Som led i Kommissionens statsstøttereform har Kommissionen på baggrund afen tidligere høring, der fandt sted mellem den 20. juni og 12. september 2012,fremlagt et udkast til revision af den generelle gruppefritagelsesforordning(EF) nr. 800/2008. Forslaget er fremsat den 8. Maj 2013 og blev sendt i hø-ring hos medlemsstaterne til den 28. juni 2013. Forordningsforslaget kan ved-tages af Kommissionen jf. TEUF art. 108 stk. 4.Den generelle gruppefritagelsesforordning indeholder præcist og klart formu-leret bestemmelser, som beskriver de områder og støtteintensitet, inden forhvilke medlemsstaterne kan iværksætte støtteforanstaltninger uden forudgåen-de anmeldelse til Kommissionen efter TEUF art. 108. Medlemsstaterne skalalene give Kommissionen besked inden for 20 arbejdsdage efter tildeling afstøtte i henhold til en ny ordning.Målet med revisionen af den generelle gruppefritagelsesforordning ("GBER")er at bidrage til en forenkling og indførelsen af nye kategorier for at sikre, atmedlemsstaterne og aktørerne har et klart sæt regler fra 2014 som et referen-cepunkt for udviklingen af deres økonomiske politik og støtteinterventioner. Re-visionen af GBER er et centralt led i statsstøttereformen, eftersom den nuvæ-rende gruppefritagelsesforordning anvendes ved ca. 33 % af al statsstøtte, derydes til industri og service i EU.Reformen var på baggrund af Joaquin Almunias, næstformand med ansvar forkonkurrence, præsentation af reformens væsentligste elementer genstand for enpolitisk drøftelse på rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december 2012. Dervar generel opbakning til at revidere og udvide gruppefritagelsesforordningen.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-ser samt administrative byrder for erhvervslivet.

2. Baggrund

Kommissionen har den 8. maj 2013 fremlagt forslag til revision af den generel-le gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (EF) Nr. 800/2008. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 1081og er en Kommissionsretsakt, dervedtages af Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterneKommissionen fremlagde den 8. maj 2012 en meddelelse med en plan for mo-dernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttereformen).Nærværende forslag er et element i denne reform.Det cypriotiske formandskab vedtog formandskabskonklusioner om statsstøtte-reformen på Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012, og reformen vargenstand for en politisk drøftelse på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. de-cember 2012.Den 1. juli 2013 blev afholdt møde i Det Rådgivende udvalg på baggrund afKommissionens første udkast til revision af den generelle gruppefritagelsesfor-ordning for statsstøtte (EF) Nr. 800/2008. I samme anledning bekendtgjordeKommissionen, at udkastet forventes vedtaget den 1. juli 2014 og at den nuvæ-rende gruppefritagelsesforordning derfor vil blive forlænget dertil efter for-handling i efteråret 2013. Nuværende gældende generelle gruppefritagelsesfor-ordning (EF) Nr. 800/2008 udløber den 31. december 2013.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til ændring af den generelle gruppefritagelsesforord-ning (GBER) introducerer nye funktioner i forhold til de nuværende regler:

Nye kontrolforanstaltninger

- Nye krav om anmeldelse af meget store støtteordninger, hvortil de årli-ge offentlige udgifter samlet overstiger 0,01 % af det nationale BNP og100 mio. EUR.-Klarere regler for medlemsstaternes evaluering af ordninger, der sikrerfinansieringen på områder, hvor markedssvigt formodes, men hvorsandsynligheden for alvorlige konkurrenceproblemer er lille;Medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre alle individuelle ordnin-ger, som omfattes af gruppefritagelsesforordningen på en samlet natio-nal webside, som skal være frit tilgængelig for alle uden forudgåenderegistrering og skal have brugervenlige søgefunktioner. Dette skal kom-bineres med medlemsstaternes efterfølgende overvågning og årlig ind-rapportering til kommissionen;Kommissionen bemyndiges til at kunne tilbagetrække muligheden for atanvende gruppefritagelsesforordningen overfor særlige specifikke myn-digheder eller støttemodtagere, hvis der vurderes at foreligge misbrug.Disse vil herefter skulle anmelde alle støtteordninger til Kommissionenog ikke længere anvende GBER;

Nye kategorier og ændringer i de nuværende kategorier

Der introduceres højere støtteintensiteter for små- og mellemstore virksomhe-der (SMV), støtte til uddannelse til handicappede og dårligt stillede arbejdsta-gere. Forslaget medfører forenklede og ensartede betingelser for foranstaltnin-ger til innovationsstøtte, så alle former for innovationsstøtte til SMV samordnesmed ét fælles støtteintensitetsniveau. Forslaget indebærer også en forhøjelse afanmeldelsestærskel og støtteintensitet for forsknings- og udviklingsprojekter.På området for energi og miljøbeskyttelse indbyder Kommissionen medlems-staterne til at spille ind med forslag til støtteintensitetsniveau;Regionalstøtte- I gruppefritagelsen for regionalstøtte kan støtten tildeles i støtteberetti-gede områder som fastsat på det godkendte regionalstøttekort for perio-den 2014-2020. Regionalstøtte kan tildeles i "c"-regioner3, hvis det dre-jer sig om SMV initialinvesteringer, mens støtte til store virksomhederkun kan tildeles initialinvesteringer til fordel for nye aktiviteter i C-regioner.-Regionalstøtte til skibsbygning, kul- og transportsektorerne og luft-havnsinfrastruktur og stål og syntetiske fibre kan ikke gruppefritages.Investeringer i støttede regioner tillades for bæredygtig energi, kraft-varmeproduktion og effektiv fjernvarme, der gruppefritages på de be-tingelser, der er fastsat i afsnittet om miljø i udkastet til forordningen,hvorimod statsstøtte til el-produktion med ikke-vedvarende energikilderog til energiinfrastrukturer ikke gruppefritages.

For at afgøre om det er nødvendigt for det offentlige at yde støtte til en virksomhed, skal virksomhedenbevise, ordningen muligvis ikke ville blive gennemført uden støtten og at støtten derfor virker tilskynden-de for virksomhedens aktiviteter/investeringer.3TFEU Art. 107, stk. 3 c beskriver C-regioner som områder, hvor Kommissionen har hjemmel til at tilla-de støtte, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i områder i en medlemsstat, hvor denøkonomiske situation er dårligere end det nationale gennemsnit. De maksimale støtteintensiteter for regio-nal investeringsstøtte fastsættes under hensyntagen til arten og omfanget af udviklingsforskellene mellemregionerne i EU. De tilladte støtteintensiteter er derfor højere i a)-områder end i c)-områder.

bilitet til at investere rettidigt. Derfor erstattes den maksimale årlige in-vesterings-tranche på 1,5 mio. EUR med et samlet investeringsloft på10 mio. EUR. For at nedbringe de støttebevilgende myndigheders ad-ministrative byrde foreslås der nye forenklede tærskler for støtte til ny-etablerede virksomheder i hele EU: 2 mio. EUR for lån, 3 mio. EUR forgarantier (begge beløb er nominelle) og 0,4 mio. EUR for støtte medbonusser til virksomheder i støtteberettigede områder. Disse beløb vilblive fordoblet for virksomheder, der opfylder kriterierne for at væresmå og innovative virksomheder.Støtte til forskning, udvikling og innovation- I gruppefritagelsen for forskning og udvikling indføres støtte til etable-ring/forbedring af forskningsinfrastruktur, som anvendes til udførelse aføkonomiske aktiviteter, og som derfor (helt eller delvist) er omfattet afstatsstøttereglerne ved støtte på op til [15] mio. EUR.Støtte til uddannelse og beskæftigelse- I gruppefritagelsen for uddannelse- og beskæftigelsesstøtte ophævessondringen mellem generel og specifik uddannelse for at forenkle hånd-hævelsen. Anvendelsesområdet for gruppefritagelsen for støtte til be-skæftigelse og ansættelse af dårligt stillede og handicappede arbejdsta-gere udvides.Kriterierne for at være berettiget til beskæftigelsesstøtte vil blive udvidet, så be-tegnelsen "dårligt stillet arbejdstager" kan anvendes på unge i aldersgruppen15-24. Definitionen af "meget dårligt stillede arbejdstagere" vil blive udvidet tilat omfatte personer, med samlet langarbejdsløshed og lider af et specifikt han-dicap. Intensiteterne for fritaget støtte for investering i uddannelse for SMVforhøjes. Intensiteterne for uddannelse til handicappede og dårligt stillede ar-bejdstagere forhøjes. Virksomheder vil ikke længere kunne få støtte til de per-sonaleomkostninger, som knytter sig til deltagelse i uddannelsesprojekter.Støtte til miljøbeskyttelse- I gruppefritagelsen for støtte til miljøbeskyttelse indføres en forenkletberegning af støtteberettigede omkostninger. Der indføres nye gruppe-fritagelser for støtte til effektiv fjernvarme og støtte til rensning af foru-renede grunde. Der indføres to alternative modeller for støtte til brugenaf vedvarende energikilder (udbudsprocedure eller investering pågrundlag af de samlede udgifter til den "grønne" investering).

Herudover har Kommissionen den 24. juli 2013 fremlagt yderlige kategorier tilen revision af den generelle gruppefritagelsesforordning ('GBER II') som følgeaf, at Rådet den 22. juli 2013 vedtog revisionen af Bemyndigelsesforordnin-gen4. Disse er i høring til den 10. september 2013;innovation;kultur og bevarelse af kulturarven;at gøre bod på skader forårsaget af naturkatastrofer;sport og multifunktionel infrastruktur;beboere i fjerntliggende regioner, for transport, når støtten har en social ka-rakter og ydes uden forskelsbehandling.basal bredbåndsinfrastruktur

Endvidere foreslås en forlængelse af perioden for anvendelsen af den gældendegruppefritagelsesforordning til den 30. juni 2014

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget til ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning berører ikkenærhedsprincippet. Statsstøttereglerne er i henhold til Traktaten om Den Europæi-ske Unions Funktionsmåde art. 108 underlagt Kommissionens enekompetenceunder kontrol af EU-domstolen.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning vil ikke direkteberøre dansk lovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelserog derfor ikke implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følgeretspraksis på statsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-Domstolen.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserDet vurderes, at de foreslåede dokumentationskrav om tilskyndelseseffekt for-inden ansøgning om støtte, ikke er en del af de nuværende processer for de løn-tilskudsordninger, der administreres af Beskæftigelsesministeriet, og at det vil

kræve lovændring af reglerne om løntilskud, samt etablering af en administrativtung procedure.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skal analyseres nærmere, men umiddelbart vurderes det, at forslaget vilkunne medføre statsfinansielle konsekvenser i form af administrative byrder forden offentlige sektor såfremt medlemsstaterne forpligtes til at oprette en hjemme-side, som skal kunne udtrække og offentliggøre informationer fra individuelleordninger med detaljerede oplysninger om beløb, støtteinstrument og status ognavn på støttemodtageren (virksomheden) i henhold til kravene i udkastets annexIII, del III som foreslået i art. 10. Der vil skulle etableres et webbaseret register ogprogram med søgefunktioner, som vil kunne lokalisere og udtrække oplysningerfra fx skattedokumenter fra enkelte virksomheder. Herudover vil selve driften afprogrammet kræve ressourcer fra myndigheder, som vil skulle indtaste oplysnin-ger om hver enkelt støtteordning.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Dan-mark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes at kunnevære et mere velfungerende indre marked med øget konkurrence, vækst, beskæf-tigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og færre administrative byr-der, ligesom konkurrenceforvridende statsstøtte vil kunne begrænses.Herudover forventes det, at udvidelsen af gruppefritagelsesforordningen medyderlige kategorier, samt forenklingen af procedurereglerne heri vil give med-lemsstaterne et bedre redskab og større diskretion til at tilrettelægge initiativer,som gennemføres hurtigere og skaber mere vækst og beskæftigelse.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at ville medføre administrative konsekvenser for de omfat-tede virksomheder.Såfremt art. 10 og 12 bliver vedtaget i sin foreliggende form kan danske virk-somheder til en vis grad tilpligtes at udregne og indberette deres tilskudsandelaf en given skattelempelse, som følger af statsstøtte, hvilket vil blive gjort frittilgængeligt.Såfremt art. 1.(4), d og 6 bliver vedtaget i sin foreliggende form vil alle virk-somheder som støttemodtager blive tilpligtet at udfylde en formular, som be-skriver tilskyndelseseffekten af et givent støtteelement. Herudover vil størrevirksomheder skulle opfylde et mere detaljeret dokumentationskrav for tilskyn-delseseffekt, som skal foreligges medlemsstaten.Visse virksomheder ville kunne blive sanktioneret med tilbagetrækning af forde-len ved gruppefritagelsen efter art. 11, såfremt Kommissionen vurderer at der er

tale om misbrug eller overskridelse af støtteintensiteterne ved støtteforanstaltnin-ger efter gruppefritagelsesforordningen.

10. Høring

Kommissionens udkast til den generelle gruppefritagelse har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Nedenforsammenfattes hovedindholdet af høringssvarene.Dansk Industri5er bekymret for forslagene om at øge støtteintensiteterne og udvi-delsen af anvendelsesområdet for forordningen, da dette kan føre til uens brugblandt medlemsstaterne og herved retslig usikkerhed. GEUS6mener, at støtte-procenterne til SMV i den gældende forordning er for lave, idet de indebærer,at SMV skal levere mere medfinansiering - typisk 50 - 75 % til ordninger, hvil-ket medfører, at de ikke vil kunne deltage i udviklingsprojekter.DA og LO mener, at der med forslaget lægges op til overflødigt bureaukrati ogunødvendige byrder for virksomhederne, særligt for SMV.DA og LO foretrækker begge, at ad hoc-støtte til store virksomheder forbliveromfattet af gruppefritagelsesforordningen (pkt. 20).DA og LO bemærker, at forslaget ikke må pålægge virksomhederne admini-strative byrder og ønsker uddybet, hvorledes hjemmesiden skal tilrettelægges,for at kravene i artikel 10 vil anses for opfyldt.Dansk Industri foreslår at oprette en "status for inddrivelsesbeslutninger" ved-rørende ulovlig statsstøtte som en fane på GD Konkurrences hjemmeside.Dansk Industri foreslår at indføre bøder ved manglende overholdelse af proce-durekravene i forordningsudkastets kapitel II.DA og LO7bemærker, at det i pkt. 18 indførte krav om ansøgningspligt for enbeløbsmodtager ikke må føre til yderligere godkendelser for en virksomhed,der ansøger jobcenteret om ansættelsen af en person i løntilskud.DH8mener, at de foreslåede artikler 2, 9 og 27 burde omfatte en definition afrimelige tilpasninger, taget fra FN-konventionen om rettigheder for personermed handicap og en definition af støttet beskæftigelse.

Danske Maritime tilslutter sig, at skibsbygning jf. forordningsudkastet af hen-syn til sektorens særlige karakter fortsat ikke er omfattet af gruppefritagelses-forordningens bestemmelser om regional statsstøtte.KL mener, at det er uklart, hvordan reglerne i artikel 37 anvendes på anlæg, derbåde håndterer affald og producerer el- og varme ved forbrænding eftersomvarmeproduktionen fra affaldsforbrænding omtales under artikel 37, men el-produktionen ikke gør. KL mener, at forslagene om faste MW-grænser og pro-centsatser forekommer arbitrære, ufleksible og ubegrundede og at der som mi-nimum bør være en mulighed for dispensation fra Kommissionen efter en kon-kret vurdering.KL9mener, at gruppefritagelsesforordningen ikke i tilstrækkeligt omfang tagerhensyn til, at flere produktionsformer er integreret, og at lovlig støtte til et pro-dukt måske er ulovligt i forhold til andet produkt (varmeproduktion kontra el-produktion på integrerede affaldsforbrændinger eller kraftvarmeanlæg).Dansk Industri mener, at al ulovlig og uforenelig støtte, som falder ind undertraktaten skal tilbagebetales til statskassen og ikke til den der har bevilget stats-støtten, selv hvis støtten blev ydet af en lokal myndighed.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På Rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012, blev Kommissionens forslagtil en statsstøttereform præsenteret og var genstand for en generel drøftelse i Rå-det. Der var på mødet opbakning til Kommissionens forslag, hvilket også var dengenerelle holdning i forbindelse med den politiske drøftelse på Rådsmødet (kon-kurrenceevne den 10. december 2012, og rådets frokostdrøftelse på Rådsmødet(konkurrenceevne) den 19. februar 2013.På møde i det Rådgivende Udvalg den 1. juli 2013 om udkast til revision af dengenerelle gruppefritagelsesforordning udtrykte medlemsstaterne sin opbakning tilinklusionen af yderligere kategorier i forordningen og særligt tiltagene målrettetnemmere adgang til støtte for SMV.Der var imidlertid enighed blandt en del medlemsstaterne om, at loftet for anven-delsesområdet til ordninger, der ikke overskrider de kumulative tærskler på under0,01 % af BNP, og under EUR 100 millioner årligt budget, er uforholdsmæssigtlavt for en effektiv gennemførelse af fx beskæftigelses-, skatte-, og energiordnin-ger. Herudover noterede flere medlemsstater, at en tærskel som er relativ i forholdtil medlemsstaternes BNP var diskriminerende overfor mindre medlemsstater,især eftersom den konkurrenceforvridende effekt ikke kunne vurderes relativt.Herudover udtrykte en række medlemsstater bekymring over de administrativeressourcer, som virksomheder og myndigheder ville tilpligtes at afsætte for atimødekomme Kommissionens forslag om dokumentationskrav for tilskyndelses-9

effekt i art. 1 (4) og 6 og offentliggørelse på en national hjemmeside og indrap-porteringer af individuelle ordninger i art. 10 og 12.

12. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser revisionen af den generelle gruppefritagelsesforordning somcentral i moderniseringsinitiativet, og er enige i målet om at bidrage til vækst,arbejdspladser, grøn omstilling og konkurrenceevne, samt øget budgetdisciplinog fremme en effektiv anvendelse af offentlige midler. Danmark støtter Kom-missionens udkast, for så vidt det søger at forenkle og gøre mere fleksibelt ogbrugervenligt et meget anvendt og vigtigt redskab for myndighederne til at ydestøtte til og muliggøre gode initiativer, som skaber vækst og beskæftigelse iDanmark. Det støttes derfor, at Kommissionen prioriterer ressourcer på størrekonkurrenceforvridende tilfælde og overlader det til medlemsstaternes at desig-ne ordninger i overensstemmelse med yderligere gruppefritagede kategorier.Regeringen støtter statsstøtte målrettet mod horisontale mål af fælles interessefor EU. Danmark bakker derfor op om Kommissionens udkast, som skaberbedre tilgængelighed for støtte til små og mellemstore virksomheder, risikoka-pital, ”start-up” støtte, samt innovation, forskningsinfrastruktur og miljøbeskyt-telse.Regeringen er herudover positiv overfor, at regionalstøtten til store virksomhe-der i C-regioner kun fritages for anmeldelsespligten for så vidt angår initialin-vesteringer i nye aktiviteter i de pågældende regioner (støtte til investeringer inye anlæg eller eksisterende virksomheders diversificering til nye produktom-råder eller processer gennem innovation). Herved sikres en reel tilskyndelsesef-fekt og risikoen for ”statsstøtte-shopping” reduceres.Der er imidlertid i det foreliggende udkast nogle tilføjelser til forordningen,som ikke bidrager til en effektiv udnyttelse af den generelle gruppefritagelses-forordning og som har potentiale til at medføre omfattende unødvendige admi-nistrative byrder.AnvendelsesområdetDet er uhensigtsmæssigt at sætte en grænse for forordningens anvendelsesområdetil ordninger, der ikke overskrider de kumulative tærskler på under 0,01 % af BNPog er under EUR 100 millioner i årligt budget. Det vil hindre en effektiv anven-delse af gruppefritagelsesforordningen, hvis der indføres sådanne grænser.Dokumentationskrav for tilskyndelseseffektDanmark finder det hensigtsmæssigt at fastsætte klare formelle krav om at støtteskal have en reel tilskyndelsesvirkning. De foreslåede foranstaltninger anses dogfor relativt vidtgående og uproportionelle. Dokumentationskravet bør kun gældefor støtte til store virksomheder, og det foreslås at fastsætte en beløbsgrænse.Særligt i strukturfondsprojekter opfordres store virksomheder til involvering isamarbejdsprojekter med uddannelsesinstitutioner og SMV inden for forskning-

og udviklingsområdet. Store virksomheder vil i mange tilfælde deltage i projek-terne for at fremme generel vidensopbygning. De foreslåede krav vil kunne virkesom en administrativ barriere for større virksomheders deltagelse i sådanne pro-jekter.I forhold til de beskæftigelsesfremmende løntilskudsordninger vil kravet om atudarbejde et internt dokument, hvori projekters levedygtighed analyseres gå bety-deligt videres end de nuværende krav og kræve ændringer i national lovgivning.Offentliggørelse og rapporteringer af ordningerDet er en administrativ byrde i at oprette en hjemmeside, som skal kunne udtræk-ke og offentliggøre informationer fra individuelle støtteordninger om beløb, støt-teinstrument og status og navn på støttemodtagervirksomheden i henhold til kra-vene i udkastets ANNEX III, del III og den foreslåede indberetningspligt fastsat iden foreslåede art. 12. Bestemmelsen anses for uproportionel, eftersom der er taleom dokumentation, som allerede indsendes til Kommissionen.Tilbagetrækning af fordelen ved gruppefritagelseDer er behov for en afklaring af anvendelsesområdet for de sanktioner for mang-lende overholdelse af GBER i form af tilbagetrækning af muligheden for at an-vende gruppefritagelsen, hvilke sanktionerne der påtænkes og hvordan kontrollenmed overholdelse vil blive håndhævet.ForskningsinfrastrukturForslaget om at indføre en bestemmelse om støtte til forskningsinfrastruktur, hvorder udøves af virksomheder som økonomisk aktivitet, vil resultere i en reduktion istøtte til forskningsinfrastrukturer, som udøves som både økonomisk og ikke-økonomisk offentlig aktivitet. Den foreslåede støtteintensitet bør derfor overvejesforhøjet, for at skabe muligheder for at fremme store offentligt finansierede forsk-ningsinfrastrukturer.Støtte til konsulentbistandDer er behov for at får bekræftet, at der som led i den danske regionalstøtte i peri-oden 2014-2020 fortsat kan ydes støtte på op til 50 % af de støtteberettigede ud-gifter til konsulentbistand for SMV. Dette omfatter initiativer til forbedring afSMV konkurrenceevne og udarbejdelsen af vækstplaner for SMV.Støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og – afgifterDe nuværende miljørammebestemmelser indebærer muligheder for støtte iform af afgiftslettelser eller afgiftsfritagelse for både EU harmoniserede og ikkeEU harmoniserede miljø og energiafgifter. Denne mulighed foreslås medtaget ide kommende regler i gruppefritagelsesforordningen.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens udkast til revision

fritagelsesforordning (EF) Nr. 800/2008

1. Resumé

af

den

generelle

gruppe-