Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1185651_0001.png
1185651_0002.png
1185651_0003.png
1185651_0004.png
Til Hans Chr. Schmidt, medlem af Folketinget og partiet VenstreForslag til hvordan vi får Danmark ud af krisen og hvordan vi får mere gang i væksten -bl.a. gennem forbedring af virksomheders vilkår og forslag til regulering af boligmarkedet.
BoligmarkedetBoligministeriet, Økonomiministeriet og Indenrigsministeriet fastlægger i fællesskab etpassenderådighedsbeløbfor enlige, familier bestående af to voksne og et antal børn.Dette rådighedsbeløb skal være det samme uanset om situationen er en gældssaneringeller boligfinansiering.Forslag til rådighedsbeløb / md.!!!Enlige -!kr. 6.500To voksne -!kr. 9.000Pr. barn - +!kr. 3.000
Godkendelse af familienaf størrelsen på kreditforeningslån fastsættes til fremover atvære 4,2 gange familiens bruttoindkomst.Alternativt afskaffes en bedømmelse af familiens økonomi og erstattes afren real-kredit(der kan lånes 80% af ejendommens vurdering (handelsværdi)). Ejendommen vurderes afden enkelte kreditforening.I den forbindelse bør det overvejes om banker fortsat kanvære ejere / medejere af realkreditinstitutioner.I den forbindelse vil bankerudelukkende kunne finansiere de yderste 20% af boligens vurderede handelsepris somalternativ til sælgerpantebreve.Alle ejendomme skal kunne belånes - min. lånestørrelse - kr. 100.000.Under sådanne faste betingelser vil vi se et boligmarked der fungerer og familiernesmulighed for mobilitet og dermed arbejdsmarkedets behov for mobile familier vil blivetilgodeset - til gavn også for skatteindtægterne / Danmarks samlede økonomi.
Virksomhedernes vilkårVirksomheder kan fortsat vælge at få deres finansieringsbehov dækket i banker.Herudover skal virksomhederne kunne vælge at få finansiering direkte hos Vækstfonden /Vækstbanken. Vækstbanken skal kunne hvile i sig selv målt over en 5-års periode. D.v.s.at fonden / bankens priser og risikovillighed må ligge lidt over ordinære bankers medmindre fonden / banken kan “løbe rundt” med almindelige priser (ingenkonkurrenceforvridning).Der er p.t. kr. 12 mia. at låne ud - svarende til ca. 0,75% af DK’s BNP. I privatevirksomheder beregner man ofte op til 2% af omsætningen - svarende til at Vækstfondenmin. bør bevilges yderligere kr. 20 mia. til ialt kr. 32 mia. - set i relation til at vil VIL VÆKSTi Danmark.
Finansieringen sikres med et virksomhedspant kombineret med en beløbsbegrænsetselvskyldnerkaution af ejeren af virksomheden.------Det var de primære forslag.De kan suppleres med / til overvejelse:

Bankernes mulighed for at lukke virksomheder bør fjernes.

Bankerne har i mange år haft den mulighed at de med 14 dages varsel kan opsige enkredit eller et lån eller kundens samlede engagement til fuld indfrielse - uden begrundelse.Det har mange banker benyttet sig af i stor udstrækning - en lang overgang for at skaffesig mere likviditet - uden tanke for at kundens virksomhed derved ville gå konkurs.Denne regel vil jeg foreslå afskaffet så hurtigt som muligt. Banken har jo et medansvar nårde bevilger lån og kreditter - og det må de leve op til.Samtidig foreslår jeg at banker ikke skal have mulighed for at begære en virksomhed elleren privat kunde konkurs.Det vil betyde at bankerne primært må dække sig ind ved deres pant og evt. kaution udenat kunne tvinge virksomheden eller dens ejer til at gå konkurs. Det kan faktisk også væreen fordel for bankerne - selvom de nok vil sige noget andet.

Afskaffelse af begrebet arbejdsløshed

DK har p.t. ca. 160.000 arbejdsløse. Altså 160.000 mennesker der ikke bidrager til voresproduktion og omvendt holdes ude af arbejdsmarkedet. (vi har jo mistet ca. 170.000arbejdspladser i forb. m. virksomheders konkurs)Vi har mange virksomheder, der mangler arbejdskraft.Virksomheder klager over at de ikke er tilstrækkeligt konkurrencedygtige - de tynges bl.a.af et højt lønniveau hos medarbejderne i forhold til virksomheder udenfor DK.Det er virksomhederne (de private) der skaffer penge til landet, som sikrer alle danskeresvelfærd - derfor er det vigtigt at rammebetingelserne er i orden - og det er de ikke p.t..Derfor foreslår jeg at begrebet arbejdsløs og arbejdsløshed afskaffes :-)Vi kan sikkert gøre det på flere måder, men mit forslag til debat er:Virksomheder der kan bruge mere arbejdskraft registreres i en “bank”
Første dag en medarbejder i vores nuværende system ville blive “arbejdsløs” - starter hani en af de virksomheder der er registreret i “banken”. Eksporterende virksomheder harførste prioritet. Producerende virksomheder har herefter 2. prioritet.Økonomisk kan vi bevare de nu gældende satser for dagpenge og kontanthjælp.Medarbejderen får altså den samme økonomi som i dag, dog vil jeg foreslå at der ikke skalvære tidsbegrænsning på kontanthjælpsperioden. D.v.s. - de første 2 år - dagpengesats -herefter satsen for kontanthjælp - uden krav om at medarbejderen ikke må eje noget -hus / kr. 10.000 i kontanter. Han skal bare møde på arbejde hver dag med almindeligoptjening af feriedage.Virksomheden betaler et mindre beløb for den arbejdsløse til staten (“kassetænkning”undgåes) - eks. ca. kr. 5.000 pr. md. - en indtægt, som staten ikke har p.t.. Samtidig kanden offentlige og private arbejdsformidling og aktivering spares næsten totalt.Medarbejderen har ret til at søge og tage alle de job han / hun kan og vil i perioden. Detbetyder at i lavkonjunkturperioder er virksomheden sikret en billigere og dermed merekonkurrencedygtig arbejdskraft og omvendt er medarbejderen sikret en rimelig økonomi. Ihøjkonjunkturperioder vil ordningen mer eller mindre afskaffe sig selv og iøvrigt være udenbetydning - virksomhederne vil kæmpe om arbejdskraften og medarbejderen kan sælgesig dyrt på arbejdsmarkedet - så ordningen vil kun have stor betydning i lavkonjunkturer -bortset fra at vi altid - hele tiden vil spare store offentlige omkostninger og også storeomkostninger for fagforeningerne.Det er muligt at fagforeningerne ikke synes at ideen er så god, men de kunne jo bare havetilpasset sig virkeligheden, da behovet for det opstod - og forandringer er jo det enestekonstante vilkår vi har :-)

Selskabsskat

Selskabsskatten tæller p.t. ikke meget i statskassen, hvilket hænger sammen med toforhold.Danske virksomheder tjener ikke mange penge.Udenlandske virksomheder lægger deres skat i billigere lande end DK.
Hvis vi afskaffter begrebet “arbejdsløs” vil virksomhedernes indkomst stige lidt.Hvis vi sænkede selskabsskatten til eks. 10% ville skatteindtægterne stige p.g.a. atudenlandske virksomheder med fordel kunne placere en større del af deres overskud i DK,og det kan sagtens være store beløb. Iøvrigt burde vi undersøge hvad der tiltrækkervirksomheder til områder med lav skat og også hvad der tiltrækker virksomheder tilområder med en selskabsskat der næsten er på højde med den danske - eks.Luxembourg.Samtidig ville almindelige danske virksomheders omkostningsniveau falde og dermedstiger konkurrenceevnen overfor udlandet - alle vinder.

Fattigdomsgrænse

Det sidste element, som vi bør forholde os til i relation til specielt ejerledede virksomhederer fattigdom. Virksomhedsejerne nævnes sjældent eller aldrig når dette begreb diskuteres- det er ofte den enlige mor med tre børn, der er i fokus. Det er også ok, menvirksomhedsejerne er en overset gruppe i forbindelse med begrebet fattigdom.Mange virksomhedsejere i ejerledede virksomheder lever i perioder under den p.t.vedtagne fattigdomsgrænse på ca. kr. 8.000 pr. md.Jeg mener, at vi bør forholde os aktivt til dette begreb og sikre at virksomhedsejere altidsikres en personlig indtjening på niveau med dagpengesatsen - p.t. ca. kr. 17.000. Dearbejder ofte mere end to fuldtidsjobs - 70 - 90 timer pr. uge og har taget et initiativ og enpersonlig risiko - ofte for hele familien med alt hvad den ejer (det sørger banken for) - ogderfor må vi som samfund medvirke til at sikre at ejeren får en indtægt svarende tildagpengesatsen i de perioder, hvor virksomhedens indtjening ikke er høj nok til at kunnegive ejeren en almindelig indtægt. Vi siger, at vi er og vil være et erhvervsvenligt land - også skal vi også holde ord og leve op til det!Med håbet om en god og konstruktiv debat og efterfølgende en række lovforslag tildrøftelse med regeringen :-)Med venlig hilsenErik Johansen[email protected]!