ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af markedsføringsloven (indførelse af en informationspligt om forældelsesfristen), fra erhvervs- og vækstministeren

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:Side1.2.Indledning1.4.Informationspligt om forældelseLovforslagets indhold2.4.Informationspligt om forældelse2.4.1.Gældende ret2.4.2.3.4.5.6.7.8.9.Lovforslagets udformningØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer mv.Sammenfattende skemaI de almindelige bemærkninger indsættes følgende:1.IndledningLovforslaget har desuden til formål at beskytte forbrugerne mod forældelse af deres krav over foren erhvervsdrivende og andre, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Det vil konkret ske vedindførelse af en bestemmelse, der giver Forbrugerombudsmanden mulighed for at meddele påbud tilen erhvervsdrivende om at informere sine kunder om retsstillingen i relation til forældelse.1.4. Informationspligt om forældelseFormålet med forslaget er at beskytte forbrugerne mod forældelse af deres krav over for enerhvervsdrivende. I tilfælde, hvor mange forbrugere har ensartede krav mod den sammeerhvervsdrivende, men hvor det kun er et mindretal, der f.eks. har klaget, kan der være behov for, atkunderne bliver gjort opmærksom på, at de har mulighed for at gøre et krav gældende. I modsat falder der risiko for, at et betydeligt antal kunder misforstår deres retsstilling og måske står med etforældet krav på det tidspunkt, hvor der f.eks. indgås forlig eller falder dom i en konkret sag.Udenforstående kunder vil da ikke have mulighed for at rejse tilsvarende krav mod denerhvervsdrivende.Det forslås derfor, at der gives Forbrugerombudsmanden en hjemmel til i visse tilfælde at kunnemeddele påbud til en erhvervsdrivende om at informere sine kunder om retsstillingen i relation tilforældelse.

2. Lovforslagets indhold2.4. Informationspligt om forældelse2.4.1. Gældende retIfølge forældelsesloven er hovedreglen, at fordringer forældes efter 3 år, jf. § 3, stk. 1.Forældelsesloven giver dog mulighed for at afbryde forældelsen. Afbrydelse af forældelsen erindividuel. Det vil sige, at der alene sker afbrydelse af forældelsen for den fordringshaver ogskyldner, hvis konkrete sag f.eks. er indbragt for domstolene, en administrativ myndighed eller etrelevant klagenævn.Der sondres mellem egentlig afbrydelse, jf. §§ 15-19, og foreløbig afbrydelse, jf. § 20-22. Egentligafbrydelse kræver, enten at skyldneren erkender forpligtelsen, jf. § 15, eller at fordringshaverenforetager retslige skridt, jf. §§ 16 og 17. Ved egentlig afbrydelse løber der en ny forældelsesfrist, jf.§ 19.Foreløbig afbrydelse indtræder efter forældelsesloven § 20, stk. 1, bl.a. i tilfælde, hvorfordringshaveren har foretaget (foreløbige) retslige skridt, f.eks. ved at indbringe en sag for etklagenævn, eller der er indledt forhandlinger om fordringen, men uden at disse retslige skridt førerfrem til en realitetsafgørelse eller forlig og dermed egentlig afbrydelse af forældelsesfristen.Fordringshaveren har da en tillægsfrist på 1 år fra foranstaltningens ophør, dvs. f.eks.klagenævnsafgørelsen eller forligsforhandlingens afslutning, til at foretage egentlige afbrydelse.I tilfælde, hvor en administrativ myndigheds afgørelse i modsætning til situationerne reguleret iforældelseslovens § 16, stk. 1, om egentlig afbrydelse, ikke er bindende for parterne, f.eks. fordi derikke gælder nogen frist for indbringelse af afgørelsen for domstolene, afbrydes forældelsesfristenforeløbigt med en tillægsfrist på 1 år, hvis en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller ensag, som er afgørende herfor, inden forældelsesfristens udløb indbringes for myndigheden.Tillægsfristen regnes fra myndighedens afsendelse af afgørelsen. Det er en forudsætning, at denpågældende myndighed har kompetence til at træffe realitetsafgørelse i sagen. Bestemmelsenomfatter f.eks. statsforvaltninger og administrative råd og nævn, herunder Forbrugerklagenævnet,samt Folketingets Ombudsmand, men ikke Forbrugerombudsmanden.Forbrugerombudsmanden træffer som udgangspunkt ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand,og det er derfor først i tilfælde af, at Forbrugerombudsmanden anlægger f.eks. en erstatningssag veddomstolene, at forældelsen afbrydes, og da alene for dem, som er direkte omfattet af retssagen.Efter forældelseslovens § 21, stk. 3, afbrydes forældelsen foreløbigt med en tillægsfrist på 1 år, hvisen sag indbringes for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Bestemmelsen omfatter alletyper af klagenævn.Afbrydelse af forældelsen er individuel. Det vil sige, at der alene sker afbrydelse af forældelsen forden fordringshaver og skyldner, hvis konkrete sag f.eks. er indbragt for domstolene, enadministrativ myndighed eller et relevant klagenævn.Der er endvidere mulighed for, at en fordringshaver og skyldner kan indgå en aftale om forældelsen(suspensionsaftale), således at forældelse ikke vil blive gjort gældende i en nærmere aftalt periode,

der rækker længere end forældelsesfristen. Hvis fordringshaver er en forbruger, må en sådansuspensionsaftale imidlertid ikke indgås, inden forældelsesfristen er begyndt at løbe, jf. § 26.Da lovforslaget indeholder forslag om indsættelse af en ny § 27 a, som også skal strafsanktioneres,er der behov for at ændre i markedsføringslovens § 30, stk. 1.2.4.2. Lovforslagets udformningMed henblik på at øge forbrugerbeskyttelsen foreslås det, at Forbrugerombudsmanden fårmulighed for at meddele påbud til en erhvervsdrivende, herunder finansielle virksomheder m.fl., ogandre, der driver erhvervsmæssig virksomhed, om at informere om retsstillingen i relation tilforældelse i de tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden skønner det nødvendigt for at beskytteforbrugere mod retstab, og hvor der ikke ved forhandling kan opnås enighed med denerhvervsdrivende om enten en aftale om forældelsen (suspensionsaftale) eller en udsendelse afinformation om forældelsen til de berørte kunder. Det foreslås i øvrigt, at reglerne imarkedsføringslovens § 27, stk. 3-5, om indbringelse af påbuddet for domstolene, finderanvendelse.Påbuddet kan bl.a. fastsætte, at den erhvervsdrivende skal oplyse om baggrunden for kravetseksistens – dvs. oplysning om det konkrete aftalegrundlag og f.eks. en sag hosForbrugerombudsmanden, en klagenævnsafgørelse eller en dom – om forældelsesreglerne, omhvilke konsekvenser forældelsen vil have i forhold til den konkrete sag samt vejlede om, hvadkunden konkret skal foretage sig for at opnå en afbrydelse af forældelsen, således at kunden ikkerisikerer at stå med et forældet krav, når der f.eks. er indgået forlig eller er faldet dom i en prøvesag.Forbrugerombudsmanden skal forinden ved forhandling have forsøgt at formå denerhvervsdrivende til at indgå en aftale om forældelsen (suspensionsaftale). Den erhvervsdrivende vilsåledes have mulighed for enkelt og nemt at meddele generel suspension af forældelsen til deberørte kunder. Hvis den erhvervsdrivende ikke vil meddele generel suspension af forældelsen, kander være behov for, at den erhvervsdrivende informerer sine kunder om de forældelsesmæssigeproblemstillinger. I situationer, hvor den erhvervsdrivende hverken vil meddele generel suspensioneller informere sine kunder om de forældelsesmæssige problemstillinger, kan det være nødvendigt,for at undgå at kunderne lider et retstab grundet forældelse af deres krav, atForbrugerombudsmanden meddeler et påbud om informationspligt til den erhvervsdrivende.Med forslagets nr. 7a, foreslås det, at der i markedsføringslovens § 30, stk. 1, indsættes hjemmel tilat overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i markedsføringslovens § 27a, kan straffes medbøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 6aI forslaget til § 27a, forslås det, at Forbrugerombudsmanden får mulighed for at meddele påbud tilen erhvervsdrivende, herunder finansielle virksomheder m.fl., og andre, der driver erhvervsmæssigvirksomhed, om at informere om retsstillingen i relation til forældelse i de tilfælde, hvorForbrugerombudsmanden skønner det nødvendigt for at beskytte forbrugere mod retstab, og hvorder ikke ved forhandling kan opnås enighed med den erhvervsdrivende om enten en aftale omforældelsen (suspensionsaftale) eller en udsendelse af information om forældelsen til de berørtekunder. Det foreslås i øvrigt, at reglerne i markedsføringslovens § 27, stk. 3-5, finder anvendelse påpåbuddet.Informationspligten kan bl.a. omfatte baggrunden for kravets eksistens, dvs. oplysning om detkonkrete aftalegrundlag og f.eks. en sag hos Forbrugerombudsmanden, en klagenævnsafgørelseeller en dom, oplysning om forældelsesreglerne, oplysning om hvilke konsekvenser forældelsen vilhave i forhold til den konkrete sag samt vejledning om, hvad kunden konkret skal foretage sig for at

opnå en afbrydelse af forældelsen, således at kunden ikke risikerer at stå med et forældet krav, nårder f.eks. er indgået forlig eller er faldet dom i en prøvesag.Bestemmelsen forudsætter, at den erhvervsdrivende faktisk har det fornødne kendskab til sinekunder. Bestemmelsen finder således alene anvendelse, i det omfang den erhvervsdrivende liggerinde med eller på anden måde kan skaffe sig adgang til kontaktoplysningerne.Informationspligten omfatter endvidere alene kunder, der har lignende krav, som det krav der eromstridt i en konkret sag. Det kan være vanskeligt på forhånd at præcisere, hvornår der er tale omlignende krav, men Forbrugerombudsmanden foretager et kvalificeret skøn i forbindelse med sinsagsbehandling.Informationspligten vil kunne pålægges i sager, hvor den erhvervsdrivende f.eks. kan blive mødtmed et krav om erstatning eller vederlag i forbindelse med overtrædelse af love, somForbrugerombudsmanden fører tilsyn med.Når Forbrugerombudsmanden vælger at føre en prøvesag for en eller flere forbrugere mod enerhvervsdrivende for overtrædelse af love inden for Forbrugerombudsmandens tilsynsområde, erder et særligt behov for at sikre, at udenforstående kunder med lignende krav mod den sammeerhvervsdrivende vil kunne få gavn af et forlig eller en dom i prøvesagen, således at disseudenforstående kunder ikke lider retstab. Der er ellers risiko for, at mange forbrugere misforstårretstilstanden og fejlagtigt tror, at de automatisk vil kunne få gavn af et forlig eller en dom. Men deter ikke tilfældet, hvis der er indtrådt forældelse, fordi forældelsesfristen ikke er afbrudt.Det vil typisk være procesøkonomisk gunstigt for alle involverede, herunder den erhvervsdrivende,forbrugerne og domstolene, at føre en prøvesag for en eller flere forbrugere med henblik på atfastslå et kravs eksistens og berettigelse. Men det forudsætter, at andre forbrugere uden forprøvesagen sikres muligheden for at få gavn af en senere afgørelse, herunder ved i det mindste atblive informeret om deres krav og reglerne om forældelse. Det gør sig f.eks. gældende i tilfælde,hvor den erhvervsdrivende har tilkendegivet ikke at ville følge lignende klagenævnsafgørelser, oghvor forbrugere uden for prøvesagen ellers vil være henvist til selv at indbringe en sag forklagenævnet alene med det formål at afbryde forældelsen. Det er uhensigtsmæssigt og særdelestids- og ressourcekrævende.Forbrugerombudsmanden har allerede erfaring med, at det i en række tilfælde er lykkedes at indgåen generel aftale med en erhvervsdrivende om forældelse indbefattende alle med lignende krav.Men Forbrugerombudsmanden har også erfaring med andre tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikkehar ønsket at indgå en sådan generel aftale, og hvor udenforstående kunder som følge herafrisikerer, at deres krav er forældet, når et forlig eller en dom i en prøvesag foreligger.Den erhvervsdrivende har mulighed for enkelt og nemt at indgå en generel aftale medForbrugerombudsmanden om forældelsen (suspensionsaftale). En sådan suspensionsaftale vil ogsåvære ressourcebesparende for den erhvervsdrivende. Men hvis den erhvervsdrivende ikke vil indgåen suspensionsaftale eller informere de berørte kunder om de forældelsesmæssige problemstillinger,kan det være nødvendigt, for at undgå at kunderne lider et retstab grundet forældelse af deres krav,at Forbrugerombudsmanden meddeler et påbud om informationspligt til den erhvervsdrivende..Bestemmelsen tænkes anvendt f.eks. på sager, hvor en forbruger i et lignende aftaleforhold har fåetanerkendt sit krav ved enten domstolene eller et relevant klagenævn, eller hvor

Forbrugerombudsmanden har anlagt en sag eller er indtrådt i en sag ved domstolene om detpågældende krav.Der kan imidlertid også være sager, hvor Forbrugerombudsmanden efter en konkret vurderingfinder, at der bør meddeles et påbud, uanset at der ikke foreligger en egentlig dom ellerklagenævnsafgørelse eller er anlagt en sag ved domstolene. Det kan navnlig være sager, hvorforældelsesfristen forventes at ville udløbe eller at være meget tæt herpå, såfremtForbrugerombudsmanden skal afvente en dom eller klagenævnsafgørelse eller anlæggelsen af enkonkret sag.Bestemmelsen kan anvendes, hvis det skønnes nødvendigt at beskytte forbrugere mod retstab. Deter således Forbrugerombudsmanden, der foretager skønnet under iagttagelse af det almindeligesaglighedskrav, som Forbrugerombudsmanden er underlagt som offentlig virksomhed.Hensynet til den erhvervsdrivendes retssikkerhed varetages ved bestemmelserne imarkedsføringslovens § 27, stk. 3-5 i tilfælde om uenighed om påbuddet. Efter disse bestemmelserhar den erhvervsdrivende mulighed for at indbringe påbuddet for domstolene, hvis denerhvervsdrivende ikke er enig i påbuddet. Det skal ske inden for 4 uger, efter at påbuddet er meddeltden pågældende. Kommer retten frem til, at påbuddet er meddelt med urette, vilForbrugerombudsmanden i overensstemmelse med de almindelige erstatningsregler kunne væreerstatningsansvarlig for den påførte skade.Det er vigtigt, at informationen gives direkte og individuelt over for den enkelte kunde. Det vilf.eks. ikke være tilstrækkeligt, at det alene fremgår af en betalingsoversigt, men det vil godt kunneske via en meddelelse i kundens e-boks.Tilsidesættelse af påbuddet kan straffes med bøde. Under en given straffesag har domstoleneendvidere kompetence til at efterprøve, om påbuddet har haft den fornødne hjemmel.Til nr. 7aDer foretages en konsekvensrettelse af § 30, stk. 1, således at § 27 a tilføjes bestemmelsen. Ombestemmelsens indhold og anvendelse henvises til tidligere forarbejder.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivningGældende formuleringLovforslaget§1§ 27. Enhver med en retlig interesse deri kanI lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelseanlægge sag om forbud, påbud, erstatning og nr. 58 af 20. januar 2012, foretages følgendevederlag efter § 20. Forbrugerombudsmanden ændring:kan anlægge sag om forbud og påbud efter §20, stk. 1.Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan meddelepåbud, hvis en handling klart er i strid medloven og ikke kan ændres ved forhandling.Stk. 3. Et påbud kan af den, påbuddet rettersig mod, forlanges indbragt for domstolene.Anmodning herom skal fremsættes skriftligtover for Forbrugerombudsmanden inden 4 ugerefter, at påbuddet er meddelt den pågældende.Forbrugerombudsmanden skal inden 1 uge eftermodtagelse af anmodningen indbringe sagenfor retten i den borgerlige retsplejes former.Stk. 4. Anmodningopsættende virkning,kendelse bestemme, atsagens behandling kanpåbuddet angår.efter stk. 3 har ikkemen retten kan vedden pågældende underfortsætte den handling,