Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 32
Offentligt
1174293_0001.png
1174293_0002.png
1174293_0003.png
1174293_0004.png
1174293_0005.png
1174293_0006.png
1174293_0007.png
1174293_0008.png
1174293_0009.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
2. november 2012

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionudvalget, ”Akten

for det indre marked II – Sammen om fornyet vækst”, KOM (2012)

573

1.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 meddelelsen ”Akten forDet Indre Marked II” (SMA II). Meddelelsen udgør et centralt element iKommissionens arbejde med relanceringen af det indre marked.Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens ”Akten for det indre mar-ked”, der blev fremsat i april 2011. SMA II indeholder ligesom sin forgænger12 nøgleinitiativer på det indre marked, der skal bidrage til at fremme væk-sten i Europa. De 12 nye initiativer er særligt udvalgt med henblik på at sikre,at borgerne og virksomhederne kan udnytte fordelene ved det indre markedbedre.Initiativerne er overordnet fordelt inden for følgende fire indsatsområder: Etfuldt integreret indre marked for energi og transport, mobilitet af borgere ogvirksomheder på tværs af grænserne, den digitale økonomi i Europa og soci-alt iværksætteri, samhørighed og forbrugertillid.Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-kvenser.

2.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 meddelelsen ”Akten fordet indre marked II” (SMA II). Meddelelsen udgør et centralt element i Kom-missionens arbejde med at relancere det indre marked. SMA II er en opfølg-ning på Kommissionens ”Akten for det indre marked” (SMA I), der blevfremsat i april 2011.

3.

Formål og indhold

SMA II indeholder 12 nøgleinitiativer på det indre marked, der skal bidragetil at fremme væksten i Europa. Kommissionen anfører i meddelelsen, at derpå baggrund af den aktuelle krises udvikling er brug for yderligere aktionertil styrkelse af det indre marked som en motor for vækst og stigende vel-færd. De 12 nye initiativer er på den baggrund særligt udvalgt med henblik
2/9
på at sikre, at borgerne og virksomhederne kan udnytte fordelene ved detindre marked bedre, og at tilliden til det indre marked øges.De 12 nøgleinitiativer fordeler sig på fire overordnede indsatsområder:I. Et fuldt integreret indre marked for energi og transportDet fremgår af meddelelsen, at netværk udgør rygraden i økonomien, og måleter at opnå et indre marked, hvor borgere og virksomheder nyder godt affordelene ved et indre marked for transport og energi. Der skal derfor foku-seres på at sikre, at virksomheder og borgere reelt får mulighed for at vælgeudbyder, og at operatørerne frit kan udbyde deres ydelser.De fire nøgleinitiativer er:1) Vedtagelse af en fjerde jernbanepakke med henblik på at forbedre kvalite-ten og omkostningseffektiviteten af passagerbefordring med jernbane.2) Vedtagelse af en ”Blue Belt”-pakke, der skal skabe et ægte indre markedfor søtransport.3) Fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæisk luftrum gennem en nypakke af tiltag.4) Gennemførelse af en handlingsplan med henblik på at forbedre gennemfø-relsen og håndhævelsen af den tredje energipakke.II. Mobilitet af borgere og virksomheder på tværs af grænserneKommissionen fremhæver i meddelelsen borgernes og virksomhedernes mobi-litet over grænserne som kernen i den europæiske integration og i det indremarked. Der fokuseres derfor på at fremme mobiliteten på tværs af grænser-ne, uden at borgere, arbejdstagere og virksomheder støder på ubegrundederestriktioner på grund af forskellige nationale regler og bestemmelser.De tre nøgleinitiativer er:5) Udvikling af Eures-portalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- ogrekrutteringsredskab.6) Fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at lette adgangen tillangsigtede investeringsfonde.7) Modernisering af EU’s konkurslovgivning for at lette virksomheders over-levelsesmuligheder og give iværksættere en ny chance.III. Den digitale økonomi i EuropaDet fremgår af meddelelsen, at den digitale sektor er den vigtigste drivkraftfor produktivitet og kreativitet, og at et digitalt indre marked bør tilstræbes,hvor borgere og virksomheder uhindret kan handle online på tværs af græn-serne. Af særlige udfordringer nævnes den nationale opdeling af onlineydelser, investeringsgraden i højhastighedsnetværk og udviklingen af papir-løse offentlige administrationer.De tre nøgleinitiativer er:
3/9
8) Gennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af for-slag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalings-tjenester i EU mere effektive.9) Vedtagelse af fælles regler for reduktion af omkostninger og bedre ef-fektivitet i udrulning af højhastighedsbredbånd.10) Vedtagelse af lovgivning, som gør elektronisk fakturering til den mestalmindelige form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb.IV. Socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillidI meddelelsen fremhæves, at socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugertil-lid sikrer inklusiv vækst og muligheder, der er baseret på fair, solide og rum-melige regler for borgere og virksomheder.De to nøgleinitiativer er:11) Forbedring af sikkerheden af varer, der bevæger sig i EU, gennem enrevision af direktivet om produktsikkerhed, en ny samlet forordning ommarkedsovervågning og en ledsagende handlingsplan.12) Vedtagelse af et lovgivningsmæssigt initiativ, som giver alle EU-borgereadgang til en basal betalingskonto, sikrer, at bankkontogebyrer er gen-nemsigtige og sammenlignelige, og gør det nemmere at skifte bankkon-to.

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

5.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en medde-lelse fra Kommissionen.

6.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en medde-lelse fra Kommissionen.

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-kvenser.

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har i sig selv ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.

10.

Høring

4/9
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 21. juni 2012.Der er modtaget høringssvar fra BL – Danmarks Almene Boliger, DanmarksRederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Havne,Forbrugerrådet, HORESTA og LO.BL støtter overordnet Kommissionens SMA II og målsætningen om en effek-tiv, social markedsøkonomi gennem fx øget innovation, bæredygtig og res-sourceeffektiv økonomi, fremme af beskæftigelse og vækst i byggesektoren,inkludering af unge, handicappede, finansielt udsatte personer og ældre, ogmindskelse af de samfundsmæssige omkostninger ved integration og sundhedsamt forebyggelse af fattigdom.BL understreger tre områder, som er afgørende for udviklingen af det indremarked. For det første skal vækst og beskæftigelsespotentialet i langsigtedeinvesteringer i en social økonomi anerkendes. I den forbindelse bør der udvik-les en metode til måling af sociale påvirkninger, adgangen til de eksisterendestrukturfonde skal lettes for at øge investeringerne i tiltag på det sociale områ-de, og udbudsdirektiverne skal implementeres hurtigt, men også korrekt og ef-fektivt, og muligheden for øget brug af sociale kriterier i udbud bør ikke hin-dres nationalt. For det andet skal innovation og kreativitet i EU højnes. Der eret stort potentiale for vækst og beskæftigelse i energieffektive løsninger påbyggeområdet. Adgangen til finansiering for bl.a. innovative og unge virk-somheder og iværksættere bør lettes, og EU2020 flagskibene for industripoli-tik, den digitale agenda og et innovativt EU bør genovervejes for herigennemat skabe øget koordination og merværdi. For det tredje skal EU være mindrebureaukratisk. Adgangen til strukturfonde bør lettes og gøres mere fleksibelfor medlemslandene, det europæiske semester bør baseres på en ”down-top”tilgang for at sikre efterspørgselsbaserede politikudvikling på EU-niveau, ogde årlige vækstundersøgelser bør fokuseres på få, horisontale områder medstor effekt.Danmarks Rederiforening støtter Kommissionens udspil til en revitalisering afEU’s indre marked, og navnlig indsatsområde nr. 2 vedrørende intraeuropæisksøtransport. Danmarks Rederiforening anfører, at der er et stort behov for mi-nimering af unødvendige administrative byrder i forbindelse med transportmellem to EU-havne, således at skibsfarten sidestilles med øvrige transport-former. Gennem årene har der været gjort tiltag til at lempe byrderne – bl.a.med indførelsen af betegnelsen ”Regular Shipping Service” – men det har ikkeværet tilstrækkeligt. Danmarks Rederiforening er derfor tilfredse med, at derlægges op til et forsøg, som Kommissionen samlet står bag.Dansk Aktionærforening fremhæver bl.a., at virkeliggørelsen af det indre mar-ked forudsætter klare regler, der implementeres og anvendes på samme måde ialle medlemsstater. Dansk Aktionærforening beklager, at både SMA I ogSMA II i det store og hele går uden om den finansielle sektor. Nogle af initia-tiverne ville have større virkning, hvis de også omfattede elementer fra den fi-
5/9
nansielle sektor, og forbrugernes situation ville forbedres, hvis den finansiellesektor fulgte de samme principper som den øvrige del af det indre marked.I forhold til fremme af borgernes mobilitet anfører Dansk Aktionærforening, atdet er en vigtig forudsætning for borgernes mobilitet, at de ikke risikerer, at de-res pensionsoptjening udhules gennem gebyrer, omkostninger og beskatning.Det vil gøre det mere attraktivt for borgerne at flytte til andre medlemsstater,hvis EU sikrer borgerne, at deres pensionsvilkår ikke forringes som resultat afskiftende arbejdsgivere og skiftende opholdsland.Vedrørende adgang til finansiering anfører Dansk Aktionærforening, at det vilvære en fordel, hvis de regulerede markeder fungerer mere effektivt, så virk-somhedernes udvikling kan finansieres over disse markeder. Øget fokus på deregulerede markeder som kilder til finansiering af erhvervslivet vil give mar-keder med større likviditet. Endvidere vil det give forbrugerne bedre mulighe-der for at placere deres opsparing – både hvad angår direkte investeringer (in-dividuelle eller kollektive) og indirekte investeringer gennem fx arbejdsmar-kedspensionsordninger og private pensioner.I forhold til forbrugere og produktsikkerhed anføres det, at forbrugere og sam-fundet også bør beskyttes mod finansielle produkter og tjenester, der er skade-lige for forbrugernes og samfundets økonomiske sundhed og sikkerhed.Endelig anfører Dansk Aktionærforening vedrørende adgangen til at åbne oganvende en bankkonto, at erfaringen fra de senere år viser, at bankerne forhø-jer deres gebyrer, nedsætter indlånsrenten og øger renteniveauet på udlånssi-den, uden at det står i tæt forbindelse med markedsrenterne. Regulering omtransparens på dette område bør derfor omfatte alle gebyrer og renter i forholdtil forbrugere, så betingelserne i de forskellige banker kan sammenlignes.Dansk Erhverv ser gerne et mere styrket fokus på implementering og håndhæ-velse af eksisterende lovgivning på det indre marked, end det pakken læggerop til. Andre medlemslande implementerer og håndhæver ikke fællesskabs-lovgivningen i samme grad som Danmark. Der er derfor behov for fokus pådette område for at sikre, at Danmarks konkurrenceevne ikke forværres.Dansk Erhverv anfører, at der i bestræbelserne på at skabe et bedre og merevelfungerende indre marked skal indgå en gennemgribende revision og diskus-sion af danske særregler, der i praksis forvrænger et reelt indre marked forvirksomhederne.Dansk Erhverv finder ikke, at ”fast-track proceduren”, der blev brugt til gen-nemførelsen af SMA I, nødvendigvis sikrer den nødvendige lovkvali-tet/positive resultater. Få af de 12 tiltag i SMA I når at blive færdigforhandlet i2012. Der bør derfor fra start være fokus på kvaliteten af henholdsvis lovfors-lagene fra Kommissionen, de tilhørende konsekvensanalyser og den endeligtvedtagne lovgivning, herunder reelle konsekvensvurderinger af kompromis-forslagene mellem Rådet og Parlamentet.
6/9
Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv over for Kommissionens forslag inøgleinitiativ 1,da det kan føre til yderligere liberalisering af markederne fornationale passagertog. Liberaliseringen skal dog være reel og gennemføres ialle lande på linje med Danmark. De er positive over for Kommissionens for-slag inøgleinitiativ 2,da det vil kunne skabe vækst og konkurrenceevne forshipping og logistikbranchen i Danmark og EU. I forhold tilnøgleinitiativ 6erDansk Erhverv åben over for diskussion af alle tiltag, der letter adgangen til fi-nansiering for danske og europæiske virksomheder - forudsat at tiltagene erafbalancerede, skaber reel merværdi og sikrer alle SMV’er lige adgang til mid-lerne. I forhold tilnøgleinitiativ 7finder de, at det fornuftigt, at man ser på in-solvensreglerne i EU, og de vil støtte en revidering af reglerne, således at de ihøjere grad stimulerer, at iværksættere får en anden chance. Dansk Erhvervdeler i forhold tilnøgleinitiativ 9ønsket om at facilitere en større udbredelse afbredbånd, men afventer, hvilke virkemidler Kommissionen vil foreslå. Gene-relt er Dansk Erhverv dog modstandere af, at markedspriser fastsættes politisk.Dansk Erhverv noterer i forhold tilnøgleinitiativ 10,at Danmark allerede ope-rerer med lovgivning på området, og at det er positivt at andre lande nu skalfølge med.Danske Havne støtter prioriteringen af den maritime transport, inddragelsen afden blå økonomi i det indre marked, og ønsket om handling allerede i 2012.Danske Havne er enige i en strategi, der skal skabe bedre adgang til havne,bedre sammenhæng mellem transportformer og fokus på mere gennemskuelighandel med færre administrative byrder.Danske Havne anfører, at Kommissionens udspil i høj grad har sit udspring ikonklusioner fra Blue Belt projektet, hvor handelshindringer i form af told ogadministrative byrder ved søtransport blev søgt standardiseret. Projektet stran-dede dog på, at ikke var opbakning fra toldvæsenet i EU’s medlemslande.Danske Havne anfører dog, at projektet nu bliver løftet op på et højere niveau imedlemslandene gennem bl.a. den blå vækststrategi og SMA II. Danske Hav-ne bakker op om projektet, da det er altafgørende for en inddragelse af den blåøkonomi i det indre marked.Danske Havne finder, at det er afgørende, at den danske regering sikrer, at fla-skehalse i den blå økonomi bliver undersøgt, og at de nødvendige parter gørderes for at søge en best practise i forhold til en europæisk standard. Skibsfarthar større administrative omkostninger end andre transportformer, hvilket ermed til at skabe konkurrenceforvridning. Dårligere vilkår skubber varetrans-porten over på landjorden og resulterer i mere slid på veje, øget fare for trafi-kale ulykker, mere forurening og flaskehalse på de offentlige veje og i byerne.Danske Havne anfører endvidere, at en integration af den blå økonomi i detindre marked – givet de rette værktøjer – rummer muligheder for nye innova-tive løsninger og forretningsområder, der kan styrke den økonomiske udvik-ling i Danmark og EU.
7/9
Forbrugerrådet er overordnet set enig i, at det er fortsat er et uudnyttet potenti-ale i det indre marked. Forbrugerrådet finder imidlertid, at der fokuseres forsnævert, og at forbrugerne fremstår som et appendiks til erhvervspolitikken istedet for at være selvstændige spillere. Forbrugerrådet henviser i den forbin-delse til Mario Montis rapport fra 2010 og Europa-Parlamentets Grech-rapport, hvor man i højere grad lagde vægt på det nødvendige samspil mellemerhvervs- og forbrugerpolitik.Forbrugerrådet anfører, at forbrugernes manglende tillid til det indre marked eren af de afgørende barrierer for den videre udvikling. Det er ikke tilstrækkeligtat se på fx liberalisering og øget konkurrence. Der skal samtidig tages hensyntil, at forbrugerne har brug for fornuftige beskyttelsesregler og effektiv hånd-hævelse.Forbrugerrådet er positiv over for meddelelsens indsatsområde 1 om et inte-greret marked for energi og transport og indsatsområde 3 om den digitale øko-nomi. Forbrugerrådet anfører bl.a. til sidstnævnte, at udviklingen af bredbåndog prisen herfor længe har været et problem og burde få samme bevågenhedsom roamingpriser.Forbrugerrådet bemærker vedrørende indsatsområde 4, der bl.a. angår forbru-gernes tillid, at håndhævelse af produktsikkerhedsreglerne og markedsover-vågning ikke fungerer optimalt, og at der ikke er sammenhæng i anvendelsenaf varslingssystemerne. Forbrugerrådet henviser her til, at det netop oprettedeOECD-system for tilbagetrukne varer kan inddrages som erfaringsgrundlag.Vedrørende nøgleinitiativet om adgang til betalingskonto bemærker Forbru-gerrådet, at Kommissionen i juli 2011 kom med en henstilling om fremlæggel-se af et initiativ på dette område. Hvordan nøgleinitiativet forholder sig tildenne henstilling er uomtalt i meddelelsen, og det fremgår ikke tydeligt, omman vil sløjfe henstillingen og i stedet lave lovgivning på området.Endelig henviser Forbrugerrådet til, at det af meddelelsen fremgår, at der end-nu ikke er opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet om 11af de 12 nøgleinitiativer fra SMA I, hvorfor Forbrugerrådet også er bekymretfor ambitionsniveauet, hvad angår initiativerne i SMA II.HORESTA anfører, at det er positivt, at Kommissionen fokuserer på håndhæ-velse af reglerne for det indre marked. Det er nødvendigt for, at det indre mar-ked kan udfolde sit fulde potentiale, og konkurrenceforvridning kan undgås.Endvidere anfører HORESTA, at det er vigtigt, at der ikke er lande, der over-implementerer lovgivningen, da det også kan have negative konsekvenser forerhvervslivet.Specifikt støtter HORESTA nøgleinitiativ 1 vedrørende jernbanetransport,hvilket skal ses i sammenhæng med HORESTA’s fokus på turisme- og ople-velseserhvervene. Det er vigtigt at sikre, at EU’s jernbanenet fungerer hurtigt,
8/9
præcist og effektivt, og liberalisering af markedet kan her være den rigtige løs-ning.HORESTA støtter nøgleaktion 3 vedrørende lufttransport, da fraværet af enfælles europæisk luftrumsstyring har store omkostninger for både luftfartssel-skaber og i sidste ende passagerne. Hvis fælles styring af luftrummet kan væremed til at nedbringe billetpriserne, vil det kunne fremme rejseaktiviteten ogdermed både almindelig- og erhvervsturisme.HORESTA anfører endvidere vigtigheden af borgernes og virksomhedernesfrie mobilitet på tværs af grænser i EU, da det er vigtigt for den europæiske tu-risme, rejseaktivitet og det brede erhvervsliv.Derudover finder HORESTA, at adgang til finansiering og modernisering afkonkurslovgivningen/muligheden for at komme på fode igen efter en konkurser meget vigtige tiltag for erhvervslivet.Endelig støtter HORESTA nøgleinitiativ 8, hvor der bl.a. andet fokuseres påbetalingssikkerheden. Det skyldes, at der stadig er mange borgere, som tvivlerpå betalingssikkerheden ved online-køb. Det er særligt en udfordring ved købaf overnatninger m.m. i udlandet, og det ville være positivt for turismen i EU,hvis langt flere EU-borgere ville anvende køb på nettet.LO anfører overordnet, at udbygningen af det indre marked kan medvirke til atskabe vækst og beskæftigelse i Europa gennem en konkurrencebaseret socialmarkedsøkonomi, men at det bl.a. er vigtigt ikke ensidigt at satse på liberalise-ringer.For LO er det afgørende, at muligheden for at opretholde nationale løn- og ar-bejdsforhold beskyttes. Dette sikres til dels gennem udstationeringsdirektivet,men der er behov for, at forhandlingerne om håndhævelsesdirektivet afsluttessuccesfuldt. Endvidere viser arbejdet med Smart regulering, at tiltag til såkaldtafbureaukratisering kan have negative virkninger på ansattes sundhed og sik-kerhed.LO anfører, at liberalisering af indenlandske jernbanestrækninger ikke har væ-ret en ubetinget succes i alle lande, idet operatørne ikke samarbejder og harforskellige takstsystemer. Endvidere er der en risiko for, at det vil være van-skeligt at have en rentabel drift med fragt og passagerer i yderområderne, hvisder sker en total liberalisering.Vedrørende nøgleinitiativ 5 og den frie bevægelighed for tredjelands-borgerehar LO store betænkeligheder i forhold til sæsonarbejdere og koncern-interntudstationerede, også selv om disse initiativer på nuværende tidspunkt er omfat-tet af det retlige forbehold.LO bemærker endelig, at genfremsættelse af forslag til direktiv om overførselaf pensionsrettigheder rejser mange principielle spørgsmål i Danmark, idet ar-
9/9
bejdsmarkedspensionssystemet er baseret på kollektive overenskomster. Di-rektivet vil derfor nyde stor bevågenhed hos arbejdsmarkedets parter.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdning til meddelelsen kendes endnu ikke.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre marked,og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Lande-ne i EU's indre marked udgør det største marked for danske virksomheders in-ternationale aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forudsætningfor vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.Danmark bakker generelt op om Kommissionens forsøg på at modernisere detindre marked. Kommissionens første pakke af vækstinitiativer - beskrevet iden første ”Akt for det indre marked” fra april 2011 – var højt prioriteret underdet danske formandskab. Flere af nøgleinitiativerne blev fremmet og afsluttetunder formandskabet.Regeringen kan desuden generelt støtte Kommissionens nye ”akt for det indremarked II”. Flere af nøgleinitiativerne falder inden for områder, som regerin-gen har udpeget som vigtige vækstområder. Det drejer sig bl.a. om de digitaleinitiativer om at styrke betalingsmulighederne ved onlineydelser, fremme bru-gen af e-fakturering og reducere omkostningerne ved udvikling af hurtigtbredbånd, "Blue Belt-pakken" samt moderniseringen af reglerne for produkt-sikkerhed og markedsovervågning i EU.Regeringen ser dog frem til at modtage de enkelte forslag og vil analysere demyderligere, når de foreligger.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.