SkatteministerietNicolai Eigtveds Gade 281402 København KAtt.:[email protected];Mogens[email protected]; [email protected]20. november 2012.Høringssvar: L 81 – Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven herunder forhøjelse af afgiftenaf kaskoforsikringer for lystfartøjer.Danske Tursejlere skal hermed fremsætte følgende bemærkninger til punkt 3.C. Forhøjelse afkaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer.Afgift af lystfartøjsforsikring tager udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 229 af 22. april 2002 medde ændringer, der følger af § 25 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 45 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.Nej tak til nye yderligere afgifter
Danske Tursejlereer imod nye afgiftsforhøjelser,
der vil ramme fritidssejlerne yderligere.Fritidssejlads er allerede én af de mest afgiftsbelagte fritidsinteresser, hvorfor vi skal anbefale, atforsikringsafgiften ikke forhøjes.
For få uger siden foreslog Søfartsstyrelsen en ny registreringsafgift til skibsregistret. I forvejen er derskat og afgifter på dieselolie, som anvendes til fritidsfartøjer. Samtidig ser vi, at havneafgifterne erstærkt stigende, som følge af kommunernes trængte økonomi.Lægger vi hertil den foreslåede forhøjelse af kaskoforsikringsafgiften, vil fritidssejlerne komme til atbære en unfair afgiftsbyrde, der som konsekvens kan medføre et markant fald i antallet af fritidsbådei Danmark. Dette vil selvfølgelig også påvirke beskæftigelsen inden for erhverv, som relateres til detmaritime område og igen med faldende statslige indtægter til følge.
”Afgiftenindføres for at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som nødtjenesterne måbetegnes som, i størst muligt omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af tjenesterne”Som begrundelse for afgiftsstigningen skriver Skatteministeriet, at provenuet skal være med til atdække udgifter til drift af de maritime nødtjenester i Danmark som jo anvendes afalle sejlere
i dedanske farvande.Danske Tursejlere anerkender dette arbejde, og de udgifter der er forbundet med drift af de maritimenødtjenester i Danmark. Men når man argumenterer for, at den forøgede forsikringsafgift skal væremed til at dække disse udgifter, er det vel rimeligt at stille spørgsmålet:”Hvilke udgifter dækker det nuværende provenu på kr. 115 mio. kr.?
Den danske stat har indgået en bindende international aftale, som sikrer, at der findes et radiobaseretsystem, som sikrer, at opkald fra sejlere, der kommer i nød, vil blive opfanget af én landstation. Dettesystem anvendes af såvel fritidssejlere, erhvervssejlere som af den internationale skibsfart.Fritidssejlere i nødsituationer
I begrundelsen for afgiftsforhøjelsen skriver man, at fritidsfartøjer står for 60 % af nødsituationer idanske farvande.Danske Tursejlere er repræsenteret i forretningsudvalget i Søsportens Sikkerhedsråd underSøfartsstyrelsen, og her er det helt andre tal, vi bliver præsenteret for. Vi genkender slet ikkeSkatteministeriets påstand om, at fritidssejlerne tegner sig for 60 % af brugen af de maritimenødtjenester!Af ulykkesstatistikkerne i Søsportens Sikkerhedsråd fremgår det, at det primært er fritidsfiskere,dykkere og havkajakker, der optræder på ulykkesstatistikken. Altså sejlere, der typisk ikke har tegneten kaskoforsikring for deres fritidsfartøj, og somderfor ikke er med til at betale
forsikringsafgiften og den foreslåede forhøjelse af afgiften – og driften af nødtjenesterne!
Det er derfor relevant at spørge,hvorledes disse fritidsgrupper kan bidrage til finansieringen af
de maritime nødtjenester?
Ligeledes er det relevant at spørge, hvorledes den af skatteministeriet påståede gruppe på 40
% der er til rest, skal være med til at finansiere udgifterne?
Danske Tursejlerekan ikke acceptere, at det igen er de sejlere, der af egen sund fornuft har
tegnet en kaskoforsikring, der skal betale for driften af de maritime nødtjenester, hvorimod de
sejlere, der har undladt at tegne en kaskoforsikring eller er forsikret via udenlandske
forsikringsselskaber slipper for at være en del af fællesskabet.
Der er i dag ca. 60.000 lystfartøjer i Danmark med en længde på over 7 meter. Hertil kommer et stortantal mindre joller etc., således at det faktiske antal fritidsbåde vurderes at ligge på omkring 100.000.
Af forsikringsselskabernes statistikker fremgår det, at der er tegnet kaskoforsikring for ca. 37.000fritidsfartøjer. Dvs. der er en eksisterende mængde på ca. 63.000 fritidsbåde, som ikke har tegnet enkaskoforsikring, og som dermedikke er med til at betale
for nødberedskabet.En meget stor del af de nød- og redningssituationer der udføres, er faktisk målrettet mod dennegruppe af mindre fritidsfartøjer som af den ene eller den anden grund kommer i havsnød. En gruppesom qua bådens ringe værdi ikke har tegnet en kaskoforsikring og derfor heller ikke vil være med tilat inddække de beskrevne omkostninger med det foreliggende lovforslag.Der findes ingen anden friluftsaktivitet i Danmark, der i den grad er beskattet som fritidssejlere.Denne politik rammer mange ældre, der har brugt fritidsbåden – ikke blot som en rekreativ hobby –men også som pensionsopsparing og som nu ikke ser sig i stand til at realisere deres seniortilværelseog dyrke det sociale liv på vandet via deres fritidsbåd. Omkostningerne til den løbende drift bliversimpelthen for store.Det er derfor relevant at stille spørgsmålet.Skal det at dyrke fritidssejlads være forbeholdt en lille
gruppe af økonomisk velstillede danskere?
