Forslag til Rådets forordning om overdragelse af specifikke opgaver

til den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrø-

rende tilsyn med kreditinstitutter (KOM (2012) 511) og forslag til

ændring af forordning nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk

banktilsynsmyndighed (KOM (2012) 512)

1. Resumé

Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede den 29. juni 2012Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme påbankområdet. På den baggrund har Kommissionen den 12. september2012 fremsat forslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmeka-nisme, som den Europæiske Centralbank (ECB) vil få det endelige ansvarfor. Forslaget skal sammen med en række andre forslag bidrage til atstyrke den finansielle stabilitet i EU. Forslaget er en del af bredere drøf-telser om en styrkelse af ØMU’en, hvor der lægges op til etablering af en”integreret finansiel ramme” (såkaldt ”bankunion”) i EU.Kommissionens forslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebæ-rer, at ECB vil få det endelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditin-stitutter i euroområdet samt mulighed for, at ikke-eurolande frivilligt kanindgå i tæt samarbejde med ECB om tilsynet med bankerne i det pågæl-dende land. Kommissionen foreslår konkret, at der overdrages en rækkevæsentlige tilsynskompetencer til ECB, herunder godkendelse og frata-gelse af kreditinstitutlicens, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store enga-gementer, muligheden for at sætte makro-prudentielle krav mv., samtsanktionering af brud på disse krav. ECB vil skulle udføre sine opgaver isamarbejde med de nationale tilsyn, men ECB vil have det endelige an-svar og har instruktionsbeføjelse over for de nationale tilsyn. Der fore-slås en mekanisme i forordningen, som vil give medlemsstater, som ikkehar indført euroen, mulighed for at arbejde tæt sammen med ECB i for-bindelse med den fælles tilsynsmekanisme. Det er Kommissionens hen-sigt, at ECB fra den 1. januar 2013 vil kunne vælge at overtage tilsynetmed konkrete banker - særligt banker, der modtager statsstøtte.Forslaget om en fælles europæisk tilsynsmekanisme fremsættes sammenmed forslag om ændringen af forordningen om den europæiske banktil-synsmyndighed (EBA) (KOM (2012) 512). Forslaget vedr. EBA læggerblandt andet op til ændringer af EBA’s beføjelser ift. bindende mæglingog krisestyring mv. samt ændring af afstemningsregler. Dette skal sikre,at oprettelsen af den fælleseuropæiske tilsynsmekanisme ikke medfører en

opsplitning af det indre marked.

2. Baggrund

Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring iforbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanismepå bankområdet. Erklæringen bemærker samtidig, at når en effektiv fæl-les tilsynsmekanisme er etableret, som involverer ECB, vil dette kunnedanne grundlag for, at den permanente europæiske stabilitetsmekanisme(ESM) rekapitaliserer eventuelle nødlidende banker i euroområdet direktepå grundlag af en ESM-beslutning. På den baggrund præsenterede Kom-missionen den 12. september 2012 sit forslag til forordning om en fælles-europæisk tilsynsmekanisme i regi af den Europæiske Centralbank(ECB).Forslaget er en del af den såkaldte ØMU-rapport offentliggjortforud for DER-mødet den 28.-29. juni, hvori der lægges op til etableringaf en ”integreret finansiel ramme” (”bankunion”) i EU. Kommissionenhar samtidig fremsat forslag om ændring af forordningen om den europæ-iske banktilsynsmyndighed (EBA), herunder ændringer vedr. EBA’s be-føjelser ift. bindende mægling, brud på EU-lovgivning og krisestyringmv. samt ændring af afstemningsregler.Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at en række med-lemsstater i EU i forbindelse med krisen har interveneret i deres respekti-ve nationale banksektorer med henblik på at understøtte finansiel stabili-tet. Kommissionen anslår således, at der er brugt over 4.500 mia. euro(svarende til ca. 37 pct. af EU’s BNP i 2011) til at redde banker i EU.Dette har blandt andet resulteret i en betydelig forværring af de offentligebudgetter i flere lande.Kommissionen understreger desuden, at krisen har vist, at styrket koordi-nering mellem nationale tilsynsmyndigheder ikke i sig selv har været til-strækkelig. Kommissionen vurderer, at der derfor er behov for fælles be-slutningstagen ift. tilsynsreaktioner på tværs af EU’s medlemslande.Kommissionen fremhæver således, at krisen har vist, at den tætte integra-tion af bankmarkederne, inden for EU generelt og euroområdet i særde-leshed, har medført, at nationale problemer i banksektoren hurtigt eskale-rer til fælleseuropæiske problemer. En utilstrækkelig reaktion på en krisei en medlemsstats banksektor må derfor forventes at have store destabili-serende effekter i andre medlemsstater. Derudover vurderes en fælleseu-ropæisk tilsynsmekanisme at være et centralt element i at bremse den sti-gende risiko for fragmentering af EU’s bankmarkeder, som medfører enunderminering af det indre marked for finansielle tjenesteydelser og hin-drer effektiv omsætning af pengepolitikken til realøkonomien i Europa.I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om en fælles tilsynsmeka-nisme har Kommissionen samtidig opfordret til oprettelsen af en egentligbankunion for at gøre banksektoren mere solid som del af en mere lang-sigtet vision for økonomisk og finanspolitisk integration. Overførsel af

banktilsynet til det europæiske plan anses af Kommissionen som en cen-tral del af denne proces, der efterfølgende skal kombineres med andre til-tag som fx et fælles system for indskydergaranti og en fælles europæiskafviklingsmekanisme og -fond. Kommissionen har endvidere fremhævet,at forslaget bør ses i sammenhæng med den nuværende revision af kapi-talkravsdirektivet (CRD/CRR IV), der i kraft af den højere grad af fællesregler vil gøre det lettere at føre tilsyn fra ECB.Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan for forhandlingerne om for-slagene, som er bekræftet med Det Europæiske Råds beslutning om, atder skal opnås enighed om den lovgivningsmæssige ramme inden den 1.januar 2013. Drøftelserne af forslagene i Rådet blev påbegyndt i septem-ber 2012.

3. Formål og indhold

Forslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsatmed hjemmel i EU-traktatens artikel 127, stk. 6, hvorefter Rådet træfferbeslutning med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet ogECB. Forslaget om ændring af forordning om den Europæiske Banktil-synsmyndighed (EBA-forordningen) er fremsat med hjemmel i EU-traktatens artikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer be-slutning i fællesskab gennem den almindelige beslutningsprocedure.Nedenfor beskrives hovedpunkterne i Kommissionens forslag til en fæl-les tilsynsmekanisme og forslag til revision af stemmeregler m.v. i EBA.

Kommissionens forslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme

Formål, anvendelsesområde og samarbejdeFormålet med Kommissionens forslag til den fælles tilsynsmekanisme erat fremme kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og det finansielle sy-stems stabilitet, hvor der skal tages behørigt hensyn til, at det indre mar-ked ikke fragmenteres men bevarer sin integritet.Forordningsforslaget omfatter som udgangspunkt den Europæiske Cen-tralbank (ECB) og alle euromedlemslandes banktilsynsmyndigheder. Detforeslås at oprette en fælles tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og denationale tilsynsmyndigheder i de deltagende lande.Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaveroverdrages til ECB, for så vidt angår alle kreditinstitutter, der har licens ide medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme. Blandt an-det foreslås ECB tildelt kompetence til at udstede eller fratage autorisati-on, at vurdere erhvervelser eller overdragelser af kapitalandele i kreditin-stitutter, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store engage-menter, likviditetskrav, gearingskrav og rapportering og offentliggørelseaf oplysninger om disse forhold. Kommissionen foreslår ligeledes, atECB tildeles ansvar for at fastsætte ekstra kapitalkrav, herunder fastlægge

den modcykliske kapitalbuffer og en eventuel systemisk risikobuffer, atfastsætte øvrige krav med henblik på at imødegå systemiske risici, hvordet er muligt ift. EU-lovgivningen (brug af makro-prudentielle værktøjer)samt at kunne stille krav til virksomhedsstyring og interne effektive kapi-talkravsvurderingsmetoder og at gennemføre tilsynsstresstest.Kommissionen foreslår, at de nationale tilsynsmyndigheder som ud-gangspunkt vil foretage de daglige vurderinger af kreditinstitutternes si-tuation og i udvalgte sager foreslå ECB udkast til afgørelser. Det endeligeansvar ligger imidlertid hos ECB, og de nationale tilsynsmyndigheder erunderlagt ECB’s instruktion på alle områder, der overdrages, jf. ovenfor.Herudover tildeles ECB i henhold til forslaget enekompetence til at sam-ordne og udtrykke en fælles holdning hos repræsentanter fra nationale til-syn i de deltagende medlemsstater ift. EBA’s bestyrelse i spørgsmål, dervedrører opgaver, der overdrages til ECB. ECB kan endvidere vedtageforordninger og henstillinger, jf. TEUF artikel 132, med det formål atgennemføre lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes,at den vedtagne EU-lovgivning (fx fælles standarder) ikke er tilstrækkeligdetaljeret til, at ECB kan udføre de nødvendige tilsynsopgaver. IfølgeTEUF artikel 132 kan ECB udstede forordninger og træffe afgørelsermed henblik på. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i statutten forECB mv., herunder opgaver ift. tilsynsvirksomhed.For ikke-eurolande fastlægges der i forslaget en mekanisme, hvorved ik-ke-eurolande frivilligt kan indgå i såkaldt nært samarbejde med ECB. Etsådant samarbejde vil gælde alle banker i det pågældende land og vil in-debære, at medlemsstaten forpligtes til at sikre, at de nationale myndig-heder overholder retningslinjer og anmodninger fra ECB, og at der tilve-jebringes alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældende med-lemsstat, som ECB måtte kræve. Forpligtelsen skal implementeres i nati-onal lovgivning.Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes ifølge forslaget afECB efter anmodning fra et ikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse,at betingelserne for det nære samarbejde ikke længere er til stede, kanECB enerådigt beslutte at afslutte det nære samarbejde med den pågæl-dende medlemsstat.Tilsynsredskaber og sanktionerFor så vidt angår tilsyn, foreslår Kommissionen at give ECB en rækkeredskaber. Kommissionen foreslår blandt andet, at ECB kan afkræve allerelevante informationer fra alle relevante parter i forbindelse med udfø-relsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføre inspektioner bå-de med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forsegle alleforretningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tids-rum og omfang.

Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB’sundersøgelse, skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bi-stand for at afhjælpe dette. Hvis der kræves dommerkendelse i forbindel-se med kontrol på stedet, skal ECB anmode om en sådan kendelse ved denationale domstole. De nationale domstole kan anmode ECB om nærme-re forklaringer men skal ikke prøve, om kontrollen er nødvendig.Ifølge forslaget skal alle nye autorisationer til at drive kreditinstitut god-kendes af ECB på baggrund af nationale tilsynsmyndigheders indstillingog ud fra de betingelser, der er fastsat i national lovgivning. ECB skaldesuden vurdere indstillingen på baggrund af relevant EU-lovgivning.ECB’s tilladelse til autorisation opnås, hvis betingelserne for tilladelse iEU-retten er opfyldt.1Ligeledes kan ECB ifølge forslaget fratage en li-cens til at drive kreditinstitut på eget eller på de nationale myndighedersinitiativ.ECB foreslås derudover tildelt kompetencer, for så vidt angår sanktione-ring. ECB kan i henhold til forslaget således pålægge administrative bø-der, hvis kreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder (modervirk-somheder, hvis virksomhed hovedsageligt består i at drive finansiel virk-somhed gennem en eller flere dattervirksomheder) eller blandede hol-dingselskaber (dvs. holdingselskaber der også udfører egne aktiviteter, fxfinansielle aktiviteter) ikke overholder kravene i den relevante EU-lovgivning. ECB kan i den forbindelse pålægge administrative bøder påop til det dobbelte af den mulige fortjeneste eller det tab, der er undgået, itilfælde hvor dette kan beregnes. Alternativt kan der pålægges admini-strative bøder på op til 10 pct. af fx en finansiel virksomheds samledeomsætning i det foregående regnskabsår. ECB har derudover mulighedfor at pålægge nationale tilsynsmyndigheder at pålægge de nødvendigesanktioner særligt i tilfælde af overtrædelse af national lovgivning.De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have af-skrækkende virkning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger omovertrædelsens art og identiteten på de personer, som er ansvarlige forovertrædelsen med mindre offentliggørelsen vil være en alvorlig trusselmod de finansielle markeders stabilitet. Hvis en offentliggørelse vil voldede involverede parter uforholdsmæssig stor skade, skal ECB holde sank-tionen anonym.Principper for organisationen, rapportering og finansieringKommissionen foreslår, at ECB skal leve op til en række principper fortilsynsorganisationen. Tilsynsorganisationen skal således være uafhængigi varetagelsen af sine opgaver og behandles som sådan af andre parter.Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregå uafhængigt af den monetærepolitik, som ECB også har ansvar for. Uafhængigheden skal således sik-res både ift. tilsynet generelt, og mellem tilsynsvirksomheden og penge-1

politikken.Der forslås i den forbindelse nedsat et internt organ - et såkaldt ”tilsyns-råd” (supervisory board) i ECB, der skal planlægge og udføre tilsynsop-gaverne, jf. ovenfor. Tilsynsrådet skal bestå af:De 17 tilsynschefer fra eurolandene,Fire repræsentanter udpeget af ECB’s direktion,En formand udpeget af ECB’ s styrelsesråd (som består af direkti-onen og de 17 eurolandes nationalbankdirektører) blandt med-lemmerne af ECB’s direktion og en næstformand udpeget af ogblandt styrelsesrådet,En repræsentant for hvert af de ikke-eurolande, der måtte vælge atindgå i et samarbejde med ECB om tilsynet. Repræsentanter forikke-eurolande vil deltage på vilkår (for så vidt angår stemmeretmv.), som fastsættes af ECB,En repræsentant for Kommissionen med observatørstatus (udenstemmeret),Formanden for Europæiske Banktilsyn (EBA) med observatørsta-tus (uden stemmeret).

Forslaget indeholder ikke et bud på de nærmere stemmeregler i tilsynsrå-det.Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege et styringsudvalg meden mere begrænset sammensætning, som skal forberede arbejdet i tilsyns-rådet.ECB’s styrelsesråd kan delegere klart definerede tilsynsopgaver og afgø-relser til tilsynsrådet, men styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar forog kontrol over tilsynsrådet. Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forret-ningsorden, herunder regler for formandens og næstformandens mandat-periode, der dog højest kan være 5 år, og som ikke kan fornyes.Ift. deltagelse i tilsynsrådet, herunder også for lande i tæt samarbejde medECB, lægger Kommissionen op til, at ECB kan fastsætte de nærmere be-tingelser for deltagelse, herunder stemmeret i overensstemmelse med sta-tutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB, derer knyttet til traktaten. ECB’s styrelsesråd kan delegere tilsynsopgavertil tilsynsrådet, men styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for ogkontrol over tilsynet.Medlemmerne af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der beskæftiger sig medtilsyn, er omfattet af tavshedspligten fastsat i de relevante EU-retsakter.ECB gives herudover hjemmel til at udveksle oplysninger med nationaleeller europæiske myndigheder i henhold til EU-lovgivningen.Det pålægges ECB at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet, Mi-

nisterrådet, Eurogruppen og Kommissionen om varetagelsen af tilsynetmed bankerne. Videre skal ECB besvare spørgsmål om tilsynet fra Euro-pa-Parlamentet eller Eurogruppen, og tilsynsrådsformanden skal på fore-spørgsel deltage i debatter i Europa-Parlamentets udvalg.For så vidt angår finansiering fremgår det af forslaget, at ECB skal afsæt-te de nødvendige ressourcer til udøvelsen af tilsynsopgaverne, og at ECBskal opføre sine udgifter hertil i en særskilt sektion i ECB’s budget ograpportere herom i sin årsrapport. ECB tildeles i denne forbindelsehjemmel til at opkræve gebyrer af omfattede kreditinstitutter til at dækketilsynsopgaverne. Gebyrerne afholdes af sektoren og må ikke overstige deforbundne udgifter og skal fordeles ift. kreditinstitutternes betydning ogrisikoprofil.Evaluering og indfasningSenest den 31. december 2015 skal Kommissionen fremlægge en rapport,der evaluerer, hvorvidt forordningen tjener sit formål, med særlig fokuspå sammenhængen mellem ECB og det europæiske tilsynssystem(ESFS), forholdet til EBA og funktionaliteten i ledelsesstrukturerne samtuafhængigheds- og ansvarlighedsordningernes effektivitet.Det foreslås, at forordningen træder i kraft 1. januar 2013. Det foreslåsdesuden, at tilsynet fases ind, således at ECB pr. 1. juli 2013 overtagertilsynet med de vigtigste/største banker og pr. 1. januar 2014 med allebanker i de deltagende lande. ECB vil dog fra 1. januar 2013 kunne vælgeat overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtagerstatsstøtte.

Forslag til revision af stemmeregler m.v. i det Europæiske Banktilsyn

I det følgende gennemgås hovedelementerne i forslaget om ændring afforordning om den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA-forordningen).Beslutningstagning i EBAEBA’s bestyrelse (tilsynsråd, ”supervisory board”) er sammensat af le-derne af de nationale offentlige myndigheder samt en repræsentant udenstemmeret fra hver af de følgende institutioner: Kommissionen, ECB,ESRB, og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder, den europæiskeværdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og tilsynsmyndigheden for forsik-rings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).Bestyrelsen kan efter den gældende forordning i situationer vedrørendebindende mægling - dvs. hvor EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenig-heder mellem tilsynsmyndigheder - nedsætte et uafhængigt panel (heref-ter panelet) bestående af formanden og to medlemmer af bestyrelsen. Pa-nelet skal stille forslag til afgørelse til endelig vedtagelse af bestyrelsen.Bestyrelsen kan vedtage panelets forslag med simpelt flertal, medmindreforslaget forkastes af et antal medlemmer, der repræsenterer et blokeren-

de mindretal, i henhold til reglerne for afstemning i Rådet. Denne mindre-talsbeskyttelse gælder alene i tilfælde af, at den bindende mediering erindledt af den myndighed, hvor moderselskabet er etableret (såkaldte”home” myndighed).I Kommissionens ændringsforslag foreslås det, at panelet i tillæg til sagerom mægling også skal behandle sager vedr. overtrædelse af EU-retten.Det foreslås endvidere, at panelets sammensætning justeres, så paneletskal bestå af formanden og to stemmende medlemmer af bestyrelsen,hvor mindst et medlem skal være fra et ikke-euroland. Det foreslås desu-den, at stemmereglerne i EBA’s bestyrelse justeres, således at paneletsforslag til afgørelser betragtes som vedtaget, medmindre det forkastes afet simpelt flertal bestående af mindst tre stemmer fra eurolande og trestemmer fra ikke-eurolande, som ikke er i tæt samarbejde med ECB omtilsynet.Kommissionen foreslår, at i tilfælde, hvor fire ikke-eurolande eller færrevælger ikke at være i tæt samarbejde med ECB, skal det simple flertal,der kan forkaste panelets afgørelse, bestå af mindst ét ikke-euroland.Kommissionens forslag giver dermed panelet kompetence til at træffe af-gørelse i ovennævnte sager, medmindre dette blokeres af et simpelt flertali EBA’s bestyrelse, mens den gældende EBA-forordning alene giver pa-nelet kompetence til at lave en indstilling til bestyrelsen, hvorefter besty-relsen træffer den endelige afgørelse med simpelt flertal.Bindende mægling – EBA’s kompetencer over for tilsynsmyndigheder ogECBI forhold til beslutninger vedr. bindende mægling kan EBA i henhold tilden gældende forordning træffe afgørelse over for de omfattede myndig-heder. Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterlever EBA’s afgørelse,kan EBA træffe afgørelse direkte over for den involverede finansielle in-stitution.Det følger af Kommissionens forslag, at hvor EBA har truffet afgørelseadresseret til ECB i ovenfornævnte sager - dvs. hvor der er uenighed mel-lem ECB og en tilsynsmyndighed fra et ikke-euroland - skal ECB -såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse - inden for en frist på 10 ar-bejdsdage give en tilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevel-se af afgørelsen. ECB omfattes dermed som kompetent myndighed af etcomply-or-explain-princip.EBA har dog i henhold til forslaget sammemulighed for i sidste ende at træffe afgørelse direkte over for den invol-verede finansielle institution, såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse,som under den gældende forordning.Tiltag i krisesituationer – EBA’s kompetencer over for myndighederne ogECBEBA kan efter gældende ret i en krisesituation, som indebærer alvorlige

trusler mod funktionaliteten og integriteten af EU’s finansielle markeder,vedtage individuelle afgørelser. Afgørelserne kan pålægge de nationalekompetente myndigheder at tage de nødvendige skridt i overensstemmel-se med EU-retten ved at sikre, at finansielle institutioner og myndighederopfylder kravene i relevant EU-lovgivning. Den relevante EU-lovgivningvedrører bl.a. reglerne i kapitalkravsdirektivet, jf. den gældende EBA-forordnings artikel 1, stk. 2. Rådet skal efter gældende EU-ret træffe af-gørelse om forekomsten af en krisesituation efter anmodning fra EBA,Kommissionen eller ESRB.Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterkommer EBA’s afgørelse,kan EBA, i det omfang EU-retten finder direkte anvendelse på finansielleinstitutioner, i stedet vedtage en individuel afgørelse rettet mod en finan-siel institution med krav om, at institutionen skal leve op til EU-lovgivningen. EBA kan kun anvende beføjelsen, hvis medlemsstatensmyndighed ikke overholder EU-retten eller anvender EU-retten lovstri-digt, og hvor det er nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at genoprette definansielle markeders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten afhele eller en del af det finansielle system i Unionen.Det fremgår af Kommissionens forslag til ændring af EBA-forordningen,at hvor EBA har truffet afgørelse adresseret til ECB i sin egenskab afkompetent tilsynsmyndighed i ovennævnte tilfælde, skal ECB - hvis ECBikke følger EBA’s afgørelse - inden for en frist på 48 timer give EBA entilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen.Dennecomply-or-explain-mekanismegælder alene for ECB og ikke med-lemsstaternes myndigheder hverken under den gældende forordning ellersom følge af Kommissionens ændringsforslag.EBA har i henhold til forslaget samme mulighed for at træffe afgørelsedirekte over for den involverede finansielle institution, hvis ECB ikkefølger EBA’s afgørelse som under den gældende forordning.Sammensætning af EBA’s management boardEBA’s styrelsesudvalg (”management board”) skal sikre, at EBA løsersine opgaver på tilfredsstillende vis. Styrelsesudvalget skal tilse, at EBAvaretager sine opgaver i overensstemmelse med EBA-forordningen.EBA’s styrelsesudvalget skal med den nuværende forordning bestå afformanden og seks andre medlemmer af EBA’s bestyrelse. Disse vælgesaf de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. EBA’s bestyrelsevedtager udtalelser, henstillinger og afgørelser som led i EBA’s arbejde.I Kommissionens ændringsforslag foreslås tilføjet, at mindst to medlem-mer af EBA’s styrelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra ikke-eurolande, som ikke indgår i et tæt samarbejde med ECB om det nationa-le tilsyn.

EvalueringEndelig foreslår Kommissionen, at der 1. januar 2016 skal offentliggøresen rapport om afstemningsreglernes egnethed, sammensætningen af Ma-nagement Board og sammensætningen af det uafhængige panel, som ud-arbejder afgørelser ift. brud på EU-retten og bindende mægling.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget til den fælles tilsynsmekanisme skal vedtages af Rådet med en-stemmighed, jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Eu-ropa-Parlamentet har endnu ikke formelt udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mangebanker opererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vur-dering, at kun fælles EU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstituttergennemføres hensigtsmæssigt. Herudover udgør meget forskellige natio-nale regler på området en risiko for den finansielle stabilitet i EU. Kom-missionen finder således, at der er betydelig risiko for, at tilsynet medstore grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunkt gennem-føres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsynprincipielt ikke strider mod nærhedsprincippet. Forslaget forhandles aktuelt.Regeringen arbejder på at vurdere forslaget med henblik på dansk stilling-tagen til forslaget og til eventuel dansk deltagelse i et tæt samarbejde medECB.

6. Gældende dansk ret

Finanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kredit-institutter, herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trækketilladelser til kreditinstitutter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser afkapitalandele, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store en-gagementer, likviditetskrav, gearingskrav og rapportering samt offentlig-gørelse af oplysninger om disse forhold m.v. Endelig er Finanstilsynetmed til sammen med Finansiel Stabilitet A/S at forestå afvikling af nødli-dende kreditinstitutter. Finanstilsynet tilrettelægger efter gældende retselv sit tilsyn med kreditinstitutter.

7. Høring

Kommissionens forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober. Der er i denforbindelse blevet fremsendt følgende høringssvar.Finansrådet (FR)FR støtter den foreløbige tilgang i specialudvalgsnotatet, hvor tilsyns-myndighed og økonomisk ansvar følges ad, men ønsker i denne sammen-hæng, at den parlamentariske kontrol styrkes, grundet vigtigheden og om-

fanget af beslutninger på dette område. Videre understreger FR vigtighe-den af, at det indre marked ikke bliver kompromitteret igennem forslaget,samt at den eksisterende hensigt om ”Single Rulebook” bibeholder høje-ste prioritet.FR støtter, at den finansielle sektor og ikke skatteydere skal finansierebankkriser. Dog mener FR ikke, at det er den danske banksektors opgaveat støtte de svagt kapitaliserede banker andetsteds i EU.FR støtter, at ikke-eurolande kan deltage i den fælles tilsynsmekanisme,men understreger at dette kræver at banker på tværs af dette skel stillestilsynsmæssigt lige, også af konkurrencemæssige hensyn. På samme bag-grund understreger FR også, at den fælles tilsynsmekanisme ikke børsvække den danske position i EBA. Af samme tilgang følger, at en aftalemed ECB om nært samarbejde bør indeholde samme vilkår for ikke-eurosom for eurolande. FR påpeger, at der i tilfælde af dansk deltagelse i denfælles tilsynsmekanisme, skal tages hensyn til særlige danske markeds-forhold og i særdeleshed dansk realkredit.Sidst påpeger FR, at det synes uklart, hvordan udgifterne til ECB’s til-synsmyndighed skal dækkes, og videre at en ændret placering af tilsynalene ikke bør resultere i forhøjede afgifter for virksomheder under tilsyn.Realkreditforeningen (RF)RF mener, at det præsenterede forslag er for uklart, hvorfor RF mener,det er svært at danne et reelt overblik over den mulige effekt af en fælles-europæisk tilsynsmekanisme. RF udtrykker sympati for ideen om fællestilsyn, fordi det forventes at skabe mere ensartede konkurrencevilkår,men er bekymret for ECB’s evne til at varetage tilsyn af dansk realkreditpå en hensigtsmæssig måde, givet denne sektors særegenheder og givettidligere erfaringer med EU-systemets indsigt i denne model. På dennebaggrund understreger RF, at det er af afgørende betydning, at den dan-ske realkreditmodel kan bevares i sin nuværende udformning. Videre ef-terlyser RF afklaring af en række uklarheder ift. samspil mellem ECB ognationale tilsyn, effekten på arbejdet med EBA, effekten på krisestyringog uddybning af begrebet ”et forstærket samarbejde”.Realkreditrådet (RR)Overordnet støtter RR specialudvalgsnotatet, men udtrykker forbeholdover for, at notatet i for ringe udstrækning afspejler potentielt ændredevilkår for dansk realkredit, samt en problematisering af en ændret tilsyns-praksis for realkredit, hvis tilsynsmyndigheden overgår til et ECB medforøget magt og handlekraft. Dette understreges af, at det for RR synesuklart, hvorvidt og i hvilken udstrækning ECB kan forvente at udviklenye regler. RR understreger i denne sammenhæng væsentligheden af, atden institutionelle magtbalance ikke forrykker sig til ugunst for Danmark,heller ikke i relation til forholdet imellem EBA og ECB. Som reaktion pådette ønsker RR, at der i den danske holdning lægges vægt på, at det fæl-

les tilsyn ikke kompromitterer det indre marked og at Danmarks indfly-delse i EBA bevares.RR udtaler tvivl over for foreneligheden af de foreslåede ECB kompeten-cer til at foretage undersøgelser og udstede administrative bøder og detdanske retslige EU-forbehold. Ligeledes forholder RR sig stærkt tvivlen-de over for foreneligheden med dansk retsplejelov.Forsikring & Pension (F&P)F&P understreger, at der fortsat skal være klare grænser imellem bank ogforsikringstilsyn, også i konglomeratsituationer, uafhængigt af ECBs rol-le.F&P udtrykker forbehold over for, at Danmark i forlængelse af eventueltnært samarbejde med ECB, også tilslutter sig fælles redning af finansiellevirksomheder og fælles indskydergaranti, så længe tilsynspraksis ikke erfuldt harmoniseret.Endelig støtter F&P, at dette forslag alene medfører ændringer i én af detre forordninger (EBA-forordningen) for de europæiske tilsynsmyndighe-der (for EBA, ESMA, EIOPA).Finansforbundet (FFB)FFB er enig i de potentielle positive effekter ved samordning af tilsyn, li-gesom holdningen til ligestilling imellem euro- og ikke-eurolande støttes.Videre understreger FFB, at medarbejderens retsstilling potentielt kom-promitteres i kraft af regler om sanktioner og informationsdeling.Endelig foreslår FFB, at EBA og ikke ECB indstilles til at overtage til-synsmyndigheden, da dette vil kunne afhjælpe problemer ift. ECB’s eksi-sterede monetære mandat, ligesom dette ville skabe lige adgang for alleEU-lande.DI (DI)DI tilslutter sig regeringens foreløbige konklusioner, og støtter regeringeni, at en række forhold bør afklares forud for beslutning om nært samar-bejde. DI understreger, at et væsentligt forhold her er effekten på dendanske banksektor og afsmittende effekt på kreditgivning. Ligeledes støt-ter DI, at Danmark ikke medfinansierer eventuel rekapitalisering af nød-lidende eurobanker.Dansk Aktionærforening (DAF)DAF støtter den foreløbige danske holdning udtrykt i specialudvalgsnota-tet, og behovet for, at ikke-eurolande får lige indflydelse på tilsynsmeka-nismen, ligesom DAF påpeger, at Danmark ikke bør distancere sig fraden integration, der foregår i EU i øjeblikket.

Danmarks Skibskredit (DS)DS erindrer om, at DS i kraft af deres undtagelse fra CRD IV, bør undta-ges for dette ved et ECB tilsyn.

8. Andre landes holdninger

Den tekniske behandling på rådsarbejdsgruppeniveau er påbegyndt. Lan-dene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt atstøtte Kommissionens forslag til en fælles tilsynsmekanisme og forslag tilændring af EBA-forordningen.

9. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Finanstilsynets beføjelser er primært fastlagt i lov om finansiel virksom-hed. Hvis Danmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, vil detderfor blive nødvendigt at ændre i lov om finansiel virksomhed. Ændrin-gerne vil primært bestå i en præcisering af, hvilke områder Finanstilsyneter den primære myndighed for, og hvilke områder ECB overtager medforslaget. Endvidere vil der skulle ændres i Finanstilsynets sanktionsmu-ligheder over for kreditinstitutterne samt gennemføres en række mindrekonsekvensændringer.Den endelige stillingtagen til den fælles tilsynsmekanismes forhold tilgældende dansk ret kan tidligst foretages, når forslaget er færdigforhand-let, men vil formentlig bl.a. også forudsætte klarhed om fælles model forhåndtering af nødlidende kreditinstitutter.Forslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansiellekonsekvenser, idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fraden finansielle sektor forbundet med eventuelt større ressourceforbrug af-ledt af forslaget. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at overførslenaf en række tilsynsopgaver fra de nationale tilsynsmyndigheder kan forven-tes at lette eventuelle afgifter for tilsyn på nationalt plan tilsvarende. Vurde-ringen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil være tilfældet, da nærtsamarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i en række til-fælde snarere må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationale til-synsmyndigheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af etnært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræveetablering af nye samarbejdsformer og anmodninger om information fraECB til Finanstilsynet, hvilket kan forventes at medføre et øget ressource-forbrug. I tilfælde af øgede udgifter for Finanstilsynet dækkes disse gennembidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er direktestatsfinansielle konsekvenser forbundet med eventuelt større ressourcefor-brug afledt af forslaget.Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’sbudget, da ECB ikke indgår heri.En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan havestatsfinansielle konsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en natio-

nal tilsynsmyndighed eller af et fælles tilsyn. Forslaget om et fælles tilsynlægger op til, at der overdrages en række tilsynskompetencer til ECB frade nationale tilsynsmyndigheder i de lande, som deltager i det fælles til-syn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles tilsyn, og idet omfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fra til-synsbeslutningerne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil detkunne have statsfinansielle konsekvenser. Der kan ikke på det forelig-gende grundlag foretages en nærmere vurdering heraf, idet bl.a. det nyetilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke er kendt endnu.Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinan-sielle konsekvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej,f.eks. via en effekt på den samlede finansielle stabilitet i euroområdet og iEU som helhed.

10. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget underhenvisning til tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreliggerder for indeværende ikke noget grundlag for at estimere de samfundsøko-nomiske konsekvenser af forslaget.Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får den rette kvalitet, kunne bidragetil den finansielle stabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavnfor Europa og Danmark.

11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre administrative konse-kvenser for erhvervslivet. Såfremt Danmark måtte vælge at indgå i etsamarbejde med ECB om tilsynet med danske banker, kan dette, såfremtder sker en ændring af den eksisterende tilsynspraksis, eventuelt medføreadministrative konsekvenser.

12. Regeringens foreløbige holdning

Et fælles banktilsyn for eurolandene kan bidrage til stabilisering i euro-området med gavnlige afledte effekter for dansk økonomi. Regeringenstøtter derfor, at der etableres et fælles banktilsyn for eurolandene.Regeringen arbejder på at vurdere forslaget med henblik på dansk stil-lingtagen til forslaget og til eventuel dansk deltagelse i et tæt samarbejdemed ECB. Fra dansk side indgår man aktivt og konstruktivt i drøftelserne.Fra dansk side er det imidlertid centralt, at der sikres balancerede vilkårfor eurolande og ikke-eurolande. Modeller for samarbejde bør endvideretage udgangspunkt i, at tilsynsansvar og økonomisk ansvar følges ad.Regeringen lægger vægt på, at et fælles tilsyn ikke kompromitterer detindre markeds integritet eller EU-lovgivningsprocesserne mv. på det fi-nansielle område, samt at Danmarks nuværende indflydelse i EBA beva-res. Regeringen anser det for at være centralt, at EBA fortsat skal spille

en vigtig rolle, således at det sikres, at et fælles tilsyn ikke medfører for-skellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis inden for og udenfor tilsynssamarbejdet.Fra regeringens side lægges endvidere vægt på, at banksektoren og ikkeskatteyderne som udgangspunkt skal bære omkostningerne ved bankkri-ser. Evt. dansk deltagelse bør ikke indebære, at man fra dansk side (dvs.hverken den danske statskasse eller danske banker) skal medfinansierehåndteringen af de aktuelt underkapitaliserede banker i eurozonen, somfortsat er en betydelig udfordring.Regeringen vil arbejde for, at det fremgår af forordningsforslaget, at detkommende tilsyn under ECB tager højde for forskellige forretningsmo-deller.Endelig er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj, her-under i sammenligning med det nuværende danske tilsyn.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.