Spørgsmål A:

Hvad er ministerens vurdering af Højteknologifonden: Fondens formål og indsats,fondens mulige effekt for erhvervslivet og fondens samarbejde med erhvervslivet?

Svar:

Som I ved blev der i nat indgået et forlig om forskningsreserven.Og som et led i de forhandlinger, hvor der blev en aftale med Enhedslisten og Libe-ral Alliance om at udmønte de 770 millioner, som udgør forskningsreserven, såblev der fundet 45 millioner kroner til energiforskning i Højteknologifonden.Det betyder, at Højteknologifondens bevilling til næste år er 445 mio. kr. Det er jotrods alt en ganske pæn bevilling, som giver mulighed for at bevilge penge til gan-ske mange givetvis nyttige projekter.Med det i mente synes jeg, vi skal huske proportionerne i diskussionen. En reduk-tion på 195 millioner kroner, er trods alt et relativt lille beløb, når man ser på rege-ringens samlede investering i forskning, innovation og uddannelser på cirka 20milliarder kroner i 2013.Derudover skal man huske, at Højteknologifondens bevilling flere gange – undervores forgængere i VK-regeringen – blev reduceret.På finansloven for 2008 blev bevillingen reduceret med henholdsvis 80 millionerkroner i 2008 og 160 millioner kroner i 2009.Og i forbindelse med genopretningsaftalen i 2010, blev bevillingen reduceret med122 millioner kroner og det var endda med en partifælle i ministersædet, der hvorjeg nu sidder som uddannelsesminister.Og derfor må man sige, at det jo ikke er nyt, at regeringer arbejder med størrelsenaf Højteknologifondens bevilling.Fondens formål er at støtte vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarksvidere udvikling som højteknologisk samfund.Fonden skal støtte strategiske satsninger inden for forskning og innovation, ogstøtten skal tildeles på baggrund af en vurdering af faglig kvalitet og erhvervsmæs-sig relevans.Fonden skal gøre en særlig indsats for at fremme forsknings- og innovationsindsat-sen i små og mellemstore virksomheder.Lad mig slå fast, at det er min opfattelse, at Højteknologifonden har vist gode re-sultater og opfylder sit formål, nemlig at skabe samarbejde mellem privatevirksomheder og offentlig forskning.Side2/8

Det er veldokumenteret, at forskningssamarbejde mellem virksomheder og forsk-ningsinstitutioner skaber mereffekter blandt andet på væksten i arbejdsproduktivi-teten i erhvervslivet og dermed de deltagende virksomhedernes konkurrenceevne.Af rapporten som hedder” Virkemidler, der omfatter offentlig-privat forsknings-samarbejde” som blev udgivet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i 2010 kanman læse, at Højteknologifonden er velfungerende og med høj brugertilfredshed ide igangsatte projekter og platforme.Brugerne fremhæver især, at fondens virkemidler fremstår professionelle, har vægtpå forretningsplaner, er fleksible og velegnede til at fremme offentligt-privat sam-arbejde.Derudover er fonden blandt sine brugere positivt kendt for sin aktive opfølgning påde igangsatte projekter.Det er dog vigtigt for mig her at understrege, at den refererede rapport indeholderen tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af fonden og altså dem der modtagerstøtte. Der foreligger endnu ikke en egentlig selvstændig økonomisk effektevalue-ring af fondens forskningsprojekter.Det positive omdømme fonden har, svarer dog også godt til det indtryk, som jegselv har af fondens virke.

Spørgsmål B:

Ministeren bedes orientere om de øvrige forskningsfondes effekt på konkurrence-evne, vækst og arbejdspladser. Hvordan overføres viden fra forskningsråde-ne/fondene til virksomhederne? Hvad er ministerens vurdering af Højteknologifon-den i den sammenhæng?

Svar:

Udviklingen inden for forskning går i dag så hurtigt, at skellet mellem grundforsk-ning og anvendt forskning gradvis bliver mindre og mindre.Vejen fra grundforskning til kommercialisering er betydeligt kortere i dag end denvar for ti år siden.Hvis man eksempelvis ser på Danmarks Grundforskningsfond, så vil man opdage,at selvom fonden som hovedregel støtter grundforskning, så udelukker det bestemtikke et anvendelsesperspektiv.Det skyldes at grænserne – i hvert fald inden for nogle fagområder – mellemgrundforskning og anvendt forskning er så udviskede, at det ikke altid giver me-ning at fastholde den distinktion. Faktisk kom hver sjette patentansøgning fra enoffentlig forskningsinstitution i 2010 fra en forsker, der var tilknyttet et af Grund-forskningsfondens Centre of Excellence.Helt generelt kan man sige, at vores forsknings- og innovationssystem er indrettetfleksibelt.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Nogle steder er der fokus på forsknings- og innovationssamarbejde mellem mangeaktører på samme tid. Andre steder er der fokus på enkeltprojekter i virksomhedereller på forsknings – og teknologiinstitutioner.Nogle virkemidler, som i Højteknologifonden, retter sig direkte mod konkrete høj-teknologiprojekter typisk med en eller to virksomheder og en forskningsinstitution.Det vil ofte være projekter, hvor de deltagende virksomheder oplever, at der blivergivet en direkte og meget konkret støtte fra offentlig side til projektet.Effekten i projekter med en eller to virksomheder og en forskningspart kan værestor og direkte for de involverede parter, men måske ikke altid så stor for andre endnetop de involverede parter.Andre virkemidler retter sig mere mod at styrke de generelle rammebetingelser forvidensamarbejde og fremme videnspredning i samfundet og nye teknologiske kon-cepter.Her vil der ofte være mange deltagere, som ikke får direkte økonomisk støtte fradet offentlige, men til gengæld adgang til netværk, større samarbejdsprojekter ognye teknologier.Den offentlige støtte i sådanne projekter er således i sagens natur af en mere indi-rekte, og der vil være mere fokus på generel videnopbygning.Til gengæld er der, alt andet lige, et større potentiale for, at de opnåede resultaterkan være til gavn for en langt bredere kreds af virksomheder. Det er den såkaldte”spill over” effekt, der er et velkendt begreb inden for økonomi.For en ordens skyld vil jeg gerne understrege, at vi har brug for begge typer inve-steringer.Højteknologifondens virkemidler udgør sammen med virkemidler for offentlig-privat projekt- og netværkssamarbejde under Rådet for Teknologi og Innovation decentrale virkemidler i den innovationspolitiske indsats for at fremme samarbejdemellem virksomheder og videninstitutioner i Danmark om forskning og innovationi Danmark.De suppleres af en række sektor- og teknologispecifikke virkemidler såsom udvik-lings- og demonstrationsprogrammerne i Fødevareministeriet, Klima- og Energi-ministeriet og Miljøministeriet – de tre såkaldte UDP’er - og også til en vis gradDet Strategiske Forskningsråd.En effektmåling af virkemidlet innovationskonsortierne baseret på økonomiskeregisterdata gennemført i 2010 viste, at virksomheder, der deltager i et innovati-onskonsortium, oplever en statistisk signifikant højere værditilvækst end statistisksammenlignelige virksomheder, der ikke deltager i et innovationskonsortium.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Der er ikke gennemført tilsvarende effektanalyser af Højteknologifondens projek-ter, og det vil først være muligt for alvor om cirka fem til syv år hvor man kananalysere fondens projekter via egentlige økonometriske effektmålinger, som manaltså her har gjort med innovationskonsortierne, som er en anden type af virkemid-ler.Men, samlet set er det mit indtryk, at både højteknologiske platforme og højtekno-logiske projekter samt innovationskonsortier bidrager særdeles positivt til at stimu-lere FoU og vækst hos danske virksomheder.Når det er sagt, skal det tilføjes, at regeringen jo barsler med en innovationsstrategisenere på året. I den forbindelse har vi bedt European Research Area Comitte(ERAC) om at evaluerer det danske forsknings- og innovationssystem.Evalueringen viste, at vi på mange måder har et velfungerende system, men også atder er plads til forbedringer.Blandt andet er en af anbefalinger en forenkling af den nuværende kompleksestruktur for råd, fonde med videre, der støtter innovation.

Spørgsmål C:

Hvad er rationalet bag, at det netop er Højteknologifonden, der skal beskæres?Hvilke alternativer har ministeren overvejet i den forbindelse?

Svar:

Den bebudede besparelse på Højteknologifonden er resultatet af arbejdet i entværministeriel arbejdsgruppe, der har set på samtlige erhvervsstøtteordninger påbåde skattesiden og på udgiftssiden. Det skyldes, at regeringen har ønsket at sanerei de forskellige erhvervsstøtteordninger.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

På baggrund af arbejdsgruppens gennemgang af samtlige erhvervsstøtteordningerhar regeringen med finanslovforslaget for 2013 lagt op til en sanering af erhvervs-støtten med i alt 2 milliarder kroner.Heraf udgør besparelsen på Højteknologifonden altså nu 195 millioner kroner år-ligt. På tilsvarende vis har øvelsen også betydet, at Fornyelsesfonden under Er-hvervs- og Vækstministeriet foreslås omlagt til Markedsmodningsfonden med etbudget, som er lavere.Den reduktion af Højteknologifondens bevilling, som regeringen lægger op til i sitforslag til finanslov for 2013, og som altså nu er blevet lidt mindre på bagrund afdet finanslovsforlig vi har lavet i de sene timer i nattens løb er ikke og skal ikkeopfattes som et udtryk for kritik af fondens virke og resultater.Det er udelukkende et udtryk for, at det har været nødvendigt med en hård priorite-ring – også på forskningsområdet – for at frigøre midler til regeringens store sats-ning på uddannelseskvalitet.Jeg har i øvrigt noteret mig, at regeringen jo ikke står helt alene med ønsket om atsanere erhvervsstøtten.Jeg er selvfølgelig helt opmærksom på, at når man reducerer en støtteordning, såvil reduktionen blive oplevet som et tab for dem, der plejer at betjene sig af den.Og i politik er det jo sådan, at jo mere direkte berørt nogen er, desto mere markererde sig i debatten om prioriteringen.Det betyder også, at der ofte bliver mere debat omkring reduktioner i programmermed direkte støtte, end hvis man fx reducerer programmer med indirekte støtte.Men det skal jo ikke afholde os fra at lave de nødvendige prioriteringer.Endelig giver et årligt uddelingsniveau på 445 millioner kroner en bedre økono-misk balance i Højteknologifonden.Det skyldes, at den lavere rente siden fondens oprettelse har ført til et mindre afkastaf den indskudte kapital end oprindelig forudsat. Den lavere rente betyder, at medårlige udlodninger på 640 millioner kroner vil der være et lavere årligt afkast endde årlige uddelinger.

Spørgsmål D:

Hvad skal midlerne fra reduktionen af Højteknologifonden bruges til? Hvorledesfremmer disse tiltag væksten i Danmark, og skaber de arbejdspladser?

Svar:

Vi har i forslaget til finanslov for 2013 lagt op til at det offentlige investerer 20,7milliarder kroner i forskning og udvikling. Svarerende til 1,07 procent af BNP!Samtidig har vi foreslået at reducere erhvervsstøtten, så blandt andet universiteter-nes basisforskningsmidler kan holdes på et højt niveau.Vi har forslået, at det er det historiske høje niveau, vi landede på sidste år og envidereførsel i tre år med budgetsikkerhed for universiteternes basisforskningsmid-ler.Side6/8Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Det er afgørende for at sikre grundforskningen og et udbud af forskningsbaseredeuddannelser på et højt, internationalt niveau.Forskning og uddannelse på et højt internationalt niveau er et væsentligt fundamentfor, at Danmark fortsat kan være et innovativt og konkurrencedygtigt samfund.Det er samtidig min forventning, at universiteterne fremadrettet vil gøre endnumere for at skabe et direkte samarbejde med private virksomheder og andre institu-tioner om uddannelse, forskning og innovation.For det må vel være sådan, at når vi investerer så mange milliarder i vores universi-teter, så kan det vel ikke være sådan, at det nødvendigvis skal via centrale fonde forat der er et samarbejde mellem de virksomheder, der aftager den viden som udvik-les for de offentlige kroner vi investere i universiteterne.Derfor har universiteterne også kvitteret meget positivt for regeringens finanslovs-forslag i forhold til de tre årlige bevillinger og således også indikeret, at de er villi-ge til så - med den budgetsikkerhed det giver – at gå ind i mere forpligtende samar-bejde som kan give måske mere varige resultater.Derfor er det også et at målene i universiteternes udviklingskontrakter, at de skalarbejde generelt for at skabe større sammenhæng til det omkringliggende samfundog blandt andet øget innovationskapacitet hos de studerende.Som eksempel har DTU som et af sine mål, at alle studerende i løbet af deres ud-dannelse får en forståelse for- og indsigt i innovation og entrepreurship. På Køben-havn Universitet er det et mål, at antallet af virksomheder, der startes af studerendei 2012, vil være 10 % højere end i perioden 2005-2009.Og sådan er der altså en lang række målsætninger, der handler om at øge universi-teternes bidrag til den samlede innovationskapacitet.Men rundt omkring i uddannelsessektoren er der allerede meget fokus på samar-bejde med erhvervslivet.Eksempelvis har de Danske Erhvervsakademier etableret et nationalt innovationscenter med det formål at sætte innovation og iværksætteri på dagsorden på landetserhvervsakademier. Her arbejdes der for at styrke de studerendes evne til at omsæt-te gode ideer til realitet blandt andet igennem et innovationslaboratorium, hvorunge iværksættere og virksomheder kan mødes.Et konkret eksempel på et sådan samarbejde er InnoEvent. Her arbejder 700 stude-rende fra Erhvervsakademi Lillebælt UCL i teams for at udvikle high-tech løsnin-ger til Odense Universitets Hospital.Og vi vil også med innovationsstrategien, som vil blive lanceret senere på året,have det formål at binde uddannelse, innovation og erhvervslivet tættere sammen.Vi har i øvrigt også med finanslovsforslaget for 2013 lagt op til en fortsat støtte affonden for entreprenørskab.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Samlet er det regeringens prioritering at fokusere på færre, men større strategiskesatsninger og samtidig sikre vores uddannelsesinstitutioner et solidt økonomiskgrundlag med det klare krav, at der uddannes dygtige, entreprenante kandidater.Spørger man eksempelvis en stor virksomhed som Novozymes, som vi fornyliggjorde på en konference, hvor den administrerende direktør forklarede hvad de harbehov for, og han sagde " vi har behov for forskning i verdens klasse og vi harbehov for kandidater i verdensklasse – som er i stand til tænke selvstændigt ogskabe ting selv" citat slut. Altså forskning i verdensklasse og kandidater i verdens-klasse.Og det er netop det, vi med de prioriteringer, vi har gjort med vores finanslovsfor-slag understøtter med de tre årig historisk høje basisbevillinger, som kan give uni-versiteterne det at lave forskning i verdensklasse og med vores arbejde for at sørgefor at den innovationskapacitet, som vi alle skatter så højt, også finder vej ind iuddannelsessystemet, sådan at de studerende ikke bare bliver dygtige, men også tilat tænke selvstændig og i stand til at skabe ting selv.Derfor vil jeg bare afslutningsvis erindre om, at bevillingen til Højteknologifondeni 2013, som resultat af de forhandlinger vi nu har afsluttet, vil udgøre 445millioner kroner. Hvilket betyder, at Højteknologifonden fremover kan igangsætteomtrent lige så mange aktiviteter som i 2010, hvor regeringen som bekendt varunder ledelse af V og K.

Samråd (åbent) i Folketingets Erhvevs-, Vækst- og Eksportudvalg torsdag den

8. november 2012 vedr. Højteknologifonden – ERU alm. del spm. A-D

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål A:

Svar:

Spørgsmål B:

Svar:

Spørgsmål C:

Svar:

Spørgsmål D:

Svar: