Kommissionen har den 11. juni 2013 offentliggjort forslag til direktiv om vis-se bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstatningfor overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkur-renceregler, KOM (2013)404, samt en meddelelse om tabsopgørelse i erstat-ningssøgsmål efter overtrædelser af artikel 101 eller 102 i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (KOM(2013) 401).Formålet med direktivforslaget er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’skonkurrenceregler ved at fremme samspillet mellem den offentlige og denprivate håndhævelse og sikre, at ofre for overtrædelse af konkurrenceregler-ne kan opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagetseventuelle statsfinansielle og administrative konsekvenser vurderes fortsatnærmere.

2. Baggrund

iske Unions funktionsmåde (KOM(2013) 401). Forslaget blev modtaget i Rå-det i dansk sprogversion den 24. juni 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i henholdsvis TEUF artikel 103 og 114, ogforslaget skal derfor behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure iTEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kommissi-onen begrunder valget af hjemmel med, at forslaget forfølger to hovedformål,der hænger uløseligt sammen, og som ikke kan adskilles i separate retsakter.Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at forslaget for detførste tilsigter at gennemføre principperne i TEUF artikel 101 og 102 ved atforbedre betingelserne for at kræve erstatning i forbindelse med overtrædelseaf EU-konkurrencereglerne og optimere samspillet mellem den offentlige ogden private håndhævelse af TEUF artikel 101 og 102. Idet forslaget dermedgiver effektiv virkning til TEUF artikel 101 og 102, er forslaget baseret påTEUF artikel 103. Forslaget tilsigter for det andet at sikre mere lige konkur-rencevilkår for virksomheder, der opererer i det indre marked, og at gøre detlettere for borgerne og virksomhederne at udnytte de rettigheder, de har i kraftaf det indre marked, idet forskellen mellem de nationale regler for erstatnings-søgsmål ved overtrædelse af EU’s konkurrenceregler ifølge Kommissionenhar skabt markant ulige konkurrencevilkår i det indre marked. Forslaget tilsig-ter en indbyrdes tilnærmelse af de materielle og processuelle regler med hen-blik på adgang til ufordrejet konkurrence på det indre marked. Forslaget æn-drer derfor også de gældende nationale regler om retten til at fremsætte erstat-ningskrav for overtrædelser af nationale konkurrenceregler. Det er på dennebaggrund, at forslaget også har hjemmel i TEUF artikel 114.Kommissionen har tidligere i december 2005 offentliggjort en grønbog om er-statningssøgsmål ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler. Formålethermed var at identificere devæsentligste hindringer for et mere effektivt sy-stem til behandling af erstatningskrav ved overtrædelser af kartel- og mono-polreglerne, og atforeslå forskellige muligheder for nye overvejelser og foran-staltninger, der kunne forbedreerstatningsmulighederne i opfølgende ellerselvstændige sagsanlæg.Grønbogen blev i april 2008 fulgt op af en hvidbog om erstatningssøgsmål vedovertrædelse af EF’s kartel- og monopolregler. Heri blev der fremsat en rækkeforslag til retspolitiske valgmuligheder og konkrete foranstaltninger, der skullesikre adgang til effektive klageprocedurer for ofre for overtrædelser af EU’skonkurrenceregler samt sikre adgang til erstatning for skadelidt.Ifølge Kommissionen viste den offentlig høring, at der er bred opbakning tilKommissionens generelle tiltag til forbedring af erstatningsmulighederne påkartel- og monopolområdet. Der var således bred anerkendelse af de hindrin-ger, som forhindrer effektiv søgsmålsadgang for ofre for overtrædelser afkonkurrencereglerne. Høringen viste imidlertid også, at der er forskelligeholdninger til de materielle foranstaltninger, som Kommissionen foreslogmed henblik på at afhjælpe problemerne.

3. 1. Direktivforslaget

Formålet med direktivet er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkur-renceregler ved 1) at fremme samspillet mellem den offentlige og den privatehåndhævelse af konkurrencereglerne og 2) sikre, at ofre for overtrædelser afEU’s konkurrenceregler kan opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt.Fremlæggelse af beviser (direktivforslagets kapitel II, artikel 5-8)Direktivforslaget indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at de nati-onale domstole kan pålægge sagsøgte eller tredjemand at fremlægge beviser(editionspålæg) i tilfælde, hvor ofre kræver erstatning for overtrædelser afkonkurrencereglerne. Domstolene skal også kunne pålægge sagsøgeren ellertredjemand at fremlægge beviser efter sagsøgtes begæring.Domstolene skal bl.a. give pålæg om fremlæggelse af beviser, når den part, derhar begæret fremlæggelse, har vist, at beviser i den anden parts besiddelse errelevante for godtgørelsen af hans erstatningskrav, samt når beviserne er defi-neret så præcist som muligt.Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale domstole begrænser frem-læggelsen af beviser til, hvad der er rimeligt i forhold til formålet. I den for-bindelse skal der bl.a. tages hensyn til sandsynligheden for, at den påståedeovertrædelse af konkurrencereglerne har fundet sted, omfanget af fremlæggel-sen og omkostningerne derved, samt eventuelle indeholdte fortrolige oplys-ninger og ordninger til beskyttelse heraf.Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at domstolene råder over effektive for-anstaltninger til så vidt muligt at beskytte fortrolige oplysninger mod forkertbrug. Medlemsstaterne skal samtidigt sikre, at relevante beviser er til rådighedunder søgsmålet.Herudover indeholder forslaget en række begrænsninger i muligheden for atfremlægge beviser. Bl.a. skal medlemsstaterne sikre, at domstolene ikke kanpålægge en part eller tredjemand at fremlægge virksomhedserklæringer og for-ligsindlæg. Formålet hermed er at sikre, at virksomheder – inden for rammerneaf en bødenedsættelsesordning (leniency) eller en forligsprocedure – er villigetil at afgive frivillige erklæringer, hvori de anerkender deres deltagelse i enovertrædelse af EU’s eller de nationale konkurrenceregler.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at domstolene først kan fremlægge op-lysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person, særligt til brugfor en konkurrencemyndigheds behandling af sagen, samt oplysninger, som erudarbejdet af en konkurrencemyndighed i forbindelse med dens behandling afsagen, når en konkurrencemyndighed har afsluttet sagen eller vedtaget en be-slutning.

Medlemsstaterne kan – medundtagelse af ovennævnte begrænsninger i mulig-heden for at fremlægge beviser – opretholde eller indføre regler, som vil føretil en mere omfattende fremlæggelse af beviser.Endelig indeholder forslaget en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at sagensparter, tredjemand og deres retlige repræsentanter pålægges sanktioner bl.a. itilfælde af undladelse eller nægtelse af at efterkomme et pålæg fra en domstolom fremlæggelse af beviser, samt under visse betingelser i tilfælde af tilintet-gørelse af relevante beviser.For så vidt angår sanktionernes karakter, fastlægges det, at de skal være effek-tive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.Endvidere skal sanktionerne, for så vidt angår adfærd udvist af en part i sagen,omfatte muligheden for at lade partens adfærd virke belastende ved bevisbe-dømmelsen ved for eksempel at opstille en formodning for, at det relevantespørgsmål er godtgjort, eller ved helt eller delvis at afvise påstande og modpå-stande eller frifinde for dem. Endelig skal der som sanktion for at undlade ellernægte at fremlægge bevis kunne pålægges betaling af sagsomkostninger.Retsvirkninger af nationale afgørelser (direktivforslaget kapitel III, artikel 9)Med henblik på at styrke retssikkerheden, at undgå uoverensstemmelser i an-vendelsen af artikel 101 og 102 i traktaten, at øge effektiviteten af erstatnings-søgsmål og for at fremme det indre marked, fastlægges det i direktivforslaget,at nationale domstole i erstatningssøgsmål skal anerkende konstateringen af enovertrædelse af artikel 101 eller 102 eller nationale konkurrenceregler i endeli-ge afgørelser truffet af konkurrencemyndigheder eller domstole som prøvel-sesinstanser i Danmark såvel som i en anden medlemsstat.Medlemsstaterne skal således sikre, at nationale domstole i erstatningssøgsmåli henhold til traktatens artikel 101 eller 102 eller nationale konkurrencereglerikke træffer afgørelser, der er i strid med konstateringen af en overtrædelse afdisse regler indeholdt i en endelig afgørelse truffet af en konkurrencemyndig-hed eller prøvelsesinstans.Det bemærkes hertil, at det følger af artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr.1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne, at de nationale domstole,når de i henhold til traktatens artikel 101 eller 102 træffer afgørelse om aftaler,vedtagelser eller praksis, som allerede er genstand for en kommissionsbeslut-ning, ikke kan træffe afgørelser, der er i strid med den beslutning, som Kom-missionen har truffet.Forældelsesfrister (direktivforslagets kapitel III, artikel 10 samt artikel 17)Direktivforslagets kapitel III indeholder regler om forældelsesfrister. Reglernehar til formål at give ofrene for overtrædelser af konkurrencereglerne en rime-lig mulighed for at indbringe et erstatningssøgsmål, og samtidig sikre en for-nuftig grad af retssikkerhed for alle involverede parter.

Efter forslaget skal forældelsesfristen for indbringelse af et erstatningssøgsmålmindst være fem år efter, at skadelidt har fået kendskab til den skadevoldendehandling, den lidte skade, at den skadevoldende handling er en overtrædelse afkonkurrencereglerne samt identiteten af den virksomhed, som har begået over-trædelsen. Er der tale om en fortsat eller gentagen overtrædelse løber forældel-sesfristen først fra det tidspunkt, hvor overtrædelsen ophører.Solidarisk hæftelse(direktivforslagets kapitel III, artikel 11)Forslaget lægger op til en hovedregel om, at virksomheder, der overtræderkonkurrencereglerne i fællesskab, skal hæfte solidarisk.De virksomheder, der har opnået bødefritagelse efter en bødenedsættelsesord-ning (leniency), er ifølge forslaget dog kun erstatningsansvarlige over for an-dre skadelidte end virksomhedens direkte eller indirekte aftagere eller leveran-dører, hvis disse skadelidte ikke kan opnå erstatning fra de øvrige skadevol-dende virksomheder.Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om fordeling af tabet ved re-gres mellem de solidarisk erstatningspligtige virksomheder. Forslaget begræn-ser i den forbindelse den hæftelsesforpligtigelse, som er pålagt en virksomhed,der har opnået bødefritagelse, således at en sådan virksomhed kun hæfter forden skade, der er forvoldt over for virksomhedens egne direkte eller indirekteaftagere eller leverandører.Overvæltning af overpriser (direktivforslagets kapitel IV, artikler 12-15)Forslagets kapitel IV indeholder regler om overvæltning af overpriser. Formå-let med disse regler er at sikre, at kun de direkte og indirekte aftagere, der rentfaktisk har lidt skade som følge af overpris, effektivt kan kræve erstatning.Efter forslaget skal sagsøgte have mulighed for at føre bevis for at overprisener blevet overvæltet, og der dermed ikke er et tab. Overvæltning kan dog ikkepåberåbes, hvis dem overprisen er overvæltet på, ikke har mulighed for selv at-fremsætte et erstatningskrav.Herudover opstilles der en formodningsregel i forhold til overvæltning på denindirekte aftager, der medfører, at en indirekte aftager i et erstatningssøgsmålanlagt af denne kan påberåbe sig, at der er sket overvæltning forudsat, at denindirekte aftager godtgør, at sagsøgte har overtrådt konkurrencereglerne, atovertrædelsen medførte en overpris for sagsøgtes direkte aftager, og at der erforetaget køb af de varer eller tjenesteydelser, der var genstand for overtrædel-sen, eller har købt varer eller tjenesteydelser, der hidrører fra eller indeholdt devarer eller tjenesteydelser, der var genstand for overtrædelsen.Sagsøgte vil dog fortsat have mulighed for at godtgøre, at overprisen ikke ereller ikke fuldt ud blev overvæltet på den indirekte aftager.

Tabsopgørelsen(direktivforslagets kapitel V, artikel 16)Forslagets kapitel V om tabsopgørelsen har til formål at bistå ofre for et karteli at opgøre tab som følge af overtrædelse af konkurrencereglerne.Efter forslaget skal der således i forbindelse med ulovlig kartelvirksomhedgælde en formodning om, at der er lidt et tab som følge af overtrædelsen.Den overtrædende virksomhed skal have ret til at tilbagevise denne formod-ning.

3.2. Meddelelsen

Meddelelsen har til formål at vejlede nationale domstole og parter i erstat-ningssager om opgørelse af tab forårsaget af overtrædelser af EU's konkurren-ceregler.Ifølge Kommissionen er en af de største vanskeligheder i erstatningssager somfølge af konkurrenceovertrædelser, at opgøre den skade, der er lidt, idet skadenmå opgøresud fra en hypotetisk vurdering af, hvordan markedsvilkårene ogsamspillet mellem aktørerne på markedet ville have udviklet sig uden overtræ-delsen.Meddelelsenindeholder bl.a. en gennemgang af de forskellige former for ska-de, som overtrædelser af konkurrencereglerne typisk kan forvolde, og i særde-leshed en redegørelse for de metoder og teknikker, der i dag findes til opgørel-se af sådanne skader.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionen vurderer, at det foreslåede direktiv er i overensstemmelse mednærhedsprincippet, da dets mål ikke i tilstrækkelig gradkan nås af medlemssta-terne, og der er et klart behov for, og værdi i, EU's tiltag. En juridiskbindenderetsakt på EU-plan vil være bedre i stand til at sikre den fulde virkning af trak-tatensartikel 101 og 102 gennem fælles standarder, der giver mulighed for ef-fektive erstatningssøgsmål i hele EU. Endvidere skabes der med retsakten me-re lige konkurrencevilkår i det indre marked.Det er regeringens foreløbige vurdering, at direktivforslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen er enig i Kommissionensbegrundelse.

Dansk rets almindelige erstatningsretlige reglerSpørgsmål om erstatning for overtrædelse af konkurrenceretlige regler erikke særskilt reguleret i konkurrencelovgivningen og afgøres derfor efter dealmindelige erstatningsretlige regler.Efter dansk rets almindelige erstatningsregler er det en betingelse for at fåtilkendt erstatning, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Det er således ho-vedreglen, at en person kun kan ifalde erstatningsansvar, hvis den pågæl-dende har handlet culpøst, dvs. personen har forvoldt skaden ved forsæt el-ler uagtsomhed.Dansk erstatningsret bygger endvidere på det princip, at der som hovedregelkun kan kræves erstatning, når skadelidte har lidt et tab, det vil sige er ble-vet påført en økonomisk skade. Herudover er der på visse helt særlige om-råder fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade, f.eks. godtgø-relse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for tort.Det er endvidere en betingelse for at ifalde erstatningsansvar, at der forelig-ger den nødvendige forbindelse mellem den indtrådte skade og det ansvars-pådragende forhold. Erstatningsansvar forudsætter således, at der er årsags-sammenhæng mellem den skadevoldende adfærd og den pågældende skade.Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at der foreligger såkaldt adæ-kvans (påregnelighed). Herved forstås, at den ansvarspådragende adfærdskal kunne have forøget risikoen for, at den pågældende skade indtræder.Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko, som ska-devolders adfærd har fremkaldt, falder dermed uden for erstatningspligten.Det er et grundprincip for erstatningsberegningen, at den skadelidte skal stil-les, som om skaden ikke var indtrådt. Dette indebærer, at den skadelidte skalhave dækket sit fulde tab, men omvendt også at den skadelidte ikke skal ha-ve dækket mere end sit tab. Den skadelidte skal således ikke opnå en beri-gelse som følge af tilkendelsen af erstatning. I forhold til et tab lidt som føl-ge af en konkurrenceretsovertrædelse vil det sige, at skadelidte skal stillessom om, der ikke var sket brud på konkurrencereglerne og have dækket eteventuelt økonomisk tab forvoldt i forbindelse hermed.Den skadelidte har endvidere en pligt til at begrænse sit tab. I det omfang,skadelidte forsømmer denne pligt, reduceres erstatningen tilsvarende. Ska-delidte kan således ikke tilkendes erstatning for tab, som skadelidte selvkunne have afværget.Erstatning opgøres på baggrund af det tab, som skadelidte bevisligt har lidt.I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om bevisbyrde vedskader forvoldt uden for kontrakter, bærer skadelidte som udgangspunkt be-visbyrden for, dels at der er lidt et tab, dels størrelsen heraf. For den, der har

lidt skade som følge af en overtrædelse af de konkurrenceretlige regler, be-tyder det, at der også skal føres bevis for det tab, der udgør en tabt fortjene-ste eller som i øvrigt måtte give et fremtidigt indtægtstab. Et sådan tab ladersig vanskeligt dokumentere og bevise.Fremlæggelse af beviserDen danske civile retspleje hviler på princippet om den såkaldte forhand-lingsmaksime, hvorefter retten træffer afgørelse på grundlag af de af parternefremsatte krav og tilvejebragte oplysninger. Hertil kommer, at retten som ud-gangspunkt ikke har adgang til selv at inddrage yderligere processtof i sagen,jf. retsplejelovens §§ 338 og 344.I overensstemmelse hermed indeholder retsplejelovens §§ 298 og 299 mulig-hed for, at rettenpå begæring af en partkan pålægge en modpart eller tredje-mand at fremlægge eller udlevere bevismateriale, som en part vil påberåbe sigeller som kan have betydning for en sag, medmindre der derved vil fremkom-me oplysning om forhold, som den pågældende vil være udelukket fra eller fri-taget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172 (editionspligt).Desuden kan retten ifølge retsplejelovens § 339, stk. 3,opfordreen part til atfremlægge dokumenter, tilvejebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre bevis,når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse vil henstå somuvisse.Det følger af retsplejelovens § 344, stk. 2, at retten – hvis en parts erklæringerer uklare eller ufuldstændige, eller parten undlader at efterkomme modpartensopfordringer – kan tillægge dette virkning til fordel for modparten. Endviderefølger det af retsplejelovens § 344, stk. 3, at undlader en part at efterkommerettens opfordringer til at føre bevis, kan retten ved bevisbedømmelsen tillæg-ge dette virkning til fordel for modparten.Fortrolige oplysningerNår de danske domstole pålægger udlevering af bevismateriale i en sag efterretsplejelovens §§ 298 og 299, foretages en konkret vurdering af, om bevisma-teriale, der eventuelt indeholder fortrolige oplysninger, skal fremlægges, her-under om de grunde til hemmeligholdelse, der følger af offentlighedslovenskal føre til, at dokumenterne helt eller delvist skal fritages fra editionspligt.De grunde, som kan føre til hemmeligholdelse efter offentlighedsloven, vil of-te også fritage for editionspligt. Der vil dog skulle foretages en konkret vurde-ring af hensynet til hemmeligholdelse over for betydningen for sagens oplys-ning, og domstolene vil på baggrund heraf kunne beslutte, at der kun skal gi-ves adgang til dele af et dokument.På baggrund heraf vil domstolene f.eks. i forbindelse med vurderingen af, omen konkurrencemyndighed skal udlevere såkaldt leniency materiale som be-vismidler, herunder ansøgninger om straflempelse og dertil knyttede virksom-hedserklæringer, foretage en konkret vurdering af, om sådanne dokumenter

helt eller delvist skal undtages fra editionspligt som følge af hensynet til hem-meligholdelse.Endvidere indeholder retsplejeloven en række bestemmelser, der har til formålat beskytte fortrolige oplysninger under eller i tilknytning til behandlingen afretssager bl.a. ved dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1Det bemærkes endvidere, at en sagsøger som udgangspunkt kan få adgang tilbevismateriale, før den pågældende beslutter sig for at anlægge et erstatnings-søgsmål i en konkurrencesag, jf. retsplejelovens § 41 d, stk. 1.Bevisvurdering og bevisbyrdeIfølge retsplejelovens § 344, stk. 1, afgør domstolene på grundlag af parternesfremstillinger og bevisførelser, hvilke faktiske omstændigheder der skal læg-ges til grund for sagens pådømmelse. Domstolenes stillingtagen til omtvistedepunkter i parternes sagsfremstilling kræver en bevisvurdering, dvs. en vurde-ring på baggrund af parternes bevisførelser af sandsynligheden for rigtighedenaf parternes opfattelser. I den forbindelse har det betydning, hvilken af parter-ne der har bevisbyrden.Bevisvurderingen er ikke reguleret af lovregler, og faste regler for bevisbyrde-fordelingen lader sig ikke opstille i dansk ret. Det er således hensigten i rets-plejeloven, at retten frit skal skønne over sandsynlighedsværdien mv. af samt-lige beviser i sagen, herunder eventuelle oplysninger fra domme afsagt om an-dre relevante erstatningssøgsmål. En række særbestemmelser i lovgivningenangiver imidlertid en bestemt fordeling af bevisbyrden ved en given sagstype,som udover formålene og hensynene bag de materielle retsregler samt proces-suelle hensyn til bevismulighedernebør indgå i domstolenes bevisafgørelser.Retsvirkninger af nationale afgørelserSom udgangspunkt er administrative myndigheders afgørelser ikke bindendefor de danske domstole, idet sådanne afgørelser som udgangspunkt ikke opfyl-der de samme proceduremæssige garantier som procedurerne hos domstolene.Der findes dog en række lovbestemte undtagelser hertil. Bl.a. fremgår det afkonkurrencelovens § 20, stk. 3, at Konkurrenceankenævnets afgørelser kanindbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-gældende. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets af-gørelse endelig. Det betyder, at domstolene under en eventuel senere erstat-ningssag vil være afskåret fra at foretage en prøvelse af afgørelsen.Det bemærkes hertil, at Konkurrenceankenævnet er klageinstans for afgørelsertruffet af Konkurrencerådet. Endvidere er formanden for nævnet medlem afHøjesteret, og de øvrige medlemmer er uafhængige juridiske eller økonomiskeeksperter.Endvidere har Danmark tiltrådt og gennemført enkelte internationale retsakter,hvor Danmark forpligtes til at anerkende andre landes administrative afgørel-ser, jf. f.eks. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 674 af 24. juni 2004 om lovvalg

mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elektroniske pengesbetalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller konkurs, der gen-nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/24/EF af den 4.april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (artikel 9).ForældelseI 2007 vedtog Folketinget en ny forældelseslov. Forældelsesloven finder og-så anvendelse i forhold til erstatningskrav for overtrædelser af konkurrence-loven, jf. konkurrencelovens § 25, stk. 1.Med forældelsesloven blev der bl.a. indført en almindelig forældelsesfrist på3 år, der suspenderes ved fordringshaverens utilregnelige uvidenhed omfordringen eller skyldneren, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2. Den 3-årige frist suppleres af en absolut frist på 10 år, jf. forældelseslovens § 3,stk. 3, nr. 2. I forhold til uvidenhed om fordringen indtræder suspension vedskadelidtes manglende kendskab til de faktiske omstændigheder, der be-grunder kravet. Suspension løber derfor indtil det tidspunkt, hvor den skade-lidte fik eller burde have fået kendskab til de faktiske omstændigheder, derbegrunder kravet.Den 3-årige frist afbrydes efter reglerne i forældelseslovens kap. 5 om af-brydelse af forældelse og kap. 6 om foreløbig afbrydelse af forældelse.I medfør af konkurrencelovens § 25, stk. 2, kan forældelsen af en fordrings-havers krav på erstatning som følge af en overtrædelse af konkurrenceloveneller traktatens art. 101 og 102 midlertidig afbrydes, hvis der indgives klagetil Konkurrencerådet, og klagen indgår i rådets behandling af sagen. Denmidlertidige afbrydelse medfører, at forældelse tidligst indtræder 1 år efterKonkurrencerådet har truffet afgørelse, jf. forældelseslovens § 21, stk. 1,hvortil konkurrencelovens § 25, stk. 2 og 3, henviser.Tilsvarende afbrydes forældelsen midlertidig, hvis Konkurrencerådets afgø-relse påklages til Konkurrenceankenævnet, hvis fordringshaver har indbragtsagen for Konkurrenceankenævnet eller er indtrådt som biintervenient i an-kesagen, jf. konkurrencelovens § 25, stk. 3. Forældelse indtræder da tidligst1 år, efter ankenævnet har truffet endelig afgørelse.Det bemærkes, at forældelsesfristen kun afbrydes i forhold til den fordrings-haver, der har indbragt sagen for Konkurrencerådet.Det bemærkes endvidere, at udløb af forældelsesfristen ikke er til hinder for,at det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalteat betale erstatning eller godtgørelse til forurettede i anledning af det straf-bare forhold, jf. forældelseslovens § 13. Særskilt erstatningssøgsmål kanendvidere anlægges inden 1 år efter straffesagens endelig afgørelse.

Solidarisk hæftelseI det omfang flere personer efter dansk rets almindelige erstatningsregler eransvarlige for den samme skade, hæfter de solidarisk herfor.Formålet med solidarisk hæftelse er at stille skadelidte bedst muligt i for-hold til at få erstattet tabet, således at eventuel manglende betalingsevne iforhold til en eller flere af skadevolderne ikke kommer skadelidte til skade.Såfremt to eller flere er solidarisk ansvarlige for den indtrådte skade eller endel heraf, kan skadelidte rette sit krav imod den skadevolder, han ønsker.Herved lettes adgangen til at opnå erstatning for skadelidte, der dels kan ret-te kravet mod den økonomisk bedst funderede skadevolder, dels kan be-grænse sig til at rette sit erstatningskrav mod én skadevolder og ikke dervedtvinges til et erstatningsopgør med hver skadevolder.Ved betaling fra en ansvarlig skadevolder frigøres de øvrige skadevoldere idet omfang, skadelidte herved er fyldestgjort for sit erstatningskrav. Indfrieshele erstatningskravet, er samtlige (med)ansvarlige skadevoldere frigjort, ogindfries en del af tabet, nedskrives de øvrige ansvarlige skadevolderes hæf-telse med et beløb svarende hertil.Når skadelidt har fået dækket sit erstatningskrav, overlades det til de solida-risk ansvarlige skyldnere ved regres at fordele tabet imellem sig.Det følger således af erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, at den indbyrdesfordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk erstatningsansvarligeforetages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og om-stændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.OvervæltningHvor en umiddelbart skadelidt har formået at overvælte sit tab på en anden,vil den pågældende ikke længere have lidt et tab. En tilkendelse af erstat-ning til den pågældende ville i så fald være ensbetydende med, at den på-gældende ville opnå en berigelse.I relation til tab forvoldt ved konkurrenceretsovertrædelser vil spørgsmåletom, hvorvidt skadelidte har overvæltet sit tab på kunderne gennem en mer-pris, ofte opstå.Spørgsmålet om overvæltning i forbindelse med tabsopgørelsen er blevetbehandlet i en række sager ved domstolene, hvoraf det fremgår, at spørgs-målet om overvæltning indgår som en integreret del af domstolenes vurde-ring af tabsopgørelsen, og at spørgsmålet er undergivet domstolenes fri be-visbedømmelse.

En vedtagelse af forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Detvurderes på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil være behov for æn-dringer af reglerne om bevismidler og forældelse i sager om erstatnings-søgsmål i konkurrencesager. Endvidere vil der være behov for at skabehjemmel til at anerkende andre EU-landes administrative afgørelser omovertrædelse af artikel 101 eller 102 i traktaten.Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Det kan ikke udelukkes, at der som en konsekvens af forslaget vil ske en stig-ning i antallet af sager om erstatningssøgsmål for overtrædelse af konkurrence-reglerne indbragt for domstolene. Forslagets eventuelle statsfinansielle og ad-ministrative konsekvenser for det offentlige vurderes fortsat nærmere.Kommissionen vurderer ikke, at forslaget får konsekvenser for EU’s budget.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsorganisationerne efterlyser i deres høringssvar en belysning i hø-ringsmaterialet af forslagets konkrete konsekvenser for dansk ret.Med forbehold for at en sådan vurdering ikke forelå på tidspunktet for hørin-gen, har erhvervsorganisationerne følgende foreløbige bemærkninger:Ikke dokumenteret behov for særregler ved overtrædelser af konkur-rencereglerne:Erhvervsorganisationerne mener ikke, at det er dokumenteret, at der pånetop konkurrenceområdet er særligt behov for, at efterlevelsen af de of-fentligretlige regler understøttes af særlige regler, der letter adgangen tilerstatning for tab, som følge af overtrædelse af konkurrencelovgivnin-gen. Tilsvarende synspunkter kan med lige så stor vægt fremføres i for-hold til overtrædelser af miljølovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen,fødevarelovgivningen og databeskyttelseslovgivningen.Retskraft af endelige afgørelser fra konkurrencemyndighederne:Erhvervsorganisationerne finder forslaget betænkeligt, især fordi det eruklart, hvad der ligger i formuleringen (artikel 9)”…en national kon-kurrencemyndighed eller prøvelsesinstans allerede har truffet endeligafgørelse om overtrædelse…”.Organisationerne kender ikke i detaljermyndighedsforholdene i andre EU- lande, men vil eksempelvis finde detbetænkeligt, at danske domstole har pligt til at lægge afgørelser fra kon-kurrencemyndigheder til grund i tilfælde, hvor der ikke eksisterer be-tryggende klageadgang med passende retssikkerhedsgarantier for procesmv. og adgang til fuld domstolsprøvelse.AnsvarsgrundlagetOrganisationerne finder det uklart, om der med forslaget samlet set reeltindføres erstatningsansvar på objektivt grundlag, således at en konstate-ret overtrædelse af konkurrencereglerne automatisk medfører, at der ererstatningsansvar for den, der efter konkurrencemyndighedernes opfat-telse har overtrådt konkurrencelovgivningen. Organisationerne finderdet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en overtrædelse begået i godtro, der sanktioneres med påbud, men ikke straf, automatisk vil medføreerstatningsansvar. Det er også uklart, om tilsvarende gælder for andre afde almindelige betingelser, der efter dansk ret skal være opfyldt for atifalde erstatningsansvar (bortset fra tabsbetingelsen, som er adresseret iforslaget).TabsopgørelsenArtikel 16 indebærer ifølge organisationerne et grundlæggende brudmed det almindelige erstatningsretlige princip i Danmark, hvorefter enskadelidtsom udgangspunkt må bevise det lidte tab for at være berettigettil erstatning. Der savnes en begrundelse for, at dette princip skal fravi-ges netop i erstatningssager på konkurrenceområdet, ligesom det eruklart, hvad der nærmere ligger i termen ”formodning om”.

Flere ankesagerOrganisationerne anfører, at der i Danmark afsluttes mange konkurren-cesager ved, at virksomheden – selvom den er uenig i den trufne afgø-relse – retter eller allerede har rettet ind efter afgørelsen. Denne udgangpå sagerne vil fremover blive sjældnere, såfremt de trufne afgørelseruprøvet lægges til grund i eventuelle erstatningssager. Eneste alternativfor virksomhederne vil være at anke de trufne afgørelser, med den kon-sekvens, at der må forventes flere ankesager på konkurrenceområdet.ForældelseOrganisationerne læser artikel 10 således, at der skal gælde en forældel-sesfrist på mindst 5 år. Der savnes en begrundelse for en fravigelse afden almindelige forældelsesfrist på 3 år i dansk ret.Finansrådet finder det positivt, at direktivet ikke indeholder bestemmelserom gruppesøgsmål, hvilket hvidbogen til direktivet indeholdt forslag om.Finansrådet så gerne, at direktivets konsekvenser for dansk ret blev yderli-gere belyst i høringsmaterialet, selvom direktivet ifølge deres opfattelse somudgangspunkt er omfattet af Danmarks retlige forbehold.Finansrådet har følgende mere specifikke bemærkninger:Retsvirkninger af endelige afgørelser fra nationale myndigheder (arti-kel 9)Det fremgår af artikel 9, at nationale konkurrencemyndigheders afgørel-ser gøres bindende, idet de nationale domstole ikke kan træffe en afgø-relse, der er i strid med en national myndigheds endelige afgørelse af, atder er sket en konkurrenceretlig overtrædelse.Formålet med bestemmelsen er at sidestille de nationale konkurrence-myndigheders afgørelser med EU-Kommissionens beslutninger. Be-stemmelsen kan imidlertid få uhensigtsmæssige konsekvenser, somumiddelbart illustreres bedst ved et eksempel:En virksomhed har fået en konkurrenceretlig afgørelse imod sig efterbehandling ved både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet.Der er herefter ikke yderligere mulighed for administrativ rekurs. Enborger påstår herefter at have lidt et tab på grund af overtrædelsen og an-lægger civilt søgsmål mod virksomheden.Under de gældende regler vil virksomheden i forbindelse med det civilesøgsmål kunne få prøvet det materielle spørgsmål om den konkurrence-retlige overtrædelse ved domstolen. Det vil virksomheden umiddelbartikke kunne efter de nye regler.En sådan ændring af retsstillingen vil bevirke, at virksomhederne vilindbringe flere, hvis ikke alle, sagerne fra de nationale konkurrence-

myndigheder for domstolene for at sikre sig muligheden for materielprøvelse.Finansrådet finder det betænkeligt og i strid med grundlæggende danskeretsprincipper, at de danske domstole ikke skal kunne foretage en mate-riel prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt der er sket et brud på konkur-renceretlige regler, men alene skal tage stilling til, om sagsøger kan løftebevisbyrden for at have lidt et erstatningsberettiget tab og herefter ud-måle erstatningen.Forældelse (artikel 10)Forældelsesfristen for overtrædelser af direktivet skal, jf. artikel 10 ff.,være minimum 5 år, og fristen begynder først at løbe, når den forurette-de part bliver bekendt med overtrædelsen.Finansrådet er enig i, at det er nødvendigt at give den forurettede part tidtil at forberede sin sag og undgå at afskære denne fra at forfølge erstat-ningskrav ved domstolene, men der skal være en rimelig balance i for-hold til hensynet til den krænkende part, som bør have mulighed for at'indstille sig' på fremtiden. En forældelse på over 5 år forekommer somen urimelig lang frist og er i uoverensstemmelse med den almindeligeforældelse under dansk ret.Det er Finansrådets holdning, at der af retssikkerhedsmæssige hensynbør være en grænse for, hvor længe krænker skal være nødsaget til atvente i usikkerhed på at få afklaret, om et civilt erstatningssøgsmål vilblive anlagt ved domstolene, og at dansk rets almindelige forældelses-regler kan opfylde dette formål.Solidarisk hæftelse (artikel 11)Det er Finansrådets vurdering, at de i direktivet foreslåede regler om so-lidarisk hæftelse strider imod almindelig dansk retspraksis om erstatningudenfor kontrakt.Hvis det skal fastslås, at der er et ansvarsgrundlag i form af culpa tilste-de, kræver almindelig retspraksis, at der faktisk er lidt et tab, at der erårsagssammenhæng mellem adfærden og tabet, at tabet er adækvat og atskadevolder har handlet forsætligt eller uagtsomt.Det er vanskeligt at se, at en virksomheds blotte deltagelse i et kartel isig selv skulle være nok til at konstatere, at samtlige betingelser for atifalde et erstatningsansvar er til stede.Det er Finansrådets holdning, at medlemmer af karteller alene bør væreerstatningsansvarlige over for egne direkte og indirekte kunder.

Bevisbyrde ved tabsopgørelsen (artikel 16)Det fremgår af artikel 16, at der ikke må stilles for høje krav til sagsø-gers bevisbyrde, når det kommer til tabsopgørelsen. Behovet for særeg-ne regler for bevisbyrde, som letter den forurettede parts adgang til er-statning for tab, som følger af en overtrædelse af konkurrencelovgivnin-gen, og som alene indføres på dette område, synes at være udokumente-ret.Finansrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at indføre så-danne regler om bevisbyrde, og vil fortsat lade det være op til domstole-ne at foretage bevisbedømmelsen.Danmarks Rederiforening efterlyser grundlæggende en redegørelse for di-rektivforslagets overensstemmelse med henholdsvis afvigelse fra gældendedansk ret.Overordnet set er Rederiforeningen positivt indstillet overfor direktivetsformål om at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkurrenceregler vedat fremme samspillet mellem den offentlige og den private håndhævelse afkonkurrencereglerne og ved at sikre, at ofre for overtrædelser af EU’s kon-kurrenceregler kan opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt.Rederiforeningen finder dog, at der er flere bestemmelser i direktivet, dergiver anledning til bemærkninger, som den sammenfatter under følgendeoverskrifter:Editionspligt (Artikel 5)Rederiforeningen er positiv over for en præcisering af, hvilke dokumen-ter der kan fremlægges i en erstatningssag. Det fremgår af side 15 i deindledende bemærkninger i direktivforslaget, at nationale domstole børråde over effektive foranstaltninger til at beskytte alle forretningshem-meligheder og andre fortrolige oplysninger, der fremlægges under sa-gen. Rederiforeningen er enig i, at den vurdering overlades til de natio-nale domstole.Det er uklart, om de dokumenter – virksomhedserklæringer og forligs-indlæg – der ifølge direktivforslaget er underlagt absolut beskyttelse eret tilstrækkeligt værn til at opretholde en effektivwhistleblower ordning.Editionspligten bør ikke føre til fremlæggelse af dokumenter, der kan fø-re til en svækkelse afwhistleblower ordningen.Solidarisk hæftelse (Artikel 11)Ifølge direktivforslagets indledende bemærkninger i pkt. 4.3.3. side 18anføres, at når flere virksomheder overtræder konkurrencereglerne i fæl-lesskab bør de hæfte solidarisk for enhver skade forvoldt af kartellet.Foreningen er grundlæggende ikke uenig i dette udgangspunkt og er li-geledes positiv over for ophævelsen af en bødefritagelse, såfremt skade-

lidte ikke kan opnå fuld erstatning fra de øvrige ikke bødefritagne delta-gende virksomheder i kartellet.Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt kan det dog forekomme vidt-gående, at en virksomhed, som i mindre grad har spillet en rolle i ulovligkartelvirksomhed pålægges et erstatningsansvar, der langt overstiger denforholdsmæssige bøde virksomheden måtte være idømt. Foreningen fo-reslår på den baggrund, at der gives de nationale domstole mulighed fori særlige tilfælde og når omstændighederne tilsiger det, at tage hensyn tilden udviste skyldgrad.Omvendt bevisbyrde (Artikel 16)Ifølge direktivforslaget skal medlemsstaterne i forbindelse med ulovligkartelvirksomhed sikre, at der gælder en formodning om, at overtrædel-sen har været tabsforvoldende. Almindeligvis er skadelidte i dansk retunderlagt en ligefrem bevisbyrde for det lidte tab, og den omvendte be-visbyrde er således en skærpelse af gældende dansk ret. Artikel 16 ved-rører alene tabsopgørelsen og forudsætter, at der foreligger ulovlig kar-telvirksomhed.Direktivet er imidlertid ikke tydelig omkring bevisbyrdereglen for at derforeligger ulovlig kartelvirksomhed. Såfremt en parallel bødesag verse-rer indledt af konkurrencemyndighederne, kan Artikel 16 medvirke til atskabe en formodning for, at der foreligger ulovlig kartelvirksomhed i dethele taget. Risikoen for søgsmål, hvor virksomheder sagsøges på etspinkelt grundlag og skal bruge store ressourcer på at tilbagebevise må-ske ikke blot tabet, men at der foreligger ulovlig kartelvirksomhed i dethele taget, bør mindskes ved at stille krav om tilstrækkelig bevisførelsefor ulovlig kartelvirksomhed. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunktmener foreningen, at det er hensigtsmæssigt at direktivet tydeliggør, atder gælder en ligefrem bevisbyrde for, at der foreligger ulovlig kartel-virksomhed.Fuld erstatning (Artikel 2 og Artikel 16)Rederiforeningen er enig i, at der skal ydes fuld erstatning til skadelidte,som har lidt skade på grund af en overtrædelse af EU’s eller nationalekonkurrenceregler. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indebærer imid-lertid erstatning for et tab, der meget vanskeligt kan dokumenteres, daberegningen heraf er baseret på et hypotetisk og ikke et faktisk beløb.Foreningen har ikke særskilt gennemgået de retningslinjer Kommissio-nen foreslår anvendt i forbindelse med tabsopgørelsen for ulovlig kartel-virksomhed, men støtter fælleseuropæiske retningslinjer for det skøn denationale domstole skal udøve.Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt mener rederiforeningen, atder generelt bør anlægges et konservativt skønt, da det forløb tabsopgø-relsen baserer sig på er hypotetisk, og den tabslidende virksomhed har etoplagt incitament til at være optimistisk omkring en forventet mulig for-

tjeneste. Rederiforeningen understreger, at den støtter udgangspunktetom fuld erstatning, og at bemærkningen udelukkende gøres i det ærindeat undgå, at der kan opnås en gevinst ved at anlægge en erstatningssag.Danske Advokater anfører følgende:Forslaget er en udløber af flere initiativer og drøftelser i det senere år omprincipperne for tilkendelse af erstatning, og det indeholder regler af poten-tiel væsentlig og indgribende betydning inden for erstatningsret og civilpro-ces. Dette fremgår bl.a. af, at hjemlen ikke alene findes i traktatens reglerom konkurrenceforhold, men derimod i den almindelige harmoniserings-hjemmel i art 114. Indholdet er på mange måder velafbalanceret og rimeligt,men dette bør ikke føre til, at man overser direktivets indgribende betydningi dansk retspleje og erstatningsret.Af særlig betydning anfører Danske Advokater (ikke-udtømmende):At der (i artikel 5-8) fastlægges regler om edition, hvor undtagelsen– som har til formål at ”beskytte” leniency-ansøgere – lægger megetstærke bånd på den skønsvirksomhed, som danske domstole normaltudviser i forhold til edition.At der (i artikel 9) træffes bestemmelser om endelighed af forvalt-ningsafgørelser, som berører dels princippet i grundlovens § 63, delsden rent pragmatiske betydning af det af reglerne følgende indirektekrav om at indbringe alle forvaltningsafgørelser fra Rådet eller An-kenævnet for domstolene.At der (i artikel 11) indføres væsentlige regler om solidarisk hæftel-se, og at disse regler ses at være hovedsageligt dikteret af ønsket omat beskytte leniency-ansøgere.At spørgsmålet om overvæltningsforsvaret afgøres endeligt på enmåde, der vel fremtræder rimeligt, men næppe svarer til, hvad dermå anses for gældende ret i Danmark i dag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

konkurrenceområdet, der adskiller sig væsentligt fra, hvad der gælder indenfor den almindelige erstatningsret og civilprocessen i Danmark.Flere af direktivforslagets bestemmelser rejser spørgsmål om sammenhæn-gen med grundlæggende principper i retsplejeloven, ligesom der på en ræk-ke punkter sker en fravigelse af de almindelige erstatningsretlige regler.Hensigtsmæssigheden heraf vil skulleovervejes meget nøje.Endvidere lægger regeringen vægt på, at direktivet ikke bør indeholde be-stemmelser, som kan mindske virksomhedernes incitament til at søge om le-niency (straflempelse /-frihed).De enkelte bestemmelser i forslaget vurderes fortsat nærmere.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktiv om visse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret an-

gående erstatning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Euro-

pæiske Unions konkurrenceregler (KOM(2013)404 endelig) og meddelel-

se om tabsopgørelse i erstatningssøgsmål efter overtrædelser af artikel

101 eller 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(KOM (2013) 401)

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

3. 1. Direktivforslaget

3.2. Meddelelsen

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg