ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om forvaltere af alternative investeringsfonde, fra erhvervs- og vækstministeren

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde1Afsnit IGenerelle bestemmelserKapitel 1Anvendelsesområde§ 1.Denne lov finder anvendelse på1) forvaltere af alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark,2) forvaltere af alternative investeringsfonde, der er etableret i et tredjeland og som har Danmarksom sit referenceland,3) alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, og som ikke er omfattet af en aftalemed en forvalter, der har tilladelse eller er registreret som forvalter, om forvaltning af fonden,og4) alternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland, og som ikke er omfattet af en aftale meden forvalter, der har tilladelse eller er registreret som forvalter, om forvaltning af fonden, somhar Danmark som sit referenceland.Stk. 2.§§ 18, 19 og 23, § 67, stk. 5, §§ 154-156, 160, 161, 163, 169 og 170, 172-176, 179, 181,183 og 189-191 finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, som har Danmarksom værtsland, når de er meddelt tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed i et andet landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-le område, når forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmarkgennem en filial i Danmark. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselska-ber finder anvendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.Stk. 3.§ 67, stk. 5, §§ 130, 154-156, 160, 161, 163, 169, 170, 172-176, 179, 181, 183 og 189-191finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, som er etableret i et tredjeland, ogsom ikke har et referenceland i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, der planlægger at markedsføre andele i alternative investeringsfondei Danmark.Stk. 4.§§ 5, 9, 10, 160 og 189-191 finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfon-de, der er etableret i Danmark, som ikke er omfattet af forpligtelsen til at søge om tilladelse somforvalter af alternative investeringsfonde, jf. § 6, stk. 1, og som ikke har valgt frivilligt at søge ensådan tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde (registrerede forvaltere af alternativeinvesteringsfonde).Stk. 5.§18, § 67, stk. 5, §§ 154-156, 160, 161, 163, 169 og 170, 172-176, 179, 181, 183 og 189-191 finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-1

le område, når forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmarkuden at etablere en filial i Danmark.§ 2.Loven finder ikke anvendelse på:1) Holdingselskaber.2) Forvaltere af alternative investeringsfonde, der udelukkende forvalter en eller flere alternativeinvesteringsfonde, hvis eneste investorer er forvalteren, eller forvalterens moderselskaber ellerdatterselskaber eller andre datterselskaber af disse moderselskaber, forudsat at ingen af disse in-vestorer selv er en alternativ investeringsfond.3) Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, som er omfattet af reglerne, der gennemfører direktiv2003/41/EF, herunder i givet fald de godkendte enheder, der er ansvarlige for forvaltningen afsådanne pensionskasser, og som handler på deres vegne, jf. reglerne der gennemfører artikel 2,stk. 1, i det pågældende direktiv, eller de investeringsadministratorer, der er udpeget i henholdtil reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i samme direktiv, for så vidt de ikke forvalter al-ternative investeringsfonde.4) Overnationale institutioner, lignende internationale organisationer og medlemmer af de europæ-iske udviklingsfinansieringsinstitutioner, hvis sådanne institutioner og organisationer forvalteralternative investeringsfonde, og i det omfang disse alternative investeringsfonde handler i of-fentlighedens interesse.5) Danmarks Nationalbank.6) Statslige, regionale og kommunale organer eller andre institutioner, der forvalter fonde til støttefor socialsikrings- og pensionsordninger.7) Ordninger for medarbejderdeltagelse eller opsparingsordninger for medarbejdere.8) Securitisationsenheder med særligt formål.9) Familieejede investeringsenheder.Kapitel 2Definitioner§ 3.I denne lov forstås ved:1)Alternativ investeringsfond:En kollektiv investeringsenhed eller investeringsafdelinger deraf,soma) rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelsemed en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, ogb) ikke skal have tilladelse i henhold til de regler, der gennemfører artikel 5 i direktiv2009/65/EF.2)Andel:Enhver ejerandel af formuen i en alternativ investeringsfond.3)Forvalter af alternativ investeringsfond:En virksomhed, hvis virksomhed består i forvaltning afen eller flere alternative investeringsfonde og som har påtaget sig ansvaret som forvalter for eneller flere alternative investeringsfonde.4)Filialaf en forvalter af alternative investeringsfonde: Et forretningssted, som retligt udgør enikke-selvstændig del af en forvalter, og som leverer de ydelser, som forvalteren har fået tilladel-se til; alle forretningssteder, der etableres i samme land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, af en forvalter med regi-streret hjemsted i et andet land, anses for at være en enkelt filial.5)Præferenceafkast:En del af fortjenesten fra en alternativ investeringsfond, som forvalteren hartjent som godtgørelse for forvaltning af en alternativ investeringsfond, men reduceret med den

del af fortjenesten fra den alternative investeringsfond, som forvalteren har tjent som afkast afen eventuel investering, som forvalteren måtte have foretaget i den alternative investeringsfond.6)Snævre forbindelser:a) En situation hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er forbundet ved kapitalinte-resser, hvorved forstås direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmeret-tighederne eller kapitalen i en virksomhed.b) En situation hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er forbundet ved kontrol for-stået som forholdet mellem et moderselskab og et datterselskab som omhandlet i de regler,der gennemfører artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, eller et tilsvarende forhold mellem en fy-sisk eller juridisk person og en virksomhed. Et datterselskab af et datterselskab anses for atvære datterselskaber af moderselskabet for disse datterselskaber.c) En situation hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt forbundet med densamme person ved et kontrolforhold.7)Kompetente myndigheder:Nationale myndigheder i et land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der ved lov elleranden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forvaltere.8)Kompetente myndighederfor så vidt angår en depositar:a) De kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, nr. 4, i direktiv 2006/48/EF, hvis de-positaren er et kreditinstitut, som har erhvervet tilladelse i henhold til reglerne, der gennem-fører direktiv 2006/48/EF.b) De kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22, i direktiv 2004/39/EFhvis depositaren er et investeringsselskab, som har erhvervet tilladelse i henhold til reglerne,der gennemfører direktiv 2004/39/EF.c) De nationale myndigheder i depositarens hjemland, der ved lov eller anden forskrift er be-myndiget til at føre tilsyn med sådanne kategorier af foretagender, hvis depositaren falderunder en kategori af foretagender som omhandlet i reglerne, der gennemfører artikel 21, stk.3, 1. afsnit, litra c, i FAIF-direktivet.d) De nationale myndigheder i det land, hvor enheden har sit registrerede hjemsted, og som vedlov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med enheden, eller det officielle or-gan med kompetence til at registrere eller føre tilsyn med enheden i overensstemmelse medde gældende fagetiske regler, hvis depositaren er en enhed som omhandlet i reglerne, dergennemfører artikel 21, stk. 3, 3. afsnit, i FAIF-direktivet.e) De nationale myndigheder i det tredjeland, hvor depositaren har sit registrerede hjemsted,hvis depositaren er depositar for en alternativ investeringsfond fra et tredjeland i henhold tilreglerne, der gennemfører artikel 21, stk. 5, litra b, i FAIF-direktivet, og ikke er omfattet aflitra a-d.9)Alternativ investeringsfond fra et tredjeland:En alternativ investeringsfond, dera) ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret i et land inden for den Europæiske Union el-ler et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i henhold tilgældende national lovgivning, ogb) ikke har sit registrerede hjemsted eller hovedkontor i et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.10)Kontrol:Kontrol som defineret i reglerne der gennemfører artikel 1 i direktiv 83/349/EØF.11)Etableretfor så vidt angår en forvalter: Det land hvor en forvalter har sit registrerede hjemsted.12)Etableretfor så vidt angår alternative investeringsfonde: Det land hvor en alternativ investe-ringsfond har erhvervet tilladelse eller er registreret i eller, hvis fonden ikke har erhvervet tilla-delse eller er registreret, det land hvor fonden har sit registrerede hjemsted.

13)Etableretfor så vidt angår depositarer: Det land hvor depositaren har sit registrerede hjemsted,eller det land hvor depositaren har en filial.14)Etableretfor så vidt angår retlige repræsentanter, der er juridiske personer: Det land hvor denretlige repræsentant har registreret hjemsted, eller det land hvor den retlige repræsentant har enfilial.15)Etableretfor så vidt angår retlige repræsentanter, der er fysiske personer: Det land hvor denretlige repræsentant er hjemmehørende.16)En alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område:En alternativ investeringsfond dera) har erhvervet tilladelse eller er registreret i et land inden for den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i henhold til gældendenational lovgivning, ellerb) ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret i et land inden for Den Europæiske Union el-ler et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, men har sit regi-strerede hjemsted eller hovedkontor i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.17)En forvalter fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område:En forvalter der har sit registrerede hjemsted i et land in-den for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område.18)Feeder-fond:En alternativ investeringsfond, dera) investerer mindst 85 pct. af sine aktiver i andele i en anden alternativ investeringsfond(»master-fonden«),b) investerer mindst 85 pct. af sine aktiver i mere end én master-fond, når disse master-fondehar identiske investeringsstrategier, ellerc) på anden vis har en eksponering på mindst 85 pct. af sine aktiver i en master-fond.19)Finansielt instrument:Et instrument som angivet i § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandelm.v.20)Holdingselskab:Et selskab med kapitalandele i et eller flere andre selskaber, hvis kommercielleformål er at gennemføre en forretningsstrategi eller -strategier gennem sine datterselskaber, til-knyttede selskaber eller kapitalinteresser for at bidrage til deres værdi på lang sigt, og som entener et selskab, dera) driver virksomhed på grundlag af egne aktiver, og hvis kapitalandele optages til handel på etreguleret marked i et land inden for Den Europæiske Unionen eller et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, ellerb) ikke er oprettet med det primære formål at generere afkast til sine investorer ved at afhændesine datterselskaber eller tilknyttede selskaber, som dokumenteret af selskabets årsrapporteller andre officielle dokumenter.21)Alternative investeringsfondes hjemland:Entena) det land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, hvor den alternative investeringsfond har erhvervet tilladelse eller erregistreret i henhold til gældende national ret, eller i tilfælde af flere tilladelser eller registre-ringer det land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, hvor den alternative investeringsfond første gang erhvervedetilladelse eller blev registreret, ellerb) det land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, hvor den har sit registrerede hjemsted eller hovedkontor, hvis den al-ternative investeringsfond hverken har erhvervet tilladelse eller er registreret i et land inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område.22)Forvalterens hjemland:Det land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted. Forforvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland forstås alle henvisninger til »forvalterenshjemland« i denne lov som »referenceland«.23)Forvalterens værtsland:Det eller de lande inden for Den Europæiske Union eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ikke er forvalterens hjemland,hvor en forvaltera) forvalter eller markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et land inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, ellerb) markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland.24)Startkapital:Forvalterens kapitalgrundlag opgjort på det tidspunkt, hvor forvalteren opnår tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 3.25)Udsteder:En udsteder som omhandlet i reglerne, der gennemfører artikel 2, stk. 1, litra d, i di-rektiv 2004/109/EF, når udstederen har sit registrerede hjemsted i Den Europæiske Union elleret land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og når dens andele opta-ges til handel på et reguleret marked, som omhandlet i reglerne der gennemfører artikel 4, stk. 1,nr. 14, i direktiv 2004/39/EF.26)Retlig repræsentant:En fysisk person, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæi-ske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller enjuridisk person, der har sit registrerede hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union elleret land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er udtrykkeligtudpeget af en forvalter, der har sit registrerede hjemsted i et tredjeland, til at handle på vegne afdenne forvalter over for myndigheder, kunder, organer og modparter i Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, til forvalteren ved-rørende forvalterens forpligtelser i henhold til denne lov.27)Gearing:En metode som forvalteren anvender til at øge eksponeringen af en alternativ investe-ringsfond, som den forvalter, hvad enten dette sker ved hjælp af lån af kontante midler ellerværdipapirer eller gearing indeholdt i derivatpositioner eller ved andre midler.28)Forvaltning af alternative investeringsfonde:Ansvaret for udøvelse af mindst de investerings-forvaltningsfunktioner, der er nævnt i bilag 1, nr. 1, for en eller flere alternative investerings-fonde.29)Markedsføring:En direkte eller indirekte udbydelse eller placering på initiativ af forvaltereneller på vegne af forvalteren af andele i en alternativ investeringsfond, som den forvalter, til el-ler hos investorer, som er hjemmehørende eller har registrerede hjemsted i et land inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.30)Master-fond:En alternativ investeringsfond, som en anden alternativ investeringsfond investerereller har eksponering i, i overensstemmelse med nr. 18.31)Referenceland:Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, som fastslået i overensstemmelse med kapitel 17.32)Tredjeland:Et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale medpå det finansielle område.33)Unoteret selskab:Et selskab, som har sit registrerede hjemsted i et land inden for Den Europæi-ske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvisandele ikke optages til handel på et reguleret marked som omhandlet i reglerne, der gennemfø-rer artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF.

34)Kapitalgrundlag:Forvalterens kapitalgrundlag som omhandlet i reglerne, der gennemfører arti-kel 56-67 i direktiv 2006/48/EF.35)Moderselskab:Et moderselskab som defineret i reglerne, der gennemfører artikel 1 og 2 i direk-tiv 83/349/EØF.36)Prime broker:Et kreditinstitut, en reguleret investeringsvirksomhed eller en anden enhed, der erunderlagt tilsynsmæssig regulering og løbende tilsyn og tilbyder tjenesteydelser til professionel-le investorer, primært for at finansiere eller foretage transaktioner i finansielle instrumenter sommodpart, og som også kan tilbyde andre tjenesteydelser, som f.eks. clearing og afvikling afhandler, opbevaringsydelser, udlån af værdipapirer, skræddersyet teknologi og driftsstøttefacili-teter.37)Professionel investor:En investor der anses som en professionel kunde, eller som efter anmod-ning behandles som en professionel kunde, som defineret i reglerne, der gennemfører bilag II tildirektiv 2004/39/EF.38)Kvalificerede andele:Direkte eller indirekte besiddelse af en andel i en forvalter, som entenudgør mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, jf. reglerne der gennemfører artikel9 og 10 i direktiv 2004/109/EF, under hensyn til betingelserne for sammenlægning af besiddel-sen, jf. reglerne der gennemfører artikel 12, stk. 4 og 5, i det pågældende direktiv, eller som gi-ver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den forvalter, hvori denne be-siddelse findes.39)Arbejdstagerrepræsentanter:Arbejdstagernes repræsentanter som defineret i reglerne, der gen-nemfører artikel 2, litra e, i direktiv 2002/14/EF.40)Detailinvestor:En investor der ikke er en professionel investor, jf. nr. 37.41)Datterselskab:Et datterselskab som defineret i reglerne, der gennemfører artikel 1 og 2 i direk-tiv 83/349/EØF.42)Tilsynsmyndighederfor så vidt angår alternative investeringsfonde fra tredjelande: Nationalemyndigheder i et tredjeland der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn medalternative investeringsfonde.43)Tilsynsmyndighederfor så vidt angår forvaltere fra tredjelande: Nationale myndigheder i et tred-jeland der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forvaltere.44)Securitisationsenheder med særligt formål:Enheder, hvis eneste formål er at foretage securitisa-tion eller securitisationer som omhandlet i artikel 1, nr. 2, i forordning (EF) nr. 24/2009 og an-dre passende aktiviteter med henblik på at opfylde dette formål.45)UCITS:Et institut for kollektiv investering i værdipapirer som har erhvervet tilladelse i overens-stemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 5 i direktiv 2009/65/EF.46)Reguleret marked:Et marked som er omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 4, stk. 1, nr.14, i direktiv 2004/39/EF.47)Kapitalforening:En forening med en eller flere investorera) hvis formål er at skabe et afkast til foreningens investorer ved investering i finansielle in-strumenter omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed,b) hvis vedtægter angiver, at foreningen er en kapitalforening, ogc) som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investerings-fonde.Stk. 2.For forvaltere af alternative investeringsfonde, der har sit registrerede hjemsted i Danmark,som ikke er selvforvaltende, forstås i denne lov ved:1)Det øverste ledelsesorgan:a) Bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse og en direktion.b) Tilsynsrådet i selskaber, der har et tilsynsråd og en direktion.2)Det centrale ledelsesorgan:

a) Direktionen i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd.b) Bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse og en direktion.3)Ledelsen:Alle de organer, som er nævnt i nr. 1 og 2. Et medlem af ledelsen kan være et med-lem af et selskabs tilsynsråd, bestyrelse eller direktion.Stk. 3.For forvaltere af alternative investeringsfonde, der ikke har sit registrerede hjemsted iDanmark, og for selvforvaltende alternative investeringsfonde, skal bestemmelser om det øversteledelsesorgan, det centrale ledelsesorgan, direktionen og ledelsen, eller medlemmer af disse ledel-sesorganer, anvendes med de fornødne tilpasninger på disse forvalteres ledelsesorganer og med-lemmer heraf.Stk. 4.Med henblik på stk. 1, nr. 34, finder reglerne, der gennemfører artikel 13-16 i direktiv2006/49/EF tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler til præcisering af gearingsmetoderne, jf. stk. 1,nr. 27, og hvordan gearingen beregnes.Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en enhed opfylder betingelsernenævnt i stk. 1, nr. 1, litra a.Afsnit IITilladelse og virksomhedsområdeKapitel 3Forvaltning af alternative investeringsfonde§ 4.Hvis en alternativ investeringsfond ikke er omfattet af en aftale om at blive forvaltet af enforvalter af alternative investeringsfonde, der er meddelt tilladelse eller er registreret som forvalter,er fonden selvforvaltende. Bestemmelserne i denne lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de gælder tilsvarende for selvforvaltende alternative investeringsfonde med de fornødne tilpasnin-ger.Stk. 2.Kan en forvalter ikke sikre overholdelsen af kravene i denne lov, for hvilke en alternativinvesteringsfond eller anden enhed på fondens vegne er ansvarlig, skal forvalteren omgående med-dele dette til Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i det land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som fonden erfra, hvis dette ikke er Danmark. Finanstilsynet skal herefter påbyde forvalteren at tage de nødvendi-ge skridt til at rette op på situationen.Stk. 3.Hvis den manglende overholdelse fortsætter, på trods af foranstaltningerne påbudt af Fi-nanstilsynet i henhold til stk. 2, og i den udstrækning der er tale om en forvalter med registrerethjemsted i Danmark eller en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet på-byde forvalteren at trække sig som forvalter for den pågældende alternative investeringsfond. I såfald kan fonden ikke længere markedsføres i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. I den udstrækning der er tale en for-valter med registreret hjemsted i et tredjeland eller en alternativ investeringsfond, der er fra et tred-jeland, skal Finanstilsynet forbyde markedsføring af fonden i lande inden for Den Europæiske Uni-on eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet skalstraks underrette de kompetente myndigheder i forvalterens eventuelle værtslande.

§ 5.Virksomheder, der forvalter alternative investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 28, skal have til-ladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 3, eller være registreret hos Finans-tilsynet, jf. § 9, stk. 1.Stk. 2.Virksomheder, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde og virksomhe-der, der er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde har eneret tilat forvalte alternative investeringsfonde og har eneret til at benytte betegnelsen »forvalter af alterna-tive investeringsfonde« i deres navn.Stk. 3.Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde, må markedsføre andele i alternative investeringsfonde over for professionelle inve-storer i overensstemmelser med reglerne i afsnit VI.Stk. 4.Andele i alternative investeringsfonde må ikke markedsføres over for detailinvestorer iDanmark. Finanstilsynet kan meddele forvaltere med tilladelse tilladelse til at markedsføre en fondover for detailinvestorer.Stk. 5.Andele i alternative investeringsfonde må ikke markedsføres i andre lande inden for DenEuropæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,medmindre dette sker af forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-ternative investeringsfonde eller i henhold til delegation fra en sådan forvalter.Stk. 6.Forvaltere, der er registreret i Finanstilsynet, må markedsføre andele i alternative investe-ringsfonde, der er etableret i Danmark eller i et tredjeland, over for professionelle investorer i Dan-mark og i tredjelande.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser, der skal være opfyldtfor, at en forvalter med tilladelse må markedsføre andele i alternative investeringsfonde over fordetailinvestorer i Danmark, samt regler for tilladelsen og markedsføringen vedrørende dette.Stk. 8.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om typer af forvaltere af alternative investe-ringsfonde.Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal have tilladelse§ 6.Virksomheder, der forvalter en eller flere alternative investeringsfonde, skal have tilladelse fraFinanstilsynet, såfremt aktiverne i de alternative investeringsfonde, virksomheden forvalter, sam-menlagt overstiger en værdi svarende til1) 100 mio. euro, eller2) 500 mio. euro, såfremt virksomheden udelukkende forvalter alternative investeringsfonde, derikke har gearet sine investeringer, og ingen investorer i fondene har ret til at blive indløst i enperiode på minimum 5 år efter datoen for den oprindelige investering i hver af fondene.Stk. 2.Aktiver, der er erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1, nr. 27, skal medregnes i opgørelsenover aktiverne i henhold til stk. 1, nr. 1.Stk. 3.Ved opgørelsen af hvor mange aktiver virksomheden i alt forvalter, skal aktiver, der entendirekte eller indirekte via et selskab, som forvalteren er knyttet til gennem fælles forvaltning ellerkontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte besiddelse, medregnes.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelsen af grænserne nævnt i stk. 1 samt procedu-ren for meddelelse af tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.§ 7.Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, der er etableret i Danmark, skalvære aktieselskaber.Stk. 2.Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som harDanmark som referenceland, skal være selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 3.Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis forvalteren er en alternativ investeringsfond, der er selvforval-tende.§ 8.Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, som ikke er selvforvaltende, måikke udføre andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan dog tillige ha-ve tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og udførede aktiviteter dette giver tilladelse til.Stk. 3.Udover det i stk. 1 nævnte kan forvaltere, der ikke er selvforvaltende, få tilladelse til at ud-føre de i bilag 1, nr. 3, nævnte ydelser. En forvalter kan ikke få tilladelse til at yde accessoriske tje-nesteydelser efter bilag 1, nr. 3, litra b, medmindre forvalteren har tilladelse til forvaltning af inve-steringsporteføljer efter bilag 1, nr. 3, litra a.Stk. 4.En selvforvaltende alternativ investeringsfond må udelukkende udføre aktiviteterne nævnt ibilag 1, nr. 1 og 2, og alene for fonden selv.Stk. 5.Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter finder§ 10, stk. 4, og §§ 43, 72 og 125 i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse på forvalte-rens udførelse af disse tjenesteydelser.Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal registreres§ 9.Forvaltere af alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, som ikke er omfattet afforpligtelsen til at søge om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde, jf. § 6, stk. 1, ogsom ikke har valgt frivilligt at søge en sådan tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde,jf. § 10, stk. 2, skal registreres hos Finanstilsynet.Stk. 2.Når en virksomhed registrerer sig hos Finanstilsynet som forvalter, skal virksomheden op-lyse1) virksomhedens navn,2) virksomhedens CVR-nummer,3) en entydig identifikation af de alternative investeringsfonde, som virksomheden forvalter, og4) en beskrivelse af investeringsstrategierne for hver alternativ investeringsfond, som virksomhe-den forvalter.Stk. 3.En registreret forvalter skal foretage regelmæssige indberetninger til Finanstilsynet om1) hvilke alternative investeringsfonde som denne forvalter, disses investeringsstrategier og fonde-nes vigtigste eksponeringer og vigtigste koncentrationer,2) eventuelt væsentligt ændrede investeringsstrategier for hver alternativ investeringsfond sidenseneste indberetning, og3) de vigtigste instrumenter, som forvalteren handler med.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pligten til at lade sig registrere, hvilke op-lysninger en forvalter skal give på registreringstidspunktet og regelmæssigt indberette, samt hvor-dan oplysningerne skal afgives.§ 10.En registreret forvalter af alternative investeringsfonde skal inden for 30 kalenderdage søgeom tilladelse hos Finanstilsynet, når de aktiver, forvalteren sammenlagt forvalter, overstiger de i§ 6, stk. 1, nævnte grænser.Stk. 2.En registreret forvalter eller en virksomhed kan af egen drift anmode om tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde, selvom værdien af de forvaltede aktiver ikke overstiger de i§ 6, stk. 1, nævnte grænser.

Ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde§ 11.Virksomheder som overstiger de i § 6, stk. 1, fastsatte grænser, skal søge om tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde hos Finanstilsynet.Stk. 2.Finanstilsynets tilladelse skal omfatte de aktiviteter, der fremgår af bilag 1, nr. 1 og 2. Her-udover kan Finanstilsynet give en forvalter tilladelse til at udøve en eller flere af de aktiviteter, somer nævnt i bilag 1, nr. 3, medmindre forvalteren er selvforvaltende. Tilladelse til udførelse af de ibilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter er betinget af, at forvalteren tilsluttes lov om en garantifond forindskydere og investorer for så vidt angår disse aktiviteter. Finanstilsynet kan endvidere begrænsetilladelsens omfang, navnlig hvad angår investeringsstrategierne i de alternative investeringsfonde,som virksomheden søger tilladelse til at forvalte.Stk. 3.Finanstilsynet giver en virksomhed tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde,når Finanstilsynet er overbevist om, at virksomheden er i stand til at opfylde betingelserne i dennelov, og når1) virksomheden har tilstrækkelig startkapital og kapitalgrundlag i overensstemmelse med kravenei § 16,2) medlemmerne af virksomhedens ledelse har et godt omdømme og fyldestgørende erfaring til atudøve sit hverv eller varetage sin stilling, jf. § 13,3) ejerne af kvalificerede andele i virksomheden er egnede i forhold til at sikre en fornuftig og for-svarlig drift af virksomheden,4) virksomhedens hovedkontor og registreret hjemsted er i Danmark, medmindre virksomheden eromfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4,5) virksomheden opfylder kravene i § 7,6) betingelserne i § 116 er opfyldt, hvis virksomheden er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4.7) Finanstilsynet ikke hindres i at varetage sine tilsynsopgaver som følge af snævre forbindelsermellem virksomheden og andre fysiske eller juridiske personer, og8) Finanstilsynet ikke hindres i at varetage sine tilsynsopgaver som følge af love eller administrati-ve bestemmelser i et tredjeland, der gælder for fysiske eller juridiske personer, som virksomhe-den har snævre forbindelser med, eller som følge af vanskeligheder med at håndhæve disse loveog administrative bestemmelser.Stk. 4.En ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde1) oplysninger om de personer, der har ansvaret for udførelsen af forvalterens opgaver,2) oplysninger om identiteten af de kapitalejere i virksomheden, som direkte eller indirekte, i egen-skab af fysiske eller juridiske personer, besidder en kvalificeret andel i virksomheden, samt stør-relsen heraf,3) en aktivitetsplan, hvoraf virksomhedens organisatoriske struktur fremgår, herunder oplysningerom, hvordan virksomheden har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til § 5, stk. 1og stk. 5, § 8, § 11, stk. 1, stk. 3-7, § 12, § 13, stk. 1-3, og stk. 5, §§ 15-20, §§ 23-27 og §§ 29-130,4) oplysninger om aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20, og5) oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand i henhold til §§40 og 43.Stk. 5.For hver alternativ investeringsfond, som virksomheden har til hensigt at forvalte, skal an-søgningen indeholde

1) oplysninger om investeringsstrategierne, herunder typerne af underliggende fonde hvis den al-ternative investeringsfond er en fund-of-funds, og virksomhedens politik med hensyn til brugenaf gearing og risikoprofilerne samt andre data om de alternative investeringsfonde, virksomhe-den forvalter eller har til hensigt at forvalte, herunder oplysninger om de lande inden for DenEuropæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område el-ler tredjelande, på hvis område disse alternative investeringsfonde er etableret eller forventes atblive etableret,2) oplysninger om masterfonden, herunder hvor den er etableret, hvis den alternative investerings-fond er en feeder-fond,3) regler eller vedtægter for hver alternativ investeringsfond, som virksomheden har til hensigt atforvalte,4) oplysninger om, hvilke foranstaltninger der i henhold til kapitel 8 er truffet med hensyn til atudpege en depositar for hver alternativ investeringsfond, som virksomheden har til hensigt atforvalte, og5) eventuelle andre relevante oplysninger, jf. § 62, for hver alternativ investeringsfond, som virk-somheden har til hensigt at forvalte.Stk. 6.Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forstå-else med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf.§ 3, stk. 1, nr. 38, i en forvalter, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den på-tænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, atdenne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller50 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at forvalteren bliver en dattervirk-somhed.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om følgende:1) De oplysninger en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter.2) Kravene til virksomhedens ansøgning.3) Kravene i stk. 3, nr. 3.4) Proceduren, kravene, tidsfrister, m.v. i forbindelse med anmeldelse af erhvervelse af kvalifice-rede andele, jf. stk. 6.§ 12.Finanstilsynet skal bede hjemlandets tilsynsmyndigheder om en udtalelse, før Finanstilsynetmeddeler tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 3, til1) et datterselskab af en anden forvalter, en UCITS’ administrationsselskab, et fondsmæglersel-skab, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, der er godkendt i et andet land inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,2) et datterselskab af et moderselskab for en anden forvalter, en UCITS’ administrationsselskab, etfondsmæglerselskab, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, der er godkendt i et andet landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, og3) en virksomhed, der kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som dem, der kon-trollerer en anden forvalter, en UCITS’ administrationsselskab, et fondsmæglerselskab, et kre-ditinstitut eller et forsikringsselskab, der er godkendt i et andet land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.§ 13.Et medlem af ledelsen for en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investerings-fonde skal have et godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at udøve deres hverv eller varetagederes stilling, herunder også erfaring med investeringsstrategierne for de alternative investerings-fonde, som forvalteren til enhver tid er ansvarlig for.

Stk. 2.Et medlem af ledelsen skal opfylde følgende:1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansiel-le lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at ved-kommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssaneringeller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.3) Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via en virksomhed, som vedkommende ejer,deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre forvalteren el-ler de fonde forvalteren forvalter tab eller risiko for tab.4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommendeikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlemaf ledelsen opfylder kravene, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til denfinansielle sektor.Stk. 3.Ved enhver udskiftning i ledelsen, skal forvalteren straks meddele dette til Finanstilsynetsammen med deres navne.Stk. 4.Forvalterens forretningsadfærd skal altid fastlægges af mindst to personer fra det centraleledelsesorgan eller direktionen.Stk. 5.Medlemmerne af ledelsen for en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse medderes indtræden i forvalterens virksomhed, og hvis forholdene efterfølgende ændres. Det sammegælder forvalteren, når forvalterne bliver bekendt med ændring af forholdene nævnt i stk. 2.§ 14.Inden for tre måneder efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse som for-valter af alternative investeringsfonde underretter Finanstilsynet skriftligt ansøgeren om, hvorvidttilladelse er givet eller ej. Finanstilsynet kan forlænge denne frist med op til tre måneder, hvis Fi-nanstilsynet anser det for nødvendigt på grund af sagens særlige omstændigheder, og efter at haveunderrettet ansøgeren derom.Stk. 2.En ansøgning anses for fuldstændig i relation til § 14, stk. 1, når Finanstilsynet som mini-mum har modtaget oplysningerne nævnt i § 11, stk. 4, nr. 1-4, og § 11, stk. 5, nr. 1 og 2. For forval-tere, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4, skal Finanstilsynet tillige have modtaget oplysnin-gerne i § 119, stk. 1.Stk. 3.En forvalter må begynde at forvalte alternative investeringsfonde med investeringsstrategi-er, som angivet i ansøgningen, når tilladelsen foreligger, jf. § 11, dog tidligst én måned efter at haveindgivet eventuelle manglende oplysninger efter § 11, stk. 4, nr. 5, og § 11, stk. 5, nr. 3-5.Stk. 4.Når Finanstilsynet modtager en ansøgning fra en virksomhed med registreret hjemsted i ettredjeland, suspenderes fristerne i stk. 2 i tidsrummet hvorDen Europæiske Værdipapir- og Markeds-tilsynsmyndighedforetager vurderingen omtalt i § 115, stk. 2, og eventuelt § 120, stk. 3.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1 samt nærmere regler om,hvilke hindringer der kan hæmme Finanstilsynet i effektivt at varetage tilsynets opgaver.Underretningspligt§ 15.En forvalter af alternative investeringsfonde skal underrette Finanstilsynet om planlagte æn-dringer af væsentlige forhold, før ændringerne gennemføres, når forholdene vedrører oplysninger,som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med meddelelse af tilladelse til at forvalte alternativeinvesteringsfonde. Uforudsete ændringer skal meddeles til Finanstilsynet straks efter, at ændringener sket.

Stk. 2.Hvis Finanstilsynet ikke kan godkende ændringerne, skal Finanstilsynet informere forvalte-ren herom inden for en måned efter modtagelsen af underretningen. Finanstilsynet kan forlængedenne frist med op til en måned, hvis det er nødvendigt på grund af sagens særlige omstændigheder.Finanstilsynet giver forvalteren meddelelse om eventuel udskydelse af fristen inden for en månedefter, at Finanstilsynet har modtagelsen underretningen efter stk. 1. Forvalteren kan iværksætte æn-dringerne, hvis Finanstilsynet ikke modsætter sig ændringerne inden fristens udløb.Kapitalforhold§ 16.En forvalter af alternative investeringsfonde skal have en startkapital, der mindst udgør etbeløb svarende til værdien af 125.000 euro. Selvforvaltende alternative investeringsfonde skal haveen startkapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 300.000 euro.Stk. 2.En forvalter skal forøge sit kapitalgrundlag med 0,02 pct. af den del af de forvaltede alter-native investeringsfondsporteføljer, der overstiger 250 mio. euro. Til forvalterens alternative inve-steringsfonds porteføljer medregnes formuen i de alternative investeringsfonde, som forvalterenforvalter, herunder alternative investeringsfonde for hvilke forvalteren har uddelegeret funktionervedrørende forvaltningen i overensstemmelse med kapitel 7. Til forvalterens alternative investe-ringsfondsporteføljer medregnes ikke formuen i alternative investeringsfonde, som forvalteren for-valter efter delegation.Stk. 3.Kravene til kapitalgrundlaget efter stk. 1 og 2 udgør tilsammen højst et beløb svarende til10 mio. euro.Stk. 4.En forvalter skal uanset stk. 1-3 have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel afdet foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsent-lig ændring i forvalterens virksomhed siden det foregående år. Har en forvalter ikke været i drift i etår, skal den have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, derfremgår af driftsplanen for første års drift, medmindre Finanstilsynet kræver denne plan ændret.Stk. 5.En forvalter skal1) forøge sit kapitalgrundlag ud over kravene i stk. 1-4 således, at det er passende til at dækkeeventuelle risici for erstatningsansvar som følge af pligtforsømmelse, eller2) have en erhvervsansvarsforsikring mod erstatningsansvar som følge af pligtforsømmelse, som erpassende i forhold til de risici, den skal dække.Stk. 6.Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillægget efter stk. 2 kan ydes i form af en ga-ranti stillet af et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsikringsselskabetskal have hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, eller i et tredjeland, hvor det er underlagt tilsynsregler, somefter Finanstilsynet vurdering svarer til reglerne i Den Europæiske Union.Stk. 7.En forvalter kan placere sit kapitalgrundlag, herunder ekstra kapitalgrundlag som omhand-let i stk. 4, i kapitalandele og obligationer, som er optaget til handel på et reguleret marked, eller iandele i UCITS. De aktiver, som kapitalgrundlaget investeres i, skal være likvide, let omsætteligeog må ikke omfatte spekulative positioner.Stk. 8.Såfremt en forvalter tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10, i lovom finansiel virksomhed, finder alene kravene i stk. 5, 7 og 10 samt regler udstedt med hjemmel istk. 9 anvendelse.Stk. 9.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunderhvordan risici kan afdækkes ved brug af erhvervsansvarsforsikringer.Stk. 10.Finanstilsynet kan fastsætte et højere krav til kapitalgrundlag end det af det øverste ledel-sesorgan fastsatte.Stk. 11.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for indberetning af kapitalgrundlaget.

Indgreb i eller ophør af forvalterens virksomhed§ 17.Finanstilsynet inddrager en forvalter af alternative investeringsfondes tilladelser efter dennelov helt eller delvist, hvis en forvalter1) anmoder om dette,2) har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis,3) ikke længere opfylder betingelserne for at få en tilladelse,4) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler, der er ud-stedt i medfør af loven,5) ikke gør brug af tilladelsen inden for 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,6) ikke udøver aktiviteter omfattet af tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde i enperiode på over 6 måneder,7) ikke længere overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr.3, litra a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil, eller8) ikke længere kan opretholde tilladelsen som følge af anden lovgivning.Afsnit IIIVilkår for drift af forvaltereKapitel 4Generelle bestemmelser§ 18.En forvalter af alternative investeringsfonde skal til enhver tid1) udøve sine aktiviteter i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden forforvaltningsområdet,2) råde over og effektivt anvende de ressourcer og procedurer, som er nødvendige for en tilfreds-stillende udøvelse af virksomheden,3) træffe alle rimelige foranstaltninger for at undgå interessekonflikter, og når de ikke kan undgåspåvise, styre og overvåge interessekonflikterne,4) oplyse de forvaltede alternative investeringsfonde, investorerne i disse og eventuelle andre be-rørte parter om mulige interessekonflikter for at forhindre, at de får negativ indflydelse på deforvaltede fonde eller investorerne i disses interesser, samt for at sikre, at fondene behandles ret-færdigt,5) overholde alle gældende regler således, at de bedst muligt kan varetage interesserne for de for-valtede fonde, fondenes investorer og markedernes integritet, og6) behandle alle de forvaltede alternative investeringsfondenes investorer retfærdigt.Stk. 2.Ingen investor i en alternativ investeringsfond må gives fortrinsbehandling i forhold til an-dre investorer, medmindre det klart fremgår af fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, at denpågældende investor har ret til en sådan fortrinsbehandling.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold.Skønsmæssig porteføljepleje§ 19.En forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig por-teføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, må ikke investere noget af kundens portefølje i de alternative

investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter, medmindre kunden forinden skriftligt har accepte-ret dette.Aflønning§ 20.En forvalter af alternative investeringsfonde skal have en lønpolitik og -praksis, der er ioverensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.Stk. 2.Ved en forvalters aflønning af medlemmer af ledelsen og andre ansatte, hvis aktiviteter harvæsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternativeinvesteringsfonde, skal forvalteren sikre sig, at følgende er opfyldt på en måde og i et omfang, somsvarer til dens størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af densaktiviteter:1) De variable løndele til et medlem af ledelsen må højst udgøre 50 pct. af honoraret eller den fastegrundløn inklusive pension.2) Der fastsættes et passende loft for variable løndele for andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-lig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative in-vesteringsfonde.3) Med forbehold for den alternative investeringsfonds retlige struktur og dens fondsregler og ved-tægter skal en væsentlig del og under alle omstændigheder mindst 50 pct. af en variabel løndeltil et medlem af ledelsen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalte-rens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, på tids-punktet for beregningen heraf bestå af andele, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapi-talandele i de alternative investeringsfonde eller disses modervirksomhed, der ejer de alternativeinvesteringsfonde fuldt ud, eller af tilsvarende instrumenter, der afspejler de alternative investe-ringsfondes værdi. Minimumskravet på 50 pct. i 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltnin-gen af alternative investeringsfonde udgør mindre end 50 pct. af den samlede portefølje, somforvaltes af forvalteren.4) Forvalterens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct.,skal ske over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dogfor et medlem af ledelsen mindst 4 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksen-de andel i slutningen af perioden. Hvis en alternativ investeringsfonds livscyklus er kortere end3 år henholdsvis 4 år, tilpasses perioden i 1. pkt. til fondens livscyklus og indløsningspolitik.5) Forvalteren kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvist, såfremt forvalteren påtidspunktet for udbetaling af den variable løndel ikke overholder kravene til kapitalgrundlag i§ 16, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.6) Forvalteren udbetaler ikke variabel løn til et medlem af ledelsen, såfremt forvalteren i den peri-ode, som aftalen om den variable løn vedrører, og indtil tidspunktet for beregningen heraf, fåren frist fra Finanstilsynet efter § 16 om opfyldelse af kravene til kapitalgrundlag.Stk. 3.For et medlem af ledelsen i forvaltere må optioner vedrørende kapitalandele eller lignendeinstrumenter højst udgøre 12,5 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension på tids-punktet for beregningen heraf.Stk. 4.Forvalteren skal sikre sig, at kapitalandele og instrumenter m.v., der overdrages til et med-lem af ledelsen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risiko-profil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, som en del af den vari-able løn, som er nævnt i stk. 2, nr. 3, ikke må afhændes af disse personer i en passende periode.Forvalteren skal ligeledes sikre sig, at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko,der knytter sig til disse kapitalandele og instrumenter m.v.

Stk. 5.Forvalteren skal sikre sig, at udbetaling af den efter stk. 2, nr. 4, udskudte variable løndel tilet medlem af ledelsen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterensrisikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, er betinget af, atde kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt påudbetalingstidspunktet samt betinget af, at forvalterens eller de alternative investeringsfondes øko-nomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variab-le løndel.Stk. 6.Forvalteren skal sikre sig, at medlemmer af ledelsen og andre ansatte, hvis aktiviteter harvæsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternativeinvesteringsfonde, som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable løn helt eller delvist,hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres atvære fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.Stk. 7.Forvalteren skal sikre sig, at såfremt et medlem af ledelsen eller andre ansatte, hvis aktivite-ter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltedealternative investeringsfonde, tildeles en pensionsydelse, som helt eller delvis kan sidestilles medvariable løndele, skal forvalteren, hvis modtageren forlader forvalteren inden pensionstidspunktet,beholde denne del af pensionsydelsen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk. 2, nr. 3. Stk. 5og 6 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis modtageren er medlem afdet øverste ledelsesorgan eller ansat hos forvalteren ved pensionsalderen, skal forvalteren udbetaleden variable del af pensionsydelsen til modtageren i form af de i stk. 2, nr. 3, nævnte instrumenteruden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 6 finder tilsvarende anven-delse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.Stk. 8.Ved variable løndele forstås aflønningsordninger og anden form for betaling, hvor den en-delige værdi ikke er kendt på forhånd, herunder bl.a. bonusordninger, resultatkontrakter, præferen-ceafkast og andre lignende ordninger. En variabel løndel, der er resultatafhængig, skal fastsættes pågrundlag af en vurdering af den pågældende modtagers resultater, afdelingens eller de forvaltedealternative investeringsfondes resultater og forvalterens samlede resultater.Stk. 9.Stk. 2-8 finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollektiveoverenskomster, dog således at stk. 2-8 finder anvendelse på aftaler om variable løndele for perso-ner i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis aftalen om variabel lønikke er fastsat i overenskomsten.Stk. 10.Stk. 2, nr. 1-4, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, finder ikke anvendelse for præferenceafkast, underforudsætning af at den alternative investeringsfond har tilbagebetalt indskuddene til investorernesamt et beløb svarende til en på forhånd fastsat forrentning af indskuddet, førend præferenceafkastetudbetales til medlemmer af ledelsen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse påforvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, og atdet præferenceafkast, som udbetales, underlægges tilbagetagelseskrav, jf. stk. 6, indtil den pågæl-dende alternative investeringsfond likvideres.Stk. 11.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en forvalter skaltræffe for at have en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund ogeffektiv risikostyring, herunder nærmere regler vedrørende udbetaling af variabel løn, jf. de i stk. 1-8 nævnte forhold.§ 21.En forvalter af alternative investeringsfonde, der er betydelig i kraft af sin størrelse og stør-relsen af de alternative investeringsfonde, den forvalter, dens interne organisation og dens aktivite-ters art, formål og kompleksitet, skal nedsætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.Stk. 2.I koncerner med flere virksomheder, som i medfør af stk. 1 eller § 77 c, stk. 1, i lov omfinansiel virksomhed, har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der nedsættes et fælles af-

lønningsudvalg for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf. Aflønningsudvalget skal or-ganisatorisk placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet, og skal nedsættes i en virk-somhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som udvalget er nedsat for.Stk. 3.Formanden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlem af det øverste ledel-sesorgan i den virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget, eller af de øverste ledelsesorganer ivirksomheder, der i medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal sam-mensættes således, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurderingaf, om virksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forretningsgange, er i overens-stemmelse med § 20.Stk. 4.Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde for det øverste ledelsesorgansbeslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan haveindflydelse på forvalterens risikostyring. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende afløn-ning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage forvalterens langsigtede interesser, herunderogså i forhold til kapitalejere og andre investorer.§ 22.Inden en forvalter af alternative investeringsfonde indgår en aftale om variabel løn eller fra-trædelsesgodtgørelse med et medlem af forvalterens ledelse, skal forvalterens øverste organ havegodkendt forvalterens lønpolitik, jf. § 20, stk. 1, herunder retningslinjer for tildeling af variabel lønog retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.Stk. 2.I en forvalter skal formanden for det øverste ledelsesorgan i sin beretning for forvalterensøverste organ redegøre for aflønningen af forvalterens ledelse. Redegørelsen skal indeholde oplys-ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i det indevæ-rende og det kommende regnskabsår.Stk. 3.Forvalteren skal i årsrapporten offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlemaf ledelsen, som vedkommende som led i dette hverv har modtaget fra forvalteren i det pågældenderegnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har modtaget som medlem af ledelsen i envirksomhed inden for samme koncern.Stk. 4.Finanstilsynet fastsætter regler for forvalternes pligt til at offentliggøre oplysninger omderes aflønning af medlemmer af ledelsen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-se på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde.Interessekonflikter§ 23.En forvalter af alternative investeringsfonde skal ved indretningen af sin virksomhed organi-satorisk såvel som administrativt træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at identificere,forhindre, styre og overvåge interessekonflikter for at forhindre, at de skader de forvaltede alterna-tive investeringsfondes eller deres investorers interesser.Stk. 2.En forvalter skal kunne identificere interessekonflikter, der vil kunne opstå i forbindelsemed forvaltningen af alternative investeringsfonde, imellem følgende:1) Forvalteren, herunder dens ledere, ansatte eller enhver anden person, der direkte eller indirekteer forbundet med forvalteren ved et kontrolforhold, og de forvaltede alternative investeringsfon-de eller investorer i sådanne alternative investeringsfonde.2) Forskellige forvaltede alternative investeringsfonde eller imellem investorer i sådanne fonde.3) Forvaltede alternative investeringsfonde eller investorer i sådanne fonde og en eller flere af for-valterens andre kunder.4) To af forvalterens kunder.Stk. 3.Hvis kravene i stk. 1 og 2 ikke med rimelig sikkerhed kan sikre, at risikoen for at skadeinvestorernes interesser vil blive undgået, skal forvalteren klart oplyse investorerne om interesse-

konflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, inden forvalteren påtager sig opgaver på inve-storernes vegne.Stk. 4.Forvalteren skal udarbejde passende politikker og procedurer for håndteringen af interesse-konflikter.Stk. 5.Hvis forvalteren anvender prime broker ydelser på vegne af en alternativ investeringsfondskal betingelserne for sådanne ydelser være fastsat i en skriftlig aftale. Mulighederne for værdipa-pirudlån eller anden overførsel af den alternative investeringsfonds aktiver, herunder aktiver stillettil sikkerhed, skal reguleres i aftalen, såfremt dette skal være muligt, og skal ske inden for rammer-ne af den alternative investeringsfonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Det skal fremgå af afta-len, at den alternative investeringsfonds depositar skal underrettes om aftalen. Forvalteren skal ud-vise den fornødne omhu ved udvælgelse af prime brokere, som der indgås aftale med.Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efterstk. 1 og 3-5 med rimelighed kan forventes at træffe, samt om de forskellige typer af interessekon-flikter, som er omhandlet i stk. 2.Risikostyring§ 24.En forvalter af alternative investeringsfonde skal for at forebygge interessekonflikter etable-re en risikostyringsfunktion, som skal være funktionelt og hierarkisk adskilt fra de operative enhe-der, herunder porteføljeplejefunktionerne, og som konsekvent og effektivt er i stand til at påvise,måle, styre og overvåge alle risici, som er relevante i forhold til de investeringsstrategier, målsæt-ninger og risikoprofiler, som de forvaltede alternative investeringsfonde hver især følger.Stk. 2.En forvalter skal foretage relevante stresstests som en del af risikostyringen.Stk. 3.En forvalter skal sikre, at hver af de forvaltede alternative investeringsfondes risikoprofilsvarer til deres størrelse, porteføljestruktur, investeringsstrategi og investeringsmålsætning somfastlagt i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, prospekt og andre udbudsdokumenter.Stk. 4.En forvalter af alternative investeringsfonde skal, når denne investerer på vegne af de for-valtede alternative investeringsfonde, gennemføre relevant due diligence procedure.Stk. 5.En forvalter skal skriftligt fastsætte grænser for det maksimale gearingsniveau for hver afde forvaltede alternative investeringsfonde, herunder for mulighederne for genanvendelse af denalternative investeringsfonds aktiver stillet til sikkerhed eller garanti, der vil kunne ydes i henholdtil gearingsaftalen. Ved fastlæggelse af grænserne skal forvalteren tage hensyn til den alternativeinvesteringsfonds type, strategi, metode til gearing, enhver forbindelse eller anden relation til andreinstitutioner, som yder finansielle ydelser, som kunne udgøre en systemisk risiko, modpartsrisiko,aftaler om sikkerhedsstillelse, forholdet imellem aktiver og passiver og omfanget, arten og udbre-delsen af forvalterens aktiviteter på det pågældende marked.Stk. 6.En forvalter skal gennemgå risikostyringssystemerne med passende hyppighed og mindstén gang årligt med henblik på at sikre, at de fortsat er tilstrækkelige og om nødvendigt tilpasse dem.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om risikostyringsfunktionen og -systemernesamt om forebyggelse af interessekonflikter.Likviditetsstyring§ 25.En forvalter af alternative investeringsfonde skal for hver alternativ investeringsfond have oganvende et passende likviditetsstyringssystem og passende procedurer, der giver forvalteren mulig-hed for at overvåge fondens likviditetsrisiko samt sikre, at likviditetsprofilen af investeringernestemmer overens med fondens underliggende likviditetsforpligtelser.

Stk. 2.Forvalteren skal for alternative investeringsfonde af den åbne type og for fonde, der anven-der gearing, regelmæssigt foretage stresstests for normale og ekstraordinære likviditetsforhold. Re-sultaterne skal indgå i risikovurderingen af fondene og tillige indgå i vurderingen af, hvad der er etpassende likviditetsstyringssystem og passende procedure for overvågning af fondenes likviditetsri-siko.Stk. 3.Forvalteren skal sikre, at der er overensstemmelse mellem investeringsstrategi, likviditets-profil og indløsningspolitik for hver af de forvaltede alternative investeringsfonde.Stk. 4.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om likviditetsstyringssystemerne og -procedurernesamt om de forpligtelser, der påhviler forvalteren i medfør af stk. 3.Investeringer i securitisationspositioner§ 26.Finanstilsynet fastsætter regler om forvaltere af alternative investeringsfondes investeringerpå vegne af alternative investeringsfonde i securitisationspositioner, herunder om følgende:1) De krav som det engagementsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstitut eller denoprindelige långiver skal opfylde for, at en forvalter af alternative investeringsfonde kan få rettil at investere i værdipapirer eller andre finansielle instrumenter af denne type, som udstedes ef-ter den 1. januar 2011 på vegne af alternative investeringsfonde, herunder krav, der sikrer, at detengagementsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige lån-giver bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 pct. netto.2) De kvalitative krav som skal opfyldes af forvaltere, der investerer i disse værdipapirer eller an-dre finansielle instrumenter på vegne af en eller flere alternative investeringsfonde.Afsnit IVOrganisatoriske kravKapitel 5Generelle bestemmelser§ 27.En forvalter af alternative investeringsfonde skal til enhver tid have tilstrækkelige ressourcerog kvalificerede medarbejdere med henblik på at sikre korrekt forvaltning af de forvaltede alternati-ve investeringsfonde.Stk. 2.Under hensynstagen til karakteren af de forvaltede alternative investeringsfonde skal for-valteren have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsforde-ling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle væsentlige aktivitetsområder,4) regler for medarbejderes personlige transaktioner, besiddelser og forvaltning af egne midler, dersom minimum sikrer, at enhver transaktion, der involverer en af de forvaltede alternative inve-steringsfonde, kan rekonstrueres med hensyn til oprindelse, involverede parter, art samt tid ogsted for gennemførelsen,5) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, herunder kontrolprocedure for medarbejderes person-lige transaktioner, besiddelser og forvaltning af egne midler,6) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og7) kontrolprocedurer der sikrer, at aktiver investeres i overensstemmelse med den forvaltede fondsvedtægter og fondsbestemmelser og gældende lovgivning.

Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en forvalter skaltræffe for at have effektive former for virksomhedsstyring i henhold til stk. 1 og 2.Kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan m.v.§ 28.I forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, skal1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i forvalte-rens øverste ledelsesorgan og2) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenteredekøn i forvalterens ledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 6-8.Stk. 2.En forvalter af alternative investeringsfonde skal, for hver alternativ investeringsfond somforvalteren er ansvarlig for, påse, at1) fondens øverste ledelsesorgan, har opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn ifondens øverste ledelsesorgan og2) fondens centrale ledelsesorgan, har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræ-senterede køn i fondens ledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 6-8.Stk. 3.Stk. 2 finder kun anvendelse for alternative investeringsfonde, der har registreret hjemsted iDanmark, som har aktiver med en samlet værdi på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden føl-gende regnskabsår.Stk. 4.Aktiver som den alternative investeringsfond har erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1, nr.27, skal medregnes i opgørelsen over fondens aktiver i henhold til stk. 3.Stk. 5.Såfremt en alternativ investeringsfond forvaltes af en forvalter, der har udarbejdet en politikfor at øge andelen af det underrepræsenterede køn i forvalterens ledelsesniveauer generelt, finderstk. 2, nr. 2, ikke anvendelse for en fond, hvor fondens drift udøves af ledelsesniveauet hos forvalte-ren.Stk. 6.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstillesmåltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for koncernen som helhed.Stk. 7.Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde enpolitik, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politikfor den samlede koncern.Stk. 8.Forvaltere af alternative investeringsfonde, eller de fonde som forvalteren forvalter, der idet seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejdeen politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk.1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.Stk. 9.Såfremt en forvalter eller alternativ investeringsfond, eller de fonde som forvalteren forval-ter, både er omfattet af denne bestemmelse og bestemmelser om kønsmæssig sammensætning i detøverste ledelsesorgan m.v. i lov om aktie- og anpartsselskaber, lov om finansiel virksomhed, lov omerhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelseforrang.Kapitel 6Værdiansættelse§ 29.En forvalter af alternative investeringsfonde skal, for hver alternativ investeringsfond denforvalter, have procedurer for værdiansættelse af fondens aktiver og forpligtelser, der sikrer, at vær-diansættelsen af aktiverne og beregningen af fondens indre værdi pr. andel sker korrekt, uafhængigtog konsekvent og i overensstemmelse med denne lov og gældende national ret. Reglerne for værdi-

ansættelse af aktiverne og beregning af indre værdi pr. andel skal fremgå af den enkelte fonds ved-tægter eller fondsbestemmelser.Stk. 2.Såfremt en alternativ investeringsfond har løbende emission og indløsning af andele, skalforvalteren sikre, at værdiansættelse af fondens aktiver og beregningen af den indre værdi pr. andelsker med en hyppighed, der er hensigtsmæssig i forhold til fondens aktiver og hyppigheden af emis-sioner og indløsninger.Stk. 3.Såfremt en alternativ investeringsfond ikke har løbende emission og indløsning af andele,skal forvalteren sikre, at værdiansættelse og beregning af den indre værdi pr. andel sker i forbindel-se med kapitalforhøjelser eller -nedsættelser.Stk. 4.Forvalteren skal sikre, at værdiansættelsen af hver forvaltet alternativ investeringsfondsaktiver samt beregningen af den indre værdi pr. andel i fonden sker mindst én gang årligt.Stk. 5.Forvalteren skal sikre, at værdiansættelsen udføres på upartisk vis og med fornøden kompe-tence og omhu.§ 30.En forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at de forvaltede alternative investe-ringsfonde regelmæssigt og mindst én gang årligt oplyser fondens investorer om den indre værdi pr.andel i overensstemmelse med denne lov, gældende national ret og fondens vedtægter eller fonds-bestemmelser.Stk. 2.Forvalteren skal sikre, at fondens vedtægter eller fondsbestemmelser indeholder bestem-melser om, hvordan investorerne får oplysninger om værdiansættelse og den indre værdi pr. andel.§ 31.Værdiansættelsen af en alternativ investeringsfond kan varetages af forvalteren af den alter-native investeringsfond eller en ekstern vurderingsekspert.Stk. 2.En ekstern vurderingsekspert kan være en fysisk eller en juridisk person. Den eksterne vur-deringsekspert skal være uafhængig af forvalteren, den alternative investeringsfond og af personer,der har snævre forbindelser til fonden eller forvalteren.Stk. 3.Hvis en forvalter selv forestår værdiansættelsen af en eller flere alternative investeringsfon-de, skal opgaven varetages af en funktion, der er adskilt fra porteføljeplejefunktionen hos forvalte-ren. Forvalteren skal endvidere indrette sin virksomhed, herunder aflønningspolitikken, således, atinteressekonflikter og utilbørlig påvirkning mindskes mest muligt.Stk. 4.Hvis en alternativ investeringsfonds depositar forestår værdiansættelsen af fondens aktiversom ekstern vurderingsekspert, skal opgaven varetages af en særskilt funktion, der er adskilt bådefunktionelt og hierarkisk fra depositarfunktionen. Depositaren skal sikre, at potentielle interessekon-flikter er korrekt identificeret, styret, overvåget og oplyst over for fondens investorer.§ 32.Når en ekstern vurderingsekspert forestår værdiansættelsen, skal forvalteren af en alternativinvesteringsfond kunne godtgøre at1) den eksterne vurderingsekspert er registreringspligtig i overensstemmelse med gældende lov-givning, lovbestemmelser, administrative bestemmelser eller fagetiske regler,2) den eksterne vurderingsekspert kan levere tilstrækkelige faglige garantier for at kunne udføreværdiansættelsen i overensstemmelse med kravene i §§ 29 og 30, og3) udpegelsen af vurderingseksperten opfylder kravene til delegation i §§ 38-41 samt i bestemmel-ser fastsat i medfør af § 44.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1, nr. 1, samt oprette et regi-ster over eksterne vurderingseksperter, som disse kan søge optagelse i. Finanstilsynet kan endviderefastsætte nærmere regler om optagelse i registeret og om registerets indretning og førelse.

§ 33.En udpeget ekstern vurderingsekspert må ikke videredelegere værdiansættelsesopgaven tiltredjemand.§ 34.Hvis en forvalter af en alternativ investeringsfond udpeger en ekstern vurderingsekspert, skalforvalteren underrette Finanstilsynet om dette, inden aftalen med den eksterne vurderingseksperttræder i kraft.Stk. 2.Finanstilsynet kan stille krav om, at en anden vurderingsekspert udpeges, såfremt kravene i§ 32 ikke er opfyldt.§ 35.Hvis værdiansættelsen af en alternativ investeringsfond ikke er foretaget af en uafhængigekstern vurderingsekspert, kan Finanstilsynet kræve, at forvalterens værdiansættelsesproces ellerværdiansættelsen eller begge verificeres af en uafhængig ekstern vurderingsekspert eller hvis rele-vant af en revisor.§ 36.Forvalteren af en alternativ investeringsfond er ansvarlig for, at værdiansættelsen af alterna-tive investeringsfondes aktiver samt beregningen af den indre værdi pr. andel er korrekte, uanset omforvalteren selv forestår værdiansættelsen og beregningerne, eller disse opgaver er delegeret til enekstern vurderingsekspert.Stk. 2.Forvalteren er ansvarlig for offentliggørelsen af den indre værdi pr. andel, uanset om for-valteren selv forestår beregningerne, eller opgaven er delegeret til en ekstern vurderingsekspert.Stk. 3.Hvis værdiansættelsen af en alternativ investeringsfonds aktiver, beregningen af den indreværdi pr. andel eller begge opgaver er delegeret til en ekstern vurderingsekspert, er den eksternevurderingsekspert ansvarlig over for forvalteren for ethvert tab, som forvalteren har lidt som følgeaf, at den eksterne vurderingsekspert har udvist uagtsomhed eller forsætligt ikke har udført sineopgaver.§ 37.Finanstilsynet kan fastsætte regler om følgende:1) Procedurer for værdiansættelse af aktiver og beregning af den indre værdi pr. andel.2) De faglige garantier som en ekstern vurderingsekspert skal kunne levere for, at vurderingsek-sperten kan udføre den relevante værdiansættelse på en effektiv måde.3) Hyppigheden af den værdiansættelse, der skal foretages af alternative investeringsfonde medløbende emission og indløsning, som både er passende i forhold til fondens aktiver og densemissioner og indløsninger.Kapitel 7Delegation§ 38.En forvalter af alternative investeringsfonde, der har til hensigt at delegere udførelsen af væ-sentlige opgaver til tredjemand, skal inden delegationsaftalen træder i kraft underrette Finanstilsynetom delegationen.§ 39.En forvalter af alternative investeringsfonde eller den, der i henhold til reglerne i denne lov,delegerer eller videredelegerer opgaver, skal løbende kontrollere de ydelser, der leveres af den virk-somhed, der er delegeret til.§ 40.Delegation kan kun ske, hvis følgende er opfyldt:

1) Forvalteren skal objektivt kunne begrunde, at delegationen samt hele delegationsstrukturen er tilfordel for de forvaltede fonde.2) Forvalteren skal have sikret sig, og skal være i stand til at godtgøre, at den, der delegeres til,skal råde over tilstrækkelige ressourcer til at udføre de respektive opgaver, og de personer, derrent faktisk udfører dennes opgaver, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgøren-de erfaring.3) Ved delegation af porteføljepleje eller risikostyring må delegationen kun ske til virksomheder,der har tilladelse til eller er registreret med henblik på forvaltning af aktiver, og som er under-lagt tilsyn. Er denne betingelse ikke opfyldt, kan delegation alene ske efter forudgående god-kendelse fra Finanstilsynet.4) Ved delegation af porteføljepleje eller risikostyring til en virksomhed i et tredjeland må delega-tionen kun ske, når kravene i nr. 3 er opfyldt, og der er etableret et samarbejde imellem Finans-tilsynet og virksomhedens tilsynsmyndighed.5) Delegation må ikke forhindre et effektivt tilsyn med forvalteren og må ikke forhindre forvalte-ren i at handle eller den alternative investeringsfond i at blive forvaltet i investorernes interesse.6) Forvalteren skal kunne godtgøre, at den, der delegeres til, har kompetencerne, er i stand til atudføre de pågældende funktioner, og er blevet udvalgt med passende omhu.7) Forvalteren skal kunne godtgøre, at forvalteren er i stand til effektivt at overvåge udførelsen afde delegerede opgaver.8) Forvalteren skal kunne godtgøre, at forvalteren til enhver tid vil kunne give yderligere instrukti-oner til den, der udfører de delegerede opgaver, samt at forvalteren til enhver tid har mulighedfor med øjeblikkelig virkning at inddrage delegationen, hvis det er i investorernes interesse.§ 41.Delegation eller videredelegation af porteføljepleje eller risikostyring må ikke ske til1) alternative investeringsfondes depositar eller en, der har fået overdraget opgaver fra depositaren,eller2) andre, som kan have interesser, der strider imod forvalteren af alternative investeringsfondeseller den alternative investeringsfonds investorers interesser, medmindre den pågældende fore-tager porteføljeplejen eller risikostyringen i en særskilt funktion, der er adskilt både funktioneltog hierarkisk fra de funktioner, der varetager andre opgaver, der kunne skabe interessekonflik-ter, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplystover for fondens investorer.§ 42.Forvalteren af alternative investeringsfondes pligter og ansvar over for de alternative inve-steringsfonde og disses investorer påvirkes ikke af, at forvalteren videredelegerer opgaver til tred-jemand.Stk. 2.En forvalter må ikke delegere opgaver i et sådant omfang, at denne ikke reelt kan anses forat være forvalter eller, at forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.§ 43.Tredjemand må ikke videredelegere væsentlige opgaver denne har fået ved delegation fraforvalteren, medmindre følgende betingelser er opfyldt:1) Forvalteren af alternative investeringsfonde forud for videredelegationen har godkendt videre-delegationen.2) Forvalteren har givet Finanstilsynet meddelelse om videredelegationen inden videredelegations-aftalens ikrafttræden.3) Videredelegationen skal overholde de krav, der i §§ 38-40 er opstillet for forvalterens delegati-on.

Stk. 2.Hvis den, der har fået delegeret væsentlige opgaver fra tredjemand, videredelegerer opga-verne, skal en sådan delegation opfylde samme krav, som de der gælder for tredjemands viderede-legation.§ 44.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om1) hvornår betingelserne i §§ 38-41 og 43 er opfyldt,2) hvornår en forvalter af alternative investeringsfonde anses for at have delegeret opgaver i etsådant omfang, at forvalteren anses for et tomt selskab efter § 42, stk. 2, og ikke længere kananses for at være forvalter af den alternative investeringsfond, og3) hvilke opgaver der i relation til delegation anses som væsentlige.Kapitel 8Depositar§ 45.En forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at der udpeges en depositar for hverenkelt alternativ investeringsfond, som den forvalter, i overensstemmelse med reglerne i dette kapi-tel.Stk. 2.Der skal foreligge en skriftlig aftale imellem den alternative investeringsfond og dens ud-pegede depositar.Stk. 3.Depositaraftalen skal bl.a. regulere den udveksling af information, som er nødvendig for, atdepositaren kan udføre sine opgaver i henhold til gældende regler.§ 46.En depositar skal være en af følgende, jf. dog også stk. 2 og 3:1) Et kreditinstitut, som har registreret hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har tilladelse i hen-hold til reglerne, der gennemfører direktiv 2006/48/EF.2) Et fondsmæglerselskab, som har registreret hjemsted i et land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som er undergivetkrav til tilstrækkeligt kapitalgrundlag i overensstemmelse med kapitalkravene i reglerne, dergennemfører artikel 20 i direktiv 2006/49/EF, herunder kapitalkrav til operationelle risici, somhar opnået tilladelse i henhold til reglerne der gennemfører direktiv 2004/39/EF, og som levereraccessoriske tjenesteydelser i form af opbevaring og forvaltning af finansielle instrumenter forkundernes regning, jf. reglerne der gennemfører bilag I, afsnit B, nr. 1, i direktiv 2004/39/EF.3) Andre kategorier af foretagender, der er underlagt tilsynsmæssig regulering og løbende over-vågning, og som den 21. juli 2011 tilhørte de kategorier af foretagender, som landene i Den Eu-ropæiske Union havde fastlagt kunne vælges som depositar for UCITS i henhold til reglerne,der gennemfører artikel 23, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF.Stk. 2.For alternative investeringsfonde fra et tredjeland, og med forbehold for kravene i § 48,stk. 2, og § 49, nr. 3, kan depositaren også være et kreditinstitut eller en anden enhed af samme ty-pe, som de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte enheder.Stk. 3.For alternative investeringsfonde der, i en periode på 5 år efter datoen for første investering,ikke har en pligt til at indløse sine investorer og hvis grundlæggende investeringspolitik hovedsage-ligt er at investere i udstedere eller unoterede selskaber med henblik på potentielt at opnå kontrolover sådanne selskaber i overensstemmelse med § 71, eller hvis grundlæggende investeringspolitikikke hovedsageligt er at investere i aktiver, som skal opbevares i depot efter reglerne i § 51, stk. 1,nr. 1, kan Finanstilsynet tillade, at depositaren er en enhed, som udfører depositarfunktionerne som

en del af dennes professionelle eller erhvervsmæssige aktiviteter, med hensyn til hvilke den pågæl-dende enhed er registreringspligtig i medfør af lovgivning, herunder administrative bestemmelser,eller fagetiske regler, og som kan stille tilstrækkelige finansielle og professionelle garantier medhenblik på at gøre den i stand til effektivt at udføre de relevante depositarfunktioner og opfylde dekrav, der er forbundet med disse funktioner.Stk. 4.Et fondsmæglerselskab, der udpeges som depositar, skal have et kapitalgrundlag, dermindst udgør et beløb svarende til værdien af 730.000 euro.§ 47.En forvalter af alternative investeringsfonde kan ikke udpeges som depositar.Stk. 2.En prime broker, der optræder som modpart til en alternativ investeringsfond, kan ikke ud-peges som depositar for samme alternative investeringsfond, medmindre prime brokeren funktioneltog hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra sine opgaver som prime broker, ogde eventuelle interessekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst over for fon-dens investorer. En depositar kan dog delegere sine opbevaringsopgaver til en prime broker i over-ensstemmelse med § 54, forudsat at de relevante betingelser for en sådan delegation er opfyldt.§ 48.Depositaren skal være etableret i det land, hvor den alternative investeringsfond har hjem-land, hvis depositaren er udpeget af en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæ-iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Stk. 2.For så vidt angår alternative investeringsfonde fra et tredjeland, skal depositaren være etab-leret i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, i hjemlandet for den forval-ter der forvalter den alternative investeringsfond, eller i referencelandet for den forvalter der forval-ter den alternative investeringsfond.§ 49.Udpegelsen af en depositar, der er etableret i et tredjeland, er, udover kravene i § 46, under-lagt følgende betingelser:1) Hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland forvaltes af en forvalter med hjemland iDanmark eller markedsføres i Danmark, skal Finanstilsynet have indgået en aftale om samar-bejde og udveksling af oplysninger med depositarens kompetente myndigheder.2) Hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland skal markedsføres i andre lande inden forDen Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde end Danmark, skal der være indgået en aftale mellem depositarens kompetente myndighe-der, og de kompetente myndigheder i hvert af disse lande om samarbejde og udveksling af op-lysninger.3) Depositaren skal være underlagt effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder krav til mini-mumskapital, og effektiv overvågning, som svarer til reguleringen i Den Europæiske Union, ogsom håndhæves effektivt.4) Det tredjeland, hvor depositaren er etableret, må ikke være opført på den liste over ikke samar-bejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.5) Hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland forvaltes af en forvalter med hjemland iDanmark eller markedsføres i Danmark, skal Danmark have indgået en aftale med depositarenskompetente myndigheder, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen forØkonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst ogformue, og som sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder om even-tuelle multilaterale skatteaftaler.6) Hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland skal markedsføres i andre lande inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde end Danmark, skal der være indgået en aftale mellem depositarens kompetente myndighe-

der og de kompetente myndigheder i hvert af disse lande, som fuldt ud overholder standardernei artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsover-enskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer effektiv udveksling af oplysninger omskatteforhold, herunder om eventuelle multilaterale skatteaftaler.7) Depositaren skal være kontraktligt ansvarlig over for den alternative investeringsfond eller overfor fondens investorer i overensstemmelse med §§ 55 og 56 og skal udtrykkeligt have erklæretsig indforstået med at overholde § 54.§ 50.Depositaren skal kontrollere den alternative investeringsfonds betalingsstrømme.Stk. 2.Depositaren skal føre særlig kontrol med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne afinvestorerne, i forbindelse med tegning af andele i fonden, er modtaget, og at alle kontanter i denalternative investeringsfond er bogført på kontantkonti, i fondens navn eller i forvalterens eller de-positarens navn, når disse handler på vegne af fonden1) hos enheder omfattet af reglerne, der gennemfører artikel 18, stk. 1, litra a, b eller c, i direktiv2006/73/EF, eller2) hos enheder svarende til dem som nævnt i nr. 1 på det relevante marked, hvor kontantkonti erpåkrævet, forudsat at disse er underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering og overvågning,som svarer til reguleringen i Den Europæiske Union, og som håndhæves effektivt og i overens-stemmelse med principperne i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF.Stk. 3.Såfremt kontantkonti oprettes i den alternative investeringsfonds depositars navn i henholdtil stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende enhed eller depositaren bogføres på sådanne kon-ti.§ 51.Den alternative investeringsfonds aktiver, eller de aktiver som forvalteren forvalter på vegneaf fonden, skal overdrages til depositaren til opbevaring efter følgende regler:1) For finansielle instrumenter, som kan opbevares i depot, gælder følgende:a) Depositaren skal opbevare alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto elleri et depot oprettet hos depositaren.b) Depositaren skal opbevare alle fysiske finansielle instrumenter, der kan udleveres til deposi-taren.c) Depositaren sikrer, at de opbevarede finansielle instrumenter registreres på konti eller i de-poter, der er separate fra depositarens egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet iden alternative investeringsfonds eller dennes forvalters navn, således at de til enhver tid kanidentificeres som tilhørende den alternative investeringsfond.d) Registreringerne skal overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virksomhed og regler ud-stedt i henhold til denne bestemmelse.2) For andre aktiver gælder følgende:a) Depositaren skal verificere, at den alternative investeringsfond eller dennes forvalter påvegne af fonden er ejer af aktiverne.b) Vurderingen af ejerskab skal baseres på dokumentation fremlagt af den alternative investe-ringsfond eller dennes forvalter samt på eventuelt eksisterende ekstern dokumentation.c) Depositaren skal føre register over de aktiver, som depositaren har verificeret, at den alter-native investeringsfond eller dennes forvalter på vegne af fonden er ejer af. Depositaren skalløbende sikre, at registeret er ajourført.Stk. 2.Depositaren må ikke sælge, pantsætte eller på anden måde disponere over den alternativeinvesteringsfonds aktiver, eller de aktiver som forvalteren forvalter på vegne af fonden, uden forud-gående samtykke fra fonden eller dennes forvalter.

§ 52.Depositaren skal sikre, at1) salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og annullering af andele i den alternative investerings-fond sker i overensstemmelse med gældende national ret og fondens vedtægter eller fondsbe-stemmelser,2) beregningen af den indre værdi pr. andel sker i overensstemmelse med gældende lovgivning,fondens vedtægter eller fondsbestemmelser og procedurerne i kapitel 6,3) modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den alternative investeringsfond indgår i, leve-res til fonden indenfor sædvanlige frister, og4) den alternative investeringsfonds indtægter anvendes i overensstemmelse med gældende lov-givning og fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.Stk. 2.Depositaren skal udføre forvalterens instrukser, medmindre disse strider imod gældendelovgivning eller fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.§ 53.Depositaren skal under udførelsen af sine opgaver handle ærligt, retfærdigt, professionelt,uafhængigt og i den alternative investeringsfonds og dennes investorers interesse.Stk. 2.Depositaren må ikke udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem den alter-native investeringsfond, fondens investorer, forvalteren og depositaren selv, medmindre depositarenfunktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra udførelsen af de andreopgaver, der potentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle interessekonflikter er fyl-destgørende påvist, styret, overvåget og oplyst til den alternative investeringsfonds investorer.§ 54.Depositaren må ikke delegere opgaver omfattet af §§ 50-53 til tredjemand, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan opgaver omfattet af § 51, stk. 1, delegeres, såfremt følgende betingelser eropfyldt:1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at unddrage sig kravene i denne lov.2) Depositaren skal objektivt kunne begrunde, at delegationen er til fordel for den alternative inve-steringsfond og dennes investorer.3) Depositaren har udvist tilstrækkelig dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvæl-gelsen af enhver tredjemand, som opgaverne er delegeret til.4) Depositaren skal udvise dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med og overvåg-ning af tredjemandens løsning af de delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.5) Depositaren skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret, i forbindelse med ud-førelsen af disse opgaver til enhver tid opfylder følgende betingelser:a) Tredjemandens organisation og kompetencer skal være tilstrækkelige i forhold til arten ogkompleksiteten af de aktiver, der tilhører den alternative investeringsfond eller forvalterenpå vegne af fonden, som er overdraget til opbevaring hos tredjemanden.b) For så vidt angår delegation af de opbevaringsopgaver, som er omfattet af § 51, stk. 1, nr. 1,skal tredjemanden være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder mini-mumskapitalkrav og overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden skal væreunderlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielle instrumenter er i tredje-mandens besiddelse.c) Tredjemanden skal holde depositarens kunders aktiver adskilte fra depositarens og tredje-mandens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørende denspecifikke kunde hos depositaren.d) Tredjemanden må ikke sælge, pantsætte eller på anden måde disponere over aktiverne udenforudgående at have fået samtykke til dette fra den alternative investeringsfond eller dennesforvalter og at have underrettet depositaren herom.e) Tredjemanden skal overholde pligterne og forbuddene i §§ 51 og 53.

Stk. 3.Depositaren kan delegere til tredjemand uanset at kravene i § 54 stk. 2, nr. 5, litra b, ikke eropfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:1) Delegationen skal gælde finansielle instrumenter, for hvilke der gælder, at et tredjelands lovgiv-ning kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed.2) Der delegeres ikke funktioner i videre omfang end krævet, som følge af tredjelands lovgivning.3) Ingen lokal enhed opfylder kravene i § 54, stk. 2, nr. 5, litra b, for delegation.4) Investorerne i den alternative investeringsfond skal forud for deres investering i fonden behørigtinformeres om, at delegationen er påkrævet på grund af regler i tredjelandet og om omstændig-hederne, der retfærdiggør delegationen.5) Den alternative investeringsfond eller dens forvalter skal have pålagt depositaren at delegereopbevaring af sådanne finansielle instrumenter til den lokale enhed.Stk. 4.Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan kun opretholdes så længe, at alle betingelserne istk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.Stk. 5.Tredjemand kan videredelegere de opgaver, som tredjemand har fået delegeret af deposita-ren, under forudsætning af, at videredelegationen opfylder samme krav, som gælder for deposita-rens delegation. § 56 finder anvendelser på de relevante parter i tilfælde af videredelegation.Stk. 6.Levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne, der gen-nemfører direktiv 98/26/EF, og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer,anses ikke som delegation af depositarfunktioner.§ 55.Depositaren er ansvarlig over for den alternative investeringsfond eller fondens investorerfor tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot efter reglerne i § 51, stk. 1, nr. 1, som er forår-saget af depositaren eller tredjemand, til hvem opgaven er delegeret.Stk. 2.I tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot skal depositaren uden unødigtophold yde en erstatning til den alternative investeringsfond eller dennes forvalter på vegne af fon-den i form af finansielle instrumenter af samme type eller et beløb svarende til værdien af disse.Stk. 3.Depositaren er dog ikke ansvarlig for tab efter stk. 1 og 2, såfremt denne kan bevise, at ta-bet skyldes en ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes at havekontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selvom depositaren havdetruffet alle rimelige forholdsregler.Stk. 4.Depositaren er endvidere ansvarlig over for den alternative investeringsfond eller dennesinvestorer for ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depositarens uagtsomme ellerforsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne lov.§ 56.Depositarens ansvar påvirkes ikke af en eventuel delegation efter § 54.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan depositaren frigøre sig for sit erstatningsansvar i forbindelse med tab affinansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredjemand efter reglerne om delegation i § 54, hvisdepositaren kan bevise, at1) alle krav til delegation af opbevaringen af finansielle instrumenter efter § 54 er opfyldt,2) der er indgået en skriftlig aftale imellem depositaren og tredjemanden, som udtrykkeligt over-drager depositarens erstatningsansvar til tredjemanden, og samtidig gør det muligt for den alter-native investeringsfond eller dennes forvalter på vegne af fonden at gøre et krav gældende overfor tredjemanden i tilfælde af tab af finansielle instrumenter, eller gør det muligt for depositarenat gøre et sådant krav gældende på vegne af den alternative investeringsfond, og3) der er indgået en skriftlig aftale imellem depositaren og den alternative investeringsfond, ellerdennes forvalter på vegne af fonden, som udtrykkeligt tillader en sådan frigørelse fra erstat-ningsansvaret, og som giver den objektive begrundelse for at indgå en sådan aftale om deposita-rens frigørelse fra erstatningsansvar.

§ 57.Når lovgivningen i et tredjeland kræver, at visse finansielle instrumenter skal opbevares idepot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokale enheder, der opfylder delegationskravene i§ 54, stk. 2, nr. 5, litra b, kan en depositar endvidere frigøre sig for sit erstatningsansvar, hvis føl-gende betingelser er opfyldt:1) Den alternative investeringsfonds vedtægter eller fondsbestemmelser skal udtrykkeligt give mu-lighed for en sådan frigørelse fra erstatningsansvar.2) Investorerne i den alternative investeringsfond skal forud for deres investering i fonden værebehørigt informeret om frigørelsen fra erstatningsansvar og de omstændigheder, der berettigerden.3) Den alternative investeringsfond eller dens forvalter skal have pålagt depositaren at delegereopbevaringen af sådanne finansielle instrumenter til den lokale enhed.4) Der er indgået en skriftlig aftale imellem depositaren og tredjemanden, som udtrykkeligt over-drager depositarens erstatningsansvar til tredjemanden og samtidig gør det muligt for den alter-native investeringsfond eller dennes forvalter på vegne af fonden, at gøre et krav gældende overfor tredjemanden i tilfælde af tab af finansielle instrumenter, eller gør det muligt for depositarenat gøre et sådant krav gældende på vegne af den alternative investeringsfond.5) Der skal være indgået en skriftlig aftale imellem depositaren og den alternative investeringsfondeller dens forvalter på vegne af fonden, som udtrykkeligt tillader en sådan frigørelse fra erstat-ningsansvaret.§ 58.Den alternative investeringsfonds investorer kan gøre det ansvar, som en depositar eller entredjemand er ifaldet, gældende direkte eller indirekte igennem fondens forvalter alt efter den juridi-ske karakter af forholdet imellem depositaren, fondens forvalter og fondens investorer.§ 59.En depositar skal efter anmodning stille alle de oplysninger til rådighed for depositarenskompetente myndigheder, som depositaren har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og somkan være nødvendige for den alternative investeringsfonds og dennes forvalters kompetente myn-digheder. Såfremt den alternative investeringsfond eller dennes forvalters kompetente myndighederer forskellige fra depositarens, skal depositarens kompetente myndigheder uden ugrundet opholdvideregive de modtagne oplysninger til den alternative investeringsfond og dennes forvalters kom-petente myndigheder.§ 60.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for følgende:1) Depositaraftalens indhold, jf. § 45, stk. 2 og 3.2) Vurdering af om tredjelandes tilsynsmæssige regulering og overvågning svarer til EU-retten oghåndhæves effektivt, jf. § 49, stk. 1, nr. 3.3) Betingelserne for udførelsen af depositarfunktionerne i § 50, stk. 1, og §§ 51 og 52, herundera) hvilke typer af finansielle instrumenter, der er omfattet af depositarens opbevaringspligt, jf.§ 51, stk. 1, nr. 1,b) betingelserne for, hvordan depositaren skal udøve sine opbevaringsopgaver med hensyn tilfinansielle instrumenter, der er registreret hos en central depositar, ogc) betingelserne for, hvordan depositaren efter § 51, stk. 1, nr. 2, skal udøve sine opbevarings-opgaver med hensyn til finansielle instrumenter, som er udstedt på navn og registreret hosen udsteder eller en registrator.4) Depositarens forpligtelser i forbindelse med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved de-legation af depositaropgaver, jf. § 54, stk. 2, nr. 3 og 4.

5) De krav, der stilles til tredjemands adskillelse af depositarens egne aktiver fra sine kunders akti-ver, jf. § 54, stk. 2, nr. 5, litra c.6) De nærmere betingelser for og omstændigheder hvorunder finansielle aktiver, som depositarener ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, jf. § 55, stk. 1.7) Hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kunne for-ventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige også selvom de-positaren havde truffet alle rimelige forholdsregler, jf. § 55, stk. 3.8) Hvilke betingelser og omstændigheder der skal foreligge for, at der er objektive grunde til atindgå en aftale, der frigør depositaren for dennes erstatningsansvar, jf. § 56, stk. 3, nr. 3.Afsnit VGennemsigtighed m.v.Kapitel 9Årsrapport for alternative investeringsfonde§ 61.For hver alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter ellerfor hver alternativ investeringsfond som forvalteren markedsfører i et land inden for Den Europæi-ske Unionen eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal for-valteren senest 6 måneder efter udgangen af hvert regnskabsår stille en årsrapport til rådighed.Stk. 2.Årsrapporten skal efter anmodning fremsendes til1) investorerne i den relevante alternative investeringsfond,2) Finanstilsynet eller3) de kompetente myndigheder i den alternative investeringsfonds hjemland.Stk. 3.Årsrapporten skal som minimum indeholde følgende:1) En balance eller en formueopgørelse.2) En opgørelse over indtægter og udgifter i det pågældende regnskabsår.3)En beretning om aktiviteterne i det forløbne regnskabsår.4) Væsentlige ændringer i de i §§ 62, 64 og 65 omhandlede oplysninger i løbet af det regnskabsår,som årsrapporten dækker.5) Den samlede lønsum i regnskabsåret fordelt på fast og variabel løn, der udbetales af forvalterentil de ansatte samt antal modtagere og, hvor det er relevant, præferenceafkast, der udbetales afden alternative investeringsfond.6) Den samlede lønsum fordelt på forvalterens ledelse og ansatte, hvis aktiviteter har væsentligindflydelse på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde.Stk. 4.De regnskabsmæssige oplysninger i årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med deregnskabsmæssige regler og standarder i den alternative investeringsfonds hjemland, eller de regn-skabsmæssige standarder i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret samt ioverensstemmelse med de regnskabsmæssige bestemmelser, der fremgår af den alternative investe-ringsfonds vedtægter eller fondsbestemmelser.Stk. 5.Regnskabsoplysningerne i årsrapporten skal være revideret af en eller flere revisorer, der ergodkendt i henhold til reglerne, der gennemfører direktiv 2006/43/EF. Revisionspåtegningen inklu-sive eventuelle forbehold skal gengives ubeskåret i årsrapporten. For forvaltere, der markedsføreralternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland, kan årsrapporterne fra disse fonde revideres ioverensstemmelse med gældende internationale revisionsstandarder i det land, hvor fonden har sitregistreret hjemsted.

Stk. 6.Hvis den alternative investeringsfond i henhold til reglerne, der gennemfører direktiv2004/109/EF, skal offentliggøre en årsrapport, er det kun de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, somikke allerede indgår i den reviderede og offentliggjorte årsrapport, som forvalteren er forpligtet til atstille til rådighed eller fremsende efter stk. 1 og 2. Dette kan ske separat eller som en tilføjelse tilårsrapporten. I sidstnævnte tilfælde skal årsrapporten offentliggøres senest 4 måneder efter udgan-gen af regnskabsåret. Hvis nogle af de oplysninger, som er nævnt i stk. 3, udleveres separat som etsupplement til en årsrapport, der er offentliggjort som nævnt i 1. pkt., skal forvalteren samtidig op-lyse, at de øvrige oplysninger kan findes i den offentliggjorte årsrapport og henvise til det sted, hvorårsrapporten er offentliggjort.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for årsrapportens indhold og form. Reglerneskal afpasses efter den type alternative investeringsfond, de gælder for.Kapitel 10Forvalterens oplysningsforpligtelser over for investorerne§ 62.En forvalter skal for hver alternativ investeringsfond fra et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den forval-ter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører i et land inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, stil-le følgende oplysninger, samt eventuelle væsentlige ændringer af disse, til rådighed for fondensinvestorer på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investo-rerne investerer i den alternative investeringsfond:1) En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsæt-ninger.2) Hvor en eventuel master-fond er etableret.3) Hvis den alternative investeringsfond har en fund-of-funds struktur, skal det oplyses, hvor deunderliggende fonde er etableret.4) En beskrivelse af de aktiver, den alternative investeringsfond kan investere i.5) En beskrivelse af den eller de fremgangsmåder den alternative investeringsfond kan benytte, nården investerer, og de risici der er forbundne med sådanne fremgangsmåder.6) En beskrivelse af alle gældende investeringsbegrænsninger.7) En beskrivelse af de omstændigheder, hvorunder den alternative investeringsfond kan anvendegearing, herunder hvilke former for gearing og hvilke kilder til gearing fonden kan benytte,eventuelle begrænsninger for brug af gearing samt alle risici forbundne med fondens brug afgearing.8) Det maksimale niveau for gearing.9) En beskrivelse af mulighederne for at genanvende den alternative investeringsfonds aktiver ogsikkerhed stillet af fonden.10) En beskrivelse af de procedurer, hvorefter den alternative investeringsfond kan ændre sin inve-steringsstrategi eller investeringspolitik eller begge.11) En beskrivelse af de vigtigste retlige konsekvenser af at indgå en aftale om at investere i denalternative investeringsfond. Herunder skal der oplyses om jurisdiktion, lovvalg og om der fin-des juridiske sikringsakter, der skal iagttages for at sikre fuldbyrdelse og anerkendelse i den ju-risdiktion, hvor den alternative investeringsfond er etableret.12) Identifikation af den alternative investeringsfonds forvalter, depositar, revisor og alle andre le-verandører af tjenesteydelser inklusive en beskrivelse af deres forpligtelser og investorernes ret-tigheder i forhold til disse.

13) En beskrivelse af hvordan forvalteren af den alternative investeringsfond opfylder kravene i §16, stk. 5.14) En beskrivelse af enhver forvaltningsopgave, som den alternative investeringsfonds forvalterhar delegeret, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, og af enhver opgave, som depositaren har delegeret. Beskri-velserne skal angive hvem, der har fået overdraget en opgave, og en beskrivelse af eventuelleinteressekonflikter der kan opstå i forbindelse med delegationerne.15) En beskrivelse af de metoder og procedurer den alternative investeringsfond har fastlagt efter§ 29, stk. 1, for værdi- og prisansættelse af fondens aktiver og forpligtelser, og herunder de me-toder der benyttes for værdiansættelse af aktiver og forpligtelser, der er svære at værdiansætte.16) En beskrivelse af den alternative investeringsfonds styring af likviditetsrisici, herunder en be-skrivelse af investorernes ret til at blive indløst både under normale og ekstraordinære omstæn-digheder samt de aftaler der er indgået med investorer om indløsning.17) En beskrivelse af alle gebyrer og omkostninger med angivelse af de maksimale beløb, som di-rekte eller indirekte afholdes af investorerne.18) En beskrivelse af hvordan forvalteren sikrer, at alle investorer behandles retfærdigt.19) Hvis en eller flere investorer opnår fortrinsbehandling, eller retten til fortrinsbehandling, skalfortrinsbehandlingen, typen af investorer, der kan opnå en sådan behandling, og hvis det er rele-vant den eller disses juridiske eller økonomiske tilknytning til den alternative investeringsfondeller forvalteren beskrives.20) Den seneste årsrapport som omhandlet i § 61.21) Proceduren og betingelserne for udstedelse og salg af andele.22) Den alternative investeringsfonds seneste indre værdi eller markedspris pr. andel.23) Den alternative investeringsfonds historiske resultater, hvis sådanne er tilgængelige.24) Hvis den alternative investeringsfond benytter en prime broker, skal identiteten af prime broke-ren oplyses, og alle væsentlige aftaler med prime brokeren skal beskrives inklusive en beskri-velse af, hvordan eventuelle interessekonflikter håndteres, og i givet fald den bestemmelse i af-talen med den alternative investeringsfonds depositar som vedrører mulighed for om overførselog genanvendelse af fondens aktiver, samt en beskrivelse af enhver overførsel af ansvar til pri-me brokeren.25) En beskrivelse af hvordan og hvornår oplysningerne omfattet af §§ 64 og 65 offentliggøres.Stk. 2.Forvalteren skal informere den alternative investeringsfonds investorer om eventuelle for-anstaltninger, som depositaren har truffet med henblik på at frigøre sig helt eller delvist for ansvar,jf. § 56, stk. 2. Forvalteren skal straks informere den alternative investeringsfonds investorer, hvisder sker ændringer i depositarens ansvar.Stk. 3.Hvis Finanstilsynet tillader markedsføring af andele i alternative investeringsfonde til detai-linvestorer, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der skal gives tildetailinvestorer, og i hvilken form informationen skal gives.§ 63.Hvis den alternative investeringsfond skal offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gen-nemfører direktiv 2003/71/EF, skal forvalteren kun offentliggøre de oplysninger, der er nævnt i §62, stk. 1 og 2, som ikke allerede indgår i prospektet. Offentliggørelsen kan ske separat eller som ettillæg til prospektet.§ 64.En forvalter skal for hver alternativ investeringsfond fra et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den forval-ter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører i et land inden for DenEuropæiske Unionen eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områderegelmæssigt oplyse fondenes investorer om følgende:

1) Andelen i procent af aktiverne i den alternative investeringsfond, som på grund af deres illikvi-de natur, er omfattet af særlige foranstaltninger.2) Alle nye ordninger til styring af den alternative investeringsfonds likviditet.3) Den alternative investeringsfonds aktuelle risikoprofil og de risikostyringssystemer, som forval-teren benytter til at styre fondens risici.§ 65.En forvalter skal for hver alternativ investeringsfond fra et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den forval-ter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører i et land inden for DenEuropæiske Unionen eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,hvis fonden benytter gearing, med regelmæssige mellemrum oplyse fondens investorer om følgen-de:1) Enhver ændring af det maksimale gearingsniveau, som forvalteren kan benytte på vegne af denalternative investeringsfond, og enhver ret til at genanvende stillet sikkerhed eller anden garantistillet i henhold til den aftale, der muliggør gearingen.2) Det totale beløb den alternative investeringsfond er gearet med.§ 66.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for de i §§ 64 og 65 angivne oplysningsforplig-telserne, herunder om hyppigheden for afgivelse af de oplysninger, som er omfattet af § 65. Regler-ne afpasses efter den type forvalter, som de gælder for.Kapitel 11Forvalterens oplysningsforpligtelser over for Finanstilsynet§ 67.Forvaltere af alternative investeringsfonde skal regelmæssigt afgive rapport til Finanstilsynetom følgende:1) De vigtigste markeder, som forvalteren handler på, som led i porteføljeplejen for de alternativeinvesteringsfonde, som forvalteren forvalter.2) De vigtigste instrumenter, som forvalteren handler med, som led i porteføljeplejen for de alter-native investeringsfonde, som forvalteren forvalter.Stk. 2.Forvaltere af alternative investeringsfonde skal regelmæssigt afgive oplysninger til Finans-tilsynet om følgende:1) De vigtigste instrumenter, som forvalteren handler med.2) De markeder, som forvalteren er medlem af eller handler på.3) De væsentligste risikoeksponeringer og koncentrationer for hver alternativ investeringsfond,som forvalteren forvalter.Stk. 3.Ved udgangen af hvert kvartal skal forvalteren efter anmodning indsende en liste til Finans-tilsynet over de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter.Stk. 4.Forvalteren skal for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, ind-sende følende oplysninger til Finanstilsynet:1) Den procentuelle andel af den alternative fonds aktiver, som er omfattet af særlige foranstalt-ninger, fordi de er illikvide.2) Alle nye ordninger til styring af den alternative investeringsfonds likviditet.3) Den aktuelle risikoprofil og de risikostyringssystemer for den alternative investeringsfond, somforvalteren anvender til at styre markedsrisici, likviditetsrisici, modpartsrisici og andre risici,herunder operationelle risici.

vesteret i.5) Resultaterne af de stresstest, der foretages i henhold til § 24, stk. 2, og § 25, stk. 2.Stk. 5.Finanstilsynet kan kræve, at forvaltere, som Danmark er værtsland for, der forvalter ellermarkedsfører alternative investeringsfonde i Danmark, forsyner Finanstilsynet med de oplysninger,som Finanstilsynet skønner nødvendigt for at føre tilsyn med overholdelsen af de regler som Dan-mark har ansvaret for at føre tilsyn med, herunder §§ 18, 19 og 23. Finanstilsynet må dog ikke kræ-ve andre eller flere oplysninger end de oplysninger, Finanstilsynet kan kræve af forvaltere med til-ladelse til at forvalte alternative investeringsfonde efter § 11, for så vidt angår kontrollen af, om deoverholder de samme regler.Stk. 6.Finanstilsynet kan kræve, at forvaltere skal indberette andre oplysninger til Finanstilsynetend dem, der er anført i dette kapitel, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet effektivt kanovervåge opbygningen af systemiske risici. Finanstilsynet kan kræve oplysningerne regelmæssigteller på ad hoc basis. Finanstilsynet underretter Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-myndighed om de oplysningskrav, som Finanstilsynet har stillet.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de rapporterings- og oplysningsforpligtel-serne, som gælder for forvaltere efter stk. 1-6.§ 68.En forvalter skal for hver af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, der ivæsentlig omfang anvender gearing, stille følgende oplysninger til rådighed for Finanstilsynet:1) Det gearingsniveau der anvendes af den alternative investeringsfond.2) En opdeling mellem gearing baseret på lån i kontanter eller værdipapirer og gearing i finansiellederivater.3) Oplysninger om det omfang hvori fondens aktiver er blevet genanvendt i henhold til gearingsaf-taler.4) De 5 største kilder til lånte kontanter eller værdipapirer for hver alternativ investeringsfond, ogde gearede beløb, der er modtaget fra hver af disse kilder for den alternative investeringsfond.Stk. 2.For forvaltere, hvis registrerede hjemsted er i et tredjeland, omfatter pligten til at stille op-lysninger til rådighed for Finanstilsynet efter stk. 1 kun de alternative investeringsfonde, som for-valteren forvalter, der er fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, eller som markedsføres af forvalteren i Den Europæi-ske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Stk. 3.Forvalteren skal påvise over for Finanstilsynet, at de gearingslofter, den fastsætter for hveralternativ investeringsfond, som den forvalter, er rimelige, og at de af forvalteren fastsatte gearings-lofter til enhver tid overholdes.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår gearing efter stk. 1 skal anses forat være anvendt i væsentlig omfang af en forvalter på vegne af en alternativ investeringsfond.Finanstilsynets anvendelse af oplysningerne§ 69.Finanstilsynet skal anvende de oplysninger, som forvalteren indsender i medfør af § 61, stk.1, og §§ 67 og 68 til at vurdere, i hvilket omfang gearede investeringer, der anvendes som led i al-ternative investeringsfondes investeringer, bidrager til at forøge den systemiske risiko i det finan-sielle system, risikoen for uro på markederne eller risiciene for den økonomiske vækst på lang sigt.Stk. 2.Finanstilsynet skal sørge for, at de oplysninger om forvaltere, som er indhentet i henhold til§ 68, stk. 1 og 3, og de oplysninger, som forvalteren har indsendt i henhold til § 11, stilles til rådig-hed for kompetente myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 159, stk. 1, Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed og Det Europæiske Råd for Systemiske Risici. Finanstilsynet skal tilligesørge for hurtigst muligt og bilateralt at sende oplysninger direkte til andre kompetente myndighe-der i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, hvis en forvalter, der er omfattet af deres tilsyn, eller en alternativ investerings-fond, der forvaltes af denne forvalter, vil kunne udgøre en vigtig kilde til modpartsrisiko for et kre-ditinstitut eller andre systemrelevante institutioner i disse lande.Stk. 3.Finanstilsynet skal vurdere, hvilken risiko en forvalters anvendelse af gearing i forbindelsemed de enkelte alternative investeringsfonde, som den forvalter, vil kunne indebære.Stk. 4.Når det skønnes nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet, skal Finanstilsynet, efterunderretning af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske Rådfor Systemiske Risici, og i givet fald den relevante alternative investeringsfonds kompetente myn-digheder, fastsætte grænser for det gearingsniveau, som forvalteren må anvende for de enkelte fon-de, som forvalteren forvalter. Finanstilsynet kan fastsætte andre restriktioner i forvalterens forvalt-ning af en alternativ investeringsfond for at begrænse gearingens medvirken til at forøge den syste-miske risiko i det finansielle system eller risikoen for uro på markederne.Stk. 5.Hvis Finanstilsynet agter at træffe en afgørelse som nævnt i stk. 4, som er i modstrid medden rådgivning herom, som Finanstilsynet har modtaget fra Den Europæiske Værdipapir- og Mar-kedstilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-synsmyndighed herom med angivelse af begrundelsen herfor.Stk. 6.Når Finanstilsynet har pålagt forvalteren begrænsninger i anvendelse af gearing i en alter-nativ investeringsfonds eller andre restriktioner i forvalterens forvaltning af en alternativ investe-ringsfond, skal Finanstilsynet underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-hed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og den alternative investeringsfonds kompetentemyndigheder.Stk. 7.Medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal Finanstilsynet sende den i stk. 4 nævnteunderretning mindst 10 arbejdsdage før, grænserne træder i kraft eller bliver forlænget.Stk. 8.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder og hvordanFinanstilsynet fastsætter grænser for en forvalters brug af gearing samt andre restriktioner i forval-ters forvaltning af en alternativ investeringsfond.Kapitel 12Forvalterens forpligtelser, når en alternativ investeringsfond opnår kontrol over et unoteret selskab§ 70.Reglerne i kapitel 12 gælder for1) forvaltere af alternative investeringsfonde, som forvalter en eller flere alternative investerings-fonde, der enten individuelt eller kollektivt på grundlag af en aftale opnår kontrol over et unote-ret selskab, og2) forvaltere af alternative investeringsfonde, der i henhold til aftale herom samarbejder med eneller flere andre forvaltere om, at de alternative investeringsfonde, som de forvalter, kollektivtopnår kontrol med et unoteret selskab.Stk. 2.Forvaltere, der forvalter alternative investeringsfonde, som erhverver en ikke-kontrollerende kapitalinteresse i et unoteret selskab, skal ligeledes afgive de i § 72, stk. 1, omhand-lede oplysninger.Stk. 3.§ 73, stk. 1-3, og § 75 finder ligeledes anvendelse for forvaltere, som forvalter alternativeinvesteringsfonde, som opnår kontrol over udstedere. I så fald finder stk. 4 anvendelse med de for-nødne tilpasninger.Stk. 4.Reglerne i kapitel 12 gælder ikke, hvis de unoterede selskaber er:

1) Små eller mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2, stk. 1, i bilaget til EU-Kommissionens henstilling 2003/361/EF.2) Selskaber, der særligt har til formål at købe, besidde eller administrere fast ejendom.Stk. 5.Reglerne i kapitel 12 finder ikke anvendelse i den udstrækning, de strider med reglerne ilov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere.Stk. 6.Reglerne i kapitel 12 finder ikke anvendelse i den udstrækning, der gælder strengere regler,som er vedtaget vedrørende erhvervelse af andele i udstedere og unoterede selskaber.§ 71.Ved kontrollerende indflydelse i unoterede selskaber forstås i kapitel 12 mere end 50 pct. afstemmerettighederne i selskabet. Procentdelen af stemmerettighederne beregnes på grundlag af allede kapitalandele, som der er knyttet stemmerettigheder til, også hvis udøvelsen heraf er suspenderet.Stk. 2.Ved beregningen af procentdelen af stemmerettighederne, som den relevante alternativeinvesteringsfond råder over, lægges de stemmerettigheder, som den relevante alternative investe-ringsfond råder direkte over, sammen med de stemmerettigheder, som følgende råder over:1) Enhver virksomhed der kontrolleres af den alternative investeringsfond.2) Enhver fysisk og juridisk person der handler i eget navn, men på vegne af den alternative inve-steringsfond eller af en virksomhed, der kontrolleres af den alternative investeringsfond.Stk. 3.Den procentdel af stemmerettighederne, der giver kontrol over en udsteder samt bereg-ningsmåden herfor, skal i forbindelse med reglerne i § 72, stk. 1-3, og § 75 fastsættes efter reglernei det land, hvor selskabet har sit registrerede hjemsted.§ 72.Når en alternativ investeringsfond erhverver, afhænder eller ejer kapitalandele i et unoteretselskab, skal fondens forvalter underrette Finanstilsynet om andelen af fondens stemmerettigheder idet unoterede selskab når som helst denne andel når, overstiger eller falder under tærsklerne på 10pct., 20 pct., 30 pct., 50 pct. og 75 pct.Stk. 2.En forvalter, som forvalter en alternativ investeringsfond, der alene eller sammen med an-dre, opnår kontrol over et unoteret selskab, skal underrette følgende om fondens opnåelse af kon-trol:1) Det unoterede selskab.2) De øvrige kapitalejere, hvis identitet og adresser forvalteren er i besiddelse af eller som forvalte-ren kan indhente fra det unoterede selskab eller fra et register, som forvalteren har eller kan fåadgang til.3) Finanstilsynet.Stk. 3.Underretningen efter stk. 2 skal indeholde oplysninger om følgende:1) Den situation for så vidt angår stemmerettigheder, der følger af den alternative investerings-fonds opnåelse af kontrol.2) Betingelserne i henhold til hvilke kontrollen blev opnået, med angivelse af identiteten af de øv-rige samarbejdende kapitalejere, enhver fysisk eller juridisk person eller enhed, der har ret til atstemme på deres vegne og, hvis det er relevant, den kæde af virksomheder, hvorigennem der rå-des over stemmerettighederne.3) Den dato hvor kontrollen blev opnået.Stk. 4.Forvalteren skal i underretningen til det unoterede selskab anmode selskabets øverste ledel-sesorgan om uden unødig forsinkelse at underrette arbejdstagernes repræsentanter eller, når sådanneikke findes, arbejdstagerne selv, om den kontrol, som den forvaltede alternative investeringsfondhar opnået, samt de oplysninger, der er nævnt i stk. 3. Forvalteren skal udfolde alle rimelige bestræ-belser på at sikre, at det øverste ledelsesorgan har oplyst arbejdstagernes repræsentanter eller, nårsådanne ikke findes, arbejdstagerne selv, i overensstemmelse med denne § 72.

Stk. 5.Underretning efter stk. 1-3 skal ske så hurtigt som muligt og senest 10 arbejdsdage efterden dag, hvor den alternative investeringsfond har nået, over- eller underskredet den relevante tær-skel eller har opnået kontrol over det unoterede selskab.Oplysninger ved opnåelse af kontrol§ 73.En forvalter, som forvalter en alternativ investeringsfond, der individuelt eller kollektivt medandre, opnår kontrol over et unoteret selskab eller en udsteder, skal stille de i stk. 2 omhandledeoplysninger til rådighed for følgende:1) Det pågældende selskab.2) Det pågældende selskabs kapitalejere, hvis identitet og adresser forvalteren er i besiddelse afeller som forvalteren kan indhente fra det unoterede selskab eller fra et register, som forvalterenhar eller kan få adgang til.3) Finanstilsynet.Stk. 2.Forvalteren skal afgive følgende oplysninger:1) Identifikation af den eller de forvaltere, der enten alene eller sammen med andre forvaltere, for-valter de alternative investeringsfonde, som har opnået kontrol.2) Politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter særligt mellem forvalteren, deneller de alternative investeringsfonde og selskabet, herunder oplysninger om de konkrete beskyt-telsesforanstaltninger, der skal sikre, at enhver aftale mellem forvalteren eller den alternative in-vesteringsfond og selskabet indgås på armslængdevilkår.3) Politikken for ekstern og intern kommunikation vedrørende selskabet, særligt over for selska-bets ansatte.Stk. 3.Forvalteren skal i underretningen til det unoterede selskab anmode selskabets øverste ledel-sesorgan om uden unødig forsinkelse at underrette arbejdstagernes repræsentanter eller, når sådanneikke findes, arbejdstagerne selv, om de oplysninger, som er nævnt i stk. 2. Forvalteren skal udfoldealle rimelige bestræbelser på at sikre, at det øverste ledelsesorgan har oplyst arbejdstagernes repræ-sentanter eller, når sådanne ikke findes, arbejdstagerne selv, i overensstemmelse med reglerne idenne § 73.Stk. 4.En forvalter, som forvalter en alternativ investeringsfond, der alene eller sammen med an-dre, opnår kontrol over et unoteret selskab, skal enten selv eller gennem den forvaltede alternativeinvesteringsfond give oplysninger om den alternative investeringsfonds hensigt med hensyn til detunoterede selskabs fremtidige virksomhed og de sandsynlige konsekvenser for beskæftigelsen, her-under enhver væsentlig ændring i arbejdsvilkårene, til følgende:1) Det unoterede selskab.2) Det unoterede selskabs kapitalejere, hvis identitet og adresser forvalteren er i besiddelse af ellersom forvalteren kan indhente fra det unoterede selskab eller fra et register, som forvalteren hareller kan få adgang til.Stk. 5.Forvalteren skal udfolde alle rimelige bestræbelser på at sikre, at det øverste ledelsesorgan idet unoterede selskab stiller de i stk. 4 nævnte oplysninger til rådighed for det unoterede selskabsarbejdstagerrepræsentanter eller, når sådanne ikke findes, for arbejdstagerne selv.Stk. 6.En forvalter, som forvalter en alternativ investeringsfond, der alene eller sammen med an-dre, opnår kontrol over et unoteret selskab, skal give Finanstilsynet og den alternative investerings-fonds investorer oplysninger om, hvordan erhvervelsen blev finansieret.Særlige bestemmelser om årsrapporter for alternative investeringsfonde, der udøver kontrol overunoterede selskaber

§ 74.En forvalter af alternative investeringsfonde, der forvalter en alternativ investeringsfond,som individuelt eller kollektivt opnår kontrol over et unoteret selskab skal1) anmode om og gøre sig alle bestræbelser på at sikre, at årsrapporten for det unoterede selskab,som er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, af selskabets ledelse stilles til rådighed for ar-bejdstagerrepræsentanterne eller, når sådanne ikke findes, arbejdstagerne selv senest ved udlø-bet af fristen for udarbejdelse af den pågældende årsrapport i henhold til det relevante lands na-tionale regler, eller2) medtage de i stk. 2 nævnte oplysninger vedrørende det eller de relevante unoterede selskaber iden i § 61 omhandlede årsrapport for hver alternativ investeringsfond.Stk. 2.De supplerende oplysninger, der skal indgå i selskabets eller den alternative investerings-fonds årsrapport, i overensstemmelse med stk. 1, skal mindst omfatte en rimelig gennemgang afudviklingen i selskabets virksomhed, som illustrerer selskabets situation på statustidspunktet forårsrapporten. Årsrapporten skal endvidere indeholde en beskrivelse af følgende:1) Enhver betydningsfuld hændelse indtruffet efter regnskabsårets afslutning.2) Selskabets forventede fremtidige udvikling.3) Oplysninger vedrørende erhvervelse af egne kapitalandele, jf. reglerne der gennemfører artikel22, stk. 2, i direktiv 77/91/EØF.Stk. 3.Den forvalter, der forvalter den relevante alternative investeringsfond, skal1) anmode om, og gøre sig alle bestræbelser på at sikre, at selskabets ledelse i det unoterede sel-skab stiller de i stk. 1, nr. 2, omhandlede oplysninger vedrørende selskabet til rådighed for ar-bejdstagerrepræsentanterne eller, når sådanne ikke findes, for arbejdstagerne, senest ved udløbetaf fristen i § 61, stk. 1, eller2) stille de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, nr. 1, til rådighed for investorerne i den alternati-ve investeringsfond, i det omfang disse oplysninger allerede foreligger, inden for den i § 61 stk.1, nævnte frist, og under alle omstændigheder ikke senere end den dato, hvor årsrapporten fradet unoterede selskab senest skal udarbejdes i henhold til det relevante lands nationale regler.Selskabstømning§ 75.En forvalter af alternative investeringsfonde, der individuelt eller kollektivt opnår kontrolover et unoteret selskab eller en udsteder er i en periode på 24 måneder efter den alternative investe-ringsfonds opnåelse af kontrol over selskabet underlagt følgende pligter og forbud, jf. dog stk. 3-5:1) Forvalteren må ikke muliggøre, støtte eller give instruks til nogen udlodning til kapitalejere,kapitalnedsættelse, indløsning af kapitalandele eller erhvervelse af egne kapitalandele i selska-bet.2) Forvalteren skal træffe alle rimelige forholdsregler for at forhindre udlodning til kapitalejere,kapitalnedsættelser, indløsning af kapitalandele eller selskabets erhvervelse af egne kapitalande-le.Stk. 2.Ved erhvervelse af egne kapitalandele i selskabet efter stk. 1 skal tillige medregnes kapital-andele erhvervet af en person, der handler i eget navn, men på vegne af selskabet.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at forvalteren medvirker til udlodninger til ka-pitalejere, når der til udlodningen udelukkende anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som iselskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke erbundne i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at forvalteren medvirker til selskabets erhver-velse af egne kapitalandele, hvis selskabets nettoaktiver efter erhvervelsen mindst svarer til beløbetfor den tegnede kapital med tillæg af de reserver, som i henhold til lov eller vedtægter ikke kan ud-loddes.

Stk. 5.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at forvalteren medvirker til kapitalnedsættelse iselskabet, hvis formålet med kapitalnedsættelsen er at dække underskud eller at inkludere pengebe-løb i en særlig reserve, der ikke kan udloddes, under forudsætning af at størrelsen af en sådan reser-ve herefter ikke udgør mere end 10 pct. af den nedsatte tegnede kapital.Afsnit VIGrænseoverskridende markedsføring og forvaltningKapitel 13Markedsføring i Danmark af andele i alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Euro-pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, af for-valtere med registreret hjemsted i Danmark§ 76.Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, som forval-ter alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-onen har indgået aftale med på det finansielle område, kan markedsføre disse fondes andele til pro-fessionelle investorer i Danmark, hvis betingelserne i §§ 77-80 er opfyldt.Stk. 2.Hvis den alternative investeringsfond, som forvalteren ønsker at markedsføre i Danmark, eren feeder-fond, er det en betingelse for, at forvalteren må markedsføre fonden inden for Den Euro-pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at ma-ster-fonden ligeledes er fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, og at master-fonden forvaltes af en forvalter fra etland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.§ 77.Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der i Dan-mark ønsker at markedsføre alternative investeringsfonde fra Den Europæiske Union eller et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal indgive anmeldelse til Finans-tilsynet for hver fond forud for markedsføring.Stk. 2.Anmeldelsen efter stk. 1 skal være skriftlig og skal omfatte den dokumentation og de op-lysninger, der fremgår af bilag 2.§ 78.Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fuldstændig anmeldelse i henhold til § 77,stk. 2, skal Finanstilsynet give forvalteren meddelelse om, hvorvidt forvalteren kan påbegynde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond i Danmark. Afslag på markedsføring må kun medde-les, hvis forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke er eller ikke vil være ioverensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigtikke overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.Stk. 2.Forvalteren kan påbegynde markedsføring af den alternative investeringsfond i Danmarkfra den dato, hvor Finanstilsynet har underrettet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.Stk. 3.Såfremt Danmark ikke er hjemlandet for den alternative investeringsfond, skal Finanstilsy-net tillige underrette de kompetente myndigheder i den alternative investeringsfonds hjemland om,at forvalteren kan påbegynde markedsføring af andele i fonden i Danmark.§ 79.Hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 77, stk. 2,skal forvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For planlagte ændringer skal underret-

ningen ske senest en måned inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddelestil Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.Stk. 2.Hvis en planlagt ændring medfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investe-ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medførheraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i med-før heraf, underretter Finanstilsynet uden unødigt ophold forvalteren om, at forvalteren ikke måiværksætte ændringerne.Stk. 3.Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2,eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alterna-tive investeringsfond ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf ellerhvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov, eller regler udstedt i medførheraf, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbydemarkedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde.§ 80.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for1) formen og indholdet af den anmeldelse, som forvalteren skal sende til Finanstilsynet forud formarkedsføring i henhold til § 77, og2) formen for den skriftlige underretning, som forvalteren skal indsende til Finanstilsynet, jf. § 79,stk. 1, om planlagte eller indtrufne ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 77,stk. 2.Markedsføring i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, af andele i alternative investeringsfonde fra et land inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områdeaf en forvalter med registreret hjemsted i Danmark§ 81.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der ønskerat markedsføre andele i alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, til professionelle inve-storer i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom.Stk. 2.Anmeldelsen efter stk. 1 skal være skriftlig og skal omfatte den dokumentation og de op-lysninger, der fremgår af bilag 3.§ 82.Den i § 81 nævnte anmeldelse skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den internationalefinansverden.§ 83.Hvis den alternative investeringsfond, som forvalteren ønsker at markedsføre i henhold til§ 81, er en feeder-fond, er det en betingelse for, at forvalteren må markedsføre fonden i et land in-den for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, at master-fonden ligeledes er fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, og at master-fonden forvaltes af en for-valter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.§ 84.Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fuldstændig anmeldelse, som opfylder be-tingelserne i §§ 81 og 82, skal Finanstilsynet fremsende anmeldelsen til de kompetente myndighe-der i det land, hvor det er hensigten, at den alternative investeringsfond skal markedsføres. Finans-

tilsynet fremsender kun anmeldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den alternative investerings-fond er og vil være i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør heraf, og forvalte-ren i øvrigt overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.Stk. 2.Finanstilsynet vedlægger en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alterna-tive investeringsfonde med en investeringsstrategi, som den pågældende alternative investerings-fond følger.§ 85.Når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf.§ 84, underretter Finanstilsynet straks forvalteren om fremsendelsen. Forvalteren kan påbegyndemarkedsføringen af den alternative investeringsfond i værtslandet fra datoen af denne underretning.Stk. 2.Hvis den alternative investeringsfond har hjemland i et andet land inden for Den Europæi-ske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, end værts-landet, skal Finanstilsynet tillige underrette de kompetente myndigheder i den alternative investe-ringsfonds hjemland om, at forvalteren kan påbegynde markedsføring af andele i fonden i værtslan-det.§ 86.Hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 81, skalforvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For planlagte ændringer skal underretningenske senest en måned inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddeles til Fi-nanstilsynet umiddelbart efter, at ændringen har fundet sted.Stk. 2.Hvis de planlagte ændringer medfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investe-ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medførheraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i med-før heraf, underretter Finanstilsynet uden unødigt ophold forvalteren om, at forvalteren ikke måiværksætte ændringerne.Stk. 3.Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2,eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alterna-tive investeringsfond ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør her-af, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde.Stk. 4.Hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikke medfører, at forvalterens forvaltningaf den alternative investeringsfond vil være i strid med reglerne i denne lov eller regler udstedt imedfør af loven, underretter Finanstilsynet straks de kompetente myndigheder i forvalterens værts-land herom.§ 87.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for1) formen og indholdet af den anmeldelse, som forvalteren skal sende til Finanstilsynet forud formarkedsføring i henhold til §§ 81 og 82, og2) formen for den skriftlige underretning, som forvalteren skal indsende til Finanstilsynet, jf. § 86,stk. 1, om planlagte eller indtrufne ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 81.Markedsføring i Danmark af andele i alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Euro-pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, af enforvalter med registreret hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område

§ 88.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til regler, der gen-nemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre andele i alternative investeringsfonde fraet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, over for professionelle investorer i Danmark, kan begynde denne markedsføringfra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalte-ren om, at de har fremsendt en anmeldelse og erklæring herom til Finanstilsynet i henhold til reg-lerne i FAIF-direktivet.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omhandlet i stk. 1.Kapitel 14Forvaltning af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union el-ler et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, af forvaltere af alterna-tive investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark§ 89.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark kan forval-te alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, enten direkte eller vedoprettelse af en filial, under forudsætning af at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternativeinvesteringsfonde med den pågældende type investeringsstrategi.§ 90.Første gang en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmarkønsker at forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet land inden for Den Euro-pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal for-valteren indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet:1) Hvilket land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, som forvalteren har til hensigt at forvalte de alternative investerings-fonde i, enten direkte eller ved oprettelse af en filial.2) En driftsplan, som bl.a. skal beskrive, hvilke ydelser forvalteren har til hensigt at levere, oghvilke alternative investeringsfonde forvalteren har til hensigt at forvalte.Stk. 2.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde har til hensigt at oprette en filial i værts-landet til at forestå forvaltningen, skal forvalteren ud over oplysningerne nævnt i stk. 1 indgive føl-gende oplysninger til Finanstilsynet:1) Filialens organisatoriske struktur.2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland, hvorfra dokumenter kan rekvireres.3) Navnene og kontaktinformation på de personer, som er ansvarlige for filialens ledelse.Stk. 3.Oplysningerne meddelt i henhold til stk. 1 og 2 skal udfærdiges på et sprog, der er gængs iden internationale finansverden.§ 91.Finanstilsynet fremsender senest en måned efter at have modtaget hele den i § 90, stk. 1,omhandlede dokumentation, eller senest to måneder efter at have modtaget hele den i § 90, stk. 2,omhandlede dokumentation, denne fuldstændige dokumentation til de kompetente myndigheder iforvalterens værtslande. Finanstilsynet fremsender kun anmeldelsen, hvis forvalterens forvaltning afden alternative investeringsfond er og vil være i overensstemmelse med denne lov og regler udstedti medfør heraf, og forvalteren i øvrigt overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.Finanstilsynet vedlægger en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alterna-tive investeringsfonde med den investeringsstrategi, som den pågældende alternative investerings-fond følger.§ 92.Når Finanstilsynet har sendt oplysningerne til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf.§ 91, underretter Finanstilsynet straks forvalteren herom. Forvalteren kan påbegynde levering afforvaltningsydelser i værtslandet efter at have modtaget denne underretning.§ 93.Hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 90, skalforvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For planlagte ændringer skal underretningenske senest en måned inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddeles til Fi-nanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.Stk. 2.Hvis en planlagt ændring medfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investe-ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medførheraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i med-før heraf, underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold forvalteren om, at forvalteren ikke måiværksætte ændringerne.Stk. 3.Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2,eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alterna-tive investeringsfond ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør her-af, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde.Stk. 4.Hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikke medfører, at forvalterens forvaltningaf den alternative investeringsfond vil være i strid med reglerne i denne lov eller regler udstedt imedfør af loven, underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold de kompetente myndigheder iforvalterens værtsland herom.§ 94.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for1) de oplysninger, der skal gives efter § 90, og2) formen for den skriftlige underretning, som forvalteren skal indsende til Finanstilsynet, jf. § 93,stk. 1, om planlagte eller indtrufne ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 90.Forvaltning af alternative investeringsfonde etableret i Danmark af forvaltere af alternative inve-steringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller etandet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område§ 95.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller et andet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-le område, som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til regler, dergennemfører FAIF-direktivet, kan påbegynde forvaltning af alternative investeringsfonde, der eretableret i Danmark, fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland harunderrettet forvalteren om, at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der fremgår af §90, stk. 1, hvis forvaltningen skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk. 2, hvisforvaltningen skal ske via en filial i Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse tilat forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type investeringsstrategi.

Forvaltning af alternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland, og som ikke markedsføres i etland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, af forvaltere af alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark§ 96.En forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark, som har tilladelse ihenhold til § 11, kan forvalte alternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland, og som ikkemarkedsføres inden for et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område, såfremt følgende betingelser er opfyldt:1) Forvalteren overholder alle krav i denne lov og regler udstedt i medfør heraf, med undtagelse afkapitel 8 og 9 for så vidt angår disse fonde.2) Finanstilsynet skal have indgået passende samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder idet tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, der lever op til internationalestandarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold tildenne lov, herunder overvåge de systemiske risici.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for udformning og indhold af de i stk. 1, nr. 2,omhandlede samarbejdsaftaler.Kapitel 15Markedsføring ved brug af markedsføringspas i et land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, af alternative investeringsfon-de, der er fra et tredjeland, der forvaltes af en forvalter fra et land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område§ 97.Dette kapitel finder anvendelser på markedsføring af andele i følgende alternative investe-ringsfonde:1) Alternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland, som forvaltes af en forvalter med tilladel-se.2) Alternative investeringsfonde fra et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, som er feeder-fonde, der ikke opfylder kravet i§ 76, stk. 2.§ 98.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der ønskerat markedsføre andele i de i § 97 nævnte fonde til professionelle investorer i Danmark eller et landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-le område, skal opfylde alle krav i denne lov og regler udstedt i medfør af heraf med undtagelse afreglerne i kapitel 13 og 14. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de kompetentemyndigheder i landet, hvor den alternative investeringsfond i § 97, stk. 1, nr. 1, eller master-fonden for feeder-fonden, jf. § 97, stk. 1, nr. 2, har sit registrerede hjemsted, der lever op til in-ternationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren ihenhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond har sit registrerede hjemsted, må ikke væreregistreret som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.3) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftalemed Danmark, og med alle de lande i Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgå-et aftale med på det finansielle område, hvor den alternative investeringsfond planlægges mar-kedsført, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde

og Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikreren effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multi-laterale skatteaftaler.Markedsføring i Danmark af alternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland, der forvaltes afen forvalter med registreret hjemsted i Danmark§ 99.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der ønskerat markedsføre andele i de i § 97 nævnte fonde i Danmark, skal indgive en anmeldelse til Finanstil-synet for hver fond forud for markedsføringen.Stk. 2.Anmeldelsen efter stk. 1 skal være skriftlig og skal omfatte den dokumentation og de op-lysninger, som fremgår af bilag 2.§ 100.Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fuldstændig anmeldelse i henhold til § 99,stk. 2, skal Finanstilsynet give forvalteren meddelelse om, hvorvidt forvalteren kan påbegynde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond i Danmark. Afslag på markedsføring må kun medde-les, hvis forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke er, eller ikke vil være ioverensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigtikke overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.Stk. 2.Forvalteren kan påbegynde markedsføring af den alternative investeringsfond i Danmarkfra den dato, hvor Finanstilsynet har underrettet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.Stk. 3.Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedom, at forvalteren har fået tilladelse til at markedsføre andele i den alternative investeringsfond iDanmark.§ 101.Hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 99, skalforvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For planlagte ændringer skal underretningenske senest en måned inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddeles til Fi-nanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.Stk. 2.Hvis de planlagte ændringer medfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investe-ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medførheraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i med-før heraf, underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold forvalteren om, at forvalteren ikke måiværksætte ændringerne.Stk. 3.Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2,eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alterna-tive investeringsfond ikke længere overholder denne lov, eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør her-af, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde.Stk. 4.Hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikke medfører, at forvalterens forvaltningaf den alternative investeringsfond vil være i strid med reglerne i denne lov eller regler udstedt imedfør af loven, underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold Den Europæiske Værdipapir- ogMarkedstilsynsmyndighed, hvis ændringerne vedrører ophøret af markedsføring af visse alternativeinvesteringsfonde eller markedsføring af yderligere fonde. Finanstilsynet skal, hvis det er relevant,ligeledes underrette de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland, om ændringerne.

Markedsføring i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, af alternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland, derforvaltes af en forvalter med registreret hjemsted i Danmark§ 102.En forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark, der ønsker at mar-kedsføre andele i de i § 97 nævnte alternative investeringsfonde til professionelle investorer i etandet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, end Danmark, skal indgive en anmeldelse til Finanstilsynet for hver sådanfond.Stk. 2.Anmeldelsen efter stk. 1 skal være skriftlig, og skal indeholde den dokumentation og deoplysninger, som følger af bilag 3.§ 103.Den i § 102 nævnte anmeldelse skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den internatio-nale finansverden.§ 104.Senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse, som opfylder betin-gelserne i § 102, stk. 2, skal Finanstilsynet fremsende anmeldelsen til de kompetente myndigheder idet land, hvor det er hensigten, at den alternative investeringsfond skal markedsføres. Finanstilsynetfremsender kun anmeldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond er ogvil være i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør heraf, og forvalteren i øvrigtoverholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.Stk. 2.Finanstilsynet vedlægger en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alterna-tive investeringsfonde med en investeringsstrategi, som den pågældende alternative investerings-fond følger.§ 105.Når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf.§ 104, underretter Finanstilsynet straks forvalteren om fremsendelsen. Forvalteren kan påbegyndemarkedsføringen af den alternative investeringsfond i værtslandet fra datoen af denne underretning.Stk. 2.Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedom, at forvalteren kan påbegynde markedsføringen af andele i den alternative investeringsfond iværtslandet.§ 106.Hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 102, stk.2, skal forvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For planlagte ændringer skal underret-ningen ske senest en måned, inden ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddelestil Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.Stk. 2.Hvis den planlagte ændring medfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investe-ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medførheraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i med-før heraf, underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold forvalteren om, at forvalteren ikke måiværksætte ændringerne.Stk. 3.Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 2,eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alterna-tive investeringsfond ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør her-af, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde.

Stk. 4.Hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikke medfører, at forvalterens forvaltningaf den alternative investeringsfond vil være i strid med reglerne i denne lov eller regler udstedt imedfør af loven, underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold Den Europæiske Værdipapir- ogMarkedstilsynsmyndighed, hvis ændringerne vedrører ophøret af markedsføring af visse alternativeinvesteringsfonde eller markedsføring af yderligere fonde. Finanstilsynet skal, hvis det er relevant,ligeledes underrette de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland, om ændringerne.§ 107.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrørende:1) Formen og indholdet af den anmeldelse, som forvalteren skal sende til Finanstilsynet forud formarkedsføring i henhold til § 99.2) Formen og indholdet af den anmeldelse, som forvalteren skal sende til Finanstilsynet forud formarkedsføring i henhold til § 102.3) Formen af de i §§ 101 og 106 omhandlende skriftlige underretninger.Markedsføring ved brug af markedsføringspas i Danmark af alternative investeringsfonde, der erfra et tredjeland, af en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område§ 108.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, som har fået tilladelse til at markedsføre de i § 97 nævnte fonde i henhold til regler, der gen-nemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre disse fonde til professionelle investorer iDanmark, kan påbegynde denne markedsføring fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndighederi forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, at de har fremsendt en fuldstændig anmel-delse og en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfondemed den pågældende investeringsstrategi, til Finanstilsynet i henhold til reglerne i FAIF-direktivet.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omhandlet i stk. 1.Kapitel 16Markedsføring uden markedsføringspas i Danmark af alternative investeringsfonde fra et tredje-land af en forvalter fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område§ 109.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, som har fået tilladelse til at markedsføre de i § 97 nævnte fonde i henhold til regler, der gen-nemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre disse fonde til professionelle investorer iDanmark, kan af Finanstilsynet få tilladelse til dette, når følgende betingelser er opfyldt:1) Forvalteren overholder alle krav i denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven med und-tagelse af kapitel 8.2) Forvalteren sikrer, at der udpeges en eller flere enheder, som skal være forskellige fra forvalte-ren selv, til at udføre de opgaver, der er omfattet af § 50, § 51, stk. 1, og § 52. Forvalteren skalunderrette Finanstilsynet om identiteten af de enheder, der udfører de opgaver, der er omfattet af§ 50, § 51, stk. 1, og § 52.3) Finanstilsynet skal have indgået passende samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder idet tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, der lever op til internationale

standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold tildenne lov, herunder overvåge de systemiske risici.4) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må ikke være registreret somet ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.§ 110.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omhandlet i § 109.Kapitel 17Særlige regler for tilladelse og markedsføring for forvaltere af alternative investeringsfonde medregistreret hjemsted i et tredjelandKrav om tilladelse i referenceland forud for forvaltning eller markedsføring§ 111.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, skalhave et referenceland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område, inden forvalteren1) påbegynder forvaltningen af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller2) påbegynder markedsføring af alternative investeringsfonde i et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område af alternativeinvesteringsfonde, som forvalteren selv forvalter.Stk. 2.Hvis Danmark er referenceland for forvalteren, jf. §§ 112-115, skal forvalteren overholdedenne lov og regler udstedt i medfør heraf, herunder have tilladelse efter § 11, jf. § 116, inden for-valtning eller markedsføring af alternative investeringsfonde påbegyndes.Fastlæggelse af referenceland§ 112.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjelandplanlægger at forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, der er etableret i samme land in-den for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, anses dette land for at være forvalterens referenceland.Stk. 2.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjelandplanlægger at forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, der er etableret i forskellige landeinden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, men ikke planlægger at markedsføre nogen af fondene i et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er referencelan-det enten1) det land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, hvor fonden eller de fleste fonde er etableret, eller2) det land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, hvor den største mængde af aktiverne forvaltes.§ 113.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjelandudelukkende planlægger at markedsføre én alternativ investeringsfond fra et land inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i etland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område, fastslås referencelandet således:

1) Hvis fonden har erhvervet tilladelse eller er registreret i et land inden for Den Europæiske Uni-on eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalterensreferencelanda) den alternative investeringsfondes hjemland, ellerb) det land, hvor forvalteren planlægger at markedsføre fonden.2) Hvis fonden ikke har erhvervet tilladelse i eller er registreret i et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalte-rens referenceland, det land, hvor forvalteren planlægger at markedsføre fonden i.Stk. 2.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjelandudelukkende planlægger at markedsføre én alternativ investeringsfond, der er fra et tredjeland, i etland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område, er forvalterens referenceland det pågældende land, hvor fonden planlægges mar-kedsført.Stk. 3.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland,udelukkende planlægger at markedsføre én alternativ investeringsfond fra et land inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, meni forskellige lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, fastslås referencelandet således:1) Hvis fonden har erhvervet tilladelse i eller er registreret i et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalte-rens referencelanda) den alternative investeringsfondes hjemland, ellerb) et af de lande, hvor forvalteren planlægger at udvikle en effektiv markedsføring.2) Hvis fonden ikke har erhvervet tilladelse i eller er registreret i et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalte-rens referenceland et af de lande, hvor forvalteren planlægger at udvikle en effektiv markedsfø-ring.Stk. 4.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland,udelukkende planlægger at markedsføre én alternativ investeringsfond, der er fra et tredjeland, meni forskellige lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, er referencelandet et af disse lande.Stk. 5.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjelandplanlægger at markedsføre flere alternative investeringsfonde, der alle har hjemland i et land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, i et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, fastslås referencelandet således:1) Hvis samtlige fonde har erhvervet tilladelse i, eller er registreret i, det samme land inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, er referencelandeta) disse alternative investeringsfondes hjemland, ellerb) det land, hvor forvalteren har til hensigt at udvikle en effektiv markedsføring for de flesteaf disse fonde.2) Hvis samtlige fondene ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret i samme land inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, er forvalterens referenceland det land, hvor forvalteren har til hensigt at udvikle en effektivmarkedsføring for de fleste af fondene.Stk. 6.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjelandplanlægger at markedsføre flere alternative investeringsfonde i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvoraf en ellerflere af fondene er fra et tredjeland, er forvalterens referenceland det land inden for Den EuropæiskeUnion eller land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor forvalterenplanlægger at udvikle en effektiv markedsføring for de fleste af disse fonde.§ 114.Hvis Danmark i medfør af §§ 112 eller 113 er forvalterens eneste mulige referenceland skalen forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland søge om tilla-delse hos Finanstilsynet i henhold til § 11, jf. § 119. Hvis der i overensstemmelse med kriterierne i§ 112, stk. 2, § 113, stk. 1, litra a, § 113, stk. 3 og 4, og § 113, stk. 5, litra a, er flere mulige referen-celande, hvoraf et er Danmark, skal forvalteren indsende en ansøgning om at få tildelt et reference-land til de kompetente myndigheder i samtlige de lande, der er mulige referencelande. Forvalterenskal samtidig oplyse Finanstilsynet om, hvilke øvrige lande forvalteren skal indgive anmeldelse til.Stk. 2.Når Finanstilsynet modtager en anmodning efter stk. 1, hvor forvalteren har flere muligereferencelande, skal Finanstilsynet inden for en måned efter, at samtlige kompetente myndigheder iandre lande har modtaget en anmeldelse om at få tildelt et referenceland fra forvalteren i henhold tilderes nationale ret, sammen med de øvrige lande beslutte, hvilket land forvalteren skal have tildeltsom referenceland.Stk. 3.Såfremt Danmark er forvalterens referenceland efter stk. 2, skal Finanstilsynet give forval-teren meddelelse om, at Danmark er tildelt forvalteren som referenceland.Stk. 4.Såfremt en afgørelse er truffet efter stk. 2, og forvalteren ikke er behørigt informeret herominden for 7 dage efter afgørelsen, eller såfremt en afgørelse ikke er truffet inden for en måned efter,at samtlige anmodninger efter stk. 1 er modtaget af de kompetente myndigheder, kan forvalterenselv vælge et referenceland ud fra de kriterier, der gælder i medfør af FAIF-direktivet. Såfremt for-valteren vælger Danmark som referenceland, skal forvalteren straks underrette Finanstilsynet her-om.Stk. 5.En forvalter, der har til hensigt at udvikle en effektiv markedsføring i et bestemt land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, skal efter anmodning fra Finanstilsynet kunne dokumentere dette ved at oplyse om sin mar-kedsføringsstrategi.§ 115.Når Finanstilsynet modtager en ansøgning efter § 114, stk. 1, som følge af, at forvalterenanser Danmark som eneste mulige referenceland, skal Finanstilsynet vurdere, hvorvidt forvalterensfastlæggelse af referencelandet er i overensstemmelse med §§ 112 og 113. Såfremt Finanstilsynetikke er enig i, at Danmark er forvalterens referenceland, eller forvalteren har andre mulige referen-celande, afviser Finanstilsynet ansøgningen. Såfremt Finanstilsynet er enig i, at Danmark erforvalterens eneste mulige referenceland, underretter Finanstilsynet Den Europæiske Værdipapir-og Markedstilsynsmyndighed om vurderingen af referencelandet sammen med forvalterens begrun-delse for valget af Danmark som referenceland, og hvis relevant oplysninger om forvalterens mar-kedsføringsstrategi.Stk. 2.Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed yder rådgivning til Finanstilsy-net om deres vurdering af referencelandet senest én måned efter at have modtager underretningen ihenhold til stk. 1.Stk. 3.Hvis Finanstilsynet planlægger at meddele en tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde i modstrid med rådgivningen fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-dighed, skal Finanstilsynet underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedherom sammen med oplysning om begrundelsen for afgørelsen. Hvis forvalteren har til hensigt atmarkedsføre andele i alternative investeringsfonde, som den forvalter, i andre lande inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, un-

derretter Finanstilsynet tillige de kompetente myndigheder i de pågældende lande herom sammenmed begrundelsen for afgørelsen. Såfremt det er relevant, informerer Finanstilsynet også de kompe-tente myndigheder i de af forvalterens forvaltede alternative investeringsfondes hjemlande heromsammen med begrundelsen for afgørelsen.Supplerende betingelser i forbindelse med tilladelse til forvaltning m.v.§ 116.Betingelserne og kravene i § 117 og § 118, stk. 1-3, skal være opfyldt for, at en forvalter afalternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt Danmarksom referenceland, kan få tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 3, nr. 6.§ 117.Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til at forvalte alternativeinvesteringsfonde til forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, at følgende betingelser eropfyldt:1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompetente myn-digheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemlande, samt tilsynsmyndighederne i detland, hvor forvalteren har sit registreret hjemsted, der sikrer en effektiv udveksling af oplysnin-ger, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov,herunder overvåge de systemiske risici.2) Det tredjeland, hvor forvalteren er etableret, må ikke være registreret som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.3) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, skal have indgået en aftale medDanmark, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejdeog Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikreren effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multi-laterale skatteaftaler.Stk. 2.Finanstilsynet skal vurdere, at varetagelsen af dets opgaver i henhold til denne lov hverkenhindres af et tredjelands love eller administrative bestemmelser, som forvalteren er underlagt, elleraf begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som gælder for de pågældende tredjelan-des tilsynsmyndigheder.Retlig repræsentant§ 118.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, somansøger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til § 11, jf. § 116, skalhave en retlig repræsentant, der er etableret i Danmark.Stk. 2.For så vidt angår de aktiviteter, som forvalteren ansøger om tilladelse til at udføre, skal denretlige repræsentant, sammen med forvalteren, være kontaktpunkt for forvalteren for:1) Finanstilsynet.2) Andre kompetente myndigheder fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område.3) Investorer fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område i de fonde, som forvaltes af forvalteren.4) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.Stk. 3.Al korrespondance fra forvalteren, som omhandlet i denne lov og regler udstedt i medførheraf skal ske gennem den retlige repræsentant, når korrespondancen er rettet til følgende personer,selskaber og myndigheder:1) Finanstilsynet.

2) Andre kompetente myndigheder fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område.3) Investorer fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, der investerer i de af forvalteren forvaltede fonde.Stk. 4.Den retlige repræsentant skal have de fornødne kompetencer og ressourcer til at påse, atforvalteren overholder kravene i denne lov og regler udstedt i medfør heraf vedrørende de aktivite-ter, som forvalteren søger om tilladelse til.Ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde§ 119.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, somsøger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, skal sende en ansøgning i henhold til§ 11 suppleret af følgende oplysninger:1) Forvalterens begrundelse for sit valg af Danmark som referenceland i overensstemmelse medkriterierne i §§ 112-113 sammen med oplysninger om forvalterens markedsføringsstrategi.2) En liste over de eventuelle bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf somforvalteren ikke kan overholde, fordi det i overensstemmelse med betingelserne i § 120, stk. 1,nr. 1-3, vil være uforeneligt med overholdelsen af en præceptiv bestemmelse i den lovgivning,som forvalteren eller en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, som markedsføres i DenEuropæiske Union, er underlagt.3) En eventuel skriftlig redegørelse i henhold til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der erudviklet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, der indeholder doku-mentation for, at lovgivningen i det relevante tredjeland indeholder regulering svarende til debestemmelser i denne lov, som det er umuligt at overholde for forvalteren, jf. § 120, og som hardet samme regulatoriske formål og giver det samme beskyttelsesniveau for investorerne i de re-levante fonde. Den skriftlige redegørelse skal støttes af en juridisk udtalelse om, at den relevanteuforenelige præceptive regulering findes i tredjelandets lovgivning, herunder en beskrivelse afreguleringens lovgivningsmæssige formål og karakteren af den tilsigtede investorbeskyttelse.4) Oplysninger om navn og etableringssted for forvalterens retlige repræsentant.Stk. 2.Når en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland søger tilladelse til at forvalte alter-native investeringsfonde efter § 11, jf. § 116, kan de i § 11, stk. 5, nævnte oplysninger begrænses tilkun at omfatte de alternative investeringsfonde fra lande inden for Den Europæiske Union eller lan-de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren har til hensigt atforvalte, og de øvrige alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter og ønsker at markeds-føre i lande inden for Den Europæiske Unionen eller lande, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan en forvalter med registreret hjem-sted i et tredjeland, kan overholde kravene i denne lov, herunder navnlig kravene i henhold til §§61-68.§ 120.Hvis overholdelsen af en bestemmelse i denne lov eller regler udstedt i medfør af heraf,strider imod overholdelsen af præceptiv lovgivning, som en forvalter af alternative investeringsfon-de med registreret hjemsted i et tredjeland, eller en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, somforvalteren planlægger at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, er underlagt, er forvalteren ikke forpligtettil at overholde bestemmelsen. Forvalteren kan dog kun undlade at overholde bestemmelsen, nårforvalteren over for Finanstilsynet kan godtgøre, at

1) det er umuligt at forene lovbestemmelsen med overholdelsen af den lovgivning, som forvaltereneller fonden er underlagt,2) den lovgivning, som forvalteren eller fonden er underlagt, fastsætter en tilsvarende bestemmelsemed samme formål og med samme beskyttelsesniveau for investorer i fonden som i denne lov,bilag til loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven, og3) forvalteren eller fonden overholder denne lovgivning.Stk. 2.Hvis Finanstilsynet vurderer, at forvalteren kan anvende bestemmelsen i stk. 1, skal Finans-tilsynet uden unødigt ophold underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedherom, bilagt de oplysninger som forvalteren har meddelt til Finanstilsynet i henhold til § 119, stk.1, nr. 2 og 3.Stk. 3.Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed afgiver en udtalelse til Finans-tilsynet om, hvorvidt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed er enig i, at for-valteren kan undlade at overholde en bestemmelse i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,senest én måned efter at have modtaget underretning herom fra Finanstilsynet.Stk. 4.Hvis Finanstilsynet meddeler tilladelse i modstrid med rådgivningen fra Den EuropæiskeVærdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet underrette Den Europæiske Værdi-papir- og Markedstilsynsmyndighed herom sammen med oplysning om begrundelsen for afgørel-sen. Hvis forvalteren har til hensigt at markedsføre andele i alternative investeringsfonde, som for-valteren forvalter, i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, underretter Finanstilsynet tillige de kompetente myn-digheder i de pågældende lande herom sammen med begrundelsen for afgørelsens. Såfremt det errelevant, informerer Finanstilsynet også de kompetente myndigheder i de af forvalterens forvaltedealternative investeringsfondes hjemlande herom sammen med begrundelsen for afgørelsen.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår lovgivning, som en forvalter erunderlagt, anses for at have en bestemmelse, der har samme formål og beskyttelsesniveau for inve-storerne i fonden, som den der gælder i henhold til denne lov. Finanstilsynet kan på tilsvarende må-de fastsætte nærmere regler om dette for en alternativ investeringsfond fra et land i Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der forvaltes afforvalteren, eller en fond fra et tredjeland, som markedsføres af en forvalter i et land inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Kapitel 18Skift af referenceland§ 121.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, derhar fået tildelt Danmark som referenceland, må ikke skifte referenceland uden tilladelse fra Finans-tilsynet.Stk. 2.Såfremt forvalteren ændrer sin markedsføringsstrategi inden for de 2 første år efter, Finans-tilsynet har meddelt tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde til forvalteren i henhold til§ 11, jf. § 116, og denne ændring ville have påvirket bestemmelsen af referencelandet, hvis denændrede markedsføringsstrategi havde været anlagt ved forvalterens oprindelige ansøgning, skalforvalteren underrette Finanstilsynet herom.Stk. 3.Forvalteren må ikke iværksætte en ændret markedsføringsstrategi, før forvalteren har med-delt dette til Finanstilsynet i henhold til stk. 2. Samtidig med meddelelsen skal forvalteren oplyse,hvilket referenceland, forvalteren vurderer, der er det rette ud fra den ændrede markedsføringsstra-tegi i overensstemmelse med kriterierne i §§ 112-115. Forvalteren skal samtidig redegøre for sin

nye markedsføringsstrategi over for Finanstilsynet. Forvalteren skal endvidere oplyse navn og etab-leringssted for forvalterens retlige repræsentant i det angivne nye referenceland.Stk. 4.Finanstilsynet efterprøver, hvorvidt forvalterens vurdering af det nye referenceland er ioverensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af artikel 37, stk. 4, i FAIF-direktivet, ogunderretter Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom, sammen med forval-terens begrundelse for valget af det nye referenceland og oplysninger om forvalterens ændredemarkedsføringsstrategi.Stk. 5.Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed afgiver en udtalelse til Finans-tilsynet med sin vurdering af, om skiftet af referenceland er i overensstemmelse med regler udstedt imedfør af artikel 37, stk. 4, i FAIF-direktivet.Stk. 6.Finanstilsynet skal træffe afgørelse om tilladelse kan meddeles til, at forvalteren må skiftereferenceland, efter Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afgivet udtalel-sen i henhold til stk. 5.Stk. 7.Når Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt forvalteren kan skifte referenceland, skalFinanstilsynet underrette forvalterens retlige repræsentant i Danmark samt Den Europæiske Værdi-papir- og Markedstilsynsmyndighed herom. I det omfang forvalteren markedsfører alternative inve-steringsfonde i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet tillige underrette de kompetente myndig-heder i de lande, hvor fondene markedsføres, herom. Såfremt Finanstilsynet godkender skiftet, skalFinanstilsynet underrette det nye referenceland herom.Stk. 8.Ved skift af referenceland skal Finanstilsynet sende en kopi af forvalterens tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde og sagsakterne, der knytter sig til forvalterens tilladelse, til detnye referenceland.Stk. 9.Danmark er ikke længere forvalterens referenceland, når det nye referenceland har modta-get underretning om tilladelsen samt kopi af sagsakterne fra Finanstilsynet.Stk. 10.Såfremt Finanstilsynets afgørelse er i strid med Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-tilsynsmyndigheds vurdering, skal Finanstilsynet, samtidig med underretningen til Den EuropæiskeVærdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om afgørelsen, redegøre for begrundelsen herfor. Finans-tilsynet skal tillige underrette de kompetente myndigheder i de lande inden for Den EuropæiskeUnion eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor forvalterenmarkedsfører alternative investeringsfonde, om afgørelsen. Såfremt det er relevant, skal Finanstil-synet tillige underrette de kompetente myndigheder i hjemlandet for de alternative investeringsfon-de, som forvalteren har ansvaret for, herom.§ 122.Finanstilsynet skal påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde med registrerethjemsted i et tredjeland at revurdere sit valg af referenceland, hvis det, inden for 2 år efter at forval-teren har erhvervet sin tilladelse, fremgår af forvalterens faktiske forretningsmæssige udvikling ilande inden for Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område, at4) den marketingstrategi, som forvalteren fik sin tilladelse på grundlag af, ikke er blevet fulgt, eller5) at forvalteren har afgivet falske oplysninger omkring den marketingstrategi som forvalteren fiksin tilladelse på grundlag af, eller6) hvis forvalteren har ændret sin markedsføringsstrategi uden at underrette Finanstilsynet herom.Stk. 2.Hvis forvalteren ikke efterkommer en anmodning fra Finanstilsynet efter stk. 1, skal Fi-nanstilsynet inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.§ 123.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde ændrer sin markedsføringsstrategi senereend 2 år efter, at Finanstilsynet har givet forvalteren tilladelse til at forvalte alternative investerings-

fonde og forvalteren planlægger at skifte referenceland på grundlag af en ny markedsføringsstrategi,skal forvalteren indgive en anmodning om tilladelse hertil til Finanstilsynet. I så fald finder § 121anvendelse med de fornødne tilpasninger.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om formen og indholdet af anmodningen efterstk. 1.Kapitel 19Værneting§ 124.Enhver tvist, der måtte opstå mellem en forvalter af alternative investeringsfonde med regi-streret hjemsted i et tredjeland, som har Danmark som referenceland, og Finanstilsynet skal afgøresi overensstemmelse med dansk ret ved de danske domstole.§ 125.Enhver tvist, der måtte opstå mellem en forvalter af alternative investeringsfonde med regi-streret hjemsted i et tredjeland, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde iDanmark, eller en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter eller markedsfører i et landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-le område, og investorer hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal afgøres i overensstemmelsemed loven i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, og ved en domstol i et land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Kapitel 20Forvaltning af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union el-ler et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område af forvaltere af alternati-ve investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland§ 126.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, derhar tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde efter § 11, jf. § 116, kan forvalte alternativeinvesteringsfonde, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, enten direkte eller ved oprettelse af enfilial, under forudsætning af at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfondemed den pågældende type investeringsstrategi.Stk. 2.Første gang en forvalter ønsker at forvalte en alternativ investeringsfond, der er etableret iet andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, skal forvalteren indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet:1) Hvilket land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, som forvalteren har til hensigt at forvalte de alternative investerings-fonde i, enten direkte eller ved oprettelse af en filial.2) En driftsplan som bl.a. skal beskrive, hvilke ydelser forvalteren har til hensigt at levere, og hvil-ke alternative investeringsfonde forvalteren har til hensigt at forvalte.Stk. 3.Hvis en forvalter har til hensigt at oprette en filial i værtslandet til at forestå forvaltningen,skal forvalteren ud over oplysningerne efter stk. 2 indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet:1) Filialens organisatoriske struktur.2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland hvorfra dokumenter kan rekvireres.

3) Navnene og kontaktinformation på de personer, som er ansvarlige for filialens ledelse.Stk. 4.Oplysningerne meddelt i henhold til stk. 2 og 3 skal udfærdiges på et sprog, der er gængs iden internationale finansverden.Stk. 5.Finanstilsynet fremsender senest en måned efter at have modtaget hele den i stk. 2 omhand-lede dokumentation, eller senest to måneder efter at have modtaget hele den i stk. 3 omhandlededokumentation, denne fuldstændige dokumentation til de kompetente myndigheder i forvalterensværtslande. Finanstilsynet fremsender kun anmeldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den alterna-tive investeringsfond er og vil være i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medførheraf, og forvalteren i øvrigt overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.Stk. 6.Finanstilsynet vedlægger en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alterna-tive investeringsfonde med den investeringsstrategi, som den pågældende alternative investerings-fond følger.Stk. 7.Når Finanstilsynet har sendt oplysningerne til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf.stk. 5 og 6, underretter Finanstilsynet straks forvalteren herom. Forvalteren kan påbegynde leveringaf forvaltningsydelser i værtslandet efter at have modtaget denne underretning. Finanstilsynet skalunderrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, at forvalteren kan påbe-gynde levering af ydelser i værtslandene.Stk. 8.Hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 2 og 3,skal forvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For planlagte ændringer skal underret-ningen ske senest en måned inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddelestil Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.Stk. 9.Hvis ændringerne medfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfondikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold forvalteren om, at forvalteren ikke må iværksætteændringerne.Stk. 10.Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 9,eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alterna-tive investeringsfond ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør her-af, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde.Stk. 11.Hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikke medfører, at forvalterens forvalt-ning af den alternative investeringsfond ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i denne loveller regler udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold de kompeten-te myndigheder i forvalterens værtsland herom.Stk. 12.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrørende1) formen og indholdet af oplysningerne efter stk. 2 og 3, og2) formen for den skriftlige underretning, som forvalteren skal indsende til Finanstilsynet, jf. stk. 8.Forvaltning af alternative investeringsfonde etableret i Danmark af forvaltere af alternative inve-steringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt et andet land inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, som referenceland§ 127.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, somhar fået tildelt et andet land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, som referenceland, og som har fået tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde i henhold til regler, der gennemfører FAIF-direktivet, kanpåbegynde forvaltning af alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, fra det tids-punkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, atde til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der fremgår af § 126, stk. 2, hvis forvaltningenskal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 126, stk. 3, hvis forvaltningen skal ske via enfilial i Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde med den pågældende type investeringsstrategi.Kapitel 21Markedsføring ved brug af markedsføringspas i et land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område af alternative investeringsfon-de, der forvaltes af en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt Dan-mark som referenceland§ 128.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland somhar fået tildelt Danmark som referenceland, og som har fået tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde i henhold til § 11, jf. § 116, der ønsker at markedsføre andele i en alternativ investe-ringsfond, som forvalteren forvalter, til professionelle investorer i Danmark eller et andet land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, skal indgive en skriftlig anmeldelse herom til Finanstilsynet for hver alternativ investerings-fond, som forvalteren planlægger at markedsføre.Stk. 2.Hvis den alternative investeringsfond, som forvalteren ønsker at markedsføre i henhold tilstk. 1, er fra et tredjeland, skal følgende være opfyldt:1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de kompetentemyndigheder i landet, hvor den alternative investeringsfond har sit registrerede hjemsted, derlever op til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn medforvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond har sit registrerede hjemsted, må ikke væreregistreret som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.3) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond har sit registrerede hjemsted, skal haveindgået en aftale med Danmark, og med alle de lande i Den Europæiske Union og lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den alternative investeringsfondplanlægges markedsført, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økono-misk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og for-mue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysnin-ger i relation til multilaterale skatteaftaler.Stk. 3.Hvis forvalteren ønsker at markedsføre en alternative investeringsfond i Danmark efterstk. 1, skal forvalteren vedlægge den dokumentation og de oplysninger, der fremgår af bilag 2.Stk. 4.Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende anmeldelse i henhold tilstk. 1, jf. stk. 3, om markedsføring i Danmark, skal Finanstilsynet give forvalteren meddelelse om,hvorvidt forvalteren kan påbegynde markedsføring af den eller de alternative investeringsfonde iDanmark. Afslag på markedsføring må kun meddeles, hvis forvalterens forvaltning af den alternati-ve investeringsfond ikke er eller ikke vil være i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt imedfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder denne lov og regler udstedt i medførheraf. Forvalteren kan påbegynde markedsføring af den alternative investeringsfond i Danmark fraden dato, hvor Finanstilsynet har underrettet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.

Stk. 5.Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedom, at forvalteren har fået tilladelse til at markedsføre andele i den alternative investeringsfond iDanmark. Hvis fonden er fra Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, skal Finanstilsynet også underrette den alternative investeringsfondskompetente myndigheder.Stk. 6.Hvis den alternative investeringsfond ønskes markedsført i andre lande inden for Den Eu-ropæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skalanmeldelsen efter stk. 1 vedlægges den dokumentation og de oplysninger, der fremgår af bilag 3.Anmeldelsen skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den internationale finansverden.Stk. 7.Senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af en fyldestgørende anmeldelse, som opfylder be-tingelserne i stk. 6, om markedsføring i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet fremsende anmeldel-sen til de kompetente myndigheder i det land, hvor det er hensigten, at den alternative investerings-fond skal markedsføres. Finanstilsynet fremsender kun anmeldelsen, hvis forvalterens forvaltning afden alternative investeringsfond er og vil være i overensstemmelse med denne lov og regler udstedti medfør heraf, og forvalteren i øvrigt overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Fi-nanstilsynet vedlægger en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde med en investeringsstrategi, som den pågældende alternative investeringsfond følger.Stk. 8.Når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de kompetente myndigheder i værtslandet, jf.stk. 7, underretter Finanstilsynet straks forvalteren om fremsendelsen. Forvalteren kan påbegyndemarkedsføringen af den alternative investeringsfond i værtslandet efter at have modtaget denne un-derretning.Stk. 9.Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedom, at forvalteren kan påbegynde markedsføringen af andele i den alternative investeringsfond iværtslandet, jf. stk. 8. Hvis fonden er fra Den Europæiske Union eller et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet også underrette den alternativeinvesteringsfonds kompetente myndigheder.Stk. 10.Hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 3 ellerstk. 6 skal forvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For planlagte ændringer skal under-retningen ske senest en måned inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal medde-les til Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.Stk. 11.Hvis ændringerne medfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfondikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold forvalteren om, at forvalteren ikke må iværksætteændringerne.Stk. 12.Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 11,eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alterna-tive investeringsfond ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør her-af, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde.Stk. 13.Hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikke medfører, at forvalterens forvalt-ning af den alternative investeringsfond ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i denne loveller regler udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet uden ugrundet ophold Den Europæ-iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, hvis ændringerne vedrører ophøret af markedsfø-

ring af visse alternative investeringsfonde eller markedsføring af yderligere fonde, og hvis det errelevant, de kompetente myndigheder i de værtslande, hvor fondene markedsføres.Stk. 14.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrørende1) formen og indholdet af anmeldelser efter stk. 1, og2) formen for den skriftlige underretning, som forvalteren skal indsende efter stk. 10.Markedsføring ved brug af markedsføringspas i Danmark af alternative investeringsfonde af enforvalter med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt et andet land inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,som referenceland§ 129.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, somhar fået tildelt et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, som referenceland, som har tilladelse til at markedsføre alter-native investeringsfonde, som forvalteren forvalter, i henhold til regler, der gennemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre disse fonde til professionelle investorer i Danmark, kanpåbegynde denne markedsføring fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterensreferenceland har underrettet forvalteren om, at de har fremsendt en fyldestgørende anmeldelse ogen erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med denpågældende investeringsstrategi til Finanstilsynet i henhold til reglerne i FAIF-direktivet.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omhandlet i stk. 1.

Forvaltere fra tredjelande, der markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark uden mar-kedsføringspas§ 130.En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, kan istedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføreandele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren for-valter, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.Stk. 2.Forvalteren skal overholde §§ 61-68 for hver alternativ investeringsfond, som den markeds-fører i henhold til stk. 1. Endvidere skal forvalteren overholde §§ 70-75, såfremt en alternativ inve-steringsfond, som den markedsfører i henhold til stk. 1, falder ind under anvendelsesområdet for§ 70, stk. 1.Stk. 3.Finanstilsynet skal have indgået passende samarbejdsaftaler, der lever op til internationalestandarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til dennelov, herunder overvåge de systemiske risici, med følgende:1) De kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis fonden er etableret der.2) De relevante tilsynsmyndigheder i forvalterens hjemland.3) De relevante myndigheder i den alternative investeringsfonds hjemland, hvis fonden er etablereti et tredjeland.Stk. 4.Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må ikke være registreretsom et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omfattet af denne be-stemmelse.Afsnit VII

Årsrapport for forvaltereKapitel 22Års- og delårsrapport for forvaltere§ 131.Finanstilsynet fastsætter regler om års- og delårsrapporter for forvaltere af alternative inve-steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der ikke er selvforvaltende, og som har tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde, samt om disses indberetninger af regnskabsoplysningertil Finanstilsynet.Stk. 2.Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der ikke erselvforvaltende, og som har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal udarbejde ogaflægge årsrapport i overensstemmelse med reglerne fastsat af Finanstilsynet i henhold til stk. 1, jf.dog stk. 3-6.Stk. 3.Hvor regler udstedt i medfør af stk. 1 regulerer samme forhold, som Rådets forordning omanvendelse af internationale regnskabsstandarder regulerer, jf. forordningens artikel 4, har reglerneudstedt i medfør af stk. 1 ikke gyldighed for de af forordningens artikel 4 omfattede virksomhederskoncernregnskaber.Stk. 4.Forvaltere, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, iet andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, påderes koncernregnskab.Stk. 5.Forvaltere, som i medfør af stk. 4 følger de i stk. 3 nævnte standarder, skal anvende samtli-ge godkendte standarder i deres koncernregnskab. Hvor regler udstedt i medfør af stk. 1 regulerersamme forhold som standarderne, skal forvaltere, der i medfør af stk. 4 anvender standarderne, an-vende standarderne i stedet for de pågældende bestemmelser.Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte oplysningskrav for de virksomheder, der følger de i stk. 3nævnte standarder.Afsnit VIIIStrukturbestemmelser for kapitalforeningerKapitel 23Stiftelse§ 132.En kapitalforening kan stiftes af en eller flere stiftere. En stifter må ikke være under kon-kurs eller rekonstruktionsbehandling. Hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndigog må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 iværgemålsloven. Hvis en stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve ret-tigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.Stk. 2.Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde kapitalforeningens ved-tægter. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af kapitalforeningen er foretaget valg af bestyrelseog revisor, skal stifterne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde general-forsamling til valg af bestyrelse og revisor.

§ 133.En kapitalforening skal have en foreningskapital, der kan variere på de vilkår, som er fast-sat i kapitalforeningens vedtægter. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en kapitalforening, erinvestor i kapitalforeningen og afdelingen.Stk. 2.Kapitalforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemtdel af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Bestyrelsen kan etablere nye afdelinger, ogforetage hermed forbundne vedtægtsændringer, medmindre andet fremgår af vedtægterne.Stk. 3.Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sinandel af de omkostninger, der er fælles for afdelingerne i en kapitalforening. Er der forgæves fore-taget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine for-pligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles om-kostninger.Stk. 4.En afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.Stk. 5.En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for kapitalforeningens eller afdelingensforpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.Stk. 6.Alle investorer i en kapitalforening skal have de samme rettigheder for så vidt angår for-hold, som vedrører alle investorerne i kapitalforeningen. Alle investorer i en afdeling skal have desamme rettigheder for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestem-melserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, udstedelse af andeleuden ret til udbytte (ex kupon) og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhverinvestor dog skal have mindst én stemme.§ 134.Kun kapitalforeninger kan og skal i deres navn benytte betegnelserne »kapitalforening«.Stk. 2.En kapitalforenings forvalter udgør kapitalforeningens daglige ledelse.Anmeldelser til Erhvervsstyrelsen§ 135.Når en kapitalforening er stiftet, skal kapitalforeningens forvalter anmelde den til registre-ring i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges et eksemplar af kapitalforeningens stiftelses-dokument og vedtægter.Stk. 2.En kapitalforening, som endnu ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen, kan ikke som sådanerhverve rettigheder og indgå forpligtelser. Kapitalforeningen kan heller ikke være part i retssager,bortset fra søgsmål om stiftelsen.Stk. 3.For en forpligtelse, der før registreringen indgås på vegne af en kapitalforening, hæfter de,der har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, personligt, uden begrænsning og solidarisk.Ved registreringen overtager kapitalforeningen disse forpligtelser.Stk. 4.Når en kapitalforening har ændret sine vedtægter, skal kapitalforeningens forvalter anmeldeændringerne til Erhvervsstyrelsen, der foretager de nødvendige registreringer.Stk. 5.Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i lov om aktie- og anpartsselskabers findermed de fornødne tilpasninger anvendelse på kapitalforeninger. Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 1, ilov om aktie- og anpartsselskaber, skal anmeldelse af vedtægtsændringer være modtaget i Erhvervs-styrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen om at ændre vedtægterne er truffet. Erhvervsstyrelsenkan fastsætte nærmere regler om registrering i styrelsen, herunder om gebyrer for registrering.Stk. 6.Enhver anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, som en forvalter foretager efter bestemmelserneom kapitalforeninger i denne lov, skal vedlægges en erklæring afgivet af forvalteren, hvoraf detfremgår, at de anmeldte forhold er i overensstemmelse med bestemmelserne om kapitalforeninger idenne lov.Andelsklasser

§ 136.Når vedtægterne i en kapitalforening indeholder bestemmelser om, at afdelingerne kan op-deles i andelsklasser, kan bestyrelsen1) ved etablering af en ny afdeling uden videre opdele afdelingen i andelsklasser, og2) opdele en eksisterende afdeling i andelsklasser efter investorernes beslutning herom på en ge-neralforsamling.Stk. 2.Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelin-gen.Stk. 3.En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventu-elle klassespecifikke aktiver. En andelsklasse har alene ret til en del af afkastet af formuen, herun-der en del af afkastet af den fælles portefølje, hvilket er den del af porteføljen, som alle andelsklas-serne oppebærer afkast af og afkastet af de klassespecifikke aktiver, som er den del af porteføljen,som det alene er den pågældende andelsklasse, der oppebærer afkast af.Stk. 4.Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling afomkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelin-gens fælles omkostninger og de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens speci-fikke karakteristika.§ 137.En kapitalforening, der modtager midler fra detailinvestorer, skal på sin eller sin forvaltershjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er oprettet, herunder give oplysninger om de karakteri-stika, der gælder for hver andelsklasse, og om principperne for fordeling af omkostninger mellemandelsklasserne.Hjemsted og repræsentant§ 138.Har en kapitalforening udpeget en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted(hovedkontor) i Danmark, har kapitalforeningen hjemsted det samme sted som forvalteren.Stk. 2.Har en kapitalforening udpeget en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted(hovedkontor) i et andet land, skal kapitalforeningen indgå aftale med en repræsentant om repræ-sentation af kapitalforeningen her i landet. Kapitalforeningen har hjemsted dér, hvor repræsentantenhar hjemsted (hovedkontor), og hovedkontor dér, hvor forvalteren har hovedkontor.Likvidation§ 139.Beslutning om likvidation af en afdeling i en kapitalforening træffes af generalforsamlin-gen.Stk. 2.Generalforsamlingens beslutning om likvidation skal indeholde en bestemmelse om, hvemder skal være likvidator. Likvidator træder i bestyrelsens og forvalterens sted.Stk. 3.Likvidator kan til enhver tid afsættes af generalforsamlingen.§ 140.En afdeling, der er under likvidation, skal tilføje »i likvidation« til sit navn.Stk. 2.Likvidator skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 må-neder opfordre en afdelings kreditorer til at anmelde deres krav. Opfordring til at anmelde krav skalsamtidig sendes til alle kendte kreditorer.Stk. 3.Kan likvidator ikke anerkende en fordring, som anmeldes, skal likvidator underrette kredi-tor herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægteafgørelsen, må indbringe spørgsmålet for retten senest 4 uger efter brevets afsendelse.

Stk. 4.Likvidator må tidligst udlodde likvidationsprovenu og afslutte likvidationsbehandlingen,når den frist, der er fastsat i den i stk. 2 omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og1) mulige tvistigheder i henhold til stk. 3 er afgjort, og2) al gæld til kendte kreditorer er betalt.Stk. 5.Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, som godkendes af gene-ralforsamlingen.Stk. 6.En kapitalforening anses for afviklet, når likvidation af kapitalforeningens eneste eller sid-ste afdeling er gennemført. Når en kapitalforening er afviklet i henhold til 1. pkt. skal likvidatoranmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges det af generalforsamlingengodkendte likvidationsregnskab og en erklæring afgivet af likvidator, hvoraf det fremgår, at likvida-tionen er gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne om likvidation i denne lov.Afvikling af kapitalforeninger og afdelinger uden investorer§ 141.Har en kapitalforening eller en afdeling aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe be-slutning om afvikling af kapitalforeningen eller afdelingen.Stk. 2.Når en kapitalforening eller afdeling er afviklet i henhold til stk. 1, skal kapitalforeningensforvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.Afvikling af andelsklasser§ 142.Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en kapitalforening træffes af andelsklassensinvestorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deresandele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen ved, at afdelingen indløser samt-lige andele, som er udstedt i andelsklassen.Stk. 2.Har en andelsklasse aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling afandelsklassen.Konkurs§ 143.De for aktieselskaber gældende regler om konkurs finder med de fornødne tilpasninger til-svarende anvendelse på kapitalforeninger og afdelinger heraf.Fusion§ 144.En kapitalforening kan fusionere med en anden kapitalforening og en afdeling i en kapital-forening kan fusionere med en anden afdeling i en kapitalforening. Forud for fusionen skal de fusi-onerende enheder offentliggøre en fusionsplan.Stk. 2.En fusion af kapitalforeninger gennemføres ved, at den ophørende kapitalforening overdra-ger sine afdelinger til den fortsættende kapitalforening.Stk. 3.En fusion af afdelinger gennemføres ved, at den ophørende afdeling overdrager aktiver ogforpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling.Stk. 4.Ved fusion skal investorerne i den ophørende enhed have ombyttet deres andele med andelei den forsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver investorerne i den ophørende enhed inve-storer i den fortsættende enhed.Stk. 5.Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele ved en fusion mellem afdelinger,skal udbetales til investorerne i den ophørende afdeling.§ 145.Beslutning om fusion træffes i den ophørende enhed af generalforsamlingen.

Stk. 2.Beslutning om fusion træffes i den fortsættende enhed af bestyrelsen.§ 146.En ved fusion ophørende kapitalforening anses for afviklet, når kapitalforeningen har over-draget sine afdelinger til den fortsættende kapitalforening og investorerne i den ophørende kapital-forening har fået ombyttet deres andele med andele i den forsættende kapitalforening.Stk. 2.En ved fusion ophørende afdeling anses for afviklet, når den ophørende afdeling har over-draget sine aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling, og investorerne i denophørende afdeling har fået ombyttet deres andele med andele i den forsættende afdeling.Stk. 3.En kapitalforening anses for afviklet når foreningens eneste eller sidste afdeling er fusione-ret med en afdeling fra en anden kapitalforening og denne afdeling er den fortsættende enhed.§ 147.Når en kapitalforening er afviklet i henhold til § 146, stk. 1 eller stk. 3, skal kapitalforenin-gens forvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.Spaltning§ 148.En afdeling i en kapitalforening kan spaltes. Forud for spaltningen skal kapitalforeningenoffentliggøre en spaltningsplan.Stk. 2.En spaltning gennemføres ved, at en del af eller alle en afdelings aktiver og forpligtelseroverdrages til en eller flere1) bestående afdelinger, eller2) nyetablerede afdelinger.Stk. 3.Spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltede afdelingikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende afdelinger solidariskfor forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. De øvrige delta-gende afdelinger hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, de har modtaget vedspaltningen.Stk. 4.Ved spaltning skal investorerne i den spaltede afdeling have ombyttet deres andele medandele i en af de fortsættende afdelinger. Ved ombytningen bliver investorerne i den spaltede afde-ling investorer i en eller flere af de fortsættende afdelinger. 1. og 2. pkt. gælder ikke for investorer,der vedbliver med at være investorer i en afdeling, der ved spaltning alene afgiver en del af afdelin-gens aktiver og forpligtelser.Stk. 5.Eventuelt overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele, skal udbetales til inve-storerne i den spaltede afdeling.§ 149.Beslutning om spaltning af en afdeling i en kapitalforening træffes af afdelingens investorerpå generalforsamlingen.Stk. 2.Beslutning om modtagelse af en del af en anden afdelings aktiver og forpligtelser som led ien spaltning træffes i den modtagende afdeling af bestyrelsen.§ 150.De ved en spaltning overdragne aktiver og forpligtelser anses som overgået til den modta-gende afdeling på det tidspunkt, som er fastsat i spaltningsplanen.§ 151.En ved en spaltning ophørende afdeling anses for afviklet, når afdelingen har overdragetsamtlige sine aktiver og forpligtelser til den eller de modtagende afdelinger, og investorerne i denophørende afdeling har fået ombyttet deres andele med andele i den eller de modtagende afdelinger.

Stk. 2.En kapitalforening anses for afviklet, når kapitalforeningens eneste eller sidste afdeling veden spaltning har overdraget alle afdelingens aktiver og forpligtelser til afdelinger i en eller flere an-dre kapitalforeninger.Stk. 3.Når en kapitalforening er afviklet i henhold til stk. 2 skal kapitalforeningens forvalter an-melde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.Overflytning af en afdeling§ 152.En afdeling i en kapitalforening kan overflyttes til en anden kapitalforening.Stk. 2.Ved overflytning bliver investorerne i den overflyttede afdeling investorer i den kapitalfor-ening, som afdelingen overflyttes til.§ 153.Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den kapitalforening, hvor afdelingenoverflyttes fra, af afdelingens investorer på generalforsamlingen.Stk. 2.Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den kapitalforening, hvor afdelingenoverflyttes til, af bestyrelsen.Stk. 3.En kapitalforening anses for afviklet når foreningens eneste eller sidste afdeling er overflyt-tet til en anden kapitalforening.Stk. 4.Når en kapitalforening er afviklet i henhold til stk. 3, skal kapitalforeningens forvalter an-melde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.Afsnit IXTilsyn og AfgifterKapitel 24Tilsyn m.v.Generelle regler om tilsyn§ 154.Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør afloven. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel informa-tion i årsrapporter og delårsrapporter i § 131 er overholdt for forvaltere af alternative investerings-fonde, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af reg-ler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Er-hvervsstyrelsen påser dog overholdelsen af § 135.Stk. 2.Når de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område har givet en forvalter fradet pågældende land eller fra et tredjeland tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, derhar hjemland i det pågældende land, og forvalteren markedsfører andele af de pågældende fonde iDanmark, er de foranstaltninger, som forvalteren har truffet for at markedsføre fondene i Danmarkog de foranstaltninger, forvalteren har truffet for at forhindre, at andele i fondene markedsføres tildetailinvestorer, underlagt dansk lov og tilsyn. Dette gælder også, når forvalteren benytter uaf-hængige enheder til at markedsføre andele i investeringsfondene.Stk. 3.Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på atfremme den finansielle stabilitet og tilliden til forvaltere af alternative investeringsfonde og marke-der. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte forval-

ters forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentligheds-hensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.Stk. 4.Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle kon-sekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelsemed krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenlandske virksomheder, der er med-delt tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed i henhold til reglerne, der gennemførerFAIF-direktivet, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå de kompetentetilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for betydningsfulde filialer og dat-terselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i § 11 nævntevirksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samledekoncern.Stk. 5.Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.Stk. 6.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedure ioverensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.§ 155.Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med forvaltere af alternative investerings-fonde, jf. § 345 i lov om finansiel virksomhed.Stk. 2.Det Finansielle Virksomhedsråd1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregåendebetydelige følger for forvaltere af alternative investeringsfonde, bortset fra sager vedrørende §18 og bortset fra sager vedrørende overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 131 for forvalte-re, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked,2) træffer afgørelse i sager om påbud efter § 162, stk. 1,3) rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med princi-pielle sager om redelig forretningsskik og god praksis samt i tilsynssager om redelig forret-ningsskik og god praksis, der har videregående betydelige følger for forvaltere af alternative in-vesteringsfonde i henhold til § 18 samt4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.§ 156.Finanstilsynet skal undersøge forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til atforvalte alternative investeringsfondes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetningerog ved inspektioner i den enkelte forvalter. Dette omfatter også forvaltere af alternative investe-ringsfonde, der er etableret i et tredjeland, og som har Danmark som referenceland, jf. § 1, stk. 1, nr.2. Finanstilsynet skal endvidere undersøge forvaltere, som Danmark er værtsland for, for så vidtangår overholdelse af §§ 18, 19 og 23, såfremt forvalterne forvalter eller markedsfører alternativeinvesteringsfonde i Danmark gennem en filial, der er etableret her i landet.Stk. 2.Efter inspektion i en forvalter af alternative investeringsfonde skal der afholdes et mødemed deltagelse af forvalterens øverste ledelsesorgan, direktion, ekstern revisor og den interne revi-sionschef, medmindre inspektionen vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos forvalteren. På mø-det skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.Stk. 3.Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftligrapport til virksomhedens øverste ledelsesorgan, direktion, ekstern revisor samt den interne revisi-onschef.

Stk. 4.Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgående meddelelse heromtil Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske forvalteremed tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med hjemsted i det pågældende land.Endvidere kan Finanstilsynet efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland foretageden i 1. pkt. nævnte inspektion i filialen.Stk. 5.Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foreta-ge verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende forvaltere med tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde, der udøver accessorisk finansiel virksomhed, der er underlagtsupplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i direktiver pådet finansielle område.§ 157.Finanstilsynet kan samarbejde med andre danske myndigheder for at sikre overholdelse afloven og af regler udstedt i medfør af loven vedrørende forvaltere af alternative investeringsfondesforvaltning af alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark eller i andre lande inden forDen Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,og depositarfunktionen for de nævnte alternative investeringsfonde. Finanstilsynet kan delegereopgaver til andre myndigheder, der er danske, organer eller personer.§ 158.Finanstilsynet kan anmode de finansielle tilsynsmyndigheder i et land inden for Den Euro-pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, DenEuropæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Det Europæiske Råd for Systemiske Ri-sici, om at medvirke til at påse overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør afloven ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner på et andet lands område.§ 159.Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre lande inden forDen Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når detgælder forvaltere af alternative investeringsfonde, som opererer i andre lande inden for Den Euro-pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller enforvalter som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i Danmark, men operereri andre medlemslande.Stk. 2.Såfremt en kompetent myndighed i et andet land i Den Europæiske Union eller i et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at med-virke til en kontrol eller undersøgelse af en forvalter af alternative investeringsfonde, som opererer iandre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,2) tillade, at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.Stk. 3.Modsætter en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark sig enkompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelsen kun foretages medFinanstilsynets medvirken. Det samme gælder en selvforvaltende alternativ investeringsfond, der eretableret i Danmark.Stk. 4.Hvis kontrollen eller undersøgelsen på dansk område gennemføres af Finanstilsynet, jf. stk.2, nr. 1, kan den finansielle tilsynsmyndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har anmodet om samarbejde,

anmode om, at dens medarbejdere ledsager de medarbejdere, der gennemfører kontrollen eller un-dersøgelsen. Finanstilsynet har det overordnede ansvar for kontrollen eller undersøgelsen. Ligeledeskan Finanstilsynet, som betingelse for at tillade at den anmodende myndighed selv gennemførerkontrollen eller undersøgelsen, kræve, at Finanstilsynets medarbejdere ledsager de medarbejdere,der gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, jf. stk. 2, nr. 2.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde og om kontroller på stedet medkompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område.§ 160.Forvaltere af alternative investeringsfonde, leverandører og underleverandører skal giveFinanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Dette gælder tilsvarendefor udenlandske forvaltere, der forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark,eller markedsfører fonde i Danmark, herunder gennem etablering af filial, eller hvor Danmark erreferenceland for en forvalter, der er etableret i et tredjeland.Stk. 2.Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang tilen forvalter af alternative investeringsfonde og dens filialer med henblik på indhentelse af oplys-ninger og ved inspektioner.Stk. 3.I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en forvalter af alternative investerings-fondes økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behøriglegitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke forvalteren har særligdirekte eller indirekte forbindelse.Stk. 4.Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, ud-skrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige forFinanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet afbestemmelserne i denne lov.Stk. 5.Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang tilen leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om en delegeretaktivitet.§ 161.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om forvaltere af alternative investerings-fondes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af forvalteren og om, atFinanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før forvalteren.§ 162.Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at lade foretage ogafholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i forvalteren, såfremt Finans-tilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med forvalteren, og der ikke er taleom en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige under-søgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsattidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foreta-ge afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.Stk. 2.Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Forvalterenudpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal god-kende de foreslåede sagkyndige personer.Stk. 3.Forvalteren af alternative investeringsfonde skal give de sagkyndige personer de oplysnin-ger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.Stk. 4.De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen tilFinanstilsynet senest samtidig med, at rapporten udleveres til forvalteren.

Stk. 5.De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliveropmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsent-lig betydning for forvalterens risikoprofil eller forretningsmodel, som kan medføre en ikke uvæsent-lig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at forvalteren vil miste sin tilladelse.Stk. 6.Hvis den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke kan videregive oplys-ningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andreend den sagkyndige person, herunder af forvalteren.§ 163.Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, herunder sag om forbud, påbud, erstatning ogtilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 imarkedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønskerat anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsen-tant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.Stk. 2.Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 18 og 23.Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af forvaltere af alternativeinvesteringsfonde.§ 164.Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendtmed, at en forvalter af alternative investeringsfondes kunder, eller kunder i de alternative investe-ringsfonde, som forvalteren forvalter, kan have lidt tab, som følge af at forvalteren har overtrådt§ 18, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 18, stk. 3.Stk. 2.Forbrugerombudsmanden har uanset § 169 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynetssager omfattet af stk. 1.§ 165.Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfondes ledelse at lade ud-arbejde en redegørelse for forvalterens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Forvalterens øver-ste ledelsesorgan, direktion, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift påpåbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.Stk. 2.Redegørelsen skal1) være vedlagt en udtalelse fra forvalterens eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helheder udarbejdet af denne,2) forelægges forvalterens øverste ledelsesorgan til godkendelse og3) indsendes i kopi til Finanstilsynet.§ 166.Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde inden for en af tilsy-net fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis1) forvalterens økonomiske stilling er således forringet, at de alternative investeringsfondes, ellerinvestorer i alternative investeringsfondes interesser er udsat for fare, eller2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at forvalterens økonomiske stilling på grund af indre ellerydre forhold udvikler sig således, at forvalteren vil miste sin tilladelse.Stk. 2.Er de påbudte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynetinddrage forvalterens tilladelse.§ 167.Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlemaf direktionen i en forvalter inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 13, stk. 2,ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde et medlem af det øverste ledelsesorgan i en forvalter af alternati-ve investeringsfonde at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denneefter § 13, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.Stk. 3.Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlemaf direktionen, når der er rejst tiltale mod medlemmet af direktionen i en straffesag om overtrædelseaf straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis dom-fældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynetfastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1.pkt. påbyde et medlem af det øverste ledelsesorgan i en forvalter af alternative investeringsfonde atnedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.Stk. 4.Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4, skal fremgå afpåbuddet.Stk. 5.Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af forvalteren og af den person, som påbuddet ved-rører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkningfor påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at det pågældende medlem ledelsen undersagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 ugersagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.Stk. 6.Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efterstk. 2, og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kunfremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udste-delsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstetved dom.Stk. 7.Har forvalteren af alternative investeringsfonde ikke afsat medlemmet af direktionen indenfor den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage forvalterens tilladelse, jf. § 17, nr. 3. Finanstilsy-net kan endvidere inddrage forvalterens tilladelse, jf. § 17, nr. 3, hvis et medlem af det øverste le-delsesorgan ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.§ 168.Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage under-søgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, og offentliggøreresultaterne af disse.§ 169.Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Detsamme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, derhandler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.Stk. 2.Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævn-te personer til at videregive fortrolige oplysninger.Stk. 3.Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om:1) God skik, jf. § 18, og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18, stk. 3.2) Afgørelser vedrørende forvaltere af alternative investeringsfondes administrative og regnskabs-mæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. §§ 23-25 og 27.3) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele i forvaltede alternative investe-ringsfonde gennem en værdipapircentral.4) Oplysninger til investorerne i henhold til §§ 62-66, og regler udstedt i medfør af § 66.

5) Offentliggørelse af den indre værdi per andel i de forvaltede alternative investeringsfonde, jf.§§ 30 og 36.6) Aftale om placering af kunders porteføljemidler, jf. § 19.7) Depositarers uafhængighed, jf. § 53.Stk. 4.Stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysningeri summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forvalter eller dens kunder kanidentificeres.Stk. 5.Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forvalter af alternativeinvesteringsfonde er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold ellertredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde forvalteren.Stk. 6.Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en alternativ investerings-fond er erklæret konkurs, herunder oplysninger om den forvalter, der forvaltede fonden, i det om-fang oplysningerne vedrører fonden og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold ellertredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde fonden.Stk. 7.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:1) Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd.2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse medefterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslov-givningen.3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstil-synet.5) Folketingets Ombudsmand.6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissio-ner.8) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.9) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende forvalter afalternative investeringsfonde, når Finanstilsynet har modtaget mandat fra erhvervs- og vækst-ministeren og under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.10) Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alternative inve-steringsfondes likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der eransvarlige for den lovpligtige revision af en forvalters regnskaber, under forudsætning af atmodtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.11) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forud-sætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbankerog Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsæt-ning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver,herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemersamt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.13) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 d, stk. 2.14) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.15) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den EuropæiskeUnion eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelsemed krisehåndtering af en forvalter af alternative investeringsfonde.16) EU-Kommissionen, hvis der er tale om oplysninger nævnt i § 180, stk. 5. Den Europæiske Vær-dipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt orga-

ner etableret af disse myndigheder under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne harbehov herfor til varetagelsen af deres opgaver.17) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsynet med for-valtere af alternative investeringsfonde og organer, der medvirker ved forvalteres likvidation,konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligti-ge revision af forvalteres regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger harbehov herfor til varetagelsen af deres opgaver.18) Finansielle tilsynsmyndigheder i tredjelande, der har ansvaret for tilsyn med forvaltere af alter-native investeringsfonde og organer, der medvirker ved forvalteres likvidation, konkursbehand-ling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision afforvalteres regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.Stk. 8.Alle, der i henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er medhensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.Stk. 9.Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 16, kan uanset tavshedspligten somnævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-tilsynsmyndighed og på den anden side Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, samt mellemorganer etableret af disse myndigheder.Stk. 10.Videregivelse efter stk. 7, nr. 18, kan alene ske1) på baggrund af en international samarbejdsaftale,2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarertil tavshedspligten i medfør af stk. 1, samt at de myndigheder, der modtager oplysninger, er un-derlagt en pligt til ikke at videregiver oplysningerne, medmindre Finanstilsynet skriftligt har gi-vet tilladelse til videregivelsen,3) når modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, og4) når de i kapitel 4 nævnte betingelser i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personop-lysninger med senere ændringer er opfyldt.Stk. 11.Videregivelse efter stk. 7, nr. 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden forDen Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deresudtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.§ 170.Afgørelser truffet i henhold til § 154, stk. 1, 2. pkt., og § 155, stk. 2, nr. 1, skal offentliggø-res. 1. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dogstk. 2. Offentliggørelsen skal omfatte forvalterens eller den alternative investeringsfonds navn. 1.-3.pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-ning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Fondsrådet eller Det Finansielle Virksom-hedsråd.Stk. 2.Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig storskade for forvalteren eller den alternative investeringsfond eller efterforskningsmæssige hensyntaler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kunde-forhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undta-gelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen måikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i tredjelande,medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.Stk. 3.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gæl-der dog kun i op til 2 år, efter at den pågældende afgørelse er truffet.

§ 171.Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståel-sen af følgende bestemmelser:1) God skik, jf. § 18 stk. 1. nr. 1, og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 18, stk. 3.2) Depositarens uafhængighed, jf. § 53.3) Aftale om placering af kunders porteføljemidler og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, jf.§ 17.Stk. 2.Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på virksomheder ellerpersoner, der undlader at søge tilladelse efter § 11 eller undlader at lade sig registrere efter § 9,stk. 1.§ 172.Som part i forhold til Finanstilsynet anses den forvalter af alternative investeringsfonde,som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af dennelov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.I nedennævnte tilfælde anses en anden end forvalteren tillige som part i Finanstilsynetsafgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:1) Modervirksomheden til en forvalter af alternative investeringsfonde.2) Virksomheder, med hvilke en forvalter har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvortilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 160, stk. 3.3) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til brug for Finanstil-synets virksomhed eller til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf.§ 160, stk. 4.4) En person, som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbindelse med godkendelse i med-før af § 13, stk. 1 og 2.5) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandlersager om godkendelse af erhvervelse, jf. § 11, stk. 6.6) Revisor i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, når Finanstilsy-net påbyder denne at give oplysninger om forvalterens forhold.7) En virksomhed som ansøger om at blive registreret, jf. § 9, stk. 1, eller om tilladelse til at forval-te alternative investeringsfonde, jf. § 11.8) Et medlem af en forvalter af alternative investeringsfondes ledelse eller en kapitalejer, når tilsy-net nægter en forvalter af alternative investeringsfonde tilladelse eller inddrager denne helt ellerdelvis, jf. § 11, stk. 3, nr. 3 og 4, og § 17.9) Virksomheder, som Finanstilsynet finder, har snævre forbindelser til en forvalter af alternativeinvesteringsfonde, når tilladelse nægtes efter § 11, stk. 3, nr. 7, eller inddrages efter § 17.10) En alternativ investeringsfond, når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende den for-valter, som forvalter den alternative investeringsfond, for så vidt angår forhold, der direkte ved-rører fonden.11) Den, der uden at være registreret eller have tilladelse forvalter alternative investeringsfonde.12) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomhe-den at benytte ord, der er omfattet af forvaltere af alternative investeringsfondes eneret til navn,jf. § 5, stk. 2.Stk. 3.Som part anses i øvrigt et medlem af det øverste ledelsesorgan, det centrale ledelsesorgan,en revisor, et medlem af direktionen eller andre ledende medarbejdere i en forvalter af alternativeinvesteringsfonde, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Stk. 4.Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som led i tilsynets kontrol af regn-skaber aflagt efter reglerne i denne lovs kapitel 9 og de regler, der er udstedt i medfør af § 61, stk. 7,og § 131 anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet anser som part i sagen.§ 173.Såfremt Finanstilsynet vurderer, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som Dan-mark er værtsland for, ikke overholder de regler, som Danmark har ansvaret for at føre tilsyn med,herunder §§ 18, 19 eller 23, når de forvalter fonde, der er etableret i Danmark eller markedsførerfonde i Danmark, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren at bringe det ulovlige forhold til ophør.Finanstilsynet underretter samtidig de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland herom.Stk. 2.Såfremt en forvalter, som Danmark er værtsland for, ikke forsyner Finanstilsynet med deoplysninger, som Finanstilsynet har anmodet om i medfør af § 67, stk. 5, eller forvalteren ikke brin-ger et forhold til ophør efter et påbud udstedt i medfør af stk. 1, underretter Finanstilsynet de kom-petente myndigheder i forvalterens hjemland herom.Stk. 3.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde, som Danmark er værtsland for, til trodsfor foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland efter Fi-nanstilsynets underretning efter stk. 1 og 2, fortsat ikke udleverer de oplysninger, som Finanstilsy-net har anmodet om i henhold til § 67, stk. 5, eller forvalteren efter Finanstilsynets vurdering fort-sætter med at overtræde de i Danmark gældende love eller administrative bestemmelser, kan Fi-nanstilsynet, efter at have givet de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland underretningherom, træffe passende foranstaltninger for at forebygge eller sanktionere yderligere ulovligheder,og om nødvendigt forhindre forvalteren i at foretage nye transaktioner i Danmark.Stk. 4.Finanstilsynet kan endvidere påbyde forvalteren at ophøre med at forvalte alternative inve-steringsfonde i Danmark.§ 174.Såfremt Finanstilsynet har grund til at antage, at en forvalter af alternative investerings-fonde, som Danmark er værtsland for, ikke overholder forpligtelser, der følger af regler, som enanden kompetent myndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, er ansvarlig for at føre tilsyn med, skal Finanstil-synet rette henvendelse til myndighederne i forvalterens hjemland. Finanstilsynet forelægger sagenfor de ansvarlige myndigheder med henblik på, at myndigheden træffer passende foranstaltningerfor at opklare, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af reglerne udstedt i medfør af FAIF-direktivet, og myndigheden herefter kan træffe de fornødne foranstaltninger.Stk. 2.Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde, som Danmark er værtsland for, til trodsfor foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland efter Fi-nanstilsynets underretning efter stk. 1, fortsat agerer på en måde, der klart strider mod investorernesinteresser i de alternative investeringsfonde, der markedsføres eller forvaltes i Danmark, den finan-sielle stabilitet eller integriteten af det finansielle marked i Danmark, kan Finanstilsynet, efter athave underrettet de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland, træffe alle fornødne foran-staltninger til at beskytte investorerne i de relevante alternative investeringsfonde, den finansiellestabilitet eller integriteten af de finansielle markeder i Danmark. Finanstilsynet har de samme befø-jelser, hvis de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har truffet,har vist sig utilstrækkelige eller myndighederne ikke handler inden for rimelig tid.Stk. 3.Finanstilsynet kan i medfør af stk. 2 give den pågældende forvalter forbud mod at markeds-føre andele i de relevante alternative investeringsfonde i Danmark.Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis Finanstilsynet ikke kan tilslutte sig den tilladel-se til at forvalte alternative investeringsfonde, som en forvalter med hjemsted i et tredjeland har fåeti et andet land inden for Den Europæiske Unionen eller et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område.

§ 175.Såfremt Finanstilsynet modtager underretning fra en myndighed i et andet land i Den Euro-pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om, aten forvalter ikke overholder lovgivningen i landet eller ikke udleverer fornødne oplysninger tilmyndigheden, skal Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forvalterenoverholder lovgivningen eller udlevere oplysningerne. Endvidere kan Finanstilsynet indhente op-lysninger fra tredjelande til brug for sagen.Stk. 2.Finanstilsynet skal orientere de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland om deforanstaltninger, som Finanstilsynet træffer i henhold til stk. 1, 1. pkt.Stk. 3.Såfremt Finanstilsynet modtager underretning fra en myndighed i et andet land i Den Euro-pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om, atmyndigheden har klare og påviselige grunde til at tro, at en forvalter som Finanstilsynet fører tilsynmed har til sidesat reglerne i denne lov, skal Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger,herunder om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger fra de relevante tilsynsmyndigheder itredjelande til brug for sagen.§ 176.Såfremt Finanstilsynet vurderer, at en forvalter af alternative investeringsfonde med regi-streret hjemsted i et tredjeland, som Danmark er referenceland for, ikke overholder sine forpligtel-ser i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov eller bestemmelser udstedt iet land inden for Den Europæiske Union i henhold til FAIF-direktivet, skal Finanstilsynet give DenEuropæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed meddelelse herom uden ugrundet ophold.§ 177.Finanstilsynet kan videregive en kopi af de relevante samarbejdsaftaler, som Finanstilsynethar indgået i medfør af § 98, nr. 1, § 117, stk. 1, nr. 1, og § 128, stk. 2, nr. 1, til de finansielle til-synsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område, som er værtslande for forvaltere med hjemland i Dan-mark.Stk. 2.Finanstilsynet kan i overensstemmelse med procedurerne i de gældende reguleringsmæssi-ge tekniske standarder, som omhandlet i artikel 35, stk. 14, artikel 37, stk. 17, eller artikel 40, stk.14, i FAIF-direktivet videregive de oplysninger vedrørende en forvalter, som Finanstilsynet harmodtaget fra de finansielle tilsynsmyndigheder i tredjelande som led i samarbejdsaftaler med dissetilsynsmyndigheder til de kompetente tilsynsmyndigheder i den pågældende forvalters værtsland.§ 178.Når systemisk vigtige finansielle institutioners stabilitet eller integriteten af markeder ertruet af den måde en eller flere forvaltere af alternative investeringsfonde agerer på, skal Finanstil-synet underrette de finansielle tilsynsmyndigheder i andre medlemslande i Den Europæiske Unionherom. Finanstilsynet skal fremsende de fornødne oplysninger til myndighederne med henblik på, atde kan overvåge eller reagere på de konsekvenser, som forvalternes ageren kan medføre.Stk. 2.Når Finanstilsynet videregiver oplysninger til en myndighed efter stk. 1, skal Finanstilsynetsamtidig videregive oplysningerne til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedog Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.Stk. 3.Finanstilsynet skal fremsende sammenfattede oplysninger om aktiviteterne i forvalterneunder deres ansvar til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Det Europæi-ske Råd for Systemiske Risici i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.Kapitel 25

Samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Finanstilsynets ogandre kompetente myndigheders mulighed for at indbringe sager for Den Europæiske Værdipapir-og Markedstilsynsmyndighed§ 179.Finanstilsynet kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-myndighed i følgende tilfælde:1) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om en betingelse iartikel 21, stk. 6, litra a, c, og e, i FAIF-direktivet, er opfyldt ved markedsføring af en alternativinvesteringsfond, som har en depositar, som er etableret i et tredjeland.2) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om der foreliggerpassende samarbejdsaftaler mellem de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland, der erfra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, og myndighederne i det tredjeland, hvor den alternative investerings-fond er etableret.3) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, hvilket land der erforvalterens rette referenceland, når Finanstilsynet vurderer, at den kompetente myndighedsvurdering af forvalterens referenceland er i strid med FAIF-direktivets kriterier eller procedurerherfor.4) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, hvilket land indenfor Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, der er rette referenceland i forbindelse med forvalterens skift af referenceland inden forto år efter, at forvalteren har fået en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.5) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, hvorvidt forvalte-ren har en retlig repræsentant etableret i sit referenceland.6) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, hvorvidt den retli-ge repræsentant faktisk er kontaktperson eller har de fornødne kompetencer og ressourcer til atpåse, at forvalteren overholder kravene i love og regler udstedt i medfør heraf vedrørende de ak-tiviteter, som forvalteren søger om tilladelse til.7) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om Finanstilsynetseller de kompetente myndigheders effektive varetagelse af sine tilsynsopgaver hindres af loveneeller administrative bestemmelser i et tredjeland, som en forvalter fra et tredjeland, der har fåettilladelse til at markedsføre alternative investeringsfonde eller udøve forvaltningsvirksomhed, erunderlagt, eller begrænsninger i tilsynsmyndighedernes beføjelser i det pågældende tredjeland.8) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om der foreliggerpassende samarbejdsaftaler for hver alternativ investeringsfond, der er fra et tredjeland og dekompetente myndigheder.9) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om de tredjelande,hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i etland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Ac-tion Task Force.10) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om det tredjeland,hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og terri-torium af Financial Action Task Force.11) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om en forvalterkan undlade at overholde en del af den lovgivning, der gennemfører FAIF-direktivet.12) Hvis indholdet af en samarbejdsaftale, som Finanstilsynet modtager fra andre finansielle til-synsmyndigheder inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, ikke opfylder kravene i den gældende reguleringsmæssige tekni-ske standard fastsat i henhold til FAIF-direktivet.13) Hvis Finanstilsynet er uenig i en foranstaltning, som en anden kompetent myndighed i et landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, har truffet i medfør af artikel 45, stk. 4-9, i FAIF-direktivet.14) Hvis Finanstilsynet mener, at en forvalter, som har fået Danmark som referenceland, og har fåettilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikke burde have fået tilladelse, herunderhvis Finanstilsynet mener, at den kompetente myndigheds vurdering af, om betingelserne i arti-kel 40, stk. 2, litra a og b, i FAIF-direktivet er opfyldt, er forkert.15) Hvis Finanstilsynet er uenig i en afgørelse, som en anden kompetent myndighed har truffet,hvorved en forvalter har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde af den pågæl-dende myndighed.16) Hvis en kompetent myndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, afviser en anmodning om udvekslingaf oplysninger i henhold til artikel 35, stk. 15, artikel 37, stk. 19, og artikel 40, stk. 15, i FAIF-direktivet.17) Hvis en af de kompetente myndigheder for en alternativ investeringsfond fra et land inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde, ikke inden for en rimelig frist indgår en samarbejdsaftale som krævet i henhold til dennelov, kan Finanstilsynet indbringe sagen for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-myndighed, hvis Danmark er forvalterens referenceland.18) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om der foreliggerpassende samarbejdsaftaler mellem de kompetente myndigheder i forvalterens referenceland, dekompetente myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemland, der er fra et landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, og myndighederne i det tredjeland, hvor forvalteren er etableret.19) Hvis der er uoverensstemmelse mellem Finanstilsynet og finansielle tilsynsmyndigheder i landeinden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område om en vurdering, handling eller undladelse på områder, hvor FAIF-direktivetkræver samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.Stk. 2.I medfør af bestemmelser herom i FAIF-direktivet kan en kompetent myndighed fra et an-det land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-dighed i følgende tilfælde:1) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om en betingelse i§ 49, nr. 1, 2, 4 eller 7, er opfyldt ved markedsføring af en alternativ investeringsfond, som haren depositar, som er etableret i et tredjeland.2) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om der foreligger pas-sende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, og myndighederne i det tredjeland, hvor den al-ternative investeringsfond er etableret, når Finanstilsynet er forvalterens hjemland.3) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, hvilket land, der erforvalterens rette referenceland som følge af, at den kompetente myndighed vurderer, at Finans-tilsynets vurdering af forvalterens referenceland er i strid med FAIF-direktivets kriterier ellerprocedurer herfor.4) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, hvilket land inden forDen Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, der er rette referenceland i forbindelse med forvalterens skift af referenceland inden for to årefter, at forvalteren har fået en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 121.

5) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om forvalteren har enretlig repræsentant etableret i Danmark, jf. § 118, stk. 1 og 2.6) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om den retlige repræ-sentant faktisk er kontaktperson eller har de fornødne kompetencer og ressourcer til at påse, atforvalteren overholder kravene i love og regler udstedt i medfør heraf vedrørende de aktiviteter,som forvalteren søger om tilladelse til, jf. § 118, stk. 2 og 4.7) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om Finanstilsynetseller den kompetente myndigheds effektive varetagelse af sine tilsynsopgaver hindres af loveneeller administrative bestemmelser i et tredjeland, som en forvalter fra et tredjeland, der har fåettilladelse til at markedsføre alternative investeringsfonde eller udøve forvaltningsvirksomhed, erunderlagt, eller begrænsninger i tilsynsmyndighedernes beføjelser i det pågældende tredjeland,jf. § 117, stk. 2.8) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om der foreligger pas-sende samarbejdsaftaler for hver alternativ investeringsfond, der er fra et tredjeland, jf. § 96, stk.1, nr. 2, § 98, stk. 1, nr. 1, § 109, nr. 3, § 117, stk. 1, nr. 1, og § 130, stk. 3.9) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om de tredjelande,hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i etland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Ac-tion Task Force, jf. § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, og § 130, stk. 4.10) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om det tredjeland,hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og terri-torium af Financial Action Task Force.11) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om en forvalter kanundlade at overholde en del af den lovgivning, der gennemfører FAIF-direktivet, jf. § 120.12) Hvis den kompetente myndighed ikke mener, at indholdet af en samarbejdsaftale, som myndig-heden modtager fra Finanstilsynet, opfylder kravene i den gældende reguleringsmæssige tekni-ske standard fastsat efter § 177, stk. 2.13) Hvis den kompetente myndighed er uenig i en foranstaltning, som Finanstilsynet har truffet imedfør §§ 173-175.14) Hvis den kompetente myndighed mener, at en forvalter, som har fået Danmark som reference-land, og har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikke burde have fået tilla-delse, herunder hvis de kompetente myndigheder mener, at Finanstilsynets vurdering af, om be-tingelserne i § 117, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, § 118, stk. 1-3, og § 119 er opfyldt, er forkert.15) At der er uenighed om den afgørelse, som Finanstilsynet har truffet i medfør af § 11, stk. 2, jf. §116.16) Hvis Finanstilsynet afviser en anmodning om udveksling af oplysninger.17) Hvis Finanstilsynet ikke inden for en rimelig frist indgår en samarbejdsaftale i henhold til FAIF-direktivet.18) Hvis de kompetente myndigheder i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område er uenig i Finanstilsynets vurdering af,om der foreligger passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompetente myndighe-der i de berørte alternative investeringsfonde hjemlande, samt tilsynsmyndighederne i det land,hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, jf. § 117, stk. 1, nr. 1.19) Hvis der er uoverensstemmelser mellem de kompetente myndigheder og Finanstilsynet om envurdering, handling eller undladelse på områder, hvor FAIF-direktivet kræver samarbejde mel-lem tilsynsmyndighederne.

§ 180.Finanstilsynet skal uden unødigt ophold underrette Den Europæiske Værdipapir- og Mar-kedstilsynsmyndighed om resultatet af den første tilladelsesprocedure for forvaltere med registrerethjemsted i et tredjeland, samt om enhver ændring i disse forvalteres tilladelse, herunder inddragel-ser heraf. Finanstilsynet skal informere Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighedom de ansøgninger om tilladelse fra forvaltere med registreret hjemsted i tredjelande, som Finanstil-synet har afslået, herunder skal Finanstilsynet give oplysninger om forvalteren og om årsagerne tilafslaget.Stk. 2.Finanstilsynet skal kvartalsvis underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-myndighed om, hvilke øvrige tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, der er meddelteller trukket tilbage efter denne lov.Stk. 3.Finanstilsynet skal kvartalsvis til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-hed fremsende oplysninger om de forvaltere af alternative investeringsfonde, der er undergivet Fi-nanstilsynets tilsyn, og som forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde, der er hjem-mehørende i et andet land, samt om forvaltere med hjemsted i et tredjelands markedsføring af fondei Danmark i henhold til § 130. Finanstilsynet skal fremsende de oplysninger, der er nødvendige for,at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed kan vurdere, om ordningen med for-valtere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områdes grænseoverskridende markedsføringog forvaltning af alternative investeringsfonde fungerer. Finanstilsynet skal fremsende disse oplys-ninger til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed indtil Den Europæiske Vær-dipapir- og Markedstilsynsmyndighed afgiver en udtalelse i henhold til artikel 67, stk. 1, litra a, iFAIF-direktivet.Stk. 4.Når §§ 97-108 og 111-129 er sat i kraft skal Finanstilsynet kvartalsvis fremsende oplysnin-ger til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om de forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, der er undergivet Finanstilsynets tilsyn, og som forvalter eller markedsfører al-ternative investeringsfonde, der er hjemmehørende i et andet land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et tredjeland.Finanstilsynet skal fremsende disse oplysninger til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-synsmyndighed indtil Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed afgiver en udta-lelse i henhold til artikel 68, stk. 1, litra a, i FAIF-direktivet.Stk. 5.Finanstilsynet skal årligt fremsende de i stk. 6 nævnte oplysninger til EU-Kommissionenom de forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union elleret land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der forvalter eller markeds-fører alternative investeringsfonde, som er under Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynet skal endvide-re oplyse til EU-Kommissionen, hvilken dato markedsføringspasset er gennemført og i givet faldtanvendt i Danmark.Stk. 6.De i stk. 5 nævnte oplysninger omfatter oplysninger om1) hvor de pågældende forvaltere er etableret,2) de alternative investeringsfonde fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvaltes eller markedsføres afforvalterne,3) de alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som forvaltes af en forvalter fra et land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, men som ikke markedsføres i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,4) identifikation af de alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som forvaltes af en forvalterfra et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, som markedsføres i Danmark,

5) hvilket juridisk grundlag forvalterne udøver deres aktiviteter i henhold til, og6) forhold der er relevante for at forstå, hvordan forvalternes forvaltning og markedsføring af al-ternative investeringsfonde i lande inden for Den Europæiske Unionen eller lande, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område fungerer i praksis.§ 181.Hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i overensstemmelse medreglerne i artikel 47 i FAIF-direktivet fremsætter en anmodning herom, kan Finanstilsynet1) forbyde markedsføring i Danmark af andele i alternative investeringsfonde, der er fra et tredje-land,2) forbyde markedsføring i Danmark af andele i alternative investeringsfonde, der forvaltes af enforvalter med registreret hjemsted i et tredjeland,3) pålægge forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland restriktioner for så vidt angår dennesforvaltning af en alternativ investeringsfond i tilfælde af en for høj grænseoverskridende risiko-koncentration på et konkret marked, og4) pålægge forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland restriktioner for så vidt angår dissesforvaltning af alternative investeringsfonde, såfremt fondenes aktiviteter potentielt udgør en vig-tig kilde til modpartsrisiko for et kreditinstitut eller andre systemisk relevante institutioner.Stk. 2Finanstilsynet kan anmode Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed omat genoverveje sine afgørelser efter artikel 47 i FAIF-direktivet.Frister§ 182.De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagenefter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning afbåde dags-, uge-, måneds- og årsfrister.Stk. 2.Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begi-venhed, som udløste fristen, fandt sted.Stk. 3.Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvorden begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløstefristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, somikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.Stk. 4.Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begiven-hed, som udløste fristen, fandt sted.Stk. 5.Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nyt-årsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.Kapitel 26Afgifter og obligatorisk digitalisering§ 183.Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde efter § 11, forvaltere med Danmark som referenceland, der har fået tilladelse efter § 11,jf. § 111, stk. 2, forvaltere fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-onen har indgået aftale med på det finansielle område, der markedsfører en eller flere alternativeinvesteringsfonde i Danmark eller forvalter en eller flere alternative investeringsfonde, der er etab-leret i Danmark, samt forvaltere fra et tredjeland, som har fået tilladelse efter § 130, stk. 1, betalerafgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 14 i lov om finansiel virksomhed.

§ 184.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet samt til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 185.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrel-sen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller un-der anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med per-sonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 186.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan det-te krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-stedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskrifts-krav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-per af dokumenter.Afsnit XStraffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.Kapitel 27Delegations- og klagebestemmelser§ 187.Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kanministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.§ 188.Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller reglerudstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenæv-net senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.Kapitel 28Straffebestemmelser

§ 189.Overtrædelse af § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk.1og 2, § 13, stk. 3 og 4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1-8, §§ 18 og 19, § 20, stk. 1-8 og 10, §§ 21-25, § 27,stk. 1 og 2, § 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34,stk. 1, § 36, stk. 1 og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43, 45, 50-54 og 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1 og2, §§ 64, 65, 67, 68 og 72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86, stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, §96, stk. 1, §§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108, stk. 1, § 109, stk. 2, § 111, § 118, stk. 1 og4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 128, stk. 1 og 10, § 127, § 129, stk. 1, § 134, § 135, stk. 4, § 137,stk. 1, § 138, stk. 2, § 140, stk. 1-5, § 141, stk. 1, § 144, stk. 1, § 147, stk. 1, § 148, stk. 1, § 162,stk. 3 og 6, og § 165, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højerestraf er forskyldt efter anden lovgivning.Stk. 2.Med bøde straffes en forvalter af alternative investeringsfonde, der ikke efterkommer etpåbud, der er givet i medfør af § 4, stk. 2, § 69, stk. 4, § 79, stk. 2 og 3, § 86, stk. 2 og 3, § 94, stk. 3og 4, § 101, stk. 2 og 3, § 106, stk. 2 og 3, § 122, stk. 1, § 126, stk. 10, § 128, stk. 12, § 162, stk. 1,§ 163, stk. 2, § 165, stk. 1, § 166, stk. 1, § 173, stk. 4, og § 174, stk. 3. Med bøde straffes endvidereden, som ikke efterkommer et påbud, som er givet i medfør af § 167, stk. 2, og stk. 3, 3. pkt.Stk. 3.I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 må-neder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.Stk. 4.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Stk. 5.Undlader et medlem af ledelsen for en forvalter af alternative investeringsfond at træffenødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse,straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er for-skyldt efter anden lovgivning.Stk. 6.Personer, der er knyttet til en forvalter af alternative investeringsfonde, og som giver urigti-ge eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende forvalteren til offentlige myndigheder, tiloffentligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer i forvalteren eller i en alternativ investe-ringsfond, som forvalteren forvalter, eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsøm-melse eller skødesløshed, der kan medføre tab for forvalteren eller investorerne i en alternativ inve-steringsfond, som forvalteren forvalter, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidthøjere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Stk. 7.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør afloven er 5 år.§ 190.Undlader en forvalter af en alternativ investeringsfond, et medlem af en forvalter af en al-ternativ investeringsfonds ledelse, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator, agent, filialbe-styrer eller retlige repræsentant i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler ud-stedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddelpålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.Stk. 2.Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter som følger af § 160, stk. 3 og4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for denjuridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.Stk. 3.Undlader en forvalter af alternative investeringsfonde at efterkomme et påbud meddelt imedfør af § 167, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., kan Finanstilsynet pålægge medlemmerne af forvalterensøverste ledelsesorgan daglige eller ugentlige tvangsbøder.Stk. 4.Såfremt en forvalter af alternative investeringsfonde har udstedt værdipapirer, der er opta-get til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelser, som erfastsat i medfør af § 131, kan Fondsrådet give den pågældende forvalter påbud om ændring af for-holdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det

hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre på-buddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.Stk. 5.En forvalter af en alternativ investeringsfond, der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådeteller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt hø-jere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.Stk. 6.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 154,stk. 1, 2. pkt.Kapitel 29Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning, Færøerne og GrønlandIkrafttræden§ 191.Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.§ 196, nr. 4, træder i kraft den 22. juli 2014.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 97-108 og 111-129.Stk. 4.Lovens § 20 finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfondes aftaler, somer indgået før lovens ikrafttræden eller som indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræ-den. For aftaler der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke er i overensstemmelse med § 20,har forvalteren pligt til at genforhandle disse med respekt af ansættelsesretlige og aftaleretlige reg-ler, og i disse situationer finder § 20 først anvendelse, når aftalen er genforhandlet og har fået virk-ning.Stk. 5.Lovens §§ 21 og 22 har først virkning for den enkelte forvalter fra den førstkommende ge-neralforsamling eller tilsvarende, der finder sted efter lovens ikrafttræden.Overgangsbestemmelser§ 192.Virksomheder der driver virksomhed den 22. juli 2013, og som bliver omfattet af dennelovs bestemmelser om forvaltere af alternative investeringsfonde, skal træffe alle nødvendige foran-staltninger for at indrette deres virksomhed, så den er i overensstemmelse med denne lovs regler omforvaltere af alternative investeringsfonde og indsende en ansøgning om tilladelse eller lade sig re-gistrere inden den 22. juli 2014. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed her i landetuden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.§ 193.Lovens kapitel 13 og 14 finder ikke anvendelse på markedsføring af andele i alternativeinvesteringsfonde, der er omfattet af et aktuelt udbud til offentligheden i et prospekt, der er offent-liggjort i overensstemmelse med regler, der gennemfører direktiv 2003/71/EF, inden den 22. juli2013, så længe prospektet er gældende.§ 194.Virksomheder, der inden den 22. juli 2013 forvalter alternative investeringsfonde af denlukkede type, kan fortsætte med at forvalte disse alternative investeringsfonde uden at erhverve til-ladelse efter denne lov, hvis disse alternative investeringsfonde ikke foretager yderligere investerin-ger efter den 22. juli 2013.§ 195.Virksomheder, der forvalter alternative investeringsfonde af den lukkede type, hvor teg-ningsperioden for investorerne er udløbet inden den 22. juli 2013, og som er oprettet med udløb

senest den 22. juli 2016, kan fortsætte med at forvalte disse alternative investeringsfonde uden atindgive ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde og uden at efterkommereglerne i denne lov med undtagelse af reglerne i kapitel 9 og, hvor det er relevant, kapitel 12.Ændringer i anden lovgivning§ 196.I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændretved § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24.november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkravvedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRDIII), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EFaf 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapital-krav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker(CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direk-tiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1«.2.Efter § 10 indsættes:»§ 10 a.Et investeringsforvaltningsselskab kan, udover de aktiviteter som selskabet kan udføreefter denne lov, forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, såfremt selskabet har tilladelsehertil i medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.«3.I§ 77 c, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »stk. 1«: »eller § 20, stk. 1, i lov om forvaltere af alternati-ve investeringsfonde«.4.§ 361, stk. 1, nr. 19,ophæves.5.I§ 361, stk. 1,indsættes somnr. 32og33:»32) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og udenlandskeforvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, derer meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, betaler årligt 20.000 kr.33) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som er meddelt tilladelse til at mar-kedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark betaler årligt 2.000 kr. pr. alternativinvesteringsfond plus 2.000 kr. pr. afdeling.«6.§ 362, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Investeringsforvaltningsselskaber betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger tilløn, provision og tantieme. Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted iDanmark, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, betaler årligt 10,5promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsaf-gift på 18.000 kr.«7.§ 362, stk. 4,ophæves.

8.§ 367affattes således:»§ 367.Danske UCITS og forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde betaler årligt 4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter ogafgiften betalt efter §§ 361 og 362.Stk. 2.Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000kr. pr. alternativ investeringsfond, der forvaltes eller markedsføres af en forvalter, der har tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 183 i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde. Endvidere skal danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og forvaltere afalternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal betale2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold tilden enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.«§ 197.I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 616 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 1, stk. 2, 1. pkt.,ændres »eller lov om erhvervsdrivende fonde« til: », lov om erhvervsdrivendefonde eller §§ 132-153 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde«.§ 198.I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22.februar 2011, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændrin-ger:1.§ 3, stk. 1,affattes således:»Følgende institutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Fonden:1) Pengeinstitutter.2) Realkreditinstitutter.3) Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, for så vidt angår den del af selska-bernes aktivitet, der er omfattet af en tilladelse efter § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.4) Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde, for så vidt angår den del af forvalternes aktivitet, der er omfattet af bi-lag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.5) Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i etland uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået aftale med.«2.I§ 4, 1. pkt.,ændres »og investeringsforvaltningsselskaber« til: », investeringsforvaltningssel-skaber og forvaltere af alternative investeringsfonde«.3.I§ 5, stk. 4,indsættes efter »nr. 3«: »og 4«.4.I§ 10ændres »nr. 2 og 3« til: »nr. 2-4«, og »nr. 4« ændres til: »nr. 5«.5.I§ 18, stk. 2,indsættes efter »nr. 3«: »og 4«.§ 199.I lov om værdipapirhandel, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012, som ændretved § 2, nr. 14-19, 31, 38 og 48, i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 83, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »§§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v.«: », i reg-ler udstedt i medfør af § 131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde«.

Bilag 1De funktioner forvaltere af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at varetage1. Investeringsforvaltningsfunktioner, som en forvalter mindst skal være ansvarlig for i forbindelsemed forvaltningen af en alternativ investeringsfond:a) Porteføljepleje.b) Risikostyring.2. Andre funktioner, som en forvalter er ansvarlig for i forbindelse med den kollektive forvaltningaf en alternativ investeringsfond:a) Administration, herunder:i)Fondens juridiske tjenester og regnskabsføringstjenester.ii) Kundeforespørgsler.iii) Værdi- og prisfastsættelse, herunder selvangivelseriv) Kontrol med compliance.v)Føring af andelshaver-/kapitalejerregister.vi) Udlodning af udbytte.vii) Emission og indløsning af andele/kapitalandele.viii) Aftaleetablering, herunder udsendelse af beviser.ix) Registrering.b) Markedsføring.c) Aktiviteter vedrørende den alternative investeringsfonds aktiver, dvs. levering af de ydelser,der er nødvendige for opfyldelse af forvalterens betroede opgaver, facilitetsforvaltning, ad-ministration af fast ejendom, rådgivning af virksomheder om kapitalstruktur, forretningsstra-tegi og beslægtede spørgsmål, rådgivning og ydelser i forbindelse med fusioner og opkøb afvirksomheder og andre ydelser i forbindelse med forvaltning af den alternative investerings-fond og de selskaber og andre aktiver, den har investeret i.3. Yderligere funktioner som en forvalter kan få tilladelse til:a) Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og ar-bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne, der gennemførerartikel 19, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 omarbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmel-se med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.b) Accessoriske tjenesteydelser, der omfatteri)investeringsrådgivning,ii) opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollek-tiv investering, elleriii) modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

Bilag 2Dokumentation og oplysninger, som skal fremsendes til Finanstilsynet ved en forvalters plan-lagte markedsføring i Danmark1. En anmeldelse vedlagt en driftsplan med en entydig identifikation af de alternative investerings-fonde, som forvalteren planlægger at markedsføre og oplysning om, hvor fondene er etableret.2. Hver fonds regler eller vedtægter.3. Angivelse af hver fonds depositar.4. En beskrivelse af eller oplysninger om den fond, som er tilgængelige for investorer.5. Oplysninger om, hvor master-fonden er etableret, hvis en af fondene er en feeder-fond.6. Eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som forvalteren har til hensigtat markedsføre.7. Hvor det er relevant, oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andelei fonden markedsføres til detailinvestorer, også når forvalteren benytter uafhængige enheder tilat levere investeringsydelser i forbindelse med fonden.

Bilag 3Dokumentation og oplysninger, som skal fremsendes til Finanstilsynet ved planlagt markeds-føring af en alternativ investeringsfond i andre lande end forvalterens hjemland1. En anmeldelse vedlagt en driftsplan med en entydig identifikation af de alternative investerings-fonde, som forvalteren planlægger at markedsføre og oplysning om, hvor fondene er etableret2. Hver fonds regler eller vedtægter.3. Angivelse af hver fonds depositar.4. En beskrivelse af de fonde, som er tilgængelige for investorer5. Oplysninger om, hvor master-fonden er etableret, hvis en af fondene er en feeder-fond6. Eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som forvalteren har til hensigtat markedsføre.7. Oplysninger om den eller de medlemsstater, hvor forvalteren har til hensigt at markedsføre an-dele til professionelle investorer for hver fond.8. Oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at markedsføre fonde og eventuelle oplys-ninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andele i hver fond markedsførestil detailinvestorer, også når forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere investerings-ydelser i forbindelse med fonden.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde2.1.1. Regler om tilladelse til forvaltere2.1.1.1.Gældende ret2.1.1.2.Baggrunden for forslaget2.1.1.3.Forslagets indhold2.1.2. Regler om drift af forvaltere af alternative investeringsfonde2.1.2.1.Gældende ret2.1.2.2.Baggrunden for forslaget2.1.2.3.Forslagets indhold2.1.3. Regler om aflønning hos forvaltere2.1.3.1.Gældende ret2.1.3.2.Baggrunden for forslaget2.1.3.3.Forslagets indhold2.1.4. Regler om depotsitarfunktionen2.1.4.1.Gældende ret2.1.4.2.Baggrunden for forslaget2.1.4.3.Forslagets indhold2.1.5. Regler om årsrapport, transparenskrav, gearing og salg til private in-vestorer2.1.5.1.Gældende ret2.1.5.2.Baggrunden for forslaget2.1.5.3.Forslagets indhold2.1.6. Regler om oplysninger, som forvaltere, der forvalter alternative inve-steringsfonde, skal give til myndigheder og andre, når alternative in-vesteringsfonde opnår kontrol med unoterede selskaber2.1.6.1.Gældende ret2.1.6.2.Baggrunden for forslaget2.1.6.3.Forslagets indhold2.1.7. Regler om grænseoverskridende markedsføring af andele i alternativeinvesteringsfonde2.1.7.1.Gældende ret2.1.7.2.Baggrunden for forslaget2.1.7.3.Forslagets indhold2.1.8. Regler om tilsyn med forvaltere2.1.8.1.Gældende ret2.1.8.2.Baggrunden for forslaget2.1.8.3.Forslagets indhold2.1.9. Regler om administrative bøder2.1.9.1.Gældende ret2.1.9.2.Baggrunden for forslaget2.1.9.3.Forslagets indhold

1. IndledningLovforslaget gennemfører et nyt EU-direktiv på investeringsforvaltningsområdet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og omændringer af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.1095/2010 (FAIF-direktivet – også kaldet kapital- og hedgefondsdirektivet). Med henblik på at fåindarbejdet FAIF-direktivet på en hensigtsmæssig måde i den danske finansielle tilsynslovgivningforeslås en ny hovedlov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Lovforslagets foreslår nye regler, der regulerer forvaltere af alle andre fonde end fonde omfattet afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-institutter) (UCITS-direktivet). Der vil tillige blive fremsat et forslag til en ny lov om investerings-foreninger m.v., hvori det foreslås, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger,fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, der i dag er reguleret i lov om inve-steringsforeninger m.v., fremover vil blive omfattet af den generelle regulering i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde på lige fod med andre alternative investeringsfonde.Med de nye regler for forvaltere af alternative investeringsfonde skabes et mere effektivt indre mar-ked for forvaltning af alternative investeringsordninger. Det skal ske igennem indførelsen af mereensartede regler på området, og ved at åbne mulighed for grænseoverskridende forvaltning af alter-native investeringsfonde. Et åbent europæisk marked for alternative investeringsfonde skaber øgetkonkurrence, hvilket er til gavn for den enkelte investor.

En alternativ investeringsfond er en investeringsenhed, der rejser kapital fra en række investorermed henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordelfor investorerne, og som ikke skal have tilladelse som en dansk UCITS efter lov om investerings-foreninger m.v.Lovforslaget indeholder bestemmelser, der stiller krav til forvalterne om, hvordan de alternativeinvesteringsfonde skal indrettes og drives, men lovforslaget stiller ikke som sådan krav til de alter-native investeringsfonde. Da lovforslaget dækker alle forvaltere af investeringsfonde, der ikke erUCITS, bliver specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger ogandre kollektive investeringsordninger ikke særskilt omtalt i lovforslaget. Selve ændringen skerved, at omtalen af disse foreninger ophæves i lov om investeringsforeninger m.v.Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af lov om finansiel virksomhed, lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om en garantifond for indsky-dere og investorer. Disse ændringer består bl.a. af konsekvensændringer som følge af den ved dettelovforslag foreslåede nye lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Som konsekvens af lovforslaget vil der i foråret 2013 blive foreslået en nyaffattelse af lov om inve-steringsforeninger m.v.2. Lovforslagets indhold2.1. Lov om forvaltere af alternative investeringsfondeLovforslagets væsentligste hovedpunkter gennemgås nedenfor.2.1.1. Regler om tilladelse til forvaltere2.1.1.1. Gældende retEfter gældende ret kan investeringsforvaltningsselskaber administrere specialforeninger, hedgefor-eninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger. Der er herudover ikke begrænsninger for,hvem der kan forvalte alternative investeringsfonde.2.1.1.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om forvaltere af alternative investeringsfonde. Enregulering medfører, at forvaltere af alternative investeringsfonde kommer under tilsyn ligesomandre finansielle virksomheder. Det betyder, at de skal leve op til et ensartet minimumsniveau forså vidt angår forvalterens ledelse og indretning af virksomheden, drift og oplysning om de forv al-tede fonde m.v. hensigten hermed er at sikre investorerne større tryghed omkring deres invest e-ring i alternative investeringsfonde.2.1.1.3. Forslagets indholdLovforslaget indeholder regler om, hvem der kan blive forvaltere af alternative investeringsfonde,krav om tilladelse, herunder regler om minimumstærskler for at være fuldt omfattet af lovgivnin-gen, regler for virksomhedens indretning og ledelses- og kapitalkrav til forvalteren. Disse krav lig-ner de krav, der stilles til investeringsforvaltningsselskaber, der forvalter investeringsforeningerm.v.Lovforslaget fastslår, at en alternativ investeringsfond, der ikke har en ekstern forvalter, anses for atvære selvforvaltende (selvforvaltende alternativ investeringsfond). I så fald gælder lovforslagets

bestemmelser om forvaltere for fonden. I henhold til lovforslaget må selvforvaltende alternativeinvesteringsfonde ikke forvalte andre alternative investeringsfonde end sig selv.Det foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde enten skal have en tilladelse eller skalregistreres som en betingelse for, at de må forvalte alternative investeringsfonde. Forvaltere medtilladelse må ikke udøve anden virksomhed. Dog kan forvaltere af alternative investeringsfondetillige have tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber efter lov om finansiel virksomhed til atadministrere investeringsforeninger m.v.Det foreslås, at lovens regler finder anvendelse på forvaltere, der administrerer alternative investe-ringsfonde, når den samlede formue af de forvaltede fonde overstiger 100 mio. euro eller 500 mio.euro, hvis ingen af de fonde, som forvalteren forvalter, anvender gearing, og hvis ingen investorer ifondene har ret til at blive indløst i en periode på minimum 5 år efter datoen for den oprindeligeinvestering i fonden. Disse forvaltere af alternative investeringsfonde skal have tilladelse og under-kastes tilsyn af Finanstilsynet. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter alternativeinvesteringsfonde, hvis samlede formue ikke overstiger disse grænser, er kun underlagt enkelte afbestemmelserne i forslaget. Disse forvaltere af alternative investeringsfonde skal således bl.a. regi-streres i Finanstilsynet (registrerede forvaltere), men de er alene underlagt enkelte af lovforslagetsregler (indberetningspligt m.v.), og de er ikke underlagt tilsyn.Forslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser om,hvem der skal anses som forvaltere af alternative investeringsfonde og om de oplysninger, som for-valtere af alternative investeringsfonde skal give til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningenom tilladelse eller registrering. Det er endnu ikke muligt at redegøre nærmere for, hvorledes dennebemyndigelse vil blive udnyttet, fordi det afhænger af de nærmere bestemmelser, der skal fastsættesi gennemførelsesretsakter til FAIF-direktivet, som EU-Kommissionen har under udarbejdelse samt itekniske standarder, som EU-Kommissionen kan udstede. Finanstilsynet vil kun benytte bemyndi-gelsen i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre de bestemmelser, som EU-Kommissionenudsteder i gennemførelsesretsakter eller i regulatoriske tekniske standarder i dansk ret.Det foreslås, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal have en mindstekapital, der svarertil 125.000 euro, som stiger til 10 mio. euro i takt med størrelsen af den kapital, som forvalteren afalternative investeringsfonde har under forvaltning. En forvalter skal endvidere enten have en er-hvervsansvarsforsikring, der dækker eventuelle risici for erstatningsansvar, som følge af pligtfor-sømmelse, eller forøge sit kapitalgrundlag således, at det er passende til at dække sådanne risici.Det foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde som udgangspunkt kun må markedsføreandele i alternative investeringsfonde over for professionelle investorer. Forslaget indeholder dogen mulighed for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at andele i en alternativ investeringsfondkan markedsføres over for detailinvestorer. Det er udelukkende forvaltere med tilladelse til at for-valte alternative investeringsfonde, som får mulighed for at få tilladelse til at markedsføre andele ialternative investeringsfonde til detailinvestorer, dvs. at registrerede forvaltere ikke kan få tilladelsetil dette.Forslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser om,hvilke krav Finanstilsynet vil stille til en forvalter af alternative investeringsfonde, som ønsker god-kendelse til at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond over for detailinvestorer, herun-der regler for markedsføringen. Ved fastlæggelsen af kravene vedrørende markedsføringen vil Fi-

nanstilsynet tage udgangspunkt i de krav, der gælder for hedgeforeningers salg af andele til detail-investorer. Det indebærer, at forvalteren skal give konkrete oplysninger om fondens investeringspo-litik, risikoprofil og eventuel anvendelse af afledte finansielle instrumenter og gearing. Hvis de afforvalteren oplyste grænser ikke overholdes, skal forvalteren straks give meddelelse herom til inve-storerne og offentligheden. Hvis overskridelserne er grove eller gentagne, kan Finanstilsynet tilba-gekalde tilladelsen til at markedsføre fonden over for detailinvestorer.2.1.2. Regler om drift af forvaltere af alternative investeringsfonde2.1.2.1. Gældende retI henhold til gældende ret eksisterer der ikke specifikke krav til de, der forvalter alternative investe-ringsfonde udover de krav, der gælder for investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer spe-cialforeninger m.fl.2.1.2.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om drift af forvaltere af alternative investerings-fonde.2.1.2.3. Forslagets indholdForslaget indebærer, at det er reglerne i forvalteren af alternative investeringsfondes hjemland, der skalregulere forvalterens organisation og drift. Tilsyn med overholdelse af disse regler skal føres af myn-dighederne i forvalterens hjemland. Myndighederne i forvalterens hjemland skal ved sit tilsyn medforvalteren sikre, at forvalteren er i stand til at administrere de alternative investeringsfonde, som dener forvalter for.2.1.2.3.1. Organisation og interessekonflikterLovforslaget indeholder regler om forvaltere af alternative investeringsfondes organisation, fore-byggelse og håndtering af interessekonflikter, risikostyring, funktionsadskillelse, likviditetsstyring,regler om metoder, procedurer og frekvens for værdiansættelser foretaget af en uafhængig tredje-mand af de administrerede fondes aktiver samt regler om delegation.Det foreslås, at det øverste ledelsesorgan skal fastsætte måltal for den kønsmæssige fordeling afmedlemmerne i det øverste ledelsesorgan m.v. for såvel forvaltere som de forvaltede investerings-fonde.Det foreslås, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal træffe alle rimelige forholdsreglertil at påvise, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter, der opstår i forbindelse med forvalt-ningen af alternative investeringsfonde mellem alle de interesserede parter.2.1.2.3.2. RisikostyringDet foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal have tilstrækkelige risikostyrings-systemer til at kunne påvise, måle, styre og overvåge alle risici, som er relevante for hver af deforvaltede alternative investeringsfonde. Risikostyringsfunktionerne skal være funktionelt og hie-rarkisk adskilt fra de operative enheder. Risikostyringssystemerne skal sikre, at forvalteren kanfastholde, at hver af de forvaltede alternative investeringsfondes risikoprofil svarer til deres stø r-relse, porteføljestruktur, investeringsstrategi og maksimale gearingsniveau. Formålet med risiko-styringen er, at investorerne ikke skal blive udsat for en anden risiko, end den der blev oplyst vedbeslutningen om at investere i den pågældende fond.

2.1.2.3.3. LikviditetsstyringLovforslaget indeholder krav om, at forvalterne af alternative investeringsfonde har et passendelikviditetsstyringssystem og procedurer, som giver dem mulighed for at overvåge de forvaltedealternative investeringsfondes likviditetsrisici og -profiler.Lovforslaget indeholder krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal sikre konse-kvente procedurer for værdiansættelse af de alternative investeringsfondes aktiver. Det skal sikre,at værdiansættelsen og dermed beregningen af fondens indre værdi pr. andel sker korrekt, uaf-hængigt og konsekvent. Værdiansættelser skal foretages med en hyppighed, der er hensigtsmæ s-sig i forhold til de alternative investeringsfondes aktiver og dens udstedelses- og indløsningshyp-pighed, dog mindst én gang årligt. Denne værdiansættelse skal udføres af en uafhængig kvalifice-ret fysisk eller juridisk person, som skal være registreret som vurderingsekspert.2.1.2.3.4. Register over vurderingseksperterForslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at oprette et register over eksterne vurde-ringseksperter, som disse kan søge optagelse i, hvis de har behov for det, fordi de ikke er registr e-rede i andre faglige registre. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte nærmere regler om optagelse iregisteret og om registerets indretning og førelse. EU-Kommissionen vil udstede nærmere be-stemmelser, i gennemførelsesretsakter til FAIF-direktivet. Når dette er sket vil Finanstilsynet be-nytte bemyndigelsen til at sikre, at relevante danske vurderingseksperter kan optages i et register.2.1.2.3.5. Delegation (outsourcing)Det foreslås, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som vil delegere udførelsen af opga-ver til en tredjemand, skal underrette Finanstilsynet herom, inden aftalen træder i kraft. Delegat i-on må kun ske til selskaber, som råder over tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at varet a-ge opgaven. En forvalter af alternative investeringsfonde skal kunne godtgøre, at den, der fåroverladt at udføre en opgave, har de fornødne kompetencer til at udføre den. Delegation må ikkehindre et effektivt tilsyn med forvalteren af alternative investeringsfonde eller forhindre forvalt e-ren af alternative investeringsfonde i at forvalte den alternative investeringsfond i investorernesinteresse. Delegering af porteføljepleje eller risikostyring må ikke ske til depositaren eller nogen,hvis interesser kan være i strid med forvalterens eller den alternative investeringsfonds interesser.2.1.3. Aflønning hos forvaltere2.1.3.1. Gældende retI henhold til gældende ret er forvaltere af alternative investeringsfonde ikke underlagt finansielttilsyn, og de er derfor ikke underlagt aflønningsregler.2.1.3.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler vedrørende forvalteres aflønning af medlemmer afledelsen og andre såkaldte væsentlige risikotagere.Finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed er omfattet af aflønningsreglerheri, som delvist er en implementering af det tredje kapitalkravsdirektiv (direktiv 2010/76/EU ). Itillæg til reglerne i det tredje kapitalkravsdirektiv blev der den 31. august 2010 indgået en danskpolitisk aftale om aflønning i den finansielle sektor mellem den daværende regering og de davæ-rende forligspartier. Den politiske aftale udstrækker aflønningsreglerne til at gælde hele den fi-nansielle sektor, herunder ATP og LD.

Da forvaltere af alternative investeringsfonde med dette lovforslag kommer under tilsyn og dervedbliver en del af den finansielle sektor, bliver forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet afden politiske aftale om aflønning i den finansielle sektor. FAIF-direktivets aflønningsregler supple-res således af reglerne i den politiske aftale om aflønning.Det fremgår af FAIF-direktivet, at European Securities and Markets Authority (ESMA) skal udar-bejde retningslinjer for en forsvarlig lønpolitik. Der skal i disse retningslinjer tages hensyn til prin-cipperne for forsvarlige aflønningspolitikker, som fremgår af EU-Kommissionens henstilling2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren. ESMA vil ved udarbejdelse afretningslinjerne arbejde tæt sammen med EBA (European Banking Authority), og det forventes pådenne baggrund, at retningslinjerne i det omfang, der ikke gør sig særlige forhold gældende for for-valtere, langt hen ad vejen vil svare til EBAs retningslinjer for aflønning i kreditinstitutter m.v.(CEBS Guidelines on Remuneration).ESMA’s retningslinjer er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse endnu ikke udarbejdet. Fi-nanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn anvende ESMA’s retningslinjer. Det vil i den sammen-hæng blive vurderet, om disse retningslinjer vil nødvendiggøre lovændringer. I det omfang afløn-ningsreglerne for forvaltere svarer til aflønningsreglerne for finansielle virksomheder og finansielleholdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet ved tilsynet lægge vægt påpraksis efter lov om finansiel virksomhed med de tilpasninger og modifikationer, der er nødvendigehenset til forvalteres særlige koncernstrukturer og forretningsstrategier.2.1.3.3. Forslagets indholdLovforslaget indeholder krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal have en afløn-ningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikosty-ring, og som skal gælde for ledelsen og andre medarbejdere, hvis arbejde har en væsentlig indfly-delse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-fonde (»væsentlige risikotagere«), herunder medarbejdere i kontrolfunktioner. Lønpolitikken skalgodkendes af forvalterens øverste organ, typisk generalforsamlingen (det såkaldte »say on pay-princip«).Der foreslås indsat begrænsninger for brugen af variabel aflønning i loven, hvorefter forvaltere skaloverholde et loft for variabel løn til medlemmer af ledelsen, således at den variable løn ikke måoverstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension. For andre væsentlige risi-kotagere foreslås det, at forvalteren skal fastsætte et passende loft, som kan variere afhængig af denpågældende medarbejders aktiviteter m.v.Det foreslås endvidere, at der indsættes yderligere restriktioner for forvalteres brug af variable løn-dele til den samme personkreds som nævnt ovenfor (medlemmer af ledelsen og væsentlige risikota-gere), herunder krav om delvis udbetaling i instrumenter, udskydelse og tilbageholdelse.Begrænsningerne i forhold til brug af variabel aflønning suppleres med et krav om, at større forval-tere skal nedsætte et aflønningsudvalg. Udvalget skal forberede det øverste ledelsesorgans beslut-ninger vedrørende aflønning – eksempelvis gennemgang af lønpolitikken. Kravet om aflønningsud-valg i større forvaltere følger af direktivet.Det foreslås endeligt, at der indføres en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reglerfor forvalteres oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. Det forventes, at der vil blive fastsat

regler om, at forvaltere skal være forpligtede til at offentliggøre forhold vedrørende deres lønpolitikog praksis samt være forpligtede til at offentliggøre individuelle lønninger for medlemmer af ledel-sen samt offentliggøre samlede beløbsstørrelser vedrørende aflønning fordelt på de relevante ledel-sesorganer og andre væsentlige risikotagere.2.1.4. Regler om depositarfunktionen2.1.4.1. Gældende retI henhold til gældende ret gælder der ikke specifikke krav om brug af depositarer eller til deposita-rer for alternative investeringsfonde udover de krav, der gælder for specialforeninger, fåmandsfor-eninger professionelle foreninger og hedgeforeninger.2.1.4.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om depositarer for alternative investeringsfonde.2.1.4.3. Forslagets indhold2.1.4.3.1. Udpegning af depositarerLovforslaget stiller krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal sikre, at de forvalte-de alternative investeringsfonde får udpeget en enkelt depositar for hver alternativ investeringsfond.Depositaren skal være et kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab med hjemsted i et land inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område(EU/EØS-land) eller andre enheder, der udfører depositarfunktionerne som en del af deres er-hvervsmæssige aktiviteter, som er registreringspligtige, og som kan stille tilstrækkelige garantierfor, at de kan udføre depositarfunktionerne. Der foreslås også regler om, hvor depositaren skal væreetableret, hvis der er tale om alternative investeringsfonde hjemmehørende i et andet EU/EØS-landeller i et tredjeland. Der stilles krav om, at depositarer med hjemsted i tredjelande skal være under-givet en effektiv tilsynsmæssig regulering m.v., som svarer til reguleringen i Den Europæiske Uni-on, og at Finanstilsynet har aftaler om samarbejde og udveksling af oplysninger med depositarerneskompetente myndigheder. Uenigheder mellem EU/EØS-lande om, hvorvidt depositarer med hjem-sted i tredjelande er undergivet en tilstrækkelig effektiv tilsynsmæssig regulering m.v. skal afgøresaf ESMA inden for rammerne af artikel 19 i EU-Kommissionens forordning nr. 1095/2010/EU af24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir-og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af EU-Kommissionens afgørelse 2009/77/EF.Forslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser omden tilsynsmæssige regulering og overvågning af et tredjeland. Denne bemyndigelse vil kun blivebenyttet, hvis det er hensigtsmæssigt at fastsætte danske regler, der supplerer de nærmere be-stemmelser, der skal fastsættes i gennemførelsesretsakter til FAIF-direktivet, som EU-Kommissionen skal udstede.2.1.4.3.2. Depositarens pligterLovforslaget indeholder tillige regler om depositarens pligter. Depositaren skal overvåge og opbe-vare de finansielle aktiver, som skal opbevares på separate depoter og konti for den enkelte alterna-tive investeringsfond. For andre aktiver skal depositaren kontrollere, at den alternative investerings-fond ejer de pågældende aktiver, og føre et register over den alternative investeringsfonds aktiver.Det foreslås også, at depositaren skal kontrollere, at emissions- og indløsningspriser samt den indreværdi af andelene i en alternativ investeringsfond beregnes i overensstemmelse med lovgivningensregler og den alternative investeringsfonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Depositaren skal

ligeledes sikre, at transaktioner vedrørende aktiver, som tilhører den alternative investeringsfond,udføres korrekt.Depositaren kan delegere opbevaring eller registrering af den alternative investeringsfonds aktivertil en kvalificeret tredjemand, som er underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, forudsat attredjemand holder depositarens kunders finansielle instrumenter m.v. og likvide midler adskilt frasine egne.Depositaren er ansvarlig over for den alternative investeringsfond eller dennes investorer for tab affinansielle instrumenter opbevaret i depot, uanset om tabet er forårsaget af depositaren eller af entredjemand, som opbevaringen er delegeret til. I tilfælde af sådanne tab skal depositaren uden unø-digt ophold yde erstatning til den alternative investeringsfond i form af et finansielt instrument afsamme type eller et tilsvarende beløb. Det foreslås dog, at depositaren på visse betingelser kan fri-gøre sig for dette ansvar ved aftaler med den alternative investeringsfond og den tredjemand, somopbevaringen er overladt til. Depositaren er ligeledes ansvarlig for tab i forbindelse med reale akti-ver, som ikke opbevares i depot, såfremt tabet følger af, at depositaren uagtsomt eller forsætligt harmisligholdt sine forpligtelser.Forslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser omdepositarer, deres pligter og ansvar. Det er endnu ikke muligt at redegøre nærmere for, hvorledesdenne bemyndigelse vil blive udnyttet, fordi det afhænger af de nærmere bestemmelser, der skalfastsættes i gennemførelsesretsakter til FAIF-direktivet, som EU-Kommissionen har under udar-bejdelse samt i tekniske standarder, som EU-Kommissionen kan udstede.2.1.5. Regler om årsrapport, transparenskrav, gearing og salg til detailinvestorer2.1.5.1. Gældende retDer findes ikke i gældende ret specifikke krav om årsrapport, transparenskrav, gearing og salg tildetailinvestorer for alternative investeringsfonde ud over de krav, der gælder for specialforeningerm.fl.2.1.5.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om årsrapport, transparenskrav, gearing og salg tildetailinvestorer for alternative investeringsfonde.2.1.5.3. Forslagets indholdLovforslaget indeholder bestemmelser om, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal ud-arbejde og efter anmodning stille årsrapporter til rådighed for investorer og myndigheder for hver afde af forvalterens forvaltede alternative investeringsfonde med hjemsted i et EU/EØS-land og forhver af de af forvalterens i et EU/EØS-land markedsførte alternative investeringsfonde. Der er ikketale om en årsrapport i årsregnskabslovens forstand, men om en rapport, der som minimum skalindeholde en række nærmere angivne oplysninger. Den foreslåede bestemmelse har til hensigt atskabe øget gennemsigtighed for så vidt angår en række forhold i alternative investeringsfonde. Be-stemmelsen indeholder ikke krav om offentliggørelse af årsrapporterne.Ligesom med hovedparten af forslagets øvrige bestemmelser er det forvalteren af alternative inve-steringsfonde, der er pligtsubjekt. Lovforslaget pålægger således ikke (direkte) den alternative inve-steringsfonde nogen selvstændige pligter vedrørende årsrapporter. I de tilfælde, hvor en alternativinvesteringsfond er selvforvaltende, vil pligten til at udarbejde og stille en årsrapport til rådighed

dog påhvile den alternative investeringsfond. Pligten for forvalteren af alternative investeringsfondetil at stille en årsrapport for den alternative investeringsfond til rådighed, berører ikke den alternati-ve investeringsfonds egen pligt til udarbejdelse, indsendelse, offentliggørelse m.v. af årsrapporter ihenhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Hvis en alternativ investeringsfond er forplig-tet til at offentliggøre en årsrapport i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning, er for-valteren kun forpligtet til at offentliggøre de oplysninger, der ikke allerede fremgår af årsrapporten.Forvalteren kan stille disse oplysninger til rådighed separat eller vælge at medtage de yderligereoplysninger, som forvalteren skal stille til rådighed, i den årsrapport, som den alternative investe-ringsfond udarbejder i medfør af årsregnskabsloven eller anden lovgivning.Hvilke regnskabsregler en alternativ investeringsfond skal anvende, vil afhænge af den alternativeinvesteringsfonds juridiske form. De regnskabsmæssige oplysninger i årsrapporten skal udarbejdes ioverensstemmelse med de regnskabsmæssige standarder i den alternative investeringsfonds hjem-land.2.1.5.3.1. Oplysninger om investeringsstrategi, gearing m.v.Det foreslås, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal give investorerne oplysninger omden alternative investeringsfonds investeringsstrategi m.v., herunder om den alternative investe-ringsfond kan anvende gearing (investering for lånte penge eller ved hjælp af afledte finansielleinstrumenter) og om det maksimale tilladte gearingsniveau. Forvalteren af alternative investerings-fonde skal også give investorerne en række oplysninger om driften af en alternativ investeringsfond,herunder oplysninger om samarbejdspartnere, eventuel delegation, eventuelle ansvarsfraskrivelser,omkostninger, resultater m.m. Disse oplysninger skal sætte en investor i stand til at bedømme debetingelser og risici, der er forbundet med at investere i den pågældende alternative investerings-fond.Forslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser omforvalteren af alternative investeringsfondes oplysningsforpligtelser, herunder bl.a. hvor hyppigtde skal afgives.Denne bemyndigelse vil blive udnyttet, hvis det er hensigtsmæssigt at fastsætte nationale be-stemmelser, som supplerer de nærmere bestemmelser, som EU-Kommissionen skal fastsætte igennemførelsesretsakter til FAIF-direktivet.2.1.5.3.2. GearingDet foreslås at fastsætte regler, der definerer gearing og krav om, at en forvalter af alternative inve-steringsfonde skal give en række oplysninger om eventuel gearing til Finanstilsynet. Forvalterenskal bl.a. give oplysninger om, hvorvidt gearingen sker ved anvendelse af lån eller afledte finansiel-le instrumenter og om de fem største kilder til lån af kontanter eller værdipapirer.Lovforslaget indeholder regler om hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynetkan begrænse brugen af gearing. Det foreslås bl.a., at Finanstilsynet – hvis hensynet til den finan-sielle stabilitet tilsiger det – skal kunne fastsætte et loft for det gearingsniveau, som anvendes af enforvalter i de alternative investeringsfonde, som den forvalter. Finanstilsynet skal meddele sådannegrænser til ESMA og European Systemic Risk Board (ESRB) før de sættes i værk. Endvidere kanESMA træffe afgørelse om, at det gearingsniveau, der anvendes af en forvalter af alternative inve-steringsfonde, er til fare for den økonomiske stabilitet og foreslå foranstaltninger, som skal afhjælpedenne fare.

2.1.5.3.3. Oplysning til FinanstilsynetForslaget indeholder en række forpligtelser for forvalterne af alternative investeringsfonde til atindsende oplysninger til Finanstilsynet. Oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget, f.eks. i for-bindelse med meddelelse af tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde og registrering afforvaltere af alternative investeringsfonde, skal stilles til rådighed for ESMA, ESRB og andreEU/EØS-landes kompetente myndigheder. Det samme gælder information om gearing.2.1.5.3.4. Markedsføring over for detailinvestorerLovforslagets – og FAIF-direktivets – udgangspunkt er, at andele i alternative investeringsfondealene må markedsføres over for professionelle investorer. Direktivet åbner dog samtidig mulighedfor, at EU/EØS-landene på deres område kan tillade, at andele også markedsføres over for privateinvestorer (detailinvestorer). En sådan tilladelse skal gives individuelt for hver enkelt alternativinvesteringsfond, og ESMA skal underrettes om tilladelsen. Denne mulighed er udnyttet i lovfor-salget, således at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en forvalter med tilladelse, må markedsfø-rer andele i en bestemt alternativ investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark. Der er iDanmark ikke tradition for at forbyde, at investeringsprodukter markedsføres over for en detailinve-stor. I stedet har man i Danmark traditionelt stillet krav om, at en detailinvestor skal have informati-on og rådgivning, der sætter vedkommende i stand til af vurdere produktets egenskaber og de risici,der vil være knyttet til investeringen. Imidlertid udgør de alternative investeringsfonde, som omfat-tes af dette lovforslag, en meget forskelligartet gruppe af investeringsprodukter, der ikke tidligerehar været underlagt en samlet regulering i Danmark, og hvor det kan være vanskeligt på forhånd atvurdere, om de generelt vil være egnede til detailinvestorer. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet fåren bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler for, hvilke betingelser derskal være opfyldt for, at en forvalter med tilladelse må markedsføre andele i en bestemt alternativinvesteringsfond over for detailinvestorer i Danmark, samt regler for tilladelsen og markedsførin-gen.2.1.6. Regler om oplysninger som forvaltere af alternative investeringsfonde skal give til myndighe-der og andre, når alternative investeringsfonde opnår kontrol med unoterede selskaber2.1.6.1. Gældende retDer findes ikke i gældende ret krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal give op-lysninger til myndigheder og andre, når alternative investeringsfonde opnår kontrol med unoteredeselskaber.2.1.6.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om de oplysninger, som forvaltere af alternative in-vesteringsfonde skal give til myndigheder og andre, når alternative investeringsfonde opnår kontrolmed unoterede selskaber.2.1.6.3. Forslagets indholdEn forvalter af alternative investeringsfonde, som forvalter alternative investeringsfonde, der indi-viduelt eller kollektivt opnår kontrol over et unoteret selskab, skal give en række oplysninger omden opnåede kontrol i det unoterede selskab. Det foreslås, at en forvalter skal underrette det unote-rede selskab om kontrollen og bede selskabet underrette medarbejderne eller deres repræsentanterherom. Det foreslås ligeledes, at forvalteren skal give det pågældende selskab, selskabets kapitaleje-re, for så vidt de er forvalteren bekendt, og de kompetente myndigheder meddelelse om navnene påden eller de forvaltere, som forvalter de alternative investeringsfonde, som har opnået kontrol, samt

politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter mellem forvalteren og de alternativeinvesteringsfonde på den ene side og selskabet på den anden side.Forvalteren skal også oplyse om politikken for kommunikation vedrørende selskabet særligt overfor selskabets ansatte samt give oplysninger om den alternative investeringsfonds hensigter medhensyn til det unoterede selskabs fremtidige virksomhed, de sandsynlige konsekvenser for beskæf-tigelsen og om væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene.Forvalteren skal stille årsrapporten for det unoterede selskab til rådighed for selskabets ansatte. Så-vel selskabets som den alternative investeringsfonds årsrapporter skal indeholde oplysninger omudviklingen i det unoterede selskabs virksomhed, om betydningsfulde hændelser og om køb af egneaktier i den periode, som årsrapporten dækker.Det foreslås, at en forvalter, der har opnået kontrol over et selskab, i en periode på 24 måneder efterden alternative investeringsfonds opnåelse af kontrol over selskabet, ikke må støtte eller muliggørenogen form for udlodning, kapitalnedsættelse eller tilbagekøb af aktier i selskabet, og forvalteren afalternative investeringsfonde skal træffe rimelige forholdsregler til at forhindre udlodning m.v. Deter krav, som er særlige beskyttelsesforanstaltninger mod selskabstømning for det unoterede selskab,som forvalteren eller de forvaltede fonde opnår kontrol over.Det foreslås endvidere, at forvaltere, der erhverver en kvalificeret andel af et unoteret selskab, skalunderrette myndighederne om andelen af den alternative investeringsfonds stemmerettigheder i detunoterede selskab, når andelen når, overstiger eller falder under tærskler på henholdsvis 10 pct., 20pct., 30 pct., 50. pct. og 75 pct.2.1.7. Regler om grænseoverskridende forvaltning og markedsføring af andele i alternative inve-steringsfonde2.1.7.1. Gældende retDer findes ikke i gældende ret særlige restriktioner for markedsføring af alternative investerings-fonde bortset fra de, der gælder for grænseoverskridende markedsføring af de foreninger, som fal-der ind under lov om investeringsforeninger m.v., og som ikke er UCITS.2.1.7.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om grænseoverskridende markedsføring af andelei alternative investeringsfonde.2.1.7.3. Forslagets indhold2.1.7.3.1. Markedsføring af andele i alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-landLovforslaget indeholder mulighed for, at en forvalter af alternative investeringsfonde etableret iDanmark kan forvalte og markedsføre alternative investeringsfonde, uanset om de er etableret iDanmark eller i et andet EU/EØS-land. Tilsvarende skal forvaltere af alternative investeringsfon-de hjemmehørende i et EU/EØS-land kunne markedsføre udenlandske alternative investerings-fonde i Danmark og forvalte alternative investeringsfonde etableret i Danmark.Der stilles forslag om, at en dansk forvalter af alternative investeringsfonde skal sende en anmel-delse til Finanstilsynet, hvis forvalteren ønsker at markedsføre en alternativ investeringsfond iDanmark, som den forvalter, og som har hjemsted i et andet EU/EØS-land. Anmeldelsens indholdbliver standardiseret i EU. Det foreslås, at Finanstilsynet har 20 arbejdsdage til at kontrollere an-

meldelsens indhold og underrette den alternative investeringsfonds hjemlands myndigheder her-om.Det foreslås også, at en dansk forvalter af alternative investeringsfonde, der ønsker at markedsf ø-re andele i en alternativ investeringsfond, som den forvalter i andre EU/EØS-lande, skal sende enanmeldelse til Finanstilsynet, selv om fonden har hjemsted i et andet EU/EØS-land end Danmark.Anmeldelsens indhold bliver standardiseret i EU. Det foreslås, at Finanstilsynet har 20 arbejdsd a-ge til at kontrollere anmeldelsens indhold og videresende anmeldelsen til de kompetente myndig-heder i det land, hvor det er hensigten, at den alternative investeringsfond skal markedsføres. Påtilsvarende vis vil forvaltere af alternative investeringsfonde fra andre EU/EØS-lande få mulighedfor at markedsføre andele i alternative investeringsfonde fra EU/EØS-lande i Danmark.Forslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser omformen og indholdet af anmeldelsen og den skriftlige underretning af den alternative investerings-fonds hjemlandsmyndigheder. Kravene til formen og indholdet af anmeldelsen og den skriftligeunderretning vil blive fuldstændigt standardiseret efter nærmere bestemmelser som EU-Kommissionen vil fastsætte i gennemførelsesretsakter. Finanstilsynet vil kun udnytte bemyndi-gelsen, hvis det er hensigtsmæssigt at fastsætte nationale bestemmelser som gennemfører denærmere bestemmelser, som EU-Kommissionen skal fastsættes i dansk ret.2.1.7.3.2. Markedsføring af alternative investeringsfonde med hjemsted i tredjelande, som admi-nistreres af en forvalter af alternative investeringsfonde, som er etableret i et EU/EØS-landDet foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der har hjemsted i et EU/EØS-land, ogsom forvalter en alternativ investeringsfond, der er etableret i et tredjeland, skal kunne markeds-føre andele i den nævnte alternative investeringsfond, i Danmark eller i et andet EU/EØS -land.Ved markedsføring i Danmark skal forvalteren af alternative investeringsfonde sende en anmel-delse til Finanstilsynet. Anmeldelsens indhold er standardiseret i EU. Herudover stilles der kravom, at der er passende samarbejdsaftaler med det tredjeland, hvor den alternative investeringsfonder etableret, at det pågældende land ikke er opført på Financial Action Task Forces (FATF) listeover ikke-samarbejdsvillige lande, og at det pågældende land har indgået en aftale med forvalte-ren af alternative investeringsfondes hjemland. Aftalen skal være i overensstemmelse med artikel26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklingsmodelbeskatningsoverenskomst.Det foreslås dog, at bestemmelserne i forslaget om denne markedsføringsadgang ikke sættes i kraft,før EU-Kommissionen har skabt grundlag derfor ved at udstede en delegeret retsakt.Forslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser omformen og indholdet af samarbejdsaftalerne med det pågældende tredjeland. Disse samarbejdsa f-taler vil blive forhandlet af ESMA på vegne af alle medlemslandene. Bestemmelsen skal sikre, atDanmark kan tiltræde disse aftaler.2.1.7.3.3. Forvaltere af alternative investeringsfonde fra tredjelandes adgang til at alternativeinvesteringsfonde fra Danmark eller andre EU- eller EØS-lande og markedsføre disse i DanmarkDer stilles forslag om, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som er etableret i et land,som ikke er et EU/EØS-land, skal kunne forvalte danske alternative investeringsfonde samt fondefra EU/EØS-lande og markedsføre disse i Danmark. Der stilles krav om, at den pågældende for-valter af alternative investeringsfonde med enkelte undtagelser skal overholde dette lovforslagsbestemmelser.

Der skal udpeges et referenceland for den pågældende forvalter af alternative investeringsfonde,som er etableret i et tredjeland blandt EU/EØS-landene. Referencelandet skal være det land, hvorden pågældende forvalter eller markedsfører flest alternative investeringsfonde.ESMA træffer afgørelse i tvister mellem EU/EØS-landene om, hvilket land, der skal udpeges omreferenceland.Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er etableret i et tredjeland, skal have en retligrepræsentant i referencelandet, som myndigheder og investorer fra hele EU/EØS kan rette hen-vendelse til.Tilladelse, til at en forvalter af alternative investeringsfonde, som er etableret i et tredjeland, kanforvalte eller markedsføre en alternativ investeringsfond med hjemsted i et EU/EØS-land, i Dan-mark eller et andet EU/EØS-land, meddeles af referencelandet. Der stilles krav om, at der er pas-sende samarbejdsaftaler med tredjelandet, hvor forvalteren af alternative investeringsfonde eretableret, at det pågældende land ikke er opført på FATF’s liste over ikke-samarbejdsvillige lan-de, og at det pågældende land har indgået en aftale med forvalteren af alternative investeringsfon-des hjemland, som er i overensstemmelse med artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverens-komst.ESMA træffer afgørelse i tvister mellem EU/EØS-landene.Det foreslås dog, at bestemmelserne i forslaget om denne markedsførings- og forvaltningsadgangikke sættes i kraft, før EU-Kommissionen har skabt grundlag derfor ved at udstede en delegeretretsakt.2.1.7.3.4. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er etableret i et tredjeland, kan få ad-gang til at markedsføre alternative investeringsfonde fra et tredjeland i Danmark og andreEU/EØS-landeDer stilles forslag om, at tredjelandsforvaltere af alternative investeringsfonde skal kunne ma r-kedsføre alternative investeringsfonde fra et tredjeland i Danmark. Tilladelse hertil meddeles afreferencelandets myndigheder. Der stilles krav om, at der er passende samarbejdsaftaler med dettredjeland, hvor en ikke-EU/EØS-alternativ investeringsfond er etableret, at det pågældende landikke er opført på FATF’s liste over ikke-samarbejdsvillige lande, og at det pågældende land harindgået en aftale med forvalteren af alternative investeringsfondes hjemland, som er i overens-stemmelse med artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst.Det foreslås dog, at bestemmelserne i forslaget om denne markedsføringsadgang ikke sættes i kraftfør EU-Kommissionen har skabt grundlag derfor ved at udstede en delegeret retsakt.2.1.8. Regler om tilsyn med forvaltere2.1.8.1. Gældende retGældende ret indeholder ikke specifikke krav om årsrapport, transparenskrav og gearing for alterna-tive investeringsfonde ud over de krav, der gælder for af de foreninger, som falder ind under lov ominvesteringsforeninger m.v., og som ikke er UCITS.2.1.8.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om årsrapport, transparenskrav og gearing foralternative investeringsfonde.2.1.8.3. Forslagets indholdDet foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med overholdelsen af lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, herunder med forvaltere af alternative investeringsfonde, som har hjemsted iDanmark, eller har Danmark som sit referenceland. Finanstilsynet skal ikke føre noget egentligttilsyn med alternative investeringsfonde. Men tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfon-de vil omfatte tilsyn med driften af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, uan-set om de er etableret i Danmark, i et andet EU/EØS-land eller i et tredjeland. Finanstilsynet fårpligt til at samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande og med ESMA ogFSRB i forbindelse med tilsynet. Dette samarbejde vil dels være i form af udveksling af oplysnin-ger, som er relevante for tilsynet, dels et samarbejde om tilsynsaktiviteter.Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet får mulighed for at udstede administrative bødeforelæg forovertrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.2.1.8.3.1. Indførelse af en struktur for samarbejde mellem tilsynsmyndighederMed henblik på at sikre Finanstilsynets effektivitet foreslås nye beføjelser til Finanstilsynet ioverensstemmelse med de beføjelser, som de nationale tilsyn skal have efter FAIF-direktivet. Derforeslås bl.a. regler, som gør det muligt for Finanstilsynet at samarbejde og udveksle oplysningermed de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, tredjelande og ESMA. Det drejer sig omudveksling af oplysninger med andre tilsynsmyndigheder i andre EU/EØS-lande, tredjelande ogESMA og mulighed for at gennemføre undersøgelser af forvaltere af alternative investeringsfondei Danmark, som indgår i grænseoverskridende virksomhed, når et udenlandsk tilsyn anmoder her-om. Herudover får Finanstilsynet mulighed for at udføre undersøgelser i udlandet af forvaltere afalternative investeringsfonde, som indgår i grænseoverskridende virksomhed, hvor Danmark somhjemland har tilsynskompetencen og mulighed for at udstede administrative bødeforelæg.Det foreslås, at Finanstilsynet efter anmodning skal tillade, at et andet EU/EØS-lands kompetentemyndighed deltager ved tilsynsaktiviteter på dansk område. Dette gælder dog ikke, hvis det kanbringe Danmarks suverænitet, sikkerhed eller offentlige orden i fare. Et EU/EØS-land kompetentemyndighed kan i øvrigt efter anmodning tillade, at et andet EU/EØS-lands kompetente myndig-hed selv foretager tilsynsaktiviteter på EU/EØS-landets område, dog således at EU/EØS-landetskompetente myndighed altid kan bestemme, at dens egne medarbejdere skal ledsage det andetEU/EØS-lands kompetente myndighed i dens arbejde.ESMA tillægges beføjelser til at afgøre tvister mellem de kompetente myndigheder i EU/EØS-landene.2.1.9. Regler om administrative bøder2.1.9.1. Gældende retGældende ret indeholder ikke regler om administrative bøder i relation til alternative investerings-fonde. Hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan give Finanstilsynet mulighed for at afgørevisse tilståelsessager med administrative bødeforelæg findes dog i en række af Finanstilsynets til-synslove, f.eks. i lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel. Bemyndigelsen er ud-nyttet i bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011, og Finanstilsynet har efter udstedelsen af bekendt-

gørelsen afgjort flere sager med administrative bødeforelæg, hvilket har sikret en hurtigere sagsbe-handling for de involverede virksomheder.2.1.9.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er, at det er vigtigt for den tilsynsmæssige effektivitet, at Finanstilsynethurtigt og effektivt kan håndhæve lovovertrædelser, der er ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål.Finanstilsynet har haft gode erfaringer med at udstede administrative bødeforelæg i det omfang, dethar været muligt siden 2010 i henhold til den øvrige tilsynslovgivning. Det har betydet en hurtigereog smidigere sagsbehandling for de involverede parter, der har fået en hurtigere indikation på deresretstilstand samtidig med, at anklagemyndighederne og domstolene ikke er blevet belastet af ellersukomplicerede sager.Sager, der ikke har haft den fornødne ukomplicerede karakter til at blive afgjort med et administra-tiv bødeforelæg, er blevet anmeldt til politiet.Muligheden for at udstede administrative bødeforelæg på området for alternative investeringsfondevil give Finanstilsynet mulighed for hurtigt at kunne give en sanktion i visse sager om overtrædelseraf loven, når der er tale om lovovertrædelser, der er ukomplicerede og uden bevismæssige tvivls-spørgsmål.2.1.9.3. Forslagets indholdMed forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at give Finanstilsynet hjemmel til inærmere angivne sager om overtrædelse af loven at udstede administrative bødeforelæg efter prin-cipperne i retsplejelovens § 832 om politiets bødeforelæg. De nærmere regler vil blive fastlagt efterforhandling med Justitsministeren.Formålet med forslaget er at give Finanstilsynet mulighed for at reagere hurtigt på visse overtrædel-ser, hvor der er tale om ukomplicerede overtrædelser uden bevismæssige tvivl. Finanstilsynet vilsom tilsynsmyndighed kunne reagere umiddelbart ved at udstede et bødeforelæg, når Finanstilsynetkonstaterer en overtrædelse.Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anvendes til at give Finanstil-synet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af nærmere angivnebestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt væreklare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vilkunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kananses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl omdet rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politietog anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et administrativt bødeforelæg.En betingelse for, at sagen kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg, vil efter forslaget være,at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med, at sagenafgøres administrativt med betaling af bøden. Det vil endvidere være en forudsætning, at den på-gældende overtrædelse ikke kan forventes at medføre højere straf end bøde. Retsplejelovens regler

om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, findertilsvarende anvendelse. Såfremt den pågældende ikke er indforstået med at lade sagen afgøre admi-nistrativt, det vil sige ikke vedtager bødeforelægget, skal sagen oversendes til politiet og anklage-myndigheden med henblik på videre foranstaltning.Det skal bemærkes, at forslaget ikke vil ændre anklagemyndighedens kompetence til at rejse tiltale isager om overtrædelse af den finansielle lovgivning. Politiet og anklagemyndigheden kan såledesfortsat i alle sager egenhændigt beslutte, at man vil rejse tiltale med henblik på en straffesag. Det villigeledes fortsat være muligt for Finanstilsynet at anmelde overtrædelser af loven til Statsadvokatenfor Særlig Økonomisk Kriminalitet.2.2. Lov om finansiel virksomhed2.2.1. Indførelse af mulighed for investeringsforvaltningsselskaber for at ansøge om at blivegodkendt som forvaltere af alternative investeringsfonde2.2.1.1. Gældende retEfter gældende ret må investeringsforvaltningsselskaber kun administrere investeringsforeninger ogde øvrige typer af foreninger, der er reguleret i lov om investeringsforeninger m.v.2.2.1.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om, at forvaltere af alternative investeringsfondetillige kan få tilladelse til at administrere investeringsforeninger, selskaber for investering med kapi-tal, der er variabel, (SIKAV’er) og værdipapirfonde (UCITS), der er godkendt efter direktiv2009/65/EF(UCITS-direktivet).2.2.1.3. Forslagets indholdLovforslaget indebærer, at investeringsforvaltningsselskaber, som er reguleret i lov om finansielvirksomhed, får mulighed for at ansøge om at få tilladelse som forvalter af alternative investerings-fonde.Lovforslaget indebærer ligeledes, at forvaltere af alternative investeringsfonde får mulighed for atansøge om tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber, såfremt de opfylder direktiv2009/65/EF’s (UCITS-direktivets) betingelser herfor, således som disse er gennemført i lov omfinansiel virksomhedIngen af de andre finansielle virksomheder, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed, harmulighed for at få tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde.Endelig foreslås det, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal bidrage til finansieringen afFinanstilsynet2.3. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder2.3.1. Ændring af anvendelsesområdet for lov om visse erhvervsdrivende virksomheder2.3.1.1. Gældende retLov om visse erhvervsdrivende virksomheder omfatter i henhold til anvendelsesområdet for lovenbl.a. foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven eller lov om erhvervs-drivende fonde.

2.3.1.2. Baggrunden for forslagetDet er ikke meningen, at kapitalforeninger skal være omfattet af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, men kapitalforeninger vil være omfattet af anvendelsesområdet, som det er afgrænseti gældende ret. Kapitalforeninger skal i stedet være omfattet af reglerne i nærværende lovforslag.2.3.1.3. Forslagets indholdFor at lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke skal finde anvendelse på kapitalforeninger,foreslås lovens anvendelsesområde indskrænket.2.4. Lov om en garantifond for indskydere og investorerDet foreslås at ændre anvendelsesområdet for lov om en garantifond for indskydere og investorer,således at forvaltere af alternative investeringsfonde bliver omfattet af loven for så vidt angår deaktiviteter som fremgår af bilag 1, nr. 3, i lovforslaget.2.4.1. Gældende retLov om en garantifond for indskydere og investorer omfatter i henhold til anvendelsesområdet forloven pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningssel-skaber.2.4.2. Baggrunden for forslagetForslaget gennemfører FAIF-direktivets regler om, at forvaltere af alternative investeringsfondeskal være omfattet af en investorgarantiordning for så vidt angår de aktiviteter, som de kan få tilla-delse til efter bilag 1, nr. 3, i lovforslaget.2.4.3. Forslagets indholdDet foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde bliver omfattet af lov om en garantifondfor indskydere og investorer for så vidt angår de aktiviteter som fremgår af bilag 1, nr. 3, til lov omforvaltere af alternative investeringsfonde. Det foreslås, at forvalterne indgår i garantifondensfondsmæglerselskabsafdeling.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget indebærer, at Finanstilsynet skal behandle ansøgninger om tilladelse som forvalter afalternative investeringsfonde fra et ukendt, men stort antal selskaber. Det vurderes, at ca. 50 selska-ber om året vil søge om godkendelse som forvaltere af alternative investeringsfonde i de første to årefter lovens ikrafttræden og derefter forventes det, at ca. 20 selskaber pr. år vil søge om godkendel-se som forvaltere af alternative investeringsfonde. Finanstilsynet skal etablere og føre et registerover de virksomheder, der meddeles tilladelse, og videreformidle oplysninger om disse til de øvrigeEU-lande og ESMA. Finanstilsynet skal ligeledes etablere og føre et register over de alternativeinvesteringsfonde, som forvalterne med tilladelse forvalter og videreformidle oplysninger om demtil de øvrige EU-lande og ESMA. Endvidere skal Finanstilsynet etablere og føre et register over deforvaltere af alternative investeringsfonde, som falder under tærskelværdien på 100 mio. euro underforvaltning, og som derfor ikke skal godkendes. Direktivet kræver således, at både forvalteren og dealternative investeringsfonde, som de forvalter, skal registreres.Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet skal kontrollere kvalifikationerne hos de fysiske og juridi-ske personer, som kan udpeges som depositarer for de alternative investeringsfondes forskelligekategorier af aktiver. Finanstilsynet skal ligeledes kontrollere kvalifikationerne hos de fysiske ogjuridiske personer, som kan udpeges som eksterne vurderingseksperter, der kan foretage en uaf-

hængig værdiansættelse af de alternative investeringsfondes forskellige kategorier af aktiver. Fi-nanstilsynet skal ligeledes etablere og drive et register over depositarer og et register, som eksternevurderingseksperter kan søge optagelse i.Dernæst skal Finanstilsynet føre tilsyn med disse nye forvaltere af alternative investeringsfondemed tilladelse, som også kan forvalte reale aktiver, som Finanstilsynet ikke tidligere har beskæftigetsig med. Lovforslaget indebærer også, at Finanstilsynet skal foretage undersøgelser af danske for-valtere af alternative investeringsfondes forvaltning af danske og af udenlandske alternative investe-ringsfonde.Herudover indebærer lovforslaget, at der indføres en ny anmeldelsesordning for grænseoverskri-dende markedsføring og forvaltning af alternative investeringsfonde. Finanstilsynet skal som nogetnyt behandle anmeldelser fra danske forvaltere af alternative investeringsfonde, der ønsker at mar-kedsføre alternative investeringsfonde i de andre EU/EØS-lande eller forvalte alternative investe-ringsfonde, som er hjemmehørende i andre EU/EØS-lande. Finanstilsynet skal ligeledes modtage,behandle og registrere udenlandske forvaltere af alternative investeringsfondes anmeldelser ommarkedsføring af udenlandske alternative investeringsfonde i Danmark og udenlandske forvalteresønske om at forvalte danske alternative investeringsfonde. Behandling af disse anmeldelser er un-dergivet kort sagsbehandlingsfrist, og den nye sagsbehandling vil medføre øget ressourceforbrug påområdet for grænseoverskridende markedsføring og forvaltning.Der må på baggrund af de nye pligter med hensyn til tilladelse, registrering, sagsbehandling og til-syn med forvaltere af alternative investeringsfonde og af alternative investeringsfonde samt de nyeinternationale aktiviteter for forvaltere af alternative investeringsfonde og alternative investerings-fonde påregnes et væsentligt merforbrug af ressourcer.Lovforslaget indebærer desuden en øget tilsynsaktivitet i forbindelse med indhentelse af finansielrapportering fra forvalterne af alternative investeringsfonde og udveksling af disse oplysninger medde øvrige EU/EØS-lande og ESMA.Der må påregnes en øget rejseaktivitet m.v. i forbindelse med etablering af internationale aftaler,grænseoverskridende undersøgelser på området og tilsynssamarbejde i f.eks. ESMA regi.Lovforslaget vil nødvendiggøre udvikling af en række it-værktøjer. Der skal udvikles et registertil forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse eller er registreret og til alternativeinvesteringsfonde samt et it-system, der giver Finanstilsynet mulighed for at udveksle de registre-rede oplysninger med de øvrige lande i EU/EØS og ESMA. Der skal også udvikles et register tiludenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter danske alternative investe-ringsfonde eller markedsfører udenlandske alternative investeringsfonde i Danmark.Finanstilsynet skal kunne registre de forvaltere, som har tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde, forvaltere der ikke har Finanstilsynets tilladelse, samt udenlandske forvaltere af alterna-tive investeringsfonde. Finanstilsynet skal have informationer omkring, hvilke alternative investe-ringsfonde de enkelte forvaltere forvalter samt, hvor mange aktiver den enkelte forvalter råder over.Derudover skal der for de forvaltere, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde,registreres, hvad forvalteren har fået tilladelse til jf. det foreslåede bilag 1. Desuden skal Finanstil-synets registre kunne indeholde diverse stamoplysninger på forvalterne.

Der skal ligeledes udvikles et it-system til indhentelse af finansiel rapportering fra forvalterne afalternative investeringsfonde, bearbejdning og lagring af disse oplysninger, samt til udveksling afoplysninger med de øvrige EU/EØS-lande og ESMA.Til brug for udveksling af oplysninger om forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelsesamt forvaltning og markedsføring af alternative investeringsfonde, skal der udvikles et nyt fælles-europæisk it-system, som kan håndtere udvekslingen af og lagre disse oplysninger. Det forventes, atet sådant system vil blive udviklet og drevet i ESMA regi. Det er ikke muligt at skønne Danmarksandel af udgiften til udvikling og drift heraf.Til drift af it samt til at følge ændringer i de tekniske krav til it understøttelse på området for forval-tere af alternative investeringsfonde vil der tillige være et løbende årligt merforbrug.Det skønnes, at lovforslaget samlet set vil medføre behov for 10,2 nye årsværk til Finanstilsynet pålang sigt, når det indledende arbejde med at godkende eksisterende forvaltere af alternative investe-ringsfonde efter nogle år er overstået.Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merressourceforbrug på 8,6 mio. kr. i Finanstilsynet pålang sigt, herunder omkostninger til udvikling af it-systemer, og 0,5 mio. kr. i årlig drift- og vedli-geholdelsesomkostninger af disse systemer.Udgifterne foreslås dækket via afgiftsopkrævning i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de. Alle Finanstilsynets udgifter er fuldt dækket af betalinger fra sektoren. Finanstilsynet vil ifølgelovforslaget kunne opkræve gebyr fra godkendte danske forvaltere af alternative investeringsfondemed tilladelse, depositarer og vurderingseksperter samt fra udenlandske forvaltere af alternativeinvesteringsfonde der anmelder ønske om at markedsføre andele i Danmark eller om at forvaltedanske alternative investeringsfonde og fra udenlandske alternative investeringsfonde, der markeds-føres i Danmark.Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner ogkommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDen foreslåede regulering vil omfatte selskaber, som forvalter fonde, der investerer i – værdipapi-rer eller i reale aktiver f.eks. fast ejendom, og som hidtil ikke har været reguleret. Der er tale omgennemførelse af EU-regler, som stiller krav om, at et ukendt antal selskaber, som hidtil har væreturegulerede, nu skal undergives en finansiel regulering og tilsyn. Disse nye virksomheder, sombliver forvaltere, og deres investorer, kan forventes at anse disse nye regler for unødigt byrdeful-de for dem.Foreninger, som er reguleret i lov om investeringsforeninger m.v., som nu i stedet vil blive omfat-tet af reglerne i lovforslaget, vil skulle omstille sig til de regler i lovforslaget, der medfører æn-drede vilkår for dem.De danske forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er under tilsyn, skal fremoverunder tilsyn og leve op til byrdefulde krav til virksomheden. De alternative investeringsfondebliver ligeledes undergivet byrdefulde regler som følge af, at de skal administreres af en godkendt

forvalter. De alternative investeringsfonde skal således indirekte leve op til de krav, der stilles tilforvalteren. Det bliver bebyrdende for såvel forvalterne som de alternative investeringsfonde.De danske forvaltere af alternative investeringsfonde vil få bedre muligheder for at afsætte andelei danske alternative investeringsfonde og for at forvalte udenlandsk kapital ved at oprette alterna-tive investeringsfonde i udlandet. På den anden side vil de også blive udsat for en større konkur-rence på hjemmemarkedet, fordi de udenlandske selskaber vil få tilsvarende muligheder i Dan-mark.Det skønnes, at lovforslaget vil medføre byrder for erhvervslivet, som ligger over 10.000 timer.Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblikpå en vurdering af, om lovforslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomheds-panel. TER vurderer, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der beretti-ger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Lovforslaget bør derfor forelægges Er-hvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investe-ringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet). Gennemførelsen af de nye bestemmelser fraFAIF-direktivet vil ikke gå videre, end direktivet foreskriver.FAIF-direktivet er et principbaseret rammedirektiv udarbejdet under den såkaldte Lamfalussy-proces. Denne beslutningsproces skal sikre, at EU’s regulering på det finansielle område bliver bed-re og mere effektiv. Det sikres ved, at beslutningsprocessen foregår sideløbende på flere niveauer.På niveau 1 er rammedirektivet. På niveau 2 fastsætter EU-Kommissionen de udfyldende bestem-melser via forordninger eller direktiver. På niveau 3 kommer de vejledninger og standarder, der skalunderstøtte brugen og fortolkningen af niveau 1- og niveau 2-reguleringen. På niveau 4 påser EU-Kommissionen og EU-domstolen, at EU/EØS-landes lovgivning lever op til EU-reguleringen.EU-retten stiller ikke krav om, hvorvidt gennemførslen af direktivet sker via bekendtgørelser ellerlov. Som en følge af bl.a. den nye tilsynsstruktur i EU og i lyset af, at EU-Kommissionen og ESMAfår mulighed for at udstede bindende standarder, vil der på en række områder være behov for atkunne tilpasse de mere detaljerede og tekniske dele af reguleringen hurtigere og mere smidigt. Detforeslås derfor, at gennemførelse af EU-Kommissionens direktiver og eventuelle tekniske standar-der m.v. sker på bekendtgørelsesniveau og ikke direkte i loven.Hvis EU-Kommissionen udsteder gennemførelsesregler i en forordning, vil reglerne deri gældeumiddelbart og skal derfor som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Lovforslaget indehol-der dog bemyndigelser til at udstede nærmere regler, der tilpasser den danske lovgivning til sådanneregler.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Natio-nalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Lands-forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk InvestorRelations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsy-net, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-forening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Ejendomsforeningen Danmark, Er-hvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-del, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet,Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Forsikringsmæglere ogForsikringsagenter, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, For-eningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer,FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet,FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), FærøernesHjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer,Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXGMarkets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), In-vesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Klima, Ener-gi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og For-brugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvars-advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-fond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn ogUndervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Vare-mærkestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afde-ling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers For-ening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrel-sen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- og Integrationsmini-steriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, VP SecuritiesA/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre ud- Negative konsekvenser/merudgiftergifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede § 1 gennemfører artikel 2, stk. 1 og 2, og 45, stk. 2, i direktiv 2001/61/EU (FAIF-direktivet). Det er angivet i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 1, hvad der forstås ved »alternativ investe-ringsfond«, og det er angivet i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, hvad der forstås ved »forvalter afalternative investeringsfonde«.Den foreslåede § 1 fastsætter, hvilke forvaltere og alternative investeringsfonde, der er omfattet aflovforslaget. Det gennemgående træk er, at loven finder anvendelse på de forvaltere og alternativeinvesteringsfonde, der har en tilknytning til Danmark. Dette kan enten være fordi, de er etableret iDanmark eller som følge af, at forvaltere og fonde, der ikke er etableret i et land inden for Den Eu-ropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område(EU/EØS-land), skaber en tilknytning til Danmark, som medfører, at Danmark kan blive reference-land, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 31, for forvalterne eller de alternative investeringsfonde. End-videre kan det f.eks. være forvaltere af alternative investeringsfonde, der er meddelt tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde i et EU/EØS-land, når forvalteren forvalter eller markedsføreralternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark.Artikel 2, stk. 2, litra a-c, i FAIF-direktivet, indeholder tre negative definitioner, der fastslår, at detikke er afgørende for anvendelsesområdet for FAIF-direktivets og dermed lovens anvendelsesområ-de (i) hvilken juridisk struktur en forvalter har, (ii) om de alternative investeringsfonde, som forval-tes af forvalteren, er åbne for indskud eller indløsning eller er af den lukkede type, og (iii) hvilkenjuridisk form en alternativ investeringsfond har.Ved alternative investeringsfonde af den åbne type forstås fonde, hvori investorer løbende kan inve-stere mere i fonden eller kræve sig indløst, dvs. at det, der svarer til egenkapitalen i aktieselskaber,er variabel. Ved den lukkede type forstås fonde, hvori investorer ikke løbende kan fortage indskud ifonden eller kræve sig indløst. I praksis kan fonde også være en blanding af de to typer, f.eks. hvorindløsningen er mulig, men i en begrænset periode eller med et vist varsel, eller der kan være taleom fonde, hvor indløsning kan ske, såfremt et vist antal investorer beslutter dette.De negative definitioner er ikke gengivet i bestemmelsen, da definitionerne ikke er med til at af-grænse lovens anvendelsesområde. Ligeledes er det uden betydning for anvendelsesområdet, hvilketyper af aktiver de alternative investeringsfonde investerer i, f.eks. om fondene investerer i værdi-papirer, fast ejendom, råvarer eller andre fysiske aktiver.Det følger af definitionen af en »forvalter af alternative investeringsfonde«, jf. det foreslåede § 3,stk. 1, nr. 3, at forvalteren skal være en virksomhed, hvis virksomhed består i forvaltning af en ellerflere alternative investeringsfonde, og som har påtaget sig ansvaret som forvalter for en eller flerealternative investeringsfonde.Ved »forvaltning af alternative investeringsfonde« forstås, at virksomheden mindst er ansvarlig forudøvelsen af de investeringsforvaltningsfunktioner, der er omfattet af bilag 1, nr. 1, litra a og b, dvs.porteføljepleje og risikostyring for en eller flere »alternative investeringsfonde«, jf. det foreslåede §3, stk. 1, nr. 28. Forvaltning omfatter således kerneområdet i den løbende pleje af et investerings-

produkt uafhængigt af, hvordan investeringsproduktet er pakket ind. Sådanne produkter kan ses somet alternativ til, at den enkelte investor køber sig til individuel porteføljepleje.Ved »alternativ investeringsfond« forstås en kollektiv investeringsenhed eller investeringsafdelin-ger, som rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelsemed en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og som ikke skal have tilladelse ihenhold til de regler, der gennemfører artikel 5 i direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet), jf. detforeslåede § 3, stk. 1, nr. 1. Danmark har gennemført artikel 5 i direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet) i § 10 i lov om investeringsforeninger m.v.Ordet »alternativ« skal forstås som investeringsprodukter, der er et alternativ til UCITS. VedUCITS forstås kollektive investeringsenheder, som er omfattet af direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet). Det skal således ikke forstås som alternative investeringer som f.eks. investeringer, derer alternativer til investeringer i traditionelle værdipapirer såsom guld, råvarer, råstoffer og CO2-kvoter.En alternativ investeringsfond udøver kollektiv investeringsvirksomhed. Dette fremgår bl.a. af defi-nitionen, hvorefter enheden skal rejse kapital fra en række investorer for at være omfattet af defini-tionen af en »alternativ investeringsfond«. Det afgørende er, hvor mange investorer enheden harmulighed for at rejse kapital fra og ikke hvor mange investorer, der faktisk placerer penge i enhe-den. FAIF-direktivet fastsætter ikke eksplicit hvor mange investorer, der skal til for, at enhedenanses for at rejse kapital fra en række investorer og dermed udgøre en alternativ investeringsfond.Det foreslås i § 3, stk. 6, at Finanstilsynet får en hjemmel til at udstede nærmere regler herom. Senærmere i den foreslåede § 3, stk. 6, og bemærkningerne hertil.Da investeringsforeninger, værdipapirfonde og SIKAV’er (danske UCITS) har tilladelse i henholdtil regler, der gennemfører artikel 5 i direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet), lever de ikke op tildefinitionen af en alternativ investeringsfond, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 1, litra b. De er derforikke omfattet af lovforslaget. Bortset herfra omfatter lovforslaget alle former for kollektive investe-ringer, såfremt de i øvrigt lever op til definitionen af en alternativ investeringsfond. De fleste inve-steringsforvaltningsselskaber administrerer i dag andre typer af kollektive investeringsordningerend danske UCITS, hvorfor disse investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer danske non-UCITS, omfattes af lovforslaget.Den juridiske struktur har ingen betydning i forhold til, hvorvidt der er tale om en alternativ investe-ringsfond. Forudsat at de øvrige kriterier i definitionen af alternativ investeringsfond er opfyldt,betyder dette, at f.eks. aktie- og anpartsselskaber, selskaber med begrænset ansvar, foreninger medbegrænset ansvar, fåmandsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fastejendomsfonde, kapi-tal- og venturefonde samt fælles porteføljepleje vil være omfattet af lovforslaget. Bankpuljer er ikkeomfattet af loven, da disse er indlånsprodukter.Det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, angiver, hvilke forvaltere der er omfattet af lovforslaget. Det fore-slåede stk. 1, nr. 3 og 4, angiver, hvilke alternative investeringsfonde, der bliver omfattet af lov-forslaget.Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 2, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet. Efter bestemmelsensnr. 1omfatter loven såvel forvaltere, der har fået tilladelse af Finanstilsynet, som forvaltere der er

registrerede hos Finanstilsynet, når forvalterne er etableret i Danmark. Der fremgår af det foreslåede§ 3, stk. 1, nr. 11, hvad der i loven forstås ved »etableret« for så vidt angår en forvalter.Efter det foreslåedenr. 2omfatter loven forvaltere med registreret hjemsted i tredjelande, som harDanmark som sit referenceland, dvs. forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, der skalsøge om tilladelse hos, eller har fået tilladelse af Finanstilsynet, fordi Danmark er referenceland forforvalteren. Bestemmelsen vil f.eks. medføre, at forvaltere, der får tildelt Danmark som reference-land efter proceduren i de foreslåede § 112-115, bliver omfattet af loven.Det foreslåedenr. 3fastslår, at loven finder anvendelse på alternative investeringsfonde, der er selv-forvaltede og etableret i Danmark. Ved »etableret« for så vidt angår fonde forstås fonde, som harerhvervet tilladelse eller er registreret i Danmark eller, hvis fonden ikke har erhvervet tilladelse ellerer registreret i Danmark, alternative investeringsfonde, som har registreret hjemsted i Danmark, jf.det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 12.Lovens udgangspunkt er, at alternative investeringsfonde ikke reguleres; derimod reguleres fonde-nes forvaltere. At loven imidlertid i et vist omfang finder direkte anvendelse på visse alternativeinvesteringsfonde er en følge af, at FAIF-direktivet på enkelte punkter regulerer alternative investe-ringsfonde som sådan. FAIF-direktivet pålægger f.eks. ledelsen for en alternativ investeringsfondenten at udpege én forvalter, der er ansvarlig for fonden eller sikre, at fonden bliver selvforvaltende,hvilket medfører, at fonden selv skal overholde samtlige lovens krav. Derfor omfatter loven alterna-tive investeringsfonde direkte for, at fondene kan være pligtsubjekter for reguleringen i disse tilfæl-de. Med forbehold for lovens undtagelser vil ingen alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land være undtaget fra lovens regulering, idet reguleringen enten vil påvirke fonden indirekte viafondens forvalter eller direkte som følge af, at fonden skal være selvforvaltende og dermed selv leveop til lovens krav.Investeringsordninger, som f.eks. specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforenin-ger, ikke-godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og andre kollektive investerings-ordninger, som hidtil har været omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., vil efter forslagetblive omfattet af nærværende lovforslag, såfremt de opfylder kriterierne for at være en alternativinvesteringsfond, hvilket de fleste af disse investeringsordninger vil gøre. Uanset antallet af investo-rer, som disse investeringsordninger søger at rejse kapital fra, vil disse investeringsordninger bliveomfattet af loven, hvis de indretter deres virksomhed som kapitalforeninger i henhold til det fore-slåede afsnit VIII.En selvforvaltende alternativ investeringsfond, der ikke markedsfører sine andele i Danmark, bliveromfattet af loven, hvis fonden er etableret i Danmark i medfør af det foreslåedenr. 3.En alternativ investeringsfond fra et tredjeland, som ikke er omfattet af en aftale med en forvalter,der har tilladelse eller er registreret som forvalter, om forvaltning af fonden (selvforvaltende), ogsom har Danmark som sit referenceland vil være omfattet af lovforslaget i medfør af det foreslåedenr. 4.I så fald vil der være tale om, at fonden markedsfører sig ind i Danmark, idet fonden pr. defi-nition er etableret uden for Danmark.Loven gælder som udgangspunkt ikke for forvaltere, der er godkendt af kompetente myndigheder iet andet EU/EØS-land. Det foreslåedestk. 2er en følge af artikel 45, stk. 2, i FAIF-direktivet. Detforeslåede stk. 2 udstrækker loven til også at omfatte forvaltere etableret i et EU/EØS-land, når dis-

se forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark.Det foreslåede stk. 2 er en oversigt over hvilke af lovens bestemmelser, der finder anvendelse fordisse forvaltere. Det fremgår af artikel 45, stk. 2, i FAIF-direktivet, at værtslandet påser overholdel-sen af de lovbestemmelser, der implementerer artikel 12 og 14, i FAIF-direktivet. Artikel 12, stk. 1,er implementeret i den foreslåede § 18 om forvalterens overholdelse af god skik, artikel 12, stk. 2,er implementeret i den foreslåede § 19 om forbuddet imod at udøve skønsmæssig porteføljepleje oginvestere i de fonde, forvalteren selv forvalter uden kundens skriftlige accept og artikel 14 er im-plementeret i den foreslåede § 23 om interessekonflikter.Det foreslåede stk. 2 fastslår, at de foreslåede §§ 18, 19, 23, § 67, stk. 5, §§ 154-156, 160, 161, 163,169, 170, 172-176, 179, 181, 183 og 189-191 finder anvendelse på forvaltere, som Danmark erværtsland for, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde af de kompetentemyndigheder i et EU/EØS-land, når forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investe-ringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark. Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastslår, at sel-skabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse på filialeraf udenlandske forvaltere. Forslaget indebærer bl.a., at filialer skal registreres i Erhvervsstyrelsen.Det foreslåedestk. 3følger af implementeringen af artikel 42 i den foreslåede § 130. Forvaltere, derikke har deres registrerede hjemsted i et EU/EØS-land kan i henhold til den foreslåede § 130 få ensærlig tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele i alternative investeringsfonde, som deforvalter i Danmark til professionelle investorer. Tilladelse giver ikke ret til markedsføring i andreEU/EØS-lande eller tredjelande. I sådanne tilfælde medfører det foreslåede stk. 3, at de bestemmel-ser, som den foreslåede § 130 henviser til i loven, finder anvendelse for denne forvalter og dennesmarkedsføring. § 67, stk. 5, §§ 154-156, 160, 161, 163, 169, 170, 172-176, 179, 181, 183 og 189-191 finder også anvendelse for denne forvalter og dennes markedsføring.Det følger af den foreslåedestk. 4,at det kun er de foreslåede §§ 5, 9, 10 og 160, der finder anven-delse på registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde, hvilket er en implementering afartikel 3, stk. 2, i FAIF-direktivet, hvorefter kun en begrænset del af FAIF-direktivet finder anven-delse for forvaltere, der skal registreres. Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 5, 9,10 og 160.Det foreslåede stk.5fastslår, at de foreslåede § 18, § 67, stk. 5, §§ 154-156, 160, 161, 163, 169 og170, 172-176, 179, 181, 183 og 189-191 finder anvendelse på forvaltere fra et andet land inden forDen Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,når forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark uden at etableresig i Danmark.Til § 2Den foreslåede § 2 gennemfører artikel 2, stk. 3, og artikel 3, stk. 1, i FAIF-direktivet.Bestemmelsen indeholder en række udtømmende undtagelser til loven, hvorefter visse nærmerebestemte typer af investeringsordninger ikke er omfattet af loven.Det foreslåedenr. 1undtager holdingselskaber. Ved »holdingselskab« forstås selskaber med kapi-talandele i et eller flere andre selskaber, hvis kommercielle formål er at gennemføre en forretnings-strategi eller -strategier gennem sine datterselskaber, tilknyttede selskaber eller kapitalinteresser for

at bidrage til deres værdi på lang sigt, og som enten er et selskab, der driver virksomhed på grund-lag af egne aktiver, og hvis aktier optages til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, ellerikke er oprettet med det primære formål at generere afkast til sine investorer ved at afhænde sinedatterselskaber eller tilknyttede selskaber som dokumenteret af selskabets årsrapport eller andreofficielle dokumenter, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 20. Kapital- og venturefonde er ikke omfattetaf undtagelsen, uanset om driften f.eks. sker gennem et selskab, idet de er oprettet med det primæreformål at generere afkast til sine investorer ved at afhænde de selskaber, de opkøber (deres targetselskaber).Det foreslåedenr. 2omfatter forvaltere af alternative investeringsfonde, der udelukkende forvalteren eller flere alternative investeringsfonde, hvis eneste investorer er forvalteren, eller forvalterensmodervirksomheder eller datterselskaber eller andre datterselskaber af disse modervirksomheder,forudsat at ingen af disse investorer selv er en alternativ investeringsfond (koncerninvesteringsfon-de).Undtagelsen medfører, at »almindelige selskaber«, dvs. driftsselskaber, der ikke selv er en alternativinvesteringsfond, kan oprette »koncerninvesteringsfonde« hvis eneste indskud kommer fra de i detforeslåede nr. 2 nævnte selskaber (koncernselskaber), uden at selskabet bliver omfattet af lovenskrav. Ved koncerninvesteringsfond forstås en enhed, uanset juridisk form, der opfylder definitionenaf en alternativ investeringsfond, som omfattes af undtagelsen i det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 2.Uden undtagelsen ville oprettelsen af en koncerninvesteringsfond medføre, at det selskab, der for-valter fonden, skulle leve op til lovens krav.Det koncernselskab, der udøver porteføljepleje og risikostyring for en koncerns selskaber, anses forforvalter af alternative investeringsfonde, men vil være undtaget fra loven. De midler som et selskabforvalter på vegne af koncernen er også undtaget for loven og udgør således ikke en alternativ inve-steringsfond.Selskabet kan udføre porteføljepleje og risikostyring, jf. bilag 1, nr. 1, litra a og b, for koncernensselskaber; og kan udføre dette som en del af selskabets samlede drift. Selskabet behøver hverken athave tilladelse eller være registreret som forvalter og er ikke forpligtet til at sikre, at de krav, derfølger af loven opfyldes.Selskabet skal sikre sig, at selskabet ikke forvalter midler for andre end selskaber i koncernen. El-lers risikerer selskabet, at midlerne udgør en alternativ investeringsfond og omfattes af loven.Såfremt et selskab i en koncern f.eks. placerer midler på vegne af en direktør eller andre ansatte ikoncerninvesteringsfonden, er betingelserne for undtagelsen i det foreslåede nr. 2 ikke længere op-fyldt. I et sådant tilfælde vil midlerne anses for at være en alternativ investeringsfond, der har enforvalter, der er omfattet af lovforslaget.Efter det foreslåedenr. 3finder loven ikke anvendelse på arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser,som er omfattet af reglerne, der gennemfører direktiv 2003/41/EF, herunder i givet fald de godkend-te enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af sådanne pensionskasser, og som handler på deresvegne, jf. reglerne, der gennemfører artikel 2, stk. 1, i det pågældende direktiv, eller de investe-ringsadministratorer, der er udpeget i henhold til reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, isamme direktiv, for så vidt de ikke forvalter alternative investeringsfonde. I Danmark omfatter dette

f.eks. tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedspensionsordninger. Direktiv 2003/41/EF er iDanmark gennemført i lov om tilsyn med firmapensionskasser.Ifølge det foreslåedenr. 4finder loven ikke anvendelse for overnationale institutioner, lignendeinternationale organisationer og medlemmer af de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner.Herved forstås f.eks. Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Den Euro-pæiske Investeringsfond, bilaterale udviklingsbanker, Verdensbanken, Den Internationale Valuta-fond og andre overnationale institutioner og lignende internationale organisationer. Bestemmelsennævner eksplicit medlemmer af de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner (på engelsk »theEuropean Development Finance Institutions«). Dette medfører bl.a., at den ved dansk lov nedsatteselvejende statslige fond, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), er undtaget fra loven, ogsåselvom IFU forvaltere enheder, der lever op til betingelserne for at være en alternativ investerings-fond. De enheder, som IFU forvalter, er ligeledes undtagen fra loven med hjemmel i nr. 4, og skalderfor ikke anses for at være selvforvaltende alternative investeringsfonde.Imidlertid finder undtagelsen i nr. 4 kun anvendelse i det omfang de alternative investeringsfondehandler i offentlighedens interesse. Såfremt en alternative investeringsfond ikke handler i offentlig-hedens interesse, skal fonden forvaltes af en forvalter, der er registreret eller har tilladelse i henholdtil loven, ellers anses fonden for selvforvaltende, og i så fald skal fonden overholde lovens krav.Det er efter bestemmelsen en betingelse, at institutionerne og organisationerne forvalter alternativeinvesteringsfonde, og at de alternative investeringsfonde handler i offentlighedens interesse.De foreslåedenr. 5 og 6fastslår, at loven ikke gælder for Danmarks Nationalbank, statslige, regio-nale og kommunale organer eller andre institutioner, der forvalter fonde til støtte for socialsikrings-og pensionsordninger. I Danmark omfatter dette f.eks. ATP.Efter det foreslåedenr. 7finder loven ikke anvendelse på ordninger for medarbejderdeltagelse elleropsparingsordninger for medarbejdere. Dette kan f.eks. være tildeling af medarbejderaktier ellerlignende.Efter det foreslåedenr.8 finder loven ikke anvendelse på securitisationsenheder med særligt for-mål. Ved »securitisationsenheder med særligt formål« forstås enheder, hvis eneste formål er at fore-tage securitisation eller securitisationer som omhandlet i artikel 1, nr. 2, i Den Europæiske Central-banks forordning (EF) nr. 25/2009 af 19. december 2008 om statistik over aktiver og passiver hos»financial vehicle corporations«, der deltager i securitisationstransaktioner og andre passende akti-viteter med henblik på at opfylde dette formål, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 44.Efter det foreslåedenr. 9er familieejede investeringsenheder undtaget fra loven. Det fremgår afpræamblens pkt. 7 i FAIF-direktivet, at »family office vehicles« ikke bør anses som en alternativinvesteringsfond. Begrebet familieejede investeringsenheder (»family office vehicles«) er ikke defi-neret i FAIF-direktivet. På trods af at fonden formelt set har en række investorer, kan investorerneanses for at repræsentere de samme interesser som følge af slægtskabet. Begrebet familie følger denalmindelige forståelse i dansk familie- og arveret. På samme måde vil personer, der er gift ind islægten, blive anset for omfattet af »familien«. I henhold til forslaget gælder loven således ikke forforvaltere af disse familieejede investeringsenheder dog under forudsætning af, at forvalteren ikkeadministrerer andre alternative investeringsfonde end familieejede investeringsenheder. En forval-ter, der administrerer såvel familieejede investeringsenheder som alternative investeringsfonde, vil

være underlagt loven, dog ikke for så vidt angår forvaltningen af den familieejede investeringsen-hed.Til § 3Den foreslåede bestemmelse gennemfører de definitioner, der findes i artikel 4, stk. 1, i FAIF-direktivet.Istk. 1, nr. 1,foreslås »alternativ investeringsfond« defineret som en kollektiv investeringsenhedeller investeringsafdelinger deraf, som rejser kapital fra en række investorer med henblik på at inve-stere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, ogsom ikke skal have tilladelse i henhold til de regler, der gennemfører artikel 5 i direktiv 2009/65/EF(UCITS-direktivet). Danmark har gennemført artikel 5 i direktiv 2009/65/EF (UCITS direktivet) i§ 10 i lov om investeringsforeninger m.v. Såfremt en investeringsenhed har flere afdelinger, så skalalle afdelinger anses for at være en alternativ investeringsfond.Betingelserne, som en enhed skal opfylde for at være en alternativ investeringsfond efter lovforsla-gets § 3, stk. 1, nr. 1, er kumulative betingelser. Det fremgår af pkt. 7 i FAIF-direktivets præambel,at investeringsforetagender såsom »family office vehicles«, der investerer investorernes privateformuer uden at skaffe ekstern kapital, ikke bør anses for at være alternative investeringsfonde ihenhold til direktivet.Det fremgår af artikel 4, stk. 4, i FAIF-direktivet, at ESMA skal udarbejde udkast til regulerings-mæssige tekniske standarder til fastsættelse af typer af forvalter af alternative investeringsfonde,hvor det er relevant i forbindelse med anvendelsen af direktivet med henblik på at sikre ensartedeanvendelsesbetingelser for direktivet. EU-Kommissionen er tillagt beføjelser efter artiklen til atvedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forord-ning (EU) nr. 1095/2010.Det forslåedenr. 2definerer »andel« som enhver ejerandel af formuen i en alternativ investerings-fond. Dette gælder uanset, hvilken juridisk form fonden har.Da definitionen af en fond efter loven er uafhængig af, hvilken juridisk form fonden har, jf. be-mærkningerne til den foreslåede § 1, dækker begrebet andele efter loven samt bilag til loven såledesover enhver ejerandel i en fond omfattet af loven. Dette kan efter en konkret vurdering være f.eks.en aktie i et aktieselskab, en anpart i et anpartsselskab, en andel i et kommanditselskab, en andel ien forening, der ikke er en UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. samt aftaleretligekrav på en andel af et overskud. Definitionen i lovforslaget er hermed bredere end hvad, der sæd-vanligvis forstås ved »andel«.Det foreslås inr. 3,at »forvalter af alternativ investeringsfond« skal forstås som en virksomhed,hvis virksomhed består i forvaltning af en eller flere alternative investeringsfonde og som har påta-get sig ansvaret som forvalter for en eller flere alternative investeringsfonde. Den foreslåede § 7fastsætter krav om, hvilke krav der stilles til den juridiske struktur af forvaltere af alternative inve-steringsfonde.Det forslåedenr. 4definerer »filial« for så vidt angår en forvalter af alternative investeringsfondesom et forretningssted, som retligt udgør en ikke-selvstændig del af en forvalter, og som leverer de

ydelse, som forvalteren har fået tilladelse til. Alle forretningssteder, der etableres i samme EU/EØS-land af en forvalter, med registreret hjemsted i et EU/EØS-land eller med registreret hjemsted i ettredjeland, anses for at være en og samme filial.Inr. 5foreslås det, at »præferenceafkast« (også kaldet »carried interest«) defineres som en del affortjenesten fra en alternativ investeringsfond, som forvalteren har tjent, som godtgørelse for for-valtning af en alternativ investeringsfond, men reduceret med den del af fortjenesten fra den alterna-tive investeringsfond, som forvalteren har tjent som afkast af en eventuel investering, som forvalte-ren måtte have foretaget i den alternative investeringsfond.Ud over at præferenceafkast omfatter udbetalinger til forvalteren som sådan, omfatter præference-afkast ligeledes tilsvarende udbetalinger til forvalterens ledelse og væsentlige risikotagere i forval-teren. Disse medarbejdergrupper, som deltager i aftaler om præferenceafkast (carried interest), kal-des typisk kapitalfondspartnere. At præferenceafkast både omfatter udbetalinger til forvalteren og tildennes ledelse og medarbejdere sikrer, at forvalteren, dennes medarbejdere og de alternative inve-steringsfonde, der forvaltes, har sammenfaldende interesser. Denne tilgang forventes at være i over-ensstemmelse med de retningslinjer, som European Securities and Markets Authority (ESMA) for-ventes at udstede på området. Vedrørende identificering af væsentlige risikotagere henvises til be-mærkningerne til den foreslåede § 20.Der skal skelnes mellem standardafkast og præferenceafkast. Ved standardafkastet forstås det afkast(gevinst/udbytte), som deltageren i en alternativ investeringsfond opnår i forhold til den indskudtekapital. Ved præferenceafkast (carried interest) forstås den del, der overstiger standardafkastet afden indskudte kapital. Dette præferenceafkast, som betales til kapitalfondspartneren eller forvalte-ren, anses for en bonus for en succesfuld afvikling af den alternative investeringsfond, dvs. et veder-lag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.Ovenstående svarer til, hvordan SKAT definerer præferenceafkast (carried interest) i bemærknin-gerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A og ligningslovens § 16 I, dog således at SKAT be-tegner præferenceafkast som merafkast.Forvalteren må således klart skelne mellem behandlingen af (i) den del af udbetalingen fra den al-ternative investeringsfond, der udgør et standardafkast, dvs. forholdsmæssigt svarer til investerin-gen, og som ikke er underlagt aflønningsreglerne og (ii) den del af udbetalingen fra den alternativeinvesteringsfond, der overstiger et standardafkast af investeringen og udgør præferenceafkast (car-ried interest), og som er underlagt aflønningsreglerne i de foreslåede §§ 20-22. For præferenceaf-kast, som er omfattet af aflønningsreglerne, må forvalteren sikre sig, at aflønningsreglerne i de fore-slåede §§ 20-22 overholdes, jf. dog også det foreslåede § 20, stk. 10, der fastslår, at præferenceaf-kast forudsat at visse betingelser er opfyldt kun i begrænset omfang er omfattet af aflønningsregler-ne.Administrationshonorar (management fee) betalt fra den alternative investeringsfond til forvalteren,som udgør almindelig fast betaling for administration, anses hverken for standardafkast eller præfe-renceafkast som følge af en investering.Et standardafkast skal følge af en investering i den alternative investeringsfond på baggrund af endecideret udbetaling fra medarbejderen for ikke at blive omfattet af aflønningsreglerne. Ethvert af-kast fra en investering foretaget på baggrund af et lån fra forvalteren eller den alternative investe-

ringsfond, med det formål at foretage den givne investering i den alternative investeringsfond, ansessåledes for omfattet af aflønningsreglerne, hvis lånet ikke er tilbagebetalt på det tidspunkt, hvorafkastet udbetales. Dette sikrer, at der ikke sker omgåelse af aflønningsreglerne.Det forventes, at de kommende retningslinjer fra ESMA vedrørende aflønning, som udarbejdes ihenhold til artikel 13, stk. 2, i FAIF-direktivet, vil være i overensstemmelse med ovenstående. Fi-nanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn så vidt muligt tage højde for de endelige retningslinjer,der måtte foreligge fra ESMA, herunder vurdere om disse retningslinjer vil nødvendiggøre lovæn-dringer.Det forslåedenr. 6definerer »snævre forbindelser« som en situation, hvor to eller flere fysiske ellerjuridiske personer er forbundet ved kapitalinteresser, hvorved forstås direkte eller indirekte besid-delse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed. Efter bestem-melsen er der endvidere tale om snævre forbindelser i en situation, hvor to eller flere fysiske ellerjuridiske personer er forbundet ved kontrol forstået som forholdet mellem et moderselskab og etdatterselskab som omhandlet i de regler, der gennemfører artikel 1 direktiv 83/349/EØF, eller ettilsvarende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed. I relation hertil anseset datterselskab af et datterselskab for at være datterselskaber af moderselskaber for disse dattersel-skaber. Endelig vil en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt forbun-det med den samme person ved et kontrolforhold, anses for en snæver forbindelse mellem dissepersoner. I Danmark er direktiv 83/349/EØF gennemført i lov om finansiel virksomhed.Inr. 7foreslås, at »kompetente myndigheder« defineres som de nationale myndigheder i etEU/EØS-land, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forvaltere.Det foreslåedenr. 8, litra a,definerer »kompetente myndigheder« for så vidt angår en depositar,som de kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, nr. 4, i direktiv 2006/48/EF, hvis deposi-taren er et kreditinstitut, som har erhvervet tilladelse i henhold til reglerne, der gennemfører direktiv2006/48/EF. Hvis depositaren er et investeringsselskab, som har erhvervet tilladelse i henhold tilreglerne, der gennemfører direktiv 2004/39/EF anses de kompetente myndigheder, som defineret iartikel 4, stk. 1, nr. 22, i direktiv 2004/39/EF som de kompetente myndigheder, jf. det foreslåedenr.8, litra b.artikel 4, stk. 1 nr. 22, i direktiv 2004/39/EF er i Danmark gennemført i § 5, stk. 1, nr. 27 ilov om finansiel virksomhed. Hvis depositaren falder under en kategori af foretagender som om-handlet i reglerne, der gennemfører artikel 21, stk. 3, 1. afsnit, litra c, i FAIF-direktivet, anses denationale myndigheder i depositarens hjemland, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget tilat føre tilsyn med sådanne kategorier af foretagender, som de kompetente myndigheder jf. det fore-slåedenr. 8. litra c.Hvis depositaren er en enhed som omhandlet i reglerne, der gennemfører artikel21, stk. 3, 3. afsnit, i FAIF-direktivet, er de kompetente myndigheder de nationale myndigheder idet land, hvor enheden har sit registrerede hjemsted, og som ved lov eller anden forskrift er bemyn-diget til at føre tilsyn med enheden, eller det officielle organ med kompetence til at registrere ellerføre tilsyn med enheden i overensstemmelse med de gældende fagetiske regler, jf. det foreslåedenr.8, litra d.Hvis depositaren er depositar for en alternativ investeringsfond fra et tredjeland i henholdtil reglerne, der gennemfører artikel 21, stk. 5, litra b, i FAIF-direktivet, og ikke er omfattet af detforeslåede litra a-d, i nr. 8, er de kompetente myndigheder, for så vidt angår en depositar, de natio-nale myndigheder i det tredjeland, hvor depositaren har sit registrerede hjemsted, jf. det foreslåedenr. 8, litra e.

Inr. 9foreslås, at »alternativ investeringsfond fra et tredjeland« defineres som en alternativ investe-ringsfond, der ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret i et land inden for den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i henhold til gæl-dende national lovgivning, og som ikke har sit registrerede hjemsted eller hovedkontor i et landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-le område.Det forslåedenr. 10definerer »kontrol« som kontrol defineret i reglerne, der gennemfører artikel 1 idirektiv 83/349/EØF. I Danmark er reglerne gennemført i lov om finansiel virksomhed, i årsregn-skabsloven og lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).Inr. 11foreslås det at definere »etableret« for så vidt angår en forvalter, som det land hvor en for-valter har sit registrerede hjemsted.Inr. 12foreslås det at definere »etableret« for så vidt angår alternative investeringsfonde, som detland hvor en alternativ investeringsfond har erhvervet tilladelse eller er registreret i eller, hvis fon-den ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret, det land hvor fonden har sit registrerede hjem-sted.Inr. 13foreslås det at definere »etableret« for så vidt angår depositarer, som det land hvor deposi-taren har sit registrerede hjemsted, eller det land hvor depositaren har en filial.Inr. 14foreslås det at definere »etableret« for så vidt angår retlige repræsentanter, der er juridiskepersoner, som det land hvor den retlige repræsentant har registreret hjemsted, eller det land hvorden retlige repræsentant har en filial.Inr. 15foreslås det at definere »etableret« for så vidt angår retlige repræsentanter, der er fysiskepersoner, som det land hvor den retlige repræsentant er hjemmehørende. Ved hjemmehørende for-stås der, hvor den retlige repræsentant faktisk har etableret et kontor og kan træffes.Det forslåedenr. 16definerer »en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land Unionen har indgået aftale med på det finansielle område « som en alternativinvesteringsfond, der har erhvervet tilladelse eller er registreret i et EU/EØS-land i henhold til gæl-dende national lovgivning, eller en alternativ investeringsfond, der ikke har erhvervet tilladelse ellerer registreret i et EU/EØS-land, men har sit registrerede hjemsted eller hovedkontor i et EU/EØS-land.Inr. 17foreslås, at »en forvalter fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område« defineres som en forvalter, der har sit registreredehjemsted i et EU/EØS-land.Det forslåedenr. 18definerer »feeder-fond« som en alternativ investeringsfond, der investerermindst 85 pct. af sine aktiver i andele i en anden alternativ investeringsfond (»master-fonden«),investerer mindst 85 pct. af sine aktiver i mere end én master-fond, når disse master-fonde har iden-tiske investeringsstrategier, eller på anden vis har en eksponering på mindst 85 pct. af sine aktiver ien master-fond. Denne investering kan også være i form af afledte finansielle instrumenter, somgiver feeder-fonden en eksponering i master-fonden på mindst 85 pct. af feeder-fondens aktiver.

Inr. 19foreslås, at »finansielt instrument« defineres som et instrument som angivet i § 2, stk. 1 og2, i lov om værdipapirhandel m.v.Det forslåedenr. 20definerer »holdingselskab« som et selskab med kapitalandele i et eller flereandre selskaber, hvis kommercielle formål er at gennemføre en forretningsstrategi eller -strategiergennem sine datterselskaber, tilknyttede selskaber eller kapitalinteresser for at bidrage til deresværdi på lang sigt, og som enten er et selskab, der driver virksomhed på grundlag af egne aktiver,og hvis aktier optages til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller ikke er oprettet meddet primære formål at generere afkast til sine investorer ved at afhænde sine datterselskaber ellertilknyttede selskaber, som dokumenteret af selskabets årsrapport eller andre officielle dokumenter.Inr. 21foreslås, at »alternative investeringsfondes hjemland« defineres som det EU/EØS-land,hvor den alternative investeringsfond har erhvervet tilladelse eller er registreret i henhold til gæl-dende national ret, eller i tilfælde af flere tilladelser eller registreringer det EU/EØS-land, hvor denalternative investeringsfond første gang erhvervede tilladelse eller blev registreret, eller hvis denalternative investeringsfond hverken har erhvervet tilladelse eller er registreret i et EU/EØS-land,det EU/EØS-land, hvor den har sit registrerede hjemsted eller hovedkontor.Det forslåedenr. 22definerer »forvalterens hjemland« som det EU/EØS-land, hvor forvalteren harsit registrerede hjemsted. For forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland forstås alle henvis-ninger til »forvalterens hjemland« i denne lov som »referenceland«.Inr. 23foreslås, at der ved »forvalterens værtsland« forstås det eller de lande inden for Den Euro-pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ikkeer forvalterens hjemland, hvor forvalteren forvalter eller markedsfører andele i en alternativ investe-ringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område eller markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et tred-jeland.Det forslåedenr. 24definerer »startkapital« som forvalterens kapitalgrundlag opgjort på det tids-punkt, hvor forvalteren opnår tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 3.Inr. 25foreslås, at »udsteder« defineres som en udsteder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra d, idirektiv 2004/109/EF, når udstederen har sit registrerede hjemsted i et EU/EØS-land, og når densandele optages til handel på et reguleret marked, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv2004/39/EF. I dansk ret er artikel 2, stk. 1, litra d, i direktiv 2004/1097/EF gennemført i § 4 i be-kendtgørelse nr. 643 af 19. juni 2012 om store prospekter og artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv2004/39/EF er gennemført i § 16 i værdipapirhandelsloven.Det forslåedenr. 26definerer »retlig repræsentant« som en fysisk person, der er hjemmehørende iet EU/EØS-land, eller en juridisk person, der har sit registrerede hjemsted i et EU/EØS-land, ogsom er udtrykkeligt udpeget af en forvalter, der har sit registrerede hjemsted i et tredjeland, til athandle på vegne af denne forvalter over for myndigheder, kunder, organer og modparter i etEU/EØS-land, til forvalteren vedrørende forvalterens forpligtelser i henhold til denne lov. Vedhjemmehørende forstås der, hvor den retlige repræsentant faktisk har etableret et kontor og kantræffes.

Inr. 27foreslås, at »gearing« defineres som en metode, som forvalteren anvender til at øge ekspo-neringen af en alternativ investeringsfond, som den forvalter, hvad enten dette sker ved hjælp af lånaf kontante midler eller værdipapirer eller gearing indeholdt i derivatpositioner eller ved andre mid-ler.Af præamblens pkt. 78 i FAIF-direktivets fremgår det, at det for så vidt angår private equity-fondeog venturekapitalfonde, ikke er tiltænkt, at gearing på porteføljeselskabsniveau skal omfattes afbegrebet gearing. Begrebet porteføljeselskab kan ikke udvides til at omfatte et eller flere holdingsel-skaber, der er skudt ind imellem den alternative investeringsfond og de egentlige porteføljeselska-ber. Det skyldes, at det af definitionen af gearing fremgår, at gearing er en metode, der øger ekspo-neringen af fonden. Lån optaget i et holdingselskab anses som en sådan metode til at implementeregearing. Gearing på porteføljeselskabsniveau indskrænkes til at omfatte lån som porteføljeselskabetoptager som en del af sin almindelige drift. Almindelig drift anses i denne relation for f.eks. en pro-duktionsvirksomheds indkøb af materialer, finansiering af kredit til kunder eller køb af maskiner.Det kan også være mindre strategiske opkøb af virksomheder, som porteføljevirksomheden kunnehave gennemført, selvom fonden ikke havde investeret i selskabet. Hvis holdingselskabet eller fon-den stiller garanti for lån optaget af porteføljeselskabet, antages det, at sådanne lån ikke er en del afden almindelige drift. I fortolkningen af reglerne om gearing indgår bl.a. FAIF-direktivets præam-bel punkt 78. Det fremgår af dette punkt, at EU-Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtagedelegerende retsakter til præcisering af gearingsmetoderne. Denne hjemmel fremgår af artikel 3,stk. 6, litra a, i FAIF-direktivet, og Finanstilsynet har i lovforslagets § 6, stk. 4, en tilsvarendehjemmel til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af grænserne, der fremgår af det foreslåede §6, stk. 1, herunder opgørelse af gearing. Denne bemyndigelse vil blive udnyttet, hvis det er hen-sigtsmæssigt at fastsætte nationale bestemmelser, som supplerer de nærmere bestemmelser, somEU-Kommissionen skal fastsætte i gennemførelsesretsakter til FAIF-direktivet.Det forslåedenr. 28definerer »forvaltning af alternative investeringsfonde« som ansvaret for udø-velse af mindst de investeringsforvaltningsfunktioner, der er nævnt i bilag 1, nr. 1, for en eller flerealternative investeringsfonde.Inr. 29foreslås, at »markedsføring« defineres som en direkte eller indirekte udbydelse eller place-ring på initiativ af forvalteren eller på vegne af forvalteren af andele eller aktier i en alternativ inve-steringsfond, som den forvalter, til eller hos investorer, som er hjemmehørende eller har registrerethjemsted i et EU/EØS-land.Det forslåedenr. 30definerer »master-fond« som en alternativ investeringsfond, som en anden al-ternativ investeringsfond investerer eller har eksponering i i overensstemmelse med nr. 18.Inr. 31foreslås, at »referenceland« defineres som EU/EØS-landet som fastslået i overensstemmelsemed kapitel 17.Det forslåedenr. 32definerer »tredjeland« som et land som ikke er et EU/EØS-land. Det foreslåede§ 3, stk. 1, nr. 32, gennemfører artikel 4, stk. 1, litra ab, i FAIF-direktivet.Inr. 33foreslås, at »unoteret selskab« defineres som et selskab, som har sit registrerede hjemsted iet EU/EØS-land, og hvis andele ikke optages til handel på et reguleret marked som omhandlet ireglerne, der gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF. Artikel 4, stk. 1, nr. 14, idirektiv 2004/39/EF er i Danmark gennemført i § 16 i værdipapirhandelsloven.

Det forslåedenr. 34definerer »kapitalgrundlag« som forvalterens kapitalgrundlag som omhandlet ireglerne, der gennemfører artikel 56-67 i direktiv 2006/48/EF. Kapitalgrundlag kan beskrives somden kapital, der er det finansielle grundlag for, at en forvalter af alternative investeringsfonde kandrive forvaltningsvirksomhed i henhold til lov om forvaltning af alternative investeringsfonde. Arti-kel 56-67 i direktiv 2006/48/EF er i Danmark gennemført i bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2011om opgørelse af basiskapital.Inr. 35foreslås, at »moderselskab« defineres som et moderselskab som defineret i reglerne, dergennemfører artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF. Artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF er i danskret gennemført i §§ 5a og 5b i lov om finansiel virksomhed og bilag 1 i årsregnskabsloven.Det forslåedenr. 36definerer »prime broker« som et kreditinstitut, en reguleret investeringsvirk-somhed eller en anden enhed, der er underlagt tilsynsmæssig regulering og løbende tilsyn og tilby-der tjenesteydelser til professionelle investorer, primært for at finansiere eller foretage transaktioneri finansielle instrumenter som modpart, og som også kan tilbyde andre tjenesteydelser som f.eks.clearing og afvikling af handler, opbevaringsydelser, udlån af værdipapirer, skræddersyet teknologiog driftsstøttefaciliteter.Inr. 37foreslås, at en »professionel investor« defineres som en investor, som anses for en professi-onel kunde, eller som efter anmodning behandles som en professionel kunde, som defineret i reg-lerne, der gennemfører bilag II til direktiv 2004/39/EF. Bilag II til direktiv 2004/39/EF er i Dan-mark implementeret i bilag I i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.Det forslåedenr. 38definerer »kvalificerede andele« som direkte eller indirekte besiddelse af enandel i en forvalter, som enten udgør mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, jf. reg-lerne der gennemfører artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF, under hensyn til betingelserne forsammenlægning af besiddelsen, jf. reglerne, der gennemfører artikel 12, stk. 4 og 5, i det pågælden-de direktiv, eller som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den for-valter, hvori denne besiddelse findes. Artikel 9 i direktiv 2004/109/EF er i Danmark gennemført i §29 i værdipapirhandelsloven. Artikel 10 og artikel 12, stk. 4 og 5, i direktiv 2004/109/EF er i Dan-mark gennemført i §§ 4, 12 og 13 i bekendtgørelse om storaktionærer.Inr. 39foreslås, at »arbejdstagerrepræsentanter« defineres som arbejdstagernes repræsentanter somdefineret i reglerne, der gennemfører artikel 2, litra e, i direktiv 2002/14/EF. Artikel 2, litra e, i di-rektiv 2002/14/EF er i Danmark gennemført i § 6 i lov om information og høring af lønmodtagere.Det forslåedenr. 40definerer »detailinvestor« som en investor, der ikke er en professionel investor,jf. det forslåede nr. 37.Inr. 41foreslås, at »datterselskab« defineres som et datterselskab som defineret i artikel 1 og 2 idirektiv 83/349/EØF. Artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF er i Danmark gennemført i §§ 5a og 5b ilov om finansiel virksomhed.Det forslåedenr. 42definerer »tilsynsmyndigheder« for så vidt angår alternative investeringsfondefra tredjelande som de nationale myndigheder i et tredjeland, der ved lov eller anden forskrift erbemyndiget til at føre tilsyn med alternative investeringsfonde.

Inr. 43foreslås, at »tilsynsmyndigheder« for så vidt angår forvaltere fra tredjelande defineres somde nationale myndigheder i et tredjeland, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føretilsyn med forvaltere.Det forslåedenr. 44definerer »securitisationsenheder med særligt formål« som enheder, hvis enesteformål er at foretage securitisation eller securitisationer som omhandlet i artikel 1, nr. 2, i forord-ning (EF) nr. 24/2009 og andre passende aktiviteter med henblik på at opfylde dette formål.Inr. 45foreslås, at »UCITS« defineres som et institut for kollektiv investering i værdipapirer, derhar erhvervet tilladelse i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 5 i direktiv2009/65/EF (UCITS-direktivet). UCITS kan i medfør af artikel 1, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF(UCITS-direktivet), oprettes i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af administra-tionsselskaber (i Danmark: værdipapirfonde), som trusts (unit trusts) eller i henhold til vedtægtersom investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger og selskaber for investering med ka-pital, der er variabel (SIKAV’er)). UCITS er en forkortelse af den engelske betegnelse Undertakingfor Collective Investment in Transferable Securities. Artikel 5 i direktiv 2009/65/EF er i Danmarkimplementeret i § 4 i lov om investeringsforeninger m.v.Ifølge artikel 27, 2. afsnit, i direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet) fastsætter landene hvilken juri-disk form, et investeringsselskab skal have. I Danmark har UCITS været investeringsforeninger,siden det første UCITS- direktiv (direktiv 85/611/EØF) blev gennemført. Ved lov nr. 557 af 18. juni2012 blev der indført to nye former for UCITS, nemlig selskaber for investering med kapital, der ervariabel (SIKAV’er) og værdipapirfonde.Inr. 46foreslås, at et »reguleret marked« defineres som et marked, der er omfattet af reglerne, dergennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF. Artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv2004/39/EF er i Danmark gennemført i § 16 i værdipapirhandelsloven.Inr. 47foreslås »kapitalforening« defineret som en forening med en eller flere investorer, hvis for-mål det er at skabe et afkast til foreningens investorer ved investering i finansielle aktiver omfattetaf bilag 5, i lov om finansiel virksomhed, hvis vedtægter angiver, at foreningen er en kapitalfor-ening, og som til administration af foreningen har udpeget en forvalter med tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde. Kravet om, at en kapitalforening skal udpege en forvalter svarer til, aten SIKAV omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. skal udpege et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab til administration af SIKAV’en. Ligesom SIKAV’er har enkapitalforening alene en bestyrelse og ingen direktion.I henhold til den foreslåede § 7 skal forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, der eretableret i Danmark, være aktieselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde med registre-ret hjemsted i et tredjeland, som har Danmark som sit referenceland, skal være selskaber med be-grænset ansvar. Lovforslaget fastsætter ikke krav til den juridiske struktur af selvforvaltende alter-native investeringsfonde. Lovforslaget fastsætter flere steder regler, der omtaler forvalterens ledel-sesorganer, herunder vedrørende bl.a. pligter pålagt ledelsen. Forvaltere, der skal være aktieselska-ber, vil kunne vælge mellem de muligheder, som selskabsloven giver for, hvordan aktieselskaberledelsesmæssigt kan organisere sig. Som følge heraf foreslås i stk.2, nr. 1,at der for forvaltere afalternative investeringsfonde, der har sit registrerede hjemsted i Danmark, som ikke er selvforval-tende, i denne lov ved »det øverste ledelsesorgan« forstås, (i) bestyrelsen i selskaber, der har enbestyrelse og en direktion og (ii) tilsynsrådet i selskaber, der har et tilsynsråd og en direktion, og i

stk.2, nr. 2,at der for forvaltere af alternative investeringsfonde, der har sit registrerede hjemsted iDanmark, som ikke er selvforvaltende, i denne lov ved »det centrale ledelsesorgan« forstås, (i) di-rektionen i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd og (ii) bestyrelsen i selskaber, der har enbestyrelse og en direktion. I det foreslåedestk. 2, nr. 3,præciseres det, at hvor man i dette lov-forslag benytter begrebet »ledelsen«, finder den relevante bestemmelse anvendelse på ethvert med-lem af de organer, der udgør et selskabs ledelse, dvs. medlemmerne af direktionen, bestyrelsen ogtilsynsrådet.Da lovforslaget også omfatter forvaltere etableret i tredjelande, hvis juridiske struktur ikke er under-lagt dansk ret, kan den ledelsesmæssige organisering af forvaltere fra tredjelande ikke lægges fastfor disse. Det samme gælder for selvforvaltende alternative investeringsfonde, hvis juridiske struk-tur heller ikke ligger fast. Istk. 3foreslås det derfor for forvaltere af alternative investeringsfonde,der ikke har sit registrerede hjemsted i Danmark og for selvforvaltende alternative investeringsfon-de, at bestemmelser om det øverste ledelsesorgan, det centrale ledelsesorgan, direktionen og ledel-sen skal anvendes med de fornødne tilpasninger på disse forvalteres ledelsesorganer og medlemmerheraf.Istk. 4foreslås, at med henblik på stk. 1, nr. 34, finder reglerne, der gennemfører artikel 13-16 idirektiv 2006/49/EF tilsvarende anvendelse. Artikel 13-16 i direktiv 2006/49/EF er i Danmark gen-nemført i § 125, i lov om finansiel virksomhed.Endvidere foreslås det istk. 5,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler til præcisering af gea-ringsmetoderne, jf. stk. 1, nr. 27, og hvordan gearingen beregnes.EU-Kommissionen forventes at fastsætte nærmere regler herom på niveau 2, der præciserer kriteri-erne for gearingsmetoder og beregning af gearing. Det forventes ikke, at Finanstilsynet vil havebehov for at udstede flere eller mere detaljerede regler end de, der følger af implementering af deregler, der fastsættes af EU-Kommissionen.Istk. 6foreslås, at Finanstilsynet får en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvornår en en-hed opfylder betingelserne for at være en alternativ investeringsfond.EU-Kommissionen forventes at fastsætte nærmere regler på niveau 2, der præciserer kriterierne for,hvornår enheder anses for at rejse kapital fra en række investorer. Endvidere forventes det, at EU-Kommissionen vil fastsætte nærmere regler for, hvad der skal anses for at udgøre en defineret inve-steringspolitik til fordel for disse investorer. EU-Kommissionen har i FAIF-direktivet fået beføjelsertil at vedtage bindende tekniske standarder som supplement til niveau 2. I den udstrækning EU-Kommissionens regulering overlader mulighed til national ret, vil Finanstilsynet benytte den fore-slåede bemyndigelse til at fastlægge nærmere kriterier for, hvornår en virksomhed er en alternativinvesteringsfond. Der kan f.eks. blive tale om at stille krav om et minimumsantal deltagere. Der kanligeledes f.eks. blive tale om, at sigtet med virksomhedens drift skal være finansielt. Hvis sigtet eraf rent erhvervsmæssig karakter som f. eks. produktion, vil den falde udenfor.Til § 4Med bestemmelsen foreslås det, at bestemmelser om forvaltere, herunder forvaltning af alternativeinvesteringsfonde, gælder med de fornødne tilpasninger for alternative investeringsfonde, der eromfattet af det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 3 og 4 (selvforvaltende alternative investeringsfonde). Det-

te betyder, at fonden selv med de fornødne tilpasninger skal leve op til de krav, som loven stiller tilen forvalter. Det foreslåedestk. 1implementerer dermed artikel 5, stk. 1, i FAIF-direktivet.Alternativt skal ledelsen eller andre, der kan forpligte den alternative investeringsfond, udpege enenkelt forvalter, der vil påtage sig ansvaret for at forvalte den alternative investeringsfond. Ved le-delsen forstås typisk bestyrelsen (det øverste ledelsesorgan) og direktionen (den daglige ledelse) forden alternative investeringsfond.En virksomhed kan godt udføre porteføljepleje eller risikostyring efter delegation uden at være enforvalter. En selvforvaltende fond, der ikke overstiger tærskelværdierne nævnt i det forslåede § 6,stk. 1, kan således købe sig til både porteføljepleje og risikostyring uden, at leverandøren heraf nød-vendigvis bliver forvalter.Det ansvar som ledelsen for en alternativ investeringsfond har efter de gældende regler afhænger af,hvilken juridisk struktur fonden har, og hvordan fonden har indrettet sig. I henhold til lovforslagetvil samtlige enheder, der lever op til definitionen af en »alternativ investeringsfond« i lovens for-stand fremover være forpligtet til at have en forvalter, hvis sædvanlige erhvervsmæssige virksom-hed består i forvaltning af en eller flere alternative investeringsfonde eller at være selvforvaltende.Såfremt en alternativ investeringsfonds juridiske struktur hindrer, at fonden kan være en selvforval-tende alternativ investeringsfond, vil fondens ledelse eller, hvis en sådan ikke kan fastlægges, andre,der kan forpligte fonden (det kan f.eks. være fondens investorer), være forpligtet til at udpege enenkelt ekstern forvalter, der vil påtage sig ansvaret for forvaltningen af den alternative investerings-fond, sammenlign det foreslåede stk. 2 hvorefter forvalteren skal underrette Finanstilsynet og even-tuelle kompetente myndigheder i et EU/EØS-land, som er fondens hjemland, hvis dette ikke erDanmark, hvis forvalteren ikke kan sikre, at en alternativ investeringsfond overholder kravene iloven.Når ledelsen træffer beslutning om, hvorvidt en fond skal have en ekstern forvalter eller være selv-forvaltende, skal den være særlig opmærksom på visse begrænsninger som selvforvaltende fonde erunderlagt, hvis eller når fonden overskrider de i det foreslåede § 6, stk. 1, fastsatte tærskelværdier.For det første må selvforvaltende fonde ikke forvalte andre fonde end sig selv, jf. den foreslåede §8, stk. 4. For det andet må den selvforvaltende fond udelukkende udøve den forvaltningsvirksom-hed, der fremgår af bilag 1, nr. 1 og 2. Hermed kan fonden ikke få lov til at udføre skønsmæssigporteføljepleje eller udføre accessoriske tjenesteydelser, der omfatter investeringsrådgivning, opbe-varing og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering ellermodtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. bilag 1, nr. 3.Hvis en fonds ledelse ikke eksplicit har udpeget en enkelt ekstern forvalter, der har påtaget sig an-svaret for at forvalte fonden, anses fonden for selvforvaltende, jf. den foreslåede § 4, stk. 1. Dettegælder uanset størrelsen af den alternative investeringsfond, hvilket især har betydning for leveran-dører af tjenesteydelser til mindre fonde, da mange af lovforslagets regler ikke finder anvendelse fordisse, herunder f.eks. reglerne om delegation. Ved mindre fonde forstås fonde, som forvalter aktiverfor højst 100 mio. euro eller for højst 500 mio. euro, såfremt fonden ikke har gearet sine investerin-ger, og ingen investorer i fonden har ret til at blive indløst i en periode på minimum fem år efterdatoen for den oprindelige investering i fonden, jf. den foreslåede § 6, stk. 1. Uden et krav om atledelsen eksplicit skal have udpeget en forvalter, der har accepteret ansvaret for fonden, vil selska-ber og personer, der leverer tjenesteydelser til en mindre fond, risikere, at blive anset for forvaltere

og skulle overholde loven. Loven opstiller ikke et krav om en skriftlig aftale mellem fonden og for-valteren, men manglende dokumentation for en sådan aftale vil komme fonden til skade ved eneventuel tvist om, hvorvidt en forvalter har påtaget sig ansvar som fondens forvalter.Flere af lovforslagets bestemmelser kræver, at forvaltere sørger for overholdelse af krav, som for-valtere i nogle fondsstrukturer ikke er ansvarlige for. Et eksempel herpå er fondsstrukturer, hvoransvaret for at udpege depositaren påhviler fonden eller en anden enhed, der handler på fondensvegne. I sådanne tilfælde har forvalteren ikke den endelige kontrol over, om en depositar rent fak-tisk udpeges, medmindre fonden er selvforvaltende. Eftersom dette direktiv ikke regulerer alternati-ve investeringsfonde, kan det ikke forpligte en fond til at udpege en depositar.Det foreslåedestk. 2implementerer artikel 5, stk. 2, i FAIF-direktivet, der pålægger en forvalter enpligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt forvalteren ikke kan overholde de krav, forvalteren erforpligtet til efter denne lov som følge af forhold hos en alternativ investeringsfond, som forvalterener ansvarlig for. Bestemmelsen sigter til den situation, hvor forvalteren på trods af at have gjort sitbedste for at sikre, at loven overholdes, ikke kan gøre dette på grund af fondens forhold eller for-hold hos en enhed, der medvirker til at overholde loven på fondens vegne. Dette kunne f.eks. være,hvis fondens ledelse ikke følger forvalterens anmodning om at bistå med at få udarbejdet fondensårsregnskab, så regnskabet indeholder de krav, denne lov omfatter. Det kan også være tilfælde, hvorforhold hos eksterne personer, som f.eks. fondens revisor eller depositar (anden enhed), medfører, atforvalteren ikke har den fornødne sikkerhed for, at loven bliver overholdt. I sådanne tilfælde er for-valteren forpligtet til øjeblikkeligt at gøre Finanstilsynet opmærksom på, at forvalteren ikke kansikre sig, at kravene i loven fuldt ud overholdes. Underretningspligten indtræder, når det står klartfor forvalteren, at der er en risiko for, at loven ikke overholdes, og forvalteren konstaterer, at deskridt, som forvalteren har foretaget for at løse problemet, ikke har givet forvalteren et tilfredsstil-lende grundlag for at konstatere, at loven overholdes inden for rimelig tid. Finanstilsynet skal heref-ter påbyde forvalteren at tage de nødvendige skridt til at rette op på situationen.Det foreslåedestk. 3beskriver konsekvenserne af, at en manglende overholdelse af loven fortsætterpå trods af, at Finanstilsynet har afgivet et påbud om, at forvalteren skal tage de nødvendige skridttil at rette op på situationen. Bestemmelsen er en implementering af artikel 5, stk. 3, i FAIF-direktivet.Det foreslåede stk. 3 fastslår, at hvis den manglende overholdelse fortsætter på trods af foranstalt-ningerne påbudt af Finanstilsynet i henhold til det foreslåede stk. 2, og i den udstrækning, der er taleom en forvalter med registreret hjemsted i Danmark eller en alternativ investeringsfond fra etEU/EØS-land, skal Finanstilsynet påbyde forvalteren at trække sig som forvalter for den pågælden-de alternative investeringsfond. I så fald kan fonden ikke længere markedsføres i et EU/EØS-land.Endvidere vil fonden i medfør af bestemmelsens stk. 1 blive selvforvaltende og dermed omfattet aflovens bestemmelser, og Finanstilsynet vil herefter kunne foretage de fornødne skridt direkte overfor fonden for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. I den udstrækning, der er tale en forvaltermed registreret hjemsted i et tredjeland eller en alternativ investeringsfond, der ikke er fra etEU/EØS-land, skal Finanstilsynet forbyde markedsføring af fonden i EU/EØS-lande. Der stillesikke krav til, at overtrædelsen skal være grov eller gentagen for, at Finanstilsynet skal give et sådantpåbud, men det følger af bestemmelsen, at overtrædelsen skal være vedvarende, og at lovovertræ-delsen fortsætter på trods af, at Finanstilsynet har afgivet påbud om at bringe situationen til ophørmed angivelse af hvilke skridt, der er nødvendige for at rette op på forholdet.

Efter meddelelse af forbud skal Finanstilsynet underrette de kompetente myndigheder i forvalterenseventuelle værtslande herom. Dette er for at sikre, at forbuddet mod markedsføring kan håndhæves isåvel Danmark som de øvrige EU/EØS-lande.Til § 5Det foreslåedestk. 1gennemfører artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, i FAIF-direktivet. Det fremgår af be-stemmelsen, at en virksomhed, der ønsker at forvalte en eller flere alternative investeringsfonde,enten skal have tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde eller være registreret som for-valter hos Finanstilsynet. Den foreslåede § 5 skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede§ 4, stk. 1, og bilag 1, nr. 2, litra b, samt definitionen af markedsføring i den foreslåede § 3, stk. 1,nr. 29.Forvaltere, der forvalter aktiver, hvis værdi overstiger nærmere bestemte tærskelværdier, skal havetilladelse fra Finanstilsynet, jf. den foreslåede § 6, stk. 1. Derimod skal forvaltere, som forvalteraktiver under tærskelværdierne, ikke nødvendigvis have en tilladelse, men skal registreres hos Fi-nanstilsynet, jf. den foreslåede § 9, stk. 1.Forvaltning af alternative investeringsfonde, uanset omfanget af virksomheden, uden at forvalterenhar tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet til at forvalte alternative investeringsfonde, erulovligt og strafbelagt i medfør af lovforslagets § 189. Forvaltere eller selvforvaltende alternativeinvesteringsfonde, der er omfattede af den foreslåede § 1, stk. 1, i loven, skal således søge om tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. det foreslåede § 11, stk. 3, eller registrere sighos Finanstilsynet, jf. det foreslåede § 9, stk. 1, for lovligt at kunne forvalte alternative investerings-fonde.Investeringsselskaber, som har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2004/39/EF, og kreditinsti-tutter, som har erhvervet tilladelse i henholdt til direktiv 2006/48/EF ikke er forpligtet til at erhvervetilladelse i henhold til denne lov for at yde investeringsydelser, som f.eks. individuel porteføljeplejei forbindelse med alternative investeringsfonde. Investeringsselskaber må dog kun udbyde andele ialternative investeringsfonde til eller placere sådanne andele hos investorer i EU/EØS-landene hvisandele kan markedsføres i overensstemmelse med denne lov.

Selvom de forvaltere, der ikke skal have tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikkeudgør en væsentlig kilde til opbygningen af systemisk risici, skal sådanne forvaltere registres hosFinanstilsynet, bl.a. således at Finanstilsynet kan efterprøve om forvalteren rent faktisk overholderbetingelserne for, at sådanne forvaltere ikke behøver en tilladelse, hvilket følger af FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 2fastslår, at virksomheder der har tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde, og virksomheder, der er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative inve-steringsfonde, har eneret til at forvalte alternative investeringsfonde og har eneret til benytte beteg-nelsen »forvalter af alternative investeringsfonde« i deres navn.Det foreslåedestk. 3fastslår, at forvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfondemå markedsføre andele i fondene til professionelle investorer i overensstemmelser med reglerne iafsnit VI. Bestemmelsen givere forvalterne ret til at markedsføre til professionelle investorer uanset,hvilket land investorerne er hjemmehørende i, herunder professionelle investorer i et EU/EØS-land.

Ved professionelle investorer forstås investorer, der anses for en professionel kunde eller efter an-modning kan behandles som en professionel kunde som defineret i reglerne, der gennemfører bilagII til direktiv 2004/39/EF, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 37.Det foreslåedestk. 4gennemfører, sammen med det foreslåede stk. 7, artikel 43 i FAIF-direktivet.Det foreslås i stk. 4, at andele i alternative investeringsfonde ikke må markedsføres over for detail-investorer i Danmark, medmindre Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil. Det er udelukkendeforvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som har mulighed for at få til-ladelse til at markedsføre andele i alternative investeringsfonde til detailinvestorer, jf. det forslåedestk. 4.Istk. 5foreslås et forbud mod at markedsføre andele i alternative investeringsfonde i andreEU/EØS-lande, medmindre dette sker af forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse tilat forvalte alternative investeringsfonde eller i henhold til delegation fra en sådan forvalter.En dansk forvalter, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, har ret til (i) atforvalte fonde, der er etableret i et EU/EØS-land (ii) at markedsføre andele i disse fonde til profes-sionelle investorer i et EU/EØS-land, jf. det foreslåede stk. 4. Retten til at forvalte og markedsførefonde på tværs af EU/EØS-landene følger af FAIF-direktivets bestemmelser om markedsføringspas.En selvforvaltende fond, der får tilladelse, vil imidlertid kun have disse rettigheder for så vidt angårforvaltningen og markedsføringen af egne andele i medfør af det foreslåede § 8, stk. 4.FAIF-direktivet foreskriver i artikel 3, stk. 4, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der ikkeerhverver en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikke skal nyde fordel af nogen afde rettigheder, der i direktivet gives til forvaltere med tilladelse. Det foreslås istk. 6,at en registre-ret forvalter har ret til at forvalte fonde, der er etableret i Danmark eller et tredjeland, og markedsfø-re disse andele i fondene til professionelle investorer i Danmark og i tredjelande. En registreret for-valter må således ikke forvalte fonde, der er etableret, i andre lande eller markedsføre andele i defonde, som forvalteren forvalter for professionelle investorer andre steder end i Danmark og i tred-jelande. En registreret forvalter vil ligeledes ikke kunne markedsføre andele i fonde til detailinve-storer i Danmark, jf. stk. 4. § 5, stk. 5 og stk. 6, implementerer således FAIF-direktivets artikel 3,stk. 4, jf. stk. 2.Forvaltere fra et andet EU/EØS-land, der er registret i deres hjemland, og hermed ikke har tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde, har ikke et markedsføringspas. Derfor har de ikke ret tilat forvalte fonde fra Danmark eller markedsføre andele i Danmark, uanset om dette er til professio-nelle investorer eller detailinvestorer.Det foreslåedestk. 7indeholder en bemyndigelsesbestemmelse til Finanstilsynet, til at fastsættenærmere regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at forvaltere med tilladelse måmarkedsføre andele i alternative investeringsfonde over for detailinvestorer i Danmark, samt reglerfor tilladelsen og markedsføringen.I henhold til lovforslaget må andele i alternative investeringsfonde som udgangspunkt kun markeds-føres over for professionelle investorer. FAIF-direktivet tillader dog, at de enkelte EU/EØS-landenekan give tilladelse til, en forvalter også skal kunne markedsføre andele i en konkret alternativ inve-steringsfond til detailinvestorer på deres område. Denne mulighed er udnyttet i det foreslåede stk. 4,hvoraf det følger, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en forvalter med tilladelse, må markeds-

føre andele i en bestemt alternativ investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark. Der er iDanmark ikke tradition for at forbyde, at investeringsprodukter markedsføres over for en detailinve-stor. I stedet har man i Danmark traditionelt stillet krav om, at en detailinvestor skal have informati-on og rådgivning, der sætter vedkommende i stand til af vurdere produktets egenskaber og de risici,der vil være knyttet til investeringen. Imidlertid udgør de alternative investeringsfonde, som omfat-tes af dette lovforslag, en meget forskelligartet gruppe af investeringsprodukter, der ikke tidligerehar været underlagt en samlet regulering i Danmark, og hvor det kan være vanskeligt på forhånd atvurdere, om de generelt vil være egnede til detailinvestorer. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet fåren bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler for, hvilke betingelser derskal være opfyldt for, at en forvalter med tilladelse må markedsføre andele i en bestemt alternativinvesteringsfond over for detailinvestorer i Danmark, samt regler for tilladelsen og markedsførin-gen.Det foreslåedestk. 8gennemfører artikel 4, stk. 4, i FAIF-direktivet. I artikel 4, stk. 4, i FAIF-direktivet pålægges ESMA at udarbejde forslag til reguleringsmæssige tekniske standarder til fast-sættelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde, hvor det er relevant i forbindelse medanvendelse af direktivet, og med henblik på at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for FAIF-direktivet i medlemslandene. Samtidigt bemyndiges EU-Kommissionen til at vedtage disse regule-ringsmæssige tekniske standarder.Det foreslåede stk. 8 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse til Finanstilsynet, til at fastsættenærmere regler om typer af forvaltere af alternative investeringsfonde. Dette skal sikre, at Finanstil-synet kan gennemføre de reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af typer af forval-tere af alternative investeringsfonde, som det forventes EU-Kommissionen vil udstede.Finanstilsynet skal kun benytte denne bemyndigelse, hvis EU-Kommissionen vedtager regule-ringsmæssige tekniske standarder, og kun hvis det er nødvendigt for at gennemføre de standarder,som EU-Kommissionen vedtager.Til § 6§ 6, stk. 1-3, i den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 3, stk. 2, i FAIF-direktivet, ogbestemmelsen er central for lovens rækkevidde i forhold til, hvor mange selskaber og personer, der ifuldt omfang bliver omfattet af lovens regulering. Begrebet »virksomhed« omfatter såvel selskabersom personligt drevet virksomheder. Virksomheder, der udøver forvaltningsdrift i en størrelsesor-den, der overstiger de i det foreslåede § 6, stk. 1, fastsatte tærskelværdier skal ansøge om tilladelseaf Finanstilsynet, jf. den foreslåede § 11, hvorimod mindre forvaltere kan nøjes med at blive regi-streret hos Finanstilsynet, jf. den foreslåede § 9. Personer der efter det foreslåede § 6, stk. 1, bliverforpligtede til at søge om tilladelse, vil skulle opfylde kravene til den juridiske struktur i den fore-slåede § 7.Begge typer af forvaltere er underlagt indberetningspligter til Finanstilsynet, men reguleringen af deregistrerede forvaltere er ikke særlig byrdefuld i forhold til reguleringen af forvaltere, der skal havetilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.Istk. 1, nr. 1,foreslås, at forvaltere, der i alt forvalter aktiver, der sammenlagt svarer til en værdi af100 mio. euro eller derover skal have tilladelse fra Finanstilsynet.

Det foreslåedestk. 1, nr. 2,er reelt en undtagelse til det foreslåede stk. 1, nr. 1, hvorefter grænsen inr. 1 hæves til 500 mio. euro. Dette er imidlertid betinget af, at ingen af de alternative investerings-fonde, som forvalteren forvalter, må anvende gearing, samt at ingen investorer i fondene har ret tilat blive indløst i en periode på minimum 5 år efter datoen for den oprindelige investering i fonden.Ved den oprindelige investering i fonden forstås den første investering i fonden, som en investorforetager, og ikke tidspunktet for den første gang investoren påtager sig en aftaleretlig forpligtelsetil at investere (commitment) i fonden.EU-Kommissionen forventes at fastsætte nærmere regler på niveau 2, der præciserer kriterierne for,hvordan tærskelværdierne beregnes og indflydelsen af aktiver erhvervet via gearing på tærskelvær-dierne, jf. artikel 3, stk. 6, litra a, i FAIF-direktivet.Ved aktiverne forstås den samlede værdi af de aktiver alle de forvaltede alternative investeringsfon-de har, og ikke fondenes indre værdi, hvorfra fondenes gæld er fratrukket. Af det foreslåedestk. 2fremgår, at aktiver, der er erhvervet via gearing, skal medregnes i opgørelsen over aktiverne i hen-hold til det foreslåede stk. 1, nr. 1. Anvendelsen af gearing i delporteføljer forvalteren råder over,vil således øge værdiernes opgørelse i henhold til det foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, og samtidig ude-lukke brugen af den høje tærskelværdi i det foreslåede nr. 2. Dette vil navnlig have betydning forhedgeforeninger og kapitalfonde, da disse ofte anvender gearing.Ved beregningen af værdierne, skal aktiverne, for alle de alternative investeringsfonde som forval-teren har påtaget sig ansvaret for at forvalte efter aftale med fondene, medregnes. Forvaltere, dertillige administrerer danske UCITS og andre UCITS, skal ikke medtage disse i opgørelsen af akti-verne, idet disse aktiver ikke er aktiver i en alternativ investeringsfond, jf. ordene »i fondene« ogdefinitionen af alternativ investeringsfond, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 1, litra b, modsætnings-vis.Det afgørende efter FAIF-direktivet er, hvor mange aktiver forvalteren reelt har råderetten over ellerkan råde over i samarbejde med andre, da dette er afgørende for, i hvilket omfang forvalteren kanbidrage til at øge systemiske risici. Derfor følger det af den foreslåedestk. 3,at ved opgørelsen af,hvor mange aktiver forvalteren i alt forvalter, skal aktiver, der enten direkte eller indirekte via etselskab, som forvalteren er knyttet til gennem fælles forvaltning eller kontrol eller gennem en bety-delig direkte eller indirekte besiddelse, medregnes. Kontrol er defineret i den foreslåede § 3, stk. 1,nr. 10.Det foreslåedestk. 4sikrer mulighed for en fremtidig implementering af de regler, som EU-Kommissionen forventes at udstede i henhold til artikel 3, stk. 6, litra a, i FAIF-direktivet. Bestem-melsen giver således Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelserne afgrænserne i det foreslåede stk. 1 og nærmere regler om proceduren for udstedelse af tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde. Det forventes ikke, at Finanstilsynet vil have behov for atudstede flere eller mere detaljerede regler end de, der følger af implementering af de regler, derfastsættes af EU-Kommissionen.Til § 7Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at forvaltere med tilladelse, der er etableret i Danmark, skalvære aktieselskaber. I henhold til det foreslåedestk. 2skal forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et tredjeland, der har Danmark som sit referenceland være selskabermed begrænset ansvar. Stk. 1 og stk. 2 implementerer artikel 5, stk. 1, litra a, i FAIF-direktivet,hvorefter forvaltere skal være juridiske selskaber. Kravet om organisering i et aktieselskab hen-holdsvis selskab med begrænset ansvar gælder ikke, hvis forvalteren er selvforvaltende, jf. såledesdet forslåedestk. 3.Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kravene til forvalteres juridiske struktur bl.a. afhængeraf, hvor forvalteren er etableret, om forvalteren skal have tilladelse eller registreres, og om forvalte-ren er en selvforvaltende alternativ investeringsfond.Til § 8Den foreslåede § 8 fastslår hvilke aktiviteter, en forvalter med tilladelse, som ikke er selvforvalten-de, med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde må udføre. En forvalters tilladelseomfatter altid porteføljepleje og risikostyring, samt administration, markedsføring og aktivitetervedrørende alternative investeringsfondes aktiver, som forvalteren har ansvaret for, jf. det foreslåe-de bilag 1, nr. 1 og 2.Stk. 1og2i den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 6, stk. 2, og stk. 5, litra d, i FAIF-direktivet.Det følger af det foreslåede § 8, stk. 1, at forvaltere, som ikke er selvforvaltende, ikke må udføreandre aktiviteter end dem der er omhandlet i det foreslåede bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog det foreslåedestk. 2 og 3.En forvalter skal mindst være ansvarlig for varetagelsen af porteføljepleje, risikostyring, administra-tion, markedsføring og aktiviteter vedrørende en alternativ investeringsfonds aktiver uanset om for-valteren selv står for udførelsen heraf, eller en del af disse funktioner er uddelegeret til tredjemand ihenhold til det foreslåede kapitel 7.»Administration« omfatter fondens juridiske tjenester og regnskabsføringstjenester, kundefore-spørgsler, værdi- og prisfastsættelse, herunder selvangivelser, kontrol med compliance, føring afandelshaver-/kapitalejerregister, udlodning af udbytte, emission og indløsning af andele, aftaleetab-lering, herunder udsendelse af beviser, samt registrering, jf. nr. 2, litra a, i det foreslåede bilag 2.Det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 29, definerer, hvad der i loven forstås ved »markedsføring«.»Aktiviteter vedrørende alternative investeringsfondes aktiver« omfatter levering af de ydelser, derer nødvendige for opfyldelse af forvalterens betroede opgaver, facilitetsforvaltning, administrationaf fast ejendom, rådgivning af virksomheder om kapitalstruktur, forretningsstrategi og beslægtedespørgsmål, rådgivning og ydelser i forbindelse med fusioner og opkøb af virksomheder og andreydelser i forbindelse med forvaltning af den alternative investeringsfond og de selskaber og andreaktiver, den har investeret i, jf. nr. 2, litra c, i det foreslåede bilag 2.I henhold til forslagetsstk. 2kan forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforval-tende, dog tillige have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansielvirksomhed og udføre de aktiviteter dette giver tilladelse til.

Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 6, stk. 4, og stk. 5, litra a og b, i FAIF-direktivet.Det følger af det foreslåedestk. 3, 1. pkt.,at en ekstern forvalter kan få et tillæg til sin tilladelse til atudføre ydelserne omfattet af det foreslåede bilag 1, nr. 3. Det foreslåede bilag 1, nr. 3, litra a, omfat-ter »forvaltning af investeringsporteføljer«, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejds-markedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i direktiv 2003/41/EF,i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individueltgrundlag. Det foreslåede bilag 1, nr. 3, litra b, omfatter udførelsen af »accessoriske tjenesteydelser«,hvilket omfatter investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier ellerandele i institutter for kollektiv investering samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørendefinansielle instrumenter.Det følger af det foreslåedestk. 3, 2. pkt.,at en forvalter ikke kan få tilladelse til at yde »accessori-ske tjenesteydelser«, jf. det foreslåede bilag 1, nr. 3, litra b, medmindre, at forvalteren har tilladelsetil »forvaltning af investeringsporteføljer«, jf. det foreslåede bilag 1, nr. 3, litra a.Det foreslåede § 8, stk. 1-3, vil bl.a. påvirke finansielle virksomheder, der i dag leverer ydelser, somefter lovforslagets vil være forvaltning af alternative investeringsfonde. Dette vil f.eks. være banker,der leverer porteføljepleje og risikostyring af hedgeforeninger. Såfremt forvaltningen overstigertærskelværdierne vil den finansielle virksomhed ikke længere kunne udøve denne virksomhed somen accessorisk del af sin forretning. Forvaltningen skal i så fald ligge i et selvstændigt selskab, derskal have tilladelse til driften af Finanstilsynet. Dette udelukker ikke, at f.eks. en bank fortsat kanlevere ydelser til fonden, så længe bestemmelserne om delegation overholdes, jf. kapitel 7. En und-tagelse hertil er investeringsforvaltningsselskaber, der gerne må besidde en dobbelttilladelse til så-vel at administrere foreninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. som alternative inve-steringsfonde. Hovedparten af de investeringsforvaltningsselskaber, der findes i dag, forvalter i for-vejen en eller flere foreninger, der minder om investeringsforeninger, såsom specialforeninger, få-mandsforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller andre kollektive investeringsord-ninger eller andre alternative investeringsfonde. Disse investeringsforvaltningsselskaber vil havebehov for en dobbelttilladelse efter lovens ikrafttræden, såfremt de fortsat vil udføre denne drift.Endvidere vil bestemmelsen medføre væsentlige ændringer for virksomheder, der i dag leverer por-teføljepleje og risikostyring sammen med andre ydelser, som en forvalter ikke kan få tilladelse til imedfør af det foreslåede bilag 1. Andre ikke-finansielle ydelser (som ejendomsvedligeholdelse i enejendomsfond) vil være omfattet af det foreslåede bilag 1, nr. 2, litra c.Af det foreslåedestk. 4følger, at en selvforvaltende fond, hvis aktiver overstiger lovens tærskel-værdier, og som dermed skal have tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde efter detforeslåede § 6, stk. 1, ikke må udføre ydelserne omfattet af det foreslåede bilag 1, nr. 3, dvs. »for-valtning af investeringsporteføljer« og »accessoriske tjenesteydelser«. Dette følger af et princip om,at selvforvaltende fonde udelukkende må udføre drift for egen risiko og regning og dermed ikke målevere tjenesteydelser for andre fonde eller selskaber. Selvforvaltende fonde med tilladelse må såle-des udelukkende udføre forvaltningsvirksomhed i henhold til bilag 1, nr. 1 og 2, og alene for fondenselv. Dette er en implementering af artikel 6, stk. 3, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 5implementerer artikel 6, stk. 6, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen medfører, athvis en forvalter har tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr. 3, angivne funktioner, så finder kapital-

dækningskravene i § 10, stk. 4, og kravene i §§ 43, 72 og 125 i lov om finansiel virksomhed tilligeanvendelse på levering af disse tjenesteydelser.Til § 9Det foreslåedestk. 1fastslår, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der er etableret i Dan-mark, som ikke er omfattet af forpligtelsen til at søge om tilladelse som forvalter af alternative inve-steringsfonde, jf. det foreslåede § 6, stk. 1, og som ikke har valgt frivilligt at søge en sådan tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde, jf. det foreslåede § 10, stk. 2, skal registreres i Finanstil-synet. Bestemmelsen er en implementering af artikel 3, stk. 3, litra a, i FAIF-direktivet. Bestemmel-sen regulerer mindre forvaltere, som ikke skal have tilladelse til at forvalte alternative investerings-fonde af Finanstilsynet, og derfor ikke skal leve op til de krav, der gælder for forvaltere med tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde. Disse registrerede forvaltere skal således kun leveop til de foreslåede §§ 5, 9, 10 og 160, jf. det foreslåede § 1, stk. 4. Den lempeligere regulering afregistrerede forvaltere modsvares af, at disse forvaltere ikke har de samme rettigheder som forvalte-re med tilladelse, jf. herom ovenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 6. Registrerede forvalterenyder således ikke fordel af nogen af de rettigheder, der gives i henhold til dette direktiv, medmin-dre de frivilligt vælger at opnå tilladelse, jf. det foreslåede § 10, stk. 2. Dette gælder f.eks. retten tilat markedsføre sine fonde i EU/EØS-lande samt muligheden for at få tilladelse til at markedsføre enfond over for detailinvestorer. Dette gennemfører artikel 3, stk. 4, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 2implementerer artikel 3, stk. 3, litra b og c, i FAIF-direktivet og bestemmelsenforeskriver, hvilke oplysninger en virksomhed skal give til Finanstilsynet, når virksomheden regi-strer sig som forvalter af alternative investeringsfonde, jf. det foreslåede § 9, stk. 1. Oplysningerne,der skal indsendes til Finanstilsynet i medfør af de foreslåede stk. 2, nr. 1-3, er nødvendige for enentydig identifikation af virksomheden samt de fonde, virksomheden forvalter. Herudover skalvirksomheden oplyse om investeringsstrategierne for hver alternativ investeringsfond, som virk-somheden forvalter, jf. det foreslåede nr. 4. Stk. 2 er nødvendig for, at Finanstilsynet kan kontrolle-re om en alternativ investeringsfond forvaltes af en forvalter, der enten er registreret eller har fåettilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde af Finanstilsynet.Det foreslåedestk. 3pålægger registrerede forvaltere at foretage regelmæssige indberetninger tilFinanstilsynet om, hvilke alternative investeringsfonde virksomheden forvalter, disses investerings-strategier og fondenes vigtigste eksponeringer og vigtigste koncentrationer, eventuelle væsentligtændrede investeringsstrategier for hver alternativ investeringsfond siden seneste indberetning, og devigtigste instrumenter, forvalteren handler med. Det foreslåede stk. 3 implementerer artikel 3, stk. 3,litra d, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 4implementerer artikel 3, stk. 6, litra b og c, i FAIF-direktivet. Bestemmelsengiver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om forpligtelserne til at lade sig regi-strere, og hvilke oplysninger en forvalter skal give på registreringstidspunktet og regelmæssigt ind-berette. Endvidere får tilsynet mulighed for at fastsætte regler for, hvordan oplysningerne skal afgi-ves.Finanstilsynets hjemmel i det foreslåede stk. 4 til at udstede nærmere regler tænkes ligeledes an-vendt til at gennemføre de regler, som EU-Kommissionen forventes at fastsætte på niveau 2, derpræciserer, hvordan og hvor ofte registrerede forvaltere skal indberette oplysninger til Finanstilsy-

net. Det forventes ikke, at Finanstilsynet vil have behov for at udstede flere eller mere detaljerederegler end de, der fastsættes af EU-Kommissionen.Til § 10Efterhånden som tiden går, vil mange registrerede forvalteres forretningsområde ofte udvide sig, ogpå et tidspunkt vil de muligvis nærme sig tærskelværdierne i forslagets § 6, stk. 1. Dette dels somfølge af, at forvaltere bliver anmodet om at overtage ansvaret for nye alternative investeringsfondedels som følge af, at investeringerne for de fonde, som forvalteren i forvejen er ansvarlig for, vok-ser. Registrerede forvaltere er forpligtet til at sikre sig, at de ikke overstiger tærskelværdierne udenat søge om tilladelse. Det foreslåedestk. 1,implementerer artikel 3, stk. 3, litra e, og stk. 3, 3. afsnit,i FAIF-direktivet, og fastslår, at en registreret forvalter inden for 30 kalenderdage skal søge om til-ladelse hos Finanstilsynet, når de aktiver, forvalteren sammenlagt forvalter, overstiger de i det fore-slåede § 6, stk. 1, nævnte grænser.Det foreslåedestk. 2implementerer artikel 3, stk. 4, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen gør det muligtfor forvaltere frivilligt at søge om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, selvom deikke er forpligtet hertil som følge af en overskridelse af tærskelværdierne, jf. forslagets § 6, stk. 1.Bestemmelsen sikrer, at mindre forvaltere, der ønsker at have de rettigheder, der følger af tilladel-sen, kan få det. Endvidere sikrer bestemmelsen, at forvaltere, der forventer at krydse tærskelværdi-erne, kan søge i god tid inden, hvis dette kan være en fordel for selskabets fremtidige markedsfø-ring. Endeligt følger det implicit af bestemmelsen, at en forvalter, der har opnået tilladelse én gang,kan beholde tilladelsen, selvom forvalterens samlede aktiver falder under tærskelværdierne. Finans-tilsynet inddrager i dette tilfælde kun en tilladelse, hvis forvalteren anmoder om dette. Forvalterenvil i så fald blive registreret, jf. det foreslåede § 9, stk. 1.EU-Kommissionen forventes at fastsætte nærmere regler på niveau 2, der præciserer, hvordan oghvor ofte registrerede forvaltere skal beregne overholdelsen af tærskelværdierne samt den situation,hvor en forvalters overskridelse af grænsen forventes at være midlertidig. Dette kan f.eks. være itilfælde, hvor forvalteren ved, at selskabet har større indløsningsanmodninger, der forfalder på etbestemt tidspunkt, eller ansvaret for en fond overgår til en anden forvalter. Det foreslåedestk. 3,bemyndiger Finanstilsynet til at gennemføre disse regler.Til § 11Det forslåedestk. 1implementerer artikel 7, stk. 1, i FAIF-direktivet. Det foreslåede stk. 1 fastslår,at virksomheder, som overstiger de i det foreslåede § 6, stk. 1, fastsatte grænser, skal søge om tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde hos Finanstilsynet. Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynets tilladelse skal omfatte de aktiviteter, der fremgår af bilag 1, nr. 1 og 2.Tilladelsen omfatter udøvelse af den forvaltningsvirksomhed, der består i, at forvalteren på vegne afen eller flere alternative investeringsfonde er ansvarlig for porteføljepleje og risikostyring af fonde-ne. Administrative funktioner på vegne af en alternativ investeringsfond kan være levering af tjene-steydelser til fonden som juridiske tjenester og regnskabsføringstjenester, kundeforespørgsler, vær-di- og prisfastsættelse, herunder selvangivelser, kontrol med compliance, føring af andelshaverregi-ster, udlodning af udbytte, emission og indløsning af andele, aftaleetablering, herunder udsendelseaf beviser og registrering, jf. det foreslåede bilag 1, nr. 2, litra a.

Det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 29, fastslår at der ved »markedsføring« forstås en direkte eller indirek-te udbydelse eller placering på initiativ af forvalteren eller på vegne af forvalteren af andele i enalternativ investeringsfond, som den forvalter, til eller hos investorer, som er hjemmehørende ellerhar hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område.Andre aktiviteter vedrørende en alternativ investeringsfonds aktiver kan være levering af de ydelser,der er nødvendige for opfyldelse af forvalterens betroede opgaver, facilitetsforvaltning, administra-tion af fast ejendom, rådgivning af virksomheder om kapitalstruktur, forretningsstrategi og beslæg-tede spørgsmål, rådgivning og ydelser i forbindelse med fusioner og opkøb af virksomheder og an-dre ydelser i forbindelse med forvaltning af den alternative investeringsfond og de selskaber og an-dre aktiver, den har investeret i, jf. det foreslåede bilag 1, nr. 2, litra c.Endvidere kan en forvalter af alternative investeringsfonde, der ikke er selvforvaltende, søge om, attilladelsen udvides til at omfatte udøvelse af en eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1,nr. 3, dvs. tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer og levering af accessoriske tjeneste-ydelser jf. det foreslåede bilag 1, nr. 3.Forvaltning af investeringsporteføljer omfatter skønsmæssig porteføljepleje af individuelle porteføl-jer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i over-ensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, direktiv 2003/41/EF, i overens-stemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag,jf. det foreslåede bilag 1, nr. 3, litra a.Accessoriske tjenesteydelser omfatter investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbin-delse med andele i institutter for kollektiv investering, og modtagelse og formidling af ordrer vedrø-rende finansielle instrumenter, jf. det foreslåede bilag 1, nr. 3, litra b.En alternativ investeringsfond, der ikke har udpeget en ekstern forvalter, dvs. en selvforvaltendealternativ investeringsfond skal følge de samme regler som en ekstern forvalter af alternative inve-steringsfonde, jf. forslagets § 4. En sådan selvforvaltende alternativ investeringsfond må dog ikkelevere tjenesteydelser til andre alternative investeringsfonde. Derfor kan en selvforvaltende alterna-tiv investeringsfond ikke få tilladelse efter bilag 1, nr. 3 til forvaltning af investeringsporteføljer oglevering af accessoriske tjenesteydelser.En virksomhed, der søger om tilladelse skal specificere, hvilke tjenesteydelser virksomheden ønskertilladelse til – udover tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde – og dokumentere, atvirksomheden har de fornødne faglige og administrative kompetencer til at levere disse tjeneste-ydelser.Den foreslåede bestemmelse foreskriver, hvilke betingelser en forvalter skal opfylde for, at Finans-tilsynet kan meddele tilladelse til, at virksomheden kan få tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde i medfør af det foreslåede § 6, stk. 1. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen,men også i den fortsatte drift, jf. forslagets § 17, nr. 3, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage tilla-delsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelsen ikke længere er opfyldt.En forudsætning for, at en virksomhed med hjemsted i Danmark kan få tilladelse til at forvalte al-ternative investeringsfonde, er bl.a., at virksomheden er organiseret som et aktieselskab i medfør af

det foreslåede § 7, stk. 1, medmindre forvalteren er en alternativ investeringsfond, der er selvforval-tende.Det foreslåedestk. 2, 1. pkt.implementerer artikel 6, stk. 5, litra c, i FAIF-direktivet. Bestemmel-sens2. pkt.implementerer artikel 6, stk. 4, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen3. pkt.implementerer12, stk. 2, litra b, i FAIF-direktivet. Bestemmelsens4. pkt.implementerer artikel 8, stk. 4, i FAIF-direktivet. Det foreslås, at tilladelse til udførelse af de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter er betingetaf, at forvalteren tilsluttes lov om en garantifond for indskydere og investorer for så vidt angår disseaktiviteter. Medlemskabet skal dog ikke dække den generelle aktivitet som forvalter. Det skal alenedække de aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, nr. 3. Aktiviteterne i bilag 1, nr. 3, omfatter forvaltningaf investeringsporteføljer, som ejes af pensionskasser m.v., og accessoriske tjenesteydelser, der om-fatter investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning af andele i institutter for kollektiv investe-ring og modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.Det foreslåedestk. 2, 4. pkt.,fastslår, at Finanstilsynet endvidere kan begrænse tilladelsens omfang,navnlig hvad angår investeringsstrategierne i de alternative investeringsfonde, som virksomhedensøger tilladelse til at forvalte. Det foreslåede 4. pkt. implementerer artikel 8, stk. 4, i FAIF-direktivet.Det foreslåede stk. 3 implementerer artikel 8, stk. 1, litra a-e, og stk. 3, og artikel 37, stk. 8, litra d, iFAIF-direktivet.Ifølge det foreslåedestk. 3,giver Finanstilsynet kun en virksomhed tilladelse til at forvalte alterna-tive investeringsfonde, når Finanstilsynet er overbevist om, at virksomheden opfylder betingelsernei denne lov. Det indebærer, at virksomheder, der søger tilladelse, skal dokumentere at de opfylderbetingelserne i stk. 3, nr. 1-8. Endvidere skal virksomheden f.eks. opfylde oplysningsforpligtelser,have systemer til risikostyring, likviditetsstyring m.v. Virksomheder fra et tredjeland kan på vissebetingelser være undtaget fra at skulle overholde loven, jf. de foreslåede §§ 119 og 120Ifølge det foreslåedenr. 1er det et krav, at forvalteren har tilstrækkelig startkapital og kapitalgrund-lag, jf. den foreslåede § 16.Ifølge det foreslåedenr. 2er det endvidere et krav, at virksomhedens ledelse opfylder kravene til etgodt omdømme og fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den på-gældende virksomhed, herunder også erfaring med investeringsstrategier for de fonde, som forvalte-ren er ansvarlig for. Den forslåede § 13 fastsætter, hvad der forstås ved godt omdømme og fyldest-gørende erfaring.Det foreslåedenr. 3fastslår, at ejerne af kvalificerede andele i virksomheden, skal være egnede iforhold til at sikre en fornuftig og forsvarlig drift af virksomheden. Ejere af kvalificerede andele vilblive fundet uegnede, hvis Finanstilsynet skønner, at de vil modvirke en forsvarlig og fornuftig for-valtning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis de pågældende i forbindelse med ejerskab eller delta-gelse i ledelsen af finansielle virksomheder har vist sig uegnede til at udøve finansiel virksomhedforsvarligt. Kvalificerede andele er defineret i det forslåede § 3, stk. 1, nr. 34.Det foreslåedenr. 4fastslår, at virksomhedens hovedkontor og hjemsted skal være i Danmark,medmindre virksomheden er omfattet af det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 4.

Det foreslåedenr. 5fastslår, at virksomheden skal overholde kravene i § 7, hvorefter forvaltere afalternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark skal være aktieselskaber, jf. det foreslåede§ 7, stk. 1. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der er etableret i et tredjeland, og som harDanmark som sit referenceland skal efter det foreslåede § 7, stk. 2, være selskaber med begrænsetansvar. Ifølge det foreslåede § 7, stk. 3 gælder det foreslåede § 7, stk. 1 og 2, ikke hvis forvalterener en alternativ investeringsfond, der er selvforvaltende.Det foreslåedenr. 6fastslår, at betingelserne i § 116 skal være opfyldt, i det omfang virksomhedener omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4. Det foreslåede nr. 6 er relevant for virksomheder, der er fra ettredjeland, når disse søger om tilladelse i Danmark som følge af, at Danmark er forvalterens refe-renceland, jf. de foreslåede §§ 112-115.Det foreslåedenr. 7fastslår, at Finanstilsynet ikke må hindres i at varetage sine tilsynsopgaver somfølge af snævre forbindelser mellem virksomheden og andre fysiske eller juridiske personer.Det foreslåedenr. 8fastslår, at Finanstilsynet ikke må hindres i at varetage sine tilsynsmæssige op-gaver som følge af lov eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for fysiske ellerjuridiske personer, som virksomheden har snævre forbindelser med, samt at Finanstilsynet ligeledesikke må have vanskeligheder med at varetage sine tilsynsopgaver som følge af vanskeligheder medat håndhæve disse love og administrative bestemmelser.Det er ikke muligt udtømmende at angive, hvornår Finanstilsynet hindres i at varetage sine tilsyns-opgaver ved f.eks. en snæver forbindelse mellem virksomheden og andre fysiske eller juridiske per-soner. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse eller andre af deforeslåede i stk. 3, nr. 7-8, nævnte tilfælde vil kunne hindre et effektivt tilsyn.Det foreslåedestk. 4implementerer artikel 7, stk. 2, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen indeholder deoplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan tage stilling til, om virksomheden opfylderde betingelser, som loven stiller som forudsætning for at få tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde, dvs. ansvaret for udførelsen af de i bilag 1, nr. 1 og 2 omfattede ydelser for alternati-ve investeringsfonde. Med henblik på Finanstilsynets vurdering fastsættes det i det foreslåede stk. 4,at en ansøgning skal indeholde oplysninger om hvilke personer, der står for forvaltningen, jf. detforeslåedestk. 4, nr. 1,og hvem der udgør virksomhedens ejerkreds, jf. det foreslåedenr. 2.Endvi-dere vurderer Finanstilsynet virksomhedens overordnede aktivitetsplan, hvoraf virksomhedens or-ganisatoriske struktur fremgår, herunder oplysninger om, hvordan virksomheden har til hensigt atoverholde sine forpligtelser i det foreslåede kapitel 3-11 og i givet fald det foreslåede kapitel 9-18,jf. det foreslåedenr. 3,samt hvilken aflønningspolitik, som virksomheden benytter, jf. det foreslåe-denr. 4.Finanstilsynet vurderer herudover i hvilket omfang virksomheden vil udføre ydelserne selveller uddelegere disse, jf. det forslåedenr. 5.De oplysninger, som ansøgningen skal indeholde efter stk. 4, nr. 1-5 og stk. 5, nr. 1-5, skal væretilstrækkelige til at overbevise Finanstilsynet om, at virksomheden er i stand til at opfylde lovensbetingelser for at få en tilladelse. Såfremt Finanstilsynet ikke mener, at oplysningerne er tilstrække-lige, skal tilsynet give afslag på ansøgningen.Det foreslåedestk. 5implementerer artikel 7, stk. 3, i FAIF-direktivet og beskriver de oplysninger,som en virksomhed skal indsende til Finanstilsynet, om hver af de fonde, som virksomheden har tilhensigt at forvalte, når virksomheden søger om tilladelse. Det er bl.a. information om de underlig-

gende fonde, hvis fonden er af typen fund-of-funds, hvilket vil sige, at fonden primært investerer iandre fonde. Den fremgår af den foreslåede § 119, stk. 2, at en forvalter, fra et tredjeland, som søgertilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde efter § 11, jf. § 116, kan begrænse de i det fo-reslåede stk. 5, nævnte oplysninger til kun at omfatte de alternative investeringsfonde fra EU/EØS-landene, som forvalteren har til hensigt at forvalte, og de øvrige alternative investeringsfonde, somforvalteren forvalter, som forvalteren har til hensigt at markedsføre i EU/EØS-lande, på baggrund aftilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, jf. § 116.Det fremgår af det foreslåedestk. 6,at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiskepersoner, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve enkvalificeret andel, jf. § 3, stk. 1, nr. 38, i en forvalter, på forhånd skal ansøge Finanstilsynet omgodkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det fremgår ligeledes, at det samme gælder ved forøgelseaf den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige engrænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, ellermedfører, at forvalteren bliver en dattervirksomhed.Det foreslåede stk.7implementerer blandt andet artikel 7, stk. 6 og 7, i FAIF-direktivet, der giverFinanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som en virksomhed skalgive, når virksomheden søger tilladelse som forvalter, og om kravene til virksomhedens ansøgning.Det foreslåede stk. 7 implementerer endvidere artikel 8, stk. 6, litra b, og fastslår, at Finanstilsynetkan fastsætte nærmere regler om, hvorvidt ejerne af kvalificerede andele i virksomheden er egnede iforhold til at sikre en fornuftig og forsvarlig drift af virksomheden, jf. det forslåede stk. 3, nr. 3.EU-Kommissionen forventes at fastsætte nærmere regler på niveau 2, der præciserer, hvornår ejerneaf kvalificerede andele i en forvalter er egnede i forhold til at sikre en fornuftig og forsvarlig drift afvirksomheden samt hvilke oplysninger en virksomhed skal give de kompetente myndigheder, nårvirksomheden søger om tilladelse i henhold til FAIF-direktivet. Det forventes ikke, at Finanstilsynetvil have et behov for at udstede flere eller mere detaljerede regler end de, der fastsættes af EU-Kommissionen.For så vidt angår bemyndigelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 4, til at fastsætte nærmere regler om pro-ceduren, kravene, tidsfrister, m.v. i forbindelse med anmeldelse af erhvervelse af kvalificerede an-dele, jf. det foreslåede stk. 7, forventes det, at Finanstilsynet vil udstede reglerne med udgangspunkti de regler, der gælder i henhold til kapitel 4 i lov om finansiel virksomhed.Til § 12Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 8, stk. 2, i FAIF-direktivet.Den foreslåede § 12 stiller krav om, at Finanstilsynet skal bede om en udtalelse fra hjemlandetstilsynsmuligheder, inden Finanstilsynet meddeler tilladelse, i de situationer, hvor en virksomhed,der søger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, er koncernforbundet med en an-den forvalter, en UCITS’ administrationsselskab, et fondsmæglerselskab, et kreditinstitut eller etforsikringsselskab, der er godkendt i et andet EU/EØS-land. Dette kan enten være, såfremt virk-somheden er et datterselskab, jf. den foreslåedenr. 1,eller hvis virksomheden er et søsterselskab, jf.den foreslåedenr. 2,til disse virksomheder under tilsyn. Endvidere finder bestemmelsen anvendel-se, hvis anmelderen er en virksomhed, der kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer,som dem, der kontrollerer en af disse virksomheder, jf. den foreslåedenr. 3.

Til § 13Det foreslåedestk. 1foreskriver, at medlemmerne af ledelsen for en forvalter med tilladelse til atudøve forvaltningsvirksomhed skal have et godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at udøvederes hverv eller varetage deres stilling, herunder også erfaring med investeringsstrategierne for dealternative investeringsfonde, som forvalteren til enhver tid er ansvarlig for.Stk. 2, nr. 1-4,i den foreslåede bestemmelse uddyber, hvad der skal forstås ved et godt omdømmeog tilstrækkelig erfaring efter det foreslåede stk. 1. Sammen med det foreslåede stk. 1 implemente-rer bestemmelsen artikel 8, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet. Det foreslåede stk. 2, nr. 1-4, svarer til§ 64, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, der fastslår, hvilke krav et medlem af bestyrelsen ellerdirektionen i en finansiel virksomhed skal opfylde.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 1,kan et medlem af ledelsen ikke bestride hvervet eller stillingen somhenholdsvis medlem af ledelsen, såfremt den pågældende har overtrådt straffeloven, den finansiellelovgivning eller anden relevant lovgivning. I overvejelserne vil indgå, om det udviste forhold be-grunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug eller misligholdelse af hvervet eller stillin-gen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag forat antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis medlem afdet øverste ledelsesorgan eller direktionen på betryggende vis. Det er således ikke enhver overtræ-delse af straffeloven og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Detstrafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at medlemmet af ledelsen har accepteret etbødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832. F.eks. vil en erkendelse af insiderhandel og en hermed for-bundet bøde kunne begrunde, at Finanstilsynet pålægger en forvalter at afsætte en direktør eller i detilfælde, hvor der er tale om medlemmer af det øverste ledelsesorgan, at forvalterens tilladelse ind-drages. Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsy-nets indgriben.Efter det foreslåedenr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som hen-holdsvis medlem af ledelsen, dersom den pågældende har indgivet begæring om rekonstruktionsbe-handling, konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandlingeller gældssanering.Efter det foreslåedenr. 3kan Finanstilsynet gribe ind over for et medlem af ledelsen, dersom denpågældendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende ejer, eller hvori den pågæl-dende deltager i driften, har påført eller påfører forvalteren, eller de fonde forvalteren forvalter, tabeller risiko for tab. Det anses for problematisk, hvis en person, der har påført forvalteren eller defonde forvalteren forvalter tab eller bragt en forvalter eller de fonde forvalteren forvalter i risiko forat lide tab, deltager i ledelsen af en forvalter under tilsyn, idet det antages, at den pågældende ikkevil være i stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger.Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et medlem af ledelsen ikke er i stand til at opfyldesine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører virksomheden, derer underlagt Finanstilsynets tilsyn, tab eller udsætter virksomheden for en tabsrisiko. Bestemmelsenforeslås endvidere anvendt i den situation, hvor ledelsesmedlemmets økonomi er i en sådan uorden,at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af den overordnede ledelseaf forvalteren.

Det fremgår af det foreslåedenr. 4,at Finanstilsynet kan gribe ind over for medlemmet af ledelsen,hvis medlemmet har udvist eller udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommendeikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Finanstilsynet har i medfør af den fore-slåede § 167 beføjelse til at kunne afsætte et medlem af ledelsen, dersom den pågældende har udvisten sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stil-lingen på forsvarlig måde.Det foreslåedestk. 3implementerer delvist artikel 8, stk. 1, litra c. Det fremgår af det foreslåede stk.3, at forvalteren er forpligtet til straks at meddele enhver udskiftning af medlemmer af ledelsen, tilFinanstilsynet. Finanstilsynet skal samtidig have oplyst navnene på de nye medlemmer af ledelsen.Såfremt Finanstilsynet ikke vurderer, at de nye medlemmer af forvalterens ledelse opfylder kravenei det foreslåede § 13, stk. 1, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren at afsætte medlemmet af direkti-onen eller påbyde medlemmet af den øverste ledelse at nedlægge sit hverv, jf. de foreslåede § 167,stk. 1 og 2.Det følger af det foreslåedestk. 4,at forvalterens forretningsadfærd altid skal fastlægges af mindstto personer fra forvalterens centrale ledelsesorgan eller direktion,Det fremgår af det foreslåedestk. 5,at et medlem af ledelsen skal meddele Finanstilsynet oplysnin-ger om, hvorvidt personen lever op til de krav, der fremgår af de foreslåede stk. 2, nr. 1-4, og der-med har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at udøve deres hverv ellervaretage deres stilling. Bestemmelsen pålægger medlemmer af ledelsen at meddele Finanstilsynet,hvis disse forhold efterfølgende ændrer sig, dvs. hvis personen f.eks. bliver pålagt strafansvar efterstraffeloven. Endvidere pålægger bestemmelsen forvalteren, at meddele til Finanstilsynet, hvis for-valteren bliver bekendt med, at et medlem af ledelsen ikke længere overholder kravene.Til § 14Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 8, stk. 5, 1. afsnit, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen fast-slår, at Finanstilsynet skal give en virksomhed afslag på ansøgning om tilladelse til at forvalte alter-native investeringsfonde senest tre måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningener ufuldstændig, senest tre måneder efter, at virksomheden har sendt de oplysninger, der er nødven-dige for at træffe afgørelsen. Hvorvidt en ansøgning er fuldstændig eller ej, afgøres efter den fore-slåede bestemmelses stk. 2.Når Finanstilsynet modtager en fuldstændig ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde, har tilsynet tre måneder til at træffe en afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imø-dekommes. For at sikre virksomheders retsstilling har Finanstilsynet således tre måneder til at vur-dere, om Finanstilsynet kan meddele virksomheden tilladelse til at forvalte alternative investerings-fonde. Finanstilsynet kan imidlertid forlænge denne frist med op til tre måneder, hvis Finanstilsynetanser det for nødvendigt på grund af sagens særlige omstændigheder, og efter at have underrettetvirksomheden derom. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændigansøgning truffet en afgørelse, kan virksomheden indbringe sagen for domstolene.Det foreslåedestk. 2fastslår, hvilke oplysninger en virksomhed som minimum skal have afgivetfor, at en ansøgning anses for fuldstændig. Bestemmelsen implementerer artikel 8, stk. 5, 2. afsnit,samt artikel 37, stk. 8, litra e, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det

foreslåedestk. 3,hvorefter en virksomhed, der har fået tilladelse til at udøve forvaltningsvirksom-hed efter den foreslåede § 11 må begynde at forvalte alternative investeringsfonde med investe-ringsstrategier som angivet i ansøgningen, når tilladelsen foreligger, jf. det foreslåede § 11, stk. 3,dog tidligst en måned efter at have indgivet eventuelle manglende oplysninger efter det foreslåede §11, stk. 4, nr. 5, og de foreslåede § 11, stk. 5, nr. 3-5.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 8, stk. 5, 3. afsnit, i FAIF-direktivet. En virksomhed kansåledes indsende oplysninger til Finanstilsynet ad flere omgange som led i tilladelsen. Dels de initi-ale oplysninger Finanstilsynet har behov for, for at kunne vurdere om virksomheden kan få tilladel-se til at forvalte alternative investeringsfonde, dels de efterfølgende oplysninger, som ikke er ennødvendig betingelse for at få tilladelsen, men dog en forudsætning for forvalterens igangsætning afdriften. Det er en betingelse for at få tilladelse, at de oplysninger, som virksomheden skal indsende,for at ansøgningen kan anses for at være komplet, er så fyldestgørende og veldokumenterede, atFinanstilsynet kan blive overbevist om, at virksomheden opfylder betingelserne i § 11, stk. 3.Det foreslåedestk. 4implementerer artikel 37, stk. 9, 3. afsnit, i FAIF-direktivet, jf. samme artikelsstk. 5, 5. afsnit. Det fremgår af bestemmelsen, at tidsfristen i stk. 1 suspenderes, når Finanstilsynetmodtager en ansøgning om tilladelse som forvalter fra en virksomhed med registreret hjemsted i ettredjeland, imens ESMA afgiver sin vurdering i henhold til det foreslåede § 115, stk. 2, og det fore-slåede § 120, stk. 3. Dette gælder også for den frist, hvorefter virksomheden kan indbringe sagen fordomstolene senest 6 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning, menikke har truffet en afgørelse om, hvorvidt virksomheden kan få tilladelse til at forvalte alternativeinvesteringsfonde.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om tekniske standarder for artikel 8, stk. 3, i FAIF-direktivet, samt hindringer, der kanhæmme de kompetente myndigheder i den effektive varetagelse af deres tilsynsopgave, jf. artikel 8,stk. 6, litra a og c. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret foreslås det istk. 5,at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de i det foreslåede stk. 1 nævnteforhold samt nærmere regler om, hvilke hindringer, der kan hæmme Finanstilsynet i effektivt atvaretage tilsynets opgaver.Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er umiddelbartgældende i EU/EØS-landene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supple-rende regler.Til § 15Den foreslåede § 15 implementer artikel 10 i FAIF-direktivet.Det foreslåede stk.1medfører, at forvaltere skal underrette Finanstilsynet om planlagte ændringeraf væsentlige forhold, før ændringerne gennemføres, når forholdene vedrører oplysninger, som Fi-nanstilsynet har i forbindelse med meddelelse af tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-de. Navnlig ændringer i forholdene meddelt i henhold til § 11, stk. 4, nr. 1-6, og stk. 5, nr. 1 og 2,vil som udgangspunkt blive anset for væsentlige ændringer. F.eks. skal der som udgangspunkt givesmeddelelse ved ændring af de personer, der har ansvaret for udførelsen af forvalterens opgaver,identiteten af de kapitalejere i forvalteren, som besidder en kvalificeret andel i forvalteren og stør-

relsen heraf, forvalterens aktivitetsplan og aflønningspolitik og -praksis. Hvis der opstår uforudseteændringer, skal disse ændringer meddeles til Finanstilsynet straks efter, at ændringerne er sket.Efter det foreslåedestk. 2kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at de planlagte ændringer efter detforeslåede stk. 1 ikke må finde sted eller skal ændres i henhold til Finanstilsynets anvisninger, hvil-ket er en implementering af artikel 10, stk. 2, i FAIF-direktivet. Det foreslåede stk. 1 og 2 giverFinanstilsynet adgang til at vurdere, om de af forvalteren planlagte ændringer er forsvarlige set iforhold til forvalterens indretning, kompetencer og drift. Forvalteren skal inden for en måned efterat have anmeldt forholdet have et svar fra Finanstilsynet. Hvis Finanstilsynet på grund af sagenssærlige omstændigheder anser det nødvendigt, kan Finanstilsynet forlænge fristen for at træffe afgø-relse til 2 måneder efter modtagelsen af underretning, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Det foreslåedestk. 2, 3. og 4. pkt., fastslår, at Finanstilsynet skal give forvalteren meddelelse om eventuel udsky-delse af fristen inden for en måned efter, at Finanstilsynet har modtaget underretningen efter detforeslåede stk. 1, og at forvalteren kan iværksætte ændringerne, hvis Finanstilsynet ikke modsættersig ændringerne inden fristens udløb.Til § 16Den foreslåede bestemmelse foreskriver, at forvaltere skal have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag afen størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække forvalterens risici. Det fremgår af detforeslåede § 3, stk. 1, nr. 34, hvad der i loven forstås ved kapitalgrundlag. Kapitalgrundlaget kanogså beskrives som den kapital, der er grundlaget for, at en forvalter kan drive virksomhed i hen-hold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 9, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet, der forskriver et mini-mum for startkapitalen for forvaltere, herunder selvforvaltende alternative investeringsfonde. Detfremgår af det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 24, hvad der i loven forstås ved startkapital. Bestemmelsensvarer til § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Efter det foreslåedestk. 1, 1. pkt.,skal forval-tere have en startkapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 125.000 euro. Efter detforeslåedestk. 1, 2. pkt.,skal selvforvaltende alternative investeringsfonde have en startkapital, dermindst udgør et beløb svarende til værdien af 300.000 euro. Da alternative investeringsfonde kanvære stiftet med forskellige juridiske strukturer, vil kravet til kapitalgrundlag ikke altid være opfyldtved deres stiftelse. Dette kunne være et problem, hvis Finanstilsynet krævede kapitalgrundlagetopfyldt lige fra stiftelsen af selvforvaltende alternative investeringsfonde. Imidlertid omfatter be-stemmelsen kun selvforvaltende fonde, der har fået tilladelse, jf. den foreslåede § 11, og ikke selv-forvaltende alternative investeringsfonde, der er registreret, jf. det foreslåede § 9, stk. 1. Selvforval-tende alternative investeringsfonde, der forvalter midler for over enten 100 mio. euro eller – undervisse betingelser – 500 mio. euro, skal have tilladelse, jf. det foreslåede § 6, stk. 1. Selvforvaltendefonde, der søger om tilladelse af egen drift (idet fonden ønsker at »opt’ in«), skal have afsat mini-mum 300.000 euro, og såfremt fondens formue overstiger 250 mio. euro, skal den afsætte yderligerekapital efter reglerne i det foreslåede stk. 2 for at opnå tilladelsen.Det foreslåedestk. 2implementerer en del af artikel 9, stk. 3 og 4, i FAIF-direktivet. Bestemmelsenmedfører, at kravet til kapitalgrundlag skal øges med 0,02 pct. af den portefølje, som forvalterenråder over, som overstiger 250 mio. euro.Til forvalterens alternative investeringsfondes porteføljer medregnes formuen i de alternative inve-steringsfonde, som forvalteren forvalter, herunder alternative investeringsfonde for hvilke forvalte-

ren har uddelegeret funktioner vedrørende forvaltningen i overensstemmelse med det foreslåedekapitel 7. Til forvalterens alternative investeringsfondsporteføljer medregnes ikke formuen i alter-native investeringsfonde, som forvalteren forvalter efter delegation.Det foreslåedestk. 3fastsætter, at kravet til kapitalgrundlag efter de foreslåede stk. 1 og 2 højst kanudgøre et beløb, der svarer til 10 mio. euro. Bestemmelsen implementerer en del af artikel 9, stk. 3,i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 4implementerer artikel 9, stk. 5, i FAIF-direktivet, og fastsætter en minimums-grænse, der gælder ved siden af minimumsgrænsen, der gælder efter de foreslåede stk. 1-3. Græn-sen fastsættes på baggrund af de faste omkostninger, som forvalteren har, og er sat til mindst enfjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Hvis der er sket væsentlige ændringer i virk-somheden, kan Finanstilsynet kræve dette krav tilpasset. Der er tale om væsentlige ændringer, hvisvirksomheden er ændret på en måde, så omkostningsniveauet fremadrettet må forventes at værevæsentligt anderledes, end hvad der var tilfældet i det foregående år. Hvis virksomheden ikke harværet i drift det foregående år, skal grænsen beregnes ud fra de faste omkostninger, der forudsættesi virksomhedens driftsplan for det første år, medmindre Finanstilsynet kræver denne plan ændret.Det foreslåedestk. 5implementerer artikel 9, stk. 7, i FAIF-direktivet. Det foreslåede stk. 5 foreslår,at forvaltere enten skal have et kapitalgrundlag, som er passende til at dække eventuelle risici forerstatningsansvar som følge af pligtforsømmelse, eller have en erhvervsansvarsforsikring, som erpassende i forhold til de risici, den skal dække. En forvalter kan også vælge at afdække disse risicived en kombination af kapitalgrundlag og en forsikring.Det foreslåedestk. 6implementerer artikel 9, stk. 6, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen giver Finans-tilsynet mulighed for at tillade, at en forvalter, der forvalter porteføljer over 250 mio. euro, kan teg-ne en garanti for op til 50 pct. af tillægget efter det foreslåede stk. 2 i et kreditinstitut eller et forsik-ringsselskab. Kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have hjemsted i et EU/EØS-land, eller iet tredjeland, der efter Finanstilsynets vurdering har tilsynsregler svarende til reglerne i Den Euro-pæiske Union.Det foreslåedestk. 7implementerer artikel 9, stk. 8, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen følger prin-cippet i direktiver på det finansielle område, hvorefter besiddelse af positioner i finansielle instru-menter med henblik på at investere forvalterens egenkapital, her kapitalgrundlag, ikke betragtessom handel for egen regning. Afgrænsningen af værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, ogværdipapirer m.v., der ikke er omfattet af bestemmelsen, herunder unoterede kapitalandele og obli-gationer samt afledte finansielle instrumenter og andele i erhvervsudviklingsforeninger, er fastlagtpå baggrund af en generel vurdering af de forskellige aktivers typiske risici og likviditet. Hertilkommer, at værdiansættelsen af de aktiver, der er omfattet af bestemmelsen, er enkel og gennemsig-tig.Det foreslåedestk. 8implementerer artikel 9, stk. 10, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen medfører, athvis en forvalter tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i medfør af lov om finan-siel virksomhed, finder alene kravene i de foreslåede stk. 5, 7 og 10 samt regler udstedt med hjem-mel i det foreslåede stk. 9 anvendelse.

Det foreslåedestk. 9implementerer artikel 9, stk. 9, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen giver Finans-tilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder hvor-dan risici kan afdækkes ved brug af erhvervsansvarsforsikringer.Det foreslåedestk. 10fastsætter, at Finanstilsynet kan fastsætte et højere krav til kapitalgrundlagend det af forvalteren fastsatte. Formålet med bestemmelse er at medvirke til at sikre, at det er Fi-nanstilsynets vurdering, der er afgørende, såfremt Finanstilsynets vurderer, at forvalteren ikke harfastsat et tilstrækkeligt højt krav til kapitalgrundlaget.Endelig fastsætter det foreslåedestk. 11,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for indbe-retning af kapitalgrundlaget.Til § 17Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 11 i FAIF-direktivet. Det foreslåedestk. 1fore-skriver, at Finanstilsynet inddrager en forvalters tilladelser helt eller delvist, hvis forvalteren anmo-der om dette, forvalteren har opnået tilladelserne på baggrund af urigtige oplysninger eller på andenuredelig vis, forvalteren ikke længere opfylder betingelserne for at få en tilladelse, forvalteren gørsig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler, der er udstedt imedfør af loven, forvalterens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter tilladelsensmeddelelse, forvalterens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder, forvalteren ikkelængere overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a,såfremt forvalteren har tilladelse hertil, eller tilladelsen ikke længere kan opretholdes som følge afanden lovgivning.Det foreslåedenr. 6hjemler, at en forvalter kan indstille sin virksomhed helt i en periode på op til 6måneder uden, at Finanstilsynet inddrager forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde.Inddragelse af en forvalters tilladelse kan blive aktuel, når blot en af de i bestemmelsen nævnte si-tuationer indtræder. En afgørelse om inddragelse af en forvalters tilladelse er af indgribende karak-ter for forvalteren og de alternative investeringsfonde, der har valgt forvalteren. Medmindre forhol-det er af meget væsentlig karakter, eller inddragelsen sker efter anmodning fra forvalteren, forud-sættes det derfor, at inddragelse af tilladelse typisk kun bliver aktuel efter, at der har været givetfrist til berigtigelse af forholdet, og at dette ikke er sket.Til § 18Den foreslåede § 18 gennemfører artikel 12, stk. 1, og dele af artikel 12, stk. 3, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1indeholder en række krav til en forvalter af alternative investeringsfondes virk-somhed, som skal sikre, at forvalteren driver sin virksomhed på en redelig måde og med passendeomhu.Forvalteren skal efter det foreslåedenr. 1til enhver tid udøve sin virksomhed i overensstemmelsemed redelig forretningsskik og god praksis inden for forvaltningsområdet. Kravet i bestemmelsen eret dynamisk krav, som over tid vil ændres i takt med standarden for, hvad god skik og praksis erændres.

Det foreslåedenr. 2indeholder et krav om, at forvalteren til enhver tid skal råde over og effektivtanvende de ressourcer og procedure (teknik, mandskab, forretningsgange m.v.), der er nødvendigefor at udføre sin virksomhed. Ved »effektiv anvender« forstås, at forvalteren skal anvende sine res-sourcer til gavn for de alternative investeringsfonde. Forvalteren kan således ikke tilbyde typer afforvaltning, som forvalteren ikke har mandskab og forretningsgange til at gennemføre på en for deforvaltede fonde tilfredsstillende måde.Forvalteren skal efter det foreslåedenr. 3til enhver tid træffe alle rimelige foranstaltninger for atundgå interessekonflikter. Det er ikke et absolut krav om, at alle mulige foranstaltninger skal fore-tages, idet der med »rimelige foranstaltninger« menes foranstaltninger, som er både praktisk ogøkonomisk mulige. Er det ikke muligt for forvalteren at undgå interessekonflikter, skal forvalterenhåndtere dem på en passende måde.Efter det foreslåedenr. 4skal forvalteren til enhver tid oplyse de forvaltede alternative investerings-fonde, investorerne i disse og eventuelle andre berørte parter om mulige interessekonflikter for atforhindre, at de får negativ indflydelse på de forvaltede fonde eller investorerne i disse interesser,samt for at sikre, at fondene behandles retfærdigt. Andre berørte parter kan f.eks. være en långiver.En sådan oplysning skal gives så konkret, at investorerne m.v. kan bedømme interessekonfliktensart og hvilke forholdsregler, de eventuelt skal tage for at undgå mulige skadevirkninger. Det er bl.a.altid relevant at oplyse investorerne om interessekonflikter i de situationer, hvor det er sandsynligt,at investorerne vil træffe forholdsregler for at undgå skadevirkninger.Det foreslåedenr. 5indeholder et krav om, at forvalteren til enhver tid skal overholde alle gældenderegler, så forvalteren bedst muligt kan varetage interesserne for de forvaltede alternative investe-ringsfonde, investorerne og markedernes integritet. Forvalteren pålægges således ud over at skullevaretage de forvaltede fonde og disses investorers interesse, også at agere på en måde, så markeder-nes integritet ikke kompromitteres.Endeligt indeholder det foreslåedenr. 6et krav om, at forvalteren til enhver tid skal behandle alleinvestorerne i de forvaltede alternative investeringsfonde retfærdigt.Det foreslåedestk. 2indeholder en regel om, at ingen investor i en alternativ investeringsfond mågives fortrinsbehandling i forhold til de andre investorer, medmindre en sådan fortrinsbehandlingklart er beskrevet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.Kravet om, at en eventuel forskelsbehandling klart skal være beskrevet i fondens vedtægter ellerfondsbestemmelser, skal medvirke til at sikre, at investorerne, hvis forskelsbehandling sker, tydeligtinformeres om, at der er nogle investorer, der har særlige rettigheder. Et eksempel på investorermed særlige rettigheder kunne være, at investorer, der har investeret mere end et fastsat beløb i denalternative investeringsfond, betaler et lavere forvaltningshonorar.Det foreslåedestk. 3indeholder en hjemmel til Finanstilsynet til at udstede nærmere regler for de ide foreslåede stk. 1 og 2 omhandlende forhold. Hjemlen til Finanstilsynet skal sikre, at tilsynet kanimplementere de regler, som det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede på området.Til § 19

Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 2, i FAIF-direktivet.Efter den foreslåede § 19 må en forvalter af alternative investeringsfonde med tilladelse til skøns-mæssig porteføljepleje ikke på vegne af kunderne investere i de alternative investeringsfonde, somforvalteren forvalter, medmindre den enkelte kunde skriftligt har accepteret dette. Kundens acceptkan være en generel accept af, at forvalteren investerer kundens midler i sådanne fonde. Kravet omat kunderne skal acceptere, at deres midler investeres i fonde, som forvalteren forvalter, skal sikre,at kunderne får mulighed for at vurdere, om forvalteren er tilstrækkeligt uafhængig af de pågælden-de fonde.Til § 20Den foreslåede § 20 gennemfører artikel 13 og dele af bilag II i FAIF-direktivet.Efter den foreslåede § 20, stk. 1, skal forvaltere have en aflønningspolitik og -praksis, som er ioverensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, dvs. en lønpolitik, som ikketilskynder til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, reglerne eller vedtægterne forde alternative investeringsfonde, som forvaltes. Endvidere skal aflønningspolitikken være i overens-stemmelse med forretningsstrategien, målsætningerne, værdierne og interesserne hos forvalteren ogde alternative investeringsfonde, som forvaltes, og investorerne i disse fonde, ligesom aflønningspo-litikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter. Bestemmelsen vil blivesuppleret med mere detaljerede regler, som fastsættes i bekendtgørelsesform, jf. det foreslåede § 20,stk. 11.Den personkreds, der som udgangspunkt skal være omfattet af aflønningsreglerne, herunder denkommende bekendtgørelses krav til forvalteres lønpolitik, er medlemmer af ledelsen og andre ansat-te, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for deforvaltede alternative investeringsfonde (»væsentlige risikotagere«). Medlemmer af ledelsen omfat-ter både medlemmer af det øverste ledelsesorgan, medlemmer af det centrale ledelsesorgan og med-lemmer af direktionen, jf. det foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3. Mens medlemmer af forvalterens ledelsealtid vil være omfattet af reguleringen, er andre ansatte alene omfattet, hvis de er væsentlige risiko-tagere. Væsentlige risikotagere vil typisk omfatte de personer, der sammen med direktionen delta-ger i den daglige ledelse af forvalteren, herunder f.eks. partnere, ledelsen af den del af organisatio-nen, som beskæftiger sig med portefølje management, herunder ansatte, der har væsentlig beslut-ningskompetence i forhold til de forvaltede alternative investeringsfondes opkøb og frasalg af akti-viteter (herunder de såkaldte key investment executives), ledelsen af den del af organisationen, sominvesterer forvalterens eller de forvaltede alternative investeringsfondes egne midler, ansatte, somvia finansielle instrumenter kan tage en væsentlig risiko på forvalterens eller de forvaltede investe-ringsfondes vegne for egne midler, ledelsen af den del af organisationen, som forestår kontrol afoverholdelse af grænser for risikotagning, og øvrige ansatte, som kan påføre forvalteren eller deforvaltede alternative investeringsfonde væsentlige kreditrisici. Der er ikke tale om en udtømmendeliste over hvilke personer, der kan anses som væsentlige risikotagere, men forvalteren skal som mi-nimum overveje de anførte persongrupper. Endvidere skal forvalteren også overveje, hvorvidt per-soner, hvis samlede løn inklusive pension ligger inden for samme aflønningsniveau som ledelsen,også skal inddrages i forvalterens overvejelser over, om der er tale om væsentlige risikotagere, jf.også bilag II, nr. 1, i FAIF-direktivet. Det er dog et afgørende kriterium, at forvalteren vurderer, atden pågældende har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for deforvaltede alternative investeringsfonde. Hvis forvalteren forvalter mere end én alternativ investe-

ringsfond, kan forvalteren vurdere, at den enkelte væsentlige risikotager kun anses for risikotagerfor så vidt angår den eller de alternative investeringsfonde, hvor den pågældende har væsentlig ind-flydelse på risikoprofilen, jf. endvidere bemærkningerne til det foreslåede stk. 2, nr. 3.Det følger endvidere af bilag II, nr. 1, litra e, i FAIF-direktivet, at særligt for så vidt angår ansatte ikontrolfunktioner, eksempelvis intern revision og compliance-funktioner m.v., må disses eventuellevariable løn ikke være afhængig af resultatet i den afdeling eller det område, som disse personerkontrollerer. Endvidere følger det af bilag II, nr. 1, litra f, at lønpolitikken for disse ansatte er under-lagt direkte tilsyn af aflønningsudvalget. Lønpolitikken for disse personer vil derfor skulle indehol-de nogle særlige begrænsninger i den forbindelse. Bekendtgørelsen, som forventes udstedt i medføraf den foreslåede § 20, stk. 11, vil indeholde nærmere regler herom.Forslaget tilstk. 2tager ligesom de øvrige bestemmelser i § 20 udgangspunkt i, at det er forvalte-rens pligt at sikre sig, at lovens krav overholdes. Der er tale om en offentligretlig regulering af for-valterens pligter, som imidlertid vil have indflydelse på forvalterens mulighed for at indgå aftalerom variabel løn med medlemmer af ledelsen og andre væsentlige risikotagere.Det foreslåedestk. 2, nr. 1,fastsætter et loft således, at den variable løn til medlemmer af ledelsenikke må overstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension. Forvalteren kanvælge, at den variable løndel skal variere i forhold til de omfattede ledelsesorganer (det øverste le-delsesorgan, det centrale ledelsesorgan og direktionen) og medlemmerne heraf. Den variable løndelkan dog ikke overstige den i forslaget fastsatte procentsats. Loftet fastsættes på baggrund af denpolitiske aftale om aflønning, jf. pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.For andre væsentlige risikotagere foreslås det istk. 2, nr. 2,at forvalteren selv skal fastsætte et så-dan loft. Loftet kan variere afhængig af den pågældende ansattes aktiviteter m.v.Forslaget til stk. 2, nr. 1 og 2, er i overensstemmelse med pkt. 4.1. i EU-Kommissionens henstillingom aflønning i den finansielle sektor, hvorefter der skal være et loft for den variable løndel samtpkt. 4.2. i henstillingen og FAIF-direktivets bilag II, nr. 1, litra j, hvorefter der skal være en passen-de balance mellem variable og faste løndele, således at den faste løndel er tilstrækkelig høj til, at deter muligt at føre en fleksibel bonuspolitik og for at sikre, at medarbejdernes privatøkonomi ikkeskal være afhængig af, at de opnår deres bonus. Overholdelsen af grænsen for variabel løn skal ses iforhold til det indkomstår, hvor medarbejderen optjener den variable løn (»beregningsåret«).Det foreslåedestk. 2, nr. 3,gennemfører bilag II, nr. 1, litra m, i FAIF-direktivet. Ifølge direktivbe-stemmelsen skal mindst 50 pct. af en eventuel variabel løn til ledelsen eller andre væsentlige risiko-tagere bestå af andele, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i de forvaltede alter-native investeringsfonde eller af tilsvarende instrumenter, der afspejler de forvaltede alternativeinvesteringsfondes værdi. Det forventes, at European Securities and Markets Authority (ESMA) ide retningslinjer, som udarbejdes efter artikel 13, stk. 2, i FAIF-direktivet, vil tage stilling til hvilkeinstrumenter, der kan anses for at afspejle de forvaltede alternative investeringsfondes værdi. Fi-nanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn så vidt muligt tage højde for de retningslinjer, der måtteforeligge fra ESMA.Det foreslås på baggrund heraf i stk. 2, nr. 3, at forvalteren med forbehold for de forvaltede alterna-tive investeringsfondes retlige struktur, fondsregler og vedtægter skal sikre sig, at mindst 50 pct. afen variabel løndel til medlemmer af ledelsen og væsentlige risikotagere på tidspunktet for beregnin-

gen heraf skal bestå af andele, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i de alterna-tive investeringsfonde eller disses modervirksomhed, der ejer den enkelte fond fuldt ud, eller i in-strumenter, der afspejler de alternative investeringsfondes værdi (i det følgende samlet betegnet»kapitalandele og instrumenter m.v.«).Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i forhold til én eller en del af de forvalte-de fonde (dvs. kun kan påvirke risikoprofilen for én eller en del af de forvaltede fonde) udstedes derkun kapitalandele og instrumenter m.v. i den eller de fonde, som den pågældende er udpeget somvæsentlig risikotager i forhold til, jf. tillige bemærkninger til det foreslåede stk. 1 ovenfor. Hvis enforvalter f.eks. forvalter fond x, y og z, og medarbejderen kun er væsentlig risikotager i forhold tilfond x, udstedes der alene kapitalandele og instrumenter m.v. i fond x. Er medarbejderen væsentligrisikotager i forhold til både fond x og fond y, udstedes halvdelen af de krævede kapitalandele oginstrumenter m.v. i hver af fondene x og y. Andelen af kapitalandele og instrumenter m.v. fordelessåledes forholdsmæssigt i de fonde, som den pågældende er væsentlig risikotager i forhold til.Muligheden for at opfylde kravet i det foreslåede stk. 2, nr. 3, med kapitalandele og instrumenterm.v. i den alternative investeringsfonds modervirksomhed, som er 100 pct. ejer af den alternativeinvesteringsfond, er indsat, fordi det i visse koncernkonstruktioner vil være mest hensigtsmæssigtpå grund af modervirksomhedens interesse i at bevare sit 100 pct.’s ejerskab.For så vidt angår instrumenter knyttet til kapitalandele fremgår det ikke nærmere af FAIF-direktivet, hvad der skal forstås herved. Det må antages, at dette f.eks. omfatter aktiebaserede in-strumenter som fantomaktier, der baserer sig på markedsværdien af aktierne, samt andre instrumen-ter, der baserer sig på værdien af kapitalandele. Det må ligeledes antages, at begrebet eksempelvisomfatter aktieoptioner og optioner vedrørende andre kapitalandele. Aflønning med optioner vedrø-rende kapitalandele eller lignende instrumenter er dog for medlemmer af ledelsen begrænset til atudgøre maksimalt 12,5 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension, jf. bemærknin-gerne til forslagets § 20, stk. 3. For så vidt angår tilsvarende instrumenter, der afspejler de forvalte-de alternative investeringsfondes værdi, må disse instrumenter have en tabsabsorberingskapacitet,der er sammenlignelig med andele, kapitalandele og instrumenter baseret på værdien af kapitalande-le. Hvis der benyttes instrumenter, der baseres på værdiansættelse fra en tredjepart, er det afgøren-de, at denne tredjepart er uvildig og uafhængig.Kravet om at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af kapitalandele og instrumenter m.v.,skal ses i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel (beregningstidspunktet), jf.bemærkningerne til det foreslåede stk. 2, nr. 4, hvor der gives et eksempel på samspillet mellemreglerne i de foreslåede stk. 2, nr. 3 og 4. Ved »beregningstidspunktet« forstås det tidspunkt, hvoropgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregnin-gen af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem forvalteren og den pågældende mod-tager (ledelsesmedlem og væsentlig risikotager), foretages. Ved fordelingen af den beregnede vari-able løndel på henholdsvis kontanter og kapitalandele og instrumenter m.v. skal værdiansættelsen afde pågældende kapitalandele og instrumenter m.v. ske efter anerkendte værdiansættelsesprincipper,som eksempelvis Black-Scholes modellen.Det foreslås på baggrund af bilag II, nr. 1, litra m, i FAIF-direktivet, at minimumskravet om, atmindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af kapitalandele og instrumenter m.v. ikke finder an-vendelse, hvis forvaltningen af alternative investeringsfonde udgør mindre end 50 pct. af den sam-lede portefølje, som forvaltes af forvalteren. En væsentlig del af den variable løn skal således stadig

bestå af kapitalandele og instrumenter m.v., men en væsentlig del udgør i disse situationer ikkenødvendigvis 50 pct. Det må vurderes i den konkrete situation, hvad der forstås ved en væsentligdel. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor stor en andel af den forvaltede portefølje, der udgøres afalternative investeringsfonde. Hvis alternative investeringsfonde udgør mindre end 50 pct. af enforvalters portefølje, kan forvalteren herudover samtidig have tilladelse som investeringsforvalt-ningsselskab, for at en del af den resterende del af porteføljen kan udgøres af UCITS. Forvalterenvil så i egenskab af også at være et investeringsforvaltningsselskab være omfattet af aflønningsreg-lerne for investeringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksomhed. Herudover kan forvalte-ren have tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje.Det foreslåede stk. 2, nr. 3, skal ses i sammenhæng med forslagets stk. 4, hvorefter forvalteren skalsikre sig, at kapitalandele og instrumenter m.v. der overdrages til medlemmer af ledelsen og andrevæsentlige risikotagere som en del af den variable løn i medfør af det foreslåede stk. 2, nr. 3, ikkemå afhændes af disse personer i en passende periode, samt at disse personer ikke må foretage enafdækning af den risiko, der knytter sig til disse kapitalandele og instrumenter m.v. Forslaget følgeraf bilag II, nr. 1, litra m og q, i FAIF-direktivet og er udtryk for, at man vil sikre, at medlemmer afledelsen og de ansatte, som anses for væsentlige risikotagere, har samme økonomiske incitamentersom en langsigtet investor. Såfremt f.eks. et medlem af ledelsen i en forvalter modtager en variabelløn, hvoraf halvdelen består af eksempelvis kapitalandele i en alternativ investeringsfond, som for-valtes af forvalteren, må det antages, at ledelsesmedlemmets interesse i, at kursen på kapitalandele-ne i fonden stiger øges. Tilsvarende må det antages, at interessen heri udstrækkes over en længereperiode, hvis det ikke er muligt for ledelsesmedlemmet at afhænde kapitalandelene i en passendeperiode, fastsat af forvalteren. I det tilfælde, hvor aflønningen sker i kapitalandele eller afledte in-strumenter, har ledelsesmedlemmet ligeledes i samme periode en interesse i, at kursen på kapitalan-delen ikke falder.Den forslåedestk. 2, nr. 4,gennemfører bilag II, nr. 1, litra n, i FAIF-direktivet og pkt. 4.3. i EU-Kommissionens henstilling om aflønning i den finansielle sektor. Det foreslås, at forvalteren skalsikre sig, at udbetaling af mindst 40 pct. af den variable løn skal udskydes over en periode påmindst 3 år med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet, for medlemmer af ledelsen mindst4 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af udskydelsespe-rioden. Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af den variable løn skal udskydespå samme måde. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et større beløb skal beløbet ses i sam-menhæng med den pågældendes løn og risikoprofil i øvrigt.Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal forstås således, at udbetalingen af den udskudte delaf den variable løn først kan påbegyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (beregningstids-punktet). Det betyder, at den del af den beregnede variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales iumiddelbar forlængelse af beregningen. Ved »beregningstidspunktet« forstås det tidspunkt, hvoropgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregnin-gen af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem forvalteren og den pågældende mod-tager (ledelsesmedlem og væsentlig risikotager), foretages. Endvidere forudsættes det i bestemmel-sen, at den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller med mindst 1 års mellemrum, dader skal være et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne harændret sig, således at den udskudte del af den variable løn ikke skal udbetales helt eller delvist.Hvis den alternative investeringsfonds (resterende) livscyklus er kortere end 3 år, henholdsvis 4 år,tilpasses udskydelsesperioden til fondens livscyklus og indløsningspolitik.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en variabel løn, der baserer sig på kortsigtede resultater,eksempelvis resultater opnået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver justeret for derisici, der viser sig ved den pågældende investering i årene efter. Da tidshorisonten for de forvaltedealternative investeringsfondes realisering af fortjenester og tab som følge af forskellige typer af ak-tiviteter varierer, skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbetalingen af en del afden relaterede variable løn til den pågældende modtager, der har været involveret i aktiviteterne.Udskydelse af udbetalingen af som minimum mellem 40 og 60 pct. af den beregnede variable løn-del, medvirker til at sikre, at de forvaltede alternative investeringsfonde får mulighed for at justerefor de langsigtede virkninger, som en given investering medfører.Da det er tanken bag bestemmelsen at begrænse muligheden for at opnå en variabel løn på baggrundaf en kortsigtet indsats eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgivende, skal be-stemmelsen endvidere ses i sammenhæng med forslaget til stk. 5. Det foreslås i stk. 5, at forvalterenskal sikre sig, at udbetaling af den udskudte del af den variable løn til medlemmer af ledelsen ogandre væsentlige risikotagere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningenaf den variable løn, fortsat er opfyldt, herunder at forvalterens eller den alternative investerings-fonds økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen afden variable løndel. Den periode, der ligger til grund for beregningen, må gerne strække sig overmere end et år.Med forslaget til stk. 2, nr. 4, fastslås det endvidere, at den del af den variable løn, der skal udsky-des, skal udskydes med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slutningen af perioden,over mindst 3 år – dog for et medlem af ledelsen i mindst 4 år. Det er muligt for forvalteren at aftaleen længere periode med den pågældende modtager, hvis forvalteren eksempelvis vurderer, at derisici, der er knyttet til denne modtagerens aktiviteter, har en længere tidshorisont end 3 år. Det erdog ikke muligt at aftale en kortere periode end 3 år (4 år for medlemmer af ledelsen). Endvidereskal bestemmelsen forstås således, at det er muligt for forvalteren at aftale med modtageren, at derudskydes mere end en tredjedel om året, således at der eksempelvis i det sidste år i stedet udbetalesto tredjedele. Det er således alene et mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig over årene.Bestemmelsen om udskydelse gælder også for den del af den variable løn, der består af kapitalande-le og instrumenter m.v., jf. forslaget til stk. 2, nr. 3. I det følgende gennemgås et eksempel på sam-spillet mellem forslaget til stk. 2, nr. 3 og 4. Eksemplet tager udgangspunkt i, at der i forlængelse afår 0, dvs. beregningsåret, udbetales en fast grundløn inklusive pension på 2 mio. kr. til en direktør,dvs. et medlem af ledelsen i en forvalter. På baggrund af en forudgående aftale med forvalteren ud-gør direktørens variable løndel 1 mio. kr. dette år.Som følge af forslaget til § 20, stk. 2, nr. 1, må den variable løndel maksimalt udgøre 50 pct. af denfaste grundløn på 2 mio. kr., når der er tale om et medlem af ledelsen. Den beregnede variable lønpå 1 mio. kr. overholder derfor grænsen. Ifølge forslaget til § 20, stk. 2, nr. 3, skal mindst 50 pct. afden variable løndel – dvs. 500 t.kr. – bestå af eksempelvis kapitalandele. Det følger endvidere af detforeslåede § 20, stk. 4, at når disse kapitalandele er overdraget til ledelsesmedlemmet, må ledelses-medlemmet ikke afhænde disse i en fastsat passende periode.Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktøren er tale om en større variabel løndel,hvorfor 60 pct. af den variable løndel skal udskydes over en periode på mindst 4 år, og at der udbe-tales med en ligelig fordeling over årene, jf. forslaget til § 20, stk. 2, nr. 4. Der skal således udsky-des mindst 600 t.kr af de beregnede 1 mio. kr., som fordeles ligeligt over en periode på mindst fire

år – dvs. 150 t.kr. pr år. Det vil sige, at den del af den beregnede variable løn, der ikke skal udsky-des i medfør af det foreslåede stk. 2, nr. 4, kan udbetales i forlængelse af beregningen.Det følger af bilag II, nr. 1, litra m, i FAIF-direktivet, at kravet, om at mindst halvdelen af den vari-able løn skal bestå af kapitalandele og instrumenter m.v. både skal finde anvendelse i forhold til dendel af den beregnede variable løn, der udskydes og den del, der udbetales i forlængelse af beregnin-gen. Det vil sige, at forvalteren ikke kan nøjes med alene at udskyde den kontante del af den variab-le løn. Det forventes, at de kommende retningsliner fra ESMA vil være i overensstemmelse hermed.De ovenstående krav i lovforslaget kan opfyldes ved udbetaling af den variable løn, der relaterer sigtil følgende år:Skema 1Løndelder År 0År 1udbetales(beregningsåret)200 t.kr.75 t.kr.Kontant75 t.kr.Kapitalandele200 t.kr.400 t.kr.150 t.kr.I alt

Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den variable løn beregnes (beregningsåret), udbe-tales 200 t.kr kontant og overdrages kapitalandele til en værdi af 200 t.kr. til direktøren, svarende til40 pct. af den samlede variable løn på 1 mio. kr.I forhold til antallet af kapitalandele, der skal udskydes, skal der tages udgangspunkt i værdien afkapitalandelene på beregningstidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Der skal på dettetidspunkt foretages en beregning af, hvor mange kapitalandele direktøren ville få overdraget for etbeløb svarende til 500 t.kr i dette år. Der overdrages dog alene kapitalandele til en værdi af 200 t.kr.For så vidt angår de kapitalandele, der modsvarer de resterende 300 t.kr, og hvis overdragelse skalske over de fire følgende år, bærer direktøren således risikoen for, at disse kapitalandeles værdi æn-dres hen over udskydelsesperioden.Både den del af kapitalandelene, som overdrages til direktøren i forlængelse af beregningen for år 0og den del af kapitalandelene, der først overdrages til direktøren i år 1-4 skal underlægges en pas-sende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan afhændes af direktøren, jf. den i forslaget til §20, stk. 4, nævnte tilbageholdelsesperiode. Det vil sige, at både den del af kapitalandelene, deroverdrages efter beregningen i forlængelse af år 0, og den udskudte del af kapitalandelene, der førstoverdrages til direktøren i forlængelse af år 1, herefter skal underlægges en af forvalteren fastsatpassende tilbageholdelsesperiode, hvor direktøren ikke kan afhænde disse. Tilsvarende gælder forden udskudte del af kapitalandelene, som først overdrages til direktøren i forlængelse af år 2, 3 og 4.Det er forvalteren, der vurderer, hvad der skal forstås ved en passende periode i overensstemmelsemed det foreslåede § 20, stk. 4.Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil, som følge af forslaget til § 20, stk. 3, alene 12,5 pct.af den faste grundløn inklusive pension (i dette eksempel svarende til 25 pct. af den variable løn,dvs. 250 t.kr.) kunne bestå af aktieoptioner eller tilsvarende instrumenter. Det betyder, at aktieopti-oner alene kan udgøre, hvad der svarer til halvdelen af værdien af de i skema 1 ovenfor beregnedekapitalandele – i alt 250 t.kr. Som ved kapitalandele skal der ved aktieoptioner, der skal udskydes,

tages udgangspunkt i værdien på beregningstidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Derskal på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange aktieoptioner direktøren ville få over-draget for et beløb svarede til 250 t.kr. Der overdrages dog alene aktieoptioner svarende til en værdiaf 100 t.kr. i forlængelse af beregningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne skal ske efter aner-kendte værdiansættelsesprincipper, såsom Black-Scholes modellen. For så vidt angår de aktieoptio-ner, der modsvarer de resterende 150 t.kr., og hvis overdragelse skal ske over de 4 følgende år, bæ-rer direktøren således risikoen for, at disse aktieoptioners værdi ændres hen over udskydelsesperio-den.De ovenstående krav kan opfyldes ved udbetaling af den variable løn, der relaterer sig til følgendeår:Skema 2Løndel derudbetalesKontantKapitalandeleAktieoptionerI alt

I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gælder den tilsvarende bestemmelse i forsla-get til § 20, stk. 4, hvorefter forvalteren skal fastsætte en passende periode, hvori direktøren ikkekan udnytte eller afhænde de aktieoptioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis vil de ak-tieoptioner, som direktøren modtager efter udløbet af år 1, ikke kunne udnyttes eller afhændes førden af forvalteren fastsatte tilbageholdelsesperiode er udløbet.Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i det foreslåede stk. 2, nr. 4, betyder, at den fak-tiske variable løn, som direktøren får rådighed over i et givent indkomstår, både består af den i åretudbetalte del af den beregnede variable løn samt den del af den udskudte variable løn fra tidligereindkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil sige, at den samlede udbetalte variable løn,der relaterer sig til et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den fast løn inklusive pension idette indkomstår, uden at dette vil være i strid med grænsen på 50 pct. i det foreslåede § 20, stk. 2,nr. 1.Kravet om udskydelse i det foreslåede stk. 2, nr. 4, rejser nogle spørgsmål i forhold til, hvornårmodtageren skal beskattes. Det skatteretlige udgangspunkt er, at en indtægt beskattes, når modtage-ren har erhvervet endelig ret til indtægten (retserhvervelsestidspunktet). Forslaget om udskydelse afen del af den variable løn, skal ses i sammenhæng med kravet i det foreslåede stk. 5 om, at forvalte-ren i aftalen med modtageren skal sikre sig, at udbetalingen af den udskudte del af den variable løner betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat eropfyldt ved udbetalingen af den udskudte del samt betinget af, at forvalterens eller den alternativeinvesteringsfonds økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for be-regningen af den variable løndel.Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 5, at forvalteren knytter betingelser til aftalen omden udskudte variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidtaftalen bliver gennemført, eksempelvis opfyldelsen af økonomiske mål. En aftale med modtageren,

der indeholder en sådan reel usikkerhed omkring aftalens gennemførelse, og hvor betingelserne forudbetalingen af den udskudte del ikke er betingelser, som modtageren selv har kontrol over, vil ud-skyde den skattemæssige retserhvervelse indtil betingelserne er opfyldt. Modtageren vil i sådannetilfælde ikke skulle beskattes af den udskudte del af den variable løn, før den er endeligt(rets)erhvervet. Det beror på en konkret vurdering i forhold til den enkelte lønaftale, om betingel-serne er af en sådan karakter, at der foreligger en reel usikkerhed om, hvorvidt disse opfyldes. I for-hold til beregning af feriegodtgørelse af den udskudte variable løndel fremgår det af ferieloven, atdette alene sker i forhold til indkomstskattepligtige beløb.Det foreslås istk. 2, nr. 5,at forvalteren skal sikre sig, at denne kan undlade at udbetale en variabelløndel helt eller delvist til et medlem af ledelsen og andre væsentlige risikotagere, såfremt forvalte-ren på tidspunktet for udbetalingen af den variable løn ikke overholder kravene til kapitalgrundlag iden foreslåede § 16, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.Forslaget gennemfører bilag II, nr. 1, litra o, i FAIF-direktivet hvorefter variabel løn kun udbetales,hvis den er bæredygtig i lyset af den økonomiske situation for forvalteren som helhed. Bestemmel-sen er ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund af bestemmelsen får reduceret deres vari-able løn helt eller delvist, får udbetalt den resterende del af den variable løn på et senere tidspunkt,såfremt der ikke længere er nærliggende risiko for, at forvalteren ikke overholder kravene til kapi-talgrundlag herved.Det foreslås istk. 2, nr. 6,at forvalteren skal sikre sig, at forvalteren ikke udbetaler variabel løn tilmedlemmer af ledelsen, såfremt forvalteren i den periode, som aftalen om den variable løn vedrørerog indtil tidspunktet for beregningen heraf, får en frist fra Finanstilsynet efter den foreslåede § 16om opfyldelse af kravet til kapitalgrundlag. Forslaget betyder, at forvalteren skal aftale med med-lemmer af ledelsen, at disses ret til variabel løn bortfalder, såfremt Finanstilsynet, i den periodehvor aftalen løber og indtil tidspunktet for beregningen af den variable løn, stiller en frist for opfyl-delse af kravet til kapitalgrundlag efter lovens § 16. Retten til den variable løn vil således ikke gen-opstå, såfremt forvalteren opfylder kravet til kapitalgrundlag inden udløbet af den af Finanstilsynetfastsatte frist til opfyldelse af kapitalgrundlag.Bilag II, nr. 1, litra m, i FAIF-direktivet giver mulighed for, at det enkelte land kan forbyde ellerbegrænse, at forvaltere anvender visse typer af instrumenter helt eller delvist som variabel løn.Denne mulighed er som følge af den danske politiske aftale om aflønning i den finansielle sektormed forslaget tilstk. 3anvendt i forhold til medlemmer af ledelsen. Det foreslås, at der i stk. 3 ind-sættes en bestemmelse om, at optioner vedrørende kapitalandele (f.eks. aktieoptioner) eller lignendeinstrumenter højst må udgøre 12,5 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension tilmedlemmer af ledelsen. Grænsen på 12,5 pct. skal ses i forhold til optionernes værdi på tidspunktetfor beregningen af den variable løn (beregningstidspunktet). Den faktiske værdi af optionerne påudnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt større eller væsentligt mindre. Bestemmelsen be-tyder, at i de tilfælde, hvor forvalteren alene ønsker at tildele variabel løn i form af aktieoptioner,kan medlemmer af ledelsen alene modtage op til 12,5 pct. af den faste løn i variabel løn. Begræns-ningen på brugen af optioner til medlemmer af ledelsen udelukker ikke forvalteren fra, ud over attildele optioner, samtidig at tildele anden form for variabel løn til disse personer, når blot grænsenpå 50 pct. i det foreslåede stk. 2, nr. 3, overholdes. Ved »lignende instrumenter« i det foreslåede stk.3 sigtes på optioner af enhver type, der er knyttet op på kapitalandele eller værdien heraf, og andreinstrumenter, der i lighed med optioner vedrørende kapitalandele kan have en struktur, der kan med-føre overdreven risikotagning.

Den forslåedestk. 4gennemfører bilag II, nr. 1, litra m og q, i FAIF-direktivet. Det foreslås, at for-valteren skal sikre sig, at kapitalandele og instrumenter m.v., der overdrages til medlemmer af le-delsen og andre væsentlige risikotagere som en del af den variable løn i medfør af det foreslåedestk. 2, nr. 3, ikke må afhændes af disse personer i en passende periode efter overdragelsen, og atdisse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig til disse kapitalandelem.v. Forslaget til stk. 4 understøtter forslaget i stk. 2, nr. 3, om, at mindst halvdelen af den variableløn skal udbetales i kapitalandele og instrumenter mv. med det formål at sikre, at medlemmer afledelsen og de øvrige væsentlige risikotagere har samme økonomiske incitamenter som en langsig-tet investor. Forpligtelsen til ikke at afhænde kapitalandele og instrumenter m.v. i en af forvalterennærmere fastsat periode samt til i samme periode ikke at foretage risikoafdækning heraf reguleres iaftalen mellem modtageren og forvalteren.Forvalteren skal i forhold til det enkelte medlem af ledelsen og den enkelte væsentlige risikotagervurdere, hvad der må anses for en passende periode. Det hensyn, der skal varetages ved en sådanpassende tilbageholdelsesperiode er, at forvalterens mere langsigtede interesser på denne måde til-godeses, jf. bemærkningerne til forslagets stk. 2, nr. 3. Se endvidere bemærkningerne til forslagetsstk. 2, nr. 4, hvor der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i de foreslåede stk. 2,nr. 3 og 4.Med kravet om at modtageren ikke må afdække den risiko, der knytter sig til de modtagne kapital-andele og instrumenter m.v. menes, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en aftale med tred-jemand om, at såfremt modtagerens variable løn som følge af instrumenternes fald i værdi blivermindre end på beregningstidspunktet, vil tredjemand skulle godtgøre den mistede del af den variab-le løn.Forslaget tilstk. 5gennemfører bilag II, nr. 1, litra o, i FAIF-direktivet og pkt. 4.4. i EU-Kommissionens henstilling om aflønning i den finansielle sektor. Det følger af FAIF-direktivet, atden udskudte del af den variable løn alene udbetales eller overdrages, såfremt dette er holdbart set iforhold til forvalterens økonomiske situation som helhed og er begrundet i afdelingens, den alterna-tive investeringsfonds og ansattes resultater, ligesom det angives, at den variable løn normalt bliverbetydelig mindre, når der er tale om vigende eller svigtende økonomiske resultater for forvaltereneller for de forvaltede alternative investeringsfonde med hensyn til såvel den aktuelle aflønning somnedskæringer i udbetalingen af tidligere optjente beløb. Bestemmelsen skal ses i forhold til bilag II,nr. 1, litra g og h, i FAIF-direktivet, hvorefter resultatafhængig løn skal fastsættes på grundlag af envurdering af den enkelte medarbejders resultater, resultaterne i dennes afdeling og den alternativeinvesteringsfonds resultater, og vurderingen af resultaterne skal ses i forhold til konjunktursituatio-nen og foretages inden for en flerårig ramme for at sikre, at vurderingen tager højde for resultaterneset over en længere periode. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 8.På baggrund af FAIF-direktivteksten foreslås det i stk. 5, at en forvalter skal sikre sig, at udbetalingeller overdragelse af den udskudte del af den variable løn til medlemmer af ledelsen og andre væ-sentlige risikotagere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af denvariable løn, fortsat er opfyldt. Samtidig skal udbetalingen være betinget af, at forvalterens eller dealternative investeringsfondes økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tids-punktet for beregningen af den variable løndel (beregningstidspunktet). Det skal eksempelvis ikkeifølge aftalen med forvalteren være muligt for et medlem af ledelsen eller en væsentlig risikotagerat få udbetalt den udskudte del af den kontante variable løn eller få overdraget kapitalandele og in-

strumenter m.v., der er udskudt, såfremt forvalterens økonomiske situation er væsentligt forringet,f.eks. hvis forvalteren har et væsentligt underskud på det tidspunkt, hvor den udskudte variable løn-del ifølge aftalen skulle være kommet til udbetaling. Det er alene relevant at vurdere den økonomi-ske situation i de alternative investeringsfonde, som den pågældende er væsentlig risikotager i for-hold til.Som nævnt under forslaget til stk. 2, nr. 4, er det skatteretlige udgangspunkt, at en indtægt beskat-tes, når modtageren har erhvervet endelig ret til indtægten (retserhvervelsestidspunktet). Forslagettil stk. 5 skal derfor ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 2, nr. 4. Der henvises til bemærknin-gerne til det foreslåede stk. 2, nr. 4.Det foreslåede stk. 5 skal endvidere ses i lyset af bilag II, nr. 1, litra i, i FAIF-direktivet, der anfører,at garanteret variabel løn er en undtagelse, som kun kan forekomme i forbindelse med ansættelse afnye medarbejdere og er begrænset til det første år. Det foreslåede stk. 5 gør det muligt for forvalte-ren på baggrund af lønaftalen med modtageren at undlade at betale den udskudte variable løn helteller delvist, hvis forvalterens eller de alternative investeringsfondes økonomiske situation er for-værret i den grad, som det er forudsat i lønaftalen eller hvis de kriterier, der har dannet grundlag forberegningen af den variable løn, ikke fortsat er opfyldt.Det foreslåedestk. 6gennemfører dele af bilag II, nr. 1, litra n, i FAIF-direktivet (tilbagetagelses-krav/clawback) og pkt. 4.6. i EU-Kommissionens henstilling om aflønning i den finansielle sektor.Ifølge forslaget til stk. 6 skal forvalteren sikre sig, at medlemmer af ledelsen og andre væsentligerisikotagere, der modtager variabel løn, skal tilbagebetale denne løndel helt eller delvist, hvis den erudbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, ogmodtageren er i ond tro. Krav om tilbagebetaling skal stilles under hensyn til almindelige aftale- ogansættelsesretlige principper, herunder retsgrundsætningen om condictio indebiti. Det betyder, atdet er en afgørende forudsætning for, at forvalteren kan kræve tilbagebetaling af allerede udbetaltvariabel løn, at modtageren har været i ond tro, eksempelvis i det tilfælde hvor modtageren af denvariable løn bevidst har været med til at afgive fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger tilgrund for beregningen af modtagerens variable løn.Det foreslåedestk. 7er en gennemførelse af bilag II, nr. 1, litra p, i FAIF-direktivet, der omhandlerde situationer, hvor et medlem af ledelsen eller andre væsentlige risikotagere modtager pension ef-ter en ydelsesbaseret ordning, og hvor denne pension helt eller delvist kan sidestilles med variabelløn, jf. stk. 8. Der er således ikke tale om pensionsbidragsordninger. Det følger af forslaget til stk. 7,at forvalteren skal sikre sig, at såfremt medlemmer af ledelsen eller andre væsentlige risikotageretildeles en pensionsydelse, som helt eller delvist kan sidestilles med variabel løn efter stk. 8, skalforvalteren, hvis modtageren forlader forvalteren inden pensionstidspunktet, beholde denne del afpensionsydelsen i 5 år i form af instrumenter, som nævnt i forslaget til stk. 2, nr. 3. Formålet meddenne udskudte betaling er den samme som i forslaget til stk. 2, nr. 4, om udskydelse af en del afden variable løn. Det foreslås derfor, at de foreslåede stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse.Derudover foreslås det i stk. 7, 3. pkt., at hvis modtageren er medlem af det øverste ledelsesorganeller ansat hos forvalteren ved pensionsalderen, skal forvalteren udbetale den variable del af pensi-onsydelsen til modtageren i form af de i det foreslåede stk. 2, nr. 3, nævnte instrumenter uden mu-lighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på 5 år. Da der er tale om en ydelse, der kan side-stilles med variabel løn, jf. det foreslåede stk. 8, foreslås det, at stk. 6 finder tilsvarende anvendelsepå denne udbetalte del af pensionsydelsen.

Det forslåedestk. 8definerer, hvad der forstås ved variable løndele. Det fremgår, at der ved variableløndele f.eks. forstås bonusordninger, resultatkontrakter, præferenceafkast (carried interest) og lig-nende ordninger, hvor den endelige værdi ikke er kendt på forhånd. Variable løndele kan f.eks. væ-re afhængige af udviklingen af kursen på kapitalandele eller af nærmere anførte regnskabstal. Vari-able løndele vil således bl.a. omfatte aktieoptionsprogrammer. Eksemplerne i lovteksten er ikkeudtømmende.For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer en ejer af en forvalter eller en alternativ in-vesteringsfond, forventes det, at det kommer til at fremgå af de kommende retningslinjer fra ESMA,at sådanne betalinger ikke udgør variabel løn efter aflønningsreglerne, så længe der ikke er tale omomgåelse af aflønningsreglerne.I forhold til andre betalinger fra forvalteren eller den alternative investeringsfond til medlemmer afledelsen eller væsentlige risikotagere i forvalteren og betalinger fra den alternative investeringsfondtil forvalteren, der kommer medlemmer af ledelsen eller væsentlige risikotagere i forvalteren tilgode, forventes det, at det i de kommende retningslinjer fra ESMA vil blive behandlet, hvorvidt og igivet fald i hvilket omfang sådanne betalinger anses for omfattet af begrebet variable løndele. Nårde endelige retningslinjer foreligger, vil Finanstilsynet tage stilling hertil.For så vidt angår præferenceafkast (carried interest) anses dette for variabel løn i lovens forstand,når der er tale om mere end et forholdsmæssigt pro rata standardafkast. For så vidt angår definitio-nen af præferenceafkast (carried interest) henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3, stk. 1,nr. 5.En variabel løndel vil oftest være resultatafhængig, idet der oftest vil være tale om resultatkontrak-ter, bonusordninger og lignende, men der kan også være tale om et diskretionært tildelt beløb, somikke er resultatafhængigt. På baggrund af bilag II, nr. 1, litra g, i FAIF-direktivet foreslås det istk.8, 2. pkt.,at indføre et krav om, at en variabel løndel, der er resultatafhængig, skal fastsættes pågrundlag af en vurdering af den pågældende modtagers resultater, afdelingens eller de forvaltedealternative investeringsfondes resultater og forvalterens samlede resultater. Hensigten med dettedirektivkrav er at sikre, at variabel løn ikke alene baseres på den enkeltes præstation, da dette kanhave en forstærkende virkning på den enkeltes risikoadfærd på grund af muligheden for at påvirkeegen indkomst. Forslaget sigter således til, at den variable løn derfor også skal baseres på forvalte-rens og de alternative investeringsfondes samlede resultater.Det foreslås istk. 9,at indføre en bestemmelse om, at stk. 2-8 alene finder anvendelse på ansættel-sesforhold, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster dog således, at stk. 2-8 finder anven-delse på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for overenskomstansatte, i det omfangsådanne ordninger ikke er fastsat i overenskomsten.Det fremgår af betragtning 9 i EU-Kommissionens henstilling om aflønning i den finansielle sektor,at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som arbejdsmarkedets parter har i for-bindelse med overenskomstforhandlinger. Ligeledes fremgår det af betragtning 28 i FAIF-direktivet, at FAIF-direktivet ikke berører de rettigheder, der følger af national aftale- og ansættel-sesret, ligesom det ikke berører arbejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive overens-komster i overensstemmelse med nationale love og sædvaner.

Det foreslås istk. 10at indføre en bestemmelse om, at de foreslåede stk. 2, nr. 1-4, stk. 4, 1. pkt., ogstk. 5, ikke finder anvendelse for præferenceafkast under forudsætning af, at den alternative investe-ringsfond har tilbagebetalt indskuddene samt et beløb svarende til en på forhånd fastsat forrentningaf indskuddene til investorerne, førend præferenceafkast udbetales til medlemmer af ledelsen ellerandre væsentlige risikotagere, og at det præferenceafkast, som udbetales, underlægges tilbagetagel-seskrav (»clawback«), jf. det foreslåede stk. 6, indtil den pågældende alternative investeringsfondlikvideres.Bestemmelsen er en udmøntning af FAIF-direktivets generelle proportionalitetsprincip. Det forven-tes, at det vil fremgå af ESMA’s retningslinjer vedrørende aflønning, at ESMA vurderer, at særligeaflønningsstrukturer som præferenceafkast (carried interest) anses for at iagttage hensynene bagkravene om udbetaling af 50 pct. af variabel løn i instrumenter, udskydelse og tilbageholdelse. Deter her taget i betragtning, at præferenceafkast-strukturen er sammensat på en helt særlig måde, derallerede gennem strukturen sikrer et sammenfald af interesser mellem de ledelsesmedlem-mer/væsentlige risikotagere, der medinvesterer gennem præferenceafkast-programmet, og de øvrigeinvestorer i den alternative investeringsfond.Det forventes, at det i ESMA’s retningslinjer vil være en forudsætning for ovenstående vurdering, atinvestorernes indskud skal være tilbagebetalt, at en på forhånd fastsat forrentning af indskuddene,hvis en sådan er aftalt, skal være udbetalt til investorerne (hurdle rate), ligesom præferenceafkastskal være underlagt tilbagetagelseskrav (clawback) indtil den alternative investeringsfond likvide-res, dvs. forvalteren skal have mulighed for at kræve beløbet tilbagebetalt helt eller delvist, hvisdette er udbetalt på grundlag af oplysninger, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og modtage-ren er i ond tro. Samme forudsætninger er derfor anført i det foreslåede stk. 10.ESMA’s guidelines tager alene stilling til de krav, der følger af FAIF-direktivet. I Danmark gælderyderligere krav som følge af den politiske aftale om aflønning i den finansielle sektor, som forvalte-re ligeledes er omfattet af, jf. pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger. På samme måde som ES-MA forventes at vurdere, at de ovenfor nævnte direktivkrav grundet den særlige struktur for præfe-renceafkast anses at imødekomme hensynene bag kravene, vurderes det ligeledes, at hensynene bag50 pct. loftet i den politiske aftale, hvorefter den variable aflønning til medlemmer af ledelsen ikkemå overstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension, under samme forud-sætninger anses for imødekommet via præferenceafkast-strukturen. Ved denne vurdering er der lagtafgørende vægt på både aftalestrukturen og udbetalingsstrukturen for præferenceafkast, som på væ-sentlige punkter adskiller sig fra andre bonusordninger.Aftalestrukturen for præferenceafkast er særlig, fordi investorerne selv er part i aftalen med de på-gældende ledelsesmedlemmer/væsentlige risikotagere om vilkårene for udbetaling af præferenceaf-kast, dvs. om vilkårene for udbetaling af et afkast, som overstiger et pro rata standardafkast set iforhold til den investerede kapital.Et af hensynene bag aflønningsreglerne og 50 pct. loftet er at sikre, at kapitalejerne ikke kommer tilat tabe deres indskud grundet for høje bonusser m.v., som de ikke har haft indflydelse på. For såvidt angår præferenceafkast vurderes dette hensyn til kapitalejerne/investorerne at være iagttaget viadet faktum, at de øvrige kapitalejere/investorer, som ikke kan modtage præferenceafkast, selv erpart i aftalen om præferenceafkastet og således på forhånd har accepteret vilkårene for udbetaling afpræferenceafkast, herunder f.eks. hvis der kan udbetales mere, end hvad der måtte svare til 50 pct.af et ledelsesmedlems faste grundløn inklusive pension. Der skabes således fuld gennemsigtighed

for de øvrige investorer i forhold til vilkår for udbetaling af præferenceafkast. Denne aftalestrukturmå ses i forhold til almindelig bonus, som aftales mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, hvorinvestorerne (kapitalejerne) ikke har indsigelsesret over for en bonusaftale. Endvidere vil investoreri alternative investeringsfonde i langt overvejende grad være professionelle investorer, der har godeforudsætninger for at gennemskue sådanne aftaler, herunder sammenholdt med de foreslåede § 5,stk. 4 og 7, vedrørende krav om tilladelse før der må ske markedsføring over for detailinvestorer.Udbetalingsstrukturen for præferenceafkast er særlig, fordi præferenceafkast kun kan komme tiludbetaling, hvis der opstår et meroverskud i porteføljevirksomhederne. En typisk aftale mellempartnerne (ledelsesmedlemmer/risikotagere) og investorerne om præferenceafkast til partnerne, vilsåledes indeholde betingelser om, at præferenceafkast først kan udbetales, når investorerne har fåetderes investeringer tilbage, når administrationshonorar (management fee) til forvalteren er dækket,og når en på forhånd fastsat forrentning af indskuddene (hurdle rate) er udbetalt til investorerne.Udbetaling af præferenceafkast vil således ikke kunne føre til, at en fond går konkurs, eller at inve-storer ikke får deres investeringer tilbage, idet præferenceafkast kun udbetales, hvis der er midlerhertil.Et af hensynene bag kravene om, at en del af den variable løndel skal udbetales i instrumenter, ud-skydes og tilbageholdes over en periode, samt at der efter udskydelsesperioden skal foretages enrevurdering af de kriterier, der har dannet grundlag for den variable løndel, er at sikre, at der kunudbetales variabel løn, hvis resultaterne har været langsigtede. For præferenceafkast iagttages dettehensyn, ved at der går en hvis periode, førend der er optjent et sådant meroverskud i den alternativeinvesteringsfond (typisk først sent i fondens livscyklus), at det er muligt at udbetale præferenceaf-kast. Muligheden for udbetaling afhænger således af overskuddet i fonden, hvilket kan sidestillesmed aflønning i instrumenter i fonden. Disse forhold sikrer langsigtede interesser for partnerne (le-delsesmedlemmer/risikotagere). Endvidere medfører selve kravet om medinvestering, for at kunnemodtage præferenceafkast, ligeledes en langsigtet interesse i lighed med de øvrige investorers.Med bestemmelsen må der således skelnes mellem præferenceafkast som en særlig form for varia-bel løn, som er aftalt direkte med investorerne, og som har en særlig udbetalingsstruktur, og andenvariabel løn som er aftalt med forvalteren uden indsigelsesret for investorerne.Forvaltere, herunder medlemmer af ledelsen eller andre væsentlige risikotagere, som modtager præ-ferenceafkast, vil stadig være omfattet af aflønningsreglerne som sådan, herunder den politiske afta-le om aflønning, men for så vidt angår den del af den variable løn, der udgør præferenceafkast, vilde anførte krav til udbetaling af variabel løn under visse betingelser ikke finde anvendelse. For an-den variabel løn, som de samme personer måtte modtage, vil alle krav til udbetaling af variabel løn,herunder udbetaling i instrumenter, udskydelse, tilbageholdelse m.v., stadig skulle iagttages. Hvisf.eks. en direktør modtager en bonus aftalt mellem direktøren og forvalteren, som ikke udgør præfe-renceafkast, skal denne bonus underlægges krav om udbetaling i instrumenter, udskydelse og fast-holdelse, ligesom bonussen ikke må overstige 50 pct. af direktørens faste grundløn inklusive pensi-on.Finanstilsynet vil ved tilsyn med udbetalinger af præferenceafkast (carried interest) efter bestem-melsen have fokus på, at bestemmelsen ikke benyttes til omgåelse af 50 pct. loftet, som gælder foranden variabel løn end præferenceafkast. Som eksempel må det i koncernstrukturer, hvor der erpersonsammenfald mellem en direktør i forvalteren, der modtager præferenceafkast, og en direktør ien anden finansiel virksomhed, af omgåelseshensyn sikres, at 50 pct. loftet iagttages for den del af

aflønningen, der rettelig må henføres til ansættelsesforholdet i den anden koncernvirksomhed, f.eks.en bank, hvor direktørens aflønning er underlagt 50 pct. loftet. Ligeledes må det af omgåelseshen-syn sikres, at en aftale om præferenceafkast (carried interest) indgås på markedsvilkår, herunder atinvestorerne varetager egne interesser for afkast og ikke afstår fra at modtage afkast eller modtageret lavere afkast mod at vilkårene, for at direktøren kan modtage præferenceafkast (carried interest),forøges, i forhold til hvis aftalen var indgået på markedsvilkår.Finanstilsynet vil ved udøvelsen af tilsynet lægge vægt på den endelige udformning af ESMA’sretningslinjer på dette område, herunder vurdere om retningslinjerne vil nødvendiggøre lovændrin-ger.Det foreslåedestk. 11bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om de i de foreslåe-de stk. 1-8 omtalte forhold, herunder om de foranstaltninger, som en forvalter skal træffe for at haveen lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikosty-ring.Det forventes, at der i bekendtgørelsen, der forventes udstedt efter denne bemyndigelse, indføres etproportionalitetsprincip, hvorefter forvalterens lønpolitik skal leve op til lovens krav under hensyn-tagen til forvalterens organisation og størrelse, herunder størrelsen af de forvaltede alternative inve-steringsfonde, samt omfanget og kompleksiteten af forvalterens aktiviteter. I den forbindelse for-ventes der ligeledes indført en bagatelgrænse svarende til bagatelgrænsen i bekendtgørelse om løn-politik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holding-virksomheder (aflønningsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af lov om finansiel virksom-hed.Til § 21Bestemmelsen foreslås indført på baggrund af bilag II, nr. 3, i FAIF-direktivet om, at forvaltere, derer betydelige i kraft af deres størrelse og størrelsen af de alternative investeringsfonde, de forvalter,deres interne organisation og deres aktiviteters art, formål og kompleksitet, skal nedsætte et afløn-ningsudvalg med medlemmer fra det øverste ledelsesorgan. Udvalget skal ifølge FAIF-direktivetforestå det forberedende arbejde i forhold til det øverste ledelsesorgans beslutninger vedrørendeaflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på forvalte-rens risikostyring. Endvidere fremgår det af FAIF-direktivet, at aflønningsudvalget skal sammen-sættes således, at udvalget er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af forval-terens lønpolitik og -praksis. I tråd hermed fremgår det af pkt. 6.4 i EU-Kommissionens henstillingom aflønning i den finansielle sektor, at medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sag-kundskab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en uafhængig vurdering af lønpoli-tikkens formålstjenlighed, herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikostyring.På baggrund af FAIF-direktivet og EU-Kommissionens henstilling foreslås det istk. 1,at en forval-ter, der er betydelig i kraft af sin størrelse og størrelsen af de alternative investeringsfonde, den for-valter, dens interne organisation og dens aktiviteters art, formål og kompleksitet, skal nedsætte etaflønningsudvalg. Ved vurdering af hvornår en forvalter er af en sådan størrelse og organisering, atder vil være behov for et aflønningsudvalg, vil Finanstilsynet lægge vægt på, hvad der kommer til atfremgå af ESMA’s retningslinjer på dette område. Det forventes, at det kommer til at fremgå afESMA’s retningslinjer, at der i hvert fald ikke er behov for nedsættelse af et aflønningsudvalg, hvisforvalteren er et datterselskab af en finansiel virksomhed, der er forpligtet til at nedsætte et afløn-

ningsudvalg, og hvor aflønningsudvalget udfører dets opgaver for hele koncernen inklusive forval-teren. I mangel af retningslinjer fra ESMA vil Finanstilsynet lægge vægt på, hvad der gælder forandre finansielle virksomheder, med de tilpasninger som er nødvendige henset til forvalteres særli-ge struktur og organisering.Det foreslås istk. 2,at der i koncerner med flere virksomheder, som i medfør af stk. 1 eller § 77 c,stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, i stedet for atnedsætte særskilte aflønningsudvalg for samtlige virksomheder, kan etableres et fælles aflønnings-udvalg for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf. Det foreslås endvidere, at aflønnings-udvalget organisatorisk skal placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet og skal etable-res i en virksomhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som udvalget er nedsatfor. Etableringen af et aflønningsudvalg ændrer ikke på det øverste ledelsesorgans kollektive an-svar, men har til formål at styrke det øverste ledelsesorgans uafhængighed af direktionen samt atmedvirke til en øget effektivitet og mere dybdegående behandling af aflønningsområdet i det øver-ste ledelsesorgan. Aflønningsudvalget skal alene være et forberedende udvalg.Det foreslås istk. 3,at formanden og de øvrige medlemmer af aflønningsudvalget skal være med-lem af det øverste ledelsesorgan, som nedsætter udvalget, eller af de øverste ledelsesorganer i virk-somheder, der i medfør af det foreslåede stk. 2 benytter sig af samme aflønningsudvalg. I selskaber,der har en bestyrelse og en direktion, skal medlemmerne af aflønningsudvalget således være med-lemmer af bestyrelsen. I selskaber, der har et tilsynsråd og en direktion, skal medlemmerne af af-lønningsudvalget være medlemmer af tilsynsrådet. I forhold til sidstnævnte selskabsstruktur, hvordet øverste ledelsesorgan udgøres af et tilsynsråd, er der lagt vægt på, at det er tilsynsrådet, der an-sætter direktionen, og at det derfor også er medlemmer af tilsynsrådet, der forbereder beslutningervedrørende aflønning af direktionen. Aflønningsudvalget varetager ligeledes forberedende arbejdevedrørende lønpolitikken mere generelt, herunder aflønning af andre væsentlige risikotagere, jf.bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.Det foreslås endvidere, at aflønningsudvalget skal sammensættes således, at medlemmerne er istand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens eller virksomhe-dernes aflønning, herunder lønpolitik og forretningsgange, er i overensstemmelse med den foreslåe-de § 20. Der bør således være mindst et medlem af det øverste ledelsesorgan, der har erfaring medrisikostyring og kontrol. Det fremgår tilsvarende af pkt. 6.4. i EU-Kommissionens henstilling omaflønning i den finansielle sektor, at medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkund-skab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en uafhængig vurdering af lønpolitikkensformålstjenstlighed, herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikostyring. Der er ikke iforslaget krav om, at udvalget skal have et vist antal medlemmer, da dette må afgøres ud fra virk-somhedens eller virksomhedernes konkrete behov.Det foreslås istk. 4,at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde i forhold til detøverste ledelsesorgans beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutningerherom som kan have indflydelse på virksomhedens eller virksomhedernes risikostyring. Ud overvurderingen af om virksomhedens eller virksomhedernes aflønning m.v. overholder reglerne i den-ne lov, har aflønningsudvalget også til opgave at overvåge effektiviteten af virksomhedens ellervirksomhedernes tiltag på lønområdet set i forhold til risikostyring. Udvalget skal i forbindelse medsit arbejde varetage virksomhedens eller virksomhedernes langsigtede interesser, ligesom udvalgetskal varetage investorernes interesser. Det øverste ledelsesorgan eller de øverste ledelsesorganer(bestyrelsen eller tilsynsrådet) kan beslutte, at udvalget skal have andre opgaver inden for afløn-

ningsområdet, dog fortsat under det øverste ledelsesorgans eller de øverste ledelsesorganers kollek-tive ansvar. Det kan eksempelvis være at afgive indstilling over for det øverste ledelsesorgan omledelsesmedlemmers vederlag samt aflønning af ledelsen af kontrolfunktioner, herunder intern revi-sion, compliance, m.v.Til § 22Som følge af den politiske aftale om aflønning i den finansielle sektor, som omtalt i pkt. 2.1.3. ilovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås det i § 22 at indsætte bestemmelser om det øver-ste organs (oftest generalforsamlingens) godkendelse af forvalterens lønpolitik og bestemmelser omoplysningsforpligtelser.Det foreslås istk. 1,at der indsættes regler om »say on pay« i den betydning, at det øverste organ iforvalteren – oftest generalforsamlingen – skal træffe afgørelse om godkendelse af forvalterens løn-politik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og retningslinjer for tildeling af fratræ-delsesgodtgørelser.Forslaget skal søge at styrke kapitalejernes indflydelse på forvalterens lønpolitik og betyder, at ge-neralforsamlingens manglende godkendelse af lønpolitikken vil medføre krav om, at det øversteledelsesorgan skal vedtage en ny lønpolitik, der igen skal forelægges til godkendelse for generalfor-samlingen. Helt konkret betyder kravet endvidere, at forvalteren ikke kan indgå en aftale om varia-bel løn eller om fratrædelsesgodtgørelse med medlemmer af forvalterens ledelse (tilsynsråd, besty-relse og direktion), inden den lønpolitik, som er udarbejdet af det øverste ledelsesorgan, er godkendtaf forvalterens øverste organ (oftest generalforsamlingen).For forvaltere, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, er det allerede et kravifølge § 139 i selskabsloven, at de af det øverste ledelsesorgan foreslåede retningslinjer for incita-mentsaflønning skal godkendes på generalforsamlingen, inden forvalteren kan indgå en konkretaftale om incitamentsaflønning med et medlem af ledelsen. Med lovforslaget er det et krav for for-valtere, uanset selskabsform, at det øverste organ (oftest generalforsamlingen) skal godkende lønpo-litikken, der fastsættes i medfør af forslagets § 20, stk. 1, herunder de retningslinjer der gælder forincitamentsaflønning (tildeling af variabel løn) og retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.Da lønpolitikken i forslaget til § 20, stk. 1, som udgangspunkt ikke skal berøre ansættelsesforhold,der er omfattet af kollektive overenskomster, medmindre der er tale om bonusordninger m.v. foroverenskomstansatte, som ikke er fastsat i overenskomsten, jf. det foreslåede § 20, stk. 9, betyderdet også, at generalforsamlingen ikke med forslaget vil skulle godkende lønforhold, der reguleres afdet overenskomstdækkede område.Det foreslåedestk. 2angiver, at formanden for det øverste ledelsesorgan i sin beretning for forvalte-rens øverste organ (oftest generalforsamlingen) skal redegøre for aflønningen af forvalterens ledel-se. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og omden forventede aflønning i det indeværende og det kommende regnskabsår. Redegørelsen skal indgåsom et led i formandens beretning på den ordinære generalforsamling mv. Formålet med kravet er,at generalforsamlingen mv. skal forholde sig til aflønningen af medlemmerne af ledelsen.Redegørelsen skal indeholde oplysninger om henholdsvis honorarer, fast grundløn og variabel lønsamt de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning (omfattende enhver form for variabel

aflønning), herunder betingelserne for at optjene og få tildelt bonus eller kursrelaterede incita-mentsordninger m.v. samt for pensions- og fratrædelsesordninger og andre fordele. Oplysninger omforholdet mellem henholdsvis den faste løn, incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i afløn-ningen, skal ligeledes fremgå.Det foreslås istk. 3at indsætte en bestemmelse om, at forvaltere i årsrapporten skal offentliggøredet samlede vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen, som vedkommende som led i dette hvervhar modtaget fra forvalteren i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regn-skabsår har modtaget som medlem af ledelsen i en virksomhed inden for samme koncern.Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplysninger omfattet af § 6 i lov om behand-ling af personoplysninger (persondataloven). Behandlingen (offentliggørelsen) af oplysningerneskal ske i overensstemmelse med § 5 i persondataloven, der indeholder grundlæggende principperfor behandling af oplysninger, og behandlingsreglen i § 6. Endvidere skal forvalteren i forbindelsemed offentliggørelsen af de individuelle lønninger navnlig iagttage kravene i persondataloven omdatakvalitet, herunder berigtigelse af urigtige eller vildledende oplysninger, samt den registreredesrettigheder, jf. kapitel 5-7 i persondataloven. § 6 i persondataloven opregner en række betingelserfor, hvornår det er muligt at offentliggøre personoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede hargivet sit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis det følger af lovgivningen. Ifølge § 5 i persondata-loven skal enhver behandling af oplysninger være saglig, proportional og ske til udtrykkeligt angiv-ne formål.Det skal med forslaget være muligt for forvalteren at offentliggøre vederlaget for medlemmer afledelsen, uden at de pågældende har givet deres udtrykkelige samtykke hertil, idet det vurderes, atoplysninger om det enkelte ledelsesmedlems samlede vederlag på årsbasis er af væsentlig interessefor offentligheden, herunder navnlig for forvalterens indskydere og investorer. Det sikres herved, atforvalterens interessenter får et indblik i, hvordan forvalteren aflønner de personer, der står for for-valterens daglige ledelse og de personer, der har det overordnede ansvar for forvalteren og dennesoverlevelse på længere sigt. Indsigten i forvalterens aflønning af ledelsen kan således være grund-læggende for investorernes vurdering af, om der er en fornuftig sammenhæng mellem forvalterensresultater og belønning af ledelsen. På den baggrund foreslås det, at kravet om, at forvaltere skaloffentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen, indføres som en pligt forforvalterne i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser.Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn/honorar inklusive pension, som ledel-sesmedlemmet modtager som led i dennes hverv i forvalteren selv og i andre virksomheder indenfor koncernen. Det betyder eksempelvis, at den løn, som et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlemmodtager som led i sin almindelige ansættelse, ikke er omfattet af offentliggørelsespligten.At vederlaget skal være modtaget i regnskabsåret betyder, at der er tale om det vederlag i form affast eller variabel løn/honorar, som ledelsesmedlemmerne får udbetalt eller overdraget i dette regn-skabsår. I forhold til variabel løn, som modtages i regnskabsåret, vil der oftest være tale om variabelløn, som er optjent på baggrund af resultater, der er skabt i tidligere regnskabsår, men som førstudbetales eller overdrages i det pågældende regnskabsår.Det fremgår af forslaget til stk. 3, at offentliggørelsen af individuelle vederlag for medlemmer afledelsen skal ske i årsrapporten. På den måde sikres det, at forvalterens investorer m.v. får veder-lagsoplysningerne samtidig med den seneste årsrapport. Bestemmelsen indeholder ikke krav om,

hvor i årsrapporten oplysningerne skal gives, og de kan således gives i ledelsesberetningen eller i ennote. Forvalteren kan eksempelvis vælge at give oplysningerne i noten om aflønning af ansatte, derskal gives i henhold til regnskabsreglerne.Efter forslaget tilstk. 4bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for forvalteresoplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. Der vil endvidere i medfør af lovens § 61, stk. 2, nr. 5og 6, blive stillet krav om, at forvaltere i deres årsrapport bl.a. skal oplyse den samlede lønsum iregnskabsåret fordelt på fast og variabel løn til ledelsen og andre væsentlige risikotagere.Til § 23Den foreslåede § 23 gennemfører artikel 14 i FAIF-direktivet.Det følger af det foreslåedestk. 1,at en forvalter af alternative investeringsfonde ved indretningenaf sin virksomhed både organisatorisk og administrativt skal træffe alle rimelige foranstaltningermed henblik på at identificere, forhindre og styre og overvåge interessekonflikter, så disse ikke fårskadevirkninger for de forvaltede alternative investeringsfondes eller for fondenes investorer.Kravet betyder bl.a., at forvalteren ved indretningen af sin virksomhed skal overveje, hvordan inte-ressekonflikter kan forhindres. Det kan således ske ved at opdele virksomheden hierarkisk således,at funktioner, hvor der nemt kan forekomme interessekonflikter, ikke har fælles reference. Kontrol-funktionerne bør f.eks. ikke referere til nogen med direkte ansvar for det, de skal kontrollerer.Forvalteren skal indrette sin virksomhed således, at de interessekonflikter, der måtte opstå, bedstmuligt bliver identificeret. Det betyder, at forvalteren skal have politikker og procedurer, der sikrer,at den enkelte medarbejder aktivt agerer, hvis medarbejderen bliver opmærksom på en interesse-konflikt. Herudover skal forvalteren aktivt søge at identificere de interessekonflikter, der måtte op-stå.Når en interessekonflikt er identificeret, skal forvalteren sikre, at den bliver håndteret i overens-stemmelse med lovens krav. Det betyder, at forvalteren skal have forretningsgange og procedurerfor, hvordan identificerede interessekonflikter håndteres. Forretningsgangene og procedurerne skalbeskrive de oplysninger, forvalteren skal give til investorerne efter det forslåede stk. 3.Det følger af det foreslåedestk. 2,at en forvalter skal være i stand til at identificere interessekon-flikter der vil kunne opstå i forbindelse med forvaltningen af alternative investeringsfonde. Forval-teren skal være i stand til at kunne identificere interessekonflikter imellem forvalteren, herunderforvalterens ledere og ansatte eller enhver anden person med direkte eller indirekte tilknytning tilforvalteren ved et kontrolforhold, og de forvaltede alternative investeringsfondes eller fondenesinvestorer. Endvidere skal forvalteren kunne identificere interessekonflikter, der måtte opstå imel-lem forskellige af de forvaltede fonde eller disses investorer, de forvaltede fonde eller disses inve-storer og andre af forvalterens kunder eller to af forvalterens kunder. »Forvalterens andre kunder«,jf. det foreslåedestk. 2, nr. 3,kan bl.a. omfatte UCITS, som forvalteren forvalter, eller investorer idisse, og implementerer således både artikel 14, stk. 1, litra c og d, i FAIF-direktivet. Området forhvor interessekonflikter kan opstå, er ikke begrænset til forvalterens virksomhed, men omfatter ogsåpersoner, som direkte eller indirekte er forbundet med forvalteren ved et kontrolforhold. Det frem-går af det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 10, hvad der i loven forstås ved kontrol. Det kan f.eks. være enejer af forvalteren, der har en væsentlig indflydelse, og derigennem kan påvirke forvalteren. Andre,

der har et kontrolforhold over for forvalteren uanset arten af et sådant forhold, vil også være omfat-tet af denne regel. Forvalteren skal derfor foretage en konkret vurdering af alle, som har et kontrol-forhold over for forvalteren, med henblik på at afgøre, om der kan være interessekonflikter imellemdisse og de forvaltede alternative investeringsfonde. På samme måde skal forvalteren foretage envurdering i forhold til ledere og ansatte hos forvalteren.Det foreslåedestk. 2, nr. 2,betyder, at forvalteren skal vurdere, om der kan opstå interessekonflikterimellem de forvaltede alternative investeringsfonde eller imellem investorer i disse fonde. Det kanf.eks. være interessekonflikter, der opstår, fordi flere af fondene investerer i de samme type aktiverog derfor kan have købs- eller salgsinteresse i samme aktiv.Hvis forvalteren har kunder der ikke er omfattet af de foreslåede nr. 1 eller 2, betyder det foreslåedestk. 2, nr. 4,at disse øvrige kunder også skal indgå, når forvalteren identificerer, undgår og håndte-rer interessekonflikter.Forvalteren skal for hver fond, investorer i fonde eller kunder foretage en konkret vurdering af, omdisse kan have interesser, der er i modstrid med de øvrige fonde, investorer i disse eller kunder. Så-fremt der er interessekonflikter, skal de håndteres efter reglerne i denne lov.Det følger af det foreslåedestk. 3,at såfremt kravene i de foreslåede stk. 1 og 2 ikke med rimeligsikkerhed kan sikre investorernes interesser imod skader, skal forvalteren klart oplyse investorerneom interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, inden forvalteren påtager sig op-gaver på investorernes vegne. Forvalteren skal efter det foreslåede stk. 3 foretage en vurdering af demulige interessekonflikter, inden denne påtager sig opgaver på vegne af investorer. Hvis de muligeinteressekonflikter ikke med de tiltag, der er krav om efter de foreslåede stk. 1 og 2, med en rimeligsikkerhed kan håndteres på en måde, så de ikke påfører investorernes interesser skade, skal forvalte-ren, inden denne påtager sig opgaver, oplyse investorerne om interessekonflikternes generelle ka-rakter eller kilder hertil. Investorerne kan så vurdere, om de fortsat ønsker at lade forvalteren hånd-tere deres investeringer. At forvalteren har oplyst investorerne om mulige interessekonflikter efterdet foreslåede stk. 3, fritager ikke forvalteren for at håndtere konkrete interessekonflikter, der op-står, efter reglerne i denne lov. Informationen, som forvalteren efter det foreslåede stk. 3 skal givetil investorerne, skal være tilstrækkelig konkret og dækkende til, at investorerne kan vurdere, ominteressekonflikterne, hvis de styres som oplyst, vil kunne have skadevirkninger over for investo-rerne.Det fremgår af det foreslåedestk. 4,at forvalteren er forpligtet til at udarbejde passende politikkerog procedurer for håndteringen af interessekonflikter. Ved »passende« forstås i denne forbindelse,at politikkerne og procedurerne, som forvalteren skal udarbejde, skal være af en art og i et omfang,så det må forventes, at de er tilstrækkelige til at sikre, at interessekonflikter ikke får skadevirkningfor de alternative investeringsfonde, investorerne i disse eller andre af forvalterens kunder.Det foreslåedestk. 5indeholder en række krav, som gælder, hvis forvalteren anvender prime brokerydelser på vegne af de forvaltede alternative investeringsfonde. Forvalteren skal således sikre, ataftalen med prime brokeren er indgået skriftligt. Hvis udlån af værdipapirer eller anden overførselaf fondenes aktiver, herunder hvis aktiverne stilles som sikkerhed, skal være mulige, skal aftalenomfatte betingelserne herfor. Sådanne transaktioner kan med andre ord ikke ske med henvisning til,at det er almindelig praksis, at prime brokeren foretager sådanne. Det skal fremgå af aftalen medprime brokeren, at fondens depositar skal underrettes om aftalen. Forvalteren skal endvidere sikre,

at aftalen med prime brokeren er inden for rammerne af den enkelte alternative investeringsfondsvedtægter eller fondsbestemmelser. Endeligt skal forvalteren udvise den fornødne omhu ved udvæl-gelsen af prime brokere.Ved »anden overførsel« forstås transaktioner, hvor aktiver overføres uden, at der sker en modsatret-tet transaktion af samme værdi, f.eks. hvor et aktiv stilles som sikkerhed for et lån. Et salg af et ak-tiv, hvor fonden overfører aktivet til køber mod at modtage et beløb fra køber svarende til aktivetsværdi, er ikke omfattet af begrebet.Det foreslåedestk. 6indeholder en hjemmel til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for de ide foreslåede stk. 1 og 3-5 omhandlede forhold. Hjemlen til Finanstilsynet skal sikre, at tilsynet kanimplementere de regler, som det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede på området.Til § 24Den foreslåede § 24 gennemfører artikel 15 i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1stiller krav om, at forvalteren med henblik på at forebygge interessekonflikteretablerer en risikostyringsfunktion, der er uafhængig af andre funktioner hos forvalteren. Risikosty-ringsfunktionen skal være funktionelt og hierarkisk adskilt fra de operative enheder og effektivt ogkonsekvent kunne påvise, måle, styre og overvåge alle de relevante risici i forhold til de investe-ringsstrategier, målsætninger og risikoprofiler, som de forvaltede fonde hver især har eller følger.Hvad der er relevante risici i forhold til en konkret alternativ investeringsfond, vil bl.a. være af-hængigt af, hvilke aktiver fonden investerer i. Det vil også være afhængigt af, hvordan fonden inve-sterer, om fonden benytter gearing, om fonden er åben for yderligere investeringer (fonde af denåbne type) eller lukket for yderligere investeringer (fonde af den lukkede type) samt andre faktorer.Forvalteren skal derfor foretage en konkret vurdering af hvilke risici, der er relevante for den enkel-te fond, og herefter sikre, at risikostyringsfunktionen kan opfylde kravene i loven for de relevanterisici.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at der som led i risikostyringen skal foretages relevante stress-tests. Det skal sikres, at de risici, der er forbundet med den alternative investeringsfonds investe-ringspositioner og deres generelle indvirke på fondens portefølje løbende skal kunne påvises, måles,styres og overvåges vis anvendelse af egnede stresstests. Hvilke stresstests, der er relevante for denenkelte fond, vil være afhængigt af, hvilke aktiver fonden investerer i, og hvordan fonden investe-rer, herunder om fonden benytter gearing. Stresstests vil være særligt relevante for fonde, der benyt-ter gearing. Ud over risikoen for ikke at kunne servicere de opnåede kreditter, kan kreditfaciliteterneogså indeholde krav til forholdet imellem kreditternes størrelse og værdien af aktiverne, herunderf.eks. en klausul om at renten på kreditfaciliteten stiger, hvis værdiforholdet falder til under et fast-sat niveau. En sådan rentestigning kan betyde, at et ellers positivt cash flow bliver negativt, og atfondens rentabilitet, og i sidste ende overlevelse, kan komme under pres.Det foreslåedestk. 3indeholder et krav om, at forvalteren skal sikre, at den enkelte alternative inve-steringsfonds risikoprofil svarer til fondens størrelse, porteføljestruktur, investeringsstrategi og in-vesteringsmålsætninger som fastlagt i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, prospekt ellerandre udbudsdokumenter. Kravet betyder, at forvalteren skal sikre, at den konkrete implementeringaf den enkelte fonds investeringsstrategi m.v. er inden for de rammer, der er beskrevet i fondens

vedtægter eller fondsbestemmelser, prospekt og andre udbudsdokumenter. Fondens risikoprofil skalsåledes kontinuerligt holde sig inden for de opstillede rammer.Det fremgår af det foreslåedestk. 4,at forvalteren, når denne investerer på vegne af de forvaltedefonde, skal gennemføre relevant due diligence procedure.Det vil være meget forskelligt, hvad der kan anses som værende relevant due diligence procedurealt efter, hvilke investeringer forvalteren foretager på vegne af de alternative investeringsfonde.Hvis investeringen er i en likvid kapitalandel noteret på en anerkendt børs, vil kravet til due diligen-ce proceduren være meget begrænset. Omvendt vil der være større krav til en due diligence proce-dure, hvis der for en alternativ investeringsfond, der investerer i ejendomme, skal investeres i f.eks.et butikscenter. I det tilfælde må det forventes, at forvalteren grundigt undersøger bl.a. ejendom-mens tilstand, lejekontrakter, risikoen for miljøsager og mange andre ting, der er relevante for ensådan handel. Hvad der vil være en relevant due diligence procedure i forbindelse med en konkretinvestering, vil således afhænge af aktivet, der skal investeres i, markedet der investeres på samt enrække andre faktorer. Det afgørende vil være, hvilken due diligence procedure en fagligt dygtiginvestor på det pågældende område vil foretage, idet forvalteren skal opfylde en sådan standard.Forvalterens due diligence procedure skal være dokumenteret, og skal opdateres regelmæssigt, så-ledes at den til stadighed er udtryk for, hvad en fagligt dygtig investor på det pågældende områdevil foretage af undersøgelser inden en investering.Det foreslåedestk. 5indeholder et krav om, at forvalteren skriftligt skal fastsætte det maksimaleniveau for gearing i den enkelte fond. Forvalteren skal endvidere fastsætte regler for mulighedernefor at genanvende aktiver stillet til sikkerhed eller garanti i forbindelse med gearingen. Grænsernefor gearingen skal tage højde for fondens type, strategi, metode til gearing, systemiske risici, mod-partsrisiko, aftaler om sikkerhedsstillelse, forholdet imellem aktiver og passiver og omfanget, artenog udbredelsen af forvalterens aktiviteter på det pågældende marked.Kravet, om at forvalteren for hver fond skal fastsætte det maksimale gearingsniveau, er en indirekteregulering af de alternative investeringsfonde. Ved fastsættelse af det maksimale gearingsniveauskal forvalteren tage en række faktorer i betragtning. En del af disse faktorer knytter sig til den en-kelte fonds risikoprofil. Den risiko, der er forbundet med at anvende gearing, er stigende både medgraden af gearing og med risikoen på de aktiver, der investeres i. Forvalteren skal tage den enkeltefonds samlede risikoprofil i betragtning, når det maksimale gearingsniveau fastlægges. Forvalterenskal i forbindelse med udarbejdelsen af grænserne for benyttelse af gearing endvidere afdække rela-tionerne til andre institutioner, der yder finansielle tjenesteydelser og udgør en systemisk risiko, ogvurdere den derved forbundne risiko.Der er i det foreslåedestk. 6et krav om, at forvalteren med passende hyppighed gennemgår risiko-styringssystemerne med henblik på at sikre, at de fortsat er tilstrækkelige. Gennemgangen skal skemindst årligt. Bestemmelsen fastslår ligeledes, at forvalteren om nødvendigt skal tilpasse risikosty-ringssystemerne. Kravet skal medvirke til at sikre, at forvalteren kontinuerligt kan styre de risici, deforvaltede fonde påtager sig. Forvalteren skal ved gennemgangen både forholde sig til, om fondenehar påtaget sig nye eller ændrede risici, og om metoderne risikostyringssystemerne benytter, er til-strækkelige, herunder om standarderne for risikostyring har ændret sig. For at risikostyringssyste-merne er tilstrækkelig, skal de både håndtere alle relevante risici og gøre det på en måde, som er ioverensstemmelse med »best practice« for det pågældende område.

Det forslåedestk. 7indeholder en hjemmel til Finanstilsynet til at udstede nærmere regler for risiko-styringsfunktionen og -systemerne samt om forebyggelse af interessekonflikter. Hjemlen til Finans-tilsynet skal sikre, at tilsynet kan implementere de regler, som det forventes, at EU-Kommissionenvil udstede for området.Til § 25Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 16 i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1indeholder et krav om, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal forhver alternativ investeringsfond have og anvende et passende likviditetsstyringssystem og passendeprocedurer, der giver dem mulighed for at overvåge fondens likviditetsrisiko samt sikre, at likvidi-tetsprofilen af investeringerne stemmer overens med fondens underliggende likviditetsforpligtelser.Hvad der anses for et passende likviditetsstyringssystem for en specifik alternativ investeringsfondafhænger bl.a. af, hvor likvide fondens aktiver er set i forhold til dens passiver. Hvis fondens aktiverer illikvide, og fonden samtidig har optaget kortere løbende lån til at finansiere købet af aktiverne,løber fonden en større likviditetsrisiko, end hvis den enten har finansieret de illikvide aktiver medlængere løbende lån eller ved at have aktiver, hvis likviditet passer til de korte låns løbetid. Detskyldes, at fonden ved lånenes udløb skal have likviditet til at indfri disse. Kan fondens aktiver ikkesælges, så likviditeten på den måde skaffes, er fonden afhængig af at kunne skaffe likviditeten påanden måde, f.eks. ved at optage nye lån eller ved at rejse yderligere kapital. Lykkedes det ikke atskaffe den nødvendige kapital, kan fonden gå konkurs. En anden type likviditetsrisici opstår, hvoren fond indgår flere handler, der er indbyrdes afhængige af hinanden for at kunne gennemføres. Detsimpleste eksempel på dette er en fond, der køber kapitalandele med handelsmæssig valør på enbestemt dato og samtidig sælger kapitalandele med handelsmæssig valør samme dag, hvor den før-ste handel kun kan gennemføres, hvis midlerne fra den anden handel er på fondens konto på valør-dagen. Denne form for likviditetsrisiko bliver meget kompliceret at styre, hvis der er tale om mangehandler i flere forskellige valutaer. Her skal forvalteren sikre, at der er de nødvendige midler til rå-dighed i den rigtige valuta og på den rigtige konto for at kunne gennemføre hver enkelt handel. Udover de likviditetstræk handlerne skaber, kan der ske træk på likviditetskontiene som følge af f.eks.gebyrer til depotbanker, skattebetalinger eller lignende.En fond, der påtager sig store eller komplicerede likviditetsrisici, har behov for tæt styring af disserisici. Et likviditetsstyringssystem kan ikke fjerne likviditetsrisici, men kan sætte forvalteren bedre istand til at styre disse risici. Der skal derfor stilles større krav til både likviditetsstyringssystem ogforvalterens procedurer for at overvåge likviditetsrisici, hvis de forvaltede investeringsfonde påtagersig sådanne store eller komplicerede risici, end hvis de alternative investeringsfonde kun påtager sigsmå og ukomplicerede likviditetsrisici. Se endvidere det foreslåede stk. 2.Det foreslåedestk. 2indeholder et krav om, at forvalteren af alternative investeringsfonde af denåbne type og for fonde, som anvender gearing, skal foretage stresstests for både normale og unor-male likviditetsforhold. Ved alternative investeringsfonde af den åbne type forstås fonde, hvori in-vestorer løbende kan investere mere i fonden eller kræve sig indløst, dvs. at det, der svarer til egen-kapitalen i aktieselskaber, er variabel. Ved den lukkede type forstås fonde, hvori investorer ikkeløbende kan fortage indskud i fonden eller kræve sig indløst. I praksis kan fonde også være en blan-ding af de to typer, f.eks. hvor indløsningen er mulig, men i en begrænset periode eller med et vistvarsel, eller der kan være tale om fonde, hvor indløsning kan ske, såfremt et vist antal investorerbeslutter dette. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at resultaterne af sådanne stresstests skal

indgå i risikovurderingen af fondene. Endvidere skal resultaterne benyttes til at vurdere, hvad etpassende likviditetsstyringssystem og passende procedurer for overvågningen af fondenes likvidi-tetsrisici er.Gennemførslen af stresstests er en metode til at undersøge forskellige mulige scenarier for denfremtidige udvikling. Formålet med stresstests er at kunne forbedre fondenes muligheder for atimødegå situationer, hvor de kommer under pres. Et scenarie kan f.eks. være en rentestigning, og etderaf følgende stigende behov for løbende likviditet for fonden uden at fondens indtægter nødven-digvis følger med i samme omfang. Kravet, om at forvalteren skal benytte stresstests, er derfor etkrav om, at forvalteren skal forholde sig til en række eventualiteter, som med større eller mindresandsynlighed vil kunne forekomme i fremtiden.I det foreslåedestk. 3er der et krav om, at forvalteren skal sikre, at der er overensstemmelse imel-lem hver enkelt fonds investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik. Kravet betyderbl.a., at forvalteren skal sikre, at der er et rimeligt forhold imellem, hvor likvide fondens aktiver er,og hvordan fonden er finansieret. Videre skal forvalteren sikre, at risikoen for, at handler ikke kangennemføres på grund af manglende likviditet, er minimal. Forvalteren skal også sikre, at fondenopretholder et likviditetsberedskab til at kunne imødegå indløsninger, i det omfang fonden er for-pligtet til dette.Det foreslåedestk. 4giver Finanstilsynet en hjemmel til at fastsætte nærmere regler for likviditets-styringssystemer, forvalterens procedurer for overvågning af likviditetsrisici, og hvordan investe-ringsstrategien, likviditetsprofilen og indløsningspolitikken skal tilpasses hinanden. Hjemlen tilFinanstilsynet skal sikre, at tilsynet kan implementere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede for området.Til § 26Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17 i FAIF-direktivet.Den foreslåede§ 26giver Finanstilsynet hjemmel til at udstede regler for forvaltere af alternativeinvesteringsfondes investeringer på vegne af alternative investeringsfonde i securitisationspositio-ner, herunder de krav som det engagementleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstituteller den oprindelige långiver skal opfylde for, at forvalteren på vegne af de forvaltede fonde måinvestere i værdipapirer eller andre finansielle instrumenter af denne type udstedt efter 1. januar2011. Endvidere kan Finanstilsynet efter bestemmelsen udstede regler, der skal sikre, at det enga-gementleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige långiver skalbevare en økonomisk interesse i securitisationspositionerne på mindst 5 pct. netto. Endeligt kanFinanstilsynet efter bestemmelsen udstede regler for de kvalitative krav, som forvalteren skal opfyl-de, såfremt denne på vegne af de forvaltede fonde skal investere i securitisationspositioner.Hjemmelen til Finanstilsynet efter denne bestemmelse skal sikre, at tilsynet kan implementere deregler, som det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede på området.Til § 27Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18 i FAIF-direktivet.

Det foreslås istk. 1,at en forvalter af alternative investeringsfonde til enhver tid skal have tilstræk-kelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere med henblik på at sikre korrekt forvaltning af deforvaltede alternative investeringsfonde.Det foreslåedestk. 2indeholder krav om, at forvalteren skal have effektive former for virksomheds-styring, herunder bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konse-kvent ansvarsfordeling, en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgan-ge for alle væsentlige aktivitetsområder, fyldestgørende interne kontrolprocedurer, herunder formedarbejderes personlige transaktioner m.v., betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, regler for medarbejdernes personlige transaktioner, besiddelser og forvaltning af egnemidler samt kontrolprocedurer, der sikrer, at aktiver investeres i overensstemmelse med fondensvedtægter eller fondsbestemmelser og gældende lovgivning. Den foreslåede § 27 er i overensstem-melse med § 71 i lov om finansiel virksomhed, dog således, at § 71, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, vedrørenderisikostyring, interessekonflikter og lønpolitik ikke er medtaget, idet disse emner er behandlet i ka-pitlerne om interessekonflikter og aflønning.Kravet, i det forslåedenr. 3,om at forvalteren skal have skriftlige forretningsgang, giver Finanstil-synet en udtrykkelig hjemmel til at kræve, at forvalteren har sådanne for alle de væsentlige aktivi-tetsområder. Det vil afhænge af den enkelte virksomhed, herunder karakteren af de forvaltede alter-native investeringsfonde, hvilke aktivitetsområder, der er væsentlige for virksomheden.Kravene, i det foreslåedenr. 4,om hvilke regler forvalteren skal have for medarbejdernes personli-ge transaktioner, medfører, at forvalteren skal have forretningsgange, der som minimum sikrer, attransaktioner, der vedrører de alternative investeringsfonde, kan rekonstrueres med hensyn til op-rindelse, involverede parter, art samt tid og sted for gennemførelsen. Det betyder bl.a., at forvalterenskal gemme et transaktionsspor for de relevante transaktioner.Kravene i det foreslåedenr. 5indebærer, at de interne kontrolforanstaltninger bl.a. skal omfatte allemedarbejderes personlige transaktioner, besiddelser og forvaltning af investeringer med henblik påinvestering for egen regning.Det foreslåedestk. 3indeholder en hjemmel til Finanstilsynet til at udstede nærmere regler for deprocedure og ordninger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2. Denne hjemmelskal sikre, at Finanstilsynet kan implementere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen viludstede på området.Til § 28Den foreslåede § 28 er en national bestemmelse om måltal og politikker for den kønsmæssige sam-mensætning i det øverste ledelsesorgan. I lovforslag nr. L 17 fremsat den 3. oktober 2012 er derforslag om tilsvarende bestemmelser for statslige aktieselskaber, børsnoterede selskaber, aktiesel-skaber over en vis størrelse, finansielle virksomheder, sparevirksomheder, Dansk Skibskredit A/S,betalingsinstitutter, investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, operatører af regule-rede markeder, clearingscentraler og værdipapircentraler.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at det øverste ledelsesorgan i forvaltere af alternative investe-ringsfonde, som har registreret hjemsted i Danmark, skal opstille måltal for andelen af det underre-præsenterede køn i forvalterens øverste ledelsesorgan og at det centrale ledelsesorgan skal udarbej-

de en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i forvalterens ledelsesniveauer gene-relt.Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse afen tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at denfastsætte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktetfor fastsættelsen af måltallet.Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte forvalter. Tidshorisonten bør som ud-gangspunkt højst fastsættes til 4 år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øver-ste ledelsesorgan. Det er således op til den enkelte forvalter at vurdere, hvor højt måltallet for ande-len af det underrepræsenterede køn skal være.Måltallet skal omfatte de medlemmer af det øverste ledelsesorgan, som vælges af det øverste organ(oftest generelforsamlingen). Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne pågrund af en eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.Selskaber drives og organiseres af ledelsen og kapitalejerne. Det vurderes, at det ikke vil give me-ning at lade reglerne finde tilsvarende anvendelse på medarbejdernes valg til det øverste ledelsesor-gan. Det vil således være et unødigt indgreb i medarbejdernes frie ret til at have indflydelse påsammensætningen af ledelsen. Endvidere viser undersøgelser, at medarbejderne ofte har ligestillin-gen for øje, når der skal vælges medarbejdere til det øverste ledelsesorgan.For at få en reel udvikling i andelen af kønssammensætningen i den øverste ledelse af de store sel-skaber i Danmark, forudsættes det, at det øverste ledelsesorgan som nævnt er ambitiøse. Det øversteledelsesorgan skal sørge for at inddrage relevante forhold, når måltallet fastsættes, herunder f.eks.have medlemsantallet for øje, idet det kan få stor betydning for det fastsatte måltal, hvis en ellerflere medlemmer udtræder inden udløbet af valgperioden. Endvidere kan det – i mindre ledelsesor-ganer – være relevant at afklare, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af ikke-lige måltal, hvorder skal rundes op eller ned. Med henvisning til at den foreslåede model i lovforslaget giver frihedfor det øverste ledelsesorgan til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsente-rede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når det øverste ledelsesorgan fastsættersit måltal.Politikken skal beskrive forvalterens indsats for at øge andelen af det underrepræsenterede køn ivirksomhedernes ledelsesniveauer generelt, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksom-heder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette mentorordnin-ger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre instituti-onen/virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik somfremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, derbidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandlige kandidaterved intern og ekstern rekruttering.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til det un-derrepræsenterede køn. Det bemærkes, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindre end 40pct. Der er tale om en ligelig kønsfordeling, når der foreligger en fordeling på mindst 40/60 pct. afhenholdsvis mænd og kvinder, dvs. at dette også er tilfældet, når fordelingen er præcis 40/60 pct.Herved er det uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Foreliggerder en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorgan, stilles der ikke krav om at opstille måltal.

Foreligger der en ligelig kønsfordeling i forvalterens ledelsesniveauer generelt, skal forvalteren ikkeudarbejde en politik.Det bemærkes, at forvalteren naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling afmåltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så der ikke længereer en ligelig fordeling.Medstk. 2og3foreslås det, at en forvalter, for hver alternativ investeringsfond som forvalteren eransvarlig for, som har aktiver med en samlet værdi på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinandenfølgende regnskabsår, skal påse, at fondens øverste ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen afdet underrepræsenterede køn i fondens øverste ledelsesorgan og at fondens centrale ledelsesorganhar udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i fondens ledelsesni-veauer generelt.Hvad der anses for fondens øverste ledelsesorgan afhænger af, hvilken juridisk form fonden har. Daalternative investeringsfonde kan have forskellige juridiske former skal bestemmelsen anvendesmed de fornødne tilpasninger på fondes ledelsesorganer og medlemmer heraf.Det følger implicit af bestemmelsen, at fondens øverste ledelsesorgan er forpligtet til at udarbejde etmåltal for andelen af det underrepræsenterede køn og at fondens centrale ledelsesorgan skal udar-bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i fondens ledelsesniveauer gene-relt. Såfremt fondens øverste ledelsesorgan ikke har opstillet måltal for andelen af det underrepræ-senterede køn, eller såfremt fondens centrale ledelsesorgan har undladt at udarbejde en politik for atøge andelen af det underrepræsenterede køn i fondens ledelsesniveauer generelt, skal forvalterenpåpege dette over for fondens øverste ledelsesorgan.Bemærkningerne til det foreslåede stk. 1 gælder med de fornødne tilpasninger også for det foreslåe-de stk. 2.I modsætning til tærskelværdierne i lovforslagets § 6, stk. 1, skal bestemmelsens tærskelværdi i detforeslåedestk. 3,opgøres på den enkelte fonds niveau og ikke lægges sammen på tværs af fonde,der eventuelt forvaltes af en forvalter. Endvidere omfatter forslaget kun fonde, der er etableret iDanmark.Det fremgår af det foreslåedestk. 4,at aktiver, som den alternative investeringsfond har erhvervetvia gearing, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 27, skal medregnes i opgørelsen over fondens aktiver ihenhold til det foreslåede stk. 3.Det fremgår af det foreslåedestk. 5,at såfremt en alternativ investeringsfond forvaltes af en forval-ter, der har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i forvalterensledelsesniveauer generelt, finder det foreslåede stk. 2, nr. 2, ikke anvendelse for fonden i det om-fang, fondens drift udøves af ledelsesniveauet hos forvalteren.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal ogudarbejdes en politik, jf. de foreslåede stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for koncernen som helhed, jf. detforeslåedestk. 6.

Tilsvarende undtagelse foreslås istk. 7for et datterselskab, som indgår i en koncern. Datterselska-bet kan i så fald undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. de forslåede stk. 1, nr. 2, ogstk. 2, nr. 2, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.Det vurderes hensigtsmæssigt at medtage ovennævnte undtagelser i de foreslåede stk. 6 og 7, for såvidt angår koncernforbundne selskaber. Et moderselskab er forpligtet til i et koncernregnskab atmedtage oplysninger om samtlige underliggende datterselskaber. På denne måde opnås der gen-nemsigtighed i koncernen.I det foreslåedestk. 8indføres der en bagatelgrænse. Det foreslås således, at reglerne om udarbej-delse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsesniveauerne genereltalene skal gælde for forvaltere af alternative investeringsfonde, når forvalteren, henholdsvis de fon-de som forvalteren forvalter, beskæftigerover50 medarbejdere.Det fremgår af det foreslåedestk. 9,at såfremt en forvalter eller de fonde alternative investerings-fonde, som forvalteren forvalter, er omfattet af såvel denne bestemmelse og bestemmelser omkønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan mv., i selskabsloven, lov om finansielvirksomhed, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheders,har den foreslåede § 28 forrang.Til § 29Den foreslåede § 29 gennemfører artikel 19, stk. 1, 2 og 8, og artikel 19, stk. 3, 3. og 4. afsnit, iFAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1stiller krav om, at forvalteren af en alternativ investeringsfond skal sikre, atfonden har procedurer for, hvordan fondens aktiver skal værdiansættes, samt hvordan fondens indreværdi pr. andel skal beregnes. Procedurerne skal, jf. tillige den foreslåede stk. 5, sikre, at værdian-sættelsen og beregningen af den indre værdi pr. andel sker korrekt, uafhængigt, upartisk, omhygge-ligt og konsekvent. Procedurerne skal fremgå af den enkelte fonds vedtægter eller fondsbestemmel-ser og være i overensstemmelse med den alternative investeringsfonds nationale ret. Bestemmelsenstiller ikke konkrete krav til, hvordan fondens aktiver skal værdiansættes, hvilket ikke er muligt,fordi aktivtyperne og dermed værdiansættelsesprocesserne kan være meget forskellige alt efter,hvilken investeringsstrategi den enkelte fond følger. For fonde, der investerer i likvide og børsnote-rede værdipapirer, vil værdien af aktiverne kunne observeres i markedet, mens det for f.eks. ejen-domsaktiver kan kræve en gennemgang af kontrakter og forventede cash flows for at kunne værdi-ansætte aktiverne.Det foreslåedestk. 2indeholder særlige krav til forvaltere af alternative investeringsfonde, som harløbende emission og indløsning af andele. For disse fonde skal værdiansættelsen og beregningen afden indre værdi pr. andel ske med en hyppighed, der er hensigtsmæssig i forhold til fondens aktiverog hyppigheden af emissionerne og indløsningerne. Kravet betyder ikke, at der skal ske en værdian-sættelse i forbindelse med alle emissioner eller indløsninger, men at forvalteren skal sikre, at det ermuligt for investorerne effektivt at vurdere den indre værdi pr. andel. Forvalteren skal sikre en pas-sende balance imellem fordelene ved hyppige værdiansættelser og omkostninger forbundet derved.Efter det foreslåedestk. 3er der krav til alternative investeringsfonde, der ikke har løbende emissi-oner og indløsninger. For disse fonde skal forvalteren sikre, at værdiansættelse og beregning af den

indre værdi pr. andel sker i forbindelse med kapitalforhøjelser eller -nedsættelser. Hvis der ikke skerløbende emissioner og indløsninger i en fond, er behovet for løbende at værdiansætte fondens akti-ver mindre. Derfor kan en fond af den lukkede type værdiansætte dens aktiver med en lavere fre-kvens end en fond af den åbne type. Der er dog behov for at kende fondens værdi i forbindelse med,at fondens kapital ændres, og derfor er der i det foreslåede stk. 3 et krav om, at der i forbindelsemed kapitalforhøjelser eller -nedsættelser finder en værdiansættelse sted.Det fremgår af det foreslåedestk. 4,at forvalteren skal sikre, at værdiansættelse og beregning af denindre værdi pr. andel ske mindst én gang om året. Dette krav skal sikre, at investorernes andele ifonden kan værdiansættes korrekt mindst én gang årligt. På den måde imødeses f.eks. behovet for atkunne optage en værdi af investeringen i fonden i den enkelte investors regnskab.Efter kravet i det foreslåede stk.5skal forvalteren sikre, at værdiansættelsen udføres upartisk ogmed den fornødne kompetence og omhu. Værdiansættelsen er væsentlig for investorerne, og det erderfor vigtigt, at det er kompetente personer, som foretager denne, og at den foretages omhyggeligt.Samtidig er det væsentligt for investorerne, at dem, der foretager værdiansættelsen, ikke har interes-se i, at værdien sættes enten for højt eller for lavt, men upartisk bestræber sig på at foretage en kor-rekt værdiansættelse.Til § 30Den foreslåede § 30 gennemfører artikel 19, stk. 3, 1., 2. og 5. afsnit, i FAIF-direktivet.Det forslåedestk. 1stiller krav om, at en forvalter skal sikre, at investorerne i de forvaltede fonderegelmæssigt og minimum én gang årligt oplyses om den indre værdi pr. andel. Fastlæggelse afhvornår kravet om regelmæssighed er opfyldt skal relateres til typen af aktiver, som fonden investe-rer i. Kravet om regelmæssig information om den indre værdi pr. andel betyder ikke, at investorerneskal oplyses om samme værdi flere gange. I f.eks. en ejendomsfond, hvor værdiansættelsen af fon-dens ejendomme måske kun sker årligt, kan forvalteren, som et led i en løbende information til in-vestorerne, supplere med en skønsmæssig værdi af fondens aktiver uden, at sikkerheden for denskønnede værdi vil overholde de krav, der stilles til en egentlig værdiansættelse. Skønnet kan f.eks.tage udgangspunkt i den seneste værdiansættelse, hvorefter påvirkningen af faktorer som valutaud-sving, manglende huslejebetalinger, større renoveringsprojekter m.v. vurderes. Hvis forvalterenopgiver skønnede værdier til investorerne, skal forvalteren i forbindelse med dette informere inve-storerne om den usikkerhed, der er forbundet med sådanne værdier.Det foreslåedestk. 2indeholder et krav om, at forvalteren skal sikre, at den alternative investerings-fonds vedtægter eller fondsbestemmelser indeholder regler om, hvordan fondens investorer oplysesom værdiansættelsen og beregningen af den indre værdi pr. andel. Oplysningerne kan f.eks. givesved, at der sendes materiale til hver enkelt investor, eller det kan gøres tilgængeligt på en hjemme-side.Til § 31Den foreslåede § 31 gennemfører artikel 19, stk. 4, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1foreskriver, at værdiansættelsen af en alternativ investeringsfonds aktiver kanforetages af fondens forvalter eller af en ekstern vurderingsekspert.

Efter det foreslåedestk. 2kan forvalteren af en alternativ investeringsfond delegere værdiansættel-sesopgaven til en fysisk eller juridisk person, som derved bliver fondens eksterne vurderingsekspert.Den eksterne vurderingsekspert skal være uafhængig af forvalteren, den alternative investerings-fond og af personer, der har snævre forbindelser til fonden eller forvalteren. Delegationen af værdi-ansættelsesopgaven skal, jf. det foreslåede § 32, stk. 1, nr. 3, overholde kravene til delegation.Hvis det er fondens forvalter, der forestår værdiansættelsen af fondens aktiver, skal forvalteren efterdet foreslåedestk. 3sikre, at dette arbejde varetages af en funktion, der er adskilt fra porteføljepleje-funktionen hos forvalteren. Adskillelsen skal sikre, at porteføljeplejefunktionen ikke får indflydelsepå værdiansættelsen. En porteføljeplejefunktion vil have en interesse i værdiansættelsen af en fondsaktiver. Det skyldes, at udviklingen af værdien i fondens aktiver vil være afgørende for bedømmel-sen af de resultater, som porteføljeplejefunktionens opnår. For at opfylde kravet om adskillelse skalforvalteren indrette sig således, at værdiansættelsesfunktionen ikke refererer til porteføljeplejefunk-tionen eller til nogen, der er direkte ansvarlige for porteføljeplejefunktionen. Kravet om adskillelsehindrer ikke, at porteføljeplejefunktionen leverer input til værdiansættelsesfunktionen. Forvalterenskal ligeledes sikre, at dennes virksomhed, herunder aflønningslønpolitik er indrettet således, at denmindsker risikoen for interessekonflikter og utilbørlig påvirkning mest muligt. Honoreringen af depersoner, der foretager værdiansættelsen, må således ikke påvirkes af værdien af de aktiver, de skalvurdere.Den alternative investeringsfonds depositar kan udpeges som ekstern vurderingsekspert. Sker det,skal værdiansættelsesfunktionen efter det foreslåedestk. 4være adskilt både funktionelt og hierar-kisk fra depositarfunktionen. Depositaren skal endvidere sikre, at interessekonflikter identificeres,styres, overvåges og oplyses over for fondens investorer. Styring og overvågning af en identificeretinteressekonflikt vil bl.a. indebære, at depositaren gør tiltag, f.eks. ekstra kontrolrutiner, for at sikre,at interessekonflikten ikke medfører tab for investorerne i den alternative investeringsfond. For nog-le aktiver vil depositarens arbejde kunne have en direkte indflydelse på aktivernes værdi. Der vil isådan et tilfælde være en interessekonflikt, hvis depositaren samtidig er vurderingsekspert, idet de-positaren f.eks. kunne have et ønske om at skjule værdiforringende depositararbejde. Generelt skaldepositaren, når denne vurderer, om der er interessekonflikter, forholde sig til, om vurderingsek-spertfunktionen, hvis den blev udført af en anden end depositaren selv, ville have haft en kontrolle-rende rolle i forhold til depositaren. Er det tilfældet, er det en kraftig indikation på, at der er en inte-ressekonflikt, som skal styres, overvåges og oplyses over for den alternative investeringsfonds inve-storer.Til § 32Den foreslåede § 32 gennemfører artikel 19, stk. 5, i FAIF-direktivet.Forvalteren af en alternativ investeringsfond skal, forud for at værdiansættelsesopgaven delegerestil en ekstern vurderingsekspert, sikre sig, at vurderingseksperten er registreringspligtig i overens-stemmelse med gældende lovgivning, lovbestemmelser, administrative bestemmelser eller fagetiskeregler, jf. det foreslåedenr. 1.Registreringspligten kan være i henhold til den nationale lovgivning,som den eksterne vurderingsekspert er omfattet af.Forvalteren skal, jf. det foreslåedenr. 2,kunne godtgøre, at den eksterne vurderingsekspert kanlevere tilstrækkelige faglige garantier for at kunne udføre værdiansættelsen. For at opfylde dette

krav skal forvalteren dels sikre sig, at den eksterne vurderingsekspert har de nødvendige kompeten-cer og dels sikre sig, at det senere kan godtgøres, hvis forvalteren bliver mødt med et krav herom.De kvalifikationer, som en vurderingsekspert skal besidde, afhænger af hvilke aktiver, der skal vær-diansættes. En statsautoriseret ejendomsmægler og valuar kan være kvalificeret til at værdiansætteen portefølje af ejendomme, en forstudannet kan være kvalificeret til at værdiansætte skove, medensen finansanalytiker eller børsmægler kan være kvalificeret til at værdiansætte en portefølje af børs-noterede værdipapirer. Man kan endnu ikke redegøre for de nærmere krav, som en vurderingsek-spert skal opfylde, fordi EU-Kommissionen i gennemførselsretsakter vil fastsætte nærmere reglerfor, hvilke faglige garantier vurderingseksperten skal give, samt i hvilken form de skal gives.Hvis forvalteren udpeger en ekstern vurderingsekspert, anses dette som en delegation af værdian-sættelsesopgaven fra forvalteren til den eksterne vurderingsekspert. Derfor skal forvalteren efter detforeslåedenr. 3sikre sig, at kravene til delegation er opfyldt. Dette understreges yderligere af detforeslåede § 36, stk. 1, hvor det slås fast, at ansvaret over for tredjemand for værdiansættelsen altider forvalterens. De regler, som delegationen af værdiansættelsesopgaven skal overholde, findes i deforeslåede §§ 38-41 samt regler udstedt i henhold til den foreslåede § 44 i denne lov.I henhold til det foreslåedestk. 2kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1,nr. 1, samt oprette et register over eksterne vurderingseksperter, som disse kan søge optagelse i.Finanstilsynet kan endvidere fastsætte nærmere regler om optagelse i registeret og om registeretsindretning og førelse.Til § 33Den foreslåede § 33 gennemfører artikel 19, stk. 6, i FAIF-direktivet.Den forslåede§ 33indeholder et forbud imod, at en ekstern vurderingsekspert videredelegerer vær-diansættelsesopgaven til tredjemand. Dette forbud adskiller sig fra, hvad der gælder for de øvrigeopgaver, der kan delegeres efter denne lov. Det forslåede § 43, stk. 1, indeholder regler for tredje-mands videredelegering, og det foreslåede § 43, stk. 2, indeholder regler for efterfølgende viderede-legeringer. På samme måde indeholder den forslåede § 54 retningslinjer for depositarens viderede-legering, herunder regler for sub-depositarens videredelegering. Den forslåede § 33 er derfor enskærpelse af, hvad der i øvrigt gælder for videredelegering af opgaver.Til § 34Den foreslåede § 34 gennemfører artikel 19, stk. 7, i FAIF-direktivet.Forvalteren af en alternativ investeringsfond skal efter det forslåedestk. 1meddele Finanstilsynet,hvis værdiansættelsesopgaven delegeres til en ekstern vurderingsekspert forud for, at aftalen omdelegation træder i kraft.Det fremgår af det forslåedestk. 2,at Finanstilsynet kan stille krav om, at der udpeges en andenvurderingsekspert, hvis kravene i den foreslåede § 32 ikke er opfyldt. Det vil bl.a. være i de tilfælde,hvor kravene til faglige kompetencer og kravene til delegation ikke er opfyldt, herunder hvis vurde-ringseksperten ikke er uafhængig i forhold til fonden eller forvalteren, at Finanstilsynet vil stillekrav om, at der udpeges en anden vurderingsekspert.

Til § 35Den foreslåede § 35 gennemfører artikel 19, stk. 9, i FAIF-direktivet.Efter den foreslåede§ 35kan Finanstilsynet kræve, at værdiansættelsesprocessen verificeres, hvisden ikke er foretaget af en uafhængig ekstern vurderingsekspert. Det samme gælder selve værdian-sættelsen. De situationer, hvor det er relevant at kræve en sådan verifikation, er bl.a., hvis der ska-bes tvivl om lødigheden af den foretagne værdiansættelse eller, hvis det er tvivlsomt, hvorvidt denkrævede uafhængighed efter det foreslåede § 31, stk. 3, har været til stede hos forvalteren.Til § 36Den forslåede § 36 gennemfører artikel 19, stk. 10, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1slår fast, at det er den alternative investeringsfonds forvalter, der bærer ansva-ret for værdiansættelsen af fondens aktiver, uanset om forvalteren selv forestår værdiansættelsen,eller opgaven er delegeret til en ekstern vurderingsekspert. Til forskel fra reglerne om depositarensdelegation, hvor det under særlige omstændigheder efter reglerne i det foreslåede § 56, stk. 2, ogden foreslåede § 57 er muligt for depositaren at frigøre sig for ansvar, kan forvalteren ikke frigøresig for sit ansvar over for den alternative investeringsfond eller dennes investorer i forbindelse medværdiansættelsen af aktiverne i de forvaltede alternative investeringsfonde. Forvalterens erstat-ningsansvar over for den alternative investeringsfond bliver derfor under ingen omstændighederpåvirket af den omstændighed, at forvalteren har udpeget en ekstern valuar.Forvalteren er endvidere efter det foreslåedestk. 2ansvarlig for offentliggørelsen af den indre værdipr. andel, jf. det foreslåede § 30, stk. 2. Dette ansvar har forvalteren også, selvom det er en eksternvurderingsekspert, der forestår værdiansættelsen af fondens aktiver.Efter det foreslåedestk. 3er den ekstern vurderingsekspert ansvarlig over for forvalteren for de tab,som en forvalter måtte lide som følge af den eksterne vurderingseksperts uagtsomhed, eller hvis deneksterne vurderingsekspert forsætligt ikke har udført sine opgaver. Det foreslåede stk. 3 gælder uan-set eventuelle aftaler, som måtte bestemme andet. Denne regel skal derfor ses som en præceptivregel, der betyder, at den eksterne vurderingsekspert ikke kan frigøre sig for sit ansvar over for for-valteren.Til § 37Den foreslåede § 37 gennemfører artikel 19, stk. 11, i FAIF-direktivet.Den forslåede§ 37giver Finanstilsynet en hjemmel til at fastsætte regler om proceduren for værdi-ansættelse af aktiver og beregning af den indre værdi pr. andel, de faglige garantier som en eksternvurderingsekspert skal kunne levere for, at vurderingseksperten kan udføre den relevante værdian-sættelse på en effektiv måde, hyppigheden af den værdiansættelse der skal foretages af alternativeinvesteringsfonde med løbende emission og indløsning, som både er passende i forhold til fondensaktiver og dens emissioner og indløsninger.Den forslåede bemyndigelse skal sikre, at Finanstilsynet kan implementere de regler, som det for-ventes, at EU-Kommissionen vil udstede på området.

Til § 38Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel 20, stk. 1, i FAIF-direktivet.Den foreslåede§ 38indeholder krav om, at forvalteren af en alternativ investeringsfond, forud fordenne delegerer væsentlige opgaver til tredjemand, underretter Finanstilsynet om delegationen. Det-te skal sikre, at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind, inden aftalen om delegation bliver ef-fektiv. Forvalteren af alternative investeringsfonde har efter lovens bestemmelser mulighed for atdelegere opgaver til tredjemand. Tredjemand kan være en fysisk eller juridisk person, der ikke erden alternative investeringsfond eller forvalteren selv. Delegation af værdiansættelsesfunktionen ogdepositaropgaver er særskilt reguleret. Delegation af værdiansættelsesfunktionen til en ekstern vur-deringsekspert er reguleret i de foreslåede §§ 31-33 og 36. Delegation af depositaropgaver til ensub-depositar er reguleret i de foreslåede §§ 54-57.Finanstilsynet kan efter det foreslåede § 44, stk. 1, nr. 3, udstede nærmere regler for, hvilke opgaverder i relation til reglerne om delegation anses som væsentlige opgaver.Til § 39Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 20, stk. 1, sidste afsnit, og artikel 20, stk. 5, sidsteafsnit, i FAIF-direktivet.Den foreslåede§ 39pålægger forvalteren af alternative investeringsfonde at kontrollere de ydelser,der leveres af den, som opgaverne er delegeret til. Dette er i tråd med de danske traditioner vedrø-rende delegation, hvor det alene er opgaver, der kan delegeres, mens ansvaret forbliver hos den de-legerende part. Det betyder også, at forvalteren skal besidde de kompetencer, der er nødvendige foreffektivt at kunne kontrollere, om de delegerede opgaver løses korrekt.Til § 40Den foreslåede § 40 gennemfører artikel 20, stk. 1, litra a-f, i FAIF-direktivet, og indeholder enrække krav, der skal være opfyldt for, at forvalteren kan delegere opgaver til tredjemand.Efter det foreslåedenr. 1skal forvalteren objektivt kunne begrunde at delegationen og hele delega-tionsstrukturen er til fordel for de forvaltede alternative investeringsfonde. Når forvalteren bådeobjektivt skal kunne begrunde delegationen og hele delegationsstrukturen betyder det, at forvalterenbåde skal kunne begrunde den direkte delegation til tredjemand og eventuel videredelegation efterden foreslåede § 43 fra tredjemand til fjerdemand. Videredelegerer fjerdemand eller senere led idelegationsstrukturen efter det foreslåede § 43, stk. 2, anses en sådan delegation også for at indgå iden delegationsstruktur, som forvalteren objektivt skal kunne begrunde. Kravet om at begrundelsenskal være objektiv betyder, at delegationen skal begrundes konkret og på objektivt grundlag; gene-relle angivelser om, at delegationen betyder bedre service, vil næppe kunne opfylde kravet. Det vilvære nødvendigt konkret at beskrive, hvordan den bedre service udmønter sig for, at begrundelsenkan hæve sig fra en subjektiv vurdering til at være en objektiv begrundelse.Samtidig vil kravet, om at delegationen skal være til fordel for investorerne, betyde, at en del afbegrundelsen skal beskrive, hvordan den forbedrede service er til fordel for investorerne. En delega-

tion, der alene er en fordel for forvalteren selv, vil ikke opfylde kravet. Men en delegation, der bådeer en fordel for de forvaltede alternative investeringsfonde og forvalteren, kan godt opfylde kravet,og der er ikke i bestemmelsen et krav om, at alle fordele ved en delegation skal tilfalde fondene.Efter den foreslåedenr. 2skal forvalteren sikre sig, og være i stand til at godtgøre, at den, der dele-geres til, råder over tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til at udføre den delegerede opgave.Det er også et krav, at forvalteren sikre sig, at de personer, der konkret skal udføre opgaven, har etgodt omdømme og den nødvendige erfaring. Forvalteren skal således vurdere både antallet af res-sourcer og kvalifikationerne hos de pågældende ressourcer. Forvalteren skal også sikre sig, at depågældende ressourcer har et godt omdømme, og tilstrækkelig erfaring i forhold til de opgaver detplanlægges delegeret. Forvalteren skal derfor kende de resurser, der konkret skal udføre de delege-rede opgaver og forvalteren skal løbende forholde sig til udskiftning eller reduktion af de pågæl-dende resurser.Det fremgår af det foreslåedenr. 3,at porteføljepleje og risikostyring kun kan delegeres til virk-somheder, der har tilladelse til, eller er registreret med henblik på, at forvalte aktiver og er underlagttilsyn. Kan denne betingelse ikke opfyldes, kræver delegation af porteføljepleje og risikostyringforudgående tilladelse fra FinanstilsynetSåfremt forvalteren ønsker, at delegere opgaver til en tredjemand, der ikke opfylder kravet i detforeslåede nr. 3, 1. pkt., skal forvalteren forud for delegationen søge Finanstilsynet om godkendelseaf en sådan delegation. Såfremt de aktiver, delegationen omhandler, er finansielle aktiver, vil denaltovervejende hovedregel være, at delegation alene kan ske til virksomheder med tilladelse efterlov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet vil ved en afgørelse af, om en delegation til tredje-mand, der ikke overholder kravene i den foreslåede bestemmelses 1. pkt., lægge vægt på, om denpågældende tredjemand er en kapacitet inden for sit område og har den fornødne viden om og erfa-ring med de pågældende aktiver.Det fremgår af det foreslåedenr. 4,at det er en forudsætning for, at der kan ske hel eller delvis de-legation af porteføljestyring eller risikostyring til en virksomhed i et tredjeland, at kravene i denforeslåede nr. 3 er opfyldt, og at der er indgået en aftale om samarbejde imellem Finanstilsynet ogvirksomhedens tilsynsmyndighed. Den aftale imellem tilsynsmyndighederne, der kræves efter den-ne bestemmelse, skal sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med porteføljestyringen ogrisikostyringen også for de dele, der er delegeret til et tredjeland.Det foreslåedenr. 5slår fast, at delegation ikke må forhindre et effektivt tilsyn med forvalteren.Delegationen må heller ikke forhindre, at forvalteren handler eller forvalter de forvaltede alternativeinvesteringsfonde i investorernes interesse. For at opfylde betingelsen om, at delegation ikke måforhindre et effektivt tilsyn, skal forvalteren sikre, at det er klart, hvem der er ansvarlig for de enkel-te opgaver. Forvalteren skal ligeledes sikre, at det arbejde, der udføres af tredjemand, dokumenteresi samme omfang, som hvis det havde været udført af forvalteren selv.Efter det foreslåede krav inr. 6skal forvalteren kunne godtgøre, at den, der delegeres til, har denødvendige kompetencer, og er i stand til at udføre de delegerede opgaver. Forvalteren skal ligele-des kunne godtgøre, at den, der er delegeret til, er udvalgt med passende omhu. Det vil sige, at for-valteren skal foretage de nødvendige undersøgelser af kvalifikationer hos den, der delegeres til(f.eks. foretage passende due diligence undersøgelser).

Det foreslåedenr. 7indeholder et krav om, at forvalteren skal være i stand til effektivt at overvågeudførelsen af delegerede opgaver. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med detforeslåede § 42, stk. 1, der fastslår, at forvalterens pligter og ansvar over for de alternative investe-ringsfonde ikke påvirkes af, at forvalteren videredelegerer opgaver til tredjemand. En forvalter, dervælger at delegere en opgave til tredjemand, skal fortsat have kompetencer inden for det pågælden-de opgaveområde. Kompetencerne skal sikre, at forvalteren effektivt kan overvåge om den, opga-verne er delegeret til, udfører opgaverne rigtigt og med den aftalte kvalitet. Bestemmelsen indehol-der ikke et krav om, at forvalteren skal have tilstrækkelige ressourcer til selv at kunne udføre opga-verne, men alene et krav om, at forvalteren skal havde de nødvendige ressourcer for at kunne udføreen effektiv overvågning af tredjemandens arbejde.Det foreslåedenr. 8indeholder et krav om, at forvalteren skal kunne godtgøre, at forvalteren tilenhver tid vil kunne give yderligere instruktioner til den, der udfører delegerede opgaver samt atforvalteren endvidere har mulighed for med øjeblikkelig virkning at inddrage delegationen, hvis deter i investorernes interesse.Det 1. led i den foreslåede bestemmelse medfører, at en forvalter kun kan indgå aftaler om delegati-on af opgaver indeholdende vilkår, hvorefter forvalteren til enhver tid kan give konkrete instrukserom, hvorledes opgaverne skal udføres.Det 2. led i den foreslåede bestemmelsens indebærer, at forvalteren ikke kan indgå aftaler om dele-gation på vilkår om, at der skal gives et vist varsel i forbindelse med opsigelse af aftalen. Aftalenskal således indeholde bestemmelser, der berettiger forvalteren til at opsige aftalen med øjeblikkeligvirkning, hvis ledelsen skønner, at det er i investorernes interesse. Denne adgang til at opsige afta-len uden varsel skal ikke forveksles med adgang til at ophæve en aftale som følge af misligholdelse.Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at parterne aftaler opsigelsesvarsler, som dækker denormalt forventede situationer, når blot der ligeledes er en adgang for foreningen til at opsige afta-len med øjeblikkelig virkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at parterne aftaler, at for-valteren skal betale en kompensation til den virksomhed, som aftalen er indgået med, hvis forvalte-ren opsiger aftalen med henvisning til bestemmelsen om øjeblikkelig opsigelse. Sådanne kompensa-tionsklausuler skal være rimelige set i relation til aftaleparternes forhold og må ikke gøre retten til atopsige aftalen øjeblikkeligt illusorisk.Til § 41Den foreslåede § 41 gennemfører artikel 20, stk. 2 og 5, i FAIF-direktivet.Det fremgår af bestemmelsen, at porteføljepleje eller risikostyring ikke kan delegeres eller videre-delegeres til en alternativ investeringsfonds depositar eller eventuelle sub-depositarer. Disse opga-ver må heller ikke delegeres til nogen med interesser, der strider imod forvalteren af alternative in-vesteringsfondes eller den alternative investeringsfonds investorers interesser, medmindre den funk-tion, der foretager porteføljeplejen eller risikostyringen, er adskilt funktionelt og hierarkisk fra defunktioner, der varetager andre opgaver, der kunne skabe interessekonflikter. Det er endvidere etkrav, at de potentielle interessekonflikter er påvist, styret, overvåget og oplyst over for den alterna-tive investeringsfonds investorer.

Det foreslåedenr. 1medfører, at depositaropgaverne holdes adskilt fra porteføljeplejen og risikosty-ringen. Depositarens rolle skal sikre investorerne imod tab ved at sikre, at den alternative investe-ringsfonds kapitalandele er til stede og opbevares korrekt. En væsentlig del af depositarens rolle er,at adskille aktiverne fra ledelsen af den alternative investeringsfond, og en sådan adskillelse vil ikkekunne opretholdes, hvis depositaren også skulle varetage funktioner som porteføljepleje eller risiko-styring.Forbuddet imod at delegere porteføljepleje eller risikostyring til depositaren vil ikke forhindre, at enanden virksomhed i den koncern, som depositaren indgår i, varetager opgaverne porteføljepleje ellerrisikostyring.Reglen i det foreslåedenr. 2er væsentlig mere generel end reglen i det foreslåede nr. 1, idet denikke på forhånd udpeger, hvem den er rettet imod. Forbuddet mod delegation til andre, som kanhave modstridende interesser i forhold til forvalteren eller fondens investorer, skal derfor vurdereskonkret i forhold til den, det ønskes at delegere porteføljepleje eller risikostyring til. Den der dele-gerer skal vurdere, om den der delegeres til kunne have interesser, der strider imod forvalterensegne interesser eller den alternative investeringsfonds investorers interesser. De interesser der vilkunne være i strid med forvalterens eller fondens investorer kan være mange, men det kunne f.eks.være en porteføljemanager, der har opgaver for en konkurrerende fond, således at der kan væresammenfaldende interesse i aktiver. Hvis porteføljemanageren som et led i porteføljeplejen skalsælge et aktiv og samme manager samtidig har interesse i at købe aktivet til en anden fond, vil dervære tale modstridende interesser.Hvis der kan være modstridende interesser, skal forvalteren vurdere, om de pågældende interesse-konflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst over for investorerne i den alternati-ve investeringsfond. Oplysningerne til investorerne om interessekonflikterne skal gives på en mådeog så konkret, at det er muligt for investorerne, at vurdere om deres interesser varetages på en pas-sende måde.Til § 42Den foreslåede § 42 gennemfører artikel 20, stk. 3, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at forvalteren af alternative investeringsfondes pligter og ansvarover for den alternative investeringsfond og dennes investorer ikke påvirkes af, at forvalteren dele-gerer opgaver til tredjemand.Forvalteren kan alene delegere udførelsen af opgaver, mens ansvaret for at opgaverne udføres, og atde udføres med den nødvendige omhu og til den rigtige kvalitet, vedbliver at være forvalterens. Deter således fortsat forvalteren, der er ansvarlig for, at den alternative investeringsfond modtager deleverancer, som tredjemand efter delegationsaftalen leverer. Bestemmelsen forbyder ikke, at dersker leverancer direkte fra tredjemand til fonden, men forvalteren skal sikre, at sådanne leverancerer i den rigtige kvalitet og overholder lovens krav. Forvalteren er i erstatningsretlig henseende an-svarlig over for den alternative investeringsfond og dennes investorer, som om delegationen af op-gaver ikke havde fundet sted og frigøres ikke for ansvar i forbindelse med delegationen.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at forvalteren ikke må delegere så mange af sine opgaver, atforvalteren ikke længere kan anses som forvalter, eller i et omfang så forvalteren får karakter af at

være et tomt selskab. Kravene betyder, at der fortsat skal varetages forvaltningsopgaver hos forval-teren, herunder at alle væsentlige beslutninger vedrørende forvaltningsopgaverne ikke må flyttes tilandre enheder. Endvidere betyder kravene i den foreslåede § 40, at forvalteren skal besidde de res-sourcer og kvalifikationer, der er nødvendige for, at kunne foretage en effektiv kontrol af det arbej-de, der udføres hos tredjemand.Til § 43Den foreslåede § 43 gennemfører artikel 20, stk. 4 og 6, i FAIF-direktivet.Hvis tredjemand skal videredelegere væsentlige opgaver, denne har fået ved delegation fra forvalte-ren af alternative investeringsfonde, kan det kun ske, hvis forvalteren har godkendt videredelegatio-ner forud for, at videredelegationsaftalen træder i kraft, samt har givet Finanstilsynet meddelelse omvideredelegationen. Videredelegationen skal endvidere opfylde kravene i de foreslåede §§ 38-40.Det foreslåede § 42, stk. 1, fastslår, at delegation og videredelegation ikke påvirker forvalterensansvar og pligter over for de forvaltede fonde eller disses investorer. Derfor er det vigtigt, at forval-teren får lejlighed til at vurdere, om en eventuel videredelegation er hensigtsmæssig, og opfylder degældende krav og regler, inden den træder i kraft. Det foreslås derfor i§ 43, stk. 1, nr. 1,at forvalte-ren af alternative investeringsfonde forud for videredelegationen skal have godkendt denne. Denvurdering, forvalteren skal foretage ved videredelegation fra tredjemand til fjerdemand, vil grund-liggende være den samme som den vurdering, forvalteren skal foretage forud for egen delegation tiltredjemand.Det foreslåedenr. 2skal sikre, at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind, inden aftalen om de-legation bliver effektiv.Det foreslåedenr. 3fastslår, at forvalteren ligeledes skal sikre, at kravene, der stilles i forbindelsemed forvalterens delegation til tredjemand, er opfyldt, hvis tredjemand videredelegerer til fjerde-mand. Derudover skal forvalteren sikre, at konstruktionen med videredelegation fra tredjemand tilfjerdemand er til fordel for de alternative investeringsfonde, der er berørt. Forvalteren skal videresikre, at konstruktionen ikke hindrer et effektivt tilsyn med både forvalteren og de forvaltede fonde.Hvor der benyttes videredelegation fra tredjemand til fjerdemand eller yderligere videredelegation,vil kravene til forvalterens begrundelse af, at delegationen er til fordel for de forvaltede fonde øges,set i forhold til det foreslåede stk. 2. Forvalteren skal være særlig opmærksom på, at alle led i dele-gationen må formodes at indregne et dækningsbidrag i deres prisfastsættelse af deres ydelser, ogderfor skal forvalteren være særligt opmærksom på, at forvalterens delegationsstrukturer i flere ledikke medfører unødigt høje omkostninger for de forvaltede fonde.Ved delegation i flere led skal forvalterens procedure og forretningsgange på områderne der vedrø-rer sikring af kvaliteten af de leverede ydelser, samt at der ikke opstår interessekonflikter, der ikkehåndteres korrekt, være særligt udførlige og på passende vis afspejle den stigende kompleksitet.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at hvis den, der har fået delegeret væsentlige opgaver fra tred-jemand, videredelegerer opgaverne, skal en sådan delegation opfylde samme krav som gælder fortredjemands videredelegation. Bestemmelsen finder anvendelse på enhver yderligere videredelega-

tion, hvorfor sådanne videredelegationer dermed skal opfylde de samme krav, som dem der gælderfor delegationen fra tredjemand efter det foreslåede stk. 1.Til § 44Bestemmelsen gennemfører artikel 20, stk. 7, i FAIF-direktivet.Det foreslåedenr. 1indeholder en hjemmel til Finanstilsynet til at udstede nærmere regler for,hvornår betingelserne i de foreslåede §§ 38-41 og 43 er opfyldt. Endvidere kan Finanstilsynet efterhjemlen i det foreslåedenr. 2udstede nærmere regler for, hvornår en forvalter anses for at havedelegeret opgaver i et sådant omfang, at forvalteren må anses som et tomt selskab efter den foreslå-ede § 42, stk. 2. Efter det foreslåedenr. 3er der hjemmel til Finanstilsynet til at udstede nærmereregler for, hvilke opgaver der skal anses om væsentlige i relation til reglerne om delegation.Hjemlerne til Finanstilsynet skal sikre, at tilsynet kan implementere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede for vedrørende delegation.Til § 45Den foreslåede § 45 gennemfører artikel 21, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet.I det foreslåedestk. 1bestemmes, at forvalteren af alternative investeringsfonde skal sikre, at derudpeges en depositar for hver enkelt alternativ investeringsfond, som den forvalter i overensstem-melse med reglerne i dette kapitel. Den udpegede depositar skal være depositar for samtlige afde-linger i den alternative investeringsfond. Det vil således ikke være muligt for afdelinger i sammealternative investeringsfond at vælge forskellige depositarer.Bestemmelsen varetager hensynet til investorbeskyttelse ved at sikre, at alle alternative investe-ringsfonde har en depositar, som skal udføre visse kontroller, verificere reale aktivers eksistens ogfondens ejendomsret til disse aktiver samt opbevare fondenes likvide aktiver, jf. de øvrige foreslåe-de regler i kapitel 8.Bestemmelsen betyder ikke, at forvalteren skal udpege eller indgå en aftale med en depositar på denalternative investeringsfonds vegne. Bestemmelsen fastslår alene, at det er en forpligtelse for forval-teren som led i forvaltningen af en alternativ investeringsfond at påse, at fonden til enhver tid har engyldig aftale med en depositar. Bestemmelsen er strafbelagt i henhold til den foreslåede § 189. Her-udover kan forvalteren ifalde ansvar over for tredjemand, hvis forvalteren forsømmer denne pligt.Det vil være op til domstolene at træffe afgørelser i sager om erstatningsansvar.I det foreslåedestk. 2bestemmes, at der skal foreligge en skriftlig aftale imellem den alternativeinvesteringsfond og dens udpegede depositar. Det er altså den alternative investeringsfonds øversteledelsesorgan, der skal træffe beslutning om udvælgelsen af og indgå aftale med en depositar. Så-fremt den alternative investeringsfond selskabsretligt er organiseret som en enhed, der ikke er enselvstændig juridisk person, eller som ikke har egen ledelse, vil det være forvalteren, der skal indgåaftale med en depositar.I det foreslåedestk. 3bestemmes, at depositaraftalen bl.a. skal regulere den udveksling af informa-tion, som er nødvendig for, at depositaren kan udføre sine opgaver i henhold til gældende regler.

Aftalen skal indeholde de konkrete pligter, som depositaren påtager sig at udføre i forbindelse medaftalen om at være depositar. Aftalen skal angive hvilke kategorier af aktiver, fonden investerer i,og den geografiske fordeling af aktiverne. Aftalen skal ligeledes indeholde bestemmelser om ud-veksling af alle de oplysninger, som er nødvendige for, at depositaren er i stand til at udføre kon-troller, verificere reale aktivers eksistens og fondens ejendomsret til disse aktiver samt opbevarefondens likvide aktiver. Det foreslås i § 60, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmereregler om aftalens indhold, idet EU-Kommissionen i FAIF-direktivet bl.a. kan fastsætte nærmereregler om aftalens indhold i en gennemførelsesretsakt.Til § 46Den foreslåede § 46 gennemfører artikel 21, stk. 3, i FAIF-direktivet og afgrænser den kreds, somkan være depositarer.Det fremgår af det foreslåedestk. 1, nr. 1,at et kreditinstitut, som har registreret hjemsted i etEU/EØS-land, og som har tilladelse i henhold til reglerne der gennemfører direktiv 2006/48/EF, kanvære depositar. Det er ikke et krav, at kreditinstituttet skal have hjemsted i Danmark eller væreetableret i Danmark.Det følger af det foreslåedestk. 1, nr. 2,at et fondsmæglerselskab, som har tilladelse efter reglerne,der gennemfører direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet) kan være depositar. Fondsmæglerselska-bet skal herudover have registreret hjemsted i et EU/EØS-land, det skal være undergivet krav tiltilstrækkeligt kapitalgrundlag i overensstemmelse med kapitalkravene i reglerne, der gennemførerartikel 20 i direktiv 2006/49/EF (kapitalkravsdirektivet), herunder kapitalkrav til operationelle risici,og det skal levere accessoriske tjenesteydelser i form af opbevaring og forvaltning af finansielleinstrumenter for kundernes regning, jf. reglerne der gennemfører bilag I, afsnit B, nr. 1, i direktiv2004/39/EF. Fondsmæglerselskabet skal tillige have tilladelse til at opbevare og forvalte finansielleaktiver for kunder. Ligesom for kreditinstitutter er der ikke noget krav om, at fondsmæglerselskaberskal have hjemsted i Danmark eller være etableret i Danmark. Artikel 20 i direktiv 2006/49/EF er iDanmark gennemført i § 125 i lov om finansiel virksomhed. Bilag I, afsnit B, nr. 1, i direktiv2004/39/EF er i Danmark gennemført i bilag 4, afsnit A.Det følger af det foreslåedestk. 1, nr. 3,at andre kategorier af foretagender, der er underlagt til-synsmæssig regulering og løbende overvågning, og som den 21. juli 2011 tilhørte de kategorier afforetagender, som EU-landene havde fastlagt kunne vælges som depositar for UCITS i henhold tilreglerne, der gennemfører artikel 23, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet) kan være de-positar. I Danmark omfatter dette alene pengeinstitutter med hjemsted her i landet eller pengeinsti-tutter med hjemsted i et EU/EØS-land, som er etablerede her i landet. Artikel 23, stk. 3, i direktiv2009/65/EF er i Danmark gennemført i § 16 i lov om investeringsforeninger m.v.I henhold til artikel 23 i UCITS-direktivet kan EU/EØS-landene imidlertid vælge at godkende andreforetagender som depositar. Disse foretagender skal være underkastet tilsynsregler og løbende tilsynsamt yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar.Såfremt disse foretagender var godkendt som depositar for UCITS pr. 21. juli 2011 i et EU/EØS-land vil foretagendet også kunne godkendes som depositar for alternative investeringsfonde.

Det følger af det foreslåedestk. 2,at for alternative investeringsfonde fra et tredjeland, og med for-behold for kravene i det foreslåede § 48, stk. 2, og det foreslåede § 49, nr. 3, kan depositaren ogsåvære et kreditinstitut eller en anden enhed af samme type som de i de foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2,nævnte enheder.Det følger af det foreslåedestk. 3,at for alternative investeringsfonde, der i en periode på 5 år efterdatoen for første investering, ikke har en pligt til at indløse sine investorer og hvis grundlæggendeinvesteringspolitik hovedsageligt er at investere i udstedere eller unoterede selskaber med henblikpå potentielt at opnå kontrol over sådanne selskaber i overensstemmelse med den foreslåede § 71,eller hvis grundlæggende investeringspolitik ikke hovedsageligt er at investere i aktiver, som skalopbevares i depot efter reglerne i det foreslåede § 51, stk. 1, nr. 1, kan Finanstilsynet tillade, at de-positaren er en enhed, som udfører depositarfunktionerne som en del af dennes professionelle ellererhvervsmæssige aktiviteter, med hensyn til hvilke den pågældende enhed er registreringspligtig imedfør af lovgivning, herunder administrative bestemmelser, eller fagetiske regler, og som kan stil-le tilstrækkelige finansielle og professionelle garantier med henblik på at gøre den i stand til effek-tivt at udføre de relevante depositarfunktioner og opfylde de krav, der er forbundet med disse funk-tioner.Depositarer for alternative investeringsfonde kan i modsætning til depositarer for UCITS være ikke-finansielle selskaber. Alternative investeringsfonde kan investere i reale aktiver som f.eks. fasteejendomme, skibe, skove eller andet, som ikke kan opbevares i et depot. Finansielle virksomhederer heller ikke nødvendigvis velkvalificerede til at vurdere og kontrollere sådanne aktiver. Derfor erder åbnet op for, at depositarerne kan være andre end finansielle virksomheder for så vidt angåralternative investeringsfonde, der hovedsageligt investerer i sådanne aktiver. Det kan f.eks. værevaluarer af fast ejendom, advokater, revisorer for selskaber eller andre, der kan opfylde kravene om,at de kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depo-sitar for den alternative investeringsfond.De alternative investeringsfonde, herunder f.eks. fast ejendomsfonde og kapitalfonde, som ikkeopfylder kravene om 5 års indløsningspause, eller hvis grundlæggende investeringspolitik ikke er atinvestere i udstedere eller unoterede selskaber med henblik på at opnå kontrol med disse, skal vælgeen depositar, som er omfattet af de foreslåede stk. 1 og 2. Depositaren kan delegere de funktioner,som depositaren ikke ønsker at varetage, til en tredjemand. Der henvises til det foreslåede § 54, stk.2, samt bemærkningerne hertil.I det foreslåedestk. 4bestemmes, at fondsmæglerselskaber, som udpeges som depositarer skal haveet egenkapitalgrundlag, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 730.000 Euro. Dette kapi-talkrav skal opfyldes løbende.Til § 47Den foreslåede § 47 gennemfører artikel 21, stk. 4, i FAIF-direktivet.Ud fra et ønske om at undgå interessekonflikter foreslås det, at de i bestemmelsen nævnte virksom-heder ikke kan udpeges som depositarer.Af det foreslåedestk. 1fremgår det, at virksomheder, der er forvaltere af alternative investerings-fonde, ikke kan udpeges som depositarer. Forbuddet indebærer ikke blot, at en alternativ investe-

ringsfond ikke kan udpege sin egen forvalter som depositar, men også at fonden ikke kan udpegenogen forvaltere, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde eller er registreretforvalter af alternative investeringsfonde som depositar.Det foreslås ligeledes istk. 2,at en prime broker, der optræder som modpart til en alternativ investe-ringsfond, ikke kan udpeges som depositar for samme alternative investeringsfond, medmindreprime brokeren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra sineopgaver som prime broker, og de eventuelle interessekonflikter er fyldestgørende påvist, styret,overvåget og oplyst over for fondens investorer. En depositar kan dog delegere sine opbevaringsop-gaver til en prime broker i overensstemmelse med den foreslåede § 54, forudsat at de relevante be-tingelser for en sådan delegation er opfyldt.Kravet om hierarkisk og funktionel adskillelse indebærer bl.a., at det ikke må være de samme per-soner eller afdelinger, der varetager både prime brokeropgaver og depositaropgaver. De, der vareta-ger de forskellige opgaver, skal ligeledes rapportere til forskellige chefer.Kravet, om at interessekonflikter skal være fyldestgørende påvist og bliver styret og overvåget, in-debærer, at man på systematisk vis løbende skal identificere interessekonflikter og styre disse. Her-udover skal der være forretningsgange herfor.Til § 48Den foreslåede § 48 gennemfører artikel 21, stk. 5, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at depositaren skal være etableret i det land, hvor den alternati-ve investeringsfond har hjemland, hvis depositaren er udpeget af en alternativ investeringsfond fraet EU/EØS-land. Der er alene tale om et krav om, at depositaren skal være etableret i fondens hjem-land, hvilket kan ske ved, at depositaren har registreret hjemsted i landet eller har etableret en filial ilandet, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 13. Depositaren skal udføre sine depositarfunktioner gennemden enhed, der er etableret i fondens hjemland. Dette afskærer dog ikke depositaren fra at uddelege-re enkeltfunktioner til tredjemand, hvis det er hensigtsmæssigt. Hvor mange funktioner, der kanuddelegeres, beror på et skøn. Der må dog ikke uddelegeres så mange depositarfunktioner, at deropstår tvivl om, hvorvidt depositarfunktioner varetages af den enhed, der er etableret i fondenshjemland. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 54, stk. 2, om delegation af deposi-tarfunktioner.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at for så vidt angår alternative investeringsfonde fra et tredje-land, skal depositaren være etableret i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etab-leret, i hjemlandet for den forvalter, der forvalter den alternative investeringsfond eller i reference-landet for den forvalter, der forvalter den alternative investeringsfond.Til § 49Den foreslåede § 49 gennemfører artikel 21, stk. 6, i FAIF-direktivet.Hvis en depositar ikke er etableret i et EU/EØS-land, stilles der krav om, at Finanstilsynet skal haveindgået aftaler om samarbejde og udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i de-positarens hjemland. Det fremgår af den foreslåede § 48, at det kun vil være muligt at udpege en

depositar etableret i et tredjeland, såfremt den alternative investeringsfond, som depositaren udpe-ges for, også er etableret i det tredjeland, i hjemlandet for den forvalter der forvalter den alternativeinvesteringsfond, eller i referencelandet for den forvalter der forvalter den alternative investerings-fond.Af det foreslåedenr. 1fremgår, at hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland forvaltes afen forvalter med hjemland i Danmark eller markedsføres i Danmark, skal Finanstilsynet have ind-gået en aftale om samarbejde og udveksling af oplysninger med depositarens kompetente myndig-heder.Af det foreslåedenr. 2fremgår, at såfremt en alternativ investeringsfond fra et tredjeland skal mar-kedsføres i andre EU/EØS-lande end Danmark, skal der være indgået en aftale mellem depositarenskompetente myndigheder og de kompetente myndigheder i hvert af disse lande om samarbejde ogudveksling af oplysninger.Formålet med at indgå disse aftaler om samarbejde og udveksling af oplysninger er at sikre mulig-hederne for at føre et effektivt tilsyn med forvalteren og forvaltningen af den pågældende alternati-ve investeringsfond. De samarbejdsaftaler, som skal indgås, vil blive standardiserede på fælleseuro-pæisk plan både for så vidt angår indhold og proceduren for indgåelse af aftalerne. Det forventes, atESMA vil udarbejde et udkast til standardaftale og forhandle dem med relevante tredjelande, hvor-efter de enkelte medlemslande kan underskrive aftalerne. Det vil være de kompetente myndighederi de lande, der indgår aftalerne, der skal underskrive disse. I Danmark vil det være Finanstilsynet.Det foreslåede inr. 3fastslår, at depositaren skal være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regule-ring, herunder krav til minimumskapital, og effektiv overvågning, som svarer til reguleringen, dergælder i Den Europæiske Union, og som håndhæves effektivt.Inr. 4foreslås det, at det tredjeland, hvor depositaren er etableret, ikke må være opført på FAFT’sliste over ikke-samarbejdsvillige lande og territorier. Hvis landet er opført på listen, kan den alterna-tive investeringsfond ikke markedsføres i Danmark eller forvaltes af en dansk forvalter.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om, hvornår regulering, minimumskapitalkrav og overvågning skal anses for at svare tilden, der gælder i Den Europæiske Union efter EU-retten. Med henblik på at kunne gennemføre dis-se regler i dansk ret foreslås det derfor i § 60, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmereregler om vurderingen af, om tredjelandes tilsynsmæssige regulering og overvågning svarer til EU-rettens regulering i Den Europæiske Union, og om denne håndhæves effektivt. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i med-lemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.Det fremgår af det foreslåedenr. 5,at hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, forvaltesaf en forvalter med hjemland i Danmark eller markedsføres i Danmark, skal Danmark have indgåeten aftale med depositarens kompetente myndigheder, som fuldt ud overholder standarderne i arti-kel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrereffektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder om eventuelle multilaterale skatteaf-taler.

Af det foreslåedenr. 6fremgår det, at hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland skal mar-kedsføres i andre EU/EØS-lande end Danmark, skal der være indgået en aftale mellem depositarenskompetente myndigheder og de kompetente myndigheder i hvert af disse lande, som fuldt ud over-holder standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst ogformue, og som sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder om eventuellemultilaterale skatteaftalerAf det foreslåedenr. 7fremgår, at depositaren skal være kontraktlig ansvarlig over for den alterna-tive investeringsfond eller over for fondens investorer i overensstemmelse med de foreslåede §§ 55og 56 vedrørende depositarens ansvar for tab af finansielle instrumenter. Depositaren skal også ud-trykkeligt have erklæret sig indforstået med at overholde den foreslåede § 54 om depositarens udfø-relse af sine pligter.Kravet om, at depositaren gennem en kontraktlig ansvarlig skal påtage sig det samme ansvar overfor den alternative investeringsfond eller over for fondens investorer for tab af finansielle instru-menter, som findes i dansk og europæisk ret, skyldes bl.a., at investorerne skal have en ens beskyt-telse, uanset om fonden udpeger en depositar med hjemsted i et EU/EØS-land, hvor ansvaret er lov-fæstet, eller med hjemsted i et tredjeland, hvor ansvaret kan være et andet.Til § 50Den foreslåede § 50 gennemfører artikel 21, stk. 7, i FAIF-direktivet og vedrører depositarens kon-trolforpligtelser.I det foreslåedestk. 1fastslås, at depositaren skal kontrollere den alternative investeringsfonds beta-lingsstrømme.I det foreslåedestk. 2bestemmes, at depositaren skal føre særlig kontrol med, at alle betalinger fo-retaget af eller på vegne af investorerne, i forbindelse med tegning af andele i fonden, er modtaget,og at alle kontanter i den alternative investeringsfond er bogført på kontantkonti, i fondens navneller i forvalterens eller depositarens navn, når disse handler på vegne af fonden hos enheder omfat-tet af reglerne, der gennemfører artikel 18, stk. 1, litra a, b eller c, i direktiv 2006/73/EF eller hostilsvarende enheder på det relevante marked, hvor kontantkonti er påkrævet, forudsat at disse erunderlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering og overvågning, som svarer til reguleringen i DenEuropæiske Union, og som håndhæves effektivt og i overensstemmelse med principperne i artikel16 i direktiv 2006/73/EF. Enheder omfattet af artikel 18, stk. 1, litra a, b og c, i direktiv 2006/73/EFer henholdsvis centralbanker, kreditinstitutter, der har tilladelse i henhold til direktiv 2000/12/EF af20. marts 2000, og banker der har tilladelse i tredjelande.I det foreslåedestk. 3bestemmes, at såfremt kontantkonti oprettes i den alternative investerings-fonds depositars navn i henhold til stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende enhed eller depo-sitaren bogføres på sådanne konti.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om betingelserne for udøvelse af depositarfunktionerne. Med henblik på at kunne gen-nemføre disse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 60, at Finanstilsynet får hjemmel til at fast-sætte nærmere regler om betingelserne for udøvelse af depositarfunktionerne. Såfremt EU-

Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i med-lemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.Til § 51Den foreslåede § 51 gennemfører artikel 21, stk. 8, og stk. 10, 3. afsnit, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1handler om depositarens opbevaringspligter. Alle aktiver, som tilhører denalternative investeringsfond, eller de aktiver som forvalteren forvalter på vegne af fonden, skaloverdrages til depositaren til opbevaring, hvis de kan lægges i depot.Det fremgår af det forslåedestk. 1, nr. 1, litra a,at for finansielle instrumenter, som kan opbevares idepot, skal depositaren opbevare på en konto, hvis de kan registreres på en konto, eller i et depotoprettet hos depositaren.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1, litra b,skal depositaren ligeledes opbevare fysiske finansielle in-strumenter, der kan udleveres til depositaren. Depositaren skal forestå til- og afgange af værdipapi-rer og likvide midler i overensstemmelse med fondens eller forvalterens instrukser således, at mid-lerne aldrig kommer fondens ledelse i hænde.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1, litra c,skal depositaren sikre, at de opbevarede finansielle instru-menter registreres på konti eller i depoter, der er separate fra depositarens egne, og at de benyttedekonti og depoter er oprettet i den alternative investeringsfonds eller dennes forvalters navn, såledesat de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den alternative investeringsfond. Herudover skalregistreringerne overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i henholdtil denne bestemmelse, jf. det foreslåedestk. 1, nr. 1, litra d.At depositaren skal opbevare en fonds aktiver særskilt betyder, at en fonds værdipapirer som hoved-regel ikke må opbevares i samledepoter, men skal føres på individuelle konti og depoter for fonden.Imidlertid er bestemmelsen ikke til hinder for, at en fonds udenlandske værdipapirer opbevares i etsamledepot i et udenlandsk kreditinstitut. I så fald skal fondens øverste ledelsesorgan eller ledelsevære underrettet herom og have samtykket heri i depotaftalen.Udtrykket »kan opbevares i depot« i det foreslåedestk. 1, nr. 1,kommer fra artikel 21, stk. 8, litra a,i FAIF-direktivet. I den engelske udgave af FAIF-direktivet står der i den tilsvarende bestemmelse»can be held in custody«, hvilket er bredere end det danske begreb. Et andet dansk ord, der kan si-ges at komme nærmere det engelske begreb er udtrykket »kan komme i forvaring«. Den dansketekst skal forstås i dette lys. Udtrykket »kan opbevares i depot« skal derfor fortolkes bredt og om-fatter således også f.eks. derivater, som alene kan registreres og finansielle aktiver som kan opbeva-res fysisk hos depositaren.For andre aktiver som tilhører den alternative investeringsfond, og som ikke kan opbevares i et de-pot eller på en konto, skal depositaren efter det foreslåedestk. 1, nr. 2, litra a,verificere, at den al-ternative investeringsfond eller dennes forvalter på vegne af fonden er ejer af aktiverne. De aktiver,som ikke kan opbevares i et depot eller registreres på en konto, vil typisk være reale aktiver som f.eks. fast ejendom, skove eller skibe m.fl.

I henhold til det foreslåedestk. 1, nr. 2, litra b,skal depositaren basere vurderingen af ejerskab pådokumentation fremlagt af den alternative investeringsfond eller dennes forvalter samt på eventuelteksisterende ekstern dokumentation.I henhold til det foreslåedestk. 1, nr. 2, litra c,skal depositaren føre register over de aktiver, somdepositaren har verificeret, at den alternative investeringsfond eller dennes forvalter på vegne affonden er ejer af. Depositaren skal løbende sikre, at registeret er ajourført. Det er en forudsætningfor, at depositaren kan opfylde sine forpligtelser til at verificere den alternative investeringsfondsejerskab af aktiver, som ikke kan opbevares i depot eller på konti, at forvalteren løbende forsynerdepositaren med alle de relevante oplysninger om aktiverne, som depositaren har brug for.I det foreslåedestk. 2bestemmes, at depositaren ikke uden forudgående samtykke fra fonden ellerdennes forvalter må sælge, pantsætte eller på anden måde disponere over den alternative investe-ringsfonds aktiver. Det betyder, at depositaren ikke kan benytte fondens aktiver til f.eks. værdipa-pirudlån eller repo-forretninger uden samtykke.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om betingelserne for udøvelse af depositarfunktionerne, herunder depositarfunktionernefor aktiver, som ikke kan opbevares i depot eller på konti. Med henblik på at kunne gennemføredisse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 60, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nær-mere regler om betingelserne for udøvelse af depositarfunktionerne. Såfremt EU-Kommissionenvælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i medlemslandene, kander alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.Til § 52Den foreslåede § 52 gennemfører artikel 21, stk. 9, i FAIF-direktivet.Det foreslås istk. 1, nr. 1,at depositaren skal sikre, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning ogannullering af andele i den alternative investeringsfond sker i overensstemmelse med gældende na-tional ret og fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.Det fremgår af det foreslåedestk. 1, nr. 2,at depositaren skal sikre, at beregningen af den indreværdi pr. andel sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, fondens vedtægter eller fonds-bestemmelser og procedurerne i det foreslåede kapitel 6.Det fremgår af det foreslåedestk. 1, nr. 3,at depositaren skal sikre, at modydelsen i forbindelse medtransaktioner, som den alternative investeringsfond indgår i, leveres til fonden indenfor sædvanligefrister.Det fremgår af det foreslåedestk. 1, nr. 4,at depositaren skal sikre, at den alternative investerings-fonds indtægter anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning og fondens vedtægter ellerfondsbestemmelser.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at depositaren skal udføre forvalterens instrukser, medmindredisse strider imod gældende lovgivning eller fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om betingelserne for udøvelse af depositarfunktionerne. Med henblik på at kunne gen-nemføre disse regler i dansk ret, foreslås det derfor i § 60, at Finanstilsynet får hjemmel til at fast-sætte nærmere regler om betingelserne for udøvelse af depositarfunktionerne. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i med-lemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.Til § 53Den foreslåede § 53 gennemfører artikel 21, stk. 10, i FAIF-direktivet.Efter det foreslåedestk. 1skal depositaren under udførelsen af sine opgaver handle ærligt, retfær-digt, professionelt, uafhængigt og i den alternative investeringsfonds og dennes investorers interes-se.Efter det foreslåedestk. 2må depositaren ikke udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonfliktermellem den alternative investeringsfond, fondens investorer, forvalteren og depositaren selv, med-mindre depositaren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra ud-førelsen af de andre opgaver, der potentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle inte-ressekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst til den alternative investerings-fonds investorer.Den foreslåede bestemmelse pålægger depositaren en loyalitetsforpligtelse over for den alternativeinvesteringsfond og dennes investorer.Til § 54Den foreslåede § 54 gennemfører artikel 21, stk. 11, i FAIF-direktivet.I det foreslåedestk. 1bestemmes, at depositaren ikke må delegere opgaver omfattet af de foreslåede§§ 50-53 til tredjemand, jf. dog de foreslåede stk. 2-4.Hovedreglen er, at depositaren ikke må delegere opgaver i forbindelse med udførelsen af depot-funktioner for alternative investeringsfonde. Der er dog flere undtagelser til denne hovedregel, jf.nedenfor. Der er dog en grænse for omfanget af den mængde af funktioner, der må delegeres. Dermå ikke delegeres så mange funktioner, at man ikke længere kan anse depositaren som den, der rentfaktisk varetager depotfunktionerne.Som undtagelse fra hovedreglen bestemmes i det foreslåedestk. 2,at opgaver omfattet af den fore-slåede § 51, stk. 1, kan delegeres, såfremt en række betingelser er opfyldt.Opgaverne må ikke delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene i denne lov, jf. det foreslåedestk. 2, nr. 1.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 2,skal depositaren endvidere objektivt kunne begrunde,at delegationen er til fordel for den alternative investeringsfond og dennes investorer. Det er altsåikke tilstrækkeligt, at en delegation vil medføre en mere effektiv opgavetilrettelæggelse for deposi-taren elle besparelser for depositaren. Delegationen skal medføre fordele for den alternative investe-ringsfond og dennes investorer. Disse fordele kan være i form af en højere kvalitet i opgavevareta-gelsen eller en nedsættelse af prisen for depotfunktionen.

Depositaren skal herudover have udvist tilstrækkelig dygtighed, grundighed og omhu i forbindelsemed udvælgelsen af enhver tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, jf. det foreslåedestk. 2,nr. 3,samt udvise dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med og overvågning aftredjemandens løsning af de delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer, jf. det foreslå-edestk. 2, nr. 4.I henhold til det foreslåedestk. 2, nr. 5,skal depositaren derudover sikre, at den tredjemand, tilhvem opgaver er delegeret, i forbindelse med udførelsen af disse opgaver til enhver tid opfyldernærmere bestemte betingelser. Efter det foreslåedestk. 2, nr. 5, litra a,skal depositaren bl.a. påse,at tredjemandens organisation og kompetencer er tilstrækkelige i forhold til arten og kompleksitetenaf de aktiver, der tilhører den alternative investeringsfond eller forvalteren på vegne af fonden, somer overdraget til opbevaring hos tredjemanden. Hvis depositaren delegerer opgaver omfattet af detforeslåede § 51, stk. 1, nr. 1, til en tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv til-synsmæssig regulering, herunder minimumskapitalkrav og overvågning i den pågældende jurisdik-tion, og tredjemanden skal være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielleinstrumenter er i tredjemandens besiddelse, jf. det foreslåedestk. 2, nr. 5, litra b.Efter det foreslåe-destk. 2, nr. 5, litra c,skal tredjemanden holde depositarens kunders aktiver adskilte fra deposita-rens og tredjemandens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørendeden specifikke kunde hos depositaren. Tredjemanden må ikke sælge, pantsætte eller på anden mådedisponere over aktiverne uden forudgående at have fået samtykke til dette fra den alternative inve-steringsfond eller dennes forvalter og at have underrettet depositaren herom, jf. det foreslåedestk. 2,nr. 5, litra d.Endeligt skal tredjemand i henhold til det foreslåedestk. 2, nr. 5, litra e,overholdepligterne og forbuddene i de foreslåede §§ 51 og 53.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om, hvorledes kravene til tilstrækkelig dygtighed, grundighed og omhu skal opfyldes ogde krav, der stilles til tredjemandens adskillelse af kunders aktiver fra depositarens og tredjeman-dens egne aktiver. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret foreslås det derfor iden foreslåede § 60, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om depositarensforpligtelser i forbindelse med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af deposi-taropgaver og kravene til tredjemandens adskillelse af kunders aktiver fra depositarens og tredje-mandens egne aktiver. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvisregler er direkte gældende i medlemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynetfastsætter supplerende reglerI det foreslåedestk. 3bestemmes, at depositaren kan delegere til tredjemand uanset, at kravene i detforeslåede § 54, stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er opfyldt, hvis en række betingelser er opfyldt. For detførste skal delegationen gælde finansielle instrumenter, som er omfattet af et tredjelands lovgivning,der kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed, jf. det forslåedestk. 3, nr. 1.Herud-over må der ikke delegeres funktioner i videre omfang end krævet, som følge af tredjelands lovgiv-ning, jf. det foreslåedestk. 3, nr. 2.Derudover må der heller ikke være nogen lokal enhed, der op-fylder kravene i det foreslåede § 54, stk. 2, nr. 5, litra b, for delegation, jf. det foreslåedestk. 3, nr.3.Efter det foreslåedestk. 3, nr. 4,skal investorerne i den alternative investeringsfond tillige forudfor deres investering i fonden behørigt informeres om, at delegationen er påkrævet på grund af reg-ler i tredjelandet og om omstændighederne, der retfærdiggør delegationen. Endeligt skal den alter-native investeringsfond eller dens forvalter have pålagt depositaren at delegere opbevaring af så-danne finansielle instrumenter til den lokale enhed, jf. det foreslåedestk. 3, nr. 5.

I det foreslåedestk. 4bestemmes, at delegation efter det foreslåede stk. 3 kun kan opretholdes sålænge, de pågældende finansielle instrumenter er omfattet af et tredjelands lovgivning, der kræver,at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed, at delegationen af funktionerne er krævet somfølge af tredjelands lovgivning, og så længe der ikke er nogen lokal enhed, der opfylder kravene idet foreslåede § 54, stk. 2, nr. 5, litra b, for delegation. Hvis en af disse betingelser ændrer sig, kandelegation efter det foreslåede stk. 3 ikke længere opretholdes.Efter det foreslåedestk. 5kan tredjemand videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredje-mand efter det foreslåede stk. 2 og 3 under forudsætning af, at videredelegationen opfylder sammekrav, som gælder for depositarens delegation. Den foreslåede § 56 finder anvendelser på de relevan-te parter i tilfælde af videredelegation.I det foreslåedestk. 6bestemmes, at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der eromfattet af reglerne, der gennemfører direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemerog levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer, ikke anses som delegering afdepositarfunktioner.Til § 55Den foreslåede § 55 gennemfører artikel 21, stk. 12, i FAIF-direktivet.I det foreslåedestk. 1bestemmes, at depositaren er ansvarlig over for den alternative investerings-fond eller fondens investorer for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot efter reglerne i detforeslåede § 51, stk. 1, nr. 1, som er forårsaget af depositaren eller tredjemand, til hvem opgaven erdelegeret.I det foreslåedestk. 2bestemmes, at depositaren i tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbeva-ret i depot uden unødigt ophold skal yde en erstatning til den alternative investeringsfond eller den-nes forvalter på vegne af fonden i form finansielle instrumenter af samme type eller et beløb sva-rende til værdien af disse.I det foreslåedestk. 3bestemmes, at depositaren ikke er ansvarlig for tab efter de foreslåede stk. 1og 2, såfremt denne kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depositaren ikke medrimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåeli-ge, også selvom depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om, hvornår begivenheder er eksterne begivenheder, som depositaren ikke er ansvarligfor, og om betingelserne for og omstændighederne hvorunder finansielle instrumenter, der opbeva-res i depot, skal anses for at være tabt. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk retforeslås det derfor i § 60, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvornårder er tale om eksterne hændelser, som depositaren ikke med rimelighed kunne forventes, at havekontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selvom depositaren havdetruffet alle rimelige forholdsregler. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i enforordning, hvis regler er direkte gældende i medlemslandene, kan der alligevel blive behov for, atFinanstilsynet fastsætter supplerende regler.

Efter det foreslåedestk. 4er depositaren endvidere ansvarlig over for den alternative investerings-fond eller dennes investorer for ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depositarensuagtsomme eller forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne lov. Det vil sige, at depo-sitarens ansvar for andre tab er lempeligere end for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot.Her kan der f.eks. være tale om tab som følge af mangelfuld verificering og registrering af fondensejendomsret til et realt aktiv.Til § 56Den foreslåede § 56 gennemfører artikel 21, stk. 13, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at depositarens ansvar ikke påvirkes af en eventuel delegationomfattet af den foreslåede § 54.Efter det foreslåedestk. 2kan depositaren uanset stk. 1 frigøre sig for sit erstatningsansvar i forbin-delse med tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredjemand efter reglerne om delega-tion i den foreslåede § 54, hvis depositaren kan bevise, at de i nr. 1-3 angivne betingelser er opfyldt.Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, skal alle krav til delegation af opbevaringen af finansielle instru-menter efter den foreslåede § 54 være opfyldt. Endvidere skal der efter det foreslåedestk. 2, nr. 2,have været indgået en skriftlig aftale imellem depositaren og tredjemanden, som udtrykkeligt over-drog depositarens erstatningsansvar til tredjemanden, og samtidig gør det muligt for den alternativeinvesteringsfond eller dennes forvalter på vegne af fonden, at gøre et krav gældende overfor tredje-manden i tilfælde af tab af finansielle instrumenter, eller gør det muligt for depositaren at gøre etsådant krav gældende på vegne af den alternative investeringsfond. Endelig skal der efter det fore-slåedestk. 2, nr. 3,være indgået en skriftlig aftale imellem depositaren og den alternative investe-ringsfond, eller dennes forvalter på vegne af fonden, som udtrykkeligt tillader en sådan frigørelsefra erstatningsansvaret, og som giver den objektive begrundelse for at indgå en sådan aftale om de-positarens frigørelse fra erstatningsansvar.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om, hvornår der er en objektiv grund til at indgå en aftale om ansvarsfrigørelse. Medhenblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret foreslås det derfor i det foreslåede § 60, atFinanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser og omstændighe-der, der skal forelægge for, at der er objektive grunde til at indgå en aftale, der frigør depositaren fordennes erstatningsansvar. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning,hvis regler er direkte gældende i medlemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsy-net fastsætter supplerende regler.Til § 57Den foreslåede § 57 gennemfører artikel 21, stk. 14, i FAIF-direktivet.Efter det foreslåede§ 57kan depositaren frigøre sig fra sit erstatningsansvar, når lovgivningen i ettredjeland kræver, at visse finansielle instrumenter skal opbevares i depot hos en lokal enhed, og derikke er nogen lokale enheder, der opfylder delegeringskravene i det foreslåede § 54, stk. 2, nr. 5,litra b, hvis de i nr. 1-5, nævnte betingelser er opfyldt. Efter det foreslåedenr. 1,skal den alternativeinvesteringsfonds vedtægter eller fondsregler udtrykkeligt give mulighed for en sådan frigørelse fraerstatningsansvar. Endvidere skal investorerne i den alternative investeringsfond efter det foreslåede

nr. 2forud for deres investering i fonden være behørigt informeret om frigørelsen fra erstatningsan-svar og de omstændigheder, der berettiger den. Videre skal den alternativ investeringsfond ellerdens forvalter efter det foreslåedenr. 3have pålagt depositaren at delegere opbevaringen af sådannefinansielle instrumenter til den lokale enhed. Herudover skal der efter det foreslåedenr. 4være ind-gået en skriftlig aftale imellem depositaren og tredjemanden, som udtrykkeligt overdrager deposita-rens erstatningsansvar til tredjemanden og samtidig gør det muligt for den alternative investerings-fond eller dennes forvalter på vegne af fonden, at gøre et krav gældende overfor tredjemanden itilfælde af tab af finansielle instrumenter, eller gør det muligt for depositaren at gøre et sådant kravgældende på vegne af den alternative investeringsfond. Endelig skal der efter det foreslåedenr. 5være indgået en skriftlig aftale imellem depositaren og den alternative investeringsfond eller densforvalter på vegne af fonden, som udtrykkeligt tillader en sådan frigørelse fra erstatningsansvaretTil § 58Den foreslåede§ 58gennemfører artikel 21, stk. 15, i FAIF-direktivet og det fremgår af bestemmel-sen, at den alternative investeringsfonds investorer kan gøre det ansvar, som en depositar eller entredjemand er ifaldet, gældende direkte eller indirekte igennem fondens forvalter alt efter den juridi-ske karakter af forholdet imellem depositaren, fondens forvalter og fondens investorer.Til § 59Den foreslåede § 59 gennemfører artikel 21, stk. 16, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede§ 59,at en depositar efter anmodning skal stille alle de oplysninger tilrådighed for depositarens kompetente myndigheder, som depositaren har indhentet under udførselaf sine opgaver, og som kan være nødvendige for den alternative investeringsfonds og dennes for-valters kompetente myndigheder. Det fremgår endvidere, at såfremt den alternative investerings-fond eller dennes forvalters kompetente myndigheder er forskellige fra depositarens, skal deposita-rens kompetente myndigheder uden ugrundet ophold videregive de modtagne oplysninger til denalternative investeringsfond og dennes forvalters kompetente myndigheder.Til § 60Den foreslåede bestemmelsen gennemfører artikel 21, stk. 17, og artikel 21, stk. 6, sidste led, iFAIF-direktivet. I henhold til den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet fastsætte nærmereregler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende depositaren. Finanstilsynet kansåledes blandt andet fastsætte regler om depositaraftalens indhold, vurdering af om tredjelandestilsynsmæssige regulering og overvågning, betingelserne for udførelsen af depositarfunktionerne,depositarens forpligtelser i forbindelse med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegati-on af depositaropgaver og de krav der stilles til tredjemands adskillelse af depositarens egne aktiverfra sine kunders aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigelse til, at Finanstilsynetkan fastsætte regler om de nærmere betingelser for og omstændigheder, hvorunder finansielle akti-ver, som depositaren er ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, hvad der skal forstås ved eks-terne hændelser samt hvilke betingelser og omstændigheder, der skal foreligge for, at der er objekti-ve grunde til at indgå en aftale, der frigør depositaren for dennes erstatningsansvar.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende de ibestemmelsen angivne forhold i gennemførelsesretsakter. Der stilles derfor forslag om, at Finanstil-

synet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler på de områder, hvor EU-Kommissionen og ESMAskal komme med udfyldende bestemmelser. Finanstilsynet vil benytte bemyndigelserne til at fast-sætte regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som EU-Kommissionen vedtager. Fi-nanstilsynet agter ikke at fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som EU-Kommissionen og ESMA fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre nærmere for indholdet af disseregler, der vil blive fastsat, fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemførelsesretsak-ter. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direktegældende i medlemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supple-rende regler.Til § 61Den foreslåede § 61 implementerer artikel 22 og artikel 24, stk. 3, litra a, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1fastslår, at en forvalter, for hver af de alternative investeringsfonde fra etEU/EØS-land som forvalteren forvalter, senest 6 måneder efter udgangen af hvert af den alternativeinvesteringsfonds regnskabsår skal stille en årsrapport til rådighed. På samme måde skal en forval-ter, for hver af de alternativ investeringsfonde som forvalteren markedsfører i et EU/EØS-land, se-nest 6 måneder efter udløbet af den alternativ investeringsfonds regnskabsår stille en årsrapport tilrådighed. Reglen i det foreslåede stk. 1 berører ikke den alternative investeringsfonds pligt til udar-bejdelse, indsendelse, offentliggørelse m.v. af årsrapporter i henhold til f.eks. den danske årsregn-skabslov eller anden lovgivning. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at den årsrapport, som forvalte-ren skal kunne stille til rådighed, er identisk med den årsrapport, som den alternative investerings-fond skal aflægge i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning, se dog det foreslåede stk.5.Det foreslåedestk. 2indeholder et krav om, at forvalteren efter anmodning skal fremsende årsrap-porten til Finanstilsynet. Hvis den alternative investeringsfond ikke er beliggende i Danmark, skalforvalteren endvidere efter anmodning stille årsrapporten til rådighed for den kompetente myndig-hed i den alternative investeringsfonds hjemland. Investorerne i en alternativ investeringsfond harligeledes krav på, efter anmodning herom, at få tilsendt den udarbejdede årsrapport for den pågæl-dende alternative investeringsfond. Det foreslåede stk. 2 berører ikke reglerne i årsregnskabsloveneller anden lovgivning, som regulerer den alternative investeringsfonds aflæggelse af årsrapport,herunder indsendelsesfristerne herfor.Det foreslåedestk. 3opremser minimumskravene til indholdet i den pågældende årsrapport, somskal stilles til rådighed af forvalteren. Hvis en alternativ investeringsfond f.eks. aflægger årsrapportefter reglerne i årsregnskabsloven, vil en række af de krav, der stilles til årsrapporten efter de fore-slåede bestemmelser, allerede være stillet efter årsregnskabsloven. Hvis en alternativ investerings-fond således aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven som klasse B virksomhed vil oplysnin-gerne i det foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, allerede kræves i medfør af årsregnskabsloven. Ligeledes vildet foreslåede stk. 2, nr. 3 være opfyldt, hvis den alternative investeringsfond herudover har valgt atfølge oplysningskravet i § 99, nr. 4, i årsregnskabsloven.Det foreslåedestk. 4fastslår, at årsrapporten, som skal stilles til rådighed af forvalteren, skal udar-bejdes i overensstemmelse med de regnskabsmæssige regler og standarder i den alternative investe-ringsfonds hjemland, eller de regnskabsmæssige standarder i det tredjeland, hvor den alternativeinvesteringsfond er etableret samt i overensstemmelse med de regnskabsmæssige bestemmelser, der

fremgår af den alternative investeringsfonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Hvis den alternati-ve investeringsfond er et almindeligt aktieselskab omfattet af årsregnskabsloven betyder det f.eks.,at årsregnskabslovens regler finder anvendelse ved udarbejdelse og opstilling af balancen. Hvisselskabets vedtægter indeholder regler om udarbejdelse af regnskabsmæssige oplysninger, skal dis-se ligeledes iagttages. Det forudsættes, at sådanne regler og vedtægter ikke er i strid med gældenderegnskabslovgivning for den pågældende alternative investeringsfond.Det foreslåedestk. 5kræver, at alle regnskabsoplysninger, der er indeholdt i den i stk. 1 omtalteårsrapport, skal være revideret af en eller flere revisorer, der er godkendt i henhold til reglerne, dergennemfører direktiv 2006/43/EF. Kravet retter sig mod den årsrapport, som forvalteren skal stilletil rådighed. Det er således forvalteren, der har pligt til at kunne stille en revideret årsrapport til rå-dighed. Revisionspåtegningen inklusive eventuelle forbehold skal gengives ubeskåret i årsrappor-ten. For forvaltere, der markedsfører alternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland, kan års-rapporterne fra disse fonde revideres i overensstemmelse med gældende internationale revisions-standarder i det land, hvor fonden har sit registrerede hjemsted.Det foreslåedestk. 6fastslår, at såfremt den alternative investeringsfond i henhold til reglerne, dergennemfører direktiv 2004/109/EF, skal offentliggøre en årsrapport, er det kun de oplysninger, derer nævnt i det foreslåede stk. 3, som ikke allerede indgår i den reviderede og offentliggjorte årsrap-port, som forvalteren er forpligtet til at stille til rådighed eller fremsende i henhold til de foreslåedestk. 1 og 2. Dette kan ske separat eller som en tilføjelse til årsrapporten. I sidstnævnte tilfælde skalårsrapporten offentliggøres senest 4 måneder efter udgangen af regnskabsåret. Hvis nogle af de op-lysninger, som er nævnt i det foreslåede stk. 3, udleveres separat som et supplement til en årsrap-port, der er offentliggjort som nævnt i stk. 6, 1. pkt., skal forvalteren samtidig oplyse, at de øvrigeoplysninger kan findes i den offentliggjorte årsrapport og henvise til det sted, hvor årsrapporten eroffentliggjort.Det foreslåedestk. 7gennemfører artikel 22, stk. 4, i FAIF-direktivet. I henhold til den foreslåedebestemmelse, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler for årsrapportens indhold og form. Reg-lerne skal afpasses efter den type alternative investeringsfond, de gælder for. FAIF-direktivet giverEU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende de i bestemmelsen angivneforhold i gennemførelsesretsakter. Der stilles derfor forslag om, at Finanstilsynet får hjemmel til atfastsætte nærmere regler på de områder, hvor EU-Kommissionen skal udarbejde udfyldende be-stemmelser. Finanstilsynet vil benytte bemyndigelserne til at fastsætte regler, som er nødvendige forat gennemføre de regler, som EU-Kommissionen fastsætter. Finanstilsynet forventer ikke at fastsæt-te regler, som indeholder yderligere krav end de, som EU-Kommissionen fastsætter. Det er ikkemuligt at redegøre nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat, fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemførelsesretsakter. Såfremt EU-Kommissionen vælgerat fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i medlemslandene, kan der alli-gevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.Til § 62Den foreslåede § 62 gennemfører artikel 23, stk. 1 og 2, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1, nr. 1-25,indeholder en række krav til, hvilke oplysninger forvalteren skal stil-le til rådighed for investorerne i den alternative investeringsfond. Kravet gælder for hver alternativinvesteringsfond fra et EU/EØS-land, som den forvalter, samt for hver alternativ investeringsfond,

som forvalteren markedsfører i et EU/EØS-land. Oplysningerne skal stilles til rådighed for fondensinvestorer på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser. Dette skal ske,inden investorerne investerer i den alternative investeringsfond. En del af de informationer, der skalgives, er information om vilkårene for at investere i den pågældende fond, og det er vigtigt, at inve-storerne har adgang til denne information, inden de træffer deres beslutning om at investere.Det foreslåedestk. 2indeholder et krav om, at forvalteren skal informere den alternative investe-ringsfonds investorer om eventuelle foranstaltninger, som depositaren har truffet med henblik på atfrigøre sig helt eller delvist for ansvar, jf. det foreslåede § 56, stk. 2. Forvalteren skal straks infor-mere den alternative investeringsfonds investorer, hvis der sker ændringer i depositarens ansvar.Depositarens rolle er at sikre fondens aktiver, og det er derfor særdeles vigtigt for investorerne, hvisdepositaren fritages helt eller delvist for sit ansvar. Hvis depositaren frigøres helt eller delvist for sitansvar, skal der efter reglerne i den foreslåede § 56 kunne gøres et ansvar gældende over for den,depositarens opgaver er delegeret til. Investorerne må i en sådan situation have tilstrækkelig infor-mation til, at de kan forholde sig til den risiko, som depositarens ansvarsfrigørelse eventuelt måttepåføre fonden. I det omfang Finanstilsynet tillader markedsføring i henhold til det foreslåede § 5,stk. 3, af fonde til detailinvestorer, vil oplysningerne i det foreslåede stk. 1 også skulle stilles tilrådighed for disse investorer. Imidlertid kan der som følge af det øgede beskyttelsesbehov, der erover for detailinvestorer, være behov for, at en detailinvestor på en letforståelig og tilgængelig mådeogså uden at anmode herom får information om en række forhold af særlig betydning for investo-ren. Det foreslås derfor istk. 3,at der indsættes en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-mere regler for, hvilken information en detailinvestor skal have udleveret i forbindelse med mar-kedsføringen, og i hvilken form denne information skal gives.Til § 63Den foreslåede § 63 gennemfører artikel 23, stk. 3, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede§ 63,at hvis den alternative investeringsfond skal offentliggøre etprospekt efter reglerne, der gennemfører direktiv 2003/71/EF, skal forvalteren kun offentliggøre deoplysninger, der er nævnt i de foreslåede § 62, stk. 1 og 2, som ikke allerede indgår i prospektet.Offentliggørelsen kan ske separat eller som et tillæg til prospektet.Til § 64Den foreslåede § 64 gennemfører artikel 23, stk. 4, i FAIF-direktivet.Efter bestemmelsen skal forvalteren for hver alternativ fond fra et EU/EØS-land, som den forvalter,samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører i et EU/EØS-land, regel-mæssigt oplyse fondens investorer om andelen i procent af en fonds aktiver, der på grund af deresillikvide natur er omfattet af særlige foranstaltninger, jf. det foreslåedenr. 1,alle nye ordninger tilstyring af fondens likviditet, jf. det foreslåedenr. 2,samt fondens aktuelle risikoprofil og de risiko-styringssystemer forvalteren benytter til at styre fondens risici, jf. det foreslåedenr. 3.Hvilke særlige foranstaltninger en fond kan benytte sig af for at håndtere særligt illikvide aktiver,reguleres af lovgivningen i fondens hjemland, og det er derfor ikke muligt at definere, hvad disseforanstaltninger er. I nogle lande er det f.eks. muligt at adskille aktiver og give udtrædende investo-

rer andel i disse frem for at indløse investorerne med kontanter. En sådan fremgangsmåde kaldesofte for »side pockets«. Andre særlige foranstaltninger kan være udskydelse af muligheden for atblive indløst eller ekstraordinært høje indløsningsfradrag.Oplysningerne efter denne bestemmelse skal regelmæssigt gives til investorerne. Hvis der ofte skerskift i fondens likviditetsmæssige situation, vil de medføre øgede krav til, hvor ofte forvalteren skalinformere investorerne.Til § 65Den foreslåede § 65 gennemfører artikel 23, stk. 5, i FAIF-direktivet.Efter den foreslåede bestemmelse skal forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra etEU/EØS-land, som den forvalter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren mar-kedsfører i et EU/EØS-land, hvis fonden benytter gearing, med regelmæssige mellemrum oplyseinvestorerne om enhver ændring i det maksimale gearingsniveau, som forvalteren kan benytte påvegne af den alternative investeringsfond, og oplyse enhver ret til at genanvende stillet sikkerhedeller anden garanti stillet i henhold til den aftale, der muliggør gearingen, jf. det foreslåedenr. 1,samt det totale beløb den alternative investeringsfond er gearet med, jf. det foreslåedenr. 2.Til § 66Den foreslåede § 66 gennemfører artikel 23, stk. 6, i FAIF-direktivet.Den foreslåede§ 66giver Finanstilsynet en hjemmel til at fastsætte nærmere regler til præciseringaf forvalterens oplysningsforpligtelser, som følger af de foreslåede §§ 64 og 65.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende de ibestemmelsen angivne forhold i gennemførelsesretsakter. Der stilles derfor forslag om, at Finanstil-synet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler på de områder, hvor EU-Kommissionen skalkomme med udfyldende bestemmelser. Finanstilsynet vil benytte bemyndigelserne til at fastsætteregler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som EU-Kommissionen fastsætter. Finans-tilsynet agter ikke at fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som EU-Kommissionen fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre nærmere for indholdet af disse regler, dervil blive fastsat, fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemførelsesretsakter. SåfremtEU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende imedlemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.Til § 67Det foreslåedestk. 1gennemfører artikel 24, stk. 1, 1. afsnit, i FAIF-direktivet og fastslår, at forval-tere af alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive rapport til Finanstilsynet om de vig-tigste markeder, som forvalteren handler på, som led i porteføljeplejen for de alternative investe-ringsfonde, som forvalteren forvalter, jf. det foreslåedestk. 1, nr. 1,og de vigtigste instrumenter,som forvalteren handler med, som led i porteføljeplejen for de alternative investeringsfonde, somforvalteren forvalter, jf. det foreslåedestk. 1, nr. 2.

Det foreslåedestk. 2gennemfører artikel 24, stk. 1, 2. afsnit, i FAIF-direktivet og fastslår, at forval-tere af alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om devigtigste instrumenter, som forvalteren handler med, jf. det foreslåedestk. 2, nr. 1,de markeder,som forvalteren er medlem af eller handler på, jf. det foreslåedestk. 2, nr. 2,og de væsentligste risi-koeksponeringer og koncentrationer for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter,jf. det foreslåedestk. 2, nr. 3.Det foreslåedestk. 3gennemfører artikel 24, stk. 3, litra b, i FAIF direktivet. I henhold til bestem-melsen skal en forvalter efter anmodning fra Finanstilsynet ved udgangen af hvert kvartal indsendeen liste til Finanstilsynet over de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter.Det foreslåedestk. 4gennemfører artikel 24, stk. 2, i FAIF-direktivet og foreskriver, at forvalterenfor hver alternativ investeringsfond fra et EU/EØS-land, som forvalteren forvalter, skal indsende enrække oplysninger til Finanstilsynet. Dette vedrører oplysninger om den procentuelle andel af denalternative fonds aktiver, som er omfattet af særlige foranstaltninger, fordi de er illikvide, jf. detforeslåedestk. 4, nr. 1,og alle nye ordninger til styring af den alternative investeringsfonds likvidi-tet, jf. det foreslåedestk. 4, nr. 2.Endvidere vedrører dette oplysninger om den aktuelle risikoprofilog de risikostyringssystemer for den alternative investeringsfond, som forvalteren anvender til atstyre markedsrisici, likviditetsrisici, modpartsrisici og andre risici, herunder operationelle risici, jf.det foreslåedestk. 4, nr. 3,oplysninger om de vigtigste kategorier af aktiver, som den alternativeinvesteringsfond har investeret i, jf. det foreslåedestk. 4, nr. 4,og resultaterne af de stresstest, derforetages i henhold til § 24, stk. 2, og § 25, stk. 2, jf. det foreslåedestk. 4, nr. 5.Det foreslåedestk. 5gennemfører artikel 45, stk. 3, i FAIF-direktivet og giver Finanstilsynet befø-jelser til at kræve, at forvaltere, som Danmark er værtsland for, der forvalter eller markedsfører al-ternative investeringsfonde i Danmark forsyner Finanstilsynet med de oplysninger, som Finanstil-synet skønner nødvendigt for at føre tilsyn med overholdelsen af de regler som Danmark har ansva-ret for at føre tilsyn med, herunder de foreslåede §§ 18, 19 og 23. Finanstilsynet må dog ikke kræveandre eller flere oplysninger end de oplysninger, som Finanstilsynet kan kræve af andre forvalteremed tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde efter § 11, for så vidt angår kontrollen af,om de overholder de samme regler.Efter det foreslåedestk. 6,som gennemfører artikel 24, stk. 5, 1. afsnit, i FAIF-direktivet, kan Fi-nanstilsynet kræve, at forvaltere skal indberette andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, der eranført i dette kapitel, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet effektivt kan overvåge opbygnin-gen af systemiske risici. Det fremgår af bestemmelsen, at Finanstilsynet kan kræve oplysningerneregelmæssigt eller på ad hoc basis. Finanstilsynet skal underrette ESMA om de oplysningskrav,Finanstilsynet har stillet. Det foreslåede stk. 6 giver ligeledes Finanstilsynet hjemmel til at efter-komme en anmodning fra ESMA i henhold til artikel 24, stk. 5, 2. afsnit, i FAIF-direktivet, hvoref-ter ESMA under særlige omstændigheder, og hvor det er påkrævet for at sikre det finansielle sy-stems stabilitet og integritet eller for at fremme langsigtet bæredygtig vækst, kan anmode Finanstil-synet om at indføre yderligere rapporteringskrav.I henhold til artikel 24, stk. 6, litra b, i FAIF-direktivet har EU-Kommissionen hjemmel til at fast-sætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om de rapporterings- og oplysningsforpligtelser,der følger af artikel 24. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret foreslås detderfor istk. 7,at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om dette. Såfremt EU-

Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i med-lemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.Til § 68Det foreslåedestk. 1gennemfører artikel 24, stk. 4, 1. og 2. afsnit, i FAIF-direktivet. Bestemmelsenforeskriver, at en forvalter for hver af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter,der i væsentlig omfang anvender gearing, skal stille en række oplysninger til rådighed for Finanstil-synet. De oplysninger, forvalteren skal stille til rådighed vedrører det gearingsniveau, der anvendesaf den alternative investeringsfond, jf. det foreslåedestk. 1, nr. 1,opdelingen mellem gearing base-ret på lån i kontanter eller værdipapirer og gearing i finansielle derivater, jf. det foreslåedestk. 1, nr.2,oplysninger om det omfang, hvori fondens aktiver er blevet genanvendt i henhold til gearingsaf-taler, jf. det foreslåedestk. 1, nr. 3,og de 5 største kilder til lånte kontanter eller værdipapirer forhver alternative investeringsfond, og de gearede beløb, der er modtaget fra hver af disse kilder forden alternative investeringsfond, jf. det foreslåedestk. 1, nr. 4.En forudsætning for, at forvalterener omfattet af pligten er, at den fond oplysningerne vedrører »i væsentligt omfang anvender gea-ring«. I medfør af det foreslåede stk. 4 kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler herom, jf. neden-for.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at for forvaltere, hvis registrerede hjemsted er i et tredjeland,omfatter pligten til at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynet efter det foreslåede stk. 1 kunde alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, der er fra et EU/EØS-land, eller sommarkedsføres af forvalteren i et EU/EØS-land. Det foreslåede stk. 2 er en implementering af artikel24, stk. 4, 3. afsnit, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 3er en implementering af artikel 25, stk. 3, 1. pkt., i FAIF-direktivet. Bestem-melsen foreskriver, at forvalteren skal påvise over for Finanstilsynet, at de gearingslofter, den fast-sætter for hver alternativ investeringsfond, som den forvalter, er rimelige, og at de af forvalterenfastsatte gearingslofter til enhver tid overholdes. Det er ikke en betingelse efter det foreslåede stk. 3,at gearingen er væsentlig for, at forvalteren er forpligtet til at påvise at grænserne er rimelige, og atde til enhver tid opfyldes.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om, hvornår gearing efter det foreslåede stk. 1 skal anses for at være anvendt i væsentligomfang af en forvalter på vegne af en alternativ investeringsfond. Med henblik på at kunne gennem-føre disse regler i dansk ret foreslås det derfor istk. 4,at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsættenærmere regler om dette. Finanstilsynet vil benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, som ernødvendige for at gennemføre de regler, som EU-Kommissionen fastsætter. Finanstilsynet agterikke at fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de krav, som EU-Kommissionen fast-sætter. Det er ikke muligt at redegøre nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat,fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemførelsesretsakter. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i med-lemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler. Detforeslåedestk. 4er en implementering af artikel 24, stk. 6, litra, i FAIF-direktivet.Til § 69

Den foreslåede § 69 gennemfører artikel 25 i FAIF-direktivet. Formålet med den foreslåede § 69 er,at de europæiske tilsynsmyndigheder skal kunne opdage opbygningen af bobler og systemisk risici iden finansielle sektor og kunne gribe ind over for disse. Dette forudsætter en udveksling af oplys-ninger mellem de europæiske tilsynsmyndigheder og en koordinering af tiltag fra ESMA’s side overfor de nationale tilsynsmyndigheder, herunder Finanstilsynet.Det foreslåedestk. 1gennemfører artikel 25, stk. 1, i FAIF-direktivet og foreskriver, at Finanstilsy-net skal anvende de oplysninger, som forvaltere indsender i medfør af de foreslåede § 61, stk. 1, og§§ 67 og 68 til at vurdere, i hvilket omfang gearede investeringer, der anvendes som led i alternati-ve investeringsfondes investeringer, bidrager til at forøge den systemiske risiko i det finansiellesystem, risikoen for uro på markederne eller risiciene for den økonomiske vækst på lang sigt.Det foreslåedestk. 2gennemfører artikel 25, stk. 2. I henhold til det foreslåede stk. 2 skal Finanstil-synet sørge for, at de oplysninger om forvaltere, som er indhentet i henhold til de foreslåede 68, stk.1 og 3, og de oplysninger, som forvalteren har indsendt i henhold til den foreslåede § 11, stilles tilrådighed for de kompetente myndigheder i EU/EØS-landene, ESMA og ESRB. Finanstilsynet skaltillige sørge for hurtigst muligt og bilateralt at sende oplysninger direkte til andre kompetente myn-digheder i EU/EØS-landene, hvis en forvalter, der er omfattet af deres tilsyn, eller en alternativ in-vesteringsfond, der forvaltes af denne forvalter, vil kunne udgøre en vigtig kilde til modpartsrisikofor et kreditinstitut eller andre systemrelevante institutioner i andre EU/EØS-lande.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 25, stk. 3, 1. del af 2. pkt., i FAIF-direktivet. I henholdtil det foreslåede stk. 3 skal Finanstilsynet vurdere, hvilken risiko en forvalters anvendelse af gea-ring i forbindelse med de enkelte alternative investeringsfonde, som den forvalter, vil kunne inde-bære.Det foreslåede stk.4gennemfører artikel 25, stk. 3, 2. del af 2. pkt., i FAIF-direktivet og foreskri-ver, at når det skønnes nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet, skal Finanstilsynet, efterunderretning af ESMA, ESRB, og i givet fald den relevante alternative investeringsfonds kompeten-te myndigheder, fastsætte grænser for det gearingsniveau, som forvalteren må anvende for de enkel-te alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter. Finanstilsynet kan også fastsætte andrerestriktioner i forvalterens forvaltning af en alternativ investeringsfond for at begrænse gearingensmedvirken til at forøge den systemiske risiko i det finansielle system eller risikoen for uro på mar-kederne. Finanstilsynet kan bl.a. fastsætte disse grænser eller andre indgreb i det gearingsniveau eneller flere forvaltere må anvende efter anmodning fra ESMA.Det foreslåede stk.5implementerer artikel 25, stk. 8, i FAIF-direktivet. Efter det foreslåede stk. 2skal Finanstilsynet stille de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget fra en forvalter af alterna-tive investeringsfonde om benyttelsen af gearing til rådighed for bl.a. ESMA. Efter at have modta-get disse oplysninger yder ESMA rådgivning til Finanstilsynet om den foranstaltning eller afgørel-se, som Finanstilsynet har foreslået eller truffet, jf. artikel 25, stk. 6, i FAIF-direktivet. Denne råd-givning kan dreje sig om, hvorvidt vilkårene for at træffe foranstaltninger er opfyldt og om foran-staltningernes hensigtsmæssighed og varighed. ESMA kan også beslutte, at den gearing, der anven-des af en forvalter af alternative investeringsfonde eller af en gruppe af forvaltere, udgør en væsent-lig risiko for det finansielle systems stabilitet og integritet og yde rådgivning til Finanstilsynet omde afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes, herunder grænserne for det gearingsniveau somden pågældende forvalter eller gruppe af forvaltere er berettiget til at anvende. I forlængelse herafforslås det i stk. 5, at hvis Finanstilsynet agter at træffe en afgørelse, som er i modstrid med den

rådgivning herom, som Finanstilsynet har modtaget fra ESMA, skal Finanstilsynet underrette ES-MA herom med angivelse af begrundelsen herfor.Det foreslåedestk. 6implementerer artikel 25, stk. 3, 3. pkt., i FAIF-direktivet. Bestemmelsen på-lægger Finanstilsynet at underrette ESMA, ESRB og den alternative investeringsfonds kompetentemyndigheder, når Finanstilsynet har pålagt en forvalter begrænsninger i anvendelse af gearing i enalternativ investeringsfond eller andre restriktioner i forvalterens forvaltning af en alternativ inve-steringsfond.Det foreslåedestk. 7fastslår, at Finanstilsynet skal sende den i den foreslåede stk. 4 nævnte under-retning mindst 10 arbejdsdage før, grænserne træder i kraft eller bliver forlænget. Dette gælder,medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det foreslåedestk.7implementerer artikel 25, stk. 4, iFAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 8implementerer artikel 25, stk. 9, i FAIF-direktivet. FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om, under hvilkeomstændigheder og hvordan Finanstilsynet fastsætter grænser for forvalteres brug af gearing samtandre restriktioner i forvalteres forvaltning af en alternativ investeringsfond. Med henblik på atkunne gennemføre disse regler foreslås det i stk. 8, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsættenærmere regler om dette. Reglerne skal fastsættes under hensyntagen til de forskellige alternativeinvesteringsfondes strategier, de forskellige markedsforhold, hvorunder fonde opererer, og indfly-delsen på konjunkturer. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning,hvis regler er direkte gældende i medlemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsy-net fastsætter supplerende regler.Til § 70Den foreslåede § 70 gennemfører artikel 26, stk. 1-4, 6 og 7, i FAIF-direktivet.Det fastslås i det forslåedestk. 1,at reglerne i kapitel 12 gælder for forvaltere af alternative investe-ringsfonde, som forvalter en eller flere alternative investeringsfonde, der enten individuelt eller kol-lektivt på grundlag af en aftale, opnår kontrol over et unoteret selskab, og forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, der i henhold til aftale herom samarbejder med en eller flere andre forvaltere om,at de alternative investeringsfonde, som de forvalter, kollektivt opnår kontrol med et unoteret sel-skab. Det fremgår af det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 33, at der ved et »unoteret selskab« forstås et sel-skab, som har sit registrerede hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis andele ikke optages til handel pået reguleret marked som omhandlet i reglerne, der gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv2004/39/EF.Det foreslås istk. 2,at forvaltere, der forvalter alternative investeringsfonde, som erhverver en ikke-kontrollerende kapitalinteresse i et unoteret selskab, som ikke er små eller mellemstore virksomhe-der, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 1, og som ikke er et selskab, der særligt har til formål at købe, be-sidde eller administrere fast ejendom, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 2, ligeledes skal oplyse Finanstil-synet om, når den alternative investeringsfond, som forvalteren forvalter, når eller krydser en af de idet foreslåede § 72, stk. 1, omhandlede grænser for stemmerettigheder.

Det foreslås istk. 3,at de foreslåede § 73, stk. 1-3, samt den foreslåede § 75 ligeledes finder anven-delse for forvaltere, som forvalter alternative investeringsfonde, som opnår kontrol over udstedere. Iså fald finder det foreslåede stk. 4 anvendelse med de fornødne tilpasninger. Oplysningerne skalgives til det selskab, der opnås kontrol over, selskabets øvrige kapitalejere, hvis identitet og adresserforvalteren er i besiddelse af eller som forvalteren kan indhente fra det unoterede selskab eller fra etregister, som forvalteren har eller kan få adgang til og Finanstilsynet. Forvalteren skal ligeledesoverholde de regler, der foreslås i § 75, for at forhindre selskabstømning. Det fremgår af det fore-slåede § 3, stk. 1, nr. 25, at der ved »udsteder« forstås en udsteder som omhandlet i reglerne, dergennemfører artikel 2, stk. 1, litra d, i direktiv 2004/109/EF, når udstederen har sit registreredehjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, og når dens andele optages til handel på et reguleret marked, somomhandlet i reglerne der gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF.Det foreslås istk. 4,at reglerne i kapitel 12 ikke skal gælde, hvis de unoterede selskaber er entensmå eller mellemstore virksomheder, eller selskaber, der særligt har til formål at købe, besidde elleradministrere fast ejendom. Ved små eller mellemstore virksomheder forstås de virksomheder, somer defineret i artikel 2, stk. 1, i bilaget til EU-Kommissionens henstilling 2003/361/EF.FAIF-direktivet foreskriver, at reglerne ikke finder anvendelse, hvis andet er fastsat i artikel 6 i di-rektiv 2002/14/EF. Regler fastsat til gennemførelse af artikel 6 i direktiv 2002/14/EF findes i lov nr.303 af 2. maj 2005. Det foreslås derfor istk. 5,at reglerne i kapitel 12 ikke finder anvendelse i denudstrækning, de strider med reglerne i lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af løn-modtagere.Det foreslås istk. 6,at reglerne i kapitel 12 ikke finder anvendelse i den udstrækning, der gælderstrengere regler, som er vedtaget vedrørende erhvervelse af andele i udstedere og unoterede selska-ber.Til § 71Den foreslåede § 71 gennemfører artikel 26, stk. 5, i FAIF-direktivet.Det foreslås istk. 1,at kontrollerende indflydelse i unoterede selskaber i kapitel 12 skal forstås somkontrol over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. Procentdelen af stemmerettighe-derne beregnes på grundlag af alle de kapitalandele, som der er knyttet stemmerettigheder til, ogsåhvis udøvelsen heraf er suspenderet.Det foreslås istk. 2,at procentdelen af stemmerettighederne, som den relevante alternative investe-ringsfond råder over, udregnes ved at lægge de stemmerettigheder, som den relevante alternativeinvesteringsfond selv råder over direkte, sammen med de stemmerettigheder, som enhver virksom-hed, der kontrolleres af den alternative investeringsfond, og enhver fysisk og juridisk person, derhandler i eget navn, men på vegne af den alternative investeringsfond eller af en virksomhed, derkontrolleres af den alternative investeringsfond, råder over.Det fremgår af det foreslåedestk. 3,at den procentdel af stemmerettighederne, der giver kontrolover en udsteder samt beregningsmåden herfor, i forbindelse med reglerne i de foreslåede § 72,stk. 1-3, samt den foreslåede § 75 skal fastsættes efter reglerne i det EU/EØS-land, hvor selskabet

har sit registrerede hjemsted. Bestemmelsen er en implementering af artikel 26, stk. 5, sidste pkt., iFAIF-direktivet.Til § 72Den foreslåede § 72 gennemfører artikel 27 i FAIF-direktivet.Det foreslås istk. 1,at når en alternativ investeringsfond erhverver, afhænder eller ejer kapitalande-le i et unoteret selskab, skal fondens forvalter underrette Finanstilsynet om andelen af den alternati-ve investeringsfonds stemmerettigheder i det unoterede selskab når som helst denne andel når, over-stiger eller falder under tærsklerne på 10 pct., 20 pct., 30 pct., 50 pct. og 75 pct. Underrettelsesplig-ten for forvalteren berører ikke den underrettelsespligt, der i henhold til anden lovgivning eller reg-ler gælder for kapitalejere.Det foreslås istk. 2,at en forvalter, som forvalter en alternativ investeringsfond, der alene ellersammen med andre, opnår kontrol over et unoteret selskab, skal underrette det unoterede selskab, deøvrige kapitalejere, hvis identitet og adresser forvalteren er i besiddelse af, eller som forvalteren kanindhente fra det unoterede selskab eller fra et register, som forvalteren har eller kan få adgang til, ogFinanstilsynet om fondens opnåelse af kontrol.I unoterede selskaber vil der typisk ikke være kapitalejere, der er ubekendte, i al fald ikke for sel-skabets ledelse. Forvalteren pålægges en pligt til aktivt at søge viden om, hvem de øvrige kapital-ejere i det unoterede selskab er, hvis der er nogle, som forvalteren ikke kender.Det foreslås istk. 3,at den underretning, som forvalteren skal give efter det foreslåede stk. 2, skalindeholde oplysninger om den situation for så vidt angår stemmerettigheder, der følger af den alter-native investeringsfonds opnåelse af kontrol. Underretningen skal ligeledes indeholde oplysningerom forudsætningerne for, hvorledes kontrollen blev opnået, oplysninger om identiteten af de øvrigesamarbejdende kapitalejere, enhver fysisk eller juridisk person eller enhed, der har ret til at stemmepå deres vegne og, hvis det er relevant, den kæde af virksomheder, hvorigennem der rådes overstemmerettighederne. Endelig skal det oplyses, hvilken dato kontrollen blev opnået.Det foreslås istk. 4,at forvalteren i underretningen til det unoterede selskab skal anmode selskabetsøverste ledelsesorgan om uden unødig forsinkelse at underrette arbejdstagernes repræsentanter eller,når sådanne ikke findes, arbejdstagerne selv, om den kontrol, som den forvaltede alternative inve-steringsfond har opnået, samt de oplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 3. Forvalteren skaludfolde alle rimelige bestræbelser på at sikre, at det øverste ledelsesorgan har oplyst arbejdstagernesrepræsentanter eller, når sådanne ikke findes, arbejdstagerne i overensstemmelse med denne denforeslåede § 72.Det foreslås istk. 5,at underretning efter de foreslåede stk. 1-3 skal ske så hurtigt som muligt ogsenest 10 arbejdsdage efter den dag, hvor den alternative investeringsfond har nået, over- eller un-derskredet den relevante tærskel eller har opnået kontrol over det unoterede selskab.Til § 73Den foreslåede § 73 gennemfører artikel 28 i FAIF-direktivet.

Det foreslås istk. 1,at en forvalter, som forvalter en alternativ investeringsfond, skal stille de i detforeslåede stk. 2 omhandlede oplysninger til rådighed for det selskab, der individuelt eller kollektivtmed andre er opnået kontrol over samt for de af selskabets kapitalejere, hvis identitet og adresserforvalteren er i besiddelse af eller som forvalteren kan indhente fra det unoterede selskab eller fra etregister, som forvalteren har eller kan få adgang til. Forvalteren skal ligeledes stille oplysningernetil rådighed for Finanstilsynet. Bestemmelsen omfatter såvel kontrol over et unoteret selskab somkontrol over en udsteder.I unoterede selskaber vil der typisk ikke være kapitalejere, der er ubekendte, i al fald ikke for sel-skabets ledelse. Forvalteren pålægges en pligt til aktivt at søge viden om, hvem de øvrige kapital-ejere i det unoterede selskab er, hvis der er nogle kapitalejere, som forvalteren ikke kender.Det foreslås istk. 2,at de oplysninger, som forvalteren skal afgive efter det foreslåede stk. 1 er iden-tifikationen af den eller de forvaltere, der enten alene, eller sammen med andre forvaltere, forvalterde alternative investeringsfonde, som har opnået kontrol over selskabet, jf. det forslåedenr. 1.Forvalteren skal ligeledes oplyse om politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter.Der skal særligt lægges vægt på at oplyse om forebyggelse og styring af interessekonflikter mellemforvalteren, den eller de alternative investeringsfonde og selskabet, samt oplysninger om de konkre-te beskyttelsesforanstaltninger, der skal sikre, at enhver aftale mellem forvalteren eller den alterna-tive investeringsfond og selskabet indgås på armslængdevilkår, jf. det forslåedenr. 2.Endelig skal forvalteren oplyse om politikken for ekstern og intern kommunikation vedrørende sel-skabet, særligt over for selskabets ansatte, jf. det forslåedenr. 3.Det foreslås istk. 3,at forvalteren i underretningen til det unoterede selskab skal anmode selskabetsøverste ledelsesorgan om uden unødig forsinkelse at underrette arbejdstagernes repræsentanter eller,når sådanne ikke findes, arbejdstagerne selv, om de oplysninger, som er nævnt i stk. 2. Forvalterenskal udfolde alle rimelige bestræbelser på at sikre, at det øverste ledelsesorgan har oplyst arbejdsta-gernes repræsentanter eller, når sådanne ikke findes, arbejdstagerne selv i overensstemmelse meddenne, jf. denne foreslåede § 73.Det foreslås istk. 4,at en forvalter, som forvalter en alternativ investeringsfond, der alene ellersammen med andre, opnår kontrol over et unoteret selskab, enten selv eller gennem den forvaltedealternative investeringsfond skal give oplysninger om den alternative investeringsfonds hensigt medhensyn til det unoterede selskabs fremtidige virksomhed og de sandsynlige konsekvenser for be-skæftigelsen, herunder enhver væsentlig ændring i arbejdsvilkårene.Oplysningerne skal gives til det unoterede selskab og til de af det unoterede selskabs kapitalejere,hvis identitet og adresser forvalteren er i besiddelse af eller som forvalteren kan indhente fra detunoterede selskab eller fra et register, som forvalteren har eller kan få adgang til.I unoterede selskaber vil der typisk ikke være kapitalejere, der er ubekendte, i al fald ikke for sel-skabets ledelse. Forvalteren pålægges en pligt til aktivt at søge viden om, hvem de øvrige kapital-ejere i det unoterede selskab er, hvis der er nogle, som forvalteren ikke kender. Man må antage, atforvalteren kan opfylde denne pligt ved at anmode selskabets øverste ledelsesorgan om at videre-formidle oplysningerne. Endelig kan forvalteren afsøge de databaser og registre m.v., som han har

adgang til. Det kan ikke antages, at forvalteren skal udfolde ekstraordinære aktiviteter eller afholdeekstraordinært store udgifter for at få kendskab til alle de øvrige kapitalejeres identitet.Det foreslås istk. 5,at forvalteren skal udfolde alle rimelige bestræbelser på at sikre, at det øversteledelsesorgan stiller de i det foreslåede stk. 4 nævnte oplysninger til rådighed for arbejdstagernesrepræsentanter eller, hvis disse ikke findes, for arbejdstagerne.Da den alternative investeringsfond i denne situation har opnået kontrol med det unoterede selskab,må man antage, at selskabets øverste ledelsesorgan vil videreformidle underretningen til selskabetsarbejdstagere uden protester eller forsinkelser.Det foreslås istk. 6,at en forvalter, som forvalter en alternativ investeringsfond, der alene ellersammen med andre, opnår kontrol over et unoteret selskab, skal give Finanstilsynet og den alterna-tive investeringsfonds investorer oplysninger om, hvordan erhvervelsen blev finansieret. Dette skalske for, at Finanstilsynet skal få mulighed for at se, om der er alternative investeringsfonde, hvisaktivitet kan udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet.Til § 74Den foreslåede § 74 gennemfører artikel 29 i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1, nr. 1,foreskriver, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der forvalteren alternativ investeringsfond, som individuelt eller kollektivt med andre har opnået kontrol over etunoteret selskab, har pligt til at anmode ledelsen i det unoterede selskab om og gøre sig alle rimeli-ge bestræbelser på at sikre, at selskabets årsrapport, inklusive de yderligere oplysninger, der krævesi det foreslåede stk. 2, stilles til rådighed for selskabets arbejdstagerrepræsentanter senest ved udlø-bet af fristen for udarbejdelsen af årsrapporten i henhold til det relevante lands nationale regler. Erder ikke arbejdstagerrepræsentanter i selskabet, skal forvalteren anmode ledelsen om at stille års-rapporten til rådighed for selskabets medarbejdere. Herudover har forvalteren en pligt til at gøre sigalle rimelige bestræbelser på at sikre, at ledelsen efterkommer forvalterens anmodning. For vurde-ringen af, hvornår en alternativ investeringsfond har opnået kontrol over et unoteret selskab, henvi-ses til det foreslåede § 71. Hvis f.eks. den alternative investeringsfond har opnået kontrol over etunoteret selskab beliggende i Danmark, og er det unoterede selskab omfattet af årsregnskabsloven,vil forvalterens pligt i medfør af stk. 1 skulle opfyldes senest på tidspunktet for udløbet af fristen forindsendelse af årsrapporten i årsregnskabslovens § 138, dvs. senest 5 måneder efter udløbet af sel-skabets regnskabsår.Det foreslåedestk. 1, nr. 2,foreskriver, at forvalteren i stedet for at anmode selskabets ledelse om atstille årsrapporten til rådighed, kan sikre, at oplysningerne vedrørende det pågældende unoteredeselskab, medtages i den årsrapport, der omtales i den foreslåede § 61, for den alternativ investe-ringsfond, der har opnået kontrol over det unoterede selskab.Det foreslåedestk. 2indeholder en opregning af de yderligere oplysninger, der skal fremgå af detunoterede selskabs årsrapport eller af årsrapporten for den alternativ investeringsfond, der har opnå-et kontrol over det unoterede selskab. Aflægger selskabet eller den alternative investeringsfond års-rapport efter reglerne i årsregnskabsloven, vil en række af de krav, der stilles til årsrapporten efterde foreslåede bestemmelser, allerede være stillet efter årsregnskabsloven. Hvis selskabet eller denalternativ investeringsfond således aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven som klasse B virk-

somhed vil oplysningerne i det foreslåede stk. 2, nr. 3, allerede kræves i medfør af § 76 i årsregn-skabsloven. De oplysninger, der kræves i det foreslåede stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1 og 2 vil end-videre allerede være krævet i medfør af årsregnskabsloven, hvis selskabet eller en alternativ investe-ringsfond har valgt at følge oplysningskravene i § 99, nr. 4-6, i årsregnskabsloven.Det foreslåedestk. 3, nr. 1,indeholder en pligt for en forvalter, der forvalter en alternativ investe-ringsfond, der har opnået kontrol over et unoteret selskab, til at anmode om, og gøre sig alle rimeli-ge bestræbelser på at sikre, at ledelsen i det unoterede selskab stiller den alternative investerings-fonds årsrapport til rådighed for selskabets arbejdstagerrepræsentanter senest ved udløbet af fristen idet foreslåede § 61, stk. 1. Såfremt selskabet har en bestyrelse, vil denne pligt påhvile bestyrelsen.Denne bestemmelse skal sikre, at arbejdstagerrepræsentanter, alternativt medarbejderne, får stilletde i det foreslåede stk. 2 nævnte oplysninger til rådighed i de tilfælde, hvor forvalteren vælger, at dei det foreslåede stk. 2 krævede oplysninger medtages i årsrapporten for den alternativ investerings-fond, der har opnået kontrol over det unoterede selskab i stedet for i årsrapporten for det unoteredeselskab, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2.Det foreslåedestk. 3, nr. 2,foreskriver, at forvalteren i stedet for at efterkomme pligten i det fore-slåede stk. 3, nr. 1, kan stille det unoterede selskabs årsrapport til rådighed for investorerne, idetomfang årsrapporten allerede foreligger, inden for den i det foreslåede § 61, stk. 1 nævnte frist. For-valteren kan dog stille årsrapporten for det unoterede selskab til rådighed for investorerne på et se-nere tidspunkt end det i det foreslåede § 61, stk. 1, anførte, men dog ikke senere end på det tids-punkt, hvor det unoterede selskabs årsrapport skal være udarbejdet i overensstemmelse med natio-nal lovgivning. Hvis f.eks. den alternative investeringsfond har opnået kontrol over et unoteret sel-skab beliggende i Danmark, og er det unoterede selskab omfattet af årsregnskabsloven, vil forvalte-rens pligt i medfør af det foreslåede stk. 1 skulle opfyldes senest på tidspunktet for udløbet af fristenfor indsendelse af årsrapporten i § 138 i årsregnskabsloven, dvs. senest 5 måneder efter udløbet afselskabets regnskabsår. Bestemmelsen tager højde for, at fristen for udarbejdelse af årsrapporter forunoterede selskaber i nogle lande er længere end fristen på 6 måneder, som der henvises til i denforeslåede § 61, stk. 1. Bestemmelse sikrer således, at forvalteren ikke stilles i en urimelig situation,hvor forvalteren forpligtes til senest efter 6 måneder regnet fra udløbet af selskabets regnskabsår, atskulle stille en årsrapport til rådighed, som selskabet i medfør af national lovgivning ikke har pligttil at udarbejde før efter udløbet af en længere frist.Til § 75Den foreslåede § 75 gennemfører artikel 30 i FAIF-direktivet.Der foreslås ikke yderligere krav, end hvad der følger af FAIF-direktivet.Der foreslås istk. 1en hovedregel om, at en forvalter som forvalter en alternativ investeringsfond,der individuelt eller kollektivt opnår kontrol over et unoteret selskab eller en udsteder i de første 24måneder efter den alternative investeringsfonds opnåelse af kontrol over selskabet er underlagt enpligt til ikke at muliggøre, støtte eller give instruks til nogen udlodning til kapitalejere, kapitalned-sættelse, indløsning af kapitalandele eller erhvervelse af egne kapitalandele i selskabet. Endvidereskal forvalteren i denne periode træffe alle rimelige forholdsregler for at forhindre udlodning tilkapitalejere, kapitalnedsættelser, indløsning af kapitalandele eller selskabets erhvervelse af egnekapitalandele. Pligterne og forbuddene efter det foreslåede stk. 1 skal ses i sammenhæng med deforeslåede stk. 3-5, der begrænser omfanget af pligterne efter det foreslåede stk. 1.

Ifølge artikel 30, stk. 3, litra a, i FAIF-direktivet omfatter udtrykket »udlodning« navnlig udbetalingaf udbytte og renter, der har tilknytning til besiddelse af kapitalandele. Pligten til ikke at medvirketil udlodning til kapitalejere, kapitalnedsættelse, indløsning af kapitalandele eller erhvervelse afegne kapitalandele i selskabet omfatter enhver form for medvirken, herunder ved på afstemningerpå selskabets generalforsamling eller i et ledelsesorgan at stemme for de nævnte tiltag, i det omfangforvalteren kan stemme på vegne af en alternativ investeringsfond.Bestemmelsen har til hensigt at begrænse risikoen for, at en alternativ investeringsfond, der overta-ger et selskab, tømmer selskabet for midler til skade for selskabet, dets kreditorer og dets medarbej-dere. Bestemmelsens pligtsubjekt er forvalteren. Det er således ikke hensigten, at ændre på de eksi-sterende selskabsretlige regler, der finder anvendelse på det pågældende selskab. Det vil derfor ikkei sig selv føre til selskabsretlig ugyldighed, hvis en forvalter agerer i strid med bestemmelsen. Be-grænsningerne for forvalteren svarer dog i meget vid udstrækning til de begrænsninger, som allere-de påhviler selskaber i EU, der er omfattet af direktiv 77/91/EØF med senere ændringer. Reglerne idet nævnte direktiv finder som udgangspunkt kun anvendelse på selskaber svarende til aktieselska-ber, men medlemslandene kan ved implementeringen have valgt at lade tilsvarende regler findeanvendelse på selskaber svarende til anpartsselskaber og andre selskabstyper. I Danmark følger depågældende begrænsninger i vid udstrækning af selskabsloven, og de finder anvendelse på bådeaktieselskaber og anpartsselskaber.Den primære effekt af den foreslåede bestemmelse i § 75 er således, at der pålægges forvalteren ensærskilt pligt, der gælder ved siden af de almindelige selskabsretlige regler for selskabet. Det be-mærkes i den forbindelse, at de selskaber, som er omtalt i nærværende bestemmelse, både kan væreselskaber for hvem, der allerede gælder en tilsvarende selskabsretlig begrænsning, og selskaber forhvem der ikke gælder en tilsvarende selskabsretlig begrænsning, f.eks. kommanditselskaber. Detmå dog antages, at de fleste af de relevante selskaber vil være selskaber for hvem, der allerede gæl-der en tilsvarende begrænsning. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til de foreslåedestk. 3-5.Det foreslåedestk. 2præciserer, at erhvervelse af egne kapitalandele i selskabet efter det foreslåedestk. 1 også omfatter kapitalandele erhvervet af en person, der handler i eget navn, men på vegne afselskabet. Dette princip svarer til princippet i § 197, stk. 2, i selskabsloven.Det foreslås istk. 3,at forvalterens pligt efter det foreslåede stk. 1 ikke omfatter tilfælde af udlod-ninger til kapitalejere, hvor der til udlodningen udelukkende anvendes frie reserver, hvorved forståsbeløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver,som ikke er bundne i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud. FAIF-direktivets bestemmelse herom er inspireret af artikel 15, stk. 1, litra a og c, i direktiv 77/91/EØFmed senere ændringer, som er implementeret i dansk ret ved § 180, stk. 2, i selskabsloven. Be-stemmelsens definition af frie reserver svarer til § 180, stk. 2, i selskabsloven, der regulerer, hvilkemidler der må anvendes til udlodning af ordinært udbytte i et kapitalselskab. Bestemmelsen medfø-rer således, at forvalteren ikke har pligt til at søge at forhindre, at der sker udlodning af udbytte iselskabet, når en sådan udlodning ville være i overensstemmelse med princippet i § 180, stk. 2, iselskabsloven, om hvilke midler der kan anvendes til ordinært udbytte. Derimod vil forvalteren ikkekunne medvirke til udlodning af ekstraordinært udbytte i selskabet, hvor der til brug for udlodnin-gen anvendes overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen om udlod-ningen, eller andre frie reserver, der er opstået eller frigjort i det indeværende regnskabsår, selvom

en sådan udlodning i Danmark er selskabsretlig lovlig i henhold til § 182, stk. 3, i selskabsloven, ogpotentielt er mulig i henhold til artikel 15, stk. 2, i direktiv 77/91/EØF med senere ændringer.Det foreslås istk. 4,at forvalterens pligt efter det foreslåede stk. 1 ikke omfatter selskabets erhver-velse af egne kapitalandele, hvor selskabets nettoaktiver efter erhvervelsen mindst svarer til beløbetfor den tegnede kapital med tillæg af de reserver, som i henhold til loven eller vedtægterne ikke kanudloddes. FAIF-direktivets bestemmelse herom er inspireret af artikel 19, stk. 1, litra c, i direktiv77/91/EØF med senere ændringer, som er implementeret i dansk ret ved § 197 i selskabsloven. Be-stemmelsen i det foreslåede stk. 4 er begrundet ud fra betragtninger om, at selskabet efter sådanneerhvervelser fortsat mindst vil have sin tegnede kapital og bundne reserver i behold.Det foreslås istk. 5,at forvalterens pligt efter stk. 1 ikke omfatter kapitalnedsættelser i selskabet,hvor formålet med kapitalnedsættelsen er at dække realiserede underskud eller at inkludere penge-beløb i en særlig reserve, der ikke kan udloddes. Det er dog en forudsætning, at størrelsen af en så-dan reserve ikke udgør mere end 10 pct. af den nedsatte tegnede kapital. FAIF-direktivets bestem-melse herom, der er inspireret af artikel 33 i direktiv 77/91/EØF med senere ændringer, skyldes, atder ved sådanne kapitalnedsættelser ikke er fare for udhuling af selskabets kapital, og det under detforeslåede stk. 1 nævnte beskyttelseshensyn gør sig derfor ikke gældende.Til § 76Den foreslåede § 76 gennemfører artikel 31, stk. 1, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at en forvalter af alternative investeringsfonde med registrerethjemsted i Danmark, som forvalter alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land, kan markeds-føre disse fondes andele til professionelle investorer i Danmark, hvis betingelserne i §§ 77-80 eropfyldt.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at såfremt den fond, forvalteren ønsker at markedsføre, er enfeeder-fond, er det en betingelse for, at forvalteren må markedsføre fonden i et EU/EØS-land, atmaster-fonden ligeledes er fra et EU/EØS-land, og at master-fonden forvaltes af en forvalter fra etEU/EØS-land med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.Til § 77Den foreslåede § 77 gennemfører artikel 31, stk. 2, i FAIF-direktivet.Bestemmelsen indeholder i det foreslåedestk. 1et krav om, at forvaltere af alternative investerings-fonde med registreret hjemsted i Danmark, der i Danmark ønsker at markedsføre alternative inve-steringsfonde fra Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, skal indgive anmeldelse til Finanstilsynet for hver fond forud for markedsføring.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at anmeldelsen skal være skriftlig og omfatte materialet, somfølger af det foreslåede bilag 2.I henhold til det foreslåede bilag 2 skal anmeldelsen inkluderer en driftsplan med en beskrivelse afde alternative investeringsfonde, som forvalteren har til hensigt at markedsføre samt oplysningerom, hvor disse er etablerede, de alternative investeringsfondes vedtægter eller fondsbestemmelser,

en angivelse af hvem, der er depositar for de enkelte alternative investeringsfonde, den informationom de enkelte alternative investeringsfonde, som er tilgængelig for investorerne, oplysninger om,hvor master-fonden er etableret, hvis den alternative investeringsfond er en feeder-fond, eventuelyderligere information, der skal gives efter § 62, for hver alternativ investeringsfond, som forvalte-ren ønsker at markedsføre, og, hvor det er relevant, information om hvilke foranstaltninger, der ertruffet for at forhindre, at andele i en alternativ investeringsfond bliver markedsført overfor detail-investorer. Forvalteren skal også afgive denne information, hvis markedsføring af den alternativeinvesteringsfond sker gennem uafhængige enheder, der leverer investeringsservice.Til § 78Den foreslåede § 78 gennemfører artikel 31, stk. 3, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter at have modtageten fuldstændig anmeldelse, som overholder kravene efter den foreslåede § 77, skal meddeleforvalte-ren om denne kan påbegynde markedsføring af den alternative investeringsfond i Danmark. Finans-tilsynet kan kun afslå markedsføringen, hvis det skønnes, at forvalteren ikke kan eller ikke vil over-holde kravene i denne lov samt regler udstedt i medfør af denne lov, eller hvis forvalteren i øvrigtikke overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.Fristen efter det foreslåede stk. 1 begynder først, når Finanstilsynet har modtaget en fuldstændigansøgning. Modtager tilsynet en ansøgning, der ikke er komplet, skal dette meddeles til forvalteren.Der er ikke i bestemmelsen en konkret frist for, hvor hurtigt Finanstilsynet skal give en sådan med-delelse, men tilsynet skal gøre det indenfor en rimelig tid fra modtagelse af den ukomplette anmel-delse.Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet kun kan afslå markedsføringen, hvis forvalteren ikkeoverholder, eller skønnes ikke at ville overholde denne lov. Dette betyder ikke, at forvalteren i for-bindelse med markedsføringen af fonden ikke er forpligtet af øvrig dansk lovgivning. Overtrædel-ser, tilladelser, godkendelser med videre efter regler uden for denne lov skal behandles i overens-stemmelse med de relevante regler.Det følger af de almindelige principper i forvaltningsloven, at Finanstilsynet straks skal give med-delelse til parterne, når afgørelsen er truffet.Efter det foreslåedestk. 2kan forvalteren påbegynde markedsføringen af den alternative investe-ringsfond i Danmark fra den dato, hvor Finanstilsynet har givet tilladelse til markedsføring.Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 betyder, at tilladelsen til markedsføring ikke kan gives medvirkning fra en fremtidig dato, men at den er umiddelbart gældende.Det fremgår af det foreslåedestk. 3,at Finanstilsynet, i tilfælde af, at Danmark ikke er hjemland forden alternative investeringsfond, skal underrette de kompetente myndigheder i den alternative inve-steringsfonds hjemland om, at forvalteren har fået tilladelse til at markedsføre fonden i Danmark.Meddelelsen efter det foreslåede stk. 3 skal gives umiddelbart efter, at Finanstilsynet har truffetafgørelse om, at den alternative investeringsfond kan markedsføres i Danmark.

Til § 79Den foreslåede § 79 gennemfører artikel 31, stk. 4, i FAIF-direktivet.Der fremgår af det foreslåedestk. 1,at hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der erafgivet i henhold til § 77, stk. 2, skal forvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For plan-lagte ændringer skal underretningen ske senest en måned inden, ændringerne iværksættes. Uforud-sete ændringer skal meddeles til Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet uden unødigt ophold forvalteren om, at forval-teren ikke må iværksætte de planlagte ændringer, hvis ændringerne medfører, at forvalterens for-valtning af den alternative investeringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse med dennelov eller regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde den-ne lov eller regler udstedt i medfør heraf.Det fremgår af det foreslåedestk. 3,at vis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsy-nets meddelelse efter det foreslåede stk. 2, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted,hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere overholder dennelov eller regler udstedt i medfør heraf eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere overholderdenne lov, eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstalt-ninger. Dette kan omfatte alle relevante tilsynsreaktioner såsom inspektioner, påbud om at få fore-taget uvildige undersøgelser, påbud om at udarbejde redegørelser og tilbagekalde forvalterens tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde m.v.Til § 80Den foreslåede § 80 gennemfører artikel 31, stk. 5, i FAIF-direktivet.Bestemmelsen giver Finanstilsynet en hjemmel til, at udstede nærmere regler for formen og indhol-det af den anmeldelse, som forvalteren skal indgive efter den foreslåede § 77, og formen for denskriftlige underretning, som forvalteren skal indsende til Finanstilsynet, jf. § 79, stk. 1, om planlagteeller indtrufne ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 77, stk. 2.Hjemlen til Finanstilsynet skal sikre, at tilsynet kan implementere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede for området, jf. artikel 31, stk. 5, i FAIF-direktivet.Til § 81Den foreslåede§ 81gennemfører artikel 32, stk. 2, i FAIF-direktivet.Forvaltere skal, uanset hvor i EU/EØS de ønsker at markedsføre en alternativ investeringsfond,henvende sig til de kompetente myndigheder i deres hjemland. For forvaltere med hjemland i Dan-mark betyder det, at de skal henvende sig til Finanstilsynet. Det foreslås derfor istk. 1,at en forval-ter af alternative investeringsfonde med registrerede hjemsted i Danmark, der ønsker at markedsføreandele i alternative investeringsfonde til professionelle investorer i et andet EU/EØS-land, skal giveFinanstilsynet meddelelse herom.

Bestemmelsen betyder, at forvaltere med hjemland i Danmark skal have deres markedsføring afalternative investeringsfonde med hjemsted i et EU/EØS-land, eller i andre EU/EØS-lande endDanmark, godkendt af Finanstilsynet.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at anmeldelsen skal være skriftlig og skal omfatte den doku-mentation og de oplysninger, der fremgår af bilag 3.Til § 82Den foreslåede§ 82gennemfører artikel 32, stk. 6, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at den af § 81 omfattede anmeldelse skal udfærdiges pået sprog, der er gængs i den internationale finansverden. Kravet skal sikre, at de relevante kompe-tente myndigheder kan behandle anmeldelsen.Til § 83Den foreslåede§ 83gennemfører artikel 32, stk. 1, 2. afsnit, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at såfremt den alternative investeringsfond, som forval-teren efter den foreslåede § 81 ønsker at markedsføre, er en feeder-fond, er det en betingelse for, atforvalteren må markedsføre fonden i et EU/EØS-land, at master-fonden også er fra et EU/EØS-land, og master-fonden skal forvaltes af en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde.Til § 84Den foreslåede§ 84gennemfører artikel 32, stk. 3, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter at have modtageten fuldstændig anmeldelse, som opfylder betingelserne i de foreslåede §§ 81 og 82, skal fremsendeanmeldelsen til de kompetente myndigheder i det land, hvor forvalteren ønsker at markedsføre denalternative investeringsfond. Fremsendelsen skal kun ske, hvis Finanstilsynet skønner, at forvalte-rens forvaltning af den alternative investeringsfond er og vil være i overensstemmelse med reglernei denne lov og regler udstedt i medfør heraf, og hvis forvalteren i øvrigt opfylder kravene i loven ogregler udstedt i medfør heraf. Fristen efter det foreslåede stk. 1 regnes først fra det tidspunkt, hvorFinanstilsynet har modtaget en fuldstændig anmeldelse. Modtager tilsynet en anmeldelse, der ikkeer fuldstændig, skal Finanstilsynet meddele dette til forvalteren. Der er ikke i bestemmelsen en kon-kret frist for, hvor hurtigt Finanstilsynet skal give en sådan meddelelse, men tilsynet skal gøre detinden for rimelig tid fra modtagelse af den ufuldstændige anmeldelse.Det følger af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet skal vedlægge en erklæring om, at den pågæl-dende forvalter har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med en specificeret investe-ringsstrategi, som den alternative investeringsfond følger.Forvaltere skal i forbindelse med deres ansøgning om tilladelse efter det foreslåede § 11, stk. 5, nr.1, for hver alternativ investeringsfond den forvalter eller har til hensigt at forvalte, bl.a. give oplys-ninger om investeringsstrategien. Finanstilsynet vil i erklæringen til de kompetente myndigheder i

det land, hvor forvalteren ønsker at markedsføre den alternative investeringsfond benytte materialetfra forvalterens oprindelige tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde til at vurdere, hvil-ke typer fonde forvalteren har tilladelse til at håndtere.Til § 85Den foreslåede§ 85gennemfører artikel 32, stk. 4, i FAIF-direktivet.Det følger af det foreslåedestk. 1,at Finanstilsynet skal underrette forvalteren straks efter, at Fi-nanstilsynet i overensstemmelse med den foreslåede § 84 har sendt anmeldelsen til myndighederne iværtslandet, og at forvalteren kan påbegynde markedsføringen i værtslandet fra datoen af denneunderretning.Bestemmelsen betyder, at forvalteren ikke skal have besked af de kompetente myndigheder i værts-landet for at kunne begynde markedsføringen. Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1 betyder også, attilladelsen til markedsføring ikke kan gives med virkning fra en fremtidig dato, men at den er umid-delbart gældende.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet, i tilfælde af at den alternative investerings-fond har hjemland i et andet EU/EØS-land end værtslandet, tillige skal give de kompetente myn-digheder i dette land besked om, at forvalteren nu har påbegyndt markedsføring af fonden i værts-landet.Til § 86Den foreslåede § 86 gennemfører artikel 32, stk. 7, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at forvalteren skriftligt skal give Finanstilsynet besked, hvis dersker væsentlige ændringer i de oplysninger, forvalteren har afgivet efter den foreslåede § 81. For såvidt angår planlagte ændringer, skal forvalteren give en sådan besked senest en måned før, ændrin-gerne iværksættes. For så vidt angår uforudsete ændringer, skal forvalteren give besked til Finans-tilsynet umiddelbart efter, at ændringen er indtruffet. Forvalterens forpligtelse til skriftligt at infor-mere Finanstilsynet om væsentlige ændringer i de oplysninger, der er givet efter den foreslåede §81, skal sikre, at tilsynet kan vurdere, om ændringerne har betydning for den givne tilladelse tilmarkedsføring.Efter det foreslåedestk. 2skal Finanstilsynet, i de tilfælde hvor de planlagte ændringer betyder, atder ikke længere er grundlag for den givne tilladelse til forvaltning, uden unødigt ophold underretteforvalteren om, at forvalteren ikke må iværksætte ændringerne. Forvalteren må efter en sådan un-derretning ikke iværksætte de planlagte ændringer. Bestemmelsen betyder, at planlagte ændringer afde oplysninger, der ligger til grund for tilladelsen til markedsføring, reelt skal forhåndsgodkendes.Efter det foreslåedestk. 3skal Finanstilsynet, hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Fi-nanstilsynets meddelelse, jf. stk. 2, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved for-valterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere overholder denne lov ellerregler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder dennelov eller regler udstedt i medfør heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødven-

digt forbyde markedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde.Det beror på en konkret vurdering, om Finanstilsynet forbyder markedsføring af den alternativeinvesteringsfond, inddrager forvalteren tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde ellertræffer andre foranstaltninger såsom at give forvalteren et påbud om at foretage de nødvendige æn-dringer for at bringe grundlaget for tilladelsen i orden.Efter det foreslåedestk. 4skal Finanstilsynet, hvis ændringerne er i overensstemmelse med de gæl-dende regler, straks give de kompetente myndigheder i værtslandet besked om ændringerne.Til § 87Den foreslåede § 87 gennemfører artikel 32, stk. 8, i FAIF-direktivet.Bestemmelsen giver Finanstilsynet en hjemmel til at udstede nærmere regler for formen og indhol-det af den anmeldelse, som forvalteren skal indgive efter de foreslåede §§ 81 og 82, og formen forden skriftlige underretning, som forvalteren skal indsende til Finanstilsynet, jf. § 86, stk. 1, omplanlagte eller indtrufne ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 81.Hjemlen til Finanstilsynet skal sikre, at tilsynet kan implementere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede på området, jf. artikel 32, stk. 8, i FAIF-direktivet.Til § 88Det foreslåede§ 88, stk. 1,gennemfører artikel 32, stk. 1, 1. afsnit, i FAIF-direktivet. Det fremgåraf det foreslåede stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i etandet EU/EØS-land end Danmark, som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-de i henhold til regler, der gennemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre andele ialternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land over for professionelle investorer i Danmark, kanbegynde denne markedsføring, når de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har under-rettet forvalteren om, at de har fremsendt en anmeldelse og erklæring herom til Finanstilsynet i hen-hold til reglerne i FAIF-direktivet.Det foreslåede stk.2indeholder en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler ommarkedsføringen omhandlet i stk. 1. Det foreslåede stk. 2 implementerer artikel 32, stk. 5, i FAIF-direktivet.Til § 89Den foreslåede§ 89gennemfører artikel 33, stk. 1, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den forslåede § 89, at en forvalter af alternative investeringsfonde med registrerethjemsted i Danmark kan forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet EU/EØS-land, enten direkte eller ved oprettelse af en filial, under forudsætning af at forvalteren har tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type investeringsstrategi.Til § 90

Den foreslåede § 90 gennemfører artikel 33, stk. 2 og 3, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at en forvalter af alternative investeringsfonde, med registrerethjemsted i Danmark, der for første gang ønsker at forvalte alternative investeringsfonde, der er etab-leret i et andet EU/EØS-land, skal indgive en række oplysninger til Finanstilsynet. Disse oplysnin-ger omfatter, hvilket EU/EØS-land, som forvalteren har til hensigt at forvalte de alternative investe-ringsfonde i, enten direkte eller ved oprettelse af en filial samt en driftsplan, som bl.a. skal beskrive,hvilke ydelser forvalteren har til hensigt at levere, og hvilke alternative investeringsfonde forvalte-ren har til hensigt at forvalte.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at hvis en forvalter har til hensigt at oprette en filial i værtslan-det til at forestå forvaltningen, skal forvalteren ud over oplysningerne efter stk. 1 indgive en rækkeyderligere oplysninger til Finanstilsynet. Forvalteren skal i dette tilfælde oplyse Finanstilsynet omfilialens organisatoriske struktur, adressen i den alternative investeringsfonds hjemland, hvorfradokumenter kan rekvireres, og navnene og kontaktinformation på de personer, som er ansvarlige forfilialens ledelse.Det fremgår af det foreslåede stk.3,at oplysningerne meddelt i henhold til stk. 1 og 2 skal udfærdi-ges på et sprog, der er gængs i den internationale finansverden.Den foreslåede § 90 betyder, at forvalteren ikke skal kontakte de kompetente myndigheder i detland, der er hjemsted for den alternative investeringsfond, men skal rette henvendelse til Finanstil-synet.Til § 91Den foreslåede § 91 gennemfører artikel 33, stk. 4, 1. og 2. afsnit, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at Finanstilsynet senest 1 måned efter at have modtaget en fuld-stændig anmeldelse, som overholder kravene i den foreslåede § 90, stk. 1, eller senest 2 måneder,hvis anmeldelsen også omfatter oplysninger efter den foreslåede § 90, stk. 2, skal fremsende anmel-delsen til de kompetente myndigheder i forvalterens værtslande. Fremsendelsen skal kun ske, hvisFinanstilsynet skønner, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond er og vil værei overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler udstedt med hjemmel i denne lov, og forval-teren i øvrigt overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.Fristen efter det foreslåede stk. 1 regnes først fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget enfuldstændig anmeldelse. Modtager Finanstilsynet en anmeldelse, der ikke er fuldstændig, skal Fi-nanstilsynet meddele dette til forvalteren. Der er ikke i den foreslåede bestemmelse en konkret fristfor, hvor hurtigt Finanstilsynet skal give en sådan meddelelse, men tilsynet skal gøre det inden foren rimelig tid fra modtagelse af den ufuldstændige anmeldelse.Det følger af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet skal vedlægge en erklæring om, at den pågæl-dende forvalter har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med en specificeret investe-ringsstrategi, som den pågældende alternative investeringsfond følger.

Forvaltere skal i forbindelse med deres ansøgning om tilladelse efter det foreslåede § 11, stk. 5, nr.1, for hver alternativ investeringsfond de forvalter eller her til hensigt at forvalte, bl.a. give oplys-ninger om investeringsstrategien. Finanstilsynet vil i erklæringen til de kompetente myndigheder idet land, hvor forvalteren ønsker at markedsføre den alternative investeringsfond, benytte materialetfra forvalterens oprindelige godkendelse til at vurdere, hvilke typer investeringsstrategier forvalte-ren kan håndtere.Til § 92Den foreslåede§ 92gennemfører artikel 33, stk. 4, 3. og 4. afsnit, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede § 92, at når Finanstilsynet har sendt oplysningerne i henhold til § 91til de kompetente myndigheder i værtslandet, underretter Finanstilsynet straks forvalteren herom.Forvalteren kan påbegynde levering af forvaltningsydelser i værtslandet efter at have modtaget den-ne underretning.Til § 93Den foreslåede § 93 gennemfører artikel 33, stk. 6, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at forvalteren skriftligt skal give Finanstilsynet besked, hvis dersker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet efter den foreslåede § 90. For så vidt an-går planlagte ændringer, skal forvalteren give en sådan besked senest en måned før, ændringernetræder i kraft. For så vidt angår uforudsete ændringer skal forvalteren give besked til Finanstilsynetstraks efter, at ændringen er indtruffet.Forvalterens forpligtelse til skriftligt at informere Finanstilsynet om væsentlige ændringer i de op-lysninger, der er givet efter den foreslåede § 90, skal sikre, at tilsynet kan vurdere, om ændringernehar betydning for den givne tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.I tilfælde af at de planlagte ændringer betyder, at der ikke længere er grundlag for den givne tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere opfyl-der forudsætningerne for den givne tilladelse, skal Finanstilsynet efter det foreslåedestk. 2udenugrundet ophold underrette forvalteren om, at forvalteren ikke må iværksætte de planlagte ændrin-ger. Forvalteren må efter en sådan underretning ikke iværksætte de planlagte ændringer. Dette bety-der, at planlagte ændringer af de oplysninger, der ligger til grund for tilladelsen til forvaltning, reeltskal forhåndsgodkendes.Efter det foreslåedestk. 3skal Finanstilsynet, hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Fi-nanstilsynets meddelelse, jf. stk. 2, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved for-valterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere overholder denne lov ellerregler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder dennelov eller regler udstedt i medfør heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødven-digt forbyde markedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde.Det beror på en konkret vurdering, om Finanstilsynet forbyder markedsføring af den alternativeinvesteringsfond, tilbagekalder tilladelsen eller træffer andre foranstaltninger såsom at give forval-

teren et påbud om at foretage de nødvendige ændringer for at bringe grundlaget for tilladelsen i or-den.Efter det foreslåedestk. 4skal Finanstilsynet, hvis ændringerne er i strid med de gældende regler,uden ugrundet ophold give de kompetente myndigheder i værtslandet besked om ændringerne.Til § 94Den foreslåede§ 94gennemfører artikel 33, stk. 7 og 8, i FAIF-direktivet.Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for de op-lysninger, som forvalteren skal indgive efter den foreslåede § 90, og formen og indholdet af de op-lysninger standardformularer, modeller og procedure for videregivelse oplysningerne.Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere regler for formen og indholdetaf den anmeldelse, som forvalteren skal indgive efter den foreslåede § 90, og formen for den skrift-lige underretning, som forvalteren skal indsende til Finanstilsynet, jf. den foreslåede § 93, stk. 1, omplanlagte eller indtrufne ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til § 90.Hjemlen til Finanstilsynet skal sikre, at tilsynet kan implementere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede på området.Til § 95Den foreslåede§ 95gennemfører artikel 33 i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at en forvalter af alternative investeringsfonde medregistreret hjemsted i et andet EU/EØS-land, som har fået tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde i henhold til regler, der gennemfører FAIF-direktivet, kan påbegynde forvaltning afalternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, fra det tidspunkt, hvor de kompetentemyndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, at de til Finanstilsynet harfremsendt de oplysninger, der fremgår af § 90, stk. 1, hvis forvaltningen skal ske direkte, og de op-lysninger, der fremgår af § 90, stk. 2, hvis forvaltningen skal ske via en filial i Danmark, samt enerklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den på-gældende type investeringsstrategi.Til § 96Den foreslåede § 96 gennemfører artikel 34 i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted iDanmark, som har tilladelse i henhold til den foreslåede § 11, kan forvalte alternative investerings-fonde, der er fra et tredjeland, og som ikke markedsføres i et EU/EØS-land, såfremt (i) forvalterenoverholder alle krav i denne lov og regler udstedt i medfør heraf, med undtagelse af kapitel 8 og 12for så vidt angår disse fonde og (ii) Finanstilsynet har indgået passende samarbejdsaftaler, der leverop til internationale standarder med de kompetente myndigheder i det tredjeland, hvor den alternati-ve investeringsfond er etableret, som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren ihenhold til denne lov, herunder bl.a. at overvåge systemiske risici.

Den foreslåede i § 96 omhandler alene forvaltning og dermed ikke markedsføring.De regler, der i det foreslåedestk. 1, nr. 1,er undtaget, er reglerne om depositaren og årsrapporten,hvilket betyder, at forvalteren ikke skal sikre, at disse regler overholdes for så vidt angår fonde, derer omfattet af denne bestemmelse. For øvrige alternative investeringsfonde med hjemsted i etEU/EØS-land, som forvalteren forvalter, skal alle lovens regler iagttages.Hvilke oplysninger der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn, som omtalt idet foreslåedestk. 1, nr. 2,er endnu ikke fastlagt. Det forventes, at ESMA vil udarbejde retningslin-jer på dette område. Finanstilsynet kan med hjemmel i det foreslåedestk. 2udstede nærmere reglerfor udformningen og indholdet af samarbejdsaftaler med tredjelande. Hjemlen til Finanstilsynet skalsikre, at tilsynet kan implementere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede påområdet.Til § 97Den foreslåede § 97 gennemfører artikel 35, stk. 1, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at en forvalter med tilladelse kan markedsføre andele ialternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, samt feeder-fonde, der ikke opfylderkravene i den foreslåede § 76, hvis betingelserne i de foreslåede §§ 98-108 er opfyldt.Reglen i denne bestemmelse omfatter både forvaltere med hjemsted i Danmark og forvaltere medhjemsted i et andet EU/EØS-land end Danmark. En forvalter med hjemland i Danmark skal, jf. denforeslåede § 99, have tilladelse fra Finanstilsynet til sådan markedsføring uanset, om markedsførin-gen skal ske i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. Hvis en forvalter med hjemsted i et andetEU/EØS-land end Danmark ønsker at markedsføre sådanne fonde i Danmark, skal forvalteren, jf.den foreslåede § 108, have tilladelse fra de kompetente myndigheder i sit hjemland.Til § 98Den foreslåede § 98 gennemfører artikel 35, stk. 2, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede§ 98, 1. pkt.,at en forvalter med tilladelse med registreret hjemsted iDanmark, der ønsker at markedsføre alternative investeringsfonde, som ikke er fra et EU/EØS-land,til professionelle investorer i Danmark eller et EU/EØS-land, skal opfylde alle lovens krav samtregler udstedt i medfør af loven med undtagelse af reglerne i kapitel 13-14. Det følger herudover afden forslåedenr. 1,at der skal være indgået aftaler med de kompetente myndigheder i landet, hvorden alternative investeringsfond eller master-fonden for feeder-fonden har sit registrerede hjemsted,der lever op til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn medforvalteren i henhold til loven, herunder bl.a. at overvåge systemiske risici. Hertil kommer, jf. denforeslåedenr. 2,at den alternative investeringsfonds hjemland ikke må være opført på den liste,som Financial Action Task Force udarbejder over ikke-samarbejdsvillige lande og territorier. Ende-lig skal der efter den foreslåedenr. 3være indgået en aftale i overensstemmelse med standarderne iartikel 26 i OECDs modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, som skal sikreen effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilate-

rale skatteaftaler imellem det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ogDanmark, samt de EU/EØS-lande hvor fonden planlægges markedsført.Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at den information, som er nødvendig for at føre et effektivttilsyn med forvalteren og den markedsførte fond, er til stede. Derudover skal reglen sikre, at de op-lysninger, der er nødvendige i forbindelse med skattemyndighedernes arbejde samt andet myndig-hedsarbejde, der involverer et behov for information om finansielle transaktioner og formuer, ud-veksles.Til § 99Den foreslåede § 99 gennemfører artikel 35, stk. 3, i FAIF-direktivet.Af det foreslåedestk. 1fremgår det, at hvis en forvalter med hjemsted i Danmark ønsker at mar-kedsføre en alternativ investeringsfond med hjemsted i et tredjeland i Danmark, skal forvalteren forhver sådan fond indgive en anmeldelse til Finanstilsynet.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at anmeldelsen skal være skriftlig og omfatte materialet og op-lysningerne, som fremgår af bilag 2.Det materiale, som skal sendes sammen med anmeldelsen, er en driftsplan med en beskrivelse af dealternative investeringsfonde, som forvalteren har til hensigt at markedsføre samt oplysninger om,hvor disse er etablerede, vedtægter eller fondsbestemmelser for de alternative investeringsfonde, enangivelse af, hvem der er depositar for de enkelte alternative investeringsfonde, den information omde enkelte alternative investeringsfonde, som er tilgængelig for investorerne, oplysninger om, hvormaster-fonden er etableret, hvis den alternative investeringsfond er en feeder-fond, eventuel yderli-gere information, der skal gives efter § 62, stk. 1, for hver alternativ investeringsfond, som forvalte-ren ønsker at markedsføre, samt eventuelle oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for atforhindre, at andele i hver fond markedsføres til detailinvestorer, også når forvalteren benytter uaf-hængige enheder til at levere investeringsydelser i forbindelse med fonden.Til § 100Den foreslåede § 100 gennemfører artikel 35, stk. 4, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter at have modtageten fuldstændig anmeldelse, som overholder kravene i § 99, skal træffe afgørelse om, hvorvidt for-valteren kan påbegynde markedsføring af den alternative investeringsfond i Danmark. Finanstilsy-net kan kun afslå markedsføringen, hvis det skønnes, at forvalteren ikke kan eller vil overholde kra-vene i denne lov og regler udstedt med hjemmel i denne lov, eller hvis forvalteren i øvrigt ikkeoverholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf.Fristen efter det foreslåede stk. 1 regnes først fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget enfuldstændig ansøgning. Modtager Finanstilsynet en ansøgning, der ikke er fuldstændig, skal dettemeddeles til forvalteren. Der er ikke i den foreslåede bestemmelse en konkret frist for, hvor hurtigtFinanstilsynet skal give en sådan meddelelse, men tilsynet skal gøre det inden for rimelig tid framodtagelse af den ufuldstændige anmeldelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet kun kan afslå markedsføringen, hvisforvalteren ikke overholder eller ikke skønnes at ville overholde denne lov. Dette betyder ikke, atforvalteren ikke i forbindelse med markedsføringen af fonden er forpligtet til at overholde øvrigdansk lovgivning. Overtrædelser, tilladelser, godkendelser m.v. efter regler uden for denne lov skalbehandles i overensstemmelse med de relevante regler og efter de frister, der måtte gælde for sådansagsbehandling.Det følger af de almindelige principper i forvaltningsloven, at Finanstilsynet straks skal give med-delelse til parterne, når afgørelsen er truffet.Efter det foreslåedestk. 2kan forvalteren påbegynde markedsføringen af den alternative investe-ringsfond i Danmark fra den dato, hvor Finanstilsynet har underrettet forvalteren om, at markedsfø-ring kan påbegyndes. Det betyder, at tilladelsen til markedsføring ikke kan gives med virkning fraen fremtidig dato, men at den er umiddelbart gældende.Det fremgår af det foreslåedestk. 3,at Finanstilsynet skal underrette ESMA om, at forvalteren harfået tilladelse til at markedsføre den pågældende fond i Danmark. I kraft af, at de enkelte landesmyndigheder skal indberette til ESMA om tilladelser til at markedsføre alternative investeringsfon-de, som har hjemland i tredjelande, får ESMA et overblik over omfanget af sådan markedsføring.Til § 101Den foreslåede § 101 gennemfører artikel 35, stk. 10, jf. afsnit 3, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at forvalteren skriftligt skal give Finanstilsynet besked, hvis dersker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet efter den foreslåede § 99. For så vidt an-går planlagte ændringer, skal forvalteren give en sådan besked senest en måned før, ændringernetræder i kraft. For så vidt angår uforudsete ændringer, skal forvalteren give besked til Finanstilsynetumiddelbart efter, at ændringen er indtruffet.Forvalterens forpligtelse til skriftligt at informere Finanstilsynet om væsentlige ændringer i de op-lysninger, der er givet efter den foreslåede § 99, skal sikre, at tilsynet kan vurdere, om ændringernehar betydning for den givne tilladelse til markedsføring.Efter det foreslåedestk. 2skal Finanstilsynet i de tilfælde, hvor de planlagte betyder, at der ikkelængere er grundlag for den givne tilladelse til forvaltning, uden ugrundet ophold underrette forval-teren om, at forvalteren ikke må iværksætte ændringerne. Forvalteren må efter en sådan underret-ning ikke iværksætte de planlagte ændringer. Det betyder, at planlagte ændringer af de oplysninger,der ligger til grund for tilladelsen til markedsføring, reelt skal forhåndsgodkendes.Efter det foreslåedestk. 3skal Finanstilsynet, hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Fi-nanstilsynets meddelelse, jf. stk. 2, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved for-valterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere overholder denne lov ellerregler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder dennelov eller regler udstedt i medfør heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødven-digt forbyde markedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde. Det beror på en konkret vurdering, om Finanstilsynetforbyder markedsføring af den alternative investeringsfond, inddrager forvalterens tilladelse til at

forvalte alternative investeringsfonde eller træffer andre foranstaltninger såsom at give forvalterenet påbud om at foretage de nødvendige ændringer for at bringe grundlaget for tilladelsen i orden.Efter det foreslåedestk. 4skal Finanstilsynet, hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikkemedfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond vil være i strid med regler-ne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet uden ugrundet op-hold ESMA, hvis ændringerne vedrører ophøret af markedsføring af visse alternative investerings-fonde eller markedsføring af yderligere fonde. Finanstilsynet skal, hvis det er relevant, ligeledesunderrette de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland om ændringerne.Til § 102Den foreslåede § 102 gennemfører artikel 35, stk. 5, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 1indeholder et krav om, at forvaltere med hjemsted i Danmark forud for mar-kedsføring af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, til professionelle investoreri et andet EU/EØS-land skal indgive anmeldelse til Finanstilsynet for hver fond.Den foreslåede bestemmelse betyder, at forvaltere med hjemsted i Danmarks skal have deres mar-kedsføring af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland i andre EU/EØS-lande endDanmark godkendt af Finanstilsynet. En sådan godkendelse skal ske for hver fond, som forvalterenønsker at markedsføre.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at anmeldelsen skal være skriftlig og indeholde den dokumen-tation og de oplysninger, som følger af bilag 3.Det materiale, der skal sendes sammen med anmeldelsen, er en driftsplan med en beskrivelse af dealternative investeringsfonde, som forvalteren har til hensigt at markedsføre samt oplysninger om,hvor disse er etablerede, vedtægter eller fondsbestemmelser for de alternative investeringsfonde, enangivelse af hvem, der er depositar for de enkelte alternative investeringsfonde, den information omde enkelte alternative investeringsfonde som er tilgængelig for investorerne, oplysninger om, hvormaster-fonden er etableret, hvis den alternative investeringsfond er en feeder-fond, eventuel yderli-gere information, der skal gives efter § 62, stk. 1, for hver alternativ investeringsfond, som forvalte-ren ønsker at markedsføre samt oplysninger om det eller de EU/EØS-lande, hvor forvalteren har tilhensigt at markedsføre andele til professionelle investorer for hver fond. Herudover skal anmeldel-sen indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at markedsføre fonde og eventu-elle oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andele i hver fond mar-kedsføres til detailinvestorer, også når forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere investe-ringsydelser i forbindelse med fonden. Oplysninger om forhindringsforanstaltningerne skal givesfor hver fond, og skal også dække den markedsføring, der måtte blive udført af andre enheder, somleverer investeringsydelser i forbindelse med fonden.Til § 103Den foreslåede § 103 gennemfører artikel 35, stk. 9, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede § 103, at anmeldelse efter § 102 skal udfærdiges på et sprog, der ergængs i den internationale finansverden.

Til § 104Den foreslåede § 104 gennemfører artikel 35, stk. 6, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter at have modtageten fuldstændig anmeldelse, som overholder kravene i den foreslåede § 102, skal fremsende anmel-delsen til de kompetente myndigheder i det land, hvor forvalteren ønsker at markedsføre den alter-native investeringsfond. Fremsendelsen skal kun ske, hvis Finanstilsynet skønner, at forvalterensforvaltning af den alternative investeringsfond er og vil være i overensstemmelse med reglerne idenne lov og regler udstedt i medfør heraf, og forvalteren i øvrigt overholder denne lov og reglerudstedt i medfør heraf.Fristen efter det foreslåede stk. 1 regnes først fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget enfuldstændig anmeldelse. Modtager Finanstilsynet en anmeldelse, der ikke er fuldstændig, skal Fi-nanstilsynet meddele dette til forvalteren. Der er ikke i bestemmelsen en konkret frist for, hvor hur-tigt Finanstilsynet skal give en sådan meddelelse, men tilsynet skal gøre det indenfor rimelig tid framodtagelse af den ufuldstændige anmeldelse.Det følger af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet skal vedlægge en erklæring om, at den pågæl-dende forvalter har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med en specificeret investe-ringsstrategi, som den pågældende alternative investeringsfond følger.Forvaltere skal i forbindelse med deres ansøgning om tilladelse efter det foreslåede § 11, stk. 5, nr.1, for hver alternativ investeringsfond de forvalter eller har til hensigt at forvalte, bl.a. give oplys-ninger om investeringsstrategien. Finanstilsynet vil i erklæringen til de kompetente myndigheder idet land, hvor forvalteren ønsker at markedsføre den alternative investeringsfond, benytte materialetfra forvalterens oprindelige godkendelse til at vurdere, hvilke typer fonde forvalteren kan håndtere.Til § 105Den foreslåede § 105 gennemfører artikel 35, stk. 7, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at Finanstilsynet straks efter at have sendt anmeldelsen, jf.§ 104, skal underrette forvalteren om, at dette er sket, og at forvalteren fra datoen af denne under-retning kan påbegynde den ønskede markedsføring i værtslandet. Den foreslåede bestemmelse be-tyder, at forvalteren ikke skal have besked fra værtslandet, før markedsføringen kan påbegyndes.Af det foreslåedestk. 2fremgår det, at Finanstilsynet skal give ESMA besked om, at forvalteren harfået tilladelse til at markedsføre andele i den alternative investeringsfond i værtslandet.Til § 106Den foreslåede § 106 gennemfører artikel 35, stk. 10, jf. afsnit 5, i FAIF-direktivet.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at forvalteren skriftligt skal give Finanstilsynet besked,hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet efter den foreslåede § 102. For såvidt angår planlagte ændringer, skal forvalteren give en sådan besked senest en måned før, ændrin-

gerne træder i kraft. For så vidt angår uforudsete ændringer, skal forvalteren give besked til Finans-tilsynet umiddelbart efter, at ændringen er indtruffet.Forvalterens forpligtelse til skriftligt at informere Finanstilsynet om væsentlige ændringer i de op-lysninger, der er givet efter den foreslåede § 102, skal sikre, at tilsynet kan vurdere, om ændringernehar betydning for den givne tilladelse til markedsføring.I tilfælde af at de planlagte ændringer betyder, at forvalterens forvaltning af den alternative investe-ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medførheraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil overholde denne lov eller regler udstedt i med-før heraf, skal Finanstilsynet efter det foreslåedestk. 2uden ugrundet ophold underrette forvalterenom, at forvalteren ikke må iværksætte planlagte ændringer. Dette betyder, at planlagte ændringer afde oplysninger, der ligger til grund for tilladelsen til markedsføring, reelt skal forhåndsgodkendes.Efter det foreslåedestk. 3skal Finanstilsynet, hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Fi-nanstilsynets meddelelse, jf. stk. 2, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved for-valterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere overholder denne lov ellerregler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder dennelov eller regler udstedt i medfør heraf, træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødven-digt forbyde markedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde.Det beror på en konkret vurdering, om Finanstilsynet forbyder markedsføring af den alternativeinvesteringsfond, inddrager forvalteren tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde ellertræffer andre foranstaltninger såsom at give forvalteren et påbud om at foretage de nødvendige æn-dringer for at bringe grundlaget for tilladelsen i orden.Efter det foreslåedestk. 4skal Finanstilsynet, hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikkemedfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke vil være i overens-stemmelse med reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, eller hvis forvalteren påanden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, uden ugrundetophold underrette ESMA, og hvis det er relevant de kompetente myndigheder i forvalterens værts-land, om ændringerne.Til § 107Den foreslåede § 107 gennemfører artikel 35, stk. 11-14 og 16, i FAIF-direktivet.Den foreslåede bestemmelse indeholder en hjemmel til Finanstilsynet til at udstede nærmere reglerfor formen og indholdet af den i den foreslåede § 99 omhandlende anmeldelse, formen og indholdetaf den i den foreslåede § 102 omhandlende anmeldelse samt formen for de i de foreslåede §§ 101 og106 omhandlende skriftlige underretninger.Hjemlen til Finanstilsynet skal sikre, at tilsynet kan implementere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede på området.Til § 108

Den foreslåede § 108 gennemfører artikel 35, stk. 1, og stk. 7, 2. pkt., i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at en forvalter af alternative investeringsfonde med registrerethjemsted i et andet EU/EØS-land, som har fået tilladelse til at markedsføre de i § 97 nævnte fonde ihenhold til regler, der gennemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre disse fonde tilprofessionelle investorer i Danmark, kan påbegynde denne markedsføring fra det tidspunkt, hvor dekompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, at de har frem-sendt en fuldstændig anmeldelse og en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte al-ternative investeringsfonde med den pågældende investeringsstrategi, til Finanstilsynet.Efter det foreslåedestk. 2kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler for markedsføring omfattet afstk. 1.Til § 109Den foreslåede § 109 gennemfører artikel 36, stk. 1, i FAIF-direktivet.Reglerne i de foreslåede §§ 97-108 gælder for markedsføring af alternative investeringsfonde, hvormarkedsføringen er omfattet af reglerne om markedsføringspas, mens reglerne i de foreslåede §§109 og 110 gælder for markedsføring uden markedsføringspas.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at en forvalter af alternative investeringsfonde registreret hjem-sted i et andet EU/EØS-land, som har fået tilladelse til at markedsføre de i § 97 nævnte fonde i hen-hold til regler, der gennemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre disse fonde til pro-fessionelle investorer i Danmark, kan af Finanstilsynet få tilladelse til dette, når de i nr. 1-4 nævntebetingelser er opfyldt.I henhold til det foreslåedenr. 1skal forvalteren overholde alle kravene i denne lov og regler, der erudstedt i medfør af loven med undtagelse af kapitel 8. Kapitel 8 omfatter regler, som pålægger al-ternative investeringsfonde at have en depositar og indeholder regler, om de opgaver, som deposita-ren skal løse. Det betyder, at der ikke gælder de samme krav til depositaren for disse fonde, som foralternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land. Dog er der efter det foreslåedenr. 2en rækkekrav om, at specifikke opgaver, som er en del af lovens kapital 8 skal varetages af en eller flere en-heder, som er forskellige fra forvalteren. I det foreslåede nr. 2 er der således regler om, at de opga-ver, som er omfattet af de foreslåede § 50, § 51, stk. 1 og § 52, skal udføres af en eller flere enheder,der er forskellig fra forvalteren og at forvalteren skal underrette Finanstilsynet om identiteten afdisse enheder. De opgaver, der efter det foreslåede nr. 2 skal udføres af andre enheder end forvalte-ren, er bl.a. overvågning af fondenes cash flow, opbevaring af fondenes aktiver, sikring af at udste-delser m.v. af andele i fondene sker i overensstemmelse med vedtægter eller fondsbestemmelser ogsikring af, at fondenes transaktioner sker på behørig vis. Der er derfor uanset undtagelsen i det fore-slåede stk. 1 et krav om, at investorernes interesser skal varetages af en depositarlignende enhed.Det fremgår af det foreslåedenr. 3,at Finanstilsynet skal have indgået passende samarbejdsaftalermed de kompetente myndigheder i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret.Samarbejdsaftalerne skal leve op til internationale standarder og sætte Finanstilsynet i stand til atføre tilsyn i overensstemmelse med denne lov, herunder bl.a. overvåge systemiske risici.

Efter det foreslåedenr. 4må det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikkevære registreret som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af FATF.Til § 110Den foreslåede § 110 gennemfører artikel 36, stk. 2, i FAIF-direktivet.Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet en hjemmel til at udstede nærmere regler om mar-kedsføringen omhandlet i § 109. Hjemlen til Finanstilsynet skal sikre, at Finanstilsynet kan imple-mentere de regler, det forventes, at EU-Kommissionen vil udstede på området.Til § 111Den foreslåede § 111 gennemfører artikel 37, stk. 1, og stk. 5, 1. afsnit, i FAIF-direktivet.Den foreslåede§ 111er den første bestemmelse i en række bestemmelser, der fastsætter, hvordanforvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland kan markedsføre alternative investeringsfonde i etEU/EØS-land, herunder Danmark, eller forvalte alternative investeringsfonde herfra. Bestemmel-serne implementerer således 2. del af FAIF-direktivets kapitel VII om særlige bestemmelser for såvidt angår tredjelande. Forvaltere med registreret hjemsted i tredjelande skal have en tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde fra deres referenceland. Bestemmelserne regulerer, hvornårDanmark skal anses for referenceland og hvilken procedure, der afgør, hvornår Danmark skal værereferenceland, såfremt forvalteren ønsker at forvalte eller markedsføre alternative investeringsfondei flere forskellige EU/EØS-lande.Det foreslåedestk. 1pålægger forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland at have et referen-celand i et EU/EØS-land, inden forvalteren påbegynder forvaltningen af alternative investerings-fonde fra et EU/EØS-land, eller inden forvalteren påbegynder markedsføring i et EU/EØS-land afalternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter.Forvalteren skal have tilladelse efter lovforslagets § 11, jf. § 116, til at forvalte alternative investe-ringsfonde i Danmark, såfremt Danmark er referenceland for forvalteren, inden forvaltning ellermarkedsføring påbegyndes, jf. det foreslåedestk. 2.Stk. 2. implementerer FAIF-direktivets artikel7, stk. 1, jf. definitionen af hjemsted i direktivets artikel 4, stk. 1, litra q. Endvidere skal forvalterenoverholde den foreslåede lov og regler udstedt i medfør heraf, såfremt Danmark er forvalterens re-ferenceland. Den foreslåede bestemmelse medfører også, at ledelsen for en fond, der vælger en for-valter, jf. det foreslåede § 4, stk. 1, skal sikre sig, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternati-ve investeringsfonde, hvilket også gælder, hvis forvalteren er fra et tredjeland.Hvilken bestemmelse, der fastslår, hvilket referenceland en forvalter skal have, afhænger af de fak-tiske omstændigheder. De fakta, der er afgørende for hvilken bestemmelse, der finder anvendelsekan opstilles i skematisk form:Spørgsmål 1:Planlæggerforvalterenforvaltningeller markeds-Spørgsmål2:En ellerflere fon-de?Svar findesparagrafi

Til § 112Den foreslåede§ 112implementerer artikel 37, stk. 4, litra a, og litra b, pkt. i og ii, i FAIF-direktivet.Bestemmelsen omhandler fastlæggelsen af referencelandet for forvaltere af alternative investerings-fonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som planlægger at forvalte en eller flere alternativeinvesteringsfonde fra et EU/EØS-land.Efter det foreslåedestk. 1er forvalterens referenceland det EU/EØS-land, hvor en eller flere alterna-tive investeringsfonde alle er etableret, såfremt alle fondene er etableret i samme land. Hvor forval-teren kun forvalter en fond, der er etableret i et EU/EØS-land, vil det pågældende land være forval-terens referenceland.Efter det foreslåedestk. 2vil Danmark være forvalterens referenceland, hvis forvalteren planlæggerat forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i forskellige EU/EØS-lande, men ikkeplanlægger at markedsføre nogen af fondene i henhold til den foreslåede § 128 i EU/EØS-lande,forudsat enten, at de fleste fonde er etableret i Danmark, eller at den største mængde af aktiverneforvaltes i Danmark. Såfremt de fleste fonde er etableret i et andet EU/EØS-land eller den størstemængde af aktiverne forvaltes i et andet EU/EØS-land, er dette land forvalterens referenceland.Ved »etableret« forstås efter definitionen en fond »som har erhvervet tilladelse eller er registreret i«eller, hvis fonden ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret, »som har registreret hjemsted i«,jf. den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 12. Det afgørende efter det foreslåedenr. 1er det nominelle antal affondene uafhængigt af størrelsen af de pågældende fonde. Således vil Danmark f.eks. være referen-celand, hvis forvalteren forvalter én stor fond, der er etableret i Sverige, men to mindre fonde, der eretableret i Danmark. Det foreslåede § 114, stk. 2 og 4, regulerer det forhold, at forvalteren har fleremulige referencelande.Til § 113Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 37, stk. 4, litra c, pkt. i og ii, i FAIF-direktivet, og om-handler fastlæggelsen af referencelandet for forvaltere af alternative investeringsfonde med registre-ret hjemsted i et tredjeland, som udelukkende planlægger at markedsføre én enkelt alternativ inve-steringsfond, som er fra et EU/EØS-land, i et EU/EØS-land.

Begrebet »planlægger at udvikle en effektiv markedsføring« fremgår flere steder i FAIF-direktivetved fastlæggelsen af referencelandet. Princippet i FAIF-direktivet er, at referencelandet skal væredet EU/EØS-land, hvor tyngdepunktet af de ydelser, som forvalteren leverer, ligger. Begrebet »ef-fektiv markedsføring« er ikke defineret eller uddybet nærmere i FAIF-direktivet, men forventesfastsat ved nærmere EU-regulering.Det foreslåedestk. 1, nr. 1, litra a,medfører, at Danmark er forvalterens referenceland, hvis fondenhar erhvervet tilladelse i eller er registreret i et EU/EØS-land, og den alternative investeringsfondhar hjemland i Danmark. Danmark kan også være referenceland efter det foreslåedestk. 1, nr. 1,litra b,hvis fonden har erhvervet tilladelse i eller er registreret i et EU/EØS-land, og Danmark erdet land, hvor forvalteren planlægger at markedsføre fonden.Stk. 1, nr. 1, inkluderer alternative investeringsfonde, der har erhvervet tilladelse eller er registrereti Danmark efter dansk ret, herunder andre love end lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de. Tilladelsen kan f.eks. følge af den finansielle lovgivning eller registreringen kan være foretagethos Erhvervsstyrelsen.Det foreslåedestk. 2implementerer artikel 37, stk. 4, litra d, i FAIF-direktivet. Det følger af be-stemmelsen, at såfremt en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland udelukkende vil mar-kedsføre én alternativ investeringsfond fra et tredjeland, er Danmark forvalterens referenceland,såfremt Danmark er det EU/EØS-land, som fonden skal markedsføres i. En alternativ investerings-fond fra et tredjeland er en fond, der ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret i et EU/EØS-land i henhold til gældende national lovgivning, og heller ikke har sit registrerede hjemsted ellerhovedkontor i et EU/EØS-land, jf. definitionen af »en alternativ investeringsfond fra et land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-råde« i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 16.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 37, stk. 4, litra e, pkt. i og ii, i FAIF-direktivet. Den fore-slåede bestemmelse regulerer fastlæggelsen af referencelandet ved en tredjelandsforvalters mar-kedsføring af én enkelt fond fra et EU/EØS-land, men i forskellige lande inden for EU/EØS. I mod-sætning til de foreslåede stk. 1 og 2 er der tale om levering af ydelser fra tredjelandsforvalteren, dersker i forskellige EU/EØS-lande. Det følger af det forslåedestk. 3, nr. 1, litra a,at hvis fonden harerhvervet tilladelse i eller er registreret i et EU/EØS-land, er Danmark forvalterens referenceland,såfremt fonden har hjemland i Danmark. Det følger af det forslåedestk. 3, nr. 1, litra b,at forvalte-rens referenceland også kan være et af de lande, hvor forvalteren planlægger at udvikle en effektivmarkedsføring. Det følger af det forslåedestk. 3, nr. 2,at hvis fonden ikke har erhvervet tilladelse ieller er registreret i et EU/EØS-land, er Danmark forvalterens referenceland, hvis Danmark er et afde lande, hvor forvalteren planlægger at udvikle en effektiv markedsføring.Det foreslåedestk. 4implementerer artikel 37, stk. 4, litra f, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen errelevant ved fastlæggelsen af referencelandet for forvaltere af alternative investeringsfonde medregistreret hjemsted i et tredjeland, hvis ydelse består i markedsføring af én enkelt alternativ inve-steringsfond, som ikke er fra et EU/EØS-land, såfremt forvalteren planlægger at markedsføre fon-den i et eller flere EU/EØS-lande. Det følger af bestemmelsen, at Danmark kan være forvalterensreferenceland, såfremt Danmark er et af de lande, hvor fonden skal markedsføres.Det foreslåedestk. 5implementerer artikel 37, stk. 4, litra g, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen errelevant ved fastlæggelsen af referencelandet for forvaltere, hvis ydelse består i markedsføring af

flere alternative investeringsfonde, der alle har hjemland i et EU/EØS-land, inden for EU/EØS. Detfølger af det forslåedestk. 5, nr. 1, litra a,at Danmark er forvalterens referenceland, såfremt samtli-ge fonde har erhvervet tilladelse i, eller er registreret i, det samme land inden for EU/EØS, hvisDanmark er disse alternative investeringsfondes hjemland, eller, jf. det forslåedestk. 5, nr. 1, litrab,Danmark er det land, hvor forvalteren har til hensigt at udvikle en effektiv markedsføring for defleste af disse fonde. Hvis samtlige fonde ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret i sammeEU/EØS-land, er forvalterens referenceland Danmark, hvis forvalteren har til hensigt at udvikle eneffektiv markedsføring for de fleste af fondene i Danmark, jf. det forslåedestk. 5, nr. 2.Det foreslåedestk. 6implementerer artikel 37, stk. 4, litra h, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen errelevant ved fastlæggelsen af referencelandet for forvaltere af alternative investeringsfonde medregistreret hjemsted i et tredjeland, hvis ydelse består i markedsføring af flere alternative investe-ringsfonde, hvoraf en eller flere af disse fonde ikke er fra et EU/EØS-land, i EU/EØS-lande. Detfølger af den foreslåede bestemmelse, at Danmark er forvalterens referenceland, hvis forvalterenplanlægger at udvikle effektiv markedsføring i Danmark for de fleste af fondene. Det samme gæl-der, hvis forvalteren udelukkende planlægger at markedsføre flere fonde i Danmark, hvor ingen affondene er fra et EU/EØS-land. Det afgørende efter den foreslåede bestemmelse er den nominelleantal af fondene uafhængigt af størrelsen af de pågældende fonde. Danmark vil således f.eks. værereferenceland, hvis forvalteren markedsfører en stor fond i Sverige, men to mindre fonde i Dan-mark.Det foreslåede § 114, stk. 2 og 4, regulerer det forhold, at forvalteren har flere mulige referencelan-de.Til § 114Den foreslåede § 114 implementerer artikel 37, stk. 4, 2. sidste afsnit, i FAIF-direktivet. I de tilfæl-de hvor en forvalter af alternative investeringsfonde med registrerede hjemsted i et tredjeland ude-lukkende planlægger at markedsføre eller forvalte fonde i henhold til de foreslåede §§ 112 og 113kan det følge af disse bestemmelser, hvornår Danmark er forvalterens eneste mulige referenceland.I de tilfælde, hvor det ikke følger af de forudgående bestemmelser eller nationale regler, der gen-nemfører FAIF-direktivet, at Danmark er forvalterens eneste mulige referenceland, fastlægger § 114proceduren for, hvordan en sådan forvalter skal få fastlagt sit referenceland.Det foreslåedestk. 1medfører, at såfremt Danmark i medfør af §§ 112 eller 113 er forvalterens ene-ste mulige referenceland, skal en forvalter af alternative investeringsfonde med registrerede hjem-sted i et tredjeland søge om tilladelse hos Finanstilsynet i henhold til § 11, jf. § 119.Såfremt der er flere mulige referencelande inden for EU/EØS og Danmark er et af de mulige refe-rencelande, skal forvalteren sende en ansøgning til Finanstilsynet om at få tildelt et referenceland tilde kompetente myndigheder. En ansøgning skal endvidere sende til samtlige de lande, der ud overDanmark, er mulige referencelande for forvalteren. Det vil endvidere følge af implementeringen afFAIF-direktivet i EU/EØS-landene, at i et tilfælde, hvor der er flere mulige referencelande, vil for-valteren skulle sende en ansøgning til de øvrige lande i henhold til deres nationale lovgivning. Detforeslåede stk. 1 regulerer imidlertid kun det, forvalteren skal foretage sig over for de danske myn-digheder. Af hensyn til det foreslåede stk. 2 skal forvalteren dog samtidig oplyse Finanstilsynet om,hvilke øvrige EU/EØS-lande, forvalteren skal indgive anmeldelse til.

Herefter følger det af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet sammen med de myndigheder, som harfået en anmeldelse fra forvalteren, jf. stk. 1 i fællesskab skal beslutte, hvilket land der er forvalte-rens referenceland. Dette skal ske inden for en måned efter, at samtlige kompetente myndigheder ide andre lande har modtaget en anmeldelse om at få tildelt et referenceland fra forvalteren i henholdtil deres nationale ret. Myndighederne skal lægge vægt på, at referencelandet skal være det land,hvor tyngdepunktet for forvalterens forvaltning og markedsføring må forventes at blive ud fra deplaner, som forvalteren oplyser. Den foreslåede § 116 indeholder en mekanisme, der giver de berør-te lande mulighed for at indbringe uenigheder herom for ESMA, jf. nærmere bemærkningerne her-om. Det forventes, at mekanismen med tiden vil bidrage til en ensartet fortolkning af reglerne ogsåledes facilitere fastlæggelsen af referencelandet i fællesskab.Hvis Danmark bliver referenceland efter proceduren i det foreslåede stk. 2, er Finanstilsynet for-pligtet efter det foreslåedestk. 3til at give forvalteren meddelelse herom.Det foreslåedestk. 4foreskriver, at såfremt forvalteren ikke er behørigt informeret om en afgørelseefter stk. 2 inden for 7 dage efter, at afgørelsen er truffet, eller såfremt en afgørelse ikke er truffetinden for en måned efter, at samtlige anmodninger efter stk. 1 er modtaget af de kompetente myn-digheder, kan forvalteren selv vælge sit referenceland ud fra de kriterier, der gælder i medfør afFAIF-direktivet. Et eksempel på, hvordan en forvalter kan vide, at 7 dages fristen er påbegyndt påtrods af, at forvalteren per definition ikke er blevet informeret »behørigt« herom er, såfremt et lander valgt, som herefter undlader at oplyse forvalteren herom, jf. artikel 37, stk. 4, næstsidste afsnit, iFAIF-direktivet, og forvalteren herefter bliver oplyst om, at et valg et truffet fra en anden kompe-tent myndighed. I så fald vil forvalteren kunne påberåbe sig den foreslåede bestemmelse og selvvælge sit referenceland 7 dage efter, at afgørelsen er truffet. Hvis forvalteren vælger Danmark somreferenceland, skal forvalteren underrette Finanstilsynet om sit valg, jf. det forslåede stk. 4, 2. pkt.Det følger af det foreslåedestk. 5,at en forvalter, der har til hensigt at udvikle en »effektiv mar-kedsføring« i et bestemt EU/EØS-land, jf. de forudgående bestemmelser, på anmodning skal kunnedokumentere dette over for Finanstilsynet. Bestemmelsen er en nødvendig forudsætning for, at Fi-nanstilsynet kan efterprøve forvalterens vurdering af hvilket referenceland, der er korrekt.Til § 115Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 37, stk. 5 og 6, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen regule-rer de tilfælde, hvor forvalteren mener, at Danmark alene skal anses for rette referenceland, og der-for søger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 114, stk. 1. Dette vedrørersåledes de sager, der ikke følger proceduren i det foreslåede § 114, stk. 2. Efter bestemmelsen skalFinanstilsynet efterprøve, hvorvidt forvalterens valg af Danmark som referenceland er korrekt. Fi-nanstilsynet skal i denne vurdering lægge de kriterier til grund, der følger af FAIF-direktivet, ogsom er gengivet i lovforslagets §§ 112 og 113. Finanstilsynet forventes at følge den praksis, deranlægges hos ESMA. For så vidt angår forvaltning fremgår kriterierne af den foreslåede § 112, ogfor så vidt angår markedsføring af den foreslåede § 113. Såfremt Finanstilsynet ikke finder, atDanmark er rette referenceland, eller Finanstilsynet finder, at forvalteren har andre mulige referen-celande, skal Finanstilsynet afvise ansøgningen. Hvis Finanstilsynet er enig i, at Danmark erforvalterens eneste mulige referenceland, underretter Finanstilsynet ESMA om vurderingen af refe-rencelandet sammen med forvalterens begrundelse for valget af Danmark som referenceland, oghvis relevant, oplysninger om forvalterens markedsføringsstrategi.

Efter det foreslåedestk. 2skal ESMA yde rådgivning til Finanstilsynet om ESMA’s vurdering afreferencelandet senest én måned efter at have modtaget underretningen i henhold til stk. 1. Stk. 2implementerer således delvist artikel 37, stk. 5, i FAIF-direktivet. Udtalelsen er en rådgivning tilFinanstilsynet, der skal tjene til at sikre en ensartet praksis om tildeling af referencelande inden forEU/EØS.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 37, stk. 5, sidste afsnit, i FAIF-direktivet. I henhold tildet foreslåede stk. 3 skal Finanstilsynet underrette ESMA, såfremt Finanstilsynet planlægger atmeddele tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i strid med ESMA’s rådgivning afgi-vet efter stk. 2. Finanstilsynet skal oplyse om begrundelsen for afgørelsen. Hvis forvalteren har tilhensigt at markedsføre andele i alternative investeringsfonde, som den forvalter, i andre EU/EØS-lande, underretter Finanstilsynet tillige de kompetente myndigheder i de pågældende lande heromsammen med begrundelsen for afgørelsen. Såfremt det er relevant, informerer Finanstilsynet ogsåde kompetente myndigheder i de af forvalterens forvaltede alternative investeringsfondes hjemlandeherom sammen med begrundelsen for afgørelsen.Til § 116Den foreslåede§ 116giver Finanstilsynet hjemmel til at meddele en forvalter fra et tredjeland tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde, når Finanstilsynet har vurderet, at Danmark errette referenceland, jf. det foreslåede § 115, stk. 3. En forudsætning, for at Finanstilsynet kan med-dele tilladelsen, er, at forvalteren kan overholde de samme krav, som loven stiller til en forvalter,der er etableret i et EU/EØS-land, medmindre loven indeholder en særskilt undtagelse for forvalterefra tredjelande. Dette gælder kravene til organisering, solvens, udpegning af depositar, vurderingenaf ledelsen af forvalteren osv. Den foreslåede § 116 gennemfører således artikel 37, stk. 2 og 7, ogstk. 8, litra a, pkt. i-iv, i FAIF-direktivet. Det fremgår af bestemmelsen, at betingelserne og kravenei § 117 og § 118, stk. 1-3, skal være opfyldt for, at en forvalter med registret hjemsted i et tredje-land, som har fået tildelt Danmark som referenceland, kan få tilladelse til at forvalte alternative in-vesteringsfonde, jf. § 11, stk. 3, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til § 117 og § 118,stk. 1-3.Til § 117Den foreslåede § 117 omhandler de nødvendige supplerende betingelser, der skal være opfyldt for,at Finanstilsynet kan meddele en forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde.Det foreslåedestk. 1, nr. 1,implementerer artikel 37, stk. 7, litra d, og artikel 40, stk. 1, litra a, iFAIF-direktivet. Den foreslåede bestemmelse medfører, at det er en betingelse for, at Finanstilsynetkan meddele en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland tilladelse til at forvalte alternativeinvesteringsfonde, at der er indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompe-tente myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemlande, samt tilsynsmyndigheder-ne i det land, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted. Samarbejdsaftalerne skal sætte Finans-tilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de sy-stemiske risici. Det er en forudsætning for, at samarbejdsaftalerne kan påberåbes af forvalteren, ataftalerne sikrer en udveksling af oplysninger, der sætter Finanstilsynet i stand til at kunne udføresine opgaver i henhold til denne lov. Vurderingen af aftalerne foretages af Finanstilsynet, når for-valteren søger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. Det forhold, at en aftale én

gang er indgået, udelukker ikke, at Finanstilsynet kan anlægge den vurdering, at aftalen i praksisikke har vist sig tilstrækkelig effektiv, hvorefter tilsynet vil kunne nægte yderligere forvaltere tilla-delse med baggrund i de samme samarbejdsaftaler.Det foreslåedestk. 1, nr. 2,implementerer artikel 37, stk. 7, litra e, og artikel 40, stk. 2, litra b, iFAIF-direktivet, og det fremgår heraf, at det tredjeland, hvor forvalteren er etableret, ikke må væreregistreret som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af FAFT.Det foreslåedestk. 1, nr. 3,implementerer artikel 37, stk. 7, litra f, i FAIF-direktivet. Den foreslåe-de bestemmelse foreskriver, at det land, hvor forvalteren er etableret, skal have indgået en aftalemed Danmark, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsover-enskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv informationsudveksling omskatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,som gennemfører artikel 37, stk. 7, litra g, i FAIF-direktivet, atFinanstilsynet skal vurdere, at varetagelsen af dets opgaver i henhold til denne lov hverken forhin-dres af et tredjelands love eller administrative bestemmelser, som forvalteren er underlagt, eller afbegrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som gælder for de pågældende tredjelandestilsynsmyndigheder.Til § 118Den foreslåede § 118 omhandler kravet om, at en forvalter med registreret hjemsted i et tredjelandskal have en retlig repræsentant og implementerer artikel 37, stk. 3, i FAIF-direktivet. Formålet medat en forvalter skal have en »retlig repræsentant« er, at såvel myndigheder som investorer fraEU/EØS-lande kan henvende sig i et EU/EØS-land, i stedet for f.eks. det land, hvor forvalteren harregistreret hjemsted, når de har behov herfor. I henhold til det foreslåedestk. 1,skal forvalterensretlige repræsentant være etableret i Danmark som en betingelse for, at Finanstilsynet kan meddeleen forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde. Ved »etableret« forstås i denne bestemmelse, at forvalterenfysisk skal befinde sig i Danmark og have en postadresse, telefonnummer og forretningslokale osv.Det foreslåedestk. 2foreskriver, at den retlige repræsentant skal være forvalterens kontaktpunkt iEU/EØS for Finanstilsynet, jf. det foreslåedestk. 2, nr. 1,andre kompetente myndigheder fra landeEU/EØS-lande, jf. det foreslåedestk. 2, nr. 2,investorer i EU/EØS-lande i de fonde som forvaltes afforvalteren, jf. det foreslåedestk. 2, nr. 3,samt ESMA, jf. det foreslåedestk. 2, nr. 4.Det foreslåedestk. 3foreskriver, at al korrespondance fra forvalteren, som omhandlet i denne lov ogregler udstedt i medfør heraf, skal ske gennem den retlige repræsentant, når korrespondancen errettet til Finanstilsynet, andre kompetente myndigheder fra EU/EØS-lande samt investorer fraEU/EØS-lande, der investerer i de af forvalteren forvaltede fonde.Det foreslåedestk. 4pålægger den retlige repræsentant i samarbejde med forvalteren at udførecompliancefunktioner. Bestemmelsen foreskriver, at den retlige repræsentant skal have de fornødnekompetencer og ressourcer til at påse, at forvalteren overholder kravene i loven og regler udstedt imedfør af loven vedrørende de aktiviteter, som forvalteren søger om tilladelse til.Til § 119

Det foreslåede§ 119, stk. 1,implementerer artikel 37, stk. 8, litra a, pkt. i-iv, i FAIF-direktivet.Den foreslåede § 119 omhandler de supplerende oplysninger, som en forvalter af alternative inve-steringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland skal indsende i medfør af det foreslåede § 11som en betingelse for, at tilsynet kan meddele forvalteren tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde. Der henvises til bemærkningerne herom ovenfor.De supplerende oplysninger, som en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland skal vedlæggesin ansøgning, er forvalterens begrundelse for sit valg af Danmark som referenceland sammen medoplysninger om forvalterens markedsføringsstrategi, jf. det foreslåedestk. 1, nr. 1,en evt. liste overde bestemmelser i loven eller regler udstedt i medfør heraf, som forvalteren ikke kan overholde,fordi det vil være uforeneligt med overholdelsen af en præceptiv bestemmelse i den lovgivning,som forvalteren eller en alternativ investeringsfond, med hjemsted i et tredjeland, som markedsføresi EU/EØS, er underlagt, jf. det forslåedestk. 1, nr. 2,en eventuel skriftlig redegørelse i henhold tilde reguleringsmæssige tekniske standarder, der er udviklet af ESMA, der indeholder dokumentationfor, at lovgivningen i det relevante tredjeland indeholder regulering svarende til de bestemmelser idenne lov, som det er umuligt at overholde for forvalteren, og som har det samme regulatoriskeformål og giver det samme beskyttelsesniveau for investorerne i de relevante fonde. Den skriftligeredegørelse skal støttes af en juridisk udtalelse om, at den relevante uforenelige præceptive regule-ring findes i tredjelandets lovgivning, herunder en beskrivelse af reguleringens lovgivningsmæssigeformål og karakteren af den tilsigtede investorbeskyttelse, jf. det forslåedestk. 1, nr. 3,samt prakti-ske oplysninger om forvalterens retlige repræsentant, jf. det foreslåedestk. 1, nr. 4.Finanstilsynet vurderer om redegørelsen nævnt i nr. 3 dokumenterer de nævnte forhold tilstrække-ligt til, at forvalteren kan få en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med Danmarksom referenceland, herunder om redegørelsen er troværdigt, hvori det forhold, om den part, der harudarbejdet redegørelsen, reelt er uafhængig af forvalteren, vil spille ind i tilsynets vurdering.Stk. 2i den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 37, stk. 8, litra b, i FAIF-direktivet. Be-stemmelsen begrænser en forvalter med registreret hjemsted i et tredjelands oplysningsforpligtelsertil kun at omfatte de alternative investeringsfonde fra EU/EØS-lande, som forvalteren har til hensigtat forvalte, og de øvrige alternative investeringsfonde som forvalteren forvalter og ønsker at mar-kedsføre i EU/EØS-lande. Der er ikke et behov for at regulere fonde, der ikke er etableret i etEU/EØS-land, da reguleringen af disse fonde kun indirekte har betydning for europæiske investorer.Det forventes, at dette ofte vil være et ønske fra forvalterens side, at tilladelsen begrænses til kun atomfatte de fonde fra EU/EØS-lande, der forvaltes eller de fonde, som markedsføres ind i EU/EØS.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 37, stk. 23, i FAIF-direktivet. Artikel 37, stk. 23, litra a, iFAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførel-sesretsakt om de betingelser, hvorpå den lovgivning, som en forvalter med registreret hjemsted i ettredjeland, er underlagt, anses for at tilvejebringe en tilsvarende bestemmelse, der har den sammeforskriftsmæssige hensigt og giver det samme beskyttelsesniveau for de relevante investorer. Medhenblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret foreslås derfor istk. 3,at Finanstilsynet fårhjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvordan en forvalter fra et tredjeland kan overholdekravene i denne lov, herunder navnlig kravene i henhold til de foreslåede §§ 61-68. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende iEU/EØS-lande, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.

Til § 120Stk. 1i den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 37, stk. 2, i FAIF-direktivet og skal ses ilyset af den redegørelse og juridiske udtalelse, som forvalteren skal fremsende til Finanstilsynet imedfør af det foreslåede § 119, stk. 1, nr. 3. Den foreslåede bestemmelse fastlægger, hvilke kriterieren forvalter skal godtgøre, er opfyldt for at blive fritaget fra at overholde en del af lovens bestem-melser. Disse forhold skal fremgå af redegørelsen og udtalelsen skal dokumentere, at forvalterenumuligt kan overholde lovbestemmelserne, at loven i forvalterens hjemland yder en beskyttelse, derer af en tilsvarende karakter og niveau som denne lov, og at forvalteren eller fonden overholderdenne lovgivning.Stk. 2i den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 37, stk. 9, 1. afsnit, i FAIF-direktivet ogpålægger Finanstilsynet at vurdere, om forvalteren kan påberåbe sig det foreslåede stk. 1 for at und-lade at opfylde loven eller regler udstedt i medfør af loven. Såfremt Finanstilsynet er enigt i, at for-valteren kan anvende bestemmelsen i stk. 1, skal tilsynet uden unødigt ophold underrette ESMAherom bilagt de oplysninger, der fremgår af forslagets § 119, stk. 1, nr. 2 og 3.Stk. 3i den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 37, stk. 9, 6. afsnit, i FAIF-direktivet.Efter ESMA har modtaget Finanstilsynets vurdering, skal ESMA afgive en udtalelse til Finanstilsy-net om, hvorvidt ESMA er enig i, at forvalteren kan undlade at overholde en bestemmelse i dennelov eller regler udstedt i medfør heraf. ESMA har senest én måned til at afgive vurderingen efter athave modtaget tilsynets vurdering. Det forventes, at denne procedure med tiden vil bidrage til enensartet fortolkning i EU/EØS af, hvilke bestemmelser forvaltere fra et bestemt tredjeland ikke kanoverholde, men som dog alligevel kan påberåbe sig at være underlagt en tilsvarende regulering, ogderfor få en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i EU/EØS. Finanstilsynet vil derforsom hovedregel først meddele tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde til en forvalterfra et tredjeland efter, ESMA er kommet med sin vurdering. Det følger af lovforslagets § 14, stk. 5,at den tidsfrist Finanstilsynet har til at meddele, hvorvidt forvalteren kan få tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde suspenderes, imens ESMA afgiver sin vurdering.Det foreslåedestk. 5implementerer artikel 37, stk. 23, litra b, i FAIF-direktivet. Artikel 37, stk. 23,litra b, i FAIF-direktivet, giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gen-nemførelsesretsakt, om lovgivningen i et tredjeland medfører en tilsvarende beskyttelse som lov-givningen efter FAIF-direktivet. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret fore-slås derfor i stk. 5, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende iEU/EØS, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.Til § 121Den foreslåede § 121 implementerer artikel 37, stk. 11, i FAIF-direktivet. Den foreslåede bestem-melse omhandler den situation, hvor forvalteren har fået Danmark tildelt som sit referenceland, menønsker at skifte referenceland. Dette forventes typisk at være som følge af, at forvalterens oprindeli-ge forudsætninger for at have fået tildelt Danmark som referenceland har ændret sig, f.eks. hvisforvalterens med tiden overtager administrationen af andre alternative investeringsfonde, der eretableret i andre EU/EØS-lande.

Det følger af det foreslåedestk. 1,at et skift af referencelandet ikke kan ske uden tilladelse fra Fi-nanstilsynet.Det foreslåedestk. 2omhandler den situation, hvor forvalteren ønsker et skift af referenceland somfølge af, at forvalteren selv ændrer sin markedsføringsstrategi, og den ændrede markedsføringsstra-tegi vil træde i kraft indenfor 2 år efter, Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at forvalte alternati-ve investeringsfonde. Bestemmelsen pålægger forvalteren at underrette Finanstilsynet herom. I dettilfælde, hvor forvalteren ikke underretter Finanstilsynet, finder bestemmelserne i den foreslåede §122 anvendelse, hvortil der henvises. Såfremt ændringen sker 2 år efter, Finanstilsynet har meddelttilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, finder den foreslåede § 123 anvendelse, jf.nærmere bemærkningerne hertil. En forudsætning for bestemmelsens anvendelse er, at ændringenville have påvirket vurderingen af referencelandet, hvis den ændrede markedsføringsstrategi havdeværet anlagt ved forvalterens oprindelige ansøgning. Det er således kun væsentlige ændringer afmarkedsføringsstrategien, der udløser pligten til at underrette Finanstilsynet herom.Det følger af det foreslåedestk. 3,at forvalteren ikke må iværksætte en ændret markedsføringsstra-tegi, før forvalteren har meddelt dette til Finanstilsynet i henhold til det foreslåede stk. 2. Det fore-slåede stk. 3 foreskriver endvidere, hvilke oplysninger en forvalter skal fremsende til Finanstilsynet,når meddelelse i henhold til det foreslåede stk. 2 gives.I medfør af det foreslåedestk. 4skal Finanstilsynet efterprøve, hvorvidt forvalterens vurdering afdet nye referenceland er i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af artikel 37, stk.4, i FAIF-direktivet, og underrette ESMA herom sammen med forvalterens begrundelse for valgetaf det nye referenceland og oplysninger om forvalterens ændrede markedsføringsstrategi. Det følgeraf stk. 4 sammenholdt med stk. 2, at ved ændringer, der ikke påvirker bestemmelsen af reference-landet, kan forvalteren ikke få tilladelse til at skifte referenceland.ESMA skal herefter afgive en udtalelse til Finanstilsynet med sin vurdering af forholdet i medfør afdet foreslåedestk. 5.Ifølge det foreslåedestk. 6må Finanstilsynet først træffe afgørelse om tilladelse kan meddeles til, atforvalteren må skifte referenceland efter, ESMA har afgivet en udtalelse i henhold til stk. 5.Ifølge det foreslåedestk. 7skal Finanstilsynet orientere forvalterens retlige repræsentant i Danmarkog ESMA, når tilsynet har truffet afgørelse i sagen. I det omfang forvalteren markedsfører alternati-ve investeringsfonde i andre EU/EØS-lande, skal Finanstilsynet tillige underrette de kompetentemyndigheder i de lande, hvor fondene markedsføres, herom. I begge tilfælde finder underretnings-pligten til ESMA anvendelse uanset udfaldet af afgørelsen. Finanstilsynet skal dog kun underrettedet nye referenceland om afgørelsen, såfremt tilsynet kan meddele tilladelse til skiftet.Det følger af det foreslåedestk. 8,at ved skift af referenceland skal Finanstilsynet sende en kopi afforvalterens tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde og de relevante sagsakter, derknytter sig til tilladelsen. Det må bero på en konkret vurdering, hvilke dokumenter, der er relevante.Det kan f.eks. omfatte de oprindelige sagsakter i forbindelse med tilladelsens meddelelse som væ-sentlige efterfølgende sagsakter.Det foreslåedestk. 9foreskriver tidspunktet for, hvornår ansvaret for at påse overholdelsen af denationale regler udstedt i medfør af FAIF-direktivet, skifter til et andet EU/EØS-land. Efter be-

stemmelsen er Danmark ikke længere referenceland for forvalteren, når det nye referenceland harmodtaget underretning om godkendelsen af skiftet samt kopi af sagsakterne fra Finanstilsynet.Af det foreslåedestk. 10fremgår det, at såfremt Finanstilsynets afgørelse af, hvorvidt Finanstilsynetkan meddele tilladelse til, at en forvalter fra et tredjeland kan skifte referenceland strider mod denudtalelse ESMA har afgivet, skal tilsynet underrette ESMA herom og begrunde sin underretning.Tilsynet skal herudover underrette de kompetente myndigheder i de EU/EØS-lande, hvor forvalte-ren markedsfører alternative investeringsfonde. Såfremt det er relevant, skal tilsynet også underrettede kompetente myndigheder i hjemlandet for de alternative investeringsfonde, som forvalteren haransvaret for, herom.Til § 122Den foreslåede § 122 implementerer artikel 37, stk. 12, 1. afsnit, i FAIF-direktivet. I medfør af detforeslåedestk. 1skal Finanstilsynet påbyde en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland atrevurdere sit referenceland, hvis det inden for to år efter, at forvalteren har erhvervet sin tilladelsefremgår af forvalterens faktiske forretningsmæssige udvikling i EU/EØS-landene, at den marke-tingsstrategi, som forvalteren har fået sin tilladelse på grundlag af, ikke er blevet fulgt eller hvisforvalteren har afgivet falske oplysninger derom, eller hvis forvalteren har ændret sin marketings-strategi uden at underrette Finanstilsynet herom.I grove tilfælde udelukker bestemmelsen ikke, at Finanstilsynet inddrager forvalterens tilladelse tilat forvalte alternative investeringsfonde og krænkelsen kan medføre forvalteren et strafretligt ansvari stedet. Hvis forvalterens revurdering fører til, at forvalteren ikke længere anser Danmark for rettereferenceland, skal forvalteren indgive en anmodning om tilladelse til skift af referenceland til Fi-nanstilsynet.I medfør af det foreslåedestk. 2skal tilsynet inddrage en forvalters tilladelse til at forvalte alternati-ve investeringsfonde, hvis forvalteren ikke efterkommer en anmodning fra tilsynet efter det foreslå-ede stk. 1. Bestemmelsen efterlader ikke noget skøn til Finanstilsynet, men en revurdering af omDanmark er rette referenceland, der ikke fører til en anden vurdering, vil selvsagt ikke medføre, atforvalteren mister tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde, da forvalteren har efter-kommet anmodningen.Til § 123Den foreslåede § 123 artikel 37, stk.12, andet punkt i FAIF-direktivet. Den foreslåede bestemmelseregulerer det forhold, at forvalteren senere end to år efter, at Finanstilsynet har givet forvalterentilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med Danmark som referenceland, ændrer sinmarkedsføringsstrategi. Såfremt forvalteren på baggrund af den ændrede markedsføringsstrategiønsker at skifte referenceland, skal forvalteren indgive en anmodning om tilladelse hertil til Finans-tilsynet. Anmodningen om tilladelse til skift af referenceland, skal følge proceduren i den foreslåede§ 121 med de fornødne tilpasninger.Artikel 37, stk. 22, sidste afsnit, i FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsættenærmere regler i en gennemførelsesretsakt om tekniske standarder til fastlæggelsen af formen ogindholdet af proceduren for skift af referenceland, jf. artikel 37, stk. 12, andet afsnit, i FAIF-direktivet, hvilket er implementeret i det foreslåede § 123, stk. 1. Såfremt EU-Kommissionen væl-

ger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i EU/EØS-lande kan deralligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler. Derfor foreslås det, at Fi-nanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler bl.a. herom om i det foreslåede stk. 2.Stk. 2,implementerer således artikel 37, stk. 22, sidste afsnit, i FAIF-direktivet.Til § 124Den foreslåede § 124 implementerer artikel 37, stk. 13, 1. afsnit, i FAIF-direktivet og fastsætterværneting og lovvalget for enhver tvist, der måtte opstå mellem forvaltere af alternative investe-ringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland og Finanstilsynet. Med registrerede hjemsted i ettredjeland, betyder, at forvalteren har registrerede hjemsted i et land, som ikke er et EU/EØS-land,jf. definitionen af tredjeland i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 32.Den foreslåede § 124 minder om en lovvalgs- og værnetingsklausul i en kontrakt. Den foreslåedebestemmelse er beskyttelsespræceptiv og har forrang for eventuelle lovvalgs- og værnetingsklausuleller voldgiftsklausuler, der måtte være indgået mellem parterne i tvisten. Dog udelukker den fore-slåede bestemmelse ikke, at parterne frivilligt kan aftale voldgift til at løse en specifik tvist, eftertvisten er opstået. Den foreslåede bestemmelse giver således de nævnte parter i en tvist et retskravpå at føre sagen i Danmark hos de danske domstole.Den foreslåede bestemmelse foreskriver, at enhver tvist mellem forvalteren med registreret hjem-sted i et tredjeland og Finanstilsynet skal afgøres i overensstemmelse med dansk ret ved de danskedomstole. Bestemmelsen udelukker ikke administrativ rekurs.Til § 125Den foreslåede § 125 implementerer artikel 37, stk. 13, andet punkt, i FAIF-direktivet og fastsætterværneting og lovvalget for enhver tvist, der måtte opstå mellem forvaltere af alternative investe-ringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, der har fået tilladelse til at forvalte alternativeinvesteringsfonde i Danmark, eller en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter ellermarkedsfører i et EU/EØS-land og investorer hjemmehørende i et EU/EØS-land. Den foreslåedebestemmelse foreskriver, at tvisten skal afgøres i overensstemmelse med loven i et EU/EØS-land ogved en domstol i et EU/EØS-land.Loven definerer ikke, hvad der skal anses for at være en investor, der er hjemmehørende i etEU/EØS-land, men bestemmelsen skal fortolkes udvidet. En investor, der f.eks. har folkeregister iDanmark er omfattet af bestemmelsen uanset statsborgerskab. Bestemmelsen vil øge retssikkerhe-den for investorer, der er hjemmehørende i et EU/EØS-land, ved at investorerne altid kan anlægge isag i EU/EØS, såfremt de har købt en andel i en alternativ investeringsfond. Dette gælder uanset omforvalteren har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i et andet EU/EØS-land, oguanset om forvalteren har fået markedsføringstilladelse til at sælge andelene til f.eks. detailinvesto-rer.Til § 126Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 41, stk. 1, i FAIF-direktivet. Den foreslåede bestemmel-se vedrører en forvalter, der har sit registrerede hjemsted i et tredjeland, der har fået tilladelse til at

forvalte alternative investeringsfonde fra Finanstilsynet efter den foreslåede § 11, jf. den foreslåede§ 116.Den foreslåede bestemmelse medfører, at forvalteren kan søge om tilladelse til at forvalte alternati-ve investeringsfonde, der er etableret i et andet EU/EØS-land end Danmark, forudsat at forvalterenhar tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type investeringsstra-tegi. Første gang en forvalter ønsker at forvalte en alternativ investeringsfond fra et andet EU/EØS-land end Danmark, skal forvalteren søge om tilladelse hertil, jf. det foreslåedestk. 2,der implemen-terer artikel 41, stk. 2, i FAIF-direktivet. Forvalteren skal i sin første ansøgning indgive hvilketEU/EØS-land, forvalteren har til hensigt at forvalte den alternative investeringsfond i, enten direkteeller ved oprettelse af filial jf. det foreslåedestk. 2, nr. 1.Ifølge det foreslåedestk. 2, nr. 2,skal for-valteren også indgive en driftsplan som bl.a. skal beskrive, hvilke ydelser forvalteren har til hensigtat levere, og hvilke alternative investeringsfonde forvalteren har til hensigt at forvalte.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 41, stk. 3, i FAIF-direktivet og vedrører yderligere op-lysninger, som forvalteren skal fremsende til tilsynet, såfremt forvalteren har til hensigt at oprette enfilial med henblik på forvaltning af en eller flere alternative investeringsfonde i et værtsland. I såfald skal forvalteren endvidere oplyse Finanstilsynet om de i det forslåedestk. 3, nr. 1-3,nævnteoplysninger.Det foreslåedestk. 4foreskriver, at oplysningerne efter det foreslåede stk. 2 og 3 skal indgives på etsprog, der er gængs i den internationale finansverden.Det foreslåedestk. 5implementerer artikel 41, stk. 4, i FAIF-direktivet. Efter det foreslåede stk. 5skal Finanstilsynet senest en måned efter at have modtaget dokumentation i henhold til det foreslåe-de stk. 2, eller senest to måneder efter at have modtaget dokumentation i henhold til det foreslåedestk. 3 fremsende dokumentationen til de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland ellerværtslande. Finanstilsynet fremsender kun anmeldelsen forudsat, at Finanstilsynet vurderer forvalte-rens forvaltning af den alternative investeringsfond vil være i overensstemmelse med lovgivningenog forvalteren selv lever op til lovgivningen. Herudover skal Finanstilsynet vedlægge en erklæringom, at Finanstilsynet har meddelt forvalteren tilladelse til at forvalte den alternative investerings-fond med den investeringsstrategi, som den pågældende alternative investeringsfond følger, jf. detforeslåedestk. 6.Dette er en implementering af FAIF-direktivets artikel 41, stk. 4, andet afsnit. En-delig skal Finanstilsynet underrette forvalteren og ESMA om, at fremsendelse er sket, jf. det fore-slåedestk. 7.I henhold til det foreslåede stk. 7 må forvalteren tidligst påbegynde forvaltningen, nården har modtaget meddelelse om at fremsendelse er sket. Dette er en implementering af artikel 41,stk. 4, 3. og 4. afsnit, i FAIF-direktivet.Det foreslåede stk. 8-11 implementerer artikel 41, stk. 6, i FAIF-direktivet. Det følger af det fore-slåedestk. 8,at såfremt der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, som er afgivet i medfør afde foreslåede stk. 2 og 3, skal forvalteren underrette Finanstilsynet herom, senest en måned før æn-dringerne iværksættes. Hvis forvalteren ikke havde mulighed for at forudse ændringen, skal forval-teren straks underrette Finanstilsynet om ændringen efter at være blevet bekendt med ændringen.Finanstilsynet skal vurdere, hvorvidt ændringerne er i overensstemmelse med denne lov eller reglerudstedt i medfør heraf, jf. det foreslåedestk. 9.Finanstilsynet skal underrette forvalteren udenugrundet ophold, hvis Finanstilsynet vurderer, at ændringerne ikke er i overensstemmelse med den-ne lov eller regler udstedt i medfør heraf og påbyde forvalteren ikke at gennemføre ændringerne.

Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter det foreslåede stk.9, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alter-native investeringsfond ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ellerhvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør her-af, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde mar-kedsføring af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvaltealternative investeringsfonde, jf. det foreslåedestk. 10.Det fremgår af det foreslåedestk. 11,at hvis de meddelte ændringer er acceptable, idet de ikke med-fører, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke vil være i overensstemmel-se med reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet dekompetente myndigheder i forvalterens værtsland herom.Artikel 41, stk. 7, i FAIF-direktivet, giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere reg-ler i en gennemførelsesretsakt om tekniske standarder om, hvilke oplysninger der skal fremsendes imedfør af artikel 41, stk. 2 og stk. 3, i FAIF-direktivet. Med henblik på at kunne gennemføre disseregler i dansk ret foreslås derfor istk. 12,at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere reg-ler om formen og indholdet af oplysningerne efter de foreslåede stk. 2 og 3, og formen for denskriftlige underretning, som forvalteren skal indsende til Finanstilsynet, jf. det foreslåede stk. 8.Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gæl-dende i EU/EØS-landene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerenderegler. Det foreslåede § 126, stk. 12, implementerer således artikel 41, stk. 7, i FAIF-direktivet.Til § 127Den foreslåede § 127 gennemfører artikel 41 i FAIF-direktivet for så vidt angår forvaltning af alter-native investeringsfonde, der er etableret i Danmark.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at en forvalter af alternative investeringsfonde medregistreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt et andet EU/EØS-land som referenceland, ogsom har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til regler, der gennemfø-rer FAIF-direktivet, kan påbegynde forvaltning af alternative investeringsfonde, der er etableret iDanmark, fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underret-tet forvalteren om, at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der fremgår af det foreslåe-de § 126, stk. 2, hvis forvaltningen skal ske direkte og de oplysninger, der fremgår af det foreslåede§ 126, stk. 3, hvis forvaltningen skal ske via en filial i Danmark, samt en erklæring om, at forvalte-ren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type investerings-strategi.Til § 128Det foreslåede§ 128, stk. 1,implementerer artikel 39, stk. 2 og stk. 4 samt artikel 40, stk. 3 og stk.5, FAIF-direktivet.Samtlige forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold tilFAIF-direktivet har et såkaldt »markedsføringspas«, dog skal dette for forvaltere af alternative in-vesteringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, ses i lyset af de overgangsregler, der gæl-der herom. Det vil sige, at tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde giver forvalteren

ret til at markedsføre andele til professionelle investorer i alle EU/EØS-lande på nærmere angivnevilkår. Hermed er det hensigten, at FAIF-direktivet skal styrke kapitalens frie bevægelighed og ud-veksling af tjeneste ydelser i det indre marked.Markedsføringspasset gælder kun markedsføring til professionelle investorer. Hermed er det er enafgørende forskel i FAIF-direktivet, om markedsføringen sker til professionelle eller detailinvesto-rer, jf. definitionen heraf i de foreslåede § 3, stk. 1, nr. 37 og 40. FAIF-direktivet følger den sæd-vanlige definition af en detailkunde i henhold til EU-retten.Markedsføring til detailinvestorer følger nationale regler, hvorfor forvaltere ikke har et retskravefter FAIF-direktivet på at kunne markedsføre sig til private investorer. Dog må andre EU/EØS-lande ikke forskelsbehandle alternative investeringsfonde fra EU/EØS-landes markedsføring tildetailinvestorer.Den foreslåede § 128 implementerer markedsføringspasset for forvaltere fra tredjelande. Det fore-slåedestk. 1vedrører således en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland, der har fået tildeltDanmark som referenceland, og som har fået tilladelse af Finanstilsynet. Bestemmelsen vedrørerdet tilfælde, at forvalteren ønsker at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond i etEU/EØS-land til professionelle investorer. Det foreslåede stk. 1 foreskriver, at forvalteren skal ind-give en anmeldelse til Finanstilsynet herom for hver fond, forvalteren planlægger at markedsføre iet EU/EØS-land. De oplysninger forvalteren skal indgive følger af det foreslåede stk. 4, såfremtmarkedsføringen af fonden skal ske i Danmark og det foreslåede stk. 7, såfremt markedsføringen affonden skal ske i et andet EU/EØS-land.Det foreslåedestk. 2implementerer artikel 40, stk. 2, litra a til c, i FAIF-direktivet. Bestemmelsensforeslår, at hvis den alternative investeringsfond, som forvalteren ønsker at markedsføre i henholdtil stk. 1, der er fra et tredjeland, dvs. ikke er fra et EU/EØS-land, skal tre betingelser være opfyldt.For det første skal der være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de kom-petente myndigheder i landet, hvor den alternative investeringsfond har sit registrerede hjemsted,der lever op til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn medforvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici, jf. det foreslåedenr. 1.For det andet må det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond har sit registrerede hjemsted,ikke være registreret som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af FATF, jf. det foreslåedenr. 2.For det tredje skal det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond har sit registreredehjemsted, have indgået en aftale alle de EU/EØS-lande, hvor den alternative investeringsfond plan-lægges markedsført. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatnings-overenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplysningerom skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler.Bestemmelsens foreslåedestk. 3implementerer artikel 39, stk. 2, sidste sætning i FAIF-direktivet,hvorefter en forvalter skal vedlægge sin skriftlige anmeldelse den dokumentation og de oplysninger,der fremgår af det foreslåede bilag 2, hvis den alternative investeringsfond ønskes markedsført iDanmark efter det foreslåede stk. 1.Det foreslåedestk. 4implementerer artikel 39, stk. 3, og artikel 40, stk. 4 i FAIF-direktivet. I med-før af bestemmelsen har Finanstilsynet en frist på 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldest-gørende anmeldelse i henhold til det foreslåede stk. 1, jf. det foreslåede stk. 3 om markedsføring iDanmark, til at meddele forvalteren om den kan påbegynde markedsføringen af den eller de alterna-

tive investeringsfonde i Danmark. Finanstilsynet må kun meddele afslag, hvis Finanstilsynet vurde-rer, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke er eller ikke vil være i over-ensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven. Det samme kan Finanstilsynet, hvisforvalteren i øvrigt ikke overholder loven og regler udstedt i medfør heraf. Forvalteren kan påbe-gynde markedsføring af den alternative investeringsfond i Danmark fra den dato, hvor Finanstilsy-net har underrettet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.Det foreslåedestk. 5implementerer artikel 40, stk. 4, andet afsnit og artikel 39, stk. 6, andet afsnit.Ifølge bestemmelsen skal Finanstilsynet samtidig med meddelelsen til forvalteren om at markedsfø-ring må ske i Danmark anmelde forholdet til ESMA. Hvis den alternative investeringsfonden er fraet EU/EØS-land, skal Finanstilsynet også underrette den alternative investeringsfonds kompetentemyndigheder.Bestemmelsens foreslåedestk. 6implementerer artikel 39, stk. 4, og 40, stk. 5 i FAIF-direktivet,hvorefter en forvalter skal vedlægge sin skriftlige anmeldelse efter det forslåede stk. 1 den doku-mentation og de oplysninger, der fremgår af det foreslåede bilag 3, hvis den alternative investe-ringsfond ønskes markedsført i andre EU/EØS-lande end Danmark.Det foreslåedestk. 7implementerer artikel 39, stk. 5, og artikel 40, stk. 6, i FAIF-direktivet. I med-før af bestemmelsen har Finanstilsynet en frist på 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldest-gørende anmeldelse i henhold til de foreslåede stk. 1 og 6 om markedsføring i et EU/EØS-land, tilat fremsende anmeldelsen til de kompetente myndigheder i det land, hvor det er hensigten, at denalternative investeringsfond skal markedsføres. Videre fremgår det af bestemmelsen, at Finanstilsy-net kun fremsender anmeldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond erog vil være i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør heraf, og forvalteren i øvrigtoverholder loven og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet skal herudover vedlægge en erklæ-ring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med en investe-ringsstrategi, som den pågældende alternative investeringsfond følger.Det foreslåedestk. 8implementerer artikel 39, stk. 3, og artikel 40, stk. 4, i FAIF-direktivet. Detfremgår af den foreslåede bestemmelse, at når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de kompe-tente myndigheder i værtslandet underretter Finanstilsynet straks forvalteren om fremsendelsen.Videre fremgår det af den foreslåede bestemmelse, at forvalteren kan påbegynde markedsføringenaf den alternative investeringsfond i værtslandet efter at have modtaget denne underretning.Det foreslåedestk. 9implementerer artikel 39, stk. 3, 2. afsnit, og artikel 40, stk. 7, 2. afsnit i FAIF-direktivet. Efter den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet sende en meddelelse til ESMA nårFinanstilsynet kan tillade markedsføring af den alternative investeringsfond i andre EU/EØS-lande.Hvis der er tale om en alternativ investeringsfond fra et EU/EØS-land skal Finanstilsynet ligeledessende meddelelse til den alternative investeringsfonds kompetente myndighed.Det foreslåedestk. 10implementerer artikel 39, stk. 9, første afsnit, og artikel 40, stk. 10, førsteafsnit, i FAIF-direktivet. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at hvis der sker væsentligeændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til det foreslåede stk. 3 eller det foreslåedestk. 6, skal forvalteren skriftligt underrette Finanstilsynet herom. For planlagte ændringer skal un-derretningen ske senest en måned inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal med-deles til Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.

Det foreslåedestk. 11implementerer artikel 39, stk. 9, 2. afsnit, og artikel 40, stk. 10, 2. afsnit, iFAIF-direktivet. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at hvis ændringerne medfører, at for-valterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere vil være i overensstemmelsemed denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere viloverholde denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, underretter Finanstilsynet uden ugrundetophold forvalteren om, at forvalteren ikke må iværksætte ændringerne.Det foreslåedestk. 12implementerer artikel 39, stk. 9, 3. afsnit, og artikel 40, stk. 10, 3. afsnit, iFAIF-direktivet. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at hvis en planlagt ændring iværksæt-tes på trods af Finanstilsynets meddelelse efter det foreslåede stk. 11, eller hvis der har fundet enuforudset ændring sted, hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikkelængere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren på andenmåde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finanstilsynettræffe de nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde markedsføring af den alter-native investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investerings-fonde.Det foreslåedestk. 13implementerer artikel 39, stk. 9, 4. afsnit, og artikel 40, stk. 10, 4. afsnit, iFAIF-direktivet. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at hvis de meddelte ændringer er ac-ceptable, idet de ikke medfører, at forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikkevil være i overensstemmelse med reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, under-retter Finanstilsynet uden ugrundet ophold ESMA, hvis ændringerne vedrører ophøret af markeds-føring af visse alternative investeringsfonde eller markedsføring af yderligere fonde, og hvis det errelevant de kompetente myndigheder i de værtslande, hvor fondene markedsføres.Det fremgår af det foreslåedestk. 14,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om formen ogindholdet af anmeldelser efter det foreslåede stk. 1 samt om formen for den skriftlige underretning,som forvalteren skal indsende efter det foreslåede stk. 10. Denne hjemmel til Finanstilsynet er ind-sat med henblik på, at Finanstilsynet kan vedtage regler, der gennemfører regler som EU-Kommissionen forventes at udstede vedrørende formen af underretningen, jf. artikel 39, stk. 10, iFAIF-direktivet.Til § 129Den foreslåede § 129 gennemfører artikel 39 og artikel 40, i FAIF-direktivet, for så vidt angår mar-kedsføring af alternative investeringsfonde fra en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland,der har fået tilladelse i et andet EU/EØS-land end i Danmark.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at en forvalter af alternative investeringsfonde med registrerethjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt et andet EU/EØS-land end Danmark, som reference-land, som har tilladelse til at markedsføre alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, ihenhold til regler, der gennemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre disse fonde tilprofessionelle investorer i Danmark, kan påbegynde denne markedsføring fra det tidspunkt, hvor dekompetente myndigheder i forvalterens referenceland har underrettet forvalteren om, at de harfremsendt en fyldestgørende anmeldelse og en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at for-valte alternative investeringsfonde med den pågældende investeringsstrategi til Finanstilsynet i hen-hold til reglerne i FAIF-direktivet.

Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsfø-ringen omhandlet i det foreslåede stk. 1.Til § 130Den foreslåede § 130 omhandler den situation, hvor en forvalter med registreret hjemsted i et tredje-land udelukkende ønsker at markedsføre andele i Danmark og ikke andre EU/EØS-lande. I så faldkan forvalteren få tilladelse hertil uden et markedsføringspas, jf. det foreslåede § 111, stk. 1, dvs. pånationale vilkår, hvis betingelserne i det foreslåede stk. 2 og 3 er opfyldt.Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 42, stk. 1, i FAIF-direktivet, der giver mulighed for ennational tilladelse til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativinvesteringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i det forslåede stk. 2-4 er opfyldt.Det foreslåedestk. 2implementerer artikel 42, stk. 1, litra a, i FAIF-direktivet. Det er en forudsæt-ning for tilladelsen, at forvalteren overholder de foreslåede §§ 61-68 for hver alternativ investe-ringsfond, som den markedsfører i henhold til det foreslåede stk. 1. Endvidere skal forvalterenoverholde de foreslåede §§ 70-75, såfremt en alternativ investeringsfond, som den markedsfører ihenhold til det foreslåede stk. 1, falder ind under anvendelsesområdet for det foreslåede § 70, stk. 1.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 42, stk. 1, litra b, i FAIF-direktivet. Det foreslåede stk. 3foreskriver, at Finanstilsynet skal have indgået passende samarbejdsaftaler, der lever op til interna-tionale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold tildenne lov, herunder overvåge de systemiske risici, med de kompetente myndigheder i et EU/EØS-land hvis fonden er etableret der, de relevante tilsynsmyndigheder i forvalterens hjemland samt derelevante myndigheder i den alternative investeringsfonds hjemland, hvis fonden er etableret i ettredjeland.Det foreslåedestk. 4implementerer artikel 42, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet, hvorefter det tredje-land, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være registreret som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.Der fremgår af det foreslåedestk. 5,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsfø-ringen omfattet af den foreslåede § 130. Det foreslåede stk. 5 implementerer artikel 42, stk. 2, iFAIF-direktivet.Til § 131Efter bestemmelsen foreslås, at Finanstilsynet gives bemyndigelse til at fastsætte regler om års- ogdelårsrapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark,der ikke er selvforvaltende, og som har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde samtom disses indberetninger af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. Forvaltere, der udøver virk-somhed, der ikke kræver Finanstilsynets tilladelse efter den foreslåede § 11, vil efter bestemmelsenikke være omfattet af de pågældende regler, men vil skulle aflægge årsrapport efter årsregnskabslo-vens regler, medmindre virksomheden omfattes af årsregnskabslovens undtagelsesbestemmelser.

Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udfærdige regler, der svarer til de regler om års- og delårs-rapporter samt regnskabsindberetninger, der gælder for investeringsforvaltningsselskaber efter lovom finansiel virksomhed.Det foreslåedestk. 2svarer med de fornødne tilpasninger til § 183, stk. 2, i lov om finansiel virk-somhed. Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at forvaltere af alternative investeringsfonde med regi-streret hjemsted i Danmark, der ikke er selvforvaltende, og som har tilladelse til at forvalte alterna-tive investeringsfonde, skal udarbejde og aflægge årsrapport i overensstemmelse med reglerne fast-sat af Finanstilsynet i henhold til stk. 1, jf. dog de foreslåede stk. 3-6.Det foreslåedestk. 3svarer med de fornødne tilpasninger til § 183, stk. 3, i lov om finansiel virk-somhed. Det præciseres i bestemmelsen, at reglerne udstedt i medfør af stk. 1 ikke har gyldighed ide tilfælde, hvor bestemmelserne regulerer de samme forhold, som forordningen regulerer for de afforordningens artikel 4 omfattede virksomheders koncernregnskaber.Det foreslåedestk. 4svarer med de fornødne tilpasninger til § 183, stk. 4, i lov om finansiel virk-somhed. Forslagets stk. 4 fastslår, at forvaltere, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på etreguleret marked her i landet eller i et EU/EØS-land, uanset det foreslåede stk. 2, kan vælge at an-vende de standarder, der er nævnt i det foreslåede stk. 3, på deres koncernregnskab.Det foreslåedestk. 5svarer med de fornødne tilpasninger til § 183, stk. 5, i lov om finansiel virk-somhed. I stk. 5 foreslås, at forvaltere, som i medfør af det foreslåede stk. 4 følger de i det foreslåe-de stk. 3 nævnte standarder, skal anvende samtlige godkendte standarder i deres koncernregnskab.Det fremgår af det forslåede stk. 5, 2. pkt., at hvor regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 1regulerer samme forhold som standarderne, skal forvaltere, der i medfør af det foreslåede stk. 4 an-vender standarderne, anvende standarderne i stedet for de pågældende bestemmelser.Det foreslåedestk. 6svarer til § 183, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås i stk. 6, atder indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte oplysningskravfor de virksomheder, der følger regnskabsstandarderne. Hjemlen tænkes udnyttet således, at der i enbekendtgørelse fastsættes regler om forhold, som ikke er reguleret af standarderne, f.eks. bestem-melser om ledelsesberegning, supplerende beretninger, visse corporate governance-relaterede op-lysninger, revisionspåtegning m.v. Der kan herunder fastsættes visse direktivbundne oplysnings-krav, som ikke er fastsat i IAS/IFRS.Til § 132De foreslåede bestemmelser i kapitel 23 finder anvendelse på alternative investeringsfonde, der eromfattet af definitionen på kapitalforening i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 47.Istk. 1foreslås det, at en kapitalforening kan stiftes af en eller flere stiftere. Bådefysiske ogjuridi-ske personer og offentlige myndigheder, som har den fornødne handleevne og retsevne, kan stifteen kapitalforening. Personligt drevne virksomheder kan derimod ikke stifte en kapitalforening. Derstilles ikke særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl. En stifter må ikke være under rekon-struktionsbehandling eller konkurs. En juridisk person skal have retsevne for at kunne være stifter.Kravet om retsevne indebærer eksempelvis, at et anparts- eller aktieselskab, som selv er under stif-telse og derfor endnu ikke har opnået retsevne, ikke kan være stifter af en kapitalforening. Et kapi-talselskab opnår først retsevne som juridisk person, når stiftelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen.

Istk. 2,foreslås det, at stiftelse af en kapitalforening skal ske på grundlag af et stiftelsesdokument,som skal underskrives af stifterne og som skal indeholde kapitalforeningens vedtægter. Der er ikkenogen krav til indholdet af stiftelsesdokumentet og vedtægterne, jf. dog § 133, stk. 1 og 2. og § 136,stk. 1. Stiftelsesdokumentet skal dog som minimum udtrykke stifternes vilje til stiftelse af kapital-foreningen. Der er ikke krav om afholdelse af stiftende generalforsamling. Hvis stifterne ikke i for-bindelse med stiftelsen har foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal stifterne senest to uger fraunderskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revisor.Til § 133Istk. 1,foreslås det, at en kapitalforening skal have en foreningskapital, der kan variere afhængigtaf de emissioner og indløsninger af andele, som kapitalforeningen gennemfører på de vilkår, som erfastsat i kapitalforeningens vedtægter. Det fastslås endvidere, at enhver, der ejer en andel i en afde-ling i en kapitalforening, er investor i kapitalforeningen.Istk. 2,foreslås det, at kapitalforeninger, skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseretpå en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. En afdeling er en selvstæn-dig økonomisk enhed. Endvidere foreslås det, at bestyrelsen kan oprette nye afdelinger og foretagede hermed forbundne vedtægtsændringer, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Dette indebæ-rer, at det som udgangspunkt er et bestyrelsesanliggende og ikke et generalforsamlingsanliggende atetablere nye afdelinger.Istk. 3,foreslås det, at en afdeling i en kapitalforening alene hæfter for sine egne forpligtelser. Bag-grunden for det er, at hver afdeling har sin egen investeringspolitik, herunder risikoprofil. Hæftelsepå tværs af afdelinger er uacceptabel, da der vil kunne forekomme scenarier, hvor investorer, derhavde investeret med lav risiko samtidig hæftede for investeringer med høj risiko uden at oppebæreafkast heraf. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiært solidarisk for fælles om-kostninger, der påhviler afdelingerne. Ved ”fælles omkostninger” forstås omkostninger, som ikkekan henføres til den enkelte afdeling, eksempelvis bestyrelsens honorar.Istk. 4,foreslås det, at en afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelse her-om. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 136 for nærmere om andelsklasser.Istk. 5,foreslås det, at en investor ikke hæfter personligt for en kapitalforenings eller afdelings for-pligtelser. En investor hæfter alene med sit indskud, hvilket svarer til begrænset hæftelse i investe-ringsforeninger og aktieselskaber. Forslaget sikrer således, at en investor alene hæfter med værdienaf sine andele af den til enhver tid værende kapital i den eller de afdelinger, som investoren har in-vesteret i.Istk. 6,foreslås det, at alle investorer i en kapitalforening skal have de samme rettigheder for såvidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i kapitalforeningen. Bestemmelsen sikrer, at alleinvestorer i en kapitalforening uanset hvilken eller hvilke afdelinger investoren har investeret i harde samme rettigheder for så vidt angår forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, men som vedrøreralle investorerne i en kapitalforening, f.eks. muligheden for at deltage i valg af bestyrelsesmedlem-mer. Det foreslås endvidere, at alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder for såvidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Det kunne f.eks. være udbyttepro-centen i den pågældende afdeling. Som udgangspunkt skal principperne om samme rettigheder på

henholdsvis foreningsniveau og afdelingsniveau forstås som samme rettigheder pr. andel. Har eninvestor således dobbelt så mange andele som en anden investorer har førstnævnte også dobbelt såmange rettigheder. Udgangspunktet kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, udstedel-se af andele uden ret til udbytte (ex kupon) og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning,idet enhver investor dog skal have mindst én stemme.Til § 134Istk. 1foreslås det, at kun kapitalforeninger kan og skal i deres navn benytte betegnelserne »kapi-talforening«, hvilket svarer til, hvad der bestemmes for aktieselskaber i selskabsloven. Bestemmel-sen skal sikre, at en kapitalforening entydigt kan identificeres som en sådan ikke mindst af hensyntil Erhvervsstyrelsen registrering af kapitalforeninger, men også af hensyn til kapitalforeningersandre interessenter. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en kapitalforening i sit navn f.eks. ogsåangiver, at kapitalforeningen er en hedgeforening, idet denne betegnelse frit kan anvendes efter op-hævelse af eneretten til denne betegnelse i lov om investeringsforeninger m.v. Det samme gør siggældende for betegnelserne specialforening og professionel forening.Istk. 2foreslås det, at en kapitalforenings forvalter udgør kapitalforeningens daglige ledelse.Til § 135Istk. 1foreslås det, at en kapitalforening skal anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen, når kapi-talforeningen er blevet stiftet. Erhvervsstyrelsen vil herefter registrere kapitalforeningen og tildeleCVR-nr. Registrering er betinget af, at anmeldelsen vedlægges et eksemplar af kapitalforeningensstiftelsesdokument og vedtægter. Ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen indestår kapitalforeningensforvalter for, at kapitalforeningen lever op til kravene for kapitalforeninger på anmeldelsestidspunk-tet, herunder at kapitalforeningens formål er at skabe et afkast til kapitalforeningens investorer vedinvestering i finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, i lov om finansiel virksomhed, at kapital-foreningens vedtægter angiver, at kapitalforeningen er en kapitalforening, at kapitalforeningen harudpeget en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde og at kapital-foreningen har angivet »kapitalforening« i kapitalforeningens navn.Istk. 2,foreslås det, at en kapitalforening, som endnu ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen, ikkekan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser. Kapitalforeningen kan heller ikke være part i retssa-ger bortset fra søgsmål om stiftelsen. En kapitalforening har således ikke retsevne, før den bliverregistreret i Erhvervsstyrelsen.I stk. 3, foreslås det, at for en forpligtelse, der før registreringen indgås på vegne af en kapitalfor-ening, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, personligt, uden begræns-ning og solidarisk. Ved registreringen overtager kapitalforeningen disse forpligtelser.Istk. 4,foreslås det, at en kapitalforenings forvalter skal anmelde kapitalforeningens vedtægtsæn-dringer til Erhvervsstyrelsen. Styrelsen gør vedtægterne offentligt tilgængelige i styrelsens IT-system og bestemmelsen skal således sikre, at det løbende er de seneste vedtægter, der er tilgænge-lige.Istk. 5,foreslås det, at kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven med de fornød-ne tilpasninger finder anvendelse på kapitalforeninger. Selskabslovens regler foreslås at finde an-

vendelse med de »fornødne tilpasninger«, fordi kapitalforeninger ikke er aktieselskaber eller an-partsselskaber. Når reglerne i selskabsloven eksempelvis nævner »kapitalselskab« og »det centraleledelsesorgan«, skal det forstås som henholdsvis kapitalforening og kapitalforeningens bestyrelse.Bestemmelsen fastsætter en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan registrere f.eks. til- og afgang afmedlemmer af ledelsen og revisionen vedrørende kapitalforeninger efter de regler, der gælder forregistrering af kapitalselskaber. Kapitel 2 i selskabsloven fastsætter generelle regler for Erhvervs-styrelsens registrering og frister, mens henvisningerne til § 366 og § 367, stk. 1 og 4, vedrører straf-febestemmelser og henvisningen i § 371 vedrører klageadgang.Bestemmelsen istk. 5,indeholder endvidere en præcisering, hvorefter fristen på fire uger for an-meldelse til registrering kun omfatter vedtægtsændringer, mens andre anmeldelser er omfattet af dealmindelige regler for anmeldelse. Det medfører, at andre anmeldelser til registrering, f.eks. af nyemedlemmer af ledelsen eller en ny revisor, skal anmeldes til registrering senest to uger efter, at denretsstiftende beslutning er truffet, jf. § 9, stk. 1, i selskabsloven, idet kapitalforeninger her skal følgede almindelige regler. Dette svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger.Endelig foreslås det, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registrering i styrelsen,herunder om gebyrer for registrering.Istk. 6,foreslås det, at enhver anmeldelse til Erhvervsstyrelsen som en forvalter foretager efter den-ne lov skal vedlægges en erklæring afgivet af forvalteren, hvoraf det fremgår, at de anmeldte for-hold er i overensstemmelse med bestemmelserne om kapitalforeninger i denne lov. Bestemmelsenindebærer, at det er forvalterens ansvar, at de forhold som forvalteren anmelder til styrelsen er ioverensstemmelse med loven. Bestemmelsen foreslås, da Erhvervsstyrelsen ved behandling af an-meldte forhold alene forestår registrering og ingen materiel prøvelse af forholdene.Til § 136Istk. 1,foreslås det, at når vedtægterne i en kapitalforening indeholder bestemmelser om, at afde-lingerne kan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen ved etablering af en ny afdeling uden videreopdele afdelingen i andelsklasser, og opdele en eksisterende afdeling i andelsklasser efter investo-rernes beslutning herom på en generalforsamling.De andelsklasser, der her er tale om, svarer til de andelsklasser som investeringsforeninger, special-foreninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger omfattet af lov ominvesteringsforeninger m.v., kan oprette.Andelsklasser er også kendt fra UCITS i England, Irland og Luxembourg. En række af de uden-landske UCITS, som har markedsføringstilladelse i Danmark, er opdelt i andelsklasser.En andelsklasse er principielt en del af en afdeling, som kun nogle af en afdelings investorer oppe-bærer afkast af, nemlig de investorer, der er investorer i andelsklassen. En afdelings andelsklasserhar grundlæggende den samme investeringspolitik, men kan have forskellige karakteristika, der gørden enkelte andelsklasse særligt egnet til bestemte investorer. Der kan f.eks. være tale om, at énandelsklasse er udloddende, mens én anden er akkumulerende, én er kontoførende, mens andre erbevisudstedende, og én andelsklasse udsteder andele i danske kroner, én anden i fremmed valuta.

Forslaget åbner også mulighed for, at en kapitalforening gennem forskelle i omkostningsstruktur ogminimumsinvestering vil kunne rette bestemte andelsklasser mod bestemte typer investorer. Såledesvil nogle investorer have en præference for en lav minimumsinvestering mod at betale en højereomkostningsprocent, mens andre investorer vil have en præference for en højere minimumsinveste-ring mod at betale en lavere omkostningsprocent.Indførelse af andelsklasser skaber hverken nye juridiske eller økonomiske enheder. Uanset en afde-ling opdeles i andelsklasser vil afdelinger således fortsat være den økonomiske enhed. At afdelingener den økonomiske enhed betyder, at alle investorer - uanset om de har købt andele i andelsklasse Aeller B - er investorer i afdelingen. Det betyder også, at alle investorer i en afdeling hæfter for enandelsklasses forpligtelser, uanset om de er investorer i andelsklassen eller ej. Det er parallelt med,at aktionærer i et aktieselskab med flere aktieklasser alle er aktionærer i selskabet, uanset om de erA eller B aktionærer. Ved emission bliver andelene udstedt af afdelingen og registreret i en nærme-re bestemt andelsklasse. Ved en indløsning bliver andelen indløst af afdelingen og afregistreret iandelsklassen. Likviditet til indløsning fremskaffes ved at afhænde nogle af de aktiver, afdelingenejer. Afdelingens registreringer skal i denne situation tilpasses, så andelsklassen og de øvrige an-delsklasser også efter indløsninger modtager den korrekte andel af afkastet af fællesporteføljen ogaf eventuelle klassespecifikke aktiver. Forskelle i omkostninger, udbetaling eller henlæggelse afoverskud, denominering i forskellig valuta, investering i klassespecifikke aktiver m.v. vil medføre,at andelsklassernes indre værdi samt emissions- og indløsningskurserne bliver forskellige, selvomde hører til i den samme afdeling.I stk. 2, foreslås det, at det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andels-klasser i afdelingen. Baggrunden for bestemmelsen er, at SKAT skal have en indikation af, om derkan være andelsklasser i en afdeling. Samtidig tjener en sådan angivelse som en oplysning til inve-stor.I stk. 3, foreslås det, at en andelsklasse ikke har fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue,herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. En andelsklasse har alene ret til en del af afkastet afformuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke akti-ver. Det er således afdelingen, der ejer samtlige aktiver, uanset om de indgår i den del af porteføljensom alle klasserne oppebærer afkast af (den fælles portefølje) eller er såkaldte klassespecifikke ak-tiver, som det alene er klassen, der oppebærer afkast af. Andelsklasserne ejer dermed ikke aktiverselv, men den enkelte andelsklasses medlemmer har ret til en del af afkastet af den fælles portefølje,og afkast af de for klassen klassespecifikke aktiver. Såvel de aktiver, der indgår i den fælles porte-følje som de klassespecifikke aktiver, vil blive registreret i afdelingens depot. Det er alene registre-ringerne i afdelingens bogføring, der skal sikre, at en andelsklasse modtager det rigtige afkast afformuen, herunder en del af afkastet af fællesporteføljen og afkast af de klassespecifikke aktiver.Kreditorer har adgang til at søge sig fyldestgjort i hele afdelingens formue, også i de klassespecifik-ke aktiver, uanset at det krav som kreditor søger sig fyldestgjort for vedrører klassespecifikke akti-ver og altså aktiver som ikke alle andelsklasserne i en afdeling oppebærer afkast af.I stk. 4, foreslås det, at bestyrelsen skal fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellemandelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens fælles omkostnin-ger og de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika. Denforeslåede bestemmelse er en investorbeskyttelsesregel, der skal sikre, at omkostninger, der påhviler

investorerne i én andelsklasse, ikke væltes over på investorerne i en anden andelsklasse. En andels-klasse må således ikke omkostningsmæssigt subsidiere andre andelsklasser.Til § 137I bestemmelsen foreslås det, at en kapitalforening, der modtager midler fra detailinvestorer på sineller forvalterens hjemmeside skal oplyse, hvilke andelsklasser, der er oprettet, herunder give op-lysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse, og om principperne for fordelingaf omkostninger mellem andelsklasserne.Til § 138Istk. 1foreslås det, at en kapitalforening har hjemsted (hovedkontor) der, hvor kapitalforeningensforvalter har sit hjemsted (hovedkontor). Dette er udgangspunktet og en undtagelse foreslås i stk. 2.Istk. 2foreslås det, at en kapitalforening skal vælge en repræsentant i Danmark, hvis kapitalfor-eningen forvaltes af en forvalter, der har hjemsted i et andet land. Repræsentanten skal repræsenterekapitalforeningen i Danmark, således at myndigheder og andre interessenter kan kontakte kapital-foreningen dér. Kapitalforeningen har hjemsted, der hvor repræsentanten har hjemsted (hovedkon-tor) og hovedkontor der, hvor forvalteren har hovedkontor.Til § 139Istk. 1foreslås det, at en beslutning om en afdelings likvidation træffes af generalforsamlingen. Haren afdeling aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling i henhold til denforeslåede § 141.Istk. 2foreslås det, at generalforsamlingen skal vælge en likvidator med ansvar for likvidationen ogat likvidator træder i bestyrelsens og forvalterens sted. Likvidation træder alene i bestyrelsens ogforvalternes sted for så vidt angår disses funktioner i relation til den pågældende afdeling.Istk. 3foreslås det, at generalforsamlingen til enhver tid kan afsætte den likvidator, som de harvalgt.Til § 140Istk. 1foreslås det, at en afdeling i forlængelse af beslutning om likvidation skal tilføje »i likvidati-on« til sit navn. Generalforsamlingens beslutning om likvidation skal således også indeholde enbeslutning om ændring af vedtægterne, hvor afdelingens navn justeres, dog således at en sådan æn-dring kan indfortolkes, sådan at generalforsamlingsbeslutningen om likvidation ikke eksplicit næv-ne behøver at nævne beslutningen om ændringen af afdelingens navn.Istk. 2foreslås det, at likvidator skal opfordre alle kendte kreditorer til at anmelde deres krav modafdelingen. Endvidere skal likvidator indrykke en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende, hvorafdelingens kreditorer med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav, såle-des at eventuelt ukendte kreditorer også får mulighed for at gøre sig bekendt med en afdelings li-kvidation og anmelde deres krav. Bekendtgørelsen i Statstidende har ikke karakter som præklusivt

proklama, hvilket betyder, at likvidator også skal tage højde for krav, der anmeldes i tidsrummetmellem 3 måneders fristens udløb og udlodning af likvidationsprovenu.Det foreslås istk. 3,at likvidator skal underrette kreditor, hvis likvidator ikke kan anerkende enanmeldt fordring. Formålet er, at kreditor skal have mulighed for at få afklaret forholdet ved at ind-bringe sin sag for retten. Kreditor har fire uger til at indbringe sin sag for retten fra det tidspunkt,hvor kreditor modtager meddelelse om, at likvidator ikke kan anerkende kreditors krav.I stk. 4 foreslås det, at udlodning af likvidationsprovenu og afslutning af likvidationsbehandlingenførst kan ske, når proklamafristen er udløbet, eventuelle sager, der er indbragt for retten, er afklaret,og al gæld til kendte kreditorer er betalt.Istk. 5foreslås det, at det til afslutning af likvidationsbehandlingen hører, at der udarbejdes et li-kvidationsregnskab, der skal godkendes af generalforsamlingen.Istk. 6foreslås det, at en kapitalforening skal anses for afviklet, når likvidation af kapitalforenin-gens eneste eller sidste afdeling er gennemført. Likvidator skal anmelde afviklingen af kapitalfor-eningen til Erhvervsstyrelsen. Anmeldelse skal vedlægges det af generalforsamlingen godkendtelikvidationsregnskab og en erklæring afgivet af likvidator, hvoraf det fremgår, at likvidationen ergennemført i overensstemmelse med bestemmelserne om likvidation i denne lov. Bestemmelsenforeslås, da Erhvervsstyrelsen ved behandling af anmeldelse om afvikling alene forestår registreringaf afviklingen og ingen materiel prøvelse af afviklingen.Til § 141Istk. 1foreslås det, at bestyrelsen for en kapitalforening eller en afdeling, der aldrig har haft inve-storer, kan træffe beslutning om afvikling. En kapitalforening eller afdeling, der ikke har haft nogeninvestorer, har ikke nogen investorer at tage hensyn til ved afvikling af kapitalforeningen eller afde-lingen, hvorfor likvidationsformen er unødvendig. I øvrigt har en kapitalforening eller afdeling udeninvestorer ikke nogen generalforsamling til at træffe beslutning om afvikling og en beslutning her-om ligger derfor naturligt hos bestyrelsen.Istk. 2foreslås det, at kapitalforeningens forvalter skal anmelde en kapitalforenings eller afdelingsafvikling til Erhvervsstyrelsen.Til § 142Istk. 1foreslås det, at beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes af generalforsamlingen.Det er kun de investorer, der har andele i andelsklassen, som har stemmeret ved afstemning om,hvorvidt en andelsklasse skal afvikles. Afvikling af en andelsklasse gennemføres formløst ved, atkapitalforeningen overfører investorernes andele til en anden andelsklasse i samme afdeling. Ønskerinvestorerne ikke, at deres andele overføres til en anden andelsklasse, indløser kapitalforeningen deandele, der er udstedt i den pågældende andelsklasse, og afdelingen sælger de hertil svarende akti-ver. Hvis investorerne i en andelsklasse på en generalforsamling har truffet beslutning om at overfø-re deres andele til en anden andelsklasse i afdelingen, kan en investor, der ikke ønsker overførsel afsine andele til en anden andelsklasse kræve sig indløst på almindelig vis mod at betale de dertilknyttede omkostninger. Hvis investorerne i en andelsklasse på en generalforsamling derimod hartruffet beslutning om, at deres andele skal indløses, skal en investor, der ønsker overførsel af sine

andele til en anden andelsklasse, rette sig efter flertallets beslutning og lade sig indløse. Dette er dogikke til hinder for, at en kapitalforening kan tilbyde en sådan mindretalsinvestor, at få overført sinandel til en anden andelsklasse i afdelingen, men investoren har ikke krav på et sådant tilbud i for-bindelse med afvikling.Istk. 2foreslås det, at bestyrelsen kan træffe beslutning om afvikling af en andelsklasse, der aldrighar haft investorer. En andelsklasse, der ikke har nogen investorer, har ikke nogen investorer at tagehensyn til ved afvikling af andelsklassen og i øvrigt ikke nogen investorer, der på en generalforsam-ling kan træffe beslutning om afvikling. Beslutning herom ligger derfor naturligt hos bestyrelsen.Til § 143I bestemmelsen foreslås det, at de for aktieselskaber gældende regler om konkurs med de fornødnetilpasninger tilsvarende finder anvendelse på kapitalforeninger og afdelinger heraf. Regler om kon-kurs har der historisk set i forhold til hedgeforeninger og specialforeninger omfattet af lov om inve-steringsforeninger m.v. ikke været behov for og set i det lys, er det mest hensigtsmæssigt, at regler-ne finder anvendelse ved henvisning, i stedet for at være angivet i sin helhed.Til § 144Istk. 1foreslås princippet om, at to kapitalforeninger eller to afdelinger i kapitalforeninger kan fu-sionere. Endvidere foreslås det i bestemmelsen, at de fusionerende enheder forud for en fusion skaloffentliggøre en fusionsplan.Istk. 2foreslås det, at en fusion af kapitalforeninger gennemføres ved, at den ophørende kapitalfor-ening overdrager sine afdelinger til den fortsættende kapitalforening.Istk. 3foreslås det, at en fusion af to afdelinger gennemføres ved, at den ophørende afdeling over-drager aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling.Istk. 4foreslås det, at investorerne i den ophørende enhed skal have ombyttet deres andele medandele i den forsættende enhed og at de ved ombytningen bliver investorer i den fortsættende enhed.Da indre værdi i praksis ikke vil være den samme i to afdelinger, der fusionerer, vil der ved ombyt-ning af andele opstå et overskydende beløb. I stk. 5, foreslås det derfor, at det overskydende beløbskal udbetales til investorerne i den ophørende afdeling.Til § 145I bestemmelsen foreslås det, at beslutning om fusion træffes af generalforsamlingen i den ophøren-de enhed og af bestyrelsen i den fortsættende enhed. Baggrunden for at beslutning om fusion er etgeneralforsamlingsanliggende i den ophørende enhed er, at investorerne i den ophørende enhed vilopleve en ændring i deres forhold. Ved fusion mellem to kapitalforeninger vil investorerne i denophørende forening opleve, at de bliver investorer i en ny kapitalforening, der muligvis forvaltes afen anden forvalter. Ved fusion mellem to afdelinger, vil investorerne opleve, at de bliver investoreri en anden afdeling, herunder en mulig ændring i investeringspolitik og omkostningsniveau. Tilforskel fra investorerne i den ophørende enhed oplever investorerne i den fortsættende enhed ikkenogen ændringer som følge af en fusion, der er anderledes end dem de oplever ved, at enheden op-tager nye investorer på almindelig vis. Det er derfor ikke noget krav, at investorerne i den fortsæt-

tende enhed inddrages i beslutningen om at fusionere, og denne beslutning er derfor overladt tilbestyrelsen. Ønsker en kapitalforenings investorer, at lovens udgangspunkt skal fraviges, er der ikkenoget til hinder for, at det bestemmes i vedtægterne, at det også er investorerne, der træffer beslut-ning om fusion i en fortsættende enhed.Til § 146Istk. 1foreslås det, at en ved fusion ophørende kapitalforening anses for afviklet, når den har over-draget sine afdelinger til den fortsættende kapitalforening, og investorerne i den ophørende kapital-forening har fået ombyttet deres andele med andele i den forsættende kapitalforening.Istk. 2foreslås det, at en ved fusion ophørende afdeling anses for afviklet, når den ophørende afde-ling har overdraget sine aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling og investo-rerne i den ophørende afdeling har fået ombyttet deres andele med andele i den forsættende afde-ling.Istk. 3,foreslås, at en kapitalforening anses for afviklet, når foreningens eneste eller sidste afdelinger fusioneret med en afdeling fra en anden kapitalforening og denne afdeling er den fortsættendeenhed.Til § 147Istk. 1foreslås det, at kapitalforeningens forvalter skal anmelde afvikling af en kapitalforening tilErhvervsstyrelsen. Kapitalforeningens forvalter indestår for, at afvikling er sket i henhold til lovensregler herom. Erhvervsstyrelsen foretager ikke nogen materiel prøvelser af om reglerne er over-holdt, men foretager registrering af afviklingen alene på baggrund af den af forvalteren givne med-delelse.Til § 148Princippet, om at en afdeling i en kapitalforening kan spaltes, angives i den foreslåede § 148, stk. 1.Endvidere foreslås det i bestemmelsen, at der forud for spaltning skal offentliggøres en spaltnings-plan.I det foreslåedestk. 2beskrives, hvordan en spaltning gennemføres. En spaltning gennemføres ved,at en del af en afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til enten en eller flere bestående afdelin-ger, eller en eller flere nyetablerede afdelinger.Istk. 3foreslås det, at spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i denspaltede afdeling ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende afde-linger solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse.De øvrige deltagende enheder hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, som de harmodtaget ved spaltningen. Princippet i bestemmelsen svarer delvist til princippet i § 254 i selskabs-loven.I stk. 4 foreslås det, at investorerne i den spaltede afdeling bliver investorer i de fortsættende enhe-der, og at de i den forbindelse skal have ombyttet deres andele med andele i den relevante fortsæt-

tende afdeling. Dette gælder dog ikke for investorer, der vedbliver med at være investorer i en afde-ling, der ved spaltning alene afgiver en del af afdelingens aktiver og forpligtelser.I stk. 5 foreslås det, at et overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele skal udbetales tilinvestorerne i den spaltede afdeling. Et overskydende beløb kan kun opstå, hvis den fortsættendeafdeling er en bestående afdeling.Til § 149Istk. 1forslås det, at beslutning om spaltning er et generalforsamlingsanliggende. Beslutning omspaltning af en afdeling i en kapitalforening træffes af afdelingens investorer på generalforsamlin-gen.Istk. 2foreslås det, at beslutning om at modtage en del af en afdelings aktiver som led i en spalt-ning er et bestyrelsesanliggende i den modtagende afdeling. Baggrunden for, at en sådan beslutninger et bestyrelsesanliggende og ikke et generalforsamlingsanliggende er, at de i den modtagende af-deling eksisterende investorer ikke berøres af spaltningen på anden måde, end hvis der var tale omoptagelse af investorer på almindelig vis.Til § 150Da tidspunktet, for hvornår den spaltede afdelings aktiver og forpligtelser skal anses for overgået tilden modtagende afdeling, kan få afgørende betydning ikke mindst i forhold til hvem, der skal bærerisikoen, foreslås det fastsat i bestemmelsen, at det er tidspunktet, der er angivet i spaltningsplanen,der er afgørende.Til § 151Istk. 1,foreslås det, at en ved en spaltning ophørende afdeling anses for afviklet, når afdelingen haroverdraget samtlige sine aktiver og forpligtelser til de modtagende afdelinger, og investorerne i denophørende afdeling har fået ombyttet deres andele med andele i den eller de modtagende afdelinger.Istk. 2,foreslås det, at en kapitalforening anses for afviklet når kapitalforeningens eneste eller sid-ste afdeling ved en spaltning har overdraget alle afdelingens aktiver og forpligtelser til afdelinger ien eller flere andre kapitalforeninger.Istk. 3,foreslås det, at kapitalforeningens forvalter skal anmelde afvikling i henhold til det foreslå-ede stk. 2 til Erhvervsstyrelsen.Til § 152Istk. 1foreslås det at angive princippet om at en afdeling kan overflyttes fra én kapitalforening tilen anden.Istk. 2foreslås det, at investorerne i den overflyttede afdeling bliver investorer i den kapitalfor-ening, som afdelingen overflyttes til.Til § 153

Istk.1foreslås det, at beslutning om overflytning af en afdeling træffes af generalforsamlingen i denkapitalforening, hvor afdelingen overflyttes fra. Det er kun afdelingens investorer, der kan deltage ien sådan beslutning.Istk. 2foreslås det, at beslutning om overflytning af en afdeling træffes af bestyrelsen i den kapital-forening, hvor afdelingen overflyttes til.Istk. 3foreslås det, at en kapitalforening anses for afviklet, når foreningens eneste eller sidste afde-ling er overflyttet til en anden kapitalforening.I stk.4foreslås det, at når en kapitalforening er afviklet i henhold til stk. 3, skal kapitalforeningensforvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.Til § 154Det foreslåedestk. 1gennemfører artikel 44, 1. afsnit, og artikel 45, stk. 1, i FAIF-direktivet. Stk. 1indeholder en pligt for Finanstilsynet til at påse lovens overholdelse og overholdelsen af regler ud-stedt i medfør af loven. Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen påser overholdelsen af det foreslåede §135, hvorved Erhvervsstyrelsen påser registreringen af kapitalforeninger. Loven regulerer som ud-gangspunkt ikke alternative investeringsfonde som sådan. Dette følger af, at det er et centralt prin-cip i loven, at det udelukkende er forvaltere af alternative investeringsfonde, der er underlagt endirekte kontrol, og ikke de fonde som forvalterne er ansvarlige for. Selvforvaltende alternative inve-steringsfonde er underlagt Finanstilsynets kontrol, fordi disse anses for at være forvaltere.Fondsrådet kontrollerer, at reglerne om års- og delårsrapporter for forvaltere overholdes for forval-tere af alternative investeringsfonde med tilladelse, som har udstedt værdipapirer, der er optaget tilhandel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.Endvidere fører Fondsrådet kontrol med forvaltere efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdi-papirhandel m.v. Denne del af bestemmelsen vedrører samtlige forvaltere, som har udstedt værdi-papirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, dvs. uanset om det er forvaltere, der harfået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde eller forvaltere, der blot har registreret sighos Finanstilsynet. Herved sikres adskillelsen mellem den kompetence, der tillægges Fondsrådet i §83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. og den kompetence, der tillægges Finanstilsynet ogdermed Det Finansielle Virksomhedsråd efter lovforslaget. Fondsrådets kompetence præciseres iden foreslåede bestemmelse ved, at det er Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der kon-trollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter, der er udstedt i med-før af den foreslåede § 131, er overholdt for forvaltere af alternative investeringsfonde, som harudstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Finanstilsynets og dermed DetFinansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter de nævnte bestemmelser i relation til forvaltere,derikkehar udstedt værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked.For så vidt angår alternative investeringsfonde, er disse ikke underlagt Finanstilsynets og dermedDet Finansielle Virksomhedsråds kompetence. Imidlertid vil en børsnotering af alternativ investe-ringsfonds andele medføre, at fonden falder under Fondsrådet kompetence i medfør af værdipapir-handelslovens bestemmelser.

Endelig følger det af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet påser overholdelsen af regler udstedt imedfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.Det foreslåedestk. 2implementerer artikel 32, stk. 5, artikel 39, stk. 7, og artikel 40, stk. 8, i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at hvis de kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land hargivet en forvalter fra det pågældende land eller fra et tredjeland tilladelse til at forvalte alternativeinvesteringsfonde, der har hjemland i det pågældende land, og forvalteren markedsfører andele afde pågældende fonde i Danmark, er de foranstaltninger, som forvalteren har truffet for at markeds-føre fondene i Danmark og de foranstaltninger, forvalteren har truffet for at forhindre, at andele ifondene markedsføres til detailinvestorer, underlagt dansk lov og tilsyn. Dette gælder også, når for-valteren benytter uafhængige enheder til at markedsføre andele i investeringsfondene.Den foreslåede bestemmelse betyder, at selve markedsføringen samt de eventuelle tiltag, der er fo-retaget for at sikre, at detailinvestorer ikke investerer i den alternative investeringsfond, skal være ioverensstemmelse med dansk lovgivning og underlagt dansk tilsyn.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 44, 4. afsnit, i FAIF-direktivet.Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvilke hensyn der skal danne grundlag for prioriteringen af Finans-tilsynets tilsynsindsats med loven. Finanstilsynets tilsynsvirksomhed planlægges ud fra et væsent-lighedskriterium. Hensynene svarer til de samme hensyn, der er fastsat for Finanstilsynets tilsyns-virksomhed i § 344, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.Af det foreslåede1. pkt.fremgår, at Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirk-somhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til forvaltere af alternativeinvesteringsfonde og markeder. Den finansielle krise har tydeligt vist, hvordan et enkelt institutsproblemer kan have indflydelse på hele sektoren. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet også tagerhøjde for dette aspekt ved tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden. Den finansielle stabilitet af-hænger af mange forhold, og der vil være forskel fra tid til anden på, hvilke forhold der påvirkerden finansielle stabilitet.Af det foreslåedestk. 3, 2. pkt.fremgår, at Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed skal lægge vægt påholdbarheden af den enkelte forvalters forretningsmodel. Herved tænkes ikke alene på, at Finanstil-synet skal vurdere eventuelle aktuelle lovovertrædelser, men også skal se på potentielle fremtidigelovovertrædelser eller problemer. Med forslaget skal Finanstilsynet prioritere sin tilsynsindsats, såder på et tidligere tidspunkt vurderes og gøres opmærksom på, at forvalteren har valgt en risikabeleller uholdbar forretningsmodel. En forretningsmodel kan vurderes uholdbar af mange årsager, ogdet vil både afhænge af den konkrete virksomheds type, størrelse og forretninger samt markedsfor-holdene generelt. En uholdbar forretningsmodel foreligger eksempelvis, hvis forvalteren ikke har defornødne kompetencer til at styre de alternative investeringsfonde, som forvalteren overtager driftenfor eller ikke har tilstrækkelige interne procedure til at sikre sig imod interessekonflikter.Hvis Finanstilsynet konstaterer, at en forvalter har en uholdbar forretningsmodel, vil Finanstilsynetsreaktion afhænge af de konkrete forhold. Hvis forvalteren ikke på det pågældende tidspunkt over-træder lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan reaktionen være en risikooplysning.Er der tale om egentlige overtrædelser af den foreslåede § 27, hvis f.eks. forretningsmodellen bety-

der, at virksomheden ikke kan styre sine risici effektivt, jf. også den foreslåede § 24, kan Finanstil-synet give påbud eller evt. foretage politianmeldelse.Det overordnede kriterium for tilrettelæggelsen af tilsynsindsatsen er, at tilsynsindsatsen på et om-råde skal stå i forhold til de potentielle risici og skadevirkninger. Beskyttelsen er både rettet mod deøkonomiske interesser for de pågældende investorer i de fonde, som forvalteren har ansvaret for,men også mere overordnet for den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder ogmarkeder samt andre samfundsmæssige forhold. Med de potentielle risici tænkes bl.a. på risikoenfor lovovertrædelser.Det foreslås endeligt, at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at tilsynsindsatsen skal priorite-res ud fra et væsentlighedshensyn. Dette indebærer ikke, at der er områder af den finansielle lov-givning, som Finanstilsynet ikke skal påse. På de områder, hvor de potentielle risici eller skadevirk-ninger vurderes at være relativt lave, kan tilsynet i stedet anvende mindre effektive, men også min-dre ressourcekrævende tilsynsinstrumenter, såsom stikprøvevise kontroller eller kontroller somgennemføres, når Finanstilsynet eksempelvis alligevel er på undersøgelse af for forholdet relevanteområder hos forvalteren. Hvor risikoen for skadevirkning vurderes at være meget lav, kan Finanstil-synet vælge, at området ikke løbende påses, men at man alene vil forlade sig på anmeldelser ogandre oplysninger, der fremsendes til Finanstilsynet.Finanstilsynet behandler ikke sager om enkelte alternative investeringsfondes forhold til en forval-ter. Selv om skadevirkningen af en lovovertrædelse i relation til en enkelt fond kan være forholdsvisstor, skal det være den generelle skadegørende effekt, som skal være rettesnor ved prioritering aftilsynsindsatsen.Af det foreslåedestk. 4fremgår det, at Finanstilsynet i tilrettelæggelsen af sin tilsynsvirksomhedskal overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden forEU/EØS. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer beliggende her i landetaf udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed ihenhold til reglerne, der gennemfører FAIF-direktivet, i et EU/EØS-land, skal Finanstilsynet over-våge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynetskal for betydningsfulde filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelttilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed i et EU/EØS-land, deltage i eventuelle samar-bejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.Efter det foreslåedestk. 5kan Finanstilsynet anvende fremmed bistand. Bestemmelsen anvendes isærlige tilfælde, hvor Finanstilsynet har et presserende behov, eller hvor tilsynet har brug for enspeciel ekspertviden. Finanstilsynets brug af eksperter skal ske inden for de almindelige økonomi-ske rammer, der er fastlagt i finansloven.Det fremgår afstk. 6,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsy-nets procedure i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler. En gengi-velse af alle FAIF-direktivets betingelser og procedurekrav i lovteksten vil medføre en tung oguoverskuelig lovgivning. Herudover regulerer FAIF-direktivet tilsynets samarbejde med EU-myndighederne og ikke borgernes retsstilling. Det foreslåede stk. 6 implementerer artikel 44, 4.afsnit, i FAIF-direktivet.Til § 155

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet medforvaltere med tilladelse til at udøve forvaltningsvirksomhed. Det Finansielle Virksomhedsrådskompetence fremgår af det foreslåedestk. 2og er med de fornødne tilpasninger identisk med detilsvarende kompetencer, som Det Finansielle Virksomhedsråd har i henhold til § 345, stk. 2, i lovom finansiel virksomhed. Rådet beskæftiger sig med afgørelser for penge- og realkreditinstitutter,forsikringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, ATP, LD, fondsmæglerselskaber, spare-virksomheder, investeringsforeninger og specialforeninger, investeringsforvaltningsselskaber, fir-mapensionskasser, et skibsfinansieringsinstitut samt udstedere af elektroniske penge. Det foreslåsmed bestemmelsen, at Det Finansielle Virksomhedsråd også skal beskæftige sig med afgørelser forforvaltere af alternative investeringsfonde. Det Finansielle Virksomhedsråd skal sikre, at der træffesensartede afgørelser inden for de områder, hvor der er fælles regler for brancherne, og i de situatio-ner, hvor fortolkningen af en regel, har betydning for flere brancher. Det Finansielle Virksomheds-råd er en del af den offentlige forvaltning og som følge deraf underlagt de forvaltningsretlige regler.Rådet er en del af Finanstilsynet. Rådets afgørelser kan ligesom Finanstilsynets andre afgørelser imedfør af lovforslagets § 188 indbringes for Erhvervsankenævnet.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at rådet træffer afgørelse i tilsynssager af principielkarakter, bortset fra sager i henhold til det foreslåede § 18, stk. 1, nr. 1. Ligeledes træffer rådet afgø-relse i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for forvaltere af alternative investerings-fonde, bortset fra sager i henhold til den foreslåede § 18. Det Finansielle Virksomhedsråd rådgiveryderligere Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets udstedelse af regler og i forbindelse med prin-cipielle sager om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 18. Rådet rådgiver endvidere Finans-tilsynet i tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis, der har videregående betydeligefølger for forvaltere i henhold til det foreslåede § 18, stk. 1, nr. 1. Endelig bistår Det FinansielleVirksomhedsråd med Finanstilsynets informationsvirksomhed.Til § 156Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 45, stk. 1, og artikel 46, stk. 1, litra a, i FAIF-direktivet,og fastlægger en pligt for Finanstilsynet til at undersøge forholdene for forvaltere med tilladelse tilat udøve forvaltningsvirksomhed. Det er i vidt omfang de samme undersøgelsesprocedurer, somanvendes for finansielle virksomheder efter lov om finansiel virksomhed, der danner udgangspunktfor undersøgelser hos forvaltere af alternative investeringsfonde.Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som har Dan-mark som referenceland, er omfattet af lovforslaget, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. Fastlæggelsen af hvilketland, der skal være referenceland, sker efter reglerne i forslagets kapitel 17. Hvis Danmark er refe-renceland for forvalteren, skal forvalteren overholde loven og regler udstedt i medfør af denne, jf.forslagets § 11, stk. 2. Forvalteren skal have tilladelse efter lovforslagets § 11, jf. § 116, forindenforvaltning eller markedsføring påbegyndes. Det er, jf. forslagets § 117, stk. 1, nr. 1, en forudsæt-ning for, at der kan meddeles tilladelse til en forvalter, der er etableret i et tredjeland, at der er ind-gået en passende samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet, de kompetente myndigheder i de om-handlede alternative investeringsfondes hjemlande samt tilsynsmyndighederne i det land, hvor for-valteren er etableret. Samarbejdsaftalen skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger og skalsætte Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til loven, herunder overvågede systemiske risici. For en nærmere omtale af samarbejdsaftalerne henvises til bemærkningerne til§ 117.

Efter det foreslåedestk. 1, 2. pkt.,skal Finanstilsynet endvidere undersøge forvaltere, som Danmarker værtsland for, for så vidt angår overholdelse af lovens bestemmelser om god skik, skønsmæssigporteføjlepleje eller interessekonflikter, jf. §§ 18, 19 og 23, såfremt forvalterne forvalter eller mar-kedsfører alternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial, der er etableret her i landet.Bestemmelsen implementerer artikel 45, stk. 2, i FAIF-direktivet.Det følger afstk. 2i den foreslåede bestemmelse, at der efter en inspektion i en forvalter skal holdeset afsluttende møde, hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. Forvalterensøverste ledelsesorgan, direktion, ekstern revisor og den interne revisionschef deltager i mødet,medmindre inspektionen vedrører afgrænsede aktivitetsområder i forvalteren. Bestemmelsen svarertil § 346, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 198, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.Hvis konklusionen omfatter områder, hvor forvalteren ikke overholder lovgivningen, kan konklusi-onen indeholde krav til forvalteren om, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen in-deholde oplysninger om forvalterens aftalegrundlag. F.eks. kan Finanstilsynet inden for reglerne omFinanstilsynets tavshedspligt henlede opmærksomheden på, at forvalterens aftaler på et eller flereområder er utilstrækkelige i forhold til sammenlignelige forvalters aftaler. Det er da op til forvalte-rens ledelse at beslutte, om dette er acceptabelt, eller om aftalerne skal ændres. I forbindelse medmødet vil de pågældende samtidig have mulighed for at komme med eventuelle indvendinger modFinanstilsynets konklusioner. Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder,kan inspektionen i stedet afsluttes med et møde, hvor direktionen for forvalteren eller direktionenfor investeringsforvaltningsselskabet eller den ansvarlige for det undersøgte område orienteres omFinanstilsynets konklusioner. I tilfælde hvor Finanstilsynet, et medlem af forvalterens ledelse ellerrevisor skønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og forvalterens øversteledelsesorgan, direktion og revisor. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateretgrove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at der i forvalteren er for-hold, som ikke er betryggende.Ifølge det foreslåedestk. 3skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg sende en skriftlig rapportmed de væsentlige konklusioner til forvalterens øverste ledelsesorgan, direktion, eksterne revisor oginterne revisionschef. Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødetanført i forslagets stk. 1 omfatte lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at forvalteren lovlig-gør forholdene, og den kan omfatte oplysninger til forvalteren om dens forhold. Finanstilsynet kanvælge at sende et særskilt brev til forvalterens direktion med konklusioner, der er mindre væsentli-ge, og som derfor ikke er med i rapporten til det øverste ledelsesorgan og revision.Det foreslåedestk. 4giver tilsynsmyndighederne i andre EU/EØS-lande, adgang til – efter forudgå-ende meddelelse til Finanstilsynet – at indhente oplysninger og foretage stedlige undersøgelser her ilandet i filialer af udenlandske forvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfondemed hjemsted i det pågældende land. Denne adgang er en naturlig følge af, at det er hjemlandetstilsynsmyndigheder, der i følge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har ansvaret for tilsynetmed filialen og derfor må have adgang til at kontrollere denne. Endvidere kan tilsynsmyndigheden ifilialens hjemland i særlige tilfælde anmode Finanstilsynet om at foretage en inspektion af filialenalene.Ifølge det foreslåedestk. 5kan en anden tilsynsmyndighed foretage verifikation af oplysninger af-givet af de her i landet beliggende forvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investerings-fonde, der udøver accessorisk finansiel virksomhed, her i landet til brug for det supplerende tilsyn

af en finansiel koncern, efter bestemmelser fastsat i direktiver på det finansielle område som f.eks.direktivet 2004/39/EF (MiFID-direktivet) og direktiv 2009/65/EF (UCITS direktivet).Som udgangspunkt vil Finanstilsynet – som hidtil – selv verificere oplysningerne fra den danskevirksomhed og videresende oplysningerne til den udenlandske tilsynsmyndighed. Den kompetentemyndighed, der har fremsat anmodningen kan dog, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen.Til § 157Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 46, stk. 1, litra b og litra c, i FAIF-direktivet. Detforeslås, at Finanstilsynet udover at udøve sin kompetence selv, har mulighed for at samarbejdemed andre myndigheder, der er danske, om opgaver, samt at delegere sine opgaver til andre organereller personer. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at antage eksperter til at løse kon-krete opgaver, f.eks. advokater eller revisorer. Finanstilsynet har mulighed for at udøve samtlige depligter og kompetencer, som tilsynet har i medfør af loven, i samarbejde med andre myndigheder,der er danske, organer eller personer efter denne bestemmelse. De opgaver, som Finanstilsynet vilkunne overlade til andre, kan bl.a. være undersøgelser af et konkret emne i en enkelt forvalter elleren problemkreds i flere forvaltere. Der vil være tale om opgaver, hvor Finanstilsynet ikke selv er ibesiddelse af den fornødne ekspertise eller har ressourcer til at udføre undersøgelsen. Det kan f.eks.være tale om en undersøgelse af, hvorvidt en forvalter har opgjort de samlede aktiver, som forvalte-ren råder over, korrekt. De opgaver, som efter bestemmelsen vil kunne delegeres, vil alene havekarakter af opgaver, der tilvejebringer et grundlag for Finanstilsynets beslutninger eller reaktioner.De pågældende myndigheder, organer eller personer vil ikke skulle træffe en eventuel afgørelse.Når Finanstilsynet overlader en af tilsynets opgaver til andre myndigheder, organer eller personer erdet fortsat Finanstilsynet, der har det endelige ansvar for, at opgaven udføres forsvarligt og korrekt.De myndigheder, som Finanstilsynet kan overlade opgaver til, skal være danske, mens andre orga-ner eller personer kan være såvel danske som udenlandske.Til § 158Lovforslagets § 158 gennemfører artikel 50, stk. 1-3, og artikel 54, stk. 1, 1. afsnit, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen svarer til § 346 b i lov om finansiel virksomhed.Det foreslås i§ 158,at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land samt ESMA og ERSB om at medvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre tilsynsak-tiviteter på det pågældende lands område. Finanstilsynet har derfor efter bestemmelsen i den fore-slåede § 158, mulighed for i konkrete tilfælde at udøve sin kompetence ved at delegere sine opgavertil en anden kompetent myndighed i et andet medlemsland eller ESMA og ERSB, hvis denne myn-dighed er indforstået hermed. Delegationsadgangen kan for eksempel tænkes anvendt i situationer,hvor Finanstilsynet efter FAIF-direktivet er kompetent myndighed i forhold til en forvalter medreferenceland i Danmark, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at en anden tilsynsmyndighed endFinanstilsynet undersøger og træffer beslutning om den pågældende aktivitet, fordi det er forvalte-rens aktiviteter i et andet EU/EØS-land, som skal undersøges. Dette kan f.eks. også være med hen-blik på at efterkontrollere, om forvalteren har hovedparten af sine aktiviteter i Danmark.Til § 159

De foreslåede stk. 1 og 2 gennemfører delvist artikel 50, stk. 1, og artikel 54, stk. 1, i FAIF-direktivet. Stk. 4 gennemfører artikel 54, stk. 2, og stk. 5 gennemfører artikel 54, stk. 4.Det foreslås istk. 1,at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i et andetEU/EØS-land om at medvirke ved tilsynsaktiviteter eller inspektioner her i landet, når det gældersåvel udenlandske forvaltere, som forvaltere, der er underlagt dansk tilsyn, men som opererer i an-dre EU/EØS-lande.Finanstilsynet skal på samme måde som nævnt i lovforslagets § 158 samarbejde med de kompetentemyndigheder i andre EU/EØS-lande, når de beder Finanstilsynet om at medvirke ved tilsynsaktivi-teter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet af forvaltere, der er underlagt tilsyn i et an-det EU/EØS-land, men opererer i Danmark eller en forvalter, der er underlagt dansk tilsyn, menopererer i andre medlemslande.Det foreslås istk. 2,at når en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land anmoder Finanstilsy-net om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en forvalter, jf. stk. 1, kan Finanstilsynetvælge enten selv at gennemføre kontrollen eller undersøgelsen, tillade at den anmodende myndig-hed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller lade en revisor eller anden ekspert gen-nemføre kontrollen eller undersøgelsen. Finanstilsynet vil ikke overlade undersøgelsen af en forval-ter, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde fra Finanstilsynet, til en uden-landsk myndighed. Ved »opererer« forestås i bestemmelsen en forvalter, der forvalter eller mar-kedsfører en alternativ investeringsfond.Finanstilsynet kan vælge selv at foretage undersøgelsen med de udenlandske embedsmænd som»observatører«. Finanstilsynet er ikke kvalificeret til at undersøge, om en forvalter med tilladelse tilat udøve forvaltningsvirksomhed har overholdt udenlandsk ret. Det er derfor vigtigt, at der i lovener en mulighed for, at en undersøgelse kan foretages af en udenlandsk myndighed eller delegeres tilen revisor eller anden ekspert. Finanstilsynet vil overveje at lade en udenlandsk myndighed selvforetage undersøgelsen, hvis den er rettet mod aktiviteter fra en forvalter, som hører ind under denpågældende myndigheds hjemlandskompetence.Myndighederne i et EU/EØS-land vil være kompetente for så vidt angår markedsføringen af andelei alternative investeringsfonde i deres land og forvaltning af alternative investeringsfonde, der eretableret i deres land. Hvis en sådan fond forvaltes grænseoverskridende af en forvalter med tilla-delse til at forvalte alternative investeringsfonde i Danmark, foregår al aktivitet i den udenlandskefond hos forvalteren i Danmark, i det omfang det ikke er videredelegeret. Hvis den udenlandskemyndighed vil undersøge denne fond nærmere, er myndigheden derfor nødt til at komme til Dan-mark og foretage undersøgelsen hos den danske forvalter. Selve undersøgelsen af forvalteren vilforegå efter de grundlæggende danske regler, men den udenlandske alternative investeringsfondskal leve op til det udenlandske hjemlands regler til fonde, og forvalteren vil, alt afhængigt af denationale regler, være ansvarlig for at sikre overholdelsen af hjemlandets regler.Rimeligheden af, at en dansk forvalter bliver underlagt andre myndigheder i EU/EØS-lande følgeraf, at forvalteren selv har valgt at forvalte eller markedsføre fonde i det pågældende land, hvorforlandets myndigheder skal kunne kontrollere, at deres love overholdes, på samme måde som danskemyndigheder skal kunne kontrollere, at danske love overholdes, når forvaltere fra andre EU/EØS-lande opererer i Danmark.

Finanstilsynet kan ikke forhindre, at undersøgelsen finder sted, men Finanstilsynet kan vælge entenselv at foretage undersøgelsen, lade den anmodende myndighed foretage undersøgelsen eller at til-lade, at undersøgelsen overlades til revisorer eller andre eksperter. Den anmodende myndighed hardog altid ret til, at dens embedsmænd deltager i undersøgelsen, jf. stk. 3. Uanset hvem der foretagerundersøgelsen, skal selve undersøgelsen ske efter de grundlæggende danske regler. De udenlandskemyndigheder vil kunne træffe afgørelse i forhold til den forvaltning eller markedsføring, som kon-trolbesøget vedrører, fordi det er en udenlandsk fond, der er undergivet udenlandsk tilsynskompe-tence. Det er kun af praktiske grunde, at undersøgelsen foregår i Danmark hos en forvalter, der harfået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde fra Finanstilsynet.Det forslåedestk. 3medfører en ret til, at en forvalter med hjemsted i Danmark kan kræve, at Fi-nanstilsynet deltager, når forvalteren undersøges af en kompetent myndighed fra et andet EU/EØS-land i henhold til det foreslåede stk. 2, nr. 2. Bestemmelsen omfatter såvel forvaltere med tilladelsetil at udøve forvaltningsvirksomhed, som forvaltere, der er registret hos Finanstilsynet, som under-søges med henblik på manglede tilladelse efter FAIF-direktivet. Retten tilkommer tillige selvforval-tende fonde og også virksomheder og personer, der hverken har fået tilladelse eller er registreret hosFinanstilsynet, men som mistænkes for at udøve grænseoverskridende forvaltning.Finanstilsynets medvirken skal sikre, at undersøgelsen sker i overensstemmelse med grundlæggen-de danske regler, jf. ovenfor i bemærkningerne til den foreslåede stk. 2. Kravet øger retssikkerhedenfor danske forvaltere og danske alternative investeringsfonde.Det foreslås istk. 4, 1. pkt.,at hvis kontrollen eller undersøgelsen på dansk område gennemføres afFinanstilsynet, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1, kan den finansielle tilsynsmyndighed i det land indenfor Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, der har anmodet om samarbejde, anmode om, at dens medarbejdere ledsager de medarbejdere,der gennemfører kontrollen eller undersøgelsen. Finanstilsynet har det overordnede ansvar for kon-trollen eller undersøgelsen. Af det foreslåedestk. 4, 2. pkt.,fremgår, at hvis kontrollen eller under-søgelsen på dansk område gennemføres af et andet medlemslands finansielle tilsynsmyndighed, jf.det foreslåede stk. 2, nr. 2, kan Finanstilsynet kræve, at Finanstilsynets egne medarbejdere ledsagerde medarbejdere, der gennemfører kontrollen eller undersøgelsen. Bestemmelsen implementererartikel 54, stk. 2, i FAIF-direktivet.Det foreslås istk. 5,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetentemyndigheder i andre EU/EØS-lande. Disse bestemmelser skal bl.a. gennemføre bindende retligestandarder som bliver vedtaget af EU-Kommissionen, efter at ESMA har udarbejdet udkast til disse,og gennemføre bestemmelser i aftaler mellem de nationale tilsyn.Til § 160Den foreslåede § 160 implementerer artikel 6, stk. 7, og artikel 46, stk. 2, i FAIF-direktivet, og sva-rer til § 347 i lov om finansiel virksomhed og § 199 i lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsens foreslåedestk. 1fastlægger en pligt for forvalterne, samt disses leverandører ogunderleverandører, til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virk-somhed. Det samme gælder for udenlandske forvaltere, der udøver forvaltningsvirksomhed her ilandet, herunder gennem etablering af en filial eller hvor Danmark er referenceland for en forvalter,der er etableret i et tredjeland. Forslaget til § 1 fastslår, at § 160 finder anvendelse på alle forvaltere

af alternative investeringsfonde, der udøver forvaltningsvirksomhed her i landet, jf. forslaget til § 1og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen finder således også anvendelse på registrerede forvaltereaf alternative investeringsfonde, jf. forslaget til § 1, stk. 4.Efter det foreslåedestk. 2har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang til en for-valters lokaler, herunder de lokaler, hvorfra der udøves filialvirksomhed. Bestemmelsen om Finans-tilsynets adgang til forvaltere uden retskendelse viderefører den traditionelle opfattelse af, at Fi-nanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er i overensstemmelse med grundlovens § 72om boligens ukrænkelighed.Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke tilprivate boliger. I tilfælde hvor en forvalter er af så ringe størrelse, at dets forretningslokale befindersig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne bestemmel-se.Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvoren forvalter måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysningereller modvirker et inspektionsbesøg.Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor en forvalter helt undtagelsesvis nægter Finanstilsynetadgang til forvalteren i forbindelse med et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om enkrisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbaradgang til forvalteren er en forudsætning for at håndtere situationen.Hvis en forvalter undtagelsesvis modarbejder et inspektionsbesøg, skal Finanstilsynet kunne skaffesig adgang til en forvalters forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Fi-nanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås vedbrug af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder.Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigtøjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgiv-ning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.Det følger af det foreslåedestk. 3,at Finanstilsynet til brug for bedømmelse af en forvalters økono-miske stilling kan indhente oplysninger samt foretage inspektionsbesøg hos forvalterens moder-,datter- og søstervirksomheder samt virksomheder, som den finansielle virksomhed har særlig til-knytning til (associerede virksomheder), jf. definitionen i årsregnskabsloven. Bestemmelsen svarertil § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indseende med transaktioner inden forforvalterkoncernen, som måtte være af betydning for forvalterens soliditet og kundernes eller inve-storers sikkerhed. Der kan f.eks. være tale om en depotbank for en af de alternative investeringsfon-de, der forvaltes af forvalteren, eller en virksomhed, som efter delegation udfører opgaver for for-valteren. Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet endvidere uden retskendelse kanfå adgang til disse virksomheder. For så vidt angår forholdet til § 72 i grundloven om boligensukrænkelighed henvises til bemærkningerne under stk. 2.

Det foreslåedestk. 4fastslår, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber ogregnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, somskønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til bedømmelse af, om aktiviteterne af enfysisk eller juridisk person er omfattet af denne lov.Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet, kan kræve oplysninger af fysiske og juri-diske personer, der ikke udøver tilsynsbelagt forvaltningsvirksomhed, hvis disse har informationer,som er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller for, at Finanstilsynet kan vurdere, om deeller en anden juridisk eller fysisk person udøver tilsynsbelagt virksomhed og således burde havetilladelse fra Finanstilsynet. Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de indsendte oplysningerer urigtige eller vildledende.Det foreslåedestk. 5giver Finanstilsynet adgang uden retskendelse til leverandører i Danmark, derudfører opgaver, som en forvalter har delegeret (outsourcet) til dem. Det har ingen betydning foranvendelsen af bestemmelsen om aftalen om outsourcing er indgået direkte mellem leverandøren ogforvalteren eller om opgaven varetages hos en underleverandør til leverandøren. Finanstilsynet haradgang til den virksomhed, der rent faktisk udfører den outsourcede opgave. Bestemmelsen svarertil § 347, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.Til § 161Bestemmelsen svarer til § 347 a i lov om finansiel virksomhed og § 200 i lov om investeringsfor-eninger m.v. og skal medvirke til, at offentligheden i højere grad får adgang til den information, dergår fra Finanstilsynet til forvalterens ledelse og ikke til forvalterens kunder, investorer i de admini-strerede alternative investeringsfonde og offentligheden.Bestemmelsen implementerer artikel 48, stk. 2.Til § 162Det foreslås med § 162 at give Finanstilsynet mulighed for at påbyde en forvalter af alternative in-vesteringsfonde at lade foretage en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i forvalteren, så-fremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med forvalteren, og derikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Bestemmelsen svarertil bestemmelsen i § 347 b i lov om finansiel virksomhed og § 201 i lov om investeringsforeningerm.v. Finanstilsynets påbud beror på en konkret vurdering. Der skal være tale om en situation, hvorFinanstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en sådan uvildig undersøgelse. Det erafgørende, at Finanstilsynet vurderer, at der er tale om et forhold af væsentlig betydning for tilsynetmed den pågældende forvalter. Endelig skal bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse på under-søgelser, som er sædvanligt forekommende i Finanstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. Be-grænsningen skal medvirke til at sikre, at bestemmelsen alene anvendes i helt særlige situationer,som ikke ligger inden for Finanstilsynets almindelige virke og kompetenceområde. Det kan bl.a.indgå i vurderingen, om der kræves en særlig indsigt for at tage stilling til det pågældende forhold,og om der er tale om usædvanlige risici, der er særlige for den konkrete forvalter, eller det er aktueltfor hele branchen. Finanstilsynet er ikke kontrahent, idet kontrakten indgås mellem forvalteren afalternative investeringsfonde og de sagkyndige personer. Dette medfører, at undersøgelser i medføraf § 162 ikke skal sendes i udbud eller annonceres.

Det foreslås istk. 1, 2. pkt.,at den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rap-port, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. I forbindelse med Finanstil-synets påbud til forvalteren om at lade foretage en uvildig undersøgelse, beskriver Finanstilsynetnærmere i afgørelsen, hvori undersøgelsen skal bestå, hvordan undersøgelsen skal gennemføres, oghvornår der skal foreligge en endelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer. Finanstilsynet kansåledes fastsætte nærmere om indholdet af undersøgelsen, og hvordan den skal forløbe. Finanstilsy-net kan f.eks. tage stilling til, hvor stor en stikprøve en dataundersøgelse skal bero på, eller hvilketmedie eller format data skal udleveres på til de sagkyndige personer.Finanstilsynet kan i medfør af det foreslåedestk. 1, 3. pkt.,kræve, at de sagkyndige personer løben-de skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen. Dettegiver Finanstilsynet mulighed for, eksempelvis på ugentlige møder, at modtage nødvendige oplys-ninger om undersøgelsens stade, foreløbige resultater, fremtidige forløb m.v. Løbende afrapporte-ring til Finanstilsynet kan medvirke til, at Finanstilsynet løbende kan vurdere, om undersøgelsen erpå rette spor, og om undersøgelsen eventuelt skal suppleres med andre tilsynsaktiviteter.Et eksempel på forhold, der kan være genstand for en uvildig undersøgelse, er, at Finanstilsynet,som led i en undersøgelse af forvalteren og på baggrund af en mistanke om systematisk manipulati-on med kurser eller værdiansættelse af de forvaltede fondes aktiver, påbyder forvalteren at få udar-bejdet en uvildig redegørelse for kursfastsættelsen af de forvaltede alternative investeringsfondesandele. Den sagkyndige vil således skulle tage stilling til, hvorvidt forvalteren løbende har foretageten korrekt prisfastsættelse af den alternative investeringsfonds reale aktiver eller finansielle instru-menter og fastsat kursen på baggrund heraf. Et andet eksempel kan være, at en eller flere sagkyndi-ge gennemgår forvalterens it-systemer på baggrund af Finanstilsynets mistanke om fejl i systemer-ne, der kan skade investorernes interesser. Derudover kan en uvildig undersøgelse bestå af sagkyn-diges gennemgang af forvalterens handler, hvis de forvaltede alternative investeringsfonde har enomsætningshastighed, der ikke er begrundet i fondens forhold. De nævnte eksempler skal ses isammenhæng med ovennævnte betingelser for at udstede påbuddet – at forholdet er af væsentligbetydning for tilsynet med forvalteren, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt fore-kommende undersøgelse.Bestemmelsen vil således give Finanstilsynet mulighed for, uden omkostninger for tilsynet, at træk-ke på ekspertviden, som ikke ellers er til stede i Finanstilsynet på det pågældende område. En afgø-relse om at udstede et påbud om en uvildig undersøgelse vil skulle træffes af Det Finansielle Virk-somhedsråd, jf. § 155, jf. § 345 i lov om finansiel virksomhed. Rådets afgørelse vil ikke blive of-fentliggjort, og undersøgelsen kan derfor gennemføres på samme måde som tilsynets øvrige under-søgelser uden offentlighedens kendskab.En afgørelse om at udstede et påbud om en uvildig undersøgelse, er underlagt de almindelige for-valtningsretlige principper. Dette indebærer bl.a., at den berørte forvalter forud for afgørelsen vilvære blevet hørt i sagen, og dermed har haft mulighed for at komme med sine eventuelle indven-dinger mod, at den pågældende undersøgelse iværksættes samt redegøre for det forhold, som er un-dersøgelsens genstand. Afgørelsen skal ligeledes overholde proportionalitetsprincippet, således atden byrde, det er for forvalteren at skulle afholde udgifterne til undersøgelsen, skal stå i rimeligtforhold til det mål, der ønskes opnået ved undersøgelsen.Forvalteren vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. En anke til Er-hvervsankenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Såfremt forvalteren måtte få

medhold ved Erhvervsankenævnet, vil Finanstilsynet skulle dække de udgifter til et rimeligt hono-rar til de sagkyndige personer, som forvalteren måtte have haft.Ifølge det foreslåedestk. 2skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller flere sagkyndigepersoner. Ved sagkyndige personer forstås eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansiellerådgivere med sagkundskab inden for det pågældende område. Forvalteren udpeger selv den eller desagkyndige personer. For at sikre, at der er tale om uvildige personer i forhold til forvalteren, skalFinanstilsynet godkende den eller de sagkyndige personer, som forvalteren lader foretage den uvil-dige undersøgelse. Det centrale for Finanstilsynets afgørelse er, om den eller de sagkyndige hartilknytning til forvalteren, de forvaltede alternative investeringsfonde eller deres depositar, eller omder i øvrigt foreligger forhold, hvorefter der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om depågældendes uvildighed i forhold til forvalteren. Såfremt Finanstilsynet ikke kan godkende deneller de sagkyndige personer, skal forvalteren hurtigst muligt udpege en ny sagkyndig person. Pro-ceduren gentages, indtil Finanstilsynet kan godkende den eller de udpegede personer. Kan Finans-tilsynet ikke godkende den eller de pågældende sagkyndige personer, skal Finanstilsynet begrundeafgørelsen i forhold til forvalteren.Det foreslås istk. 3,at forvalteren skal give de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, de oplys-ninger, der er nødvendige for gennemførelsen af undersøgelsen. Den foreslåede bestemmelse skalsikre, at det er muligt for de sagkyndige personer at få de oplysninger til brug for undersøgelsen afden pågældende forvalters virksomhed, som de finder nødvendige.Det fremgår af det foreslåedestk. 4,at de sagkyndige skal udlevere en kopi af den skriftlige rapportom undersøgelsen til Finanstilsynet senest samtidig med, at denne udleveres til forvalteren. Selvomdet er Finanstilsynet, der efter forslaget til stk. 2 afgør, hvilke personer, der skal foretage den uvil-dige undersøgelse, er det, som følge af ordlyden i bestemmelsens stk. 1 forvalteren, som inden forrammerne fastsat i Finanstilsynets påbud indgår kontrakten om gennemførelse af undersøgelsenmed den eller de sagkyndige personer, ligesom det er forvalteren, der afholder udgifterne hertil. Deter derfor også forvalteren, der er den direkte modtager af undersøgelsens resultater. På baggrundheraf er det fundet nødvendigt at indføre en bestemmelse i stk. 4, som forpligter de sagkyndige til atudlevere en kopi af den skriftlige rapport til Finanstilsynet senest samtidig med, at rapporten udle-veres til forvalteren.For at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigst muligt om væsentlige problemer i forvalteren, fore-slås det istk. 5,at de sagkyndige personer straks skal give Finanstilsynet oplysninger om forhold,de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er tale omoplysninger af væsentlig betydning for forvalterens risikoprofil eller forretningsmodel, som medfø-rer en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at forvalteren vil miste sintilladelse. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet bliver orienteret straks, hvis de sagkyndigepersoner bliver opmærksomme på forhold, som tyder på, at forvalteren kan være på vej ud i øko-nomiske vanskeligheder, for eksempel på grund af væsentlige tab i en forvaltet investeringsfondeller erstatningskrav som følge af fejlagtige oplysninger i et prospekt.Det foreslåedestk. 6indebærer, at hvis der hos den sagkyndige person foreligger særlige forhold,der gør, at denne ikke kan videregive oplysningerne i forbindelse med undersøgelsen til Finanstil-synet, kan den sagkyndige i stedet videregive oplysningerne til forvalteren, som derefter skal vide-regive disse til Finanstilsynet. Det skal klart fremgå af opdraget, der ligger til grund for den uvildigeundersøgelse, at der foreligger særlige forhold, som berettiger den sagkyndige person til at videre-

give oplysningerne til forvalteren, som herefter forpligtes til at videregive disse til Finanstilsynet.Disse særlige forhold bør samtidig beskrives. Forslaget indebærer, at den sagkyndige person ek-sempelvis straks kan videregive oplysninger af væsentlig betydning, jf. stk. 5, som denne måtte bli-ve opmærksom på i forbindelse med undersøgelsen, til forvalteren, med henblik på, at forvalterenstraks videregiver oplysningerne til Finanstilsynet. Det samme gør sig gældende med den endeligeskriftlige rapport. I henhold til forslaget kan den sagkyndige person videregive en kopi af den ende-lige skriftlige rapport til forvalteren, jf. stk. 4, med henblik på, at forvalteren forpligtes til straks atvideregive denne til Finanstilsynet. Det er hensigten med forslaget til § 162, at kommunikationensom udgangspunkt skal gå direkte mellem den sagkyndige person og Finanstilsynet. Stk. 6 findersærlig anvendelse i forhold til de situationer, hvor forhold hos den sagkyndige person begrunder, atdenne ikke berettiget kan videregive oplysningerne til Finanstilsynet. Der tænkes her særlig på deundersøgelser, hvor den sagkyndige person er en advokat, som muligvis ikke vil kunne videregiveoplysningerne til Finanstilsynet uden at overskride de advokatetiske/retlige rammer. Med mulighe-den for at forvalteren kan videresende de relevante oplysninger til Finanstilsynet, kan advokaterneopretholde fortrolighedsforholdet med klienten, idet det på denne måde er forvalteren, der forpligtestil at videregive oplysningerne til Finanstilsynet. Underretningen fra den sagkyndige person til for-valteren skal ske skriftligt således, at forvalteren alene videreformidler oplysningerne fra den sag-kyndige person til Finanstilsynet. Hvis forvalteren ikke straks videregiver de oplysninger i henholdtil stk. 4 og 5, som denne modtager fra den sagkyndige person, eller hvis forvalteren redigerer i op-lysningerne, kan forvalteren straffes med bøde, jf. lovforslagets § 189.Til § 163Den foreslåede bestemmelse gennemfører sammen med andre bestemmelser artikel 48, stk. 1, iFAIF-direktivet. Bestemmelsen svarer til § 348 i lov om finansiel virksomhed og § 205 i lov ominvesteringsforeninger m.v., og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i forhold til det,der gælder for finansielle virksomheder og investeringsforeninger m.v.Den foreslåede bestemmelse regulerer Forbrugerombudsmandens kompetence i henhold til dennelov. Bestemmelsen giver i øvrigt Finanstilsynet adgang til at give påbud om berigtigelse af forhold,der strider mod god skik bestemmelsen og foretage inspektionsbesøg.Det foreslås, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider modredelig forretningsskik og god praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagebetalingaf uretmæssigt opkrævede beløb m.v. Det følger endvidere af bestemmelsen, at § 20, § 22, stk. 2,§ 23 stk. 1, § 27, stk.1 og § 28 i markedsføringsloven om bl.a. erstatningssøgsmål finder tilsvarendeanvendelse i sådanne sager, og at Forbrugerombudsmanden har hjemmel efter § 23, stk. 1, i mar-kedsføringsloven til at forhandle med de finansielle virksomheder med henblik på at opnå en even-tuel forligsmæssig løsning af sagen. Endelig kan Forbrugerombudsmanden kræve oplysninger efter§ 22, stk. 2, i markedsføringsloven med henblik på bl.a. vurderingen af mulighederne for anlæggel-se af søgsmålet og afgrænsningen heraf, f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.Det foreslåedestk. 2, 1. pkt.,indeholder en regel om, at Finanstilsynet kan give påbud om berigti-gelse af forhold udøvet i strid med kravet i lovforslagets § 18, stk. 1, nr. 1, om god skik.Det følger af det forslåedestk. 2, 2. pkt.,at Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg i filialer afforvaltere af alternative investeringsfonde for at undersøge, om disse filialer overholder lovens reg-ler om god skik i forbindelse med bl.a. markedsføringen af andele i udenlandske alternative investe-

ringsfonde. Disse filialer er under deres hjemlands tilsyn. De er dog i henhold til FAIF-direktivetforpligtet til at overholde værtslandets normer, det vil sige, at de i Danmark skal overholde reglernei lovforslagets § 18 om bl.a. god skik samt §§ 19 og 23. I overensstemmelse med FAIF-direktivetskal Finanstilsynet påse, at filialer af forvaltere af alternative investeringsfonde overholder god skikregler, og tilsynet har derfor behov for en adgang til at gå på inspektionsbesøg i filialerne. Inspekti-onen adskiller sig fra de i den foreslåede § 156 nævnte inspektioner af danske forvaltere derved, atFinanstilsynets konstatering af mulige overtrædelser af god skik regler først skal meddeles hjemlan-det med anmodning om at bringe det ulovlige forhold til ophør. Hvis filialen ikke foretager de nød-vendige ændringer, skal hjemlandsmyndigheden, som har forpligtelsen til at reagere over for filia-len, underrettes. Finanstilsynet er således som værtsland udelukkende forpligtet til at påse, om godskik reglerne m.v. er overholdt. Det fremgår i øvrigt af lovforslagets regler om grænseoverskridendevirksomhed, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der er omfattet af FAIF-direktivet, skalsende en række oplysninger, førend de kan markedsføre andele i en alternativ investeringsfond fraet andet medlemsland eller et tredjeland.Til § 164Lovforslagets § 164 svarer til § 348 a i lov om finansiel virksomhed og 206 i lov om investerings-foreninger m.v.Det foreslås istk. 1,at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynetsom led i sin virksomhed bliver bekendt med, at en forvalter af alternative investeringsfondes kun-der, eller kunder i de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, kan have lidt tab somfølge af, at forvalteren har overtrådt bestemmelser om god skik. Som eksempel på sager med tabomfattet af den foreslåede § 164, kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat for en aggressivmarkedsføring f.eks. i form af uanmodet henvendelse, hvorved en eller flere forbrugere har lidt tab.For at give Forbrugerombudsmanden mulighed for løbende at følge en sag, hvor kunderne kan havelidt tab, foreslås istk. 2,at Forbrugerombudsmanden får adgang til samtlige oplysninger i sådannesager, som Finanstilsynet behandler. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavs-hedspligt.Til § 165Lovforslagets § 165 svarer til § 349 i lov om finansiel virksomhed.Efter det foreslåedestk. 1kan Finanstilsynet pålægge en forvalter af alternative investeringsfondesledelse at lade udarbejde en redegørelse for forvalterens økonomiske stilling og fremtidsudsigter.Det er ledelsen, der har ansvaret for, at redegørelsen er forsvarlig og fyldestgørende. Finanstilsynetspåbud skal påtegnes af forvalteren af alternative investeringsfondes øverste ledelsesorgan, direktion,ekstern revision og interne revisions chef.Bestemmelsen vil være relevant i tilfælde, hvor en forvalter af alternative investeringsfondes virk-somhed drives inden for lovgivningens rammer, men der er grund til at antage, at den økonomiskesituation er sådan, at forvalteren kan få problemer i fremtiden. Redegørelsen har til formål at uddy-be og specificere forvalterens økonomiske forhold og fremtidsudsigter til brug for såvel forvalterensledelse som Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Redegørelsen kan f.eks. udarbejdes af et konsu-

lent/managementfirma eller af forvalterens direktion. Ledelsen kan endvidere anmode forvalterenseksterne revisor om at udarbejde redegørelsen.Redegørelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af forvalterens økonomiske stilling og en begrun-det angivelse af den forventede økonomiske udvikling i de kommende år. Heri kan eksempelvisindgå en beskrivelse af forvalterens indtjening, omkostninger, tabsrisici, hensættelser m.v. Der skalogså i redegørelsen indgå en vurdering af forvalteren af alternative investeringsfondes fremtidsmu-ligheder med forslag til, hvilke initiativer der bør foretages under hensyn til den forventede, øko-nomiske udvikling. Dette kan f.eks. være tiltag over for forvaltede alternative investeringsfondemed en risikofyldt eller på anden måde svag stilling og foranstaltninger til forbedring af indtjenin-gen. I redegørelsen vil der endvidere kunne stilles forslag om ændringer i ledelsen, forslag om atsøge fusion med en anden forvalter eller investeringsforvaltningsvirksomhed samt ændringer i drif-ten og organisationen m.v.Efter det foreslåedestk. 2skal redegørelsen være vedlagt en udtalelse fra forvalterens eksterne revi-sor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af forvalterens eksterne revisor, og forelæg-ges forvalterens øverste ledelsesorgan til godkendelse. Redegørelsen skal indsendes til Finanstilsy-net til orientering. Påbud kan udstedes både over for enkelte forvaltere og sammenslutninger af for-valtere.Til § 166Lovforslagets § 166 gennemfører sammen med andre bestemmelser artikel 48, stk. 1, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen svarer til § 350 i lov om finansiel virksomhed.Efter det foreslåede§ 166, stk. 1, nr. 1,vil Finanstilsynet kunne give en forvalter af alternative inve-steringsfonde et påbud, hvis der er en konkret fare for de forvaltede alternative investeringsfondes,investorerne i de forvaltede alternative investeringsfondes eller andre investorers økonomiske inte-resser. Dette gælder også selv om forvalteren opfylder de almindelige kapitalkrav i loven.Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis de forvaltede alternative investeringsfondes, investorerne ide forvaltede alternative investeringsfondes eller andre investorers økonomiske interesser er i kon-kret fare, f.eks. som følge af at forvalteren ikke har ført en forsvarlig drift. Bestemmelsen kan såle-des alene anvendes, når interesserne for den nævnte personkreds er i fare, mens hensyn til forvalte-rens medarbejdere, kapitalejere og kreditorer ikke kan danne baggrund for et påbud.Finanstilsynet kan endvidere efter det forslåedestk. 1, nr. 2,påbyde nødvendige foranstaltninger,hvis der er risiko for, at forvalterens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvik-ler sig således, at forvalteren mister tilladelsen. Dette kan ske, hvis der er betydelig risiko for, atbestemte forhold fortsætter eller indtræffer, f.eks. fortsat urentabel drift, tab på investeringer ellernegativ udvikling i enkelte investeringsfonde, og at disse forhold vil kunne indebære, at forvalterenikke vil opfylde kapitalkravene i denne lov.Bestemmelsen giver mulighed for, at en forvalters forhold bringes i orden, mens forvalteren stadigopfylder denne lovs krav til kapitalforhold m.v. Forslaget giver Finanstilsynet mulighed for at til-passe et påbud efter den konkrete forvalters forhold. Finanstilsynets påbud skal konkretiseres såtilstrækkeligt, at forvalterens ledelse reelt har mulighed for at opfylde påbuddet, og der er klarhedover, hvornår påbuddet er opfyldt. Omvendt skal det være op til den relevante forvalters ledelse at

udfylde de givne rammer for, hvorledes et påbud opfyldes. Påbuddet skal videre forelægges for DetFinansielle Virksomhedsråd, jf. den foreslåede § 155, da et påbud i medfør af bestemmelsen altidvil have videregående betydelige følger for forvalteren.Forvalteren af alternative investeringsfonde skal ifølge bestemmelsen have en frist til at foretage denødvendige foranstaltninger. Det er ikke et krav, at der varsles, inden der gives et påbud med enfrist til gennemførelse. Varsling skal dog i videst muligt omfang anvendes, hvis det ikke medføreren øget risiko for, at tilladelsen skal inddrages.Som eksempler på påbud kan nævnes forhøjelse af kapitalkrav generelt, forhøjelse af kapitalkrav påenkelte aktiviteter, afdækning af risici på særskilte områder, f.eks. operationelle risici, markeds risi-ci eller valuta risici og tegning af nødvendig forsikring, dvs. reduktion af risici for egen regning.For så vidt angår de forvaltede alternative investeringsfonde, vil disse næppe blive udsat for enøkonomisk fare på grund af forvalterens forringede økonomiske stilling, idet de alternative investe-ringsfondes likvide midler og værdipapirer henholdsvis indestår og opbevares af en depotsitar, somogså fører kontrol med ejerforholdene til de alternative investeringsfondes reale aktiver. Forvalterenopbevarer således ikke midler fra de alternative investeringsfonde. De forvaltede alternative inve-steringsfonde kan dog blive udsat for den fare, at forvalteren på grund af sin forringede økonomiskestilling ikke har den nødvendige minimumskapital og derfor må afvikles.Det foreslåedestk. 2indebærer, at Finanstilsynet kan inddrage forvalterens tilladelse, hvis forvalte-ren ikke har efterlevet tilsynets påbud. Ved inddragelse af en forvalter af alternative investerings-fondes tilladelse skal almindelige principper om proportionalitet iagttages. Derudover skal en min-dre indgribende foranstaltning vurderes at være utilstrækkelig. Finanstilsynets afgørelse vil kunneindbringes for Erhvervsankenævnet, der i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage har opsættendevirkning.En forvalter af alternative investeringsfonde, som ikke har tilladelse, skal som udgangspunkt foran-stalte virksomheden afviklet.Til § 167Den foreslåede§ 167gennemfører sammen med andre bestemmelser artikel 48, stk. 1, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen svarer til § 351 i lov om finansiel virksomhed og § 207 i lov om investe-ringsforeninger m.v. og skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2, jf. stk. 1, hvorefter etmedlem af ledelsen skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed for at varetage hvervetsom medlem af det øverste ledelsesorgan henholdsvis direktionen. Der henvises til bemærkningernetil lovforslagets § 13. Der tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finan-siel virksomhed og § 207 i lov om investeringsforeninger m.v.Finanstilsynet er efter FAIF-direktivet og gennemførselsregler som forventes udstedt i medfør herafforpligtet til løbende at påse, at medlemmer af en forvalter af alternative investeringsfondes ledelselever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have pas-sende midler til at sikre, at disse krav overholdes.Efter det foreslåedestk. 1kan Finanstilsynet kræve, at forvalteren afsætter et medlem af direktio-nen, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 13. Efterkommer forvalteren ikke

Finanstilsynets påbud om at afsætte medlemmet af direktionen kan Finanstilsynet i henhold til denforeslåede § 190, stk. 3, pålægge medlemmerne af forvalterens øverste ledelsesorgan daglige ellerugentlige tvangsbøder. Hermed har Finanstilsynet et tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivtindgreb over for en forvalter.Finanstilsynet får efter forslaget endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for medlemmer afdet øverste ledelsesorgan i forvaltere, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, vedat påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Det er mindre indgribende over for forvalteren ogdens fortsatte drift end at inddrage forvalterens tilladelse. Efterlever medlemmet af det øverste le-delsesorgan ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med bøde, jf. lovforsla-gets § 189.Det er forventningen, at forvalteren selv griber ind over for det medlem af direktionen eller detmedlem af det øverste ledelsesorgan, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at be-stride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i detilfælde, hvor forvalteren mod forventning ikke selv har afsat det pågældende medlem af direktio-nen, eller det pågældende medlem af det øverste ledelsesorgan ikke har nedlagt sit hverv.Inden Finanstilsynet påbyder en forvalter at afsætte et medlem af den direktionen eller påbyder etmedlem af det øverste ledelsesorgan at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvalt-ningsloven foretages en partshøring af forvalteren og af det medlem ledelsen, som påbuddet rettersig mod. I den fase vil det øverste ledelsesorgan have mulighed for af egen drift at afsætte et med-lem af direktionen. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelæggesspørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principielkarakter, jf. lovforslagets § 155.Det foreslåedestk. 1vedrører den situation, hvor et medlem af direktionen ikke længere opfylderkravene til egnethed og hæderlighed i det foreslåede § 13, stk. 2. Det foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1,omhandler det tilfælde, hvor et medlem af ledelsen ikke længere opfylder kravene til egnethed oghæderlighed fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lovom forvaltere af alternative investeringsfonde eller anden finansielle lovgivning, og der som følgeheraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvar-lig vis. Det foreslåede § 13, stk. 2, omhandler endvidere om de tilfælde, hvor ledelsesmedlemmettages under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering, jf. lovforslagets § 13, stk. 2,nr. 2, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har ellerdeltager i driften af, har påført forvalteren tab eller risiko for tab, jf. det foreslåede § 13, stk. 2, nr. 3,samt de situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågælden-de ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, jf. det foreslåede § 13, stk. 2, nr. 4.Det foreslåedestk. 2giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud om at nedlægge sithverv direkte til et medlem af det øverste ledelsesorgan i de tilsvarende situationer, som er angivet istk. 1. Finanstilsynet skal fastsætte en frist for, hvornår medlemmet skal have nedlagt sit hverv.Det foreslåedestk. 3giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en forvalter af alternative investe-ringsfonde midlertidigt at fjerne et medlem af direktionen eller påbyde et medlem af den øversteledelse midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst mod med-lemmet af den daglige ledelse i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne forslåede loveller anden finansiel lovgivning, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udste-

delse af et påbud efter det foreslåede stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende og at domfæl-delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i det foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1. Dettager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til deforvaltede alternative investeringsfonde og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerneom egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmed-lem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører forvalteren, deforvaltede alternative investeringsfonde eller investorerne i disse, skade. Finanstilsynets reaktion vilderfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmed-lem har begået et strafbart forhold.Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af det foreslåede stk. 3,skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommendeover for hensynet til den pågældendes retssikkerhed. Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en per-son opfylder betingelserne for at være medlem ledelsen i en forvalter af alternative investeringsfon-de, hvor denne midlertidigt er fjernet fra forvalterens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelsemed afgørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af denne bestemmelse, at man iforbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til atudøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at derforetages et samlet opgør med retsforfølgelse af en lovovertrædelse.Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethedog hæderlighed i det foreslåede § 13, stk. 2, jf. stk. 1 men der ved en fejl ikke sker pådømmelse afspørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse. Sker der i en straffesagikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterføl-gende kunne prøves ved domstolene. Det kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til forval-teren, jf. det foreslåede stk. 1, eller et påbud direkte til personen, jf. det foreslåede stk. 2, og densom påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåedestk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmåltestraf, sådan som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samti-dig med afgørelse af straffesagen.Det foreslåedestk. 4bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af det foreslåedestk. 2, som følge af en vurdering efter den foreslåede § 13, hvor længe påbuddet finder anvendelse.Man vil således ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gælds-sanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på enkonkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller ind-til videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse.Finanstilsynets afgørelser kan påklages til Erhvervsankenævnet af forvalteren eller det medlem afdet øverste ledelsesorgan, som påbuddet retter sig imod, jf. den foreslåede § 188.Det foreslåedestk. 5bestemmer, at et påbud om, at en forvalter skal afsætte et medlem af direktio-nen eller et påbud om, at et medlem af det øverste ledelsesorgan skal nedlægge sit hverv, af retssik-kerhedsmæssige grunde også kan prøves ved domstolene. I givet fald skal den person, som påbud-det vedrører, indgive anmodning herom til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddeltden pågældende. Det foreslås, at Finanstilsynet skal have ansvaret for at indbringe sagen for dom-stolene, og at det skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagelsen af anmodningen. Der stillesingen formkrav til anmodningen. Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen

for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, fordi det vil stride modhensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældendeunder sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen versererfor retten.Det foreslåedestk. 6bestemmer, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgningat tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling, an-søger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres dersom udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 5. Det indebærer, at ansø-geren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at ved-kommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet. Det er ikke muligt at begære et afslag påat omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære etafslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er gået mindst5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstetet afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for atkræve at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En person, som har modtaget et afslag påsin ansøgning, vil til enhver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.I medfør af den foreslåede § 190, stk. 3, vil Finanstilsynet kunne pålægge medlemmerne af detøverste ledelsesorgan for en forvalter, som ikke efterkommer et påbud om at afsætte et medlem afdirektionen i henhold til stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., tvangsbøder indtil det sker.Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det istk. 7,at Finanstilsynet fortsat fårmulighed for at inddrage tilladelsen til en forvalter, hvis forvalteren ikke efterkommer et påbud omat afsætte et medlem af direktionen. Endvidere vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for at ind-drage forvalterens tilladelse, hvis et medlem af det øverste ledelsesorgan ikke efterkommer et afFinanstilsynet udstedt påbud.Til § 168Den forslåede§ 168svarer til § 352 i lov om finansiel virksomhed og § 208 i lov om investerings-foreninger m.v. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at foretage tværgående undersø-gelser af det finansielle marked. Undersøgelserne har ikke sammenhæng med de lignende undersø-gelser, som konkurrencemyndighederne foretager. Dog skal det sikres, at der ikke på samme tidforetages ensartede undersøgelser uafhængigt af hinanden.Undersøgelserne kan vedrøre gennemsigtigheden på hele det finansielle marked. Finanstilsynet kansom hidtil selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af deforeslåede undersøgelser. Forvaltere af alternative investeringsfonde der er omfattet af en undersø-gelse, skal i overensstemmelse med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne før en eventu-el offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentliggørelse af de tekniske beregninger ogmetoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder. Forvalterne har ligeledes krav på at fåoptaget kortfattede bemærkninger til konklusionen af undersøgelsen i forbindelse med offentliggø-relse af denne, hvis bemærkningerne er modtaget inden for en af Finanstilsynet fastlagt tidsfrist.Til § 169

Bestemmelsen er udarbejdet på grundlag af § 354 i lov om finansiel virksomhed og § 210 i lov ominvesteringsforeninger m.v. Foruden de generelle videregivelsesregler i det forslåede § 169, stk. 3-7, indeholder lovforslaget også regler om videregivelse af oplysninger i §§ 177-179.Det foreslåedestk. 1indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt og svarer til § 354,stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.Som følge af den særlige tavshedspligt, som det foreslås at pålægge Finanstilsynet i bestemmelsen,er adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager begrænset i henhold til § 14, 1. pkt., i lov om of-fentlighed i forvaltningen.Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i virksomheder, som Finanstilsynet har indgåetkontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, er omfattet af bestemmelsenom tavshedspligt. Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparati-on og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at overordnede myndigheder (ministerier) i forskellige landeudveksler oplysninger om koncernforbundne virksomheder som et led i en krisestyring.Efter det foreslåedestk. 2ophæves Finanstilsynets tavshedspligt ikke, selvom den, som tavsheds-pligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Detforeslåede stk. 2 svarer til § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte fortrolige oplysningerom forvalteres og de alternative investeringsfondes kunder. Hertil kommer et ønske om af konkur-rencemæssige grunde at beskytte forvalternes forretningsmæssige forhold. Finanstilsynets tavs-hedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få allenødvendige oplysninger i en given sag, må forvalterne og de forvaltede alternative investeringsfon-de kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Da de fortrolige oplys-ninger i langt overvejende grad vedrører de forvaltede alternative investeringsfonde, vil det væremest korrekt og sikrest, at det er den pågældende forvalter eller investeringsfond selv, der meddeleroplysningerne til tredjemand. Oplysninger om de alternative investeringsfondes investorer kan kunvideregives med disses samtykke.Det foreslåedestk. 3præciserer, at oplysninger vedrørende tilsynet med god skik og en række inve-storbeskyttelsesregler ikke er omfattet af Finanstilsynets generelle tavshedspligt. Finanstilsynet hardermed mulighed for at oplyse, om det vil tage en sag op i forhold til en konkret forvalter. Finanstil-synet kan ligeledes gå ind i en offentlig debat om en konkret sag og korrigere eventuelle fejlagtigeoplysninger eller misforståelser i pressen.Finanstilsynets lempede tavshedspligt på de udvalgte områder har til hensigt at øge offentlighedenog åbenheden vedrørende disse områder. Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejdeefter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Finanstilsynetslempede tavshedspligt på de nævnte områder indebærer, under forudsætning af overholdelse af reg-lerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. nedenfor, at Finanstilsynet kan udtale sig til of-fentligheden om, hvorvidt en konkret sag behandles i Finanstilsynet og eksempelvis udlevere enkopi af Finanstilsynets brev til forvalteren eller af den endelige afgørelse i sagen til en journalist. I

forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, menikke hvordan sagen forventes afgjort.Efter § 2, stk. 2, i markedsføringsloven finder markedsføringsloven ikke anvendelse på sager vedrø-rende finansielle virksomheders overtrædelse af regler om god markedsføringsskik og vildledning,når der af erhvervs- og vækstministeren er udstedt regler på dette område. Derimod finder markeds-føringslovens regler bl.a. om sammenlignende reklame, adgangen til at anvende lodtrækning ogpræmiekonkurrencer som salgsfremmende foranstaltning og lovens regler om erhvervshemmelig-heder anvendelse på finansielle virksomheder.Da Finanstilsynet ikke har en særlig tavshedspligt vedrørende god skik, kan Finanstilsynet videre-give oplysninger fra sager om god skik, som Forbrugerombudsmanden finder nødvendige for sintilsynsvirksomhed. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden har over-sendt en sag til Finanstilsynet, fordi sagen henhører under Finanstilsynets regelsæt, men hvor For-brugerombudsmanden har behov for at kende afgørelsens indhold af hensyn til koordineringen mel-lem de to regelsæt.Ligeledes har Finanstilsynet mulighed for af egen drift at orientere Forbrugerombudsmanden omkonkrete sager, som vedrører tilsynet med god skik. Udveksling af oplysninger mellem de to myn-digheder er også nødvendig for at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at vurdere behovetfor at anlægge kollektive søgsmål mod virksomheder efter reglerne herom i retsplejeloven. Såfremtder i disse tilfælde måtte være tavshedsbelagte oplysninger, jf. § 27 i forvaltningsloven, kan sådan-ne oplysninger alligevel videregives til en anden forvaltningsmyndighed i overensstemmelse medreglerne i § 28 i forvaltningsloven og persondataloven.Enhver kan få udleveret oplysninger om tilsynet med god skik m.v. dog med de undtagelser, derfølger af kapitel 3 i offentlighedsloven. Blandt disse undtagelser kan bl.a. nævnes oplysninger, derikke er af faktuel karakter i interne arbejdsdokumenter, oplysninger om enkeltpersoners private for-hold, herunder økonomiske forhold, samt forhold af væsentlig økonomisk betydning for en personeller en forening. Der kan meddeles aktindsigt i de oplysninger, som Finanstilsynet ligger inde med,uanset om sagen stadig er under behandling, eller om sagsbehandlingen er afsluttet. Derimod giveroffentlighedsloven ikke mulighed for løbende aktindsigt i oplysninger, som måtte tilgå en sag.Da aktindsigten er knyttet til bestemte typer oplysninger, og ikke til sagstyper, vil der være aktind-sigt i oplysningerne, uanset om de findes i en sag, som udelukkende vedrører god skik, eller i andreaf Finanstilsynets sager. Såfremt der f.eks. ønskes aktindsigt i oplysninger, som findes i en tilsyns-sag, som i øvrigt ikke vedrører god skik, vil oplysningerne vedrørende god skik blive ekstraheret fradenne sag og udleveret, mens resten af sagen vil være omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.Når Finanstilsynet anmoder en forvalter om en redegørelse, vil tilsynet sædvanligvis angive de rele-vante bestemmelser i denne lov, som vil være tema for redegørelsen. Forvalteren vil heraf kunneudlede, om de oplysninger, som forvalteren efterfølgende afgiver til Finanstilsynet, vil kunne udle-veres i forbindelse med en begæring om aktindsigt. Ligeledes vil Finanstilsynet, når det foretager eninspektion, som specifikt vedrører god skik-reglerne, særligt gøre forvalteren opmærksom på, atmateriale, som sendes til tilsynet, og oplysninger, som afgives, vil være omfattet af aktindsigt medde undtagelser, der følger af § 12 i offentlighedsloven.

Når Finanstilsynet træffer afgørelse i sager om god skik og de øvrige investorrettede bestemmelser,vurderer Finanstilsynet, om forvalterne overholder de offentligretlige adfærdsregler. Derimod be-handler Finanstilsynet ikke konkrete tvister mellem en investor og en forvalter eller en alternativinvesteringsfond. Det er også forklaringen på, hvorfor de sager, som Finanstilsynet behandler, ty-pisk ikke vil indeholde oplysninger om konkrete investorforhold. Det kan dog ikke udelukkes, atder i visse sager findes sådanne oplysninger, f.eks. fordi investoren selv har sendt dem til Finanstil-synet, eller fordi forvalteren i en redegørelse til Finanstilsynet har kommenteret en konkret sag, somhar givet Finanstilsynet anledning til at undersøge forvalterens praksis på et konkret område.Hvis der søges aktindsigt i en sag, som indeholder oplysninger om konkrete investorforhold, vilFinanstilsynet i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsbegæringen skulle tage stilling til, omdisse oplysninger kan udleveres.Drejer det sig som oplysninger om en investors økonomiske forhold, vil disse oplysninger ikkekunne udleveres, fordi der ikke er aktindsigt i enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiskeforhold, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven.Oplysninger om juridiske personer, og dermed om virksomheders økonomiske forhold, vil skulleudleveres i et vist omfang, da offentlighedsloven kun undtager aktindsigt i oplysninger, som er afvæsentlig økonomisk betydning for forvalteren, såsom erhvervshemmeligheder.Modtager Finanstilsynet en begæring om aktindsigt, som vil indebære, at der udleveres oplysningerom forvaltere eller investorer, vil Finanstilsynet i overensstemmelse med Folketingets Ombuds-mands praksis i sager om aktindsigt i oplysninger vedrørende privatpersoner eller juridiske perso-ner, indhente en udtalelse fra den pågældende investor eller forvalter. Såfremt spørgsmålet om,hvorvidt der kan meddeles aktindsigt i konkrete oplysninger, er af principiel karakter, vil Finanstil-synet forelægge sagen for Det Finansielle Virksomhedsråd, jf. dette forslags § 155.Samme procedure vil blive fulgt, hvis der ønskes aktindsigt i oplysninger om en bestemt forvaltersoverholdelse af god skik. I sådanne tilfælde kan der være oplysninger, f.eks. om hvordan forvalterenhar organiseret sig eller om forvalterens støttefunktioner, som kan have en sådan karakter, at de eraf væsentlig økonomisk betydning for forvalteren og dermed ikke omfattet af adgangen til aktind-sigt, jf. § 12 i offentlighedsloven.En anmodning om aktindsigt skal efter § 16, stk. 2, i offentlighedsloven behandles inden for 10 da-ge. Såfremt der ikke kan træffes afgørelse inden for denne tidsfrist, skal ansøgeren have oplyst,hvornår der kan træffes afgørelse i sagen. Som eksempler på tilfælde, hvor 10 dages fristen for-mentlig ikke vil kunne overholdes, kan nævnes de sager, hvor Finanstilsynet skal indhente en udta-lelse fra en person eller virksomhed, inden der gives aktindsigt i oplysninger om den pågældende.Det vil heller ikke være tilfældet i sager af principiel karakter, hvor Fondsrådet eller Det FinansielleVirksomhedsråd skal inddrages i afgørelsen af, om der kan meddeles aktindsigt, og hvor udkastet tilrådets afgørelse skal i partshøring efter reglerne herom.Spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives aktindsigt, afgøres af Finanstilsynet. Da den almindeligerekursinstans for afgørelser i sager om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed er Erhvervsankenævnet,vil en eventuel klage over afslag på aktindsigt skulle indbringes for Erhvervsankenævnet. Det gæl-der både de tilfælde, hvor begæringen om aktindsigt vedrører oplysninger, som indgår i en forvalt-ningsretlig afgørelse, som Finanstilsynet har truffet, og de tilfælde hvor begæringen vedrører oplys-

ninger, som indgår i en sag, hvor Finanstilsynet enten har besluttet ikke at tage en sag op, eller efteren undersøgelse ikke har fundet, at der foreligger en overtrædelse.Det er hensigten, at anvendelsen af bestemmelsen skal svare til anvendelsen af § 354, stk. 3, i lovom finansiel virksomhed, og § 210, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslås istk. 4,at Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfat-tende form kan offentliggøre fortrolige oplysninger. Det er en forudsætning for offentliggørelsen, atden enkelte forvalter ikke kan identificeres. Det foreslåede stk. 4 svarer til § 354, stk. 4, i lov omfinansiel virksomhed.I det foreslåedestk. 5er der mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til brug for en civilretssag, når en forvalter er erklæret konkurs. Det fremgår særskilt af det foreslåede stk. 5, at Finans-tilsynet under visse omstændigheder kan videregive fortrolige oplysninger til parterne i en civilretssag. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i det foreslåede stk. 7opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende. Oplysninger om enkelt-personers forhold kan ikke videregives. Fortrolighed med hensyn til oplysninger om tredjemand,der medvirker i forsøg på at redde en forvalter, gælder også efter, at denne medvirken er ophørt. Detforeslåede stk. 5 svarer til § 354, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.I det foreslåedestk. 6er der mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til brug for en civilretssag, når en alternativ investeringsfond er erklæret konkurs, herunder oplysninger om den forval-ter, der forvaltede fonden, i det omfang oplysningerne vedrører fonden. Det fremgår særskilt af detforeslåede stk. 6, at Finanstilsynet under visse omstændigheder kan videregive fortrolige oplysnin-ger til parterne i en civil retssag. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til dei det foreslåede stk. 7 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende.Oplysninger om enkeltpersoners forhold kan ikke videregives. Fortrolighed med hensyn til oplys-ninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde en forvalter, gælder også efter, at dennemedvirken er ophørt.Det foreslåedestk. 7indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregivefortrolige oplysninger. Bestemmelsen er opbygget på den måde, at fortrolige oplysninger, der kanvideregives til danske myndigheder med flere, opregnes i de foreslåede nr. 1-14. Hjemlen til at vi-deregive fortrolige oplysninger, der kan videregives til myndigheder m.v. i et EU/EØS-land, frem-går af de foreslåede nr. 15 og 16.Efter det foreslåedenr. 1kan fortrolige oplysninger videregives mellem Finanstilsynet, Fondsrådetog Det Finansielle Virksomhedsråd. Baggrunden herfor er, at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegi-alt råd. På området for regnskabskontrol optræder Fondsrådet som en selvstændig myndighed, hvor-for rådet bør have mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til Finanstilsynet. For såvelFondsrådet som Det Finansielle Virksomhedsråd kan der kun være tale om at videregive oplysnin-ger vedrørende forvaltere, der er underlagt Fondsrådets henholdsvis Det Finansielle Virksomheds-råds kompetence i henhold til loven. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 354, stk. 6, nr. 1, i lovom finansiel virksomhed.Det foreslås inr. 2-7,at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder,ministeren som led i dennes overordnede tilsyn, administrative myndigheder og domstole, som be-handler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, parlamentariske

kommissioner nedsat af Folketinget og undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henholdtil lov om undersøgelseskommissioner. De foreslåede nr. 2-7 svarer til § 354, stk. 6, nr. 2-7, i lovom finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 8,hvorefter fortrolige oplysninger kan videregives til Statsrevisorerne og Rigsre-visionen, svarer til § 354, stk. 6, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslås inr. 9,at hvis Finanstilsynet vurderer, at en forvalter kan komme i problemer i forholdtil opfyldelse af kravene til kapital eller andre bestemmelser, som vil kunne medføre, at Finanstilsy-net inddrager virksomhedens tilladelse, kan der være behov for, at Finanstilsynet igangsætter for-skellige drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på at finde en løsningaf forvalterens situation. Sådan et arbejde ligger uden for Finanstilsynets sædvanlige tilsynsvirk-somhed, og når Finanstilsynet vurderer, at en forvalteren er i økonomiske vanskeligheder, kan Fi-nanstilsynet anmode erhvervs- og vækstministeren om et mandat til at føre drøftelser med interesse-rede parter og interessenter m.v. med henblik på en løsning af virksomhedens situation. Mandatetindhentes før, Finanstilsynet deltager i håndteringen af en nødlidende forvalter.Det er ikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er en forvalter af alternative investe-ringsfonde eller en finansiel virksomhed. Efter bestemmelsen er det endvidere muligt at videregivefortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelsetil disse interessenter sker som led i den praktiske håndtering af den kriseramte finansielle virksom-hed og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.Det er et krav for anvendelse af den gældende bestemmelse, at Finanstilsynet skønner, at forvalterenikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af dennelov, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse tilat forvalte alternative investeringsfonde. Det kan imidlertid være tidskrævende for de potentieltovertagende forvaltere af alternative investeringsfonde eller andre virksomheder at få den nødven-dige indsigt i og overblik over den nødlidende forvalters engagementer.Formålet med tavshedspligten, er hensynet til borgerens og virksomhedens retssikkerhed, herunderden grundlæggende interesse borgeren og virksomheden har i, at oplysninger om deres private ogøkonomiske forhold ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Derudover er der også et konkur-rencehensyn at tage over for virksomheden. Hvis Finanstilsynet kan udlevere fortrolige oplysningerpå et meget tidligt stadie, kan der være en risiko for, at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplys-ninger om en virksomhed, som ikke ender med at blive afviklet. Dette bevirker, at de potentieltovertagende virksomheder kommer i besiddelse af fortrolige og konkurrencefølsomme oplysningerom en virksomhed, som de konkurrerer med.Det forslås, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til en virksomhed i de situatio-ner, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Dette medfører,at Finanstilsynet bemyndiges til at videregive fortrolige oplysninger til en potentielt overtagendevirksomhed m.v. i de tilfælde, hvor der en forvalter ikke lever op til kravene om kapital, eller andretilfælde, der kan føre til, at Finanstilsynet kan tilbagekalde tilladelsen.Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerneefter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne. Det følger desuden af det foreslåede§ 169, stk. 8, at modtageren af oplysningerne undergives tavshedspligten i det foreslåede § 169,stk. 1.

Bestemmelsen gør det også muligt for Finanstilsynet f.eks. at videregive fortrolige oplysninger tilkonkurrencemyndighederne i Danmark. Dette kan ske f.eks. i forbindelse med reglerne om fusions-kontrol, hvor der kan være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de implicerede virk-somheder til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid virksomhederne selv,der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante, herunderfortrolige, oplysninger.Det foreslåedenr. 10svarer til § 354, stk. 6, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, atdet bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til kurator, skifteretten ogandre myndigheder, der medvirker ved forvalterens likvidation, konkursbehandling eller lignendeprocedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en forvalters regnskaber.Det foreslåedenr. 11svarer til § 354, stk. 6, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, atdet i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til institutioner, der forvalterindskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af, at oplysningerne ernødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.Det foreslåedenr. 12svarer til § 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, atdet i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks Nationalbank,udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Central-bank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nød-vendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle sy-stems stabilitet.Det foreslåedenr. 13svarer til § 354, stk. 6, nr. 25, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, atdet i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til told- og skatteforvaltningen isager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.Det foreslåedenr. 14svarer til § 354, stk. 6, nr. 26, i lov om finansiel virksomhed. Der foreslås, atdet i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til Revisortilsynet og Revisor-nævnet til varetagelsen af deres opgaver.Det foreslåedenr. 15svarer til § 354, stk. 6, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed. Der foreslås, atdet i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministre med ansvar for denfinansielle lovgivning i andre EU/EØS-lande i de situationer, hvor der er tale om krisehåndtering afen forvalter, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentlig betydning for denfinansielle stabilitet i et andet EU/EØS-land.Ved krise forstås en situation, hvor en forvalter ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kunneleve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor forvalteren – hvis denikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold tillovforslaget.I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregiveinformation til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande.

Den foreslåede ændring vil indebære, at erhvervs- og vækstministeren bl.a. får mulighed for at drøf-te mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre.Det foreslås på denne baggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har etgrænseoverskridende element, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene iEU/EØS-lande.Det foreslås inr. 16,at det skal være muligt at videregive fortrolige oplysninger til EU-Kommissionen, hvis der er tale om oplysninger nævnt i § 180, stk. 5. Det foreslås endvidere, at detskal være muligt at videregive fortrolige oplysninger til ESMA og ESRB og organer etableret afdisse myndigheder. Bestemmelsen er bl.a. nødvendig for, at Finanstilsynet kan overholde de samar-bejdspligter, som Finanstilsynet har i forhold til de nationale tilsynsmyndigheder i henhold tilFAIF-direktivet.Det foreslåedenr. 17fastlægger kredsen af myndigheder, organer og personer i EU/EØS-lande, tilhvilke der kan videregives fortrolige oplysninger.Det foreslåedenr. 18fastlægger kredsen af myndigheder, organer og personer i tredjelande, somkan modtage fortrolige oplysninger på baggrund af en samarbejdsaftale. Videregivelse i henhold tilnr. 18 kan kun ske, såfremt betingelserne som anført i stk. 10 og 11 overholdes.Efter det foreslåedestk. 8bliver den, der modtager oplysninger fra Finanstilsynet, efter forslagenetil stk. 5-7 omfattet af tilsynets tavshedspligt, i det omfang der er tale om fortrolige oplysninger.Bestemmelsen svarer til § 354, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bestemmelseindebærer i overensstemmelse med bestemmelsen i § 354, stk. 7, i lov om finansiel virksomhedikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Bestemmelsen har derforbl.a. ingen indflydelse på en forsvarers ret til at blive gjort bekendt med sagens materiale, jf. hervedden foreslåede bestemmelse i stk. 7, nr. 2.Efter det foreslåedestk. 9kan fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 16, uansettavshedspligten udveksles direkte mellem på den ene side ESMA og på den anden side ESRB samtmellem organer etableret af disse myndigheder. Det foreslåede stk. 9 svarer til § 354, stk. 8, i lovom finansiel virksomhed.Det foreslåedestk. 10forudsætter, at modtageren af oplysninger efter stk. 7, nr. 18, er underlagt entavshedspligt, der mindst svarer til den, der gælder i henhold til det foreslåede stk. 1. Finanstilsynetkan således kun videregive oplysninger til de angivne myndigheder, organer og personer i tredje-lande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Derudoverforudsættes det, at den myndighed m.v., der modtager oplysningerne, alene må anvende de fortroli-ge oplysninger ved varetagelsen af sine opgaver og at videregivelsen sker på baggrund af en inter-national samarbejdsaftale. og at de myndigheder, der modtager oplysninger, er underlagt en pligt tilikke at videregiver disse, medmindre Finanstilsynet skriftligt har givet tilladelse til videregivelsen. .Endelig er det en betingelse, at de i kapitel 4 nævnte betingelser i lov nr. 429 af 31. maj 2000 medsenere ændringer om behandling af personoplysninger er opfyldt. § 169, stk. 10, nr. 4, implemente-rer artikel 52 i FAIF-direktivet.

Efterstk. 11kan videregivelse, efter stk. 7, nr. 18, af oplysninger, der hidrører fra et andet EU/EØS-land, kun ske, såfremt det pågældende lands kompetente myndigheder, som har afgivet dem, hargivet deres udtrykkelige samtykke til videregivelsen.Til § 170De foreslåede § 170 svarer til § 354 a i lov om finansiel virksomhed og § 211 i lov om investerings-foreninger m.v.Det foreslås, at afgørelser truffet i medfør af lovforslagets § 154, stk. 1, 2. pkt., og § 155, stk. 2, nr.1, som udgangspunkt skal offentliggøres med angivelse af den/de involverede forvalteres navn. Derkan alene ske offentliggørelse af navnet på en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøresafgørelser med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at etmedlem af det øverste ledelsesorgan ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlig-hed, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af forvalterens navn forudsætter, at Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrå-det har truffet en egentlig forvaltningsretlig afgørelse. Det vil sige, at de to råd som de kompetentemyndigheder på området har tilkendegivet, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende tilfæl-de. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet, ligesom i den øvrige finansielle lovgivning, skal of-fentliggøre de afgørelser og beslutninger om at oversende sager til politimæssig efterforskning, somforetages efter delegation fra Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd. Det vurderes, atoffentliggørelse af sager, som falder under rådets kompetence, altid vil have en interesse for denævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne på værdipapirhandelsmarkedet.Fondsrådet har i særlige tilfælde delegere en del af sin kompetence til Finanstilsynet. Delegationenkan omfatte overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning. Finanstilsynet anser altiden politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interesse for aktørerne på de fi-nansielle markeder. Det ønskes derfor bl.a. med den foreslåede bestemmelse at ligestille offentlig-gørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning af Finanstilsynet efter delegationfra Fondsrådet og de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning direkte af Fondsrådet.Endvidere tjener offentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages af Finanstil-synet efter delegation, et væsentligt præventivt formål. Således sender politianmeldelser i sager omeksempelvis manglende tilladelse til at drive virksomhed efter denne lov et vigtigt præventivt sig-nal. Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Fondsrådet og de afgørelser og politi-anmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter en klar og utvetydig delegation.Med ligestillingen af de to situationer vil Finanstilsynets afgørelser og beslutninger om at overgiveen sag til politimæssig efterforskning, som foranstaltes efter delegation fra Fondsrådet være under-givet de samme processuelle regler, som de afgørelser og beslutninger om at overgive en sag tilpolitimæssig efterforskning, som Fondsrådet selv træffer. Oversendelse af sager til politimæssigefterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan ankes. Endvidere kan der ikke ske offent-liggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, eller hvis offentliggørelsen vil kunne skade enpolitimæssig efterforskning. Det forudsættes i denne forbindelse, at en offentliggørelse af en beslut-ning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevantepolitimyndighed.

Offentliggørelse af en afgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efter-forskning indebærer ikke, at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet af Finanstilsynetstavshedspligt, og der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt i sagens doku-menter. Den offentliggjorte afgørelse vil indeholde den eller de involverede forvalteres navn. Der-imod vil alle oplysninger om kundeforhold og oplysninger om forvalterens interne forhold af væ-sentlig betydning for forvalteren, f.eks. ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygningog indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere,blive fjernet fra afgørelsen, inden den offentliggøres. Det samme vil være tilfældet for fortroligeoplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder.Samtidig med selve afgørelsen i sagen træffer rådene også beslutning om offentliggørelse. Udkasttil rådenes afgørelse vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en ellerflere af undtagelserne til offentliggørelsespligten, jf. det foreslåede stk. 2, gør sig gældende, vil detsåledes fremgå af udkastet til afgørelse. Såfremt det indstilles, at afgørelsen offentliggøres, vil etudkast til en version til offentliggørelse vedlægges afgørelsesudkastet. Beslutningen om at offent-liggøre forvalterens navn er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myn-dighed. Til gengæld kan rådene blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler omoffentlige myndigheders erstatningspligt. Det vil kunne ske, såfremt rådene træffer beslutning omoffentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sketoffentliggørelse. Erstatning kræver dog, at forvalteren kan dokumentere, at den har lidt et økono-misk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse. Da udkast til rådenes afgørelserfremover i deres helhed skal sendes i partshøring hos de berørte forvalter, vil forvalterne i forbin-delse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmåletom offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at afgørelsen offentliggøres – hvilke oplysninger,forvalteren eventuelt finder bør fjernes fra udkastet til offentliggørelse inden offentliggørelse.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår en afgørelse offentliggøres. Det vil dog ipraksis ske kort efter, at afgørelsen er truffet. Dog vil den pågældende forvalter, hvis navn vil bliveoffentliggjort i afgørelsen, først blive orienteret om afgørelsen. Forvalteren vil således kunne forbe-rede sig på offentliggørelsen af afgørelsen med navns nævnelse. Det vil sige, at eksempelvis i til-fælde, som vedrører forvalterens formueforhold, vil offentliggørelse først ske efter en vis periode –nemlig efter udløbet af den frist inden for hvilken forvalteren har fået mulighed for at rette op påformueforholdene, medmindre det allerede er offentliggjort af anden vej. Det forudsætter dog, athemmeligholdelsen er i overensstemmelse med børsreglerne. Såfremt forvalteren efter børsreglerneskal sende en selskabsmeddelelse ud, skal offentliggørelsen af rådets afgørelse afvente selskabs-meddelelsen. Dette indebærer, at såfremt forvalteren efter børsreglerne kan udsætte offentliggørel-sen, fordi det vil skade berettigede interesser for forvalteren at offentliggøre forholdet vil offentlig-gørelsen af rådets afgørelse blive udsat.Det foreslåedestk. 2indeholder undtagelserne til det klare udgangspunkt om offentliggørelse medangivelse af forvalterens navn. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en offentliggørelse med navnsnævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for forvalteren, eller hvor en offentliggørelse vilkunne skade en politimæssig efterforskning. Det forhold, at offentliggørelse af en forvalters navnvil kunne medføre tab af kunder, eller at en offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatnings-krav mod forvalteren, vil ikke i sig selv være nok til at undtage en afgørelse for offentliggørelse.Den foreslåede undtagelse finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor forvalterens fortsattedrift vil blive truet eller meget væsentlige interesser krænkes.

Det foreslåede stk. 2 åbner endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse med angivelse afforvalterens navn i tilfælde, hvor det vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning.Som ovenfor anført er en beslutning om at sende en sag til politiet med anmodning om efterforsk-ning og eventuel tiltalerejsning ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det forudsættes, at offentliggø-relse af en beslutning om at sende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring afden relevante politimyndighed. Eventuelt vil der kunne indgås en mere generel aftale om offentlig-gørelse af visse sagstyper. Ved tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den relevantepolitimyndighed. Der findes også andre sager, hvor Det Finansielle Virksomhedsråd træffer enegentlig afgørelse, men hvor der derudover også vil kunne komme en strafferetlig sanktion på tale,og hvor det vil kunne skade den efterfølgende efterforskning, hvis rådets afgørelse offentliggøresmed navns nævnelse. Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil detvære muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog,at man ikke ud fra sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken forvalter afgørelsenvedrører. De foreslåede regler om offentliggørelse omfatter alene sager, som har været forelagtFondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd samt sager, hvor Finanstilsynet beslutter at over-give sager til politimæssig efterforskning efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd ellerFondsrådet. Afgørelser i andre sager, som Finanstilsynet har truffet efter bemyndigelse, er ikke om-fattet af bestemmelsen og vil derfor ikke blive offentliggjort. Det samme er tilfældet for afgørelser,som efterfølgende træffes af Finanstilsynet baseret på en praksis, som rådene har fastlagt. Afgørel-ser, som henhører under Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence, men som Finanstilsynetsdirektør træffer i sager, som er af uopsættelig karakter vil skulle offentliggøres, jf. forretningsordenfor Det Finansielle Virksomhedsråd. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have værettruffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.Når kun rådssager offentliggøres med forvalterens navn, kan det indebære, at den forvalter, som erden første, der overtræder en bestemmelse eller som involveres i en principiel sag, må forvente, atdens navn vil blive offentliggjort sammen med afgørelsen, mens det ikke vil være tilfældet for deforvaltere, som efterfølgende begår samme overtrædelse. Disse afgørelser vil kun sjældent haveoffentlig interesse, fordi der ikke længere er tale om en principiel sag. På denne baggrund er detfundet hensigtsmæssigt at fastholde, at offentliggørelse alene skal ske i relation til afgørelser truffetaf rådene. Det vil endvidere have store administrative konsekvenser, hvis alle efterfølgende afgørel-ser truffet af Finanstilsynet på egen hånd også skulle offentliggøres med navns nævnelse. Af hensyntil samarbejdet mellem de finansielle tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS-området foreslås det,at en offentliggjort afgørelse ikke må indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra EU/EØS-lande. Offentliggørelse kan kun ske, hvis den myndighed, der har givet de pågældende oplysningertil Finanstilsynet, giver deres udtrykkelige tilladelse hertil.Det foreslås istk. 3,at hvis offentliggørelse af en afgørelse er blevet undladt på grund af tungtve-jende hensyn til forvalteren eller efterforskningen, og disse hensyn efterfølgende ikke længere gørsig gældende, vil afgørelsen samt forvalterens navn blive offentliggjort. Dette gælder dog kun i enperiode op til to år efter, at afgørelsen er truffet. Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse isådanne afgørelser aftager kraftigt hen over tid samt af administrative årsager. På denne baggrundforeslås en grænse på to år. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en forvalter søger om tilladel-se til at lancere et nyt produkt, og hvor der efter lanceringen ikke er behov for at hemmeligholdeforvalterens navn.Til § 171

Den foreslåede § 171 svarer til § 354 b i lov om finansiel virksomhed.Det foreslås istk. 1,at Finanstilsynet – i lighed med hvad der gælder for Forbrugerombudsmanden– af egen drift skal orientere offentligheden om færdigbehandlede sager, som er af almen interesseeller har betydning for forståelsen af reglernes anvendelse. I lighed med hvad der gælder efter be-kendtgørelse om Forbrugerombudsmandens virksomhed, tages der i bestemmelsen ikke stilling til,hvorvidt orienteringen skal omfatte en involveret forvalters navn.Ifølge det foreslåede stk. 1 forudsætter Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sagerom bl.a. god skik, at sagerne har en almen interesse eller har betydning for forståelsen af reglernesanvendelse. Forud for hver enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurdering af, hvor-vidt denne betingelse er opfyldt. Det skal dog bemærkes, at selv om Finanstilsynet ikke af sig selvoffentliggør forvalterens navn, vil en person, som anmoder om aktindsigt, dog kunne få navnet op-lyst.Det vil som udgangspunkt kun kunne komme på tale at offentliggøre forvalterens navn i sager, derudtrykker en generel adfærd hos forvalteren. Sager vedrørende enkeltstående tvister mellem enkunde og en forvalter vil typisk ikke have den fornødne offentlige interesse til, at der kan ske of-fentliggørelse.Ved enkeltstående overtrædelser af f.eks. god skik-regler kan det komme på tale at præcisere forstå-elsen af de bagvedliggende regler. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der er tale om nye reg-ler, som Finanstilsynet ønsker at udbrede kendskabet til. Men det vil også kunne være tilfældet, hvisen forvalter gør brug af en ny praksis, som er reguleret af det eksisterende regelsæt. Dette vil kunneske i form af en offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelse.Hensynet til den almene interesse vil i de fleste tilfælde medføre, at der ikke er behov for at nævneden involverede forvalters navn. Baggrunden for at orientere offentligheden om sager vil såledestypisk være ønsket om at forhindre lignende sager ved at udbrede kendskabet til tilsynets praksis.Derimod kan der være grund til at offentliggøre forvalterens navn i de sager, hvor der er behov forat advare kunderne mod at investere hos forvalteren, eller hvor forvalterens praksis har medført, atkunderne vil kunne have et erstatningskrav mod forvalteren. Det samme kan være tilfældet, hvis enforvalter groft eller gentagne gange har overtrådt de investorbeskyttende regler i denne lov eller denøvrige finansielle lovgivning.Orientering om Finanstilsynets sager skal ske, når Finanstilsynet har truffet afgørelse i en sag. Fi-nanstilsynet vil på grundlag af lempelsen af Finanstilsynets tavshedspligt i lovforslagets § 169,stk. 3, kunne orientere offentligheden om en sag, inden der er truffet afgørelse. Som eksempel på ensagstype, hvor der kan være behov for at orientere offentligheden, inden der er truffet afgørelse, kanvære varsling af undersøgelser. En sådan orientering vil kunne have en generalpræventiv effekt,men indeholder i sagens natur ikke oplysninger om den enkelte virksomhed.Bestemmelsen gør det også muligt at offentliggøre Finanstilsynets afgørelse i en sag, hvor Finans-tilsynet har fundet, at forvalteren har handlet i overensstemmelse med den finansielle lovgivning.Særligt i tilfælde, hvor sagen har været omtalt i pressen med oplysning om forvalterens navn, vil detkunne være nærliggende at offentliggøre forvalterens navn.

For så vidt angår enkelte af de bestemmelser, som er omfattet af Finanstilsynets adgang til at fore-tage offentliggørelse, er overtrædelse heraf sanktioneret med straf. Det foreslåede stk. 1 forhindrerikke, at Finanstilsynet offentliggør, at en forvalter vil blive anmeldt til politiet for overtrædelse af enstrafbar bestemmelse. En offentliggørelse kan imidlertid have indgribende betydning for den berørteforvalter. Der skal derfor ved vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvej-ning af behovet for at offentliggøre en politianmeldelse over for de betænkeligheder, herunder afretssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning til. I forbindelse med be-stemmelsens ikrafttrædelse vil der blive udarbejdet retningslinjer for, hvornår og i hvilke sager, derbør ske offentliggørelse. Disse retningslinjer vil blive forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd, ogvil herefter være offentlig tilgængelige.Finanstilsynet er efter det foreslåedestk. 2forpligtet til at orientere offentligheden om navnet på denvirksomhed, der driver virksomhed som forvalter af alternative investeringsfonde uden at være regi-streret eller have tilladelse. Andre oplysninger, end navnet på den virksomhed, der overtræder for-buddet, er derimod fortsat underlagt reglerne om tavshedspligt.Til § 172Den forslåede § 172 svarer i hovedtræk til § 355 i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedestk. 1medfører, at det som udgangspunkt alene er forvalteren af alternative investe-ringsfonde, der er part i forhold til Finanstilsynet. Forvaltere af alternative investeringsfonde kanhave hjemsted i Danmark eller udlandet og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfondehar således samme retsstilling som nationale forvaltere. Baggrunden herfor er, at grænseoverskri-dende forvaltere skal opnå partsstatus efter loven på lige fod med nationale forvaltere således, at derikke sker forskelsbehandling.Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, daparters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Detfremgår bl.a. af ombudsmandens praksis, at det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb fortol-kes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmanden tillagde Indlånerforeningen i 6. juli Banken parts-status i forhold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning.Bestemmelsen medfører, at forvalternes kunder ikke er parter i forhold til Finanstilsynet. Det sam-me gælder investorer i de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter. Dette gælder,uanset hvilken interesse de måtte have i en given sag. Dog kan en alternative investeringsfond, somforvalteren forvalter, være part, når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende den forval-ter, som forvalter den alternative investeringsfond, for så vidt angår forhold, der direkte vedrørerfonden, jf. stk. 2, nr. 9.Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger iden del af en sag, som vedrører den pågældende, og mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgø-relse herom for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kunanvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. § 2,stk. 1, i forvaltningsloven.I det forslåedestk. 2opregnes de konkrete tilfælde, hvor andre end de i det foreslåede stk. 1 nævnteforvaltere kan anses for part efter denne lov.

I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virk-somhed, skal koncernen opfylde en række bestemmelser. Hvis der opstår sager herom, er moder-virksomheden efter det forslåedenr. 1tillige part i denne del af sagen.Efter det foreslåedenr. 2er en virksomhed part i forhold til den del af sagen, hvor Finanstilsynetefter det foreslåede § 160, stk. 3, indhenter oplysninger fra eller foretager inspektionsbesøg hosvirksomheder, som forvalteren af alternative investeringsfonde har en særlige direkte eller indirekteforbindelse med.Efter det foreslåedenr. 3får en fysisk eller juridisk person partsstatus, når Finanstilsynet efter for-slagets § 160, stk. 4, kræver oplysninger, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhedeller til afgørelse af, om en virksomhed er omfattet af tilsynslovgivningen.Efter det foreslåedenr. 4får enhver person, som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbin-delse med godkendelse i medfør af det foreslåede § 13, stk. 1 og 2, partsstatus.Såfremt Finanstilsynet nægter at godkende en erhverver af kvalificerede andele i en forvalter, su-spenderer behandlingen af en sag herom eller reagerer som følge af manglende underretning omandelen, anses ikke alene forvalteren, men også erhververen eller besidderen af den kvalificeredekapitalandel efter det foreslåedenr. 5for part i denne del af sagen, jf. det foreslåede § 11, stk. 6.Efter det foreslåedenr. 6får en revisor i en forvalter partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynetpålægger denne at give oplysninger om forvalterens forhold.Efter det foreslåedenr. 7opnår en virksomhed, der søger om at blive registreret eller om tilladelse,partsstatus, selvom virksomheden endnu ikke har fået tilladelse og derfor ikke er en forvalter afalternative investeringsfonde, som er omfattet af bestemmelsens stk. 1. Suspenderer Finanstilsynetbehandlingen af en ansøgning, er den pågældende virksomhed part i sagen.Hvis Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse som forvalter af alternative investeringsfondeeller inddrager tilladelsen helt eller delvist, fordi et medlem af virksomhedens ledelse ikke lever optil lovens krav om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende person efter det foreslåedenr. 8for at være part i denne del af sagen. Tilsvarende vil en kapitalejer tillige opnå partsstatus, når denpågældende efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke en forsvarlig drift af selskabet.Hvis Finanstilsynet nægter at give en virksomhed tilladelse som forvalter af alternative investe-ringsfonde eller inddrager tilladelsen, fordi virksomheden har snævre forbindelser til andre virk-somheder m.v., og disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver,anses den pågældende virksomhed, som Finanstilsynet vurderer, har snævre forbindelser til en fi-nansiel virksomhed, for at være part i denne del af sagen efter det foreslåedenr. 9.En forvalter af alternative investeringsfonde er den daglige ledelse i alternative investeringsfonde. Isituationer, hvor afgørelsen vedrører en alternative investeringsfond, har fondene efter det foreslåe-denr. 10partsstatus i forhold til den del af afgørelsen, som vedrører dem selv, selvom afgørelsenmeddeles til forvalteren af den alternative investeringsfond. Forhold, der direkte vedrører en fond,er f.eks. en påbud til forvalteren om, at fonden skal have en anden depositar, eller at forvalteren skalforetage en anden værdifastsættelse, såfremt denne ændring får betydning for fonden. Forhold, der

ikke direkte vedrører fonden, er f.eks. indretningen af driften af forvalteren. Eksempler på dette er,at forvalteren skal have skriftlige forretningsgange eller øge sin solvensdækning.Det fremgår af det foreslåedenr. 11,at den der uden at være registreret eller have tilladelse forval-ter alternative investeringsfonde, anses for part, når Finanstilsynet træffer en afgørelse, der retter sigmod den pågældende.Det fremgår af det foreslåedenr. 12,at den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomhedsnavn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er omfattet af forvaltere af alternativeinvesteringsfondes eneret til navn, jf. den foreslåede § 5 stk. 2, anses for part, når Finanstilsynettræffer afgørelse, der retter sig mod den pågældende.Efter det foreslåedestk. 3får en person med særlig tilknytning til en forvalter af alternative investe-ringsfonde partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynets afgørelser retter sig direkte mod den på-gældende, f.eks. hvis Finanstilsynet udsteder påbud eller påtaler forhold, der retter sig mod den på-gældende. I overensstemmelse med forslaget til bestemmelsens stk. 1 omfatter bestemmelsen ogsåudenlandske forvalter af alternative investeringsfonde med henblik på at give grænseoverskridendeforvaltere samme retsstilling som nationale forvaltere.Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som led i tilsynets kontrol af regnskaber af-lagt efter reglerne i denne lovs kapitel 9 og de regler, der er udstedt i medfør af det foreslåede § 61,stk. 7, og de regler, der er udstedt i medfør af den foreslåede § 131 anses i øvrigt enhver, som Fi-nanstilsynet anses som part i sagen efter det foreslåedestk. 4,i øvrigt enhver, som Finanstilsynetanser som part i sagen.Til § 173Det foreslåedestk. 1implementerer artikel 45, stk. 4, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen vedrører detilfælde, hvor forvalteren ikke har hjemland i Danmark, men markedsfører andele i fonde ind iDanmark eller leverer finansielle ydelser i form af forvaltning af fonde, der er etableret her i landet.Finanstilsynet er bl.a. forpligtet til at føre tilsyn med forvalteres overholdelse af lovens bestemmel-ser om god skik, skønsmæssig porteføljepleje eller interessekonflikter, jf. de foreslåede §§ 18, 19 og23, når forvalteren udøver sin virksomhed gennem en filial. Når Danmark er værtsland for forvalte-re, er Finanstilsynet endvidere ansvarlig for at føre tilsyn med de foranstaltninger, som forvalterenhar truffet for at markedsføre fondene i Danmark og de foranstaltninger, forvalteren har truffet forat forhindre, at andele i fondene markedsføres til detailinvestorer, jf. det foreslåede § 154, stk. 2.Stk. 1 finder anvendelse uanset om markedsføringen eller forvaltningen sker via en filial eller ej.Dog fører Finanstilsynet kun tilsyn med §§ 19 og 23, såfremt forvalteren etablerer filial i Danmark.Finanstilsynet kan f.eks. blive opmærksom på overtrædelser af de regler, som Danmark har ansvaretfor at føre tilsyn med, som følge af anmeldelser af det ulovlige forhold, omtale gennem pressen ellerhvis Finanstilsynet på anden vis end gennem inspektioner bliver opmærksom på problemet.Bestemmelsen skal ses i lyset af den foreslåede § 174, der vedrører de sager, hvor der er tvivl om,hvorvidt en forvalter har overtrådt lovgivningen, som de kompetente myndigheder i forvalterenshjemland har ansvaret for at føre tilsyn med. I praksis kan det ikke udelukkes, at der vil være etoverlap mellem de foreslåede stk. 1 og § 174. Det er op til Finanstilsynet at afgøre, om der er eller

kan skaffes oplysninger til at reagere efter det foreslåede stk. 1, eller om proceduren efter den fore-slåede § 174 skal anvendes.Når Finanstilsynet opdager, at en forvalter ikke overholder lovforslagets §§ 18, 19 eller 23, giverbestemmelsen Finanstilsynet beføjelse til at påbyde forvalteren at bringe det ulovlige forhold tilophør. Det samme gælder andre regler, som Danmark har ansvaret for at føre tilsyn med, f.eks. hvisforvalteren ikke overholder lovgivningen i Danmark vedrørende de foranstaltninger som forvalterentræffer vedrørende markedsføring i Danmark, herunder hvis forvalteren uden tilladelse markedsfø-rer andele i fonde over for detailinvestorer. Samtidig skal Finanstilsynet underrette de kompetentemyndigheder i forvalterens hjemland i det andet EU/EØS-land, der er ansvarlig for det overordnedetilsyn med forvalteren om påbudet. Bestemmelsen udelukker ikke, at forvalterens hjemlandstilsynkan træffe yderligere foranstaltninger over for forvalteren, herunder f.eks. inddrage forvalterenstilladelse til at udøve forvaltningsvirksomhed.Det forslåedestk. 2implementerer artikel 45, stk. 5, i FAIF-direktivet. Såfremt en forvalter, somDanmark er værtsland for, ikke forsyner Finanstilsynet med de oplysninger, som Finanstilsynet haranmodet efter det foreslåede § 67, stk. 5, eller forvalteren ikke bringer et forhold til ophør efter etpåbud udstedt i medfør af stk. 1, skal Finanstilsynet i henhold til det foreslåede stk. 2 underrette dekompetente myndigheder i forvalterens hjemland herom. Herefter skal forvalterens hjemlands myn-digheder træffe passende foranstaltninger over for forvalteren.Det foreslåedestk. 3implementerer artikel 45, stk. 6, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen omhandlerden situation, hvor Finanstilsynet har underrettet de kompetente myndigheder i forvalterens hjem-lands om, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som Danmark er værtsland for, til trodsfor foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland efter Fi-nanstilsynets underretning efter stk. 1 og 2, fortsat ikke udleverer de oplysninger, som Finanstilsy-net har anmodet om i henhold til § 67, stk. 5, eller forvalteren efter Finanstilsynets vurdering fort-sætter med at overtræde de i Danmark gældende love eller administrative bestemmelser.Bestemmelsen vil endvidere finde anvendelse, hvis myndighederne i forvalterens hjemland ikkeforetager sig noget inden for en passende tidsramme eller, hvis myndighederne er ude af stand til atgribe ind som følge af, at myndighederne i forvalterens hjemland ikke har tilstrækkelige juridiskebeføjelser til at gribe ind. Det afgørende er, at myndighederne tidligere er blevet orienteret om pro-blemerne i henhold til det foreslåede stk. 1 og 2, og problemet efter Finanstilsynets vurdering fortsatbestår uanset hjemlandsmyndighedernes eventuelle foranstaltninger.Finanstilsynet kan, efter at have givet de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland under-retning herom, træffe passende foranstaltninger for at forebygge eller sanktionere yderligere ulov-ligheder og om nødvendigt forhindre forvalteren i at foretage nye transaktioner i Danmark. Finans-tilsynet kan endvidere påbyde forvalteren at ophøre med at forvalte alternative investeringsfonde iDanmark, jf. det foreslåedestk. 4.Det foreslåede stk. 4 implementerer artikel 45, stk. 6, sidste pkt., iFAIF-direktivet. Stk. 4 er strafbelagt i medfør af det foreslåede § 189, stk. 2.Til § 174Det forslåedestk. 1implementerer artikel 45, stk. 7, i FAIF-direktivet og vedrører den situation,hvor Finanstilsynet har grunde til at antage, at en forvalter, som Danmark er værtsland for, ikkeoverholder forpligtelser, der følger af regler, som en anden kompetent myndighed i et land inden for

Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,er ansvarlig for at føre tilsyn med. Det er en forudsætning, at Finanstilsynet har klare og påviseligegrunde til at antage, at en overtrædelse finder sted. Løse rygter vil således ikke være nok til, at Fi-nanstilsynet kan anvende bestemmelsen, men troværdige eller flere enslydende henvendelser fraf.eks. andre forvaltere, finansielle virksomheder eller borgere om potentielle overtrædelser vil efteromstændighederne være nok. I medfør af det foreslåedestk. 1, 2. pkt.,skal Finanstilsynet forelæggesagen for de ansvarlige myndigheder med henblik på, at myndigheden træffer passende foranstalt-ninger for at fastlægge, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af reglerne udstedt i medfør afFAIF-direktivet, og myndigheden herefter kan træffe de fornødne foranstaltninger. Bestemmelsenvedrører samtlige forvaltere, der markedsfører andele i Danmark eller forvalter fonde, der er etable-ret i Danmark, uanset om forvalteren har etableret sig i Danmark gennem en filial.Det foreslåedestk. 2implementerer artikel 45, stk. 8, i FAIF-direktivet. I henhold til det foreslåedestk. 2 får Finanstilsynet beføjelse til at træffe alle fornødne foranstaltninger til at beskytte investo-rerne i de relevante alternative investeringsfonde, den finansielle stabilitet eller integriteten af definansielle markeder i Danmark, hvis de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder i forval-terens hjemland har truffet, efter at Finanstilsynet har underrettet myndighederne efter det foreslåe-de stk. 1, har vist sig utilstrækkelige eller myndighederne ikke handler inden for rimelig tid og for-holdet består på trods af disse foranstaltninger. Hvis Finanstilsynet har meddelt de udenlandskemyndigheder en rimelig tidsfrist til at agere, vil betingelsen om, at myndighederne ikke har handletinden for rimeligt tid være opfyldt. Det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan gribe ind, at denmåde forvalteren agerer på enten klart strider mod investorernes interesser i de alternative investe-ringsfonde, der markedsføres eller forvaltes i Danmark, eller risikerer at skade den finansielle stabi-litet eller integriteten af markedet i Danmark. Betingelsen vil tillige være opfyldt, hvis forvalterensageren allerede har skadet den finansielle stabilitet eller integriteten af markedet i Danmark. I såfald må Finanstilsynet, efter at have underrettet de kompetente myndigheder i forvalterens hjem-land, træffe alle de fornødne foranstaltninger for at bringe forholdet til ophør.Efter det foreslåedestk. 3kan Finanstilsynet give en forvalter forbud mod at markedsføre andele ide relevante alternative investeringsfonde i Danmark. Stk. 3 implementerer artikel 45, stk. 8, sidsteled, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen er strafbelagt i medfør af det foreslåede § 189, stk. 2.Det foreslåedestk. 4implementerer artikel 45, stk. 9, i FAIF-direktivet. Efter det foreslåede stk. 4finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse, hvis Finanstilsynet har klare og påviselige grunde til ikke atkunne acceptere den tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som en forvalter medhjemsted i et tredjeland, har fået i et andet EU/EØS-land. Dette kan f.eks. være, hvis forvalteren ipraksis ikke har fulgt den markedsføringsplan, hvorpå tildelingen af referencelandet er sket, ogmarkedsføringsplanen således har haft et væsentligt element af proforma i sig alene for at kunne fået bestemt EU/EØS-land som referenceland. Det kan f.eks. også være, hvis forvalterens tilladelseikke omfatter den type fond, som forvalteren faktisk forvalter eller markedsfører i Danmark, f.eks.en hedgefond som anvender gearing.Til § 175De foreslåede § 175, stk. 1 og 2, implementerer artikel 45, stk. 5, 1. afsnit, litra a og b, og 2. afsnit, iFAIF-direktivet.

Det foreslåedestk. 1vedrører det tilfælde, hvor Finanstilsynet modtager en underretning fra enmyndighed i et andet EU/EØS-land, om, at en forvalter ikke overholder lovgivningen i medlems-landet eller ikke udleverer fornødne oplysninger til myndigheden. Når Finanstilsynet modtager un-derretningen, skal Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forvalterenoverholder lovgivningen eller udlevere oplysningerne. Endvidere kan Finanstilsynet indhente op-lysninger fra tredjelande til brug for sagen. Finanstilsynet skal orientere de kompetente myndighe-der i forvalterens værtsland om de foranstaltninger Finanstilsynet træffer i henhold til det foreslåedestk. 1, 1. pkt., jf. det foreslåedestk. 2.I de tilfælde hvor Finanstilsynet modtager underretning fra en myndighed i et andet land i Den Eu-ropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om,at myndigheden har klare og påviselige grunde til at tro, at en forvalter, som Finanstilsynet førertilsyn med, har til sidesat reglerne i denne lov, skal Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstalt-ninger, herunder om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger fra de relevante tilsynsmyndig-heder i tredjelande til brug for sagen, jf. det foreslåedestk. 3.Det foreslåede stk. 3 implementererartikel 45, stk. 7, i FAIF-direktivet.Til § 176Den forslåede§ 176implementerer artikel 46, stk. 3, i FAIF-direktivet. Bestemmelsen pålæggerFinanstilsynet en underretningspligt til ESMA, hvis tilsynet vurderer, at en forvalter fra et tredje-land, som Danmark er referenceland for, jf. §§ 112-115, ikke overholder sine forpligtelser i henholdtil denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov eller bestemmelser udstedt i et EU/EØS-land i henhold til FAIF-direktivet.Forvaltere, der får et markedsføringspas via deres tilladelse til at udøve forvaltningsvirksomhed, harret til at markedsføre andele i alternative investeringsfonde til professionelle investorer og forvaltealternative investeringsfonde på tværs af EU/EØS-lande. En forudsætning for, at ESMA har mulig-hed for at reagere over for forvaltere, der opererer på tværs af grænserne, som ikke overholderFAIF-direktivets bestemmelser, er, at ESMA får underretning om forholdet fra de enkelte nationaletilsynsmyndigheder. Bestemmelsen er således en forudsætning for, at ESMA kan anmode nationaletilsyn om at reagere over for forvaltere.Til § 177Den foreslåede§ 177implementerer artikel 50, stk. 4, 2. afsnit, i FAIF-direktivet. Bestemmelsenforeskriver, at Finanstilsynet kan videregive en kopi af de relevante samarbejdsaftaler, som Finans-tilsynet har indgået i medfør af det foreslåede § 98, nr. 1, det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 1, og §128, stk. 2, nr. 1, til de finansielle tilsynsmyndigheder i andre EU/EØS-lande, som er værtslande forforvaltere med hjemland i Danmark. Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet i over-ensstemmelse med procedurerne i de gældende reguleringsmæssige tekniske standarder, som om-handlet i artikel 35, stk. 14, artikel 37, stk. 17, eller artikel 40, stk. 14, videregiver de oplysningervedrørende en forvalter, som Finanstilsynet har modtaget fra de finansielle tilsynsmyndigheder itredjelande som led i samarbejdsaftaler med disse tilsynsmyndigheder til de kompetente tilsyns-myndigheder i den pågældende forvalters værtsland.Til § 178

De foreslåede§ 178, stk. 1og2,implementerer artikel 53, stk. 1, i FAIF-direktivet, og omhandlerden nødvendige udveksling af information, der skal ske mellem de finansielle tilsyn i EU/EØS-landene, som er en forudsætning for, at disse tilsynsmyndigheder kan reagere over for udøvelse afforvaltningsvirksomhed, der truer systemisk vigtige finansielle institutioners stabilitet eller integri-teten af markederne. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at forvaltere kan handle for betydelige sum-mer og deres ageren kan have konsekvenser for finansielle markeder og institutioner på tværs aflandegrænser. Bestemmelsen foreskriver, at Finanstilsynet skal underrette de finansielle tilsyns-myndigheder i andre EU/EØS-lande, når systemisk vigtige finansielle institutioners stabilitet ellerintegriteten af markeder er truet af den måde en eller flere forvaltere agerer på. For at sikre, at andrefinansielle tilsyn kan overvåge eller reagere på de konsekvenser, som forvalternes ageren medfører,skal Finanstilsynet fremsende de fornødne oplyser til myndighederne. Samtidig med videregivelsentil de nationale finansielle tilsynsmyndigheder, skal Finanstilsynet videregive oplysningerne tilESMA og ESRB. Andre finansielle tilsynsmyndigheder skal på samme måde efter FAIF-direktivetsende oplysninger til Finanstilsynet, såfremt der er behov herfor.Udover situationen i stk. 1, hvor udøvelse af forvaltningsvirksomhed truer systemisk vigtige finan-sielle institutioners stabilitet eller integriteten af markederne, skal Finanstilsynet fremsende sam-menfattede oplysninger om aktiviteterne i forvalterne under deres ansvar til ESMA og ESRB ioverensstemmelse med artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipa-pir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF, jf. det foreslåedestk. 3,der implementerer artikel 53, stk. 2, i FAIF-direktivet.Til § 179Den foreslåede § 179 regulerer samarbejdet mellem Finanstilsynet og de øvrige kompetente myn-digheder inden for EU/EØS. Samarbejdet bliver løst via ESMA’s mellemkomst. Det foreslåede stk.1 oplister således de enkelte områder, hvor Finanstilsynet kan indbringe sager for ESMA, når Fi-nanstilsynet f.eks. er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af et forhold eller de tilfæl-de, hvor en kompetent myndighed i et EU/EØS-land er uenig i Finanstilsynets vurdering.De foreslåedestk. 1, nr. 1,ogstk. 2, nr. 1,implementerer således artikel 21, stk. 6, 2. afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 2og9,ogstk. 2, nr. 2og9,implementerer artikel 35, stk. 2,sidste afsnit, og artikel 40, stk. 2, sidste afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 3,ogstk.2, nr. 3,implementerer artikel 37, stk. 6, og artikel 37, stk. 7, 2. sidste afsnit, i FAIF-direktivet. Deforeslåedestk. 1, nr. 4,ogstk. 2, nr. 4,implementerer artikel 37, stk. 12, sidste afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 5,ogstk. 2, nr. 5,implementerer artikel 37, stk. 7, 2. sidste af-snit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 6,ogstk. 2, nr. 6,implementerer artikel 37, stk. 7, 2.sidste afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 7,ogstk. 2, nr. 7,implementerer artikel 37,stk. 7, 2. afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 8,ogstk. 2, nr. 8,implementerer artikel40, stk. 2, sidste afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 10,ogstk. 2, nr. 10,implemente-rer artikel 37, stk. 7, 2. sidste afsnit, og artikel 37, stk. 9, sidste afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslå-edestk. 1, nr. 11,ogstk. 2, nr. 11,implementerer artikel 37, stk. 8, 2. pkt., i FAIF-direktivet. Deforeslåedestk. 1, nr. 12,ogstk. 2, nr. 12,implementerer artikel 50, stk. 4, 3. afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 13,ogstk. 2, nr. 13,implementerer artikel 45, stk. 10, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 14,ogstk. 2, nr. 14,implementerer artikel 37, stk. 7, 2. afsnit, ogartikel 40, stk. 2, sidste afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 15,ogstk. 2, nr. 15,im-plementerer artikel 37, stk. 8, sidste afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 16,ogstk. 2,

nr. 16,implementerer artikel 35, stk. 15, og artikel 37, stk. 19, og artikel 40, stk. 15, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 17,ogstk. 2, nr. 17,implementerer artikel 37, stk. 7, sidste af-snit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 18ogstk. 2, nr. 18,implementerer artikel 37, stk. 7,2. afsnit, i FAIF-direktivet. De foreslåedestk. 1, nr. 19,ogstk. 2, nr. 19,implementerer artikel 55 iFAIF-direktivet.Efter det foreslåede stk. 1 kan Finanstilsynet indbringe sager for ESMA om, hvorvidt betingelser iFAIF-direktivet er opfyldt ved markedsføring af en alternativ investeringsfond, som har en deposi-tar, som er beliggende i et tredjeland, hvorvidt der foreligger passende samarbejdsaftaler mellem dekompetente myndigheder i forvalterens hjemland, der er fra et EU/EØS-land, og myndighederne idet tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, hvilket land der er forvalterensrette referenceland, hvilket EU/EØS-land, der er rette referenceland vedrørende forvalterens skift afreferenceland inden for to år efter, at forvalteren har fået en tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde, hvorvidt forvalteren har en retlig repræsentant etableret i sit referenceland, og hvor-vidt den retlige repræsentant faktisk er kontaktperson eller har de fornødne kompetencer og res-sourcer til at påse, at forvalteren overholder kravene i love og regler udstedt i medfør heraf vedrø-rende de aktiviteter, som forvalteren søger om tilladelse til. Herudover kan myndighederne indbrin-ge sager om, hvorvidt myndighedens effektive varetagelse af sine tilsynsopgaver ikke hindres aflovene eller administrative bestemmelser i et tredjeland, som en forvalter fra et tredjeland, der harfået tilladelse til at markedsføre alternative investeringsfonde eller udøve forvaltningsvirksomhed,er underlagt, eller begrænsninger i tilsynsmyndighedernes beføjelser i det pågældende tredjeland,hvorvidt der foreligger passende samarbejdsaftaler for hver alternativ investeringsfond, der er fra ettredjeland og de kompetente myndigheder, hvorvidt et af de tredjelande, hvori en alternativ investe-ringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i et EU/EØS-land er opført somet ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force, hvorvidt et tredjeland,hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og territori-um af Financial Action Task Force, og hvorvidt en forvalter kan undlade at overholde en del af denlovgivning, der er udstedt i medfør af FAIF-direktivet. Endvidere kan en myndighed indbringe sa-gen, hvis indholdet af en samarbejdsaftale, som myndigheden modtager fra finansielle tilsynsmyn-digheder i andre EU/EØS-lande, ikke opfylder kravene i den gældende reguleringsmæssige tekniskestandard fastsat i henhold til FAIF-direktivet, hvis myndigheden er uenig i en foranstaltning, som enanden kompetent myndighed i et EU/EØS-land, har truffet i medfør af artikel 45, stk. 4-9, i FAIF-direktivet, hvis en myndighed mener, at en forvalter, ikke burde have fået tilladelse af de kompeten-te myndigheder i referencelandet, hvor en forvalter har fået tilladelse til at forvalte alternative inve-steringsfonde, herunder hvis en myndighed mener, at en anden kompetent myndigheds vurdering af,om betingelserne i artikel 40, stk. 1, litra a og b, i FAIF-direktivet er opfyldt, er forkert eller der eruenighed om den afgørelse, som en kompetente myndighed har truffet, hvorved en forvalter har fåettilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde af den pågældende myndighed.Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 16, at Finanstilsynet kan indbringe sagen for ESMA, hvis enkompetent myndighed i et EU/EØS-land, afviser en anmodning om udveksling af oplysninger ihenhold til artikel 35, stk. 15, artikel 37, stk. 19, og artikel 40, stk. 15, i FAIF-direktivet. Tilsvaren-de foreslås istk. 2, nr. 16,at en kompetent myndighed kan indbringe en sag for ESMA, hvis Finans-tilsynet afviser en anmodning om udveksling af oplysninger. De foreslåede stk. 1, nr. 16, og stk. 2,nr. 16, implementerer artikel 35, stk. 15, og artikel 37, stk. 19, og artikel 40, stk. 15, i FAIF-direktivet.

De foreslåede stk. 1, nr. 17, og stk. 2, nr. 17, implementerer artikel 37, stk. 7, sidste afsnit, i FAIF-direktivet. I henhold til disse foreslåede bestemmelser kan Finanstilsynet indbringe en sag for ES-MA, hvis en anden kompetent myndighed fra et EU/EØS-land ikke inden for en rimelig frist indgåren samarbejdsaftale. Tilsvarende kan en kompetent myndighed indbringe sagen for ESMA, hvisFinanstilsynet ikke inden for en rimelig frist indgår en samarbejdsaftale.Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 18, at Finanstilsynet kan indbringe en sag for ESMA, hvisFinanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om der foreligger passendesamarbejdsaftaler mellem de kompetente myndigheder i forvalterens referenceland, de kompetentemyndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemlande, der er EU/EØS-lande, og myn-dighederne i det tredjeland, hvor forvalteren er etableret. Tilsvarende fremgår det af stk. 2, nr. 18, atde kompetente myndigheder i et EU/EØS-land kan indbringe sagen for ESMA, hvis den finansielletilsynsmyndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om der foreligger en passende samar-bejdsaftale mellem Finanstilsynet, de kompetente myndigheder i de berørte alternative investerings-fondes hjemlande, samt tilsynsmyndighederne i det land, hvor forvalterne har sit registrerede hjem-sted. De foreslåede stk. 1, nr. 18, og stk. 2, nr. 18, implementerer, artikel 37, stk. 7, 2. afsnit, iFAIF-direktivet.En forudsætning for et effektivt samarbejde mellem de enkelte nationale tilsynsmyndigheder iEU/EØS-landene er, at eventuelle uoverensstemmelser mellem de nationale finansielle myndighe-der kan indbringes for ESMA. Dette er baggrunden for de foreslåede stk. 1, nr. 19, og stk. 2, nr. 19,som implementerer artikel 55 i FAIF-direktivet. De foreslåede bestemmelser giver de kompetentemyndigheder adgang til at indbringe uoverensstemmelser med andre EU/EØS-landes finansielletilsynsmyndigheder om en vurdering, handling eller undladelse på områder, hvor FAIF-direktivetkræver samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, for ESMA til afgørelse. Dette kan f.eks. væretilfældet, hvor Finanstilsynet er uenig i en retlig vurdering af et forhold, f.eks. om betingelserne forat udveksle oplysninger er til stede.Mens stk. 1 regulerer de tilfælde, hvor Finanstilsynet kan indbringe en sag for ESMA, oplister detforeslåede stk. 2 en række tilfælde, hvor en anden kompetent myndighed i medfør af bestemmelserherom i FAIF-direktivet kan indbringe sager for ESMA, når den anden kompetente myndighed i etEU/EØS-land er uenig i Finanstilsynets vurdering af de i bestemmelsen nævnte forhold m.v.Til § 180Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at Finanstilsynet uden unødigt ophold skal underrette ESMAom resultatet af den første tilladelsesprocedure for forvaltere med registreret hjemsted i et tredje-land, samt om enhver ændring i disse forvalteres tilladelse, herunder inddragelser heraf. Finanstil-synet skal endvidere informere ESMA om de ansøgninger om tilladelse fra forvaltere med registre-ret hjemsted i tredjelande, som Finanstilsynet har afslået, herunder skal Finanstilsynet give oplys-ninger om forvalteren og om årsagerne til afslaget. Bestemmelsen implementerer artikel 37, stk. 10,i FAIF-direktivet.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at Finanstilsynet kvartalsvis skal underrette ESMA om, hvilketilladelser til at forvalte alternative investeringsfonde, der er meddelt eller trukket tilbage efter den-ne lov. Bestemmelsen implementerer således artikel 7, stk. 5, i FAIF-direktivet. I henhold til artikel7, stk. 5, 2. afsnit, skal ESMA føre et centralt, offentligt register over hver forvalter, der er meddelttilladelse i henhold til FAIF-direktivet sammen med en liste over alternative investeringsfonde, der

forvaltes eller markedsføres i et EU/EØS-land. Endvidere skal EMSA register indeholde informati-oner om de kompetente myndigheder, for hver af disse forvaltere. Registeret skal være tilgængeligti elektronisk form.Det foreslåede stk.3implementerer direktivets artikel 67, stk. 3. Efter artikel 67 i direktivet skalESMA senest den 22. juli 2015 afgive en udtalelse til Europaparlamentet, Rådet og EU-Kommissionen om hvordan markedsføringspasset fungerer for de forvaltere fra et EU/EØS-land,der forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land eller tredjeland iet EU/EØS-land, og om hvordan forvaltere fra tredjelandes forvaltning og markedsføring af fonde imedlemsstaterne fungerer i henhold til de nationale ordninger herom. ESMA skal ligeledes anbefa-le, at forvaltnings- og markedsføringspasset til forvaltere med hjemsted i tredjelande og alternativeinvesteringsfonde i artikel 35 og 37-41 sættes i kraft. Med henblik på at sætte ESMA i stand til atafgive denne udtalelse skal medlemsstaterne give ESMA oplysninger om, hvordan markedsførings-passet for forvaltere fra et EU/EØS-land, der markedsfører eller forvalter alternative investerings-fonde fra et EU/EØS-land, fungerer. EU/EØS-landene skal ligeledes oplyse, hvorledes eventuellenationale ordninger om markedsadgang for forvaltere fra et tredjeland og alternative investerings-fonde fra et tredjeland fungerer.Det foreslås derfor istk. 3, 1. pkt.,at Finanstilsynet kvartalsvis skal fremsende oplysninger til ES-MA om de forvaltere af alternative investeringsfonde, der er undergivet Finanstilsynets tilsyn, ogsom forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde, der er hjemmehørende i et andetland, samt om forvaltere med hjemsted i et tredjelands markedsføring af fonde i Danmark i henholdtil § 130. Istk. 3, 2. pkt.,foreslås, at Finanstilsynet skal fremsende de oplysninger, der er nødvendi-ge for, at ESMA kan vurdere, om ordningen med forvaltere af alternative investeringsfonde fra etEU/EØS-lands grænseoverskridende markedsføring og forvaltning af alternative investeringsfondefungerer. De oplysninger, som Finanstilsynet skal fremsende, vil være de oplysninger ESMA bederom. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive hvilke oplysninger, som ESMA vil bedeom. EU-Kommissionen kan efter artikel 67, stk. 5, i direktivet i delegerede retsakter præcisere ind-holdet af de oplysninger, der skal gives. Finanstilsynet vil i medfør af forslagets § 160 kunne afkræ-ve såvel danske som udenlandske forvaltere de oplysninger, som skal sendes til ESMA. Finanstil-synet skal fremsende disse oplysninger til ESMA, indtil ESMA afgiver en udtalelse om, hvordanmarkedsføringspasset fungerer for forvaltere af alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land.Det foreslåede stk.4implementerer direktivets artikel 68, stk. 3. Efter artikel 68 i direktivet skalESMA senest 3 år efter ikrafttræden af den delegerede retsakt, som sætter EU-markedsføringspasseti kraft, afgive en udtalelse til Europaparlamentet, Rådet og EU-Kommissionen om, hvordan mar-kedsføringspasset fungerer for de forvaltere fra EU/EØS-landene, der markedsfører alternative in-vesteringsfonde fra et tredjeland, og for forvaltere med hjemsted i tredjelande, der forvalter ellermarkedsfører alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land eller alternative investeringsfondefra et tredjeland i medlemsstaterne. ESMA skal ligeledes anbefale, at de nationale regler om forval-tere fra tredjelandes adgang til at forvalte og markedsføre alternative investeringsfonde fra et tredje-land og alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land i henhold til reglerne, der implementererartikel 36 og 42, ophæves. Med henblik på at sætte ESMA i stand til at afgive denne udtalelse skalmedlemsstaterne give ESMA oplysninger om, hvordan markedsføringspasset for de forvaltere fra etEU/EØS-land og de forvaltere fra et tredjeland, der forvalter eller markedsfører alternative investe-ringsfonde fra et EU/EØS-land eller alternative investeringsfonde fra et tredjeland i medlemsstater-ne, fungerer.

Istk. 4, 1. pkt.,foreslås derfor, at når regelsættet om EU/EØS-markedsføringspasset efter §§ 97-108og 111-129 er sat i kraft, skal Finanstilsynet kvartalsvis fremsende oplysninger til ESMA om deforvaltere af alternative investeringsfonde, der er undergivet Finanstilsynets tilsyn, og som forvaltereller markedsfører alternative investeringsfonde, der er hjemmehørende i et andet EU/EØS-landeller i et tredjeland. I2. pkt.foreslås, at Finanstilsynet skal fremsende disse oplysninger til ESMA,indtil ESMA afgiver en udtalelse om i henhold til artikel 68, stk. 1, litra a, i FAIF-direktivet.Det foreslåedestk. 5og6implementerer artikel 69, stk. 2, i FAIF-direktivet.Det foreslås, at Finanstilsynet årligt skal fremsende de i stk. 5 nævnte oplysninger til EU-Kommissionen om de forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter eller markedsføreralternative investeringsfonde, og som er under Finanstilsynets tilsyn. Bestemmelsen omfatter kunforvaltere fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, der er under Finanstilsynets tilsyn, som følge af, at ESMA forsynerEU-Kommissionen med oplysninger om forvaltere, der er fra tredjelande. Ud over de i stk. 6 nævn-te oplysninger skal Finanstilsynet endvidere oplyse til EU-Kommissionen, hvilken dato markedsfø-ringspasset er gennemført og anvendt i Danmark. De oplysninger, som Finanstilsynet skal fremsen-de til EU-Kommissionen hvert år, fremgår af stk. 6.Til § 181Den foreslåede § 181 implementerer artikel 47, stk. 4, i FAIF-direktivet.I henhold til den foreslåede § 176, skal Finanstilsynet give ESMA meddelelse om, at en forvalter fraet tredjeland, som har Danmark som referenceland, ikke overholder sine forpligtelser i henhold tildenne lov, for at give ESMA mulighed for at sikre overholdelse af FAIF-direktivet på tværs afEU/EØS-landene. Ligeledes skal ESMA kunne rette henvendelse til Finanstilsynet om at forvaltere,der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde fra tilsynet, ikke overholder FAIF-direktivet, herunder som følge af indberetninger fra tilsyn fra andre EU/EØS-lande. Dette er regule-ret i den foreslåede § 181.Det foreslåedestk. 1giver derfor ESMA mulighed for at anmode Finanstilsynet om at foretage enrække skridt over for forvaltere af alternative investeringsfonde, og implementerer således artikel47, stk. 4, i FAIF-direktivet. For det første kan ESMA anmode Finanstilsynet om at forbyde mar-kedsføring i Danmark af andele i alternative investeringsfonde, der ikke er fra et EU/EØS-land.Finanstilsynet kan forbyde markedsføring i Danmark, men da ESMA kan fremsætte en anmodningtil samtlige tilsynsmyndigheder i EU/EØS-landene, kan ESMA sammen med de nationale tilsyns-myndigheder forbyde salget i hele EU/EØS. For det andet kan ESMA anmode Finanstilsynet om atforbyde markedsføring af andele i alternative investeringsfonde, der forvaltes af en forvalter medhjemsted i et tredjeland. ESMA kan endvidere anmode Finanstilsynet om at pålægge forvaltere medhjemsted i et tredjeland restriktioner for så vidt angår dennes forvaltning af en alternativ investe-ringsfond i tilfælde af en for høj grænseoverskridende risikokoncentration på et konkret marked.Endeligt kan ESMA anmode Finanstilsynet om at pålægge forvaltere med hjemsted i et tredjelandrestriktioner for så vidt angår disses forvaltning af alternative investeringsfonde, såfremt fondenesaktiviteter potentielt udgør en vigtig kilde til modpartsrisiko for et kreditinstitut eller andre syste-misk relevante institutioner. Restriktionerne kan f.eks. indebære en begrænsning af anvendelsen afgearing eller adgangen til at optage lån hos bestemte kreditinstitutioner i tilfælde, hvor forvalterenslån vil udgøre en uforholdsmæssig stor del af kreditinstituttets udlånsbalance.

Såfremt Finanstilsynet er uenig i ESMA’s vurdering af, hvorvidt en forvalter ikke overholder FAIF-direktivet, en fortolkning af FAIF-direktivet, eller tilsynet vurderer, at ESMA’s reaktion på en for-valteres ageren ikke er hensigtsmæssigt, har tilsynet efter det foreslåedestk. 2adgang til at anmodeESMA om at genoverveje sine afgørelser efter artikel 47 i FAIF-direktivet. Det foreslåede stk. 2implementerer artikel 47, stk. 10, i FAIF-direktivet.Til § 182Den foreslåede § 182 svarer til § 357 i lov om finansiel virksomhed og præciserer fristerne i lovenfor at undgå fortolkningstvivl.Det følger af det foreslåedestk. 1,at fristen beregnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed,som udløste fristen, fandt sted.Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløstefristen, fandt sted, jf. det foreslåedestk. 2.F.eks. vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er angivetsom »senest 4 uger efter«, være den sidste dag i den 4. uge efter dagen for handlingen/beslutningen,der udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 4uger senere.Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, somudløste fristen, fandt sted, jf. det foreslåedestk. 3.Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder, og denfristudløsende handling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15. april.Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i en måned, udløber fristen altid den sidstedag i den pågældende måned, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned.Hvis fristen beregningsmæssigt udløber på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den 30.februar, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned – i dette tilfælde den 28. eller iskudår den 29. februar.Angives fristen i år, udløber fristen på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fri-sten, fandt sted, jf. det foreslåedestk. 4.Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaf-tensdag, er det tilstrækkeligt, at materialet er modtaget den efterfølgende hverdag, jf. det foreslåedestk. 5.Selvom fristen beregningsmæssigt er udløbet, betragtes materialet som modtaget rettidigt denførstkommende hverdag.Til § 183Den foreslåede § 183 svarer til § 216 i lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsen fastsætterregler for beregning af afgifter fra forvaltere af alternative investeringsfonde.Efter den foreslåede§ 183skal forskellige typer af forvaltere betaler afgift til Finanstilsynet efterkapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Afgiften skal dække de forventede omkostninger, somFinanstilsynet har ved at udøve tilsyn med forvalterne. Bestemmelsen omfatter for det første forval-tere, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til lovforslagets §

11, og forvaltere med Danmark som referenceland, jf. det foreslåede § 111, stk. 2. Herudover om-fatter bestemmelsen forvaltere fra et andet EU/EØS-land, der markedsfører en eller flere alternativeinvesteringsfonde i Danmark eller forvalter en eller flere alternative investeringsfonde, der er etab-leret i Danmark. Disse forvaltere må kun markedsføre eller forvalte alternative investeringsfonde iDanmark, såfremt de har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i deres hjemlandog dermed gør brug af markedsføringspasset. Således omfatter bestemmelsen ikke registrerede for-valtere i andre EU/EØS-lande, da disse hverken må markedsføre fonde i Danmark eller forvaltefonde, der er etableret i Danmark. Endelig omfatter bestemmelsen forvaltere fra tredjelande, somhar fået tilladelse efter det foreslåede § 130, stk. 1. Dette omfatter forvaltere, som har fået tilladelsetil at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark af Finanstilsynet, men ikke har etmarkedsføringspas i henhold til regler udstedt i medfør af FAIF-direktivet.Den foreslåede nyaffattelse af § 362, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed (lovforslagets § 197, nr.6) indebærer, at investeringsforvaltningsselskaber og danske forvaltere som har Danmark som refe-renceland omfattet af den foreslåede § 183 årligt skal betale 10,5 promille til Finanstilsynet af deresomkostninger til løn, provision og tantieme. De skal dog altid minimum betale 18.000 kr. i årligafgift. Endvidere følger det af den foreslåede nyaffattelse af § 367 i lov om finansiel virksomhed(lovforslagets § 197, nr. 8), at forvaltere sammen med danske UCITS skal betale en andel af diffe-rencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgifter betalt efter §§ 361 og 362 i lov om finansiel virk-somhed. Det følger af det foreslåede § 367, stk. 1, at danske UCITS og forvaltere med tilladelse tilat forvalte alternative investeringsfonde, årligt skal betale udgør 4,4 pct. af differencen. Det følgeraf det foreslåede § 367, stk. 2, at andelen fordeles mellem virksomhederne med kr. 10.000 kr. pr.danske UCITS og 10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der forvaltes eller markedsføres af enforvalter omfattet af den foreslåede § 183. Endvidere skal danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afde-ling i hver UCITS, og forvaltere af alternative investeringsfonde skal betale 3.000 kr. pr. afdeling ihver alternativ investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomhedsandel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.Efter den foreslåede nyaffattelse af § 361, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed (lovforslagets §197, nr. 4), skal udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som har fået tilladelse til atmarkedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark årligt betale 2.500 kr. pr alterna-tiv investeringsfond plus 2.500 kr. pr. afdeling.Endelig skal udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land samt uden-landske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som har Danmark som referen-celand, og som er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, årligt betale18.000 kr. efter den foreslåede § 361, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed (lovforslagets § 197, nr.5).Til § 184Med forslagets § 184 skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne loveller regler, der udstedt i medfør loven, skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder for Erhvervsstyrel-sen, der har også kompetencer i medfør af loven. I de følgende bemærkninger til forslaget til § 184omtales kun Finanstilsynet, men tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen er rettemyndighed.

Bestemmelsen indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-skrevne digitale måde.Samtidig indebærer bestemmelsen, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på vegne af en forvalter af alternative investeringsfonde over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således anvendelse af digitaleselvbetjeningsløsninger og digital kommunikation gøres obligatorisk i videst muligt omfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fra Finans-tilsynet om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digi-talt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløs-ninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i med-før af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes reg-ler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v., tilforvaltere af alternative investeringsfonde henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse medde retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 ide almindelige bemærkninger til lovforslaget om obligatorisk digitalisering L 16 fremsat den 3.oktober 2012.

I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger til L 16 fremsatden 3. oktober 2012, fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digi-tal kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digital kommunika-tion. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digi-tal signatur, og der er tale om en virksomhed etableret i udlandet, som ikke kan få en dansk digitalsignatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere anvendt i forbindelse med, at Finanstilsynet har sagstyper,der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vil være uhensigtsmæssigt for bådevirksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette er primært i forbindelse med under-søgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelse hos en forvalter med tilladelsetil at forvalte alternative investeringsfonde, anmoder tilsynet forvalteren om at indsende noget mate-riale. Der er ofte tale om meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæs-sigt, at der ikke er krav om, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation, der er mellem en forvalter og Finanstilsynet,når tilsynet er på undersøgelse hos forvalteren, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i for-hold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. På sam-me måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter en undersø-gelse kunne ske uden brug af digitalkommunikation.Da kommunikation i relation til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er rettet til og fraerhvervslivet, vil anvendelse af fritagelsesmulighederne være restriktiv, jf. nærmere herom i afsnit5.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om obligatorisk digitalisering L 16 fremsat den3. oktober 2012.Som udgangspunkt gælder, at det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågæl-dendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatureller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre tilfritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computerpå et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendesvegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder kan der henvises til afsnit 5.4.2 i de alminde-lige bemærkninger til L 16 fremsat den 3. oktober 2012. Der kan desuden henvises til afsnit 5.4.3 tilL 16 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn til myndigheds-udøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, at myndighederreagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende forvalter, som meddelelsen sendes til, adressat for medde-lelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En medde-lelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsener tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan næv-nes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer eller den pågældende har mistet koden til sindigitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger i L 16 frem-sat den 3. oktober 2012.Til § 185Der kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørel-ser og andre dokumenter efter loven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gen-givet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt afgørelsen eller dokumentet.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene medFinanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på do-kumenter, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendespå papir med almindelig post. Der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger til L 16fremsat den 3. oktober 2012.Til § 186Den foreslåede bestemmelse vedrører dokumenter, som er omfattet af loven eller forskrifter udstedti medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, hvor det efterloven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskrifts-kravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Der kan f.eks. væretale om dokumenter udstedt af virksomheder eller personer, der har eller søger om tilladelse somforvalter af alternative investeringsfonde. Der kan f.eks. være tale om ansøgninger eller underret-ninger efter loven, der sammen med eventuelle bilag sendes til Finanstilsynet som vedhæftede filertil en mail.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at

underskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumen-tet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kra-vet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der des-uden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af do-kumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger til L 16fremsat den 3. oktober 2012.Til § 187Den foreslåede § 187 svarer til § 371 i lov om finansiel virksomhed.Efter den foreslåede§ 187kan erhvervs- og vækstministeren henlægge sine beføjelser efter loven tilFinanstilsynet. Desuden kan ministeren beslutte, at klage over en afgørelse truffet af Finanstilsynetenten skal indbringes for ministeren eller Erhvervsankenævnet. Ministeren kan endvidere beslutte,at klageadgangen skal afskæres. Hvis ministeren ikke fastsætter regler om klageadgang, finder ud-gangspunktet i lovforslagets § 188 anvendelse, hvorefter klage kan indbringes for Erhvervsanke-nævnet.Til § 188Den foreslåede § 188 svarer til § 372 i lov om finansiel virksomhed.Den foreslåede§ 188regulerer rekursadgangen til Erhvervsankenævnet i forbindelse med, at Fi-nanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen træffer afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør afloven. Erhvervsankenævnet er endvidere klageinstans for aktindsigtsspørgsmål. Erhvervsankenæv-nets afgørelser kan indbringes for domstolene.Til § 189Den foreslåede § 189 gennemfører artikel 48, stk. 1, i FAIF-direktivet og svarer til § 373 i lov omfinansiel virksomhed. Bestemmelsen fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, derkan strafforfølges og straf efter det foreslåede stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse afén af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.Som det fremgår af det foreslåedestk. 1er bestemmelsen subsidiær i forhold til straffelovens regler.Bestemmelsen får således særlig betydning ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt.Endvidere får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtrædelsen er sket ved uagtsomhed,der ikke straffes efter straffeloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens § 19.Da det ikke vurderes at være påkrævet at indføre særlige bestemmelser, der hjemler straf for forsøg,er forsøg ikke specifikt anført som en strafbar handling.Det foreslåedestk. 2indebærer, at den, der ikke har efterkommet et af Finanstilsynet udstedt påbududstedt i medfør af en af de i stk. 2 nævnte bestemmelser, straffes med bøde.

Det foreslåedestk. 3indebærer, at der i regler, som udstedes af erhvervs- og vækstministeren ellerFinanstilsynet, kan fastsættes bødestraf eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestem-melserne. Straffebestemmelsen skal fremgå af de nævnte regler.Det foreslåedestk. 4indebærer, at såvel enkelte medlemmer af ledelsen i en forvalter af alternativeinvesteringsfonde som en forvalter af alternative investeringsfonde som juridisk person kan pålæg-ges et ansvar.Det foreslåedestk. 5betyder, at et medlem af ledelsen for en forvalter af alternative investerings-fonde kan straffes, hvis medlemmets passivitet eller inaktivitet påfører forvalteren tab eller nærlig-gende fare for tab af væsentlig størrelse. Det foreslås, at det kun er medlemmerne af forvalterensledelse, der kan straffes efter bestemmelsen.Det foreslåedestk. 6indeholder en straffehjemmel for afgivelse af urigtige eller vildledende oplys-ninger til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller investorer i forval-teren eller i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter. Endvidere er der strafhjemmelfor personer, der gør sig skyldige i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, derkan medføre tab for forvalteren eller investorerne i en alternativ investeringsfond, som forvalterenforvalter.Forældelsesfristen på 5 år i det foreslåedestk. 7er en forlængelse af fristen i forhold til den almin-delige regel på 2 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 1, i straffeloven. Den forlængede forældelsesfrist er begrun-det i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser i virksomheden. Da Finanstilsynetsundersøgelser ofte sker med mere end 2 års interval, kunne der være indtruffet forældelse ved opda-gelsen af disse overtrædelser.Til § 190Den foreslåede § 190 gennemfører artikel 48, stk. 1, i FAIF-direktivet og svarer til § 374 i lov omfinansiel virksomhed.Tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det gælderderfor at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder bortfalder ved forholdets lovliggørelse, jf.Justitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse oghenstand m.v. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommer ved inddrivelse gennemudpantning, kan kræves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttræden afborgerlig straffelov m.m.Det foreslåedestk. 1giver Finanstilsynet hjemmel til at pålægge en forvalter af en alternativ inve-steringsfond, et medlem af en forvalter af en alternativ investeringsfonds ledelse, en ekstern revisor,en intern revisionschef, likvidator, agent, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller ugentli-ge bøder, såfremt de undlader at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medføraf loven påhviler dem.Det foreslås istk. 2,at hvis en fysisk eller juridisk person, med hvilken en forvalter af en alternativinvesteringsfond eller en forvalters holdingvirksomhed har en særlig direkte eller indirekte forbin-delse undlader at opfylde de pligter, som efter loven påhviler disse, så kan Finanstilsynet pålæggeden fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller

ugentlige bøder som tvangsmiddel. Det foreslås ligeledes, at Finanstilsynet kan pålægge fysiskeeller juridiske personer eller de personer, der er ansvarlige for den juridiske person tvangsbøder,hvis de undlader at udlevere de oplysninger, som Finanstilsynet har krævet af en fysisk eller juridiskperson til brug for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk per-son er omfattet af bestemmelse i denne lov.Det foreslås istk. 3,at hvis en forvalter af alternative investeringsfonde undlader at efterkomme etpåbud meddelt i medfør af § 167, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., om at afsætte et medlem af direktionen,kan Finanstilsynet pålægge medlemmerne af forvalterens øverste ledelsesorgan daglige eller ugent-lige tvangsbøder. Det er det øverste ledelsesorgan, der er ansvarlig for at ansætte og afskedige di-rektionen. Det er derfor medlemmerne af dette organ, der kan pålægges tvangsbøder.Det foreslås istk. 4,at hvis en forvalter af alternative investeringsfonde har udstedt værdipapirer,der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelser,som er fastsat i medfør af den foreslåede § 131, kan Fondsrådet give den pågældende forvalter på-bud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende op-lysninger. Hvis Fondsrådet skønner det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de på-gældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirerfra handel på et reguleret marked.Det foreslås istk. 5,at en forvalter af en alternativ investeringsfond, der ikke efterlever et påbud fraFondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, forså vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.Det foreslås istk. 6,at bestemmelserne i de foreslåede stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse påFondsrådets kontrol efter det foreslåede § 154, stk. 1, 2. pkt.Til § 191Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 22. juli 2013.Det foreslås istk. 2,at § 196, nr. 4, sættes i kraft den 22. juli 2014 med den konsekvens, at reglenom afgift for professionelle foreninger ophæves.Det foreslås istk. 3,at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§97-108 og 111-129. Det betyder, at forslagets §§ 97-108 om markedsføring på grundlag af et EU-markedsføringspas af alternative investeringsfonde, som ikke er fra et EU/EØS-land, og alternativeinvesteringsfonde, som er feeder-fonde til en masterfond, som ikke er fra et EU/EØS-land, samt desærlige regler i §§ 111-129 om tilladelse og markedsføring for forvaltere af alternative investerings-fonde fra et tredjeland, ikke sættes i kraft samtidig med resten af loven. Det skyldes, at artikel 66,stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først skalsættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for,hvornår artikel 35 og 37-41 skal finde anvendelse. De ovenfor nævnte bestemmelser i lovforslagetgennemfører artikel 35 og 37-41 i FAIF-direktivet. EU-Kommissionen skal vedtage denne delege-rede retsakt senest 3 måneder efter at have modtaget anbefaling fra ESMA om, at dette bør ske. Ihenhold til artikel 67, stk. 1, i FAIF-direktivet, skal ESMA afgive denne rådgivning til EU-Kommissionen senest den 22. juli 2015. Hvis ESMA ikke har afgivet sit råd inden udløbet af dennefrist, sætter EU-Kommissionen en ny frist for afgivelsen af rådet.

Det foreslås istk. 4,at lovens § 20 finder anvendelse på aftaler indgået af forvaltere af alternativeinvesteringsfondes, som er indgået før lovens ikrafttræden eller som indgås, forlænges eller fornyesefter lovens ikrafttræden. For aftaler der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke er i over-ensstemmelse med § 20, har forvalteren pligt til at genforhandle disse med respekt af ansættelsesret-lige og aftaleretlige regler, og i disse situationer finder § 20 først anvendelse, når aftalen er genfor-handlet og har fået virkning.For en forvalters aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke er i overensstemmelsemed § 20, har forvalteren pligt til at genforhandle disse med respekt af ansættelsesretlige og aftale-retlige regler. Denne overgangsregel skal sikre, at aftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden, ogsom ikke lever op til kravene for udbetaling af variabel løn, ikke kan løbe i en længere periode medopretholdelse af tildeling og udbetaling af variabel løn i strid med aflønningsreglerne uden at blivegenforhandlet, så aftalen bliver i overensstemmelse med § 20.Forvalterens pligt til at genforhandle aftaler gælder med respekt af ansættelsesretlige og aftaleretligeregler. Det fremgår af betragtning 28 i FAIF-direktivet, at bestemmelserne om aflønning bl.a. ikkeberører de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsmarkedsret. Forvalteren må såle-des genforhandle aftaler inden for en rimelig tidshorisont og på en sådan måde, at ansættelsesretligeog aftaleretlige regler, f.eks. opsigelsesvarsler, respekteres. Dette betyder ligeledes, at forvalterenikke er forpligtet til at handle på en måde, hvorefter forvalteren kan blive erstatningsansvarlig pågrund af brud på ansættelsesretlige eller aftaleretlige regler. § 20 vil først finde anvendelse på eksi-sterende aftaler fra det tidspunkt, hvor disse er blevet genforhandlet og har virkning.Finanstilsynet vil lægge vægt på, hvad der kommer til at fremgå af ESMA’s retningslinjer på detteområde. EU-Kommissionen har tidligere uformelt tilkendegivet, at deres fortolkning af en betragt-ning med en ordlyd svarende til betragtning 28 er, at der er en pligt til at genforhandle eksisterendeaftaler, men at det i hver land skal ske med respekt af nationale ansættelsesretlige og aftaleretligeregler. Det forventes, at en tilsvarende tilgang vil blive medtaget i ESMA’s retningslinjer.Det foreslås istk. 5,at lovens §§ 21 og 22 først får virkning for den enkelte forvalter fra den først-kommende generalforsamling eller lignende, der finder sted efter lovens ikrafttræden.For så vidt angår kravet i forslaget til § 21 om, at større forvaltere skal nedsætte et aflønningsud-valg, betyder bestemmelsen, at disse forvalteres øverste ledelsesorgan får et vist tidsrum til at ind-rette sig på kravet samt tage stilling til aflønningsudvalgets nærmere opgaver.I forhold til kravet i forslagets § 22 om, at forvalterens øverste organ (oftest generalforsamlingen)skal godkende forvalterens lønpolitik, betyder forslaget, at dette krav også først gælder fra først-kommende generalforsamling. Kravet, om at forvaltere skal have en lønpolitik, træder imidlertid ikraft allerede den 22. juli 2013. Forvalteren skal fra denne dato have en lønpolitik, der er i overens-stemmelse med lovens §§ 20-22. Det er dog i perioden indtil den førstkommende generalforsamlingikke en gyldighedsbetingelse, at den af det øverste ledelsesorgan udarbejdede lønpolitik er godkendtaf det øverste organ (generalforsamlingen). Forvalteren kan således godt i perioden fra den 22. juli2013 og indtil førstkommende generalforsamling indgå aftaler om variabel løn på baggrund af detøverste ledelsesorgans godkendte lønpolitik. Efter den pågældende forvalters førstkommende gene-ralforsamling er det dog en betingelse for, at forvalteren kan indgå aftaler om variabel løn med etmedlem af ledelsen, at det øverste organ (oftest generalforsamlingen) har godkendt lønpolitikken.

Til § 192Den foreslåede§ 192gennemfører artikel 61, stk. 1, i FAIF-direktivet og bestemmer, at virksomhe-der der driver virksomhed den 22. juli 2013, og som bliver omfattet af denne lovs bestemmelser omforvaltere af alternative investeringsfonde, skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at indret-te deres virksomhed, så den er i overensstemmelse med denne lovs regler om forvaltere af alternati-ve investeringsfonde. Denne ændring af virksomheden skal være afsluttet den 22. juli 2014, som ersidste frist for at indsende en ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfondeeller at lade sig registrere, hvis den formue, som virksomheden forvalter, falder under tærskelværdi-erne. Virksomheden kan efter indsendelse af ansøgningen fortsætte sin virksomhed i Danmark udentilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.Til § 193Den foreslåede§ 193gennemfører artikel 61, stk. 2, i FAIF direktivet. Reglen indebærer, at regler-ne i kapitel 13-14 ikke finder anvendelse for alternative investeringsfonde, der på ikrafttrædelses-tidspunket for denne lov aktuelt udbydes til offentligheden ved et prospekt, der er udarbejdet i over-ensstemmelse med regler, der gennemfører direktiv 2003/71/EF inden den 22. juli 2013. Reglerne ikapitel 13-14 omhandler markedsføring af andele i alternative investeringsfonde med hjemsted i etEU/EØS-land i forvalterens hjemland, markedsføring af andele i alternative investeringsfonde medhjemsted i et EU/EØS-land i andre medlemslande end forvalterens hjemland og forvaltning af alter-native investeringsfonde med hjemsted i et andet EU/EØS-land end forvalterens hjemland. Reglengælder, så længe prospektet er gældende.Til § 194Den foreslåede§ 194gennemfører artikel 61, stk. 3, i FAIF-direktivet og bestemmer, at virksomhe-der, der inden den 22. juli 2012 forvalter alternative investeringsfonde af den lukkede type, kanfortsætte med at forvalte disse alternative investeringsfonde uden at erhverve tilladelse efter dennelov, hvis disse alternative investeringsfonde ikke foretager yderligere investeringer efter den 22. juli2013. For at bestemmelsen skal være opfyldt er det ikke tilstrækkeligt, at de forvaltede investerings-fonde ikke modtager yderligere kapital. De må heller ikke foretage yderligere investeringer efterden 22. juli 2013. Det betyder f.eks., at kapitalfonde, hvis forvalter er omfattet af denne bestemmel-se, efter denne dato ikke kan foretage yderlige investeringer i deres porteføljevirksomheder. Dealternative investeringsfonde anses ikke for at modtage yderligere kapital, hvis der sker træk påallerede givne investeringsforpligtelser. Midlerne fra sådanne træk kan dog ikke benyttes til yderli-gere investeringer, men kan f.eks. benyttes til at indfri optagne lån.Til § 195Den foreslåede§ 195gennemfører artikel 61, stk. 4, i FAIF-direktivet og betyder, at virksomheder,der forvalter alternative investeringsfonde af den lukkede type, hvor tegningsperioden for investo-rerne er lukket inden den 22. juli 2013, og som er oprettet med udløb senest den 22. juli 2016, kanfortsætte med at forvalte disse fonde uden at indgive ansøgning om tilladelse til at forvalte alterna-tive investeringsfonde og uden at skulle iagttage reglerne i denne lov med undtagelse af reglerne ikapitel 9 og, hvor det er relevant, reglerne i kapitel 12. Reglerne i lovens kapitel 9 omhandler års-rapporten for den alternative investeringsfond. Reglerne i kapitel 12 omhandler forvalterens forplig-

telser, når en alternativ investeringsfond opnår kontrol over et unoteret selskab, krav til hvilke op-lysninger forvalteren skal give ved opnåelse af kontrol, særlige bestemmelser om årsrapporter foralternative investeringsfonde, der udøver kontrol over unoterede selskaber, og regler om selskabs-tømning.Til § 196Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)Fodnoten til lov om finansiel virksomhed, som indeholder en opremsning af hvilke EU-retsakter,som loven gennemfører, foreslås ændret således, at det tilføjes, at loven også gennemfører dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet).Til nr. 2 (§ 10 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Med den foreslåede indsættelse af en ny§ 10 aforeslås det, at selskaber, der har tilladelse som in-vesteringsforvaltningsselskaber, tillige kan få tilladelse til at udøve forvaltningsvirksomhed for al-ternative investeringsfonde. Som udgangspunkt må danske investeringsforvaltningsselskaber ude-lukkende forvalte UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Efter forsla-get kan investeringsforvaltningsselskaber således opnå en dobbelttilladelse til både at administrereUCITS samt forvalte alternative investeringsfonde. Investeringsforvaltningsselskaber er de enesteselskaber, der kan få en sådan dobbelttilladelse.Investeringsforvaltningsselskaber kan i dag, udover at administrere UCITS, få tilladelse til at admi-nistrere special-, fåmands-, og hedgeforeninger, der er godkendt eller registreret efter lov om inve-steringsforeninger m.v., jf. bilag 6, nr. 2, 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere kan in-vesteringsforvaltningsselskaber i dag få tilladelse til at administrere registrerede professionelle for-eninger, der er registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v., jf. bilag 6, nr. 3, i lov omfinansiel virksomhed. Yderligere kan investeringsforvaltningsselskaber få tilladelse til at admini-strere andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.,jf. bilag 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed. Fremover vil disse foreningstyper blive omfattet aflov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Forslaget er begrundet i, at investeringsforvaltningsselskaber fremadrettet fortsat bør kunne levereydelser til disse typer af foreninger, når de omfattes af lov om forvaltere af alternative investerings-fonde i stedet for lov om investeringsforeninger m.v., samt at danske investeringsforvaltningssel-skaber uden forslaget vil have dårligere konkurrencevilkår i forhold til administrationsselskaber fraandre EU/EØS-lande. Udenlandske forvaltere fra andre EU/EØS-lande vil efter FAIF-direktivet fåmulighed for både at administrere UCITS og forvalte alternative investeringsfonde.Tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde giver mulighed for, at investeringsforvalt-ningsselskaber fremover tillige kan forvalte andre typer af fonde end de foreningstyper, der hidtilhar været omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Dette vil medføre risici for investerings-forvaltningsselskaber alt efter hvilken type af alternative investeringsfonde, de vælger at forvalte.Da disse risici kan adskille sig fra risiciene ved at drive UCITS-lignende foreninger kan det medfø-re en risiko for selskabets forvaltning af UCITS, såfremt selskabet lider tab på forvaltningen af al-ternative investeringsfonde. Finanstilsynet skal derfor undersøge hvilke typer af alternative investe-ringsfonde, som det enkelte investeringsforvaltningsselskab søger tilladelse til at forvalte efter lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde. Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om tilsynet kangive en dobbelttilladelse lægge vægt på, om selskabet har dokumenteret, at selskabet har de fornød-ne ressourcer og kompetencer til at forvalte de typer af alternative investeringsfonde, den søger omtilladelse til.Investeringsforvaltningsselskaber, der før lovens ikrafttræden lovligt har administreret en type afforeninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., vil som udgangspunkt kunne fåtilladelse til at forvalte de samme typer af foreninger efter lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde, idet selskabet har administreret disse typer af foreninger i forvejen under tilsyn. Hvor etinvesteringsforvaltningsselskab derimod ønsker at forvalte andre typer af alternative investerings-fonde, som selskabet ikke tidligere har forvaltet, vil kravene til dokumentation for, at selskabet op-fylder kravene til ressourcer og kompetencer være tilpasset de konkrete fonde, som forvalteren øn-sker at forvalte. Der henvises nærmere herom til forslaget om lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde.Til nr. 3 (§ 77 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Den forslåede ændring er en konsekvens af den forslåede § 21, stk. 2, i lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde. Den foreslåede ændring medfører, at virksomheder inden for samme kon-cern, der har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg efter lov om finansiel virksomhed eller lov omforvaltere af alternative investeringsfonde, kan nedsætte et fælles aflønningsudvalg. Der henvisesendvidere til bemærkningerne til den foreslåede § 21, stk. 2.Til nr. 4 (§ 361, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed)Efter den gældende § 361, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed skal professionelle forenin-ger betale en afgift til Finanstilsynet. Det forslås, at bestemmelsen ophæves den 22. juli 2014, jf. §192.Til nr. 5 (§ 361, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås med indsættelsen af§ 361, stk. 1, nr. 32,i lov om finansiel virksomhed, at udenlandskeforvaltere af alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land, og udenlandske forvaltere af alterna-tive investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, skal betale et bidrag på20.000 kr., hvis de er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde.Det foreslås med indsættelsen af nr. 33, at udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde,som har fået tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark, årligtskal betale 2.000 kr. pr. alternativ investeringsfond plus 2.000 kr. pr. afdeling. Efter den foreslåedeændring skal professionelle foreninger, som fremover bliver alternative investeringsfonde, betaleafgift efter den foreslåede § 367.Til nr. 6 og 8 (§ 362, stk. 2, og § 367 i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås med nyaffattelsen af§ 362, stk. 2,i lov om finansiel virksomhed, at investeringsfor-valtningsselskaber samt forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Dan-mark, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde årligt skal betale 10,5promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsaf-gift på 18.000 kr. Investeringsforvaltningsselskaber, der har en dobbelttilladelse til at administrerebåde UCITS og alternative investeringsfonde, skal ikke betale to bidrag. De skal betale 10,5 promil-le af deres samlede omkostninger til løn, provision og tantieme. De skal ligeledes kun pålægges énminimumsafgift på 18.000 kr.

Det fremgår endvidere af det foreslåede§ 367, stk. 1,at danske UCITS og forvaltere af alternativeinvesteringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde årligt skal betale 4,4pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362. Det frem-går af det foreslåede stk.2,at afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. danskeUCITS og med 10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der forvaltes eller markedsføres af en for-valter, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. den foreslåede § 183 i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde. Endvidere skal danske UCITS betale 3.000 kr. pr.afdeling i hver UCITS, og forvaltere af alternative investeringsfonde skal betale 2.000 kr. pr. afde-ling i hver alternativ investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virk-somheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 183.Til nr. 7 (§ 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at ophæve afgiftsbestemmelsen i § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som på-lægger hedgeforeninger at betale en afgift til Finanstilsynet, fordi hedgeforeninger fremover bliveralternative investeringsfonde, som skal betale afgift efter den foreslåede § 367.Til § 197Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder)Med den foreslåede ændring præciseres anvendelsesområdet for lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder således, at loven ikke omfatter kapitalforeninger, idet kapitalforeninger forslås omfat-tet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Til § 198Den foreslåede § 198 er en konsekvens af artikel 12, stk. 2, litra b, i FAIF-direktivet som foreskri-ver, at EU/EØS-landene skal sikre, at forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af eninvestorgarantiordning for så vidt angår de aktiviteter, som de kan få tilladelse til efter bilag 1, nr. 3,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Med den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorerforeslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse efter lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde bliver omfattet af investorgarantiordningen for så vidt angår de aktiviteter,som de kan få tilladelse til efter bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Baggrunden for forslaget er, at artikel 12, stk. 2, litra b, i FAIF-direktivet foreskriver, at EU/EØS-lande skal sikre, at forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af en investorgarantiord-ning for så vidt angår de aktiviteter, som de kan få tilladelse til efter bilag 1, nr. 3, i lov om forvalte-re af alternative investeringsfonde, jf. den foreslåede nr. 4. Det foreslåede stk. 1, nr. 1-3 og 5, er envidereførelse af det gældende stk. 1, nr. 1-4, og er alene foreslået ændret af lovtekniske grunde. Derer derfor ikke tilsigtet en materiel ændring af det gældende stk. 1, nr. 1-4.Til nr. 2 (§ 4, 1. pkt., i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Det foreslås med ændringen af § 4, 1. pkt., at filialer beliggende i Danmark af forvaltere af alterna-tive investeringsfonde med hjemsted i EU/EØS-lande, ligesom kreditinstitutter, investeringsselska-

ber og investeringsforvaltningsselskaber kan tilslutte sig fonden som supplement til hjemlandetsgarantiordning, hvis den danske ordning er mere gunstig end hjemlandets ordning. Det fremgår afden gældende § 4, 2. pkt., at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om § 4, 1. pkt.Til nr. 3 (§ 5, stk. 4, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Det foreslås med ændringen af § 5, stk. 4, at forvaltere af alternative investeringsfonde bliver med-lemmer af garantiordningens afdeling for fondsmæglerselskaber. Det er den samme afdeling sominvesteringsforvaltningsselskaber, som forvalter investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-fonde, er medlem af. Baggrunden for forslaget er, at artikel 12, stk. 2, litra b, i FAIF-direktivet fore-skriver, at EU/EØS-lande skal sikre, at forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af eninvestorgarantiordning for så vidt angår de aktiviteter, som de kan få tilladelse til efter bilag 1, nr. 3,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. tillige den forslåede ændring af § 3, stk. 1, ilov om en garantifond for indskydere og investorer.Til nr. 4 (§ 10, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Den forslåede ændring er en konsekvens af, at forvaltere af alternative investeringsfonde med tilla-delse efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde bliver omfattet af investorgarantiord-ningens afdeling for fondsmæglerselskaber, jf. den foreslåede ændring af § 5, stk. 4. Baggrundenfor forslaget er, at artikel 12, stk. 2, litra b, i FAIF-direktivet foreskriver, at EU/EØS-lande skal sik-re, at forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af en investorgarantiordning for så vidtangår de aktiviteter, som de kan få tilladelse til efter bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, jf. tillige den forslåede ændring af § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for indsky-dere og investorer.Til nr. 5 (§ 18, stk. 2, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Det foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde sammen med fondsmæglerselskaber oginvesteringsforvaltningsselskaber skal udpege et fælles medlem til garantifondens bestyrelse. Ga-rantifondens bestyrelse udvides således ikke med et medlem, der alene repræsenterer forvaltere afalternative investeringsfonde.Til § 199For udstedere af værdipapirer med registreret hjemsted i Danmark skal Finanstilsynet i henhold til §83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrap-porter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investe-ringsforeninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel pået reguleret marked i Danmark eller et EU/EØS-land.Efter den foreslåede § 154 skal Finanstilsynet kontrollere, at reglerne for finansiel information iårsrapporter og delårsrapporter i § 131 er overholdt for forvaltere af alternative investeringsfonde,som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. På baggrund herafforslås en konsekvensændring af § 83, stk. 2, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. således, at derindsættes en henvisning til § 131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Til § 200Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed. Det foreslås i§ 200, stk. 1,at lovenikke gælder for Færøerne og Grønland. Det foreslås istk. 2,at loven ved kongelig anordning kan