Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 349
Offentligt
GR UN D N O TA T T I LF O LK ET I N GE TS E U R OP A U D V A L G
9. september 2013
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles af-
viklingsmekanisme for kreditinstitutter, KOM (2013) 520
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 10. juli 2013 forslag til forordning om fæl-les afviklingsmekanisme for kreditinstitutter m.fl. (Single Resolution Me-chanism - SRM). Kommissionens formål med forslaget er at sikre en ef-fektiv og ensartet krisehåndteringaf nødlidende banker i medlemslande-lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde. En fælles afviklings-mekanisme skal fremme det finansielle markeds stabilitet og bidrage til atbryde den negative spiral, der har gjort sig gældende særligt i euroområ-det, hvor skrøbelige banksystemer i et land påvirker og påvirkes af svageoffentlige finanser i det pågældende land. Forslaget er andet element idet styrkede banksamarbejde, hvor der blev opnået politisk enighed omførste element (Single Supervisory Mechanism – SSM) i april 2013.Forslagets hjemmel er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons funktionsmåde (TEUF), hvorefter forslaget skal vedtages med Euro-pa-Parlamentet som medlovgiver. Det er hensigten at der skal nås enig-hed om forslaget inden maj 2014, således at forslaget kan træde i kraft 1.januar 2015.2.
Baggrund
Stats- og regeringscheferne fra euroområdet forpligtede sig i marts 2013,i forbindelse med Det Europæiske Råd (DER), til at færdiggøre hoved-elementerne i det styrkede banksamarbejde, der bl.a. har til formål at bry-de den negative spiral mellem svage banker og svage offentlige finanser.Stats- og regeringscheferne forpligtede sig for det første til at færdiggøreforslaget vedrørende etablering af den fælles tilsynsmekanisme, der giverden Europæiske Centralbank (ECB) beføjelser til at overvåge banker i eu-roområdet. Forslaget blev politisk vedtaget i april 2013 og ventes efter enteknisk/juridisk gennemgang at blive offentliggjort i september 2013 iEU-retstidende. Den fælles tilsynsmekanisme forventes på den baggrundat få sin opstart medio 2014.For det andet forpligtede eurolandene på DER sig til at afklare, hvordanden Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) kan rekapitalisere bankerdirekte. Eurogruppen blev i juli 2013 enige om principperne herfor, menen konkret operationalisering vil afvente ikrafttræden af SSM.2/20
Det tredje element i færdiggørelsen af det styrkede banksamarbejde er enafslutning af forhandlingerne om genopretning og krisehåndtering af kre-ditinstitutter og fondsmæglere (krisehåndteringsdirektivet). På ECOFINden 27. juni 2013 blev der i Rådet opnået enighed om en generel indstil-ling, og forhandlingerne med Europa-Parlamentet er på den baggrund på-begyndt.Det sidste element i det styrkede banksamarbejde, som DER forpligtedesig til, er udviklingen af den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolu-tion Mechanism - SRM). SRM bygger på de materielle regler som inde-holdt i krisehåndteringsdirektivet, men SRM vil – modsat krisehåndte-ringsdirektivet – kun være for lande, der deltager i det styrkede banksam-arbejde.Kommissionen understreger, at det er nødvendigt, at der gøres hurtigefremskridt i arbejdet med det styrkede banksamarbejde, herunder SRM,for at sikre den finansielle stabilitet samt vækst og beskæftigelse i euro-området. Herudover vil det styrkede banksamarbejde skabe bedre finan-sieringsmuligheder for stater og banker og bryde den negative spiral, derhar gjort sig gældende mellem de to.Kommissionen fremhæver, at krisen har vist, at den tætte integration afbankmarkederne, inden for EU generelt og euroområdet i særdeleshed,har medført, at nationale problemer i banksektoren hurtigt eskalerer tilfælleseuropæiske problemer. En utilstrækkelig reaktion på en krise i enmedlemsstats banksektor må derfor forventes at have store destabilise-rende effekter i andre medlemsstater.Kommissionen har med forslaget anlagt en bred tilgang, der som ud-gangspunkt omfatter de 18 medlemsstater i euroområdet samt de ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i SSM.Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan for forhandlingen af forsla-get og arbejder for en enighed om den lovgivningsmæssige ramme indenvalget til Europa-Parlamentet i maj 2014. Drøftelserne af forslaget i Rå-det blev påbegyndt i juli 2013.
3.
Formål og indhold
Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedr. det indre marked. Europa-Parlamentet er i henhold til denne hjemmel medlovgiver på forslaget.Forslaget er fremsat som en forordning og gælder således umiddelbart inational ret.Anvendelsesområde og retsgrundlag
3/20
SRM vil omfatte alle euro-medlemslande samt de ikke-euro-medlemslande, der vælger at deltage i det styrkede banksamarbejde i regiaf SSM’en. Det vil ikke være muligt at deltage i SRM’en uden at deltagei SSM’en og omvendt.Kommissionen lægger med forslaget vægt på en harmoniseret løsningved i al væsentlighed at lade SRM bygge på krisehåndteringsdirektivet,som vil skulle implementeres af alle medlemsstater i EU.1Det betyder, at reglerne fra krisehåndteringsdirektivet fx vil finde anven-delse, når man skal håndtere nødlidende grænseoverskridende koncerner,der er etableret i både medlemsstater, der deltager i SRM og i medlems-stater, der ikke deltager i SRM. Da krisehåndteringsdirektivet ikke erfærdigforhandlet, har Kommissionen valgt at indarbejde Rådets generelleindstilling i teksten til SRM-forslaget. Kommissionens hensigt er at opda-tere de relevante artikler med den endelige tekst fra krisehåndteringsdi-rektivet, når forslaget er færdigforhandlet med Parlamentet forventeligtultimo 2013.Reglerne indeholdt i SRM’en vil gælde for kreditinstitutter (pengeinsti-tutter og realkreditinstitutter). Herudover gælder reglerne også for kredi-tinstituttersmoderselskaber, der er etableret i en af de deltagende med-lemsstater, herunder finansielle holdingselskaber og blandede finansielleholdingselskaber, hvis de er underlagt konsolideret tilsyn2af ECB. End-videre gælder reglerne også for fondsmæglerselskaber mv., hvor ECB fø-rer det konsoliderede tilsyn med moderselskabet til fondsmæglerselska-bet. I det følgende bruges der udelukkende begrebet ”kreditinstitutter” omde omfattede institutter.Kommissionen foreslår, at alle kreditinstitutter i de deltagende lande vilblive omfattet af SRM’en. Der er således ikke samme arbejdsdeling i for-hold til de nationale afviklingsmyndigheder, som tilfældet er i SSM, hvorECB i udgangspunktet fører direkte tilsyn med de største institutter, mensnationale tilsynsmyndigheder har ansvaret for at føre det daglige direktetilsyn med de mindre institutter inden for rammer sat af ECB.Den grundlæggende opbygning og modelSRM’en vil bestå af Kommissionen, en fælles afviklingsinstans (Afvik-lingsinstansen – på engelsk ”Resolution Board”), en fælles afviklingsfond(Afviklingsfonden) og de nationale afviklingsmyndigheder.1. Afviklingsinstansen vil som udgangspunkt forbereder en krisehånd-tering på opfordring fra ECB, såfremt et institut er nødlidende, derDer henvises i den forbindelse til samlenotat oversendt til Folketinget forud forECOFIN 21. juni 2013 for en gennemgang af Krisehåndteringsdirektivets mekanismerder ikke er uddybende beskrevet i dette specialudvalgsnotat.2Tilsyn, hvor der deltager myndigheder fra flere lande.1
4/20
ikke kan findes en privat løsning, samt krisehåndtering vurderes atvære i den offentlige interesse.2. På grundlag af Afviklingsinstansens anbefalinger, eller på eget initi-ativ, beslutter Kommissionen at igangsætte en krisehåndtering afdet nødlidende institut.3. Det vil under Afviklingsinstansens tilsyn være de nationale afvik-lingsmyndigheder, der står for selve udførelsen af krisehåndterin-gen.4. Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, som udføres af denationale myndigheder.Afviklingsfonden vil være under Afviklingsinstansens kontrol og vil un-der særlige vilkår kunne stille kortsigtet finansiering til et institut underkrisehåndtering, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe ak-tiver fra et institut under krisehåndtering m.v. Afviklingsfonden kan ikkei normale tilfælde bruges til at absorbere tab fra et institut eller til en re-kapitalisering, jf. dog afsnit nedenfor om finansieringen af krisehåndte-ring.Forslaget indebærer i sig selv herudover ikke yderligere fælles offentligbackstop for SRM.Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansensbeslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordinær of-fentlig finansiel støtte.AfviklingsinstansenI medfør af forslaget etableres Afviklingsinstansen som et EU-agenturmed status som en juridisk person, svarende til fx den Europæiske Bank-tilsynsmyndighed (EBA). Der lægges op til, at Afviklingsinstansen fårgodt 300 ansatte og placeres i Bruxelles.Afviklingsinstansens besluttende organ foreslås organisatorisk at skullebestå af i) en administrerende direktør, ii) en administrerende vicedirek-tør, iii) et medlem udpeget af Kommissionen, iv) et medlem udpeget afECB, og v) et medlem udpeget af hver af de deltagende medlemsstater,som repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed.Den administrerende direktør og vice-direktør udpeges af Rådet efter for-slag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Dissemedlemmer, samt ECB’s og Kommissionens medlem af Afviklingsin-stansen, kan som udgangspunkt maksimalt besætte posten i 5 år.Afviklingsinstansen skal træffe beslutninger i to forskellige mødeforma-tioner; hhv. plenarmøder og eksekutivmøder.
5/20
På plenarmøderne træffer Afviklingsinstansen beslutninger af generel ka-rakter, fx regler om interessekonflikter, årsrapport og håndtering af an-sættelsesforhold. Plenarmøderne består af alle medlemmer nævnt underpunkt i-v ovenfor. Beslutningerne træffes generelt med simpelt flertal.Medlemmerne har hver én stemme.På eksekutivmøderne træffes primært beslutninger vedrørende specifikkeinstitutter eller koncerner. Det kan fx være afviklingsplaner, brugen afAfviklingsfonden, instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder mv.Eksekutivmøderne består af medlemmer nævnt under punkt i-iv ovenforsamt medlemmerne fra de pågældende lande, når man drøfter konkreteinstitutter.I forbindelse med Afviklingsinstansens beføjelser til at udarbejde krise-håndteringsplaner for institutter og koncerner kan Afviklingsinstansenogså foretage en vurdering af institutternes ogkoncernernes afviklingsmu-ligheder og træffe foranstaltninger til at fjerne eventuellehindringer forafviklingen. Afviklingsinstansen kan ligeledes kræve, at de nationaleaf-viklingsmyndigheder træffer relevante foranstaltninger til at fjernehin-dringer for krisehåndteringen.Afviklingsinstansen har i denne forbindelsemulighed for at kræve ændringer direkte i institutters ellerkoncerners op-bygning og organisering for at fjerne praktiske hindringer foranvendelsenaf krisehåndteringsværktøjer og sikre, at de pågældende enheder kan af-vikles. Afviklingsinstansens beføjelser er således parallelle til afvik-lingsmyndighedens beføjelser i krisehåndteringsdirektivet.Når Afviklingsinstansen drøfter grænseoverskridende koncerner, vil med-lemmerne fra hjemlandet såvel som alle berørte værtslande, der er med iSRM, deltage i beslutningstagningen på eksekutivmøderne. Beslutningertræffes ved simpelt flertal, dog således at hjemlandets myndighed har énstemme, mens værtslandenes myndigheder tilsammen har én stemme(hvis fx 3 værtslande vil de have 1/3 stemme hver). Ved stemmelighedhar den administrerende direktør den afgørende stemme.Indtil Afviklingsfondener bygget fuldt op, kan hjemlandets myndighedforanledige, at Afviklingsinstansen i eksekutiv-formation drøfter en kon-kret sag endnu en gang, hvis der er indirekte fiskale konsekvenser i hjem-landet, jf. også afsnittet om finansiering af krisehåndtering.Initiering af krisehåndtering, sanktionsbeføjelser mv.Oplæg tilkrisehåndteringvil som hovedregelblive igangsat på foranled-ning af ECB i dennes egenskab af fælles tilsynsmyndighed for kreditinsti-tutter i det styrkede banksamarbejde. Den nationale afviklingsmyndighedkan ligeledes igangsætte processen. ECB eller den nationale afviklings-myndighed notificerer i disse tilfælde Kommissionen og Afviklingsin-stansen, som derefter vurderer, hvorvidt betingelserne for krisehåndteringer til stede.
6/20
Afviklingsinstansen vurderer bl.a., om det er i den offentlige interesse atkrisehåndtere instituttet, og om der ikke kan findes en privat løsning, oggiver på baggrund af vurderingen sin anbefaling til Kommissionen om ativærksætte en krisehåndtering af kreditinstituttet. Afviklingsinstansen an-befaler samtidig, hvilke krisehåndteringsværktøjer der kan bruges, herun-der mulig brug af Afviklingsfonden. Før der tages en krisehåndteringsbe-slutning eller en beslutning om at nedskrive eller konvertere kapitalin-strumenter eller seniorgæld, skal Afviklingsinstansen sikre sig, at der fo-retages en uafhængig værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver.Kommissionen kan også initiere en krisehåndtering på eget initiativ undersamme betingelser som Afviklingsinstansen. Samtidig giver SRM-forslaget Kommissionen den endelige kompetence til at beslutte, om kri-sehåndteringen skal indledes. Kommissionen fastsætter i den forbindelserammerne for den konkrete krisehåndtering, herunder hvilke krisehåndte-ringsværktøjer der skal anvendes og i forhold til brugen af den fælles Af-viklingsfond.Hvis Kommissionen beslutter sig for ikke at krisehåndtere instituttet, vilinstituttet ifølge forslaget blive håndteret under de nationale konkursreg-ler.Hvis der træffes en krisehåndteringsbeslutning, skal Afviklingsinstansentræffe alle de operationelle krisehåndteringsbeslutningerinden for derammer, som Kommissionen fastlægger. Beslutningerne rettes til de rele-vante nationale afviklingsmyndigheder, som står for den konkrete gen-nemførelse af krisehåndteringen på nationalt plan.Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, herunder de nationaletilsynsmyndigheders gennemførelse, og har ret til direkte at udbede siginformationer ved de berørte institutter både før og efter krisehåndteringherunder gennem on-site inspektioner. Hvis de nationale afviklingsmyn-digheder ikke udfører beslutningerne fra Afviklingsinstansen, kan Afvik-lingsinstansen direkte (dvs. uden om de nationale afviklingsmyndigheder)påbyde enkelte institutter under krisehåndtering at udføre visse tiltag.Afviklingsinstansen har aftaleretligt ansvar i henhold til den lovgivning,der gælder for den givne kontrakt. EU-Domstolen har kompetence til attræffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i en kontraktindgået af Afviklingsinstansen.Hvis Afviklingsinstansen finder, at et institut forsætlig eller uagtsomt hargjort sig skyldig i overtrædelser, skal Afviklingsinstansen give den natio-nale afviklingsmyndighed instruks om at pålægge det pågældende instituten bødei overensstemmelse med krisehåndteringsdirektivet, hvoraf detfremgår, at medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse afadministrative sanktioner og strafferetlige sanktioner. Afviklingsinstan-
7/20
sen kan instruere nationale afviklingsmyndigheder i at tildele administra-tive bøder i forhold til følgende overtrædelser: manglende indsendelse afinformation fra institutter, medarbejdere eller outsourcede opgaver til 3.parter ifm. udførelse af visse opgaver, manglende efterlevelse af instruk-tion om on-site inspektion fra Afviklingsinstansen, manglende indbeta-ling af ex ante eller ex post bidrag til Afviklingsfonden og manglende ef-terlevelse af krav om nedskrivning eller konvertering af kapitalgrundlagog passiver.Pålagte bøder skal offentliggøres med oplysninger om overtrædelsens art.Herudover skal identiteten offentliggøres på de relevante parter, som eransvarlige for overtrædelsen med mindre offentliggørelsen vil medførealvorlig skade for de involverede parter.Der er endvidere mulighed for, at Afviklingsinstansen kan instruere dennationale afviklingsmyndighed til at udskrive daglige tvangsbøder undernærmere angivne omstændigheder.AfviklingsfondenDer oprettes med forslaget en fælles Afviklingsfond, der har Afviklings-instansen som juridisk ejer.Afviklingsfonden vil kunne yde kortsigtet finansiering til et institut underkrisehåndtering, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe ak-tiver fra et institut under krisehåndtering m.v. Afviklingsfonden kan ikkei normale tilfælde bruges til at absorbere tab fra et institut eller til en re-kapitalisering, jf. dog afsnit om finansiering af krisehåndtering.Afviklingsfonden opbygges via (ex ante) bidrag fra kreditinstitutterne i dedeltagende lande. Bidrag opkræves som minimum årligt ud fra institut-ternes balance fratrukket basiskapital og indlån dækket af indskyderga-rantifonde. Bidrag differentieres herudover ud fra den samme risikobase-rede tilgang som i krisehåndteringsdirektivet (dette fastsættes nærmere afKommissionen efterfølgende). Op til 30 pct. af ex ante bidragene kan ud-gøres af uigenkaldelige garantier stillet af institutterne og med sikkerhed iaktiver med høj kreditkvalitet.Afviklingsfonden skal efter en 10-årig overgangsperiodeudgøre mindst 1pct. af de dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters kreditinstitut-ter (estimeret til ca. 55 mia. euro ud fra ultimo 2011 data, hvis der alenetages udgangspunkt i eurolandene). Dog gælder, at opbygningsperiodenkan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger fra fonden,som overstiger 50 pct. af fondens størrelse (svarende til 0,5 pct. af dedækkede indskud).Herudover er der mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag (expost), såfremt fonden ikke har haft tilstrækkelige midler til at dække enkrisehåndtering.Afviklingsfonden kan også låne fra markedet, hvis der
8/20
ikke er tilstrækkelige midler i fonden, og vil skulle indkræve bidrag fra deomfattede institutter til at dække dette lån, inden lånet fra det privatemarked udløber.Afviklingsinstansen kan herudover vælge at stille en forespørgsel til an-dre nationale afviklingsfonde (dvs. nationale afviklingsfonde i lande udenfor det styrkede banksamarbejde) om at låne midler fra disse fonde, hvisovenstående muligheder ikke dækker Afviklingsfondens behov.Afviklingsfondens midler kan investeres i statsobligationer fra deltagendemedlemsstater eller andre aktiver med høj kreditkvalitet og høj likviditet.Afkastet på investeringerne tilfalder Afviklingsfonden.Finansiering af krisehåndteringDer lægges, som i krisehåndteringsdirektivet, størst mulig vægt på brugaf bail-in ved krisehåndtering af kreditinstitutter, dvs. at nødlidende insti-tutters aktionærer, ejere af ansvarlig kapital og usikrede kreditorer er førsttil at bære eventuelle tab og omkostninger ved krisehåndtering.Bail-in reglerne træder dog først i kraft fra 2018 i både krisehåndterings-direktivet (Rådets generelle indstilling) og i SRM-forslaget. Indtil 2018vil de generelle statsstøtteregler gælde3, hvor det er et krav, at der skernedskrivning/konvertering af aktionærer og ansvarlig kapital ift. godken-delse af mulig statsstøtte.Afviklingsfonden vil fra 2018 kun direkte kunne dække tab i instituttet(dvs. skyde kapital ind) i ekstraordinære situationer. I disse ekstraordinæ-re situationer er det endvidere et krav, at det nødlidende instituts kredito-rer først har bidraget til krisehåndteringen med beløb svarende til mindst8 pct. af instituttets passiver (inklusive egenkapital og anden ansvarligkapital) opgjort efter eventuelle nedskrivninger mv. påbudt af tilsyns-myndigheden og efter en uafhængig værdiansættelse. Bidraget fra Afvik-lingsfonden til krisehåndtering vil fra 2018 maksimalt kunne udgøre optil 5 pct. af balancen i det nødlidende institut.Hvis de 5 pct. ikke er tilstrækkeligt til at finansiere krisehåndteringen, vilder kunne tilvejebringes yderligere finansiering fra alternative finansie-ringskilder. Anvendelse af alternative finansieringskilder forudsætter, atalle ikke-sikrede passiver i institutter, der ikke har fortrinsstilling, er ned-skrevet eller konverteret fuldt ud.4Det er ikke nærmere defineret, hvadalternative finansieringskilder er, men det må formodes at referere tilKommissionen har offentliggjort en revision af statsstøtte-reglerne for finansielle virk-somheder der trådte i kraft den 1. august 2013.4Alle indskud under 100.000 euro samt indskud over 100.000 euro for fysiske personerog små og mellemstore virksomheder er ifølge rådskompromiset om krisehåndteringsdi-rektivet omfattet af fortrinsstilling og skal således ikke være nedskrevet før anvendelseaf alternative finansieringskilder.3
9/20
yderligere bidrag fra Afviklingsfonden eller bidrag fra en eventuel offent-lig backstop.Forslaget indebærer i sig selv ikke yderligere fælles offentlig backstop forSRM.Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansensbeslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordinær of-fentlig finansiel støtte.Sammenhæng til krisehåndteringsdirektivetSRM-forslaget anvender, jf. ovenfor, som hovedregel de materielle reg-ler, der er indeholdt i direktivet om genopretning og krisehåndtering afkreditinstitutter (krisehåndteringsdirektivet).Forslaget indeholder således, parallelt til krisehåndteringsdirektivet, kravom, at krisehåndtering sker under hensyntagen til en række generelleprincipper, herunder bl.a.:(i) at aktionærerne er de første til at tage tab,(ii) at kreditorerne tager tab efter aktionærerne(iii)at ledelsen som hovedregel skiftes ud,(iv)at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,(v) at ingen kreditor lider et større tab ved krisehåndteringen, endvedkommende ville have gjort, hvis instituttet var blevet konkurs-behandlet efter de normale konkursregler.Der opstilles ligeledes tre betingelser for, at der kan igangsættes en krise-håndtering, hvilket harmonerer med betingelserne i krisehåndteringsdi-rektivet. Disse kriterier er:(i) afviklingsinstansen vurderer, at instituttet er nødlidende eller for-venteligt vil blive det,(ii) der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer(inkl. tidlig indgriben eller nedskrivning af kapital) kan forhindre,at instituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tidsfrist, og(iii)den pågældende krisehåndteringshandling er nødvendig af hensyntil den offentlige interesse.Forslaget indeholder herudover fire krisehåndteringsværktøjer, tilsvaren-de krisehåndteringsværktøjernei krisehåndteringsdirektivet, som Kom-mission kan anvende når rammerne for en konkret krisehåndtering skalsættes. De fire værktøjer er:(i) Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælgehele eller dele af et institut på markedsvilkår uden aktionærer-nes/ejernes samtykke.(ii) Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver af-viklingsmyndigheden mulighed for at sælge hele eller dele af etinstituts aktiver, rettigheder og forpligtelser til et overgangsinsti-
10/20
tut, som senere skal videresælges som led i en ordnet krisehåndte-ring.(iii)Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyn-digheden mulighed for at frasælge primært værdiforringede akti-ver fra enten det nødlidende institut eller overgangsinstituttet til etoffentligt ejet/kontrolleret selskab med henblik på afvikling afdisse aktiver.(iv)Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver af-viklingsmyndigheden mulighed for;a. at rekapitalisere et institut, så det igen opfylder kapitalkra-vene, ved at nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) tilkreditorer eller at konvertere gælden til egentlig kerneka-pital. Herved undgås det, at det pågældende institut skalafvikles (såkaldt open-bank bail-in).b. at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital ellerat reducere hovedstolen på den samlede gæld som led ioverdragelsen af aktiver og passiver fra et nødlidende in-stitut til et overgangsinstitut, således at overgangsinstitut-tet kun overtager gæld svarende til den reelle (forringede)værdi af de overtagne aktiver (såkaldt closed-bank bail-in).Der er i SRM-forslaget forskellige kompetencer, som er tillagt Afvik-lingsinstansen i stedet for den nationale afviklingsmyndighed (som i kri-sehåndteringsdirektivet).Det gælder blandt andet i forhold til fastlæggelse af kravet til, hvor man-ge nedskrivningsparate passiver et institut skal have (minimum eligibleliabilities - MREL), hvor det i SRM-forslaget er Afviklingsinstansen, dertræffer denne beslutning ud fra de samme regler som i krisehåndterings-direktivet.Der er imidlertid også enkelte afvigelser fra reglerne i krisehåndteringsdi-rektivet. Et eksempel er behandlingen af realkreditobligationer, hvor detbærende princip i krisehåndteringsdirektivet er, at realkreditobligationerikke kan nedskrives eller konverteres. Dette er også tilfældet i SRM-forslaget. Dog er der ikke som i krisehåndteringsdirektivet mulighed for ivisse situationer at undtage tilhørende derivater til de kapitalcentre, hvor-fra der udstedes realkreditobligationer. Derivaterne bruges af realkredit-institutterne til at begrænse forskellige risici fx gennem brug af rente- el-ler valutaswaps. Desuden indeholder SRM-forslaget ikke en særlig opti-on, som i ekstraordinære tilfælde giver mulighed for at gøre brug af Af-viklingsfonden og/eller øvrige offentlige foranstaltninger, hvis der kon-verteres eller nedskrives 20 pct. af de risikovægtede aktiver. En sådan op-tion findes i krisehåndteringsdirektivet for så vidt angår anvendelsen afnationale fonde.
11/20
Samspil med statsstøttereglerneKommissionen vil fortsat varetage statsstøttereglerne og sikre, at betin-gelserne for disse er opfyldt i henhold til Traktaten. Når Kommissionenog Afviklingsinstansen notificeres om en potentielt forestående krise-håndtering, vil statsstøtteprocedurerne blive iværksat parallelt med krise-håndteringsprocedurerne. Kommissionens endelige beslutning om krise-håndtering af et kreditinstitut vil afvente statsstøtteprocedurerne.Der er derudover indsat en bestemmelse om, at selv hvis statsstøtteregler-ne ikke finder anvendelse ved brug af fx den fælles Afviklingsfond, vilKommissionen anvende statsstøttereglerne analogt, dvs. som om de vargældende. Denne bestemmelse er vigtig for ikke-deltagende medlemslan-de, da der ifølge Kommissionens fortolkning er forskel på eksistensen afstatsstøtte ved brug af en national fond i forhold til brug af en europæiskAfviklingsfond.Demokratisk kontrolAfviklingsinstansen er iflg. forslaget ansvarlig over for Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet og skal hvert år sende en rapport tildisse samt Den Europæiske Revisionsret om udførelsen af Afviklingsin-stansens opgaver. Parlamentet og Rådet kan stille spørgsmål til Afvik-lingsinstansen, som skal besvares enten mundtligt eller skriftligt. Endvi-dere er der regler for, hvordan der kan føres fortrolige møder med ud-valgsformænd mv. fra Parlamentet.Nationale parlamenter kan ligeledes stille spørgsmål til Afviklingsinstan-sen og invitere den administrerende direktør for Afviklingsfonden til atdeltage i møder sammen med den ansvarlige direktør for den nationaleafviklingsmyndighed.4.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse til Kommissionens forslag foreligger endnuikke. Det forventes, at Europa-Parlamentet generelt vil støtte op omKommissionens forordning, da den fælles afviklingsmekanisme er et cen-tralt element i det styrkede banksamarbejde.5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremhæver, at en fælleseuropæisk krisehåndtering af nød-lidende kreditinstitutter vil sikre en effektiv og koordineret krisehåndte-ring på tværs af de involverede medlemslande. Dette vil iflg. Kommissi-onen minimere negative effekter på den finansielle stabilitet samt be-grænse behovet for finansiel støtte. Samtidig vil SRM’en sikre ensartedevilkår for kreditinstitutter på tværs af medlemslande. Kommissionennævner endvidere, at man ved at oprette en central afviklingsmyndighedkan opnå et højere ekspertise- og erfaringsniveau og således fortage meresystematiske og effektive afviklinger, end de nationale afviklingsmyn-digheder ville kunne.
12/20
En fælles Afviklingsfond vil iflg. Kommissionen endvidere kunne opti-mere de midler, der modtages fra kreditinstitutterne, og herved beskytteskatteyderne bedre end ved individuelle nationale fonde.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, idet formålet er at sikre en mere effektiv og ens-artet krisehåndtering af kreditinstitutter på tværs af deltagende medlems-stater, hvilket kan styrke det indre marked i EU.6.
Gældende dansk ret
De elementer af SRM-forslaget, der er reguleret i dansk ret, følger af lovom finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet og lov om garanti-fond for indskydere og investorer. De nuværende regler om afvikling afrealkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobliga-tioner mv.AfviklingDet følger af lov om finansiel stabilitet, at hvis et pengeinstitut ikke læn-gere opfylder kapitalkravene, og Finanstilsynet har fastsat en frist for op-fyldelse af kapitalkrav i medfør af lov om finansiel virksomhed, skal be-styrelsen i det nødlidende pengeinstitut træffe beslutning om, hvorvidtpengeinstituttet vil lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet A/S, eller ominstituttet alternativt vil lade sig afvikle efter de almindelige konkursretli-ge regler ved indgivelse af begæring herom til skifteretten.Såfremt pengeinstituttet ønsker at lade sig afvikle af Finansiel StabilitetA/S, skal der straks indgås betinget aftale om henholdsvis overdragelseeller afhændelse af instituttet.Bankpakke 3-overdragelseEn overdragelse under Bankpakke 3 sker først og fremmest ved, at et dat-terselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtager de simple kreditors kravmod pengeinstituttet i det omfang, at det kan indeholdes i et eventueltkrav, som pengeinstituttet har mod indskyderne. Derudover overtagerdatterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S en forholdsmæssig andel af dentilbageværende del af kravene mod det nødlidende pengeinstitut, jf. ne-denfor. Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstillet kapital over-tages ikke og bliver dermed tilbage i ”skallen” efter det nødlidende insti-tut.Datterselskabet overtager det nødlidende pengeinstituts aktiver, herunderalle pengeinstituttets medarbejdere, og den del af pengeinstituttets passi-ver, der er nedskrevet svarende til aktivernes værdi. Dvs. at datterselska-bet til Finansiel Stabilitet A/S overtager de krav, der kan dækkes af akti-vernes værdi. Datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapitalfra Finansiel Stabilitet A/S, således at datterselskabet opfylder kapitalkra-vene i lov om finansiel virksomhed.
13/20
Afviklingsafdelingen i Garantifonden for Indskydere og Investorer blevetableret til at dække evt. omkostninger ved afvikling.Bankpakke 4-afhændelseSåfremt et pengeinstitut ikke længere opfylder kapitalkravene, og der afFinanstilsynet er fastsat en frist i medfør af lov om finansiel virksomhed,og instituttet har iværksat de foranstaltninger, der skal til for at ville ladesig afvikle efter Bankpakke 3, kan:Garantifonden for Indskydere og Investorer medvirke til, at etsundt pengeinstitut overtager aktiver og passiver fra det nødliden-de pengeinstitut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækningaf samtlige pengeinstituttets ikke-efterstillede kreditorer (med-giftsordningen).Finansiel Stabilitet A/S, sammen med Garantifonden for Indsky-dere og Investorer, beslutte at medvirke til, at et sundt pengeinsti-tut overtager aktiver og passiver fra det nødlidende pengeinstitutved at stille midler til rådighed for afviklingen svarende til detforventede tab på en individuel statslig garanti i instituttet (udvi-dede medgiftsordning model I). Finansiel Stabilitet A/S træfferbeslutning herom, når det skønnes, at en sådan afvikling påførerstaten færre omkostninger end afvikling efter Bankpakke 3, somovenfor beskrevet.Finansiel Stabilitet A/S kan beslutte at medvirke til en afvikling afpengeinstituttet ved selv at overtage og dække samtlige af penge-instituttets ikke-efterstillede kreditorer mod, at medgiften fra Ga-rantifonden for Indskydere og Investorer ydes til Finansiel Stabili-tet A/S (udvidede medgiftsordning model II). I umiddelbar for-længelse af overtagelsen sælger Finansiel Stabilitet A/S de grønnedele af det nødlidende pengeinstitut videre, mens de røde dele af-vikles i regi af Finansiel Stabilitet A/S. Finansiel Stabilitet A/Stræffer beslutning herom, når det skønnes, at en sådan afviklingpåfører staten færre omkostninger end afvikling efter Bankpakke3, som ovenfor beskrevet.
Finansiering af afviklingMed lov nr. 273 af 27. marts 2012 blev det indført, at pengeinstitutternesindbetaling til pengeinstitutafdelingen i Garantifonden for Indskydere ogInvestorer fremover skal ske ved årlige bidrag fastsat som en fast andelpå 2,5 promille af de dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 1,8mia. kr. Denne sats kan kun ændres i ekstraordinære tilfælde, hvor bidra-get kan forhøjes. Hvis formuen opnår en størrelse svarende til 1 pct., afinstitutternes dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 7,5 mia. kr.,ophører bidragsbetalingerne. Bidragspligten genoptages, hvis formuenikke længere overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud.
14/20
Det påhviler Garantifonden for Indskydere og Investorers bestyrelse atsikre en forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen, hvorfor likviditetentil enhver tid skal udgøre 0,75 pct. af de dækkede nettoindskud, p.t. sva-rende til ca. 5,8 mia. kr.Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 blev afviklingsafdelingen i Garanti-fonden for Indskydere og Investorer udvidet således, at den, udover even-tuelle omkostninger ved afvikling efter Bankpakke 3 eller Bankpakke 4,tillige skal være med til at dække udtrædelsesomkostninger fra datacen-traler ved fusioner, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende.Den nye afviklings- og restruktureringsafdeling besidder en separat for-mue på 3,2 mia. kr. i indeståelser til brug for afvikling. Der besiddes end-videre en formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante ind-betalinger til brug for restruktureringer, dvs. omkostninger forbundet medudtrædelser fra datacentraler. Afdelingens samlede formue er således somudgangspunkt ex post finansieret, men da den også kan bestå af kontanteindbetalinger, kan pengeinstitutterne vælge at indbetale bidragene kontantex-ante.Afvikling af realkreditinstitutterRealkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke 3 eller 4. År-sagen hertil er blandt andet, at realkreditinstitutters forretningsmodel ervæsentlig mere simpel end pengeinstitutters, og at kapitalstrukturen ikkepå samme måde som hos pengeinstitutter indeholder mulighed for ned-skrivning af gæld (da den primært består af sikret gæld i form af realkre-ditobligationer). Derudover modtager realkreditinstitutter ikke indskud,hvorved der ikke er risiko for “bank run” (hvor usædvanligt mange kun-der vil hæve deres penge), hvis instituttet skulle blive nødlidende. Afvik-ling af et konkursramt realkreditinstitut vil derfor i dag skulle ske efterspecifikke regler for denne type af institutter. Hovedtrækkene i disse reg-ler beskrives nedenfor.Et realkreditinstitut opdeler typisk sin virksomhed i såkaldte kapital-centre, hvor fra der ydes lån og udstedes de hertil hørende obligationer. Idisse kapitalcentre indgår der serier af obligationer, eller grupper af seri-er, for hvilke der er oprettet en såkaldt seriereservefond. Alt hvad der ik-ke indgår i et kapitalcenter, herunder serier for hvilke der ikke er opretteten seriereservefond, kan betegnes som ”instituttet i øvrigt”.I tilfælde af konkurs i et realkreditinstitut indsættes der en kurator, der ividest muligt omfang skal fortsætte eller genoptage honoreringen af real-kreditinstituttets forpligtelser.Dette sker, for kapitalcentrenes vedkommende, ved at anvende kapital-centrenes midler (opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets be-handling mv.) til betaling af krav fra indehavere af RO’er (Realkreditob-ligationer), SDO’er (Særligt Dækkede Obligationer) og SDRO’er (Sær-
15/20
ligt Dækkede Realkreditobligationer) i det pågældende kapitalcenter.Modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i ka-pitalcentre sidestilles konkursretligt med indehaverne af RO’er, SDO’ereller SDRO’er i det pågældende kapitalcenter og har således også for-trinsret. Herefter dækkes den gæld, som realkreditinstituttet har optaget tilbrug for at stille supplerende sikkerhed (Junior Covered Bonds, JCB).Eventuelle overskydende midler indgår herefter i konkursmassen i hen-hold til konkursloven, jf. nedenfor.For ”instituttet i øvrigt” gælder det, at erklæres et realkreditinstitut kon-kurs, anvendes midler (opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboetsbehandling m.v.) til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligatio-ner og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i kapitalcentre. Eventuelleoverskydende midler indgår herefter i konkursmassen i henhold til kon-kursloven, jf. nedenfor.Konkursmassen anvendes til betaling af kreditorerne i henhold til densædvanlige konkursorden. Forud for betaling af de almindelige simplekreditorer betales dog resterende krav fra indehavere af RO, SDRO,SDO, refinansieringsobligationer og andre værdipapirer samt krav på defra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer.Det bemærkes, at JCB’er stilles på linje med øvrige simple kreditorer ikonkursmassen.Opstår der tab i forbindelse med afvikling af et realkreditinstitut, ses detsåledes af ovenstående beskrivelse, at sådanne tab først vil blive fordelttil alle de kreditorer, der ikke er indehaver af hverken RO’er, SDRO’er,SDO’er, er modpart på finansielle instrumenter indgået til afdækning afrisici i kapitalcentre eller er indehaver af JCB’er. Såfremt der er yderlige-re tab, vil indehavere af JCB’er lide tab. Først i tilfælde af, at ovenståendeikke er tilstrækkeligt, kan indehaverne af RO’er, SDRO’er, SDO’er lidetab.Afvikling af fondsmæglerselskaberInvesteringsselskaber er, jf. ovenfor, ligeledes i visse tilfælde omfattet afSRM-forslaget. I dansk lovgivning svarer investeringsselskaber til vissefondsmæglerselskaber. Dette er selskaber, som blandt andet handler medfinansielle instrumenter for egen regning, eller som stiller afsætningsga-rantier i forbindelse med emissioner på grundlag af en fast forpligtelse.Sådanne investeringsselskaber er omfattet af det største krav til startkapi-tal, et krav der i Danmark er fastsat til (modværdien af) 1 mio. EUR.Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke 3 eller 4.Det vil ikke være muligt at anvende en bankpakke-løsning på et fondssel-skabs forretningsmodel, hvor der ikke på samme måde som hos pengein-stitutter er gæld, der kan nedskrives i tilfælde af behov for afvikling. Af-vikling af et nødlidende fondsmæglerselskab vil derfor i dag skulle skeefter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling
16/20
som udgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvan-lige regler.Det bemærkes, at danske fondsmæglerselskaber er relativt små og typiskikke opbevarer kundemidler eller har kundeaktiver. Ophørssagerne er re-lativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke problemer for kunder,kreditorer m.v. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattende ellerkomplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.7.
Høring
Forordningsforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finan-sielle sektor fra den 13. august 2013 med frist til den 27. august 2013.FinansrådetFinansrådet noterer, at det er vigtigt, at oprettelsen af Afviklingsinstansenbaseres på et korrekt hjemmelsgrundlag i Traktaten, herunder at Afviklings-instansen har hjemmel til at varetage de opgaver, den pålægges.Finansrådet støtter, at den fælles afviklingsmekanisme skal omfatte allebanker i de deltagende lande, men bemærker, at der skal være et proportio-nalitetshensyn i forhold til instituttets forretningsmodel og størrelse. Der børsåledes tages et tilstrækkeligt hensyn til dansk realkredit, hvorfor bl.a. real-kreditobligationer og de tilhørende derivater ikke skal kunne nedskriveseller konverteres, hvilket også harmonerer med reglerne i krisehåndte-ringsdirektivet.Finansrådet bemærker endvidere, at oprettelsen af en fælles afviklings-mekanisme ikke bør medføre, at bankernes samlede betaling for tilsyn ogkrisehåndtering øges. Finansrådet nævner i den forbindelse, at Afvik-lingsmyndighedens budget bør finansieres af både bankerne og EU’sbudget for at sikre en passende incitamentsstruktur. Endvidere bør bud-gettet underlægges en ekstern budgetkontrol evt. bistået af interessenter,herunder banker.I forhold til bemyndigelsen til at iværksætte en krisehåndtering støtter Fi-nansrådet ikke, at Kommissionen kan initiere en krisehåndtering på egetinitiativ. Finansrådet mener, at en krisehåndtering altid bør baseres på enindstilling fra Afviklingsinstansen. Finansrådet støtter ligeledes ikke, atAfviklingsmyndigheden får undersøgelsesbeføjelser, hvilket i stedet børforegå via den relevante tilsynsmyndighed. Endvidere bør det iflg. Fi-nansrådet være muligt at påklage Afviklingsmyndighedens afgørelser bå-de i domstolsregi og i et administrativt rekurssystem i lighed med det fæl-les tilsyn.Finansrådet finder den foreslåede størrelse af fonden unødvendig stor ogmener desuden, at finansieringen i højere grad bør ske via ex post beta-linger. Det kan således være muligt at halvdelen af formuen kan bestå afbetalingsforpligtelser med sikkerhed i aktiver med lav risiko. Yderligere
17/20
bør det fremgå, at fondens midler ikke kan anvendes til at kompensereaktionærer eller kreditorer eller som følge af undtagelse fra bail-in. An-vendelse af Afviklingsfonden bør ligeledes først påbegyndes efter bail-iner fuldt implementeret (i 2018 efter forslaget), samt efter der er gennem-ført et tilstrækkeligt ”asset quality review”. Endelig bør der fastsættesregler for ind- og udtræden af Afviklingsfonden.RealkreditrådetRealkreditrådet (RKR) påpeger, at det er væsentligt, at den eksisterende kri-sehåndteringsform for realkreditinstitutter kan opretholdes under den fællesafviklingsmekanisme. Herudover bør der ved fastlæggelse af kravet til,hvor mange nedskrivningsparate passiver et institut skal have (minimumeligible liabilities) tages hensyn til realkreditinstitutternes særlige struk-tur.I forhold til bail-in finder RKRat sikret gæld, herunder realkreditobligati-oner, JCB’ere og dertilhørende derivater bør helt undtages fra bail-in.Endvidere bemærker RKR, at det bør diskuteres nærmere, hvordan Af-viklingsfonden opbygges, herunder hvordan de enkelte institutter skal bi-drage til dette, og RKRpåpeger at der i den forbindelse bør tages hensyntil instituttets forretningsmodel. Endvidere bør det sikres, at der er en fairbyrdedeling mellem fremtidige institutters bidrag (der ikke har deltaget iopbygningen af fonden) og eksisterende institutters bidrag, ligesom detbør afklares, hvorvidt der vil ske tilbagebetaling fra fonden, hvis et insti-tut ophører.Dansk AktionærforeningDansk Aktionærforening (DAF) støtter forslaget om en fælles afviklings-mekanisme og bemærker, at der bør arbejdes for, at alle aktionærer i kredit-institutter får bedre mulighed for at udøve sine aktionærrettigheder.Danske RevisorerDanske Revisorer (FSR) påpeger at håndteringen af grænseoverskridendekrisehåndtering bør undersøges nærmere, herunder særligt i forhold til be-skyttelsesregler ved fordeling af et evt. provenu. Herudover bemærker FSR,at forslaget ikke giver instituttet valgfrihed i forhold til afviklingsformen,hvilket kan medføre en mindre fleksibilitet end under den nuværende dan-ske lovgivning.8.
Andre landes holdninger
Forslaget har endnu kun været drøftet på arbejdsgruppeniveau. Medlems-landenes udmeldinger har indtil nu været relativt forsigtige bl.a. i lyset afbehovet for en analyse af forslaget. Foreløbige meldinger tyder på, at derkan forventes drøftelse af den konkrete hjemmel til forordningen samt selveorganiseringen af SRM, herunder Kommissionens rolle og organiseringenaf Afviklingsinstansen. Visse lande har foreløbigt problematiseret hjem-
18/20
melsvalget og oprettelsen af en afviklingsmekanisme med en høj grad afcentralisering.9.
Regeringens foreløbige holdning
Det vurderes i dansk interesse, at der tages skridt til etablering af SRMfor de lande, der deltager i SSM. Stillingtagen til eventuel dansk deltagel-se i det styrkede banksamarbejde i EU vil ske i en separat beslutningspro-ces, når der er tilstrækkeligt grundlag herfor.Uanset eventuel dansk deltagelse vil det være et væsentligt dansk hensynat sikre en sund og velfungerende indretning af SRM og de øvrige dele afdet styrkede banksamarbejde i EU samt at bevare lige konkurrencevilkår idet indre marked. Regeringen arbejder i den forbindelse for, at yderligereintegration mellem eurolandene ikke underminerer samarbejdet i EU28.Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at der i videst muligt omfangsikres konsistens mellem de materielle bestemmelser i krisehåndterings-direktivet og SRM.Under forhandlingerne om SSM blev der fra flere ikke-eurolande, herun-der Danmark, lagt stor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilsluttesig SSM, kan deltage på balancerede vilkår ift. eurolande. Dette var sær-ligt relevant i forhold til afstemningsreglerne i tilsynsrådet og relationentil ECB’s styrelsesråd. I forslaget til SRM er der ikke en skelnen mellemeurolande og ikke-eurolande, idet der fx er ensartede stemmeregler i Af-viklingsinstansens plenarmøder, hvor alle nationale afviklingsmyndighe-der har én stemme. Regeringen finder, at det er centralt, at sådanne balan-cerede vilkår mellem eurolande og ikke-eurolande bevares. Derudover vilRegeringen arbejde for, at der sikres den rette balance mellem Kommis-sionens beføjelser og medlemsstaternes indflydelse i SRM-forslaget.Danmark har herudover generelt arbejdet for brugen af bail-in siden ind-førelsen af Bankpakke 3 i 2010, herunder særligt i forbindelse med for-handlingerne om krisehåndteringsdirektivet. Regeringen vil derfor fortsatlægge vægt herpå i forhandlingerne om både SRM og krisehåndteringsdi-rektivet. Regeringen arbejder endvidere fortsat for, at bail-in skal findeanvendelse allerede fra 2015 og ikke først fra 2018 som indeholdt i beggeforslag.Herudover vil Regeringen lægge vægt på, at der i tilstrækkeligt omfangvil kunne tages hensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krise-håndtering i regi af SRM.Regeringen vil arbejde for, at der skabes klarhed over en eventuel fællesoffentlig backstop, herunder hvilken status ikke-eurolande vil få i denforbindelse.Regeringen vil endvidere arbejde for, at medlemslande nationalt kan kri-sehåndtere institutter, som Kommissionen vælger ikke at krisehåndtere på
19/20
europæisk plan. I forlængelse af dette vil der blive arbejdet for, at med-lemslande nationalt kan krisehåndtere de pågældende institutter i trådmed reglerne i krisehåndteringsdirektivet (herunder anvendelse af Bank-pakke 3) frem for at konkursbehandle institutterne.For så vidt angår den foreslåede sanktionsbestemmelse lægger regeringenafgørende vægt på, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sank-tioner i form af administrative bøder for overtrædelser af forordningen.Regeringen har derfor med tilfredshed noteret sig, at der i den foreslåedesanktionsbestemmelse henvises til krisehåndteringsdirektivet, hvilket in-debærer, at medlemsstaterne har valgfrihed mellem administrative ogstrafferetlige sanktioner. Regeringen lægger betydelig vægt på, at dennevalgfrihed udtrykkeligt kommer til at fremgå af forordningens sanktions-bestemmelse. Regeringen vil samtidig arbejde for, at det udtrykkeligtkommer til at fremgå, at strafferetlig sanktionering sker i overensstem-melse med medlemsstaternes nationale procedurer for behandling afstraffesager.10. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgiv-ning, da de gælder umiddelbart i dansk ret. Dansk lovgivning skal dogformentlig tilpasses på visse områder (ud over de ændringer der vil følgeaf krisehåndteringsdirektivet), hvis Danmark måtte beslutte sig for at ind-gå i det styrkede banksamarbejde.Det gælder blandt i forhold til afviklingsmyndigheden samt øvrige juste-ringer i lov om finansiel stabilitet og lov om realkreditlån og realkreditob-ligationer mv.En af de væsentligste forskelle på SRM (samt krisehåndteringsdirektivet)og krisehåndtering af pengeinstitutter i den nuværende danske lovgivninger, at et nødlidende pengeinstitut i henhold til dansk ret har valgfrihed iforhold til afviklingsform. Dette er i modsætning til SRM, hvor det erAfviklingsinstansen, der træffer beslutning herom, i overensstemmelsemed Kommissionens retningslinjer. Det er således alene i tilfælde af, atKommissionen under visse betingelser beslutter sig for ikke at afvikle in-stituttet, at instituttet vil blive afviklet under de nationale konkursregler.Der henvises i øvrigt til tidligere oversendt Grund- og Nærhedsnotat af27. september 2012 for en beskrivelse af de lovændringer krisehåndte-ringsdirektivet vil medføre.Alle Afviklingsinstansens udgifter (herunder Afviklingsfondens udgifter)finansieres af sektoren, hvor de omkring 6000 omfattede kreditinstitutterud over bidrag til Afviklingsfonden vil blive opkrævet bidrag, der dækkeradministration mv. hos Afviklingsinstansen. Disse udgifter har umiddel-bart ingen statsfinansielle konsekvenser.Kommissionen foreslår, at der i 2014 ansættes omkring 15 årsværk ifm.opstart af Afviklingsinstansen. Disse årsværk ansættes i Kommissionen.
20/20
Herefter vil der fra 2015 blive behov for ca. 10 årlige årsværk til Kom-missionen på permanent basis ifm. sagsbehandling af Kommissionenskrisehåndteringsbeslutninger. Disse årsværk finansieres af EU-budgettet,hvorved der vil være tale om statsfinansielle konsekvenser.Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansensbeslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordinær of-fentlig finansiel støtte.Det er endvidere uklart, hvordan en eller flere eventuelle offentligebackstops vil kunne inddrages, såfremt Afviklingsfondens midler måttevise sig at være utilstrækkelige.Forslaget kan medføre nye opgaver for Finanstilsynet og en national af-viklingsmyndighed. Eventuelle øgede ressourcer i Finanstilsynet finansie-res via nye gebyrer.11. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget underhenvisning til tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreliggerder for indeværende ikke noget grundlag for at estimere de samfundsøko-nomiske konsekvenser af forslaget.12. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget kan forventes at medføre administrative konsekvenser for er-hvervslivet til opbygning af Afviklingsfonden og finansiering af Afvik-lingsinstansen. Såfremt Danmark måtte vælge at deltage i SRM’en, vildisse byrder dog i vidt omfang træde i stedet for den byrde, der vil væretil opbygning af en national fond i henhold til krisehåndteringsdirektivet.Afviklingsfonden skal opbygges via bidrag fra kreditinstitutterne i de del-tagende lande differentieret efter risiko. Afviklingsfonden skal efter en10-årig overgangsperiode udgøre mindst 1 pct. af de dækkede indskud ide deltagende medlemsstaters kreditinstitutter, hvilket Kommissionen harestimeret til ca. 55 mia. EUR ud fra ultimo 2011-data. Kommissionenestimerer i den forbindelse, at de 17 største europæiske banker vil skullebetale omkring 40 pct. af det samlede bidrag til Afviklingsfonden. I til-fælde af dansk deltagelse vil danske institutters bidrag til den fælles fondtræde i stedet for bidragene til en national dansk fond.Kommissionen estimerer, at Afviklingsinstansen er fuldt etableret vedudgangen af det første år og forventer, at der vil være behov for 309 med-arbejdere i Afviklingsinstansen. Udgifterne til disse medarbejdere vil li-geledes blive opkrævet af omfattede kreditinstitutter.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
