Udkast til Kommissionens Forordning om anvendelse af artikel 107 og

108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de mi-

nimis-støtte.

1. Resumé

Kommissionenhar fremsat en meddelelse om en reform, der skal modernisere

statsstøttereglerne og statsstøttepolitikken.Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne,så der sættes effektivt ind overfor konkurrenceforvridende statsstøtte, derpåvirker samhandlen på det indre marked. Målet er, at fokus flyttes mod atfremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et ef-fektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, at stats-støttepolitikken fremover i højere grad skal understøtte budgetdisciplinogeffektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstater-nes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde medKommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-misk og social samhørighed i EU.Planen er med start i 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisterende sætaf statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-procedurer ogat intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaternesmyndigheder.I den forbindelse har Kommissionen fremlagt et første udkast til en ny for-ordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæi-ske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen).Forslaget blev drøftet på et møde mellem Kommissionen og medlemsstater-ne på en workshop den 1. juni 2013.

2/7

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 8. maj 2012 en meddelelse med en plan formodernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-formen), og har foreløbigt revideret to forordninger ogto sæt retningslinjer.De mimimis forordningen(forordning (EF) nr. 1998/2006) indebærer, atstøtte der ydes for en periode af tre år og ikke overstiger et loft på200 000 EUR (100 000 EUR for vejtransportsektoren) ikke betragtes somstatsstøtte. Forordningen finder udelukkende anvendelse på støtte, hvis detnøjagtige støttebeløb kan forudberegnes præcist. Forordningen finder blandtandet ikke anvendelse på fiskeri, primærproduktion af landbrugsprodukter,eksportstøtte og støtte til kriseramte virksomheder.Revisionen af de minimis-forordningen er direkte forbundet med reformen,og Kommissionen ser den som et vigtigt element i initiativet til at moderni-sere EU's statsstøttepolitik.De minimis-forordningener en delegeret Kommissionsretsakt, der vedtagesaf Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne med hjemmel iTEUF art. 108. D. 23. maj 2013 blev afholdt møde i Det Rådgivende udvalgpå baggrund af Kommissionens første udkast, hvor samtlige medlemsstaterdeltog.

3. Formål og indhold

Den 8. maj 2012 fremlagde Kommissionen en meddelelse om modernise-ring af EU's statsstøttepolitik, der fastsætter målene for en ambitiøs reform.Den skal bidrage til en mere overordnet EU-dagsorden, som har til formål atskabe vækst, samtidig med at den støtter medlemsstaternes bestræbelser påat konsolidere deres budgetter. I denne forbindelse ønsker Kommissionen, atstatsstøttepolitikken fokuseres på at lettebehandlingen af støtte, der er velud-formet og målrettet påviste markedssvigt og mål af fælles europæisk inte-resse. Det er også Kommissionens hensigt at håndhæve politikken i desager,der har størst indflydelse på det indre marked, at strømline reglerne og gørebeslutningsprocessen hurtigere.Udkastet til en ny de minimis-forordning indeholder en væsentlig ændring iforhold til den eksisterende forordning. I den nuværende forordning kanmedlemsstaterne frit vælge mellem enten at føre et centraltregister over allede minimis-foranstaltninger eller have et system, hvor den pågældendemyndighed, som yder de minimis støtte modtager en udfyldt virksomheds-erklæring om modtaget støtte fra støttemodtagere, som baserer sig på de op-lysninger, som virksomheden afgiver. I Danmark anvendes virksomhedser-klærings-modellen.Udkastet indeholder forslag om at afskaffe valgfriheden mellem de to mu-ligheder. I stedet stilles der krav om indførelsenaf et obligatorisk nationalt

3/7

register over alle virksomheder, som modtager de minimis støtte, med angi-velse af blandt andet støttebeløb og virksomhedens stamoplysninger.Udkastet indeholder derudover forslag om at tydeliggøre og forenkle regler-ne som for eksempel indførelsen af en række legalitetsformodningsbestem-melser (såkaldte "safe harbour" bestemmelser i form af eksempelvis omreg-ning af støtteloftet til garantier og lån) og en forenkling af definitionen af"kriseramte virksomheder", som er udelukket fra at modtage støtte under deminimis-forordningen.Kommissionen foreslår, atdet nuværende støtteloft på 200 000 EUR pr.virksomhed i løbet af tre regnskabsår ikke hæves. Dette skyldes, at Kom-missionens data ikke visertegn på, at et højere loft vil være berettiget, dastørstedelen af støttemodtagerne modtager mindre støttebeløb, og da langtstørstedelen af støttemodtagerne sandsynligvis aldrig når loftet. Derudovermener Kommissionen, at en betydelig forhøjelse kan påvirke samhandlenellerkonkurrencevilkårene, hvilket kan medføre en retlig risiko. Endviderevileventuel omfattende brug af de minimis-støtte og de samlede virkningerheraf kunne give problemer, navnlig set i lyset af den økonomiske afmat-ning og medlemsstaternes ulige budgetmuligheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget til en ny de minimis-forordningberører ikke nærhedsprincippet.Statsstøttereglerne er i henhold til Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde art. 108 underlagt Kommissionens enekompetence under kon-trol af EU-domstolen.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til en ny de minimis-forordning vil ikke direkte berøre dansk lovgiv-ning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser og derfor ikkeimplementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følge retspraksis påstatsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-Domstolen.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. De danske myndigheder er forpligtet til at overholde statsstøttereg-lerne i Den Europæiske Union. I det omfang der vil blive stillet krav omindførelsen af et obligatorisk register, vil dette medføre omkostninger tiletablering og drift i et på nuværende tidspunkt ukendt omfang. Det må dogforventes, at etablering i sig selv vil kunne koste op imod et millionbeløb,

4/7

mens den årlige drift formentlig vil ligge herunder. Men da de nærmere kravtil et sådan register endnu ikke er kendt, er disse vurderinger behæftet meden meget høj grad af usikkerhed.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statsstøttereformen forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser i Danmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformenvurderes at kunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkur-rence, vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer ogfærre administrative byrder, ligesom den konkurrenceforvridende statsstøttevil kunne begrænses.Herudover forventes det, at Kommissionen gennem effektiviseringen af klage-systemet får frigjort ressourcer, som kan anvendes til behandlingen af merekomplekse sager med større betydning for det indre marked.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

I det omfang forslaget gennemføres i sin nuværende form, og der stilles kravtil etableringen af et centralt register, vil forslagetkunne medføre, at virksom-heder i mindre omfang vil kunne forpligtes til at afgive visse nye oplysningerom virksomheden og den støtte, som virksomheden har modtaget. Herudoverer det forventningen, at de forenklinger, som forslaget lægger op til, vil påvir-ke administrationen af de minimis-ordninger positivt, hvilket igen vil have enpositiv effekt for erhvervslivet.

10. Høring

Forslagene har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål.Der er modtaget høringssvar fraDanske RegionerDanske MaritimeVækstfondenDansk IndustriFSR - Danske RevisorerDansk AktionærforeningForbrugerrådet

FSR – Danske Revisorer, Dansk Aktionærforening ogForbrugerrådet, haringen bemærkninger til høringen.Danske Regioner opfatter de minimis-ordningen som langt den mest fleksib-le af statsstøtteordningerne, idet den stort set ikke er aktivitetsbestemt. Der-

5/7

udover er de minimis-ordningen den ordning, der er mindst administrativtung for både tilsagnsmodtagere, virksomheder og programadministratorer.Danske Regioner finder, at en forhøjelse af de minimis-loftet vil være en storforenkling af vækstforaenes strukturfondsadministration, og anfører i denforbindelse, at en forhøjet tærskelværdi på det generelle de minimis-loft på200.000 EUR vurderes at ville forenkle statsstøtteproblematikken betydeligtsamtidig med, at det kun vil have marginal betydning for konkurrencefor-vridningen.Danske Maritimedeler Kommissionens opfattelse af, at der ikke er grundlagfor at hæve det aktuelle de-minimis støtte loft på 200.000 EUR pr. virksom-hed i løbet af tre regnskabsår.Danske Maritime støtter endvidere, at hver enkelt medlemsstat skal opretteet centralt register over de minimis-støtte med åben adgang for alle.Vækstfondenhar overordnet den opfattelse, at det udkast til nye regler, ikke ivæsentlig grad forringer Vækstfondens aktuelle eller fremtidige mulighederfor at etablere udlåns- eller garantiordninger med et vist element af statsstøt-te i forhold til de gældende regler.Vækstfonden har desuden den opfattelse, at de standardiserede beregningerfor garantier ikke i enhver henseende er hensigtsmæssig, fordi de tilsynela-dende ikke lægger vægt på risikodeling, men derimod lægger vægt på va-righed. Indførelsen af legalitetsformodningsbestemmelser; Såkaldte "safeharbour" bestemmelser mindsker forordningens anvendelsesmulighed i for-hold til almindelig erhvervsmæssig finansiering, men dog ikke radikalt.Dansk Industri støtter Kommissionens synspunkt om, at det nuværende støt-teloft på 200.000 EUR skal bevaresDansk Industri finder det overordnet vigtigt, at der er en effektiv kontrolmed de minimis støtte. Danske Industri finder imidlertid, at der en rækkevalide argumenter, der taler for at bevare den nuværende fleksibilitet i dengældende de minimis forordning, dvs. valgmulighed mellem at oprette etcentralt register eller bruge tro-og-love erklæringer fra støttemodtagerne.For det første vil et sådant register være relativt omfattende, komplekst ogdyrt at oprette for de nationale myndigheder. For det andet vil de nationalemyndigheder skulle afsætte et (formentlig) større beløb til den løbende driftog administration af registret. For det tredje bør Kommissionen i lyset afden økonomiske og finansielle situation i EU være tilbageholdende med atpålægge medlemsstaterne yderligere omkostninger.Dansk Industri foreslår som alternativ til et centralt register, at der etableresen årlig rapportering til Kommissionen for brugen af de minimis-støtte og attilbagebetalingsproceduren for ulovlig statsstøtte samtidig styrkes.

6/7

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På mødet mellem Kommissionen og medlemsstaterne d. 1. juni 2013 var dergenerelt opbakning til Kommissionens forslag til en ny de minimis-forordning.Dog var der stor modstand mod kravet til indførelsen af et obligatorisk natio-nalt register i medlemsstaterne ligesom nogle medlemsstater ønskede at hæveloftet op til 500.000 EUR per virksomhed over 3 år.

12. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens til-gang til statsstøtte. Regeringen støtter en markedsbaseret tilgang med måletat fremme velfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduce-res og fokuseres mod horisontale formål i EU’s fælles interesse,f.eks.fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning, udvik-ling og innovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangentil risikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder og alene anven-des som instrument for identificerede markedsfejl. Regeringen støtter lige-ledes de eksisterende restriktive regler for statsstøtte til stabilisering af definansielle markeder under den finansielle og økonomiske krise.Fra regeringens side bakkes op om Kommissionens forslag til statsstøttere-form. Fra regeringens side er det målet, at statsstøttereformen skal styrke etvelfungerende indre marked med mindre omfang af konkurrenceforvridendestatsstøtte og bidrage til, at den offentlige støtte i EU og Danmark målrettesmod at skabe gode attraktive vækstvilkår. Fra regeringens side støttes lige-ledes målsætningen om, at statsstøttereformen skal bidrage til øget budget-disciplin, ligesom der lægges vægt på, at statsstøtteregler og procedurer for-enkles og gøres mere brugervenlige.Regeringen ønsker at bibeholde den eksisterendevalgfrihed mellem et natio-nalt centralt register over alle de minimis-foranstaltninger eller have et sy-stem med virksomhedserklæringer, baseret på oplysninger afgivet af de re-levante virksomheder. Regeringen er i den forbindelse af den opfattelse, atde støttegivende myndigheder med den eksisterende mulighed for virksom-hedserklæringer har tilstrækkelige midler til at kontrollere, at loftet ikkeoverskrides.Det er væsentligt, at de positive effekter af at indføre et nationalt centralt re-gister i givet fald opvejer de omfattende administrative og økonomiske byr-der, som medlemsstaterne vil blive påført vedetablering og drift af registe-ret.Dette er ikke dokumenteret.Regeringen støtter Kommissionen i at forenkle og tydeliggøre reglerneog der-med lette de administrative byrder ved anvendelsen af regelsættet.

7/7

Regeringen støtter Kommissionen i at bibeholde det nuværende støtteloft på200.000 EUR per virksomhed over en periode på 3 år. Regeringen er i denforbindelse enig med Kommissionen i, at et højere loft med stor sandsynlighedvil medføre, at samhandelen mellem medlemsstaterne på det indre markedog/eller konkurrencevilkårene vil blive påvirket negativt. Derudover bemærkerregeringen, at Kommissionen ikke finder, at der er et praktisk behov for at hæ-ve loftet for de-minimis-støtte.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.