samme som bestemmende indflydelse, der karakteriserer et koncern-forhold.Det foreslåedestk. 2gennemfører UCITS-direktivets artikel 56, stk. 1.Stk. 2 fastslår, at flere danske UCITS og kapitalforeninger, der har samme bestyrelse eller investe-ringsforvaltningsselskab, ikke tilsammen må udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktiesel-skab. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 for en definition af begrebet »betydelig indflydel-se«.I medfør af lovforslagets § 26, stk. 1, kan en dansk UCITS alene eller sammen med andre danskeUCITS eller kapitalforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun påden eller de pågældende danske UCITS’ og kapitalforeningers vegne udøver administrations-, inve-

sterings- eller markedsføringsvirksomhed. Hidtil har danske UCITS sammen med specialforenin-ger, hedgeforeninger m.fl. kunnet eje et investeringsforvaltningsselskab. Da disse foreninger nu skalændre deres vedtægter og virksomhed, så de opfylder reglerne i lov om forvaltere af alternative in-vesteringsfonde, får de mulighed for fortsat at være medejere af et investeringsforvaltningsselskab.Derfor bliver de også omfattet af stk. 2.Det foreslåedestk. 3gennemfører UCITS-direktivets artikel 56, stk. 2, litra a-d.Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i dette kapitel, fastslår stk. 3 yderligere be-grænsninger. Hvor de øvrige placeringsgrænser er grænser, der skal beregnes af den investerendeafdelingens formue, skal grænserne i stk. 3 beregnes på grundlag af emittentens samlede udstedteaktier uden stemmeret, obligationer, pengemarkedsinstrumenter eller andele.Det fremgår, at en dansk UCITS og en afdeling heraf ikke må erhverve mere end 10 pct. af aktierneuden stemmeret fra én og samme emittent, 10 pct. af obligationerne fra én og samme emittent, 10pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emittent eller 25 pct. af andelene fra én ogsamme afdeling af en dansk UCITS eller et og samme udenlandske investeringsinstitut.De grænser, der er angivet i stk. 3 skal både overholdes af den danske UCITS set som en helhed afafdelinger og på afdelingsniveau. Det vil sige, at flere afdelinger, som hører under den samme dan-ske UCITS tilsammen skal overholde grænserne i stk. 3, ligesom hver afdeling isoleret set skaloverholde grænserne.Det foreslåedestk. 4gennemfører UCITS-direktivets artikel 56, stk. 2, 2. afsnit.Det fremgår af stk. 4, at de grænser, der fastsættes med stk. 3, nr. 2-4 (obligationer, pengemarkeds-instrumenter og andele), ikke skal overholdes ved erhvervelsen, hvis det på erhvervelsestidspunktetikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller pengemarkedsinstrumenterne ellernettobeløbet for de udstedte værdipapirer. De pågældende positioner skal straks bringes indenforgrænserne, når det bliver muligt at beregne positionernes værdi.Til § 158Bestemmelsen viderefører § 139 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 56, stk. 3, litra a-c og e.Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse til lovforslagets § 157. Begrænsningerne i § 157 fin-der efter denne bestemmelse ikke anvendelse, for en afdelings investering i 1) værdipapirer ellerpengemarkedsinstrumenter som nævnt i lovforslagets § 147, stk. 1, nr. 4, eller 2) i aktier i selskaber,der udelukkende og kun på den og andre danske UCITS’ og kapitalforeningers vegne, udøver inve-steringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.Vedrørendenr. 1henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 147, stk. 1, nr. 4.Nr. 2kan kunanvendes i de tilfælde, hvor selskabet udelukkende udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings-eller markedsføringsvirksomhed for de danske UCITS og kapitalforeninger, som har aktier i selska-bet. Bestemmelsen vil oftest vedrøre investeringsforvaltningsselskaber. Bestemmelsen finder ikkeanvendelse på de investeringsforvaltningsselskaber, som udfører skønsmæssig porteføljepleje efter

instruks fra investorer, foretager opbevaring og forvaltning af andele, yder investeringsrådgivningtil investorer eller administrerer andet end danske UCITS og kapitalforeninger.Til § 159Bestemmelsen viderefører § 140 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 57, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2.Det foreslåedestk. 1bestemmer, at de grænser, der er nævnt i kapitel 15, kan overskrides, hvor så-danne overskridelser følger af grunde, som en dansk UCITS eller afdeling heraf ikke har indflydelsepå, eller som følge af, at afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til finansielle instrumenter,der indgår i afdelingens formue.Grunde, som den danske UCITS eller afdelingen ikke har indflydelse på, kan eksempelvis være,kursændringer på de finansielle instrumenter, der indgår i en afdelings formue, at afdelingens for-mue formindskes som følge af indløsning af andele eller at emittenter efterfølgende fusionerer. Derer ikke tale om en udtømmende opremsning. Overskridelser af disse grunde er lovlige, men en afde-ling skal hurtigst muligt foretage en tilpasning af investeringerne til de nye forhold, så afdelingen ogden danske UCITS som afdelingen er en del af igen overholder grænserne i kapitel 15.Hvis overskridelser opstår af andre grunde, er de ulovlige. Det kan være overskridelser som følge afkøb og salg af finansielle instrumenter eller manglende afbalancering af investeringer til nye kurs-niveauer. Sådanne overtrædelser sanktioneres med påtaler fra Finanstilsynet eller med politianmel-delse med henblik på straf efter lovforslagets § 221.Det foreslåedestk. 2fastslår, at såfremt de i kapitel 15 fastsatte grænser overskrides og ikke ned-bringes senest 8 dage efter overskridelsen, skal den danske UCITS omgående indberette overskri-delsen til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i sådanne tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til,at overskridelsen kan nedbringes over en længere periode, såfremt det er i investorernes interesse.En afdeling har 8 bankdage til at få nedbragt overskridelsen, uden at Finanstilsynet skal modtagemeddelelse herom. Hvis overskridelsen imidlertid ikke er nedbragt senest 8 bankdage efter den eropstået, skal dette omgående meddeles til Finanstilsynet. Af denne meddelelse skal det fremgå,hvilke placeringsgrænser der er overskredet og hvorfor. Endvidere skal den danske UCITS redegørefor, hvorfor den danske UCITS mener, at det er i investorernes interesse, at overskridelsen ikke ernedbragt under hensyn til, at den danske UCITS skal investere efter et princip om risikospredningsamt en angivelse af, hvornår overskridelsen efter den danske UCITS vurdering kan være nedbragt.Som eksempler på tilfælde, hvor det kunne være i investorernes interesse, at overskridelsen ikkenedbringes straks, kan nævnes skatteregler og likviditetsovervejelser.Til § 160Bestemmelsen viderefører § 141 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogbestemmel-sen gennemfører UCITS-direktivets artikel 58, stk. 1 og 2.Istk. 1foreslås det, at en dansk UCITS, der indgår i en master-feedeer-struktur, skal investeremindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden dansk UCITS eller i et investeringsinstitut omfattetaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS) eller afdeling heraf. De sidste 15pct. af formuen kan feederinstituttet investere i likvide midler, afledte finansielle instrumenter, der

kun kan anvendes til afdækningsformål, eller i løsøre eller fast ejendom som er væsentlig for dendirekte udøvelse af feederinstituttets virksomhed. Et feeder-institut er en almindelig dansk UCITS,der har en speciel investeringspolitik, idet den placerer hovedparten af sin formue i et masterinstitut.Masterinstituttet placerer herefter feeder-instituttets formue i henhold til master-instituttets investe-ringspolitik. Et master-institut kan have flere feeder-institutter. Risikospredningen sker således hosmaster-instituttet. På den måde fungerer en dansk UCITS, der er et feeder-institut som afsætnings-kanal for en stor dansk UCITS (master-instituttet) på en række markeder, eller over for kundegrup-per, der hver især er for små til, at master-instituttet kan nå dem direkte.En dansk UCITS, der er et feeder-institut kan ikke sprede sine investeringer over samtlige afdelin-ger i en master, men skal samle sin investering i én afdeling.En dansk UCITS, der er et feeder-institut, kan anvende op til 15 pct. af sin formue til kontant be-holdning, afledte finansielle instrumenter til afdækning eller løsøre og fast ejendom. Kontanternekan være nødvendige f.eks. som beredskab til indløsninger. Afledte finansielle instrumenter kanf.eks. anvendes til at afdække en valutarisiko, hvor andelene i master-instituttet er denomineret i enanden valuta end feederens andele.Istk. 2foreslås det, at en række af de spredningsbestemmelser, der normalt gælder for danskeUCITS ikke skal gælde for feeder-institutter. Det drejer sig om risikospredningsreglerne i § 4, stk.1, nr. 1, §§ 147, 150, 154, 155 og § 157, stk. 3, litra 4. Når feeder-instituttets investeringspolitik erat koncentrere sine investeringer hos en enkelt emittent, som skal stå for risikospredningen, er detnødvendigt, at feeder-instituttet fritages for de fleste af de spredningskrav, der gælder for danskeUCITS, der ikke er feederinstitutter.Istk. 3foreslås det, at et feeder-institut ved beregning af sin samlede eksponering i afledte finansiel-le instrumenter har to muligheder. Ved beregningen skal feeder-instituttets egen direkte eksponeringi afledte finansielle instrumenter således enten lægges sammen med instituttets indirekte ekspone-ring i masterinstituttets faktiske beholdning af afledte finansielle instrumenter, eller sammen medmasterinstituttets potentielle maksimale beholdning af afledte finansielle instrumenter, som bestemti masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser.Afsnit XTil kapitel 16Til § 161Bestemmelsen viderefører § 196 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 97, artikel 108, stk. 1, 1. afsnit.Bestemmelsen indeholder en forpligtelse for Finanstilsynet til at påse overholdelsen af loven og afregler udstedt i medfør af loven, dog skal Erhvervsstyrelsen påse overholdelsen af § 14 om anmel-delse og registrering i Erhvervsstyrelsen. Endvidere påser Finanstilsynet, at danske UCITS overhol-der deres vedtægter eller fondsbestemmelser, når de er godkendt af Finanstilsynet.I henhold til § 31, stk. 8, i revisorloven har erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at udstederegler om revisionsudvalg i virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Hjemlen er de-

legeret til Finanstilsynet, der på denne baggrund har udstedt en bekendtgørelse nr. 1393 af 19. de-cember 2011 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finans-tilsynet. Det foreslås i den forbindelse at Finanstilsynets tilsynsbeføjelser også omfatter reglerne omrevisionsudvalg i danske UCITS udstedt i medfør af revisorloven.Efterstk. 1, 1. pkt.,skal Finanstilsynet ikke føre tilsyn med spekulationsbestemmelserne i § 60, stk.1 og 2. Tilsynspligten vedrørende disse bestemmelser påhviler den danske UCITS’ revisor.Opgaverne vedrørende regnskabskontrol af for eksempel investeringsforeninger, hvis andele er op-taget til handel på OMX Nasdaq varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen varetager regn-skabskontrol af selskaber, der er omfattet af årsregnskabsloven.Til § 162Bestemmelsen viderefører § 197 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Forslaget indebærer, at danske UCITS er omfattet af Det Finansielle Råds kompetence. Investe-ringsForeningsRådet medvirker som én blandt flere aktører til at indstille en særlig sagkyndig tilDet Finansielle Råd. Rådet beskæftiger sig med afgørelser for penge- og realkreditinstitutter, forsik-ringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, ATP, LD, fondsmæglerselskaber, sparevirk-somheder, danske UCITS, investeringsforvaltningsselskaber, firmapensionskasser, et skibsfinansie-ringsinstitut samt udstedere af elektroniske penge.Det Finansielle Råd skal sikre, at der træffes ensartede afgørelser inden for de områder, hvor der erfælles regler for brancherne, og i de situationer, hvor fortolkningen af en regel, har betydning forflere brancher. Det Finansielle Råd er en del af den offentlige forvaltning og som følge deraf under-lagt de forvaltningsretlige regler. Rådet er en del af Finanstilsynet.Rådet træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter, bortset fra sager i henhold til § 29. Lige-ledes træffer rådet afgørelse i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, bortset fra sager i henhold til § 29. Det Finan-sielle Råd rådgiver yderligere Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets udstedelse af regler og iforbindelse med principielle sager om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 29. Rådet rådgi-ver endvidere Finanstilsynet i tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis, der har vide-regående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, i hen-hold til § 29. Endelig bistår Det Finansielle Råd med Finanstilsynets informationsvirksomhed. Rå-dets afgørelser kan ligesom Finanstilsynets andre afgørelser i medfør af lovforslagets § 189 ind-bringes for Erhvervsankenævnet.Til § 163Bestemmelsen viderefører § 198 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 97, stk. 3, og artikel 98, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet.

Det foreslåedestk. 1fastlægger en pligt for Finanstilsynet til at undersøge danske UCITS. Det er ividt omfang de samme undersøgelsesprocedurer, som anvendes for finansielle virksomheder efterlov om finansiel virksomhed, der danner udgangspunkt for undersøgelser af danske UCITS.Det følger afstk. 2,at der efter en inspektion i en dansk UCITS skal holdes et afsluttende møde,hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. I mødet deltager den danskeUCITS’ ledelse, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, eksterne revisor ogden interne revisionschef.Hvis konklusionen omfatter områder, hvor den danske UCITS ikke overholder lovgivningen, kankonklusionen indeholde krav til den danske UCITS om, at forholdene lovliggøres.Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger om den danske UCITS’ aftalegrundlag. F.eks.kan Finanstilsynet inden for reglerne i § 175 om Finanstilsynets tavshedspligt henlede opmærksom-heden på, at den danske UCITS’ aftaler på et eller flere områder er utilstrækkelige i forhold tilsammenlignelige danske UCITS’ aftaler. Det er da op til den danske UCITS’ ledelse at beslutte, omdette er acceptabelt, eller om aftalerne skal ændres. I forbindelse med det afsluttende møde vil del-tagerne have mulighed for at komme med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets konklusio-ner.Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen afsluttes medet møde, hvor alene direktionen for investeringsforeningen, direktionen for det investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer investeringsforeningen, SIKAV’en ellerværdipapirfonden eller den ansvarlige for det undersøgte område orienteres om Finanstilsynetskonklusioner. I tilfælde, hvor Finanstilsynet, et medlem af den danske UCITS’ ledelse eller revisorskønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og den danske UCITS’ ledelseog revisor. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateret grove eller gentagneovertrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at der i den danske UCITS’ er forhold, som ikkeer betryggende.Ifølge det foreslåedestk. 3skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg sende en skriftlig rapportmed de væsentlige konklusioner til den danske UCITS’ ledelse og revisor. Rapporten kan på sammemåde som Finanstilsynets konklusioner på mødet anført i forslagets stk. 2 omfatte lovovertrædelser,hvor Finanstilsynet kræver, at den danske UCITS lovliggør forholdene, og den kan omfatte oplys-ninger til den danske UCITS om dens forhold. Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev tilden danske UCITS’ direktion eller investeringsforvaltningsselskab med konklusioner, der er mindrevæsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til bestyrelse og revision.Til § 164Bestemmelsen viderefører § 199 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen gennemfører artikel 98 i UCITS direktivet. Bestemmelsen svarer til § 347 i lov omfinansiel virksomhed.Efter direktivets artikel 98, stk. 2, skal hver medlemsstat udpege en kompetent myndighed til at føretilsyn med overholdelsen af bestemmelser, som er udstedt i overensstemmelse med direktivet. Di-rektivet stiller også krav om, at de kompetente myndigheder skal have en række tilsynsbeføjelser til

rådighed med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, som er udstedt ioverensstemmelse med direktivet.Det foreslås, at Finanstilsynet som hidtil skal være den kompetente myndighed. Baggrunden er, atFinanstilsynet i forvejen fører tilsyn med danske UCITS, hvorfor Finanstilsynet vurderes at have defornødne kompetencer til at være den kompetente myndighed.Bestemmelsen giver Finanstilsynet adgang til danske UCITS i det samme omfang som efter degældende regler. Retssikkerhedskommissionen har afgivet betænkning nr. 1428/2003. Betænknin-gen vedrører blandt andet spørgsmålet om offentlige myndigheders adgang til uden retskendelse atfå adgang til virksomheders oplysninger. Betænkningen fastslår, at hjemmelsbestemmelser somdenne, kan opretholdes, men at anvendelse af sådanne bestemmelser skal være velbegrundede.Stk. 1fastlægger en pligt for danske UCITS til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødven-dige for Finanstilsynets virksomhed.Efterstk. 2har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang til en dansk UCITS’ lo-kaler, herunder de lokaler, hvorfra der udøves filialvirksomhed.Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til danske UCITS uden retskendelse viderefører den tra-ditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er i overensstem-melse med Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.Bestemmelsen har oprindeligt baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- ogEnergiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltnings-myndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte ret-ningslinjer for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke tilprivate boliger. I tilfælde hvor en dansk UCITS er af så ringe størrelse, at dets forretningslokalebefinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med dennebestemmelse.Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvoren dansk UCITS måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplys-ninger eller modvirker et inspektionsbesøg. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor en tilsyns-belagt dansk UCITS helt undtagelsesvis nægter Finanstilsynet adgang til den danske UCITS i for-bindelse med et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver,at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til den danskeUCITS er en forudsætning for at håndtere situationen.Hvis en dansk UCITS undtagelsesvis modarbejder et inspektionsbesøg, skal Finanstilsynet kunneskaffe sig adgang til den danske UCITS’ forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødven-digt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikkekan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder.

Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigtøjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgiv-ning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.Det følger af det foreslåedestk. 3,at Finanstilsynet kan indhente oplysninger samt foretage inspek-tionsbesøg hos virksomheder, med hvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indirekte for-bindelse. Der kan f.eks. være tale om et investeringsforvaltningsselskab, en depotbank eller en virk-somhed, som udfører opgaver for den danske UCITS.Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt i transaktioner uden for den danskeUCITS, som måtte være af betydning for den danske UCITS eller investorerne.Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet endvidere uden retskendelse kan få adgangtil virksomheder med hvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indirekte forbindelse. For såvidt angår forholdet til § 72 i grundloven om boligens ukrænkelighed henvises til bemærkningernetil stk. 2.Det foreslåedestk. 4fastslår, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger til bedømmelse af, omaktiviteterne i en given juridisk person er omfattet af tilsynslovgivningen.Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet ud over oplysninger fra den juridiske per-son, der skal vurderes, kan kræve oplysninger af juridiske og fysiske personer, der ikke udøver til-synsbelagt virksomhed, hvis disse har informationer, som er nødvendige for, at Finanstilsynet kanvurdere, om en (anden) juridisk person udøver tilsynsbelagt virksomhed og således burde have til-ladelse fra Finanstilsynet. Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de indsendte oplysninger erurigtige eller vildledende.Det foreslåedestk. 5giver Finanstilsynet adgang uden retskendelse til leverandører i Danmark,der udfører opgaver for en dansk UCITS. Bestemmelsen omfatter både leverandører og underleve-randører til leverandører. Finanstilsynet har adgang til den virksomhed, der rent faktisk udfører enopgave for den danske UCITS.Bestemmelsen istk. 6indeholder en udtrykkelig hjemmel til, at Finanstilsynet kan indhente oplys-ninger til brug for de i lovforslagets § 175, stk. 6, nr. 14 og 18, omtalte myndigheder. Bestemmelsener begrundet i de senere års ændringer i den finansielle sektors struktur med dannelse af internatio-nale koncerner, som medfører et større behov for samarbejde mellem de forskellige nationale til-synsmyndigheder. Det giver sig også udslag i den øgede fokus, de finansielle direktiver har på ud-veksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne. For danske UCITS giver bestemmelsen mu-lighed for at Finanstilsynet indhenter oplysninger til brug for udenlandske myndigheders tilsyn meddanske UCITS som et led i investorbeskyttelsen.Til § 165Bestemmelsensstk. 1viderefører § 200 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere grad får adgang til den information, der idag kun går fra Finanstilsynet til den danske UCITS’ ledelse og ikke til investorerne i den danskeUCITS. Med lovforslaget får erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om danske UCITS’ pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af dan-ske UCITS. Dette kan for eksempel være oplysninger om risikooplysninger fra Finanstilsynet, somen dansk UCITS har fået gentagne gange, eller som den danske UCITS har valgt ikke at ville følgeop på. Også hvor Finanstilsynet har givet den danske UCITS et påbud, kan offentliggørelse kommepå tale. I overensstemmelse med Justitsministeriet betænkning nr. 1516 om offentlige myndighedersoffentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. vil erhvervs- og vækstministeren ved udnyttel-sen af hjemlen skulle foretage en afvejning af hensynet til de fysiske eller juridiske personer, somoplysningerne vedrører, over for de hensyn til samfundsmæssige interesser, der søges varetaget. Dervil derfor være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for ek-sempel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for en dansk UCITSblandt andet, hvor der frygtes et »run« på den danske UCITS.Hjemlen vil blive anvendt til at udstede regler for danske UCITS, der svarer til de regler, der frem-går af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investerings-foreninger m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investerings-foreningen m.v.Istk. 2foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte regler, der gennemfører retningslinjer udstedt afDen Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). ESMA, der er oprettet vedEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1095/2010, bidrager til fastlæggelsen af fælles stan-darder og praksis for regulering og tilsynsførelse blandt andet på UCITS området. Som en del afdenne virksomhed udarbejder ESMA retningslinjer, der retter sig til de kompetente myndigheder imedlemslandene. ESMA har f.eks. udarbejdet Retningslinjer om børshandlede fonde (ETF’er) ogandre forhold relateret til investeringsinstitutter (UCITS), ESMA/2012/474. Med henblik på at sætteFinanstilsynet i stand til at gennemføre disse retningslinjer, foreslås hjemlen i stk. 2.Til § 166Bestemmelsen viderefører § 201 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslås at indføre en bestemmelse i § 166, der giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde endansk UCITS at afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere for-hold i den danske UCITS, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning fortilsynet med den danske UCITS, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekom-mende undersøgelse.§ 347 b i lov om finansiel virksomhed indeholder en tilsvarende bestemmelse for finansielle virk-somhederFinanstilsynets påbud beror på en konkret vurdering. Der skal være tale om en situation, hvor Fi-nanstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en sådan uvildig undersøgelse. Det er afgø-rende, at Finanstilsynet vurderer, at der er tale om et forhold af væsentlig betydning for tilsynet medden pågældende danske UCITS. Endelig skal bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse på under-søgelser, som er sædvanligt forekommende i Finanstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. Be-grænsningen skal medvirke til at sikre, at bestemmelsen alene anvendes i helt særlige situationer,som ikke ligger inden for Finanstilsynets almindelige virke og kompetenceområde. Det kan bl.a.indgå i vurderingen, om der kræves en særlig indsigt, for at tage stilling til det pågældende forhold,

og om der er tale om usædvanlige risici, der er særlige for den konkrete virksomhed, eller det eraktuelt for hele branchen.Det er Finanstilsynet, der antager den eller de sagkyndige til at foretage undersøgelsen. Herved vilden pågældende danske UCITS som udgangspunkt have samme retsstilling over for den eller desagkyndige, som hvis det var Finanstilsynet selv, der forestod undersøgelsen. Dette indebærerf.eks., at forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven finder anvendelse. En danskUCITS har dog mulighed for at komme med en indstilling til Finanstilsynet om, hvem der skal ud-peges som sagkyndig, jf. stk. 2.Et eksempel på forhold, der kan være genstand for en uvildig undersøgelse, er, at Finanstilsynet,som led i en undersøgelse af den danske UCITS og på baggrund af en mistanke om systematiskmanipulation med kurserne, påbyder den danske UCITS at få udarbejdet en uvildig redegørelse forkursfastsættelsen af andelene i den danske UCITS’ afdelinger. Den sagkyndige vil således skulletage stilling til, hvorvidt den danske UCITS løbende har foretaget en korrekt prisfastsættelse af dendanske UCITS’ afdelingers finansielle instrumenter og fastsat kursen på baggrund heraf.Et andet eksempel kan være, at en eller flere sagkyndige gennemgår den danske UCITS’ it-systemerpå baggrund af Finanstilsynets mistanke om fejl i systemerne, der kan skade investorernes interes-ser.Derudover kan en uvildig undersøgelse bestå af sagkyndiges gennemgang af den danske UCITS’handler, hvis afdelinger i den danske UCITS har en omsætningshastighed, der ikke er begrundet iafdelingernes forhold.De nævnte eksempler skal ses i sammenhæng med ovennævnte betingelser for at udstede påbuddet– at forholdet er af væsentlig betydning for tilsynet med den danske UCITS, og der ikke er tale omen for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.Bestemmelsen vil således give Finanstilsynet mulighed for, uden omkostninger for tilsynet, at træk-ke på ekspertviden, som ikke ellers er til stede i Finanstilsynet på det pågældende område. En afgø-relse om at udstede et påbud om, at en dansk UCITS skal afholde udgifterne til en uvildig undersø-gelse, vil i medfør af stk. 7, skulle træffes af Det Finansielle Råd.Det bemærkes i denne forbindelse, at en afgørelse er underlagt de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dette indebærer bl.a., at den berørte danske UCITS forud for afgørelsen vil være blevethørt i sagen, og dermed har haft mulighed for at komme med sine evt. indvendinger mod, at denpågældende undersøgelse iværksættes, samt redegøre for det forhold, som er undersøgelsens gen-stand. Afgørelsen skal ligeledes overholde proportionalitetsprincippet, således at den byrde, det erfor den danske UCITS at skulle afholde udgifterne til undersøgelsen, skal stå i rimeligt forhold tildet mål, der ønskes opnået ved undersøgelsen. Den danske UCITS vil kunne indbringe Finanstilsy-nets afgørelse for Erhvervsankenævnet. En anke til Erhvervsankenævnet har som udgangspunktikke opsættende virkning. Såfremt den danske UCITS måtte få medhold ved Erhvervsankenævnet,vil Finanstilsynet skulle dække de udgifter til et rimeligt honorar til de sagkyndige personer, somden danske UCITS måtte have haft.Ifølge forslaget tilstk. 2skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller flere sagkyndige perso-ner. Ved sagkyndige personer forstås eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgi-

vere med sagkundskab inden for det pågældende område. Finanstilsynet anmoder den danskeUCITS om at indstille en eller flere sagkyndige personer til at forestå den uvildige undersøgelse.Finanstilsynet vil herefter vurdere, om den eller de foreslåede sagkyndige personer kan anses foruvildige, samt er i besiddelse af de fornødne kompetencer, og dermed kan udpeges som sagkyndig.Såfremt de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsynet udpege an-dre sagkyndige personer. Det centrale for Finanstilsynets afgørelse af, hvorvidt den eller de sagkyn-dige er uvildige, er, om de har tilknytning til den danske UCITS, eller om der i øvrigt foreliggerforhold, hvorved der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om de pågældendes uvildighedi forhold til denne. Ved vurderingen kan det bl.a. indgå, hvorvidt den sagkyndige opfylder habili-tetskrav, svarende til § 238 i konkursloven samt den relevante brancheorganisations eventuelle egnehabilitetskrav. Det vil ligeledes være Det Finansielle Råd, der samtidig med afgørelsen om påbud-det tager stilling til, om den eller de sagkyndige personer, som den danske UCITS har indstillet, kanudpeges, eller om der skal vælges en anden.Af det foreslåedestk. 2, 2. pkt.,fremgår, at udgifterne til den eller de sagkyndige personer foreløbigtkan udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af den danske UCITS. Finanstilsynet kan her-med vælge at afholde udgiften foreløbig, men har også mulighed for at kræve forudgående ellerløbende betaling eller kræve sikkerhedsstillelse fra den danske UCITS.Det foreslås istk. 3,at den danske UCITS, der skal afholde udgifterne til, at der foretages en uvildigundersøgelse, skal give de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, de oplysninger, der er nød-vendige for gennemførelsen af undersøgelsen. Da det er Finanstilsynet, der udpeger og antager deneller de sagkyndige personer, vil de i forhold til den danske UCITS være at opfatte som repræsen-tanter for Finanstilsynet. Dette indebærer, at den eller de sagkyndige vil have adgang til oplysningeri samme omfang, som hvis Finanstilsynet selv forestod undersøgelsen, herunder med de begræns-ninger, der f.eks. følger af forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedsloven.Med den foreslåede bestemmelse sikres klarhed om, at den eller de sagkyndige personer kan få deoplysninger til brug for undersøgelsen af den pågældende dansk UCITS, som de finder nødvendige,på samme måde som hvis Finanstilsynet selv forestod undersøgelsen, jf. 199, stk. 1.I forslaget tilstk. 4fremgår det, at den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftligrapport. I forbindelse med Finanstilsynets påbud til den danske UCITS om at afholde udgifterne til,at der foretages en uvildig undersøgelse, beskriver Finanstilsynet nærmere i afgørelsen, hvori un-dersøgelsen skal bestå, og hvornår der skal foreligge en endelig skriftlig rapport fra de sagkyndigepersoner.Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 4, at de sagkyndige skal udlevere en kopi af den skrift-lige rapport om undersøgelsen til den danske UCITS senest samtidig med, at denne udleveres tilFinanstilsynet. Dette skal ses i naturlig forlængelse af, at den danske UCITS har bekostet undersø-gelsen, og derfor også bør modtage en kopi af rapporten.For at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigst muligt om væsentlige problemer i den danskeUCITS, foreslås det istk. 5,at de sagkyndige personer straks skal give Finanstilsynet oplysningerom forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der eren ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at den danske UCITS vil mi-ste sin tilladelse. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet bliver orienteret straks, hvis de sagkyn-dige personer bliver opmærksomme på forhold, som tyder på, at den danske UCITS kan være på vej

ud i økonomiske vanskeligheder, for eksempel på grund af væsentlige tab i en afdeling eller erstat-ningskrav som følge af fejlagtige oplysninger i et prospekt.Det foreslåedestk. 6indebærer, at hvis der hos den sagkyndige person foreligger særlige forhold,der gør, at denne ikke kan videregive oplysningerne i forbindelse med undersøgelsen til Finanstil-synet, kan den sagkyndige i stedet videregive oplysningerne til den danske UCITS, som derefterskal videregive disse til Finanstilsynet. Det skal klart fremgå af opdraget, der ligger til grund for denuvildige undersøgelse, at der foreligger særlige forhold, som berettiger den sagkyndige person til atvideregive oplysningerne til den danske UCITS, som herefter forpligtes til at videregive disse tilFinanstilsynet. Disse særlige forhold bør samtidig beskrives. Forslaget indebærer, at den sagkyndi-ge person eksempelvis straks kan videregive oplysninger af væsentlig betydning, jf. stk. 5, somdenne måtte blive opmærksom på i forbindelse med undersøgelsen, til den danske UCITS med hen-blik på, at den danske UCITS straks videregiver oplysningerne til Finanstilsynet. Det samme gør siggældende med den endelige skriftlige rapport. I henhold til forslaget kan den sagkyndige personvideregive en kopi af den endelige skriftlige rapport til den danske UCITS, jf. stk. 4, med henblikpå, at den danske UCITS forpligtes til straks at videregive denne til Finanstilsynet.Det er hensigten med forslaget, at kommunikationen som udgangspunkt skal gå direkte mellem densagkyndige person og Finanstilsynet. Bestemmelsen i stk. 6 finder særlig anvendelse i forhold til desituationer, hvor forhold hos den sagkyndige person begrunder, at denne ikke berettiget kan videre-give oplysningerne til Finanstilsynet. Der tænkes her særlig på de undersøgelser, hvor den sagkyn-dige person er en advokat, som muligvis ikke vil kunne videregive oplysningerne til Finanstilsynetuden at overskride de advokatetiske/retlige rammer. Med muligheden for, at den danske UCITS,kan videresende de relevante oplysninger til Finanstilsynet, kan advokaterne opretholde fortrolig-hedsforholdet med klienten, idet det på denne måde er den danske UCITS, der forpligtes til at vide-regive oplysningerne til Finanstilsynet. Underretningen fra den sagkyndige person til den danskeUCITS skal ske skriftligt således, at den danske UCITS alene videreformidler oplysningerne fra densagkyndige person til Finanstilsynet. Hvis den danske UCITS ikke straks videregiver de oplysnin-ger i henhold til stk. 4 og 5, som denne modtager fra den sagkyndige person, eller hvis den danskeUCITS redigerer i oplysningerne, kan den danske UCITS straffes med bøde i henhold til forslagets§ 190, stk. 1, 2. pkt.Ifølge forslagetsstk. 7vil det være Det Finansielle Råd, der træffer afgørelse i sager om påbud tildanske UCITS om at den danske UCITS skal afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig un-dersøgelse af et eller flere forhold i den danske UCITS. Heri vil også indgå en afgørelse af, om deneller de sagkyndige, som den danske UCITS har indstillet, kan udpeges til at forestå den uvildigeundersøgelse, eller om der evt. skal udpeges en anden. Dette er i overensstemmelse med, at det efterde gældende regler er Det Finansielle Råd, der træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karaktersamt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for den danske UCITS.Til § 167Bestemmelsen viderefører § 202 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 98, stk. 1.

Det foreslås, at Finanstilsynet udover at udøve sin kompetence selv, har mulighed for at samarbejdemed andre myndigheder om opgaver, at delegere sine opgaver til andre organer eller personer ellerat overlade opgaven til anklagemyndigheden.Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at antage eksperter til at løse konkrete opgaver,f.eks. advokater eller revisorer. Bestemmelsen giver også Finanstilsynet mulighed for at overladeefterforskning og spørgsmål om tiltalerejsning til politi og anklagemyndighed.De, som udfører en beføjelse på Finanstilsynets vegne, tillægges i forbindelse med delegation fraFinanstilsynet også de rettigheder, som Finanstilsynet har: Det kan f.eks. være adgang til den finan-sielle virksomheds lokaler uden retskendelse og adgang til at forlange, at den finansielle virksom-hed skal udlevere oplysninger og dokumenter.Finanstilsynet har mulighed for at udøve samtlige de pligter og kompetencer, som tilsynet har imedfør af loven i samarbejde med andre myndigheder, organer eller personer efter denne bestem-melse. Der er ikke et aktuelt behov for at delegere så bredt, som bestemmelsen giver mulighed for,men det er muligt, at et sådant behov kan opstå i fremtiden.De opgaver, som Finanstilsynet har til hensigt at overlade til andre, kan være undersøgelser af etkonkret emne i en enkelt dansk UCITS eller en problemkreds i flere danske UCITS. Der vil væretale om opgaver, hvor Finanstilsynet ikke selv er i besiddelse af den fornødne ekspertise eller harressourcer til at udføre undersøgelsen. Der kan f.eks. være tale om en undersøgelse af, hvorvidt endansk UCITS har opkrævet korrekte emissions- og indløsningsomkostninger eller har værdiansataktiver korrekt. Det kan også være en tværgående undersøgelse f.eks. af omkostningsstrukturen inogle typer afdelinger i forskellige danske UCITS. De, som opgaven overlades til, skal alene tilve-jebringe et grundlag for Finanstilsynets beslutninger eller reaktioner. De vil ikke skulle træffe eneventuel afgørelse.Finanstilsynet har hidtil ikke uddelegeret Finanstilsynets beføjelser til at træffe afgørelser eller på-lægge sanktioner til private, men det vil kunne ske i en given situation, hvis Finanstilsynet skønner,at det er hensigtsmæssigt og forsvarligt.Når Finanstilsynet overlader en af tilsynets opgaver til andre myndigheder, organer eller personer erdet fortsat Finanstilsynet, der har det endelige ansvar for at opgaven udføres forsvarligt og korrekt.Retssikkerhedslovens bestemmelser skal finde anvendelse ved udførelsen af opgaven, også hvisopgaven udføres af private.Til § 168Bestemmelsen viderefører § 203 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Lovforslagets § 168 gennemfører UCITS-direktivets artikel 101, stk. 1, 3 og 4, og 108, stk. 1 og 5.Når et investeringsinstitut, som er en UCITS, bliver administreret af et administrationsselskab medhjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i et andet land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, end investeringsinstituttets hjemland, fordeler artikel 19 i UCITS-direktivetlovgivnings- og tilsynskompetencen således, at investeringsinstituttets hjemland har kompetencentil at regulere og føre tilsyn med spørgsmål i forbindelse med instituttets stiftelse og godkendelse,

udstedelse og indløsning af andele, værdiansættelser og beregning af udstedelses- og indløsnings-kurs, investeringspolitik og grænser m.v. Det er derimod administrationsselskabets hjemland, derhar lovgivnings- og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften af oginvesteringsforvaltningen af investeringsinstituttet.Det er vurderingen, at denne bestemmelse om fordeling af tilsynskompetencen kun vil finde anven-delse for SIKAV’er og værdipapirfonde og ikke vil finde anvendelse på investeringsforeningerselvom en dansk forening bliver administreret af et udenlandsk administrationsselskab. Det skyldes,at danske foreninger er selvstændige juridiske personer med egen bestyrelse, der leder foreningen.Det er sædvanligt i de fleste andre medlemsstater, at et investeringsinstitut er organiseret som enfond, der ikke er en juridisk person, og som ikke har en selvstændig ledelse. Fonden er en organiskdel af administrationsselskabet. Derfor er det naturligt, at det er fondens administrationsselskabshjemland, der har lovgivnings og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørendedriften af og investeringsforvaltningen af investeringsinstituttet (fonden).Når en dansk forening har antaget et investeringsforvaltningsselskab, så er det stadig foreningensbestyrelse, der har ansvaret for foreningens drift, og som har instruktionsbeføjelser overfor investe-ringsforvaltningsselskabet. Derfor er der ikke tale om at udøve kollektiv porteføljeforvaltning overgrænserne. Der er tale om, at investeringsforeningen har uddelegeret forvaltningsopgaver til inve-steringsforvaltningsselskabet eller et udenlandsk administrationsselskab. Alle de uddelegerede op-gaver vil være under dansk tilsynskompetence.Det foreslås istk. 1,at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat om at medvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre tilsynsaktiviteter pådenne medlemsstats område. Finanstilsynet har derfor efter bestemmelsen i § 168, stk. 1, mulighedfor i konkrete tilfælde at udøve sin kompetence ved at delegere sine opgaver til en anden kompetentmyndighed i et andet EU-land, hvis denne myndighed er indforstået hermed. Delegationsadgangenkan for eksempel tænkes anvendt i situationer, hvor Finanstilsynet efter UCITS-direktivet er kom-petent myndighed i forhold til en dansk UCITS og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at en andentilsynsmyndighed end Finanstilsynet undersøger og træffer beslutning om den pågældende aktivitet,fordi det danske investeringsinstitut administreres af et udenlandsk administrationsselskab, hvorfordet danske investeringsinstituts administrative aktiviteter her i landet er begrænsede, eller fordi ak-tiviteterne i begrænset omfang retter sig mod det danske marked.Det foreslås istk. 2,at Finanstilsynet kan træffe foranstaltninger over for udenlandske investerings-institutter, der her i landet har udført handlinger, som er i strid med regler, som ikke er harmonisereti UCITS-direktivet. Det betyder, at Finanstilsynet kan skride ind overfor udenlandske investerings-institutter, som overtræder de danske markedsføringsregler. Reglen er således ikke et indgreb ihjemlandets tilsynskompetence vedrørende investeringsinstituttets almindelige drift.Det foreslås istk. 3,at Finanstilsynet kan træffe de nødvendige foranstaltninger over for et uden-landsk investeringsinstitut, der markedsfører sine andele her i landet, og som optræder på en måde,som er skadelig for investorerne her i landet, hvis investeringsinstituttets hjemlands tilsyn ikke in-denfor en rimelig frist træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at bringe den skadelige opførsel tilophør. Det er dog en betingelse, at Finanstilsynet forinden har underrettet myndighederne i investe-ringsinstituttets hjemland om de foranstaltninger, som Finanstilsynet agter at træffe, eller eventuelttillige underretter Det Europæiske Værdipapirudvalg herom. Udgangspunktet er, at det er investe-

ringsinstituttets hjemland, som skal skride ind, hvis et udenlandsk investeringsinstitut, der markeds-fører sine andele her i landet, overtræder regler, der er harmoniserede i UCITS direktivet, og det haren skadelig virkning for investorer her i landet. Hvis det udenlandske tilsyn undlader at gribe ind,efter at Finanstilsynet har gjort det opmærksom på overtrædelsen, kan Finanstilsynet gribe ind over-for det udenlandske institut.Det foreslås istk. 4,at Finanstilsynet kan underrette tilsynsmyndighederne i andre medlemsstaterom udenlandske investeringsinstitutters overtrædelser af harmoniserede regler på disse andre med-lemsstaters område, hvis Finanstilsynet som led i sit tilsyn får underretning om sådanne overtrædel-ser. Hvis Finanstilsynet får underretning om, at et udenlandsk investeringsinstitut, som ikke er un-der dansk tilsyn på andre medlemsstaters område, overtræder regler, der er harmoniserede i UCITS-direktivet, er det som udgangspunkt ikke et forhold, der falder ind under Finanstilsynets kompeten-ce. Direktivets artikel 101, stk. 3, pålægger imidlertid Finanstilsynet en pligt til at underrette myn-dighederne i det land, hvor overtrædelsen finder sted, herom. En sådan underretning vil ikke væreen overtrædelse af Finanstilsynets tavshedspligt efter forslagets § 175.Til § 169Bestemmelsen viderefører § 204 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Lovforslagets § 169 gennemfører UCITS-direktivets artikel 101, stk. 1 og 4.Det foreslås istk. 1,at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i en andenEU-medlemsstat om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, eller inspektioner her i landet, når det gæl-der såvel udenlandske investeringsinstitutter, der er oprettet efter regler, der opfylder UCITS-direktivets krav, som danske UCITS, der er underlagt dansk tilsyn, men som opererer i andre med-lemsstater. Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i EU er reguleret i Kommissionens forord-ning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-klæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndig-heder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samtudveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kommissionens forordning gælderumiddelbart i medlemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i nationallovgivning, og således kræver forordningen som udgangspunkt ingen ændringer af dansk lovgiv-ning. Forordningen gør det dog på visse områder nødvendigt, at Finanstilsynet kan fastsætte supple-rende regler i national ret vedrørende forhold, der ikke er direkte reguleret i forordningen. Det kanf.eks. være gennemførelse af bindende tekniske standarder, som er fastsat i medfør af forordningen.Det foreslås istk. 2,at når en kompetent myndighed i en anden medlemsstat anmoder Finanstilsynetom at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af enten en udenlandsk eller dansk UCITS kan Fi-nanstilsynet vælge enten selv at gennemføre kontrollen eller undersøgelsen, tillade at den anmoden-de myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller lade en revisor eller andenekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.Finanstilsynet vil ikke overlade undersøgelsen af en dansk UCITS til en udenlandsk myndighed.Finanstilsynet vil i langt de fleste tilfælde vælge at medvirke ved undersøgelsen af en udenlandskUCITS frem for at overlade det til en revisor eller anden ekspert.

Finanstilsynet kan vælge selv at foretage undersøgelsen med de udenlandske embedsmænd som»observatører«. Det er dog ikke sikkert, at Finanstilsynet har ressourcer til at foretage undersøgelsermed kort varsel, hver gang et udenlandsk tilsyn anmoder derom. Dertil kommer, at Finanstilsynetikke er kvalificeret til at undersøge om en udenlandsk enhed har overholdt udenlandsk ret. Det erderfor vigtigt, at der i loven er en mulighed for, at en undersøgelse kan foretages af en udenlandskmyndighed eller delegeres til en revisor eller anden ekspert.Finanstilsynet vil kun overveje at lade en udenlandsk myndighed selv foretage undersøgelsen, hvisden er rettet mod en udenlandsk UCITS, som hører ind under den pågældende myndigheds hjem-landskompetence.De udenlandske myndigheder vil være kompetente for så vidt angår UCITS, som er stiftet og god-kendt i myndighedens hjemland. Hvis en sådan UCITS administreres grænseoverskridende af etdansk investeringsforvaltningsselskab, så foregår al aktivitet i den udenlandske UCITS i investe-ringsforvaltningsselskabet i Danmark. Hvis den udenlandske myndighed vil undersøge denneUCITS nærmere, er myndigheden derfor nødt til at komme til Danmark og foretage undersøgelsenhos det danske investeringsforvaltningsselskab. Selve undersøgelsen af den udenlandske UCITS vilforegå efter de danske regler, men den udenlandske UCITS skal leve op til det udenlandske hjem-lands regler til UCITS.Efter Kommissionens forordning nr. 584/2010 skal den udenlandske myndighed altid underretteFinanstilsynet om, at den agter at foretage en undersøgelse på stedet i Danmark. Finanstilsynet kanikke forhindre, at undersøgelsen finder sted, men Finanstilsynet kan vælge selv at foretage undersø-gelsen, lade den anmodende myndighed foretage undersøgelsen eller at tillade, at undersøgelsenoverlades til revisorer eller andre eksperter. Den anmodende myndighed har dog altid ret til, at densembedsmænd deltager i undersøgelsen.Uanset hvem der foretager undersøgelsen, så skal selve undersøgelsen ske efter danske regler ogprocedurer, men de regler, som den udenlandske UCITS skal opfylde, er de udenlandske.De udenlandske myndigheder vil kunne træffe afgørelse i forhold til den UCITS, som kontrolbesø-get vedrører, fordi det er en udenlandsk UCITS undergivet udenlandsk tilsynskompetence. Det erkun af praktiske grunde, at undersøgelsen foregår i Danmark hos et dansk investeringsforvaltnings-selskab.Den udenlandske myndighed vil ikke have mulighed for at træffe afgørelser m.v. overfor det danskeinvesteringsforvaltningsselskab. Den udenlandske myndighed vil kunne anvende den samme tvangover for det danske investeringsforvaltningsselskab, som Finanstilsynet ville kunne for at skaffeoplysninger om den udenlandske UCITS. Den udenlandske myndighed kan ikke undersøge forvalt-ningen af den udenlandske UCITS, fordi selve forvaltningen af den udenlandske UCITS falder indunder danske tilsynskompetence. Dog vil det have ret til at medtage materiale, der vedrører denudenlandske UCITS opfyldelse af sine forpligtelser. De aktiviteter, som omfattes af denne bestem-melse er samtlige aktiviteter, der udføres ved gennemførelse af en undersøgelse af en UCITS, her-under også undersøgelsesaktiviteter hos den pågældende UCITS´ depotselskab og revisorer.Det foreslås istk. 4,at Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om samarbejde med kompetentemyndigheder i andre medlemsstater. Disse bestemmelser skal blandt andet gennemføre bindende

retlige standarder som bliver udstedt af ESMA og gennemføre bestemmelser i aftaler mellem denationale tilsynTil § 170Bestemmelsen viderefører § 205 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Istk. 1foreslås det at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der stridermod redelig forretningsskik og god praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,§ 27, stk. 1, og § 28, der vedrører retsmidler, krav om oplysninger, forhandling, anlæggelse af sagom forbud og påbud og gruppesøgsmål, finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerom-budsmanden ønsker at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbrugerombudsmanden kan endvide-re udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.Stk. 2, 1. pkt.,indeholder en regel om, at Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forholdudøvet i strid med kravet om god skik i henhold til § 29. Det følger af2. pkt.,at Finanstilsynet kanforetage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsinstitutter for at un-dersøge, om disse filialer overholder lovens regler om god skik i forbindelse med blandt andet mar-kedsføringen af andele i udenlandske investeringsinstitutter.Under inspektion af danske UCITS i henhold til § 163 påser Finanstilsynet blandt andet, at de dan-ske UCITS overholder lovens regler om god skik. Filialer af udenlandske administrationsselskaberog investeringsinstitutter er ikke omfattet af denne inspektionshjemmel. Disse selskaber er dog ihenhold til UCITS-direktivet samt MiFid-direktivet forpligtet til at overholde værtslandets normer,det vil sige, at de i Danmark skal overholde reglerne i lovforslagets § 29 om god skik. I overens-stemmelse med UCITS-direktivet og MiFid-direktivet skal Finanstilsynet påse, at filialer af investe-ringsinstitutter og administrationsselskaber overholder god skik regler, og tilsynet har derfor behovfor en adgang til at gå på inspektionsbesøg i filialerne. Selvom UCITS-direktivet ikke regulererfilialer af investeringsinstitutter, der er selvstændige juridiske personer som for eksempel investe-ringsforeninger, er der for en sikkerheds skyld indsat en bestemmelse om inspektion af filialer. Hid-til har der ikke været sådanne filialer, og der forventes ikke at komme nogle. Inspektionen adskillersig fra de i § 163 nævnte inspektioner derved, at Finanstilsynets konstatering af mulige overtrædel-ser af god skik regler først skal meddeles hjemlandet med anmodning om at bringe det ulovlige for-hold til ophør. Hvis filialen ikke foretager de nødvendige ændringer, skal hjemlandsmyndigheden,som har forpligtelsen til at reagere overfor filialen, underrettes. Finanstilsynet er således som værts-land udelukkende forpligtet til at påse, om god skik reglerne er overholdt.Til § 171Bestemmelsen viderefører § 206 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslås istk. 1,at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynetsom led i sin virksomhed bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følgeaf, at virksomheden har overtrådt bestemmelser om god skik. Som eksempel på sager med tab om-fattet af stk. 1, kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat for en aggressiv markedsføringf.eks. i form af uanmodet henvendelse, hvorved en eller flere forbrugere har lidt tab.

For at give Forbrugerombudsmanden mulighed for løbende at følge en sag, hvor kunderne kan havelidt tab, foreslås i stk. 2, at Forbrugerombudsmanden får adgang til samtlige oplysninger i sådannesager, som Finanstilsynet behandler. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavs-hedspligt.Til § 172Bestemmelsen viderefører § 207 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 57, hvorefter ledelsen foren dansk UCITS skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed. Der henvises til be-mærkningerne til lovforslagets § 57. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 98, stk. 2,litra g og artikel 99 i UCITS direktivet.Istk. 1foreslås det at Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte endirektør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2, ikke kan bestridestillingen. Efterkommer bestyrelsen ikke Finanstilsynets påbud om at afsætte direktøren kan Finans-tilsynet i henhold til § 191, stk. 1, pålægge foreningen tvangsbøder. Hermed har Finanstilsynet ettvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt indgreb overfor en foreningFinanstilsynet har i henhold tilstk. 2endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrel-sesmedlemmer i investeringsforeninger og SIKAV’er, som ikke opfylder kravene til egnethed oghæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette er mindre indgribende overfor en forening eller SIKAV og disses fortsatte drift end at inddrage foreningens eller SIKAV’enstilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes ved-kommende med bøde, jf. lovforslagets § 190, stk. 2Det er forventningen, at bestyrelsen i en forening eller SIKAV selv griber ind over for en direktøreller et bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stil-lingen eller hvervet. Finanstilsynets muligheder for indgreb skal derfor alene anvendes i de tilfælde,hvor bestyrelsen mod forventning ikke selv afsætter en direktør, eller et bestyrelsesmedlem ikkenedlægger sit hverv.Inden Finanstilsynet påbyder en bestyrelse at afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlemat nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring afhele bestyrelsen eller et enkelt bestyrelsesmedlem afhængigt af hvem påbuddet retter sig mod.Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Det Fi-nansielle Råd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, jf. lovforslagets § 162.Det foreslåedestk. 3giver Finanstilsynet mulighed for midlertidigt at påbyde en bestyrelse at fjerneen direktør eller midlertidigt påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv allerede fra dettidspunkt, hvor tiltale for en lovovertrædelse er rejst, hvis en domfældelse vil indebære, at ved-kommende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 2, nr. 1.Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynettil en investeringsforening eller SIKAV, disses investorer og almene samfundsinteresser, som liggerbag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et

ledelsesmedlem på et tidligt tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører investe-ringsforeningen eller SIKAV’en skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, såsnart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbartforhold.Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af det foreslåede stk. 3,skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommendeover for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør ellerbestyrelsesmedlem i en investeringsforening eller SIKAV, hvor denne midlertidigt er fjernet fraledelsen, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffelo-ven. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar hand-ling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisati-on eller godkendelse.Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethedog hæderlighed i § 57, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejlkunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vilspørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan ske ved, at Finanstilsynet udste-der et påbud til en investeringsforenings bestyrelse om at afsætte en direktør, jf. stk. 1, eller et på-bud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv, jf. stk. 2, og den som påbuddet retter sigimod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 6. Der vil ved en prø-velse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, sådan som det villevære sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straf-fesagen.Det foreslåedestk. 4bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af stk. 2, som følge afen vurdering efter § 57, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddet finder anvendelse. Man vil såle-des ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på nykan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering,hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen eri overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse.Finanstilsynets afgørelser kan påklages til Erhvervsankenævnet af den som påbuddet retter sigimod, jf. § 189.Det foreslåedestk. 5bestemmer at et påbud om, at en bestyrelse skal afsætte en direktør eller etpåbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv af retssikkerhedsmæssige grunde ogsåkan prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal have ansvaret for at ind-bringe sagen for domstolene, og at det skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor afdet foreslåede stk. 6, at bestyrelsen og det bestyrelsesmedlem, som et påbud retter sig mod, kan for-lange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives tilFinanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmod-ningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunktikke kan tillægges opsættende virkning, fordi det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende ogeffektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal havemulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan forblive isin stilling eller opretholde sit hverv, mens sagen verserer for retten.Det foreslåedestk. 6giver Finanstilsynet hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbage-kalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at fratræde sin stilling eller nedlægge sit hverv, an-søger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres dersom udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 5. Det indebærer, at ansø-geren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at ved-kommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene.Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragtfor domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år,siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger harkun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet.En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til enhver tid have mulighed for selv atanlægge sag ved domstolene.I medfør af det foreslåede § 191, stk. 1, vil Finanstilsynet kunne pålægge en bestyrelse i en investe-ringsforening, som ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør i henhold til stk. 1 og 3, 1.pkt., tvangsbøder indtil det sker.I medfør af det foreslåede § 190, stk. 2, straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer etpåbud udstedt af Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og stk. 3, 3. pkt., med bøde.Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det istk. 7,at Finanstilsynet får mulighedfor at inddrage tilladelsen til en investeringsforening, hvis den ikke efterkommer et påbud om atafsætte en direktør. Endvidere vil Finanstilsynet have mulighed for at inddrage en investeringsfor-enings eller SIKAV’s tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynetudstedt påbud.Til § 173Bestemmelsen viderefører § 208 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., og svarer til §352 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 98, stk. 1, i UCITS-direktivet.Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet mulighed for at foretage tværgående undersøgel-ser af det finansielle marked, herunder markedet for danske UCITS. Undersøgelserne har ikkesammenhæng med de lignende undersøgelser, konkurrencemyndighederne foretager. Dog skal detsikres, at der ikke på samme tid foretages ensartede undersøgelser uafhængigt af hinanden.

Undersøgelserne kan vedrøre gennemsigtigheden på hele det finansielle marked. Finanstilsynet kansom hidtil selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af deforeslåede undersøgelser.Danske UCITS, der er omfattet af en undersøgelse, skal i overensstemmelse med gældende praksisgøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at Finanstilsynet ikkeoffentliggør tekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.De danske UCITS har ligeledes krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til konklusionen afundersøgelsen i forbindelse med offentliggørelse af denne, hvis bemærkningerne er modtaget indenfor en af Finanstilsynet fastlagt tidsfrist.Til § 174Bestemmelsen viderefører § 209 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog med denundtagelse, at specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger ikke længere er omfattet.Bestemmelsen svarer til § 352 a i lov om finansiel virksomhed.I en situation, hvor en dansk UCITS er gået konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stilletmidler til rådighed eller mere indirekte f.eks. have stillet en tabsgaranti over for Danmarks Natio-nalbank.I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvad der er foregåeti relation til den danske UCITS. Der må især forventes at være interesse i adgang til oplysningeromkring den regnskabsmæssige udvikling i den danske UCITS og Finanstilsynets rolle under forlø-bet op til konkursen.Når en dansk UCITS er under konkurs, gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgårblandt andet af § 125, stk. 2, i konkursloven, at kurator – så snart de fornødne oplysninger er tilve-jebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt – er forpligtet til at sende en status-oversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringsha-verne.Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtig-ste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forkla-ring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.Efter § 110, stk. 1, i konkursloven skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesserog herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositio-ner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behand-ling mest muligt og kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis information om blandt andet forløbet op tilkonkursen, men det er ikke kurators primære opgave at afdække årsagerne til konkursen. Det erheller ikke kurators opgave at afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold til dendanske UCITS i denne periode.

Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov for information til offentligheden generelt idisse situationer.Det foreslås derfor, at Finanstilsynet, når en dansk UCITS er erklæret konkurs, og staten har ydetgaranti eller stillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgende offentliggøre enredegørelse for forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.Medstk. 1foreslås det, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, når staten har ydet garantieller stillet midler til rådighed for den danske UCITS eller afdelingen, dens kreditorer eller en er-hverver af hele eller dele af den danske UCITS eller afdelingen, når denne er gået konkurs, ellerstørstedelen af den danske UCITS eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget.Finanstilsynet skal ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde, hvor den tilbageværende juridi-ske person er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af driften af den danskeUCITS eller afdelingen er ophørt eller overdraget (den udløsende begivenhed).Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, hvis for-holdene i stk. 1 er opfyldt i en kortere periode forud for, at den danske UCITS eller afdelingen ergået konkurs eller størstedelen af den danske UCITS’ eller afdelingens drift er ophørt eller overdra-get.Med en kortere periode forstås, at den udløsende begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæs-sig sammenhæng med statens garanti eller indskud af kapital. Dermed omfatter bestemmelsen såle-des som udgangspunkt ikke de tilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2 årefter, at den danske UCITS eller afdelingen modtog statens garanti eller indskud af kapital. Denkortere periode vurderes i forhold til det tidsrum, som løber mellem den udløsende begivenhed ogdet tidspunkt, hvor staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for den danske UCITS ellerafdelingen.I forhold tilstk. 2bemærkes, at den beskrevne lempelse af Finanstilsynets generelle tavshedspligtalene gælder i forhold til den lovpligtige redegørelse. Redegørelsen må ikke indeholde fortroligeoplysninger vedrørende medlemsforhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig over-tagelse af den kriseramte danske UCITS eller afdeling eller på anden måde har været involveret ibestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på den danske UCITS’ eller afdelingens økonomiskeproblemer. Uden sidstnævnte undtagelse ville bestemmelsen kunne afholde potentielle overtagendeinteressenter fra at udvise interesse for kriseramte danske UCITS eller afdelinger generelt.Finanstilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor – på eget initiativ udarbejde og offentliggøresupplementer til redegørelsen.Afstk. 3følger, at Finanstilsynets redegørelse skal beskrive tilsynets rolle under forløbet op til kon-kursen m.v.Til § 175Bestemmelsen viderefører § 210 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dog således atspecialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger ikke længere er

omfattet. Bestemmelsen svarer til § 354 i lov om finansiel virksomhed og gennemfører UCITS-direktivets artikel 102, stk. 1, 1. afsnit.Det foreslåedestk. 1indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt.Som følge af den særlige tavshedspligt, der pålægges Finanstilsynet i bestemmelsen, er adgangen tilaktindsigt i Finanstilsynets sager begrænset i henhold til § 14, 1. pkt., i lov om offentlighed i for-valtningen.Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i virksomheder, som Finanstilsynet har indgåetkontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, er omfattet af bestemmelsenom tavshedspligt. Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparati-on og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.Den udvidede tavshedspligt gælder ligeledes for ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår op-lysninger, som de får kendskab til i forbindelse med varetagelsen af opgaver i medfør af § 83, stk. 2og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I praksis samarbejder Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsenomkring løsning af opgaver på regnskabsområdet for at sikre ensartet praksis, og med bestemmel-sen sikres, at ansatte i Erhvervsstyrelsen, der får kendskab til fortrolige oplysninger i forbindelsemed løsning af disse opgaver på regnskabsområdet, er undergivet samme tavshedspligt som Finans-tilsynets ansatte.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at overordnede myndigheder (ministerier) i forskellige landeudveksler oplysninger om koncernforbundne virksomheder som et led i en krisestyring.Efter det foreslåedestk. 2ophæves Finanstilsynets tavshedspligt ikke, selvom den, som tavsheds-pligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte den danske UCITSinvestorer, det være sig privatpersoner eller institutionelle investorer. Hertil kommer et ønske om afkonkurrencemæssige grunde at beskytte de danske UCITS’ forretningsmæssige forhold.Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For attilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de danske UCITS’ foreninger og in-vestorer kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Da de fortroligeoplysninger i langt overvejende grad hidrører fra de danske UCITS, vil det være mest korrekt ogsikrest, at det er den pågældende danske UCITS selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand.Oplysninger om de danske UCITS’ investorer kan en dansk UCITS kun videregive med disses sam-tykke.Det foreslåedestk. 3præciserer, at oplysninger vedrørende tilsynet med god skik og en række for-brugerbeskyttelsesregler ikke er omfattet af Finanstilsynets generelle tavshedspligt. Finanstilsynethar dermed mulighed for at oplyse, om det vil tage en sag op i forhold til en konkret dansk UCITS.Finanstilsynet kan ligeledes gå ind i en offentlig debat om en konkret sag og korrigere eventuellefejlagtige oplysninger eller misforståelser i pressen.

Finanstilsynets lempede tavshedspligt på de udvalgte områder har til hensigt at øge offentlighedenog åbenheden på forbrugerområdet. Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter dealmindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven.Der er dermed den samme offentlighed om oplysninger, der kommer frem i forbindelse med tilsynetmed de offentligretlige forbrugerrettede regler på det finansielle område, som hvis reguleringenhavde været underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.Finanstilsynets lempede tavshedspligt på forbrugerområdet indebærer, under forudsætning af over-holdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. nedenfor, at Finanstilsynet kanudtale sig til offentligheden om, hvorvidt en konkret forbrugersag behandles i Finanstilsynet ogeksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets brev til den danske UCITS eller af den endeligeafgørelse i sagen til en journalist. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil Finanstil-synet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan sagen forventes afgjort.Som omtalt ovenfor undtager forslaget de samme forbrugerbeskyttelsesregler, som er nævnt i § 210,stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. fra Finanstilsynets generelle tavshedspligt. Grænse-dragningen mellem Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens virksomhed indebærer, at der erbehov for koordination mellem Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed.Efter § 2, stk. 2, i markedsføringsloven finder markedsføringsloven ikke anvendelse på sager vedrø-rende finansielle virksomheders overtrædelse af regler om god markedsføringsskik og vildledning,når der af økonomi- og erhvervsministeren er udstedt regler på dette område. Derimod finder mar-kedsføringslovens regler bl.a. om sammenlignende reklame, adgangen til at anvende lodtrækning ogpræmiekonkurrencer som salgsfremmende foranstaltning og lovens regler om erhvervshemmelig-heder anvendelse på finansielle virksomheder.Da Finanstilsynet ikke har en særlig tavshedspligt vedrørende god skik, kan Finanstilsynet videre-give oplysninger fra sager om god skik, som Forbrugerombudsmanden finder nødvendige for sintilsynsvirksomhed. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden har over-sendt en sag til Finanstilsynet, fordi sagen henhører under Finanstilsynets regelsæt, men hvor For-brugerombudsmanden har behov for at kende afgørelsens indhold af hensyn til koordineringen mel-lem de to regelsæt.Ligeledes har Finanstilsynet mulighed for af egen drift at orientere Forbrugerombudsmanden omkonkrete sager, som vedrører tilsynet med god skik. Udveksling af oplysninger mellem de to myn-digheder er også nødvendig for at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at vurdere behovetfor at anlægge kollektive søgsmål mod virksomheder efter reglerne herom i retsplejeloven. Såfremtder i disse tilfælde måtte være tavshedsbelagte oplysninger, jf. § 27 i forvaltningsloven kan sådanneoplysninger alligevel videregives til en anden forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reg-lerne i § 28 i forvaltningsloven samt persondataloven.Enhver kan få udleveret oplysninger om tilsynet med god skik m.v. dog med de undtagelser, derfølger af offentlighedslovens kapitel 3. Blandt disse undtagelser kan bl.a. nævnes oplysninger, derikke er af faktuel karakter i interne arbejdsdokumenter, oplysninger om enkeltpersoners private for-hold, herunder økonomiske forhold, samt forhold af væsentlig økonomisk betydning for en personeller en dansk UCITS. Der kan meddeles aktindsigt i de oplysninger, som Finanstilsynet ligger inde

med, uanset om sagen stadig er under behandling, eller om sagsbehandlingen er afsluttet. Derimodgiver offentlighedsloven ikke mulighed for løbende aktindsigt i oplysninger, som måtte tilgå en sag.Da aktindsigten er knyttet til bestemte typer oplysninger, og ikke til sagstyper, vil der være aktind-sigt i oplysningerne, uanset om de findes i en sag, som udelukkende vedrører god skik eller i andreaf Finanstilsynets sager. Såfremt der f.eks. ønskes aktindsigt i oplysninger, som findes i en tilsyns-sag, som i øvrigt ikke vedrører god skik, vil oplysningerne vedrørende god skik blive ekstraheret fradenne sag og udleveret, mens resten af sagen vil være omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.Når Finanstilsynet anmoder en dansk UCITS om en redegørelse, vil tilsynet sædvanligvis angive derelevante bestemmelser i den finansielle lovgivning, som vil være tema for redegørelsen. Den dan-ske UCITS vil heraf kunne udlede, om de oplysninger, som den efterfølgende afgiver til Finanstil-synet, vil kunne udleveres i forbindelse med en begæring om aktindsigt.Ligeledes vil Finanstilsynet, når det foretager en inspektion, som specifikt vedrører god skik-reglerne, særligt gøre den danske UCITS opmærksom på, at materiale, som sendes til tilsynet, ogoplysninger, som afgives, vil være omfattet af aktindsigt med de undtagelser, der følger af § 12 ioffentlighedsloven.Når Finanstilsynet træffer afgørelse i sager om god skik og de øvrige forbrugerrettede bestemmel-ser, vurderer Finanstilsynet, om de danske UCITS overholder de offentligretlige adfærdsregler. Der-imod behandler Finanstilsynet ikke konkrete tvister mellem en forbruger og en dansk UCITS. Deter også forklaringen på, hvorfor de sager, som Finanstilsynet behandler, typisk ikke vil indeholdeoplysninger om konkrete kundeforhold. Det kan dog ikke udelukkes, at der i visse sager findes så-danne oplysninger, f.eks. fordi kunden selv har sendt dem til Finanstilsynet, eller fordi den danskeUCITS i en redegørelse til Finanstilsynet har kommenteret en konkret sag, som har givet Finanstil-synet anledning til at undersøge den danske UCITS’ praksis på et konkret område.Hvis der søges aktindsigt i en sag, som indeholder oplysninger om konkrete kundeforhold, vil Fi-nanstilsynet i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsbegæringen skulle tage stilling til, omdisse oplysninger kan udleveres.Drejer det sig som oplysninger om en privat kundes økonomiske forhold, vil disse oplysninger ikkekunne udleveres, fordi der ikke er aktindsigt i enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiskeforhold, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven.Oplysninger om juridiske personer, og dermed om virksomheders økonomiske forhold, vil skulleudleveres i et vist omfang, da offentlighedsloven kun undtager aktindsigt i oplysninger, som er afvæsentlig økonomisk betydning for den danske UCITS, såsom erhvervshemmeligheder.Modtager Finanstilsynet en begæring om aktindsigt, som vil indebære, at der udleveres oplysningerom kunder eller danske UCITS, vil Finanstilsynet i overensstemmelse med Folketingets Ombuds-mands praksis i sager om aktindsigt i oplysninger vedrørende privatpersoner eller juridiske perso-ner, indhente en udtalelse fra den pågældende kunde eller danske UCITS. Såfremt spørgsmålet om,hvorvidt der kan meddeles aktindsigt i konkrete oplysninger er af principiel karakter, vil Finanstil-synet forelægge sagen for Det Finansielle Råd, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,jf. dette forslags § 162.

Samme procedure vil blive fulgt, hvis der ønskes aktindsigt i oplysninger om en bestemt danskUCITS’ overholdelse af god skik. I sådanne tilfælde kan der være oplysninger, f.eks. om hvordanden danske UCITS har organiseret sig eller om den danske UCITS’ støttefunktioner, som kan haveen sådan karakter, at de er af væsentlig økonomisk betydning for den danske UCITS og dermedikke omfattet af adgangen til aktindsigt, jf. § 12 i offentlighedsloven.En anmodning om aktindsigt skal efter § 16, stk. 2, i offentlighedsloven behandles inden for 10 da-ge. Såfremt der ikke kan træffes afgørelse inden for denne tidsfrist, skal ansøgeren have oplyst,hvornår der kan træffes afgørelse i sagen. Som eksempler på tilfælde, hvor 10 dages fristen for-mentlig ikke vil kunne overholdes, kan nævnes de sager, hvor Finanstilsynet skal indhente en udta-lelse fra en person eller virksomhed, inden der gives aktindsigt i oplysninger om den pågældendeeller virksomheden. Det vil heller ikke være tilfældet i sager af principiel karakter, hvor Det Finan-sielle Råd skal inddrages i afgørelsen af, om der kan meddeles aktindsigt, og hvor udkastet til rådetsafgørelse skal i partshøring efter reglerne herom.Spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives aktindsigt, afgøres af Finanstilsynet. Da den almindeligerekursinstans for afgørelser i sager om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed er Erhvervsankenævnet,vil en eventuel klage over afslag på aktindsigt skulle indbringes for Erhvervsankenævnet. Det gæl-der både de tilfælde, hvor begæringen om aktindsigt vedrører oplysninger, som indgår i en forvalt-ningsretlig afgørelse, som Finanstilsynet har truffet, og de tilfælde hvor begæringen vedrører oplys-ninger, som indgår i en sag, hvor Finanstilsynet enten har besluttet ikke at tage en sag op, eller efteren undersøgelse ikke har fundet, at der foreligger en overtrædelse.Det er hensigten, at anvendelsen af bestemmelsen skal svare til anvendelsen af § 354, stk. 3, i lovom finansiel virksomhed.Det foreslås istk. 4,at Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfat-tende form kan offentliggøre fortrolige oplysninger. Det er en forudsætning for offentliggørelsen, atden enkelte danske UCITS eller dens investorer ikke kan identificeres.I det foreslåedestk. 5er der mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til brug for en civilretssag, når en danske UCITS er erklæret konkurs.Oplysninger om, at investorers forhold ikke kan videregives, samt fortrolighed med hensyn til op-lysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde en dansk UCITS, gælder også efter, atdenne medvirken er ophørt.Det fremgår særskilt af det foreslåede stk. 5, at Finanstilsynet under visse omstændigheder kan vi-deregive fortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag. Begrundelsen herfor er, at bestemmel-sen er atypisk i forhold til de i stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighedeller lignende.Det foreslåedestk. 6indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregivefortrolige oplysninger.Bestemmelsen er opbygget på den måde, at fortrolige oplysninger, der kan videregives til danskemyndigheder med flere, opregnes i nr. 1-12. Fortrolige oplysninger, der kan videregives til myndig-heder m.v. inden for EU og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

opregnes i nr. 13-16, i nr. 17 opregnes myndigheder i tredjelande, mens der efter nr. 18 kan videre-gives til Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.Inr. 1-6foreslås det, at fortrolige oplysninger kan videregives til offentlige myndigheder, ministe-ren som led i dennes overordnede tilsyn, administrative myndigheder og domstole, som behandlerafgørelser, der er truffet af Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, parlamentariske kommissio-ner nedsat af Folketinget og undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov omundersøgelseskommissioner.Inr. 7foreslås det, at fortrolige oplysninger kan videregives til Folketingets stående udvalg til brugfor selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler i forbindelse med krisehånd-tering. Bestemmelsen dækker også den parlamentariske kontrol i sådanne sager.I forbindelse med krisehåndtering af danske UCITS eller afdelinger kan offentlige midler helt ellerdelvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler – enten direkte eller i form af en tabsgaran-ti stillet over for Danmarks Nationalbank – skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Det nød-vendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte danske UCITS eller afdeling tilFinansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.Ved krise forstås en situation, hvor en dansk UCITS eller afdeling ikke lever op til – eller uomgæn-geligt ikke vil kunne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvorden danske UCITS eller afdelingen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sintilladelse til at drive virksomhed i henhold til denne lov.Det foreslås, at videregivelsesadgangen alene gælder oplysninger om en dansk UCITS’ eller afde-lings generelle økonomiske forhold og altså ikke oplysninger om investorerne. Udtrykket generelleøkonomiske forhold begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de ståendeudvalg, således at for eksempel oplysninger om eventuelle overtagelsestilbud fra andre virksomhe-der eller et tilbud om fusion af en dansk UCITS eller afdeling fra andre danske UCITS eller afde-linger, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregi-ves.Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.Inr. 8foreslås det, at fortrolige oplysninger kan videregives til Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.Inr. 9foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte dan-ske UCITS eller afdeling til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Ved kriseforstås en situation, hvor den danske UCITS eller afdeling ikke lever op til – eller uomgængeligtikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor den dan-ske UCITS eller afdelingen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sin tilladelsetil at drive virksomhed i henhold til loven.I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov for at kunne videregive fortrolige oplys-ninger om en nødlidende dansk UCITS eller afdeling til blandt andet en potentiel overtagende virk-somhed, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler.

Det vil som nævnt ovenfor blandt andet kunne være en potentiel overtagende virksomhed. Det erikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er en den danske UCITS, der har tilladelse tilat drive virksomhed i henhold til lovforslaget. Herudover gør den foreslåede ændring det muligt atvideregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler.Videregivelse til disse interessenter vil ske som led i den praktiske håndtering af den kriseramtedanske UCITS eller afdeling og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.Med finansielle brancheorganisationer menes for eksempel InvesteringsForeningsRådet og Finans-rådet, der er brancheorganisation for depotselskaberne, samt andre tilsvarende organisationer, dermåtte blive etableret.Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerneefter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne.I forbindelse med krisehåndtering af danske UCITS og afdelinger kan offentlige midler helt ellerdelvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal i den forbin-delse afklares med EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvil-ket blandt andet kan nødvendiggøre involvering af de danske konkurrencemyndigheder. Det fore-slås derfor, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til netop konkurrencemyndighe-derne i Danmark. I forhold til EU-Kommissionen er der hjemmel til at videregive fortrolige oplys-ninger i henhold til Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af reg-ler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2,stk. 2.Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed.Inr. 10foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til kurator, skifterettenog andre myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS’ likvidation, konkursbehandling ellerlignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en danskUCITS regnskaber. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed.Inr. 11foreslås det, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til Dan-marks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Centralbanksystem og Den Euro-pæiske Centralbank. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed.Inr. 12foreslås det, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til insti-tutioner, der forestår clearing af værdipapirer eller penge. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 18, ilov om finansiel virksomhed.Inr. 13foreslås det, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til finan-sielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinsti-tutter m.v. og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters li-kvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for denlovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 19, ilov om finansiel virksomhed.

Inr. 14foreslås det, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til orga-ner i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finan-siel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om har-monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirerer optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (Gennemsigtig-hedsdirektivet) er det muligt at have et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det ermuligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er tilsynsmyndigheder, men som eretableret netop i henhold til gennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan nævnes ReviewPanel, der varetager regnskabskontrollen i England, samt Deutsche Prüfstelle für RechnungslegungE. V., der varetager regnskabskontrollen i Tyskland. Finanstilsynet har behov for at kunne videregi-ve fortrolige oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR),som nu er blevet omdannet til European Securities and Markets Authority (ESMA) har som følgeheraf udstedt standarder om finansiel information. I henhold til disse standarder, skal Finanstilsynetkunne rapportere afgørelser på regnskabskontrolområdet til en særlig ESMA-database, for så vidtangår udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked. Kunorganer, der varetager regnskabskontrol på dette område, har adgang til databasen. Herudover skalFinanstilsynet kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere, herunder afgørelser derendnu ikke er truffet, i såvel European Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt medandre organer, der udfører regnskabskontrol på dette område.EECS er en arbejdsgruppe nedsat under ESMA, hvor alle organer, der arbejder med regnskabskon-trol vedrørende de oven for nævnte udstedere i henhold til CESR's eller ESMA's standarder, jf.ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdetmed henblik på at opnå en større harmonisering på regnskabskontrolområdet.Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold til CESR's eller ESMA's standarderforpligte sig til at rapportere til og orientere sig i ESMA-databasen samt til at deltage i EECS ogdrøfte væsentlige og/eller principielle afgørelser med henblik på at opnå en så stor ensartethed iafgørelserne som muligt. De konkrete afgørelser træffes dog suverænt af regnskabskontrolorganer-ne i de respektive lande. Endvidere skal de enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortro-lige oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om regnskabskontrol.Selvom databasen og drøftelserne i EECS primært vedrører udstedere, hvis værdipapirer er notereteller optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle situationer opstå behov for også atkunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder. Dels hvor der er tale om afgørel-ser i relation til datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er tale om principielle afgø-relser.Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed.Nr. 15vedrører de situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en dansk UCITS eller afde-ling, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finan-sielle stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.

Ved krise forstås en situation, hvor en dansk UCITS eller afdeling ikke lever op til – eller uomgæn-geligt ikke vil kunne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvorden danske UCITS eller afdelingen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sintilladelse til at drive virksomhed i henhold til lovforslaget.I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregiveinformation til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande.Bestemmelsen indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren blandt andet har mulighed for at drøf-te mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre.Det foreslås på denne baggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har etgrænseoverskridende element, er muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i landeinden for EU/EØS. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 21, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 16vedrører Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde iEU/EØS. Dette arbejde er på værdipapirhandelsområdet i vidt omfang organiseret i Det EuropæiskeRåd for Systemiske Risici og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.Som udgangspunkt er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffeloven forpligtede til at hem-meligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Ved denforeslåede bestemmelse åbnes der op for, at Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og Den Eu-ropæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af denne myndighedskal kunne indhente oplysninger fra Finanstilsynet i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen afderes opgaver. Bestemmelsen stammer fra forordningsforslagene, og gengivelsen i loven er alenebegrundet i praktiske hensyn. Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til § 354, stk. 6, nr.22, i lov om finansiel virksomhed.Inr. 17foreslås det, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til finan-sielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgåetaftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsinsti-tutter m.v. og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters li-kvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for denlovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 11. Forslaget svarer til § 354,stk. 6, nr. 23, i lov om finansiel virksomhed.Inr. 18foreslås det, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til Revi-sortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr.25, i lov om finansiel virksomhed.Efter det foreslåedestk. 7bliver den, der modtager oplysninger fra Finanstilsynet, efter forslagenetil stk. 5 og 6 omfattet af tilsynets tavshedspligt, i det omfang der er tale om fortrolige oplysninger.Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden forretsplejen. Bestemmelsen har derfor bl.a. ingen indflydelse på en forsvarers ret til at blive gjort be-kendt med sagens materiale, jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 2

Som udgangspunkt er alle der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet undergivet dentavshedspligt, som påhviler Finanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger. I stk. 8 foreslås, at derindsættes en særlig bestemmelse, som sikrer, at fortrolige oplysninger modtaget fra Finanstilsynetkan udveksles direkte mellem Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og orga-ner etableret af denne myndighed samt Det Europæiske Råd for Systemiske Risici. Bestemmelsenstammer fra forordningsforslagene, og gengivelsen i loven er alene begrundet i praktiske hensyn.Det foreslåedestk. 9medfører, at Finanstilsynet alene må anvende de fortrolige oplysninger, somFinanstilsynet modtager, som led i varetagelsen af Finanstilsynets opgaver efter lovgivningen.Den foreslåede tidsfrist istk. 10stammer oprindelig fra lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indsky-dergarantifond.Det foreslåedestk. 11forudsætter, at modtageren af oplysninger efter stk. 6, nr. 18, er underlagt entavshedspligt, der mindst svarer til den, der gælder for tilsynsmyndighederne i landene inden forDen Europæiske Union. Finanstilsynet kan således kun videregive oplysninger til de angivne myn-digheder, organer og personer i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger entilsvarende tavshedspligt.Derudover forudsættes det, at den myndighed m.v., der modtager oplysningerne, alene må anvendede fortrolige oplysninger ved varetagelsen af sine opgaver.Efter det foreslåedestk. 12kan videregivelse efter stk. 6, nr. 18, af oplysninger, der hidrører fra etandet land inden for Den Europæiske Union, kun ske, såfremt det pågældende lands kompetentemyndigheder, som har afgivet dem, har givet deres udtrykkelige samtykke til videregivelsen. Så-danne oplysninger må udelukkende bruges til det formål tilladelsen vedrører.Til § 176Den foreslåede bestemmelse viderefører § 211 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.Det følger af forslaget, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. §345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skalomfatte den danske UCITS’ navn. Offentliggørelse skal ske både på den pågældende danskeUCITS’ eller eventuelt dens investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs og Fi-nanstilsynets hjemmeside. Med ”hjemmeside” menes den hjemmeside, som den pågældende danskeUCITS normalt anvender til kommunikation med dens investorer m.fl. Det er ikke afgørende, omden danske UCITS selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer den danske UCITS f.eks. via dens inve-steringsforvaltningsselskabs hjemmeside eller en hjemmeside, der er fælles for flere danske UCITS,der administreres af det samme selskab, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Den danskeUCITS’ offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden meneshjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kom-mer ind på, når man vil anvende den danske UCITS’ hjemmeside. Det skal af linket (og en eventueldertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den

danske UCITS kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, ogkommentarerne skal være klart adskilt fra denne.Hvis den danske UCITS ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynetshjemmeside.Af forslaget følger, at den danske UCITS’ offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigstmuligt og senest 3 hverdage efter, at den danske UCITS har modtaget underretning om tilsynsreak-tionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. iagttages,hvis andele i den danske UCITS handles på et reguleret marked. Dette kan have betydning for, hvorhurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal den danske UCITS efter lov om værdipapirhandel m.v.udsende en meddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente meddelelsen. Kan dendanske UCITS efter disse regler udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade den pågældendes be-rettigede interesser at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., viloffentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra den danske UCITS’ hjemmeside skal finde sted efter samme prin-cipper, som den danske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informa-tionerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamlingeller repræsentantskabsmøde.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden den pågældende danske UCITS, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestå-ende offentliggørelse, således at den danske UCITS har mulighed for at kunne forberede sig herpå.For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en afdelings formueforhold, vil offentliggørelsenførst ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 110, stk. 2, i lov om investeringsfor-eninger m.v., inden for hvilken foreningen har fået mulighed for at opfylde kravet til afdelingensformue, medmindre det allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggø-relsen er i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v., hvis den finder anvendelse.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebæ-rer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om eg-nethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretagetkursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseretform. En værdipapirfond er ikke en juridisk person, men en økonomisk enhed, der administreres afet investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, hvis bestyrelsen og direktion hardet ledelsesmæssige ansvar. – I relation til reglerne om offentliggørelse, omfattes en værdipapirfondderfor af de regler, der gælder for juridiske personer.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynetsom forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal skemed navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke skeoffentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller

hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den danske UCITS. Ved ”uforholdsmæssigstor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livs-truende for den danske UCITS. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kanmedføre større tab for den danske UCITS, uden at den danske UCITS’ eksistens dermed er i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede danske UCITS’ navn(e).Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere afen nødlidende danske UCITS i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offent-liggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om den danske UCITS’ interne forhold af væsent-lig betydning for virksomheden, f.eks. om dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggø-relsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil derikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndighedersamt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse afoplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 175 i lov om investeringsforeninger m.v. En eventuel anmodning om akt-indsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindeligeregler herfor.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår af § 176, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Såfremt det indstilles,at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet tiltilsynsreaktionen.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at den danske UCITS kan dokumentere, at den har lidt et økonomisktab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skalsendes i partshøring hos de berørte danske UCITS. Den danske UCITS vil i forbindelse med hørin-gen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggø-

relse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, den danskeUCITS eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken danske UCITS til-synsreaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov omfinansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efter-forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.Med forslaget til§ 176, stk. 2,i lov om investeringsforeninger m.v. får de danske UCITS, der eromfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på den danske UCITS’ hjemme-side, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynetskal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på den danske UCITS’ hjemmeside hurtigst muligtog senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ellersenest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis denhelt eller delvist fældende dom eller afgørelse ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget,skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser gælder såle-des, selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.Med den danske UCITS’ hjemmeside menes den hjemmeside, som den danske UCITS normalt an-vender til kommunikation med kunder m.v., jf. bemærkningerne ovenfor til stk. 1. Det er ikke afgø-rende, om den danske UCITS selv ejer hjemmesiden. Den danske UCITS offentliggørelse af dom-men eller bødevedtagelsen, skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidensindgangsside, eller den side som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer indpå, når de vil anvende den danske UCITS’ hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertilknyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis den danskeUCITS kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, ogkommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når den danske UCITS har offentliggjort dommen

eller bødevedtagelsen, skal den danske UCITS give Finanstilsynet meddelelse herom, herunderfremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dom-men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Hvis den danske UCITS ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynetshjemmeside.Fjernelse af informationerne fra den danske UCITS’ hjemmeside skal finde sted efter samme prin-cipper, som den danske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informa-tionerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamlingeller repræsentantskabsmøde.Ved offentliggørelsen af beslutningen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan ha-ve betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse reglerudsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabetudsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøreforholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af beslutningen skul-le afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde deneller de involverede danske UCITS’ navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundefor-hold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende dansk UCITS i de tilfælde, hvor over-tagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger omden danske UCITS’ interne forhold af væsentlig betydning for den danske UCITS, f.eks. vil ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger om den danske UCITS’ samarbejdspartnere blive fjernet indenoffentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagnebødeforelæg eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysningermodtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov omoffentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forret-ningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 176, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhøren-de akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i hen-hold til § 175 i lov om investeringsforeninger m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunderaktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Det foreslåede stk. 3 indeholder undtagelserne til det klare udgangspunkt om offentliggørelse medangivelse af den danske UCITS’ navn.Det drejer sig om de tilfælde, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholds-mæssig stor skade for den danske UCITS, eller hvor en offentliggørelse vil kunne skade en politi-mæssig efterforskning.Det forhold, at offentliggørelse af en dansk UCITS’ navn vil kunne medføre tab af kunder, eller aten offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod den danske UCITS, vil ikke i sigselv være nok til at undtage en tilsynsreaktion m.v. for offentliggørelse.

Den foreslåede undtagelse finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor den danske UCITS’fortsatte drift vil blive truet eller meget væsentlige interesser krænkes.Det foreslåede stk. 3 åbner endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse med angivelse af dendanske UCITS’ navn i tilfælde, hvor det vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforsk-ning. Som ovenfor anført er en beslutning om at sende en sag til politiet med anmodning om efter-forskning og eventuel tiltalerejsning ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det forudsættes, at offent-liggørelse af en beslutning om at sende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høringaf den relevante politimyndighed. Eventuelt vil der kunne indgås en mere generel aftale om offent-liggørelse af visse sagstyper. Ved tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den rele-vante politimyndighed.Der findes også andre sager, hvor Det Finansielle Råd træffer en egentlig afgørelse, men hvor derderudover også vil kunne komme en strafferetlig sanktion på tale, og hvor det vil kunne skade denefterfølgende efterforskning, hvis rådets afgørelse offentliggøres med navns nævnelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det være muligt for Finans-tilsynet at offentliggøre tilsynsreaktionen m.v. i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at manikke ud fra sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken dansk UCITS tilsynsreaktio-nen m.v. vedrører.De foreslåede regler om offentliggørelse omfatter alene sager, som har været forelagt Det Finansiel-le Råd samt sager, hvor Finanstilsynet beslutter at overgive sager til politimæssig efterforskningefter delegation fra Det Finansielle Råd. Tilsynsreaktioner i andre sager, som Finanstilsynet hartruffet efter bemyndigelse, er ikke omfattet af bestemmelsen og vil derfor ikke blive offentliggjort.Det samme er tilfældet for tilsynsreaktioner, som efterfølgende træffes af Finanstilsynet baseret påen praksis, som rådene har fastlagt.Tilsynsreaktioner, som henhører under Det Finansielle Råds kompetence, men som Finanstilsynetsdirektør med hjemmel i forretningsorden for rådet træffer i sager, som er af uopsættelig karakter, vilskulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at tilsynsreaktionen reelt skulle have været truffet afrådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.Når kun rådssager offentliggøres med den danske UCITS’ navn, kan det indebære, at den danskeUCITS, som er den første, der overtræder en bestemmelse eller som involveres i en principiel sag,må forvente, at dens navn vil blive offentliggjort sammen med tilsynsreaktionen, mens det ikke vilvære tilfældet for de danske UCITS, som efterfølgende begår samme overtrædelse. Disse tilsynsre-aktioner vil kun sjældent have offentlig interesse, fordi der ikke længere er tale om en principielsag. På denne baggrund er det fundet hensigtsmæssigt at fastholde, at offentliggørelse alene skal skei relation til afgørelser truffet af rådene. Det vil endvidere have store administrative konsekvenser,hvis alle efterfølgende tilsynsreaktioner truffet af Finanstilsynet på egen hånd også skulle offentlig-gøres med navns nævnelse.Af hensyn til samarbejdet mellem de finansielle tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS-områdetforeslås det, at en offentliggjort tilsynsreaktionen ikke må indeholde fortrolige oplysninger, der hid-rører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område. Offentliggørelse kan kun ske, hvis den myndighed, der har givet de pågæl-dende oplysninger til Finanstilsynet, giver deres udtrykkelige tilladelse hertil.

Det foreslås istk. 4,at hvis offentliggørelse af en tilsynsreaktion eller beslutning om at overgive ensag til politimæssig efterforskning er blevet undladt på grund af tungtvejende hensyn til den danskeUCITS eller efterforskning, og disse hensyn efterfølgende ikke længere gør sig gældende, vil til-synsreaktionen m.v. samt den danske UCITS’ navn blive offentliggjort. Dette gælder dog kun i enperiode op til to år efter, at tilsynsreaktionen er truffet. Baggrunden herfor er, at den offentlige inte-resse i sådanne tilsynsreaktioner aftager kraftigt hen over tid, samt af administrative årsager. Pådenne baggrund foreslås en grænse på to år. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en danskUCITS søger om tilladelse til at lancere et nyt produkt, og hvor der efter lanceringen ikke er behovfor at hemmeligholde den danske UCITS’ navn.Til § 177Bestemmelsen svarer til § 354 b i lov om finansiel virksomhed.Det foreslås istk. 1,at Finanstilsynet - i lighed med hvad der gælder for Forbrugerombudsmanden –af egen drift skal orientere offentligheden om færdigbehandlede forbrugersager, som er af almeninteresse eller har betydning for forståelsen af reglernes anvendelse.I lighed med hvad der gælder efter bekendtgørelse om Forbrugerombudsmandens virksomhed, tagesder i bestemmelsen ikke stilling til, hvorvidt orienteringen skal omfatte en involveret foreningsnavn.Ifølge det foreslåede stk. 1 forudsætter Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sagerom bl.a. god skik, at sagerne har almen interesse eller har betydning for forståelsen af reglernesanvendelse. Forud for hver enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurdering af, hvor-vidt denne betingelse er opfyldt. Det skal dog bemærkes, at selv om Finanstilsynet ikke af sig selvoffentliggør den danske UCITS’ navn, vil en person, som anmoder om aktindsigt, dog kunne fånavnet oplyst.Det vil som udgangspunkt kun kunne komme på tale at offentliggøre den danske UCITS’ navn isager, der udtrykker en generel adfærd hos den danske UCITS. En række af de klager, som Finans-tilsynet modtager, vedrører enkeltstående tvister mellem en kunde og en dansk UCITS. I disse sagerforeligger der derfor typisk ikke den fornødne offentlige interesse til, at der kan ske offentliggørel-se.Ved enkeltstående overtrædelser af f.eks. god skik-bekendtgørelsen kan det komme på tale at præ-cisere forståelsen af de bagvedliggende regler. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der er taleom nye regler, som Finanstilsynet ønsker at udbrede kendskabet til. Men det vil også kunne væretilfældet, hvis en dansk UCITS gør brug af en ny praksis, som er reguleret af det eksisterende regel-sæt. Dette vil kunne ske i form af en offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelse.Hensynet til den almene interesse vil i de fleste tilfælde medføre, at der ikke er behov for at nævneden involverede danske UCITS’ navn. Baggrunden for at orientere offentligheden om sager vil så-ledes typisk være ønsket om at forhindre lignende sager ved at udbrede kendskabet til tilsynetspraksis. Derimod kan der være grund til at offentliggøre den danske UCITS’ navn i de sager, hvorder er behov for at advare kunderne mod at handle hos den danske UCITS, eller hvor den danskeUCITS’ praksis har medført, at kunderne vil kunne have et erstatningskrav mod den danske UCITS.

Det samme kan være tilfældet, hvis en dansk UCITS groft eller gentagne gange har overtrådt deforbrugerbeskyttende regler i den finansielle lovgivning.Orientering om Finanstilsynets sager skal ske, når Finanstilsynet har truffet afgørelse i en sag. Fi-nanstilsynet vil på grundlag af lempelsen af Finanstilsynets tavshedspligt i lovforslagets § 175, stk.3, kunne orientere offentligheden om en sag, inden der er truffet afgørelse. Som eksempel på ensagstype, hvor der kan være behov for at orientere offentligheden, inden der er truffet afgørelse, kanvære varsling af undersøgelser. En sådan orientering vil kunne have en generalpræventiv effekt,men indeholder i sagens natur ikke oplysninger om den enkelte virksomhed.Bestemmelsen gør det også muligt at offentliggøre Finanstilsynets afgørelse i en sag, hvor Finans-tilsynet har fundet, at den danske UCITS har handlet i overensstemmelse med den finansielle lov-givning. Særligt i tilfælde, hvor sagen har været omtalt i pressen med oplysning om den danskeUCITS’ navn, vil det kunne være nærliggende at offentliggøre den danske UCITS’ navn.Når Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse om udfaldet af en sag, men uden at offentliggøreden danske UCITS’ navn, vil Finanstilsynet fortsat orientere den relevante brancheforening. Påtæn-ker Finanstilsynet at offentliggøre den danske UCITS’ navn, vil den berørte danske UCITS bliveorienteret, inden Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse.Det foreslåede stk. 1 om offentliggørelse af forbrugersager omfatter sager vedrørende de bestem-melser, som er omfattet af forslaget til § 175, stk. 3, jf. bemærkningerne hertil.For så vidt angår enkelte af de bestemmelser, som er omfattet af Finanstilsynets adgang til at fore-tage offentliggørelse, er overtrædelse heraf sanktioneret med straf. Stk. 1 forhindrer ikke, at Finans-tilsynet offentliggør, at en dansk UCITS vil blive anmeldt til politiet for overtrædelse af en strafbarbestemmelse. En offentliggørelse kan imidlertid have indgribende betydning for den berørte danskeUCITS. Der skal derfor ved vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvejningaf behovet for at offentliggøre en politianmeldelse overfor de betænkeligheder, herunder af retssik-kerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning til.Finanstilsynet er efter det foreslåedestk. 2,forpligtet til at orientere offentligheden om navnet påden virksomhed, der uden tilladelse driver virksomhed som dansk UCITS. Andre oplysninger, endnavnet på den danske UCITS, er derimod fortsat underlagt reglerne om tavshedspligt.Til § 178Forslaget er nyt og gennemfører artikel 67 i UCITS-direktivet. Bestemmelsen vedrører Finanstilsy-nets pligt til at underrette en dansk UCITS, der er feederinstitut, og de kompetente myndigheder i etudenlandsk feederinstituts hjemland om afgørelser, tilsynsreaktioner m.v. vedrørende en danskUCITS, der er masterinstitut.Forslaget skal ses på baggrund af to forhold. For det første investerer et feederinstitut mindst 85 pct.af sine aktiver i et masterinstitut. Feederinstituttet har derfor behov for at blive informeret, når derer uregelmæssigheder eller problemer i masterinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab eller depotselskab, så feederinstituttets ledelse kan vurdere, om feederinsti-tuttet fortsat skal investere i dette masterinstitut. For det andet fastsætter forslaget en pligt og hjem-

mel til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger, der som udgangspunkt er omfattet af Finanstil-synets tavshedspligt, jf. forslaget til § 175.Forslaget istk. 1fastslår, at Finanstilsynet skal underrette en dansk UCITS, der som feederinstitutinvesterer en dansk UCITS, der er masterinstitut, om følgende:1) Enhver afgørelse eller tilsynsreaktion, som Finanstilsynet træffer over for masterinstituttet.2) Finanstilsynets konstatering af at masterinstituttet har overtrådt bestemmelser om masterinstitut-ter i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.3) Oplysninger, som masterinstituttets revisor har meddelt Finanstilsynet, jf. § 100, vedrørendemasterinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab, depotselskab el-ler revisor.Forslaget fastsætter således en pligt, men også en ret for Finanstilsynet til at give et feederinstitutoplysninger, der som udgangspunkt er omfattet af tavshedspligt, om afgørelser, som Finanstilsynethar truffet, tilsynsreaktioner m.v. i forhold til masterinstituttet. Der kan f. eks. være tale om, at ma-sterinstituttet har overtrådt lovens grænser for placering af sin formue, ikke har aflagt årsrapport ioverensstemmelse med lovens krav m.v. Endvidere kan der være tale om, at Finanstilsynet har på-budt masterinstituttet at lovliggøre en lovovertrædelse, eller at Finanstilsynet fra masterinstituttetsrevisor har modtaget underretning i henhold til § 100 i lovforslaget. Herefter har en dansk UCITSeksterne revisor og den interne revisionschef pligt til straks at meddele Finanstilsynet oplysningerom forhold, der er af afgørende betydning for den danske UCITS’ og dennes afdelingers fortsatteaktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet somrevisor i virksomheder, som den danske UCITS har snævre forbindelser med, et investeringsfor-valtningsselskab eller depotselskabet.Når der er tale om, at feederinstituttet har hjemland i en anden EU-medlemsstat, fastsætterstk. 2,atFinanstilsynet kan give de kompetente myndigheder i feederinstituttets hjemland oplysninger, dersvarer til de i stk. 1 nævnte, om masterinstituttet. De kompetente myndigheder i feederinstituttetshjemland kan videregive oplysningerne til feederinstituttet. Det er udtrykkeligt fastsat istk. 3.Bag-grunden herfor er, at de oplysninger, som Finanstilsynet videregiver i medfør af forslagets § 175,stk. 7, normalt er omfattet af en tavshedspligt svarende til Finanstilsynets.Stk. 4fastsætter hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger svarende til de i stk. 2nævnte til en dansk UCITS, der er feederinstitut uden at overtræde sin tavshedspligt, jf. § 175.Til § 179Den foreslåede bestemmelse svarer til § 355 i lov om finansiel virksomhed.Medstk. 1foreslås, at det som udgangspunkt alene er den danske UCITS, som en sag vedrører, derer part i forhold til Finanstilsynet. Udenlandske investeringsinstitutter har samme retsstilling somnationale foreninger vedrørende partsstatus. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå enudhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningslovenikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Det fremgår bl.a. af ombudsmandens praksis, at detalmindelige forvaltningsretlige partsbegreb fortolkes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmandentillagde Indlånerforeningen i 6. juli Banken partsstatus i forhold til tilsynets sag om anmeldelse afbetalingsstandsning.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at investorer i danske UCITS ikke er parter i forhold til Fi-nanstilsynet. Det gælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en given sag.Investeringsforvaltningsselskabers og depotselskabers partsstatus er reguleret i lov om finansielvirksomhed § 355. Se dog bemærkningerne nedenfor til stk. 3 vedrørende investeringsforvaltnings-selskabets partsstatus.Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplys-ninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstil-synets afgørelse herom for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser fin-der dog kun anvendelse i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn-dighed, jf. § 2, stk. 1, i forvaltningsloven.I det foreslåedestk. 2opregnes de konkrete tilfælde, hvor andre end de i stk. 1 nævnte danskeUCITS og investeringsinstitutter kan anses for part efter denne lov.Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af eksempelvis lovens betin-gelse om at virksomhed som dansk UCITS kun må drives efter tilladelse eller påtaler en overtrædel-se af dette krav er den, som Finanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen efter nr. 1Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 giver en virksomhed som ansøger om tilladelse til at drive virk-somhed som dansk UCITS partsstatus.Et medlem af ledelsen for en investeringsforening, SIKAV eller det investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab som administrerer en værdipapirfond, når Finanstilsynet nægter at givetilladelse eller inddrager tilladelsen, har partsstatus i henhold til nr. 3.I henhold til nr. 4 får en revisor for en dansk UCITS partsstatus, hvis Finanstilsynet afsætter denneeller påbyder denne at give oplysninger om den danske UCITS’ forhold. Tilsvarende gælder, hvisFinanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelser over forFinanstilsynet.Efternr. 5får en fysisk eller juridisk person partsstatus, når Finanstilsynet efter lovforslagets § 164,stk.4, kræver oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om en juridisk person er omfat-tet af loven.Istk. 3.foreslås det, at som part skal endvidere anses et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktøreller andre ledende medarbejdere i en investeringsforening, et bestyrelsesmedlem eller en revisor ien SIKAV, en revisor i en værdipapirfond samt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør ellerandre ledende medarbejdere i et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, deradministrerer en dansk UCITS, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.Det foreslåedestk. 4medfører, at partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-3 kun opnås i forbindelsemed afgørelser, som Finanstilsynet har truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregi-velse af fortrolige oplysninger, jf. forslagets § 62, foreslås det, at partsstatus og partsbeføjelser dogkun opnås i forbindelse med afgørelser, som Finanstilsynet træffer efter den 1. januar 2004.

Til § 180Bestemmelsen viderefører § 214 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen pålægger Finanstilsynet i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen atafgive en årlig rapport til erhvervs- og vækstministeren over status for udstedelse af regler om godskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse.Til § 181Bestemmelsen viderefører § 215 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og henviser til§ 356 i lov om finansiel virksomhed.§ 356, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder et forbud for Finanstilsynets medarbejderemod at have anden beskæftigelse. Det særlige forbud mod anden beskæftigelse skal sikre, at medar-bejderne i Finanstilsynet er uafhængige af finansielle virksomheder og andre virksomheder i øvrigt.Den særlige dispensationsadgang forudsættes derfor kun udnyttet i særlige undtagelsestilfælde.De tjenestemandsansatte medarbejdere er herudover undergivet tjenestemandsloven, hvorefter entjenestemand kun kan have beskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling, for så vidt og i detomfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de til tjenestemandsstillingenknyttede pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid.Efter § 356, stk. 2, må Finanstilsynets medarbejdere ikke udføre eller deltage i spekulationsforret-ninger.Efter § 356, stk. 3, skal Finanstilsynets direktør have erhvervs- og vækstministerens tilladelse til atoptage lån m.v. Baggrunden for bestemmelsen er, at direktøren ikke må være økonomisk afhængigaf nogen finansiel virksomhed.Til § 182Bestemmelsen viderefører § 216 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og fastsætterhjemmel til, at danske UCITS og udenlandske UCITS, der markedsfører sig i Danmark betaler af-gift til Finanstilsynet. Bestemmelsen henviser til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, hvor derer fastsat nærmere regler herom.Til § 183Bestemmelsen viderefører § 216 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Efterstk. 1skal SIKAV’er og værdipapirfonde betale et gebyr ved stiftelse til Erhvervsstyrelsen.Gebyret dækker Erhvervsstyrelsens og SKAT's omkostninger ved registrering af virksomhedsop-lysninger og tildeling af CVR-nummer til SIKAV’er og SE-nummer til værdipapirfonde, afdelingeri SIKAV’er og eventuelle andelsklasser i de pågældende afdelinger. Gebyret beregnes på grundlagaf Erhvervsstyrelsens og SKAT’s direkte og indirekte omkostninger ved registrering af virksom-hedsoplysninger, tildeling af CVR-nummer til SIKAV’er og SE-nr. til værdipapirfonde samt afde-linger heraf og andelskasser heri. Ved beregningen af gebyret indgår således også omkostninger ved

udvikling, drift og vedligehold af understøttende it-systemer samt administration af selve gebyrord-ningen. Gebyret pr. stiftelse fastsættes, så der sikres fuld dækning af de omkostninger i Erhvervssty-relsen og SKAT, der er forbundet med de pågældende opgaver, således at der tilstræbes økonomiskbalance mellem indtægter og omkostninger over en otteårig periode.Efterstk. 2skal SIKAV’er og værdipapirfonde betale en årlig afgift til Erhvervsstyrelsen. Afgiftendækker Erhvervsstyrelsens og SKAT’s omkostninger ved administration af lovgivningen, herunderbl.a. registreringsopgaver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysninger og SE-numre samtoffentliggørelse af årsrapporter. Afgiften pr. SIKAV og værdipapirfond beregnes på grundlag afErhvervsstyrelsens og SKAT’s direkte og indirekte omkostninger ved administration af registre-ringsopgaver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysninger og SE-numre. Ved beregnin-gen af afgiften indgår således også omkostninger ved udvikling, drift og vedligehold af understøt-tende it-systemer samt administration af selve afgiftsordningen. Afgiften pr. år fastsættes, så dersikres fuld dækning af de omkostninger i Erhvervsstyrelsen og SKAT, der er forbundet med de på-gældende opgaver, således at der tilstræbes økonomisk balance mellem indtægter og omkostningerover en otteårig periode.Istk. 3foreslås det, at registreringsgebyret ved stiftelse, jf. stk. 1, og den årlige afgift, jf. stk. 2, kanreguleres årligt med omkostningsudviklingen i form af pris-/lønregulering svarende til den alminde-lige pris- og lønudvikling.Efterstk. 4opkræver Erhvervsstyrelsen registreringsgebyret ved stiftelse, jf. stk. 1, og den årligeafgift, jf. stk. 2, hos SIKAV’en henholdsvis det investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, der administrerer værdipapirfonden.Stk.5indeholder en bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte størrelsen af registreringsge-byret ved stiftelse og den årlige afgift ved bekendtgørelse i overensstemmelse med forslagets stk. 1-3 og bemærkningerne hertil. Endvidere bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte de nærmereregler om opkrævning af sådanne gebyrer og afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fast-sættes gebyr for rykkerbreve ved for sen betaling.Til § 184Bestemmelsen viderefører § 217 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen præciserer fristerne i loven. Det søges herved at undgå enhver fortolkningstvivl.Det følger afstk. 1,at fristen beregnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløstefristen, fandt sted.Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløstefristen, fandt sted, jf.stk. 2.F.eks. vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er angivet som »senest 4uger efter«, være den sidste dag i den 4. uge efter dagen for handlingen/beslutningen, der har udløstfristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 4 uger senere.Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, somudløste fristen, fandt sted, jf.stk. 3.Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder, og den fristudløbendehandling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15. april. Er den fristudløsende handling fore-taget den sidste dag i en måned, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned, uanset

om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen beregningsmæssigt udløberpå en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den 30. februar, udløber fristen altid den sidste dagi den pågældende måned – i dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29. februar.Angives fristen i år, udløber fristen på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fri-sten, fandt sted, jf.stk. 4.Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaf-tensdag, er det tilstrækkeligt, at materialet er modtaget den efterfølgende hverdag, jf.stk. 5.Selv omfristen beregningsmæssigt er udløbet, betragtes materialet som modtaget rettidigt den førstkom-mende hverdag.Til § 185Bestemmelsen viderefører § 218 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen blev sammen med §§ 186 og 187 indsat i lov om investeringsforeninger m.v. ved lovom obligatorisk digital kommunikation på Erhvervs- og Vækstministeriets område.Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om investe-ringsforeninger m.v. eller regler, der udstedt i medfør lov om investeringsforeninger m.v., skal fo-regå digitalt. Tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, der også har kompetencer i medfør af lovom investeringsforeninger m.v. I de følgende bemærkninger til forslaget til § 185 omtales kun Fi-nanstilsynet, men tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen er rette myndighed.Bestemmelsen indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-skrevne digitale måde.Samtidig indebærer bestemmelsen, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på den danske UCITS’ vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videre om-fang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fra Finans-tilsynet om forhold, som er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller regler udstedt imedfør af lov om investeringsforeninger m.v., skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forven-tes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløs-ninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i med-før af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes reg-ler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v., tilden danske UCITS’ henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget om obligatorisk digitalisering (L16 som fremsat den 3. oktober 2012).I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger til L 16, fastsæt-tes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digital kommunika-tion. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digi-tal signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en danskdigital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere anvendt i forbindelse med, at Finanstilsynet har sagstyper,der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vil være uhensigtsmæssigt for bådevirksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette er primært i forbindelse med under-søgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet foretager undersøgelse af en dansk UCITS (i praksisvil dette typisk foregå i den danske UCITS’ investeringsforvaltningsselskab), anmoder tilsynet omindsendelse noget materiale. Der er ofte tale om meget omfattende mængder materiale, hvorfor detkan være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation, der er mellem den danske UCITS, investe-ringsforvaltningsselskabet og Finanstilsynet, når tilsynet er på undersøgelse i den danske UCITS,fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i forhold til forevisning af legitimation og evt. udleve-ring af dokumenter under undersøgelsen. På samme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt,

herunder afrapporteringsmødet efter en undersøgelse, jf. forslaget til § 163, stk. 2, fortsat ske uæn-dret.Da kommunikation i relation til loven er rettet til og fra erhvervslivet, vil anvendelse af fritagelses-mulighederne være restriktiv, jf. nærmere herom i afsnit 5.4.2 i de almindelige bemærkninger til L16.Som udgangspunkt gælder, at det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågæl-dendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatureller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre tilfritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computerpå et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendesvegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder kan der henvises til afsnit 5.4.2 i de alminde-lige bemærkninger til L 16. Der kan desuden henvises til afsnit 5.4.3 i de almindelige bemærkningertil L16 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn til myndig-hedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, at myndighe-der reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende danske UCITS, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En medde-lelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsener tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan næv-nes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sindigitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger til L16.Til § 186

Bestemmelsen viderefører § 218 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Der kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørel-ser og andre dokumenter efter loven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gen-givet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt afgørelsen eller dokumentet.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene medFinanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på do-kumenter, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendespå papir med almindelig post. Der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget om obligatorisk digitalisering (L16 som fremsat den 3. oktober 2012).Til § 187Bestemmelsen viderefører § 218 b i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Den foreslåede bestemmelse vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om investeringsforenin-ger m.v. eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet ellerErhvervsstyrelsen, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumen-tet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågæl-dende regler. Der kan f.eks. være tale om dokumenter, som er udstedt af et investeringsforvaltnings-selskab eller den danske UCITS. Der kan f.eks. også være tale om dokumenter udstedt af fysiskepersoner, som er tilknyttet, typisk ledelsesrepræsentanter eller bestyrelsesmedlemmer. Der kanf.eks. være tale om ansøgninger eller underretninger efter loven, der sammen med eventuelle bilagindsendes til Finanstilsynet som vedhæftede filer til en mail.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumen-tet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kra-vet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der des-uden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af do-kumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget om obligatorisk digitalisering (L16 som fremsat den 3. oktober 2012).Til kapitel 17Til § 188Bestemmelsen viderefører § 219 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. oggennemfører artikel

overtrædelser af lovens bestemmelser, der kan strafforfølges.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens regler.Bestemmelsen får således særlig betydning ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt.Endvidere får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtrædelsen er sket ved uagtsomhed,der ikke straffes efter straffeloven, medmindre det er særskilt anført, jf. § 19 i straffeloven.Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som ernævnt i bestemmelsen.Da der ikke vurderes at være behov for at indføre særlige bestemmelser, der hjemler straf for for-søg, er forsøg ikke specifikt anført som en strafbar handling.Som hovedregel er det en dansk UCITS’ ledelse, der har ansvaret for at overholde en række pligter.Det er derfor også som hovedregel ledelsen, der kan pålægges ansvar og straf efter stk. 1.Langt de fleste af de bestemmelser, der er strafsanktioneret efter denne bestemmelse, har karakter afinvestorbeskyttelsesregler, som er indsat i loven med henblik på at beskytte de danske UCITS’ in-vestorers interesser.Hvem der udgør en dansk UCITS’ ledelse er afhængig af om der er tale om en investeringsforening,en SIKAV eller en værdipapirfond.En investeringsforenings ledelse består af foreningens bestyrelse og dens direktør samt andre med-lemmer af direktionen. Såfremt foreningen ikke har ansat en direktør, men har overladt den daglige

ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab træder investeringsforvalt-ningsselskabets henholdsvis administrationsselskabets direktion i stedet for en direktion i forenin-gen.En SIKAV’s ledelse består af SIKAV’ens bestyrelse og direktionen for SIKAV’ens investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab.En værdipapirfonds ledelse består af bestyrelsen og direktionen for det investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.Ved overtrædelse af § 3, stk. 1, 3 og 4, 2 pkt. er det alle medlemmer af ledelsen i den pågældendevirksomhed, der er strafsubjekter.Ved overtrædelsen af § 3, stk. 2, § 4, stk. 1-4, § 5, § 12, stk. 5, 1 pkt., § 28, stk. 1 og 3, § 82, stk. 1,1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 2. pkt., § 88-90, § 91, 1. pkt., §92, 1. pkt., § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 166, stk. 3 og § 176, stk. 1, 2 og 4, er det allemedlemmer af ledelsen i en dansk UCITS, der er strafsubjekter.Ved overtrædelse af § 12, stk. 4 og stk. 5, 2. pkt., § 18, stk. 3, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, § 69, § 73,stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§ 76-78, § 93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1og 4, § 102, stk. 3 og 4, § 105, stk. 1, §§ 107 og 108, §§ 139-141, § 142, stk. 1 og 2 og stk. 4, § 128,§ 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§152, 154 og 156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., § 160, stk. 1, er det alene medlemmer af di-rektionen for henholdsvis en investeringsforening og et investeringsforvaltningsselskab eller admi-nistrationsselskab, der administrerer en investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond, der erstrafsubjekter.Ved overtrædelse af § 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, § 9, stk. 3, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 64, stk. 1 og 4, § 65,§ 109, stk. 3, § 63, stk. 1, er det alle medlemmer af ledelsen i en investeringsforening, der er straf-subjekter.Ved overtrædelse af § 58, stk. 1, nr. 1, er det medlemmerne af bestyrelsen i en investeringsforeningog en SIKAV, der er strafsubjekter.Ved overtrædelse af § 66, stk. 1 og § 109, stk. 5 er det alene medlemmer af direktionen for hen-holdsvis en investeringsforening og et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer en investeringsforening, der er strafsubjekter.Ved overtrædelse af § 10, stk. 3 og § 63, stk. 2, er det medlemmer af ledelsen i en SIKAV, der erstrafsubjekter.Ved overtrædelse af § 199, stk. 1, er det medlemmer af direktionen i et investeringsforvaltningssel-skab, der administrerer ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordningerog medlemmer af direktionen i et pengeinstitut, der administrerer andre kollektive investeringsord-ninger, der er strafsubjekter.Endelig er det ved overtrædelse af § 11, stk. 3, medlemmer af ledelsen i en værdipapirfond, der erstrafsubjekter.

Det foreslåedestk. 2indebærer, at den, der ikke har efterkommet et af Finanstilsynet udstedt påbud,straffes med bøde.Istk. 3foreslås det at der i regler udstedt i medfør af loven kan fastsættes straf af bøde eller fængselindtil 4 måneder for overtrædelse af reglerne.Den foreslåede bestemmelse istk. 4betyder, at ledelsen i en dansk UCITS kan straffes, hvis ledel-sens passivitet påfører den danske UCITS tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse.Istk. 5foreslås det, at personer, der er knyttet til en dansk UCITS og som giver urigtige eller vildle-dende oplysninger om forhold vedrørende den danske UCITS til offentlige myndigheder, til offent-ligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer i den danske UCITS eller som gør sig skyldige igrov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for den danskeUCITS straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldtefter den øvrige lovgivning.Bestemmelsen omfatter alle, der er knyttet til en dansk UCITS. Det er ingen betingelse, at der ek-sempelvis skal være et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal være medlem afledelsen i den danske UCITS.For så vidt angår den del af bestemmelsen der vedrører afgivelse af oplysninger skal en person an-ses som knyttet til en danske UCITS, når modtageren af oplysningerne har en berettiget forventningom, at den pågældende person repræsenterer den danske UCITS. Denne del af bestemmelsen skalses i sammenhæng med reglerne i straffeloven om urigtige og vildledende oplysninger til offentligemyndigheder og til offentligheden.Forældelsesfristen på 5 år i forslaget til stk. 6 er en forlængelse af fristen i forhold til den almindeli-ge regel på 2 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 1, i straffeloven. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i,at en række overtrædelser først opdages ved inspektion af danske UCITS, hvilke gennemføres medvarierende hyppighed, hvorfor en lovovertrædelse ikke nødvendigvis opdages inden 2 år.Til § 191Tvangsbøder efterstk. 1er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion.Det gælder derfor, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder bortfalder ved forholdets lovliggø-relse, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergi-velse og henstand m.v.Forslaget giver Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge en dansk UCITS’ ledel-se, revisor, investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab, depotselskab eller likvidatordaglige eller ugentlige bøder, såfremt de undlader at efterkomme de pligter, der efter loven ellerregler udstedt i medfør af loven påhviler dem.Til § 192Lov om investeringsforeninger m.v.§ 192, stk. 1 og 2,vedrører kontrollen med finansiel informati-on i danske UCITS. Stk. 1 beskriver Finanstilsynets reaktionsmuligheder i forhold til at kunne

håndhæve regnskabskontrollen, mens der efter stk. 2 kan pålægges en investeringsforening, SIKAVeller en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab bødestraf,såfremt et påbud ikke efterkommes, eller der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til Fi-nanstilsynet.Det foreslåedestk. 1har sin baggrund i CESR standarden om kontrol med overholdelse af finansielinformation bl.a. i års- og delårsrapporter for danske UCITS, som har udstedt værdipapirer, der eroptaget til handel på et reguleret marked. Standarden fastsætter, at den kompetente myndighed skalhave tilstrækkelige og effektive midler til at kunne håndhæve overholdelsen og hermed kan med-virke til, at investorerne får den information, de har krav på. Som midler anføres bl.a., at myndighe-den skal kunne give påbud om ændring af fejl, herunder offentliggørelse af ændrede oplysninger.Myndigheden skal endvidere selv kunne offentliggøre de oplysninger, den har pålagt den pågæl-dende virksomhed at ændre, herunder om et givent påbud samt kunne suspendere og slette berørteværdipapirer. Det vil kun være danske UCITS, som har udstedt andele, der er optaget til handel pået reguleret marked, der vil være omfattet af bestemmelsen.Til kapitel 19IkrafttrædenTil § 193Det foreslås istk. 1 og 2,at loven træder i kraft den 22. juli 2013, dog sådan at §§ 1-192 og §§ 202-206 træder i kraft den 22. juli 2014, der er den dato, hvor foreninger, virksomheder og økonomiskeenheder, der bliver omfattet af reglerne om alternative investeringsfonde de såkaldte AIF’er, skalopfylde kravene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Således vil alene de over-gangsbestemmelser, der skal regulere overgangen for specialforeninger, hedgeforeninger, fåmands-foreninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger fra den gældende lov om investeringsforeninger m.v. til reguleringen i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde, træde i kraft den 22. juli 2013. En del af disse enhedervil blive reguleret efter lov om forvaltere af alternative investeringsfondes kapitel 30 om kapitalfor-eninger, der regulerer denne type foreninger og giver hjemmel til, at de kan registreres i Erhvervs-styrelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til overgangsbestemmelserne i §§ 194-201.Med den 22. juli 2014 som ikrafttrædelsesdato for §§ 1-192 og §§ 202-206 vil de i forslagets §§194-201 nævnte foreninger (specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger, professionelleforeninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger), der på forskellig måde er omfattet af den gælden-de lov om investeringsforeninger m.v., have den fornødne tid til at vurdere og træffe beslutning, omde vil være omfattet af reguleringen i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og giveFinanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen meddelelse herom, eller om de vil ophøre. Det samme gælderfor foreninger, der er kollektive investeringsordninger, og som hidtil fejlagtigt har været anmeldt ogregistreret som erhvervsdrivende foreninger efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder udenat opfylde betingelserne herfor.Specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger vil være omfattet af den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v., indtil Finanstilsynet har inddraget deres tilladelse eller foreningerne erophørt eller afviklet. De kan dog også efter de gældende regler ændre vedtægterne og investerings-politikken m.v. og søge tilladelse som investeringsforeninger. På samme måde er professionelle

foreninger omfattet af den gældende lov, indtil Finanstilsynet har slettet dem af registreringen. An-dre kollektive investeringsordninger og ikke godkendte fåmandsforeninger vil være omfattet af dengældende lov, indtil de er registreret af Erhvervsstyrelsen som kapitalforeninger eller registreretsom opløst.Der henvises til bemærkningerne til § 199, hvor der er indført en pligt for investeringsforvaltnings-selskaber til at anmelde navne og CVR. nr. på de administrerede andre kollektive investeringsord-ninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger og for pengeinstitutter, der administrerer andre kollek-tive investeringsordninger, idet de nævnte enheder ikke er kendt på forhånd af Finanstilsynet. Detforeslås også, at Finanstilsynet videregiver en liste over disse enheder. På den måde bliver det mu-ligt at sikre, at alle de foreninger m.v., der i dag på forskellig måde er registreret i Erhvervsstyrel-sen, enten bliver registreret som kapitalforeninger eller ophører. De har dog efter de gældende reg-ler mulighed for at søge om tilladelse som investeringsforeninger (danske UCITS), hvis de opfylderbetingelserne herfor. Da foreningerne har betydelige formuer, er det vigtigt at de kommer rigtigt påplads.§ 200 indeholder en overgangsregel for investeringsforeningers investeringer i specialforeninger ogvisse udenlandske investeringsinstitutter.Lovens ikrafttrædelsestidspunkt for overgangsreglerne i §§ 194-201sikrer også Erhvervsstyrelsen etgrundlag for at opretholde registreringen i styrelsens register, indtil foreningerne m.v. er omfattet afreglerne om registrering i Erhvervsstyrelsen efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Hvis foreninger eller kollektive investeringsordninger ikke ønsker at opfylde de nye krav, skal detræffe beslutning om at ophøre eller søge om tilladelse som investeringsforening efter de gældenderegler.Det har været overvejet, om foreningerne i stedet kan ændre deres virksomhed, så de opfylder kra-vene i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Imidlertid er det ikke muligt, da der i lov omvisse erhvervsdrivende virksomheder er krav, som gør, at det ikke er relevant for en forening at bli-ve registreret efter loven. Det gælder blandt andet kravet om mindst to deltagere, at en forening om-fattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke kan have afdelinger, der er selvstændigeøkonomiske enheder og reglerne om fordeling af overskud. § 224 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. blev således indført, fordi det ikke var muligt for Erhvervsstyrelsen at registre-re ikkegodkendte fåmandsforeninger efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.Med den foreslåede ikrafttrædelse for overgangsbestemmelserne i §§ 194-201 den 22. juli 2013 ogden 22. juli 2014 for de øvrige bestemmelser, er der sammenhæng mellem den hidtidige og denfremtidige regulering.Istk. 3foreslås det, at den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ophæves samtidig medikrafttrædelsen af §§ 1-192 og §§ 202-206 og dermed på det tidspunkt, hvor forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, herunder kapitalforeninger, omfattet af lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde skal have søgt om tilladelse. Den gældende lovs ophævelse på det tidspunkt medfører,at danske UCITS indtil den 22. juli 2014 er omfattet af den gældende lov om investeringsforeningerm.v., selvom den nyaffattede lov forventes vedtaget i 2013. Det medfører som nævnt også, at speci-alforeninger, hedgeforeninger m.v. får tid til at indrette deres virksomhed på de nye krav.

Det foreslås istk. 4,at bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v., opretholdes, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i med-før af lovforslaget.Stk. 5fastsætter, at §§ 82-101 om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud første gangfinder anvendelse for årsrapporter og delrapporter for regnskabsperioder, der påbegyndes den 1.januar 2015 eller senere. Reglerne i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, finder anvendelse på årsrapporter og delrapporter, derdækker perioder til og med den 31. december 2014.OvergangsbestemmelserTil § 194I§ 194foreslås en overgangsbestemmelse for specialforeninger og hedgeforeninger, som er undertilsyn og reguleret i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., men som fremover bliveromfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det er nødvendigt at foreslå en over-gangsordning, fordi foreningerne skal ophøre med at være specialforeninger og hedgeforeningerved at indrette deres virksomhed efter den nye lov, herunder ændre deres vedtægter eller ophøre.Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde træder i kraft den 22. juli 2013. Forvalterne skalsøge om tilladelse efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde senest den 22. juli 2014,hvor §§ 1-192 og §§ 202-206 i den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. træder i kraft.Den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. omfatter kun danske UCITS, dvs. investerings-foreninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Specialforeninger og hedgeforeninger kan således ikkevidereføre deres virksomhed efter den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslås istk. 1,at specialforeninger og hedgeforeninger senest den 31. januar 2014 skal medde-le Finanstilsynet, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde og har ændret deres vedtægter, eller meddele, atde har besluttet, at foreningen skal ophøre, jf. kapitel 12 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v.Baggrunden for, at fristen er fastsat til den 31. januar 2014 er, at der dermed er tid til at afvikle for-eningen, hvis der er truffet beslutning om det, ligesom foreningen har mulighed for at ophøre ved atfusionere med en anden forening. Investorerne kan også ændre formålet og dermed også investerin-gerne for at videreføre foreningen som en investeringsforening. Hvis det bliver tilfældet, skal for-eningen søge om tilladelse hertil og opfylde alle kravene til investeringsforeninger. Ønsker en spe-cialforening eller hedgeforening at fortsætte som kapitalforening og at modtage midler fra offent-ligheden, skal den have tilladelse hertil.Finanstilsynet skal som led i investorbeskyttelsen vurdere, om der er truffet en lovlig beslutningom, at specialforeningen eller hedgeforeningen fremover skal være omfattet af kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde og dermed ikke længere være under tilsyn, eller beslut-ning om, at foreningen skal ophøre. Som nævnt skal en kapitalforening dog opfylde særlige betin-gelser for at kunne modtage midler fra offentligheden, idet kapitalforeninger som udgangspunkt kunhenvender sig til professionelle investorer. Foreningen skal slettes som specialforening eller hedge-forening og registreres som kapitalforening i Erhvervsstyrelsens register. Foreningerne kan beholdederes CVR-nr.

Hvis en specialforening eller hedgeforening ikke meddeler Finanstilsynet sin beslutning inden den31. januar 2014, skal Finanstilsynet i medfør afstk. 2beslutte, at foreningen skal afvikles ved likvi-dation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lovom investeringsforeninger m.v. finder anvendelse ved likvidationen. Finanstilsynet kan dog i særli-ge tilfælde dispensere fra fristen, hvis der er undskyldelige forhold. Det kan for eksempel være, atbrevet med meddelelsen har taget længere tid om at nå frem end sædvanligt. Der kan også væreandre tilfælde.Stk. 3fastsætter, at specialforeninger, der har ændret deres vedtægter og bragt deres virksomhed ioverensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, uanset § 6,stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., der vedrører specialforeningers eneret tilat betegne sig »specialforening«, fortsat kan benytte betegnelserne »specialforening«, »placerings-forening«, »pengemarkedsforening« eller »investeringsinstitutforening«. Bestemmelsen er nødven-dig for, at foreningen kan benytte betegnelsen fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet inddrager spe-cialforeningens tilladelse til ophævelsen af den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Stk. 4indeholder en tilsvarende bestemmelse for hedgeforeninger.Fra den 22. juli 2014 kan en kapitalforening kalde sig specialforening eller hedgeforening. Kapital-foreninger har ikke eneret hertil. Hverken Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet påser noget i for-bindelse med anvendelsen af betegnelsen. En forening skal dog sørge for, at navnet er i overens-stemmelse med anden lovgivning, herunder regler om markedsføring.Til § 195I§ 195foreslås en overgangsbestemmelse for fåmandsforeninger, som er under tilsyn og reguleret iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., men som bliver omfattet af lov om forvaltere afalternative investeringsfonde. Det er nødvendigt at foreslå en overgangsordning, fordi foreningerneskal ophøre med at være fåmandsforeninger ved at indrette deres virksomhed i overensstemmelsemed lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og ændre deres vedtægter eller alternativtafvikle foreningerne. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde træder i kraft den 22. juli2013. Forvalterne skal søge om tilladelse senest den 22. juli 2014, hvor §§ 1-192 og §§ 202-206 iden nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. træder i kraft. Den nyaffattede lov om investe-ringsforeninger m.v. omfatter kun danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdi-papirfonde. Fåmandsforeninger kan således ikke videreføre deres virksomhed efter den nyaffattedelov om investeringsforeninger m.v. En fåmandsforening vil kunne ændre sine vedtægter og eventu-elt sin investeringspolitik og søge om tilladelse som investeringsforening.Det foreslås istk. 1,at fåmandsforeninger, jf. § 161 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., senest den 31. januar 2014 skal meddele Finanstilsynet, at de har besluttet at bringe deresvirksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfondeog ændret deres vedtægter, eller meddele, at de har besluttet at afvikle foreningen, jf. §§ 167-169 iden gældende lov om investeringsforeninger m.v.Baggrunden for, at fristen er fastsat til den 31. januar 2014 er, at der dermed er tid til at afvikle for-eningen, hvis der er truffet beslutning om det, ligesom foreningen har mulighed for at fusioneremed en anden forening. Investorerne kan også ændre formålet og dermed investeringerne for at vi-

dereføre foreningen som en investeringsforening. Hvis det bliver tilfældet, skal foreningen søge omtilladelse hertil og opfylde alle kravene til investeringsforeninger, herunder kravet om at modtagemidler fra en videre kreds eller offentligheden.Finanstilsynet skal som led i investorbeskyttelsen vurdere, om der er truffet en lovlig beslutningom, at fåmandsforeningen fremover skal være omfattet af kapitel 30 i lov om forvaltere af alternati-ve investeringsfonde og dermed ikke længere være under tilsyn, eller beslutning om, at foreningenskal afvikles. Investorer i fåmandsforeninger er ikke altid professionelle investorer. Selvom få-mandsforeninger hidtil ikke har modtaget midler fra offentligheden, har de dog mulighed for det,hvis de opfylder de særlige betingelser i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde for atmodtage midler fra offentligheden. Foreningen skal slettes som fåmandsforening og registreres somkapitalforening efter reglerne i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde i Erhvervsstyrel-sens register. Foreningerne kan beholde deres CVR-nr.Hvis en fåmandsforening, jf. stk. 1, ikke meddeler Finanstilsynet sin beslutning inden den 31. janu-ar 2014, skal Finanstilsynet i medfør afstk. 2inddrage tilladelsen, og fåmandsforeningen skal afvik-les ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v., der i dag gælder for investeringsforeningers, special-foreningers og hedgeforeningers likvidation finder anvendelse med de fornødne tilpasninger, idetder ikke er særskilte regler for fåmandsforeningers likvidation i den gældende lov om investerings-foreninger m.v. Finanstilsynet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra fristen, hvis der er undskyl-delige forhold. Det kan for eksempel være, at brevet med meddelelsen har taget længere tid om atnå frem end sædvanligt. Der kan også være andre tilfælde.Fåmandsforeninger har ikke en pligt og eneret til at kalde sig »fåmandsforening«, hvorfor der ikkeforeslås en bestemmelse svarende til § 194, stk. 3 og 4.Til § 196I§ 196foreslås en overgangsbestemmelse for professionelle foreninger, som er registreret i Finans-tilsynet efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v., men som fremover bliver omfattetaf lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det er nødvendigt at foreslå en overgangsord-ning, fordi foreningerne skal ophøre med at være professionelle foreninger ved at indrette deresvirksomhed og ændre deres vedtægter i overensstemmelse med lov om forvaltere af alternative in-vesteringsfonde, eller alternativt opløse foreningerne. Lov om forvaltere af alternative investerings-fonde træder i kraft den 22. juli 2013. Forvalterne skal søge om tilladelse senest den 22. juli 2014,hvor §§ 1-192 og §§ 202-206 i den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. træder i kraft.Den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. omfatter kun danske UCITS, dvs. investerings-foreninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Professionelle foreninger kan således ikke videreførederes virksomhed efter den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v., ligesom de heller ikkeopfylder betingelserne efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.Det foreslås istk. 1,at professionelle foreninger senest den 31. januar 2014 skal meddele Finanstil-synet, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde og ændret deres vedtægter, eller meddele, at de har be-sluttet at opløse foreningen efter bestemmelserne i § 160, stk. 1, i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. Bestemmelsen henviser til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Fi-

nanstilsynet sletter registreringen i Finanstilsynets register over professionelle foreninger, hvorefterforeningen efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. skal anmelde de ændrede forholdtil Erhvervsstyrelsen senest to uger efter, at den har modtaget meddelelse om, at den professionelleforening er slettet af Finanstilsynets register. Finanstilsynet vil som hidtil underrette Erhvervsstyrel-sen om sletningen.Har den tidligere professionelle forening ændret sine vedtægter og bragt sin virksomhed i overens-stemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan Erhvervsstyrel-sen registrere foreningen som kapitalforening.Professionelle foreninger er efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. registreret i Er-hvervsstyrelsen som erhvervsdrivende foreninger efter lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-der, der regulerer professionelle foreningers etablering og ophør. Investorerne i professionelle for-eninger er professionelle og kan derfor selv varetage deres interesser. Derfor er der ikke de sammeinvestorbeskyttelseshensyn som ved specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger.Hvis en professionel forening efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ikke længereønsker at fortsætte som professionel forening, og bliver slettet af Finanstilsynets register, skal denfølge fremgangsmåden i § 160, stk. 4, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Hereftergælder det, at hvis den tidligere professionelle forening ikke omfattes af § 1 i lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder, og den ikke ophører efter § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder, skal den anmelde dette til Erhvervsstyrelsen efter § 160, stk. 3, i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. Med anmeldelsen skal den professionelle forening sende en erklæringudarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at virksomheden (foreningen) utvivl-somt er solvent. Erhvervsstyrelsen sletter virksomheden (foreningen) af registeret, når Erhvervssty-relsen har modtaget denne erklæring. Da den tidligere professionelle forening efter den gældendelovgivning herefter hverken er registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ellerlov om investeringsforeninger m.v., har det den konsekvens, at investorerne (medlemmerne) ikkelængere har en hæftelse, der er begrænset til deres indskud, ligesom afdelingerne ikke er selvstæn-dige økonomiske enheder. Endelig har foreningen ikke længere retsevne.Da forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde medfører, at en forening, der udøverden form for virksomhed, som professionelle foreninger udøver, skal administreres af en forvalter,der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, vil en professionel forening ikkelængere kunne bringe sig uden for regulering og fortsætte sin virksomhed på den måde. Derfor kanden gældende § 160, stk. 4, ikke finde anvendelseTræffer en professionel forening ikke beslutning og anmelder den til Finanstilsynet inden den 31.januar 2014 om at ændre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde eller om opløsning, jf. § 160 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., sletter Finanstilsynet den professionelle forening af sit register, jf. § 160, stk.3, i dengældende lov om investeringsforeninger m.v. Herefter finder § 160, stk. 3, i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. anvendelse på samme måde, som er nævnt i bemærkningerne til stk. 1,mens § 160, stk. 4, ikke kan finde anvendelse. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere frafristen, hvis der er undskyldelige forhold. Det kan for eksempel være, at brevet med meddelelsenhar taget længere tid om at nå frem end sædvanligt. Der kan også være andre tilfælde. Når Finans-

tilsynet giver dispensation eller sletter en professionel forening af sit register, vil Finanstilsynet un-derrette Erhvervsstyrelsen herom.Stk. 3fastsætter, at professionelle foreninger, der har ændret deres vedtægter og bragt deres virk-somhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde,uanset § 147, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. fortsat kan benytte beteg-nelsen »professionel forening«. Bestemmelsen er nødvendig for, at foreningen kan benytte beteg-nelsen fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet sletter den professionelle forening af sit register til op-hævelsen af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Fra den 22. juli 2014 kan en kapital-forening frit kalde sig professionel forening. Kalder en forening sig professionel forening forudsæt-tes det dog, at den overholder anden lovgivning herunder om markedsføring.Har en professionel forening ikke senest 4 uger efter, at Finanstilsynet har slettet den af sit register,anmeldt vedtægtsændringer eller opløsning til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet i medfør afstk.4beslutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Be-stemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 935 af 17. september 2012, finder anvendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasnin-ger.Professionelle foreninger administreres af investeringsforvaltningsselskaber og har typisk investo-rer, der er under tilsyn ligesom investeringsforvaltningsselskaberne. Det forventes derfor ikke, atder bliver brug for proceduren istk. 4.Det forventes, at parterne rettidigt sørger for det fornødne,sådan at foreningerne også fremover overholder lovgivningens krav.Forslagets procedure er ny i forhold til de gældende regler om professionelle foreninger, hvorefterdisse foreningers opløsning reguleres i lov om visse erhvervsdrivende foreninger. Det er med dennye lov om forvaltere af alternative investeringsfonde et krav, at for eksempel professionelle for-eninger skal reguleres efter loven. Det er derfor nødvendigt, at de registreres i Erhvervsstyrelsenefter bestemmelser i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller at de ophører. Den fo-reslåede procedure skal sikre dette. Proceduren forudsætter et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsenog Finanstilsynet, der i øvrigt underretter Erhvervsstyrelsen, når Finanstilsynet efter gældende rettræffer afgørelser, der skal registreres af Erhvervsstyrelsen. Finanstilsynet har ikke pligt til at be-slutte likvidation. Hvis den professionelle forening ved en fejl ikke har anmeldt sig rettidigt, harFinanstilsynet mulighed for at påbyde den at bringe forholdene i orden rettidigt i stedet for at træffebeslutning om likvidation.Til § 197I§ 197foreslås en overgangsbestemmelse for andre kollektive investeringsordninger. Andre kollek-tive investeringsordninger kan have forskellige juridiske former som for eksempel kommanditsel-skab, pulje, interessentskab eller forening. »Andre kollektive investeringsordninger«, der modtagermidler fra en videre kreds eller offentligheden blev undergivet en vis regulering med lov om inve-steringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der trådtei kraft den 1. januar 2004, for at Danmark kunne opfylde internationale forpligtelser om investorbe-skyttelse. De er ikke under tilsyn, og de er heller ikke registreret i Erhvervsstyrelsen som»andre kollektive investeringsordninger«, hvorfor antallet af andre kollektive investeringsordningerikke er kendt. De, der er kendt, er foreninger. Det forventes imidlertid er der kun er få. Andre kol-

lektive investeringsordninger er reguleret i § 195 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. De bliver omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, selvom de hidtil harmodtaget midler fra en videre kreds eller offentligheden.Det er nødvendigt at foreslå en overgangsordning, fordi »andre kollektive investeringsordninger«,der er foreninger, har brug for et registreringsgrundlag i Erhvervsstyrelsen for at kunne fortsættederes virksomhed som hidtil. De skal derfor bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapi-tel 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og ændre deres vedtægter, eller alternativtopløses. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde træder i kraft den 22. juli 2013. Forval-terne skal søge om tilladelse senest den 22. juli 2014, hvor §§ 1-192 og §§ 202-206 i lovforslagettræder i kraft. Den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. omfatter kun danske UCITS, dvs.investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Andre kollektive investeringsordninger kansåledes ikke videreføre deres virksomhed efter den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslås istk. 1,at andre kollektive investeringsordninger, der hidtil – fejlagtigt - har været an-meldt og registreret som erhvervsdrivende foreninger i henhold til lov om erhvervsdrivende virk-somheder uden at opfylde betingelserne herfor, senest den 31. januar 2014 skal anmelde til Er-hvervsstyrelsen, at de har bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om for-valtere af alternative investeringsfonde og ændret deres vedtægter, eller besluttet opløsning. Er denalternative investeringsordning en forening, skal den indrette virksomhed og ændre sine vedtægterfor at blive omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, idet det ikke længere ermuligt at registrere sådanne foreninger efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Har an-dre kollektive investeringsordninger andre juridiske former, kan der være tale om, at de skal ændrestatus eller omdanne sig efter de regler, der gælder herom i lov om aktie- og anpartsselskaber. Erder ikke hjemmel til omdannelse, skal den kollektive investeringsordning ophøre.Er den kollektive investeringsordning ikke en juridisk person, men for eksempel en pulje, skal detpengeinstitut eller investeringsforvaltningsselskab, der administrerer den kollektive investerings-ordning, træffe de nævnte beslutninger. Pengeinstituttet eller investeringsforvaltningsselskabet kaneventuelt sammen med investorerne træffe beslutning om, at de vil stifte en investeringsforening, enSIKAV eller en værdipapirfond efter bestemmelserne i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., eller en kapitalforening efter reglerne herom. I givet fald skal investeringsforeningen, SI-KAV’en værdipapirfonden eller kapitalforeningen opfylde alle krav hertil. Der er ikke fastsat over-gangsbestemmelser.Er der tale om en pulje, er den ikke registreret i Erhvervsstyrelsen, fordi den ikke er en juridisk en-hed. I så fald skal det pengeinstitut eller investeringsforvaltningsselskab, der administrerer puljen,sørge for at bringe forholdene i overensstemmelse med lovgivningen, jf. bemærkningerne ovenfor.Træffer en kollektiv investeringsordning, der er en forening, ikke beslutning inden den 31. januar2014 og anmelder den til Erhvervsstyrelsen om at ændre sine vedtægter, så den kollektive investe-ringsordning opfylder kravene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller om opløs-ning, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan ud-pege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, finder med de fornødne tilpasninger an-vendelse.

Andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. skal administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller pengeinstitutter. De kan modtagemidler fra offentligheden dvs. også fra detailinvestorer. Det er vigtigt, at de får deres virksomhed ogvedtægter bragt i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investerings-ordninger. Det forventes, at der ikke bliver brug for proceduren istk. 2.Det forventes, at de investe-ringsforvaltningsselskaber og pengeinstitutter, der administrerer dem, rettidigt sørger for det for-nødne, sådan at foreningerne også fremover overholder lovgivningens krav.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 199, hvorefter investeringsforvaltningsselska-ber og pengeinstitutter, der administrerer andre kollektive investeringsordninger, inden den 1. de-cember 2013 skal anmelde navne og CVR. numre på de kollektive investeringsordninger, de admi-nistrerer, til Finanstilsynet. Dermed får Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kendskab til disse kol-lektive investeringsordninger. Det er med den nye lov om forvaltere af alternative investeringsfondeet krav, at alle kollektive investeringsordninger, der ikke er danske UCITS, reguleres efter loven.Det er derfor nødvendigt, at de registreres i Erhvervsstyrelsen efter bestemmelser i lov om forvalte-re af alternative investeringsfonde, eller at de ophører, idet der ellers ikke længere er noget registre-ringsgrundlag for dem. Den foreslåede procedure skal sikre dette. Den forudsætter et samarbejdemellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, der i øvrigt underretter Erhvervsstyrelsen, når Finans-tilsynet efter gældende ret træffer afgørelser, der skal registreres af Erhvervsstyrelsen. Finanstilsy-net har ikke pligt til at beslutte likvidation. Hvis den kollektive investeringsordning ved en fejl ikkehar anmeldt sig rettidigt, har Finanstilsynet mulighed for at påbyde den at bringe forholdene i ordenrettidigt i stedet for at træffe beslutning om likvidation. En anden kollektiv investeringsordning kanogså ændre sine vedtægter og investeringspolitik og søge om tilladelse som investeringsforeningefter den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Til § 198I§ 198foreslås en overgangsbestemmelse for ikkegodkendte fåmandsforeninger, som er registrereti Erhvervsstyrelsen efter § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., men som frem-over bliver omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Ikkegodkendte fåmands-foreninger er et alternativ til aftaler om skønsmæssig porteføljepleje. § 224 blev indført i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v., fordi ændringer i lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder havde medført, at der ikke længere var grundlag for at registrere foreningerne efter dennelov. Det er nødvendigt at foreslå en overgangsordning, fordi foreningerne skal ophøre med at væreikkegodkendte fåmandsforeninger ved at ændre deres vedtægter og indrette deres virksomhed efterlov om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller opløse foreningerne. Lov om forvaltere afalternative investeringsfonde træder i kraft den 22. juli 2013. Forvalterne skal søge om tilladelsesenest den 22. juli 2014, hvor §§ 1-192 og §§ 202-206 i den nyaffattede lov om investeringsfor-eninger m.v. træder i kraft. Den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. omfatter kun danskeUCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Ikkegodkendte fåmandsfor-eninger kan således ikke videreføre deres virksomhed efter den nyaffattede lov om investeringsfor-eninger m.v.Det foreslås istk. 1,at ikkegodkendte fåmandsforeninger senest den 31. januar 2014 skal anmeldetil Erhvervsstyrelsen, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og ændre deres vedtægter, eller at opløseforeningen, jf. § 224, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Træffer en ikkegodkendt fåmandsforening ikke beslutning inden den 31. januar 2014 om at ændresine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i kapitel 30 i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde eller om opløsning, og anmelder beslutningen til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynetbeslutte, at den ikkegodkendte fåmandsforening skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kanudpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, finder med de fornødne tilpasninger an-vendelse.Ikkegodkendte investeringsforeninger, jf. § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.skal administreres af investeringsforvaltningsselskaber. De er som nævnt et alternativ til skønsmæs-sig porteføljepleje, og deres investorer er store institutionelle investorer. Det er vigtigt, at de fårderes virksomhed og vedtægter bragt i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere af al-ternative investeringsordninger. Det forventes, at der ikke bliver brug for proceduren istk. 2.Detforventes, at foreningernes bestyrelse og investeringsforvaltningsselskab, der administrerer dem,rettidigt sørger for det fornødne, sådan at foreningerne også fremover overholder lovgivningenskrav.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 199, hvorefter investeringsforvaltningsselska-ber, der administrerer ikkegodkendte fåmandsforeninger, inden den 1. december 2013 skal anmeldenavne og CVR. numre på de ikke godkendte fåmandsforeninger, de administrerer til Finanstilsynet.Dermed får Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kendskab til disse foreninger, der som nævnt ikkeer under tilsyn og heller ikke registreret som »ikkegodkendte fåmandsforeninger« i Erhvervsstyrel-sen, ligesom for eksempel »investeringsforeninger« er registreret som sådanne. Det er med den nyelov om forvaltere af alternative investeringsfonde et krav, at alle kollektive investeringsordninger,der ikke er danske UCITS, reguleres efter loven. Det er derfor nødvendigt, at de registreres i Er-hvervsstyrelsen efter bestemmelser i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller at deophører, idet der ellers ikke længere er noget registreringsgrundlag for dem. Den foreslåede proce-dure skal sikre dette. Den forudsætter et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet,der i øvrigt underretter Erhvervsstyrelsen, når Finanstilsynet efter gældende ret træffer afgørelser,der skal registreres af Erhvervsstyrelsen. Finanstilsynet har ikke pligt til at beslutte likvidation. Hvisden ikke godkendte fåmandsforening ved en fejl ikke har anmeldt sig rettidigt, har Finanstilsynetmulighed for at påbyde den at bringe forholdene i orden rettidigt i stedet for at træffe beslutning omlikvidation. De kan ikke fortsætte registreringen efter lov om erhvervsdrivende virksomheder.Til § 199Forslaget skal ses på baggrund af, at andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gælden-de lov om investeringsforeninger m.v. og ikkegodkendte fåmandsforeninger, jf. § 224 i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. er reguleret i de nævnte lovbestemmelser, men at de erikke under tilsyn af Finanstilsynet og heller ikke registreret som »andre kollektive investeringsord-ninger« henholdsvis »ikkegodkendte fåmandsforeninger« i Erhvervsstyrelsens register. Det foreslåsderfor, at de investeringsforvaltningsselskaber, der ved lovens ikrafttræden administrerer ikkegod-kendte fåmandsforeninger, jf. § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, og investeringsforvaltningsselskaber og pengeinstitut-ter, der administrerer andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, senest den 1. decem-

ber 2013 skal anmelde navn og CVR nr. på de administrerede ikkegodkendte fåmandsforeninger ogandre kollektive investeringsordninger.I stk.2foreslås det, at Finanstilsynet videregiver en liste over de ikkegodkendte fåmandsforeningerog andre alternative investeringsordninger, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, og i samarbejde medErhvervsstyrelsen påser, at de ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investerings-ordninger enten bringer deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde og ændrer deres vedtægter på en generalforsamling eller træffer be-slutning om at opløse foreningen. På denne måde får Erhvervsstyrelsen mulighed for at kontrollere,at de nu i medfør at anmeldelsespligten i stk. 1 kendte andre kollektive investeringsordninger ogikkegodkendte fåmandsforeninger anmelder sig rettidigt. Gør de ikke det, kan Erhvervsstyrelsengive Finanstilsynet meddelelse herom, således at tilsynet kan følge op. Som nævnt i bemærkninger-ne til §§ 197 og 198 forventes det, at de kollektive investeringsordninger og ikke godkendte få-mandsforeninger og de investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer dem, sørger for rettidigtat bringe deres virksomhed og vedtægter i overensstemmelse med kapitel 30 i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde og anmelde det til registrering. Overgangsbestemmelserne skal med-virke til at sikre dette.Til § 200Det foreslås, at danske UCITS, hvis afdelinger investerer i andele i specialforeninger i henhold til §124, stk. 1, nr. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., eller andre andele, som dan-ske UCITS ikke længere kan investere i, skal afvikle disse investeringer, når den pågældende for-ening eller investeringsinstitut ophører med at være en specialforening eller investeringsinstitut, dogsenest den 22. juli 2014. Et sådant investeringsinstitut kan være et udenlandsk investeringsinstitutsvarende til en specialforening, og som også bliver omfattet af de nye regler som følge af FAIF-direktivet.Til § 201Der foreslås en overgangsbestemmelse, der skal sikre, at investeringsforvaltningsselskaber, derendnu ikke har søgt om tilladelse til at administrere kapitalforeninger efter lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde, kan administrere kapitalforeninger indtil den 21. juli 2014. Denne dager den seneste dag, hvor et investeringsforvaltningsselskab, der ønsker at administrere kapitalfor-eninger, kan søge om tilladelse hertil. Efter den 21. juli 2014 er investeringsforvaltningsselskaber,der har søgt om, men endnu ikke har fået tilladelse, omfattet af overgangsbestemmelsen i § 193 ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde, indtil de får tilladelse som forvalter. Hvis et inve-steringsforvaltningsselskab ikke får tilladelse som forvalter, skal det ophøre med at administrerekapitalforeninger. Med forslaget sikres det, at investeringsforvaltningsselskaber, der i dag admini-strerer specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger,andre kollektive investeringsordninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger, har tilladelse til atadministrere disse foreninger frem til den 21. juli 2014, også hvis foreningerne ændrer deres virk-somhed og vedtægter inden den 21. juli 2014.Ændringer i anden lovgivningTil § 202

Til nr. 1 ( § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)Forslaget justerer definitioneni nr. 5,der definerer administrationsselskab. Administrationsselskaber UCITS-direktivets betegnelse for selskaber, som kan administrere UCITS, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, ilov om finansiel virksomhed. Udover denne virksomhed kan administrationsselskabet få tilladelsetil accessoriske tjenesteydelser som f.eks. individuel porteføljepleje og investeringsrådgivning.Endvidere kan de få tilladelse efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde til at forvaltealternative investeringsfonde. Dermed får de mulighed for at administrere kapitalforeninger.Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra b. Med forslagetpræciseres det i bestemmelsen, at et investeringsforvaltningsselskab også er et administrationssel-skab i direktivets forstand. I de fleste henseender er reglerne om investeringsforvaltningsselskaberog (udenlandske) administrationsselskaber de samme, fordi de begge administrerer UCITS. Imidler-tid er der tilfælde, hvor lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter regler kun for administrati-onsselskaber, som ikke omfatter investeringsforvaltningsselskaber. Det er f. eks. tilfældet i forbin-delse med de aftaler, som en investeringsforening eller SIKAV og dens depotselskab skal indgåmed administrationsselskabet i forbindelse med grænseoverskridende administration, jf. forslagets §22, stk. 1, nr. 6. Her er der kun tale om en omfattet aftale, når en UCITS administreres af et admini-strationsselskab, fordi det er beliggende i et andet EU- eller EØS-land end den danske UCITS ogdepotselskabet, og dets virksomhed er reguleret af det andet lands lovgivning.Der er en tilsvarende definition i forslagets § 2, nr. 8.Til nr. 2 og 3 (§ 10, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed)Forslaget til nr. 2 nyaffatterstk. 1,der efter den nuværende affattelse indebærer, at alle virksomhe-der, der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 6 skal have tilladelse som investeringsforvaltningssel-skab. Ifølge det gældende bilag 6 er investeringsforvaltningsvirksomhed: Investeringsforvaltning,administration og markedsføring af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger m.v. Forsla-get skal ses i sammenhæng med forslagets § 200, nr. 50, der ændrer indholdet af bilag 6.Det foreslås, at det, der kræver tilladelse, er at udføre den daglige ledelse af en investeringsforening,jf. forslagets § 47, stk. 4, administrere en SIKAV, jf. § 49, stk. 2, og § 52, stk. 1, nr. 4, og at admini-strere en værdipapirfond, jf. § 8, stk. 1. Efter UCITS-direktivet omfatter dette de af bilag 6 til lovom finansiel virksomhed nævnte opgaver.Endvidere foreslås det, at investeringsforvaltningsselskaber i øvrigt kun må udøve virksomhed somnævnt i---stk. 2, (skønsmæssig porteføljepleje, investeringsrådgivning m.v. efter særlig tilladelse, jf. §9, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed),§ 10 a, (administration af alternative investeringsfonde herunder kapitalforeninger), og§ 28 (eje et datterselskab, der er et investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab).

Kernen i pengeinstitutvirksomhed er »at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetalessamt i at yde lån for egen regning«. Kernen i investeringsforvaltningsselskabers virksomhed er ikketilsvarende præcis. Det skyldes, at bestyrelsen for en investeringsforening udover at delegere dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, jf. forslagets §47, stk. 4, også kan delegere andre opgaver, jf. § 48, stk. 2, der ikke er kerneopgaver.På samme måde kan bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab udover, at administrere enSIKAV, jf. forslagets § 49, stk. 2, og § 52, stk. 1, nr. 4, eller en værdipapirfond, jf. forslagets § 8,stk. 1, i medfør af § 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed delegere opgaver, der ikke er kerne-opgaver. På samme måde kan et investeringsforvaltningsselskab, der er godkendt til at administrereen udenlandsk UCITS, delegere opgaver i medfør af § 102 i lov om finansiel virksomhed, medmin-dre der gælder andre regler for delegation i den pågældende UCITS hjemland.Det er almindeligt, at investeringsforeninger m.v. delegerer opgaver som udarbejdelse af investe-ringsanalyser (modtager investeringsrådgivning), porteføljepleje, handel med finansielle instrumen-ter, markedsføring og formidling af andele. Med forslaget, der skal ses i sammenhæng med forsla-gets nr. 3, der nyaffatter § 10, stk. 3, præciseres det, at udførelsen af disse opgaver ikke er omfattetaf investeringsforvaltningsselskabers og administrationsselskabers eneret. I øvrigt henvises til be-mærkningerne til forslaget til nr. 50, hvor bilag 6 nyaffattes, således at indholdet kommer til at sva-re til UCITS-direktivets bilag II og i øvrigt også til de øvrige bilag, der vedrører finansielle virk-somheders virksomhed.Forslaget til nr. 3 nyaffatter§ 10, stk. 3,hvorefter investeringsforvaltningsselskaber og administra-tionsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, i lov om finansiel virk-somhed, har eneret til at udøve den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andreUCITS, dvs. SIKAV’er, værdipapirfonde og udenlandske UCITS. Endvidere kan investeringsfor-valtningsselskaber udføre de opgaver, der fremgår af stk. 2, herunder de funktioner, der er omfattetaf bilag 6, der nyaffattes med lovforslaget, jf. pkt. 50.Efter den gældende bestemmelse har investeringsforvaltningsselskaber eneret til at administreredanske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeningerog andre kollektive investeringsordninger. De nævnte foreninger m.v. udgår af forslag til lov ominvesteringsforeninger m.v., der bliver ændret som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet.Fremover vil specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger ogandre kollektive investeringsordninger blive reguleret af reglerne om kapitalforeninger i forslag tillov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Investeringsforvaltningsselskaber kan søge omog få tilladelse til at administrere kapitalforeninger efter det sidstnævnte lovforslag, hvori der fore-slås en ny § 10 a i lov om finansiel virksomhed.Det er som nævnt almindeligt, at investeringsforeninger m.v. delegerer en række opgaver. Detsamme kan investeringsforvaltningsselskaberne gøre, når de administrerer SIKAV’er, værdipapir-fonde og udenlandske UCITS. Det fremgår af § 102, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at dele-gationen skal medføre en mere effektiv administration af den udenlandske UCITS. De administre-rede investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskabet selv må ikke delegere så stor endel af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab i for-bindelse med administration af de pågældende investeringsforeninger og UCITS.

Til nr. 4 (§ 43, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)Forslaget er en konsekvens af, at specialforeninger og hedgeforeninger udgår af lov om investe-ringsforeninger m.v. Derfor foreslås det at ændrestk. 5således, at erhvervs- og vækstministerenfremover ikke skal fastsætte bestemmelser om udlevering af central investorinformation til detailin-vestorer, sådan som finansielle virksomheder skal i dag, når de formidler andele i specialforeningerog hedgeforeninger.Til nr. 5 (§ 52 i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at nyaffatte§ 52,hvorefter pengeinstitutter og filialer af kreditinstitutter med ved-tægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, som Finanstilsynet har godkendt som depotsel-skab, jf. § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, som depotsel-skab skal handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende danske UCITS’ interesse. Forslageter en følge af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, der medfører, at special-foreninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger ikke skalvære omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og dermed heller ikke omfattet af bestemmel-serne om depotselskabets pligter i lov om finansiel virksomhed fremover.Til nr. 6 og 7 (§ 54, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås, at specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger ogandre kollektive investeringsordninger udgår afstk. 1,som en konsekvens af forslag til lov om for-valtere af alternative investeringsfonde, idet denne lov fremover skal regulere de nævnte foreningerm.v., der dog ikke bliver omfattet af tilsyn. Den gældende bestemmelse fastsætter, at de nævnteforeninger er omfattet af beskyttelsen i § 72 i lov om finansiel virksomhed, når et investeringsfor-valtningsselskab udfører porteføljepleje for dem. Da et investeringsforvaltningsselskab efter forsla-get ikke kan få tilladelse til at administrere de nævnte foreninger, er den gældende bestemmelseikke længere relevant.Endvidere foreslås det, at specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andrekollektive investeringsordninger, udgår afstk. 2,hvorefter investeringsforvaltningsselskaber, deradministrerer de nævnte foreninger m.v., og som udfører skønsmæssig porteføljepleje for andrekunder på forhånd skal aftale med porteføljeplejekunder, om investeringsforvaltningsselskabet måanbringe kundens midler i andele i disse foreninger m.v. Denne bestemmelse er heller ikke aktuelsom følge af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Til nr. 8 og 9 (§ 77 i lov om finansiel virksomhed)De foreslåede ændringer af§ 77, stk. 1, nr. 3,og§ 77, stk. 2,er en følge af, at UCITS i Danmark nukan være investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber for investering af kapital, der er variabel) ogværdipapirfonde, der samlet betegnes som »danske UCITS«. Endvidere udgår specialforeninger oghedgeforeninger af lov om investeringsforeninger m.v., idet de bliver omfattet af kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde under betegnelsen »kapitalforeninger«. Forslaget medfø-rer, at de personer, der er omfattet af § 77, vil kunne investere i andele i investeringsforeninger,SIKAV’er og værdipapirfonde samt kapitalforeninger uden at overtræde forbuddet mod spekulati-on. Henvisningen til § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. præciserer, at derer tale om udenlandske UCITS, der har tilladelse i et andet EU-land og andre udenlandske investe-ringsinstitutter. § 143 fastsætter hvilke andele, danske UCITS må investere i.

Til nr. 10-12 (§ 98, stk. 1, 1. pkt., og § 98, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at nyaffattestk. 1, 1. pkt.ogstk. 3,og at ændrestk. 2i den gældende lov om finansielvirksomhed.Med lov nr. 557 af 18. juni 2012 om ændring af lov om investeringsforeninger m.v. blev der indførtinvestorfora, der skal varetage investorernes interesser i investeringsforvaltningsselskaber. Reglerneom investorfora erstatter de tidligere gældende restriktioner på bestyrelsesmedlemmernes tilhørs-forhold til selskaber, som de administrerede investeringsforeninger m.v. havde indgået væsentligeaftaler med.Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde medfører, at specialforeninger, hedge-foreninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsfor-eninger og andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. udgår af lov om investeringsforeninger m.v. De nævnte foreninger m.v. bliver frem-over omfattet af reglerne om kapitalforeninger i forslag til lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde. Derfor foreslås det at nyaffattestk. 1, 1. pkt.,således, at de investorer, der kan deltage iinvestorfora, er investorer i de UCITS og kapitalforeninger, som et investeringsforvaltningsselskabadministrerer, og investorer med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale omskønsmæssig porteføljepleje.Endvidere foreslås det at ændrestk. 2,og at nyaffattestk. 3,så de nævnte foreninger m.v. udgår afbestemmelserne og erstattes af kapitalforeninger.Der er ikke foretaget andre ændringer i bestemmelsen.Til nr. 13 (§ 99 i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at nyaffatte§ 99,der omhandler adgangen for bestyrelsen og direktionen i et investe-ringsforvaltningsselskab til at tillade direktionen eller andre medarbejdere at være medlem af besty-relsen for eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, en specialforening, en pro-fessionel forening eller en fåmandsforening, såfremt den pågældende forening ikke administreres afinvesteringsforvaltningsselskabet. Det er også en betingelse i den gældende lov om finansiel virk-somhed, at der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den på-gældende forening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, da det ville kunne medføre, atdirektøren eller den ansatte ikke vil have den tilstrækkelige uafhængighed som bestyrelsesmedlem,fordi den pågældende er i et over-underordnelsesforhold til investeringsforvaltningsselskabets be-styrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.Bestemmelsen skal forhindre interessekonflikter, som vil kunne opstå, hvis en direktør m.v. i etinvesteringsforvaltningsselskab deltager i bestyrelsen for foreninger, hvor han eller hun i kraft af sinstilling som direktør for investeringsforvaltningsselskabet fungerer som daglig ledelse for den på-gældende forening.Det gældende stk. 2 fastsætter, at et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion ikkekan give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejderekan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et an-det selskab, som en af de foreninger eller investeringsordninger, som investeringsforvaltningssel-skabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet

med disse selskaber. Denne bestemmelse skal forhindre, at direktøren eller ansatte er i et afhængig-hedsforhold til depotselskabet og dermed medvirke til at undgå interessekonflikter. Bestemmelsenskal også sikre, at den gensidige kontrolfunktion mellem depotselskabet og investeringsforvalt-ningsselskabet fungerer.Det foreslås at videreføre de gældende bestemmelser, men således at »en specialforening, en pro-fessionel forening eller en fåmandsforening« udgår afstk. 1,og atstk. 2tilpasses hertil som følgeaf, at de nævnte foreninger fremover bliver reguleret som kapitalforeninger. Endvidere foreslås detat udskille det sidste punktum i stk. 2 om bestyrelsens og direktionens adgang til at tillade en direk-tør eller andre ansattes adgang til at være medlemmer af bestyrelsen for et investeringsforvaltnings-selskabs datterselskab m.v. til et nytstk. 3.Stk. 3fastsætter således fortsat, at bestyrelsen eller direktionen trods forbuddet i stk. 2 kan give til-ladelse til, at en direktør eller ansatte kan være bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningssel-skabets datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber, jf.§ 28. Ordet »personer« er i denne bestemmelse og i øvrigt også i stk. 1 erstattet af »ansatte«, der eren mere præcis terminologi.I øvrigt er der ikke tale om ændringer. Hverken den gældende bestemmelse eller forslaget omfatterde to andre former for danske UCITS, SIKAV’er og værdipapirfonde. SIKAV’er, der har deresegen bestyrelse bygger på et andet »koncept« end investeringsforeninger, der til en vis grad drivessom virksomheder, mens SIKAV’ers bestyrelse altid skal overlade den daglige ledelse til et investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og selv har færre opgaver, end en investe-ringsforenings bestyrelse har. Værdipapirfonde har ikke deres egen bestyrelse og er en slags »bank-produkt«.Til nr. 14-16 (§ 100, nr. 1, 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at ændrenr. 1 og 3,og at nyaffattenr. 4,om, at et investeringsforvaltningsselskab skalhave en tilstrækkeligt kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage enrække opgaver. Forslaget er en følge af, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle for-eninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v. og bliverkapitalforeninger omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Det foreslås at justerenr. 1 og 3,hvorefter et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstræk-keligt kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at administrere den typeUCITS, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, herunder at træffe investeringsbeslut-ninger. Investeringsforvaltningsselskabet skal derfor tilpasse sin bemanding efter, om selskabetadministrerer UCITS med en enkelt investeringspolitik og strategi, eller om der er tale om admini-stration af UCITS, der anvender komplicerede finansielle instrumenter eller strategier.Endvidere foreslås det at nyaffattenr. 4,hvorefter investeringsforvaltningsselskabet skal have enkvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at vurdere de foretagne investeringerog opnåede resultater, når en investeringsforenings bestyrelse eller investeringsforvaltningsselska-bets bestyrelse for en SIKAV eller værdipapirfond har indgået aftale om porteføljepleje vedrørendeden pågældende UCITS’ eller en afdelings formue. Investeringsforvaltningsselskabet skal såledesselv kunne vurdere de foretagne investeringer og de opnåede resultater, når den pågældende UCITShar delegeret porteføljeplejen.

Investeringsforvaltningsselskabet kan ikke forlade sig på kapitalforvalterens egen vurdering, idetinvesteringsforvaltningsselskabet er daglig ledelse for en investeringsforening og ledelse for en SI-KAV eller værdipapirfond.Til nr. 17-22 (§ 101, stk. 1 og 2, § 101, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, og § 101, stk. 4, i lov om finansiel virk-somhed)Det foreslås at nyaffattestk. 1, stk. 3, nr. 4,ogstk. 4,samt at ændrestk. 2, og stk. 3, nr. 1 og 2,omimødegåelse af interessekonflikter. Forslaget er en følge af, at specialforeninger, hedgeforeninger,professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af lov om investeringsforeningerm.v. og bliver kapitalforeninger omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investerings-fonde.Den gældende § 101, stk. 1, der gennemfører artikel 25, stk. 2, i UCITS-direktivet, fastsætter, atinvesteringsforvaltningsselskaber ved administration af UCITS og foreninger skal handle uaf-hængigt og udelukkende i de administrerede UCITS og foreningers interesse. Stk. 2 fastsætter, atselskabet i den daglige ledelse skal varetage de administrerede UCITS’ og foreningers interesserbedst muligt, mens stk. 3 fastsætter krav til selskabets bestyrelse, som skal fastsætte en politik ved-rørende interessekonflikter, kunne påvise og begrænse interessekonflikter samt informere de berørteparter hvis interessekonflikter ikke kan undgås. Ifølge stk. 4, skal selskaber, der har tilladelse til atudføre skønsmæssig porteføljepleje, og som dels administrerer foreninger og UCITS dels udførerskønsmæssig porteføljepleje, opretholde en klar adskillelse mellem de to funktioner.Det foreslås at nyaffattestk. 1,således at investeringsforvaltningsselskaber ved administration afUCITS fortsat skal handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’ interesse, men atspecialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger ud-går af bestemmelsen, da de foreslås reguleret som kapitalforeninger i forslag til lov om forvaltere afalternative investeringsfonde.På samme måde foreslås det at justerestk. 2ogstk. 3, nr. 1 og 2,dog således at kapitalforeningerogså nævnes i nr. 1, sådan at bestyrelsen også skal tage højde for disse foreninger, når bestyrelsenfastsætter sin politik til imødegåelse af interessekonflikter, forudsat at selskabet i medfør af forslagtil lov om forvaltere af alternative investeringsfonde har fået tilladelse til at administrere kapitalfor-eninger.Stk. 3, nr. 4,foreslås nyaffattet. Forslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskabet, når der errisiko for, at nogle af de administrerede UCITS’, kapitalforeningers eller kunders interesser skades,i det konkrete tilfælde skal informere den pågældende UCITS, kapitalforening eller kunde om inte-ressekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale eller, hvis der er indgået aftale,når interessekonflikten er konstateret. I øvrigt foreslås ingen ændringer. Bestemmelsen svarer stortset til § 72, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.Til nr. 23-27 (§ 102, stk. 2 og 7, § 103, stk. 1 og 4, og § 105 i lov om finansiel virksomhed)Forslagene i nr. 23-27 vedrører delegation af opgaver vedrørende administration af SIKAV’er, vær-dipapirfonde og udenlandske UCITS. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 48, stk.3, og §§ 64-66 i lov om investeringsforeninger m.v. og delegationsbestemmelserne i §§ 38-44 i for-

slaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det er hensigten at skabe ensartethed ogfleksibilitet, fordi investeringsforvaltningsselskabet udover at administrere danske og udenlandskeUCITS også vil kunne få tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, herunder kapi-talforeninger.Det foreslås i nr. 23 at nyaffatte§ 102, stk. 2,der svarer til § 48, stk. 3, i forslag til lov om investe-ringsforeninger m.v., om at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab ikke kan delegerebåde porteføljepleje og risikostyring. Der er tale om to væsentlige dele af en UCITS’ administrati-on. I øvrigt kan bestyrelsen kun delegere porteføljepleje eller risikostyring til en virksomhed, deropfylder betingelserne i § 103, stk. 2, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andet sel-skab, hvis interesser kan være i strid foreningens og dens investorers interesser. Det er en følge afartikel 13, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet.Det fremgår af den gældende § 102, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen ikke måtræffe beslutning om at delegere »kerneopgaver«, der er nærmere beskrevet i bekendtgørelse omkerneopgaver i investeringsforeninger m.v. og investeringsforvaltningsselskaber samt meddelelseom aftaler om delegation. Herefter anses som kerneopgaver:- Beslutninger om investering af foreningers og udenlandske UCITS’ midler.- Kontrol med beregning og fastsættelse af den indre værdi samt af emissions- og indløs-ningskurser.- Kontrol med overholdelse af lovgivningen.- Kontrol med den daglige bogføring.- Kontrol af periodiske indberetninger.Forslaget om at lade forbuddet mod at delegere kerneopgaver udgå af bestemmelsen, skal ses isammenhæng med forslaget til § 105, stk. 2, nr. 2, der svarer til § 66, stk. 2, nr. 2, i forslag til lovom investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvornår et investe-ringsforvaltningsselskab anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet ansesfor et tomt selskab efter § 102, stk. 6, og ikke længere kan anses for at administrere SIKAV’en,værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS. Endvidere skal forslaget ses på baggrund af, at denændrede formulering giver mulighed for en større fleksibilitet efterhånden som UCITS’ og investe-ringsforvaltningsselskabernes virksomhed udvikler sig. Endelig skal forslaget ses på baggrund af, atreglerne om delegation i UCITS-direktivet og i FAIF-direktivet er formuleret forskelligt, men lignerindholdsmæssigt hinanden. Da kapitalforeninger, der bliver reguleret i kapitel 30 i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde, kan administreres af investeringsforvaltningsselskaber, er det hen-sigtsmæssigt, at reglerne om delegation i et vist omfang kommer til at svare til hinanden.»Et selskab hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV’s, værdipapirfonds ellerudenlandske UCITS’ og investorernes interesser« er ikke automatisk selskaber, der er koncernfor-bundne med investeringsforvaltningsselskabet. Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse ogdirektion har i overensstemmelse med de overordnede principper om håndtering af interessekonflik-ter en særlig pligt til selv at tage stilling til, om der er interessekonflikter generelt og i det enkeltetilfælde. Er der interessekonflikter, er konsekvensen, at investeringsforvaltningsselskabet selv skaltræffe investeringsbeslutninger. En indikation af, at der ikke foreligger interessekonflikter der gør,at et selskab ikke kan modtage delegation, kan være, at selskabet udfører porteføljeplejen eller risi-kostyringen i en særskilt funktion, der er adskilt både funktionelt og hierarkisk fra de funktioner,der varetager andre opgaver, der kunne skabe interessekonflikter, når de potentielle interessekon-

flikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst over for bestyrelsen i en administreretSIKAV eller udenlandsk UCITS. Værdipapirfonde har ikke selv en bestyrelse. Deres interesser va-retages af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.Bestyrelsen kan ikke give mandat til depotselskabet til at træffe investeringsbeslutninger, udføreskønsmæssig portefølje eller foretage risikostyring. Det er som nævnt en følge af artikel 13, stk. 1,litra e, i UCITS-direktivet. Ifølge denne bestemmelse må der, for så vidt angår kerneopgaven inve-steringsforvaltning ikke gives mandat til depositaren eller til andre foretagender, hvis interesser kanvære i strid med administrationsselskabets eller deltagernes interesser. Formuleringen af stk. 2 sva-rer til § 48, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Reglerne for investeringsforeninger, SI-KAV’er og værdipapirfonde er således ensartede bortset fra, at det er bestyrelsen for investerings-foreningen, der træffer beslutningen for foreningen, mens det er bestyrelsen for investeringsforvalt-ningsselskabet, der træffer beslutning om delegation af administrative opgaver for en SIKAV, vær-dipapirfond eller udenlandsk UCITS, medmindre reglerne i hjemlandet for den sidstnævnte be-stemmer andet. Det er nyt, at risikostyringen nævnes udtrykkeligt i bestemmelsen, men der er ikketale om en materiel ændring, da den må anses for at være en del af investeringsforvaltningen.Når et investeringsforvaltningsselskab ikke har indgået en aftale om porteføljepleje, skal alle inve-steringsbeslutninger træffes af den daglige ledelse i investeringsforvaltningsselskabet eller af demedarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutningerne skal træffes inden for de retningslin-jer, som er udstedt af SIKAV’ens eller investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, når der er taleom en værdipapirfond eller en udenlandsk UCITS. Hvis der er tale om en investeringsforening, erdet foreningens bestyrelse, der udsteder retningslinjer.Med forslaget til nr. 24 foreslås det at ophæve§ 102, stk. 7,i lov om finansiel virksomhed, der sva-rer til § 33, stk. 9, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om Finanstilsynets hjemmeltil at udstede nærmere regler om, hvad der er kerneopgaver. Finanstilsynets hjemmel til at udstedenærmere regler er nu samlet i forslaget til nyaffattelse af § 105, stk. 2.Det foreslås i nr. 25 at nyaffatte§ 103, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed. Forslaget svarer til §64, stk. 1, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsen gennemfører artikel 30,stk. 1, jf. artikel 13, stk. 1, litra c og d, i UCITS-direktivet.Det foreslås med ændringen af § 103, stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, atde virksomheder, som bestyrelsen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage dedelegerede opgaver. Selskabets bestyrelse træffer ifølge § 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhedbeslutning om delegation og har således ansvaret for, at kvaliteten af administrationen ikke forrin-ges ved delegation af opgaver. Det foreslås, at i de tilfælde, hvor delegationen vedrører investe-ringsforvaltningen eller risikostyringen, må investeringsforvaltningsselskabet kun delegere til sel-skaber, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning, herunder risikostyringaf aktiver, og som er under tilsyn. Et investeringsforvaltningsselskab kan delegere porteføljepleje(kapitalforvaltning) og investeringsrådgivning til andre investeringsforvaltningsselskaber og værdi-papirhandlere, det vil sige pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber med tilladelse i henhold til §14, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Værdipapirhandleren skal have tilladelse til at ud-føre skønsmæssig porteføljepleje, give investeringsrådgivning eller risikostyring. Investeringsfor-eningen kan også delegere opgaver til tilsvarende udenlandske virksomheder.

Udtrykket investeringsforvaltningen skal forstås bredt og omfatter her alle de funktioner, herunderrisikostyring, der kan være forbundet med at udføre investering og forvaltning af en dansk ellerudenlandsk UCITS’ formue, herunder forbundet med selve beslutningen om at foretage en giveninvestering, hvis betingelserne for en aftale om skønsmæssig porteføljepleje er til stede. Bestyrel-sen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i stk. 1, ogsom ikke er depotselskab for en administreret dansk eller udenlandsk UCITS eller et andet selskab,hvis interesser kan være i strid med foreningens og dens investorers interesser. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets nr. 23 vedrørende § 102, stk. 2. Herefter påhviler der bestyrelsenog investeringsforvaltningsselskabet en særlig pligt til at tage højde for interessekonflikter. Meddelegationen af investeringsforvaltningen kan der også være tale om analyser af enkelte selskaberog sektorer, udvælgelse af værdipapirer som baggrund for investeringsrådgivning m.v. Et investe-ringsforvaltningsselskab kan som hidtil indgå aftale om investeringsrådgivning med andre.Der foreslås et udtrykkeligt krav om, at den virksomhed, som bestyrelsen delegerer opgaver til, foreksempel om porteføljepleje (kapitalforvaltning) eller investeringsrådgivning skal være undergivetet finansielt tilsyn. Kravet om finansielt tilsyn indebærer, at den pågældende virksomhed har tilla-delse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 9 i lov om finansiel virksomhed, eller investe-ringsrådgivning, jf. § 343 c, jf. § 343 a, i lov om finansiel virksomhed, eller tilsvarende udenlandskevirksomheder. Bestyrelsen skal i denne forbindelse tage stilling til såvel den virksomhed, der udfø-rer porteføljepleje eller investeringsrådgivning, som aftalens indhold.Delegation af opgaver forudsætter, at investeringsforvaltningsselskabets virksomhed udføres mereeffektivt som følge af delegationen. De danske og udenlandske UCITS skal altid administreres iinvestorernes interesse. Det betyder, at delegation af opgaver ikke må føre til, at andres interessetilgodeses ved udførelsen af de delegerede opgaver på bekostning af investorernes interesse.Det foreslås i nr. 25 at indsætte et nytstk. 4i§ 103i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen eren gennemførelse af UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra d. Ved en fejl er bestemmelsen ikketidligere blevet gennemført i lov om finansiel virksomhed, men kun i lov om investeringsforeningerm.v. Bestemmelsen medfører, at investeringsforvaltningsselskaber kun kan delegere opgaver i for-bindelse med investeringsforvaltningen til virksomheder, der er under tilsyn af myndigheder, somFinanstilsynet kan samarbejde med. Udgangspunktet er, at Finanstilsynet kan samarbejde medmyndigheder, der er medlemmer af den internationale organisation for værdipapirtilsyn, IOSCO(International Organization of Securities Commissions). Medlemskabet indebærer, at medlemmernefølger IOSCO’s standarder og har tilsluttet sig en resolution om samarbejde.Den foreslåede bestemmelse i nr. 26 ændrer § 105 i lov om finansiel virksomhed og gælder for in-vesteringsforvaltningsselskaber. Bestemmelsen gennemfører artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra a, iUCITS-direktivet. Med ændringen kommer§ 105, stk. 1,til at svare til § 38 i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde, der også omfatter kapitalforeninger. Det er hensigtsmæssigt, at reg-lerne om delegation så vidt muligt svarer til hinanden, da investeringsforvaltningsselskaber udovertilladelse til at administrere UCITS også kan få tilladelse til at administrere kapitalforeninger.Efter den gældende lovs § 105, stk. 1, skal et investeringsforvaltningsselskab senest 8 hverdageefter indgåelsen af en aftale om delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betin-gelser. Det samme gælder aftaler om videredelegation. Underretningen skal være skriftlig og kanforegå ved, at investeringsforvaltningsselskabet sender aftalen til Finanstilsynet. Pligten til at under-rette Finanstilsynet om aftaler om delegation betyder ikke, at Finanstilsynet skal godkende sådanne

aftaler, men de vil indgå i Finanstilsynets samlede bedømmelse af, om den daglige ledelse varetageradministrationen af den pågældende forening på en forsvarlig måde.Det forslåede § 105, stk. 1, indeholder krav om, at et investeringsforvaltningsselskab, forud for, atdet delegerer væsentlige opgaver til tredjemand, underretter Finanstilsynet om delegationen. Detsamme gælder, hvis en virksomhed til hvem et investeringsforvaltningsselskab delegerer opgaver,med investeringsforvaltningsselskabets samtykke videredelegerer en opgave, jf. § 103, stk. 2. Fi-nanstilsynet skal ikke godkende aftalen. Underretningen skal sikre, at Finanstilsynet har mulighedfor at gribe ind, inden aftalen om delegation træder i kraft. Det får særlig betydning, fordi delegati-onsreglerne med forslaget ændres med henblik på mere fleksibilitet.Det foreslåedestk. 2indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede regler om delegation.Hjemlen erstatter den gældende § 102, stk. 7, hvorefter Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,hvad der er kerneopgaver og om, at investeringsforvaltningsselskabet skal følge op på delegeredeopgaver. Endvidere ændrer bestemmelsen den gældende § 105, stk. 2, hvorefter Finanstilsynet fast-sætter nærmere regler om meddelelsespligtens omfang og dens form.Det foreslåedestk. 2, nr. 1,indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede nærmere reglerfor, hvornår betingelserne i stk. 1 og de foreslåede § 102, stk. 1-3 og 5, og §§ 103 - 104 er opfyldt.Finanstilsynet får dermed mulighed for at fastsætte regler om investeringsforvaltningsselskaber de-legation svarende til det, der gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde, dog afpassetdirektivernes og virksomhedernes forskellighed.Udgangspunktet er, at det kun er aftaler om delegation af opgaver, der kræver tilladelse efter denfinansielle lovgivning, som Finanstilsynet skal underrettes om, jf. nr. 3 om væsentlighed. Der erogså mulighed for at fastsætte regler om, at bestyrelsen for eksempel ikke skal træffe beslutning omhver enkelt delegation af markedsføringen til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, men kanfastsætte en standardaftale. Finanstilsynet skal ikke underrettes om hver enkelt aftale om delegationaf markedsføringen af andele på standardvilkår. Investeringsforvaltningsselskabet skal kun under-rette Finanstilsynet om den enkelte aftale, hvis den afviger væsentligt fra standarden. For så vidtangår investeringsrådgivning og porteføljepleje (kapitalforvaltning), angår disse områder danskeUCITS’ kernevirksomhed og udgør en væsentlig del af omkostningerne, hvorfor Finanstilsynet skalorienteres om den enkelte aftale.Endvidere udsteder Finanstilsynet med hjemmel i det foreslåedestk. 2, nr. 2nærmere regler for,hvornår et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab i forhold til foreningen ansesfor at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet må anses som et tomt selskab efter §102, stk. stk. 6. Det er et krav i UCITS-direktivet. Som det fremgår af lovforslagets nr. 23 om æn-dring af § 102, stk. 2, kan investeringsforvaltningsselskabet ikke både delegere porteføljeplejen ogrisikostyring af en SIKAV’s, en værdipapirfonds eller en udenlandsk UCITS’ aktiver. Endvidere vilreglerne afspejle, at et investeringsforvaltningsselskab vil kunne delegere flere administrative opga-ver, hvis investeringsforvaltningsselskabet udfører alle opgaver i forbindelse med investeringsfor-valtningen.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 3,får Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere regler for, hvilkeopgaver der skal anses om væsentlige i relation til reglerne om delegation. For så vidt angår investe-ringsrådgivning og porteføljepleje (kapitalforvaltning), angår disse områder danske UCITS’ kerne-

virksomhed og udgør en væsentlig del af omkostningerne, hvorfor opgaverne altid vil være væsent-lige opgaver. I den anden ende af spekteret er opgaver, der kan udføres af virksomheder, der ikke erunder tilsyn.Til nr. 28-36 (Overskriften før § 106, § 106, stk. 2, nr. 1-7, § 106, stk. 6, nr. 4, og § 141, stk. 1, i lovom finansiel virksomhed.)Det foreslås at ændre§ 106om depotselskabets pligter, så bestemmelsen afspejler, at specialfor-eninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af be-stemmelsen, fordi de fremover skal reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Den gældende § 106 vedrører de pligter, som depotselskabet for danske UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger m.v. har.De foreslåede ændringer afoverskriftenfør og§ 106er alle justeringer i forhold til, at specialfor-eninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af lovom investeringsforeninger m.v., hvorfor depotselskabets pligter ikke længere skal omfatte disseforeninger. Fremover omfatter bestemmelsen udelukkende danske UCITS, dvs. investeringsfor-eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde.Endvidere foreslås det at justere henvisningerne til lovbestemmelser i forslag til lov om investe-ringsforeninger m.v.Endelig foreslås det at justere§ 141, stk. 1,således at specialforeningers, hedgeforeningers profes-sionelle foreningers og fåmandsforeningers formue ikke indgår ved beregning af investeringsfor-valtningsselskabs basiskapital som en konsekvens af, at disse foreninger fremover reguleres af reg-ler i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Der er ikke tale om ændringer i øvrigt.Til nr. 37 (§ 107 i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at ændre§ 107om depotselskabers erstatningsansvar, idet bestemmelsen ikke længereskal omfatte specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmands-foreninger, men alene danske UCITS som følge af, at disse foreninger udgår af lov om investerings-foreninger m.v. og fremover bliver omfattet af reglerne om kapitalforeninger i til lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde. Forslaget omfatter danske UCITS og ikke afdelinger heraf, fordi dedanske UCITS har ét depotselskab, der skal opbevare finansielle aktiver særskilt for alle den danskeUCITS’ afdelinger, jf. § 106 i lov om finansiel virksomhed. Såfremt et depotselskab bliver erstat-ningsansvarlig som følge af fejl eller lignende, skal depotselskabet udbetale erstatningen til deneller de afdelinger, der har lidt skade på grund fejlen. Det følger af, at afdelingerne er selvstændigeøkonomiske enheder.Der er ikke tale om ændringer i øvrigt.Til nr. 38 (§ 121, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændrestk. 2,således, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle forenin-ger og godkendte fåmandsforeninger udgår af bestemmelsen, idet de fremover skal reguleres af be-stemmelser i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Bestemmelsen vedrører en undtagelse fra forbuddet mod, at oplysninger om en privatkunde videre-gives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden samtykker. Der er tale om tobetingelser, der skal være opfyldt, for at undtagelsen gælder.Efter den gældende bestemmelse i § 121, stk. 2, skal den virksomhed, som oplysningerne videregi-ves til, enten være en koncernvirksomhed, der er undergivet tavshedspligt, jf. § 117, stk. 1, i lov omfinansiel virksomhed, eller en virksomhed, som ejes af flere finansielle virksomheder eller flereinvesteringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller godkend-te fåmandsforeninger i forening, og som udøver en virksomhed (aktivitet), som den finansielle virk-somhed kan udøve i en dattervirksomhed eller en virksomhed (aktivitet), der er accessorisk.Oplysninger kan videregives uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, derdanner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er nødvendig for, at denvirksomhed, som oplysningerne videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet tilprivatkunden ikke overstiger denne interesse.Forslaget om, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller godkendte få-mandsforeninger udgår af bestemmelsen medfører, at virksomheder, der måtte ejes af disse forenin-ger eventuelt sammen med investeringsforeninger, ikke kan modtage de i stk. 2 nævnte oplysninger,når foreningerne bliver til kapitalforeninger. Forslaget får formentlig ikke praktiske konsekvenser,fordi investeringsforvaltningsselskaber i medfør af § 28 i lov om finansiel virksomhed ikke må havedatterselskaber, med mindre de er investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber.Til nr. 39 (§ 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at justerestk. 3,der vedrører kravet til investeringsforvaltningsselskabers basiskapital.Ifølge artikel 7, stk. 1, litra a, nr. i, er det en forudsætning for, at de kompetente myndigheder kangive et administrationsselskab tilladelse, at selskabet blandt andet opfylder betingelserne i dennævnte artikel. Herefter skal administrationsselskabet have en startkapital på mindst 125.000 euro.Hvis værdien af den formue (portefølje), som administrationsselskabet administrerer, overstiger250.000.000 euro, er administrationsselskabet forpligtet til at have en yderligere egenkapital, der erpå 0,02 pct. af den del af den administrerede formue, som overstiger 250.000.000 euro. Den fore-skrevne startkapital og det yderligere beløb må efter direktivet ikke overstige 10.000.000 euro.Kapitalkravet er hidtil blevet gennemført i § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed således, attillægget maksimalt kan udgøre 10.000.000 euro, mens kravet efter direktivet er, at startkapitalen ogtillægget højst må udgøre 10.000.000 euro. Der er således med den foreslåede ændring tale om enmindre lempelse i forhold til den gældende lov. Lempelsen er som det fremgår i overensstemmelsemed direktivet.Til nr. 40 (§ 162, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede nyaffattelse af§ 162, stk. 1, nr. 8,er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet iforslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget og forslaget til

nr. 41-43 er, at forsikringsselskaber og pensionskasser fremover har mulighed for at investere i an-dele, der svarer til de andele i for eksempel afdelinger i specialforeninger, godkendte fåmandsfor-eninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, som de kan investere i efter de gældende regler.Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfondevil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialfor-eninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), god-kendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikke-godkendte fåmandsfor-eninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de.Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af reg-lerne i det fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er un-der direkte tilsyn. Det medfører blandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lov-regler om placeringsgrænser som de, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v. Placeringsbestemmelserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lovom forvaltere af alternative investeringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningersstruktur og opbygning. Det er et krav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der erunder tilsyn i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder forfåmandsforeninger, der er godkendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. kan investere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger ogspecialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset om-fang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i profes-sionelle foreninger har hidtil været omfattet af den gældende § 162, stk. 1, nr. 8, litra b, i lov omfinansiel virksomhed i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerneikke har været omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandeleomfattet af § 162, stk. 1, nr. 13. De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsy-net, bliver fremover omfattet af reglerne for kapitalforeninger.De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og somhidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde. Forsikringsselskaber og pensionskasser har hidtil kunnet investere i andele i ik-kegodkendte fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 162, stk. 1, nr. 8, litra c, i lov om fi-nansiel virksomhed i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerneikke har været omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, litra c, har de typisk været unoterede kapitalandeleomfattet af § 162, stk. 1, nr. 13.Forslaget til nyaffattelsen af § 162, stk. 1, nr. 8, medfører, at forsikringsselskabers og pensionskas-sers andele i danske og udenlandske UCITS, der er omfattet af UCITS-direktivet, også fremoverkan indgå i aktiverne omfattet af § 159 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås at anvende be-tegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS«bliver anvendt såvel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. som i den gældende lov omfinansiel virksomhed og i lovforslaget. Det omfatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU-

eller EØS-land og danske UCITS, der omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-fonde. Det svarer til de hidtil gældende regler.Endvidere kan forsikringsselskaber og pensionskasser investere i andele i kapitalforeninger ogudenlandske investeringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i forslaget til § 162 a anførtebegrænsninger, jf. nedenfor under bemærkningerne til nr. 41. Hvis disse krav til vedtægterne ikke eropfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 162, stk. 1, nr. 13, som unoterede kapitalande-le.Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andreformer for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i ogunder tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investe-ringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, derer karakteriseret ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, atforsikringsselskaber og pensionskasser efter forslaget til § 162, stk. 1, nr. 8, skal kunne investere ide øvrige former for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsom-rådet efter disse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet under § 162, stk. 1, nr. 13.Endelig foreslås det som noget nyt, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i uden-landske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles tilkapitalforeninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter, udover at opfylde de ved-tægtsmæssige krav, jf. §§ 162 a og 162 b, på samme måde som kapitalforeninger skal være under envis form for regulering. De skal også administreres af et selskab, der er under tilsyn. Hvis de uden-landske investeringsinstitutter ikke opfylder de nævnte krav, vil investeringen typisk skulle henførestil § 162, stk. 1, nr. 13, som unoterede kapitalandele.Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om uden-landske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.Forsikringsselskaber og pensionskasser skal, når de investerer i andele i udenlandske investerings-institutter, kunne måle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det er en almindelig betingelsefor deres investeringer. Det medfører, at forsikringsselskaber og pensionskasser også ved disse in-vesteringer skal kende den virksomhed, de investerer i.Til nr. 41 (§§ 162 a og 162 b i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapital-forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at et forsikringssel-skabs eller en pensionskasses andele i kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitutkan indgå i aktiverne omfattet af § 159 i lov om finansiel virksomhed.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§162 a, nr. 1,fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors anmod-ning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravet omindløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v.

Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyt-telse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningensvedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, derhidrører fra formuen. Dette krav medfører, at de forsikringsselskaber og pensionskasser, der harinvesteret i andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut, altid vil kunne af-hænde dem.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§162 a, nr. 2,fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverkenmå stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lånpå højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte tegningsret-tigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om investerings-foreninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge af gennemfø-relsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er det nød-vendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres virk-somhed i vedtægterne, for at andelene bliver omfattet af § 159 i lov om finansiel virksomhed. Dettekrav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsvarende gælder for udenlandske investe-ringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§162 a, nr. 3,fastsætte, at afdelinger i foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deres for-mue i likvide midler, herunder valuta, samt de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte fi-nansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstede-re i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. og inr.4 er det fastsat, at vedtægterne skal in-deholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 162 b. Derhenvises til bemærkningerne nedenfor.Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i fi-nansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske UCITS kan investere i, og ud frabestemmelser om risikospredning. Kravene i §§ 162 a og 162 b skal afspejle de regler om finansiel-le instrumenter og risikospredning, der gælder for specialforeninger i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) ogpengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på etreguleret marked.Endvidere foreslås det i en ny§ 162 b,at der skal være regler om spredning af den enkelte afdelingsinvesteringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de inr. 1-6nævnte grænser. Baggrunden for, at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalforeninger ogudenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, forsikringsselskaber og pensionskasser kan placerederes formue, er, at specialforeningerne i dag har risikospredningsregler, der er lidt videre, end deregler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Medforslaget videreføres disse regler for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, såforsikringsselskaber og pensionskasser også fremover kan investere som i dag. Forslaget benytterterminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordivedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde place-ringsregler svarende til kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at terminologien ibilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut

ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder placeringsregler, kan de side-stilles med vedtægter.For at sikre, at investeringerne, jf. forslaget til § 162, stk. 1, nr. 8, fremover har samme risiko som idag, er det dog nødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitut-ter har regler om finansielle instrumenter og risikospredning af deres investeringer, der svarer tildem, der gælder i dag.Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placerings-foreninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås vide-reført i forslaget til den nye bestemmelse:-Nr. 1svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).-Nr. 2svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).-Nr. 3svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).-Nr. 4svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. (placeringsforeninger).-Nr. 5svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkeds-foreninger).-Nr. 6svarer til § 144 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (investeringsinsti-tutforeninger).Til nr. 42 (§ 163, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede nyaffattelse af§ 163, stk. 1, nr. 4,er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet iforslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Se desuden bemærkningerne til nr. 40.Forslaget til§ 163, stk.1, nr. 4,fastsætter grænser for, hvor mange aktiver fra § 162, stk. 1, nr. 4, 6,8-10, 12 og 13, der må indgå blandt de aktiver, der udvælges til at dække de forsikringsmæssigehensættelser efter § 159. Det er i bestemmelsen en forudsætning, at aktiverne skal være udstedt ellergaranteret af en række nærmere oplistede institutter eller foreninger. Da der i bestemmelsen henvi-ses til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, der regule-res i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og da det også foreslås, at forsikringsselska-ber og pensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov foren nyaffattelse.Til nr. 43 (§ 164, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af den ændrede terminologi.Til nr. 44 (§ 166, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede nyaffattelse af § 166, stk. 4 og 5, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet iforslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Se desuden bemærkningerne til nr. 40.

§ 166, stk. 4,undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinsti-tutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, fra at være omfattet af grænserne i § 163, stk. 1, nr. 4 og § 164,stk. 1, nr. 4. Da der i bestemmelsen henvises til en række foreningstyper, der fremover omfattes afbegrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, ogda det også foreslås, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i andele i udenlandskeinvesteringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.§ 166, stk. 5,undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinsti-tutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, fra at være omfattet af § 163, stk. 1, nr. 1, under visse nærmerebeskrevne forudsætninger. Da der i bestemmelsen henvises til en række foreningstyper, der frem-over omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde, og da det også foreslås, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i an-dele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.Til nr. 45 (§ 168 i lov om finansiel virksomhed)Dispensationsbestemmelsen i§ 168foreslås ændret, så den også omfatter de to nye bestemmelser i§ 162 a og § 162 b om kravene til vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investe-ringsinstitut, som er omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8.Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gæl-dende § 162, stk. 1, nr. 8, litra a - c, er vedtægtskravene indeholdt i henvisningen til lov om investe-ringsforeninger m.v., men det foreslås med lovforslaget fremover reguleret i to nye bestemmelser,§§ 162 a og 162 b.Til nr. 46 (§ 346 a i lov om finansiel virksomhed)Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed for at samarbejde med andre danske myndighedermed henblik på at sikre overholdelse af lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør afloven.Det foreslås, at§ 346 aændres, således at specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte få-mandsforeninger udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at disseforeninger fremover skal reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Til nr. 47 (§ 350, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at ændre§ 351, stk. 1, nr. 1,således at »specialforeningernes, godkendte fåmandsfor-eningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers« udgår af bestemmelsen om, atFinanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, f.eks. et investeringsforvaltningsselskab, indenfor en fastsat frist at foretage foranstaltninger, der er nødvendige, hvis de nævnte foreningers inte-resser er udsat for fare. Forslaget er en følge af, at de nævnte foreninger m.v. udgår af lov om inve-steringsforeninger m.v. og fremover reguleres i forslag til lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde.Til nr. 48 (§ 355, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed)Bestemmelsen fastsætter blandt andet, at specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektiveinvesteringsordninger er parter i sager, når Finanstilsynet træffer afgørelsen i en sag vedrørende detinvesteringsforvaltningsselskab, der administrerer den pågældende forening m.v.

Det foreslås at ændre§ 355, stk. 2, nr. 14,således, at de nævnte foreninger m.v. udgår af bestem-melsen som en følge af, at de også udgår af den gældende lov om investeringsforeninger m.v., idetdet foreslås, at de reguleres i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Til nr. 49-53 (§ 361, stk. 1, nr. 10 og 19, § 362, stk. 4, § 367, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-somhed)Bestemmelserne vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning og foreslås ændret som følge af forsla-get om, at specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skalreguleres i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og være under tilsyn af Finanstilsynet.På samme måde udgår de professionelle foreninger af loven. De har ikke været under tilsyn, men erblevet registreret. Efter forslaget skal de ikke længere registreres af Finanstilsynet.Det foreslås at ændre§ 361, stk. 1, nr. 10,således, at specialforeninger udgår af bestemmelsen, derfastsætter, at afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer skalbetale en afgift på 5.000 kr. årligt til Finanstilsynet. Samtidig ændres »værdipapirer« til »andele«,der er den korrekte betegnelse. Selvom værdipapirer i daglig tale også omfatter andele i f.eks. inve-steringsforeninger, udsteder investeringsforeninger andele, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, litra c, og nr.3, i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.§ 361, stk. 1, nr. 19,der vedrører professionelle foreninger, ophæves. Nr. 20-31 bliver herefter nr.19-30.Da det foreslås, at hedgeforeninger udgår af den gældende lov om investeringsforeninger m.v., fo-reslås det også, at§ 362, stk. 4,der vedrører hedgeforeningers afgift til Finanstilsynet, ophæves.I§ 367, stk. 1,der vedrører differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgifter betalt efter §§361 og 362 i lov om finansiel virksomhed, udgår specialforeninger og fåmandsforeninger, fordi detforeslås, at specialforeninger og fåmandsforeninger udgår af den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v.Det foreslås at nyaffatte§ 367, stk. 2,således at bestemmelsen fremover alene omfatter danskeUCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, der hver betaler 10.000 kr. og3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende del betales i forhold til den enkelte UCITS’ andel af den sam-lede balance.Til nr. 54 (Bilag 6 til lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at nyaffattebilag 6»Investeringsforvaltningsvirksomhed«. Nyaffattelsen er dels enkonsekvens af, at specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeningerog andre kollektive investeringsordninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v., dels somfølge af forslag til ændret formulering af § 10, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. be-mærkningerne til nr. 2 og 3.Den ændrede affattelse af bilag 6 medfører, at bilaget stort set affattes som bilag II til UCITS-direktivet, der angiver de funktioner (opgaver), der er omfattet af »kollektiv porteføljeforvaltning«.Bilag 6 får herefter overskriften »Funktioner (opgaver) omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning«, og følgende funktioner og opgaver er nævnt:

1) Investeringsforvaltning.2) Administration:a) Juridiske og regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med fondsforvaltning,b) kundeforespørgsler,c) værdiansættelse samt fastsættelse af emissions- og indløsningspriser (herunder selvangivel-ser),d) kontrol med overholdelse af lovgivningen (compliance),e) ajourføring af investorregistre,f) fordeling af overskud (udlodning og henlæggelse af overskud),g) emission - og indløsning af andele,h) kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser), ogi) registrering.3) MarkedsføringDen ændrede formulering af bilag 6, der i forhold til det gældende bilag 6 specificerer de opgaver,der er omfattet af »administration«, medfører ikke ændringer i de funktioner og opgaver, som inve-steringsforvaltningsselskaber kan udføre.Den inr. 1nævnte investeringsforvaltning omfatter alle aspekter af forvaltning af danske og uden-landske UCITS formue, herunder analyse af de finansielle instrumenter, som en UCITS investerer ieller påtænker at investere i. Når denne funktion er delegeret til andre, omtales den som investe-ringsrådgivning. Endvidere omfatter investeringsforvaltning investeringer og omlægning af investe-ringer herunder investeringsbeslutninger, porteføljepleje handel med og afvikling af handler medfinansielle instrumenter, og vurdering af priser. De finansielle instrumenter skal dog altid skal op-bevares i en UCITS’ depotselskab. Det er meget almindeligt, at investeringsforeninger m.v. hardelegeret en del af disse funktioner.Administration, jf.nr. 2,omfatter en række administrative opgaver, som investeringsforvaltnings-selskaber – og de investeringsforeninger, der har en direktør - udfører.-Juridiske og regnskabsmæssige opgaveromfatter dels behandling af juridiske sager ogspørgsmål i forbindelse med etablering, drift og ophør af UCITS og afdelinger, herunderskatteretlige spørgsmål. Regnskabsopgaver omfatter alle opgaver i forbindelse med tilrette-læggelse og aflæggelse af årsrapporter og delårsrapporter.Kundeforespørgsleromfatter opgaver i forbindelse med henvendelser fra kunder herunderinvestorer. Hidtil har der kun været investeringsforeninger, formidler deres andele gennempengeinstitutter og fondsmæglerselskaber. Derfor har de og deres investeringsforvaltnings-selskaber kun et begrænset antal kundehenvendelser. Det samme må antages at blive tilfæl-det for SIKAV’er og værdipapirfonde.Værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser).Værdien af en UCITS’ aktiver skaldels fastsættes, når en UCITS aflægger årsrapport eller delårsrapporter, dels når en UCITSskal offentliggøre emissions- og indløsningsprisen og derfor skal fastsætte den indre værdi.Kontrol med overholdelse af lovgivningen (compliance).Kontrol er en væsentlig opgave i etinvesteringsforvaltningsselskab, idet UCITS-direktivet og lov om investeringsforeninger

m.v. fastsætter en række grænser for UCITS’ investeringer. Ofte fastsætter vedtægterne el-ler bestyrelsen supplerende grænser, der er snævrere end lovens grænser. Investeringsfor-valtningsselskabet skal kontrollere, at investeringsgrænserne bliver overholdt, men funktio-nen omfatter også andre kontroller, herunder kontrol af priser og af, at opgaver er blevet ud-ført. Mange kontroller bliver udført i investeringsforvaltningsselskabernes it-systemer.-Ajourføring af investorregistre.Hidtil har kun få danske investeringsforeninger været kon-toførende. Det er almindeligt, at investeringsforeningers andele udstedes gennem en værdi-papircentral. Derfor fører investeringsforvaltningsselskabet sædvanligvis kun register overde navnenoterede andele i form af (»aktiebogen«) for andele, der udstedes gennem en vær-dipapircentral. Det er i øvrigt almindeligt, at investeringsforeningers aktiebøger føres af an-dre, der har specialiseret sig i dette. Er en afdeling af en dansk UCITS kontoførende, skalinvesteringsforvaltningsselskabet føre register over investorerne og deres andele.Fordeling af overskud(udlodning og henlæggelse af overskud) består i at sørge for, at over-skuddet af de enkelte afdelinger af en dansk UCITS enten bliver udbetalt til investorerne,hvis afdelingen er udbyttebetalende, eller at overskuddet bliver henlagt, hvis afdelingen erakkumulerende. Depotselskabet har også en kontrolforpligtelse.Emission - og indløsningaf andele er en fundamental funktion for en UCITS, der i princip-pet skal indløse en investors andele, når investoren anmoder om det, og er åben for emissi-on efter bestyrelsens beslutning herom. Her i landet foregår det ved, at investorerne hen-vender sig til deres pengeinstitut, der erhverver investorens andele og eventuelt selv får an-delene indløst, hvis de ikke kan afsættes. Det er en forudsætning for emission og indløsningaf andele, at investeringsforvaltningsselskabet kan fastsætte emissions- og indløsningspri-sen. Det omfatter fastsættelse af aktivernes (de finansielle instrumenters) værdi på opgørel-sestidspunktet, jf. ovenfor. Værdien skal dels fastsættes, når en UCITS aflægger årsrapporteller delårsrapporter, men også når en UCITS skal offentliggøre emissions- og indløsnings-prisen. Det kræver fastsættelse af den indre værdi. Depotselskabet skal påse, at en UCITSemission og indløsning af andele er i overensstemmelsen med loven og vedtægterne.Kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser).Her i landet er det almin-deligt, at andele i en UCITS (investeringsforening), der skal henvende sig til en viderekreds eller offentligheden, udstedes gennem en værdipapircentral. Der er således ikke taleom, at investeringsforvaltningsselskabet udsteder andele (beviser) til de investorer. Detsamme må forventes at blive tilfældet for SIKAV’er og værdipapirfonde. Selvom det er al-mindeligt, at en investeringsforening overlader formidling af andele til et pengeinstitut ellerfondsmæglerselskab, vil investeringsforvaltningsselskabet selv kunne formidle andele. In-vesteringsforvaltningsselskaber kan også administrere udenlandske UCITS, hvorfor der og-så kan blive tale om kontraktetablering som nævnt i bilaget.Registrering.Funktionen omfatter de registreringsopgaver, som er nødvendige for at kunneadministrere UCITS. De omfatter registrering af handelstransaktioner, registrering i forbin-delse med emission og indløsning, bogføring (registrering af indtægter og udgifter) for deadministrerede UCITS.

Finanstilsynet har udstedt bekendtgørelse om ledelse og styring af investeringsforeninger m.v., dernærmere beskriver de ovenfor nævnte funktioner. Endvidere har Finanstilsynet udstedt bekendtgø-relse om finansielle rapporter for investeringsforeninger m.v., der blandt andet indeholder princip-per for værdifastsættelse af aktiver.Markedsføring inr. 3er forskellige former for salgsfremmende foranstaltninger. Lovforslaget defi-nerer ikke markedsføring, men direkte og indirekte markedsføring er defineret i § 2, nr. 7 og 8, ibekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsfæring i Danmark som:»7)I denne bekendtgørelse forstås ved direkte markedsføring:Enhver form for tilkendegivelse ret-tet mod det danske marked i forbindelse med udøvelse af virksomhed som investeringsinstitut, derhar til formål at fremme afsætning af andele fra et investeringsinstitut enten gennem direkte salg frainvesteringsinstituttet eller gennem distributører.8)I denne bekendtgørelse forstås ved indirekte markedsføring:Enhver form for tilkendegivelserettet mod det danske marked i forbindelse med udøvelse af virksomhed som investeringsinstitut,der har til formål at fremme afsætning af andele fra et investeringsinstitut gennem forsikringsaftalereller fremme afsætningen af andre værdipapirer, herunder blandt andet, men ikke begrænset til, ob-ligationer, hvis kurs og risikoprofil følger investeringsinstituttets tæt, lineært eller gearet.«Markedsføring består således at flere former for salgsfremmende aktiviteter. Er markedsføringenforbundet med formidling af andele, kræver det tilladelse som værdipapirhandler, jf. § 9 i lov omfinansiel virksomhed. Investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber vil dog i kraft afderes virksomhedsområde kunne formidle andele uden særskilt tilladelse.Til § 202Til nr.1 (§ 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Den foreslåede nyaffattelse af§ 46 d, stk. 1, nr. 7,er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktiveti forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget er, at firma-pensionskasser fremover har mulighed for at investere i andele, der svarer til de andele i for eksem-pel afdelinger i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikkegodkendte fåmandsforenin-ger, som firmapensionskasser kan investere i efter de gældende regler.Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfondevil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialfor-eninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), god-kendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsfor-eninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de.Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af lovom investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direkte tilsyn. Det medførerblandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler om placeringsgrænser somde, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Placeringsbestem-melserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers struktur og opbygning. Det er et

krav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er under tilsyn i medfør af lov omforvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for fåmandsforeninger, der er god-kendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kaninvestere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger ogspecialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset om-fang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i profes-sionelle foreninger har hidtil været omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra b, i overensstemmelse medde i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7,litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 12. De professio-nelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet af reglerne i ka-pitel 30 om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og somhidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde. Firmapensionskasser har hidtil kunnet investere i andele i ikkegodkendte få-mandsforeninger i medfør af den gældende § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra c, i overensstemmelse med de ibestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, litrac, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 12.Forslaget til nyaffattelsen af § 46 d, stk. 1, nr. 7, medfører, at firmapensionskassers andele i danskeog udenlandske UCITS, der er omfattet af UCITS-direktivet, også fremover kan indgå i aktiverneomfattet af § 46 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Det foreslås at anvende betegnelsenUCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver an-vendt i de fleste tilfælde i såvel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. som i den gæl-dende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det omfatter både UCITS, der har hjemsted iet andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er ogværdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler. Hvis disse krav til vedtægterne ikke eropfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 46 d, stk. 1, nr. 12, som unoterede kapitalande-le.Endvidere kan firmapensionskasser investere i andele i kapitalforeninger og udenlandske investe-ringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i §§ 46 g og 46 h anførte begrænsninger. Hvis dissekrav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 46 d, stk. 1, nr. 12,som unoterede kapitalandele.Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andreformer for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i ogunder tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investe-ringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, derer karakteriseret ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, atfirmapensionskasser efter forslaget til § 46 d, stk. 1, nr. 7, skal kunne investere i de øvrige formerfor alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsområdet efter dissebestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet for under § 46 d, stk. 1, nr. 12.

Endelig foreslås det som noget nyt, at firmapensionskasser kan investere i udenlandske investe-ringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles til kapitalforenin-ger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter for at kunne henføres til § 46 d, stk. 1,nr. 7, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. §§ 46 g og 46 h, på samme måde som kapital-foreninger skal være under en vis form for regulering. De skal også administreres af et selskab, derer under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutter ikke opfylder de nævnte krav, vil inve-steringen typisk skulle henføres til § 46 d, stk. 1, nr. 12, som unoterede kapitalandele.Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om uden-landske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.Firmapensionskasser skal, når de investerer i andele i udenlandske investeringsinstitutter, kunnemåle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det er en almindelig betingelse for firmapensi-onskassers investeringer. Det medfører, at firmapensionskasser også ved disse investeringer skalkende den virksomhed, som de investerer i.Til nr. 2 og 3 (§ 46 e, stk. 1, nr. 4, og § 46 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Den foreslåede nyaffattelse af§ 46 e, stk. 1, nr. 4,og§ 46 f, stk. 4, 1. pkt., ,er en følge af gennemfø-relsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Forslaget til§ 46 e, stk. 1, nr. 4,fastsætter en samlet grænse på 40 pct. for firmapensionskasserspensionsmæssige hensættelser, der hver udgør mere end 5 pct. af formuen, i aktiver, jf. § 46 d, stk.1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, der må indgå blandt de aktiver, der udvælges til at dække de pensionsmæssi-ge hensættelser efter § 46 a. Det er en forudsætning, at aktiverne er udstedt eller garanteret af enrække nærmere oplistede virksomheder, UCITS og kapitalforeninger eller udenlandske investe-ringsinstitutter. Den gældende bestemmelse henviser til en række foreningstyper, der fremover om-fattes af begrebet »kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde. På denne baggrund og da det også foreslås, at firmapensionskasser kan investere i andele iudenlandske investeringsinstitutter, jf. forslaget til § 46 d, stk. 1, nr. 7, er der behov for en nyaffat-telse.§ 46 f, stk. 4, 1. pkt.,undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investe-ringsinstitutter omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, fra at være omfattet af placeringsgrænserne i stk. 1,nr. 3-5, og stk. 2 og 5. Da den gældende bestemmelse nævner »foreninger«, der fremover omfattesaf begrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde,og da det også foreslås, at firmapensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsin-stitutter, er der behov for en nyaffattelse.Til nr. 4 (§§ 46 g og 46 h i lov om tilsyn med firmapensionskasser )Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapital-forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at en firmapensi-onskasses andele i kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan indgå i aktiverneomfattet af § 46 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§46 g, nr. 1,fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors anmod-ning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravet om

indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v.Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyt-telse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningensvedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, derhidrører fra formuen. Dette krav medfører, at firmapensionskasser altid vil kunne afhænde deresandele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§46 g, nr. 2,fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverkenmå stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lånpå højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte tegningsret-tigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om investerings-foreninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge af gennemfø-relsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er det nød-vendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres virk-somhed i vedtægterne, for at andelene bliver omfattet af § 46 a i lov om tilsyn med firmapensions-kasser. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsvarende gælder for udenland-ske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§46 g, nr. 3,fastsætte, at afdelinger af foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deres for-mue i likvide midler, herunder valuta, samt i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævntefinansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udste-dere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og inr.4 er det fastsat, at vedtægterne skalindeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 46 h. Derhenvises til bemærkningerne nedenfor.Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i fi-nansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, danske UCITS kan investere i, og ud fra be-stemmelser om risikospredning. Kravene i §§ 46 g og 46 h afspejler de regler om finansielle in-strumenter og risikospredning, der gælder for specialforeninger i den gældende lov om investerings-foreninger mv. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og penge-markedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleretmarked.Endvidere foreslås det i en ny§ 46 h,at der skal være regler om spredning af den enkelte afdelingsinvesteringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de inr. 1-6nævnte grænser. Baggrunden for, at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalforeninger ogudenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, firmapensionskasser kan placere deres formue, er,at specialforeningerne m.v. i dag har risikospredningsregler, der er lidt videre, end de regler, dergælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Med forslagetvidereføres disse regler for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så firmapen-sionskasser også fremover kan investere som i dag. Forslaget benytter terminologien »finansielleinstrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalfor-eningerne og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel

15 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virk-somhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for ek-sempel »fondsregler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.For at sikre, at investeringerne, jf. § 46 d, stk. 1, nr. 7, fremover har samme risiko som i dag, er detdog nødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har reglerom finansielle instrumenter og risikospredning for deres investeringer, der svarer til dem, der gæl-der i dag.Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placerings-foreninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås vide-reført i forslaget til den nye bestemmelse.------Nr. 1svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 2svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 3svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 4svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. (placeringsforeninger).Nr. 5svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkeds-foreninger).Nr. 6svarer til § 144 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (investeringsinsti-tutforeninger).

Til nr. 5 (§ 50 i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Dispensationsadgangen i§ 50foreslås ændret, så den også omfatter de to nye bestemmelser i § 46 gog § 46 h om kravene til vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut,som er omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7.Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gæl-dende § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra a - c, er vedtægtskravene indeholdt i henvisningen til lov om investe-ringsforeninger m.v., men det foreslås med lovforslaget fremover reguleret i to nye bestemmelser,§§ 46 g og 46 h.Til § 203Til nr. 1 (§ 17 r, stk. 3 og stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)De foreslåede ændringer af§ 17 r, stk. 3 og stk. 4,er en følge af den ændrede terminologi i lov ominvesteringsforeninger m.v., hvorefter der bliver tale om tre slags investeringsinstitutter: investe-ringsforeninger, selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV’er) og værdipapir-fonde. De betegnes »danske UCITS«. Endvidere udgår de nuværende specialforeninger, hedgefor-eninger, fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger af lovom investeringsforeninger m.v. De bliver fremover omfattet af kapitel 30 om kapitalforeninger i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde.

Til nr. 2 og 3 (§ 24 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)De foreslåede ændringer af§ 24 b, stk. 1, nr. 3,og§ 24, stk. 2,er en følge af, at UCITS i Danmarkefter ikrafttrædelsen af lov nr. 557 af 18. juni 2012 kan være investeringsforeninger, SIKAV’er ogværdipapirfonde, der samlet betegnes som »danske UCITS«. Endvidere udgår specialforeninger oghedgeforeninger af lov om investeringsforeninger m.v., idet de bliver omfattet af kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde under betegnelsen »kapitalforeninger«. Forslaget medfø-rer, at de personer, der er omfattet af § 24 b vil kunne investere i andele i investeringsforeninger,SIKAV’er og værdipapirfonde samt kapitalforeninger uden at overtræde forbuddet mod spekulati-on. Henvisningen til § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. præciserer, at derer tale om udenlandske UCITS, der har tilladelse i et andet EU-land og andre udenlandske investe-ringsinstitutter. § 143 fastsætter hvilke andele, som danske UCITS må investere i.Til nr. 4 (§ 26 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Den foreslåede nyaffattelse af§ 26 b, stk. 1, nr. 7,er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktiveti forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget er, at Ar-bejdsmarkedets Tillægspension fremover har mulighed for at investere i andele, der svarer til deandele i afdelinger i for eksempel specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikkegodkend-te fåmandsforeninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i efter de gældende reg-ler.Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfondevil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialfor-eninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), god-kendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsfor-eninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de.Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af lovom investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direkte tilsyn. Det medførerblandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler om placeringsgrænser somde, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Placeringsbestem-melserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers struktur og opbygning. Det er etkrav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er under tilsyn i medfør af lov omforvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for fåmandsforeninger, der er god-kendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kaninvestere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger ogspecialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset om-fang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i profes-sionelle foreninger har hidtil været omfattet af den gældende § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra b, i overens-stemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af §26, stk. 1, nr. 7, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 26, stk. 1, nr. 13.De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet afreglerne i kapitel 30 om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og somhidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde. Arbejdsmarkedets Tillægspension har hidtil kunnet investere i andele i ikkegod-kendte fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra c, i overensstemmelsemed de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 26, stk. 1, nr.7, litra c, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 26, stk. 1, nr. 13.Det foreslås at anvende betegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver anvendt i de fleste tilfælde i såvel i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v. som i den gældende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det om-fatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatterinvesteringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler.Endvidere kan Arbejdsmarkedets Tillægspension investere i andele i kapitalforeninger og udenland-ske investeringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, anførtebegrænsninger. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle hen-føres til § 26 b, stk. 1, nr. 12, som unoterede kapitalandele.Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andreformer for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i ogunder tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investe-ringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, derer karakteristiske ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, atArbejdsmarkedets Tillægspension efter forslaget til § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal kunne investere i deøvrige former for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsområ-det efter disse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet for under § 26 b, stk. 1, nr. 12.Endelig foreslås det som noget nyt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i udenland-ske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles tilkapitalforeninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter for at kunne henføres til §26 b, stk. 1, nr. 7, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. forslaget til § 26 h, stk. 1, og § 26i, stk. 1, på samme måde som kapitalforeninger skal være under en vis form for regulering. De skalogså administreres af et selskab, der er under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutterikke opfylder de nævnte krav, vil investeringen typisk skulle henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 12, somunoterede kapitalandele.Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om uden-landske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.Arbejdsmarkedets Tillægspension skal, når Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i andele iudenlandske investeringsinstitutter, kunne måle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det eren almindelig betingelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer. Det medfører, at Ar-bejdsmarkedets Tillægspension også ved disse investeringer skal kende den virksomhed, som Ar-bejdsmarkedets Tillægspension investerer i.

Til nr. 5 og 6 (§ 26 d, stk. 1, nr. 4, og § 26 e, stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion)Den foreslåede nyaffattelse af§ 26 d, stk. 1, nr. 4,og§ 26 e, stk. 4, 1. pkt.,er en følge af gennemfø-relsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Forslaget til§ 26 d, stk. 1, nr. 4,fastsætter en samlet grænse på 40 pct. for Arbejdsmarkedets Til-lægspensions investeringer, der hver udgør mere end 5 pct. af formuen, i aktiver, jf. § 26 b, stk. 1,nr. 4, 6-9, 11 og 12. Det er en forudsætning, at aktiverne er udstedt eller garanteret af en rækkenærmere oplistede virksomheder, UCITS og kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinsti-tutter. Den gældende bestemmelse henviser til en række foreningstyper, der fremover omfattes afbegrebet »kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Pådenne baggrund og da det også foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i andelei udenlandske investeringsinstitutter, jf. forslaget til § 26 b, stk. 1, nr. 7, er der behov for en nyaffat-telse.§ 26 e, stk. 4, 1. pkt.,undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investe-ringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, fra at være omfattet af placeringsgrænserne i stk. 1,nr. 3-5, og stk. 2. Da den gældende bestemmelse nævner »foreninger«, der fremover omfattes afbegrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, ogda det også foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i andele i udenlandske inve-steringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.Til nr. 7 (§§ 26 h og 26 i i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapital-forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at Arbejdsmarke-dets Tillægspension kan henføre investeringen til § 26 b, stk. 1, nr. 7.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§26 h, stk. 1, nr. 1,fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investorsanmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravetom indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v.Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyt-telse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningensvedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, derhidrører fra formuen. Dette krav medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension altid vil kunne af-hænde sine andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§26 h, stk. 1, nr. 2,fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelingerhverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfri-stede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte teg-ningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge afgennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde erdet nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres

virksomhed i vedtægterne, for at Arbejdsmarkedets Tillægspension efter forslaget til § 26 b, stk. 1,nr. 7, kan investere i deres andele. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsva-rende gælder for udenlandske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§26 h, stk. 1, nr. 3,fastsætte, at afdelinger af foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deresformue i likvide midler, herunder valuta, samt i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævntefinansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udste-dere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og i nr. 4 er det fastsat, at vedtægterne skalindeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 26 i, stk.1. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i fi-nansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske UCITS kan investere i, og ud frabestemmelser om risikospredning. Kravene i § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, skal afspejle de reglerom finansielle instrumenter og risikospredning, der gælder for specialforeninger i den gældende lovom investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationerm.v.) og pengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handelpå et reguleret marked.Endvidere foreslås det i en ny§ 26 i, stk. 1,at der skal være regler om spredning af den enkelte af-delings investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de istk.1, nr. 1-6,nævnte grænser. Baggrunden for at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalfor-eninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Arbejdsmarkedets Tillægspension kanplacere sin formue, er, at specialforeningerne m.v. i dag har risikospredningsregler, der er lidt vide-re, end de regler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-fonde).Med forslaget videreføres disse regler for de omfattede kapitalforeninger og udenlandske investe-ringsinstitutter, så Arbejdsmarkedets Tillægspension også fremover kan investere som i dag. For-slaget benytter terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsfor-eninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinstitutter skalindeholde placeringsregler svarende til kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, atterminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk inve-steringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder placeringsreg-ler, kan de sidestilles med vedtægter.For at sikre at investeringerne, jf. § 26 b, stk. 1, nr. 7, fremover har samme risiko som i dag, er detnødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har regler omfinansielle instrumenter og risikospredning for deres investeringer, der svarer til dem, der gælder idag.Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placerings-foreninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås vide-reført i forslaget til den nye bestemmelse.

Det foreslås i§ 26 h, stk. 2,og i§ 26 i, stk. 2,at indsætte en adgang for Finanstilsynet til at dispen-sere fra § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1.Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gæl-dende § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra a - c, fremgår vedtægtskravene implicit af henvisningen til lov ominvesteringsforeninger m.v., og § 26 f indeholder hjemmel til at dispensere fra hele § 26 b. Når ved-tægtskravene fremover er reguleret i to nye bestemmelser, § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, mådispensationsadgangen udvides til at omfatte disse bestemmelser.Til § 204Til nr. 1 og 2 (§ 5a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)De foreslåede ændringer af§ 5 a, stk. 1, nr. 3,ogstk. 2,er en følge af, at UCITS i Danmark, efterikrafttrædelsen af lov nr. 557 af 18. juni 2012, kan være investeringsforeninger SIKAV’er og vær-dipapirfonde, der samlet betegnes som »danske UCITS«. Endvidere udgår specialforeninger oghedgeforeninger af lov om investeringsforeninger m.v., idet de bliver omfattet af kapitel 30 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde under betegnelsen »kapitalforeninger«. Forslaget medfø-rer, at de personer, der er omfattet af § 5 a vil kunne investere i andele i investeringsforeninger, SI-KAV’er og værdipapirfonde samt kapitalforeninger uden at overtræde forbuddet mod spekulation.Henvisningen til § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. præciserer, at der ertale om udenlandske UCITS, der har tilladelse i et andet EU-land og andre udenlandske investe-ringsinstitutter. § 143 fastsætter hvilke andele, danske UCITS må investere i.Til nr. 3 (§ 5 a, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)Den foreslåede nye§ 5 a, stk. 9,svarer til bestemmelsen i § 77, stk. 9, i lov om finansiel virksom-hed, og ændringen har til formål at harmonisere indholdet af de to bestemmelser. Det er således enfejl, at en bestemmelse svarende til lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 9, ikke er blevet indsat ilov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved tidligere lovændringer. Der er således i forbindelse medtidligere ændringer af § 5 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond blevet henvist til, at indholdet af§ 5 a svarer til bestemmelsen i § 77 i lov om finansiel virksomhed indeholdende den omhandledeundtagelse i stk. 9.Bestemmelsen medfører en undtagelse fra spekulationsforbuddet i § 5 a. Bestemmelsen indebærer,at aktier, erhvervet ved udnyttelse af finansielle instrumenter, der er erhvervet som led i aflønnin-

gen, efterfølgende kan sælges uden at iagttage 6 måneders holdepligten i bestemmelsens stk. 1, nr.3.Den nuværende stk. 9 bliver herefter stk. 10.Til nr. 4 (§ 5 a, stk. 10, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)Ændringen er en konsekvens af indsættelsen af nyt stk. 9 i § 5 a, jf. nr. 3 ovenfor. Bestemmelsensvarer herefter til den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 10.Til nr. 5 (§ 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)Den foreslåede nyaffattelse af§ 6 b, stk. 1, nr. 7,er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet iforslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget er, at Lønmod-tagernes Dyrtidsfond fremover har mulighed for at investere i andele, der svarer til de andele i afde-linger i for eksempel specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikkegodkendte fåmands-foreninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i efter de gældende regler.Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfondevil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialfor-eninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), god-kendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsfor-eninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de.Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af detfremsatte forslag til lov om investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direktetilsyn. Det medfører blandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler omplaceringsgrænser som de, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. Placeringsbestemmelserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forval-tere af alternative investeringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers strukturog opbygning. Det er et krav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er undertilsyn i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for få-mandsforeninger, der er godkendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. kan investere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger ogspecialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset om-fang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i profes-sionelle foreninger har hidtil været omfattet af den gældende § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra b, i overens-stemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 6b, stk. 1, nr. 7, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12.De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet afreglerne i kapitel 30 om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og somhidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har hidtil kunnet investere i andele i ikkegodkend-te fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra c i overensstemmelse medde i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7,litra c, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12.Det foreslås at anvende betegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver anvendt i de fleste tilfælde i såvel i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v. som i den gældende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det om-fatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatterinvesteringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler.Endvidere kan Lønmodtagernes Dyrtidsfond investere i andele i kapitalforeninger og udenlandskeinvesteringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, anførte be-grænsninger. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle henfø-res til § 6 b, stk. 1, nr. 12, som unoterede kapitalandele.Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andreformer for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i ogunder tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investe-ringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, derer karakteristiske ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, atLønmodtagernes Dyrtidsfond efter forslaget til § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal kunne investere i de øvrigeformer for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsområdet efterdisse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet for under § 6 b, stk. 1, nr. 12.Endelig foreslås det som noget nyt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i udenlandskeinvesteringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles til kapital-foreninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter for at kunne henføres til § 6 b,stk. 1, nr. 7, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, på sammemåde som kapitalforeninger skal være under en vis form for regulering. De skal også administreresaf et selskab, der er under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutter ikke opfylder de nævn-te krav, vil investeringen typisk skulle henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 12, som unoterede kapitalandele.Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om uden-landske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal, når Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i andele i udenland-ske investeringsinstitutter, kunne måle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det er en al-mindelig betingelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer. Det medfører, at Lønmodta-gernes Dyrtidsfond også ved disse investeringer skal kende den virksomhed, som den investerer i.Til nr. 6 og 7 (§ 6 d, stk. 1, nr. 4, og § 6 e, stk. 4, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)Den foreslåede nyaffattelse af§ 6 d, stk. 1, nr. 4,og§ 6 e, stk. 4, 1. pkt.,er en følge af gennemførel-sen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Forslaget til§ 6 d, stk. 1, nr. 4,fastsætter en samlet grænse på 40 pct. for Lønmodtagernes Dyrtids-fonds investeringer, der hver udgør mere end 5 pct. af formuen, i aktiver, jf. § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9,

11 og 12. Det er i en forudsætning, at aktiverne er udstedt eller garanteret af en række nærmere op-listede virksomheder, UCITS og kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter. Dengældende bestemmelse henviser til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet»kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. På dennebaggrund og da det også foreslås, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i andele i uden-landske investeringsinstitutter, jf. forslaget til § 6 b, stk. 1, nr. 7, er der behov for en nyaffattelse.§ 6 e, stk. 4, 1. pkt.,undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investe-ringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, fra at være omfattet af placeringsgrænserne i stk. 1, nr.3-5, og stk. 2. Da den gældende bestemmelse nævner »foreninger«, der fremover omfattes af be-grebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og dadet også foreslås, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i andele i udenlandske investerings-institutter, er der behov for en nyaffattelse.Til nr. 8 (§§ 6 i og 6 j i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapital-forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at LønmodtagernesDyrtidsfond kan henføre investeringen til § 6 b, stk. 1, nr. 7.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§ 6i, stk. 1, nr. 1,fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors an-modning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravetom indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v.Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyt-telse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningensvedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, derhidrører fra formuen. Dette krav medfører, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond altid vil kunne afhændesine andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§ 6i, stk. 1, nr. 2,fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hver-ken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristedelån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte tegnings-rettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om investerings-foreninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge af gennemfø-relsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er det nød-vendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres virk-somhed i vedtægterne, for at Lønmodtagernes Dyrtidsfond efter forslaget til § 6 b, stk. 1, nr. 7, kaninvestere i deres andele. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsvarendegælder for udenlandske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§ 6i, stk. 1, nr. 3,fastsætte, at afdelinger af foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deresformue i likvide midler, herunder valuta, samt i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævntefinansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udste-

dere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og inr. 4er det fastsat, at vedtægterne skalindeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 6 j, stk. 1.Der henvises til bemærkningerne nedenfor.Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i fi-nansielle instrumenter, der svarer til de finansielle instrumenter, som danske UCITS kan investere iog ud fra bestemmelser om risikospredning. Kravene i § 6 i og § 6 j, stk. 1, afspejler de regler omfinansielle instrumenter og risikospredning, der gælder for specialforeninger i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.)og pengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på etreguleret marked.Endvidere foreslås det i en ny§ 6 j, stk. 1,at der skal være regler om spredning af den enkelte afde-lings investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de inr. 1-6nævnte grænser. Baggrunden for, at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalforeninger ogudenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan placere sin for-mue, er, at specialforeningerne m.v. i dag har risikospredningsregler, der er lidt videre, end de reg-ler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Medforslaget videreføres disse regler for de omfattede kapitalforeninger og udenlandske investeringsin-stitutter, så Lønmodtagernes Dyrtidsfond også fremover kan investere som i dag. Forslaget benytterterminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordivedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde place-ringsregler svarende til kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at terminologien ibilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investeringsinstitutikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder placeringsregler, kan de side-stilles med vedtægter.For at sikre, at investeringerne, jf. § 6 b, stk. 1, nr. 7, fremover har samme risiko som i dag, er detnødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har regler omfinansielle instrumenter og risikospredning for deres investeringer, der svarer til dem, der gælder idag.Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placerings-foreninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås vide-reført i forslaget til den nye bestemmelse.-----Nr. 1svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 2svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 3svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 4svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. (placeringsforeninger).Nr. 5svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkeds-foreninger).

Det foreslås i§ 6 i, stk. 2,og i§ 6 j, stk. 2,at indsætte en adgang for Finanstilsynet til at dispenserefra § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1.Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gæl-dende § 6 b, stk. 1, nr. 7, fremgår vedtægtskravene implicit af henvisningen til lov om investerings-foreninger m.v., og § 6 h indeholder hjemmel til at dispensere fra hele § 6 b. Når vedtægtskravenefremover er reguleret i to nye bestemmelser, § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, må dispensationsadgangenudvides til at omfatte disse bestemmelser.Til nr. 9 (§ 10, stk. 1 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stk. 9 i § 5 a, hvorefterdet nuværende stk. 9 bliver stk. 10.Omfanget af Finanstilsynets tilsynsforpligtelse med overholdelsen af spekulationsforbuddet i lovom Lønmodtagernes Dyrtidsfond svarer herefter til omfanget af Finanstilsynets tilsynsforpligtelse iforhold til den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 77.Til § 205Til nr. 1 (§ 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås 2 nye bestemmelser i § 70 d og § 70 e.Ledelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal således efter forslaget også tage hen-syn til de foreslåede nye investeringsregler i §§ 70 d og 70 e.Til nr. 2 (§ 69, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsskadesikring)Den foreslåede nyaffattelse af§ 69, stk. 1, nr. 7,er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet iforslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget er, at Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fremover har mulighed for at investere i andele, der svarertil de andele i afdelinger i for eksempel specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikke-godkendte fåmandsforeninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan investere i efterde gældende regler.Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfondevil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialfor-eninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), god-kendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsfor-eninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de.Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af lovom investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direkte tilsyn. Det medførerblandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler om placeringsgrænser somde, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Placeringsbestem-melserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers struktur og opbygning. Det er etkrav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er under tilsyn i medfør af lov omforvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for fåmandsforeninger, der er god-kendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kaninvestere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger ogspecialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset om-fang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i profes-sionelle foreninger har hidtil været omfattet af den gældende § 69, stk. 1, nr. 7, litra b, i overens-stemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af §69, stk. 1, nr. 7, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12.De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet afreglerne i kapitel 30 om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og somhidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har hidtil kunnet investere i andele iikkegodkendte fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 69, stk. 1, nr. 7, litra c, i overens-stemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af §69, stk. 1, nr. 7, litra c, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12.Det foreslås at anvende betegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver anvendt i de fleste tilfælde i såvel i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v. som i den gældende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det om-fatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatterinvesteringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler.Endvidere kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring investere i andele i kapitalforeninger ogudenlandske investeringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i forslaget til § 70 d, stk. 1, og70 e, stk. 1, anførte begrænsninger. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringentypisk skulle henføres til § 69, stk. 1, nr. 12, som unoterede kapitalandele.Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andreformer for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i ogunder tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investe-ringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, derer karakteristiske ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, atArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter forslaget til § 69, stk. 1, nr. 7, skal kunne investerei de øvrige former for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investerings-området efter disse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet for under § 69, stk. 1, nr.12.Endelig foreslås det som noget nyt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan investere iudenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, derstilles til kapitalforeninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter for at kunne hen-

føres til § 69, stk. 1, nr. 7, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. § 70 d, stk. 1, og § 70 e,stk. 1, på samme måde som kapitalforeninger skal være under en vis form for regulering. De skalogså administreres af et selskab, der er under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutterikke opfylder de nævnte krav, vil investeringen typisk skulle henføres til § 69, stk. 1, nr. 12, somunoterede kapitalandele.Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om uden-landske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal, når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringinvesterer i andele i udenlandske investeringsinstitutter, kunne måle og risikostyre de andele, somde investerer i. Det er en almindelig betingelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inve-steringer. Det medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også ved disse investeringerskal kende den virksomhed, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdom investerer i.Til nr. 3 og 4 (§ 70, stk. 1, nr. 4, og § 70 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)Den foreslåede af§ 70, nr. 4,og§ 70 a, stk. 4, 1. pkt.,er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Forslaget til§ 70, stk. 1, nr. 4,fastsætter en samlet grænse på 40 pct. for Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring investeringer, der hver udgør mere end 5 pct. af formuen, i aktiver, jf. § 69,stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12. Det er i en forudsætning, at aktiverne er udstedt eller garanteret af enrække nærmere oplistede virksomheder, UCITS og kapitalforeninger eller udenlandske investe-ringsinstitutter. Den gældende bestemmelse henviser til en række foreningstyper, der fremover om-fattes af begrebet »kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde. På denne baggrund og da det også foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringkan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, jf. forslaget til § 69, stk. 1, nr. 7, er derbehov for en nyaffattelse.§ 70 a, stk. 4, 1. pkt.,undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investe-ringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, fra at være omfattet af placeringsgrænserne i stk. 1, nr.3-5, og stk. 2. Da den gældende bestemmelse nævner »foreninger«, der fremover omfattes af be-grebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og dadet også foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan investere i andele i udenland-ske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.Til nr. 5 og 6 (§§ 70 b og 70 c i lov om arbejdsskadesikring)Forslaget til § 70 b giver Finanstilsynet mulighed for at for en tidsbegrænset periode at dispenserefra § 69, § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.Forslaget til § 70 c bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for afgrænsningen afværdipapirer, der omfattes af flere af de i § 69, stk. 1, nr. 1-12 nævnte aktivgrupper.Den foreslåede nyaffattelse af § 70 b svarer til ordlyden af den gældende § 70 c, mens den foreslåe-de nyaffattelse af § 70 c svarer til ordlyden af § 70 c i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-relse nr. 848 af 7. september 2009.

Det er således konstateret, at der ved en ændring af lov om arbejdsskadesikring i lov nr. 1556 af 21.december 2010 er sket en fejl. Hensigten med lovændringen var at udvide dispensationsbestemmel-sen i den daværende § 70 b til også at omfatte § 70, stk. 1. Ved en fejltagelse indsatte man den æn-drede ordlyd i § 70 c i stedet for i § 70 b. § 70 c kom således til at indeholde den udvidede dispensa-tionsbestemmelse, mens § 70 b beholdt sin hidtidige ordlyd.Nyaffattelserne af §§ 70 b og 70 c skal sikre, at der rettes op på den fejlagtige ændring i lov nr.1556 af 21. december 2010.Til nr. 7 ( §§ 70 d og 70 e i lov om arbejdsskadesikring)Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapital-forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring kan henføre investeringen til § 69, stk. 1, nr. 7.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§70 d, stk. 1, nr. 1,fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investorsanmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravetom indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v.Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyt-telse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningensvedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, derhidrører fra formuen. Dette krav medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring altid vilkunne afhænde sine andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§70 d, stk. 1, nr. 2,fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelingerhverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfri-stede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte teg-ningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge afgennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde erdet nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deresvirksomhed i vedtægterne, for at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter forslaget til § 69,stk. 1, nr. 7, kan investere i deres andele. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse.Tilsvarende gælder for udenlandske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede§70 d, stk. 1, nr. 3,fastsætte, at afdelinger af foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deresformue i likvide midler, herunder valuta, samt i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævntefinansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udste-dere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. og inr. 4er det fastsat, at vedtægterne skalindeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 70 e, stk.1.

Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i fi-nansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, danske UCITS kan investere i, og ud fra be-stemmelser om risikospredning. Kravene i § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, skal afspejle de spred-ningsregler, der gælder for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumen-ter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked.Endvidere foreslås det i en ny§ 70 e, stk. 1,at der skal være regler om spredning af den enkelteafdelings investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de istk.1, nr. 1-6nævnte grænser. Baggrunden for, at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalfor-eninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring kan placere sin formue, er, at specialforeningerne m.v. i dag har risikospredningsregler, derer lidt videre, end de regler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er ogværdipapirfonde). Med forslaget videreføres disse regler for de kapitalforeninger og udenlandskeinvesteringsinstitutter, så Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også fremover kan investeresom i dag. Forslaget benytter terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om inve-steringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinsti-tutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v.uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et uden-landsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder pla-ceringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.For at sikre, at investeringerne, jf. § 69, stk. 1, nr. 7, fremover har samme risiko som i dag, er detnødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har regler omfinansielle instrumenter og risikospredning for deres investeringer, der svarer til dem, der gælder idag.Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placerings-foreninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås vide-reført i forslaget til den nye bestemmelse.------Nr. 1svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 2svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 3svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (place-ringsforeninger).Nr. 4svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. (placeringsforeninger).Nr. 5svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkeds-foreninger).Nr. 6svarer til § 144 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (investeringsinsti-tutforeninger).

Dispensationsbestemmelsen foreslås ændret, så den også omfatter de to nye bestemmelser i § 70 d,stk. 1, og § 70 e, stk. 1, om kravene til vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk inve-steringsinstitut, som er omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7.Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gæl-dende § 69, stk. 1, nr. 7, er vedtægtskravene indeholdt i henvisningen til lov om investeringsfor-eninger m.v., men det vil med forslaget blive reguleret i to nye bestemmelser, § 70 d, stk. 1, og § 70e, stk. 1.Til nr. 8 (§ 71, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring)Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om indsættelse af de nye bestemmelser i § 70d og § 70 e, der på samme måde som de øvrige investeringsregler for Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring vil blive omfattet af Finanstilsynets tilsyn.Færøerne og GrønlandTil § 206Af bestemmelsen fremgår det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kon-gelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske oggrønlandske forhold tilsiger.Det fremgår af bestemmelsensstk. 2,at ændringerne af lov om firmapensionskasser, lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesik-ring ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Det skyldes, at de pågældende love ikke kan sættes i kraftfor Færøerne, idet de regulerer områder, der er reguleret af færøsk særlovgivning. Ændringer i deomhandlede love kan følgelig ej heller sættes i kraft for Færøerne.Det fremgår endvidere af bestemmelsensstk. 3,at ændringerne af lov om Arbejdsmarkedets Til-lægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring ikke kan sættes ikraft for Grønland. Det skyldes, at de pågældende love ikke kan sættes i kraft for Grønland, idet deregulerer områder, der er reguleret af grønlandsk særlovgivning. Ændringer i de omhandlede lovekan følgelig ej heller sættes i kraft for Grønland.