Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 77
Offentligt
1189997_0001.png
1189997_0002.png
1189997_0003.png
1189997_0004.png
1189997_0005.png
1189997_0006.png
1189997_0007.png
1189997_0008.png
1189997_0009.png
1189997_0010.png
1189997_0011.png
1189997_0012.png
1189997_0013.png
1189997_0014.png
1189997_0015.png
1189997_0016.png
1189997_0017.png
1189997_0018.png
1189997_0019.png
1189997_0020.png
1189997_0021.png
1189997_0022.png
1189997_0023.png
1189997_0024.png
1189997_0025.png
1189997_0026.png
1189997_0027.png
1189997_0028.png
1189997_0029.png
1189997_0030.png
1189997_0031.png
1189997_0032.png
1189997_0033.png
1189997_0034.png
1189997_0035.png
1189997_0036.png
1189997_0037.png
1189997_0038.png
1189997_0039.png
1189997_0040.png
1189997_0041.png
1189997_0042.png
1189997_0043.png
1189997_0044.png
1189997_0045.png
1189997_0046.png
1189997_0047.png
1189997_0048.png
1189997_0049.png
1189997_0050.png
1189997_0051.png
1189997_0052.png
1189997_0053.png
1189997_0054.png
1189997_0055.png
1189997_0056.png
1189997_0057.png
1189997_0058.png
1189997_0059.png
1189997_0060.png
1189997_0061.png
1189997_0062.png
1189997_0063.png
1189997_0064.png
1189997_0065.png
1189997_0066.png
1189997_0067.png
1189997_0068.png
1189997_0069.png
1189997_0070.png
1189997_0071.png
1189997_0072.png
1189997_0073.png
1189997_0074.png
1189997_0075.png
1189997_0076.png
1189997_0077.png
1189997_0078.png
1189997_0079.png
1189997_0080.png
1189997_0081.png
1189997_0082.png
1189997_0083.png
1189997_0084.png
1189997_0085.png
1189997_0086.png
1189997_0087.png
1189997_0088.png
1189997_0089.png
1189997_0090.png
1189997_0091.png
1189997_0092.png
1189997_0093.png
1189997_0094.png
1189997_0095.png
1189997_0096.png
1189997_0097.png
1189997_0098.png
1189997_0099.png
1189997_0100.png
1189997_0101.png
1189997_0102.png
1189997_0103.png
1189997_0104.png
1189997_0105.png
1189997_0106.png
1189997_0107.png
1189997_0108.png
1189997_0109.png
1189997_0110.png
1189997_0111.png
1189997_0112.png
1189997_0113.png
1189997_0114.png
1189997_0115.png
1189997_0116.png
1189997_0117.png
1189997_0118.png
1189997_0119.png
1189997_0120.png
1189997_0121.png
1189997_0122.png
1189997_0123.png
1189997_0124.png
1189997_0125.png
1189997_0126.png
1189997_0127.png
1189997_0128.png
1189997_0129.png
1189997_0130.png
1189997_0131.png
1189997_0132.png
1189997_0133.png
1189997_0134.png
1189997_0135.png
1189997_0136.png
1189997_0137.png
1189997_0138.png
1189997_0139.png
1189997_0140.png
1189997_0141.png
1189997_0142.png
1189997_0143.png
1189997_0144.png
1189997_0145.png
1189997_0146.png
1189997_0147.png
1189997_0148.png
1189997_0149.png
1189997_0150.png
1189997_0151.png
NOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2012Indholdsfortegnelse:1. Anerkendelsesdirektivet .............................................................................22. Direktiv om offentlige indkøb..................................................................413. Direktiv om forsyningsvirksomhed..........................................................674. Direktiv om tildeling af koncessionskontrakter .......................................795. EU-toldkodeksen......................................................................................886. Told 2020-forslaget ..................................................................................957. Patentpakken ..........................................................................................1008. Modernisering af statsstøttereglerne ......................................................1219. Toldpolitik..............................................................................................12710. Rådskonklusioner om Akten for Det Indre Marked II .........................13611. Industripolitik .......................................................................................147
2/151
1. AnerkendelsesdirektivetEt revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.1.Resumé
Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig.Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådetden 11. januar 2012 i dansk sprogversion.Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationermed henblik på at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtageri en anden medlemsstat.Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslagetskønnes derudover at kunne få begrænsede statsfinansielle konsekvenser.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. decem-ber til orienterende debat.2.Baggrund
EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fastsat iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt som ”aner-kendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv berører på EU-plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring 800 erhvervs-grupper, og i Danmark berører direktivet omkring 115 lovregulerede er-hverv.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmeli Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1, ogartikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver ogforordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-hvervsvirksomhed.
3/151
Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande, somEU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet gælderfor fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres erhverv i etEU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige eller som ar-bejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har indgået aftalemed om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som er lovreguleret ilandet.Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjeneste-ydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet pågrundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.2, og en række undersøgelser1.Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det IndreMarked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Ak-ten for Det Indre Marked”2.3.Formål og indhold
Det gældende anerkendelsesdirektiv regulerer fuldt kvalificerede borgeresret til at få anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik påat udøve lovregulerede erhverv i medlemsstaterne, på samme vilkår somgælder for landets egne statsborgere.Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at bidrage til at ska-be vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalifice-rede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig ellerlønmodtager i en anden medlemsstat.1
Dokumenter vedr. evaluering af anerkendelsesdirektivet:http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/policy_developments/evaluation_en.htm2Akten for det indre marked:http://ec.europa.eu/internal_market/smact/index_da.htm
4/151
Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-risontale emner, som har til formål at styrke det indre marked og arbejds-kraftens frie bevægelighed i EU:Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)
Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål atforenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, atudstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og aterhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering ogden midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblikpå at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, atdet vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger omansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-udøvelse i hjemlandet.Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-ende kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, får verificeret ansøgningen omerhvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompe-tente myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgåendekontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, samt erhvervsudøvere, som ønsker atetablere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningenog oprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet,og at den endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af detlovregulerede erhverv, udføres af værtslandet.Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" forde myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset
Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytningtil behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunderoprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås enforkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-hvervspasset.
5/151
IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvoroprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed afinformationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud ogmedlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visseerhverv
Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv erat sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhvervgennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-staterne og gennemføre en "screening" af disse.Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivningfor at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-terne.Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningenog medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seksmåneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, indenrapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.
6/151
Indførelse af regler for delvis anerkendelse til udøvelse af lovregule-rede erhverv, som implementerer EF-domstolens retspraksis på om-rådet3
Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet iværtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis anerkendelse. Domstolenfastslog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade del-vis udøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette prin-cip foreslås på baggrund af Domstolens praksis indarbejdet i anerkendelses-direktivet.Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, derønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet
2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget om mu-lighed for fravigelse af kravet om 2 års erhvervserfaring handler derfor omforbrugere, som rejser fra deres hjemland til en anden medlemsstat og somikke ønsker at vælge en erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, menen erhvervsudøver fra den medlemsstat, de kommer fra. Eksempelvis engruppe turister, der har valgt en turistfører i det land, de kommer fra. I såfald har den pågældende erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokaleforbrugere i værtsmedlemsstaten, men kun til den konkrete forbruger, derselv har valgt ham. Fravigelse af 2 års reglen kan ikke ske i tilfælde, hvorder er risiko for den offentlige sundhed eller sikkerhed.Fravigelse af kravetom to års erhvervserfaring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjene-stemodtageren, retter sig ikke mod virksomheder og selskaber, der optræ-der som tjenestemodtagere men mod den endelige tjenestemodtager.Indførelse af ”Common Training Frameworks”
Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-Kommissionen om en fælles prøve, en ”Indre Markeds test”, eller et fællesuddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, aterhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-
3
Sag C- 330/039:http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=57969&pageIndex=0&doclang=DA&mode=doc&dir=&occ=first&part=1&cid=45322
7/151
dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse afderes kvalifikationer.Indførelsen af ordningen kræver, at mindst 1/3 af medlemsstaterne kan ac-ceptere ordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen,underretter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vilforbeholde sig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger(krav om egnethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendel-se), når dette er nødvendigt.Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv
Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellemmedlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternesmyndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikkeer omfattet af servicedirektivet.I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det endvidere,at de kompetente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til atadvare kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person isundhedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentligmyndighed eller en domstol.Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-tivet
Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vilborgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290
8/151
Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge ellerændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtilhar dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage enteknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-torspecifikke emner:Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholderen række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabeligeog teknologiske udvikling.Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordningfor denne persongruppe er bl.a. forslag om:En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstatønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-sestitel i bilag V til direktivet
Indeholdt i forslaget er en beskrivelse af notifikationsproceduren samt etforslag om, at notifikationerne ledsages af en rapport om uddannelsernesoverensstemmelse med minimumuddannelseskrav i direktivet. Rapportenforeslås at blive udarbejdet af et i medlemsstaten udpeget kompetent organ,eksempelvis et akkrediteringsorgan.Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jorde-moderuddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til12 års forudgående almen skolegang
Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områdernehar dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.
9/151
Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efteren afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed
Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dagstudier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmandsansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt elementi uddannelsen af arkitekter.Forslaget lægger således op til, at det skal tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) atblive fuldt kvalificeret arkitekt i EU, inklusiv prøvetid under kvalificeretfagmands ansvar.Praktik på apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse
Uddannelsesbeviset for farmaceuter foreslås udstedt efter endt uddannelseaf fem års varighed efterfulgt af seks måneders praktikanttjeneste på et of-fentligt tilgængeligt apotek eller på et hospital under tilsyn af dette hospitalsfarmaceutiske tjeneste.Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,hvor uddannelserne overlapper hinanden
Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligereundervisning som en del af uddannelseskurser,der – som minimum- er pået niveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især rele-vant for specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi.Hvis en læge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger enanden speciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippetfølge det komplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra be-gyndelsen.Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at givemedlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, nårspecialet findes i en tredjedel af medlemsstater
10/151
Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer idirektivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidereemner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, medhenblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-tivet:Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet
Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af desidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).Hvis ”2-årsreglen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikke fåbehandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men eftertraktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningenefter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhvervi hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-hed i uddannelseslandet.Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om egnet-hedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet
Med forslaget kan medlemsstaterne stille et krav om, at notarer, som ønskerat etablere sig i medlemsstaterne, aflægger en egnethedsprøve.Endvidere foreslås, at notarer, som i værtslandet leverer tjenesteydelser mid-lertidig og lejlighedsvis, ikke kan udfærdige dokumenter, der i henhold tilværtslandets lovgivning kræver et stempel, under den faglige titel fra hjem-landet.
11/151
Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundheds-personer
Det foreslås bl.a., at kontrol af sprogkompetencer for sundhedspersoner,som er arbejdstagere, kan udføres efter anmodning fra nationale organisati-oner, som i værtslandet repræsenterer arbejdsgivere, der ansætter sundheds-personale. I tilfælde af selvstændige sundhedspersoner, kan kontrollen udfø-res efter anmodning fra relevante patientorganisationer i værtslandet.Muligheden for at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fraen anden medlemsstat efter reglerne i direktivet
Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelseaf deres erhverv.EU-domstolen præciserede imidlertid i Morgenbesser-sagen4, at reglerne iTraktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgeremulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skalsammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der krævesnationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-delse, at den blev gennemført i udlandet.Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet idirektivets bilag IV
Direktivets bilag IV oplister erhvervsområder (eksempelvis håndværk, han-del og industri), der er berettiget til automatisk anerkendelse såfremt følgen-de betingelser er opfyldt: 1) et vist antal års erfaring, som varierer i henholdtil aktiviteten, og 2) en klar identifikation af den erhvervsmæssige aktivitetbaseret på bilag IV i direktivet. Bilag IV henviser pt. til FNs ”InternationalStandard Industrial Classification of All Economic Activities” (ISIC) no-menklatur, som for nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og1960'erne, og som derfor ikke er opdateret.Bilag IV foreslås på den baggrund opdateret af Europa-Kommissionen ioverensstemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.Morgenbesser-sagen C-313/01:http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=48402&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=61672394
12/151
En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstater-nes kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)
Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistancecenters”, som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistancecenters foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejdemellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder ogmedlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og For-brugerbeskyttelse (IMCO)5.Udvalget forventes at stemme om sagen i slut-ningen af 2012 eller i begyndelsen af 2013, og plenarforsamlingen (1.læsning) forventes i februar 2013.IMCO har den 16. juli 2012 offentliggjort sit udkast til betænkning vedrø-rende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF6.Det fremgår af udvalgets udkast til betænkning, at erhvervsmæssig mobi-litet er en nøglefaktor for konkurrenceevnen og beskæftigelsen i Europaog en integreret del af 2020-strategien og Akten for Det Indre Marked.Den grundlæggende ret til fri bevægelighed skal desuden gøre sig gæl-dende som en selvfølgelighed, og dette lovgivningsforslag skal bidrage tilfremme denne tilgang gennem forenkling af procedurerne for borgere,som ønsker at flytte, og samtidig sikre et højt kvalitets- og sikkerhedsni-veau for forbrugere, patienter, arbejdstagere og alle EU-borgere samt for-bedre tillidsforholdet medlemsstaterne imellem. For mange europæiskeborgere, navnlig de unge, som er foruroligende hårdt ramt af arbejdsløs-hed, kan erhvervsmæssig mobilitet være nødvendig for at sikre sig enfremtid og genvinde tilliden til det europæiske projekt.I oktober 2012 har udvalget haft en anden udveksling af synspunkter omemnet og har tilvejebragt en række ændringsforslag7.Ordføreren har i den forbindelse redgjort for den seneste udvikling i drøftel-serne om delvis anerkendelse til et erhverv, sprogkrav for sundhedspersonerTidsplan vedrørende behandling af forslaget i IMCO:http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120306ATT40006/20120306ATT40006EN.pdf6Udkast til betænkning vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EFhttp://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+COMPARL+PE-494.470+01+DOC+PDF+V0//DA&language=DA7IMCO’s ændringsforslag vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF:http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?reference=2011/0435(COD)&l=en5
13/151
samt uddannelseskrav for sygeplejersker med ansvar for den almene syge-pleje. Skyggeordførerne understregede nødvendigheden af at finde en løs-ning med hensyn til dette sidste punkt i særdeleshed, da enkelte medlemssta-ter har alvorlige problemer med at leve op til den foreslåede forhøjelse afuddannelseskrav. Andre spørgsmål, der blev rejst under drøftelserne omfat-tede bl.a. erhvervspassets frivillige karakter, som i høj grad støttes, inddra-gelse af notarer i direktivets anvendelsesområde, definitionen af midlertidigmobilitet samt transparensøvelsen, der er foreslået i artikel 59 i forslaget.5.Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der ernødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret tilat udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kunfastlægges på fællesskabsplan.Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved,at der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæs-sige kvalifikationer. Sikring af EU-borgernes traktatfastede ret til etableringog udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnes at krævefælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-ner.6.Gældende dansk ret
Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 omforenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse afvisse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med denrespektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen afsamtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsentrådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-den den 15. juni 2011.
14/151
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer m.v.samt lov om vurdering af udenlandske uddannelser, jf.lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007.Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - værenødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af er-hvervspas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovreguleredeerhverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Desuden skønnes, atforslaget vil have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbundetmed udstedelsen af erhvervspas indenfor erhverv, der ikke er lovreguleredeher i landet, og som er regulerede i de medlemsstater, hvor danske borgere,som vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker at udøve deres erhverv, li-gesom forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenserforbundet med attestation af praktik for arkitekter og farmaceuter, afholdel-se af egnethedsprøver samt med udvidet funktion som kontaktpunkt og ko-ordinator for direktivet. Det konkrete omfang af de begrænsede statsfinan-sielle konsekvenser skal analyseres nærmere.Merudgifter, der måtte opståsom følge heraf, afholdes indenfor eksisterende rammer.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan styrke arbejdskraf-tens frie bevægelighed i EU og bidrage til skabelse af flere job i EU og påden måde kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for er-hvervslivet.10.Høring
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. december2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Specialudval-
15/151
get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.januar 2012. Desuden er der afholdt et opfølgende møde med alle hørings-parterne den 9. november 2012.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget høringssvarfra følgende høringsparter: Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiker-nes Centralorganisation (AC), Akademisk Arkitektforening, Arkitektfor-bundet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,Dansk Sygeplejeråd, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dan-ske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne,Danske Maritime, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter(Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universi-tet), Den Danske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen afRådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Danmark(LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Rek-torkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de generelt til-slutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive hovedorganisa-tion: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærerforening og Jor-demoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fra dissehøringsparter.Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmers hø-ringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen og Akade-misk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til enkelte profes-sioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Konstruktørforeningenvedrørende muligheden for anerkendelse af konstruktøruddannelsen i med-lemsstaterne med henblik på konstruktørernes deltagelse i EU-projekter.Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidligereafgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7. januar2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer til brug for udøvelse af lovregulerede erhverv, dels til hø-ringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionens høring af 28. juni 2011vedrørende modernisering af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen).Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger tilforslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og
16/151
Forbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget høringsfristen, ligesom definder det betænkeligt, at en dansk udgave af direktivforslaget først forelig-ger efter høringsfristens udløb.På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internationalise-ring modtaget nedenstående høringssvar:Generelle bemærkninger:For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt som på EU-plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kan være med tilat få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigt element heri er atsikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser. Anerkendelsesdi-rektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i den rigtige retning. Dansk Syge-plejeråd finder det positivt, at forslaget lægger op til, at de særlige vilkår ogkrav, der er knyttet til princippet om automatisk anerkendelse fastholdes.Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: at styr-ke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-ner med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. DanmarksVejlederforening hilser forslaget velkomment og opfatter, at de foreslåedeændringer af direktivet i højere grad vil sikre arbejdskraftens fri bevægelig-hed, hvilket foreningen bifalder.FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv indeholder enrække positive elementer, der kan lette anerkendelsen af den enkelte er-hvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende, at direktivetændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvis anerkendelse tiludførelse af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTF ønsker, at detfortsat skal være det enkelte medlemsland, der fastsætter sprogkrav. FTFsoverordnede tilgang til revisionen af anerkendelsesdirektivet er ønsket om atfremme såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver, erhvervsudøvernevaretager, som mulighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derforikke ske på bekostning af kvaliteten i de opgaver, som erhvervsudøverne va-retager fx indenfor undervisnings- og sundhedssektoren. Hensynet til sik-kerheden for den enkelte borger eller kunde er ligeledes afgørende.Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre marked.Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og har en ræk-ke forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygningskonstruktører- som den største videregående uddannelse til byggeriet i Danmark - er bar-rierer for konstruktører også en barriere for eksporten, og at der i dag des-værre stadig er barrierer for konstruktørernes fri bevægelighed.
17/151
Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme arbejds-kraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden for lovreguleredeerhverv, herunder læger. Det er – som det også fremgår af indledningen tildirektivet – dog af stor betydning for Lægeforeningen, at arbejdskraftens fribevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne, der bl.a.forventer tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig uddan-nelse.LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet indenforEU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmere for borgere iEU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det er magtpåliggende forLO, at øget migration indenfor EU sker i fuld overensstemmelse med deprincipper, det danske arbejdsmarked i dag hviler på, og at medlemsstater-nes autonomi til selv at udvikle uddannelser i samarbejde med arbejdsmar-kedets parter, der matcher beskæftigelsesbehovene på det nationale ar-bejdsmarked, ikke undermineres. LO gør opmærksom på, at en mobilitets-fremmende politik ikke må overskygge medlemsstaternes indsats for at sikrearbejdsmiljø og sikkerhed eller arbejdet med at udvikle de enkelte landesuddannelsessystemer i henhold til den traktatfæstede nationale bestemmel-sesret på området.Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er positivt,at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellem landene iEU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sikring af faglighedog kvalitet.Emnespecifikke bemærkninger:Indførelse af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)
Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apoteker-forening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dansk Byggeri,Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO, Lægeforenin-gen, Den Danske Skiskole, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegiumstøtter generelt forslaget om udvikling af et europæisk erhvervspas.Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med europæ-iske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemføres ienkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig opbygning afsystemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, at erhvervspassetkun udstedes til personer, der faktisk har ret til at udøve advokatvirksomhed,og at erhvervspasset udstedes af den kompetente myndighed. Høringspartener betænkelig ved forkortelsen af sagsbehandlingsfrister.
18/151
Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandling af ogadgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EFom beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Advokatsamfun-det/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at de kompetente myndig-heders forpligtelser ikke går videre end efter det nævnte direktiv, hvilket imodsat fald ville kunne indebære væsentlige administrative problemer forde kompetente myndigheder. Imidlertid synes forpligtelsen i artikel 4e.5 tilhvert andet år at minde indehaveren af kortet om sine rettigheder i relationtil oplysningerne i IMI at gå videre end direktiv 95/46/EF, således som deter implementeret i Persondataloven i Danmark.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formåletvil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående af personermed fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tæt kontakt mellem ensådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecentret.Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget, og atDanmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæisk er-hvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få anerkendt deres ud-dannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes af kompe-tente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, at der fast-sættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har overfor den kom-petente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres, at en eventuelbrugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte. FTF finder det vigtigt,at medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer for, at projektet ved-rørende erhvervspas kan opnå de ønskede mål om at understøtte mobiliteten.FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om erhvervs-passet i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en medlemsstat, klar-gøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kan begrænse mængdenaf krævede dokumenter, men finder ikke, at proceduren nødvendigvis vilblive nemmere første gang, man flytter og har brug for anerkendelse. For-eningen efterlyser svar på, hvordan man tænker at inddrage kompetente fag-lige personer som rådgivere for de nationale myndigheder og peger på be-hov for, at "European Professional Card" oversættes korrekt, da der ikke ertale om pas. Der foreslås ordet "professionskort" som en korrekt dansk over-sættelse.LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i samar-
19/151
bejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og nationalt plan. Detundrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4c om midlertidig le-vering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2 år, og at ”midlertidiglevering af tjenesteydelser” skal have en varighed af 2 år. Desuden menerLO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelse og erhvervserfaring skalfremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), da arbejdsgiveren også skal ha-ve mulighed for at vurdere, hvorvidt en tjenesteyder opfylder kravene til atudføre erhvervet.Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter, at der for sundhedsuddan-nelserne udstedes erhvervspas med angivelse af opnået uddannelse og efter-og videreuddannelseskompetencer.Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for demyndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset
AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arkitektvirk-somheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ogLægeforeningen, støtter, at etableringen af et erhvervspas, der fungerer somet elektronisk certifikat, kobles op på IMI. FTF er positiv overfor, at der ind-føres en række krav til medlemsstaterne om at sikre bedre information oglettere adgang til ”e-baseret” anerkendelsesprocedure.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne medudgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og medlems-staternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af visse erhverv
AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kommissio-nen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gen-nemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse med im-plementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattende gennem-gang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområdet med hen-blik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedirektivet. Konklu-sionerne af den gennemgang synes i et vist omfang at kunne inddrages i re-lation til de forpligtelser, der pålægges medlemsstaterne i udkastet til artikel59.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravet tilmedlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samtgennemførelse af en ”screening” af disse. Dansk Byggeri støtter mulighedenfor at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne.
20/151
Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøre moti-verne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en evalueringaf området er overordentligt positive. Konstruktørforeningen efterlyser ogsåi det nye direktivforslag et opgør med nogle af de lovregulerede erhvervsmonopol på store opgaveområder, som sagtens kan løses af andre og henvi-ser til et problem med anvendelsen af titler.LO ønsker dels at fastholde antallet af lovpligtige uddannelser i Danmark ogdels at bevare muligheden for at få nye uddannelser omfattet af bestemmel-serne. Det er efter LOs opfattelse vigtigt for den offentlige sikkerhed ogsundhed fortsat at kunne stille krav om et minimum af kompetencer indenfor en række erhverv.Indførelse af regler for delvis anerkendelse ”partial access” til udøvelseaf lovregulerede erhverv, som implementerer EU-Domstolens retsprak-sis på området
AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslaget ud-går. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at man helt el-ler delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelser uden at værefuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og AC finder det væsentligtat sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke gives lempeligere vilkår end de,som gælder for tilsvarende national arbejdskraft.Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende over fortanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, således atman får ret til at påtage sig visse – men ikke alle opgaver – inden for advo-katerhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder det tvivlsomt, om debetingelser, som er en forudsætning for adgangen til ”partial access”, kanopfyldes i relation til advokaterhvervet.Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksom på begrebet ”delvis anerkendel-se”, og at det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis anerkendelse kanafslås med henvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tankenom delvis anerkendelse uforenelig med den automatiske anerkendelse af fxsygeplejersker, hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, somkan mistes, hvis man ikke lever op til den anerkendte faglige standard.Dansk Sygeplejeråd understreger afslutningsvist, at det er afgørende, atprincippet om delvis anerkendelse ikke kan finde anvendelse over for syge-plejersker eller andre sundhedspersoner.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, at deråbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse indenfor af-grænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sikre, at de afDanske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlemmer, der ikke kan
21/151
opnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulighed for at løse opgaverinden for et afgrænset fagområde.Den Danske Skiskole støtter tiltag, som muliggør ”partial access” til skiin-struktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angående ”notfully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhed over ”prakti-kanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for at opnå erhvervserfa-ring.FTF er uenig i forslaget om ”delvis anerkendelse” og foreslår, at det udgåraf direktivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a. un-dervisningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervsudøverenskvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat uddannelseskrav vialovgivningen indenfor en række erhverv og professioner, der sikrer, at er-hvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitetskrav. På sundhedsområdetforudsætter udførelsen af professionen yderligere autorisation, og FTF øn-sker ikke, at der via EU-regulering åbnes op for, at nationalt fastsatte kvali-tets- og uddannelseskrav undermineres ved princippet om ”delvis anerken-delse”. FTF finder videre, at princippet vil være et brud med og et indgreb ialmindelig ansættelsespraksis og angiver, at hvis princippet om delvis aner-kendelse gennemføres, vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende”ansøger forfordeles i forhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse,at forpligtelsen til at give ”delvis anerkendelse” griber ind i den enkeltemedlemsstats kompetence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur ogpersonalesammensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professions-områder, idet både uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontrakta-ten suverænt er et nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslagetom delvis anerkendelse bryder med dette princip.Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sammen-hæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan give nogle mu-ligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-lovreguleret erhverv ogønsker at etablere sig indenfor et erhverv, som nyder automatisk anerken-delse på området. Konstruktørforeningen nævner fx, at i tilfælde, hvor byg-ningskonstruktører ønsker at arbejde med projektering eller ledelse af byg-geri i lande, hvor dette arbejde er forbeholdt arkitekter eller ingeniører, børkonstruktørerne kunne få delvis anerkendelse til fx den tekniske del af pro-jekteringen, som de er specialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æste-tiske del. Forslaget vil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, somudsender bygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovreguleret er-hverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f om delvis an-erkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.
22/151
For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der med forsla-get åbnes for delvis anerkendelse. LO vurderer således, at delvis anerken-delse vil være uforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelserom sikkerhed. LO tager også afstand fra at åbne for delvis anerkendelse tilandre erhverv, bl.a. autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer, hvorkendskab til gældende national lovgivning er afgørende for den konkreteudførelse af arbejdet, herunder den offentlige sundhed og sikkerhed. Aner-kendelse for tjenesteydere med kun delvise kompetencer på disse områdervil give problemer i forhold til virksomhedernes kvalitetssikringsordning, ogdet vil desuden være problematisk med helhedsorienteret vejledning og pro-blemløsning indenfor disse erhverv, hvis tjenesteyderen ikke har den kom-plette uddannelse i og erfaring med faget.LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvisekompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på det danskearbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejdskraft med enbred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitet og fleksibilitet forbåde arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse til brug af delvist uddan-net arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule og devaluere de danske er-hvervsuddannelser og skabe ubalance på arbejdsmarkedet, som LO ikke øn-sker at fremme. Sammenfattende mener LO, at det er uacceptabelt, at perso-ner, der ikke har de kvalifikationer, der skal til for at udføre et lovregulereterhverv fuldt og helt, kan få adgang til at udføre service i Danmark.TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis aner-kendelse til udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssigekonsekvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark, ogTEKNIQ advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nuværendeautorisationsordninger på el- og vvs-området i skiver”. De nuværende auto-risationsordninger sikrer, at den autoriserede installatør har det samlede an-svar for sikkerheden i installationerne herunder, at disse er dimensioneret ogmonteret korrekt. TEKNIQ finder det således vigtigt, at den ansvarligemyndighed meget nøje vurderer den udenlandske virksomheds eller arbejds-tagers kompetence nøje og kun giver anerkendelse på meget begrænsede ogveldefinerede områder, som ikke har betydning for sikkerheden.Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhvervkan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønskerat vælge en tjenesteyder fra hjemlandet
Advokatsamfundet/Advokatrådet, der henviser til gældende ret, gør for godordens skyld opmærksom på, at det forudsættes, at advokaterhvervet ikkeanses for omfattet af den foreslåede bestemmelse, og udtaler, at det derforkan overvejes at lade dette fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, jf. ogsåden anførte undtagelse vedrørende notarer.
23/151
Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det førsteikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerhedsmæssigtog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er kravet helt upro-portionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervserfaringen skal matche,ofte er et AMU-kursus af én dags varighed. Arbejdsgiverne står til ansvarefter arbejdsmiljøloven og tilsvarende national og international reguleringog har naturligvis ansvaret for, at arbejde i Danmark udføres sikkerheds-mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighedfor at kontrollere dette og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. DanskByggeri ønsker dog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårn-kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-fentlige sikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særligopmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre ar-bejde inden for disse felter.Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet, som ik-ke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs faciliteter i Dan-mark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjemlandet, hvor aspek-ter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsen og kræver praktisk erfa-ring i bjerge. Dette har derfor været en stor hindring for mobiliteten og ar-bejdsmuligheder.Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, at uden-landske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår som værtslan-dets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale om kompetencer ogkvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhed og hygiejne på ar-bejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, at der i forslaget lægges optil at give midlertidige, udenlandske tjenesteydere mere lempelige vilkår endtilsvarende dansk arbejdskraft. LO finder således den nye bestemmelse i ar-tikel 5.1, afsnit b.b, stærkt bekymrende. Dermed skabes der risiko for socialdumping, som LO vender sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mu-lighed for, at tjenesteydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til enperson af samme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LOnævner, at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandskebygherrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvendehjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår områdetdækket af artiklen.LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervserfa-ring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1, hvoraf detfremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udstationerede medar-bejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og anlægsbranchen af megetstor betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed såvel som for tjene-steyderens, tjenestemodtagerens og tilfældige forbipasserendes sundhed og
24/151
sikkerhed, og LO mener derfor, at den nye bestemmelse 5.1.b.b. bør tagesud af forslaget.
Indførelse af ”Common Training Frameworks”
AC støtter, at en forudsætning for oprettelse af fælles platforme er, at destøttes af europæiske faglige sammenslutninger og godkendes nationalt ogeuropæisk.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er positiv over for tankenom etablering af ”Common Training Frameworks”, da dette vil give mulig-hed for at lette mobiliteten for erhvervsudøvere under den generelle ordningog finder det også positivt, at Kommissionen lægger op til, at ”CommonTraining Frameworks” skal defineres i et samarbejde med ”Stakeholders”også fra de lande, der ikke har lovregulering. Danske Arkitektvirksomheder(DANSKE ARK) er til gengæld betænkelig over for kravet om, at mindst entredjedel af professionerne/erhvervene bag ”Common Training Framework”skal være lovregulerede. Dette kan sætte en ny barriere, og kravet foreslåserstattet af en opbakning fra medlemslandene.Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”… samtindførelse af ”Common Training Frameworks””. Den Danske Skiskole op-lyser, at i forbindelse med forhandlingerne i pilotprojektet om ”professionalcard” for skiinstruktører har medlemslandene indsendt deres respektive ud-dannelsesstrukturer med henblik på eventuel harmonisering og fælles plat-form som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, så vidt Danmarks Skiskole ved,intet konkret regelsæt for skiinstruktører på nedre niveauer og deres rettig-heder og muligheder for arbejde, mens de er under uddannelse, og heller ik-ke nogen garanti for, at der bliver fulgt op på dette.Foreningen af Rådgivende Ingeniører hilser forslaget om ”Common Trai-ning Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne lette rekrutte-ringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningens medlemsvirk-somheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed for automatisk aner-kendelse af deres kvalifikationer.FTF bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms” overve-jende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nye model vil ha-ve bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendelse. FTF er fortsatskeptisk overfor denne type af proces, da den med stor sandsynlighed vil re-sultere i ”laveste fællesnævner”. I relation til en mulig automatisk anerken-delse gennem ”Common Training Frameworks” vil FTF foreslå, at denne
25/151
type anerkendelse skal ske på grundlag af enkombinationaf uddannelse ogerfaring.Konstruktørforeningen mener, at ”Common Training Frameworks” princi-pielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vil have”CommonTraining Tests”defineret i samarbejde med ”Stakeholders” ogsåfra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforeningen finder til gen-gæld, at det er et stort problem, at Kommissionen foreslår, at mindst en tred-jedel af professionerne bag et ”Common Training Framework” skal værelovreguleret i medlemslandene, og efter foreningens opfattelse forhindrerman dermed, at bottom-up-initiativer som EurBE www.aeebc.org kan aner-kendes. Foreningen foreslår at lade artikel 49a, 2(b) og dermed kravet omlovregulering udgå eller i det mindste at opbløde det til at handle omopbak-ningfra 1/3 af medlemslandene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, atder til reglerne om definitionen af ”CommonTraining Tests”tilføjes ennærmere definition af ”Stakeholders”, så man sikrer, at fx professionelle or-ganisationer fra medlemsstater uden lovregulering og med andre titler ind-drages.Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI) ogindførelse af et ”alert system” for sundhedsfaglige erhvervDanmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af et ”alert sy-stem” for sundhedserhverv. AC støtter en effektivisering og forenkling afprocedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mere effektivt samar-bejde mellem de europæiske myndigheder, der forestår behandlingen af an-søgninger. AC antager, at et nyt ”alert system” overholder de til enhver tidgældende regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger.Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem impliceredemyndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virksomhe-der og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en anden med-lemsstat.Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fælles IT-platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger autorisationi et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sin oprindelige auto-risation. Lægeforeningen finder, det anerkendelsesværdige formål med”alert systemet” bør stilles over for hensynet til den enkelte læges mulighedfor at udøve sit erhverv. Lægeforeningen finder desuden, at udveksling afpersonfølsomme oplysninger kun bør finde sted, når der er tale om læger,der aktuelt ansøger om at få udstedt autorisation til at arbejde som læge i etandet EU-land. En læge, der således har et forbud mod at udøve sit erhverv iet medlemsland, men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-
26/151
land, bør ikke automatisk registreres i databasen. Lægeforeningen skal end-videre understrege, at registreringen bør fjernes, hvis sanktionen over forden enkelte læge ophører. Lægeforeningen forudsætter, at et kommende”alert system” overholder de bestemmelser om videregivelse af personføl-somme oplysninger, der til enhver tid er gældende.Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle professi-oner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerkendelse via deKvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirektivet
Dansk Byggeri støtter forslaget om at udvide Kvikskrankerne. Danske Arki-tektvirksomheder (DANSKE ARK) er af den holdning, at placering af et on-line adgangssted med fordel kan sammentænkes med Kvikskranken. DanskeUniversiteter (Roskilde Universitet) påpeger, at det er positivt at udvideKvikskrankerne i forbindelse med benyttelsen af IMI i relation til erhvervs-passet.Beføjelse til Kommissionen om at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290
For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regulering,finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsat skal være, atde enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til de opgaver, erhvervs-udøverne udfører, og at der derfor også er grænser for, hvor detaljeret og påhvilke specifikke områder direktivet skal fastlægge regler. FTF finder vide-re, at den foreslåede delegation af kompetence forekommer meget omfat-tende og også finder sted på helt centrale dele af direktivet. Delegationen tilKommissionen indebærer, at der på en række områder skal foretages ud-formning af specifikke bestemmelser, opdateringer af bilag V m.m. Detteopfølgende arbejde vil i vid udstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise.For FTF er det derfor en klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktivinddragelse af de enkelte relevante professioner indenfor direktivets sektor-områder.Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og 59 ogsvarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, at såfremt deaf Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelleekspertkompetencer på områder, vil der være risiko for, at den kliniske eks-pertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i Dan-mark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomhedsom-rådet fra første dag som autoriseret.LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompetence framedlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, at anerken-delsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markant ind i et områ-de, som traditionelt set er og bør være et anliggende for medlemsstaterne.
27/151
LO finder samlet set, at ændringsforslaget begrænser nationalstaternes selv-bestemmelse samt arbejdsmarkedets parters involvering.En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat øn-sker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelsestitel ibilag V til direktivet
FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre, atanerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. Også ACbakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommissionen omde ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gennemført iuddannelserne i den pågældende medlemsstat.I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden af atinddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med juste-ringer af krav til uddannelserne.Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner Professionshøjskolernes Rek-torkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres. Dog anserforeningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeret jordemoderfag-lig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af krav til de jordemoderfag-lige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise skal udføres afen faglig ekspert med tilknytning til legale myndigheder eller en ekspert,som er tilknyttet en konkret jordemoderuddannelse fra et land, hvor der ydesjordemoderfaglig bistand på et højt niveau, og hvor jordemødrene har etselvstændigt virksomhedsområde (fx Storbritannien, Holland eller Dan-mark). Såfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vej-ledning fra reelle ekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede ændrin-ger i henholdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den kliniskeekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer iDanmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomheds-området fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøres der ligeledesindsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklar funktion i stk. 1(b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevante faglige vurderingerskal lægges til grund for eventuelle fremtidige revideringer af minimums-kravene.Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det er beskre-vet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer, medbl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering ogpatientsikkerhed, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis m.m.Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives i forslaget fra Kommissio-nen, er sygeplejefaget under konstant udvikling, og aktuelt er bilag V megetutidssvarende i forhold til de kompetencer, man opnår. Dansk Sygeplejeråd
28/151
opfatter forslaget således, at Kommissionen er opmærksom på problemernemed bilag V, og at man igangsætter en proces, der skal sikre en opdatering.Dansk Sygeplejeråd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne pro-ces sættes i gang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddragerde relevante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også,at Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listenover de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dække over dekompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeplejerske. Det ersærdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye uddannelsestyper til,dels fordi de eksisterende betegnelser varierer meget. Uden listen og denneløbende vurdering af hvilke uddannelser/betegnelser, der reelt lever op tildirektivets krav, bliver det meget vanskeligt for kompetente myndigheder atgennemføre en automatisk anerkendelse, og det vil forlænge processen unø-digt.Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 årsforudgående almen skolegang
Dansk Sygeplejeråd bifalder, at adgangskravet til optagelse på sygeplejer-skeuddannelsen forhøjes fra 10 års almen skolegang til 12 års almen skole-gang. Ligeledes finder FTF det positivt, at adgangskravene til sygeplejerske-og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel uddannelse, og at be-skrivelsesformen fastholdes.Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til en jor-demoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommende medlems-stater skal være minimum 12 års grunduddannelse.For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøjsko-lernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsuddannelserbaseres på 12 års forudgående skolegang.LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at der op-står forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsen kan fort-sætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betyde indskrænknin-ger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere udbredt anvendelse afrealkompetencevurdering.For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældende ad-gangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professionsba-chelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoderkundskab,fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse suppleret med kravom bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse), fastholdes. FOA ogLO lægger endvidere vægt på, at de gældende regler om, at adgangskravet
29/151
tillige kan opfyldes, hvis ansøgeren efter en realkompetencevurdering skøn-nes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, opretholdes.FOA og LO forudsætter, at 10 års almen skolegang sammen med fx 3 årserhvervsuddannelse vil falde inden for definitionen af 12 års skolegang.Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter enafsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed
Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKEARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademisk uddannel-se og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføres krav om en super-viseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttet arkitektuddannelse.Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den euro-pæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år. Akade-misk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperiode, som betyder,at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efterfølgende må stilles ogderved forhindre arkitekter fra andre medlemsstater i at udøve professioneni det pågældende land. Det er en forudsætning for anbefalingen, at de 2 årssuperviseret, dokumenteret praktikperiode fører til automatisk gensidig an-erkendelse i alle EU-lande.Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt i for-bindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitektskoler,Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) ar-bejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig praksisordning forbygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for dem at dokumentere de-res erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor erhvervet er lovreguleret.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, at der børnedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed), hvor allefagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for de Kunstneriskeog Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og Det Kgl. DanskeKunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitekt-skolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelsesvarigheden hæves til 5år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 års undervisning og 2 års prak-sisperiode. De to arkitektskoler kan derimod ikke tilslutte sig, at minimums-uddannelsen sættes til 6 år og minimum 1 års praksisperiode, da de finder, atdenne model er i direkte modstrid med den europæiske Bologna-model.Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør harmonise-res til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennemførelse af etkrav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk uddannede arkitekterhar, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøve deres erhverv. Derfor til-
30/151
kendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemet skal være fyldestgørende, vildet være nødvendigt med flere kategorier af arkitekter, fordi mange danskearkitekter beskæftiger sig med planlægning og design og ikke kun byg-ningsarkitektur. Forbundet synes, det er et problem, at kravet om et års prø-vetid i forbindelse med 5 års akademiske studier er beskrevet som et mini-mumskrav i direktivforslaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vilmedføre administrative og praktiske problemer i Danmark, da der ikke fin-des en egentlig udpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennem-førelsen af kravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denne opga-ve ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbejde tætsammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,hvor uddannelserne overlapper hinanden
Lægeforeningen påpeger, at denne bestemmelse er i overensstemmelse medforeningens høringssvar af 16. august 2011, hvor foreningen udtalte, at detville være godt, hvis direktivet gav mulighed for at give dispensation fordelvis gennemførelse af en speciallægeuddannelse i forbindelse med, at enuddannelsessøgende læge påbegynder en anden speciallægeuddannelse. Enbetingelse for at kunne give dispensation bør være, at de lægefaglige kom-petencer, der er erhvervet i forbindelse med en delvis gennemførelse af enafbrudt speciallægeuddannelse, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer iden anden speciallægeuddannelse, som der dispenseres fra.Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-cialet findes i en tredjedel af medlemsstaterne
Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog noterer Læge-foreningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelse med for-rige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør aner-kendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelser omfattet af artikel25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf. artikel 28. Foreningenmener, at speciallægeuddannelsen i almen medicin i Danmark er, såvel iforhold til kompetenceerhvervelse og tidsforbrug, fuldstændig tilsvarendeuddannelsen indenfor de øvrige 37 lægefaglige specialer. Foreningen pegerpå, at det 3-årige uddannelseskrav, der følger af bestemmelsen i artikel 28 idag ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, der bør stilles til uddannel-sen af læger i almen medicin på europæisk plan. Foreningen finder, at dan-ske patienter, der møder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land,har en berettiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivale-rer den danske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er til-fældet i den form, som direktivet foreligger i nu.
31/151
Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundhedsper-soner
AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hensynta-gen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan udøve dereserhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, at det er altafgø-rende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder i sundhedssektorenog har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter på et apotek, er underlagten sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkelige sprogfærdigheder til, at de-res kontakt med patienter og kolleger kan ske uden at kompromittere pati-entsikkerheden. Foreningen finder, at sprogtest bør være obligatorisk.FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmelserneom sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mange erhverv ogprofessioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte erhvervsudøver kanudtrykke sig forståeligt og er fortrolig med den sproglige og kulturelle kon-tekst, arbejdet udføres i. Det skal derfor fortsat være den enkelte medlems-stat, der fastsætter sprogkrav, og FTF finder, at kontrol af sprogkundskaberskal indgå som et element i anerkendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-certifikatet”.Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejdskraf-tens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at arbejdskraf-tens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne,der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefagliguddannelse. Ud over den gældende artikel 53s oprindelige krav om ”at værei besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøveerhvervet i medlemsstaten”, støtter Lægeforeningen den nye bestemmelse iartikel 53. Lægeforeningen bemærker dog, at vurderingen af sprogkundska-ber bør ske i forhold til, hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre siterhverv indenfor et givent speciale – således, at det ikke bliver en form for”skøn-under-regel-vurdering”.Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindelsemed lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed har suveræni-tet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikationer.Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som er om-fattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fælles mi-nimumsuddannelseskrav
- Om minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelse og jordemoderud-dannelse
32/151
Dansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarigheden afsygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og er supple-ret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angår deminimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer, at klini-ske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1 (b) samtstk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering af minimums-krav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerskepraksis eller di-rekte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderforeningen finder dog, at3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateret jordemoderuddannelse.- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssigeaktiviteter, en farmaceut må udføreDanmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet indehol-der en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kan splittes op ifx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet og ikke efter studietsafslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver, at direktivet bør udvidelisten over de aktiviteter, en farmaceut er bemyndiget til at udføre.- Om artikel 22 vedrørende ”fælles bestemmelser vedr. uddannelse”I artikel 22 er indføjet en ny paragraf, der pålægger de kompetente myndig-heder at rapportere til Kommissionen og de andre medlemsstater om proce-duren for efteruddannelse. Lægeforeningen går ud fra, at proceduren for ef-teruddannelse fortsat vil være nationalt forankret.Muligheden for, at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra enanden medlemsstat efter reglerne i direktivet
Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser positivt på ændringsforsla-gene vedrørende præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold tilanerkendelse af ”traineeship”, da det passer godt sammen med et øget fokuspå studerendes og dimittenders mobilitet.En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaterneskontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)
Konstruktørforeningen bifalder forslaget om ”assistance centers”, og Dan-ske Universiteter (Roskilde Universitet) finder det positivt at styrke en foku-seret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kontakt-punkter i form af ”assistance centers”.
33/151
Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirk-somheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etableringen afet erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tæt kontakt og klarrollefordeling mellem kompetent myndighed, Kvikskranke og ”assistancecenter” og understreger vigtigheden af en klar rollefordeling mellem de treenheder. Af hensyn til at der ikke skabes unødigt mange forskellige instan-ser med større bureaukrati til følge, henstiller Danske Arkitektvirksomheder(DANSKE ARK) til en nærmere beskrivelse af rollefordelingen særligt i re-lation til lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” idirektivets artikel 7, stk. 4
Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direktivetsundtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - er indført enrække undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i relation til midlerti-digt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand til at udføre arbejdetsikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmeldepligttil Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivets intention ogformål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den i Danmark indførte begræns-ning lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det ersærligt problematisk ved midlertidige ansættelser, idet sagsbehandlingstidenalene vil være en forsinkelse af processen og reelt vanskeliggør ansættelseaf midlertidig udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationalesagsbehandling er. Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven ogtilsvarende national og international regulering og har naturligvis ansvaretfor, at arbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde i tårn-kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-fentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særlig opmærk-somhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre arbejde in-den for disse felter.LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra forslaget.LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for social dumping ogbegrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets partersinvolvering. LO ønsker, at også hensynet til tjenesteudbyderens sundhed ogsikkerhed tages i betragtning i direktivet, ligesom der skal tages hensyn til
34/151
sundhed og sikkerhed for forbipasserende og de arbejdstagere, der kan på-virkes negativt af tjenesteudbyderens arbejde.LO anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet er nærmerebeskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt 40), indføressom erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sikkerhed” samt ”tjene-stemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder, hvor begrebet optræder idirektivet. Det er uacceptabelt for LO, at forslaget fritager tjenesteydelserunder afsnit III, kapitel II fra at være omfattet af forhåndskontrol i tilfælde,som har betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel7.4 giver hjemmel til. Udvidelsen har ifølge LO den konsekvens, at selv-stændige og virksomhedsledere inden for industri, håndværk og handel udenforhåndskontrol vil kunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for denoffentlige sikkerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drasti-ske konsekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor delaf den udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmoni medarbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår, at ”dettedirektiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveau-er, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet medlemsstaterne imedfør af Traktaten skal bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkårpå dette område og sætte sig som mål at harmonisere disse vilkår på et sta-digt stigende niveau”. LO mener, at anerkendelsesdirektivet bør være i fuldoverensstemmelse med udstationeringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv96/71/EF), hvoraf det fremgår, at det er værtslandets arbejdsvilkår, der gæl-der for udstationerede medarbejdere.Uddannelsesniveauer (anvendelsen af ECTS og EQF)
AC, FTF, Konstruktørforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-um ønsker, at ECTS-systemet bruges, når uddannelsers varighed fastsættes.FTF foreslår, at det klargøres, hvilken betydning Kommissionens formule-ring i præamblen, punkt 8, har i forhold til det gældende direktiv og den hid-tidige praksis ved anvendelsen af artikel 13 i det gældende direktiv. Endvi-dere bemærker FTF at, ”FTFs opfattelse er, at niveauerne fortsat skal an-vendes til at indplacere eller udelukkelse fra direktivets område”.Relevante oplysninger om medlemsstaternes uddannelser og databaseover lovregulerede uddannelser
I forhold til arbejdet med at sikre, at medlemslandene opdaterer relevanteoplysninger vedrørende uddannelserne, forudsætter AC, at de relevante, be-rørte faglige organisationer inddrages i dette arbejde. FTF forudsætter, at detfortsat er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte kvalitets- og uddannel-
35/151
seskrav til udførelsen af erhverv og professioner, men den foreslåede proceskan medvirke til at klargøre de enkelte medlemslandes begrundelser ogdermed øge transparens.Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opdateretdatabase, hvor virksomheder kan få let adgang til information om, hvilkeuddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvad omfanget afreguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, at det i vurderingenaf retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sikres, at ansøgerens uddan-nelse er kvalitetssikret efter europæiske standarder. For de lange videregå-ende uddannelser gælder det kvalitetssikring udført af institutioner optaget iEuropean Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR).Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, at derskabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der ønsker at ud-øve professionen i et andet medlemsland. En barriere kan være manglendetransparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stilles nationalt i forbin-delse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Derfor bakker Danske Arki-tektvirksomheder (DANSKE ARK) op om det foreslåede direktivkrav tilmedlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samtgennemføre en ”screening” af disse.Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovregulerede er-hverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet medlems-land. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af reguleringen. Data-basen skal være opdateret og den skal give mening. Derfor skal den ikkekun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskellige aktiviteter fra landtil land. Konstruktørforeningen foreslår, at man allerede nu begynder atoverveje, hvilke typer af lovregulering, der kan accepteres, og hvilke der ik-ke kan set i lyset af behovet for kvalitet i den ydede service, borgernes sik-kerhed og sundhed og EU-fællesskabets behov for fri bevægelighed.Om forslagets anvendelsesområde til nye kategorier af erhvervsudøvere
Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation, at enindividuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i et andet. Di-rektivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomheder kan have for-del af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der bør således ef-ter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til den situation, at en virk-somhed, der har en person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at ved-kommende kan arbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøgeog få anerkendelse for sine ansatte.
36/151
Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelse afkvalifikationer – ikke om fri bevægelighed – bør det, der anerkendes, væreuddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. En anerkendel-se af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den på-gældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og ar-bejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor efterDanske Maritimes opfattelse være uddannelser og kvalifikationer fra andreEU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgsmål, atdirektivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomheder kan havefordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer”. Der bør tageshensyn til den situation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i etEU-land, har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksom-hed bør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte. Da der ertale om anerkendelse af kvalifikationer, bør det, uddannelser og kvalifikati-oner anerkendes uanset personens nationalitet. En anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den pågældendeikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og arbejdstilladel-ser er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelserog kvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.”LO hilser det velkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiskemarked gennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mu-lighed og ikke som en ret.Rapportering om procedurer for efteruddannelse indenfor erhverv somlæge, speciallæge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for almen syge-pleje, jordemoder, farmaceut og dyrlæge
Lægeforeningen forudsætter, at proceduren for efteruddannelse fortsat vilvære nationalt forankret.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel stor opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i medlemsstaterne. Der er ud-bredt opbakning til, at anerkendelsesdirektivet moderniseres, og at reglerneforenkles og præciseres, med henblik på at borgernes retsstilling sikres. Derer endvidere bred opbakning til, at procedurerne i tilknytning til anerkendel-se effektiviseres og forenkles, at administrativt samarbejde mellem med-lemsstaternes myndigheder yderligere styrkes, og at adgang til informationtil borgere om erhvervsmæssig anerkendelse forbedres.Der er foreløbig bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af et frivil-ligt erhvervspas. Der er dog forskellige holdninger for så vidt angår indfø-
37/151
relse af erhvervspas indenfor erhverv, som ikke er lovregulerede i afgangs-staten, og som er regulerede i modtagerlandet.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne hilses vel-kommen af størstedelen af medlemslandene. Eksempelvis underskrev tolvmedlemsstater, forud for mødet i det Europæiske Råd i februar 2012, etbrev, hvori de opfordrede til at gennemføre en revision af omfanget af lov-regulerede erhverv.En række medlemsstater har allerede igangsat engennemgang af deres lovregulering med henblik på modernisering og for-enkling af lovreguleringen på visse erhvervsområder. En tilsvarende gen-nemgang af de lovregulerede erhverv her i landet indgår i regeringenskonkurrencepolitiske udspil. På nordisk plan forventes at Nordisk Mini-sterråd iværksætter et fælles nordisk projekt om emnet, som skal bidragetil fjernelse af barrierer i Norden.For så vidt angår princippet om delvis anerkendelse, er der blandt medlems-staterne divergerende holdninger til, hvordan det sikres, at forslaget om in-tegrering af princippet om delvis anerkendelse i det reviderede direktiv ikkegår videre, end det er fastsat i Domstolens retspraksis, og enkelte lande isærhar problemer med at få integreret princippet indenfor notarerhvervetogvisse lande efterlyser udstedelse af et sektorspecifikt direktiv.Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til at styrke patientsikkerhedved at indskærpe sprogkravene til sundhedspersoner og ved at indføre et ad-varselsssystem i IMI, herunder at kompetente myndigheder advarer allemedlemslande, hvis en person i sundhedssektoren har fået forbud mod atudøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.En del med-lemsstater ser gerne, at advarselssystemet udvides til at omfatte samtligesundhedserhverv samt enkelte andre erhverv.Moderniseringen af ordningen for automatisk anerkendelse på baggrund affælles minimumuddannelseskrav til læge, tandlæge, sygplejerske, jordemo-der, farmaceut, dyrlæge og arkitekt støttes af et flertal af medlemsstater, dade gældende regler ikke afspejler udviklingen på uddannelsesområdet i øv-rigt. Det forventes, at forslaget vil være problematisk for enkelte medlems-stater, som udbyder visse uddannelser på et lavere niveau.Der er blandt medlemsstaterne en bred opbakning til, at eksisterende euro-pæiske IT-systemer (IMI) udnyttes samt at samarbejde mellem medlemssta-ternes kontaktpunkter for direktivet og Kvikskranker, som er oprettet underservicedirektivet styrkes, udvides og formaliseres.
38/151
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af aner-kendelsesdirektivet, da det kan bidrage til effektivisering og forenkling afsystemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ogpå den måde bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor derkan være mangel på kvalificeret arbejdskraft i dele af EU. Det er regerin-gens generelle holdning, at et velfungerende indre marked med fri bevæge-lighed af henholdsvis varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft er enforudsætning for vækst og beskæftigelse. Samtidig bør et revideret direktivsikre, at anerkendelsessystemet fungerer på en måde, der sikrer, at de opga-ver, der varetages af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvalitet og har en højfaglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvel-se.Regeringen støtter indførelse af et frivilligt ’erhvervspas’ i EU. Det vurde-res, at udviklingen af ’erhvervspasset’, bl.a. gennem en mere aktiv inddra-gelse af hjemlandets kompetente myndigheder og obligatorisk anvendelse afInformationssystemet for det Indre Marked (IMI), kan effektivisere og for-enkle proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Re-geringen vil arbejde for, at der fastsættes realistiske tidsfrister for sagsbe-handlingen relateret til erhvervspasset.Regeringen er positiv overfor forslaget om integrering af princippet om del-vis anerkendelse i det reviderede direktiv ud fra et ræsonnement om, at detstyrker mobiliteten på tværs af EU’s grænser. I forbindelse med forhandlin-gerne om forslaget i Rådet, vil regeringen lægge vægt på, at integration afprincippet ikke går længere end EU-Domstolens retspraksis, herunder, at dersikres mulighed for undtagelse fra princippet i tilfælde, hvor undtagelsen erbegrundet i tvingende almene hensyn.Regeringen lægger vægt på, at fravigelse af kravet om to års erhvervserfa-ring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjenestemodtageren, ikke finderanvendelse indenfor erhverv, hvor der foretages forudgående kontrol af tje-nesteyderens kvalifikationer, samt at bestemmelsen ikke retter sig mod virk-somheder og selskaber, der optræder som tjenestemodtagere.Regeringen finder det vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang ogopdatering af direktivets bilag IV, der indeholder en liste over erhverv, somer omfattet af ordningen om automatisk anerkendelse på baggrund af rele-vant erhvervserfaring som enten virksomhedsleder- eller ejer. Gennemgan-gen af bilaget skal klargøre, hvilke erhverv der reelt er omfattet af ordnin-gen, og som derfor efter gældende direktivforslag er undtaget mulighedenfor forudgående kontrol af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig le-
39/151
vering af tjenesteydelser. En sådan gennemgang forventes at afklare berørteborgeres retsstilling i forhold til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner og skal samtidig sikre, at kompetente myndigheder anvender reglernekorrekt.Regeringen støtter grundlæggende moderniseringen af ordningen om auto-matisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af fæl-les minimum uddannelseskrav for læger, tandlæger, sygeplejersker, jord-mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter.Regeringen støtter forslaget om, at minimumskravet for påbegyndelse af sy-geplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen øges fra de eksisterendeti års til tolv års almen skolegang, idet der lægges vægt på, at den nuværendefleksibilitet i det danske uddannelsessystem kan opretholdes. De foreslåedeadgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen er al-lerede gældende her i landet.Regeringen lægger vægt på, at danske arkitektersmuligheder formobilitet ik-ke forringes, herunder at et års fuldtidsansættelse som arkitekt i Danmarkkan medregnes i forbindelse med erhvervsmæssig anerkendelse i andremedlemsstater.Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget om seks måneders praktik påapotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse ikke medfører ændring af reglerfor erhvervsudøvelse i Danmark, således at nyuddannede farmaceuter fortsatskal kunne tage ansættelse på et dansk apotek umiddelbart efter endt uddan-nelse.Derudover lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne selv kan beslutte,hvilken myndighed eller organisation der kan udstede henholdsvis attestatio-nen af den relevante erhvervserfaring eller praktikforløbet med henblik på mo-biliteten.Regeringen støtter forslaget om at give medlemsstater mulighed for at givedelvis dispensation fra dele af speciallægeuddannelsen, hvis den pågælden-de del af uddannelsen allerede er gennemført i forbindelse med et andet spe-ciallægeuddannelsesprogram. Dette er allerede implementeret i gældendedanske regler på området.Regeringen støtter forslag om skærpet kontrol af sundhedspersoners sprog-lige kompetencer med henblik på at styrke patientsikkerheden. Tillige støt-ter regeringen indførelse af et advarselssystem for sundhedsfaglige erhverv iIMI-systemet, der skal styrke sundhedsmyndigheders mulighed for at udføre
40/151
kontrol af eventuelle sundhedspersoner, som kan bringe patienternes sikker-hed i fare.Med henblik på at skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet aferhvervsudøvere i EU finder regeringen det relevant at undersøge, hvorvidtlovregulering af visse erhverv i medlemsstaterne vil kunne knyttes til nogleobjektive kriterier. Regeringen støtter forslaget om, at medlemsstaternegennemfører en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv, da detkan virke hæmmende for mobiliteten i EU, at visse erhverv er lovreguleredei ét land og ikke i et andet.Regeringen støtter, at opdatering af de tekniske dele af direktivet sker gennemvedtagelse af delegerede retsakter, i det regeringen vil arbejde for, at medlems-staterne høres forud for vedtagelsen.Regeringen støtter, at ansøgninger om adgang til udøvelse af lovreguleredeerhverv skal kunne indgives via Kvikskranken, som er et centralt online-adgangspunkt oprettet i forbindelse med servicedirektivet, i det dette vil for-enkle ansøgningsproceduren.Regeringen støtter ligeledes, at samarbejde mellem de eksisterende nationalekontaktpunkter for direktivet formaliseres og styrkes med henblik på at styrkeborgernes adgang til information om erhvervsmæssig anerkendelse på tværs afgrænserne i EU.Regeringen støtter udvikling af nye tiltag, som skal fremme en mere automa-tisk anerkendelse af kvalifikationer, herunder forslaget om, at faglige organi-sationer kan forelægge forslag til Kommissionen om en fælles egnethedsprøveeller et fælles uddannelsesprogram indenfor et bestemt erhvervsområde. Rege-ringen finder det acceptabelt, at denne model kan indføres, hvis 1/3 af med-lemsstater kan tilslutte sig ordningen. Regeringen finder, at både arbejdstager-og arbejdsgiversidens organisationer bør have mulighed for at fremsætte for-slag.Regeringen støtter derudover muligheden for, at dimittender kan få aner-kendt et aflønnet praktikophold fra en anden medlemsstat efter reglerne i di-rektivet, idet der lægges vægt på, at dimittender fra udlandet, selv skal opnåden ønskede ansættelse og sikre sig, at indholdet af det aflønnede praktik-ophold modsvarer kravene til et praktikophold i hjemlandet.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2012 til orien-tering.
41/151
2. Direktiv om offentlige indkøbRevideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.1.Resumé
Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.På baggrund af en bred offentlig høring og en omfattende rapport om effek-tiviteten af de gældende regler, har Kommissionen fremsat forslag til nytudbudsdirektiv.Forslaget sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem for-enkling af regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støt-te for fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, ogsocial inddragelse.Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativeri Aktenfor Det Indre Marked.Kommissionen havde som mål at vedtage forslagettil direktiv i løbet af 2012,men nu forventes en vedtagelse først at kunneske i første halvdel af 2013,hvorefter direktivet vil skulle implementeres idansk ret.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 10. december 2012 til generelindstilling.2.Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2011) 896 endelig af den 20. december 2011fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentligeindkøb. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprog-version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.Målene skal nås ved at forbedre erhvervsmiljøet og rammebetingelserne for,at virksomhederne kan innovere og ved at opfordre til større anvendelse afgrønne udbud, der skal understøtte omstillingen til en energieffektiv og grønøkonomi.
42/151
Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at offentligt udbud skal sikreden mest effektive anvendelse af offentlige midler, og at markeder for of-fentlige kontrakter skal holdes åbne på tværs af EU. I meddelelsen ’Aktenfor Det Indre Marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid’ fraden 13. april 2011 udpegede Kommissionen derfor en revision og moderni-sering af udbudsregelsættet til et af de 12 nøgleinitiativeri Akten for DetIndre Marked.Kommissionen offentliggjorde derfor den 27. januar 2011 ’Grønbog ommodernisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivteuropæisk marked for offentlige indkøb’ med det formål at igangsætte enbred offentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Blandtde områder, der blev spurgt ind til, var nødvendigheden af mere enkle ogfleksible procedurer, strategisk anvendelse af offentlige kontrakter til frem-me af andre politikhensyn, forbedring af adgangen for små og mellemstorevirksomheder og bekæmpelse af diskrimination, korruption og interessekon-flikter.Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-durerne og gøre dem mere fleksible. Der var fx generel støtte til tiltag derkan afbøde administrative byrder forbundet med udvælgelsen af egnede til-budsgivere.Grønbogssvarene var ifølge Kommissionen delte vedrørende strategisk an-vendelse af offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål. Mange inte-ressenter, især fra erhvervslivet, udviste generel tilbageholdenhed vedrøren-de ideen om at anvende udbud på denne måde. Andre interessenter, især ci-vile organisationer, udtrykte klar støtte til sådan strategisk anvendelse og fo-reslog vidtgående ændringer af selve principperne for EU politik for offent-lige indkøb.Kommissionen har også fået udarbejdet en omfattende rapport om indvirk-ningen og effektiviteten af EU’sgældendeudbudslovgivning. Resultaterne irapporten indikerer, at udbudsdirektiverne har hjulpet med at etablere enkultur af gennemsigtighed og resultatorienteret udbud, der genererer bespa-relser og forbedringer i kvaliteten af udbud, der langt overstiger omkostnin-gerne, for både udbydere og leverandører, forbundet med offentligt udbud.Rapporten fandt også forskelle i implementeringen og anvendelsen af ud-budsreglerne i forskellige medlemsstater, og at der er stor variation i tid ogde omkostninger, der er forbundet med gennemførsel af udbud på tværs afmedlemsstater.
43/151
3.
Formål og indhold
Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver haft til formål at sikreøkonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af de grundlæggendefriheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.Interessenter har efterspurgt en revision af udbudsdirektiverne med henblikpå at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og gøre dem bedre i stand til athåndtere den udviklende politiske, sociale og økonomiske kontekst. Detfremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten skal understøt-te hinanden, hhv.:At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige ud-budsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nærmerebestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbudsregler.At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte forfælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæm-pelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse- og socialinddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af socialetjenesteydelser af høj kvalitet.Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurerStrategisk anvendelse af offentligt udbudBedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomhederSunde procedurerTilsyn
Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurerDirektivforslaget har til formål at forenkle og gøre procedurereglerne merefleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål foreslårKommissionen følgende tiltag:Præcisering af anvendelsesområdet: Den traditionelle sondring mellem så-kaldte prioritets- og ikke-prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-tjenesteydelser) bliver med direktivforslaget ophævet. I det gældende ud-budsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt lempeligere procedurekravend A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i dag kun omfattet af kravom efterfølgende offentliggørelse af, at der er indgået kontrakt, samt be-
44/151
stemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske specifikationer). Meddirektivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet af samme regler somA-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på det sociale områdesamt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun underlægges en særlig ord-ning med overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Medforslaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær de socia-le således overholde procedurebestemmelserne i direktivet.Det har hidtil været antaget, at B-tjenesteydelser ikke har den samme græn-seoverskridende interesse som A-tjenesteydelser.Den særlige ordning forB-tjenesteydelser omfatter nu også hotel- og restaurationsydelser, red-ningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning er den juri-diske tjenesteydelses hovedydelse. Juridiske tjenesteydelser, der indebærerbehov for advokatbistand til at føre sagen enten for nationale eller inter-nationale domstole er nu helt undtaget udbudsdirektivet.”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Medlemsstaternes udbudssystem skalsom tidligere give adgang til to grundlæggende former for udbud, offentligtog begrænset udbud. Som noget nyt indføres der mulighed for at anvendeinnovationspartnerskaber, der er en ny udbudsprocedure til innovative ind-køb, og der gives øget adgang til udbud med forhandling og konkurrence-præget dialog, dog fortsat kun under visse begrænsninger.Det er såledesmuligt at anvende begge procedurer, når offentlige ordregivere ikke er istand til at definere deres behov eller markedets løsninger teknisk, finan-sielt eller retsligt. Endvidere kan procedurerne anvendes, når der er taleom, at løsningen indebærer behov for design, innovative løsninger, ellernår opgaven kræver en tilpasning til ordregiverens behov.Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikkerog redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:1.2.3.4.5.6.rammeaftalerdynamiske indkøbssystemerelektroniske auktionerelektroniske katalogerindkøbscentralerfælles udbud
I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret ogpræciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.Lettere regime for ikke-statslige offentlige ordregivere: Forslaget indeholdersom noget nyt særlige regler for alle ordregivende myndigheder under detstatslige niveau, såsom lokale og regionale offentlige myndigheder som fx
45/151
danske kommuner og regioner. Disse ordregivere må anvende vejledendeforhåndsmeddelelse som instrument til offentliggørelse af en kontrakt. Hvisde gør brug af denne mulighed, behøver de ikke at offentliggøre en udbuds-bekendtgørelse, når udbudsproceduren senere igangsættes. De får også mu-lighed for at sætte visse tidsfrister efter aftale med deltagerne i udbudspro-cessen.Det bliver op til den enkelte medlemsstat, om de vil indføre et lette-re regime for ikke-statslige offentlige ordregivere.Fremme af elektronisk udbud: Forslaget sigter mod at hjælpe medlemssta-terne med at overgå til elektronisk udbud og mod at gøre leverandørernebedre i stand til at deltage i elektroniske udbudsprocesser på tværs af det in-dre marked. Til dette formål indfører forslaget obligatorisk elektronisk ind-sendelse af udbudsbekendtgørelser, obligatorisk elektronisk tilgængelighedaf udbudsmaterialet og obligatorisk overgang til fuld elektronisk kommuni-kation for alle udbudsprocedurer inden for en overgangsperiode på 2½ år.Forslaget strømliner også reglerne for dynamiske indkøbssystemer og elek-troniske kataloger.Modernisering af procedurerne: Forslaget indeholder en række ændringer,der skal gøre tildelingsproceduren mere fleksibel og brugervenlig. Tidsfri-ster for deltagelse og tilbudsafgivning er fx forkortet, og sondringen mellemudvælgelse og tildeling af kontrakten, der tidligere har været en stor kilde tilfejl under udbudsprocessen, er blevet mere fleksibel og tillader nu ordregi-vende myndigheder at vælge at afslutte tildelingsbeslutningen før udvælgel-sesbeslutningen. Herudover præciseres det, at ordregivende myndighederhar mulighed for at tage hensyn til medarbejderes erfaring ved tildeling afen kontrakt.Udelukkelsesgrundene for ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret ogpræciseret. Ordregivende myndigheder får med forslaget mulighed for atudelukke økonomiske operatører, der har leveret væsentlig og gennemgåen-de mangelfuld opfyldelse af tidligere kontrakter,herunder mangelfuld op-fyldelse for andre ordregivere.Forslaget medfører også mulighed for, atøkonomiske operatører kan rense deres navn i forhold til udelukkelsesgrun-de, der tidligere har fundet anvendelse over for operatøren.Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-gen til at foretage ændringer i kontrakter i deres løbetid. Regler herom ind-går ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra EU-Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav, derfremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at æn-dringer under 10 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, ik-ke udgør en væsentlig ændring.Det kan begrænse fleksibiliteten i kontrak-ter, der ønskes ændret.
46/151
Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbudStrategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at give de nødvendigeredskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand til atbidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anvende de-res købekraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager til in-novation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og socialinddragelse.Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-hed kan tage højde for livscyklusomkostninger ved fastsættelse af hvilkettilbud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering afbåde interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-ninger og genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger di-rekte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt udvik-les en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger, erordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tagehensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-ringen af, hvilket tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt. Dette inklude-rer fx ansættelsen af handicappede i produktionsprocessen. Der gives fortsatikke mulighed for at stille generelle krav til virksomhedernes ansvar.Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-ke, fx miljømærket ”blomsten”. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kra-vene til mærket kun angår karakteristika, som er knyttet til kontraktens gen-stand og er passende til at definere produktets karakteristika. Det angivessamtidig, at ordregivende myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mær-ker, eller bevis for at mærkets krav er opfyldt.Dettereducerer tiltagets bi-drag til forenkling af regelsættet,da myndighederne som følge heraf skalforetage en konkret vurdering af, om et givet produkt opfylder de sammekrav, som hvis det var forsynet med det mærke, som den ordregivendemyndighed har krævet.Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivendemyndigheder kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren,hvis operatøren har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lovgivning påmiljø-, social- eller arbejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndighe-der fremadrettet være forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave”
47/151
som følge af manglende overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregiven-de myndigheds vurdering vil formentlig kunne påklages.Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser,og en række andre typer afydelser såsom hotel- og restaurationsvirksomhed samt juridiske tjeneste-ydelser, hvor rådgivning er den juridiske tjenesteydelses hovedydelse,harmeget begrænset grænseoverskridende interesse. Medlemsstaterne får derformed forslaget stor frihed til at organisere sig med hensyn til valg af leveran-dør. Tærskelværdien for disse tjenesteydelser hæves således til 500.000EURO, og procedurer for tildeling af denne type kontrakter bliver kun un-derlagt forpligtelse til overholdelse af principperne ligebehandling og gen-nemsigtighed. Kontrakter under tærskelværdien antages ikke at have græn-seoverskridende effekt og vil således falde uden for EU-rettens anvendel-sesområde.Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn ”innovationspart-nerskab”. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb afnye, innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kanleveres til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også for-enkling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbudpå tværs af grænserne.Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomhederForenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører obligatorisk acceptaf tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af an-søgere og tilbudsgivere.Ordregiverne skal selv indhente dokumentationfor opfyldelse af udelukkelsesgrunde, hvor sådanne oplysninger er til-gængelige.Opdeling af kontrakter: Ordregivende myndigheder vil med forslaget bliveopfordret til at opdele offentlige kontrakter i mindre homogene eller hetero-gene dele for at gøre kontrakterne mere tilgængelige for små og mellemstorevirksomheder. For kontrakter over tærskelværdierne og ikke mindre end500.000 EURO skal den ordregivende myndighed give en begrundelse i ud-budsbekendtgørelsen eller i invitationen til at ansøge om deltagelse, hvisden vælger ikke at opdele kontrakten i mindre dele.Begrundelsen kan fore-ligge efter afholdelse af udbuddet, og kan ikke påklages.Begrænsninger i kravene til deltagelse: Forslaget indfører en bestemmelseom, at krav til deltagernes omsætning ikke må overstige 3 gange kontrak-tens værdi, medmindre særlige grunde taler herfor. Herudover skal krav, derstilles til deltagelsen for sammenslutninger af virksomheder være objektivtbegrundede og proportionale.
48/151
Ad. 4) Sunde procedurerDa den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse medudbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføreregler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.Ad. 5) TilsynDet seneste kompromisforslag indebærer, at medlemsstaterne skal sikre,at overholdelse af udbudsreglerne monitoreres, og at overtrædelser af reg-lerne kan indbringes for en relevant myndighed, revision eller lignende.Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at yde vejledning samt yde bi-stand til Kommissionen i form af oplysninger om nationale udbudsstrate-gier, tiltag vedr. små og mellemstore virksomheder samt andre statistiskeoplysninger.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sigsamletom forslaget.Kommissionensforslag behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det In-dre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).I juni 2012 offentliggjordeordføreren sin foreløbige rapport med forslag til ændringer af Direktivet.IMCO´s øvrige medlemmer har efterfølgende kommenteret på rapporten,således at der pt. foreligger ca. 1.600 ændringsforslag fra Parlamentet.Ændringsforslagene peger i forskellige retninger, og derfor vides det ikkepå nuværende tidspunkt, hvad der kan forventes vil blive den samledeholdning fra Parlamentet. Forslaget er på agendaen i IMCO den 28. no-vember 2012, men der forventes først afstemning i IMCO den 18. decem-ber 2012. Den endelige plenarafstemning er planlagt til april 2013.5.Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.
49/151
Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslagetikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskabfor opnåelsen af et indre marked for offentligt udbud ved at sikre effektiv oglige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske operatører på tværs afdet indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EFog de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist, at fælles europæi-ske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objektivitet i offentligtudbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og forbedrede løsninger tilfordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidste ende, den europæiskeskatteborger.Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-lemsstater og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvismodsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen ogudgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.6.Gældende dansk ret
Det nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF, som dette forslag vil erstatte,er implementeret ved bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 med senereændring ved bekendtgørelse nr. 985 af den 17. august 2011. Bekendtgørelser-ne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 600 af den 30. juni 1992.7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt udbudsdirek-tiv vil skulle implementeres i dansk ret.Forslaget,som det foreligger i det seneste kompromisforslag fra formand-skabet,forventes i sig selvikkeat have statsfinansielle konsekvenser.Så-fremt forslaget gennemføres på en sådan måde, at det indebærer fravigelsefra princippet om, at offentlige indkøb skal gennemføres omkostningseffek-tivt, vil forslaget have potentielt meget betydelige statsfinansielle konsekven-ser.
50/151
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.Forslaget forventes at medføre en række administrative lettelser for virk-somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkost-ninger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettel-ser i forhold til at dokumentere egnethed og lettelser i forhold til at doku-mentere teknisk og finansiel formåen.10.Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.Følgende organisationer har afgivet bemærkninger til udbudsdirektiverne: Ad-vokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration (AC), BAT-kartellet,Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regi-oner, DI, FTF, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), IT-Branchen, KL,Landbrug & Fødevarer, LO, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) ogTekniq.Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentligebemærkninger til forslagets indhold:Generelle bemærkningerOrganisationerne bemærker generelt, at udbudsprocessen ikke simplificeres ogforenkles med det nye udbudsdirektiv. Organisationerne finder, at der stadig ertale om et ret kompliceret regelsæt, og at en markant ændring af teksten i di-rektivet gør rækkevidden af retspraksis usikker. Der skabes efter deres opfat-telse uklarhed om reglernes fortolkning. Endvidere medfører en række nyekrav i direktivet som fx krav om begrundelse for, at en kontrakt ikke opdeles idelkontrakter, at udbudsprocessen ikke er blevet mere enkel.Organisationerne støtter generelt forslagene, der skal lette små og mellemstorevirksomheders adgang til deltagelse i offentlige udbud. En del mener dog, atder generelt kan gøres mere for at lette små og mellemstore virksomheders ad-gang. Bl.a. bemærker IDA, at der er gode erfaringer i USA med, at en vis delaf de offentlige indkøb skal gå til små og mellemstore virksomheder.
51/151
Organisationerne støtter generelt udbudsdirektivernes målsætning om at an-vende offentlige indkøb til fremme af samfundsmæssige mål som innovation,miljøbeskyttelse, energieffektivitet og beskæftigelse.Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at målsætningen efter deres opfattelseikke er forenelig med målsætningen om at simplificere og effektivisere ud-budsreglerne, idet strategiske indkøb indebærer yderligere markante byrder forde private virksomheder i form af fx omkostninger til dokumentation (fx vedr.miljø, ressource- og energieffektivitet) og certificering.Artikel 4-6: TærskelværdierneDanske ARK, Dansk Erhverv, FTF, Håndværksrådet og IT-Branchen mener,at tærskelværdierne skal hæves. De bemærker bl.a. som begrundelse, at en hø-jere tærskelværdi bedre vil sikre, at transaktionsomkostningerne ved at gen-nemføre udbud står mål med den opgavesum, der konkurrenceudsættes. End-videre bemærker de, at andelen af udenlandske deltagere i udbud ved småoverskridelser af tærskelværdien er meget begrænset.Landbrug & Fødevarer vil ikke afvise, at tærskelværdierne hæves. Det er dogvæsentligt, at der er en ensartet anvendelse af konkurrence- og udbudsretligeregler på tværs i Europa, og at adgangen for små og mellemstore virksomhedertil at løse offentlige opgaver forbedres.DI er tilfredse med, at tærskelværdierne ikke er ændret.Artikel 7-11: Undtagelser fra udbudsdirektivetIDA bemærker i lyset af EU-domstolens dom C-271/08, at det er vigtigt, atudbudsdirektivet ikke rejser tvivl om, at en offentlig myndighed kan indgåen sædvanlig kollektiv overenskomst med en faglig organisation som ek-sempelvis etablerer en bestemt pensionsordning for de ansatte uden først atgennemføre en udbudsrunde.Danske Regioner udtrykker bekymring for, om anvendelsesområdet vedrø-rende tjenesteydelser om forskning og udvikling er udvidet, således at flereopgaver skal konkurrenceudsættes.Artikel 19: Elektronisk kommunikationAC, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer be-mærker, at forslagene er positive.
52/151
Artikel 21: InteressekonflikterDanske ARK mener, at bestemmelsen pålægger tilbudsgiverne endnu merebureaukrati i forbindelse med tilbudsafgivelsen og strider imod ønsket omen mere forenklet og fleksibel udbudsprocedure. Samtidig vil nytteværdienaf sådanne erklæringer være begrænset, fordi de, der vil omgå reglerne, gørdet alligevel.Danske Regioner mener, at det er positivt, at der indføres krav om nationaleeffektive habilitetsregler, men at bestemmelsen er for vidtgående og ude afproportioner med formålet i udbudsdirektivet. Særligt artikel 21, stk. 3, erfor vidtgående.Artikel 22: Ulovlige handlemåderDansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner og Tekniqmener, at bestemmelsen er unødvendig og bureaukratisk, og at den derforbør udgå.Artikel 24-30: UdbudsformerDecentrale enhederDI og OAO mener, at der ikke skal være særlige regler for decentrale enhe-der, da det blot vil øge regelsættes kompleksitet.TidsfristerDansk Erhverv, Danske ARK, DI og IT-Branchen mener, at tidsfristerneskal føres tilbage til de nuværende frister. Danske ARK bemærker, at artikel45 ikke løser problemet, men blot skaber mere uklarhed.Håndværksrådet stiller sig uforstående overfor, at tilbudsperioden kan for-kortes med 5 dage, hvis tilbud kan afgives elektronisk. Særligt fordi forsen-delsestiden for et almindeligt brev ikke er mere end to dage. Såfremt detoverhovedet skal være muligt at forkorte tilbudsperioden, bør forkortelsenikke overstige den almindelige forsendelsestid for et almindeligt brev.Håndværksrådet bemærker dog, at det er positivt, at kontraktens kompleksi-tet skal tages i betragtning, når den endelige tidsfrist skal fastsættes, jf. arti-kel 45.Håndværksrådet bemærker herudover, at direktivet bør fastsætte let anven-delige regler for forlængelse af tilbudsperioden, hvis der udsendes rettelses-blade sent i forløbet.
53/151
KL er positiv over for den generelle nedjustering af de forskellige tidsfrister,men foreslår at der indføres differentierede tidsfrister alt efter kategorien afindkøb snarere end valg af udbudsprocedure.Danske Regioner er positiv over for de nye tidsfrister.Nye procedureformerDansk Byggeri, Danske ARK, DI, Håndværksrådet, OAO og Tekniq erskeptiske over for forslaget om at udvide adgangen til brug af udbud medforhandling og konkurrencepræget dialog, idet de er mindre gennemsigtigeend de traditionelle udbudsformer, og idet de indebærer store omkostningerfor virksomhederne.Danske Regioner, IDA og Landbrug & Fødevarer er positive over for denye procedureformer og at der åbnes op for mere dialog og fleksibilitet iprocessen.Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen og KL mener, at der skalåbnes op for generel anvendelse af konkurrencepræget dialog og udbud medforhandling.Dansk Byggeri og Tekniq bemærker, at det ved udbud af totalentreprisekon-trakt fremadrettet som hovedregel vil være muligt at anvende procedurefor-merne ”konkurrencepræget fremgangsmåde med forhandling” og ”konkur-rencepræget dialog”. Det vil få antallet af totalentrepriser til at stige og vildirekte modarbejde Kommissionens forslag om, at udbyder skal overvejeikke at udbyde i totalentreprise men i opdelte entrepriser.Dansk Erhverv og Danske Regioner opfordrer til, at begrænsningerne i arti-kel 27, stk. 3, til at ændre i de tekniske specifikationer under forhandling,fjernes.Dansk Byggeri bemærker, at offentlige udbydere, som er underlagt en øko-nomisk ramme, ofte stiller så store tekniske krav i udbuddet, at de med sik-kerhed modtager bud, der alle er over den givne økonomiske ramme. Deannullerer herefter udbuddet, og genudbyder kontrakten ved udbud medforhandling. De foreslår derfor, at forhandling ikke skal være tilladt, hvoralle tilbud ligger over rammebeløbet.Dansk Erhverv, Danske Regioner, DI, FTF og Landbrug & Fødevarer er po-sitive over for initiativet om innovationspartnerskaber. En del mener dog, atbestemmelsen er uklar. Endvidere er Landbrug & Fødevarer bekymrede for,om partnerskaberne resulterer i lukkede klubber, som nye virksomheder ik-ke kan træde ind i.
54/151
Danske Regioner mener, at udbud med forhandling uden forudgående of-fentliggørelse også bør kunne anvendes, når proceduren må aflyses pga.manglende konkurrence. Endvidere bemærker de, at det bør præciseres, atordregiver kan invitere alle økonomiske operatører til forhandling, og ikkekun alle egnede, og proceduren bør også kunne anvendes på varekøb inden-for sundhedsområdet.Artikel 31-35: Udbudsteknikker og – instrumenterDansk Erhverv, DI og KL mener, at brugen af rammeaftaler skal være merefleksibel, og at der frit skal kunne vælges mellem direkte tildeling og mini-udbud i samme rammeaftale.DI mener endvidere, at ansvarsforholdet mellem centrale indkøbsorganisati-oner og ordregivende myndighed bør være klar og tydelig. Som udgangs-punkt må den centrale indkøbsorganisation bære ansvaret for, om udbuds-pligten er løftet. DI opfordrer til at tydeliggøre denne ansvarsfordeling i di-rektivet.Artikel 39: Teknisk DialogDansk Erhverv, Danske ARK og DI er positive over for bestemmelsen omteknisk dialog, som præciserer grænserne for den rådgivning, en ordregi-vende myndighed kan modtage fra potentielle tilbudsgivere på markedetuden at medføre, at konkurrencen forhindres eller overtrædelse af ligebe-handlingsprincippet. Danske Regioner mener, at bestemmelsen er overflø-dig.Artikel 40: Tekniske specifikationerAC mener, at tilbudsgiverne skal have mulighed for at afvige de tekniskespecifikationer, den offentlige myndighed har fastlagt, for derved at givemulighed for nye og innovative løsninger og fjerne fokus fra en favoriseringaf lavrisikoløsninger.Danske ARK bemærker, at det er uheldigt, at udbudsreglerne ikke giver mu-lighed for at indkøbe arbejder eller varer ud fra designmæssig høj kvalitet,som følge af at det ikke er tilladt at henvise til bestemte navngivne produk-ter.
55/151
Artikel 41-42: Mærkning og certificeringDansk Standard, Danske ARK, Danske Regioner og DI er positive over forartikel 41 om mærkning.Landbrug & Fødevarer bemærker, at anvendelsen af miljømærker på pro-duktgrupper varierer medlemsstaterne i mellem. Fx påtænker Sverige at in-troducere det nordiske miljømærke Svanen på fødevarer, mens Danmark ermodstander af dette. Hvor der i et svensk udbud så vil kunne stilles krav omsvanemærkning af fødevarer, vil det således skabe barrierer for udenlandskdeltagelse på markedet.Dansk Standard bemærker, at det er et problem, at der stilles krav til, atmærkningen kun inkluderer karakteristika, der er direkte knyttet til udbud-dets emne. Det vil betyde, at man vil kunne argumentere mod anvendelsenaf fx Svanen og Blomsten i forbindelse med fx udbud af rengøring, fordimærkerne også inkluderer miljøledelsessystemer hos rengøringsselskabet.De foreslår derfor, at det fremgår af direktivet, at mærkningskarakteristikaprimærtskal være knyttet til udbuddets emne.Dansk Standard bemærker endvidere, at det er et problem, at virksomhederder ikke har miljømærkede produkter, og som derfor skal dokumentere påanden vis, at de lever op til kravene for et miljømærke, ikke bliver afkrævetanden dokumentation end at de selv erklærer, at de lever op til kravene foret miljømærke. Dette gør de imidlertid i langt de fleste tilfælde ikke. Da deter en ressourcekrævende proces, der kræver detaljeret miljø- og produktfag-lig viden, at indhente dokumentation for opfyldelse af miljøkravene, erDansk Standard skeptisk over for, at det er muligt at dokumentere opfyldel-se af miljømærkningskravene på anden måde end ved fremvisning af mil-jømærke. Potentielt foreslår de, at muligheden for at kræve mærkning be-grænses til produktområder, hvor der er et bredt udvalg af mærkede produk-ter.Dansk Standard bemærker herudover, at det er problematisk, at direktivetopererer med begrebet ”equivalent labels”, idet det er meget svært at findeto mærker, der er totalt identiske. Dansk Standard foreslår derfor, at sætnin-gen om ækvivalente mærker udelades.Artikel 43: Alternative tilbudDanske Regioner finder det positivt, at alternative tilbud også kan tages ibetragtning ved tildelingskriteriet laveste pris.
56/151
Artikel 44: Opdeling i delaftalerDansk Erhverv, Håndværksrådet og Tekniq er positive over for bestemmel-sen om, at ordregiver skal opdele kontrakten i delaftaler. Dansk Erhvervmener endda, at direktivforslagets artikel om opdeling af kontrakten i min-dre dele bør udformes som en generel forpligtelse, idet effekten af bestem-melsen ellers vil udeblive.Advokatsamfundet bemærker, at grænseværdien for udbud af delydelser sy-nes at være sat noget lavt.Danske ARK og DI er negative over for bestemmelsen.KL anser det for at være en unødvendig administrativ byrde at pålægge ud-bydere en begrundelsespligt, hvis det vælges ikke at opdele en kontrakt.Håndværksrådet er åben over for reglen om, at der kan indleveres tilbud påhoved- eller storentrepriser, hvor opgaven er udbudt i fagentreprise, og atordregiver kan tildele kontrakten til den eller de tilbudsgivere, som samletset afgiver de billigste tilbud, uanset om de ikke nødvendigvis har afgivet debilligste tilbud på de enkelte fagentrepriser. Dansk Byggeri er ikke positivheroverfor.Artikel 46: ForhåndsmeddelelseDanske Regioner anser det som en øget administrativ byrde, at forhånds-meddelelser nu skal indberettes uanset om disse bliver offentliggjort i kø-berprofil.Artikel 54: Generelle principper ved udvælgelseLO bemærker, at det bør fremgå af udbudsdirektivet, at ordregivende myn-digheder efter stk. 2 kan afvise tilbud, der ikke opfylder ILO-konvention nr.94 om offentlige udbud.Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at stk. 2 giver adgang tilat kassere tilbud, selvom de er lavest, hvis virksomheden ikke overholdermiljøregler, arbejdsretlige regler og sociale vilkår.Artikel 55: UdelukkelsesgrundeDanske Regioner og Håndværksrådet er positive over for muligheden for atudelukke ansøgere og tilbudsgivere på baggrund af tidligere dårlige erfarin-
57/151
ger. Danske Regioner savner dog en mulighed for at lægge vægt på andresdårlige erfaringer, såsom naboregioner eller lignende.DI og Håndværksrådet er positive over for muligheden for selvrenselse(”self-cleaning”).Artikel 56: UdvælgelseskriterierOAO hilser præciseringerne velkommen, herunder muligheden for at tagehensyn til produktionsforhold og medarbejdernes kvalifikationer mv. samtmuligheden for at henvise til aftaler, konventioner og lovgivning. Det er dogen alvorlig fejl, at ILO-konvention 94 vedrørende arbejdsklausuler ved ud-bud ikke er nævnt. IDA bemærker, at det skal være muligt i udbudsmateria-let at stille krav om overholdelse af sædvanligt gældende overenskomster iarbejdslandet.Dansk Byggeri, Danske Erhverv, Danske ARK, DI, Håndværksrådet ogTekniq er positive over for bestemmelsen om loft over kravet til omsætning.Tekniq foreslår dog, at de tre gange kontraktværdien nedsættes til to.Danske ARK, DI og Håndværksrådet finder det positivt med en udtømmen-de liste over udvælgelseskrav.Håndværksrådet efterspørger et regime i udbudsdirektiverne i stil med dendanske bekendtgørelse 712 af 15. juni 2011, der åbner op for en smidigerebehandling af mindre formelle fejl, der ikke påvirker bedømmelsen af til-buddet eller den interne rækkefølge af tilbuddene.Danske Regioner mener, at der bør sikres mulighed for at den ordregivendemyndighed får hjemmel til at foretage en helhedsvurdering af tilbudsgivernemed henblik på at skabe den størst mulige konkurrence i stedet for at opstil-le objektive kriterier, der oftest tilgodeser større virksomheder.Artikel 57: Tro og loveerklæringerDansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner, DI ogTekniq bemærker, at de er positive over for, at ansøgere ved tro og lo-veerklæring kan dokumentere deres finansielle, økonomiske og tekniskeformåen.DI og Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at dokumenter, derallerede er fremsendt til myndighederne en gang inden for de sidste 4 år, ik-ke kan kræves genfremsendt af virksomheden, hvis dokumenterne stadig er
58/151
gyldige. Danske Regioner anser bestemmelsen for problematisk og vanske-lig at administrere i praksis.Danske Regioner bemærker, at artikel 57, stk. 2, 2. afsnit, bør ændres, såle-des at det ikke er en pligt for ordregiver at indhente oplysningerne fra detvindende tilbud.Artikel 58-59: e-Certis og EU-PassportDanske Erhverv og DI er generelt positive over for bestemmelsen om EU-passport. Danske Regioner er ikke positiv over for bestemmelsen.Danske Regioner finder det hæmmende for fleksibiliteten, at det kræves, atder ikke må efterspørges andre certifikater eller anden form for dokumenta-tion end dem som ligger i e-Certis.Artikel 61: Kvalitets- og miljøstandarderDansk Standard bemærker, at i alle tjeneste- og servicekontrakter er det na-turligt at opstille kvalifikationskrav eller krav til ”technical and professionalability”. De miljørelaterede kvalifikationskrav bør naturligvis kunne doku-menteres med et miljømærke og dermed kommer alle miljømærkningenskrav (bortset fra kravet om korrekt miljømarkedsføring) i anvendelse. DanskStandard foreslår derfor en konkret teksttilføjelse i stk. 2, 3. pkt.Artikel 64: PrækvalifikationDanske ARK bemærker, at en måde at støtte små og mellemstore virksom-heder på kan være at åbne udtrykkeligt op for i direktivet, at en ordregiverkan prækvalificere et bredere felt af tilbudsgivere fx bestående af store, mel-lemstore og små virksomheder og eventuelt også et felt bestående af uerfar-ne og erfarne tilbudsgivere.KL mener, at den offentlige udbyder ved begrænset udbud som minimumskal kunne udvælge 3 og ikke som foreslået 5 tilbudsgivere.Danske Regioner ønsker, at krav om minimum 5 deltagere ved begrænsetudbud og 3 ved andre procedurer fjernes, således at der kun er krav om atkonkurrencen bibeholdes. Dette giver større fleksibilitet.Artikel 66-67: TildelingskriterierDanske Regioner ønsker at bevare det nuværende direktivs formulering aftildelingskriterier.
59/151
BAT-kartellet anfører, at tildelingskriteriet ”laveste pris” bør erstattes af”det kvalitetsmæssigt og bæredygtigt mest fordelagtige tilbud”, idet kon-trakter vundet på denne baggrund ofte resulterer i socialt bedrageri, lovbrud,dårlig kvalitet, unfair konkurrence, lav produktivitet mv., hvilket driver om-kostningerne op enten under udførelsen eller efter færdiggørelsen af arbej-det.Dansk Byggeri og Tekniq foreslår, at tilbuddene skal vurderes på alle andrekriterier end pris, inden prisen vurderes, og det økonomisk mest fordelagtigetilbud findes, idet det er alt for let at regne baglæns og manipulere produktetaf vægt og point på de øvrige tildelingskriterier, hvis man har et specifiktønske om, hvem kontrakten skal overdrages til.Af hensyn til gennemsigtigheden foreslår Dansk Byggeri og Tekniq, at detikke kun er et krav at tildelingskriterierne vægtes, men at også forudsætnin-gerne for pointgivning anføres.Dansk Byggeri, Danske ARK og Tekniq bemærker, at det er et problem, atder ikke kan lægges vægt på erfaring ved udbud af bygge- og anlægsopga-ver. Danske ARK bemærker endvidere, at det er problematisk, at udskift-ning af medarbejdere kun kan ske med ordregivers tilladelse.Dansk Erhverv, DI og Håndværksrådet bemærker, at de er positive over forlivscyklusomkostninger. Håndværksrådet er dog bekymret for, at kravene tilvirksomhedernes dokumentation af de forskellige oplysninger vil blive såkompliceret og byrdefuldt, at det kan afholde mange – især mindre – virk-somheder fra at byde.Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at brugen af livscy-klusomkostninger introduceres, uden at der foreligger en harmoniseret me-tode på EU-niveau.Dansk Byggeri og Tekniq er negative over for brugen af sociale og miljø-mæssige kriterier, da disse forhold er for vigtige til at blive konkurrenceud-sat. AC er derimod positiv heroverfor.KL mener, at der bør tilføjes sociale forhold til listen over tildelingskriterier,så det fremgår, at man kan vælge at vægte integrering, forebyggelse og fast-holdelse på arbejdsmarkedet i tildelingen af en kontrakt, såfremt det har til-knytning til den udbudte opgave.
60/151
Artikel 69: Unormalt lave tilbudHåndværksrådet finder det positivt, at der bliver fastsat klare retningslinjerfor hvornår et tilbud anses for at være unormalt lavt. Danske Regioner øn-sker derimod at bevare det nuværende direktivs formulering, eller alternativtat forhøje satserne i bestemmelsen.DI mener ikke, at der bør fastsættes nogen grænse for antallet af indkomnetilbud for at unormalt lave bud kan identificeres.Artikel 70: KontraktvilkårBAT-kartellet og LO bemærker, at det bør fremgå af direktivet, at medlems-staterne kan anvende kontraktklausuler, der indeholder bestemmelser omoverholdelse af bl.a. kollektive overenskomster og om lighed mellem arbej-derne mht. løn, arbejdsvilkår, social beskyttelse mv. De ordregivende myn-digheder skal endvidere pålægges at beskrive de minimumsrettigheder forløn og arbejdsvilkår mv., som de bydende skal kunne garantere.LO bemærker, at direktivet ikke nævner, hvilke sociale og miljømæssigehensyn der kan varetages. De anbefaler derfor, at den præcise opregning afhensyn, der er beskrevet i Kommissionens vejledning fra oktober 2010 omudbudsdirektivet (”Sociale hensyn ved indkøb, En vejledning i muligheder-ne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb”) medtages i direktivet.For så vidt angår tilbudsgivere fra 3. lande mener BAT-kartellet, at udbuds-direktiverne skal indeholde regler om, at ordregiverne skal pålægge tilbuds-giverne at overholde de stillede krav til sociale, miljømæssige og økonomi-ske standarder gennem hele kontraktens løbetid.BAT-kartellet mener, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der pålæg-ger de ordregivende myndigheder konkret at overveje muligheden for at stil-le sociale klausuler om beskæftigelse af praktikanter under uddannelse.Artikel 71: UnderleverandørHåndværksrådet bakker op om forslaget om, at underentreprenører skal ha-ve mulighed for at få betaling direkte fra udbyder. Dansk Byggeri, DanskErhverv, Danske Regioner og DI er negative over for bestemmelsen, ogDansk Byggeri mener, at hovedleverandøren skal kunne påberåbe sig under-leverandørens ret til betaling.
61/151
BAT-kartellet efterlyser en reguleringsramme i direktivet, som stiller kravom, at hovedentreprenøren hæfter i tilfælde af socialt bedrageri fra underen-treprenørens side. IT-Branchen mener ikke, at tilbudsgiveren skal kunne gø-res ansvarlig for underleverandørers overholdelse af CSR-krav.BAT-kartellet anfører, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der forby-der tilbudsgiverne at overdrage kontrakten til underleverandører for at und-gå, at tilbudsgivere, der alene fungerer som mellemmænd, afgiver tilbud.LO fremhæver, at det er blevet almindeligt, at virksomheder (særligt vikar-og rekrutteringsbureauer), der fungerer som mellemmænd, byder på offent-lige kontrakter, og udliciterer opgaverne til enten midlertidigt ansatte ellertil selvstændige firmaer. Danske Regioner mener, at det bør være muligt atkræve, at tilbudsgiver ikke anvender underleverandører for alle opgaver, ogikke kun kritiske opgaver, som forslaget lægger op til.Artikel 72: Ændringer efter aftaleindgåelseDansk Byggeri og Danske Regioner mener, at satsen på 5 pct. for kontrakt-ændringer er for lav.Artikel 73: Ophævelse af kontraktDanske Regioner foreslår, at det præciseres, at en kontrakt kan opsiges medtilbagevirkende kraft.Artikel 74-82: Sociale ydelserDI er positiv over for ophævelsen af sondringen mellem A- og B-ydelser, dadet bidrager til at sikre, at alle tjenesteydelser udbydes på ensartede vilkår.DI er imidlertid ikke enig i Kommissionens synspunkt om, at sociale tjene-steydelser har begrænset interesse for virksomheder på tværs af EU’s lande-grænser, og mener, at disse tjenesteydelser bør omfattes af de generelle ud-budsprocedurer.FTF, KL og OAO opfatter ophævelsen af opdelingen i bilag A- og B-ydelser som negativt, idet det indebærer øget regulering.AC, Advokatsamfundet og Danske Regioner mener ikke, at sociale ydelserskal være omfattet af udbudsdirektivet.
62/151
Artikel 83-88: GovernanceDI og OAO er positive over for reglerne om national tilsyn og overvågning.Dansk Erhverv bakker alene op om forslaget, såfremt artikel 84 i lande hvorudbudssystemer er velfungerende, kan udmøntes på en måde der ikke førertil yderligere bureaukratisering.DI er positiv over for oprettelsen af erfaringscentre. Det er dog vigtigt, atrådgivningen ikke forstyrrer konkurrencen på det private marked.Danske ARK bemærker, at det er positivt, at der skal udarbejdes statistiskmateriale.OAO foreslår en øget åbenhed om de enkelte kontraktforhold via skærpedekrav til den efterfølgende annoncering af kontraktindgåelse.Danske Regioner opfatter artikel 83-88 som en forøgelse af den administra-tive byrde for de ordregivende myndigheder.Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om individuelle rap-porter, jf. artikel 85.Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om indrapportering afkontrakter over 1 mio. euro. DI mener, at indrapporteringen skal være valg-fri, idet det ikke vurderes at have særlig effekt i Danmark.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regelsæt.Der er derfor bl.a. udbredt opbakning til at indføre udbud med forhandlingsom standardprocedure og til at udvide anvendelsesområdet for konkurrence-præget dialog. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad for-enkling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenklingindebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, at for-enkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere og mereudførlige bestemmelser.Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen afelektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan det sikres,at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virksomheder el-ler ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offentlige opgaver.I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser erflere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjenesteydelser, der ikke re-
63/151
elt vurderes at have en grænseoverskridende interesse, udbudsdirektivets pro-cedureregler. Sådanne typer af tjenesteydelser er det ifølge disse medlemssta-ter mest hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte via nationale regler.Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførelse af muligheden for atanvende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om rækkeviddenaf en sådan mulighed og om metoden for beregning af denne type omkostnin-ger.Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at Kommissionens forslagom forvaltning er for vidtgående og vil medføre store administrative og stats-finansielle omkostninger for medlemsstaterne.12.Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af ud-budsdirektivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objek-tivitet i forbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelserog bedre indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidsteende de europæiske skatteydere til gode.I forbindelse med forhandlingerne om forslaget i Rådet vil regeringen arbej-de for et enkelt og fleksibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelserved udbud, og samtidig rummer mulighed for at inddrage hensyn til innova-tion, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i forbindelse med offentligeindkøb. Såfremt disse hensyn inddrages, skal det ske inden for en omkost-ningseffektiv tilgang til offentlige indkøb af hensyn til den generelle øko-nomi.For at sikre, at omkostningerne ved at gennemføre udbudsforretninger ikkeer større end de fordele, der opnås i form af lavere priser og bedre service,vil regeringen arbejde for et udbudsdirektiv med færre regler frem for flere,og med mere simple regler frem for mere komplicerede, og hvor reglernefortsat har karakter af proceskrav.Regeringen vil arbejde for forenkling af procedurerne, bl.a. med henblik påreduktion transaktionsomkostningerne i forbindelse med udbud. Det er vig-tigt, at der sker en begrænsning af virksomhedernes omkostninger i forbin-delse med ansøgning og tilbud ved deltagelse i offentlige udbud. Ligeledeser det vigtigt at reducere de administrative byrder og dermed opnå besparel-ser for de offentlige ordregivere i forbindelse med deres beslutninger omudelukkelse af ansøgere og tildeling af kontrakter.
64/151
Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at aftaler uden dokumenteretog klart grænseoverskridende interesse ikke omfattes af udbudsdirektivet.Dette er særlig relevant i forhold til forslaget om ophævelse af sondringenmellem bilag A- og B-tjenesteydelser, der er kombineret med indførsel af ensærlig ordning for visse tjenesteydelser. Her lægger regeringen vægt på, atudbudsdirektivet i overensstemmelse med principperne om det indre markedog nærhedsprincippet alene regulerer forhold, der har grænseoverskridendeinteresse.Regeringen støtter forslaget om større adgang til forhandling mellem parter-ne i udbudsprocessen og er positiv over for en udvidelse af adgangen til atgennemføre udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog i Kom-missionens forslag. Regeringen vil arbejde for, at ordregivende myndighe-der frit kan beslutte at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræ-get dialog.Regeringen vil arbejde for, at ansvarsfordelingen mellem indkøbscentralerog de enkelte ordregivende myndigheder klargøres, herunder at det sikres, atsåfremt en indkøbscentral indgår en fejlbehæftet rammekontrakt, kan denkunde, som gør brug af rammekontrakten, ikke stilles til ansvar for den på-gældende fejl.Regeringen støtter forslaget om anvendelse af erklæringer på tro- og love tilindledende dokumentation af ansøgeres og tilbudsgiveres egnethed, samttekniske og finansiel formåen. Regeringen støtter også forslaget om fleksibi-litet i rækkefølgen af udvælgelses- og tildelingsvurderinger. Regeringen vilarbejde for yderligere forenklinger under forhandlingerne med de øvrigemedlemsstater i EU.Regeringen støtter indførelsen af muligheden for at udelukke en ansøger el-ler en tilbudsgiver, som har udvist betydelige eller vedvarende mangler vedudførelsen af tidligere kontrakter, samt bestemmelserne om ”selvrensning”,der giver mulighed for at dokumentere, at man har rettet op på de forhold,der har givet anledning til tilstedeværelsen af en udelukkelsesgrund.Elektronisk udbud indeholder stort potentiale for forenkling og effektivise-ring af den praktiske gennemførelse af udbud. Regeringen støtter derfor ge-nerelt tiltag til at fremme denne måde at afvikle udbud på. Regeringen erisær positiv over for indførelsen af obligatorisk anvendelse af elektroniskkommunikation inden for to år efter implementering af direktivet og er villigtil at indføre fuldt elektronisk udbud i den nærmeste fremtid.Regeringen støtter indførelsen af muligheden for at anvende livscyklusom-kostninger ved tildeling af offentlige kontrakter. Henvisning til sociale eller
65/151
miljømærker ved offentlige indkøb støttes også, da det vil være både om-kostningsbesparende ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet og kan fremmegrønne indkøb. Herudover støttes muligheden for at henvise til krav direkteforbundet med produktionsprocessen i beskrivelsen af det ønskede indkøbeller i tildelingskriterierne. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, atformuleringerne bliver klarere og enklere med henblik på at mindske uklar-hed om reglernes indhold.Regeringen støtter, at der indføres mulighed for at anvende en ny udbuds-procedure, såkaldte innovationspartnerskaber, i forbindelse med innovativeindkøb.Regeringens støtter målsætningen om at sikre lettere adgang til offentligekontrakter for små og mellemstore virksomheder, og vil arbejde for detteunder forhandlingerne. Regeringen finder det positivt, at forslaget indehol-der et loft for den omsætning, der kræves af en ansøger/tilbudsgiver. Rege-ringen støtter også, at ordregivende myndigheder opfordres til at opdelekontrakter i mindre dele. Dermed skal ordregivende myndigheder overveje,hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele større kontrakter, hvilket vil gøredet lettere for små og mellemstore virksomheder at byde.Regeringen støtter, at direktivet fokuserer på at sikre sunde procedurer. Re-geringen er dog skeptisk overfor artikel 21 og 22 om henholdsvis interesse-konflikter og ulovlig adfærd. Disse bestemmelser er allerede omfattet afkravet til overholdelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtig-hed.Regeringen vil arbejde for, at der ikke stilles krav til medlemsstaternes for-valtning af direktivet, der er unødvendigt omkostningsfulde og administra-tivt tunge.Regeringen er åben over for at drøfte en forhøjelse af tærskelværdierne, såflere mindre udbud ikke omfattes af direktivet. Regeringen er dog opmærk-sompå,atdenuværendetærskelværdiererfast-sat internationalt i Government Procurement Agreement (GPA), og at eneventuel forhøjelse af tærskelværdierne i givet fald kræver en genforhand-ling af denne aftale. Bilag II B-ydelser er ikke omfattet af GPA-aftalen.Da regeringen ønsker at fremme anvendelsen af arbejdsklausuler, jf. ILOkonvention 94, lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikke er tilhinder for den fortsatte brug heraf.
66/151
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 25. maj2012 til orientering.
67/151
3. Direktiv om forsyningsvirksomhedRevideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.1.Resumé
Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020 strategien om intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.På baggrund af en bred offentlig høring og en omfattende rapport om effek-tiviteten af de gældende regler, har Kommissionen fremsat forslag til nyeudbudsdirektiver, herunder et direktiv, der vedrører forsyningssektoren(Forsyningsvirksomhedsdirektivet).Forslaget sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem for-enkling af regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støttefor fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og socialinddragelse.Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativeri Aktenfor Det Indre Marked.Kommissionen havde som mål at vedtage forslaget tildirektiv i løbet af 2012,men nu forventes en vedtagelse først at kunne ske iførste halvdel af 2013,hvorefter direktivet vil skulle implementeres i danskret.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 10. december 2012 til generelindstilling.2.Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2011) 895 endelig af den 20. december 2011fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indgåelseaf kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjene-ster. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprogver-sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114 ogskal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Forslag til nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv fremlægges parallelt med for-slag til nyt udbudsdirektiv, og store dele af indholdet er ens. Dette gælder fxbestemmelserne vedrørende fremme af elektronisk udbud, modernisering afprocedurerne, livscyklusomkostninger, krav direkte forbundet med produk-tionsprocessen, mærker og udelukkelse af virksomheder, der overtræder so-cial- og miljølovgivning.
68/151
Forsyningsvirksomhedsdirektivet regulerer dog udelukkende indgåelse afkontrakter for organer, der udøver aktivitet inden for vand-, energi-, trans-port- eller postsektoren, mens udbudsdirektivet regulerer ordregivendemyndigheders indgåelse af offentlige kontrakter.Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der hviler på de samme grundlæggendeprincipper om ligebehandling og gennemsigtighed som udbudsdirektivet,har således et mere snævert anvendelsesområde, idet det udelukkende om-fatter organer, der udøver aktivitet på de nævnte forsyningsområder. Derstilles således lempeligere krav til organer omfattet af forsyningsvirksom-hedsdirektivet end ordregivere omfattet af udbudsdirektivet. Organerne hareksempelvis fri adgang til forhandlingsproceduren med forudgående offent-liggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Derudover er kravene til udelukkelseaf ansøgere og tilbudsgivere mere lempelige og tærskelværdierne er højerefor kontrakter om varer og tjenesteydelser.Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 en grønbog om moder-nisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt euro-pæisk marked for offentlige indkøb med det formål at igangsætte en bred of-fentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Grønbogshø-ringen udløb den 18. april 2011 og Kommissionen modtog i alt 623 hørings-svar fra et bredt udsnit af interessenter.Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-durerne og gøre dem mere fleksible. Der var også stor opbakning blandt in-teressenterne til fortsat at have regler på forsyningsområdet, og at reglerneskulle tage højde for de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i dis-se sektorer, mens meningerne var delte vedrørende strategisk anvendelse afoffentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål.Samtidig har Kommissionen oplyst, at der var enighed blandt interessenter-ne om, at kriterierne for definitionen af organer underlagt udbudsreglernestadig er passende og bør bevares. De fleste høringsparter er også enige om,at private organisationers profitmaksimering og kommercielle orienteringikke er tilstrækkeligt til at sikre objektiv og fair udbud, hvis disse operererpå baggrund af særlige eller eksklusive rettigheder.Kommissionen har endvidere fået udarbejdet en omfattende rapport om ind-virkningen og effektiviteten af EU’s udbudslovgivning. Resultaterne i rap-porten indikerer, at indsatsen for at liberalisere adgangen til forsyningssek-torerne endnu ikke har medført vedvarende eller effektivt konkurrencemæs-sigt pres på operatører med en dominerende stilling på deres respektive
69/151
marked. I mange forsyningssektorer ses stadig en høj markedskoncentrationeller mangelfuld konkurrence. Rapporten konkluderer, at konkurrencen ikkeer tilstrækkelig stærk på sektorniveau til, at det tillader udelukkelsen af en-kelte sektorer fra direktivets anvendelsesområde. Rationalet for direktivet erfortsat gældende, imens specifikke udelukkelser fra direktivets anvendelses-område kan retfærdiggøres på baggrund af individuelle og dybdegåendeanalyser.3.Formål og indhold
Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver principielt haft til for-mål at sikre økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af degrundlæggende friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.Interessenter har generelt udtrykt efterspørgsel efter en revision af udbudsdi-rektiverne med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og atgøre dem bedre i stand til at håndtere den udviklende politiske, sociale ogøkonomiske kontekst. I forhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet har flereinteressenter tilkendegivet, at der stadig er behov for særlige regler for for-syningsvirksomhedernes indkøb.Det fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten skal under-støtte hinanden, hhv.:At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst muligeudbudsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nærme-re bestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbudsregler.At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte forfælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæm-pelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse og socialinddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af socialetjenesteydelser af høj kvalitet.
Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:4. Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer5. Strategisk anvendelse af offentligt udbud6. Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder7. Sunde procedurer8. Tilsyn
70/151
Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurerDirektivforslaget har til formål at forenkle og gøre procedurereglerne merefleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål foreslårKommissionen følgende tiltag:Præcisering af anvendelsesområdet: Begrebet særlige eller eksklusive ret-tigheder er centralt for definitionen af anvendelsesområdet af direktivet, idetorganer, der hverken er ordregivende myndigheder eller offentligretlige or-ganer, kun er underlagt reglerne i dette direktiv i det omfang, de udøver enaf de aktiviteter, der er dækket af direktivet på baggrund af disse rettigheder.Anvendelsesområdet for direktivet med hensyn til de sektorer, der er omfat-tet, forbliver stort set uændret. Udbud i forbindelse med olie- og gasudvin-ding er dog undtaget, idet konkurrencen på dette område er fundet så til-strækkelig stor, at udbudsregler på området ikke længere er nødvendigt.Den traditionelle sondring mellem såkaldte prioritets- og ikke-prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-tjenesteydelser) bliver meddirektivforslaget ophævet på samme måde som i udbudsdirektivet. I detgældende forsyningsvirksomhedsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagtlempeligere procedurekrav end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er idag kun omfattet af krav om efterfølgende offentliggørelse af, at der er ind-gået kontrakt, samt bestemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniskespecifikationer). Med direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattetaf samme regler som A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser pådet sociale område samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun under-lægges overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Med for-slaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær de socialesåledes overholde procedurebestemmelserne i direktivet.Den særlige ord-ning for B-tjenesteydelser omfatter nu også hotel- og restaurationsydelserog redningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning er denjuridiske tjenesteydelses hovedydelse. Juridiske tjenesteydelser, der inde-bærer behov for advokatbistand til at føre sagen enten for nationale ellerinternationale domstole er blevet helt undtaget Forsyningsvirksomhedsdi-rektivet.”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Ligesom i det nugældende forsynings-virksomhedsdirektiv skal medlemsstaternes udbudssystem give adgang tiltre grundlæggende former for udbud: offentligt udbud, begrænset udbud ogudbud med forhandling. Herudover må medlemsstaterne, ligesom i forslagettil udbudsdirektiv, indføre mulighed for at anvende innovationspartnerskab,der er en ny udbudsprocedure til innovative indkøb. Modsat udbudsdirekti-
71/151
vet kan innovationspartnerskab i forsyningsvirksomhedsdirektivet begræn-ses til brug for kun visse typer af kontrakter.Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikkerog redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:rammeaftalerdynamiske indkøbssystemerelektroniske auktionerelektroniske katalogerindkøbscentralerfælles udbudI forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret ogpræciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.Fremme af elektronisk udbud: På samme måde som i forslag til udbudsdi-rektiv sigter direktivforslaget mod at hjælpe medlemsstaterne med at overgåtil elektronisk udbud ved at gøre leverandørerne i stand til at deltage i elek-troniske udbudsprocesser på tværs af det indre marked. Til dette formål ind-fører forslaget obligatorisk elektronisk indsendelse af udbudsbekendtgørel-ser, obligatorisk elektronisk tilgængelighed af udbudsmaterialet og obligato-risk overgang til fuld elektronisk kommunikation for alle udbudsprocedurerinden for en overgangsperiode på 2½ år. Forslaget strømliner også reglernefor dynamiske indkøbssystemer og elektroniske kataloger.Modernisering af procedurerne: På samme måde som i forslag til udbudsdi-rektiv indeholder forslaget en mere fleksibel og brugervenlig tilgang for vis-se dele af tildelingsproceduren. Tidsfrister for deltagelse og tilbudsafgivninger forkortet. Sondringen mellem udvælgelse og tildeling af kontrakten, dertidligere har været en stor kilde til fejl under udbudsprocessen, er blevet me-re fleksibel og tillader nu ordregivende myndigheder at vælge at afslutte til-delingsbeslutningen før udvælgelsesbeslutningen. Herudover præciseres det,at ordregivende myndigheder har mulighed for at tage hensyn til medarbej-deres erfaring ved tildeling af en kontrakt.Den for forsyningsvirksomhedsdirektivet særlige procedure for undtagelseaf kontrakter tildelt på markeder med tilstrækkelig konkurrence (artikel 30beslutninger i det nuværende direktiv) er blevet mere enkelt og strømlinet.Herudover er flere undtagelser blevet præciseret, herunder undtagelserne omkontrakter, der tildeles en tilknyttet virksomhed eller en ordregiver, der del-tager i et joint venture.Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-gen til at foretage ændringer i kontrakter under deres løbetid. Regler herom
72/151
indgår ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fraEU-Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav,der fremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, atændringer under 10 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi,ikke udgør en væsentlig ændring.Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbudStrategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at levere de nødvendi-ge redskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i standtil at bidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anven-de deres købekraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidragertil innovation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og so-cial inddragelse. Ændringerne for strategisk anvendelse i dette forslag er desamme som i forslag til udbudsdirektiv med undtagelse af den særlige ord-ning for sociale tjenesteydelser, der har en dobbelt så høj tærskelværdi på 1mio. euro i forhold til forslag til udbudsdirektiv.Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-hed kan anvende en omkostningseffektiv metode til at fastsætte, hvilket til-bud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering afbåde interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-ninger samt genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostningerdirekte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt ud-vikles en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger,er ordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tagehensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-ringen af, hvilket tilbud der udgør det økonomisk mest fordelagtige. Detteinkluderer fx ansættelsen af handicappede til et led i produktionsprocessen.Generelle krav til virksomhedernes ansvar er således ikke inkluderet.Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-ke. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kravene til mærket kun angår ka-rakteristika, som er knyttet til kontraktens genstand og er passende til at de-finere produktets karakteristika. Det angives samtidig, at ordregivendemyndigheder skal acceptere alle tilsvarende mærker, eller bevis for at mær-kets krav er opfyldt, hvilket reducerer tiltagets bidrag til forenkling af regel-sættet.Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivere
73/151
kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren, hvis operatørenhar gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lov på miljø-, social- eller ar-bejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndigheder fremadrettet væreforpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave” som følge af manglendeoverholdelse af sådan lovgivning. Den ordregivende myndigheds vurderingvil formentlig kunne påklages.Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser,hotel- og restaurationsydel-ser, redningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning erden juridiske tjenesteydelses hovedydelse,har meget begrænset grænse-overskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor med forslaget stor fri-hed til at organisere sig med hensyn til valg af leverandør. Tærskelværdienfor disse tjenesteydelser hæves således til 1 mio. euro, og procedurer for til-deling af denne type kontrakter bliver kun underlagt forpligtelse til overhol-delse af principperne ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrakter undertærskelværdien antages ikke at have grænseoverskridende effekt og vil såle-des falde uden for EU-rettens anvendelsesområde.Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn innovation partner-skab. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb af nye,innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kan leve-res til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også forenk-ling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbud påtværs af grænserne.Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomhederForenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører mulighed for brugaf samme udvælgelseskriterier som i udbudsdirektivet. Hvis denne mulighedanvendes, skal reglerne i udbudsdirektivet om loft på krav til omsætningsamt tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen afansøgere og tilbudsgivere også anvendes.Bedre adgang til rammeaftaler: Det nuværende forsyningsvirksomhedsdi-rektiv indeholder ingen begrænsning i varigheden af rammeaftaler, hvilketkan føre til lukkede markeder. Forslaget indfører en begrænsning i varighe-den af rammeaftaler på 4 år ligesom i forslag til udbudsdirektiv.Direkte betaling til underleverandører: Medlemsstater kan indføre mulighedfor, at underleverandører kan bede om betaling direkte fra den ordregivendemyndighed for varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsarbejde leveret til ho-vedleverandøren ligesom i forslag til udbudsdirektiv.
74/151
Ad. 4) Sunde procedurerDa den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse medudbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføreregler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.Ad. 5) TilsynDet seneste kompromisforslag indebærer, at medlemsstaterne skal sikre,at overholdelse af udbudsreglerne monitoreres, og at overtrædelser af reg-lerne kan indbringes for en relevant myndighed, revision eller lignende.Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at yde vejledning samt yde bi-stand til Kommissionen i form af oplysninger om nationale udbudsstrate-gier, tiltag vedr. små og mellemstore virksomheder samt andre statistiskeoplysninger.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig samlet om forslaget.Kommissionens forslag behandles i Europa-Parlamentets udvalg for detIndre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). I juni offentliggjorde ord-føreren sin foreløbige rapport med forslag til ændringer af Direktivet.IMCO´s øvrige medlemmer har efterfølgende kommenteret på rapporten,således at der pt. foreligger ca. 1.000 ændringsforslag fra Parlamentet.Ændringsforslagene peger i forskellige retninger, og derfor vides det ikkepå nuværende tidspunkt, hvad der kan forventes vil blive den samledeholdning fra Parlamentet. Forslaget er på agendaen i IMCO den 28. no-vember 2012, men der forventes først afstemning i IMCO den 24. januar2013. Den endelige holdning fra IMCO forventes derfor først at foreliggemedio december 2012. Den endelige plenarafstemning er planlagt til pri-mo februar 2013.
75/151
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslagetikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskabfor opnåelsen af et indre marked for forsyningsvirksomheders udbud ved atsikre effektiv og lige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske opera-tører på tværs af det indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og di-rektiv 2004/18/EF og de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist,at fælles europæiske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objek-tivitet i offentligt udbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og for-bedrede løsninger til fordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidsteende, den europæiske skatteborger.Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-lemsstater, og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvismodsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen ogudgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.6.Gældende dansk ret
Det nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/17/EF, som dette forslag vil erstat-te, er implementeret ved bekendtgørelse nr. 936 af den 16. september 2004med senere ændring ved bekendtgørelse nr. 325 af den 11. april 2006, be-kendtgørelse nr. 598 af den 7. juni 2007 og bekendtgørelse nr. 894 af den17. august 2011. Bekendtgørelserne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr.600 af den 30. juni 1992.7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt udbudsdi-rektiv vil skulle implementeres i dansk ret.Forslaget,som det foreligger i det seneste kompromisforslag fra formand-skabet, forventes i sig selvikke at have væsentlige statsfinansielle konse-
76/151
kvenser.Såfremt forslaget gennemføres på en sådan måde, at det indebæ-rer fravigelse fra princippet om, at offentlige indkøb skal gennemføresomkostningseffektivt, vil forslaget have potentielt meget betydelige statsfi-nansielle konsekvenser.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget til nyt udbudsdirektiv forventes generelt ikke at få administrativekonsekvenser for erhvervslivet.Forslaget vil forventeligt medføre en række administrative lettelser for virk-somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkost-ninger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettel-ser i forhold til at dokumentere sin egnethed og lettelser i forhold til at do-kumentere sin tekniske og finansielle formåen.10.Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækstog Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.Følgende organisationer har afgivet specifikke bemærkninger til forsynings-virksomhedsdirektivet: Advokatsamfundet, DI, Håndværksrådet, KL,Mærsk og Tekniq.En del organisationer har afgivet generelle bemærkninger til forsyningsvirk-somheds- og udbudsdirektivet. Der henvises i den sammenhæng til grund-og nærhedsnotat om udbudsdirektivet.Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentligebemærkninger til forslagets indhold:Håndværksrådet og Tekniq foreslår, at forsyningsvirksomheds- og udbuds-direktivet sammenskrives.KL foreslår, at spildevands- og affaldsområdet skal henhøre under forsy-ningsvirksomhedsdirektivet i stedet for udbudsdirektivet.Mærsk foreslår, at der i direktivets artikel 28 indsættes en bestemmelse om,at Kommissionsbeslutninger truffet i medfør af artikel 30 i det tidligere for-
77/151
syningsvirksomhedsdirektiv om undtagelse for kontrakter, der er direkte un-dergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen erfri, ikke berøres af det nye direktiv, men uændret skal fortsætte.DI mener, at artikel 74 bør indeholde en eksplicit reference til selvrenselse(”self-cleaning”) i stil med ordlyden i udbudsdirektivets artikel 55, stk. 3.Advokatsamfundet mener ikke, at sociale ydelser skal være udbudspligtige.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regel-sæt. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad forenk-ling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenklingindebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, atforenkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere ogmere udførlige bestemmelser.Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen afelektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan detsikres, at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virk-somheder eller ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offent-lige opgaver.I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser er flere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjene-steydelser, der ikke reelt vurderes at have en grænseoverskridende interes-se, forsyningsvirksomhedsdirektivets procedureregler. Sådanne typer aftjenesteydelser er det ifølge disse medlemsstater mest hensigtsmæssigt atkonkurrenceudsætte via nationale regler.Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførelse af muligheden forat anvende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om ræk-kevidden af en sådan mulighed og om metoden for beregning af denne ty-pe omkostninger.Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at Kommissionens for-slag om forvaltning er for vidtgående og vil medføre store administrativeog statsfinansielle omkostninger for medlemsstaterne.
78/151
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af For-syningsvirksomhedsdirektivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsig-tighed og objektivitet i forbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betyde-lige besparelser og bedre indkøb, der kommer medlemsstaternes myndighe-der og i sidste ende de europæiske skatteydere til gode.I forbindelse med forhandlingerne om forslaget i Rådet vil regeringen arbej-de for et enkelt og fleksibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelserved udbud, og samtidig rummer mulighed for at inddrage hensyn til innova-tion, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i forbindelse med offentligeindkøb. Såfremt disse hensyn inddrages, skal det ske inden for en omkost-ningseffektiv tilgang til offentlige indkøb af hensyn til den generelle øko-nomi.Samtidig er det regeringens holdning, at procedurerne skal forenkles, så bå-de ordregivere og virksomheder opnår besparelser ved udbud.Regeringen støtter, at der indføres krav om elektroniske udbud, da elektro-nisk udbud indeholder stort potentiale for forenkling og effektivisering afden praktiske gennemførelse af udbud.Det er regeringens holdning, at målsætningen om at sikre lettere adgang tiloffentlige kontrakter for små og mellemstore virksomheder er fornuftig.Da regeringen ønsker at fremme anvendelsen af arbejdsklausuler, jf. ILOkonvention 94, lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikke er tilhinder for den fortsatte brug heraf.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
79/151
4. Direktiv om tildeling af koncessionskontrakterRevideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.1.Resumé
Tildelingen af koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder er i daggenstand for et begrænset antal bestemmelser i udbudsdirektivet, mens kon-cessioner om offentlige tjenesteydelser kun er omfattet af de generelle prin-cipper i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).Dette begrænser adgangen for europæiske virksomheder, især små og mel-lemstore virksomheder, til de økonomiske muligheder der opstår i forbindel-se med tildelingen af koncessioner og er årsagen til ineffektivitet pga. man-gel på retssikkerhed.Det er derfor grundtanken med forslaget, at skabe en passende retlig rammefor tildeling af koncessioner om både bygge- og anlægsarbejder og tjeneste-ydelser med henblik på at sikre en effektiv og ikke-diskriminerende adgangtil markedet for alle EU-økonomiske operatører og retssikkerhed i forbin-delse med kontrakttildelingen.Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet direktivet skalimplementeres i dansk ret.Sagen er på dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december2012 til generel indstilling.2.Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2011) 897 endelig af 20. december 2011 of-fentliggjort et forslag til direktiv om tildeling af koncessionskontrakter. For-slaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprogversion. For-slaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53(1), 62 og 114 og skal be-handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Den 12. maj 2010 igangsatte Kommissionen en offentlig online-høring ved-rørende koncessioner, der var rettet mod den brede offentlighed. Den 5. au-gust 2010 igangsatte Kommissionen endnu en høring vedrørende koncessi-oner, der var rettet mod erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og ordregive-re. Disse høringer bekræftede eksistensen af juridisk usikkerhed og demon-strerede, at virksomheder oplever hindringer i adgangen til markedet for
80/151
koncessionskontrakter. Herudover pegede høringerne på det ønskelige i etpassende EU-indgreb.Kommissionen fastslår, at den nuværende situation indebærer, at de økono-miske aktører går glip af forretningsmuligheder, hvilket er til skade for virk-somheder, ordregivere og forbrugere. Ligeledes er den nuværende definitionaf koncessioner, samt det præcise indhold af traktatens forpligtelser omgennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling uklar, hvilket leder til juridiskusikkerhed. Kommissionen bemærker, at disse problemer ikke kan løsesved, at medlemsstaterne selv tager lovgivningsmæssige initiativer. Den op-timale løsning i henhold til Kommissionen er derfor lovgivning baseret påen justering og supplering af de gældende bestemmelser for koncessionerom offentlige bygge- og anlægsarbejder.3.Formål og indhold
Tildelingen af koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder er i daggenstand for et begrænset antal bestemmelser i udbudsdirektivet, mens kon-cessioner om offentlige tjenesteydelser kun er omfattet af de generelle prin-cipper i TEUF.Det er grundtanken med forslaget om direktiv om tildelingen af koncessi-onskontrakter, at skabe en passende retlig ramme for tildeling af koncessio-ner om både bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Dette skal sikreen effektiv og ikke-diskriminerende adgang til markedet for alle EU-økonomiske operatører og retssikkerhed i forbindelse med kontrakttildelin-gen.Forslaget indebærer, at størstedelen af de forpligtelser, der i dag gælder forkoncessioner om bygge- og anlægsarbejder, også kommer til at gælde forkoncessioner om tjenesteydelser. Desuden udvides anvendelsesområdet tilkoncessionskontrakter i forsyningssektoren.Indholdet af forslaget er opdelt i følgende emner, der uddybes nedenfor:1.Definitioner, generelle principper og anvendelsesområde2.Undtagelser3.Generelle bestemmelser4.Specifikke situationer5.Principper6.Offentliggørelse og gennemsigtighed7.Gennemførelsen af proceduren8.Valg af deltagere og tildeling af koncessioner9.Regler om udførelsen af koncessionen10. Ændring af kontroldirektiverne
81/151
11.
Afsluttende bestemmelser
Definitioner, generelle principper og anvendelsesområdeDirektivforslagets regler skal anvendes af ordregivende myndigheder. Herud-over skal direktivforslagets regler anvendes af ordregivere, såfremt bygge- oganlægsarbejdet eller tjenesteydelsen er beregnet til udøvelsen af en af de for-syningsaktiviteter, der er nævnt i direktivets bilag III såsom gas, varme, elek-tricitet, vand mv.Forslaget indeholder en definition af koncessionsbegrebet, hvor der henvisestil et krav om en betydelig operationel risiko.Direktivets tærskelværdi er 5 mio. EURO. En koncessionskontrakt omfattessåledes kun af direktivets regler, såfremt værdien af kontrakten er 5 mio.EURO eller derover.I direktivforslaget angives metoder for beregning af værdien af den anslåedeværdi af en koncession.UndtagelserDirektivforslaget indeholder specifikke undtagelsesbestemmelser. Direktivetfinder eksempelvis ikke anvendelse på koncessioner tildelt på basis af en eks-klusiv rettighed, koncessioner på forsvars- og sikkerhedsområdet, når væsent-lige sikkerhedsinteresser ikke kan tilgodeses af bestemmelserne i direktivfor-slaget og med forbehold for Traktatens artikel 346, eller når ordregivere tilde-ler en koncessionskontrakt til en selvstændig juridisk enhed, hvor in-house kri-terierne er opfyldt.Generelle bestemmelserVarigheden af en koncession er ikke eksplicit begrænset. Det er dog angivet,at varigheden skal være begrænset til den tid, der vurderes at være nødvendigfor, at koncessionshaveren kan genvinde investeringer og afholdte omkostnin-ger samt få et rimeligt afkast af den investerede kapital.Det følger af forslaget, at indgåelsen af koncessionskontrakter, der angår so-ciale tjenester og andre specifikke tjenester angivet i bilag X, er omfattet af di-rektivets forpligtelse til offentliggørelse af en vejledende forhåndsmeddelelsesamt forpligtelsen til at offentliggøre en tildelingsbekendtgørelse senest 48 da-ge efter tildelingen af kontrakt.Direktivforslaget indeholder bestemmelser om, hvilke regler der finder anven-delse, såfremt der er tale om indgåelsen af en blandet kontrakt. En sådan kon-trakt kan vedrøre både ordregivende myndigheders og ordregiveres eget ellerfælles køb af en blanding af varekøb, bygge- og anlægsarbejder og tjeneste-
82/151
ydelser, eller angå det sociale område eller forsvars- og sikkerhedsområdet.Direktivet angiver bl.a., at der skal ses på værdien af kontraktens bestanddeleog på kontraktens hovedformål.Specifikke situationerDet følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelser kanlade kontrakter være forbeholdt beskyttede værksteder.Herudover følger det af forslaget, at direktivet finder anvendelse på tjeneste-ydelseskoncessioner vedrørende forskning og udvikling, når udbyttet udeluk-kende tilhører ordregiveren til brug for egen virksomhed, og hvis tjenesteydel-sen i fuldt omfang betales af ordregiveren.PrincipperDirektivforslaget indeholder en bestemmelse om økonomiske aktører, fortro-lighed og kommunikation.Offentliggørelse og gennemsigtighedDet følger af direktivforslaget, at ordregivende myndigheder eller ordregivere,der ønsker at tildele en koncessionskontrakt, skal offentliggøre en bekendtgø-relse.Denne forpligtelse er dog ikke gældende i følgende kort skitserede tilfælde:Når der i forbindelse med en procedure for indgåelsen af en koncessions-kontrakt ikke afgives tilbud, ikke afgives egnede tilbud eller der ikke ermodtaget nogen ansøgninger, og forudsat at de oprindelige koncessions-vilkår ikke ændres væsentligt.Når bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelsen kun kan leveres af enbestemt økonomisk aktør som følge af mangel på konkurrence af tekniskeårsager, eller grundet beskyttelsen af eksklusive rettigheder.Det følger af direktivforslaget, at ordregivende myndigheder eller ordregivere,som har tildelt en koncession, inden 48 dage efter tildelingen skal fremsendeen tildelingsbekendtgørelse.Valg af deltagere og tildeling af koncessionerAf direktivforslaget følger, hvilke proceduremæssige garantier der gælder i lø-bet af udbudsprocessen. Det angives bl.a., at ordregivende myndigheder og or-dregivere skal beskrive indholdet af koncessionen, tildelingskriterier og mini-mumsbetingelser, og at disse ikke må ændres i forbindelse med forhandlinger.Herudover er det angivet, at ligebehandling af alle bydende skal sikres, og derangives krav, som ordregivende myndigheder skal overholde, når proceduren
83/151
indebærer forhandling. Endvidere stilles krav til tidsfrister og egnethedsunder-søgelse af leverandørerne.I henhold til direktivforslaget skal koncessioner tildeles på baggrund af objek-tive kriterier, der sikrer overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ik-ke-diskrimination og ligebehandling. Det angives bl.a., at kriterierne skal væreknyttet til kontraktens genstand. Tildelingskriterier og vægtning af disse skalvære angivet i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsdokumenterne.Regler om udførelsen af koncessionenDet følger af direktivforslaget, at den ordregivende myndighed eller ordregive-ren kan bede – eller af medlemsstaten være forpligtet til at bede – tilbudsgivereom at specificere i deres tilbud, hvilken del af kontrakten de påtænker at få ud-ført af tredjemand og underleverandører.Herudover angiver direktivforslaget rammerne for en ændring af en indgåetkoncessionskontrakt. Eksempelvis er der som udgangspunkt tale om en nykontrakt og dermed pligt til genudbud, såfremt der foretages væsentlige æn-dringer i en indgået koncessionskontrakt.Ændring af kontroldirektiverneDirektivforslaget indebærer, at anvendelsesområdet for kontroldirektiverne(direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF, som ændret ved direktiv 2007/66/EF)udvides til at gælde alle koncessionskontrakter, der overstiger direktivforsla-gets tærskelværdi. Dette indebærer, at der sikres en mulighed for at anfægtebeslutningen om tildelingen af en koncessionskontrakt, og at visse retsligestandarder skal overholdes af ordregiverne.Afsluttende bestemmelserI direktivforslagets afsluttende bestemmelser fremgår bl.a. bestemmelser omkommissionens kompetencer, implementeringsfrist og overgangsbestemmelseri udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endeligt om forslaget.Kommissionens forslag behandles i Europa-Parlamentets udvalg for detIndre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). I juni offentliggjorde ord-føreren sin foreløbige rapport med forslag til ændringer af Direktivet.IMCO´s øvrige medlemmer har efterfølgende kommenteret på rapporten.Der foreligger således pt. ca. 900 ændringsforslag fra Parlamentet.
84/151
Ændringsforslagene peger i forskellige retninger, og derfor vides det ikkepå nuværende tidspunkt, hvad der kan forventes vil blive den samledeholdning fra Parlamentet. Forslaget er på agendaen i IMCO den 29. no-vember 2012, men der forventes først afstemning i IMCO den 18. decem-ber 2012. Den endelige holdning fra IMCO forventes at foreligge mediodecember 2012. Den endelige plenarafstemning er planlagt til primo fe-bruar 2013.5.Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.Herudover tilkendegiver Kommissionen, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet af følgende grunde:Samordningen af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb over visse tær-skelværdier er et vigtigt redskab til at opnå et indre marked ved at sikre eneffektiv og lige adgang til koncessioner for erhvervslivet. Europæiske ud-budsprocedurer indebærer gennemsigtighed og objektivitet i forbindelsemed indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bedre indkøb,der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de europæiskeskatteydere til gode.Kommissionen angiver, at disse mål ikke i nødvendigt omfang kan opnåsgennem medlemsstaternes egen indsats, der uundgåeligt fører til forskelligekrav og eventuelt modstridende procedurer, hvilket indebærer øget kom-pleksitet og forårsager uberettigede hindringer for grænseoverskridende ak-tiviteter.Kommissionen tilføjer, at mange medlemsstater ikke har en ensartet for-tolkning af Traktatens principper om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling i forbindelse med indgåelsen af koncessionskontrakter.Medlemslandene har ligeledes ikke i tilstrækkeligt omfang klargjort ellerimplementeret traktatprincipperne. Det er ikke sandsynligt, at den deraf føl-gende mangel på retssikkerhed og begrænsning af adgang til markedernekan elimineres uden intervention på et passende niveau.Kommissionen tilkendegiver således, at et EU-indgreb er nødvendigt for isidste ende at sikre fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i EU’s 27medlemsstater. Forslaget er derfor i henhold til Kommissionen i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
85/151
6.
Gældende dansk ret
Direktiv 2004/18/EF, som implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr.712 af den 15. juni 2011 med senere ændring ved bekendtgørelse nr. 985 afden 17. august 2011, indeholder nogle enkle særregler for koncessionsafta-ler om bygge- og anlægsarbejder, der finder anvendelse, når direktivets tær-skelværdi er overskredet. Bekendtgørelserne har hjemmel i Lovbekendtgø-relse nr. 600 af den 30. juni 1992. Herudover er tildelingen af koncessions-kontrakter ikke reguleret i dansk ret.7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet direktivet omkoncessioner vil skulle implementeres i dansk ret.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.Det skyldes, at effektive regler om indgåelsen af koncessionskontrakter sik-rer en effektiv allokering af ressourcer og bidrager til at styrke virksomhe-dernes internationale konkurrenceevne. Herudover vil forslagets krav tilgennemsigtighed og objektivitet, i forbindelse med indgåelsen af koncessi-onskontrakter, resultere i besparelser og bedre kontrakter, der kommer med-lemsstaternes myndigheder og i sidste ende de europæiske skatteydere tilgode.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser forerhvervslivet.Dog vil forslaget forventeligt medføre administrative lettelser for virksom-heder, der indgår koncessionsaftaler, herunder færre transaktionsomkostnin-ger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på koncessionskontrakter.10.HøringForslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2013.Følgende organisationer har afgivet specifikke bemærkninger til koncessions-direktivet: Danmarks Rederiforening, Danske Havne (DH), DI, KL, Mærsk ogOffentligt Ansattes Organisationer (OAO).
86/151
Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentligebemærkninger til forslagets indhold:Danmarks Rederiforening, DH, DI og KL bemærker, at kontrakter om udlejeaf havnearealer bør undtages fra direktivets anvendelsesområde. DH angiverherunder, at der er fri og lige adgang til arealleje i de danske havne, og der erganske enkelt ikke tale om koncessionsmonopoler i dansk regi. Direktivet vilmedføre, at al udlejning af havnearealer skal opfattes som en koncession ogderfor i udbud. Forslaget vil være en stor administrativ byrde for de danskehavne.Mærsk bemærker, at det er deres forståelse, at koncessionsdirektivet ikke fin-der anvendelse, hvor en privat virksomhed har fået tildelt en særlig eller eks-klusiv rettighed i henhold til procedurerne i direktiv 94/22/EF, om betingelser-ne for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning ogproduktion af kulbrinte. Det bør præciseres i direktivet, at dette også gælder,når en særlig eller eksklusiv rettighed med hjemmel i artikel 13 i direktiv94/22/EF er tildelt uden iagttagelse af artikel 3 og 5 i direktivet. Mærsk be-mærker endvidere, at forholdet mellem koncessionsdirektivet og direktiv94/22/EF bør præciseres.OAO bemærker, at der også – som i udbuds- og forsyningsvirksomhedsdirek-tivet – bør være krav om national evaluering og overvågning.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets kompromisforslag tilfører yderligere fleksibilitet til detoprindelige forslag, så det reviderede forslag nu alene indeholder et mi-nimum af betingelser, der er nødvendige for at sikre gennemsigtighed omkoncessionsaftaler og ligebehandling af interesserede virksomheder.Dette imødekommer de medlemsstater, som har været forbeholdne overfor det oprindelige forslag12.Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte en samordning af medlemsstaternes regler for indgåel-sen af koncessionskontrakter, der er afpasset de særlige forhold, der gør siggældende på dette område.Regeringens kan støtte, at direktivforslaget indebærer en tydeliggørelse afdefinitionen af koncessioner. Herudover kan regeringen støtte bestemmel-serne om gennemsigtighed i forbindelse med indgåelsen af koncessionskon-trakter om bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser.
87/151
Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objektivitet i forbindel-se med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bedre indkøb,der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de europæiskeskatteydere til gode.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
88/151
5. EU-toldkodeksenRevideret notat. Ændringer er angivet med fed og kursiv.1.Resumé
Forslaget skal erstatte forordning (EF) nr. 450/2008 (moderniseret toldko-deks) med en omarbejdet forordning, hvorved forordningen tilpasses dels tilLissabontraktaten, samtidig med at der gives tilstrækkelig tid til udviklingenaf de ledsagende IT-systemer ved en udskydelse af anvendelsesdatoen for enrække af disse systemer.Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller administrati-ve konsekvenser for erhvervslivet. Det fremlagte forslag kan imidlertid vedsenere delegerede retsakter have eventuelle statsfinansielle konsekvenser.Sagen er på dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. decem-ber 2012, til orienterende debat.2.Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2012) 64 af 20. februar 2012 fremsendt for-slag om EU-toldkodeksen. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. februar2012 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF arti-kel 33, 114 samt 207 og skal behandles efter den almindelige lovgivnings-procedure i TEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Forslaget er en omarbejdning (recast) af den allerede vedtagne modernisere-de toldkodeks fra 2008 (forordning nr. 450/2008), som er trådt i kraft, menendnu ikke finder anvendelse, idet der endnu ikke foreligger gennemfør-selsbestemmelser. I det nye forslag ændres navnet fra ’Moderniseret Told-kodeks’ til ’EU-toldkodeksen’.Årsagen til, at toldkodeks skal omarbejdes, er for det første at tilpasse den tilLissabontraktatens nye bestemmelser om delegation til Kommissionen iform af enten delegerede retsakter eller gennemførselsretsakter, og for detandet at foretage ændringer de steder, hvor der gennem arbejdet med gen-nemførselsbestemmelserne har vist sig at være uhensigtsmæssige ellerupraktiske bestemmelser. Desuden er en væsentlig årsag at udskyde gen-nemførselsdatoen for en række IT-systemer, der skal implementeres, idet detikke har vist sig muligt at blive klar til juni 2013, som er fastlagt i moderni-seret toldkodeks som sidste frist for anvendelse af reglerne og dermed foridriftsættelse af de nødvendige IT-løsninger.
89/151
Den moderniserede toldkodeks finder anvendelse senest 24. juni 2013, ogdet er hensigten at EU-toldkodeksen skal være vedtaget inden da, således atsidstnævnte kan ophæve den moderniserede toldkodeks.Målet med en modernisering af toldkodeksen er at:- Skabe grundlaget for en implementering af e-toldinitiativet – herunderetablering af regler for fælles standarder for IT-systemer- Opfylde forpligtelserne om bedre lovgivning- Skabe økonomisk vækst- Øge sikkerheden ved de ydre grænser- Mindske risikoen for svig- Bidrage til bedre sammenhæng med andre Fællesskabspolitikker someksempelvis miljø og sundhed- Sikre en mere effektiv EU-beslutningsproces”Kommissionens forslag skal ses i lyset af den såkaldte E-told beslutning fra2008 (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 70/2008/EF), hvori derbliver fastlagt rammer for udvikling af alle IT-systemerne, lagt en arbejds-deling mellem Kommissionen og medlemslandene i udvikling af systemernesamt fastsat de finansielle bestemmelser for udviklingen af systemerne.3.Formål og indhold
Selve forslagets opbygning følger den vedtagne form for omarbejdninger(recast format), som følger af den inter-institutionelle aftale af 28. november2001 (OJ C 77, 28.3.2002). Det vil sige, at forslaget er opbygget således, atden allerede vedtagne moderniserede toldkodeks udgør grundteksten, og detfremgår så i forhold til denne grundtekst, hvad der er tilføjet, ændret ellerslettet.Forslaget til EU-toldkodeksen er ligesom den moderniserede toldkodeksinddelt i følgende 9 afsnit:Afsnit 1 (art1-48) indeholder bestemmelser om toldlovgivningens anven-delsesområde, toldmyndighedernes ansvar, definitioner, personers rettighe-der og forpligtelser i henhold til toldlovgivningen og om valutaomregningog tidsfrister.Afsnit 2(art 49-64) indeholder bestemmelser om den fælles toldtarif, tarife-ring, præference oprindelse og varers toldværdi.Afsnit 3(art 65-113) indeholder bestemmelser om toldskyld og sikkerheds-stillelse.Afsnit 4(art 114-129) indeholder bestemmelser om varer der føres ind i
90/151
Unionens toldområde (summarisk indpassagetilladelse, frembydning, lods-ning og undersøgelse af varer)Afsnit 5(art 130-171) indeholder bestemmelser om toldmæssig status, hen-førsel af varer under en toldprocedure, verifikation, frigivelse og bortskaf-felse af varerAfsnit 6(art 172-179) indeholder bestemmelser om overgang til fri omsæt-ning og fritagelse for importafgifterAfsnit 7(art 180–227) indeholder bestemmelser om særlige procedurer(forsendelse, oplagring, særlig anvendelse og forædling)Afsnit 8(art 228-242) indeholder bestemmelser om varer der føres ud afUnionens toldområdeAfsnit 9(art 243-247) indeholder bestemmelser om delegation af beføjelser,udvalgsprocedure og afsluttende bestemmelser.I alle 9 afsnit er der indsat bestemmelser om hvilke beføjelser Kommissio-nen får tillagt til at fastsætte regler ved delegerede retsakter efter TEUF arti-kel 290 ligesom Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til at fastsætte reg-ler ved gennemførelsesretsakter på andre områder.En række af de beføjelsesbestemmelser, der ændres, vedrører områder, somfastsættelse af forskellige tidsfrister, der kan have en betydning for de med-lemsstaternes toldsystemer.Derudover er de væsentlige indholdsmæssige ændringer:Bestemmelsen som kunne muliggøre den danske sikkerhedsstillelses-ordning for betaling af told er udgået af forslaget.I Kommissionens forslag er der indføjet et krav om at importører skallave en særlig angivelse for varer under midlertidig opbevaring, hvil-ket vil sige varer, der ankommer til EU’s toldområde, og ikke straksindfortoldes eller videreføres til en anden toldprocedure.
Endelig udskydes anvendelsesdatoen for en række af de IT-systemer, derskal udvikles som følge af EU-toldkodeksen. I praksis forventes det at fore-gå således, at Kommissionen via delegerede retsakter bestemmer, hvornårde forskellige IT-systemer skal være klar. Dog er der i forslaget indføjet, atalle systemer skal være færdigudviklede ved udgangen af 2020.
91/151
Kommissionen har endvidere forpligtet sig til at fremlægge en handlings-plan for IT-systemerne indenfor 6 måneder efter ikrafttrædelsen af EU-toldkodeksen, og gennemførselsretsakter og delegerede retsakter skal værefærdige senest 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyt-telse (IMCO) og med Ms. Constance Le Grip som ordfører.Udvalget præsenterede medio september 2012 et udkast til betænkning,hvori der fremsattes en række ændringsforslag, der bl.a. vedrørerAdgangen til at dispensere fra anvendelsen af elektroniske systemerskal begrænses mest muligtDe virksomheder der har opnået status som autoriseret økonomiskoperatør skal opvurderes, så de får flere lettelserAdgangen til afprøvning af yderligere forenklinger ved hjælp af edbskal tydeliggøresKriterier for anvendelse af reglerne for varers opnåelse af oprindel-sesstatus og præferenceoprindelse skal anføres i basisretsakten ogikke i delegerede retsakterReglerne for centraliseret toldbehandling skal ikke ændres, menforblive som i den moderniserede toldkodeksDer er ikke behov for en separat angivelse til midlertidig opbevaringReglerne for den summariske indpassageangivelse skal angives i ba-sisretsakten og ikke i delegerede retsakterÆndringsforslag til reglerne for underretning om varernes ankomst5.Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget falder under Unionens enekompetence,og at nærhedsprincippet derfor ikke finder anvendelse.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering. Forslaget har hjemmel iLissabon-traktatens art. 33, 114 samt 207 som vedrører hhv. toldunionen,konkurrenceregler for det indre markeds funktion samt den fælles handels-politik. Disse områder er Unionens enekompetence.6.Gældende dansk ret
Toldloven indeholder primært bestemmelser om kontrolbeføjelser samtsanktionsmuligheder, men også enkelte bestemmelser, der relaterer sig tiltoldkodeksen. Toldbehandlingsbekendtgørelsen indeholder regler, der rela-terer sig til den praktiske anvendelse af toldreglerne.
92/151
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt EU-toldkodeks vil medføre ændringer i toldbehandlingsbekendtgørelsen og mulig-vis i toldloven.Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser kan følge af Kommissionens vedtagelse af de-legerede eller gennemførselsretsakter, idetbeslutninger om hvornår hvilkeIT-systemer skal indføres samt de nærmere detaljer omkring udformningenaf systemerne vil følge af disse.Finansieringen af eventuelle merudgifter, der følger af vedtagelse af delege-rede eller gennemførselsretsakter følger gældende budgetregler, og der fore-tages national procedure på forslag af politisk, juridisk eller økonomisk ka-rakter. De delegerede retsakter kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for to måneder.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser forventes på længere sigt at værepositive når den fulde digitalisering er indfaset i 2020, eftersom erhvervsli-vet dermed slipper fuldstændig for udveksling af oplysninger og data i pa-pirform, hvilket skaber rum for effektivisering af processerne i de enkeltevirksomheder.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig konkret til at de ad-ministrative konsekvenser kan vurderes præcist.Det fremlagte forslag vil ved eventuelle senere delegerede retsakter for-mentlig indebære administrative konsekvenser i form af f.eks. fastlæggelseaf tidsfrister indenfor hvilke der skal være afgivet forskellige former for an-givelser. Disse frister har betydning for, hvordan operatører planlægger ogkontrollerer deres forsyningskæder samt for deres IT-systemer og proces-planlægning.Eventuelle ændringer i den danske sikkerhedsstillelsesordning vil berørestørstedelen af importvirksomheder i Danmark i nogen grad. Eftersom despecifikke regler for fastsættelse af garanti foreslås fastlagt i delegerederetsakter, kan det endnu ikke siges, hvad det vil komme til at betyde.
93/151
10.
Høring
Forslaget har været sendt i ekstern høring i SKATs eksterne kontaktud-valg for told og Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbruger-spørgsmål, med frist den 20. november 2012.Rederiforeningen har påpeget, at man ønsker den danske sikkerhedsstil-lelsesordning og de nuværende niveau 2 forenklinger i forbindelse medtransit deklaration, opretholdt.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Flere medlemslande har stillet spørgsmål ved antallet af delegerede rets-akter, fordi beslutninger om en række procedurer, der skal gennemføresaf toldadministrationerne i medlemslandene, med systemmæssige og res-sourcemæssige konsekvenser, således gennemføres via delegerede retsak-ter.Under forhandlingerne har Kommissionen udtrykt støtte til at opretholdede regler, der muliggør den danske sikkerhedsstillelsesordning.12.Regeringens generelle holdning
Danmark er positivt indstillet overfor forslaget. Danmark finder det nød-vendigt, at tidsfristerne for implementering af en række IT-systemer udsky-des for at etablere korrekte og anvendelige systemer til gavn for både er-hvervslivet og toldmyndighederne. Derudover anerkendes behovet for entilpasning til Lissabontraktaten i forbindelse med beføjelser til Kommissio-nen.Derudover bør forenklinger for erhvervslivet opretholdes i det nye forslag,og de administrative omkostninger for virksomhederne holdes på et mini-mum. Der arbejdes for, at det undgås at medlemsstaterne får pålagt aktivite-ter, som kan have negative administrative konsekvenser, uden at der samti-dig er mulighed for at vurdere, hvorvidt de administrative konsekvenser erproportionelle med den effekt, aktiviteterne vil have i medlemsstaterne.Den danske sikkerhedsstillelsesordning bør bevares, da denne fungerer ef-fektivt og uden store administrative byrder for toldmyndighederne samt er-hvervsliv.
94/151
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
95/151
6. Told 2020-forslagetRevideret notat. Ændringer er angivet med fed og kursiv.1.Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om en forlængelse af det hidtidige Told2020-handlingsprogram for toldmyndighederne i EU.Told 2020-forslaget indeholder en række velkendte elementer fra det tidlige-re Told 2013-program og dækker såvel IT-tiltag (kapacitetsopbygning af di-verse systemer) og fælles-tiltag i form af seminarer, projektgrupper, ar-bejdsbesøg og lignende.Forslaget skal ses i lyset af de samlede forhandlinger om EU’s flerårlige fi-nansielle ramme for 2014-2020.Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagethar statsfinansielle konsekvenser, da det indebærer en udgift på EU-budgettet. Den samlede finansieringsramme foreslås at udgøre 621,5 mio.euro i perioden 2014-2020, hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. svarendetil ca. 12,5 mio. euro., men det endelige beløb afhænger af forhandlingerneom MFF.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. de-cember 2012 til generel indstilling.2.Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2012) 464 af 29. august 2011 fremsat forslagtil Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et hand-lingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF. Forsla-get er oversendt til Rådet den 31. august 2012 i dansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 33. Forslaget skal vedta-ges efter den almindelige lovgivningsprocedure.3.Formål og indhold
Det eksisterende Told 2013-program udløber ved udgangen af 2013. Medafsæt i gennemførte midtvejsevalueringer af programmet skønner Kommis-sionen, at der fortsat er behov for programmet, da det skaber en merværdi påEU-plan.
96/151
Det overordnede mål for programmet er at styrke det indre marked gennemen effektiv og virkningsfuld toldunion.Kommissionen vurderer at Told 2020-programmet vil bidrage til Europa2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og gøre told-unionen mere velfungerende.Mere specifikt skal det foreslåede program støtte toldunionens funktion,navnlig gennem samarbejde mellem deltagende lande, deres toldmyndighe-der, andre kompetente myndigheder, deres embedsmænd og eksterne eks-perter.Toldsamarbejdet i Unionen samler sig på den ene side om netværkssamar-bejde og kompetenceudvikling og på den anden side om IT-kapacitetsopbygning. Netværkssamarbejde og kompetenceudvikling givermulighed for at udveksle god praksis og operationel viden mellem med-lemsstaterne og lejlighedsvis andre lande, der deltager i programmet.IT-kapacitetsopbygning gør det muligt at finansiere IT-infrastruktur og IT-systemer, der giver toldadministrationerne i Unionen mulighed for at udvik-le sig til fuldt udbyggede e-administrationer.Projektets største merværdi skabes ved at øge medlemsstaternes kapacitet tilat generere indtægter og forvalte stadigt mere komplekse samhandelsmøn-stre, samtidig med at omkostningerne til udviklingen af værktøjer til disseformål reduceres.Programmets prioriteter er:At støtte de deltagende lande i forberedelsen, anvendelsen og imple-menteringen af EU-lovgivning på toldområdet.At styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at lettevilkårene for den lovlige handel, mindske administrative byrder og om-kostningerne ved regelefterlevelse, og beskytte mod illoyal konkurren-ce.At hjælpe toldvæsenet med at beskytte borgere, sikkerhed og sikring,og miljøet.At beskytte den Europæiske Unions og medlemsstaternes finansielle ogøkonomiske interesser.At bidrage til, at toldmyndighederne fungerer effektivt ved at forbedrederes administrative kapacitet.At bekæmpe svig og øge konkurrenceevne, sikkerhed og sikring ved atstyrke samarbejdet med internationale organisationer, tredjelande, andrestatslige myndigheder, erhvervsdrivende og deres organisationer.
97/151
Dette skal ske ved at støtte tiltag, der ligesom det nuværende program kon-centrerer sig om:Fælles seminarer, projektgrupper, arbejdsbesøg, overvågningsaktivite-ter, kapacitetsopbygning m.v.IT-kapacitetsopbygning via udvikling, drift og vedligehold af EU-komponenterne i de eksisterende og kommende europæiske informati-onssystemer.Uddannelsesaktiviteter, der støtter kompetenceudviklingen hos medar-bejderne i toldadministrationerne.Europa-Parlamentets udtalelser
4.
Forslaget behandles i udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyt-telse (IMCO).Udvalget præsenterede medio oktober 2012 sit udkast til betænkning,hvori der fremsættes en række ændringsforslag, der bl.a. vedrører præci-seringer af programmets mål og fastlæggelse af en fordeling af budget-midlerne.5.Nærhedsprincippet
Toldområdet falder under Unionens enekompetence. På trods af den klarejuridiske ramme, er der behov for en supplerende indsats på fællesskabsplanfor at koordinere medlemsstaternes aktiviteter og således sikre, at toldunio-nen fungerer efter hensigten. Det er nødvendigt at supplere med konkreteplaner og fælles aktioner for, at toldlovgivningen anvendes ensartet af med-lemsstaterne, undgå begrænsninger i det indre marked og for at sikre en ef-fektiv beskyttelse af EU’s eksterne grænser.Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Regeringen vurderer ligeledes, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet, idet der er behov for koordination og brobyggende foran-staltninger for at få de 27 medlemsstaters indsatser omkring de omhandledetiltag til at spille sammen.6.Gældende dansk ret
Ikke relevant.
98/151
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har statsfinansielle konsekvenser, da det indebærer en udgift påEU-budgettet. Den samlede finansieringsramme foreslås at udgøre 621,5mio. euro i perioden 2014-2020, hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. sva-rende til ca. 12,5 mio. euro., men det endelige beløb afhænger af forhand-lingerne om MFF.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.10.Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceev-ne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 15. november 2012. Derer ikke modtaget høringssvar.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er en generel positiv holdning hos medlemsstaterne til forslaget og pro-grammet. Flere medlemslande har med henvisning til den aktuelle økonomi-ske situation i EU stillet spørgsmålstegn ved budgettets størrelse og forøgel-sen af bevillingerne. Størrelsen på programmets budget skal dog forhandlesi forbindelse med MFF for 2014-2020, og har ikke været til nærmere for-handling i forbindelse med dette forslag.En række medlemsstater med landegrænser til tredjelande har stillet for-slag om at programmet også skal finansiere udstyr og teknologi til sporingaf illegale varer på landegrænserne. Dette har de øvrige medlemsstaterdog været imod, da Kommissionen skønner at dette vil betyde en forøgelsei budgettet på cirka 1 mia. EURO. Medlemsstaterne, der har stillet detteforslag har derfor i stedet stillet forslag om, at der vedhæftes en fælles er-klæring fra Rådet, og indføjet en formulering i forslaget om, at der skaludarbejdes en rapport, der beskriver mulighederne for fælles finansieringaf sådant udstyr i fremtiden.
99/151
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en fortsættelse af det nu-værende Told 2013-program, da programmet har vist sig at være værdifuldt.Regeringen arbejder for, at der udøves budgetdisciplin i EU, og finder der-for, at Kommissionens foreslåede udgiftsniveau bør reduceres væsentligt.Endelig arbejder regeringen for, at forslaget ikke foregriber forhandlingerneom EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
100/151
7. Patentpakken1.Resumé
I mange år har man i regi af EU forhandlet indholdet af en reform af deteuropæiske patentsystem. Den europæiske patentreform består af to hoved-elementer: En mellemstatslig aftale om etablering af et fælles europæisk pa-tentdomstolssystem og to forordninger om henholdsvis enhedspatentbeskyt-telse og en tilhørende oversættelsesordning.På rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 blev der opnået po-litisk enighed om en aftale om det fælles europæiske patentdomstolssystemmed undtagelse af et sidste udestående om placeringen af patentdomstolssy-stemets centrale afdeling af førsteinstansen. På Det Europæiske Råd den 29.juni 2012 blev der under dansk EU-formandskab opnået enighed om dettesidste udestående.Et element af aftalen fra Det Europæiske Råd den 29. juni 2012 vedrørtesletning af artiklerne 6-8 i forordningen om enhedspatentering. Denne æn-dring krævede tilslutning fra Europa-Parlamentet, som er medlovgiver iforhold til indførelse af enhedspatentbeskyttelse.Der er under cypriotisk EU-formandskab foretaget en tilpasning af aftale-teksten om patentdomstolssystemet i lyset af de politiske aftaler fra rådsmø-det (konkurrenceevne) den 5. december 2011 og mødet i Det EuropæiskeRåd den 29. juni 2012.Det cypriotiske EU-formandskab har opnået opbakning til den samlede pa-tentpakke fra alle de deltagende medlemslande og Europa-parlamentet.Patentpakken er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.december 2012 til endossering. Europa-Parlamentet forventes at stemmeom forordningsforslaget om enhedspatentering på plenar-forsamling den11. december 2012.Den endelige aftaletekst vedrørende et fælles europæisk patentdomstolssy-stem forventes at blive underskrevet den 18. februar 2013.2.Baggrund
Europæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentiale,fordi det, sammenholdt med USA og Kina, Japan og Korea, er for dyrt ogbesværligt at patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnlig for små ogmellemstore virksomheder (SMV’er) er der behov for, at der gives nemmereog billigere adgang til patentsystemet.
101/151
En europæisk patentreform har været forhandlet i EU siden år 2000. Den eu-ropæiske patentreform består af to hovedelementer. Et fælles europæisk pa-tentdomstolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed(’enhedspatentering’)med tilhørende oversættelsesordning. De to hovedelementer er juridisk, poli-tisk og praktisk forbundne.Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningDet blev på rådsmødet den 10. december 2010 fastslået, at målet om at ind-føre enhedspatentbeskyttelse inden for Unionen ikke kunne nås inden for enrimelig frist ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. Det-te blev begrundet i, at det var umuligt at opnå enstemmighed omkring en-hedspatentets sprogordning på daværende tidspunkt og indenfor en oversku-elig fremtid.Tolv medlemsstater, heriblandt Danmark, rettede anmodninger til Kommis-sionen, hvori de anførte, at de ønskede at indføre et forstærket samarbejdeom indførelse af enhedspatentbeskyttelse. Efterfølgende har yderligere tret-ten medlemsstater skriftligt meddelt Kommissionen, at de også ønsker atdeltage i det forstærkede samarbejde.I alt 25 medlemsstater (alle EU lande på nær Italien og Spanien) stod såledesbag beslutningen om at etablere det forstærkede samarbejde, som blev ved-taget af Rådet (konkurrenceevne) i marts 2011. På baggrund heraf fremlag-de Kommissionen den 13. april 2011 forslag til forordning om enhedspatent-beskyttelse, KOM(2011)215, og forslag til forordning om oversættelsesord-ning for denne enhedspatentbeskyttelse, KOM(2011)216.Forslaget til enhedspatentbeskyttelse er fremsat med hjemmel i TEUF art.118, stk. 1, og skal behandles i den almindelige lovgivningsprocedure medEuropa-Parlamentet som medlovgiver, jf. i TEUF art. 294. Forslaget tiloversættelsesordningen er fremsat med hjemmel i TEUF art. 118, stk. 2, ogskal behandles efter særlig lovgivningsprocedure, hvorefter en vedtagelseskal ske med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 27. juni 2011 en generel indstilling tilde to forordningsforslag vedrørende enhedspatentering og tilhørende over-sættelsesordning. Af teksten til de to forslag fremgår, at enhedspatenteringførst vil kunne træde i kraft, når der er etableret et fælles europæisk patent-domstolssystem, og såvel Rådet som Europa-Parlamentet behandler patent-reformens to hovedelementer som en samlet pakke.
102/151
Et fælles europæisk patentdomstolssystemI forlængelse heraf har der været forhandlinger om en aftale om et fælles eu-ropæisk patentdomstolssystem. Det fælles europæiske patentdomstolssy-stem etableres ved en international mellemstatslig aftale, der efter vedtagel-se skal ratificeres i hvert enkelt af de kontraherende medlemslande i over-ensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Deter i udgangspunktet de 25 EU-lande, der indgår i det forstærkede samarbej-de på patentområdet, som forhandler aftalen. I december 2011 har Italiensom det 26. EU-medlemsland indikeret, at man vil tilslutte sig arbejdet meddomstolssystemet. Der er åbnet mulighed for, at også Spanien vil kunne til-slutte sig sidenhen, såfremt de måtte ønske dette.Det danske EU-formandskab prioriterede arbejdet med patentreformen højtog det lykkedes under det danske EU-formandskab at opnå politisk enighedom det sidste udestående i aftalen om det fælles europæiske patentdomstols-system, nemlig placeringen af den centrale afdeling af domstolssystemetsførsteinstans.3.Formål og indhold
Europæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentialefordi det, sammenholdt med USA og Sydøst Asien, er for dyrt og besværligtat patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnligt for SMV’erne er derbehov for en udvikling, som giver nemmere og billigere adgang til patentsy-stemet.Forslaget vedrørende enhedspatentbeskyttelseMed forslaget indføres et alternativ, der komplementerer eksisterende patent-beskyttelsesmuligheder. Forslaget vil gøre det muligt at opnå en umiddelbarog ensartet patentbeskyttelse i de 25 EU-lande på baggrund af et almindeligteuropæisk patent udstedt af European Patent Office (EPO).EPO tildeler denne enhedskarakter på konkret anmodning fra ansøger i hen-hold til art. 142 i den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det følger herefteraf forordningsforslagets art. 1, at forordningen betragtes som en særlig aftaleindgået under EPK art. 142.Tildelingen af enhedskarakter medfører, at det pågældende patent kun kan be-grænses, overdrages, kendes ugyldigt eller ophøre med virkning for samtligedeltagende lande i det forstærkede samarbejde. Der kan tildeles enhedskarakteruanset patenthavers nationalitet og bopæl.Et europæisk patent med enhedskarakter skal betragtes som et nationalt patenti det deltagende medlemsland, hvor patenthaver er bosiddende eller har sit
103/151
primære forretningssted. Er patenthaver hverken bosiddende eller med forret-ningssted i et af de 25 deltagende EU lande, betragtes et europæisk patent medenhedskarakter som et nationalt patent i det land, hvor EPO har sit hovedkvar-ter (Tyskland).Med henblik på tildeling og administration af patenter med enhedskarakter til-føres EPO en række opgaver i medfør af EPK art. 143. Det drejer sig bl.a. ommodtagelse af anmodning om og tildeling af enhedskarakter. Endvidere ajour-føring af et register, der ligeledes skal indeholde oplysninger om begrænsnin-ger, licenser, overdragelser, ugyldigkendelser eller ophør af disse patenter.En anden af EPO’s administrative opgaver i relation til patenter med enheds-karakter omhandler opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer, her-under videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende medlemslan-des nationale patentmyndigheder.De deltagende medlemslandes patentmyndigheder tildeles ligeledes en rækkeopgaver. Disse myndigheder skal bl.a. sikre, at anmodninger om enhedskarak-ter indleveres tidsmæssigt, ligesom myndighederne får et medansvar for ajour-føring af ovennævnte register.Endvidere skal alle de deltagende 25 lande være repræsenteret i den komitéunder EPO’s administrationsråd, som skal styre og overvåge EPO’s admini-stration af patenter med enhedskarakter. De deltagende lande er samtidig an-svarlige for at sikre domstolskontrol af EPO’s afgørelser i relation til tildelingaf enhedskarakter.Det foreslås, at EPO’s omkostninger som følge af de opgaver, der tilføjes imedfør af EPK art. 143, dækkes fuldt ud via de indkomne gebyrer.For så vidt angår de årlige fornyelsesgebyrer, skal de være progressivt stigendeover patentets levetid og tilstrækkelige til at dække EPO’s omkostninger tilsagsbehandling og administration samt sikre balance i EPO’s samlede budget.På det grundlag skal gebyrniveauet nærmere fastsættes, så deta) bidrager til at skabe innovation og konkurrencedygtige europæiskevirksomheder,b) afspejler det geografiske område, som patentet dækker,c) svarer til omkostningsniveauet for et gennemsnitligt almindeligt euro-pæisk patent valideret blandt de lande, der deltager i det forstærkedesamarbejde.
104/151
For så vidt angår den andel af fornyelsesgebyrerne, der skal videredistribuerestil de nationale patentmyndigheder, fremgår det, at andelen skal være 50 pct. affornyelsesgebyrindtægterne.Det følger endvidere af forslaget, at den konkrete fordeling af gebyrerne skalfastsættes på baggrund af følgende kriterier:a) antallet af patentansøgningerb) markedets størrelse, samtidig med at det sikres, at der fordeles etvist minimumsbeløb til hver af de deltagende medlemsstaterc) udbetaling af godtgørelse til medlemsstaterne for at have et andetofficielt sprog end et af Den Europæiske Patentmyndigheds offici-elle sprog, og/eller for at have en uforholdsmæssigt lav patentakti-vitet og/eller for kun i relativt kort tid at have været medlem af DenEuropæiske Patentorganisation.Fastlæggelse af det endelige gebyrniveau og den eksakte fordeling af gebyr-indtægter til de nationale patentmyndigheder vil ske i ovennævnte komité un-der EPO’s administrationsråd.Af forslagets afsluttende bestemmelser fremgår, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende. Den skal gælde frasamme dato som forordningen vedrørende oversættelsesordningen og etable-ringen af et patentdomstolssystem. Der kan herefter anmodes om enhedspa-tentbeskyttelse for alle europæiske patenter, der udstedes fra og med denne da-to.Forslaget vedrørende den tilhørende oversættelsesordningForslaget til oversættelsesordning er baseret på det system, der gælder forEPO’s udstedelse af europæiske patenter, suppleret med maskinoversættelseog en overgangsordning.Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU sprog. Hvor der ansø-ges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO sprog (engelsk,fransk og tysk), skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog medhenblik på sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter hertilgodtgjort helt eller delvist i form af gebyrreduktioner. Udgifterne til godtgø-relse dækkes ind via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt eventuelleillustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes patentkra-vene til de to øvrige officielle EPO sprog. Omkostninger hertil oppebæres afpatentsystemet og finansieres via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.
105/151
Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal til-sikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængeligepå alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger. Ma-skinoversættelserne vil være tilgængelige online og vederlagsfrit på anmod-ning. Maskinoversættelser vil alene være til information og har ingen juri-disk virkning.Indtil maskinoversættelsessystemet er tilstrækkeligt veludviklet og velfun-gerende, vil der være to overgangsbestemmelser. Den ene angår de tilfælde,hvor patentet er udstedt i sin helhed på fransk eller tysk. Her skal patentha-ver sørge for en oversættelse af hele patentet til engelsk. Den anden angårdet tilfælde, hvor patentet er udstedt i sin helhed på engelsk. Her skal pa-tenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til et hvilket som helstandet officielt sprog i et af de 25 lande, der deltager i det forstærkede sam-arbejde.De ekstraordinære oversættelser har ikke juridisk gyldighed og foretagesalene af informationshensyn. Efter seks år tages overgangsbestemmelserneop til revision hvert andet år, og de afvikles endeligt efter 12 år.I tilfælde af en retssag kan en formodet krænker af et patent kræve, at pa-tenthaver forestår autoritativ oversættelse af hele patentet til det officielleEU-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor den formodedekrænkelse har fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sin bopæl.Ligeledes skal patenthaver forestå autoritativ oversættelse til det proces-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor sagen bliver ført.I tilfælde af en eventuel erstatningsudmåling skal der tages hensyn til, at enkrænkelse kan have fundet sted, fordi der på tidspunktet for den påståedekrænkelse ikke fandtes en sådan autoritativ oversættelse af hele patentet.Et fælles europæisk patentdomstolssystemHåndhævelsen af patentrettigheder i Europa er i dag fragmenteret, omkost-nings- og procestung. Det rammer ikke mindst SMV’erne uforholdsmæssigthårdt. Der er situationer, hvor der føres sager om fx et patents gyldighed el-ler en påstået krænkelse parallelt ved domstole i flere lande, hvor patentet ervalideret, da de nationale domstolskendelser udelukkende er gældende i detenkelte land. Samlet set kan et forløb med parallelle sager strække sig overen række år, hvor afgørelserne fra de enkelte landes domstole falder på for-skellige tidspunkter. Tilmed er der risiko for, at afgørelserne får forskelligtudfald, hvilket øger den juridiske usikkerhed om den konkrete patentrettig-hed.
106/151
Et fælles europæisk patentdomstolssystem skal opfylde flere formål, herun-der:Gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhævederes patentrettigheder i Europa.Skabe forenklinger, som samlet set kan nedbringe det totale antal af pa-tenttvister i Europa.Udvikle ensartet praksis og dermed skabe større retssikkerhed, som kanføre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til ansvarspådra-gende krænkelser af eksisterende patentrettigheder.Det fælles europæiske patentdomstolssystem vil få eksklusiv kompetence tilat træffe afgørelser i de mest almindeligt forekommende typer af patenttvi-ster for både almindelige europæiske patenter (EPO-patenter) og kommendeeuropæiske patenter med enhedskarakter. Tvisterne vil kunne afgøres i ensamlet proces med umiddelbar virkning for samtlige 25 kontraherende lan-de.Samtidig skal der være mulighed for, at alle EU-medlemslande skal kunnedeltage, såfremt de ønsker dette.Aftaleudkastet indeholder følgende elementer:Del I: Generelle og institutionelle bestemmelserKapitel I: Generelle bestemmelserDet fælles europæiske domstolssystem etableres ved mellemstatslig aftale, ogdomstolssystemet har eksklusiv kompetence for både almindelige europæiskepatenter og europæiske patenter med enhedskarakter. Domstolssystemet skalbetragtes som en domstol fælles for medlemslandene med samme EU-retligestatus som de kontraherende landes nationale domstole.Aftalen gælder for alle europæiske patenter med enhedskarakter. Endvideregælder aftalen for almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikraft-trædelsesdatoen eller udstedt derefter, jf. dog Del IV om overgangsbestemmel-ser og opt-out nedenfor. Endelig gælder aftalen for supplerende beskyttelses-certifikater.Kapitel II: Institutionelle bestemmelserDomstolssystemet består af en første instans, en appelinstans, et registrat og etcenter for voldgift og retsmægling. Endvidere tilknyttes en dommeruddannel-sesinstitution.Førsteinstans består af en central afdeling samt lokale og regionale afdelinger.Alle lande kan etablere en lokal afdeling, og såfremt der i et kontraherende
107/151
land tre år i træk påbegyndes over 100 sager, kan der etableres op til yderligeretre lokale afdelinger. Kontraherende lande skal selv fastlægge lokale afdelin-gers sæde og stille de nødvendige faciliteter til rådighed. Derudover kan to el-ler flere kontraherende lande sammen etablere en regional afdeling. Landeneskal fastlægge afdelingens sæde og sammen stille de nødvendige faciliteter tilrådighed.Alle dommerpaneler skal have multinational sammensætning. Sammensæt-ningen af dommerpanelerne ved den centrale afdeling er to juridiske dommereaf forskellig nationalitet samt en teknisk dommer fra den fælles dommerpulje.Ved de regionale afdelinger skal dommerpanelerne være sammensat af to juri-diske dommere fra de pågældende lande og en juridisk dommer fra dommer-puljen.Udgangspunktet er, at lokale afdelingers dommerpaneler er sammensat af enjuridisk dommer fra det pågældende land og to juridiske dommere af andennationalitet fra en fælles dommerpulje. I lokale afdelinger, hvor der tre år itræk er påbegyndt mere end 50 sager i gennemsnit, vil sammensætningen væreto juridiske dommere fra det pågældende land og en juridisk dommer af andennationalitet fra den fælles dommerpulje. Ved alle lokale og regionale afdelin-ger skal der være mulighed for at få tilført en teknisk dommer, som ligeledesudpeges fra puljen.Parterne kan uanset ovenstående altid beslutte, at sagen kan føres foran en en-kelt dommer.Appelinstansens dommerpaneler skal ligeledes være multinationalt sammensatog bestå af fem dommere, hvoraf de tre er juridiske og af forskellig nationali-tet, og de to er tekniske.Registratet fastlægges ved appelinstansen. Der etableres ligeledes underre-gistrater ved hver afdeling i første instans. Registraterne udfører administrati-onsarbejde for førsteinstans divisionerne.Den centrale afdeling i første instans vil blive placeret i Paris med underafde-linger i London og München. Appelinstansen vil få sæde i Luxembourg.Der etableres endvidere et administrativt udvalg og et budgetudvalg samt etrådgivningsudvalg.Det administrative udvalg skal sammensættes af en repræsentant for hvert afde kontraherende lande med Kommissionen som observatør. Hver repræsen-tant har en stemme. Beslutninger vedtages som udgangspunkt med mindst �af stemmerne.
108/151
Budgetudvalget skal ligeledes sammensættes af en repræsentant for hvert af dekontraherende lande, der hver især har en stemme. Beslutninger vedtages medsimpelt flertal bortset fra budgettet, der skal vedtages med mindst � af stem-merne.Rådgivningsudvalget er sammensat af uafhængige patentdommere og øvrigepraktikere fra alle de kontraherende lande. Udvalgets medlemmer må såledesikke være under instruks. Rådgivningsudvalget skal bl.a. assistere det admini-strative udvalg i forberedelsen af dommerudnævnelser.Kapitel III: DommerePatentdomstolssystemet skal anvende både juridiske og tekniske dommere,som skal have erfaring med patentsager. Juridiske dommere skal være kvalifi-ceret på et niveau tilsvarende, hvad der kræves for at opnå udnævnelse tildommer i det pågældende land. Tekniske dommere skal have en universitets-grad og erfaring inden for det pågældende område. De skal endvidere havekendskab til civilret og proces, som er relevant i patentsager. Dommere udpe-ges af det administrative udvalg efter indstilling fra rådgivningsudvalget.Der etableres desuden en dommerpulje bestående af juridiske dommere ogtekniske dommere, hvoraf sidstnævnte skal dække alle relevante tekniske om-råder. Dommere fra dommerpuljen tildeles i udgangspunktet afdelingerne iførste instans efter behov. Der etableres endvidere et efteruddannelsesprogrammed henblik på at give potentielle dommerkandidater den fornødne erfaringmed patentsager.Kapitel IIIA: EU-rettens forrang og fortolkningDomstolssystemet skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang og af-gørelser fra EU-Domstolen vil være bindende for patentdomstolssystemet. Detindebærer, at domstolssystemet skal tilsikre korrekt anvendelse og fortolkningaf EU-retten, herunder via præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen.Samme forpligtelser overfor EU-retten gør sig gældende for øvrige nationaledomstole, der behandler sager, som involverer EU-ret.De kontraherende lande er i fællesskab erstatningsansvarlige for det tilfælde, atder er lidt et tab som følge af patentdomstolssystemets krænkelse af EU-retten.I et sådant tilfælde kan skadelidte som udgangspunkt føre sin erstatningssagmod domstolssystemet i det kontraherende land, hvor vedkommende er bosid-dende, har sit primære forretningssted eller forretningssted. Såfremt domstols-systemet kendes erstatningsansvarligt, skal det pågældende land udrede erstat-ning og efterfølgende kræve forholdsmæssige bidrag fra de øvrige kontrahe-rende lande.
109/151
Kapitel IIIB: Retskilder og materielle bestemmelserDomstolssystemet skal basere sine afgørelser på EU-retten, aftaleteksten, denEuropæiske Patentkonvention, øvrige relevante internationale aftaler samt na-tional ret.Endvidere regulerer kapitlet en række materielle bestemmelser, herunder rets-virkningerne af udstedte patenter, begrænsninger m.v., altså en række be-stemmelser der bl.a. beskriver, hvilke rettigheder patenthaver har til at udnyttesin udstedte patentret, eksempelvis eneretten til fremstilling og markedsføring.Kapitel IV: Domstolssystemets kompetenceDer listes de typer af tvister, som falder under domstolssystemets eksklusivekompetenceområde, herunder krænkelses- og gyldighedstvister. Nationaledomstole vedbliver at have kompetence for typer af tvister, der falder uden fordomstolssystemets eksklusive kompetenceområde.For så vidt angår sagstyper, der falder inden for domstolssystemets kompeten-ceområde, fastlægges første instans værneting for hver af de forskellige typeraf tvister. Tvister vedrørende fx krænkelse kan således anlægges ved en lokalafdeling beliggende i det land, hvor den aktuelle eller truende krænkelse harfundet eller kunne finde sted (såkaldt fornærmelsesværneting). Den vil imid-lertid også kunne anlægges ved den lokale afdeling, som er beliggende i detland, hvor krænkeren er bosiddende eller har sit forretningssted.I tilfælde, hvor der ikke findes lokale afdelinger i de pågældende lande, vilværneting være ved den regionale afdeling, som det respektive land er tilknyt-tet. Er det pågældende land ikke tilknyttet en regional afdeling, vil værnetingvære den centrale afdeling.Tvister om fx et patents gyldighed skal anlægges ved den centrale afdeling. Itilfælde, hvor en krænkelsespåstand medfører en modpåstand om, at det på-gældende patent er ugyldigt, kan sagen videreføres på tre måder:1) Spørgsmålet om gyldighed behandles ved den respektive lokale eller re-gionale afdeling, hvor også krænkelsessagen behandles.2) Ugyldighedsspørgsmålet henvises til den centrale afdeling.3) Med parternes samtykke henvises hele sagen til den centrale afdeling.Skal spørgsmålet om gyldighed også behandles ved den regionale eller lokaledivision, skal der fra dommerpuljen tilknyttes en teknisk dommer, såfremt ensådan ikke allerede findes i dommerpanelet.For almindelige europæiske patenter har domstolssystemets afgørelse virkningfor de lande, hvor det pågældende patent er gyldigt. For europæiske patentermed enhedskarakter har domstolssystemets afgørelser virkning for de lande,hvor enhedskarakteren er trådt i kraft.
110/151
Kapitel V: Mediation og voldgiftcenterDer etableres et mediations- og voldgiftcenter, hvor det skal være muligt forsagens parter at forlige sagen, inden der træffes en retslig afgørelse.Del II: Finansielle bestemmelserDomstolssystemets budget skal på sigt balancere og finansieres ved egne ind-tægter. Indtægterne skal hovedsageligt stamme fra retsafgifter, der fastsættesaf det administrative udvalg. Såfremt domstolssystemet ikke kan opnå balancei budgettet, skal de kontraherende lande yde særlige bidrag. I den initiale over-gangsperiode på syv år skal de kontraherende lande yde finansielle bidragmhp. at etablere domstolssystemet.Del III: Organisatoriske og processuelle bestemmelserKapitel I: Generelle bestemmelserStatutten, som tilknyttes aftalen, skal i nærmere detaljer fastlægge domstolssy-stemets organisering. Tilsvarende skal procesreglerne, der skal komplementereaftalen og statutten, fastlægge detaljerede procedureregler for sager, der føresved domstolssystemet. Procesreglerne skal vedtages af det administrative ud-valg på baggrund af bred høring.Domstolssystemet skal i videst mulig udstrækning gøre brug af elektroniskeprocedurer til fx afgivelse af parternes skriftlige indlæg. Procedurerne skalsom udgangspunkt være åbne for offentligheden.Parter i en sag skal repræsenteres af advokater, der har tilladelse til at praktise-re ved nationale domstole i de kontraherende lande. Alternativt kan en part la-de sig repræsentere af en certificeret europæisk patentadvokat. Parternes re-præsentanter må assisteres af patentagenter. For parternes repræsentanter gæl-der, at de skal nyde beskyttelse og immunitet mhp. at sikre uafhængig udførel-se af deres hverv.Kapitel II: ProcessprogVed en lokal eller regional afdeling i første instans er processproget et eller fle-re af de officielle sprog, der tales i det eller de lande, som er vært for eller del-tager i den pågældende afdeling. Landene må dog også beslutte, at et eller flereaf de tre officielle EPO-sprog (engelsk, tysk og fransk) anvendes. Endvidere erder mulighed for at parterne og/eller det kompetente dommerpanel beslutter atanvende det sprog, som patentet er udstedt på, som processprog. Domstolenspræsident kan endvidere på anmodning fra en af sagens parter beslutte at æn-dre processproget.
111/151
Ved den centrale afdeling er processproget det sprog, som patentet er udstedtpå. Ved appelinstansen anvendes det sprog, der blev anvendt i første instans,dog kan parterne blive enige om at anvende et af de tre officielle EPO-sprog.Oversættelse og tolkning skal anvendes i det omfang, det findes passende.Kapitel III: Skriftlige, mellemliggende og mundtlige procedurerDomstolssystemets procedurer er inddelt i en skriftlig procedure, en mellem-liggende procedure og en mundtlig procedure, der skal tilrettelægges fleksi-belt. I den mellemliggende procedure skal den refererende dommer på bag-grund af de skriftlige indlæg kunne nedsætte en høring hovedsageligt mhp. atundersøge mulighederne for forlig. Domstolen kan vælge at undlade denmundtlige procedure, der skal give parterne mulighed for at forklare deres ar-gumenter.Kapitel IV: Domstolssystemets beføjelserDomstolssystemet kan kræve, at en part skal frembringe beviser, som den an-den part i tilstrækkeligt grad har påvist eksisterer. Domstolssystemet må end-videre tage initiativ til, at beviser bevares og inspicere ejendom af relevans forsagen. Domstolen må endvidere nedlægge fogedforbud.På basis af påstand om direkte ugyldighed eller i tilfælde af modpåstand omugyldighed skal domstolssystemet tage stilling til et patents gyldighed. Dom-stolssystemet kan tilbagekalde et patent delvist eller i sin helhed i overens-stemmelse med Den Europæiske Patentkonvention artikel 138(1).Domstolen kan i krænkelsessager pålægge sagsøgte at fremlægge informationom fx distributionskanaler, mængden af producerede produkter og priser samtidentificere eventuelle tredjepersoner involveret.Domstolssystemet skal kunne pålægge en krænker at betale erstatning til ret-tighedshaveren, således at denne stilles, som om der ikke var sket krænkelse. Iudgangspunktet skal den part, der vinder sagen have sine sagsomkostningerdækket af den tabende part. Parter, der er fysiske personer, skal have mulighedfor at ansøge om retshjælp.Kapitel V: AppelAfgørelser i første instans kan appelleres til appelinstansen. Bortset fra afgø-relser vedrørende gyldighed skal indbringelse for appelinstansen ikke have su-spensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans. Appelinstansen kanomgøre afgørelsen i første instans og i særlige tilfælde tilbagevise sagen tilfornyet behandling i første instans.
112/151
Kapitel VI: AfgørelserDomstolssystemets afgørelser skal træffes indenfor rammerne af parternes på-stande. Afgørelser skal foreligge skriftligt og på proceduresproget. Afgørelsertræffes af et flertal af dommere. Undtagelsesvist må en dommer i tilfælde afdissens tilkendegive sin holdning.På hvilket som helst tidspunkt under proceduren kan en sag afsluttes ved for-lig. Et patent kan dog ikke erklæres hverken helt eller delvist ugyldigt som føl-ge af forlig.På trods af en endelig afgørelse kan der, såfremt særlige betingelser er opfyldt,undtagelsesvist anmodes om genåbning af sagen.Del IV: OvergangsbestemmelserI en initial overgangsperiode på syv år fra aftalens ikrafttræden må sager omkrænkelse eller gyldighed vedr. almindelige europæiske patenter fortsat an-lægges ved de kompetente nationale domstole. Sager der ved overgangsperio-dens udløb verserer ved de nationale domstole skal afsluttes dér. Der er mulig-hed for at forlænge overgangsperioden med op til yderligere syv år.Almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikrafttrædelsesdatoenkan desuden undtages permanent fra domstolssystemets eksklusive kompeten-ce (opt-out). Tilsvarende gælder for ansøgninger, der er under sagsbehandlingpå ikrafttrædelsestidspunktet. Opt-out kræver, at der ikke er anlagt en sag veddomstolssystemet, der vedrørende det pågældende patent eller ansøgning, ogat ønsket om opt-out er meddelt registratet ikke senere end en måned indenovergangsperiodens udløb. En sådan opt-out kan til enhver tid tilbagekaldes.Del V: Afsluttende bestemmelserAftalen skal ratificeres af de kontraherende lande i overensstemmelse med de-res forfatningsmæssige bestemmelser. Aftalen skal gælde på ubestemt tid ogvære åben for andre EU medlemslandes mulige tiltrædelse.Når domstolssystemet har været i kraft i mindst syv år og mindst 2000 kræn-kelsessager er afsluttet kan det administrative udvalg på basis af bred høring afbrugerne af patentsystemet samt en udtalelse fra domstolen beslutte at ændreaftalen med henblik på forbedring af den måde, som domstolssystemet funge-rer på. Ethvert medlemsland kan indenfor en periode på 12 måneder anfægteen sådan beslutning, hvilket vil medføre at der blandt de kontraherende med-lemslande vil blive afholdt en konference vedrørende revision af aftalen.
113/151
Originalsprog for aftalen vil være engelsk, fransk og tysk. Der er mulighed foroversættelser til øvrige EU-sprog.Aftalen træder i kraft tidligst den 1. januar 2014 og når mindst 13 af de kontra-herende lande, heriblandt de tre lande med flest gyldige almindelige europæi-ske patenter, har ratificeret aftalen.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningEuropa-Parlamentet er iht. TEUF art. 118 stk. 1 medlovgiver på forslaget omenhedspatentbeskyttelse og skal iht. TEUF art. 118 stk. 2 høres om forslaget tiloversættelsesordning.Retsudvalget (JURI) har i 2011 udarbejdet udkast til rapporter vedr. forordnin-gen om enhedspatentering og den tilhørende forordning om en oversættelses-ordning.Europa-Parlamentet og det cypriotiske EU-formandskab er enige om en aftale.Europa-Parlamentet forventes at stemme om forordningsforslaget om enheds-patentbeskyttelse på plenarforsamlingen den 11. december 2012.Et fælles europæisk patentdomstolssystemDer er ikke tale om en EU-retsakt, og Europa-Parlamentet har derfor, formeltset, ikke nogen rolle i aftalens tilblivelse. Europa-Parlamentet har imidlertidtilkendegivet, at man vil behandle patentreformens hovedelementer samlet.Som led i behandlingen af de to forordningsforslag vedr. enhedspatenteringsamt den tilhørende oversættelsesordning, er der i regi af Retsudvalget (JURI)i 2011 fremsat en udtalelse vedr. aftalen om det fælles europæiske patentdom-stolssystem.I udtalelsen støtter Europa-Parlamentet etableringen af et fælles europæisk pa-tentdomstolssystem og opfordrer medlemslandene til hurtigst muligt at afslutteforhandlingerne og indgå aftalen. Europa-Parlamentet lægger især vægt på, atdomstolssystemet skal forbedre vilkårene for små- og mellemstore virksomhe-der.5.Nærhedsprincippet
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningKommissionen anfører i forslaget, at det eksisterende europæiske patentsystemer dyrt og komplekst, hvilket først og fremmest skyldes oversættelsesomkost-ninger og overholdelse af medlemslandenes forskellige valideringskrav. Dettekan på EU plan kun adresseres i form af en retsakt, der indfører enhedspatent-beskyttelse, som fra udstedelsen gælder i flere medlemslande.
114/151
Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, atenhedspatentbeskyttelse med en tilhørende oversættelsesordning vil tilbydeansøgere et bedre og mere effektivt patent, der komplementerer eksisterendepatenteringsmuligheder, og som medfører, at man på basis af én ansøgningkan opnå samme beskyttelse i næsten hele EU.Et fælles europæisk patentdomstolssystemNærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en mellemstatslig afta-le.6.Gældende dansk ret
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningDen gældende lovgivning om patenter findes i bekendtgørelse af patentlo-ven, lovbekendtgørelse nr. 108 af 24. januar 2012. Herudover findes be-kendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerende beskyt-telsescertifikater, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 318 af 30. marts2012. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.Et fælles europæisk patentdomstolssystemSpørgsmålet om saglig kompetence og såkaldt stedlig kompetence (værneting)er i dag reguleret i retsplejelovens kapitel 21 og 22.Civile retssager om patenter skal som udgangspunkt anlægges ved byrettensom første instans, jf. retsplejelovens § 224. Retssager, hvor (bl.a.) patentlovenhar væsentlig betydning, kan alternativt anlægges ved Sø- og Handelsretten,såfremt parterne ikke har aftalt andet. Anlægges en sådan sag ved byretten,henviser byretten sagen til Sø- og Handelsretten efter anmodning fra en part,jf. retsplejelovens § 225.Sager afgjort af byretten kan ankes til landsretten, og sager afgjort ved Sø- ogHandelsretten kan ankes til Højesteret.Anmodninger om foreløbige retsmidler, herunder forbud, indgives til fogedret-ten. Fogedrettens stedlige kompetence i forbudssager følger af retsplejelovens§ 646. Fogedrettens afgørelser i forbudssager kan kæres til landsretten efterreglerne i kapitel 53, jf. retsplejelovens § 650. Da forbud er et foreløbigtretsmiddel, skal rekvirenten inden to uger efter forbuddets nedlæggelse anlæg-ge en såkaldt justifikationssag, jf. retsplejelovens § 648.
115/151
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningEn vedtagelse af forslaget til enhedspatentbeskyttelse vil kræve mindre til-pasninger af patentloven, herunder i kapitel 10 C er indskrevet indledendebestemmelser om ’EF-patent m.v.’Forslagene har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finansieresover EU-budgettet.Et fælles europæisk patentdomstolssystemDet fælles europæiske patentdomstolssystem gennemføres som en mellem-statslig aftale (konvention) uden for EU-traktaternes ramme. Konventionenvil efterfølgende skulle ratificeres i de deltagende lande.Forud for dansk tilslutning vil det skulle vurderes, om konventionens for-pligtelser er af en sådan karakter, at tilslutningen til konventionen forudsæt-ter anvendelse af proceduren efter grundlovens § 20. Der er en umiddelbarforventning om, at tilslutning forudsætter anvendelse af proceduren eftergrundlovens § 20.Etablering og drift af det europæiske patentdomstolssystem vil formentligtfå statsfinansielle konsekvenser.Udgangspunktet er, at domstolssystemets budget på sigt skal balancere viaindtægter fra retsafgifter når overgangsperioden er udløbet. Der vil dog væretale om finansielle bidrag fra de kontraherende lande til etablering af dom-stolssystemet, ligesom der i hvert fald i den initiale overgangsperiode kanblive behov for særlige tilskud fra medlemsstaterne med henblik på at brin-ge budgettet i balance.I det polske formandskabs kompromisforslag fra december 2011 blev derfremlagt et bud på en fordelingsnøgle for de enkelte landes bidrag. Heraffremgår, at det årlige danske bidrag i overgangsperioden forventes at blive istørrelsesordenen 1,5-2 mio. kr.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningEt effektivt patentsystem vurderes generelt at være til gavn for virksomheder-nes innovationsevne og incitament til at kommercialisere deres opfindelser.Derfor vurderes det, at denne reform af patentsystemet vil bidrage positivt tiløkonomisk vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i hele EU.
116/151
Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for ién proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i EU’s 25 medlemslan-de, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Med enhedspatentbeskyt-telsen får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patenteringsmu-ligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere, som ønskerat opnå beskyttelse i et større antal af de EU lande, som har tilsluttet sig detforstærkede samarbejde.Med forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostningersamt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes, for at et al-mindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande. Afhængig af,hvorledes gebyrstrukturen fastlægges, vurderes det, at enhedspatentbeskyttel-sen vil være fordelagtig for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i mereend 4-6 af de 25 lande.Et fælles europæisk patentdomstolssystemForslaget forventes at have mærkbare positive samfundsøkonomiske konse-kvenser i Danmark og EU. De samlede konsekvenser af indførelse af en fælleseuropæisk patentdomstol vurderes at påvirke incitamenterne til at innovere ogbeskytte opfindelser i Europa i positiv retning. Det er hensigten at styrke euro-pæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor man hovedsageligt er oppemod patentsystemer i USA, Japan, Kina og Korea, der alle har enklere hånd-hævelsessystemer end de, som findes i Europa i dag.BusinessEurope har anslået at virksomhederne vil kunne spare omkostninger istørrelsesordenen € 300 mio. (2,25 mia. kr.) ved etableringen af et fælles euro-pæisk patentdomstolssystem.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningDer kan her henvises til de ovenfor nævnte administrative forenklinger og be-sparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelsei flere EU lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.Et fælles europæisk patentdomstolssystemEtableringen af en fælles europæisk patentdomstol forventes at gøre det hur-tigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patentret-tigheder i Europa, og dermed lette de administrative byrder for erhvervsliveti Danmark og resten af EU.
117/151
10.
Høring
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningForslaget har den 13. april 2011 været sendt i høring i specialudvalget forvækst og konkurrenceevne samt til øvrige interessenter med høringsfrist den 3.maj 2011.Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Erhverv (DE), DI, Dan-ske Advokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Håndværksrådet,Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Patentagentforeningen samt Sø- og Han-delsretten (S&H).Alle respondenterne stiller sig positivt i forhold til muligheden for at indføreen enhedspatentbeskyttelsesmulighed.DE og DI fremhæver behovet for vedtagelse af en domstolsløsning i tilknyt-ning til enhedspatentbeskyttelsen. Lif anfører, at tilvejebringelsen af en fællespatentdomstol af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at støtte patent-reformens hovedelementer.Advokatrådet, Danske Advokater, FiR og S&H anfører ligeledes, at anvendel-sen af enhedspatentbeskyttelsen forudsætter et domstolssystem, og at en muligovervejelse er at anvende den model, som gælder for EU-varemærker og EU-design.Håndværksrådet er positive over for den foreslåede oversættelsesordning, idetder med muligheden for at indgive ansøgning på dansk og modtage kompensa-tion for oversættelsen til EPOs processprog tages hensyn til SMV’ernes behov.Advokatrådet, Danske Advokater, Lif og S&H anfører, at det bør sikres, at denengelske oversættelse af et patent med enhedskarakter bør være autoritativ.Advokatsamfundet noterer sig, at bestemmelsen om, at en krænkers eventuellesprogproblemer bør tages i betragtning i en eventuel erstatningsudmåling,imødekommer tidligere udtrykte bekymringer. DI og Danske Advokater til-slutter sig dette. Lif anfægter denne bestemmelse ud fra den betragtning, at derbør være ens vilkår for alle.Patentagentforeningen opfordrer til, at der gøres bestræbelser på at få alle lan-de til at tilslutte sig.
118/151
Et fælles europæisk patentdomstolssystemAftaleudkast af 14. juni 2011 har den 7. juli 2011 været sendt i høring i Speci-aludvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål samt til øvrigerelevante interessenter med høringsfrist den 18. august 2011.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Advokatrådet, Lægemid-delindustriforeningen (Lif), Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Pa-tentagentforeningen, Danske advokater samt Sø- og Handelsretten (S&H).DI anfører, at etableringen af et EU-patentsystem er afgørende for innovativedanske virksomheder, da det i betydeligt omfang vil understøtte virksomhe-dernes investeringer i forskning, udvikling og kommercialisering ved udbre-delse af den juridiske beskyttelse i Europa.DI fremhæver ligeledes, at patentsystemet, er af stor betydning for en styrketeuropæisk konkurrenceevne. DI påpeger, at DI fra begyndelsen har bakket opom, at regeringen støttede et forstærket samarbejde vedrørende fælles patent-beskyttelse i EU.DI finder det helt afgørende for systemets effektivitet, at der etableres en cen-tral patentdomstol, der på kompetent vis kan løse de tvister om patenter medhøj retssikkerhed og en høj grad af forudsigelighed for virksomhederne. Isærer det praktisk og politisk afgørende, at systemet indrettes på en ikke-diskriminerende måde, der tilgodeser de innovative mindre og mellemstorevirksomheder.DI finder det positivt, at der søges en mellemstatslig aftale, således at de man-ge besparelsespotentialer snart kan realiseres og opfordrer regeringen til atfortsætte arbejdet med etableringen af en fælles europæisk patentdomstol un-der det danske formandskab.Lif påpeger, at Lif helt overordnet støtter forslaget om en fælles europæisk pa-tentdomstol, herunder hele grundtanken om højere grad af ensretning ellerharmonisering af patentsager i EU samt forbedring af retssikkerheden og ef-fektivisering.DI, Lif, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen, FiR samtS&H anfører en række uløste problemstillinger og uhensigtsmæssigheder i detforelagte udkast, som indebærer, at der rejses en række betydelige retssikker-hedsmæssige spørgsmål. Ligeledes påpeges at væsentlige dele af det samledeaftalekompleks endnu ikke er udarbejdet.
119/151
DI, Lif og S&H påpeger således, at der er risiko for forumshopping, idet sagkan anlægges enten hvor en formodet krænker har sit forretningssted eller hvoren formodet krænkelse har fundet sted.DI, Lif og FiR påpeger at de divergerende kriterier for dommersammensæt-ningen i første instans er uhensigtsmæssige og giver anledning til grundlag forforskellig behandling af sagerne. FiR anfører endvidere at sammenholdt medbestemmelsen om sprogregimet forekommer det vanskeligt at kunne findedommere, der besidder såvel den nødvendige juridiske kunnen som de nød-vendige sprogkundskaber.Lif finder, at den foreslåede løsning udgør en risiko for store variationer fradomstol til domstol, som strider mod idéen om en fælles europæisk domstol.Det drejer sig i vid udstrækning om at udkastet på en række områder ikke i til-strækkelig omfang opfylder grundlæggende krav om forudsigelighed, lige ad-gang til retten, lige behandling af forskellige nationaliteter og retten til at par-terne selv kan tilrettelægge deres sag.Lif understreger nødvendigheden af, at procedurereglerne formuleres megetudførligt og præcist for at sikre kvalitet og forudsigelighed. Lif, DI, Advokat-rådet og FiR udtrykker bekymring ved at procedurebestemmelserne ikke skalvedtages politisk, men af den administrative komite.S&H påpeger, at der skal træffes en politisk beslutning, der for første gangoverfører dømmende kompetence fra Danmarks nationale domstole til en in-ternationale domstol. Henset til, at der er tale om betydningsfuld suverænitets-afgivelse, bør grundlaget for den fælles patent-domstol være af højeste og mestgennemarbejdede kvalitet.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmødet den 5. december 2011 blev der opnået politisk enighed om-kring aftalen om et fælles europæisk patentdomstolssystem, bortset fra etenkelt udestående om sædet for den centrale afdeling af førsteinstansen.Dette udestående blev løst på mødet i Det Europæiske Råd den 29. juni2012. Der er således blandt de deltagende lande enighed omkring aftalen ompatentdomstolssystemet. Der forventes opbakning til aftalen fra alle lande,der deltager i det forstærkede samarbejde på rådsmødet.
120/151
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet den europæiske patentreform og er positiv overfor de to forordningsforslag og ikke mindst bestræbelserne på at etablere etfælles europæisk patentdomstolssystem.Regeringen har støttet det cypriotiske EU-formandskab i deres arbejde med atimplementere aftalerne fra rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december2011 og fra mødet i Det Europæiske Råd den 29. juni 2012 i aftaleteksterne.Regeringen kan godkende den patentpakke, som det cypriotiske EU-formandskab forventes at fremlægge på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.december 2012 til endossering og endelig underskrivelse den 18. februar 2013.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordningForslag om fællesskabspatentet har været forelagt Folketingets Europaud-valg til forhandlingsoplæg den 27. november 2009. Forslag om oversættel-sesordning været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 1. ok-tober 2010 og til forhandlingsoplæg den 5. november 2010. Spørgsmålet omanmodning om at indlede et forstærket samarbejde været forelagt FolketingetsEuropaudvalg til forhandlingsoplæg den 3. december 2010. Forslagene harværet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. juni 2011.Forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-læg den 27. maj 2011.Forslagene har endelig været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-ring den 30. november 2011.Et fælles europæisk patentdomstolssystemSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. september 2011til orientering og den 30. november 2011 til forhandlingsoplæg.Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2012 til ori-entering.
121/151
8. Modernisering af statsstøttereglerne1.Resumé
Kommissionen har fremsat en meddelelse om en reform, der skal moderni-sere statsstøttereglerne og statsstøttepolitikken.Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne, såder sættes effektivt ind overfor konkurrenceforvridende statsstøtte, der på-virker samhandlen på det indre marked. Målet er, at fokus flyttes mod atfremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et ef-fektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, at stats-støttepolitikken fremover i højere grad understøtter budgetdisciplin og ef-fektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstater-nes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde medKommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-misk og social samhørighed i EU.Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksiste-rende sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-lemsstaternes myndigheder.Rådet (ECOFIN) modtog 13. november 2012 efter en kort redegørelse fraKommissionen om hovedelementerne i reformen formandskabskonklusionertil støtte for reformen. Formandskabet nævnte i den forbindelse, at man ef-ter drøftelse i Rådet (Konkurrenceevne) den 10. december 2012 ville be-handle sagen igen med henblik på at vedtage rådskonklusioner i ECOFIN.Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. decem-ber 2012 til politisk drøftelse.
122/151
2.
Baggrund
Kommissionen har 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan formodernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-formen).I forslaget om moderniseringen af de 37 retsakter inden for statsstøtte fremsæt-tes de to forordningsforslag med hjemmel i TEUF art. 109 og skal behandlesefter høringsproceduren med dertilhørende vedtagelse i Rådet med kvalificeretflertal. De øvrige 35 retsakter, der skal revideres er Kommissionsretsakter, dervedtages af Europa-Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne medhjemmel i TEUF art. 108.Det cypriotiske formandskab vedtog formandskabskonklusioner om statsstøt-tereformen på Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012.3.Formål og indhold
Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne, såfokus flyttes mod at fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og kon-kurrenceevne på et effektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet erendvidere, at statsstøttepolitikken fremover i højere grad understøtter bud-getdisciplin og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstaternesmyndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde medKommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-misk og social samhørighed i EU.Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisteren-de sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-lemsstaternes myndigheder. Der vil været tale om 2 rådsforordningsforslag,der vil skulle vedtages med hjemmel i TEUF art. 109 (høringsproceduren),samt en række forslag til Kommissions forordninger og meddelelser omgodkendelsespraksis for statsstøtte, der er forenelig med det indre marked.Disse vil blive vedtaget af Kommissionen efter konsultation af medlemssta-terne, herunder ved multilaterale møder, og med hjemmel i TEUF art. 108.
123/151
Kommissionen har peget på den danske organisering på statsstøtteområdetsom en rollemodel for det fremtidige samarbejde mellem Kommissionen ogmedlemsstaterne. Der er især tale om to forhold:at der i den danske centraladministration med statsstøtteudvalget ogstatsstøttesekretariatet i Erhvervs- og Vækstministeriet er etableret et na-tionalt kontaktpunkt for statsstøtte, der foretager forhåndsvurderinger afstatsstøttespørgsmål i offentlige udgiftsinitiativer og rådgiver om hånd-tering og tilpasning af initiativer til statsstøttereglerne, samt forhandlin-ger og samarbejde med Kommissionen ogat der er etableret en national mekanisme til håndtering af statsstøttemed begrænset samhandelseffekt med den danske konkurrencelovs § 11a. Sådanne sager håndteres - i forståelse med Kommissionen – således,at Konkurrencerådet vurderer og træffer afgørelse i spørgsmålet omkonkurrenceforvridende erhvervsstøtte på grundlag af statsstøtterets-praksis og regler og via denne nationale procedure aflaster Kommissio-nen.Europa-Parlamentets udtalelser
4.
Europa-Parlamentet får i henhold til Høringsproceduren jf. TEUF art. 109 mu-lighed for at fremsætte udtalelse om Kommissionens fremsatte forslag indenRådet træffer afgørelse.Da forslag til de konkrete retsakter endnu ikke er fremsat er der endnu ikke af-givet sådanne udtalelser fra Europa-Parlamentet om reformen af statsstøttereg-lerne.5.Nærhedsprincippet
Forslaget til plan for modernisering af statsstøttereglerne berører ikke nær-hedsprincippet. Statsstøttereglerne er i henhold til Traktaten om Den Europæi-ske Unions Funktionsmåde art. 108 underlagt Kommissionens enekompetenceunder kontrol af EU-domstolen.6.Gældende dansk ret
Forslaget til moderniseringen af statsstøttereglerne vil ikke direkte berøredansk lovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser ogderfor ikke implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følgeretspraksis på statsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-Domstolen.
124/151
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. De danske myndigheder er forpligtet til at overholde statsstøttereg-lerne i Den Europæiske Union.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser iDanmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes atkunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkurrence,vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og færreadministrative byrder, ligesom den konkurrenceforvridende statsstøtte vil kun-ne begrænses.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Reformen forventes ikke umiddelbart at have væsentlige administrative kon-sekvenser for erhvervslivet. Der kan dog forudses, at virksomheder som nogetnyt i mindre omfang vil kunne forpligtes til at afgive visse oplysninger omvirksomheden og det marked virksomheden operere på til Kommissionen iforbindelse med kontrolforanstaltninger. Forpligtelsen vil dog kun være gæl-dende for allerede eksisterende oplysninger virksomheden er i besiddelse af.10.Høring
De konkrete 37 ændringsforslag er ikke fremsat og har endnu ikke været isamlet høring. Kommissionen har dog sendt spørgeskemaer i høring blandtmedlemsstaterne og interessenterne på grundlag af de eksisterende 37 retsakteri en såkaldt forhøring med det formål at indsamle oplysninger om brugen ogerfaringen ved den konkrete anvendelse af disse retsakter. Denne forhøringskal danne grundlaget for den kommende samlede modernisering af statsstøt-tereglerne.Foreløbig har Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbruger-spørgsmål været hørt om spørgeskemaer knyttet til følgende statsstøtteretsak-ter:---Forordningen om den generelle gruppefritagelse,Forordningen om de minimis støtte,Rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og miljø-mæssige støtteforanstaltninger i den generelle gruppefritagelsesforord-ning,
125/151
--
Forordningen for proceduren til at behandle statsstøttesager (”procedu-reforordningen) ogRetningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer ismå og mellemstore virksomheder
Der forventes høringer om de konkrete forslag til retsakter i løbet af 2012 og2013.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes en generel opbakning til Kommissionens meddelelse om en reformaf statsstøttereglerne og en mere forenklet, målrettet og effektiv indsats overforkonkurrenceforvridende støtte, baseret på fælles retningslinjer og klare forplig-telser.12.Regeringens generelle holdning
Generelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens til-gang til statsstøtte. Regeringen støtter en markedsbaseret tilgang med måletat fremme velfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduce-res og fokuseres mod horisontale formål i EU’s fælles interesse, fx fremmeaf vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning-, udvikling og inno-vation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til risikovil-lig kapital for små- og mellemstore virksomheder og alene anvendes sominstrument for identificerede markedsfejl. Regeringen støtter ligeledesKommissionens tilgang til anvendelse af statsstøtte til stabilisering af de fi-nansielle markeder under den finansielle og økonomiske krise.Fra regeringens side bakkes op om Kommissionens forslag til statsstøttere-form. Fra regeringens side er det målet, at statsstøttereformen skal styrke etvelfungerende indre marked med mindre omfang af konkurrenceforvridendestatsstøtte og bidrage til, at den offentlige støtte i EU og Danmark målrettesmod at skabe gode attraktive vækstvilkår. Fra regeringens side støttes lige-ledes målsætningen om, at statsstøttereformen skal bidrage til øget budget-disciplin, ligesom der lægges vægt på, at statsstøtteregler og procedurer for-enkles og gøres mere brugervenlige.Der tages dog indtil videre forbehold over for reformens mere specifikkeelementer og konkrete forslag. De 37 konkrete forslag til statsstøtte be-stemmelser er endnu ikke er forelagt af Kommissionen. Fra regeringens sideønsker man at fastholde en stram og effektiv kontrol med statsstøtten i EU.Der tages forbehold overfor, at øget delegation og selvkontrol med overhol-delse af statsstøttereglerne overlades til medlemsstaternes myndigheder, idetman finder, at en sådan omlægning bør ske ud fra klare retningslinjer, såle-
126/151
des der sikres en ensartet håndtering og håndhævelse af ensartede regler imedlemsstaterne.Fra regeringens side bakkes der op om Kommissionens overvejelser omøget anvendelse af den generelle gruppefritagelsesforordning til retsligt atfastlægge fælles regler målrettet statsstøtte i EU’s fællesinteresse, der kanstyrke vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning-, udvikling oginnovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til risi-kovillig kapital for små- og mellemstore virksomheder.Derimod er man fra regeringens side bekymret for, at det nuværende støtteloftpå 200.000 euro over tre regnskabsår i de minimis forordningen forhøjes, dadette vil kunne medføre øget ufokuseret og konkurrenceforvridende statsstøttei medlemsstaterne.Fra dansk side støttede man op bag formandskabskonklusionerne, som forelagtpå ECOFIN den 13. november 2012, der er fuldt ud på linje med regeringensstatsstøttepolitik.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
127/151
9. Toldpolitika) Rapport om implementering af EU's toldhandlingsplan til bekæm-pelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden2009-2012b) Rådsresolution om EU’s toldhandlingsplan til bekæmpelse af kræn-kelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017c) Rådskonklusioner om fremskridtene i udviklingsstrategien for EU’sToldunion1.Resumé
Det cypriotiske EU-formandskab har ønsket at have et samlet punkt om tretoldpolitiske sager på den ikke-lovgivningsmæssige del af rådsmødet.De to første underpunkter (a og b) handler om EU’s toldhandlingsplan tilbekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Her vilKommissionen dels præsentere en rapport om gennemførelsen af hand-lingsplanen i perioden 2009-2012 (SWD(2012) 356 final ), dels fremlæggeden nye handlingsplan for perioden 2013-2017.Den nye handlingsplan har fire indsatsområder: effektiv implementering afny EU-lovgivning, målrettet indsats overfor varer købt over internettet, ind-sats i hele den international forsyningskæde overfor krænkende varer samtstyrkelse af samarbejdet med andre myndigheder og netværk.Hovedformålet med rådsresolutionen er at tilkendegive Rådets tilslutning tilKommissions nye handlingsplan, og den fremhæver, at en fortsat fælles ind-sats på EU-plan for toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejen-domsrettigheder er nødvendig.Det tredje underpunkt (c) handler om vedtagelse af rådskonklusioner omfremskridtene i udviklingsstrategien for Toldunionen som opfølgning påKommissionens rapport herom fra 2011.Rådsresolutionen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæs-sige eller statsfinansielle konsekvenser.Rådsresolutionen og rådskonklusionerne er begge på dagsordenen forrådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2012 til vedtagelse.
128/151
2.
Baggrund
Underpunkt a og b: EU's toldhandlingsplaner til bekæmpelse af krænkelseraf intellektuelle ejendomsrettigheder for årene 2009-2012 og 2013-2017EU har fælles lovgivning vedrørende toldmyndighedernes håndhævelse afintellektuelle ejendomsrettigheder. Toldmyndighedernes rolle er væsentlig iforhold til at håndhæve den gældende lovgivning vedrørende intellektuelleejendomsrettigheder, idet det er ved EU’s ydre grænser at den bedste mulig-hed findes for at lokalisere kopivarer eller lignende varer, som krænker in-tellektuelle ejendomsrettigheder. Når varer, der krænker en intellektuelejendomsrettighed, først er kommet ind på det indre marked, er det merevanskeligt for myndighederne at lokalisere disse.Derfor har man i EU en fælles forståelse for at koordinering af aktiviteter ogen ensartet indsats er nødvendig for at skabe en stærk indsats på dette områ-de. EU’s medlemsstater har således i samarbejde med Kommissionen fulgten fælles handlingsplan for årene 2009-2012. Denne har haft til formål pri-mært at sætte ind overfor fire hovedområdet: farlige kopivarer, organiseretkriminalitet, globaliseringen af varemærkeforfalskning og salg af kopivarerover internettet. Rådet tilsluttede sig denne handlingsplan i 2009 ved enrådsresolution8.Der er generel enighed om, at det er nødvendigt fortsat at have en fællesEU-indsats for toldmyndighedernes arbejde med krænkelser af intellektuelleejendomsrettigheder. Rådsresolutionen om den nye handlingsplan for årene2013-2017 er en reaktion herpå.Underpunkt c: Udviklingsstrategien for EU’s ToldunionUdviklingsstrategien for Toldunionen9fra 2008 har to overordnede mål omat (1) beskytte EU og (2) støtte EU's erhvervslivs konkurrenceevne. Denneer blevet støttet af Rådet og Europa-Parlamentet, som endvidere har udpegetfølgende områder, der skulle prioriteres i medfør af strategien:Udvikling af såkaldte Single Window–tjenester (bestræbelse på at manskal kunne henvende sig til færre myndighedssteder)Systembaseret tilgang til toldkontrol (fx muligheden for samarbejde mel-lem myndigheder og erhvervsdrivende om egenkontrol)Styrkelse af bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopierStyrkelse af kapaciteten til at reagere på kriser2009/C 71/01 Rådets resolution af 16. marts 2009 om EU's toldhandlingsplan til bekæm-pelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012.9Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økono-miske og Sociale Udvalg – Udviklingsstrategi for toldunionen (KOM(2008) 169)8
129/151
Bekæmpelse af svigØget samarbejde mellem interessenter og myndighederRådet har anmodet Kommissionen om at aflægge rapport om fremskridtenei udviklingsstrategien for Toldunionen. Denne rapport blev forelagt vedKOM(2011)922 den 20. december 2011.3.Formål og indhold
Underpunkt a: Rapport om EU’s toldhandlingsplan til bekæmpelse af kræn-kelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012Rapporten redegør for de største resultater, der er opnået under medlemssta-terne og Kommissionens arbejde med handlingsplanen siden 2009:EU-lovgivningen vedrørende toldmyndighedernes håndhævelse af intel-lektuelle ejendomsrettigheder skulle revideres med det formål at strøm-line procedurerne, med respekt for parternes rettigheder. Arbejdet meddette lovforslag har været i gang siden maj 2011, hvor Kommissionenfremsatte forslaget. Forslaget behandles under punkt 6 på den lovgiv-ningsmæssige del af dette rådsmøde.Et elektronisk system (COPIS), blandt andet til at registrere rettighedsha-vere, der ønsker indgreb fra toldmyndighederne, samt registrere told-myndighedernes tilbageholdelser af kopivarer, skulle udvikles. Systemetforventes klar til anvendelse i første halvår af 2013.Målrettede EU-aktioner skulle gennemføres i forbindelse med betydeligekulturelle, sociale og sportslige begivenheder for at bekæmpe farlige ko-pivarer. Der er således blevet gennemført en EU-aktion i forbindelse medOL i London 2012. De endelige resultater fra denne aktion er endnu ikkeoffentliggjorte, men antallet af tilbageholdelser af kopivarer ved grænsenhar været lavere end forventet. Andre aktioner mod forfalskede cigaret-ter, tøj og medicin er blevet gennemført i en række af medlemsstaterne,og Danmark har blandt andet deltaget i en fælles aktion mod ulovlige læ-gemidler.Metoder til risikoanalyser skulle styrkes blandt andet gennem anvendelseaf notifikationer fra rettighedshavere til toldmyndighederne om specifik-ke detaljer eller generelle trends omkring forfalskning af deres varer. De-taljer for sådanne notifikationer er tilgængelige på de nationale toldmyn-digheders hjemmesider, herunder SKATs, og på Kommissionens hjem-meside.
130/151
Indsatsen overfor kopivarer handlet på internettet skulle styrkes. Dette ersket gennem etablering af en projektgruppe, der har til formål at udvekslebest practices og at vurdere eksisterende instrumenter i forhold til at be-kæmpe e-handlede kopivarer.Aktiviteter for erhvervslivet skulle gennemføres. De fleste medlemsstaterhar således gennemført seminarer og workshops for at udvikle og styrkesamarbejdet med erhvervslivet, herunder med et særligt fokus på små ogmellemstore virksomheder. I Danmark holdes der blandt andet to årligetræningsseminarer, hvor rettighedshavere orienterer SKATs medarbejde-re om deres varers særlige karakteristika. Derudover holder det fællesmyndighedsnetværk mod piratkopiering i Danmark jævnligt møder mederhvervslivet.Internationalt samarbejde til bekæmpelse af piratkopiering og varemær-keforfalskning var en essentiel komponent i handleplanen. En handleplanfor samarbejde mellem EU og Kina i årene 2009-2012 blev vedtaget ogimplementeret. Opfølgning på denne handleplan er stadig udeståendesammen med muligheden for at forlænge samarbejdet. Derudover har EUtaget initiativer til at styrke samarbejdet på dette område med blandt an-det USA og Japan.Kommissionen konkluderer i rapporten, at toldmyndighederne i EU ogKommissionen selv har været særdeles aktive i håndhævelse af intellektuel-le ejendomsrettigheder ved grænserne. Endvidere konkluderes det, at EUhar et stærkt system til at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder på denydre grænse og at handlingsplanen har været et værdifuldt hjælpeværktøj iforbindelse med at sætte ind overfor de fire hovedområder.I rapporten bemærkes det dog, at handlingsplanen med fordel kunne havehaft detaljer omkring målsætninger og metoder til at måle, hvorvidt sådannemålsætninger er blevet opfyldt. Dette ville have gjort det nemmere at evalu-ere, hvorvidt handleplanen har været en succes eller ej. Det foreslås derfor,at der i den kommende handleplan indarbejdes specifikke målsætningersamt målbare indikatorer for sådanne målsætninger.Underpunkt b: Rådsresolution om EU’s toldhandlingsplan til bekæmpelse afkrænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017Rådsresolutionen har Kommissionens nye handlingsplan for årene 2013-2017 vedhæftet som bilag. Handlingsplanen indeholder beskrivelser af despecifikke aktiviteter der foreslås igangsat, indikatorer for gennemførelsesamt beskrivelse af, hvem der er ansvarlige for gennemførelse. Formåletmed den nye handlingsplan er at videreføre det hidtidige arbejde på områ-
131/151
det, men med fokus på et stærkere samarbejde og bedre implementering afde enkelte tiltag.Aktiviteterne falder indenfor fire indsatsområder:4.5.6.Effektiv implementering og monitorering af den nye EU-lovgivning.Målrettet indsats over for varer købt over internettet og sendt medbrev- og pakkepost.Indsats gennem hele den international forsyningskæde i forhold til atfinde og beslaglægge krænkende varer, herunder ved at fortsættesamarbejdet mellem EU og Kina på dette område.Styrkelse af samarbejdet med det europæiske observationscenter forkrænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og andre retshånd-hævende myndigheder.
7.
På baggrund af handlingsplanen vil Kommissionen på et senere tidspunktudarbejde et roadmap, som mere specifikt vil definere timingen af de enkel-te aktiviteter. Kommissionen vil endvidere i samarbejde med medlemssta-terne udarbejde årlige rapporter om implementeringen af handlingsplanen.Hovedformålet med rådsresolutionen er at tilkendegive Rådets tilslutning tilKommissions handlingsplan og de foreslåede aktiviteter. I resolutionen be-mærkes det blandt andet, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettighederfortsat er et stort problem, der forårsager økonomisk og omdømmemæssigskade for det europæiske erhvervsliv.Krænkelserne bemærkes endvidere at være et globalt problem, som nødven-diggør samarbejde mellem EU’s toldmyndigheder, andre myndigheder ogtoldmyndigheder i tredjelande. Det bemærkes også at profit fra salg af kopi-varer kan spille en rolle i finansieringen af kriminelle netværk, og at sådan-ne varer tillige udgør en potentiel sundhedsmæssig og sikkerhedsmæssig ri-siko for forbrugerne.På baggrund heraf vurderer Rådet, at det er nødvendigt med en ny europæ-isk handlingsplan. Resolutionen inviterer således medlemsstaterne ogKommissionen til at implementere handlingsplanen med alle nødvendige ogtilgængelige instrumenter. Kommissionen inviteres også til at udarbejde detførnævnte roadmap for handlingsplanens implementering samt til at rappor-tere årligt til Rådet herom.
132/151
Underpunkt c: Rådskonklusioner om fremskridtene i udviklingsstrategienfor EU’s ToldunionFormålet med rådskonklusionerne er at kvittere for Kommissionens rapportherom fra 2011 samt at sætte rammerne for Kommissionens og medlems-landenes videre arbejde med at fremme udviklingsstrategien for Toldunio-nen. I udkastet til rådskonklusionerne tager man blandt andet udviklingen iantallet af transaktioner på toldområdet til efterretning. Denne har skabt øgetfokus på sikkerhed, sikring ved de ydre grænser samt udfordringer på it-området.Det konstateres endvidere, at Kommissionen har fremsat forslag til et EU-toldkodeks, forslag til toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelleejendomsrettigheder samt Told 2020-forslaget, der skal afløse Told 2013-programmet.I rådskonklusionerne konkluderes det, at de strategiske mål, som blev iden-tificeret i 2008, stadig er relevante. Der lægges dog vægt på følgende frem-tidige behov i forbindelse med det videre arbejde med Toldunionen:Modernisering af arbejdsmetoder.Styrkelse af samarbejdet med eksterne partnere, både på nationalt plan,EU-plan og internationalt plan på områderne for sikkerhed, sundhed ogmiljø.Udvikling af en mere omfattende tilgang til den internationale forsy-ningskæde med det formål at forbedre effektiviteten af kontroller, sikreflere handelslettelser og at give konkrete fordele til autoriserede økono-miske operatører.Forøgelse af aktiviteterne mod smugling, særligt cigaretter og alkohol,ved den ydre grænse og styrkelse af samarbejdet med EU’s nabolande iden forbindelse.Yderligere forbedring af dialogen og samarbejdet med erhvervslivet forbedre at kunne modsvare deres forventninger.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.5.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.6.Gældende dansk ret
Ikke relevant.
133/151
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådsresolutionen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådsresolutionen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.Det vurderes dog, at en styrkelse af indsatsen overfor krænkelser af intellek-tuelle ejendomsrettigheder i medfør af den nye toldhandlingsplan for 2013-2017 vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådsresolutionen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrativekonsekvenser for erhvervslivet.10.Høring
Kommissionens rapporter om henholdsvis implementering af EU's toldhand-lingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettighederfor perioden 2009-2012 og fremskridtene i udviklingsstrategien for Tolduni-onen har været i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst ogForbrugerspørgsmål med frist den 15. november 2012. Der er på den baggrundmodtaget følgende høringssvar:Danmarks Rederiforening støtter udviklingsstrategien for EU’s toldunion medde strategiske mål om både at beskytte EU, og forbedre EU’s konkurrenceev-ne. Danmarks Rederiforening vurderer, at der er lang vej igen inden for sø-transportområdet, men finder det er glædeligt, at der arbejdes på sagen medhenvisning til bl.a. Akten for Det Indre Marked II, hvor et af prioritetsområ-derne er etablering af et indre marked gennem ændrede told- og meldeproce-durer for skibe.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger.Danske Maritime finder at krænkelse af virksomheders intellektuelle ejen-domsrettigheder er en væsentlig barriere for vækst og innovation. Derforstøtter Danske Maritime op om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse afsådanne krænkelser. Med henvisning til at en stor del af danske maritimevirksomheders produktion og service eksporteres til lande uden for EU, her-
134/151
under ikke mindst til de store skibsbygningsnationer Kina og Korea, læggerDanske Maritime især vægt på den del af handlingsplanen, der vedrører detinternationale samarbejde. Det gælder både i multilaterale organisationersom fx WTO og via bilaterale aftaler med tredjelande om håndhævelse afintellektuelle ejendomsrettigheder. Danske Maritime ser gerne, at aftalenmellem EU og Kina om samarbejdet mellem de europæiske og de kinesisketoldmyndigheder vedrørende bekæmpelse af sådanne krænkelser forlænges,og at dette samarbejde udbygges.Forbrugerrådet har meddelt, at man af ressourcemæssige årsager ikke harmulighed for at forholde os til materialet.11.Forhandlingssituationen
Det forventes at alle medlemsstater vil bakke op om rådsresolutionen ogEU’s nye toldhandlingsplanSamtlige medlemslande forventes at bakke op om rådskonklusionerne.12.Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet overfor rapporten om EU’s toldhandlings-plan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder forperioden 2009-2012.Regeringen støtter indsatsområderne i handlingsplanen, herunder et aktivtsamarbejde med erhvervslivet, internationalt samarbejde, fælles aktioner,fortsat udvikling af fælles it-systemer og forbedret lovgivning.Regeringen er positivt indstillet overfor EU’s nye toldhandlingsplan til be-kæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden2013-2017 og de foreslåede fire indsatsområder.For regeringen er det vigtigt, at håndhævelsen af intellektuelleejendomsrettigheder i det indre marked er konsistent og koordineret blandtEU’s medlemslande for at sikre, at handel med piratkopierede ogvaremærkeforfalskede varer ikke fører til tabt indtjening for virksomheder ogtab af arbejdspladser og ej heller kommer på markedet i EU med risiko for atgøre skade på forbrugerne.Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at sikre et godt samarbejde medinteressenterne, da de oftest har størst indblik i aktuelle udviklinger påområdet, ligesom det er vigtigt med internationalt samarbejde, særligt medlande i verden, hvor en stor del af kopivarerne kommer fra.
135/151
Regeringen finder desuden at handel med kopivarer over internettet er etstigende problem, som det er nødvendigt at have fokus på, så forbrugernesikres imod blandt andet forfalskede lægemidler, der kan udgøre en alvorligsundhedsrisiko.Regeringen finder endelig, at rådskonklusionerne om fremskridtene i udvik-lingsstrategien for Toldunionen ligger i forlængelse af eksisterende danskpolitik på området, som primært sigter på at indføre så mange lettelser forerhvervslivet som muligt, under hensyntagen til de nødvendige sikkerheds-tiltag.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
136/151
10. Rådskonklusioner om Akten for Det Indre Marked IIRevideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.1.Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 meddelelsen ”Akten forDet Indre Marked II”. Meddelelsen udgør et centralt element i Kommissionensarbejde med relanceringen af det indre marked.Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens ”Akten for Det Indre Mar-ked”, der blev fremsat i april 2011. Akten for Det Indre Marked II indeholderligesom sin forgænger 12 nøgleinitiativer på det indre marked, der skal bidra-ge til at fremme væksten i Europa. De 12 nye initiativer er særligt udvalgt medhenblik på at sikre, at borgerne og virksomhederne kan udnytte fordelene veddet indre marked bedre.Initiativerne er overordnet fordelt inden for følgende fire indsatsområder: Etfuldt integreret indre marked for energi og transport, mobilitet af borgere ogvirksomheder på tværs af grænserne, den digitale økonomi i Europa og socialtiværksætteri, samhørighed og forbrugertillid.Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.Det cypriotiske formandskab har sat vedtagelse af rådskonklusioner om Aktenfor Det Indre Marked II på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkur-renceevne) den 10. december 2012.2.Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 meddelelsen ”Akten fordet indre marked II” (Akten for Det Indre Marked II). Meddelelsen udgør etcentralt element i Kommissionens arbejde med at relancere det indre marked.Akten for Det Indre Marked II er en opfølgning på Kommissionens ”Akten fordet indre marked”, der blev fremsat i april 2011.Det cypriotiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner omAkten for Det Indre Marked II til vedtagelse på rådsmødet (konkurrenceev-ne) den 10. december 2012.
137/151
3.
Formål og indhold
Kommissionen anfører i meddelelsen, at der på baggrund af den aktuellekrises udvikling er brug for yderligere tiltag til styrkelse af det indre markedsom en motor for vækst og stigende velfærd. De 12 nye initiativer er på denbaggrund særligt udvalgt med henblik på at sikre, at borgerne og virksom-hederne kan udnytte fordelene ved det indre marked bedre, og at tilliden tildet indre marked øges.De 12 nøgleinitiativer fordeler sig på fire overordnede indsatsområder:I. Et fuldt integreret indre marked for energi og transportDet fremgår af meddelelsen, at netværk udgør rygraden i økonomien, og måleter at opnå et indre marked, hvor borgere og virksomheder nyder godt affordelene ved et indre marked for transport og energi. Der skal derfor foku-seres på at sikre, at virksomheder og borgere reelt får mulighed for at vælgeudbyder, og at operatørerne frit kan udbyde deres ydelser.De fire nøgleinitiativer er:1) Vedtagelse af en fjerde jernbanepakke med henblik på at forbedre kvalite-ten og omkostningseffektiviteten af passagerbefordring med jernbane.2) Vedtagelse af en ”Blue Belt”-pakke, der skal skabe et ægte indre markedfor søtransport.3) Fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæisk luftrum gennem en nypakke af tiltag.4) Gennemførelse af en handlingsplan med henblik på at forbedre gennemfø-relsen og håndhævelsen af den tredje energipakke.II. Mobilitet af borgere og virksomheder på tværs af grænserneKommissionen fremhæver i meddelelsen borgernes og virksomhedernes mobi-litet over grænserne som kernen i den europæiske integration og i det indremarked. Der fokuseres derfor på at fremme mobiliteten på tværs af grænser-ne, uden at borgere, arbejdstagere og virksomheder støder på ubegrundederestriktioner på grund af forskellige nationale regler og bestemmelser.De tre nøgleinitiativer er:5) Udvikling af EURES-portalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- ogrekrutteringsredskab.6) Fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at lette adgangen tillangsigtede investeringsfonde.7) Modernisering af EU’s konkurslovgivning for at lette virksomheders over-levelsesmuligheder og give iværksættere en ny chance.
138/151
III. Den digitale økonomi i EuropaDet fremgår af meddelelsen, at den digitale sektor er den vigtigste drivkraftfor produktivitet og kreativitet, og at et digitalt indre marked bør tilstræbes,hvor borgere og virksomheder uhindret kan handle online på tværs af græn-serne. Af særlige udfordringer nævnes den nationale opdeling af onlineydelser, investeringsgraden i højhastighedsnetværk og udviklingen af papir-løse offentlige administrationer.De tre nøgleinitiativer er:8) Gennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af for-slag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalings-tjenester i EU mere effektive.9) Vedtagelse af fælles regler for reduktion af omkostninger og bedre ef-fektivitet i udrulning af højhastighedsbredbånd.10) Vedtagelse af lovgivning, som gør elektronisk fakturering til den mestalmindelige form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb.IV. Socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillidI meddelelsen fremhæves, at socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugertil-lid sikrer inklusiv vækst og muligheder, der er baseret på fair, solide og rum-melige regler for borgere og virksomheder.De to nøgleinitiativer er:11) Forbedring af sikkerheden af varer, der bevæger sig i EU, gennem enrevision af direktivet om produktsikkerhed, en ny samlet forordning ommarkedsovervågning og en ledsagende handlingsplan.12) Vedtagelse af et lovgivningsmæssigt initiativ, som giver alle EU-borgereadgang til en basal betalingskonto, sikrer, at bankkontogebyrer er gen-nemsigtige og sammenlignelige, og gør det nemmere at skifte bankkon-to.Det cypriotiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner,der overordnet hilser Akten for Det Indre Marked II velkommen.I udkastet understreges vigtigheden af det indre marked set i forhold til ud-viklingen af EU og i forhold til den økonomiske krise. Endvidere gentagesmålsætningen om, at så mange som muligt af de udestående nøgleinitiativeri Akten for Det Indre Marked I som muligt vedtages inden udgangen af2012.
139/151
Udkastet til rådskonklusioner oplister derudover de enkelte initiativer i Ak-ten for Det Indre Marked II, og Kommissionen opfordres til at fremlægge denødvendige forslag til initiativerne senest i foråret 2013.Medlemslandene og Europa-Parlamentet inviteres endvidere til i tæt sam-arbejde med Kommissionen at få vedtaget nøgleinitiativerne i Akten for DetIndre Marked II inden næste valg til Europa-Parlamentet medio 2014.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.5.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.6.Gældende dansk ret
Ikke relevant.7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne har i sig selv ingen administrative konsekvenser for er-hvervslivet.10.Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 19. oktober 2012.Der er modtaget høringssvar fra BL – Danmarks Almene Boliger, DanmarksRederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Havne,Forbrugerrådet, HORESTA og LO.
140/151
BL støtter overordnet Kommissionens Akten for Det Indre Marked II og mål-sætningen om en effektiv, social markedsøkonomi gennem fx øget innovation,bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi, fremme af beskæftigelse og vækst ibyggesektoren, inkludering af unge, handicappede, finansielt udsatte personerog ældre, og mindskelse af de samfundsmæssige omkostninger ved integrationog sundhed samt forebyggelse af fattigdom.BL understreger tre områder, som er afgørende for udviklingen af det indremarked. For det første skal vækst og beskæftigelsespotentialet i langsigtedeinvesteringer i en social økonomi anerkendes. I den forbindelse bør der udvik-les en metode til måling af sociale påvirkninger, adgangen til de eksisterendestrukturfonde skal lettes for at øge investeringerne i tiltag på det sociale områ-de, og udbudsdirektiverne skal implementeres hurtigt, men også korrekt og ef-fektivt, og muligheden for øget brug af sociale kriterier i udbud bør ikke hin-dres nationalt. For det andet skal innovation og kreativitet i EU højnes. Der eret stort potentiale for vækst og beskæftigelse i energieffektive løsninger påbyggeområdet. Adgangen til finansiering for bl.a. innovative og unge virk-somheder og iværksættere bør lettes, og EU2020 flagskibene for industripoli-tik, den digitale agenda og et innovativt EU bør genovervejes for herigennemat skabe øget koordination og merværdi. For det tredje skal EU være mindrebureaukratisk. Adgangen til strukturfonde bør lettes og gøres mere fleksibelfor medlemslandene, det europæiske semester bør baseres på en ”down-top”tilgang for at sikre efterspørgselsbaserede politikudvikling på EU-niveau, ogde årlige vækstundersøgelser bør fokuseres på få, horisontale områder medstor effekt.Danmarks Rederiforening støtter Kommissionens udspil til en revitalisering afEU’s indre marked, og navnlig indsatsområde nr. 2 vedrørende intraeuropæisksøtransport. Danmarks Rederiforening anfører, at der er et stort behov for mi-nimering af unødvendige administrative byrder i forbindelse med transportmellem to EU-havne, således at skibsfarten sidestilles med øvrige transport-former. Gennem årene har der været gjort tiltag til at lempe byrderne – bl.a.med indførelsen af betegnelsen ”Regular Shipping Service” – men det har ikkeværet tilstrækkeligt. Danmarks Rederiforening er derfor tilfredse med, at derlægges op til et forsøg, som Kommissionen samlet står bag.Dansk Aktionærforening fremhæver bl.a., at virkeliggørelsen af det indre mar-ked forudsætter klare regler, der implementeres og anvendes på samme måde ialle medlemsstater. Dansk Aktionærforening beklager, at både Akten for DetIndre Marked I og Akten for Det Indre Marked II i det store og hele går udenom den finansielle sektor. Nogle af initiativerne ville have større virkning, hvisde også omfattede elementer fra den finansielle sektor, og forbrugernes situati-on ville forbedres, hvis den finansielle sektor fulgte de samme principper somden øvrige del af det indre marked.
141/151
I forhold til fremme af borgernes mobilitet anfører Dansk Aktionærforening, atdet er en vigtig forudsætning for borgernes mobilitet, at de ikke risikerer, at de-res pensionsoptjening udhules gennem gebyrer, omkostninger og beskatning.Det vil gøre det mere attraktivt for borgerne at flytte til andre medlemsstater,hvis EU sikrer borgerne, at deres pensionsvilkår ikke forringes som resultat afskiftende arbejdsgivere og skiftende opholdsland.Vedrørende adgang til finansiering anfører Dansk Aktionærforening, at det vilvære en fordel, hvis de regulerede markeder fungerer mere effektivt, så virk-somhedernes udvikling kan finansieres over disse markeder. Øget fokus på deregulerede markeder som kilder til finansiering af erhvervslivet vil give mar-keder med større likviditet. Endvidere vil det give forbrugerne bedre mulighe-der for at placere deres opsparing – både hvad angår direkte investeringer (in-dividuelle eller kollektive) og indirekte investeringer gennem fx arbejdsmar-kedspensionsordninger og private pensioner.I forhold til forbrugere og produktsikkerhed anføres det, at forbrugere og sam-fundet også bør beskyttes mod finansielle produkter og tjenester, der er skade-lige for forbrugernes og samfundets økonomiske sundhed og sikkerhed.Endelig anfører Dansk Aktionærforening vedrørende adgangen til at åbne oganvende en bankkonto, at erfaringen fra de senere år viser, at bankerne forhø-jer deres gebyrer, nedsætter indlånsrenten og øger renteniveauet på udlånssi-den, uden at det står i tæt forbindelse med markedsrenterne. Regulering omtransparens på dette område bør derfor omfatte alle gebyrer og renter i forholdtil forbrugere, så betingelserne i de forskellige banker kan sammenlignes.Dansk Erhverv ser gerne et mere styrket fokus på implementering og håndhæ-velse af eksisterende lovgivning på det indre marked, end det pakken læggerop til. Andre medlemslande implementerer og håndhæver ikke fællesskabs-lovgivningen i samme grad som Danmark. Der er derfor behov for fokus pådette område for at sikre, at Danmarks konkurrenceevne ikke forværres.Dansk Erhverv anfører, at der i bestræbelserne på at skabe et bedre og merevelfungerende indre marked skal indgå en gennemgribende revision og diskus-sion af danske særregler, der i praksis forvrænger et reelt indre marked forvirksomhederne.Dansk Erhverv finder ikke, at det de opfatter som en fast-track procedure, derblev brugt til gennemførelsen af Akten for Det Indre Marked I, nødvendigvissikrer den nødvendige lovkvalitet/positive resultater. Få af de 12 tiltag i Aktenfor Det Indre Marked I når at blive færdigforhandlet i 2012. Der bør derfor frastart være fokus på kvaliteten af henholdsvis lovforslagene fra Kommissionen,
142/151
de tilhørende konsekvensanalyser og den endeligt vedtagne lovgivning, herun-der reelle konsekvensvurderinger af kompromisforslagene mellem Rådet ogParlamentet.Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv over for Kommissionens forslag inøgleinitiativ 1,da det kan føre til yderligere liberalisering af markederne fornationale passagertog. Liberaliseringen skal dog være reel og gennemføres ialle lande på linje med Danmark. De er positive over for Kommissionens for-slag inøgleinitiativ 2,da det vil kunne skabe vækst og konkurrenceevne forshipping og logistikbranchen i Danmark og EU. I forhold tilnøgleinitiativ 6erDansk Erhverv åben over for diskussion af alle tiltag, der letter adgangen til fi-nansiering for danske og europæiske virksomheder - forudsat at tiltagene erafbalancerede, skaber reel merværdi og sikrer alle SMV’er lige adgang til mid-lerne. I forhold tilnøgleinitiativ 7finder de, at det fornuftigt, at man ser på in-solvensreglerne i EU, og de vil støtte en revidering af reglerne, således at de ihøjere grad stimulerer, at iværksættere får en anden chance. Dansk Erhvervdeler i forhold tilnøgleinitiativ 9ønsket om at facilitere en større udbredelse afbredbånd, men afventer, hvilke virkemidler Kommissionen vil foreslå. Gene-relt er Dansk Erhverv dog modstandere af, at markedspriser fastsættes politisk.Dansk Erhverv noterer i forhold tilnøgleinitiativ 10,at Danmark allerede ope-rerer med lovgivning på området, og at det er positivt at andre lande nu skalfølge med.Danske Havne støtter prioriteringen af den maritime transport, inddragelsen afden blå økonomi i det indre marked, og ønsket om handling allerede i 2012.Danske Havne er enige i en strategi, der skal skabe bedre adgang til havne,bedre sammenhæng mellem transportformer og fokus på mere gennemskuelighandel med færre administrative byrder.Danske Havne anfører, at Kommissionens udspil i høj grad har sit udspring ikonklusioner fra Blue Belt projektet, hvor handelshindringer i form af told ogadministrative byrder ved søtransport blev søgt standardiseret. Projektet stran-dede dog på, at ikke var opbakning fra toldvæsenet i EU’s medlemslande.Danske Havne anfører dog, at projektet nu bliver løftet op på et højere niveau imedlemslandene gennem bl.a. den blå vækststrategi og Akten for Det IndreMarked II. Danske Havne bakker op om projektet, da det er altafgørende foren inddragelse af den blå økonomi i det indre marked.Danske Havne finder, at det er afgørende, at den danske regering sikrer, at fla-skehalse i den blå økonomi bliver undersøgt, og at de nødvendige parter gørderes for at søge en best practise i forhold til en europæisk standard. Skibsfarthar større administrative omkostninger end andre transportformer, hvilket ermed til at skabe konkurrenceforvridning. Dårligere vilkår skubber varetrans-
143/151
porten over på landjorden og resulterer i mere slid på veje, øget fare for trafi-kale ulykker, mere forurening og flaskehalse på de offentlige veje og i byerne.Danske Havne anfører endvidere, at en integration af den blå økonomi i detindre marked – givet de rette værktøjer – rummer muligheder for nye innova-tive løsninger og forretningsområder, der kan styrke den økonomiske udvik-ling i Danmark og EU.Forbrugerrådet er overordnet set enig i, at det er fortsat er et uudnyttet potenti-ale i det indre marked. Forbrugerrådet finder imidlertid, at der fokuseres forsnævert, og at forbrugerne fremstår som et appendiks til erhvervspolitikken istedet for at være selvstændige aktører på markedet. Forbrugerrådet henviser iden forbindelse til Mario Montis rapport fra 2010 og Europa-ParlamentetsGrech-rapport, hvor man i højere grad lagde vægt på det nødvendige samspilmellem erhvervs- og forbrugerpolitik.Forbrugerrådet anfører, at forbrugernes manglende tillid til det indre marked eren af de afgørende barrierer for den videre udvikling. Det er ikke tilstrækkeligtat se på fx liberalisering og øget konkurrence. Der skal samtidig tages hensyntil, at forbrugerne har brug for fornuftige beskyttelsesregler og effektiv hånd-hævelse.Forbrugerrådet er positiv over for meddelelsens indsatsområde 1 om et inte-greret marked for energi og transport og indsatsområde 3 om den digitale øko-nomi. Forbrugerrådet anfører bl.a. til sidstnævnte, at udviklingen af bredbåndog prisen herfor længe har været et problem og burde få samme bevågenhedsom roamingpriser.Forbrugerrådet bemærker vedrørende indsatsområde 4, der bl.a. angår forbru-gernes tillid, at håndhævelse af produktsikkerhedsreglerne og markedsover-vågning ikke fungerer optimalt, og at der ikke er sammenhæng i anvendelsenaf varslingssystemerne. Forbrugerrådet henviser her til, at det netop oprettedeOECD-system for tilbagetrukne varer kan inddrages som erfaringsgrundlag.Vedrørende nøgleinitiativet om adgang til betalingskonto bemærker Forbru-gerrådet, at Kommissionen i juli 2011 kom med en henstilling om fremlæggel-se af et initiativ på dette område. Hvordan nøgleinitiativet forholder sig tildenne henstilling er uomtalt i meddelelsen, og det fremgår ikke tydeligt, omman vil sløjfe henstillingen og i stedet lave lovgivning på området.Endelig henviser Forbrugerrådet til, at det af meddelelsen fremgår, at der end-nu ikke er opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet om 11af de 12 nøgleinitiativer fra Akten for Det Indre Marked I, hvorfor Forbruger-
144/151
rådet også er bekymret for ambitionsniveauet, hvad angår initiativerne i Aktenfor Det Indre Marked II.HORESTA anfører, at det er positivt, at Kommissionen fokuserer på håndhæ-velse af reglerne for det indre marked. Det er nødvendigt for, at det indre mar-ked kan udfolde sit fulde potentiale, og konkurrenceforvridning kan undgås.Endvidere anfører HORESTA, at det er vigtigt, at der ikke er lande, der over-implementerer lovgivningen, da det også kan have negative konsekvenser forerhvervslivet.Specifikt støtter HORESTA nøgleinitiativ 1 vedrørende jernbanetransport,hvilket skal ses i sammenhæng med HORESTA’s fokus på turisme- og ople-velseserhvervene. Det er vigtigt at sikre, at EU’s jernbanenet fungerer hurtigt,præcist og effektivt, og liberalisering af markedet kan her være den rigtige løs-ning.HORESTA støtter nøgleaktion 3 vedrørende lufttransport, da fraværet af enfælles europæisk luftrumsstyring har store omkostninger for både luftfartssel-skaber og i sidste ende passagerne. Hvis fælles styring af luftrummet kan væremed til at nedbringe billetpriserne, vil det kunne fremme rejseaktiviteten ogdermed både almindelig- og erhvervsturisme.HORESTA anfører endvidere vigtigheden af borgernes og virksomhedernesfrie mobilitet på tværs af grænser i EU, da det er vigtigt for den europæiske tu-risme, rejseaktivitet og det brede erhvervsliv.Derudover finder HORESTA, at adgang til finansiering og modernisering afkonkurslovgivningen for at styrke muligheden for at komme på fode igen efteren konkurs er meget vigtige tiltag for erhvervslivet.Endelig støtter HORESTA nøgleinitiativ 8, hvor der bl.a. andet fokuseres påbetalingssikkerheden. Det skyldes, at der stadig er mange borgere, som tvivlerpå betalingssikkerheden ved online-køb. Det er særligt en udfordring ved købaf overnatninger m.m. i udlandet, og det ville være positivt for turismen i EU,hvis langt flere EU-borgere ville anvende køb på nettet.LO anfører overordnet, at udbygningen af det indre marked kan medvirke til atskabe vækst og beskæftigelse i Europa gennem en konkurrencebaseret socialmarkedsøkonomi, men at det bl.a. er vigtigt ikke ensidigt at satse på liberalise-ringer.For LO er det afgørende, at muligheden for at opretholde nationale løn- og ar-bejdsforhold beskyttes. Dette sikres til dels gennem udstationeringsdirektivet,men der er behov for, at forhandlingerne om håndhævelsesdirektivet afsluttes
145/151
succesfuldt. Endvidere viser arbejdet med smart regulering, at tiltag til såkaldtafbureaukratisering kan have negative virkninger på ansattes sundhed og sik-kerhed.LO anfører, at liberalisering af indenlandske jernbanestrækninger ikke har væ-ret en ubetinget succes i alle lande, idet operatørne ikke samarbejder og harforskellige takstsystemer. Endvidere er der en risiko for, at det vil være van-skeligt at have en rentabel drift med fragt og passagerer i yderområderne, hvisder sker en total liberalisering.Vedrørende nøgleinitiativ 5 og den frie bevægelighed for tredjelands-borgerehar LO store betænkeligheder i forhold til sæsonarbejdere og koncern-interntudstationerede, også selv om disse initiativer på nuværende tidspunkt er omfat-tet af det retlige forbehold i Danmark.LO bemærker endelig, at genfremsættelse af forslag til direktiv om overførselaf pensionsrettigheder rejser mange principielle spørgsmål i Danmark, idet ar-bejdsmarkedspensionssystemet er baseret på kollektive overenskomster. Di-rektivet vil derfor nyde stor bevågenhed hos arbejdsmarkedets parter.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked tilat fungere bedre, og der forventes at være generel opbakning blandt med-lemslandene til rådskonklusionerne.12.Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre mar-ked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.Landene i EU's indre marked udgør det største marked for danske virksomhe-ders internationale aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forud-sætning for vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.Regeringen bakker generelt op om Kommissionens ønske om at moderniseredet indre marked. Kommissionens første pakke af vækstinitiativer - beskrevet i”Akten for Det Indre Marked” i 2011 – var højt prioriteret under det danskeEU formandskab.Regeringen kan desuden generelt støtte Kommissionens nye ”Akt for Det In-dre Marked II”.Flere af nøgleinitiativerne falder inden for områder, som regeringen har udpe-get som vigtige vækstområder. Det drejer sig bl.a. om de digitale initiativer om
146/151
at styrke betalingsmulighederne ved onlineydelser, fremme brugen af e-fakturering og reducere omkostningerne ved udvikling af hurtigt bredbånd,"Blue Belt-pakken" samt moderniseringen af reglerne for produktsikkerhed ogmarkedsovervågning i EU.Derudover er initiativet om en fjerde jernbane-pakke en vigtig og kompleks sag.Regeringen afventer de enkelte forslag og vil analysere dem yderligere, når deforeligger.Regeringen kan på den baggrund generelt støtte formandskabets udkast tilrådskonklusioner om Akten for Det Indre Marked II.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
147/151
11. IndustripolitikNyt notat.1.Resumé
Det cypriotiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.december 2012 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopret-ning” (KOM(2012)582). Derudover vil Kommissionen præsentere medde-lelsen ”CARS2020 – for en stærk, konkurrencedygtig og bæredygtig euro-pæisk bilindustri” (KOM(2012)636).Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssig eller statsfinansiellekonsekvenser.Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne)den 10. december 2012 til vedtagelse.2.Baggrund
Det cypriotiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.december 2012 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopret-ning” (KOM(2012)582), der blev fremsendt af Kommissionen den 10. okto-ber 2012.Meddelelsen følger op på meddelelsen "En integreret industripolitik for englobaliseret verden" (KOM(2010)614), der blev vedtaget af Kommissioneni 2010 som led i Europa 2020-strategien.Formålet med Kommissionens meddelelse er at sikre en genopretning af deneuropæiske industri, således at den i 2020 udgør 20 procent af BNP mod 16procent i dag.På denne baggrund foreslår Kommissionen en ajourført EU industripolitikbaseret på fire elementer, hhv.:a. investeringer i innovationb. bedre markedsbetingelserc. adgang til finansiering og kapital ogd. menneskelige ressourcer og kapital.Derudover vil Kommissionen præsentere meddelelsen ”CARS2020 – for enstærk, konkurrencedygtig og bæredygtig europæisk bilindustri”
148/151
(KOM(2012)636). Meddelelsen har fokus på at styrke den europæiske bil-industris konkurrenceevne gennem bl.a. investeringer i avancerede teknolo-gier, innovation og færdigheder, forbedring af rammevilkår og bedre adgangtil det globale marked.3.Formål og indhold
Rådskonklusionerne hilser overordnet Kommissionens meddelelse ”En stær-kere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning”(KOM(2012)582) velkommen og understreger vigtigheden af europæisk indu-stris konkurrenceevne.Derudover bemærkes, at rådskonklusionerne:-anerkender alle industrielle sektorers bidrag til EU’s konkurrenceevneog hilser Kommissionens meddelelser vedr. hhv. byggesektorens kon-kurrenceevne(KOM(2012)433),sikkerhedsindustrien(KOM(2012)417) og kreative sektorer (KOM(2012)537) velkommen.fremhæver behovet for nye investeringer, herunder fsva. ikke-teknologisk innovation, eco-innovation og nye energi- og ressourceef-fektive teknologier.hilser Kommissionens ambition om at vende den nedadgående tendensi industriens bidrag til EUs BNP og tager notits af Kommissionens målom at øge industriens andel af EUs BNP fra 16 procent til 20 procentinden 2020.understreger behovet for at omsætte forskning til innovative produkterog fokusere på kløften mellem forskning, innovation, produktion ogkommercialisering, herunder vha. nøgleteknologier.understreger at klynger har en rolle at spille ift. at sikre innovation ogkonkurrenceevne.tager notits af de seks indsatsområder, som Kommissionenmener kanbidrage til den økonomiske genopretning pabåde kort, mellemlangog længere sigt, og som derfor bør prioriteres, hhv.:oavanceret fremstillingsteknologi til ren produktionocentrale støtteteknologierobiobaserede produkterobæredygtig industripolitik, byggeri og råstofferorene køretøjerointelligente net.
-
-
-
--
149/151
-
anerkender at det indre marked byder på investerings- og forretnings-muligheder og understreger at den lovgivningsmæssige ramme i detindre marked bør være klar og konsistent med henblik på at sikre virk-somheders retssikkerhed.hilser Kommissionens intention om at udføre pilot ’fitness checks’ in-denfor bl.a. petrolium- og aluminiumssektoren velkommen.inviterer Kommissionen til at tage initiativ til flere sektorienterede til-tag, der skal minimere administrative byrder for virksomheder.understreger vigtigheden af intellektuelle ejendomsrettigheder og tageri den forbindelse notits af af Kommissionens intentioner om at under-søge mulige tiltag vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder ogforretningshemmeligheder.anerkender at det kan være svært for små og mellemstore virksomhe-der at få adgang til finansiering og inviterer på den baggrund Kommis-sionen til at samarbejde med den Europæiske Investeringsbank og denEuropæiske Investeringsfond med henblik på at sikre implementeringaf Horizon2020 og COSME-programmet samtEU’s strukturfondsmid-ler.
---
-
-
anerkender at human kapital og færdigheder spiller en vigtig rolle forEUs industripolitik og inviterer på den baggrund Kommissionen til atopfordre til jobskabelse og uddannelse og medlemsstaterne til at sikrejobskabelse og fremme livslang læring mm.inviterer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstater at foreslåtiltag med EU-merværdi, der kan booste europæisk industri innovationog produktivitet samt til at koordinere relevante EU-politikker såsomSMV-politik, handels-, forskning-, miljø- og konkurrencepolitik.støtter Kommissionens indsats for at fremme en integreret industripoli-tik inden for rammerne af det Europæiske Semester.Europa-Parlamentets udtalelser
-
-
4.
Ikke relevant.5.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
150/151
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-hvervslivet.10.Høring
Rådskonklusionerne om en stærkere europæisk industripolitik har været sendti høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgs-mål med frist den 2. november 2012. I den forbindelse er der indkommetfølgende bemærkninger:Danske Maritime og DI henholder sig til deres høringssvar vedr. Kommissio-nens meddelelse ”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og øko-nomisk genopretning” (KOM(2012)582).
DIfinder derudover overordnet, at konklusionerne sender et positivt signal iforhold til at sikre en stærk industriel base i Europa.DI er enige i konklusionernes betoning af nødvendigheden for at teste lov-givningen i et konkurrenceperspektiv. I den forbindelse vil påpeger DI, atindsatsen mangler både mål og målsætning.DI er enig I analysen af, at adgang til finansiering er et signifikant problemfor mindre og mellemstore virksomheder i EU. Det er derfor også positivt,at Kommissionen opfordres til at samarbejde med EIB og EIF for at inkor-porere finansielle instrumenter i Horizon 2020 og COSME.DI er yderligere positiv overfor koblingen mellem COSME-programmet,Horizon2020 og udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler. Det henstilles iden sammenhæng til, at koblingen mellem EU-programmer og national ud-
151/151
møntning sker i overensstemmelse med allerede eksisterende strukturer oginstitutioner således, at der undgås dobbeltstrukturer i den offentlige er-hvervsservice.LO foreslår, at der i teksten tilføjes, at en reduktion af administrative byrderikke må gribe ind ift. grundlæggende krav om sundhed og sikkerhed, ar-bejdsmiljø og miljø.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der vurderes at være generel opbakning til rådskonklusionerne.12.Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne.Regeringen vil lægge vægt på, at reduktion af administrative byrder ikke sæn-ker de grundlæggende beskyttelsesniveauer i reguleringen.Regeringen er enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift. atskabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter målet om, at der skal skeen genoplivning af den europæiske industri og skabes flere produktionsar-bejdspladser i Europa.Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ramme-vilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked samt ved atstyrke vækstvilkårene på områder, hvor europæisk industri har særlige styrkerog potentiale.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.