ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 66: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) d. 4/12-12, fra økonomi-og indenrigsministeren

Dagordenspunkt 1: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)KOM(2011) 819, 821, 385, 386ResuméKommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to forordninger (densåkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplin for eurolandene: dels et forslag tilforordning vedr. budgetplaner og dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågningaf eurolande, der har alvorlige finansielle vanskeligheder. Der blev opnået politiskenighed om det danske EU-formandskabs kompromisforslag på Rådsmødet d. 21.februar i år. Europa-Parlamentet (EP) opnåede dog først et politiskforhandlingsmandat på plenarforsamlingen d. 13. juni, hvorfor trialogforhandlingerførst er indledt d. 11. juli under cypriotisk formandskab. Stats- og regeringscheferneopfordrede ved seneste møde i Det Europæiske Råd til enighed om en endelig aftaleinden årets udgang. På ECOFIN d. 13. november opnåede det cypriotiskeformandskab et revideret forhandlingsmandat. På det kommende ECOFIN ventesRådet at søge at opnå politisk enighed om et kompromisforslag, hvis formandskabet,Europa Parlamentet og Kommissionen kan opnå enighed om et sådant forslag itrialogforhandlingerne inden rådsmødet.BaggrundPå eurotopmødet d. 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutningervedr. en styrkelse af eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yderligerestyrkelse af budgetdisciplinen blandt eurolandene. Dele af disse forpligtelser erforeslået udmøntet i EU-lovgivning i Kommissionens to forslag til forordninger af d. 23.november 2011, som skal vedtages ved fælles beslutningsprocedure af Rådet ogEuropa Parlamentet. Det drejer sig dels om et forslag til forordning vedr.budgetopfølgning og overvågning af lande i EDP-proceduren og dels om et forslag tilforordning vedr. styrket overvågning af eurolande, der oplever finansiellevanskeligheder eller har et låneprogram.På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab,blev der allerede på Rådsmødet 21. februar i år opnået politisk enighed omformandskabets kompromisforslag. Dermed var vejen banet for at indledeforhandlinger med Europa Parlamentet og Kommissionen.Europa Parlamentets ordførere på de to forordninger opnåede dog først etforhandlingsmandat til trialogforhandlinger med Rådet på plenarforsamlingen d. 13.juni i år. Trialogforhandlinger er indledt den 11. juli under det cypriotiske formandskab.På ECOFIN d. 13. november opnåede det cypriotiske formandskab et revideretforhandlingsmandat for trialogforhandlinger med Europa Parlamentet. Der er dogfortsat enkelte udeståender, som ventes løst inden næste ECOFIN d. 4. december,hvor det er ambitionen, at Rådet skal godkende den endelige aftale, der forventesindgået i trialogen.IndholdPå eurotopmødet d. 26. oktober 2011 var der enighed mellem eurolandene om enstyrkelse af eurosamarbejdet. Eurolandene var således enige om hver især at forpligtesig til bl.a. 1) at indføre budgetbalanceregler i national lovgivning senest vedudgangen af 2012, 2) at basere nationale finanslove på uafhængige prognoser, 3) atkonsultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-politiske tiltag og reformer,4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. implementeringen afStabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen og eurogruppen skulle derudover havemulighed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationale

finanslov for eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. For landemed et låneprogram skulle der være mulighed for at øge overvågningen, hvisprogramimplementeringen var i fare. Dele af disse forpligtelser er omsat til EU-lovgivning i kraft af two-packen.De to forordninger har flg. hovedindhold i den form, som Rådet opnåede enighed omden 21. februar 2012 på basis af Kommissionens oprindelige forslag:Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenesfinanslovsforslag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikreeurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- ogVækstpagten, herunder særligt landenes korrektion af uforholdsmæssigt storeunderskud.For at styrke eurolandenes finanslovsproces og effekten af det europæiske semesterlægger forslaget op til en fælles tidslinje for finanslovsprocessen med konkreteskæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mellemfristede budgetmål,fremlæggelse af finanslovsforslag og endelig vedtagelse af finansloven.For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål lægger de generellebemærkninger til forslaget op til, at eurolandene skal indføre bindende nationalefinanspolitiske regler, der implementerer landenes mellemfristede budgetmål.Reglerne skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være grundlovsfæstede.For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler læggerforslaget op til, at der skal gennemføres overvågning og vurdering af en budgetplanfor det kommende år fra det enkelte euroland, som den 15. oktober hvert år skalpræsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som minimumindeholde landenes mål for den offentlige saldo samt større poster for udgifter ogindtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt enspecificering af de tiltag, der skal sikre overholdelse af budgetmålene. Ved særligutilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten skal Kommissionen indenfor to uger kunne anmode det pågældende land om en revideret budgetplan.Kommissionen kan ud fra en helhedsvurdering udtale sig om det pågældende landsbudgetplan, hvorudfra eurogruppen kan drøfte det pågældende lands budgetmæssigesituation. Kommissionen har ikke formelle beføjelser til at tage yderligere skridt overfor det pågældende land.Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelleplaner om at udstede yderligere national gæld. Dette skal ske inden for en fællesramme, som skal fastsættes af Kommissionen og medlemslandene.For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud læggerforslaget op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud (EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om etuforholdsmæssigt stort underskud og en henstilling om at korrigere underskuddetrapportere til Kommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen,effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag tilat opfylde målene, hvilket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse afhenstillingen og hver 6. måned derefter. Hvis det pågældende land har modtaget etpålæg (en skærpet henstilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholdeinformation om tiltag, der sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Lande i EDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik overoffentlige finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderligereinformation angående overvågningen af landets korrektion af et uforholdsmæssigtstort underskud. Kommissionen skal i sin vurdering af, hvorvidt et land har gennemført

effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tage højde for landets budgetopfølgningsrapport.Hvis der er risiko for manglende efterlevelse af en henstilling, vil Kommissionen kunnegive landet en henstilling om at gennemføre yderligere budgettiltag samt en frist forimplementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterlevelsen afhenstillingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.Man er nået langt med forhandlinger om forslaget vedr. budgetplaner i trialogen. Detcentrale udestående vedrører formuleringer i forordningens indledende betragtningerom en tidsplan for øget finanspolitisk koordination, introduktion afstabilitetsobligationer mv., som der arbejdes på et kompromis om.Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelteeurolande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for atsikre de pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, læggerforslaget op til, at der gives mulighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiskeovervågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige vanskeligheder. Denstyrkede overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager eksternlånebistand gennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande,som generelt er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpetovervågning, inden det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil detvære op til Kommissionen efter høring af det berørte euroland at beslutte ativærksætte en styrket overvågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen skalgenovervejes hver 6. måned.En styrket overvågning vil ifølge forslaget indebære, at det pågældende eurolandregelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og denøkonomiske og finansielle komite (EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske ogøkonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskelighederne.,ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker.Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportereherom til EFC.Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og detpågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkningerpå euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrundaf et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til det pågældende land om at tagede nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.Henstillingen og det forberedende arbejde vedr. det makroøkonomisketilpasningsprogram skal betragtes som fortrolige.For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes denskærpede overvågning til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram,som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitiskog finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger oganbefalinger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden atskulle træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samtindberetningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure foruforholdsmæssigt store underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at trædei stedet for evt. procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for denårlige overvågning under det europæiske semester for koordinering af denøkonomiske politik.Det er vurderingen, at man er tæt på at opnå enighed om et kompromisforslag omforordningen vedr. lande i finansielle vanskeligheder i trialogen. Europa Parlamentet

havde oprindelig fremsat et ændringsforslag om, at et land i finansielle vanskelighederskulle kunne gå i betalingsstandsning. Dette forslag er foreslået erstattet af en meregenerel formulering om, at Kommissionen bør stille forslag om en mekanisme tilbeskyttelse af lande i finansielle vanskeligheder.HjemmelsgrundlagDe to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel136 indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på atstyrke samordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin.Forordningsforslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet(kvalificeret flertal), dog således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret iRådet.NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserEP har udpeget Jean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) som ordfører påforordning vedr. overvågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og ElisaFerreira (Socialdemokraterne/Socialisterne (S&D) som ordfører på forordning vedr.budgetplaner. De to ordførere har udarbejdet de rapporter, bestående afændringsforslag, som er udgangspunkt for trialogforhandlinger med Rådet ogKommissionen, og dermed udgør EP’s officielle holdning. Med flertal vedafstemningen i Plenarforsamlingen d. 13. juni, opnåede ordførerne etforhandlingsmandat.Gauzès’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retligbeskyttelse ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten gårfallit). Gauzès støtter dertil Kommissionens forslag om, at et land i finansiellevanskeligheder skal kunne anbefales af Rådet at søge et låneprogram, hvilket er imodsætning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret til at et land ifinansielle vanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisktilpasningsprogram.Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokuspå vækst i Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslårendvidere, at two-packen skal inddrage centrale elementer fra finanspagten,bestemmelser vedr. en gældsafviklingsfond og bestemmelser om, at Kommissionenskal fremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobligationer (eurobonds) og2) et forslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU p.a. i enperiode på 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skalinvesteres i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevantStatsfinansielle konsekvenserIkke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenserStyrket koordination og samarbejde om den økonomiske politik blandt eurolandenevurderes generelt at have positive konsekvenser for den europæiske økonomi ogdermed indirekte for den danske økonomi.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30.november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, forud for ECOFIN d.21. februar og forud for ECOFIN d. 10. juli. Senest er sagen forelagt FolketingetsEuropaudvalg forud for ECOFIN d. 13. november.HoldningDansk holdningRegeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentligefinanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.Two-packen vurderes at yde et vigtigt bidrag til styrkelse af det økonomiskesamarbejde.Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter,som kun vedrører eurolandene.Regeringen støtter, at man indgår en endelig aftale med Europa-Parlamentet, somligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.Andre landes holdningDe andre EU-lande, herunder eurolandene, støtter kompromisforslaget, som godkendti Rådet, og ventes generelt at støtte en endelig aftale med Europa-Parlamentet, somligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.

Dagordenspunkt 3: Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453ResuméPå ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i Rådet om de revideredekapitalkravsregler. Det danske formandskab indledte i forlængelse af enigheden iRådet forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en endelig aftaleom forslaget. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat.Sagen var på ECOFIN den 10. juli, 9. oktober og 13. november, hvor formandskabetorienterede om forhandlingerne. På mødet den 4. december er lagt op til ensubstansdrøftelse af forslaget evt. på baggrund af et samlet kompromisforslag. Etsådant foreligger imidlertid endnu ikke. Det er uklart, om det vil være muligt at nå enendelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet inden årsskiftet.I nedenstående opridses de centrale udeståender i forhandlingerne mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet. For det detaljerede indhold af sagen henvises til samlenotater af21. november 2011, 23. april 2012 og 9. maj 2012 til Folketingets Europaudvalg. PåECOFIN den 15. maj blev der endvidere foretaget enkelte yderligere justeringer afteksten i det opnåede rådskompromis. Disse ændringer er beskrevet i samlenotat af 2.juli 2012.BaggrundKommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’skapitalkravsdirektiv (CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv ogdels en forordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU meremodstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fradecember 2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering afkreditinstitutter1, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten afkreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger påudlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholderforslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering påtværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer inden for godselskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene tilmedlemslandenes sanktionsmuligheder over for institutter, der ikke overholderkravene.Sagen blev forhandlet på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 på baggrund afet kompromisforslag fra det danske formandskab. På ECOFIN blev der foretaget enrække justeringer i kompromisforslaget, særligt ang. spørgsmålet om nationalfleksibilitet til at fastsætte strammere krav end indeholdt i de fælles regler. Disseændringer er beskrevet i samlenotat af 9. maj 2012.Sagen blev herefter behandlet på ECOFIN den 15. maj, hvor der blev opnået enighedmed støtte fra alle EU-lande. Der blev i den forbindelse foretaget enkelte yderligerejusteringer af teksten. Disse er beskrevet i samlenotat af 2. juli 2012.Det danske formandskab indledte den 23. maj forhandlinger med Europa-Parlamentetmed henblik på at nå en løsning i 1. behandling.Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat og er blevetintensiveret i løbet af oktober og november, men det er fortsat uklart, hvornår det vil”Investment firms” (på dansk fondsmæglerselskaber) er ligeledes omfattet.

være muligt at nå en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. På mødetden 4. december er der lagt op til en substansdrøftelse af forslaget evt. på baggrundaf et nyt samlet kompromisforslag, som endnu ikke foreligger. Det er uklart, om det vilvære muligt at nå en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet indenårsskiftet.IndholdHer beskrives alene indholdet vedr. de væsentligste emner i sagen, som deigangværende forhandlinger har mest fokus på. For en beskrivelse af sagens øvrigeindhold mv. henvises til tidligere samlenotater af 21. november 2011 og 23. april, 9.maj og 2. juli 2012 til Folketingets Europaudvalg.Forordningsforslaget indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gørekreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente. Det højerekrav til kvalitet og omfang af egentlig kernekapital (som er den mest tabsabsorberendekapital i et institut) er et centralt element af ændringsforslaget som følge af Basel III-standarderne.De af Kommissionen foreslåede regler opstiller på forhånd en række objektivekriterier, som de enkelte kapitalinstrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i deenkelte kategorier af kapitalkrav (hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital ogsupplerende kapital). For at kunne tælle med som f.eks. egentlig kernekapital, er detsåledes ikke afgørende om det konkrete instrument har en bestemt juridisk form(f.eks. aktier), så længe det opfylder de på forhånd opstillede kriterier, der sikrer, atdet er tilstrækkeligt tabsabsorberende, dvs. en substans over form tilgang. Rådetskompromis har fastholdt denne tilgang. Ifølge Rådets kompromis skal EU-banktilsynsmyndigheden (EBA) orienteres om, hvilke kapitalinstrumenter der ergodkendt nationalt. Europa-Parlamentet ønsker modsat Rådets kompromis en styrketrolle for EBA, således at EBA på forhånd skal godkende, hvilke kapitalinstrumenterder nationalt kan tillades som egentlig kernekapital.Udover at fastsætte krav til de forskellige delelementer af kreditinstitutternes kapital(samt krav om en kapitalbevaringsbuffer og en modcyklisk (konjunkturdæmpende)kapitalbuffer), giver Rådets kompromisforslag mulighed for, at de enkelte lande kanstille et yderligere kapitalkrav i form af en ”systemisk buffer” inden for visse grænser.Kommissionen skal således forhåndsgodkende det, hvis kravet sættes højere end 3pct. af de risikovægtede aktiver (grænsen for, hvornår Kommissionen skalforhåndsgodkende, hæves fra 2015 til 5 pct. for eksponeringer i hjemlandet og itredjelande, mens grænsen fortsat vil være 3 pct. for eksponeringer i andre EU-lande).Sættes kravet lavere, kan Kommissionen, ESRB (Det Europæiske SystemiskeRisikoråd) og andre landes tilsynsmyndigheder stille en række betingelser ellerbenytte indsigelsesmuligheder, hvis kravet omfatter instituttets eksponeringer i andreEU-lande. Europa-Parlamentet accepterer Rådets forslag om muligheden for ensystemisk risikobuffer, men ønsker derudover, at det skal være et krav, atmedlemslandene udpeger nationale systemisk vigtige institutter (SIFI’er). Europa-Parlamentet lægger dog op til fleksibilitet i, hvordan disse udpeges, og hvilke krav derstilles til dem.De foreslåede regler indfører som noget nyt også fælles krav til institutternes likviditetpå baggrund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Der har ikke tidligere væretensartet regulering af likviditet på tværs af EU-landene.Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), somindebærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til atdække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30-dages periode med uro på de finansielle markeder mv.). Det endelige LCR-kravfastlægges med virkning fra 2015. Indtil da vil gælde et generelt likviditetskrav. Derfastlægges dog ikke før 2015 rammer for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvide til

at indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen. Ifølge Rådets kompromisforslag skalbeslutningen om LCR-kravet vedtages af Kommissionen gennem en delegeret retsakt(og ikke i den almindelige beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet, som foreslået af det danske formandskab undervejs i forhandlingerne iRådet). Kommissionen skal ved denne delegerede retsakt tage højde for en rækkerapporter vedr. forskellige aktivers likviditetsegenskaber mv., som EBA skaludarbejde, samt anbefalinger fra Basel-komitéen under hensyn til særlige europæiskeforhold. Det er blevet tilføjet i Rådets kompromis, at Rådet og Europa-Parlamentet vilkunne udtale sig om EBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtager den delegerederetsakt, der desuden kan blokeres af Rådet eller Parlamentet med kvalificeret flertal, jf.den normale procedure herfor. Europa-Parlamentet har i sin holdning lagt sig relativttæt på Rådets position. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået enpræambeltekst (nr. 74), som fastslår, at særligt dækkede obligationer (som bl.a.omfatter danske realkreditobligationer), der kar klaret sig godt gennem krisen, og somer meget likvide, forventes at kunne regnes for meget likvide aktiver i regi af LCR. Derer nogen modstand mod præambelteksten i Rådet, idet denne tilgang afviger framodellen i rådskompromiset, hvor der tages objektivt stilling til de enkelte aktiver.Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at der ved opgørelsen aflikviditetsbufferen kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditetsvarende til højst 75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. Medandre ord skal et kreditinstitut holde aktiver, som sikrer, at der forventes at strømmemere likviditet ind, end der strømmer ud, og der oprettes således en yderligeresikkerhedsmargin. Formålet med dette er at tage højde for, at der som følge afmanglende betalinger o.l. kan være noget af den forventede indstrømning af likviditetover perioden på 30 dage, som alligevel ikke modtages. For et kreditinstitut, derforventer større likviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav således tvingeinstituttet til under alle omstændigheder at holde en vis likviditetsbuffer (svarende til 25pct. af den forventede likviditetsudstrømning). Det kan være en udfordring for dedanske realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger og -udstrømningerfølges ad relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen.Rådskompromiset indebærer, at konsekvenserne undersøges nærmere, inden evt.fastlæggelse af et sådant krav, herunder at der skal tages højde for forskelligeforretningsmodeller. Europa-Parlamentet har foreslået en undtagelse fra dette krav forforretningsmodeller, som f.eks. den danske realkreditmodel, hvor der er tætsammenhæng mellem likviditetsindstrømning og -udstrømning (”pass-through”).De foreslåede regler indebærer også, at der indføres et krav til rapportering af såkaldtstabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFRindebærer, at institutters udlån (aktiver på bankernes balance) med en løbetid over 1år skal modsvares af, at banken i en vis udstrækning finansierer sig med stabil,langsigtet finansiering (passiver på bankernes balance). Formålet er at forhindre, atudlån med lange løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider,hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsuro kortvarigt ervanskeligt at få adgang til kortsigtet finansiering (som det var tilfældet ved udbruddetaf den finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vilinstitutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav,men kravet vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale tilKommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.Endvidere vil NSFR ifølge Rådets kompromis i givet fald blive indført i EU efter politiskstillingtagen (fælles beslutningstagen) i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Europa-Parlamentet ønsker dog, at NSFR vedtages af Kommissionen som en delegeretretsakt, dvs. uden en politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet.Et andet spørgsmål af interesse for dansk realkredit er den såkaldte ”MBS-waiver”(hvor MBS står for Mortgage Backed Securities, dvs. værdipapirer med sikkerhed iboligudlån). MBS-waiveren er en særlig (allerede eksisterende) undtagelse fra detnormale regelsæt vedr. særligt dækkede obligationer mv. (herunderrealkreditobligationer), som er fastsat i kapitalkravsdirektivet. Undtagelsen gør det

bl.a. muligt for f.eks. et realkreditinstitut at udstede særligt dækkede obligationer medsikkerhed i lån ydet af et andet realkreditinstitut inden for samme koncern (således atflere institutter inden for samme koncern kan finansieres deres boligudlån ifællesskab). Uden undtagelsen ville udlån fra et andet koncern-forbundetrealkreditinstitut kun kunne udgøre op til maksimalt 10 pct. af den samlede sikkerhed ienobligationsudstedelse.Undtagelsenanvendesafvissedanskerealkreditinstitutter.Fordelen ved denne form for fælles funding er, atobligationsserierne bliver større og dermed mere likvide, hvilket alt andet lige giverbedre prissætning på obligationerne til gavn for investorerne og låntagerne.I Kommissionens oprindelige forslag til CRR/CRDIV er der mulighed for at forlængedenne undtagelse frem til ultimo 2014. Herefter skal Kommissionen via en delegeretretsakt vurdere, om undtagelsen skal gøres permanent (for institutter inden for sammekoncern). I Rådets kompromis er undtagelsen forlænget til ultimo 2015. Europa-Parlamentet har foreslået at gøre undtagelsen permanent.De foreslåede regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, som er enkontrol med, hvor stort forholdet mellem omfanget af instituttets kernekapital oginstituttets udlån må være. Den ansvarlige tilsynsmyndighed skal fra 2013 i sin årligeevaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen på basis af et såkaldt gearingsmål(eller ”leverage ratio”), som er en simpel opgørelse af instituttets kapital som andel afinstituttets samlede udlån og garantier (uden at vægte disse efter risiko). Derudoverskal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i forhold tilat vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidereoffentliggøre deres gearingsmål. I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fraEBA vurdere, om der i EU skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimalgearing (f.eks. et krav om, at det enkelte instituts kapital ikke må falde under 3 pct. afinstituttets uvægtede udlån og garantier). Dette skal ifølge rådskompromiset i givetfald vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, og i fald et sådant krav vedtagesskulle træde i kraft fra 2018. Europa-Parlamentet ønsker i stedet, at gearingsmåletskal vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt.Der er med tidligere revision af kapitalkravsdirektivet (CRDIII) indført detaljerederegler om aflønning i bankerne. Med CRDIV foreslog Kommissionen kun mindrejusteringer i disse regler, herunder krav om offentliggørelse af antallet af højtlønnedemedarbejdere inden for visse løn-intervaller. Rådets kompromis har generelt fastholdtKommissionens forslag på dette område. Europa-Parlamentet har imidlertid foreslåetyderligere stramninger af aflønningsreglerne mest konkret i form af, at der skalfastsættes et 1:1-forhold, således at variabel løn for alle de omfattede personer(bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere) ikke må overstige den faste løn.Derudover foreslår Europa-Parlamentet at forhøje andelen af variabel løn, der skaludskydes i minimum 3 år fra 40 pct. til 60 pct.Europa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af bindendekønskvoteringi institutternes bestyrelser, således at mindst 1/3 af bestyrelsen skal udgøres af detunderrepræsenterede køn. Kommissionen har den 14. november fremsat særskiltdirektivforslag om kvinder i bestyrelser. Rådet ønsker generelt at drøfte spørgsmåletom kønskvotering som en del af dette generelle direktiv.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget erartikel 114, stk. 1, i TEUF.

For så vidt angår muligheden for nationalt at fastsætte højere kapitalkrav, så ønskerEuropa-Parlamentet, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger nationalesystemisk vigtige banker (SIFI’er), men tillader fleksibilitet i hvordan disse udpeges, oghvilke krav der stilles til dem.I forhold til definitionen af kapital ønsker Europa-Parlamentet en styrket rolle for EBA iat godkende de kapitalinstrumenter, der nationalt vurderes at kunne indgå somegentlig kernekapital, f.eks. ved at EBA på forhånd skal godkende konkreteinstrumenter, før de kan tælles med som egentlig kernekapital.I forhold til gearingsmålet så ønsker Europa-Parlamentet, at gearingsmålet skalvedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt og ikke i den almindeligebeslutningsprocedure som foreslået af Kommissionen og som foretrækkes af Rådet.På området for god selskabsledelse har Europa-Parlamentet foreslået, at den variableløn maksimalt kan udgøre samme omfang som den årlige faste løn (1:1 forhold).Europa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af bindendekønskvoteringi institutternes bestyrelser, således at 1/3 af bestyrelsen skal udgøres af detunderrepræsenterede køn.Rådet og Europa-Parlamentet ligger relativt tæt, når det gælder likviditetsbufferen(LCR). Både Rådet og Europa-Parlamentet ønsker, at der kan indgå flere former foraktiver i LCR, samt at LCR skal vedtages ved en delegeret retsakt. Der er imidlertiduenighed i forhold til kravet om stabil finansiering (NSFR), hvor Rådet ønsker, at etsådan krav indføres via den almindelige beslutningsprocedure, mens Europa-Parlamentet ønsker en delegeret retsakt.

Europa-Parlamentet ønsker, at der indføres en lempelse i kapitalkravet for bankernesudlån til små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) af hensyn til at lette SMV’ernesadgang til finansiering og dermed understøtte vækst.Europa-Parlamentets har foreslået øgede beføjelser til EBA på en række områder.Det angår EBA’s mulighed for at træffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellemnationale myndigheder samt EBA’s muligheder for at udføre inspektioner iinstitutterne.Europa-Parlamentet har endvidere foreslået indført krav om, at bankerne skalrapportere deres betalinger i form af fx skatter, dividender, royalties e.l. til regeringer iandre lande - såkaldt land-for-land rapportering – oprindeligt især knyttet tilråstofudvindingsaktiviteter o.l. i udviklingslande. Der forhandles lignende krav til allebørsnoterede selskaber (dvs. ikke kun banker) i regi af den igangværende revision afde generelle regnskabsdirektiver.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIndholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed medtilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er idag reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Derer en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af likviditet ogkapitalbuffere, der ikke aktuelt er reguleret i dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserEn række forslag i direktivet og forordningen kan medføre øget ressourceforbrug iFinanstilsynet til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifterdækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at indebærestatsfinansielle konsekvenser.CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en rækketekniske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov forøgede ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBAvokser med knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap 3mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Udgifternetil Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle sektor,hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet medændringen.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er tagetudgangspunkt i Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selveller de foreslåede ændringer fra Rådet og Europa-Parlamentet).Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for enbred række interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstorevirksomheder, store virksomheder, kreditorer, regeringer og økonomierne i EU somhelhed. Desuden vurderer Kommissionen, at forslaget reducerer sandsynligheden forsystemiske kriser på lang sigt betydeligt.Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vilinstitutterne ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere egentligkernekapital svarende til i alt ca. 3 pct. af de risikovægtede aktiver for at opfylde denye krav, når de er fuldt indfasede i 2019. Kommissionen vurderer, at indfasningen afkravene over en længere årrække indebærer, at den negative virkning af kravene påden samlede økonomiske vækst i EU-området, særligt gennem en påvirkning af

bankernes finansieringsomkostninger, bliver begrænset. Dertil kommer, at de størstebanker i EU allerede i stort omfang vurderes at leve op til kravene, da der i periodenfra oktober 2011 til juli 2012 har været gennemført en EBA-koordineret stresstest ogkapitalstyrkelse, som indebar at disse banker skulle opfylde et krav til den egentligekernekapital på mindst 9 pct., som er omtrent på niveau med de nye mindstekrav.Der henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 for yderligeredetaljer.HøringKommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november 2011 forgennemgang af høringssvar.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 medhenblik på forhandlingsoplæg og den 30. april, 11. maj, 6. juli, 5. oktober og 9.november 2012 til orientering.HoldningDansk holdningDanmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del afarbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.I relation til likviditetskrav er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til,at dokumenterbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er derforafgørende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunderdanske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del aflikviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Enigheden i Rådetvurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der lægges op til, at denendelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektivelikviditetsegenskaber, og der lægges fra dansk side vægt på at sikre dette hensyn idet endelige kompromis med Europa-Parlamentet.Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferenbesluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure ogikke af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været denfornødne opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samletkompromis i Rådet. Også Europa-Parlamentet foretrækker en delegeret retsakt.Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimaltmå medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventedelikviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelleindstilling, som på den baggrund er et tilfredsstilende kompromis. Europa-Parlamentethar foreslået en undtagelse fra dette krav for forretningsmodeller, hvor der er tætsammenhæng mellem indstrømning og udstrømning, som f.eks. den danskerealkreditmodel. Det kan støttes fra dansk side.Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korterentetilpasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådetskompromis vedr. NSFR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evaluererNSFR og på den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken formNSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil NSFR i givet fald bliveindført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Fra dansk

side lægges vægt på, at NSFR først sættes i kraft efter en politisk beslutning i Rådetog Europa-Parlamentet.I forhold til den såkaldte ”MBS-waiver” støttes Europa-Parlamentets forslag om, atdenne gøres permanent, eller alternativt en yderligere forlængelse end til ultimo 2015,som fastlagt i Rådets kompromis.Med hensyn til gearingsmålet går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggørederes gearingsmål, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes etbindende mål for gearingsmålet i form af et permanent ”lovkrav” (såkaldt ”søjle 1”-kravfor alle institutter frem for et fleksibelt tilsynsværktøj for konkrete institutter – ”søjle 2”).I Rådets kompromis skal gearingsmålet offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal detpolitisk besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal være tale om etbindende mål. Fra dansk side lægges vægt på, at dette kompromis bevares.I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere ogbedre kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til atabsorbere tab uden at blive insolvente. Det er dog fra dansk side vigtigt, atundtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (CommonEquity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringeri spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentligkernekapital, såfremt betingelserne herfor er opfyldte. Dette vurderes at være tilfældeti Rådets generelle indstilling.I forhold til krav om at identificere SIFI’er kan Danmark støtte, at der stilles krav omidentifikation af globale SIFI’er i tråd med internationale retningslinier. Fra dansk sidearbejdes for, at der, såfremt der indeholdes krav om identifikation af nationale SIFI’er,gives national fleksibilitet i forhold til identifikation af og fastsættelse af krav til SIFI’er.Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at der ikke på EU-niveau identificereseuropæiske SIFI’er. Udpegning af og opstilling af krav til europæiske og nationaleSIFI’er kan have betydning for finansiel stabilitet og evt. de offentlige finanser i deenkelte lande, og bør derfor varetages af de enkelte lande.Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdeskrav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådetsgenerelle indstilling. Europa-Parlamentet har ikke eksplicit forholdt sig hertil.I forhold til aflønning støttes de yderligere oplysningsforpligtelser, der er indeholdt iRådets kompromis. Der lægges fra dansk side vægt på, at de gældende danskeregler om offentliggørelse af individuelle lønoplysninger for direktions- ogbestyrelsesmedlemmer kan fastholdes på trods, at CRDIV kun stiller krav omoffentliggørelse af lønninger for kategorier af medarbejdere, og at der somudgangspunkt er tale om totalharmonisering på dette område. Fra dansk side er man iudgangspunktet åben for at se på yderligere begrænsninger af den variable løn, somogså foreslået af Europa-Parlamentet, jf. at de eksisterende danske krav til aflønning iden finansielle sektor på visse punkter er strammere end foreslået af Europa-Parlamentet. Der er således i Danmark krav om, at aflønning til bestyrelsen ogdirektionen maksimalt kan udgøre 50 pct. af den årlige faste løn.Danmark støtter, at der gennemføres en evaluering af kapitalkravene for udlån til småog mellemstore virksomheder (SMV’er), som indeholdt i rådskompromiset, da det ervigtigt at få undersøgt, i hvilken grad de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlåntil SMV’er. Danmark foretrækker en sådan evaluering (frem for eksplicitte lempelser irisikovægtene for udlån til SMV’er som foreslået af Europa-Parlamentet), således atder kan tages behørig højde for eventuelle samlede konsekvenser for bankernes risici.Regeringen lægger vægt på, at det endelige kompromis ikke indeholder krav omkvindekvoter i bankernes bestyrelser som foreslået af Europa-Parlamentet.Regeringen ønsker i den forbindelse at afvente kommende forhandlinger om

Dagordenspunkt 4: Fælles tilsyn på bankområdetKOM (2012) 511 og KOM(2012) 512ResuméStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede den 29. juni 2012Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme påbankområdet. På den baggrund har Kommissionen den 12. september 2012 fremsatforslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme, som den EuropæiskeCentralbank (ECB) vil få det endelige ansvar for. Forslaget er en del af brederedrøftelser om en styrkelse af ØMU’en, hvor der bl.a. lægges op til etablering af en”integreret finansiel ramme” (såkaldt ”bankunion”) i EU.Forslaget om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebærer, at ECB vil få detendelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet samtmulighed for, at ikke-eurolande frivilligt kan indgå i tæt samarbejde med ECB omtilsynet med bankerne i det pågældende land. Det foreslås konkret, at der overdragesen række væsentlige tilsynskompetencer til ECB, herunder godkendelse og fratagelseaf kreditinstitutlicens, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store engagementer,muligheden for at sætte makro-prudentielle krav mv., samt sanktionering af brud pådisse krav. ECB vil skulle udføre sine opgaver i samarbejde med de nationale tilsyn,men ECB vil have det endelige ansvar og har instruktionsbeføjelse over for denationale tilsyn. Det er Kommissionens hensigt, at ECB fra den 1. januar 2013 vilkunne vælge at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtagerstatsstøtte.Forslaget om en fælles europæisk tilsynsmekanisme fremsættes sammen med forslagom ændringen af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)(KOM (2012) 512), som er et EU27-organ. Forslaget vedr. EBA lægger bl.a. op tilændringer af EBA’s beføjelser ift. bindende mægling og krisestyring mv. samt ændringaf afstemningsregler. Dette skal sikre, at oprettelsen af den fælleseuropæisketilsynsmekanisme ikke medfører en opsplitning af det indre marked.Formandskabet sigter efter en politisk enighed på ECOFIN d. 4. december 2012 påbasis af et konkret kompromisforslag, som fortsat forhandles på teknisk niveau. Devæsentligste emner i forhandlingerne vedrører bl.a. vilkårene for ikke-eurolandesdeltagelse i det fælles tilsyn og tilretningen af afstemningsreglerne i EBA.BaggrundStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring ifm. DetEuropæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012 Kommissionen om at fremsætte forslagom en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet. Erklæringen bemærker samtidig, atnår en effektiv fælles tilsynsmekanisme er etableret, som involverer ECB, vil dettekunne danne grundlag for, at eurolandenes permanente europæiskestabilitetsmekanisme (ESM) vil kunne yde direkte kapitalindskud i eventuellenødlidende banker i euroområdet på grundlag af en ESM-beslutning. På denbaggrund præsenterede Kommissionen den 12. september 2012 sit forslag tilforordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme i regi af den EuropæiskeCentralbank (ECB).Kommissionen har samtidig fremsat forslag om ændring afforordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), herunder ændringervedr. EBA’s beføjelser ift. bindende mægling, brud på EU-lovgivning og krisestyringmv. samt ændring af afstemningsregler.I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om en fælles tilsynsmekanisme harKommissionen samtidig opfordret til oprettelsen af en egentlig bankunion for at gørebanksektoren mere solid som del af en langsigtet vision. Overførsel af banktilsynet til

det europæiske plan anses af Kommissionen som en central del af denne proces, derefterfølgende skal kombineres med andre tiltag, særligt en fælles europæiskafviklingsmekanisme og –fond og evt. et fælles system for indskydergaranti.Kommissionen har til hensigt at præsentere et forslag vedr. en fælles afviklingsordningpå et senere tidspunkt, evt. i foråret 2013.Der er lagt en ambitiøs plan for forhandlingerne om tilsynsforslaget, hvor der sigtesefter enighed om den lovgivningsmæssige ramme inden 1. januar 2013. Der var enførste drøftelse af forslaget på uformelt ECOFIN den 14.- 15. september 2012, ogherefter på ECOFIN 9. oktober og 13. november. Forslaget drøftes endvidere løbendei en rådsarbejdsgruppe på højt niveau.Forslaget om et fælles banktilsyn er nævnt i den første foreløbige ØMU-rapportoffentliggjort forud for DER-mødet den 28.-29. juni, hvori der lægges op til etableringaf en ”integreret finansiel ramme” (”bankunion”) i EU. Formanden for DER, Hermanvan Rompuy, præsenterede den 12. oktober 2012 forud for DER den 18.-19. oktoberen videreudviklet ØMU-rapport, hvor det bl.a. foreslås, at en fælles europæiskfinansieringsmekanisme vil indgå i et kommende forslag om fælles afviklingsordningog afviklingsmyndighed. Der lægges i rapporten desuden op til harmonisering afreglerne for nationale indskydergarantiordninger i form af færdiggørelse afforhandlingerne om revision af indskydergarantidirektivet. Det er uklart, om der i regiaf ØMU-rapporten vil være lagt op til en fælles europæisk ordning på dette område.Endelig lægges der op til overdragelse af såkaldte makro-prudentielle kompetencer(dvs. værktøjer til at adressere systemiske finansielle risici) til ECB på linje medforslaget om fælles EU-tilsyn. En endelig ØMU-rapport ventes at foreligge forud forDER i december 2012.IndholdNedenfor beskrives hovedpunkterne i Kommissionens forslag til en fællestilsynsmekanisme og forslag til revision af stemmeregler m.v. i EBA. Forslageneforhandles fortsat.To af de centrale emner i forhandlingerne er afstemningsreglerne i EBA ogarbejdsdelingen mellem ECB og nationale tilsyn. For så vidt angår arbejdsdelingenfremhæver en række lande vigtigheden af, at alle banker (ca. 6000 banker i alt ieuroområdet) skal underlægges tilsyn ved ECB, idet de nationale myndigheder dog ipraksis kan udføre dette tilsyn, såfremt der ikke er tale om banker, der udgør størresystemisk risiko, eller hvor banken ikke har modtaget offentlig støtte. Andre landeargumenterer for, at ECB kun skal tildeles tilsynskompetencer, for så vidt angårsystemiske eller potentielt nødlidende banker.Et centralt emne er også vilkårene for ikke-eurolandes deltagelse i det fælles tilsyn. Iformandskabets kompromisforslag er en række ændringer introduceret for atimødekomme ikke-eurolandenes ønske om at opnå balancerede vilkår, såfremt devælger at indgå i et tæt samarbejde med ECB og at deltage i det fælles tilsyn.Kommissionens forordningsforslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanismeFormål, anvendelsesområde og samarbejdeFormålet med den fælles tilsynsmekanisme er at fremme kreditinstitutters sikkerhedog soliditet og det finansielle systems stabilitet, hvor der skal tages behørigt hensyn tildet indre markeds integritet.Forordningsforslaget opretter en fælles tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og denationale banktilsynsmyndigheder i de deltagende lande.Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver overdrages tilECB for alle kreditinstitutter, der har licens i de medlemsstater, der deltager i den

fælles tilsynsmekanisme. Bl.a. foreslås ECB tildelt kompetence til at udstede ellerfratage autorisation, at vurdere erhvervelser eller overdragelser af kapitalandele ikreditinstitutter, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer,likviditetskrav, gearingskrav og rapportering og offentliggørelse af oplysninger omdisse forhold samt at stille krav til selskabsledelse og interne effektivekapitalkravsvurderingsmetoder og at gennemføre stresstest. ECB foreslås ligeledestildelt ansvar for at fastsætte ekstra kapitalkrav, herunder fastsætte den modcykliskekapitalbuffer og en eventuel systemisk risikobuffer, at fastsætte øvrige krav mhp. atimødegå systemiske risici (f.eks. ved brug af makro-prudentielle værktøjer), hvor deter muligt ift. EU-lovgivningen. Formandskabet har foreslået forskellige alternativemodeller, hvorefter enten ECB fastsætter de makro-prudentielle krav, hvorefter detenkelte lands myndigheder kan ”toppe op” med ekstra krav, eller hvor det omvendt erde nationale myndigheder, der i udgangspunktet fastsætter kravene, og hvor ECB vilkunne toppe op. Der er meget bred opbakning til sidstnævnte model blandtmedlemslandene.Det foreslås, at de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt vil foretage dedaglige vurderinger af kreditinstitutternes situation og i udvalgte sager foreslå ECBudkast til afgørelser. Det endelige ansvar ligger imidlertid hos ECB, og de nationaletilsynsmyndigheder er underlagt ECB’s instruktion vedr. alle de beføjelser, deroverdrages, jf. ovenfor. Formandskabet har lagt op til en model, hvor tilsynet med demindre institutter i udgangspunktet udføres af de nationale tilsynsmyndigheder, menhvor tilsynsrådet og styrelsesrådet i ECB kan udstikke rammer for dette tilsyn,orienteres om de enkelte tilsynsreaktioner og modtager data for disse institutter. ECBkan endvidere vælge at overtage det daglige tilsyn med et hvilket som helst instituteller grupper af institutter, hvis man finder det nødvendigt.Ifølge forordningen kan ECB endvidere vedtage forordninger og henstillinger, jf.Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF’s) artikel 132, med detformål at gennemføre lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes, atden vedtagne EU-lovgivning (herunder f.eks. implementerende lovgivning og fællestilsynsstandarder besluttet i EBA) ikke er tilstrækkelig detaljeret til, at ECB kan udførede nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge TEUF artikel 132 kan ECB udstede forordningerog træffe afgørelser mhp. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i statutten forDet Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB mv., herunder opgaver ift.tilsynsvirksomhed.Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal ECB samordne og udtrykke en fællesholdning for repræsentanterne fra de deltagende landes nationale tilsyn, når disse iEBA drøfter spørgsmål og beslutninger, der vedrører opgaver, der overdrages til ECB.Formandskabet har imidlertid foreslået at slette denne bestemmelse.Ikke-eurolandes tilslutning til det fælles tilsynFor ikke-eurolande fastlægges der en mekanisme, hvorved ikke-eurolande frivilligt kanindgå i såkaldt nært samarbejde med ECB. Et sådant samarbejde indebærer, at allebanker i det pågældende land omfattes af det fælles tilsyn, og at medlemsstatenforpligtes til at sikre, at de nationale myndigheder overholder retningslinjer oganmodninger fra ECB, herunder tilvejebringer alle de oplysninger om kreditinstitutter iden pågældende medlemsstat, som ECB måtte kræve. Disse forpligtelser skalimplementeres i national lovgivning i det pågældende ikke-euroland. Der er lagt op til,at alle tilsynsbeslutninger fra ECB i den forbindelse vil skulle gå igennem de nationaletilsyn.Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes af ECB efter anmodning fra etikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse, at betingelserne for det næresamarbejde ikke længere er til stede, kan ECB beslutte at afslutte det næresamarbejde med den pågældende medlemsstat. Formandskabet har foreslået enmodel, hvor den pågældende medlemsstat vil have en vis frist til at rette op på de

konkrete mangler, før ECB kan afslutte det nære samarbejde.Tilsynsredskaber og sanktionerFor så vidt angår tilsyn, foreslås det at give ECB en række redskaber. Kommissionenforeslår bl.a., at ECB kan afkræve alle relevante informationer fra alle relevante parteri forbindelse med udførelsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføreinspektioner både med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forseglealle forretningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tidsrum ogomfang.Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB’s undersøgelse,skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bistand for at afhjælpe dette.Hvis der kræves dommerkendelse i forbindelse med kontrol på stedet, skal ECBanmode om en sådan kendelse ved de nationale domstole. De nationale domstolekan anmode ECB om nærmere forklaringer men skal ikke prøve, om kontrollen ernødvendig.Ifølge forslaget skal alle nye autorisationer til at drive kreditinstitut godkendes af ECBpå baggrund af nationale tilsynsmyndigheders indstilling og ud fra de betingelser, derer fastsat i national lovgivning. ECB skal desuden vurdere indstillingen på baggrund afrelevant EU-lovgivning. ECB’s tilladelse til autorisation opnås, hvis betingelserne fortilladelse i EU-retten er opfyldt.2Ligeledes kan ECB fratage en licens til at drivekreditinstitut på eget initiativ ud fra betingelserne i den relevante EU-lovgivning, ellerpå opfordring fra de nationale myndigheder. ECB skal høre de nationaletilsynsmyndigheder, herunder for at give dem tid til at træffe de nødvendigeforanstaltninger vedr. afvikling mv. Formandskabet har derudover foreslået en model,hvor der kan gives en særlig (forlænget) frist i tilfælde, hvor de nationale myndighederfinder, at en fratagelse af autorisationen kan påvirke den finansielle stabilitet i landet.Denne bestemmelse vil muligvis kun finde anvendelse, så længe der ikke findes enfælles afviklingsordning.ECB foreslås derudover tildelt kompetencer for så vidt angår sanktionering. Når detgælder eurolande, kan ECB i henhold til forslaget således pålægge administrativebøder, hvis kreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder (modervirksomheder hvisvirksomhed hovedsageligt består i at drive finansiel virksomhed gennem en eller fleredattervirksomheder) eller blandede holdingselskaber (dvs. holdingselskaber der ogsåudfører egne aktiviteter, f.eks. finansielle aktiviteter) ikke overholder kravene i denrelevante EU-lovgivning, der er direkte gældende (dvs. EU-regler fastlagt iforordninger mv.). ECB kan i den forbindelse pålægge administrative bøder på op tildet dobbelte af den mulige fortjeneste eller det tab, der er undgået, i tilfælde hvordette kan beregnes. Alternativt kan der pålægges administrative bøder på op til 10 pct.af f.eks. en finansiel virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår.Når det gælder EU-lovgivning, der ikke gælder direkte uden først at være blevet omsati national lovgivning (dvs. EU-regler fastlagt på direktivform), vil ECB have mulighedfor at pålægge nationale tilsynsmyndigheder at pålægge de nødvendige sanktionersærligt i tilfælde af overtrædelse af national lovgivning. Når det gælder deltagendeikke-eurolande, kan ECB’s i alle tilfælde alene pålægge sanktioner gennem denationale tilsynsmyndigheder.De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkendevirkning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om overtrædelsens art ogidentiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen med mindreoffentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet.Hvis en offentliggørelse vil volde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade,skal ECB holde sanktionen anonym.

Principper for organisationen, rapportering og finansieringDet foreslås, at ECB skal leve op til en række principper i organiseringen af tilsynet.Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig i varetagelsen af sine opgaver ogbehandles som sådan af andre parter. Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregåuafhængigt af den monetære politik (pengepolitikken), som ECB også har ansvar for.Uafhængigheden skal således sikres både ift. tilsynet generelt, og mellemtilsynsvirksomheden og pengepolitikken.Der forslås i den forbindelse nedsat et internt organ - et såkaldt ”tilsynsråd”(”supervisory board”) i ECB, der skal planlægge og udføre tilsynsopgaverne, jf.ovenfor. Tilsynsrådet ventes ifølge formandskabets forslag at bestå af:1 repræsentant fra banktilsynsmyndigheden i hvert deltagende land (bådeeurolande og deltagende ikke-eurolande),Fire repræsentanter udpeget af ECB’s styrelsesråd (som består af direktionenog de 17 eurolandes nationalbankdirektører),En fuldtidsformand med anerkendt erfaring vedr. bankforhold og finansielleforhold udpeget af ECB’s styrelsesråd efter konsultation af Europa-Parlamentet og Rådet og efter høring af tilsynsrådet. Formanden må ikkevære medlem af styrelsesrådet og må ikke bestride poster i nationaletilsynsmyndigheder.En repræsentant for Kommissionen med observatørstatus (uden stemmeret),Formanden for EBA med observatørstatus (uden stemmeret).

Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege en styregruppe med en merebegrænset sammensætning.Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forretningsorden, herunder regler forformandens og næstformandens mandatperiode, der dog højest kan være 5 år, ogsom ikke kan fornyes. Kommissionens oprindelige forslag angiver ikke stemmereglerfor tilsynsrådet, og det vil i givet fald være op til Styrelsesrådet at fastsætte disse iforretningsordenen.Styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for og kontrol over tilsynsrådetsbeslutninger, men vil kunne give tilsynsrådet ansvaret for fuldt ud at forberede ogindstille procedurer og afgørelser til Styrelsesrådets beslutning. Formandskabet harforeslået en tavshedsprocedure, hvor beslutninger foreslået af tilsynsrådet vedtages,medmindre styrelsesrådet eksplicit (og skriftligt begrundet) modsætter sigbeslutningen indenfor en nærmere tidsfrist (f.eks. to uger).Formandskabet har ligeledes foreslået, at hvis tilsynsrådet på baggrund af enindvending fra styrelsesrådet ændrer en beslutning, vil deltagende ikke-eurolandekunne give en begrundet meddelelse om, at man er uenig i beslutningen.Styrelsesrådet vil herefter kunne genoverveje beslutningen inden for en nærmere frist.Hvis styrelsesrådet fastholder beslutningen, skal dette begrundes, og ikke-eurolandetvil herefter kunne beslutte ikke at være bundet af den pågældende beslutning. Hvisdet på den baggrund vurderes nødvendigt for at kunne opretholde integriteten af detfælles tilsyn eller undgå at påvirke medlemslandenes fiskale ansvar negativt, vil ECBkunne tage initiativ til at opsige det tætte samarbejde med det pågældende ikke-euroland. Den nærmere model diskuteres fortsat.Formandskabet har desuden foreslået at etablere et særligt ankenævn (”panel ofreview”), sammensat af fem medlemmer og fem stedfortrædere, som ikke må væreansat i nationale myndigheder eller tilknyttet ECB. Beslutninger truffet af det fællestilsyn vil kunne indbringes for ankenævnet af berørte parter. Ankenævnets procedurerberører ikke muligheden for at indbringe ECB’s afgørelser over for EU-domstolen.Medlemmerne af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der beskæftiger sig med tilsyn, er

omfattet af tavshedspligten fastsat i de relevante EU-retsakter. ECB gives herudoverhjemmel til at udveksle oplysninger med nationale eller europæiske myndigheder ihenhold til EU-lovgivningen.Det pålægges ECB at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet, Ministerrådet,Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende ikke-eurolande) og Kommissionenom varetagelsen af tilsynet med bankerne. Videre skal ECB besvare spørgsmål omtilsynet fra Europa-Parlamentet eller Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagendeikke-eurolande), og tilsynsrådsformanden skal på forespørgsel deltage i debatter iEuropa-Parlamentets udvalg.For så vidt angår finansiering fremgår det, at ECB skal afsætte de nødvendigeressourcer til udøvelsen af tilsynsopgaverne, og at ECB skal opføre sine udgifter hertili en særskilt sektion i ECB’s budget og rapportere herom i sin årsrapport. ECB tildelesi denne forbindelse hjemmel til at opkræve gebyrer af omfattede kreditinstitutter til atdække tilsynsopgaverne. Gebyrerne skal afholdes af sektoren og må ikke overstige demed tilsynet forbundne udgifter og skal fordeles i forhold til kreditinstitutternesbetydning og risikoprofil. Gebyrfastlæggelsesmetoden skal fastlægges på baggrund afen offentlig høring og ud fra en analyse af fordele og ulemper. Gebyrerne skaldesuden koordineres med de nationale tilsynsmyndigheder.Formandskabet har foreslået at styrke inddragelsen af de deltagende landes nationaleparlamenter i det fælles tilsyns arbejde, bl.a. ved at de nationale parlamenter skaltilsendes de ovennævnte rapporter og vil kunne kommentere dem overfor ECB. Afseneste kompromisforslag fremgår der endvidere, at ECB vil kunne vælge at svare påspørgsmål og kommentarer på de oven for nævnte rapporter fra nationaleparlamenter.Evaluering og indfasningSenest den 31. december 2015 (og herefter hvert 3 år som forslået af formandskabet)skal Kommissionen fremlægge en rapport, der evaluerer, hvorvidt forordningen tjenersit formål, med særlig fokus på sammenhængen mellem ECB og det europæisketilsynssystem (ESFS), forholdet til EBA og funktionaliteten i ledelsesstrukturerne samtuafhængigheds- og ansvarlighedsordningernes effektivitet. Formandskabet hardesuden foreslået, at der også skal indgå en evaluering af effektiviteten af denpraktiske organisering af tilsynsarbejdet, arbejdsdelingen vedr. dels de makro-prudentielle værktøjer og dels autorisation og tilbagekaldelse af autorisation, samtomkostningseffektiviteten i SSM.Det foreslås, at forordningen træder i kraft 1. januar 2013. Tilsynet fases ind, såledesat ECB pr. 1. juli 2013 overtager tilsynet med de vigtigste/største banker og pr. 1.januar 2014 med alle banker i de deltagende lande, dog med en særlig ordning for demindre institutter, jf. ovenfor. ECB vil dog fra 1. januar 2013 kunne vælge at overtagetilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtager statsstøtte.Forslag til revision af stemmeregler m.v. i det Europæiske BanktilsynI det følgende gennemgås hovedelementerne i forslaget om ændring af forordning omden Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA-forordningen).Beslutningstagning i EBAEBA’s bestyrelse (tilsynsråd, ”supervisory board”) er sammensat af lederne af denationale kompetente tilsynsmyndigheder samt en repræsentant uden stemmeret frahver af de følgende institutioner: Kommissionen, ECB, det europæiske systemiskerisikoråd (ESRB), og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder, dvs. den europæiskeværdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og tilsynsmyndigheden for forsikrings- ogarbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).Bestyrelsen kan efter den gældende EBA-forordning i situationer vedrørende

bindende mægling - dvs. hvor EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellemtilsynsmyndigheder - nedsætte et uafhængigt panel (herefter panelet) bestående afformanden og to medlemmer af bestyrelsen. Panelet skal stille forslag til afgørelse tilendelig vedtagelse af bestyrelsen. Bestyrelsen kan vedtage panelets forslag medsimpelt flertal, medmindre forslaget forkastes af et antal medlemmer, derrepræsenterer et blokerende mindretal, i henhold til reglerne for afstemning i Rådet.Denne mindretalsbeskyttelse gælder alene i tilfælde af, at den bindende mæglingvedrører en uenighed om tilsynsbeslutninger, som den myndighed i det land, hvormoderselskabet er etableret (såkaldte ”home” myndighed), er ansvarlig for. For øvrigebeslutninger vedr. bindende mægling gælder, at panelets udkast vedtages medsimpelt flertal.I ændringsforslaget foreslås det, at beslutningsmodellen med et panel i tillæg til sagerom mægling også skal bruges i sager vedr. overtrædelse af EU-retten. Det foreslåsendvidere, at panelets sammensætning justeres, så panelet skal bestå af formandenog to stemmende medlemmer af EBA-bestyrelsen, hvor mindst et medlem skal værefra et land, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Det foreslås desuden, atstemmereglerne i EBA’s bestyrelse justeres, således at panelets forslag til afgørelserbetragtes som vedtaget, medmindre det forkastes af et simpelt flertal bestående afmindst tre stemmer fra lande, der deltager i det fælles tilsyn og mindst tre stemmer fralande, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Formandskabet har foreslået at udvidepanelet til at bestå af formanden og fire stemmende medlemmer af EBA-bestyrelsen,hvoraf mindst to skal være fra deltagende lande, og mindst to fra ikke-deltagendelande.Kommissionen foreslår, at fra det tidspunkt, hvor der er fire ikke-eurolande eller færre,som ikke deltager i det fælles tilsyn, skal det simple flertal, der kan forkaste paneletsafgørelse, bestå af mindst ét ikke-deltagende land.Kommissionens forslag giver dermed panelet kompetence til at træffe afgørelse iovennævnte sager, medmindre dette blokeres af et simpelt flertal i EBA’s bestyrelse,mens den gældende EBA-forordning alene giver panelet kompetence til at udarbejdeen indstilling til bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen træffer den endelige afgørelse medsimpelt flertal.Bindende mægling – EBA’s kompetencer over for tilsynsmyndigheder og ECBNår det gælder beslutninger om bindende mægling kan EBA i henhold til dengældende EBA-forordning træffe afgørelse over for de omfattede myndigheder. Hvisen medlemsstats myndighed ikke efterlever EBA’s afgørelse, kan EBA herefter træffeafgørelse direkte og bindende over for den relevante finansielle institution.Det følger af Kommissionens ændringsforslag, at hvor EBA har truffet afgørelseadresseret til ECB i ovenfornævnte sager – dvs. hvor der er uenighed mellem ECB ogen tilsynsmyndighed udenfor det fælles tilsyn – skal ECB følge EBA’s afgørelse. Detforeslås, at såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse, skal ECB inden for en frist på 10arbejdsdage give en tilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevelse afafgørelsen. ECB omfattes dermed som kompetent myndighed af etcomply-or-explain-princip. EBA har dog i henhold til forslaget samme mulighed for i sidste ende at træffeafgørelse direkte over for den involverede finansielle institution, såfremt ECB ikkefølger EBA’s afgørelse, som under den gældende forordning. Formandskabet harforeslået en model, hvor ECB vil kunne bindes af EBA-beslutninger på samme mådesom tilsynsmyndigheder udenfor det fælles tilsyn vil kunne bindes. Der er bredenighed om en sådan model.Tiltag i krisesituationer – EBA’s kompetencer over for myndighederne og ECBEBA kan efter gældende ret i en krisesituation, som indebærer alvorlige trusler modfunktionaliteten og integriteten af EU’s finansielle markeder, vedtage individuelleafgørelser. Afgørelserne kan pålægge de nationale kompetente myndigheder at tage

de nødvendige skridt i overensstemmelse med EU-retten ved at sikre, at finansielleinstitutioner og myndigheder opfylder kravene i relevant EU-lovgivning. Den relevanteEU-lovgivning vedrører bl.a. reglerne i kapitalkravsdirektivet, jf. den gældende EBA-forordnings artikel 1, stk. 2.Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterkommer EBA’s afgørelse, kan EBA, i detomfang EU-retten finder direkte anvendelse på finansielle institutioner, i stedetvedtage en individuel afgørelse rettet mod en finansiel institution med krav om, atinstitutionen skal leve op til EU-lovgivningen. EBA kan kun anvende beføjelsen, hvismedlemsstatens myndighed ikke overholder EU-retten eller anvender EU-rettenlovstridigt, og hvor det er nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at genoprette definansielle markeders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller endel af det finansielle system i Unionen.Det fremgår af Kommissionens forslag til ændring af EBA-forordningen, at hvor EBAhar truffet afgørelse adresseret til ECB i sin egenskab af kompetent tilsynsmyndighed iovennævnte tilfælde, skal ECB følge EBA’s afgørelse. Hvis ECB ikke følger EBA’safgørelse, skal ECB inden for en frist på 48 timer give EBA en tilstrækkeligbegrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen. Dennecomply-or-explain-mekanisme vil alene gælde for ECB og ikke tilsynsmyndigheder uden for det fællestilsyn.EBA har i henhold til forslaget samme mulighed for at træffe afgørelse direkte over forden involverede finansielle institution, hvis ECB ikke følger EBA’s afgørelse somunder den gældende forordning.Formandskabet har foreslået en model, hvor ECB vil kunne bindes af EBA-beslutninger på samme måde som tilsynsmyndigheder udenfor det fælles tilsyn vilkunne bindes, jf. ovenfor.Beslutninger vedr. bindende tekniske standarderEn anden vigtig opgave for EBA er vedtagelsen at bindende teknisketilsynsstandarder, der specificerer tilsynspraksis inden for rammerne af denoverordnede lovgivning på de forskellige områder. Disse vedtages i dag medkvalificeret flertal baseret på traktatens stemmevægte, og Kommissionen har ikke i sitforslag foreslået ændringer heri. Dog har en række lande – primært ikke-eurolande –fremhævet vigtigheden af, at også disse bestemmelser bliver tilpasset den nyesituation med fælles tilsyn, hvor eurolandene må forventes at stemme koordineret.På basis af forslag fra bl.a. UK, har formandskabet foreslået et antal alternativer formulige ændringer heri, eksempelvis krav om et dobbelt flertal, hvor vedtagelse udoveret samlet kvalificeret flertal også skal mønstre simple flertal blandt dels deltagendelande og dels ikke-deltagende lande. Andre alternativer kan være modeller baseret påjusteringerne på de ovennævnte beslutningsområder, hvor mindst tre lande fra hvergruppe skal indgå i et flertal før den bindende standard kan vedtages.Sammensætning af EBA’s management boardEBA’s styrelsesudvalg (”management board”) skal sikre, at EBA løser sine opgavertilfredsstillende. Styrelsesudvalget skal tilse, at EBA varetager sine opgaver ioverensstemmelse med EBA-forordningen. EBA’s styrelsesudvalg skal med dennuværende forordning bestå af formanden og seks andre medlemmer af EBA’sbestyrelse. Disse vælges af de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. EBA’sbestyrelse vedtager udtalelser, henstillinger og afgørelser som led i EBA’s arbejde.I Kommissionens ændringsforslag foreslås tilføjet, at mindst to medlemmer af EBA’sstyrelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra lande, som ikke deltager i det fællestilsyn.

EvalueringEndelig foreslår Kommissionen, at der inden 1. januar 2016 skal offentliggøres enrapport om afstemningsreglernes egnethed, sammensætningen af ManagementBoard og sammensætningen af det uafhængige panel, som udarbejder afgørelser ift.brud på EU-retten og bindende mægling.HjemmelsgrundlagForslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat med hjemmel iEU-traktatens artikel 127, stk., 6, hvorefter Rådet træffer beslutning medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.Forslaget om ændring af EBA-forordningen er fremsat med hjemmel i EU-traktatensartikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fællesskabgennem den almindelige beslutningsprocedure.NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange bankeropererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vurdering, at kun fællesEU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter gennemføres hensigtsmæssigt.Herudover udgør meget forskellige nationale regler på området en risiko for denfinansielle stabilitet i EU. Kommissionen finder således, at der er betydelig risiko for, attilsynet med store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunktgennemføres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn ioverensstemmelse med forordningen ikke strider mod nærhedsprincippet. Forslagetforhandles aktuelt.Europa-Parlamentets udtalelseForslaget til den fælles tilsynsmekanismeskal vedtages af Rådet med enstemmighed,jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Europa-Parlamentet harendnu ikke formelt udtalt sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforFinanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kreditinstitutter,herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække tilladelser tilkreditinstitutter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, at sikreoverholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditetskrav,gearingskrav og rapportering samt offentliggørelse af oplysninger om disse forholdm.v. Endelig er Finanstilsynet med til sammen med Finansiel Stabilitet A/S at foreståafvikling af nødlidende kreditinstitutter. Finanstilsynet tilrettelægger efter gældende retselv sit tilsyn med kreditinstitutter.Finanstilsynets beføjelser er primært fastlagt i lov om finansiel virksomhed. HvisDanmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, vil det derfor blive nødvendigt atændre i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne vil primært bestå i en præciseringaf, hvilke områder Finanstilsynet er den primære myndighed for, og hvilke områderECB overtager med forslaget, afhængigt dog af den nærmere arbejdsdeling mellemECB og Finanstilsynet. Endvidere vil der skulle ændres i Finanstilsynetssanktionsmuligheder over for kreditinstitutterne samt gennemføres en række mindrekonsekvensændringer.Hvis Danmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, og denne indeholder fællesregler for afvikling af nødlidende kreditinstitutter, vil det formentlig også kræveændring af lov om finansiel stabilitet.Den endelige stillingtagen til den fælles tilsynsmekanismes forhold til gældende dansk

ret kan først foretages, når forslaget er færdigforhandlet.Statsfinansielle konsekvenserForslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser,idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor.Kommissionen bemærker i den forbindelse, at overførslen af en række tilsynsopgaver frade nationale tilsynsmyndigheder kan forventes at lette eventuelle afgifter for tilsyn pånationalt plan tilsvarende. Vurderingen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil væretilfældet, da nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i enrække tilfælde må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationaletilsynsmyndigheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et nærtsamarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve etablering af nyesamarbejdsformer og anmodninger fra ECB om information til Finanstilsynet, hvilket kanforventes at medføre et øget ressourceforbrug. I tilfælde af øgede udgifter forFinanstilsynet dækkes disse gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikkeumiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med eventuelt størreressourceforbrug afledt af forslaget.Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s budget, da ECBikke indgår heri.En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have statsfinansiellekonsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en national tilsynsmyndighed eller afet fælles tilsyn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles tilsyn, og i detomfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fratilsynsbeslutningerne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det kunne havestatsfinansielle konsekvenser. Der kan ikke på det foreliggende grundlag foretages ennærmere vurdering heraf, idet bl.a. det nye tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke erkendt endnu.Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinansiellekonsekvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej, f.eks. via en effektpå den samlede finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisningtil tidsnød og forslagets presserende natur. Aktuelt foreligger der ikke noget grundlagfor nærmere at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får høj kvalitet, kunne bidrage til den finansiellestabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn for Europa og Danmark.HøringKommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober. Høringssvarene fremgår afsamlenotatet af 6. november oversendt til Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 13. november 2012. Der henvises hertil.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 9. november2012 forud for ECOFIN-mødet d. 13. november 2012.HoldningRegeringens foreløbige holdningEt fælles banktilsyn for eurolandene, som led i en bankunion, der også inkluderer enfælles ordning for afvikling af nødlidende banker, kan bidrage til at bryde det negativesamspil mellem svage offentlige finanser og svage banker samt bidrage til sikring af

finansiel stabilitet i euroområdet med positive afledte effekter for dansk økonomi. Deter derfor i dansk interesse, at der etableres et fælles banktilsyn for eurolandene.Uagtet spørgsmålet om evt. dansk deltagelse i det fælles tilsyn, jf. nedenfor, vilDanmark skulle tage stilling til vedtagelsen af de to forordninger, som gør det muligt atetablere det fælles tilsyn for eurolandene. Regeringen forventer at kunne støttevedtagelsen af tilsynsforslaget og EBA-forordningen, dog afhængigt af det nærmereindhold af det endelige kompromisforslag, som endnu ikke kendes.Regeringen lægger vægt på, at etableringen af et fælles tilsyn opretholder integritetenaf det indre marked og EU-lovgivningsprocesserne mv. på det finansielle område. Detvurderes i den forbindelse centralt, at EBA fortsat spiller den centrale rolle somudsteder af regler, standarder mv. for alle EU-lande, herunder for at sikre, at et fællestilsyn ikke medfører forskellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis inden forog uden for tilsynssamarbejdet. Det er også vigtigt gennem passende justeringer afstemmereglerne i EBA at sikre, at etableringen af det fælles tilsyn ikke indebærer,atikke-deltagende landes reelle indflydelse i EBA mindskes.Fra dansk side er det centralt, at der i tilsynsforslaget sikres rimelige deltagelsesvilkårog en balance mellem rettigheder og pligter for de ikke-eurolande, der måtte ønske atdeltage i det fælles tilsyn. Konkret vil det være afgørende, at tilsynsforslaget giver reelindflydelse i ECB’s tilsynsråd for deltagende ikke-eurolande. En mulig model er atdeltagende ikke-eurolande får mulighed for at blive undtaget fra styrelsesrådetseventuelle intervention i tilsynsrådets beslutninger, f.eks. at undlade at følgestyrelsesrådets eventuelle omgørelser af tilsynsrådets beslutninger.Samtidigt er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj på linje medkvaliteten af det nuværende danske tilsyn. Der skal sikres tilstrækkeligt effektivebeslutningsprocedurer i forhold til arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn.Regeringen arbejder for, at det fremgår af forordningen, f.eks. i en præambel, at detkommende tilsyn under ECB skal tage højde for forskellige forretningsmodeller.For så vidt angår brugen af såkaldte makroprudentielle værktøjer til håndtering afsystemiske risici bør disse fastlægges af det fælles tilsyn tilpasset forholdene i deenkelte deltagende lande, men med inddragelse af de nationale myndigheder og medmulighed for, at der nationalt skal kunne fastsættes strammere krav.Der bør i det omfang det er muligt i forhold til traktaten sikres passende demokratiskansvarlighed for ECB i det fælles tilsyn via de nationale parlamenter i de deltagendelande, herunder gennem orientering og skriftlige redegørelser hvor relevant.Eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsynUdover klarhed om det endelige kompromis vedr. tilsynsforslaget, vil der for at kunnetage stilling til evt. fuld dansk deltagelse være behov for klarhed om det nærmereindhold af et nært samarbejde med ECB. Der vil desuden være behov for afklaring afdet forventede kommende forslag fra Kommissionen om en fælles afviklingsordningmv., f.eks. ordningens indretning og principper vedr. finansiering af afvikling ogadgangsvilkår for ikke-eurolande. Fra dansk side lægges bl.a. vægt på et regime, hvordet som udgangspunkt er banksektoren og ikke de offentlige finanser bæreromkostningerne ved bankkriser.Der vil således først på et senere tidspunkt blive taget endelig stilling til evt. danskdeltagelse i det fælles tilsyn, når der er større klarhed vedr. disse elementer, og påbaggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper.Andre landes holdningLandene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at støtteformålet med forslaget til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til ændring af EBA-

Dagordenspunkt 7: Afgift på finansielle transaktioner (FTT)KOM(2012) 631ResuméElleve lande har anmodet Kommissionen om forstærket samarbejde i sagen om enafgift på finansielle transaktioner. Kommissionen har på den baggrund d. 23. oktober2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede landegår videre med det forstærkede samarbejde. Sagen blev drøftet på ECOFIN d. 13.november 2012, hvor Kommissionen præsenterede bemyndigelsesforslaget ogredegjorde for, at man anser kriterierne for forstærket samarbejde for opfyldt. Sagenventes drøftet igen på ECOFIN d. 4. december 2012. Der ventes ikke, en afstemningom bemyndigelsesforslaget på det kommende møde, men muligvis på ECOFIN ijanuar 2013. Kommissionen vil fremsætte substansforslaget om det forstærkedesamarbejde, når bemyndigelsesforslaget er vedtaget.Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts, d. 22. juni, d. 9. oktober og 13. november2012.BaggrundDrøftelserne på EU-niveau, herunder i ECOFIN d. 22. juni og på Det EuropæiskeRåds (DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012, har vist, at der ikke kan opnås dennødvendige (enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til en afgift på finansielletransaktioner (FTT) eller indførelse af en anden form for finansiel transaktionsafgift ialle EU-lande. Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande, somønsker at indføre en koordineret finansiel transaktionsafgift, må afsøge andremuligheder for etablering af et sådant samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i denforbindelse for, at der kan etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder,som ikke er EU enekompetence (fx på skatteområdet). Et kriterium for forstærketsamarbejde er bl.a. at mindst ni lande deltager.Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien,Spanien, Estland og Slovakiet - i alt elleve lande – har anmodet Kommissionen omforstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift. Det er muligt, at også andrelande vil ønske at deltage i det forstærkede samarbejde. Kommissionen har på denbaggrund d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, atgruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde.Sagen blev drøftet på ECOFIN d. 13. november 2012, hvor Kommissionenpræsenterede forslaget til bemyndigelse efterfulgt af en første drøftelse af forslagetblandt landene. Kommissionen bemærkede bl.a. på ECOFIN, at den vurderer, atkriterierne for forstærket samarbejde er opfyldt. Forslaget vil nu blive behandlet påteknisk niveau mhp. vedtagelse hurtigst muligt. Der er den 26. november 2012planlagt et arbejdsgruppemøde, hvor bemyndigelsesforslaget skal drøftes på tekniskniveau.IndholdProces for forstærket samarbejdeEU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejdei få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer medforstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter atfølgende betingelser er opfyldt:Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikkekan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.2).Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel20, stk. 2).Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål,beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk.1).Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret(TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller denøkonomiske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medførebegrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellemmedlemsstaterne eller fordrejning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstatersrettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt itraktaterne (TEUF artikel 329 stk. 1).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølgeTEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrigemedlemsstater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnåsden nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker atindføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori denærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde ogde mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen etforslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til detkonkrete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives afRådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.Kommissionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes etforslag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat afKommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkedesamarbejde, har stemmeret herom.Forslag til bemyndigelse af forstærket samarbejdeKommissionen har den 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,at gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, jf.processen beskrevet ovenfor. Kommissionen har vurderet, at kriterierne herfor eropfyldt. Rådets bemyndigelse vil skulle vedtages med kvalificeret flertal af alle lande iRådet. Forslaget vil også skulle godkendes af Europa-Parlamentet, jf. ovenfor.Kommissionen vurderer, at det er passende og rettidigt at iværksætte et forstærketsamarbejde på området. Nogle medlemslande har ifølge Kommissionen vedtagetyderligere tiltag vedr. beskatningen af den finansielle sektor i lyset af krisen.Kommissionen vurderer, at et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgiftvil bidrage til at reducere en heraf afledt skattemæssig fragmentering af det indre

marked for finansielle tjenester og sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligtbidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af krisen, samt at sektoren beskattespå lige fod med andre sektorer. Kommissionen vurderer desuden, at forslaget vilbidrage til at reducere omfanget af den type af finansielle transaktioner, der ikkevurderes at øge effektiviteten på finansmarkederne.Kommissionens oprindelige FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielletransaktioner, herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater mv. Det erendnu uklart konkret hvilken form for finansiel transaktionsafgift, som i givet fald skaldanne grundlag for det forstærkede samarbejde. Kommissionen har i sit forslag tilbemyndigelse af det forstærkede samarbejde tilkendegivet, at et forslag til indholdet afdet forstærkede samarbejde i det store hele vil blive baseret på Kommissionensoprindelige FTT-forslag fsva. anvendelsesområde og formål. De interesserede landehar på linje hermed i deres anmodninger til Kommissionen bemærket, at et forslag tilindholdet af det forstærkede samarbejde bør baseres på Kommissionens oprindeligeFTT-forslag. Det er imidlertid muligt, at det kommende forslag på visse punkter vilafvige fra Kommissionens oprindelige FTT-forslag. Således har Kommissionentilkendegivet, at den vil undersøge, hvorvidt visse tilpasninger af det oprindeligeforslag er nødvendige i lyset af, at et mindre antal af lande deltager i det forstærkedesamarbejde sammenlignet med det oprindelige FTT-forslag, som omfattede alle EU-lande.ECOFIN d. 4. december og videre procesDer arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelsesforslaget hurtigst muligt. Sagenventes drøftet på det kommende ECOFIN d. 4. december 2012, men en egentligafstemning ventes ikke på dette møde. Europa-Parlamentets godkendelse ventesendnu at udestå på tidspunktet for det kommende ECOFIN. Vedtagelse afbemyndigelsesforslaget vil muligvis kunne finde sted på ECOFIN d. 22. januar 2013.Kommissionen vil fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbejde, nårbemyndigelsesforslaget er vedtaget. Der ventes samtidig fremlagt enkonsekvensanalyse vedr. substansforslaget. Også substansforslaget vedr. detforstærkede samarbejde vil skulle forhandles i Rådet, idet kun deltagende landestemmer herom, jf. ovenfor. Tidspunktet for, hvornår et forstærket samarbejde vilkunne indledes, vil afhænge af disse forhandlinger.HjemmelsgrundlagForstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives afRådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.NærhedsprincippetKommissionen vurderer i forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde, atet sådant samarbejde indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusivekompetencer. Kommissionen vurderer desuden, at et forstærket samarbejderespekterer ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser.Regeringens vurdering er, at forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejdeer i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der foreligger endnu ikke et konkretforslag, som skal danne grundlag for det forstærkede samarbejde om en finansieltransaktionsafgift.Europa-Parlamentets udtalelserKommissionens FTT-forslag for alle EU-lande blev efter dets fremsættelse forelagtEuropa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113,hvorefter Europa-Parlamentet skal høres. Ifølge Europa-Parlamentets betænkning fra

maj 2012 støtter Parlamentet Kommissionens FTT-forslag. Europa-Parlamentetlægger bl.a. vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem etforstærket samarbejde, jf. traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnåenighed blandt alle EU-lande om en FTT. Bemyndigelsesforslaget vil skullegodkendes af Parlamentet. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetæreanliggender (ECON) har indledt behandlingen af sagen og den 26. oktober 2012 harordføreren på sagen i ECON, Anni Podimata (græsk medlem af gruppen af Socialisterog Demokrater, S&D), fremlagt et udkast til henstilling om forslag til Rådets afgørelseom bemyndigelse af det forstærkede samarbejde. I Podimatas udkast forslås det, atEuropa-Parlamentet giver sin bemyndigelse til det forstærkede samarbejde om enFTT. I udkastet forslås det desuden, at Europa-Parlamentet opfordrer til, atsubstansforslaget behandles i den almindelige lovgivningsprocedure pba. af artikel333(2) i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Artiklen siger, atRådet efter enstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at man anvender denalmindelige lovgivningsprocedure til at vedtage retsakter i et forstærket samarbejde.Artiklen 330 præciserer, at enstemmighed i Rådet under forstærket samarbejde kuntæller de deltagende medlemsstaters stemmer.Podimatas udkast til henstilling skal til afstemning i ECON og derefter på Europa-Parlamentets plenarforsamling, hvor Parlamentets henstilling kan vedtages endeligt.Europa-Parlamentet har indikeret, at en mulig dato for afstemningen på Parlamentetsplenarforsamling er den 11. december 2012.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde har ikke konsekvenser forgældende dansk ret. Der foreligger endnu ikke et konkret substansforslag, som skaldanne grundlag for det forstærkede samarbejde.Statsfinansielle konsekvenserEn beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede forstærketsamarbejde har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner, såfremt den indføres iDanmark, at ville medføre et umiddelbart merprovenu. Størrelsen af provenuet erusikkert, og vil afhænge af afgiftens konkrete form samt en række faktorer ogantagelser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning afafgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktionervil givetvist medføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser.De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reduceregrundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen,pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvistmedføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere detsamlede forventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret seten sandsynlighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i detomfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditetpå statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.Et forstærket samarbejde vil ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser for ikke-deltagende lande.Samfundsøkonomiske konsekvenserEn beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede et forstærketsamarbejde har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner, såfremtden indføres i Danmark, på længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. Enafgift på finansielle transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negativesamfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger afafgiftens konkrete form samt en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytningaf finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder,reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag. Omfanget af disse risici er usikkert.Et forstærket samarbejde kan ikke afvises at ville have en samfundsmæssig påvirkning forikke-deltagende lande. Omfanget heraf er usikkert og vil afhænge af en række usikrefaktorer, herunder afgiftens konkrete udformning.HøringDer henvises til resumé af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendttil Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSamlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt FolketingetsEuropaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12. martsforud for ECOFIN d. 13. marts 2012, d. 14. juni vedr. ECOFIN d. 22. juni 2012, d. 5.oktober vedr. ECOFIN d. 9. oktober 2012 og d. 9. november vedr. ECOFIN d. 13.november 2012. Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om KommissionensFTT-forslag. Særskilt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag tilbemyndigelse af det forstærkede samarbejde er under udarbejdelse.HoldningRegeringens holdningRegeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielletransaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner ogKommissionens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligtforstærket samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage iet forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundetmed at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset afde konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.Regeringen vil kunne tilslutte sig forslaget til bemyndigelse om, at interesserede landegår videre med forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at kriterierne for igangsættelseaf et forstærkede samarbejde er opfyldt.Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde udformes således, at detikke kompromitterer ikke-deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samtmindsker en mulig afledt uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.

Dagordenspunkt 9: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiskeubalancer – scoreboard-rapportResuméKommissionen ventes forud for ECOFIN den 4. december 2012 at fremlægge sinscoreboard-rapport som led i implementeringen af makroubalanceproceduren i deteuropæiske semester for 2013. Kommissionens rapport er endnu ikke offentliggjort.Rapporten vil på grundlag af en vurdering af udviklingen i et begrænset antal udvalgtemakroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer kunne udpege lande, som vurderesat have opbygget eller er i fare for at opbygge makroøkonomiske ubalancer.Kommissionen vil skulle gennemføre en dybdegående analyse af disse identificeredelande, som kan resultere i anbefalinger eller henstillinger til landene om at korrigereubalancerne. ECOFIN ventes på det kommende møde at drøfte rapporten som inputtil Kommissionens videre analyser. Makroubalanceproceduren blev gennemført førstegang under det seneste europæiske semester. Ingen lande har aktuelt egentligehenstillinger under makroubalanceproceduren. Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien,Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige og UK, som første gangblev udpeget til videre dybdegående analyser, har dog modtaget anbefalinger relaterettil makroubalanceproceduren ifm. med de landespecifikke anbefalinger under deteuropæiske semester for 2012.BaggrundEU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (densåkaldte ”six-pack”), herunderet nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer.Reformen trådte i kraft ultimo 2011.EU-landene har fundet det nødvendigt at supplere de finanspolitiske regler iStabilitets- og Vækstpagten med et nyt samarbejde om at adresseremakroøkonomiske ubalancer som et nyt element i det økonomisk-politiskesamarbejde. Krisen har vist, at en række lande – også lande, der overholdt degrundlæggende finanspolitiske regler om underskud på under 3 pct. af BNP mv. –havde opbygget uholdbart store ubalancer i form af overophedede økonomier,konkurrenceevneproblemer, vedvarende betalingsbalanceunderskud, aktivprisbobler,høj udlånsvækst i den finansielle sektor mv. Ubalancerne blev især opbygget i år medopsving og relativt høj vækst, som påvirkede landenes økonomier og deres offentligefinanser positivt, men ubalancerne lagde grunden til den efterfølgende lavkonjunkturmed stigende ledighed og en kraftig forværring af de offentlige finanser, daøkonomierne vendte.Hensigten med det nye samarbejde om en mere systematisk makroøkonomiskovervågning er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere potentielt skadeligeinterne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrektion.Makroubalanceproceduren blev gennemført første gang som led i det europæiskesemester for 2012, hvor Kommissionen i februar 2012 kom med sin scoreboard-rapport. Kommissionen gennemgik alle EU-lande (med undtagelse af de fire lande,som er omfattet af programmer for finansiel assistance, Grækenland, Irland, Portugalog Rumænien) og udpegede Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien,Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige og UK til videre dybdegående analyser.Kommissionen vurderede, at disse lande potentielt havde væsentlige ubalancer ellervar i risiko for at udvikle sådanne ubalancer, herunder såvel interne som eksterneubalancer. Ubalancerne vedrørte særligt høj gældssætning, herunder offentlig ogprivat gæld, svækket konkurrenceevneudvikling samt store og vedvarendebetalingsbalanceunderskud og faldende eksportmarkedsandele, høj nominel

lønudvikling i sammenhæng med lav produktivitetsvækst mv. samt udfordringer ift.udviklingen på aktivmarkeder, herunder særligt boligmarkedet.Danmark var således et af de EU-lande, som Kommissionen gennemførte endybdegående analyse for. Som begrundelse herfor pegede Kommissionen overordnetpå dels den svækkede konkurrenceevne, som ifølge Kommissionen hænger sammenmed høj lønudvikling og svag produktivitetsudvikling, og som har ført til tab afeksportmarkedsandele, og dels den høje private bruttogæld, som steg underboligprisboblen i årene forud for krisen, herunder særligt for de private husholdninger.Kommissionens dybdegående analyser for landene forelå ultimo maj 2012.Kommissionen vurderede, at de udpegede lande i varierende grad var påvirket aføkonomiske ubalancer. Kommissionen åbnede ikke egentlige procedurer foruforholdsmæssigt store ubalancer i form af forslag til Rådet om henstillinger. Ingenlande har således aktuelt henstillinger under makroubalanceproceduren. Deudpegede lande, herunder Danmark, modtog anbefalinger vedr. makroubalancer ifm.med de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester for 2012.IndholdMakroubalanceproceduren skal implementeres næste gang som led i det europæiskesemester for 2013. Denne systematiske makroøkonomiske overvågningoperationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af etbegrænset antal makroøkonomiske indikatorer, som skal give en indledendeindikation på ubalancer. Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, somudgør scoreboardet i en ’Alert Mechanism Report’ (scoreboard-rapport), som skalvurdere indikatorernes udvikling i landene og identificere lande, som har ubalancereller er i fare for at opbygge ubalancer. Bilag 1 viser indikatorer i scoreboardet for detsenest- gennemførte europæiske semester.Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering afscoreboard-rapporten, en dybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionensvurdering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. Igennem dissedybdegående analyser er det hensigten at gennemføre en grundigere analyse af, omdet pågældende land er påvirket af ubalancer, herunder disses karakter og muligeimplikationer.Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til anbefalinger ellerhenstillinger om at korrigere ubalancerne (procedurens korrigerende del), afhængig afde identificerede ubalancers karakter. Landet vil få en egentlig henstilling, hvis dervurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, og der således åbnes enprocedure overfor det pågældende land mhp. at korrigere disse ubalancer. Iopfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, ogRådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektivetiltag mhp. korrektion af ubalancerne.Den korrigerende del af makroubalanceproceduren ophæves, når Rådet efter forslagfra Kommissionen vurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed forsanktioner for eurolande ved gentagen manglende efterlevelse af henstillinger om atgennemføre tiltag mhp. at korrigere ubalancerne.Kommissionensscoreboard-rapport,deriværksættersamarbejdetommakroubalancer som led i det europæiske semester for 2013, er endnu ikkeoffentliggjort. Det er således aktuelt ikke offentliggjort, hvilke lande Kommissionen evt.ønsker at underlægge dybdegående analyser. Rapporten ventes at blive offentliggjortforud for ECOFIN den 4. december 2012.

ECOFIN ventes på det kommende møde at få præsenteret og evt. drøfte scoreboard-rapporten, afhængig af tidspunktet for offentliggørelse og indhold af rapporten ogmulighederne for forberedende tekniske drøftelser. Det er muligt, at ECOFIN vil drøfterapporten igen på det næstkommende møde afhængig af tidspunktet foroffentliggørelse af rapporten. Drøftelsen på ECOFIN har til formål at give input tilKommissionens dybdegående analyse af identificerede lande med ubalancer.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionensscoreboard-rapport er en del af, ventes at have positive samfundsøkonomiskekonsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistentimplementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, ogsikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDen konkrete sag har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg. Sagenom Kommissionens scoreboard-rapport for det europæiske semester for 2012 erforelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 21. februar og 13. marts 2012.HoldningRegeringens holdningRegeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering afde reformerede regler i det økonomiske samarbejde, herunder også afmakroubalanceproceduren som led i det europæiske semester for 2013.Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens kommende rapport til efterretningog støtte den enighed, der måtte kunne opnås i Rådet om opfølgning påKommissionens rapport og eventuelle planer om dybdegående analyser af lande vedr.makroøkonomiske ubalancer.

Bilag 1 - indikatorer i scoreboardet for det europæiske semester for 2012Betalingsbalancens løbende postersom pct. af BNP beregnet bagud som et3-årigt glidende gennemsnit med tærskelværdier på + 6/- 4 pct. af BNP, dvs.overskud/underskud på betalingsbalancen på 6 hhv. 4 pct. af BNP.Tærskelværdierne afspejler, at store betalingsbalanceunderskud i højere gradvurderesuhensigtsmæssigesammenlignetmedstoreoverskud.Betalingsbalancens løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er enindikator for et lands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højtbetalingsbalanceunderskud indikerer, at økonomien som helhed er låntager,hvilket kan signalere ubalancer og svaghedstegn for en økonomi, hvislåntagningen er uholdbar, og afspejler konkurrenceevne-problemer. Modsat vilhøje betalingsbalanceoverskud kunne indikere strukturelle udfordringer i formaf en underudviklet indenlandsk efterspørgsel.Den internationale nettoinvesteringspositionsom pct. af BNP medtærskelværdi på -35 pct. af BNP. Den internationale investeringsposition er enindikator for et lands relative aktivposition overfor udlandet. En høj negativnettoaktivposition overfor udlandet kan angive en økonomi, der er tynget afgæld og rentebetalinger til udlandet.Eksportmarkedsandelemålt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årigekumulerede procentuelle ændring med en tærskelværdi på -6 pct.Eksportmarkedsandele er en indikator for udviklingen i et landskonkurrenceevne.Nominelle enhedslønomkostningerberegnet som den 3-årige procentuelleændring med tærskelværdi på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-eurolande. Enhedslønomkostninger er en indikator for et landsomkostningskonkurrenceevne,ogangiverdengennemsnitligearbejdslønomkostning per enhed produceret. Tærskelværdier differentieresfor eurolande og ikke-eurolande, der afspejler, at eurolandenes indbyrdesvalutakurs per definition er fastlåst, og derfor ikke kan absorbere effekter af endivergerende konkurrenceevneudvikling.Reale effektive valutakurserbaseret på et harmoniseret forbrugerprisindeksog i forhold til 35 andre industrialiserede lande beregnet som den 3-årigeprocentuelle ændring i variablen med tærskelværdier på +/- 5 pct. foreurolande og +/- 11 pct. for ikke-eurolande. Den reale effektive valutakurs eren indikator for et lands konkurrenceevne i forhold til et lands størstehandelspartnere, idet den måler den relative prisudvikling og svingninger inominelle valutakurser. Tærskelværdier differentieres for eurolande i forhold tilikke-eurolande, hvilket igen afspejler, at eurolandenes nominelle valutakursper definition er fastlåst.Ledighedberegnet bagud som et 3-årigt glidende gennemsnit med entærskelværdi på 10 pct. Denne indikator er tænkt at skulle overvåge høje ogvedvarende ledighedsrater. Denne indikator kan muligvis indikere en potentielfejlallokering af ressourcer og generel mangel på tilpasningskapacitet iøkonomien, om end ledigheden snarere er et symptom og reagerer på andreunderliggende ubalancer.Den private sektors gældi pct. af BNP med en tærskelværdi på 160 pct. afBNP. Indikatoren tænkes inkluderet i scoreboardet, da en uholdbar udviklingheri og for højt et niveau kan have potentielt negative konsekvenser forindenlandsk efterspørgsel og vækst og for den finansielle stabilitet ogforstærke den private sektors sårbarhed overfor svingninger i konjunkturerne,herunder via aktivpriser, inflation og renter.

Kreditgivning til den private sektori pct. af BNP (årligt) med en tærskelværdifor væksten heri på 15 pct. af BNP. Der har historisk ofte har vist sig at væreen sammenhæng mellem væksten i kreditgivningen til den private sektor ogforekomsten af finansielle kriser, idet en for høj vækst i kreditgivningen kanmedføre øgede sårbarheder i den finansielle og i den private sektor.Udviklingen i reale boligpriserberegnet som den årlige procentuelle ændringmed en tærskelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator er,at udviklingen på boligmarkedet i nogle tilfælde har været en væsentligforklarende faktor under finansielle kriser. Boligpriser er gennemgående envæsentlig formuekomponent for husholdningerne i mange lande, og harhistorisk ofte været forbundet med betydelig variation over konjunkturcyklen,hvilket gør den til en egnet variabel at inkludere i scoreboardet.Den offentlige gældi pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP,som er Traktatens referenceværdi. Den offentlige gæld skal ses som værendeet supplement til vurderingen af den private gæld, og skal give et mere klartbillede af et lands samlede gældssætning. Samarbejdet i EU om at sikresunde og holdbare offentlige finanser sker fortsat først og fremmest indenforrammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

Dagordenspunkt 10: Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse2013ResuméRammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, det europæiskesemester, indledes med Kommissionens ”årlige vækstundersøgelse” (Annual GrowthSurvey). Kommissionens vækstundersøgelse 2013 er endnu ikke offentliggjort, menventes offentliggjort ultimo november 2012 forud for ECOFIN d. 4. december 2012.Undersøgelsen ventes i sin form i hovedtræk at ligne vækstundersøgelsen 2012 af 23.november 2011. Vækstundersøgelsen ventes præsenteret af Kommissionen påECOFIN d. 4. december 2012, men vil først blive substansbehandlet mhp.rådskonklusioner på ECOFIN primo 2013.BaggrundRammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, Det europæiskesemester, indledes officielt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse ogafsluttes med det Europæiske Råds møde i juni 2013. Formålet med det EuropæiskeSemester er at styrke ”ex ante koordinationen” af den økonomiske politik, dvs. at sikredrøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik ilyset af, at den økonomiske politik i det enkelte land kan påvirke andre lande.Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådetsdrøftelser af den årlige vækstundersøgelse. Den årlige vækstundersøgelse skaligangsætte grundige fælles drøftelser af de overordnede økonomiske udfordringer, ogdanne grundlag for økonomiske anbefalinger til EU-landene.ECOFIN ventes i starten af det nye år at drøfte konklusionerne og anbefalingerne iVækstundersøgelsen (formentlig i januar), og derefter at vedtage rådskonklusioner påbaggrund af Vækstundersøgelsen (formentlig i februar).Vækstundersøgelsen og rådskonklusionerne vil blive forelagt for EU’s stats- ogregeringschefer på Det Europæiske Råd i marts 2013. DER ventes på dennebaggrund at vedtage generelle konklusioner om EU-landenes håndtering af deøkonomiske udfordringer. Dette afslutter den første del af det europæiske semester.EU-landeneudarbejderog fremlægger herefter deres stabilitets-ogkonvergensprogrammer med mellemfristede økonomisk-politiske planer samt deresnationale reformprogrammer i april 2013. ECOFIN skal herefter på grundlag aflandenes programmer og Kommissionens vurderinger heraf vedtage landespecifikkeanbefalinger til de enkelte EU-lande. DER tilslutter sig anbefalingerne på topmødet ijuni 2013. Dette afslutter den anden del af det europæiske semester.IndholdDen årlige vækstundersøgelse 2013 ventes i hovedtræk at ligne vækstundersøgelsen2012. Vækstundersøgelsen ventes således at redegøre for de makroøkonomiske ogstrukturelle økonomiske udfordringer for EU, og at komme med en række overordnedeanbefalinger til EU-landene. Vækstundersøgelsen ventes endvidere at adressere EU’svækststrategi og gennemgå fremskridtene mod hovedmålene i Europa 2020-strategien, samt europluspagten og de mål og tiltag, som de deltagende lande harforpligtet sig til.Vækstundersøgelsen 2012 bestod af en overordnet rapport samt 4 delrapporter deradresserede hhv. Europa 2020 strategien, de makroøkonomiske udfordringer, debeskæftigelsesmæssige udfordringer og forpligtelserne i relation til Europlus-pagten. Ivækstundersøgelsen lagde Kommissionen op til at man i EU – på såvel nationalt plansom EU-plan – især havde fokus på 1) fortsættelse af en differentieret og

vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, 2) genetablering af normalelånemuligheder for erhvervslivet, 3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og ifremtiden, 4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen, og5) modernisering af den offentlige forvaltning.Vækstundersøgelsen 2013 er endnu ikke offentliggjort, men ventes offentliggjortultimo november 2012 forud for ECOFIN d. 4. december 2012. Vækstundersøgelsenventes præsenteret af Kommissionen på ECOFIN d. 4. december 2012, men vil førstblive substansbehandlet mhp. rådskonklusioner på ECOFIN primo 2013.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet styrkede makroøkonomiskesamarbejde og overvågningventes at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem enkonsistent implementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomiskstabilitet, og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgVækstundersøgelsen 2013 er ikke fremlagt, men vækstundersøgelsen 2012 blevforelagt Folketingets Europaudvalg d. 20. januar 2012.HoldningRegeringens holdningRegeringen forventer at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse 2013 tilefterretning.Andre landes holdningEU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse2013 til efterretning.

Dagordenspunkt 11: Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og MonetæreUnionResuméECOFIN vil muligvis have en overordnet drøftelse vedr. den igangværende debat omstyrkelsen af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en).Der ventes en drøftelse heraf på Det Europæiske Råds møde d. 13.-14. december, ogDER-formanden ventes forud for topmødet at fremlægge en endelig rapport med enspecifik handlings- og tidsplan for styrkelse af ØMU’en.BaggrundI opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) d. 28.-29. juni 2012blev der på DER d. 18.-19. oktober 2012 præsenteret og drøftet en foreløbig (interim)rapport om styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) fra DER-formanden. Rapportens temaer er hhv. en integreret finansiel ramme (”bankunion”,herunder det konkrete tilsynsforslag fra Kommissionen), finanspolitiske rammer,styrket koordination af øvrig økonomisk politik samt demokratisk legitimitet. En endeligrapport og en detaljeret køreplan for styrkelse af ØMU’en skal forelægges forud forDER d.13.-14. december 2012. Det er uklart, hvad det konkrete indhold af rapportenvil være.DER-konklusionerne fra 18.-19. oktober understregede, at processen hen imod enstyrket økonomisk og monetær union bør bygge på EU's institutionelle og retligerammer og være kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed over formedlemslandene uden for euroområdet samt respekt for det indre markeds integritet.Stats- og regeringscheferne opfordrede desuden til, at der opnås enighed om denlovgivningsmæssige ramme for forslaget om en fælles tilsynsmekanisme inden den 1.januar 2013.IndholdHvad angår den integrerede finansielle ramme (”bankunion”), opfordrede DER til, aten sådan ramme, i det omfang det er muligt, skal være åben for alle medlemslande,der ønsker at deltage. Stats- og regeringscheferne opfordrede bl.a. til, at der arbejdesvidere med de konkrete forslag vedr. fælles banktilsyn mhp. at opnå enighed om denlovgivningsmæssige ramme senest den 1. januar 2013. Arbejdet med denoperationelle implementering bør finde sted i løbet af 2013. Derudover gav DER-konklusionerne en række retningslinjer for de videre forhandlinger om tilsynsforslaget.Der henvises til separat dagsordenspunkt vedr. Kommissionens konkrete forslag omet fælles banktilsyn.DER opfordrede endvidere til en hurtig vedtagelse af forslagene fra Kommissionen,som vedrører harmonisering af nationale afviklingsordninger kreditinstitutter ogindskydergarantiordninger. Når disse forslag er vedtaget, er det Kommissionensintention at stille forslag om en fælles afviklingsordning. DER-konklusionerneopfordrede også til en hurtig færdiggørelse af det fælles regelsæt (’single rule book’),herunder at der senest ved årets udgang opnås enighed om forslaget om kapitalkravog likviditetskrav for bankerne (CRR/CRD IV).DER noterede sig, at eurogruppen vil udarbejde de præcise operationelle kriteriervedr. direkte rekapitaliseringer af kreditinstitutter via den europæiskestabilitetsmekanisme (ESM) i fuld overensstemmelse med erklæringen fraeuroområdetopmødet den 29. juni 2012.

Fsva. integration af de finanspolitiske og økonomisk-politiske rammer opfordrede DERRådet og Europa-Parlamentet til at nå til enighed om de to forslag om styrketbudgetdisciplin for eurolandene, den såkaldte "two-pack", så den kan vedtages senestved udgangen af 2012. Two-packen udgør bl.a. sammen med den øvrige reform afEU’s økonomiske samarbejde, herunder den styrkede Stabilitets- og Vækstpagt, samtFinanspagten, en central lovgivning, der er nødvendig for at styrke den økonomiskestyring i EU. DER opfordrede de nationale myndigheder og EU-institutionerne til atimplementere alle disse regelsæt fuldt ud.DER-konklusionerne fastslog, at en integreret budgetramme er en del af enøkonomisk og monetær union, og at yderligere mekanismer for euroområdet vil bliveundersøgt i den forbindelse, herunder en passende finanspolitisk kapacitet. DERunderstregede, at den ikke har nogen forbindelse til den næste flerårige finansielleramme.DER-konklusionerne lagde desuden op til, at eurolandene indgår individuelleordninger af kontraktmæssig karakter med EU-institutionerne om de reformer, somlandene forpligter sig til at iværksætte og implementere. Sådanne ordninger kan væreknyttet til de reformer, der er udpeget i de landespecifikke henstillinger, som Rådet harvedtaget, og bygge på EU-procedurer.DER-konklusionerne fastslog, at euroområdets styring skal styrkes yderligere, særligtved at undersøge mulighederne for at sikre, at alle større planlagte økonomiskereformer drøftes i eurogruppen, inden de besluttes og implementeres.Fsva. demokratisk legitimitet var der ingen nye konkrete forslag i DER-konklusionerne.Fokus er på sikringen af en debat både i Europa-Parlamentet og de nationaleparlamenter inden for rammerne af det europæiske semester. Det blev noteret, at demedlemslande, som deltager i Finanspagten har til hensigt at forbedre samarbejdetmellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet på grundlag af artikel 13 iFinanspagten og protokol (nr. 1) til TEUF.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

HøringSagen har ikke været sendt i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSpørgsmål i relation til ØMU-debatten har været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for ECOFIN-møderne 9. oktober og 13. november 2012 i forbindelsemed ECOFIN’s forberedelse og opfølgning på DER.HoldningDansk holdningFra dansk side støttes en debat om en styrkelse af ØMU’en som led i håndtering ogforebyggelse af kriser i euroområdet og EU.Fra dansk side lægges vægt på implementering af allerede vedtagne og planlagtestyrkelser af det økonomiske samarbejde.Udover de konkrete tiltag vedr. banktilsyn mv., er det uklart, hvilke tiltag, ØMU-debatten vil munde ud i, og hvordan det i givet fald vil stille Danmark. Fra dansk sidelægges generelt vægt på at sikre konsistensen i det økonomiske samarbejde ogintegriteten af det indre marked på tværs af alle EU-lande, og at undgå en yderligereopsplitning mellem eurolande og ikke-eurolande.Andre landes holdningLandene (herunder også eurolandene indbyrdes) ventes generelt at have forskelligeholdninger til overvejelserne i ØMU-debatten. Det er uklart, om der vil kunne opnåsenighed om konkret udmøntning af de forskellige elementer i DER-konklusionerne, ogi givet fald i hvilken form og inden for hvilken tidshorisont.

Dagordenspunkt 12: Implementering af Stabilitets- og VækstpagtenResuméPå det kommende rådsmøde ventes Rådet at ophæve Maltas procedure foruforholdsmæssigt store underskud på baggrund af, atdet offentlige underskud eropgjort til 2,7 pct. af BNP i 2011, og at EU-Kommissionens efterårsprognose af den 7.november skønner, at underskuddet vil holde sig under 3 pct. af BNP i 2012 og dekommende år. Malta vurderes således, at have bragt underskuddetholdbart under 3pct. af BNP til fristen i 2011.Endvidere ventes Rådet, at drøfte Kommissionens meddelelse af den 14. novemberom Spaniens efterlevelse af den reviderede henstilling, som blev vedtaget på ECOFINden 13. juli i år. Den reviderede henstilling udskød fristen for korrektion afunderskuddet fra 2013 til 2014, og fremsatte herudover konkrete konsolideringskravsamt budgetmål for perioden 2012-2014. Spaniens efterlevelse af henstillingenvurderes overordnet at være på sporet.BaggrundMaltaProceduren for uforholdsmæssigt store underskud blev indledt for Maltad. 7. juli 2009på baggrund af et uforholdsmæssigt stort underskud i 2008 på 4,7 pct. af BNP ogforventede underskud i 2009 og 2010 på 3,6 og 3,2 pct. af BNP. Ifølge EU-henstillingen skulle Malta gennemføre de nødvendige budgetforbedringer for at bringeunderskuddet under 3 pct. af BNP senest i 2010.På rådsmødet d. 16. februar 2010 vurderede Kommissionen, at Malta havdegennemført tilstrækkelige tiltag til efterlevelse af henstillingen, men at fristen for atbringe underskuddet under 3 pct. af BNP burde udskydes med 1 år fra 2010 til 2011 ilyset af faldende økonomisk vækst og afledte negative effekter på de offentligefinanser. Rådet vedtog efterfølgende en revideret henstilling, som indebar, at Maltaskulle sikre efterlevelse af budgetmålet for 2010, samt gennemføre en strukturelstramning på 0,75 pct. af BNP i 2011, således at underskuddet blev bragt holdbartunder 3 pct. af BNP i 2011.På rådsmøder d. 6. januar 2011 og d. 11. januar 2012 vurderede Kommission ogRådet, at Maltas efterlevelse af henstillingen var på sporet. Kommissionen vurderedesåledes primo 2012, at underskuddet var bragt under 3 pct. af BNP i 2011 påbaggrund af efterårsprognosen fra november 2011, og at finansloven for 2012, somvar vedtaget efter prognosens færdiggørelse, ville sikre et underskud under 3 pct. afBNP i 2012.SpanienSpanien modtog sin første henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt storeunderskud d. 27. april 2009 med frist i 2012. Den 2. december 2009 blev henstillingenrevideret, og fristen udskudt til 2013 i lyset af nedjusterede skøn for den økonomiskevækst (fra skøn på -2,0 og -0,2 pct. for 2009 og 2010, da henstillingen blev vedtaget,til skøn på -3,7 og -0,8 pct. for 2009 og 2010), og afledte negative effekter på deoffentlige finanser, herunder et revideret skøn for det offentlige underskud i 2009 (fraet skøn på 6,2 pct. af BNP til et skøn på 11,2 pct. af BNP i 2009).På ECOFIN d. 10. juli i år vedtog Rådet en revideret henstilling, som udskød fristen forat bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP med et år fra 2013 til 2014.Revideringen gjorde gældende, at Stabilitets- og Vækstpagtens formelle betingelserfor at udskyde fristen var opfyldt, idet 1) at vækstskønnet for Spanien og EU varnedjusteret med væsentlige afledte negative effekter på de offentlige finanser og 2) at

Spaniens konsolideringstiltag var på linje med stramningskravet i den eksisterendehenstilling.Den reviderede henstilling indebar krav om:1) at Spanien skulle gennemføre strukturelle stramninger i perioden2012-2014 på hhv. 2,7, 2,5 og 1,9 pct. af BNP,2) at Spanien skulle nå budgetmål for det offentlige underskud på hhv.6,3 pct. af BNP i 2012; 4,5 pct. af BNP i 2013 og 2,8 pct. af BNP i2014,3) at Spanien, inden udgangen af juli, skulle fremlægge en budgetplanfor 2013 og 2014, der sikrede at underskuddet blev bragt holdbartunder 3 pct. i 2014.Endelig anbefalede henstillingen den spanske regering:1) at sikre fuld implementering af tiltagene i dels finansloven for 2012og dels planen for rebalancering af de selvstyrende regioner (i lysetaf behovet for at rette op på de spanske regioners økonomi ogundgå tidligere tiders budgetoverskridelser),2) at anvende de nye bestemmelser i den netop vedtagne Lov forBudgetstabilitet vedr. gennemsigtighed og budgetproces,3) at etablere et uafhængigt finanspolitisk råd med ansvar forbudgetanalyse, overvågning og rådgivning vedr. finanspolitikken.Samtidig med vedtagelsen af Spaniens reviderede henstilling, besluttede Rådet atforetage en vurdering af Spaniens efterlevelse heraf tre måneder senere.IndholdMaltaEU-Kommissionen har på grundlag af faktiske tal fra Eurostat vedr. det offentligeunderskud i 2011 og Kommissionens egne skøn for de offentlige underskud i perioden2012-2014 i efterårsprognosen fra november fremsat forslag til en rådsbeslutning omat ophæve Maltas procedure for uforholdsmæssigt store underskud.Faktiske verificerede data fra Eurostat viser, at Maltas underskud er reduceret fra 3,6pct. i 2010 til 2,7 pct. af BNP i 2011. Reduktionen af underskuddet skyldes bl.a. højereskatteindtægter fra både direkte og indirekte skatter, samt faldende udgifter tilanlægsinvesteringer, som følge af frasalg af skibsværft-aktiver og offentlige bygninger,samt lavere subsidier til investeringer mv.Fremadrettet skønner Kommissionen det offentlige underskud til 2,6, 2,9 og 2,6 pct. afBNP i perioden 2012-2014. Der er således tale om en holdbar korrektion. Renset foren-gangsindtægter, herunder frasalg af aktiver og koncessionsafgift fra den nationalelotteri-operatør, ville underskuddet i 2012 dog have udgjort 3,6 pct. af BNP.Samtidig vurderes Malta at have gennemført en finanspolitisk stramning, der liggerover henstillingens stramningskrav på 0,75 pct. af BNP, idet den strukturelle saldoforbedres med 1,1 pct.-point af BNP i 2011.Tabel 1: Offentlig saldo og gæld i Malta2008Offentlig saldoStruktursaldoOffentlig bruttogæld-4,7-5,462,32009-3,9-3,767,62010-3,6-4,668,32011-2,7-3,570,92012-2,6-3,572,42013-2,9-3,273,12014-2,6-2,872,8

Data fra Eurostat, som er offentliggjort d. 22. oktober viser, at bruttogælden steg til70,9 pct. af BNPi 2011. Maltas bruttogæld er dermed steget med ca. 9 pct.-point fra2008, hvor den udgjorde 62 pct. af BNP. Gælden ventes øget yderligere frem mod2013, hvor den når sit toppunkt på 73,1 pct. af BNP.Den øgede bruttogæld skyldes bl.a. garantistillelse til EFSF, bilaterale lån tilGrækenland, bidrag til ESM, samt redningslån til Air Malta, som blev stillet til rådighedi 2011.SpanienRådet ventes på ECOFIN den 4. december at drøfte og støtte Kommissionensmeddelelse af 14. november om Spaniens efterlevelse af den reviderede henstilling,som blev vedtaget på ECOFIN d. 10. juli i år.Kommissionens vurdering af efterlevelsen er baseret på skøn for væksten ogudviklingen i de offentlige finanser i Kommissionens efterårsprognose af 7. november.Prognosen for Spanien inkluderer effekten af de konsolideringstiltag, som er vedtagetd. 13. juli med budgetplanen for 2013-2014, samt tiltag på finansloven for 2013.Den økonomiske aktivitet i Spanien skønnes reduceret med 1,4 pct. i både 2012 og2013. Fra slutningen af 2013 og ind i 2014 ventes et begyndende opsving med positivvækst, der skønnes at ville udgøre 0,8 pct. i 2014. Den lave vækst kombineret medstore udgifter til rekapitalisering af bankerne har omfattende afledte negative effekterpå de offentlige finanser.Der er ifølge Kommissionens prognose en reel risiko for, at Spanien ikke vil kunneoverholde henstillingens budgetmål for årene 2012 til 2014 på hhv. 6,3, 4,5 og 2,8 pct.af BNP.Det offentlige underskud i 2012 skønnes således kun reduceret fra 9,4 pct. af BNP i2011 til 8,0 pct. af BNP i 2012. Korrigerer man for udgifter til rekapitalisering af despanske banker, reduceres underskuddene i 2011 og 2012 dog til 8,9 pct. af BNP og7 pct. af BNP.I 2013 skønnes det faktiske underskud reduceret til 6 pct. af BNP, mens budgetmåletfor det faktiske underskud er på 4,5 pct. af BNP.Afvigelsen fra underskudsmålet på 1,5 pct.point af BNP skyldes bl.a.et forværretudgangspunkt som følge af afvigelsen i 2012, at finansloven for 2013 er baseret påoptimistiske vækstskøn, samt risici for effekten af automatiske stabilisatorer, herunderindtægtstab og øgede overførsler, i lyset af det negative vækstskøn for 2013 på 1,4pct.På trods af, at reaIvæksten i 2014 skønnes at blive positiv, ventes et faktiskunderskud på 6,4 pct.af BNP, hvilket ligger væsentligt over henstillingens budgetmålfor det offentlige underskud på 2,8 pct. af BNP.Den forventede afvigelse afspejler hovedsageligt, at en række midlertidige indtægts-og udgiftstiltag udløber, øgede renteudgifter samt at konsolideringstiltag for 2014 ibudgetplanen fra juli i år ikke er konkretiseret endnu, og derfor ikke er indberegnet iKommissionens prognose.

Vurderingen af Spaniens konsolideringsindsats hen over henstillingsperioden, måltved hhv. den finanspolitiske virkning af de direkte provenuer og ændringen i denstrukturelle saldo, giver dog et mere positivt billede end udviklingen i det nominelleunderskud.Spanien gennemfører således samlet set konsolideringstiltag på omkring 5,25 pct. afBNP (målt ved de direkte provenuer) i 2012, hvoraf tiltag på omkring 1,25 pct. af BNPer vedtaget d. 13. juli i år. Omkring 1,5 pct.af BNP udgøres dog af midlertidige tiltag.En række skattestigninger er introduceret på midlertidig basis eller består alene i atrykke planlagte skattebetalinger frem. Herudover gælder afskaffelsen af udbetaling afjulebonus i den offentlige sektor kun for 2012.Den omfattende konsolideringsindsats i 2012 bliver modvirket af et relativt stort fald ide offentlige indtægter i forhold til BNP-faldet, som følge af ændringer iefterspørgselssammensætningen (fra indenlandsk efterspørgsel til eksport),forværring af situationen på arbejdsmarkedet, øgede overførsler, samt højererenteudgifter. Endvidere er der risiko for at en række regioner overskrider deresbudgetmål på linje med tidligere år.Den strukturelle saldo ventes trods de omfattende konsolideringstiltag, således kunforbedret med 1,2 pct. af BNP i 2012, hvilket ligger en del under henstillingensstramningskrav for 2012 på 2,7 pct. af BNP. Korrigeres for nedjusteringen af den realepotentielle BNP-vækst siden henstillingens vedtagelse, øges den strukturelletilpasning dog med 0,1 pct. af BNP. Korrigeres yderligere for faldet i de offentligeindtægter, der er stort relativt til faldet i BNP, øges stramningen med omkring 1,5 pct.af BNP. Samlet set vurderes de strukturelle tiltag at udgøre ca. 2,75 pct.-point på linjemed henstillingens krav.EU-Kommissionen gør opmærksom på, at den forholdsvis store omstilling, som denspanske økonomi gennemgår, indebærer at målingen af finanspolitikkens virkningervanskeliggøres.I 2013 udgør de samlede konsolideringstiltag målt ved direkte provenuer 1,25 pct. afBNP på udgiftssiden og 1 pct. af BNP på indtægtssiden. Heraf skyldes en delbesparelser indenfor sundhed og uddannelse i regionerne. Det er dog endnu uvist,hvordan besparelserne vil blive implementeret i praksis.Det strukturelle underskud skønnes reduceret med 2,3 pct.point i 2013, hvilket eromtrent på linje med henstillingens stramningskrav på 2,5 pct. af BNP. Korrigeres forden skønnede reduktion af den potentielle BNP-vækst øges den strukturelle stramningyderligere med 0,1-0,2 pct.-point.For så vidt angår 2014 udestår konkretisering af, hvilke tiltag der skal sikreefterlevelse af det finanspolitiske stramningskrav. Spanien opfordres således til atspecificere yderligere permanente konsolideringstiltag for 2014.

Det strukturelle underskud forventes dog reduceret med 1,3 pct.point i 2014,sammenlignet med henstillingens stramningskrav på 1,9 pct. af BNP. Korrigeres forden forventede reduktion i den potentielle vækstrate, øges den strukturelle stramningmed 0,1-0,2 pct.point. Der udestår således stramninger på omkring 0,3 pct.-point.Samlet set vurderer Kommissionen, at Spaniens efterlevelse i 2012 af de centralekrav i henstillingen er på sporet, herunder at Spanien har vedtaget betydeligekonsolideringstiltag målt ved direkte provenuer.For så vidt angår henstillingens krav vedr. fremskridt med styrkelse af debudgetmæssige rammer, herunder implementering af Lov vedr. Budgetstabilitet (BLS)og oprettelse af et finanspolitisk råd, vurderer Kommissionen, at der er sket delvisefremskridt. Indberetningen af finanspolitiske data for de regionale regeringer erforbedret. Kvalitets og konsistenskontrol udestår dog endnu, og implementeringen afden forebyggende og korrigerende del af BLS er mangelfuld, idet flere at deuafhængige regioner er i fare for ikke at nå deres budgetmål, og der samtidig hverkener en advarselsmekanisme eller korrektionsmekanisme.For så vidt angår et finanspolitisk råd besluttede den spanske regering d. 27.september at etablere sådan en institution. Vedtagelse af den relevante lovgivning ogetablering ventes i 2013.HjemmelsgrundlagEU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel126.NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserIkke relevantGældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevantStatsfinansielle konsekvenserAndre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har direkte positivestatsfinansielle konsekvenser for landene selv og positive konsekvenser for Danmarksom følge af de positive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa.Samfundsøkonomiske konsekvenserSikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunderefterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vilunderstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen vedr. Maltas henstilling er forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 7. juli 2009, og ECOFIN d. 16. februar 2010.Sagen vedr. Spaniens reviderede henstilling er forelagt Folketingets Europaudvalgforud for ECOFIN d. 10. juli 2012.HoldningDansk holdningRegeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler omfinanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således atder sikres en sund økonomisk udvikling i EU, og der forhindres en eskalering afgældskrisen.Regeringen støtter den vurdering, at Spanien samlet set er på sporet ift. henstillingensefterlevelse i 2012, selv om de nominelle underskud ikke skønnes at efterleve målene.Spaniens finanspolitiske indsats, herunder konkrete konsolideringstiltag i 2012 og2013, vurderes dog at være i overensstemmelse med henstillingens stramningskrav,jf. Kommissionens meddelelse. Det vurderes væsentligt, at konsolideringstiltageneimplementeres fuldt ud for 2013 og at tiltag for 2014 snarest konkretiseres, således atkonsolideringsstrategiens troværdighed øges.Regeringen støtter Kommissionens forslag vedr. ophævelsen af Maltas procedure foruforholdsmæssigt store underskud, men Danmark har dog ikke stemmeret, da det kuner eurolande, der stemmer om beslutninger under traktatens artikel 126, når detimplicerede land er et euroland.Andre landes holdningerKommissionens meddelelse om Spanien og forslag til en rådsbeslutning vedr. Maltaventes støttet af alle EU-lande.

Dagordenspunkt 13: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i2011ResuméPå ECOFIN den 4. december 2012 ventes Revisionsretten at præsentereårsberetningen om gennemførelsen af EU-budgettet i 2011, der blev offentliggjort den6. november. ECOFIN forventes at tage Rettens præsentation af årsberetningen tilefterretning. Herefter vil Rådet behandle årsberetningen med henblik på udar-bejdelsen af decharge-henstillingen til Europa-Parlamentet, der forventes drøftet påmøde i ECOFIN den 5. marts 2013.Revisionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring(DAS) til Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggendetransaktioners (betalingers) lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes pågrundlag af en DAS-revisionsmetode, der tager hensyn til de særlige forholdvedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.Revisionserklæringen for 2011 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiverklæring om regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring om betalingerneslovlighed og formelle rigtighed for indtægterne, indgåede forpligtelser på samtligepolitikområder og betalingerne inden for områderne ”Eksterne forbindelser, bistand ogudvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområdervurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i under 2 % afbetalingerne. En negativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed påudgiftsområderne ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvikling aflanddistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi og transport”;”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt”Forskning og andre interne politikker”. Disse budgetområder der vurderes at have envæsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i over 2 % af betalingerne.På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens ibetalingerne som helhed er steget fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Denne stigningskyldes i hovedsagen højere fejlfrekvenser på landbrugs- og forskningsområdet, derikke opvejes af et fald i fejlforekomsten på områderne samhørighed og eksterneforbindelser m.v.. De skønnede fejlprocenter i betalingerne for perioden 2006-2011viser i øvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i2006 til under 4 % i årene 2009-2011, hvilket bl.a. afspejler generelle forbedringer afovervågnings- og kontrolsystemernes effektivitet.Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgiveen revisionserklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget.Dette forhold skal - som også fremhævet af Revisionsretten - ses i sammenhæng medbudgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på de senere års opnåede fremskridt iden finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der dog grund til en vis optimisme,hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring med fortsat færre forbehold.BaggrundDecharge-procedurenPå ECOFIN den 4. december 2012 ventes Revisionsretten at præsentereårsberetningen - med tilhørende revisionserklæring - om EU’s budgetgennemførelsefor regnskabsåret 2011. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Parla-mentets Budgetkontroludvalg den 6. november 2012 - samme dag som beretningenblev offentliggjort.

ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen tilefterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetarbejdsgruppe ogCoreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentetom meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf.artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes behandlet på møde iECOFIN den 5. marts 2013. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse medkvalificeret flertal.Rettens årsberetning og revisionserklæringRevisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter iUnionen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrigeinstitutioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (forregnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet tilbrug for disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommissionensgennemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 1.Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”décla-ration d’assurance”. Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernesrigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.Regnskabernes rigtighedI revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidtEU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielleresultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreretkorrekt ved regnskabsårets udgang.I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret, at derelevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstaltningerbidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskabgiver et retvisende billede af EU’s finanser.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedI revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formellerigtighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- ogkontrolsystemernes effektivitet samt den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrørendesamtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.I denne del af DAS-revisionen indsamler Retten tilstrækkeligt bevis til at kunne afgøre,om midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- ogkontraktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Rettensrevision går i den forbindelse bl.a. ud på at undersøge, om transaktionerne har fundetsted, om modtagerne var berettigede til at få den tildelte støtte og om de anmeldteomkostninger, henholdsvis mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerneeller betalingerne revideres helt ned til det endelige støttemodtagerniveau.IndholdRevisionserklæringenHovedbudskaberRevisionserklæringen for 2010 indeholder følgende hovedbudskaber:Retten afgiver enpositiv erklæring(en blank erklæring uden forbehold) omregnskabernes rigtighed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billedeaf EU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Hermed konstaterer Retten for femte år i træk, at regnskabet er uden væsentligfejlinformation og dermed rigtigt.Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedkonkluderer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delviseffektive med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger,der ligger til grund for regnskabet.Retten afgiver enpositiv erklæringvedrørende EU’s egne indtægter, indgåedeforpligtelser på samtlige politikområder og betalingerne inden for områderne ”Eksterneforbindelser, bistand og udvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”.Retten konkluderer, at transaktionerne på disse udgiftsområder er uden væsentligfejlforekomst, idet fejlprocenten i betalingerne er under 2 %, hvilket er det af Rettenacceptable fejlniveau.3Retten afgiver ennegativ erklæring(en afkræftende erklæring) om transaktionerneslovlighed og formelle rigtighed inden for de resterende fem grupper af politikområder,der omfatter følgende områder: ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”;”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi ogtransport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling”samt ”Forskning og andre interne politikker”. På disse udgiftsområder vurderer Retten,at der er tale om en væsentlig fejlforekomst, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens ibetalingerne er mere end 2 %, hvilket som nævnt ligger over det af Rettenaccepterede fejlniveau.På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlforekomst ibetalingerne som helhed er steget fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011, jf. også figur 1pånæste side.Stigningen på 0,2 % i den skønnede fejlforekomst fra 2010 til 2011 i betalingerne somhelhed skyldes i hovedsagen højere fejlfrekvenser på landbrugs- og forskningsområ-det, der ikke opvejes af et fald i fejlforekomsten på områderne samhørighed(strukturfonde m.v.) samt eksterne forbindelser, bistand og udvidelse. En del af dehøjere fejlforekomster på landbrugsområdet skyldes i øvrigt, at Retten har foretaget enændring af revisionens omfang på dette område. I forhold til tidligere år omfatterrevisionsresultatet for 2011 også overholdelse af de såkaldte krydsoverens-stemmelseskrav under den fælles landbrugspolitik.4Manglende overholdelse af dissekrav er nu medtaget i beregningen af den mest sandsynlige fejlforekomst, hvilketisoleret set medfører et løft i fejlraten på 0,1 % for betalingerne som helhed. Sammen-fattende konkluderer Revisionsretten, at skønnet for 2011 over fejlforekomsten ibetalingerne som helhed stort set er uændret i forhold til 2010.

Figuren over de skønnede fejlprocenter i betalingerne for perioden 2006-2011 viser iøvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 tilunder 4 % i årene 2009-2011, hvilket afspejler en vedvarende forbedring i forvalt-ningen af EU’s midler. Denne forbedring kan bl.a. tilskrives mere effektive overvåg-nings- og kontrolsystemer.DelbudskaberRettens skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst på de forskellige politikområderi henholdsvis 2010 og 2011 fremgår af tabel 1 på næste side. Det bemærkes, at dekombinerede fejlforekomster for 2011 med hensyn til landbrug og samhørighed erangivet for at muliggøre en sammenligning mellem de to år, idet præsentationen afrevisionsresultaterne på disse udgiftsområder i 2011 er opdelt på fire delkategorier istedet for som tidligere på to hovedkategorier. Som tabellen i øvrigt viser, udlignerændringerne i fejlfrekvenserne til dels hinanden, hvilket bekræfter Rettens konklusionom, at fejlforekomsten i betalingerne som helhed stort set er den samme i begge år.Af særlig interesse er fejlforekomsterne påudgiftsområderne landbrug ogsamhørighed,der omfatter tabellens første fire grupper af politikområder. Disseområder - hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne -udgjorde knapt 80 % af de samlede betalinger i 2011 på ca. 130 mia. euro.For alle fire grupper af politikområder konstaterer Retten en række svagheder iKommissionens og medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer, der derforefter Rettens vurdering kun er delvist effektive. Overvågnings- og kontrolsystemernehar til formål at mindske risikoen for fejl i transaktionerne og dermed sikre, at EU-5Kilde:

Om fejlforekomsten i gruppen”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”bemærkes:Risikoen for fejl på dette område udspringer i første række af forkerte eller unøjagtigeoplysninger fra støttemodtager om arealer og besætninger m.v. Størsteparten af dekvantificerbare fejl skyldes, at støttemodtagerne har anmeldt et for stort areal ellerikke-eksisterende dyr, når der er søgt om EU-tilskud. Dertil kommer overtrædelse afkrydsoverensstemmelseskrav til naturplejepraksis og miljøbeskyttelse, jf. omtalenheraf i fodnote 2.Om fejlforekomsten i gruppen”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”bemærkes: Risikoen for fejl på dette område er høj først og fremmest på grund af dekomplicerede regler og støtteberettigelseskriterier vedrørende ordningen for udviklingaf landdistrikterne. Fejlforekomsterne udspringer bl.a. af manglende overholdelse afforpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug samt brud på reglerne for indgåelse afoffentlige indkøbsaftaler.Om fejlforekomsten i gruppen”Regionalpolitik, energi og transport”bemærkes:Risikoen for fejl på dette område er høj først og fremmest på grund af væsentlige risici6Kilde:

i forbindelse med projektfinansiering og offentlige indkøb. Hovedparten af dekvantificerbare fejl drejer sig om brud på reglerne om offentlige indkøb, anmeldelse afikke-støtteberettigede omkostninger samt manglende modregning af projektindtægter itilskudsudbetalingen.Omfejlforekomstenigruppen”Beskæftigelse,socialeanliggender,arbejdsmarkedsforhold og ligestilling”bemærkes: Risikoen for fejl på dette områdeudspringer af, at der medfinansieres meget forskellige aktiviteter, og at et meget stortantal - ofte små - partnere er involveret i projektgennemførelsen. Hovedparten af dekonstaterede kvantificerbare fejl angår forkert beregnede omkostninger for overhead,personaleforbrug eller projektomkostninger i øvrigt.HovedanbefalingerRevisionsretten har som nævnt afgivet en negativ revisionserklæring ombetalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne landbrug ogsamhørighed, der omfatter de fire grupper af politikområder, hvor forvaltningen er deltmellem Kommissionen og medlemsstaterne. Årsberetning for 2011 indeholder bl.a.følgende overordnede anbefalinger vedrørende disse områder:Medlemslandenesbetalingsorganervedrørendelandbrugsstøttetræfferafhjælpende foranstaltninger, hvis deres forvaltnings- og kontrolsystemer og/ellerdatabaser er mangelfulde.Reglerne og betingelserne for, at der kan afholdes udgifter til udvikling aflanddistrikterne, forenkles yderligere.Kommissionen afhjælper svaghederne i kontrollen med bl.a. regionalfondsmid-lerne ved yderligere vejledning/videreuddannelse af medlemslandenesforvaltnings- og revisionsmyndigheder.Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anvende de forenkledeomkostningsordninger på bl.a. beskæftigelsesområdet, som forordningernetillader, hvorved risikoen for fejl kan formindskes.

Derudover fremlægger Retten en række anbefalinger på de politikområder, derforvaltes direkte af Kommissionen.Omtalen af DanmarkRettens årsberetning indeholder en række kritiske bemærkninger om Danmarkvedrørende overvågnings- og kontrolsystemerne på landbrugsområdet. Danmark varet af de seks lande, der blev udvalgt til en undersøgelse af de nationale forvaltnings-og kontrolsystemer vedrørende henholdsvis Den Europæiske Garantifond forLandbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL).Rettens undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørendeDenEuropæiske Garantifond for Landbruget,der finansierer alle EU’s udgifter til direktestøtte og markedsforanstaltninger, viste for alle de seks undersøgte lande, at detsåkaldt Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) efter Rettens vurderingsamlet set kun var delvist effektivt. For Danmarks vedkommende peger Retten påbl.a. følgende mangler: Svagheder i markidentifikationssystemet; unøjagtigheder idatabasen over betalingsrettigheder; svagheder i procedurerne for registrering afanmodninger om støtte; samt utilstrækkelig kvalitet af arealopmålinger under destedlige kontroller.Rettens undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørendeDenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,der medfinansierer enlang række meget forskelligartede projekter under landdistriksprogrammet, viste forDanmarks vedkommende, at overvågnings- og kontrolsystemerne efter Rettens

vurdering samlet set ikke var effektive. Retten peger bl.a. på følgende mangler ved detdanske system: Ineffektiv kontrol med hensyn til støtteberettigelsesbetingelser ogforpligtelser; et utilstrækkeligt system til vurdering af, om omkostningerne istøtteansøgningen er rimelige; samt svagheder i planlægningen og gennemførelsen afkontrolundersøgelser.I Danmark er det NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet, der står forgennemførelsen af EU’s landbrugsstøtteordninger. NaturErhvervstyrelsen har oplyst,at siden Revisionsretten i 2011 gennemførte sin undersøgelse af de danskeovervågnings- og kontrolsystemer har Styrelsen gennemført en lang rækkeforanstaltninger, som skal forbedre forvaltningen og kontrollen af landbrugsstøtten, ogat yderligere tiltag er ved at blive iværksat. Hermed søges sikret, at EU-tilskud ogsåpå dette politikområde modtages og bruges i overensstemmelse med fastlagte fælles-skabsbestemmelser og at tilskuddet beregnes korrekt.Resultaterne af EU’s indsatsRevisionsrettens årsberetning indeholder et kapitel om opnåelse af resultater vedhjælp af EU-budgettet. I denne del af årsberetningen fremlægger Retten sinebemærkninger til Kommissionens rapportering om årets resultater, ligesom devigtigste tværgående resultater af Rettens forvaltningsrevision vedrørendeperformance - som beskrevet i Rettens 16 særberetninger fra 2011 - præsenteres.Kommissionens resultatrapporteringforegår i hovedsagen på to måder: For det førstei den traktatbestemte rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af deopnåede resultater, som Kommissionen skal udarbejde til dechargemyndigheden, jf.artikel 318 i Lissabon-traktaten. Og for det andet i generaldirektørernes årligeaktivitetsrapporter. Vedrørende evalueringsrapporten anfører Retten, at rapporten ervag og mangler substans, og at dens nytteværdi derfor er begrænset. Vedrørendeaktivitetsrapporterne anerkender Retten, at der er sket forbedringer men påpeger, atder stadig er problemer med relevans, især når det gælder sammenhængen mellemmålsætninger og indikatorer, fastsættelsen af kvantificerede mål og frister samtmålingen af fremskridt med hensyn til igangværende programmer.Hvad angår de tværgående resultater afRettens egen performance-revisionfokuserespå temaerne behovsanalyse, programudformning og EU-merværdi, hvorom derkonkluderes følgende:Ofte mangler analyser og vurderinger, der kan sikre, at EU-udgifterne målrettesmod de områder, hvor de største behov foreligger.Nogle programmer er udformet på en måde, der forringer Kommissionensmulighed for at rapportere om resultaterne og effekten af EU-udgifterne.Det er en udfordring for Kommissionen at dokumentere, at EU-udgifterne tilførerEU-merværdi, d.v.s. giver et større udbytte, end hvis pengene alene var blevettilvejebragt og anvendt på nationalt plan.

NærhedsprincippetDechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fore-tages på unionsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssigekonsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserRådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen statsfinansiellekonsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.HøringRigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner forRevisionsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, atRigsrevisionen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alkorrespondance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningDen ”positive DAS”Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - sidenrevisionserklæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med visseforbehold har anset EU´s regnskaber for at give et retvisende billede afFællesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Denne del afrevisionserklæringen har med andre ord som helhed betragtet været positiv gennemalle årene og har for de sidste fem regnskabsår været uden forbehold (blankerklæring).Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæringuden forbehold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’segne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige syv politikområder ogbetalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand ogudvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, attransaktionerne på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % afbetalingerne).

Den ”negative DAS”Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive ennegativ revisionserklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed indenfor de resterende fem udgiftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var enfejlforekomst i over 2 % af betalingerne. Det drejer sig om politikområderne ”Landbrug:markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”;”Regionalpolitik, energi og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender,arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt ”Forskning og andre interne politikker”.Når det gennem årene i praksis har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettetpå en fuldt tilfredsstillende måde, hænger dette efter regeringens opfattelse sammenmed, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kompliceretopgave. Det gælder særligt på de områder, hvor forvaltningen er delt mellemKommissionen og medlemsstaterne. Gennemførelsen af budgettet er her fordelt påmange forskelligartede og geografisk spredte organer, der rækker fra Kommissionenscentrale forvaltning over national, regional og lokal forvaltning til det meget store antallokale støttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskelligepolitikområder.Disse særlige karakteristika ved EU-budgettets gennemførelse har Revisionsrettengennem årene understreget ved mange lejligheder, hvor det endvidere påpeges, at etindviklet retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier øger den iboende risikofor fejl. I årsberetningen for 2011 fremhæver Retten således behovet for en forenklingaf tilskudsordningen for udvikling af landdistrikterne med henblik på at nedbringefejlrisikoen og dermed den høje fejlforekomst.Holdbare fremskridtDer er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Rettensrevisionsresultater som præsenteret i de senere års beretninger bekræfter, at denskønnede fejlprocent for budgettet som helhed har været faldende og synes at havestabiliseret sig på et historisk set lavt niveau, jf. også beskrivelsen af de senere årsudvikling i figur 1.Hvad angår situationen i 2011, har et fald i fejlforekomsten på samhørigheds- ogbistandsområdet ikke helt kunnet opveje de højere fejlfrekvenser på landbrugs- ogforskningsområdet, hvilket har medført en lille stigning i den mest sandsynligefejlfrekvens i betalingerne som helhed fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Dennebeskedne stigning skal dog ses på baggrund af et betragteligt fald i den mestsandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % siden 2009. Det betydermed andre ord, at mindst 96 % af alle betalinger i perioden 2009-2011 var udenkvantificerbare fejl.Der er derfor grund tilen vis optimisme,hvad angår muligheden for fortsat at opnå enrevisionserklæring med samlet set endnu færre forbehold og dermed en mere ”positivDAS”. Trods de stedfundne fremskridt er det imidlertid klart, at der også fremover erbrug for et langt og sejt træk fra alle involverede parters side, således at den samledebudgetgennemførelses kvalitet kan løftes yderligere.I øvrigt bemærkes, at de skønnede fejlfrekvenser i betalingerne - baseret påkonstaterede fejl i de underliggende transaktioner - ikke kan fortolkes som tegn påsvig mod EU-budgettet.Fejlopstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,menssviger baseret på en mistanke om forsætlig vildledning, der først kankvalificeres som egentlig svig efter en retlig procedure. Revisionsretten har gennemårene kun indberettet et lille antal sager om formodet svig til Det Europæiske Kontorfor Svigbekæmpelse (OLAF).