Kommissionen har den 11. juni 2013 fremsendt meddelelsen ”Handlings-plan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri” (KOM(2013)407).Meddelelsen følger op på meddelelser fra Kommissionen om industripoli-tikken fra hhv. 2010 og 2012 samt anbefalinger fra rundbordskonferenceom stålindustrien, nedsat af Kommissionen, med deltagelse af virksomhe-der, sociale partnere og 16 medlemslande.I meddelelsen fokuserer Kommissionen på udviklingen af en mere konkur-rencedygtig og bæredygtig stålindustri baseret på følgende elementer: 1)den rette juridiske ramme; 2) fremme af efterspørgslen efter stål; 3) ligevilkår på internationalt niveau; 4) politikker for energi, klima og ressour-ce- og energieffektivitet med henblik på at øge konkurrenceevnen; 5) inno-vation; samt 6) den sociale dimension: omstrukturering og kvalifikations-behov. Endvidere foreslår Kommissionen, at der formelt nedsættes engruppe på højt niveau om stål med et årligt møde for at sikre en europæiskplatform for dialog.Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.

2. Baggrund

I juli 2012 blev en rundbordskonference på højt plan etableret af næstfor-mand og kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani, i sam-arbejde med kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmar-kedsforhold og inklusion, Laszlo Andor. Rundbordskonferencen har tjentsom platform for dialog om stålindustriens udfordringer mellem virksomhe-der, sociale partnere og 16 medlemslande1, der har betydelig stålproduktion.Højniveaugruppen afleverede sine anbefalinger den 12. februar 2013.Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i marts 2013 at følge op påKommissionens arbejde med specifikke industrielle sektorer.

3. Formål og indhold

Med meddelelsen påpeger Kommissionen, at en stærk og konkurrencedygtigstålsektor er vigtig for Europas industrielle base, men at den europæiskestålsektor i dag står i en vanskelig situation grundet ændringer i de globalemarkeder samt teknologisk udvikling.På denne baggrund, og på baggrund af de afholdte møder i regi af rund-bordskonference på højt plan, foreslår Kommissionen, at der formelt ned-sættes en gruppe på højt niveau om stål med et årligt møde for at sikre eneuropæisk platform for dialog. Endvidere vil Kommissionen fokusere påfølgende udfordringer for konkurrencedygtigheden i den europæiske stålin-dustri:Den rette juridiske rammeTil sikring af de rette juridiske rammer vil Kommissionen i overensstem-melse med dagsordenen for smart regulering identificere for store byrder,manglende overensstemmelse, huller eller ineffektive foranstaltninger. Lige-ledes vil Kommissionen gennemføre en samlet omkostningsvurdering afspecifikke sektorer samt konkurrenceevnetests af nye initiativer.Lovgivningen bør ifølge Kommissionen være skruet sammen på en intelli-gent og ambitiøs måde, således at denne kan fungere som en afgørendedrivkraft for innovation, herunder henvises til strengere miljømål, offentligeindkøb og brugen af europæiske standarder til fremme af bæredygtig pro-duktion.Fremme af efterspørgslen efter stålKommissionen vil som led i at øge efterspørgslen af stål sikre genopretningaf stålforbrugende sektorer, såsom bygge- og anlægssektoren og automobil-sektoren. Dette skal særligt ske gennem nuværende EU-initiativer, herunder”CARS 2020”, som bl.a. fremmer efterspørgslen efter køretøjer, der brugeralternative brændstoffer.

Lige vilkår på internationalt niveauGennem markedsadgangsstrategien vil Kommissionen arbejde for at sikrerimelig international konkurrence og lige vilkår for den europæiske industripå internationalt niveau.På kort sigt vil Kommissionen anvende sine forskellige handelspolitiskeværktøjer og instrumenter (fx træffe foranstaltninger mod urimelig handels-praksis i stålsektoren, afgive rettidige rapporter om udviklingen inden forstålimport fra tredjelande og konsekvensanalyser af planlagte frihandelsafta-ler). På kort sigt vil Kommissionen også skabe bedre vilkår for adgang tilråstoffer bl.a. gennem tiltag såsom overvågning af skrotmarkeder, vedtagel-se af retsakt om kontroller af overførsler af affald og dialog med de vigtigstestålproducerende tredjelande.På langt sigt vil Kommissionen forfølge en dagsorden for handelsliberalise-ring og fortsætte sit samarbejde med Rådet og Parlamentet i bestræbelsernepå at modernisere instrumenterne til beskyttelse af handelen for hurtigt atopdatere antidumping- og antisubsidiegrundforordningerne.Politikker for energi, klima og ressource- og energieffektivitet med henblikpå at øge konkurrenceevnenKommissionen vil fokusere på overkommelige energipriser og forsyning,klimapolitiske spørgsmål, global sammenlignelighed og stålsektoren sombidragsyder til at nå klima- og ressourceeffektivitetsmål.For at skabe lovgivningsmæssige rammer, der fremmer bæredygtig vækstvil Kommissionen på kort sigt bl.a. udarbejde vejledning om støtteordningerfor vedvarende energi, foretage en analyse af drivkræfterne for energiprisersamt indvirkningen af ETS på elpriser i EU. Ift. klimapolitik vil Kommissi-onen udarbejde forslag til EU’s klimapolitiske rammer frem til 2030 på så-dan måde, at der tages højde for omkostningseffektiviteten og potentiellekonsekvenser for industrien. Ligeledes skal der fokuseres på energieffektivi-tet gennem fremme af bedste praksis og investeringer. På mellemlangt sigtvil Kommissionen forfølge forhandlinger med henblik på indgåelse af enbindende international aftale om klimaændringer, opfordre til udvikling afen standard for vurdering af drivhusgasemissioner i energiintensive indu-strier samt udvikle livscyklustilgangen, bl.a. gennem bedre integration af rå-stoffers genanvendelighed i relevante forslag og strategier.For at fremme innovation indenfor energi, klima og ressource- og energief-fektivitet vil Kommissionen på kort sigt inddrage stålindustrien i forsknings-, udviklings-, investerings-, demonstrations-, udbredelses- og markedsfø-ringsforanstaltninger for energieffektive produkter og teknologier samt fore-tage en vurdering af, hvorledes ETS-indtægter kan øremærkes og anvendestil finansiering af klimamål.

Endvidere opfordrer Kommissionen bl.a. medlemslandene til at vurdere na-tionale tiltags effekt på energipriser og overveje hensigtsmæssige foranstalt-ninger til at sænke energipriser for energiintensive industrier.InnovationModerne anlæg i EU’s stålindustri er ifølge Kommissionen tæt på grænser-ne for de nuværende teknologiers ydeevne og vil komme til at kæmpe medat opnå yderligere nedbringelser af CO2-emissionerne, hvis der ikke indfø-res banebrydende teknologier. For at imødekomme dette vil Kommissionenoverveje støtte til FoU-, demonstrations- og pilotprojekter gennem Horizon2020 med henblik på nye mere ressource- og energieffektive teknologier.Ligeledes sættes fokus på internationalt samarbejde i upstreamforsk-ningsprojekter og højere grad af økonomisk støtte i opskalerings- og pilotfa-sen frem for kun forskningsfasen.I tillæg opfordrer Kommissionen Den Europæiske Investeringsbank til atoverveje langsigtede finansieringsinstrumenter for stålprojekter.Den sociale dimension: omstrukturering og kvalifikationsbehovFor at imødekomme omstrukturering og kvalifikationsbehov i forhold tilstålindustrien i Europa peger Kommissionen, udover egne tiltag, på tiltag framedlemslandene og industrien.Kommissionen vil fokusere på den sociale dimension gennem tiltag, derskal fremme beskæftigelse for unge og tiltag, der skal sikre de rette kvalifi-kationer, herunder bl.a. støtte aktiv uddannelse og livslang læring, og opfor-drer til et europæisk sektorråd for kvalifikationer for stålindustrien.Medlemslandene opfordres bl.a. til at anvende Den Europæiske Socialfond(ESF) til omskoling og efteruddannelse og indtænke muligheden for anven-delse af strukturfonde til at afbøde sociale konsekvenser af omstruktureringi stålsektoren. Slutteligt opfordrer Kommissionen til dialog mellem ar-bejdsmarkedets parter for at indføre ordninger for fleksibilitet på arbejds-markedet i forhold til konjunkturbetingede justeringer.Industrien opfordres til at spille en aktiv rolle i at afhjælpe kvalifikationsfor-skelle og -mangler samt fortsætte den nødvendige tilpasning af industrien.Samtidig opfordres til samarbejde med andre interesserede parter for at sik-re, at konjunkturbetinget overkapacitet håndteres med midlertidige støtte-løsninger for at bevare arbejdspladser på lang sigt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 28. juni 2013. I den forbindelse ermodtaget følgende bemærkninger:Danske Maritime er enig i meddelelsens fokus, nemlig på lavere omkostnin-ger, innovation og initiativer til at bistå stålindustrien med at blive mere kon-kurrencedygtig.Danske Maritime mener, at en konkurrence- og bæredygtig stålindustri i Euro-pa sikres bedst via åbenhed og fri konkurrence. Hvis der tages instrumenter ibrug til fremme af industrien, skal der være tale om markedsbaserede instru-menter. Danske Maritime kan således overordnet støtte initiativer oplistet ihandlingsplanen, som fokuserer på åbenhed og konkurrence, og lægger vægtpå, at det europæiske stålmarked forbliver åbent overfor tredjelande. I den for-bindelse stiller Danske Maritime sig skeptisk overfor øget brug af handelsde-fensive instrumenter som fx anti-dumpingtold. I stedet finder Danske Maritimedet væsentligt, at EU både via WTO og via bilaterale handelsforhandlinger ar-bejder for åbne markeder for stål globalt, samt for at eventuel forvridende støt-te til stålproduktion og -eksport elimineres.Danske Maritime noterer sig Kommissionens betoning af betydningen afoverholdelse af statsstøtteregler i forbindelse med støtteprogrammer og noterersig endvidere Kommissionens forslag om en højniveaugruppe med det formålat skabe en platform for dialog, men vil være skeptisk, hvis fokus for højni-veaugruppen bliver overvågning af markeder med henblik på anbefalinger omintroduktion af handelsdefensive tiltag.

Regeringen er overordnet enig i, at europæisk industri har en central rolle atspille ift. at skabe vækst og jobs i Europa og støtter målet om, at der skal skeen genoplivning af den europæiske industri og skabes flere produktionsar-bejdspladser i Europa.Regeringen hilser meddelelsen fra Kommissionen om stålindustrien velkom-men, men ser med en vis skepsis på sektorspecifikke tiltag. Det er derimod re-geringens holdning, at EU’s industripolitik bør fokusere på at sikre bedre hori-sontale rammevilkår for europæisk industri.Ikke desto mindre er det regeringens foreløbige generelle holdning, at Kom-missionen med meddelelsen om den europæiske stålindustri har valgt det rettefokus ved at fokusere på mere innovative stålprodukter og omstilling til en me-re ressourceeffektiv sektor. I den forbindelse noteres det, at regeringen støtter,at der sikres bedst mulige vilkår for forskning og innovation i stålindustrien.Ift. klimapolitiske tiltag er det regeringens foreløbige generelle holdning, atklima- og energipolitikken ikke udgør en begrænsende faktor for stålindu-strien, særligt i lyset af udviklingen i kvoteprisen og tildelingen af gratis-kvoter. Ift. til den fremtidige ramme for klima- og energipolitikkerne er detregeringens holdning, at der skal arbejdes for en stabilisering af kvoteprisen,samt rammer, der kan sikre et langsigtet prissignal til gavn for investeringeri lavemissionsteknologier. Yderligere er det regeringens holdning, at afgi-velse af provenu fra ETS til industrien ikke kan støttes.Ift. en særlig indsats for stålindustrien under Socialfonden og Regionalfondener det regeringens generelle holdning, at programmerne bør forblive sektor-neutrale. Det kan dog støttes, at der under Socialfonden iværksættes en indsatsfor at højne arbejdsstyrkens kompetencer generelt – åben for stålsektoren pålige fod med andre sektorer.Ift. de handelspolitiske elementer i meddelelsen er det regeringens foreløbigegenerelle holdning, at Kommissionen skal forfølge udvidet liberalisering ogmarkedsadgang via WTO og bilaterale frihandelsaftaler i overensstemmelsemed Kommissionens betragtninger i meddelelsen. Regeringen ser dog medskepsis på eventuelt udvidet brug af handelspolitiske instrumenter som adgangtil markeder i tredjelande og lægger vægt på, at svaret på udfordringerne ikkemå blive at indføre protektionistiske foranstaltninger, der skal skærme stålin-dustrien mod konkurrence udefra.

Stålhandlingsplan

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg