Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 368
Offentligt
Danmarki arbejdeRedegørelse omVækst og konkurrenceevne2013
September 2013
Find landekoderne på indersiden afflappen, og hav den slået ud, mens du læser
AUSAustralienAUSAustralienAUTØstrigAUTØstrigBELBelgienBELBelgienCANCanadaCANCanadaCHLChileCHLChileCZETjekkietCZETjekkietDNKDanmarkDNKDanmarkESTEstlandESTEstlandFINFinlandFINFinlandFRAFrankrigFRAFrankrigDEUTysklandDEUTysklandGBRStorbritannienGBRStorbritannienGRCGrækenlandGRCGrækenlandHUNUngarnHUNUngarnISLIslandISLIslandIRLIrlandIRLIrlandISRIsraelISRIsraelITAItalienITAItalienJPNJapanJPNJapanKORKoreaKORKoreaMEXMexicoMEXMexicoNLDNederlandeneNLDNederlandeneNZLNew ZealandNZLNew ZealandNORNorgeNORNorgePOLPolenPOLPolenPRTPortugalPRTPortugalSVKSlovakietSVKSlovakietSVNSlovenienSVNSlovenienESPSpanienESPSpanienSWESverigeSWESverigeCHESchweizCHESchweizTURTyrkietTURTyrkietUKUnited KingdomUKUnited KingdomUSAUnited StatesUSAUnited States
Danmarki arbejdeRedegørelse omVækst og konkurrenceevne2013
September 2013
Indhold
Forord � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5IIIDanmark klar til vækst� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �7Velstand, produktivitet og arbejdsudbud� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �191� Vækst og velstand � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 202� Produktivitet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 233� Arbejdsudbud � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 27Ressourceeffektivitet og grøn omstilling� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �334� Energi og klima � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 345� Ressourcer og miljø � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 39Uddannelse og kompetencer� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �436� Folkeskolen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 447� Ungdomsuddannelser � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 498� Videregående uddannelser � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 53Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse� � � � � � � � � � � � � � �579� Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation � � � � � � � � � � � � � � 5810� Offentlig forskning og universiteter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6311� Iværksættere og vækstvirksomheder � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 67Velfungerende markeder� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �7112� Konkurrence, forbrugerforhold og regulering � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7213� Finansielle markeder � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7614� Åbne markeder, international handel og investeringer � � � � � � � � � � � � � 8015� Fleksibelt arbejdsmarked � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 85
III
IV
V
VI
VII Moderne offentlig sektor og sund samfundsøkonomi� � � � � � � � � �9116� Ansvarlig økonomisk politik � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 9217� Skatter og afgifter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 9618� Moderne offentlig sektor og infrastruktur � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 101VIII Sammenhængskraft� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �10719� Social balance � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 10820� Regional vækst � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �112Appendiks. Målemetode og datagrundlag� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �117
3
Regeringen har allerede gjort meget for at gøre Dan-mark klar til vækst. Vi er godt på vej. Men der er brugfor en vedholdende indsats. Kun dermed kan vi sikre,at Danmark er klar til at gribe opsvinget i takt med, atde internationale konjunkturer får det bedre.Med Vækstplan DK har regeringen fremlagt en ambi-tiøs reformdagsorden. Regeringen har blandt andetsat som målsætning at styrke væksten svarende til etsamlet løft i BNP på 20 mia. kr. frem mod 2020. Detskal ske gennem vedvarende fokus på at sikre merekonkurrencedygtige vilkår for de private virksomhe-der.Der er mange forhold, der har betydning for erhvervs-livets konkurrencedygtighed.De generelle vækstvilkår er styrket med skatterefor-men fra 2012 og med Aftaler om Vækstplan DK fraforåret.Arbejdet med at sikre, at vækstvilkårene for de enkel-te erhvervsområder understøtter virksomhedernesudviklingsmuligheder, er også i fuld gang. Det gælderbåde inden for områder, hvor dansk erhvervsliv harinternational konkurrencekraft, og inden for de hjem-memarkedsorienterede erhverv.Med Aftaler om Vækstplan DK løftes BNP med 6 mia.kr. I de kommende år vil regeringen gennemføreyderligere initiativer, så målsætningen opfyldes.
Forord
Med Redegørelse om vækst og konkurrenceevne2013 følger regeringen udviklingen i vilkårene forvækst og konkurrenceevne. På baggrund af enbenchmarkanalyse belyses de danske rammevilkårfor vækst og konkurrenceevne i forhold til andre landeog over tid. Det giver et faktabaseret grundlag forregeringens arbejde med at øge væksten og styrkekonkurrenceevnen.Danmark er udfordret af, at den danske produktivi-tetsvækst de sidste ti år har været en af de laveste iOECD. Redegørelsen peger på de områder, hvorvækstvilkårene i Danmark kan styrkes. Det gælder fx iforhold til at øge arbejdsudbuddet, styrke konkurren-cen, øge arbejdsstyrkens kompetenceniveau, skabeflere vækstvirksomheder og tiltrække flere udenland-ske investeringer.Regeringens fokus på at styrke vækstvilkårene skalses i sammenhæng med regeringens ambition om, atDanmark skal være et samfund, hvor en ansvarligøkonomisk og vækstorienteret politik, en langsigtetgrøn omstilling og social balance skal gå hånd i hånd.For regeringen er det væsentligt, at væksten er bæ-redygtig og giver reelt lige muligheder.Regeringen
5
Danmark klar til vækst
I
Danmark er godt på vej til at blive klar til vækst.Med Vækstplan DK har regeringen fremlagt en ambi-tiøs reformdagsorden, som sætter klar retning forarbejdet med at forbedre vækstpotentialet og denprivate jobskabelse i dansk økonomi. Gennem trereformspor er det regeringens mål at løfte BNP fremmod 2020, se figur 1.Regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik for-bedrer vilkårene for private virksomheder og styrkerderigennem konkurrenceevnenog giver nye mulighe-der for højere produktivitet, vækst og nye job ved at:••Forbedre de generelle vækstvilkår.Fjerne vækstbarrierer, så virksomhederne effek-tivt og konkurrencedygtigt kan udnytte markeds-potentialer.Udvikle markeder gennem offentlig-privat samspilog derigennem udbrede nye teknologier og løs-ninger, herunder i forhold til globale samfundsud-fordringer.
Danmark klar til vækstregering: Der er gennemført en folkeskolereform, ogregeringen vil fremlægge en reform af erhvervsud-dannelserne for at nå målet om, at vores børn skalblive den bedst uddannede generation i danmarkshi-storien.Med Aftaler om Vækstplan DK er der investeret mas-sivt i vækstvilkårene for dansk erhvervsliv. Der inve-steres samlet over 90 mia. kr. frem mod 2020 indenfor rammerne af sunde offentlige finanser, grøn ogsocial bæredygtighed. Regeringen prioriterer grønomstilling, og ved at realisere målene om højere BNPskabes muligheder for at levere velfærdsydelser afhøj kvalitet og tage hånd om socialt udsatte borgere.En række afgiftslempelser målrettes erhverv, herun-der lempelser i energiafgifterne for produktionsvirk-somhederne. Der skabes bedre adgang til finansie-ring og likviditet for blandt andet de små og mellem-store virksomheder. Selskabsskattesatsen nedsættesfra 25 pct. til 22 pct. fra 2014 til 2016.Styrkelsen af vækstvilkårene gør det mere attraktivt atinvestere i danske arbejdspladser og skabe nye job.Afgiftslempelserne understøtter også, at den grønneomstilling går hånd i hånd med vækst og jobskabelse.Fx vil de lavere afgifter på el betyde, at grøn strøm fravind bedre kan nyttiggøres. Og generelt vil nye inve-steringer ofte gøre produktionsapparatet mere ener-gieffektivt og miljøvenligt.
•
De generelle vækstvilkår er allerede styrket markant.Regeringen har gennemført en skattereform, der øgerbeskæftigelsen, de offentlige bevillinger til forskningog udvikling er øget betydeligt, og regeringen harinvesteret flere midler i uddannelse end nogen andenFigur 1 Vækstplan DK – Nyt vækstmål, tre reformspor
Reformer der forbedrervilkår for privatevirksomheder• Konkurrencedygtige og stabilerammer for erhvervsbeskatning• Styrket indsats for vækst påerhvervsområder med internationalkonkurrencekraft• Øget konkurrence og bedreregulering• Erhvervsvenlig offentlig sektor• Bedre adgang til finansiering• Moderne infrastruktur og effektivforsyningssektor
Reformer som øgeruddannelsesniveau ogbeskæftigelse• Folkeskolereform• Ambitiøse uddannelses-målsætninger• Styrkelse af erhvervsuddannelserog efteruddannelse• Reformer af skat på arbejde,førtidspension og fleksjob• Bedre igennem uddannelserne• Kontanthjælpsreform• Yderligere tiltag, som øgerarbejdsudbuddet
Reformer af offentligsektor samt holdbareoffentlige finanser• Fokus på effekter, resultater oggensidig læring• Digitalisering• Brug af velfærdsteknologi• Arbejdstidsregler og arbejdsforhold idet offentlige• Offentlig-privat samarbejde• Bedre regulering og målretning• Styrket fokus på økonomistyring,ledelse og offentlige indkøb
9
Danmark klar til vækstDer er mange forhold, der har betydning for erhvervs-livets udviklingsmuligheder, og ikke kun skat og virk-somhedernes omkostninger. Specifikke vilkår på deenkelte erhvervsområder har også stor betydning forvækst og for, om bedre generelle vækstvilkår slårigennem som øget produktivitet og beskæftigelse.De internationalt orienterede erhverv udgør ca. 30pct. af økonomien, og danske virksomheder stårstærkt på en række af disse erhvervsområder, sefigur 2. Arbejdet med regeringens vækstplaner pådisse erhvervsområder peger på, at det vil være mu-ligt at skabe mange nye private job i disse sektorer.Vækstplanerne tager fat på de konkrete barrierer forinvesteringer og på områder, hvor der kan udviklesmarkeder.Det er fx inden for offentlig regulering, hvor effektivi-seringer i spildevandssektoren vil bidrage til at udvikleomkostningseffektiv teknologi, mens besparelsernemålrettes til at sænke taksterne for de store virksom-heder, der i dag betaler mere, end det koster at rensederes spildevand. Og det er fx i forhold til virksomhe-dernes udviklingsaktiviteter, hvor skabelsen af éntransparent og effektiv adgang til de danske sund-hedsdata vil kunne tiltrække medicoforskning til Dan-mark.Det er også vigtigt, at konkurrencen er effektiv, og atmarkederne er velfungerende. Når markederne ervelfungerende, tilskyndes virksomhederne til at effek-tivisere og investere i udvikling af nye produkter ogydelser. Det gælder også i forhold til de hjemmemar-kedsorienterede erhverv, der udgør 43 pct. af øko-nomien, og hvor der er tegn på, at konkurrencen ikkeer lige så intens som i andre sammenlignelige landeog internationalt konkurrenceudsatte erhverv. Rege-ringen vil i efteråret følge op på det konkurrencepoliti-ske udspil og se nærmere på de mange specifikkeforhold, som berøres af Produktivitetskommissionensanbefalinger.Mindre bureaukrati gør det mere enkelt at drive virk-somhed i Danmark. Regeringen har nedsat Virksom-hedsforum, der skal sikre, at indsatsen for enklereregler rettes mod de områder, hvor erhvervslivetoplever størst udfordringer.Det er også vigtigt, at virksomhederne har god ad-gang til finansiering. Udviklingspakken og kreditpak-ken styrker finansieringsmulighederne til små ogmellemstore virksomheder. Det er også vigtigt, ativærksættere samt små og mellemstore virksomhedersikres vækstkapital og finansiering. I Aftaler omVækstplan DK styrkes blandt andet markedet forudstedelse af erhvervsobligationer i Danmark.
Figur 2 Den offensive erhvervs- og vækstpolitikAndel af økonomien (BVT)
Internationalt orienteredeerhverv(30 pct.)
VækstplanerOffentliggjorte••••••••Det Blå DanmarkKreative erhverv • designVand, bio & miljøløsningerSundheds- og velfærdsløsningerEnergi og klimaFødevarerTurisme og oplevelsesøkonomiIKT og Digital Vækst
Hjemmemarkedserhverv(43 pct.)
Kommende
Offentlig sektor(27 pct.)Anm.: Opdeling af økonomien på baggrund af data fra 2009.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmark som produktionsland
Styrket konkurrenceModerne og enklere regulering
10
Der er grund til forsigtig optimisme for dansk økono-mi, selvom økonomien fortsat er præget af krisen.Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig afudviklingen i andre lande. Der er tegn på, at det erbegyndt af gå fremad igen i de store europæiskelande. I takt med, at de internationale konjunkturerbedres, ventes væksten at tage til herhjemme.Siden 2009 er BNP vokset langsommere i Danmarkend i de lande, vi normalt sammenligner os med, sefigur 3.Figur 3 Udvikling i BNP, 2000-2013Indeks (2005=100)115Sverige1101051009590852000TysklandUSADNK959085200220042006200820102012110105100115-302000
Danmark klar til vækst
Figur 4 Bytteforhold og lønkonkurrenceevne,2000-2012Pct.10Bytteforhold0P
10
0
-10
-10
-20Lønkonkurrenceevne
-20
-302002Lønudvikling
2004
2006
2008
2010
2012
Produktivitet
Kronekurs
Anm.: Bytteforholdet for vare- og tjenestehandlen baseret på tal fra natio-nalregnskabet. Lønkonkurrenceevnen viser udviklingen i lønomkostningerpr. produceret enhed i fremstillingserhverv i Danmark i forhold til Dan-marks samhandelspartnere korrigeret for valutakursudviklingen.Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Anm.: Sæsonkorrigerede kvartalstal, kædede værdier. Tidsserien går fremtil første kvartal 2013.Kilde: OECD.Stat.
I de kommende år er vækstudsigterne og genopret-ningen af dansk økonomi udfordret af, at den danskekonkurrenceevne blev forværret markant i løbet af2000’erne, ikke mindst under overophedningen i desidste år før finanskrisen brød ud i 2008. Fra 2000 ogfrem til krisens start i 2008 forværredes den danskelønkonkurrenceevne samlet set med næsten 30 pct.,se figur 4.Siden 2008 er lønkonkurrenceevnen dog forbedretmed godt 13 pct.-point. Forbedringen skyldes især enhøjere stigning i produktiviteten efter krisen i Danmarksammenlignet med vores handelspartnere samt ensvækket euro- og kronekurs. Men lønkonkurrenceev-nen er fortsat svækket i forhold til tidligere. Det skyl-des i væsentligt omfang, at lønstigningerne i Danmarkhar været højere end i udlandet. En stærkere produk-tivitetsudvikling er også i de kommende år vigtig for atgenoprette lønkonkurrenceevnen.
Danmarks velstand afhænger også af bytteforholdet,der er steget med ca. 7 pct. siden 2000, se figur 4.Det har øget velstanden, fordi vi kan købe flere uden-landske varer og tjenester for det, vi som samfundeksporterer. Bytteforholdsforbedringer kan være afvarig karakter, hvis det skyldes, at Danmark har spe-cialiseret sig i eksport af unikke kvalitetsprodukter –såkaldte up-market-produkter – der kan afsættes tilen højere pris. Det kan også ske, hvis teknologiind-holdet i importen er større end i eksporten. Fx falderpriserne på it-udstyr i takt med den teknologiske ud-vikling.De internationalt orienterede virksomheders konkur-renceevne påvirkes meget af de strukturelle vækstvil-kår, der har væsentlig betydning for velstandsudvik-lingen i Danmark på længere sigt og frem mod 2020.Fx øger en svag konkurrence i hjemmemarkedser-hvervene industrivirksomhedernes omkostninger,ligesom skatter og afgifter samt omkostninger forbun-det med virksomhedernes efterlevelse af krav ogregulering har betydning for virksomhedernes konkur-renceevne.I Danmark skal vækstvilkårene være så gode, at deter attraktivt at investere i danske arbejdspladser ikonkurrence med andre lande. Det er en udfordring,fordi verden ser anderledes ud end for bare få årsiden. I mange nye vækstlande bliver rammevilkårenefor virksomhederne også styrket, og de store BRIK-lande og de såkaldte Next 11-lande i 2012 udgør enstørre del af verdensøkonomien end tidligere, se figur5.
11
Danmark klar til vækstblandt de lande med den mest effektive offentligeadministration. Det afspejler en moderne offentligsektor, der leverer service af høj kvalitet, og et politisksystem uden korruption, og hvor troværdigheden erhøj sammenlignet med andre lande. Hensigtsmæssigerhvervsregulering og en effektiv offentlig administra-tion styrker vækst og konkurrenceevne i kraft af, atvirksomhederne kan bruge deres ressourcer på atdrive virksomhed og ikke på at efterleve krav og reg-ler, der er unødvendige eller forældede.De danske offentlige finanser er sunde. Både medhensyn til den strukturelle saldo og den offentligegæld (ØMU-gælden) ligger Danmark blandt de tibedste lande. Den sunde og ansvarlige finanspolitikunderstøtter troværdigheden omkring den økonomi-ske politik, og det bidrager til at fastholde et lavt ren-teniveau til gavn for husholdninger og virksomheder.Udfordringerne for de offentlige finanser er blevetskærpet under krisen. Sammen med de mellemfriste-de finanspolitiske målsætninger om strukturel balancei 2020 og holdbarhed samt de aktuelt svage konjunk-turer, indebærer det, at der er begrænsede råderum ifinanspolitikken i de kommende år.Erhvervsbeskatningen i Danmark er konkurrencedyg-tig. Det er den effektive selskabsskat, der har betyd-ning for, om det er attraktivt at investere i og drivevirksomhed i Danmark, dvs. når der tages højde forbåde skattesatsen og skattebasen. Den effektiveselskabsskat i Danmark ligger lavere end OECD-gennemsnittet, og de senere år har Danmark bevæ-get sig tættere på landene med lav effektiv selskabs-skat. Sænkelsen af selskabsskatten i Aftaler omVækstplan DK, der indfases fra 2014 til 2016, vilbringe Danmark højere op blandt landene med lavselskabsskat, hvis de andre lande ikke sænker deresselskabsskatter tilsvarende.Danmark er blandt de mest energieffektive lande.Isoleret set styrker det konkurrenceevnen, da detreducerer virksomhedernes omkostninger. Danmarker dog ikke blandt de OECD-lande, som genanvendermest. Det skal ses i lyset af, at der i Danmark er enmangeårig tradition for at udnytte affald i forbræn-dingsanlæg til energiproduktion, og Danmark harderfor den største energiudnyttelsesandel i OECD.
Figur 5 Fordeling af verdens samlede BNP, 2006og 2012Pct.1008060402002006OECDBRIK + Next 112012Andre100806040200
Anm.: Andele af globalt BNP opgjort ved løbende priser og valutakurser.Kilde: IMF WEO database.
Danmarks fremadrettede vækstpotentiale er udfordretaf, at den danske produktivitetsvækst de seneste parårtier har været blandt de laveste i OECD. Kun ved atsørge for at vækstvilkårene bedst muligt understøtterproduktivitetsudviklingen, er der plads til at opretholdeet relativt højt velstands- og velfærdsniveau.Det kræver en vedholdende indsats.Figur 6 giver et samlet billede af de danske vækstvil-kår sammenlignet med vilkårene i de øvrige OECD-lande, se boks 1.På en række områder er de danske vækstvilkårblandt de bedste i OECD. Det gælder fx i forhold tiloffentlig finansieret forskning, hvor Danmark de sene-re år har bevæget sig op blandt de fem lande, deranvender den største del af BNP på offentlig forsk-ning. Det kan bidrage til at skabe en mere effektivbrug af teknologi og arbejdskraft og bidrager til atløfte produktiviteten i både erhvervslivet og i denoffentlige sektor.Danmark ligger blandt de OECD-lande, der af landetsvirksomheder, borgere og ekspertundersøgelservurderes at have den bedste kvalitet af erhvervsregu-lering i forhold til regeringers evne til at formulere ogimplementere fornuftig politik og regler, der skaberrammer for vækst i erhvervslivet. Danmark er også
12
Danmark klar til vækst
Figur 6 Centrale indikatorer for vækstvilkår
OECD nr. 5OECD
Velstand (BNP pr. indbygger)ProduktivitetsniveauArbejdsudbud (målt i timer)DNK
DNK
OECD
DNK
OECD
EnergieffektivitetGenanvendelse af affaldOECD
OECD
DNK
DNK
Faglige færdigheder i folkeskolenAndel med ungdomsuddannelseAndel med videregående uddannelse
OECDDNK
DNKOECD
OECDDNK
Innovative virksomhederStatslige udgifter til offentlig forskningAndel vækstvirksomheder*DNKOECD
OECD
DNK
DNK
Lave priser (velstandskorrigeret)*ErhvervsreguleringEffektivt kreditmarkedUdlandets direkte investeringer i DNKInternational handelLav strukturledighed
DNK
OECD
DNK
OECDDNK
DNK
OECD
OECD
DNK
OECD
DNK
Administrativ effektivitetLav effektiv selskabsskatStrukturel offentlig saldoLav offentlig gæld
OECD
DNK
OECDDNK
OECD
DNK
OECD
DNK
Små indkomstforskelle
OECD
DNK
Anm.: ”DNK” angiver Danmarks placering, og ”OECD” angiver OECD-gennemsnittet for de OECD-lande, der er data for. Markeringer yderst til venstre og højre erudtryk for, at placeringen sprænger skalaen. * betyder, at der er data for mindre end ti lande, og at OECD-gennemsnittet derfor ikke fremgår. Se boks 1 og appendiksfor en mere detaljeret beskrivelse.
13
Danmark klar til vækstSammenlignet med mange andre lande er Danmarkkendetegnet ved et relativt højt velstandsniveau kom-bineret med en høj grad af social balance. Således erDanmark stadig et af de lande, hvor indkomstforskel-lene er mindst. Det skyldes blandt andet, at mangehar stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket harstor betydning for den enkeltes mulighed for at for-sørge sig selv og sin familie. Det er centralt, hvissamfundet skal have mulighed for at tage hånd omdem, der er socialt udsatte.Danmark er ikke blandt de fem mest velstående ellerblandt de fem mest produktive lande. I forhold til demest velstående lande er den danske velstand uænd-ret de senere år, mens Danmark er halet lidt ind påde mest produktive lande. Det er vanskeligt at kon-kludere, om stigningen i den danske produktivitet iforhold til de øvrige lande er udtryk for en varig for-bedring.Samlet set har Danmark en produktivitetsudfordringsom følge af den relativt lave produktivitetsvækst deseneste par årtier. Derfor er det vigtigt at udpege deområder, hvor vækstvilkårene i Danmark kan styrkes.Det gælder fx i forhold til at øge arbejdsudbuddet,styrke konkurrencen, øge arbejdsstyrkens kompeten-ceniveau, skabe flere vækstvirksomheder og tiltrækkeflere udenlandske investeringer.Boks 1 Sådan læses figur 6Figur 6 viser en række centrale vækstvilkår i Danmark sammenholdt med OECD-landene. For at kunne sammenlignevækstvilkårene på tværs er værdierne for de forskellige indikatorer sat på den samme skala, hvor 100 svarer til indikator-værdien for det femte bedste OECD-land (nr. 5), og hvor nul svarer til indikatorværdien for det dårligst placerede OECD-land (nr. 33, hvis der er værdier for alle OECD-lande, ekskl. Luxembourg).For bedre at illustrere afstandene mellem Danmark og OECD-toppen og dermed de lande, Danmark normalt sammen-lignes med, er den del af den nye skala, der er lavere end 40, skåret væk i figur 6. Skalaen i den øvre ende er skåret ved115 for at afspejle, at ambitionen er at være blandt de bedste OECD-lande og ikke nødvendigvis at være det bedsteOECD-land.Nr. 33OECD-gns.OECD
Større arbejdsudbudArbejdsudbuddet opgjort i timer er væsentligt lavere iDanmark end i de fleste andre OECD-lande. Detskyldes, at den årlige arbejdstid i Danmark er blandtde laveste i OECD, mens Danmark målt på antalpersoner, der er aktive på arbejdsmarkedet, er blandtde fem højest placerede OECD-lande. Større ar-bejdsudbud styrker konkurrenceevnen, da det gør detlettere for virksomhederne at få den fornødne ar-bejdskraft. Øget arbejdsudbud øger den økonomiskevelstand og øger mulighederne for en høj offentligservice. Gennem aftalerne om reformer af skat, kon-tanthjælp, SU samt førtidspension og fleksjob øgesarbejdsudbuddet frem mod 2020 svarende til 26.000fuldtidspersoner.Højere kompetenceniveauLønniveauet i Danmark er relativt højt. Det stiller kravom, at arbejdsstyrken skal have et tilsvarende højtkompetenceniveau, hvis virksomheder i Danmarkfortsat skal være internationalt konkurrencedygtige.Det danske kompetenceniveau målt i forhold til fagli-ge færdigheder, og hvor mange der tager en ung-domsuddannelse eller videregående uddannelse,ligger imidlertid kun omkring OECD-gennemsnittet ogvæsentlig under OECD-toppen.
DNKDNK
Nr. 5OECD-land100115Skaleret indikatorværdiift. nr. 33 og nr. 5
0
40
For hovedindikatorernelave prisersamtandel vækstvirksomhederfindes data for så få lande, at det femte bedst place-rede land ikke afspejler toppen af de lande, der er data for. I disse to tilfælde svarer 100 til en beregnet indikatorværdi forden 75. percentil.Se appendiks for en mere udførlig beskrivelse af figur 6.
14
Folkeskolen er fundamentet i uddannelsessystemet.Folkeskolen skal give eleverne gode faglige færdig-heder som forudsætning for videre uddannelse oggive alle elever mulighed for at blive så dygtige, dekan. Niveauet hos eleverne i den danske folkeskolehar igennem 2000’erne ligget omkring OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag.Det skal blandt andet ses i lyset af, at Danmark erblandt de lande i OECD, som bruger flest midler pr.elev i folkeskolen.I forhold til andelen, der opnår en ungdomsuddannel-se eller en videregående uddannelse, ligger Danmarkogså langt under OECD-toppen.Mere erhvervsmæssig fornyelse og flere vækst-virksomhederUdvikling af nye, bedre løsninger er med til at øgeproduktiviteten. I Danmark investerer både erhvervsli-vet og det offentlige relativt meget i forskning og ud-vikling.Der er imidlertid tegn på, at gennemslaget til faktiskvækst kunne være bedre. Således ligger andelen afvirksomheder, der skaber innovationer og erhvervs-mæssig fornyelse, internationalt under OECD-toppen.Det giver sig også udslag i, at der i Danmark er få –både nye og eksisterende – virksomheder, der kom-mer ind i solide vækstforløb. Det er dog vanskeligt atvurdere præcist, da datagrundlaget er forholdsvistspinkelt.Stærkere konkurrenceVelfungerende markeder er vigtige for produktivitets-udviklingen og virksomhedernes konkurrenceevne.På velfungerende markeder er der en effektiv konkur-rence mellem virksomhederne, så virksomhederneeffektiviserer produktionen og investerer i udvikling afnye produkter og ydelser for at tiltrække forbrugerne.Det giver forbrugerne nye varer og tjenesteydelser tilen lav pris i forhold til kvaliteten.Et højt prisniveau kan være udtryk for, at konkurren-cen på markedet ikke fungerer lige så effektivt, somden kunne. De danske velstandskorrigerede nettopri-ser har igennem en længere periode været højereend gennemsnittet af OECD-landene. Det er særligtpriserne på tjenesteydelser, der er højere i Danmarkend i de øvrige lande. Det kan skyldes, at leverandø-rer af tjenesteydelser er udsat for mindre konkurren-cepres fra udlandet, og at det er vanskeligere forforbrugere at sammenligne tjenesteydelser på tværsaf leverandører.
Danmark klar til vækstStørre integration med omverdenenDanmark er en lille åben økonomi med potentiale forstore gevinster ved integration med omverdenen.Omfanget af Danmarks internationale handel liggerimidlertid kun på niveau med OECD-gennemsnittet ogligger dermed lavere end de andre små åbne økono-mier, der har den største handel med omverdenen.De senere år har Danmark bevæget sig længere vækfra landene med størst international handel. Der erogså tegn på, at Danmark ikke er tilstrækkeligt attrak-tivt at investere i for udenlandske virksomheder. Inve-steringerne ind i Danmark er i de seneste år stagne-ret, og Danmark har i dag en relativt lavere behold-ning af udenlandske investeringer end OECD-toppenog lande, som fx Sverige og Nederlandene, der liggerlige under OECD-toppen.Det er i sig selv et udtryk for en svækket konkurren-ceevne, og det er fremadrettet en udfordring for bådevækst og konkurrenceevne, da flere udenlandskevirksomheder og investeringer kan bidrage til at øgeproduktiviteten og være med til at fastholde og skabejob med høj værdiskabelse i Danmark.
Regeringens har med Vækstplan DK – stærke virk-somheder, flere job sat ambitiøse mål for vækst ogbeskæftigelse i den private sektor. De konkrete initia-tiver i Aftaler om Vækstplan DK, der forbedrer vilkå-rene for private virksomheder, forventes at øge BNPmed 6 mia. kr. frem mod 2020, se figur 7.Figur 7 Målsætning for vækstbidrag i 2020 fraforbedrede vilkår for private virksomheder
20 mia. kr.- Konkurrencedygtige og stabilerammer for erhvervsbeskatning- Styrket indsats for vækst på_erhvervsområdermed internationalkonkurrencekraft- Øget konkurrence og bedreregulering- Mindre bureaukrati og en_erhvervsvenligoffentlig sektor- Bedre adgang til finansiering- Moderne infrastruktur og effektiv_forsyningssektor- Opfølgning på Produktivitets-_kommissionensanbefalinger
Yderligere initiativer
- Lavere selskabsskat- Afgiftslempelser- Offentlige investeringer- Erhvervsinitiativer
6 mia. kr.
Aftaler om Vækstplan DK
14 mia. kr.
15
Danmark klar til vækstI de kommende år vil regeringen gennemføre yderli-gere tiltag med henblik på at øge BNP med yderligere14 mia. kr. gennem forbedrede vilkår for private virk-somheder. Det vil være inden for områder som kon-kurrencedygtige og stabile rammer for erhvervsbe-skatning, øget konkurrence og bedre regulering, min-dre bureaukrati og en erhvervsvenlig offentlig sektorsamt moderne infrastruktur og en velfungerende ogeffektiv forsyningssektor. Med regeringens vækstpla-ner styrkes vilkårene for virksomhederne inden forerhvervsområder med international konkurrencekraft.Som en del af opfyldelse af regeringens målsætnin-ger i Vækstplan DK og som led i opfølgningen påProduktivitetskommissionens anbefalinger vil derblive sat yderligere fokus på Danmark som produkti-onsland.Reformerne inden for det andet reformspor øgeruddannelsesniveauet og beskæftigelsen. Regeringenhar allerede gennemført en lang række reformerinden for dette område. Reformerne vil tilsammenøge BNP med ca. 17½ mia. kr. ud af målet på i alt 20mia. kr. I de kommende år vil regeringen gennemføreyderligere reformer, der øger den strukturelle beskæf-tigelse og øger uddannelsesniveauet. Det kan væreinden for områder vedrørende international rekrutte-ring, integration, forebyggelse og sygefravær.Endelig er det i reformspor 3 regeringens mål, atreformarbejdet med modernisering af den offentligesektor skal frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til vide-reudvikling af den offentlige sektor.Regeringen har med Vækstplan DK sat en offensivdagsorden for at gøre Danmark klar til ny vækst. Deter ambitionen at forbedre vilkårene yderligere for deprivate virksomheder. Det vil blandt andet ske gen-nem vækstplaner for udvalgte erhvervsområder ogopfølgning på Produktivitetskommissionen. Sammenmed målsætningen om at øge beskæftigelsen og løfteuddannelsesniveauet vil det styrke væksten og un-derstøtte et fortsat højt velstandsniveau.
16
Danmark klar til vækst
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Aftaler om Vækstplan DK.Initiativerne i aftalerne bidrager til at forbedre produktiviteten og styrke virksomhederneskonkurrenceevne samt at gøre det mere attraktivt at investere i danske arbejdsplader for derigennem at sætte gang iden private jobskabelse. En række af anbefalingerne fra regeringens vækstteams indgår i Aftaler om Vækstplan DK.Vækstteams og vækstplaner.Regeringens otte vækstteams – der blandt andet dækker områderne energi og klima,sundheds- og velfærdsløsninger samt Det Blå Danmark – har identificeret forhold, der hæmmer udvikling og vækst,og har peget på, at der er muligheder for at skabe mange nye job i Danmark. Regeringen har på baggrund af anbefa-lingerne fra vækstteamene allerede nu fremlagt fire vækstplaner med konkrete initiativer, der bidrager til, at virksom-hedernes succes inden for disse områder omdannes til fornyet vækst og arbejdspladser i Danmark.Skattereform.Aftalen sænker skatten på arbejde og øger dermed tilskyndelsen til at arbejde. Aftalen indebærerblandt andet, at beskæftigelsesfradraget og indkomstgrænsen for topskat forhøjes fra den 1. januar 2013. Beskæfti-gelsesfradraget for enlige forsørgere forhøjes yderligere.Kreditpakke.Regeringen har indgået en aftale om en kreditpakke, der styrker finansieringsmulighederne for små ogmellemstore virksomheder. Samlet set danner pakken basis for et øget udlån på 12 mia. kr.Reform af folkeskolen.Reformen skal give eleverne en længere og mere varieret skoledag med daglig bevægelse.Timetallet i dansk og matematik forhøjes, fremmedsprog indføres tidligere, og der indføres understøttende undervis-ning, som skal supplere den fagopdelte undervisning.Reform af SU-systemet.SU’en målrettes og de unge bringes hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet.Reform af kontanthjælpssystemet.Regeringen har indgået en aftale om en kontanthjælpsreform, der skal få ungeunder 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, til at tage en uddannelse. Den gensidige forsørgerpligtudvides til også at gælde samlevende, der er fyldt 25 år.Konkurrencepolitisk udspil.Regeringen fremlagde i 2012 et konkurrencepolitisk udspil Styrket konkurrence til gavnfor Danmark med 25 initiativer. Som følge heraf er gennemført en modernisering af konkurrenceloven, der bl.a. indfø-rer højere bøder for overtrædelser af loven samt fængselsstraf i kartelsager.Finanslov 2013.Med finansloven for 2013 har regeringen styrket uddannelse og forskning. Der blev bl.a. afsat næ-sten 3 mia. kr. mere til uddannelserne, og der blev sikret et samlet offentligt forskningsbudget på 1,09 pct. af BNP.Innovationsstrategi.Regeringen lancerede i december 2012 Danmarks nationale innovationsstrategi, Danmark –Løsningernes Land. Den skal sikre, at de betydelige offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse ihøjere grad omsættes til nye løsninger på samfundsudfordringer samt vækst og jobskabelse i erhvervslivet.Forslag til finanslov 2014.Med regeringens finanslovsforslag for 2014 foretages store investeringer, herunder yder-ligere investeringer i uddannelse og forskning samt omfattende transportinvesteringer.Større planlagte initiativer:Vækstteams og vækstplaner.Regeringen vil præsentere vækstplaner for de sidste fire områder: Energi og klima,Fødevarer, Turisme og oplevelsesøkonomi samt IKT. Tre vækstplaner forventes fremlagt i løbet af 2013. Med Aftalerom Vækstplan DK er der afsat 150 mio. kr. til gennemførelse af en række af vækstplanernes initiativer.Udspil til reform af erhvervsuddannelserne.Regeringen vil fremlægge et ambitiøst udspil til en reform af erhvervs-uddannelserne, som skal bidrage til, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at fle-re elever gennemfører påbegyndt erhvervsuddannelse.Ny beskæftigelsespolitik.Regeringen har igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige. Udredningen skal givesvar på, hvordan der sikres en bedre beskæftigelsesindsats, og hvordan der sikres et bedre samarbejde mellem virk-somheder og jobcentre. På baggrund af en rapport fra ekspertgruppen og en drøftelse med arbejdsmarkedets parterkommer regeringen senere med et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen.Opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger.Regeringen har nedsat en produktivitetskommission,der skal komme med konkrete bud på, hvordan produktiviteten øges i den private og offentlige sektor. Produktivitets-kommissionen afslutter sit arbejde i 2013. Regeringen vil følge op på kommissionens anbefalinger.
17
Velstand, produktivitet og arbejdsudbud
II
1.2.3.
Vækst og velstandProduktivitetArbejdsudbud
202327
1Vækst og velstandEt lands velstandsniveau afhænger grundlæggendeaf, hvor meget indbyggerne arbejder (dvs. arbejdsud-buddet) og af, hvor meget der produceres pr. præste-ret arbejdstime (dvs. produktiviteten).Danmarks velstandsniveau var i 2011 på niveau medlande som Sverige og Tyskland, men ikke blandt defem rigeste lande. Det danske velstandsniveau er doghøjere end OECD-gennemsnittet. Det skyldes, atproduktivitetsniveauet (BNP pr. arbejdstime) i Dan-mark ligger over OECD-gennemsnittet. Derimod lig-ger arbejdsudbuddet i Danmark noget under OECD-gennemsnittet, se figur 1.1.Danmarks velstandsmæssige placering blandt derigere lande er udfordret af, at BNP-væksten harværet lav sammenlignet med andre lande, både iforlængelse af krisen, men også over en længereårrække. Fra 2001 til 2011 var realvæksten i BNP pr.indbygger i Danmark blandt de laveste i OECD, sefigur 1.2. Det er derfor nødvendigt, at væksten for-øges, hvis Danmark skal fastholde sin internationaleplacering blandt de rigeste lande.Forskellene i landenes BNP-vækstrater er dog i nogetomfang udtryk for forskelle i landenes velstandsni-veauer. Velstående lande har typisk en lavere BNP-vækst end mindre velstående lande.Figur 1.1 BNP, arbejdstimer og produktivitet, 2011BNP pr. indbyggerNORCHEUSAAUSNLDAUTIRLSWEDNKCANDEUBELFINISLUKFRAJPNOECDITAESPNZLKORISRSVNCZEGRCPRTSVKESTHUNPOLCHLMEXTUR
Figur 1.2 Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP pr.indbygger, 2001-2011SVKPOLTURESTKORCHLCZESVNHUNISRSWEOECDAUSFINAUTMEXDEUCHEUKISLCANBELNLDNZLUSAJPNIRLGRCFRANORESPDNKPRTITA-10
31 (32)12345Pct.
Anm.: BNP i faste priser.Kilde: OECD.
=
BNP pr. arbejdstimeNORIRLUSABELNLDFRADNKDEUCHESWEAUTAUSFINESPUKCANITAOECDJPNISLSVNISRNZLSVKPRTGRCCZEKORTURHUNPOLESTCHLMEX
xKORCHEMEXISLNZLCZECANAUSESTCHLJPNISRAUTPOLHUNGRCSWEUSAOECDFINPRTSVNUKNORSVKITANLDDNKDEUESPBELTURIRLFRA
Arbejdstimerpr. indbygger
7 (6)
9 (6)
27 (27)
0
50
100
150
200
0
50
100
150
200
0
50
100
150
Anm.: Indeks (OECD=100). BNP i årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte).Kilde: OECD og Danmarks Statistik.
20
I årene op til krisen var der kraftige lønstigninger ogen relativt svag produktivitetsvækst i Danmark. Detindebar en forværring af virksomhedernes konkurren-ceevne og tab af markedsandele på eksportmarke-derne. Overophedningen af dansk økonomi kan der-for have været medvirkende til, at det internationaleøkonomiske tilbageslag fra 2008 til 2009 havde etforholdsvis stort gennemslag i Danmark sammenlig-net med andre lande. Endvidere har genopretningenværet langsommere i Danmark. Dertil kommer, atDanmark er en lille, åben økonomi og dermed i højgrad er følsom over for den internationale økonomi-ske udvikling. BNP-væksten i Danmark dæmpesendvidere af, at produktionen i Nordsøen har væretaftagende siden 2005.Den forholdsvis lave BNP-vækst i Danmark bidrogover en årrække til, at velstandsniveauet i Danmarkmålt ved BNP pr. indbygger aftog i forhold til de femmest velstående OECD-lande, og forskellen mellemvelstanden i Danmark og OECD-gennemsnittet blevmindre. Siden midten af 2000’erne har velstandsni-veauet i Danmark imidlertid ligget omtrent stabilt iforhold til de mest velstående lande og OECD-gennemsnittet. Velstandsniveauet i Danmark var i2011 ca. 20 pct. over OECD-gennemsnittet, se figur1.3.
Vækst og velstand
1
Hvis velstandsniveauet i Danmark aftager i forhold tilde mest velstående lande, betyder det, at levestan-darden i Danmark udvikler sig langsommere end idisse lande. Det gælder både i forhold til at udbyggehusholdningernes forbrug og det offentlige serviceni-veau.
BytteforholdetBytteforholdet er forholdet mellem priserne på etlands eksport og import. Velstandsniveauet kan så-ledes øges gennem forbedringer af bytteforholdet.Det danske bytteforhold over for udlandet forbedres,hvis eksportpriserne på danske varer og tjenestervokser hurtigere end priserne på importerede varerog tjenester. Det øger velstanden, fordi en forbedringaf bytteforholdet giver mulighed for at købe en størremængde udenlandske varer og tjenester for densamme mængde dansk producerede varer og tjene-ster.Velstandseffekten afhænger af de bagvedliggendeårsager til forbedringer af bytteforholdet. Forbedringeraf bytteforholdet er til gavn for velstanden, hvis det erudtryk for, at danske varer og tjenester har en højkvalitet og dermed kan afsættes til højere priser påeksportmarkedet. Bytteforholdsforbedringer kan imid-lertid også være til ulempe for konkurrenceevnen,hvis stigende eksportpriser er udtryk for et stigendeomkostningsniveau. Dertil kommer, at bytteforholds-forbedringer generelt kan lede til løn- og prisstignin-ger og dermed forværre virksomhedernes konkurren-ceevne.Forbedringer af bytteforholdet har over en årrækkebidraget positivt til velstanden i Danmark. Set over deseneste ti år har realvæksten i BNP pr. indbygger igennemsnit været 0,3 pct. årligt. Hvis man medregnerforbedringer af bytteforholdet, bliver realvæksten iBNP pr. indbygger 0,6 pct. årligt. Medregning af bytte-forholdsforbedringer ændrer dog ikke på det forhold,at BNP-væksten i Danmark er relativt lav sammenlig-net med andre OECD-lande, se figur 1.4.
Figur 1.3 BNP pr. indbygger, 1995-2011Indeks (OECD=100)160150140130120110100901995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011Anm.: BNP i årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Gennem-snittet af top 5 er beregnet som et uvejet gennemsnit af de fem mestvelstående lande i de respektive år. I henhold til anbefalingerne i Eurostatog OECD's metodiske PPP-manual er rangeringen af enkeltlande ikke vist.Gennemsnittet for OECD er beregnet for de 33 lande, hvor der er data forhele perioden.Kilde: OECD.
160Gns. af top 5150140Gns. af top 5 uden NOR130120110OECD10090
DNK
Ændringer i det relative velstandsniveau kan værepræget af en række midlertidige forhold, herunderden økonomiske krise, og må derfor fortolkes medvarsomhed.
21
1Vækst og velstand
Figur 1.4 Gennemsnitlig årlig realvækst i byttefor-holdskorrigeret BNP pr. indbygger, 2001-2011CHLESTPOLTURSVKKORAUSCZENORSVNHUNCANOECDSWENZLISRCHEMEXDEUAUTUKNLDFINBELUSADNKGRCESPISLFRAJPNPRTIRLITA-10BNP
25 (26)
1
2
3
4
5
6
7Pct.
Bytteforholdskorrigeret BNP
Anm.: BNP er korrigeret for bytteforholdet ved at deflatere eksporten medimportpriserne frem for eksportpriserne.Kilde: OECD.
Forbedringer af bytteforholdet kan både være af for-bigående og af varig karakter. Blandt andet har udvik-lingen i fragtraterne på søtransport relativt stor betyd-ning for udviklingen i det danske bytteforhold, fordisøtransport udgør en væsentlig del af dansk eksport.Udsving i fragtraterne kan således bidrage til såvelforbedringer som forværringer af bytteforholdet.Bytteforholdsforbedringer af varig karakter kan blandtandet forekomme, hvis teknologiindholdet i importener større end i eksporten. Fx vil priserne på it-udstyrfalde i takt med den teknologiske udvikling. Produkti-vitetskommissionen peger i den forbindelse på, atspecialiseringen inden for den danske industrieksporthar været medvirkende til bytteforholdsforbedringer.
22
Fra 2001 til 2011 var produktivitetsvæksten i Dan-mark i gennemsnit knap 1 pct. årligt. Til sammenlig-ning var den gennemsnitlige produktivitetsvækst iOECD-landene 1,8 pct. årligt i samme periode. Dan-mark hører dermed til blandt de OECD-lande, der harhaft den laveste produktivitetsvækst, se figur 2.1.Figur 2.1 Gennemsnitlig årlig realvækst i produk-tiviteten, 2001-2011KORTURSVKESTPOLIRLCZECHLSVNHUNISLUSAOECDSWEJPNUKAUTISRPRTFINGRCNLDESPFRADEUDNKAUSCANCHEMEXBELNZLNORITA01
Produktivitet
2
2008 og 2009. Efterfølgende var der en markantstigning i produktiviteten i 2010.Ser man bort fra de kortsigtede udsving i produktivi-tetsvæksten, har der over en årrække været en ned-adgående tendens i produktivitetsvæksten i Danmark.De seneste år har den trendmæssige produktivitets-vækst været 0,6 pct. årligt, se figur 2.2.Figur 2.2 Trendmæssig realvækst i produktivite-ten i Danmark, 1969-2012Pct.76543210-1-2-31970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010Anm.: Produktiviteten er målt som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime.Bruttoværditilvæksten er i 2005-priser, kædede værdier. Den trendmæssi-ge realvækst i produktiviteten er beregnet på baggrund af en hp-filtreringaf det faktiske produktivitetsniveau.Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse august 2013 og egneberegninger.
7Faktisk realvækst6543210Trendmæssig realvækst-1-2-3
25 (27)
2
3
4
5Pct.
Sammenlignet med andre lande har produktivitets-væksten i Danmark været svag siden midten af1990’erne. Ifølge Produktivitetskommissionen skal deseneste års lave produktivitetsvækst ses i lyset af engenerelt svag produktivitetsvækst på tværs af bran-cherne. Danmarks branchesammensætning vurderesderfor at have haft mindre betydning for den svageudvikling.Den svage produktivitetsvækst har betydet, at pro-duktivitetsniveauet i Danmark over en årrække eraftaget i forhold til de fem mest produktive OECD-lande. Dette gælder også, når der ses bort fra Norge,som i kraft af sin olieproduktion har et meget højtproduktivitetsniveau, se figur 2.3.
Anm.: Produktiviteten er målt som BNP i faste priser pr. arbejdstime.Kilde: OECD og Danmarks Statistik.
Produktivitetsvæksten varierer en del fra år til år,hvorfor udviklingen i produktivitetsvæksten må be-tragtes over en årrække. Udsving i produktivitetsvæk-sten ses især i forbindelse med konjunkturvendinger.Det skyldes, at virksomhederne typisk tilpasser deresproduktion hurtigt til ændringer i efterspørgslen, mensvirksomhederne er mere afventende med at tilpasseantallet af medarbejdere.Der har også de senere år været markante udsving iproduktivitetsvæksten i Danmark. I forbindelse medden økonomiske krise faldt produktiviteten kraftigt i
23
2 Produktivitettivitetsniveauet i Danmark er det derfor ikke overra-skende, at produktivitetsvæksten i Danmark hører tilblandt de lavere i OECD. Det er dog bemærkelses-værdigt, at flere af de mest produktive og rige landehar en højere produktivitetsvækst end Danmark, sefigur 2.4.Figur 2.4 Produktivitetsniveau i 2011 og produkti-vitetsvækst i 2001-2011Produktivitetsniveau2011NORIRLUSABELNLDFRA7 (-)DNKDEUCHESWEAUTAUSFINESPUKCANITAOECDJPNISLISRNZLSVKPRTGRCCZEKORTURHUNPOLMEX200 150 100 50Indeks (OECD=100)Produktivitetsvækst2001-2011NORIRLUSABELNLDFRADNK7 (-)DEUCHESWEAUTAUSFINESPUKCANITAOECDJPNISLISRNZLSVKPRTGRCCZEKORTURHUNPOLMEX123456Pct.
Figur 2.3 Produktivitetsniveau, 1995-2011Indeks (OECD=100)150Gns. af top 5140130120110100901995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011Anm. Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. BNP er i åretspriser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). OECD-gennemsnittet erberegnet for de 30 lande, hvor der er data for hele perioden. For Danmarker data for antallet af arbejdstimer indhentet fra Danmarks Statistiks nyearbejdstidsregnskab.Kilde: OECD og Danmarks Statistik.
150140
Gns. af top 5 uden NORDNK
130120110
OECD
10090
Udviklingen i produktivitetsniveauet for Danmark deseneste år skal ses i lyset af en væsentlig forbedringaf bytteforholdet fra 2009 til 2010 samt en forværringaf bytteforholdet fra 2010 til 2011. Udviklingen kanvære præget af midlertidige forhold som følge af denøkonomiske krise, og det er derfor vanskeligt at kon-kludere, om det relativt højere produktivitetsniveau eraf varig karakter.Som følge af Danmarks Statistiks overgang til nytarbejdstidsregnskab er antallet af arbejdstimer revide-ret for Danmark. Den ny opgørelse af arbejdstimernebetyder, at det årlige antal præsterede arbejdstimernu vurderes lavere end ved tidligere opgørelser. Detindebærer isoleret set et højere produktivitetsniveaufor Danmark. Produktivitetsniveauet for Danmark var i2011 knap 30 pct. højere end OECD-gennemsnittet.Til sammenligning blev produktivitetsniveauet i sidsteårs redegørelse vurderet til at ligge knap 20 pct. overOECD-gennemsnittet. Såfremt andre OECD-landegennemfører tilsvarende omlægninger af deres ar-bejdstimestatistikker, vil der kunne ske forskydningermellem landenes relative placeringer.Som udgangspunkt er der en negativ sammenhængmellem landenes produktivitetsniveau og deres pro-duktivitetsvækst. Det betyder, at lande med høj pro-duktivitet typisk har en lav produktivitetsvækst, menslande med lav produktivitet typisk har en højere pro-duktivitetsvækst. Det skyldes blandt andet, at demindre rige lande indhenter mere rige landes tekno-logiske viden mv. Landenes tilnærmelse til hinandenkan afhænge af såvel strukturelle forhold som dettidligere produktivitetsniveau. I betragtning af produk-
Anm.: Produktivitetsniveauet er målt som BNP pr. arbejdstime, hvor BNPer i årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Den gennemsnitligeårlige realvækst i produktiviteten er målt på baggrund af BNP i faste priser.Kilde: OECD og Danmarks Statistik.
Den svage produktivitetsvækst i Danmark siden mid-ten af 1990'erne skal blandt andet ses på baggrundaf, at virksomhedernes brug af kapital pr. arbejdstime(dvs. kapitalintensiteten) er vokset langsommere deseneste årtier end tidligere, se Factbook. Denne ud-vikling ses dog også i andre OECD-lande.Derimod har der de seneste årtier været et aftagendebidrag til produktivitetsvæksten i Danmark fra andrebetydende faktorer som fx teknologiske fremskridt,institutionelle forhold, forbedret arbejdstilrettelæggel-se, bedre lagerstyring og fornyelse.
24
Investeringer i blandt andet ny teknologi kan på læn-gere sigt bidrage til en højere produktivitet. Sidenmidten af 1990'erne har bruttoinvesteringerne i Dan-mark ligget omkring ca. 15-20 pct. af bruttoværditil-væksten. Det er lidt lavere end OECD-gennemsnittet,se figur 2.5.Figur 2.5 Investeringer, 1995-2011Pct. af BVT4035Nr. 13025Nr. 52015DNK101995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011Anm.: Faste bruttoinvesteringer ekskl. boligbyggeri i pct. af bruttoværditil-væksten. OECD-gennemsnittet er beregnet for de 26 lande, hvor der erdata for hele perioden.Kilde: OECD.
Produktivitet
2
40353025201510
OECD
Som følge af den økonomiske krise er investeringer-ne faldet i de fleste OECD-lande. Investeringsomfan-get i Danmark er dog på niveau med investeringerne ide mest produktive OECD-lande, se Factbook.På længere sigt er produktivitetsniveauet bestemt afen række strukturelle faktorer. Det gælder blandtandet befolkningens uddannelsesniveau. Et højt ud-dannelsesniveau øger arbejdsstyrkens kvalifikationerog øger produktiviteten. Desuden har skat på arbejds-indkomst betydning for tilskyndelsen til at dygtiggøresig. Og erhvervsbeskatningen har betydning for virk-somhedernes investeringer og derigennem produktivi-teten. Derudover betyder et fleksibelt arbejdsmarkedog velfungerende produktmarkeder med effektiv kon-kurrence, at beskæftigelsen og investeringerne ledesderhen, hvor ressourcerne anvendes mest produktivt.
25
2 Produktivitet
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Aftaler om Vækstplan DK.Regeringen har indgået aftaler om Vækstplan DK, der bidrager til at forbedre produktivite-ten og styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Dertil kommer øgede offentlige investeringer samt selskabsskatte-og afgiftslettelser.Vækstteams og vækstplaner.Regeringen har som led i arbejdet med erhvervs- og vækstpolitikken nedsat ottevækstteams inden for erhvervsområder, hvor Danmark har international konkurrencekraft. Syv vækstteams har afle-veret anbefalinger til regeringen om, hvordan vækstvilkårene kan styrkes. På den baggrund har regeringen fremlagtfire konkrete vækstplaner. De næste tre vækstplaner forventes fremlagt i løbet af 2013.Reform af folkeskolen.Se kapitel 6.Skattereform.Se kapitel 17.Planlagte initiativer:Opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger.Regeringen har nedsat en produktivitetskommission,der skal komme med konkrete bud på, hvordan produktiviteten øges i den private og offentlige sektor. Produktivitets-kommissionen afslutter sit arbejde ved udgangen af 2013. Regeringen vil følge op på Produktivitetskommissionensanbefalinger.Vækstplan DK.Regeringen har fastsat et mål om at øge BNP-væksten frem mod 2020 med 40 mia. kr. gennemreformer, der forbedrer vilkårene for private virksomheder, og reformer, der øger uddannelsesniveauet og beskæfti-gelsen. Med Aftaler om Vækstplan DK, reformer af SU og kontanthjælp, skattereform samt reform af førtidspension ogfleksjob udestår der reformbidrag på 14 mia. kr. fra reformer, der forbedrer vilkår for private virksomheder, og reform-bidrag på 3½ mia. kr. fra reformer, som øger uddannelsesniveauet og beskæftigelsen. Det skal blandt andet ses isammenhæng med regeringens opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger.Udspil til reform af erhvervsuddannelserne.Se kapitel 7.Konkurrence.Se kapitel 12.
26
Danmarks velstand afhænger blandt andet af densamlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flerepersoner deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejds-tiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj,men arbejdstiden kort, hvilket giver et arbejdsudbudpå et gennemsnitsniveau.Arbejdsudbuddet målt i timer for 15-64-årige i Dan-mark ligger et stykke under OECD-gennemsnittet. Detsamlede arbejdsudbud kan opdeles i, hvor mangetimer den enkelte beskæftigede arbejder, og hvormange der deltager på arbejdsmarkedet. Erhvervs-frekvensen er høj i Danmark på grund af den højeerhvervsfrekvens blandt kvinder, men arbejdstiden erlavere end i de fleste OECD-lande, se figur 3.1.ErhvervsfrekvensErhvervsfrekvensen for 16-64-årige har siden krisenværet svagt faldende. Før krisen lå erhvervsfrekven-sen relativt stabilt omkring 80 pct. Det er overvejende25-29-åriges og 60-64-åriges lave erhvervsfrekvens,der mindsker den samlede erhvervsfrekvens, seFactbook. Det skal blandt andet ses i sammenhængmed det vedholdende fokus på at investere i uddan-nelse. Erhvervsfrekvensen for unge under 30 år harværet faldende siden slutningen af 1980’erne, se figur3.2.
Arbejdsudbud
3
Figur 3.2 Erhvervsfrekvens i Danmark, 1981-2012Pct.10090807060504030198160-64 år30-59 år16-64 år16-29 år10090807060504030198619911996200120062011
Anm.: Erhvervsfrekvens er opgjort på baggrund af registerbaseret arbejds-styrkestatistik (RAS), hvorimod OECD-statistikken (figur 3.1) bygger påArbejdskraftundersøgelsen (AKU). Derfor er erhvervsfrekvensen fra de toopgørelser ikke fuldt sammenlignelige. Der er databrud i RAS i 2003 og2009. Databruddet i 2009 indebærer, at beskæftigelsesniveauet forlønmodtagere bliver lavere. Ændringen er størst for 16-29-årige.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Antallet af erhvervsaktive 60-64-årige har været sti-gende siden 1999 som følge af blandt andet reformenaf efterlønsordningen fra 1998. Erhvervsfrekvensenfor de ældre ligger stadig betydeligt under de øvrigealdersgrupper, men forventes at stige yderligere somfølge af Velfærdsaftalen fra 2006 og Aftale om seneretilbagetrækning fra 2011, hvor folkepensionsalderenhæves med seks måneder om året fra 2019 til 2022.
Figur 3.1 Samlet arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2012Arbejdsudbud pr. 15-64-årige, timerISLKORMEXESTGRCISRNZLCHLCHECANUSASWEJPNAUSPOLCZEFINUKOECDPRTESPSVKHUNAUTSVNDNKITANORNLDDEUIRLBELFRATUR
=ISLCHESWENLDDNKNORCANNZLDEUAUSUKAUTFINESTESPJPNPRTUSACZEISRFRAOECDSVNSVKIRLGRCBELPOLKORCHLHUNMEXITATUR
Erhvervsfrekvens, pct.
x
Arbejdstid pr. beskæftiget, timerMEXKORGRCCHLPOLISRESTHUNTURUSASVKCZEITAJPNNZLOECDCANISLPRTESPAUSFINUKSVNSWECHEAUTBELIRLFRADNKNORDEUNLD
5 (4)
25 (25)
30 (30)
0
500
1.000
1.500
0
20
40
60
80
100
0
500 1.000 1.500 2.000
Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ved beregning af det samlede arbejdsudbud antages det, at ledige vil ønske atarbejde samme gennemsnitlige antal timer som beskæftigede. Såvel arbejdstid som erhvervsfrekvens påvirkes af konjunktursituationen i de enkelte lande.Kilde: OECD og egne beregninger.
27
3 ArbejdsudbudDen relativt høje erhvervsfrekvens i Danmark er pri-mært en konsekvens af en høj erhvervsfrekvensblandt helt unge samt 30-59-årige, hvor Danmarkligger blandt top 5, mens 25-29-årige og de ældrealdersgrupper ligger på linje med eller under OECD-gennemsnittet. Blandt personer i alderen 65-69 år ererhvervsfrekvensen et godt stykke under OECD-gennemsnittet, se figur 3.3.
Figur 3.4 Samlet arbejdsudbud, årlige arbejdsti-mer, 1980-2020Timer9008508001.300
Arbejdstimer pr. indbygger
1.250
Figur 3.3 Erhvervsfrekvens i Danmark og OECD,2012Pct.10080604020015-24 år 25-29 år 30-59 år 60-64 år 65-69 årAnm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af arbejdskraftundersø-gelsen (AKU). Nr. 5 er det land med den 5. højeste erhvervsfrekvens i deenkelte aldersgrupper.Kilde: OECD og egne beregninger.
1.200750700Arbejdstimer pr. 15-64-årig (h. akse)65019801990200020101.150
Nr. 5
OECD
DNK100806040200
1.1002020
Anm.: Opgjort på baggrund af data fra ADAM og arbejdstidsregnskabet.Fremskrivningen vedrører 2013-2020 og afspejler forudsætningerne ombeskæftigelse, ledighed og arbejdstid i forløbet for årene 2013 og 2014 iØkonomisk Redegørelse august 2013 og for årene 2015-2020 i DanmarksKonvergensprogram 2013.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger.
Årlige arbejdstimerDet årlige antal arbejdstimer blandt 15-64-årige iDanmark er faldet siden midten af 1980’erne og fremtil midten 1990’erne som følge af blandt andet reduk-tionen i den ugentlige arbejdstid. Siden midten af1990’erne har arbejdstiden været påvirket af konjunk-turerne. Således steg antallet af arbejdstimer i sidstehalvdel af 1990’erne, og efter krisens start i 2008 faldtantallet af arbejdstimer kraftigt frem til 2010. I 2012 erdet årlige antal arbejdstimer blandt 15-64-årige stegetsvagt, og det forventes at stige yderligere frem mod2020 blandt andet som følge af tilbagetrækningsre-formen og genopretning af konjunkturerne, se figur3.4.
Det årlige antal arbejdstimer pr. beskæftigede harværet faldende siden 1970 i OECD-landene. I Dan-mark er det årlige antal arbejdstimer på højde medniveauet i midten af 1990’erne, men stadig lavere endOECD-gennemsnittet. Forskellen i antallet af arbejds-timer i Danmark og i OECD-landene er således mind-sket i takt med, at antallet af arbejdstimer i OECDfortsat er faldet siden midten af 1990’erne, se figur3.5.
Figur 3.5 Årlige arbejdstimer pr. beskæftiget,1970-2012Timer2.0001.9001.8001.700OECD1.6001.5001.4001970DNK1.6001.5001.4001980199020002010Nr. 52.0001.9001.8001.700
Anm.: Arbejdstimer pr. beskæftigede (inkl. beskæftigede på orlov). ForDanmark er data for antallet af arbejdstimer indhentet fra DanmarksStatistiks nye arbejdstidsregnskab.Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det relativt lave antal arbejdstimer pr. beskæftigede iDanmark skyldes blandt andet, at Danmark har dennæstlaveste overenskomstaftalte arbejdstid pr. uge i
28
OECD. Samtidig er danske lønmodtagere blandt delønmodtagere i OECD, som har det højeste antalferiedage. Danmark er et af de OECD-lande med detlaveste antal nationale helligdage i 2012, se figur 3.6.Det relativt lave antal arbejdstimer pr. beskæftigedeskyldes også, at Danmark har en relativ lav andel affuldtidsbeskæftigede. Siden 2001 har der været ten-dens til faldende andel for alle OECD-lande, menDanmarks lave udgangspunkt og større fald gør, atDanmark fortsat ligger lavt i forhold til de andreOECD-lande og specielt gennemsnittet af top 5. Denlave placering skal ses i lyset af den relativt højeerhvervsfrekvens blandt kvinder i Danmark, da kvin-der typisk har en højere deltidsfrekvens end mænd,se figur 3.7.
Arbejdsudbud
3
Figur 3.7 Beskæftigede på fuld tid, 2001-2012Pct.10098969492908886848280200120032005DNK200720092011OECDNr. 5Gns. top 510098969492908886848280
Anm.: Opgørelsen er baseret på en fælles OECD-definition af fuldtids- ogdeltidsbeskæftigelse.Kilde: OECD og egne beregninger.
Figur 3.6 Overenskomstaftalt arbejdstid og ferie samt nationale helligdage, 2012Overenskomstaftalt arbejdstid, timer pr. ugePOLHUNGRCIRLSVKPRTAUTESPOECDITACZEBELDEUUKNORFINSWENLDDNKFRA
Overenskomstaftalt ferie, dageSVKPOLHUNBELPRTESPGRCIRLOECDUKCZEAUTNORSWENLDFINITADNKFRADEU
Nationale helligdage, dageNLDDNKIRLNORHUNFRAGRCSWEUKPOLOECDCZEFINDEUBELPRTITAAUTESPSVK2 (8)
17 (17)
18 (18)
25
30
35
40
45
15
20
25
30
35
0
4
8
12
16
Anm.: For nogle lande er antallet af feriedage det lovfastsatte minimum, som kan være højere i bestemte sektorer, stige med anciennitet på arbejdsmarkedet mv.Nationale helligdage er eksklusive helligdage, der falder på en søndag.Kilde: European Industrial Relations Observatory (EIRO), 2013.
29
3 ArbejdsudbudVækst gennem øget arbejdsudbudArbejdstiden og erhvervsfrekvensen afhænger blandtandet af tilskyndelsen til at arbejde. Det er muligt atøge arbejdsudbuddet igennem forskellige initiativersom fx at øge den overenskomstaftalte arbejdstid,sikre mulighed for rekruttering af velkvalificeret uden-landsk arbejdskraft, øge integrationen på arbejdsmar-kedet eller forbedre mulighederne for, at flere over-førselsmodtagere kommer tilbage i beskæftigelse.Det er også muligt at øge arbejdsudbuddet ved atpåvirke incitamenterne til at arbejde fx ved at sænkemarginalskatten. For personer med lav- og gennem-snitsindkomst ligger marginalskatten på niveau medOECD-landene, mens den for højtlønnede liggermarkant over OECD-gennemsnittet, se kapitel 17.Det er endvidere muligt at øge arbejdsudbuddet vedat tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Antallet af uden-landske beskæftigede, der betaler skat i Danmark,har været stigende siden 2010. Den største stigningforekom i gruppen af udenlandske beskæftigede fraEU/EØS/EFTA ekskl. Norden, hvorfra der var ca.46.000 beskæftigede i 2009 og ca. 56.000 beskæfti-gede i 2012. I 2012 var der i alt godt 116.000 uden-landske beskæftigede, der betalte skat i Danmark(inkl. personer registreret i Registret for UdenlandskeTjenesteydere), se figur 3.8.Arbejdsudbuddet kan også øges ved, at flere perso-ner med midlertidig eller permanent nedsat arbejds-evne, der i dag modtager overførselsindkomst, igenbliver aktive på arbejdsmarkedet. Udviklingen i per-soner med midlertidig eller permanent nedsat ar-bejdsevne på overførselsindkomster har siden 2004ligget stabilt omkring 350.000 personer, se figur 3.9.
Figur 3.9 Personer på overførselsindkomst opdeltefter arbejdsevne, 2000-20121.000 personer90080070060050040030020010002000200220042006 200820102012Nedsat arbejdsevneFuld arbejdsevne9008007006005004003002001000
Anm.: Personer med nedsat arbejdsevne dækker over personer påførtidspension, fleksydelse, ledighedsydelse, revalideringsydelse ogsygedagpenge. Data er ekskl. barselsdagpengemodtagere. Datagrundla-get er ADAM's befolkningsregnskab. Se i øvrigt anmærkningen til bilags-tabellen Personer på indkomstoverførsler mv. i Økonomisk Redegørelseaugust 2013.Kilde: Økonomisk Redegørelse august 2013 og egne beregninger.
Figur 3.8 Udenlandske statsborgere der arbejderog betaler skat i Danmark, 2008-20121.000 personer140120100806040200Nordiske landeØvrige lande
140120100806040200
2008
2009
2010
EU/EØS/EFTA uden NordenUdstationerede
2011
2012
Anm.: Opgørelsen omfatter ikke personer, der alene modtager løn fraudlandet, eller som af andre årsager ikke betaler skat i Danmark, fx vissediplomater og ansatte i visse internationale organisationer. Det er ikkemuligt at opgøre antallet af personer registreret i Registret for Udenland-ske Tjenesteydere (RUT) før 2011. Se Factbook for beskrivelse af RUT.Kilde: Jobindsats.dk.
30
Arbejdsudbud
3
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:
Aftale om senere tilbagetrækning. Aftalens tre hovedelementer omfatter fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelseaf efterløns- og pensionsalder med fem år, en gradvis indfasning af en 3-årig efterlønsordning samt lancering af enseniorførtidspension for nedslidte personer. Fra den 1. januar 2014 hæves efterlønsalderen med ½ år om året frem til2017, hvorefter efterlønsalderen vil være 62 år.Skattereform. Aftalen sænker skatten på arbejde og øger dermed tilskyndelsen til at arbejde. Aftalen indebærerblandt andet, at beskæftigelsesfradraget og indkomstgrænsen for topskat forhøjes fra den 1. januar 2013. Beskæfti-gelsesfradraget for enlige forsørgere forhøjes yderligere.Reform af kontanthjælpssystemet. Regeringen indgik i april 2013 en aftale om en kontanthjælpsreform, som skal fåunge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, til at tage en uddannelse. Samtidig sætter aftalenind for en helhedsorienteret indsats for personer med komplekse problemer og andre med særlige problemer. Dengensidige forsørgerpligt udvides til også at gælde samlevende par, der er fyldt 25 år.Reform af SU-systemet.Regeringen indgik i april 2013 en aftale om en SU-reform, der målretter SU’en og bringer deunge hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet.Reform af førtidspension og fleksjob.Med aftalen om reform af førtidspension og fleksjob begrænses adgangen tilførtidspension, og der indføres ressourceforløb med fokus på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Fleksjobordningenmålrettes, og tilskuddet omlægges, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet.Større planlagte initiativer:
Rekruttering af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft kan bidrage til at øge produktivite-ten i virksomhederne og styrke konkurrenceevne og vækst. Danske virksomheders mulighed for at tiltrække uden-landsk arbejdskraft skal styrkes gennem bedre vilkår for udenlandske medarbejdere og en forenkling af regler og ad-ministration for opnåelse af erhvervs- og studieopholdstilladelser. Der skal også fokus på en større internationaliseringaf det danske studiemiljø, særligt på universiteterne.Ny beskæftigelsespolitik. Regeringen har igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige. Udredningen skal givesvar på, hvordan der sikres en beskæftigelsesindsats, og hvordan der sikres et bedre samarbejde mellem virksomhe-der og jobcentre. På baggrund af rapporten fra ekspertgruppen og en drøftelse med arbejdsmarkedets parter vil rege-ringen komme med et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen.
31
Ressourceeffektivitet og grøn omstilling
III
4.5.
Energi og klimaRessourcer og miljø
3439
4 Energi og klimaEnergi er vigtig for næsten al økonomisk aktivitet.Dansk økonomis evne til fleksibelt at tilpasse sigændringer i energipriserne har derfor betydning forvækst og konkurrenceevne, ligesom niveauet afenergiafgifter har betydning for omkostningerne. Dan-ske virksomheder har en relativt lav energiintensitet.Energieffektiviseringer og vedvarende energi er ogsåvigtigt for et bedre klima gennem reduktion af driv-husgasserne.EnergipriserPrisen på fossile brændsler er generelt steget megetde sidste 10-15 år. Op gennem 1990’erne faldt olie-prisen mere end engrospriserne under ét, men stegbetydeligt i 2000’erne. Siden 1990 er olieprisen stegetover 2½ gange mere end engrospriserne. Målt i for-hold til prisen på arbejdskraft, dvs. løn, er olie blevetover dobbelt så dyrt som i 1990, se figur 4.1.Figur 4.1 Oliepris relativt til løn- og prisudvikling,1990-2012Indeks (1990=100)35030025020015010050019901995200020052010Oliepris deflateret med lønOliepris deflateret med engrospris350300250200150100500
Figur 4.2 Udviklingen i gasprisen på forskelligemarkeder, 1990-2012USD pr. MWh7060504030201001990Tyskland199520002005USA20107060
Japan
50403020100
Anm.: USA = US Henry Hub., Japan = Japan LNG cif., Tyskland = Gen-nemsnitlig tysk importpris cif., cif = pris + forsikring + fragt (gennemsnitligpris).Kilde: BP.
Faldet i den amerikanske gaspris skyldes en højindenlandsk gasproduktion efter fundet af store fore-komster af skifergas i den amerikanske undergrund.Den forskelligartede udvikling i gasprisen har betyd-ning for konkurrenceevnen. Isoleret set har den fal-dende gaspris i USA forbedret amerikanske virksom-heders konkurrenceevne over for Europa.Kulprisen er ligeledes steget, men i mindre grad endolieprisen. Kulprisen er således kun steget moderatmere end lønningerne, se Factbook.EnergiomkostningerTransport er den mest energiintensive branche, hvorenergiomkostningen udgør over 15 pct. af produkti-onsværdien. For industri og landbrug, dvs. gartnerier,udgør energiomkostningerne ca. 8 pct. af produkti-onsværdien. Disse erhverv er dermed mest følsommeover for ændringer i energipriserne. Modsat har for-retningsservice, it og tele samt finansiering mv. ener-giomkostninger på kun ca. 1 pct. af produktionsvær-dien, se figur 4.3.
Anm.: Indekseret råoliepris i DKK deflateret med hhv. lønsum pr. arbejds-time og engrospriser i Danmark.Kilde: BP og Danmarks Statistik.
Siden midten af 1990’erne har den hastige vækst iblandt andet BRIK-landene haft afgørende betydningfor de globale energipriser. Om end udbuddet af olieog gas fra Rusland er forøget markant, så har denkraftigt stigende globale efterspørgsel betydet storeprisstigninger.Mens oliepriserne bestemmes af verdensmarkedet,har gaspriserne udviklet sig meget forskelligt i forskel-lige dele af verden. Prisen på gas har været stigendei Europa og Japan, mens den har været faldende iUSA. De seneste års udvikling har resulteret i, atgasprisen i Europa ligger adskillige gange højere endi USA, se figur 4.2.
34
Energi og klima
4
Figur 4.3 Energi- og lønomkostninger som andelaf produktionsværdi, 2011Pct.403020100EnergiomkostningerLønomkostninger40302010
Figur 4.4 Energiintensitet i Danmark og OECD,1980-2011Indeks (1980=100)110100908070OECD11010090807060501980198519901995200020052010
Landbrug mv.
Forretningsservice
Finansiering mv.
Alle brancher
Bygge og anlæg
Handel
Transport
IT og tele
Industri
0
6050
DNK
Anm.: Løbende priser. Energiomkostninger er inkl. tilskud, afgifter ogafgiftslempelser. Egen aflønning til selvstændige (profit) er ikke medreg-net, hvilket særligt spiller en rolle i landbruget.Kilde: Danmarks Statistik.
Anm.: Energiintensiteten målt som bruttoenergiforbrug ift. BNP i fastepriser.Kilde: OECD, World Indicators og Energistyrelsen.
For langt de fleste virksomheder er energiomkostnin-gerne væsentligt mindre end omkostningerne til af-lønning af medarbejdere, men for enkelte energitunge1virksomheder dominerer energiomkostningerne. Derer derfor i det danske energiafgiftssystem, som imange andre lande, taget væsentlige konkur-rencemæssige hensyn. Det sker i Danmark gennemgenerelle afgiftslempelser på virksomhedernes ener-giforbrug og særlige afgiftslempelser for energi an-vendt i energiintensive processer.EnergiintensitetEnergiintensiteten er et mål for, hvor meget energider forbruges i husholdninger, virksomheder og denoffentlige sektor i forhold til værditilvæksten i et landssamlede produktion.Danmarks energiintensitet har været faldende siden1980. OECD-landene under ét har ligeledes oplevetet fald i energiintensiteten, men i mindre grad. Dan-marks energiintensitet er således faldet over 40 pct.,mens energiintensiteten for gennemsnittet af OECD-landene er faldet ca. 25 pct., se figur 4.4.
Som resultat af denne udvikling har Danmark nu en afde laveste energiintensiteter blandt OECD-landene,se Factbook. Dette gør dansk økonomi og danskevirksomheder mindre udsat over for stigninger ogudsving i energiråvarepriserne.Faldet i Danmarks energiintensitet skyldes en rækkefaktorer som bl.a. øget samproduktion af el og varme(kraftvarme) og energieffektiviseringer i erhvervsliv oghusholdninger. Ændringer i erhvervssammensætnin-gen mod serviceerhverv har ligeledes betydning, daservice er mindre energitungt end industri.I perioden 1990-2011 er energiintensiteten i Danmarkfaldet i alle brancher med undtagelse af bygge oganlæg. For fremstillingserhvervene er energiintensite-ten faldet med lidt over 20 pct. over perioden, se figur4.5.Hvis man ser på niveauet for energiintensiteten harbygge- og anlægssektoren fortsat en af de lavesteenergiintensiteter i erhvervslivet, mens landbrug, dvs.gartnerier, har den højeste energiintensitet, se Fact-book.
1
Jf. egne beregninger på virksomhedsniveau på regnskabsstatistikken og datafor industriens energiforbrug i 2009.
35
4 Energi og klimaVedvarende energiAnvendelse af vedvarende energi kan reducere kli-ma- og miljøpåvirkninger, ressourceafhængighed ogsårbarhed over for prisstigninger på fossile brænds-ler.Danmarks andel af vedvarende energi udgør i 201122 pct. af det samlede energiforbrug. Det er en stig-ning på 19 pct.-point siden 1980. Væksten i biomasseudgør hovedparten af forøgelsen og står i 2011 for 16pct. af det samlede energiforbrug. Varmepumper ogisær vindkraft udgør den resterende del og har desidste 10-15 år udgjort en stadig større andel af detsamlede energiforbrug, se figur 4.7.Figur 4.7 Vedvarende energi som andel af energi-forbruget, 1980-2011Pct. af energiforbrug25Varmepumper m.m.VindkraftBiomasse inkl. bioaffald2015105019802520151050198519901995200020052010
Figur 4.5 Erhvervslivets energiintensitet, 1990-2011Indeks (1990=100)140130120110100908070605040199019952000FremstillingServiceDetailhandelLandbrugEngroshandel20052010Bygge og anlæg140130120110100908070605040
Anm.: Energiintensiteten angiver endeligt energiforbrug ift. bruttoværdi-tilvæksten i faste priser. Data for 2009-2011 er foreløbige.Kilde: Energistyrelsen.
EnergiforbrugDanmarks samlede energiforbrug pr. indbygger harværet nogenlunde stabilt siden 1980. Transport- ogenergisektoren har haft et stigende energiforbrug, dertil dels er opvejet af et fald i forbruget hos hushold-ninger og produktionserhvervene. Handels- og ser-viceerhverv har også oplevet et mindre fald.Energiforbruget i 2011 ligger på det laveste niveausiden 1980 som følge af et fald fra 2007-2009 grundetden økonomiske krise. Et lignende fald skete underoliekrisen i begyndelsen af 1980’erne, se figur 4.6.Figur 4.6 Energiforbrug pr. indbygger opdelt påsektorer, 1980-2011Gigajoule2001501005001980200150100500198519901995200020052010Ikke energiformålProduktionserhvervHusholdninger
Anm.: Vedvarende energi som andel af bruttoenergiforbrug korrigeret forudsving i nettoeksport af el. Danske skibe og flys forbrug af energi købt iudlandet (bunkering) er ikke medtaget.Kilde: Energistyrelsen.
Udviklingen betyder, at Danmarks andel af vedvaren-de energi i 2011 ligger lidt højere end gennemsnittetfor OECD. Danmark har i meget begrænset omfangadgang til vedvarende energikilder med relativt laveomkostninger, som fx vandkraft og geotermi. Det ståri modsætning til lande som Island, Norge og Sverige,der ligger i top 5. For OECD udgør biomasse største-delen af den vedvarende energi, se figur 4.8.Dansk erhvervsliv investerede samlet set for ca. 4,6mia. kr. i forskning og udvikling inden for energi i2009. Det er mere end 12 pct. af erhvervslivets sam-lede udgifter til forskning og udvikling. Tilsvarendeanvendte den offentlige sektor i 2010 ca. 1,1 mia. kr.til energiforskning og mere end 0,65 mia. kr. på klima-forskning, se Factbook.
EnergisektorenTransportHandels- og serviceerhverv
Anm.: Det årlige bruttoenergiforbrug pr. indbygger (korrigeret for nettoeks-port af el) opdelt på sektorer ekskl. danske skibe og flys forbrug af energikøbt i udlandet (bunkering). ”Ikke energiformål” betegner de primæreenergikilder anvendt til andet end energi (fx smørelse).Kilde: Energistyrelsen og Danmarks Statistik.
36
Energi og klima
4
Figur 4.8 Vedvarende energi som andel af energi-forbruget, 2011ISLNORNZLSWEAUTFINCHLPRTDNKOECDCHECANESTSVNITAESPDEUTURMEXGRCPOLHUNSVKFRACZEIRLUSAAUSISRBELNLDJPNUKKOR010 20
Figur 4.9 Danmarks udledning af drivhusgasser,1990-2011Mio. ton CO2-ækvivalenter10080604020019901995200020052010100806040200
CO2CO2Øvrige drivhusgasserKorrigeret udledning
9 (9)
Anm.: Drivhusgasudledningen er afgrænset som i Kyoto-protokollen, dvs.ekskl. udledning fra brændstof påfyldt danske skibe og fly i udlandet(bunkering). ”Øvrige drivhusgasser” omfatter metan, lattergas og en rækkeindustrigasser. ”Korrigeret udledning” svarer til udledning af drivhusgasser,hvor der er korrigeret for, om Danmark har været nettoimportør eller-eksportør af energi.Kilde: Energistyrelsen og UNFCCC.
BiomasseVind, sol, geotermi, affald mv.Vandkraft
Den danske drivhusgasintensitet er faldet med 35 pct.siden 1990. Faldet er en konsekvens af den lavereenergiintensitet og udledning af drivhusgasser. Etlignende fald ses for OECD, se figur 4.10.Figur 4.10 Udvikling i udledning af drivhusgassersom andel af BNP, 1990-2010Indeks (1990=100)14013012011010090807060504019901995200020052010Anm.: BNP er i faste priser (USD).Kilde: OECD og UNFCCC.
30 40
50
60 70
80 90 100Pct.
Anm.: Vedvarende energi som andel af bruttoenergiforbrug korrigeret forudsving i nettoeksport af el. Danske skibe og flys forbrug af energi købt iudlandet (bunkering) er ikke medtaget.Kilde: OECD.
140130120DNK110100908070605040
KlimaUdledningen af drivhusgasser har global betydningfor klimaet. Særligt udledningen af CO2gennem af-brænding af fossile brændsler har stor betydning.Klimapåvirkningernes globale konsekvenser gør, atudfordringen ikke kan løses af Danmark alene, menbedst løses gennem en fælles international indsats.Den danske udledning af drivhusgasser har væretfaldende siden midten af 1990’erne. Udledningen afdrivhusgasser, korrigeret for nettoeksport af energi,ligger i 2011 på lidt under 60 mio. tons CO2-ækvivalent, svarende til et fald på ca. 25 pct. siden1990. Faldet skyldes overvejende en reduktion i ud-ledningen af CO2, men der har også været et mindrefald i udledningen af de øvrige drivhusgasser, se figur4.9.Reduktionen i udledningen af drivhusgasser skyldesøget anvendelse af vedvarende energi og en bedreudnyttelse af energien.
OECD
Målt i niveau ligger Danmarks drivhusgasintensitet ca.50 pct. lavere end gennemsnittet for OECD-landene,se Factbook. Lande med en lavere drivhusgasintensi-tet end Danmark bruger enten atomkraft i elproduk-tionen eller har adgang til betydelige mængder vedva-rende energi fra vandkraft eller geotermi.
37
4 Energi og klima
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Energiaftalenblev indgået i 2012 som en bred energipolitisk aftale med konkrete initiativer for blandt andet energief-fektivisering, udbygning af vindkraft, omlægning til vedvarende energi i bygninger og erhverv samt støtte til biogas. Af-talen indebærer, at næsten halvdelen af elforbruget i 2020 vil komme fra vind. CO2-udledningen vil blive reduceretmed 34 pct. i forhold til 1990, og energiforbruget vil blive reduceret med ca. 8 pct. i forhold til 2010. Der er som følgeaf energiaftalen afsat midler på finansloven for 2013 til en række initiativer, som har til formål at mindske energiforbru-get og øge andelen af vedvarende energi. Der er blandt andet afsat i alt 3,75 mia. kr. i 2013-2020 til at fremme brugenaf vedvarende energi til proces. Herudover er der afsat midler til geotermi og store varmepumper, bølgekraftprojekter,energieffektiviseringsindsats, industriel kraftvarme m.m.Aftaler om Vækstplan DKsikrer lavere afgifter på energi, der samlet set indebærer lempelser af energiafgifter mv.på ca. 1,7 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 1,8 mia. kr. årligt. Initiativerne indeholder bl.a. en afskaffelse af energispare-afgiften (CO2-afgift på elektricitet), tilskudspulje til elintensive virksomheder, yderligere tilskud til industriel kraftvarmeog lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til proces. Der er samtidig lavet aftale om en grøn boligkon-trakt og energirenovering af statslige bygninger.Regeringens klimaplanpeger frem mod regeringens reduktionsmål på 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Klimaplanenindeholder en beskrivelse af, hvordan den danske indsats for at nå reduktionsmålet bygger på en indsats i både EUog i Danmark. Efter klimaplanen vil regeringen fremsætte en klimalov med henblik på at sikre målopfyldelsen af re-duktionsmålet i lyset af de forskellige tiltags virkning, den økonomiske udvikling m.v.Større planlagte initiativer:Tilskuds- og afgiftseftersyn på energiområdetskal vurdere behovet for justeringer, herunder mulighederne for atsikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Analysen skal værefærdig i 2014.Vækstplanen for energi og klimaskal komme med konkrete initiativer, der fremmer udnyttelsen af de erhvervs-mæssige potentialer i omstillingen af energisystemet til vedvarende energi. Vækstplanen bygger på anbefalingerne fravækstteamet for energi og klima og skal offentliggøres i 2013.Reguleringseftersyn.Der gennemføres et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektormed henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse.Reguleringseftersynet afsluttes i 2014.
38
Den globale befolkningstilvækst og stigende velstandmedfører et øget forbrug og lægger pres på naturres-sourcerne i verden. Det har ført til prisstigninger på enlang række råstoffer på verdensmarkedet.Udviklingen tilskynder virksomhederne til at reducerederes omkostninger ved at blive mere ressourceeffek-tive. Det kan ske ved, at de omstiller deres produkti-onsprocesser og forretningsmodeller samt bliverbedre til at håndtere og genanvende ressourcerne.Det er derfor væsentligt, at offentlig regulering mulig-gør en smidig grøn omstilling.RessourcepriserPriserne på en række vigtige ressourcer er stegetmarkant de seneste ti år. Fra 2002 til 2012 er priserneblevet over halvanden gang højere på stål, fordobletpå fosfat og over tre gange højere på kobber. Set iforhold til lønnen er prisen på stål steget med knap 20pct., og fosfat er steget med knap 50 pct. Prisen påkobber er i 2012 to en halv gang højere end i 2002 oghar i en årrække ligget højt, når der ses bort fra etstort prisfald i 2008-2009, se figur 5.1.Figur 5.1 Stål-, kobber- og fosfatpriser deflateretmed løn, 2002-2012Indeks (januar 2002 = 100)35030025020015010050200320062009201235030025020015010050
Ressourcer og miljø
5
De fleste OECD-lande, herunder Danmark, har detseneste årti øget værdiskabelsen i forhold til denanvendte mængde af materialer. Opgjort helt simpelt,som værdiskabelse pr. vægtenhed, ligger Danmarkover OECD-gennemsnittet, se figur 5.2.Figur 5.2 Værdiskabelse i forhold til materialefor-brug, 2000 og 2010Euro/kg4,03,53,02,52,01,51,00,50,0CHEUKNLDFRAITADEUDNKBELESPSWENOROECDIRLAUTGRCSVNFINHUNPRTCZESVKTURPOLESTAnm.: Værdiskabelse er opgjort som BNP i faste priser. Materialeforbruger indenlandsk forbrug af råstoffer, herunder biomasse, olie, sand, grusmv. Forbruget er opgjort inkl. import og ekskl. eksport. Der er ikke tagethøjde for forskel i de enkelte materialers økonomiske og miljømæssigebetydning. Vand indgår ikke.Kilde: Eurostat.
2000
2010
4,03,53,02,52,01,51,00,50,0
Kobber
FosfatStål
Denne simple opgørelse skal dog fortolkes med storvarsomhed. Forskellen mellem landes materialefor-brug skyldes primært, at nogle lande i udpræget grader serviceøkonomier, mens andre lande har en størreandel af industri- og landbrugsproduktion. Schweiz ogEngland er eksempelvis begge serviceintensive øko-nomier med en høj værdiskabelse i forhold til materia-leforbrug. Derimod har de østeuropæiske lande meden større andel produktion en lavere værdiskabelse iforhold til materialeforbrug.Materialeforbruget hænger også tæt sammen medbyggeaktiviteten. I perioder med høj byggeaktivitet vilder være et stort forbrug af fx grus, ler og tegl. Detdanske materialeforbrug falder fra 2007 mere endden økonomiske vækst som følge af en faldendebyggeaktivitet i Danmark, se Factbook.Vand som ressourceAdgang til vand kan på sigt blive en stadig vigtigerekonkurrenceparameter i takt med, at vandressourcer-ne i flere lande er kommet under pres som følge afblandt andet befolkningstæthed og tørke. Siden 2008
Anm.: Løbende spotpriser på verdensmarkedet opgjort i DKK deflateretmed lønsum pr. arbejdstime.Kilde: EcoWin og Danmarks Statistik.
Prisstigningerne har været endnu højere for vissesjældne jordarter, som indeholder metaller, der an-vendes i højteknologiske produkter, fx inden for sol-og vindenergi.RessourceforbrugDe stadig dyrere ressourcer presser virksomhedernesindtjening og tilskynder dem til at blive mere ressour-ceeffektive.
39
5 Ressourcer og miljøer den gennemsnitlige vandpris i verden steget medknap 30 pct., se Factbook.Sammenlignet med andre lande er rent vand ikke enknap ressource i Danmark. Bortset fra i hovedstads-området er trækket på vandressourcerne således afet omfang, der er ganske moderat.Der findes ikke gode internationalt sammenligneligedata for, hvor meget virksomheder betaler for vand ogafledning af spildevand. Husholdningers udgifter giverdog en indikation af omkostningsforskellene for virk-somheder. I Danmark betaler husholdningerne enrelativt høj pris for anvendelse og afledning af vand.Enhedsprisen for vand betalt af de danske hushold-ninger ligger således væsentligt højere end i andreOECD-lande, se figur 5.3.Figur 5.3 Enhedspris på vand og afledning afspildevand, 2012USD pr. m987654321MEXKORRUSITATURESPPRTJPNOECDPOLUSACZECANFRAUKDEUAUSDNK03
2
samlet affald. Set i forhold til andre lande er Danmarket af de lande, der producerer mest affald pr. indbyg-ger. I 2011 var affaldsproduktionen i Danmark på godt700 kg kommunalt indsamlet affald pr. indbygger. IEstland var tallet knap 300 kg pr. indbygger, se Fact-book.Affald kan opfattes som en ressource, der kan udnyt-tes på forskellig vis. Danmark er ikke blandt deOECD-lande, som genanvender mest. Til gengældligger Danmark næstlavest i OECD i forhold til atdeponere affald, og vi har den største energiudnyttel-sesandel i OECD, se figur 5.4.Figur 5.4 Håndtering af affald, 2010POLITACZEDEUSVNBELUKISLESPFRADNKNLDAUTSVKOECDNORHUNPRTIRLESTFINTURGRCSWE0204060EnergiudnyttelseDeponering
9876543210
Anm.: Priserne er opgivet for husholdninger og inkluderer skatter ogafgifter.Kilde: Global Water Intelligence (GWI).
80
GenanvendelseForbrænding u. energiudnyttelse
100Pct.
Ligesom adgang til rent vand har stor betydning formange virksomheder og derfor kan indgå i overvejel-ser om, hvor de vælger at placere produktionen af fxfødevarer, spiller vandprisen også en rolle.AffaldshåndteringDen samlede affaldsproduktion i Danmark er stegetde sidste 20 år, men faldt i 2009 i kølvandet på denfinansielle krise. Set i forhold til BNP fluktuerer af-faldsproduktionen omkring samme niveau, se Fact-book.Der findes ikke gode internationalt sammenligneligedata for omfanget af den samlede affaldsproduktion.Der findes dog data for omfanget af kommunalt ind-2
Anm.: Figuren viser behandlingsandele for den totale mængde affald. Vedovergangen til et nyt dansk indberetningssystem for affald mangler nogleindberetninger om genanvendelse i forhold til tidligere år. Derfor er dendanske genanvendelsesandel i 2010 sandsynligvis større end angivet.Kilde: Eurostat.
Den høje energiudnyttelsesandel skyldes en mange-årig dansk tradition for at udnytte affaldet i forbræn-dingsanlæg til energiproduktion.Den danske deponeringsandel består hovedsageligtaf opgravet jord, hvilket ikke er relevant for genan-vendelse og energiudnyttelse. Tilsvarende har Sveri-ge en markant høj deponeringsandel, hvilket hoved-sageligt består af opgravet jord og grus fra landetsstore minedrift.Forurening af vand og luftDet globale pres på naturressourcer øger vigtighedenaf at mindske forureningen. I nogle udviklings- og
Gennemsnit af vandprisen husholdninger i 250 storbyer.
40
vækstlande har forurening fået et omfang, der i væ-sentlig grad hæmmer den økonomiske vækst blandtandet på grund af den negative påvirkning af menne-skers helbred. I Danmark er det ikke tilfældet. Etfortsat højt miljøbeskyttelsesniveau for vandmiljø ogluftkvalitet i Danmark kan dog stadig være relevant udfra andre hensyn.Den del af næringsstofferne (fx kvælstof eller fosfor),der tilføres landbrugsarealerne, men som ikke opta-ges af planterne, betegnes landbrugets overskud. Etstort overskud svarer til tilførsel af næringsstoffer tildet omgivende miljø og kan resultere i iltsvind ogdermed belaste hav- og vandmiljøet.Siden slutningen af 1980’erne er landbrugets over-skud af kvælstof udledt til vandmiljøet næsten halve-ret, mens overskuddet af fosfor er nedbragt til blot enfjerdedel. Siden 2003/2004 har faldet været meremoderat for kvælstof. I 2008/2009 er faldet i over-skuddet igen mere markant, hvilket formentlig skyldeset højt høstudbytte, se figur 5.5.Figur 5.5 Landbrugets overskud af kvælstof ogfosfor, 1987-20121.000 ton50045040035030025020015010050Fosfor (h. akse)Kvælstof (v. akse)100908070605040302010
Ressourcer og miljø
5
Figur 5.6 Behandlingshyppighed, 2001-2011, ogpesticidbelastningsindikator, 2007-20114BehandlingshyppighedPesticidbelastningsindikator4
3
3
2
2
1
1
0200120032005200720092011
0
Anm.: Behandlingshyppighed måler, hvor mange gange konventioneltdyrket landbrugsjord i gennemsnit sprøjtes, mens pesticidbelastningsindi-katoren måler den gennemsnitlige sundheds- og miljøbelastning.Kilde: Miljøstyrelsen.
I en international sammenligning fra 2009 er forbruget2af kvælstofgødning pr. km landbrugsjord relativt højt iDanmark i forhold til OECD-gennemsnittet, hvorimodforbruget af pesticider er lavt, se Factbook.International sammenligning af kvælstof og pesticidervanskeliggøres dog af forskelligt klima og forskelligejordtyper og skal ses i lyset af, at andelen af intensivtdyrket landbrugsjordsareal er relativt høj i Danmark.Det samme er tilfældet i Nederlandene, men her eranvendelsen af kvælstof langt højere end i Danmark.På økologiske landbrugsarealer anvendes ingenpesticider. I Danmark ligger andelen af økologisklandbrugsjord på niveau med OECD-gennemsnittet,se Factbook.Luftforureningen er reduceret betydeligt siden 1985og er således faldet betydeligt i forhold til BNP, sefigur 5.7. Dette skyldes blandt andet, at udledningenfra vejtransport er nedbragt væsentligt trods en stig-ning i vejtrafikken, se Factbook.
001987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011Anm.: Overskuddet udgør forskel mellem til- og fraført hhv. kvælstof ogfosfor. Treårs glidende gennemsnit.Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Udledning af kvælstof og fosfor til havmiljøet er lige-ledes blevet nedbragt, se Factbook.Anvendelsen af pesticider har i de senere år derimodværet stigende. Det gælder både for behandlingshyp-pigheden og for pesticidernes belastning af sundhedog miljø, se figur 5.6.
41
5 Ressourcer og miljøDanmarks udledning af SO2er blandt de laveste iOECD, mens udledningen af NOxligger på niveaumed gennemsnittet i OECD, se Factbook.
Figur 5.7 Udledning pr. BNP af SO2, NOx, NMVOCog NH3, 1993-20111000 ton35030025020015010050NH3SO219961999200220052008NMVOCNOx3503002502001501005002011
01993
Anm.: BNP er i faste priser. Flygtige organiske forbindelser (NMVOC),kvælstofoxider (NOx), svovldioxid (SO2) og ammoniak (NH3). Se Factbookfor forklaringer på udviklingen.Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Århus Universitet.
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Aftaler om Vækstplan DK.Regeringen har indført en trappemodel for spildevandsbetaling, der for virksomheder medet højt vandforbrug letter spildevandstaksten med 700 mio. kr., når den er fuldt indfaset. Indsatsen finansieres af ef-fektiviseringer i sektoren.Vækstplan for vand, bio og miljøløsningerhar som mål at styrke grundlaget for, at danske virksomheder får øgetdel i det voksende verdensmarked for vand-, bio- og miljøløsninger.Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015har som mål at reducere belastning fra sprøjtemidler ved udgangen af 2015 med40 pct. i forhold til 2011.Innovationsstrategienomfatter to pilotpartnerskaber på miljøområdet: Bæredygtig svineproduktion og Genanvendel-se af sekundavand. Virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner vil samarbejde omkring nye markedsløsninger.Grønne erhvervsrettede initiativeri finansloven for 2013 omfatter blandt andet Grøn Omstillingsfond (40 mio. kr.) tiludvikling af ny forretningsmodel, produktion, salg og markedsføring, Industriel Symbiose (10 mio. kr.) til fremme afvirksomheders brug af hinandens affald, Grønt iværksætterhus (15 mio. kr.), samt Grønne omstillingslån til ressour-ceeffektivisering (50 mio. kr.).Midler til Grøn Teknologi(herunder MUDP) indgår i finansloven for 2013 med 130,9 mio. kr. til en miljøteknologiskindsats inden for blandt andet vand, klimatilpasning, ressourcer, affald, ren luft, mindre støj og kemikalier.Større planlagte initiativer:Opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Regeringen har iværksat et omfattende ud-redningsarbejde om den fremtidige vand- og naturindsats. Derudover arbejdes der videre med strategisk naturplan-lægning, grøn omstilling af landbruget og en øget målretning og differentiering af miljøreguleringen.Ressourcestrategi for affaldshåndtering og -forebyggelsevil blive lanceret i 2013 med det formål at sætte mål forgenanvendelse, modernisere affaldsforbrændingssektoren samt sætte fokus på affaldsforebyggelse.Statslige vandplanerskal implementeres i 2014 for at forbedre dansk vandmiljø ved at sikre renere vand i Danmarkssøer, fjorde og åer – i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
42
Uddannelse og kompetencer
IV
6.7.8.
FolkeskolenUngdomsuddannelserVideregående uddannelser
444953
6 FolkeskolenGlobaliseringen stiller krav om høje kompetencer hosarbejdsstyrken. Det er derfor nødvendigt, at alle deleaf uddannelsessystemet har høj kvalitet.Folkeskolen er fundamentet i uddannelsessystemet.Folkeskolen skal give eleverne gode faglige kompe-tencer som forudsætning for videre uddannelse oggive alle elever mulighed for at blive så dygtige, dekan.Danske 15-årige elevers læsekompetencer har i helePISA-opgørelsesperioden fra 2000 til 2009 liggetomkring OECD-gennemsnittet, se figur 6.1 og Fact-book.Figur 6.1 PISA-score i læsning, 2009PISA-score550525500475450425KORFINCANNZLJPNAUSNLDBELNORESTCHEPOLISLUSASWEDEUIRLFRADNKUKHUNOECDPRTITASVNGRCESPCZESVKISRAUTTURCHLMEX3
I 2009 havde 15 pct. af de deltagende danske eleveret lavt kompetenceniveau i læsning. Det placererDanmark i den bedste tredjedel af OECD-landene, sefigur 6.2Figur 6.2 Andel af elever med lavt kompetenceni-veau i læsning, 2009KORFINCANESTJPNAUSNZLNLDPOLNORDNKISLCHEIRLSWEPRTUSAHUNBELUKDEUOECDESPFRAITASVNGRCSVKCZETURISRAUTCHLMEX010Andel fritagne eleverElever med lavtkompetenceniveau
11 (9)
55052519 (20)500475450425400
400
Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 2006. Nye tal fraPISA-undersøgelsen offentliggøres ultimo 2013.Kilde: OECD, PISA.
20
30
40
Danske 15-årige elevers kompetencer i matematik ognaturfag ligger ligeledes i OECD-midterfeltet. I mate-matik ligger danske elever lidt over OECD-gennemsnittet og har gjort det siden 2000. I naturfaghar Danmark forbedret sin position fra lidt underOECD-gennemsnittet til samme niveau som gennem-snittet i 2009, se Factbook.De fagligt svageste eleverPISA-undersøgelsen giver mulighed for at inddeleeleverne i seks kompetenceniveauer. En score underniveau 2 i fx læsning betyder, at eleven ikke vurderesat besidde tilstrækkelige funktionelle læsefærdighe-der. I det efterfølgende betegnes elever med en scoreunder niveau 2 som havende et lavt kompetenceni-veau.Medmindre andet er nævnt, anvendes folkeskolen synonymt med grundskolen,dvs. folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, frie grundskoler, efterskoler,specialskoler og dagbehandlingstilbud.3
50Pct.
Anm.: Andel elever med en score svarende til det laveste kompetenceni-veau (lavere end niveau 2).Kilde: OECD, PISA.
Andelen af elever med lavt kompetenceniveau kanvære højere, da opgørelsen ikke medtager elever,som af psykiske, fysiske eller sociale årsager fritagesfra PISA-undersøgelsen. Danmark fritog 8 pct. afeleverne fra PISA-undersøgelsen i 2009. Danmarkvar dermed det land med størst andel af fritagneelever.I matematik og naturfag er Danmark placeret i midter-feltet med hensyn til elever med lavt kompetenceni-veau, se Factbook.PISA-etnisk undersøger kompetencerne blandt etni-ske grupper af 15-årige i Danmark. PISA-etnisk fra2009 viser, at 38 pct. af de tosprogede elever forladerfolkeskolen uden tilstrækkelige funktionelle læsefær-
44
digheder i 2009. Dette gælder kun 13 pct. af de etniskdanske elever, se Factbook.Andelen af elever i 9. klasse, som ikke går til prøveeller ikke opnår minimum 2 ved folkeskolens af-gangsprøver i både dansk og matematik, udgør knapt17 pct. i 2012. Der har ikke været nogen klar udvik-lingstendens siden 2007, se figur 6.3.Figur 6.3 Andel af elever, som ikke opnår mindst 2i dansk og matematik ved folkeskolens afgangs-prøver, 2007-2012Pct.20181614121086420200720082009201020112012Opnår ikke 2 i dansk og matematikIngen prøve4
Folkeskolen
6
Sverige. Det kan dog også skyldes andre forhold endandelen af elever med lavt kompetenceniveau. Her-under påpeger en undersøgelse af folkeskolens spe-cialundervisning fra 2010 en række styringsmæssigeog organisatoriske forhold, der har betydning i forholdtil antallet af elever, som henvises til specialundervis-ning. Udgifterne til specialundervisning udgør knap en4tredjedel af de samlede udgifter til folkeskolen.De fagligt stærke eleverKnap 5 pct. af de danske elever opnår et af de tohøjeste niveauer i læsning i PISA-undersøgelsen. Detplacerer Danmark blandt de lande, der har den lave-ste andel af elever med højt kompetenceniveau ilæsning, se figur 6.4.Figur 6.4 Andel af elever med højt kompetenceni-veau i læsning, 2009Pct.161412108642NZLFINJPNKORAUSCANBELUSANLDFRASWEISLNORCHEUKOECDDEUISRPOLIRLHUNESTITAGRCCZEAUTPRTDNKSVNSVKESPTURCHLMEX5
20181614121086420
16141210826 (20)6420
Anm.: Andel af elever som påbegyndte i 9. klasse året inden. Mindst 2 idansk og matematik opgøres som simpelt gennemsnit over karakterer frabundne prøver i dansk (læsning, orden, skriftlig fremstilling, mundtligfremstilling og retskrivning) hhv. matematik (færdighedsregning og pro-blemløsning). Hvis ikke eleven har opnået to eller mere i begge fag,medtages de som elever, der ikke har opnået 2 eller over.Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets karakterstatistik ogegne beregninger.
0
Af de elever, som startede i 9. klasse i 2003 og ikkeopnåede 2 eller derover i dansk og matematik vedfolkeskolens afgangsprøve, har 72 pct. fortsat ingenuddannelse i 2011. For elever, som opnåede 2 ellerderover, er det kun 21 pct., der i 2011 endnu ikke haropnået yderligere uddannelse, se Factbook.Elever med lavt kompetenceniveau, når de forladerfolkeskolen, har svært ved at komme videre i uddan-nelsessystemet og kan have begrænsede mulighederfor senere arbejdsmarkedsdeltagelse. En stor andelaf elever med lavt kompetenceniveau ved folkesko-lens afslutning kan endvidere gøre det vanskeligt, atsikre at alle elever har et højt niveau, når de afslutterungdomsuddannelserne.Andelen af folkeskoleelever i specialklasser og eleveri specialskole har været stigende i perioden 2003-2011, men faldt i 2012. Andelen udgør i 2012 ca. 5,4pct. af eleverne, se Factbook. Danmark har en størreandel af elever i specialundervisning end Finland og
Anm.: Andel af elever med en score svarende til det næsthøjeste oghøjeste kompetenceniveau (niveau 5 og 6).Kilde: OECD, PISA.
Et højt kompetenceniveau i læsning indebærer, ateleven har stærke faglige færdigheder i at fortolke,reflektere over og vurdere en tekst.Andelen af danske elever med højt kompetenceni-veau i læsning er faldet fra 8 pct. i 2000 til 5 pct. i2009. I matematik og naturfag ligger andelen af ele-ver med højt kompetenceniveau på niveau medOECD-gennemsnittet, se Factbook.ICCS-studiet undersøger, hvorvidt folkeskolen for-uden de faglige kompetencer fremmer alsidig udvik-ling og forbereder eleverne på deltagelse i et demo-Undervisningsministeriet m.fl. 2010, ”Specialundervisning i folkeskole – veje tilen bedre organisering og styring”.5ICCS er en international komparativ undersøgelse, der gennemføres i regi afThe International Association for the Evaluation of Educational Achievement(IEA). ICCS er baseret på svar fra mere end 140.000 skoleelever i 8. klasse.4.508 danske elever fra 193 skoler (offentlige og private) har deltaget. ICCSgentages i 2016.4
45
6 Folkeskolenkratisk samfund. Danmark opnår sammen med Fin-land den højeste score af de deltagende lande iICCS-studiet fra 2009, se Factbook.Kompetencer på mellemtrinnetI de internationale PIRLS- og TIMMS-undersøgelseraf færdighederne hos elever på 4. klassetrin liggerdanske elevers gennemsnitlige læse- og matematik-færdigheder i toppen blandt OECD-landene. På beg-ge fagområder er der tale om fremgang i placeringensammenlignet med målingerne i henholdsvis 2006 og2007, se figur 6.5.Figur 6.5 TIMSS og PIRLS score i læsning ogmatematik, 2011Gennemsnitlig PIRLSscore (læsning)FINUSA3 (6)DNKUK*IRECANNLDCZESWEDEUPRTITAISRHUNOECDSVKNZLSVNAUTAUSPOLFRAESPNORBEL630 590 550 510Gennemsnitlig TIMSSscore (matematik)BELFINUK*USANLDDNK7 (8)PRTDEUIREAUSOECDHUNSVNCZEAUTITASVKSWENORNZLESPPOLTURCHL510 550 590 630ScoreJPNkompetencerne blandt danske elever på 4. klassetrin6svarer til to års undervisning.Elevernes adfærd efter folkeskolenNæsten alle elever har ved afslutningen af folkesko-len tilmeldt sig fortsat uddannelse. En stor del påbe-gynder dog aldrig eller falder hurtigt fra. 94 pct. afeleverne, der afsluttede folkeskolen i 2011, tilmeldtesig fortsat uddannelse, men 3 måneder senere varkun 86 pct. under uddannelse. 83 pct. af eleverne vari gang med en ungdomsuddannelse, og 3 pct. var igang med forberedende uddannelse, se figur 6.6.Figur 6.6 Andelen i gang med videre uddannelse 3mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse, 2001-2011Pct.1009080706050403020100200120032005200720092011Erhvervsfaglige uddannelserGymnasiale uddannelserForberedende uddannelser mv.Tilmeldt ej påbegyndt1009080706050403020100
Anm.: Opgjort ekskl. elever tilmeldt eller påbegyndt 10. klasse. ”Tilmeldt ejpåbegyndt” er elever, der tilmelder sig uddannelse, men som 3 mdr.senere ikke er under uddannelse. Forberedende uddannelser indeholderSTU, FUU, produktionsskoler og introduktionsforløb.Kilde: UNIC – Styrelsen for It og Læring.
I 2011 har 11 pct. fortsat ikke påbegyndt en ung-domsuddannelse ét år efter folkeskolen, og 1 pct. erfaldet fra en ungdomsuddannelse uden at påbegyndeen ny. 88 pct. er i gang med en ungdomsuddannelse.Andelen af danske unge, som er under uddannelse étår efter folkeskolen, har været stigende siden 2010,se figur 6.7.
Anm.: * UK betegner kun England, da data ikke er tilgængelig for detresterende af UK.Kilde: TIMSS & PIRLS, 2011.
Andelen af elever på 4. klassetrin med svage læse-kompetencer er faldet siden 2006. Der er imidlertidfortsat stor spredning blandt eleverne. Spredningen i
”TIMSS 2011 International Results in Mathematics”, december 2012 & ”PIRLS2011 International Results in Reading”, december 2012.
6
46
Folkeskolen
6
Figur 6.7 Ét år efter folkeskole, 1995-2011Pct.10090807060504030201001995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011Kilde: UNIC – Styrelsen for It og Læring.
Figur 6.9 Elever pr. lærer, 2011Elever pr. lærer
100908070Afbrudt ungdomsuddannelseIkke påbegyndtI gang med ungdomsuddannelse6050403020100
35302520151050PRTNORISLAUTHUNBELSWEDNKPOLITAESPFINSVNESTOECDUSASVKCZEDEUNZLJPNFRACANUKKORCHLMEXKilde: OECD, og egne beregninger.
353025208 (9)151050
Udgifter til folkeskolenDanmark er blandt de lande i OECD, der bruger flestmidler pr. elev i folkeskolen, se figur 6.8.Figur 6.8 Udgifter pr. elev, 2010Indeks (OECD=100)160140120100806040200CHENORAUTUSADNKSWEUKNLDISLIRLFINJPNOECDITAESPFRAPRTPOLESTSVKCZEHUN5 (5)160140120100806040200
Danske elever i folkeskolen har endvidere relativt fåplanlagte årlige timer sammenlignet med OECD-landene, se figur 6.10.Figur 6.10 Gennemsnitlige planlagte årlige timer,2011Årlige timer1.1001.0501.000950900850800750CHLMEXAUSFRANLDISRESPITAPRTISLCANIRLUKTUROECDAUTDNKJPNNORDEUFINGRCSVKHUNPOLKORSVNSWECZEEST
1.1001.0501.00095016 (16)900850800750700
700
Anm.: 1. - 10. klasse. Købekraftskorrigeret. Udgifter til det samlede grund-skoleområde, herunder voksenuddannelse.Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger.
Kilde: OECD og egne beregninger.
Danmark er samtidigt blandt de OECD-lande, hvorder er færrest elever pr. lærer i folkeskolen, se figur6.9.
47
6 Folkeskolen
Gennemførte og større planlagte initiativerG ennemførte initiativer:
Reform af folkeskolen.Hovedelementerne i aftalen mellem regeringen, V og DF om et fagligt løft af folkeskolen samtaftale med K om gennemførelse af størstedelen af aftalen fra skoleåret 2014/2015:o
En længere og mere varieret skoledag med daglig bevægelse og lektiehjælp.Der indføres en skoleuge på30 timer for børnehaveklasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. I en over-gangsperiode frem til næste folketingsvalg vil skoleugen dog forkortes, hvis eleverne fravælger tilbuddet om lek-tiehjælp.Flere fagopdelte timer i bl.a. dansk, matematik, natur/teknik, idræt, musik m.v.Timetallet i dansk forhøjes i4.-9. klasse med én lektion om ugen, og timetallet i matematik i 4.-9. klasse forhøjes med én lektion om ugenTidligere fremmedsprog.Der indføres engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse.Ny tid til understøttende undervisning.Understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fa-gopdelte undervisning og give mulighed for varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, fagligfordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter.Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere.Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.Korps af læringskonsulenter.Et korps af læringskonsulenter skal tilbyde kommuner og skoler rådgivning omkvalitetsudvikling. Korpset skal bestå af dygtige lærere og skoleledere, som kan medvirke til at understøtte denlokale kapacitetsudvikling gennem rådgivning til forvaltning og skoler om den decentrale udvikling af undervis-ningspraksis og elevernes faglige resultater.Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse.Det præciseres i folkeskoleloven, at skolebestyrelsensprincipper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samar-bejdet. Samtidig iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for medlemmerne af skolebestyrelserneFå, klare mål for folkeskolens udvikling og regelforenklinger.Folkeskolens styrker og faglighed skal fast-holdes og udvikles ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, såde bliver så dygtige, de kan, 2) folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige re-sultater, og 3) tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden ogpraksis.
ooo
oo
o
o
48
En veluddannet arbejdsstyrke er en af forudsætnin-gerne for økonomisk vækst. I 2011 forventes det, atca. 92 pct. af en årgang har mindst en ungdomsud-dannelse 25 år efter 9. klasse.I 2011 havde ca. 83 pct. af danskerne mellem 25 og34 år gennemført mindst en ungdomsuddannelse.Denne andel har stort set været konstant siden 2007,se figur 7.1.Figur 7.1 25-34-årige med mindst en ungdomsud-dannelse, 2002-2011Pct.8580757065605550200220042006200820108580757065605550
Ungdomsuddannelser
7
Figur 7.2 25-34-årige med mindst en ungdomsud-dannelse, 2011KORCZESVKPOLSVNCANSWEFINISRCHEUSAAUTCHLHUNDEUESTIRLAUSUKNORFRAOECDBELNLDNZLDNKGRCISLITAESPPRTMEXTUR010 20304050 6070
25 (26)
Anm.: Registeroplysninger. Ekskl. indvandrere, da den seneste undersø-gelse af medbragte uddannelser kun dækker personer indvandret til ogmed 2006.Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.
80 90 100Pct.
Det placerer Danmark i den lave ende blandt OECD-landene, se figur 7.2.Det kan dog ikke udelukkes, at Danmarks reelle pla-cering er bedre, end det fremgår af figur 7.2. Detskyldes, at opgørelsen i figur 7.2 for de fleste lande erbaseret på interviewundersøgelser, der typisk over-vurderer uddannelsesniveauet, mens opgørelsen forDanmark i figur 7.1 er udarbejdet på baggrund afregisterdata.
Anm.: De internationale tal er ikke fuldt sammenlignelige med de danskeregisteroplysninger i figur 7.1. Opgørelsesmetoden for Arbejdskraftunder-søgelsen (AKU), som de internationale tal er baseret på, er for Danmarksvedkommende ændret i forhold til tidligere opgørelser, hvilket har medførten markant forringelse af Danmarks position relativt til de andre OECD-lande. Det er uklart, om ændringen har medført større eller mindre sam-menlignelighed med andre lande, men ændringen har for Danmark ført tilstørre konsistens mellem opgørelsen i AKU’en og det registerbaseredeopgørelse af uddannelsesniveauet i figur 7.1.Kilde: OECD.
I Europa 2020-strategien er det et mål, at andelen af18-24-årige, som forlader uddannelsessystemet fortidligt, skal reduceres til højest 10 pct. i 2020. I 2012var uddannelsesfrafaldet i Danmark på 9,1 pct. Dan-mark ligger dermed placeret i midten af OECD-landene, se Factbook.
49
7 UngdomsuddannelserForventet andel med mindst en ungdomsuddan-nelseI 2011 forventes knap 72 pct. af en ungdomsårgangat gennemføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor fem år efter 9. klasse. Andelen har aldrig værethøjere og har været stigende siden 2005, se figur 7.3.Figur 7.3 Forventet gennemførelse af ungdoms-uddannelse fem år efter 9. klasse, 1990-2011Pct.8070605040301990Dansk herkomstAlle60504030199419982002200620108070
25 år efter 9. klasse. Det er den hidtil største andel,og andelen har været stigende siden 2008. Regerin-gens målsætning om, at mindst 95 pct. af en ung-domsårgang har gennemført mindst en ungdomsud-dannelse, er dermed tæt på at være nået, se figur7.4.Figur 7.4 Forventet gennemførelse af ungdoms-uddannelse 25 år efter 9. klasse, 1990-2011Pct.10090807060504030201001990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011Anm.: Baseret på profilmodellen 2011. Den forventede samlede andel af 9.klasseårgangen med en gymnasial/erhvervsfaglig ungdomsuddannelseudgøres af den angivne andel samt andelen af begge.Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.
Gymnasial ungdomsudd.Andel med beggeVU ekskl. ungdomsudd.
Erhvervsfag. ungdomsudd.100Særlig tilrettelagt udd
9080706050403020100
Udenlandsk herkomst
Anm.: Forventet gennemførelse af mindst en ungdomsuddannelse fem årefter 9. klasse. Baseret på profilmodellen 2011.Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.
Blandt unge med udenlandsk herkomst er andelenmed mindst en ungdomsuddannelse inden for fem årefter 9. klasse lavere end andelen blandt unge meddansk herkomst. Siden 2005 har der imidlertid væreten kraftig stigning i andelen. Forskellen mellem ungemed dansk herkomst og unge med udenlandsk her-komst er samlet set halveret siden 1997. I 2011 varandelen for unge med udenlandsk herkomst på godt61 pct., mens andelen var på knap 73 pct. for ungemed dansk herkomst.Forskellen kan skyldes, at elever med udenlandskherkomst klarer sig relativt dårligere i folkeskolen, ogsåledes ikke i samme grad opnår de nødvendigekompetencer til at gennemføre en ungdomsuddan-nelse.Siden 1990 har andelen af piger, der forventes atgennemføre mindst en ungdomsuddannelse inden forfem år, været større end andelen af drenge. I 2011var andelen af piger 10 pct.-point større end andelenaf drenge, se Factbook. Dette skyldes primært, atpiger i højere grad end drengene vælger en gymnasi-al uddannelse, som er kortere end de fleste erhvervs-uddannelser.I 2011 forventes 92 pct. af en ungdomsårgang atgennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest
Stigningen i den forventede gennemførelse skyldesprimært en øget søgning til de gymnasiale ungdoms-uddannelser samtidig med, at gennemførelsespro-centen har været nogenlunde konstant de sidste 4 år,se Factbook.Det forventes, at godt 10 pct. af de elever, der afslut-tede 9. klasse i 2011, vil opnå både en erhvervsfagligog en gymnasial uddannelse. Det er et fald på ca. 4pct.-point. siden 1997. Det er positivt, at andelen erfaldende, da dobbeltuddannelse er et tegn på, atnogle unge er usikre i deres valg, og samtidig læggerdet beslag på ressourcer i uddannelsessektoren ogforsinker unge i at opnå beskæftigelse.Der er flere faktorer, der har indflydelse på, om ungegennemfører en ungdomsuddannelse, blandt andetelevernes sociale baggrund. Sandsynligheden for, atden unge gennemfører en ungdomsuddannelse,afhænger i høj grad af forældrenes uddannelsesni-veau. Der er en klar tendens til, at unge, hvis forældreer ufaglærte, har sværere ved at gennemføre enungdomsuddannelse, end unge, hvis forældre har ethøjere uddannelsesniveau. Betydningen af forældre-nes uddannelsesbaggrund er stigende, se Factbook.
50
Ekstra tidsforbrugI gennemsnit brugte eleverne på erhvervsfagligeuddannelser knap fire år ekstra på at gennemførederes uddannelse, end hvis de var påbegyndt uddan-nelsen umiddelbart efter 9. klasse og havde gennem-ført uden forsinkelse. Det er specielt uddannelses-pause, der øger tidsforbruget. Det ekstra tidsforbruger steget knap fem måneder siden 2008, primært pågrund af uddannelsespause, se figur 7.5.Figur 7.5 Ekstra tidsforbrug for erhvervsfagligeuddannelser, 2001-2011År543210-120012003200520072009201110. klasseDobbelt ungdomsudd.ResttidStudieskiftUddannelsespauseSamlet mertidsforbrug543210-1
Ungdomsuddannelser
7
Figur 7.6 Frafald på ungdomsuddannelserne,2001-2011Pct.504030201002001EUD grundforløbEUD hovedforløbGymnasial uddannelseEUD samlet504030201002011
2003
2005
2007
2009
Anm.: Frafald defineres som andelen, der er påbegyndt en uddannelse etgivent år og ikke forventes at fuldføre. Afbrud med efterfølgende startinden 15 mdr. på samme uddannelsesgruppe regnes ikke som frafald.EUD-hovedforløb mv. omfatter også erhvervsgrunduddannelse (egu) ogøvrige erhvervsuddannelser. Samlet frafald fra EUD-uddannelserne beståraf frafald på grund- og hovedforløb samt frafald i overgang mellem grund-og hovedforløb. Derudover er det muligt at påbegynde et hovedforløbuden et grundforløb. Frafaldet på de forskellige uddannelser kan ikkesummeres.Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Baseret på profilmodellen 2011. Uddannelsespause er fx arbejde ogrejseaktivitet. Resttid omfatter hovedsageligt tidsforbrug ud over dennormerede studietid. Resttid kan være negativ som følge af merit. SeFactbook for en nærmere beskrivelse af profilmodellen.Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.
En del af mertidsforbruget kan skyldes den økonomi-ske krise, der har fået en del ældre til at søge ind påerhvervsuddannelserne. I 2011 var eleverne i gen-nemsnit 28 år, da de færdiggjorde en erhvervsuddan-nelse.FrafaldEn af grundene til, at det i 2011 forventes, at ca. 8pct. af en ungdomsårgang ikke gennemfører mindsten ungdomsuddannelse, er et stort frafald på er-hvervsfaglige uddannelser. De fleste unge påbegyn-der en ungdomsuddannelse, men frafaldet på er-hvervsuddannelserne (EUD) er stort og var i 2011 på47 pct. Det har endvidere været stigende siden 2007,hvor frafaldet var på 44 pct. Af dem, der påbegyndteet grundforløb i 2011, forventes 28 pct. at falde fragrundforløbet, og 21 pct. af dem, der påbegyndte ethovedforløb i 2011, forventes at falde fra i hovedfor-løbet, se figur 7.6.
En del unge falder fra uddannelsen mellem grund- oghovedforløbet. Således var over 40 pct. af de unge,der i 2010 fuldførte et grundforløb, ikke i gang medhovedforløbet inden for 15 måneder efter fuldførelse.27 måneder efter fuldførelse af et grundforløb varknap 39 pct. af de unge, der i 2009 fuldførte et grund-forløb, endnu ikke i gang med et hovedforløb. Ungemed udenlandsk herkomst har højere frafald på er-hvervsuddannelserne end unge med dansk herkomst.I 2011 var frafaldet for denne gruppe på 55 pct., seFactbook.På de gymnasiale uddannelser lå frafaldet i 2011 på13 pct. og dermed meget lavere end på erhvervsud-dannelserne. En af årsagerne kan være, at under 1pct. af 16-årige gymnasieelever vurderes at væreuden funktionelle læsekompetencer. Til sammenlig-ning gjorde dette sig gældende for hver sjette elev på7erhvervsuddannelserne i samme aldersgruppe.
7
Egelund (2008), ”PISA og ungdomsuddannelserne”.
51
7 UngdomsuddannelserPraktikpladserEn del af frafaldet på erhvervsuddannelserne kanogså skyldes, at nogle unge har vanskeligt ved atfinde en praktikplads. Udbuddet af praktikpladser ersærligt udfordret under lavkonjunkturen. Det er enudfordring for det danske vekseluddannelsessystem,hvor uddannelsen veksler mellem skoleophold ogpraktik.I 2012 var der samlet godt 65.000 personer i gangmed et hovedforløb på erhvervsuddannelserne. Herafvar godt 42.000 personer nye. Antallet af påbegyndtehovedforløb er dermed steget siden sidste år. Antalletaf praktiksøgende har været stigende siden 2007, og i2012 var antallet af aktivt praktiksøgende, som endnuikke har fået en praktikplads, ca. 5.400 personer, sefigur 7.7.
Figur 7.7 Påbegyndte hovedforløb og praktik-pladssøgende, 2003-20121.000 personer504030201002003Påbegyndte hovedforløb504030201002005200720092011
Søgende
Anm.: Påbegyndte hovedforløb i løbet af året. Søgende er opgjort ultimoåret. Data er ekskl. sosu og pædagogiske grunduddannelse (pgu) og inkl.landbrugsuddannelser fra og med juli 2008. Grundet ændringer i opgørel-sen af praktikpladssøgende pr. april 2005 er en del af faldet fra 2004 til2005 teknisk begrundet. Databrud i 2012 medfører, at elever i skolepraktikikke længere indgår som søgende.Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Finanslovsaftale om bedre erhvervsuddannelser.Som led i finansloven for 2013 indgik regeringen, V, DF, EL og KAftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. Aftalen omfatter en række initiativer til styrkelseaf uddannelsesgarantien (herunder etablering af praktikcentre), højere kvalitet på erhvervsuddannelserne og en etårigforlængelse af Ungepakke II. Initiativerne byggede i høj grad på anbefalingerne fra Erhvervsuddannelsesudvalget, derpræsenterede første del af sine anbefalinger i efteråret 2012.Finanslovsaftale med markant satsning på uddannelse.Med finansloven for 2013 afsatte regeringen næsten 3mia. kr. mere til ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og SU-stipendier i 2013 end i 2012. Hermedsikres, at flere end nogensinde før kan få en uddannelse.Reform af SU-systemet.Regeringen indgik i april 2013 en aftale med V, DF, LA og K om en SU-reform, der målretterSU’en og bringer de unge hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet.Større planlagte initiativer:Udspil til reform af erhvervsuddannelserne.Regeringen vil fremlægge et ambitiøst udspil til en reform af erhvervs-uddannelserne. Reformudspillet skal bidrage til, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundsko-len, og at flere elever gennemfører påbegyndt erhvervsuddannelse.Fleksuddannelse.Som led i erhvervsuddannelsesreformen vil regeringen oprette en fleksuddannelse til unge, derikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Uddannelsen skal understøtte mål-gruppens overgang og varige tilknytning til arbejdsmarkedet.
52
Viden er afgørende for virksomhedernes konkurren-ceevne, og det bliver stadig vigtigere for virksomhe-derne at have adgang til arbejdskraft med viden på etfagligt højt og internationalt konkurrencedygtigt ni-veau. Skal Danmark fremadrettet have en stærk kon-kurrenceevne, er det vigtigt, at Danmark har en højt-uddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke med derelevante kvalifikationer.Uddannelsesniveauet i Danmark har siden 2000været konstant stigende blandt de 25-34-årige. I 2011har 6 pct. opnået en erhvervsakademiuddannelse, 22pct. en professionsbachelor og 11 pct. en kandidat-uddannelse. Det betyder, at 39 pct. af de 25-34-årigehar en videregående uddannelse i 2011, se figur 8.1.Figur 8.1 25-34-årige med en videregående ud-dannelse, 2000-2011Pct.4035302520151050200020022004ProfessionsbachelorVideregående uddannelse i alt4035302520151050200620082010
Videregående uddannelser
8
Figur 8.2 25-34-årige med en videregående ud-dannelse, 2011Pct.70605040302010KORJPNCANIRLUKNORNZLISRAUSUSAFRASWEBELCHLCHENLDFINISLPOLESPESTDNKOECDSVNGRCHUNDEUPRTSVKCZEMEXAUTITATUR
70605022 (21)403020100
0
Anm.: De internationale tal er ikke fuldt sammenlignelige med de danskeregisteroplysninger i figur 8.1. Der er visse metodiske problemer med deninternationale opgørelse, se Factbook.Kilde: OECD.
Forventet andel med videregående uddannelsePå baggrund af fremskrivninger af uddannelsesmøn-stret ved hjælp af den såkaldte profilmodel forventesdet danske uddannelsesniveau fortsat at stige frem-adrettet.Af de elever, som afsluttede 9. klasse i 2011, forven-tes 59 pct. at gennemføre en videregående uddan-nelse senest 25 år efter (dvs. inden 2036). Det bety-der, at Danmark med det nuværende uddannelses-mønster er meget tæt på at opfylde regeringens mål-sætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020skal gennemføre en videregående uddannelse senest25 år efter folkeskolen, se figur 8.3.Figur 8.3 Forventet gennemførelse 25 år efter 9.klasse, 1990-2011Pct. af årgang70605040302010Videregående udd. i altRegeringens mål (Videregående uddannelser)706050403020Kandidatuddannelse10
Kandidatuddannelse
Erhvervsakademi
Anm.: Registeroplysninger. Ekskl. personer med anden oprindelse enddansk, da det ikke er muligt fuldt ud at belyse denne gruppes uddannel-sesniveau. ”Professionsbachelor” er inkl. de universitetsbachelorer, somikke har fuldført en kandidatuddannelse.Kilde: UNIC Styrelsen for It og Læring.
Siden 2007 er andelen af danske 25-34-årige med envideregående uddannelse steget mindre end i andrelande. Danmark er på nuværende tidspunkt på niveaumed OECD-gennemsnittet, se figur 8.2 og Factbook.
Regeringens mål (Kandidatuddannelse)Professionsbachelor
001990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011Anm.: Baseret på profilmodellen 2011. Professionsbachelor er inkl. deuniversitetsbachelorer, som ikke har fuldført en kandidatuddannelse.Kilde: UNIC Styrelsen for It og Læring.
Erhvervsakademi
53
8 Videregående uddannelserSamtidig forventes 27 pct. af elever, som afslutter 9.klasse i 2011, at gennemføre en kandidatuddannelse.Andelen er således større end målsætningen om, at25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skal have enkandidatuddannelse senest 25 år efter folkeskolen.Der har siden 2010 været rekordstort optag på devideregående uddannelser, se Factbook. En af årsa-gerne til det store optag er formentlig den økonomi-ske krise, der gør det sværere for unge at finde be-skæftigelse, og som kan gøre det mere attraktivt atpåbegynde på en uddannelse.Den høje søgning til de videregående uddannelser vilformentlig være med til at øge den sociale mobilitet.Danske unge, hvis forældre har lavt uddannelsesni-8veau , har den 6. højeste sandsynlighed blandtOECD-landene for at være i gang med en videregå-ende uddannelse, se Factbook.Alder ved fuldførelseDanske studerende har generelt en høj alder, når defærdiggør deres uddannelse. De studerendes forsin-kelser før og under uddannelse betyder, at de står tilrådighed for arbejdsmarkedet med deres erhvervedekompetencer i færre år end ellers. Forsinkelsen udgørderfor et samfundsøkonomisk tab.Danmark ligger under OECD-gennemsnittet i forholdtil andelen af studerende, som færdiggør deres vide-regående uddannelse, inden de fylder 26 år. Kun 47pct. har i 2011 færdiggjort deres uddannelse, indende blev 26 år, se figur 8.4.Figur 8.4 25 år eller yngre ved færdiggørelse, 2011Pct. af de studerende9080706050403020100BELNLDTURESTSVKUKESPHUNCZEOECDPRTPOLITANORSVNDNKAUTDEUCHEFINSWE15 (15)9080706050403020100
Det ekstra tidsforbrug blandt danske studerende erdog faldet siden 2004. I gennemsnit bruger danskestuderende 3,7 år ekstra i forløbet fra folkeskolen tilafslutning af en kandidatuddannelse. Studerende påerhvervsakademi og professionsbachelor bruger hhv.3,2 år og 2,9 år ekstra, se figur 8.5.Figur 8.5 Forventet ekstra tidsforbrug, 2001-2011År5,55,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,020012003200520072009ErhvervsakademiProfessionsbachelorUniversitetskandidat5,55,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,02011
Anm.: Baseret på profilmodellen 2011. Mertidsforbrug består af 10. klasse,dobbelt ungdomsuddannelse, uddannelsespause, studieskift og studiefor-længelse (rest tid).Kilde: UNIC Styrelsen for It og Læring.
Den største del af det ekstra tidsforbrug fra afslutningaf folkeskolen til færdiggørelse af en videregåendeuddannelse skyldes uddannelsespause, som udgørmellem 50 og 65 pct. af mertidsforbruget. For kandi-datuddannelserne er studieforlængelse også en storårsag til forsinkelse. Studieforlængelse udgør 26 pct.af mertidsforbruget på kandidatuddannelsen, seFactbook.Højtuddannede i den private sektorEffekten fra stigende uddannelsesniveau på væksteni samfundet afhænger af, hvilke uddannelser derfuldføres, og i hvor høj grad de uddannede finderbeskæftigelse i den private sektor.Det er regeringens mål, at andelen af højtuddannedei den private sektor øges, så Danmark frem mod 2020kommer blandt de 5 europæiske OECD-lande medden højeste andel af højtuddannede i den privatesektor.Andelen af beskæftigede i den private sektor, som erhøjtuddannede, er i Danmark ca. 23 pct. i 2012. Deter lidt under OECD-gennemsnittet, se figur 8.6.
Anm.: Tal for europæiske OECD-lande. Vedrører første gennemførtevideregående uddannelse, herunder universitetsbacheloruddannelser.Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Forældre med lavt uddannelsesniveau har ikke gennemført mindst en ung-domsuddannelse.
8
54
Videregående uddannelser
8
Figur 8.6 Højtuddannede blandt beskæftigede iden private sektor, 2012Pct.4035302520151050IRLBELFINUKESPESTFRANORSWENLDOECDISLDEUDNKSVNPOLGRCHUNAUTCZESVKPRTITA13 (13)4035302520151050
økonomisk afkast være medvirkende årsager til, atmange bruger længere tid end normeret på at fuldføreen videregående uddannelse.Danmark anvender ca. 0,6 pct. af BNP på uddannel-sesstøtte til studerende. Det er den højeste andelblandt OCED-landene, se figur 8.8.Figur 8.8 Uddannelsesstøtte, 2010Pct. af BNP1,0Uddannelsesstøtte0,81 (1)0,60,40,20,00,60,40,20,0Lån0,81,0
Anm.: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande.Kilde: Eurostat, specialkørsel.
Det relativt lave niveau af højtuddannede i den privatesektor skyldes formentlig, at mange af de danskehøjtuddannede finder beskæftigelse i den offentligesektor. Det er primært uddannede inden for teknik,natur og samfund, som finder beskæftigelse i denprivate sektor i Danmark. Det er derimod kun ca. 20pct. af de uddannede inden for humaniora, som finderbeskæftigelse i den private sektor, se figur 8.7.Figur 8.7 Andel privatansatte for forskelligefagområde, 2010Pct.9080706050403020100TeknikNaturSamfund Sundhed Humaniora9080706050403020100
Anm.: Stipendier og studielån til videregående uddannelser.Kilde: OECD.
Det privatøkonomiske afkast af uddannelse i Dan-mark er blandt de laveste i OECD, se figur 8.9. Dastipendier (SU) ikke er inddraget i beregningerne afdet økonomiske afkast af uddannelse, og disse liggerhøjt i Danmark, underestimerer beregningerne for-mentlig Danmarks relative placering, for så vidt angårdet samlede privatøkonomiske afkast af uddannelse.Figur 8.9 Privatøkonomisk merafkast af videregå-ende uddannelse ift. ungdomsuddannelse, 2011Merafkast i pct.200175150125100755025029 (29)2001751501251007550250
Anm.: Uddannede fra videregående uddannelser. Nogle uddannelser, bl.a.politi, forsvar og videreuddannelse, er ikke kategoriseret i et hovedområde.Kilde: Uddannelsesministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Danmark uddanner ca. 58 pct. inden for natur, teknikog samfund. Danmark er dermed lige over gennem-snittet for OECD, se Factbook.Økonomisk incitament til uddannelseØkonomiske incitamenter kan påvirke uddannelses-adfærd. Derfor kan høje stipendier og et lavt privat-
Anm.: Økonomisk merafkast af en videregående uddannelse relativt til enungdomsuddannelse for 25-64-årige. Disponibel indkomst. For en del aflandene er data opgjort i perioder forud for 2011, se Factbook.Kilde: OECD.
CHLHUNSVNUSACZEIRLSVKGRCPRTPOLDEUAUTUKOECDNLDCHEISRTURFINJPNITAKORFRAESPCANAUSESTBELNORDNKSWENZL
DNKUSAFINSVNAUTNORNZLBELSWEITAIRLPRTSVKNLDOECDCHLHUNAUSPOLESPFRAISRCANCHEESTMEXKORCZEUKJPN
55
8 Videregående uddannelser
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Reform af SU-systemet.Regeringen indgik i april 2013 en aftale med V, DF, K og LA om en reform, der målretterSU’en og bringer de unge hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet.Reform af læreruddannelsen.Adgangskravet til læreruddannelsen hæves, og kravene til de enkelte fagområder erskærpet (2012). Uddannelsen skal i højere grad bygge på praksisrelevant og evidensbaseret viden.Nyt fælles akkrediteringssystem for videregående uddannelser.Det nye system skal bidrage til at sikre eksiste-rende og nye uddannelsers kvalitet og relevans samt føre til markant mindre bureaukrati for uddannelsesinstitutioner-ne.Handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser.Handlingsplanen sætter med 31 konkre-te initiativer og 4 målepunkter for 2020 fokus på at få markant flere studerende til at tage på studie- eller praktikopholdi udlandet, styrke de internationale læringsmiljøer og forbedre de studerendes fremmedsprogskompetencer.Bedre muligheder for at studere i udlandet.Der er i april 2013 vedtaget en forenkling af udlandsstipendieordnin-gen. Samtidig udbygges ordningen med et udlandslån til uddannelser, hvor udlandsstipendiet ikke dækker hele stu-dieafgiften.Rekordoptag på de videregående uddannelser.Med aftalen om finansloven for 2013 er der afsat 900 mio. kr. eks-tra i 2013 til at finansiere meroptaget på de videregående uddannelser.Taxameterløft til humaniora og samfundsvidenskab.Med aftalen om finansloven for 2013 er taxameterløftet pri-mært til humaniora og samfundsvidenskab på universiteterne på 5.000 kr. videreført.Fortsættelse af ph.d.-satsningen.Med aftalen om finansloven for 2013 er ph.d.-satsningen fastholdt, så universite-terne fortsat kan optage 2.400 ph.d.-studerende om året.Styrket udviklings- og evidensbasering.Med aftalen om finansloven for 2013 er der afsat 320 mio. kr. årligt i 2013-2015 til styrket udviklings- og evidensbasering på erhvervsakademier og professionshøjskoler.Større planlagte initiativer:Reform af pædagoguddannelsen.Regeringen har fremsat lovforslag om reform af pædagoguddannelsen. Uddan-nelsen skal i højere grad sikre høj faglighed og kvalitet, bedre sammenhæng til praksis samt øget specialisering ogstyrkede tværprofessionelle kompetencer. Den ny pædagoguddannelse skal ses i sammenhæng med regeringens øv-rige initiativer, herunder folkeskolereformen, og skal gælde fra sommeroptaget 2014.Bedre rammer for talenter og styrket innovationsindsats på de videregående uddannelser.Med innovations-strategien har regeringen taget initiativ til at sikre bedre rammer for udvikling af en talentkultur på de videregåendeuddannelser fx gennem mulighed for honours-forløb og forløb med øget optjening af ECTS. Endvidere er der sat styr-ket fokus på at integrere innovation i alle videregående uddannelser.
56
Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse
V
Virksomhedernes forskning,udvikling og innovation10. Offentlig forskning og universiteter11. Iværksættere og vækstvirksomheder
9.
586367
9 Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Innovation er en central drivkraft for vækst og jobska-belse. Innovation handler om at omsætte ny viden ogideer, der blandt andet stammer fra forskning og udvik-ling, til kommerciel værdi og til værdi for samfundet. Fxved implementeringen af et nyt eller væsentligt forbed-ret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny proceseller markedsføringsmetode eller en væsentlig organi-satorisk ændring.InnovationOver halvdelen af de danske virksomheder har i perio-den 2008-2010 været innovative. Dermed befinderDanmark sig over OECD-gennemsnittet, se figur 9.1.Figur 9.1 Innovative virksomheder, 2008-2010Pct. af alle virksomheder70605040302010DEUISLPRTBELSWEIRLNLDAUTITADNKFINESTFRAOECDTURCZEUKESPNORSVKHUNPOL
Figur 9.2 Innovative virksomheder efter innovati-onstype, 2008-2010Produkt og/ellerprocesISLDEUBELNLDPRTSWEIRLFINAUTEST11 (9)DNKITAOECDSVNTURCZEFRAUKSVKNORESPHUNPOL80 60 4020Organisation og/ellermarkedsføringDEUPRTISLIRLDNK5 (9)FRAAUTITASWEBELTURCZEOECDFINSVNNLDESTUKNORSVKESPHUNPOL20 4060 80Pct. af alle virksomheder
7010 (12)6050403020100
0
Anm.: Andel virksomheder med mindst 10 ansatte, der har indført produkt,proces, organisations- og/eller markedsføringsinnovation i 2008-2010.Kilde: Eurostat.
Anm.: Andel virksomheder med mindst 10 ansatte, der har indført hen-holdsvis produkt- og/eller procesinnovation samt organisations- og/ellermarkedsføringsinnovation i 2008-2010.Kilde: Eurostat.
Det er regeringens mål, at andelen af innovative virk-somheder øges, så Danmark frem mod 2020 kommerblandt de 5 europæiske OECD-lande med flest innova-tive virksomheder.Innovation opdeles traditionelt i produkt og/eller proces-innovationogorganisations- og/eller markedsføringsin-9novation. Danmark ligger over OECD-gennemsnittetfor begge typer af innovation og i top 5 inden for organi-sations- og/eller markedsføringsinnovation, se figur 9.2.
Danske virksomheder, som indførte nye produkt-og/eller procesinnovationer, faldt fra 35 pct. i 2010 til 31pct. i 2011. Andelen har siden 2000 ligget mellem 28 og42 pct. Andelen af virksomheder, der gennemførteorganisations- og/eller markedsføringsinnovation, erfaldet fra 38 pct. i 2010 til 35 pct. i 2011, se figur 9.3.
Innovative virksomheder har generelt en højere produktivitet. Fx er produktivitetenca. 7 pct. højere i virksomheder, der har gennemført mindst én af de fire former forinnovation i perioden 2005 til 2007, end i sammenlignelige ikke-innovative virksom-heder, jf. Økonomisk Analyse – vækst gennem innovation (2011), Økonomi- ogErhvervsministeriet.
9
58
Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation
9
Figur 9.3 Innovative virksomheder efter innovati-onstype, 2000-2011Pct. af alle virksomheder4540353025201510502000 2002 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011Produkt- og/eller procesinnovativeOrganisatorisk og/eller markedsføringsinnovativeAnm.: Andel virksomheder, der har indført produkt- og/eller procesinnova-tion eller har været organisatorisk og/eller markedsføringsinnovative indenfor de seneste tre år. Fx angiver tallet for 2011 andelen af virksomheder,der har innoveret i 2009-2011. Den stiplede linje indikerer databrud. Dataer ikke direkte sammenligneligt med data bag figur 9.2.Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik.
454035302520151050
Danmarks samlede investeringer i forskning og udvik-10ling udgjorde i 2011 2,98 pct. af BNP, hvoraf erhvervs-livets investeringer udgjorde 1,96 pct. Danmark lå såle-des i 2011 lige under EU’s Barcelona-målsætning om,at de samlede investeringer i forskning og udvikling skaludgøre mindst 3 pct. af BNP, hvoraf mindst to tredjede-le skal komme fra erhvervslivets investeringer.De danske virksomheder investerer fortsat relativt me-get i forskning og udvikling i forhold til de øvrige OECD-lande. Men der er stadig et stykke op til de lande, hvorvirksomhederne investerer mest, se figur 9.5.Figur 9.5 Private investeringer i forskning og udvik-ling, 2011ISRKORFINJPNSWECHEDNKDEUUSAAUTSVNOECDESTISLFRABELAUSIRLCZEUKNLDCANNORHUNESPPRTITANZLTURSVKPOLGRCMEXCHL0,00,51,01,52,0
7 (7)
Forskning og udviklingErhvervslivets investeringer i forskning og udvikling erafgørende for udviklingen af nye produkter eller maski-ner og metoder, der kan effektivisere arbejdsprocesser.I Danmark er de private investeringer i forskning ogudvikling overordnet set øget siden 1997, se figur 9.4.Figur 9.4 Private investeringer i forskning og udvik-ling, 1997-2011Pct. af BNP2,52,01,51,00,50,01997 1999 2001 2003 2005 2007 20092011Anm.: Udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling. Den stipledelinje indikerer databrud. Tal fra 2011 er foreløbigt.Kilde: Danmarks Statistik.
2,5
3,0
3,5 4,0Pct. af BNP
Anm.: Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling. Data er ikkedirekte sammenligneligt med data bag figur 9.4. For AUS, CHL, JPN, KOR,MEX og TUR er data for 2010, for NZL er data for 2009. For CHE og ISL erdata for 2008 og for GRC er data fra 2007.Kilde: OECD.
Det forholdsvis høje niveau i starten af krisen fra 2008til 2009 skyldes både, at BNP faldt i 2008 og 2009, ogat investeringerne i forskning og udvikling steg.
Det er regeringens mål, at de private investeringer iforskning og udvikling øges, så Danmark frem mod2020 kommer blandt de fem OECD-lande, hvor er-Kan ikke sammenlignes med opgørelsen i kapitel 10, som tager udgangspunkt ibudgettal, da EU’s Barcelona-målsætning for investeringer i forskning og udviklingmåles på regnskabstal.10
59
9 Virksomhedernes forskning, udvikling og innovationhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling iforhold til BNP.Forskellene på virksomhedernes investeringer i forsk-ning og udvikling i de enkelte lande skal ses i lyset afdet enkelte lands erhvervsstruktur. I Korea, Japan,Finland og Sverige er der fx en stor produktion af it-udstyr, som er en meget forskningsintensiv branche.Forskning og udvikling er ikke den eneste kilde til inno-vation. Kun lidt over en femtedel af de innovative virk-somheder angiver, at de har udført eller købt forskningog udvikling. Næsten fire femtedele af de innovativevirksomheder har dermed baseret sig på andet endforskning og udvikling, fx brugerdreven innovation ellerny anvendelse af kendt teknik, se figur 9.6.Figur 9.6 Kilder til innovation, 201117,0 pct.
Figur 9.7 EPO-patentansøgninger, 2000-2012Antal pr. mio. indbyggere90080070060050040030020010002000OECD20022004200620082010Nr. 5DNK90080070060050040030020010002012
Nr. 1
Anm.: Indgivne EPO-patentansøgninger pr. mio. indbyggere. EPO er deneuropæiske patentmyndighed. Nr. 1 i 2012 (CHE) ligger markant højereend andre lande (mere end dobbelt så højt som top 2), hvilket kan skyldes,at det er attraktivt for virksomheder at placere ejerskab af patenter i CHE.Kilde: EPO’s patentdatabase og OECD.
5,2 pct.
Hvor virksomhederne placerer ejerskabet af derespatenter, afhænger af flere forhold, fx særlige skattebe-gunstigelser for patenter. Det er blandt andet tilfældet iSchweiz.Ikke-teknologiske nyskabelser kan beskyttes med regi-strerede varemærker og designrettigheder. Antallet afansøgninger om EU-designrettigheder og EU-varemærker er en indikator for omfanget af ikke-teknologiske nyskabelser.
77,9 pct.Udført FoUKøbt FoUIngen FoU
Anm.: Andel af innovative virksomheder, der har hhv. udført og købt forsk-ning og udvikling eller ikke baserer sig på forskning og udvikling.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Patenter, varemærker og designrettighederTeknologiske nyskabelser er ofte resultatet af forsk-nings- og udviklingsprojekter. Disse nyskabelser kanvirksomhederne beskytte ved hjælp af patenter. Antalletaf patentansøgninger kan bruges som en indikator foromfanget af teknologiske nyskabelser.Den europæiske patentmyndighed, EPO, modtagermere end dobbelt så mange danske patentansøgnin-ger, end den gjorde i slutningen af 2000. Der blev i2012 indgivet 290 danske patentansøgninger til EPOpr. mio. indbyggere. Det placerer Danmark på en sjet-teplads. Dermed havde Danmark mere end dobbelt såmange ansøgninger som gennemsnittet blandt OECD-landene på godt 130 ansøgninger pr. mio. indbyggere,se figur 9.7.
Designrettighed er betegnelsen for beskyttelse af etprodukts udformning eller udseende. Designeren kanhermed forbyde andre erhvervsmæssigt at anvendedesign, der giver det samme helhedsindtryk som detbeskyttede design.Danmark har ligget i top 5 i antal ansøgninger om EU-designrettigheder pr. mio. indbyggere siden ordningensindførsel. Med 285 ansøgninger pr. mio. indbyggere i2012 indtager Danmark nu en førsteplads, se figur 9.8og Factbook.
60
Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation
9
Figur 9.8 EU-designrettigheder, 2004-2012Antal pr. mio. indbyggere400Nr. 1300DNK200Nr. 5100OECD002004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Anm.: Antal ansøgninger om EU-designrettigheder pr. mio. indbyggere.Kilde: EU og OECD.
400
300
200
100
Varemærker, såsom specifikke ord eller logoer, er envigtig del af en virksomheds kommunikations- og salgs-indsats og er således en vigtig indikator for markedsfø-ringsinnovation.Antallet af danske ansøgninger om EU-varemærker pr.mio. indbyggere ligger i top 5. Det har Danmark gjortsiden 2001. Danmark har i dag dobbelt så mange an-søgninger om EU-varemærker pr. mio. indbyggere somOECD-gennemsnittet, se figur 9.9.Figur 9.9 EU-varemærker, 2001-2012Antal pr. mio. indbyggere500Nr. 1400300200OECD100Nr. 5100020032005200720092011400300200500
DNK
02001
Anm.: Antal ansøgninger om EU-varemærker pr. mio. indbyggere.Kilde: EU og OECD.
Danmark ligger også relativt højt, men uden for top 5,målt på antallet af nationale patentansøgninger samtpatentansøgninger til den amerikanske patentmyndig-hed, se Factbook.
61
9 Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Innovationsstrategi.Regeringen lancerede i december 2012 Danmarks nationale innovationsstrategi Danmark –Løsningernes Land. Den skal sikre, at de betydelige offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse ihøjere grad omsættes til nye løsninger på samfundsudfordringer samt vækst og jobskabelse i erhvervslivet.En fælles strategi for den nationale og regionale netværks- og klyngepolitik.Som en del af innovationsstrategi-en har regeringen, KL, Danske Regioner samt de regionale vækstfora i samarbejde med andre interesserede parterudviklet en fælles strategi for, hvordan der skabes de bedst mulige rammebetingelser for danske klyngers og innova-tionsnetværks fortsatte udvikling, videndeling og vækst.Nyt læringssite til unge om Intellectual Property Rights (IPR).Patent- og Varemærkestyrelsen lancerede vedudgangen af 2012 websitet StyrkDinIde.dk, som skal gøre unge opmærksomme på, hvorfor IPR er vigtigt. Websitetindeholder animationsfilm, der enkelt og letforståeligt fortæller om, hvad IPR går ud på. Der er også cases, som for-tæller, hvordan andre virksomheder og iværksættere har arbejdet med IPR.Større planlagte initiativer:Reform af rådsstrukturen.Regeringen ønsker at øge effekten af de offentlige investeringer i forskning og udviklingog styrke innovation i virksomhederne. Derfor har regeringen i innovationsstrategien lagt op til en enklere og mere ud-fordringsdrevet rådsstruktur gennem en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden ogRådet for Teknologi og Innovation.Samfundspartnerskaber om innovation.Regeringen vil etablere samfundspartnerskaber om innovation, der indenfor tre til fem år skal accelerere innovation i forhold til konkrete udfordringer, hvor der er danske viden- og erhvervs-mæssige styrkepositioner. Partnerskaberne udvælges på baggrund af INNO+, der er et prioriteringsgrundlag, somudarbejdes i tæt dialog med erhvervsliv, videninstitutioner, organisationer, råd, fonde og ministerier.Forenklingspakke for innovationsordningerne.Som en del af innovationsstrategien skal alle offentlige innovati-onsordninger forenkles og forbedres med afsæt i fire fælles og tværgående principper. Som et led i arbejdet samlesen række innovationsordninger i et fleksibelt program for videnbaseret innovation i små og mellemstore virksomheder.Øget hjemtag af forsknings- og innovationsmidler fra EU.Der etableres et styrket samarbejde, EU-DK Support, tilat understøtte dansk deltagelse i EU-programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri.Iværksætterpilot.Som en del af innovationsstrategien etableres en ordning for dimittender, der ønsker at starte egenvirksomhed.Fælleseuropæisk forskningsfacilitet.En af verdens største og mest avancerede fælleseuropæiske forskningsfacili-teter European Spallation Source (ESS) placeres i Lund i Sverige. I foråret 2009 indgik Danmark og Sverige en aftaleom værtskabet. Der pågår drøftelser mellem de 15 partnerlande og to værtslande om finansieringen, som forventes atvære på plads i løbet af 2013 og første halvdel af 2014.Oprettelse af regionale PATLIB-centre.Som led i regeringens innovationsstrategi får alle danske universiteter tilbudom, at deres universitetsbiblioteker bliver PATLIB-centre. PATLIB er en forkortelse for Patent Library og er et bruger-rettet center, der yder hjælp og vejledning om patentsystemet vha. en række IPR-specialiserede tjenester.
62
Offentlig forskning og universiteterOffentligt finansieret forskning er med til at skabeviden og understøtte innovation og vækst i det dan-ske samfund. Hvert år markedsføres nye produkter iden private sektor, og der igangsættes nye tiltag i denoffentlige sektor for fx bedre patientbehandling ogbedre undervisning i folkeskolen, hvor offentligt finan-sierede forskningsresultater har ligget til grund. Of-fentligt finansieret forskning er dermed med til atskabe en mere effektiv brug af teknologi og arbejds-kraft. På den måde bidrager offentlig finansieretforskning til at løfte produktiviteten i både erhvervsli-vet og i den offentlige sektor.Danmark har et højt niveau for statslige bevillinger tilforskning og udvikling. Danmark er således placeret itop 5 blandt OECD-landene og betydeligt overOECD-gennemsnittet, se figur 10.1.Figur 10.1 Statslige bevillinger til forskning ogudvikling, 2011KORFINPRTDNKUSAISLDEUFRASWENORCHENLDESTJPNAUTOECDESPCZEBELUKITASVNIRLSVKPOLHUNGRC020406080
10
Figur 10.2 Offentlige bevillinger til forskning ogudvikling, 1995-2013Pct. af BNP1,2Regeringens mål1,00,80,60,40,21,00,80,60,40,21,2
0,00,01995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013Anm.: Budgettal. Tal for 2010-2013 er foreløbige. Opgørelsesmetoden erændret i 1999 og 2008, hvilket påvirker sammenligneligheden over tid. Delodrette, stiplede linjer indikerer databrud.Kilde: Danmarks Statistik.
4 (5)
I Danmark er den sundhedsvidenskabelige sektor storbåde i det offentlige og private erhvervsliv. Godt 1/3af de offentlige udgifter til forskning og udvikling går tildenne type forskning, se figur 10.3.Figur 10.3 Offentlige udgifter til forskning og ud-vikling, fordelt på hovedområder, 20116,8 pct.20,8 pct.17,3 pct.
13,9 pct.7,7 pct.
33,6 pct.
100 120 140 160Indeks (OECD=100)
NaturJordbr.- og vet.
TekniskSamfund
SundhedHumaniora
Anm.; Bevillinger i pct. af BNP indekseret ift. OECD-gennemsnit. Data erfor 2011 for alle lande undtagen for KOR, CHE og USA, hvor data er fra2010. Tilsvarende er POL fra 2009, og GRC er fra 2008.Kilde: Eurostat.
Anm: Opgørelsen er baseret på regnskabstal (foreløbige 2011-tal).Kilde: Danmarks Statistik.
De offentlige bevillinger til forskning og udvikling iDanmark er øget betydeligt de seneste år og harsiden 2009 ligget over én pct. af BNP, se figur 10.2.Dermed lever Danmark op til regeringens målsætningom at anvende mindst 1 pct. af BNP på forskning ogudvikling.
Tilgang af kvalificerede forskereKvalificerede forskere er en forudsætning for forsk-ning og udvikling på højt niveau. For at opnå et til-strækkeligt udbud af kvalificerede forskere kan tiltagsom fx at øge optaget af ph.d.-studerende være ef-fektivt. Antallet af nyoptagne ph.d.-studerende ermere end fordoblet i Danmark gennem de seneste 10år. I 2010 var optaget på over 2.600 personer og i2011 ca. 2.400 personer, se figur 10.4.
63
10 Offentlig forskning og universiteter
Figur 10.4 Nyoptagne ph.d.-studerende, 1996-2011Antal nyoptagne ph.d.-studerende3.0002.5002.0001.5001.00050001996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010Kilde: Danmarks Statistik.
Figur 10.62002-2012
Godkendte
ErhvervsPhD-projekter,
3.0002.5002.0001.5001.0005000
Antal godkendte erhvervs-ph.d.-projekter140120100806040200200220042006200820102012
140120100806040200
Langt den største del af de ph.d.-studerende er opta-get på de prioriterede områder naturvidenskab, sund-hedsvidenskab og teknisk videnskab, se figur 10.5.Figur 10.5 Ph.d.-studerende fordelt på videnska-belige hovedområder, 20118,4 pct.20,5 pct.12,4 pct.
Anm.: Tabellen inkluderer ErhvervsPhD, offentlige ErhvervsPhD samt enErhvervsPhD-særordning for studerende med kinesisk kandidatgrad, derblev iværksat som en del af Uddannelsesministerets Kina-strategi.Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation.
Ekstern finansiering af offentlig forskning og udviklingmedvirker til at øge samspillet mellem offentlig forsk-ning og erhvervslivet. Mængden af ekstern finansie-ring indikerer ligeledes, hvor brugbar den offentligeforskning er for erhvervslivet. Ekstern finansiering afoffentlig forskning er steget i Danmark over de sene-ste 30 år, og ekstern finansiering udgør i dag knap 20pct. af de samlede forskningsmidler, se figur 10.7.Figur 10.7 Ekstern finansiering af offentlig forsk-ning, 1981-2011Pct.252520151050
6,6 pct.24,7 pct.
27,4 pct.NaturJordbr.- og vet.TekniskSamfundSundhedHumaniora
2015105
Udenlandske midlerPrivate nonprofit fonde, organisationer mv.Virksomheder
Anm.: Nyoptagne studerende på ph.d.-uddannelserne fordelt efter viden-skabeligt hovedområde.Kilde: Danmarks Statistik.
Den største stigning i optaget af ph.d.-studerendeover de sidste 10 år er ligeledes sket inden for dissevidenskabelige hovedområder, se Factbook.Samspil med erhvervslivetSamspillet mellem forskningsverdenen og det øvrigesamfund er vigtigt for videndeling og innovation. Endel af ph.d-optaget foregår via ErhvervsPhD-ordningen, som har et særligt fokus på at øge viden-deling og samspil mellem universiteter og erhvervsliv.Fra 2002 til 2012 er antallet af ErhvervsPhD-projekterøget markant dog med et fald i 2009, 2011 og 2012,se figur 10.6. ErhvervsPhD-projekter udgør dog stadigen beskeden andel af det samlede ph.d.-optag.
01981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009
Anm.: Ekstern finansieringsandel af samlede forskningsudgifter til højerelæreranstalter og universitetshospitaler (ekskl. sektorforskningsinstitutionerog private ikke-erhvervsdrivende institutioner). Private nonprofitfondeomfatter enheder, som er private, og som ikke er erhvervsdrivende – dvs.har et nonprofitformål som fx Carlsbergfonden. En del af de udenlandskemidler er midler fra EU. Øvrige eksterne statslige midler, såsom fra forsk-ningsråd mv., indgår ikke som ekstern finansiering i denne opgørelse.Kilde: OECD og Danmarks Statistik.
Størstedelen af væksten i ekstern finansiering stam-mer fra midler fra private nonprofitfonde, organisatio-ner mv. Danske virksomheders direkte finansiering er
64
Offentlig forskning og universiteterderimod relativt lav. Nonprofitfonde er dog typisketableret af private virksomheder.Den eksterne finansieringsandel af de samlede bevil-linger til offentlig forskning i Danmark ligger nogetover OECD-gennemsnittet, se figur 10.8. Også nårder sammenlignes med andre lande, der ligesomDanmark har høje offentlige forsknings- og udvik-lingsbevillinger, såsom Korea, Finland og Portugal (jf.figur 10.1), er den danske eksterne finansieringsandelforholdsvis høj.Figur 10.8 Ekstern finansiering af offentlig forsk-ning, 2011ISRUKCZESVNHUNTURISLESTSVKDNKBELNLDSWEFINDEUCANOECDMEXIREESPKORUSACHENZLAUTPOLCHLNORITAAUSFRAJPNPRTVirksomheder
10
Der har været en relativ stor stigning i offentligeforskningsinstitutioners antal af patentansøgninger oglicens-, salgs- og optionsaftaler siden 2000, hvoruniversiteterne fik mulighed for at overtage og udnytterettighederne til medarbejdernes opfindelser. Antalletaf patentansøgninger fra offentlige forskningsinstituti-oner er steget fra 122 i 2010 til 171 i 2011. Det er enstigning på 40 pct. Endvidere etablerede forsknings-institutionerne syv nye spinout-virksomheder i 2011,se figur 10.9.Figur 10.9 Nyttiggørelse af forskning, 2000-2011Antal200Patentansøgninger200
150
150
10 (11)
100Licens- og salgsaftalerNye virksomheder0200020022004Optionsaftaler
100
50
50
0200620082010
Anm.: Licensaftaler er aftaler om overdragelse af retten til erhvervsmæssigudnyttelse af et patent eller software. En salgsaftale er overdragelse afejendomsretten til et patent. En optionsaftale er en provisorisk licens- ellersalgsaftale, hvor institutionen indgår aftale med potentiel licenstager ellerkøber om inden for en angivet periode at vurdere en given opfindelse ogforhandle vilkårene for en licens- eller købsaftale med institutionen.Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation.
0
5
10
Privat nonprofit
15
20
25
Udenlandsk
30
35
Pct.
40
Anm.: Se anm. til figur 10.7. For AUS og DEU er tallene for eksternfinansiering fra private nonprofitfonde og organisationer ikke opgjortsærskilt. Tilsvarende er ekstern finansiering fra udenlandske kilder ikkeopgjort særskilt for USA.Kilde: OECD og Danmarks Statistik.
Kvalitet af offentlig forskningBåde danske og internationale undersøgelser indike-rer, at samfundets investeringer i forskning bidragerpositivt til samfundsøkonomien. En af de mest benyt-tede måder at måle forskningsresultater på er via devidenskabelige publikationer.Publicering er en måde at kvalitetssikre resultaterneaf offentlig forskning. Mængden af publikationer ogcitering af disse kan indikere kvaliteten af den offent-lige forskning. Publikationer medvirker også til atsprede viden til det øvrige samfund.Antallet af publikationer og citeringer har været sti-gende i Danmark over de seneste 15 år. Gennemhele perioden har Danmark ligget på et relativt højtniveau sammenlignet med de øvrige OECD-lande, sefigur 10.10.
Nyttiggørelse af offentlig forskningSamarbejde mellem offentlige forskningsinstitutionerog private virksomheder kan nyttiggøre offentligforskning og udvikling. Offentlige forskningsresultaterspredes også til erhvervslivet gennem nystartedevirksomheder, som udspringer af offentlig forskningeller gennem licens- og patentaftaler, som indgåsmellem virksomheder og offentlige forskningsinstituti-oner.Institutionernes kommercialisering af forskningsresul-tater er en god indikator for overførsel af viden til detøvrige samfund fra offentlige forskningsinstitutioner.
65
10 Offentlig forskning og universiteter
Figur 10.10 Publikationer og citationer, 2003-2012Antal1210Publikationer86Citationer422003DNKNr. 5200520072009201142861210
Anm.: Antal citationer opgøres som antal citationer pr. publikation (femårsgennemsnit). Seneste opgørelsesperiode er 2008-2012. Antal publikatio-ner opgøres som antal publikationer udgivet over en femårig periode(seneste 2008-2012) pr. tusind indbygger. Antal indbyggere opgøres udfra det seneste år i intervallet (for seneste opgørelse 2012 indbyggertal).Publikationerne dækker over videnskabelige udgivelser i ca. 12.000internationale tidsskrifter, som i mindre grad dækker samfundsvidenskabog humaniora. Data inkluderer også publikationer fra erhvervslivet.Kilde: Incites (Thomson Reuters) samt IMF.
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Investeringer i forskning.Med aftalen om finansloven for 2013 er der sikret et samlet offentligt forskningsbudget på20,9 mia. kr. Det svarer til 1,12 pct. af BNP. Dermed lever regeringen op til forskningsmålsætningen om at afsættemindst 1 pct. af BNP til forskning og udvikling.Aftale om fordeling af forskningsreserven.Med Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2013 er der sikret nyebevillinger på 770 millioner kroner i 2013 til strategisk forskning i fødevarer, miljø, sundhed, produktionsforskning samtden fri forskning og innovation.Horizon 2020.Der er opnået politisk enighed mellem EU-medlemslandene og Europa-Parlamentet om Horizon 2020,og den endelige aftale forventes vedtaget i løbet af efteråret 2013. Horizon 2020 er verdens største tværnationaleforskningsprogram og får et budget på ca. 530 mia. kr.FORSK2020.I 2012 blev FORSK2020, der er et videngrundlag blandt andet til brug for prioritering af de fremtidigeforskningsinvesteringer, præsenteret. FORSK2020 er resultatet af en omfattende dialog- og analyseproces, hvor enlang række erhvervs- og interesseorganisationer, ministerier, forskningsråd samt universiteter og andre videninstitu-tioner har bidraget.Større planlagte initiativer:Reform af rådsstrukturen.Regeringen ønsker at øge effekten af de offentlige investeringer i forskning og udviklingog styrke innovation i virksomhederne. Derfor har regeringen i innovationsstrategien lagt op til en enklere og mere ud-fordringsdrevet rådsstruktur gennem en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden ogRådet for Teknologi og Innovation.SPIR.For at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder fortsat at placere forskning, udvikling og produktion iDanmark har Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation udbudt et SPIR (Strategic Platformfor Innovation and Research) inden for fremtidens produktionssystemer. Rådene har samlet afsat 65 mio. kr. til offent-ligt-privat samarbejde om forskning og innovation inden for området, og der forventes en meget betydelig medfinan-siering.
66
Iværksættere ogvækstvirksomhederIværksættere og vækstvirksomheder spiller en vigtigrolle i forhold til at sikre konkurrence og innovation iøkonomien. Ofte bidrager nye virksomheder medinnovative løsninger og services, ligesom de udfor-drer de eksisterende virksomheder til at forny sig.Samtidig skaber især nye vækstvirksomheder mange11nye job. Der bliver skabt mange job i de nyetablere-de vækstvirksomheder og i eksisterende virksomhe-der, der kommer ind i solide vækstforløb. Det er medtil at skabe dynamik i økonomien og sikrer, at res-sourcerne bliver brugt der, hvor det er mest hen-sigtsmæssigt.Nyetablerede virksomhederHvert år etableres mellem 17.000 og 24.000 nyevirksomheder i Danmark. Antallet af nye virksomhe-der i Danmark var i 2010 blandt top seks i OECD oghøjere end i blandt andet Finland, Norge og Sverige,se figur 11.1.Figur 11.1 Etableringsraten, 2010Pct. af alle aktive virksomheder2018161412108642OECDDEUESPNORSWEITAPOLSVKFRAPRTCZEDNKUKFINHUNNLD06 (5)20181614121086420
11
Nyetablerede vækstvirksomhederEn nyetableret vækstvirksomhed defineres i internati-onal sammenhæng som en virksomhed, der i løbet afsine to første leveår får ti eller flere ansatte, og som iden efterfølgende treårige periode har en gennem-snitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct.I den senest tilgængelige internationale sammenlig-ning fra 2010 udgjorde nyetablerede vækstvirksom-heder 0,3 pct. af alle virksomheder i Danmark. Detteplacerer Danmark næstsidst blandt landene i opgø-relsen. Der er dog ikke data for fx Sverige, Finland,Tyskland og Nederlandene, som Danmark normaltsammenlignes med, se figur 11.2.Figur 11.2 Nyetablerede vækstvirksomheder(10+ ansatte), 2010Pct. af alle virksomheder med mindst 10 ansatte1,00,80,60,40,20,0CZEPRTHUN5(9)1,00,80,60,40,20,0DNKESPITA
Anm.: Nyetablerede vækstvirksomheder er virksomheder, der inden for deto første leveår opnår ti eller flere ansatte og i de efterfølgende tre år har engennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i antallet af ansatte. I Vækst ogkonkurrenceevne 2012 var Danmark placeret som nummer ni ud af i alt tilande.Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.
Anm.: Nye virksomheder i pct. af samtlige aktive virksomheder. Nyevirksomheder defineres som virksomheder, der har været aktive i mindreend ét år.Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.
De seneste tre år har antallet af nyregistreringer op-gjort ved antallet af CVR-registreringer været påsamme niveau som i 2005 efter et væsentligt højereniveau i årene omkring højkonjunkturen, se Fact-12book.
Fra 2008 til 2010 er andelen af nyetablerede vækst-virksomheder i Danmark næsten halveret. Et fald iandelen af nyetablerede vækstvirksomheder sesogså i de øvrige lande i opgørelsen, men ikke i så højgrad som i Danmark, se Factbook.I Danmark er der tradition for, at opgørelsen af ny-etablerede vækstvirksomheder omfatter virksomhedermed fem eller flere ansatte. Dette skyldes, at der erforholdsvis få virksomheder med flere end ti ansatte iDanmark. Definitionen følger i øvrigt de internationalekriterier. På baggrund af denne opgørelse steg antal-let af nyetablerede vækstvirksomheder i Danmark iperioden fra 2003 til 2007 med knap 70 pct. Somfølge af den økonomiske krise er antallet af nyetable-rede vækstvirksomheder faldet markant og er i 2010på niveau med 2003, se figur 11.3.
Erhvervsstyrelsen, Iværksætterindeks 2011.Nye CVR-registreringer er en indikator for antallet af virksomheder, der startes iDanmark. Indikatoren følger udviklingen i etableringsraten, hvor tallene kun gårtil 2010. Tallene er ikke renset for administrative opsplitninger, skift i ejerformmv., og derfor er antallet af CVR-registreringer væsentligt højere end det reelleantal af nye virksomheder. Udviklingen i antallet af nye CVR-registreringer kandog bruges som en indikator for udviklingen i iværksætteraktiviteten.12
11
OECD*
67
11 Iværksættere og vækstvirksomhederI en generation af nye virksomheder er det såledeskun en ganske lille andel, der formår at opfylde krite-rierne for at blive en vækstvirksomhed. Det er derforen udfordring for Danmark at sikre, at flere perspek-tivrige iværksættere og mindre, eksisterende virksom-heder kommer ind i solide vækstforløb.VækstvirksomhederVækstvirksomheder kan både være nyetablerede ogeksisterende virksomheder. En vækstvirksomheddefineres som en virksomhed, der uanset alder harhaft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansattepå mindst 20 pct. over en treårig periode. I 2010 var2½ pct. af alle danske virksomheder vækstvirksom-heder, se figur 11.5.Figur 11.5 Vækstvirksomheder, 2010Pct. af alle virksomheder med mindst 10 ansatte4,03,54,03,54 (8)3,02,52,01,51,00,5OECD*
Figur 11.3 Nyetablerede(5+ ansatte), 2003-2010Indeks (2003=100)18016014012010080602003
vækstvirksomheder
1801601401201008060
2005
2007
2009
Anm.: Den danske opgørelse over nyetablerede vækstvirksomhederomfatter virksomheder, der har fem eller flere ansatte, men følger i øvrigtde internationale kriterier, der ligger til grund for figur 11.3. Årstallet viserslutåret for den treårige vækstperiode.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ved at følge en generation af nyetablerede danskevirksomheder over en femårig periode fås et billedeaf, hvordan virksomhederne typisk udvikler sig.Ud af de godt 22.000 virksomheder etableret i 2005overlevede knap halvdelen i fem år. 5½ pct. formåedeat overleve i fem år og samtidig få mindst fem ansattei det andet leveår (2007). Under ½ pct. af de virksom-heder, der blev etableret i 2005, havde i 2010 opnåetstatus som vækstvirksomhed, se figur 11.4.Figur 11.4 Vækst i én årgang af nye virksomheder,2005-2010 (etableringsår 2005)
3,02,52,01,51,00,5
DNK
0,0CZEPRTHUN
0,0ITAESP
Anm.: Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, som uanset alder,har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 pct.over en treårig periode. 2010 er slutåret for den treårige vækstperiode. IVækst og konkurrenceevne 2012 var Danmark placeret som nummer 8 udaf i alt 10 lande.Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.
22.182 nye virksomheder i 2005 (100 pct.)
Relativt til de andre lande i opgørelsen har Danmarkstyrket sin placering i forhold til 2009, men andelen afvækstvirksomheder i Danmark er faldet fra 2009 til2010, se Factbook.Det er ikke kun andelen af vækstvirksomheder, derhar betydning for dynamikken i økonomien. Det harogså betydning, hvor meget vækstvirksomhedernevokser. I 2009 havde 20 pct. af de danske vækstvirk-somheder mere end 50 ansatte inden udgangen afvækstperioden. I Finland er andelen mere end dob-belt så høj, og Norge og Sverige klarer sig også bed-13re end Danmark.
10.185 virksomheder overlevede til 2010(45,9 pct.)1.162 virksomheder med mindst 5 ansattei 2007 (5,5 pct.)97 vækstvirksomheder i 2010 (0,44 pct.)Anm.: Nyetablerede vækstvirksomheder defineres her ud fra den danskeopgørelsesmetode, dvs. virksomheder, der inden for de to første leveår harfem eller flere ansatte.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
13
Nordic Growth Entrepreneurship Review (Nordic Innovation, 2013).
68
Iværksættere ogvækstvirksomhederAdgang til venturekapitalAdgangen til venturekapital har stor betydning for, omunge virksomheder med stort vækstpotentiale kan fåfinansieret deres investeringer. Det kan fx være inve-steringer i nye teknologier og i udviklingen af nyeprodukter. Venturekapital er egenkapitalindskud og erkendetegnet ved, at investorerne involverer sig i virk-somhederne og tilfører dem forretningsmæssigekompetencer sammen med kapitalen.I 2011-2012 lå Danmark over OECD-gennemsnittet iventureinvesteringer, se figur 11.6.Figur 11.6 Ventureinvesteringer i pct. af BNP, 2011og 2012Indeks (SWE=100)1009080706050403020100UKCHENORNLDFRAOECDDEUBELAUTESPPRTITASWEIRLFINDNK100904 (5)80706050403020100
11
Figur 11.7 Ansatte med videregående uddannelsei danske virksomheder, 2002-2010Pct.252321191715Små virksomheder (< 50 årsværk)Nye virksomheder (0-1 år)
Mellemstore og store virksomheder (50+ årsværk)
252321191715132010
132002
2004
2006
2008
Anm.: Andelen af ansatte med videregående uddannelse i pct. af alleansatte.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Anm.: Figuren viser andelen af ventureinvesteringer i de pågældendelande - både fra indenlandske og udenlandske investorer – i pct. af BNP.Ventureinvesteringer er beregnet som et årligt gennemsnit for årene 2011og 2012. Det førende land (SWE) er sat til indeks 100. Investeringernedækkerbådeseed-,opstarts-ogekspansionsinvesteringer.Kilde: European Venture Capital Association.
Adgang til kompetencerEn veluddannet arbejdsstyrke øger virksomhedernesmuligheder for at finde og udvikle medarbejdere medde rigtige kvalifikationer. Det understøtter udviklingenaf nye produkter og løsninger og styrker virksomhe-dernes vækstpotentiale.I perioden 2002 til 2010 er andelen af ansatte med envideregående uddannelse steget i både små virk-somheder og i gruppen af mellemstore og store virk-somheder. Der er en større andel af ansatte medvideregående uddannelser i mellemstore og storevirksomheder end i små og nye virksomheder, sefigur 11.7.
69
11 Iværksættere og vækstvirksomheder
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Kreditpakken.Med aftalen om kreditpakken fra november 2012 styrkede regeringen små og mellemstore virksomhe-ders adgang til finansiering ved at give Vækstfonden mulighed for at tilbyde vækstlån for 5½ mia. kr. og nye vækst-kautioner for over 1 mia. kr. i perioden 2013-2015. Vækstkautionerne er målrettet virksomheder med lånebehov under2 mio. kr., mens vækstlånene er målrettet virksomheder med lånebehov over 2 mio. kr.Aftaler om Vækstplan DK.Med Aftaler om Vækstplan DK fra april 2013 etableres mulighed for vækstlån til iværk-sættere. Ordningen vil blive administreret af Vækstfonden og skaber grundlag for et øget udlån på op mod 1 mia. kr.frem mod 2017. Kreditpakkens ordning ”små vækstkautioner” tilføres endvidere 50 mio. kr. i 2015.Grønne omstillingslån.Med finanslovsaftalen for 2013 er der afsat 50 mio. kr. til grønne omstillingslån. De grønneomstillingslån forbedrer vilkårene for SMV’ernes finansiering af nye grønne investeringer. De grønne omstillingslånforventes at skabe grundlag for et øget udlån på op mod 350 mio. kr.Grønt Iværksætterhus.Der er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 afsat 15 mio. kr. til et grønt iværksætter-hus, der skal hjælpe iværksættere med at overkomme udfordringer, der er forbundet med at starte virksomheder in-den for ressourceeffektiv produktion.Global Entrepreneurship Week.Danmark har siden 2008 deltaget i Global Entrepreneurship Week, der er en årliginternationalt koordineret kampagne i november med fokus på at styrke iværksætterkulturen.Fonden for Entreprenørskab.Fonden bidrager til implementeringen af initiativer i regeringens innovationsstrategiDanmark – Løsningernes Land fra december 2012.Enklere regler.Regeringen lancerede en handlingsplan for enklere regler i marts 2012. Målet er, at erhvervslivetsadministrative byrder skal lettes væsentligt på områder, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer. Rege-ringen har bl.a. nedsat Virksomhedsforum for enklere regler, der har til opgave at sende forslag til regelforenkling tilregeringen. Foreløbigt har virksomhedsforum indsendt 204 forslag til regeringen, hvoraf 57 gennemføres, 54 gennem-føres delvist, 29 er afvist, og 64 er under behandling. Det er regeringens målsætning, at de administrative byrder sam-let skal være lavere i 2015 end ved regeringens tiltræden i 2011.Større planlagt initiativer:Erhvervsobligationer.Regeringen vil fremsætte lovforslag, der skaber mulighed for at anvende repræsentanter iforbindelse med obligationsudstedelser, og at pengeinstitutter via et refinansieringsregister kan udstede værdipapirermed sikkerhed i en portefølje af erhvervsudlån.Iværksætterpilot.Som en del af innovationsstrategien etableres en ordning for dimittender, der ønsker at starte egenvirksomhed.
70
Velfungerende markeder
IV
12. Konkurrence, forbrugerforholdog regulering13. Finansielle markeder14. Åbne markeder, internationalhandel og investeringer15. Fleksibelt arbejdsmarked
72768085
12 Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Velfungerende markeder er vigtige for samfundetsproduktivitetsudvikling og virksomhedernes konkur-renceevne. På velfungerende markeder er der eneffektiv konkurrence mellem virksomhederne, såvirksomhederne effektiviserer produktionen og inve-sterer i udvikling af nye produkter og ydelser for attiltrække forbrugerne.Velfungerende markeder giver også højere forbruger-velfærd, fordi forbrugere på velfungerende markederkan få varer og tjenesteydelser i den kvalitet, pris ogmængde, der opfylder deres ønsker og behov.PrisniveauEt højt prisniveau sammenlignet med andre lande kanvære udtryk for, at konkurrencen på markedet ikkefungerer lige så effektivt, som den kunne.De faktiske forbrugerpriser i Danmark er 27 pct. høje-re end gennemsnittet i sammenlignelige lande. Nårder tages højde for moms og afgifter, er priserne(nettopriserne) 18 pct. højere. Når der yderligeretages højde for forskelle i landenes velstand (de vel-standskorrigerede nettopriser), er priserne i Danmark13 pct. højere end gennemsnittet i sammenligneligelande, se figur 12.1.Figur 12.1 Velstandskorrigerede nettopriser iDanmark, 2002-2011Indeks (OECD=100)120115110105100OECD*952002200420062008201095TjenesterI alt120115110105100
Det er særligt priserne på tjenesteydelser, der erhøjere i Danmark end i de øvrige lande. Det kan skyl-des, at leverandører af tjenesteydelser er udsat formindre konkurrencepres fra udlandet, og at det ervanskeligere for forbrugere at sammenligne tjeneste-ydelser på tværs af leverandører.ForbrugerePå velfungerende markeder kan forbrugerne handlenemt og trygt.Gennemsigtighed på markedet er væsentligt for, atforbrugere kan indhente og sammenligne informatio-ner om priser og kvalitet på produkter og tjeneste-ydelser. Hvis forbrugerne skifter udbyder eller leve-randør, når det kan betale sig, er det med til at frem-me en effektiv konkurrence, fordi det tvinger virksom-hederne til hele tiden at gøre det bedre.Det er også vigtigt, at forbrugere kan få de nødvendi-ge informationer, og at forbrugerne har tillid til, atvirksomhederne overholder de regler, der skal beskyt-te dem som forbrugere.De danske forbrugeres vurdering af gennemsigtighe-den på markedet er den næstlaveste af de undersøg-te OECD-lande. Lav gennemsigtighed indebærer, atforbrugerne har vanskeligere ved at vælge de produk-ter, der bedst lever op til deres behov. Samtidig mind-skes tilskyndelsen til, at virksomhederne tilbyder nyeog bedre løsninger til forbrugerne.Det er især inden for markederne for investeringspro-dukter, pensioner og mobiltelefoni, at forbrugernevurderer, at der er en lav gennemsigtighed.De danske forbrugere har en lidt større tillid til, atvirksomhederne overholder forbrugerlovgivningenend gennemsnittet af forbrugere i OECD-landene. I2012 er Danmark kommet med i top 5. Det er isærinden for områderne læsestof (bøger, aviser, magasi-ner), kultur, underholdning, briller og kontaktlinser,vandforsyning samt mælkeprodukter, at forbrugernehar stor tillid, se figur 12.2.
Varer
Anm.: Forbrugerpriserne fra Eurostat korrigeret for moms, afgifter ogvelstandsforskelle. For varer og tjenester er korrektionen for velstandsfor-skelle beregnet særskilt. OECD* angiver gennemsnittet for syv lande: BEL,DEU, DNK, FIN, FRA, ITA, NLD.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD.
De danske velstandskorrigerede nettopriser har i heleperioden været højere end gennemsnittet af OECD-landene, og forskellen er øget siden 2006.
72
Konkurrence, forbrugerforhold ogregulering
12
Figur 12.2 Gennemsigtighed og tillid, 2010-2012Score8,08,0
Gennemsigtighed
Tillid
ste kvalitet af regulering i forhold til regeringers evnetil at formulere og implementere fornuftig politik ogregler, der skaber rammer for vækst i erhvervslivet,se tabel 12.1.Tabel 12.1 Erhvervsregulering, 2011PlaceringLandDNK (1)NZLNLDSWEAUSFINCANIRLCHEGBR12345678910
7,5
7,5
7,0
7,0
6,5
6,5
6,02010 2011 2012Gns. top 52010 2011 2012EU-27DNK
6,0
Anm.: Tallene er forbundet med usikkerhed, da undersøgelsen er baseretpå en stikprøve fra ca. 500 forbrugere på 51 markeder i 27 EU-lande. Derer visse usikkerheder forbundet med at sammenligne forbrugernes vurde-ringer på tværs af lande, se Factbook. Kategorien ”Gns. top 5” udgøres i2012 af Estland, Litauen, Tyskland, Letland og Rumæni-en/Portugal/Polen/Grækenland for gennemsigtighed, og af Malta, Tysk-land, Finland, Estland og England/Danmark for tillid.Kilde: EU-Kommissionen og egne beregninger.
ReguleringEn forudsætning for velfungerende markeder og eneffektiv konkurrence er, at virksomhederne har goderammebetingelser, og at forbrugerne trygt kan handlepå markederne. Det er derfor afgørende, at der er eneffektiv konkurrence- og forbrugerlovgivning, somefterleves og håndhæves.Også en række andre reguleringer påvirker – direkteeller indirekte – virksomhederne. Det kan være bran-chespecifik regulering, der skal sikre overordnedesamfundsmæssige hensyn som eksempelvis miljø,sikkerhed eller sundhed. Sådan regulering kan væregod og nødvendig på visse markeder.I nogle tilfælde begrænser reguleringen dog konkur-rencen unødigt, og reguleringen kan med fordel lavessmartere. Det er særligt, hvis reguleringen gør detvanskeligere for nye virksomheder at komme ind påmarkedet, eller hvis reguleringen mindsker de eksi-sterende virksomheders incitament til at konkurreremed hinanden. Ofte kan smartere regulering bådeøge konkurrencen på markedet og fortsat sikre debredere samfundsmæssige hensyn.Kvaliteten af erhvervsreguleringen har betydning for,om virksomhedernes ressourcer bliver brugt hen-sigtsmæssigt. For væksten er det vigtigt, at virksom-heder bruger deres ressourcer på at drive virksomhedog ikke på at efterleve krav i regler, der er unødven-dige eller forældede. Danmark ligger blandt deOECD-lande, der af landets virksomheder, borgereog i ekspertundersøgelser vurderes at have den bed-
Anm.: Fra indikatorsystemet Good Governance etableret af Verdensbanken.Reguleringsindekset vurderer virkningen af erhvervsregulering på økonomienog måler bl.a. konkurrencebegrænsning, udenlandske virksomheders ad-gang, import- og eksportrestriktioner mv.Kilde: Verdensbanken.
Reguleringen af det danske produktmarked er tidlige-re vurderet til at være blandt de mindst konkurrence-14begrænsende i OECD (nr. 6 i 2003 og 8 i 2008). Derer dog en række sektorer, hvor regulering fortsatbegrænser konkurrencen, fx inden for byggeri, detail-handel, sundhedstjenester og andre erhverv, der i højgrad er afskærmet fra udenlandsk konkurrence.I 2012 er de administrative byrder, som virksomhe-derne afholder for at efterleve reguleringen, faldetmed 370 mio. kr., se Factbook.Danmark er det højst placerede land blandt EU-medlemslandene og nr. tre blandt de OECD-lande,der indgår i Verdensbankens virksomhedsindeksDoing Business, se tabel 12.2.
14
Kilde: OECD, Product Market Regulation database. Nye tal forventes offentlig-gjort i løbet af 2013.
73
12 Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
Tabel 12.2 Ease of doing business, 2013Placering12345678910LandNZLUSADNK (3)NORGBRKORAUSFINSWEICE
Figur 12.3 Udviklingen i offentlige indkøb, 2008-2011Mia. kr.3002502001501005002008StatRegioner2009Kommuner20102011300250200150100500Off. virksomheder mv.
Anm.: Verdensbanken har undersøgt erhvervsreguleringen i 185 lande. Hermåles og sammenlignes ”the ease of doing business”. Undersøgelsen inde-holder vurdering af 10 væsentlige virksomhedsaktiviteter, herunder opstart,betaling af skat, opnåelse af kredit, procedurer ved handel osv. Oversigtenviser de 10 højest placerede OECD-lande.Kilde: Verdensbanken.
Konkurrence om offentlige opgaverDen offentlige sektor skal forvalte skatteborgernespenge effektivt og sikre, at opgaverne løses bedst tilprisen. Erfaringer viser, at der er et betydeligt potenti-ale for at opnå økonomiske og kvalitetsmæssigefordele, når offentlige myndigheder skaber konkur-rence om opgaveløsningen.I 2011 købte det offentlige ind for knap 300 mia. kr.Det svarer til ca. en sjettedel af BNP. Beløbet omfat-ter alle offentlige myndigheders, institutioners ogvirksomheders samlede indkøb af varer, tjenesteydel-ser samt bygge- og anlægsopgaver, se figur 12.3.Af de samlede offentlige indkøb står staten, regioner-ne og kommunerne for indkøb til en værdi af ca. 200mia. kr. Lidt over halvdelen af disse er indkøb til brugfor myndighedsopgaver, det offentliges egen produk-tion af serviceydelser og tilskud til borgernes anven-delse af sundhedsydelser mv.Den resterende del, som udgjorde ca. 93 mia. kr. i2011, er indkøb af serviceydelser. Det omfatter leve-ring af offentlige serviceydelser som fx transportop-gaver, drift af plejecentre, rengøring på skoler, vedli-geholdelse af veje osv., som har været sendt i udbudog udføres for det offentlige af private virksomheder.
Anm.: Off. virksomheder mv. omfatter (1) offentlige selskabslignendevirksomheder (bl.a. BaneDanmark og Seruminstituttet samt kommunaleforsynings- og transportselskaber), (2) offentlige selskaber (bl.a. selskaberindenfor energi-, affalds- og transportsektoren, Danske Spil, Nationalban-ken, Post DK, TV2 og AMGROS) samt (3) sociale kasser og fonde.Kilde: Danmarks Statistik.
Indkøbene af serviceydelser omhandler samlet setca. en fjerdedel af de serviceydelser til borgerne, somder kan skabes konkurrence om. I 2012 sendte kom-munerne 25 pct. og staten 29 pct. af opgaverne iudbud. Størsteparten af regionernes opgaver vedrø-rer drift af hospitaler mv., hvor der i 2012 blev skabtkonkurrence om 21 pct. af opgaverne, se figur 12.4.Figur 12.4 Udbud af serviceydelser i kommuner,regioner og staten, 2008-2012Pct. af driftsopgaver30252015105020082009Regionerne201020112012KommuneStaten302520151050
Anm.: Figuren viser konkurrenceudsættelse i pct. af de opgaver, der kankonkurrenceudsættes. Der foreligger ikke opgørelse for regionerne for2008.Kilde: www.noegletal.dk, Danske Regioner og Finansministeriet.
74
Konkurrence, forbrugerforhold ogregulering
12
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Konkurrencepolitisk udspil.Regeringen fremlagde i 2012 et konkurrencepolitisk udspil Styrket konkurrence til gavnfor Danmark med 25 initiativer, som skal styrke konkurrencelovgivningen samt øge konkurrencen i både hjemmemar-kedsorienterede erhverv og i de offentlige opgaver. Som følge heraf er blandt andet konkurrenceloven blevet moder-niseret med højere bøder for overtrædelser af loven, fængselstraf i kartelsager samt en forstærket forebyggelsesind-sats.Forbrugerpolitisk eftersyn.Regeringen fremlagde i 2012 et forbrugerpolitisk udspil Trygge forbrugere, aktive valgmed 23 initiativer, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at være aktive og træffe oplyste valg. Blandt andet erder indført risikomærkning af boliglån, klarere markedsføring af bredbåndshastigheder samt en ændring af markeds-føringsloven, som har styrket Forbrugerombudsmandens håndhævelse.Enklere regler.Regeringen lancerede en handlingsplan for enklere regler i marts 2012. Målet er, at erhvervslivetsadministrative byrder skal lettes væsentligt på områder, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer. Rege-ringen har blandt andet nedsat Virksomhedsforum for enklere regler, der har til opgave at sende forslag til regelfor-enkling til regeringen. Foreløbigt har virksomhedsforum indsendt 204 forslag til regeringen, hvoraf 57 gennemføres,54 gennemføres delvist, 29 er afvist, og 64 er under behandling. Det er regeringens målsætning, at de administrativebyrder samlet skal være lavere i 2015 end ved regeringens tiltræden i 2011.Offentlig konkurrence.Regeringen har nedsat Rådet for Offentlig Privat Samarbejde, gennemført et mere effektivtklagesystem for udbud samt forpligtet statslige samt kommunale og regionale ordregivere til i relevante udbud atoverveje brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.Større planlagte initiativer:Konkurrence.Regeringen vil i folketingssamlingen 2013/14 fremsætte flere konkurrencefremmende lovforslag, blandtandet forslag om ændring af lov om autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområderne, ligesom regeringen vilfølge op på taskforcen om lovregulerede erhverv og udarbejde analyser af blandt andet fremtidens detailhandel. Der-udover er Produktivitetskommissionen kommet med en række anbefalinger, som regeringen er i gang med at senærmere på.Forbruger.Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om børn, unge og markedsføring, som vil afrapportere medio2014, og der er vedtaget nye EU-regler om klageadgang, som skal implementeres i Danmark. Endeligt vil der blivefulgt op på arbejdsgruppen, der ser på forbrugernes adgang til de services, som knytter sig til en basal betalingskonto.Enklere regler.Handlingsplanen for enklere regler og herunder Virksomhedsforum løber frem til 2015. Virksomheds-forum mødes tre gange årligt og vil behandle nye forenklingstemaer i perioden samt sende nye forslag til regeringen.Endvidere arbejdes der for forenkling af regulering fra EU, herunder en forenkling af 15-20 EU-retsakter.Offentlig konkurrence.Regeringen har nedsat et udvalg om dansk udbudslovgivning, som vil afrapportere medio2014. Regeringen vil desuden lancere en strategi for intelligent offentligt indkøb, som skal bidrage til bedre og mereeffektive indkøb, og til at samarbejdet med det private i højere grad anvendes til at fremme innovation og understøtteudvikling af fx ny velfærdsteknologi og grøn omstilling.
75
13 Finansielle markederVelfungerende finansielle markeder er en forudsæt-ning for en stærk konkurrenceevne. Det er gennemde finansielle markeder, at opsparing kanaliseresvidere til investeringer i husholdninger og virksomhe-der. Virksomhedernes adgang til finansiering af ren-table og profitable investeringer er et centralt vilkår forvirksomhedernes konkurrenceevne.Det danske kapitalmarkeds størrelse er i internationalsammenhæng stort og udgør omkring 700 pct. afBNP. Kun Storbritannien og Irland har kapitalmarke-der, der i procent af den økonomiske aktivitet oversti-ger det danske kapitalmarked, se figur 13.1. Markedetfor realkreditobligationer i Danmark udgør omkring135 pct. af BNP.Figur 13.1 Kapitalmarkedets størrelse, 2011Pct. af BNP1.0003 (4)1.000
der på godt 171 mia. kr. i april 2013 blev knap 164mia. kr. udstedt i udlandet, se Factbook.Figur 13.2 Udviklingen i udlån til erhverv, 2003-2013Mia. kr.1.2001.00080060040020002003ErhvervsobligationerRealkreditinstitutterPengeinstitutter1.2001.000800600400200020052007200920112013
Anm.: Serierne er baseret på 3-måneders glidende gennemsnit af deindekserede værdier. Udlån til erhverv fra realkreditinstitutter inkludererudlån til ikke-finansielle virksomheder og personligt ejede virksomheder.Kilde: Nationalbanken samt egne beregninger.
750
750
500
500
Pengeinstitutternes rentemarginal over for erhverv ersteget fra godt 2 pct.-point til knap 4 pct.-point, sidenkrisen tog til i styrke i efteråret 2008, se figur 13.3.Figur 13.3 Rentemarginaler, 2004-2013Pct.-point8DNK - husholdningerEUR - husholdninger8
250
250
UKIREDNKNLDFRABELPRTAUTJPNESPOECDCANSWEUSAGRCITAFINDEU
0
0
Anm.: Udregnet som summen af aktiemarkedets kapitaliseringsgrad,banklån og indenlandske obligationer.Kilde: IMF.
6
6
4
4DNK - erhverv
KreditmarkedetKreditmarkedet i Danmark udgøres hovedsageligt afrealkreditinstitutterne og pengeinstitutterne.Det danske marked for realkredit bruges i stigendegrad af virksomhederne til at finansiere deres investe-ringer. Siden finanskrisens start er udlånet til erhvervfra pengeinstitutterne faldet, hvorimod udlånet frarealkreditinstitutterne fortsat er steget, se figur 13.2.Virksomhederne bruger derudover i stigende graderhvervsobligationer til at finansiere deres investerin-ger. Udstedelsen af erhvervsobligationer fra danskevirksomheder er steget med omkring 68 mia. kr. sidenstarten af 2009 og ligger nu på et rekordhøjt niveau.Det er udstedelserne i udlandet, der trækker udviklin-gen op, mens udstedelserne i Danmark har liggetrelativt lavt i de seneste år. Ud af den samlede udste-delse af erhvervsobligationer fra danske virksomhe-
2
EUR - erhverv
2
002004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013Anm.: Ekskl. boliglån til husholdninger. Rentemarginalen er forskellenmellem udlånsrenten og indlånsrenten på den samlede beholdning af ind-og udlån, alle løbetider. Der kan, især for lån til ikke-finansielle virksomhe-der, være forskelle på brugen af sikkerhedsstillelse i europæiske ogdanske data.Kilde: Nationalbanken, ECB samt egne beregninger.
Den øgede rentemarginal siden efteråret 2008 forerhverv i Danmark kan være udtryk for, at pengeinsti-tutterne i kølvandet på krisen har strammet op i dereskreditpolitikker. Herudover kan det afspejle pengein-stitutternes behov for at øge indtjeningen. Rentemar-ginalen over for husholdninger i Danmark ligger påniveau med OECD-gennemsnittet.
76
I såvel Danmark som i OECD som helhed betalervirksomhederne en højere rente på små lån end påstore lån, se figur 13.4.Figur 13.4 Udvikling i renter på små og store lån,2004-2013Pct.87654321DNK-storeDNK-små87654EUR-store321
Finansielle markeder
13
Figur 13.5 Samlede omkostninger ift. indtjening,2010-2012Pct. af indtjening20018016014012010080604020ESTCZEESPPOLFINSVKSWEPRTDNKNLDITAUKHUNGRCOECDFRABELAUTDEUIRL09 (12)200180160140120100806040200
EUR-små
002004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013Anm.: Kreditinstitutternes renter på nye lån (ekskl. kassekreditter) tilvirksomheder med en rentebinding på op til og med 1 år. Grænsen mellemsmå og store lån er 7,5 mio. kr. 3-måneders glidende gennemsnit.Kilde: Nationalbanken, ECB og Erhvervs- og Vækstministeriet.
Anm.: De samlede omkostninger dækker hovedsageligt omkostninger tilpersonale, administration og afskrivninger. Indtjening er hovedsageligtnetto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer af finansielle aktiver.Gns. af 2010-2012.Kilde: ECB.
Det betyder, at det er relativt dyrere for små- og mel-lemstore virksomheder at finansiere sig. Det kanskyldes, at det er vanskeligere for små og mellemsto-re virksomheder at stille sikkerhed for lån, og at alter-native finansieringsmuligheder for disse virksomhederer mere begrænsede. Men rentespændet mellemstore og små lån er væsentligt større i Danmark endfor OECD-gennemsnittet. Det skyldes fortrinsvist, atrenterne på store lån i Danmark er lavere end OECD-gennemsnittet.Danske kreditinstitutters effektivitet, målt ved samledeomkostninger i forhold til indtjening, ligger på niveaumed OECD-gennemsnittet og lande som fx Storbri-tannien og Sverige, se figur 13.5.
Et afgørende forhold for de finansielle markederssmidighed er, at der er tillid i sektoren. En centralindikator for tilliden i sektoren er forskellen i renternepå bankernes indbyrdes lån til hinanden med og udensikkerhedsstillelse – det såkaldte pengemarkeds-spænd. Hvis spændet er lille, betyder det, at banker-ne kun skal have en lille risikopræmie for at yde et lånudensikkerhedsstillelse til en anden bank i forhold tilat yde et lånmedsikkerhedsstillelse.Pengemarkedsspændet udviser store udsving, og itider med uro på de finansielle markeder er spændetstort, fordi bankerne har mindre tillid til, at de får de-res penge igen fra de andre banker, hvis der ikkestilles sikkerhed for lånet.Siden 2009 har pengemarkedsspændet genereltværet faldende i såvel Danmark som i euroområdet,se figur 13.6.
77
13 Finansielle markederTilsvarende viser antallet af nynoteringer på fonds-børsen, at kun få virksomheder finder det attraktivt atrejse kapital gennem aktieemissioner, se figur 13.7.Figur 13.7 Ny- og afnoteringer på fondsbørsen,gns. 2006-2012.Pct. af noterede selskaber35302520151050MEXDEUPOLCANHUNUKOECDNORIREAUSUSAAUTITAKORSWEDNKJPNGRCAnm.: En række landes børser oplyser ikke antallet af af- og nynoteredeselskaber og indgår derfor ikke i figuren.Kilde: World federation of Exchanges, FESE og OMX.
Figur 13.6 Pengemarkedsspænd, 2007-2013Basispoint180160140120100806040200200720082009Euro-spænd2010201120122013DNK-spænd180160140120100806040200
35Nynoterede selskaberAfnoterede selskaber
3025201510
Anm.: Spændet beregnes som forskellen mellem sikrede renter (re-po/swaps) og usikrede renter (Cibor/Euribor) med tre måneders løbetid.Kilde: Ecowin.
15 (15)
50
I forbindelse med at gældskrisen blussede op i 2011,steg spændet midlertidigt, og udviklingen i det danskepengemarkedsspænd har siden været noget ujævn.Ved udgangen af 2012 lå spændet i Danmark påsamme niveau som i euroområdet, men det senestehalve år er det danske spænd steget lidt igen ogligger aktuelt omkring 20 basispoint over spændet ieuroområdet.AktiemarkedetEt stort og likvidt aktiemarked er centralt i forhold tilkapitalformidling i økonomien. Aktiemarkedet givervirksomheder mulighed for at rejse kapital til fx atfinansiere nye investeringer. Handel med aktier erforholdsvist billigt i Danmark sammenlignet med enrække andre lande, se Factbook. Men til trods for athandelsomkostningerne ikke er høje, er omsætningenpå det danske aktiemarked forholdsvis lav sammen-lignet med andre OECD-lande.
I en international sammenligning ligger danske nyno-teringer i perioden 2006-2012 i den lave ende. Antal-let af afnoteringer, som eksempelvis følger af konkur-ser og virksomhedsovertagelser, har imidlertid værettilsvarende lavt og under OECD-gennemsnittet.
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Det Systemiske Risikoråd.På baggrund af anbefalinger fra Udvalg om Struktur for Finansielt Tilsyn fremsatte rege-ringen i efteråret 2012 lovforslag om etablering af Det Systemiske Risikoråd. Det Systemiske Risikoråd er blevet etab-leret i foråret 2013. Rådet har holdt sine første møder i april og juni 2013. Det Systemiske Risikoråd skal overvågeopbygning af systemiske finansielle risici i Danmark. Rådet kan komme med observationer, advarsler og henstillingermed henblik på at imødegå opbygning af systemiske risici eller håndtere risici, der har materialiseret sig. Advarsler oghenstillinger kan rettes til Finanstilsynet eller – hvis det vedrører lovgivning – til regeringen, som skal reagere herpåefter følg eller forklar-princippet. Nationalbankedirektøren er formand for Det Systemiske Risikoråd, som også beståraf repræsentanter for de økonomiske ministerier, Finanstilsynet og uafhængige eksperter.Kreditpakken.Kreditpakken indebærer bl.a., at der er oprettet to nye produkter, vækstlån og vækstgarantier i regi afVækstfonden, samt nye garantier til eksportinvesteringer i regi af EKF. Samlet set danner initiativerne i kreditpakken
78
basis for et øget udlån på over 12 mia. kr.
Finansielle markeder
13
Aftaler om Vækstplan DKindebærer, at lånerammen til små vækstkautioner i Vækstfonden er styrket med 350 mio.kr., at der er oprettet en ny type vækstlån målrettet iværksættere, der gives basis for et udlån på ca. 1 mia. kr. til den-ne målgruppe, samt at EKF’s garantikapacitet er styrket med yderligere 15 mia. kr.Grønne omstillingslån.Der er etableret en særlig type vækstlån målrettet nye grønne investeringer, der kan bidragetil øget ressourceeffektivitet og ressourcegenanvendelse. Ordningen skaber basis for et øget udlån på op mod 350mio. kr.Risikoklassificering af lån.Formålet med bekendtgørelse om risikoklassificering af lån er at skærpe kundernesopmærksomhed over for nogle grundlæggende risikofaktorer ved et lån, men samtidig bevare kundernes frie valg til atvælge de lån, som de ønsker. Låneprodukter med en hovedstol over 100.000 kr. vil blive kategoriseret som entengrønne, gule eller røde, hvor de mindst risikofyldte findes i den grønne kategori, lån med mere risici findes i den gulekategori, og de mest risikofyldte findes i den røde kategori. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2013.Større planlagte initiativer:SIFI-regulering.SIFI-udvalget afleverede i marts 2013 sin rapport til erhvervs- og vækstministeren vedrørende sy-stemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (SIFI’er). SIFI’er er institutter, der kan påvirke hele samfundsøkonomi-en negativt, hvis de kommer i problemer. SIFI-udvalgets rapport indeholdt anbefalinger om identifikation af SIFI’er,krav til SIFI’er og krisehåndtering af SIFI’er. SIFI-udvalget anbefalede bl.a. skærpede kapital- og likviditetskrav til SI-FI’er, styrket tilsyn med SIFI’er m.v. Med den anbefalede tilgang vil seks institutter umiddelbart blive identificeret somSIFI’er i Danmark. Der er indledt politiske forhandlinger om regulering af SIFI’er i Danmark på baggrund af udvalgetsrapport.Implementering af kapitalkravsdirektivet (CRD4).Der blev i april 2013 opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om revisionen af kapitalkravsdirektivet (CRD4). CRD4 skal bl.a. implementere Basel-standarderne i EUog skabe mere ensartede regler på området. Formålet er at skærpe kravene til bankernes kapital og likviditet m.v. forat reducere risikoen for fremtidige finansielle kriser. CRD4 træder i kraft 1. januar 2014 og skal forinden være imple-menteret i national lovgivning. Regeringen fremsætter lovforslag til implementering af CRD4 i efteråret 2013.Markeder for finansielle instrumenter (Revision af MiFID).Rådet nåede i juni 2013 til enighed om en aftale om enrevision af MiFID, som er en opdatering af det gældende direktiv bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.Forslaget indeholder således en række forskellige tekniske elementer, herunder introduktion af en ny børstype, OTF(Organised Trading Facility), krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenter end akti-er, børspligt for standardiserede OTC-derivater (Over-The-Counter), regulering af højfrekvent computerbaseret auto-matisk handel, nye bestemmelser om god ledelse og bedre investorbeskyttelse. Der er med forslaget lagt op til enskærpelse af de gældende regler på området, herunder i forhold til EU-reglerne og de danske regler. Regeringenlægger i forhandlingerne om MIFID/MIFIR særligt vægt på at beskytte leverandører af likviditet i før- og efterhandels-gennemsigtighedskravene. Forslaget skal nu forhandles med Europa-Parlamentet.Et styrket banksamarbejde.En vigtig del af drøftelserne om styrkelse af ØMU'en vedrører etableringen af et styrketbanksamarbejde (Banking Union) i EU. Formålet er at understøtte finansiel stabilitet i eurozonen og i EU som helhedved at bryde den negative spiral mellem svage offentlige finanser og svage banker, særligt i visse eurolande. Der blevi april 2013 opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en fælles banktilsynsmekanisme som et førstetrin i banksamarbejdet. Fra dansk side støttes aftalen, som bl.a. medfører ligeværdige vilkår for eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i samarbejdet. Næste skridt i det styrkede banksamarbejde er forslag om enfælles afviklingsmekanisme, som Kommissionen fremsatte forslag til i juli 2013. Forhandlingerne herom er netop på-begyndt i Rådet..Erhvervsobligationer.Regeringen vil fremsætte lovforslag, der skaber mulighed for at anvende repræsentanter iforbindelse med obligationsudstedelser, og at pengeinstitutter via et refinansieringsregister kan udstede værdipapirermed sikkerhed i en portefølje af erhvervsudlån.
79
14 Åbne markeder, international handel og investeringerØkonomisk integration med omverdenen gennemhandel og investeringer øger virksomhedernes af-sætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny videnog ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtterdanske virksomheders evne til at konkurrere på ver-densmarkedet, er med til at styrke virksomhedernesintegration i den globale økonomi. Det kan være iforhold til adgang til viden og højtuddannet arbejds-kraft samt lave omkostninger.International handelDet samlede omfang af eksport og import viser, hvorintegreret et land er på de internationale markeder.Der er en tendens til, at små økonomier handler meremed udlandet end store økonomier. Dette kan blandtandet skyldes, at små lande i højere grad kan dragenytte af at deltage i den internationale arbejdsdeling.Danmark er en lille åben økonomi, hvor den internati-onale handel målt ved handelskvoten udgjorde godt51 pct. i 2011. Dette er lidt højere end OECD-gennemsnittet. Danmarks åbenhed overgås af en delandre små økonomier som fx Irland og Belgien, sefigur 14.1.Figur 14.1 Udvikling i international handel, 2001-2011Pct. af BNP10090807060504030200120032005200720092011OECDNr. 5DNKNr. 110090807060504030
Figur 14.2 Udvikling i eksport og eksportmar-kedsandel, 1995-2012Indeks (1995=100)20018016014012010080EksportmarkedsandelEksport
20018016014012010080
60601995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011Anm.: Eksporten er målt i mængder og indeholder både varer og tjenester.Eksportmarkedsandelen er opgjort i mængder for varer og tjenester.Eksportmarkedsandelen svarer til OECD’s Export Performance, derangiver Danmarks eksport i forhold til størrelsen af et sammenvejeteksportmarked.Kilde: Danmarks Statistik og OECD.
Faldet i den danske eksportmarkedsandel til trods forstigningen i eksporten skal blandt andet ses i lyset af,at verdenshandlen i samme periode er vokset, og atde nye vækstøkonomiers andel af verdenshandlen ersteget markant.Udviklingen i eksportmarkedsandelen skal formentligogså ses i sammenhæng med en forringelse af dedanske virksomheders lønkonkurrenceevne på knap15 pct. siden 2000, jf. afsnittet Lønomkostninger.Figur 14.3 Eksporten fordelt på lande, 201218,1 pct.
7,6 pct.
10,0 pct.
64,4 pct.
Anm.: Den internationale handel er målt på baggrund af handelskvoten,der er gennemsnittet af den samlede import og eksport af varer og tjene-ster i pct. af BNP. Nr. 1 i 2011 er IRL og nr. 5 er BEL.Kilde: OECD.
EU + EFTA
USA
BRIK
Øvrige lande
Opgjort i mængder er Danmarks eksport næstenfordoblet siden 1995, mens den danske eksportmar-kedsandel er faldet med ca. 20 pct., se figur 14.2.
Anm.: Både varer og tjenester, opgjort i værdier. EFTA består af Norge,Schweiz, Island og Liechtenstein.Kilde: Danmarks Statistik.
En tredje forklaring på den faldende eksportmarkeds-andel kan også være, at en forholdsvis lille andel afden danske eksport går til højvækstmarkederne.
80
Åbne markeder, international handel og investeringerDanmark handler med stort set alle lande i verden,men størstedelen af handlen er koncentreret på fålande, der især udgøres af nærmarkederne. I 2012udgjorde eksporten til EU og EFTA knap 65 pct. afDanmarks totale eksport. Heraf aftog Tyskland ogSverige tilsammen ca. 25 pct. BRIK-landene aftogkun lidt mere end 7 pct., se figur 14.3 og Factbook.Det kan være en fordel at være til stede på de mar-keder, der har udsigt til kraftig økonomisk vækst ifremtiden, for derved at opnå en pull-effekt i ekspor-ten. De danske virksomheder vil kunne øge deressamlede eksport, hvis en stor andel af denne går tillande, hvor væksten er høj. Danmarks vareeksport tilhøjvækstmarkederne har været stigende, men ande-len er lav i forhold til de øvrige OECD-lande. Dan-marks placering skal dog ses i sammenhæng med ennaturlig tendens til, at de lande, der geografisk liggertæt på højvækstmarkederne, også vil have en størresamhandel med disse, se figur 14.4.Figur 14.4 Eksportandel til højvækstmarkeder,2011AUSKORCHLJPNUSANZLESTFINISRDEUOECDGRCTURITACHESWEFRAUKBELESPAUTCANNLDPOLSVKHUNDNKISLCZENORSVNPRTIRLMEX
14
Internationale investeringerDanmarks investeringer i udlandet og udlandets inve-steringer i Danmark er med til at fremme den økono-miske integration. Beholdningen af de direkte ind- ogudadgående investeringer udgjorde i 2012 godt 4615pct. hhv. 77 pct. af BNP, se Factbook.Udenlandske investeringer medbringer ofte ny videnog ny teknologi, der kan bidrage til at øge produktivi-teten. Siden 2007 har der imidlertid kun været ensvag stigning i de indadgående investeringer i Dan-mark i forhold til de udadgående investeringer, sefigur 14.5.Figur 14.5 Beholdning af direkte investeringer indog ud af Danmark, 2000-2011Mia. kr.1.3001.2001.1001.0009008007006005004003002000200220042006200820101.3001.2001.1001.000900800700600500400300
Danske investeringer i udlandetUdlandets investeringer i Danmark
Anm.: Opgjort ekskl. gennemløbsinvesteringer.Kilde: Nationalbanken.
Beholdningen af indadgående investeringer i Dan-mark lå i 2012 lidt under OECD-gennemsnittet, mensbeholdningen af de udadgående investeringer lånoget højere, se figur 14.6.26 (26)BRIKNext 111020304050Pct.
0
Anm.: Vareeksport til BRIK + Next 11 i forhold til samlet vareeksport.Kilde: UN Comtrade.
15
Opgjort inkl. gennemløbsinvesteringer.
81
14 Åbne markeder, international handel og investeringer
Figur 14.6 Beholdning af direkte ind- og udadgå-ende investeringer, 2012IndadgåendeBELIRLUdadgåendeBELIRLCHE
Figur 14.7 Udvikling i beholdning af direkte ind-adgående investeringer, 2000-2012Pct. af BNP2202001801601401201008060402020002002OECD200420062008DNK20102012Nr. 5Nr. 122020018016014012010080604020
CHENLDESTISLHUNCHLSWENLDDNK7 (8)UKISLFRASWEFINCZEAUTSVKOECDPRTESPOECDDEUUKNORNZLESPCANCHLPOL17 (16)PRTDNKUSAAUTISRAUSITAFRAHUNNORAUSFINESTCANJPNSVNGRCMEXKORISRSVNDEUPOLTURMEXUSANZLITACZEGRCSVKKORJPN TUR200 150 100 50050 100 150 200Pct. af BNP
Anm.: I 2012 er nr. 1 BEL og nr. 5 HUN.Kilde: OECD.
LønomkostningerDanske virksomheders evne til at konkurrere på ver-densmarkedet afhænger af produktionsomkostnin-gerne – hvoraf lønomkostningerne udgør en væsent-lig del – samt muligheden for at udvikle nye produk-ter, der adskiller sig fra de øvrige produkter på ver-densmarkedet, og som derfor kan sælges til en højpris.Sammenlignet med udlandet ligger de gennemsnitligedanske lønomkostninger pr. time på et højt niveau.Dette har været gældende i flere år og er blandt andeten følge af høje lønstigninger i Danmark i forhold tiludlandet i perioden fra 2000 til 2010. De gennemsnit-lige danske lønomkostninger pr. time lå i 2012 pågodt 250 kr. kun overgået af Norge og Schweiz, sefigur 14.8.Figur 14.8 Lønomkostninger, 2012NORCHEDNKSWEBELDEUFINNLDFRAJPNOECDUSAITAUKESPPOL050100150200
Anm.: Beholdning af direkte ind- og udadgående investeringer i pct. afBNP. Tallene er inkl. gennemløbsinvesteringer, da OECD ikke opgørbeholdningen ekskl. gennemløbsinvesteringer.Kilde: OECD.
Danmark er ikke alene om at have en stor beholdningaf udadgående investeringer set i forhold til de indad-gående investeringer. Det samme ses også i fx Tysk-land, Nederlandene og Storbritannien. Det skal ses ilyset af en tendens til, at velstående lande med etab-lerede, internationalt orienterede virksomheder inve-sterer mere i resten af verden end omvendt og der-med ofte har større udadgående investeringer endindadgående. Danmarks store beholdning af udadgå-ende direkte investeringer har medført en høj netto-formueindkomst fra udlandet, og denne har bidragetvæsentligt til overskuddet på betalingsbalancensløbende poster de senere år.De indadgående investeringer i Danmark har siden2009 været lavere end OECD-gennemsnittet. OECD-gennemsnittet – og dermed Danmarks placering iforhold hertil – er påvirket af, at lande som Belgien,Irland og Schweiz har gunstige skattevilkår for multi-nationale selskaber, se figur 14.7 og Factbook.
3 (-)
250
300350Kr. pr. time
Anm.: Gennemsnitlige lønomkostninger pr. time inden for fremstillingser-hverv.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
82
Åbne markeder, international handel og investeringerHøje lønstigninger i forhold til udlandet udgør ikke isig selv et konkurrenceevneproblem, hvis det mod-svares af en tilsvarende vækst i produktiviteten. Ud-viklingen i enhedslønomkostningerne afspejler detteforhold. Lønkonkurrenceevnen kan opgøres som denakkumulerede udvikling i de udenlandske lønomkost-ninger pr. produceret enhed i forhold til udviklingen iDanmark korrigeret for valutakursudviklingen. Baseretpå dette mål er den danske lønkonkurrenceevne ifremstillingserhvervene forbedret med godt 15 pct.-point siden 2008. Forbedringen skyldes en bedreproduktivitetsudvikling end i udlandet og en svækkel-se af den effektive kronekurs. Men lønkonkurrence-evnen er fortsat svækket i forhold til tidligere. Detskyldes i væsentligt omfang, at lønstigningerne iDanmark har været højere end i udlandet, se figur14.9.Figur 14.9 Bytteforhold og lønkonkurrenceevne,2000-2012Pct.10Bytteforhold0P
14
priser og samtidig importerer produkter med faldendeverdensmarkedspriser, eller hvis landet fx øger sineksport af unikke kvalitetsprodukter, der kan afsættestil en højere pris.Ses i stedet på lønkvoten – som er baseret på dennominelle bruttoværditilvækst – har udviklingen forfremstillingsvirksomheder i Danmark og udlandetligget rimeligt tæt og nogenlunde stabilt i starten af2000’erne. Efterfølgende er lønkvoten i Danmark øgeti forhold til udlandet. Uanset om der ses på den relati-ve udvikling i enhedslønomkostninger eller lønkvoten,er der således en aktuel udfordring for lønkonkurren-ceevnen i fremstillingserhvervene, se figur 14.10.Figur 14.10 Lønkvote i Danmark og udlandet,2000-2012Lønkvote0,800,750,70DNK0,800,750,700,65Udland0,600,552000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
10
0
0,65-10
-10
0,60-20Lønkonkurrenceevne-3020002002Lønudvikling
-20
0,55
-3020042006200820102012ProduktivitetKronekurs
Anm.: For fremstillingserhverv. ”Udlandet” afspejler Danmarks størstesamhandelspartnere.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Anm.: Bytteforholdet for vare- og tjenestehandlen baseret på tal fra natio-nalregnskabet. Lønkonkurrenceevnen viser udviklingen i lønomkostningerpr. produceret enhed i fremstillingserhverv i Danmark i forhold til Dan-marks samhandelspartnere korrigeret for valutakursudviklingen.Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
De relative enhedslønomkostninger tager ikke højdefor bytteforholdet, der angiver eksportprisen i forholdtil importprisen. Det danske bytteforhold er stegetmed ca. 7 pct. siden 2000.Et stigende bytteforhold betyder, at den sammemængde eksport kan finansiere en større mængdeimport. Dette øger velstanden. Denne velstandsfor-bedring vil dog ikke være af varig karakter, hvis stig-ningen i bytteforholdet blot afspejler øgede inden-landske produktionsomkostninger på en standardise-ret vare, der også produceres i andre lande.Derimod kan der være tale om en mere holdbar bytte-forholdsforbedring, hvis landet fx er specialiseret ieksport af produkter med stigende verdensmarkeds-
Indvandring af højt kvalificeret arbejdskraftHøjt kvalificeret arbejdskraft af dansk og udenlandskoprindelse understøtter muligheden for at udvikle nyeprodukter, der adskiller sig fra de øvrige produkter påverdensmarkedet, og som derfor kan sælges til en højpris. Herudover kan det være vigtigt for udenlandskevirksomheder, at der er mulighed for at ansætte uden-landske specialister og nøglemedarbejdere. Indvan-dring af højt kvalificeret arbejdskraft bidrager såledestil at forbedre konkurrenceevnen.Højt kvalificeret arbejdskraft skaber i gennemsnitmere værdi end andre ansatte, hvilket afspejler sig ihøjere lønninger. Oplysninger om nettoindvandringeni Danmark fordelt efter indkomst kan dermed give etbillede af den danske nettoindvandring af højt kvalifi-ceret arbejdskraft, se figur 14.11.
83
14 Åbne markeder, international handel og investeringerStigningen i årene frem mod 2008 og den efterføl-gende afmatning skal ses i lyset af overophedningenaf den danske økonomi i årene op til krisen.
Figur 14.11 Nettoindvandring fordelt efter ind-komst, 2001-20101.000 personer654321Over 400.000 kr.250.000-399.999 kr.654321
002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Anm.: Erhvervsindkomst i 2013-niveau for personer, der er fyldt 17 år.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:
Lavere selskabsskat og lavere afgifter på energi.Regeringen indgik i april 2013 Aftaler om Vækstplan DK, dergradvist sænker selskabsskattesatsen i Danmark fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016, og som samlet set inde-bærer lempelser på energiafgifter mv. på ca. 1,7 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 1,8 mia. kr. årligt. Dette vil gøre virk-somhedernes produktion billigere og bidrage til at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder.Investerings- og eksportfremme.Danmark skal fortsat kunne være hjemsted for internationalt førende virksomhe-der. Samtidig skal der sikres en øget dansk udnyttelse af eksport- og investeringspotentialerne på de nye vækstmar-keder. Med Aftaler om Vækstplan DK afsættes i alt 150 mio. kr. i perioden 2014-2015 til en styrket indsats for vækstpå erhvervsområder med international konkurrencekraft. Yderligere afsættes der i alt 70 mio. kr. i perioden 2014-2015til styrkelse af eksport- og investeringsfremmeindsatsen på de nye vækstmarkeder.Styrket investeringsfremmeindsats.Regeringen har styrket koordinationen af modtage- og fastholdelsesindsatsen iforhold til udenlandske virksomheder. Der er i maj 2013 etableret et nationalt netværk for investeringsfremme, derblandt andet skal identificere udfordringer for investeringsfremmeindsatsen samt håndtere spørgsmål relateret til kon-krete udenlandske investeringsprojekter. Endvidere har Invest in Denmark pr. 1. januar 2013 indgået en samarbejds-aftale med Copenhagen Capacity, der skal sikre bedre koordination mellem national og regional investeringsfremme.Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft.Velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft bidrager til at øge produktiviteten ogdermed væksten i de danske virksomheder. Med Aftaler om Vækstplan DK afsættes midler til at sikre bedre vilkår forudenlandske forskere og nøglemedarbejdere.Handlingsplan for internationalisering.Regeringen offentliggjorde i juni 2013 en handlingsplan for internationalise-ring med fokus på at styrke de studerendes internationale kompetencer. Handlingsplanen følges i efteråret op af del II,der adresserer behovet for at tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende.Handelspolitisk strategi.Regeringen fremlagde i maj 2013 en ny handelspolitisk strategi, der skal bidrage til at ska-be arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark og fremme udviklingen i verdens fattige lande. Strategien sætterblandt andet fokus på EU's nye bilaterale frihandelsaftaler og på nedbrydelse af barrierer på fjernmarkederne.Større planlagte initiativer:
Opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger.Regeringen har nedsat en produktivitetskommission,der skal komme med konkrete bud på, hvordan produktiviteten øges i den private og offentlige sektor. Produktivitets-kommissionen afslutter sit arbejde i 2013. Regeringen vil følge op på kommissionens anbefalinger.
84
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpas-ning af produktionen er afgørende for konkurrenceev-nen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da detbidrager til, at virksomhederne løbende har mulighedfor at tilpasse antallet af medarbejdere, og personerhurtigt kan komme i beskæftigelse igen, hvis de mi-ster jobbet.LedighedEn lav strukturel ledighed er et tegn på, at arbejds-kraften finder hen til de områder, hvor den efterspør-ges. Danmark havde i 2012 den tiende laveste struk-turledighed i OECD, se figur 15.1.Figur 15.1 Strukturel ledighed, 2012Pct. af arbejdsstyrken161412108642NORKORNLDCHEJPNAUTMEXISLAUSDNKUSACZENZLDEUUKOECDSWESVNFINCANISRBELITAFRAHUNPOLESTIRLPRTGRCSVKESP
Fleksibelt arbejdsmarked
15
Figur 15.2 Faktisk og strukturel bruttoledighed,1990-2012Pct.161412108642Faktisk ledighedStrukturel ledighed1614121086420
01990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011
1614121010 (10)86420
Anm.: Den beregnede strukturledighed er behæftet med usikkerhed.Strukturledigheden er beregnet på baggrund af registerbaserede ledig-hedsoplysninger og adskiller sig fra OECD’s strukturledighed, der erbaseret på ledighedsopgørelser på baggrund af interviewundersøgelser.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Jo længere tid man er ledig, desto sværere bliver detat komme i beskæftigelse igen. Mange langtidsledigei forhold til arbejdsstyrkens størrelse kan tyde på, aten stor gruppe af personer har svært ved at findefodfæste på arbejdsmarkedet.Danmark har siden 2008 oplevet en stigning i lang-tidsledigheden, og i 2012 havde lidt over 2 pct. afarbejdsstyrken været ledige i mere end et år. Dan-mark har dog fortsat en lavere langtidsledighed endgennemsnittet af OECD-landene, se figur 15.3.Figur 15.3 Langtidsledighed, 2000-2012Pct.5432DNK1020001020125432
0
Anm.: Opgørelsen af den strukturelle ledighed er behæftet med usikker-hed. OECD’s ledighedsopgørelser, der indgår i beregningerne af denstrukturelle ledighed, er baseret på interviewundersøgelser og adskiller sigfra danske opgørelser baseret på registeroplysninger, se figur 15.2.Kilde: OECD.
For de fleste OECD-lande har den strukturelle ledig-hed været stort set uændret de seneste år. For Dan-mark er den steget lidt, se Factbook.Siden 2009 har den faktiske ledighed været højereend den strukturelle ledighed. Den faktiske ledighedvar lidt over 5½ pct. i 2012, mens den strukturelleledighed var ca. 4 pct., se figur 15.2. Når den faktiskeledighed er højere end den strukturelle ledighed, kandet være nemmere for virksomhederne at rekruttereden arbejdskraft, de har brug for.
OECD
2002
2004
2006
2008
2010
Anm.: Antal ledige der har været ledige i mindst 12 måneder i forhold tilden samlede arbejdsstyrke.Kilde: Eurostat.
Danmark var i 2012 blandt den halvdel af OECD-landene med den laveste langtidsledighed og havdeden femte laveste langtidsledighed i EU, se figur 15.4.
85
15 Fleksibelt arbejdsmarkedI 2011 var nettokompensationen ved ledighed for delavtlønnede i Danmark blandt de højeste i OECD. Fxvar kompensationsgraden for en gift person med 2børn over 90 pct. For de gennemsnitligt og højtlønne-de lå den danske nettokompensationsgrad omtrent påOECD-gennemsnittet, se figur 15.5.Andelen af personer med en høj kompensationsgradved ledighed eller overgang til efterløn er reduceretover en årrække. Ca. 4 pct. af de 18-64-årige opleveren nedgang i deres disponible indkomst på mindreend 10 pct., når de overgår fra beskæftigelse til ledig-hed eller efterløn, se figur 15.6.Figur 15.6 Personer med høj nettokompensati-onsgrad, 2005, 2011 og 2013Pct.2020
Figur 15.4 Langtidsledighed, 2012NORAUSISLSWEFINTURNLDDNKDEUUKCZEBELFRAPOLOECDSVNHUNESTITAPRTIRLSVKESPGRC02
8 (7)
4
6
8
10
12
14Pct.
15
15
Anm.: Antal ledige der har været ledige i mindst 12 måneder i forhold tilden samlede arbejdsstyrke.Kilde: Eurostat.
10
10
Tilskyndelse til at arbejdeDet fleksible arbejdsmarked, hvor det er nemt forvirksomhederne at ansætte og afskedige medarbej-dere, understøttes af en relativt høj grad af økono-misk sikkerhed, hvis man bliver ledig. Det skabertryghed for den enkelte, men bidrager samtidig til, attilskyndelsen til at finde og forblive i beskæftigelsemindskes.Figur 15.5 Nettokompensationsgrader ved ledig-hed, 2011Pct.100806040200LavtlønnedeNLDGennemsnitligt HøjtlønnnedelønnedeSWEOECDDNK100806040200
5
5
0
0200520112013Nettokomp.grad > 90 pct.Nettokomp.grad > 80 pct.
Anm.: 18-64-årige i befolkningen ekskl. selvstændige, studerende ogførtidspensionister. Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellemden disponible indkomst ved at være ledig eller efterlønsmodtager og dendisponible indkomst ved beskæftigelse.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
En højere faktisk ledighed kan medføre et nedadgå-ende lønpres, mens en faktisk ledighed under denstrukturelle kan medføre et opadgående pres pålønningerne. Siden den økonomiske krise for alvorslog igennem, er virksomhedernes udgifter til medar-bejderne steget mindre end i de år, hvor den faktiskeledighed lå under den strukturelle, se figur 15.7.
Anm.: Nettokompensationsgrader ved ledighed. Der vises kompensations-grader for en gift person med to børn. Lavtlønnede tjener 67 pct. af engennemsnitlig arbejders løn, mens højtlønnede tjener 150 pct. af engennemsnitlig arbejders løn.Kilde: OECD og egne beregninger.
86
Fleksibelt arbejdsmarked
15
Figur 15.7 Udvikling i arbejdsomkostninger ogforskel mellem faktisk og strukturel ledighed,2000-2012Pct.6
Den høje jobomsætning betyder, at hvis man bliverledig, har man gode muligheder for hurtigt at findebeskæftigelse igen.Uanset konjunkturerne er der en relativt høj andel afde nyledige, der finder beskæftigelse i de første 3måneders ledighed. I 2012 var lidt under 30 pct. ibeskæftigelse igen 3 måneder efter, de var blevetledige, se figur 15.9. Andelen har dog været faldendesiden 2007.Figur 15.9 Andel af nyledige i beskæftigelse 3mdr. efter nyledighed, 2004-2012Pct.504030201002004504030201002012
543210
Løn og andre arbejdsomkostninger (v. akse)Forskel ml. faktisk og strukturel ledighed (h.akse)
Pct.-point3210-1-2-3
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Anm.: Arbejdsomkostninger er givet ved timefortjeneste inden for fremstil-lingsvirksomhed. Den beregnede strukturledighed er behæftet medusikkerhed.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Mobilitet på arbejdsmarkedetFleksibiliteten på det danske arbejdsmarked viser sigblandt andet ved, at der hvert år er mange, der skifterjob. Danmark er et af de OECD-lande, hvor flest årligtskifter job. I 2011 havde lidt over hver femte beskæf-tigede skiftet job det seneste år, se figur 15.8.Figur 15.8 Andel af beskæftigede, der har skiftetjob det seneste år, 2011TURDNKMEXAUSFINSWECANESTISLCHENORESPOECDAUTNLDDEUUKFRAHUNPRTBELPOLIRLSVNCZEITASVKGRC0481216202 (-)
2006
2008
2010
Anm.: Målingen viser andelen af a-dagpengemodtageres og jobklarekontanthjælpsmodtageres forløb, hvor ydelsesmodtagerne er kommet ibeskæftigelse 3 måneder efter, de er blevet nyledige.Kilde: Jobindsats.dk.
Voksen- og efteruddannelseFor at sikre at virksomhederne har adgang til denarbejdskraft, de efterspørger, er løbende opkvalifice-ring af arbejdsstyrkens kompetencer nødvendig.Dette gøres blandt andet gennem voksen- og efter-uddannelse. Andelen af beskæftigede, der deltager iuddannelse, er steget de seneste 10 år. Blandt debeskæftigede i 2011 havde næsten 35 pct. deltaget iuddannelse eller opkvalificering i de seneste 4 uger,da de blev adspurgt. Danmark ligger i top blandtOECD-landene, når det kommer til deltagelse i efter-uddannelse, se figur 15.10.
24
28Pct.
Anm.: Andelen af personer, der angiver at have været i deres nuværendejob mindre end ét år.Kilde: OECD.
87
15 Fleksibelt arbejdsmarked
Figur 15.10 Andel af beskæftigede, der har delta-get i uddannelse de seneste fire uger, 2003-2011Pct.4040DNK3030
Figur 15.11 Andel af ufaglærte, der har deltaget iuddannelse de seneste 4 uger, 2003-2011Pct.3030
Nr. 1
Nr. 120DNK20
20EU-1510
201010EU-1510
02003
2005
2007
2009
02011
02003
2005
2007
2009
02011
Anm.: Andel af beskæftigede 25-64-årige, der har deltaget i opkvalificeringeller uddannelse i de foregående 4 uger på opgørelsestidspunktet. Alletyper af beskæftigede er medtaget. Derfor kan studerende, der er fyldt 25år, og som har et studiejob, også indgå i opgørelsen.Kilde: Eurostat.
Anm.: Andel af ufaglærte 25-64-årige, der har deltaget i opkvalificeringeller uddannelse i de foregående fire uger på opgørelsestidspunktet.Kilde: Eurostat.
Især ufaglærte og personer med utidssvarende kom-petencer har brug for uddannelse og opkvalificering,da de har en højere risiko for at miste deres tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, hvis de bliver ledige. Detkan i sidste ende medføre, at de ender på permanentoffentlig forsørgelse. Derfor er det vigtigt at understøt-te, at deres kompetencer fortsat matcher de kvalifika-tioner, virksomhederne efterspørger.Danmark ligger også i top blandt OECD-landene, nårdet kommer til ufaglærtes deltagelse i uddannelse.For de ufaglærte er andelen af personer, der deltageri uddannelse eller opkvalificering, steget de seneste10 år. Blandt de ufaglærte i 2011 havde knap 25 pct.deltaget i opkvalificering inden for de seneste fireuger, da de blev adspurgt, se figur 15.11.
88
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:
Fleksibelt arbejdsmarked
15
Skattereform.Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform, som sænker skatten på arbejde, og der-med øger tilskyndelsen til at arbejde. Aftalen indebærer blandt andet, at beskæftigelsesfradraget og indkomstgræn-sen for topskat forhøjes fra den 1. januar 2013. Beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere forhøjes yderligere.Reform af førtidspension og fleksjob.Med aftale om reform af førtidspension og fleksjob begrænses adgangen tilførtidspension, og der indføres ressourceforløb med fokus på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Fleksjobordningenmålrettes, og tilskuddet omlægges, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet. Ændringerne trådte i kraft 1. januar2013.Ungepakke.I forbindelse med finansloven for 2013 blev der indgået aftale om en ungepakke med initiativer, der skalhjælpe unge i gang med at tage en uddannelse, samt initiativer som fx jobrotations- og videnpilot-ordninger, der skalhjælpe unge nyuddannede i job.Kompetenceløft af arbejdsstyrken.Med Aftaler om Vækstplan DK er afsat en pulje på i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2017 til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Det skal løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken og understøtte ud-vikling og fastholdelse af arbejdspladser i Danmark.
Reform af kontanthjælpssystemet.Regeringen indgik i april 2013 en bred politisk aftale om en kontanthjælpsre-form, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle mennesker bliver mødt med klare krav ogforventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Samtidig sætter aftalen ind med en hel-hedsorienteret indsats for personer med komplekse problemer og andre med særlige problemer. Lovforslagene, derudmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og træder i kraft den 1. januar 2014.Tryghed for ledige i en krisetid.Regeringen indgik i maj 2013 en aftale, der forlænger varigheden af den nuværen-de uddannelsesydelse og indfører en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige, som opbruger dagpengeretten.Endvidere etableres en pulje til blandt andet grønne job og grøn omstilling. Forlængelsen af varigheden af uddannel-sesordningen er vedtaget ved lov den 28. juni 2013 og trådte i kraft den 1. juli 2013.Større planlagte initiativer:Ny beskæftigelsespolitik.Regeringen har igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige. Udredningen skal givesvar på, hvordan der sikres en bedre beskæftigelsesindsats, og hvordan der sikres et bedre samarbejde mellem virk-somheder og jobcentre. På baggrund af en rapport fra ekspertgruppen og en drøftelse med arbejdsmarkedets parterkommer regeringen senere med et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen.Nyt dagpengesystem.Regeringen vil igangsætte et arbejde med at fremtidssikre dagpengesystemet. I forlængelseaf udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats bedes det nedsatte ekspertudvalg for en ny beskæftigelsesind-sats om at komme med idéer til indholdet i arbejdet om fremtidssikring af dagpengesystemet. På den baggrund ned-sættes en kommission med uafhængige eksperter, der skal være færdig senest i foråret 2015.Sygedagpengereform.Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, så ingen sygemeldterisikerer at stå helt uden forsørgelse. Samtidigt skal sygemeldte have et hurtigere og bedre forløb end i dag.
89
Moderne offentlig sektor og sund samfundsøkonomi
VII
16. Ansvarlig økonomisk politik17. Skatter og afgifter18. Moderne offentlig sektor og infrastruktur
9296101
16 Ansvarlig økonomist politikSund og ansvarlig økonomisk politik er et centraltrammevilkår for erhvervslivet. En stabil økonomiskudvikling understøtter, at erhvervsliv og husholdnin-ger kan foretage sunde og langsigtede økonomiskedispositioner. Høj troværdighed omkring den økono-miske politik bidrager samtidig til at fastholde et lavtrenteniveau, der fremadrettet kan understøtte væk-sten.Den økonomiske politik er planlagt med henblik på atunderstøtte vækst og beskæftigelse inden for ram-merne af sunde offentlige finanser. Finanspolitikkensigter mod at overholde retningslinjerne i Stabilitets-og Vækstpagten og opfylde budgetloven samt EU-henstillingen.Rammerne for finanspolitikkenFrem mod 2020 er de finanspolitiske målsætninger, atder mindst skal være strukturel balance på de offent-lige finanser i 2020, at holdbarhedsindikatoren altidskal være positiv, og at den offentlige gæld skal holdeen sikkerhedsafstand til grænsen i Stabilitets- ogVækstpagten.Finanspolitisk holdbarhed indebærer, at den politik,der planlægges frem mod 2020, fører til, at der i deefterfølgende år kan tilbydes det samme niveau foroffentlig service og indkomstoverførsler relativt tilindkomsten, uden at skattetrykket stiger, eller denoffentlige gæld vokser vedvarende.16Finanspolitiskholdbarhed måles ved holdbarhedsindikatoren, somer 0 eller positiv, når finanspolitikken er holdbar. IDanmarks Konvergensprogram 2013 vurderes udvik-lingen i de offentlige finanser at være holdbar svaren-de til en holdbarhedsindikator på 0,0 pct. af BNP.I forbindelse med Vækstplan DK blev målsætningenfor den økonomiske politik suppleret med et nytvækstmål. Den nye målsætning indebærer et krav tilreformer, som løfter BNP med samlet 40 mia. kr. fremmod 2020. Det svarer til, at BNP-væksten struktureltskal forøges (i gennemsnit) med 1/3 pct.-point årligt iperioden 2014-2020. Det betyder, at den årlige vækstskal være mindst 2 pct. i gennemsnit om året.Indfrielsen af de finanspolitiske målsætninger under-støttes af budgetloven, hvor der indføres et nyt ud-giftspolitisk styringssystem. Det sker ved fastsættelseaf udgiftslofter for stat, regioner og kommuner i perio-den 2014-2017. Samtidig må det årlige strukturelleoffentlige underskud, ifølge budgetloven, ikke oversti-16
ge ½ pct. af BNP. Det nye udgiftsstyringssystemunderstøtter, at de offentlige udgifter udvikler sig ioverensstemmelse med målsætningerne og priorite-ringerne i 2020-planen.Offentlig saldo og gældDen faktiske offentlige saldo viste et underskud på4,2 pct. af BNP i 2012, hvilket skal ses i sammen-hæng med engangsudbetalingen af efterlønsbidraget.Isoleret set blev underskuddet forøget med ca. 1½pct. af BNP som følge af engangsudbetalingen, sefigur 16.1. Den strukturelle saldo, som er et konjunk-turrenset mål for saldoen på de offentlige finanser,hvor midlertidige forhold er renset ud, er blevet for-bedret siden 2010 og var -1,1 pct. af BNP i 2012.Figur 16.1 Faktisk og strukturel offentlig saldo,2002-2014Pct. af BNP6543210-1-2-3-4-52002Faktisk saldoStrukturel saldo
6543210-1-2-3-4-52008201020122014
2004
2006
Anm.: Den mørkegrønne søjle i 2012 markerer tilbagebetalingen afefterlønsbidraget. I 2013 og 2014 markerer de stiplede søjler midlertidigeindtægter fra omlægningen af kapitalpensioner samt omtegning af gen-nemsnitsrenteprodukter.Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Set på tværs af OECD-landene i 2012 er det danskeunderskud på den faktiske offentlige saldo i procent afBNP rykket fra en 9. plads til en 20. plads. Danmarksskift i placering kan især tilskrives tilbagebetalingen afefterlønsbidrag, men der har også været modsatret-tede ekstraordinære indtægter i 2012, se figur 16.2.
Beregningerne baseres på, at pensionsaldrene stiger i takt med levetiden sombesluttet senest i tilbagetrækningsreformen i 2011.
92
Ansvarlig økonomist politik
16
Figur 16.2 Offentlig saldo, 2012Pct. af BNP20151050-5-10-153 pct. grænsen i Stabilitets- ogVækstpagtenNORKORCHEDEUESTSWEHUNFINAUTITACANAUSISLOECDNZLPOLSVNNLDBELDNKSVKCZEFRAISRPRTUKIRLUSAJPNGRCESP
20151020 (9)50-5-10-15
Den strukturelle saldo vurderes med et underskud på0,2 pct. af BNP i 2013 at opfylde EU-henstillingenskrav om en strukturel forbedring af de offentlige finan-ser på 1½ pct. af BNP fra 2010-2013. I 2014 venteset underskud på 0,4 pct. af BNP, som dermed over-holder kravet i budgetloven.Den planlagte finanspolitik og de skærpede styrings-mekanismer i budgetloven bidrager til fortsat trovær-dighed omkring den økonomiske politik. Danmark hari forbindelse med det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 og den europæiske gældskrise fastholdt denhøjeste kreditværdighed hos de internationale rating-bureauer.En række OECD-lande har oplevet en nedgradering ikreditværdighed siden 2005 – heriblandt USA, sefigur 16.4.Figur 16.4 Kreditværdighed i udvalgte OECD-landeRating13AAAAA+12AA1110AA-9A+A8A-7BBB+6BBB-5BB+4BB3BB-2B-10AAA13AA+12AA11AA-109A+A8A-7BBB+6BBB-5BB+4BB3BB-2
Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt pga. manglende data. Kun lande, derdeltager i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, er underlagt kravet om, at detfaktiske underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP.Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Ses der i stedet på underskuddet på den strukturellesaldo, har Danmark fastholdt en placering væsentligtbedre end OECD-gennemsnittet, se figur 16.3.Figur 16.3 Strukturel saldo, 2012Pct. af BNP20-2-4-6-8KORESTCHENORSWEDEUITAGRCDNKAUTCZEISLFINSVNOECDHUNNLDBELAUSCANNZLPRTFRAESPIRLPOLISRUSAUKJPN
29 (6)0-2-4-6-8-10
2012
2005
1B-0
Kilde: Standard & Poor’s.
-10
Anm.: CHL, MEX, SVK og TUR er udeladt pga. manglende data.Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Finanspolitikken vurderes fremadrettet at overholdede finanspolitiske sigtepunkter og målsætninger, somfølger af budgetloven og EU-henstillingen. Såledesskønnes underskuddet på den offentlige saldo atvære inden for 3-pct.-grænsen i Stabilitets- og Vækst-pagten.
Danmarks høje kreditværdighed skal ses i lyset afsunde offentlige finanser. Danmark er tidligere end enrække andre OECD-lande begyndt at håndtere nogleaf de udfordringer, som vil præge de offentlige finan-ser fremadrettet. Derudover har Danmark en for-holdsvis lav offentlig gæld (opgjort ved ØMU-gælden)set i forhold til det øvrige udland. Den danske gældvar knap 46 pct. af BNP i 2012, hvilket placerer Dan-mark blandt de 10 OECD-lande med den lavestegæld, se figur 16.5.
GRCHUNPRTESPISLIRLITAJPNBELNZLAUTFRAUSAAUSCANCHEDEUDNKFINNLDNORSWEUK
93
16 Ansvarlig økonomist politikVedtagelsen af budgetloven understøtter gennempolitisk forpligtende udgiftslofter, at de offentlige udgif-ter overholder de fastlagte rammer. Udgiftslofterne,der dækker en 4-årig periode, sikrer et længere per-spektiv i de udgiftspolitiske rammer. Dette er centraltfor at opnå den mellemfristede målsætning om balan-ce i de offentlige finanser i 2020. I Aftaler om Vækst-plan DK forudsættes en moderat vækst i de offentligeforbrugsudgifter i perioden 2014-2017. Den afdæm-pede forbrugsvækst vil blive afspejlet i udgiftslofter for2014-2017, som første gang blev vedtaget i juni.Renter og inflationDanmark er en lille, meget rentefølsom økonomi medfri kapitalmobilitet og egen valuta. Danmark er somudgangspunkt afhængig af udviklingen på de interna-tionale finansielle markeder og er følsom over for presfra kapitalmarkederne. Derfor er det afgørende at føreen ansvarlig økonomisk politik, som ud over at sikresunde offentlige finanser også skaber tillid til fast-kurspolitikken.Den danske lange rente (10-årig statsobligationsren-te) har siden 2000 ligget under OECD-gennemsnittet,se Factbook.Det lave renteniveau skal blandt andet ses i sam-menhæng med, at Danmark har ført en holdbar øko-nomisk politik. Niveauet for den danske lange rente erogså tæt forbundet med renteniveauet i euroområdetgennem fastkurspolitikken. Den danske lange renteligger normalt over den tyske, men gennem perioderaf 2012 har det modsatte været tilfældet. I en gen-nemsnitlig betragtning over hele 2012 har rente-spændet til Tyskland været negativt (-0,1 pct.-point),se figur 16.7.Figur 16.7 Rentespænd til Tyskland, 2012Pct.-point
Figur 16.5 Offentlig gæld (ØMU-gæld), 2012Pct. af BNP250200150100500250200150100500
60 pct. grænsen i Stabilitets- ogVækstpagten8 (10)
Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt pga. manglende data. For AUS, CAN,CHE, ISL, ISR, JPN, KOR, NZL og USA er Gross Government Debtanvendt i stedet for ØMU-gælden. Kun lande, der deltager i EU’s Stabili-tets- og Vækstpagt, er underlagt kravet om, at gælden ikke må udgøremere end 60 pct. af BNP.Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Betragtes den offentlige nettogæld frem for ØMU-gælden, forbedres den danske placering yderligere,se Factbook.Trods et relativt godt udgangspunkt sammenlignetmed andre lande betyder de finanspolitiske målsæt-ninger om strukturel balance og holdbarhed samt deaktuelt svage konjunkturer, at der er begrænsedemuligheder for at øge udgifterne i den offentlige sek-tor i de kommende år.De stramme rammer for de offentlige finanser fremad-rettet skal også ses i sammenhæng med, at Danmarker det land i OECD, hvor de offentlige udgifter udgørden største andel af BNP, se figur 16.6.Figur 16.6 Offentlige udgifter, 2012Pct. af BNP70605040302010KORCHEAUSSVKUSAESTCANIRLPOLNORJPNISRCZEDEUNZLOECDISLESPPRTHUNUKSVNNLDITAAUTSWEGRCBELFINFRADNK
ESTNORAUSKORSWECHENZLDNKCZESVKFINSVNPOLNLDISRAUTOECDHUNDEUESPCANUKFRABELUSAIRLPRTITAISLGRCJPN
7031 (31)6050403020100
Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt pga. manglende data.Kilde: OECD.
Anm.: EST, TUR og SVK er udeladt pga. manglende data. Hvert lands 10-årige rente er opgjort som et simpelt gennemsnit over hele året.Kilde: Reuters Ecowin.
CHEJPNDNKSWEUSAUKCANFINNLDNORAUTFRACZEBELAUSKORNZLISROECDPOLCHLITAMEXESPSVNIRLISLHUNPRTGRC
0
20181614121086420-2
3 (4)
20181614121086420-2
94
Ansvarlig økonomist politikModsat Danmark har en række OECD-lande og isærsydeuropæiske lande haft høje rentespænd til Tysk-land i 2012. Rentespænd afspejler forskelle i kredit-,likviditets- og valutakursrisici. Oftest fortolkes rente-spænd som et udtryk for tilliden til den økonomiskepolitik.Danmarks negative rentespænd til Tyskland er enusædvanlig situation og afspejler blandt andet, atinvestorer i tider med finansiel uro søger til økonomi-er, hvor der er troværdighed omkring den økonomiskepolitik og stabile rammer for økonomien.I første halvår af 2013 har en styrket tiltro til moderatøkonomisk fremgang i euroområdet præget de finan-sielle markeder. Det er blandt andet kommet til udtrykved, at kapitaludstrømningen fra de kriseramte euro-lande er aftaget, og det danske rentespænd til Tysk-land er normaliseret.Fastkurspolitikken spiller sammen med en sund,ansvarlig finanspolitik en central rolle for at opretholdelav og stabil inflation. Inflationens stabilitet kan be-skrives ved standardafvigelsen af de månedlige år-til-år stigningstakster den seneste årrække. Danmarkhar, internationalt set, en meget stabil inflationsudvik-ling og indtager i denne sammenhæng en 2. pladsblandt OECD-landene, se figur 16.8.
16
Figur 16.8 Inflationens stabilitet, 2007-2012Std. afvigelse5432102 (2)543210
Anm.: AUS og NZL er udeladt pga. manglende data.Kilde: OECD.
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Aftaler om Vækstplan DK.Aftaler om Vækstplan DK indeholder en række initiativer, der blandt andet styrker ram-mevilkårene for erhvervslivet gennem bedre adgang til finansiering, lavere energiafgifter og lavere selskabsskat. Initia-tiverne understøtter virksomhedernes konkurrencedygtighed og medvirker til at skabe økonomisk vækst og beskæfti-gelse på kort sigt. Finansieringen sikrer, at vækstplanen gennemføres inden for rammerne af holdbare offentlige fi-nanser og målet om strukturel budgetbalance i 2020.Reform af kontanthjælpssystemet.Regeringen har indgået en aftale om en kontanthjælpsreform, der blandt andetskal få unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, til at tage en uddannelse. Den gensidigeforsørgerpligt udvides til også at gælde samlevende, der er fyldt 25 år. Kontanthjælpsreformen medgår som finansie-ring af initiativerne i Aftaler om Vækstplan DK og bidrager til at øge arbejdsudbuddet på længere sigt.Reform af SU-systemet.Regeringen har indgået en aftale om en SU-reform, der målretter SU’en og bringer de ungehurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet. SU-reformen medgår – ligesom kontanthjælpsreformen – som fi-nansiering af initiativerne i Aftaler om Vækstplan DK og bidrager til at øge arbejdsudbuddet på længere sigt.Budgetloven.I juni 2012 blev budgetloven vedtaget. Et centralt element i budgetloven er fastsættelse af udgiftslofterfor stat, kommune og regioner. De første udgiftslofter blev vedtaget i juni i 2013 og gælder for 2014-2017.
NDLNLDDNKPOLMEXITAISRUKGRCDEUCANAUTHUNCHENORSVKJPNIRLSWEESPFRAPRTOECDKORBELUSASVNCZETURCHLFINISLEST
95
17 Skatter og afgifterSkatter og afgifter finansierer en række offentligeydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produkti-vitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forsk-ning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,ældreomsorg samt indkomstoverførsler. Hertil kom-mer udgifter til fx politi og forsvar. Skatter og afgiftermedvirker også til omfordelingen. Herudover bidrageren række afgifter til at opfylde Danmarks nationalemålsætninger og internationale forpligtelser på miljø-,energi- og klimaområdet.Skatter og afgifter medfører samtidig en række sam-fundsøkonomiske omkostninger. Det skyldes, at skat-ter og afgifter reducerer tilskyndelsen til at investereog arbejde. Fx påvirker selskabsbeskatningen virk-somhedernes beslutninger vedrørende investerings-omfang, placering af overskud samt lokalisering. Skatpå arbejdsindkomst mindsker – alt andet lige – denøkonomiske tilskyndelse til at arbejde og til at uddan-ne sig.Beskatning af arbejdeBeskatningen af arbejdsindkomst har betydning fortilskyndelsen til at deltage på arbejdsmarkedet. Denhar også betydning for beskæftigedes tilskyndelse tilat yde en ekstra indsats. Selvom skatter på arbejds-indkomst ikke direkte pålægges erhvervslivet, har deen betydning for både konkurrenceevnen og velstan-den.Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst er udtrykfor, hvor stor belastningen samlet set er på arbejds-indkomsten, og påvirker fx tilskyndelsen til at deltagepå arbejdsmarkedet.Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst er højere iDanmark end OECD-gennemsnittet. Især for højtløn-nede ligger gennemsnitsskatten i den høje ende. Medskattereformen fra 2012 sænkes indkomstskatterne,så gennemsnitsskatten fra 2022 vil være tættere påOECD-gennemsnittet end i dag, se figur 17.1.Marginalskatten er skatten på den sidst tjente krone.Marginalskatten har betydning for beskæftigedesøkonomiske tilskyndelse til at yde en ekstra indsats,fx ved at tage overarbejde, dygtiggøre sig eller søgeaktivt efter et nyt og bedre lønnet job. Marginalskattenhar også betydning for incitamentet til at tage enuddannelse og dermed også for virksomhederneskonkurrenceevne og produktiviteten generelt.I 2012 lå marginalskatten for lav- og mellemindkom-ster omkring OECD-gennemsnittet, mens den forhøjtlønnede lå noget højere, se figur 17.2.Den højeste marginalskat for arbejdsindkomst i Dan-mark er imidlertid nedsat betragteligt med 17 pct.-point siden 1986, se Factbook.
Figur 17.1 Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2012Lavtlønnede,pct.CHLISRNZLMEXKORCHEIREAUSCANUSAUKJPNISLPRTOECDNLDNORPOLDNK22TURFINSVKDNKESPSVNGRCESTCZESWEAUTITADEUFRAHUNBEL
Gennemsnitligt lønnede, pct.CHLNZLMEXISRKORCHEIREAUSUSACANJPNUKISLPOLOECDDNK22PRTNORTURDNKNLDSVKESTESPGRCSVNCZEFINSWEITAAUTHUNDEUFRABELCHLMEXNZLKORCHEISRCANAUSJPNUSAPOLUKIREISLOECDESTDNK22SVKTURNLDPRTNORESPCZEDNKGRCSVNFINHUNSWEDEUAUTITAFRABEL
Højtlønnede, pct.
18 (19)
21 (22)
23 (22)
0
10
20
30
40
50
60
0
10
20
30
40
50
60
0
10 20 30 40 50 60 70
Anm.: Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er enlige uden børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. DNK22 visergennemsnitsskatten for Danmark, når aftalen om skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset i 2022. Gennemsnitsskatten er opgjort inkl. sociale bidrag mv.Kilde: OECD og egne beregninger.
96
Skatter og afgifter
17
Figur 17.2 Marginalskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2012Lavtlønnede, pct.CHLMEXNZLKORCHEISRJPNUSACANPOLIREDNK22AUSPRTUKDNKOECDGRCTURESTNORSVNISLSVKSWEESPCZENLDFINHUNITADEUAUTFRABEL
Gennemsnitligt lønnede, pctCHLMEXCHEKORNZLAUSJPNISRPOLIREUKCANDNK22USATURDNKESTISLOECDSVKPRTSWECZEESPNLDSVNNORGRCHUNITAFINFRADEUAUTBELCHLKORMEXNZLJPNCHEPOLCANESPUSAAUTESTAUSSVKDEUISROECDTURCZEUKISLNLDHUNNORDNK22DNKIREPRTFINGRCFRASVNITASWEBEL
Højtlønnede, pct.
15 (15)
15 (15)
24 (24)
0
10 20 30 40 50 60 70
0
10 20 30 40 50 60 70
0
10 20 30 40 50 60 70
Anm.: Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er enlige uden børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. DNK22 visermarginalskatten for Danmark, når aftalen om skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset i 2022. Marginalskatten er opgjort inkl. sociale bidrag mv.Kilde: OECD og egne beregninger.
SelskabsbeskatningSelskabsskatten har betydning for virksomhedernesadfærd og spiller en vigtig rolle for investeringsni-veauet.I en globaliseret verden vil virksomheder og investo-rer som udgangspunkt foretage investeringer dér,hvor afkastet efter skat er størst. Selskabsskatten harderfor betydning for, hvor meget der bliver investeret iny og moderne teknologi i eksisterende virksomhe-der, og hvor attraktivt det er for fx udenlandske virk-somheder at investere i nye virksomheder. Virksom-heder, der er repræsenteret i flere lande, kan forsøgeat placere aktivitet og overskud i det land, hvor sel-skabsskatten er lavest.Internationalt har der gennem en længere årrækkeværet tendens til, at selskabsskattesatserne er blevetsænket, se Factbook. Det skal ses i lyset af, at analy-ser fra blandt andet OECD viser, at lavere selskabs-skat er blandt de mest effektive skatteinstrumenter til17at øge den økonomiske vækst.Danmark er blandt de mange lande, der løbende harsænket selskabsskatten for at styrke vækstvilkårene.Med 25 pct. ligger den danske selskabsskat i dagomtrent på niveau med OECD-gennemsnittet. Dendanske selskabsskattesats sænkes som følge af
Aftaler om Vækstplan DK fra 2014 til 2016 gradvist til22 pct., se figur 17.3.
Figur 17.3 Selskabsskattesatser i OECD, 2013Pct.403530252015105IRESVNCZEHUNPOLCHLISLTURFINESTUKCHEDNK16SWESVKKORDNKAUTISRNLDOECDGRCCANNORITANZLAUSMEXESPDEUPRTBELFRAJPNUSA
403516 (17)302520151050
0
Anm.: DNK16 viser selskabsskattesatsen for Danmark, når lempelsen afselskabsskatten i Aftaler om Vækstplan DK er fuldt indfaset i 2016. ForUK, FIN og NOR er satsen for 2014.Kilde: OECD og Aftaler om Vækstplan DK.
De formelle selskabsskattesatser tager ikke højde for,at landene har forskellige fradragsmuligheder, af-skrivningsregler, muligheder for underskudsfremførselmv., og nogle lande opererer med flere forskelligeselskabsskattesatser. Effektive selskabsskattesatsertager højde for disse forhold og giver derfor et mereretvisende billede af den reelle skattebelastning.
17
Se fx Tax and Economic Growth 2008, OECD.
97
17 Skatter og afgifterDen danske effektive selskabsskattesats udgjordegodt 18 pct. i 2011 og lå omtrent på OECD-gennemsnittet, men højere end satsen i en rækkelande, som Danmark normalt sammenlignes med, fxNederlandene, Finland og Belgien, se figur 17.4.
Figur 17.5 Det grønne skattetryk, 2010Pct. af BNP54321529 (29)43210OECD
Figur 17.4 Effektive selskabsskattesatser, 2011ESTNLDHUNPOLFINBELSVK
DNKOECD
8 (7)
UKSVNNORCZESWEESPAUTITAFRAPRT
0NORAUTPRTIRLGBRITASWEKORCZEFINESTSVNISRNLDTURUSACHLNZLJPNESPAUSFRAPOLHUNCHEBELISLDEUDNK
Energiafgifter
Afgifter på motorkøretøjer
Miljøafgifter
Anm.: Samlet provenu fra grønne afgifter som andel af BNP i markedspri-ser. Afgifter på motorkøretøjer er ekskl. brændstofafgifter.Kilde: OECD.
0
10
20
30
40Pct.
Anm.: OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit for deudvalgte lande.Kilde: EU-Kommissionen, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Energiafgifterne på erhvervslivet ligger nogenlundepå niveau med udlandet, mens energiafgifterne på18husholdninger ligger højt.Som en række andre lande har Danmark op gennem1990’erne øget energi- og miljøafgifterne. Fremstil-lingserhvervenes betaling af energiafgifter mv. i for-hold til BVT er steget kraftigt op gennem 1990’erne,men har været nogenlunde konstant siden 2000 ogudgjorde ca. 1,3 pct. i 2011, se figur 17.6.
Grønne afgifterGrønne afgifter påvirker virksomhederne og forbru-gerne, så de i deres beslutninger i højere grad tagerhøjde for konsekvenser på miljøet og klimaet. Der-med er afgifterne med til at korrigere for de negativeeksternaliteter, der ofte er ved miljøbelastende pro-duktion, forbrug mv. Samtidig udgør afgifterne enomkostning for virksomhederne og har dermed be-tydning for virksomhedernes konkurrenceevne, lige-som afgifterne påvirker arbejdsudbud og forbrugs-sammensætning hos husholdningerne.I 2010 var det danske grønne skattetryk det højeste iOECD. Danmark ligger meget højt på afgifter påmotorkøretøjer sammenlignet med andre OECD-lande, og Danmark er blandt de lande, der ligger højtpå energiafgifter, se figur 17.5.
Figur 17.6 Provenuet fra energiafgifter mv. somandel af BVT for fremstillingserhverv, 1990-2011Pct. af BVT1,41,21,00,80,60,40,21,41,21,00,80,60,40,2
0,00,01990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011Anm.: Energiafgifter mv. omfatter energi-, CO2- og svovlafgifter. Fremstil-lingserhverv er ekskl. bygge og anlæg.Kilde: Danmarks Statistik.
Se fx Vækst, klima og konkurrenceevne, Økonomisk Tema august 2008,Økonomi- og Erhvervsministeriet.
18
98
Med Aftaler om Vækstplan DK reduceres eller afskaf-fes en række energiafgifter på erhvervslivet, hvormedprovenuet fra energiafgifter mv. forventes at værefaldende.Ud over energiafgifter betaler virksomhederne i Dan-mark en høj PSO-tarif (Public Service Obligation) påelforbrug, som blandt andet er med til at finansieremiljøvenlig elproduktion. PSO-tariffen og lignendetariffer/afgifter er vanskelige at sammenligne mellemlande, idet finansieringsmodellerne for miljøvenligelproduktion er forskellige.
Skatter og afgifter
17
Der eksisterer en omfattende litteratur om optimalsammensætning af skattesystemet med hensyn til at19fremme økonomisk vækst. Overordnet er konklusio-nen, at selskabsskatten er blandt de mest skadeligeskatter for økonomisk vækst, efterfulgt af skatter påarbejdsindkomst, skatter på forbrug og ejendomsskat-ter.Med hensyn til andel af ”vækstvenlig”-beskatning iforhold til de samlede skatter og afgifter, ligger Dan-mark i midterfeltet blandt en række OECD-lande, sefigur 17.8.
SkattestrukturenMålt ved den traditionelle metode er det danske skat-tetryk med ca. 48 pct. af BNP det højeste blandtOECD-landene, se figur 17.7.Figur 17.7 Skattetrykket i OECD, 2011Pct. af BNP5040302010033 (33)50403020100
Figur 17.8 Skattestrukturen, 2011Pct. af de samlede skatter og afgifter100806040200DNKOECD
100806040200
ForbrugsskatterEjendomsskatterKapitalskatter
Anm.: OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit for deudvalgte lande.Kilde: EU-Kommissionen.
Anm.: Det traditionelle skattetryk er beregnet som det samlede skatte- ogafgiftsprovenu som andel af BNP i markedspriser.Kilde: OECD.
Det traditionelle skattetryk giver ikke nødvendigvis etgodt billede af, hvor stor en del af samfundets ind-komst, der beskattes. Det skyldes blandt andet, at derer store forskelle i landenes indretning af skatte- ogindkomstoverførselssystemer. Skattetrykket er hellerikke et retvisende mål for skattesystemets forvridendeincitamentsvirkninger eller andre strukturelle forhold.Når Danmark har et relativt højt skattetryk sammen-lignet med andre lande, skyldes det fx, at Danmark ihøjere grad end andre lande beskatter indkomstover-førsler. Det danske skattetryk skal også ses i sam-menhæng med, at man i Danmark har valgt at ladeen større andel af det individuelle forbrug (sundhed,børnepasning, ældrepleje mv.) være organiseret i denoffentlige sektor og finansieret via skatter, hvor det iandre lande er privat finansieret og regnes som privatforbrug.
MEXCHLTURUSAAUSKORJPNIRLCHESVKCANGRCPRTESPNZLPOLISRESTOECDCZEUKHUNISLSVNDEUNLDAUTITANORFINBELFRASWEDNK
Tax and Economic Growth 2008, OECD, Mirless Review 2011 og Tax reformsin EU 2011, EU-Kommissionen.
19
FINCZEESPNLDFRABELSWDEUITAAUTNOREnergiafgifter mv.Skat på arbejde
UKGRCPOLESTHUNPRTSVNIRLSVK
99
17 Skatter og afgifter
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:
Skattereform. Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform, der markant sænker skatten på arbejdemed godt 14 mia. kr. Skattereformen skønnes på sigt at forøge beskæftigelsen svarende til knap 16.000 personersamt varigt styrke de offentlige finanser med knap 3 mia. kr. årligt. Aftalen indebærer blandt andet:oooEn forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022 og en forhøjelse af det mak-simale beskæftigelsesfradrag fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022.Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., dog højst 20.000 kr.En forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat med 57.900 kr. til 467.000 kr. i 2022.
Aftaler om Vækstplan DK. Regeringen indgik i april 2013 Aftaler om Vækstplan DK, der skal bidrage til vækst ogbeskæftigelse. Aftalerne indebærer blandt andet lavere selskabsskat og lavere afgifter på energi. Selskabsskattensænkes gradvist fra 25 pct. i 2014 til 22 pct. i 2016. Med aftalerne reduceres eller afskaffes en række energiafgifter påerhvervslivet, fx afskaffes energispareafgiften (CO2-afgift på elektricitet) og eldistributionsbidraget, ligesom energiafgif-terne på brændsler til proces nedsættes. Herudover oprettes en række tilskudspuljer. Fx vil det fra 2014 være muligtfor el-intensive virksomheder at få tilskud, svarende til en del af deres PSO-betaling, hvis der indgås en aftale medEnergistyrelsen om gennemførsel af energibesparelser. Endvidere udvides og videreføres BoligJobordningen og afgif-terne på øl og sodavand reduceres.Finanslovsaftalen for 2013. Som led i Finanslovsaftalen for 2013 har regeringen gennemført en afgifts- og konkur-rencepakke. Med pakken blev fedtafgiften afskaffet, udvidelsen af afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften (den såkald-te sukkerafgift) annulleret, afgiften på elvarme sat ned mv.Større planlagte initiativer:
Forhandlinger vedrørende Nordsøen.Nordsøforhandlingerne i det tidlige efterår 2013 vil tage udgangspunkt i rege-ringens udspil fra marts 2013. Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteudvinding i Nordsøen viste blandt andet, at derkan opnås en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og øgede statslige indtægter ved at overføre tilladelser be-skattet efter gamle regler til nye regler. Regeringen har på den baggrund foreslået en harmonisering af kulbrintebe-skatningen, så alle selskaber i Nordsøen kommer til at betale skat efter de nye regler.Tilskuds- og afgiftseftersyn på energiområdet.Som led i Energiaftalen fra 2012 skal et tilskuds- og afgiftseftersynpå energiområdet vurdere behovet for justeringer, herunder mulighederne for at sikre de rette incitamenter for omstil-lingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Analysen vil være færdig i 2014.Succession til erhvervsdrivende fonde.Som led i Aftaler om Vækstplan DK skal forholdene for erhvervsdrivendefonde forbedres, så overtagelse af virksomheder kan ske med skattemæssig succession. Med virkning fra 2016 skalder således ikke betales aktieindkomstskat af avancen hos den hidtidige ejer, når denne donerer virksomheden tilfonden. Regeringen vil præsentere et konkret forslag til udmøntning af den afsatte ramme på 300 mio. kr. årligt fra2016.Forsyningssikkerhedsafgift.Energiaftalen fra 2012 skal bidrage til at sikre regeringens mål om, at Danmark i 2050skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Regeringen vil præsentere lovforslag vedrørende indførelsen afforsyningssikkerhedsafgiften, som er den primære finansieringskilde for energiaftalen.
100
Moderne offentlig sektor oginfrastruktur Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigti-ge rammevilkår. En moderne offentlig sektor, derleverer service og tjenester af høj kvalitet, understøt-ter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling iden offentlige sektor frigiver ressourcer, der kan an-vendes til at udbygge den offentlige service over forborgere og virksomheder eller andre steder i økono-mien. Endelig kan en høj kvalitet i de offentlige ser-viceydelser og infrastrukturen være med til at skaberammerne for en velfungerende og mobil arbejdsstyr-ke.Den offentlige sektorGenerelt er effektiviteten i den danske offentlige ad-ministration høj. I 2011 er kun Finland placeret højereend Danmark i en international undersøgelse, se figur18.1.Figur 18.1 Effektivitet i offentlig administration,2011Score2,52,01,51,00,50,02 (2)2,52,01,51,00,58,0FINDNKSWENZLCHECANNLDNORAUSBELAUTISLGBRDEUIRLUSAFRAJPNOECDKORESTISRCHLESPCZESVNPRTSVKHUNPOLGRCITATURMEX
18
Figur 18.2 Offentlige serviceudgifter i forhold tilBNP, 2012Pct. af BNP3530252015105DNKNLDSWEISLFINBELFRAISRUKNOROECD,CZESVNHUNESPITAESTDEUAUTPRTPOLGRCSVKIRLKORTUR01 (1)35302520151050
Anm.: Serviceudgifter og BNP er angivet i løbende priser.Kilde: OECD.
Forbrugsudgifterne som andel af BNP på sundheds-,social- og undervisningsområdet er højere i 2012 iforhold til 2001. Der er sket et fald i udgifternes andelaf BNP i forhold til 2009 inden for sundheds- og soci-alområdet. Udgifterne til undervisning som andel afBNP har været uændrede de seneste år, men er tilgengæld steget mindst set over perioden fra 2001 til2012, se figur 18.3.Figur 18.3 Forbrugsudgifter fordelt på områder iforhold til BNP, 2001-2012Pct. af BNP8,58,58,0SundhedSocial7,57,06,56,05,55,020032005200720092011
0,0
7,57,06,56,05,55,02001
Anm.: Administrationens effektivitet defineres som kvaliteten af denoffentlige service og bureaukratiet, embedsmændenes kompetencer oguafhængighed samt det politiske systems troværdighed i forbindelse medpolitikimplementering.Kilde: Verdensbanken.
Undervisning
De offentlige serviceudgifter udgjorde godt 28 pct. afBNP i 2012. Det er lidt højere end i 2011 og hængerblandt andet sammen med, at BNP faldt i 2012. Deter det højeste niveau blandt OECD-landene, hvorgennemsnittet er godt 21 pct., se figur 18.2..
Anm.: Angivet i løbende priser.Kilde: Danmarks Statistik.
101
18 Moderne offentlig sektor og infrastrukturKvalitet i den offentlige serviceKvaliteten i den offentlige sektor er med til at be-stemme, hvor meget gavn borgere og erhvervsliv fårud af de serviceydelser, som det offentlige leverer. Enoffentlig service af høj kvalitet understøtter blandtandet en sund, veluddannet og fleksibel arbejdsstyr-ke.På sundhedsområdet er den gennemsnitlige indlæg-gelsestid og sygehusdødeligheden med til at tegne etbillede af både kvalitet og effektivitet på sygehusene.Indikatorerne er dog også påvirket af andre forhold.Indlæggelser på danske sygehuse tager i gennemsnitgodt 4 dage i 2011. Dermed er indlæggelsestidenblandt de laveste i OECD og markant lavere endOECD-gennemsnittet på godt 9 dage, se figur 18.4.Figur 18.4 Gennemsnitlig indlæggelsestid på sy-gehuse, 2011Dage36322824201612840MEXTURDNKSWEISRUSAIRLSVNUKPOLESPESTAUTITASVKPRTOECDCHEDEUCZEHUNFINFRAKORJPN
Figur 18.5 Sygehusdødelighed, 2007-2012Indeks (2008=100)110110
105
105
100
100
95
95
90200720082009201020112012
90
Anm.: Sygehusdødeligheden måles ved HospitalsStandardiseredeMortali-tetsRatio (HSMR).Kilde: Danske Regioner.
363228242016123 (3)840
På området for skole og dagtilbud er der i 2012 hen-holdsvis 75 pct. og 82 pct. af forældre til skolebørn ogforældre til 0-6-årige børn i dagtilbud enten tilfredseeller meget tilfredse, se figur 18.6.Figur 18.6 Brugertilfredshed blandt forældre tilbørn i skole eller dagtilbud, 2012Pct.10080604020100806040200SkoleDagtilbud
Anm.: Indlæggelsestiden omfatter somatiske og psykiatriske patienter. Før2011 byggede statistikken for en række lande kun på somatiske patienter.Kilde: OECD.
Dødeligheden på sygehusene har generelt væretfaldende fra 2007 til 2012 og er samlet set faldet medca. 13 indekspoint i perioden. Udviklingen kan blandtandet tilskrives bedre kvalitet i behandlingen og størrefokus på patientsikkerhed, se figur 18.5.
0
Anm.: Andel af forældre, som enten er tilfredse eller meget tilfredse medbørnenes institutioner.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
102
Moderne offentlig sektor oginfrastrukturInfrastrukturEn effektiv og velfungerende infrastruktur øger mobili-teten af produktionsfaktorerne. Mobiliteten understøt-ter en hensigtsmæssig ressourceallokering i samfun-det og er en vigtig ramme for erhvervslivets produkti-vitet og konkurrenceevne.Den digitale infrastruktur er afgørende for en effektivoffentlig sektor, virksomhedernes konkurrenceevneog mulighed for udnyttelse af nye digitale vækstom-råder. Regeringen har mål om, at alle danskere i2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelsemed hastigheder på 100 Mbit/s download og 30Mbit/s upload.Udbredelsen af den digitale infrastruktur er stor iDanmark. Danmark er blandt top 5 med ca. 40 bred-båndsforbindelser pr. 100 indbyggere, se figur 18.7.Figur 18.7 Udbredelse af bredbåndsinfrastruktur,2012PenetrationNLD2 (2)DNKFRADEUUKBELSWEFINOECDESTSVNCZEESPAUTIRLGRCPRTHUNITASVKPOL70 60 50 40 30 20 10NLDSWECZEPRTIRLSVKOECDUKFIN10 (7)DNKHUNESTDEUPOLAUTESPFRASVNGRCITA10 20 30 40 50 60 70Pct.Mindst 30 Mbit/sBEL
18
downloadhastighed på mindst 30 Mbit/s. Det er lavereend OECD-gennemsnittet på ca. 17 pct. Danmark hargenerelt en høj anvendelse af den digitale infrastruk-tur, men udbredelsen af bredbånd med højere hastig-heder er generelt mere udbredt i mange andre lande.Der er lokale forskelle i den digitale infrastruktur.Tilgængeligheden af bredbånd med 100 Mbit/s dæk-ker 65 pct. af husstandene og er vokset betragteligtde seneste år. Kun 39 pct. har adgang tiluploadhastigheder på maksimalt 30 Mbit/s upload, seFactbook.De danske virksomheder anvender digitale indberet-ninger i højere grad end tidligere. Siden 2007 er virk-somheders indberetninger via Virk.dk forøget fra ca.50.000 til mere end 300.000 månedlige indberetnin-ger i slutningen af 2012. For 2012 som helhed foretogde danske virksomheder i gennemsnit ca. 290.000indberetninger pr. måned mod 255.000 i 2011, sefigur 18.8.Figur 18.8 Virksomheders indberetninger viaVirk.dk, 2007-2012Månedlige indberetninger i tusinder350300250200150100500200720082009201020112012350300250200150100500
Anm.: Virk.dk er en digital indberetningsportal, hvor virksomhederne kanforetage alle sine indberetninger til det offentlige.Kilde: Erhvervsstyrelsen.
En effektiv trafikal infrastruktur mindsker erhvervsli-vets afstand til forbrugerne, markederne og ressour-cerne til produktion. Infrastrukturen spiller derfor enafgørende rolle for erhvervslivets produktivitet ogkonkurrenceevne.De danske investeringer i transportinfrastruktur harligget stabilt mellem 0,5 pct. og 1,0 pct. af BNP i peri-oden fra 1995 til 2011. Det højere investeringsniveaufør 1999 skyldes byggeriet af Storebæltsbroen. Detdanske investeringsniveau er noget lavere endOECD-gennemsnittet, der har udgjort omkring 1 pct. ihele perioden, se figur 18.9.
Anm.: Penetration udgør antal bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere,og Mbit/s udtrykker downloadhastigheden.Kilde: Europa-Kommissionen.
I forhold til højhastighedsbredbånd har ca. 15 pct. afde solgte bredbåndsabonnementer i Danmark en
103
18 Moderne offentlig sektor og infrastruktur
Figur 18.9 Investeringer i transportinfrastruktur,1995-2011Pct. af BNP2,5Nr. 12,0Nr. 51,51,00,5DNK0,00,01995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011Anm.: Figuren viser, hvor meget investeringer i transportinfrastruktur inkl.vedligeholdelsesomkostninger udgør af BNP. For DNK anvendes investe-ringsandelen i 2010 for 2011. I 2011 er POL nr. 1 og både ESP og CAN ernr. 5. For et antal lande indgår der ikke private investeringer i indikatoren,herunder JPN.Kilde: OECD.
Figur 18.10 Kapaciteten i motorvejsnettet og jern-banenettet, 2010 og 2011MotorvejSVNESPPRTUSACHESWE7 (-)DNKAUTFRABELNLDDEUHUNOECDFINCHLITAGRCIRLNORSVKKORCZEMEXJPNGBRISR30 20 10JernbaneFINSWECZENORHUNUSASVKAUTSVNFRAGBROECDCHEIRLDEUDNK15 (-)ESPBELCHLITAPRTMEXGRCNLDJPNISRTUR5101520 25
2,52,01,51,00,5
OECD
En del af forskellen i de offentlige investeringer mel-lem landene skyldes, at nogle lande først nu er i gangmed at udbygge den offentlige infrastruktur. Det gæl-der nogle af landene i top 5, fx Polen. Det er derforvigtigt også at se på den eksisterende infrastruktur.I Danmark er der ca. 20 kilometer motorvej pr.100.000 indbyggere. Til sammenligning ligger gen-nemsnittet for OECD-landene på ca. 14 kilometer. IDanmark er der ca. 4 kilometer jernbane pr. 10.000indbyggere. OECD-gennemsnittet er ca. 5 kilometer,se figur 18.10.
TUR
KOR
50 40
Anm.: Figuren viser kilometer motorvej pr. 100.000 indbyggere og kilome-ter jernbane pr. 10.000 indbyggere. Motorvejsindikatoren bygger på tal fra2010, og jernbaneindikatoren bygger på tal fra 2011.Kilde: World Road Statistics.
Det bemærkes, at disse indikatorer kan være påvirketaf de individuelle landes arealmæssige størrelse.Afstandene mellem de danske byer er fx relativt småsammenlignet med Sverige.
104
Moderne offentlig sektor oginfrastruktur
18
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:
Incitamentsudvalget.Regeringen nedsatte i april 2012 Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet, som harudarbejdet anbefalinger, der skal sikre mest mulig sundhed for pengene. Udvalgets anbefalinger skal sikre den rettesammenhæng mellem incitamenterne internt i sygehusvæsnet og på tværs af øvrige sektorer.Frit valg på hjemmehjælpsområdet.Regeringen har forenklet reglerne vedrørende det frie valg på hjemmehjælps-området. Formålet er at reducere kommunernes administrative opgaver ved konkurrenceudsættelse på området.Digital kommunikation.Folketinget vedtog i sommeren 2013 lovgrundlaget for at gøre anden bølge af digitale selv-betjeningsløsninger obligatoriske fra december 2013.Ny digital velfærd.Regeringen, kommunerne og regionerne har indgået en principaftale om en strategi for digitalvelfærd. Strategien skal medvirke til nytænkning af den offentlige sektor.Digital infrastruktur.Regeringen lancerede i marts 2013 et udspil om Bedre bredbånd og mobildækning i hele Dan-mark. Udspillet indeholder 22 konkrete initiativer, som skal give Danmark en digital infrastruktur i verdensklasse ogskabe grundlaget for øget digitalisering og vækst. Fx skal det offentlige have større fokus på at stille dækningskrav iforbindelse med auktioner og indkøb, rammerne for branchens fortsatte investeringer skal forbedres, og markedetskal være mere gennemsigtigt for forbrugerne for samlet at fremme bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet.Aftaler om Vækstplan DK.Regeringen indgik i april 2013 Aftaler om Vækstplan DK. Aftalerne omfatter blandt andeten forøgelse af de offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020. Det øgede råderum foroffentlige investeringer på 2 mia. kr. i 2014 prioriteres til kommunerne. Herudover øges investeringerne i 2013 og2014 i forbindelse med de igangværende forberedelser af Femern Bælt-forbindelsen med op til godt 1 mia. kr. ved enfremrykning af aktiviteter fra 2015-2016.Større planlagte initiativer:
Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger.Regeringen vil med vækstplanen for sundheds- og velfærdsløs-ninger skabe konkurrencedygtige vilkår på områder, hvor Danmark har etableret styrkepositioner, herunder lægemid-del- og medicoområdet.Vækstteamet for IKT og digital vækst.Vækstteamet forventes at præsentere sine anbefalinger til regeringen i efter-året 2013 om, hvordan den digitale vækst i Danmark kan styrkes, herunder 1) hvordan understøttes stærke IKT-erhverv i Danmark, og 2) hvordan gives bedre muligheder for, at dansk erhvervsliv kan styrke konkurrenceevne ogvækst gennem øget brug af digitaliseringsmuligheder.Psykiatriudvalget.Regeringen vil med afsæt i Psykiatriudvalgets overvejelser og forslag udarbejde en samlet, lang-sigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning på psykiatriområdet. Psykiatriudvalget udarbejder forslag til,hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt.Togfonden DK.Regeringen har i marts 2013 fremlagt et udspil om Togfonden DK med 27½ mia. kr. til en elektrifice-ring af fire store jernbanestrækninger og til realisering af timemodellen, så rejsetiden på udvalgte strækninger kommerned på en time pr. strækning.Vækstplan DK.Regeringen vil foretage en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. Målsætningen erat frigøre mindst 12 mia. kr. frem mod 2020 til omprioritering inden for det samlede offentlige forbrug.Grunddata.Regeringen og kommunerne arbejder med et grunddataprogram, der har til formål at forbedre og forbindede offentlige grunddataregistre og give private aktører fri adgang til data.
105
Sammenhængskraft19. Social balance20. Regional vækst
VIII108112
19 Social balanceSammenlignet med mange andre lande er Danmarkkendetegnet ved en høj grad af social balance. Densociale balance kommer blandt andet til udtryk ved friog lige adgang til uddannelse og sundhed, at mangehar en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og småløn- og indkomstforskelle.Deltagelse på arbejdsmarkedetEn stærk tilknytning til arbejdsmarkedet har stor be-tydning for den enkeltes mulighed for at forsørge sigselv og sin familie og er central, hvis samfundet skalhave mulighed for at tage hånd om dem, der er soci-alt udsatte.Langt de fleste, der oplever at være væk fra arbejds-markedet, kommer hurtigt tilbage i job. Nogle opleverimidlertid en svag arbejdsmarkedstilknytning gennemen årrække og kan siges at være på randen af ar-bejdsmarkedet. I det omfang deres kompetencerforældes og forringes, påvirker det konkurrenceevnennegativt.En person er i den såkaldte randgruppe, hvis perso-nen har modtaget midlertidige indkomsterstattendeydelser i mindst 80 pct. af tiden de seneste tre år. Derer ca. 136.000 personer i randgruppen i 2012, hvilketer lavere end i starten af 2000’erne, på trods af enstigning i forbindelse med krisen, se figur 19.1.Figur 19.1 Personer i arbejdsmarkedets rand-gruppe, 2001-20121.000 personer20018016014012010080604020020012003200520072009201120018016014012010080604020050CHEISLCZESWEPOLNORSVKSVNAUTPRTNLDOECDFRAFINESTITADEUDNKUKGRCHUNESPBELIRLAnm.: Baseret på en spørgeskemaundersøgelse i 2011 vedrørendebeskæftigelsesomfanget i 2010. Data fra IRL er fra undersøgelsen i 2010.Kilde: Eurostat.
Figur 19.2 Personer i husstande med beskæftigel-sesgrad under 20 pct., 2001-20111.000 personer500450400350300250200150100500200120032005200720092011500450400350300250200150100500
Anm.: Opgjort på baggrund af årlig ATP-indbetaling.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af Lovmodellen.
I en international sammenligning har Danmark enrelativt stor andel af husholdninger med lav arbejdsin-tensitet. Således lå Danmark i 2011 på en 17. pladsblandt OECD-landene, se figur 19.3.Figur 19.3 Andel af husholdninger med lav ar-bejdsintensitet, 2011Pct.25201517 (18)101050252015
Anm.: Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser i mindst 80pct. af tiden de seneste tre år.Kilde: Beskæftigelsesministeriet.
IntegrationVellykket integration på arbejdsmarkedet er vigtig forden sociale balance.Fra 2001 til 2010 faldt andelen af ikke-vestlige ind-vandrere, der tilhører randgruppen, med knap 15 pct.-point. Ikke-vestlige indvandrere er imidlertid fortsatoverrepræsenteret i randgruppen set i forhold til bådevestlige indvandrere og personer med dansk oprin-delse, se figur 19.4.
Siden starten af 2000’erne er der også blevet færrehusholdninger, der er helt uden beskæftigelse. I 2011var der 387.000 personer i husholdninger med enbeskæftigelsesgrad under 20 pct., se figur 19.2.
108
Social balance
19
Figur 19.4 Oprindelse og arbejdsmarkedets rand-gruppe, 2001-2012Pct.3025201510Fra vestlige lande502001Dansk2003200520072009201150Fra ikke-vestlige lande3025201510
videregående uddannelse, været på samme niveausom andelen af personer med dansk oprindelse. I2011/2012 var andelen af 20-24-årige med danskoprindelse og efterkommere fra ikke-vestlige lande,der er i gang med en videregående uddannelse, knap34 pct. For indvandrere fra ikke-vestlige lande varandelen knap 26 pct., se figur 19.6.Figur 19.6 20-24-årige i gang med en videregåen-de uddannelse, skoleår 2000/2001-2011/2012Pct.3530252015105000/01Indvandrere fra ikke-vestlige landeEfterkommere fra ikke-vestlige landeDansk oprindelse3530252015105002/0304/0506/0708/0910/11
Anm.: Personer i arbejdsmarkedets randgruppe med hhv. dansk, vestligog ikke-vestlig oprindelse i forhold til det samlede antal 18-64-årige i denævnte befolkningsgrupper.Kilde: Egne beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministerietsforløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesfrekvensen steg mest for indvandrerefra ikke-vestlige lande i årene op til krisen og er stadighøjere end i starten af 2000’erne. Beskæftigelsesfre-kvensen er i 2012 ca. 48 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande, ca. 60 pct. for indvandrere fra vestligelande og 74 pct. for personer med dansk oprindelsese figur 19.5.Figur 19.5 Beskæftigelsesfrekvens og oprindelse,2001-2012Pct.80Dansk oprindelse70Indvandrere fra vestlige lande60607080
Anm.: Kun indvandrere med mere end to års opholdstid er medtaget.Kilde: Social-, Børne- og Integrationsministeriets udlændingedatabase.
IndkomstforskelleI 2011 udgjorde indkomstforskellene i Danmark op-gjort ved Gini-koefficienten 25,7 pct. Indkomstforskel-lene er øget fra midten af 1990’erne og frem til 2008.Udviklingen har blandt andet været drevet af en stig-ning i kapitalindkomst for nogle grupper. Opgøresindkomstforskellene uden kapitalindkomst, har stig-ningen for 30-64-årige været mindre, se figur 19.7.Figur 19.7 Indkomstforskelle, 1985-2011Pct.3030
50Indvandrere fra ikke-vestlige lande4020012003200520072009
50
25Hele befolkningen2030-64-årige1530-64-årige(ekskl. kapitalindkomst)
25
402011
20
Anm.: Databrud i 2003 og 2009.Kilde: Social-, Børne- og Integrationsministeriets udlændingedatabase.
15
Uddannelse er et vigtigt redskab for både integratio-nen, tilknytning til arbejdsmarkedet samt den enkeltessamlede livsindkomst. Generelt har andelen af 20-24-årige, der er i gang med en videregående uddannel-se, været stigende siden skoleåret 2000/2001. Sidenskoleåret 2009/2010 har andelen af 20-24-årige efter-kommere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en
101985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009
10
Anm.: Gini-koefficienten for den årlige disponible indkomst. Gini-koefficienten opsummerer de individuelle indkomstforskelle i ét tal mellem0 og 1, hvor 0 er udtryk for en helt lige indkomstfordeling.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af Lovmodellen.
109
19 Social balanceIndkomstforskellene er små i Danmark sammenlignetmed de øvrige OECD-lande. Blandt de nordiske landehar Danmark de laveste indkomstforskelle i 2010, sefigur 19.8.Figur 19.8 Indkomstforskelle i OECD, 2010SVNISLDNKCZENORBELSVKFINAUTSWEHUNDEUCHENLDKORFRANZLPOLOECDAUSITAESTCANJPNESPGRCPRTIRLUKISRUSATURMEXCHL01020
3 (1)
30
405060Gini-koefficient, pct.
Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst og for 18-65-årige. Gini-koefficienten opsummerer de individuelle indkomstforskelle i éttal mellem 0 og 1, hvor 0 er udtryk for en helt lige indkomstfordeling.Kilde: OECD.
110
Social balance
19
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Reform af førtidspension og fleksjob.Regeringens lovforslag om ændring af førtidspension og fleksjob er vedtageti december 2012. Med de nye regler styrkes indsatsen for at forebygge førtidspension, og der kan som udgangspunktikke tilkendes førtidspension til personer under 40 år.Reform af kontanthjælpssystemet.Regeringen indgik i april 2013 en aftale om en reform af kontanthjælpssystemet.Reformen af kontanthjælpssystemet betyder, at alle ikke skæres over én kam, men i stedet mødes med klare krav ogforventninger – unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde. Målet med reformen er, at flere fårmulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Reformen indebærer blandt andet, at udsatte kontanthjælpsmodtage-re får mentorstøtte og ret til en koordinerende sagsbehandler, ligesom der iværksættes en særlig helhedsindsats forudsatte familier.Ny lovgivning om en styrket modtagelse af nyankomne flygtninge mv.Regeringen fremsatte i marts 2013 lov-forslag om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats, somblandt andet indeholder en pligt for kommunerne til at tilbyde nyankomne flygtninge mv. en integrationsplan samt enhelbredsmæssig vurdering. Lovforslaget blev vedtaget i maj 2013.Ret til dækning af udgifter til tandpleje for svage grupper.Som led i aftalen om finansloven for 2013 er der indførtet nyt tilskud til dækning af udgifter til tandpleje for økonomisk vanskeligt stillede grupper.Ny bestemmelse om hjælp til udsættelsestruede lejere.Regeringens lovforslag om hjælp til udsættelsestruedelejere blev vedtaget december 2012. Med den nye bestemmelse kan kommunerne yde løbende hjælp til betaling afhusleje i en midlertidig periode.Større planlagte initiativer:Styrkelse af integrationsindsatsen.Regeringen har nedsat et ministerudvalg, der blandt andet skal finde løsninger,der kan styrke integrationen af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet mv. Det er regeringens mål, at10.000 flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde inden 2020.Opfølgning på ekspertudvalg om opgørelse af fattigdom og sociale 2020-mål.Ekspertudvalg til belysning afmetoder til at opgøre fattigdom og forslag til en dansk fattigdomsgrænse afsluttede arbejdet i juni 2013. Regeringen vilfra 2014 som led i opfølgning på udvalgets anbefalinger udarbejde en fattigdomsredegørelse. I forlængelse af opfølg-ningen på ekspertudvalget om fattigdom vil regeringen udarbejde en række nye sociale 2020-mål. Der vil i den forbin-delse bl.a. fokuseres på sociale indikatorer med henblik på at begrænse tilgangen til fattigdom.
111
20 Regional vækstDen generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmarkdækker over en række regionale forskelle. Overord-net følger regionerne den samme udvikling hen overkonjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne erde samme. Der er dog forskelle på tværs af regioner-ne. Det er vigtigt, at der er gode rammer for vækst ogudvikling i hele landet.BefolkningskoncentrationForskelle i befolkningskoncentration kan have betyd-ning for regionernes vækstvilkår. Fx rekrutteres højtspecialiseret arbejdskraft lettest fra et stort arbejds-marked.Befolkningskoncentrationen er forholdsvis ens i Regi-on Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syd-danmark. Region Sjælland adskiller sig ved ikke athave nogen byer med over 100.000 indbyggere. Be-folkningen er i stedet koncentreret i mellemstore by-områder. Region Hovedstaden omfatter de storehovedstadskommuner, hvor befolkningskoncentratio-nen er høj, se figur 20.1.Figur 20.1 Befolkningskoncentration, 2013Pct. af indbyggere100806040200RHODNKRMIRNORSYRSJByer over 100.000 indbyggereByer ml. 1.000-4.999 indbyggereLanddistrikter
Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,2001-2011Indeks (2001=100)10810610410210098962001RHORSJ10810610410210098962011
2003
2005
2007
2009
Anm.: Indbyggertal er gennemsnitsbefolkning pr. år.Kilde: Danmarks Statistik.
Der ses ikke samme vekselvirkning mellem RegionMidtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjyl-land, se figur 20.3. Befolkningstallet er ikke faldet inogen region i perioden 2001-2011 under ét, se figur20.3.Figur 20.3 Befolkningsudvikling i Vestdanmark,2001-2011Indeks (2001=100)10810610410210098962001RMIRSYRNO10810610410210098962011
100806040200Byer ml. 5.000-99.999 indbyggereByer ml. 200-999 indbyggere
Anm.: Danmarks Statistik definerer en by som en naturligt sammenhæn-gende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. Områder med færre end200 indbyggere defineres som landdistrikter. Personer uden fast bopælindgår ikke i figuren.Kilde: Danmarks Statistik.
2003
2005
2007
2009
Anm.: Indbyggertal er gennemsnitsbefolkning pr. år.Kilde: Danmarks Statistik.
Befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden ogRegion Sjælland tyder på, at der er en vekselvirkningmellem de to regioner. Da boligpriserne var på sithøjeste, steg befolkningstallet ganske meget i RegionSjælland, mens stigningen i Region Hovedstaden varsvag. I takt med at boligpriserne er faldet, er befolk-ningstilvæksten i Region Hovedstaden taget til, mensstigningen er aftaget i Region Sjælland, se figur 20.2.
Velstand, produktivitet og arbejdsudbudRegion Hovedstaden har den højeste værdiskabelsepr. indbygger, mens Region Sjælland er den regionmed den laveste. I alle regioner steg BNP pr. indbyg-ger svagt i perioden 2010-2011, se figur 20.4.
112
Regional vækst
20
Figur 20.4 BNP pr. indbygger, 2001-20111.000 kr.RHO350300RMI250RNORSY250350300
Forskellen i værdiskabelsen og erhvervsindkomstenmellem regionerne skal ses i lyset af, at der ogsåinden for regionerne er store forskelle.Region Hovedstaden har haft den højeste produktivi-tetsvækst, men sammenlignet med fx Stockholm harproduktivitetsvæksten i Region Hovedstaden været21svag. Produktivitetsvæksten har således i alle regio-ner været lavere end den gennemsnitlige produktivi-tetsvækst i OECD-landene i perioden 2001-2011. IRegion Sjælland har produktivitetsvæksten været påca. 0,2 pct., se figur 20.6.Figur 20.6 Gennemsnitlig årlig produktivitets-vækst, 2001-2011Pct.2,02,0
2001502001
RSJ
2001502011
2003
2005
2007
2009
Anm.: BNP er opgjort i 2005-priser, kædede værdier. Indbyggertal ergennemsnitsbefolkning pr. år. BNP er opgjort med udgangspunkt i ar-bejdsstedet, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse.Kilde: Danmarks Statistik.
Den lavere værdiskabelse i Region Sjælland skyldesblandt andet, at mange indbyggere i Region Sjællandpendler til hovedstaden for at arbejde og dermedbidrager til værdiskabelsen i Region Hovedstaden.Det er således ikke muligt at knytte værdiskabelsen tilbopælsadressen. Det er derimod muligt med er-hvervsindkomsten. I 2011 var den gennemsnitligeerhvervsindkomst pr. indbygger ca. 130.000 kr. iRegion Syddanmark og Region Nordjylland. Den varsmå 10.000 kr. højere i Region Midtjylland og RegionSjælland. I Region Hovedstaden var den ca. 160.000kr., se figur 20.5.Figur 20.5 Erhvervsindkomst pr. indbygger, 2001-20111.000 kr.170160150RSJ140RMI1301202001RSYRNO1401301202011RHO170160150
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
OECD
0,0
0,0DNKRSYRHORNORSJRMI
Anm.: Produktiviteten er opgjort som BNP pr. arbejdstime. BNP er målt i2005-priser, kædede værdier. Der er forskel på metoden til opgørelse afden regionale produktivitetsvækst og produktivitetsvæksten for hele landet.Produktivitetsvæksten for hele Danmark er opgjort vha. Danmarks Stati-stiks nye metode til opgørelse af arbejdstimer pr. beskæftiget. De regiona-le opgørelser af arbejdstimer opdateres derimod først med den nyemetode i februar 2014.Kilde: Danmarks Statistik og OECD.
Der er kun små forskelle mellem arbejdsudbuddet iregionerne. Antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget ogerhvervsfrekvensen er højest i Region Hovedstaden,og regionen har derfor det største samlede arbejds-udbud. Det lavere arbejdsudbud i Region Nordjyllandog Region Syddanmark skyldes navnlig en lidt lavereerhvervsfrekvens, mens antal arbejdstimer pr. be-skæftiget er lidt højere. Arbejdstimer pr. beskæftigetligger i alle regioner under OECD-gennemsnittet, sefigur 20.7. Data er opgjort på regionalt niveau ogafspejler derfor ikke lokale forskelle inden for regio-22nerne.
2003
2005
2007
2009
Anm.: Erhvervsindkomst er opgjort i 2005-priser. Indbyggertal er gennem-snitsbefolkning pr. år (opgjort jf. nationalregnskabet). Erhvervsindkomst ogindbyggertal er opgjort på bopælsadresse.Kilde: Danmarks Statistik.Jf. OECD’s regionale statistik.Forskellene inden for regionerne er i forhold til fx beskæftigelsesfrekvens,erhvervsstruktur og demografi beskrevet i ”Regional- og LanddistriktspolitiskRedegørelse 2013 – Regeringens redegørelse til Folketinget”.2221
113
20 Regional vækst
Figur 20.7 Samlet arbejdsudbud, arbejdstimer pr. beskæftiget og erhvervsfrekvens, 2011Arbejdsudbud pr. 15-64-årige, timerOECDRHO*RMI*RSJ*RSY*RNO*DNK
=
Arbejdstimer pr. beskæftiget
xRHODNKRMIRSJRSYRNOOECD
Erhvervsfrekvens, pct.
OECDRHO*RNO*RSY*RMI*RSJ*DNK
0
500
1.000
1.500
0
500
1.000 1.500 2.000
0
20
40
60
80
100
Anm.: *Der er forskel på metoden til opgørelse af arbejdstimer pr. beskæftiget for regionerne og arbejdstimer pr. beskæftiget for hele landet. Arbejdstimer pr. beskæfti-get for hele Danmark er opgjort vha. Danmarks Statistiks nye metode til opgørelse af arbejdstimer pr. beskæftiget. De regionale opgørelser af arbejdstimer pr. beskæf-tiget opdateres derimod først med den nye metode i februar 2014. Da arbejdsudbud pr. 15-64-årige er udregnet blandt andet på baggrund af arbejdstimer pr. beskæfti-get, er der ligeledes forskel på opgørelsen af arbejdsudbud pr. 15-64-årige for regionerne og for hele landet. I beregningen af det samlede arbejdsudbud (målt i timer)antages det, at ledige ville udbyde samme gennemsnitlige antal arbejdstimer som beskæftigede. Erhvervsfrekvens er opgjort på bopæl, mens timer pr. beskæftiget eropgjort på arbejdssted.Kilde: Danmarks Statistik og OECD.
UddannelsesniveauEt højt uddannelsesniveau er grundlag for vækst ogvelstand. Forskelle på uddannelsesniveau på tværs afregionerne gør sig kun gældende, når man sammen-ligner andelen af indbyggere med en kandidatuddan-nelse og andelen med en erhvervsuddannelse. Medhensyn til de øvrige uddannelsesniveauer er forskel-lene små.Andelen af indbyggere med en kandidatuddannelseer højere i Region Hovedstaden sammenlignet medde øvrige regioner. Det hænger formentlig sammenmed, at der er en større andel af job, der beskæftigermedarbejdere med en kandidatuddannelse. Det kanigen hænge sammen med det høje indbyggertal, dergør det lettere at matche udbud og efterspørgsel efterarbejdskraft. Forskellene mellem regionernes andel afbefolkningen med en erhvervsakademiuddannelse ogen professionsbachelor er væsentligt mindre, se figur20.8.
Figur 20.8 Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau,2012Pct.806040200RMIRSY806040200
DNK
RNO
RSJ
RHO
ErhvervsuddannelseProfessionsbachelor
ErhvervsakademiKandidatuddannelse
Anm.: Arbejdsstyrken er defineret som de 15-64-årige, der står til rådighedfor arbejdsmarkedet. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar i året, mensuddannelsesniveauet er opgjort pr. 1. oktober året før. ”Professionsbache-lor” er inkl. de universitetsbachelorer, som ikke har fuldført en kandidatud-dannelse. "Kandidatuddannelse" er inkl. forskeruddannelse.Kilde: Danmarks Statistik.
Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdoms-uddannelse, er nogenlunde ens på tværs af regioner-ne. Andelen er lavest i Region Hovedstaden, se figur20.9.
114
Regional vækst
20
Figur 20.9 Forventet gennemførelse af mindst enungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse, 2011Pct.9494
også lave fx brugerdreven innovation. Efter en stig-ning i andelen af innovative virksomheder i 2008-2010 er der en tendens til et fald i de fleste regioner iperioden 2009-2011, se figur 20.11 og Factbook.Figur 20.11 Andel innovative virksomheder fordeltefter hovedsæde, 2009-2011Pct.5050
93
93
92
92
91
91
45
45
40
40
90RNORMIRSYDNKRSJRHO
903535
Anm.: Baseret på profilmodellen 2011. Regionen svarer til bopælsregioneni 9. klasse.Kilde: Uni-C Statistik og Analyse.
30DNKRSJRSYRNO
30RHORMI
Innovation, forskning og udviklingI 2011 var niveauet for både offentlige og privateinvesteringer i forskning og udvikling størst i RegionHovedstaden. Navnlig de private investeringer varie-rede på tværs af regionerne. Det hænger sammenmed, at der er flere videntunge arbejdspladser i Regi-on Hovedstaden. De offentlige investeringer varieredemindre, se figur 20.10.Figur 20.10 Investeringer i forskning og udvikling,2011Pct. af BNP6Offentlige543210RHORMIPrivate543210RSYRNORSJ6
Anm.: Andel virksomheder der har udført produkt-, proces-, organisations-og/eller markedsføringsinnovation. Tallene er foreløbige. Den regionalefordeling af innovative virksomheder skal tolkes med forbehold, da alleinnovationer tilskrives hovedsædet i en virksomhed. Mange hovedsæderer placeret i hovedstaden.Kilde: Danmarks Statistik.
IværksættereEfter et markant fald fra 2007-2009 tyder de nyestetal på, at etableringsraterne steg i 2010. Andelen erdog stadig under niveauet før den økonomiske krise,se Factbook. Andelen af nyetablerede vækstvirksom-heder var størst i Region Hovedstaden i perioden2009-2010, se figur 20.12. Niveauet var væsentligthøjere i alle regioner i tidligere år, se Factbook.Figur 20.12 Nyetablerede vækstvirksomheder (5+),2009-2010Pct. af alle nyetablerede virksomheder med 5+ ansatte8,58,07,57,06,56,08,58,07,57,06,56,0RHODNKRNORMIRSJRSY
Anm.: Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling i Danmarksamt offentlige bevillinger til forskning og udvikling. Foreløbige tal. Denregionale fordeling af udgifter til forskning og udvikling skal tolkes medforbehold, da de private udgifter tilskrives hovedsædet i en virksomhed.Mange hovedsæder er placeret i hovedstaden. De offentlige investeringeropgøres derimod på lokale afdelinger.Kilde: Danmarks Statistik.
Innovative virksomheder er centrale for vækst ogjobskabelse, og forskning og udvikling er en kilde tilinnovation. Forskning og udvikling er imidlertid ikkeden eneste kilde til innovation. Virksomheder kan
DNK
Anm.: Nyetablerede vækstvirksomheder er virksomheder, der inden forderes første to leveår opnår fem eller flere ansatte og i de efterfølgende treår har en gennemsnitlig årlig vækst på 20 pct. i antallet af ansatte.Kilde: Danmarks Statistik.
115
20 Regional vækst
Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:Regionale vækstpartnerskaber.Der er i foråret 2013 indgået regionale vækstpartnerskaber mellem regeringen oghvert af de seks regionale vækstfora. Vækstpartnerskaberne indeholder en række initiativer, der skal styrke vækst ogerhvervsudvikling i de enkelte regioner og følger op på regeringens vækstplaner på en række områder, hvor danskerhvervsliv har særlige styrker og potentiale.Evaluering af kommunalreformen.Regeringen har gennemført en evaluering af kommunalreformen, herunder påområdet for regional udvikling. Evalueringen blev offentliggjort i marts 2013, hvorefter der er blevet afholdt en offentlighøring.Større planlagte initiativer:Ny strukturfondsperiode 2014-2020.Danmark skal indgå en partnerskabsaftale med EU-Kommissionen for denoverordnede anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden (EU’s strukturfonde), Landdistriktsfonden samtHav- og Fiskerifonden for perioden 2014-2020. Parallelt hermed udarbejdes operationelle programmer for de enkeltefonde.Opfølgning på evalueringen af kommunalreformen på området for regional udvikling.Som opfølgning på dengennemførte evaluering af kommunalreformen har regeringen offentliggjort Bedre kvalitet og samarbejde - opfølgningpå og evaluering af kommunalreformen. Udspillet følger op på evalueringens anbefalinger, herunder på området forregional udvikling. Initiativerne vil blive søgt gennemført i efteråret 2013.
116
Appendiks. Målemetode og datagrundlag
Appendiks. Målemetode og datagrundlagDanmarks konkurrenceevne og vækstmulighederafhænger af en række vækstvilkår. Danmark i arbej-de: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013tager temperaturen på disse vækstvilkår: Hvordanligger Danmark i forhold til andre OECD-lande? Oghvordan har vækstvilkårene udviklet sig de senesteår?SammenligningsgrundlagI redegørelse om vækst og konkurrenceevne er derlagt vægt på at sammenligne de danske vækstvilkårmed andre landes. Redegørelsen belyser Danmarkspræstationer inden for 20 områder, der beskrives ihvert deres kapitel:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.18.19.20.Vækst og velstandProduktivitetArbejdsudbudEnergi og klimaRessourcer og miljøFolkeskolenUngdomsuddannelserVideregående uddannelserVirksomhedernes forskning, udvikling oginnovationOffentlig forskning og universiteterIværksættere og vækstvirksomhederKonkurrence, forbrugerforhold og reguleringFinansielle markederÅbne markeder, international handel oginvesteringerFleksibelt arbejdsmarkedAnsvarlig økonomisk politikSkatter og afgifterModerne offentlig sektor og infrastrukturSocial balanceRegional vækstonale data, hvilket giver et bedre billede af den aktu-elle situation.Det er langt fra alt, der kan måles i dag. På nogleområder findes der ikke statistiske indikatorer, lige-som beskrivelse af udviklingen på enkelte områder erbaseret på én eller flere indikatorer, som kan væreupræcise, men som vurderes at være det bedst til-gængelige.MålesystemetDen umiddelbart mest tilgængelige afrapporteringville bestå i ét samlet tal for Danmarks konkurrence-dygtighed, der kunne sammenlignes med et tilsva-rende tal for andre lande. Det vurderes imidlertid ikkeat være hensigtsmæssigt. Årsagen er, at der ikkefindes en faglig korrekt og dermed bredt accepteretmetode til sammenvejning af de mange indikatorer tilét tal.I redegørelsen om vækst og konkurrenceevne er der istedet udvalgt én til to hovedindikatorer for hvert af de20 områder. I det indledende kapitel ”Danmark klar tilvækst” er der en oversigt over, hvordan Danmarkligger i forhold til andre OECD-lande på de udvalgtehovedindikatorer. Hovedindikatorerne er de mestsigende indikatorer inden for hvert af de områder, derhar betydning for Danmarks konkurrenceevne. Derforetages ikke en sammenvejning af hovedindikato-rerne.I figur 6 over hovedindikatorerne i det indledendekapitel angiver den røde markering ”DNK”, hvor langtDanmarks præstation på de enkelte områder er frahenholdsvis det femte bedste OECD-land (den stiple-de linje) og OECD-gennemsnittet (den mørkegrønnemarkering ”OECD”) i de seneste tilgængelige dataår.For at kunne sammenligne vækstvilkårene på tværs,er værdierne for de forskellige indikatorer sat på densamme skala, hvor 100 svarer til indikatorværdien fordet femte bedste OECD-land, og hvor nul svarer tilindikatorværdien for det dårligst placerede OECD-land. Indikatorværdierne for ”DNK” og ”OECD” ersåledes skaleret i forhold det femte bedste OECD-landogdet dårligst placerede OECD-land. Den del afskalaen, der er lavere end 40, er skåret væk for bedreat illustrere afstandene mellem Danmark og OECD-toppen – og dermed de lande, vi normalt sammenlig-ner os med. Skalaen i den øvre ende er skåret ved115 for at afspejle, at ambitionen er at være blandt debedste OECD-lande og ikke nødvendigvis at være detbedste OECD-land.
Vurderingen af Danmarks præstation og vækstvilkårsker på baggrund af international benchmarking ogdanske tidsserier og tværsnitsdata.I benchmarkanalysen sammenlignes Danmark medde øvrige OECD-lande, se omslaget. Der ses dogbort fra Luxembourg.I flere tilfælde mangler data for nogle OECD-lande, ogi enkelte tilfælde findes alene tal for landene i EU. Isidstnævnte tilfælde sammenlignes kun med de EU-lande, der også er medlem af OECD.Nationale data giver mulighed for en mere detaljeretbeskrivelse af udviklingen i Danmark. Desuden er dedanske data ofte hurtigere opdateret end de internati-
118
Appendiks. Målemetode og datagrundlagFor hovedindikatorernelave prisersamtandel vækst-virksomhederudgør data for hovedindikatoren så fålande, at en beregning baseret på Danmarks place-ring i forhold til det femte bedste OECD-land ikkegiver et retvisende billede af Danmarks præstation iforhold til de bedste OECD-lande. Beregningen afDanmarks præstation på disse indikatorer baseresderfor ikke på indikatorværdien for det femte bedsteOECD-land, men derimod på den indikatorværdi, derangiver grænsen til de bedste 25 pct. af OECD-landene. I disse to tilfælde svarer 100 således til enberegnet indikatorværdi for den 75. percentil. Yderli-gere udelades OECD-gennemsnittets placering påskalaen.Gennemsnittet for OECD beregnes i hele redegørel-sen som et simpelt gennemsnit for de OECD-lande(ekskl. Luxembourg), der er tilgængelige data for.Landene vægtes med andre ord ikke efter fx størrelseeller befolkningstal. Hvis der indgår ti eller færre landei beregningen af gennemsnittet, markeres dette medOECD*.Udviklingen i Danmarks relative placering blandtOECD-landene kan følges i de internationale bench-markfigurer i de enkelte kapitler. Her er Danmarksnumeriske placering angivet for både den seneste ogden forrige opgørelse. Placeringen i det forrige dataårangives i parentes.Sådan udvælges dataI både den internationale benchmarkanalyse og ana-lysen baseret på danske data er relevans, målbarhedog bred anerkendelse bærende principper for valg afindikatorer. Indikatorerne er desuden udvalgt, så deså vidt muligt giver et udtømmende billede af hvert afde 20 områder.Redegørelsen er primært baseret på internationaltsammenlignelige data fra anerkendte internationalekilder. Hovedkilderne er Danmarks Statistik, OECD,EUROSTAT, WTO og World Bank. Kilder til de enkel-te indikatorer fremgår af figurer og tabeller.Enkelte af de internationale sammenligninger er ba-seret på interviewundersøgelser udført af de nationa-le statistikbureauer.I det omfang, der er kendskab til afrapporteringsfejl idata (uden at der nødvendigvis er kendskab til detkorrekte tal), er problemet anført i anmærkningen tilfiguren og/eller i den ledsagende tekst.Data er stillet til rådighedSammen med redegørelsen om vækst og konkurren-ceevne udgives også ”Factbook”. I Factbook er deradgang til alle de bagvedliggende data til figurerne iredegørelsen. Ligeledes er der supplerende indikato-rer inden for en række områder.Factbook kan ligesom publikationen hentes påwww.evm.dk under arbejdsområdet ”Vækst og kon-kurrenceevne”. Alternativt kan publikationen hentespå www.konkurrenceevne.dk, mens Factbook kanhentes på www.factbook.dk.Andre målinger af konkurrencedygtighedDe væsentligste internationale organisationer (OECD,IMF, Verdensbanken og FN) præsenterer ikke étsamlet mål for landenes evne til at skabe vækst, menen bred vifte af forskellige indikatorer. I lande somStorbritannien og USA, der arbejder med et konceptsvarende til redegørelse om vækst og konkurrence-evne, er det heller ikke valgt at opsummere målesy-stemerne i et enkelt tal. I en række internationalemålinger, primært udført af managementvirksomhe-der, tænketanke mv., præsenteres der ofte én samletplacering for landene.Danmark opnår relativt gode placeringer i disse må-linger, der dog skal tages med betydelige forbehold.Danmarks placeringer i de internationale målingerligger nogenlunde stabilt, når man sammenligner medsidste års målinger. Danmark er således placeretblandt de 10 bedste OECD-lande i de fleste målinger,se tabel A1.Tabel A1 Danmarks placering blandt OECD-landene i forskellige internationale målingerWorld Competitiveness Yearbook2013 (IMD)Ease of doing business 2013(World Bank)Global Competitiveness Report2013-2014 (WEF)Innovation Union Scoreboard2013 (Europa-Kommissionen)Economic Freedom of the World2012 (Fraser Institute)Index of economic freedom2013 (Heritage Foundation)7 (9)3 (3)11 (9)3 (4)10 (10)6 (8)
Anm.: Årstal er offentliggørelsesåret. Institute for Management Develop-ment (IMD), World Economic Forum (WEF). De internationale målingerinddrager langt flere lande end OECD-landene. Danmarks placering liggerfortsat i eller tæt på top 10, når lande uden for OECD medtages.
119
Appendiks. Målemetode og datagrundlagDe internationale analyser lægger vægt på forskelligeforhold, blandt andet afhængig af, hvor brede ellersmalle analyserne er i deres fokus, og hvilke data deranvendes i undersøgelserne. Rangordningen af lan-dene varierer af den grund fra undersøgelse til under-søgelse.Resultaterne af de forskellige undersøgelser skalfortolkes varsomt af flere grunde:Datamaterialet er på mange områder kun tilnær-melsesvist sammenligneligt mellem landene og in-kluderer i mange tilfælde data baseret på inter-viewundersøgelser med begrænset antal respon-denter.Inden for mange områder er den kvalitative vurde-ring meget upræcis (fx mht. uddannelse, forskningog konkurrence).Konjunkturforhold (og vurderingen af konjunktursi-tuationen) vejer tungt i den samlede indikator foren række af indikatorerne.De samlede indeks beregnes typisk blot som etsimpelt gennemsnit af en række underindeks, derigen er simple gennemsnit af nogle tilordnede vær-dier til en lang række indikatorer. En anden sam-menvejning kan give en helt anden rangordning aflandene.
120
Danmark iiarbejdeDanmark arbejdeRedegørelse omRedegørelse omVækst og konkurrenceevne 2013Vækst og konkurrenceevne 20132012/13: 402012/13: 40Udarbejdet af Erhvervs- og VækstministerietUdarbejdet af Erhvervs- og Vækstministerieti i samarbejde med en række ministeriersamarbejde med en række ministerierErhvervs- og VækstministerietErhvervs- og VækstministerietSlotsholmsgade 10-12Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KDK-1216 København KTelefon: 33 92 33 50Telefon: 33 92 33 50E-mail: [email protected]E-mail: [email protected]Hjemmeside: evm.dkHjemmeside: evm.dkISBNISBN978-87-92985-54-5978-87-92985-54-5Elektronisk udgaveElektronisk udgave978-87-92985-55-2978-87-92985-55-2OmslagOmslage-Types & Indiae-Types & India
OplagOplag1.0001.000PrisPris50,00 kr. inkl. moms.50,00 kr. inkl. moms.TrykTrykRosendahls Schultz Grafisk A/SRosendahls Schultz Grafisk A/SPublikationen kan bestilles eller hentes hosPublikationen kan bestilles eller hentes hosRosendahls –– Schultz DistributionRosendahls Schultz DistributionHerstedvang 10Herstedvang 102620 Albertslund2620 AlbertslundTlf. 43 22 73 00Tlf. 43 22 73 00Fax 43 63 19 69Fax 43 63 19 69E-mail: [email protected]E-mail: [email protected]www.rosendahls.dkwww.rosendahls.dkWebWebPublikationen kan hentes på www.evm.dk ellerPublikationen kan hentes på www.evm.dk ellerwww.konkurrenceevne.dkwww.konkurrenceevne.dkRedaktionen er afsluttet d. 10. september 2013Redaktionen er afsluttet d. 10. september 2013
54 54
57 57
1
T
1
T
R
Y
R
Y
K
S
A
4 4
KSAG
G
FactbookFactbook er et internetbaseret opslagsværk,der indeholder data bag redegørelsensfigurer samt en mere udførlig beskrivelse afkilder og metoder.Factbook indeholder desuden en rækkesupplerende indikatorer, der giver et merenuanceret billede af Danmarks position pådet pågældende område.Factbook kan findes påwww.evm.dkunder “Arbejdsområder” – “Vækst ogkonkurrenceevne”. Alternativt kanFactbook hentes på www.factbook.dk.
