ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 42: Udkast til lovforslag om finansielle rådgivere, fra erhvervs- og vækstministeren

Kapitel 1Lovens anvendelsesområde og definitioner§ 1.Denne lov finder anvendelse på virksomheder, der som led i deres erhvervsmæssige hoved-eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber(kommanditaktieselskaber), kommanditselskaber, foreninger, interessentskaber og enkeltmands-virksomheder, som har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af § 3.Stk. 3.Loven finder ikke anvendelse på:1) Rådgivning om finansielle produkter, som virksomheden udbyder.2) Rådgivning om finansielle produkter til virksomhedens medarbejdere.3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om finansielle produkter i forbindelse med ud-øvelse af anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virksomhed er reguleret ved lov ellerprofessionen i øvrigt er adfærdsreguleret.4) Rådgivning om finansielle produkter, der ydes af en finansiel virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.1, i lov om finansiel virksomhed.5) Rådgivning der ydes af en investeringsrådgiver, jf. kapitel 20 a i lov om finansiel virksom-hed.6) Rådgivning om forsikringer, der ydes af en forsikringsmægler, jf. lov om forsikringsformid-ling.§ 2.I denne lov forstås ved:1) Finansiel rådgiver:En virksomhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yderrådgivning om finansielle produkter til forbrugere.2) Rådgivning:Personlige anbefalinger til en forbruger om transaktioner i tilknytning til finansielle produk-ter.3) Finansielle produkter:Kreditaftaler, indlån, forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.4) Investeringsprodukter:a) Instrumenter, jf. bilag 5 i lov om finansiel virksomhed.b) Indskud i pengeinstitutter, hvor et afkast afhænger af udviklingen i et eller flere un-derliggende aktiver.

c) Garantbeviser.d) Andelsbeviser.e) Pantebreve.5) Forbruger:En person, der i forbindelse med rådgivning omfattet af denne lov, hovedsagelig handleruden for sit erhverv.Kapitel 2Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver§ 3.En virksomhed skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver, jf. stk. 2.Stk. 2.Finanstilsynet kan give tilladelse når følgende betingelser er opfyldt:1) Virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark, jf. dog stk. 5.2) Virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder en for-retningsgang for håndtering af interessekonflikter, jf. § 8.3) Virksomhedens bestyrelse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som interessent-skab eller enkeltmandsvirksomhed, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, opfyl-der kravene i § 4.4) Virksomheden har en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav,jf. stk. 3.5) Virksomheden dokumenterer, såfremt denne modtager betroede midler fra forbrugere, at derer oprettet en særlig konto til indsættelse af betroede midler, og at virksomheden har etable-ret en sikkerhed for disse midler, jf. stk. 3. En finansiel rådgiver, som ikke modtager betroe-de midler, skal erklære dette over for Finanstilsynet.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den i stk. 2, nr. 4, nævnte ansvarsforsikringog om den i stk. 2, nr. 5, nævnte sikkerhed for betroede midler.Stk. 4.En ansøgning om tilladelse efter stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der er nødvendigetil brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder en beskrivel-se af de aktiviteter, som virksomheden har til hensigt at udøve.Stk. 5.Finanstilsynet kan, uanset stk. 2, give tilladelse som finansiel rådgiver, når virksomhedenhar en lignende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unio-nen har indgået aftale med på det finansielle område. Disse virksomheder skal anmeldes og registre-res i Finanstilsynet, inden virksomheden kan påbegyndes.§ 4.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos en finansiel rådgiver skal have fyldestgørendeerfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen, skal opfylde følgende:1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finan-sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, atvedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssaneringeller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.3) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommendeikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i virksomheden skal oplyse Finanstilsynet omforhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres indtræden i hvervet eller stillingen, og hvis forholde-ne efterfølgende ændres.

Stk. 4.Såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, finder stk.1-3 tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige.§ 5.En finansiel rådgiver er forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der ind-træder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund vedmeddelelse af tilladelse.Stk. 2.En virksomhed, skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at virk-somheden opfylder betingelserne til at få tilladelse efter § 3, stk. 2. Erklæringen skal være under-skrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion, eller såfremt virksomheden drives som interes-sentskab eller enkeltmandsvirksomhed, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer finansielle rådgivereskal underrette Finanstilsynet om i henhold til stk. 1.Kapitel 3Kompetencekrav§ 6.En finansiel rådgiver skal sikre, at virksomhedens ansatte, der yder rådgivning om finansielleprodukter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kompetencekrav til ansatte hos en finansielrådgiver, jf. stk. 1.Kapitel 4God skik, interessekonflikter m.v.§ 7.En finansiel rådgiver skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og godpraksis inden for virksomhedsområdet.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik oggod praksis for finansielle rådgivere.§ 8.En finansiel rådgiver skal have en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter, somkan skade forbrugernes interesser i forholdet mellem forbrugerne og virksomheden. Virksomhedenskal mindst én gang årligt vurdere, om forretningsgangen fungerer efter hensigten og afhjælpe even-tuelle mangler.Stk. 2.Forretningsgangen, jf. stk. 1, skal offentliggøres og være tilgængelig på virksomhedenshjemmeside.§ 9.En finansiel rådgiver må kun anvende betegnelsen »uafhængig« eller tilsvarende betegnelser,der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, hvis den opfylder følgende betin-gelser:1) Virksomheden må ikke modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilby-der eller formidler finansielle produkter.2) Virksomheden må ikke have snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, i lov om finansielvirksomhed til en finansiel virksomhed eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidlerfinansielle produkter.3) Virksomheden må ikke tilbyde eller formidle finansielle produkter til en forbruger, hvisvirksomheden samtidig yder rådgivning herom til forbrugeren.

§ 10.Det skal fremgå af en finansiel rådgivers hjemmeside, hvis denne ikke er uafhængig, jf. § 9,herunder skal virksomheden oplyse om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel pro-vision eller andet vederlag.Kapitel 5Tilsyn m.v.§ 11.Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.Stk. 2.Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som rådet er tillagt imedfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.Stk. 3.Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgningaf uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager vedrø-rende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 7, stk. 2.§ 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i markedsføringsloven finder tilsvarende anven-delse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at behandle eller anlægge efter denne be-stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.kapitel 23 a i retsplejeloven.

§ 12.Finanstilsynet kan som led i sit tilsyn kræve, at en virksomhed fremlægger alle de oplysnin-ger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed herunder til afgørelse af, om et forhold eromfattet af denne lov.Stk. 2.Finanstilsynet kan udføre inspektioner på stedet hos en finansiel rådgiver.Stk. 3.Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang tilen finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.§ 13.Finanstilsynet opretter et offentligt register over finansielle rådgivere.§ 14.Finanstilsynet kan påbyde en finansiel rådgiver at afsætte en direktør, inden for en af Fi-nanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen hos en finansiel rådgiver at nedlæggesit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis vedkommende efter § 4, stk. 2, ikke kanbestride hvervet.Stk. 3.Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale moddirektøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtilstraffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i§ 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kanunder samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en virksomhed at nedlæg-ge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.Stk. 4.Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 4, stk. 2, nr. 2 eller 3, skalfremgå af påbuddet.Stk. 5.Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af virksomheden og af den person, som påbuddetvedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet in-den 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virk-ning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det

pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling.Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige rets-plejes former.Stk. 6.Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efterstk. 2, og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kunfremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udste-delsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstetved dom.Stk. 7.Har virksomheden ikke afsat direktøren inden for den i påbuddet fastsatte frist, kan Fi-nanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 15. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virk-somhedens tilladelse, jf. § 15, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i med-før af stk. 2 og 3.Stk. 8.Såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, finderstk. 1, 3, 5 og 7 tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige.§ 15.Finanstilsynet kan inddrage en finansiel rådgivers tilladelse, hvis virksomheden1) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder,2) udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,3) ikke har udøvet virksomhed i en periode på over 6 måneder,4) har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis, eller5) ikke længere opfylder betingelserne for tilladelse efter kapitel 2.Stk. 2.Inddragelse af en tilladelse offentliggøres af Finanstilsynet.§ 16.Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør herafkan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, atafgørelsen er meddelt den pågældende.§ 17.For ansatte i Finanstilsynet finder §§ 354 og 356 i lov om finansiel virksomhed tilsvarendeanvendelse.§ 18.Tilsynsreaktioner givet til en finansiel rådgiver i henhold til denne lovs § 11, stk. 2, jf. § 345,stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Fi-nansielle Råd samt Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-ning, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skaloffentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, virksom-heden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggø-relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningernepå tilsynets hjemmeside.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bø-de, meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af admini-strativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet,påtaleopgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig,eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offent-liggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, der erfaldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunk-tet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Virksomheden skal meddele

Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, til-talefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-gelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skalligeledes offentliggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henhold til § 749 i retsplejeloven.Stk. 3.Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssigstor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Of-fentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfat-tet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortro-lige oplysninger, der hidrører fra tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Eu-ropæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtryk-kelige tilladelse.Stk. 4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse ef-ter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dettegælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.§ 19.Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,anklagemyndigheden eller domstolene, hvis disse er af almen interesse eller af betydning for forstå-elsen af bestemmelserne i denne lov, bortset fra sager omfattet af kapitel 2.Stk. 2.Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, derovertræder forbuddet mod at udøve virksomhed som finansiel rådgiver uden tilladelse, jf. § 3.§ 20.Erhvervs- og vækstministeren kan for finansielle rådgivere fastsætte regler om virksomhe-dernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, atFinanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.§ 21.Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene de af § 3 omfattede virksomheder, som Fi-nanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven retter sigmod, jf. dog stk. 2.Stk. 2.I nedennævnte tilfælde anses en anden end den finansielle rådgiver tillige som part i Fi-nanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 3 uden tilladelse.2) En virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at yde rådgivning om finansielleprodukter til forbrugere, jf. § 3.3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion eller en ledelsesansvarlig, når Finans-tilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. § 15.4) En virksomhed, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfat-tet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 12, stk. 1.§ 22.Finansielle rådgivere betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virk-somhed.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 24.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelserog andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden under-skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådan-ne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.§ 25.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskrifts-krav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse ty-per af dokumenter.Kapitel 6Straffebestemmelser§ 26.Overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, jf. stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Stk. 2.Overtrædelse af §§ 7-10 straffes med bøde.Stk. 3.Undlader en virksomhed omfattet af denne lov at efterkomme et påbud givet efter § 11, stk.1 og 2, eller § 14 eller at meddele oplysninger efter § 12, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.Stk. 4.I regler udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse heraf.Stk. 5.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Stk. 6.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør afloven er 5 år.§ 27.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivnesager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes atmedføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede tilinden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 7Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, Færøerne og Grønland og ændringer i anden lovgivning§ 28.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Virksomheder omfattet af denne lov, der ved lovens ikrafttræden har påbegyndt virksomhed,som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse, jf. § 3, kan fortsætte denne virksomhed uden til-ladelse indtil den 1. juli 2014.§ 29.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt ellerdelvis sættes i kraft med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.§ 30.I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som senestændret ved § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 343 dindsættes somstk. 2:»Stk. 2.Investeringsrådgivere kan endvidere yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugerei overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, herunder indgive ansøgning, jf. § 3 i lov omfinansielle rådgivere.«2.I§ 361, stk. 1,indsættes somnr. 32:»32) Virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. lov om finan-sielle rådgivere, betaler årligt 12.000 kr.«§ 31.I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, somsenest ændret ved § 6 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 12indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Uanset stk. 1 kan en forsikringsmæglervirksomhed endvidere yde rådgivning om finansielleprodukter til forbrugere i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, herunder indgiveansøgning, jf. § 3 i lov om finansielle rådgivere.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Rapport om mulighederne for at styrke uvildig rådgivning2.1. Mulighederne for at sikre forbrugerne bedre rådgivning og øget konkurrence vedlåntagning3. Gældende ret3.1. Investeringsrådgivning3.2. Forsikringsmægling4. Baggrunden for forslaget5. Lovforslagets indhold5.1. Lovforslagets anvendelsesområde5.2. Tilladelse til at yde finansiel rådgivning5.3. Kompetencekrav5.4. God skik, interessekonflikter m.v.5.5. Tilsyn m.v.5.6. Forholdet til anden lovgivning6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. De administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer12. Sammenfattende skema

1. IndledningFormålet med forslag til lov om finansielle rådgivere er at fastsætte rammer for virksomheder, deryder helhedsorienteret rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, uden at der er tale omvirksomhed, der udøves af finansielle virksomheder.Lovforslaget gennemfører de anbefalinger om at indføre lovgivning for rådgivning om finansielleprodukter, som er indeholdt i Erhvervs- og Vækstministeriets rapport om muligheder for at styrkeuvildig rådgivning, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 2.Den foreslåede ordning medfører, at virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter tilforbrugerne, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver. Medlemmer af bestyrelseneller direktionen i disse virksomheder skal opfylde krav til egnethed og hæderlighed, ligesom virk-somheden skal have tegnet en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti for erstatningskrav

for pligtforsømmelse. Endelig skal virksomheden have forretningsgange på alle væsentlige virk-somhedsområder.Der vil endvidere i forslaget blive stillet krav om, at virksomheder omfattet af loven skal sikre, atderes ansatte, som yder rådgivning, lever op til lovens kompetencekrav.Herudover indeholder lovforslaget regler om god skik, håndtering af interessekonflikter og nærmereregler om, hvornår en finansiel rådgiver må betegne sig selv som »uafhængig«.Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med loven. Derudover får Forbrugerombudsmandenmed lovforslaget mulighed for at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig for-retningsskik og god praksis, ligesom Forbrugerombudsmanden får mulighed for at behandle sagervedrørende overtrædelse af visse af lovens strafbelagte bestemmelser.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014 med en overgangsordning for virksomheder,der allerede har påbegyndt virksomhed omfattet af denne lov. Overgangsordningen skal løbe fremtil den 1. juli 2014.2.Rapport om mulighederne for at styrke uvildig rådgivningDen 21. august 2012 offentliggjorde Erhvervs- og Vækstministeriet en rapport om mulighederne forat styrke uvildig rådgivning i finansielle sager.Rapporten er blevet udarbejdet i forlængelse af et forslag til folketingsbeslutning om uvildig råd-givning i finansielle sager (B144), som blev stillet af Det Radikale Venstre den 4. marts 2010.Ifølge forslaget til folketingsbeslutning skulle bankerne pålægges at opdele deres gebyrer i gebyrerfor henholdsvis långivning og rådgivning. Dette skulle gøre det muligt for forbrugerne at fravælgerådgivning i banken til fordel for andre rådgivere i finansielle sager uden at betale for rådgivningento gange. Forslaget havde til formål at fremme konkurrencen mellem pengeinstitutter og uvildigerådgivere.Den 2. juni 2010 afgav Erhvervsudvalget en beretning over beslutningsforslaget. I beretningen an-erkendte udvalget, »at der er et behov for at sikre forbrugerne bedre rådgivning vedrørende låntag-ning og eventuel investering i relation hertil«.Erhvervsudvalget opfordrede derfor den daværende regering til at »undersøge muligheden for atsikre forbrugerne bedre rådgivning om låntagning, herunder muligheden for at skabe øget konkur-rence på området for rådgivning, således at forbrugerne kan få adgang til anden og mere uafhængigrådgivning end rådgivning i banken, hvor de optager lånet«.Udvalget ønskede endvidere, at det skulle undersøges, om forbrugerne kan få bedre adgang til atklage over rådgivningen fra andre rådgivere end pengeinstitutter. Endelig ønskede Erhvervsudval-

get, at det skulle undersøges, i hvilket omfang forbrugerne kan få rådgivning uden for banken udenat skulle betale to gange for den samme ydelse.I rapporten undersøges mulighederne for:at sikre forbrugerne bedre rådgivning og øget konkurrence ved låntagning,at sikre forbrugerne bedre adgang til at klage over rådgivning fra andre rådgivere endpengeinstitutter ogat sikre en opsplitning af gebyrer i gebyrer for henholdsvis rådgivning og låntagning.I det følgende gives et resume af rapportens indhold for så vidt angår spørgsmålet om at sikre for-brugerne bedre rådgivning. De øvrige spørgsmål om bedre klageadgang og spørgsmålet om opde-ling af gebyrer berøres derimod ikke i lovforslaget, hvorfor der for disse spørgsmål henvises til rap-porten.Mulighederne for at sikre forbrugerne bedre rådgivning og øget konkurrence ved lån-tagningErhvervs- og Vækstministeriets rapport fremhæver, at det er vigtigt, at forbrugere er godt rustede tilat træffe den for dem rigtige beslutning i forbindelse med låntagning. Det er derfor afgørende, atforbrugerne rådgives korrekt, så de kan træffe deres beslutning på et informeret grundlag. Formåletmed rapporten var således at vurdere muligheden for at sikre forbrugerne bedre rådgivning og øgetkonkurrence i forbindelse med låntagning.I Danmark er der ikke regler, der stiller krav om, at udbydere af generel finansiel rådgivning, her-under rådgivning om lån, skal have en tilladelse, hvis rådgivningen sker uden for en finansiel virk-somhed. Denne form for rådgivning kan derfor udøves uden tilladelse. Der findes desuden ikke enspecifik regulering af den rådgivning, som disse virksomheder eller personer, der ikke er finansiellevirksomheder, udøver. Dette skyldes, at området kun er omfattet af de mere generelle regler i mar-kedsføringsloven og kreditaftaleloven.Derimod kræver rådgivning om investeringsprodukter og forsikring, der foretages af investerings-rådgivere og forsikringsmæglere, en tilladelse og er derudover omfattet af regler om god skik. Fi-nanstilsynet fører tilsyn hermed. På grund af lovreguleringen af forsikringsmægleres og investe-ringsrådgiveres virksomhed er det desuden ikke muligt for en juridisk eller fysisk person at drivevirksomhed som både forsikringsmægler og investeringsrådgiver.Da der på denne måde kan siges at eksistere et lovgivningsmæssigt »hul« i forbindelse med generelfinansiel rådgivning udført uden for finansielle virksomheder, hvor der ikke er krav om tilladelse,anbefales det i rapporten, at der indføres en ny generel lov om finansiel rådgivning. Finansiel råd-givning uden for finansielle virksomheder vil herefter kun kunne ske efter tilladelse fra Finanstilsy-net. En finansiel rådgiver vil kunne yde rådgivning til forbrugere om lån, investeringer og forsikrin-ger og vil være underlagt Finanstilsynets tilsyn.2.1.

Ordningen anbefales etableret for at styrke forbrugernes mulighed for at få rådgivning om finansiel-le forhold uden for den traditionelle finansielle sektor. Ordningen vil desuden sikre, at markedet foruafhængig finansiel rådgivning om finansielle produkter bliver mere gennemsigtigt, ensartet ogunderlagt et tilsyn fra Finanstilsynet.En tilladelsesordning med tilhørende tilsyn vil endvidere styrke tilliden til rådgivning om finansielleprodukter foretaget af aktører uden for den finansielle sektor. I dag er kun investeringsrådgivere ogforsikringsformidlere underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, mens der ikke findes mulighed for at fåtilladelse til at udøve rådgivningsvirksomhed om samtlige finansielle produkter.Øget forbrugertillid til finansiel rådgivning gennemført uden for den finansielle sektor vurderesendvidere at ville bidrage til at styrke konkurrencen om finansielle produkter, fordi forbrugerne fårmulighed for at købe råd fra uafhængige finansielle rådgivere, der kan udpege det bedste produktfor forbrugerne. En tilladelsesordning vil endvidere sikre, at alle generelle finansielle rådgivere erunderlagt grundlæggende krav til blandt andet kompetence, der sikrer, at de er i stand til at yde enprofessionel rådgivning.For at kunne få en tilladelse som finansiel rådgiver anbefaler rapporten, at følgende tre krav skalvære opfyldt:Medlemmer af direktion og bestyrelse skal opfylde samme krav til egnethed og hæderlig-hed, som i dag gælder for den finansielle sektor.Den finansielle rådgiver skal tegne en ansvarsforsikring, der dækker eventuelle erstatnings-krav i forbindelse med udøvelsen af virksomhed som finansiel rådgiver.Der vil blive fastsat kompetencekrav for ansatte hos en finansiel rådgiver.Det er ifølge rapporten ikke tanken, at der skal være et krav om, at finansielle rådgivere skal væreuafhængige af finansielle virksomheder. Hvis en finansiel rådgiver imidlertid ønsker at betegne sigsom »uafhængig«, anbefales det, at dette kun kan ske på betingelse af, at den finansielle rådgiverikke modtager provision eller på anden måde modtager ydelser fra finansielle virksomheder, lige-som der i dag gælder et provisionsforbud for forsikringsmæglere.For at forhindre, at en finansiel virksomhed opnår indflydelse på ledelsen af en finansiel rådgiver,der betegner sig som uafhængig, og som driver virksomhed i selskabsform, anbefales det endvidere,at der ikke må være snævre forbindelser mellem en finansiel virksomhed og en uafhængig finansielrådgiver. Dette krav vil f.eks. forhindre, at en finansiel virksomhed har 20 pct. eller mere af stem-merettigheder eller kapitalen i en virksomhed, der er uafhængig finansiel rådgiver. Det anbefalesdesuden, at de generelle finansielle rådgivere, der ikke betegner sig som uafhængige, skal oplyseom provision og størrelsen heraf.Alle finansielle rådgivere vil endvidere skulle have forretningsgange for håndtering af interessekon-flikter. Forretningsgangene skal være offentligt tilgængelige.

Det anbefales derudover, at finansielle rådgivere vil blive underlagt regler om god skik, herunderkrav til rådgivning, svarende til, hvad der i dag gælder for investeringsrådgivere, forsikringsmægle-re samt penge- og realkreditinstitutter. Herved sikres, at der gælder de samme krav til rådgivning,uanset om forbrugeren henvender sig til en finansiel rådgiver eller en finansiel virksomhed.3. Gældende retDer er i den nuværende finansielle lovgivning ikke hjemmel til at stille krav om, at udbydere af ge-nerel finansiel rådgivning, herunder rådgivning om lån, skal have en tilladelse, hvis rådgivningensker uden for en finansiel virksomhed. Denne form for rådgivning kan derfor på nuværende tids-punkt udøves uden tilladelse. Endvidere findes ikke en specifik regulering af den rådgivning, somdisse virksomheder eller personer, der ikke er finansielle virksomheder, udøver. Området er såledeskun reguleret af de mere generelle regler i §§ 1 og 3 i markedsføringsloven og § 7 a, stk. 8, i kredit-aftaleloven.Hvis en rådgiver imidlertid udøver investeringsrådgivning, fremgår det dog af det gældende kapitel20 i lov om finansiel virksomhed, at virksomheden skal have en tilladelse som investeringsrådgiver.Rådgiver virksomheden om forsikringer skal virksomheden have en tilladelse som forsikringsmæg-ler, jf. lov om forsikringsformidling.Det bemærkes, at lovgivningen i dag ikke gør det muligt for investeringsrådgivere og forsikrings-mæglere at udøve anden virksomhed, herunder generel finansiel rådgivning under samme juridiskeenhed. Da investeringsrådgivning og rådgivning for forsikringer kræver en tilladelse, vil en generelfinansiel rådgiver derfor ikke kunne udøve disse former for rådgivning.I det følgende gives derfor en kort beskrivelse af disse to regelsæt for forsikringsmæglere og inve-steringsrådgivere.3.1.Investeringsrådgivning

Finanstilsynet giver i medfør af lov om finansiel virksomhed kapitel 20 a tilladelse til at udøve in-vesteringsrådgivning. Det følger af § 343 c i lov om finansiel virksomhed, at som betingelse for atfå en tilladelse som investeringsrådgiver i virksomhedsform skal,medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion opfylde reglerne om egnethed og hæ-derlighed i lov om finansiel virksomhed,virksomheden have tegnet en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti, der dækkererstatningskrav som følge af pligtforsømmelse,virksomhedens forretningsgange og administrative forhold være forsvarlige,virksomheden have hovedkontor og hjemsted i Danmark ogden finansielle lovgivnings regler om kvalificerede ejerandele og snævre forbindelser væreopfyldt.

Finanstilsynet giver tilladelse til at udøve virksomhed som forsikringsmægler. Ifølge lov om forsik-ringsformidling skal følgende være opfyldt, for at forsikringsmæglingsvirksomhed kan udøves ivirksomhedsform:Medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde reglerne om egnethed oghæderlighed.Den eller de for forsikringsformidling ansvarlige personer i virksomheden skal opfylde enrække hæderlighedskrav og have generel viden om forsikringsformidling.Virksomheden skal have tegnet en ansvarsforsikring mod ethvert økonomisk krav, som måt-te følge af hvervet.Der skal være ansatte i virksomheden, som har tilladelse til at udøve forsikringsmægling.Ansatte i en forsikringsmæglervirksomhed skal besidde en teoretisk uddannelse og praktisk kunnenom forsikringsmæglervirksomhed. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom.Der gælder tilsvarende krav for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en person udøver forsik-ringsmægling i enkeltmandsvirksomhed.En forsikringsmægler kan kun udøve anden virksomhed, hvis dette sker i en anden juridisk enhedend forsikringsmæglervirksomheden, jf. lovens § 12, stk. 1.4. Baggrunden for lovforslagetForslag til lov om finansielle rådgivere har til formål at opstille rammer for virksomheder, der yderrådgivning til forbrugere om deres finansielle forhold bortset fra rådgivning, der ydes af finansiellevirksomheder, som for eksempel banker og realkreditinstitutter. Disse virksomheder er allerede idag underlagt en omfattende regulering.Lovforslaget vil styrke forbrugernes mulighed for at få rådgivning om finansielle forhold uden forden traditionelle finansielle sektor. Ordningen vil desuden sikre, at markedet for finansiel rådgiv-ning uden for den traditionelle finansielle sektor om alle finansielle produkter bliver mere gennem-sigtigt og ensartet og underlagt et tilsyn fra Finanstilsynet.

Endelig vil lovforslaget styrke konkurrencen inden for den finansielle sektor, fordi forbrugerne fårmulighed for at købe råd fra uafhængige rådgivere, der kan udpege det bedste produkt for forbru-gerne. Rådgivningen vil udgøre et alternativ til den finansielle sektors rådgivning om finansielleprodukter.Der vil i forslaget blive stillet krav om, at virksomheder, som yder rådgivning om finansielle pro-dukter til forbrugere, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver. Dette vil sikre, atkun virksomheder, der har et minimum af kompetencer til at yde denne form for rådgivning, kan fåtilladelse. For at opnå tilladelse som finansiel rådgiver skal en virksomhed endvidere have tegnet enansvarsforsikring eller tilsvarende garanti for erstatningskrav og have indrettet sine aktiviteter sådisse kan ydes på forsvarlig vis. Hvis en virksomhed modtager betroede midler fra forbrugere, skalmidlerne indsættes på en særlig konto, og der skal stilles sikkerhed for midlerne.En tilladelse som finansiel rådgiver vil endvidere sikre, at Finanstilsynet, er bekendt med de virk-somheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere og derfor har mulighed for atgribe ind over for virksomhedernes adfærd, hvis den ikke er i overensstemmelse med de regler, derfastsættes i loven.Der findes allerede i dag regler om, at investeringsrådgivere og forsikringsmæglere skal have entilladelse for at kunne påbegynde deres virksomhed. Ved udformningen af dette lovforslag er dertaget udgangspunkt i disse regler.Ansatte i den finansielle sektor har generelt gennemført uddannelser, som er målrettet ansættelse iden finansielle sektor. Hertil kommer, at der i dag stilles særlige kompetencekrav til ansatte i denfinansielle sektor, når disse rådgiver om visse investeringsprodukter. Kompetencekravene skal do-kumenteres ved specielle prøver. Investeringsrådgivere uden for den finansielle sektor er ligeledesomfattet af disse regler. Hertil kommer, at ansatte hos en forsikringsmægler, der yder forsikrings-formidling, skal have en teoretisk uddannelse fastsat af Finanstilsynet.Finansielle rådgivere skal udgøre et reelt alternativ til den rådgivning, der ydes i den finansiellesektor. Derfor indeholder dette lovforslag også krav om, at ansatte hos finansielle rådgivere skalopfylde visse kompetencekrav.En finansiel rådgiver vil kunne have behov for at betegne sig som »uafhængig« af for eksempel denfinansielle sektor for at markere, at denne ikke har økonomiske interesser i den rådgivning, somvirksomheden yder. Der vil derfor i forslaget blive fastsat regler om, hvilke krav en finansiel rådgi-ver skal opfylde for, at denne må anvende betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser.Uanset om en finansiel rådgiver betegner sig som uafhængig, vil der være et behov for, at virksom-heden er forpligtet til at have forretningsgange for håndtering af interessekonflikter og en rådgiver,der ikke betegner sig som uafhængig, skal desuden oplyse herom samt om en eventuel provision og

dennes størrelse. Herved sikres, at rådgivningen, som virksomheden yder, i videst mulige omfangvaretager kundernes bedste interesser.Dette lovforslag har til formål at regulere virksomheder, bortset fra finansielle virksomheder, deryder en helhedsorienteret rådgivning til forbrugere om deres finansielle forhold.Investeringsrådgivere og forsikringsmæglervirksomheder yder henholdsvis investeringsrådgivningog rådgivning om forsikrings- og pensionsforhold.Det er i dag ikke muligt for investeringsrådgivere og forsikringsmæglervirksomheder at yde rådgiv-ning om andre finansielle produkter end de produkter, der er omfattet af deres tilladelse.Der er behov for, at også disse virksomheder får mulighed for at kunne yde rådgivning om finan-sielle produkter til forbrugere, fordi der er en tæt forbindelse mellem lån, investering, forsikring ogpension. Der er derfor behov for, at rådgiveren kan se på hele kundens økonomi.5. Lovforslagets indhold5.1.Lovforslagets anvendelsesområdeDet foreslås, at loven finder anvendelse på virksomheder, der yder rådgivning om finansielle pro-dukter til forbrugere. Det er uden betydning om rådgivning om finansielle produkter udgør virk-somhedens hoved- eller bibeskæftigelse. Lejlighedsvis rådgivning om finansielle produkter er dog isærlige tilfælde undtaget fra loven.Rådgivning i henhold til forslaget kan kun udøves af aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber(kommanditaktieselskaber), kommanditselskaber, foreninger, interessentskaber og enkeltmands-virksomheder.Lovforslaget er begrænset til rådgivning, der ydes til forbrugere. Forbrugerbegrebet skal forstås ioverensstemmelse med den sædvanlige betydning af dette begreb, det vil sige som en person, derhovedsageligt handler uden for sit erhverv. Rådgivning om finansielle produkter til erhvervsdriven-de er derfor ikke omfattet af dette lovforslag.Det foreslås, at der ved rådgivning skal forstås personlige anbefalinger til en kunde om transaktio-ner i tilknytning til finansielle produkter. Rådgivningen skal derfor tage udgangspunkt i kundensindividuelle forhold, eller den forbrugers forhold, som kunden eventuelt repræsenterer.Ifølge forslaget forstås ved finansielle produkter kreditaftaler, indlån, forsikringer, herunder pensionsamt investeringsprodukter. Indlån og forsikring kan i dag kun udbydes af virksomheder med tilla-delse efter lov om finansiel virksomhed, mens værdipapirhandlere har eneret på transaktioner ved-rørende værdipapirer. Derimod gælder der i dag ikke krav om, at ydelse af lån kun kan ydes af virk-

somheder, der er under tilsyn. Finansielle produkter omfatter derfor alle kreditaftaler, uanset omdisse indgås med en finansiel virksomhed eller andre långivere.Ved investeringsprodukter foreslås en definition svarende til definitionen af investeringsprodukter ibekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringsprodukter samt bekendt-gørelse nr. 346 af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visseinvesteringsprodukter.Lovforslaget indeholder en række undtagelser fra anvendelsesområdet. Således er rådgivning omfinansielle produkter, som virksomheden selv udbyder, undtaget fra lovens anvendelsesområde.Dette skyldes, at lovforslaget har til formål at regulere rådgivning om finansielle produkter, derydes af virksomheder, der ikke selv udbyder finansielle produkter. Det bemærkes dog, at der for defleste finansielle produkter kræves en tilladelse for at kunne udbyde disse, og at de virksomheder vilvære underlagt regler om god skik m.v. Finansielle virksomheder er derfor også undtaget lovforsla-get.Investeringsrådgivere og forsikringsmæglere er i forvejen reguleret i henholdsvis kapitel 20 a i lovom finansiel virksomhed og i lov om forsikringsformidling. Det foreslås derfor, at disse virksomhe-der undtages fra forslaget til lov om finansielle rådgivere for så vidt angår henholdsvis investerings-rådgivning og rådgivning om forsikrings- og pensionsprodukter omfattet af lov om forsikringsfor-midling.Rådgivning til virksomhedens medarbejdere er ligeledes undtaget fra forslaget.5.2.Tilladelse til at yde finansiel rådgivningLovforslaget opregner betingelserne for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en virksomhedkan yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere.Virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark for, at Finanstilsynet kan give entilladelse.Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitets-områder. Forretningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden drives forsvarligt og i over-ensstemmelse med de regler, der gælder for denne form for virksomhed.Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde kravene til egnethed og hæ-derlighed for, at virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet.For at sikre kunder, der har et erstatningskrav mod virksomheden som følge af mangelfuld rådgiv-ning, skal virksomheden endelig have tegnet en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti,der sikrer virksomheden mod erstatningskrav, som følge af erstatningsforpligtende adfærd.

5.3.KompetencekravDet foreslås, at virksomheder omfattet af denne lov skal sikre, at deres ansatte, som yder rådgivningom finansielle produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning.De nærmere kompetencekrav til ansatte i virksomheder omfattet af denne lov vil blive fastsat afFinanstilsynet.5.4.God skik, interessekonflikter m.v.Det foreslås, at en finansiel rådgiver skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik oggod praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelsen svarer til de bestemmelser om god skik,der findes i lovgivningen på det finansielle område.Erhvervs- og vækstministeren får med loven bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om rede-lig forretningsskik og god praksis for finansielle rådgivere svarende til, hvad der gælder på det øvri-ge finansielle område.Det foreslås endvidere, at en finansiel rådgiver skal have en forretningsgang for håndtering af inte-ressekonflikter i forholdet mellem kunderne og virksomheden.Virksomheden skal mindst én gang årligt vurdere, om denne forretningsgang fungerer efter hensig-ten og afhjælpe eventuelle mangler ved forretningsgangen. Herved sikres, at forretningsgangeneløbende er opdateret, og at virksomheden har taget stilling til, hvordan interessekonflikter skal imø-degås. Forretningsgangen skal offentliggøres og være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside.Der opstilles endvidere med lovforslaget tre betingelser for at en finansiel rådgiver må anvende be-tegnelsen »uafhængig« eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uaf-hængig rådgivning.En finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, må ikke direkte eller indirekte modtage pro-vision eller andet vederlag fra virksomheder, der sælger eller formidler finansielle produkter, lige-som virksomheden ikke må have snævre forbindelser til en finansiel virksomhed eller anden virk-somhed, som sælger eller formidler finansielle produkter.Endelig må en finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, ikke tilbyde eller formidle finan-sielle produkter til en forbruger, når virksomheden samtidig yder rådgivning herom til forbrugeren.Der indføres endvidere en forpligtelse for afhængige finansielle rådgivere til på deres hjemmesideat oplyse om afhængigheden, herunder en eventuel provision og andet vederlag, samt størrelsenheraf eller beregningsmåden for denne.5.5.Tilsyn m.v.

Det foreslås, at Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af loven. Tilsynet vil være risikobase-ret og indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via inspektioner kan kontrollere, at en finansiel råd-giver opfylder lovforslagets krav til opretholdelse af tilladelse.Finanstilsynet kan blandt andet undersøge om en finansiel rådgiver overholder reglerne for tilladel-se, herunder om virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, og at dis-se bliver opfyldt i praksis. Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde en virksomhed at af-skedige en direktør eller ledelsesansvarlig, eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv,hvis de pågældende personer ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.I medfør af lovforslaget er Finanstilsynet underlagt den skærpede tavshedspligt i henhold til § 354, ilov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet er derfor, jf. § 354, stk. 1, forpligtet til at hemmelighol-de fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet kommer i besiddelse af i forbindelse med tilsynet medloven. Dette medfører, at offentlighedslovens regler om aktindsigt som udgangspunkt ikke finderanvendelse på den del af forslaget, der vedrører betingelserne for at opnå tilladelse som finansielrådgiver.Derimod følger af § 354, stk. 3, nr. 1, at den skærpede tavshedspligt i § 354, stk. 1, ikke finder an-vendelse på oplysninger i sager om god skik og prisoplysninger. I henhold til denne bestemmelsevil de almindelige regler om aktindsigt efter offentlighedsloven derfor finde anvendelse på tilsynmed forslagets øvrige bestemmelser, ligesom forvaltningslovens og straffelovens almindelige reglerom tavshedspligt finder anvendelse på denne del af tilsynsvirksomheden.Som i den øvrige finansielle lovgivning foreslås, at Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med loven,og at afgørelser truffet i medfør af loven vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, svarende til hvad der gælder efter den øvrigefinansielle lovgivning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning afuretmæssigt opkrævede beløb.Forbrugerombudsmanden har mulighed for at gøre Finanstilsynet opmærksom på konkrete sager,ligesom han kan deltage i Det Finansielle Råds møder, når Finanstilsynet forelægger en sag af prin-cipiel eller vidtgående betydning for rådet. Ligeledes har Forbrugerombudsmanden mulighed for atgøre opmærksom på mere generelle forhold, som han finder, er urimelige i forhold til forbrugerne.Forbrugerombudsmanden kan tillige indbringe en sag for domstolene, hvis Forbrugerombudsman-den finder, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstil-synet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at være af principieleller vidtgående betydning.

Forbrugerombudsmanden skal ikke behandle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædelseaf god skik bestemmelserne. Sådanne henvendelser skal Forbrugerombudsmanden oversende tilbehandling hos Finanstilsynet. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med oplysninger ipressen, udtalelser fra organisationer og rapporter om virksomheder omfattet af denne lov dannebaggrund for Forbrugerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en retssag.Forbrugerombudsmanden får endvidere mulighed for at behandle sager vedrørende overtrædelse afstrafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen svarer til, hvad der gæl-der efter lov om finansiel virksomhed. Ved behandlingen af sådanne sager, finder markedsførings-lovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 tilsvarende anvendelse.Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med finansielle rådgivere finansieres via afgifter, som betalesaf de finansielle rådgivere efter reglerne om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.5.6.Forholdet til anden lovgivningDet foreslås at ændre reglerne for investeringsrådgivere og forsikringsmægleres virksomhed, så detbliver muligt for disse virksomheder at opnå en tilladelse og udøve aktiviteter omfattet af denne lov.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerDe økonomiske konsekvenser er finansieret via afgifter fra branchen.Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af loven. De økonomiske konsekvenser an-slås på den baggrund til 1,5 årsværk til Finanstilsynet.Tilførslen af 1,5 årsværk til Finanstilsynet vil ske gennem forhøjelser af den årlige afgift for virk-somheder under tilsyn samt indførelse af nye afgifter for virksomheder omfattet af denne lov.Efter lovens vedtagelse vil der gennem annoncering i relevante medier blive gjort opmærksom påden ny lovs regler om krav om tilladelse før der kan ydes rådgivning om finansielle produkter tilforbrugere.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAlle udgifter finansieres af virksomhederne omfattet af loven ved opkrævning af afgifter. Virksom-heder, som yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere kommer under tilsyn og vilfremover skulle betale afgift til Finanstilsynet. Der foreslås en årlig afgift på 12.000 kr. i 2004-niveau svarende til ca. 20.000 kr. i 2011-niveau. Det tilsvarende beløb for investeringsrådgivere er8.250 kr. i 2004-niveau årligt. Finansielle rådgivere vil imidlertid have et bredere forretningsområ-de, hvilket bør medføre en højere afgift.Det vurderes endvidere, at regulering af rådgivning om finansielle produkter til forbrugere vil kunnetilføre øget konkurrence om finansielle produkter, fordi forbrugerne får mulighed for at købe råd frauafhængige rådgivere, der kan udpege de bedste finansielle produkter for forbrugerne.

Til § 1Det foreslås med lovforslagets§ 1, stk. 1,at loven finder anvendelse på virksomheder. Med virk-somheder forstås juridiske enheder, der yder rådgivning på et kommercielt grundlag. Det forudsæt-tes, at virksomheden skal modtage betaling fra aftageren af rådgivningen. Det er tillige uden betyd-ning, om rådgivning om finansielle produkter udgør virksomhedens erhvervsmæssige hoved- ellerbibeskæftigelse. Lejlighedsvis og accessorisk rådgivning om finansielle produkter er undtaget fraloven, jf. stk. 3, nr. 3.I medfør af forslagets§ 1, stk. 2,kan rådgivning, jf. stk. 1, kun udøves af aktie- og anpartsselskaber,partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselskaber, foreninger, interessentskaber ogenkeltmandsvirksomheder. Fordi rådgivning skal ydes mod vederlag, vil en ikke kommerciel for-ening, som tilbyder gratis rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, ikke være omfattet afloven. Hvis foreningen tager betaling for at yde rådgivningen på markedsmæssige vilkår, vil for-eningen derimod være omfattet af loven.Virksomheden skal yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere. Rådgivning om finan-sielle produkter er ikke begrænset til køb og salg af et finansielt produkt. Rådgivningen kan ogsåvedrøre spørgsmålet, om en kunde skal anvende et kontantindestående til at indfri et lån, eller om enkunde i forbindelse med restancer skal søge at forhandle en afdragsordning på plads med banken.Rådgivning, der udøves af gældsrådgivere, vil derfor også være omfattet af loven.Hvad der nærmere forstås ved rådgivning, finansielle produkter og forbrugere fremgår af forslagets§ 2, hvortil henvises.Loven er begrænset til rådgivning, der ydes til forbrugere. Forbrugerbegrebet skal forstås i overens-stemmelse med den sædvanlige betydning af dette begreb, det vil sige som en person, der hovedsa-geligt handler uden for sit erhverv, jf. forslagets § 2, nr. 4.Forslagets§ 1, stk. 3,indeholder seks undtagelser til lovens anvendelsesområde, jf. stk. 1.Det fremgår af§ 1, stk. 3, nr. 1,at rådgivning om finansielle produkter, som virksomheden udbyder,på egne vegne eller på vegne af andre, er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Dette skyldes, atlovforslaget har til formål at regulere rådgivning om finansielle produkter, som ydes af virksomhe-der, der ikke udbyder finansielle produkter, og som ikke udbyder finansielle produkter på vegne afandre virksomheder. Det bemærkes dog, at der for de fleste finansielle produkter kræves en tilladel-

se til at kunne udbyde disse, og at de virksomheder, der har opnået tilladelse hertil, allerede er un-derlagt den finansielle lovgivnings regler om blandt andet god skik m.v.Rådgivning til virksomhedens medarbejdere foreslås undtaget, jf. forslagets§ 1, stk. 3, nr. 2.Forslagets§ 1, stk. 3, nr. 3,undtager rådgivning om finansielle produkter, der kun ydes lejligheds-vis eller som accessorium i forbindelse med anden erhvervsvirksomhed, når denne anden erhvervs-virksomhed er reguleret ved lov eller professionen i øvrigt er reguleret i adfærdsregulerende kodeks,herunder eksempelvis advokater som er underlagt de advokatetiske regler. Som eksempler på virk-somheder, der vil være undtaget efter denne bestemmelse, kan nævnes ejendomsmæglere, advokaterog revisorer. Det vil indgå i denne vurdering, om rådgivningen om finansielle produkter udbydessom et selvstændigt produkt eller som et accessorium til virksomhedens hovederhverv.Finansielle virksomheder foreslås undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf. forslagets§ 1, stk. 3,nr. 4.Virksomhed som investeringsrådgiver og forsikringsmægler er i forvejen reguleret i henholdsviskapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed og i lov om forsikringsformidling. I medfør af forslagets§ 1, stk. 3, nr. 5 og 6,er disse virksomheder derfor undtaget fra lovens anvendelsesområde, for såvidt angår disse virksomheders udøvelse af henholdsvis investeringsrådgivning og rådgivning omforsikringer.Til § 2Lovforslagets§ 2indeholder definitioner af en række af lovens begreber.Det foreslås, jf.§ 2, nr. 1,at der ved finansiel rådgiver skal forstås, en virksomhed omfattet af lo-vens § 1, stk. 1, det vil sige en virksomhed, der som led i dennes hoved- eller bibeskæftigelse, modvederlag, yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere.I det foreslåede§ 2, nr. 2,skal rådgivning forstås som personlige anbefalinger til en forbruger omtransaktioner i tilknytning til finansielle produkter. Dette betyder, at rådgivningen skal tage ud-gangspunkt i forbrugerens individuelle forhold, eller den forbrugers forhold, som en kunde eventu-elt repræsenterer.En personlig anbefaling til en forbruger kan bestå af en anbefaling om at udføre eller ikke at udføreen given transaktion. Består en rådgivning derimod af en virksomheds generelle anbefalinger tilsine kunder om eksempelvis at placere ens formue i 50 pct. aktier og 50 pct. obligationer eller opta-ge en bestemt låntype, vil der ikke være tale om personlige anbefalinger, og der vil derfor ikke fore-ligge rådgivning omfattet af denne lov.

Generelle anbefalinger kan imidlertid være led i en rådgivning, som munder ud i en anbefaling omat optage et lån eller tegne en forsikring, men den generelle anbefaling kan som udgangspunkt ikkei sig selv udgøre rådgivning omfattet af denne lov.Anbefalinger, der er egnet til udbredelse til offentligheden eller en bredere kreds af modtagere, erikke omfattet af loven, fordi der ikke foreligger personlige anbefalinger.Ved finansielle produkter forstås, jf. forslagets§ 2, nr. 3,kreditaftaler, indlån, forsikringer, herun-der pension og investeringsprodukter. Indlån og forsikringer kan i dag kun ydes af finansielle virk-somheder. Derimod gælder der i dag ikke krav om, at lån kun kan ydes af virksomheder, som erunder tilsyn. Finansielle produkter omfatter derfor kreditaftaler, uanset om disse indgås med en fi-nansiel virksomhed eller andre långivere.Ved investeringsprodukter forstås, jf.§ 2, nr. 4,instrumenter, jf. bilag 5 i lov om finansiel virksom-hed, indskud i pengeinstitutter, hvor et afkast afhænger af udviklingen i et eller flere underliggendeaktiver, garantbeviser, andelsbeviser og pantebreve. Denne definition svarer til definitionen af inve-steringsprodukter i bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringspro-dukter samt bekendtgørelse nr. 346 af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder råd-givning om visse investeringsprodukter.Med§ 2, nr. 5,foreslås, at definere begrebet forbruger som en person, der i forbindelse med rådgiv-ning omfattet af denne lov, hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Begrebet omfatter såledesbåde en fysisk og juridisk person, som ikke udelukkende men dog hovedsagelig handler uden for siterhverv. Dette svarer til den sædvanlige forståelse af forbrugerbegrebet.Til § 3Det foreslås i§ 3, stk. 1,at virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbruge-re, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver. Overtrædelse af denne bestemmelseer strafbelagt, jf. lovforslagets § 26, stk. 1. Forslaget til§ 3, stk. 2,opregner herefter de betingelser,som skal være opfyldt for at opnå tilladelse til at drive virksomhed som finansiel rådgiver.Det fremgår af forslagets§ 3, stk. 2, nr. 1,at virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted iDanmark for, at Finanstilsynet kan give en tilladelse, jf. dog § 3, stk. 5, der vedrører udenlandskevirksomheder med lignende tilladelse.Virksomheden skal efter forslagets§ 3, stk. 2, nr. 2,endvidere have forretningsgange på alle væ-sentlige aktivitetsområder. Bestemmelsen henviser udtrykkeligt til § 8, der forpligter virksomhedentil at have en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter, men bestemmelsen er ikke be-grænset hertil. Eksempelvis vil virksomhederne skulle have forretningsgange for gennemførelse afrådgivningsforløb, herunder dokumentation for, hvilke råd virksomheden har givet til sine kunder.

Ved vurderingen af om kravet til forretningsgange er opfyldt, vil der blive taget hensyn til den en-kelte virksomheds størrelse.Forretningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden drives forsvarligt og i overensstem-melse med de regler, der gælder for finansielle rådgivere. Derfor bør det som minimum fremgå afforretningsgangene, hvordan virksomheden overholder reglerne i henhold til denne lov.Efter forslagets§ 3, stk. 2, nr. 3,skal medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion eller,såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, den eller de forvirksomheden ledelsesansvarlige opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i henhold til forsla-gets § 4, stk. 1-3.Virksomheden skal i henhold til forslagets§ 3, stk. 2, nr. 4,tegne en ansvarsforsikring eller andentilsvarende garanti mod erstatningskrav. Bestemmelsen har til formål at sikre, at kunder, der har lidtet tab, kan få erstatning fra virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning.Efter lovforslagets§ 3, stk. 1, nr. 5,skal virksomheden, såfremt denne modtager betroede midler fraforbrugere, oprette en særlig konto for indsættelse af disse midler samt etablere en sikkerhed herfor.Bestemmelsen stiller krav om, at der foreligger sikkerhed for midler, som en forbruger måtte indbe-tale til en finansiel rådgiver, der foretager videreformidling heraf til eksempelvis en långiver. Når envirksomhed modtager betroede midler fra en forbruger, skal den overføre midlerne til en særskiltkonto i et pengeinstitut. Virksomheden skal for at imødekomme kravet om sikkerhed tegne en an-svarsforsikring eller en garantistillelse fra et pengeinstitut eller et forsikringsselskab for denne sær-skilte konto.Hvis virksomheden ikke modtager betroede midler, skal den ikke stille sikkerhed. Virksomhedenskal erklære dette over for Finanstilsynet.Med forslagets§ 3, stk. 3,bemyndiger erhvervs- og vækstministeren Finanstilsynet til at fastsættenærmere regler om den i § 3, stk. 2, nr. 4, nævnte ansvarsforsikring, herunder størrelsen af de dæk-ningssummer, som forsikringen skal omfatte. Ved fastsættelsen af disse regler, vil der blive tagetudgangspunkt i de tilsvarende regler, som gælder for forsikringsmæglere og investeringsrådgivere.Ligeledes bemyndiger erhvervs- og vækstministeren Finanstilsynet til at fastsætte nærmere reglerom den i § 3, stk. 2, nr. 5, nævnte sikkerhed for betroede midler.Forslaget til§ 3, stk. 4,fastsætter de indholdsmæssige krav til en ansøgning om tilladelse til at drivevirksomhed som finansiel rådgiver. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendigetil brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2, er opfyldt. For at Finanstilsynethar mulighed for at vurdere, om en aktivitet er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. forlagets §1, skal ansøgningen blandt andet indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, som virksomheden hartil hensigt at udøve.

Det fremgår af forslaget til§ 3, stk. 5,at Finanstilsynet kan give tilladelse som finansiel rådgiver tilen virksomhed, der har en lignende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller iet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Disse virksomheder skal doganmeldes og registreres til Finanstilsynet, inden at virksomhed som finansiel rådgiver kan påbegyn-des.Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomheder, der har en tilladelse i andre EU-medlemslande eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område til at yderådgivning om finansielle produkter, kan opnå tilladelse som finansiel rådgiver i Danmark, hvis denudenlandske tilladelse har et indhold, der ligner en tilladelse efter denne lovs kapitel 2. Ved vurde-ringen af, om der foreligger en lignende tilladelse, vil der blive lagt vægt på, hvilke vilkår der skalopfyldes for at opnå tilladelsen og de udenlandske bestemmelsers beskyttelsesniveau. Derimod erdet ikke en betingelse, at der gælder identiske vilkår i det land, hvor virksomheden har opnået tilla-delse.Til § 4Det foreslås i§ 4,at medlemmer af den finansielle rådgivers bestyrelse eller direktion på tidspunk-tet for meddelelse af tilladelse til virksomheden eller på tidspunktet for tiltrædelse af et sådan hverveller stilling i en eksisterende virksomhed skal opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, lige-som der kan gribes ind over for ledelsespersoner, som ikke længere opfylder kravene, jf. forslagets§ 14.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal, jf. forslagets§ 4, stk. 1,have fyldestgørende erfa-ring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet ellerdirektøren tiltræder hvervet eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiskeeller praktiske krav personen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direk-tørpost eller et medlemskab af bestyrelsen samt af hvilken virksomhed, der er tale om. I vurderin-gen kan blandt andet indgå, om vedkommende har en relevant teoretisk uddannelse, før har haftansættelse inden for den finansielle sektor eller har ledelsesmæssig erfaring.Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til hvervet eller stillingen i den konkrete virk-somhed. Det er således muligt, at en person på grundlag af dennes uddannelsesmæssige baggrundog hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre virk-somhed omfattet af denne lov, men at dette derimod ikke gør sig gældende i forhold til en direktør-post i en stor landsdækkende virksomhed. Derfor kan man som udgangspunkt ikke tage sin vurde-ring med sig fra en virksomhed til en anden.Med lovforslagets§ 4, stk. 2, nr. 1,kan en person som udgangspunkt ikke udpeges som bestyrel-sesmedlem eller direktør, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffe-loven eller anden lovgivning på det finansielle område. Ligeledes må et bestyrelsesmedlem eller en

direktør som udgangspunkt også forlade sit hverv eller sin stilling, hvis vedkommende bliver pålagtstrafansvar for sådanne overtrædelser.I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes,henholdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efter-følgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstri-dig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hverveteller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktionfra Finanstilsynets side.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktø-ren har vedtaget et administrativt bødeforelæg, jf. § 27 i denne lov.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter§ 4, stk. 2, nr. 3.Efter forslagets§ 4, stk. 2, nr. 2,kan et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke bestride sit hverveller sin stilling, dersom den pågældende har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling ellergældssanering. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadium ide respektive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.I§ 4, stk. 2, nr. 3,foreslås, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et bestyrel-sesmedlem eller en direktør, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, atder er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarligmåde.Bestemmelsen foreslås blandt andet anvendt i den situation, hvor et bestyrelsesmedlems eller endirektørs private økonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles bela-stende for varetagelsen af den overordnede ledelse af virksomheden. Som eksempler på økonomiskuorden kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virk-somheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kra-vet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet blandt andet kan lægge vægt på,hvilken rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gåetkonkurs. Der vil således være personer, som eksempelvis advokater og andre »professionelle« be-styrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive virksomheden, men som alene er blevet

indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksomheden på en så hen-sigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at ved-kommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det er åben-bart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed ellergrovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældendetidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af den finansielle rådgiver sker på be-tryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for virksomheden.Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en ordentlig styring,har undladt at efterleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis eller har undladt ativærksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser,dumdristighed eller passivitet har skadet virksomheden, eller der er risiko for, at dette vil ske.I lovforslagets§ 4, stk. 3,foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen harpligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, nården pågældende indtræder i hvervet eller stillingen og løbende under udøvelsen heraf. Et ledelses-medlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring mod vedkommende,at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod vedkommende for over-trædelse af lovgivningen i stk. 2, nr. 1. Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurde-ringen af, om kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, erden berørte person forpligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter væ-re op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommende fortsat er egnet og hæderlig.Endelig foreslås i§ 4, stk. 4,at såfremt en virksomhed drives som interessentskab eller enkelt-mandsvirksomhed, så finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledel-sesansvarlige. Hermed er disse personer underlagt helt samme krav til egnethed og hæderlighedsom et bestyrelsesmedlem og en direktør.Til § 5En finansiel rådgiver, er i henhold til forslagets§ 5, stk. 1,forpligtet til snarest muligt at underretteFinanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet harmodtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse som finansiel rådgiver, jf. forslagets § 3.Hvis Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen har indhentet yderligere oplys-ninger hos den finansielle rådgiver og lagt disse til grund ved meddelelse af tilladelse, skal ændrin-ger i disse oplysninger også meddeles Finanstilsynet.

Det følger af bestemmelsen, at der kun skal ske underretning til Finanstilsynet om ændringer i op-lysninger, som Finanstilsynet har lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Meddelelsespligtenomfatter derfor ikke enhver ændring i oplysninger, som er indeholdt i det materiale, som Finanstil-synet har modtaget. Eksempler på ændringer, der ikke skal meddeles Finanstilsynet, kan være æn-dringer i telefonnumre, e-mail-adresser samt ændringer i forretningsgange, der ikke har betydningfor at sikre efterlevelsen af lovforslaget og regler udstedt i medfør heraf.Efter lovforslagets§ 5, stk. 3,kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer deri medfør af § 5, stk. 1, skal ske underretning om.Finansielle rådgivere skal efter forslaget til stk. 2 én gang om året indsende en erklæring om, at deopfylder betingelserne til at få tilladelse efter § 3. Erklæringen skal være underskrevet af virksom-hedens bestyrelse og direktion. Såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkelt-mandsvirksomhed, af den eller de ledelsesansvarlige.Selvom en virksomhed er forpligtet til løbende at sikre, at betingelserne for at opretholde en tilla-delse er opfyldt, sikrer forslaget til stk. 2, at virksomheden over for Finanstilsynet én gang om åreterklærer, at dette er tilfældet.Med§ 5, stk. 3,foreslås, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætteregler om hvilke ændringer, Finanstilsynet skal modtage underretning om i henhold til stk. 1. For-målet med denne bemyndigelsesbestemmelse er at give Finanstilsynet mulighed for at præcisere,hvilke ændringer Finanstilsynet skal orienteres om. Herved sikres, at ikke enhver lille ændring i demodtagne oplysninger skal indberettes til Finanstilsynet.Til § 6Det foreslås, at en finansiel rådgiver omfattet af denne lov skal sikre, at deres ansatte, som yder råd-givning om finansielle produkter til forbrugere, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvar-lig rådgivning. Kompetencekravet finder kun anvendelse på de ansatte i virksomheden, der yderrådgivning i henhold til denne lov. Administrativt personale samt personale, som yder anden formfor rådgivning, er derfor ikke omfattet af kompetencekravet. Såfremt ansatte med ledelsesansvaryder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, skal disse tillige have tilstrækkelige kompe-tencer i henhold til denne bestemmelse. Dette gælder uanset om en ansat med ledelsesansvar kunsjældent har kundekontakt.I medfør af forslagets§ 6, stk. 2,bemyndiger erhvervs- og vækstministeren Finanstilsynet til at fast-sætte nærmere regler om de kompetencekrav, som de ansatte, der yder rådgivning i henhold til lo-ven, skal opfylde.Ved fastsættelsen af disse kompetencekrav vil der blive taget udgangspunkt i de eksisterende reglerherom. For så vidt angår rådgivning om investeringsprodukter, vil ansatte hos virksomheder omfat-

tet af denne lov, blive underlagt tilsvarende regler som i dag følger af bekendtgørelse nr. 346 af 15.april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter.For så vidt angår rådgivning om forsikring og pensionsspørgsmål, vil der blive fastlagt kompeten-cekrav, der tager udgangspunkt i de regler, som gælder for forsikringsmæglere. Da virksomhederomfattet af denne lov imidlertid kun må yde rådgivning til forbrugere i modsætning til forsikrings-mæglere, vil disse kompetencekrav dog blive afpasset i forhold hertil.Der findes i dag ikke kompetencekrav til rådgivning om kreditaftaler og indlån. Ved fastsættelsen afkompetencekravene til kreditaftaler vil der blive taget udgangspunkt i de minimumskompetence-krav, som forventes vedtaget i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditaftaleri forbindelse med fast ejendom til beboelse.Som led i fastsættelsen af kompetencekrav vil der endvidere kunne lægges vægt på relevant praktiskerfaring.Kompetencekravene vil indeholde en overgangsordning, for ansatte, der er ansat ved lovens ikraft-træden.Til § 7Forslaget til§ 7, stk. 1,fastlægger, at en finansiel rådgiver skal drives i overensstemmelse med re-delig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelsen svarer til debestemmelser om god skik, der allerede gælder på det finansielle område. God skik-regler har tilformål at sikre, at kunderne kan have tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på markedetog vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende marked.Efter lovforslagets§ 7, stk. 2,fastsætter erhvervs- og vækstministeren nærmere regler om redeligforretningsskik og god praksis for finansielle rådgivere. Bestemmelsen indeholder adgang til at fast-sætte regler om god skik svarende til, hvad der gælder på det øvrige finansielle område.Bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om god skik svarende til bekendtgørelse nr.769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger m.v. Be-kendtgørelsen vil således indeholde regler om god skik, forbud mod vildledning samt regler omkøbsopfordringer, som også fremgår af nævnte bekendtgørelses §§ 3-5. Der vil endvidere blive fast-sat regler om rådgivning af virksomhedens kunder. I den forbindelse vil der tillige blive taget ud-gangspunkt i ovennævnte bekendtgørelses regler herom i kapitel 3 og 4. Ved rådgivning om inve-steringsprodukter vil reglerne dog blive fastlagt efter reglerne om investeringsrådgivning i bekendt-gørelse nr. 768 af 27. juni 2011 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.Derudover vil der blive fastlagt regler om indgåelse af en aftale om rådgivningsydelsen samt enforpligtelse til at oplyse forbrugeren om prisen for denne ydelse. Endelig vil der blive fastlagt reglerom indholdet af en eventuel fuldmagt fra forbrugeren til, at en finansiel rådgiver kan disponere på

forbrugerens vegne, for eksempel til at indgå aftaler om forsikringer og lån. Det bemærkes dog, aten finansiel rådgiver ikke kan få fuldmagt til at handle værdipapirer, fordi denne virksomhed erforbeholdt værdipapirhandlere.Reglerne vil i praksis blive udarbejdet af Finanstilsynet efter inddragelse af Forbrugerombudsman-den samt drøftelse med de relevante brancheorganisationer. Forinden ministeren udsteder reglernevil disse blive forelagt Det Finansielle Råd med deltagelse af Forbrugerombudsmanden.Til § 8Det foreslås i§ 8, stk. 1,at en finansiel rådgiver skal have en forretningsgang for håndtering af inte-ressekonflikter i forholdet mellem forbrugerne og virksomheden.Der stilles ikke et generelt krav om, at en finansiel rådgiver ikke må modtage provision. Men detfremgår af forslagets § 10, at hvis de modtager provision, skal de oplyse kunderne herom. Forslagettil § 8, stk. 1, supplerer denne bestemmelse ved at stille krav om, at virksomhederne har en forret-ningsgang for håndtering af interessekonflikter. En finansiel rådgiver, der modtager provision ellerandet vederlag fra en virksomhed, der sælger eller formidler finansielle produkter, skal derfor i sinforretningsgang efter § 8, stk. 1, anføre, hvordan den sikrer, at dette forhold ikke skader kundensinteresser.§ 8, stk. 1, er imidlertid ikke begrænset til interessekonflikter i forbindelse med provision og andetvederlag, men gælder alle interessekonflikter, der kan opstå mellem forbrugerne og virksomheden.Som eksempel kan nævnes, at en virksomhed omfattet af denne lov kan være ejet af en finansielvirksomhed. I forretningsgangen vil den finansielle rådgiver derfor skulle redegøre for, at den inte-ressekonflikt, der kan opstå som følge af ejerforholdet, ikke skader kundens interesser.I henhold til § 8, stk. 1, 2. pkt., skal en finansiel rådgiver mindst én gang årligt vurdere, om forret-ningsgangen for interessekonflikter fungerer efter hensigten og afhjælpe eventuelle mangler veddenne. Herved sikres det, at forretningsgangen løbende er opdateret og kan imødegå interessekon-flikter.Det foreslås i§ 8, stk. 2,at forretningsgangen for interessekonflikter skal offentliggøres og væretilgængelig på den finansielle rådgivers hjemmeside.Til § 9Forslaget til§ 9opstiller tre betingelser for, at en finansiel rådgiver må anvende betegnelsen »uaf-hængig« eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgiv-ning.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finansiel rådgiver ikke har økonomiske interesser i, at enforbruger, som virksomheden rådgiver, erhverver et bestemt finansielt produkt.En finansiel rådgiver må derfor ifølge forslagets§ 9, nr. 1,ikke modtage provision eller andet ve-derlag fra virksomheder, der udbyder finansielle produkter, jf. § 2, nr. 2. Dette omfatter både direkteog indirekte betaling som forudsætning for, at virksomheden anbefaler et bestemt produkt. Det erikke en betingelse, at der foreligger en sammenhæng mellem provisionens størrelse og antallet afkunder, som virksomheden anbefaler et finansielt produkt.En finansiel rådgiver må efter forslagets§ 9, nr. 2,ikke have snævre forbindelser, jf. § 5, nr. 17, ilov om finansiel virksomhed til en finansiel virksomhed eller anden virksomhed, som sælger ellerformidler finansielle produkter.§ 5, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed definerer snævre forbindelser.Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen som disse fremgår af L 176 (2002-2003), at snævreforbindelser således foreligger mellem en finansiel virksomhed og1) enhver virksomhed, der som modervirksomhed eller dattervirksomhed er forbundet til denfinansielle virksomhed,2) en person, der har en tilsvarende forbindelse til den finansielle virksomhed eller til en virk-somhed, som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser med,3) enhver virksomhed og enhver person, der indirekte har en tilsvarende forbindelse til den fi-nansielle virksomhed eller til en virksomhed, som den finansielle virksomhed har snævreforbindelser med,4) en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes forbundne, at de tilsam-men har en tilsvarende forbindelse til den finansielle virksomhed eller til et selskab, som denfinansielle virksomhed har snævre forbindelser med, eller5) enhver virksomhed, hvori den finansielle virksomhed eller en af de under 1 til 4 beskrevnevirksomheder eller personer direkte eller indirekte besidder 20 pct. eller mere af stemmeret-tighederne eller kapitalen.Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på forhold på en finansiel rådgiver og en finansielvirksomhed eller en anden virksomhed, som udbyder finansielle produkter.Endelig må en uafhængig finansiel rådgiver ifølge forslagets§ 9, nr. 3,ikke tilbyde eller formidlefinansielle produkter til en forbruger, når virksomheden samtidig yder rådgivning herom til forbru-geren.Det bemærkes i den forbindelse, at den finansielle lovgivning allerede i dag stiller krav om, at enrække finansielle produkter kun kan udbydes efter tilladelse fra Finanstilsynet. Herunder eksempel-vis indlån og forsikringer, der kræver tilladelse som henholdsvis pengeinstitut og forsikringsselskabefter lov om finansiel virksomhed. Hertil kommer, at transaktioner med værdipapirer kræver entilladelse som værdipapirhandler. Bestemmelsen har imidlertid et selvstændigt anvendelsesområde i

forhold til for eksempel udlån, der kan udbydes og formidles uden tilladelse. Tilsvarende gælderudstedelse af eksempelvis aktier og obligationer i den pågældende virksomhed. Den foreslåede be-stemmelse medfører derfor, at en virksomhed omfattet af denne lov ikke må tilbyde egne lån ellerværdipapirer.Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig ikkeanbefaler en kunde at indgå aftale om finansielle produkter, som den pågældende selv udbyder.Til § 10Det foreslås i§ 10,at det skal fremgå af en finansiel rådgivers hjemmeside, hvis denne ikke er uaf-hængig. Virksomheden skal i denne forbindelse også oplyse om størrelsen af eller beregningsgrund-laget for en eventuel provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller formidlerfinansielle produkter, jf. § 2, nr. 2.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 9, nr. 1, for en beskrivelse af begrebet provision ellerandet vederlag.Til § 11I lovforslagets§ 11fastlægges de nærmere rammer for Finanstilsynets virksomhed og tilsyn med enfinansiel rådgiver.I§ 11, stk. 1,foreslås, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medførheraf.Finanstilsynets behandling af spørgsmål om god skik og sager efter kapitel 3 og 4 vil ofte opstå påbasis af en klage. Men Finanstilsynet kan også behandle et spørgsmål af egen drift eller efter an-modning herom fra Det Finansielle Råd eller Forbrugerombudsmanden, som har mulighed for atgøre Finanstilsynet opmærksom på konkrete sager samt mulighed for at gøre opmærksom på meregenerelle forhold, som Forbrugerombudsmanden finder, er urimelige i forhold til forbrugerne. Fi-nanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle sager på forbrugerområdet, som Finanstilsynet fårforelagt. Sager, hvor privatpersoner ønsker en afgørelse af en konkret formueretlig tvist, skal somhidtil afgøres af de private finansielle ankenævn. En forbruger kan tillige indbringe sagen for dom-stolene.Det følger af forslagets§ 11, stk. 2,at Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med den kompetence,som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Forbrugerombudsmanden kan,jf. § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, deltage i Det Finansielle Råds møder, når Finanstil-synet forelægger en sag af principiel eller vidtgående betydning for rådet.

Det fremgår af forslaget til§ 11, stk. 3,at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørendehandlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud,påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerombudsmanden har mulighed for at anlæggeen civil sag, hvis en virksomhed omfattet af denne lov ikke handler i overensstemmelse med godskik.Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag for domstolene, hvis han isærlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for eksempel være tilfældet,hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at væreaf principiel eller vidtgående betydning.Forbrugerombudsmanden skal ikke behandle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædelseaf § 7. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbrugerombudsmanden oversender henven-delserne til Finanstilsynet. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med oplysninger ipressen, udtalelser fra organisationer og rapporter om virksomheder omfattet af denne lov dannebaggrund for Forbrugerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en retssag.Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag om god skik mod en finansiel rådgiver,skal det ske efter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør afmarkedsføringsloven.Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagtebestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 7, stk. 2. Bestemmelsen svarer til, hvad dergælder efter lov om finansiel virksomhed.Ved behandlingen eller anlæggelse af sager, jf. § 7, finder markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2,§ 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 tilsvarende anvendelse.Til § 12Med den foreslåede§ 12, stk. 1,fastlægges en pligt for virksomheder til at give Finanstilsynet deoplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, herunder oplysninger til afgørelseaf, om et forhold falder ind under bestemmelserne i denne lov. Bestemmelsen svarer til bestemmel-serne i den gældende tilsynslovgivning om udlevering af oplysninger til Finanstilsynet.I forslaget til§ 12, stk. 2,fastlægges, at Finanstilsynet som et led i sit tilsyn kan udføre inspektionerpå stedet hos en finansiel rådgiver. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig ind-seende med aktiviteter inden for en virksomhed omfattet af denne lov med henblik på udøvelse aftilsyn.

Efter det foreslåede§ 12, stk. 3,har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang tillokaler i en virksomhed omfattet af denne lov.Beskyttelsen efter § 72 i Grundloven, som omhandler boligens ukrænkelighed, omfatter både boligog erhverv. Indgreb kan kun ske på grundlag af forudgående retskendelse, medmindre loven inde-holder en særegen hjemmel til, at retskendelse er unødvendig. § 12 i lov om finansielle rådgivereindeholder en særlig undtagelse fra kravet om indhentelse af forudgående retskendelse i § 72 iGrundloven.Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke tilprivate boliger. I tilfælde hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets forretningslokale be-finder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne be-stemmelse.Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvoren virksomhed måtte nægte at give Finanstilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendigeoplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.Det kan for eksempel dreje sig om situationer, hvor en tilsynsbelagt virksomhed undtagelsesvistnægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et ordinært inspektionsbesøg. Derkan også være tale om en krisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling,og hvor en umiddelbar adgang til virksomheden er en forudsætning for at håndtere situationen.Hvis en virksomhed undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, erder ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendel-se at foretage inspektioner.Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomheds forretningslokaler uden retskendelse,hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse,at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger.Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigtøjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgiv-ning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til virksomheder omfattet af denne lov udenretskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.Til § 13I§ 13foreslås, at Finanstilsynet skal oprette et register over virksomheder, der har fået tilladelseefter denne lov. Registeret skal være offentligt tilgængeligt.

Til § 14Med den foreslåede§ 14indføres regler, der giver Finanstilsynet mulighed for at foretage et målret-tet indgreb, hvis en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæ-derlighed.Med den foreslåede§ 14, stk. 1,kan Finanstilsynet påbyde en finansiel rådgiver at afsætte en direk-tør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Hermed får Finanstilsynet enmålrettet indgrebsmulighed til at sikre, at virksomhedens direktion overholder reglerne om egnethedog hæderlighed. Sidder virksomheden påbuddet overhørigt, kan den straffes med bøde.Det foreslåede § 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravenetil egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar forovertrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, atvedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.Endvidere angår § 14, stk. 1, de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnet-hed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 2-3. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tagesunder insolvensbehandling eller gældssanering eller har udvist en adfærd, hvorefter det må antages,at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.§ 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem ide tilsvarende situationer, som er angivet i stk. 1.Finanstilsynet får med forslagets§ 14, stk. 2,endvidere mulighed for at gribe direkte ind over for etbestyrelsesmedlem, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde ved-kommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for virksomheden ogdens fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikkeet påbud udstedt af Finanstilsynet, kan vedkommende straffes med bøde. Det er forventningen, atvirksomheden selv griber ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længereviser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebs-muligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod for-ventning ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrelsesmedlem.Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmed-lem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshø-ring af virksomheden og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrelsen have mu-lighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen ompåbuddet, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Råd, som i medfør af § 345, stk. 2, nr. 1, i lovom finansiel virksomhed, træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, og som er tillagttilsvarende beføjelser i lovforslagets § 10, stk. 2.

Det foreslås i§ 14, stk. 3,at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed midlertidigt at fjerne en di-rektør eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tilta-le er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efterstk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende. Derimod er det ikke et krav, at den pågældende erblevet pålagt strafansvar, da der kan gå lang tid mellem en sigtelse og eventuel senere domsfældel-se. Hensynet til virksomheden, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerneom egnethed og hæderlighed, tilsigter, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for etledelsesmedlem på et så tidligt tidspunkt som muligt, for at afværge risikoen for, at vedkommendepåfører virksomheden skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der eren bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af § 14, stk. 3, skal Fi-nanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over forhensynet til den pågældendes retssikkerhed. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af på-bud efter stk. 3.Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for fortsat at være direktøreller bestyrelsesmedlem, hvor ledelsesmedlemmet midlertidigt er fjernet fra virksomhedens ledelse,forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Detfølger af denne bestemmelse, at en person, i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling,kan få frataget retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse.Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethedog hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vildenne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vilspørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udste-der et påbud til virksomheden, jf. § 14, stk. 1, eller et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem, jf.stk. 2, og den, som påbuddet retter sig imod, forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf.stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmåltestraf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket i for-bindelse med afgørelsen af straffesagen.Det foreslåede§ 14, stk. 4,bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af stk. 2 på bag-grund af § 4, stk. 2, nr. 2 eller 3, hvor længe påbuddet finder anvendelse. Et bestyrelsesmedlem vilsåledes ikke kunne forvente straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på ny atkunne anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurde-ring, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre.

Finanstilsynets afgørelser kan påklages til Erhvervsankenævnet af den finansielle virksomhed elleraf det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 16.Det foreslås i§ 14, stk. 5,at påbud om, at en virksomhed skal afsætte en direktør eller påbud om, atet bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, af retssikkerhedsmæssige grunde også skal kunneprøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarligt for at indbringesagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5,at virksomheden og den person, som et påbud efter stk. 1-3 retter sig imod, kan forlange, at Finans-tilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet se-nest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagenanlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunktikke kan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende ogeffektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal havemulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan oprethol-de sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.Endvidere foreslås det i§ 14, stk. 6,at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøg-ning at tilbagekalde et påbud meddelt et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. En tilbage-kaldelse vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.I tilfælde hvor et bestyrelsesmedlem, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv, ansøger om at fåpåbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangs-punkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter § 14, stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren kanforlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende harindgivet begæring herom til Finanstilsynet.Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene.Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragtfor domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år,siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger harkun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En per-son, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at an-lægge sag ved domstolene.Det foreslås med§ 14, stk. 7,at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse, hvis virk-somheden ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Det samme er tilfældet, hvis et be-styrelsesmedlem ikke selv nedlægger sit hverv efter et påbud fra Finanstilsynet.

Til sidst foreslås i§ 14, stk. 8,at såfremt en virksomhed drives som interessentskab eller enkelt-mandsvirksomhed, så finder stk. 1, 3, 5 og 7 tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomhe-den ledelsesansvarlige.Til § 15Forslaget til§ 15, stk. 1,omhandler Finanstilsynets muligheder for at inddrage en tilladelse givet imedfør af forslagets § 5 til at virksomheder kan yde rådgivning om finansielle produkter til forbru-gere.I henhold til§ 15, stk. 1, nr. 1,kan en tilladelse inddrages, hvis en virksomhed ikke gør brug af til-ladelsen inden for en frist af 12 måneder. Efterstk. 1, nr. 2,kan en tilladelse inddrages, hvis envirksomhed udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen, og efternr. 3,kan inddragelseske, hvis virksomheden ikke har udøvet virksomhed som finansiel rådgiver i en periode på overseks måneder.I henhold til§ 15, stk. 1, nr. 4,kan en tilladelse endvidere inddrages, hvis den er opnået på bag-grund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis. Det er en forudsætning, at forholdet harhaft en vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er det en forudsætning, at oplysnin-gerne har været bevidst urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vurdere forholdetefter nr. 5.I henhold til forslagets§ 15, stk. 1, nr. 5,kan en tilladelse inddrages, hvis virksomheden ikke læn-gere opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse, som beskrevet i kapitel 2.Af det foreslåedestk. 2fremgår, at inddragelse af en tilladelse offentliggøres af Finanstilsynet.Til § 16Forslaget til§ 16svarer til de tilsvarende bestemmelser i den finansielle lovgivning. Bestemmelsenvedrører rekursadgang til Erhvervsankenævnet i forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelseefter tilsynslovgivningen.Bestemmelsen omfatter kun afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller reglerudstedt i medfør af loven. Erhvervsankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.

de får kendskab til gennem deres tilsynsvirksomhed. Tilsvarende må Finanstilsynets medarbejdereikke være medlem af en direktion eller bestyrelse eller være ansat i virksomheder omfattet af lov-forslaget eller i disses organisationer, jf. § 356, stk. 1, ligesom der er forbud mod at deltage i speku-lationsforretninger, jf. § 356, stk. 2. Finanstilsynets direktør må ligeledes heller ikke, jf. § 356, stk.3, uden erhvervs- og vækstministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed overfor finansielle rådgivere.Det følger af § 354, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at den skærpede tavshedspligt i §354, stk. 1, ikke finder anvendelse på oplysninger i sager om god skik og prisoplysninger, hvorforoplysninger i sager i henhold til kapitel 1 og kapitel 3-7, som har karakter af forbrugerbeskyttenderegler, derfor er omfattet af de samme regler om offentlighed, som gælder for forbrugerlovgivnin-gen i øvrigt, herunder også på Finanstilsynets område. Offentligheden kan derfor få indsigt i Finans-tilsynets arbejde på forbrugerområdet efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedslovenog forvaltningsloven.På forbrugerområdet kan enhver få udleveret oplysninger om tilsynet med forbrugerreglerne dogmed de undtagelser, der følger af kapitel 3 i offentlighedsloven. Blandt disse undtagelser kan bl.a.nævnes oplysninger, der ikke er af faktuel karakter i interne arbejdsdokumenter, oplysninger omenkeltpersoners private forhold, herunder økonomiske forhold, samt forhold af væsentlig økono-misk betydning for en person eller en virksomhed. Der kan meddeles aktindsigt i de oplysninger,som Finanstilsynet ligger inde med, uanset om sagen stadig er under behandling eller er afsluttet.Derimod giver offentlighedsloven ikke mulighed for løbende aktindsigt i oplysninger, som måttetilgå en sag.Da aktindsigten er knyttet til bestemte typer oplysninger og ikke til sagstyper, vil der være aktind-sigt i oplysningerne, uanset om disse findes i en sag, som udelukkende vedrører forbrugerområdet,eller om de findes i andre sager i Finanstilsynet, som er omfattet af tilsynets skærpede tavshedspligt,jf. § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Såfremt der for eksempel ønskes aktindsigt i oplys-ninger, som findes i en tilsynssag, som i øvrigt ikke vedrører god skik, vil oplysningerne vedrøren-de god skik blive ekstraheret fra denne sag og udleveret, mens resten af sagen vil være omfattet afFinanstilsynets tavshedspligt.Når Finanstilsynet træffer afgørelse i sager på forbrugerområdet vurderer Finanstilsynet, hvorvidtvirksomheden overholder de offentligretlige adfærdsregler. Derimod behandler Finanstilsynet ikkekonkrete tvister mellem en forbruger og en virksomhed omfattet af denne lov. Derfor vil sagernetypisk ikke indeholde oplysninger om konkrete kundeforhold. Det kan dog ikke udelukkes, at der ivisse sager findes sådanne oplysninger, for eksempel fordi kunden selv har indsendt dem til Finans-tilsynet, eller fordi virksomheden i en redegørelse til Finanstilsynet har kommenteret en konkretsag, som har givet Finanstilsynet anledning til at undersøge virksomhedens praksis på et konkretområde.

Hvis der søges aktindsigt i en sag, som indeholder oplysninger om konkrete kundeforhold, vil Fi-nanstilsynet i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsbegæringen skulle tage stilling til, omdisse oplysninger kan udleveres.Drejer det sig om oplysninger om en privat kundes økonomiske forhold, vil disse oplysninger ikkekunne udleveres, idet der ikke er aktindsigt i enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiskeforhold, efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.Oplysninger om juridiske personer og dermed om virksomheders økonomiske forhold vil skulleudleveres i et vist omfang, idet offentlighedsloven kun undtager aktindsigt i oplysninger, som er afvæsentlig økonomisk betydning for virksomheden, såsom erhvervshemmeligheder.En anmodning om aktindsigt skal, efter offentlighedslovens § 16, stk. 2, behandles inden for 10dage. Såfremt der ikke kan træffes afgørelse inden for denne tidsfrist, skal ansøgeren have oplyst,hvornår der kan træffes afgørelse i sagen. Som eksempler på tilfælde, hvor 10 dages fristen for-mentlig ikke vil kunne overholdes, kan nævnes de sager, hvor Finanstilsynet skal indhente en udta-lelse fra en person eller virksomhed, inden der gives aktindsigt i oplysninger om den pågældende.Det vil heller ikke være tilfældet i sager af principiel karakter, hvor Det Finansielle Råd skal ind-drages i afgørelsen af, om der kan meddeles aktindsigt, og hvor udkastet til rådets afgørelse skal ipartshøring efter § 345, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.Spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives aktindsigt, afgøres af Finanstilsynet. Da den almindeligerekursinstans for afgørelser i sager om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed er Erhvervsankenævnet,vil en eventuel klage over afslag på aktindsigt skulle indbringes for Erhvervsankenævnet. Det gæl-der uanset, om aktindsigtsbegæringen vedrører oplysninger, som indgår i en forvaltningsretlig afgø-relse, som Finanstilsynet har truffet, eller om det er oplysninger, som indgår i en sag, hvor Finans-tilsynet enten har besluttet ikke at undersøge sagen eller efter en undersøgelse ikke har fundet, atder foreligger en overtrædelse.Til § 18Med forslaget til§ 18, stk. 1,følger, at tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det FinansielleRåd i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed eller Finanstilsynets beslut-ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres, og at offentliggørel-sen som udgangspunkt skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virk-somhedens og Finanstilsynets hjemmeside.Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på indgangssiden. Medindgangssiden menes hjemmesidens »forside«, eller den side, som er tænkt til at være den førsteside, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal aflinket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. Hvis

virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, ogkommentarerne skal være klart adskilt fra denne.Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-side.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligtog senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, ellersenest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offent-liggørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kanhave betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse reglerudsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmedde-lelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selska-bet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsenaf tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme princip-per, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den foreståen-de offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner eller personligt ejede virksomheder. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et besty-relsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en afgørelse,der vedrører en investeringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fortsat skal offentlig-gøres i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-

fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-gerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermeder i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere afen nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-gjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig be-tydning for virksomheden, for eksempel vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens op-bygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samar-bejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysninger er nødvendige for for-ståelsen af tilsynsreaktionen.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 18, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning omaktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journallister, vil derfor være omfattet af de almindeli-ge regler herfor.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager om afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår af § 19, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vilet udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslutningen om of-fentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om

finansiel virksomhed § 345, stk. 7. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skalsendes i partshøring hos de berørte virksomheder. Virksomheden vil i forbindelse med høringen fåmulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse,samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomhedeneventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-reaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Med forslaget til§ 18, stk. 2,får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøreudfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet dom, vedtaget bøde, med-delt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af et administra-tivt bødeforelæg, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemme-side.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgi-velse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dettefremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser gælder således, selvomen dom eller afgørelse ikke er endelig.Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender tilkommunikation med kunder m.v. Virksomhedens offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden

menes hjemmesidens »forside«, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunder-ne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og eneventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldeteller påtaleopgivelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal væreklart adskilt fra herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafal-det eller påtaleopgivelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunderfremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynetskal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et re-sumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet den virksomhed,som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning afpolitiet.Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en sel-skabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offent-liggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. §27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet baghemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysnin-ger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de til-fælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortroligeoplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vilikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og indretning, økonomiskeforhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen,medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplys-ninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser ilov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- ellerforretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter§ 18, stk. 2,indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 18, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunderaktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Det foreslåede§ 18, stk. 3,indeholder undtagelserne til det klare udgangspunkt om offentliggørelsemed angivelse af virksomhedens navn. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en offentliggørelse mednavns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller hvor en offentlig-gørelse vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.Det foreslås i§ 18, stk. 4,at hvis offentliggørelse af en tilsynsreaktion er blevet undladt på grund aftungtvejende hensyn til virksomheden eller efterforskning, og disse hensyn efterfølgende ikke læn-gere gør sig gældende, vil tilsynsreaktionen samt virksomhedens navn blive offentliggjort. Dettegælder dog kun i en periode op til to år efter tilsynsreaktionen. Baggrunden herfor er, at den offent-lige interesse i sådanne tilsynsreaktioner aftager kraftigt hen over tid, og af administrative årsager.På denne baggrund foreslås en grænse på to år.Til § 19Det foreslås i§ 19, stk. 1,at Finanstilsynet af egen drift skal orientere offentligheden om færdigbe-handlede forbrugersager, det vil sige alle sager efter forslaget med undtagelse af kapitel 2, som er afalmen interesse eller har betydning for forståelsen af reglernes anvendelse. Dette svarer til, hvad deri øvrigt gælder på det finansielle område og på Forbrugerombudsmandens område.Ifølge forslaget forudsætter Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sager, der vedrø-rer forbrugerbeskyttelse, at sagerne har en almen interesse eller har betydning for forståelsen af reg-lernes anvendelse. Forud for hver enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurdering af,hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Det skal dog bemærkes, at selv om Finanstilsynet ikke af sigselv offentliggør virksomhedens navn, vil en person, som anmoder om aktindsigt, dog kunne fånavnet oplyst.Orientering om Finanstilsynets sager skal efter den foreslåede bestemmelse ske, når Finanstilsynethar truffet afgørelse i en sag. For sager, der ikke er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. for-slagets § 17, vil Finanstilsynet kunne orientere offentligheden om en sag, inden der er truffet afgø-relse.Bestemmelsen gør det også muligt at offentliggøre Finanstilsynets afgørelse i en sag, hvor Finans-tilsynet har fundet, at en virksomhed har handlet i overensstemmelse med denne lov. Særligt i til-fælde, hvor sagen har været omtalt i pressen med oplysning om virksomhedens navn, vil det kunnevære nærliggende at offentliggøre navnet.Påtænker Finanstilsynet at offentliggøre en virksomheds navn, vil den berørte virksomhed bliveorienteret, inden Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse.For så vidt angår en række af de bestemmelser, som er omfattet af Finanstilsynets adgang til at fore-tage offentliggørelse, er overtrædelse heraf sanktioneret med straf. Det foreslåede stk. 1 forhindrer

ikke, at Finanstilsynet offentliggør, at en virksomhed vil blive anmeldt til politiet for overtrædelseaf en strafbar bestemmelse. En offentliggørelse kan imidlertid have indgribende betydning for denberørte virksomhed. Der skal derfor ved vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse, foretagesen afvejning af behovet for at offentliggøre en politianmeldelse over for de betænkeligheder, herun-der af retssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning til. Der kan ikke imedfør af bestemmelsen ske offentliggørelse af enkeltpersoners strafbare forhold.Det foreslås endvidere i§ 19, stk. 2,at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en virksomhed,der udøver virksomhed i strid med forslagets § 3, det vil sige yder rådgivning om finansielle pro-dukter til forbrugere uden at have en tilladelse som finansiel rådgiver. Andre oplysninger end nav-net på den virksomhed, der overtræder § 3, vil derimod fortsat være underlagt reglerne om tavs-hedspligt.Til § 20Med forslagets § 20 gives der mulighed for ved bekendtgørelse at gennemføre en større grad af of-fentlighed vedrørende forholdene hos de finansielle rådgivere. Med forslaget får erhvervs- ogvækstministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt tilat offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsættenærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksom-hederne.Forslaget indebærer blandt andet, at finansielle rådgivere kan omfattes af bekendtgørelse nr. 1240 af16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offent-liggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. Bekendtgørelsenomfatter i dag virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed samt nogle af de for-eninger, der omfattes af lov om investeringsforeninger m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomhe-den eller foreningen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspek-tion i virksomheden eller foreningen. Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggøresefter bekendtgørelsen.Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksem-pel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet dermed bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for atoffentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer,hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud,eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke, uden enreel begrundelse, ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipapir-

handel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afventeselskabsmeddelelsen.Til § 21Den foreslåede bestemmelse i§ 21opregner hvem, der er part i en sag efter denne lov. Bestemmel-sen svarer til det partsbegreb, som anvendes i lovgivningen på det finansielle område.Det følger af det foreslåedestk. 1,at som part i forhold til Finanstilsynet anses alene de af § 3 om-fattede virksomheder, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler udstedti medfør af loven retter sig mod. Dette fraviges dog i stk. 2, jf. herom nedenfor.Hvis en forbruger klager over en virksomheds adfærd, vil forbrugeren ikke være part i sagen. For-brugerne opnår derfor ikke forvaltningslovens partsrettigheder, men vil i stedet efter offentligheds-lovens regler om aktindsigt kunne gøre sig bekendt med de oplysninger, der indgår i Finanstilsynetssag.I det foreslåede§ 21, stk. 2,opregnes de øvrige personer og virksomheder, der kan være part i for-hold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.Efternr. 1er den, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere uden tilladelse, jf.forslagets § 3, part i en sag mod den pågældende.Efternr. 2er en virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at yde rådgivning omfinansielle produkter til forbrugere, jf. forslagets § 3, stk. 4, part i sagen. Den pågældende har derforforvaltningslovens partsrettigheder allerede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse efterloven.Tilsvarende følger det afnr. 3,at en person, som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbin-delse med godkendelse efter reglerne om egnethed og hæderlighed i forslagets § 4, stk. 1 og 2, harpartsstatus, når Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager en sådan tilladelse.Forud for at en virksomhed opnår tilladelse efter loven, kan Finanstilsynet, jf. forslagets § 12, ind-hente oplysninger til bedømmelse af om en virksomhed er omfattet af lovens krav om tilladelse tilat udøve virksomhed som udbyder. En fysisk eller juridisk person, der modtager en sådan henven-delse, vil have partsstatus efter forslaget til§ 21, stk. 2, nr. 4.Til § 22Det følger af den foreslåede§ 22,at finansielle rådgivere skal betale afgift til Finanstilsynet efterkapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 31, nr. 2,for en beskrivelse af afgifternes størrelse.

Til § 23Med forslagets§ 23, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom finansielle rådgivere eller regler, der udstedt i medfør lov om finansielle rådgivere, skal foregådigitalt.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som er om-fattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-skrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på den fore-skrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor medde-lelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med sammeretsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelsem.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videre om-fang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fra Finans-tilsynet om forhold, som er omfattet af lov om finansielle rådgivere eller regler udstedt i medfør aflov om finansielle rådgivere, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt

til at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløs-ninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i med-før af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes reg-ler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v., tilvirksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følgeraf lov om Offentlig Digital Post.I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digital kommunika-tion. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digi-tal signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en danskdigital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere anvendt i forbindelse med, at Finanstilsynet har sagstyper,der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vil være uhensigtsmæssigt for bådevirksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette er primært i forbindelse med under-søgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelse i en virksomhed omfattet af lovom finansiel virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der erofte tale om meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at derikke er krav om, at det indsendes digitalt. Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation derer mellem en virksomhed og Finanstilsynet, når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsatvil kunne foregå på stedet. Dette både i forhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering afdokumenter under undersøgelsen. På samme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herun-der afrapporteringsmødet efter en undersøgelse, jf. § 346, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,fortsat ske uændret.Da kommunikationen i relation til lov om finansiel virksomhed er rettet til og fra erhvervslivet, vilanvendelse af fritagelsesmulighederne være restriktiv, jf. nærmere herom i de almindelige bemærk-ninger afsnit 5.4.2.Som udgangspunkt gælder, at det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågæl-dendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatureller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, ikke kan føre tilfritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer

på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendesvegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn til myndigheds-udøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, at myndighederreagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn. Det kan for eksempelvære, at der er behov for, at der reageres hurtigt i krisesituationer, hvor en finansiel virksomhed er iakutte vanskeligheder. Det kan ligeledes være tilfældet, hvor der er lovgivningsmæssige tidsfrister,der har store samfundsmæssige konsekvenser, såfremt de overskrides på grund af, at der umuligt formyndigheden at kommunikere digitalt.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat for med-delelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En medde-lelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsener tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan næv-nes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sindigitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Til § 24Der kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre doku-menter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel eller på

tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identi-fikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udeluk-kende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene medFinanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Finanstil-synet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post.Til § 25Den foreslåede nye§ 25vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om finansielle rådgivere ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet. Underskriftskravetkan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Der kan f.eks. være taleom dokumenter, som er udstedt af virksomheder omfattet af loven, f.eks. pengeinstitutter eller real-kreditinstitutter. Der kan f.eks. også være tale om fysiske personer, som er tilknyttet virksomheden,typisk ledelsesrepræsentanter eller bestyrelsesmedlemmer. Der kan f.eks. være tale om, at ansøg-ninger eller underretninger efter loven sammen med eventuelle bilag indsendes til Finanstilsynetsom vedhæftede filer til en mail.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumen-tet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kra-vet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der des-uden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af do-kumenter.Til § 26Forslaget til bestemmelserne i forslaget til§ 26, stk. 1- 3,fastsætter hvilke bestemmelser, det erstrafbelagt at overtræde. Tilsvarende fastsættes det, at manglende efterlevelse af et påbud samt und-ladelse af at meddele oplysninger medfører straf.Lovforslaget indeholder bemyndigelser til at udstede bekendtgørelser. I sådanne regler kan der efterforslaget til§ 26, stk. 4,fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.Der kan efter forslaget til§ 26, stk. 5,pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efterreglerne i straffelovens kapitel 5.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser og bestemmelser udstedt i medfør afloven er 5 år, jf. forslaget til§ 26, stk. 6.Der er tale om en forlængelse af den almindelige regel på 2år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en rækkeovertrædelser først opdages ved undersøgelser i virksomheden. Forældelsesfristen svarer til foræl-delsesfristen i lov om finansiel virksomhed.Til § 27Med forslaget til§ 27foreslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særligeprocedureregler for visse typer af tilståelsessager. Erhvervs- og vækstministeren får med bestem-melsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at udstede admini-strative bødeforelæg.Det foreslås istk. 1,at erhvervs- og vækstministeren kan give Finanstilsynet mulighed for at udste-de administrative bødeforelæg ved overtrædelse af bestemmelser i denne lov og regler udstedt imedfør heraf, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt væreklare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vilkunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelsen alligevel ikke kan anses for ukomplicerede oguden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Detforudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til vi-dere foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.En betingelse for at sagen kan afsluttes, ved at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Det foreslåedestk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskriftfinder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Istk. 3foreslås det, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning.Til § 28Det foreslås i§ 28, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Der fastsættes dog en overgangsordning for virksomheder, der allerede ved lovens ikrafttræden yderrådgivning om finansielle produkter til forbrugere. Det fremgår således af forslaget til§ 27, stk. 2,atdisse virksomheder kan fortsætte denne virksomhed uden tilladelse indtil den 1. juli 2014. En virk-somhed, der ved lovens ikrafttræden yder rådgivning om finansielle produkter til erhvervsdrivende,men umiddelbart efter lovens ikrafttræden udvider deres kundekreds til også at omfatte forbrugere,vil derimod ikke kunne gøre brug af overgangsbestemmelsen i stk. 2.Til § 29Det foreslås i§ 29,at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at den ved kongeliganordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de afgivelser, som de særlige færøske og grøn-landske forhold tilsiger.Til § 30Til nr. 1Det fremgår af § 343 d i lov om finansiel virksomhed, at investeringsrådgivere kan udøve investe-ringsrådgivning og virksomhed, der er accessorisk hertil, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 3, 1. led. Dettemedfører, at investeringsrådgivere ikke har mulighed for at rådgive forbrugere om f.eks. lån og for-sikringer. Investeringsrådgivere vil derfor ikke kunne opnå en tilladelse efter lov om finansiellerådgivere til at rådgive forbrugere om finansielle produkter.Med forslaget til ændring af §343 di lov om finansiel virksomhed gøres det muligt for investe-ringsrådgivere at yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i overensstemmelse medlov om finansielle rådgivere. Det vil sige, at de vil skulle søge om tilladelse efter reglerne i § 5, li-gesom lovens øvrige regler skal efterleves.Til nr. 2Det foreslås, at der i§ 361, stk. 1, nr. 32,i lov om finansiel virksomhed indsættes hjemmel til atopkræve en årlig afgift for virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbruge-re jf. lov om finansielle rådgivere. Der foreslås en årlig afgift på 12.000 kr. i 2004-niveau svarendetil ca. 20.000 kr. i 2011-niveau. Det tilsvarende beløb for investeringsrådgivere er 8.250 kr. i 2004-niveau årligt. Finansielle rådgivere vil imidlertid have et bredere forretningsområde, hvilket børmedføre en højere afgift.Til § 31Til nr. 1Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at en forsikringsmæglervirksomhed kanudøve anden virksomhed. Denne aktivitet skal udøves i en anden virksomhed end forsikringsmæg-lervirksomheden. For denne aktivitet skal anvendes en betegnelse, der ikke kan forveksles med for-sikringsmæglervirksomheden.