Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. september2013Indholdsfortegnelse1. SMV’ers konkurrenceevne i Europa ..................................................... 22. Industripolitik ........................................................................................ 5(a) Rammebetingelser for en konkurrencedygtig industrisektor ............... 5(b) Meddelelse om forsvars- og sikkerhedsindustrien............................... 83. Forordning om forbrugerproduktsikkerhed......................................... 184. Forordning om markedsovervågning af produkter.............................. 335. Markedsføring af radioudstyr .............................................................. 47

1. SMV’ers konkurrenceevne i EuropaNyt notat.1. ResuméDet litauiske formandskab ønsker at sætte fokus på implementeringen afSmall Business Act (SBA) i anledning af SBA’ens fem års jubilæum.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. sep-tember 2013 til politisk drøftelse. Det er forventningen, at drøftelsen afSMV’ers konkurrenceevne i Europa vil have fokus på at identificere de bar-rierer, der eksisterer i relation til at sikre en fuld implementering af SBA’en.Det er hensigten, at resultaterne af drøftelsen skal indgå som bidrag tilkonklusionerne på Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013.2. BaggrundEuropæisk SMV-politik er forankret i Europa-Kommissionens meddelel-se fra 2008”Tænk småt først” – En ”Small Business Act” for Europa(SBA)(KOM(2008) 394). SBA’en er EU’s handlingsplan for små og mel-lemstore virksomheder (SMV), og indeholder en række forslag og princip-per for politik til fremme af SMV’ere på europæisk og nationalt niveau.I 2011 fremlagde Europa-Kommissionen en evaluering af SBA’en i medde-lelsen”Evaluering af en ”Small Business Act” for Europa”(KOM(2011)78). Europa-Kommissionen vurderede i sin meddelelse, at der var gjort be-tydelige fremskridt i kraft af en række initiativer til at styrke SMV'erne påbåde europæisk og nationalt niveau. Samtidig fremhævede Europa-Kommissionen, at den anvendte metode og de opnåede resultater varieredebetydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Medlemsstaterne blev såledesopfordret til at optrappe deres initiativer til fremme af iværksætteri ogSMV'er.SBA’en har i 2013 fem års jubilæum, og det litauiske formandskab harvalgt at sætte fokus på status for implementeringen af den.3. Formål og indholdDet er forventningen, at drøftelsen af SMV’ers konkurrenceevne i Europavil have fokus på at identificere de barrierer, der eksisterer i relation til atsikre en fuld implementering af SBA’en. Det litauiske formandskab forven-tes desuden at præsentere konklusioner fra drøftelsen på det uformellerådsmøde den 22.-23. juli i Vilnius om anvendelsen af ”tænk småt først”-princippet, der er et af principperne i SBA’en. Resultaterne af drøftelsen pårådsmødet forventes at komme til at indgå som bidrag til konklusionerne påDet Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013.

SBA’en indeholder ti principper for udformning og gennemførelse af poli-tikker i både EU og medlemsstaterne. Principperne har bl.a. til hensigt atskabe europæisk merværdi, lige vilkår for SMV’er samt forbedre lovgiv-ning og administration til fordel for SMV’er. Medlemsstaternes implemen-tering af SBA’en opgøres i forhold til disse ti principper, som er:1. Skabelse af et miljø, hvor iværksættere og familieforetagender kantrives, og hvor iværksætterånd belønnes.2. Sikring af at en ærlig iværksætter, der har været gennem en konkurs,hurtigt får en ny chance.3. Udarbejdelse af regler ud fra princippet ”tænk småt først”.4. Skabe forståelse for SMV’ernes behov hos de offentlige myndighe-der.5. Tilpasning af offentlige politikværktøjer til SMV’ernes behov; gøredet lettere for SMV’er at deltage i offentlige indkøbskontrakter ogudnytte statsstøttemulighederne til fordel for SMV’erne bedre.6. Give SMV’erne lettere adgang til finansiering og udvikle et lovgiv-nings- og erhvervsmiljø, der fremmer rettidig betaling i forretnings-transaktioner.7. Hjælpe SMV’erne til bedre at udnytte mulighederne på det indremarked.8. Fremme en opgradering af viden og kompetencer i SMV’erne sam-men med alle former for innovation.9. Sætte SMV’erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye mulighe-der.10. Tilskynde SMV’erne til at udnytte væksten i markederne og støttedem i dette arbejde.Europa-Kommissionen er i færd med at udarbejde faktaark om implemente-ringen af SBA’en i de enkelte medlemsstater for 2013. Disse forventes førstoffentliggjort i november 2013.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetIkke relevant.10. HøringSagen skal ikke sendes i høring.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes en drøftelse baseret på medlemsstaternes egne erfaringer medimplementeringen af SBA’en.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter overordnet SBA’en og dens 10 principper, da de reflek-terer flere danske prioriteter, herunder koblingen mellem SBA’en og deoverordnede EU-mål om bedre regulering, bedre adgang til offentlige ud-bud, bedre adgang til og beskyttelse af IPR samt fokus på iværksættere ogadgang til finansiering.Regeringen vil arbejde for, at SBA’ens principper implementeres i med-lemsstaterne og får en reel merværdi for små og mellemstore virksomhe-der. Regeringen fastholder dog dens generelle holdning, om at fokus iimplementeringen af SBA’en fortsat skal være på rammevilkår og ikke påat udvikle særregler for SMV’er.Derudover er det regeringens opfattelse, at der fremadrettet skal sikres eteuropæisk fokus på, at de overordnede prioriteter i endnu højere grad ori-enteres mod vækst, øget konkurrenceevne og produktivitet blandtSMV’er i EU.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Industripolitik(a) Rammebetingelser for en konkurrencedygtig industrisektorNyt notat.1. ResuméEuropa-Kommissionen vil på rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. sep-tember 2013 gøre status for europæisk industripolitik. Kommissionen for-ventes bl.a. at præsentere en meddelelse om europæisk industris udfor-dringer forbundet med at genvinde konkurrenceevne, der er planlagt of-fentliggjort den 25. september.Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 26.september 2013 til orientering og udveksling af synspunkter. Det er hen-sigten, at drøftelsen skal levere input til mødet i Det Europæiske Råd i fe-bruar 2014, der forventes at handle om industripolitik.2. BaggrundIndsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i EU2020flagskibsinitiativet vedrørende industripolitik, "En integreret industripoli-tik for en globaliseret verden" (KOM(2010)614), der blev fremsat i 2010som et led i Europa2020 strategien.Europa-Kommissionen har endvidere den 10. oktober 2012 fremsat med-delelsen ”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomiskgenopretning” (KOM(2012)582.3. Formål og indholdPunktets nærmere indhold kendes endnu ikke, men det er forventningen,at Kommissionen vil præsentere sin meddelelse om europæisk industrisudfordringer forbundet med at genvinde konkurrenceevne. Meddelelsenforventes vedtaget af Kommissionen dagen før rådsmødet, den 25. sep-tember. Meddelelsen følger op på Europa-Kommissionens tidligere med-delelser om europæisk industripolitik.Formålet med Europa-Kommissionens seneste meddelelse fra 2012 ”Enstærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning”(KOM(2012)582) var at sikre en genopretning af den europæiske indu-stri, således at den i 2020 udgør 20 procent af BNP mod 16 procent i dag.På denne baggrund foreslog Europa-Kommissionen en ajourført EU-industripolitik baseret på fire elementer, hhv.investeringer i innovationbedre markedsbetingelseradgang til finansiering og kapital

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetIkke relevant.10. HøringSagen har ikke været sendt i høring, da der ikke er modtaget et dokumenttil drøftelsen.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe andre medlemsstaters holdninger kendes endnu ikke.12. Regeringens generelle holdningRegeringen er enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift.at skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter målet om, at der skalske en genoplivning af den europæiske industri og skabes flere produkti-onsarbejdspladser i Europa.Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ge-nerelle rammevilkår for europæisk industri via et velfungerende indremarked samt ved at styrke vækstvilkårene på områder, hvor europæisk

(b) Meddelelse om forsvars- og sikkerhedsindustrienNyt notat.1. ResuméEuropa-Kommissionen har den 24. juli 2013 offentliggjort en meddelelseom ”Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikker-hedsindustri” (KOM(2013) 542). Meddelelsen indeholder en række initiati-ver til at styrke den europæiske forsvars- og sikkerhedsindustri, herunderinitiativer til at effektivisere markedet, forøge forsvarsindustriens konkur-renceevne og styrke forskning og udvikling på området.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. sep-tember 2013 til præsentation og udveksling af synspunkter.2. BaggrundEuropa-Kommissionen har den 24. juli 2013 offentliggjort en meddelelse”Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerheds-industri”, KOM(2013) 542.Europa-Kommissionens meddelelse er udarbejdet af en intern task force,som Europa-Kommissionen nedsatte i 2011. På Det Europæiske Råd i de-cember 2012 blev Europa-Kommissionen opfordret til at fremlægge forslagtil styrkelse af den europæiske forsvars- og sikkerhedsindustri, og medde-lelsen forventes at blive drøftet i forbindelse med Det Europæiske Råd i de-cember 2013.Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA, tillægges en fremtrædende rolle forstyrkelsen af forsvarsindustrien, fx gennem udvikling af standarder, ind-købsportal og fælles kapaciteter. Det bemærkes, at Danmark står uden fordette samarbejde på grund af det danske forsvarsforbehold, som bevirker, atDanmark ligeledes ikke deltager i militære krisestyringsoperationer ledet afEU og opbygning af EU’s militære kapacitet.3. Formål og indholdDet overordnede mål for meddelelsen er at styrke det europæiske forsvar.Grundlaget for Europa-Kommissionens forslag til initiativer til at styrke deneuropæiske forsvarsindustri er direktiverne om forsvarsanskaffelser(2009/81/EF) og overførsel af forsvarsrelaterede produkter (2009/43/EF),som fastlægger grundvilkårene på det europæiske forsvarsmarked. Derud-over har EU bl.a. vedtaget industripolitik og forsknings- og innovationspro-grammer inden for sikkerhed og rumteknologi (space) samt foranstaltningervedrørende beskyttelse af eksterne grænser, maritim overvågning, civil be-skyttelse og krisehåndtering.

I relation til videreudvikling af det indre marked for forsvar og sikkerhedhar Europa-Kommissionen peget på følgende initiativer:Implementering af direktiv 2009/81 om forsvarsanskaffelseEuropa-Kommissionen ønsker at sikre, at direktivet om anskaffelser på for-svarsområdet (2009/81/EF) implementeres korrekt i alle medlemsstater ogsikrer fair konkurrence på forsvarsområdet. Europa-Kommissionen vil nøjefølge implementeringen af direktivet og påse, at undtagelser fra direktivet iform af bl.a. internationale samarbejdsprogrammer og handel mellem rege-ringer ikke undergraver intentionerne med direktivet. Europa-Kommissionen vil udarbejde retningslinjer for handel mellem regeringer oginternationale aftaler på forsvarsområdet.Afskaffelse af nationale regler om industrisamarbejdeEuropa-Kommissionen vil sikre en hurtig udfasning af industrisamarbejde(modkøb/offset), som Europa-Kommissionen anser for at stå i modsætningtil såvel Traktatens principper som effektive anskaffelsesformer, og somderfor efter Europa-Kommissionens opfattelse ikke er foreneligt med detindre marked på forsvarsområdet. Europa-Kommissionen vil sikre, at med-lemsstaternes igangværende ændring af nationale regler for industrisamar-bejde gennemføres i overensstemmelse med EU-retten og leder frem til eneffektiv ændring af medlemsstaternes indkøbspraksis. Det understreges imeddelelsen, at medlemsstater, som på baggrund af TEUF artikel 346 stillerkrav om industrisamarbejde, i hvert enkelt tilfælde skal kunne begrunde, atkravet er nødvendigt og proportionalt for varetagelsen af væsentlige natio-nale sikkerhedsinteresser.Forbedring af forsyningssikkerheden mellem medlemsstaterneEuropa-Kommissionen vil udforske, om direktiv 2009/43/EF om overførselaf forsvarsrelaterede produkter kan udnyttes til at sikre forsyningssikkerhedpå tværs af medlemsstaterne. Det vil bl.a. ske gennem en konsultationspro-ces med medlemsstaterne, bedre information til industrien, etablering af etcentralt register over generelle licenser og information om best practices.Flere medlemsstater har national lovgivning om kontrol med udenlandskeinvesteringer i forsvarsindustrien, hvilket kan give udfordringer for udvik-ling af effektive internationale leverandørkæder, som understøtter forsy-

ningssikkerhed. Europa-Kommissionen vil derfor udarbejde en grønbog omkontrol med forsvarsindustrien og sikkerhedsmæssig følsom industri.I relation til styrkelse af konkurrenceevnen for den europæiske forsvarsin-dustri har Europa-Kommissionen peget på følgende initiativer:Fremme af en konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustriEuropa-Kommissionen fremhæver i meddelelsen, at forbedringer af kon-kurrenceevnen i den europæiske forsvarsindustri forudsætter mere samar-bejde mellem og større regional specialisering inden for kompetente net-værk af virksomheder (Networks of excellence). For at understøtte denneproces foreslår Europa-Kommissionen initiativer inden for standardisering,certificering, råvarer, innovation i små og mellemstore virksomheder ogkompetenceudvikling.StandarderEuropa-Kommissionen vil fremme udviklingen af hybride standarder forprodukter, der både har civil og militær anvendelse. Sammen med EDA(European Defence Agency) og standardiseringsorganisationerne vil Euro-pa-Kommissionen undersøge, hvordan sådanne standarder kan udvikles un-der hensyntagen til særlige krav om fortrolighed, og hvordan best practicesfor anvendelse af standarder i forbindelse med anskaffelser på forsvarsom-rådet kan fremmes.CertificeringManglen på et fælleseuropæisk system til certificering af militære produkterforsinker udviklingen af nye produkter, hindrer en effektiv udnyttelse afmarkedet og øger omkostningerne. Europa-Kommissionen vil derfor under-søge mulighederne for mere effektiv certificering på luftfartsområdet.RåvarerEn række råvarer er uundværlige for forsvarsindustrien. Europa-Kommissionen vil revidere den eksisterende liste over sådanne uundværligeråvarer og, om nødvendigt, stille forslag om justering af listen.Innovation i små og mellemstore virksomhederEuropa-Kommissionen fremhæver, at klynger har stor betydning for udvik-lingen i små og mellemstore virksomheder, fordi det fx sikrer dem adgangtil større virksomheder, andre små og mellemstore virksomheder, forsk-ningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Europa-Kommissionen vilderfor sammen med industrien undersøge, hvordan der kan etableres et Eu-ropean Strategic Cluster Partnership, som kan understøtte udviklingen afnye værdikæder og imødegåelse af den globale konkurrence på forsvarsom-rådet. I den forbindelse vil Europa-Kommissionen søge at udnytte instru-menter, der er til rådighed inden for COSME samt de europæiske struktur-og investeringsfonde. Endelig vil Europa-Kommissionen anvende Enterpri-se Europe Network (EEN) til at vejlede virksomhederne og fremme udvik-lingen af regionale netværk med henblik på øget regional specialisering.

KompetencerEuropa-Kommissionen vil undersøge, hvordan kompetencer der er nødven-dige for den fremtidige forsvarsindustri kan fremmes gennem ”Sector SkillsAlliances” og ”Knowledge Alliances”, og hvordan de europæiske social- oginvesteringsfonde kan bidrage til udvikling af nye kompetencer i forbindel-se med nødvendige omstruktureringer inden for forsvarsindustrien.I relation til udnyttelse af synergi mellem udvikling på det militære og detcivile område har Europa-Kommissionen peget på følgende initiativer:Udnytte synergi mellem det civile og det militære områdeEuropa-Kommissionen ser et stort potentiale i at udnytte civile teknologierpå det militære område. Det gælder fx teknologier, som udvikles inden forHorizon 2020, herunder indsatsen vedrørende ”Key Enabling Technologi-es”og ”Secure Societies”. Europa-Kommissionen vil overveje mulighedenfor at anvende prækommercielle indkøb inden for dual use-egnede områderog at støtte forskning med betydning for EU's forsvarskapaciteter.I relation til udforskning af nye samarbejdsformer mellem EU-kapaciteterog nationale kapaciteter vedrørende forsvar og sikkerhed har Europa-Kommissionen peget på følgende initiativer:Udvikling af forsvars- og sikkerhedskapaciteterMed udgangspunkt i den eksisterende indsats vedrørende civil beskyttelse,krisehåndtering, cyber-sikkerhed, beskyttelse af eksterne grænser og mari-tim overvågning vil Europa-Kommissionen sikre, at Europa råder over denødvendige sikkerhedskapaciteter, og at disse drives optimalt på tværs afcivile og militære kapaciteter. Europa-Kommissionen vil tage initiativ tiløget samspil mellem civile og militære brugere, fx inden for sporingstekno-logier og håndtering af eksplosiver og lignende trusler. Endelig vil Europa-Kommissionen undersøge, om der er dual use-kapaciteter, der bør anskaf-fes, ejes og drives direkte af Unionen.Rumteknologi og forsvarEuropa-Kommissionen påpeger, at mange teknologier, der udvikles til civilrumteknologi, kan have en militær anvendelse, men at der ikke er nogenstrukturel sammenhæng i EU mellem militær og civile aktiviteter vedrøren-de rumteknologi (space).Beskyttelse af infrastrukturer i rummetMed henvisning til Galileo og Copernicus som overordnede og kritiske eu-ropæiske infrastrukturer i rummet vil Europa-Kommissionen på grundlag afet allerede fremsat forslag om Space Surveillance and Tracking, SST, vur-dere, hvordan der fremover kan sikres effektive tjenester på dette område.

SatellitkommunikationBåde militære og civile aktører er i stigende grad afhængige af satellitkom-munikation (SATCOM). Europa-Kommissionen vil på den baggrund tageinitiativ til at koordinere den europæiske efterspørgsel på det militære ogdet civile område, samt undersøge mulighederne for, gennem eksisterendeprogrammer, at facilitere medlemsstaternes udvikling af satellitkommunika-tionOpbygningaf en EU-satellit kapacitetHøj opløselige billeder fra satellitter har stigende sikkerhedsmæssig betyd-ning, og Europa-Kommissionen vil undersøge muligheden for at understøtteudviklingen af nye kapaciteter på dette område.Anvendelse af EU's energipolitik på forsvarsområdetEuropa-Kommissionen vil iværksætte en høring af eksperter på forsvarsom-rådet og udarbejde vejledninger om anvendelse af energibesparende foran-staltninger på forsvarsområdet.Styrkelse af den internationale dimensionEuropa-Kommissionen vil undersøge, hvordan Europa-Kommissionen kanunderstøtte den europæiske forsvarsindustri på markeder uden for EU, her-under i forbindelse med tredjelandes anvendelse af krav om industrisamar-bejde (offset/modkøb).Dual use eksport kontrolEuropa-Kommissionen har iværksat et review af dual use eksport kontrol iEU og vil på den baggrund udarbejde forslag til en mere effektiv eksport-kontrol, som modsvarer de hurtigt skiftende politiske, teknologiske og sik-kerhedsmæssige vilkår for udøvelsen af eksportkontrol.Europa-Kommissionen opfordrer som konklusion på meddelelsen med-lemsstaterne til at drøfte meddelelsen på baggrund af følgende overvejelser:Der bør udvikles en fælles strategisk approach som dækker alle civileog militære sikkerhedsaspekterDer bør udvikles en fuldt udfoldet fælles europæisk kapabilitets- og for-svarsmateriel politikDen europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik skal koordineres tæt medandre europæiske politikerDet er afgørende at udvikle en stærk europæisk forsvarsindustri baseretpå en fælles forståelse af, hvor høj grad af autonomi EU ønskerDet er afgørende at styrke det indre marked for forsvarsmateriel og sik-kerhedDet er vigtigt at anvende ressourcerne effektivtDer er behov for at etablere et fælles projekt inden for forsvarskapacite-ter, hvor EU's politikker kan mobiliseres fuldt ud.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en med-delelse fra Europa-Kommissionen.6. Gældende dansk retMeddelelsen vedrører ikke gældende dansk ret.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har i sig selv ingen administrative konsekvenser for erhvervs-livet.10. HøringMeddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,vækst og forbrugerspørgsmål.Dansk Industri (DI) har afgivet høringssvar. Danmarks Rederiforening ogDansk Aktionærforening har ikke haft bemærkninger. Forbrugerrådet harikke ønsket at afgive høringssvar.DI fremhæver Europa-Kommissionens beskrivelse af, at forsvarsindustri-en er central for Europas evne til at skabe sikkerhed og beskytte Europasværdier og interesser, og at forsvarsindustrien er en væsentlig industrisek-tor, der skaber innovation og højteknologiske arbejdspladser.Efter DI's opfattelse gælder dette også for den danske forsvarsindustri,selv om den er fundamentalt anderledes end industrien i de større EU-lande. De danske virksomheder leverer kun i meget begrænset omfangfærdige våbensystemer eller andet udstyr til anvendelse for det danskeforsvar. Til gengæld er det en branche bestående af højt specialiserede ni-cheproducenter og underleverandører, der leverer til et bredt udsnit af deninternationale forsvars-, sikkerheds- og rumindustri. Danmarks sikker-hedsmæssige interesser i at have en forsvarsindustri skal derfor efter DI’s

opfattelse sikres gennem instrumenter, der sikrer danske virksomhedersadgang til og samarbejde med udenlandske forsvarsindustrielle virksom-heder.DI finder, at Europa-Kommissionens meddelelse demonstrerer, hvorledesder er en klar sammenhæng mellem udviklingen af EU's fælles sikker-heds- og forsvarspolitik og behovet for at styrke den europæiske forsvars-industri. Bestræbelserne på at styrke europæisk forsvarsindustri foregårad to akser: Dels gennem integration med forsvars- og sikkerhedspolitik-ken, somDanmark ikke deltager i, og dels gennem tiltag til markedsåbning, som påkort sigt rammer dansk industri hårdt.DI noterer sig, at Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA, spiller en nøg-lerolle for styrkelse af industrien, bl.a. gennem udvikling af standarder,indkøbsportal og fælles kapaciteter. Et arbejde, der efter DI’s vurderinger betydelig mere fremgangsrigt end de tilsvarende aktiviteter i NATO.Det er derfor DI's opfattelse, at udmøntningen af forsvarsforbeholdet, derbl.a. har til følge, at Danmark har valgt at stå uden for forsvarsagenturet,giver anledning til bekymring.DI bemærker, at markedet for forsvarsmateriel er grundlæggende ander-ledes end de fleste andre markeder, og at eksistensen af en national for-svarsindustri er et af midlerne til at sikre et lands sikkerhedsmæssige inte-resser, hvorfor markedet er præget af en stor grad af protektionisme fra deenkelte lande. Europa-Kommissionen har et stærkt ønske om at fremmedannelsen af et indre marked for forsvarsmateriel. Det støtter DI som ud-gangspunkt.DI påpeger, at historisk set har mindre lande benyttet krav om industri-samarbejde (modkøb/offset), hvor udenlandske leverandører pålægges atindgå i samarbejde med lokal industri, til at sikre overlevelse og udvik-ling af en national forsvarsindustri i et marked stærkt præget af de storelandes præference for udelukkende at indkøbe fra deres egen industri.Dette er også tilfældet i Danmark.Europa-Kommissionen er af den klare opfattelse, at brug af offset ikke eri overensstemmelse med forsvarsdirektivet og EU-traktaten og prioritererhøjt at komme dette til livs. DI finder, at denne tilgang udgør et stort pro-blem for de mindre lande, herunder Danmark, der i dagens imperfektemarked ikke har andre midler, der effektivt kan sikre eksistensen af ennational forsvarsindustri. Knap 90 pct. af den europæiske forsvarsindustrier samlet i seks lande, så etablering af et ægte, velfungerende markedkræver en kraftig indsats for at få disse lande til at åbne deres markederog opgive protektionistiske tiltag. DI mener, at den danske regering der-for aktivt skal presse Europa-Kommissionen til i højere grad at prioritereindsatsen for at skabe et indre marked for forsvarsmateriel hen imod destore lande i Unionen. Herunder bør Europa-Kommissionen sikre, at denplanlagte overvågning af, hvorledes det europæiske marked for forsvars-

materiel udvikler sig, skaber indsigt i den brede vifte af nationale beskyt-telsestiltag, der bringes i anvendelse ud over hele Europa.Endvidere noterer DI, at forsvarsdirektivet ifølge Europa-Kommissionenåbner nye muligheder for små og mellemstore virksomheder, idet der ermulighed for, at man kan pålægge leverandører af forsvarsmateriel at ud-byde op til 30 pct. af en kontraktsum til underleverandører. DI er uenig idenne vurdering, idet kravet blot vil virke administrativt tungt og fordy-rende, og derfor næppe vil blive bragt i anvendelse. DI finder, at der erbrug for andre tiltag, der kan sikre de mindre virksomheder en fremtidsom deltagere i den internationale forsvarsindustri. Også her har industri-samarbejde (modkøb/offset) hidtil spillet en nøglerolle.DI peger videre på, at det amerikanske marked efter Europa-Kommissionens opfattelse stort set er lukket for import fra Europa. Det erimidlertid efter DI’s vurdering ikke tilfældet for dansk forsvarsindustri,der som nævnt består af underleverandører og nichevirksomheder. Her erdet amerikanske marked klart af stor betydning og i mange sammenhæn-ge nemmere at få adgang til end det fragmenterede europæiske marked.Europa-Kommissionen peger på det store potentiale, der ligger i en ind-sats på energibesparelser og -effektiviseringer i forsvaret. DI finder, atdette vil være et oplagt område for danske virksomheder, der har storekspertise på området. Det er imidlertid ikke enkelt at overføre sådanneteknologier til et operativt miljø, og der kræves en målrettet indsats fraden danske regering og EU for at understøtte den nødvendige teknologi-ske udvikling. I Danmark kan forsvarets erfaringer fra internationale ope-rationer bringes i anvendelse i samarbejde med danske virksomheder, nårdet gælder om at udvikle nye teknologier til brug i operationsområder.Markedet for forsvarsmateriel er ifølge DI kendetegnet ved, at der somhovedregel kun er én kunde i hvert land, nemlig det nationale forsvar, ogat alle indkøb er under fuld regeringskontrol. Det betyder ifølge DI også,at der kan opnås stor effekt ved, at de europæiske lande bruger deres ind-flydelse som indkøbere. Fælles indkøb og fælles udviklingsprojekter vilkunne skabe en kritisk masse, der vil føre til den nødvendige restrukture-ring af europæisk forsvarsindustri og styrke industriens evne til at gen-nemføre den nødvendige teknologiske udvikling. Dette kræver efter DI’sopfattelse, at de europæiske landes forsvar fokuserer på udvikling af fæl-les specifikationer for udstyr, fælles standarder og sikrer den tidsmæssigesamordning af indkøb. Det er DI's opfattelse, at de nationale regeringerherigennem vil kunne drive en udvikling af industrien med betydelig stør-re kraft end Europa-Kommissionens forsøg på restrukturering gennemmarkedsregulering.

11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der vil være generel opbakning til Europa-Kommissionensforslag til at styrke den europæiske forsvars- og sikkerhedsindustri gennembedre udnyttelse af EU’s eksisterende politikker på en lang række områder.Enkelte lande forventes at støtte varmt op om udvikling af et åbent europæ-isk marked for forsvarsmateriel, som kan skabe grundlag for at gøre de stør-re, europæiske leverandører af forsvarsmateriel mere konkurrencedygtigepå det globale marked.Det forventes imidlertid, at flere lande vil være skeptiske over for Europa-Kommissionens ensidige fokusering på industrisamarbejde (modkøb/offset)som hindring for et indre marked i EU, da det i mindre lande er nødvendigtmed sådanne instrumenter til at fastholde den nødvendige forsvarsindustri.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter Europa-Kommissionens bestræbelser på at sikre en eu-ropæisk forsvarsindustri, som kan understøtte borgernes sikkerhed og be-skytte Europas værdier og interesser.Regeringen støtter ligeledes Europa-Kommissionens bestræbelser på at sik-re synergi i udviklingen af forsvars- og sikkerhedsområdet mellem civile ogmilitære indsatser og mellem forskellige politikområder i EU.Det er imidlertid afgørende for den danske regering, at den europæiske for-svars- og sikkerhedspolitik og rammerne for en stærk europæisk forsvarsin-dustri udvikles med udgangspunkt i det tætte forsvars- og sikkerhedspoliti-ske samarbejde med Nordamerika og det sikkerhedspolitiske samarbejde iregi af NATO.Regeringen er enig i Europa-Kommissionens ambitioner om så vidt muligtat sikre et åbent og konkurrencebaseret indre marked for forsvars- og sik-kerhedsindustrien.Regeringen er imidlertid ikke enig i Europa-Kommissionens ensidige foku-sering på nationale krav om industrisamarbejde (modkøb/offset) som årsagtil manglende konkurrence. For mindre lande som Danmark har industri-samarbejde vist sig at være en effektiv og nødvendig foranstaltning til atsikre, at mindre nicheproducenter og underleverandører på forsvarsområdetkan etablere et samarbejde med de store internationale leverandører af for-svarsmateriel, hvilket har gjort det muligt at opretholde den forsvarsindustri,som er nødvendig for at varetage væsentlige nationale sikkerhedsinteresser.Krav om industrisamarbejde bør naturligvis stilles i overensstemmelse medEU-retten, herunder særligt artikel 346 TEUF.

Regeringen finder, at Europa-Kommissionens bestræbelser for at øge kon-kurrencen på forsvarsområdet i højere grad bør fokusere på markederne forforsvarsmateriel i de større EU-lande, handel mellem regeringer og udvik-ling af forsvarsmateriel inden for multilaterale udviklingsprojekter.Regeringen ser positivt på, at Europa-Kommissionen vil sikre, at eksiste-rende EU-politikker bringes i anvendelse til at udvikle forsvars- og sikker-hedsindustrien. Hvad angår etableringen af netværk, klynger og specialise-ring mellem regioner vil regeringen opfordre til, at dette sker under hensyn-tagen til at sikre en åben og fair konkurrence mellem små og mellemstorevirksomheder.Regeringen ser meget positivt på Europa-Kommissionens forslag til at sikreen energieffektiv forsvarssektor og vil bidrage aktivt til at bringe danske er-faringer og kompetencer i spil på dette område.Regeringen ser endelig positivt på Europa-Kommissionens udarbejdelseaf forslag til en mere effektiv, risikobaseret og tidssvarende eksportkon-trol.Danmarks forbehold på forsvarsområdet bevirker, at Danmark ikke deltageri militære krisestyringsoperationer ledet af EU, i opbygningen af EU’s mili-tære kapacitet og i samarbejdet i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3. Forordning om forbrugerproduktsikkerhedRevideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.1. ResuméEuropa-Kommissionen har den 13. februar 2013 offentliggjort et forslag tilen forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM (2013) 78, som ophæ-ver og erstatter det nuværende direktiv om produktsikkerhed i almindelig-hed 95/2001 samt direktiv 357/1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtrædenkan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbru-gernes sundhed og sikkerhed (herefter benævnt direktiv om fødevareimite-rende produkter).Forslaget offentliggøres som et led i Europa-Kommissionens produktsik-kerheds- og markedsovervågningspakke og skal derfor ses i sammenhængmed forslaget til en ny markedsovervågningsforordning KOM (2013) 75,idet bestemmelserne vedrørende markedsovervågning og RAPEX fjernesfra direktivet om produktsikkerhed og sammenskrives med bestemmelserneom markedsovervågning i den eksisterende forordning 765/2008.Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelseAkten for Det Indre Marked II fra oktober 2012.Forslaget har som formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne omproduktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højereforbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU.Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og umiddelbart ingenstatsfinansielle konsekvenser.Sagen står ikke på dagsordenen til rådsmødet den 26. september 2013, menforelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.2.Baggrund

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsendt forslag til Euro-pa-Parlamentet og Rådet om en forordning om forbrugerproduktsikkerhed,KOM(2013) 78. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 ogskal behandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens produktsikkerheds-og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til forordning om for-brugerproduktsikkerhed består af en meddelelse om en flerårig handlings-plan for markedsovervågning af produkter i EU, KOM (2013) 76, og for-slag til forordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75.

Forslaget har til formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne omproduktsikkerhedog herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højereforbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU samtfremme samspillet med sektorspecifik lovgivning for forbrugerprodukter.På den måde undgås unødige overlap, og reglerne bliver dermed mere gen-nemskuelige for de erhvervsdrivende. Øget globalisering imødekommesgennem en øget vægt på produktidentifikation og sporbarhed. Desudenfremmer forordningen anvendelsen af europæiske standarder igennem enforenkling af proceduren for fastlæggelse af mandater til udvikling og ved-tagelse standarderne.Forslaget skal som nævnt ses i sammenhæng med forordningen om mar-kedsovervågning, da reglerne om markedsovervågning samles i denne for-ordning. Det medfører en mere effektiv håndhævelse og dermed sikrereprodukter og fremmer lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende.Kapitel I: Almindelige bestemmelserForordningen fastsætter bestemmelser om sikkerheden ved forbrugerpro-dukter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet.Forordningen retter sig som udgangspunkt modnon-foodforbrugerproduk-ter, som er bestemt for, eller forventes anvendt af forbrugerne eller som for-brugerne udsættes for i forbindelse med en tjenesteydelse.Det er desuden i forslaget præciseret, at forslagets kapitel II og III (de er-hvervsdrivendes forpligtelser og europæiske standarder, der danner grund-lag for formodning om overensstemmelse) ikke gælder for produkter, der erreguleret under harmoniseret lovgivning, hvorder som udgangspunkterfastlagt lignende krav i den harmoniserede lovgivning.DefinitionerDefinitionerne af forordningens begreber opdateres, så de så vidt muligtstemmer overens med definitionerne i andre regler, som regulerer harmoni-serede produkter.

Det almindelige sikkerhedskravProdukter der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på det indremarked skal være sikre i henhold til artikel 4. Kravet er ikke ændret i for-hold til det gældende produktsikkerhedsdirektiv.Formodning om sikkerhedForslagets artikel 5 indeholder en prioriteret liste over kriterier der, for såvidt produktet lever op til et af disse, giver den erhvervsdrivende og myn-digheden ret til at formode, at produktet opfylder det almindelige sikker-hedskrav i artikel 4. Kriterierne er som følger:1. overensstemmelse med harmoniseret lovgivning2. overensstemmelse med harmoniseret standard, hvis der ikke er fast-sat krav i henhold til harmoniseret lovgivning3. overensstemmelse med national lovgivning, som ikke er i strid medEU-lovgivning, hvis der ikke er fastsat krav i henhold til harmonise-ret lovgivning eller harmoniseret standard.Relevante aspekter i forbindelse med vurdering af produkters sikkerhedForslagets artikel 6 skitserer en række relevante kriterier, der skal lægges tilgrund ved vurderingen af et produkts sikkerhed, når der ikke er en formod-ning i henhold til artikel 5.Angivelse af oprindelseSom noget nyt i forhold til produktsikkerhedsdirektivet stillesder i artikel7 kravtil fabrikanten og importøren om at mærke deres produkter medoprindelsesland.Oprindelseslandet bestemmes i overensstemmelse medbestemmelserne i artikel 23-25 i forordning 2913/92 om indførelse af enEF-toldkodeks.Kapitel II: Pligter for de erhvervsdrivendeI forslagets artikel 8 fastsættes fabrikantens forpligtelser. Fabrikantens for-pligtelser i forhold til teknisk dokumentation specificeres og fabrikanten fårpligt til at opbevare dokumentationen i 10 år, mod tidligere 5 år. Sporbar-hedskravene er ligeledes blevet præciseret. Der bliver desuden stillet kravom, at produktet skal ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinforma-tion på et for forbrugeren letforståeligt sprog. Sproget fastsættes af denmedlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt.I forslagets artikel 9 fastlægges fabrikantens muligheder for at udpege enbemyndiget repræsentant. Fabrikanten kan overdrage alle sine forpligtelsertil den bemyndigede repræsentant, bortset fra pligten til kun at bringe sikreprodukter i omsætning og pligten til at udfærdige teknisk dokumentation.Der er desuden fastsat minimumskrav til omfanget af bemyndigelsen.I forslagets artikel 10 fastsættes importørens forpligtelser. Importøren bliverforpligtet til at sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser om teknisk

dokumentation, sporbarhed og sprogkrav. Importøren får pligt til at angiveidentifikationsoplysninger og til at gemme den tekniske dokumentation i 10år efter, produktet er markedsført.I forslagets artikel 11 fastlægges distributørens forpligtelser. Distributørenfår i vidt omfang pligt til at sikre sig, at fabrikanten og importøren har levetop til deres forpligtelser. Distributøren får desuden som noget nyt en hand-lepligt i tilfælde af, at et farligt produkt er blevet markedsført.Det følger af forslagets artikel 12, at importøren og/eller distributøren over-tager fabrikantens ansvar, hvis de ændrer på produktet eller bringer det iomsætning under eget navn eller varemærke.I forslagets artikel 13 gives der mulighed for, at de erhvervsdrivende frita-ges for pligten til at underrette markedsovervågningsmyndighederne omik-ke-overensstemmende eller farlige produkter,nårfølgendebetingelseralleer opfyldt.1) Når der er tale om et begrænset antal klart identificerede produkter,der ikke er sikre, 2) når fabrikanten, importøren eller distributøren kandokumentere, at risikoen er under fuld kontrol, og at produktet ikke læn-gere er til fare for menneskers sikkerhed og sundhed, 3) når årsagen tilrisikoen ved produktet er af en sådan art, at myndighederne og offentlig-heden ikke kan udnytte kendskabet hertil på en nyttig måde.Ifølge artikel 13, stk. 3 får Europa-Kommissionen ved delegerede retsak-ter beføjelse til at fastlægge, hvilke produkter, produktkategorier ellergrupper af produkter der på grund af disse produkters lave risiko er und-taget fra forordningens mærkningskrav.Det følger af forslagets artikel 14, at erhvervsdrivende på anmodning skalkunne oplyse til markedsovervågningsmyndighederne,hvilken erhvervs-drivendede har købt produktet af, oghvilken erhvervsdrivendede har solgtproduktet til. Pligten løber i 10 år fra de har modtaget produktet eller fra dehar solgt produktet.Forslagets artikel 15 omhandler muligheden for, atEuropa-Kommissionenkan pålægge de erhvervsdrivende at indføre et særligt sporbarhedssystemfor visse produkter, der formodes at udgøre en alvorlig risiko,hvis ud-formning og omfang fastlægges af Europa-Kommissionen.Europa-Kommissionen kan således, hvis den finder det nødvendigt, viagennemførelsesretsakter, fastsætte hvilken type databærer, der anvendes, oghvordan den skal anbringes. Europa-Kommissionen bemyndiges ligeledestil, hvis den finder det nødvendigt, gennem delegerede retsakter, at fastlæg-ge hvilke produkter, produktkategorier eller grupper af produkter, der kanformodes at ville udgøre en alvorlig risiko. Europa-Kommissionen kan også

via en delegeret retsakt angive hvilke data, de erhvervsdrivende skal ind-samle og lagre.Kapitel III: Europæiske standarder, der danner grundlag for formodningom overensstemmelseForslagets artikel 16 beskriver rammerne for fastlæggelsen af standardise-ringsanmodningertil europæiske standardiseringsorganisationer.Regler-ne er forenklet ogdelvist søgttilpasset den netop vedtagne forordning omeuropæisk standardisering.Forslagets artikel 17 fastlægger medlemslandenes og Europa-Parlamentetskompetence til at gøre indsigelser mod en harmoniseret standard på bag-grund af mangler i standarden. Bestemmelsen fastlægger desuden Europa-Kommissionens handlemuligheder efter en sådan indsigelse.Kapitel IV: Afsluttende bestemmelserMedlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for over-trædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forplig-telser.Artikel 19 fastlægger rammerne for det udvalg, som bistår Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes udøvelse af beføjelsen til at foreslågennemførelsesretsakter. Europa-Kommissionen bistås som udgangspunktaf et udvalg som anført i forordning 182/2011, dog ikke i forbindelse medstandardiseringsanmodninger, hvor Europa-Kommissionen bistås af et ud-valg som anført i den europæiske standardiseringsforordning 1025/2012.Forslagets artikel 20 fastsætter rammerne for Europa-Kommissionens ud-øvelse af delegerede beføjelser, herunder at Rådet og Parlamentet kan tilba-gekalde Europa-Kommissionens beføjelser.I artikel 21 fastlægges en forpligtelse for Europa-Kommissionen til senest 5år efter anvendelsesdatoen at evaluere anvendelsen af forordningen.Artikel 22 ophæverproduktsikkerhedsdirektiv95/2001 og direktivom fø-devareimiterende produkter357/1987, og henvisninger hertil skal ifølgeforslaget fremover læses efter sammenligningstabellen.Artikel 23 fastlægger overgangsbestemmelserne i forhold til ophævelsen afproduktsikkerhedsdirektivet. Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgænge-liggørelsen af markedsførte produkter, som er i overensstemmelse med pro-duktsikkerhedsdirektivet. Europæiske standarder, som er offentliggjort ihenhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som harmoniserede euro-pæiske standarder i henhold til forordningen, og standardiseringsmandaterudstedt i henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som standardise-ringsanmodninger i henhold til forordningen.

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Forslaget be-handles i Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).Christel Schaldemose (S) er ordfører, og Raffaele Baldassarre (KristeligeDemokrater) er skyggeordfører.Udvalget har den 25. juni 2013 udgivet sit udkast til en betænkning omforordningsforslaget (2013/0049 (COD)). Den endelig betænkning for-ventes sendt til afstemning i IMCO den 17. oktober 2013.Ordføreren hilser generelt forslaget velkommen, da fokus på sikkerhedfor forbrugerne og lige vilkår for erhvervslivet er afgørende for at sikre etvelfungerende indre marked.I udkastet til betænkning adresseres særligt følgende emner:Det ønskes, at produktsikkerhedsforordningen fortsat skal gældesom et generelt sikkerhedsnet for både harmoniserede og ikke-harmoniserede produkter.Det anføres, at forsigtighedsprincippet bør indføres i selve forord-ningsteksten, således at der sikres en korrekt behandling af degrundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter, når fabrikanter ogmyndigheder skal vurdere et produkts sikkerhed.Der fordres en præcis tilpasning af de erhvervsdrivendes forplig-telser til afgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsover-vågning af produkter, som udgør den nye lovgivningsramme påproduktområdet, og som er en del af varepakken.Det anføres, at direktivet om fødevareimiterende produkter im-plementeres fuldt ud i forordningen, således at forbrugerne frem-adrettet får den samme beskyttelse som i dag.Kravet om oprindelseslandsmærkning anses som nøglen til, atmarkedsovervågningsmyndighederne kan spore produkter, da detvil forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden og dermedstyrke forbrugernes tillid til det indre marked.I forhold til standardisering, anses det som vigtigt, at interessenterog eksperter høres, når Europa-Kommissionen anmoder om en

Forslaget er baseret på det samme retsgrundlag som det nuværende pro-duktsikkerhedsdirektiv. Europa-Kommissionen har vurderet, at i det indremarked, hvor varer kan cirkulere frit, kan bestemmelserne om produktsik-kerhed kun vedtages effektivt på EU-plan. Europa-Kommissionen angiverdesuden, at det er nødvendigt at vedtage bestemmelserne på EU-plan for atsikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og for at forhindre, at medlemssta-terne vedtager indbyrdes afvigende produktbestemmelser, som vil føre til enfragmentering af det indre marked. Europa-Kommissionen vurderer, at for-slaget ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de ovenståendemål.Forslaget har form af en forordning, da Europa-Kommissionen vurderer, atdet er det mest hensigtsmæssige juridiske instrument, da der med en forord-ning kan fastsættes klare og detaljerede bestemmelser, som vil finde anven-delse på samme måde og på samme tid i hele Unionen. På denne mådeundgås en uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, som ville kunne føretil forskellige niveauer af sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse og skabe hin-dringer for det indre marked. Desuden vil afskaffelsen af de nationale gen-nemførelsesforanstaltninger have en betydelig forenklingseffekt, da de er-hvervsdrivende får mulighed for at drive deres virksomhed på baggrund afét enkelt regelsæt.Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styr-ker forbrugersikkerheden og sikrer bedre vilkår for de erhvervsdrivende.Det er i den forbindelse tillagt vægt, at forslaget regulerer områder, som iforvejen er reguleret på EU-niveau.6.Gældende dansk ret

I medfør af produktsikkerhedsloven er der udstedt følgende bekendtgørel-ser:Bekendtgørelse nr. 76 af 15. februar 1996 om stabilitetskrav tilgulvlysestagerBekendtgørelse nr. 365 af 23. maj 2003 om forbud mod udbud, for-handling og distribution af vandyoyoerBekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskravtil legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kanforveksles med levnedsmidlerBekendtgørelse nr. 405 af 2. maj 2007 om forbud mod indførsel,fremstilling og overdragelse af lightere, der ikke er børnesikrede el-ler som kan henføres under begrebet novelty lightersBekendtgørelse nr. 176 af 22. februar 2010 om henlæggelse af befø-jelser til SikkerhedsstyrelsenBekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2011 om sikkerhedskrav til le-getøjsprodukterBekendtgørelse nr. 243 af 16. marts 2012 om underretning, samar-bejde og koordination for så vidt angår forbrugerprodukter mellemproducenter, distributører og kontrolmyndigheder og om anvendelseaf fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger.

Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig, samtat den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-stat. Det fremsatte forordningsforslag har efter sit indhold bl.a. til for-mål at ophæve og erstatte det gældende produktsikkerhedsdirektiv(95/2001) og direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kanforveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbru-gernes sundhed eller sikkerhed (357/1987).En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den regulering, derfølger af lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed samtbekendtgørelser mv. der vedrører produktsikkerhed, efter omstændig-hederne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordly-den af den endelige forordning. Det bemærkes, at forordningsforslagetindeholder bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne at fastsætteregler om sanktioner for overtrædelse af forordningen.Forslaget vil således indebære, at bestemmelserne i den gældende pro-duktsikkerhedslov, for så vidt der er tale om implementering af pro-duktsikkerhedsdirektivet, i al væsentlighed vil skulle erstattes af forord-ningens regulering, der som nævnt vil gælde umiddelbart i hver med-lemsstat.Forslaget har umiddelbart ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes at have midlertidige administrative konsekvenser i for-bindelse med de erhvervsdrivendes omstilling til de nye forpligtelser, somindføres med forslaget, herunder fx krav til fabrikanter og importører omidentifikation af oprindelsesland på produktet, opbevaring af dokumentationi 10 år og sprogkrav til brugsanvisning og sikkerhedsinformation.Kravet til producenter og importører om identifikation af oprindelsesland påprodukter, hvor angivelse på varen ikke er muligt på grund af dens størrelse,skal desuden som noget nyt fremover ledsages af oprindelsesidentifikation.Denne proces vurderes at kunne medføre løbende administrative byrder.På længere sigt er det forventningen, at forslagene generelt vil medføre ad-ministrative lettelser for erhvervslivet, bl.a. ved at definitionerne og forplig-telserne ensrettes med øvrig regulering. Det vil gøre det lettere for virksom-hederne at følge reglerne, og myndighedernes håndhævelse af reglerne vilblive mere ensartet og dermed mindre bebyrdende.10.Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne,vækst og forbrugerspørgsmål samt til relevante øvrige interessenter medfrist den 6. marts 2013.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbruger-rådet og Finansrådet.Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Aktionærforening og Central-foreningen af Autoreparatører i Danmark har meddelt, at de ikke har be-mærkninger til forslaget.Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet finder det anerkendelses-værdigt, at et af hovedformålene i forordningen er at lette de administrativebyrder for virksomhederne.Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv støtter overordnet set Europa-Kommissionens forslag, herunder også valget af forordning som retsakt.

DI er tilfreds med, at man i forslaget tilstræber at forenkle og strømline deneuropæiske lovgivning for produktsikkerhed, da det er afgørende for at ind-fri det indre markeds potentiale, at der etableres en mere effektiv og ensartethåndhævelse af produktsikkerhedslovgivningen.Dansk Erhverv fremhæver vigtigheden af sikre forbrugerprodukter som enaf Den Europæiske Unions grundpiller og giver forbrugerne tillid, når dekøber et produkt. Det er vigtigt, at EU-lovgivningen bliver strømlinet ogforenklet, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for beskyttelse afforbrugernes sundhed og sikkerhed. Dansk Erhverv bifalder ligeledes denpræcisering, som er sket gennem forklaringen af definitionerne i forordnin-gen.DI finder forslagets artikel 7 om oprindelseslandsmærkning meget bekym-rende, idet, DI mener, at det strider mod princippet i varepakken, hvor det erden aktør, der sætter sit navn på produktet, der har det fulde ansvar, uansethvor og af hvem produktet måtte være produceret. Det fremgår af forord-ningen, at det er den europæiske fabrikant eller importør, der er ansvarligfor, at produktet opfylder de almindelige sikkerhedskrav. DI er af den hold-ning, at produktets sikkerhed derfor er mere afhængig af fabrikantens an-svarlighed end af oprindelseslandet. Yderligere anføres det, at såfremt detikke er muligt at kontakte fabrikanten på den anførte adresse, eller adressenikke er korrekt, kan det med rimelighed formodes, at også oprindelseslandeter ukorrekt. Desuden finder DI det tvivlsomt, om angivelsen af oprindelses-land vil være til nogen stor hjælp for markedsovervågningsmyndighederne.Kravet vil således ikke medføre bedre sporbarhed, men blot udgøre en eks-tra administrativ byrde for fabrikanten, diskussioner omkring fortolkning afkorrekt oprindelsesland og forvirring for forbrugeren, når dette land ikke erdet samme som fabrikantens land, der vil være opgivet i adressen.DI mener mht. artikel 2, stk. 1, at anvendelsesområdet ikke bør omfatteprodukter, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, inden forordnin-gen træder i kraft. Derfor bør anvendelsesområdet ikke omfatte brugte pro-dukter, medmindre disse bringes på det indre marked for første gang, efterat forordningen træder i kraft. Hvis de brugte produkter ikke undtages, fin-der DI, at forordningen vil få virkning med tilbagevirkende kraft, hvilketstrider imod gængse principper. Det vil tilsvarende få en negativ indvirk-ning på den nu stigende interesse for genbrug, som især skaber midler tilnon-profit-organisationer.DI finder, at der er juridisk uklarhed forbundet med formuleringen ”densikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente” i artikel 6, stk. 2,litra h. DI er af den opfattelse, at artikel 6, stk. 2 litra a-g er dækkende forformålet i artikel 6, stk. 1.DI mener, at artikel 10, stk. 3 om importørens pligt til at angive sit navn påproduktet, bør fraviges, hvis det medfører, at den primære emballage skal

brydes. DI vurderer, at det vil være i overensstemmelse med betragtninger-ne til afgørelse 768/2008.DI finder, at kravet i artikel 10, stk. 8 vedrørende importørens pligt til at op-bevare den tekniske dokumentation i 10 år, skal omformuleres, således atimportøren i stedet får pligt til at kunne tilvejebringe dokumentationen. Dentekniske dokumentation er fabrikantens ejendom og vil ofte bestå af fortro-ligt materiale.DI finder også, at distributørens forpligtelser i artikel 11, stk. 2, vedrørendekontrol af, om fabrikanten og importøren har overholdt deres forpligtelser,skal omformuleres, således at det understreges, at distributøren kun skal op-fylde kravet i det omfang, det ikke kræver brud på produktets emballage.DI finder det positivt, at der i artikel 13, stk. 2 og 3 gives mulighed for atbegrænse angivelser på produktet, når der er tale om produkter med lav risi-ko. DI finder det dog væsentligt, at bestemmelserne fastlægges i god tid, in-den forordningen træder i kraft, da det ellers vil skabe mere forvirring endlettelse på markedet.Det fremgår ikke klart af artikel 15, hvilken type risikoprodukter der tænkespå mht. krav om sporbarhed. DI finder, at et ”sporbarhedssystem” vil væreen administrativ byrde for virksomheder, der overholder lovgivningen,mens de virksomheder, der bevidst overtræder lovgivningen, vil gå uden omregistreringssystemet.DI mener, at artikel 18 om sanktioner bør fjernes, da opkrævning af bøderer reguleret i forordningen om markedsovervågning.Dansk Erhverv støtter fælles regler og effektiv håndhævelse samt værktøjertil at sikre håndhævelsen, men finder dog, at pligten til at opbevare doku-mentation i 10 år, efter at det sidste produkt er solgt, virker administrativtmeget tungt for den enkelte virksomhed. Dansk Erhverv opfordrer til, at Eu-ropa-Kommissionen muliggør oprettelsen af en national frivillig database,hvor de nødvendige dokumenter kan opbevares, hvis virksomhederne øn-sker det. Databasen skal være bygget op på en sådan måde, at nationalemyndigheder kan søge de nødvendige informationer elektronisk, hvilket og-så vil lette myndighedernes arbejde med at søge information på tværs aflandegrænser.Dansk Erhverv støtter, at det skal være muligt at identificere produkter vha.et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse. DanskErhverv finder imidlertid, at der er områder, hvor det kan være svært atidentificere det enkelte produkt, men hvor det kun er muligt at identificeretypen; dette gør sig særligt gældende ved overgangen fra professionelt salgtil detailsalg, eller ved virksomheder, som sælger til begge kundetyper.

Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at eksempelvis firmagaver, hvor envigtig del af produktets egenskab er at repræsentere det givende firma, kanfritages for identifikation vha. type-, parti- eller serienummer, herunder ogsåangivelsen af fabrikant. Oplysninger skal i stedet fremgå af den ledsagendedokumentation.Dansk Erhverv støtter ikke, at Europa-Kommissionen tillægges beføjelser iartikel 15 vedrørende sporbarhed på baggrund af formodninger, men ude-lukkende, hvis produkter eller produktkategorier faktisk udgør en alvorligrisiko.Forbrugerrådet finder det beklageligt, at tjenesteydelser ikke er omfattet afforordningen. Forbrugerrådet forstår forslaget således, at kun produkter til-knyttet tjenesteydelsen er omfattet, mens selve tjenesteydelsen ikke er dæk-ket. Forbrugerrådet finder, at dette stiller forbrugeren i en dårlig situation.Forbrugerrådet finder det positivt, at sårbare forbrugere er skrevet ind i arti-kel 6, punkt d. Forbrugerrådet vil dog foreslå, at det præciseres, at der bl.a.er tale om børn, ældre og handicappede som det fremgår af præamblen. Deter endvidere Forbrugerrådets opfattelse, at salgsstedet bør tilføjes sompunkt, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et produkt er sik-kert.Forbrugerrådet savner, at der i forordningen henvises til, at der tages behø-rigt hensyn til forsigtighedsprincippet, dér hvor det måtte være relevant.Generelt er det Forbrugerrådets opfattelse, at der i forordningen bør væremere fokus på internetsalg, da det er en større udfordring for både myndig-heder og forbrugere i forhold til sikkerhed bl.a. i forbindelse med manglen-de information og advarsler i købsøjeblikket.Forbrugerrådet finder det meget positivt, at der i forslagets artikel 8, stk. 6,og artikel 14 stilles krav om sporbarhed for såvel produkt som den er-hvervsdrivende.Forbrugerrådet stiller sig undrende over for artikel 13, stk. 1, pkt. a, dermedfører, at fabrikanten etc. ikke har pligt til at underrette markedsover-vågningsmyndighederne, hvis der er tale om et begrænset klart antal identi-ficerede produkter, der ikke er sikre. Forbrugerrådet er af den opfattelse, atunderretningen bør ske uanset antal.Forbrugerrådet finder ikke, at det er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan pro-cessen omkring tilblivelsen af standardiseringsmandaterne etc. foregår. Detbør fremgå klart, at en kommissionsbeslutning skal være gældende, indtil etmandat er givet til standardiseringsorganisationerne og en sikkerhedsstan-dard er udarbejdet og offentliggjort i EU-Tidende. Det er desuden uklart,hvilken rolle interesseorganisationerne spiller i processen, både i forbindel-

De øvrige medlemslande forholder sig generelt positivt til forslaget.I forhold til artikel 7 om oprindelseslandsmærkning er holdningen deltblandt medlemslandene. Der er ca. en ligelig fordeling af lande, der er forhenholdsvis imod forslaget.En større gruppe medlemslande, herunder Danmark, har fokus på, atforbrugerbeskyttelsesniveauet ikke forringes. Medlemslandene finder og-så, at det er vigtigt, at reglerne om fødevareimiterende produkter viderefø-res i forordningen og har desuden fokus på, at forordningen fortsat harstatus som sikkerhedsnet på produktområdet.En række medlemslande mener, at forslagets artikel 15 om et særligtelektronisk sporbarhedssystem for produkter, der formodes at udgøre enalvorlig risiko, skal slettes, da det umiddelbart ikke er åbenlyst, at be-stemmelsen gavner forbrugerbeskyttelsen og dermed kan udgøre en unø-dig byrde for erhvervslivet.Hvad angår forslagets artikel 13, hvor de erhvervsdrivende kan undladeat underrette myndighederne om farlige produkter, og hvor de erhvervs-drivende kan undlade at mærke produkterne, når der er tale om en lav ri-siko, er der en større gruppe lande, der ønsker bestemmelsen slettet, mensen mindre gruppe lande ønsker at bevare og præcisere bestemmelsen.Flere lande er enige om, at forslagets bestemmelser om standardiserings-anmodninger er problematisk og ønsker en bedre harmonisering medstandardiseringsforordningen, således at det sikres, at interessenter ognationale eksperter inddrages i processen.12.Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning til forslaget er positiv, og generelt støtterregeringen initiativer, der styrker det indre marked med henblik på at skabevækst og øget konkurrenceevne,samtidig med at der værnes om et højtproduktsikkerhedsniveau til gavn for forbrugere og virksomheder.Regeringen har fokus på, at der fortsat er et højt niveau af forbrugerbe-skyttelse på det indre marked, hvorfor regeringen i forhandlingerne læg-ger vægt på, at det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau ikke forringes.Regeringen arbejder i den forbindelse for, at forsigtighedsprincippet somet almengyldigt princip fortsat er gældende for forordningens anvendel-sesområde i tilfælde af produkter, hvor der er videnskabelig usikkerhedom et produkts risiko.

Regeringen lægger afgørende vægt på at der ikke indføres den foreslåe-de bestemmelse om oprindelseslandsmærkning, daen sådan mærkning vilkunne medføre betragtelige administrative byrder for virksomhederne, ogdet ermegettvivlsomt, omoplysninger om et produkts oprindelseslandre-elt giver øgetproduktsikkerhed og dermed øgetforbrugerbeskyttelse.Etmærke med oprindelsesland siger ikke noget om et produkts sikkerhed.Det er alene fabrikanten eller importøren, der er ansvarlig for, at deresprodukter lever op til de væsentlige sikkerhedskrav, hvorfor forordnin-gens krav om fabrikant- og importøroplysninger på produktet er langtmere relevante af hensyn til forbrugerbeskyttelsen end et krav om op-rindelseslandsmærkning.Regeringen støtter forslagets formål om at effektivisere og ajourføre be-stemmelserne om produktsikkerhed og så vidt muligt ensrette reglerne pådet ikke-harmoniserede produktområde med øvrig relevant EU-lovgivning– varepakkens forordning nr. 765/2008 om akkreditering og markeds-overvågning og afgørelse nr. 768/2008 om fælles rammer for markeds-overvågning af produkter samt standardiseringsforordningen, nr.1025/2012. Hermed skabes der en entydig, gennemskuelig og klar regule-ring til gavn for virksomhederne og forbrugerne. Regeringen vil i denforbindelse arbejde for, at denne ensretning og effektivisering af reglernepå produktområdet så vidt muligt gennemføres, da gevinsten herved forvirksomhederne i form af administrative lettelser ellers udebliver.Regeringen lægger vægt på, at forordningens bestemmelser om standar-disering i højere grad ensrettes i forhold til bestemmelserne i forordningnr. 1025/2012 om standardisering, således at det kommer til at fremgå afforordningen, at nationale eksperter, interesseorganisationer og øvrigeinteressenter inddrages ved udfærdigelsen af standardiseringsanmodnin-ger. Det er vigtigt, at standarderne har en høj kvalitet, der sikrer fair kon-kurrence og høj sikkerhed, hvilket bedst sikres igennem involveringen afdisse parter. Hermed kan standarderne fortsat være et effektivt værktøjbåde for virksomhederne og markedsovervågningsmyndighederne.Ligeledes vil man fra regeringens side være særligt opmærksom på, at deøgede sporbarhedskrav er på linje med sporbarhedskrav i øvrig relevantEU-lovgivning på produktområdet, og at de ikke belaster virksomhederneunødigt. Regeringen vil således arbejde for, at forordningens bestemmel-ser om importørens forpligtelser bringes i overensstemmelse med vare-pakkens afgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsføring af pro-dukter, således at importøren ikke skal opbevare dokumentationen i 10 år,som formuleret i forslaget til produktsikkerhedsforordningen, men i stedetskal kunne fremskaffe dokumentationen fra fabrikanten på anmodningfra myndighederne. Den tekniske dokumentation er som udgangspunktfabrikantens ejendom og kan indeholde forretningshemmeligheder.

Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne skal kunne identificere,hvilken erhvervsdrivende de har købt produktet af, samt hvilken er-hvervsdrivende de har solgt produktet til. Denne bestemmelse fremgår afden øvrige relevante EU-lovgivning på produktområdet med henblik på atsikre produkternes sporbarhed i forsyningskæden. I forlængelse heraf vilregeringen arbejde for, at det foreslåede elektroniske sporbarhedssystemfor produkter, der formodes at udgøre en alvorlig risiko, helt fjernes fraforordningen. Dels er det ikke i overensstemmelse med den øvrige rele-vante EU-lovgivning på produktområdet, dels vil det kunne påføre de er-hvervsdrivende betragtelige unødige administrative omkostninger.Hvad angår forslagets bestemmelser om delegerede retsakter og gen-nemfø-relsesretsakter, er det regeringens generelle holdning, at disseretsakter kun bør anvendes i det omfang, at det er hensigtsmæssigt, ognår der er et berettiget behov. Det er desuden regeringens generelle hold-ning, at det er til gavn for forbrugere og virksomheder, at medlemslande-ne inddrages, når Europa-Kommissionen tillægges beføjelser i medfør afforordningen.Derfor finder regeringen det positivt, at medlemslandene inddrages, nårEuropa-Kommissionen kan fastlægge, hvornår de erhvervsdrivende kanundtages fra at underrette markedsovervågningsmyndighederne om po-tentielt farlige produkter.Regeringen er positiv over for, at der sættes en nedre grænse for, hvornårmyndighederne skal underrettes om ikke-overensstemmende eller farligeprodukter. Regeringen vil dog i den forbindelse arbejde for, at betingel-serne for, hvornår de erhvervsdrivende kan undlade at underrette myn-dighederne, tydeliggøres, så der ikke kan opstå tvivl om, hvornår bestem-melsen kan bruges, hvormed den bliver lettere for de erhvervsdrivende atagere ud fra.Regeringen arbejder for, at medlemslandene inddrages, når Europa-Kommissionen får bemyndigelse til at fastlægge, under hvilke omstæn-digheder de erhvervsdrivende, på grund af den lave risiko ved et produkt,kan fritages fra forordningens mærkningskrav med henblik på at værneom det generelle sporbarhedsprincip og således sikre, at det udelukkendeer produkter med en reel lav risiko, der undtages.

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremlagt et forslag til for-ordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75. Forslageter fremsat som led i Europa-Kommissionens nye produktsikkerheds- ogmarkedsovervågningspakke, der foruden markedsovervågningsforordnin-gen består af en meddelelse om en flerårig handlingsplan for overvågningaf produkter i EU, KOM(2013) 76, og forslag til forordning om forbruger-produktsikkerhed, KOM(2013) 78. Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Eu-ropa-Kommissionens meddelelse, Akten for Det Indre Marked II fra oktober2012.Med forslaget vil reglerne for markedsovervågning på EU-niveau over-ordnet set blive samlet i et fælles regelsæt. Forslaget sigter endvidere modat strømline procedurerne for underretning om og evaluering af medlems-staternes markedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgtopbygget således, at det samlet set virker mere lettilgængeligt for bådemyndigheder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning. For-uden markedsovervågningsbestemmelser indeholder forslaget derudoverbestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den26. september 2013, men forventes vedtaget på et kommende rådsmødesom a-punkt. Sagen forelægges med henblik på præsentation af tidligtforhandlingsoplæg.2.Baggrund

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning af produkter,KOM(2013) 75. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. februar 2013 idansk sprogudgave. Forslaget er fremsendt med hjemmel i TEUF artikel 33,114 og 207 og skal behandles af Europa-Parlamentet og Rådet efter den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelsemed kvalificeret flertal.Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens nye produktsik-kerheds- og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til markeds-overvågningsforordningen består af en meddelelse om en flerårig hand-lingsplan for overvågning af produkter i EU, KOM(2013) 76, og forslagtil forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM(2013) 78.

Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelseAkten for Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til atskabe fornyettillid til det indre marked samt fornyetvækst og beskæfti-gelse i EU.Reglerne for markedsovervågning på EU-niveau ligger i dag i tre forskel-lige regelsæt:a) forordning 2008/765/EF om kravene til akkreditering og markeds-overvågning,b) produktsikkerhedsdirektivet (2001/95/EF) ogc) harmoniseret sektorlovgivning for produkterMed den nye forordning vil reglerne for markedsovervågning blive sam-let i ét regelsæt.Behovet for et samlet regelsæt er blandt andet blevet fremhævet i den of-fentlige høring, som Europa-Kommissionen afholdt i 2010 om revisionenaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almin-delighed (2001/95/EF).Ét fokusområde for høringen var forbedring af samarbejdet om og koor-dineringen af markedsovervågningen i EU. I Europa-Parlamentets be-tænkning (2010/2085(INI)) om revision af direktivet om produktsikkerhed ialmindelighed og markedsovervågning fremhæves særligt behovet for atetablere et fælles regelsæt for markedsovervågning af produkter i det indremarked.3.Formål og indhold

Forslaget til en ny forordning for markedsovervågning af produkter i EUmedfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for medlemsstater-nes markedsovervågning. Hensigten med forordningsforslaget er overordnetat sikre en mere ensartet anvendelse af markedsovervågningsregler med-lemsstaterne imellem. Hermed skal sikres en bedre forbrugerbeskyttelse ogmere lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende samt en mere effektivog klar organisering af markedsovervågningsmyndighedernes arbejde.Foruden det forhold, at forslaget samler reglerne for markedsovervågningpå EU-niveau i et fælles regelsæt, sigter forslaget endvidere mod at strøm-line procedurerne for underretning om og evaluering af medlemsstaternesmarkedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgt opbygget så-ledes, atreglernesamlet set fremstår mere lettilgængelige for både myndig-heder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning.Forslaget indeholder desuden bestemmelser om kontrol med produkterfra tredjelande.

Kapitel 1: Almindelige bestemmelserForslaget fastsætter en retlig ramme for markedsovervågning og kontrolmed produkter fra tredjelande.Forslagets bestemmelser om markedsovervågning finder som udgangspunktanvendelse på alle produkter – både forbrugerprodukter og professionelleprodukter, der er omfattet af enten det nye forslag til forbrugerproduktsik-kerhedsforordning eller harmoniseret EU-lovgivning. Bestemmelserne vilhermed også omfatte ikke-harmoniserede forbrugerprodukter, hvilket ad-skiller sig fra den eksisterende forordning 2008/765/EF. Ikke-harmoniserede professionelle produkter er derimod ikke omfattet af forsla-get, ligesom forslagets bestemmelser om markedsovervågning ikke skalbruges i det omfang, at der er fastsat specifikke bestemmelser med sammeformål i den harmoniserede lovgivning.Med markedsovervågning forstås i forslaget de aktiviteter og foranstalt-ninger, som myndigheder træffer for at sikre, at produkter ikke er til ska-de for sundhed, sikkerhed eller andre samfundsinteresser, og at produkteromfattet af EU-harmoniseringslovgivning er i overensstemmelse med dekrav, der er fastsat i denne lovgivning.Forslagets bestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande finderanvendelse på alle produkter omfattet af EU-lovgivning. Det gælder dogkun så vidt, at der ikke i anden fællesskabslovgivning er fastsat særlige be-stemmelser om tilrettelæggelsen af kontrollen med bestemte produkter vedgrænserne.I forslaget er der derudover fastsat en række specifikke undtagelser, herun-der at forslaget ikke omfatter produkter og processer i fødevarekæden. End-videre kan nævnes, at forslagets bestemmelser om markedsovervågning ik-ke omfatter lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprin-delse.Kapitel II: Rammer for EU-markedsovervågningenMedlemsstaterne skal overordnet set organisere og udøve markedsovervåg-ning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, herunder udpe-ge markedsovervågningsmyndigheder og informere offentligheden om dis-se. Formålet er at sikre, at produkter, der udgør en risiko, ikke er tilgængeli-ge på markedet, og at effektive midler tages i brug for at fjerne risici ved deprodukter, der allerede er på markedet. Efter forslaget skal medlemsstaterneendvidere rapportere til Europa-Kommissionen om gennemførelsen af mar-kedsovervågningsaktiviteter og kontrollen med produkter fra tredjelande.I forhold til selve udførelsen af markedsovervågningen følger det af forsla-get, at markedsovervågningsmyndighederne overordnet set skal føre en pas-sende kontrol med produkter. I forhold til forordning 2008/765/EF vil Eu-ropa-Kommissionen efter forslaget få adgang til at vedtage gennemførelses-retsakter for at ensarte kontrollen af bestemte produkter og produktkategori-

er. Det kan fx være med henblik på midlertidigt at øge skalaen og frekven-sen for udførelsen af kontrollen. Gennemførelsesretsakterne skal vedtagesefter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.Medlemsstaterne skal i henhold til forslaget både udarbejde fælles og sek-torspecifikke markedsovervågningsprogrammer. Dette adskiller sig fra for-ordning 2008/765/EF, hvor medlemsstaterne enten skal udarbejde ét gene-relt markedsovervågningsprogram eller sektorspecifikke programmer. Detfælles markedsovervågningsprogram skal i henhold til forslaget beskriveselve organiseringen af markedsovervågningen i medlemsstaten, mens desektorspecifikke programmer skal omfatte alle sektorer, hvor der udøvesmarkedsovervågning, fx kemikalieområdet eller fyrværkeriområdet.Derudover følger der af forslagets kapitel II en række generelle forpligtelserfor markedsovervågningsmyndighederne. Forpligtelserne omfatter blandtandet krav om overholdelse af proportionalitetsprincippet, sikring af klage-adgang og krav om upartiskhed i udførelsen af markedsovervågningen.Endvidere er der fastsat en generel informationsforpligtelse for de erhvervs-drivende, der skal give myndighederne den information og dokumentation,som efterspørges af myndighederne, herunder i forhold til sporing af pro-dukter.Kapitel III: Kontrol med produkter inden for EUForslagets kapitel III fastlægger bestemmelser for kontrol med produkter,der udgør en risiko, inden for EU. Definitionen i forslaget for produkter, derudgør en risiko, kan opsummeres til produkter, der har en negativ virkningpå samfundsinteresser såsom sundhed, sikkerhed og miljø – hvis virkningenoverstiger, hvad der er rimeligt og acceptabelt under normale anvendelses-betingelser.Markedsovervågningsmyndigheder skal foretage en risikovurdering af pro-dukter på markedet, som de har grund til at antage kan udgøre en risiko. Enformel mangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produktvil være nok til at antage, at produktet udgør en risiko. I forhold til selve ri-sikovurderingen vil produktets overensstemmelse med krav i lovgivningeneller standarder udgøre en begrundet formodning for, at produktet ikke er istrid med de samfundshensyn, kravene vedrører.I det omfang produktet faktisk udgør en risiko, skal myndighederne specifi-cere de nødvendige korrigerende foranstaltninger, der skal træffes af denerhvervsdrivende inden for en nærmere angivet frist. Den erhvervsdrivendeskal informere markedsovervågningsmyndigheden om de foranstaltninger,der træffes. Til forskel fra forordning 2008/765/EF kan Europa-Kommissionen i henhold til forslaget vedtage gennemførelsesretsakter, derfastsætter vilkårene for fremlæggelsen af denne information. Gennemførel-sesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.

Hvis de nødvendige korrigerende foranstaltninger ikke træffes af den er-hvervsdrivende, skal markedsovervågningsmyndigheden enten forpligteden erhvervsdrivende til at træffe foranstaltningerne eller selv træffe dem.Sidstnævnte kan om nødvendigt indbefatte, at myndigheden destruerer ellergør produkterne ubrugelige på den erhvervsdrivendes regning. Forindenmyndigheden træffer foranstaltningerne, har den erhvervsdrivende krav påat blive hørt af myndigheden.Hvis der derimod er tale om produkter, der udgør en alvorlig risiko, skalmyndighederne træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvilket kan gøresuden først at høre eller bede den erhvervsdrivende om at træffe foranstalt-ningerne. Produkter, der udgør en alvorlig risiko, er defineret i forordningensom produkter, hvis risiko kræver hurtig indgriben og opfølgning.Efter forslaget skal myndighederne derudover i videst muligt omfang in-formere offentligheden om de pågældende produkter, risiciene ved dem, ogde foranstaltninger, der er truffet for at imødegå disse risici. Til forskel fraforordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat en bestemmelse om, atmarkedsovervågningsmyndighederne endvidere kan opkræve gebyrer hosde erhvervsdrivende til dækning af de foranstaltninger, der er truffet.Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed forat gøre indvendinger mod de foranstaltninger, som en medlemsstat træfferfor så vidt angår harmoniserede produkter. Til forskel fra forordning2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter af-gøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis foran-staltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de nødvendi-ge foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt. Omvendt skalforanstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for berettiget.Forslaget giver derudover Europa-Kommissionen adgang til at træffe foran-staltninger mod produkter/produktkategorier, der udgør en alvorlig risiko -forudsat at risikoen ikke kan håndteres tilfredsstillende gennem foranstalt-ninger på medlemsstatsniveau eller gennem andre procedurer i henhold tilEU-regulering. Foranstaltningerne vil skulle træffes ved gennemførelses-retsakter, der også vil kunne indeholde krav til de kontrolforanstaltninger,som medlemsstaterne skal foretage for at sikre en effektiv gennemførelse.Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.kapitel VIII.Kapitel IV: Kontrol med produkter, der føres ind i EUI kapitel IV fastsættes bestemmelser for organiseringen af kontrol med pro-dukter fra tredjelande. Myndighederne med ansvar for kontrol med produk-ter ved EU’s eksterne grænser (toldmyndighederne) skal overordnet set fo-retage kontrol af produkterne i passende omfang, før de frigives til fri om-sætning. Hvis toldmyndighederne har grundlag for at antage, at produktetkan udgøre en risiko, skal frigivelsen af produktet suspenderes. En formelmangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produkt vil være

nok til at antage, at produktet udgør en risiko. Produktet frigives, hvis told-myndighederne ikke inden tre arbejdsdage har modtaget en anmodning framarkedsovervågningsmyndighederne om forlængelse af suspensionen.Hvis markedsovervågningsmyndighederne finder, at produktet udgør en ri-siko, skal produktet ikke frigives. Markedsovervågningsmyndighederne el-ler toldmyndighederne kan efter forslagets bestemmelser destruere eller påanden måde gøre produktet ubrugeligt, hvis det anses for nødvendigt og ri-meligt. Til forskel fra forordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat enbestemmelse om, at markedsovervågningsmyndighederne kan opkræve ge-byrer til dækning af omkostningerne ved foranstaltningerne.Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed forat gøre indvendinger mod de afslag, som en medlemsstat meddeler for såvidt angår harmoniserede produkter. Som noget nyt i forhold til forordning2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter af-gøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis foran-staltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de nødvendi-ge foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt. Omvendt skalforanstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for berettiget. Europa-Kommissionens afgørelse træffes ved gennemførelsesretsakter.Kapitel V: Udveksling af oplysningerI forslagets kapitel V fastsættes der bestemmelser om udveksling af infor-mation mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. Bestemmelser-ne omhandler informationssystemerne RAPEX og Informations- og kom-munikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS).RAPEX anvendes af medlemsstaterne til udveksling af information omprodukter, der udgør en risiko i henhold til forordningen. Europa-Kommissionen vil med forordningsforslaget få adgang til at vedtage gen-nemførelsesretsakter, der beskriver moduler og procedurer for udvekslingenaf information gennem RAPEX. Gennemførelsesretsakterne skal vedtagesefter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.Gennem RAPEX skal Europa-Kommissionen underrettes om korrigerendeforanstaltninger truffet af erhvervsdrivende, foranstaltninger truffet af mar-kedsovervågningsmyndighederne og afslag på at frigive et produkt til friomsætning. Oplysningerne skal videreformidles af Europa-Kommissionentil de andre medlemsstater, der skal meddele de foranstaltninger, som detræffer på grundlag af oplysningerne.ICSMS anvendes til opbevaring og strukturering af information om mar-kedsovervågning, herunder information om markedsovervågningspro-grammerne.

Kapitel VI: SamarbejdeI kapitlet er der overordnet fastsat bestemmelser om samarbejdet og infor-mationsudvekslingen mellem markedsovervågningsmyndighederne, Euro-pa-Kommissionen og myndigheder i tredjelande. Markedsovervågnings-myndighederne skal herunder bistå andre markedsovervågningsmyndighe-der med information og udførelse af kontrol mv., hvis de modtager anmod-ning herom.Efter forordningsforslaget skal et nyt europæisk markedsovervågningsfo-rum (EMSF) etableres. EMSF’s opgaver vil blandt andet bestå i faciliteringaf informationsudveksling om fx produkter, risikovurderinger og testmeto-der mv., koordinering i forhold til de generelle og sektorspecifikke mar-kedsovervågningsprogrammer samt organisering af informationskampagnerog træningsprogrammer mv.Eksterne interessenter vil efter forslaget kun-ne inviteres til at deltage som observatører i undergrupper nedsat underEMSF.Europa-Kommissionen vil derudover med forslaget som noget nyt have ad-gang til at udpege EU-referencelaboratorier for specifikke produktkategori-er. Udpegningen vil ske ved gennemførelsesretsakter, og laboratorierne skalbl.a. udføre test af produkter og give uafhængig rådgivning til medlemssta-terne og Europa-Kommissionen.Kapitel VII: FinansieringEUhar med forslaget mulighed for at finansiere en række aktiviteter, der erforbundet med anvendelsen af forordningen. Det gælder bl.a. aktiviteter iforhold til samarbejde med tredjelande, udarbejdelse af vejledninger, sam-arbejde mellem markedsovervågningsmyndigheder og sekretariatets bistandtil EMSF.Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelserMedlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for over-trædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forplig-telser. Dertil fastsætter medlemsstaterne regler for sanktioner i forhold tilerhvervsdrivendes overtrædelse af forpligtelser efter harmoniseret lovgiv-ning for produkter, der er omfattet af forordningen – forudsat at denne lov-givning ikke i forvejen indeholder regler om sanktioner.Endvidere følger det af forslaget, at Europa-Kommissionen vil skulle assi-steres af en komite, der skal oprettes i henhold til forordning 182/2011/EUom de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skalkontrollere Europa-Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.Undersøgelsesprocedurerne efter denne forordning skal i de ovenfor nævntetilfælde anvendes, når Europa-Kommissionen vil vedtage gennemførelses-retsakter.

Forslagetbehandlesi Udvalget for Indre marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO).Sirpa Pietikäinen (EPP) er valgt til ordfører på markedsover-vågningsforordningen. Christel Schaldemose (S&D) er én af skygge-ordførerne.Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i udkast til betænkning(dok. nr. 2013/0048(COD)) anføres, at forslaget overordnet støttes. Detønskes dog præciseret i forslaget, at markedsovervågning skal have fo-kus på ikke kun sikkerhed og sundhed, men også andre offentlige inte-resser, der varetages i EU-lovgivningen, såsom miljø og energieffektivi-tet. Endvidere bør Europa-Kommissionen henset til myndighedernesbegrænsede ressourcer overveje nye, innovative markedsbaserede løs-ninger som supplement til myndighedernes markedsovervågningsaktivi-teter. Derudover støttes forslagets fokus på gensidig bistand og øget in-formations- og arbejdsdeling mellem markedsovervågningsmyndighe-der samt oprettelsen af EMSF. Inddragelsen af eksterne interessenterbør dog styrkes. Endelig understreges nødvendigheden af afskrækkendesanktioner. I den forbindelse foreslås indførelsen af harmoniseredeadministrative sanktioner på EU-niveau for at sikre fair og ensartedevilkår for alle erhvervsdrivende.5.Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering af markeds-overvågning på EU-niveau. Selve markedsovervågningen vil fortsat i hen-hold til nærhedsprincippet skulle udføres af markedsovervågningsmyndig-hederne i de enkelte medlemsstater. For at markedsovervågningen kan virkeeffektivt, er det en forudsætning, at markedsovervågningen er ensartet i heleEU. Forskelle i markedsovervågningen kan true samfundshensyn og skabeulige konkurrencevilkår. Dertil kommer at de fleste produkter, der udgør enrisiko, indføres fra tredjelande, hvorfor effektiv markedsovervågning er på-krævet langs alle EU’s eksterne grænser.På den baggrund vurderer Europa-Kommissionen, at der er behov for EU-regulering, der skaber ens forpligtelser for markedsovervågningsmyndighe-derne i forhold til, hvilke aktiviteter der skal udføres, og hvilke ressourcer,kompetencer og pligter de skal tildeles. Dertil er det nødvendigt med enforpligtelse til at samarbejde og koordinere markedsovervågning, hvilketigen kræver, at mekanismer og redskaber hertil udvikles. Endelig er det Eu-ropa-Kommissionens vurdering, at det også er nødvendigt at adressere ad-ministrative sanktioner, finansiering og rapportering på EU-niveau.

Følgende danske love og bekendtgørelser implementerer de direktiver, somberøres af forordningsforslaget:89/686/EØF (personlige værnemidler)LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 1481 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 363 af 23/04/2012 (JM)BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)BEK nr. 697 af 18/08/1995 (EVM)LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)BEK nr. 956 af 26/09/2012 (EVM)BEK nr. 23 af 06/01/2012 (MIM)BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (EVM)BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (EVM)BEK nr. 232 af 22/03/2006 (EVM)BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEBMIN)BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 732 af 27/06/2011 (BM)BEK nr. 1482 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 177 af 14/03/2002 (BM)BEK nr. 468 af 22/05/2006 (MIM)BEK nr. 1040 af 11/12/2001 (MIM)LOV nr. 1262 af 16/12/2009 (EVM)LBK nr. 823 af 03/07/2007 (EVM)BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)

LBK nr. 520 af 13/05/2013 (KEBMIN)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 693 af 10/06/2013 (BM)

BEK nr. 509 af 25/05/2011 (BM)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)

BEK nr. 612 af 25/06/2008 (BM)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEBMIN)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 654 af 16/06/2011 (BM)BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)BEK nr. 1481 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)BEK nr. 612 af 25/06/2008 (BM)BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (EVM)BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (EVM)BEK nr. 1267 af 13/12/2011 (TRM)BEK nr. 1293 af 23/11/2010 (TRM)BEK nr. 459 af 28/04/2010 (TRM)BEK nr. 10 af 11/01/2013 (EVM)BEK nr. 13 af 10/01/2011 (EVM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 1481 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (EVM)BEK nr. 1041 af 30/10/2012 (MIM)

Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk imple-menteringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berørede konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver, derberøres af forordningsforslaget, jf. pkt. 6 ovenfor.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes på det foreliggende grundlag at have statsfinansiellekonsekvenser. Det fulde omfang af forslagets betydning for dels medlems-staternes ressourceforbrug, dels mulige effektiviseringsgevinster kanendnu ikke endeligt afklares. Forslagets statsfinansielle konsekvenservurderes på baggrund af foreløbige tilbagemeldinger fra sektormyndighe-derne at beløbe sig til 7-9 mio. kr. årligt. Udgifterne afholdes inden formyndighedernes egne eksisterende rammer.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6. marts 2013.Der er modtaget høringssvar fra Centralforeningen af Autoreparatører iDanmark, Dansk Byggeri, DI og Forbrugerrådet.Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) gør opmærksom påi forhold til forslagets formodningsbestemmelser, at det afgørende for risi-kovurdering af produkter må være sikkerhed og ikke, om visse formellekrav er overholdt. CAD henviser i den forbindelse til den diskussion af CE-mærkning, der for nylig har været i blandt andet forbrugermagasinetTÆNK. Konkret nævner CAD autoløftere, hvor CE-mærkning ikke er til-strækkeligt til at sikre, at produktet er sikkert at anvende for mekanikere.Ifølge CAD er Europa-Kommissionen blevet gjort opmærksom på denneproblemstilling af ANEC og BEUC (europæiske forbrugerorganisationer).Dansk Byggeri (DB) er generelt positivover for markedsovervågningoghæfter sig særligt ved, at der lægges vægt på: ”Mere sikkerhed for forbruge-re, formindskelse af byrden for virksomhederne og øget samarbejde mellemde kompetente myndigheder”. DB lægger desuden vægt på, at der løbendesamarbejdes med interessenter i implementeringen, hvilket også følger afEuropa-Kommissionens flerårige handlingsplan for markedsovervågning.DI er positiv over for forslaget, herunder at der etableres én samlet procedu-re for markedsovervågning. Dette vil gøre overholdelse og håndhævelse aflovgivningen lettere for virksomheder og myndigheder. En mere strømlinetlovgivningsprocedure for markedsovervågning vil endvidere medvirke til atøge andelen af sikre, miljørigtige og ressourceeffektive produkter på mar-kedet.DI henviser dog til, at det er problematisk, at der med forslaget er mulighedfor, at myndighederne kan vurdere, at et produkt udgør en risiko, og træffeforanstaltninger over for en virksomhed – på trods af, at produkterne over-holder lovgivningens krav på området. Sandsynligheden for uensartet mar-kedsovervågning i det indre marked øges hermed, da definitionen af pro-dukter, der udgør en risiko, er meget bred og kan fortolkes forskelligt af deenkelte myndigheder.

DI bemærker derudover, at informationsforpligtelsen for de økonomiskeoperatører bør afhænge af den enkelte aktørs ”rolle” i forsyningskæden, ogat den information, der kræves, skal være berettiget. DI henviser til, at detvil være i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF.DI bemærker, at myndighederne bør inddrage foreliggende prøvningsresul-tater og risikovurderinger fuldt ud i vurderingen af produkter og ikke blottage ”behørigt hensyn” til disse. Derudover understreger DI, at virksomhe-der skal have en klageadgang foruden domstolene. Sagsomkostningerne ogtidsforbruget ved domstolsbehandling virker afskrækkende på virksomhe-der. DI anfører i forlængelse heraf, at der er et behov for en hurtigt arbej-dende klageinstans på europæisk niveau, der eventuelt kunne oprettes somled i det foreslåede europæiske markedsovervågningsforum (EMSF).DI anfører, at det bør overvejes nøje om kravet om notifikation gennemRAPEX skal udvides til at omfatte alle produkter og ikke kun de farlige,som det er tilfældet nu. Endvidere bør det indføjes i forhold til oprettelsen afreferencelaboratorier, at disse laboratorier skal være akkrediterede i henholdtil forordning 765/2008/EF.DI støtter endelig etableringen af EMSF. Det er dog vigtigt, at relevante in-teressenter som minimum inddrages som observatører i stående undergrup-per, så EMSF kan drage fordel af tilgængelige oplysninger af relevans formarkedsovervågning.Forbrugerrådet er generelt positiv over for, at der fremsættes en fælles mar-kedsovervågningsforordning. Det er således vigtigt, at man som forbrugerkan forvente samme høje sikkerhedsniveau, uanset hvor produktet bliverkøbt, og at der bliver taget hånd om farlige produkter.Forbrugerrådet anfører, at der fra politisk side bør afsættes flere ressourcertil markedsovervågning i de enkelte medlemslande. Markedsovervågningenbør være tilstrækkelig proaktiv til, at der bliver færre virksomheder, derspekulerer i sandsynligheden for at blive opdaget – såkaldte ”free riders”.Det er derfor positivt, at det i forslaget præciseres, at sanktionerne skal væreeffektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning. Endvidere erdet relevant, at myndighederne med forslaget har mulighed for at kræveprodukter destruerede, hvis de udgør en risiko.Forbrugerrådet understreger, atet godt samarbejde blandt myndighederneom principperne for risikovurdering er vigtigt. Forbrugerrådet under-streger i den forbindelse vigtigheden af anvendelsen af forsigtighedsprin-cippet, derbør indgå i både den nye markedsovervågningsforordning og iforbrugerproduktsikkerhedsforordningen samt den sektorspecifikke regule-ring. Det er derfor uacceptabelt, at forsigtighedsprincippet med forslaget ta-ges ud af fx legetøjsdirektivet. Det er Forbrugerrådets holdning, at forsla-gets præambeltekst om hensyn til visse kategorier af forbrugere, herunderbørn, ældre eller handicappede, bør skrives ind i selve lovteksten.

Forbrugerrådet finder det umiddelbart praktisk, at alle oplysninger om mar-kedskontrol lægges i en database, og at dobbelttestning undgås, hvor det ik-ke er nødvendigt. Det er dog Forbrugerrådets erfaring, at testresultater fra etandet medlemsland ikke altid kan anvendes – selv om det i princippet ersamme produkt. Der bør derfor være fokus på identifikation af det enkelteprodukt, og hvem det er leveret til.Forbrugerrådet anfører vigtigheden af målrettede informationsindsatser framyndighederne til forbrugerne om blandt andet, hvem man som forbrugerskal kontakte, hvis man står med et farligt produkt. I forhold til EMSF børforbrugerorganisationerne blive fast høringspart på relevante områder fremfor kun at deltage som observatører i eventuelle undergrupper nedsat afmyndighederne.Endelig anfører Forbrugerrådet, at der bør være langt mere fokus på inter-nethandel i forslaget, og at der bør være mere fokus på myndighedernesmuligheder for at gribe ind over for ”free riders” på dette område.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de flestemedlemsstater generelt er positive over for forslaget, herunder at reglernefor markedsovervågning samles i ét regelsæt.Flere medlemslande har indikeret, at Europa-Kommissionens adgang tilat vedtage gennemførelsesretsakter generelt bør foregå efter undersøgel-sesproceduren i forordning 182/2011/EU. Ifølge forslaget har Europa-Kommissionen således i visse tilfælde adgang til at vedtage gennemførel-sesretsakter uden, at det her er specificeret, at undersøgelsesprocedurenskal anvendes.Endvidere har flere lande bemærket, at det ifølge forslaget er uklart,hvordan og i hvilket omfang myndigheder skal udføre risikovurderingeraf produkter. Dette gælder særligt i forhold til produkter, der er omfattetaf harmoniseret lovgivning.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-ke det indre marked og den fri bevægelighed af varer i EU, da det indremarked har en afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i EU.En mere strømlinet og effektiv ramme for markedsovervågning er et vig-tigt skridt for at sikre et mere velfungerende indre marked. Uens ellersvigtende markedsovervågning i medlemsstaterne giver således ulige kon-kurrencevilkår for virksomheder. Samtidig skal forbrugerne kunne havefuld tillid til, at de produkter, der sælges i EU, opfylder EU’s krav til sund-hed, sikkerhed, miljø mv.

Regeringen støtter derfor, at der indføres en fælles ramme for markeds-overvågning på tværs af produktområder, der omfatter både forbruger-produkter og professionelle produkter og som udgangspunkt både har-moniserede og ikke-harmoniserede produkter. Hermed sikres, at der somhovedregel gælder de samme regler for alle produkter, og at man her-igennem undgår overlap og huller mellem forskellige produktområder.Regeringen lægger vægt på, at man med det nye forslag viderefører denoverordnede ramme fra den eksisterende forordning 2008/765/EF i for-hold til både markedsovervågning og kontrol med produkter, der føres indi EU. Den eksisterende forordning er fra 2008, og der skønnes ikke at væ-re grund til at ændre rammen for medlemsstaternes forpligtelser funda-mentalt. Videreførelsen af den eksisterende ramme vil dog skulle tagehøjde for de nødvendige tilpasninger til, at ikke-harmoniserede forbru-gerprodukter også vil være omfattet af forslaget.I forslaget er der endvidere indsat bestemmelser om, at Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vil kunne træffe foranstalt-ninger for medlemsstaternes markedsovervågningsaktiviteter. Regeringenvil i den forbindelse arbejde for, at gennemførelsesretsakter kun anvendesi det omfang, at det er hensigtsmæssigt, og at der er et berettiget behov foranvendelsen af gennemførelsesretsakter.Endelig støtter regeringen oprettelsen af et europæisk markedsovervåg-nings forum (EMSF), der skal facilitere bl.a. informationsudveksling ogkoordinering af markedsovervågningsaktiviteter mellem markedsover-vågningsmyndighederne på tværs af grænserne. Regeringen lægger vægtpå, at interessenter inddrages i arbejdet i EMSF. Dialog med eksterne in-teressenter kan sikre et bedre grundlag for evaluering af markedsover-vågningsaktiviteternes relevans og effekt sammenholdt med udviklingenpå markedet, hvilket i sidste ende kan bidrage til en mere effektiv mar-kedsovervågning.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

5. Markedsføring af radioudstyrRevideret notat. Ændringer i teksten er markeret med fed og kursiv.1. ResuméEuropa-Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag om har-monisering af medlemsstaternes love om markedsføring af udstyr(KOM(2012)584). Forslaget skal erstatte det nuværende direktiv 1999/5/EFom radio- og teleterminaludstyr (R&TTE-direktivet).Forslaget omhandler markedsføring og ibrugtagning af radioudstyr i EUog lægger op til forenkling på området blandt andet ved ikke længere atomfatte radioudstyr alene indrettet til at kunne modtage. Der er i forslagetlagt særlig vægt på at forbedre overholdelsen af kravene i direktivet, hvilketskal ske gennem krav om registrering af visse produktkategorier. Visse for-pligtelser for producenter bortfalder med henblik på at lette den admini-strative byrde.Endelig er der med forslaget sket en tilpasning til de nye lovgivningsmæssi-ge rammer for markedsføring af produkter samt til traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde og forordningen om Europa-Kommissionensudøvelse af gennemførelsesbeføjelser.Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke. I detforeliggende udkast til betænkning giver ordføreren udtryk for en over-ordnet positiv holdning til forslaget. Forslaget vil medføre en ændring aflov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold samttilhørende bekendtgørelser.Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den26. september 2013, men forventes vedtaget på et kommende rådsmødesom a-punkt. Sagen forelægges således med henblik på indhentelse af tid-ligt forhandlingsoplæg.2. BaggrundEuropa-Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til direktivom harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioud-styr. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. oktober 2012 i dansk sprogver-sion. Forslaget skal erstatte det eksisterende R&TTE-direktiv (1999/5/EF)og er en tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produk-ter.Direktivet fra 1999 indeholder obligatoriske væsentlige krav til beskyttel-se af brugernes sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet(EMC) og krav til at undgå forstyrrelser af radiofrekvenser. Europa-Kommissionens forslag ændrer ikke fundamentalt på denne tilgang, men

gennemfører en tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer formarkedsføring af produkter. Desuden adresseres nogle af de uhensigts-mæssigheder i forhold til håndhævelse og anvendelsesområde, som erfa-ringerne gennem det eksisterende direktivs levetid har vist.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 26 (indre marked) ogTEUF artikel 114 (harmonisering af lovgivning) og skal behandles efter denalmindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-relse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdDirektivet skal erstatte det eksisterende R&TTE-direktiv (1999/5/EF), somer blevet ændret væsentligt flere gange. Da forslaget medfører yderligereændringer, har Europa-Kommissionen af hensyn til gennemsigtighedenvalgt at erstatte direktivet med et nyt.Forslaget fastlægger regelsættet for markedsføring og ibrugtagning af ra-dioudstyr i EU. Anvendelsesområdet for direktivforslaget er således ændret,idet det kun omfatter udstyr, der tilsigtet udsender signaler ved hjælp af ra-diofrekvenser, uanset om dette tjener et kommunikationsformål eller ej. Ud-styr, som ikke længere vil være omfattet af direktivet, vurderer Europa-Kommissionen, er passende reguleret under anden lovgivning.Titlen ændres således fra at være et direktiv om radio- og teleterminaludstyrtil ”Direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføringaf radioudstyr”.Overordnet har forslaget til formål at forbedre overholdelsen af kravene idirektivet og øge alle berørte parters tillid til de lovgivningsmæssigerammer.Desuden ønsker Europa-Kommissionen med forslaget at sikre en tydelig-gørelse samt forenkling af lovgivningen på området.Endelig skal forslaget sikre en bedre integration med anden EU-lovgivning, navnlig forordning nr. 182/2011 om Europa-Kommissionensudøvelse af gennemførelsesbeføjelser og med traktaten om Den Europæi-ske Unions Funktionsmåde (TEUF). Herudover er der med forslaget sketen tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer om markedsføring afprodukter,jf. afgørelse 768/2008/EF,i lighed med de andre produktdirekti-ver.Forbedret overholdelse af krav samt nye væsentlige kravI forhold til det eksisterende direktiv indeholder forslaget en række tiltag,der skal bidrage til forbedret overholdelse af kravene i direktivet. Såledesindføres der med artikel 5 en mulighed for at kræve registrering af vissekategorier af radioudstyr, som har en lav grad af overensstemmelse med

kravene. Pågældende udstyr foreslås registreret i et centralt system, førdet markedsføres.Europa-Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til vedtagelse af delege-rede retsakter, der specificerer disse radioudstyrskategorier på baggrundaf oplysninger fra medlemsstaterne hvert andet år.Endvidere indføres der mulighed for at stille krav om, at udstyr skal kun-ne fungere med tilbehør samt, at der i forhold til softwaredefineret radio-udstyr kan stilles krav om, at softwaren ikke skal kunne ændres, så radio-udstyret ikke længere opfylder de væsentlige krav.Regelforenkling og begrænsning af den administrative byrdeForslaget tager sigte på at tydeliggøre direktivets anvendelsesområde ogfjerne administrative byrder for virksomheder og myndigheder.Europa-Kommissionen angiver desuden, at det i nogle tilfælde er vanske-ligt at fastslå, om et produkt er omfattet af det eksisterende R&TTE-direktiv. Navnlig er det nødvendigt i forbindelse med produkter, derud-viklessom følge af teknologiske fremskridtat vurdere, om defalder indunder eller ikke falder ind under definitionen af radioudstyr. Forslagetlægger derfor op til en klarere afgrænsning af anvendelsesområdet ikkemindst i forhold til anden relateret lovgivning.Forslagene til tydeliggørelse og forenkling består blandt andet af:Den nye definition af radioudstyr, som medfører en klar afgrænsningaf anvendelsesområdet i forhold til direktiv 2004/108/EF (EMC-direktivet)Rene modtagerenheder vil ikke længere være omfattet af direktivet,men er fortsat omfattet af EMC-direktivet (2004/108/EF) og lav-spændingsdirektivet (2006/95/EF) eller, afhængigt af deres spænding,af EMC-direktivet og det generelle produktsikkerhedsdirektiv(2001/95/EF). Det drejer sig fx om modtagerenheder i tv-apparater,babyalarmer, GPS-modtagere og fjernstyrede billåse, og udstyr, somer tilsluttet fastnettet.

rektiv om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr(2008/63/EF).Tilpasning til anden EU-lovgivningMed forslaget tilpasses området for markedsføring af radioudstyr til denye lovgivningsmæssige rammer om markedsføring af produkter, jf. af-gørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsfø-ring af produkter. Afgørelsen har ikke direkte juridisk virkning, men fun-gerer som en værktøjskasse i relation til udarbejdelse af ny lovgivning ogrevision af eksisterende EU-lovgivning.Forslaget er bragt i overensstemmelse med afgørelsen og indeholder såle-des en række centrale bestemmelser om forpligtelser for de erhvervsdri-vende (dvs. fabrikanter, fabrikanters bemyndigede repræsentanter, impor-tører og distributører), krav til produktets sporbarhed (identifikation afproduktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i producentens overens-stemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til udformning af CE-mærkningen, detaljerede krav til bemyndigede organer m.v., en harmoni-seret beskyttelsesklausulprocedure samt beskrivelse af de faste modulerfor overensstemmelsesvurdering.Forslaget er endvidere en tilpasning til traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde og til forordning nr. 182/2011 om Europa-Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Procedurerne forudøvelse af gennemførelsesbeføjelser og delegerede beføjelser er fastsat iartikel 44 (udvalgsprocedure) og 45 (udøvelse af delegationen). Europa-Kommissionen foreslår fastlæggelse af radioudstyrsklasser i forhold tilgrænseflader i henhold til rådgivningsproceduren, som efter det eksiste-rende direktiv sker efter det, som svarer til den nuværende undersøgel-sesprocedure. Endvidere foreslås det at anvende delegerede beføjelser irelation til de væsentlige krav, i relation til tilvejebringelse af informationom overensstemmelse for softwaredefineret radio samt i relation til denævnte krav om registrering af radioudstyr i nogle kategorier.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreliggerendnu ikke en udtalelse. Direktivforslaget bliver behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO).Ordfører er Barbara Weiler (S&D, DE).Ordføreren giver i sit udkast til betænkning af 26. april 2013 udtryk foren overordnet positiv holdning til forslaget. Dog foreslås der ændringerfor at sikre effektiv anvendelse af frekvenser ved at inkludere rene mod-tagerenheder i direktivets anvendelsesområde, undgå unødige admini-strative byrder for navnlig små og mellemstore virksomheder ved atslette den foreslåede bestemmelse om registrering af kategorier af ra-dioudstyr, som har en lav grad af overensstemmelse med kravene, samtændringer for at bringe de enkelte bestemmelser i overensstemmelse

med de horisontale lovgivningsmæssige rammer for markedsføring afprodukter i ”varepakken” fra 2008.Ifølge udvalgets aktuelle tidsplan gennemgås ændringsforslagene i sep-tember 2013, og afstemningen i udvalget er planlagt til den 26. septem-ber 2013.5. NærhedsprincippetEuropa-Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Ifølge Europa-Kommissionen går forslaget ikke udover, hvad der er nødvendigt for at sikre formålet med direktivet og detindre markeds funktion.Formålet med direktivet er ifølge Europa-Kommissionen at sikre, at ra-dioudstyr på markedet opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelses-niveau for sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet og ef-fektiv frekvensudnyttelse således, at skadelig interferens undgås, samtidigmed, at det sikres, at det indre marked fungerer. Dette finder Europa-Kommissionen bedst kan gøres på EU-plan frem for, at de enkelte med-lemslande på egen hånd fastsætter en række lignende regler. Europa-Kommissionen finder ikke, at de foreslåede regler går ud over, hvad derer formålet med reglerne.Regeringendeler Europa-Kommissionens opfattelse. Kravene til radio-udstyr og markedsføringen heraf bør være ens i hele EU, og det er re-geringens opfattelse, at dette formål bedst kan opfyldes ved et direktiv.Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet eroverholdt.6. Gældende dansk retDet gældende direktiv er implementeret i dansk lovgivning ved:Bekendtgørelse nr. 823 af 03/07/2007 af lov om radio- og teletermi-naludstyr og elektromagnetiske forholdBekendtgørelse nr. 27 af 10/01/2007 om radio- og teleterminaludstyrog elektromagnetiske forholdBekendtgørelse nr. 237 af 30/3/2000 om bemyndigede organer.

Europa-Kommissionen har anslået, at realiseringen af direktivforslagetirelation til EU’s budgetvil kunne nødvendiggøre en investering på300.000 euro og en årlig vedligeholdelsesomkostning på 30.000 euro.Danmark bidrager med ca. 2 pct. til EU’s budget.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserTilpasningen af direktivet vurderes overordnet at ville medføre positivesamfundsøkonomiske konsekvenser. Ensretning af terminologien i lov-givningen og forpligtelserne for de økonomiske operatører vil forenklereglerne og give mere klare vilkår for både myndigheder og økonomiskeoperatører. Myndighedernes markedsovervågning forventes at blive mereeffektiv og målrettet, da det vil blive nemmere for myndighederne at pla-cere ansvaret for eventuel manglende overholdelse af reglerne. Et mereeffektivt system for markedsovervågning vil i sidste ende gavne borger-ne, da det vil give færre farlige produkter på markedet.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDirektivforslaget forventes på kort sigt at indebære let øgede administra-tive byrder i forbindelse med erhvervsdrivendes omstilling til de nye for-pligtelser.På længere sigt er det dog forventningen, at forslaget vil medføre admini-strative lettelser for erhvervslivet,idet tilpasningen af diverse direktivertil afgørelse 768/2008/EF vil sikre en ensretning afblandt andet defini-tionerne og forpligtelserne, og ved at reglerne i direktivet gøres enklereog klarere. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at sætte sig ind i ogoverholde reglerne.10. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 1. november 2012.Der er modtaget høringssvar fra DI ITEK.DI ITEK finder blandt andet, at de foreslåede regler skaber usikkerhedom, hvilke krav der kommer til at gælde for hvilke virksomheder og pro-dukter, herunder hvilke typer radioudstyr, der er omfattet af direktivet.Endvidere efterlyser DI ITEK en vejledning, som beskriver, hvordanvirksomheder skal informere medlemsstater og Europa-Kommissionenom, hvorvidt de påtænkte kombinationer af radioudstyr og software er ioverensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3.

DI ITEK er skeptisk for så vidt angår det foreslåede centrale registre-ringssystem, idet DI ITEK er bekymrede for, at dette vil være en admini-strativ byrde.DI ITEK finder det positivt, at der er tale om en forenkling af reglerne omoverensstemmelseserklæring.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er en forventning om, at de fleste medlemsstater generelt er positiveover for forslaget, idet forslaget blandt andet indebærer en ensretning afproduktlovgivningen.Hovedparten af medlemslandene, herunder Danmark, har i forhandlin-gerne i rådsarbejdsgruppen givet udtryk for, at rene modtagerenheder børvære omfattet af direktivet. Ingen medlemslande har givet udtryk for, atrene modtagerenheder ikke bør være omfattet af direktivet.Enkelte medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må pålægges deøkonomiske operatører yderligere administrative byrder, end det er til-fældet i dag.12. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-ke det indre markeds funktionsmåde, da det indre marked har en afgøren-de betydning for vækst og velfærd i EU.Regeringen støtter derfor introduktionen af harmoniserede definitioner ogprocedurer for fællesskabslovgivningen på dette område oglægger vægt påat få bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF implementeret i den relevan-te sektorlovgivning.Endvidere anerkender regeringen, at der generelt i EU kan være behovfor at forbedre overholdelsen af kravene i direktivet og derved øge berør-te parters tillid til de lovgivningsmæssige rammer under hensyn til, at detikke medfører væsentligt øgede administrative byrder.Regeringen lægger vægt på, at også rene modtagerenheder er omfattetaf direktivet. Det vil fremme den effektive anvendelse af frekvenser, ogat radiokommunikation kan gennemføres uden forstyrrelser. Den sta-digt mere intensive udnyttelse af frekvenser til fx trådløse bredbåndstje-nester gør det nødvendigt at stille krav til rene modtagerenheders mod-tageegenskaber, så de kan anvendes uden at blive forstyrret af andenradiokommunikation.Regeringen vil arbejde for, at det klargøres, hvad der nærmere ligger iden foreslåede forpligtelse for fabrikanter til at registrere radioudstyr,som har en lav grad af overensstemmelse med de væsentlige krav.