ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 38: Henvendelse af 8/11-12 vedrørende boligmarkedet, fra Poul Rasmussen, Solrød Strand

Svarmail finanstilsynetKære Poul RasmussenDu fremkommer i din henvendelse med en del betragtninger omkring blandt andet tilknytningen mellemrealkreditinstitutter og pengeinstitutter og om det rimelige i også at inddrage økonomiske vurderinger aflåntagere, der ønsker boligfinansiering mod pantsikkerhed heri, udover blot en vurdering af pantet.Herudover fremlægger du din konkrete sag til illustration af problemstillingen.Jeg kan oplyse, at der er mange forhold, der nødvendiggør økonomiske oplysninger om den potentiellelåntager. Hvis instituttet skal kunne yde sin rådgivning, kræver det besiddelse af oplysninger om kundensøkonomiske forhold for at vurdere, om kunden eksempelvis reelt har råd til den pågældende ejendom, oghvilken lånetype der måtte være relevant. De fleste realkreditinstitutter har interne ratingbaseredekapitalmodeller til fastlæggelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Sådanne modeller bygger på en rating ellerrisikoklassifikation af kunden, herunder kundens økonomi.Finanstilsynet har opstillet retningslinier for, hvorledes fast ejendom skal værdiansættes. Finanstilsynetstiller desuden i mange sammenhænge krav om, at kunderne kreditvurderes, men tilsynet har ikke opstilletretningslinier for, hvorledes kunderne skal kreditvurderes. Det er instituttet, der selv i sinkreditpolitik fastsætter, hvorledes kunderne kreditvurderes, og hvilke kunder man ønsker at gøreforretninger med. Finanstilsynet forholder sig til, om instituttets kreditvurdering af kunden er betryggende.Selv om der for realkreditinstitutter er lovfastsatte grænser for belåning af fast ejendom, er de ingengaranti imod tab, hvad krisen også har vist. Kommer en kunde i problemer, medfører liggetidsomkostningerog advokatudgifter mv., at der ikke er plads til meget prisfald på ejendommen, før realkreditinstituttet villide tab. Det er derfor vigtigt at have økonomiske oplysninger på kunden for en vurdering afsandsynligheden for tab herpå.Mange af ovennævnte forhold spiller ind ved instituttets fastsættelse af dets kreditpolitik.Jeg kan endelig oplyse, at institutterne ikke har kontraheringspligt, dvs. pligt til at tilbyde belåning.Institutterne lever imidlertid af at låne penge ud, så hvis et institut ikke ønsker at indgå et konkretengagement, kan det være fordi, at det ikke er muligt efter kreditpolitikken, der kan være fastsat bl.a. påbaggrund af tabserfaringer og forventninger hertil på konkrete segmenter og bestemte kundeprofiler.Jeg har med ovennævnte ikke taget stilling til din konkrete situation.

Jørn Andersen

Jørn Andersen