Resumé

På ECOFIN den 22. juni konkluderede man, at der ikke kan opnås enstemmig støtte tilKommissionens FTT-forslag, og at en gruppe lande ønskede at arbejde videre medmulighederne for et forstærket samarbejde om en FTT. På den baggrund forberederen række interesserede lande aktuelt en anmodning til Kommissionen om etforstærket samarbejde om en form for FTT, jf. Traktatens bestemmelser. På ECOFINden 9. oktober ventes en statusdrøftelse om det forstærkede samarbejde, herundermuligvis om den fremadrettede proces og afgiftens nærmere form mv. Kriteriet for ativærksætte forstærket samarbejde er bl.a., at mindst ni interesserede lande skalanmode Kommissionen herom. Herefter vil Kommissionen på grundlag afanmodningen kunne fremsætte et forslag herom. Målet er at nå til enighed om detforstærkede samarbejde inden udgangen af indeværende år.Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts 2012 og d. 22. juni 2012.

Baggrund

Drøftelserne på EU-niveau, senest på ECOFIN d. 22. juni og på Det Europæiske Råds(DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012, har vist, at der ikke kan opnås enstemmig støtte tilKommissionens forslag til en afgift på finansielle transaktioner (FTT) eller indførelse afen anden form for finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande.Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande, som ønsker at indføre enkoordineret finansiel transaktionsafgift, må afsøge andre muligheder for etablering afet sådant samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i den forbindelse mulighed for, at derkan etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder, som ikke er EUenekompetence (f.eks. på skatteområdet).Konklusionerne fra DER d. 28.-29. juni 2012 bemærker, at en afgift på finansielletransaktioner ikke vil blive vedtaget af Rådet indenfor en rimelig tidshorisont.Konklusionerne lyder videre, at flere medlemslande på den baggrund vil fremsætte enanmodning om et forstærket samarbejde på dette område mhp. vedtagelse indenudgangen af 2012.

Indhold

Proces for forstærket samarbejdeEU har kun gjort anvendelse af bestemmelserne om at etablere et forstærketsamarbejde i få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. Man har i regi af ECOFINendnu ikke erfaringer med det forstærkede samarbejde.Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter atfølgende betingelser er opfyldt:Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikkekan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.2).Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel20, stk. 2).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølgeTEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Det er til enhver tidåbent for alle medlemsstater at tilslutte sig et forstærket samarbejde.Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnåsden nødvendige grad af enighed om det forslag, som der ønskes et forstærketsamarbejde om. De medlemsstater, som ønsker at indføre et forstærket samarbejde,retter en anmodning til Kommissionen, hvori de nærmere angiveranvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og de mål, dertilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til, om deformelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen etforslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til detkonkrete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives afRådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.Kommissionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes etforslag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat afKommissionen af alle lande i Rådet, men kun de lande, som deltager i detforstærkede samarbejde, har stemmeret.Grundlaget for et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgiftKommissionens FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielle transaktioner,herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater m.v.Det er endnu uklart, konkret hvilken form for finansiel transaktionsafgift, som i givetfald skal danne grundlag for det forstærkede samarbejde. Afgiften vil formentlig skullebaseres på Kommissionens FTT-forslag, idet afgiften formentlig på visse punkter dogvil afvige fra Kommissionens forslag.Et forstærket samarbejde vil eventuelt kunne basere sig på en trin-for-trin model for entransaktionsafgift, hvor et første skridt kunne være, at man indfører en afgift på handelmed aktier (evt. efter principper på linje med den britiske (”stamp duty”) og denfranske variant af en transaktionsafgift). Eventuelle yderligere skridt kunne være, atafgiftsgrundlaget på senere tidspunkter udbredes til visse obligationer (f.eks. andreobligationer end statsobligationer), derivater m.v. på linje med Kommissionens FTT-forslag. Det ligger i forlængelse af de mulige løsninger, som man også har drøftet påEU-niveau under dansk formandskab som basis for et muligt kompromis.ECOFIN d. 9. oktober 2012Tyskland og en række andre interesserede medlemslande er aktuelt i gang med atudarbejde en anmodning til Kommissionen om igangsættelse af et forstærketsamarbejde om en finansiel transaktionsafgift, jf. ovenfor. På ECOFIN d. 9. oktoberventes en statusdrøftelse om det forstærkede samarbejde, herunder muligvis om den

fremadrettede proces og afgiftens nærmere form mv., som skal danne grundlag for deinteresserede landes anmodning til Kommissionen.Kommissionen har tilkendegivet, at når en anmodning kommer, vil man behandle denhurtigst muligt. Der vil i første omgang skulle være tale om et forslag fraKommissionen om at etablere forudsætningen for det forstærkede samarbejde, jf.beskrivelsen ovenfor. Forslag til indholdet af det konkrete samarbejde vil blive fremlagtsenere af Kommissionen.

Hjemmelsgrundlag

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives afRådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Nærhedsprincippet

Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, som skal danne grundlag for detforstærkede samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens FTT-forslag blev forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelsemed proceduren i TEUF artikel 113, hvorefter Rådet i givet fald træffer beslutning medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Ifølge Europa-Parlamentetsbetænkning støttes Kommissionens FTT-forslag. Europa-Parlamentet lægger bl.a.vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærketsamarbejde, jf. Traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighedblandt alle EU’s medlemsstater om en FTT.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, som skal danne grundlag for detforstærkede samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Statsfinansielle konsekvenser

En beslutning om at skabe forudsætningen for et forstærket samarbejde har ikke i sigselv statsfinansielle konsekvenser.For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner at medføre et umiddelbartmerprovenu. Størrelsen af provenuet er usikkert, og vil afhænge af en række faktorerog antagelser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning afafgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktionervil givetvist medføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser.De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reduceregrundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen,pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvistmedføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere detsamlede forventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret seten sandsynlighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i detomfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditetpå statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En beslutning om at skabe forudsætningen for et forstærket samarbejde har ikke i sigselv samfundsøkonomiske konsekvenser.Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner pålængere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. En afgift på finansielletransaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negative samfundsøkonomiskekonsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger af en række usikre faktorer,herunder risikoen for udflytning af finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på

de finansielle markeder, reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag m.v. Omfangetaf disse risici er usikkert.

Høring

Der henvises til resume af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendttil Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt FolketingetsEuropaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12. martsforud for ECOFIN d. 13. marts 2012 og d. 14. juni vedr. ECOFIN d. 22. juni 2012. Derhenvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens FTT-forslag.

Holdning

Regeringens holdningRegeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielletransaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner ogKommissionens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligtforstærket samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage iet forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundetmed at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset afde konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.Andre landes holdningEt tilstrækkeligt antal EU-lande vurderes at støtte et forstærket samarbejde om enafgift på finansielle transaktioner. Afgiftens nærmere form vil skulle afstemmesendeligt mellem de interesserede lande inden fremsættelse af en anmodning tilKommissionen, hvilket endnu udestår.

Dagordenspunkt 2: Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

KOM(2011) 452 og KOM(2011)453

Resumé

På ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i Rådet om de revideredekapitalkravsregler. Det danske formandskab indledte i forlængelse af enigheden iRådet forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en endelig aftaleom forslaget. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat –nu under det cypriotiske formandskab. Sagen var på ECOFIN den 10. juli, hvor derblev givet en status fra formandskabet. Der forventes en ny status på ECOFIN den 9.oktober, Der ventes således ikke at skulle tages stilling til et samlet endeligtkompromis på det kommende ECOFIN.Nedenstående opridser de centrale udeståender i forhandlingerne mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet. For det detaljerede indhold af sagen og resultatet af ECOFINden 2. maj henvises til samlenotater af 21. november 2011, 23. april 2012 og 9. maj2012 til Folketingets Europaudvalg.

Baggrund

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’skapitalkravsdirektiv (CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv ogdels en forordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU meremodstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fradecember 2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af1kreditinstitutter , herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten afkreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger påudlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholderforslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering (ensåkaldt ”single rule book”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementerinden for god selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravenetil medlemslandenes sanktioner overfor institutter, der ikke overholder kravene.Sagen blev forhandlet på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 på baggrund afet kompromisforslag fra det danske formandskab. På ECOFIN blev der foretaget enrække justeringer i kompromisforslaget, særligt på spørgsmålet om nationalfleksibilitet. Disse ændringer er beskrevet i samlenotat af 9. maj 2012.Sagen blev herefter behandlet på ECOFIN den 15. maj, hvor der blev opnået enighedmed støtte fra alle EU-lande. Der blev i den forbindelse foretaget enkelte yderligerejusteringer af teksten. Disse er beskrevet i samlenotat af 2. juli 2012.Det danske formandskab indledte den 23. maj forhandlinger med Europa-Parlamentetmed henblik på at nå en 1. læsningsløsning. Forhandlingerne pågår fortsat – nu underledelse af det cypriotiske formandskab.Givet at forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet endnu ikke vurderes atvære tæt på en afslutning, forventes det ikke, at der på det kommende møde vil skulletages stilling til et samlet forslag vedr. et endeligt kompromis.

Indhold

Her gengives alene indholdet vedr. de væsentligste emner i sagen, som deigangværende forhandlinger har mest fokus på. For en beskrivelse af sagens øvrigeindhold mv. henvises til tidligere samlenotater af 21. november 2011 og 23. april, 9.maj og 2. juli 2012 til Folketingets Europaudvalg.Forordningsforslaget indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gørekreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente (svarendetil egenkapitalen i en virksomhed). Det højere krav til kvalitet og omfang af egentligkernekapital er et centralt element af ændringsforslaget som følge af Basel III-standarderne.De foreslåede regler opstiller på forhånd en række objektive kriterier, som de enkeltekapitalinstrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i de enkelte kategorier afkapitalkrav (hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital).For at kunne tælle med som f.eks. egentlig kernekapital (som er den mesttabsabsorberende kapital i et institut), er det således ikke afgørende om det konkreteinstrument har en bestemt juridisk form (f.eks. aktier), så længe det opfylder de påforhånd opstillede kriterier, der sikrer, at det er tilstrækkeligt tabsabsorberende. IfølgeRådets kompromis skal EU-banktilsynsmyndigheden (EBA) orienteres om, hvilkekapitalinstrumenter, der er godkendt nationalt. Europa-Parlamentet ønsker derimod enstyrket rolle for EBA vedr. godkendelsen af de kapitalinstrumenter, der kan tilladessom egentlig kernekapital.Udover at fastsætte krav til de forskellige delelementer af kreditinstitutternes kapital(samt krav om en kapitalbevaringsbuffer og en modcyklisk (konjunkturdæmpende)kapitalbuffer, giver Rådets kompromisforslag mulighed for, at de enkelte lande kanstille et yderligere kapitalkrav i form af en ”systemisk buffer”. Sættes kravet højere end3 pct. af de risikovægtede aktiver (5 pct. fra 2015), skal det forhåndsgodkendes afKommissionen. Sættes kravet lavere, kan Kommissionen, ESRB og andre landestilsynsmyndigheder stille en række betingelser eller benytte indsigelsesmuligheder,hvis kravet omfatter instituttets eksponeringer i andre EU-lande. Europa-Parlamentetønsker derudover, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger nationalesystemisk vigtige institutter (SIFI’er), men tillader fleksibilitet i hvordan disse udpeges,og hvilke krav der stilles til dem.De foreslåede regler indfører som noget nyt også fælles krav til institutternes likviditetpå baggrund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Der har ikke tidligere væretensartet regulering af likviditet på tværs af EU-landene.Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), somindebærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til atdække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30dages periode med uro på de finansielle markeder mv.). Det endelige LCR-kravfastlægges med virkning fra 2015. Indtil da vil gælde et generelt likviditetskrav, mender fastlægges dog ikke før 2015 rammer for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvidetil at indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen. Ifølge Rådets kompromisforslagskal beslutningen om LCR-kravet vedtages af Kommissionen gennem en delegeretretsakt (og ikke en almindelige beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet, som foreslået af det danske formandskab undervejs i forhandlingerne iRådet). Kommissionen skal ved denne delegerede retsakt tage højde for en rækkerapporter vedr. forskellige aktivers likviditetsegenskaber mv., som EBA skaludarbejde, samt anbefalinger fra Basel-komitéen under hensyn til særlige europæiskeforhold. Det er blevet tilføjet, at Rådet og Europa-Parlamentet vil kunne udtale sig omEBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der desudenkan blokeres af Rådet eller Parlamentet med kvalificeret flertal, jf. den normaleprocedure herfor.

For at tage højde for, at der som følge af manglende betalinger o.l. kan være noget afden forventede indstrømning af likviditet over perioden på 30 dage, som alligevel ikkemodtages, lagde Kommissionens oprindelige forslag op til, at der ved opgørelsen aflikviditetsbufferen kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditetsvarende til højst 75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet, dvs. enslags yderligere sikkerhedsmargin. For et kreditinstitut, der forventer størrelikviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav således tvinge instituttet tilunder alle omstændigheder at holde en vis likviditetsbuffer (svarende til 25 pct. af denforventede likviditetsudstrømning). Det kan være en udfordring for de danskerealkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger og -udstrømninger følges adrelativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen.Rådskompromiset indebærer, at konsekvenserne undersøges nærmere, inden evt.fastlæggelse af et sådant krav, herunder at der skal tages højde for forskelligeforretningsmodeller. Europa-Parlamentet har foreslået en undtagelse fra dette krav forforretningsmodeller, som f.eks. den danske realkreditmodel, hvor der er tætsammenhæng mellem likviditetsindstrømning og -udstrømning (”pass-through”).De foreslåede regler indebærer også, at der indføres et krav til rapportering af såkaldtstabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFRindebærer, at institutters udlån med en løbetid over 1 år skal modsvares af, at bankeni en vis udstrækning finansierer sig med stabil, langsigtet finansiering. Formålet er atforhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korteløbetider, hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsurokortvarigt er vanskeligt at få adgang til kortsigtet finansiering (som det var tilfældet vedudbruddet af den finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vilinstitutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav,men kravet vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale tilKommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.Endvidere vil NSFR i givet fald blive indført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet ogEuropa-Parlamentet i 2017. Europa-Parlamentet ønsker dog, at NSFR vedtages afKommissionen som en delegeret retsakt, dvs. uden en politisk stillingtagen i Rådet ogEuropa-Parlamentet.De foreslåede regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, som er enkontrol med hvor stort forholdet mellem omfanget af instituttets kernekapital oginstituttets udlån må være. På basis af et såkaldt gearingsmål (eller ”leverage ratio”),som er en simpel opgørelse af instituttets kapital som andel af instituttets samledeudlån og garantier (uden at vægte disse efter risiko), skal den ansvarligetilsynsmyndighed fra 2013 i sin årlige evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen.Derudover skal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. iforhold til at vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidereoffentliggøre deres gearingsmål. I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fraEBA vurdere, om der i EU skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimalgearing (f.eks. et krav om, at det enkelte instituts kapital ikke må falde under 3 % afinstituttets uvægtede udlån og garantier). Dette skal ifølge rådskompromiset i givetfald vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, og vil i givet fald skulle træde i kraft fra2018. Europa-Parlamentet ønsker i stedet, at gearingsmålet skal vedtages afKommissionen som en delegeret retsakt.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget erartikel 114, stk. 1, i TEUF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldesaf medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan.Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der ernødvendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-lovgivning kan sikre, at kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der opererer i mereend én medlemsstat, er underlagt de samme krav, og dermed sikre ens vilkår,mindske reglernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostninger ved overholdelseaf forskellige regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og fremmeyderligere integration i EU og bidrage til at afskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteterlokaliseres i de lande, der har de lempeligste regler).Det er regeringensnærhedsprincippet.vurdering,atforslageterioverensstemmelsemed

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON),hvor Othmar Karas (EPP) er ordfører. ECON har stemt om forslaget den 14. maj2012.ECON har vedtaget en række ændringsforslag. De mest centrale ændringsforslagvedrører god selskabsledelse, herunder loft over bonusser, således at en årlig bonusikke kan være højere en den faste årlige løn (den såkaldte 1:1-grænse) og krav omkønskvoter, yderligere national fleksibilitet end indeholdt i Rådets kompromis,ændringer i likviditetskravene (herunder forslaget om at fastsætte krav vedr. stabilfinansiering (NSFR) gennem en delegeret retsakt frem for en almindeliglovgivningsbeslutning, som foreslået i Rådets kompromis), ansvarsfordelingen mellemhjemlande og værtslande, relationen til Kommissionens forslag til krisehåndtering ibanksektoren (afvikling af banker m.v.), risikovægte på udlån til SMV’er oginfrastrukturprojekter, EBA og ESRB’s (Det Europæiske Systemiske Risikoråd) rolleog kompetencer (herunder EBA’s mulighed for at udføre inspektioner i institutterne),definitionen af kapital, beslutningsproceduren vedr. det såkaldte gearingsmål(”leverage ratio”) samt ændrede indfasningsbestemmelser mv.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed medtilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er idag reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Derer en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af likviditet ogkapitalbuffere, der ikke er reguleret i dansk ret for indeværende.

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktivet og forordningen kan medføre en stigning i Finanstilsynetsressourceforbrug til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynetsudgifter dækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at indebærestatsfinansielle konsekvenser.CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en rækketekniske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov forøgede ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBAvokser med knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap 3mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Udgifterne

til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle sektor,hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet medændringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er tagetudgangspunkt i Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selveller de foreslåede ændringer fra Rådet og Europa-Parlamentet).Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for enbred række interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstorevirksomheder, store virksomheder, kreditorer, regeringer og økonomierne i EU somhelhed. Desuden vurderer Kommissionen, at forslaget reducerer sandsynligheden forsystemiske kriser på lang sigt betydeligt.Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vilinstitutterne ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere kapital svarendetil i alt ca. 3 pct. af de risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfasede i 2019.Kommissionen vurderer, at indfasningen af kravene over en længere årrækkeindebærer, at den negative virkning heraf på EU-områdets samlede vækst bliverbegrænset.Der henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 for yderligeredetaljer.Det bemærkes, som nævnt, at der ikke er foretaget konsekvensanalyser afKommissionens konkrete forslag eller af de ændringer, som indtil videre er foreslåetsom led i forhandlingerne i Rådet eller forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november forgennemgang af høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 medhenblik på forhandlingsoplæg og den 30. april, 11. maj og 6. juli 2012 til orientering.

Holdning

Dansk holdningDanmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del afarbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.I relation til likviditetskrav er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til,at dokumenterbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er derforafgørende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunderdanske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del aflikviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Enigheden i Rådetvurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der lægges op til, at denendelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektivelikviditetsegenskaber, og der lægges fra dansk side vægt på at sikre dette hensynogså i det endelige kompromis med Europa-Parlamentet.

Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferenbesluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure ogikke af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været denfornødne opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samletkompromis. Også Europa-Parlamentet foretrækker løsningen med en delegeretretsakt.Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimaltmå medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventedelikviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelleindstilling, som på den baggrund er et tilfredsstilende kompromis. Europa-Parlamentethar foreslået en undtagelse fra dette krav for forretningsmodeller, hvor der er tætsammenhæng mellem indstrømning og udstrømning, som f.eks. den danskerealkreditmodel, som også kan støttes fra dansk side.Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korterentetilpasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådetsgenerelle indstilling vedr. NSFR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBAevaluerer NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilkenform NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil NSFR i givet fald bliveindført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Fra danskside lægges vægt på, at NSFR først sættes i kraft efter en politisk beslutning i Rådetog Europa-Parlamentet.Med hensyn til gearingsmålet går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggørederes gearingsmål, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes etbindende mål for gearingsmålet i form af et permanent ”lovkrav” (såkaldt ”søjle 1”-kravfor alle institutter frem for et fleksibelt tilsynsværktøj for konkrete institutter – ”søjle 2”).I Rådets generelle indstilling skal gearingsmålet offentliggøres fra 2015, og i 2017 skaldet politisk besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal være tale om etbindende mål. Dette er et tilfredsstillende kompromis.I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere ogbedre kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til atabsorbere tab uden at blive insolvente. Det er dog fra dansk side vigtigt, atundtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (CommonEquity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringeri spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentligkernekapital. Dette vurderes at være tilfældet i Rådets generelle indstilling.Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdeskrav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådetsgenerelle indstilling. Europa-Parlamentet har ikke eksplicit forholdt sig hertil.I forhold til aflønning støttes de yderligere oplysningsforpligtelser, der er indeholdt iRådets kompromis. Fra dansk side er man i udgangspunktet åben for at se påyderligere begrænsninger af den variable løn, som også foreslået af Europa-Parlamentet, jf. at de eksisterende danske krav til aflønning i den finansielle sektor påvisse punkter er strammere end foreslået af Europa-Parlamentet. Endelig stillingtagenvil afhænge af den konkrete udformning af en sådan begrænsning.Danmark støtter, at der gennemføres en evaluering af kapitalkravene for udlån til småog mellemstore virksomheder (SMV’er), som indeholdt i rådskompromiset, da det ervigtigt at få undersøgt i hvilken grad, de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlåntil SMV’er. Danmark foretrækker en sådan evaluering (frem for eksplicitte lempelser irisikovægtene for udlån til SMV’er som foreslået af Europa-Parlamentet), således atder kan tages behørig højde for evt. samlede konsekvenser for bankernes risici.

Europa-Parlamentets holdningDer er indledt forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en aftale iførste læsning. De centrale udeståender i forhandlingerne vedrører bl.a. mulighedenfor nationalt at fastsætte skærpede kapitalkrav, aflønning, kønskvoter, definitionen afkapital, forhold til krisehåndteringsdirektivet, likviditetskrav, EBA’s kompetencer m.v.For så vidt angår muligheden for nationalt at fastsætte højere kapitalkrav, så harRådet i sin generelle indstilling givet muligt for, at et medlemsland, hvis det måtteønske det, kan fastsætte højere kapitalkrav for at imødegå systemiske risici på op til 3pct. fra 2013 og 5 pct. fra 2015. Europa-Parlamentet ønsker at det skal være et krav,at medlemslandene udpeger nationale systemisk vigtige banker (SIFI’er), men tilladerfleksibilitet i hvordan disse udpeges, og hvilke krav der stilles til dem.I forhold til definitionen af kapital ønsker Europa-Parlamentet en styrket rolle for EBA iat godkende de kapitalinstrumenter, der nationalt vurderes at kunne indgå somegentlig kernekapital. Rådet ønsker generelt at fastholde sin generelle indstilling, hvorEBA blot skal orienteres om, hvilke kapitalinstrumenter der godkendes nationalt.På området for god selskabsledelse har Europa-Parlamentet foreslået, at den variableløn maksimalt kan udgøre samme omfang som den årlige faste løn (1:1 forhold). Derer ikke umiddelbart støtte i Rådet til en sådan begrænsning. Der er drøftelser afforskellige kompromismodeller, herunder at det enkelte instituts generalforsamlinggives kompetence til at fastsætte begrænsninger på aflønningen. Der er ligeledesmodstand i Rådet i forhold til Europa-Parlamentets ønske om indførelse afkønskvotering i institutternes bestyrelser.Rådet og Europa-Parlamentet ligger relativt tæt, når det gælder likviditetsbufferen(LCR). Både Rådet og Europa-Parlamentet ønsker, at der kan indgå flere former foraktiver i LCR, samt at LCR skal vedtages ved en delegeret retsakt. Der er imidlertiduenighed i forhold til kravet om stabil finansiering (NSFR), hvor rådet ønsker at etsådan krav indføres via den almindelige beslutningsprocedure, mens Europa-Parlamentet ønsker en delegeret retsakt.Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at der indføres en lempelse i kapitalkravet forbankernes udlån til SMV’er af hensyn til at lette SMV’ernes adgang til finansiering ogdermed understøtte vækst. Kommissionen støtter Europa-Parlamentets ønske. Det erendnu uklart, om Rådet kan acceptere dette.Endvidere er en række lande skeptiske i forhold til Europa-Parlamentets krav om atgive øgede beføjelser til EBA. Dette både for så vidt angår EBA’s mulighed for attræffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellem nationale myndigheder samt EBA’smuligheder for at udføre inspektioner i institutterne.

Dagordenspunkt 3: Opfølgning på det uformelle ECOFIN den 14.-15. september

2012

Resumé

På ECOFIN den 9. oktober 2012 ventes en opfølgning på det uformelle ECOFIN den14.-15. september 2012. Ministrene ventes at have en kort drøftelse på baggrund afen orientering fra formandskabet.

Baggrund og indhold

ECOFIN’s drøftelse ventes at tage udgangspunkt i en kort opsummering af detuformelle rådsmøde.Fiskale spørgsmål vedr. etableringen af en ”bank-union”Ministrene drøftede de mulige fiskale implikationer af implementeringen af denintegrerede finansielle ramme (”bankunion”), der nævnes som ét af fire temaer i denforeløbige ØMU-rapport til Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012. Rapportennævner fælles mekanismer vedr. tilsyn, afvikling af banker og indskydergaranti somelementer i en sådan integreret ramme. De mulige fiskale implikationer af enbankunion kan bl.a. afhænge af sammenhængen mellem en fælles tilsynsmekanismeog eventuelle sikkerhedsnet i form af fx afviklingsordninger for nødlidende finansielleinstitutioner.Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012: Fælles tilsynsmekanismeog ”bankunion”Der var en drøftelse af Kommissionens forslag til en fælles europæisktilsynsmekaniske forankret i ECB, herunder tidsplanen for oprettelsen, vilkår fordeltagelse for ikke-eurolande og nærmere arbejdsdeling mellem det fælles tilsyn og denationale tilsyn. Kommissionens forslag vedr. en fælles tilsynsmekanisme er fremsatden 12. september 2012 på baggrund af anmodningen fra eurolandene i forbindelsemed DER den 28.-29. juni. Kommissionen har også fremlagt forslag til revision afforordningen vedr. den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) og en meddelelse fraKommissionen vedr. planer for kommende forslag om bl.a. afviklingsordninger.Den aktuelle økonomiske situation og seneste udvikling i bank- ogstatsobligationsmarkedernePå mødet drøftedes den økonomiske og finansielle situation med baggrund i EU- ogeurolandenes krisehåndteringsinitiativer, herunder styrket økonomisk samarbejde,finanspolitisk konsolidering og strukturelle reformer, finansielle hjælpeprogrammer tiludsatte lande og lånemekanismer, samt pengepolitiske initiativer fra ECB.Repræsentation i IMF’s bestyrelseDer var en drøftelse af implementeringen af det europæiske tilsagn om at reducererepræsentationen af udviklede europæiske lande i IMF’s bestyrelse med to pladser tilfordel for udviklingslande eller nye vækstøkonomier. Reduktionen af pladser i IMF’sbestyrelse er et led i implementeringen af IMF-reformen fra 2010.Regulering af skyggebanksystemet (”shadow banking”)Der var en overordnet drøftelse af udfordringer vedr. det såkaldte skyggebanksystem(”shadow banking”). Skyggebanksystemet er den kreditformidling, der omfatterenheder og aktiviteter, f.eks. investerings- og pengemarkedsfonde, som ikke eromfattet af reguleringen af det almindelige banksystem. Den finansielle krise har satfokus på overvågning og regulering af skyggebanksystemet - internationalt og i EU -for at sikre, at der ikke er ”huller” i den finansielle regulering. Kommissionen har imarts 2012 fremlagt en grønbog om emnet som led i overvejelser om muligeyderligere initiativer på området.

Dagordenspunkt 4: Det Europæiske Semester 2012

Resumé

ECOFIN ventes at følge op på det europæiske semester 2012 med en drøftelse afmulige konkrete forslag til forbedring af processen. Drøftelsen skal bidrage tilforberedelsen og planlægningen af det europæiske semester for 2013.

Baggrund

Formålet med det europæiske semester er at styrke ex-ante koordinationen af denøkonomiske politik, dvs. at gennemføre en samlet drøftelse af landenes økonomiskepolitik hvert forår, som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik,reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår iefteråret. EU-landene skal under det europæiske semester hvert år i april fremlæggebådestabilitets-ellerkonvergensprogrammer(SCP)samtnationalereformprogrammer (NRP).Istabilitets- og konvergensprogrammerne(programmer for henholdsvis eurolande ogikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag irelation til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål forfinanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden forderes penge- og valutakurspolitik.I denationale reformprogrammerredegør landene for udviklingen i igangsatte ogeventuelle nye tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiensoverordnede mål vedr. beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion.Landenes NRP forholder sig desuden til status for de landespecifikke anbefalinger,som blev rettet til landene under den foregående runde af det europæiske semester iforåret 2011.Som noget nyt blev der fra og med 2012 etableret et nyt led i det økonomiskesamarbejde i EU i form af enprocedure for forebyggelse og korrektion afmakroøkonomiske ubalancer.På baggrund af Kommissionens varslingsrapportoffentliggjort i februar 2012, der udpegede 12 lande med potentielle makroøkonomiskeubalancer, herunder Danmark, gennemførte Kommissionen en dybdegående analyseaf de identificerede potentielle ubalancer i hvert enkelt af de 12 lande. Resultaterne afdisse dybdegående analyser indgik i grundlaget for Kommissionens udkast tillandespecifikke anbefalinger, således at særlige opmærksomhedspunkter vedrørendeubalancer, som analyserne havde identificeret, blev integreret i de konkretelandespecifikke anbefalinger for de pågældende lande.ProcesKommissionen offentliggjorde den 30. maj 2012 vurderinger af landenes programmerog dybdegående analyser samt udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger.EPSCO drøftede den 21. juni beskæftigelsesdelen af de landespecifikke anbefalinger,og på ECOFIN den 22. juni var der kvalificeret flertal vedr. den samlede pakke afsamlede landespecifikke anbefalinger, inkl. anbefalingerne vedrørende økonomiskpolitik m.v.Som følge af six-packen vedtaget i 2011, som styrker det økonomiske samarbejde iEU, er der lagt op til et nyt ”følg eller forklar”-princip for anbefalingerne, hvor deændringer, som Rådet måtte vedtage i forhold til Kommissionens udkast, skalforklares og begrundes offentligt. Sammen med de landespecifikke anbefalinger blevsåledes også vedtaget et dokument med begrundelser for de konkrete afvigelser fraKommissionens udkast i Rådets endelige anbefalinger.

Det Europæiske Råd godkendte de landespecifikke anbefalinger den 28.-29. juni, somherefter blev vedtaget formelt af ECOFIN den 10. juli.

Indhold

Som led i forberedelsen og planlægningen af det europæiske semester for 2013ventes ECOFIN den 9. oktober, baseret på erfaringerne fra dette års semester, atdrøfte mulige forslag til forbedring af processen.Drøftelserne kan ventes blandt andet at fokusere på, hvordan der kan skabes mere tidog sikres en grundigere og mere effektiv behandling af Kommissionens udkast tillandespecifikke anbefalinger på teknisk niveau og i Rådet.Drøftelserne ventes også at vedrøre balancen mellem på den ene side et stærktøkonomisk samarbejde i EU, hvor Rådet kun i begrænset omfang vedtager ændringeraf Kommissionens udkast til anbefalinger, og på den anden side et stærkt nationaltejerskab til de konkrete anbefalinger. Et centralt spørgsmål er balancen mellemhensynet til anbefalinger, som er konkrete og målrettede, og som vedrører både målog midler, og hensynet til at sikre tilstrækkelig metodefrihed, således atmedlemslandene selv kan vælge relevante politiktiltag. En mulighed er, at der i højeregrad differentieres mellem de enkelte medlemslande, så anbefalingerne er merekonkrete for de lande, der har relativt store økonomisk-politiske udfordringer.Der kan også blive sat fokus på behovet for at sikre et mere effektivt løbende’kollegialt pres’ for reformer, blandt andet ved at den multilaterale overvågningsprocesfor de landespecifikke anbefalinger udvides til at omfatte flere tematiskegennemgange af fx konkrete reformområder over hele året.Et yderligere centralt tema for drøftelserne kan være behovet for øget fokus påimplementering og særligt fælles overvågning af landenes opfølgning på deresrespektive anbefalinger.Der har været drøftelser vedrørende det europæiske semester 2012 i Rådet forgenerelle anliggender den 24. september. Der ventes en drøftelse vedrørende deteuropæiske semester 2012 i Rådet for beskæftigelse og sociale anliggender den 4.oktober.

Hjemmelsgrundlag

Landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148,stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr.makroøkonomiske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1179/2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af nationaløkonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenesstabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunnebidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerendeøkonomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og iDanmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdningRegeringen kan generelt støtte forslag, der sikrer en mere effektiv proces for deteuropæiske semester for 2013.Regeringen støtter, at de landespecifikke anbefalinger får et endnu skarpere og meremålrettet fokus på de udfordringer og reformer, der er mest relevant for vækst ogbeskæftigelse i de enkelte lande, og at der sikres den rette balance mellem et stærktøkonomisk samarbejde i EU og det nationale ejerskab, hvor der skelnes mellem landemed relativt store og relativt moderate udfordringer.Andre landes holdningDer ventes generelt opbakning til forslag, der kan sikre en mere effektiv proces for deteuropæiske semester.

Dagordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Revideret

henstilling til Portugal

Resumé

Kommissionen ventes at fremsætte forslag om at revidere Portugals henstilling fra2009. Henstillingen ventes vedtaget af ECOFIN den 9. oktober. Den revideredehenstilling ventes at indebære, at tidsfristen for at korrigere det uforholdsmæssigtstore underskud forlænges med et år, og således udskydes fra 2013 til 2014. Derventes krav om, at Portugal overholder betingelserne vedr. finanspolitiske stramningeri overensstemmelse med sit låneprogram fra 2011, samt at Portugal gennemførerkonsolideringsinitiativer, der sikrer at underskuddet bringes holdbart under 3 pct. afBNP i 2014.Forslaget om en revideret henstilling ventes at referere til Stabilitets- og Vækstpagtensformelle betingelser for at udskyde fristen for at nå 3-procentsgrænsen. Forslagetventes således at gøre gældende, at Portugal har gennemført gennemsnitlige årligestramninger i overensstemmelse med kravet i den nuværende henstilling fra 2009, ogat vækstudsigterne for Portugal og EU generelt er nedjusteret markant i forhold tilskønnet på tidspunktet for henstillingen med store ugunstige virkninger for deoffentlige finanser til følge.

Baggrund

Portugal kom i december 2009 ind i proceduren for uforholdsmæssigt storeunderskud, da Kommissionen i sin efterårsprognose i 2009 skønnede at det offentligeunderskud ville udgøre 8 pct. af BNP i både 2009 og 2010, og 8,7 pct. af BNP i 2011samt at den offentlige bruttogæld ville stige til 91,1 pct. af BNP i 2011.Portugal modtog således den 2. december 2009 en henstilling om at bringe detoffentlige underskud under 3 pct. senest i 2013, og at gennemføre årlige strukturellebudgetforbedringer på i gennemsnit 1 1/4 pct. af BNP i perioden 2010-2013 medhenblik på at nedbringe den offentlige gæld.Den 13. juli 2010 vurderede Rådet, at Portugal havde gennemført effektive tiltag, ogsåledes foreløbigt fulgt henstillingen, men vækstudsigterne og de offentlige finanserhar efterfølgende udviklet sig mere negativt end ventet.I maj 2011 blev der indgået aftale om et internationalt låneprogram i perioden 2011-2014 på samlet set 78 mia. euro til Portugal, herunder 26 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM, 26 mia. euro fra eurolandenes lånemekanisme EFSF, og 26mia. euro via IMF. Låneprogrammet indeholder i lighed med andre låneprogrammer,en række konditionaliteter, herunder betingelser vedr. finanspolitisk konsolidering,strukturreformer og tiltag vedr. den finansielle sektor.Anledningen til låneprogrammet var, at den portugisiske stat stod overfor storerefinansieringsbehov i 2011 og frem, mens høj gæld, store underskud samt høje ogstigende renteniveauer vanskeliggjorde markedsfinansiering.Låneprogrammet blev betinget af, at Portugal gennemførte planlagtekonsolideringstiltag på budgettet for 2011, samt en række udgiftsreduktioner ogindtægtsforhøjelser i 2012 og 2013. Herudover blev Portugal bedt om at videreføreigangværende arbejde med at styrke sine finanspolitiske rammer, herunderimplementeringen af den planlagte budgetrammelovgivning og etablering af etfinanspolitisk råd.I forbindelse med aftalen om et låneprogram blev henstillingens krav udvidet medkonkrete mål for underskuddet i hhv. 2011, 2012 og 2013 på 5,9, 4,5 og 3 pct. af BNP.

Fristen for at bringe underskuddet i overensstemmelse med 3-procentsgrænsen blevsåledes fastholdt.ECB, IMF og Kommissionen har netop gennemført den femte evaluering (review) afPortugals efterlevelse af låneprogrammets betingelser (primo september), og vurdererat programmet generelt er på sporet, om end der fortsat er en række betydeligerisikomomenter i form af en vanskelig balance mellem nedbringelse af husholdningersog bankers balancer uden at svække væksten samt gennemførelse af strukturellereformer tilstrækkeligt hurtigt og effektivt. Endvidere har den politiske konsensus omimplementering af programbetingelserne på det seneste været under pres.Betydningsfulde arbejdsmarkedsreformer, der skulle øge konkurrenceevnen ersåledes netop blevet trukket tilbage som følge af massiv modstand i befolkningen og idele af regeringskoalitionen. Regeringen overvejer nu at erstatte besparelserne meddiverse tiltag til øget beskatning af hhv. indkomst og kapitalgevinster. Samtidig ventesreduktionen af offentlige lønninger og pensionsydelser indfaset over en længereperiode end oprindeligt planlagt.Med hensyn til understøttelse af den finansielle stabilitet er rekapitaliseringen afbanksektoren, styrket overvågning og afviklingsordninger på sporet, og adgang tillikviditet er sikret via eurosystemet. Nedbringelse af balancer i bankerne betyder dogbegrænset adgang til kredit til visse dele af økonomien.Portugal ventes gradvis at vende tilbage til markedsfinansiering i løbet af 2013, og denportugisiske regering har meldt ud, at man venter at afholde de øgede omkostninger,som følge af den reviderede konsolideringsstrategi vha. lån på markedsvilkår.Eurolandene har tilkendegivet deres fortsatte støtte til Portugal indtil fuld adgang tilmarkedsfinansiering er opnået, givet at regeringen fortsat udviser vilje til atgennemføre de nødvendige stramninger.Med gennemførelsen af den femte evaluering forventes næste låne-tranche på 4,3mia. euro udbetalt i oktober. Den sjette evaluering vil finde sted i november.Portugals økonomi har siden 2000 haft relativt svag vækst i forhold til resten afeurozonen, og gennem 2011 blev de økonomiske udsigter for Portugal yderligereforværret med forventninger om recession i både 2011 og 2012. Realvæksten varsåledes på -1,6 pct. i 2011, og realt BNP forventes at falde med samlet set 3 pct. i2012, hvilket dog er marginalt bedre end Kommissionens skøn fra maj 2012, somfølge af stærkere eksport end ventet, der mere end opvejer svagere indenlandskefterspørgsel. De lave vækstrater skyldes blandt andet lav import-vækst hoshandelspartnere blandt eurolandene. Der forventes først positiv vækst igen i 2. kvartalaf 2013, og det samlede vækstskøn for 2013 er netop nedjusteret fra 0,3 pct. iKommissionens forårsprognose (maj 2012) til -1 pct.Portugals budgetmål for de kommende år, herunder især for 2013, er blevet revideret iforbindelse med trojkaens femte evaluering. På trods af lavere udgiftsvækst endventet, betyder lavere skatteindtægter, at budgetmålet for 2012 på - 4,5 pct. af BNPikke kan nås, og målet er således nedjusteret til – 5,0 pct. af BNP, mens budgetmåletfor 2013 er nedjusteret fra -3,0 til -4,5 pct. af BNP. Budgetmålet for 2014 fastholdes på-2,5 pct. af BNP og ligger således under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for detoffentlige underskud på 3 pct. Målene er revideret for at tillade de automatiskestabilisatorer at virke under den igangværende lavkonjunktur.Den offentlige gæld er fortsat voksende, og udviklingen forventes først at vende i2014, hvor gælden skønnes at ligge tæt på 124 pct. af BNP.

Anm.: Tal i parentes er senest offentligjorte budgetmål og Kommissionens senestevækstskøn, 11. september 2012.Kilde: Kommissionens forårsprognose 2012.

Indhold

Kommissionen ventes inden for kort tid at fremsætte forslag om at revidere Portugalshenstilling fra 2009. Henstillingen ventes vedtaget af ECOFIN den 9. oktober. Denreviderede henstilling ventes at indebære, at tidsfristen for at korrigere detuforholdsmæssigt store underskud forlænges med et år, og således udskydes fra2013 til 2014. Det forventes endvidere, at Kommissionen vil fremsætte krav omPortugaloverholderbetingelsernevedr.finanspolitiskestramningerioverensstemmelse med sit låneprogram fra 2011, samt at Portugal gennemførerkonsolideringsinitiativer, der sikrer at underskuddet bringes holdbart under 3 pct. afBNP i 2014.Forslaget om en revideret henstilling ventes at referere til Stabilitets- og Vækstpagtensformelle betingelser for at udskyde fristen for at nå 3-procentsgrænsen. Forslagetventes således at gøre gældende, at Portugal har gennemført gennemsnitlige årligestramninger i overensstemmelse med kravet i den nuværende henstilling fra 2009, ogat vækstudsigterne for Portugal og EU generelt er nedjusteret markant i forhold tilskønnet på tidspunktet for henstillingen med store ugunstige virkninger for deoffentlige finanser til følge.Der gælder således, at vækstskøn for den portugisiske økonomi og eurozonen samletset i 2012 og 2013 er nedjusteret betydeligt i forhold til tidligere.Samtidig vurderes Portugal at have gennemført større stramninger end denoprindelige henstilling fra 2009 tilsagde. Der skønnes således at være gennemførtstramninger på over 3 pct. af BNP i henstillingens første år 2010 og 2011.Konsolideringstiltagene for 2010 og 2011 bestod bl.a. i ansættelsesstop i denoffentlige sektor, nedsættelse af offentlige lønninger med 5 pct. samt højere skatter,herunder højere personskatter og forhøjelse af momssats.

I 2012 forventes strukturelle budgetforbedringer på omkring 5 pct. af BNP, og i 2013forventes yderligere stramninger på ca. 2 pct. af BNP. Dermed overstiger de samledestrukturelle stramninger klart henstillingens samlede stramningskrav på 5 pct. af BNP iperioden 2010-2013. De budgetforbedrende stramninger for henstillingens sidste år2012-2013 består hovedsageligt af udgiftsreducerende tiltag, herundereffektiviseringer i den offentlige administration og service, begrænsning inyansættelser og fastfrysning af lønninger i den offentlige sektor mv. Derimplementeres også yderligere indtægtsforhøjelser i form af højere moms og afgifter,samt indkomstskatter mv.Samlet set vurderes betingelserne for at forlænge fristen således opfyldt.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel126. Kommissionens forslag til en revideret Rådshenstilling er begrundet i Stabilitets-og Vækstpagtens korrigerende del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, somsenest revideret ved forordning 1177/2011. Henstillingen skal vedtages af Rådet medkvalificeret flertal blandt eurolandene jf. Traktatens artikel 136, idet Portugal ikke selvhar stemmeret.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har direkte positivestatsfinansielle konsekvenser for landene selv og positive konsekvenser for Danmarksom følge af de positive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa,herunder tilliden til finanspolitikken.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunderefterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vilunderstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen om en henstilling tilPortugal er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 2. december 2009.Sagen om et låneprogram til Portugal er forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 17. maj 2011.

Dagordenspunkt 6: Internationale møder

a) Opfølgning på G20 stedfortrædermøde den 23.-24. september og forberedelse afG20 økonomi- og finansministermøde den 4.-5. novemberb) Forberedelse af IMF’s årsmøde den 12.-14. oktober 2012

Resumé

Det cypriotiske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20stedfortrædermødet den 23.-24. september. ECOFIN ventes endvidere at forberededet kommende G20 økonomi- og finansministermøde den 4.-5. november oggodkende EU’s fælles indlæg til mødet i den Internationale Monetære og FinansielleKomité (IMFC) den 13. oktober 2012 i forbindelse med IMF og Verdensbankensårsmøder. Drøftelsen på IMFC-mødet ventes primært fokuseret på den aktuelleøkonomiske situation og udfordringerne for verdensøkonomien, implementering afreformer af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, samt styrkelse af IMF’sovervågning af verdensøkonomien og medlemslandenes politikker.

Baggrund og indhold

På ECOFIN ventes det cypriotiske EU-formandskab og Kommissionen at afrapporterefra G20 stedfortrædermødet den 23.-24. september. ECOFIN ventes på baggrundheraf at forberede G20-mødet for økonomi- og finansministre den 4.-5. november.Endelig ventes ECOFIN at godkende EU-formandskabets skriftlige indlæg til mødet iden Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. oktober 2012 iforbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøder i Tokyo, Japan.På G20 stedfortrædermødet den 23.-24. september var de centrale temaer denøkonomiske situation, herunder implementeringen af G20’s ramme for stærk,bæredygtig og balanceret vækst, styrkelse af finansiel regulering og tilsyn. Derudovervar en række IMF-relaterede emner, herunder IMF-overvågning og -reformer, pådagsorden. Flere af disse temaer ventes at gå igen på de kommende internationalemøder, herunder IMFC-mødet i oktober og G20-mødet for økonomi- og finansministrei november. Der foreligger endnu ikke udkast til fælles holdning til G20-mødet, menventes generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-stedfortrædermødet og detkommende IMFC-møde.På IMFC-mødet ventes fokus at være på den aktuelle globale økonomiske situation,herunder de politikudfordringer, som medlemslandene står over for. Derudover ventesen drøftelse af status for implementering af reformerne af IMF’s kvoter, stemmer ogøvrige styring, som blev vedtaget i 2010, samt de igangværende tiltag til styrkelse afIMF’s økonomiske og finansielle overvågnings-ramme. Det er endvidere muligt at derpå IMFC-mødet vil være bred opbakning til at anvende den resterende merindtægt fraIMF’s guldsalg til genopfyldning af IMF’s særlige fond for lavindkomst-lande (PRGT).Den økonomiske situation og håndteringen af gældskrisen i EuropaEt centralt tema for IMFC-mødet ventes at være den aktuelle økonomiske ogfinansielle situation. Fra EU’s side ventes man at lægge vægt på, at selvom betydeligepolitiktiltag i Europa har bidraget til at undgå en afsporing af den globale økonomiskegenopretning, er den økonomiske vækst i både udviklede lande og emerging marketsblevet svækket, og udsigterne for genopretningen i 2012 er yderst usikre. Risici forverdensøkonomien er fortsat høje givet den aktuelle situation i euroområdet, risikoenfor en relativt stor og hurtig finanspolitisk stramning i USA (”fiscal cliff”) samtnedjusteringen af den økonomiske vækst i især Kina.

EU ventes bl.a. at fremhæve, at eurolandene er fuldt indstillet på at gennemføre denødvendige tiltag til at sikre euroens integritet og stabilitet, hvilket er afspejlet i deseneste tiltag i euroområdet. Der henvises bl.a. til ratificeringen og ikrafttrædelsen afeurolandenes permanente krisemekaniske, ESM, og de kommende drøftelser omanvendelse af ESM til direkte rekapitalisering af banker i euroområdet efter en fællestilsynsmekanisme er indført. Endvidere henvises til den Europæiske Centralbanks(ECB) beslutning i september om opkøb af statsobligationer i eurolandene betinget aflandenes efterlevelse af strikse og effektive konditionaliteter. ECB-opkøbene skalstyrke effektiviteten af pengepolitikken i euroområdet og adressere de betydeligeforvridninger i statsgældsmarkedet. Endelig er rammerne for det økonomiske ogfinanspolitiske samarbejde i euroområdet blevet styrket betydeligt. Det gælder f.eks.finanspagten, som i marts 2012 blev underskrevet af 25 EU-medlemslande, der skalforhindre en uholdbar finanspolitik, og indebærer regler om balancerede offentligebudgetter og automatiske korrektionsmekanismer på nationalt niveau.Fra EU’s side lægges vægt på, at yderligere fremskridt er nødvendige for at adresserede kortsigtede usikkerheder og styrke grundlaget for vækst på mellemlangt sigt. Trodsde globale ubalancer er mindsket under krisen, særligt i lyset af lavere efterspørgsel ilande med betalingsbalanceunder-skud, er der behov for at implementere politikker,der holdbart reducerer ubalancerne på længere sigt. Det skal ske i form af yderligereskridt i retning af markedsbaserede valutakurser og styrket privatforbrug i emergingmarkets med betalingsbalanceoverskud, implementering af troværdige finanspolitiskekonsolideringsplaner i alle udviklede økonomier, gennemførelse af strukturellereformer til styrkelse af den indenlandske efterspørgsel og vækst i udviklede landemed betalingsbalanceoverskud samt gennemførelse af reformer til styrkelse afkonkurrenceevnen i udviklede lande med betalingsbalanceunderskud.Reformer af IMFDer ventes på IMFC-mødet en drøftelse af status for landenes implementering afreformen af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, som blev vedtaget i 2010, ogsom medlemslandene har forpligtet sig til at implementere senest i forbindelse medårsmøderne i 2012. Det vurderes ikke sandsynligt, at reformerne vil bliveimplementeret i forbindelse med årsmøderne, da reformerne ikke er ratificeret af entilstrækkelig stor del af medlemskredsen. USA, som udgør et blokerende mindretal iforhold til implementeringen, ventes ikke at kunne ratificere reformerne før efterpræsidentvalget til november. Den forsinkede implementering vil betyde, at denbetydelige omfordeling af kvote- og stemmevægte i retning af underrepræsenteredeemerging markets og udviklingsøkonomier vil blive forsinket, ligesom flere elementeraf styringsreformen ikke vil finde anvendelse i forbindelse med det kommende valg tilIMF’s bestyrelse i november, men først til det efterfølgende valg i 2014. Det vedrørerbl.a. indførelsen af en IMF-bestyrelse, hvor også de største landesbestyrelsesmedlemmer skal på valg og reduktionen af de udviklede europæiskelandes repræsentation med 2 stole i IMF-bestyrelse. Endelig ventes IMFC-mødet atgive anledning til en drøftelse af den forestående evaluering af IMF’s formel tilbestemmelse af landenes kvoter og stemmer i IMF.EU lægger vægt på behovet for en rettidig implementering af IMF-reformerne ogopfordrer de lande, som endnu ikke har ratificeret reformerne til at fremskyndeprocessen. Langt hovedparten af EU-medlemslandene har ratificeret reformen,ligesom man arbejder på en løsning til indfrielse af forpligtelsen om at reducere deudviklede europæiske landes repræsentation i IMF med to stole. I forhold tilevalueringen af IMF’s kvoteformel lægger EU-medlemslandene vægt på, atdrøftelserne herom er forankret i IMF, og at medlemslandenes kvoter i IMF skal ikkeblot skal afspejle landenes relative økonomiske størrelse, men også deresøkonomiske og finansielle integration i verdens-økonomien og det internationalefinansielle system målt ved landenes økonomiske og finansielle åbenhed, samt dereskapacitet og vilje til finansielt at understøtte IMF’s arbejde.

Styrkelse af IMF’s overvågningFra EU’s side støttes de seneste tiltag til styrkelse af IMF’s formelle rammer forovervågning af verdensøkonomien og de enkelte medlemslande, herunder i form afvedtagelsen af en integreret overvågningsbeslutning i IMF’s bestyrelse, som styrkersammenhængen mellem IMF’s bilaterale og multilaterale overvågningsaktiviteter. Derlægges vægt på, at der er behov for at styrke IMF’s overvågning af den finansiellesektor og de potentielle afsmittende effekter mellem den finansielle sektor ogmakroøkonomien, hvilket forventes adresseret i IMF’s seneste finansielleovervågnings-strategi. Fra EU’s side lægges endvidere vægt på, at IMF løbendeovervåger de internationale kapitalbevægelser og landenes politikker til håndtering afdisse.EU lægger endelig vægt på effektiv opfølgning på landenes efterlevelse af IMF’spolitikanbefalinger. På den baggrund opfordres til, at IMF i større udstrækning følgerop på landenes efterlevelse af tidligere anbefalinger i forbindelse med deregelmæssige bilaterale overvågningsaktiviteter. Ministre og centralbankcheferne børdesuden inddrages yderligere i IMF’s overvågning af medlems-landene ogverdensøkonomien som helhed via diskussioner i IMFC af IMF’s anbefalinger og lan-denes efterlevelse heraf.IMF’s støtte til lavindkomstlandeDet er muligt, at der på IMFC-mødet vil være bred opbakning til at anvende denresterende del af merindtægterne fra det seneste salg af dele af IMF’sguldbeholdninger til at sikre den langsigtede finansielle holdbarhed af IMF’s særligefond til betalingsbalancestøtte til lavindkomstlande (PRGT). En beslutning omanvendelse af de resterende merindtægter vil i givet fald supplere de guldsalgs-indtægter, som man i 2009 besluttede at overføre til PRGT. Ressourcerne vil skulleanvendes til at finansiere en lavere lånerente for lavindkomstlande end for denresterende del af IMF-medlemskredsen. Fra EU’s side ventes man at lægge vægt på,at IMF-medlemslandene har et kollektivt ansvar for at sikre tilstrækkelige ressourcer tilunderstøttelse af lavindkomstlandenes koncessionelle lånebehov i IMF, og at man vilkunne støtte en anvendelse af merindtægterne fra guld-salget til at dække detbetydelige fald i PRGT-ressourcer efter 2014.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomiskvækst og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Dagordenspunkt 1:

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagordenspunkt 2: Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagordenspunkt 3: Opfølgning på det uformelle ECOFIN den 14.-15. september

2012

Resumé

Baggrund og indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagordenspunkt 4: Det Europæiske Semester 2012

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Revideret

henstilling til Portugal

Resumé

Baggrund

Nøgletal for Portugal

2009

Offentlig

saldo

(pct.

af

BNP)

Strukturel

saldo

(pct.

af

BNP)

Offentlig

gæld

(pct.

af

BNP)

BNP-

vækst

(pct.)

-

10,2

2010