Samråd i ERU – spørgsmål J:

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Fi-

nanstilsynets rolle i den sammenhæng?

IntroTak for invitationen til at komme i udvalget i dag for atredegøre nærmere for forløbet omkring Tønder Bankskrak.Sydbank og Tønder Bank meddelte som bekendt fredagden 2. november, at Sydbank overtog samtlige aktivite-ter fra Tønder Bank, herunder medarbejdere, kunder, fi-lialer, bygninger og andre aktiver.Baggrunden for overtagelsen var, at Finanstilsynetsamme dag havde meddelt Tønder Bank, at den ikkelængere opfyldte kapitalkravene i lovgivningen til atdrive bankaktiviteter og dermed ikke længere var leve-dygtig. Hele bankens egenkapital var således tabt.Finanstilsynet fastsatte derfor en frist for banken til at fårettet op på kapitalgrundlaget eller finde en anden løs-ning.Tønder Bank var en bank, som blev udsat for et uaccep-tabelt ledelsessvigt. Jeg vil således gerne understrege, at

det er ledelsen i en hver bank, der er ansvarlig for at sik-re en forsvarlig bankdrift og dermed undgå tab for ind-skydere, andre kreditorer og aktionærer. Ledelserne ibankerne skal være deres ansvar bevidst og udvise agt-pågivenhed.Givet den alvorlige situation, som Tønder Bank var hav-net i, er jeg glad for, at det hurtigt lykkedes at finde enprivat løsning, hvor Tønder Banks aktiviteter blev over-taget af Sydbank, og som sikrede, at helt almindeligekunder ikke er blevet ramt af tab.

Tønder Bank inden inspektionenSer vi lidt nærmere på forløbet op til Tønder Banks krak,er det værd at bemærke, at banken var en lokal bankmed Tønder og omegn som det primære forretningsom-råde. Banken havde kun få udlånsengagementer uden forsit naturlige markedsområde.Banken havde ikke store eksponeringer mod enkeltebrancher. Banken var således mest eksponeret i forholdtil landbrug, som udgjorde 12 pct. af udlån og garantier.Ejendomseksponeringen var godt 9 pct.Banken havde ifølge sine indberetninger til Finanstilsy-net ikke nogen store engagementer, det vil sige engage-menter, som udgør mere end 10 pct. af basiskapitalen.

Banken havde således en mindre koncentration på en-keltkunder end gennemsnittet for mindre og mellemstorepengeinstitutter – de såkaldte gruppe 3-institutter – hvil-ket tilsagde, at banken havde en større spredning af risi-ko end gennemsnittet.Samtidig havde banken indberettet en væsentligt mindreandel af engagementer med svaghedstegn til Finanstil-synet end de øvrige gruppe 3-institutter.Endelig havde bankens udlånsvækst under højkonjunk-turen i 2004-2007 været lavere end gennemsnittet for desammenlignelige banker. Banken var ikke vokset vold-somt under højkonjunkturen, hvilket ellers har været etkendetegn ved en række af de nødlidende banker, som erblevet håndteret de senere år.Tønder Bank fremstod således umiddelbart som et retforsigtigt pengeinstitut. Dette billede af et solidt institutblev også underbygget af, at banken oplyste at den hav-de en solvens på omkring 18 procent.Den eksterne revision havde i de sidste tre år forsynetårsrapporten med en revisionspåtegning uden forbeholdeller supplerende oplysninger.Den eksterne revision havde desuden erklæret sig enig ibankens værdiansættelse af de 10 største engagementer iforbindelse med aflæggelsen af årsrapporterne.

Finanstilsynets inspektion og gennemgang af udlånFinanstilsynet påbegyndte sin ordinære inspektion afTønder Bank den 1. oktober i år.Finanstilsynet gennemgik sammen med banken de 60største engagementer, der tilsammen udgjorde 45 pro-cent af bankens samlede udlån. Derudover gennemgikFinanstilsynet yderligere næsten 90 af bankens udlåns-engagementer.Gennemgangen af Tønder Banks største udlån viste, atbanken ikke i tilstrækkeligt omfang havde foretaget sol-vensreservationer og nedskrevet på engagementerne.Banken havde således i væsentlig grad undervurderet ri-siciene i sine engagementer og derfor ikke opgjort ned-skrivningerne korrekt.Hertil kom, at banken havde metodiske fejl i sine ned-skrivningsberegninger samt tillagt de fremtidige indtje-ningsmuligheder for stor værdi i forhold til, hvad regn-skabsreglerne åbner mulighed for.Endelig havde banken, efter Finanstilsynets vurdering, etfor optimistisk syn på kundernes økonomi og bankenskreditstyring var yderst mangelfuld.Finanstilsynet traf på baggrund af inspektionen afgørelseom, at banken derfor skulle nedskrive med 319 mio. kr. i

forhold til halvårsregnskabet pr. 30. juni, hvorved helebankens egenkapital var væk og bankens faktiske sol-vens var 0 procent.Samtidig fastsatte Finanstilsynet et solvenskrav til ban-ken på 13,5 procent, svarende til en kapital på 278 mio.kr.Finanstilsynet gav banken en frist til søndag aften til atfinde en løsning; det vil sige, at finde en anden bank, derønskede at overtage Tønder Bank eller at finde den nød-vendige kapital. Fredag aften blev der indgået aftale medSydbank om, at overtage samtlige Tønder Banks aktivi-teter.

Tønder Banks salg af kapitalbeviserI forbindelse med inspektionen undersøgte Finanstilsy-net tillige Tønder Banks salg af hybrid kernekapital for30 mio. kr. i september 2012. Et salg, der primært sketetil bankens almindelige kunder.Finanstilsynet fandt på baggrund af undersøgelsen, atreglerne om forbruger- og investorbeskyttelse i en rækketilfælde ikke var overholdt.Finanstilsynet påtalte således, at Tønder Bank i forbin-delse med investeringsrådgivningen om kapitalbeviserneikke systematisk havde sikret sig, at investeringen pas-sede til kundernes risikoprofil.

Finanstilsynet påtalte også, at Tønder Bank ikke syste-matisk havde dokumenteret, at kunderne havde fået detnødvendige kendskab til risikoen ved kapitalbeviserne iforbindelse med, at banken ydede investeringsrådgiv-ning om produktet.Meget tydede desuden på, at kapitalbeviserne blev teg-net på et forkert grundlag, fordi ledelsen i Tønder Bankhar givet mangelfulde oplysninger om bankens økono-miske situation.I lyset af de ovenfor nævnte påtaler fandt Finanstilsynet,at Tønder Bank ville kunne ifalde ansvar i tilfælde afeventuelle retssager. Finanstilsynet gav derfor banken enrisikooplysning herom.Jeg er glad for, at Sydbank efterfølgende er kommetfrem til, at det er rigtigst at kompensere de kunder, somkøbte de pågældende kapitalbeviser. Herved undgårkunderne at skulle igennem en længere proces med eneventuel retssag.

Det betyder i praksis blandt andet, at Finanstilsynet prio-riterer sine inspektioner, så tilsynet oftest kommer i depengeinstitutter, der enten er meget store, og hvor kon-sekvenserne af et sammenbrud derfor vil være meget al-vorlige for samfundet, og i de institutter, der har en pro-fil, som gør, at de er i risiko for at komme i problemer.Har Finanstilsynet for eksempel et pengeinstitut underskærpet tilsyn, bliver det inspiceret af Finanstilsynethvert år.Er der derimod tale om et mindre eller mellemstort pen-geinstitut, som har en risikoprofil på linje med gennem-snittet, indebærer det risikobaserede tilsyn, at Finanstil-synet typisk kommer på inspektion hvert tredje ellerfjerde år. Der kan gå længere tid, når der er tale om rela-tivt små pengeinstitutter, hvor nøgletal og andre indbe-retninger ikke peger på særlige risici.Finanstilsynets tilrettelæggelse af tilsynsaktiviteterne ba-serer sig blandt andet på pengeinstitutternes regnskaberog de løbende indberetninger fra institutternes ledelserog de eksterne revisorer.Vores tilsyn med den finansielle sektor baserer sig på, atledelsen og de eksterne revisorer er deres opgave voksenog leverer korrekte og retvisende oplysninger til blandtandet Finanstilsynet.

Det er således til hver en tid ledelsen i et pengeinstitut,der er ansvarlig for at sikre en forsvarlig bankdrift. Detskal vi holde fast ved. Og ledelsen er efter den finansiel-le lovgivning forpligtet til at meddele Finanstilsynet op-lysninger, der er af afgørende betydning for instituttetsfortsatte levedygtighed.Den eksterne revision er ligeledes efter loven forpligtettil straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om for-hold, der er af afgørende betydning for instituttets fort-satte aktivitet.Derudover skal den eksterne revisor føre en revisions-protokol, som skal indeholde konklusionen på revisorsarbejde. Revisor skal ligeledes orientere bestyrelsen omvæsentlige spørgsmål vedrørende revisionen, såsom væ-sentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende ban-kens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol.Revisor skal også gøre offentligheden opmærksom pådet, hvis regnskabet ikke giver et retvisende billede afbanken. Det skal ske i revisionspåtegningen i bankensårsrapport. Det er således den eksterne revisions opgaveat råbe vagt i gevær, hvis der er tale om skønmalerier.Med Tønder Bank var der tale om en bank, der på over-fladen ikke udviste særlige tegn på forhøjet risiko, ogendda så bedre ud end gennemsnittet af mindre pengein-stitutter. Derudover var det et institut med blanke revisi-onspåtegninger på årsrapporterne.

Det er baggrunden for, at Finanstilsynet var på den sid-ste ordinære inspektion i Tønder Bank i juni 2007.Tønder Bank havde bedømt ud fra regnskaberne og ind-beretningerne fra ledelsen og den eksterne revision kla-ret sig bedre gennem krisen end gennemsnittet af små ogmellemstore pengeinstitutter. Indberetningerne pegedeligeledes på en bedre kvalitet og en større risikospred-ning i banken end gennemsnittet. Der var således ingentegn på, at der var tale om et institut med en særlig risi-ko. Og ikke noget, der på forhånd indikerede, at der varproblemer i instituttet.Dette gør omstændighederne i denne sag enestående. Fi-nanstilsynet har ikke tidligere haft et tilfælde, hvor derhar været så stor afstand mellem de faktiske realiteter ogbankens egen opfattelse.Det skal i den forbindelse også bemærkes, at TønderBank er den første bank, der er kommet i så betydeligevanskeligheder under finanskrisen uden at have entenstore engagementer, eksponeringer mod risikofyldte sek-torer eller høj historisk udlånsvækst.Med Tønder Bank har der været tale om en helt særegensituation, hvor et mindre pengeinstitut på grund af ledel-sessvigt så at sige har formået at skjule sig under rada-ren.

Finanstilsynet har oplyst, at det har været på inspektion icirka 90 institutter siden 2009, og har aldrig tidligereværet ude for, at der var så stor forskel mellem realite-terne og bankens og revisionens opfattelse af udlånene.Derfor spørger jeg også mig selv, hvor den eksterne re-vision har været i denne sag, når de tre år i træk har lavetrene påtegninger af banken. Det virker ikke til at væregodt nok.

Opfølgning på Tønder BankEn sag som denne med Tønder Bank giver derfor natur-ligvis anledning til at overveje, om der er grundlag for atstramme op på nogle områder.Specifikt i forhold til den konkrete sag er der selvsagtgrund til at se nærmere på, om der kan placeres et an-svar.Finanstilsynet er således i gang med at vurdere det rets-lige grundlag for at politianmelde ledelsen, dvs. direkti-on og bestyrelse, og bankens eksterne revisor for muligestrafbare forsømmelser eller andre lovstridige handlingeri forbindelse med bankens konkurs.For så vidt angår den eksterne revisors rolle i TønderBank, har Erhvervsstyrelsen desuden iværksat en under-søgelse af revisoren.

Erhvervsstyrelsen vurderer således, at revisor muligviskan have overtrådt revisorlovgivningen. Styrelsens un-dersøgelse vil nærmere afdække revisors rolle, herunderom revisor har overtrådt sine pligter som bankens revi-sor.Generelt vil jeg sige, at vi har et velfungerende risikoba-seret tilsynssystem, som vi skal holde fast ved. Jeg me-ner ikke, at der er grundlag for at lave om dette på bag-grund af en enkelt helt usædvanlig sag. En sag, som Fi-nanstilsynet også har karakteriseret som exceptionel.Det er imidlertid et stort problem, at der bliver ved medat dukke sager op, hvor revisor ikke har reageret, menderimod til det sidste har givet blanke påtegninger.Vores tilsyn med den finansielle sektor - ikke mindstmed de mindre pengeinstitutter - er som nævnt baseretpå, at revisor udfylder sin rolle. Hvis revisorerne ikkelever op til deres ansvar, kan det få meget alvorlige kon-sekvenser for tilliden til den finansielle sektor, som vi jonu har set.Derfor mener jeg, at der generelt er behov for at skærpekravene til revisorerne – særligt dem, der reviderer fi-nansielle virksomheder.

Jeg har derfor allerede fremsat lovforslag, der skal sikreen effektiv og uafhængig kvalitetskontrol af bl.a. reviso-rer for finansielle virksomheder.I starten af det nye år fremsætter jeg desuden et lovfors-lag om en styrket revisoruddannelse. Her vil jeg stilleyderligere krav til de revisorer, der reviderer finansiellevirksomheder. Sigtet er at styrke kvaliteten af den eks-terne revision i de finansielle virksomheder.Men i sidste ende er det jo branchen selv, der har et an-svar. Derfor har jeg afholdt et møde med branchen, hvorvi drøftede, hvad branchen selv kan gøre for at sikrekvaliteten af og tilliden til revisors arbejde med revisionaf finansielle virksomheder.Der er også grund til at se nærmere på kravene til besty-relserne i pengeinstitutterne. Erfaringerne fra de banker,der er brudt sammen, peger på, at bestyrelserne ikke harværet deres opgave voksen. Finanstilsynet er derfor net-op nu ved systematisk at se på samtlige bankbestyrelserskompetencer.Jeg mener desuden, at der er grund til at se nærmere påen opstramning af reglerne for bestyrelsens sammensæt-ning, så vi minimerer risikoen for, at et bestyrelsesmed-lem følger sin egen agenda frem for selskabets.Jeg overvejer derfor at indføre et krav om, at mindsthalvdelen af bestyrelsens medlemmer lever op til krave-

ne til uafhængighed, som vi kender fra anbefalingerne tilgod selskabsledelse.Det betyder, at de uafhængige medlemmer maksimaltkan sidde i den samme bestyrelse i 12 år. Det betyderogså, at risikoen for at et bestyrelsesmedlem følger sinegne personlige og økonomiske interesser frem for sel-skabets minimeres.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at de bestyrelsesmed-lemmer i Tønder Bank, der gik af i forbindelse medbankens krak havde siddet mellem 11 og 26 år.Indførelse af et krav om uafhængighed vil være et vig-tigt skridt i retning af at sikre, at arbejdet i bestyrelsen ipengeinstitutterne udføres uden at blive påvirket af per-sonlige interesser.Tak for ordet.