Dagordenspunkt 1: Fælles tilsyn på bankområdetKOM (2012) 511 og KOM(2012) 512ResuméStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede den 29. juni 2012 Kommissi-onen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet. Påden baggrund har Kommissionen den 12. september 2012 fremsat forslag til forord-ning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme, som den Europæiske Centralbank(ECB) vil få det endelige ansvar for. Forslaget er en del af bredere drøftelser om enstyrkelse af ØMU’en, hvor der bl.a. lægges op til etablering af en ”integreret finansielramme” (såkaldt ”bankunion”) i EU.Forslaget om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebærer, at ECB vil få det en-delige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet samt mulighedfor, at ikke-eurolande frivilligt kan indgå i tæt samarbejde med ECB om tilsynet medbankerne i det pågældende land. Det foreslås konkret, at der overdrages en rækkevæsentlige tilsynskompetencer til ECB, herunder godkendelse og fratagelse af kredit-institutlicens, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store engagementer, muligheden for atsætte makro-prudentielle krav mv., samt sanktionering af brud på disse krav. ECB vilskulle udføre sine opgaver i samarbejde med de nationale tilsyn, men ECB vil havedet endelige ansvar og have instruktionsbeføjelse over for de nationale tilsyn. Det erKommissionens hensigt, at det fælles tilsyn skal indfases trinvist i løbet af 2013, menat ECB allerede fra den 1. januar 2013 skal kunne vælge at overtage tilsynet medenhver bank - særligt banker, der modtager statsstøtte.Forslaget om en fælles europæisk tilsynsmekanisme er fremsat sammen med forslagom ændringen af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)(KOM (2012) 512), som er et EU27-organ. Forslaget vedr. EBA lægger bl.a. op tilændringer af EBA’s beføjelser vedr. bindende mægling og krisestyring mv. samt æn-dring af afstemningsregler. Dette skal sikre, at oprettelsen af den fælleseuropæisketilsynsmekanisme ikke medfører en opsplitning af det indre marked.Efter drøftelse af sagen på ECOFIN d. 4. december sigter formandskabet nu efter enpolitisk enighed på et ekstraordinært ECOFIN d. 12. december 2012 forud for DetEuropæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012. Det konkrete kompromisforslagforhandles på teknisk niveau i dagene frem til ECOFIN. De væsentligste emner i for-handlingerne vedrører bl.a. vilkårene for ikke-eurolandes deltagelse i det fælles tilsynog tilretningen af afstemningsreglerne i EBA. Desuden ønsker nogle lande fortsat enklarere opdeling mellem ECB’s tilsynsmæssige og pengepolitiske opgaver.BaggrundStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring i forbindelsemed Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012 Kommissionen om at fremsæt-te forslag om en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet. Erklæringen bemærkersamtidig, at når en effektiv fælles tilsynsmekanisme er etableret, som involverer ECB,vil dette kunne danne grundlag for, at eurolandenes permanente europæiske stabili-tetsmekanisme (ESM) vil kunne yde direkte kapitalindskud i eventuelle nødlidendebanker i euroområdet på grundlag af en ESM-beslutning. På den baggrund præsente-rede Kommissionen den 12. september 2012 sit forslag til forordning om en fælleseu-ropæisk tilsynsmekanisme i regi af den Europæiske Centralbank (ECB)

.

Kommissio-nen har samtidig fremsat forslag om ændring af forordningen om den europæiskebanktilsynsmyndighed (EBA), herunder ændringer vedr. EBA’s beføjelser vedr. bin-dende mægling, brud på EU-lovgivning og krisestyring mv. samt ændring af afstem-ningsregler.

I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om en fælles tilsynsmekanisme harKommissionen samtidig opfordret til oprettelsen af en egentlig bankunion for at gørebanksektoren mere solid som del af en langsigtet vision. Overførsel af banktilsynet tildet europæiske plan anses af Kommissionen som en central del af denne proces, derefterfølgende skal kombineres med andre tiltag, særligt en fælles europæisk afvik-lingsmekanisme og -fond og evt. et fælles system for indskydergaranti. Kommissionenhar til hensigt at præsentere et forslag vedr. en fælles afviklingsordning på et seneretidspunkt, evt. i foråret 2013.Der er lagt en ambitiøs plan for forhandlingerne om tilsynsforslaget, hvor der sigtesefter enighed om den lovgivningsmæssige ramme inden 1. januar 2013. Der var enførste drøftelse af forslaget på uformelt ECOFIN den 14.-15. september 2012, og her-efter på ECOFIN 9. oktober og 13. november. Forslaget drøftes endvidere løbende ien rådsarbejdsgruppe på højt niveau.Forslaget om en bankunion med et fælles banktilsyn er nævnt i de foreløbige ØMU-rapporter offentliggjort forud for DER-møderne den 28.-29. juni hhv. 18.-19. oktober oger også adresseret i den endelige ØMU-rapport til DER 13.-14. december 2012 frem-lagt d. 5. december 2012.IndholdNedenfor beskrives hovedpunkterne i Kommissionens forslag til en fælles tilsynsme-kanisme og forslag til revision af stemmeregler m.v. i EBA. Forslagene forhandlesfortsat.To af de centrale emner i forhandlingerne er afstemningsreglerne i EBA og arbejdsde-lingen mellem ECB og nationale tilsyn. For så vidt angår arbejdsdelingen fremhæveren række lande vigtigheden af, at alle banker (ca. 6000 banker i alt i euroområdet)skal underlægges tilsyn ved ECB, idet de nationale myndigheder dog i praksis kanudføre dette tilsyn, såfremt der ikke er tale om banker, der udgør større systemiskrisiko, eller hvor banken ikke har modtaget offentlig støtte. Andre lande argumentererfor, at ECB kun skal tildeles tilsynskompetencer, for så vidt angår systemiske ellerpotentielt nødlidende banker.Et centralt emne er også vilkårene for ikke-eurolandes deltagelse i det fælles tilsyn. Iformandskabets kompromisforslag er en række ændringer introduceret for at imøde-komme ikke-eurolandenes ønske om at opnå balancerede vilkår, såfremt de vælger atindgå i et tæt samarbejde med ECB og at deltage i det fælles tilsyn.Forordningsforslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanismeFormål, anvendelsesområde og samarbejdeFormålet med den fælles tilsynsmekanisme er at fremme kreditinstitutters sikkerhedog soliditet og det finansielle systems stabilitet, hvor der skal tages behørigt hensyn tildet indre markeds integritet.Forordningsforslaget opretter en fælles tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og denationale banktilsynsmyndigheder i de deltagende lande.Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver overdrages tilECB for alle kreditinstitutter, der har licens i de medlemsstater, der deltager i den fæl-les tilsynsmekanisme. Bl.a. foreslås ECB tildelt kompetence til at udstede eller fratageautorisation, at vurdere erhvervelser eller overdragelser af kapitalandele i kreditinsti-tutter, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditets-krav, gearingskrav og rapportering og offentliggørelse af oplysninger om disse forholdsamt at stille krav til selskabsledelse og interne effektive kapitalkravsvurderingsmeto-der og at gennemføre stresstest. ECB foreslås ligeledes tildelt ansvar for at fastsætteekstra kapitalkrav, herunder fastsætte den modcykliske kapitalbuffer og en eventuel

systemisk risikobuffer, at fastsætte øvrige krav mhp. at imødegå systemiske risici(f.eks. ved brug af makro-prudentielle værktøjer), hvor det er muligt ift. EU-lovgivningen. Formandskabet har foreslået forskellige alternative modeller, hvorefterenten ECB fastsætter de makro-prudentielle krav, hvorefter det enkelte lands myndig-heder kan ”toppe op” med ekstra krav, eller hvor det omvendt er de nationale myndig-heder, der i udgangspunktet fastsætter kravene, og hvor ECB vil kunne toppe op. Derer meget bred opbakning til sidstnævnte model blandt medlemslandene.Det foreslås, at de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt vil foretage dedaglige vurderinger af kreditinstitutternes situation og i udvalgte sager foreslå ECBudkast til afgørelser. Det endelige ansvar ligger imidlertid hos ECB, og de nationaletilsynsmyndigheder er underlagt ECB’s instruktion vedr. alle de beføjelser, der over-drages, jf. ovenfor. Formandskabet har lagt op til en model, hvor tilsynet med de min-dre institutter i udgangspunktet udføres af de nationale tilsynsmyndigheder, men hvortilsynsrådet og styrelsesrådet i ECB kan udstikke rammer for dette tilsyn, orienteresom de enkelte tilsynsreaktioner og modtager data for disse institutter. ECB kan endvi-dere vælge at overtage det daglige tilsyn med et hvilket som helst institut eller grupperaf institutter, hvis man finder det nødvendigt. Der lægges op til at fastlægge tærskel-værdier for størrelsen af de banker, hvor de nationale tilsynsmyndigheder i udgangs-punktet vil varetage tilsynet.Ifølge forordningen kan ECB endvidere vedtage forordninger og henstillinger, jf. Trak-taten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF’s) artikel 132, med det for-mål at gennemføre lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes, atden vedtagne EU-lovgivning (herunder f.eks. implementerende lovgivning og fællestilsynsstandarder besluttet i EBA) ikke er tilstrækkelig detaljeret til, at ECB kan udførede nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge TEUF artikel 132 kan ECB udstede forordningerog træffe afgørelser mhp. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i statutten forDet Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB mv., herunder opgaver ift.tilsynsvirksomhed. I kompromisforslaget er det præciseret, at ECB alene må vedtageforordninger i det omfang, det er nødvendigt for at organisere udførelsen af de til-synsmæssige opgaver.Derudover er det præciseret, at ECB i udførelsen af de tilsynsmæssige opgaver skalanvende den relevante EU-lovgivning. Hvor EU-lovgivningen er i direktiv-form, skalECB anvende den nationale lovgivning, der gennemfører disse direktiver.Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal ECB samordne og udtrykke en fællesholdning for repræsentanterne fra de deltagende landes nationale tilsyn, når disse iEBA drøfter spørgsmål og beslutninger, der vedrører opgaver, der overdrages til ECB.ECB har også i sit høringssvar om tilsynsforslaget lagt vægt på en sådan koordineringi EBA mellem lande, der deltager i det fælles tilsyn. Formandskabet har imidlertid fo-reslået at slette den konkrete bestemmelse vedr. koordinering.Ikke-eurolandes tilslutning til det fælles tilsynForslaget giver ikke-eurolande mulighed for frivilligt at kunne indgå i såkaldt nærtsamarbejde med ECB. Et sådant samarbejde indebærer, at tilsynet med alle banker idet pågældende land indgår i det fælles tilsyn, og at medlemsstaten forpligtes til atsikre, at de nationale myndigheder overholder retningslinjer og anmodninger fra ECB,herunder tilvejebringer alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældende med-lemsstat, som ECB måtte kræve. Disse forpligtelser skal implementeres i nationallovgivning i det pågældende ikke-euroland. Der er lagt op til, at alle tilsynsbeslutningerfra ECB i den forbindelse vil skulle gå igennem de nationale tilsyn.Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes af ECB efter anmodning fra etikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse, at betingelserne for det nære samarbej-de ikke længere er til stede, kan ECB beslutte at afslutte det nære samarbejde medden pågældende medlemsstat. Formandskabet har foreslået en model, hvor den på-

gældende medlemsstat vil have en vis frist til at rette op på de konkrete mangler, førECB kan afslutte det nære samarbejde.Tilsynsredskaber og sanktionerFor så vidt angår tilsyn, foreslås det at give ECB en række redskaber. Det foreslåsbl.a., at ECB kan afkræve alle relevante informationer fra alle relevante parter i forbin-delse med udførelsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføre inspektionerbåde med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forsegle alle forret-ningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tidsrum og omfang.Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB’s undersøgelse,skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bistand for at afhjælpe dette.Hvis der kræves dommerkendelse i forbindelse med kontrol på stedet, skal ECB an-mode om en sådan kendelse ved de nationale domstole. De nationale domstole kananmode ECB om nærmere forklaringer men skal ikke prøve, om kontrollen er nød-vendig.Ifølge forslaget skal alle nye autorisationer til at drive kreditinstitut godkendes af ECBpå baggrund af nationale tilsynsmyndigheders indstilling og ud fra de betingelser, derer fastsat i national lovgivning. ECB skal desuden vurdere indstillingen på baggrund afrelevant EU-lovgivning. ECB’s tilladelse til autorisation opnås, hvis betingelserne fortilladelse i EU-retten er opfyldt.1Ligeledes kan ECB fratage en licens til at drive kredit-institut på eget initiativ ud fra betingelserne i den relevante EU-lovgivning, eller påopfordring fra de nationale myndigheder. ECB skal høre de nationale tilsynsmyndig-heder, herunder for at give dem tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger vedr.afvikling mv. Formandskabet har derudover foreslået en model, hvor der kan gives ensærlig (forlænget) frist i tilfælde, hvor de nationale myndigheder finder, at en fratagel-se af autorisationen kan påvirke den finansielle stabilitet i landet. Denne bestemmelsevil muligvis kun finde anvendelse, så længe der ikke findes en fælles afviklingsord-ning.ECB foreslås derudover tildelt kompetencer for så vidt angår sanktionering. Når detgælder eurolande, kan ECB i henhold til forslaget således pålægge administrativebøder, hvis kreditinstitutter, finansielle holding-virksomheder (modervirksomheder hvisvirksomhed hovedsageligt består i at drive finansiel virksomhed gennem en eller fleredattervirksomheder) eller blandede holdingselskaber (dvs. holdingselskaber der ogsåudfører egne aktiviteter, f.eks. finansielle aktiviteter) ikke overholder kravene i denrelevante EU-lovgivning, der er direkte gældende (dvs. EU-regler fastlagt i forordnin-ger mv.). ECB kan i den forbindelse pålægge administrative bøder på op til det dob-belte af den mulige fortjeneste eller det tab, der er undgået, i tilfælde hvor dette kanberegnes. Alternativt kan der pålægges administrative bøder på op til 10 pct. af f.eks.en finansiel virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår. Når detgælder EU-lovgivning, der ikke gælder direkte uden først at være blevet omsat i natio-nal lovgivning (dvs. EU-regler fastlagt på direktivform), vil ECB have mulighed for atpålægge nationale tilsynsmyndigheder at pålægge de nødvendige sanktioner særligt itilfælde af overtrædelse af national lovgivning. Når det gælder deltagende ikke-eurolande, kan ECB’s i alle tilfælde alene pålægge sanktioner gennem de nationaletilsynsmyndigheder.De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkendevirkning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om overtrædelsens art og iden-titeten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen med mindre offentliggø-relsen vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet. Hvis en of-fentliggørelse vil volde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade, skal ECBholde sanktionen anonym.må i dag fastsætte yderligere regler for autorisation og fratagelse af autorisation til atdrive kreditinstitut, end de der er fastsat i EU-lovgivningen.1Medlemslandene

Principper for organisationen, rapportering og finansieringDet foreslås, at ECB skal leve op til en række principper i organiseringen af tilsynet.Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig i varetagelsen af sine opgaver ogbehandles som sådan af andre parter. Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregåuafhængigt af den monetære politik (pengepolitikken), som ECB også har ansvar for.Uafhængigheden skal således sikres både ift. tilsynet generelt, og mellem tilsynsvirk-somheden og pengepolitikken.Der forslås i den forbindelse nedsat et internt organ - et såkaldt ”tilsynsråd” (”supervi-soryboard”) i ECB, der skal planlægge og udføre tilsynsopgaverne, jf. ovenfor. Tilsyns-rådet ventes ifølge formandskabets forslag at bestå af:1 repræsentant fra banktilsynsmyndigheden i hvert deltagende land (både eu-rolande og deltagende ikke-eurolande),Fire repræsentanter udpeget af ECB’s styrelsesråd (som består af direktionenog de 17 eurolandes nationalbankdirektører),En fuldtidsformand med anerkendt erfaring vedr. bankforhold og finansielleforhold udpeget af ECB’s styrelsesråd efter konsultation af Europa-Parlamentet og Rådet og efter høring af tilsynsrådet (formandskabet har imid-lertid foreslået, at det i stedet er Rådet, der udpeger formanden efter indstillingfra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og tilsynsrådet). Formandenmå ikke være medlem af styrelsesrådet og må ikke bestride poster i nationaletilsynsmyndigheder.En repræsentant for Kommissionen med observatørstatus (uden stemmeret),Formanden for EBA med observatørstatus (uden stemmeret).

Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege en styregruppe med en mere be-grænset sammensætning.Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forretningsorden, herunder regler for forman-dens og næstformandens mandatperiode, der dog højest kan være 5 år, og som ikkekan fornyes. Kommissionens oprindelige forslag angiver ikke stemmeregler for tilsyns-rådet, og det vil i givet fald være op til Styrelsesrådet at fastsætte disse i forretnings-ordenen. Formandskabet har imidlertid foreslået at fastsætte dette eksplicit i forord-ningen, og der arbejdes med forskellige modeller, herunder en hovedregel om et sim-pelt flertal af medlemmer og evt. kvalificeret flertal med stemmevægte fra traktaten forvisse, horisontale spørgsmål.Styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for og kontrol over tilsynsrådets beslut-ninger, men vil kunne give tilsynsrådet ansvaret for fuldt ud at forberede og indstilleprocedurer og afgørelser til Styrelsesrådets beslutning. Formandskabet har foreslåeten tavshedsprocedure, hvor beslutninger foreslået af tilsynsrådet vedtages, medmin-dre styrelsesrådet eksplicit (og skriftligt begrundet) modsætter sig beslutningen inden-for en nærmere tidsfrist (f.eks. to uger).Formandskabet har ligeledes foreslået, at hvis tilsynsrådet på baggrund af en indven-ding fra styrelsesrådet ændrer en beslutning, vil deltagende ikke-eurolande kunne giveen begrundet meddelelse om, at man er uenig i beslutningen. Styrelsesrådet vil heref-ter kunne genoverveje beslutningen inden for en nærmere frist. Hvis styrelsesrådetfastholder beslutningen, skal dette begrundes, og ikke-eurolandet vil herefter kunnebeslutte ikke at være bundet af den pågældende beslutning. Hvis det på den bag-grund vurderes nødvendigt for at kunne opretholde integriteten af det fælles tilsyn ellerundgå at påvirke medlemslandenes fiskale ansvar negativt (herunder det pågældendeikke-euroland), vil ECB kunne tage initiativ til at opsige det tætte samarbejde med detpågældende ikke-euroland. ECB skal i denne forbindelse også tage i betragtning ihvilket omfang det pågældende ikke-euroland i situationen iværksætter foranstaltnin-gerpå egen hånd, der sikrer formålet med det fælles tilsyn ligeså effektivt og som ikke

stiller dets kreditinstitutter bedre end de andre deltagende landes. Den nærmere mo-del diskuteres fortsat.ECB har tilkendegivet villighed til at fastlægge sine interne procedurer således, atstyrelsesrådet inviterer repræsentanter fra deltagene ikke-eurolande i situationer hvorstyrelsesrådet overvejer at træffe en anden afgørelse end tilsynsrådet, når en sådanbeslutning adresseres til de nationale tilsynsmyndigheder i et deltagende ikke-euroland vedrørende kreditinstitutter i det pågældende land.Formandskabet har desuden foreslået at etablere et særligt ankenævn (”panel of re-view”), sammensat af fem medlemmer og fem stedfortrædere, som ikke må væreansat i nationale myndigheder eller tilknyttet ECB. Beslutninger truffet af det fællestilsyn vil kunne indbringes for ankenævnet af berørte parter. Ankenævnets procedurerberører ikke muligheden for at indbringe ECB’s afgørelser over for EU-domstolen.Medlemmerne af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der beskæftiger sig med tilsyn, eromfattet af tavshedspligten fastsat i de relevante EU-retsakter. ECB gives herudoverhjemmel til at udveksle oplysninger med nationale eller europæiske myndigheder ihenhold til EU-lovgivningen.Det pålægges ECB at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet, Ministerrådet,Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende ikke-eurolande) og Kommissionenom varetagelsen af tilsynet med bankerne. Videre skal ECB besvare spørgsmål omtilsynet fra Europa-Parlamentet eller Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagendeikke-eurolande), og tilsynsrådsformanden skal på forespørgsel deltage i debatter iEuropa-Parlamentets udvalg.For så vidt angår finansiering fremgår det, at ECB skal afsætte de nødvendige res-sourcer til udøvelsen af tilsynsopgaverne, og at ECB skal opføre sine udgifter hertil ien særskilt sektion i ECB’s budget og rapportere herom i sin årsrapport. ECB tildeles idenne forbindelse hjemmel til at opkræve gebyrer af omfattede kreditinstitutter til atdække tilsynsopgaverne. Gebyrerne skal afholdes af sektoren og må ikke overstige demed tilsynet forbundne udgifter og skal fordeles i forhold til kreditinstitutternes betyd-ning og risikoprofil. Gebyrfastlæggelsesmetoden skal fastlægges på baggrund af enoffentlig høring og ud fra en analyse af fordele og ulemper. Gebyrerne skal desudenkoordineres med de nationale tilsynsmyndigheder.Formandskabet har foreslået at styrke inddragelsen af de deltagende landes nationaleparlamenter i det fælles tilsyns arbejde, bl.a. ved at de nationale parlamenter skaltilsendes de ovennævnte rapporter og vil kunne kommentere dem overfor ECB. Afseneste kompromisforslag fremgår der endvidere, at ECB vil kunne vælge at svare påspørgsmål og kommentarer på de oven for nævnte rapporter fra nationale parlamen-ter.Evaluering og indfasningSenest den 31. december 2015 (og herefter hvert 3 år som forslået af formandskabet)skal Kommissionen fremlægge en rapport, der evaluerer, hvorvidt forordningen tjenersit formål, med særlig fokus på sammenhængen mellem ECB og det europæiske til-synssystem (ESFS), forholdet til EBA og funktionaliteten i ledelsesstrukturerne samtuafhængigheds- og ansvarlighedsordningernes effektivitet. Formandskabet har desu-den foreslået, at der også skal indgå en evaluering af effektiviteten af den praktiskeorganisering af tilsynsarbejdet, arbejdsdelingen vedr. dels de makro-prudentielleværktøjer og dels autorisation og tilbagekaldelse af autorisation, samt omkostningsef-fektiviteten i SSM.Det foreslås af Kommissionen, at forordningen træder i kraft 1. januar 2013. Tilsynetfases ind, således at ECB pr. 1. juli 2013 overtager tilsynet med de vigtigste/størstebanker og pr. 1. januar 2014 med alle banker i de deltagende lande, dog med en sær-

lig ordning for de mindre institutter, jf. ovenfor. ECB vil dog fra 1. januar 2013 kunnevælge at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtager stats-støtte. Bestemmelserne vedr. indfasning forhandles stadig.Forslagetom revision af stemmeregler m.v. i det Europæiske BanktilsynI det følgende gennemgås hovedelementerne i forslaget om ændring af forordning omden Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA-forordningen).Beslutningstagning i EBAEBA’s bestyrelse (tilsynsråd, ”supervisoryboard”) er sammensat af lederne af de nati-onale kompetente tilsynsmyndigheder samt en repræsentant uden stemmeret fra hveraf de følgende institutioner: Kommissionen, ECB, det europæiske systemiske risikoråd(ESRB), og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder, dvs. den europæiske værdipa-pirtilsynsmyndighed (ESMA) og tilsynsmyndigheden for forsikrings- og arbejdsmar-kedspensionsordninger (EIOPA).Bestyrelsen kan efter den gældende EBA-forordning i situationer vedrørende binden-de mægling - dvs. hvor EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellem tilsyns-myndigheder - nedsætte et uafhængigt panel (herefter panelet) bestående af forman-den og to medlemmer af bestyrelsen. Panelet skal stille forslag til afgørelse til endeligvedtagelse af bestyrelsen. Bestyrelsen kan vedtage panelets forslag med simpelt fler-tal, medmindre forslaget forkastes af et antal medlemmer, der repræsenterer et bloke-rende mindretal, i henhold til reglerne for afstemning i Rådet. Denne mindretalsbeskyt-telse gælder alene i tilfælde af, at den bindende mægling vedrører en uenighed omtilsynsbeslutninger, som den myndighed i det land, hvor moderselskabet er etableret(såkaldte ”home” myndighed), er ansvarlig for. For øvrige beslutninger vedr. bindendemægling gælder, at panelets udkast vedtages med simpelt flertal.I ændringsforslaget foreslås det, at beslutningsmodellen med et panel i tillæg til sagerom mægling også skal bruges i sager vedr. overtrædelse af EU-retten. Det foreslåsendvidere, at panelets sammensætning justeres, så panelet skal bestå af formandenog to stemmende medlemmer af EBA-bestyrelsen, hvor mindst et medlem skal værefra et land, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Det foreslås desuden, at stemmereg-lerne i EBA’s bestyrelse justeres, således at panelets forslag til afgørelser betragtessom vedtaget, medmindre det forkastes af et simpelt flertal bestående af mindst trestemmer fra lande, der deltager i det fælles tilsyn og mindst tre stemmer fra lande, derikke deltager i det fælles tilsyn. Formandskabet har foreslået at udvide panelet til atbestå af formanden og fire stemmende medlemmer af EBA-bestyrelsen, hvoraf mindstto skal være fra deltagende lande, og mindst to fra ikke-deltagende lande.Kommissionen foreslår, at fra det tidspunkt, hvor der er fire ikke-eurolande eller færre,som ikke deltager i det fælles tilsyn, skal det simple flertal, der kan forkaste paneletsafgørelse, bestå af mindst ét ikke-deltagende land.Kommissionens forslag giver dermed panelet kompetence til at træffe afgørelse iovennævnte sager, medmindre dette blokeres af et simpelt flertal i EBA’s bestyrelse,mens den gældende EBA-forordning alene giver panelet kompetence til at udarbejdeen indstilling til bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen træffer den endelige afgørelse medsimpelt flertal.Bindende mægling – EBA’s kompetencer over for tilsynsmyndigheder og ECBNår det gælder beslutninger om bindende mægling kan EBA i henhold til den gælden-de EBA-forordning træffe afgørelse over for de omfattede myndigheder. Hvis en med-lemsstats myndighed ikke efterlever EBA’s afgørelse, kan EBA herefter træffe afgø-relse direkte og bindende over for den relevante finansielle institution.Det følger af Kommissionens ændringsforslag, at hvor EBA har truffet afgørelseadresseret til ECB i ovenfornævnte sager – dvs. hvor der er uenighed mellem ECB og

en tilsynsmyndighed udenfor det fælles tilsyn – skal ECB følge EBA’s afgørelse. Detforeslås, at såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse, skal ECB inden for en frist på 10arbejdsdage give en tilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevelse af afgø-relsen. ECB omfattes dermed som kompetent myndighed af etcomply-or-explain-princip. EBA har dog i henhold til forslaget samme mulighed for i sidste ende at træffeafgørelse direkte over for den involverede finansielle institution, såfremt ECB ikkefølger EBA’s afgørelse, som under den gældende forordning. Formandskabet harforeslået en model, hvor ECB vil kunne bindes af EBA-beslutninger på samme mådesom tilsynsmyndigheder udenfor det fælles tilsyn vil kunne bindes. Der er bred enig-hed om en sådan model.Tiltag i krisesituationer – EBA’s kompetencer over for myndighederne og ECBEBA kan efter gældende ret i en krisesituation, som indebærer alvorlige trusler modfunktionaliteten og integriteten af EU’s finansielle markeder, vedtage individuelle afgø-relser. Afgørelserne kan pålægge de nationale kompetente myndigheder at tage denødvendige skridt i overensstemmelse med EU-retten ved at sikre, at finansielle insti-tutioner og myndigheder opfylder kravene i relevant EU-lovgivning. Den relevante EU-lovgivning vedrører bl.a. reglerne i kapitalkravsdirektivet, jf. den gældende EBA-forordnings artikel 1, stk. 2.Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterkommer EBA’s afgørelse, kan EBA, i detomfang EU-retten finder direkte anvendelse på finansielle institutioner, i stedet vedta-ge en individuel afgørelse rettet mod en finansiel institution med krav om, at institutio-nen skal leve op til EU-lovgivningen. EBA kan kun anvende beføjelsen, hvis med-lemsstatens myndighed ikke overholder EU-retten eller anvender EU-retten lovstridigt,og hvor det er nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at genoprette de finansielle mar-keders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller en del af det finan-sielle system i Unionen.Det fremgår af Kommissionens forslag til ændring af EBA-forordningen, at hvor EBAhar truffet afgørelse adresseret til ECB i sin egenskab af kompetent tilsynsmyndighed iovennævnte tilfælde, skal ECB følge EBA’s afgørelse. Hvis ECB ikke følger EBA’safgørelse, skal ECB inden for en frist på 48 timer give EBA en tilstrækkelig begrundel-se for sin manglende efterlevelse af afgørelsen. Dennecomply-or-explain-mekanismevil alene gælde for ECB og ikke tilsynsmyndigheder uden for det fælles tilsyn.EBA har i henhold til forslaget samme mulighed for at træffe afgørelse direkte over forden involverede finansielle institution, hvis ECB ikke følger EBA’s afgørelse som un-der den gældende forordning.Formandskabet har foreslået en model, hvor ECB vil kunne bindes af EBA-beslutninger på samme måde som tilsynsmyndigheder udenfor det fælles tilsyn vilkunne bindes, jf. ovenfor.Formandskabet har herudover i det seneste kompromisforslag foreslået, at EBA ogsåi krisesituationer (hvor EBA kan pålægge de nationale kompetente myndigheder attage de nødvendige skridt i overensstemmelse med EU-retten, jf. ovenfor) skal tagebeslutning ud fra en dobbelt flertalsmodel, hvor der skal være simpelt ikke vægtetflertal blandt deltagende lande og simpelt ikke vægtet flertal blandt ikke-deltagendelande. Kommissionens oprindelige forslag indebar ikke en ændring af de gældenderegler, hvor sådanne beslutninger træffes med simpelt flertal blandt alle lande (udendobbelt flertal el. lign.).Beslutninger vedr. bindende tekniske standarderEn anden vigtig opgave for EBA er vedtagelsen at bindende tekniske tilsynsstandar-der, der specificerer tilsynspraksis inden for rammerne af den overordnede lovgivningpå de forskellige områder. Disse vedtages i dag med kvalificeret flertal baseret påtraktatens stemmevægte, og Kommissionen har ikke i sit forslag foreslået ændringer

heri. Dog har en række lande – primært ikke-eurolande – fremhævet vigtigheden af, atogså disse bestemmelser bliver tilpasset den nye situation med fælles tilsyn, hvoreurolandene må forventes at stemme koordineret.På basis af forslag fra bl.a. UK, har formandskabet foreslået et krav om et dobbeltflertal, hvor vedtagelse udover et samlet kvalificeret flertal også skal mønstre simpleflertal blandt dels deltagende lande og dels ikke-deltagende lande. Der ventes arbej-det videre med dette forslag frem til det ekstraordinære ECOFIN.Tilretningen af stemmereglerne i EBA drøftes fortsat i forhandlingerne, herunderstemmereglerne vedr. bindende tekniske standarder og bindende mægling, jf ovenfor.Sammensætning af EBA’s management boardEBA’s styrelsesudvalg (”management board”) skal sikre, at EBA løser sine opgavertilfredsstillende. Styrelsesudvalget skal tilse, at EBA varetager sine opgaver i overens-stemmelse med EBA-forordningen. EBA’s styrelsesudvalg skal med den nuværendeforordning bestå af formanden og seks andre medlemmer af EBA’s bestyrelse. Dissevælges af de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. EBA’s bestyrelse vedta-ger udtalelser, henstillinger og afgørelser som led i EBA’s arbejde.I Kommissionens ændringsforslag foreslås tilføjet, at mindst to medlemmer af EBA’sstyrelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra lande, som ikke deltager i det fællestilsyn.EvalueringEndelig foreslår Kommissionen, at der inden 1. januar 2016 skal offentliggøres enrapport om afstemningsreglernes egnethed, sammensætningen af ManagementBoard og sammensætningen af det uafhængige panel, som udarbejder afgørelser ift.brud på EU-retten og bindende mægling. Formandskabet har desuden foreslået atrapporten bl.a. også skal omfatte arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn,bestemmelserne vedr. de makro-prudentielle beføjelser og for at tildele og fratagekreditinstitutter deres autorisation samt det fælles tilsyns omkostningseffektivitet mv.HjemmelsgrundlagForslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat med hjemmel iEU-traktatens artikel 127, stk., 6, hvorefter Rådet træffer beslutning med enstemmig-hed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.Forslaget om ændring af EBA-forordningen er fremsat med hjemmel i EU-traktatensartikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fællesskabgennem den almindelige beslutningsprocedure.NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange banker opere-rer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vurdering, at kun fælles EU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter gennemføres hensigtsmæssigt. Herud-over udgør meget forskellige nationale regler på området en risiko for den finansiellestabilitet i EU. Kommissionen finder således, at der er betydelig risiko for, at tilsynetmed store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunkt gennemføres idet nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn i overens-stemmelse med forordningen ikke strider mod nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelseForslaget til den fælles tilsynsmekanismeskal vedtages af Rådet med enstemmighed,jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke formelt udtalt sig, men Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske ogmonetære forhold (ECON) vedtog d. 30. november foreløbige rapporter om de to for-slag.Rapporterne lægger generelt vægt på nogle af de samme spørgsmål, som har væretrejst i Rådets behandling af sagen, herunder behovet for at sikre deltagende ikke-eurolande lige vilkår i det fælles tilsyn, og behovet for at modificere stemmereglerne iEBA (også vedr. bindende tekniske standarder), så også lande, der ikke deltager i detfælles tilsyn, sikres reel indflydelse i EBA. De konkrete modeller er dog anderledesend dem, der aktuelt drøftes i Rådet.Derudover foreslår rapporterne en række markante styrkelser af EBA’s beføjelser,som ikke i sig selv har noget med etableringen af det fælles tilsyn at gøre. Det gælderbl.a. at styrke EBA’s rolle i tilsynskollegierne knyttet til de enkelte grænseoverskriden-de banker, beføjelser vedr. afvikling og genoprettelse af nødlidende banker samt ud-arbejdelse af fælles tilsynshåndbog for hele EU27.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforFinanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kreditinstitutter,herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække tilladelser til kreditinstitut-ter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, at sikre overholdelse afkapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditetskrav, gearingskrav og rapporte-ring samt offentliggørelse af oplysninger om disse forhold m.v. Endelig er Finanstilsy-net med til sammen med Finansiel Stabilitet A/S at forestå afvikling af nødlidendekreditinstitutter. Finanstilsynet tilrettelægger efter gældende ret selv sit tilsyn med kre-ditinstitutter.Finanstilsynets beføjelser er primært fastlagt i lov om finansiel virksomhed. Hvis Dan-mark vælger at deltage i den fælles tilsynsmekanisme, kan det derfor blive nødvendigtat ændre i lov om finansiel virksomhed, afhængigt af den nærmere arbejdsdeling mel-lem ECB og Finanstilsynet. Endvidere vil der muligvis skulle ændres i Finanstilsynetssanktionsmuligheder over for kreditinstitutterne samt gennemføres en række mindrekonsekvensændringer.Hvis Danmark vælger at deltage i den fælles tilsynsmekanisme, og denne indeholderfælles regler for afvikling af nødlidende kreditinstitutter, kan det muligvis også kræveændring af lov om finansiel stabilitet.Den endelige stillingtagen til den fælles tilsynsmekanismes forhold til gældende danskret kan først foretages, når forslaget er færdigforhandlet.Statsfinansielle konsekvenserForslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser,idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor. Kommis-sionen bemærker i den forbindelse, at overførslen af en række tilsynsopgaver fra denationale tilsynsmyndigheder kan forventes at lette eventuelle afgifter for tilsyn på natio-nalt plan tilsvarende. Vurderingen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil være tilfæl-det, da nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i en rækketilfælde må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationale tilsynsmyndighedersom minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et nært samarbejde mellem ECBog de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve etablering af nye samarbejdsformer oganmodninger fra ECB om information til Finanstilsynet, hvilket kan forventes at medføreet øget ressourceforbrug. I tilfælde af øgede udgifter for Finanstilsynet dækkes dissegennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er direkte statsfi-nansielle konsekvenser forbundet med eventuelt større ressourceforbrug afledt af forsla-get.Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s budget, da ECB

ikke indgår heri.En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have statsfinansiellekonsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en national tilsynsmyndighed eller afet fælles tilsyn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles tilsyn, og i detomfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fra tilsynsbeslutninger-ne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det kunne have statsfinansiellekonsekvenser. Der kan ikke på det foreliggende grundlag foretages en nærmere vur-dering heraf, idet bl.a. det nye tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke er kendt endnu.Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinansielle konse-kvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej, f.eks. via en effekt påden samlede finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisningtil den stramme tidsplan for forhandling af forslaget. Aktuelt foreligger der ikke nogetgrundlag for nærmere at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får høj kvalitet, kunne bidrage til den finansiellestabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn for Europa og Danmark.HøringKommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober. Høringssvarene fremgår afsamlenotatet af 6. november oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECO-FIN d. 13. november 2012. Der henvises hertil.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d.30. november 2012 forud for ECOFIN d. 4. december 2012.HoldningRegeringens foreløbige holdningEt fælles banktilsyn for eurolandene, som led i en bankunion, der også inkluderer enfælles ordning for afvikling af nødlidende banker, kan bidrage til at bryde det negativesamspil mellem svage offentlige finanser og svage banker samt bidrage til sikring affinansiel stabilitet i euroområdet med positive afledte effekter for dansk økonomi. Deter derfor i dansk interesse, at der etableres et fælles banktilsyn for eurolandene.Uagtet spørgsmålet om evt. dansk deltagelse i det fælles tilsyn, jf. nedenfor, vil Dan-mark skulle tage stilling til vedtagelsen af de to forordninger, som gør det muligt atetablere det fælles tilsyn for eurolandene. Regeringen forventer at kunne støtte vedta-gelsen af tilsynsforslaget og EBA-forordningen, dog afhængigt af det nærmere indholdaf det endelige kompromisforslag, som endnu ikke kendes.Regeringen lægger vægt på, at etableringen af et fælles tilsyn opretholder integritetenaf det indre marked og EU-lovgivningsprocesserne mv. på det finansielle område. Detvurderes i den forbindelse centralt, at EBA fortsat spiller den centrale rolle som udste-der af regler, standarder mv. for alle EU-lande, herunder for at sikre, at et fælles tilsynikke medfører forskellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis inden for oguden for tilsynssamarbejdet. Det er også vigtigt gennem passende justeringer afstemmereglerne i EBA at sikre, at etableringen af det fælles tilsyn ikke indebærer,atikke-deltagende landes reelle indflydelse i EBA mindskes.Fra dansk side er det centralt, at der i tilsynsforslaget sikres rimelige deltagelsesvilkårog en balance mellem rettigheder og pligter for de ikke-eurolande, der måtte ønske at

deltage i det fælles tilsyn. Konkret vil det være afgørende, at tilsynsforslaget giver reelindflydelse i ECB’s tilsynsråd for deltagende ikke-eurolande. Det vil ligeledes værevigtigt, at deltagende ikke-eurolande får mulighed for at blive undtaget fra styrelsesrå-dets eventuelle intervention i tilsynsrådets beslutninger, f.eks. gennem en mulighed forat undlade at følge styrelsesrådets eventuelle omgørelser af tilsynsrådets beslutnin-ger. Forslaget om at inddrage ikke-eurolande i drøftelser herom med medlemmerne afECB’s styrelsesråd i sådanne situationer kan støttes.Samtidigt er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj på linje medkvaliteten af det nuværende danske tilsyn. Der skal sikres tilstrækkeligt effektive be-slutningsprocedurer i forhold til arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn.Regeringen arbejder for, at det fremgår af forordningen, f.eks. i en præambel, at detkommende tilsyn under ECB skal tage højde for forskellige forretningsmodeller.For så vidt angår brugen af såkaldte makroprudentielle værktøjer til håndtering af sy-stemiske risici bør disse fastlægges af det fælles tilsyn tilpasset forholdene i de enkel-te deltagende lande, men med inddragelse af de nationale myndigheder og med mu-lighed for, at der nationalt skal kunne fastsættes strammere krav.Der bør i det omfang det er muligt i forhold til traktaten sikres passende demokratiskansvarlighed for ECB i det fælles tilsyn via de nationale parlamenter i de deltagendelande, herunder gennem orientering og skriftlige redegørelser hvor relevant.Eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsynUdover klarhed om det endelige kompromis vedr. tilsynsforslaget, vil der for at kunnetage stilling til evt. fuld dansk deltagelse være behov for klarhed om det nærmere ind-hold af et nært samarbejde med ECB. Der vil desuden være behov for afklaring af detforventede kommende forslag fra Kommissionen om en fælles afviklingsordning mv.,f.eks. ordningens indretning og principper vedr. finansiering af afvikling og adgangsvil-kår for ikke-eurolande. Fra dansk side lægges bl.a. vægt på et regime, hvor det somudgangspunkt er banksektoren og ikke de offentlige finanser bærer omkostningerneved bankkriser.Der vil således først på et senere tidspunkt blive taget endelig stilling til evt. danskdeltagelse i det fælles tilsyn, når der er større klarhed vedr. disse elementer, og påbaggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper.Andre landes holdningLandene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at støtteformålet med forslaget til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til ændring af EBA-forordningen, idet der fortsat udestår forhandling af væsentlige elementer vedr. f.eks.arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn, evt. deltagende ikke-eurolandesvilkår, stemmereglerne i EBA mv.