ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 83: Grund- og nærhedsnotatet om Europa-Kommissionens direktivforslag om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige medlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, fra ministeren for kirke og ligestilling

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv, der skalsikre en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoteredeselskaber og tilhørende foranstaltninger.Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står såledesmedlemsstaterne frit at indføre eller opretholde bestemmelser, der går videre enddirektivet, forudsat at det ikke hindrer et velfungerende indre marked.Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede virksomheder,hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsensmedlemmer, indfører forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydigeudpegningskriterier med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning for detunderrepræsenterede køn senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar2018, hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som er offentligevirksomheder. Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiverindividuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i direktionen,, som skal væreopfyldt senest den 20. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale ombørsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder. Medlemsstaterne skalfastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af denationale bestemmelser, der implementerer direktivet.Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltningerfor at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i børsnoteredevirksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets proceduremæssige kravtil udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Det forudsætter dog, at det kandokumenteres, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt for detunderrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne ibørsnoterede virksomheder indenfor de anførte tidsfrister i forslaget.Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige og stats-finansielle konsekvenser, men dette skal analyseres nærmere.

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag til direktiv omen mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoteredevirksomheder og tilhørende foranstaltninger KOM(2012) 614. Forslaget eroversendt til Rådet den 19. november 2012 i dansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har til formål atsikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling afmænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder positivsærbehandling. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3.Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation afmænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede virksomhe-der, herunder offentlige.Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte,en omsætning på over 50 mio. EURO eller en balancesum på over 43 mio EURO.Forslaget fastsætter, at virksomheder, hvor det underrepræsenterede kønudgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, skal indføre forudfastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier medhenblik på at nå 40 pct. målsætningen senest den 1. januar 2020 eller senestden 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som eroffentlige virksomheder. Forslaget omfatter både de generalforsamlings- ogmedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde 40 pct.-målsætningen. Der skal således gives prioritet til kandidaten af detunderrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som kandidaten afdet modsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv vurdering, hvori dertages hensyn til alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater,taler til fordel for kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf pålæggesvirksomhederne en oplysningsforpligtelse samt en skærpet omvendtbevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater klager overudpegningsproceduren.En fravigelse af 40 pct.-målsætningen kan undtagelsesvis være berettiget,såfremt det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. afarbejdsstyrken.

Målsætningen kan endvidere siges at være opfyldt, hvis detunderrepræsenterede køn udgør mindst en tredjedel af ledelsen, uanset omder er tale om bestyrelsesmedlemmer eller direktionsmedlemmer.De børsnoterede virksomheder skal endvidere afgive individuelle tilsagn om enligelig kønsfordeling i direktionen, som skal være opfyldt senest den 20. januar2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, somer offentlige virskomheder.De børsnoterede virksomheder forpligtes til årligt at indhente og offentliggøreoplysninger om kønsfordelingen i bestyrelsen og direktionen. Devirksomheder, som ikkeopfylder 40 pct. målsætningen forkønssammensætningen i bestyrelsen, skal anføre en begrundelse herfor ogbeskrive, hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet for at opfyldemålsætningen fremover.Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes vedovertrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.Sanktionerne skal være effektive og afskrækkende og kan bl.a. omfatteadministrative bøder eller annullering af en udnævnelse af etbestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.Medlemsstaterne kan over for selskaber, der er registreret på deres område,indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets be-stemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse be-stemmelser ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et vel-fungerende indre marked.Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport tilKommissionen hvert andet år fra 2017 vedrørende implementeringen af direk-tivet. Rapporterne skal bl.a. omfatte information om de nationale tiltag, der erindført med henblik på at nå direktivets målsætning på 40 pct. i bestyrelsensamt information om de individuelle foranstaltninger, virksomhederne har fo-retaget i relation til en mere ligelig kønsfordeling i direktionen.Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffetforanstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen ibørsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivetsproceduremæssige krav til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Detforudsætter dog, at det kan dokumenteres overfor Kommissionen, at dissenationale foranstaltninger gør det muligt for det underrepræsenterede køn atbestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede virksomhederinden de anførte tidsfrister i forslaget.Direktivet foreslås at træde i kraft senest to år efter vedtagelsen af direktivet.Kommissionen vil lave en evaluering af direktivet senest den 31. december

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hørerind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den på-tænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne påcentralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlingsomfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv. Kommissionen haranført, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet målet om ligeligkønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser efter Kommissionensopfattelse bedre kan opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det forhold,at medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effektive foranstaltnin-ger, er det – også efter Kommissionens høring – tydeligt ifølge Kommissionen,at medlemsstaternes individuelle tiltag ikke vil være tilstrækkelige til at opfyl-de målet om en mere ligelig kønsfordeling på europæisk plan inden 2020.Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at skabeensartede konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet ved atindarbejde princippet om lige løn og ligestilling på arbejdsmarkedet. På dennemåde undgås det, at medlemsstaterne underbyder hinanden i arbejdsmarkeds-og ligestillingsspørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange medlemsstaterformentlig med at regulere på området, idet de i givet fald vil pålægge nationalevirksomheder ulemper i konkurrencen med de øvrige lande.Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt medlemsstaterne idag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og konkurrencemæssige pro-blemer, fordi virksomhederne er underlagt forskellige regler og sanktioner påområdet. Det kan have en negativ indvirkning på virksomhedernes grænse-overskridende investeringer og etablering af dattervirksomheder.

Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i til-strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gen-nemføres på EU-niveau frem for regulering på nationalt niveau.Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3) TEUF,der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre anvendelsenaf princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder iforbindelse med beskæftigelse og erhverv. Princippet om positiv særbehand-ling er anerkendt i artikel 157(4) i TEUF.Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har formåetat opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomhedersbestyrelser nationalt på trods af flere opfordringer hertil fra blandt andet Rå-det og Europa-Parlamentet. Målet har således i praksis vist sig ikke at kunneopfyldes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov til athandle på området i henhold til nærhedsprincippet, da den påtænkte handlingsvirkning bedre kan nås på EU-plan.Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at området kan re-guleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-regulering af ligestilling i forbin-delse med beskæftigelse og erhverv i traktaten og idet landene endnu ikkeselvstændigt har formået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnoterede virk-somheders bestyrelser.6.Gældende dansk ret

LigestillingslovenLov om ligestilling af kvinder og mænd1har til formål at fremme ligestillingmellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige mu-ligheder i alle samfundets funktioner. Loven har endvidere til formål at mod-virke direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn. Lovens kapi-tel 4 indeholder en række krav til kønssammensætningen af offentlige udvalg,kommissioner og lign., herunder krav til kønssammensætningen ved besættel-se af visse bestyrelsesposter inden for den statslige forvaltning m.v.Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsentantskaber ellertilsvarende kollektive ledelser i statslige forvaltningsmyndigheder bør have enligelig sammensætning af kvinder og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling atanse for lige. Ledelsen i selvejende institutioner, interessentskaber, anpartssel-skaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning,men hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, bør så vidt muligthave en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, I praksis er en ”af-balanceret sammensætning” mindst 1/3 af det ene køn.Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæggelse af årsrap-porter. Loven indeholder en bestemmelse om samfundsansvar, der tilskynderde ca. 1100 største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordande kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer.Samfundsansvar omfatter også fremme af ligestillingen af mænd og kvinder.Bestemmelsen forpligter virksomhederne til at afrapportere om deres arbejdemed samfundsansvar i årsrapporten. Hvis virksomhederne ikke har politikkerfor samfundsansvar, skal der i årsrapporten oplyses herom.Selskabsloven fastsætter regler for stiftelsen, driften og ophøret af kapitalsel-skaber, herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På tilsvarende vis indeholderden finansielle lovgivning regler om kapitalforhold, ledelse, m.v., for virksom-heder, der driver finansiel virksomhed, m.v.Folketinget behandler på nuværende tidspunkt to lovforslag (L 2, ændring af lige-stillingsloven og L 17, ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en ræk-ke andre love), der indfører krav om opstilling af måltal og politikker for at øgedet underrepræsenterede køn i ledelsen af de ca. 1.100 største danske virk-somheder og alle statslige virksomheder, institutioner mv. Der forventes an-denbehandling af lovforslagene den 13. december 2012 og tredjebehandlingden 19. december 2012.7.Konsekvenser

Regeringens foreløbige generelle holdning er positiv over for initiativer, derkan styrke en mere ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.Regeringens foreløbige generelle holdning er dog skeptisk på grund af uklar-hed om rækkevidden af forpligtelserne, for så vidt angår spørgsmålet, om deter metoden for at opnå målsætningen på de 40 pct. af det underrepræsentere-de køn eller selve målsætningen på 40 pct., der er bindende.Regeringens foreløbige generelle holdning er, at initiativer til fremme af lige-stilling i bestyrelser bør være tilstrækkeligt fleksible i forhold til virksomhe-dernes specifikke rammer og fremme transparens. Regeringen er derfor gene-relt imod kvoter for kønsfordelingen i bestyrelser.Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at direktivforslaget bør inde-holde en undtagelsesbestemmelse for medlemsstater, der har indført nationaleinitiativer til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i børsnoteredevirksomheder.Regeringen vil analysere de statsfinansielle, samfundsøkonomiske,lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser nærmere.