ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 34: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) d. 13/11-12, fra økonomi- og indenrigsministeren

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 13.november 2012Herved fremsendes samlenotat indeholdende de dagsordenspunkter på ECOFIN den13. november 2012, som skønnes relevante for Erhvervs-, Vækst- ogEksportudvalgets ansvarsområde. Materialet er fremsendt til FolketingetsEuropaudvalg.1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)- Status over drøftelserneKOM-dokument foreligger ikke2. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)- Orientering fra formandskabetKOM(2011) 452 og KOM(2011) 4533. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet- Status for drøftelserneKOM (2012) 5114. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)- Status for drøftelserneKOM(2012) 6315. Forhandlingsmandat til Kommissionen til revision afrentebeskatningsaftaler med tredjelande- Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikke6. Opfølgning på Det Europæiske Råd- Udveksle synspunkterKOM-dokument foreligger ikke7. Opfølgning på det årlige møde mellem IMF ogVerdensbankgruppen i Tokyo den 12.-14. oktober 2012- Udveksle synspunkterKOM-dokument foreligger ikke8. Klimafinansiering- Udkast til RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke9. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken- Udkast til RådskonklusionerSide 33Side 3

Dagordenspunkt 1: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”): Status på trialogforhandlingerResuméKommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to forordninger (densåkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplin for eurolandene: dels et forslag tilforordning vedr. budgetplaner og dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågningaf eurolande, der har alvorlige finansielle vanskeligheder. Der blev opnået politiskenighed om det danske EU-formandskabs kompromisforslag på Rådsmødet d. 21.februar i år, men Europa-Parlamentet (EP) opnåede dog først et politiskforhandlingsmandat på plenarforsamlingen d. 13. juni. Trialogforhandlinger er indledtd. 11. juli under cypriotisk formandskab, men skrider kun langsomt frem. Derfor harstats- og regeringscheferne på det seneste topmøde i Det Europæiske Rådsmødeopfordret til at forhandlingerne afsluttes inden udgangen af 2012.På det kommende ECOFIN ventes det cypriotiske formandskab at redegøre for statuspå trialogforhandlingerne mhp. at afklare landenes holdning til en række af EP’sændringsforslag.BaggrundPå eurotopmødet d. 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutningervedr. en styrkelse af eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yderligerestyrkelse af budgetdisciplinen blandt eurolandene. Dele af disse forpligtelser erforeslået udmøntet i EU-lovgivning i Kommissionens to forslag til forordninger af d. 23.november 2011, som skal vedtages ved fælles beslutningsprocedure af Rådet ogEuropa Parlamentet. Det drejer sig dels om et forslag til forordning vedr.budgetopfølgning og overvågning af lande i EDP-proceduren og dels om et forslag tilforordning vedr. styrket overvågning af eurolande, der oplever finansiellevanskeligheder eller har et låneprogram.På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab,blev der allerede på Rådsmødet 21. februar i år opnået politisk enighed omformandskabets kompromisforslag. Dermed var vejen banet for at indledeforhandlinger med Europa Parlamentet og Kommissionen.Europa Parlamentets ordførere på de to forordninger opnåede dog først etforhandlingsmandat til trialogforhandlinger med Rådet på plenarforsamlingen d. 13.juni i år. Trialogforhandlinger er indledt den 11. juli under det cypriotiske formandskab.IndholdPå eurotopmødet 26. oktober 2011 var der enighed mellem eurolandene om enstyrkelse af eurosamarbejdet. Eurolandene var således enige om hver især at forpligtesig til bl.a. 1) at indføre budgetbalanceregler i national lovgivning senest vedudgangen af 2012, 2) at basere nationale finanslove på uafhængige prognoser, 3) atkonsultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-politiske tiltag og reformer,4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. implementeringen afStabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen og eurogruppen skulle derudover havemulighed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationalefinanslov for eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. For landemed et låneprogram skulle der være mulighed for at øge overvågningen, hvisprogramimplementeringen var i fare. Dele af disse forpligtelser er omsat til EU-lovgivning i kraft af two-packen.

De to forordninger har flg. hovedindhold i den form, som Rådet opnåede enighed omden 21. februar 2012 på basis af Kommissionens oprindelige forslag:Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenesfinanslovsforslag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikreeurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- ogVækstpagten, herunder særligt landenes korrektion af uforholdsmæssigt storeunderskud.For at styrke eurolandenes finanslovsproces og effekten af det europæiske semesterlægger forslaget op til en fælles tidslinje for finanslovsprocessen med konkreteskæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mellemfristede budgetmål,fremlæggelse af finanslovsforslag og endelig vedtagelse af finansloven.For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål lægger de generellebemærkninger til forslaget op til, at eurolandene skal indføre bindende nationalefinanspolitiske regler, der implementerer landenes mellemfristede budgetmål.Reglerne skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være grundlovsfæstede.For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler læggerforslaget op til, at der skal gennemføres overvågning og vurdering af en budgetplanfor det kommende år fra det enkelte euroland, som den 15. oktober hvert år skalpræsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som minimumindeholde landenes mål for den offentlige saldo samt større poster for udgifter ogindtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt enspecificering af tiltag, der sikrer overholdelse af budgetmålene. Ved særligutilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagtens krav til opfyldelse afbudgetmålet skal Kommissionen inden for to uger kunne anmode det pågældendeland om en revideret budgetplan. Kommissionen kan ud fra en helhedsvurderingudtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorudfra eurogruppen kan drøftedet pågældende lands budgetmæssige situation. Kommissionen har ikke formellebeføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældende land.Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelleplaner om at udstede yderligere national gæld. Dette skal ske inden for en fællesramme, som skal fastsættes af Kommissionen og medlemslandene.For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud læggerforslaget op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud (EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om etuforholdsmæssigt stort underskud og en henstilling om at korrigere underskuddetrapportere til Kommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen,effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag tilat opfylde målene, hvilket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse afhenstillingen og hver 6. måned derefter. Hvis det pågældende land har modtaget etpålæg (en skærpet henstilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholdeinformation om tiltag, der sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Lande i EDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik overoffentlige finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderligereinformation angående overvågningen af landets korrektion af et uforholdsmæssigtstort underskud. Kommissionen skal i sin vurdering af, hvorvidt et land har gennemførteffektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tage højde for landets budgetopfølgningsrapport.Hvis der er risiko for manglende efterlevelse af en henstilling, vil Kommissionen kunnegive landet en henstilling om at gennemføre yderligere budgettiltag samt en frist for

implementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterlevelsen afhenstillingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelteeurolande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for atsikre de pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, læggerforslaget op til, at der gives mulighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiskeovervågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige vanskeligheder. Denstyrkede overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager eksternlånebistand gennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande,som generelt er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpetovervågning, inden det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil detvære op til Kommissionen efter høring af det berørte euroland at beslutte ativærksætte en styrket overvågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen skalgenovervejes hver 6. måned.En styrket overvågning vil ifølge forslaget indebære, at det pågældende eurolandregelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og denøkonomiske og finansielle komite (EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske ogøkonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskelighederne.,ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker.Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportereherom til EFC.Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og detpågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkningerpå euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrundaf et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til det pågældende land om at tagede nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.Henstillingen og det forberedende arbejde vedr. det makroøkonomisketilpasningsprogram skal betragtes som fortrolige,For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes denskærpede overvågning til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram,som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitiskog finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger oganbefalinger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden atskulle træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samtindberetningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure foruforholdsmæssigt store underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at trædei stedet for evt. procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for denårlige overvågning under det europæiske semester for koordinering af denøkonomiske politik.HjemmelsgrundlagDe to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel136 indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på atstyrke samordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin.Forordningsforslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet

(kvalificeret flertal), dog således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret iRådet.NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserEP har udpeget Jean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) som ordfører påforordning vedr. overvågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og ElisaFerreira (Socialdemokraterne/Socialisterne (S&D) som ordfører på forordning vedr.budgetplaner. De to ordførere har udarbejdet de rapporter, bestående afændringsforslag, som er udgangspunkt for trialogforhandlinger med Rådet ogKommissionen, og dermed udgør EP’s officielle holdning. Med flertal vedafstemningen i Plenarforsamlingen d. 13. juni, opnåede ordførerne etforhandlingsmandat.Gauzès’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retligbeskyttelse ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten gårfallit). Gauzès støtter dertil Kommissionens forslag om, at et land i finansiellevanskeligheder skal kunne anbefales af Rådet at søge et låneprogram, hvilket er imodsætning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret til at et land ifinansielle vanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisktilpasningsprogram.Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokuspå vækst i Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslårendvidere, at two-packen skal inddrage centrale elementer fra finanspagten,bestemmelser vedr. en gældsafviklingsfond og bestemmelser om, at Kommissionenskal fremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobligationer (eurobonds) og2) et forslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU p.a. i enperiode på 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skalinvesteres i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevantStatsfinansielle konsekvenserIkke relevantSamfundsøkonomiske konsekvenserStyrket koordination og samarbejde om den økonomiske politik blandt eurolandenevurderes generelt at have positive konsekvenser for den europæiske økonomi ogdermed indirekte for den danske økonomi.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30.november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, samt forud forECOFIN d. 21. februar. Senest er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 10. juli.HoldningDansk holdningRegeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentligefinanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.Two-packen vurderes at yde et vigtigt bidrag til styrkelse af det økonomiskesamarbejde.Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter,som kun vedrører eurolandene.Regeringen støtter, at man indgår en endelig aftale med Europa-Parlamentet, somligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.Andre landes holdningDe andre EU-lande, herunder eurolandene, støtter kompromisforslaget, som godkendti Rådet, og ventes generelt at støtte en endelig aftale med Europa-Parlamentet, somligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.

Dagordenspunkt 2: Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453ResuméPå ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i Rådet om de revideredekapitalkravsregler. Det danske formandskab indledte i forlængelse af enigheden iRådet forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en endelig aftaleom forslaget. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat.Sagen var på ECOFIN den 10. juli og den 9. oktober, hvor formandskabet orienteredeom forhandlingerne. På mødet den 13. november forventes igen en status fraformandskabet. Et nyt kompromisforslag foreligger ikke pt. og det er uklart, hvornårdet vil være muligt at nå en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet.I nedenstående opridses de centrale udeståender i forhandlingerne mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet. For det detaljerede indhold af sagen henvises til samlenotater af21. november 2011, 23. april 2012 og 9. maj 2012 til Folketingets Europaudvalg. PåECOFIN den 15. maj blev der endvidere foretaget enkelte yderligere justeringer afteksten i det opnåede rådskompromis. Disse ændringer er beskrevet i samlenotat af 2.juli 2012.BaggrundKommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’skapitalkravsdirektiv (CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv ogdels en forordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU meremodstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fradecember 2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering afkreditinstitutter1, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten afkreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger påudlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholderforslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering påtværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer inden for godselskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene tilmedlemslandenes sanktionsmuligheder over for institutter, der ikke overholderkravene.Sagen blev forhandlet på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 på baggrund afet kompromisforslag fra det danske formandskab. På ECOFIN blev der foretaget enrække justeringer i kompromisforslaget, særligt ang. spørgsmålet om nationalfleksibilitet til at fastsætte strammere krav end indeholdt i de fælles regler. Disseændringer er beskrevet i samlenotat af 9. maj 2012.Sagen blev herefter behandlet på ECOFIN den 15. maj, hvor der blev opnået enighedmed støtte fra alle EU-lande. Der blev i den forbindelse foretaget enkelte yderligerejusteringer af teksten. Disse er beskrevet i samlenotat af 2. juli 2012.Det danske formandskab indledte den 23. maj forhandlinger med Europa-Parlamentetmed henblik på at nå en 1. læsningsløsning.

Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat og er blevetintensiveret i løbet af oktober, men det er fortsat uklart, hvornår det vil være muligt atnå en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det forventes derfor, atder på det kommende møde i ECOFIN igen vil være tale om en status fraformandskabet. Et nyt kompromisforslag foreligger ikke pt.IndholdHer beskrives alene indholdet vedr. de væsentligste emner i sagen, som deigangværende forhandlinger har mest fokus på. For en beskrivelse af sagens øvrigeindhold mv. henvises til tidligere samlenotater af 21. november 2011 og 23. april, 9.maj og 2. juli 2012 til Folketingets Europaudvalg.Forordningsforslaget indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gørekreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente. Det højerekrav til kvalitet og omfang af egentlig kernekapital (som er den mest tabsabsorberendekapital i et institut) er et centralt element af ændringsforslaget som følge af Basel III-standarderne.De af Kommissionen foreslåede regler opstiller på forhånd en række objektivekriterier, som de enkelte kapitalinstrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i deenkelte kategorier af kapitalkrav (hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital ogsupplerende kapital). For at kunne tælle med som f.eks. egentlig kernekapital, er detsåledes ikke afgørende om det konkrete instrument har en bestemt juridisk form(f.eks. aktier), så længe det opfylder de på forhånd opstillede kriterier, der sikrer, atdet er tilstrækkeligt tabsabsorberende, dvs. en substans over form tilgang. Rådetskompromis har fastholdt denne tilgang. Ifølge Rådets kompromis skal EU-banktilsynsmyndigheden (EBA) orienteres om, hvilke kapitalinstrumenter der ergodkendt nationalt. Europa-Parlamentet ønsker ift. Rådets kompromis en styrket rollefor EBA, således at EBA skal godkende, hvilke kapitalinstrumenter der nationalt kantillades som egentlig kernekapital.Udover at fastsætte krav til de forskellige delelementer af kreditinstitutternes kapital(samt krav om en kapitalbevaringsbuffer og en modcyklisk (konjunkturdæmpende)kapitalbuffer), giver Rådets kompromisforslag mulighed for, at de enkelte lande kanstille et yderligere kapitalkrav i form af en ”systemisk buffer”. Sættes kravet højere end3 pct. af de risikovægtede aktiver (5 pct. fra 2015 for eksponeringer i hjemlandet og itredjelande), skal det forhåndsgodkendes af Kommissionen. Sættes kravet lavere, kanKommissionen, ESRB (Det Europæiske Systemiske Risikoråd) og andre landestilsynsmyndigheder stille en række betingelser eller benytte indsigelsesmuligheder,hvis kravet omfatter instituttets eksponeringer i andre EU-lande. Europa-Parlamentetaccepterer Rådets forslag om muligheden for en systemisk risikobuffer, men ønskerderudover, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger nationale systemiskvigtige institutter (SIFIer). Europa-Parlamentet lægger dog op til fleksibilitet i, hvordandisse udpeges, og hvilke krav der stilles til dem.De foreslåede regler indfører som noget nyt også fælles krav til institutternes likviditetpå baggrund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Der har ikke tidligere væretensartet regulering af likviditet på tværs af EU-landene.Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), somindebærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til atdække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30-dages periode med uro på de finansielle markeder mv.). Det endelige LCR-kravfastlægges med virkning fra 2015. Indtil da vil gælde et generelt likviditetskrav. Derfastlægges dog ikke før 2015 rammer for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvide tilat indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen. Ifølge Rådets kompromisforslag skal

beslutningen om LCR-kravet vedtages af Kommissionen gennem en delegeret retsakt(og ikke i den almindelige beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet, som foreslået af det danske formandskab undervejs i forhandlingerne iRådet). Kommissionen skal ved denne delegerede retsakt tage højde for en rækkerapporter vedr. forskellige aktivers likviditetsegenskaber mv., som EBA skaludarbejde, samt anbefalinger fra Basel-komitéen under hensyn til særlige europæiskeforhold. Det er blevet tilføjet i Rådets kompromis, at Rådet og Europa-Parlamentet vilkunne udtale sig om EBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtager den delegerederetsakt, der desuden kan blokeres af Rådet eller Parlamentet med kvalificeret flertal, jf.den normale procedure herfor. Europa-Parlamentet har i sin holdning lagt sig relativttæt på Rådets position.Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at der ved opgørelsen aflikviditetsbufferen kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditetsvarende til højst 75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. Medandre ord skal et kreditinstitut holde aktiver, som sikrer, at der forventes at strømmemere likviditet ind, end der strømmer ud, og der oprettes således en yderligeresikkerhedsmargin. Formålet med dette er at tage højde for, at der som følge afmanglende betalinger o.l. kan være noget af den forventede indstrømning af likviditetover perioden på 30 dage, som alligevel ikke modtages. For et kreditinstitut, derforventer større likviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav således tvingeinstituttet til under alle omstændigheder at holde en vis likviditetsbuffer (svarende til 25pct. af den forventede likviditetsudstrømning). Det kan være en udfordring for dedanske realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger og -udstrømningerfølges ad relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen.Rådskompromiset indebærer, at konsekvenserne undersøges nærmere, inden evt.fastlæggelse af et sådant krav, herunder at der skal tages højde for forskelligeforretningsmodeller. Europa-Parlamentet har foreslået en undtagelse fra dette krav forforretningsmodeller, som f.eks. den danske realkreditmodel, hvor der er tætsammenhæng mellem likviditetsindstrømning og -udstrømning (”pass-through”).De foreslåede regler indebærer også, at der indføres et krav til rapportering af såkaldtstabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFRindebærer, at institutters udlån (aktiver på bankernes balance) med en løbetid over 1år skal modsvares af, at banken i en vis udstrækning finansierer sig med stabil,langsigtet finansiering (passiver på bankernes balance). Formålet er at forhindre, atudlån med lange løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider,hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsuro kortvarigt ervanskeligt at få adgang til kortsigtet finansiering (som det var tilfældet ved udbruddetaf den finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vilinstitutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav,men kravet vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale tilKommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.Endvidere vil NSFR ifølge Rådets kompromis i givet fald blive indført i EU efter politiskstillingtagen (fælles beslutningstagen) i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Europa-Parlamentet ønsker dog, at NSFR vedtages af Kommissionen som en delegeretretsakt, dvs. uden en politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet.De foreslåede regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, som er enkontrol med, hvor stort forholdet mellem omfanget af instituttets kernekapital oginstituttets udlån må være. Den ansvarlige tilsynsmyndighed skal fra 2013 i sin årligeevaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen på basis af et såkaldt gearingsmål(eller ”leverage ratio”), som er en simpel opgørelse af instituttets kapital som andel afinstituttets samlede udlån og garantier (uden at vægte disse efter risiko). Derudoverskal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i forhold tilat vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidereoffentliggøre deres gearingsmål. I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fraEBA vurdere, om der i EU skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimal

gearing (f.eks. et krav om, at det enkelte instituts kapital ikke må falde under 3 pct. afinstituttets uvægtede udlån og garantier). Dette skal ifølge rådskompromiset i givetfald vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, og i fald et sådant krav vedtagesskulle træde i kraft fra 2018. Europa-Parlamentet ønsker i stedet, at gearingsmåletskal vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt.Der er med tidligere revision af kapitalkravsdirektivet (CRDIII) indført detaljerederegler om aflønning i bankerne. Med CRDIV foreslog Kommissionen kun mindrejusteringer i disse regler, herunder i form af krav om offentliggørelse af antallet afhøjtlønnede medarbejdere inden for visse løn-intervaller. Rådets kompromis hargenerelt fastholdt Kommissionens forslag på dette område. Europa-Parlamentet harimidlertid foreslået yderligere stramninger af aflønningsreglerne mest konkret i form af,at der skal fastsættes et 1:1-forhold, således at variabel løn for alle de omfattedepersoner (bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere) ikke må overstige den fasteløn. Derudover foreslår Europa-Parlamentet at forhøje andelen af variabel løn, derskal udskydes i minimum 3 år fra 40 pct. til 60 pct.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget erartikel 114, stk. 1, i TEUF.NærhedsprincippetKommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldesaf medlemsstaterne og bedre kan gennemføres på EU-plan.Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der ernødvendigt for at nå de mål, som søges opnået med forslaget. Kommissionenfremfører hertil, at kun EU-lovgivning kan sikre, at kreditinstitutter ogfondsmæglerselskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt desamme krav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reglernes kompleksitet, undgåunødvendige omkostninger ved overholdelse af forskellige regelsæt i forbindelse medaktiviteter på tværs af grænser og fremme yderligere integration i EU og bidrage til atafskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteter lokaliseres i de lande, der har de lempeligsteregler).Det er regeringensnærhedsprincippet.vurdering,atforslageterioverensstemmelsemed

systemisk vigtige banker (SIFI’er), men tillader fleksibilitet i hvordan disse udpeges, oghvilke krav der stilles til dem.I forhold til definitionen af kapital ønsker Europa-Parlamentet en styrket rolle for EBA iat godkende de kapitalinstrumenter, der nationalt vurderes at kunne indgå somegentlig kernekapital.I forhold til gearingsmålet så ønsker Europa-Parlamentet, at gearingsmålet skalvedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt og ikke i den almindeligebeslutningsprocedure som foreslået af Kommissionen og som foretrækkes af Rådet.På området for god selskabsledelse har Europa-Parlamentet foreslået, at den variableløn maksimalt kan udgøre samme omfang som den årlige faste løn (1:1 forhold).Europa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af kønskvotering iinstitutternes bestyrelser.Rådet og Europa-Parlamentet ligger relativt tæt, når det gælder likviditetsbufferen(LCR). Både Rådet og Europa-Parlamentet ønsker, at der kan indgå flere former foraktiver i LCR, samt at LCR skal vedtages ved en delegeret retsakt. Der er imidlertiduenighed i forhold til kravet om stabil finansiering (NSFR), hvor Rådet ønsker, at etsådan krav indføres via den almindelige beslutningsprocedure, mens Europa-Parlamentet ønsker en delegeret retsakt.Europa-Parlamentet ønsker, at der indføres en lempelse i kapitalkravet for bankernesudlån til små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) af hensyn til at lette SMV’ernesadgang til finansiering og dermed understøtte vækst.Europa-Parlamentets har foreslået øgede beføjelser til EBA på en række områder.Det angår EBA’s mulighed for at træffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellemnationale myndigheder samt EBA’s muligheder for at udføre inspektioner iinstitutterne.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIndholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed medtilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er idag reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Derer en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af likviditet ogkapitalbuffere, der ikke aktuelt er reguleret i dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserEn række forslag i direktivet og forordningen kan medføre øget ressourceforbrug iFinanstilsynet til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifterdækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at indebærestatsfinansielle konsekvenser.CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en rækketekniske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov forøgede ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBAvokser med knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap 3mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Udgifternetil Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle sektor,hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet medændringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er tagetudgangspunkt i Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selveller de foreslåede ændringer fra Rådet og Europa-Parlamentet).Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for enbred række interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstorevirksomheder, store virksomheder, kreditorer, regeringer og økonomierne i EU somhelhed. Desuden vurderer Kommissionen, at forslaget reducerer sandsynligheden forsystemiske kriser på lang sigt betydeligt.Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vilinstitutterne ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere kapital svarendetil i alt ca. 3 pct. af de risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfasede i 2019.Kommissionen vurderer, at indfasningen af kravene over en længere årrækkeindebærer, at den negative virkning af kravene på den samlede økonomiske vækst iEU-området, særligt gennem en påvirkning af bankernes finansieringsomkostninger,bliver begrænset.Der henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 for yderligeredetaljer.HøringKommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november 2011 forgennemgang af høringssvar.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 medhenblik på forhandlingsoplæg og den 30. april, 11. maj, 6. juli og 5. oktober 2012 tilorientering.HoldningDansk holdningDanmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del afarbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.I relation til likviditetskrav er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til,at dokumenterbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er derforafgørende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunderdanske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del aflikviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Enigheden i Rådetvurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der lægges op til, at denendelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektivelikviditetsegenskaber, og der lægges fra dansk side vægt på at sikre dette hensyn idet endelige kompromis med Europa-Parlamentet.Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferenbesluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure ogikke af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været denfornødne opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samletkompromis i Rådet. Også Europa-Parlamentet foretrækker en delegeret retsakt.

Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimaltmå medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventedelikviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelleindstilling, som på den baggrund er et tilfredsstilende kompromis. Europa-Parlamentethar foreslået en undtagelse fra dette krav for forretningsmodeller, hvor der er tætsammenhæng mellem indstrømning og udstrømning, som f.eks. den danskerealkreditmodel. Det kan støttes fra dansk side.Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korterentetilpasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådetskompromis vedr. NSFR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evaluererNSFR og på den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken formNSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil NSFR i givet fald bliveindført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Fra danskside lægges vægt på, at NSFR først sættes i kraft efter en politisk beslutning i Rådetog Europa-Parlamentet.Med hensyn til gearingsmålet går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggørederes gearingsmål, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes etbindende mål for gearingsmålet i form af et permanent ”lovkrav” (såkaldt ”søjle 1”-kravfor alle institutter frem for et fleksibelt tilsynsværktøj for konkrete institutter – ”søjle 2”).I Rådets kompromis skal gearingsmålet offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal detpolitisk besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal være tale om etbindende mål. Dette er et tilfredsstillende kompromis.I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere ogbedre kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til atabsorbere tab uden at blive insolvente. Det er dog fra dansk side vigtigt, atundtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (CommonEquity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringeri spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentligkernekapital, såfremt betingelserne herfor er opfyldte. Dette vurderes at være tilfældeti Rådets generelle indstilling.I forhold til krav om at identificere SIFIer kan Danmark støtte, at der stilles krav omidentifikation af globale SIFIer i tråd med internationale retningslinier. Fra dansk sidearbejdes for, at der, såfremt der indeholdes krav om identifikation af nationale SIFIer,gives national fleksibilitet i forhold til identifikation af og fastsættelse af krav til SIFIer.Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdeskrav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådetsgenerelle indstilling. Europa-Parlamentet har ikke eksplicit forholdt sig hertil.I forhold til aflønning støttes de yderligere oplysningsforpligtelser, der er indeholdt iRådets kompromis. Fra dansk side er man i udgangspunktet åben for at se påyderligere begrænsninger af den variable løn, som også foreslået af Europa-Parlamentet, jf. at de eksisterende danske krav til aflønning i den finansielle sektor påvisse punkter er strammere end foreslået af Europa-Parlamentet. Der er således kravom, at aflønning til de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen maksimaltkan udgøre 50 pct. af deres respektive årlige faste løn. Endelig dansk stillingtagen vilafhænge af den konkrete udformning af en sådan begrænsning.Danmark støtter, at der gennemføres en evaluering af kapitalkravene for udlån til småog mellemstore virksomheder (SMV’er), som indeholdt i rådskompromiset, da det ervigtigt at få undersøgt, i hvilken grad de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlåntil SMV’er. Danmark foretrækker en sådan evaluering (frem for eksplicitte lempelser i

KOM (2012) 511og KOM(2012) 512ResuméStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede den 29. juni 2012Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme påbankområdet. På den baggrund har Kommissionen den 12. september 2012 fremsatforslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme, som den EuropæiskeCentralbank (ECB) vil få det endelige ansvar for. Forslaget er en del af brederedrøftelser om en styrkelse af ØMU’en, hvor der bl.a. lægges op til etablering af en”integreret finansiel ramme” (såkaldt ”bankunion”) i EU.Forslaget om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebærer, at ECB vil få detendelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet samtmulighed for, at ikke-eurolande frivilligt kan indgå i tæt samarbejde med ECB omtilsynet med bankerne i det pågældende land. Det foreslås konkret, at der overdragesen række væsentlige tilsynskompetencer til ECB, herunder godkendelse og fratagelseaf kreditinstitutlicens, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store engagementer,muligheden for at sætte makro-prudentielle krav mv., samt sanktionering af brud pådisse krav. ECB vil skulle udføre sine opgaver i samarbejde med de nationale tilsyn,men ECB vil have det endelige ansvar og har instruktionsbeføjelse over for denationale tilsyn. Det er Kommissionens hensigt, at ECB fra den 1. januar 2013 vilkunne vælge at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtagerstatsstøtte.Forslaget om en fælles europæisk tilsynsmekanisme fremsættes sammen med forslagom ændringen af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)(KOM (2012) 512), som er et EU27-organ. Forslaget vedr. EBA lægger bl.a. op tilændringer af EBA’s beføjelser ift. bindende mægling og krisestyring mv. samt ændringaf afstemningsregler. Dette skal sikre, at oprettelsen af den fælleseuropæisketilsynsmekanisme ikke medfører en opsplitning af det indre marked.Der ventes en statusdrøftelse af forslaget på ECOFIN d. 13. november 2012. Devæsentligste emner i forhandlingerne vedrører bl.a. vilkårene for ikke-eurolandesdeltagelse i det fælles tilsyn og tilretningen af afstemningsreglerne i EBA.BaggrundStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring ifm. DetEuropæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012 Kommissionen om at fremsætte forslagom en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet. Erklæringen bemærker samtidig, atnår en effektiv fælles tilsynsmekanisme er etableret, som involverer ECB, vil dettekunne danne grundlag for, at den permanente europæiske stabilitetsmekanisme(ESM) rekapitaliserer eventuelle nødlidende banker i euroområdet direkte på grundlagaf en ESM-beslutning. På den baggrund præsenterede Kommissionen den 12.september 2012 sit forslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme iregi af den Europæiske Centralbank (ECB).Forslaget er en del af den såkaldte ØMU-rapport offentliggjort forud for DER-mødet den 28.-29. juni, hvori der lægges op tiletablering af en ”integreret finansiel ramme” (”bankunion”) i EU. Kommissionen harsamtidig fremsat forslag om ændring af forordningen om den europæiskebanktilsynsmyndighed (EBA), herunder ændringer vedr. EBA’s beføjelser ift. bindendemægling, brud på EU-lovgivning og krisestyring mv. samt ændring afafstemningsregler.Formanden for DER, Herman van Rompuy, præsenterede den 12. oktober 2012 forudfor DER den 18.-19. oktober en videreudviklet ØMU-rapport, hvor det bl.a. foreslås, at

en fælles europæisk finansieringsmekanisme vil indgå i et kommende forslag omfælles afviklingsordning og afviklingsmyndighed. Der lægges i rapporten desuden optil harmonisering af reglerne for nationale indskydergarantiordninger i form affærdiggørelse af forhandlingerne om det såkaldte DGS (”deposit guarantee schemes”-)-direktiv (revision af indskydergarantidirektivet) - således foreslås ikke en fælleseuropæisk ordning på dette område. Endelig lægges der op til overdragelse afsåkaldte makro-prudentielle kompetencer (dvs. værktøjer til at adresse specifikkefinansielle risici) til ECB på linje med forslaget om fælles EU-tilsyn. En endelig ØMU-rapport ventes at foreligge frem mod DER i december 2012.Konklusionerne fra DER den 18.-19. oktober bemærker, at en bankunion, i det omfangdet er muligt, skal være åben for alle medlemslande, der ønsker at deltage. Deropfordres til, at der arbejdes videre med de konkrete forslag vedr. tilsyn mhp. at opnåenighed om den lovgivningsmæssige ramme senest den 1. januar 2013. Arbejdet medden operationelle implementering bør finde sted i løbet af 2013.DER-konklusionerne pointerer nødvendigheden af at sikre en klar adskillelse mellemECB's pengepolitik og tilsynsmæssige opgaver samt en retfærdig og ligeværdigbehandling og repræsentation af eurolande og ikke-eurolande, der deltager i denfælles tilsynsmekanisme. Tilsynsmekanismen skal baseres på de højeste standarderfor banktilsyn. Konklusionerne understreger endvidere den afgørende betydning af atetablere mere ens fælles regler (den såkaldte ’single rule book’) som basis for etfælles banktilsyn.DER-konklusionerne understreger vigtigheden af at sikre lige konkurrencevilkår formedlemslande i og uden for den fælles tilsynsmekanisme med fuld respekt for detindre markeds integritet. Det understreges, at der er behov for en acceptabel ogafbalanceret løsning vedrørende ændringer af stemmeregler og beslutninger underforordningen om EBA. Ændringerne skal tage højde for, at der efterfølgende eventueltvil være nye lande, der ønsker at deltage i den fælles tilsynsmekanisme og sikreeffektive og ikke-diskriminerende beslutninger inden for det indre marked. EBA børbibeholde sine eksisterende beføjelser og ansvarsområder.DER opfordrer endvidere til en hurtig vedtagelse af forslagene fra Kommissionen, somvedrørerharmoniseringafnationalebankafviklingsordningerogindskydergarantiordninger. Når disse forslag er vedtaget, er det Kommissionensintention at stille forslag om en fælles bankafviklingsordning for de medlemsstater, derdeltager i det fælles banktilsyn. Konklusionerne opfordrer også til en hurtigfærdiggørelse af det fælles regelsæt (’single rule book’), herunder at der senest vedårets udgang opnås enighed om forslaget om kapitalkrav- og likviditetskrav(CRR/CRD IV).DER noterer i konklusionerne den 18.-19. oktober, at eurogruppen vil udarbejde depræcise operationelle kriterier vedr. direkte bankrekapitaliseringer via ESM i fuldoverensstemmelse med erklæringen fra euroområdetopmødet den 29. juni 2012.Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at en række medlemsstater iEU ifm. krisen har interveneret i deres respektive nationale banksektorer mhp. atunderstøtte finansiel stabilitet. Kommissionen anslår således, at der er brugt over4.500 mia. euro (i form af lån, garantier mv., svarende til ca. 37 pct. af EU’s BNP i2011) til at understøtte banker i EU. Dette har bl.a. resulteret i en betydelig forværringaf de offentlige budgetter i flere lande.Formålet med et fælles tilsyn er ifølge Kommissionen at fremme kreditinstitutterssikkerhed og soliditet og understøtte stabiliteten i det finansielle system.Kommissionen understreger desuden, at krisen har vist, at styrket koordineringmellem nationale tilsynsmyndigheder ikke i sig selv har været tilstrækkelig.Kommissionen vurderer, at der derfor er behov for fælles beslutningstagen ift.

tilsynsreaktioner på tværs af EU’s medlemslande. Kommissionen fremhæver således,at krisen har vist, at den tætte integration af bankmarkederne, inden for EU genereltog euroområdet i særdeleshed, har medført, at nationale problemer i banksektorenhurtigt eskalerer til fælleseuropæiske problemer. En utilstrækkelig reaktion på en krisei en medlemsstats banksektor må derfor forventes at have store destabiliserendeeffekter i andre medlemsstater. Derudover vurderes en fælleseuropæisktilsynsmekanisme at være et centralt element i at bremse den stigende risiko forfragmentering af EU’s bankmarkeder, som medfører en underminering af det indremarked for finansielle tjenesteydelser og hindrer effektiv omsætning afpengepolitikken til realøkonomien i Europa.I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om en fælles tilsynsmekanisme harKommissionen samtidig opfordret til oprettelsen af en egentlig bankunion for at gørebanksektoren mere solid som del af en mere langsigtet vision for økonomisk ogfinanspolitisk integration. Overførsel af banktilsynet til det europæiske plan anses afKommissionen som en central del af denne proces, der efterfølgende skal kombineresmed andre tiltag som f.eks. et fælles system for indskydergaranti og en fælleseuropæisk afviklingsmekanisme og -fond. Kommissionen har endvidere fremhævet, atforslaget bør ses i sammenhæng med den nuværende revision afkapitalkravsdirektivet (CRD/CRR IV), der i kraft af den højere grad af fælles regler vilgøre det lettere at føre tilsyn fra ECB.Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan for forhandlingerne om forslaget, som erbekræftet med DER’s beslutning om, at der skal opnås enighed om denlovgivningsmæssige ramme inden den 1. januar 2013. Der var en første drøftelse afforslaget på uformelt ECOFIN den 14.- 15. september 2012 og på ECOFIN d. 9.oktober samt i Rådets adhoc-arbejdsgruppe den 27. – 28. september, den 11.-12.oktober og den 25.-26. oktober. Der er lagt op til endnu en drøftelse af forslaget påECOFIN d. 13. november, hvor formandskabet ventes at orientere om status iforhandlingerne på teknisk niveau.IndholdNedenfor beskrives hovedpunkterne i Kommissionens forslag til en fællestilsynsmekanisme og forslag til revision af stemmeregler m.v. i EBA. Forslageneforhandles aktuelt.De væsentligste emner i forhandlingerne vedrører vilkårene for ikke-eurolandesdeltagelse i det fælles tilsyn, tilretningen af afstemningsreglerne i EBA,tilsynsforslagets anvendelsesområde, herunder hvorvidt det fælles tilsyn som foreslåetskal omfatte alle banker eller f.eks. alene større og systemisk vigtige banker,indfasningen af det fælles tilsyn, relationen til andre aktuelle finansiellelovgivningsinitiativer, herunder revisionen af kapitalkravsdirektivet, revision afindskydergarantidirektivet og krisehåndteringsdirektivet (afvikling af nødlidendebanker). Emner i forhandlingerne er desuden behovet for at sikre, at det fælles tilsynhar en tilstrækkelig høj kvalitet og effektivitet, vigtigheden af at sikre adskillelse afECB’s pengepolitiske og tilsynsmæssige funktion, ECB’s kompetence, herunderkompetencen til at anvende makro-prudentielle redskaber samt arbejdsdelingenmellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder. Et væsentligt emne iforhandlingerne vedrører desuden det fælles tilsynsforslags relation til videre initiativersom led i drøftelser om en bankunion.Kommissionens forslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanismeFormål, anvendelsesområde og samarbejdeFormålet med den fælles tilsynsmekanisme er at fremme kreditinstitutters sikkerhedog soliditet og det finansielle systems stabilitet, hvor der skal tages behørigt hensyn til,at det indre marked ikke fragmenteres men bevarer sin integritet.

Forordningsforslaget omfatter som udgangspunkt den Europæiske Centralbank (ECB)og alle euromedlemslandes banktilsynsmyndigheder. Det foreslås at oprette en fællestilsynsmekanisme, som omfatter ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i dedeltagende lande.Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver overdrages tilECB, for så vidt angår alle kreditinstitutter, der har licens i de medlemsstater, derdeltager i den fælles tilsynsmekanisme. Bl.a. foreslås ECB tildelt kompetence til atudstede eller fratage autorisation, at vurdere erhvervelser eller overdragelser afkapitalandele i kreditinstitutter, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for storeengagementer, likviditetskrav, gearingskrav og rapportering og offentliggørelse afoplysninger om disse forhold. ECB foreslås ligeledes tildelt ansvar for at fastsætteekstra kapitalkrav, herunder fastlægge den modcykliske kapitalbuffer og en eventuelsystemisk risikobuffer, at fastsætte øvrige krav mhp. at imødegå systemiske risici,hvor det er muligt ift. EU-lovgivningen (brug af makro-prudentielle værktøjer) samt atstille krav til virksomhedsstyring og interne effektive kapitalkravsvurderingsmetoder ogat gennemføre tilsynsstresstest.Det foreslås, at de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt vil foretage dedaglige vurderinger af kreditinstitutternes situation og i udvalgte sager foreslå ECBudkast til afgørelser. Det endelige ansvar ligger imidlertid hos ECB, og de nationaletilsynsmyndigheder er underlagt ECB’s instruktion på alle områder, der overdrages, jf.ovenfor.Herudover tildeles ECB enekompetence til at samordne og udtrykke en fællesholdning hos repræsentanter fra nationale tilsyn i de deltagende medlemsstater ift.EBA’s bestyrelse i spørgsmål, der vedrører opgaver, der overdrages til ECB. ECB kanendvidere vedtage forordninger og henstillinger, jf. Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmådes (TEUF’s) artikel 132, med det formål at gennemførelovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes, at den vedtagne EU-lovgivning (f.eks. fælles standarder) ikke er tilstrækkelig detaljeret til at ECB kanudføre de nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge TEUF artikel 132 kan ECB udstedeforordninger og træffe afgørelser mhp. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt istatutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB mv., herunderopgaver ift. tilsynsvirksomhed.For ikke-eurolande fastlægges der herudover en mekanisme, hvorved ikke-eurolandefrivilligt kan indgå i såkaldt nært samarbejde med ECB. Et sådan samarbejde vilgælde alle banker i det pågældende land og vil indebære, at medlemsstaten forpligtestil at sikre, at de nationale myndigheder overholder retningslinjer og anmodninger fraECB, og at der tilvejebringes alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældendemedlemsstat, som ECB måtte kræve. Forpligtelsen skal implementeres i nationallovgivning.Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes af ECB efter anmodning fra etikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse, at betingelserne for det næresamarbejde ikke længere er til stede, kan ECB beslutte at afslutte det næresamarbejde med den pågældende medlemsstat.Tilsynsredskaber og sanktionerFor så vidt angår tilsyn, foreslås det at give ECB en række redskaber. Kommissionenforeslår bl.a., at ECB kan afkræve alle relevante informationer fra alle relevante parteri forbindelse med udførelsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføreinspektioner både med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forseglealle forretningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tidsrum ogomfang.Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB’s undersøgelse,

skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bistand for at afhjælpe dette.Hvis der kræves dommerkendelse i forbindelse med kontrol på stedet, skal ECBanmode om en sådan kendelse ved de nationale domstole. De nationale domstolekan anmode ECB om nærmere forklaringer men skal ikke prøve, om kontrollen ernødvendig.Ifølge forslaget skal alle nye autorisationer til at drive kreditinstitut godkendes af ECBpå baggrund af nationale tilsynsmyndigheders indstilling og ud fra de betingelser, derer fastsat i national lovgivning. ECB skal desuden vurdere indstillingen på baggrund afrelevant EU-lovgivning. ECB’s tilladelse til autorisation opnås, hvis betingelserne fortilladelse i EU-retten er opfyldt.2Ligeledes kan ECB fratage en licens til at drivekreditinstitut på eget eller på de nationale myndigheders initiativ.ECB foreslås derudover tildelt kompetencer for så vidt angår sanktionering. ECB kan ihenhold til forslaget således pålægge administrative bøder, hvis kreditinstitutter,finansielle holdingvirksomheder (modervirksomheder hvis virksomhed hovedsageligtbestår i at drive finansiel virksomhed gennem en eller flere dattervirksomheder) ellerblandede holdingselskaber (dvs. holdingselskaber der også udfører egne aktiviteter,f.eks. finansielle aktiviteter) ikke overholder kravene i den relevante EU-lovgivning.ECB kan i den forbindelse pålægge administrative bøder på op til det dobbelte af denmulige fortjeneste eller det tab, der er undgået, i tilfælde hvor dette kan beregnes.Alternativt kan der pålægges administrative bøder på op til 10 pct. af f.eks.. enfinansiel virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår. ECB harderudover mulighed for at pålægge nationale tilsynsmyndigheder at pålægge denødvendige sanktioner særligt i tilfælde af overtrædelse af national lovgivning.De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkendevirkning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om overtrædelsens art ogidentiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen med mindreoffentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet.Hvis en offentliggørelse vil volde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade,skal ECB holde sanktionen anonym.Principper for organisationen, rapportering og finansieringDet foreslås, at ECB skal leve op til en række principper for tilsynsorganisationen.Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig i varetagelsen af sine opgaver ogbehandles som sådan af andre parter. Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregåuafhængigt af den monetære politik, som ECB også har ansvar for. Uafhængighedenskal således sikres både ift. tilsynet generelt, og mellem tilsynsvirksomheden ogpengepolitikken.Der forslås i den forbindelse nedsat et internt organ - et såkaldt ”tilsynsråd”(supervisory board) i ECB, der skal planlægge og udføre tilsynsopgaverne, jf. ovenfor.Tilsynsrådet skal bestå af:2

Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege et styringsudvalg med en merebegrænset sammensætning.Ifølge forslaget kan ECB’s styrelsesråd delegere klart definerede tilsynsopgaver ogafgørelser til tilsynsrådet, men styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for ogkontrol over tilsynsrådet. Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forretningsorden,herunder regler for formandens og næstformandens mandatperiode, der dog højestkan være 5 år, og som ikke kan fornyes.Ift. deltagelse i tilsynsrådet herunder også for lande i tæt samarbejde med ECB,lægger Kommissionen op til, at ECB kan fastsætte de nærmere betingelser fordeltagelse, herunder stemmeret i overensstemmelse med statutten for ESCB og ECB,der er knyttet til traktaten.ECB’s styrelsesråd kan delegere tilsynsopgaver tiltilsynsrådet, men styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for og kontrol overtilsynet.Medlemmerne af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der beskæftiger sig med tilsyn, eromfattet af tavshedspligten fastsat i de relevante EU-retsakter. ECB gives herudoverhjemmel til at udveksle oplysninger med nationale eller europæiske myndigheder ihenhold til EU-lovgivningen.Det pålægges ECB at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet, Ministerrådet,Eurogruppen og Kommissionen om varetagelsen af tilsynet med bankerne. Videreskal ECB besvare spørgsmål om tilsynet fra Europa-Parlamentet eller Eurogruppen,og tilsynsrådsformanden skal på forespørgsel deltage i debatter i Europa-Parlamentets udvalg.For så vidt angår finansiering fremgår det, at ECB skal afsætte de nødvendigeressourcer til udøvelsen af tilsynsopgaverne, og at ECB skal opføre sine udgifter hertili en særskilt sektion i ECB’s budget og rapportere herom i sin årsrapport. ECB tildelesi denne forbindelse hjemmel til at opkræve gebyrer af omfattede kreditinstitutter til atdække tilsynsopgaverne. Gebyrerne må ikke overstige de forbundne udgifter og skalfordeles ift. kreditinstitutternes betydning og risikoprofil.Evaluering og indfasningSenest den 31. december 2015 skal Kommissionen fremlægge en rapport, derevaluerer, hvorvidt forordningen tjener sit formål, med særlig fokus påsammenhængen mellem ECB og det europæiske tilsynssystem (ESFS), forholdet tilEBA og funktionaliteten i ledelsesstrukturerne samt uafhængigheds- ogansvarlighedsordningernes effektivitet.Det foreslås, at forordningen træder i kraft 1. januar 2013. Tilsynet fases ind, såledesat ECB pr. 1. juli 2013 overtager tilsynet med de vigtigste/største banker og pr. 1.januar 2014 med alle banker i de deltagende lande. ECB vil dog fra 1. januar 2013kunne vælge at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtagerstatsstøtte.Forslag til revision af stemmeregler m.v. i det Europæiske BanktilsynI det følgende gennemgås hovedelementerne i forslaget om ændring af forordning omden Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA-forordningen).Beslutningstagning i EBAEBA’s bestyrelse (tilsynsråd, ”supervisory board”) er sammensat af lederne af denationale kompetente tilsynsmyndigheder samt en repræsentant uden stemmeret frahver af de følgende institutioner: Kommissionen, ECB, det europæiske systemiskerisikoråd (ESRB), og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder, den europæiskeværdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og tilsynsmyndigheden for forsikrings- og

arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).Bestyrelsen kan efter den gældende forordning i situationer vedrørende bindendemægling - dvs. hvor EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellemtilsynsmyndigheder - nedsætte et uafhængigt panel (herefter panelet) bestående afformanden og to medlemmer af bestyrelsen. Panelet skal stille forslag til afgørelse tilendelig vedtagelse af bestyrelsen. Bestyrelsen kan vedtage panelets forslag medsimpelt flertal, medmindre forslaget forkastes af et antal medlemmer, derrepræsenterer et blokerende mindretal, i henhold til reglerne for afstemning i Rådet.Denne mindretalsbeskyttelse gælder alene i tilfælde af, at den bindende mægling erindledt af den myndighed i det land, hvor moderselskabet er etableret (såkaldte”home” myndighed)..I Kommissionens ændringsforslag foreslås det, at panelet i tillæg til sager om mæglingogså skal behandle sager vedr. overtrædelse af EU-retten. Det foreslås endvidere, atpanelets sammensætning justeres, så panelet skal bestå af formanden og tostemmende medlemmer af bestyrelsen, hvor mindst et medlem skal være fra et ikke-euroland. Det foreslås desuden, at stemmereglerne i EBA’s bestyrelse justeres,således at panelets forslag til afgørelser betragtes som vedtaget, medmindre detforkastes af et simpelt flertal bestående af mindst tre stemmer fra eurolande og trestemmer fra ikke-eurolande, som ikke er i tæt samarbejde med ECB om tilsynet.Kommissionen foreslår, at i tilfælde, hvor fire ikke-eurolande eller færre vælger ikke atvære i tæt samarbejde med ECB, skal det simple flertal, der kan forkaste paneletsafgørelse, bestå af mindst ét ikke-euroland.Kommissionens forslag giver dermed panelet kompetence til at træffe afgørelse iovennævnte sager, medmindre dette blokeres af et simpelt flertal i EBA’s bestyrelse,mens den gældende EBA-forordning alene giver panelet kompetence til at lave enindstilling til bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen træffer den endelige afgørelse medsimpelt flertal.Bindende mægling – EBA’s kompetencer over for tilsynsmyndigheder og ECBIft. beslutninger vedr. bindende mægling kan EBA i henhold til den gældendeforordning træffe afgørelse over for de omfattede myndigheder. Hvis en medlemsstatsmyndighed ikke efterlever EBA’s afgørelse, kan EBA træffe afgørelse direkte over forden involverede finansielle institution.Det følger af Kommissionens forslag, at hvor EBA har truffet afgørelse adresseret tilECB i ovenfornævnte sager – dvs. hvor der er uenighed mellem ECB og entilsynsmyndighed- skal ECB følge EBA’s afgørelse. Det foreslås, at såfremt ECB ikkefølger EBA’s afgørelse, skal ECB inden for en frist på 10 arbejdsdage give entilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen. ECB omfattesdermed som kompetent myndighed af etcomply-or-explain-princip.EBA har dog ihenhold til forslaget samme mulighed for i sidste ende at træffe afgørelse direkte overfor den involverede finansielle institution, såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse,som under den gældende forordning.Tiltag i krisesituationer – EBA’s kompetencer over for myndighederne og ECBEBA kan efter gældende ret i en krisesituation, som indebærer alvorlige trusler modfunktionaliteten og integriteten af EU’s finansielle markeder, vedtage individuelleafgørelser. Afgørelserne kan pålægge de nationale kompetente myndigheder at tagede nødvendige skridt i overensstemmelse med EU-retten ved at sikre, at finansielleinstitutioner og myndigheder opfylder kravene i relevant EU-lovgivning. Den relevanteEU-lovgivning vedrører bl.a. reglerne i kapitalkravsdirektivet, jf. den gældende EBA-forordnings artikel 1, stk. 2.Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterkommer EBA’s afgørelse, kan EBA, i det

omfang EU-retten finder direkte anvendelse på finansielle institutioner, i stedetvedtage en individuel afgørelse rettet mod en finansiel institution med krav om, atinstitutionen skal leve op til EU-lovgivningen. EBA kan kun anvende beføjelsen, hvismedlemsstatens myndighed ikke overholder EU-retten eller anvender EU-rettenlovstridigt, og hvor det er nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at genoprette definansielle markeders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller endel af det finansielle system i Unionen.Det fremgår af Kommissionens forslag til ændring af EBA-forordningen, at hvor EBAhar truffet afgørelse adresseret til ECB i sin egenskab af kompetent tilsynsmyndighed iovennævnte tilfælde, skal ECB følge EBA’s afgørelse. Hvis ECB ikke følger EBA’safgørelse, skal ECB inden for en frist på 48 timer give EBA en tilstrækkeligbegrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen. Dennecomply-or-explain-mekanisme gælder alene for ECB og ikke medlemsstaternes myndigheder hverkenunder den gældende forordning eller som følge af Kommissionens ændringsforslag.EBA har i henhold til forslaget samme mulighed for at træffe afgørelse direkte over forden involverede finansielle institution, hvis ECB ikke følger EBA’s afgørelse somunder den gældende forordning.Sammensætning af EBA’s management boardEBA’s styrelsesudvalg (”management board”) skal sikre, at EBA løser sine opgavertilfredsstillende. Styrelsesudvalget skal tilse, at EBA varetager sine opgaver ioverensstemmelse med EBA-forordningen. EBA’s styrelsesudvalg skal med dennuværende forordning bestå af formanden og seks andre medlemmer af EBA’sbestyrelse. Disse vælges af de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. EBA’sbestyrelse vedtager udtalelser, henstillinger og afgørelser som led i EBA’s arbejde.I Kommissionens ændringsforslag foreslås tilføjet, at mindst to medlemmer af EBA’sstyrelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra ikke-eurolande, som ikke indgår i ettæt samarbejde med ECB om det nationale tilsyn.EvalueringEndelig foreslår Kommissionen, at der inden 1. januar 2016 skal offentliggøres enrapport om afstemningsreglernes egnethed, sammensætningen af ManagementBoard og sammensætningen af det uafhængige panel, som udarbejder afgørelser ift.brud på EU-retten og bindende mægling.HjemmelsgrundlagForslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat med hjemmel iEU-traktatens artikel 127, stk., 6, hvorefter Rådet træffer beslutning medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.Forslaget om ændring af EBA-forordningen er fremsat med hjemmel i EU-traktatensartikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fællesskabgennem den almindelige beslutningsprocedure.NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange bankeropererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vurdering, at kun fællesEU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter gennemføres hensigtsmæssigt.Herudover udgør meget forskellige nationale regler på området en risiko for denfinansielle stabilitet i EU. Kommissionen finder således, at der er betydelig risiko for, attilsynet med store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunktgennemføres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn i

overensstemmelse med forordningen principielt ikke strider mod nærhedsprincippet.Forslaget forhandles aktuelt.Europa-Parlamentets udtalelseForslaget til den fælles tilsynsmekanisme skal vedtages af Rådet med enstemmighed,jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Europa-Parlamentet harendnu ikke formelt udtalt sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforFinanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kreditinstitutter,herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække tilladelser tilkreditinstitutter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, at sikreoverholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditetskrav,gearingskrav og rapportering samt offentliggørelse af oplysninger om disse forholdm.v. Endelig er Finanstilsynet med til sammen med Finansiel Stabilitet A/S at foreståafvikling af nødlidende kreditinstitutter. Finanstilsynet tilrettelægger efter gældende retselv sit tilsyn med kreditinstitutter.Finanstilsynets beføjelser er primært fastlagt i lov om finansiel virksomhed. HvisDanmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, vil det derfor blive nødvendigt atændre i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne vil primært bestå i en præciseringaf, hvilke områder Finanstilsynet er den primære myndighed for, og hvilke områderECB overtager med forslaget. Endvidere vil der skulle ændres i Finanstilsynetssanktionsmuligheder over for kreditinstitutterne samt gennemføres en række mindrekonsekvensændringer.Hvis Danmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, og denne indeholder fællesregler for afvikling af nødlidende kreditinstitutter, vil det formentlig også kræveændring af lov om finansiel stabilitet.Den endelige stillingtagen til den fælles tilsynsmekanismes forhold til gældende danskret kan først foretages, når forslaget er færdigforhandlet.Statsfinansielle konsekvenserForslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser,idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor.Kommissionen bemærker i den forbindelse, at overførslen af en række tilsynsopgaver frade nationale tilsynsmyndigheder kan forventes at lette eventuelle afgifter for tilsyn pånationalt plan tilsvarende. Vurderingen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil væretilfældet, da nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i enrække tilfælde snarere må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationaletilsynsmyndigheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et nærtsamarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve etablering af nyesamarbejdsformer og anmodninger fra ECB om information til Finanstilsynet, hvilket kanforventes at medføre et øget ressourceforbrug. I tilfælde af øgede udgifter forFinanstilsynet dækkes disse gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikkeumiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med eventuelt størreressourceforbrug afledt af forslaget.Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s budget, da ECBikke indgår heri.En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have statsfinansiellekonsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en national tilsynsmyndighed eller afet fælles tilsyn. Forslaget om et fælles tilsyn lægger op til, at der overdrages en rækketilsynskompetencer til ECB fra de nationale tilsynsmyndigheder i de lande, somdeltager i det fælles tilsyn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fællestilsyn, og i det omfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fra

tilsynsbeslutningerne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det kunne havestatsfinansielle konsekvenser. Der kan ikke på det foreliggende grundlag foretages ennærmere vurdering heraf, idet bl.a. det nye tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke erkendt endnu.Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinansiellekonsekvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej, f.eks. via en effektpå den samlede finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisningtil tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger der for indeværende ikkenoget grundlag for nærmere at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser afforslaget.Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får den rette kvalitet, kunne bidrage til denfinansielle stabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn for Europa ogDanmark.HøringKommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober. Der er i den forbindelseblevet fremsendt følgende høringssvar.Finansrådet (FR)FR støtter den foreløbige tilgang i specialudvalgsnotatet, hvor tilsynsmyndighed ogøkonomisk ansvar følges ad, men ønsker i denne sammenhæng, at denparlamentariske kontrol styrkes, grundet vigtigheden og omfanget af beslutninger pådette område. Videre understreger FR vigtigheden af, at det indre marked ikke bliverkompromitteret igennem forslaget, samt at den eksisterende hensigt om ”SingleRulebook” bibeholder højeste prioritet.FR støtter, at den finansielle sektor og ikke skatteydere skal finansiere bankkriser.Dog mener FR ikke, at det er den danske banksektors opgave at støtte de svagtkapitaliserede banker andetsteds i EU.FR støtter, at ikke-eurolande kan deltage i den fælles tilsynsmekanisme, menunderstreger at dette kræver at banker på tværs af dette skel stilles tilsynsmæssigtlige, også af konkurrencemæssige hensyn. På samme baggrund understreger FRogså, at den fælles tilsynsmekanisme ikke bør svække den danske position i EBA. Afsamme tilgang følger, at en aftale med ECB om nært samarbejde bør indeholdesamme vilkår for ikke-euro som for eurolande. FR påpeger, at der i tilfælde af danskdeltagelse i den fælles tilsynsmekanisme, skal tages hensyn til særlige danskemarkedsforhold og i særdeleshed dansk realkredit.Sidst påpeger FR, at det synes uklart, hvordan udgifterne til ECB’s tilsynsmyndighedskal dækkes, og videre at en ændret placering af tilsyn alene ikke bør resultere iforhøjede afgifter for virksomheder under tilsyn.Realkreditforeningen (RF)RF mener, at det præsenterede forslag er for uklart, hvorfor RF mener, det er svært atdanne et reelt overblik over den mulige effekt af en fælleseuropæisktilsynsmekanisme. RF udtrykker sympati for ideen om fælles tilsyn, fordi det forventesat skabe mere ensartede konkurrencevilkår, men er bekymret for ECB’s evne til atvaretage tilsyn af dansk realkredit på en hensigtsmæssig måde, givet denne sektorssæregenheder og givet tidligere erfaringer med EU-systemets indsigt i denne model.På denne baggrund understreger RF, at det er af afgørende betydning, at den danskerealkreditmodel kan bevares i sin nuværende udformning. Videre efterlyser RF

afklaring af en række uklarheder ift. samspil mellem ECB og nationale tilsyn, effektenpå arbejdet med EBA, effekten på krisestyring og uddybning af begrebet ”et forstærketsamarbejde”.Realkreditrådet (RR)Overordnet støtter RR notatet, men udtrykker forbehold over for, at notatet i for ringeudstrækning afspejler potentielt ændrede vilkår for dansk realkredit, samt enproblematisering af en ændret tilsynspraksis for realkredit, hvis tilsynsmyndighedenovergår til et ECB med forøget magt og handlekraft. Dette understreges af, at det forRR synes uklart, hvorvidt og i hvilken udstrækning ECB kan forvente at udvikle nyeregler. RR understreger i denne sammenhæng væsentligheden af, at deninstitutionelle magtbalance ikke forrykker sig til ugunst for Danmark, heller ikke irelation til forholdet imellem EBA og ECB. Som reaktion på dette ønsker RR,formuleringen i den danske holdning skærpet, således at der lægges vægt på, at detfælles tilsyn ikke kompromitterer det indre marked og at Danmarks indflydelse i EBAbevares.RR udtaler tvivl over for foreneligheden af de foreslåede ECB kompetencer til atforetage undersøgelser og udstede administrative bøder og det danske retslige EU-forbehold. Ligeledes forholder RR sig stærkt tvivlende over for foreneligheden meddansk retsplejelov.Forsikring & Pension (F&P)F&P understreger, at der fortsat skal være klare grænser imellem bank ogforsikringstilsyn, også i konglomeratsituationer, uafhængigt af ECBs rolle.

F&P udtrykker forbehold over for, at Danmark i forlængelse af eventuelt nærtsamarbejde med ECB, også tilslutter sig fælles redning af finansielle virksomheder ogfælles indskydergaranti, så længe tilsynspraksis ikke er fuldt harmoniseret.Endelig støtter F&P, at dette forslag alene medfører ændringer i én af de treforordninger (EBA-forordningen) for de europæiske tilsynsmyndigheder (for EBA,ESMA, EIOPA).Finansforbundet (FFB)FFB støtter notatets påstand om potentielle positive effekter ved samordning af tilsyn,ligesom holdningen til ligestilling imellem euro- og ikke-eurolande støttes.Videre understreger FFB, at medarbejderens retsstilling potentielt kompromitteres ikraft af regler om sanktioner og informationsdeling.Endelig foreslår FFB, at EBA og ikke ECB indstilles til at overtagetilsynsmyndigheden, da dette vil kunne afhjælpe problemer ift. ECB’s eksisteredemonetære mandat, ligesom dette ville skabe lige adgang for alle EU-lande.DI (DI)DI tilslutter sig regeringens foreløbige konklusioner, og støtter regeringen i, at enrække forhold bør afklares forud for beslutning om nært samarbejde. DI understreger,at et væsentligt forhold her er effekten på den danske banksektor og afsmittendeeffekt på kreditgivning. Ligeledes støtter DI, at Danmark ikke medfinansierer eventuelrekapitalisering af nødlidende eurobanker.Dansk Aktionærforening (DAF)DAF støtter den foreløbige holdning udtrykt i notatet, og behovet for, at ikke-eurolandefår lige indflydelse på tilsynsmekanismen, ligesom DAF påpeger, at Danmark ikke børdistancere sig fra den integration, der foregår i EU i øjeblikket.Danmarks Skibskredit (DS)

DS erindrer om, at DS i kraft af deres undtagelse fra CRD IV, bør undtages for detteved et ECB tilsyn.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningRegeringens foreløbige holdningEt fælles banktilsyn for eurolandene kan som led i en bankunion, der også inkludereren fælles ordning for afvikling af nødlidende banker, bidrage til at styrke denØkonomiske og Monetære Union og bryde det negative samspil mellem svageoffentlige finanser og svage banker samt bidrage til sikring af finansiel stabilitet ieuroområdet med positive afledte effekter for dansk økonomi. Det er derfor i danskinteresse, at der etableres et fælles banktilsyn for eurolandene.Regeringen arbejder på at vurdere forslaget mhp. dansk stillingtagen til forslaget og tileventuel dansk deltagelse i et tæt samarbejde med ECB. Fra dansk side indgår manaktivt og konstruktivt i drøftelserne.Problemstillingerne vedr. vilkår for deltagelse og betydningen for EBA af et fællestilsyn samt sammenhængen til øvrige elementer i bankunionen, særligt en kommendemodel for fælles afviklingsordning, er centrale for endelig dansk stillingtagen tilforslaget.Fra dansk side er det centralt, at der sikres balancerede vilkår for eurolande og ikke-eurolande. Konkret vil det være afgørende, at disse vilkår indebærer en reelindflydelse i ECB’s tilsynsråd for ikke-eurolande. Modeller for samarbejde børendvidere tage udgangspunkt i, at tilsynsansvar og økonomisk ansvar følges ad.Der lægges vægt på, at et fælles tilsyn ikke kompromitterer det indre markedsintegritet eller EU-lovgivningsprocesserne mv. på det finansielle område, samt atDanmarks nuværende indflydelse i EBA bevares. Det vurderes i den forbindelse atvære centralt, at EBA fortsat skal spille en vigtig rolle, således at det sikres, at etfælles tilsyn ikke medfører forskellige spilleregler for de lande, der står henholdsvisinden for og uden for tilsynssamarbejdet.Regeringen vil arbejde for, at det fremgår af forordningen, at det kommende tilsynunder ECB skal tage højde for forskellige forretningsmodeller.Mulighederne for, at ikke-eurolande kan deltage i en form for fællesfinansieringsmekanisme vedr. afvikling af nødlidende banker, skal klarlægges, når derforeligger et forslag vedr. en fælles ordning for afvikling af nødlidende banker.Fra dansk side lægges vægt på et regime, hvor banksektoren og ikke skatteydernebærer omkostningerne ved bankkriser.Samtidigt er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj, herunder isammenligning med det nuværende danske tilsyn.Andre landes holdningLandene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at støtteKommissionens forslag til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til ændring af EBA-forordningen. Væsentlige udeståender forhandles fortsat, jf. ovenfor.

Dagordenspunkt 4: Afgift på finansielle transaktioner (FTT)ResuméPå ECOFIN d. 9. oktober 2012 var der en statusdrøftelse om det forstærkedesamarbejde i sagen om en finansiel transaktionsafgift. Drøftelsen viste, at ettilstrækkeligt antal lande støtter et forstærket samarbejde. Kommissionen har den 23.oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen afinteresserede lande går videre med forstærket samarbejde, idet Kommissionenvurderer, at kriterierne herfor er opfyldte. Sagen ventes drøftet igen på ECOFIN d. 13.november, hvor Kommissionen ventes at præsentere forslaget til bemyndigelse af detforstærkede samarbejde. Forslaget ventes efterfølgende behandlet på teknisk niveaumed henblik på at Rådet kan vedtage forslaget på ECOFIN i december.Kommissionen har tilkendegivet, at man hurtigst muligt vil fremsætte forslag tilindholdet af det forstærkede samarbejde.Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts, d. 22. juni og d. 9. oktober 2012.BaggrundDrøftelserne på EU-niveau, herunder på økonomi- og finansministrenes rådsmøde(ECOFIN) d. 22. juni og på Det Europæiske Råds (DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012,har vist, at der ikke kan opnås den nødvendige (enstemmige) støtte til Kommissionensforslag til en afgift på finansielle transaktioner (FTT) eller indførelse af en anden formfor finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande. Forhandlingssituationen indebærersåledes, at de EU-lande, som ønsker at indføre en koordineret finansieltransaktionsafgift, må afsøge andre muligheder for etablering af et sådantsamarbejde. Lissabon-traktaten åbner i den forbindelse mulighed for, at der kanetableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder, som ikke er EUenekompetence (f.eks. på skatteområdet).På ECOFIN d. 9. oktober 2012 var der en statusdrøftelse om det forstærkedesamarbejde med baggrund i en fælles tysk-fransk anmodning til Kommissionen ogopfordring til landene om at deltage i forstærket samarbejde. Drøftelsen på ECOFIN d.9. oktober viste, at et tilstrækkeligt antal lande støtter et forstærket samarbejde om enfinansiel transaktionsafgift på basis af Kommissionen forslag, og enten havde ellerville sende en anmodning om forstærket samarbejde til Kommissionen. Et kriterium forforstærket samarbejde er, at mindst ni lande deltager.Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland og Slovenien samt Italien,Spanien, Estland og Slovakiet - i alt elleve lande – har nu anmodet Kommissionen omforstærket samarbejde. Det er muligt at også andre lande vil ønske at deltage i detforstærkede samarbejde. Kommissionen har på den baggrund den 23. oktober 2012fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede lande gårvidere med det forstærkede samarbejde (se nedenfor).Konklusionerne fra DER d. 18.-19. oktober 2012 noterer sig anmodningerne fra enrække medlemslande om at igangsætte et forstærket samarbejde om en finansieltransaktionsafgift. Det bemærkes videre, at Kommissionen har til hensigt at behandleanmodningerne hurtigt mhp. at fremsætte et forslag, når betingelserne herfor eropfyldt.

IndholdProces for forstærket samarbejdeEU har kun gjort anvendelse af traktatens bestemmelser om at etablere et forstærketsamarbejde i få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. Man har i regi af ECOFINendnu ikke erfaringer med det forstærkede samarbejde.Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter atfølgende betingelser er opfyldt:Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikkekan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.2).Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel20, stk. 2).Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål,beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk.1).Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret(TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller denøkonomiske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medførebegrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellemmedlemsstaterne eller fordrejning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstatersrettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt itraktaterne (TEUF artikel 329 stk. 1).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølgeTEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Det er til enhver tidåbent for alle øvrige medlemsstater at tilslutte sig et forstærket samarbejde.Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnåsden nødvendige grad af enighed om det forslag, der ønskes et forstærket samarbejdeom. De medlemsstater, som ønsker at indføre et forstærket samarbejde, retter enanmodning til Kommissionen, hvori de nærmere angiver anvendelsesområdet for detpåtænkte forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldt hermed.Kommissionen tager efterfølgende stilling til, om de formelle krav herfor er opfyldt, jf.ovenfor.Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen etforslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til detkonkrete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives afRådet (med kvalificeret flertal) efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Kommissionen skal over for de berørte lande begrunde,hvis der ikke fremsættes et forslag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles detefterfølgende forslag fremsat af Kommissionen af alle lande i Rådet, der træfferbeslutning, idet kun de lande, som deltager i det forstærkede samarbejde, harstemmeret.

Forslag til bemyndigelse af forstærket samarbejdeKommissionen har den 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,at gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, jf.processen beskrevet ovenfor. Kommissionen vurderer, at kriterierne herfor er opfyldt. Iden konkrete sag vil Rådets bemyndigelse skulle vedtages med kvalificeret flertal afalle lande i Rådet. Forslaget vil skulle godkendes af Europa-Parlamentet.Kommissionen vurderer, at det er passende og rettidigt at iværksætte et forstærketsamarbejde på området. Nogle medlemslande har ifølge Kommissionen i lyset afkrisen har vedtaget yderligere tiltag vedr. beskatningen af den finansielle sektor.Kommissionens vurderer, at et forstærket samarbejde om en finansieltransaktionsafgift vil bidrage til at reducere en heraf afledt skattemæssigfragmentering af det indre marked for finansielle tjenester, og sikre, at de finansielleinstitutioner yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af krisen,samt at sektoren beskattes på lige fod med andre sektorer. Kommissionen vurdererdesuden, at forslaget vil bidrage til at reducere omfanget af de finansielletransaktioner, der ikke vurderes at øge effektiviteten på finansmarkederne.Kommissionen har tilkendegivet, at forslaget til indholdet af det konkrete samarbejdevil blive fremlagt hurtigst muligt.Kommissionens oprindelige FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielletransaktioner, herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater m.v. Det erendnu uklart, konkret hvilken form for finansiel transaktionsafgift, som i givet fald skaldanne grundlag for det forstærkede samarbejde. Kommissionen har i sit forslag tilbemyndigelse af det forstærkede samarbejde tilkendegivet, at et forslag til indholdet afdet forstærkede samarbejde i det store hele vil blive baseret på Kommissionensoprindelige FTT-forslag fsva. anvendelsesområde og formål. Det er muligt, at detkommende forslag på visse punkter vil afvige fra Kommissionens oprindelige FTT-forslag. Således har Kommissionen tilkendegivet, at man vil undersøge, hvorvidt vissetilpasninger er nødvendige i lyset af, at et mindre antal af lande deltager i detforstærkede samarbejde sammenlignet med det oprindelige FTT-forslag, somomfattede alle EU-lande.De interesserede lande har på linje hermed i deres anmodninger til Kommissionenbemærket, at et forslag til indholdet af det forstærkede samarbejde bør baseres påKommissionens oprindelige FTT-forslag.ECOFIN d. 13. november og videre procesSagen ventes drøftet igen på ECOFIN d. 13. november. Kommissionen ventes påmødet at præsentere forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejdeefterfulgt af en første drøftelse af forslaget blandt landene. Det ventes ikke, at der vilvære en egentlig afstemning på dette møde. Forslaget ventes efterfølgende behandletpå teknisk niveau med henblik på om muligt at kunne vedtage forslaget på ECOFIN idecember. Efterfølgende vil forslaget til indholdet af det forstærkede samarbejdeskulle forhandles i Rådet. Tidspunktet for hvornår et forstærket samarbejde vil kunneindledes, vil afhænge af disse forhandlinger.HjemmelsgrundlagForstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives afRådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.NærhedsprincippetKommissionen vurderer i forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde, atet sådant samarbejde indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive

kompetencer. Kommissionen vurderer desuden, at et forstærket samarbejderespekterer ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser.Regeringens vurdering er, at forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejdeer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, som skal danne grundlag for detforstærkede samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Europa-Parlamentets udtalelserKommissionens FTT-forslag blev forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelsemed proceduren i TEUF artikel 113, hvorefter Rådet i givet fald træffer beslutning medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Ifølge Europa-Parlamentetsbetænkning støtter Kommissionens FTT-forslag. Europa-Parlamentet lægger bl.a.vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærketsamarbejde, jf. Traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighedblandt alle EU’s medlemsstater om en FTT. Der er ikke kendskab til Europa-Parlamentets planer for godkendelse af bemyndigelsesforslaget.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde har ikke konsekvenser forgældende dansk ret. Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, som skal dannegrundlag for det forstærkede samarbejde.Statsfinansielle konsekvenserEn beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede forstærketsamarbejde har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner, såfremt den indføres iDanmark, at ville medføre et umiddelbart merprovenu. Størrelsen af provenuet erusikkert, og vil afhænge af afgiftens konkrete form samt en række faktorer ogantagelser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning afafgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktionervil givetvist medføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser.De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reduceregrundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen,pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvistmedføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere detsamlede forventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret seten sandsynlighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i detomfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditetpå statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.Samfundsøkonomiske konsekvenserEn beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede et forstærketsamarbejde har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner, såfremtden indføres i Danmark, på længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. Enafgift på finansielle transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negativesamfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger afafgiftens konkrete form samt en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning

af finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder,reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag m.v. Omfanget af disse risici er usikkert.HøringDer henvises til resumé af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendttil Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSamlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt FolketingetsEuropaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12. martsforud for ECOFIN d. 13. marts 2012, d. 14. juni vedr. ECOFIN d. 22. juni 2012 og d. 5.oktober vedr. ECOFIN d. 9. oktober 2012. Der henvises i øvrigt til grund- ognærhedsnotat om Kommissionens FTT-forslag. Særskilt grund- og nærhedsnotat omKommissionens forslag til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde er underudarbejdelse.HoldningRegeringens holdningRegeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielletransaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner ogKommissionens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligtforstærket samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage iet forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundetmed at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset afde konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.Andre landes holdningEt tilstrækkeligt antal EU-lande støtter et forstærket samarbejde om en afgift påfinansielle transaktioner og har sendt anmodning til Kommissionen om etablering af etsådant samarbejde. De interesserede lande vurderes i et vist omfang at haveforskellige ønsker til, hvilken form for finansiel transaktionsafgift der skal lavesforstærket samarbejde om.

Dagordenspunkt 6: Opfølgning på Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012ResuméECOFIN ventes at have en overordnet drøftelse i opfølgning på mødet i DetEuropæiske Råd den 18.-19. oktober 2012. ECOFIN ventes at fokusere på DER’skonklusioner vedrørende styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union, der blandtandet opfordrer til enighed om den lovgivningsmæssige ramme for forslaget om enfælles tilsynsmekanisme inden den 1. januar 2013, og ser frem til den endelige rapportog detaljerede køreplan for styrkelse af ØMU’en på DER d.13.-14. december 2012.BaggrundI opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) d. 28.-29. juni 2012blev der på DER d. 18.-19. oktober 2012 præsenteret og drøftet en foreløbig (interim)rapport om styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) fra DER-formanden. En endelig rapport og en detaljeret køreplan for styrkelse af ØMU’en skalforelægges på DER d.13.-14. december 2012.DER-konklusionerne understreger, at processen hen imod en styrket økonomisk ogmonetær union bør bygge på EU's institutionelle og retlige rammer og værekendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed over for medlemslandene uden foreuroområdet samt respekt for det indre markeds integritet. Stats- ogregeringscheferne opfordrer desuden til, at der opnås enighed om denlovgivningsmæssige ramme for forslaget om en fælles tilsynsmekanisme inden den 1.januar 2013.ECOFIN’s opfølgning på DER ventes at fokusere på de DER-konklusioner, dervedrører styrkelse af ØMU’en. Den foreløbige rapport om styrkelse af ØMU’envedrører fire spor, hhv. den integrerede finansielle ramme (”bankunion”, herunder detkonkrete tilsynsforslag fra Kommissionen), finanspolitiske rammer, styrketkoordination af øvrig økonomisk politik og demokratisk legitimitet.IndholdHvad angår den integrerede finansielle ramme (”bankunion”), opfordrer DER til, at ensådan ramme, i det omfang det er muligt, skal være åben for alle medlemslande, derønsker at deltage. Stats- og regeringscheferne opfordrer til, at der arbejdes videremed de konkrete forslag vedr. tilsyn mhp. at opnå enighed om denlovgivningsmæssige ramme senest den 1. januar 2013. Arbejdet med denoperationelle implementering bør finde sted i løbet af 2013.DER-konklusionerne pointerer nødvendigheden af at sikre en klar adskillelse mellemECB's pengepolitik og tilsynsmæssige opgaver samt en retfærdig behandling ogrepræsentation af eurolande og ikke-eurolande, der deltager i den fællestilsynsmekanisme. Tilsynsmekanismen skal baseres på de højeste standarder forbanktilsyn. Konklusionerne understreger endvidere den afgørende betydning af atetablere mere ens fælles regler (den såkaldte ’single rule book’) som basis for etfælles banktilsyn.DER-konklusionerne understreger vigtigheden af at sikre lige konkurrencevilkår formedlemslande i og uden for den fælles tilsynsmekanisme med fuld respekt for detindre markeds integritet. Det understreges, at der er behov for en acceptabel ogafbalanceret løsning vedrørende ændringer af stemmeregler og beslutninger underforordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed EBA, som tager højde for, atder efterfølgende eventuelt vil være nye lande, der ønsker at deltage i den fællestilsynsmekanisme, og som sikrer effektive og ikke-diskriminerende beslutninger inden

for det indre marked. EBA bør bibeholde sine eksisterende beføjelser ogansvarsområder.DER opfordrer endvidere til en hurtig vedtagelse af forslagene fra Kommissionen, somvedrørerharmoniseringafnationalebankafviklingsordningerogindskydergarantiordninger. Når disse forslag er vedtaget, er det Kommissionensintention at stille forslag om en fælles bankafviklingsordning for de medlemsstater, derdeltager i det fælles banktilsyn. Konklusionerne opfordrer også til en hurtigfærdiggørelse af det fælles regelsæt (’single rule book’), herunder at der senest vedårets udgang opnås enighed om forslaget om kapitalkrav- og likviditetskrav(CRR/CRD IV).DER noterer, at eurogruppen vil udarbejde de præcise operationelle kriterier vedr.direkte bankrekapitaliseringer via den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) i fuldoverensstemmelse med erklæringen fra euroområdetopmødet den 29. juni 2012.Fsva. integration af de finanspolitiske og økonomisk-politiske rammer opfordrer DERRådet og Europa-Parlamentet til at nå til enighed om de to forslag om styrketbudgetdisciplin for eurolandene, den såkaldte "two-pack", så den kan vedtages senestved udgangen af 2012. Two-packen udgør bl.a. sammen med den øvrige reform afEU’s økonomiske samarbejde, herunder den styrkede Stabilitets- og Vækstpagt, samtFinanspagten, en central lovgivning, der er nødvendig for at styrke den økonomiskestyring i EU. DER opfordrede de nationale myndigheder og EU-institutionerne til atimplementere alle disse regelsæt fuldt ud.DER-konklusionerne fastslår, at en integreret budgetramme er en del af en økonomiskog monetær union, og at yderligere mekanismer for euroområdet vil blive undersøgt iden forbindelse, herunder en passende finanspolitisk kapacitet. DER understreger, atdette ikke har nogen forbindelse til den næste flerårige finansielle ramme.DER-konklusionerne lægger op til, at eurolandene indgår individuelle ordninger afkontraktmæssig karakter med EU-institutionerne om de reformer, som landeneforpligter sig til at iværksætte og implementere. Sådanne ordninger kan være knyttet tilde reformer, der er udpeget i de landespecifikke henstillinger, som Rådet harvedtaget, og bygge på EU-procedurer.DER-konklusionerne fastslår, at euroområdets styring skal styrkes yderligere, særligtved at undersøge mulighederne for at sikre, at alle større planlagte økonomiskereformer drøftes i eurogruppen, inden de besluttes og implementeres.Fsva. demokratisk legitimitet er der ingen nye konkrete forslag i konklusionerne.Fokus er på sikringen af en debat både i Europa-Parlamentet og de nationaleparlamenter inden for rammerne af det europæiske semester. Det blev noteret, at demedlemslande, som deltager i Finanspagten har til hensigt at forbedre samarbejdetmellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet på grundlag af artikel 13 iFinanspagten og protokol (nr. 1) til TEUF.Rådskonklusionerne omhandler også vækst- og beskæftigelsespagten, som blevvedtaget på DER d. 28.-29. juni 2012. De hidtidige fremskridt bliver hilst velkommenpå DER samtidigt med, at der opfordres til at sikre en hurtig, fuldstændiggennemførelse af pagten.Det er endvidere noteret i konklusionerne fra DER d. 18.-19. oktober 2012, at enrække medlemslande har anmodet om at igangsætte et forstærket samarbejde om enfinansiel transaktionsafgift. Det bemærkes videre, at Kommissionen har til hensigt atbehandle anmodningerne hurtigt mhp. at fremsætte et forslag, når betingelserneherfor er opfyldt. Kommissionen har den 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådetom bemyndigelse til, at gruppen af interesserede lande går videre med forstærketsamarbejde, idet Kommissionen vurderer, at kriterierne herfor er opfyldt.

På DER vedtog eurolandene endvidere en erklæring om Grækenland. I erklæringenforholder eurolandenes stats- og regeringschefer sig positive over for Grækenlandsfremskridt og understreger, at Grækenlands gennemførelse af sit økonomiskeprogram vil sikre landets fremtid i euroen.ECOFIN’s drøftelser ventes at fokusere på de DER-konklusioner, der vedrørerstyrkelse af ØMU’en.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserDER-konklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDER-konklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringDER-konklusionerne har ikke været sendt i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om forberedelse af DER d. 18.-19. oktober 2012 blev forelagt FolketingetsEuropaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 9. oktober 2012. Sagen vedr.opfølgning på DER den 18.-19. oktober har ikke tidligere været forelagt forFolketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side kan ECOFIN’s opfølgning på DER d. 18.-19. oktober 2012 tages tilefterretning. Fra dansk side støtter man overordnet de økonomiske tiltag, som eromhandlet i DER-konklusionerne, herunder arbejdet med at styrke ØMU’en samtvækst- og beskæftigelsespagten.Andre landes holdningDe øvrige lande ventes generelt at kunne tage en evt. drøftelse om opfølgning påDER d. 18.-19. oktober 2012 til efterretning.

Dagordenspunkt 7: Opfølgning på IMF’s årsmøde 11.-14. oktober og G20-mødefor økonomi- og finansministre samt centralbankchefer 4.-5. novemberResuméECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra formandskabet ogKommissionen at følge op på IMF’s årsmøde den 11.-14. oktober og G20-mødet forøkonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 4.-5. november. Drøftelsernepå IMF-årsmødet fokuserede på den aktuelle økonomiske situation og udfordringernefor verdensøkonomien, implementering af reformerne af IMF’s kvoter, stemmer ogøvrige styring, samt styrkelse af IMF’s overvågning af verdensøkonomien ogmedlemslandenes politikker. Flere af emnerne ventes at gå igen på G20-mødet, hvorfokus også vil være på styrkelse af finansiel regulering og tilsyn samtimplementeringen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.Baggrund og indholdPå ECOFIN ventes det cypriotiske EU-formandskab og Kommissionen at afrapporterefra møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) afholdt iforbindelse IMF-årsmødet den 11.-14. oktober og fra G20-mødet for økonomi- ogfinansministre samt centralbankchefer den 4.-5. november.Møde i IMFC den 12.-13. oktoberFokus for drøftelserne på møderne i IMFC den 12.-13. oktober var især på denaktuelle økonomiske situation og udfordringerne for verdensøkonomien,implementering af reformerne af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, samtstyrkelse af IMF’s overvågning af verdensøkonomien og medlemslandenes politikker.I erklæringen fra IMFC lægges vægt på, den globale økonomiske vækst er aftaget, ogat der fortsat er betydelige usikkerheder og negative risici forbundet med den globalegenopretning. Vigtige økonomisk-politiske skridt er blevet annonceret i en rækkelande, men effektiv og rettidig implementering heraf vil være afgørende i forhold til atgenskabe troværdigheden. Der er således behov for beslutsom handling for at brydeden nuværende negative spiral og bringe verdensøkonomien tilbage på sporet afstærk, bæredygtig og balanceret vækst.For så vidt angår de udviklede økonomier var der i IMFC enighed om, atimplementering af troværdige mellemfristede finanspolitiske konsolideringsstrategierfortsat er afgørende i mange lande, og at finanspolitikken bør indrettes på en måde,der er så vækstunderstøttende som muligt. Der var enighed om at der er opnåetbetydelige fremskridt i euroområdet, og at ECB’s seneste tiltag til obligationsopkøb oglanceringen af eurolandenes permanente krisehåndteringsmekanisme, ESM, ervigtige skridt. Yderligere tiltag er imidlertid nødvendige, herunder rettidigimplementering af en effektiv bankunion og en stærkere finanspolitisk union tilunderstøttelse af den fælles valuta, euroen. Samtidig skal strukturelle reformer pånationalt plan fremme vækst og beskæftigelse. I USA er det afgørende, at man undgåren markant finanspolitisk stramning (fiscal cliff), hæver gældsloftet og tager yderligereskridt i retning af en omfattende plan for sikring af finanspolitisk holdbarhed.IMFC konstaterede, at emerging markets og udviklingslandene står over for aftagendevækst i lyset af svagere indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel, og i nogle landesom følge af økonomisk-politiske stramninger for at imødegå stigende inflationspres.For disse lande vil udfordringen være at sikre en fleksibel implementering af denøkonomiske politik, som bør understøtte væksten uden at de globale ubalancerforstærkes.For så vidt angår lavindkomstlande er væksten fortsat høj i de fleste lande, men detfinanspolitiske råderum og valutareserverne er blevet svækket. Der er således behov

for at landene genopbygger og styrker de økonomisk-politiske handlemuligheder.IFMC bød samtidig velkommen, at IMF-bestyrelsen har godkendt anvendelsen af detresterende merafkast på USD 2,7 mia. (ca. 15½ mia. kr.) fra det seneste IMF-guldsalgtil sikring af den langsigtede holdbarhed af IMF’s særlige facilitet for lavindkomstlande(Poverty Reduction and Growth Trust, PRGT).IMFC konstatererede at der var sket betydelige fremskridt i forhold til implementeringaf reformen fra 2010 af IMF’s kvoter og øvrige styring. De fleste betingelser forreformens ikrafttrædelse er mødt, og IMFC opfordrede de lande, som endnu ikke harratificeret reformen, til at tage de nødvendige skridt for at sikre dette.For så vidt angår det næste skridt i reformerne af IMF, konstaterede IMFC, atevalueringen af IMF’s kvoteformel til bestemmelse af landenes kvoter og stemmer ervel undervejs. De centrale spørgsmål og divergerende synspunkter er klart defineret.På den baggrund opfordredes IMF’s medlemskreds til at sikre den nødvendigekonsensus via yderligere drøftelser i IMF’s bestyrelse med input fra IMFC’sstedfortrædere efter deres møde i december 2012. IMFC bekræftede at evalueringenaf formlen skal gennemføres senest i januar 2013.G20-møde den 4.-5. novemberDrøftelserne på G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankcheferden 4.-5. november ventes generelt at afspejle drøftelserne i IMFC, herunder i forholdtil den økonomiske og finansielle situation samt reformer af IMF. Derudover ventes endrøftelse af implementeringen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceretvækst samt det igangværende arbejde i forhold til styrkelse af finansiel regulering ogtilsyn. ECOFIN drøftede på mødet den 9. oktober de overordnede prioriteter for EU’sholdning til G20-mødet.Fra EU’s side ventes man på G20-mødet at lægge vægt på, eurolandene er ved atimplementere den omfattende krisehåndteringsstrategi, som blandt andet indebæreren implementering af den nødvendige finanspolitiske konsolidering og reformer rettetmod styrket vækst og forbedret konkurrenceevne. Eurolandenes permanentekrisemekaniske, ESM er ratificeret og er fuldt operationsdygtigt og den EuropæiskeCentralbank (ECB) har truffet beslutning om muligt opkøb af statsobligationer ieurolandene betinget af landenes efterlevelse af strikse og effektive konditionaliteter.Samtidig er man ved at udvikle styrkede finansielle rammer i form af en fællestilsynsmekanisme for eurolande og evt. øvrige EU-medlemslande. Derudover arbejdesder på en konkret og tidsbunden plan for styrkelse af ØMU’en.Endvidere vil der fra EU’s side blive lagt vægt på, at andre lande bør træffe denødvendige tiltag for at håndtere de betydelige risici for verdensøkonomien. Detgælder især USA, som omgående efter præsidentvalget bør håndtere risikoen for enmarkant finanspolitisk stramning (fiscal cliff), sikre en aftale om et hævet gældsloftsamt lægge en troværdig mellemfristet finanspolitisk konsolideringsstrategi.EU finder ikke grundlag for yderligere G20-aftaler om koordinerede makroøkonomiskestimuleringsinitiativer på det forestående G20-møde. Der er derimod behov for, atG20-landene implementerer de strukturelle reformer og finanspolitiske tilpasninger,som man i G20 forpligtede sig til på G20-topmødet i Los Cabos i juni. Der læggesvægt på, at de fleste EU-lande ikke har finanspolitisk råderum til sådannekoordinerede stimulustiltag, og at de finanspolitiske konsolideringsstrategier skal værei overensstemmelse med bestemmelserne under Stabilitets- og Vækstpagten.For så vidt angår styrket finansiel regulering og tilsyn ventes EU at opfordre til fortsatfokus på implementering af de aftalte reformer i G20, herunder rettidig og konsistentimplementering af Basel III. Derudover ses frem til fremskridtsrapporterne fra FinancialStability Board (FSB) og andre internationale standardsættere i forhold til bl.a.anbefalinger om regulering og tilsyn med shadow banking, regulering af handel med

afledte finansielle produkter (OTC-derivater), håndtering af systemisk vigtigefinansielle institutioner samt konvergens i internationale regnskabsstandarder.Endelig ventes EU at lægge vægt på, at omgående implementering af reformerne fra2010 af IMF’s kvoter og øvrige styring bør være en topprioritet, og de resterendelande bør sikre hurtig ratificering af reformaftalen. For så vidt angår evalueringen afIMF’s kvoteformel lægger EU vægt på, at drøftelserne heraf skal være fuldt forankret iIMF, hvor alle lande er repræsenteret. Der bør sikres en samlet aftale om formlensoverordnede struktur, og man kan ikke støtte en proces hvor der søges enighed omen del af formlen uden at der er klarhed over konsekvenserne for de øvrige dele afformlen. EU lægger vægt på, at BNP og landes økonomiske og finansielle åbenhedbør forblive de centrale variable i formlen, i overensstemmelse med IMF’s mandat.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomiskvækst og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.HøringSagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Forberedelserne af IMF- og G20-møderne blev forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering den 5. oktober 2012 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2012.HoldningDansk holdningFra dansk side ventes man at kunne tage formandskabets og Kommissionensafrapportering fra IMF- og G20-møderne til efterretning.

Dagordenspunkt 8: KlimafinansieringResuméECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der gør status over EU’s bidrag til deninternationale klimaopstartsfinansiering i 2012 og understreger, at EU vil fortsættemed at levere klimafinansiering efter 2012 samt arbejde med at identificere spor foropskalering af klimafinansiering fra 2013-2020.BaggrundMed Cancun-aftalerne forpligtede de industrialiserede lande sig til at tilvejebringe opimod 30 mia. USD i perioden 2010-2012 i opstartsfinansiering til klimaindsatser iudviklingslande. EU har i den forbindelse givet tilsagn om et bidrag på 7,2 mia. euro iperioden 2010-2012. Ved klimatopmøderne i Cancun og Durban præsenterede EU sitbidrag til den internationale opstartsfinansiering for hhv. 2010 og 2011. Det er denneøvelse, der nu skal gentages til klimaforhandlingerne i Doha for EU’s bidrag i 2012.Rådskonklusionerne vil afspejle de seneste opgørelser over opstartsfinansiering og vilblive opdateret umiddelbart inden rådsmødet (ECOFIN) den 13. november.Perioden med opstartsfinansiering udløber med udgangen af 2012, hvorfor råds-konklusionerne også ventes at understrege, at EU fortsat vil yde klimafinansieringefter 2012. Fsva. den langsigtede klimafinansiering, hvor EU sammen med andreindustrialiserede lande har forpligtet sig til at mobilisere op mod USD 100 mia. fra2020, forventes rådskonklusionerne at understrege, at EU, i samarbejde med andreindustrialiserede lande, vil arbejde for at identificere spor for opskalering i perioden2013-2020.IndholdMed rådskonklusionerne ventes den officielle afrapportering af EU’sopstartsfinansiering i 2012 at blive godkendt. Den vanskelige økonomiske situation tiltrods, arbejder EU for at opfylde målsætningen for opstartsfinansiering.Det ventes bekræftet, at EU sammen med andre industrialiserede lande også efter2012 fortsætter med at støtte klimatiltag i udviklingslande under forudsætning af, atudviklingslandene selv matcher denne klimafinansiering med målbare og verificerbareklimatiltag.Det ventes også, at EU forpligter sig til fortsat at rapportere leveringen afklimafinansiering i overensstemmelse med relevante bestemmelser i UNFCCC.I den sammenhæng forventes det på ny bekræftet, at EU sammen med andre in-dustrialiserede lande vil arbejde for at identificere spor for opskalering afklimafinansiering fra 2013-2020 gennem mobilisering af en flerhed af kilder mhp. at nået fælles mål om at mobilisere 100 mia. USD fra 2020 under forudsætning af, atudviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser medhenblik på at begrænse den globale opvarmning til 2 grader celsius og dermedbidrager til at indsnævre det såkaldte ”gap” mellem landenes eksisterendereduktionstilsagn og de nødvendige globale reduktioner af drivhusgasser.Det gentages, at karbonprissætning for global luft- og søtransport kan lede til CO2-reduktioner og samtidig generere betydelige finansielle midler. De globaleorganisationer for sø- og lufttransport (hhv. IMO og ICAO) opfordres til at sikrefremdrift mhp. at nå til enighed om globale løsningsmodeller. Det understreges, atnationale budgetregler bør respekteres, dog uden at foregribe forhandlingernes gang iIMO og ICAO.

Med konklusionerne forventes fremhævet, at EU vil arbejde for at udvikle og anvendeinstrumenter til at mobilisere privat klimafinansiering og i samarbejde med OECDarbejde med at identificere og måle private klimafinansieringsstrømme.Endelig hilses arbejdet i de indledende møder i den Grønne Klimafonds bestyrelsevelkomment, idet det er forhåbningen, at fonden vil levere konkreteomkostningseffektive resultater. Det understreges, at EU's deltagelse ibestyrelsesarbejdet bør afklares hurtigst muligt.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådskonklusioner har ingen konsekvenser for dansk lov.Statsfinansielle konsekvenserKonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men offentligklimafinansiering efter 2012 vil have statsfinansielle konsekvenser. Finanslovsforlagfor 2013 fastsætter niveauet for klimafinansiering på 500 mio. kr., svarende til bidrageti 2012.I det omfang EU på et senere tidspunkt specificerer et samlet niveau for EU'sklimafinansiering efter 2012 kan det få statsfinansielle konsekvenser, idet detunderstreges, at klimafinansieringsbidrag efter 2012 kan komme fra en flerhed afkilder, herunder også fra den private sektor. Kun offentlige bidrag til klimafinansieringvil have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserUdmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet medsamfundsøkonomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan denlangsigtede klimafinansiering implementeres.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Dagordenspunkt 9: Rådskonklusioner vedr. EU-statistikkenResuméPå det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage rådskonklusioner om EU-statistik, som redegør for de seneste fremskridt mod implementering af deprioriteringer for det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligereRådsmøder i perioden 2009-2011, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik.Rådet ventes samtidig at godkende den økonomiske og finansielle komités (EFC)udtalelse vedr. EU-statistikken.BaggrundDen finansielle og økonomiske krise samt gældskrisen i flere europæiske lande harfået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som har til formål at skabe merepålidelige og tidssvarende statistikker. Retvisende statistikker, især vedr. de offentligefinanser, er en forudsætning for et velfungerende samarbejde om den økonomiskepolitik, herunder proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Med reformen fordet økonomiske samarbejde, den såkaldte ”six-pack”, som trådte i kraft ultimo 2011,har man bl.a. vedtaget et direktiv om budgetmæssige rammer, som fastsætterminimumskravtilEU-landenesfinanspolitiskeforvaltning,herunderregnskabsmæssige og statistiske metoder samt makroøkonomiske prognosemetoder.Herudover har man som en del af six-packen indført et nyt samarbejde ommakroøkonomiske ubalancer, som har medført et skærpet behov for konsistentstatistik vedr. en lang række økonomiske indikatorer såsom den private og offentligegæld, kreditgivning til den private sektor, udviklingen i reale boligpriser og en indikatorvedr. den finansielle sektor mv.Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik ogvedtager konklusioner, som dels består af opfølgning på tidligere udstukneprioriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde med deneuropæiske statistik.De foreliggende rådskonklusioner om EU-statistik redegør således for fremskridt henimod implementering af de prioriteringer for det europæiske statistiske system, som erudstukket på tidligere rådsmøder. Disse prioriteringer vedrører hovedsageligt områdersom styring af det europæiske statistiske system, prioritering af det statistiske arbejde,herunder større effektivitet i udarbejdelsen af europæiske statistikker, kvalitetssikringinden for de europæiske statistikker og informationsbehov i ØMU’en.

Ad (1) – Styring af det europæiske statistiske systemRådet hilser Kommissionens forslag til opstramning af loven om europæiskestatistikker velkomment. Forslaget lægger op til en styrkelse af blandt andetuafhængigheden af nationale statistikbureauer samt en styrkelse af dereskoordinerende rolle i de nationale statistiksystemer, hvilket forventes at letteimplementeringen af principperne i den statistiske adfærdskodeks i de enkelte lande.Rådet hilser vedtagelsen af afgørelsen om Eurostat, som afklarer og præcisererEurostats rolle inden for Kommissionen, velkommen. Det vurderes, at Kommissionen,gennem vedtagelsen af afgørelsen, signalerer en fornyet forpligtelse til at styrketilliden til de statistikker som udvikles, produceres og formidles af Eurostat.Rådet vurderer, at’Forpligtende indsatser for tillid til statistik’ (Commitments onConfidence in statistics,CoC, dvs. en adfærdskodeks for statistik) er et muligt redskabi styringen af europæiske statistikker, som kan bidrage til at øge tilliden tilstatistikkerne.Adfærdskodeksenblev foreslået af Kommissionen med henblik på atstyrke kvaliteten af europæiske statistikker og brugernes tillid ved, at landenesregeringer tager et medansvar for overholdelsen af principperne i Adfærdskodeksenfor de europæiske statistikker.Rådet hilser ESGABs (European Statistical Governance Advisory Board) fjerderapport og anbefalinger velkomment. Rådet er enigt med og støtter ESGABsopfordring til EU-landenes regeringer om at anerkende deres andel af ansvaret for atstyrke den europæiske statistiks uafhængighed og troværdighed.Ad (2) - Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionenRådet hilser fremskridtene med at implementere forebyggende foranstaltninger for atunderstøtte kvaliteten af EDP-statistikken (proceduren for uforholdsmæssigt storeunderskud) og navnlig kontrolbesøg angående datakilderne velkomment og noterersig, at Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, som åbner for sanktioner foreurolande,som gør sig skyldige i manipulation med statistik. Endvidere hilser Rådetde fremskridt velkomne, der er gjort for at gennemføre direktivet vedr. budgetmæssigerammer, som sigter på at styrke indsamling og offentliggørelse af kildedatavedrørende udviklingen i de offentlige finanser på kort sigt. Rådet afventerKommissionens vurdering af, hvorvidt den internationale standard for regnskaber i denoffentlige sektor (IPSAS) er egnet for medlemslandene.Rådet anmoder om, at Eurostat primo 2013 præsenterer en delrapport om, hvilkenbetydning den nye ESA 2010-standard for nationalregnskabsstatistikken vil få forstatistikken vedr. de offentlige finanser, jf. Kommissionens fremsatte forslag om enrevidering af nationalregnskabsstandarden.Ad (3) – EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’enRådet støtter EFC’s statusrapport 2012 om informationsbehovet i ØMU’en. Rådethilser fremskridtene siden 2011 velkomne og noterer sig at adgangen til og kvalitetenaf Europæiske Økonomiske Hovedindikatorer (PrincipalEuropean EconomicIndicators,PEEI) er forbedret. Dog bemærkes det, at en fælles indikator for hussalgendnu ikke findes, samt at offentliggørelsen af nationalregnskabsstatistik vedr.beskæftigelse er forsinket i forhold til fristen.Rådet noterer sig, at Eurostat og ECB har bidraget til at definere G20-data-indikatorer,som har resulteret i offentliggørelsen af kvartalsvise BNP-data for G20 siden marts2012. Rådet fremfører, at der er et behov for, at de samlede G20-statistikker opfyldergældende kvalitetskrav.Endelig anmodes Eurostat og ECB om at udarbejde en opdateret EFC-statusrapportvedrørende opfyldelsen af behovet for ØMU-statistik i 2013.

Ad (4) - ’Scoreboard’ statistik under proceduren for makroøkonomiske ubalancer,nationalregnskabsstatistik og andre strukturelle statistikkerRådet minder om, at rettidig statistik af høj kvalitet har stor betydning fortroværdigheden af proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Rådet understregersamtidigt behovet for, at Kommissionen (Eurostat) stræber efter en pålidelig ogtroværdig proces for færdiggørelsen af disse statistikker og fortsat forbedrer deunderliggende statistikker.Rådet hilser revisionen af det europæiske nationalregnskabssystem (ESA2010)velkomment, selvom det kræver store investeringer for medlemslandene ogKommissionen. ESA2010 er væsentlig for tilgængeligheden af sammenligneligmakroøkonomisk statistik til EU-formål. Rådet lægger vægt på og støtter en hurtigvedtagelse af ESA2010-forordningen.Endelig hilser Rådet de fremskridt velkomne, som er gjort for at tilgodese behovet forstrukturelle statistikker og opfordrer Eurostat og medlemslandene til at opstille enhandlingsplan for at sikre, at statistik om ulighed, fattigdomsydelser og social isolationleveres rettidigt.Ad (5) Effektivisering og prioritering – modernisering af det europæiske statistiskesystemRådet hilser udviklingen i arbejdet med at modernisere det europæiske statistiksystemvelkomment, og er enigt i at effektiviteten i udarbejdelsen af den europæiske statistikbør forbedres. Sammen med prioritering og forenkling vil effektiviseringsarbejdetkunne danne grundlag for en langsigtet strategi, der sikrer høj kvalitet af statistik i allemedlemslande under hensyntagen til encost-benefit-vurdering.Det anerkendes, atstrategisk prioritering og moderne produktionsmetoder i statistikken, som skitseret iKommissionens meddelelse 404/2009 (om produktionsmetoden for EU-statistikker: Envision for det kommende årti), er vigtige brikker i at sikre effektiv udnyttelse afressourcer og overflytning af ressourcer til prioriterede områder, men der er ogsåbehov for fremskridt med at identificere mulige omprioriteringer.Rådet anerkender, at mulighederne for effektivitetsgevinster ved opbygning af et mereintegreret europæisk statistiksystem bør undersøges, som f.eks. ved at undersøgemulighederne for et fælles europæisk system for erhvervsregistre (ESBR) ogudenrigshandelsstatistik (SIMSTAT).Endelig opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre de nødvendigeressourcer og til at styrke samarbejdet inden for det europæiske statistiksystem.Ad (6) Den Europæiske Revisionsrets rapport ’Did the Commission and Eurostatimprove the process for producing reliable and credible European statistics?’Rådet tager rapporten fra den Europæiske Revisionsret til efterretning. Rapportenundersøger, om Kommissionen og Eurostat har taget alle nødvendige skridt til atudfylde deres rolle ved gennemførelsen af Adfærdskodeksen for europæisk statistik,og om Eurostat i tilstrækkelig grad udnytter arbejdet med det europæiske statistiskeprogram som et redskab til at forbedre produktionen af europæisk statistik.Rådet hilser det velkomment, atmange af punkterne i rapporten fra Revisionsretten er blevet adresseret vedKommissionens beslutning om Eurostat fra september 2012, ved forslaget om atrevidere forordningen om europæiske statistikker og gennem det EuropæiskeStatistikprogram 2013-2017.Rådet er opmærksomt på, at Adfærdskodeksen for europæiske statistikker stadig eren udfordring for det europæiske statistiksystem, og støtter en fuld implementering afdenne. Rådet støtter endvidere et fortsat arbejde med strategisk prioritering og mereeffektiv produktion af statistik af høj kvalitet for at omfordele knappe ressourcer bedre.

Endelig tilskynder Rådet Kommissionen og Eurostat til fortsat at arbejde med deforbedringstiltag, som er udpeget af Revisionsretten, og til at informere EFC omfremskridt med opfyldelsen af disse.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om konklusionerne.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserKonklusionerne har ingen statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.HøringIkke relevantTidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgIkke relevantHoldningRegeringen støtter generelt rådskonklusionerne, og navnlig at konklusionerne læggervægt på, at Kommissionen og Eurostat arbejder med omprioriteringer, der kanundværes, så der sikres bedst mulig anvendelse af ressourcerne istatistikproduktionen.Samtidig støttes, at arbejdet med at effektivisere gennem fælles statistiksystemer skalske under hensyntagen til behovet for fortsat at sikre høj kvalitet af statistikken og medsikring af de nødvendige ressourcer.

Dagordenspunkt 10: Modernisering af EU’s statsstøttepolitikKOM (2012) 209ResuméKommissionen har fremsat en meddelelse om en reform, der skal moderniserestatsstøttereglerne og statsstøttepolitikken, så der sættes effektivt ind overforkonkurrenceforvridende statsstøtte, der påvirker samhandlen på det indre marked.Målet er at flytte fokus mod at fremme økonomisk vækst, arbejdspladser ogkonkurrenceevne. Målet er endvidere, at statsstøttepolitikken fremover i højere gradunderstøtter budgetdisciplin og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.Der ventes en drøftelse på basis af Kommissionens meddelelse i ECOFIN den 13.november 2012. Der vil eventuelt blive vedtaget formandskabskonklusioner.BaggrundKommissionen har den 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan formodernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttereformen).IndholdMålet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne, så fokusflyttes mod at fremme økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på eteffektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, atstatsstøttepolitikken fremover i højere grad understøtter budgetdisciplin og effektivanvendelse af de offentlige ressourcer.Kommissionens reformkoncept indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-anvendelsen på store sager om konkurrenceforvridende statsstøtte, og atmedlemsstaternes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejdemed Kommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemsstaternemålrettes mod investeringer i forskning, udvikling og innovation, fremme af klimamålog den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til finansiering for små ogmellemstore virksomheder, og at skabe øget økonomisk og social samhørighed i EU.Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisterende sæt afstatsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-procedurer og atintensivere samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder.Kommissionen har peget på den danske organisering på statsstøtteområdet som enrollemodel for det fremtidige samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.Der er især tale om to forhold:at der i den danske centraladministration med statsstøtteudvalget ogstatsstøttesekretariatet i Erhvervs- og Vækstministeriet er etableret et nationaltkontaktpunktforstatsstøtte,derforetagerforhåndsvurderingerafstatsstøttespørgsmål i offentlige udgiftsinitiativer og rådgiver om håndtering ogtilpasning af initiativer til statsstøttereglerne, samt forhandlinger og samarbejdemed Kommissionen ogat der er etableret en national mekanisme til håndtering af statsstøtte medbegrænset samhandelseffekt i kraft af den danske konkurrencelovs § 11 a.Sådanne sager håndteres - i forståelse med Kommissionen – således, atKonkurrencerådet vurderer og træffer afgørelse i spørgsmålet omkonkurrenceforvridende erhvervsstøtte på grundlag af statsstøtteretspraksis ogregler og via denne nationale procedure aflaster Kommissionen.

Det cypriotiske formandskab har sat Kommissionens meddelelse om statsstøttereformenpå dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november med henblik på en genereldrøftelse og eventuel vedtagelse af formandskabskonklusioner.Der ventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse om en reform afstatsstøttereglerne og en mere forenklet, målrettet og effektiv indsats overforkonkurrenceforvridende støtte, baseret på fælles retningslinjer og klare forpligtelser.HjemmelsgrundlagPlanen for modernisering af de 37 retsakter inden for statsstøtte indebærer, at toforordningsforslag fremsættes med hjemmel i artikel 109 i Traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og således skal behandles efter proceduren,som omfatter vedtagelse i Rådet med kvalificeret flertal og høring af Europa-Parlamentet.De øvrige 35 retsakter, der skal revideres, er Kommissionsretsakter med hjemmel iTEUF artikel 108, der vedtages af Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne.NærhedsprincippetPlanen for modernisering af statsstøttereglerne berører ikke nærhedsprincippet.Statsstøttereglerne er i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådeartikel 108 underlagt Kommissionens enekompetence under kontrol af EU-domstolen.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet får i henhold til Høringsproceduren jf. TEUF artikel 109 mulighed forat fremsætte udtalelse om Kommissionens fremsatte forslag inden Rådet træfferafgørelse.Da forslag til de konkrete retsakter endnu ikke er fremsat, er der endnu ikke afgivetsådanne udtalelser fra Europa-Parlamentet om reformen af statsstøttereglerne.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget til moderniseringen af statsstøttereglerne vil ikke direkte berøre dansklovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser og derfor ikkeimplementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følge retspraksis påstatsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-Domstolen.Statsfinansielle konsekvenserStatsstøttereformen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark og EU.De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes at kunne være et merevelfungerende indre marked med øget konkurrence, vækst, beskæftigelse og bedrekonkurrenceevne, lettere procedurer og færre administrative byrder, ligesom denkonkurrenceforvridende statsstøtte vil kunne begrænses.Reformen forventes ikke umiddelbart at have væsentlige administrative konsekvenser forerhvervslivet. Der kan dog forudses, at virksomheder i mindre omfang vil kunne forpligtestil at afgive visse nye oplysninger om virksomheden og det marked virksomhedenoperere på til Kommissionen i forbindelse med kontrolforanstaltninger.

HøringDe konkrete 37 ændringsforslag er ikke fremsat og har endnu ikke været i samlet høring.Kommissionen har dog sendt spørgeskemaer i høring blandt medlemsstaterne og 3.parter på grundlag af de eksisterende 37 retsakter i en såkaldt forhøring med det formålat indsamle oplysninger om brugen og erfaringen ved den konkrete anvendelse af disseretsakter. Denne forhøring skal danne grundlaget for den kommende samledemodernisering af statsstøttereglerne.Foreløbig har Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmålværet hørt om spørgeskemaer knyttet til følgende statsstøtteretsakter:--Forordningen om Den generelle gruppefritagelse,Forordningen om de minimis støtte (fastsætter en bagatelgrænse på aktuelt200.000 euro over 3 regnskabsår, der ikke betragtes som statsstøtte og erderfor ikke er anmeldelsespligtig overfor Kommissionen),Rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og miljømæssigestøtteforanstaltninger i den generelle gruppefritagelsesforordning,Forordningenforprocedurentilatbehandlestatsstøttesager(”procedureforordningen”) ogRetningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små ogmellemstore virksomheder

Der forventes høringer om de konkrete forslag til retsakter i løbet af 2012 og 2013, og dervil herefter blive udarbejdet et oversigtsnotat over de afgivne kommentarer.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningGenerelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens tilgang tilstatsstøtte. Danmark støtter en markedsbaseret tilgang med målet at fremmevelfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduceres og fokuseres modhorisontale formål i EU’s fælles interesse, f.eks. fremme af vækst, beskæftigelse ogkonkurrenceevne, forskning-, udvikling og innovation, klima-, energi- og miljøformål ogfremme af adgangen til risikovillig kapital for små- og mellemstore virksomheder ogalene anvendes som instrument for identificerede markedsfejl. Danmark støtterligeledes de eksisterende restriktive regler for statsstøtte til stabilisering af definansielle markeder under den finansielle og økonomiske krise.Fra dansk side bakkes Kommissionens forslag til statsstøttereform op. Fra dansk sideer det målet, at statsstøttereformen skal styrke et velfungerende indre marked medmindre omfang af konkurrenceforvridende statsstøtte og bidrage til, at den offentligestøtte i EU og Danmark målrettes mod at skabe gode attraktive vækstvilkår. Fra danskside støttes ligeledes målsætningen om, at statsstøttereformen skal bidrage til øgetbudgetdisciplin, ligesom der lægges vægt på, at statsstøtteregler og procedurerforenkles og gøres mere brugervenlige.Der tages dog indtil videre forbehold over for reformens mere specifikke elementer ogkonkrete forslag. De 37 konkrete forslag til statsstøtte bestemmelser er endnu ikkeforelagt af Kommissionen. Fra dansk side ønsker man at fastholde en stram ogeffektiv kontrol med statsstøtten i EU. Der tages forbehold overfor, at øget delegationog selvkontrol med overholdelse af statsstøttereglerne overlades til medlemsstaternesmyndigheder, idet man finder, at en sådan omlægning bør ske ud fra klare

retningslinjer, således der sikres en ensartet håndtering og håndhævelse af ensartederegler i medlemsstaterne.Fra dansk side bakkes der op om Kommissionens overvejelser om øget anvendelse afden generelle gruppefritagelsesforordning til retsligt at fastlægge fælles reglermålrettet statsstøtte i EU’s fællesinteresse, der kan styrke vækst, beskæftigelse ogkonkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, klima-, energi- og miljøformål ogfremme af adgangen til risikovillig kapital for små- og mellemstore virksomheder.Derimod er man fra dansk side bekymret for, at det nuværende støtteloft på 200.000euro over tre regnskabsår i de minimis forordningen forhøjes, da dette vil kunne medføreøget ufokuseret og konkurrenceforvridende statsstøtte i medlemsstaterne.Fra dansk side vil man kunne støtte eventuelle formandskabskonklusioner, der er på linjemed dansk holdning.Andre landes holdningDer ventes generelt opbakning til Kommissionens meddelelse om modernisering afEU’s statsstøttepolitik.