Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 81
Offentligt
NOTAT
6. december
Samråd i ERU den 6. december 2012 - spørgsmål M, O og
P stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL) om kreditpakkens
udformning og den international rådgivning.
[Det talte ord gælder]Tak for invitationen til at komme i udvalget i dag.
Der er tale om omfattende spørgsmålet, hvorfor det også erganske omfattende svar, jeg vil give.
Udvalget har i spørgsmål M, O og P bedt mig oplyse om deninternationale rådgivning, som ministeriet modtog i forbindelsemed udformning af bankpakkerne og om tilblivelsen af Kredit-pakken.
IndledningIndledningsvist vil jeg erindre om den alvorlige økonomiskesituation Danmark såvel som den øvrige verden befandt sig iefter Lehman Brothers gik ned i september 2008.
Den finansielle sektor i Danmark blev i 2008 ramt af den in-ternationale finansielle krise. Forud var gået en periode, hvorde finansielle markeder i stigende grad blev præget af uro, idetpengeinstitutterne i stadig højere grad blev usikre på hinandenskreditværdighed og likviditetssituation.
2/21
I forlængelse af Lehman Brothers’ fald opstod der en akut lik-viditetskrise på interbank-markederne, som truede den finan-sielle stabilitet. En bred kreds af Folketingets partier gennem-førte derfor i oktober 2008 Bankpakke I, som med den generel-le statsgaranti sikrede, at bankerne igen kunne finansiere udlån.Bankernes betaling for den generelle statsgaranti blev 25mia.kr.
Udsigterne for dansk økonomi blev påvirket negativt af deninternationale finansielle krise og de svage internationale kon-junkturforhold. Hvor stort gennemslaget ville blive, var på da-værende tidspunkt usikkert, men der var klare tegn på, atDanmark var på vej mod en væsentlig økonomisk afmatning.
Bankernes kapitalmæssige polstring var imidlertid begrænset,da finanskrisen ramte.
I det daværende finansielle klima var det imidlertid vanskeligtfor bankerne at skaffe den ekstra kapital på de finansielle mar-keder. Dermed var der en væsentlig risiko for, at bankerne al-ternativt ville håndtere situationen ved at nedbringe udlånene.
Disse forhold betød, at vi kunne risikere at ville få en kredit-klemme, hvor bankernes udlån til danske virksomheder oghusholdninger ville gå helt i stå med betydelige realøkonomi-ske konsekvenser.
2
3/21
En kreditklemme ville selvsagt være alvorlig i den aktuelleøkonomiske situation på daværende tidspunkt, hvor ikke blotdansk økonomi, men hele den vestlige verden var ramt af ethårdt økonomisk tilbageslag.
Risikoen for en kreditklemme var ikke kun en dansk bekym-ring. I en række lande i Europa samt i USA havde man alleredei efteråret 2008 gennemført statslige kapitalindskud.
Nationalbanken delte bekymringen om en kreditklemme iDanmark og opfordrede således til, at der blev gennemført enmidlertidig ordning, der muliggjorde kapitaltilførsel til solven-te danske banker som supplement til den kapital, der måttekunne rejses på det private marked. Det fremgår af National-bankens kvartalsoversigt for 4. kvartal 2008.
Afsættet for Kreditpakken var derfor en bekymring for denbredere samfundsøkonomiske udvikling og kreditgivningen iDanmark.
Havde det brede politiske flertal i Folketinget ikke grebet ind,var der en væsentlig risiko for, at bankerne havde gennemførten kraftig slankning af deres balance. Det med den konse-kvens, at selv sunde virksomheder risikerede at få begrænsetderes driftskreditter og lån, hvilket ville begrænse virksomhe-dernes muligheder for at fortsætte deres aktiviteter og eventueltat investere i nye aktiviteter.
3
4/21
Ad spørgsmål M:Hvad kan ministeren oplyse om de råd, ministeriet fik fra internationalerådgivere i forbindelse med udformningen af bankpakkerne, og hvad kanministeren oplyse om, i hvilket omfang ministeriet fulgte disse råd?
Jeg er blevet bedt om at oplyse om de råd, ministeriet fik frainternationale rådgivere i forbindelse med udformningen afbankpakkerne. Og i hvilket omfang ministeriet fulgte disse råd.Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg som bekendt ikke selvdeltog i forhandlingerne af bankpakkerne, hvorfor jeg i sagensnatur må henholde mig til de oplysninger, jeg har fået fra mitministerium og de foreliggende dokumenter.
I forhold til anvendelse af internationale rådgivere i forbindelsemed udformning af bankpakkerne kan jeg oplyse, at det alenehar været i forbindelse med udformning af ordningen medstatsligt kapitalindskud i Kreditpakken, at der blev gjort brugaf finansiel rådgivning fra internationale rådgivere.
Forligskredsen bag finansiel stabilitet blev i begyndelsen afdecember 2008 informeret om, at den daværende regering villesøge bistand fra eksterne rådgivere i forhold til drøftelserne omudformning af modeller for statsligt kapitalindskud.
Beslutningen om, at der skulle gøres brug af en ekstern rådgi-ver, skal ses i lyset af, at de involverede ministerier, det vil si-ge Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet,vurderede, at de ikke havde det tilstrækkelige kendskab og4
5/21
dybdegående indsigt i de tekniske forhold i forbindelse medudformning af modeller for statsligt kapitalindskud. Og at op-bygning af en sådan kompetence ville tage for lang tid.
Den daværende regering valgte at søge bistand fra det aner-kendte engelske rådgivningsfirma Rothschild. Rothschild hav-de allerede ydet bistand til en række andre europæiske lande iforbindelse med tiltag ved brug af kapitalindskud i lyset af denfinansielle krise. Den danske stat havde i anden sammenhængtidligere anvendt Rothschild som rådgiver og havde gode erfa-ringer hermed.
Det skal bemærkes, at det var en del af Rothschilds opdrag atbistå ministerierne i to faser. En indledende første fase, hvorRothschild blandt andet skulle udarbejde analyser og modellerfor kapitalindskud, som anvendes til at tilføre kapital til de re-levante finansielle institutioner.
I anden fase skulle Rothschild bistå med gennemførelsen afden endelige ordning med statslig kapitalindskud, herunder ydebistand i forbindelse med forhandlingerne om de konkrete afta-leindgåelser for så vidt angår blandt andet vilkår og betingel-ser, samt deltage i dialogen med Europa-Kommissionen.
Der blev af den daværende regering opstillet en række princip-per for en kommende model for kapitalindskud, som indgik iRothschilds arbejde. En model for kapitalisering skulle såledesbygge på følgende principper:5
6/21
1. Det kan sandsynliggøres, at kapitaltilskud kan afhjælperisikoen for en kreditklemme.
2. Et statsligt kapitalindskud kan kun komme på tale, hvisdet ikke er muligt at skaffe privat kapital.
3. Sunde og veldrevne pengeinstitutter skal have adgang tilet kapitalindskud, mens usunde skal afvikles.
4. Ordningen skal prisfastsættes på markedsmæssige vil-kår, og staten skal have del i en eventuel gevinst, når detfinansielle klima forbedres.
5. Der skal være en klar strategi for, hvordan staten kom-mer ud af ejerskabet, når situationen på de finansiellemarkeder atter er normaliseret.
6. Modellen udformes i overensstemmelse med de europæ-iske retningslinjer fra bl.a. Kommissionen og ECB.
En kommende model skulle endvidere kunne anvendes afsamtlige pengeinstitutter på lige vilkår – uanset institutters or-ganisering mv.
Rothschild udarbejdede i lyset heraf en række analyser og for-slag til mulige modeller til regeringen, både for så vidt angårhybridlån med almindelig rentebetaling og hybridlån, hvor be-6
7/21
talingen bestod af en kombination af rente og en mulig upside iform af en aktiegevinst og redegjorde for problemstillingerneforbundet hermed. Modellerne indgik i det materiale, som dan-nede grundlag for de politiske drøftelser i forligskredsen.
Rothschilds forslag til mulige modeller havde dog en sådankarakter, at der fortsat kunne være en række udestående ele-menter, der skulle analyseres og drøftes nærmere politisk. Detskyldtes, at Rothschild ikke fandt det muligt at udforme énmodel, der på en gang imødekom samtlige hensyn og princip-per, som var opstillet til modellen. Rothschild fandt ikke, at dervar en ”one size fits all”-model, der var lige til at anvende.
En af udfordringerne var den danske bankstruktur, hvor der erstor forskel på pengeinstitutternes ejer- og kapitalstruktur. Dethar blandt andet betydning i forhold til udformningen af af-kastkrav, herunder en eventuel upside model, om det er et ak-tieselskab eller en spare- og andelskasse. Det er således ikkeumiddelbart muligt at lave en upside model for en spare- ellerandelskasse, der er afhængig af kursudviklingen på bankensgarant- eller andelsbevis.
Det er også af betydning, om det er børsnoterede eller ikke-børsnoterede aktieselskaber, og hvorvidt det er et datterselskabaf et aktieselskab. Endelig er det også af betydning, om det eret institut med og uden stemmeretsbegrænsninger.
7
8/21
Ligeledes skulle den danske bankstruktur tages i betragtning iforbindelse med overvejelserne om statens muligheder for attrække sig ud af pengeinstitutterne, når situationen på de finan-sielle markeder normaliserer sig.
Samtidig skulle modellen være fair i forhold til de forskelligeformer for kreditinstitutter, vi har i Danmark.
Endelig skulle det sikres, at kapitalindskuddene blev anvendtaf institutterne, så risikoen for en alvorlig kreditklemme gen-nem balanceslankninger kunne imødegås. Det var derfor vig-tigt, at ordningen blev udformet sådan, at den var tilstrækkeligattraktiv i forhold til institutternes alternative handlemulighe-der, så den finansielle sektor var interesseret i at benytte sigheraf.
Det var i den forbindelse blandt andet vurderingen fraRothschild, at mange pengeinstitutter og deres aktionærer villeforetrække hybrid kernekapital frem for en ren aktiemodel, idetsidstnævnte blandt andet ville indebære en ”udvanding” af deeksisterende aktionærers ejerskab. Herefter blev der arbejdetvidere ud fra en model med hybrid kernekapital med en even-tuel mulig upside for visse børsnoterede kreditinstitutter.
Rothschild arbejdede med forskellige mulige modeller for ka-pitalindskud, herunder også i forhold til udformning af betalin-gen. De mulige modeller blev løbende tilpasset i lyset af drøf-telserne i forligskredsen. I lighed med andre tilfælde, hvor eks-8
9/21
terne rådgivere bistår regeringen, foregik arbejdet i en proces,hvor de involverede ministerier og Rothschild løbende drøfte-de, hvordan man bedst fremmede de hensyn, der fra politiskside blev fremsat.
Regeringen anmodede Rothschild om at bidrage med finansielrådgivning til ministerierne blandt andet i forbindelse med despørgsmål, som ministerierne skulle besvare fra forligskredsen.Det fremgår således for eksempel af det udleverede notat om”Overvejelser vedrørende den individuelle prisfastsættelse af etstatsligt kapitalindskud”, at det beror på drøftelser og oplys-ninger fra Rothschild.
Fulgte ministeriet rådene?I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ministerierne fulgte rå-dene fra Rothschild, er det som nævnt vigtigt at være opmærk-som på, at Rothschild arbejdede ud fra de principper til en mo-del, som den daværende regering havde opstillet forinden ogde ændringer, som forhandlingerne gav anledning til.
Rothschild gav den daværende regering finansiel rådgivningog kom med forslag til, hvordan opstillede principper m.v.kunne imødekommes og med angivelse af fordele og ulemper.Disse overvejelser er i høj grad blevet anvendt af ministeriernei forbindelse med udformningen af oplægget til en model medet upside element, og i relation til den endelige model.
9
10/21
Modellerne m.v. blev tilpasset udfaldet af de løbende forhand-linger. Den endelige udformning af modellen er derfor udtrykfor en politisk proces og beslutningstagning.Ad spørgsmål O:I hvilket omfang har forligspartierne bag bankpakkerne set de rapporterfra internationale rådgivere, som var modtaget i forbindelse med forbere-delse af bankpakkerne? I hvilket omfang blev forligspartierne oplyst omindholdet i rådene fra de internationale rådgivere?
Jeg er med spørgsmål O blevet bedt om at oplyse, i hvilket om-fang forligspartierne bag bankpakkerne har set de rapporter frainternationale rådgivere, som var modtaget i forbindelse medforberedelse af bankpakkerne? Og I hvilket omfang blev for-ligspartierne oplyst om indholdet i rådene fra de internationalerådgivere?
Som nævnt tidligere deltog jeg som bekendt ikke selv i for-handlingerne af bankpakkerne, hvorfor jeg i sagens natur måhenholde mig til de oplysninger, jeg har fået fra mit ministeri-um om forløbet og de foreliggende dokumenter.Som det fremgår af det materiale, som jeg har fremsendt forudfor dagens samråd, så har forligskredsen bag finansiel stabilitetfået tilsendt en række notater, der beskriver forskellige elemen-ter i relation til udformningen af en mulig model for kapital-indskud.
10
11/21
Rothschild kom med finansiel rådgivning og udarbejdede for-slag til modeller og analyser til brug for den daværende rege-rings stillingtagen og med henblik på drøftelser i forligskred-sen af en model for kapitalindskud.
Rothschilds modelpapirer var af mere teknisk karakter, men decentrale elementer i rådgivningen indgik i en række af de papi-rer, som blev forelagt forligskredsen.
Endvidere bistod Rothschild som tidligere nævnt med input tilblandt andet besvarelsen af de spørgsmål, som forligskredsenstillede.
Jeg kan oplyse, at der fra ministeriets side flere gange tidligereer givet aktindsigt i Rothschilds papirer. Det materiale har jegnu også oversendt til udvalget.
Jeg vil dog igen gøre opmærksom på, at Rothschild alene ud-arbejdede forslag til finansielle modeller, og skitserede fordeleog ulemper ved de enkelte modeller, til at imødekomme ønskerog overvejelser i forbindelse med udformningen af modellen.
Ad spørgsmål P:Hvad kan ministeren oplyse om tilblivelse af bankpakke 2, således somdet er beskrevet den 26. november 2012 i Politiken i artiklen ”Staten gikglip af milliarder” og i DR 1 ”Sikke en fest”? Med hvilken begrundelseopgav den daværende regering at kræve en andel i de kursgevinster, dermed stor sandsynlighed måtte følge af bankpakkerne.
11
12/21
Jeg er i spørgsmål P blevet bedt om at forklare nærmere omtilblivelsen af Bankpakke II – også kaldet Kreditpakken. Ogmed hvilken begrundelse den daværende regering opgav atkræve en andel i de kursgevinster, der – efter spørgerens opfat-telse – med stor sandsynlighed måtte følge af bankpakkerne.
Som bekendt deltog jeg ikke i forhandlingerne af Kreditpakkeni 2009. Det lægger naturligvis begrænsninger på, hvad det ermuligt for mig at komme nærmere ind på i forbindelse medtilblivelsen af Kreditpakken. Jeg vil i min gennemgang overfor udvalget derfor også henholde mig til de faktuelle oplys-ninger, jeg har fået fra mit ministerium.
I modsætning til Bankpakke I, hvor formålet var at spænde etsikkerhedsnet ud under den finansielle sektor, handlede Kre-ditpakken om at forebygge en alvorlig kreditklemme.
Danmark var nemlig ved at bevæge sig mod en situation medvæsentlig økonomisk afmatning, og der var væsentlig risikofor, at bankerne i de følgende år ville få betydelige tab. Damange pengeinstitutter ikke ville kunne skaffe sig kapital påmarkederne, ville de være tvunget til at slanke deres balancer.Dermed ville selv kreditværdige virksomheder og husholdnin-ger i stort omfang ikke længere kunne få lån. Det ville forværreden økonomiske situation yderligere.
Desuden havde Nationalbanken, bl.a. i sin analyse af den fi-nansielle stabilitet for 2. halvår 2008, gjort opmærksom på, at12
13/21
de delte bekymringen for en kreditklemme i Danmark, og op-fordrede til, at der blev gennemført en midlertidig ordning, dermuliggjorde kapitalindskud til solvente danske banker somsupplement til den kapital, der måtte kunne rejses på det priva-te marked.
Der var således et behov for, at der fra politisk side blev tagetde nødvendige tiltag for at undgå en egentlig kreditklemme.
Det blev allerede i slutningen af 2008 drøftet i forligskredsen,om det var nødvendigt at styrke kapitalgrundlaget for danskebanker, og at daværende regering skulle komme med oplæg tilforligskredsen om, hvordan problemstillingen kunne håndteres.
Regeringen arbejdede henover julen i 2008 på modeller forhåndtering af kapitalsituationen.
De egentlige forhandlinger i forligskredsen begyndte primojanuar 2009 - første møde i forligskredsen var den 8. januar2009. Herefter blev der afholdt en række møder i forligskred-sen, ligesom regeringen efter aftale med forligskredsen holdtmøde med sektoren ved Finansrådet.
Drøftelserne i forligskredsen sluttede 18. januar 2009, hvor derblev opnået enighed om Aftale mellem regeringen (Venstre ogDet Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Fol-keparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og LiberalAlliance om en kreditpakke.13
14/21
Der blev under forhandlingerne udleveret en række notater,ligesom der blev stillet og besvaret over hundrede skriftligespørgsmål.
Jeg har forud for samrådet oversendt materiale fra forhand-lingsforløbet til udvalget. Det ses heraf, at der er tale om gan-ske omfattede materiale, der lå til grund for udformningen afKreditpakken.
Der indgik en række elementer i Kreditpakken. Udover mulig-hed for statsligt kapitalindskud til sunde danske banker inde-holdt aftalen blandt andet også en eksportlåneordning, mulig-hed for at ansøge om individuelle statsgarantier, regulering afaflønning og styrkelse af Finanstilsynet.
Jeg har forstået samrådsspørgsmålet således, at det er elemen-tet vedrørende statsligt kapitalindskud, der spørges til.
Under de politiske drøftelser blev der drøftet en flerhed af for-skellige elementer i en mulig model for kapitalindskud i ban-kerne. Der var således en bred vifte af parametre, som skullevurderes og afvejes i forhold til hinanden.
Der skulle blandt andet tages stilling til, hvor meget kapital detenkelte kreditinstitut skulle kunne få tilført – et spørgsmål, dervar centralt for det samlede omfang af ordningen.14
15/21
Ligeledes skulle der fastlægges kriterier, der gav positive inci-tamenter til statens exit fra institutterne, når de finansielle mar-keder normaliseredes igen. Det i lyset af, at der var enighedom, at ordningen skulle være midlertidig. Desuden skulle dertages stilling til særlige vilkår i forhold til udbytte m.v. i insti-tutter, der ville modtage det statslige kapitalindskud.
Sidst, men ikke mindst, skulle den konkrete udformning afbankernes betaling for kapitalindskuddene fastlægges.
Der ville være tale om en frivillig ordning for sunde kreditin-stitutter. En tvungen ordning ville rejse alvorlige spørgsmål iforhold til ekspropriation og grundloven, hvorfor dette ikkeblev vurderet som en mulighed.
At det skulle være en frivillig ordning betød, at der skulle fin-des en passende balance mellem på den ene side at sikre, atstaten fik en passende betaling for kapitalindskuddet, og på denanden side, at der ville være interesse for ordningen blandtkreditinstitutterne, så risikoen for en kreditklemme kunnemodvirkes. Dette skal ses i lyset af, at alene sunde institutterkunne komme i betragtning til et statsligt kapitalindskud. Etsundt institut havde et reelt valg mellem at tage imod tilbuddetom statslig kapital eller lade være. Staten kunne derfor ikkeensidigt diktere vilkårene for kapitalindskuddene, hvis ønsketom at imødegå en truende kreditklemme skulle opfyldes.15
16/21
Samtidig skulle der i overvejelserne tages højde for, at kredit-institutterne adskilte sig fra hinanden på en række væsentligepunkter. Der var blandt andet betydelig forskel pengeinstitut-terne imellem i forhold til deres kapitalpolstring, ligesom deresejerforhold og organisering var forskellige. Dertil kom, at enrække af de børsnoterede selskaber havde stemme- eller ejer-begrænsninger.
På den baggrund drøftede forligskredsen forskellige konkretemodeller for kapitalindskud i kreditinstitutterne.
Modellerne byggede på, at kapitalen blev tilført kreditinstitut-terne i form af hybrid kernekapital. Enten hybridlån med al-mindelig rentebetaling eller hybridlån, hvor betalingen bestoden kombination af rente og en mulig upside i form af en aktie-gevinst som følge af en konverterings- eller tegningsret.
I overvejelserne indgik, at et upside-element først og fremmestskulle anvendes i forhold til børsnoterede banker, der ikke vardatterselskaber. Der var ca. 40 børsnoterede institutter på da-værende tidspunkt ud af i alt omkring 140 kreditinstitutter. Forinstitutter, der var datterselskaber af en børsnoteret dansk ellerudenlandsk virksomhed, blev der lagt op til, at der eventueltkunne forhandles en individuel løsning på plads.
For alle andre institutter – det vil sige ikke-børsnoterede ban-ker, spare- og andelskasser samt realkreditinstitutter – var detikke muligt at knytte betaling op på en mulig upside-model.16
17/21
Disse forskelle mellem kreditinstitutterne og behovet for atoperere med forskellige prismodeller er afspejlet i det model-papir (”Model for statslige kapitalindskud”), som så vidt videsblev udleveret til forligskredsmødet den 8. januar 2009, ogsom også er oversendt til udvalget forud for samrådet. Det an-føres heri på side 2, at:
” Der vil blive sigtet imod en pris på kapitaltilførslen svarendetil et samlet forventet afkast på i gennemsnit ca [X] pct. årligt.”
Og videre samme side:
”For børsnoterede banker vil afkastet derfor bestå af årlige ren-tebetalinger på i gennemsnit [y] pct. samt værdien af den til-knyttede konverteringsret/tegningsret, der svarer til et forventetårligt afkast på [z] pct. Her vil der være en kapitalgevinst i detomfang, at værdien af instituttets aktier er steget. [...]. På side 3fremgår det, at for spare- og andelskasser hvor staten ikke kanfå del i upside, vil den løbende rente indeholde et tillæg somerstatning for den manglende upside.”
Der blev udarbejdet en model, hvor institutterne blev inddelt itre grupper afhængig af, hvor risikofyldte de var. Inddelingenskulle ske på et gennemsigtigt og objektivt grundlag baseret påblandt andet faktorer som kernekapital, gearing, indlånsunder-skud, likviditetsrisiko og rentabilitet.
17
18/21
Af notat ”Overvejelser vedrørende den individuelle prisfast-sættelse af et statsligt kapitalindskud” af 13. januar 2009 tilforligskredsen fremgår det på side 3, at:
”Hvis der vælges en sådan model til at fastsætte afkastkrav tilde enkelte institutter, vil det samlet set indebære, at afkastkra-vet vil variere fra ca. 9 procent og op til ca. 11½ procent. Detbemærkes, at dette repræsenterer det samlede afkastkrav.For børsnoterede institutter er det således hensigten at opdeledisse afkastkrav dels i en fast rentebetaling, dels i et upside-element, og disse to elementer skal tilsammen svare til en beta-ling på mellem ca. 9 og ca. 11½ procent pr. år – afhængigt afrisikoen på kreditinstituttet. Upside-elementet påtænkes somudgangspunkt fastlagt således, at det vil give staten et forventetafkast på 2 procent pr. år.”
Det fremgår endvidere af notatet side 1, at der i den foreslåedemodel sigtes mod et gennemsnitligt forventet afkastkrav på 10procent.
Upside-elementet, der indgik i forligskredsens drøftelser, vartiltænkt at skulle have en tilstræbt værdi svarende til 2 procentpr. år i afkast af det samlede kapitalindskud. Kreditinstitutter,der var børsnoteret skulle således i gennemsnit betale ca. 8procent pr. år i rente med tillæg af en mulighed for, at statenefter fx fem år kunne konvertere hybridlånet til aktier til en påforhånd fastsat kurs. Denne ret til konvertering skulle udfor-mes således, at den på tidspunktet for aftalens indgåelse havde18
19/21
en værdi svarende til 2 procent pr. år. Banker, der ikke varbørsnoterede, skulle i stedet i gennemsnit betale ca. 10 procentpr. år. Det var dermed tanken at sikre så balancerede vilkårsom muligt uanset bankernes organisering og ejerstruktur.
Upside-elementet ville indebære en mulighed for, at statenkunne få et afkast på det enkelte hybridlån, der oversteg 10pct., men også muligheden for, at staten alene ville få de ca. 8procent. Det ville være tilfældet, hvis aktiekursen i det enkelteinstitut ikke steg tilstrækkeligt til, at det ville være fordelagtigtfor staten at konvertere hybridlånet til aktier. Endeligt var dernaturligvis også en risiko for et negativt afkast, såfremt et insti-tut med hybridlån gik ned, inden instituttet havde tilbagebetaltlånet.
Under drøftelser med sektoren (Finansrådet) tilkendegav debl.a., at den foreslåede model ikke var udtryk for ligebehand-ling mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede banker, somfølge af upside-elementet. Det var vanskeligt for sektoren atacceptere den foreslåede model med et upside-element, og atder derfor var risiko for, at børsnoterede banker ikke ville an-vende ordningen.
Efterfølgende drøftelser i forligskredsen resulterede i, at der iaftalen indgik den samme model for børsnoterede og ikke-børsnoterede banker, hvor de statslige kapitalindskud blev ud-formet som et ansvarligt stående lån (hybrid kernekapital) med
19
20/21
en gennemsnitlig rente på ca. 10 pct. Det fremgår af aftalen omkreditpakken side 3 punkt 3.
Det var i sagens natur en politisk beslutning, hvor det overord-nede formål var at imødegå en alvorlig kreditklemme. Der varforskellige synspunkter på, om man skulle have fastholdt etupside-element. Jeg kan bl.a. her henvise til, at Socialdemokra-terne i 2009 i forbindelse med behandlingen af lovforslaget iFolketinget afgav et betænkningsbidrag, hvor det anføres:”Den indskudsmodel, som bankpakke II indeholder, sikrer sta-ten en rimelig renteindtægt, men burde have været styrket meden større statslig fortjeneste ved bankernes indfrielse af låne-ne”.
Mit eget parti SF havde også gerne set, at man havde fastholdten model med et upside-element.
Trods disse synspunkter vedrørende upside-elementet valgteSocialdemokraterne og SF at bakke op om Kreditpakken.
Der spørges konkret ind til, med hvilken begrundelse den da-værende regering opgav upside-elementet. Jeg finder det ikkepassende at redegøre for den tidligere regerings eller andre for-ligspartiers politiske motiver, men kan henvise til at daværendeøkonomi- og erhvervsminister i sidste uge udtalte, at der forden tidligere regering havde været centralt: ”atbankerne skullebehandles ligeværdigt, og at sammenlignelige banker skullehave ensartede vilkår” samt atdet ”forat få løst op for kredit-20
21/21
klemmen [også] var vigtigt, at sektoren ville bruge mulighe-den”.
Det er jo nærliggende at overveje, ville en upside-model, såhave givet staten flere penge? Det kan man ikke svare på. Mo-dellen blev aldrig fuldt udviklet, og ingen ved, hvilket omfanghybridlånene havde fået, hvis staten skulle have haft mulighedfor at konvertere hybridlån i børsnoterede kreditinstitutter tilaktier.
Det vi i dag kan konstatere er, at kreditpakken har virket. Sta-ten indskød kapital i 43 danske kreditinstitutter for i alt 46 mia.kr., og en truende kreditklemme med deraf følgende negativesamfundsøkonomiske konsekvenser blev afværget. Samtidigkan vi konstatere, at kapitalindskuddene hidtil har givet statenet overskud, som bankerne har betalt. Det samlede resultatetkender vi endnu ikke blandt andet henset til, at de enkelte låne-aftaler med bankerne løbende kan indfries fra 2012 og frem.Det skal bemærkes, at der også var banker, der ikke ønskede atbenytte sig at ordningen.
Jeg vil afslutningsvis understrege, at regeringen fortsat står bagKreditpakken.
Tak for ordet.
21
