Kapitel 1Lovens anvendelsesområde m.v.Anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse på fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner,der efter § 2 anses for at være erhvervsdrivende (erhvervsdrivende fonde).Stk. 2.Ved en erhvervsdrivende fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder enformue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere ivedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvorrådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, oghvor der udøves erhvervsaktivitet, jf. § 2, stk. 1 og 2. Ingen fysisk eller juridisk person uden forfonden har ejendomsretten til fondens formue.Stk. 3.Fondens væsentlige gavegivere, bidragsydere eller lignende sidestilles i allehenseender i forhold til denne lov med fondens stifter.

§ 2.

En fond anses efter denne lov for erhvervsdrivende, hvis den:1)overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende,for hvilke den normalt modtager vederlag, eller2)udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom, eller3)har den i selskabslovens § 7 anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab ellermed en anden virksomhed.Stk. 2.En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøvereller har den i stk. 1, nr. 3, anførte forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatteren uvæsentlig del af fondens samlede formue. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere reglerom, hvornår fondes erhvervsdrift anses for begrænset eller uvæsentlig.Stk. 3.Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter dennelov er undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvis skal være undtaget fraloven. En fond kan ikke undtages fra loven, hvis stifter af fonden samtidig ertilsynsmyndighed.

§ 3.

Loven omfatter ikke:1)Danmarks Nationalbank, og fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller vedmellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivettilsyn af en af staterne,2)fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået en aftale til opfyldelse afkommunens eller regionens forpligtelser i henhold til sociallovgivningen eller andenlignende lovgivning, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver af væsentligt omfang,1

§ 5.

Erhvervsdrivende fonde skal i deres navn benytte ordet »fond«.Stk. 2.Betegnelsen »erhvervsdrivende fond«, »erhvervsfond« eller forkortelsen »ERF« måkun benyttes af en fond, som er registreret eller anmeldt til registrering i overensstemmelsemed lovens § 12, stk. 1.Stk. 3.En erhvervsdrivende fonds navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre fondeog virksomheder, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system og må ikke være egnet til atvildlede. I navnet må der ikke uberettiget optages slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fastejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer fonden, ellernoget, som kan forveksles hermed.Stk. 4.Erhvervsdrivende fonde skal i breve og på andre forretningspapirer, herunderelektroniske meddelelser, og på fondens hjemmeside angive fondens navn, hjemsted og CVR-nummer.Stk. 5.Bestemmelserne i stk. 1–4 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondesbinavne.Koncerner

§ 6.

En fond, som omfattes af § 2, stk. 1, nr. 3, anses som moderfond, og den eller de aktie-eller anpartsselskaber, eller andre virksomheder, med hvilke fonden har den der anførteforbindelse, anses som dattervirksomheder.Stk. 2.En moderfond udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. Hvisflere fonde opfylder et eller flere af kriterierne i selskabslovens § 7, jf. denne lovs § 2, stk. 1,nr. 3, er det alene den fond, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse overvirksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderfond.Skifterettens og Sø- og Handelsrettens beføjelser

§ 7.

Hvor beføjelser i henhold til denne lov er henlagt til skifteretten, udøves de afskifteretten på fondens hjemsted. Dog udøves beføjelserne af Sø- og Handelsretten i deområder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrupog Lyngby, jf. konkurslovens § 4.Kapitel 2Kommunikation

§ 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medføraf denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater ogdigital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.2

Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Civilstyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 findertilsvarende anvendelse.

§ 9.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lovuden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan for Civilstyrelsen efter forhandling medjustitsministeren fastsætte regler svarende til stk. 1 og 2.

§ 10.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at etdokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumentersidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsættenærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav ompersonlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.Kapitel 3Anmeldelse, registrering og fristerAnmeldelse og registrering

§ 11.

Erhvervsstyrelsen fører som registreringsmyndighed et register over fonde, der eromfattet og registreret i medfør af denne lov. Registrering og offentliggørelse i henhold tildenne lov sker i styrelsens it-system.Stk. 2.Oplysninger, der er offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses for at værekommet til tredjemands kendskab. Så længe offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-systemikke har fundet sted, kan forhold, der skal registreres og offentliggøres, ikke gøres gældendemod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kendskab hertil. Denomstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er offentliggjort, hindrer ikke tredjemand i atgøre forholdet gældende.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om sprogkrav til den dokumentation, derindsendes i forbindelse med registreringer eller anmeldelser i fonde.Stk. 4.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af årsrapport påengelsk.

§ 12.

Registreringspligtige oplysninger efter denne lov skal være optaget iErhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet, ellerforholdet er ændret, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov. Hvor anmelderikke selv forestår registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 19, stk. 1, skal anmeldelsevære modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter at den retsstiftende beslutning er truffet,eller forholdet er ændret.3

Stk. 2.Pligten til at sikre, at registrering finder sted, eller at anmeldelse med henblik påregistrering meddeles Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, påhviler fondensbestyrelse.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på offentliggørelse af dokumenter ogmeddelelser m.v., som skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvor anmelder ikkeselv forestår offentliggørelsen i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 19, stk. 2, skal dokumenteteller meddelelsen være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter at den pågældendebegivenhed har fundet sted.

§ 13.

Medlemmerne af en fonds bestyrelse, eventuel direktion, og revisor, skal registreres iErhvervsstyrelsens it-system.Stk. 2.Hvis et revisorskifte sker inden hvervets udløb, eller hvis revisorskiftet skyldesuoverensstemmelser mellem bestyrelsen og revisor, skal registreringen eller anmeldelsen iErhvervsstyrelsens it-system vedlægges en fyldestgørende forklaring fra bestyrelsen omårsagen til hvervets ophør.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registrering af stiftere.

§ 14.

Ved stiftelse af en fond eller forhøjelse af grundkapitalen i en fond skal registreringeneller anmeldelsen vedlægges oplysning om de dermed for fonden forbundne omkostninger.

§ 15.

Registrering må ikke finde sted, hvis det forhold, der ønskes registreret, ikke opfylderbestemmelser i denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller fondens vedtægt.Registrering må heller ikke finde sted, hvis den beslutning, der lægges til grund forregistreringen, ikke er blevet til i overensstemmelse med de forskrifter, som er fastsat i loven,bestemmelser, der er fastsat i henhold til denne lov, eller som fondens vedtægt fastlægger.Stk. 2.En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsenderanmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringeneller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og atdokumentationen i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er gyldig.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter m.v., som offentliggøres iErhvervsstyrelsens it-system, eller som indsendes til styrelsen til offentliggørelse m.v. efterdenne lov.

§ 16.

Kan en anmeldelse ikke registreres på grund af en fejl eller mangel, kanErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed fastsætte en frist til berigtigelse. Skerberigtigelse ikke inden den fastsatte frist, nægtes registrering.Stk. 2.Hvis registrering afvises efter stk. 1, skal anmelderen have skriftlig meddelelse om, atregistrering ikke vil finde sted og om begrundelsen herfor.

§ 17.

Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan forlange de oplysninger, som ernødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt. Ved overtrædelse afbestemmelserne i denne lov, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller fondens vedtægt, kanErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed give bestyrelsen, direktør eller revisor påbudom at bringe forholdet i overensstemmelse med loven, bekendtgørelsen eller vedtægten.Stk. 2.Ved anmeldelse og registrering efter regler fastsat i medfør af dette kapitel kanErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed i indtil 3 år fra registreringstidspunktet stillekrav om, at der indsendes bevis for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget.Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stillekrav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiskedispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Opfyldeskravene i henhold til 1. og 2. pkt. ikke, fastsætter Erhvervsstyrelsen som4

registreringsmyndighed en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest vedudløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige fonden opløst efterreglerne i §§ 113-116.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan meddele forlængelse af de frister,der er fastsat i denne lov.

§ 18.

Oplysninger om navn, stilling og adresse på ledelsen skal til enhver tid fremgå afErhvervsstyrelsens it-system, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dettegælder i både aktive og opløste erhvervsdrivende fonde.Stk. 2.Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 ophører 10 år efter, at den pågældendeperson ophører med at være registreret i en virksomhed, som er registreret i Erhvervsstyrelsensit-system.Særlige bestemmelser om registrering m.v.

§ 19.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering af forhold, som erregistreringspligtige efter denne lov. Hvor anmelderen selv foretager registreringen i henholdtil loven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, træder sådanne registreringer i stedet forindsendelse af anmeldelse.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af registreringer, dokumenterog meddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efter denne lov.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v.,bekendtgørelse, kopi af dokumenter, for brugen af styrelsens it-system og rykkerbreve ved forsen betaling. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at de enkelte fonde skalbetale et gebyr til dækning af udgifterne ved administration af denne lov.

§ 20.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger, somfondsmyndigheden er i besiddelse af, skal være undtaget fra offentlighed.

§ 21.

Mener nogen, at en registrering er den pågældende til skade, hører spørgsmålet omsletning af registreringen under domstolene.Stk. 2.Sag herom skal være anlagt mod fonden senest 6 måneder efter registreringensoffentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system. Retten sender en udskrift af dommen tilErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, hvorefter Erhvervsstyrelsen offentliggøroplysning om sagens udfald i styrelsens it-system.Fristberegning

§ 22.

Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at enhandling kan eller skal foretages et bestemt antal dage, uger, måneder eller år før en nærmereangivet begivenhed finder sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen før dennebegivenhed.Stk. 2.Udløber fristen for at foretage handlingen i en weekend, på en helligdag,grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, vil handlingen skulle foretages senest densidste hverdag forinden.Stk. 3.Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at enhandling eller beslutning tidligst kan foretages et bestemt antal dage, uger, måneder eller årefter at en nærmere angivet begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretagehandlingen eller beslutningen fra dagen efter denne begivenhed. Handlingen eller beslutningenkan tidligst foretages dagen efter, at fristen er udløbet.5

§ 23.

Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at enhandling senest skal foretages et bestemt antal dage, uger, måneder eller år efter at en nærmereangivet begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen efterdenne begivenhed, jf. stk. 2-4.Stk. 2.Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage handlingen påugedagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.Stk. 3.Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen påmånedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted på densidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløberfristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde.Stk. 4.Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage handlingen på årsdagenfor begivenheden.Stk. 5.Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag ellernytårsaftensdag, skal handlingen senest være foretaget den førstkommende hverdag derefter.Kapitel 4FondsmyndighedFondsmyndighedens opgaver[§

24.

Fondsmyndighed efter denne lov udøves af Erhvervsstyrelsen. Henhører fondenshovedformål under justitsministerens forretningsområde, udøves fondsmyndigheden afCivilstyrelsen. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hørerunder samme minister, jf. dog § 132, stk. 4.]Stk. 2.Ved overtrædelse af bestemmelserne i denne lov, bestemmelser fastsat i medfør afloven eller fondens vedtægt kan fondsmyndigheden give bestyrelsen, direktør eller revisorpåbud om at bringe forholdet i overensstemmelse med loven, bekendtgørelsen eller vedtægten.Stk. 3.Fondsmyndigheden kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse afdens opgaver.Granskning

§ 25.

Fondsmyndigheden kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmereangivne forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond, dens forvaltning eller årsrapporter.Stk. 2.Fondsmyndigheden udpeger på fondens vegne en eller flere granskningsmænd.Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbig af fondsmyndigheden, men afholdesaf fonden.Stk. 3.Granskningsmændene kan af ledelsen kræve de oplysninger, som må anses afbetydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond, koncernen.Stk. 4.Granskningsmændene skal afgive en skriftlig beretning til fondsmyndigheden.Fondsmyndigheden fastsætter granskningsmændenes vederlag.Kapitel 5StiftelseStiftere

§ 26.

En erhvervsdrivende fond kan stiftes af en eller flere stiftere.Stk. 2.En stifter må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.Stk. 3.Hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være underværgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven.6

Stk. 4.Hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder,indgå forpligtelser og være part i retssager.Vedtægt

§ 27.

For en erhvervsdrivende fond skal der oprettes en vedtægt. Denne skal indeholdeangivelse af:1)fondens navn og eventuelle binavne,2)fondens stifter (stiftere),3)fondens formål,4)grundkapitalens størrelse, og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i andre værdier),5)hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier endkontanter,6)eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,7)antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,8)fondens regnskabsår, herunder 1. regnskabsår,9)fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, hvis retsvirkningen skalindtræde på et andet tidspunkt end datoen for beslutningen om stiftelse af fonden, jf. §29, stk. 3 og 4, og10) anvendelse af overskud.Stk. 2.Dokumenter, hvortil der henvises i vedtægten, men hvis hovedindhold ikke ergengivet i vedtægten, skal vedhæftes denne.Stk. 3.Fastsættes der almindelige retningslinjer vedrørende de i stk. 1, nr. 3 og 10, nævnteforhold, skal disse indsendes til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed.

§ 28.

Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie eller vissefamilier fortrinsret til uddeling fra en fond, har ikke retsvirkning efter deres indhold, i detomfang fortrinsretten rækker videre end til personer, der lever på stiftelsestidspunktet, og til éni forhold til disse ufødt generation.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for bestemmelser i en vedtægt, der tillæggermedlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stillingeller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelserfra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmende indflydelse. Dettegælder dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen.Registrering af stiftelsen

§ 29.

En erhvervsdrivende fond skal registreres eller anmeldes til registrering iErhvervsstyrelsens it-system, jf. § 12, stk. 1. Fonden kan ikke registreres, før den i vedtægtenfastsatte grundkapital er fuldt indbetalt, og fondens bestyrelse og revisor er udpeget.Stk. 2.Stiftelsen af en erhvervsdrivende fond har retsvirkning fra datoen for beslutningenom stiftelse eller fra den senere dato, som er anført i vedtægten, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 3.Hvis indskuddet i fonden udelukkende består af kontanter, kan stiftelsen ikketillægges retsvirkning senere end 12 måneder efter vedtægtens datering.Stk. 4.Hvis fonden i forbindelse med stiftelsen skal overtage andre værdier end kontanter,kan stiftelsen ikke tillægges retsvirkning senere end tidspunktet for fondens registrering elleranmeldelse til registrering, jf. stk. 1.Stk. 5.Hvis fonden i forbindelse med stiftelsen overtager en allerede bestående virksomhedeller overtager en bestemmende ejerandel i en anden virksomhed, kan stiftelsen tillæggesvirkning i regnskabsmæssig henseende fra første dag i indeværende regnskabsår i denvirksomhed, der indskydes, eller som ejerandelen vedrører.7

§ 30.

En fond, der ikke er registreret, kan ikke erhverve rettigheder, indgå forpligtelser ellervære part i retssager bortset fra søgsmål vedrørende stiftelsen. Fonden skal til sit navn føjeordene »under stiftelse«.Stk. 2.Stiftes en fond med en dato for retsvirkning, der ligger senere end datoen forbeslutningen om stiftelse af fonden, jf. § 29, stk. 3 eller 4, kan der ikke frem tilretsvirkningsdatoen erhverves rettigheder eller indgås forpligtelser på fondens vegne.Stk. 3.For en forpligtelse indgået på fondens vegne efter datoen for beslutningen omstiftelse af fonden, men før registreringen, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller harmedansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.Stk. 4.Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for eksisterende fonde, der hidtil har væretomfattet af lov om fonde og visse foreninger.Kapitel 6Kapital

§ 31.

En erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr.Indskud af grundkapital i andre værdier end kontanter

§ 32.

Skal indbetaling af en erhvervsdrivende fonds grundkapital helt eller delvis ske i andreværdier end i kontanter, dvs. apportindskud, skal indskuddet have en økonomisk værdi og kanikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kanikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant.Stk. 2.Skal indbetaling af en fonds grundkapital helt eller delvis ske i andre værdier end ikontanter, eller skal en fond overtage sådanne værdier i forbindelse med oprettelsen, skal derredegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af indskuddet ellerovertagelsen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte indskudte ellerovertagne aktiver og skal angive navn og bopæl på de personer, der er omfattet af aftale omindskud eller overtagelse.

§ 33.

Indskydes andre værdier i fonden eller skal fonden overtage andre værdier endkontanter, skal der i forbindelse med stiftelsen af fonden udarbejdes en vurderingsberetning.Beretningen skal indeholde1)en beskrivelse af hvert indskud,2)oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, og3)erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til grundkapitalen i fonden.Stk. 2.Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndigevurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne udpege godkendte revisorer. Skifterettenpå det sted, hvor fonden skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd.Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige,og kan fra stifterne eller fonden forlange de oplysninger og den bistand, som de anser fornødvendige for udførelsen af deres hverv.Stk. 3.Vurderingen må ikke være foretaget mere end 4 uger før beslutningen. Overskridesfristen, må vurderingen foretages på ny.Stk. 4.Overtager fonden i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skalvurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for fonden. Åbningsbalancenskal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Åbningsbalancen skal væreforsynet med en revisorerklæring om revision.

§ 34.

Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning efter § 33, stk. 1, gælder ikke vedindskud af:1)Aktiver og forpligtelser, som er præsenteret individuelt i et års- eller koncernregnskab fordet forudgående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelsernei årsregnskabsloven eller de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, ioverensstemmelse med regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen forfinansielle virksomheder, eller i et regnskab for en udenlandsk virksomhed, der erudarbejdet efter reglerne i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 (78/660/EØF) medsenere ændringer eller i Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 (83/349/EØF) medsenere ændringer og forsynet med en revisionspåtegning, og hvis aktivet ellerforpligtelsen er målt til dagsværdi i års- eller koncernregnskabet for det forudgåenderegnskabsår.2)Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs,hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forudfor vedtægtens underskrivelse. Vurderingsberetning efter § 33, stk. 1, skal dogudarbejdes, hvis fondens bestyrelse vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket afekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelleværdi.Stk. 2.Fondens bestyrelse er ansvarlig for, at et indskud i henhold til stk. 1 ikke er til skadefor fonden eller dens kreditorer, og skal udarbejde en erklæring, der indeholder:1)en beskrivelse af aktivet og dets værdi,2)oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,3)en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til grundkapitalen, og4)en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for denoprindelige vurdering.Stk. 3.Bestyrelsen skal indsende erklæringen efter stk. 2 til Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed samtidig med registreringen eller anmeldelsen til registrering affondens stiftelse.Kapitalforhøjelse

§ 35.

En erhvervsdrivende fonds grundkapital kan forhøjes ved bestyrelsens beslutning:1)ved overførelse af reserver eller overskud ifølge fondens senest reviderede årsrapport,2)ved overførelse af overskud eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter denperiode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt ellerbundet, eller3)ved arv, gave eller lignende bidrag, som fonden har modtaget til forhøjelse afgrundkapitalen.Stk. 2.Bestyrelsen foretager de ændringer af vedtægten, der er en nødvendig følge af enforhøjelse i henhold til stk. 1.Stk. 3.Ved kapitalforhøjelse, der sker ved indskud af andre værdier end kontanter, finder §§32-34 tilsvarende anvendelse. En eventuel balance efter § 33, stk. 4, skal i disse tilfælde dogudarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

§ 36.

En kapitalforhøjelse skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsensit-system, jf. § 12, stk. 1, senest 2 uger efter beslutning om overførelse fra reserver elleroverskud eller efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet. Kapitalforhøjelsen kan ikke registreres,før indbetalingen eller overførelsen har fundet sted.

Stk. 2.Beslutningen om kapitalforhøjelse bortfalder, hvis registrering nægtes. Beslutningenbortfalder også, hvis registrering ikke er sket, eller anmeldelse ikke er modtaget senest 12måneder efter beslutningen.Kapitel 7Ledelse m.v.Generelle bestemmelser om ledelseshverv

§ 37.

En erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse, der ud over debestyrelsesmedlemmer, der vælges efter § 64, stk. 1, 1. pkt., består af mindst 3 medlemmer.Stk. 2.Bestyrelsen kan ansætte en eller flere direktører.Stk. 3.Flertallet af bestyrelsens medlemmer må ikke være ansat som direktører i fonden. Endirektør kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen.Stk. 4.Ledelsen eller tilsvarende organ og medlemmer af ledelsen eller tilsvarende organer ifondens dattervirksomheder og øvrige tilknyttede virksomheder må ikke udpege medlemmer tilfondens bestyrelse.Stk. 5.Formanden eller en eventuel næstformand for fondens bestyrelse må ikke væredirektør i et datterselskab eller en tilknyttet virksomhed, medmindre fondsmyndighedenundtagelsesvis samtykker heri.

§ 38.

Bestyrelsen skal ved ledelsen af fonden alene varetage fondens formål og interesser.Bestyrelsen skal ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre enforsvarlig organisation af fondens virksomhed påse, at1)bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter fondens forhold ertilfredsstillende,2)der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,3)bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om fondens finansielle forhold,4)direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, og5)fondens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkeliglikviditet til at opfylde fondens nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden somde forfalder. Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiskestilling og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.Stk. 2.I fonde, hvor bestyrelsen ikke har ansat en direktør, skal bestyrelsen varetage bådeden overordnede og strategiske ledelse og den daglige ledelse. Bestyrelsen skal desuden sikreen forsvarlig organisation af fondens virksomhed.

§ 39.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være underværgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.Særligt om stifters repræsentation i bestyrelsen

§ 40.

Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de nævnte personer vedslægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende,kan ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal.Stk. 2.Stiftes en fond af en virksomhed, kan en person, der direkte eller indirekte ejer mereend halvdelen af ejerandelene eller stemmeandelene i virksomheden, ikke udenfondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen med de personer, der erknyttet så nært til den pågældende som angivet i stk. 1, ligesom de sidstnævnte personer hellerikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal. På samme måde kanflertallet af stiftervirksomhedens ledelse ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre10

fondsbestyrelsens flertal sammen med personer, der har den i stk. 1 angivne tilknytning til depågældende ledelsesmedlemmer.Kønsrepræsentation

§ 41.

I fonde, som har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på etreguleret marked i et EU/EØS-land, og i store fonde, jf. stk. 2, skal bestyrelsen:1)opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, og2)udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrigeledelsesniveauer, jf. dog stk. 4 og 5.Stk. 2.Store fonde er fonde, der overskrider to af følgende kriterier i 2 på hinandenfølgende regnskabsår:1)En balancesum på 143 mio. kr.,2)en nettoomsætning på 286 mio. kr., og3)et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.Stk. 3.For moderfonde, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 2, foretagespå koncernniveau.Stk. 4.For moderfonde, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 5.Fonde, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kanundlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondensøvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.Direktionens opgaver

§ 42.

Når bestyrelsen har ansat en direktion, varetager direktionen den daglige ledelse affonden. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dendaglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter fondens forhold er af usædvanlig art elleraf stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særligbemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes udenvæsentlig ulempe for fondens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest underrettes om dentrufne disposition.Stk. 2.Direktionen skal sikre, at fondens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningensregler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.Stk. 3.Direktionen skal herudover sikre, at fondens kapitalberedskab til enhver tid erforsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens nuværende ogfremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder. Direktionen er således til enhver tidforpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværendekapitalberedskab er forsvarligt.Stk. 4.En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen, ret til atvære til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i de enkeltetilfælde træffer anden bestemmelse.Administrator

§ 43.

Bestyrelsen kan træffe aftale med en administrator om udførelse af visse konkreteopgaver. Bestyrelsen eller en eventuel direktion har ansvaret for fondens daglige drift, uansetom der er truffet aftale med en administrator.Ledelsesmedlemmers udtræden11

§ 44.

Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen.Stk. 2.Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, såfremt denne er under konkurs.Stk. 3.Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældendeuværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.Stk. 4.Et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller andensvækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller somhar vist sig uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.

§ 45.

Fondsmyndigheden kan afsætte et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikkeopfylder betingelserne i § 39. Fondsmyndigheden kan endvidere afsætte et bestyrelsesmedlem,der ikke opfylder kravene i stiftelsesdokumentet eller vedtægten for fonden, eller som skaludtræde af bestyrelsen efter reglerne i § 44, stk. 2-4.

§ 46.

Fondsmyndigheden kan i særlige tilfælde give bestyrelsen påbud om at afskedigedirektøren, hvis denne klart ikke lever op til de krav, der stilles for at varetage fondens dagligeledelse.

§ 47.

Ved et bestyrelsesmedlems afgang udpeges det nye medlem i overensstemmelse medvedtægten.Stk. 2.Sker udpegning ikke i overensstemmelse med vedtægten, foretages den affondsmyndigheden.Suppleanter

§ 48.

Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse påsuppleanter for disse.Aflønning af ledelsesmedlemmer

§ 49.

Vederlag til ledelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efterhvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondensog, i moderfonde, koncernens økonomiske stilling.Stk. 2.Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag til bestyrelsen, der findes for højt.Forretningsorden

§ 50.

Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsenaf bestyrelsens opgaver.Stk. 2.Ved udformningen af forretningsordenen skal der tages udgangspunkt i fondensvirksomhed og behov. I den forbindelse bør bestyrelsen særligt overveje, omforretningsordenen skal indeholde bestemmelser om konstitution, arbejdsdeling, tilsyn med eneventuel direktørs daglige ledelse, føring af bøger, protokoller m.v., skriftlige og elektroniskemøder, tavshedspligt, suppleanter, regnskabskontrol, underskrivelse af revisionsprotokol ogsikring af tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision.Inhabilitet

§ 51.

Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmålom aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selveller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis denpågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.12

Afholdelse af møder i bestyrelsen

§ 52.

Bestyrelsen vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning.Stk. 2.Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, ogskal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.Stk.3.Formanden for bestyrelsen må ikke udføre hverv for fonden, der ikke er en del afhvervet som formand. En bestyrelsesformand kan dog, hvor der er særligt behov herfor, udføreopgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.

§ 53.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer errepræsenteret, for så vidt der ikke efter vedtægten stilles større krav. Beslutninger må dog ikketræffes, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer har haft adgang til at deltage i sagensbehandling.Stk. 2.Har et medlem forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives suppleantenadgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Medmindre andet er besluttetaf bestyrelsen eller fastsat i vedtægten, kan et medlem i enkeltstående tilfælde give fuldmagt tilet andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant, hvis dette er betryggende henset til emnetfor drøftelserne.Stk. 3.De anliggender, der behandles i bestyrelsen, afgøres, for så vidt der ikke eftervedtægten kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægtenbestemmes, at formandens stemme, eller ved formandens forfald næstformandens, er afgørendei tilfælde af stemmelighed.Stk. 4.Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives afsamtlige tilstedeværende medlemmer. Et tilstedeværende ledelsesmedlem, der ikke er enig i enbeslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

§ 54.

Revisor har ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af årsrapporter m.v.,der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsesmøder, hvis blot ét medlemaf bestyrelsen eller direktionen anmoder herom.Stk. 2.Revisionsprotokollen, som det påhviler revisor at føre i henhold til revisorloven, skalforelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtligebestyrelsesmedlemmer.

§ 55.

Et medlem af bestyrelsen, en direktør, revisor, fondsmyndigheden ellerErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.Skriftlige og elektroniske møder i bestyrelsen

§ 56.

Bestyrelsesmøder kan afholdes skriftligt, i det omfang dette er foreneligt medudførelsen af bestyrelsens hverv. Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan dog forlange,at der finder en mundtlig drøftelse sted. Lovens bestemmelser om afholdelse afbestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på skriftligebestyrelsesmøder.Stk. 2.Bestyrelsesmøde kan afholdes ved anvendelse af elektroniske medier (elektroniskbestyrelsesmøde), i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Etmedlem af ledelsen kan dog forlange, at der finder en mundtlig drøftelse sted. Lovensbestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde og om elektronisk kommunikation finder medde fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på elektroniske bestyrelsesmøder og påkommunikationen i forbindelse hermed.13

Stk. 3.Bestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om anvendelse af elektroniskdokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et elektroniskbestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter ihenhold til denne lov.Tavshedspligt

§ 57.

Medlemmer af bestyrelsen, direktører, vurderingsmænd og granskningsmænd samtdisses medhjælpere og suppleanter må ikke uberettiget videregive, hvad de under udøvelsen afderes hverv har fået kendskab til.Afgivelse af oplysninger m.v. til revisor eller granskningsmand

§ 58.

Ledelsen i en fond skal give enhver revisor eller granskningsmand, som skal erklæresig om fondens forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen affonden og, hvis fonden er en moderfond, dens koncern i henhold til årsregnskabsloven.Stk. 2.Ledelsen i en fond skal give enhver revisor eller granskningsmand, som skal erklæresig om fondens forhold, adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, ogskal sikre, at revisor eller granskningsmand får de oplysninger og den bistand, som denpågældende anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.Årsregnskabsmøde

§ 59.

Der skal årligt afholdes et bestyrelsesmøde (årsregnskabsmøde), hvor der skal træffesbeslutning om godkendelse af fondens årsrapport samt anvendelse af overskud eller dækning afunderskud i henhold til den godkendte årsrapport.Stk. 2.Revisor har pligt til at deltage på det i stk. 1 nævnte årsregnskabsmøde. Hvis der erenighed blandt samtlige bestyrelsesmedlemmer om, at revisors deltagelse ikke er påkrævet, oger revisor enig, har revisor dog ikke pligt til at deltage.Anbefalinger for god fondsledelse

§ 60.

Bestyrelsen i en fond skal redegøre for, hvorledes de forholder sig til de af Komitéenfor god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger for god fondsledelse. Bestyrelsen skal i sinredegørelse oplyse, om fonden følger de enkelte anbefalinger, eller om den fraviger en ellerflere anbefalinger og i givet fald hvilke. Hvis fonden fraviger en anbefaling, skal bestyrelsenredegøre for grundene hertil, og hvordan man i stedet har indrettet sig.Stk. 2.Fondsmyndigheden kan påbyde en fondsbestyrelse at redegøre for, hvorledes denforholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger, jf. stk. 1.Ekstraordinære dispositioner

§ 61.

Fondens bestyrelse må kun med fondsmyndighedens samtykke foretage eller medvirketil ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.Tilsvarende gælder for ekstraordinære økonomiske dispositioner, der kan medføre risiko for atfonden ikke fortsat vil kunne eksistere.Efterfølgende erhvervelser fra stifter

§ 62.

Hvis en erhvervsdrivende fond erhverver aktiver fra en stifter, skal fondsmyndighedengodkende erhvervelsen, hvis fonden yder et vederlag for erhvervelsen, og vederlaget mindst14

svarer til 10 pct. af fondens grundkapital. Tilsvarende gælder ved erhvervelser fra personer, derer knyttet til en person, som er omfattet af 1. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- ellernedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.Stk. 2.Fondens bestyrelse skal til brug for godkendelsen i stk. 1 udarbejde en redegørelseom de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Der skal desuden udarbejdes envurderingsberetning efter bestemmelserne i § 33, medmindre erhvervelsen er omfattet af § 34.Hvis det erhvervede er en bestående virksomhed, skal balancen efter § 33, stk. 4, dogudarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på fondens sædvanlige forretningsmæssigedispositioner.Utilbørlige dispositioner

§ 63.

Medlemmer af fondens ledelse må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbartegnet til at skaffe medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre en utilbørlig fordel påfondens bekostning. Bestyrelsesbeslutninger, der strider imod lovgivningen eller fondensvedtægt, er ugyldige.Stk. 2.Aftaler mellem fonden og et eller flere ledelsesmedlemmer er kun gyldige, hvis deaffattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler påsædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.Medarbejderrepræsentation

§ 64.

De i selskabsloven og i henhold til denne fastsatte regler om medarbejderes valg afbestyrelsesmedlemmer finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på enerhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelsefastsætte særlige regler for selskabs- og koncernrepræsentation i erhvervsdrivende fonde. Debestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, deltager kun i behandlingen afspørgsmål, som ikke vedrører erhvervsvirksomheden, hvis dette er bestemt i vedtægten. I detomfang nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager debestyrelsesmedlemmer, der er valgt af medarbejderne, ikke i udpegelsen, medmindre andet erbestemt i vedtægten.Stk. 2.Hvor de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 3. eller 4. pkt.,ikke deltager i behandlingen, medregnes de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det tilen beslutning kræves, at et bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen ertil stede.Underretning om koncernforhold m.v.

§ 65.

Bestyrelsen i en moderfond skal underrette en dattervirksomhed, så snart etkoncernforhold er etableret. En dattervirksomhed skal give moderfonden de oplysninger, somer nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens virksomhed.

§ 66.

Medlemmer af bestyrelse og direktion må ikke udføre eller deltage ispekulationsforretninger vedrørende kapitalandele i dattervirksomheder.Kapitaltab

§ 67.

Bestyrelsen i en fond skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes senest 3 måneder efter atdet konstateres, at fondens egenkapital udgør mindre end halvdelen af grundkapitalen. Påbestyrelsesmødet skal bestyrelsen redegøre for fondens økonomiske stilling, og stille forslag15

om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille forslag omopløsning af fonden.Stk. 2.Bestyrelsen kan til opfyldelse af stk. 1, under iagttagelse af §§ 81-86, beslutte atnedsætte fondens grundkapital. Hvis grundkapitalen efter nedsættelse er mindre end det beløb,der er fastsat i § 31, skal bestyrelsen stille forslag om, at fonden opløses.Stk. 3.Bestyrelsen skal senest 2 uger efter afholdelsen af bestyrelsesmøde, jf. stk. 1,indsende protokoludskrift fra bestyrelsesmødet, jf. § 53, stk. 4, med en redegørelse for fondensøkonomiske stilling, til fondsmyndigheden.Stk. 4.Indkaldes der ikke til bestyrelsesmøde, eller beslutter bestyrelsen ikke at berigtigefondens kapitalforhold efter stk. 1, og sker dette ikke inden for en af fondsmyndigheden fastsatfrist, foranlediger fondsmyndigheden fonden tvangsopløst efter reglerne i §§ 113-116.Repræsentations- og tegningsret

§ 68.

Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer en erhvervsdrivende fondudadtil.Stk. 2.En erhvervsdrivende fond forpligtes ved aftaler, som indgås på fondens vegne af densamlede bestyrelse, af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.Stk. 3.Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen ogdirektionen, kan i vedtægterne begrænses, således at tegningsretten kun kan udøves af fleremedlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening.Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.Stk. 4.Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.Kapitel 8Revision m.v.

§ 69.

En erhvervsdrivende fonds årsregnskab skal revideres af en eller flere godkendterevisorer udpeget af bestyrelsen eller i henhold til vedtægten. Hvis revisor udpeges i henhold tilvedtægten, må en sådan udpegningsret alene gælde op til 7 år fra fondens stiftelse. Revisorvælges af bestyrelsen for et år ad gangen på fondens årsregnskabsmøde, jf. § 59, medmindrevedtægten bestemmer andet.Stk. 2.Er der ingen revisor i fonden, udpeger fondsmyndigheden en revisor.

§ 70.

Fondsmyndigheden kan på fondens vegne udpege yderligere en godkendt revisor, derskal deltage i revisionen sammen med den eller de øvrige revisorer frem til næsteårsregnskabsmøde, jf. § 59. De øvrige bestemmelser i denne lov om revisor finder tilsvarendeanvendelse på denne medrevisor.Stk. 2.Ved udpegning af medrevisor som nævnt i stk. 1 registrerer Erhvervsstyrelsen revisorpå baggrund af udpegningen af den pågældende. Fondsmyndigheden fastsætter vederlaget tilden udpegede medrevisor. Omkostninger til medrevisor udredes foreløbigt af statskassen, menafholdes endeligt af fonden.

§ 71.

Revisor kan af medlemmerne af fondens ledelse kræve de oplysninger, som må ansesaf betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond, dens koncern, jf. §6.

§ 72.

Ændringer vedrørende revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system elleranmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1.16

Stk. 2.En revisor kan afsættes af den, der har udpeget revisoren, eller af fondsmyndigheden.En revisor kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledninghertil.Stk. 3.Fratræder revisor, eller ophører revisionen på anden måde, inden revisors hvervudløber, eller skyldes revisorskiftet uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og revisor, skalrevisor straks meddele dette til fondsmyndigheden. Meddelelsen skal vedlægges enfyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør.

§ 73.

Revisor skal påse, om bestyrelsen overholder sine pligter til at oprette og føre bøger,fortegnelser og protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse afrevisionsprotokollen er overholdt. Konstaterer revisor, at de omhandlede krav ikke er opfyldt,skal revisor udfærdige en særskilt udtalelse herom, der indsendes til fondsmyndigheden.

§ 74.

I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskabsmateriale og fondensforhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, somfondsmyndigheden stiller.Stk. 2.Revisor skal straks give meddelelse til fondsmyndigheden, hvis denne lov,bestemmelser i medfør heraf eller fondens vedtægt ikke er overholdt, og den pågældendeovertrædelse ikke er uvæsentlig eller straks berigtiges. Der skal endvidere straks givesfondsmyndigheden særskilt meddelelse om forhold, som revisor er blevet bekendt med undersit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifaldeerstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører fonden, tilknyttedevirksomheder, kreditorer eller medarbejdere. Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af:1)straffelovens kapitel 28 samt skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen, eller2)lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herunder om bogføring og opbevaring afregnskabsmateriale.Stk. 3.Hvis revisor i øvrigt i forbindelse med afgivelse af erklæringer i henhold tilrevisorlovens § 1, stk. 2 og 3, får oplysninger eller har bemærkninger, som giver anledning tilat påtale fondens forhold, skal revisor straks give meddelelse herom til fondsmyndigheden.

§ 75.

Fondsmyndigheden kan påbyde fondens revisor at give oplysninger om fondensforhold.Kapitel 9Uddelinger og anden kapitalafgang m.v.

§ 76.

Afgang af en fonds midler kan kun finde sted1)som uddeling, jf. §§ 77-79, eller2)som kapitalnedsættelse, jf. §§ 81-86.Stk. 2.Bestyrelsen er ansvarlig for, at kapitalafgangen ikke overstiger, hvad der erforsvarligt under hensyntagen til fondens, og i moderfonde koncernens, økonomiske stilling, ogikke sker til skade for fonden eller dens kreditorer, jf. § 38, stk. 1, nr. 5. Bestyrelsen er desudenansvarlig for, at der efter kapitalafgangen er dækning for fondens grundkapital og de reserver,der er bundne i henhold til lov eller vedtægt.Uddeling

§ 77.

Det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i overensstemmelse med § 78 til deformål, der er fastsat i vedtægten. Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser tilkonsolidering af fonden.17

§ 78.

Til uddeling kan kun anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som i fondenssenest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundeti henhold til lov eller vedtægt, med fradrag af overført underskud.Stk. 2.Efter aflæggelsen af fondens første årsrapport kan optjent overskud og frie reserver,der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, ogsåanvendes til uddelinger, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet.Stk. 3.Ved anvendelsen af midler omfattet af stk. 2 skal bestyrelsens beslutning omuddeling vedlægges en balance. Bestyrelsen vurderer, om det er forsvarligt at vedlæggebalancen fra seneste årsrapport, eller om der skal udarbejdes en mellembalance, der viser, atder er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, jf. dog stk. 4.Stk. 4.Uanset stk. 3 skal der altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der ertilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om uddeling træffes mereend 6 måneder efter balancedagen i fondens seneste godkendte årsrapport.Stk. 5.Hvis der udarbejdes mellembalance efter stk. 3-4, skal mellembalancen væregennemgået af revisor. Mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som fonden udarbejderårsrapport efter. Mellembalancen må ikke have en balancedag, der ligger mere end 6 månederforud for beslutningen om uddelingen.Stk. 6.Foretages en uddeling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes envurderingsberetning, jf. § 33. Det skal i vurderingsmandens erklæring angives, atuddelingsbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier endkontanter, der uddeles. Hvis bestyrelsen udarbejder og indsender en erklæring efter reglerne i §34, stk. 2, er der ikke pligt til at indhente vurderingsberetning ved uddeling af aktiver somomtalt i § 34, stk. 1. Bestyrelsen skal offentliggøre erklæringen i Erhvervsstyrelsens it-system,jf. § 12, stk. 3, senest 2 uger efter beslutningen om uddelingen. Balancen efter § 33, stk. 4,udarbejdes som en overdragelsesbalance for den overdragne virksomhed.Stk. 7.Bestyrelsens beslutning om uddeling skal optages i protokollen. Ved anvendelsen afmidler omfattet af stk. 2 skal mellembalancen eller balancen for det seneste regnskabsår indgå ibestyrelsens protokol som bilag til den trufne beslutning.

§ 79.

Såfremt uddelingen til fondens formål står i klart misforhold til fondens midler, kanfondsmyndigheden henstille til bestyrelsen at overveje at søge uddelingen forøget eller nedsat.Stk. 2.Må uddelingens størrelse anses for at indebære fare for en krænkelse af fondensvedtægt, kan fondsmyndigheden efter forhandling med bestyrelsen påbyde bestyrelsen atforetage de fornødne dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelingen.Legatarfortegnelse

§ 80.

Fortegnelsen over modtagere af uddelinger fra fonden i regnskabsåret(legatarfortegnelsen) skal indsendes til fondsmyndigheden senest samtidig med indsendelsen affondens årsrapport til Erhvervsstyrelsen.Stk. 2.Indsendes legatarfortegnelsen som et selvstændigt dokument, er fortegnelsenundtaget fra aktindsigt.Beslutning om kapitalnedsættelse

§ 81.

Bestyrelsen kan med fondsmyndighedens samtykke beslutte at nedsættegrundkapitalen, herunder ændre fondens vedtægt. Beslutningen om kapitalnedsættelse skalangive det beløb, hvormed grundkapitalen nedsættes, samt til hvilket af følgende formålbeløbet skal anvendes:1)Dækning af underskud,2)uddeling, eller18

henlæggelse til en særlig reserve.Stk. 2.Vedtægten kan bestemme, at grundkapitalen gennem et nærmere fastsat tidsrum skalnedsættes med bestemte beløb eller bestemte andele med henblik på uddeling til formålet. Denødvendige vedtægtsændringer som følge af en nedsættelse besluttes af bestyrelsen og skalregistreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, så registreringen elleranmeldelsen er modtaget senest 2 uger efter beslutningen.Stk. 3.Grundkapitalen kan ikke nedsættes til et beløb under det i § 31 fastsattemindstebeløb.

§ 82.

Må størrelsen af fondens grundkapital anses for at indebære en overtrædelse affondens vedtægt, kan fondsmyndigheden efter forhandling med bestyrelsen påbyde bestyrelsenat foretage en kapitalnedsættelse, jf. § 81 og §§ 83-86.Kapitalnedsættelse ved uddeling af andre værdier end kontanter

§ 83.

Sker en kapitalnedsættelse til uddeling ved udlodning af andre værdier end kontanter,skal der på beslutningstidspunktet foreligge en vurderingsberetning, jf. § 33. Det skal ivurderingsmandens erklæring angives, at kapitalnedsættelsesbeløbet mindst svarer til denansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der udloddes. Hvis bestyrelsenudarbejder og indsender en erklæring efter reglerne i § 34, stk. 2, er der ikke pligt til atindhente vurderingsberetning ved udlodning af aktiver som omtalt i § 34, stk. 1. Bestyrelsenskal offentliggøre erklæringen i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 12, stk. 3, senest 2 uger efterbeslutningen om uddelingen. Balancen efter § 33, stk. 4, udarbejdes som enoverdragelsesbalance for den overdragne virksomhed.Anmeldelse af kapitalnedsættelse

§ 84.

En beslutning om kapitalnedsættelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf.§ 12, stk. 1, senest 2 uger efter at beslutningen er truffet.Opfordring til kreditorerne

§ 85.

Sker en kapitalnedsættelse til uddeling eller henlæggelse til særlig reserve, jf. § 81,stk. 1, nr. 2 og 3, skal fondens kreditorer opfordres til inden for en frist på 4 uger at anmeldederes krav til fonden. Opfordringen sker ved registreringen og offentliggørelsen af bestyrelsensbeslutning om at nedsætte grundkapitalen.Gennemførelse af kapitalnedsættelsen

§ 86.

Når kreditorernes frist for anmeldelse af krav til fonden er udløbet, jf. § 85, kan dertræffes beslutning om gennemførelsen af kapitalnedsættelsen til uddeling eller henlæggelse tilsærlig reserve, hvis det er forsvarligt at gennemføre kapitalnedsættelsen, jf. § 38, stk. 1, nr. 5,jf. dog stk. 4.Stk. 2.En kapitalnedsættelse til uddeling eller henlæggelse til særlig reserve kan afErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed gennemføres uden yderligere varsel 4 uger efterudløbet af fristen for anmeldelse af krav til fonden, jf. § 85, medmindre det indengennemførelsen af nedsættelsen er blevet registreret eller anmeldt, at beslutningen omkapitalnedsættelsen skal annulleres, jf. stk. 3, eller at kapitalnedsættelsen først skalgennemføres ved en efterfølgende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 4 og 5.Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at visse ændringer vedrørendefonden efter registreringen af beslutningen om kapitalnedsættelsen, jf. § 84, medfører, at19

beslutningen om kapitalnedsættelse annulleres, eller at kapitalnedsættelsen skal gennemføresved en efterfølgende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed.Stk. 3.Bestyrelsen skal registrere eller anmelde til registrering, at kapitalnedsættelsen skalannulleres inden udløb af fristen i stk. 2, 1. pkt., hvis kapitalnedsættelsen til uddeling ellerhenlæggelse til særlig reserve ikke kan gennemføres i overensstemmelse med detoffentliggjorte, jf. § 85, eller det ikke er forsvarligt at gennemføre kapitalnedsættelsen, jf. § 38,stk. 1, nr. 5.Stk. 4.En kapitalnedsættelse til uddeling eller henlæggelse til særlig reserve må ikkegennemføres, hvis anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende erstillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må ansesfor betryggende.Stk. 5.En kapitalnedsættelse til uddeling eller henlæggelse til særlig reserve skal registrereseller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system senest ved udløbet afindsendelsesfristen for den årsrapport, hvori tidspunktet for beslutningen omkapitalnedsættelsen indgår, dog senest 1 år efter beslutningen om kapitalnedsættelsen.Overskrides fristen, mister beslutningen om gennemførelse af kapitalnedsættelsen singyldighed.Uddelinger m.v. til stifter, ledelsesmedlemmer m.v.

§ 87.

Der kan ikke tillægges stiftere, væsentlige gavegivere, bestyrelsesmedlemmer,revisorer, direktører eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre ydelser endet vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art ogarbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte personer vedægteskab eller fast samlivsforhold, og de nævnte personers mindreårige børn.Stk. 2.Ydelse af lån eller sikkerhedsstillelse for lån til den i stk. 1 nævnte kreds er ikketilladt.Stk. 3.Uanset stk. 2 kan en fond som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition ydelån eller stille sikkerhed for personkredsen, der er nævnt i stk. 1.Tilbagebetaling

§ 88.

Er der sket uddeling eller anden kapitalafgang i strid med bestemmelserne i denne lov,skal modtagerne tilbagebetale de modtagne beløb tillige med en årlig rente af beløbet svarendetil den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling mv., medet tillæg af 2 pct. Dette gælder dog kun, hvis modtageren indså eller burde have indset, atudbetalingen af midler var ulovlig, jf. dog § 49, stk. 2.Stk. 2.Hvis en fond har ydet lån eller stillet sikkerhed i strid med § 87, stk. 2, skal beløbettilbageføres til fonden sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der erfastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling mv., med et tillæg af 2 pct.,medmindre højere rente er aftalt.Stk. 3.Kan tilbagebetaling efter stk. 1 eller 2 ikke finde sted, eller har modtageren ikketilbagebetalingspligt, jf. stk. 1, 2. pkt., er de bestyrelsesmedlemmer, som har medvirket tilbeslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen ellergodkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de almindeligeerstatningsregler for det tab, som fonden måtte blive påført.Stk. 4.Sikkerhedsstillelse foretaget i strid med § 87, stk. 2, er bindende for fonden, hvisaftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med denne bestemmelse.Kapitel 1020

Vedtægtsændring

§ 89.

Efter indstilling fra bestyrelsen kan fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i envedtægt ændres, eller at fonden opløses, jf. dog stk. 2. Det kan herunder tillades, at fondensammenlægges med en eller flere fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger.Stk. 2.Ved ændring af vedtægtsbestemmelser om formål og uddelinger, samt ved fondenslikvidation i henhold til § 107, skal fondsmyndigheden indhente Civilstyrelsens samtykke, førtilladelse i henhold til stk. 1 kan meddeles fondens bestyrelse.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagtbestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

§ 90.

Efter forhandling med bestyrelsen og med samtykke fra Civilstyrelsen kanfondsmyndigheden beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen eruigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.Stk. 2.Civilstyrelsen kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den stridermod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden.Kapitel 11FusionGenerelt om fusion mellem erhvervsdrivende fonde, herunder beslutning heraf

§ 91.

En erhvervsdrivende fond kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses udenlikvidation ved overdragelse af fondens aktiver og forpligtelser som helhed til en andenerhvervsdrivende fond (uegentlig fusion). Det samme gælder når to eller flere erhvervsdrivendefonde sammensmeltes til en ny fond (egentlig fusion). Overdragelserne kan gennemføres udenkreditorernes samtykke.Stk. 2.En fond kan ophøre ved fusion efter stk. 1, hvis den fortsættende fonds formål erbeslægtet med den ophørende fonds formål, og den ophørende fonds formål1)vil blive væsentligt bedre varetaget ved fusionen, eller2)ikke længere eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt.Stk. 3.En fond kan deltage i en fusion efter stk. 1 som den fortsættende fond, når:1)fusionen ikke strider mod fondens vedtægt, og2)fusionen må antages at være i fondens interesse.Stk. 4.Bestyrelsen i hver af de fusionerende fonde træffer beslutning om fusion medforbehold for fondsmyndighedens tilladelse i henhold til § 96.Stk. 5.Hvis en ophørende fond har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor denophørende fonds rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til denfortsættende fond, og bestyrelsen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denneregnskabsperiode, skal bestyrelsen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senestsamtidig med beslutningen om fusion.Stk. 6.Likvidator kan med fondsmyndighedens tilladelse beslutte eller tiltræde, at en fond ilikvidation hæver likvidationen for at deltage i en fusion som ophørende eller fortsættendefond, hvis udlodning af likvidationsprovenuet endnu ikke er påbegyndt. Skal fonden være denfortsættende fond kræver tilladelse til fusion, jf. § 96, at fonden opfylder lovens og vedtægtenskrav, herunder til kapital, ledelse og revisor. Reglerne om genoptagelse i § 117 finder herefterikke anvendelse.Stk. 7.Skifteretten eller en af skifteretten udnævnt likvidator kan med fondsmyndighedenstilladelse beslutte eller tiltræde, at en fond under tvangsopløsning kan deltage i en fusion somophørende eller fortsættende fond. Skal fonden være den fortsættende fond kræver tilladelse til21

fusion, jf. § 96, at fonden opfylder lovens og vedtægtens krav, herunder til kapital, ledelse ogrevisor. Reglerne om genoptagelse i § 117 finder herefter ikke anvendelse.Stk. 8.Kurator kan beslutte eller tiltræde, at en fond under konkurs kan deltage i en fusionsom den ophørende fond.Fælles fusionsredegørelse

§ 92.

Bestyrelserne i de fusionerende fonde opretter og underskriver i forening en fællesfusionsredegørelse, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om1)fondenes navne og eventuelle binavne, herunder om den ophørende fonds navn ellerbinavn skal indgå som binavn for den fortsættende fond,2)fondenes hjemsted,3)tidspunktet, fra hvilket en ophørende fonds rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigtskal anses for overgået, jf. stk. 2,4)enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af fondenes bestyrelser, direktioner ellerandre, og5)en begrundelse for fusionens hensigtsmæssighed for hver af de deltagende fonde medhenblik på tilladelse i henhold til § 96, herunder en redegørelse for fusionenskonsekvenser for opfyldelsen af den enkelte fonds formål, og hvordan de fusionerendefondes formål er beslægtede.Stk. 2.Den fælles fusionsredegørelse skal være underskrevet senest ved udløbet af detregnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 3,indgår. Overskrides fristen, vil Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed ikke kunneregistrere fusionen.Mellembalance

§ 93.

Hvis den fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbetaf det regnskabsår, som fondens seneste årsrapport vedrører, skal der for den pågældende fondudarbejdes en mellembalance, medmindre fondsmyndigheden dispenserer fra dette krav.Stk. 2.Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, måikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af denfælles fusionsredegørelse. Mellembalancen skal være revideret.Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

§ 94.

For hver af de fusionerende fonde udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndigevurderingsmænd en skriftlig erklæring om, hvorvidt kreditorerne i den enkelte fond må antagesat være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen.Stk. 2.Vurderingsmændene udpeges efter § 33, stk. 2, 3. pkt. Hvis de fusionerende fondesbestyrelser ønsker at benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efterbestyrelsernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor den fortsættende fond har sithjemsted. § 33, stk. 2, 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold tilsamtlige fusionerende fonde.Stk. 3.Det er en betingelse for fondsmyndighedens tilladelse til fusionen, at erklæringenefter stk. 1 positivt udtaler, at kreditorerne i alle de deltagende fonde må antages at væretilstrækkeligt sikrede efter fusionen.Anmeldelse af fusion og indsendelse af dokumenter

§ 95.

Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed skal senest 4 uger efter underskrivelsenaf den fælles fusionsredegørelse efter § 92 fra hver af de deltagende fonde have modtaget1)en anmeldelse om fusionen,2)dokumentation for bestyrelsens beslutning om fusion, jf. § 91, stk. 4,3)en kopi af den fælles fusionsredegørelse, jf. § 92,4)en eventuel mellembalance, jf. § 93,5)vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 94, og6)en dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen dannes en ny fond eller foretagesvedtægtsændringer i den fortsættende fond.Stk. 2.Anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuelle konsekvensændringer i deregistrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionen tillades af fondsmyndighedenefter § 96.Fondsmyndighedens tilladelse til fusionen

§ 96.

Fondsbestyrelsens beslutning om fusion kræver tilladelse fra fondsmyndigheden.Fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen, når betingelserne i § 91, stk. 2 - 8, § 92, stk. 1,§ 93, § 94, stk. 3, og § 95, stk. 1, er opfyldt.Fusionens retsvirkningers indtræden

§ 97.

En ophørende fond anses for opløst, og dens rettigheder og forpligtelser anses forovergået som helhed til den fortsættende eller nye fond, når:1)tilladelse til fusionen er givet, jf. § 96, og2)fusionen er registret i Erhvervsstyrelsens it-system.

§ 98.

Hvis en fond, der opstår som led i en fusion, indgår en aftale, inden fonden erregistreret, og er medkontrahenten vidende om, at fonden ikke er registreret, kanmedkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, hvis registrering nægtes. Varmedkontrahenten uvidende om, at fonden ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, sålænge fonden ikke er registreret.Generelt om fusion af en fond med dens helejede datterselskab(er)

§ 99.

En moderfond kan overtage et helejet datterselskab, der er aktie- eller anpartsselskab,således at fonden overtager aktie- eller anpartsselskabets aktiver og forpligtelser som helhed,og således at selskabet opløses uden likvidation. Overdragelserne kan gennemføres udenkreditorernes samtykke.Stk. 2.Beslutning om fusion træffes i fonden af bestyrelsen med forbehold forfondsmyndighedens tilladelse i henhold til § 104.Stk. 3.Denne lovs § 91, stk. 6 og 7, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarendeanvendelse på en fond, der indgår i en fusion i henhold til stk. 1.Stk. 4.Beslutning om fusion træffes i et ophørende selskab af selskabets centraleledelsesorgan.Stk. 5.Er et ophørende selskab i likvidation, kan fusion, jf. stk. 1, kun besluttes, hvisudlodning til fonden som kapitalejer endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingensenest samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Selskabslovens § 231 omgenoptagelse finder herefter ikke anvendelse.Stk. 6.Er et ophørende selskab under tvangsopløsning kræver beslutning om fusion, jf. stk.1, at skifteretten eller en af skifteretten udnævnt likvidator tiltræder dette.23

Stk. 7.Et kapitalselskab under konkurs kan deltage i en fusion, jf. stk. 1, hvis kuratortiltræder dette.Stk. 8.Hvis et ophørende selskab har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor detophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses forovergået til den fortsættende fond, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendtårsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten fordenne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om fusion.Fælles fusionsplan og –redegørelse

§ 100.

Bestyrelsen i fonden og det centrale ledelsesorgan i de deltagende kapitalselskaberopretter og underskriver i forening en fælles fusionsredegørelse, som skal indeholde oplysningog bestemmelser om1)fondens og kapitalselskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørendekapitalselskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for den fortsættende fond,2)fondens og kapitalselskabernes hjemsted,3)tidspunktet, fra hvilket et ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelserregnskabsmæssigt skal anses for overgået til fonden, jf. stk. 2,4)enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af fondens eller kapitalselskabernesledelse, og5)en begrundelse for fusionen med henblik på tilladelse i henhold til § 104.Stk. 2.Den fælles fusionsredegørelse skal for fonden og hvert af kapitalselskaberne væreunderskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionensregnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 3, indgår. Overskrides fristen, vil Erhvervsstyrelsensom registreringsmyndighed ikke kunne registrere fusionen.Mellembalance

§ 101.

§ 93 finder tilsvarende anvendelse på fonden.Stk. 2.Selskabslovens § 239 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse påde deltagende kapitalselskaber.Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

§ 102.

For fonden og hvert af de i fusionen deltagende selskaber udarbejder en eller flereuvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig erklæring om, hvorvidt kreditorerne i fondenog det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen.Stk. 2.Vurderingsmændene udpeges efter § 33, stk. 2. Hvis fondens bestyrelse og detcentrale ledelsesorgan i de deltagende selskaber ønsker at benytte en eller flere fællesvurderingsmænd, udpeges disse efter ledelsesorganernes anmodning af skifteretten på det sted,hvor den fortsættende fond har sit hjemsted. § 33 finder tilsvarende anvendelse påvurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende juridiske personer.Stk. 3.Det er en betingelse for fondsmyndighedens tilladelse til fusionen, at erklæringenefter stk. 1 positivt udtaler, at kreditorerne i alle de deltagende juridiske personer må antages atvære tilstrækkeligt sikrede efter fusionen.Anmeldelse af fusion og indsendelse af dokumenter

§ 103.

Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed skal senest 4 uger efterunderskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse efter § 100 fra fonden og hvert af dedeltagende kapitalselskaber have modtaget24

en anmeldelse om fusionen,dokumentation for beslutningen om fusion, jf. § 99, stk. 2 og 4,en kopi af den fælles fusionsredegørelse, jf. § 100,en eventuel mellembalance, jf. § 101,vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 102, ogen dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen foretages vedtægtsændringer i fonden.Stk. 2.Anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuelle konsekvensændringer i deregistrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionen tillades af fondsmyndighedenefter § 104.Fondsmyndighedens tilladelse til fusionen

§ 104.

Fondsbestyrelsens beslutning om fusion kræver tilladelse fra fondsmyndigheden.Fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen når:1) fusionen ikke strider mod fondens vedtægt,2) fusionen må antages at være i fondens interesse, og3) betingelserne i § 99, stk. 2-8, § 100, stk. 1, § 101, § 102, stk. 3, og § 103, stk. 1, er opfyldt.Fusionens retsvirkningers indtræden

§ 105.

Fusionen anses for gennemført, og hvert af de deltagende ophørende kapitalselskaberanses for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til fonden,når:1)tilladelse til fusionen er givet, jf. § 104, og2)fusionen er registret i Erhvervsstyrelsens it-system.Grænseoverskridende fusion

§ 106.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 91-105 med defornødne tilpasninger finder anvendelse på:1)en fusion af erhvervsdrivende fonde, hvor en erhvervsdrivende fond deltager i en fusionmed en eller flere erhvervsdrivende fonde, der hører under et andet EU/EØS-landslovgivning, og som er sammenlignelig med en erhvervsdrivende fond omfattet af dennelov, og2)en fusion, hvor en moderfond overtager et kapitalselskab, der svarer til et aktie- elleranpartsselskab, og som hører under et andet EU/EØS-lands lovgivning.Kapitel 12OpløsningBeslutning om at træde i likvidation

§ 107.

Bestyrelsen træffer beslutning om frivillig opløsning ved likvidation underiagttagelse af § 89.Stk. 2.Er en fond ifølge vedtægten stiftet for et nærmere angivet tidsrum, kan beslutningenefter stk. 1 træffes af bestyrelsen alene.Valg af likvidator

§ 108.

Til at foretage likvidationen udpeger fondsmyndigheden en eller flere likvidatorer,som træder i bestyrelsens og en eventuel direktions sted. Denne lovs bestemmelser om en25

fonds ledelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på likvidator.Fondsmyndigheden kan til enhver tid afsætte likvidator og udpege en ny likvidator.Stk. 2.Bestyrelsen skal samtidig med beslutningen om, at fonden træder i likvidation, jf. §107, stk. 1, træffe beslutning om indstilling af likvidator. Den indstillede likvidator skalmeddeles samtidig med registreringen eller anmeldelsen af beslutningen om likvidation, jf. §109, stk. 1.Stk. 3.I perioden fra beslutningen om frivillig opløsning jf. § 107, stk. 1, og til der erudpeget en likvidator, må den hidtidige ledelse i fonden alene foretage de dispositioner, der ernødvendige, og som kan gennemføres uden skade for fonden, herunder dens formål oginteresser, samt fondens kreditorer.Stk. 4.Bestemmelserne i denne lov og årsregnskabsloven om regnskabsaflæggelse, revisionog om årsrapporters indsendelse til Erhvervsstyrelsen finder tilsvarende anvendelse på fonde ilikvidation med de afvigelser, der følger af dette kapitel.Stk. 5.Likvidator må ikke have været medlem af fondens bestyrelse eller eventuel direktionog skal være uafhængig i forhold til fondens formål og aktiviteter.Stk. 6.Likvidator skal afgive en redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen,herunder angive om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse.Likvidators redegørelse skal snarest efter udpegningen indsendes til fondsmyndigheden.Anmeldelse af likvidation

§ 109.

Beslutningen om at træde i likvidation skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-systemeller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1, når betingelserne i § 89, stk. 2, er opfyldt.Meddelelse om beslutningen skal samtidig med registreringen eller anmeldelsen tilErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed sendes til alle fondens kendte kreditorer.Stk. 2.En fond, der er i likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.Stk. 3.Når der i en fond er truffet beslutning om at træde i likvidation, kan der ikke træffesbeslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende fonden bortset fra følgende:1)ændring af likvidator.2)ændring af fondens revisor, der er valgt til at revidere fondens årsregnskab m.v.3)kapitalforhøjelser.4)ændring af fondens hjemstedsadresse til likvidators adresse, hvis det ikke er muligt atkomme i kontakt med fonden på den hidtidige hjemstedsadresse, eller hvis de konkreteomstændigheder undtagelsesvis taler herfor.5)genoptagelse, jf. § 117.6)fusion, jf. § 91, stk. 6, og § 99, stk. 3.Stk. 4.Ændring af likvidator i henhold til stk. 3, nr. 1, kan alene træffes affondsmyndigheden, jf. § 108, stk. 1. Beslutning om ændring af de i stk. 3, nr. 2-6, nævnteforhold kræver, at likvidator beslutter eller tiltræder ændringerne. Beslutning om ændring afforhold i henhold til stk. 3, nr. 2, 4, 5 og 6, skal endvidere godkendes af fondsmyndigheden.Opfordring til kreditorerne

§ 110.

Ved registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system af bestyrelsensbeslutning om at træde i likvidation, jf. § 107, stk. 1, opfordres fondens kreditorer til atanmelde deres krav til likvidator senest 3 måneder fra datoen for offentliggørelsen.Stk. 2.Likvidator kan tidligst optage boet til slutning, når 3 måneders fristen i stk. 1 erudløbet.Stk. 3.Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal kreditor gives underretningherom. Kreditor skal underrettes om, at spørgsmålet skal indbringes for skifteretten på fondenshjemsted senest 4 uger efter underretningens afsendelse, hvis afgørelsen ønskes anfægtet.26

Stk. 4.Fordringer, der anmeldes, efter at boet er optaget til slutning, dækkes ved midler, derendnu ikke er udloddet i henhold til vedtægten.Godkendelse af likvidators vederlag og uddeling af fondens midler

§ 111.

Fastsættelse af likvidators vederlag skal ske under hensyn til arbejdets omfang ogboets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og de under de givne omstændighederopnåede resultater.Stk. 2.Vederlaget til likvidator skal godkendes af fondsmyndigheden.

§ 112.

Likvidationsprovenuet kan uddeles før eller efter afslutningen af bobehandlingen.Uddeling af likvidationsprovenu kan dog først foretages, når den frist, der er fastsat i denoffentliggørelse, der er omhandlet i § 110, stk. 1, er udløbet, og gælden til alle kendtekreditorer er betalt. Uddelingen af fondens midler kan endvidere først ske efter godkendelse frafondsmyndigheden.Stk. 2.Når bobehandlingen er afsluttet, kan likvidator træffe beslutningen om endeliglikvidation af fonden. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før eventuelle tvister i henhold til §110, stk. 3, er afgjort.Stk. 3.Senest 2 uger efter likvidationens afslutning skal dette registreres eller anmeldes tilregistrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Likvidationsregnskabet med dokumentation forlikvidationsprovenuets uddeling skal følge som bilag til registreringen eller anmeldelsen.Likvidationsregnskabet skal være revideret af en godkendt revisor. Herefter slettes fonden afErhvervsstyrelsens register.Tvangsopløsning

§ 113.

Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan under iagttagelse af § 89, stk. 1,anmode skifteretten på fondens hjemsted om at opløse en fond, hvis:1)fonden ikke rettidigt har indsendt fondens godkendte årsrapport m.v. i behørig stand efterårsregnskabsloven,2)fonden ikke har den bestyrelse eller revisor, der er foreskrevet i loven eller i fondensvedtægt, og det ikke er muligt for fondsmyndigheden at udpege en ny bestyrelse ellerrevisor i overensstemmelse med § 47, stk. 2, eller § 69, stk. 2,3)fonden ikke har det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller i fondens vedtægt, eller4)opløsning ikke bliver vedtaget i tilfælde, som er omfattet af § 67, stk. 4, eller § 116, stk.2.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan fastsætte en frist, inden forhvilken fonden kan afhjælpe en mangel efter stk. 1. Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbetaf den fastsatte frist, kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed træffe beslutning omtvangsopløsning, jf. stk. 1.Stk. 3.Bliver opløsning ikke vedtaget af fonden i tilfælde, hvor dette er påbudt ilovgivningen eller fondens vedtægt, kan Erhvervsstyrelsen endvidere anmode skifteretten påfondens hjemsted om at opløse fonden.

§ 114.

Beslutningen om at sende en fond til tvangsopløsning i skifteretten offentliggøres iErhvervsstyrelsens it-system.Stk. 2.Fonden skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.Stk. 3.Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. Skifteretten kan tillige udnævneen revisor. For tvangsopløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dettekapitel, dog således at skifteretten eller den, som retten har bemyndiget hertil, træffer27

afgørelser i fondens forhold. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent afstatskassen.Stk. 4.Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten dette til Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed, som registrerer fondens opløsning i Erhvervsstyrelsens it-system.

§ 115.

Når der er truffet beslutning om, at en fond skal tvangsopløses, kan der ikke træffesbeslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende fonden bortset fra følgende:1)indsættelse eller ændring af skifteretsudnævnt likvidator, jf. § 114, stk. 3, 1. pkt.2)indsættelse eller ændring af skifteretsudnævnt revisor, § 114, stk. 3, 2. pkt.3)genoptagelse, jf. § 118.4)fusion, jf. § 91, stk. 7, og § 99, stk. 3.Stk. 2.Ændring af likvidator i henhold til stk.1, nr. 1, kan alene træffes af skifteretten.Beslutning om ændring af de i stk. 1, nr. 2-4 nævnte forhold kræver, at skifteretten eller deneventuelle skifteretsudnævnte likvidator beslutter eller tiltræder ændringerne. Beslutning omændring af forholdene i stk. 1, nr. 3 og 4, skal endvidere godkendes af fondsmyndigheden.Stk. 3.I perioden fra fondens oversendelse til skifteretten og til der enten er udpeget enlikvidator, eller fonden er opløst, må den hidtidige ledelse i fonden alene foretage dedispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for fonden, herunderdens formål og interesser, samt fondens kreditorer.Stk. 4.Den hidtidige ledelse af fonden er forpligtet til at bistå skifteretten og en eventuellikvidator udnævnt af skifteretten i fornødent omfang med oplysninger om fondens virke fremtil likvidationens indtræden. Ledelsen skal give likvidator de oplysninger, som måtte værenødvendige for skifterettens, herunder en eventuelt udpeget likvidators, vurdering af beståendeog fremtidige krav. I koncerner er ledelsen i dattervirksomheder ligeledes forpligtet til at biståskifteretten, og en eventuel likvidator udnævnt af skifteretten, hvis fonden sommodervirksomhed oversendes til tvangsopløsning.Stk. 5.Skifteretten kan indkalde tidligere medlemmer af fondens ledelse til møde iskifteretten med henblik på indhentelse af oplysninger i henhold til stk. 4.

§ 116.

Hvis en i medfør af § 25 iværksat granskning medfører, at granskningsmændene iden skriftlige beretning til fondsmyndigheden anbefaler, at fonden opløses, skal bestyrelseninden 4 uger efter at have modtaget kopi af granskningsberetningen indkalde tilbestyrelsesmøde, hvor emnet er på dagsordenen.Stk. 2.Indkalder bestyrelsen ikke til bestyrelsesmøde, eller beslutter bestyrelsen ikke atopløse fonden efter stk. 1, foranlediger fondsmyndigheden fonden tvangsopløst efter reglerne i§§ 113.Genoptagelse og reassumption

§ 117.

En fond kan besluttes genoptaget, hvis uddeling af likvidationsprovenu efter § 112ikke er påbegyndt. Det er en betingelse for genoptagelsen, at der udpeges bestyrelse og revisori overensstemmelse med loven og fondens vedtægt, og at der udarbejdes en erklæring af envurderingsmand, jf. § 33 om, at fondens grundkapital er til stede. Grundkapitalen skalnedskrives til det beløb, der er i behold. Er grundkapitalen herefter mindre end kravet i § 31,skal den bringes op til mindst dette beløb.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder også, hvis det under likvidationen viser sig, at deforhold, der har ført til beslutning om fondens likvidation, ikke længere foreligger. Likvidatorskal i det tilfælde beslutte, at likvidationen hæves, og at fonden på ny træder i virksomhed.Stk. 3.Beslutning om genoptagelse efter stk. 1 eller 2 skal godkendes af fondsmyndigheden.Beslutningen om genoptagelse skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes tilregistrering, jf. § 12, stk. 1.28

§ 118.

Bestemmelserne i § 117 finder tilsvarende anvendelse, når en fond, der er undertvangsopløsning ved skifteretten, registrerer eller anmelder til registrering i Erhvervsstyrelsensit-system, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at fonden skal genoptages.Stk. 2.Er en fond oversendt til tvangsopløsning, er det en betingelse for genoptagelse affonden, at de forhold, der begrundede fondens oversendelse til tvangsopløsning, er berigtiget.Berigtigelsen skal foretages senest samtidig med beslutningen om genoptagelse, jf. § 117, stk.1. Dokumentation for de berigtigede forhold skal indsendes senest samtidig med registreringeneller anmeldelsen, jf. stk. 1. Hvis fonden på tidspunktet for anmodningen om genoptagelseendnu ikke har afleveret årsrapporter for regnskabsår, hvor indsendelsesfristen er udløbet, ermodtagelsen af disse årsrapporter ligeledes en betingelse for genoptagelsen.

§ 119.

Skifteretten kan bestemme, at boet efter en fond, der efter afsluttet likvidation erslettet i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 112, stk. 4, skal reassummeres, hvis derfremkommer yderligere midler til udlodning. Skifteretten kan endvidere bestemme, atreassumption skal finde sted, hvis der i øvrigt måtte være forhold, der giver anledning til atreassumere boet efter fonden.Stk. 2.Den tidligere likvidator forestår bobehandlingen. Kan dette ikke ske, forestårskifteretten, eller en likvidator, der er udpeget af skifteretten, bobehandlingen.Stk. 3.Reassumption af bobehandlingen og dens afslutning skal være registreret elleranmeldt til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter skifterettensbestemmelse herom.Overgang til rekonstruktionsbehandling eller konkurs

§ 120.

Begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kan kun indgives på fondensvegne af bestyrelsen, fondsmyndigheden eller, hvis fonden er i likvidation, af likvidator.Skifteretten giver Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed meddelelse omrekonstruktionsbehandling eller konkurs.Stk. 2.Hvis likvidator finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne,skal likvidator indgive begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.Stk. 3.Hvis en fond er under tvangsopløsning i medfør af § 113, stk. 3, indgives begæringom rekonstruktionsbehandling eller konkurs af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kanskifteretten af egen drift træffe afgørelse om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.Stk. 4.Når der er indgivet konkursbegæring, kan der ikke træffes beslutning om ændring afde registrerede forhold vedrørende fonden bortset fra ændringer vedrørende denskifteretsudnævnte revisor, eller fusion, jf. § 91, stk. 8.Stk. 5.I en fond, hvori rekonstruktøren har overtaget ledelsen, kan der ikke træffesbeslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende fonden bortset fra ændringervedrørende revisor udpeget af rekonstruktøren.

§ 121.

En fond, der er under rekonstruktionsbehandling, skal beholde sit navn medtilføjelsen »under rekonstruktionsbehandling«.Stk. 2.En fond, der er under konkurs, skal beholde sit navn med tilføjelsen »underkonkurs«.Stk. 3.Konkursens slutning registreres i Erhvervsstyrelsen it-system, medmindre andetfremgår af skifterettens meddelelse herom.Kapitel 13Overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond m.v.29

§ 122.

Bliver en eksisterende fond omfattet af denne lov, eller ophører forudsætningernefor en undtagelse fra loven, skal det registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1.Som bilag til registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen,der begrunder, hvorfor fonden vurderes at være blevet registreringspligtig efter loven.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen afgør, om fonden er registreringspligtig efter loven. Reglerne i §17, stk. 1, § 27, og §§ 31-34 finder anvendelse ved fondens registrering som enerhvervsdrivende fond.

§ 123.

Ophører en fond med at være omfattet af loven, skal det registreres eller anmeldes tilregistrering, jf. § 12, stk. 1. Som bilag til registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges enredegørelse fra bestyrelsen, der begrunder, hvorfor fonden ikke længere vurderes at væreomfattet af loven.Stk. 2.Når en fond ikke længere er omfattet af loven, slettes fonden af registret forerhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen underretter Civilstyrelsen herom.Kapitel 14Erstatning

§ 124.

Stiftere og medlemmer af bestyrelsen og direktionen, som under udførelsen af dereshverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne. Detsamme gælder, når skaden er tilføjet tredjemand.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til erstatningspligtfor revisorer, vurderingsmænd og granskningsmænd.Stk. 3.Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, somrevisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige.

§ 125.

Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører,revisorer, vurderingsmænd, granskningsmænd, eller tredjemand kan træffes af bestyrelsen ellerfondsmyndigheden.

§ 126.

Erstatning efter § 124 kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn tilskyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.Stk. 2.Er flere samtidig erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hviserstatningsansvar er lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte beløb.Har en af de erstatningspligtige betalt erstatningen, kan den pågældende afkræve hver enkelt afde medansvarlige dennes del under hensyntagen til størrelsen af den skyld, der måtte påhvilehver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.

§ 127.

Søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer, vurderingsmænd,granskningsmænd eller tredjemand kan anlægges ved retten på det sted, hvor fonden har sithjemsted.Kapitel 15Straffebestemmelser m.v.

§ 128.

Er strengere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse aflovens regler om registrering i Erhvervsstyrelsens it-system og om indsendelse af anmeldelser,vurderingsberetninger i henhold til § 62, stk. 2, og meddelelser til fondsmyndigheden ellerErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed med bøde.Stk. 2.Undlader en erhvervsdrivende fonds bestyrelse, direktion, revisor eller likvidator irette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven30

påhviler dem i forhold til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed ellerfondsmyndigheden,kanErhvervsstyrelsensomregistreringsmyndighedellerfondsmyndigheden som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 129.

Ved overtrædelse af § 5, § 13, § 15, § 26, stk. 2, § 34, stk. 2, § 37, stk. 3-5, § 38, §§49-51, § 52, stk. 3, § 53, stk. 4, § 54, §§ 56-59, § 61, § 62, stk. 1, § 63, §§ 65-67, § 76, stk. 2, §77, § 78, stk. 1 og stk. 6, 4. pkt., § 80, § 83, 4. pkt., § 85, § 86, stk. 4, § 87, § 114, stk. 2, § 115og §§ 121-122 straffes med bøde. Opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 87,straffes med bøde.Stk. 2.Er højere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, deruberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til atovervære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et elektroniskbestyrelsesmøde, jf. § 56, stk. 2, 1. pkt.Stk. 3.Er højere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, deruberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at læse,ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af bestemmelserne om elektroniskkommunikation i § 56, stk. 3.Stk. 4.I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde forovertrædelse af bestemmelser i forskrifterne.Stk. 5.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Stk. 6. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt imedfør af loven er 5 år.Kapitel 16Klageadgang

§ 130.

Alle afgørelser i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kanindbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt denpågældende. Afgørelserne kan indbringes for domstolene uden først at være indbragt forErhvervsankenævnet.Stk. 2.Fastsættelse af frist efter § 16, stk. 1, og meddelelse af fristforlængelse efter § 17, stk.3, samt afgørelser efter § 17, stk. 1, § 24, stk. 3, § 25, § 60, stk. 2, og § 75 kan dog ikkeindbringes for højere administrativ myndighed.Kapitel 17Ændringer i anden lovgivning

§ 131.

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved§ 1 i lov nr. 341 af 27. april 2011, § 2 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, § 1 i lov nr. 477 af 30. maj2012, § 4 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 4 i lov nr. 1383 af 23. december 2012 og § 3 ilov nr. 616 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 68, som er ophævet, indsættes som ny§ 69:»§

69.

Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal give de i § 98 b nævnteoplysninger.Stk. 2.Er fonden modervirksomhed i en koncern, som i henhold til §§ 110-111 undlader atudarbejde koncernregnskab, skal der i årsregnskabet tillige gives oplysning om det samledevederlag m.v., medlemmer af fondens bestyrelse og direktion modtager som ledelsesmedlem iandre virksomheder i koncernen. Det samme er tilfældet, hvis fonden i henhold til § 114, stk. 2,nr. 4, udeholdes af konsolideringen i koncernregnskabet.31

Stk. 3.Har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. § 98c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og denærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der ernødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerneskal som minimum omfatte:1)Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse.2)Om transaktionerne er gennemført på almindelige markedsvilkår.3)Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender samt betingelser for disse.4)Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter samt den akkumuleredenedskrivning på eksisterende tilgodehavender.Stk. 4.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere regler om, at oplysninger også skal givesfor andre vederlag eller honorarer, som et ledelsesmedlem, en administrator eller andremodtager for rådgivning eller administration eller lignende for fonden, samt omoffentliggørelsesmåden m.v.«

2.

Efter § 77 indsættes som nye bestemmelser:»§

77 a.

Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal udarbejde enledelsesberetning og heri medtage fondens redegørelse for fondsledelse, jf. lov omerhvervsdrivende fonde § 60.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages iledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til fondenshjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reglerherom, herunder om fondens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter iforbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 77 b.

Fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde skal udarbejde en ledelsesberetningog heri medtage en redegørelse for fondens uddelingspolitik. Fonden skal som en del afredegørelsen oplyse, hvilke hovedkategorier fondsbestyrelsen i regnskabsåret har foretagetuddelinger til og størrelsen af uddelingerne til de enkelte hovedkategorier, medmindrefondsbestyrelsen har indarbejdet legatarfortegnelsen i årsrapporten.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages iledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til fondenshjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reglerherom, herunder om opdatering af oplysningerne på hjemmesiden, og bestyrelsens og revisorspligter i relation til de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.«

3.

I§ 98 cindsættes som nyt stk. 6:»Stk.6.Stk. 1 og 3-5 finder ikke anvendelse på fonde, som er omfattet af lov omerhvervsdrivende fonde.«

4.

§ 126, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) oplysning om nærtstående parter m.v., jf. § 69, stk. 3 og 4, § 71, § 98 a og § 98 c, stk. 1, 2,4 og 6,«.

5.

§ 126, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Kravet om oplysninger om tilgodehavender og sikkerhedsstillelser hos ogsikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 samt kravet om oplysninger om vederlagm.v. i § 69, stk. 1, og § 98 b finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de afbestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere imodervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet.«32

Kapitel 18Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 132.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dogstk. 2-13. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte regler om, at dele af loventræder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren bemyndiges samtidigt til helt eller delvis atophæve lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010 medsenere ændringer.Stk. 2.Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser i lovom erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010, vedbliver at være ikraft, indtil de ændres eller ophæves.Stk. 3.Lovens § 5, stk. 1 og 3, § 28, § 30 og § 40 gælder ikke for fonde stiftet før den 1.januar 1985.Stk. 4.Civilstyrelsen er fondsmyndighed for fonde, der er stiftet før denne lovs ikrafttræden,hvis fondens hovedformål henhører under justitsministerens forretningsområde, eller hvisfonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister. Fonde, der eroprettet senest den 31. december 1984, og som har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, kandog senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden erklære over for Civilstyrelsen ogErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, at fondens primære fokus er fondenserhvervsdrift, og at fondsmyndigheden for fonden af den grund fremover skal væreErhvervsstyrelsen.Stk. 5.Fondsbestyrelsen skal ved førstkommende bestyrelsesmøde efter denne lovsikrafttræden bringe fondens vedtægt m.v. i overensstemmelse med denne lov, jf. dog stk. 6-12nedenfor.Stk. 6.Fondsbestyrelser skal ved førstkommende bestyrelsesmøde efter denne lovsikrafttræden bringe bestyrelsens sammensætning i overensstemmelse med denne lovs § 37.Igangværende udpegningsperiode skal respekteres, jf. dog 3. og 4. pkt. Hvisbestyrelsesmedlemmer er udpeget for en ubestemt periode, skal bestyrelsens sammensætningbringes i overensstemmelse med denne lovs § 37 senest 4 år efter lovens ikrafttræden.Fondsbestyrelser kan dog fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende bringebestyrelsens sammensætning i overensstemmelse med loven som affattet ved denne lovs § 37.Stk. 7.Udgøres flertallet af bestyrelsens medlemmer af ledelsesmedlemmer i fondensstifterselskab, skal sammensætningen af fondsbestyrelsen bringes i overensstemmelse med §40, stk. 2, 2. pkt., senest 1 år efter lovens ikrafttræden.Stk. 8.Hvis fondsbestyrelsen har truffet aftale med en administrator, skal aftalen bringes ioverensstemmelse med lovens § 43 senest 1 år efter lovens ikrafttræden.Stk. 9.Fondsbestyrelsen i eksisterende fonde skal senest 1 år efter lovens ikrafttræden i enforretningsorden som omtalt i lovens § 50 træffe bestemmelse om udførelsen af bestyrelsensopgaver.Stk. 10.Fondsbestyrelsen skal senest 1 år efter lovens ikrafttræden i vedtægten træffebeslutning om, hvorvidt formandens stemme, eller ved formandens forfald næstformandens, erafgørende ved stemmelighed, jf. lovens § 53, stk. 3, jf. § 52, stk. 1.Stk. 11.Bestemmelsen i § 69 om udpegning af revisor, eller nødvendige vedtægtsændringeri forbindelse hermed, skal opfyldes senest ved førstkommende årsregnskabsmøde efter dennelovs ikrafttræden. Revisors eventuelle igangværende funktionsperiode skal respekteres.Stk. 12.Fonde omfattet af den hidtil gældende § 39 skal inden to år fra denne lovsikrafttræden vælge en godkendt revisor samt foretage eventuelle ændringer i vedtægten herom.I modsat fald skal den pågældende fond søge fondsmyndigheden om at blive undtaget efter § 2,stk. 3.Stk. 13.Kapitel 11 om fusion finder ikke anvendelse på igangværende fusioner, hvorErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed ved lovens ikrafttræden har offentliggjort33

1. Indledning - Formål og baggrund2. Lovforslaget2.1. Gældende ret i hovedtræk2.2. Rapport fra Erhvervsfondsudvalget2.3. Lovforslagets opbygning2.4. Hovedpunkterne i lovforslaget2.4.1. Anvendelsesområde m.v.2.4.1.1. Gældende ret2.4.1.2. Forslagets indhold2.4.2. Kommunikation2.4.2.1. Gældende ret2.4.2.2 Forslagets indhold2.4.3. Registrering og frister2.4.3.1. Gældende ret2.4.3.2. Forslagets indhold2.4.4. Fondsmyndighed2.4.4.1. Gældende ret2.4.4.2. Forslagets indhold2.4.5. Stiftelse2.4.5.1. Gældende ret2.4.5.2. Forslagets indhold2.4.6. Kapital2.4.6.1. Gældende ret2.4.6.2. Forslagets indhold2.4 7. Ledelse2.4.7.1. Gældende ret2.4.7.2. Forslagets indhold2.4.8. Revision2.4.8.1. Gældende ret2.4.8.2. Forslagets indhold2.4.9. Uddeling og anden kapitalafgang2.4.9.1. Gældende ret2.4.9.2. Forslagets indhold2.4.10. Vedtægtsændring2.4.10.1. Gældende ret2.4.10.2. Forslagets indhold2.4.11. Fusion2.4.11.1. Gældende ret2.4.11.2. Forslagets indhold2.4.12. Opløsning2.4.12.1. Gældende ret2.4.12.2. Forslagets indhold2.4.13. Overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde2.4.13.1. Gældende ret2.4.13.2. Forslagets indhold2.4.14. Erstatning og straf35

1. Indledning – Formål og baggrundEn række af de største og mest betydningsfulde danske virksomheder er helt eller delviskontrolleret af erhvervsdrivende fonde. Erhvervsdrivende fonde anvendes endvidere til mangeandre former for erhvervsaktiviteter, hvor der er lagt vægt på, at overskud kan komme bestemteuddelingsformål til gode og derved adskille erhvervsaktiviteten fra sædvanligeprivatøkonomiske interesser.Mangfoldigheden er stor blandt de erhvervsdrivende fonde. Der er mange forskelligartedefonde med formål, der spænder vidt. Der er stigende fokus på fondenes virke og deresuddelinger, der som udgangspunkt kommer fra erhvervsaktiviteterne. De erhvervsdrivendefonde tegner sig f.eks. for en væsentlig del af de investeringer, den private sektor foretager iforskning og udvikling. Endvidere bidrager de erhvervsdrivende fonde væsentligt medalmenvelgørende uddelinger – f.eks. sociale og kulturelle uddelinger.I Danmark har de erhvervsdrivende fonde siden 1985 været reguleret af lov omerhvervsdrivende fonde. Folketinget vedtog denne lov samtidig med lov om fonde og visseforeninger på baggrund af et udvalgsarbejde, jf. Betænkning om fonde, nr. 970/1982.I 2009 vedtog et bredt flertal i Folketinget en grundlæggende reform af selskabslovgivningen,således at der for aktieselskaber og anpartsselskaber er en ny og moderniseretselskabslovgivning. Formålet med dette lovforslag er at gennemføre en tilsvarende reform afreguleringen for de erhvervsdrivende fonde.Lov om erhvervsdrivende fonde bygger på en række punkter på den tidligereselskabslovgivning. Den gennemførte reform af selskabsreguleringen har derfor affødt etnaturligt behov for at se nærmere på, hvilken betydning selskabsreformen har i forhold tilreglerne for erhvervsdrivende fonde. Samtidig har udviklingen generelt betydet et øget fokuspå ansvarlighed, åbenhed og god virksomheds- og ledelseskultur. Det gælder f.eks. i forhold tilcorporate governance (god selskabsledelse), hvor børsnoterede selskaber i dag følger en rækkeprincipper omkring god selskabsledelse. Samtidig er de ca. 1.100 største danske virksomhederforpligtet til i deres årsregnskaber at oplyse om virksomhedens CSR-indsats (virksomhedernessamfundsansvar).36

I de seneste år har der dog været rejst spørgsmål vedrørende gennemsigtigheden og tilsynetmed de erhvervsdrivende fonde, herunder rammerne for ledelsen, dens sammensætning oguafhængighed.Endelig er det vigtigt for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, at fondsmodellen også ifremtiden anses for attraktiv.Det er på denne baggrund regeringens hensigt at gennemføre en modernisering af lovgivningenfor de erhvervsdrivende fonde.Til forberedelse heraf nedsatte den daværende erhvervs- og vækstminister i marts 2012 etudvalg, der fik til opgave at se på den gældende lovgivning for de erhvervsdrivende fonde medhenblik på, at udvalget skulle komme med forslag til en modernisering aferhvervsfondslovgivningen.Udvalget afgav sin rapport til erhvervs- og vækstministeren den 18. december 2012. Rapportenindeholder dels udkast til forslag til ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, dels udkast tilanbefalinger for god fondsledelse. Udkastet til lovforslaget i rapporten vil efterErhvervsfondsudvalgets opfattelse betyde fremtidssikrede rammer for de erhvervsdrivendefonde, således at fondsmodellen også fremover vil være attraktiv og fortsat kan bidrage tilvækst og erhvervsudvikling.I udvalgets arbejde har moderniseringen af selskabslovgivningen fra 2009 givet inspiration tilen række af ændringsforslagene for herved at ligestille de forskellige virksomhedsformer mestmuligt med respekt af de særlige egenskaber for fondsformen. Særligt har behovet for styrkelseaf reglerne vedrørende gennemsigtighed, uafhængighed, ledelse og samfundsansvar haftudvalgets fokus. Desuden indeholder udvalgets lovforslag regler, der styrker det offentligetilsyn med erhvervsdrivende fonde.Til brug for det videre arbejde med lovforslaget har Erhvervsstyrelsen i 2012 foretaget enundersøgelse af en række forhold i de erhvervsdrivende fonde. Undersøgelsen består dels af envedtægts-, regnskabs- og spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 200 erhvervsdrivende fonde,dels et udtræk over Erhvervsstyrelsens registrerede oplysninger om bl.a. bestyrelsenssammensætning, udpegningsperiode, alder, anciennitet og kønsfordeling i alle registreredeerhvervsdrivende fonde. Undersøgelsen belyser således en række nærmere forhold vedrørendeledelsen af fondene samt deres aktiviteter og uddelinger. Undersøgelsen er den første af sin art,og den er derfor et interessant og relevant bidrag til øget viden om de erhvervsdrivende fonde iDanmark.Det foreliggende lovforslag bygger hovedsagligt på Erhvervsfondsudvalgets rapport ogsammenfattende indebærer lovforslaget:- en modernisering af lovgrundlaget for erhvervsdrivende fonde på linje medselskabslovgivningen,- en øget åbenhed om bestyrelsens aktiviteter og uddelinger, samt- en styrkelse af fondsmyndighedens muligheder i forhold til fondsbestyrelsen.2. Lovforslaget2.1. Gældende ret i hovedtræk37

Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde trådte i kraft den 1. januar 1985. Siden loventrådte i kraft har Folketinget vedtaget en række mindre ændringer af loven, men degrundlæggende regler om erhvervsdrivende fonde er ikke blevet ændret siden 1985.Det er karakteristisk for erhvervsdrivende fonde i modsætning til aktie- og anpartsselskaber ogandre selskabsformer, at der ikke i fonde er ejere, der kan træffe beslutning om fondens forholdpå en generalforsamling, og som er ejere af fondens formue. Fonde har derfor traditionelt ofteværet betegnet som selvejende institutioner, legater eller lignende. Fonde stiftet siden 1985 skalbenytte betegnelsen ”fond”, men der ikke er eneret til betegnelsen.Stiftelse af en erhvervsdrivende fond kræver en minimumskapital på 300.000 kr. i grundkapitalog en vedtægt med angivelse af bl.a. fondens formål og anvendelse af overskud(uddelingsformålet). Derudover er stiftelsesproceduren ikke reguleret i loven.Ved reguleringen af de erhvervsdrivende fonde er vedtægten det centrale dokument, hvorfondens formål, aktiviteter, ledelsesforhold og uddelinger fastlægges.En erhvervsdrivende fond bliver et selvstændigt retssubjekt ved registreringen iErhvervsstyrelsens register over erhvervsdrivende fonde.Fondsbestyrelsen er fondens øverste ledelsesorgan i modsætning til kapitalselskaber, hvorgeneralforsamlingen skal kontrollere, afsætte og vælge nye medlemmer til bestyrelsen. Dennemanglende ejerindflydelse nødvendiggør, at der for fonde i stedet stilles krav om enfondsmyndighed, som i flere henseender kan sidestilles med en generalforsamling.Fondsmyndigheden har kontrolopgaver overfor fondsbestyrelsen, men er samtidig også i vidtomfang vejledende for bestyrelsen i forhold til fortolkning af lovens og vedtægtens rammer.Der er intet overordnet organ i fonden til at udpege, kontrollere eller afsætte fondsbestyrelsen.Fondsmyndighedens kontrol med overholdelse af disse opgaver er derfor særlig vigtig, da derikke i fonden er andre til at kontrollere og eventuelt kritisere bestyrelsen i varetagelsen af disseopgaver. Regler om sammensætning af bestyrelsen fremgår af vedtægten som udtryk forstifters vilje med fondsdannelsen. Der er også af respekt for stifters vilje omkringfondsbestyrelsens sammensætning og uddelingsopgaver nogle særlige regler for demedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i fondsbestyrelsen.En række fondsretlige hensyn begrænser fondsbestyrelsens adgang til at disponere over fonden,idet fondsmyndigheden skal samtykke eller tillade en række beslutninger, f.eks. omekstraordinære dispositioner og vedtægtsændringer.Fondes uddelinger er særligt vigtige, da de ligesom fondens formål er udtryk for stifters viljeog hensigt med fonden. Ved fondens aktivitetsmæssige formål optjenes overskud til anvendelsetil uddelingsformålet.Erhvervsdrivende fonde skal på linje med aktie- og anpartsselskaber offentliggøre fondensårsrapport for at sikre kreditorer, medarbejdere og andre interessenter en mulighed for atvurdere fondens situation.Erhvervsdrivende fonde er en særegen virksomhedsform i Danmark. Der findes fondslignendekonstruktioner i andre EU-lande, men det er svært at sammenligne den danske fondsform med38

udenlandske tilsvarende virksomhedsformer. Der er ikke på nuværende tidspunktharmoniserede regler på EU-plan for så vidt angår fondsområdet.Europa-Kommissionen har fremsat et udkast til forordning om statut for Den europæiskealmennyttige Fond ud fra samme princip som Det europæiske Selskab. Det betyder, at Deneuropæiske almennyttige Fond skal være et tilbud om en fælleseuropæisk fondsform, deruanset hjemsted skal være anerkendt i alle medlemslande på linje med nationale selskaber ogfondslignende konstruktioner. Forhandlingerne, som foregår i rådsregi, er ikke afsluttet, og dader kræves enighed til vedtagelsen af forordningen, kan der ikke gives en endelig tidshorisontfor forslagets eventuelle vedtagelse.For overskuelighedens skyld er gældende ret på de områder, hvor der foreslås væsentligeændringer, nærmere beskrevet under 2.4. »Hovedpunkterne i lovforslaget«.2.2. Rapport fra Erhvervsfondsudvalget.Den daværende erhvervs- og vækstminister nedsatte i marts 2012 et udvalg, der ifølgeudvalgets kommissorium fik til opgave at se på den gældende lovgivning for deerhvervsdrivende fonde med henblik på, at udvalget skulle komme med forslag til enmodernisering af lov om erhvervsdrivende fonde.Erhvervsfondsudvalget har været bredt sammensat af repræsentanter for organisationer,offentlige myndigheder og sagkyndige fra universiteter med henblik på at afspejle relevanteinteresser på fondsområdet. Udvalgets formand var statsautoriseret revisor, partner i KPMG,Finn L. Meyer.Erhvervsfondsudvalget afgav den 18. december 2012 sin rapport om fremtidens regulering aferhvervsdrivende fonde. Rapporten indeholder et udkast til ændringer til lov omerhvervsdrivende fonde, samt udkast til anbefalinger for god fondsledelse for alleerhvervsdrivende fonde. Rapportens lovudkast foreskriver, at fondsmyndigheden skal følge opi forhold til fondsbestyrelsens efterlevelse af de foreslåede anbefalinger for god fondsledelse.Hensigten med nedsættelsen af Erhvervsfondsudvalget var, at reguleringen af deerhvervsdrivende fonde skal være effektiv og tidssvarende og skabe gode, tidssvarende rammerfor erhvervsmæssig udvikling via fondsejerskabsmodellen.Udvalget skulle i forbindelse med sit arbejde tage udgangspunkt i selskabsreformen fra 2009og den generelle udvikling i forhold til åbenhed og god virksomheds- og ledelseskultur.Erhvervsfondsudvalget skulle belyse og vurdere:• om den nuværende lovgivning giver tilstrækkelige fremtidssikrede rammer for, atfondsmodellen er attraktiv og fortsat kan bidrage til vækst og erhvervsudvikling,• hvilke konsekvenser moderniseringen af selskabslovgivningen bør have for deerhvervsdrivende fonde,• behovet for styrkelse af reglerne vedrørende gennemsigtighed, uafhængighed, ledelseog samfundsansvar, og• behovet for at styrke det offentlige tilsyn med erhvervsdrivende fonde.Udvalget fik til opgave at udarbejde udkast til ændring af lov om erhvervsdrivende fonde ogeventuelt udkast til anbefalinger til god fondsledelse, såfremt nogle forhold egner sig bedre tilat blive reguleret via anbefalinger end ved egentlige lovregler.39

2.3. Lovforslagets opbygningErhvervsfondsudvalget foreslog i sin rapport fra december 2012 om fremtidens regulering aferhvervsdrivende fonde en lang række ændringsforslag til lov om erhvervsdrivende fonde.Erhvervs- og vækstministeren har efter en gennemgang af rapporten vurderet, at udvalgetsmange ændringsforslag nødvendiggør en samlet ny lov om erhvervsdrivende fonde i stedet foren ændringslov til den gældende lov, således som Erhvervsfondsudvalget også havde foreslået.Herved lettes overblikket og systematikken i loven, der på flere punkter har ligheder med detilsvarende regler i selskabsloven.Ved visse ændringer i en erhvervsdrivende fonds vedtægt er der behov for, at der foretages ennøjere afvejning i relation til både det erhvervsmæssige og det testamentariske aspekt. Detgælder ved ændring af en erhvervsdrivende fonds vedtægtsbestemmelser om formål oguddeling samt ved beslutning om frivillig opløsning af en erhvervsdrivende fond. Ved sådanneændringer vil der derfor også fremover være krav om, at fondsmyndigheden (Erhvervsstyrelseneller Civilstyrelsen) skal give tilladelse og Civilstyrelsen skal samtykke heri. Ved denforeslåede proces sikres det, at der tages hensyn både til erhvervsmæssige m.v. ogtestamentsretlige forhold for herigennem bedre at sikre stifters vilje.Lovforslaget indeholder regulering af erhvervsdrivende fonde, herunder en afgrænsning aferhvervsdrivende fonde i forhold til ikke-erhvervsdrivende fonde samt fonde m.v., som ikke eromfattet af lovforslaget. Endvidere indeholder forslaget øgede krav til de erhvervsdrivendefondes ledelser samt krav om øget åbenhed om blandt andet de erhvervsdrivende fondesuddelinger. Efter lovforslaget får fondsmyndigheden flere beføjelser bl.a. i forhold tilfondsbestyrelsens efterlevelse af anbefalinger for god fondsledelse.Erhvervsfondsudvalget foreslog endvidere, at der nedsættes en komité, der får til opgave atfølge op på anbefalingerne for god fondsledelse og ajourføre disse i lyset afsamfundsudviklingen m.v., svarende til Komitéen for god Selskabsledelse. Lovforslagetforudsætter således på tilsvarende måde, at der i forbindelse med lovforslagets gennemførelsenedsættes en komité med deltagelse af personer, der repræsenterer de omfattede fonde, samteksperter og praktikere inden for erhvervsfondsområdet. Vedtægterne for den nye komitéudstedes af erhvervs- og vækstministeren og sekretariatsbetjeningen foretages afErhvervsstyrelsen.Den overordnede struktur i lovgivningen for de erhvervsdrivende fonde er fortsat emneopdelt.Forslaget indledes med definitionsbestemmelser og bestemmelser om digital kommunikationsamt registrering og anmeldelse. Herefter følger et kapitel om fondsmyndigheden, der skalkontrollere overholdelsen af loven og fondens vedtægt, herunder formålet og stifters vilje.Fondsmyndigheden skal give tilladelse til eventuelle vedtægtsændringer, samtykke tilekstraordinære dispositioner, følge op på bestyrelsens efterlevelse af anbefalinger om godfondsledelse samt vejlede fondsbestyrelsen ved konkret fortolkning af lovgivningen ogfondsvedtægten. Endvidere kan fondsmyndigheden give bestyrelsen påbud og eventuelt afsætteet bestyrelsesmedlem, der anses for uegnet til hvervet. Endelig skal Erhvervsstyrelsen som led iadministration af årsregnskabsloven også foretage stikprøvekontrol af fondsregnskaber.Herefter følger en række kapitler opdelt efter emne, om stiftelse, kapital, ledelse, revision,uddeling, vedtægtsændring, fusion og opløsning af erhvervsdrivende fonde. Et særligt kapitel40

omhandler muligheden for en erhvervsdrivende fonds mulighed for at overgå til at være ikke-erhvervsdrivende fond uden at miste sin retssubjektivitet og omvendt muligheden for en ikke-erhvervsdrivende fond til at blive en erhvervsdrivende fond registreret i henhold til denne lov.Endelig følger kapitler om erstatnings- og straffebestemmelser, klageadgang samt ændringer iårsregnskabsloven og ikrafttrædelsesbestemmelser.2.4 Hovedpunkterne i lovforslaget2.4.1. Anvendelsesområde m.v.2.4.1.1. Gældende retDet fremgår af den gældende lov, at den omfatter alle former for fonde, som udøvererhvervsdrift. Det er således underordnet, hvad en fond kalder sig, så længe den opfylderbetingelserne for at være omfattet af loven. Loven indeholder dog ikke en definition af, hvornårder er tale om en fond. Fondsbegrebet bygger derimod på uskrevne fondsretligegrundsætninger, som er nærmere beskrevet i Betænkning om fonde, nr. 970/1982.De fondsretlige grundsætninger indebærer, at en fond navnlig har følgende karakteristika:1)2)3)4)5)En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.Et eller flere bestemte formål.Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs. at den er etselvstændigt retssubjekt.Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondensformue, d.v.s. at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan.

Ud over de betingelser, der er beskrevet ovenfor, er en fond endvidere karakteriseret ved, atfonden principielt er oprettet uden tidsbegrænsning.Det er derudover et krav, at en fond skal udøve erhvervsdrift for at være omfattet af loven.Hvis der er tale om begrænset erhvervsdrift, eller erhvervsdriftens omfang er uvæsentlig iforhold til fondens øvrige aktiver, vil fonden dog ikke være omfattet af loven.Erhvervsstyrelsen afgør disse tvivlsspørgsmål som led i styrelsens registreringsopgave.En række fonde er ikke omfattet af loven, eller er konkret undtaget fra loven. Dette gælder isærdeleshed offentlige fonde, som oprettes ved lov eller i henhold til lov. Desuden gælder deten række fonde, som gennem anden tilsyn og økonomisk kontrol er underlagt regler, sommedfører undtagelse fra lov om erhvervsdrivende fonde. Grundtanken med fonde er, at de pågrund af det manglende ejerskab vil være underlagt offentligt tilsyn, men der skal ikke udøvesdobbelt tilsyn.Reglerne om fondes navne følger reglerne i selskabsloven, hvilket betyder, at fonde kan agereunder et eventuelt binavn. Desuden er det et krav, at en erhvervsdrivende fonds navn, ogeventuelle binavne, indeholder ordet ”fond”. Endvidere skal fonden kunne identificeres mednavn og adresse, når den henvender sig til offentligheden.2.4.1.2. Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås det, at der indføres en definition af en erhvervsdrivende fond i loven.Dette har hidtil fulgt af de såkaldte fondsretlige grundsætninger, men foreslås at fremgå direkteaf loven fremover. Der er ikke tale om, at definitionen på en erhvervsdrivende fond ændres,41

men alene at den hidtidige praksis kodificeres med de præciseringer som følger af gældendepraksis.En erhvervsdrivende fonds navn og eventuelle binavne, skal også fremover indeholde ordet”fond”. Som noget nyt er det dog samtidig foreslået, at kun erhvervsdrivende fonde må benyttebetegnelserne ”erhvervsdrivende fond”, ”erhvervsfond” eller forkortelsen ”ERF”. Dette skalgøre det nemmere for erhvervsdrivende fonde at adskille sig fra andre fonde, selskaber ogvirksomhedsformer, som f.eks. foreninger.Det præciseres, at erhvervsdrivende fonde ligesom kapitalselskaber fremover også skal oplyseom bl.a. navn og CVR-nr. på forretningspapirer o.l. samt på fondens eventuelle hjemmeside.Reglerne om erhvervsdrivende fondes binavne forenkles, så der ikke længere er krav om, at enfond skal angive hovednavnet i parentes, når der ageres under et eventuelt binavn.De foreslåede regler om lovens anvendelsesområdeErhvervsfondsudvalget foreslog i deres rapport.2.4.2. Kommunikation2.4.2.1. Gældende retI henhold til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde kommunikerer Erhvervsstyrelsensom registreringsmyndighed først og fremmest med erhvervsdrivende fonde, medlemmer affondens ledelse, fondens revisor, advokater og andre rådgivere, som optræder på fondensvegne, om konkrete sager vedrørende anmeldelser og registreringer m.v. samt vejledning.Endvidere kommunikerer henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen somfondsmyndighed med erhvervsdrivende fonde med den nævnte kreds omfondsmyndighedssager samt som led i generel vejledning.Kommunikationsbestemmelserne i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde vedrørerkommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsenog til og fra fondsmyndigheden om alle forhold, der er omfattet af den gældende lov omerhvervsdrivende fonde og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov. Bestemmelserneblev indført ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelserom obligatorisk digital kommunikation m.v. (lovforslag nr. L 16 fremsat den 3. oktober 2012af erhvervs- og vækstministeren), som bl.a. indfører hjemmel til at fastsætte regler omobligatorisk digital kommunikation i 67 love på Erhvervs- og Vækstministeriets område,herunder lov om erhvervsdrivende fonde.2.4.2.2 Forslagets indholdKommunikationsbestemmelserne i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde videreføresstort set uændrede i forslaget til ny lov om erhvervsdrivende fonde.2.4.3. Registrering og frister2.4.3.1. Gældende retSom udgangspunkt er reglerne for erhvervsdrivende fonde lig dem, som gælder forkapitalselskaber, dog er der en forlænget frist for anmeldelse af stiftelse (3 måneder) ogefterfølgende ændringer (4 uger).m.v.svarertil,hvad

For selskaber er der mulighed for udpræget brug af selvregistrering. Fondenes særlige forhold,særligt kravet om fondsmyndighedens tilladelse til vedtægtsændringer, har dog medført, at derikke kan foretages selvregistrering af fonde ud over ændring af navn og hjemsted.2.4.3.2. Forslagets indholdAnmeldelsesfristen for fonde ændres til en generel registrerings- og anmeldelsesfrist på 2 uger.Der åbnes desuden op for brug af selvregistrering på flere områder, når Erhvervsstyrelsens it-system er udviklet hertil.Der er fortsat hjemmel til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse, som vil blivebenyttet til at foretage en række ændringer i Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse.2.4.4. Fondsmyndighed2.4.4.1. Gældende retErhvervsdrivende fonde adskiller sig fra de øvrige virksomhedsformer ved, at der ikke er enejerkreds. De har typisk heller ikke nogen anden kreds af påtaleberettigede med mulighed forat gribe ind, hvis der fra fondsledelsens side foretages eller agtes foretaget dispositioner, somvil kunne indebære krænkelser af vedtægten, således som denne må fortolkes under særlighensyntagen til stifterens vilje.Den manglende ejerkreds i en fond betyder, at der ikke er nogen ejere, der – somgeneralforsamlingen i et aktie- eller anpartsselskab – kan påvirke fondsbestyrelsensdispositioner eller kan påse, at bestyrelsen administrerer fonden forsvarligt og ioverensstemmelse med loven og fondens vedtægt. Der er derfor i lov om erhvervsdrivendefonde fastsat regler om, at fondsmyndigheden skal udføre et tilsyn med, at fondenadministreres forsvarligt i overensstemmelse med loven og fondens vedtægt.Erhvervsdrivende fonde kan have enten Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen somfondsmyndighed. Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for hovedparten af deerhvervsdrivende fonde, ca. 1.150 ud af de godt 1.350 erhvervsdrivende fonde, der erregistreret på nuværende tidspunkt, mens Civilstyrelsen er fondsmyndighed for den resterendedel.Udgangspunktet i den gældende lov er, at Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed, medmindrefondens hovedformål henhører under Justitsministeriets forretningsområde, hvor det derfor erCivilstyrelsen under Justitsministeriet, der er fondsmyndighed, eller fonden har flereligestillede formål, der ikke hører under samme minister, men hvor mindst et hører underjustitsministerens område, hvor fondsmyndigheden derfor ligeledes er Civilstyrelsen.Når det skal fastlægges, hvad der er fondens hovedformål, er der tale om en konkret vurdering.Hvis der i forbindelse med behandlingen af stiftelsen af en erhvervsdrivende fond på baggrundaf fondsvedtægten ikke er tvivl om, hvem der skal være fondsmyndighed, registrererErhvervsstyrelsen ved registreringen af fonden også, hvem der skal være fondsmyndighed forfonden. Hvis der er uklarhed herom, sker fastlæggelsen efter en dialog med Civilstyrelsen.I forhold til fonde, der henhører under Justitsministeriets forretningsområde, bemærkes det, atvisse erhvervsdrivende fonde har som hovedformål at støtte en bestemt familie, men at fondensamtidig driver erhvervsvirksomhed med henblik på at tilvejebringe midler til opfyldelse affondens hovedformål. Disse fonde har på nuværende tidspunkt Civilstyrelsen som43

fondsmyndighed. Tilsvarende gælder nogle af de fonde, der primært har almennyttige formålinden for Justitsministeriets område.Fondsmyndigheden fører et legalitetstilsyn, hvilket vil sige et tilsyn med, at lovgivningen ogfondens vedtægt overholdes. Fondsmyndigheden går ikke ind i fondsbestyrelsensforretningsmæssige beslutninger og vurderer ikke hensigtsmæssigheden af disse.I henhold til lov om erhvervsdrivende fonde er fondsmyndigheden for en erhvervsdrivendefond tillagt en lang række kompetencer, herunder bl.a. samtykke til kapitalnedsættelser,afsættelse af bestyrelsesmedlemmer, nedsættelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmerne,samtykke til ekstraordinære dispositioner, afsættelse af revisor, henstilling om ændring afstørrelsen på uddelinger og tilladelse til ændring af vedtægten, samt opløsning og fusion.Fondsmyndighedens kompetencer suppleres desuden af muligheden for, at Erhvervsstyrelsenkan beslutte en granskning af nærmere angivne forhold i fonden, samt reglerne iårsregnskabsloven om stikprøvevis undersøgelse af årsregnskaber.2.4.4.2. Forslagets indhold[Spørgsmålet om én eller to fondsmyndigheder for de erhvervsdrivende fonde blev drøftet iErhvervsfondsudvalget, hvor holdningerne var delt mellem disse to muligheder. Udvalgetvalgte i deres rapport at anføre, hvilke momenter der efter udvalgets opfattelse talte for énfondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, og hvilke fordele der vil være ved atopretholde den nuværende ordning, hvor fondsmyndighedsopgaven er delt.Erhvervsdrivende fonde har mange fælles træk med erhvervsvirksomheder som aktieselskaberog anpartsselskaber m.v. Lov om erhvervsdrivende fonde bygger derfor også i vidt omfang påselskabslovgivningen, hvilket bliver endnu mere udtalt med dette forslag til en ny lov omerhvervsdrivende fonde, hvor en række af bestemmelserne i selskabsloven medtages. Detforeslås på den baggrund, at det skal være Erhvervsstyrelsen, der som udgangspunkt skal værefondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde.En række af de erhvervsdrivende fonde, der i dag har Civilstyrelsen som fondsmyndighed,adskiller sig imidlertid fra de øvrige erhvervsdrivende fonde, idet deres fokus ikke kun er påderes erhvervsaktivitet, herunder eksempelvis som en aktiv ejer som følge af fondens statussom moderfond i en koncern, men derimod også på fondens uddelingsaktivitet. Disseerhvervsdrivende fonde sidestiller sig som følge heraf ikke med andre erhvervsvirksomhedersåsom aktieselskaber.Andre af de erhvervsdrivende fonde, der på nuværende tidspunkt har Civilstyrelsen somfondsmyndighed, anser sig selv som erhvervsvirksomheder svarende til aktieselskaber. Dissefonde har således ud over den ofte meget betydelige uddelingsvirksomhed samtidig detprimære fokus på deres erhvervsaktivitet, herunder ikke mindst deres rolle som en aktiv ejer iforhold til en underliggende koncern. Disse fonde er således karakteriseret ved en aktiverhvervsudøvelse eventuelt gennem et datterselskab.Det foreslås som følge heraf, at de erhvervsdrivende fonde, der eksisterer på tidspunktet fordenne lovs ikrafttræden, som udgangspunkt beholder deres nuværende fondsmyndighed.Fondsbestyrelsen i erhvervsdrivende fonde, der er etableret før den 1. januar 1985, og som harCivilstyrelsen som fondsmyndighed, får dog samtidig mulighed for i en periode efter lovensikrafttræden at erklære over for Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen som44

registreringsmyndighed, at fondens primære fokus – i lyset af fondens samlede virke ogstiftelsesgrundlag set under ét og i overensstemmelse med stifters vilje – er erhvervsdriften, ogat fonden ønsker at skifte fondsmyndighed til Erhvervsstyrelsen, jf. den foreslåede § 132.Den foreslåede model skal også ses i sammenhæng med, at Civilstyrelsenspermutationskompetence videreføres uændret. Med lovforslaget lægges der således op til, atder ved ændring af formål og uddelingsformål, samt ved fondens opløsning, fortsat er krav omsåvel fondsmyndighedens tilladelse som Civilstyrelsens samtykke. Herved sikres det, atCivilstyrelsen fortsat vil have en rolle ved disse helt grundlæggende ændringer i deerhvervsdrivende fonde, uanset om fondene vælger, at de fremadrettet vil haveErhvervsstyrelsen som fondsmyndighed.Den endelige udformning af § 24, stk. 1, sker efter drøftelser mellem Erhvervs- ogVækstministeriet og Justitsministeriet.]2.4.5. Stiftelse2.4.5.1. Gældende retEn erhvervsdrivende fond kan stiftes af såvel fysiske personer som juridiske personer.Stiftelsen kan ske ved gavebrev eller ved testamente.Da en fond er selvejende, afviger stiftelsesprocessen på en række punkter frastiftelsesprocessen for aktieselskaber og anpartsselskaber, da der ikke er nogen kapitalejere, derskal tegne kapitalandele i virksomheden.I forbindelse med stiftelsen af en erhvervsdrivende fond skal der udarbejdes en vedtægt forfonden.Efter udarbejdelsen af vedtægten anmeldes stiftelsen af den erhvervsdrivende fond tilErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vedlagt bevis for indbetaling af fondensgrundkapital samt dokumentation for fondens erhvervsdrift.2.4.5.2. Forslagets indholdProceduren for stiftelsen af erhvervsdrivende fonde foreslås som udgangspunkt videreførtuændret. Der vil således på visse punkter fortsat være forskel på stiftelsesreglerne forerhvervsdrivende fonde og stiftelsen af aktieselskaber og anpartsselskaber. Der vil såledeseksempelvis fortsat ikke være krav om udarbejdelse af et stiftelsesdokument ved stiftelsen afen erhvervsdrivende fond.Der foreslås dog også visse tilpasninger svarende til de ændringer, som selskabsloven medførtefor aktieselskaber og anpartsselskaber. Det drejer sig blandt andet om, at det fremover skalvære muligt at stifte en erhvervsdrivende fond med virkning fremad i tid. Herved tilføresstiftelsesproceduren en fleksibilitet, der ikke findes i gældende ret, og som gør det muligt i godtid at planlægge, at en stiftelse eksempelvis skal have virkning fra det forestående årsskifte. Detforeslås, at den erhvervsdrivende fond ved stiftelse med virkning fremad i tid i givet fald ikkekan påtage sig forpligtelser inden den dato, hvorfra stiftelsen skal have virkning.De foreslåede regler omErhvervsfondsudvalgets rapport.2.4.6. Kapital45stiftelsesvarerindholdsmæssigttilforslagenei

2.4.6.1. Gældende retKravene til grundkapitalens størrelse er i dag for erhvervsdrivende fondes vedkommende300.000 kr.Hvis en fond stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter, eller hvis der gennemføres enkapitalforhøjelse ved indskud af sådanne værdier, er der visse særligebeskyttelsesforanstaltninger, der skal iagttages. Det drejer sig blandt andet om udarbejdelse afen revisorerklæring.2.4.6.2. Forslagets indholdDet foreslås, at reglerne om erhvervsdrivende fondes kapital fremover fremgår af kapitel 6.Det foreslås, at det nuværende krav om en grundkapital på minimum 300.000 kr. opretholdes.Herudover foreslås reglerne om kapital tilpasset de tilsvarende bestemmelser herom iselskabsloven, hvilket medfører, at der som udgangspunkt bliver krav om envurderingsberetning udarbejdet af en vurderingsmand ved indskud af andre værdier endkontanter, medmindre der er tale om et indskud af nogle helt særlige aktiver, herunderværdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, hvor det i visse tilfælde er muligt aterstatte vurderingsberetningen med en ledelseserklæring.De foreslåede regler om kapital svarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag.2.4 7. Ledelse2.4.7.1. Gældende retFondsbestyrelsen er fondens øverste myndighed, og skal bestå af mindst tre medlemmer.Bestyrelsen varetager den overordnede og daglige ledelse af fonden, medmindre bestyrelsenhar ansat en direktion til den daglige ledelse af fonden. Ved et bestyrelsesmedlems afgangudpeges det nye medlem i overensstemmelse med vedtægten, da der ingen ejere er til at vælgeog kontrollere ledelsen af fonden. Denne afgørende forskel fra kapitalselskaber har storbetydning for reguleringen af fondens ledelse. Fondsmyndigheden er tillagt kompetence iforhold til at kontrollere og godkende bestyrelsens beslutninger i forhold til vedtægtsændringer,ekstraordinære dispositioner, visse bestyrelsessammensætninger m.m. Endvidere kanfondsmyndigheden nedsætte et vederlag, der findes for højt, og give bestyrelsen påbud om atfølge loven. Endelig kan fondsmyndigheden afsætte et bestyrelsesmedlem, der anses for klartuegnet til hvervet.Erhvervsstyrelsens undersøgelse fra 2012 viste, at der i mange erhvervsdrivende fonde ikke eransat en direktør, og i sådanne tilfælde varetager bestyrelsen både den overordnede og dendaglige ledelse af fonden. Direktionen varetager den daglige ledelse, hvis bestyrelsen har ansaten direktør.2.4.7.2. Forslagets indholdForslaget indfører klarere regler for bestyrelsens pligter og ansvar svarende til selskabsloven.Fondsbestyrelsen har intet kontrolorgan over sig, hvilket er en afgørende forskel i forhold tilkapitalselskaber. På denne baggrund mente Erhvervsfondsudvalget ikke, at der var behov for atforeslå selskabslovens to forskellige ledelsesmodeller overført til lovforslaget.

Det foreslås, at såvel bestyrelsens som direktionens ansvar og pligter bliver reguleret svarendetil selskabslovens regler om det centrale ledelsesorgan og direktionen, og der foreslås krav om,at bestyrelsen har en forretningsorden. I lovforslagets bemærkninger fremhæves kravet om enuafhængig bestyrelse, da spørgsmålet har fået øget fokus i de senere år. Emnet vil desudenblive behandlet i de foreslåede anbefalinger for god fondsledelse. En særregel, der undtog vissebladfonde for medarbejderrepræsentation, foreslås ophævet. Fondsmyndighedens kompetenceudvides, således at der blandt andet kan følges op på bestyrelsens efterlevelse af anbefalingerneom god fondsledelse, fondsmyndigheden kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der findes uegnettil hvervet, og fondsbestyrelsen kan få påbud af fondsmyndigheden om at afskedige endirektør, hvis det er åbenbart, at direktøren ikke lever op til de krav, der stilles til at varetagefondens daglige ledelse.Mange fonde har ikke en registreret direktør, men benytter i stedet en administrator til atvaretage mange af de daglige opgaver for fonden. Lovforslaget præciserer, at administratorikke er del af fondens ledelse, således at bestyrelsen i disse situationer har ansvaret for bådeden daglige og den overordnede ledelse. Hvis administrator varetager opgaver, som normaltskal varetages af en direktør, skal administrator opfattes som sådan, og skal derfor registreressom direktør med dennes rettigheder og pligter.Endelig vil der i en række følgeændringer til årsregnskabsloven blive foreslået regler om øgetåbenhed om ledelsens og en eventuel administrators vederlag.De foreslåede regler om ledelse svarer til forslagene i Erhvervsfondsudvalgets rapport.2.4.8. Revision2.4.8.1. Gældende retFondene er som udgangspunkt underlagt de samme bestemmelser som kapitalselskaberne. Derer dog altid krav om, at en erhvervsdrivende fonds årsregnskab skal revideres af en godkendtrevisor (statsautoriseret eller registreret). Der er ikke mulighed for at fravælge revision affondes årsregnskaber, da fondenes særlige forhold som selvejende ikke giver mulighed for enlempet revisionspligt, fordi reviderede årsregnskaber er et vigtigt redskab i tilsynet med deerhvervsdrivende fonde.Revisor skal underrette fondsmyndigheden, hvis dennes fratræden eller afsættelse sker i utide.Revisor kan vælge at underrette fondsmyndigheden, hvis denne støder på væsentligeovertrædelser af loven eller fondens vedtægt.2.4.8.2. Forslagets indholdSom led i et ønske fra Erhvervsfondsudvalget er revisors ansvar og opgaver skærpet. Fremoverer der kun mulighed for udpegning i henhold til vedtægten (stifters vilje) i op til 7 år. Herefterskal det følge udgangspunktet om, at revisor vælges af fondsbestyrelsen for et år ad gangen.Det foreslås, at valget skal ske på det årlige årsregnskabsmøde, som er foreslået indført ikapitlet om ledelse.Det er endvidere foreslået, at revisor og fondens bestyrelse skal underrette fondsmyndigheden,hvis revisors fratræden eller afsættelse skyldes uoverensstemmelse med fondens bestyrelse,uanset om udskiftningen af revisor sker i tide eller i utide.

Revisors indberetningspligt foreslås endvidere skærpet, så revisor straks skal underrettefondsmyndigheden, hvis denne støder på overtrædelser af loven eller fondens vedtægt, somikke er uvæsentlige.De foreslåede regler om revision svarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag i deres rapport.2.4.9. Uddeling og anden kapitalafgang2.4.9.1. Gældende retBegrebet »kapitalafgang« dækker de situationer, hvor bestyrelsen beslutter, at midler skal ud affonden uden nogen modydelse. Det kan ske ved uddelinger og kapitalnedsættelser.De gældende regler fastslår, at det påhviler bestyrelsen i en fond at foretage uddeling til deuddelingsformål, der er fastsat i vedtægten. Bestyrelsen skal dog samtidig foretage rimeligehenlæggelser til konsolidering af fonden.Fondsmyndigheden kan henstille til bestyrelsen at ændre fondens uddelinger, hvisuddelingerne ”står i klart misforhold til fondens midler”. Henstillingen kan vedrøre enten enforøgelse eller nedsættelse af uddelingerne. Fondsmyndigheden kan endvidere påbyde enfondsbestyrelse at nedsætte fondens uddelinger.Til uddelinger kan alene anvendes de frie reserver, der fremgik af fondens seneste årsrapport.Det er dog samtidigt et krav, at uddelingerne skal være forsvarlige.Der er ikke en udtrykkelig bestemmelse i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde om, atuddelinger kan ske ved udlodning af andre værdier end kontanter, og hvilkebeskyttelsesforanstaltninger der i givet fald skal iagttages. I praksis antages det at være muligt.Bestyrelsen kan træffe beslutning om nedsættelse af grundkapitalen ved en såkaldtkapitalnedsættelse. En nedsættelse af grundkapitalen besluttes af bestyrelsen i fonden ogkræver fondsmyndighedens samtykke.I en erhvervsdrivende fond kan en kapitalnedsættelse ske til uddeling eller til dækning afunderskud.Hvis en kapitalnedsættelse helt eller delvist skal anvendes til uddeling i henhold til fondensvedtægt, skal der offentliggøres en meddelelse herom til fondens kreditorer.Hvis kreditorernes anmeldelser ikke har givet anledning til at fortryde beslutningen omkapitalnedsættelsen - kan fondsbestyrelsen anmelde effektueringen af kapitalnedsættelsen tilErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed.Hvis en kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond skal ske til dækning af underskud,effektueres nedsættelsen samtidig med anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed om beslutningen om kapitalnedsættelsen.Der er således ikke krav om offentliggørelse af kapitalnedsættelsen overfor fondens kreditorer istyrelsens it-system, da kreditorerne i denne situation ikke har nogen særligekreditorrettigheder.

Ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud skal der indsendes en erklæring fra envurderingsmand om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer tilnedsættelsesbeløbet.2.4.9.2. Forslagets indholdDet foreslås, at reglerne om uddelinger og anden kapitalafgang samles i den nye lovs kapitel 9.Det foreslås endvidere, at reglerne herom tilpasses de tilsvarende bestemmelser iselskabsloven.Dette medfører blandt andet, at det fremover også bliver muligt at foretage uddelinger vedanvendelse af overskud optjent i det indeværende regnskabsår, hvis der iagttages vissebeskyttelsesregler, herunder udarbejdelse af en mellembalance.Tilpasningen til selskabsloven medfører endvidere, at kapitalnedsættelser fremover også kanske til henlæggelse til særlig reserve, ligesom det foreslås, at kapitalnedsættelser fremovergennemføres automatisk efter, at kreditorerne i en vis periode, der foreslås fastsat til 4 uger, harhaft mulighed for at anmelde deres krav.Det foreslås, at fondsmyndigheden også fremover skal kunne henstille og pålægge bestyrelsen ien fond at formindske eller forøge fondens uddelinger. Med henblik på at styrkefondsmyndighedens kompetencer foreslås det endvidere, at fondsmyndigheden fremover skalkunne henstille eller påbyde bestyrelsen i en fond at foretage en kapitalnedsættelse, hvisgrundkapitalens størrelse må anses for at udgøre en overtrædelse af fondens formål.Ønsket om at styrke fondsmyndighedens kompetencer medfører endvidere, at det foreslås, atfondene årligt i forbindelse med indsendelsen af årsrapporten skal indsende dereslegatarfortegnelse (en oversigt over modtagere af uddelinger fra fonden) for det forgangneregnskabsår. Fortegnelsen skal alene indsendes til brug for fondsmyndighedens løbendekontrol, og fortegnelsen vil derfor være undtaget fra aktindsigt med mindre den er en del affondens årsrapport, som offentliggøres.Det vurderes desuden, at der er brug for øget åbenhed om de erhvervsdrivende fondesuddelinger i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser herom, således at der sikresindblik i fordelingen af uddelingerne på hovedkategorier. Lovforslaget indeholder som følgeheraf forslag om, at fondene i ledelsesberetningen i årsrapporten eller på fondens hjemmesideskal redegøre for fondens uddelingspolitik. Uddelingerne skal specificeres på en rækkehovedkategorier, herunder hvor meget der er uddelt i hver af disse hovedkategorier.De foreslåede regler om uddelinger og anden kapitalafgang, herunder de foreslåede ændringermed hensyn til forbedring af fondsmyndighedens kompetencer og forøget åbenhed, svarer til,hvad Erhvervsfondsudvalget foreslog i deres rapport.2.4.10. Vedtægtsændring2.4.10.1. Gældende retFondsbestyrelsen kan med tilladelse fra fondsmyndigheden og efter samtykke fraCivilstyrelsen beslutte at ændre en vedtægtsbestemmelse. De fleste vedtægtsændringer kræverdog i praksis kun fondsmyndighedens tilladelse, da bekendtgørelsen om vissevedtægtsændringer for erhvervsdrivende fonde oplister en række forhold, hvor Civilstyrelsens49

samtykke ikke er nødvendigt. Ændring af formål, uddelingsbestemmelser og opløsning kræverdog fortsat samtykke fra Civilstyrelsen, før fondsmyndigheden kan give en eventuel tilladelse.En erhvervsdrivende fonds sammenlægning med en ikke-erhvervsdrivende fond behandles påsamme måde som vedtægtsændring.Vedtægtsændring, som bestyrelsen ikke har anmodet om, kan besluttes af justitsministerenefter forhandling med bestyrelsen og fondsmyndigheden, hvis bestemmelsen er uigennemførligeller har vist sig klart uhensigtsmæssig. Hvis bestemmelsen strider mod lovgivningen elleroprettelsesdokumentet for fonden kan Justitsministeren beslutte, at vedtægten skal ændres.2.4.10.2. Forslagets indholdDet foreslås, at lovforslaget udtrykker den reelle hovedregel, hvorefter en vedtægtsændringalene kræver fondsmyndighedens tilladelse. Samtidig fremgår det direkte af lovforslaget, atved ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddeling samt ved frivillig likvidationskal Civilstyrelsens samtykke indhentes, før fondsmyndighedens tilladelse gives. Samtidigbortfalder behovet for bekendtgørelse på området, således at fondene og rådgiverne direkte afloven kan se, hvorledes de skal forholde sig i disse situationer.Det foreslås desuden, at vedtægtsændringer uden bestyrelsens anmodning kan besluttes affondsmyndigheden med samtykke fra Civilstyrelsen, hvis bestemmelsen er uigennemførligeller har vist sig klart uhensigtsmæssig. Hvis der er tale om bestemmelser som strider modlovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden kan Civilstyrelsen beslutte, at vedtægtenskal ændres.De foreslåede regler om vedtægtsændring svarer til forslagene i Erhvervsfondsudvalgetsrapport.2.4.11. Fusion2.4.11.1. Gældende retReglerne vedrørende fusion fremgår af Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om opløsning,rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde (Opløsningsbekendtgørelsen).Reglerne svarer i udgangspunktet til reglerne for kapitalselskaber. Der er krav omoffentliggørelse af en plan, som efterfølgende skal gennemføres ved anmeldelse tilErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed. En fusion kræver altid tilladelse frafondsmyndigheden, samt eventuelt samtykke fra Civilstyrelsen.I selskabsretlig forstand er en fusion udtryk for, at to eller flere selvstændige juridiske enhedersammensmeltes i én fortsættende enhed. Den fortsættende enhed kan enten være en af de deltagendeenheder eller en helt ny enhed. De øvrige deltagende enheder opløses uden likvidation. Det er dogmeget sjældent, at den fortsættende enhed er en helt ny enhed. En sådan transaktion kaldes ”egentligfusion”.Ved fusion overdrager den eller de ophørende erhvervsdrivende fonde samtlige aktiver og forpligtelsersom helhed til den fortsættende erhvervsdrivende fond. Fusion er kendetegnet ved, at der er tale omuniversalsuccession for kreditorerne i de deltagende ophørende enheder. Det betyder, at de enkeltekreditorer skal acceptere et debitorskifte uden videre. De respektive kreditorer i såvel den fortsættendeenhed som den ophørende enhed skal som følge heraf ikke spørges, om de vil acceptere en ny debitor,således som der ellers sædvanligvis er krav om, når en kreditor får en ny debitor efter de almindelige50

grundsætninger i dansk ret om debitorskifte. Da fusionsreglerne indebærer tvunget debitorskifte forkreditorerne, indeholder bestemmelserne nogle særlige regler herom, som skal sikre kreditorerne.En erhvervsdrivende fond kan fusionere med en eller flere andre erhvervsdrivende fonde medbeslægtede formål eller, et eller flere af fondens helejede datterselskaber, i form af aktie- elleranpartsselskaber, hvor fonden er den fortsættende enhed efter gennemførelsen af fusionen.2.4.11.2. Forslagets indholdDer foreslås en forenklet fusionsprocedure, som medfører, at fusion af erhvervsdrivende fondefremover skal kunne foregå ved kun en enkelt beslutning i fondens bestyrelse i stedet for denuværende to.Som led i den foreslåede forenklede fusionsproces vil der ikke længere være krav om, at derskal ske offentliggørelse af modtagelsen af en fusionsplan (og en vurderingsmandserklæringom kreditorernes stilling), men derimod at fusionsdokumenterne i stedet primært skaludarbejdes til brug for fondsmyndighedens vurdering af, om fusionen kan tillades. På denbaggrund foreslås det, at oplysningerne, som i dag skal fremgå særskilt af en fusionsplan og enmedfølgende redegørelse, samles i et og samme dokument (en fælles fusionsredegørelse).Med den foreslåede løsning vil en fusion af erhvervsdrivende fonde set fra fondens side imodsætning til i dag kunne foregå som en ét-ledet proces.Det foreslås, at der for at kunne benytte den forenklede fusionsprocedure skal være tale omfonde med beslægtede formål, og hvor den ophørende fonds formål samtidig enten vil blivevæsentligt bedre varetaget ved fusionen, eller ikke længere eller kun vanskeligt kan opfyldeseller er blevet uhensigtsmæssigt. Desuden er det fremover et krav, at der udarbejdes enkreditorerklæring med en positiv konklusion, så det erklæres, at den enkelte fonds kreditorervil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen.De foreslåede regler om fusion svarer indholdsmæssigt til forslagene i Erhvervsfondsudvalgetsrapport.2.4.12. Opløsning2.4.12.1. Gældende retReglerne fremgår af Erhvervsstyrelsens opløsningsbekendtgørelse, som indeholder regler ombl.a. likvidation, tvangsopløsning og fusion.Reglerne svarer i udgangspunktet til reglerne for kapitalselskaber. Der kan alene foretagesfrivillig opløsning af erhvervsdrivende fonde i form af likvidation.. Det er et krav, atfondsbestyrelsen får fondsmyndighedens tilladelse og Civilstyrelsens samtykke til likvidationaf en fond.Der skal ved indtræden i likvidation offentliggøres en registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, som opfordrer fondens kreditorer til at anmelde deres krav til fonden. Fonden kantidligst likvideres, når 3 måneders fristen er udløbet.Der er krav om, at fondsmyndigheden udpeger en likvidator til at forestå likvidationen, ligesomfondsmyndigheden skal godkende likvidators vederlag samt udlodning af de i fondenresterende midler.51

Der er mulighed for, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed medfondsmyndighedens tilladelse kan sende en fond til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis enrække nærmere angivne bestemmelser i loven ikke overholdes.2.4.12.2. Forslagets indholdDe gældende regler i Erhvervsstyrelsens opløsningsbekendtgørelse videreføres direkte i lov omerhvervsdrivende fonde. Der foretages dog enkelte sproglige tilpasninger og præciseringer afregelsættet om opløsning, men de grundlæggende betingelser videreføres uændret, da de også idag er gældende for kapitalselskaber.De foreslåede regler om opløsning svarer til forslagene i Erhvervsfondsudvalgets rapport.2.4.13. Overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde2.4.13.1. Gældende retDer er i lov om erhvervsdrivende fonde mulighed for, at en eksisterende fond kan bliveerhvervsdrivende, og dermed registreringspligtig efter loven, eller at en eksisterende fond kanophøre med at være erhvervsdrivende, så den ikke længere skal være registreret i henhold tilloven.Hvis en fond bliver erhvervsdrivende, skal fondens bestyrelse inden 4 måneder anmelde dettetil Erhvervsstyrelsen. Med anmeldelsen skal følge en redegørelse for fondens erhvervsdrift.En fond, som ikke længere er erhvervsdrivende, skal anmelde denne ændring tilErhvervsstyrelsen. Der er i de gældende regler ingen særskilt anmeldelsesfrist, men ændringenfølger de almindelige regler om ændringer i erhvervsdrivende fondes forhold, hvorefterforholdet skal anmeldes inden 4 uger. Fonden slettes af registeret for erhvervsdrivende fondemed virkning fra det kommende regnskabsårs begyndelse.2.4.13.2. Forslagets indholdDet materielle indhold af de gældende regler videreføres i det væsentlige, men der foretagesenkelte sproglige tilpasninger og præciseringer af regelsættet.Det foreslås, at fristen for at registrere eller anmelde erhvervsdrift, eller ophør heraf, følger denforeslåede generelle anmeldelsesfrist på 2 uger.En fond som ophører med at være erhvervsdrivende vil fremover blive slettet på det tidspunkt,hvor Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om, at fonden ikke længere er omfattet af loven.Fremover vil de pågældende fonde derfor på det tidspunkt være omfattet af lov om fonde ogvisse foreninger, hvilket medfører, at Civilstyrelsen er fondsmyndighed, og at eventuelleændringer af vedtægten skal godkendes af Civilstyrelsen.De foreslåede regler om overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fondesvarer indholdsmæssigt til forslagene i Erhvervsfondsudvalgets rapport.2.4.14. Erstatning og straf2.4.14.1. Gældende retBestemmelserne om erstatningsansvar er en kodifikation af dansk rets almindelige regler omansvar for skade, som ledelsesmedlemmer, revisor og granskningsmænd under udførelsen afderes hverv påfører fonden, fondens kreditorer eller tredjemand.52

Bestemmelserne om straf tilsigter, at fondens ledelse skal forvente en sanktion, hvis deovertræder de pligter, der følger med hvervet. Bestemmelserne om straf i lov omerhvervsdrivende fonde er dog sjældent anvendte sanktioner. Det skal ses i sammenhæng med,at loven indeholder en række andre sanktionsmuligheder overfor ledelsesmedlemmer, der ikkeoverholder fondslovgivningen, heriblandt at fondsmyndigheden kan pålægge tvangsbøder.Strafbestemmelserne suppleres af straffelovens regler om bl.a. afgivelse af urigtige oplysningeroverfor en offentlig myndighed.2.4.14.2. Forslagets indholdErhvervsfondsudvalget behandlede ikke i deres rapport forslag om ændring af erstatnings- ogstraffebestemmelserne.Forslaget om erstatningsansvar viderefører de gældende regler.Det samme gælder for straffebestemmelserne, idet der dog foreslås, at en række bestemmelserbliver strafbelagt som følge af de nye pligter, som ledelsen får med lovforslaget. Der er i vidtomfang set på, hvorvidt de tilsvarende pligter i selskabsloven er strafbelagt.2.4.15. Klageadgang2.4.15.1. Gældende retHvis en fondsbestyrelse mener, at en afgørelse truffet af Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed skal ændres, kan bestyrelsen indbringe afgørelsen forErhvervsankenævnet svarende til retstilstanden for afgørelser, som styrelsen træffer forkapitalselskaber efter selskabsloven.Afgørelser, som er truffet af fondsmyndigheden, kan derimod kun indbringes for domstolene.Sådanne afgørelser kan være nægtelse af vedtægtsændringer eller manglende samtykke til enekstraordinær disposition, som bestyrelsen ønsker at træffe.2.4.15.2. Forslagets indholdErhvervsfondsudvalget foreslog, at alle afgørelser truffet i medfør af lov om erhvervsdrivendefonde skal kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, uanset om afgørelsen er truffet somfondsmyndighed eller som registreringsmyndighed. Muligheden for at indbringe en afgørelsefor Erhvervsankenævnet hindrer ikke, at afgørelsen kan indbringes direkte for domstolene udenforudgående behandling af Erhvervsankenævnet. Det må forventes, at det bliver muligt at fåmundtlig foretræde for Erhvervsankenævnet, der i sager om erhvervsdrivende fonde måforventes at optage fondskyndige medlemmer.De foreslåede regler om klageadgang svarer til forslagene i Erhvervsfondsudvalgets rapport.2.4.16. Ændring af årsregnskabsloven2.4.16.1. Gældende retErhvervsdrivende fonde er omfattet af årsregnskabsloven og skal derfor følge de regler, som erfastsat for de enkelte regnskabsgrupper. Langt hovedparten af de erhvervsdrivende fonde eromfattet af gruppe B om små virksomheder. Disse fonde er derfor ikke pligtige til at oplyse omledelsens vederlag og om transaktioner med nærtstående.2.4.16.2. Forslagets indhold53

Lovforslaget ændrer årsregnskabsloven, således at der indføres regler om større åbenhed omvederlaget til ledelsen i en erhvervsdrivende fond samt om transaktioner mellem fonden ognærtstående uanset fondens størrelse. Oplysningerne er vigtige som led i tilsynet med fondene.Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer til årsregnskabsloven, der er enkonsekvens af de foreslåede regler i lov om erhvervsdrivende fonde vedrørende større åbenhedom fondes uddelinger samt kravet om, at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond skal forholdesig til anbefalingerne for god fondsledelse i årsrapporten eller på fondens hjemmeside.Lovforslaget medfører, at også små erhvervsdrivende fonde i årsregnskabet skal angive detsamlede vederlag m.v. til bestyrelse, direktion og eventuel administrator.De foreslåede regler om større åbenhed om transaktioner mellem fonden og nærtståendeomfatter tilfælde, hvor en fond har samhandel med ledelsesmedlemmer eller virksomheder,som ledelsesmedlemmerne har betydelig indflydelse på. Her er det væsentligt, at det oplyses,om transaktionerne er i fondens interesse og på samme vilkår, som fonden får hos andresamhandelspartnere. Begrebet ”nærtstående parter” skal følge den internationale udvikling iforhold til forståelsen af begrebet.De foreslåede regler om oplysning om vederlag og transaktioner med nærtstående svarer tilforslagene i Erhvervsfondsudvalgets rapport.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget vil medføre en række nye sagsbehandlingsopgaver i relation til både deerhvervsdrivende fonde, der har Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, og de fonde, der harCivilstyrelsen som fondsmyndighed. På baggrund af det øgede antal sager, som lovforslagetskønnes at medføre, anslås det, at der skal tilføres i alt 4 årsværk til at varetage den øgedesagsbehandling af fondsmyndighedsopgaver.Lovforslaget vil endvidere medføre, at Erhvervsstyrelsen skal opbygge og varetagesekretariatsfunktionen for Komitéen for god Fondsledelse, der blandt andet vil få til opgaveløbende at vurdere anbefalingerne for god fondsledelse, således at det til stadighed sikres, atanbefalingerne er udtryk for den bedste standard inden for god fondsledelse. Komitéen skalendvidere følge op på den afrapportering, som fondene giver på anbefalingerne. Det anslås påbaggrund af Erhvervsstyrelsens erfaringer med tilsvarende sekretariatsbetjening for Komitéenfor god Selskabsledelse, at der skal tilføres 1 årsværk til at varetage den almindeligesekretariatsfunktion. Dog anslås det, at der skal tilføres 1,5 årsværk i 2014 som følge af selveopbygningen af sekretariatsfunktionen. Herudover anslås det, at der skal tilføres 0,1 mio. kr. pr.år til afholdelse af møder m.v. i komiteen.Lovforslaget vil endvidere nødvendiggøre en række mindre tilretninger af Erhvervsstyrelsensit-systemer.På baggrund af Erhvervsstyrelsens erfaringer med tilretninger af styrelsens centrale it-systemeranslås det, at styrelsen skal tilføres et engangsbeløb på i alt 0,5 mio. kr., heraf 0,1 mio. kr. i løn,til dækning af interne personaleudgifter til 0,2 årsværk og eksterne konsulentudgifter på 0,3mio. kr. til at foretage de nødvendige ændringer i styrelsens it-system.De øgede omkostninger vil blive dækket via det årsgebyr, der allerede i dag opkræves hos deerhvervsdrivende fonde. Gebyret vil dog blive forøget som følge af omkostningerne forbundetmed lovforslaget.54

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDer har i samarbejde med Erhvervsstyrelsens ”Team Effektiv Regulering” været gennemførten undersøgelse af de forventede administrative konsekvenser, som forslaget vil medføre forerhvervslivet. I undersøgelsen af de administrative konsekvenser er det lagt til grund, at ca.1.300 erhvervsdrivende fonde vil blive omfattet af ændringerne.Lovforslaget vurderes at medføre omstillingsomkostninger for ca. 37 mio. kr. og løbendeadministrative byrder for ca. 21 mio. kr. på samfundsniveau årligt, svarende til ca. 44.000timer.Med lovforslaget harmoniseres lov om erhvervsdrivende fonde med selskabsloven. De 1.300erhvervsdrivende fonde vil med forslaget blive pålagt administrative krav, som lignertilsvarende krav i selskabsloven. Herudover er der nye krav, der har til formål at forbedreledelsen af og gennemsigtigheden i de erhvervsdrivende fonde. Dette drejer sig blandt andetom, at fondene årligt skal forholde sig til anbefalinger for god fondsledelse. Formålet med detteforeslåede krav er at forbedre kvaliteten af ledelsen af de erhvervsdrivende fonde. Dette skalses i sammenhæng med, at fonde er selvejende, og at der derfor ikke er nogen ejere, der kanstille krav og føre tilsyn med ledelsens ageren. Forslaget bygger på Erhvervsfondsudvalgetsforslag.Den gennemførte undersøgelse af de administrative konsekvenser viser, at harmoniseringenmed selskabsloven og krav vedrørende ledelse medfører omstillingsomkostninger for ca. 17mio. kr. og løbende administrative byrder for ca. 5 mio. kr. på samfundsniveau årligt.Forslaget indeholder også yderligere krav vedrørende redegørelse for uddelingspolitik ogfordeling af uddelinger.Undersøgelsen viser, at forslagets væsentlige administrative byrder følger af dette krav omåbenhed vedrørende fondenes uddelingspolitik. Dette krav medfører såledesomstillingsomkostninger for ca. 19 mio. kr. og løbende administrative byrder for ca. 16 mio.kr. på samfundsniveau årligt.5. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.6. Administrativekonsekvenserfor borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen konsekvenser for miljøet.8. Forholdet til EU-rettenReguleringen af erhvervsdrivende fonde er ikke omfattet af EU-reguleringen.9. Hørte myndigheder og organisationerAalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,AkademikernesCentralorganisation,ArbejdsmarkedetsTillægspension(ATP),Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen,Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS – Center for Politiske Studier, CopenhagenBusiness School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks55

Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk InvestorRelations Forening – DIRF, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Iværksætterforening, DanskLandbrugsrådgivning – Videnscentret for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Standard,Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Danske maritime, Danske Regioner Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd(DSK), Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den DanskeFinansanalytikerforening,DenDanskeFondsmæglerforening,DenDanskeSkatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk afVirksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DI, Digitaliseringsstyrelsen,Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, FinanssektorensArbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af internerevisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, FSR –Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden forindskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen Århus, HK Handel,Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, InvesteringsForeningsRådet, IT-branchen,Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, KommunernesLandsforening (KL), Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiverforening, KristeligFagbevægelse, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug &Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, LiberaleErhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet,Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministerietfor Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri,Ministeriet for Ligestilling og Kirke,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nets (Payment Business Services),Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, REVIFORA - foreningenfor revision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkommissionen,Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteministeriet, Social- og integrationsministeriet, SRFSkattefaglig Forening, Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet(SØIK), Statsministeriet, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark,Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Værdipapircentralen og Økonomi- ogIndenrigsministeriet.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser /Mindre udgifterØkonomiskeadministrativekonsekvenserstat, regionerkommunerogforog

følge af selve opbygningen afsekretariatsfunktionen.Herudover anslås det, at der skaltilføres 0,1 mio. kr. pr. år tilafholdelse af møder m.v. ikomiteen.Det anslås, at Erhvervsstyrelsenskal tilføres et engangsbeløb på i alt0,5 mio. kr., heraf 0,1 mio. kr. i løn,tildækningafinternepersonaleudgifter til 0,2 årsværk ogeksterne konsulentudgifter på 0,3mio. kr. til at foretage denødvendige ændringer i styrelsensit-system.De øgede omkostninger vil blivedækket via det årsgebyr, derallerede i dag opkræves hos deerhvervsdrivende fonde. Gebyretvil dog blive forøget som følge afomkostningerne forbundet medlovforslaget.Lovforslaget vurderes at medføreomstillingsomkostninger for ca. 37mio. kr. og løbende administrativebyrder for ca. 21 mio. kr. påsamfundsniveau årligt, svarende tilca. 44.000 timer.Harmoniseringenmedselskabsloven og krav vedrørendeledelsemedføreromstillingsomkostninger for ca. 17mio. kr. og løbende administrativebyrder for ca. 5 mio. kr. påsamfundsniveau årligt.Det anslås, at krav vedrørenderedegørelse for uddelingspolitik ogfordeling af uddelinger medføreromstillingsomkostninger for ca. 19mio. kr. og løbende administrativebyrder for ca. 16 mio. kr. påsamfundsniveau årligt.IngenIngen57

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserKapitel 1Til § 1Forslagetsstk. 1viderefører den hidtil gældende § 1, stk. 1, og fastlægger lovensanvendelsesområde. Det indebærer, at det ikke er afgørende, hvad en konkret juridisk personkalder sig, men om den juridiske person efter sit retsgrundlag, det vil sige stiftelsesmåde ogvedtægt, kan karakteriseres som en erhvervsdrivende fond. Fælles for de pågældendeinstitutioner er, at ingen fysisk eller juridisk person uden for den pågældende institution harejendomsretten til institutionens formue; institutionen kan dermed betegnes som selvejende.Den selvejende institution (fonden) er en selvstændig juridisk person og kan som sådanerhverve rettigheder og indgå forpligtelser, som tilkommer og påhviler den juridiske person, jf.bemærkningerne til lovens § 30. Det er underordnet om en institution kalder sig legat, stiftelseeller selvejende institution, da der vil være tale om en fond, hvis den opfylder betingelserneherfor.Der har ikke tidligere i lov om erhvervsdrivende fonde, lov om fonde og visse foreninger ellerandre love været en egentlig definition af begrebet fond. Den gældende lov omerhvervsdrivende fonde indeholder alene en definition af erhvervsdrift.Det foreslås som følge af Erhvervsfondsudvalgets rapport, at afgørelsen af, om en virksomhedkan betragtes som en erhvervsdrivende fond, fremadrettet skal bedømmes ud fra den foreslåededefinition istk. 2,som udspringer af de uskrevne fondsretlige grundsætninger, jf. Betænkningnr. 970/1982 om fonde. I løbet af årene er der som led i Erhvervsstyrelsens administration aflov om erhvervsdrivende fonde udviklet en lang praksis omkring fondsafgrænsningen. Ud overen definition på en erhvervsdrivende fond har Erhvervsfondsudvalget foreslået, at derindarbejdes en mere gennemsigtig definition af begrebet uafhængighed af stifter. Med forslageter der i vidt omfang tale om en kodificering af Erhvervsstyrelsens gældende administrativepraksis og gennemførelse af Erhvervsfondsudvalgets rapport.Den foreslåede bestemmelse indeholder på denne baggrund som noget nyt en eksplicitdefinition af begrebet ”erhvervsdrivende fond”, hvilket vil sige fonde, som opfylderdefinitionen på en fond og samtidig udøver erhvervsdrift. Definitionen indeholder en rækkeretlige karakteristika, der bygger på Betænkning nr. 970/1982 om fonde. Denne betænkninghar hidtil dannet udgangspunkt for vurderingen af, hvornår en fond var at betragte som en fond,uanset om der var tale om en erhvervsdrivende eller en ikke-erhvervsdrivende fond. Dennevurdering har således hidtil været baseret på såkaldte fondsretlige grundsætninger.Baggrunden for den foreslåede indsættelse af en definition på en erhvervsdrivende fond er etønske fra Erhvervsfondsudvalget om at skabe klarhed over fondsbegrebet til fordel forfondene, deres rådgivere, interessenter og kreditorer. Baggrunden for at indsætte definitionenaf fondsbegrebet direkte i loven er endvidere at følge systematikken i selskabsloven. Vedindførelsen af selskabsloven i 2009 blev der indsat en række definitioner i selskabsloven,herunder bl.a. af aktieselskaber og anpartsselskaber. Den foreslåede definition i denne lovs § 1,stk. 2, skal medvirke til at skabe klarhed over begrebet erhvervsdrivende fonde og sikreadskillelse fra andre virksomhedsformer, som f.eks. selskaber, virksomheder og ikke mindstforeninger.59

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovens § 5, som omhandler adskillelse aferhvervsdrivende fonde gennem beskyttelse af betegnelsen ”erhvervsdrivende fond”,”erhvervsfond”, eller forkortelsen ”ERF”. Der henvises til den foreslåede § 5 ogbemærkningerne hertil.Det foreslås, at udgangspunktet i henhold til gældende ret for, hvornår der er tale om en fond,kodificeres i loven.De istk. 2anførte fondskarakteristika, som kendetegner erhvervsdrivende fonde i lovensforstand, skal alle være opfyldt, for at en juridisk person kan betegnes som en erhvervsdrivendefond.Det fremgår af den foreslåedestk. 2, 1. pkt.,at en erhvervsdrivende fond skal være ejer afenformue.Kravene til fondens formue følger den øvrige selskabsretlige regulering, hvilketmedfører, at fondens formue kan bestå af f.eks. fast ejendom, løsøre, aktier, obligationer ellerrede midler. Efter forslagets § 31 skal en erhvervsdrivende fonds grundkapital udgøreminimum 300.000 kr.Det er endvidere et krav, at fondens formue skal væreuigenkaldeligt udskiltfra stifterensformue, hvilket medfører, at der er forbud mod at føre midler tilbage til stifter. Dette forbud modtilbagebetaling omfatter bl.a. tilbagebetaling af grundkapitalen og fondens øvrige egenkapital,herunder tilbagebetaling ved fondens opløsning, tildeling af legatportioner, lån af enhver art,herunder lån mod sikkerhed og kaution og garantistillelse for stifterens og for dennesnærtståendes forpligtelser. Dette krav har sammenhæng med betingelsen om en af stifterselvstændig ledelse, som også er et led i definitionen af en erhvervsdrivende fond. Forbuddetgælder uanset, om stifter er en fysisk eller en juridisk person. I sidstnævnte tilfælde omfatterkravet om udskillelse også ledelse og ejere af den juridiske person.Forbuddet mod at føre midler tilbage til stifter omfatter også stifterens ægtefælle eller fastesamlever og stifterens mindreårige børn. Det gælder også væsentlige gavegivere, bidragsydereeller lignende, jf. det foreslåede stk. 3 til denne bestemmelse.Kravet om uigenkaldelig udskillelse af en formue fra stifterens formue består i almindelighedaf to led:fondens aktiver skal allerede i forbindelse med oprettelsen være uigenkaldeligt overdragettil fonden, ogfondens midler må ikke efterfølgende kunne føres tilbage til stifteren eller personer, som erstifteren nærtstående.

De hensyn, der er baggrunden for forbuddet mod at tilbageføre midler fra en fond til densstifter og dennes nærtstående, gør sig således gældende på tilsvarende vis i forhold til personer,der står bag en juridisk person, der stifter en fond.Kravet om, at fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue, medførersom anført, at fondens midler ikke må gå tilbage til stifteren eller dennes nærtstående. Der har iden forbindelse i teorien været drøftelser af, hvorvidt kravet om uigenkaldelig udskillelse –krympereglen – giver mulighed for, at der fastsættes vedtægtsbestemmelser, der forbeholderstifter visse rettigheder som f.eks. rentenydelsesret, en brugsret eller en bopælsret.Det er muligt at tillægge stifter en sådan begrænset ret i forhold til afkast af fondens formue iform af f.eks. en rentenydelsesret eller bopælsret. Tildelingen af eksempelvis en forholdsvisbegrænset rentenydelsesret eller bopælsret strider ikke mod hensynet bag krympereglen. Detbemærkes dog i den forbindelse, at der med en rentenydelsesret alene gives ret til rente ellerandet afkast af en kapital, men ikke nogen yderligere ret over den pågældende kapital. Detbemærkes endvidere, at det ikke vil være muligt for fondens stifter eller nærtstående lovligt atoppebære hele fondens indtægt. Det reelle primære formål med fonden må således ikke væredirekte eller indirekte at uddele ydelser til stifteren. I så fald vil det kunne blive betragtet somen form for selvbåndlæggelse, hvilket vil kunne føre til, at der ikke er tale om en fond.Muligheden for at tillægge en fonds stifter eller nærtstående en rentenydelsesret m.v.forudsætter, at retten, den tidsmæssige ramme og niveauet herfor klart fremgår af fondensvedtægt.Der vil endvidere altid være tale om en konkret vurdering af, hvorvidt fondens formue ereffektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.Denne regel, som også hidtil har været gældende, skal ses i relation til den gældendebestemmelse i lovens § 8, som videreføres som ny § 28, som omhandler såkaldte familiefonde.Denne bestemmelse medfører, at medlemmer af en bestemt familie eller visse familier ikke kantillægges fortrinsret til uddelinger, herunder en eventuel rentenydelsesret, eller særligestillinger i fonden, til andre personer end de der lever på stiftelsestidspunktet, samt eventuelt tilén i forhold til disse ufødt generation. Denne begrænsning følger af forbuddet modfideikommisser, jf. grundlovens § 84, og medfører også begrænsninger i fondes mulige formål,jf. nedenfor.Ovennævnte betingelser vedrørende forholdet mellem fonden og dens stifter gælder, uanset omstifteren af fonden er en fysisk eller juridisk person.I det foreslåede stk. 2, 1. pkt., præciseres det endvidere, at det er en gyldighedsbetingelse, atder i vedtægten er optaget et eller flere nærmere angivne bestemteformål,som fonden skalvaretage.Efter gældende ret er der fri adgang til at oprette erhvervsdrivende fonde med et hvilket somhelst formål, medmindre der i anden lovgivning er gjort undtagelse herfra. Der gøres ikkeindgreb heri. Forslaget gør desuden ikke indgreb i fondes adgang til selv eller gennemdattervirksomheder at udøve erhvervsvirksomhed. Om der skal gælde indskrænkninger heri børbestemmes i de love, der gælder for det pågældende erhverv.En erhvervsdrivende fonds vedtægt skal indeholde et formål, som fonden skal varetage, og somtypisk er udtryk for fondens overordnede aktiviteter for at fremskaffe et overskud til uddeling,61

jf. den foreslåede § 27, stk. 1, nr. 3, ligesom det i vedtægten skal angives, hvad fondensoverskud skal anvendes til, jf. den foreslåede § 27, stk. 1, nr. 10.Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en udtrykkelig begrænsning i forhold tilerhvervsdrivende fondes formål. Der er således som udgangspunkt kun ganske fåbegrænsninger i forhold til, hvilke formål en fond kan varetage.En erhvervsdrivende fonds formål må i henhold til almindelige retsgrundsætninger ikke stridemod lov og ærbarhed. Fondens formål må endvidere ikke stride mod præceptive regler i andenlovgivning, f.eks. den kommunale lovgivning, ligesom fonde, hvis formål åbenbart er udenfornuftig mening, eller er umuligt at opfylde, ikke gyldigt kan stiftes. Erhvervsstyrelsen påsersom registreringsmyndighed disse forhold i forbindelse med registrering eller anmeldelse tilregistrering af stiftelsen af en erhvervsdrivende fond. Det kan endvidere i særlovgivning værebestemt, at nærmere bestemte formål ikke kan varetages af en fond.Der skal være tale om et eller flere ’bestemte’ formål som udtryk for fondens overordnedeaktiviteter. Dette betyder, at en stifter ikke gyldigt kan fastsætte, at fonden skal varetage deformål, som bestyrelsen ønsker eller lignende formuleringer. Et sådant formål er ikke konkretnok til at kunne godkendes og registreres. Et tilstrækkeligt bestemt formål kunne f.eks. være”eje og sikre den fortsatte beståen af [..] A/S”, ”drive kursusejendom” eller ”hjælpe værdigttrængende med en lejlighed på matrikel nummer [..]”.Bestemmelsen medfører, at et ethvert formål, som ikke er i strid med lov, ærbarhed, eller iøvrigt savner mening, kan tilgodeses af fondens stifter. Denne vidtstrakte frihed til at oprettefonde til varetagelse af ethvert lovligt formål er i overensstemmelse med gældende ret.Foruden at en erhvervsdrivende fond skal have et eller flere bestemte formål, er det enforudsætning, at formålet umiddelbart skal kunne efterleves ien længere årrække,hvilket iprincippet vil sige uden tidsbegrænsning.Forudsætningen, om at en fond skal kunne eksistere i en længere årrække, fremgik ikke direkteaf den af Erhvervsfondsudvalget foreslåede definition. Det fremgik dog af udvalgets drøftelserog bemærkningerne til den af udvalget foreslåede definition, at tidsaspektet, som også gør siggældende i henhold til gældende ret, skal indgå i definitionen. Det er foreslået, at tidsaspektetindgår direkte i definitionen af hensyn til klarhed om retstilstanden, som ønsket afErhvervsfondsudvalget.Hvis en erhvervsdrivende fonds formål ikke kan efterleves og varetages i en længere årrække,vil der ikke være tale om en fond, hvilket Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed påseri forbindelse med registrering eller anmeldelse til registrering af stiftelsen af enerhvervsdrivende fond. Skal kapitalen eksempelvis forbruges i løbet af en kort periode, er detikke hensigtsmæssigt at fondsformen benyttes. Hvis betingelsen om en vis varighed ikke eropfyldt, skal der således anvendes en anden virksomhedsform end en fond. Vurderingen aftidshorisonten skal ses i sammenhæng med fondens midler, da der til alle tider skal være midlertil at varetage fondens formål – fondens midler skal stå mål med fondens formål.Det er således ikke muligt at stifte en fond alene med henblik på at lave en indsamling eller enanden enkeltstående aktivitet eller begivenhed. Sådanne aktiviteter har ofte projektstruktur,hvor der ikke er behov for en egentlig selvstændig retsdannelse og kan ikke være fondeomfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Der kan dog ikke sættes en fast grænse for, hvorlænge en fond som minimum skal have til hensigt at fungere. Dette må bero på en konkret62

vurdering. Det er dog klart, at tidshorisonten skal have en vis udstrækning for at statuere enfond, hvilket hidtil i praksis har medført at 4-5 år er for kort et sigte, hvorimod en periode påomkring 10 år er accepteret.Til sidst i definitionen i stk. 2, 1. pkt., fastslås det, at der i en erhvervsdrivende fond skal væreen i forhold til stifterselvstændig ledelse.Kravet om selvstændighed i forhold til stiftermedfører, at der i bestyrelsen skal være mindst ét eller flere af stifter uafhængige medlemmer.De gældende, uskrevne, fondsretlige grundsætninger, som hidtil har reguleret dette område,indeholder krav om mindst ét uafhængigt medlem. Dette skal efter Erhvervsstyrelsens praksisses i forhold til lovens bestemmelse om sammensætning af en fonds bestyrelse, hvorudgangspunktet er mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Det er imidlertid ikke altid tilstrækkeligt,at der er et medlem af fondens bestyrelse, der er uafhængigt af fondens stifter. Jo flerebestyrelsesmedlemmer desto flere uafhængige bestyrelsesmedlemmer skal der også være.Erhvervsstyrelsen har i praksis konkret stillet skærpede krav til antallet af uafhængigemedlemmer, hvis der har været indicier på, at et enkelt uafhængigt medlem ikke ville væretilstrækkeligt til at sikre en selvstændig bestyrelse. Efter Erhvervsstyrelsens praksis indebærerdet, at det altid er en konkret vurdering, og at bestyrelsens samlede størrelse ogomstændighederne i øvrigt konkret kan bevirke, at ét uafhængigt medlem ikke er tilstrækkeligt.Konkret kan der i en fond således være behov for, at flere bestyrelsesmedlemmer eruafhængige af stifter, gavegivere og legatmodtagere.Erhvervsstyrelsen har konkret krævet, at en tredjedel og op til halvdelen af medlemmerne afbestyrelsen er uafhængige.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at det bør præciseres, hvad der ligger i kravet om, at en fondskal have en selvstændig ledelse. Udvalget fandt ligeledes, at det ikke altid er tilstrækkeligtmed ét medlem af ledelsen, der er uafhængig af fondens stifter m.v. Efter udvalgets opfattelsemedfører kravet om en selvstændig ledelse, at jo større antal vedtægtsbestemtebestyrelsesmedlemmer jo større antal bestyrelsesmedlemmer, der er uafhængige af fondensstifter m.v., bør der være. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indgår ikke i denneberegning.På denne baggrund skal det præciseres, at der skal være mindst 1 medlem, der er uafhængig affondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 3-4 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 2medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 5-8vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 3 medlemmer, der er uafhængige af fondens stifterm.v., når bestyrelsen består af 9-11 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 4 medlemmer, derer uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 12-14 vedtægtsudpegedebestyrelsesmedlemmer osv. På denne måde tilgodeses ønsket om en reel uafhængig andel afbestyrelsen.Reglerne om bestyrelsens uafhængighed skal ses i lyset af, at det som udgangspunkt erbestyrelsen, der er eneansvarlig for fondens virksomhed. Til forskel fra f.eks. et aktieselskabhar en fond ikke en kreds af ejere og dermed en generalforsamling, som skal godkende ogkontrollere bestyrelsens dispositioner og vælge nye medlemmer til bestyrelsen, jf. vedtægtensbestemmelser herom. Den manglende interne og eksterne - eftersom fonden ikke kan overtagesaf andre, der eventuelt måtte ønske dette - kontrol med bestyrelsen bevirker, at det ervæsentligt, at de grundlæggende betingelser om uafhængighed af stifter og en reel selvstændigledelse til stadighed overholdes og respekteres af bestyrelsen. I modsat fald øges risikoen for63

misbrug af denne særlige retsform. Dette skal også ses i sammenhæng med, at hvis der ikke varkrav om en uafhængig ledelse, så ville der reelt set være tale om selvbåndlæggelse, hvilket ikkekan anerkendes ud fra et hensyn til kreditorer m.v.Uafhængighed af stifter medfører som udgangspunkt, at der ikke er tætte relationer mellemstifter og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, eller selve fonden. Familiemæssige relationer tilpersoner, der ikke kan anses for uafhængige medfører ligeledes, at der ikke kan være tale omuafhængighed. Et familiemedlems manglende uafhængighed “smitter” således af på detpågældende bestyrelsesmedlem.Kravet om ledelsens uafhængighed af stifter suppleres af de foreslåede anbefalinger omledelsens generelle uafhængighed og evne til upartisk at varetage fondens formål og interesser,jf. den foreslåede § 60 og bemærkninger til bestemmelsen.Et bestyrelsesmedlem anses i henhold til de i Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslåedeanbefalinger ikke for uafhængig, hvis den pågældende:er eller inden for de seneste 3 år har været medlem af direktionen eller ledendemedarbejder i fonden eller en væsentlig dattervirksomhed eller associeretvirksomhed til fonden,har modtaget større vederlag, herunder uddelinger eller andre ydelser, frafonden/koncernen eller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden ianden egenskab end som medlem af fondens ledelse,inden for det seneste år har haft en væsentlig forretningsrelation (f.eks. personligeller indirekte som partner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør ellerledelsesmedlem i selskaber med tilsvarende forbindelse) med fonden/koncerneneller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden,er eller inden for de seneste 3 år har været ansat eller partner hos ekstern revisor,har været medlem af fondens ledelse i mere end 12 år,er i nær familie eller på anden måde står personer, som ikke betragtes somuafhængige, særlig nær,er stifter eller væsentlig gavegiver, hvis fonden har til formål at yde støtte til dissesfamilie eller andre, som står disse særlig nær, ellerer ledelsesmedlem i en organisation, en anden fond eller lignende, der modtagereller gentagne gange inden for de seneste 5 år har modtaget væsentlige donationerfra fonden.

De nævnte kriterier kan ikke betragtes som udtømmende, og uafhængighedsbegrebet skalderfor løbende fortolkes i overensstemmelse med samfundsudviklingen, herunder udviklingenindenfor god selskabs- og fondsledelse generelt. Det er bestyrelsens ansvar konkret at vurderemedlemmernesreelleuafhængighed.Bestyrelsenskalvedanvendelseafuafhængighedskriterierne lægge vægt på det materielle snarere end det formelle.Det foreslåede krav om en af stifter selvstændig ledelse i definitionen af en erhvervsdrivendefond skal efter Erhvervsfondsudvalgets opfattelse også gælde for væsentlige gavegivere,bidragsydere eller lignende, jf. det foreslåede stk. 3 til denne bestemmelse.Manglende selvstændighed kan føre til, at der ikke er tale om en fond. Det vil således kunnemedføre, at stifteren eller bestyrelsen bliver ansvarlige for de aftaler, som de måtte haveindgået på fondens vegne.64

Kravet om selvstændighed medfører endvidere, at det ikke kan fremgå af vedtægten, atstifteren skal give sit samtykke til alle beslutninger, eller at stifteren har en generel vetoret overfor bestyrelsens beslutninger. Det kan dog af stifteren i fondens vedtægt bestemmes, atstifterens samtykke kræves ved visse nærmere angivne beslutninger, f.eks. om vissevedtægtsændringer og fondens opløsning, eller salg af særlige aktiver, der er overdraget tilfonden ved stiftelsen.En konsekvens af kravet om en selvstændig bestyrelse er desuden, at de beslutninger, sombestyrelsen i en fond træffer, skal kunne begrundes i fondens formål og interesser. Stiftersønsker med fonden må komme til udtryk i forbindelse med affattelsen af vedtægten ellerdokumenter, der knytter sig hertil. Efter stiftelsen af fonden har stifter ikke særlige rettigheder iforhold til fonden ved for eksempel ændring af vedtægten, hvis det ikke klart fremgår af denoprindelige vedtægt - og i så fald kun enkelte specifikke og afgrænsede bestemmelser.Kravet om en selvstændig ledelse medfører ikke, at der er et forbud mod, at der sidder stiftere –eller repræsentanter for stifter, hvis stifter er en juridisk person – i fondens bestyrelse. Stiftersnærtstående kan endvidere være medlemmer af bestyrelsen. Kravet om at et eller fleremedlemmer af bestyrelsen skal være uafhængige i forhold til stifteren gælder dog også iforhold til eventuelle nærtstående.Der kan ikke dispenseres fra kravet om et eller flere af stifter uafhængige medlemmer afbestyrelsen.Kravet om et eller flere uafhængige medlemmer af bestyrelsen i forhold til stifter og dennesnærtstående skal være opfyldt både ved fondens stiftelse og efterfølgende gennem hele fondenslevetid.Kravet om en selvstændig ledelse medfører endvidere, at et repræsentantskab e.l. ikke kanudpege flertallet af medlemmerne af en erhvervsdrivende fonds bestyrelse. Hvis etrepræsentantskab i henhold til vedtægten udpeger halvdelen af bestyrelsens medlemmer, kanrepræsentantskabet ikke samtidig udpege formanden for fondens bestyrelse, medmindreformanden ikke har nogen specielle beføjelser i forhold til de øvrige bestyrelsesmedlemmer.For nærmere om formandens eventuelle beføjelser ved stemmelighed, se den foreslåede § 53,stk. 3, og bemærkningerne hertil.Fonde sammenlignes ofte med foreninger. Ved afgrænsning af erhvervsdrivende fonde iforhold til foreninger kan det anføres, at det karakteristiske ved en forening som udgangspunkter, at den har en medlemskreds, og at medlemskredsen er gået sammen om et fælles formål,men uden nødvendigvis at have en fælles formue. Udgangspunktet er endvidere, at enforenings medlemmer på en generalforsamling vælger foreningens bestyrelse og godkenderårsregnskab, ændring af vedtægter og lignende.I erhvervsdrivende foreninger har medlemmerne som udgangspunkt ejerbeføjelser i forhold tilmedlemsformuen, men dette behøver ikke at være tilfældet. Hvis en (erhvervsdrivende)retsdannelse har medlemmer, men det samtidig er anført i vedtægterne, at de ikke er ejere afformuen, taler det væsentligt for, at der er tale om en forening. Den endelige administrativeafgørelse af spørgsmålet må afhænge af en samlet vurdering af retsdannelsens stiftelsesmådeog vedtægtens bestemmelser om ledelsesform, opløsning m.v. og de faktiske forhold. I fondeer der ikke en medlemskreds, og det er ikke muligt for nogen – hverken fysisk eller juridiskperson – at have ejerbeføjelser i forhold til fondens formue. Afgørelse af, hvorvidt der65

foreligger en erhvervsdrivende fond træffes også fremover af Erhvervsstyrelsen, jf. denforeslåede § 4.I det foreslåedestk. 2, 2. pkt.,præciseres, at ingen fysisk eller juridisk person uden for fondenhar ejendomsretten til fondens formue. Det betyder, at fonden er selvejende, og ejendomsrettentil fondens formue tilkommer fonden som sådan.At en erhvervsdrivende fond er selvejende medfører, at formuen ikke kan falde i arv, og at derikke gyldigt kan ske uddeling til en ”ejerkreds” hverken i fondens levetid eller i forbindelsemed opløsning af fonden. I fondens levetid og ved opløsning af fonden er bestyrelsen forpligtettil udelukkende at uddele fondens midler i overensstemmelse med fondens uddelingsformål.Der kan eventuelt ved opløsning overføres midler til en anden fond med samme eller lignendeformål.I henhold til den foreslåede nye bestemmelse istk. 3bliver væsentlige gavegivere,bidragsydere eller lignende sidestillede med fondens stifter eller stiftere. Det medfører, at dergælder de samme begrænsninger for disse personer – juridiske eller fysiske – som for fondensstifter i forhold til udskillelse af formue, uafhængighed i forhold til bestyrelsens medlemmer ogforbud mod tilbageførelse af midler. Der er alene tale om en kodificering af gældende ret.Det er ikke afgørende, om der er tale om en gavegiver eller en bidragsyder, da der med det afErhvervsfondsudvalget foreslåede ordvalg alene er tilsigtet at omfatte alle former for tilførselaf midler til en fond, som ikke modsvares af en modydelse. En gavedisposition vil væreoverdragelse af midler uden modydelse af nogen art. Både ved gaver og ved bidrag vil derkunne være overdragelse af midler mod en delvis modydelse, som ikke modsvarer den fuldeværdi af gaven eller bidraget og derfor fortsat indeholder et gaveelement, og hvis dette ervæsentligt, vil gavegiver eller bidragsyder blive sidestillet med stifter.Hvis væsentlige gavegivere m.v. ikke sidestilles med stifter, vil det medføre risiko foromgåelse af stifterbegrebet, idet en fond vil kunne stiftes af en stråmand, mens kapitalentilvejebringes af en anden juridisk eller fysisk person, der så efterfølgende ville kunne fåkapitalen tilbageført. Væsentlige gavegivere m.v. har som følge heraf samme særstilling irelation til fonden som stifterne.Ovenstående gælder med hensyn til væsentlige gavegivere m.v. både ved stiftelsen af fondenog i fondens efterfølgende virke.Hvorvidt en gavegiver, bidragsyder eller lignende må betragtes som væsentlig skal afgøreskonkret i forhold til den enkelte fond. Der kan ikke opstilles konkrete regler for, hvornår engavedisposition til en erhvervsdrivende fond skal anses for væsentlig, da der er forskel påfondene i forhold til størrelse i form af grundkapital, egenkapital og lignende. En gavegivereller bidragsyder, som ved fondens stiftelse eller løbende giver gaver eller bidrag, som i sigselv bevirker, at fonden kan udøve eller fortsætte sin virksomhed, må dog betragtes som envæsentlig gavegiver eller bidragsyder.Der er som udgangspunkt ingen forskel på, om stifter er en juridisk eller fysisk person, iforhold til at blive betragtet som væsentlig gavegiver m.v., med de retsvirkninger, som detmedfører. I praksis kan det dog volde problemer, hvis der er sammenblanding mellem fysiskeog juridiske personer, f.eks. hvis en fysisk person har tilknytning til den juridiske person, somer væsentlig gavegiver. I den situation kan det ikke generelt fastslås, om den pågældende kanmodtage uddelinger fra fonden. Det vil således bero på en konkret vurdering, om der er så tætte66

bånd mellem den fysiske og den juridiske person - eksempelvis som ledelsesmedlem eller somejer - eller nærtstående til disse, at de må sidestilles i relation til at være væsentlig gavegiverm.v.Hvis der stilles betingelser for gavedispositionen, kan gaven først anses for givet, nårbetingelserne er opfyldt. Der kan derfor i visse tilfælde gå midler tilbage til en gavegiver, hvisdet skyldes, at betingelserne for gaven ikke er opfyldt.Der sker ingen udvanding af stifters særlige retsstilling over tid, hvilket medfører, at engavegiver m.v. til en fond på samme måde også for eftertiden vil være sidestillet med stifter iforhold til dennes særlige retsstilling i forhold til fonden. Det gør ingen forskel, om envæsentlig gavegiver m.v. er i live eller død.Når en fond er oprettet, dvs. når den retsstiftende beslutning er truffet, ofte ved underskrift påen dateret vedtægt, stiftelsesdokument eller lignende, har stifteren ikke længere rådighed overfondens formue, som er overført til fonden. Fonden anses for et selvstændigt retssubjekt,hvilket betyder, at fonden som sådan kan erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser, jf.lovens § 30. En erhvervsdrivende fond bliver et selvstændigt retssubjekt ved registreringen iErhvervsstyrelsens it-system, jf. lovens § 30, stk. 3.Til § 2Det materielle indhold af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, om, hvornår en fond ansesfor at være erhvervsdrivende, foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapportfastholdt uændret. Den foreslåede bestemmelse fastlægger således, hvornår en fond efter dennelov er erhvervsdrivende. Udgangspunktet er fortsat, at fonde kan være erhvervsdrivende påfølgende måder:a.b.c.Direkte erhvervsdrift.Moderfond gennem bestemmende indflydelsekapitalselskaber eller andre virksomheder.Kombination af a og b.

Afgørende for, om en fond kan karakteriseres som erhvervsdrivende i lovens forstand, ersåledes ikke alene vedtægtens formålsangivelse, men den virksomhed, der faktisk drives ellerudøves indflydelse på. Det er således muligt, at en fond i vedtægten har angivet et almennyttigteller velgørende formål, men at fonden har en sådan tilknytning til en erhvervsvirksomhed, atden betragtes som erhvervsdrivende i lovens forstand. Skal fonden ifølge formålet alenevaretage et alment ikke-erhvervsmæssigt formål, betragtes fonden således somerhvervsdrivende, dersom formålet skal fremmes gennem overskuddet fra f.eks. enproduktionsvirksomhed eller udlejning af en ejendom, som fonden ejer.Om en fond er erhvervsdrivende eller ej har ingen betydning i forhold til, om fonden kan havealmennyttige og velgørende uddelingsformål.Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandler de tilfælde, hvor fonden selv drivererhvervsvirksomhed.I det foreslåedestk. 1, nr. 1,som viderefører den gældende § 1, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at enfond er erhvervsdrivende, hvis den overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlæggertjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag.67

Udtrykket »varer eller immaterielle rettigheder eller erlægger tjenesteydelser eller lignende, forhvilke, der normalt modtages en modydelse som vederlag«, skal forstås bredt. Det omfattersåledes blandt andet omsætning af løsøre, værdipapirer, it-udstyr, herunder it-programmer,rettigheder til patenter, varemærker, mønstre m.v., håndværksvirksomhed, industri, liberaleerhverv og finansierings- og servicevirksomhed m.v.Det er en betingelse for at betegne fonden som erhvervsdrivende, at den normalt modtagervederlag som modydelse. Det er ikke afgørende, om den pågældende aktivitet eroverskudsgivende, eller om der faktisk ikke betales vederlag i den konkrete situation.Hvis der er tale om ydelser, som ikke leveres på markedsmæssige vilkår, f.eks. sociale ydelser,boligydelser eller lignende, er der ikke tale om erhvervsdrift i denne lovs forstand.I det foreslåedestk. 1, nr. 2,som viderefører den gældende § 1, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at enfond er erhvervsdrivende, hvis den udøver virksomhed med salg eller udlejning af fastejendom.Udøvelse af virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom er udtrykkeligt nævnt i stk. 1,nr. 2, da fast ejendom efter sædvanlig sprogbrug ikke omfattes af udtrykkene varer ellertjenesteydelser. Udlejning af fast ejendom mod vederlag indebærer, at fonden betragtes somerhvervsdrivende, dersom udlejningen tilsigter at opnå et afkast til uddeling til fondens formål.Hvis formålet er helt eller delvis at uddele friboliger uden eller mod en lav betaling – såledessom det f.eks. er tilfældet med en række kollegier, hvor der ikke betales en markedsbestemthusleje – kan fonden ikke karakteriseres som erhvervsdrivende.Selv om sådanne fonde – ofte på grund af den økonomiske udvikling – har været nødsaget til attage et mindre vederlag for den bolig, der stilles til rådighed, medfører dette ikke, at fondenkan siges erhvervsmæssigt at udleje fast ejendom. Tilsvarende gælder fonde, der har til formålat stille ferieboliger eller lignende til rådighed for ansatte eller tidligere ansatte i en bestemtvirksomhed mod en beskeden lejeafgift. Der skal her lægges vægt på, at formålet ikke er atopnå et afkast til uddeling, men at opretholde og uddele friboliger eller boliger til megetbeskeden ydelse. Der skal dog ikke meget til, før en fond anses for erhvervsdrivende i medføraf stk. 1, nr. 2. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der i praksis betales så stor en huslejeeller andel af vedligeholdelsesomkostningerne, at elementet af fribolig må anses for bortfaldeteller kraftigt formindsket. Det vil eksempelvis kunne forekomme, hvis det kun er enkeltelejligheder i ejendommen, der har en lavere husleje, mens de øvrige har en normal husleje forat dække fondens driftsudgifter.Bestemmelsen istk. 1, nr. 3,omhandler de tilfælde, hvor en fond er erhvervsdrivende somfølge af dens tilknytning til et andet selskab eller en anden virksomhed.Ifølge ”Undersøgelse om erhvervsdrivende fonde” fra september 2012, som er udarbejdet afDeloitte i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, har ca. halvdelen af de erhvervsdrivende fondeen sådan tilknytning til et andet selskab eller virksomhed, at de betragtes som ”moderfonde”.13 pct. af fondene i undersøgelsen er både erhvervsdrivende i kraft af deres tilknytning til etandet selskab eller virksomhed og i kraft af erhvervsdrift direkte i fonden.I den foreslåede stk. 1, nr. 3, som viderefører den gældende § 1, stk. 2, nr. 3, fremgår det, at enfond er erhvervsdrivende, hvis den har den i selskabslovens § 7 anførte forbindelse med etaktie- eller anpartsselskab, eller med en anden virksomhed af den i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte68

art. Bestemmelsen omhandler således de tilfælde, hvor fonden har en sådan særlig tilknytningtil en erhvervsvirksomhed, at den skal være omfattet af loven, uanset om fonden i øvrigt harerhvervsdrift.Ved vedtagelsen af selskabsloven i 2009 blev den selskabsretlige koncerndefinition ændret.Den ændrede koncerndefinition i selskabsloven har haft direkte afsmittende effekt i forhold tillov om erhvervsdrivende fonde, idet der i den såkaldte følgelov til selskabsloven (lov nr. 516 af12. juni 2009), blev foretaget en ændring af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 1,stk. 2, således at denne bestemmelse henviser til koncerndefinitionen i selskabsloven.Den gældende bestemmelse henviser dog til selskabslovens §§ 3 og 4, hvilket rettelig skullehave været en henvisning til §§ 6 og 7, som omhandler koncerner. Ved dette lovforslagforeslås det fremover alene at henvise til selskabslovens § 7, da denne bestemmelseindeholder betingelserne for, at en juridisk person siges at have opnået bestemmendeindflydelse over en anden juridisk person.De gældende bestemmelser i selskabslovens § 6, 2. pkt., foreslås som følge heraf indsat somny § 6, stk. 2, 2. pkt., i den med dette forslag foreslåede lov. Der henvises til forslagets § 6,stk. 2, og de tilhørende bemærkninger.Koncerndefinitionen i forslaget til lov om erhvervsdrivende fonde er herefter fortsat identiskmed reglerne i bl.a. selskabsloven og årsregnskabsloven. Med henvisningen til selskabslovenvil begrebet også skulle fortolkes i overensstemmelse med fortolkningen i selskabsloven. Detafgørende kriterium er, om virksomheden har bestemmende indflydelse over en andenvirksomhed og ikke om der konkret besiddes ejerandele. Det er væsentligt at bemærke, at deter stemmerettighederne og ikke kapitalandelene, som er udslagsgivende i forhold til om derforeligger et koncernforhold.Fonde kan således på samme måde som aktie- og anpartsselskaber have bestemmendeindflydelse over andre aktie- eller anpartsselskaber gennem besiddelse af stemme- ellerejerandele i disse. Det samme kan være tilfældet i forhold til andre virksomheder ved fondesbesiddelse af ejerandele i disse. Det gælder eksempelvis virksomheder somkommanditselskaber, andelsselskaber, interessentskaber m.v.Det foreslåede stk. 1, nr. 3, medfører således, at en fond som har bestemmende indflydelse overet kapitalselskab eller en anden erhvervsdrivende virksomhed, skal betragtes som enerhvervsdrivende fond.Baggrunden er, at en fond, der har bestemmende indflydelse i en anden erhvervsvirksomhed,ikke blot er en porteføljeforvaltende, passiv kapitalejer, men en erhvervsaktiv, koncernstyrendefond.Som moderfond har en fond og dens bestyrelse det overordnede ansvar for koncernens drift ogudvikling og det overordnede regnskabsansvar for hele koncernen over for myndighederne,eventuelle minoritetsaktionærer og offentligheden. Dette kommer ikke blot til udtryk påvirksomhedernes general- eller ejerforsamlinger, men også gennem koncernledelse imoderfonden, der fastlægger en forretningspolitik for koncernen.En fond anses således for at have bestemmende indflydelse, hvis den efter en konkretvurdering udøver faktisk kontrol med den tilknyttede virksomhed. Dette gælder uanset, om dermåtte være stemmeretsbegrænsninger eller lignende i fondens vedtægt.69

En fond kan således konkret være erhvervsdrivende med en ejerbesiddelse på f.eks. 40 pct. afstemmerne i et kapitalselskab, hvis de øvrige stemmer er fordelt med små poster på mangeejere. En ejerstruktur med relativt få, men store kapitalejere kan endvidere føre til, at derkræves en relativt høj ejerandel, før der er mulighed for at udøve bestemmende indflydelse. Deter på den baggrund ikke anset for muligt generelt at angive faste procentsatser for, hvornår enejerandel i en virksomhed kan siges at medføre bestemmende indflydelse, men det skalvurderes konkret.Det er ikke tilsigtet at give mulighed for, at moderfondsstatus alene tillægges på baggrund af defremmødte stemmer på den enkelte generalforsamling, men at det skal være på baggrund af enmere permanent rådighed over stemmer. Hvis det dog kan ses af tidligere generalforsamlinger,at f.eks. 40 pct. af de samlede stemmerettigheder i et selskabet er tilstrækkeligt til at opnåbestemmende indflydelse – og moderfonden har over 40 pct. af stemmerne, må det antages, atder foreligger et koncernforhold.Det hindrer ikke en fonds karakter af erhvervsdrivende, at der mellem fonden og denerhvervsmæssige virksomhed er indskudt et eller flere »mellemled«, f.eks. et interessentskab,selv om disse isoleret betragtet ikke anses som erhvervsdrivende efter nr. 1 og 2, når de dog harden krævede indflydelse over en sådan erhvervsvirksomhed. Dette følger af henvisningen til dei selskabslovens § 7 nævnte »forbindelser«, der også omfatter en sådan indirekte tilknytning.En bestemmende indflydelse følger ikke blot af besiddelse af stemmer, men kan også værebaseret på særlige bestemmelser i vedtægter, oprettelsesdokument eller lignende, herunderf.eks. aftale. Dette fremgik udtrykkeligt af den hidtil gældende § 1, stk. 2, nr. 4, som ikkevidereføres, da indholdet af denne bestemmelse fremover er omfattet af den foreslåede § 2, stk.1, nr. 3, gennem henvisningen til selskabslovens § 7.Det fremgår således allerede af selskabsloven, jf. dennes § 7, stk. 3, nr. 2, at bestemmendeindflydelse på grundlag af vedtægter eller aftale med selskabet er omfattet af begrebetbestemmende indflydelse.Bestemmelsen sigter således på de tilfælde, hvor der ikke formelt foreligger bestemmendeindflydelse, men hvor fonden alligevel på anden vis skal betragtes som ”moderfond” ogdermed erhvervsdrivende. Bestemmelsen dækker de tilfælde, hvor fondens bestemmendeindflydelse i en dattervirksomhed ikke beror på ejerskab eller besiddelse af stemmerettigheder.For fonde har dette hidtil været begrænset til situationer, hvor fonden samtidig havde enbetydelig andel i den pågældende virksomheds driftsresultat. Denne del af bestemmelsenvidereføres ikke. Det er således fundet hensigtsmæssigt, at alene beføjelsen til at styre deøkonomiske og driftsmæssige beslutninger skal føre til bestemmende indflydelse.Med det foreslåedestk. 2,videreføres det materielle indhold af den gældende lovs § 1, stk. 3.Det medfører, at en fond ikke skal anses for erhvervsdrivende, hvis erhvervsvirksomheden eraf begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue.Fonde, der som udgangspunkt er erhvervsdrivende, men som anses for at være ikke-erhvervsdrivende på grund af begrænset erhvervsdrift eller begrænsede erhvervsmæssigeaktiver, er som udgangspunkt omfattet af lov om fonde og visse foreninger, der henhører underJustitsministeriets ressort, hvilket i praksis vil sige Civilstyrelsen.70

Erhvervsfondsudvalget drøftede, om der fremover skulle være andre grænser for minimum aferhvervsdrift, eller om de gældende bestemmelser fortsat er passende. Udvalget harkonkluderet, at de gældende undtagelser for, hvornår en fonds erhvervsdrift er for lille elleruvæsentlig til at medføre en erhvervsdrivende fond, fortsat er passende.Forslagetsstk. 2, 1. pkt.,indeholder derfor fortsat en begrænsning i erhvervsdefinitionen,således at en fond ikke anses for erhvervsdrivende, og derfor holdes uden for lovensanvendelsesområde, hvis erhvervsvirksomheden er af begrænset omfang eller kun omfatter enuvæsentlig del al fondens samlede formue. Der tænkes her bl.a. på tilfælde, hvor fondenskapitalgrundlag i alt væsentligt består af obligationer, pantebreve eller eventuelle kapitalandelei form af aktier, anparter eller lignende uden dertil knyttet bestemmende indflydelse, og påtilfælde, hvor fonden driver eller har den krævede indflydelse over en erhvervsvirksomhed, deri forhold til fondens samlede aktivmasse udgør en ubetydelig del. Bestemmelsen tagerimidlertid også sigte på tilfælde, hvor fondens erhvervsvirksomhed i sig selv er af begrænsetomfang, f.eks. tilfælde, hvor en fond ejer en mindre udlejningsejendom.I henhold til det foreslåedestk. 2, 2. pkt.,kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om,hvornår fondes erhvervsdrift anses for at være begrænset, eller om fondens erhvervsmæssigeaktiver er uvæsentlige i forhold til fondens øvrige aktiver. Forslaget svarer tilErhvervsfondsudvalgets rapport. Herved kan der komme øget klarhed for fondene og deresrådgivere over, hvornår en erhvervsdrivende fond anses for at have begrænset erhvervsdrift ogdermed ikke omfattet af loven.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler, som angiver en mindstegrænse for bl.a. denerhvervsmæssige bruttoomsætning, når erhvervsaktiviteten sker i fonden. Endvidere skalforholdet mellem fondens erhvervsmæssige bruttoomsætning og øvrige indtægter i form aftilskud eller andre ikke-erhvervsmæssige indtægter, samt forholdet mellem erhvervsmæssigeaktiver og fondens samlede aktiver reguleres.En gennemgang af Erhvervsstyrelsens hidtidige praksis viser, at styrelsen har lagt vægt på treformodningsregler, når det skulle afgøres, om en fond havde begrænset erhvervsdrift. Disseformodningsregler vil blive kodificeret i den kommende bekendtgørelse. En fondserhvervsdrift anses således efter gældende praksis hos Erhvervsstyrelsen for begrænset eller afuvæsentligt omfang, hvis et eller flere af disse forhold gør sig gældende:1.2.3.Fondens erhvervsmæssige bruttoomsætning fra direkte erhvervsaktivitet udgør mindre end250.000 kr. om året.Fondens erhvervsmæssige bruttoomsætning fra direkte erhvervsaktivitet udgør mindre end10 pct. af fondens samlede årlige indtægter.Fondens erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10 pct. af fondens samlede aktiver.

Det er hensigten, at den foreslåede mulighed for Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmereregler vil blive udnyttet til at kodificere ovenstående formodningsregler svarende til, hvadErhvervsfondsudvalget foreslog.Den foreslåede bestemmelse istk. 3er en videreførelse af den hidtil gældende § 1, stk. 5. Efterbestemmelsen kan fondsmyndigheden fortsat undtage en fond efter et konkret skøn, hvisfonden på anden måde end efter denne lov er undergivet et tilstrækkeligt offentligt tilsyn ogøkonomisk kontrol. For at kunne undtages fra loven skal der være tale om en erhvervsdrivendefond, som efter en konkret dispensationsanmodning kan undtages fra loven i stedet for at væreregistreret.Det foreslås i forhold til den eksisterende bestemmelse, at det fremover alene erfondsmyndigheden, der træffer beslutning om, hvorvidt en fond skal undtages i medfør afbestemmelsen. Derudover videreføres bestemmelsen uændret. Der tilsigtes ingen ændringer iretstilstanden.Det er i henhold til bestemmelsen en konkret vurdering, når det skal fastslås, hvorvidt en fondkan undtages fra loven i medfør af den foreslåede bestemmelse.Når det skal vurderes, om en fond skal undtages i medfør afstk. 3, 1. pkt.,kan der eventueltlægges vægt på følgende kriterier om, hvorvidt:et eller flere bestyrelsesmedlemmer skal udpeges eller godkendes af den offentligemyndighed,årsregnskab og/eller budgetter bliver indsendt til eller eventuelt godkendt af denoffentlige myndighed, og er offentligt tilgængelige,vedtægtsændringer og opløsning skal godkendes af den offentlige myndighed,vigtige beslutninger på forhånd skal godkendes af den offentlige myndighed (afhængig afvedtægt, f.eks. køb, salg og pantsætning af fast ejendom o.l.), ellerfondens årsregnskaber revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, oghvorledes denne revisor udpeges.

Det er endvidere en betingelse, at der skal udføres et reelt offentligt tilsyn, hvis en fond skalundtages i medfør af bestemmelsen. Det skal ved undtagelse sikres, at den offentligemyndighed bekræfter, at denne påtager sig det pågældende tilsyn.Undtagelsesbestemmelsen i stk. 3 udelukker ikke, at fondsmyndigheden både kan undtagefonde enkeltvis og gruppevis fra lovens område.Hvis det offentlige tilsyn ophører, omfattes den pågældende fond for fremtiden af lov omerhvervsdrivende fonde. Tilsvarende gør sig gældende, hvis betingelserne for undtagelsen affonden i øvrigt ændrer sig.Det er fondens bestyrelse, der skal være opmærksom på pligten til anmeldelse af fonden somomfattet af loven, jf. den foreslåede § 122, hvis fonden ikke længere vil være underlagt ettilsyn m.v., der gør, at fonden er undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde i medfør af stk. 3.Det må endvidere forventes, at den tilsynsmyndighed, der hidtil har ført tilsyn med fonden,eventuelt følger op på, hvorvidt den pågældende fond overholder sin anmeldelsespligt overforErhvervsstyrelsen.

Det foreslås tilføjet istk. 3, 2. pkt.,at en fond ikke kan undtages fra loven, hvistilsynsmyndigheden samtidig er stifter af fonden. Bestemmelsen er foreslået tilføjet efterforslag fra Erhvervsfondsudvalget med den begrundelse, at der er krav om en af stifteruafhængig ledelse og en formue udskilt fra stifters formue. Dette fremgår nu direkte af den i §1, stk. 2, foreslåede definition på en erhvervsdrivende fond.Da væsentlige gavegivere m.v. sidestilles med stifter, jf. forslagets § 1, stk. 3, vil tilsvarendegøre sig gældende, hvis den offentlige myndighed er væsentlig gavegiver m.v. i forhold tilfonden, uanset at myndigheden således ikke er stifter. Det er som følge heraf ikke muligt at»løse« ovenstående problemstilling ved at lade en anden end den offentlige myndighed værestifter, hvis fondens midler alligevel kommer fra den pågældende myndighed.Der er tale om en kodificering af gældende praksis, hvorefter en offentlig myndighed, somstifter en fond, ikke kan være fondsmyndighed for fonden, da dette vil stride mod definitionenaf en fond.Der lægges vægt på, at den alternative tilsynsmyndighed påtager sig en rækkekontrolfunktioner for at statuere et tilstrækkeligt tilsyn. Stifter vil ikke kunne påtage sig dennerolle, da der ikke ville være tilstrækkelig adskillelse mellem fond og stifter.Det gælder således helt generelt, at en stifter ikke kan føre det tilsyn med en fond, der bevirker,at fonden kan undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde.Tilsynsorganet skal endvidere stå uden for fondens ledelse. En fond vil således ikke væreomfattet af bestemmelsen, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget, udgøreseller er godkendt af den offentlige myndighed.Til § 3Med den foreslåede bestemmelse videreføres det materielle indhold af den gældende lovs § 1,stk. 4, som foreslået af Erhvervsfondsudvalget. Der er dog foretaget en sproglig ogindholdsmæssig opdatering af bestemmelsen, så den bedre afspejler de eksisterende betingelserog gældende bestemmelser i anden lovgivning for ikke omfattede institutioner.Den foreslåede bestemmelse indeholder en objektiv opregning af fonde, der ikke er omfattetaf lov om erhvervsdrivende fonde. Dette skal ses i modsætning til den foreslåede § 2, stk. 3,som er en skønsmæssig bestemmelse, hvorefter det konkret kan besluttes at undtage en fondfra loven.Fonde, som ikke er omfattet af loven, skal som udgangspunkt – i modsætning til fondeomfattet af den foreslåede § 2, stk. 3 - ikke lade sig registrere eller anmelde tilErhvervsstyrelsen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt fonden er omfattet af lov omerhvervsdrivende fonde, skal vurderingen heraf foretages af Erhvervsstyrelsen, jf. § 4.En fond, der ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, er i det hele reguleret afsærlov e.l. om den pågældende fond.Baggrunden for, at de nævnte fonde ikke er omfattet af loven, skyldes særlige offentligretligehensyn, hvorefter der eventuelt tilgår en række økonomiske tilskud o.l. til institutionerne,samtidig med at en eller flere offentlige myndigheder har beføjelser eller tilsynskompetencerover dem. Der er på den baggrund ikke vurderet at være behov for et fondsretligt tilsyn.73

Da de pågældende fonde ikke er omfattet af reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde, gælderlovens bestemmelser om fondsmyndighed ikke. Tilsynsopgaven varetages derimod af denkonkrete offentlige myndighed, kommune eller lignende, som i henhold til lov, bekendtgørelse,aftale eller andet, som har ført til fondens undtagelse, er udpeget som tilsynsmyndighed.Bestemmelsen indeholder en opremsning af de fonde, som ikke er omfattet af loven. Dertilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand. Der er dog foretaget en forenkling afbestemmelsen, så der fremover ikke er fire særlige undtagelser og en opsamlingsbestemmelse,men kun to særlige undtagelser og en opsamlingsbestemmelse.Som anført i bemærkningerne til lovens § 1, stk. 1, kan der ikke drages nogen retlig relevantsondring mellem fonde og selvejende institutioner. Der eksisterer dog en del lovgivning, somaf historiske eller traditionelle grunde forudsætter eksistensen af selvejende institutioner. Forvisse selvejende institutioner eller grupper af selvejende institutioner indeholder lovgivningenendvidere en omfattende regulering, herunder etablering af tilsynsordninger. Dette viser sigsærligt klart, når den pågældende institution direkte er oprettet ved lov. Det kan dog ogsåforekomme i andre tilfælde, hvor en selvejende institution udøver en bestemt virksomhed, hvorder er etableret en sådan særlig lovregulering. Dette gælder f.eks. sparekasser ogrealkreditinstitutter, og i mange andre tilfælde, hvor en selvejende institution – evt. iforbindelse med godkendelse af dens virksomhed er finansieret helt eller i det væsentligste afoffentlige midler.Bestemmelsen tager typisk sigte på institutioner, som ikke ved kapitalforvaltning eller direkteeller indirekte ved udøvelse at erhvervsvirksomhed tilsigter at opnå indtægter til uddeling tilbestemte formål. Det er karakteristisk for disse institutioner, at de varetager funktioner afhovedsagelig offentligretlig karakter, og at der derfor er behov for regler, der er tilpasset dissefunktioner. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt – for visse fonde næppe engang muligt –at lade fondslovene gælde.På denne baggrund er visse selvejende institutioner (fonde) ikke omfattet af lovensanvendelsesområde, når de på grundlag af andre regelsæt end fondslovgivningen er underlagtet tilstrækkeligt fyldestgørende offentligt tilsyn.Fonde, der ikke er omfattet af loven, eller er undtaget fra lovens anvendelsesområde, skalreguleres ud fra særlovgivningen og fondens eget regelsæt, hvilket vil sige vedtægt ogeventuelt stiftelsesdokument samt almindelige fondsretlige regler.Et sådant tilsyn har efter gældende ret eksempelvis hidtil eksisteret, hvis en fond var underlagtreglerne om statslig eller kommunal revision, hvilket fortsat gør sig gældende. I lovforslaget erdet dog i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslået, at den gældende §39 om statslig eller kommunal revision ikke videreføres i forslaget til den nye lov omerhvervsdrivende fonde, men fonde omfattet af sådan revision vil fortsat kunne undtages fralov om erhvervsdrivende fonde. Det skal dog fremover ske ved en konkret vurdering i henholdtil den foreslåede § 2, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Betingelsen om fyldestgørende offentligt tilsyn har desuden hidtil været opfyldt, hvis fondenvar underlagt det indseende og den styring, der fulgte af de almindelige statslige budget- ogbevillingsregler. Dette udgangspunkt er dog ændret med indførelsen af de såkaldte områdelove,som er en konsekvens af Finansministeriets rapport om ”Selvejende institutioner – styring,regulering og effektivitet” fra april 2009.74

Rapporten har ført til områdelove om selvejende institutioner – statsfinansierede selvejendeinstitutioner, der har reformeret en lang række enkeltområder med hver deres særregler.Områdelovene gælder for henholdsvis universiteter, uddannelsesinstitutioner ogkulturinstitutioner.Områdelovene definerer, hvad der forstås ved selvejende institutioner på disse områder,ligesom områdelovene indeholder bestemmelser om bl.a. bestyrelsens sammensætning ogansvar, indholdet af vedtægterne, opløsning samt tilskud og tilsyn.Disse institutioner vil som udgangspunkt ikke være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,da der ofte ikke er tale om fonde (ikke selvejende, men reelt selvstyrende) eller erhvervsdrift påmarkedsvilkår (tilskudsfinansieret drift), eller institutionerne er underlagt anden form for tilsynog økonomisk kontrol.Inr. 1foreslås, at loven ikke skal gælde for Danmarks Nationalbank og andre fonde, der eroprettet ved lov eller i henhold til lov, eller ved mellemfolkelig overenskomst, og som er undertilsyn af en af staterne. Oprettelsesgrundlaget for den pågældende fond vil indeholde regler omet tilstrækkeligt tilsyn eller følge af den lovgivning, hvorved fonden er oprettet eller aftilsynsbestemmelser fastsat af den ansvarlige minister. Dette er lig gældende ret.Bestemmelsen omhandler alene fonde, der oprettes med hjemmel i lov og af statensmyndigheder eller på statsligt initiativ, hvorimod fonde oprettet af private og på privat initiativfalder uden for bestemmelsen.Det er ikke tilstrækkeligt, at en fond helt eller delvist er finansieret af det offentlige, eller at enfond er underlagt visse offentlige kontrolbeføjelser. Undtagelse for sådanne fonde bør kungøres efter en konkret prøvelse, der hjemles i forslagets § 2, stk. 3.Bestemmelsen indeholder undtagelse for Danmarks Nationalbank, som hidtil ikke har væretomfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. den gældende lov om erhvervsdrivende fonde §1, stk. 4, nr. 2. Den foreslåede redaktionelle ændring foretages som led i en forenkling afbestemmelsen, jf. bemærkningerne til nr. 3. Der tilsigtes ingen ændringer i den gældenderetstilstand.Det er forholdsvis sjældent, at staten opretter fonde, uden at dette sker ved lov eller i henholdtil lov. Praksis viser dog eksempler på, at oprettelse er sket ved aktstykke til finansudvalget.For så vidt angår sådanne fonde oprettet med hjemmel i et aktstykke, vil de også fremover kunvære undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde, hvis de konkret er omfattet af bestemmelseni lovens § 2, stk. 3. Erhvervsfondsudvalget har således vurderet om der skulle være en særskiltbestemmelse herom i lov om erhvervsdrivende fonde, men fandt ikke behov herfor. Depågældende fonde må forventes at have en særlig karakter som medfører, at de ikke vil væreomfattet af fondslovene, da der er tale om, at disse fonde er underlagt et offentligt tilsyn ogøkonomisk kontrol fra en særmyndighed.Et eksempel på en fond, som ikke er omfattet af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde imedfør af lovens § 1, stk. 4, nr. 1, er VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli2002. Loven om VækstFonden regulerer formål, ledelsesforhold, finansiering samt tilsyn medfonden og revision af fondens årsregnskaber. Fonden har desuden en vedtægt, som er godkendtaf den ansvarlige minister, ligesom den enkelte særlov og fondens vedtægt udgør fondensretlige grundlag.75

Der tilsigtes med de foreslåede bestemmelser ingen ændringer i den gældende retstilstand.Fonde, der er oprettet ved gensidig overenskomst mellem to eller flere stater, er undtaget fraloven, hvis fonden er underlagt tilsyn af en af staterne. Det kan i den forbindelse tænkes, at enfond, der har hjemsted i Danmark, er underlagt tilsyn af en fremmed stat. Et sådant tilsynsidestilles med tilsyn, der udøves af den danske stat. Baggrunden for bestemmelsen er, at detofte er ganske tilfældigt, om en fond, der varetager mellemfolkelige formål er oprettet ved loveller ved aftale mellem staterne. Det forekommer dog ikke rimeligt, at fonde, der i øvrigt i vidtomfang er ligestillet med hensyn til formål, tilsyn m.v., skal være forskelligt stillet i forhold tilfondslovene.Inr. 2foreslås, at loven ikke skal omfatte fonde, med hvilke en kommune eller en region harindgået aftale til opfyldelse at kommunens eller regionens forpligtelser i henhold tilsociallovgivningen eller anden lignende lovgivning. Dette vil fortrinsvis være lov om socialservice (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, eller eventuelt lov omaktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 med senere ændringer,men der kan også være andre love, som skal føre til at fonde, som yder sådanne ydelser, ikke eromfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.I det omfang, de pågældende fonde udøver erhvervsvirksomhed i mere betydeligt omfang, erde dog efter forslaget omfattet af loven. De pågældende fonde kan således godt foretage visseafgrænsede sekundære opgaver, uden at fonden derved bliver omfattet af loven. Der skal dogvære tale opgaver, som er forudsat eller lovlige i henhold til særlovgivningen, og denpågældende aktivitet skal udgøre en begrænset del af fondens samlede omsætning og væreaccessorisk til den sociale hovedaktivitet.Baggrunden for at undtage sådanne ”sociale fonde” fra lov om erhvervsdrivende fonde er, at dei henhold til sociallovgivningen vil være underlagt et generelt institutionstilsyn. Dette vil ogsåskulle gøre sig gældende, hvis andre love skal kunne føre til undtagelse fra lov omerhvervsdrivende fonde i henhold til den i nr. 2 foreslåede bestemmelse.Tilsynet i servicelovens §§ 148 og 148 a omfatter således tilsyn med de fonde, som udbydertilbud i overensstemmelse med lov om social service og medfører, at fonde, som yder tilbud ihenhold til loven, er undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde.Lov om social service opererer med to forskellige former for tilsyn. I henhold til lov om socialservice § 148 føres der således et såkaldt persontilsyn, som omhandler en kommunes tilsynmed den plads og de ydelser, som den enkelte kommune køber af den pågældende udbyder.76

Lov om social service § 148 a indeholder derimod en bestemmelse, hvorefterhjemstedskommunen fører tilsyn med hele institutionen. Efter bestemmelsen omfatter dettealmindelige driftstilsyn et tilsyn med bl.a. bygninger, personale og økonomi.Det er som udgangspunkt alene fonde omfattet af lov om social service § 148 a, og dermedbestemmelserne om et driftsorienteret tilsyn, som skal undtages fra lov om erhvervsdrivendefonde. Hjemstedskommunen har for disse fonde forpligtelsen til at føre tilsynet. Disse fondeskal i henhold til den sociale lovgivning være registreret gennem den såkaldte tilbudsportal(www.tilbudsportalen.dk) som udbydere af sociale ydelser.Bestemmelsen inr. 3er en opsamlingsbestemmelse, som medfører, at en række selvejendeinstitutioner, der modtager offentlige tilskud, og som i vidt omfang varetager opgaver afoffentlig karakter, ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Efter denne bestemmelseskal fonde, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsynog økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning, ikke være omfattet aflov om erhvervsdrivende fonde.Det sikres herved, at der navnlig på det sociale, uddannelsesmæssige og det kulturelle områdebliver mulighed for at drive almennyttige institutioner m.v. i den selvejende institutions former,selv om der ikke er nogen væsentlig formue, når visse betingelser med hensyn til offentligkontrol m.v. er opfyldt.De institutioner, der bliver omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vil i praksis være f.eks.teaterinstitutioner, museer, lette kollektivboliger, ungdomsboliger, ældreboliger og lignende,som har erhvervsdrivende karakter, men som er oprettet med henblik på at kunne modtagetilskud til driften m.v.De gældende bestemmelser i § 1, stk. 4, nr. 2 og 3, videreføres i den foreslåedesamlebestemmelse. Det medfører, at sparekasser, pensionskasser og realkreditinstitutter fortsatikke er omfattet af loven, hvis de drives som fonde og er undergivet tilsyn og økonomiskkontrol. Dette er bl.a. tilfældet for de nævnte virksomheder, som er reguleret af særlovgivningog er under tilsyn af Finanstilsynet. Danmarks Nationalbank er som hidtil ikke omfattet af lovom erhvervsdrivende fonde, jf. den foreslåede ændring i nr. 1.Tilsvarende gælder for almene boligorganisationer, godkendte uddannelsesinstitutioner oggodkendte teknologiske serviceinstitutter, hvis de drives som fonde og er undergivet tilsyn ogøkonomisk kontrol, hvilket oftest er tilfældet.Godkendte teknologiske serviceinstitutter omfattet af lov om teknologi og innovation, jf. lovnr. 835 af 13. august 2008, er ikke oprettet i henhold til den pågældende lov, men eteksisterende institut kan blive godkendt som værende et godkendt teknologisk serviceinstitut,hvilket medfører krav om tilsyn efter loven eller eventuelt i henhold til en efter loven udstedtbekendtgørelse. Disse er fortsat ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.Baggrunden for den foreslåede opsamlingsbestemmelse er, at det i forbindelse med vedtagelsenaf fondslovene blev forudsat, at alle selvejende institutioner som udgangspunkt er omfattet aflov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde. De nævnte selvejendeinstitutioner er imidlertid karakteriseret ved, at deres oprettelsesgrundlag og struktur ivæsentlig grad adskiller sig fra de fonde, hvis forhold det oprindeligt var hensigten at regulereved fondslovene. De selvejende institutioner vil således ofte være undergivet dobbelt kontrol,nemlig dels af tilskudsmyndigheden, eventuelt i forhold til særlig lov, dels af77

fondsmyndigheden. Disse hensyn er fortsat gældende, og der er derfor behov for at sådanneinstitutioner ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.Der findes endvidere mange eksempler på selvejende institutioner, som i praksis reelt mere er”selvstyrende” end ”selvejende”, da institutionens midler hidrører fra offentligretligebevillinger og derfor i vedtægterne er klausuleret med en tilbagefaldsret til stifter (en offentligmyndighed) i henhold til særreguleringen i tilfælde af institutionens eventuelle opløsning.Sådanne ”selvstyrende institutioner” vil ikke være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.Vedtægter, der indeholder sådanne former for hjemfaldsklausuler, ses ofte i institutioner afoffentligretlig karakter.Den hidtidige liste over undtagne eller ikke-omfattede fonde i henhold til den gældende lovs §1, stk. 6, foreslås ophævet som følge af Erhvervsfondsudvalgets rapport. Det medfører, atlisten, som Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed hidtil skulle føre, ikke længere vilblive ført.Formålet med at føre denne fortegnelse over undtagne fonde var oprindeligt, at offentlighedenskulle have mulighed for at få oplysninger om navn, hjemsted og formål for de fonde, som ikkeer omfattet eller undtaget efter den gældende lovs § 1, stk. 4 og 5, som er foreslået videreførtsom nye § 2, stk. 3, og § 3.Erfaringerne med denne fortegnelse har vist, dels at der ikke bliver indgivet de relevanteoplysninger, der er nødvendige for, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan førefortegnelsen, dels at fortegnelsen kun har været efterspurgt i meget få tilfælde. Da fortegnelsenpå denne baggrund anses for overflødig, er bestemmelsen foreslået ophævet.Oplysninger om bl.a. navn og hjemsted på erhvervsdrivende fonde fremgår direkte af DetCentrale Virksomhedsregister, som findes på www.cvr.dk. Oplysninger om de undtagne fondevil ofte kunne findes på www.cvr.dk, da de eventuelt i henhold til skatteretlige regler skal haveet CVR-nr. på grund af skatte- og afgiftsmæssige pligter.Til § 4Bestemmelsen viderefører den gældende § 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen i tvivlstilfælde kanafgøre, om en fond er omfattet af denne lov. Bestemmelsen har ikke været drøftet iErhvervsfondsudvalget, men der tilsigtes ingen ændringer i gældende retstilstand.Som hidtil vil der i praksis kunne opstå tvivl om, hvorvidt en fond er erhvervsdrivende, og omden således skal registreres i registret over erhvervsdrivende fonde i henhold til denne lov. DaErhvervsstyrelsen har ansvaret for at føre registret over erhvervsdrivende fonde, er det fastlagt iloven, at styrelsen i tvivlstilfælde afgør, om en fond er erhvervsdrivende.Der er tale om en konkret vurdering ud fra fondens faktiske forhold. Det kan således ikke ivedtægten for en fond bestemmes, at fonden er erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende.Fonden kan efterfølgende ændre status fra eller til en erhvervsdrivende fond, jf. den gældendelovs §§ 51 og 52, som foreslås videreført som §§ 122 og 123.Til brug for Erhvervsstyrelsens vurdering af, om fonden er omfattet af lov omerhvervsdrivende fonde, jf. den foreslåede §§ 1 og 2, eller om fonden eventuelt falder udenfor loven, jf. den foreslåede § 3, vil der som udgangspunkt blive stillet krav om en rækkeoplysninger fra fonden. Som udgangspunkt anmoder Erhvervsstyrelsen om kopi af fondens78

vedtægt, en uddybende beskrivelse af arten og omfanget af fondens eventuelle erhvervsdrift,herunder i hvilken udstrækning erhvervsdriften sker på almindelige markedsmæssige vilkår,et budget eller overslag over de kommende 3-5 års forventede erhvervsmæssigebruttoomsætning samt eventuelle offentlige eller private tilskud, samt til slut en beskrivelseaf om offentlige myndigheder foretager andet tilsyn og økonomisk kontrol med fonden endden, som måtte fremgå af fondens vedtægt.Disse forhold indgår også i Erhvervsstyrelsens vurdering i henhold til de tilsvarendegældende bestemmelser.Erhvervsstyrelsens afgørelser om registreringErhvervsankenævnet, jf. den foreslåede § 130, stk. 1.Til § 5Den foreslåede bestemmelse omhandler erhvervsdrivende fondes navne og eventuelle binavne.Det materielle indhold svarer til Erhvervsfondsudvalgets rapport.Det foreslås, at der som hidtil gældende skal være regler om navne for erhvervsdrivende fonde,som svarer til reglerne i selskabslovgivningen, særligt selskabslovens §§ 2 og 3.De foreslåede regler tilsigter bl.a. en tydeliggørelse over for tredjemand af, hvilkenvirksomhedsform tredjemand kontraherer med.Disse regler udgør sammen med bl.a. varemærkeloven (lovbekendtgørelse nr. 109 af 24. januar2012) og markedsføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 58 af 20. januar 2012) reglerne om brugaf forretningskendetegn m.v. i erhvervsforhold.Der findes i dag flere forskellige sproglige udtryk for begrebet selvejende institution, f.eks.fond, legat eller stiftelse. Som hidtil gældende forhindrer loven ikke brugen af dissebetegnelser, men det kræves, at erhvervsdrivende fonde skal benytte begrebet »fond« i ellersom tilføjelse til fondens navn, jf.stk. 1.Det er således ikke tilstrækkeligt, at et begreb somf.eks. »selvejende institution« optages i navnet. Der er dog intet til hinder for, at de hidtil megetofte anvendte begreber selvejende institution, stiftelse eller legat anvendes sammen medbetegnelsen »fond«.Erhvervsfondsudvalget drøftede muligheden for at beskytte betegnelsen ”fond”, men dette blevikke vurderet muligt, da det bl.a. inden for den finansielle verden er udbredt at tale omforskellige former for fonde – investeringsfonde, kapitalfonde osv.Retsformen fond er en del af navnet, således som det også kendes fra selskabsloven i forhold tilaktie- og anpartsselskaber. Der er ikke mulighed for at forkorte betegnelsen fond. Fremover vildet dog være muligt for en erhvervsdrivende fond at benytte forkortelsen ERF, jf. detforeslåede stk. 2. Det er dog ikke muligt at undlade betegnelsen fond på trods af brugen afforkortelsen ERF. Det er endvidere fortsat ikke tilstrækkeligt, at der i navnet medtages enudenlandsk oversættelse af ordet »fond«.Det er istk. 2foreslået, at der indsættes en bestemmelse om beskyttelse af betegnelserne»erhvervsdrivende fond«, »erhvervsfond« og forkortelsen »ERF«. Bestemmelsen herom svarertil Erhvervsfondsudvalgets forslag.79kansomhidtilindbringesfor

De erhvervsdrivende fonde har særlige karakteristika, der gør det hensigtsmæssigt at skærmedisse fonde fra ikke-erhvervsdrivende fonde og andre virksomhedsformer. Baggrunden ersåledes, at der gennem de senere år har været en del fokus på selskaber, foreninger og lignende,der uden at være omfattet af fondslovene eller har fondskarakteristika, har benyttet betegnelsen’fond’. Dette har i visse tilfælde skabt forvirring om bl.a. adkomst til formuen, ejerstruktur ogeventuel tilsynsmyndighed.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at erhvervsdrivende fonde fremover ereneberettigede til at anvende disse betegnelser i deres navn. Herved får de erhvervsdrivendefonde mulighed for gennem navnet og anvendelsen af ”erhvervsdrivende fond”,”Erhvervsfond” eller ”ERF” at adskille sig fra andre virksomhedsformer, som fremover ikkekan benytte disse navne. Det vurderes således i Erhvervsfondsudvalgets rapport, at eneret tilbrug af betegnelsen erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller forkortelsen ERF, vil kunneskærme de erhvervsdrivende fonde og fjerne en del af usikkerheden om, hvornår der er tale omen erhvervsdrivende fond, og hvornår der er tale om en ikke-erhvervsdrivende fond, eller enforening eller anden form for virksomhed, som kalder sig fond uden reelt at være det.Erhvervsdrivende fonde vil i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag ikke havepligt til at anvende betegnelsen erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller forkortelsen ERF,således som f.eks. aktieselskaber skal anvende betegnelsen »aktieselskab« eller »A/S«. Forvisse erhvervsdrivende fonde vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at de altid skalanvende et navn, der indeholder erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller ERF, eksempelvisnår de udøver deres almennyttige og velgørende uddelingsaktivitet.Fonde omfattet af undtagelsesbestemmelserne i de foreslåede § 2, stk. 3, og § 3, vil også kunneanvende fondsbetegnelsen. De vil dog ikke kunne benytte betegnelserne ”erhvervsdrivendefond”, ”erhvervsfond” eller forkortelsen ”ERF”, da disse er forbeholdt fonde registreret ihenhold til loven. Tilsvarende gælder fonde, hvis erhvervsdrift er begrænset eller uvæsentlig,jf. § 2, stk. 2.Det foreslåedestk. 3viderefører det materielle indhold af den nuværende § 4, stk. 2, somfastholdes næsten uændret.Bestemmelsen i stk. 3 svarer i vidt omfang til selskabslovens § 2, stk. 2 og 3. Bestemmelsenmedfører, at fondes navne skal adskille sig tydeligt fra andre fondes navne og må ikke væreegnet til at vildlede, jf. bestemmelsens 1. pkt.Det tilføjes istk. 3, 1. pkt.,i forhold til gældende ret, at en erhvervsdrivende fonds navnfremover også skal adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret hosErhvervsstyrelsen. Ændringen er alene en kodificering af gældende ret, som skal sikre, aterhvervsdrivende fondes navne adskiller sig fra andre virksomheders navne, der er registreret iErhvervsstyrelsens it-system. Ændringen svarer til den tilsvarende bestemmelse i selskabslovenog er en del af et regelsæt, der bl.a. også omhandler lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, varemærkeloven og lov om markedsføring, og som tilsigter at skabe klarhed ogretssikkerhed med hensyn til erhvervslivets betegnelser.I henhold til Erhvervsstyrelsens gældende praksis er selskabsbetegnelsen for aktie- oganpartsselskaber ikke tilstrækkelig til navnemæssigt at adskille to selskaber. Forerhvervsdrivende fonde er det dog praksis, at retsformen fond kan medføre adskillelse fra etaktie- eller anpartsselskab. På den måde vil en fond og et underliggende datterselskab kunnebenytte samme navn, idet sammenhængen mellem fonden og selskabet vil kunne skabe80

berettigelsen til at benytte samme navn, som alene er adskilt ved selskabsbetegnelsen og ordet”fond”.Kravet om adskillelse fra andre fonde og virksomheders navne sikrer offentligretligt, at derhersker en rimelig ordenstilstand med hensyn til navne, mærker osv., men imødekommer tilligeen privatretlig interesse i, at krænkelse af bestående rettigheder ikke finder sted. Denneinteresse kan være ideelt begrundet, f.eks. ved ønsket om værn af et slægtsnavn. Men oftest erbeskyttelsesinteressen begrundet i de erhvervsdrivende fondes praktiske ogkonkurrencemæssige forhold.Kravet om, at et navn for et selskab eller en fond ikke må være egnet til at vildlede, stilles afordens- og beskyttelsesmæssige grunde. Offentligheden – i særlig grad kundekredsen ogkreditorerne – må værnes imod de gener af praktisk art, som et usandt navn kan volde, og denerhvervsdrivende må værnes imod, at konkurrenten ved vildledende angivelse i sitvirksomhedsnavn kan påvirke efterspørgslen.Kravet om adskillelse fra andre fonde og virksomhedernes navne suppleres istk. 3, 2. pkt.,medet forbud mod uberettiget anvendelse af slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fastejendom, varemærke, forretningskendetegn eller lignende, der ikke tilkommer fonden ellernoget, som kan forveksles hermed.Hvis de nævnte betegnelser tilkommer en erhvervsdrivende fond, fremgår det modsætningsvisaf bestemmelsen, at de nævnte betegnelser kan optages i fondens navn. Udtrykket »tilkommer«kan sidestilles med den hyppigt anvendte vending, at der »foreligger hjemmel« til brug af enbetegnelse. En betegnelse tilkommer fonden, hvis retten til denne overdrages til fonden, ellerhvis indehaveren af denne giver samtykke til, at betegnelsen benyttes som navn eller sombestanddel af navnet for fonden, således som det også kendes fra f.eks. kapitalselskaber.Betydningen af en foreliggende hjemmel er dog begrænset ved reglen i stk. 3, 1. pkt.For ikke at lægge hindringer i vejen for de i praksis forekommende tilfælde, hvor en fondoprettes f.eks. til minde om en bestemt afdød person og i sit navn indeholder den pågældendepersons navn, foreslås det for fondes vedkommende, at der i modsætning til selskabslovensabsolutte forbud mod brug af slægtsnavn m.v., der ikke tilkommer selskabet, at forbuddet kunomfatter den »uberettigede« brug af de nævnte navne m.v. Lov om erhvervsdrivende fondestiller således, i modsætning til selskabsloven, ikke krav om, at der eksisterer en rimelig ogsaglig begrundelse for anvendelsen af de pågældende navne m.v. Der er på den måde enudvidet adgang til at benytte personnavne i erhvervsdrivende fondes navne.Reglerne i stk. 3 omfatter registrerede såvel som uregistrerede rettigheder. For de sidstnævntekan beskyttelse kun påregnes, hvis de er forholdsvis let konstaterbare og er i vedvarende brug.Et registreret navns beskyttelse er derimod ikke betinget af, om det er i brug.Den nuværende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 4, stk. 3, vedrørendeoplysninger om bl.a. fondes navn og registreringsnummer foreslås affattet i overensstemmelsemed selskabslovens § 2, stk. 4, jf. forslaget til§ 5, stk. 4.Forslaget medfører, at enerhvervsdrivende fond fremover skal give oplysning om fondens navn, hjemsted og CVR-nummer på fondens breve og andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, ogpå fondens hjemmeside, hvis fonden har en sådan.Oplysning om fondens CVR-nummer bliver ligesom for kapitalselskaber, på den mådeafgørende for den entydige identifikation af fonden.81

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 viderefører således den gældende bestemmelse i lovens §4, stk. 3, men det præciseres, at breve og andre forretningspapirer også omfatter elektroniskemeddelelser. Den foreslåede ændring medfører endvidere, at der for erhvervsdrivende fondefremover også vil være krav om angivelse af de opregnede oplysninger på fondenshjemmeside, således som det er tilfældet med aktie- og anpartsselskabers hjemmesider.Ved forretningspapirer forstås enhver form for materiale af forretningsmæssig karakter,hvorved fonden henvender sig til kunder eller i øvrigt markedsfører sig med. Der kaneksempelvis være tale om tilbud, ordrer og ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer oglignende salgsmateriale. Det vil derimod som hidtil ikke være nødvendigt at anføre alle de ibestemmelsen opregnede oplysninger i markedsføringsannoncer, medmindre annoncenindeholder en bestillingsseddel.Er en e-mail et alternativ til et brev fra fonden, hvor der er tale om en mere formel ellerforpligtende henvendelse i fondens navn, gælder bestemmelsens krav også for den elektroniskeversion. Er der derimod tale om en mere formløs henvendelse, der kan sidestilles med entelefonopringning, er der ikke krav om de nævnte oplysninger.Der har i praksis vist sig et behov for, at fonde kan udøve virksomhed under binavne. Et binavner et ekstra navn, hvorunder fonden tillige kan drive virksomhed og forpligtes. For binavnegælder principielt de samme regler som for hovednavne. Et binavn for en fond skal såledessom følge af henvisningen til bl.a. stk. 1 selvstændigt indeholde ordet »fond«.Det foreslås istk. 5,at reglerne om binavne videreføres, men at der foretages en sproglig ogmateriel forenkling af bestemmelsen for at lette brugen af binavne. Dette stemmer overens medErhvervsfondsudvalgets forslag.Bestemmelsen om binavne er herefter udformet således, at der for brug af binavne henvises tilbestemmelsens stk. 1-4, som finder tilsvarende anvendelse på binavne. Den foreslåede ændringmedfører endvidere, at ordlyden af bestemmelsen er tilnærmet den tilsvarende bestemmelseherom i selskabslovens § 3.Det fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 4, at der er krav om, at hvis en fond drivervirksomhed under anvendelse af binavne, skal disse angives i vedtægten. Det fremgår videre afden gældende § 4, stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse påerhvervsdrivende fondes binavne, og at der ved benyttelse af binavnet er krav om, at fondenshovednavn skal tilføjes binavnet i parentes.Som eksempel kan nævnes FONDEN ABC, som tillige driver virksomhed under binavnetCBA FONDEN. I henhold til hidtil gældende ret skal fonden tilføje hovednavet i parentes efterbinavnet, når dette benyttes. Brug af binavn ville således skulle se sådan ud; CBA FONDEN(FONDEN ABC).Den foreslåede ændring medfører, at erhvervsdrivende fonde, som benytter binavne, ikkefremover er forpligtede til at angive hovednavnet i parentes.Det foreslås, at kravet om angivelse af eventuelle binavne i vedtægten fremover medtages iopregningen i lovens § 27, stk. 1, der angiver de oplysningskrav, der i øvrigt er til enerhvervsdrivende fonds vedtægt svarende til, hvad der gælder for kapitalselskaber i henhold tilselskabsloven. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 27, stk. 1, og bemærkningerne hertil.82

Ændringen gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag og skal gøre det nemmere forerhvervsdrivende fonde at agere ved brug af binavne.Selskabslovens § 3, stk. 2, indeholder krav om, at der for registrering af mere end fem binavnepr. kapitalselskab skal betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke binavne, somvidereføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning. Baggrunden for dennebestemmelse er at imødegå misbrug af adgangen til registrering af binavne alene medvideresalg for øje. Der har ikke hidtil været konstateret et misbrug af brugen af binavne ierhvervsdrivende fonde, og det foreslås som følge heraf, at der ikke indføres en bestemmelsesvarende til selskabslovens § 3, stk. 2, for de erhvervsdrivende fonde.Betaling for registrering af erhvervsdrivende fondes binavne er endvidere dækket af detårsgebyr, som allerede i dag opkræves i henhold til den gældende lovs § 60, stk. 5, som erudmøntet ved bilag 2 i Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 675af 26. juni 2012). Den pågældende bestemmelse foreslås videreført som § 19, stk. 3.Det foreslås, at reglen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 6Bestemmelsen istk. 1viderefører den gældende lovs § 2, stk. 1, om koncernforhold, somforeslås fastholdt uændret. Der tilsigtes således ingen ændringer i den gældende retstilstand.En fond omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, anses som moderfond, hvilket vil sige, atde tilknyttede selskaber eller andre virksomheder er dattervirksomheder.Den foreslåede bestemmelse omhandler som hidtil både aktie- og anpartsselskaber, samt andrevirksomheder, da de forhold, der gør sig gældende i et koncernforhold mellem en moderfondog dets underliggende selskaber/virksomheder, gør sig gældende, uanset om der er tale omunderliggende selskaber eller underliggende virksomheder.Udtrykket virksomhed refererer til ethvert erhvervsdrivende foretagende, uanset om deltagernehæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser eller ej, og uanset hvorledes virksomhedenretligt er organiseret med hensyn til forvaltning og overskudsdeling. Udtrykket omfattersåledes interessentskaber, kommanditselskaber og foretagender af anden art.Det foreslåedestk. 2, 1. pkt.,viderefører den gældende lovs § 2, stk. 2. Der tilsigtes ingenændringer i den gældende retstilstand.Bestemmelsen fastslår, at moderfonden sammen med en eller flere dattervirksomheder udgøren koncern. Der er dog istk. 2, 2. pkt.,lagt vægt på, at det er den fond, der faktisk udøver denbestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der skalanses for at være moderfond, hvis flere fonde opfylder betingelserne herfor. Herved præciseres,at faktisk indflydelse vægtes over formel indflydelse.Som det fremgår af forslagets § 2, stk. 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil, anses fonde i relationtil denne lov som erhvervsdrivende, når de har den angivne forbindelse med en eller flereerhvervsvirksomheder. Udgangspunktet er den selskabsretlige koncerndefinition iselskabsloven. Der henvises derfor til nærværende lovforslags § 2, stk. 1, nr. 3, som henviser tilselskabslovens § 7, og bemærkningerne hertil.83

Det afgørende element i fastlæggelsen af en eventuel koncern er begrebet »bestemmendeindflydelse«, som følger af selskabslovens § 7, der er en implementering af 2. selskabsdirektiv(77/91/EØF) artikel 24 a, stk. 1, og Gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) artikel 2.Koncernbegrebet i lov om erhvervsdrivende fonde følger selskabslovens bestemmelser.Tidligere omfattede koncerndefinitionen i aktie- og anpartsselskabslovene kun de koncerner, ihvilke både moder- og datterselskab var aktie- eller anpartsselskaber. Virksomheder af andenart, f.eks. interessentskaber, andelsselskaber m.v., var ikke omfattet af definitionen, selv omden pågældende virksomhed havde den i lovene beskrevne bestemmende indflydelse på ellervar undergivet en sådan indflydelse fra et aktie- eller anpartsselskab. Med selskabslovensvedtagelse i 2009 blev dette ændret, så koncerndefinitionen i selskabsloven nu omfatter allekapitalselskaber, som har bestemmende indflydelse over en anden virksomheds økonomiske ogdriftsmæssige beslutninger uanset virksomhedens retlige form jf. selskabslovens § 7 ogbemærkningerne hertil.Koncernbegrebet har først og fremmest betydning i forbindelse med årsregnskabslovens reglerom koncernregnskab samt reglerne om repræsentation af koncernens arbejdstagere ibestyrelsen.Der henvises også til den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Til § 7Den foreslåede bestemmelse, som svarer til selskabslovens § 8, præciserer, at det er skifterettenpå fondens hjemsted, som har den stedlige kompetence ved beføjelser henlagt i medfør afdenne lov. Disse beføjelser gør sig særligt gældende i forhold til tvangsopløsning, jf. lovens §§113 – 116. Der henvises til disse bestemmelser med tilhørende bemærkninger.Henvisningen i forslagets2. pkt.skyldes den særlige kompetencefordeling, der findes ikonkurslovens § 4 vedrørende de områder, der er henlagt under Københavns Byret, Retten påFrederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Kapitel 2Til § 8Den foreslåede bestemmelse viderefører § 3 a i den gældende lov om erhvervsdrivende fondeuden ændringer. Udgangspunktet er således, at al skriftlig kommunikation til og fra offentligemyndigheder skal foregå digitalt. Bemærkningerne til § 3 a i den gældende lov omerhvervsdrivende fonde videreføres med redaktionelle ændringer som anført i det følgende.Med det foreslåedestk. 1videreføres erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til atfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold,84

som er omfattet af forslaget til ny lov om erhvervsdrivende fonde eller regler udstedt i medførheraf, skal foregå digitalt. Bestemmelsen gælder både for kommunikation medErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed og som fondsmyndighed.Bestemmelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen om forhold,som er omfattet af forslaget til lov om erhvervsdrivende fonde eller regler udstedt i medførheraf, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end denforeskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis som fysisk brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten tilat kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem deromfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen, om hvilke forhold og påhvilken måde.Der kan desuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. digitaleselvbetjeningsløsninger. Det kan herunder bestemmes, at styrelsen med øjeblikkelig virkningkan lukke brugerens adgang til at anvende styrelsens it-løsninger til selvregistrering i tilfældeaf begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til at foretageselvregistrering. I så fald kan der stilles krav om, at der i stedet skal indgives anmeldelse tilErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed på anden måde, f.eks. ved indsendelse afanmeldelse pr. e-mail, med henblik på, at styrelsen foretager registreringen. Styrelsen har somregistreringsmyndighed derved mulighed for at sikre sig, at anmeldelsen opfylder kravene iloven og regler udstedt i medfør heraf samt fondens vedtægt.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at det vil blive gjortobligatorisk at anvende en digital selvbetjeningsløsning ved registrering af visseregistreringspligtige oplysninger, som ikke kræver fondsmyndighedens tilladelse ellersamtykke. Dette vil ske i takt med, at den digitale selvbetjeningsløsning udvikles hertil.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde eller reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af enkonkret sag eller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkretesag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt tilden nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger til brug for kommunikationom forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbudm.v., til fondens henholdsvis det pågældende ledelsesmedlems digitale postkasse med deretsvirkninger, der følger af lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post som omtalt i85

bemærkningerne til stk. 3.I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen tilobligatorisk digital kommunikation. Det kan eksempelvis komme på tale at fastsætteovergangsordninger, hvor der indføres nye digitale løsninger, f.eks. nyeselvbetjeningsløsninger, så det i en overgangsperiode gøres frivilligt at anvende den nyeløsning.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Bestemmelsen er formuleret således, at erhvervs- og vækstministeren »kan«fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation ved bekendtgørelse. Heraf følger, at detogså vil være muligt i bekendtgørelsen at fritage nærmere afgrænsede grupper og sagsområdergenerelt fra kravet om digital kommunikation. Endvidere vil det være muligt at dispensere frafastsatte krav om digital kommunikation i særlige tilfælde.Hensigten med dette er at sikre, at de omfattede fonde og personer ikke forhindres i at opnå demuligheder og indfri de pligter i henhold til loven og regler udstedt i medfør heraf, som krævesgennemført ved anvendelse af digital kommunikation.Da der vil være tale om kommunikation om erhvervsforhold, vil fritagelsesmuligheden dogsom udgangspunkt kun blive anvendt, når ganske særlige omstændigheder taler for det.Fritagelsesmuligheden tænkes f.eks. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og den der kommunikeres med ikke kan få en dansk digital signatur. Endvidere vilfritagelsesmuligheden blive anvendt, hvis krav om digital kommunikation vil være i strid medEU-retten eller andre internationale forpligtelser. Fritagelsesmuligheden kan derudovereksempelvis også anvendes, hvis materialet er af en sådan beskaffenhed, at det ikke egner sigtil digital fremsendelse.Det forhold, at en fond eller en person eksempelvis ikke er i besiddelse af computer oginternetforbindelse, vil som udgangspunkt ikke berettige fonden eller personen til at blivefritaget for krav om digital kommunikation. I så fald må fonden eller personen f.eks. anmodeen rådgiver, eksempelvis en advokat eller revisor, om at varetage kommunikationen på denpågældendes vegne.I bekendtgørelsen kan der stilles krav om, at virksomheden eller personen indsender en skriftligansøgning eller lignende, som godtgør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, somkan berettige til fritagelse for kravet om digital kommunikation. På nogle områder vil gruppeneller sagsområdet, som vil være berettiget til dispensation, imidlertid klart kunne defineres påforhånd. Her kan erhvervs- og vækstministeren for at lette sagsgangen udforme enbestemmelse om fritagelse i bekendtgørelsen således, at en nærmere defineret gruppe eller etnærmere defineret sagsområde undtages fra kravet om digital indberetning uden at der skalindsendes dispensationsansøgning herom.I ganske særlige situationer, eksempelvis hvor en erhvervsdrivende fond er kommet i akuttevanskeligheder, kan der opstå behov for at kommunikere på anden måde end den ibekendtgørelsen fastsatte digitale måde, hvis der samtidig er nedbrud i den pågældendemyndigheds eller fonds it-system, sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generellestrømafbrydelser eller generelle problemer hos myndighedens internetudbyder o.l. I dissetilfælde må Erhvervsstyrelsen henholdsvis eventuelt Civilstyrelsen vælge en andenkommunikationsform, som er hensigtsmæssig i den givne situation.86

Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, dersendes til Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, somstyrelsen sender, er den pågældende fond eller fysiske person, som meddelelsen sendes til,adressat for meddelelsen.Udtrykket »en digital meddelelse« er her brugt om en hvilken som helst skriftligkommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via e-mail, viaden offentlige digitale postløsning eller på anden digital vis.Efter bestemmelsen anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når meddelelsen ertilgængelig digitalt for adressaten. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommetfrem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er således udenbetydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.Samme princip kommer til udtryk i § 10, nr. 1, i lov nr. 518 af 11. juni 2012 om OffentligDigital Post. Efter den nævnte bestemmelse anses meddelelser, der sendes under anvendelse afOffentlig Digital Post, for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen ertilgængelig for adressaten i postløsningen. For en nærmere omtale af dette henvises der tilbemærkningerne til § 10 i lovforslag nr. L 160 af 13. april 2012: Folketingstidende 2011-12, A(1. samling), (L 160 som fremsat, side 21 f).En digital meddelelse, som en fond eller person sender til Erhvervsstyrelsen, vil normalt ansesfor at være kommet frem til styrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig forstyrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt bliveregistreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der førster tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen ertilgængelig.Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse, som sendes til Erhvervsstyrelsen, ikkefastlægges som følge af problemer med styrelsens it-system eller andre lignende problemer(sammenbrud i den digitale signatur infrastruktur, generelle strømafbrydelser, generelleproblemer hos myndighedens internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være kommetfrem til styrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffespålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen til Erhvervsstyrelsen, og kanproblemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for atvære kommet frem til styrelsen inden for fristen, hvis den er tilgængelig for styrelsen inden foren rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen tilskade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrudhos styrelsen m.v. som anført ovenfor.En meddelelse, som Erhvervsstyrelsen sender til en fond eller person, vil normalt anses for atvære kommet frem til adressaten (fonden eller personen) på det tidspunkt, hvor meddelelsen ertilgængelig for adressaten. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig for adressaten,når adressaten vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer87

tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt medmeddelelsens indhold.Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgåmeddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som styrelsen har sendt til denpågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentligedigitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov omOffentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger(spamfiltre, firewalls etc.), som afviser at modtage meddelelser.Meddelelsen vil således blive anset for at være tilgængelig for adressaten, selvom denpågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som deter op til den pågældende at overvinde. Som yderligere eksempler herpå kan nævnes, at denpågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sindigitale signatur.Med det foreslåedestk. 4videreføres erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til efterforhandling med justitsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 at fastsætte regler om,at skriftlig kommunikation til og fra Civilstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov omerhvervsdrivende fonde eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.Til § 9Det foreslåedestk. 1viderefører § 3 b, stk. 1, i den gældende lov om erhvervsdrivende fondeuden ændringer. Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der erudstedt af Erhvervsstyrelsen. Bemærkningerne til § 3 b, stk. 1, i den gældende lov omerhvervsdrivende fonde videreføres med redaktionelle ændringer som anført i det følgende.Med den foreslåede stk. 1 videreføres erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til atfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter lovom erhvervsdrivende fonde eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maskineleller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.For en generel gennemgang af fravigelse af krav om personlig underskrift i breve framyndigheder kan der henvises til afsnit 5.5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.L 16 fremsat den 3. oktober 2012 af erhvervs- og vækstministeren: Folketingstidende 2012-13,A (1. samling), (L 16 som fremsat, side 43f).Desuden videreføres istk. 2hjemlen til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,kan udstedes alene med Erhvervsstyrelsen som afsender som hidtil. Bestemmelsen finderanvendelse både på dokumenter, som Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendesdigitalt.For en generel gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1. i dealmindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 16 fremsat den 3. oktober 2012 af erhvervs- ogvækstministeren: Folketingstidende 2012-13, A (1. samling), (L 16 som fremsat, side 43f).88

Med det foreslåedestk. 3videreføres erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til atfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2 for Civilstyrelsen efter forhandling medjustitsministeren.Til § 10Den foreslåede bestemmelse viderefører § 3 c i den gældende lov om erhvervsdrivende fondeuden ændringer. Bestemmelsen vedrører fravigelse af krav om personlig underskrift idokumenter, der er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, hvor det efterloven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Der ertale om dokumenter, som er udstedt af fondens bestyrelse eller revisor m.fl. Bemærkningernetil § 3 c i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde videreføres med redaktionelleændringer som anført i det følgende.Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.Der kan være tale om dokumenter, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen ellerCivilstyrelsen, hvor loven stiller krav om eller forudsætter, at dokumentet skal væreunderskrevet. Der kan f.eks. være tale om dokumenter, der vedhæftes som dokumentation i endigital indberetningsløsning, eller dokumenter, der indsendes som vedhæftet dokument til en e-mail.Som eksempler herpå kan nævnes dokumenter, som er udarbejdet af fondens bestyrelse til brugfor fondsmyndighedens beslutningstagen. Endvidere dækker bestemmelsen dokumenter, somer udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumenter meddigital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden mådeend ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse iloven om, at underskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriverenanvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslåedestk. 2viderefører bemyndigelsen til erhvervs- og vækstministeren til efterforhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges.Der kan eksempelvis stilles krav om, at dokumentet forsynes med underskriverens digitalesignatur. Eller der kan stilles krav om, at den pågældende underskriver et fysisk dokument ogindscanner dokumentet som en pdf-fil.Desuden kan der stilles krav om, at fonden eller den, som indsender dokumenter tilErhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen uden personlige underskrifter, skal opbevare eteksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, sommyndighederne kan forlange at få forevist i kontroløjemed.Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav ompersonlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.Kapitel 3Til § 1189

I henhold til § 5, stk. 1, i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, som videreføres som §29, stk. 1, skal en erhvervsdrivende fond registreres i Erhvervsstyrelsens it-system (registeretover erhvervsdrivende fonde). Sådanne oplysninger, herunder oplysninger om fondens ledelse,er offentligt tilgængelige i Statstidende, eller i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. de gældendebestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde §§ 56 og 56 a. Det materielle indhold af dissebestemmelser videreføres næsten uændret.Erhvervsstyrelsens offentliggørelser foretages ikke længere i Statstidende men udelukkende istyrelsens it-system, og det er derfor i den foreslåede bestemmelsesstk. 1præciseret, atoffentliggørelse af en registrering alene sker i Erhvervsstyrelsens it-system. Herved ajourføreslovgivningen i forhold til de teknologiske løsninger, som styrelsen benytter til offentliggørelsei dag for bl.a. aktie- og anpartsselskaber.Der er ikke tale om en ændring i gældende ret vedrørende offentliggørelse af registreringer, dadet gennem en årrække har været muligt at lade offentliggørelsen i Erhvervsstyrelsens it-system træde i stedet for offentliggørelse i Statstidende. Erhvervsstyrelsen har således hidtilmed styrelsens anmeldelsesbekendtgørelse benyttet den gældende mulighed i lov omerhvervsdrivende fonde § 56, stk. 3, til at bestemme, at offentliggørelse alene skal ske istyrelsens it-system. Offentliggørelse af registreringer og andre meddelelser, som skaloffentliggøres, sker som følge heraf i dag i Erhvervsstyrelsens it-system via Det CentraleVirksomhedsregister, som findes på hjemmesiden www.cvr.dk. Erfaringerne hermed viser, atoffentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system er det mest hensigtsmæssige for både brugereog anmeldere i kraft af den hurtige offentliggørelse og de effektive søgemuligheder ogovervågningsfaciliteter.Det foreslåedestk. 2vedrører registreringens retsvirkning. Der er ikke tilsigtet ændringer iforhold til gældende ret. Den foreslåede bestemmelse opretholder indholdet af den gældendebestemmelse i § 56, stk. 2.Den gældende bestemmelse i § 56, stk. 3, videreføres ikke, da offentliggørelse i Statstidendeikke længere finder sted. Der er derfor ikke behov for regler om retsvirkningerne forhenholdsvis fond og tredjemand som følge af uoverensstemmelse mellem det offentliggjorte iErhvervsstyrelsens it-system og Statstidende.Videreførelsen af den hidtil gældende retstilstand betyder, at når offentliggørelse har fundetsted i Erhvervsstyrelsens it-system, kan tredjemand ikke anses for at være ubekendt med detbekendtgjorte. Bestemmelsen i stk. 2 medfører endvidere, at det, der ikke er behørigtbekendtgjort i Erhvervsstyrelsens it-system, ikke kan påberåbes over for tredjemand,medmindre det kan bevises, at tredjemand var i ond tro om det pågældende forhold.Stk. 2, 2. og 3. pkt.,indebærer, at så længe offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system ikkehar fundet sted, kan forhold, der skal registreres og offentliggøres, ikke gøres gældende modtredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kendskab hertil. Den omstændighed, at etsådant forhold endnu ikke er offentliggjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdetgældende.Som noget nyt foreslås det istk. 3at indføre mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om sprogkrav til dokumentation krævet ved registrering eller anmeldelse aferhvervsdrivende fonde.90

Udgangspunktet i dag er, at de dokumenter, som udarbejdes til brug for et bestyrelsesmøde, ogsom senere anvendes som dokumentation i forbindelse med registrering eller anmeldelse tilErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, som udgangspunkt skal være affattet på dansk.Hvis de er affattet på et andet sprog, kan Erhvervsstyrelsen forlange, at dokumenterne skalvære ledsaget af en autoriseret dansk oversættelse, jf. § 9, stk. 5, i styrelsensanmeldelsesbekendtgørelse. I overensstemmelse med den nordiske sprogkonvention acceptererErhvervsstyrelsen dog, at dokumenter affattes på norsk eller svensk.Med henblik på at kunne fastsætte nærmere regler om at acceptere dokumenter på andre sprog,f.eks. engelsk, foreslås det istk. 3,at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmerebestemmelser om, hvilke sprog styrelsen godtager i forbindelse med registreringspligtigeoplysninger vedrørende erhvervsdrivende fonde uden at kræve, at dokumenterne skaloversættes. Hvis der fastsættes regler om indsendelse af dokumenter på andre sprog end dansk,kan der fortsat i konkrete situationer blive stillet krav om en oversættelse.Det er sjældent, at erhvervsdrivende fonde indsender dokumenter til Erhvervsstyrelsen påandre sprog end dansk, men for at lette de administrative byrder og fremmeinternationaliseringen kan det overlades til fondene at benytte det sprog, som ud fra fondenesadministrative rutiner og kommunikation med interessenter forekommer mest hensigtsmæssigt,uden at der sker en urimelig tilsidesættelse af hensynet til brugerne af oplysningerne. Hvis derer tale om et dokument udfærdiget på engelsk, findes der således ikke at være særlige hensyn attage til offentligheden, idet det antages, at de fleste brugere af disse oplysninger i Danmarkforstår engelsk.Som noget nyt foreslås det endvidere istk. 4at indføre mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kanfastsætte nærmere regler om udarbejdelse af årsrapporter for erhvervsdrivende fonde påengelsk, herunder om der er krav om, at det skal fremgå af en fonds vedtægt, hvis årsrapportenskal kunne aflægges på engelsk.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Til § 12Bestemmelsen indeholder regler om registrering og anmeldelse af erhvervsdrivende fonde. Dader ikke vurderes at være tungtvejende grunde, der kan begrunde, at der på dette punkt skalvære forskel på erhvervsdrivende fonde og aktie- eller anpartsselskaber, foreslåsanmeldelsesreglerne tilpasset de tilsvarende bestemmelser i selskabslovens § 9, så der i forholdtil anmeldelse og registrering sikres parallelitet mellem de to regelsæt.Det fremgår af den gældende § 53, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, at en anmeldelseom stiftelse af en erhvervsdrivende fond skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed senest 3 måneder efter underskrivelsen af vedtægten.Selskabsloven medførte, at der for aktie- og anpartsselskaber blev indført en generelanmeldelsesfrist på 2 uger, som også gælder for anmeldelser af stiftelser.Det vurderes i forlængelse heraf for hensigtsmæssigt at ensarte fristbestemmelserne forudøvelse af erhvervsvirksomhed uanset virksomhedsform. Det vil derfor også værehensigtsmæssigt, at der i lov om erhvervsdrivende fonde er en tilsvarende generel91

anmeldelsesfrist på 2 uger, jf. bestemmelsensstk. 1,og at denne anmeldelsesfrist også skalgælde ved stiftelsen af nye erhvervsdrivende fonde.Det fremgår endvidere af den gældende § 53, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, at enanmeldelse om ændring af de registrerede forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond skalvære modtaget i Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed senest 4 uger efter ændringen.Denne bestemmelse retter sig mod det hidtidige udgangspunkt, hvorefter ændringer vedrørendeerhvervsdrivende fonde blev anmeldt pr. brev, og eventuelt i de senere år pr. mail. Fondene ogderes rådgivere ønsker i stigende omfang at benytte sig af digitale løsninger i kommunikationog registreringsforhold, f.eks. ved brug af Erhvervsstyrelsens it-registreringsløsninger. Hensynbegrundet i tidsmæssige forhold såsom ekspeditionstid, forsendelse m.v. er således ikkelængere så tungtvejende i lyset af den teknologiske udvikling. På denne baggrund foreslås det istk. 1 at forenkle den hidtil gældende generelle anmeldelsesfriste på 4 uger, således at der nugælder én fælles, generel registrerings- eller anmeldelsesfrist på 2 uger.Den foreslåede ændring medfører også ændringer for fonde, der stiftes ved testamente.Sådanne fonde har hidtil skulle anmeldes senest umiddelbart efter boets slutning. Fremovervil det dog være et krav, at registreringen eller anmeldelsen til registrering sker inden 2 uger fraboets afslutning.De pågældende registreringer kan gennemføres umiddelbart af de af fonden bemyndigedepersoner ved brug af Erhvervsstyrelsens it-system. Registreringens offentliggørelse i styrelsensit-system sker i så fald i umiddelbar forlængelse af registreringens gennemførelse.Registreringen skal som udgangspunkt være gennemført inden for de anførte frister. Detkræver dog, at Erhvervsstyrelsen har udviklet systemer til selvregistrering for erhvervsdrivendefonde, da det ellers må forventes at være digital indberetning, som skal benyttes. Der henvisestil lovens kapitel 2 om digital kommunikation og bemærkningerne hertil.Ændringen af anmeldelsesfristen for fonde følger, som det fremgår ovenfor, ændringer iselskabslovgivningen, der medførte, at der for aktie- og anpartsselskaber blev indført engenerel anmeldelsesfrist på 2 uger. Ændringen af anmeldelsesfristen i selskabsloven havde tilformål at sikre, at ændringer i registrerede forhold kommer til offentlighedens kendskabhurtigt, men gør det samtidig muligt for den enkelte virksomhed at passeanmeldelsesprocedurerne ind i de løbende administrative opgaver. Ensretningen af de generelleanmeldelsesfrister skulle således medvirke til at forenkle de administrative rutiner forkapitalselskaberne.I henhold tilstk. 1, 1. pkt.,skal enhver registreringspligtig oplysning registreres iErhvervsstyrelsens it-system inden 2 uger. Dette gælder uanset, om der er tale om en ændringaf et forhold, der er omfattet af § 27 i lov om erhvervsdrivende fonde, som regulerer, hvilkeforhold der som minimum skal indeholdes i vedtægten for en erhvervsdrivende fond, eller omder er tale om andre forhold. Vedtægtsændringer skal således anmeldes, selvom ændringenvedrører vedtægtsbestemmelser, der ikke særskilt optages i Erhvervsstyrelsens it-system.Tilsvarende gælder ændringer i ledelsesmedlemmer, revisor, adresse, hjemsted m.v.De 2 uger regnes fra den retsstiftende beslutning. Dette kan være beslutning på etbestyrelsesmøde, underskrift på vedtægt eller lignende. Baggrunden for, at der i bestemmelsener foreslået en tilføjelse af ”eller forholdet er ændret”, er, at bestemmelsen om registrering elleranmeldelse også gør sig gældende i forhold til f.eks. fonde, som overgår fra erhvervsdrivendefond til en ikke-erhvervsdrivende fond, eller omvendt. En sådan overgang er ikke nødvendigvis92

en beslutning, men reelt et forhold som er ændret. Fristen beregnes i disse tilfælde fratidspunktet for konstateringen heraf, hvilket typisk vil være ved fondsbestyrelsens godkendelseaf årsregnskabet. Det kan f.eks. være, at bruttoomsætningen er faldet, så erhvervsdriften er afbegrænset omfang. Etablering af koncernforhold, hvor fonden opnår bestemmende indflydelsei en dattervirksomhed, er et andet eksempel på faktiske forhold, der kan bevirkeregistreringspligt. I så fald beregnes fristen fra koncernforholdets endelige etablering.VedenhvervedtægtsændringskalderihenholdtilErhvervsstyrelsensanmeldelsesbekendtgørelse udstedt med hjemmel i bl.a. den gældende lov omerhvervsdrivende fonde § 60, stk. 3, som videreføres som ny § 19, indsendes dateredevedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse. Det medfører, at en ændring af envedtægt ikke kan ske ved brug af allonge.Hvis det ikke er muligt for en anmelder selv at registrere et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system, enten fordi der ikke er udviklet selvregistreringsløsninger, fordi der foreligger tekniskeforhindringer, eller fordi der foreligger andre grunde, skal det relevante forhold fortsat væreanmeldt til styrelsen med henblik på registrering inden udløbet af fristen, jf.stk. 1, 2. pkt.Bestyrelsen har ansvaret for anmeldelse af de påkrævede oplysninger, jf. stk. 2.Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning udvikles løbende, således at flere og flereanmeldelser kan foretages ved brug af Erhvervsstyrelsens it-system. Det forhold, at registreringikke kan ske ved brug af de selvregistreringsløsninger, som Erhvervsstyrelsen stiller tilrådighed, afskærer ikke fonden fra at skulle overholde anmeldelsesfristen, idet anmeldelsealternativt skal være foretaget over for Erhvervsstyrelsensom registreringsmyndighedsenest 2uger efter, at den registreringspligtige beslutning er truffet.En overtrædelse af den generelle frist på 2 uger vil ikke resultere i en registreringsnægtelse afanmeldelsen. Dette svarer til, hvad der hidtil har været gældende ved overtrædelse af tidsfristenpå 4 uger. Den foreslåede bestemmelse er således alene en ordensforskrift, og overtrædelseheraf vil ikke kunne medføre registreringsnægtelse. Der vil dog kunne blive stillet krav omfornyet beslutning eller dokumentation, hvis der er gået længere tid end må vurderes forrimeligt i forhold til, at oplysningerne skal have aktualitetsværdi.I det foreslåedestk. 2præciseres det, at hvor der i loven er fastsat pligt til, at et bestemt forholdskal registreres eller anmeldes, påhviler pligten fondens bestyrelse. Det er således fondensbestyrelse, der er ansvarlig for, at en erhvervsdrivende fond omfattet af lov omerhvervsdrivende fonde registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. På tilsvarende vis er det fondens bestyrelse, der er ansvarlig for efterfølgenderegistrering eller anmeldelse af ændringer i fondens vedtægt og øvrige registreringspligtigeforhold. Alle medlemmer af bestyrelsen vil som udgangspunkt kunne ifalde ansvar formanglende registrering eller anmeldelse.Det foreslås istk. 3,at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse pådokumenter og meddelelser m.v., som i øvrigt skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Styrelsens it-system udvikles løbende, således at flere og flere offentliggørelserfremover kan foretages af anmelder selv. Der vil i forbindelse hermed kunne fastsættesnærmere regler om, hvilke dokumenter og meddelelser m.v., anmelder selv kan eller skaloffentliggøre i it-systemet, jf. forslagets § 19, stk. 2.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.93

Til § 13Det foreslåedestk. 1er en ny bestemmelse, men der er alene tale om en kodificering afgældende ret. Det fremgår således ikke udtrykkeligt af den gældende lov om erhvervsdrivendefonde, at bestyrelsesmedlemmer, eventuelt direktør, og revisor skal registreres iErhvervsstyrelsens it-system. Det har dog hidtil fremgået direkte af loven, at enerhvervsdrivende fond skulle have en bestyrelse, og eventuelt direktør, samt revisor.Det følger imidlertid af regler, der er udstedt administrativt i medfør af lovensbemyndigelsesbestemmelser, at der skal ske anmeldelse af bestyrelse, og eventuelt direktør,samt revisor. Tilsvarende gælder eventuelle suppleanter for disse.Bestemmelsen medfører, at bestyrelse, og eventuelt direktør, samt revisor skal registreres elleranmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Tilsvarende gælder suppleanter fordisse, jf. den foreslåede § 48. Endvidere gælder bestemmelsen tilsvarende, hvis andre udpegeryderligere en eller flere revisorer.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Istk. 2videreføres den gældende bestemmelse om, at revisorskifte i visse situationer skalforklares. Pligten til forklaring påhviler fortsat bestyrelsen. Bestemmelsen udspringer af artikel38, stk. 2, i 8. direktiv om lovpligtig revision, direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006.Bestemmelsen er implementeret ved lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer ogrevisionsvirksomheder (revisorloven).Bestemmelsen medfører, at fondens bestyrelse skal underrette Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed, hvis revisor afsættes eller fratræder inden hvervets udløb. Entilsvarende pligt gælder for revisor, jf. den foreslåede § 72, stk. 3, hvor underretningen skalgives til fondsmyndigheden, som dog skal videresende til Erhvervsstyrelsen. Der skal sammenmed underretningen gives en fyldestgørende forklaring på årsagen hertil. Fratræder revisorinden hvervets udløb, påhviler det fondens bestyrelse at sørge for, at registrering elleranmeldelse om revisorskifte vedlægges en konkret og fyldestgørende forklaring på årsagen tilhvervets ophør. Der er således fortsat krav om at indsende en begrundet og informativredegørelse for revisors fratræden i utide.Erhvervsstyrelsen sender en kopi af den modtagne forklaring til fondsmyndigheden.I forhold til gældende ret er det som følge af Erhvervsfondsudvalgets rapport tilføjet i stk. 2, atanmeldelse om revisorskift fremover også skal vedlægges en fyldestgørende redegørelse frabestyrelsen om årsagen til revisors fratræden eller afsættelse, hvis dennes fratræden sker i tide,dvs. ved udløbet af revisions funktionsperiode, men hvor revisor ikke genvælges som følge afuoverensstemmelser mellem bestyrelsen og revisor. Det er bestyrelsen, som har ansvaret for atanmelde revisors fratræden og i givet fald vedlægge den krævede redegørelse.Den foreslåede bestemmelse bevirker ligesom i dag, at der ikke er krav om, at bestyrelsen skalgive særlig meddelelse, hvis revisorskiftet ved udløbet af revisors funktionsperiodeeksempelvis skyldes et udbud, hvor en anden revisor eller revisionsvirksomhed har vundetopgaven med at revidere årsregnskabet for den pågældende fond.94

Det nye i bestemmelsen er, at bestyrelsen skal underrette, hvis revisorskiftet sker på baggrundaf uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og revisor. Underretningen skal i så fald ske, uansetom revisorskiftet sker i tide eller utide. Tidligere skulle der uanset årsagen kun skeunderretning, hvis revisorskiftet skete i utide.Det er fortsat bestyrelsens ansvar og pligt at sikre fondens formål og interesser, herunder atvælge en revisor, som opfylder sine forpligtelser i henhold til loven og fondens vedtægt. Hvisbestyrelsens tillid til fondens revisor er forsvundet, eller der på anden måde er opståetuoverensstemmelser eller lignende, indebærer deres pligt til at forvalte fondens midler og sikrefondens interesser, at de kan eller skal afskedige revisor. Hvis afskedigelsen af revisor sker vedudløbet af revisors funktionsperiode, skal der dog fremover sammen med registreringen elleranmeldelsen vedlægges en redegørelse, hvis afskedigelsen skyldes uoverensstemmelser.Uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og revisor kan være alle former for uenighed, konflikteller strid, som ikke er af bagatelagtig karakter. Det kan eksempelvis vedrøre tilrettelæggelse afrevisors arbejde, manglende opfyldelse af informationsforpligtelser, personstridigheder mellemet eller flere bestyrelsesmedlemmer og revisor eller lignende forhold. Uenighed om revisorsvederlag vil som udgangspunkt ikke være en uoverensstemmelse, som skal medføremeddelelsespligt for bestyrelsen.Da både bestyrelsen og revisor har pligt til at meddele udskiftning af revisor, som skyldesuoverensstemmelser, vil der skulle indhentes redegørelse fra en eventuel part, som ikke af egendrift indsender redegørelse, eksempelvis på grund af uenighed eller forskellig opfattelse afsituationen. Hvis bestyrelsen således indsender redegørelse, men ikke revisor, vil revisor bliveanmodet om at indsende sin redegørelse.Hvis Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed eller fondsmyndigheden finder anledningtil at spørge nærmere ind til den fremsendte redegørelse, kan revisor eller bestyrelsen bliveanmodet om yderligere oplysninger, jf. den gældende § 57, stk. 3, som foreslås videreført som§ 17, stk. 1, 2. pkt. og § 24, stk. 3.Der foreslås en tilsvarende ændring vedrørende revisor, jf. den foreslåede § 72, stk. 3, somændrer den gældende § 29, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Det foreslås, at der i henhold tilstk. 3skal være mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kanfastsætte nærmere regler om registrering af stifter. Dette vil i første omgang være, om stifter igivet fald skal registreres, og herefter hvilke oplysninger der skal medsendes i den forbindelse.En tilsvarende bestemmelse findes i den gældende lov § 56 a, stk. 1, hvorefter oplysninger omstifter skal registreres, medmindre Erhvervsstyrelsen beslutter noget andet.Der vil i henhold til denne bestemmelse også kunne fastsættes regler om registrering afvæsentlige gavegivere m.v., jf. den foreslåede § 1, stk. 3.Reglerne vil i givet fald blive fastlagt i Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse og vilfølge de øvrige bestemmelser om registrering af ledelse, revisor osv. Det vil som udgangspunktsige registrering med navn og adresse.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 1495

I henhold til den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 54 er der krav om,at en anmeldelse om henholdsvis stiftelse, forhøjelse og nedsættelse af grundkapitalen skalvedlægges oplysning om omkostningerne forbundet med den enkelte transaktion.I selskabsloven er der alene krav om oplysning om omkostninger i forbindelse med stiftelse ogkapitalforhøjelse. Der stilles således ikke for kapitalselskaber krav om oplysning omomkostninger forbundet med kapitalnedsættelse.Da der ikke ses at være væsentlige grunde til, at der på dette punkt skal gælde skærpede reglerfor erhvervsdrivende fonde i forhold til kapitalselskaber, foreslås det i overensstemmelse medErhvervsfondsudvalgets rapport, at der fremover ikke skal oplyses om omkostninger forbundetmed en kapitalnedsættelse.Det foreslås dog videreført, at hvis en fond skal afholde omkostninger ved en stiftelse ellerkapitalforhøjelse, skal dette og de anslåede omkostninger angives i forbindelse medregistreringen eller anmeldelsen til registreringen. Den foreslåede affattelse af bestemmelsenmedfører ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende bestemmelse, men medden foreslåede bestemmelse tages der højde for en kommende digitalisering af anmeldelses- ogregistreringsprocessen af blandt andet stiftelsen af en erhvervsdrivende fond.Der er ikke tale om en egentlig godkendelse af omkostningerne. Usædvanligt højeomkostninger kan dog konkret rammes af bestemmelsen i den foreslåede § 38, stk. 1, 1. pkt.,hvorefter bestyrelsen vil kunne ifalde ansvar eller bødestraf, hvis de høje omkostninger erudtryk for manglende varetagelse af fondens interesser.Det har hidtil været gældende ret, at der alene skulle oplyses om omkostninger, som påhviledefonden i forbindelse med de omhandlede transaktioner, men dette har ikke fremgået afbestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse er derfor sprogligt præciseret, så det tydeligtfremgår, at det alene er fondens omkostninger, som skal oplyses.Til § 15Forslagetsstk. 1indeholder i store træk en videreførelse af de gældende bestemmelser i lov omerhvervsdrivende fonde § 55, stk. 1.Det foreslås derfor istk. 1, 1. pkt.,at registrering ikke må finde sted, hvis det forhold, derønskes registreret, ikke er lovligt eller ikke er i overensstemmelse med fondens vedtægt. Dererindres i denne forbindelse om straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, litra d, om afgivelse afurigtige oplysninger over for offentlig myndighed.Bestemmelsen vedrører alle registreringer, dvs. såvel en registrering om stiftelse af en fond ogefterfølgende registrering af for eksempel kapitalforhøjelser m.v. I forhold til disse skalErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed påse, at det registrerede eller anmeldte ikke er istrid med de i stk. 1, 1. pkt., nævnte reguleringer. Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed har ikke pligt til at påse, om anden lovgivning er overtrådt, menstyrelsen er dog ikke afskåret fra at nægte registrering, hvis andre love m.v. er overtrådt.Afstk. 1, 2. pkt.,fremgår det, at registrering heller ikke må finde sted, hvis den beslutning, derlægges til grund for registreringen, ikke er blevet til i overensstemmelse med de forskrifter,som er fastsat i loven, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, eller de krav som fondensvedtægt fastlægger. Denne bestemmelse retter sig særligt mod bestemte majoritets- eller96

quorumkrav, som skal være opfyldt for, at en beslutning lovligt kan træffes. Det kaneksempelvis være vedtægtsmæssige krav om beslutning på f.eks. to på hinanden følgendebestyrelsesmøder, som skal være opfyldt.I de it-registreringsløsninger, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed for anmeldere, er dettilstræbt, hvor det er muligt, at udvikle dialogbokse og blokeringer for at mindske risikoen forfejl og registreringer i strid med loven og de i medfør af loven udstedte forskrifter ogretningslinjer. Karakteren af de oplysninger, der skal registreres, og det materiale, der skalvedhæftes, gør det imidlertid ikke muligt i alle situationer at forhindre, at registreringer kan skei strid med lovens forskrifter.Istk. 2præciseres det derfor, at der påhviler anmelder en særlig forpligtelse til at sikre, atselvregistrering ved brug af tilgængelige it-registreringsløsninger ikke gennemføres i strid medlovgivningens eller vedtægtens forskrifter. Det samme gælder i forbindelse med anmeldelser afforhold, der ikke kan gennemføres ved selvregistrering. Der henvises i denne forbindelse tilden foreslåede § 17 vedrørende dokumentation for baggrunden for den foretagne registreringeller anmeldelse og retsvirkningerne heraf.Ved anmelder forstås den person eller det firma, der i forbindelse med det registreringspligtigeforhold formelt anføres som anmelder. Hvis fonden selv forestår registreringen elleranmeldelsen, sker dette således på fondens vegne i overensstemmelse med de tegningsregler,der gælder for fonden, eller i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler omstillingsfuldmagt. Foretages registreringen eller anmeldelsen f.eks. af fondens advokat, er detden pågældende advokat, der skal betragtes som anmelder, uanset om det er eksempelvisadvokatens sekretær, der foretager handlingen.Det foreslåedestk. 3fastslår, at anmelder har samme ansvar som efter stk. 1 og 2 fordokumenter, som anmelder offentliggør eller indsender til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsensit-system. Dette gælder, uanset om anmelder selv foretager offentliggørelsen heraf i styrelsensit-system, hvor denne mulighed foreligger, eller anmelder indsender dokumenter m.v.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 16Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at der er indgivet en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen.For at sikre en smidig sagsbehandling i samarbejdet mellem Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed og de erhvervsdrivende fonde forslås det istk. 1at opretholdeprincippet i den gældende § 55, stk. 2, om mulighed for at berigtige visse anmeldelser, hvisdisse anmeldelser er mangelfulde. Styrelsen kan i den forbindelse fastsætte en frist, inden forhvilken berigtigelse skal have fundet sted. Berigtigelse forudsætter, at lovgivningen tillader det,eller at det på andet grundlag er tilladt at ændre på det anmeldte forhold. Fristen sættes normalttil 2 uger.Som eksempel kan nævnes en bestyrelsesbeslutning, hvor bestyrelsen har givet bemyndigelsetil anmelder til at foretage mindre redaktionelle korrektioner i forbindelse med anmeldelse afen vedtægtsændring eller lignende. Der kan alene blive tale om berigtigelser foranlediget af97

den konkret foreliggende anmeldelse. Den foreslåede adgang til at berigtige visse forholdindeholder ikke hjemmel til at foretage ændringer i allerede registrerede forhold.I relation til bestemmelsen i stk. 1 er det Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, dertræffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om forhold, der kan berigtiges, eller om depågældende forhold gør, at den indgivne anmeldelse skal registreringsnægtes. En anmelder kansåledes ikke forlange, at Erhvervsstyrelsen giver en berigtigelsesfrist i stedet for enregistreringsnægtelse af en modtaget anmeldelse.Hvis et forhold ikke kan berigtiges, skal der ikke gives frist hertil, men derimod skal der skeumiddelbar registreringsnægtelse.Bestemmelsen kan altid benyttes til at rette formelle mangler i form af f.eks. indsendelse afmanglende bilag eller tilvejebringelse af godkendelser, som efter lov, bestemmelser udstedt imedfør af loven, eller vedtægt skal indhentes af Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed.Erhvervsstyrelsens konstatering og påtale af, hvorvidt der er tale om fejl eller mangel, der kanafhjælpes, er en afgørelse, der kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. reglerne herom i denforeslåede § 130, stk. 1, der viderefører den gældende § 62, stk. 2, i lov om erhvervsdrivendefonde.Hvis der fastsættes en frist for berigtigelse, og sker dette ikke inden for fristen, kananmeldelsen registreringsnægtes alene med denne begrundelse, jf.stk. 1, 2. pkt.Af hensyn til de afledede retsvirkninger som følger af, at registreringen ikke finder sted,foreslås det istk. 2,at anmelder skal have meddelelse om registreringsnægtelsen ogbaggrunden herfor.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Til § 17Der er tale om en videreførelse af bl.a. de gældende bestemmelser i lov om erhvervsdrivendefonde § 5, stk. 2.Erhvervsstyrelsen har i den foreslåede stk. 1, 1. pkt., hjemmel til at kræve supplerendeoplysninger om såvel nystiftelser som ændringer af enhver art. Erhvervsstyrelsen kan derforforlange de oplysninger, som er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registreringer opfyldt.Bestemmelsen retter sig særligt mod de forhold, som skal påses ved registrering af en nystiftetfond, men også efterfølgende ændringer i vedtægt, ledelse, revisor eller andreregistreringspligtige forhold.Erhvervsstyrelsen skal ved registrering eller anmeldelse af erhvervsdrivende fonde påse, at deopfylder de krav, der stilles for anerkendelsen af fonden som selvstændig juridisk person,herunder om den pågældende fond overholder definitionen i § 1, stk. 2. Endvidere kontrolleres,at det retlige grundlag (testamente, gavebrev eller anden retshandel) for fonden er til stede, ogat vedtægten er i overensstemmelse hermed.98

I forhold til selve registreringen påser Erhvervsstyrelsen i stiftelsesfasen navnlig reglerne omvurdering af apportindskud, navnereglerne og lignende.Den foreslåede bestemmelse komplementerer den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3, somgenerelt omhandler fondsmyndighedens mulighed for at føre tilsyn. Der henvises tilbemærkninger til denne bestemmelse.Det foreslåedestk. 1, 2. pkt.,medfører, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kanpåbyde fondens bestyrelse, direktør eller revisor at bringe overtrædelser af bestemmelserne idenne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller fondens vedtægt ioverensstemmelse med de konkrete bestemmelser eller fondens vedtægt.Et sådan påbud vil eventuelt kunne vedrørende vedtægtens bestemmelser om antal udpegedebestyrelsesmedlemmer, hvor Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vil kunne påbydefondens bestyrelse at bringe en eventuel uoverensstemmelse i overensstemmelse med fondensvedtægt.Hvis fondsbestyrelsen får et påbud efter stk. 1, 2. pkt., vil den typiske proces være, atbestyrelsen, direktør eller revisor inden for en fastsat periode skal have rettet op på forholdene.Efter forslagetsstk. 2kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed stille krav om, at deri indtil 3 år fra registreringstidspunktet indsendes bevis for, at en registrering eller anmeldelseer lovligt foretaget. Den hidtil gældende bestemmelse indeholdt en grænse på 5 år, men denændrede bestemmelse er fremover i overensstemmelse med de almindelige forældelsesregler,jf. den almindelige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3.Erhvervsstyrelsen kan anmode om sådan dokumentation, hvis styrelsen har en formodning om,at et anmeldt eller registreret forhold ikke er i overensstemmelse med eksempelvis lov omerhvervsdrivende fonde eller fondens vedtægt. Der kan også være tale om eventueltstikprøvevis at indhente sådanne oplysninger. Det kan eksempelvis være til kvalitetssikring ogudvikling af Erhvervsstyrelsens it-system, herunder at efterleve de krav om offentlighed oggennemsigtighed, der skal sikre den nødvendige tillid blandt brugerne til de registrerede ogoffentliggjorte oplysninger.Erhvervsstyrelsen kan eksempelvis anmode fondsbestyrelsen om yderligere dokumentation, forhvorvidt beslutningen om f.eks. en vedtægtsændring er blevet til i overensstemmelse medloven eller fondens vedtægt.Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes enerklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse medanmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget. Opfyldes kravene i henhold tilbestemmelsen ikke, kan styrelsen fastsætte en frist til forholdets berigtigelse.Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan endvidere om nødvendigt i henhold tilstk.2, sidste pkt.,iværksætte en tvangsopløsning af fonden. Det må dog formodes, at detteinstrument vil blive benyttet forholdsvis sjældent, da styrelsen i første omgang i stedet fortvangsopløsning kan overveje at anmode fondsmyndigheden om at afsætte bestyrelsen somuegnet, jf. den foreslåede § 45.

Foreligger der en begrundet mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold hos den, somoplysningerne skal indhentes fra, og forholdet kan forventes at føre til, at der indgivespolitianmeldelse, vil styrelsen afstå fra at indhente sådan dokumentation, men overlade denvidere behandling til politimæssig efterforskning.Istk. 3foreslås, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan forlænge lovens frister.Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtil gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 57,stk. 4.Den tilsvarende gældende bestemmelse ses ikke at have været anvendt i nævneværdig grad, dader generelt er tilsigtet at være parallelitet mellem registreringsbestemmelserne forerhvervsdrivende fonde og andre selskabsformer, fortrinsvis aktie- og anpartsselskaber. Dettestemmer overens med bemærkningerne til den oprindelige lov om erhvervsdrivende fonde, jf.lov nr. 286 af 6. juni 1984, og Betænkning om fonde, nr. 970/1982, som lå til grund for denoprindelige lov om erhvervsdrivende fonde.I selskabsloven er der dog ikke en generel mulighed for, at der kan dispenseres fra lovensfristbestemmelser. En række af fristerne i lov om erhvervsdrivende fonde er dog aleneordensforskrifter, hvorfor en overtrædelse heraf derfor som udgangspunkt ikke vil medføre enregistreringsnægtelse. På den baggrund foreslås den hidtidige bestemmelse videreført uændret.Fristoverskridelserne i visse konkrete tilfælde kan dog være så væsentlige, at enfristoverskridelse af en ordensforskrift kan medføre, at registrering ikke kan finde sted.Vurderingen heraf foretages konkret af Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Til § 18Bestemmelsen viderefører den gældende § 56 a i lov om erhvervsdrivende fonde. Der foreslåsen mindre ændring, idet muligheden for at registrere stifter bortfalder.Bestemmelsen istk. 1, 1. pkt.,indeholder en udtrykkelig hjemmel til, at personoplysninger –stilling, navn, og adresse – på fondens ledelse til enhver tid skal fremgå af Erhvervsstyrelsensit-system. Dette gælder, medmindre Erhvervsstyrelsen bestemmer noget andet. Med ledelseforstås bestyrelse og eventuel direktion, men ikke administrator, da en sådan ikke er at betragtesom ledelse, jf. den foreslåede § 43 og bemærkningerne hertil.Oplysningerne om de enkelte personer opdateres via Det Centrale Personregister, og derpåhviler således ikke fratrådte medlemmer af ledelsen en pligt til at opdatere oplysningerne iErhvervsstyrelsens register.Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at en eller flere af disse oplysninger ikke skal registreres.Dette gælder både de enkelte personoplysninger, men også i forhold til den omfattedepersonkreds.Bestemmelsen omhandlede tidligere også stiftere, men da Erhvervsstyrelsen ikke registrererstiftere, når der er tale om erhvervsdrivende fonde, foreslås stifter ikke medtaget i opregningen,hvilket skyldes, at stifter ikke på nuværende tidspunkt registreres i erhvervsdrivende fonde, daoplysningen om stifter altid skal fremgå af den enkelte fonds vedtægt, jf. den foreslåede § 27,100

stk. 1. Der kan dog i henhold til den foreslåede § 13, stk. 3, fastsættes nærmere regler omregistrering af stifter. Der henvises til bemærkningerne til den pågældende bestemmelse.Stk. 1, 2. pkt.,indebærer, at disse oplysninger om ledelsesmedlemmer altid skal fremgå afErhvervsstyrelsens it-system, uanset om en erhvervsdrivende fond fortsat er aktiv ellerregistreret som opløst.I henhold tilstk. 2foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport, atopdateringen af en persons oplysninger ophører 10 år efter, at den pågældende er udtrådt af densidste virksomhed, hvor personen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Det indebærerogså registrering i aktie- og anpartsselskaber, andelsselskaber med begrænset ansvar,enkeltmandsvirksomheder m.v. Når den pågældende person således ophører med at være aktivi en erhvervsvirksomhed, går der 10 år før personoplysningerne ikke længere opdateres. Hvisden pågældende indtræder i løbet af perioden, skal 10 års perioden beregnes på ny fra dettidspunkt, hvor den pågældende fratræder igen.I den hidtil gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 56 a, stk. 2, var den øvre grænse foropdatering af personoplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system på 20 år. Grænsen på 20 år blevoprindeligt foreslået, idet den var sammenfaldende med den dengang gældende generelleforældelsesfrist.Da den generelle forældelsesgrænse, i forældelsesloven er ændret i 2007, er stk. 2 foreslåettilpasset i overensstemmelse hermed. Opdateringsperioden er således reduceret til 10 år ioverensstemmelse med den nu gældende forældelsesfrist.Den foreslåede ændring medfører endvidere, at der på dette punkt kommer sammenhængmellem reglerne i selskabsloven og denne lov, jf. de tilsvarende regler i selskabslovens § 18,stk. 2. Efter udløbet af de 10 år vil oplysningerne alene fremgå som historiske oplysninger somfølge af den begrænsede informationsværdi.Det er alene opdateringen, der ophører efter 10 år, jf. stk. 2, idet personoplysningerne tilstadighed vil kunne fremskaffes i Erhvervsstyrelsens it-system. Grænsen for opdatering blevimidlertid indført, da disse oplysninger efter en længere årrække må antages at være afbegrænset værdi i forbindelse med information om persontilknytninger i selskabsforhold.Til § 19Bestemmelsen viderefører den gældende § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde. De hidtilgældende bestemmelser i § 60, stk. 1-3, blev indsat ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 iforbindelse med gennemførelsen af obligatorisk digital kommunikation. Bestemmelsen i § 60,stk. 4, blev oprindeligt indsat ved lov nr. 449 af 7. juni 2001.Den gældende § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde indeholder de overordnede regler forkommunikation med Erhvervsstyrelsen om anmeldelse og registrering m.v. af forhold, som eromfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Desuden indeholder § 60 hjemmel til at fastsættenærmere regler om, hvorledes kommunikationen skal foregå, og de betingelser, der er knyttettil f.eks. anvendelsen af styrelsens digitale selvbetjeningsløsning.Efter det foreslåedestk. 1, 1. pkt.,kan Erhvervsstyrelsen som hidtil fastsætte regler omanmeldelse og registrering af forhold, som er registreringspligtige efter lov omerhvervsdrivende fonde. Det kan herunder som allerede gældende bestemmes, at styrelsen med101

øjeblikkelig virkning kan lukke brugerens adgang til at anvende Erhvervsstyrelsens it-systemtil selvregistrering i tilfælde af begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug afadgangen til at foretage selvregistrering. En sådan begrundet formodning kan foreligge, hvisder tidligere har været foretaget forkerte registreringer, eller hvis der foreligger indikationer på,at sådanne registreringer vil blive foretaget.Digital kommunikation har i en årrække været et tilbud i det omfang, styrelsen har udvikletdigitale løsninger til brug for digital kommunikation. Registrering af oplysninger i den digitaleselvbetjeningsløsning har hidtil været tilbudt i mindre omfang for erhvervsdrivende fonde endfor øvrige selskabsformer, f.eks. til ændring af navn og hjemsted. Baggrunden for dette er, aten række dispositioner kræver tilladelse eller samtykke fra fondsmyndigheden og derfor ikkeegner sig til selvregistrering. I stedet skal fondene udfylde en anmeldelsesblanket, som findespå styrelsens hjemmeside, og indsende blanketten pr. e-mail eller undtagelsesvis medalmindelig post efter de gældende regler. Fremadrettet vil der blive udviklet it-registreringsløsninger til de erhvervsdrivende fonde, så flere forhold med tiden kan registreresdigitalt. Der vil endvidere blive krav om digital indberetning, jf. de i lovens kapitel 2 foreslåedebestemmelser.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted vedrører fortrinsvis fortolkning ogvejledning om forhold, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og bekendtgørelserudstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler om kommunikationsmådenfor denne type skriftlig kommunikation.Hvor anmelderen selv foretager registreringen, træder sådanne registreringer i stedet forindsendelse af anmeldelse som hidtil, jf.stk. 1, 2. pkt.Bestemmelsen medfører, at en onlineregistrering træder i stedet for den traditionelle anmeldelse. Dette betyder, at fonden og densrådgivere også skal være opmærksomme på anmeldelsesfrister m.v., når der foretages onlineregistreringer, og at man på samme måde som ved anmeldelse er underkastet en pligt til at fåregistreret senere ændringer i fondens forhold.Med det foreslåedestk. 2kan styrelsen ligeledes som hidtil fastsætte regler om offentliggørelseaf registreringer, dokumenter og meddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efter lov om erhvervsdrivende fonde.Hjemlen har hidtil været udnyttet til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse iErhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse, hvilket også fremover vil være tilfældet.Udgangspunktet har hidtil været, at sådanne oplysninger er offentligt tilgængelige, jf. dengældende lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, som videreføres med dennebestemmelse. Udgangspunktet med udstedelse af nærmere regler skal fortsat være, at sådanneoplysninger og dokumenter m.v. er offentligt tilgængelige.Bestemmelsen istk. 3viderefører den gældende § 60, stk. 5. Der tilsigtes ingen materielleændringer i retstilstanden.Bestemmelsen istk. 3, 1. pkt.,giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler omgebyrer for bl.a. anmeldelse og udskrifter, ligesom styrelsen kan udstede rykkerbreve ved forsen betaling. I henhold til bestemmelsen istk. 3, 2. pkt.,kan styrelsen endvidere fastsætte reglerom betaling af gebyr for dækning af udgifterne forbundet med administration af loven.

De erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af loven, betaler i henhold til gældende ret enårsafgift, som beregnes på baggrund af fondens opgjorte egenkapital i seneste aflagteårsrapport. Dette fremgår af Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse. Gebyret dækker aladministration af loven, herunder registrering, godkendelser, regnskabskontrol m.v.Der er ikke i den gældende lovgivning vedrørende erhvervsdrivende fonde fastsat regler ombetaling af et gebyr for indgivelse af anmeldelser og foretagelse af registreringer, som indførtfor kapitalselskaber, da dette på nuværende tidspunkt er indeholdt i årsgebyret.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Til § 20Bestemmelsen bygger på den gældende § 61, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget.Den gældende § 61, stk. 1, er ikke foreslået videreført, da indholdet af denne bestemmelsefremover er omfattet af § 19, stk. 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler omeventuel offentliggørelse af oplysninger eller dokumenter. Tilsvarende gælder den gældende §61, stk. 2, da indholdet af denne bestemmelse er omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, i lov omoffentlighed i forvaltningen.Et oprindeligt og væsentligt sigte med lovens regler om registrering af fonde er at skabeoffentlighed omkring fonde og grupper af virksomheder, hvori fonde indgår på den i § 6angivne måde. Derved får fondens kreditorer og offentligheden mulighed for indsigt i fondensorganisatoriske og økonomiske forhold samt kendskab til, hvem der leder fonden og kanforpligte den ved retshandler.Bestemmelsen skal sikre, at der gives aktindsigt i henhold til offentlighedsloven, men afhensyn til effektiv varetagelse af fondsmyndighedsopgaven er det fundet nødvendigt, at derkan fastsættes nærmere regler om aktindsigt i visse typer af fondsmyndighedssager. Det er oftemeget vigtigt, at der som led i en sag om godkendelse af strukturændringer, undersøgelser ellerlignende indsendes redegørelser fra bestyrelsen, der helt eller delvis berører emner af såvelpersonlige som økonomiske og konkurrencemæssig karakter. Det er derfor vigtigt, at der er envidere mulighed for at undtage bestemte oplysninger fra aktindsigt. Det bemærkes, at denævnte oplysninger i vidt omfang allerede i dag vil være undtaget fra aktindsigt, da der er taleom oplysninger af økonomisk karakter.For så vidt angår erhvervsdrivende fonde, må der i relation til spørgsmålet om aktindsigtendvidere sondres mellem, om dokumenterne beror i Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed eller hos fondsmyndigheden. Vurderingen vil som udgangspunktskulle ske i henhold til offentlighedslovens regler, men der vil være en formodning for, atfondsmyndigheden vil modtage flere følsomme oplysninger, som skal undtages fra aktindsigt,end Erhvervsstyrelsen modtager som registreringsmyndighed.Det foreslås derfor i bestemmelsen, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmerebestemmelser om, at visse oplysninger, som fondsmyndigheden er i besiddelse af, skal væreundtaget fra aktindsigt. Behovet for denne klarere afgrænsning opstår særligt, daErhvervsstyrelsen både er registreringsmyndighed og fondsmyndighed for langt hovedparten afde erhvervsdrivende fonde.103

Der kan eksempelvis være tale om oplysninger i sager om påtænkte granskninger af fonde, somunder oplysningen af sagen ikke viser sig at føre til en egentlig granskning. Det kan ogsåvedrøre undersøgelse af en fondsbestyrelses vederlæggelse af sine medlemmer, hvor deindhentede redegørelser om fondsbestyrelsens konkrete arbejdsopgaver, arbejdsfordeling,tidsforbrug og lignende ikke skal være offentligt tilgængeligt.Legatmodtagere, rentenydelsesberettigede og andre, som modtager ydelser fra fonden, kanogså have en berettiget forventning om ikke at blive identificeret ved navn eller lignende i deoffentligt tilgængelige dokumenter. Man har imidlertid ikke foreslået en udtrykkelig regelherom, bl.a. fordi ingen regler i årsregnskabsloven foreskriver disse oplysninger offentliggjort.Hvis oplysningerne om modtagere af uddelinger fra fonden er en del af fondens årsrapport, vilde ikke være undtaget fra aktindsigt, jf. den foreslåede § 80 og bemærkningerne hertil.Til § 21Bestemmelsen viderefører den gældende § 62, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, der ersammenlignelig med selskabslovens § 20. Der er foreslået enkelte sproglige tilpasninger ogpræciseringer, men der tilsigtes ingen materielle ændringer i den gældende retstilstand.Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.De gældende bestemmelser i § 62, stk. 2 og 3, om klageadgang fremgår af lovforslagets § 130for så vidt angår konkrete afgørelser, der ikke vedrører en foretagen registrering. Der henvisestil disse bestemmelser og tilhørende bemærkninger.Stk. 1indebærer, at kun domstolene kan afgøre spørgsmålet om en foretaget registreringssletning. Da beslutninger i fonde oftest træffes af stifter eller bestyrelsen, vil bestemmelsensom udgangspunkt vedrøre afgørelse af spørgsmål om registreringer, der er udløst afbeslutninger, som er truffet af fondens stifter eller bestyrelse.Erhvervsstyrelsen kan alene administrativt ændre registreringer, hvis der er tale om en utilsigtetfejlskrift fra anmelders side i de tilfælde, hvor anmeldelse er registreret ved brug af de afErhvervsstyrelsen tilbudte it-registreringsløsninger. Tilsvarende kan der ske korrektioner afregistreringer, der er foretaget i forbindelse med sagsbehandling, hvis fejlen beror på ensagsbehandlerfejl. Det samme er tilfældet, hvis det registrerede åbenbart er en nullitet. Dettegælder, uanset om Erhvervsstyrelsen både er fondsmyndighed og registreringsmyndighed forfonden, eller om det er Civilstyrelsen, der er fondsmyndighed, og Erhvervsstyrelsen derforudelukkende er registreringsmyndighed.Der er ikke hjemmel til at erklære en fond for ugyldig eller omgøre en beslutning om f.eks.stiftelsen under henvisning til bl.a. skatteretlige forhold eller andre forhold, som måtte resulterei, at den allerede trufne beslutning bliver mindre fordelagtig. Det er endvidere ikke muligt atændre på allerede registrerede forhold som følge af praksisændringer eller efterfølgendelovændringer, medmindre det fremgår direkte af loven.I henhold tilstk. 2, 1. pkt.,skal en eventuel sag om sletning af en registrering være anlagt inden6 måneder efter registreringen En sådan sag skal anlægges mod fonden og ikke modErhvervsstyrelsen eller andre.104

Bestemmelsen istk. 2, 2. pkt.,indebærer, at Erhvervsstyrelsensom registreringsmyndighedskalunderrettes om sagens udfald. Tilsvarende gælder, hvis der i retten indgås forlig.Underretningen til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, og ikke fondsmyndigheden,skal ses i sammenhæng med, at Erhvervsstyrelsen efter § 53, stk. 4, i den gældende lov omerhvervsdrivende fonde, skal give meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden. HvisErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed således modtager en underretning om udfaldet afen retssag, og styrelsen ikke samtidig er fondsmyndighed for fonden, vil styrelsen sende en kopi afunderretningen til Civilstyrelsen.Til §§ 22 og 23Bestemmelserne i §§ 22 og 23 viderefører de gældende bestemmelser i § 53 a og 53 b, somomhandler beregning af tidsfrister. Bestemmelserne svarer til selskabslovens §§ 21-23.Den foreslåede§ 22angiver, hvordan fristberegningen skal ske i de tilfælde, hvor lovenforeskriver, at en nærmere angiven handling skal foretages forud for en begivenhed. Der erikke herved tilsigtet ændringer i forhold til den gældende praksis.På en række områder fastslås med dette lovforslag, at de personer, der handler på fondensvegne, tidligst kan foretage en handling eller træffe beslutning efter udløbet af en nærmereangiven frist. Fristen for, hvornår handlingen eller beslutningen tidligst kan foretages, beregnesher fra dagen efter den begivenhed, der udløser fristen, jf.§ 22, stk. 3.Er fristen for at træffe en beslutning eksempelvis fastsat som tidligst 4 uger efteroffentliggørelsen af en nærmere angivet begivenhed i Erhvervsstyrelsens it-system, kanbeslutningen tidligst træffes den 29. dag efter offentliggørelsen.Bestemmelsen om, at fristen forlænges til den efterfølgende hverdag efter eksempelvis enweekend, foreslås ikke medtaget her. Forslaget til § 22, stk. 3, tydeliggør derved, at der ikke ernoget til hinder for, at der kan disponeres i forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond, selvom der er tale om weekend, helligdag mv., forudsat at lovgivningens formkrav i øvrigt eroverholdt. Der er ikke herved tilsigtet ændringer i forhold til den gældende praksis.Udløber fristen f.eks. en lørdag, vil det som udgangspunkt være muligt at afholdebestyrelsesmøde om søndagen, hvis fonden finder det hensigtsmæssigt. De formelle krav omindkaldelse til bestyrelsesmøde skal dog overholdes.Den foreslåede§ 23regulerer det forhold, hvor en handling skal være foretaget senest vedudløbet af fristen. Den første dag, fristen løber, er dagen efter, at begivenheden indtræder.Fristerne er formuleret således, at den pågældende handling eller beslutning skal være foretagetsenest på dagen for fristens udløb.I tilfælde, hvor fristen er angivet i år, jf.stk. 4,og det på grund af skudår forekommer, at fristenudløber på en årsdag (den 29. februar), som ikke eksisterer det pågældende år, udløber fristenden 28. februar det pågældende år.For eksempel vil udløbsdagen for en frist, hvis denne er angivet som »senest 2 uger efter«,være den sidste dag i den 2. uge efter dagen for den handling eller beslutning, der udløser105

fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 2 ugersenere.Materiale, der skal modtages i Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed eller hosfondsmyndigheden, skal være modtaget senest kl. 24.00 ved fristdagens udløb. Uden foråbningstiden anses materiale, der er modtaget elektronisk eller i postkassen senest vedfristdagens udløb, for rettidigt modtaget.Udløber fristen en fredag, skal materialet eksempelvis være modtaget i Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed eller fondsmyndigheden senest denne fredag ved døgnets udløb.Bestemmelserne har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Kapitel 4Til § 24[Fondsmyndighedsopgaven for de erhvervsdrivende fonde har hidtil været delt mellemerhvervs- og vækstministeren (ved delegation til Erhvervsstyrelsen) og justitsministeren (veddelegation til Civilstyrelsen). Spørgsmålet om, hvem der er fondsmyndighed, har hidtil væretreguleret i lov om erhvervsdrivende fonde § 57.I januar 2013 var der registreret ca. 1.350 erhvervsdrivende fonde i Erhvervsstyrelsens it-system, hvoraf de ca. 1.150 havde Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, mens de resterendeca. 224 erhvervsdrivende fonde havde Civilstyrelsen som fondsmyndighed. Disse 224 fondebevarer således som udgangspunkt Civilstyrelsen som fondsmyndighed.Ved fondslovenes ikrafttrædelse den 1. januar 1985 blev der etableret et offentligt tilsyn medfondene. Tilsynsmyndigheden – således som det hidtil var tilfældet med de stadfæstede fonde –var det ministerium, under hvis forretningsområde fondens hovedformål hørte(fondsmyndigheden). Fonde med flere ligestillede formål hørte som hidtil underjustitsministeren. Fondsmyndighedskompetencen for fondene blev således tillagt detministerium, som fonden hørte under forud for lovens ikrafttrædelse.Den nuværende ordlyd af bestemmelsen vedrørende fordeling af fondsmyndighedsopgavenstammer fra en lovændring fra 1991, som er blevet kendt som afbureaukratiseringen affondslovene.Ved fondsreformen i 1991 overtog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen)fondsmyndighedsopgaverne vedrørende erhvervsdrivende fonde fra de øvrige ministerier,bortset fra Justitsministeriet. Det betød, at erhvervsdrivende fonde med formål såsomkulturelle, sociale, undervisnings-, forsknings- og miljømæssige formål blev overført tilErhvervsstyrelsen.Det fremgår af det lovforslag, der ligger til grund for lovændringen i 1991, at baggrunden forlovændringen var et ønske om at samle så stor en del af administrationen som muligt hos énmyndighed. Det blev dog samtidig vurderet som hensigtsmæssigt, at Justitsministeriet fastholdtfondsmyndighedsopgaven for de erhvervsdrivende fonde, som ministeriet hidtil havde væretfondsmyndighed for, som følge af disse fondes historiske tilknytning til ministeriet.106

Siden ændringen i 1991 har der således kun eksisteret to ministre i relation til fordeling affondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde – erhvervs- og vækstministeren, der har henlagtbeføjelserne til Erhvervsstyrelsen, og justitsministeren, der har henlagt beføjelserne tilCivilstyrelsen.Vurderingen af, om justitsministeren er fondsmyndighed for en erhvervsdrivende fond, skersåledes ud fra, om den erhvervsdrivende fond har et hovedformål, der henhører underjustitsministerens forretningsområde (for eksempel familie- eller retsplejeformål), eller omfonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister. Hvis ikke et af disseto scenarier er opfyldt, er Erhvervsstyrelsen fondsmyndighed for fonden.Baggrunden for, at fonde har en fondsmyndighed, er, at fonde adskiller sig fra de øvrigevirksomhedsformer ved, at der ikke er en ejerkreds og typisk heller ikke nogen anden kreds afpåtaleberettigede. Der er således ikke nogen uden for fondens ledelse, som umiddelbart harmulighed for at gribe ind, hvis der fra fondsledelsens side foretages eller agtes foretagetdispositioner, som vil kunne indebære overtrædelse af vedtægten, således som denne måfortolkes under særlig hensyntagen til stifterens vilje.Den manglende ejerkreds i fonde betyder, at der ikke er nogen ejere, der – somgeneralforsamlingen i aktie- eller anpartsselskaber – kan påvirke fondsbestyrelsensdispositioner eller kan påse, at bestyrelsen administrerer fonden forsvarligt og ioverensstemmelse med loven og fondens vedtægt. Det er derfor foreslået, at der også fremoverskal være regler om, at fondsmyndigheden skal udføre et tilsyn med, at fonden administreresforsvarligt i overensstemmelse med loven og fondens vedtægt.Fondsmyndigheden skal føre et fondsretligt tilsyn med, at fonden ledes forsvarligt ioverensstemmelse med lovgivningen og vedtægten. Der er tale om et legalitetstilsyn, ogfondsmyndigheden skal derfor ikke vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsensforretningsmæssige dispositioner.Spørgsmålet om fondsmyndighed blev drøftet i Erhvervsfondsudvalgets arbejde.Erhvervsfondsudvalget tilkendegav, at det var udvalgets holdning, at fondsmyndigheden,uanset hvor opgaven ligger, skal være med til at sikre, at der er fokus og balance i forhold tilfondens formål, dvs. både den erhvervsmæssige drift og fondens almennyttige formål. Hertilkommer, at netop fondenes særlige karakteristika i forhold til andre selskabsformer – detforhold at der ikke er en ejerkreds, der påser, at fonden administreres forsvarligt – er afgørendefor den rolle, som fondsmyndigheden er tillagt som tilsynsmyndighed. Fokus på samtligefondens formål kan i den forbindelse spille afgørende ind ved udøvelsen af tilsynet, herunder iforhold til vurderingen af, om fonden administreres i overensstemmelse med loven og fondensvedtægt.Erhvervsdrivende fonde har mange fælles træk med erhvervsvirksomheder som aktieselskaberog anpartsselskaber m.v. Lov om erhvervsdrivende fonde bygger derfor også i vidt omfang påselskabslovgivningen, hvilket bliver endnu mere udtalt med dette forslag til en ny lov omerhvervsdrivende fonde, hvor en række af bestemmelserne i selskabsloven medtages. Detforeslås på den baggrund i stk. 1, at det skal være Erhvervsstyrelsen, der som udgangspunktskal være fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Henhører fondens hovedformålunder justitsministerens forretningsområde, udøves fondsmyndigheden dog som hidtil afCivilstyrelsen. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hørerunder samme minister.107

Som en overgangsordning foreslås det dog, at fondsbestyrelsen i en erhvervsdrivende fond, derhar Civilstyrelsen som fondsmyndighed, og som er oprettet senest den 31. december 1984, fårmulighed for i en periode efter lovens ikrafttræden at erklære, at fondens primære fokus ererhvervsdriften, og at fondsmyndigheden derfor skal udøves af Erhvervsstyrelsen, jf.lovforslaget § 132, stk. 4, og bemærkningerne hertil.Den endelige udformning af § 24, stk. 1, sker efter drøftelser mellem Erhvervs- ogVækstministeriet og Justitsministeriet.]Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 57 a, hvorefterfondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn istadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler, foreslås slettet.Denne bestemmelse ses ikke længere at blive benyttet, ligesom der ikke længere er tale om atstadfæste fonde.I henhold til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 2, kan fondsmyndigheden,eller Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, vedovertrædelse af bestemmelserne i loven give bestyrelsen, direktør eller revisor påbud om atbringe forholdet i overensstemmelse med lovens regler.§ 57, stk. 2, er i den gældende affattelse begrænset til overtrædelser af lovens regler.Bestemmelsen omfatter således ikke regler, der er udstedt i medfør af lov om erhvervsdrivendefonde, hvilket er anderledes end for eksempel bestemmelsen i den gældende § 64 omtvangsbøder. Bestemmelsen omfatter ligeledes ikke påbud om overholdelse af fondensvedtægt, uanset at vedtægten er et helt centralt og væsentligt dokument i en fond, idetvedtægten er det dokument, hvor stifter fastlægger sine intentioner (sin vilje) med fonden.Det foreslås på den baggrund istk. 2,at det fremover er fondsmyndigheden, der har mulighedfor at udstede påbud til bestyrelsen om at overholde reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde,regler udstedt i medfør af loven og vedtægten.Det præciseres, at et påbud til fondsbestyrelsen i medfør af bestemmelsen har karakter af et”gult kort” til bestyrelsen. Det medfører, at hvis bestyrelsesmedlemmerne sidder et påbudoverhørigt, vil det være en væsentlig indikation af, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer eruegnede til at varetage bestyrelsesposten i fonden. Fondsmyndigheden kan lade dette indgå isine overvejelser om eventuelt at afsætte de pågældende bestyrelsesmedlemmer, jf. denforeslåede § 45 og bemærkningerne hertil.Pligten til at overholde vedtægten indebærer bl.a. en pligt til at sikre, at fonden gør sinindflydelse gældende, således at fonden får tilstrækkelige midler fra eventuelledattervirksomheder til at varetage stifters intentioner med fonden, herunder at aktivitets- oguddelingsformålet kan overholdes.Et påbud herom vil under alle omstændigheder først blive givet efter forhandling medbestyrelsen om fondens forhold efter belysning af de konkrete omstændigheder.Hvis fondsbestyrelsen får et påbud efter stk. 2, vil den typiske proces være, at bestyrelsen indenfor en fastsat periode skal have rettet op på forholdene.

Det er afgørende, at fondsmyndigheden følger op på et påbud til bestyrelsesmedlemmerne. Tilbrug for fondsmyndighedens opfølgning på udstedte påbud kan fondsmyndigheden bl.a. kræveindsendt en redegørelse fra bestyrelsen eventuelt suppleret med en erklæring eller udtalelse frarevisor om, at forholdene er bragt i orden.Hvis fondsmyndigheden giver en bestyrelse et påbud, kan fondsmyndigheden orienterefondens revisor herom, ligesom styrelsen kan anmode revisor om selvstændigt at følge op påpåbuddet og efter en tidsperiode give styrelsen besked om, hvorvidt forholdet er rettet op.Grundlaget for fondsmyndighedens opgavevaretagelse er som udgangspunkt de registrerededokumenter, især vedtægten, og de indsendte reviderede årsregnskaber. I forlængelse herafforeslås den gældende § 57, stk. 3, videreført uændret. I henhold til den foreslåedestk. 3kanfondsmyndigheden fra fonden forlange de oplysninger, som er nødvendige til varetagelse afdens opgaver. En tilsvarende bestemmelse findes i den foreslåede § 75, hvorefterErhvervsstyrelsen kan påbyde fondens revisor at give oplysninger om fondens forhold.Til § 25Granskningsinstituttet blev drøftet af Erhvervsfondsudvalget, som ikke fandt anledning til atforeslå materielle ændringer i de eksisterende bestemmelser. Udvalget fandt dog, at detfremadrettet burde være fondsmyndigheden, som skulle tillægges denne kompetence, da derikke efter udvalgets opfattelse er tale om en opgave, som er knyttet til registreringen.Efter den foreslåede bestemmelse kan fondsmyndigheden iværksætte granskning, hvis der i enkonkret fond er foretaget aktiviteter eller truffet dispositioner, der efter styrelsens opfattelsefordrer en nærmere undersøgelse, en såkaldt granskning. Dette omfatter ogsådattervirksomheders forhold.Granskning kan iværksættes som et led i varetagelsen af fondsmyndighedsopgaven. Praksis harsåledes vist, at det er som led i tilsynet med fonden, at fondsmyndigheden kan have behov forat få belyst nogle forhold nærmere eventuelt ved at benytte muligheden for granskning.Den gældende bestemmelse om granskning i lov om erhvervsdrivende fonde § 59 fastsætterbl.a., at Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning, samt at styrelsenudpeger en eller flere granskningsmænd. Udgifterne til granskningen godkendes og udredesforeløbig af styrelsen, men afholdes af fonden.Den foreslåedestk. 1viderefører den gældende § 59, stk. 1, men der foreslås en enkelt sprogligpræcisering, så det fremover er fondens årsrapporter og ikke alene regnskaber, som kan liggetil grund for en granskning.Finder fondsmyndigheden efter en gennemgang af fondens årsrapport eller af andre grundeanledning til at få klargjort visse forhold vedrørende fonden, kan fondsmyndigheden efter stk.1 iværksætte en granskning af nærmere angivne forhold vedrørende fonden, dens forvaltningeller årsrapporter. Granskningsinstituttet er imidlertid omkostningskrævende og af indgribendekarakter for fonden, hvorfor det forudsættes, at det kun bliver anvendt i tilfælde, hvor derforeligger vægtige grunde, samt at det begrænses i omfang til de relevante forhold.De forhold, der vil kunne foranledige en granskning, vil ofte være sådanne forhold, som kanmedføre erstatnings- eller strafansvar. Granskning vil dog tillige kunne bringes i anvendelse tilopklaring af visse regnskabsmæssige eller forretningsmæssige dispositioner, selv om der ikke109

er grund til at antage, at der skulle kunne gøres ansvar gældende. Granskning kan således væremotiveret af ønsket om at få klarhed over, hvorfor fondens økonomiske stilling er forringet.Fondsmyndighedens beslutning om at iværksætte en granskning er en afgørelse iforvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens § 2. Det medfører, at der vil kunne værekrav om partshøring efter forvaltningslovens § 19, selv om en sådan pligt ikke følger af lov omerhvervsdrivende fonde.Fondsmyndighedens afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. den foreslåede §130, stk. 2.Da udgifterne udredes af fonden, præciseres det istk. 2,at udpegning af granskningsmandensker på fondens vegne. Der ændres ikke ved det faktiske forhold, at det er fondsmyndigheden,der på vegne af fonden beslutter, hvem der skal udpeges til opgaven. Fondsmyndighedensudpegning af granskningsmanden sker efter prøvelse af den pågældendes habilitet i forhold tilfonden, dens bestyrelse og de eventuelle involverede i sagen.Der er intet til hinder for, at granskningsmanden antager en eller flere medhjælpere, som kanhjælpe den pågældende med at forestå granskningen, da en sådan kan være af et anseeligtomfang. Der skal dog foretages en afvejning af udgifterne forbundet med hjælpere set i forholdtil den tidsmæssige udstrækning af en granskning.I henhold til det foreslåedestk. 3kan granskningsmændene kræve de oplysninger, som måanses af betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond, koncernen.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 58, hvorefter fondens ledelse skalgive granskningsmanden de oplysninger, som er nødvendige, samt lade denne foretage denødvendige undersøgelser.Granskningen kan inddrage dattervirksomhedens forhold, og dattervirksomhedens bestyrelseog direktion har tilsvarende forpligtelser over for granskningsmændene som moderfonden.I henhold tilstk. 4, 1. pkt.,skal granskningsmændene udarbejde en skriftlig beretning tilfondsmyndigheden om granskningen og dens resultat. Fondsmyndigheden skal i videst muligtomfang give fondsbestyrelsen mulighed for at afgive kommentarer til beretningen indenfondsmyndigheden træffer afgørelse.Granskningsberetninger er som udgangspunkt offentligt tilgængelige hos fondsmyndigheden,medmindre beretningen indeholder oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt i medfør afreglerne i offentlighedsloven.Fondsmyndighedens afgørelse på baggrund af en granskning kan eksempelvis bestå i enkonstatering af, at der kan foreligge strafbare forhold, om et eller flere bestyrelsesmedlemmerskal afsættes som uegnede, om der på fondens vegne skal rejses erstatningskrav modmedlemmer af bestyrelsen eller andre, eller om fonden eventuelt bør opløses eller fusioneremed en anden fond, jf. også forslaget til § 116.Det fastslås istk. 4, 2. pkt.,at det er fondsmyndigheden, der fastsætter granskningsmændenesvederlag ved afslutningen af granskningen. Ved fastsættelsen af vederlaget skal der tageshensyn til blandt andet granskningens omfang og fondens konkrete forhold.Kapitel 5110

Til § 26De gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde indeholder i modsætning til selskabslovenikke en udtrykkelig bestemmelse om, hvem der kan være stifter af en erhvervsdrivende fond.Erhvervsfondsudvalget har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der også for deerhvervsdrivende fonde indsættes en bestemmelse om, hvem der kan stifte en erhvervsdrivendefond. Med henblik på at opnå klarhed om retstilstanden foreslås det således, at der indsættes enbestemmelse i den nye lov om erhvervsdrivende fonde, der regulerer, hvilke krav der skal væreopfyldt, før en fysisk eller juridisk person kan være stifter af en erhvervsdrivende fond.Den foreslåede udtrykkelige bestemmelse herom medfører ikke materielle ændringer i forholdtil, hvad der gælder i dag som følge af Erhvervsstyrelsens gældende praksis.Istk. 1foreslås det, at en erhvervsdrivende fond kan oprettes af en eller flere stiftere.Forslaget viderefører den gældende retstilstand, hvorefter alle fysiske såvel som juridiskepersoner og offentlige myndigheder, som har den fornødne handleevne og retsevne, og somoverholder eventuelle særregler, som måtte gælde for den pågældende, kan stifte enerhvervsdrivende fond i Danmark.Personligt drevne virksomheder kan som hidtil ikke stifte en erhvervsdrivende fond, da enpersonlig dreven virksomhed (enkeltmandsvirksomhed) ikke har selvstændig retsevne.Personen bag en enkeltmandsvirksomhed kan derimod stifte en erhvervsdrivende fond.Juridiske personer, der kan stifte en erhvervsdrivende fond, er eksempelvis danske kommuner,interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, foreninger og andreerhvervsdrivende fonde.Der stilles ikke krav til en stifters nationalitet og bopæl.Om en udenlandsk person har den fornødne handleevne og retsevne til at stifte etkapitalselskab, afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicileller nationalitet.Kravene til en stifters handleevne og retsevne fremgår af forslagets stk. 2-4.Af det foreslåedestk. 2fremgår det, at en stifter ikke må være under rekonstruktionsbehandlingeller konkurs.Efterstk. 3skal en fysisk person være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 iværgemålsloven eller under samværgemål, jf. § 7 i værgemålsloven.Det har hidtil været antaget, at en juridisk person skal have retsevne for at kunne være stifter.Med forslaget tilstk. 4er dette krav nu udtrykkeligt fastslået. Kravet om retsevne indebærereksempelvis, at et anparts- eller aktieselskab, som er under stiftelse, og derfor endnu ikke haropnået retsevne, ikke kan være stifter af en erhvervsdrivende fond. Et kapitalselskab opnårførst retsevne som juridisk person, når stiftelsen af selskabet er registreret i Erhvervsstyrelsensit-system, jf. selskabslovens § 41.111

Til § 27Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 7 omhandler vedtægten for enerhvervsdrivende fond.Erhvervsfondsudvalget fandt, at der generelt ikke var grund til at ændre på reglerne omkringindholdet af en erhvervsdrivende fonds vedtægt. Efter udvalgets opfattelse var der dog ikkebehov for, at fondens hjemstedskommune længere skulle angives i vedtægten, ligesomudvalget fandt, at der var behov for at præcisere kravet om angivelsen af fondens formål ivedtægten. Den foreslåede bestemmelse svarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Efter bestemmelsen i det foreslåedestk. 1, 1. pkt.,er der fortsat krav om oprettelse af envedtægt for en erhvervsdrivende fond.Det foreslåedestk. 1, 2. pkt.,indeholder de oplysningskrav, der som minimum er til enerhvervsdrivende fonds vedtægt. De tilsvarende bestemmelser i selskabslovens §§ 28 og 29,der omhandler indholdskravene til en vedtægt for et aktieselskab eller anpartsselskab,indeholder ikke en række af de foreslåede oplysningskrav til en erhvervsdrivende fondsvedtægt. Det skyldes, at der ved stiftelse af aktieselskaber og anpartsselskaber er krav omudarbejdelse af et stiftelsesdokument, hvilket der ikke er krav om ved stiftelse aferhvervsdrivende fonde.Visse af de oplysninger, der fremgår af stiftelsesdokumentet vedrørende et aktieselskab elleranpartsselskab, fremgår som følge heraf af vedtægten for en erhvervsdrivende fond, jf.eksempelvis kravet om angivelse af fondens stiftere i vedtægten. Kravet om angivelse afstifterne i vedtægten skal også ses i sammenhæng med, at oplysningen om stifteren ogsåefterfølgende har betydning for fonden, herunder med hensyn til sammensætning af bestyrelsenm.v., jf. forslaget til § 1, stk. 2.Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 1, skal fondens navn angives i vedtægten.Efter § 4, stk. 4, skal fondens eventuelle binavne også angives i vedtægten.Det vurderes som mest hensigtsmæssigt, at kravet om angivelse af navn og eventuelle binavnesamles et sted, jf. forslaget tilnr. 1.Det fremgår af den nuværende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 2, at fondens stifter eller stiftereskal angives i fondens vedtægt.Det foreslås, atnr. 2videreføres uændret.112

Stiftere har en særlig retsstilling i forhold til fonden, idet et af delelementerne i definitionen påen erhvervsdrivende fond er, at fondens formue er udskilt fra stifterens formue, hvilketmedfører, at fondens midler ikke må tilbageføres til stifteren.Tilsvarende gælder med hensyn til væsentlige gavegivere, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1,stk. 3. Hvis der i en erhvervsdrivende fond er en væsentlig gavegiver, medfører ligestillingenmellem stiftere og væsentlige gavegivere, at såvel stifterne som væsentlige gavegivere skalangives i vedtægten.Det er både de væsentlige gavegivere i forbindelse med fondens oprettelse og (kendte)efterfølgende væsentlige gavegivere, der skal angives i vedtægten, hvilket skal ses isammenhæng med, at identifikationen mellem stifterne og de væsentlige gavegivere gældersåvel de oprindelige væsentlige gavegivere og eventuelle efterfølgende væsentlige gavegivere,jf. bemærkningerne til den foreslåede § 1, stk. 3.Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 3, skal fondens hjemstedskommune angives ifondens vedtægt.Der er ikke længere krav om, at hjemstedskommunen skal angives i vedtægten for etaktieselskab eller anpartsselskab. Det foreslås som følge heraf, at der ikke længere skal værekrav om angivelse af hjemstedskommunen i en erhvervsdrivende fonds vedtægt.Oplysningen om hjemstedet er en væsentlig oplysning, der bl.a. er af betydning i forhold tilanlæggelse af retssag mod fonden. Det er vigtigt, at oplysningen er let tilgængelig forkreditorer og aftaleparter. Det vurderes imidlertid som tilstrækkeligt, at hjemstedet registreres iErhvervsstyrelsens register. Hjemstedet vil til enhver tid fremgå af de offentligt tilgængeligeoplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system.Der er ikke noget til hinder for, at der frivilligt medtages oplysning om hjemstedskommunen ivedtægten for en erhvervsdrivende fond, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt i den konkretefond.Hvis der således fra stifteren af den pågældende fond er ønsket en særlig tilknytning til etgeografisk område, bør dette fremgå af vedtægten i form af hjemsted, eller anden angivelse afdet særlige geografiske område.Efter den gældende § 7, stk. 1, nr. 4, skal fondens formål angives i vedtægten. Det indgår somet afgørende led i definitionen på en fond, at den har et eller flere bestemte formål, jf. forslagettil nynr. 3.Fastlæggelsen af fondens formål har stor betydning for en række andrebestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde. Ved fastlæggelsen af fondens formål er detvigtigt at være opmærksom på, at det er meget vanskeligt efterfølgende at få ændret fondensformål, jf. også forslaget til § 89. Det er derfor afgørende, at en stifter af en erhvervsdrivendefond er omhyggelig ved angivelsen af, hvad der er fondens formål, ligesom det er vigtigt, atstifteren sikrer, at formålet er fremtidssikret og så vidt muligt tager højde for densamfundsudvikling m.v., der vil være efter fondens stiftelse.Der er ikke noget til hinder for, at der i vedtægten for en erhvervsdrivende fond angives flereformål. Formålet er typisk udtryk for den aktivitet, som fonden skal varetage for at optjene etoverskud til uddeling, jf. nr. 10.113

Hvis der i vedtægten for en erhvervsdrivende fond angives flere formål, er det afgørende, atstifteren tager stilling til, om et af formålene har en højere prioritet end det eller de øvrige.Fremgår det ikke klart, at der er tiltænkt en prioritering, anses formålene for sideordnede,hvilket medfører, at der over en vis tidsperiode skal være en rimelig balance mellemvaretagelsen af de enkelte formål.Fortolkningen af, hvad der er en fonds formål, har betydning for andre bestemmelser i loven,f.eks. reglerne om vedtægtsændring.Fastlæggelsen af en fonds formål beror på en konkret fortolkning af fondens vedtægt og stiftersintentioner med stiftelsen af fonden.Det er vigtigt at være opmærksom på sammenhængen mellem fondens formål i nr. 3 ogfondens resultatanvendelse, jf. nr. 10 (uddelingsformålet). Formålet for en erhvervsdrivendefond kan bestå af fondens aktivitetsmæssige formål, men det kan også være sammenfaldendemed uddelingsformålet.Det foreslås inr. 4,at grundkapitalens størrelse som hidtil skal være angivet i fondens vedtægt.Endvidere skal det være angivet, om grundkapitalen er indbetalt kontant eller ved indskud afandre værdier end kontanter. Der er på dette punkt ikke tilsigtet ændringer i forhold til detgældende oplysningskrav i § 7, stk. 1, nr. 5. Grundkapitalen skal angives i kr. eller euro, ogdette gælder, uanset at fonden eksempelvis er stiftet ved indskud af en post aktier i etbørsnoteret selskab.I henhold til den foreslåedenr. 5skal der som hidtil være krav om, at vedtægten skal indeholdeoplysning om, hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdierend kontanter. Der er på dette punkt ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til dengældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 6. Der skal være en beskrivelse af hvert indskud, somskal overtages. Hvis det er en bestående virksomhed, der overtages, er den beståendevirksomhed et indskud.Den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 7, kræver, at det fremgår udtrykkeligt afvedtægten, hvilke særlige rettigheder der er tillagt stifteren eller andre. Vedtægten skal kunforholde sig til dette spørgsmål, hvis der i den konkrete fond er tale om sådanne særligerettigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan vedtægten i en erhvervsdrivende fond således væretavs om dette spørgsmål. Der er dog ikke noget til hinder for, at det angives, at der ikke ertillagt stifter m.v. sådanne rettigheder.Det foreslås, at dette oplysningskrav som udgangspunkt videreføres uændret inr. 6.Væsentligegavegivere har den samme retsstilling i forhold til fonden som en stifter, jf. forslaget til § 1,stk. 3. Eventuelle rettigheder tillagt væsentlige gavegivere skal som følge heraf også omtales.Det betyder, at sådanne væsentlige gavegivere efter fondens stiftelse skal indføjes i vedtægten.Det foreslås inr. 7,at der som hidtil skal være krav om angivelse af antallet afbestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges, i vedtægten. Der er ikke tilsigtet materielleændringer i forhold til det gældende oplysningskrav i § 7, stk. 1, nr. 8.Antallet af bestyrelsesmedlemmer kan angives som et bestemt tal eller som et interval, hvor dethøjeste og mindste antal bestyrelsesmedlemmer er angivet. Bestyrelsen for enerhvervsdrivende fond skal bestå af mindst tre bestyrelsesmedlemmer, jf. forslaget til § 37, stk.114

1. Hertil kommer eventuelle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der udpeges i medføraf lovens § 64, stk. 1.Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til en erhvervsdrivende fond kan som hidtil fortsat skeved selvsupplering, eller ved at en tredjepart uden for bestyrelsen, eksempelvis en eller flereorganisationer, udpeger bestyrelsesmedlemmerne. Det er også muligt med en kombination afde to modeller.I vedtægten for en erhvervsdrivende fond er der alene krav om omtale af bestyrelsen, uansetom der i fonden også er en direktion eller ej. Der er dog ikke noget til hinder for, at det i envedtægt angives, at der kan eller skal være en direktør i fonden.Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 9, at vedtægten for enerhvervsdrivende fond skal indeholde oplysning om fondens regnskabsaflæggelse, herunderregnskabsåret.Erhvervsdrivende fonde er som aktieselskaber og anpartsselskaber omfattet afårsregnskabsloven. Det vurderes som følge heraf, at der ikke er behov for, at der i vedtægtenfor en erhvervsdrivende fond medtages oplysning om fondens regnskabsaflæggelse. Detforeslås som følge heraf, at der inr. 8medtages krav om, at fondens løbende regnskabsår ogdet første regnskabsår skal angives i vedtægten.Begyndelsestidspunktet for første regnskabsår er som udgangspunkt datoen for denretsstiftende beslutning – typisk datoen for underskrivelsen af vedtægten. Hvis der er tale omen fond, der stiftes ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende ejerandel, erdet dog muligt at tillægge stiftelsen af fonden regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. iøvrigt forslaget til § 29, stk. 3 til 6.En erhvervsdrivende fonds 1. regnskabsår kan maksimalt udgøre 18 måneder, jf.årsregnskabslovens § 15. Sluttidspunktet for 1. regnskabsår skal svare til sluttidspunktet forfondens løbende regnskabsår. Hvis en fond skal have kalenderåret som regnskabsår, skalfondens 1. regnskabsår således også afsluttes den 31. december.I forslaget til § 29 er det blandt andet foreslået, at det fremover skal være muligt at stifte enfond, hvor datoen for stiftelsens retsvirkninger er senere end datoen for den retsstiftendebeslutning, f.eks. underskrivelsen af vedtægten, jf. de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5.Som konsekvens af denne foreslåede mulighed foreslås det, at hvis retsvirkningerne afstiftelsen skal være senere end datoen for den retsstiftende beslutning, skal vedtægtenindeholde oplysning om den dato, hvor retsvirkningerne indtræder. Dette svarer til, hvad dergælder ved stiftelsen af et kapitalselskab, hvor retsvirkningerne indtræder efter udarbejdelsenaf stiftelsesdokumentet, hvor der også er krav om, at datoen for retsvirkningernes indtrædenangives i stiftelsesdokumentet.Ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde er der ikke krav om udarbejdelse af etstiftelsesdokument. Det vurderes derfor som hensigtsmæssigt, at oplysningen herom i stedetmedtages i fondens vedtægt. En stiftelse med virkning fremad i tid medfører, at der itidsperioden frem til retsvirkningstidspunktet ikke kan indgås forpligtelser på fondens vegne,jf. den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 2. Det vurderes som følge heraf hensigtsmæssigt,at datoen for virkningstidspunktet medtages i fondens vedtægt.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 10, at vedtægten for enerhvervsdrivende fond skal indeholde oplysning om fondens anvendelse af overskud. Detforeslås, at kravet om angivelse af fondens anvendelse af overskud i fondens vedtægtvidereføres uændret inr. 10.Det skal angives, hvad fondens overskud eller frie reserver skal anvendes til i fondens levetid,og ved en eventuel opløsning af fonden. Anvendelse af overskud – eller uddelingsformålet –anses også som udtryk for stifters intentioner med fonden, og det er derfor vanskeligt at ændrebestemmelser herom, jf. forslaget til § 89, stk. 2.Oplysning om overskudsanvendelsen skal være så konkret, at likvidator ved afslutning af enlikvidation kan konstatere, hvad nettoformuen skal bruges til. På samme måde skalfondsmyndigheden også konkret kunne konstatere, at overskuddet løbende anvendes ioverensstemmelse med vedtægtens angivelser.Bestyrelsen fratræder i forbindelse med en fonds indtræden i likvidation og erstattes af enlikvidator. Det er som følge heraf ikke muligt at anføre, at fondens midler ved fondensopløsning skal anvendes i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning herom.Det foreslås istk. 2,at dokumenter, der er henvist til i vedtægten, men hvis hovedindhold ikkeer gengivet i vedtægten, skal vedhæftes vedtægten. Dette skyldes, at et dokument, der henvisestil i vedtægten, anses for at være en integreret del af fondens vedtægt. Forslaget til stk. 2 svarertil den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 7, stk. 2.Dokumenter omfattet af stk. 2 kan alene indeholde udfyldende bestemmelser i forhold tilvedtægtens indhold.Manglende opfyldelse af stk. 2 om dokumentets vedlæggelse til vedtægten kan betyde, atdokumentets indhold ikke kan gøres gældende over for fonden.Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, at hvis bestyrelsen i en fond fastsætteralmindelige retningslinjer vedrørende fondens formål eller resultatanvendelse, skal disseindsendes til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed. Det foreslås istk. 3,at dengældende bestemmelse herom videreføres. Det tydeliggøres dog, at bestemmelsen ogsåomfatter eventuelle retningslinjer fastsat af f.eks. stifter i forbindelse med stiftelsen.Til § 28Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivendefonde § 8, og der er ikke foretaget materielle ændringer i forhold til den gældendebestemmelse.Efter den foreslåede bestemmelsesstk. 1har bestemmelser i en vedtægt, der tillæggermedlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til uddeling fra en fond, ikkeretsvirkning efter deres indhold, i det omfang fortrinsretten rækker videre end til personer, derlever på stiftelsestidspunktet, og til én i forhold til disse ufødt generation.Afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse, er, om de pågældende begunstigedefamilier har en fortrinsret til ydelser af formuen, eller om familiemedlemmerne alene haradgang til sammen med andre berettigede at modtage ydelser, således at valget mellem dem ogandre berettigede træffes af fondens bestyrelse på grundlag af de i vedtægten fastsatte regler.116

Det er således vigtigt at slå fast, at bestemmelsen ikke hindrer, at der sker uddelinger tilfamiliemedlemmer på lige fod med andre, der ligeledes er omfattet af vedtægtensbestemmelser om fondens resultatanvendelse. Det er alene fortrinsretten, der er omfattet afbestemmelsens begrænsning.Retsvirkningerne af, at en eller flere familier begunstiges i videre omfang end tilladt efter denforeslåede bestemmelse, medfører som hovedregel ikke, at fondsdannelsen er ugyldig. Depågældende ulovlige bestemmelser vil dog være uvirksomme. Konkret kan helefondsdannelsen som følge af de konkrete særlige omstændigheder dog blive kendt ugyldig.Som eksempel herpå kan nævnes en fondsdannelse, hvor der er en sådan sammenhæng mellemde enkelte vedtægtsbestemmelser, at arvingerne vil gøre gældende, at hele fondsdannelsen erugyldig.Når de lovligt begunstigede ikke længere eksisterer, føres fonden videre til begunstigelse af deøvrige eller eventuelt ændrede formål i vedtægten enten direkte eller efter en vedtægtsændring,som skal følge de almindelige regler herom i loven.For god ordens skyld skal det anføres, at det vil være i strid med selve fondsbegrebet, hvisstifteren anfører i vedtægten, at hele fondens formue skal falde i arv den dag, hvor familiensfortrinsret ikke længere kan gøres gældende.Det foreslås i stk.2,at bestemmelsen tilsvarende gælder for bestemmelser i en vedtægt, dertillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage enbestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebæreøkonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmendeindflydelse. Efter stk. 2, 2. pkt., gælder dette dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen.Bestemmelsen i stk. 2 skal ses som et værn mod omgåelsestilfælde. En mulighed for at omgåbegrænsningen i stk. 1 ville således have været at tillægge den omfattede personkreds enfortrinsret til andre ydelser i stedet for en fortrinsret til uddelinger, hvilket imidlertid i praksisvil give det samme resultatI stk. 2 er det ligesom i stk. 1 kun fortrinsretten, der er omfattet af begrænsningen. Der ersåledes intet til hinder for, at et familiemedlem ansættes i fonden eller i en virksomhed, somfonden har bestemmende indflydelse over.Undtagelsen istk. 2, 2. pkt.,tager alene sigte på hvervet som bestyrelsesmedlem i fonden ogikke den virksomhed, hvorover fonden måtte have en bestemmende indflydelse. Undtagelsener indføjet for at opretholde muligheden for fortsat at lade stifteren indsætte familiemedlemmeri bestyrelsen og derved udøve en vis indflydelse i overensstemmelse med stifters retningslinjerog værdigrundlag.Det er dog i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på den foreslåede bestemmelse ilovens § 40, hvorefter nærtstående til stifteren ikke uden samtykke fra fondsmyndigheden kanudgøre bestyrelsens flertal.Det bemærkes, at bestemmelsen kun gælder for fonde stiftet efter 1. januar 1985 svarende til,hvad der var gældende efter den hidtidige lov om erhvervsdrivende fonde, jf. forslaget til §132, stk. 5, der viderefører den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 67,stk. 2, 2. pkt.117

Til § 29Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at enerhvervsdrivende fonde skal anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Detfremgår endvidere af den gældende § 53, stk. 2, at en anmeldelse om stiftelse af enerhvervsdrivende fond skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighedsenest 3 måneder efter underskrivelsen af vedtægten.Indførelsen af selskabsloven i 2009 medførte, at der i selskabsloven blev indført en generelanmeldelsesfrist på 2 uger, som også gælder for anmeldelser om stiftelser.Erhvervsfondsudvalget vurderede, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i lov omerhvervsdrivende fond er en tilsvarende generel anmeldelsesfrist på 2 uger, og at denneanmeldelsesfrist også skal gælde ved stiftelsen af nye erhvervsdrivende fonde.Det foreslås som følge heraf istk. 1, 1. pkt.,at stiftelsen af en erhvervsdrivende fond skal væreregistreret eller anmeldt til registrering senest 2 uger efter at den retsstiftende beslutning ertruffet.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at den foreslåede ændring af anmeldelsesperiode ikke skullehave betydning for fonde, der stiftes ved testamente, og at sådanne fonde fortsat skulleregistreres eller anmeldes umiddelbart efter boets slutning. Det vurderes imidlertid somhensigtsmæssigt, at den generelle anmeldelsesfrist gælder generelt, dvs. uafhængigt afstiftelsesmåden, ligesom det vil gøre en digitalisering af anmeldelsesprocessen for deerhvervsdrivende fonde nemmere. På dette punkt afviger lovforslaget således fraErhvervsfondsudvalgets forslag, idet det ud fra et ønske om fremtidig digitalisering er fundethensigtsmæssigt, at der gælder én frist for registrering og anmeldelse til registrering, og atfristen således ikke afhænger af stiftelsesmåden.Hvis anmeldelsen af et aktieselskab eller anpartsselskab modtages efter udløbet afanmeldelsesfristen på 2 uger, nægtes registrering af anmeldelsen. En overtrædelse af denforeslåede tilsvarende anmeldelsesperiode på 2 uger for erhvervsdrivende fonde vil ikke påsamme vis resultere i en registreringsnægtelse af anmeldelsen. Den foreslåede bestemmelseer således alene en ordensforskrift, og overtrædelse heraf vil ikke kunne medføreregistreringsnægtelse. Hensynet til kapitalejerne er der således ikke, når der er tale om enfond, der i modsætning til blandt andet aktieselskaber og anpartsselskaber er selvejende.Det fremgår af den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 9, stk. 1, 2. pkt.,at en fond ikke kan registreres, før den i vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt indbetalt.Det foreslås istk. 1, 2. pkt.,at den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, 2. pkt., videreføresuændret. Det vurderes imidlertid som hensigtsmæssigt, at bestemmelsen placeres ibestemmelsen omkring registreringen af stiftelsen og ikke i bestemmelsen omkring kapital.Det foreslås istk. 1, 3. pkt.,at der i den nye lov om erhvervsdrivende fonde medtages enudtrykkelig bestemmelse om, at det er en betingelse for registreringen af stiftelsen af enerhvervsdrivende fond, at der er udpeget en bestyrelse og en revisor. Udpegningen afbestyrelsen og revisor skal ske i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser herom.Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder på nuværende tidspunkt ikke en udtrykkeligbestemmelse om, hvornår stiftelsen af en fond regnskabsmæssigt har virkning fra.118

Selskabsloven medførte, at der for aktieselskaber og anpartsselskaber er indført en udtrykkeligbestemmelse herom.Efter Erhvervsfondsudvalgets opfattelse ville det være hensigtsmæssigt, hvis der i lov omerhvervsdrivende fonde var udtrykkelige bestemmelser herom for at opnå klarhed omregelsættet. De foreslåede bestemmelser i stk. 2 til 5 er i overensstemmelse medErhvervsfondsudvalgets forslag og svarer som udgangspunkt til, hvad der efter selskabslovengælder for aktieselskaber og anpartsselskaber.Det foreslås istk. 2,at stiftelsen af en fond som udgangspunkt har retsvirkning fra datoen forbeslutning om stiftelse, hvilket ofte er sammenfaldende med underskriften på vedtægten ellerlignende. Baggrunden for, at virkningen af stiftelsen af en erhvervsdrivende fond indtræder vedbeslutningen om stiftelse og ikke fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet som foraktieselskaber og anpartsselskaber, er, at der for erhvervsdrivende fonde ikke er krav omudarbejdelse af et stiftelsesdokument, således som der efter selskabsloven er krav om foraktieselskaber og anpartsselskaber.Det er fundet hensigtsmæssigt at give erhvervsdrivende fonde samme fleksibilitet med hensyntil retsvirkningstidspunktet, som der er indført for kapitalselskaber med selskabsloven. Detindebærer, at en stiftelse af en erhvervsdrivende fond både kan have regnskabsmæssig virkningefter stiftelsen og i visse tilfælde også virkning tilbage i tid, jf. de foreslåede bestemmelser istk. 3 til 5. Herved vil de erhvervsdrivende fonde få en fleksibilitet svarende til den, der erindført for aktieselskaber og anpartsselskaber.Efter de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 kan stiftelsen af en erhvervsdrivende fondtillægges regnskabsmæssig virkning efter vedtægtens datering, uanset om fonden stiftes vedindskud af kontanter eller andre værdier end kontanter. Der er dog forskel på de tidsmæssigemuligheder alt efter, hvilken type indskud der er tale om.For kontantstiftelser kan retsvirkningstidspunktet ikke udstrækkes længere end 12 månederefter datoen for beslutning om stiftelse af fonden, jf. det foreslåedestk. 3.For dekontantstiftelser, der skal have virkning fremad i tid, kan virkningstidspunktet fastlægges til ethvilket som helst tidspunkt mellem datoen for beslutning om stiftelse af fonden og det senestmulige virkningstidspunkt i medfør af stk. 3.Ved valg af retsvirkningstidspunkt er det vigtigt at have for øje, at virkningstidspunktet vedstiftelse i kontanter skal være sammenfaldende med starten af fondens første regnskabsår. Hvisdatoen for beslutning om stiftelse af fonden eksempelvis er den 1. februar 2013, og det ønskes,at fondens første regnskabsår skal starte den 1. juli 2013, skal virkningstidspunktet forstiftelsen ligeledes fastsættes til den 1. juli 2013. Dette følger af årsregnskabslovens § 19, stk.1.Efter forslaget gælder muligheden for at udskyde retsvirkningen af stiftelsen i op til 12måneder efter datoen for beslutning om stiftelse af fonden alene for de fonde, hvor de midler,der indskydes i fonden i forbindelse med stiftelsen, er kontanter.Ved indskud af andre værdier end kontanter er der en risiko for, at værdien af de aktiver, derindskydes i fonden, har ændret sig fra tidspunktet for beslutningen om stiftelse af fonden ogindtil virkningstidspunktet. På denne baggrund foreslås det istk. 4,at hvis en erhvervsdrivendefond i forbindelse med stiftelsen skal overtage andre værdier end kontanter, kanvirkningstidspunktet ikke udstrækkes længere end til tidspunktet for registreringen eller119

anmeldelsen til registrering af fonden i Erhvervsstyrelsens it-system, hvilket vil sige højst 2uger efter datoen for beslutning om stiftelse af fonden, dvs. typisk fra underskrivelsen afvedtægten.Er der tale om indskud af en bestående virksomhed eller af en bestemmende ejerandel i enanden virksomhed, accepteres det i praksis, at det er muligt at tillægge stiftelsen af fondenregnskabsmæssig virkning tilbage i tid fra første dag i indeværende regnskabsår i denvirksomhed, der indskydes, eller som ejerandelen vedrører. Med henblik på at tydeliggøre detteforeslås det, at der istk. 5indsættes en udtrykkelig bestemmelse herom. Denregnskabsmæssige virkning kan begynde maksimalt 18 måneder før, stiftelsen får retsvirkning,jf. årsregnskabslovens § 15.Det retlige virkningstidspunkt kan dog som ved alle stiftelser med apportindskud ikke væresenere end anmeldelsestidspunktet, jf. det foreslåede stk. 4. I disse tilfælde bliverretsvirkningstidspunktet og begyndelsen på første regnskabsår ikke nødvendigvissammenfaldende.Til § 30Den gældende § 6 i lov om erhvervsdrivende fonde omhandler, hvad der gælder, indtil fondener registreret som en erhvervsdrivende fond i henhold til loven. En tilsvarende bestemmelse forkapitalselskaber findes i selskabslovens § 41.Der er på nuværende tidspunkt en række forskelle mellem § 6 i lov om erhvervsdrivende fondeog selskabslovens § 41, idet selskabsloven indeholder en række bestemmelser, der pånuværende tidspunkt ikke genfindes i lovgivningen for de erhvervsdrivende fonde.Selskabsloven indeholder imidlertid en række bestemmelser, der også vurderes relevante iforhold til erhvervsdrivende fonde.Det foreslås istk. 1, 1. pkt.,at en erhvervsdrivende fond som hidtil ikke kan erhververettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål vedrørendestiftelsen. Der er på dette punkt ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældendebestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde.Det foreslås, at der istk. 1, 2. pkt.,indføjes en udtrykkelig bestemmelse i lov omerhvervsdrivende fonde om, at en erhvervsdrivende fond til sit navn skal tilføje ordene ”understiftelse” svarende til, hvad der i dag gælder for kapitalselskaber, der endnu ikke er registreret iErhvervsstyrelsens it-system. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det bliver tydeligtfor fondens interessenter, herunder kreditorer, at fonden ikke er endeligt registreret, hvilket harbetydning for fondens rettigheder, forpligtelser m.v.Den foreslåede adgang i § 29 til at stifte en erhvervsdrivende fond med virkning fremad i tidmuliggør, at virkningstidspunktet af stiftelsen og registreringstidspunktet ikke længerenødvendigvis er sammenfaldende. For at forhindre tvivl om, hvem der hæfter for en aftale itilfælde, hvor stiftelsen først skal have virkning på et senere tidspunkt end beslutningen omstiftelse, foreslås det præciseret istk. 2,at der for så vidt angår disse stiftelser ikke kan indgåsforpligtelser eller erhverves rettigheder på fondens vegne i tidsperioden frem tilvirkningstidspunktet for fondens stiftelse. Modsætningsvist kan der som hidtil indgåsforpligtelser og erhverves rettigheder på fondens vegne i den forholdsvis korte periode mellembeslutningstidspunktet og registreringstidspunktet, der kan komme på tale for de120

stiftelsesbeslutninger, der skal have virkning straks – det vil typisk sige ved dateringen afvedtægten. Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder for kapitalselskaber, derstiftes med virkning fremad i tid.Det foreslås istk. 3,at retsstillingen fortsat vil være, at for en forpligtelse indgået på fondensvegne efter datoen for beslutning om stiftelsen, men før registreringen, hæfter de, som harindgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtagerfonden disse forpligtelser. Dette svarer til, hvad der gælder i dag efter den nuværendebestemmelse i § 6, stk. 2. Der er således ikke tilsigtet ændringer i forhold til den gældendebestemmelse.Det fremgår af den gældende § 6, stk. 3, at bestemmelserne om fondens retsstilling indtilregistreringen af fonden ikke gælder for fonde, der hidtil har drevet virksomhed i henhold tillov om fonde og visse foreninger. Som følge af den foreslåede nye bestemmelse i stk. 2 vil entilsvarende regel fremgå af det foreslåede stk. 4.Formålet med den foreslåede bestemmelse istk. 4,er, at fonde, som har været omfattet af lovom fonde og visse foreninger, ikke skal opfylde lovforslagets § 30, stk. 1-3, da der ikke er taleom nystiftede fonde. Det foreslås således, at bestemmelserne i stk. 1-3 ikke gælder foreksisterende fonde, der hidtil har været omfattet af lov om fonde og visse foreninger. Der eralene tale om en sproglig præcisering. Der er med den foreslåede ændring af bestemmelsensordlyd ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.Kapitel 6Til § 31Det fremgår af den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 9, stk. 1, 1. pkt.,at en erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr.Erhvervsfondsudvalget overvejede, hvorvidt minimumskravet til en erhvervsdrivende fondsgrundkapital skulle forhøjes fra det gældende krav på mindst 300.000 kr. til eksempelvis500.000 kr. svarende til minimumskravet til et aktieselskabs selskabskapital. Udvalget fandtimidlertid, at minimumskravet skulle fastholdes på de nuværende 300.000 kr.Det foreslås som følge heraf, at en erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst300.000 kr. Grundkapitalen for en erhvervsdrivende fond skal angives i danske kr., og der ersåledes ikke mulighed for at angive grundkapitalen i euro. På dette punkt adskillererhvervsdrivende fonde sig således fra aktieselskaber og anpartsselskaber, hvilket skal ses isammenhæng med, at der ikke har været udtrykt behov for også at kunne angivegrundkapitalen i en fond i andet end danske kroner.Det fremgår af den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 9, stk. 1, 2. pkt.,at en fond ikke kan registreres, før den i vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt indbetalt.Denne bestemmelse foreslås videreført som § 29, stk. 1, 2. pkt. Der henvises i øvrigt til dennebestemmelse og bemærkningerne hertil.De gældende bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde § 9, stk. 2 til 5, indeholder enrække bestemmelser om de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende fond stiftes ved indskud af andreværdier end kontanter. Disse bestemmelser afviger på en række punkter fra de bestemmelser i121

selskabsloven, der gælder, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab stiftes ved indskud af andreværdier end kontanter.Det vurderes, at der på dette punkt ikke er væsentlige argumenter for, at der skal være forskelpå, hvad der gælder for erhvervsdrivende fonde og for aktieselskaber og anpartsselskaber.Det foreslås derfor i §§ 32 til 34, at der fremover skal gælde bestemmelser svarende tilselskabslovens §§ 35 til 38, hvis en erhvervsdrivende fond stiftes ved indskud af andre værdierend kontanter.Som konsekvens heraf foreslås det, at de eksisterende bestemmelser i lov om erhvervsdrivendefonde § 9, stk. 2 til 5, ikke videreføres.Til § 32Som nævnt i bemærkningerne til § 31 indeholder den gældende lov om erhvervsdrivende fondei § 9, stk. 2 til 5, en række bestemmelser om de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende fond stiftesved indskud af andre værdier end kontanter. Bestemmelserne afviger på en række punkter frade bestemmelserne i selskabsloven, der gælder, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab stiftesved indskud af andre værdier end kontanter.Erhvervsfondsudvalget har vurderet, at der på dette punkt ikke er væsentlige argumenter for, atder skal være forskel på, hvad der gælder for erhvervsdrivende fonde og for aktieselskaber oganpartsselskaber. Det foreslås derfor, at der indsættes bestemmelser i lov om erhvervsdrivendefonde udarbejdet med inspiration i de tilsvarende bestemmelser i selskabslovens §§ 35 til 38,der skal finde anvendelse, hvis en erhvervsdrivende fond stiftes ved indskud af andre værdierend kontanter, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 32 til 34. De foreslåede bestemmelserafviger dog på visse punkter fra reglerne i selskabsloven, idet der i en fond ikke skal sketegning af kapitalandele, som der er krav om i aktieselskaber og anpartsselskaber. Detmedfører, at der er foretaget visse tilpasninger i de foreslåede regler i forhold til selskabsloven.Det foreslås istk. 1,at hvis indbetalingen af grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond skal skehelt eller delvis i andre værdier end i kontanter, skal indskuddet have en økonomisk værdi, ogindskuddet kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse.Fordringer på stiftere eller væsentlige gavegivere kan endvidere ikke indskydes eller overtages,uanset om fordringerne er sikret ved pant eller på anden måde. Det foreslåede forbud modindskud af fordringer på stiftere, og dermed også væsentlige gavegivere jf. den foreslåede § 1,stk. 3, har til formål at sikre en sikker og effektiv indbetaling af grundkapitalen og imødegå denmisbrugsrisiko, der er forbundet med disse fordringer.Andre fordringer kan indskydes i, eller overtages af en fond, hvis fordringen angår pligten til aterlægge penge, artsbestemte eller individuelt bestemte genstande, men kan ikke, hvis den skalkunne indskydes i fonden, angå pligten til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse, jf.det foreslåede 1. pkt.Indskydes en fordring på tredjemand, vil kravene ved indskud af andre værdier end kontanterskulle opfyldes. Det betyder blandt andet, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, somdanner grundlag for beslutningen om indskud af fordringen, jf. forslaget til § 33.

Det foreslås istk. 2,at hvis indbetaling af en fonds grundkapital helt eller delvis skal ske iandre værdier end i kontanter, eller hvis en fond skal overtage sådanne værdier i forbindelsemed oprettelsen, skal der redegøres for de omstændigheder, der er af betydning forbedømmelsen af indskuddet eller overtagelsen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse afde enkelte indskudte eller overtagne aktiver og skal angive navn og bopæl på de personer, derer omfattet af aftale om indskud eller overtagelse.Til § 33Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 9, stk. 2-5, indeholder en række bestemmelserom de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende fond stiftes ved indskud af andre værdier endkontanter. Bestemmelserne afviger på en række punkter fra de tilsvarende bestemmelser iselskabsloven, der gælder, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab stiftes ved indskud af andreværdier end kontanter.Erhvervsfondsudvalget har vurderet, at der på dette punkt ikke er væsentlige argumenter for, atder skal være forskel på, hvad der gælder for erhvervsdrivende fonde og for aktieselskaber oganpartsselskaber. Det foreslås derfor, at der indsættes bestemmelser i lov om erhvervsdrivendefonde udarbejdet med inspiration i de tilsvarende bestemmelser i selskabslovens §§ 35 til 38.De foreslåede bestemmelser finder anvendelse, hvis en erhvervsdrivende fond stiftes vedindskud af andre værdier end kontanter, jf. lovforslagets §§ 32 til 34. De foreslåedebestemmelser afviger dog på visse punkter fra reglerne i selskabsloven, idet der i en fond ikkeskal ske tegning af kapitalandele, som der er krav om i aktieselskaber og anpartsselskaber. Detmedfører, at der er foretaget visse tilpasninger i de foreslåede regler i forhold til de tilsvarendebestemmelser i selskabsloven.Det foreslås istk. 1,at der fremover skal være krav om udarbejdelse af en vurderingsberetningsom skal indeholde en række nærmere oplysninger, hvis en erhvervsdrivende fond stiftes vedindskud af andre værdier end kontanter. Dette krav om vurderingsberetning gælder ikke, hvisindskuddet er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 34.En vurderingsberetning ved stiftelse af en erhvervsdrivende fond skal i henhold til denforeslåede bestemmelses stk. 1, indeholde følgende:1.2.3.en beskrivelse af hvert indskud,oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, ogerklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til grundkapitalen i fonden.

Det foreslås istk. 2,at vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige,sagkyndige vurderingsmænd. Det er godkendte revisorer, der af stifteren kan udpeges somvurderingsmænd. Skifteretten på det sted, hvor fonden skal have hjemsted, kan i andre tilfældeudpege vurderingsmænd.Vurderingsmændene skal efter den foreslåede bestemmelse have adgang til at foretage deundersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller fonden forlange de oplysningerog den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv.Det foreslås istk. 3,at vurderingen ikke må være foretaget mere end 4 uger før, beslutningentræffes. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny, og der kan herefter træffesbeslutning om oprettelsen af fonden. Herved sikres det, at vurderingsberetningen har den123

fornødne aktualitet. Vurderingsberetningen er en erklæring med høj grad af sikkerhed somreguleret i revisorloven.Overtager fonden i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, foreslås det, atvurderingsberetningen skal indeholde en åbningsbalance for fonden, jf. det foreslåedestk. 4.Det foreslås, at åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovenog underskrives af bestyrelsen og eventuel direktør, samt at åbningsbalancen skal væreforsynet med revisorerklæring om revision.Til § 34Indførelsen af selskabsloven i 2009 medførte blandt andet, at der ved stiftelser af aktieselskaberog anpartsselskaber blev indført mulighed for at erstatte en vurderingsberetning udarbejdet afen vurderingsmand med en redegørelse udarbejdet af ledelsen, hvis der er tale om indskud afvisse bestemte typer aktiver, jf. selskabslovens § 38.Det foreslås, at der i lov om erhvervsdrivende fonde indføres en tilsvarende mulighed for aterstatte vurderingsberetningen med en bestyrelseserklæring, hvis den erhvervsdrivende fondstiftes ved indskud af bestemte typer aktiver.Det foreslås endvidere i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens praksis forkapitalselskaber, at det ligeledes er muligt at anvende undtagelsen på forpligtelser, hvis desamme betingelser, der skal iagttages i forhold til aktiver, er opfyldt.Muligheden for at undlade vurderingsberetninger gælder, hvor aktivet allerede har væretgenstand for vurdering, der er så objektiv, aktuel og generelt anvendelig, at vurderingen udenrisiko kan anvendes i forbindelse med det pågældende indskud. Der kan eksempelvis være taleom værdipapirer, der handles på et reguleret marked, eller aktiver, der for nylig har væretvurderet af en uafhængig sagkyndig i forbindelse med den seneste regnskabsaflæggelse. Det erikke muligt at indskyde værdier på baggrund af eksempelvis prisstatistikker for de pågældendeaktiver eller vurderinger fra diverse forhandlere uden at få udarbejdet en vurderingsberetning afen uafhængig vurderingsmand.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at man kan undlade en vurderingsberetning, hvisindskuddet allerede har været genstand for en anerkendt uafhængig sagkyndig vurdering, hvoraktivet er individuelt målt til dagsværdi og præsenteret i et års- eller koncernregnskab for detforudgående regnskabsår, som er aflagt i henhold til 4. direktiv om årsregnskaber og revideret ihenhold til 8. selskabsdirektiv om revision, samt offentligt handlede værdipapirer.Det konkrete aktiv skal fremgå af balancen i regnskabet, for at betingelsen om individuelmåling og præsentation kan anses for opfyldt. Det afgørende er således ikke, hvilkenvirksomheds regnskab oplysningen findes i, men derimod om oplysningen angår netop detindskudte aktiv. Det må dog forventes, at aktivet normalt vil fremgå af regnskabet fra denvirksomhed, som indskyder aktivet.Målingen af det pågældende aktiv skal som i de øvrige tilfælde, hvor det er muligt at undlade atindhente vurderingsberetning, være aktuel. Det er således kun oplysninger fra det forudgåenderegnskabsår, der kan anvendes.Er der grund til at antage, at en måling fra det forudgående regnskabsår ikke svarer til værdienpå indskudstidspunktet, kan bestyrelsen efter omstændighederne blive ansvarlig for eventuelle124

tab, der påføres fonden som følge af anvendelsen af en måling, der ikke afspejler den aktuelledagsværdi.For så vidt angår indskud af værdipapir uden udarbejdelse af en vurderingsberetning, er det enforudsætning, at den værdi, værdipapirerne indskydes til, er ”det vægtede gennemsnit”, hvortilde er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i en 4 ugers periode. 4 ugers periodener valgt, da det skønnes at være tilstrækkelig lang tid til at udjævne de almindelige udsving ikursen, der er sædvanlige for værdipapirer.Er der imidlertid tale om usædvanligt store udsving i denne periode, er det op til fondensbestyrelse at vurdere, om der er tale om ekstraordinære omstændigheder, der gørgennemsnitskursen uanvendelig, eller om gennemsnitskursen i øvrigt ikke kan antages atafspejle den aktuelle værdi. Bestyrelsen kan efter omstændighederne blive ansvarlig foreventuelle tab, der påføres fonden som følge af anvendelsen af en kurs, der er påvirket afekstraordinære omstændigheder eller andet, der medfører, at det ikke er den aktuelle værdi, derafspejles.I det foreslåedestk. 2fastsættes der krav om, at fondens bestyrelse skal udarbejde en erklæring,hvis muligheden for at undlade at indhente en vurderingsberetning benyttes.Erklæringen skal indeholde en beskrivelse af aktivet og dets værdi, oplysning om den anvendtefremgangsmåde ved vurderingen, en udtalelse om, at de indskudte værdier mindst svarer tilgrundkapitalen i fonden, samt en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, derhar betydning for den oprindelige vurdering.Samtidig er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at det er den almindelige ansvarsregel, derfinder anvendelse, hvis bestyrelsen har benyttet muligheden for at undlade at indhente envurderingsberetning ved indskud af et aktiv, og indskuddet viser sig at være til skade forfonden eller dens kreditorer.Det kan således være ansvarspådragende, hvis bestyrelsen ikke har varetaget fondens ellerkreditorernes interesser, f.eks. ved at indskuddet påfører fonden løbende udgifter.Det kan også være ansvarspådragende for bestyrelsen, hvis erhvervelsen ikke stemmer overensmed fondens økonomiske og/eller likviditetsmæssige stilling, eller hvis f.eks. en ejendom erindskudt til en værdi svarende til den offentlige vurdering, men hvor ejendommen reelt erusælgelig eller er væsentligt mindre værd.I det foreslåedestk. 3fastslås, at erklæringen efter stk. 2 skal medsendes som bilag tilregistreringen eller anmeldelsen om stiftelsen af den erhvervsdrivende fond.Den foreslåede bestemmelse i § 34 undtager alene fra kravet i § 33, stk. 1. Dette medfører, atde foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 3 og 4, om henholdsvis vurderingsberetningens alder ogkravet om, at vurderingsberetningen i visse tilfælde skal indeholde en åbningsbalance gælderuafhængigt af, om bestyrelsen i medfør af § 34, stk. 1, har valgt at erstattevurderingsberetningen med en bestyrelsesredegørelse. En sådan bestyrelsesredegørelse måsåledes også højst være 4 uger gammel på tidspunktet for underskrivelsen af vedtægten for denerhvervsdrivende fond.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 2 strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.125

Til § 35Den gældende § 10 i lov om erhvervsdrivende fonde omhandler kapitalforhøjelser ierhvervsdrivende fonde.Det vurderes som hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt gælder samme regler omkapitalforhøjelser i erhvervsdrivende fonde som for aktieselskaber og anpartsselskaber,medmindre der er tale om forskelle, der er begrundet i det forhold, at fonde i modsætning tilaktieselskaber og anpartsselskaber er selvejende.Der er en række forskelle mellem den gældende bestemmelse i § 10 i lov om erhvervsdrivendefonde og de tilsvarende bestemmelser i selskabsloven om kapitalforhøjelser, der ikke kanbegrundes med fondenes særlige karakteristika som selvejende.Det foreslås, at der foretages en række ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 10i lov om erhvervsdrivende fonde. De foreslåede ændringer svarer indholdsmæssigt til, hvadErhvervsfondsudvalget foreslog i deres rapport.Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, kan en erhvervsdrivende fonds grundkapitalforhøjes ved bestyrelsens beslutning ved overførsel af reserver eller overskud ifølge fondenssenest reviderede årsrapport eller ved arv, gave eller lignende bidrag, som fonden har modtagettil forhøjelse af grundkapitalen.Det foreslås, at det ved affattelsen afstk. 1,svarende til for aktie- og anpartsselskaber, blivermuligt at foretage kapitalforhøjelser ved at overføre overskud eller reserver, der ikke erbundne, og som er opstået eller frigjort efter datoen for den senest aflagte årsrapport,medmindre beløbet er uddelt eller forbrugt.Det vil som hidtil ikke være muligt at foretage en kapitalforhøjelse ved gældskonvertering i enerhvervsdrivende fond, hvilket skyldes, at der i erhvervsdrivende fonde ikke er nogle ejere. Pådette punkt vil der således fortsat være forskel på aktieselskaber og anpartsselskaber ogerhvervsdrivende fonde.Det foreslås istk. 2,at bestyrelsen som hidtil kan foretage de ændringer af vedtægten, der er ennødvendig følge af en kapitalforhøjelse, og at der som følge heraf fortsat ikke er krav omfondsmyndighedens godkendelse af kapitalforhøjelser.Efter den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 10, stk. 3, gælder reglernei lovens § 9, stk. 2 til 5, om indbetaling af grundkapitalen ved indskud af andre værdier endkontanter også ved kapitalforhøjelser, der sker ved indskud af andet end kontanter.Det foreslås i §§ 32 til 34, at reglerne om indbetaling af grundkapitalen ved indskud af andreværdier end kontanter ændres, således at reglerne fremover kommer til at svare til, hvad dergælder for aktieselskaber og anpartsselskaber. I forlængelse heraf foreslås det, at det istk. 3,fastslås, at det fremover er bestemmelserne i §§ 32 til 34, der finder anvendelse vedkapitalforhøjelser, der sker ved indskud af andre værdier end kontanter. Konsekvensen af denforeslåede ændring er blandt andet, at der er krav om udarbejdelse af vurderingsberetning,medminde indskuddet er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 34. Hvis der er tale omindskud af en bestående virksomhed, skal der ligesom ved stiftelser udarbejdes enovertagelsesbalance.126

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 4, er der ved kapitalforhøjelse, der sker vedoverførelse af reserver eller overskud, krav om, at fondens revisor skal afgive erklæring om, atfondens økonomiske stilling ikke er forringet på en sådan måde, at de reserver eller overskud,der overføres, ikke længere er til stede. I selskabsloven er der ikke et tilsvarende krav om ensådan revisorudtalelse. Der er ikke væsentlige argumenter, der taler for, at der på dette punktskal gælde skærpede krav for erhvervsdrivende fonde i forhold til aktieselskaber oganpartsselskaber, og den gældende bestemmelse i § 10 stk. 4, foreslås derfor ikke videreført iforslaget til ny lov om erhvervsdrivende fonde.Til § 36Efter den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 10, stk. 5, skal enkapitalforhøjelse anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, så anmeldelsen ermodtaget senest 4 uger efter beslutningstidspunktet.Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i lov om erhvervsdrivende fonde er engenerel anmeldelsesfrist på 2 uger svarende til selskabsloven, jf. også forslaget til § 12, stk. 1.Det foreslås i forlængelse heraf, at der istk. 1indføres krav om, at en kapitalforhøjelsefremover skal være registreret eller anmeldt til registrering i Erhvervsstyrelsens it-systemsenest 2 uger efter, at bestyrelsen i fonden har truffet beslutning om kapitalforhøjelsen.Med den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen er der taget højde for en kommendedigitalisering af anmeldelses- og registreringsprocessen ved blandt andet kapitalforhøjelser i enerhvervsdrivende fond.En overtrædelse af den foreslåede anmeldelsesperiode på 2 uger vil ikke resultere i enregistreringsnægtelse af anmeldelsen, medmindre fristoverskridelsen er så betydelig, atanmeldelsen vurderes ikke længere at have aktualitetsværdi.Det fremgår af den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 9, stk. 1, 2. pkt.,at en fond ikke kan registreres, før den i vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt indbetalt.Det foreslås, at der i bestemmelsen om kapitalforhøjelser indsættes en tilsvarende udtrykkeligbestemmelse, jf. forslaget tilstk. 1, 2. pkt.De gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en udtrykkeligbestemmelse om, hvad der gælder, hvis en anmeldelse om en kapitalforhøjelse nægtesregistreret. Det foreslås istk. 2, 1. pkt.,præciseret, at en beslutning om en kapitalforhøjelsebortfalder, hvis registrering nægtes.Det foreslås endvidere istk. 2, 2. pkt.,at beslutningen om en kapitalforhøjelse også bortfalder,hvis registrering ikke er sket, eller anmeldelse ikke modtaget senest 12 måneder efterbeslutningen. Det foreslås således, at en kapitalforhøjelse i en erhvervsdrivende fond skal væreanmeldt til registrering senest 12 måneder efter beslutningen med henblik på at sikre, at deforhold, der registreres har aktualitetsværdi. Overtrædelse af 12 måneders fristen vil således imodsætning til overtrædelse af 2 ugers fristen i stk. 1, 1. pkt., medføre, at registrering ikke kanfinde sted. Den foreslåede 12 måneders frist svarer til, hvad der efter selskabsloven allerede idag gælder for aktie- og anpartsselskaber.127

Kapitel 7Til § 37Bestyrelsen har ansvaret for, at fondens aktiviteter udføres i overensstemmelse med fondensvedtægt, herunder formålet, og at erhvervsvirksomheden drives bedst muligt, så det resulterer iet overskud, der anvendes i overensstemmelse med fondens uddelingsformål. En fond haringen ejere, der vælger bestyrelsesmedlemmerne, således som kapitalselskabers ejere vælgerbestyrelsen på generalforsamlingen. Afgørende for bestyrelsens sammensætning ogkompetence m.v., er efter gældende ret alene de regler, der er fastsat herom i vedtægten.Vedtægten skal derfor fastsætte nærmere regler for, hvorledes bestyrelsen sammensættes oghvem, der har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmerne. Endvidere kan det i vedtægten ogsåfastlægges, hvilke kompetencer, bestyrelsen skal besidde – enten for det enkelte medlem ellerfor den samlede bestyrelse.For de erhvervsdrivende fonde gør der sig en række særlige hensyn gældende i forhold til ikke-erhvervsdrivende fonde, da det er vigtigt at sikre en rimelig ligestilling mellem de regler, derskal gælde for de erhvervsdrivende fonde og de regler, der gælder for erhvervsvirksomhed, derdrives i aktie- eller anpartsselskabsform.Erhvervsfondsudvalget lagde ved udformningen af forslaget til reglerne om ledelsen ierhvervsdrivende fonde derfor i udstrakt grad vægt på, at der tages udgangspunkt iselskabslovens regler i lovens kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.Med selskabsloven fra 2009 er det i kapitalselskaber blevet muligt at vælge to forskelligeledelsesmodeller. Den ene model svarer til den hidtil kendte med en bestyrelse og en direktion.Den anden model, der blev indført med selskabsloven, medfører, at det centrale ledelsesorganhar både den daglige og den overordnede ledelse, mens tilsynsrådet alene har kontrolfunktioneri forhold til det centrale ledelsesorgan uden kompetence i forhold til den overordnede ledelseog uden tegningsret for kapitalselskabet.I nærværende lovforslag om erhvervsdrivende fonde foreslås ikke, at der åbnes op for, at fondekan anvende en ledelsesmodel med et tilsynsråd og en direktion. Dette skal ses i sammenhængmed, at hvis en fond kunne vælge ledelsesmodellen med et tilsynsråd, er denne ledelsesmodelkarakteriseret ved, at tilsynsrådet alene er et overordnet tilsynsorgan, mens ledelsen af fonden,såvel den daglige ledelse som den overordnede strategiske ledelse, ville henhøre under fondensdirektion. Fondsmyndigheden har efter lov om erhvervsdrivende fonde alene tilsyn medbestyrelsen og har derfor ingen direkte kontrol- eller sanktionsbeføjelser overfor direktøren.Modellen med et tilsynsråd vurderes derfor som uhensigtsmæssig for erhvervsdrivende fonde,så længe der ikke er en direkte kontrol eller instruktionsbeføjelse overfor direktionen.Erhvervsfondsudvalget fandt, at der ikke er behov for en sådan udvidelse af det offentligetilsyn, at det skulle være muligt at fondsmyndigheden skulle have tilsynsbeføjelser direkteoverfor den daglige ledelse af fonden. Tilsvarende er det ikke muligt efter den finansiellelovgivning at anvende ledelsesmodellen med tilsynsråd, hvor der også er et offentligretligttilsyn med ledelsen.Forslagetsstk. 1viderefører derfor de gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde § 12,stk. 1, om bestyrelsen som fondens øverste ledelsesorgan.Bestyrelsen har pligt til og ansvar for, at fondens aktiviteter udføres i overensstemmelse medvedtægten. Fonde har ingen ejere til at vælge og afsætte medlemmer af bestyrelsen i128

modsætning til kapitalselskaber. Det er derfor alene loven og fondens vedtægt, der regulerer,hvorledes sammensætningen af fondens bestyrelse skal være for bedst muligt at fremmefondens formål. Vedtægten skal fastsætte antallet af bestyrelsens medlemmer, og hvorledes deudpeges, jf. den foreslåede § 27, stk. 1, nr. 7. Hvis et medlem udtræder af bestyrelsen i utide,har de øvrige bestyrelsesmedlemmer pligt til at tage initiativ til, at et nyt medlem udpeges ioverensstemmelse med vedtægtens bestemmelser herom for den resterende periode, hvis derikke er udpeget en suppleant, som umiddelbart kan indtræde i bestyrelsen.Det bemærkes, at lovforslaget ikke er til hinder for, at der ifølge vedtægten oprettes etrepræsentantskab eller lignende organ, der har rådgivende funktioner for fondens bestyrelse.Bestyrelsen skal dog altid have den endelige beslutningsret for fondens anliggender. Etrepræsentantskab kan endvidere have kompetence til at udpege et antal medlemmer tilfondsbestyrelsen, men disse medlemmer må ikke udgøre et flertal af bestyrelsen. Bestyrelsenbeslutter som samlet organ, hvem der skal være formand, jf. forslagets § 52, stk. 1. Hvisformanden er blandt de fra repræsentantskabet udpegede, må bestyrelsens sammensætning nøjeovervejes, således at formandens stemme ikke kan være udslagsgivende ved stemmelighed ibestyrelsen, jf. forslagets § 53, stk. 3.Forslaget tilstk. 2viderefører den gældende lovs § 12, stk. 2, hvorefter bestyrelsen kan ansætteen eller flere direktører. Det er således ikke et krav, at der skal være en direktør i enerhvervsdrivende fond. Mange erhvervsdrivende fonde har ikke registreret en direktør, dabestyrelsen ikke har anset det nødvendigt i forhold til fondens størrelse og aktiviteter.Erhvervsstyrelsens undersøgelse af erhvervsdrivende fonde fra 2012 viste, at der i 69 pct. afalle registrerede erhvervsdrivende fonde ikke er en registreret direktør. I disse tilfælde harbestyrelsen ansvaret for både den overordnede og den daglige drift, jf. forslaget til § 38, stk. 2.Efter den gældende regel i lov om erhvervsdrivende fonde § 12, stk. 3, kan direktøren i enerhvervsdrivende fond ikke samtidigt være bestyrelsesformand i fonden, medmindrefondsmyndigheden konkret samtykker heri. Det antages, at bestemmelsen også gælder medhensyn til næstformanden for bestyrelsen. Erhvervsfondsudvalget foreslog, at muligheden forat få samtykke fra fondsmyndigheden til, at en direktør kan være formand eller næstformandfor bestyrelsen, ikke videreføres. Det skyldes, at det er en af bestyrelsens vigtige opgaver atføre kontrol med direktionen. Det er fondsretligt uhensigtsmæssigt med personsammenfald påde to poster og sår tvivl om arbejdsdelingen og kontrollen med direktionen, hvis der kan væresammenfald. I selskabsloven er der ligeledes forbud mod, at en direktør også erbestyrelsesformand i selskabet, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, 5. pkt. Det foreslås somfølge heraf istk. 3,at en direktør i en fond ikke også kan være formand eller næstformand forbestyrelsen. Fondsmyndighedens mulighed for at dispensere fra dette forbud foreslås såledesikke videreført.Erhvervsfondsudvalget fandt, at udpegning af fondsbestyrelsens medlemmer fra et kontrolleretselskab til en moderfond, som er selskabets kontrollant er uhensigtsmæssig og kan sættemoderfondens kontrolfunktion overfor datterselskabet ud af kraft.Det foreslås derfor, som en ny bestemmelse, at der istk. 4indsættes et forbud mod, at der ivedtægten for en fond kan gives mulighed for, at ledelsen i en fonds dattervirksomhed eller entilknyttet virksomhed kan udpege medlemmer til fondens bestyrelse.På samme måde er vedtægtsbestemmelser, hvorefter den ansatte direktør i datterselskabet skalvære medlem af fondsbestyrelsen, omfattet af forbuddet. Generelt er udpegning afbestyrelsesmedlemmer i en koncerns modervirksomhed fra en dattervirksomhed (nedefra-op)129

efter Erhvervsfondsudvalgets opfattelse udtryk for en uhensigtsmæssig governance-struktur,som sætter de sædvanlige kontrol- og tilsynsbeføjelser under pres. Når der er tale om fondeuden en ejerkontrol, fandt Erhvervsfondsudvalget således anledning til at foreslå et forbud moddenne mulighed. Til forslaget om forbud mod et datterselskabs udpegning afbestyrelsesmedlemmer i fondsbestyrelsen er der i forhold til eksisterendevedtægtsbestemmelser foreslået, at der fastsættes en overgangsordning på 4 år, inden forhvilken, fondsbestyrelserne skal have bragt deres vedtægt i overensstemmelse med denforeslåede bestemmelse, jf. lovforslagets § 132, stk. 7.Det er ikke ualmindeligt, at der i et vist omfang er såkaldte ”dobbeltposter” i fondsbestyrelsenog datterselskabernes bestyrelse og/eller direktion, således at fonden som aktionær vælger eteller flere af fondens bestyrelsesmedlemmer til datterselskabets bestyrelse (oppefra-ned).Det er i denne forbindelse vigtigt at slå fast, at dette er udtryk for den almindeligekoncernstruktur med kontrol og tilsyn fra en modervirksomhed over en dattervirksomhed. Detkan være hensigtsmæssigt, at enkelte medlemmer af fondens bestyrelse har ledelsesposter ifondens datterselskaber, da det medvirker til at give indsigt og kendskab i fondsbestyrelsen tildatterselskabernes forhold og dermed et bedre grundlag for ejerkontrollen med datterselskabet.Imidlertid giver det uhensigtsmæssige ledelsesforhold, hvis direktionen og bestyrelsen idatterselskabet i henhold til fondens vedtægt kan udpege medlemmer til fondens bestyrelse. Isådanne tilfælde vil fondens opgave som aktiv men kritisk kapitalejer i selskabet blive svækket.Samme forhold gør sig gældende, hvis en direktør i datterselskabet eller den tilknyttedevirksomhed samtidig er formand eller næstformand i fonden. Erhvervsfondsudvalget foreslogderfor, at fondsbestyrelsens formand eller næstformand ikke kan være en direktør i etdatterselskab eller en tilknyttet virksomhed. Der kan dog konkret være undtagelsessituationer,hvor det kan være hensigtsmæssigt, at fondsbestyrelsens formand eller næstformand i enkortere periode er direktør i et underliggende selskab. Det gælder i situationer, hvor et selskaber under afvikling, i akut krise, hvor direktøren i en dattervirksomhed er afskediget, er fratrådteller er langvarigt syg eller tilsvarende. Det foreslås derfor, at der somstk. 5indsættes en nybestemmelse herom, som indeholder et forbud som foreslået af Erhvervsfondsudvalget. Derhenvises til lovforslagets § 132, stk. 7, hvorefter der er fastsat overgangsbestemmelservedrørende ledelsens sammensætning.Efter den gældende bestemmelse i lovens § 57, stk. 2, som foreslås videreført som § 24, stk. 2,kan fondsmyndigheden påtale overtrædelser af lovens bestemmelser. Opfylder enfondsbestyrelse ikke de skærpede krav til bestyrelsens udpegning, som lovforslaget indebærer,vil fondsmyndigheden eller Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed for samtligeerhvervsdrivende fonde kunne meddele påbud om, at bestyrelsesmedlemmet skal bringeforholdet i overensstemmelse med loven eller at det pågældende medlem, som er omfattet afforbuddet, må udtræde af fondens bestyrelse. I modsat fald vil fondsmyndigheden kunneafsætte det pågældende medlem.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 3-5 strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 38Forslaget fastsætter de overordnede regler om fondsbestyrelsens opgaver og ansvar.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at bestyrelsens opgaver beskrives svarende til i selskabslovensamt at det bliver tydeliggjort, at fondsbestyrelsen ved ledelsen af fonden alene skal have fokuspå varetagelse af fondens formål og interesser.130

Det foreslåedestk. 1, 1. pkt.,er indeholdt i Erhvervsfondsudvalgets rapport. Dette har hidtilværet gældende i henhold til fondsretlig praksis – også fra før fondslovene. Det vurderesimidlertid hensigtsmæssigt, at det nu kodificeres i loven. En tilsvarende bestemmelse somforslaget til stk. 1, 1. pkt., er indsat i lov om finansiel virksomhed i 2011, jf. § 209, stk. 1,hvorefter bestyrelserne i sparekassefonde samt fonde og foreninger opstået efter omdannelse afandelskasser skal varetage fondens eller foreningens interesser.Varetagelse af fondens interesser indebærer en pligt for bestyrelsen til at sikre, at fondensdirektion og øvrige ansatte også i den daglige drift alene skal varetage fondens interesser.Bestyrelsen skal også varetage fondens interesser i forhold til fondens eventuelledatterselskaber, bl.a. ved udøvelse af aktivt ejerskab i disse, jf. nedenfor.Det øvrige indhold af forslaget til stk. 1 om hvilke opgaver, der påhviler bestyrelsen ierhvervsdrivende fonde, er en præcisering af den gældende § 25 i lov om erhvervsdrivendefonde. Forslaget svarer i øvrigt til selskabslovens § 115 om bestyrelsens opgaver i etkapitalselskab.Forslaget tilstk. 1, 2. pkt., nr. 1-5,indeholder en præcisering af bestyrelsens opgaver i forholdtil den overordnede og strategiske ledelse af selskabet samt at sikre en forsvarlig organisationaf fondens virksomhed. Organisering af en erhvervsdrivende fonds virksomhed indebærerf.eks. fastlæggelse af hovedlinjerne for, hvordan virksomheden organiseres og tilrettelægges,herunder hvilke rammer, der skal gælde for investeringer og hvordan fondens aktiviteter skalfinansieres. Når en fond har kapitalandele i en dattervirksomhed eller en tilknyttet virksomheder det vigtigt, at moderfondens ledelse aktivt udøver ejerskab i de pågældende virksomhederfor at opnå det bedst mulige resultat i disse virksomheder. Herved kan overskuddet udloddes tilfonden og anvendes til fondens øvrige formål og uddelingsformål. Fonden er særligt sommoderfond forpligtet til at følge dattervirksomheden eller koncernens samlede situation ogudvikling for i tide at kunne tage stilling til eventuelle justeringer i den strategiske ledelse afdisse. Hvis datterselskabet er børsnoteret, skal informationsudveksling mellem moderfond ogdatterselskab holdes indenfor rammerne af den børsretlige regulering. Ved at have fokus påhele koncernens forhold opfylder fondsbestyrelsen pligten til at varetage fondens formål oginteresser.Herudover har bestyrelsen pligt til at tage stilling til, hvilke ledelses- og ansættelsespolitikkerder skal gælde i fonden og eventuelt i koncernen, og som blandt andet skal gøre bestyrelsen istand til at føre tilsyn med direktionens arbejde.De foreslåede regler om bestyrelsens opgaver skal ses i sammenhæng med, at bestyrelsen eransvarlig for den overordnede ledelse af fonden. Det betyder, at bestyrelsen træffer afgørelse ialle sager af væsentlig betydning for fonden.Bestyrelsen har efter forslagetsstk. 1, 2. pkt., nr. 1,ansvar for at påse, at bogføringen ogregnskabsaflæggelsen kontrolleres på en efter fondens forhold tilfredsstillende måde.Bestyrelsens pligt er at føre kontrol med, at alle forhold vedrørende bogføringen foregår påbetryggende måde. Det samme gælder for regnskabsaflæggelsen.Bestyrelsen skal i medfør af forslagetsstk. 1, 2. pkt., nr. 2,påse, at der er etableret de fornødneprocedurer for risikostyring og interne kontroller. Ved formuleringen »fornødne procedurer«sigtes der bl.a. til, at der kan være forskel på, hvilke krav, der stilles til risikostyring og internekontroller i forskellige typer og størrelser af fonde.131

Bestyrelsen skal i medfør af forslagetsstk. 1, 2. pkt., nr. 3,påse, at bestyrelsen løbendemodtager den fornødne rapportering om fondens finansielle forhold.Bestyrelsens mulighed for at leve op til sine opgaver og for at føre tilsyn med direktionensarbejde er i sagens natur afhængig af kvaliteten og omfanget af den information, bestyrelsen fårfra direktionen. Det er i den forbindelse en opgave for bestyrelsen at sikre sig en tilstrækkeligrapportering. Fastlæggelsen heraf sker mest hensigtsmæssigt i en instruks for direktionen. Deter derfor hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en forretningsgang for en direktør i alle tilfælde,hvor der er en direktion i en fond.Bestemmelsen i forslagetsstk. 1, 2. pkt., nr. 4,fastslår, at det er bestyrelsens ansvar at føre denfornødne kontrol med, at en eventuel direktion udøver sit hverv på behørig måde.Bestemmelsen er en kodificering af gældende retspraksis, hvorefter det er bestyrelsen, deransætter og afskediger direktionen.Det foreslåedestk. 1, 2. pkt., nr. 5,skal sikre, at en fonds kapitalgrundlag ikke undermineres,uden at bestyrelsen er opmærksom på eller vidende om den negative udvikling. Bestyrelsenskal løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til fondens økonomiske, herunderlikviditetsmæssige, situation og i den forbindelse tage stilling til, om situationen ogkapitalberedskabet er økonomisk forsvarlig. Der skal også fremover foretages de henlæggelser,der er nødvendige efter fondens økonomiske stilling. Også fondens vedtægt kan foreskrivepligt til henlæggelser.Spørgsmålet om, hvilket materiale og hvilken løbende rapportering der bør tilgå bestyrelsenfor, at den kan tage stilling til fondens kapitalberedskab, vil afhænge af de konkrete forhold iden enkelte fond, herunder fondens størrelse, organisation, koncernopbygning m.v.Bestyrelsen bør løbende vurdere fondens finansielle stilling. I bestemmelsen skal derforindfortolkes en handlenorm knyttet til et likviditetskriterium. Det indebærer, at bestyrelsentilskyndes til, at der skabes og opretholdes en rimelig balance mellem fondens egenkapital ogdens aktivitet.Dette betyder på den ene side, at fonden skal have tilstrækkelig egenkapital og likviditet til atkunne modstå midlertidige fald i indtjeningen. Det er både bestyrelsens ret og pligt atvidereføre en fond i finansiel krise og søge at overvinde denne. Men bestyrelsen må ikkepådrage fonden yderligere forpligtelser, som den realistisk ikke kan dække.Bestyrelsens ansvar for fondens forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar fordriften og dermed en pligt til at standse dens virksomhed, når en forsvarlig videreførelse ikkelængere er mulig.Afvejningen mellem disse to hensyn betyder, at definitionen på et forsvarligt kapitalberedskabvil variere fra fond til fond.Ved vurderingen af, hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, skal der særligtlægges vægt på det fremadrettede, dvs. at afvejningen skal ske blandt andet i forhold tilfondens planer, budgetter m.v. Såvel fondsbestyrelen som en eventuel direktion foreslåsdesuden at bære ansvaret for, at fondens kapitalberedskab er forsvarligt, jf. også de foreslåederegler i § 42, stk. 3.132

Forslagetsstk. 2om bestyrelsens ansvar for såvel den overordnede som den daglige ledelse eren konsekvens af forslagets § 37, stk. 2, og den gældende lovs § 12, stk. 2. Efter dissebestemmelser kan bestyrelsen ansætte en eller flere direktører, men der er ikke krav om endirektør i en erhvervsdrivende fond. Hvis der ikke er en direktør i en fond, er det bestyrelsensom organ, der også skal varetage den daglige ledelse af fonden. I mange af disse fonde harbestyrelsen i stedet en aftale med en administrator, der hjælper bestyrelsen med specifikkeopgaver vedrørende den daglige drift, jf. forslagets til § 43, men bestyrelsen har uanset ensådan aftale fortsat det fulde ansvar for den daglige ledelse af fonden.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 39Den foreslåede regel fastsætter, at bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige, ogde må ikke være under værgemål eller samværgemål efter værgemålsloven. Forslaget svarer tilden gældende § 13, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde.Den gældende bestemmelse kræver desuden i § 13, 2. pkt., at halvdelen afbestyrelsesmedlemmerne skal være bosat her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtagerherfra eller kravet strider mod internationale forpligtelser. Dette krav er ikke foreslåetvidereført, da selskabslovens § 112 ikke har et tilsvarende krav herom, og da EU-borgeregenerelt ikke vil være omfattet af et sådan krav.Til § 40Den foreslåede regel viderefører den gældende § 17, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsdrivendefonde.Erhvervsfondsudvalget foreslog dog, at den gældende bestemmelse i stk. 2 blev udvidet,således at det blev præciseret, at et stifterselskabs ledelse ikke uden fondsmyndighedenssamtykke må udgøre fondsbestyrelsens flertal sammen med disses nært tilknyttede.Istk. 1foreslås særlige begrænsninger i bestyrelsens sammensætning for at sikre, at fonden haren selvstændig bestyrelse i forhold til stifter og dennes familie, jf. også forslaget til § 1, stk. 2,hvorefter der i en fond er krav om en af stifter selvstændig ledelse.Den foreslåede bestemmelse dækker også tilfælde, hvor der er flere stiftere af fonden. Isådanne situationer må stifternes familie hver for sig eller sammen ikke udgøre flertallet affondsbestyrelsen.Efter selve ordlyden dækker bestemmelsen kun ægteskab. Erhvervsstyrelsen anser i henhold tilstyrelsens praksis, at faste samlivsforhold dog også er omfattet af bestemmelsen, da den muligeinteressekonflikt vil gøre sig tilsvarende gældende.De familieforbindelser, som forslaget ved begrebet ”slægts- eller svogerskab i ret op- ellernedstigende linje eller sidelinje så nært som søskende” almindeligvis omfatter, er:adoptionsforhold (men ikke plejeforhold),forældre,svigerforældre,børn,søskende,133

Derimod er søskendes børn ikke omfattet af bestemmelsen.Forslaget istk. 2, 1. pkt.,fastsætter, at hvis en fond er stiftet af eksempelvis et aktieselskab, kanen person, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede kapitali selskabet, ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen medde personer, der er nært knyttet til den pågældende. Sidstnævnte personer kan heller ikke udenfondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal.Efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis omfatter den gældende § 17, stk. 2, ogsåledelsesmedlemmer i stifterselskabet ud fra en formålsfortolkning uanset om de pågældendeejer kapitalandele i dette. Det vurderes hensigtsmæssigt, at denne administrative praksispræciseres i lovforslagets § 40. Det foreslås derfor istk. 2, 2. pkt.,at det fastsættes i loven, atreglen også omfatter ledelsesmedlemmer i stifterselskabet, således at et flertal af fondensbestyrelse ikke kan bestå af et flertal stifterselskabets ledelse sammen med personer angivet istk. 1. Erhvervsstyrelsen har som fondsmyndighed kun haft få sager om samtykke som nævnt iden gældende regel. Efter praksis vil et samtykke efter den gældende lovs § 17 sjældent kunneopnås og kun, hvis der ikke kan uddeles til familien. Civilstyrelsen har en tilsvarende praksisvedrørende ikke-erhvervsdrivende fonde, mens Civilstyrelsen ikke har haft sager heromvedrørende erhvervsdrivende fonde. Til forslaget er knyttet en overgangsregel i § 132, stk. 7.Til § 41Forslaget viderefører § 25, stk. 4-7, i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, såledessom den blev ændret ved lov nr. 1383 af 23. december 2012 om indførelse af måltal ogpolitikker for den kønsmæssige sammensætning i bl.a. fondsbestyrelser. Loven trådte i kraftden 1. april 2013.I henhold til det foreslåedestk. 1,skal erhvervsdrivende fonde, som har gældsinstrumenter ellerandre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og store fonde,jf. de opstillede størrelsesgrænser i stk. 2, opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen og skal udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i fondens øvrige ledelsesniveauer. Ved øvrige ledelsesniveauerforstås direktører, teamledere, afdelingsledere, m.v. Der kan både være tale om stillinger,hvortil der enten er knyttet et fagligt og/eller et personaleansvar. Det afgørende vil være denenkelte fonds ledelsesstruktur. I erhvervsdrivende fonde er det øverste ledelsesorgan altid enbestyrelse.Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes en politik i relation til detunderrepræsenterede køn. I praksis er et køn ikke længere underrepræsenteret, når det udgør 40pct. Det er i den forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60pct. Fonden har ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen afdet underrepræsenterede køn, når de har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn errepræsenteret med under 40 pct.134

Hvis fonden har opnået en fordeling på 40/60 pct. skal denne oplysning dog fremgå afledelsesberetningen, jf. § 99 b, stk. 3 og 4, i årsregnskabsloven. Det er muligt at afgiveredegørelsen i en supplerende redegørelse til ledelsesberetningen, ligesom den kan lægges påselskabets hjemmeside med henvisning dertil i ledelsesberetningen.Det bemærkes, at fonden naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling afmåltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et afkønnene bliver underrepræsenteret. Fonden skal således hurtigst muligt sørge for at opstille etmåltal og udarbejde politikker.I henhold til det foreslåedestk. 2,skal der ved store fonde forstås fonde, der overskrider to affølgende kriterier i 2 på hinanden følgende regnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr., og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.Definitionen på en stor fond svarer til årsregnskabslovens definition på en stor virksomhed.For moderfonde, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i henhold til forslagets stk.2, foretages på koncernniveau, jf.stk. 3.Bestemmelsen er ny og foreslås indsat som følge af, atnye regler i lov nr. 1383 af 23. december 2012 på nuværende tidspunkt ikke omfattermoderfonde, der selvstændig set er små, men som er modervirksomhed for en stor koncern.Det var ved udarbejdelsen af disse regler tilsigtet, at de nye regler om måltal og politikker forden kønsmæssige sammensætning af ledelsen skal omfatte de samme virksomheder, der erforpligtet til at redegøre for sit arbejde med samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a. Detpræciseres således, at i store koncerner, der overskrider de i stk. 2 nævnte grænseværdier,forpligtes moderfonden til at opstille et måltal og udarbejde en politik.For de omfattede koncerner er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politikfor koncernen som helhed, jf.stk. 4.Det er fundet hensigtsmæssigt at lave en lempeligere regelfor fondskoncerner. En moderfond er forpligtet til i et koncernregnskab at medtage oplysningerom samtlige underliggende virksomheder. På denne måde opnås gennemsigtighed i koncernen.Endvidere vil det ofte være tilfældet, at der gælder ens regler for samtlige virksomheder ikoncernen. I relation til datterselskaber til erhvervsdrivende fonde, der selvstændigt opfylderkriterierne for at være omfattet af krav om opstilling af måltal og politikker, skal detpræciseres, at disse selskaber kan anvende selskabslovens § 139 a, stk. 4, hvorefter selskabetikke skal opstille måltal og politikker, hvis moderselskabet – i dette tilfælde en moderfond –gør dette for koncernen som helhed.Istk. 5indsættes en bagatelgrænse, hvorefter alene fonde med 50 medarbejdere eller flere skaludarbejde politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Baggrunden for atindføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening af udarbejde politikker ifonde, der har et vist antal medarbejdere.Til § 42Forslaget til den nye bestemmelse svarer til den gældende § 25, stk. 2, i lov omerhvervsdrivende fonde. Erhvervsfondsudvalget foreslog en regel svarende til selskabslovens§§ 117 og 118, der fastsætter, hvilke opgaver der påhviler direktionen i en fond, når bestyrelsenhar ansat en direktion.135

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at direktionen varetager den daglige ledelse indenfor de retningslinjer, bestyrelsen fastlægger. Den foreslåede bestemmelse svarer tilErhvervsfondsudvalgets forslag.Anvendelsen af begrebet »den daglige ledelse« istk. 1betyder, at dispositioner, der efterfondens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning, skal forelægges bestyrelsen, og atsådanne dispositioner normalt kun kan foretages efter bemyndigelse fra denne. I sagens naturvil det variere fra fond til fond, hvad der kan karakteriseres som usædvanligt. Direktionen erlegitimeret i forhold til omverdenen til at indgå aftaler på fondens vegne indenfor fondensformål, direktørkontrakten og eventuelle krav til direktøren i forretningsordenen. Ansættelse ogafskedigelse af ledende medarbejdere, som ikke er medlemmer af direktionen, foretages afdirektionen.Bestyrelsen har altid mulighed for at overtage en konkret sag fra direktionen, men må ikke gøredet generelt, således at den reelt overtager direktionens opgaver og funktioner, hvorved dentilsigtede todeling mellem bestyrelsen og direktionen samt kontrolfunktionen fra bestyrelsensside med direktionen reelt ophører. Bestyrelsen skal i givet fald, under respekt af eventuellekrav i vedtægten, nedlægge direktionen, som der ikke længere er krav om.I såkaldte »negotiorum gestio«-situationer (uanmodet forretningsførelse), hvor direktionen ikkekan afvente bestyrelsens beslutning om et væsentligt spørgsmål, som direktionen ikke harbemyndigelse til at træffe beslutning om, foreslås det istk. 1, 4. pkt.,at direktionen kan handleog snarest muligt derefter orientere bestyrelsen herom. Den beskrevne situation kræver, at derikke har været tid til at afholde et bestyrelsesmøde, og bestemmelsens anvendelsesområde måantages at indsnævres, efterhånden som det bliver nemmere at indhente en godkendelse adanden vej end ved et fysisk møde, dvs. f.eks. pr. telefon, e-mail eller lignende.Reglerne om direktionens pligt med hensyn til bogføring og formueforvaltning er samlet iforslaget til stk. 2 og 3.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at direktionen i en fond har det umiddelbare ansvar for, atbogføringen foregår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningens og de ihenhold til denne udfærdigede nærmere bestemmelser om bogføringspligtens omfang.Bogføringen omfatter hele fondens bogholderi og regnskabsvæsen. Bestyrelsen skal ligeledessikre, at de får de fornødne rapporteringer fra fondens dattervirksomheder til varetagelsen affondens aktivitets- og uddelingsformål.Direktionens pligt med hensyn til formueforvaltningen er ikke blot en pligt til at konstatereaktivernes tilstedeværelse, men omfatter efter lovens ord også deres forsvarlige anbringelse.Det foreslåedestk. 3indeholder som noget nyt en bestemmelse om, at direktionen i en fondogså har et ansvar for at sikre, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt,herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens nuværende og fremtidigeforpligtelser efterhånden som de forfalder. Stk. 3 svarer til den foreslåede § 38, stk. 1, nr. 5, ombestyrelsens pligt til bl.a. at sikre fondens kapitalberedskab. Ved den foreslåede bestemmelsefastsættes det, at det fremover vil være både bestyrelsen og direktionen, der bærer ansvaret forde af bestemmelsen omfattede forhold. I relation til indholdet af den i stk. 3 foreslåedebestemmelse henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 38, stk. 1, nr. 5.

Forslaget tilstk. 4indebærer, at en direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem afbestyrelsen, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindrebestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.Til § 43Lov om erhvervsdrivende fonde har hidtil ikke indeholdt regler om administrator.Erhvervsfondsudvalget fandt det vigtigt, at administrators rolle i en erhvervsdrivende fond blevpræciseret. Forslaget er derfor indeholdt i udvalgets rapport. Den foreslåede bestemmelsesvarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Med forslaget præciseres det, at en administrator ikke er direktør, og vedkommende kan ikkebestride de opgaver, som en direktør varetager.En administrator har således ikke ledelsesopgaver, hvorfor administrator ikke skal registreres.Registrering i Erhvervsstyrelsens it-system omfatter alene bestyrelsesmedlemmer ogdirektører, der i henhold til loven er ledelsesmedlemmer.Anvendelsen af en administrator er især udbredt blandt ikke-erhvervsdrivende fonde, hvor bl.a.bankernes forvaltningsafdelinger forestår administration (og revision) af en række fonde. Envæsentlig del af de erhvervsdrivende fonde anvender imidlertid ligeledes en administrator.Erhvervsstyrelsens undersøgelse af erhvervsdrivende fonde fra 2012 viste, at 47 pct. af fondeneanvendte administrator til hjælp til bestyrelsen. I de fleste tilfælde anvendes en eksterntredjepart som administrator. I en del tilfælde anvendes fondens advokat, et af fondenskoncernselskaber eller et af fondens bestyrelsesmedlemmer. Anvendelse af en administratorforekommer dobbelt så ofte i fonde, der ikke har en direktør, som i fonde, der har en direktør.Den foreslåede regel har til formål at præcisere, at administrator alene fungerer somfuldmægtig for bestyrelsen i forhold til fondens administration. En administrator kan derforikke repræsentere og tegne fonden i forhold til tredjemand. Til forslaget er knyttet enovergangsregel i § 132.Bestyrelsen eller en eventuel direktion har det fulde ansvar for den daglige drift af fonden,uanset om der er indgået aftale med en administrator. Administrators opgaver kan afgrænsesnegativt i forhold til direktørens opgaver. Administrator kan således ikke have opgaversvarende til en direktørs opgaver og må ikke have ansvaret for fondens daglige drift.Ordningen med en administrator kan eventuelt omtales i bestyrelsens forretningsorden. Efterforslaget til ændring af årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 131, nr. 1, kan der fastsættesregler om, at oplysninger om andre vederlag eller honorarer, som bl.a. en administrator ellerandre modtager for rådgivning eller administration eller lignende for fonden, skaloffentliggøres.Til § 44Forslaget tilstk. 1-3om et bestyrelsesmedlems ret og pligt til at udtræde af en fondsbestyrelseer en videreførelse af de gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde § 14, stk. 1-3.Reglen er udtryk for, at bestyrelsens ansvar og pligt til at varetage fondens formål og interesserikke må tilsidesættes på grund af manglende tid eller vilje eller andre personlige forhold. Et137

bestyrelsesmedlem har derfor ret til at udtræde af bestyrelsen uden nærmere begrundelse. Detmå imidlertid kræves af den pågældende, at bestyrelsen – eventuelt bestyrelsesformanden –umiddelbart får meddelelse fra den udtrædende, således at der kan tages initiativ til at udpegeet nyt medlem til bestyrelsen eller en eventuel suppleant kan indtræde. I begge tilfælde gælder,at det som udgangspunkt sker for den resterende udpegningsperiode, medmindre vedtægten haren anden ordning.Efter den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 14 skal etbestyrelsesmedlem således udtræde, hvis:den pågældende kommer under konkurs,den pågældende gør sig skyldig i en handling, som gør personen uværdig til fortsat at væremedlem af bestyrelsen,den pågældende på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig udeaf stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, ellerhar vist sig klart uegnet.Et bestyrelsesmedlem har ligeledes pligt til at udtræde, hvis den pågældende ikke længereopfylder vedtægtens krav. Det er det pågældende bestyrelsesmedlem selv, der somudgangspunkt vurderer, om vedkommende har pligt til at udtræde af bestyrelsen.Såfremt et bestyrelsesmedlem i de tilfælde, som er opregnet ovenfor, ikke af sig selv vælger atudtræde af bestyrelsen, har fondsmyndigheden efter den gældende lov om erhvervsdrivendefonde § 15 kompetence til at afsætte medlemmet, jf. også forslaget til § 45 og bemærkningernehertil.Erhvervsfondsudvalget foreslog en ny affattelse afstk. 4,således at et bestyrelsesmedlem skaludtræde af bestyrelsen, hvis den pågældende på grund af længerevarende sygdom eller andensvækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet eller har vist sig uegnet til hvervet.Forslaget medfører således, at kriteriet for afsættelse ændres fra ”klart uegnet” til ”uegnet”.Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne reelt påtager sig ansvaret for fonden. En fondssituation kan således blive forværret af bestyrelsesmedlemmer, som ikke i tilstrækkelig gradvaretager fondens formål, opgaver og interesser. Dette er baggrunden for, at kriteriet for pligttil at udtræde af en fondsbestyrelse ændres fra ”klart uegnet” til ”uegnet”.Med Erhvervsfondsudvalgets foreslåede ændring præciseres det, at f.eks. gentagneovertrædelser af loven og vedtægten, uvilje eller manglende engagement til at afgiveredegørelser og oplysninger, som fondsmyndigheden anmoder om, uvilje eller manglendeengagement til at efterkomme påbud, afgivelse af forkerte eller misvisende oplysninger,manglende eller for sen indsendelse af årsrapport hver især vil være indicium for, at denpågældende har pligt til at udtræde af bestyrelsen. Hvis dette ikke sker, kan fondsmyndighedenafsætte et bestyrelsesmedlem, som er ansvarlig for sådan kritisabel reaktion eller manglendereaktion, jf. forslaget til § 45.I de nævnte eksempler har den pågældende ikke vist evne og vilje til at overholde rammernefor fondens virke. Det påhviler det enkelte bestyrelsesmedlem at erkende den uholdbaresituation, som vedkommende har bragt fonden og den øvrige bestyrelse i, og udtræde afbestyrelsen. I modsat fald kan den øvrige bestyrelse eller et medlem heraf henvende sig tilfondsmyndigheden med anmodning om, at fondsmyndigheden tager et initiativ overfor den138

pågældende, eller fondsmyndigheden kan af egen drift begynde en sag om afsættelse af detpågældende bestyrelsesmedlem, jf. forslaget til § 45.Den foreslåede ændring har endvidere til formål at sikre, at fonden har en funktionsdygtigbestyrelse, der har fokus på varetagelse af fondens driftsaktiviteter og interesser. Ibedømmelsen af, om et bestyrelsesmedlem konkret anses for uegnet til at være medlem af enfondsbestyrelse, ligger der ikke i øvrigt en almindelig vandelsbedømmelse af den pågældendeperson og dennes evne til i anden forbindelse at udøve andre erhverv eller aktiviteter. Det kanskyldes helt konkrete forhold, der har medvirket til en for fonden meget uhensigtsmæssigvaretagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem. Der er derfor ikke tale om en generelbedømmelse af den pågældende som uegnet til at varetage andre ledelsesposter.Til § 45Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i lov om erhvervsdrivende fonde § 15.Fondsmyndighedens mulighed for konkret under særlige omstændigheder at afsættebestyrelsesmedlemmer skal ses i sammenhæng med, at en fond ikke har nogen ejere.Afsættelse af bestyrelsesmedlemmer er et vidtgående indgreb. Der skal derfor være forhold afsærlig alvorlig karakter for fonden, før fondsmyndigheden griber ind i fondensbestyrelsessammensætning. Imidlertid kan gentagne tilfælde af svigt, udygtighed,overtrædelser af lov eller vedtægt eller vedvarende uoverensstemmelser i fondsbestyrelsenbetyde blokering af fondsbestyrelsens beslutningsmulighed med risiko for betydelige tab forfonden. I sådanne situationer vil det ofte være meget uklart for fondsmyndigheden, hvem derbærer hovedansvaret for situationen. Samtidig kan situationen klart vise, at der nødvendigvisskal ske ændring af bestyrelsen.Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 4, om et bestyrelsesmedlems ”uegnethed” set i forholdtil den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde om ”klartuegnethed” hos et bestyrelsesmedlem vil medføre, at fondsmyndigheden fremadrettet fårmulighed for at tage initiativ overfor et eller flere bestyrelsesmedlemmer og hermed reagereoverfor de pågældende bestyrelsesmedlemmer på et tidligere tidspunkt end efter den gældenderegel. Dette skyldes, at kriteriet for fondsmyndighedens afsættelse foreslås ændret fra ”klartuegnet” til ”uegnet”. Er der en intern konflikt i bestyrelsen, som hindrer varetagelse af fondensinteresser på sigt, kan det i sidste ende føre til spørgsmål om afsættelse af den eller depågældende bestyrelsesmedlemmer, der er eller har været i konflikt, hvis de pågældendebestyrelsesmedlemmer ikke længere magter at varetage fondens interesser og det derforskønnes nødvendigt, Herved vil det atter blive sikret, at bestyrelsen kan have fokus på atvaretage fondens formål og interesser. Der henvises til bemærkningerne til § 44 om denærmere omstændigheder for at pligt til udtræden for et bestyrelsesmedlem indtræder.Til belysning af Erhvervsstyrelsens praksis kan nævnes, at styrelsen i en konkret sag (U2006,686.Ø som stadfæstet vedU2006.1261.H) besluttede at afsætte alle bestyrelsesmedlemmer i enfond på baggrund af de oplysninger, der fremkom i en granskningsredegørelse, som styrelsenhavde igangsat. Fondsbestyrelsen havde undladt at foretage kontrol af ledelsen i etdatterselskab og undlod at gribe ind overfor denne ledelse, efter at fondsbestyrelsen blevvidende om en række dispositioner, der enten var ulovlige, i strid med de givne bemyndigelsereller i strid med fondens interesser. Samtidig undlod bestyrelsen at anmode fondsmyndighedenom pligtmæssigt samtykke til flere ekstraordinære dispositioner. Endvidere gav bestyrelsenmangelfulde oplysninger til fondsmyndigheden, når denne anmodede om oplysninger til sagen.139

I sagen havde fondsmyndigheden på et tidspunkt før afsættelsen af bestyrelsen givetbestyrelsen forbud mod ”indtil videre ikke at træffe beslutninger af videregående karaktersåsom ændring af bestyrelsens sammensætning...”. På grund af fortsat stor intern uenighed ibestyrelsen suspenderede fondsmyndigheden imidlertid bestyrelsen for at sikre fondens aktivermod yderligere tab. Den suspenderede bestyrelse udpegede herefter selv en ny bestyrelse ogbestred fondsmyndighedens kompetence til at foretage suspensionen og krævede, at den af demvalgte bestyrelse var lovlig valgt. Fondsmyndigheden anerkendte ikke dette nyvalg underhenvisning til forbuddet mod at ændre bestyrelsens sammensætning og udpegede enmidlertidig bestyrelse, da vedtægtens bestemmelse om selvsupplering af bestyrelsen ud fraforholdets natur ikke kunne finde anvendelse. Domstolen fandt, at fremgangsmåden medsuspension lovligt kan benyttes med hjemmel i § 15 eller dennes analogi i lov omerhvervsdrivende fonde ud fra princippet om ”det mindre i det mere”. Endvidere tiltrådteHøjesteret, at Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed efter afslutningen af granskningssagenhavde haft tilstrækkeligt grundlag til at afsætte bestyrelsen,Muligheden for suspension af et eller flere bestyrelsesmedlemmer kan således konkretbenyttes, imens en nærmere undersøgelse, evt. granskning, er i gang med at gennemgå noglekritisable forhold, uden at myndigheden i første omgang behøver at afsætte det eller depågældende bestyrelsesmedlemmer. Denne mulighed kan især benyttes, hvis der foreliggerrisiko for, at et eller flere bestyrelsesmedlemmer vil modarbejde eller hindre oplysninger tilundersøgelsen eller lignende. Hvis undersøgelsen resulterer i, at mistanken omuregelmæssigheder var uberettiget eller ikke alvorlig nok til afsættelse, kan den pågældendegenindtræde som medlem af fondens bestyrelse. I mellemperioden må denudpegningsberettigede – eller fondsmyndigheden, hvis udpegningsretten tilkommer densuspenderede – udpege et eller flere midlertidige bestyrelsesmedlemmer, jf. forslagets § 47,stk. 2.Afsættelse af bestyrelsesmedlemmer er et vidtgående indgreb. Kompetencen vil derfor fortsatkun blive bragt i anvendelse i situationer, hvor der klart har manifesteret sig et behov for atafsætte det pågældende bestyrelsesmedlem og tilføre fonden et mere kompetent og ansvarligtbestyrelsesmedlem.I tilfælde, hvor et eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke på tilstrækkelig måde har givetoplysninger om forhold, som fondsmyndigheden har anmodet om redegørelse for, vilfondsmyndigheden også kunne beslutte i en periode at føre et ”skærpet tilsyn” medfondsbestyrelsen. Det kan også ske i tilfælde, hvor man er i tvivl om, hvorvidt fondensaktiviteter er i overensstemmelse med fondens formål, eller om der eventuelt foreliggerpersonlige interessevaretagelse hos et eller flere bestyrelsesmedlemmer og/eller deresnærtstående, eller om der eventuelt er manglende varetagelse af fondens interesser ibestyrelsen.Det vil fortsat alene være fondsmyndigheden, der har kompetence til at afsætte etbestyrelsesmedlem.Bestemmelser i en vedtægt for en erhvervsdrivende fond, om at et medlem af fondsbestyrelsenskal udtræde, hvis de øvrige medlemmer af bestyrelsen træffer beslutning herom, vil væreuvirksomme og vil ikke kunne bringes i anvendelse. I modsat fald villebestyrelsesmedlemmerne være indbyrdes afhængige, hvilket ville være uforeneligt med, atfonden ledes af en uafhængig bestyrelse. Der er dog intet til hinder for, at de øvrige140

bestyrelsesmedlemmer undlader at genudpege et bestyrelsesmedlem ved udgangen afmedlemmets funktionsperiode, hvis medlemmet udpeges ved selvsupplering.Foreninger eller organisationer, der har udpeget et medlem til en erhvervsdrivende fondsbestyrelse, har på tilsvarende vis ikke mulighed for at afsætte den pågældende i medlemmetsfunktionsperiode, hvis foreningen eller organisationen f.eks. mener, at den pågældendesudøvelse af sit hverv ikke er hensigtsmæssig, eller at den pågældende ikke længere har dennødvendige tilknytning til foreningen eller organisationen. De kan dog ved udløbet afbestyrelsesmedlemmets funktionsperiode undlade at genudpege den pågældende.Hensigten med forslaget til § 44, stk. 4, er at opnå en kvalitetsforbedring af bestyrelsesarbejdet.Dette kan bl.a. sikres ved, at medlemmerne skal være egnede til at udøve hvervet. Hvis detteikke er tilfældet, og hvis den pågældende ikke selv erkender dette, kan fondsmyndigheden vedden i § 45 foreslåede ændring få øgede muligheder for afsættelse af et eller flerebestyrelsesmedlemmer, der overtræder loven eller vedtægten eller som på grund af uvilje, svigteller manglende indsats i bestyrelsessammenhænge ikke har arbejdet for fondens formål oginteresser.Til 46Efter den gældende regel i lov om erhvervsdrivende fonde § 15 kan fondsmyndigheden i vissetilfælde afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer i en fond. Bestemmelsen suppleres afbestemmelser i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 13 og § 14, stk. 2-4.Fondsmyndigheden har alene mulighed for at afsætte en direktør, hvis denne ikke opfylderbetingelserne i den gældende lovs § 13 om myndighed m.v. Fondsmyndigheden har ikkemulighed for at afsætte en direktør, der ikke fuldt ud varetager sine opgaver, idet kompetencentil at ansætte eller afskedige en direktør tilkommer bestyrelsen.Erhvervsfondsudvalget vurderede, at det fortsat skal være bestyrelsens pligt og ansvar at førekontrol og tilsyn med en direktør og eventuelt afskedige den pågældende, hvis denne ikkeudfører sine opgaver tilfredsstillende. Erhvervsfondsudvalget foreslog derfor i sin rapport, atfondsmyndigheden konkret kan påbyde bestyrelsen at afsætte direktøren i særlige tilfælde, hvordet er åbenbart, at direktøren ikke lever op til de krav, der stilles til at varetage fondens dagligeledelse. Erhvervsfondsudvalgets forslag er baggrunden for den foreslåede§ 46.Formålet med den foreslåede regel er, at bestyrelsen aktivt skal påtage sig ansvaret for enforsvarlig ledelse af fonden, når direktøren ikke har varetaget sine opgaver med den dagligeledelse af fonden, og fondens interesser som følge heraf ikke er varetaget. Nårfondsmyndigheden overvejer at benytte hjemlen, vil bestyrelsen blive anmodet om enredegørelse for de kritisable forhold, før bestyrelsen får et påbud af fondsmyndigheden om atafskedige direktøren.Hvis bestyrelsen vælger ikke at følge fondsmyndighedens påbud, vil det være nærliggende atoverveje, hvorvidt bestyrelsens medlemmer overholder forslaget til § 38, stk. 1, 1. pkt., ombestyrelsens pligt til at varetage fondens interesser.. Hvis dette vurderes ikke at være tilfældet,vil bestyrelsesmedlemmerne selv risikere at blive afsat af fondsmyndigheden efterlovforslagets § 45. Afhængig af de konkrete omstændigheder kan der imidlertid også opståtvivl om bestyrelsens opgavevaretagelse, uanset bestyrelsen afskediger direktøren, men førstefter påbud fra fondsmyndigheden.141

Til 47Den foreslåede regel viderefører retstilstanden efter den gældende § 16 i lov omerhvervsdrivende fonde, hvorefter nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges i overensstemmelsemed fondsvedtægten.Der er som hidtil ikke noget til hinder for, at der i vedtægten for en fond også er fastsat krav tilet eller flere af medlemmernes kompetencer, alder og hvor mange år, udpegningen gælder for.Der er dog i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag ikke krav herom.Mange vedtægter fastsætter, at nye medlemmer til bestyrelsen udpeges af den beståendebestyrelse – såkaldt selvsupplering – enten at den enkelte udpeger sin efterfølger eller at densamlede bestyrelse udpeger en efterfølger for det udtrædende medlem.Fra Erhvervsstyrelsens 2012-undersøgelse af en række fondsvedtægter fremgår, atselvsupplering er den mest almindelige af de vedtægtsbestemte udpegningsmetoder og eranvendt i ca. 70 pct. af de undersøgte fondsvedtægter. Typisk har vedtægten dog forskelligeudpegningsmetoder for de forskellige medlemmer, så alene et par bestyrelsesmedlemmerudpeges ved selvsupplering, mens andre udpeges på anden måde, eksempelvis af eksterneorganisationer, foreninger eller lignende. Undersøgelsen viste således, at udpegning vedeksterne er brugt i ca. 35 pct. af vedtægterne. I 44 pct. af vedtægterne var derkvalifikationskrav til bestyrelsesmedlemmerne. Endvidere var der i 57 pct. af vedtægternefastsat en udpegningsperiode med en gennemsnitlig længde af 3 år.Muligheden for, at fondsmyndigheden kan udpege et bestyrelsesmedlem, er sjældent anvendt,men kan blive relevant ved eksempelvis afsættelse af hele bestyrelsen i en fond, hvor detfremgår af vedtægten, at bestyrelsesmedlemmerne vælges ved selvsupplering.Når fondsmyndigheden bliver opmærksom på, at der i henhold til vedtægten manglermedlemmer i bestyrelsen, opfordres de resterende bestyrelsesmedlemmer til at tage initiativ tilat få forholdet berigtiget ved at få udpeget de manglende medlemmer i overensstemmelse medvedtægtens bestemmelser herom. Først i tilfælde, hvor dette ikke sker, vil fondsmyndighedentage initiativ til at udpege nye medlemmer. Endvidere kan det i særlige tilfælde ske, atfondsmyndigheden udpeger et nyt bestyrelsesmedlem, hvilket eksempelvis er relevant, hvisfondsmyndigheden i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 45 suspenderer eller afsætter etbestyrelsesmedlem, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 45.Til § 48Den foreslåede regel svarer til § 18 i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde ogviderefører retstilstanden for bestyrelsessuppleanter.Reglen medfører, at lovens regler om bestyrelsesmedlemmer gælder tilsvarende forsuppleanter. Nogle af lovens regler gælder uanset om suppleanten konkret virker sombestyrelsesmedlem, jf. forslaget til § 39 om myndighed og § 40 om stifters repræsentation.Andre regler gælder kun, når suppleanten konkret virker som bestyrelsesmedlem, jf. forslaget i§§ 37, 44, 51, 57, 58 om ledelse af fonden, pligt til at udtræde af bestyrelsen, inhabilitet,tavshedspligt og oplysninger til revisor samt § 63 om repræsentations- og tegningsret.En suppleant kan være udpeget som personlig suppleant for et bestemt bestyrelsesmedlem ellersom suppleant til at indtræde, hvis et af bestyrelsens medlemmer får forfald. Udgangspunktet142

er, at en suppleant har ret til at indtræde i bestyrelsen, hvis et medlem er forhindret i at mødeuanset om forfaldet kun er kortvarigt. Vedtægten eller bestyrelsens forretningsorden kanindeholde supplerende regler om meddelelser om suppleantens deltagelse og om fremsendelseaf materiale til suppleanten til møder, så den pågældende konkret har mulighed for at forberedesig til et møde i bestyrelsen.Til § 49Erhvervsfondsudvalget foreslog, at den gældende § 19, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde,om bestyrelsens vederlag ændres, således at det også for fonde bliver et krav, at vederlagetogså skal anses for forsvarligt i forhold til fondens og, i moderfonde, koncernens økonomiskestilling. Det blev endvidere foreslået, at bestemmelsen udvides til at omfatte samtligeregistrerede ledelsesmedlemmer (dvs. bestyrelse og direktion) i en erhvervsdrivende fond.Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag.Det foreslåede stk. 1 medfører, at vederlaget til ledelsen ikke må overstige, hvad der anses forsædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Den foreslåede regel viderefører således, atvederlaget til bestyrelsen ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art ogarbejdets omfang, og udvider den eksisterende regel til også at gælde for vederlaget tildirektionen. Desuden er det foreslået tilføjet, at vederlaget ikke må overstige, hvad der måanses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling og i moderfonde koncernensøkonomiske stilling. De to betingelser er kumulative. Et vederlag, der i øvrigt kan væresædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, kan således være uforsvarligt set i forhold tilfondens eller koncernens økonomiske stilling, og må derfor tilpasses fondens og koncernensøkonomiske stilling.Forslaget svarer til selskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., hvorefter vederlaget til medlemmerneaf et kapitalselskabs ledelse ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets artog arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets og, imoderselskaber, koncernens økonomiske stilling.Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at indgå aftaler om pension til ledelsen i enerhvervsdrivende fond, da der er tale om erhvervsvirksomhed på lige fod med f.eks. aktie- oganpartsselskaber. Det må dog forudsættes, at sådanne aftaler ikke overstiger, hvad der ersædvanligt i forhold til hvervets art og arbejdets omfang, herunder er branchekonforme, samt ioverensstemmelse med fondens vedtægt og økonomiske forhold. Endvidere forudsættes, atpensionsforpligtelsen fremgår af årsrapporten til den aktuarmæssige værdi.Det fremgår af selskabslovens § 138, stk. 1, 1. pkt., at ledelsen i et selskab kan modtage såvelfast som variabelt vederlag. Bestemmelsen foreslås i overensstemmelse medErhvervsfondsudvalgets overvejelser ikke indsat i lov om erhvervsdrivende fonde. Udvalgetfandt dog, at incitamentsaflønning er en uhensigtsmæssig aflønningsform i fonde. Det vurderesdog ikke som nødvendigt at indføre et forbud imod disse aflønningsformer. Det forventes, atfondsbestyrelserne og fondsmyndigheden fortsat anlægger en restriktiv praksis på området forincitamentsaflønning af ledelsesmedlemmer i fonde omfattet af lov om erhvervsdrivendefonde. Dette skal ses i sammenhæng med, at incitamentsaflønning må anses for at være enusædvanlig aflønningsform for ledelsesmedlemmer i en erhvervsdrivende fond, hvor der ikkesom i selskaber er ejere, der kan acceptere denne aflønningsform. Incitamentsaflønning ierhvervsdrivende fonde kan medføre, at den pågældendes personlige interesser kan værestridende mod fondens formål og langsigtede interesser. Hvis incitamentsaflønning143

undtagelsesvis forekommer i fonden, skal der oplyses fuldt ud om ordningen, jf. § 131 omændring af årsregnskabsloven og bemærkningerne hertil.Efter den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 19, stk. 2, kanErhvervsministeren (nu Erhvervs- og Vækstministeren) fastsætte regler om størrelsen afvederlaget til bestyrelsesmedlemmer. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal et vederlag, der ikke erfastsat i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af 1. pkt., godkendes affondsmyndigheden. Muligheden for at fastsætte sådanne bestemmelser har ikke været udnyttet.Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 19, stk. 2, ikke videreføres i den nye lov omerhvervsdrivende fonde. Når det skal vurderes, hvad der er et rimeligt vederlag, er der såledestale om en konkret vurdering. Det vurderes derfor ikke anvendeligt at udstede generelle reglerherom.Efter den gældende § 19, stk. 3, kan fondsmyndigheden nedsætte et vederlag til et eller flerebestyrelsesmedlemmer, hvis vederlaget findes for højt. Det foreslås, at den gældendebestemmelse videreføres, jf. det foreslåedestk. 2.Fondsmyndigheden kan bestemme, hvorvidt vederlag ydet i strid med bestemmelserne ilovforslagets § 49 og § 87 skal tilbagebetales med en rente fastsat efter renteloven, ligesombestyrelsesmedlemmerne vil kunne blive erstatningsansvarlige efter lovforslagets § 124. Kravetom tilbagebetaling vil afhænge af overtrædelsens karakter. Det er ikke en betingelse for atkræve tilbagebetaling, at bestyrelsen indså eller burde have indset, at vederlaget var for højt, jf.bemærkningerne til forslaget til § 88.Fondsmyndighedens afgørelser efter det foreslåede stk. 2,Erhvervsankenævnet eller domstolene, jf. forslaget til § 130, stk. 1.kanindbringesfor

Vederlaget til bestyrelsesmedlemmer skal vedrøre den periode, de pågældendebestyrelsesmedlemmer har fungeret i. Det betyder, at vederlaget typisk besluttes for detforgangne regnskabsår eller den periode heraf (pro rata), hvor medlemmet har fungeret. Vedvederlag forstås alle ydelser, som tillægges et ledelsesmedlem i en fond.Vederlaget ydes for en arbejdsindsats og kan bestå af løn, bonus eller lignende ordninger samteventuel pension. Vederlagsbegrebet vil også omfatte andre ydelser som f.eks. fri bil, bolig,telefon eller lignende, samt eventuel adgang til fondens faste ejendom m.v.Når det skal vurderes, hvorvidt et bestyrelsesvederlag (dvs. det samlede vederlag) ersædvanligt, vil der være tale om en konkret samlet vurdering af alle sagens omstændigheder. Ivurderingen kan der bl.a. lægges vægt på de nedenfor omtalte forhold, der dog ikke udgør enudtømmende beskrivelse af de hensyn, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om etvederlags størrelse er “sædvanligt” eller “for højt” efter hvervets art og omfang:Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter: Der ses på det faktiske tidsforbrug og aktiviteter,men det vurderes også, hvad der må anses for at være et sædvanligt tidsforbrug i forhold tilbestyrelsens aktiviteter.Fondens formål, aktiviteter og resultater: Bestyrelsens primære opgave er at opfyldefondens formål. Der kan være en afgørende forskel på både arten og omfanget af detarbejde, der kræves for at opfylde forskellige formål. Der vil også blive taget hensyn tilfondens faktiske aktiviteter og resultater.Fondens størrelse: Størrelsen af fondens kapital har den betydning, at der alt andet lige vilvære et større arbejde og ansvar forbundet med bestyrelsesarbejdet, jo større fonden er.144

Fondens størrelse og organisering kan således være et parameter i forhold til at vurderebåde arbejdets art og omfang.Eventuel vederlæggelse for andre ledelseshverv i koncernen: Fondsbestyrelsen kan viafondens ejerskab af dattervirksomheder bestemme både hvem, der skal sidde i ledelsen afdattervirksomhederne, og deres honorar i dattervirksomhederne. Det kan derfor indgå ivurderingen, om honoreringen for arbejdet i et koncernselskab reelt bør betragtes som endel af vederlaget for hvervet i fondsbestyrelsen.Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder: Bestyrelseshonorarer isammenlignelige fonde og evt. andre sammenlignelige virksomhedsformer, herunderaktieselskaber, indgår i vurderingen af, hvad der må anses for ”sædvanligt”.Det vil typisk væremest relevant at sammenligne med honorarernes størrelse i andre erhvervsdrivende fonde,som ud fra diverse parametre minder om den pågældende fond, men det kan ikkeudelukkes, at det også kan være relevant at se på honorarernes størrelse i andrevirksomhedsformer, herunder aktieselskaber, hvis virksomhederne i øvrigt ersammenlignelige.

Fondsmyndigheden kan tillige inddrage andre relevante forhold i sit skøn.Ydelse af vederlag, herunder eventuel pension, skal udbetales og regnskabsføres af denjuridiske person, hvor arbejdet konkret er udført. Udbetaling af vederlag i f.eks. etdatterselskab, for arbejde udført i fonden, eller omvendt, er efter Erhvervsstyrelsens praksis enomgåelse af bestemmelserne om vederlag og uddelinger i den gældende lov omerhvervsdrivende fonde §§ 19 og 43, jf. også forslaget til §§ 49 og 87.Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 69, jf. denforeslåede § 131, nr. 1, der vil medføre, at der fremover skal gives oplysning om bestyrelsensvederlag i årsregnskabet, uanset at fonden aflægger regnskab efter regnskabsklasse B, hvor derikke er krav om særskilt oplysning om ledelsens vederlag. Med forslaget bliver det muligt forfondsmyndigheden umiddelbart at se bestyrelsens samlede vederlag i en given fond, jf.bemærkningerne til lovforslagets § 131, nr. 1.Det er foreslået, at direktionens vederlag omfattes af kravene om, at vederlaget ikke måoverstige hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad derer forsvarligt i forhold til fondens og en evt. koncerns økonomiske stilling, jf. stk. 1. Det erderimod udelukkende foreslået, at fondsmyndigheden skal have mulighed for at nedsættevederlaget til bestyrelsen, men ikke til direktionen, hvis vederlaget findes for højt, jf. stk. 2.Dette hænger sammen med at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er ansvarlig for, at derved fastsættelsen af vederlaget til direktionen tages behørigt hensyn til fondens interesser, og atvederlaget derfor er passende i forhold til direktørarbejdets art, omfang, fondens økonomiskeforhold mv. Hvis fondsmyndigheden konkret bliver opmærksom på meget usædvanligevederlagsforhold for direktionen, kan bestyrelsen blive anmodet om en redegørelse forbaggrunden herfor og forholdet mellem fondens administrationsomkostninger og fondenssamlede resultat og uddelinger. Fondsmyndigheden kan på baggrund af redegørelsen eventueltgive bestyrelsen et påbud om at reducere fondens administrationsomkostninger, herundervederlaget til direktionen. Fondsmyndigheden har derimod ikke mulighed for direkte atnedsætte et honorar til en direktør, der vurderes at overstige, hvad der er rimeligt.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 50145

Det fremgår af selskabslovens § 130, at hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet i et kapitalselskabbestår af flere medlemmer, skal der ved en forretningsorden træffes nærmere bestemmelser omudførelsen af bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv. Reglen gælder således for samtligeaktieselskaber og for anpartsselskaber med en bestyrelse eller et tilsynsråd, der består af mindst2 personer.Der har hidtil ikke været regler om udarbejdelse af en forretningsorden for bestyrelsen i enerhvervsdrivende fond, selvom bestyrelsen altid vil bestå af mindst 3 medlemmer.En væsentlig del af bestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde har ikke udarbejdet enforretningsorden vedrørende deres arbejde. Det fremgik således af Erhvervsstyrelsensvedtægtsundersøgelse fra 2012, at der i 51 pct. af fondene var fastsat forretningsorden forbestyrelsens arbejde. Henset til at alle kapitalselskaber med en bestyrelse skal have enforretningsorden, foreslås det i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag, at derfremover skal være krav om en forretningsorden for bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond, ogat alle fonde skal være omfattet heraf.Da en forretningsorden må anses for god skik inden for bestyrelsesarbejde og et udtryk fororden og professionalisme i ledelsesarbejdet, fandt Erhvervsfondsudvalget dethensigtsmæssigt, at der ligesom i kapitalselskaber stilles krav om udarbejdelse af enforretningsorden for bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond. En forretningsorden forbestyrelsen er særlig relevant, hvor fonden ikke har en direktion, og hvor bestyrelsen derforogså varetager den daglige ledelse, og hvor det derfor i forretningsordenen bør tages stilling til,hvorledes bestyrelsen fordeler disse opgaver mellem sig.På den baggrund foreslås det istk. 1,at samtlige erhvervsdrivende fonde skal udarbejde enforretningsorden, som skal indeholde nærmere bestemmelser om udførelsen af bestyrelsensopgaver.Formålet med en forretningsorden er således bl.a. at sikre, at arbejdet i bestyrelsen foregår påen hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag, hvorom der er enighed i bestyrelsen.Er der uoverensstemmelse mellem forretningsordenen og vedtægten, er det altid vedtægten, dergælder.Det foreslås, at indholdskravene til en forretningsorden i erhvervsdrivende fonde somudgangspunkt skal være de samme som til kapitalselskaber i henhold til selskabsloven.Forslaget tilstk. 2indeholder regler om, hvad forretningsordenen bør indeholde. Det vurderes,at nogle overordnede krav til en forretningsorden medvirker til at sætte fokus på områder, sombør overvejes som en naturlig del af bestyrelsesarbejdet i en fond. De oplistede temaer, sombestyrelsen bør overveje i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsordenen, er af storrelevans ved udformningen af forretningsordenen.I forretningsordenen kan indgå, at bestyrelsen med passende mellemrum overvejer, hvorvidtder skal vælges en næstformand, som kan fungere i tilfælde af formandens forfald og i givetfald, at der udarbejdes en arbejds- og opgavebeskrivelse af formandens og eventueltnæstformandens pligter, opgaver og ansvar.

Har fonden ikke en direktør, bør det i forretningsordenen fastlægges, at bestyrelsen medpassende mellemrum tager stilling til, hvorvidt fonden skal have en direktør til at forestå dendaglige ledelse af fonden.Har fonden ansat en direktør, bør forretningsordenen eller en særlig forretningsorden fordirektøren fastsætte regler for bestyrelsens opfølgning på direktørens arbejde gennem enformaliseret kommunikation, dialog og rapportering.Forretningsordenen kan desuden fastlægge rammerne for samarbejde med en eventueldirektion, og hvordan kontakten og kommunikationen mellem bestyrelse og direktion skal ske,herunder om direktionens rettidige, præcise og tilstrækkelige rapportering til bestyrelsen.Hvis bestyrelsen i stedet for en direktør har aftale med en administrator, bør forretningsordenentilsvarende fastsætte rammer for samarbejde og kontakt med administrator samt vurdering ogkontrol af administrators arbejde.Det er den enkelte fondsbestyrelses ønsker og behov, der er afgørende. Forretningsordenen børløbende gennemgås af bestyrelsen med henblik på at sikre dette.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at det enkelte medlem af bestyrelsen eropmærksomt på sine pligter med hensyn til de forhold, som er angivet i de foreslåedebestemmelser. Herved lettes muligheden for at gøre et ansvar gældende mod et medlem afbestyrelsen, hvor der er tale om forsømmelighed.Det foreslås ikke, at der indføres krav om, at forretningsordenen altid skal indsendes tilfondsmyndigheden. Har fondsmyndigheden behov for forretningsordenen, f.eks. som led i enkonkret sag, kan fondsmyndigheden anmode om at få den indsendt, jf. den foreslåede § 24, stk.4.Til forslaget er knyttet en overgangsregel, jf. den foreslåede § 132, stk. 9.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 51Forslaget om ledelsesmedlemmers inhabilitet viderefører den gældende § 20 i lov omerhvervsdrivende fonde. Den foreslåede regel svarer endvidere til § 131 i selskabsloven.Forslaget forbyder ikke alene et medlem af ledelsen at deltage i afstemningen i de omhandledetilfælde af interessekonflikter mellem den pågældende og fonden, men overhovedet at deltage ibehandlingen.Det forhold, at det inhabile medlem ikke kan deltage i behandlingen af et bestemt emne,hindrer ikke de øvrige medlemmer i at bede det pågældende medlem om en redegørelse om detpågældende emne.Bestemmelsen sigter såvel på aftaler som på søgsmål og omfatter hele sagens behandling.Valg af formand for bestyrelsen er ikke en aftale i lovens forstand, og bestemmelsen er derforikke til hinder for, at et medlem af bestyrelsen ved valg af formand stemmer på sig selv.Tilsvarende gælder forslag om vederlag til bestyrelsen.147

Det følger af bestemmelsens analogi, at reglen også omfatter beslutninger om processuelleskridt i en retssag, som den pågældende har anlagt mod fonden. Endvidere må bestemmelsenanvendes analogt på andre retsskridt end søgsmål, f.eks. indgivelse af konkursbegæring.Drejer det sig om et forhold mellem fonden og tredjemand, kræves det yderligere, atvedkommende bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, f.eks. på grund afslægtsforhold eller anden tilknytning til tredjemanden, og at denne interesse kan være stridendemod fondens.Hvis en beslutning ikke kan træffes af bestyrelsen på grund af inhabilitet, må bestyrelsenforelægge spørgsmålet for fondsmyndigheden for at det sikres, at beslutningen ikke strider modfondens interesser. Beslutning kan endvidere indbringes til fondsmyndigheden, hvis den ernødvendig og ikke kan afvente en anden sammensætning af bestyrelsen.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 52Forslaget regulerer valg af formand for bestyrelsen og dennes særlige opgaver i bestyrelsen.Det foreslås istk. 1,at det kodificeres i loven, at bestyrelsen selv vælger sin formand. Forslagethar ikke været drøftet i Erhvervsfondsudvalget, men svarer til selskabslovens § 122, 1. pkt., 1.led, samt 2. pkt.I selskabsloven § 122, 1. pkt., 2. led, er det fastsat, at vedtægterne kan bestemme en andenvalgmåde for formanden, herunder at eksterne kan have ret til at udpege denne. Dennemulighed er ikke foreslået i nærværende lovforslag, da det anses for vigtigt i erhvervsdrivendefonde, at der ikke ved ret til udpegning af formanden kan tilkomme eksterne enuforholdsmæssig stor indflydelse på bestyrelsessammensætningen og fondsbestyrelsensautonomi. Vedtægten kan derfor heller ikke fastsætte, at en bestemt organisation eller andetorgan har retten til at udpege fondens formand.Ændringen af dette forhold er omfattet af den generelle overgangsordning, jf. den foreslåede §132, stk. 6.Forslaget tilstk. 2viderefører den gældende regel i lov om erhvervsdrivende fonde § 21, stk. 1,hvorefter formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, ogskal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Vedtægten eller forretningsordenen kan fastsættenærmere regler om indkaldelsens form, frister m.m. Efter forslaget til § 55 kan bl.a. et medlemaf bestyrelsen eller en direktør forlange at bestyrelsen indkaldes, således at denne ret ikke kanbegrænses i vedtægt eller forretningsorden.Efter selskabslovens § 114 må formanden for bestyrelsen eller tilsynsrådet i et selskab, som haraktier optaget til handel på et reguleret marked, eller et statsligt aktieselskab, ikke udføre hvervfor kapitalselskabet, der ikke er en del af hvervet som formand. En bestyrelsesformand kandog, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet omat udføre af og for bestyrelsen. Herved kan bestyrelsesformanden kortvarigt deltage i etkapitalselskabs daglige ledelse i særlige tilfælde, hvor der kan være et rimeligt behov herfor.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke på nuværende tidspunkt en tilsvarendebestemmelse om arbejdende bestyrelsesformand for at hindre en uheldig magtkoncentrationhos bestyrelsesformanden, som kan føre til manglende kontrol og tilsyn.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse om en arbejdendebestyrelsesformand i en erhvervsdrivende fond. Forslaget istk. 3,fastslår derfor, at bestyrelseni en fond også aktivt skal tage stilling til, hvorvidt bestyrelsesformanden efter anmodning kanpåtage sig opgaven for fonden udover formandshvervet. Dette er særligt relevant ierhvervsdrivende fonde, hvor der ikke er en direktion. I sådanne tilfælde er det den samledebestyrelse, som også varetager den daglige ledelse, hvorfor det bør fremgå af bestyrelsensforretningsorden, hvorledes den daglige ledelsesopgave varetages af bestyrelsens medlemmer.Det forhold, at en bestyrelsesformand samtidigt arbejder med daglig ledelse af fonden, vilstadig på længere sigt være uforeneligt med lovens rollefordeling mellem bestyrelse ogdirektion. Bestyrelsens formand må, ligesom den øvrige bestyrelse, derfor ikke overtage dendaglige ledelse af virksomheden mere permanent. Dette skal også ses i sammenhæng med, atdet i lovforslagets § 37, stk. 3, 2. pkt., foreslås, at direktøren for en fond ikke kan være formandeller næstformand for bestyrelsen.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 3 strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 53Forslaget om bestyrelsens beslutningsdygtighed svarer til § 124 i selskabsloven – og er altså etquorumkrav. Forslaget har ikke været drøftet i Erhvervsfondsudvalget.Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 21, stk. 2, fastsætter, at halvdelen afmedlemmerne eller det højere antal, som foreskrives i vedtægten, skal være til stede. Forslagetfastsætter, at over halvdelen af bestyrelsen skal være repræsenteret, for at bestyrelsen kantræffe beslutninger. Vedtægten for en fond kan foreskrive skærpede quorumkrav.Beskyttelseshensynet bag lovens quorumregel er, at bestyrelsen ikke anses for at værelegitimeret til at kunne varetage sine forpligtelser, medmindre et vist antal af medlemmerne hardeltaget aktivt i drøftelserne og beslutningen, da bestyrelsen er et kollektivt organ.Inhabile medlemmer af bestyrelsen, jf. nærmere herom under den foreslåede § 51 medbemærkninger, må ikke tælles med ved afgørelsen af, om lovens og vedtægtens krav tilbeslutningsdygtighed er opfyldt.Hvis en beslutning ikke kan træffes af bestyrelsen på grund af inhabilitet og deraf manglendeopfyldelse af quorumkravet, må bestyrelsen inddrage fondsmyndigheden, før beslutningen kantræffes, da fondsmyndigheden kan dispensere fra kravet. Endvidere forudsættes, atbeslutningen ikke er åbenbart egnet til at skaffe et eller flere medlemmer af ledelsen eller andreen utilbørlig fordel på fondens bekostning, jf. den foreslåede § 63.I praksis kan det i relation til de gældende regler give anledning til tvivl, i hvilket omfang ikke-tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer kan give tilstedeværende bestyrelsesmedlemmerfuldmagt til at handle eller stemme på deres vegne på bestyrelsesmøder, der afholdes vedfysisk fremmøde. Dette skyldes, at den gældende regel foreskriver, at halvdelen af bestyrelsensmedlemmer skal være til stede.149

Hvis en bestyrelse ifølge vedtægten f.eks. består af 5 medlemmer i alt, kræves det ifølge degældende regler, at mindst 3 af medlemmerne er »til stede« på et møde, der afholdes ved fysiskfremmøde. De 3 tilstedeværende medlemmer kan eventuelt bestå af en eller flere suppleanter.Det antages, at aftalelovens almindelige fuldmagtsregler finder anvendelse på denne situation,men med de nødvendige fondsretlige tilpasninger, jf. nedenfor. Dog kan der alligevel opståtvivl, fordi de gældende regler forudsætter faktisk fysisk fremmøde.Den istk. 1, 1. pkt.,foreslåede quorumregel forudsætter ikke nødvendigvis faktisk fysiskfremmøde, når der er tale om møder, der afholdes ved fysisk fremmøde, jf. den ændredeformulering i forslaget om, at »medlemmer er repræsenteret«. Denne ændrede formulering erindsat for at sikre, at quorumkravet fremover kan opfyldes ved brug af fuldmagter. Fuldmagterbør dog i alle tilfælde kun tælles med, hvis dette er betryggende i lyset af emnet fordrøftelserne, hvilket svarer til, hvad der gælder for aktieselskaber og anpartsselskaber.Formanden for bestyrelsen skal således konkret vurdere, om der er behov for at udskydediskussionen til et nyt møde. Det kan således efter omstændighederne være uhensigtsmæssigtat tælle fuldmagter med, hvis der er tale om beslutninger af usædvanlig karakter eller ombeslutninger med omfattende konsekvenser for fonden eller kreditorerne.Brug af fuldmagt svækker ikke ansvaret for det enkelte bestyrelsesmedlem.Der bør ske stillingtagen til spørgsmålet om brug af fuldmagter i bestyrelsens forretningsorden.Forslaget istk. 1, 2. pkt.,om, at beslutning dog ikke må træffes, uden at så vidt muligt samtligemedlemmer af bestyrelsen har haft adgang til at deltage i sagens behandling, er en vigtigsikkerhedsforanstaltning. Bestemmelsen skal sammenholdes med den foreslåede § 52, stk. 2,som omhandler formandens pligt til at indkalde samtlige medlemmer af bestyrelsen til møde.Den istk. 2, 1. pkt.,foreslåede bestemmelse om, hvornår en suppleant for et bestyrelsesmedlemskal indkaldes, svarer til selskabslovens § 124, stk. 2. Suppleanten har samme stilling som detmedlem, suppleanten træder i stedet for, jf. forslaget til § 48.Fondsbestyrelsen bør tage stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal ske skriftligorientering af suppleanterne.Det kan i konkrete situationer være mere hensigtsmæssigt at give en fuldmagt til et andetmedlem af bestyrelsen end at tilkalde en suppleant, fordi man ikke kan give en instruks til sinsuppleant, da denne er personligt ansvarlig for udøvelsen af sit hverv. Derimod kan man vedfuldmagt give en instruks, og fuldmagtsgiver bærer da selv ansvaret for denne. Det kan være etproblem, hvis en suppleant pludselig indkaldes og skal deltage i en beslutning uden at kendedet forudgående forløb.Det præciseres derfor istk. 2, 2. pkt.,at et medlem i enkeltstående tilfælde kan give fuldmagt tilet andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant.De almindelige aftaleretlige regler om fuldmagter finder i givet fald anvendelse herunderreglerne om, at det fuldmagtsgivende medlem kan ifalde ansvar på grund af passivitet, hvisfuldmægtigen har overskredet sin bemyndigelse.Fuldmagter til andre medlemmer af bestyrelsen bør kun gives i enkeltstående tilfælde og iforhold til et konkret spørgsmål, dvs. ikke i form af en stående fuldmagt.150

Ved indkaldelse af suppleanter vil det være en fordel, hvis suppleanten løbende har modtagetmateriale. Stillingtagen til spørgsmålet om orientering af suppleanter bør ske i bestyrelsensforretningsorden.I det foreslåedestk. 3videreføres den gældende regel i lov om erhvervsdrivende fonde § 21,stk. 2, om, at afgørelse i bestyrelsen sker med simpelt flertal, medmindre vedtægten kræverkvalificeret majoritet eller enstemmighed. Derimod foreslås den gældende regel om, atformandens stemme i tilfælde af stemmelighed er afgørende ændret, så den svarer tilselskabslovens § 124, stk. 3, 2. pkt. Herefter kan vedtægten bestemme, at formandens stemmeskal være afgørende i tilfælde af stemmelighed. Hvis vedtægten ikke indeholder bestemmelserherom, må et forslag i tilfælde af stemmelighed betragtes som ikke vedtaget.Til forslaget er knyttet en overgangsregel, jf. den foreslåede § 132, stk. 10.Bestemmelsen om, at det også i vedtægten kan bestemmes, at næstformandens stemme vedformandens forfald er afgørende i tilfælde af stemmelighed, er ny. Der er dog tale om enkodificering af gældende praksis.Det foreslåedestk. 4om bestyrelsens forhandlingsprotokol er en videreførelse af § 21, stk. 4, iden gældende lov om erhvervsdrivende fonde, og bestemmelsen svarer til selskabslovens §128.Det foreslås istk. 4, 1. pkt.,at der skal føres en protokol over forhandlingerne i bestyrelsen, ogat denne protokol skal underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Af hensyn tilsenere mulighed for dokumentation og eventuelt placering af ansvar skal protokollen være enforhandlingsprotokol og ikke kun en beslutningsprotokol. Desuden skal det bagefter væremuligt at genfinde forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted.Som udgangspunkt fritager det ikke et medlem for senere at ifalde ansvar, at vedkommendeikke har deltaget i et møde eller underskrevet protokollen. Medlemmer af bestyrelsen, som ikkehar deltaget i et møde, bør derfor efterfølgende orientere sig i protokollen.I lyset af det ansvar, der følger med at påtage sig hvervet, tilkommer der et tiltrædende medlemaf bestyrelsen fuld adgang til at gøre sig bekendt med indholdet af forhandlingsprotokollen.Protokollen kan føres elektronisk. I den forbindelse skal bestyrelsen tage højde for, hvordan detsikres, at den elektroniske version af protokollen er den ægte.Fondsmyndigheden vil i henhold til den foreslåede § 24, stk. 4, kunne anmode om at få tilsendten kopi af forhandlingsprotokollen.Istk. 4, 2. pkt.,foreslås en videreførelse af den gældende regel om, at et ledelsesmedlem, derikke er enig i bestyrelsens beslutning, og som er indført i protokollen, har ret til at få sinmening indført i protokollen. Retten til at få sin afvigende mening ført til protokol gælder bådefor medlemmerne af bestyrelsen og for direktører, som deltager i mødet, jf. forslagets § 42, stk.4.En indførsel i protokollen vil kunne give de enkelte ledelsesmedlemmer en mulighed for atfrigøre sig for et eventuelt medansvar for trufne dispositioner. En sådan ansvarsfritagelse kansom udgangspunkt ikke påberåbes, hvis den pågældende ved at medunderskrive de nødvendige151

dokumenter eller på anden måde medvirker til at gennemføre den trufne beslutning. Kræver enbeslutnings gennemførelse underskrift af samtlige medlemmer af bestyrelsen, må et medlem,der ikke bifalder den trufne beslutning, enten hindre aftalens gennemførelse, eller, hvis denpågældende ikke vil tage ansvaret herfor, udtræde af bestyrelsen.Den foreslåede § 56, stk. 3, medfører, at bestyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse afelektronisk dokumentudveksling m.v. til brug for et elektronisk bestyrelsesmøde i stedet forfremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Denne bestemmelse indebærereksempelvis, at den krævede forhandlingsprotokolprotokol kan udarbejdes og underskriveselektronisk.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 4 strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 54Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 21, stk. 5,hvorefter revisor har ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af årsrapporter m.v.,der påtegnes af revisor, samt at revisor har pligt til at deltage i et bestyrelsesmøde, hvis blot etmedlem af bestyrelsen eller direktionen anmoder herom.I henhold til den foreslåedestk. 1, 1. pkt.,har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder underbehandling af årsrapporter m.v., der skal påtegnes af revisor. Bestemmelsen skal fortrinsvissikre, at revisor får det nødvendige indblik i bestyrelsens gennemgang af fondens årsrapport,men der kan også være tale om bestyrelsesmøder, hvor forhold, som alene er relateret tilårsrapporten, skal drøftes.Bestyrelsen er forpligtet til at underrette revisor om bestyrelsesmøder, der indeholderdagsordenspunkter, som er omfattet af bestemmelsen, da revisors ret til deltagelse ibestyrelsesmøderne eller vil blive illusorisk.Revisor deltager ikke i selve beslutningsprocessen og bestyrelsens ansvar for årsrapporten m.v.kan ikke ved revisors deltagelse i bestyrelsesmøderne overgå til revisor.Den foreslåede ret for revisor til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af årsrapporterm.v. er bevaret, uanset at den indholdsmæssigt svarer til forslaget til § 59, stk. 2.I § 59 foreslås et årligt årsregnskabsmøde, hvor bl.a. fondens årsrapport skal godkendes oghvor fondens revisor har pligt til at deltage, jf. bemærkningerne til § 59. Dette skal ses isammenhæng med, at der kan forekomme andre bestyrelsesmøder, hvor regnskabs- ogrevisionsmæssige spørgsmål er på dagsordenen. og hvor det kan være hensigtsmæssigt, atrevisor er til stede, f.eks. ved en uddeling af overskud fra det igangværende regnskabsår, hvorder skal afgives en mellembalance.Erhvervsfondsudvalget har drøftet, om revisors ret til at deltage i fondsbestyrelsens møder skaludvides til at gælde alle de møder, som revisor måtte finde det hensigtsmæssigt og ellernødvendigt at deltage i, men har vurderet, at dette ikke skal være tilfældet.Erhvervsfondsudvalget fandt ikke behov herfor, da en for hyppig tilstedeværelse kan resultere iusikkerhed om grænsedragningen mellem bestyrelsens henholdsvis revisors opgaver og ansvar.Erhvervsfondsudvalget har dog foreslået, at revisor skal kunne indkalde til bestyrelsesmøde ien erhvervsdrivende fond, jf. forslaget til § 55 og bemærkningerne hertil.152

I henhold til den foreslåedestk. 1, 2. pkt.,har revisor pligt til at deltage i et bestyrelsesmøde,hvis blot et medlem af bestyrelsen eller direktionen anmoder herom. Der stilles ikke krav omsærlig begrundelse for revisors deltagelse.Det foreslåedestk. 2svarer til § 21, stk. 6, i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde.Efter årsregnskabsloven skal alle erhvervsdrivende fonde uanset størrelse aflægge enårsrapport, som skal revideres. Efter revisorlovens § 20, stk. 1, påhviler det revisor at føre enrevisionsprotokol, når årsregnskab m.v. skal revideres. Da en erhvervsdrivende fond altid skaludarbejde et årsregnskab, som skal revideres, skal der derfor altid udarbejdes revisionsprotokoli erhvervsdrivende fonde.I henhold tilstk. 2, 1. pkt.,skal revisionsprotokollen forelægges på ethvert bestyrelsesmøde.Dette skal ske uanset, at revisor ikke har foretaget en indførelse i protokollen.Det bør fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol, jf. den foreslåede § 53, stk. 4, atrevisionsprotokollen har været forelagt. Eventuelle drøftelser af revisionsprotokollen skalrefereres i forhandlingsprotokollen.Fondsmyndigheden vil i henhold til den foreslåede § 24, stk. 4, kunne anmode om at få tilsendten kopi af revisionsprotokollen.Revisionsprotokollen skal i henhold tilstk. 2, 2. pkt.,underskrives af samtlige medlemmer afbestyrelsen. Ikke tilstedeværende medlemmer underskriver protokollen efterfølgende.Den foreslåede § 56, stk. 3, medfører, at bestyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse afelektronisk dokumentudveksling m.v. til brug for et elektronisk bestyrelsesmøde i stedet forfremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Denne bestemmelse indebærereksempelvis, at den krævede fremlæggelse af revisionsprotokollen på bestyrelsesmødet kan skeelektronisk, hvis bestyrelsesmødet afholdes elektronisk.Ligeledes kan revisors underskrift på revisionsprotokollen og bestyrelsesmedlemmernesunderskrifter på tilførsler til revisionsprotokollen foretages elektronisk, men skal da væreforsynet med digital signatur eller en anden tilsvarende personlig elektronisk signatur.Forslaget svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets drøftelser.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 55Den foreslåede bestemmelse om hvem, der kan forlange, at bestyrelsen indkaldes, svarer til dengældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 26 med den tilføjelse, atErhvervsfondsudvalget foreslog, at det også bliver muligt for revisor at forlange, at derindkaldes til bestyrelsesmøde i en fond. En tilsvarende bestemmelse findes i dag forkapitalselskaber, jf. selskabslovens § 123, 2. pkt.Revisor kan ikke i henhold til de gældende regler anmode om at få indkaldt til bestyrelsesmødei en erhvervsdrivende fond. Dette er alene forbeholdt medlemmer af bestyrelsen, en eventueldirektion, Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed eller fondsmyndigheden.153

Som led i styrkelsen af revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant er det fundethensigtsmæssigt, at revisor også skal kunne anmode om at få indkaldt til bestyrelsesmøde i enerhvervsdrivende fond. Revisors ret til at anmode om indkaldelse til et bestyrelsesmødemedfører også en ret for revisor til at kræve, at bestyrelsesmødet afholdes som et fysisk møde.Det er fortsat fondens formand, som skal sørge for selve indkaldelsen, jf. forslaget til § 52.Til § 56Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fondes § 21 a omhandler skriftlige ogelektroniske bestyrelsesmøder i en erhvervsdrivende fond. Den gældende regel er ikke ioverensstemmelse med selskabslovens regel om skriftlige og elektroniske bestyrelsesmøder, jf.selskabslovens § 125. Ved indførelsen af selskabsloven blev der gennemført visse lempelser iforhold til de hidtidige regler om skriftlige og elektroniske bestyrelsesmøder.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at reglerne om skriftlige og elektroniske bestyrelsesmøder ierhvervsdrivende fonde skal svare til reglerne i selskabsloven.Den foreslåede bestemmelse svarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Stk. 1, 1. pkt.,medfører, at bestyrelsesmøder kan afholdes skriftligt, i det omfang, at det erforeneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Den foreslåede regel medfører, at bestyrelsenfremover ikke på forhånd skal definere, hvilke emner, bestyrelsen mener, der er egnet til enskriftlig behandling. Det vil være hensigtsmæssigt i bestyrelsens forretningsorden nærmere atfastlægge retningslinjer m.v. for afholdelse af skriftlige møder.Det foreslås endvidere istk. 1, 2. pkt.,at muligheden for at kræve et fysisk møde ved skriftligeog elektroniske bestyrelsesmøder fremover erstattes af muligheden for en »mundtlig« drøftelse,f.eks. et telefonmøde eller en videokonference.Der stilles ved afholdelse af elektroniske bestyrelsesmøder krav om samtidighed, hvilketmedfører, at det vil være hensigtsmæssigt i bestyrelsens forretningsorden nærmere at fastlæggeretningslinjer m.v. for afholdelse af elektroniske møder. Samtidighedskravet, der indebærer, atsamtlige deltagere skal være elektronisk til stede samtidigt, gælder ikke ved de skriftligebestyrelsesmøder. Derimod bør der ved afholdelse af skriftlige møder angives et sluttidspunkt,således at beslutninger ikke træffes over uforholdsmæssigt lange perioder, hvorunderforholdene vedrørende de emner, hvorom der skal træffes beslutning, kan ændre sig væsentligt.Bestyrelsen må i forbindelse med beslutningen om, hvilke emner der kan behandles skriftligt,tage højde for fondens forhold. En type sager kan f.eks. være egnet til behandling på skriftligtmøde i én fond og ganske ekstraordinært i en anden. I de tilfælde, hvor der, til trods for at derikke er krav herom, foreligger en forudgående beslutning om, hvilke emner der skal behandlesskriftligt, bør denne fremgå af protokollen.Bestyrelsesformanden kan træffe beslutning om en konkret skriftlig behandling. Heroverforstår, at et bestyrelsesmedlem altid kan kræve mundtlig behandling, hvis vedkommende ønskeren drøftelse af emnet.En generel beslutning om at behandle visse typer sager skriftligt kan træffes med simpeltstemmeflertal, medmindre vedtægten bestemmer andet.

Skriftlig behandling af anliggender i bestyrelsen kan f.eks. ske via elektroniske medier ellerfysisk via brev eller bud. Hvis der er truffet beslutninger ved skriftlig behandling, skal derreageres på disse på det efterfølgende møde i bestyrelsen ligesom beslutningerne skal indføres iprotokollen.Bestemmelsen i forslagets § 53, stk. 4, hvorefter der over forhandlingerne i bestyrelsen skalføres en protokol, gælder tilsvarende, når anliggender behandles skriftligt.De almindelige bestemmelser om afholdelse af møder i bestyrelsen med de fornødne afvigelserfinder tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder, jf.stk. 1, 3. pkt.Dette indebærerbl.a., at bestyrelsen er beslutningsdygtig på et skriftligt møde, når over halvdelen af samtligemedlemmer har deltaget i behandlingen, dvs. har taget stilling til anliggendet, forudsat at såvidt muligt alle medlemmer har haft adgang til at deltage i behandlingen, jf. den foreslåede §53, stk. 1. Dette forudsætter bl.a., at der skal være udsendt en indkaldelse til samtligemødeberettigede. Det er ikke en forudsætning, at samtlige de mødeberettigede aktivt hartilkendegivet at have modtaget mødeindkaldelsen. Henvisningen til de almindelige regler forafholdelse af møder i bestyrelsen indebærer endvidere, at f.eks. en direktør, som i henhold til §42, stk. 4, har »ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder«, ligeledes har rettil at deltage i samt ytre sig på et skriftligt møde i bestyrelsen.Bestemmelsen i det foreslåedestk. 2svarer til selskabsloven § 125, stk. 2. Elektroniske møder ibestyrelsen kan afholdes i det omfang, det er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv.Formålet med bestemmelsen er bl.a. at give fondene de samme muligheder somkapitalselskaber og at tilgodese et voksende behov for at afholde elektroniske møder.Det overlades til bestyrelsen selv nærmere at fastlægge, hvornår og hvordan brugen afelektroniske medier hensigtsmæssigt kan anvendes. Bestyrelsen må nøje overveje, hvilkeanliggender der er egnede til behandling på et elektronisk møde, og hvilke der egner sig bedsttil et fysisk møde. Forhold som tillid og medlemmernes personlige kendskab til hinandenspiller sædvanligvis en væsentlig rolle i arbejdet i bestyrelsen. Dette opnås antagelig bedst ved,at medlemmerne med mellemrum afholder møder med fysisk deltagelse.Beslutning om at behandle visse typer anliggender elektronisk kan træffes med simpeltstemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet.Den gældende regel om, at et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, atbestyrelsesmødet skal afholdes ved fysisk fremmøde, foreslås ændret, således at det fremoveralene er muligt at kræve en løsning, der giver mulighed for at foretage en mundtligforhandling. Dette vil være aktuelt i tilfælde, hvor faciliteterne for det elektroniske møde ikkegiver mulighed for en mundtlig interaktion.Dette vil f.eks. også være aktuelt, når der på det pågældende møde skal behandles anliggendereller punkter på dagsordenen, som det enkelte medlem eller en direktør vurderer som såvæsentlige eller principielle, at en mundtlig drøftelse er påkrævet. Baggrunden for dennebestemmelse er, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen kan ifalde personligterstatningsansvar, og derfor bør have mulighed for at forlange en mundtlig drøftelse.Dette indebærer f.eks., at en direktør, som i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 42, stk.4, har »ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder,« ligeledes har ret til atdeltage i samt ytre sig på et elektronisk møde. Det indebærer endvidere, at protokollen kanudarbejdes og underskrives elektronisk.155

Det foreslåedestk. 3svarer til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 21 a, stk. 3, omelektronisk dokumentudveksling og elektronisk kommunikation. Den foreslåede bestemmelsefastsætter, at bestyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af elektroniskdokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et elektroniskbestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter ihenhold til denne lov.Bestemmelsen indebærer f.eks., at bestyrelsesprotokollen kan udarbejdes og underskrives m.v.elektronisk. Ligeledes kan udarbejdelsen og fremlæggelsen af revisionsprotokollen påbestyrelsesmødet ske elektronisk, hvis bestyrelsesmødet afholdes elektronisk. Revisorsunderskrift på revisionsprotokollen og bestyrelsesmedlemmernes underskrifter på tilførsler tilrevisionsprotokollen skal da være forsynet med digital signatur eller en anden tilsvarendeelektronisk signatur.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til§ 57Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en materiel regel omtavshedspligt, uanset at lovens § 63 giver hjemmel til at straffe bestyrelsesmedlemmer,direktører, revisorer og granskningsmænd eller suppleanter, hvis de ubeføjet røber, hvad deunder udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.Det foreslås, at der indsættes en materiel regel om tavshedspligt for de omhandlede personersvarende til selskabslovens § 132. Der er ikke med indsættelsen af en sådan bestemmelsetilsigtet en udvidelse af de gældende regler om tavshedspligt.Forslaget har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men det følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.I henhold til den foreslåede bestemmelse må medlemmer af bestyrelsen, direktionen,vurderingsmænd og granskningsmænd samt disses medhjælpere og suppleanter ikkeuberettiget videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til. Det vilvære inden for bestyrelsens kompetence at træffe beslutning om, hvorvidt der skal givesoplysning om et anliggende i fortrolighed til udvalgte interessenter, dog forudsat at dette sker ifondens interesse og således, at oplysningen ikke skader fonden. De omhandlede personer kanstraffes, hvis de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.Særligt hvad angår møder i bestyrelsen og tavshedspligten for medlemmerne vil det være indenfor bestyrelsens almindelige kompetence at træffe beslutning om, hvorvidt der skal skeorientering eller i øvrigt gives oplysning om et anliggende i fortrolighed til udvalgteinteressenter. Det er et krav, at dette sker i fondens interesse, således at oplysningen ikkeskader fonden. Et eksempel på en situation, hvor man typisk vil træffe en beslutning ommuligheden for drøftelser med interessenter uden for bestyrelsen er, hvis der forestår enændring af aktiviteterne, som kan påvirke enkelte af fondens interessenter eller kreditorer.De af bestemmelsen omfattede personer er personligt ansvarlige, hvis fonden påføres skadesom følge af en tilsidesættelse af tavshedspligten. Hvis en ubeføjet videregivelse omfatterf.eks. forretningshemmeligheder, vil der tillige kunne blive tale om strafansvar efter § 129, stk.1.156

Der er ikke ved den foreslåede bestemmelse indlagt en forskel på reglerne om tavshedspligt formedlemmer af ledelsen, i relation til, om medlemmerne er udpegede efter vedtægten eller omde er medarbejdervalgte.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 58Den foreslåede bestemmelse om afgivelse af oplysninger m.v. til revisor ellergranskningsmand svarer til § 133 i selskabsloven og svarer endvidere til den gældende § 25 aog § 59, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.Forslaget har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men det følger udvalgets principom, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.Ifølge det foreslåedestk. 1har medlemmer af ledelsen oplysningspligt over for revisor oggranskningsmand når disse skal erklære sig om fondens forhold.Oplysningspligten gælder for alle erhvervsdrivende fonde, da de er omfattet af pligt til ataflægge et revideret årsregnskab, jf. årsregnskabsloven § 3, stk. 1, nr. 3.Oplysningspligten omfatter også bl.a. gennemgang (review) og anden assistance fra revisor iforbindelse med enkeltstående opgaver såsom udarbejdelse af en mellembalance eller envurderingsberetning.Der skal være tale om nødvendige oplysninger m.v. i forhold til den opgave, som revisor erantaget til. Hvis revisor eksempelvis er antaget til at udarbejde en mellembalance vedekstraordinære uddelinger, jf. lovforslagets § 78, stk. 5, vil revisor kun kunne kræve deoplysninger m.v. der er nødvendige for løsningen af denne opgave.Ledelsens oplysningspligt over for revisor gælder, uanset om revisor er udpeget af bestyrelseneller udpeget af stifter, jf. forslagets § 69 og bemærkningerne hertil.Ledelsen har en særskilt pligt til at sikre, at en granskningsmand har de oplysninger, der ernødvendige for udførelse af granskningen, uanset om granskningsmanden er opmærksomherpå. I det omfang ledelsen er opmærksom på forhold af betydning for revisionen ellergranskningen, skal den give revisor eller granskningsmanden disse oplysninger, selvom denpågældende ikke spørger om dem. Reglen er begrundet med, at revisor henholdsvisgranskningsmanden er udefra kommende og uafhængig af fonden og derfor ikke altid kan vide,hvilke forhold der er af særlig interesse.Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 25, stk. 3 og § 71,hvorefter henholdsvis granskningsmand og revisor kan kræve de oplysninger, der er afbetydning for granskningen eller revisionen. Reglerne skal i fællesskab sikre, atgranskningsmanden eller revisoren får de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføregranskningen eller revisionen.Det foreslåedestk. 2skal ses som et supplement til stk. 1 og pålægger medlemmerne afledelsen en pligt til yderligere at give revisor eller granskningsmand adgang til at foretage defornødne undersøgelser og i øvrigt give revisor eller granskningsmanden de oplysninger, som157

er nødvendige for, at revisor kan udføre sit hverv. Også her skal der være tale om nødvendigeoplysninger m.v. i forhold til den opgave, som revisor eller granskningsmand er antaget til.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 59Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der skal afholdes et årligt årsregnskabsmøde, hvorbestyrelsen godkender årsrapporten, og hvor revisor har pligt til at være til stede.Forslaget gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag, således at den nye lov omerhvervsdrivende fonde kommer til at indeholde en udtrykkelig bestemmelse om, at der éengang årligt er et bestyrelsesmøde, hvor godkendelse af årsregnskabet sker på samme måde,som der i kapitalselskaber er den ordinære generalforsamling til godkendelse afkapitalselskabets årsrapport.Det foreslås, at revisor har pligt til at deltage i årsregnskabsmødet. Det sikres på den måde, atbestyrelsens behandling og godkendelse af årsrapporten sker med revisors tilstedeværelse ogdermed med mulighed for, at der kan stilles spørgsmål til revisor, ligesom revisor kan uddybeog forklare forhold, der er omtalt i årsregnskab, ledelsesberetning, påtegning, revisionsprotokolm.v. Hvis alle bestyrelsesmedlemmer er enige om, at der ikke er behov for revisors deltagelse imødet, og revisor er enig i dette, har revisor dog ikke pligt til at deltage, jf. det foreslåedestk.2.Beslutningen herom skal vedrøre det enkelte års konkrete regnskabsmøde. Det skal fremgåaf bestyrelsens protokol, at revisor ikke har deltaget i årsregnskabsmødet, da ingen afbestyrelsesmedlemmerne har fundet behov herfor, og at revisor var enig heri.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, hvilke forhold bestyrelsen skal tage stilling til påårsregnskabsmødet, hvilket vil sige beslutning om godkendelse af årsrapporten og omanvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.I henhold til selskabslovens § 88 skal der i kapitalselskaber afholdes et årligt møde i form af engeneralforsamling, hvor selskabets årsrapport skal fremlægges og godkendes. I henhold tilselskabslovens § 103, stk. 4, skal revisor deltage på den ordinære generalforsamling, hvorårsrapporten skal godkendes, hvis der er tale om et aktieselskab, som har værdipapirer optagettil handel på et reguleret marked, eller et statsligt aktieselskab. I øvrige kapitalselskaber harrevisor ikke pligt til at deltage på den ordinære generalforsamling, men grundet fondenessærlige egenskab som selvejende, er det fundet hensigtsmæssigt, at revisor altid deltager på detmøde, hvor fondens årsrapport godkendes.I henhold til den gældende regel i lov om erhvervsdrivende fonde § 21, stk. 5, har revisor ret tilat deltage i bestyrelsens møder under behandlingen af årsrapporter m.v. Desuden har revisorpligt til at deltage i et bestyrelsesmøde, hvis blot ét medlem af bestyrelsen eller direktionenanmoder herom, jf. forslaget til § 54. Det må formodes, at et krav som det foreslåede allerede idag vil være opfyldt i mange fonde, da revisor ofte deltager i forbindelse med behandling oggodkendelse af fondes årsrapporter. Ikke desto mindre vil et lovmæssigt krav herom sikre, atalle erhvervsdrivende fonde skal leve op til kravet, hvilket er fundet hensigtsmæssigt.Hvis bestyrelsesmødet ikke er et fysisk møde, men et skriftligt eller elektroniskbestyrelsesmøde, skal bestyrelsen sikre, at revisor kan deltage på samme vis som bestyrelsensmedlemmer.158

Da der under alle omstændigheder er tale om et bestyrelsesmøde, er det endvidere et krav, atbestyrelsesprotokollen føres vedrørende det pågældende møde, således at det i protokollen skalindføres, om bestyrelsen godkendte årsrapporten. Det medfører endvidere, at hvis det ikkeindføres i bestyrelsesprotokollen, at årsrapporten blev godkendt på bestyrelsesmødet, skalrevisor i medfør af den foreslåede § 73 udarbejde en udtalelse om dette. Fondsmyndighedenskal have kopi af denne udtalelse.Der skal på årsregnskabsmødet fremlægges en årsrapport for fonden. Årsregnskabsmødet skalderfor afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen ihenhold til årsregnskabsloven, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet afindleveringsfristen i årsregnskabsloven. Fristen for at indsende årsrapport er forerhvervsdrivende fonde senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf.årsregnskabslovens § 138, stk. 1. Årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen udenugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse. Den godkendte årsrapport skal være revideret.Er en årsrapport godkendt på årsregnskabsmødet, men kræver eksempelvis Erhvervsstyrelsen ihenhold til årsregnskabsloven, at der udarbejdes en ny, kan den nye årsrapport godkendes på etalmindeligt bestyrelsesmøde. På dette møde bør revisoren for fonden ligeledes deltage.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 60Erhvervsfondsudvalget fik i sit kommissorium bl.a. til opgave at udarbejde udkast til ændringaf lov om erhvervsdrivende fonde og eventuelt udkast til anbefalinger til god fondsledelse,såfremt nogle forhold efter udvalgets opfattelse bedre egnede sig til at blive reguleret viaanbefalinger end ved egentlige lovregler. Der henvises til de generelle bemærkninger pkt. 2.2,for en nærmere omtale af Erhvervsfondsudvalgets arbejde og rapport.Udvalget har i sin rapport fra december 2012 udarbejdet udkast til Anbefalinger for godFondsledelse, jf. de generelle bemærkninger og Erhvervsfondsudvalgets rapport s. 560 ff.Baggrunden for at udarbejde eventuelle anbefalinger inden for fondsområdet er, at der siden2001 har været anbefalinger for god selskabsledelse for børsnoterede selskaber, dvs. danskeselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Efterfølgende eranbefalingerne for de børsnoterede selskaber blevet opdateret - senest i 2013, ligesom der erudarbejdet anbefalinger om god ledelse for en række andre virksomheder m.v.Som eksempler på sådanne anbefalinger kan nævnes:Anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner der modtager tilskud fra detoffentligeAnbefalinger for god ledelse af større kulturprojekterAnbefalinger om god selskabsledelse i statslige aktieselskaberPå nuværende tidspunkt er der ikke udarbejdet anbefalinger for god fondsledelse ierhvervsdrivende fonde.Temaerne, der er omhandlet i de gældende anbefalinger for børsnoterede selskaber, er:1.Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse2.Interessenternes rolle og betydning for selskabet samt samfundsansvar3.Åbenhed og transparens159

Anbefalingerne udarbejdes af Komitéen for god Selskabsledelse, der er en uafhængig komitémed repræsentanter fra de børsnoterede selskaber, investorer, revisorer og rådgiverne.Komitéen sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.For de børsnoterede selskaber er det Nasdaq OMX Copenhagen, der kontrollerer, atselskaberne forholder sig til anbefalingerne som led i fondsbørsens kontrol af overholdelsen afselskabernes oplysningsforpligtelser. Endvidere har Det finansielle Råd kontrolmulighed iforhold til selskabernes redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven § 107 b.Anbefalingerne er frivillige for de omfattede virksomheder og udtryk for såkaldt ”soft law”.Mens regulering ved lov (”hard law”) typisk beskriver en minimumstandard, som sætterrammerne for selskabers handlemåde, afspejler soft law "best practice" for god selskabsledelseog er endvidere kendetegnet ved frivillighed, hvilket giver anbefalingerne den fleksibilitet, derer nødvendig for selskaberne.”Soft law” er typisk relativt lettere at tilpasse og dermed mere dynamisk end lovgivning,hvilket muliggør, at anbefalingerne til stadighed kan være tidssvarende.Anbefalingernes fleksibilitet er afgørende, idet der inden for god selskabsledelse (og godfondsledelse) sjældent findes én rigtig løsning for alle selskaber eller fonde. Anbefalingernegiver derfor mulighed for, at det enkelte selskab eller en fond kan indrette sig optimalt.Fleksibiliteten er afspejlet i ”comply or explain”-princippet (følg og forklar-princip), som iDanmark er forankret i årsregnskabslovens § 107 b og i børsreglerne. Princippet betyder, at detenkelte selskab selv afgør, i hvilket omfang det ønsker at efterleve anbefalingerne. Efterlever etselskab ikke en anbefaling, skal det forklare, hvorfor det har valgt anderledes, og hvordan det istedet har indrettet sig.Manglende efterlevelse af en anbefaling er således ikke et regelbrud, men udtryk for atselskabet har valgt at indrette sig på en anden måde end det, der fremgår af anbefalingen.Markedet og ejerne må afgøre, om grunden dertil er acceptabel.Når anbefalinger indføres for andre områder end for de børsnoterede selskaber, eksempelvisfor fondene, vil det være andre interessenter, der må definere og afgøre, hvorledesanbefalingerne bedst kan være udtryk for ”best practice” inden for området. Ikulturinstitutioner vil det typisk være ledelserne i kulturinstitutioner, tilskudsydere, ministerier,kommuner og andre med relation til dette område.Et grundlæggende krav, for at anbefalinger kan virke, er, at de berørte og involverede har enpositiv holdning til god selskabsledelse, følger udviklingen på området, involverer sig idialogen herom samt grundlæggende er positive over for at følge anbefalingerne.I lyset af det fokus, der er på fonde og deres ledelse, foreslog Erhvervsfondsudvalget, at derfremover skal være krav om, at bestyrelsen i de erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til de160

anbefalinger om god fondsledelse, som en kommende Komité for god Fondsledelse får tilopgave at udstede og efterfølgende skal følge op på.Den foreslåede bestemmelse gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag.Formålet med anbefalingerne for god fondsledelse er at skabe mere åbenhed om ledelsen af deerhvervsdrivende fonde og deres forhold.Reglen vil omfatte samtlige erhvervsdrivende fonde, da Erhvervsfondsudvalget fandt, at detogså i små og mellemstore fonde kan være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen tager stilling til enrække overordnede governance-principper ved den overordnede ledelse af fonde. Det er derforafgørende, at antallet af anbefalinger for god fondsledelse er af et begrænset omfang, ligesomder ved udarbejdelsen af anbefalingerne er opmærksomhed på, at også små erhvervsdrivendefonde vil skulle forholde sig til disse. Erhvervsfondsudvalgets forslag omfattede derfor alene16 anbefalinger, som alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til. For mange fonde vilanbefalingerne ikke være udtryk for nye krav, mens der for andre – og måske især de mindre –vil være krav, som Erhvervsudvalget fandt det nyttigt at bestyrelsen formelt forholder sig. Nåren komité er nedsat forventes det, at den vil inddrage Erhvervsfondsudvalgets forslag tilanbefalinger i overvejelserne før den fremkommer med et sæt anbefalinger, som må forventesat omfatte tilsvarende emner og have en lignende størrelse og karakter.Det foreslås, at når fondene skal udarbejde deres redegørelse for, hvorledes de forholder sig tilanbefalingerne, skal de gøre det ud fra et såkaldt "følg eller forklar"-princip. Følger fondenanbefalingerne, er det således tilstrækkeligt for hver enkelt anbefaling at oplyse dette. Følgerfonden ikke en eller flere af anbefalingerne, skal bestyrelsen forklare og begrunde grundenehertil, og hvordan fonden i stedet har indrettet sig. Endelig er det væsentligt, at anbefalingernefor god fondsledelse ikke undergår hyppige ændringer, idet det anses for hensigtsmæssigt, atfondsbestyrelserne får ro til at arbejde med anbefalingerne og tilpasse sig hertil, uden at derstraks kommer nye og ændrede anbefalinger.Fonden skal efter den foreslåede bestemmelse klart anføre, på hvilke konkrete områder fondenikke følger de enkelte anbefalinger. Det er således ikke tilstrækkeligt at anføre, at ”fondenfølger anbefalingerne med enkelte afvigelser”. Afvigelserne skal fremgå tydeligt.Bestemmelsen angiver ikke nærmere krav til indholdet af fortolkningen og begrundelsen. Derskelnes således ikke mellem ”gode” og ”dårlige” grunde til at fravælge den enkelte anbefaling.Her er det op til den enkelte fond selv at vælge, om den vil følge eller forklare. Forklaringen afen afvigelse skal indeholde en klar og konkret begrundelse.Når Erhvervsfondsudvalget har foreslået, at der udarbejdes Anbefalinger for god Fondsledelse,er det vigtigt, at der sker opfølgning på, hvorledes fondene forholder sig til dem. Det foreslåsderfor i lovforslagets § 131, nr. 2, om ændring af årsregnskabslovens § 77 a, at fondene i deresledelsesberetning i årsrapporten skal medtage deres redegørelse om anbefalingerne for godfondsledelse. Regnskabsbrugerne og fondsmyndigheden kan herefter vurdere, om de er enige ifondsbestyrelsens beslutning.Hvis en fondsbestyrelse undlader at forholde sig til anbefalingerne, eller hvis bestyrelsenanfører en begrundelse for en afvigelse fra anbefalingerne, som er åbenbart grundløs eller udenmening, kan fondsmyndigheden påbyde bestyrelsen at forholde sig hertil i medfør af denforeslåedestk. 2.Under skærpende omstændigheder vil dette konkret kunne indgå i161

fondsmyndighedens vurdering af, hvorvidt der bør iværksættes en granskning af visse konkreteforhold i fonden, jf. den foreslåede § 25, stk. 1.I forlængelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, foreslås det således, at fondsmyndighedenkan påbyde en fondsbestyrelse at redegøre for, hvorledes den forholder sig til de af Komitéenfor god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger.Organisationen af Komitéen for god Fondsledelse er ikke på nuværende tidspunkt på plads,men sekretariatet for komitéen bliver Erhvervsstyrelsen. Herved sikres fornøden koordineringog fortolkning af ensartede anbefalinger for børsnoterede selskaber og erhvervsdrivende fonde.Anbefalingerne er såkaldt ”soft law”. Mens regulering ved lov (”hard law”) typisk beskriver enminimumstandard, som sætter rammerne for selskabers handlemåde, afspejler soft law "bestpractice" for god selskabsledelse og er endvidere kendetegnet ved frivillighed, hvilket giveranbefalingerne den fleksibilitet, der er nødvendig for fondene.Soft law er typisk relativt lettere at tilpasse og dermed mere dynamisk end lovgivning, hvilketmuliggør, at anbefalingerne til stadighed kan være tidssvarende.Hvis anbefalinger om god fondsledelse skal have den ønskede effekt, vil der være behov for atforpligte fondene til at forholde sig til anbefalingerne. Det er derfor foreslået i § 131, nr. 2., athver enkelt fond på samme måde som de børsnoterede selskaber årligt afrapporterer iledelsesberetningen i årsrapporten eller på hjemmesiden i forhold til anbefalingerne, jf.forslagets § 131, nr. 2, om indsættelse af en ny § 77 a i årsregnskabsloven.En forudsætning for, at anbefalingerne får den ønskede effekt, er, at der er en myndighed, derfølger op på afrapporteringerne baseret på "Comply or Explain-princippet".For de børsnoterede selskaber er det Nasdaq OMX Copenhagen, der kontrollerer, atselskaberne forholder sig til anbefalingerne som led i fondsbørsens kontrol af overholdelsen afselskabernes oplysningsforpligtelser.For de erhvervsdrivende fonde foreslås det, at opfølgningsopgaven overlades tilfondsmyndigheden. Fondsmyndigheden har gennem sin almindelige opgavevaretagelsemyndighed til at føre tilsyn og kontrol med ledelsen af de erhvervsdrivende fonde. Desudenkan fondsmyndigheden indhente oplysninger m.v. fra bestyrelsen.Som konsekvens heraf foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i stk. 2, hvorefterfondsmyndigheden kan pålægge bestyrelsen i en fond at opfylde comply or explain-princippet,hvis fondsmyndigheden konstaterer, at en fond ikke forholder sig til anbefalingerne, eller hvisen fond ikke anfører en egentlig forklaring og begrundelse for en afvigelse eller anfører enbegrundelse for en afvigelse fra anbefalingerne, som er åbenbart grundløs eller uden mening.Hvis en fondsbestyrelse flere gange helt undlader at forholde sig til anbefalingerne, uanset atden af fondsmyndigheden har fået påbud herom, kan forholdet indgå i fondsmyndighedensvurdering af, om der konkret kan være anledning til at afsætte bestyrelsesmedlemmer i medførden foreslåede ændring af den hidtil gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 14, stk. 4, somforeslås affattet som ny § 45.Til § 61162

Det foreslås at videreføre den gældende § 21, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, omfondsmyndighedens samtykke til bestyrelsens ekstraordinære dispositioner. Bestemmelsen erofte benyttet af fondsbestyrelserne.Reglen fastslår, at fondens bestyrelse kun med fondsmyndighedens samtykke må foretage ellermedvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kanoverholdes. Endvidere er det foreslået præciseret, at bestyrelsen på samme måde skal indhentefondsmyndighedens samtykke, forinden bestyrelsen foretager eller medvirker tilekstraordinære økonomiske dispositioner, der kan medføre risiko for fondens fortsatteeksistens. Dette forslag har baggrund i Erhvervsfondsudvalgets ønske om mere klarhed i lovenom bestemmelsens anvendelsesområde.Udgangspunktet er, at det er fondsbestyrelsen, der har kompetencen til at fortolke og afstikkerammerne for vedtægten. I Betænkning om Fonde, nr. 970/1982, blev det påpeget, at der varbehov for en ordning, hvor bestyrelsen skal indhente samtykke til visse dispositioner, som, selvom de ikke strider mod fundatsen, dog er af særlig indgribende betydning for fonden.Baggrunden herfor er navnlig, at der ved fonde i modsætning til f.eks. kapitalselskaber ikkefindes nogen ejerkreds, som fører kontrol medbestyrelsens dispositioner.Hovedområdet for samtykkebestemmelsen er dispositioner, der ikke kræver vedtægtsændring,men som er tæt herpå, eller som vil kunne bringe fondens eksistens i fare.I bedømmelsen af, hvorvidt bestyrelsen skal anmode om samtykke, indgår også fondens art ogstørrelse. Der kan forekomme dispositioner, der bedømt i forhold til visse fonde kan væreekstraordinære, men som ikke anses for ekstraordinære i f.eks. meget store fonde, og somderfor ikke nødvendiggør forudgående samtykke fra fondsmyndigheden. Specielt med hensyntil kapitalplaceringer har det betydning, hvilke anvisninger stifteren har givet i fundatsen.Hovedområdet for den gældende bestemmelse er ifølge forarbejderne således:• dispositioner, der ikke kræver vedtægtsændring, men som er på kanten af, hvad vedtægtenkan rumme, eller• dispositioner som kan bringe fondens eksistens i fare.I relation til den gældende lovs § 21, stk. 3, kan der således være tilfælde, hvor en dispositioner af en sådan karakter, at der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt den kan rummes inden forvedtægten, herunder formålsbestemmelsen. Gennemførelse af dispositionen kan eventueltmedføre risiko for, at vedtægten ikke overholdes, eller at fondens fortsatte eksistens bringes ifare. Uanset at det som udgangspunkt er bestyrelsen, der fortolker vedtægten, og dermed hardispositionsretten i medfør af vedtægten, vil fondsmyndighedens samtykke være nødvendigt tilsådanne dispositioner, som eventuelt i en kortere periode kan medføre risiko for, at vedtægtenikke vil kunne overholdes, f.eks. ved udvanding af aktiebesiddelsen i datterselskabet, eller somvil kunne bringe fondens eksistens i fare, f.eks. ved økonomiske dispositioner af storøkonomisk betydning og risiko, jf. nedenfor om forslagets stk. 2.I medfør af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 3, er der blandt andet givet samtykke til, aten fond fik ændret ejerforholdet til et datterselskab, således at datterselskabet kunne få tilførtegenkapital fra en anden investor. Forslaget kan fremadrettet anvendes i tilfælde, hvorselskabet har behov for en ekstern investor i en kortere periode på 3-5 år, således at det errelevant at benytte muligheden for fondsmyndighedens samtykke. Disse midlertidigestrukturændringer er typiske ved indskud i datterselskaber fra en kapitalfond. En forudsætningfor samtykke er, at dispositionen kan ske indenfor vedtægtens rammer.163

I tilfælde, hvor der er behov for mere omfattende strukturelle tilpasninger uden at fondensbestemmende indflydelse mistes, kan det ligeledes være relevant at indhentefondsmyndighedens samtykke, hvis dispositionen medfører en drastisk ændring af fondensaktiviteter, økonomiske risici, og størrelse m.v. Muligheden for et samtykke frafondsmyndigheden afhænger af vedtægtens konkrete formulering og fondens økonomiskeforhold. Hvis der skal etableres en anden organisatorisk tilknytning til datterselskabet ellerkoncernen, fordi der skal tilføres kapital udefra, og fonden vedvarende ikke kan følgevedtægtens krav til ejerskabet, er udgangspunktet, at en sådan ændring i forholdene vil kræveformålsændring efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 89.Konkret vil fondsmyndigheden i forbindelse med en anmodning om samtykke til enekstraordinær disposition typisk anmode om en redegørelse fra bestyrelsen om fondensøkonomiske situation samt udtalelse fra fondens revisor i tilknytning hertil om fondensøkonomiske muligheder.I overvejelserne om, hvorvidt samtykke skal gives til dispositionen, indgår også, om fondenrealistisk kan komme tilbage til udgangspositionen fra før den ekstraordinære disposition. Hvisdette ikke er realistisk, er det i stedet en mulig vedtægtsændring, der afspejler de faktiskeforhold, der kan være behov for. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, hvorvidtændringen nødvendiggør en formålsændring, som det er sværere at få samtykke til, end hvisdet er andre vedtægtsbestemmelser, der er til hinder for strukturændringen, jf. bemærkningernetil lovforslagets § 89.Uanset at bestyrelsen ønsker at beslutte en disposition, som formelt set kan rummes inden forvedtægten, kan der i nogle tilfælde være tale om at udsætte fondens formue for væsentligeøkonomiske risici, således at dispositionen af denne grund er af ekstraordinær karakter. Påbaggrund af Erhvervsfondsudvalgets drøftelser og ønske om kodificering af praksis i lovenforeslås det derfor præciseret i forslaget til§ 61, 2. pkt.,at bestemmelsen også gælder isituationer, hvor bestyrelsen vil træffe ekstraordinære økonomiske dispositioner, som i forholdtil fondens vedtægt og fondens sædvanlige aktivsammensætning og økonomiske risikoprofil eraf ekstraordinær karakter, og som kan bringe fondens fortsatte eksistens i fare. Forslaget erudtryk for kodificering af fondsmyndighedens praksis ved samtykke efter lovens § 21, stk. 3,og er i overensstemmelse med forarbejderne i Betænkning om Fonde, nr. 970/1982.Der tænkes f.eks. på situationer, hvor en fondsbestyrelse beslutter at engagere sig i megetrisikofyldte projekter, i modsætning til, at fondens aktiviteter hidtil har været anbragt i megetsikre aktiver. Det er ikke hensigten med forslaget, at fondsmyndigheden skal foretageforretningsmæssige skøn – det er alene fondsbestyrelsens ansvar. Fra Erhvervsstyrelsenspraksis kendes eksempler på, at en fondsbestyrelse har besluttet at foretage drastiske ændringeri fondens aktivsammensætning fra relativt forsigtige aktiver til meget risikofyldte og gearedeinvesteringer, som bragte fondens formue i en risikabel og farefuld eksponering, der medførteøgede risici for, hvorvidt fonden ved tab på engagementerne kunne fortsætte.Det er dog vigtigt at holde fast i, at det ikke er alle ekstraordinære dispositioner, sombestyrelsen i en fond foretager sig, som fondsmyndigheden kan og skal meddele samtykke til.Ved anvendelse af bestemmelsen skal fondsmyndigheden ved behandling af konkreteanmodninger om samtykke lægge vægt på, hvilke alternative scenarier, der vil opstå for fondenog dens erhvervsvirksomhed, eventuelt datterselskab, hvis fondsmyndigheden afslår atsamtykke til dispositionen. Til brug for fondsmyndighedens bedømmelse vil der typisk bliveindhentet redegørelse fra revisor om, hvorledes fondens og eventuelt koncernens fremtidige164

økonomiske forhold påvirkes af den påtænkte disposition. Ofte vil revisor fremlægge senarierfor forskellige muligheder, som der konkret kan være til løsning af den opståede situation.Fondsmyndigheden får herved et uvildigt indlæg til bedømmelse af, hvorvidt den påtænktedisposition vil være i overensstemmelse med fondsvedtægten og fondens langsigtedeinteresser, og om der på baggrund af fondsbestyrelsens og revisors redegørelser skal givessamtykke til den ekstraordinære disposition.Et samtykke efter forslaget skal som anført sikre, at fondens formål respekteres, og at fondenserhvervsdrift kan fortsætte samtidig med, at fondsbestyrelsen foretager en nødvendigomstilling til f.eks. ændrede konkurrence- og markedsvilkår.Bestemmelsen er udtryk for en lovfæstet fleksibilitet, der i et vist omfang gør det muligt attilgodese de særlige vilkår, som erhvervsdrivende fonde og disses virksomheder er underlagt.Et samtykke fra fondsmyndigheden efter forslaget må ikke bruges som et alternativ til envedtægtsændring, herunder i særdeleshed en ændring af fondens formål, eller en likvidation affonden. En anmodning om samtykke til overdragelse af en fonds aktiviteter og samtlige aktiverog passiver til tredjemand skal således reelt set betragtes som en ansøgning om tilladelse tillikvidation af fonden, som skal godkendes i henhold til den foreslåede § 89, stk. 2. I sådannetilfælde vil der, hvis det er Erhvervsstyrelsen, som er fondsmyndighed for fonden, også værebehov for at indhente Civilstyrelsens samtykke til opløsning af fonden. En anden mulighed kanvære, at fonden ændrer karakter fra at være en erhvervsdrivende fond til en ikke-erhvervsdrivende fond, hvis den ikke længere har erhvervsaktiviteter.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Om vedtægtsændringer henvises til forslaget til § 89 og bemærkningerne hertil.Til § 62Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en bestemmelse om, hvad der gælder, hvis enfond efter stiftelsen erhverver aktiver fra stifteren.Stiftere har en særlig status i forhold til fonden, idet et af delelementerne i definitionen på enerhvervsdrivende fond er, at fondens formue er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue,hvilket medfører, at fondens midler ikke må tilbageføres til stifteren, jf. den foreslåede § 1, stk.2. Tilsvarende gælder med hensyn til væsentlige gavegivere, jf. den foreslåede § 1, stk. 3.Hvis en fond efter stiftelsen erhverver aktiver fra stifteren eller væsentlige gavegivere modvederlag, medfører det risiko for, at der tilbageføres midler til disse, eksempelvis hvisomstændighederne ikke er sædvanlige.Med henblik på at styrke tilsynet med disse efterfølgende erhvervelser foreslogErhvervsudvalget, at der indsættes en regel i§ 62i lov om erhvervsdrivende fonde. Denforeslåede bestemmelse er inspireret af selskabslovens §§ 42 til 44, der omhandler etaktieselskabs efterfølgende erhvervelser fra stifteren.Den foreslåede bestemmelse afviger dog på en række punkter fra bestemmelserne iselskabsloven. Begrundelsen herfor er, at erhvervsdrivende fonde i modsætning tilaktieselskaber er selvejende, og at der ikke gælder en tilsvarende bestemmelse om, atkapitalselskaber skal være uafhængige af stifter og væsentlige gavegivere. Dette er blandt165

andet baggrunden for, at den foreslåede bestemmelse om en fonds efterfølgende erhvervelserfra en stifter eller væsentlige gavegiver ikke er tidsbegrænset til de to første år efter stiftelsen,således som det er tilfældet i selskabsloven.Endvidere er der ikke krav om offentliggørelse af redegørelsen og en eventuelvurderingsberetning, som i selskabslovens § 44, stk. 1, da fondsmyndigheden skal godkendedispositionen, jf. stk. 1, 1. pkt.Det foreslås istk. 1,at hvis en erhvervsdrivende fond erhverver aktiver fra en stifter, skalfondsmyndigheden godkende erhvervelsen, hvis vederlaget svarer til mindst 10 pct. af fondensgrundkapital. Tilsvarende gælder ved erhvervelser fra personer, der er knyttet til en person,som er omfattet af 1. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, ellersom på anden måde står den pågældende særlig nær. Bestemmelsen vil i medfør af denforeslåede § 1, stk. 3, også omfatte erhvervelser fra en væsentlig gavegiver.Hvis vederlaget for de pågældende aktiver udgør mindre end 10 pct. af fondens grundkapital,er der ikke krav om, at fondsmyndigheden skal godkende erhvervelsen. Det er dog vigtigt atvære opmærksom på, at fondsbestyrelsen skal varetage fondens interesser og skal sikre, aterhvervelsen ikke indebærer en begunstigelse af en stifter eller en væsentlig gavegiver.I det foreslåedestk. 2er det anført, at bestyrelsen til brug for fondsmyndighedens godkendelseskal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Der skaldesuden udarbejdes en vurderingsberetning efter bestemmelserne i forslagets § 33, medmindreerhvervelsen er omfattet af § 34.Hvis det erhvervede er en bestående virksomhed, skal balancen efter § 33, stk. 4, udarbejdessom en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed. Det vurderes således, at ved enefterfølgende erhvervelse fra en stifter bør de samme beskyttelsesregler, der gør sig gældendeved en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter, iagttages. Det skyldes, at de risici,der gør sig gældende ved en sådan stiftelse, vurderes at gøre sig tilsvarende gældende vederhvervelse af aktiver fra en stifter eller en væsentlig gavegiver.Det bemærkes, at fondens bestyrelse er ansvarlig for, at en erhvervelse af et aktiv eller aktiverikke er til skade for fonden eller dens kreditorer. Dette gælder, når aktivet erhverves frafondens stifter, gavegiver eller personer, som er knyttet til de pågældende, jf. forslagets stk. 1.Det foreslås istk. 3,at bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser i stk. 1 og 2 ikke skalfinde anvendelse, hvis der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Sædvanligeforretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at fonden løbendeforetager denne type dispositioner med uafhængige parter. Ved vurderingen af om endisposition, der er sjældent forekommende, er en ”sædvanlig forretningsmæssig disposition”,kan der også ses på kutyme inden for branchen. Hvis fonden allerede har indgået helttilsvarende transaktioner med uafhængige parter, taler dette for, at der er tale om en sædvanligdisposition. Såvel selve transaktionen som vilkårene – herunder betalingsbetingelser,kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. – skal være de samme, som når transaktionengennemføres med en uafhængig tredjemand. Fondsbestyrelsen er ansvarlig for vurderingen af,om der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Er fondsmyndigheden i tvivlom, hvorvidt en konkret erhvervelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition, kanfondsmyndigheden anmode bestyrelsen om en redegørelse, jf. forslaget til § 24, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 62 skal ses som en skærpelse i forhold til den gældendebestemmelse i § 21, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, der videreføres i nærværendeforslag § 61, hvorefter fondens bestyrelse kun med fondsmyndighedens samtykke må foretageeller medvirke til ekstraordinære dispositioner, der kan medføre risiko for, at fondens vedtægtikke kan overholdes eller tilsvarende om en økonomisk disposition kan bringe fondenseksistens i fare. Hovedområdet for den gældende lovs § 21, stk. 3, og den foreslåedevidereførelse i § 61, er dispositioner, der ikke kræver en vedtægtsændring, men som nærmersig en vedtægtsændring, eller som vil kunne bringe fondens eksistens i fare, jf. Betænkning omFonde, nr. 970/1982, s. 64. Baggrunden for den foreslåede skærpelse med indsættelse af § 62er, at der i forhold til transaktioner mellem fonden og stifter er risiko for, at disse ikke sker ifondens interesse.Hvis stifter eller den væsentlige gavegiver er medlem af bestyrelsen, er det vigtigt at væreopmærksom på den særlige bestemmelse i forslagets § 51 om forbud mod at deltage ibehandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv.Bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. forslagets § 128, stk. 1, som omhandler dennebestemmelses stk. 2, og § 129, stk. 1, som omhandler denne bestemmelses stk. 1.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 1 strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 63Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en regel om ledelsensutilbørlige dispositioner på fondens bekostning, selvom det antages, at der gælder en uskrevetregel herom. Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en regel herom ierhvervsfondsloven.Den foreslåede regel svarer i tilpasset form til selskabslovens § 127, der indeholder engeneralklausul om, at medlemmerne af kapitalselskabets ledelse ikke må disponere således, atdispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel påandre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Endvidere må medlemmerne afkapitalselskabets ledelse ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutningertruffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende modlovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter.Med den foreslåede regel vil det udtrykkeligt fremgå af lov om erhvervsdrivende fonde, atmedlemmer af fondens ledelse ikke må disponere således, at en disposition er åbenbart egnet tilat skaffe medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre en utilbørlig fordel på fondensbekostning. Ændringerne i forslaget i forhold til selskabslovens regel er begrundet i detforhold, at en fond hverken har kapitalejere eller generalforsamling.Den foreslåede bestemmelse vil i vidt omfang supplere bestemmelsen i gældende lovs § 20 ominhabilitet, jf. lovforslagets § 51, hvorefter bestyrelsesmedlemmer eller en direktør ikke mådeltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv ellersøgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmålmod tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridendemod fondens interesse.Forslaget understøtter forslaget til § 38, stk. 1, hvorefter fondsbestyrelsen skal varetagefondens formål og interesser.167

Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 64Den foreslåede regel svarer til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 22, stk. 1 og 2,om medarbejderrepræsentation.I henhold til den foreslåede bestemmelse finder de i selskabsloven og de i henhold til denne lovfastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer med de fornødne tilpasningertilsvarende anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder.Det betyder, at både bestemmelserne om medarbejderrepræsentation i selskabslovens kapitel 8og i selskabslovens § 120 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det vil bl.a. sige, atde vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer skal udgøre flertallet af medlemmerne ibestyrelsen.Reglerne om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber blev ændret vedselskabsloven. Som udgangspunkt blev de tidligere regler i aktieselskabsloven oganpartsselskabsloven og reglerne udstedt i medfør af disse love bevaret, men samtidig blev dergivet mulighed for, at hovedparten af de konkrete regler kan fraviges i enighed mellem ledelseog medarbejdere for at give mest mulig fleksibilitet til danske virksomheder. Hvis der ikke kanopnås enighed, falder man tilbage på de eksisterende regler.I selskabsloven § 141, stk. 3, blev der endvidere givet mulighed for, at generalforsamlingen i etaktieselskab eller anpartsselskab kan beslutte at lade medarbejdere i et eller flere udenlandskedatterselskaber deltage i valget ved koncernrepræsentation, dvs. til moderselskabets ledelse.Der gælder dog den begrænsning, at der altid skal være mindst én dansk-valgt repræsentant,henholdsvis to, hvis de danske medarbejdere udgør mere end 1/10 af det samlede antalmedarbejdere i koncernen.En undersøgelse foretaget af Erhvervsstyrelsen i 2012 viser, at der i 3,9 pct. af deerhvervsdrivende fonde er registreret en eller flere medarbejderrepræsentanter sammenlignetmed 3,0 pct. i aktieselskaber og 0,3 pct. i anpartsselskaber.I erhvervsdrivende fonde er det ikke ualmindeligt, at vedtægten indeholder krav om, at en ellerflere bestyrelsesmedlemmer skal udpeges blandt koncernselskabernes nuværende eller tidligeremedarbejdere. Disse bestyrelsesmedlemmer vil være registreret som bestyrelsesmedlemmerudpeget i henhold til vedtægten og er således ikke inkluderet i ovennævnte tal.Forslaget tilstk. 1, 1. og 2. pkt.,viderefører den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 22,stk. 1, 1. og 2. pkt., således som den blev formuleret ved lovændring nr. 516 af 12. juni 2009efter de ændrede regler om medarbejderrepræsentation i selskabsloven. Der blev vedlovændringen givet mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte særlige regler forselskabs- og koncernrepræsentation i erhvervsdrivende fonde, da der kan være afvigelser påbeskyttelsesværdige hensyn i aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde. Desudener der ikke mulighed for frit valg af ledelsessystemer i erhvervsdrivende fonde. Valg tilselskabs- og koncernrepræsentation i erhvervsdrivende fonde vil således altid skulle ske tilbestyrelsen. I bekendtgørelsen kan der bl.a. blive fastsat regler om, hvorvidt deerhvervsdrivende fonde skal have samme muligheder for at udvide kredsen af valgbarestemmeberettigede i forbindelse med valg til koncernrepræsentation i moderfonde samt om alle168

eller alene udvalgte områder af reglerne i selskabsloven skal kunne fraviges af ledelsen ogmedarbejderne i forening. Hjemlen til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte særlige regler, harendnu ikke været benyttet.Forslaget tilstk. 1, 3. pkt.,viderefører den gældende lovs begrænsning af de medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmers ret til at deltage i behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrørererhvervsvirksomheden. I henhold til forarbejderne til den gældende lov om erhvervsdrivendefonde var baggrunden for bestemmelsen i § 22, at hvis reglerne om medarbejderrepræsentationi fondens bestyrelse blev udformet som en ren henvisning til den daværende aktieselskabslovsbestemmelser vedrørende samme emne, ville de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerdeltage i behandlingen af alle spørgsmål på linje med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.Aktieselskabsloven (nu selskabsloven) fastslår således, at de medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer afbestyrelsen.En sådan overførelse af selskabslovens regler ville betyde, at de medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer ville få større indflydelse i fonde end i kapitalselskaber. Dels begrænsesen fondsbestyrelses kompetence ikke af en generalforsamling, hvor ejerne udøver deresrettigheder; dels vil en fond ofte have et formål, der rækker ud over at driveerhvervsvirksomhed. Erhvervsfondsudvalget fandt, at disse særregler for fondesmedarbejderrepræsentation fortsat skal gælde.I fonde er der dog også modstående interesser, idet stifteren i vedtægten har fastlagt et formål,og desuden skal vedtægten fastlægge, af hvem og hvorledes nye bestyrelsesmedlemmerudpeges. Når dette sammenholdes med, at medbestemmelsesrettens idé er at givemedarbejderne indsigt og indflydelse i spørgsmål, som vedrører den erhvervsvirksomhed, de eransat i, blev det foreslået, at der blev indsat en bestemmelse, hvorefter medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer kun deltager i behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrørererhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestemt i vedtægten.Det er ikke muligt at give en udtømmende opregning af, hvilke spørgsmål, der vedrørererhvervsvirksomheden. Begrebet må i denne forbindelse ikke forstås i en for snæver betydning.Af emner, som vedrører erhvervsvirksomheden, kan nævnes omlægning af, indskrænkninger ieller udvidelser af fondens eller en dattervirksomheds aktiviteter, men også emner, som mereindirekte vedrører erhvervsvirksomheden, må falde indenfor de medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmers kompetence. De vil således skulle deltage i den generelle disponeringover fondens overskud, herunder hvor stor en del af overskuddet, der skal stilles til rådighed tiluddeling i henhold til fondens formål, henholdsvis henlægges til konsolidering aferhvervsvirksomheden. Derimod vil den nærmere fordeling af de afsatte beløb til fondens ikke-erhvervsmæssige, typisk almennyttige formål, ikke være omfattet af de medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmers kompetence, ligesom de i almindelighed vil være afskåret fra atdeltage i behandlingen af spørgsmål om ændring af vedtægten i henseende til, hvilke ikke-erhvervsmæssige formål fonden kan støtte.Behandlingen af disse spørgsmål er legatretlige anliggender, som alene den vedtægtsudpegedebestyrelse skal behandle i overensstemmelse med stifterens vilje. Stifteren har i vedtægten –mere eller mindre detaljeret – fastsat retningslinjerne for bestyrelsens beslutningsfrihed pådisse områder, og har eventuelt i vedtægten fastsat bestemmelser om bestyrelsenssammensætning under hensyn til fondens almennyttige, videnskabelige etc. uddelingsformål.

Det foreslås istk. 1, 4. pkt.,at videreføre, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke– medmindre vedtægten bestemmer andet – deltager i bestyrelsens udpegelse af nyebestyrelsesmedlemmer, der ikke er valgt af medarbejderne. Dette skyldes, at der ellers villetilkomme disse medlemmer en indflydelse på andre dele af bestyrelsens sammensætning endde medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvilket ville gå ud over formålet medmedarbejderrepræsentationen. De interessegrupper, der i øvrigt er repræsenteret i bestyrelsen,har omvendt ikke indflydelse på valget af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.Som konsekvens af, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke deltager ibestyrelsens behandling af visse spørgsmål, er det istk. 2præciseret, at de pågældendebestyrelsesmedlemmer ikke medregnes ved opgørelsen at, om bestyrelsen er beslutningsdygtig,når det kræves, at et bestemt antal eller en bestemt del af medlemmerne er til stede.Fortolkning og praksis vedrørende den gældende lovs § 22 vil også fortsat være gældende. Deter dog sjældent, at Erhvervsstyrelsen har haft henvendelser om afgrænsningen af demedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers kompetence. Fra styrelsens praksis kan nævnes, atændring af tegningsreglen i fondens vedtægt, bestyrelsens konstitution med valg af formand ogeventuel næstformand, udpegning af ledelsen i dattervirksomheder og godkendelse af fondenssamlede årsregnskab er beslutninger, som de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerdeltager i. Derimod er spørgsmålet om ændring af antallet af de vedtægtsudpegedebestyrelsesmedlemmer et emne, som Erhvervsstyrelsen har vurderet alene tilkommer devedtægtsudpegede medlemmer at afgøre.Det bemærkes, at når der er tale om beslutninger, som vedrører fondens erhvervsvirksomhed,vil vedtægtens eventuelle særlige majoritets- og quorumkrav omfatte bestyrelsen i sin helhed,herunder også de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.Reglerne om medarbejderrepræsentation i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 22gælder ikke for moderfonde, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i drift afmassemedier og hermed beslægtet virksomhed, jf. stk. 3. Bestemmelsen i § 22, stk. 3, hvorefterreglerne om medarbejderrepræsentation blev afskåret i disse såkaldte ”bladfonde”, blev indsatved lov nr. 350 af 6. juni 1991. Baggrunden for undtagelsen for bladfonde var, atfondsdannelser inden for dagspressen indtager en særstilling i forhold til de øvrigeerhvervsdrivende fonde derved, at deres hovedformål kun kan tilgodeses under forudsætning afen vidtrækkende uafhængighed af private, erhvervsmæssige, organisatoriske og offentligeinteresser. Anvendelsen af den gældende § 22, stk. 3, har i praksis været yderst begrænset.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at undtagelsen fra medarbejderrepræsentation i bladfondeikke videreføres. Det vurderes, at der ikke er væsentlige argumenter, der kan begrunde, at dissefonde på dette punkt skal være undergivet andre regler end andre erhvervsdrivende fonde.Forslaget til § 64 om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indeholder derfor ioverensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag ingen særregel for bladfonde.Bladfonde skal således fremover følge de samme regler om medarbejderrepræsentation somandre erhvervsdrivende fonde.Til § 65Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lov omerhvervsdrivende fonde § 24. Forslaget svarer til selskabslovens § 134.170

Begrundelsen for den i koncernforhold gældende pligt for bestyrelsen i et moderselskab til atgive meddelelse til et datterselskab, så snart et koncernforhold er etableret, er delsdatterselskabets almindelige interesse i at blive gjort bekendt med, at moderselskabet nu haropnået en bestemmende indflydelse over datterselskabet, dels de særlige pligter, somkoncernforholdet medfører for datterselskabet. Der henvises til forslagets § 38, ommoderfondes pligt til at følge med i datterselskabets overordnede forhold for at realiserefondens formål og uddelingsformål bedst muligt.Bestemmelsens sidste punktum om datterselskabets oplysninger til moderfonden er en naturligforudsætning for den vurdering af koncernens stilling og resultatet af dennes virksomhed, somskal foretages til brug ved udfærdigelsen af koncernregnskab jf. årsregnskabslovens kapitel 14.Bestemmelsen gælder alene for danske datterselskaber, men moderfonden har via sinbestemmende indflydelse i datterselskaberne mulighed for at stille det samme krav tiludenlandske datterselskaber.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 66Det foreslås, at den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 23, stk. 2, om forbud modspekulationsforretninger i fondens koncernselskaber videreføres. Forslaget svarer tilselskabslovens § 113 om forbud mod, at medlemmer af bestyrelse og tilsynsråd udfører ellerdeltager i spekulationsforretninger vedrørende kapitalandele i dattervirksomheder. Hvorvidtder i et konkret tilfælde er tale om spekulationsforretning, når et medlem af bestyrelsen handlermed kapitalandele, må afgøres ud fra en vurdering af handlens formål og karakter. Et køb elleret salg af værdipapirer udgør ikke spekulationsforretning, alene fordi handlen vil medføre etstort udbytte eller kursgevinst. Et karakteristisk element ved spekulation er, at det ofte angårudnyttelse af kortsigtede prisbevægelser.Køb og salg af kapitalandele under udnyttelse af en viden, man har erhvervet sig som medlemaf ledelsen i en moderfond til et kapitalselskab, vil være omfattet af den foreslåedebestemmelse.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 67Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der i loven indsættes en bestemmelse om kapitaltab, somviderefører de bestemmelser, som tidligere fremgik af § 12 i Erhvervsstyrelsensopløsningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1064 af 17. november 2011). Forslaget medføreringen materielle ændringer i retstilstanden, men det foreslås præciseret, at kompetencen til atgribe ind over for kapitaltab fremover alene påhviler fondsmyndigheden.Tilsvarende regler om kapitaltab gælder i henhold til selskabsloven § 119 for aktie- oganpartsselskaber. De foreslåede regler for erhvervsdrivende fonde er dog på visse punkterskærpede i forhold til selskabsloven.Den foreslåede regel om kapitaltab gælder uanset størrelsen på fondens grundkapital, ogberører ikke det forhold, at ledelsen i øvrigt er forpligtet til at sikre, at fondenskapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til fondens drift, herunder at der ertilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens nuværende og fremtidige forpligtelser,171

efterhånden som de forfalder, jf. de i §§ 38 og 42 foreslåede bestemmelser med tilhørendebemærkninger.Efter den foreslåede bestemmelse skal bestyrelsen i en fond afholde et bestyrelsesmøde senest3 måneder efter, at det er konstateret, at fonden har tabt mere end halvdelen af sin grundkapital.På det pågældende bestyrelsesmøde skal bestyrelsen redegøre for fondens økonomiske stilling.Derudover skal bestyrelsen fremsætte forslag, som kan føre til fuld dækning af fondensgrundkapital. Pligten betyder, at bestyrelsen skal stille de forslag, som den finder påkrævet ogkan eksempelvis være tilførsel af nye midler til fonden, eller forslag om retablering ved egenindtjening. Det må antages, at kravet om en forsvarlig ledelse skærpes, når et kapitaltab erkonstateret. Det medfører, at der også påhviler en eventuel direktion i en fond en reaktionspligti tilfælde af kapitaltab. Denne reaktionspligt medfører, at en eventuel direktør skal orienterebestyrelsen om et konstateret kapitaltab. I modsat fald vil den pågældende direktør kunne bliveerstatningsansvarlig.Fondsmyndigheden kan give en fondsbestyrelse frist til at retablere grundkapitalen ved fondensegen indtjening, hvis det vurderes, at der er realistiske forventninger til, at fondens kapital vilkunne retableres inden for et kortere tidsrum. Det skal så vidt muligt dokumenteres medbudgetter eller lignende, som viser, at en retablering af grundkapitalen er realistisk.Budgetterne skal være forsynet med erklæring fra fondens revisor. Fristen for retableringen kansædvanligvis meddeles for 1 år ad gangen med mulighed for forlængelse, hvis budgetterne i altvæsentlighed følges. I praksis vil en fond typisk kunne få en frist på 3 til 5 år til retablering afgrundkapitalen ved fondens egen indtjening.Hvis bestyrelsen ikke kan finde en egnet løsning, som fører til fuld dækning af grundkapitalen,skal bestyrelsen stille forslag til fondsmyndigheden om opløsning af fonden.De skærpede regler om kapitaltab i erhvervsdrivende fonde foreslås videreført, således somErhvervsfondsudvalget foreslog. Reglerne om kapitaltab i fonde vil således fortsat afvige fraden tilsvarende bestemmelse i selskabslovens § 119, hvilket skal ses i sammenhæng med, atder i en erhvervsdrivende fond ikke er nogen ejere, som kan indskyde midler, hvis eller når enfond får økonomiske problemer. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at tidsfristen for atforetage en handling i en erhvervsdrivende fond sættes til 3 måneder, i modsætning tilkapitalselskaber, hvor fristen er 6 måneder efter bestyrelsen får kendskab til kapitaltabet.Fristen på 3 måneder findes allerede i dag i opløsningsbekendtgørelsen, og forslaget er derforen videreførelse af gældende ret.Bestemmelsen gælder både, når tabet konstateres ved udarbejdelsen af årsregnskabet, og nårfonden udsættes for en økonomisk tilbagegang i løbet af regnskabsåret.I henhold til det foreslåedestk. 2,kan bestyrelsen beslutte at nedsætte fondens grundkapital, såfonden ikke længere er i kapitaltab. Bestyrelsen skal iagttage de foreslåede bestemmelser i §§81-86, hvilket medfører at fondens bestyrelse bl.a. skal indhente fondsmyndighedens samtykketil nedsættelsen af grundkapitalen.Grundkapitalen kan ikke nedsættes til under lovens minimumskrav på 300.000 kr. Hvisgrundkapitalen efter nedsættelse er under minimumskravet, skal bestyrelsen i henholdstk. 2, 2.pkt.,stille forslag om at opløse fonden. Opløsningen af fonden som følge af kapitaltab skalfølge reglerne om likvidation i lovforslagets §§ 107 til 112, hvilket bl.a. medfører, atfondsmyndigheden skal godkende opløsningen.172

Bestyrelsen skal i henhold til det foreslåedestk. 3indsende protokoludskrift fra detbestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen tager stilling til fondens kapitaltab, til fondsmyndigheden.Protokoludskriften, i form af referat fra bestyrelsesmødet, skal være modtaget hosfondsmyndigheden senest 2 uger efter afholdelsen af bestyrelsesmødet.Protokollen, som skal føres i henhold til lovforslagets § 53, stk. 4, skal indeholde bestyrelsensbeslutninger vedrørende kapitaltabet, herunder redegøre for fondens økonomiske stilling. Detskal af bestyrelsens redegørelse bl.a. fremgå, hvilke initiativer bestyrelsen har besluttet ativærksætte, og som inden for en passende tidshorisont fører til fuld dækning af grundkapitalen,herunder hvordan fondens bestyrelse anser det for muligt at retablere fondens grundkapital vedegen indtjening, ved midler udefra eller på anden vis. Hvis der ikke kan tilvejebringes midler,som fuldt ud fører til dækning af fondens grundkapital, eller minimum 300.000 kr., hvisbestyrelsen vælger at nedsætte grundkapitalen, skal fondens bestyrelse træffe beslutning omfondens opløsning, jf. stk. 1.Efter bestemmelsensstk. 4kan fondsmyndigheden foranledige en fond tvangsopløst, hvisbestyrelsen ikke indkalder til et bestyrelsesmøde, eller hvis bestyrelsen ikke beslutter atberigtige fondens kapitalforhold inden for en af fondsmyndigheden fastsat frist. Dette vil ipraksis ske ved, at fondsmyndigheden retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen og anmoderstyrelsen om at oversende fonden til tvangsopløsning hos skifteretten på fondens hjemsted ioverensstemmelse med processen i § 113-116.Bestyrelsen og en eventuel direktion har et ansvar for løbende at overvåge fondens finansiellestilling. Ledelsesmedlemmerne kan blive erstatningsansvarlige i henhold til den foreslåede §124, hvis fondens fortsatte drift medfører tab for bl.a. kreditorer.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 68Den foreslåede bestemmelse er i hovedtræk en videreførelse af den gældende § 27 i lov omerhvervsdrivende fonde. Der sondres i bestemmelsen mellem repræsentationsret og tegningsret.Forslaget svarer til selskabslovens § 135, stk. 1-3. Forslaget har ikke været drøftet iErhvervsfondsudvalget.Repræsentationsretten følger af det foreslåedestk. 1,som giver medlemmerne af bestyrelse ogeventuel direktion ret til at repræsentere fonden udadtil, men ikke til at forpligte fonden vedretshandler. Repræsentationsretten giver medlemmer af bestyrelse og direktion kompetence tilat optræde på fondens vegne i alle forhold overfor tredjemand. Kompetencen er generel, og denkan hverken begrænses eller fratages de pågældende ved en vedtægtsbestemmelse, således somtegningsretten kan, jf. forslaget til stk. 3.Adgang til at forpligte kapitalselskabet ved retshandler følger af tegningsretten, som er hjemleti det foreslåedestk. 2.Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om tegning suppleresaf de almindelige regler i aftaleloven om stillingsfuldmagt.Reglerne om tegningsret fastsætter, at såvel den samlede bestyrelse som enkelte medlemmer afbestyrelse og eventuel direktion kan forpligte fonden. Indeholder vedtægten ingenbestemmelser om fondens tegningsregler, vil den legale tegningsret blive registreret iErhvervsstyrelsens it-system for den pågældende fond, således at fonden kan tegnes af173

bestyrelsens medlemmer hver for sig og af en eventuel direktør alene – eller af den samledebestyrelse. Det er således ikke nødvendigt at optage denne legale tegningsret i vedtægten.Tegningsretten efter stk. 2 giver adgang til at den registrerede bestyrelse og direktion kanforpligte fonden i enhver henseende inden for de rammer, som loven angiver for depågældende organers beføjelser.Når en aftale er indgået af de tegningsberettigede, er en fond forpligtet ved aftalen, uanset omde pågældende ved aftalens indgåelse har overskredet en indre bemyndigelse, og uanset om derhandles direkte i strid med direktiver givet af den samlede bestyrelse. Kun i tilfælde, hvorfonden kan bevise, at tredjemand var i ond tro om, at den tegningsberettigede handlede i stridmed bemyndigelsen, kan aftalen anfægtes af fonden, jf. princippet i aftalelovens § 11.Dokumentation for tegningsbeføjelsen foreligger sædvanligvis i form af en udskrift fraErhvervsstyrelsens it-system (tegningsudskrift eller sammenskrevet resumé), mendokumentation kan ifølge praksis også foreligge i en anden form, f.eks. i form af en udskrift afprotokollatet fra det bestyrelsesmøde, hvor vedkommende blev valgt.Bestyrelsesmedlemmer og eventuelle direktører, der optræder på fondens vegne, pådrager sigikke noget personligt ansvar, medmindre de har afgivet garantierklæring eller kaution. Enforudsætning for denne ansvarsfrihed er dog, at det klart tilkendegives, at en aftale indgås påvegne af fonden, eller at dette med tilstrækkelig klarhed fremgår af fondensforretningskendetegn, f.eks. skiltning, annoncer, forretningspapirer eller af alment kendskab til,at virksomheden drives i fondsform.Den tegningsret, der tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og eventuel direktionen, kani medfør af det foreslåedestk. 3begrænses i fondens vedtægt. Det er således meget almindeligt,at tegningsretten udøves af f.eks. to bestyrelsesmedlemmer i forening.Der er ikke noget til hinder for, at tegningsretten tildeles enkelte bestyrelsesmedlemmer ellereventuelle direktører. Der kan dog ikke ske ændringer i bestyrelsens ret til samlet at tegnefonden, f.eks. ved at foreskrive, at fonden tegnes af den samlede bestyrelse i forening med endirektør. En vedtægtsbestemmelse om, at fonden tegnes af et bestyrelsesmedlem i foreningmed en direktør, må derfor suppleres med en bestemmelse om, at fonden tillige tegnes af densamlede bestyrelse.Lovforslaget indeholder ikke en tilsvarende regel om præceptiv tegningsret for direktionen somorgan, eller krav om at direktørerne skal kunne forpligte fonden hver for sig eller i forbindelsemed hinanden. Dette betyder, at direktørernes tegningsret i erhvervsdrivende fonde vil kunneindskrænkes, således at en eventuel direktør kun kan tegne sammen med et eller flerebestyrelsesmedlemmer, eller således at kun en bestemt direktør, f.eks. den administrerendedirektør, kan tegne alene eller sammen med et eller flere bestyrelsesmedlemmer.Direktører kan være legitimeret til at tegne fonden på anden vis, f.eks. via prokura.Direktørerne kan også være helt uden tegningsret i vedtægterne, men vil i givet fald kunneforpligte fonden i kraft af deres stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10.Også enkelte bestyrelsesmedlemmer, f.eks. formanden, næstformanden eller navngivnebestyrelsesmedlemmer, kan tillægges tegningsret med den virkning, at de øvrige medlemmerafskæres fra tegning, bortset fra deres tegningsret som medlem af den samlede bestyrelse.174

I henhold tilstk. 3, 2. pkt.,kan der ikke registreres anden begrænsning i tegningsretten. Entegningsregel kan således ikke indeholde bestemmelser om begrænsninger med hensyn til vissedispositioner. Tegningsreglen kan således ikke begrænses i forhold til f.eks. salg ellerpantsætning af fast ejendom, sikkerhedsstillelse, optagelse af lån e.l.Det er alene bestyrelsesmedlemmer og direktører, der vil kunne optages i vedtægternestegningsregel. Personer udenfor de to ledelsesorganer vil ikke kunne optages somtegningsberettigede i henhold til vedtægterne, men kan alene få prokura, jf. forslaget til stk. 4.Adgangen til at forpligte fonden for andre personer end medlemmerne af direktion ogbestyrelse bedømmes efter de almindelige regler om fuldmagt, som fremgår af aftaleloven.Herefter vil f.eks. en salgs- eller indkøbschef typisk have en bred adgang til at disponere i kraftaf sin stillingsfuldmagt.Endvidere skal opmærksomheden henledes på, at en administrator ikke kan tillægges tegnings-eller repræsentationsret for fonden, da vedkommende er ekstern i forhold til fondens ledelse ogalene har en aftale med fondsbestyrelsen om varetagelse af konkrete driftsopgaver forbestyrelsen.Det er vigtigt, at tegningsreglen i vedtægten udformes klart og tydeligt. IfølgeErhvervsstyrelsens praksis kan en tegningsret ikke beskrives således, at ”en direktør og tovedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer” eller ”et flertal i bestyrelsen” tegner fonden. Det vili disse tilfælde være nødvendigt at navngive de omhandlede personer for at undgå tvivl.De fonds- og selskabsretlige tegningsregler suppleres af de almindelige aftaleretlige regler omf.eks. fuldmagtslæren.Ifølge den istk. 4foreslåede bestemmelse kan prokura kun meddeles af bestyrelsen svarende tilden gældende § 25, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdet af prokurafuldmagten erbeskrevet i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, § 7, hvor det fremgår, at prokuristener bemyndiget til at handle for virksomheden i alle forhold, der hører til driften, og til atforpligte virksomheden. Prokuristen må dog ikke uden udtrykkelig bemyndigelse afhænde ellerpantsætte virksomhedens faste ejendomme. En prokurist har således en særlig stillingsfuldmagtog er ikke omfattet af fondens repræsentations - og tegningsregel, jf. forslagets stk. 1 og 2.Fondens vedtægt skal ikke indeholde bestemmelser om prokura, da der er tale omstillingsfuldmagtsforhold, som ikke har vedtægtsrelevans.Kapitel 8Til § 69Bestemmelsen viderefører den gældende § 29, stk. 1 og 2 i lov om erhvervsdrivende fonde. Derforeslås dog som følge af Erhvervsfondsudvalgets rapport nogle ændringer vedrørendeudpegning af revisor, således at denne fremover skal vælges af bestyrelsen for et år ad gangen,medmindre vedtægten – i en begrænset periode – fastsætter bestemmelser herom.Reglerne om regnskabsaflæggelse og revision af erhvervsdrivende fondes årsregnskaber svarersom udgangspunkt til reglerne for kapitalselskaber, jf. årsregnskabslovens § 3, som nævner devirksomhedsformer, som er omfattet af årsregnskabsloven. Erhvervsdrivende fonde skal derforaflægge årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 3.175

Stk. 1, 1. pkt.,fastslår, at en fonds årsregnskab skal undergives revision af en eller flererevisorer, som er godkendt efter reglerne herom i revisorloven. En erhvervsdrivende fondsrevisor udpeges af bestyrelsen eller eventuelt i henhold til vedtægten.I forhold til den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 29, stk. 1, er detpræciseret, at det er årsregnskabet, som skal revideres. Dette stemmer overens medårsregnskabslovens regler, hvorefter der i erhvervsdrivende fonde skal aflægges en årsrapport,som består af flere dele, herunder bl.a. et årsregnskab og en ledelsesberetning. Da det alene erårsregnskabet, som skal revideres, er dette præciseret i bestemmelsen.Det falder uden for revisors opgaver at vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsensforretningsmæssige dispositioner (forvaltningsrevision). Revisor skal dog påse, at bestyrelsensdispositioner ikke overtræder fondens vedtægt eller lovgivningen, og revisor har i denneforbindelse pligt til straks at meddele fondsmyndigheden om ikke-uvæsentlige overtrædelser,jf. lovforslagets § 74, stk. 2.Erhvervsfondsudvalget har vurderet, hvorvidt der skulle indføres bestemmelser omforvaltningsrevision i erhvervsdrivende fonde, hvilket udvalget dog ikke fandthensigtsmæssigt. Der er i overensstemmelse med udvalgets overvejelser ikke foreslået reglerom forvaltningsrevision.Kravene til de revisorer, som kan revidere fondenes årsregnskaber, fremgår af revisorloven.Revisorloven gennemførte Europa-Parlamentets og Rådets 8. direktiv om lovpligtig revision afårsregnskaber og konsoliderede regnskaber (direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006). Formåletmed direktivet er at styrke kvaliteten af den lovpligtige revision samt forebyggeregnskabsskandaler og derved medvirke til at genskabe tilliden til års- og koncernregnskaber.En erhvervsdrivende fonds årsregnskab skal revideres af en eller flere revisorer, som skal væregodkendte revisorer. En godkendt revisor er enten en statsautoriseret eller registreret revisor.Dette har hidtil været gældende i henhold til årsregnskabsloven, men for at skabe klarhedforeslås det, at det fremover fremgår tydeligt af bestemmelsen om udpegning af revisor.Som revisor for fonden kan vælges en revisionsvirksomhed eller en til revisionsvirksomhedentilknyttet revisor, hvilket skal fremgå af beslutningen om udpegning af revisor og afanmeldelsen til Erhvervsstyrelsen. Denne model svarer til gældende praksis, som også gældertilsvarende for kapitalselskaber.Fondens revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. lovens § 13, og efterfølgendeændringer skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering, jf. § 12,stk. 1.Udpeges der revisorsuppleanter, skal disse ligeledes registreres i Erhvervsstyrelsens it-systemeller anmeldes til registrering. Udpegning af revisorsuppleanter kan ske, uden at det er fastsat ifondens vedtægt. En revisorsuppleant skal også være godkendt revisor.Formålet med udpegning af en revisorsuppleant er, at den pågældende skal overtage den valgterevisors hverv, hvis denne er varigt forhindret i at fuldføre sit hverv. Dette kan for eksempelkomme på tale på grund af langvarig sygdom eller dødsfald. Der er ikke krav om en nybestyrelsesbeslutning, når suppleanten indtræder i den valgte revisors sted. Revisorændringenskal dog fortsat registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering.176

Bestemmelsen indeholder ikke regler om, at revisor skal godkendes af fondsmyndigheden,forinden denne tiltræder, da det offentliges interesser tilgodeses gennem kravet om, at fondenskal have mindst en revisor, som skal være godkendt revisor.Fondens revisor udpeges af bestyrelsen eller i henhold til fondens vedtægt, jf. stk. 1, 1. pkt.,hvilket også hidtil har været gældende. Vedtægten for en erhvervsdrivende fond kan såledesforeskrive, at en bestemt revisor eller revisionsvirksomhed skal udpeges som revisor forfonden. Vedtægten kan også overlade udpegningskompetencen til andre, for eksempel stifter,en organisation eller en offentlig myndighed.Hvor vedtægten ikke udtrykkeligt tillægger andre kompetence til at vælge fondens revisor,tilkommer kompetencen alene bestyrelsen, der er fondens øverste myndighed.Revisors opgaver, rettigheder og ansvar er ens uanset måden, hvorpå revisoren er udpeget. Derer således ingen forskel for revisor i forhold til, om denne er udpeget af bestyrelsen eller ihenhold til fondens vedtægt.I henhold til det foreslåedestk. 1, 2. pkt.,er der fortsat mulighed for, at en eller flere revisorerkan udpeges i henhold til vedtægten. Det foreslås imidlertid, som en konsekvens afErhvervsfondsudvalgets rapport, at en sådan udpegningsret i henhold til vedtægten skal væretidsmæssigt begrænset til at gælde i maksimalt 7 år fra fondens stiftelse.Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det efter Erhvervsfondsudvalgets opfattelsesom udgangspunkt bør være fondens bestyrelse, som vælger fondens revisor. Bestyrelsen harsåledes det overordnede ansvar for fonden, ligesom det i sidste ende er bestyrelsens ansvar ogpligt at administrere og forvalte fondens midler i henhold til vedtægten og fondens interesser.Stifter bør derfor ikke som udgangspunkt via vedtægten kunne udpege revisor for eftertiden,herunder overlade kompetencen til andre, da bestyrelsen i disse tilfælde ikke har indflydelsepå, hvem der vælges som revisor. Det er uhensigtsmæssigt, at en fysisk eller juridisk personuden kontakt til revisor og indsigt i revisors arbejde, herunder revisionsprotokollater m.v., skalkunne vælge revisor for eftertiden. Den pågældende person er ikke i stand til at vurdere deafgørende og væsentlige forhold i relation til revisors virke og dermed, hvorvidt revisor udføreret godt stykke arbejde, eller hvorvidt revisor bør skiftes ud.Det kan dog på den anden side være fornuftigt, at stifter i en periode efter fondens stiftelse fårindflydelse på udpegning af fondens revisor. Dette er en del af stifterviljen, som kommer tiludtryk i fondens vedtægt. Det kan eksempelvis være, fordi en bestemt familiegren ellerorganisation med særligt kendskab til fonden skal kunne udpege, eller fordi stifter af særligeårsager selv ønsker at kunne udpege revisor.Da revisor, som følge af de lovfæstede fortrolighedsbestemmelser for revisorer (tavshedspligt),ikke må og kan melde tilbage til den, som har udpeget revisor, ligesom den pågældende ikkehar berøring til revisor i dennes daglige virke som revisor i fonden, er det fundethensigtsmæssigt, at en vedtægtsbestemmelse om udpegning af en eller flere revisorer, skalindeholde en tidsbegrænsning i forhold til hvor længe, stifter eller andre kan være tillagt ret tilat udpege revisor.Vælges der ved stiftelsen en anden løsning end udgangspunktet om, at bestyrelsen udpegerrevisor, skal der i vedtægten fastsættes en øvre grænse for, hvor længe denne udpegningsret177

skal gælde. Erhvervsfondsudvalget foreslog, at grænsen for den tidsmæssige udstrækning af ensådan vedtægtsbestemmelse maksimalt kan være 7 år, hvilket svarer til den nuværenderotationsperiode i revisorloven. Herefter skal fondens revisor udpeges af bestyrelsen.Lovforslaget er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag.Der er ikke noget til hinder for, at bestyrelsen vælger den samme revisor, som hidtil har væretudpeget af tredjemand, herunder eksempelvis stifter, i medfør af en vedtægtsbestemmelse.Hvis bestyrelsen i den 7 årige periode finder, at den i henhold til vedtægten udpegede revisorikke opfylder sin rolle og sine opgaver i forhold til fonden, eller hvis bestyrelsen af andregrunde ønsker, at revisor skal afsættes, må bestyrelsen henvende sig til fondsmyndighedenherom. Fondsmyndigheden vil i så fald konkret kunne afsætte revisor, hvis betingelserne herforer opfyldt, hvilket vil sige hvis revisor ikke længere opfylder betingelserne for at væregodkendt revisor, eller hvis revisor i øvrigt har vist sig uegnet. Et ønske om at få den sammerevisor i hele koncernen er ikke nok til at begrunde en afsættelse af fondens revisor.Tilsvarende gælder i henhold til gældende ret.I lovforslagets § 132, stk. 11, er der som ønsket af Erhvervsfondsudvalget fastsat enovergangsperiode til valg af revisor og eventuel tilpasning af de eksisterende vedtægter, derindeholder bestemmelse om valg af revisor.Det foreslås endvidere istk. 1, 3. pkt.,som en konsekvens af Erhvervsfondsudvalgets arbejde,at revisor vælges for et år ad gangen på fondens årsregnskabsmøde. Denne ændring foreslås iforlængelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 59, som medfører krav omafholdelse af et årligt årsregnskabsmøde. Der henvises til bemærkningerne til dennebestemmelse.Årsregnskabsmødet, hvor bestyrelsen skal godkende fondens årsrapport, skal afholdes årligt iforbindelse med aflæggelsen af fondens årsrapport. Det vurderes som hensigtsmæssigt, atbestyrelsen på det møde aktivt tager stilling til valg af revisor på samme måde som ved engeneralforsamling i et kapitalselskab. I ekstraordinære tilfælde kan det vise sig nødvendigt forbestyrelsen også at foretage valg af revisor på et andet møde end det årlige regnskabsmøde.Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis revisor dør, eller hvis revisor deponerer sin beskikkelse.Hvis revisor er udpeget i henhold til vedtægten, skal bestyrelsen ikke vælge revisor påårsregnskabsmødet, jf. bemærkningerne ovenfor.Det er fortsat ikke et krav, at vedtægten for en erhvervsdrivende fond skal indeholdebestemmelser om revision. Der skal dog udpeges og registreres en revisor for fonden. Pligtentil registrering eller anmeldelse til registrering påhviler som hidtil bestyrelsen.Det skal fortsat fremgå af beslutningen om udpegning af en revisor og af anmeldelsen tilErhvervsstyrelsen, om det er en revisionsvirksomhed eller en til virksomheden tilknyttetrevisor, der er udpeget som revisor.Undlader bestyrelsen at udpege en ny revisor i overensstemmelse med loven og vedtægten,efter at den hidtidige revisor er fratrådt eller efter en indtruffen vakance, og er der ingensuppleant, udpeger fondsmyndigheden efterstk. 2en ny revisor. Den pågældende revisorfungerer ikke blot midlertidigt, indtil bestyrelsen udpeger en revisor, men fungerer somfondens revisor i en eventuelt fastsat udpegningsperiode henholdsvis i den resterende del afdenne.178

Det er endvidere i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslået, at dengældende særregel i lov om erhvervsdrivende fonde § 39 om statslig eller kommunal revisionophæves.Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse, som medfører, at erhvervsdrivende fondeunderlagt statslig eller kommunal revision ikke underlægges et tilsyn af fondsmyndigheden.Der eksisterer i dag alene et yderst begrænset antal fonde, som er registreret med statslig ellerkommunal revision, ses der ikke behov for at videreføre denne undtagelsesmulighed. Deeventuelt tilbageværende omfattede fonde vil eventuelt kunne undtages fra loven, jf. forslagets§ 2, stk. 3, hvis de opfylder betingelserne herfor.Der er i dette lovforslag, jf. § 132, stk. 12, indsat en overgangsbestemmelse, som medfører, atfonde som hidtil har været omfattet af § 39 om statslig eller kommunal revision, inden to år fralovens ikrafttræden skal vælge en ny revisor, eller søge fondsmyndigheden om at bliveundtaget fra loven.Til § 70Det foreslås istk. 1, 1. pkt.,at der fremover i en fond skal være mulighed for atfondsmyndigheden skal kunne udpege en medrevisor på fondens vegne. Denne løsning erforeslået af Erhvervsfondsudvalget, og modellen kendes allerede fra selskabsloven, hvor der ermulighed for at udpege en minoritetsrevisor. Medrevisoren skal være godkendt revisor ogdeltager i revisionen på lige fod med den eller de øvrige udpegede revisorer.Medrevisorens rolle er at deltage i revisionen som en ekstra revisor på lige fod med fondensøvrige revisorer, og medrevisor har således samme ansvar, rettigheder, opgaver og forpligtelsersom den eller de bestyrelsesvalgte, eller i henhold til vedtægten udpegede revisorer.Den foreslåede bestemmelse medfører således bl.a., at medrevisor har samme mulighed somrevisor for at indhente oplysninger eller foretage undersøgelser. Både revisor og medrevisorskal således have de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af fonden og,hvis fonden er modervirksomhed, dens koncern, jf. forslagets § 58, stk. 1. Endvidere skalledelsen give både revisor og medrevisor adgang til at foretage de undersøgelser, som denpågældende finder nødvendige for at udføre sit hverv, jf. forslagets § 58, stk. 2.Den foreslåede bestemmelse i § 71 vil endvidere medføre mulighed for, at revisor ogmedrevisor kan kræve de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af fondenog eventuelt en koncern. Der henvises til bemærkningerne til § 71.Der findes i selskabslovens § 144 en tilsvarende mulighed for under særlige omstændigheder atudpege en minoritetsrevisor.I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport er formålet med at indføre enbestemmelse om medrevisor i lov om erhvervsdrivende fonde, at styrke revisors rolle ifondene, men også forbedre fondsmyndighedens mulighed for at føre tilsyn gennemrapportering fra revisor, som er offentlighedens tillidsrepræsentant. Det er dog vigtigt, at enmedrevisor ikke vil have særlige pligter i relation til fonden. Der gælder derfor ikke særligerapporteringskrav for en medrevisor, og det vil som følge heraf være den sædvanlige179

rapportering i revisionspåtegning eller revisionsprotokollen og via meddelelser tilfondsmyndigheden.Forslaget om medrevisor skal endvidere ses som et mildere instrument for fondsmyndighedenend iværksættelse af granskning af nærmere angivne forhold i fonden, jf. de eksisterende reglerherom i lovens § 59, som foreslås videreført som § 25. Granskningsinstituttet retter sig modmere konkrete angivne forhold og er typisk mere omkostningsfuldt end brug af medrevisor.Muligheden for fondsmyndigheden til at udpege en medrevisor er dog betydeligt mindreindgribende og byrdefuldt for en fond end gennemførelse af en granskning.Den udpegede medrevisor fungerer fra udpegningen og frem til og med det næsteårsregnskabsmøde i fonden.De øvrige bestemmelser i denne lov finder tilsvarende anvendelse på medrevisor, jf.stk. 1, 2.pkt.De øvrige bestemmelser i loven finder således også anvendelse på samme måde som for enbestyrelsesudpeget, eller i henhold til vedtægten udpeget, revisor. Dette kan medføre, atmedrevisor eksempelvis kan være erstatningspligtig for skade, som den pågældende har ansvareller evt. medansvar for, er tilføjet fonden.Da det er fondsmyndigheden, der udpeger en eventuel medrevisor, skal den pågældende ikkeanmeldes af fondens bestyrelse. Medrevisor registreres i Erhvervsstyrelsens it-system påforanledning af udpegningen af denne, jf. bestemmelsen istk. 2, 1. pkt.Der kan kun udnævnes én medrevisor, og udnævnelsen kan ske, uanset om vedtægten eventuelthar bestemt, at der kun skal vælges én revisor, og denne revisor allerede er valgt.Da fondsmyndigheden udpeger medrevisor, er det foreslået istk. 2, 2. pkt.,atfondsmyndigheden fastsætter medrevisorens vederlag. Vederlaget må ikke overstige, hvad deranses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Det må forventes, atfondsmyndigheden ved denne afgørelse vil skele til det vederlag, som revisoren, som erudpeget af bestyrelsen, tildeles.I henhold tilstk. 2, 3. pkt.,udredes omkostningerne til medrevisor foreløbigt af statskassen,men dækkes endeligt af fonden. Et tilsvarende princip gælder i henhold til den gældende § 59om udpegning af en granskningsmand. Bestemmelsen har til formål at sikre, at medrevisor ikkepåtager sig en økonomisk risiko ved, at fondsmyndigheden udpeger den pågældende sommedrevisor.Til § 71Den foreslåede bestemmelse, der er foreslået af Erhvervsfondsudvalget, præciserer, at revisorhar mulighed for at kræve alle relevante oplysninger af fondens ledelse. Revisor kan indhentede oplysninger, den pågældende finder af betydning for bedømmelsen af fonden og, hvisfonden er en modervirksomhed/fond, dets koncern i henhold til årsregnskabsloven. Detpræciseres samtidigt, at revisor har den fornødne hjemmel til at kræve de oplysninger, denpågældende finder er nødvendige med henblik på udførelse af dennes arbejde. Det er såledesrevisors beslutning, hvilke oplysninger og undersøgelser, der er nødvendige.Den foreslåede bestemmelse svarer til selskabslovens § 149 og foreslås som led i en afErhvervsfondsudvalget ønsket styrkelse af revisors opgavevaretagelse i erhvervsdrivende fondesom offentlighedens tillidsrepræsentant.180

Forslaget skal ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i § 25 a, som foreslåsvidereført som § 58, hvorefter fondens ledelse skal give revisor adgang til de oplysninger ogundersøgelser, denne finder nødvendige for udførelse af sit hverv. Fondens ledelse har såledesen særskilt pligt til at sikre, at revisor har de oplysninger, der er nødvendige for udførelse afrevisionen, uanset om revisor er opmærksom herpå. Revisor er udefra kommende oguafhængig af fonden og kan derfor ikke altid vide, hvilke forhold, der skal spørges ind til. I detomfang ledelsen er opmærksom på forhold af betydning for revisionen skal de give revisordisse oplysninger, selvom den pågældende ikke spørger om dem.De to regler skal i fællesskab sikre, at revisor får eller kan kræve de oplysninger, der ernødvendige for at gennemføre revisionen.Til § 72Det foreslåedestk. 1viderefører de hidtil gældende regler i Erhvervsstyrelsensanmeldelsesbekendtgørelse § 40, stk. 1, nr. 6. Pligten til at anmelde revisor fremgik såledesikke tidligere direkte af loven, men det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, at en fondsårsregnskab skal revideres af en godkendt revisor.Ændring af revisor skal foretages på samme måde som andre registreringspligtige forhold. Derhenvises til den foreslåede § 13 og bemærkningerne hertil.Bestemmelsen istk. 2, 1. pkt.om, at revisor til enhver tid kan afsættes af den, der har valgtdenne, svarer til selskabslovens § 146, stk. 1. Da der ikke i fonde er en generalforsamling,foreslås det at videreføre den gældende § 32, hvorefter fondsmyndigheden har adgang til atafsætte revisor. Der tilsigtes ingen materielle ændringer i retstilstanden.Der skal således fortsat foreligge særlige betingelser, herunder eventuelt at revisor ikkelængere opfylder betingelserne for at være revisor eller i øvrigt har vist sig uegnet. Fremovervil det dog oftere kunne være en bevæggrund for at afsætte revisor, at denne ikke opfylder sinpligt til at indberette til fondsmyndigheden, da denne forpligtelse, efter ønske fraErhvervsfondsudvalget, er skærpet.Fondsmyndighedens afsættelse af en revisor vil eventuelt kunne ske, hvis revisionen af denpågældende fond er mangelfuld, fordi den i kvalitet eller omfang ikke er tilfredsstillende ellerbærer præg af, at revisor ikke har et tilstrækkeligt kendskab til den pågældende fond, somrevideres. Disse erfaringer vil fondsmyndigheden typisk gøre sig via det almindeligefondsretlige tilsyn. Erfaringerne kan også komme fra gennemførte kontroller af reviderederegnskaber for den pågældende fond. I overvejelserne vil antallet og arten af påbud, somrevisor tidligere har modtaget fra fondsmyndigheden, kunne indgå.En revisor kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledninghertil, jf. det foreslåedestk. 2, 2. pkt.Hvis bestyrelsen afsætter revisor vil begrundelsenafhænge direkte af bestyrelsens reelle bevæggrunde for at afsætte revisor. Hvis revisor er valgtaf andre, vil begrundelsen dog afhænge af bevæggrundene hos den udpegningsberettigede, sommeddeler disse til fondens bestyrelse, som har pligten til at underrette, jf. forslagets § 13, stk. 2.Hvis revisor fratræder som fondens revisor inden hvervets udløb, vil bestyrelsens begrundelseafhænge af den begrundelse, revisor har angivet overfor fonden. Se om bestyrelsens pligt til at181

registrere eller anmelde ændring af revisor, og eventuelt redegøre for revisors fratræden, jf. denforeslåede § 13, stk. 2.Det er et krav i henhold til 8. selskabsdirektiv (2006/43/EF), artikel 38, at både fonden ogrevisor skal underrette den myndighed, der har ansvaret for det offentlige tilsyn med revisorerog revisionsvirksomheder, hvis revisor afsættes eller fratræder inden hvervets udløb. Sammenmed underretningen skal der gives en fyldestgørende forklaring på årsagen hertil.Direktivet gælder ikke for fonde, men det findes hensigtsmæssigt, at bestemmelserne for fondeog kapitalselskaber, så vidt muligt harmoniseres, hvilket også var Erhvervsfondsudvalgetsopfattelse.Baggrunden for den gældende regel i § 29, stk. 4, om meddelelse til Erhvervsstyrelsen omrevisors fratræden er bl.a. at sikre, at en erhvervsdrivende fond altid har en lovpligtig revisor.Det må således bero på de konkrete omstændigheder, hvad der i den konkrete situation vil væreen fyldestgørende forklaring.Baggrunden for den oprindelige indførelse af kravet om en meddelelse om fratrædelse indenhvervets udløb og fyldestgørende forklaring herpå er endvidere at give det offentlige tilsyn forrevisorer mulighed for at vurdere, om der foreligger en forøget risiko ved en given revision,herunder om der skal tages forholdsregler i den forbindelse, f.eks. gennemførelse af enundersøgelse i henhold til revisorlovens § 37. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med revisorer ogrevisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 32.Den istk. 3foreslåede bestemmelse viderefører den hidtil gældende lov om erhvervsdrivendefonde § 29, stk. 4, vedrørende revisors pligt til at give meddelelse om fratræden tilErhvervsstyrelsen. Det foreslås dog i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport istk. 3, 1. pkt.,at revisors meddelelse fremover skal sendes til fondsmyndigheden. Dettestemmer overens med formålet med bestemmelsen, da der ikke er tale om en egentliganmeldelse til registrering, men en meddelelse, som fondsmyndigheden skal have til atvaretage sine opgaver overfor fonden, herunder bestyrelse og revisor.Der skal desuden vedlægges en fyldestgørende redegørelse om årsagen til revisors fratræden.jf. den foreslåedestk. 3, 2. pkt.Efter ønske fra Erhvervsfondsudvalget vil dette krav dog fremover også gøre sig gældende itilfælde, hvor revisor fratræder ved udløbet af funktionsperioden uanset dette ikke sker i utide,hvis fratrædelsen skyldes uoverensstemmelse mellem revisor og fondens bestyrelse.Den foreslåede bestemmelse bevirker, som også hidtil gældende, at der ikke er krav om, atrevisor skal give særlig meddelelse til fondsmyndigheden, hvis revisors fratræden sker vedudløbet af revisors funktionsperiode, eksempelvis efter et udbud, hvor en anden revisor ellerrevisionsvirksomhed har vundet opgaven med at revidere den pågældende fonds årsregnskab.Det nye i bestemmelsen, som er foreslået af Erhvervsfondsudvalget, er, at revisor skriftligt skalunderrette fondsmyndigheden, hvis revisorskiftet sker på baggrund af uoverensstemmelsermellem bestyrelsen og revisor. Underretningen skal ske, uanset om revisorskiftet sker i tideeller utide. Tidligere skulle der uanset årsagen kun ske underretning, hvis revisorskiftet skete iutide. I lovforslagets § 13, stk. 2, foreslås det, at bestyrelsen ligeledes har pligt til at kommemed en redegørelse i sådanne tilfælde. Det er således både revisor og fondsbestyrelsen, der skal182

udarbejde og indsende en redegørelse, hvis et revisorskifte skyldes uoverensstemmelsermellem bestyrelsen og revisor.Uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og revisor kan være alle former for uenighed, konflikteller strid, som ikke er af bagatelagtig karakter. Det kan eksempelvis vedrøre tilrettelæggelse afrevisors arbejde, manglende opfyldelse af informationsforpligtelser, personstridigheder mellemet eller flere bestyrelsesmedlemmer og revisor eller lignende forhold. Uenighed om revisorsvederlag vil som udgangspunkt ikke være en uoverensstemmelse, som skal medføremeddelelsespligt.Hvis fondsmyndigheden finder anledning til at spørge nærmere ind til den fremsendtemeddelelse, kan fondsmyndigheden anmode revisor eller bestyrelsen om yderligereoplysninger, jf. forslaget til § 24, stk. 3.Da både bestyrelsen og revisor har pligt til at meddele udskiftning af revisor, som skyldesuoverensstemmelser, vil der skulle indhentes redegørelse fra en part, som eventuelt ikkeindsender redegørelse. Hvis revisor således indsender redegørelse, men ikke bestyrelsen, vilbestyrelsen blive anmodet herom.Til § 73Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 29, stk. 3, i lov om erhvervsdrivendefonde. I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport tilsigtes der ingen materielleændringer i retstilstanden.Bestemmelsen medfører, at revisor skal påse en række forhold vedrørende bestyrelsensoverholdelse af pligten til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller m.v.Bestyrelsens pligter indebærer bl.a. at der skal oprettes og føres en forhandlingsprotokol forbestyrelsen, som skal underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.Det foreslås i § 50, at en fondsbestyrelse fremover skal sikre udarbejdelsen af enforretningsorden, hvilket revisor herefter også skal påse.Revisors kontrol indebærer, at revisor skal påse, at de pågældende dokumenter er oprettet ogajourføres i fornødent omfang. Revisor skal derimod ikke foretage en indholdsmæssig prøvelseaf dokumenterne.Det må bero på de konkrete forhold, især størrelsen af fonden og omfanget af dens aktiviteter,om revisor skal foretage eftersynet flere gange årligt. Hvis der eksempelvis er tale om en fond iøkonomiske vanskeligheder, vil der kunne være behov for langt flere bestyrelsesmøder og påtilsvarende vis vil der være behov for, at revisor løbende fører den foreskrevne kontrol. Hvisdette ikke sker, risikerer bestyrelsen og eventuelt også revisor at ifalde ansvar.Revisors kontrol ændrer ikke ved, at bestyrelsen må have rimelig tid til at føre de pågældendedokumenter. Reglen tilsigter for eksempel ikke at ændre den almindeligt anerkendte praksisom, at et referat fra et bestyrelsesmøde underskrives på det følgende bestyrelsesmøde af debestyrelsesmedlemmer, der var til stede på det pågældende møde.Konstaterer revisor, at bestyrelsen ikke har overholdt sine forpligtelser, skal revisor udarbejdeen særskilt udtalelse herom, der skal indsendes til fondsmyndigheden, jf.2. pkt.På den måde183

bliver fondsmyndigheden bekendt med, at bestyrelsen ikke overholder lovgivningens krav omførelse af en række dokumenter, bøger m.v. Det må dog forventes, at revisor, forinden denneudfærdiger en sådan udtalelse og indsender den til fondsmyndigheden, har givet bestyrelsenmulighed for at overholde sine pligter, jf. Erhvervsfondsudvalgets rapport.Revisors særlige udtalelse om sådanne mangler fritager ikke revisor fra eventuelt at tageforbehold eller give supplerende oplysninger, hvis der er krav herom efter årsregnskabsloven,erklæringsbekendtgørelsen eller lignende.Revisors udtalelse skal ikke offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Revisors kontrol af,om bestyrelsen har overholdt sine forpligtelser, er ikke en del af revisionen af årsrapporten.Formålet med revisors kontrol er at styrke efterlevelsen af en række krav i loven, der har tilhensigt at sikre kendskab til væsentlige forhold i fonden og sikre ansvarsplacering og tilgodesede enkelte medlemmer af fondens bestyrelse. Reglen skal således være med til at sikre enbetryggende administration i de erhvervsdrivende fonde.Til § 74Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 34 i lov om erhvervsdrivende fonde.På baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslås dog en række skærpelser afbestemmelsen, så revisor fremover skal underrette om flere overtrædelser, samt atovertrædelser skal indberettes med det samme.I henhold til de gældende regler kan revisor vente med at underrette fondsmyndigheden ellerErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed til indsendelse af den konkrete fondsårsrapport, hvilket tidsmæssigt kan være lang tid efter den konkrete overtrædelse. Revisorsunderretning foregår i dag i revisionspåtegningen på fondens årsrapport.Det foreslås istk. 1,at det fremover alene er fondsmyndigheden, som skal kunne stille krav tilrevisor vedrørende revisionen.Det er med den foreslåede bestemmelse fortsat kun muligt for fondsmyndigheden at fastsættekrav om supplerende revisionshandlinger eller undersøgelser. Det vil således som hidtil ikkevære muligt at fastsætte krav, som begrænser revisors revision af fonden.I forhold til den tilsvarende bestemmelse i selskabslovens § 147, stk. 1, er det ikke foreslået attilføje, at revisor ikke skal følge et eventuelt krav om supplerende revisionshandlinger ellerundersøgelser, hvis det strider mod lov, vedtægt eller god revisionsskik, da fondsmyndighedenikke vil stille sådanne krav.Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 75, hvorefter fondsmyndigheden kanpåbyde revisor at give oplysninger om fondens forhold. Der henvises til bemærkningerne tildenne bestemmelse.I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslås det istk. 2, 1. pkt.,at revisorstraks skal meddele ikke-uvæsentlige overtrædelser af fondslovgivningen eller fondens vedtægttil fondsmyndigheden. Dette kan f.eks. konstateres som led i revisors løbende revision affondens årsregnskab, eksempelvis ved uanmeldte kasseeftersyn. Den forslåede bestemmelse eren skærpelse i forhold til revisors gældende meddelelsespligt, hvorefter revisor i184

revisionspåtegningen alene skal oplyse sådanne forhold, hvis der er en begrundet formodningfor, at ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar.Revisor har således allerede i dag i henhold til § 7 i Erhvervsstyrelsenserklæringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008) pligt til irevisionspåtegningen at give en række supplerende oplysninger. Revisor skal bl.a. altid oplyseom ikke uvæsentlige overtrædelser af lovgivningen om bogføring og opbevaring afregnskabsmateriale, ligesom revisor skal give supplerende oplysninger om en række forhold,som denne bliver bekendt med under sit arbejde, og som giver revisor en begrundetformodning om, at ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar.Efter årsregnskabsloven skal fondens årsrapport forsynet med revisionspåtegning indsendes tilErhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Det betyder, atfondsmyndigheden først med en vis forsinkelse bliver bekendt med forhold, som kan havebetydning for fondsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomheden.For at sikre et effektiv tilsyn med de erhvervsdrivende fonde foreslås det derfor ioverensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport istk. 2, 2. pkt.,at revisor fremoverstraks skal give meddelelse til fondsmyndigheden om forhold, som kan have betydning forudøvelse af tilsynet med fondene. Fondsmyndigheden får derved mulighed for hurtigt ogeffektivt at gribe ind overfor f.eks. ulovlige dispositioner, der har fundet sted i fonden.Den foreslåede meddelelsespligt efter stk. 2, 2. pkt., svarer til revisors gældendeoplysningspligt i Erhvervsstyrelsens erklæringsbekendtgørelse. Der er dog tale om, at revisorstraks skal meddele fondsmyndigheden om forholdet, hvilket er en fremrykning af den alleredegældende oplysningspligt.Hvis der er tale om mindre forhold, der kan berigtiges umiddelbart af fondsbestyrelsen, kanbestyrelsen efter opfordring fra revisor umiddelbart berigtige forholdet. I så fald skal der ikkeske indberetning til fondsmyndigheden. Sker berigtigelse i sådanne tilfælde ikke inden forrimelig tid, skal revisor foretage underretning.I henhold tilstk. 2, 3. pkt.,skal revisor altid oplyse om forhold vedrørende straffelovens kapitel28 om formueforbrydelser, afgifts- og tilskudslovgivningen, samt lovgivningen om aflæggelseaf regnskab, herunder bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.Efter det foreslåedestk. 3gælder informationspligten til fondsmyndigheden også, hvis revisor iforbindelse anden erklæringsafgivelse for fonden bliver opmærksom på forhold, der kan havebetydning for fondsmyndighedens tilsyn med fonden. Bliver revisor opmærksom på sådanneforhold, skal disse ligeledes straks meddeles til fondsmyndigheden.Det er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt, at revisor skal udføre yderligere handlinger,med henblik på at afdække forhold, som omhandlet af meddelelsespligten. Det er alenehensigten at sikre, at fondsmyndigheden får mulighed for hurtigt, effektivt og rettidigt athandle, hvis revisor i forbindelse med udførelse af erklæringsopgaver for fonden bliver bekendtmed forhold, som senere alligevel skulle meddeles i revisionspåtegningen, eller forhold i øvrigtsom har betydning for fondsmyndighedens tilsyn med fonden.Til § 75

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 37. Der tilsigtes ingen ændringeri gældende retstilstand, men det foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgetsrapport, at det fremover alene er fondsmyndigheden, og ikke som hidtil også Erhvervsstyrelsensom registreringsmyndighed, der kan påbyde revisor at give oplysninger om fondens forhold.I henhold til den foreslåede § 17, stk. 1, 1. pkt. kan Erhvervsstyrelsen dog fortsat somregistreringsmyndighed anmode om oplysninger, hvilket også kan være fra revisor, hvis de ernødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt.Efter den gældende lovs § 57 påhviler det fondsmyndigheden og Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed at påse overholdelsen af denne lov. En forudsætning for, atfondsmyndigheden kan varetage deres opgaver i henhold til lovens bestemmelser, er, at dersikres mulighed for at modtage pålidelige informationer om fonden og dens formueforvaltning.Indsendelse af reviderede årsregnskaber udgør det væsentligste grundlag herfor.Fondsmyndigheden bør dog herudover have mulighed for på en enkel og uformel måde atskaffe sig yderligere eller supplerende oplysninger om fonden.Revisor indtager i den forbindelse en central rolle som oplysningskilde i kraft af sin stillingsom uafhængigt organ med væsentlig indsigt i fondens økonomiske forhold. Derfor foreslåsdet, at fondsmyndigheden kan påbyde revisor at give oplysninger om fondens forhold.Oplysningerne fra revisor vil indgå i fondsmyndighedens tilsyn med den konkrete fond. Detfølger af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at fondsmyndigheden skal gørefondens bestyrelse bekendt med revisors udtalelse. Det vil også være muligt at få aktindsigt ioplysningerne i henhold til offentlighedsloven, medmindre oplysningerne er undtaget fraaktindsigt.Hvis fondsmyndigheden ønsker yderligere oplysninger om et konkret forhold eftergennemgang af fondens årsregnskaber, revisors påtegning på årsregnskabet eller af andreårsager finder anledning til at få klargjort visse forhold vedrørende fondens ledelse, kanfondsmyndigheden anmode fondsbestyrelsen om oplysninger i henhold til § 24, stk. 4, elleralternativt i visse tilfælde efter forslagets § 25 iværksætte en granskning.Kapitel 9Til § 76I forbindelse med udarbejdelsen af selskabsloven blev det vurderet, at det ville værehensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om de forskellige former for kapitalafgang i etkapitel i loven. Det førte til, at selskabslovens kapitel 11 omhandler alle former forkapitalafgang.Erhvervsfondsudvalget vurderede på tilsvarende vis, at det vil være hensigtsmæssigt at samlebestemmelserne om uddelinger og anden kapitalafgang fra en fond i et kapitel.Forslaget til kapitel 9 svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Det foreslås i forlængelse af forslaget om et samlet kapitel om uddelinger og andenkapitalafgang fra en fond, at der indsættes en bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde,der opregner de forskellige kapitalafgangsformer i en fond. Selskabslovens § 179 opregner påtilsvarende vis de forskellige kapitalafgangsformer, der er i et aktieselskab eller anpartsselskab.186

Det foreslås istk. 1,at kapitalafgangsformerne i en erhvervsdrivende fond fortsat skal væreuddelinger og kapitalnedsættelser. Der er ikke andre kapitalafgangsformer i en fond.Reglerne om uddeling omfatter også andre former for økonomiske begunstigelser endtraditionelle udbetalinger af kontanter eller formuegoder fra fonden.Situationer, hvor en fond f.eks. køber aktiver eller serviceydelser til en pris overmarkedsprisen, kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelserne om uddeling ogvil i givet fald skulle behandles som sådan og derfor også opfylde de krav, der er til sådanne.Tilsvarende gælder, hvis en fond yder et lån på favorable rentevilkår, og hvor den aftalte rentepå lånet eksempelvis er mindre end markedsrenten. I sådanne tilfælde vil den herved opståederenteforskel udgøre en uddeling fra fonden. Det samme gælder, hvis en erhvervsdrivende fondudlejer en lejlighed til under markedslejen. I den situation vil forskellen mellem markedslejenog den leje, som lejeren betaler, udgøre en uddeling og skal fremgå af årsregnskabet som ensådan.I bestemmelsensstk. 2, 1. pkt.,foreslås det præciseret, at fondsbestyrelsen er ansvarlig for, aten uddeling af midler fra fonden ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn tilfondens, og i moderfonde koncernens, økonomiske stilling, og at det ikke sker til skade forfonden, dens kreditorer eller aftaleparter i øvrigt. Ledelsen skal således vurdere, om enuddeling eller en kapitalnedsættelse er forsvarlig i forhold til fondens samlede økonomiskestilling, herunder skal der foretages en vurdering af fondens nuværende og fremtidige situation.Bestyrelsen er således til enhver tid ansvarlig for, at der er den fornødne kapital i fonden set iforhold til fondens nuværende og fremtidige drift.Bestyrelsen er ansvarlig for, at kapitalafgang fra en fond ikke sker til skade for fonden ellerdens kreditorer. Dermed understreges bestyrelsens overordnede ansvar for, at kapitalafgang fraen fond ikke påfører fonden eller andre et tab.For en nærmere gennemgang af bestyrelsens ansvar for et forsvarligt kapitalberedskab henvisestil forslaget til § 38, stk. 1, nr. 5.Det foreslås endvidere præciseret istk. 2, 2. pkt.,at bestyrelsen er ansvarlig for, at der efter enuddeling eller en kapitalnedsættelse er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til lov,herunder bl.a. årsregnskabsloven, og fondens vedtægt.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 2 strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 77Efter lov om erhvervsdrivende fonde § 40 skal bestyrelsen i en fond foretage uddelinger til deformål, der er fastsat i fondens vedtægt. Bestyrelsen kan dog foretage rimelige henlæggelser tilkonsolidering af fonden. Det foreslås, at § 40 videreføres uændret.Spørgsmålet om erhvervsdrivende fondes uddelinger blev indgående drøftet afErhvervsfondsudvalget, jf. udvalgets rapport, herunder om der burde indføres en bestemmelseom, at en vis andel af en erhvervsdrivende fonds overskud som minimum skal uddeles.187

I overensstemmelse med udvalgets anbefaling er der ikke foreslået indført et krav herom. Detteskyldes, at en række forhold taler mod at indføre en sådan bestemmelse. Det drejer sig blandtandet om, at erhvervsdrivende fonde er karakteriseret ved selv at udøve erhvervsdrift eller havebestemmende indflydelse i en erhvervsdrivende virksomhed, og ofte er hensynet tilvidereførelse og udvikling af en erhvervsvirksomhed en væsentlig del af fondens formål.Mindstekrav til uddelinger kan true hensynet til erhvervsvirksomheden. Baggrunden herfor er,at fonde, der pr. definition ikke har ejere, kun har erhvervsvirksomheden og eventuelt enværdipapirportefølje som finansieringskilde til fondens investeringer i virksomheden, herundertil udviklingsaktiviteter.De erhvervsdrivende fondes betydning for den danske samfundsøkonomi viaerhvervsaktiviteten er langt større end via uddelingerne. Det er således vigtigt, at lovgivningenikke lægger hindringer i vejen for erhvervsaktiviteten i de erhvervsdrivende fonde. Hertilkommer, at fondsmyndigheden som hidtil foreslås at have mulighed for efter en konkretvurdering at henstille til bestyrelsen, at der foretages uddelinger, eller konkret under skærpendeomstændigheder påbyde bestyrelsen at foretage uddelinger. Denne retsstilling, der foreslåsvidereført som § 79, vurderes at være tilstrækkelig.Det er bestyrelsen, der som fondens øverste myndighed bestemmer, hvor stor en andel affondens frie reserver, der skal uddeles, jf. dog § 79. Det er som følge heraf bestyrelsen ifonden, der er ansvarlige for at foretage en vurdering af, hvad der i den pågældende konkreteerhvervsdrivende fond ud fra denne fonds konkrete forhold er rimelige henlæggelser. I deerhvervsdrivende fonde opereres der således ikke med en tommelfingerregel om, hvad der errimelige henlæggelser.Der behøver ikke at være noget til hinder for, at en erhvervsdrivende fond ikke foretageruddelinger, uanset at fondens økonomiske situation umiddelbart berettiger hertil, hvis demanglende uddelinger eksempelvis skyldes, at fonden ønsker at foretage en størreenkeltstående uddeling eller ønsker at kunne deltage i kapitaludvidelser/opkøb af aktier i denunderliggende virksomhed.Vedtægten for en erhvervsdrivende fond kan foreskrive en nærmere specificeret pligt forbestyrelsen til at foretage henlæggelser. Vedtægten kan for eksempel foreskrive, at en visprocentdel af fondens årlige resultat skal henlægges til en særlig reserve. Der bør dog genereltvises tilbageholdenhed med sådanne detaljerede bestemmelser i vedtægterne om konsolideringi forhold til uddelinger, idet der i lovgivningen med forslaget til § 79 er en bestemmelse, derhar til formål at sikre en forsvarlig balance mellem uddelinger og konsolidering. Det er såledesvigtigt at være opmærksom på, at en vedtægtsbestemmelse om henlæggelse ikke medfører, atbestyrelsen er udelukket fra også på eget initiativ at foretage henlæggelser. Bestyrelsen skalsåledes – også selvom vedtægten indeholder en bestemmelse om henlæggelse – foretage envurdering af, hvorvidt der er behov for en større henlæggelse end foreskrevet i vedtægten.En vedtægtsbestemmelse om henlæggelse må på tilsvarende vis ikke føre til, at der henlæggesstørre beløb, end hvad der er rimeligt. En bestyrelse er således forpligtet til at mindske envedtægtsbestemt henlæggelse, hvis henlæggelsen under de konkrete forhold ikke er rimelig iforhold til fondens økonomiske situation. Da der er tale om tilsidesættelse af envedtægtsbestemmelse, kan dette dog kun finde sted med samtykke for fondsmyndigheden, jf.forslaget til § 61. Hvis det vurderes, at henlæggelsesbestemmelsen til stadighed vil føre tilhenlæggelse af beløb, der ikke er rimelige i forhold til fondens økonomiske situation, måvedtægten ændres i overensstemmelse med de almindelige regler herom.188

Bestyrelsen kan ikke overlade det til andre at foretage uddelinger. Der er dog ikke noget tilhinder for, at der i en fond er et rådgivende organ for bestyrelsen vedrørende uddelingen.Bestemmelsen herom kan være optaget i vedtægten. Vedtægten kan ligeledes foreskrive, atbestyrelsen forinden uddelingen foretages skal indhente indstilling eller udtalelse fra andre.Selvom det ikke fremgår af vedtægten, kan bestyrelsen godt indhente en sådan indstilling ellerudtalelse fra andre. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at det under alle omstændigheder erbestyrelsen, der træffer beslutningen om uddelinger, herunder uddelingernes størrelse, ogbestyrelsen har ansvaret for uddelingens overensstemmelse med vedtægten.I medfør af § 40 i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde er det ikke muligt i vedtægtenfor en erhvervsdrivende fond at foreskrive, at fonden ikke skal foretage uddelinger, eller at derikke kan ske uddelinger før en bestemt begivenhed, eksempelvis stifterens død, er indtrådt.Som nævnt i bemærkningerne til forslaget til § 76 omfatter reglerne om fondes uddelinger ogsåandre former for økonomiske begunstigelser end traditionelle udbetalinger af midler.Situationer, hvor en fond f.eks. køber aktiver eller serviceydelser til en pris overmarkedsprisen, kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelserne om uddeling ogvil derfor skulle behandles som sådan og derfor også opfylde de krav, der er til sådanne. Hvisen fond yder et lån på favorable rentevilkår, og hvor den aftalte rente på lånet eksempelvis ermindre end markedsrenten, vil den herved opståede renteforskel udgøre en uddeling fra fonden.Det samme gælder, hvis en erhvervsdrivende fond udlejer en lejlighed til under markedslejen. Iden situation vil forskellen mellem markedslejen og den leje, som lejeren betaler, udgøre enuddeling, som skal fremgå af årsregnskabet som en sådan.En fond må som hidtil kun foretage uddelinger til de emner eller personer, der er angivet somuddelingsberettigede i fondens vedtægt. I modsat fald vil bestyrelsen ifalde et ansvar over forfonden. Det kan være foreskrevet i vedtægten, at de uddelingsberettigede under fondensløbende drift ikke skal være dem, der skal modtage nettoprovenuet ved fondens likvidation. Isådanne tilfælde skal bestyrelsen – og senere likvidator – være opmærksom på, at det er derette modtagere, der får udbetalt det løbende driftsoverskud henholdsvis likvidationsprovenuet.Det skal i den forbindelse bemærkes, at de uddelingsberettigede ikke har retskrav påuddelinger, hvis fonden af den ene eller anden årsag ophører med ydelserne, uanset at depågældende måske har været vant til at modtage beløb år for år. Først når fondens bestyrelsehar besluttet og over for den pågældende modtager af uddelingen har tilkendegivet ydelsen,opstår der et retskrav for den pågældende uddelingsberettigede efter dansk rets almindeligeregler.Hvis det fremgår af en erhvervsdrivende fonds vedtægt, at der er flere uddelingsformål ogdermed flere uddelingsberettigede, må der ikke over en årrække ske en ensidig begunstigelse afdet ene område på bekostning af de øvrige angivne områder. Over en given tidsperiode skal dersåledes være en rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsberettigede.Bestyrelsen er således ansvarlige for at sikre uddeling til samtlige uddelingsformål, og at derikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af andre.Uddelinger skal fremgå af fondens årsregnskab som uddeling i overskudsdisponeringen underresultatopgørelsen samt fremgå af eventuelle legatarfortegnelser eller lignende, jf. ogsåforslaget til § 80 og bemærkningerne hertil.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.189

Til § 78Den foreslåede bestemmelse bygger på den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivendefonde § 41, som omhandler hvilke midler der kan anvendes til uddelinger. Forslaget medførerdog en række ændringer i forhold til bestemmelsens gældende affattelse.Forslaget er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag.Det foreslås istk. 1reguleret, hvilke midler der som udgangspunkt kan anvendes til uddelinger.Forslaget til stk. 1 medfører en forenkling i forhold til den gældende bestemmelse. Der er ikkeherved tiltænkt materielle ændringer.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at en fond som udgangspunkt kun kan anvendebeløb til uddelinger, som i fondens senest godkendte årsregnskab er opført som overførtoverskud og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægt, med fradrag afoverført underskud. Som eksempel på bundne reserver kan nævnes grundkapitalen samtreserven omfattet af årsregnskabslovens § 43 a (reserve for opskrivning efter indre værdismetode).Henvisningen til reserver, der er bundet i henhold til lov, gælder fortsat reserver, der er bundnei henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Der er således tale om en videreførelseaf de gældende regler. I det omfang, der kommer andre lovbestemte regler om bundne reserveri årsregnskabsloven eller anden lovgivning, vil disse blive omfattet af bestemmelsen.Den gældende bestemmelse om, at reserver, der er bundne i henhold til vedtægten, ikke kanbenyttes til uddelinger, videreføres ligeledes.Når opregningen af konkrete bundne reserver ikke længere er medtaget i lovteksten, er det forat sikre, at der ikke opstår uoverensstemmelse mellem eksempelvis bestemmelser iårsregnskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.Fondens bestyrelse er til enhver tid ansvarlig for, at der efter en uddeling er dækning for dereserver, der følger af vedtægten og lov, eksempelvis årsregnskabsloven.Det faktum, at det fremgår af årsrapporten, at der er frie reserver, der kan anvendes tiluddeling, kan ikke isoleret tages til udtryk for, at det vil være forsvarligt at foretage enuddeling.Bestyrelsen skal løbende vurdere fondens økonomiske stilling. Bestyrelsesmedlemmerne harsåledes pligt til konkret at vurdere, om fondens økonomiske stilling i tiden mellemregnskabsårets afslutning og datoen for uddelingen er forringet i et sådant omfang, atuddelingen ikke er forsvarlig.Bestyrelsen skal ikke alene tage hensyn til indtrufne begivenheder frem til datoen forgodkendelsen af årsregnskabet, men også til den forventede fremtidige udvikling.Likviditet er ikke en betingelse for uddelinger. En fond med reserver, der kan anvendes tiluddelinger, kan således optage lån til brug for en uddeling, eksempelvis i fondens hidtilubelånte ejendomme. Det forudsætter dog, at de øvrige betingelser for uddelingen er opfyldt,herunder forsvarlighedsvurderingen. Vurdering af fondens fremtidige likviditet er en del afforsvarlighedsvurderingen.190

Koncernregnskabet anvendes ikke ved beregning af de midler, der kan anvendes til uddelinger.Uddelinger fra en moderfond vil således basere sig på moderfondens eget årsregnskab, der kanafvige væsentligt fra koncernregnskabet. Koncernregnskabet kan imidlertid have betydning for,hvorvidt en moderfonds uddelinger er forsvarlige, idet kapitalafgang i disse tilfælde ikke måoverstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til koncernens økonomiske stilling.Koncernens økonomiske stilling kan således føre til, at der ikke er mulighed for uddelingereller kun mulighed for en mindre uddeling, end moderfondens årsregnskab isoleret set givermulighed for. Ved en moderfonds vurdering af, hvorvidt der forsvarligt kan uddeles, skal dersåledes tages hensyn til koncernens økonomiske stilling som helhed, herunder størrelsen af desamlede egenkapital og de reserver, der kan anvendes til uddeling, når det skal sikres, atuddelingen vil være forsvarlig.Aktie- og anpartsselskaber fik i 2004 mulighed for at udbetale såkaldt ekstraordinært udbytte.Disse selskabers mulighed for at udbetale ekstraordinært udbytte blev videreført iselskabsloven i 2009.Det foreslås, at erhvervsdrivende fonde får mulighed for at foretage uddelinger af detilsvarende midler, som aktieselskaber og anpartsselskaber kan anvende til ekstraordinærtudbytte under iagttagelse af regler svarende til selskabslovens §§ 182 og 183. Det vurderessåledes, at der ikke er væsentlige hensyn, der kan begrunde, at der på dette punkt skal væreforskel på reguleringen af erhvervsdrivende fonde i forhold til reguleringen af aktieselskaberog anpartsselskaber.Efter forslaget tilstk. 2kan en fond efter aflæggelsen af fondens første årsrapport anvendeoptjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senester aflagt årsrapport for, til uddelinger, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet.Ligesom ved uddeling af midler opgjort efter det foreslåede stk. 1, er bestyrelsen ved uddelingaf midler i henhold til stk. 2 til enhver tid ansvarlig for at tage stilling til, om fondenskapitalberedskab er forsvarligt. Bestyrelsen er således altid ansvarlig for, at en uddeling ikke ertil skade for fonden og dens kreditorer, og at den ikke er i strid med reglerne om forsvarligtkapitalberedskab, jf. også den udtrykkelige bestemmelse herom i den foreslåede § 76, stk. 2.Uddelingen af midler fra fonden kan ske på et hvilket som helst tidspunkt, og der er såledesikke krav om, at det skal ske på årsmødet eller lignende.Det foreslås istk. 3, 1. pkt.,at hvis midlerne i henhold til det foreslåede stk. 2 ønskes anvendttil uddeling, skal beslutningen om uddeling vedlægges en balance.Efter den foreslåedestk. 3, 2. pkt.,vurderer bestyrelsen, om det er forsvarligt at vedlæggebalancen fra seneste årsrapport, eller om der skal udarbejdes en mellembalance med enbalancedag, der ligger tættere på bestyrelsens behandling og beslutning af spørgsmålet omuddeling. Mellembalancen skal vise, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.Efter forslaget tilstk. 4skal der altid udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen omuddeling træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i fondens seneste godkendteårsrapport. Mellembalancen skal vise, at der er tilstrækkelige midler til rådighed foruddelingen.

Hvis der er tale om en fond, der har kalenderåret som regnskabsår, vil der således være kravom udarbejdelse af en mellembalance, hvis beslutningen om uddelingen træffes den 1. juli ellersenere.Det foreslås istk. 5, 1. pkt.,at hvis der udarbejdes mellembalance, skal mellembalancen væreaflagt og påtegnet af bestyrelsen samt gennemgået af revisor.Efterstk. 5, 2. og 3. pkt.,foreslås det, at mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, somfonden udarbejder årsrapport efter, og at mellembalancen ikke må have balancedag, der liggermere end 6 måneder forud for beslutningen om uddelingen.Hvis der eksempelvis træffes beslutning om uddelingen den 1. september 2013, skalmellembalancen efter den foreslåede bestemmelse have balancedag den 1. marts 2013 ellersenere.I selskabsloven er der en udtrykkelig bestemmelse om udbetaling af udbytte, herunderekstraordinært udbytte, ved udlodning af andre værdier end kontanter.Det vurderes, at der ikke er væsentlige begrundelser, der taler imod, at det også ierhvervsdrivende fonde skal være muligt at foretage en uddeling ved udlodning af andreværdier end kontanter, således at en fond eksempelvis erhverver et bestemt aktiv med henblikpå efterfølgende at uddele aktivet. Der kan eksempelvis være tale om erhvervelse af en scannereller lignende, der efterfølgende uddeles til et hospital i stedet for, at fonden uddeler etkontantbeløb til hospitalet, som så selv indkøber scanneren.Det foreslås derfor, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om uddeling ved udlodning afandre værdier end kontanter. Det foreslås endvidere, at de beskyttelsesgarantier, der stilles iselskabsloven ved udbetaling af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter, dvs. envurderingsberetning, medmindre der er tale om udlodning af aktiver, hvorvurderingsberetningen kan erstattes med en ledelsesredegørelse, skal iagttages.Det foreslås som følge heraf istk. 6, 1. pkt.,at hvis en uddeling sker ved udlodning af andreværdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. forslaget til § 33.Efter det foreslåedestk. 6, 2. pkt.,skal det i vurderingsmandens erklæring ved uddelinger vedudlodninger af andre værdier end kontanter angives, at uddelingsbeløbet svarer til den ansatteværdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles, da det er vigtigt at få afklaret, atder ikke er flere midler, der afgår fra fonden, end det bestyrelsen har truffet beslutning om.En vurderingsberetning ved en uddeling ved udlodning af andre værdier end kontanter er, hvisden udarbejdes af revisor, en revisorerklæring med høj grad af sikkerhed.Det foreslås desuden, at det skal være muligt at fravælge udarbejdelsen af envurderingsberetning fra en uvildig vurderingsmand, hvis der sker udlodning af aktier optaget tilhandel på et reguleret marked eller aktiver, hvis værdi kan siges at være objektivt godtgjort påen forsvarlig måde, og hvis bestyrelsen i fonden i stedet udarbejder en erklæring omindskuddet og indsender den til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system. For en nærmerebeskrivelse af reglen og afgrænsning af den relevante gruppe aktiver henvises tilbemærkningerne til forslaget til § 34.Det er aktivets markedsværdi, der skal kunne rummes inden for det konkrete uddelingsbeløb.192

Hvis en uddeling ved udlodning af andre værdier end kontanter sker ved anvendelse afmidlerne efter det foreslåede stk. 2, skal alle gevinster og tab, som opstår som følge afuddelingen, indarbejdes i mellembalancen, hvis der udarbejdes en sådan, og indgå ivurderingen af, om der er tilstrækkeligt med midler til at gennemføre uddelingen. Der skalsåledes eksempelvis tages højde for en eventuel gevinst, der bliver realiseret som led iuddelingen, som følge af, at aktivets dagsværdi overstiger den bogførte værdi og den skat, somuddelingen medfører. Tallene kan ikke præsenteres i et tillæg til balancen, men skal indgådirekte i balancen, som godkendes af bestyrelsen, og skal være omfattet af revisorsgennemgang af denne.Hvis uddelingen sker ved anvendelse af midlerne reguleret i stk. 1, skal der først tages højdefor de gevinster, der realiseres ved uddelingen, i årsrapporten for den regnskabsperiode, hvoriuddelingen gennemføres.Hvis bestyrelsen udarbejder og indsender en erklæring til Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed efter reglerne i forslagets § 34, stk. 2 og 3, er der ikke pligt til atindhente vurderingsberetning ved uddeling af aktiver, jf.stk. 6, 3. pkt.Bestyrelsen skaloffentliggøre erklæringen i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter beslutningen omuddelingen, jf.stk. 6, 4. pkt.Hvis det er en bestående virksomhed, der uddeles, skal vurderingsberetningen indeholde enbalance efter stk. 3, og dette gælder, uanset om det er en vurderingsmand, der udarbejder enegentlig vurderingsberetning, eller om bestyrelsen har erstattet vurderingsberetningen med enledelsesredegørelse. Det bemærkes, at en sådan uddeling skal kunne rummes inden forvedtægen, herunder uddelingsformålet, og det må forventes, at en fond kun ganskeundtagelsesvis vil kunne uddele ved at udlodde en bestående virksomhed, og den foreslåedebestemmelse herom vil som følge heraf kun finde anvendelse i ganske få enkeltståendetilfælde, eksempelvis i forbindelse med opløsning.Hvis der er tale om udlodning af en bestående virksomhed med deraf følgende krav omudarbejdelse af en balance, skal balancen udarbejdes som en overdragelsesbalance for denoverdragne virksomhed, jf.stk. 6, sidste pkt.Det foreslås istk. 7,at bestyrelsens beslutning om uddeling skal optages ibestyrelsesprotokollen. Hvis der er tale om en uddeling, der sker ved anvendelse af midler efterdet foreslåede stk. 2, skal mellembalancen eller balancen for det seneste regnskabsår indgå ibestyrelsens protokol som bilag til den trufne beslutning. Herved vil det efterfølgende kunnedokumenteres, hvad der har indgået i bestyrelsens beslutningsgrundlag eksempelvis iforbindelse med en efterfølgende erstatningssag, hvis uddelingen medførte, at fonden eller denskreditorer led tab som følge af uddelingen.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 1 og stk. 6, 4. pkt., strafbelægges, jf. den foreslåede § 129,stk. 1.Til § 79Efter stk. 2 i den gældende bestemmelse i § 42 i lov om erhvervsdrivende fonde kanfondsmyndigheden henstille til bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond at overveje at søgeuddelingen forøget eller nedsat, hvis uddelingen til formålet står i klart misforhold til fondensmidler.193

Efter den gældende bestemmelses stk. 2 kan fondsmyndigheden efter forhandling medbestyrelsen pålægge bestyrelsen at foretage de fornødne dispositioner med henblik på enforøgelse eller nedsættelse af uddelingen, hvis uddelingens størrelse må anses for at indebærefare for en krænkelse af fondens vedtægt. Endelig kan Erhvervsstyrelsen i medfør af dengældende § 42, stk. 3, efter udtalelse fra fondens fondsmyndighed, pålægge bestyrelsen i enerhvervsdrivende fond at foretage henlæggelser.Det foreslås i § 79, at de gældende bestemmelser i § 42, stk. 1 og 2, videreføres. Der er ikkeforetaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de gældende bestemmelser.Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i § 42, stk. 3, ikke foreslås videreført i den nyelov. Dette skyldes, at det vurderes som hensigtsmæssigt, at det alene er fondsmyndigheden, derkan påbyde bestyrelsen at foretage ændring af uddelingerne, jf. det foreslåede stk. 2.Efter forslaget til stk. 1 kan fondsmyndigheden som hidtil henstille til bestyrelsen i en konkretfond at overveje at søge uddelingerne fra fonden forøget eller nedsat, hvis fondsmyndighedenskønner, at fondens uddelinger står i klart misforhold til fondens midler.Fondsmyndigheden kan i medfør af den foreslåede bestemmelse istk. 2,der som nævntviderefører den gældende bestemmelse i § 42, stk. 2, påbyde bestyrelsen at foretage denødvendige dispositioner med henblik på enten at forøge eller formindske uddelingerne frafonden.Forslaget svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Formålet med bestemmelsen er, dels at fonden opfylder sin forpligtelse til at foretageuddelinger, dels at en fond ikke foretager uddelinger, der i strid med fondens vedtægt sker påbekostning af fondens erhvervsmæssige konsoliderings behov og dermed også fondenserhvervsmæssige fremtid.Det er alene fondsmyndigheden, der i medfør af den foreslåede bestemmelse kan ændre enfondsbestyrelses uddelinger. Hvis stifterne, de uddelingsberettigede eller andre mener, at der eren uhensigtsmæssig fordeling mellem uddelingerne fra en fond og fondens konsolidering, måde pågældende rette henvendelse til fondsmyndigheden.Som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 77 er det en meget konkret afvejning, når det skalafgøres, om en uddeling er passende i forhold til fondens økonomiske forhold.Fremgangsmåden i denne type sager vil derfor fortsat være, at hvis fondsmyndighedkonstaterer, at der kan være et misforhold mellem fondens uddelinger og fondens egenkapital,vil fondsmyndigheden anmode fondens bestyrelse om en redegørelse. På baggrund afredegørelsen vil fondsmyndigheden kunne tage stilling til, om fondsmyndigheden bør gribe indeller ej, og om et eventuelt indgreb bør ske ved at henstille til bestyrelsen at foretagedispositioner med henblik på at forøge eller formindske uddelinger, eller omfondsmyndigheden konkret skal påbyde bestyrelsen at ændre uddelingerne.Som hidtil skal der foreligge tungtvejende grunde, før fondsmyndigheden anvenderkompetencen til at påbyde en forøgelse eller formindskelse af fondens uddelinger. Detforudsætter således blandt andet, at det ikke ved forhandling med bestyrelsen er lykkedes atopnå et i forhold til vedtægten tilfredsstillende resultat.194

Når der skal foretages en vurdering af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem en fondsuddelinger og fondens økonomiske stilling, kan der ses på både fondens forhold og på densunderliggende virksomheder, hvor fonden har bestemmende indflydelse. Hvis der således iunderliggende dattervirksomheder er store frie reserver, vil fondsmyndigheden i medfør afforslaget til § 24, stk. 2, efter omstændighederne kunne påbyde fondsbestyrelsen at påvirkedatterselskabet til at udlodde mere af overskuddet som udbytte til fonden. Som nævnt ibemærkningerne til denne bestemmelse forventes denne påbudsmulighed kun anvendt affondsmyndigheden, hvis der er tale om situationer af omgåelse, hvor en overkonsolideretdattervirksomhed ikke udbetaler udbytte med det formål at undgå, at fonden kan foretageuddelinger i overensstemmelse med vedtægten.Fondsmyndighedens påbud efter stk. 2 kan gennemtvinges ved tvangsbøder, jf. forslaget til §128, stk. 2.Til § 80Efter de gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3, kan fondsmyndighedenanmode om en fonds fortegnelse over modtagere af uddelinger fra fonden (legatarfortegnelse),hvis fondsmyndigheden har brug for denne i forbindelse med udøvelsen af sit hverv somtilsynsmyndighed for fonden.Med henblik på at lette fondsmyndighedens arbejde foreslog Erhvervsfondsudvalget, at derblev krav om, at bestyrelsen i en fond årligt skal indsende fortegnelsen over modtagere afuddelinger fra fonden i regnskabsåret (legatarfortegnelsen) til fondsmyndigheden.I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets anbefaling foreslås det, at der indsættes enbestemmelse om, at legatarfortegnelsen skal indsendes til fondsmyndigheden senest samtidigmed indsendelsen af fondens årsrapport til Erhvervsstyrelsen. For langt de fleste fonde vil dettebetyde, at både fondens legatarfortegnelse og årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.Samtidigt med indsendelsen af fondens årsrapport for eksempelvis 2013 skal fonden indsendeen af bestyrelsen underskrevet legatarfortegnelse over, hvem der har modtaget uddelinger frafonden i regnskabsåret 2013. Legatarfortegnelsen skal som udgangspunkt oprettes som etselvstændigt dokument. Fortegnelsen skal dog altid godkendes af bestyrelsen sammen medgodkendelsen af årsrapporten.Hvis fortegnelsen ikke indsendes, kan bestyrelsen pålægges tvangsbøder, jf. den foreslåede §128, stk. 2.Legatarfortegnelsen skal som minimum indeholde navn på modtagerne og det beløb, de enkeltepersoner m.v. har modtaget.Det samlede uddelingsbeløb, der fremgår af legatarfortegnelsen skal stemme overens med detbeløb, som fonden i henhold til årsregnskabet har uddelt det pågældende år.En uddeling kan bestå i ydelse af lån på favorable vilkår under markedsvilkår eller ved atfonden stiller garantier eller lignende. I sådanne tilfælde må ”begunstigelsen” fra fondens sidekapitaliseres, og dette beløb vil i så fald udgøre uddelingen, der skal fremgå aflegatarfortegnelsen.

Det foreslås, at legatarfortegnelsen alene skal indsendes til fondsmyndighedens brug, og at densåledes ikke skal offentliggøres sammen med årsrapporten.Årets uddelinger i henhold til resultatdisponeringen i årsregnskabet skal svare til summen afuddelinger samt eventuelle tilbageførsler af uddelinger m.v. i henhold til legatarfortegnelsenForslaget til § 80 supplerer den foreslåede bestemmelse i årsregnskabslovens § 77 b, jf.forslagets § 131, nr. 2, hvorefter fondsbestyrelsen skal medtage en redegørelse for fondensuddelingspolitik samt opdele årets uddelinger i hovedkategorier.Det fremgår af den gældende § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen om indsendelse til ogoffentliggørelse af årsrapporter mv. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation hermed, at hvislegatarfortegnelsen er indsendt til Erhvervsstyrelsen som et selvstændigt dokument, dvs. udenat være en del af årsrapporten, er fortegnelsen undtaget fra aktindsigt i medfør af den gældendelov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 2, som henviser til reglerne i offentlighedsloven.Det foreslås, at indholdet af denne bestemmelse videreføres somstk. 2.Hvis bestyrelsen vælger at indsende oplysningerne om årets legatmodtagere som en del afårsrapporten, skal der ikke udarbejdes en særskilt fortegnelse til fondsmyndigheden, daoplysningerne i givet fald er offentligt tilgængelige.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 81Efter den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 11 kan bestyrelsen i enfond med fondsmyndighedens samtykke beslutte at foretage en nedsættelse af fondensgrundkapital. De nærmere regler om kapitalnedsættelser har hidtil fremgået af enbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 248 af 23. marts 2006 om nedsættelse af grundkapitalen ierhvervsdrivende fonde.Som nævnt i bemærkningerne til den foreslåede § 76 vurderes det i overensstemmelse medErhvervsudvalgets anbefaling at være hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne omkapitalafgang fra en fond i et kapitel i den nye lov om erhvervsdrivende fonde.Erhvervsfondsudvalget vurderede endvidere, at det vil medføre større klarhed og lette fondenespraktiske arbejde, hvis reglerne om kapitalnedsættelser kom til at fremgå direkte af loven ogikke af en bekendtgørelse som hidtil.Forslaget til §§ 81 til 86 indeholder som følge heraf bestemmelser om kapitalnedsættelser ierhvervsdrivende fonde.Den foreslåede bestemmelsekapitalnedsættelse.i§81omhandler bestyrelsensbeslutning omen

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til de gældende betingelser forfondsmyndighedens samtykke til en kapitalnedsættelse. Det medfører således fortsat, atfondsmyndigheden som udgangspunkt bør være positivt indstillet over for enkapitalnedsættelse til dækning af underskud, da bevæggrunden for kapitalnedsættelsen i dissetilfælde er et regnskabsmæssigt konstateret underskud, som ønskes dækket.Ved kapitalnedsættelse til uddeling forudsættes det, at der fortsat vil være krav om, atbestyrelsen redegør for, hvorfor bestyrelsen ønsker at foretage kapitalnedsættelsen. Bestyrelsenskal i forbindelse hermed redegøre for forholdet til fondens fremtidige kapital- ogkonsolideringsbehov, således at det sikres, at uddelingen ikke medfører risiko for fonden,herunder fondens formål, og dens kreditorer.Hvis bestyrelsen kan redegøre for nedsættelsens nødvendighed eller hensigtsmæssighed, vilfondsmyndigheden som hidtil kunne meddele samtykke til kapitalnedsættelsen.Det foreslås som noget nyt istk. 1, 2. pkt.,at fonde fremover også skal kunne foretagekapitalnedsættelse til henlæggelse til særlig reserve. Når fondsmyndigheden således skalvurdere, om der skal meddeles samtykke til en sådan kapitalnedsættelse, skalfondsmyndigheden anlægge den samme vurdering som ved kapitalnedsættelser til uddeling, daresultatet for fonden, herunder det formål fonden skal varetage, og dens kreditorer, er detsamme ved kapitalnedsættelse til uddeling og til henlæggelse til særlig reserve, idet midlerneumiddelbart efter kapitalnedsættelsen kan uddeles fra fonden.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lov om erhvervsdrivende fondes § 11, stk.1, 1. pkt., og der er på dette punkt ikke tilsigtet ændringer i forhold til den gældenderetstilstand.Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 11, stk. 1, 2. pkt., foreslås dogikke videreført, da det som nævnt foreslås, at de nærmere bestemmelser om kapitalnedsættelserikke længere skal fremgå af en bekendtgørelse. Den gældende mulighed for at udstede enbekendtgørelse om kapitalnedsættelser foreslås som følge heraf ikke videreført.Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at bestyrelsens beslutning om en kapitalnedsættelse skal angive detbeløb, hvormed grundkapitalen nedsættes, samt til hvilket af følgende formål beløbet skalanvendes:1. dækning af underskud,2. uddeling, eller3. henlæggelse til en særlig reserve.Efter de gældende regler kan en kapitalnedsættelse i en fond alene ske til dækning afunderskud eller uddeling.Det foreslås efter ønske fra Erhvervsfondsudvalget, at det fremover også skal være muligt atforetage kapitalnedsættelser til henlæggelse til en særlig reserve svarende til, hvad der ermuligt for aktie- og anpartsselskaber. Ved kapitalnedsættelser til en særlig reserve er der dogogså krav om, at der skal være en aktuel plan med nedsættelsen, dvs. hvad skal midlerneanvendes til og hvornår. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der fortsat vil være kravom, at fondsmyndigheden skal samtykke til en kapitalnedsættelse, jf. den foreslåede197

bestemmelse i stk. 1, 1. pkt. Det vurderes som følge heraf, at bestemmelsensanvendelsesområde i praksis formentlig vil være begrænset.Efter de gældende regler stilles der krav om revisors medvirken ved kapitalnedsættelse tildækning af underskud. Ved en sådan kapitalnedsættelse skal revisor efter de gældende reglerudarbejde en erklæring om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer tilnedsættelsesbeløbet.Kravet om en revisorerklæring ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud blev indført forat sikre, at man ikke nedsatte kapitalen med et større beløb end underskuddet. Ved enkapitalnedsættelse til dækning af underskud har kreditorerne ikke mulighed for at anmeldederes krav. Hvis grundkapitalen nedsættes med et større beløb end underskuddet, vil mankunne overføre midler fra de bundne til de frie reserver, uden at kreditorerne gøres opmærksomherpå.I lovforslagets § 38, stk. 1, nr. 5, foreslås det præciseret, at bestyrelsen i en erhvervsdrivendefond er ansvarlig for, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Det fremgårendvidere af forslaget til § 76, at fondens bestyrelse er ansvarlig for, at kapitalafgang fra enfond er forsvarlig. Fondens ledelse er således altid ansvarlig for, at en kapitalnedsættelse erforsvarlig, og at kapitalnedsættelsen ikke sker til skade for fonden, dens kreditorer elleraftaleparter.Bestyrelsesmedlemmerne vil således efter omstændighederne kunne ifalde erstatningsansvar,hvis nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet, da der i så fald vil blive udbetalt yderligeremidler fra fonden, som dermed påføres et tab. Dette gælder, uanset om fondsmyndigheden harmeddelt samtykke til kapitalnedsættelsen, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt..Det er også op til bestyrelsens medlemmer under ansvar at vurdere, om de selv er i stand til atopgøre underskuddet, eller om de har behov for materiale udarbejdet af en tredjemand –formentlig revisor.Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 11, stk. 2, omhandler, hvad dergælder for de såkaldte kapitalforbrugende fonde. Denne bestemmelse foreslås videreførtuændret i det foreslåedestk. 2.Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Det ersåledes fortsat muligt i vedtægten for en erhvervsdrivende fond at bestemme, at fondensgrundkapital gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte beløb ellerbestemte andele med henblik på uddeling til formålet.Vedtægtsændringer affødt af, at bestyrelsen har truffet beslutning om en kapitalnedsættelse,skal være registreret eller anmeldt til registrering senest 2 uger efter beslutningen, jf. forslagettilstk. 2, 2. pkt.I forslaget til § 12, stk. 1, foreslås det, at der i lov om erhvervsdrivende fondeindsættes en generel anmeldelsesfrist på 2 uger, og at denne anmeldelsesfrist skal gælde bådeved stiftelsen af nye erhvervsdrivende fonde og ved ændringer i fonde. Anmeldelsesfristen vedkapitalnedsættelser i kapitalforbrugende fonde foreslås som følge heraf nedsat fra 4 uger til 2uger. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivendefonde § 11, stk. 2, 2. pkt.Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, 3. pkt., kan en kapitalnedsættelse i enkapitalforbrugende fond kun ske, hvis fondens revisor erklærer, at fonden efter uddelingenutvivlsomt vil have tilstrækkelige midler til at dække sine kreditorer.198

Det foreslås i forslaget til § 76, stk. 2, at der indsættes en bestemmelse i den nye lov omerhvervsdrivende fonde, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestyrelsen ved uddelinger ogkapitalnedsættelser er ansvarlige for, at der efter dispositionen er dækning for grundkapitalenog fondens øvrige bundne reserver. Den foreslåede bestemmelse i § 76 finder såledesanvendelse både ved uddelinger og kapitalnedsættelser, herunder kapitalnedsættelser ikapitalforbrugende fonde. I lyset heraf foreslås det, at den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2,3. pkt., om en revisorerklæring ikke videreføres. Der henvises i øvrigt til forslaget til § 76, ogbemærkningerne til denne bestemmelses stk. 2, 2. pkt.Det foreslås istk. 3,at kapitalnedsættelse ikke kan resultere i, at grundkapitalen kan nedsættestil et beløb under det i § 31 fastsatte mindstebeløb, dvs. 300.000 kr. Der er ikke med detforeslåede stk. 3 tilsigtet ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3.Til § 82Det fremgår af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 42, stk. 1, at hvis en fondsuddelinger står i klart misforhold til fondens midler, kan fondsmyndigheden henstille tilbestyrelsen at overveje at søge uddelingen forøget eller nedsat.Hvis uddelingens størrelse må anses for at indebære fare for krænkelse af fondens vedtægt, kanfondsmyndigheden i henhold til den gældende § 42, stk. 2, efter forhandling med bestyrelsenpåbyde bestyrelsen at foretage de fornødne dispositioner med henblik på en forøgelse ellernedsættelse af uddelingen.Endelig kan Erhvervsstyrelsen i henhold til den gældende § 42, stk. 3, efter udtalelse frafondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at foretage henlæggelser.Bestemmelsen i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 42, stk. 1 og 2, foreslåsvidereført i § 79.Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde indeholder dog ikke en tilsvarende bestemmelseom, at fondsmyndigheden kan henstille eller påbyde bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond atnedsætte grundkapitalen.På baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslås der dog i§ 82indsat en bestemmelseom de tilfælde, hvor fondens grundkapital klart afviger fra fondens vedtægt, herunder isærdeleshed formål og aktiviteter, samt uddelingsformål.I praksis kan en uforholdsmæssig stor grundkapital eller andre reserver, herunder reserven ihenhold til den foreslåede § 81, således i visse tilfælde sidestilles med ovennævnte tilfælde,hvor en fonds midler står i klart misforhold til fondens uddelinger.Kapitalforhøjelser kræver efter gældende ret ikke fondsmyndighedens godkendelse, hvilketogså fremover vil være tilfældet, jf. den foreslåede § 35. Det medfører en risiko for, atbestyrelsen i en fond løbende forhøjer grundkapitalen med fondens frie reserver for derved atundgå uddelinger i overensstemmelse med formålet, uanset at det har været stifters intention, atder løbende skulle foretages uddelinger af fondens midler til de uddelingsberettigede.Den foreslåede bestemmelse medfører, at fondsmyndigheden underomstændigheder skal kunne påbyde bestyrelsen at foretage en kapitalnedsættelse.skærpende

Det er forventningen, at den praktiske fremgangsmåde i disse tilfælde vil være, atfondsmyndigheden eksempelvis i forbindelse med en gennemgang af fondens årsregnskabkonstaterer, at der er indikationer på, at fondens grundkapital står i klart misforhold medfondens vedtægt. På baggrund heraf anmoder fondsmyndigheden bestyrelsen i fonden om enredegørelse, eventuelt bilagt en erklæring fra fondens revisor. På baggrund af bestyrelsensredegørelse og revisors eventuelle erklæring træffer fondsmyndigheden afgørelse om, hvorvidtder er tale om et tilfælde omfattet af bestemmelsen.En kapitalnedsættelse efter den foreslåede bestemmelse vil af hensyn til blandt andet fondenskreditorer skulle iagttage reglerne om kapitalnedsættelser, hvilket blandt andet medfører, atbeslutningen om kapitalnedsættelse skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, såfondens kreditorer har mulighed for at anmelde deres krav m.v.Fondsmyndighedens påbud efter den foreslåede bestemmelse kan gennemtvinges vedtvangsbøder, jf. forslaget til § 128, stk. 2.Til § 83Det foreslås, at der i den nye lov om erhvervsdrivende fonde indsættes en bestemmelse omkapitalnedsættelser, der sker ved udlodning af andre værdier end kontanter.Selskabslovens § 190 indeholder tilsvarende en udtrykkelig bestemmelse omkapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne ved udlodning af andre værdier end kontanter.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at beskytte kreditorerne. En kapitalnedsættelse iandre værdier end kontanter udgør samme risiko for kreditorerne som en stiftelse ellerkapitalforhøjelse i værdier. Det vurderes derfor som hensigtsmæssigt, at der ved enkapitalnedsættelse ved udlodning af andre værdier end kontanter skal ske iagttagelse af desamme beskyttelsesværn som ved stiftelser, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 32 til 34.I den foreslåede § 33, stk. 1, er det præciseret, at vurderingsberetningen skal angive, atnedsættelsesbeløbet mindst svarer til aktivets værdi. Dette skyldes, at § 33, stk. 1, tagerudgangspunkt i en stiftelsessituation, hvor der indskydes værdier i fonden. Envurderingsberetning i forbindelse med udlodning af aktiver har til formål at sikre, at der ikke erflere midler, der afgår fra fonden, end bestyrelsen har truffet beslutning om, hvorfor den skalformuleres anderledes end vurderingsberetninger efter § 33, stk. 1.En vurderingsberetning ved en kapitalnedsættelse ved udlodning af andre værdier endkontanter er en revisorerklæring med høj grad af sikkerhed.Det foreslås desuden, at det er muligt at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsberetning fraen uvildig vurderingsmand, hvis der sker udlodning af aktier optaget til handel på et reguleretmarked eller aktiver, hvis værdi kan siges at være objektivt godtgjort på en forsvarlig måde, oghvis bestyrelsen i fonden i stedet udarbejder en erklæring om indskuddet og indsender den tiloffentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system. For en nærmere beskrivelse af reglen ogafgrænsning af den relevante gruppe aktiver henvises til bemærkningerne til forslaget til § 34.Det foreslås, at bestemmelsens 4. pkt., strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 84200

Den foreslåede bestemmelse omhandler registrering af beslutningen om at foretage enkapitalnedsættelse.Det foreslås i§ 84, 1. pkt.,at bestyrelsens beslutning om kapitalnedsættelse skal registrereseller anmeldes til registrering senest to uger fra datoen for beslutningen. Som led i denforeslåede generelle ensretning af anmeldelsesfristerne, foreslås fristen nedsat fra denuværende 4 uger i den gældende bestemmelse til 2 uger.Overskridelse af 2 ugers fristen forhindrer som udgangspunkt ikke, at beslutningen omkapitalnedsættelse registreres.Forslaget til § 84 svarer til, hvad der på dette punkt gælder for aktieselskaber oganpartsselskaber i henhold til selskabslovens § 191, hvor 2 ugers fristen dog er engyldighedsbetingelse.Til § 85I henhold til bekendtgørelse nr. 248 af 23, marts 2006 om nedsættelse af grundkapitalen ierhvervsdrivende fonde opfordres kreditorerne til at anmelde deres krav til fonden, hvis der erbesluttet en kapitalnedsættelse i fonden til uddeling. Opfordringen til kreditorerne sker iforbindelse med Erhvervsstyrelsens registrering af beslutningen om kapitalnedsættelsen, ogkreditorerne har 3 måneder til at anmelde deres krav, jf. bekendtgørelsens § 3.Selskabsloven medførte, at reglerne om kapitalnedsættelser i kapitalselskaber blev ændretvæsentligt.De gældende regler om kapitalnedsættelser i erhvervsdrivende fonde bygger på de tidligereregler om kapitalnedsættelser i aktieselskaber og anpartsselskaber. Det foreslås som følgeheraf, at reglerne om kapitalnedsættelser i erhvervsdrivende fonde tilpasses i lyset af deændringer, som selskabsloven medførte, hvilket også svarer til Erhvervsfondsudvalgetsanbefaling.Det foreslås som følge heraf i§ 85, 1. pkt.,at hvis en kapitalnedsættelse sker til uddeling ellerhenlæggelse til en særlig reserve, er der krav om, at kreditorerne opfordres til at anmelde dereskrav. Der er derimod ikke krav om opfordring til kreditorerne ved kapitalnedsættelser tildækning af underskud, hvilket svarer til, hvad der efter selskabsloven gælder vedkapitalnedsættelser i aktieselskaber og anpartsselskaber.Det foreslås, at kreditorerne fremover som i selskabsloven skal have 4 uger til at anmelde dereskrav, jf.§ 85, 2. pkt.Den foreslåede anmeldelse af krav skal ske til fonden.Formålet med offentliggørelsen er at give kreditorerne mulighed for at anmelde deres krav medhenblik på at få dem fyldestgjort eller at få stillet sikkerhed herfor, inden kapitalnedsættelseneffektueres, jf. forslaget til § 86.Opfordringen til kreditorerne sker som hidtil ved Erhvervsstyrelsens registrering afbeslutningen om kapitalnedsættelsen, jf. forslaget til§ 85, 3. pkt.Forslaget svarer til, hvad der på dette punkt gælder for aktieselskaber og anpartsselskaber ihenhold til selskabslovens § 192, stk. 1.201

Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 86Indførelsen af selskabsloven i 2009 medførte, at reglerne om kapitalnedsættelser ikapitalselskaber blev ændret væsentligt.De gældende regler om kapitalnedsættelser i erhvervsdrivende fonde bygger på de tidligereregler om kapitalnedsættelser i aktieselskaber og anpartsselskaber. Det foreslås som følgeheraf, at reglerne om kapitalnedsættelser i erhvervsdrivende fonde i den nye lov tilpasses i lysetaf de ændringer, selskabsloven medførte. Dette svarer til Erhvervsfondsudvalgets anbefalinger.Det foreslås istk. 1,at det er muligt for en fond at tage initiativ til at få gennemført enkapitalnedsættelse til uddeling eller henlæggelse til særlig reserve fire uger efter registreringenaf beslutningen om kapitalnedsættelsen, hvor kreditorerne samtidigt er blevet opfordret til atanmelde deres krav, jf. den foreslåede bestemmelse i § 85. En kapitalnedsættelse må dog kungennemføres, hvis bestyrelsen skønner, at det vil være forsvarligt. Betingelsen i det foreslåedestk. 4 om anmeldte krav skal endvidere være iagttaget.Der er i selskabsloven indført såkaldte automatiske gennemførelser af kapitalnedsættelser, hvorErhvervsstyrelsen uden yderligere anmeldelse fra selskabet gennemfører kapitalnedsættelsen,medmindre styrelsen inden for 4 uger, har modtaget underretning om, at kapitalnedsættelsenikke skal gennemføres. Denne model med automatiske gennemførelser har i praksis vist sighensigtsmæssig.Det foreslås som følge heraf, at modellen med automatisk gennemførelse af kapitalnedsættelserogså indføres i de erhvervsdrivende fonde, jf. det foreslåedestk. 2.Det foreslås i stk. 2, at en automatisk gennemførelse af kapitalnedsættelsen foretages afErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed af egen drift, og at dette kan ske 4 uger efterudløbet af kreditorernes periode til at anmelde krav. Det er Erhvervsstyrelsen, der bestemmer,hvornår gennemførelsen skal finde sted. Anmelderen af beslutningen om kapitalnedsættelsenbliver underrettet, når kapitalnedsættelsen er blevet gennemført. Erhvervsstyrelsen effektuererdog ikke kapitalnedsættelsen, hvis styrelsen inden registreringen af gennemførelsen harmodtaget meddelelse fra fondsbestyrelsen eller dens rådgivere om, at beslutningen omkapitalnedsættelsen skal annulleres, jf. det foreslåede stk. 3, eller at gennemførelsen ikke skalske automatisk, men at en eventuel gennemførelse af kapitalnedsættelsen vil blive registrereteller anmeldt til registrering af fondsbestyrelsen eller dens rådgivere, jf. forslaget til stk. 4 og 5.I visse tilfælde kan der ske ændringer i tidsrummet fra registreringen af beslutningen omkapitalnedsættelsen og indtil den efterfølgende effektuering af beslutningen. Visse af disseændringer, herunder eksempelvis en vedtægtsændring eller lignende, kan betyde, atErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed ikke kan sørge for den automatiskegennemførelse af kapitalnedsættelsen. Det foreslås istk. 2, 2, pkt.,at Erhvervsstyrelsen fårhjemmel til at fastsætte regler om, hvilke mellemliggende ændringer der medfører, atbeslutningen om kapitalnedsættelse annulleres, eller at kapitalnedsættelsen skal effektueresmanuelt af fondsbestyrelsen eller dens rådgivere ved en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed.Det foreslås istk. 3,at bestyrelsen har pligt til at afbryde den automatiske gennemførelse af enkapitalnedsættelse og annullere beslutningen om kapitalnedsættelse efter stk. 2, 1. pkt., hvis202

gennemførelsen ikke kan finde sted i overensstemmelse med det offentliggjorte, eller hvis detikke er forsvarligt at gennemføre nedsættelsen. Forslaget til stk. 3 skal ses i sammenhæng medforslaget til § 76, hvori det foreslås præciseret, at fondens bestyrelse er ansvarlig for, atkapitalafgang fra en fond er forsvarligt. Fondens bestyrelse er således altid ansvarlig for, at enkapitalnedsættelse er forsvarlig, og at kapitalnedsættelsen ikke sker til skade for fonden, denskreditorer eller aftaleparter.Istk. 4, 1. pkt.,foreslås det, at en kapitalnedsættelse ikke må gennemføres, hvis kreditorernehar anmeldt krav i anledning af kapitalnedsættelsen, og hvis anmeldte, forfaldne krav ikke erfyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne elleromtvistede krav.Det foreslåede stk. 4 gælder både ved kapitalnedsættelser, der sker på baggrund af enanmeldelse, jf. det foreslåede stk. 1, og ved automatiske gennemførelser efter det foreslåedestk. 2. I forhold til de automatiske gennemførelser af kapitalnedsættelser medfører dette, atbestyrelsen har pligt til at foretage anmeldelse efter det foreslåede stk. 2, hvis bestyrelsenkonstaterer, at der 4 uger efter udløbet af perioden for kreditorernes anmeldelse af krav, jf. §85, fortsat er eller vil være anmeldte, forfaldne krav, der ikke er fyldestgjort, eller uforfaldneeller omtvistede krav, der på forlangende ikke er stillet betryggende sikkerhed forDet er fortsat Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, der på en af parternes begæringafgør, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende, jf. det foreslåedestk. 4, 2. pkt.Der erpå dette punkt ikke tilsigtet ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2 og 3,i bekendtgørelse nr. 248 af 23, marts 2006 om nedsættelse af grundkapitalen ierhvervsdrivende fonde.Det er efter det foreslåede stk. 2 muligt at afbryde Erhvervsstyrelsens automatiskegennemførelse af en kapitalnedsættelse, således at gennemførelsen af kapitalnedsættelsen førstfinder sted, når fonden eller dens rådgivere registrerer eller anmelder til registreringkapitalnedsættelsens gennemførelse.Det vurderes som væsentligt blandt andet af hensyn til fondens kreditorer, at det ikke skal væreuvist i en meget lang periode, om kapitalnedsættelsen skal gennemføres. Det foreslås som følgeheraf istk. 5, 1. pkt.,at en gennemførelse af en kapitalnedsættelse skal være anmeldt senest vedudløbet af indsendelsesfristen for den årsrapport, hvori tidspunktet for beslutningen omkapitalnedsættelsen indgår, dog senest 1 år efter beslutningen om kapitalnedsættelsen. Hvisfristen overskrides mister beslutningen sin gyldighed, jf. det foreslåedestk. 5, 2. pkt.Den foreslåede bestemmelse bygger i vidt omfang på den gældende bestemmelse i § 3, stk. 4, ibekendtgørelsen om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde, hvoraf detfremgår, at hvis anmeldelsen om gennemførelse af nedsættelsen af grundkapitalens ikke ermodtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter, at styrelsen har registreret beslutningenom kapitalnedsættelsen, mister beslutningen sin gyldighed.Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der på dette punkt gælder for aktieselskaber oganpartsselskaber i henhold til selskabslovens § 193.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 4 strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 87203

Det fremgår af § 43, stk. 1, i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, at en fond ikke måforetage uddelinger til stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, derindtager en ledende stilling i fonden. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af denævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.Efter den gældende bestemmelses stk. 2 må der ligeledes ikke foretages lån ellersikkerhedsstillelse for lån for den personkreds, der fremgår af stk. 1.I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets drøftelser foreslås bestemmelsen i § 43videreført. Der foreslås dog i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets anbefalingervisse ændringer i forhold til den gældende bestemmelse, herunder det foreslåede stk. 3 omsædvanlige forretningsmæssige dispositioner.Det foreslås istk. 1,at det fortsat ikke skal være tilladt for bestyrelsen at foretage uddelinger tilstiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en ledendestilling i fonden.Væsentlige gavegivere sidestilles med stiftere. Tilsvarende gælder med hensyn til væsentligegavegivere, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3. Hvis der i en erhvervsdrivende fond eren væsentlig gavegiver, medfører ligestillingen mellem stiftere og væsentlige gavegivere, atder ligeledes ikke kan foretages uddelinger til denne.Det foreslås istk. 1, 2. pkt.,præciseret, at der ligeledes ikke kan foretages uddelinger tilmindreårige børn af de pågældende personer, idet uddelinger til disse, må sidestilles meduddelinger til de pågældende selv. Den foreslåede ændring er en kodificering af bådeErhvervsstyrelsens og Civilstyrelsens gældende praksis.Stk. 2videreføres uændret. Det medfører, at personkredsen, der ikke kan modtage lån, ligeledesikke kan modtage lån og sikkerhedsstillelse for lån, jf. dog det foreslåede stk. 3.I selskabsloven er det med henblik på at skabe klarhed omkring retstilstanden præciseret, atforbuddet i selskabslovens § 210 mod lån og sikkerhedsstillelse for blandt andetledelsesmedlemmer ikke omfatter sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, jf.selskabslovens § 212. Bestemmelsen er en kodificering af den undtagelse, der baserede sig påforarbejderne til det generelle låneforbud, der blev indført i 1982.Efter ordlyden af stk. 2 og forarbejderne hertil er der ingen undtagelser til forbuddet mod lånog sikkerhedsstillelse for personkredsen omfattet af stk. 1. Sædvanlige forretningsmæssigedispositioner bør imidlertid – i lighed med, hvad der gælder på selskabslovens område – ikkerammes af låneforbuddet i lov om erhvervsdrivende fonde. Der foreslås derfor indsat enudtrykkelig bestemmelse herom istk. 3.Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skalder lægges afgørende vægt på, at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er kendetegnetved, at der løbende foretages dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Der skalforetages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for fonden oginden for branchen.Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene itransaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på204

samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfortredjemand.En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at fonden har indgået tilsvarendetransaktioner med uafhængige parter. Begrebet ”sædvanlige forretningsmæssige dispositioner”er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid.Hvis en fond i strid med den foreslåede bestemmelse foretager uddelinger, lån ellersikkerhedsstillelse for lån, vil dispositionen være omfattet af den foreslåede bestemmelse i §88.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 88Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke bestemmelser om, hvad dergælder, hvis en fond uretmæssigt har foretaget uddelinger i strid med bestemmelserne i lovenskapitel 7.Selskabsloven indeholder udtrykkelige bestemmelser om tilbagebetaling af ulovlige udbetaltemidler og af ulovlige lån m.v.Erhvervsstyrelsen stiller i henhold til styrelsens administrative praksis krav om, at der også ierhvervsdrivende fonde skal ske tilbagebetaling i sådanne tilfælde.Med henblik på at opnå klarhed om retstilstanden foreslås det, at der i lov om erhvervsdrivendefonde indsættes en udtrykkelig bestemmelse om tilbagebetaling af ulovlige uddelinger,herunder uddelinger i forbindelse med kapitalnedsættelser, og lån m.v. foretaget i strid med §87, jf. forslaget til§ 88,der i hovedtræk svarer til selskabslovens regler herom.Den foreslåede bestemmelse svarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Det foreslås istk. 1, 1. pkt.,at hvis der er sket uddelinger eller anden kapitalafgang i strid medbestemmelserne i denne lov, skal modtagerne tilbagebetale beløbet tillige med en årlig rente afbeløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinketbetaling m.v., med et tillæg af 2 pct.Det foreslås istk. 1, 2. pkt.,at modtageren dog kun skal tilbagebetale den ulovlige uddeling,hvis modtageren af uddelingen indså eller burde have indset, at uddelingen var ulovlig. Detbemærkes, at der i forslaget til § 49 gælder en særlig regel i forhold til bestyrelsesvederlag, deroverstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad dermå anses for forsvarligt i forhold til fondens og, i moderfonde, koncernens økonomiske stilling.I henhold til det foreslåede § 49, stk. 2, kan fondsmyndigheden nedsætte et vederlag tilbestyrelsen, der findes for højt i forhold til disse kriterier. Som led i fondsmyndighedenafgørelse om nedsættelse af et bestyrelsesvederlag kan fondsmyndigheden træffe afgørelse om,at der skal ske tilbagebetaling. Afgørelse af, om der skal ske tilbagebetaling, afhænger afovertrædelsens karakter, jf. bemærkningerne til § 49, stk. 2. I sådanne afgørelser er der såledesikke krav om, at modtageren indså eller burde have indset, at honoraret var for højt I detilfælde, hvor der stilles krav om tilbagebetaling, må det dog antages, at der normalt vil være205

tale om, at bestyrelsen burde have indset, at vederlaget var for højt. Afgørelser efter § 49, stk.2, kan indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, jf. forslaget til § 130.Det er bestyrelsen, der er ansvarlige for at få midlerne tilbagebetalt til fonden.Istk. 2foreslås det, at hvis en fond har ydet lån og sikkerhedsstillelse i strid med § 87, stk. 2,skal beløbet tilbageføres til fonden sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente,der er fastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2pct., medmindre højere rente er aftalt.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse istk. 3,at hvis tilbagebetaling ikke kan finde sted,eller hvis modtageren af uddelingen som følge af god tro ikke har tilbagebetalingspligt, er depersoner, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denneeller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter dealmindelige erstatningsregler for det tab, som fonden måtte blive påført.Det foreslås istk. 4,at sikkerhedsstillelser foretaget i strid med § 87, stk. 2, er bindende forfonden, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med dennebestemmelse.Bestemmelsen om tilbagebetaling af ulovligt foretagne uddelinger m.v. har ikke til formål atbegrænse anvendelsesområdet for de generelle bestemmelser om erstatningsansvar i lov omerhvervsdrivende fonde.Kapitel 10Til § 89Den gældende lov om erhvervsdrivende fondes kapitel 9 har overskriften ”Ændring afvedtægten mv.” Kapitlet omhandler både vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgangmellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at kapiteloverskriften ændres, så kapitlet alene omfattererhvervsdrivende fondes vedtægtsændringer. Baggrunden er, at Erhvervsfondsudvalgetforeslog, at der indsættes en række udfyldende eller nye bestemmelser om fusion, opløsning ogovergang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond. For at fremme overblikketi loven foreslås det i overensstemmelse med fondsudvalgets forslag, at der laves en nykapitelinddeling, således at vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgang mellemerhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond behandles i særskilte kapitler. Det foreslås, atreglerne om vedtægtsændring samles i et nyt kapitel 10.Det fremgår af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 48, stk. 1, at fondsmyndighedenefter indstilling fra bestyrelsen og med justitsministerens (Civilstyrelsens) samtykke kantillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres. Det kan herunder tillades, at fondensammenlægges med andre erhvervsdrivende fonde eller opløses.Når Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for en erhvervsdrivende fond, er der efter degældende bestemmelser krav om, Civilstyrelsen også skal samtykke i vedtægtsændringen,medmindre der er tale om en ændring, der er omfattet af bekendtgørelsen udstedt i medfør af §48, stk. 3, hvor der alene er krav om fondsmyndighedens samtykke, eller en kapitalforhøjelse.206

I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 48,stk. 3, er udstedt bekendtgørelse nr. 1107 af 30. november 2011 om visse vedtægtsændringerfor erhvervsdrivende fonde. I bekendtgørelsen opregnes følgende særlige tilfælde, hvorErhvervsstyrelsen som fondsmyndighed efter indstilling fra fondens bestyrelse kan tilladeændring af bestemmelser i en vedtægt uden Civilstyrelsens forudgående godkendelse:1.fondens navn, hjemsted og regnskabsår,2.antallet af bestyrelsesmedlemmer og aldersbetingelserne for disse,3.bestyrelsesmedlemmernes udpegningsperiode, vederlag og beslutningsdygtighed,4.tegningsret,5.fondens ledelsesforhold i øvrigt,6.anbringelse af fondens aktiver og forbudspåtegning på disse,7.revision af fondens årsregnskaber,8.tilsvarende administrative forhold,9.faktiske erhvervsaktiviteter, som ikke har betydning for fondens formål,10. fusion mellem fonde, der begge er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og somhar beslægtede formål,11. fusion mellem en moderfond og et eller flere af moderfondens helejede datterselskaber,hvor moderfonden bliver den fortsættende fond,12. tvangsopløsning og13. sproglig og redaktionel modernisering af vedtægten, der ikke medfører indholdsmæssigeændringer heri.Karakteristisk for de tilfælde, hvor Civilstyrelsens samtykke efter de gældende regler erpåkrævet, er, at der er tale om ændringer af vedtægtsbestemmelser vedrørende formål oguddeling samt likvidation, (som ikke er tvangsopløsning eller konkurs), fusion af fonde(hvorved der sker en ændring af fondens formål) og andre vedtægtsændringer, som indirekteindebærer en ændring af fondens formål.Ved fortolkningen af, hvad der udgør fondens formål, skal der ikke alene ses på, hvad derfremgår af vedtægtens egentlige formålsbestemmelse, men det kan ogsåvære en konkretvurdering af den nuværende vedtægt og den ønskede ændring.

Erhvervsfondsudvalget foreslog, at bestemmelsen om tilladelse til vedtægtsændring ændres,således at det som udgangspunkt alene er fondsmyndigheden, der skal tillade ændring af enerhvervsdrivende fonds vedtægt. På denne baggrund erstk. 1, 1. pkt.,formuleret som foreslåetaf udvalget.Ved visse ændringer i en erhvervsdrivende fond og dens vedtægt (ændringer der berørerstifterviljen) er det afgørende, at der foretages en nøjere afvejning i relation til både deterhvervsmæssige og det testamentariske aspekt. Det gælder ved ændring af enerhvervsdrivende fonds vedtægtsbestemmelser om formål og uddeling samt ved beslutning omfrivillig opløsning af en erhvervsdrivende fond. Udvalget fandt derfor, at der ved ændring afvedtægtsbestemmelserne om formål og uddelinger samt ved beslutninger om opløsning fortsatbør være krav om, at før Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed godkender sådanneændringer, skal Civilstyrelsen samtykke hertil. Ved den foreslåede proces sikres det, at dertages hensyn både til erhvervsmæssige m.fl. og testamentsretlige forhold for herigennem bedreat sikre stifters vilje, hvilket efter udvalgets opfattelse var en fordel ved disse særlige typerændringer i en erhvervsdrivende fond, samtidig med at det sikres, at man varetager kravet omen effektiv offentlig administration.207

Forslaget tilstk. 2bygger på Erhvervsfondsudvalgets forslag og stiller således alene krav om,Civilstyrelsens samtykke ved bestyrelsens ændring af vedtægtsbestemmelser om formål oguddelinger samt ved bestyrelsens beslutning om likvidation af fonde, jf. forslaget til § 107.Det foreslås ikke at videreføre den gældende § 48, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det kan tillades, aten fond sammenlægges med andre erhvervsdrivende fonde eller opløses. Baggrunden er, at derforeslås indsat et særskilt kapitel om fusion samt et kapitel om opløsning af erhvervsdrivendefonde, jf. forslaget til kapitel 11 og 12.I forhold til muligheden for sammenlægning af en erhvervsdrivende fond med en ikke-erhvervsdrivende fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger fandtErhvervsfondsudvalget, at denne situation behandles som en vedtægtsændring. Derforpræciseres det i forslaget tilstk. 1, 2. pkt.,at sammenlægningen af en erhvervsdrivende fondmed en ikke-erhvervsdrivende fond anses for en vedtægtsændring. Det forudsættes derfor, atCivilstyrelsen som fondsmyndighed for den ikke-erhvervsdrivende fond giver samtykke tilsammenlægningen, samt at Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen som fondsmyndighed for denerhvervsdrivende fond giver tilladelse til sammenlægningen til den erhvervsdrivende fond.Det vurderes i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport, at der somudgangspunkt ikke er behov for, at såvel Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed ogCivilstyrelsen skal behandle enhver vedtægtsændring. I lighed med, hvad der også er mulighedfor i dag, hvor en række vedtægtsændringer alene behandles af fondsmyndigheden, skal detogså fremover være sådan, at det er ved ændringer af en fonds formål og overskudsanvendelse(uddelingsformål), at Civilstyrelsens samtykke til ændringen skal indhentes.Ved ændring af en fondsvedtægts bestemmelser om formål og uddelinger samt vedbestyrelsens beslutning om likvidation af fonden fandt Erhvervsfondsudvalget således, at derskal ske en afvejning mellem på den ene side stifterens tilkendegivelser og intentioner medfonden og de bestemmelser, som vedtægten indeholder herom. Dette skal sammenholdes meddet erhvervsmæssige sigte med ændringen, som bestyrelsen ønsker.Det vurderes, at den foreslåede model, hvor Civilstyrelsen skal samtykke i disse særligetilfælde, medfører en balance og sikkerhed for, at alle relevante myndigheder inddrages iforbindelse med fondsbestyrelsens ændringer af disse væsentlige bestemmelser i vedtægten.Den foreslåede nye affattelse i forslagets § 89 ændrer ikke på, at det fortsat er enhver ændringaf fondens vedtægt, der kræver fondsmyndighedens tilladelse, medmindre der er tale om enforhøjelse af grundkapitalen, jf. forslagets § 31. Der opereres således ikke med enbagatelgrænse.Vedtægtsændringer kan ikke tillades, medmindre de er velbegrundede. Behovet forvedtægtsændringen skal være dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen ogeventuelt en udtalelse eller erklæring fra fondens revisor.Det fremgår udtrykkeligt af Betænkning om fonde, nr. 970/1982, at der med den gældende lovom erhvervsdrivende fonde § 48, om ændring af vedtægten, var tiltænkt en vis smidiggørelse iforhold til tidligere tiders såkaldte permutationspraksis. Vedtægtsændringer skal således ikkenødvendigvis udspringe af ændrede forhold, der gør, at vedtægten ikke kan efterleves eller erblevet åbenbart uhensigtsmæssig. Der må samtidig kunne tages hensyn til, at erhvervsdrivendefonde er erhvervsvirksomheder, hvilket i visse situationer gør det nødvendigt, at disse fondehar mulighed for at tilpasse sig til ændrede konkurrencevilkår, finansieringsbehov m.v. Det vil208

fortsat være mest vanskeligt at få tilladelse til ændring af en fonds formål. Efter praksis kan deri overensstemmelse med lovens forarbejder meddeles tilladelse til en ændring af formålet, hvisformålet vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt.Hertil kommer, at der ved formålsændring er krav om, at der skal være nær sammenhængmellem de oprindelige formål, der er udtryk for stifters vilje, og det ændrede formål, ligesomen formålsændring ikke må gå videre, end hvad der er påkrævet under hensyntagen til fondensændrede vilkår.En ændring i formålet, som alene er begrundet med et ønske om en sproglig eller redaktionelmodernisering af formålsteksten, vil fortsat ikke kunne finde sted, da dette ikke vil udgøre entilstrækkelig tungtvejende begrundelse for ændringen.Ændring af en fonds vedtægt skal være i fondens interesse.Hvis stifter er i live, tillægges det en vis betydning, hvorvidt stifter støtter eller er modstanderaf den vedtægtsændring, bestyrelsen for fonden foreslår. Stifterens holdning til envedtægtsændring er dog ikke afgørende for fondsmyndighedens behandling af en anmodningom tilladelse til en vedtægtsændring.Det foreslås istk. 3,at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder anvendelse, uanset om der ivedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten. Erhvervsfondsudvalgetfandt, at den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 48, stk. 2, erhensigtsmæssig og skaber klarhed, således at den foreslås videreført.Som nævnt foreslås det præciseret i stk. 2, hvornår der er krav om, at Civilstyrelsen også skalsamtykke i en vedtægtsændring. Det foreslås som følge heraf, at den gældende bestemmelse i §48, stk. 3, ikke videreføres. I henhold til denne bestemmelse kan justitsministeren fastsætteregler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene eller af bestyrelsenmed fondsmyndighedens tilladelse. Den gældende hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse omvisse vedtægtsændringer bortfalder derfor med forslaget.Til § 90Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 49 indeholder hjemmel til, at der kangennemføres vedtægtsændringer i en erhvervsdrivende fond uden bestyrelsens samtykke.En ændring af en fonds vedtægt, uden bestyrelsen har anmodet herom, er et ekstraordinærtskridt, som kun bør anvendes i særlige tilfælde. Denne mulighed er som følge heraf kun væretbrugt i ganske få tilfælde. Der kan for eksempel foreligge en situation, hvor enbestyrelsessammensætning har medført to lige store ”grupperinger” i bestyrelsen, som harhindret, at fonden kunne træffe beslutninger, eller en situation, hvor en tredjepart ikke ønsker atsamtykke i ændring af en bestemmelse, som forhindrer fonden i låneoptagelse og lignende.Hvis der gennemføres en ændring af en fonds vedtægt, uden fondens bestyrelse har anmodetherom, er der ikke tale om en vedtægtsændring omfattet af forslaget til § 89. Det er i så faldforslaget til§ 90,der vil finde anvendelse på vedtægtsændringen.Efter forslaget tilstk. 1,kan fondsmyndigheden efter forhandling med bestyrelsen, og medsamtykke fra Civilstyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, nårbestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig for fonden.209

Det foreslås, at stk. 1 om vedtægtsændring uden bestyrelsens indstilling affattes, så det erfondsmyndigheden, der konkret har forhandlingen med bestyrelsen om ændring af vedtægtensvarende til processen ved de almindelige vedtægtsændringer som foreslået ovenfor ilovforslagets § 89.Da en ændring af en vedtægtsbestemmelse imod bestyrelsens vilje er af ekstraordinær karakterforeslås det, at fondsmyndigheden skal indhente Civilstyrelsens samtykke til ændringen, indenden besluttes.Efter forslaget tilstk. 2,kan Civilstyrelsen bestemme, at en bestemmelse i en vedtægt skalændres, hvis bestemmelsen strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fondeneksempelvis et testamente.Den foreslåede bestemmelse er fortsat kun beregnet på situationer, hvor vedtægtsbestemmelsener uigennemførlig eller klart uhensigtsmæssig, eller hvor vedtægtsbestemmelsen er ulovlig, ogbestemmelsen er derfor fortsat alene tiltænkt ekstraordinære tilfælde.Kapitel 11Til § 91Den gældende lov om erhvervsdrivende fondes kapitel 9 har overskriften ”Ændring afvedtægten mv.” Kapitlet omhandler både vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgangmellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at reglerne om vedtægtsændring, fusion, opløsning ogovergang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond blev opdelt i fire særskiltekapitler. Baggrunden er, at Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en rækkeudfyldende eller nye bestemmelser om fusion, opløsning og overgang mellemerhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond, og at en ny kapitelinddeling ville medvirketil et bedre overblik i loven.Det foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag, at reglerne om fusionsamles i et nyt kapitel 11.Den foreslåede bestemmelse indeholder overordnede regler om erhvervsdrivende fondesmulighed for at fusionere med andre erhvervsdrivende fonde. Forslaget er i overensstemmelsemed Erhvervsfondsudvalgets forslag, idet det dog i stk. 6 og 7 er foreslået præciseret, hvad dergælder for fonde, der er under tvangsopløsning eller konkurs. Selskabsloven indeholder entilsvarende bestemmelse.Forslagetsstk. 1viderefører den eksisterende mulighed for, at en erhvervsdrivende fond kanfusionere med en anden erhvervsdrivende fond. Fusionen sker ved universalsuccession, dvs.enten ved at den eller de ophørende fonde, der deltager i fusionen, opløses uden likvidation vedoverdragelse af fondens aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende fond, derdeltager i fusionen (uegentlig fusion), eller ved sammensmeltning af de deltagende fonde til enny fond, der opstår som led i fusionen (egentlig fusion), uden at der kræves kreditorernessamtykke.

Muligheden for fusion af erhvervsdrivende fonde følger i dag af kapitel 4 i bekendtgørelse nr.1064 af 17. november 2011 om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion aferhvervsdrivende fonde (opløsningsbekendtgørelsen). Ordvalget i det foreslåede stk. 1 ertilpasset ordvalget i selskabslovens § 236 om fusion.Forslagetsstk. 2fastslår de materielle kriterier for, at en erhvervsdrivende fond kan ophøre vedfusion med en eller flere andre erhvervsdrivende fonde. Det er foreslået, at en fond vil kunneophøre ved fusion med en anden fond, hvis den fortsættende fonds formål er beslægtet med denophørende fonds formål, og hvis den ophørende fonds formål enten vil blive væsentligt bedrevaretaget ved fusionen, eller hvis formålet ikke længere eller kun vanskeligt kan opfyldes ellerer blevet uhensigtsmæssigt.Kriteriet om, at de fusionerende fonde skal have beslægtede formål, svarer tilanvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i § 1, nr. 10, i bekendtgørelse nr. 1107 af30. november 2011 om visse vedtægtsændringer for erhvervsdrivende fonde, der i dagafgrænser hvilke fusioner mellem fonde, som fondsmyndigheden kan give tilladelse til udenJustitsministeriets samtykke.Fondsmyndigheden kan stille krav om, at formålet i den fortsættende fond omfatter formålet iden ophørende fond i et sådant omfang, at der i forbindelse med fusionen ikke sker væsentligeindskrænkninger i formålet eller i de uddelingsberettigedes rettigheder i den ophørende fond.Dette skal bestyrelsen nærmere redegøre for i den fælles fusionsredegørelse overforfondsmyndigheden. Hvis det for at opfylde kravet om at fondenes formål skal være beslægtedeer nødvendigt med en formålsændring i den ophørende fond eller en formålsudvidelse i denfortsættende fond, , vil en sådan formålsændring-/udvidelse kunne ske samtidig med fusionen,men, formålsændringen/-udvidelsen kræver særskilt tilladelse og samtykke efter § 89, indenfondsmyndigheden kan tillade fusionen.I overensstemmelse med gældende administrativ praksis er det foreslået, at det bliver muligtfor en fond at ophøre ved fusion, hvis den ophørende fonds formål ikke længere eller kunvanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt.Som et alternativt kriterium er det foreslået, at fusion skal kunne ske, hvis den ophørende fondsformål vil blive væsentligt bedre varetaget ved fusionen (og der samtidig er beslægtedeformål). Dette alternative kriterium er tiltænkt at skulle åbne op for flere fusioner aferhvervsdrivende fonde, hvor et væsentligt hensyn til den ophørende fonds formål tilsiger det.Der kan eksempelvis være tale om sammenlægninger af mindre fonde med beslægtede formål,hvor en fusion kan indebære væsentlige besparelser i fondenes administration til gavn forfondenes formål.Forslagetsstk. 3fastslår de materielle kriterier for, at en erhvervsdrivende fond kan deltage i enfusion med en anden fond som den fortsættende fond. Det er foreslået, at en fond vil kunnedeltage i en fusion som den fortsættende fond, hvisfusionenikke strider mod fondens vedtægt,og fusionen i øvrigt må antages at være i fondens interesse. De foreslåede betingelser er mindrerestriktive, end dem der er foreslået til en ophørende fond, jf. betingelserne i det foreslåede stk.2. Dette skyldes netop, at den fortsættende fond ikke ophører som led i fusionen, og ofte vil detvære en mindre ændring (om nogen) for den fortsættende at opsluge en anden fond. Forslageter en kodificering af administrativ praksis. Kodificeringen vil medføre, at det bliver tydeligere,på hvilke betingelser en tilladelse gives.

Forslagetsstk. 4viderefører den gældende regel i opløsningsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, om,at det er bestyrelsen i hver fond, der træffer beslutning om fusion med forbehold forfondsmyndighedens tilladelse. Den nuværende reference til § 48, som foreslås videreført som §89, er dog foreslået ændret til en ny bestemmelse, § 96, som foreslås at opregne, på hvilkebetingelser fondsmyndigheden giver tilladelse til fusion mellem fonde. Herved foreslås det, atbetingelserne for at opnå fondsmyndighedens tilladelse til en fusion bliver gjort klare ogadskilles fra § 89, som fremover foreslås alene at finde anvendelse på vedtægtsændringer.I forslaget tilstk. 5er det foreslået, at hvis en ophørende fond har afsluttet et regnskabsår indentidspunktet, hvor den ophørende fonds rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal ansesfor overgået til den fortsættende fond, enten ved egentlig eller uegentlig fusion, og bestyrelsenendnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal bestyrelsen godkendeårsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om fusion. Forfusion af selskaber gælder en lignende regel, jf. selskabslovens § 245, stk. 3. Den foreslåederegel findes imidlertid ikke i dag i opløsningsbekendtgørelsen. Da der ikke ses at være nogengrund til, at reglen ikke skal gælde tilsvarende for fusion af erhvervsdrivende fonde, er en regelsvarende til reglen i selskabslovens § 245, stk. 3, foreslået indført i lov om erhvervsdrivendefonde.Der er i dag ikke regler i opløsningsbekendtgørelsen, der præciserer, om og i givet fald påhvilke betingelser en erhvervsdrivende fond, der er i likvidation, kan deltage i en fusion.Selskabsloven indeholder sådanne præciserende regler for kapitalselskaber. Det foreslås, at derindføres regler om fusion af erhvervsdrivende fonde, der i det væsentlige svarer tilselskabslovens regler.Der er derfor istk. 6foreslået regler, der tydeliggør retsstillingen for de erhvervsdrivendefonde. Forslaget svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag. Forslaget byggerpå de tilsvarende regler i selskabslovens §§ 246 og 247 med afvigelser, der tager højde forforskellen mellem fonde og kapitalselskaber. Der ses ingen grund til at have to separatebestemmelser om henholdsvis ophørende fonde og den fortsættende fond, idet der kun på etenkelt punkt vil være en forskel imellem en fortsættende og en ophørende fond, jf. detforeslåede 3. pkt.Istk. 6, 1. pkt.,er det foreslået præciseret, at det er likvidator, der med fondsmyndighedenstilladelse træffer beslutning om fusion af en fond i likvidation, uanset om fonden skal væreophørende eller fortsættende fond i en fusion. Dette er i overensstemmelse med forslagets §109, stk. 4. Ligesom i selskabsloven foreslås det endvidere, at der kun kan træffes beslutningom fusion, hvis udlodning af likvidationsprovenuet endnu ikke er påbegyndt.For at sikre klarhed mellem fusionsreglerne og reglerne om genoptagelse af erhvervsdrivendefonde er det endvidere i stk. 6 foreslået præciseret, at reglerne om genoptagelse i § 117 ikkefinder anvendelse på en ophævelse af en likvidation, der sker som følge af, at fonden deltager ien fusion. Det foreslås, at dette skal gælde for både en ophørende og en fortsættende fond.Dette er en forskel i forhold til selskabslovens regler, hvor det er et krav, for at et selskab ilikvidation kan deltage i en fusion som det fortsættende selskab, at kapitalejerne senestsamtidig med beslutningen om fusion træffer beslutning om at genoptage selskabet. Denforeslåede forskel er begrundet i, at beslutningskompetencen vedrørende fusion oggenoptagelse er anderledes for fonde i likvidation end for selskaber i likvidation. I fonde spillerlikvidator og fondsmyndigheden en langt større rolle, fordi der i fonde ikke er ejere, som der eri et kapitalselskab. De foreslåede regler er tiltænkt at tage højde for denne forskel og gørprocessen mindre besværlig, end den ellers ville være.212

Den eneste forskel imellem processen for en fond i likvidation, alt efter om fonden i likvidationer den fortsættende eller ophørende fond i en fusion, fremgår af det foreslåedestk. 6, 2. pkt.Her er det foreslået, at hvis fonden skal være den fortsættende fond i fusionen, vil det være etkrav, for at fondsmyndigheden kan give tilladelse til fusionen, jf. § 96, at fonden skal opfyldevedtægtens og lovens krav, herunder til ledelse, kapital og revisor. Dette svarer reelt til kravenetil en genoptagelse, og derfor er det istk. 6, 3. pkt.,præciseret, at reglerne om genoptagelseikke også finder anvendelse.Efter de gældende regler om likvidation af erhvervsdrivende fonde skal en fond have tilladelsetil at hæve en likvidation, jf. opløsningsbekendtgørelsens § 6. Godkendes ophævelsen aflikvidationen, skal der udpeges en bestyrelse og revisor i overensstemmelse med fondensvedtægt og loven. Er grundkapitalen mindre end lovens minimum, skal den bringes op tilmindst dette beløb, og lovens betingelser skal i øvrigt være opfyldt. Endvidere skalbeslutningen om genoptagelse anmeldes til Erhvervsstyrelsen, og der skal medsendesdokumentation for fondens grundkapital. Der er ingen regler, der præciserer, hvad der gælder,når en fond, der er i likvidation, ønsker at deltage i en fusion enten som ophørende ellerfortsættende fond.Der ses ingen grund til, at en fond, der er i likvidation, og som ønsker at hæve likvidationen fori stedet at indgå i en fusion som en ophørende fond, skal have fondsmyndighedens tilladelsebåde til at hæve likvidationen og til fusionen. De to forhold hænger sammen. Såfremtbestyrelsen har truffet beslutning om at hæve likvidationen, og opnås fondsmyndighedenstilladelse til fusionen, bør fondsmyndighedens tilladelse også gælde som tilladelse til at hævelikvidationen. Fonden bør derfor ikke have pligt til at anmelde genoptagelse af fonden separat,og tilsvarende bør de øvrige nuværende krav i opløsningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2-4, somforeslås indsat i loven som § 117, ikke opfyldes, idet fonden netop ikke skal genoptages menophører på anden vis. Dette svarer til reglerne for kapitalselskaber, jf. selskabslovens § 246.Tilsvarende gælder en fond, der er i likvidation, og som ønsker at hæve likvidationen for istedet at indgå i en fusion som fortsættende fond. Derimod vil der ved fusion af en fond ilikvidation gælde de samme krav som ved genoptagelse om, at fonden skal leve op tilvedtægtens og lovens krav om bl.a. kapital, ledelse og revisor. Herefter vil der ikke være nogengrund til, at de almindelige regler om genoptagelse skal gælde, når en likvidation hæves somdirekte følge af en fusion. Har et ønske om at hæve en likvidation derimod ikke nogen direktesammenhæng med en konkret fusion, gælder de almindelige regler om genoptagelse.Det er hjemlet direkte i selskabslovens § 228, at et kapitalselskab under tvangsopløsning ellerunder konkurs kan deltage i en fusion. Det foreslås på denne baggrund, at det også i lov omerhvervsdrivende fonde præciseres, hvad retsstillingen er for fusion af fonde, hvoraf en ellerflere af fondene er under tvangsopløsning. Istk. 7, 1. pkt.,er det foreslået, at skifteretten elleren af skifteretten udnævnt likvidator med fondsmyndighedens tilladelse kan beslutte ellertiltræde, at en fond under tvangsopløsning kan deltage i en fusion som ophørende ellerfortsættende fond. Præciseringen af beslutningskompetencen er i overensstemmelse medforslaget til § 115, stk. 2.I lighed med de foreslåede bestemmelser om fusion af en fond i likvidation, jf. stk. 6, foreslåsdet istk. 7, 2. pkt.,præciseret, at hvis fonden skal være den fortsættende fond i fusionen, vil detvære et krav, for at fondsmyndigheden kan give tilladelse til fusionen, jf. § 96, at fondenopfylder vedtægtens og lovens krav om bl.a. ledelse, kapital og revisor.

Da disse bestemmelser reelt svarer til kravene til en genoptagelse, er det istk. 7, 3. pkt.,præciseret, at reglerne om genoptagelse i forslagets § 117 ikke finder anvendelse på enophævelse af en tvangsopløsning, der sker som følge af, at fonden deltager i en fusion. Det erforeslået at gælde for både en ophørende og en fortsættende fond. Dette er en forskel i forholdtil selskabslovens regler, hvorefter det er et krav, for at et selskab under tvangsopløsning kandeltage i en fusion som det fortsættende selskab, at kapitalejerne senest samtidig medbeslutningen om fusion træffer beslutning om at genoptage selskabet.Ligesom i selskabslovens § 233 foreslås det også i lov om erhvervsdrivende fonde præciseret,at en fond under konkurs kan deltage i en fusion, men alene som den ophørende fond. Som deter foreslået istk. 8kræver det, at kurator beslutter eller tiltræder fusionen. Samtidig skalfondsmyndigheden for den fortsættende fond tillade, at fonden i konkurs deltager i fusionen.Det må anses for at være meget få situationer, hvor en sådan fusion vil blive tilladt affondsmyndigheden. Der må f. eks. kunne dokumenteres, at fonden i konkurs har en aftale elleranden ordning med kreditorerne, således at den fortsættende fond ikke overtager gæld iforbindelse med fusionen. Hvis en fond under konkurs påtænkes at være den fortsættende fondi en fusion, skal konkursen være ophævet senest på det tidspunkt, hvor der træffes beslutningom fusion. Det skal endvidere sikres, at dispositionerne er i den fortsættende fonds interesse.Til § 92Istk. 1foreslås, at bestyrelserne i de fusionerende fonde i forening skal udarbejde ogunderskrive en fælles fusionsredegørelse frem for en separat plan og redegørelse. Forslagetskal ses som led i det generelle forslag til en forenklet fusionsproces for erhvervsdrivendefonde, jf. de generelle bemærkninger til kapitlet om fusion og de specielle bemærkninger til deforeslåede §§ 94 og 95 nedenfor. Forslaget er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgetsforslag.Der er dog foretaget en tilpasning i forhold til Erhvervsfondsudvalgets forslag, da udvalgetforeslog en bestemmelse om en ”fælles fusionsplan og -redegørelse. Det er dog fundethensigtsmæssigt, at navnet forenkles for at signalere, at der ikke længere er krav om en plan, dabeslutningen træffes af bestyrelsen. Der er ikke tale om en disposition, som bestyrelsen blotmåske ønsker at gennemføre, men reelt en beslutning, som gennemføres. Desuden er det iselskabsloven et krav, at hvis der udarbejdes en plan skal denne offentliggøres. Da dette ikke ertilfældet for fonde med de foreslåede bestemmelser, er plandelen udgået.Som led i den foreslåede forenklede fusionsproces, vil der ikke længere fremover være kravom, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed skal offentliggøre modtagelsen af enfusionsplan (og en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling), men derimod atfusionsdokumenterne i stedet primært skal udarbejdes til brug for fondsmyndighedensvurdering af, om fusionen kan tillades. På den baggrund foreslås det, at oplysningerne, som idag skal fremgå særskilt af en fusionsplan og en redegørelse, samles i et og samme dokument(en fælles fusionsredegørelse)..Til vurdering af, om der kan gives tilladelse til fusion, har fondsmyndigheden således brug forsåvel de oplysninger, der i dag fremgår af fusionsplanen, og de oplysninger, der fremgår afbestyrelsens redegørelse, jf. opløsningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, og § 18.De foreslåede krav til indholdet i den fælles fusionsredegørelse, svarer i det væsentlige til degældende krav til den separate fusionsplan og redegørelse, jf. opløsningsbekendtgørelsens § 17,stk. 1, og § 18. De gældende indholdsmæssige krav, til hvad der skal være indeholdt i en214

fusionsplan mellem erhvervsdrivende fonde, er efter de gældende regler allerede væsentligtforenklet i forhold til selskabslovens krav til en fusionsplan, jf. selskabslovens § 237, stk. 2.Dette foreslås opretholdt, da der ved en fusion mellem erhvervsdrivende fonde i modsætning tilfusion mellem kapitalselskaber ikke er nogen kapitalejere i den ophørende juridiske person, derskal vederlægges som led i fusionen.Det er dog i forhold til den gældende bestemmelse i opløsningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1,nr. 5, ikke foreslået, at dokumentet skal indeholde udkast til vedtægt. Dette skyldes, at der vedden foreslåede forenklede fusionsproces ikke længere vil være en plan, der senere skalbesluttes af bestyrelsen. Der vil således ikke længere være et udkast til vedtægt, der senereerstattes af en endelig vedtægt, når fusionen besluttes. Efter den foreslåede fusionsproces vilden daterede nye vedtægt i stedet skulle indsendes én gang til fondsmyndigheden sammen medden fælles fusionsredegørelse, jf. den foreslåede § 95, stk. 1. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne til den foreslåede § 95.Det er foreslået, at det fremgår af den fælles fusionsredegørelse, at der skal være enbegrundelse for fusionens hensigtsmæssighed for hver af de deltagende fonde. Kravet om, atfusionen skal begrundes for hver enkelt af de deltagende fonde, følger i dag direkte afopløsningsbekendtgørelsens § 18, mens hensigtsmæssighedskriteriet følger af henvisningen tilden gældende lovs § 48 i samme bestemmelse. Endelig er henvisningen til § 48, dervidereføres som § 89, foreslået ændret til en henvisning til den foreslåede § 96 som konsekvensaf, at reglerne om fusion er foreslået separeret fra reglerne om vedtægtsændring.Det foreslåedestk. 2om, at den fælles fusionsredegørelse skal være underskrevet senest vedudløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår,svarer til den gældende bestemmelse i opløsningsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, dog med denforeslåede ændring, at sanktionen for overskridelse af fristen bliver, at Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed ikke vil kunne registrere fusionen.Til § 93Den foreslåede bestemmelse om udarbejdelse af mellembalance ved en fusion svarer til dengældende § 19 i opløsningsbekendtgørelsen.Hvis den fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af detregnskabsår, som fondens seneste årsrapport vedrører, skal der således for den pågældendefond fortsat udarbejdes en mellembalance, medmindre fondsmyndigheden dispenserer fra dettekrav. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, måikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af denfælles fusionsredegørelse. Mellembalancen skal altid være revideret, da erhvervsdrivendefondes årsregnskaber er underlagt krav om revision.Fondsmyndigheden må ved bedømmelsen af, om der kan dispenseres fra kravet om enmellembalance, foretage et skøn af, hvorvidt sagen på baggrund af sagens øvrige oplysningerallerede er tilstrækkeligt oplyst til, at fondsmyndigheden kan træffe afgørelse.Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 94

Istk. 1 og 2er det foreslået, at for hver af de fusionerende fonde udarbejder en eller flereuvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig erklæring om, hvorvidt kreditorerne i denenkelte fond må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Erklæringen er enerklæring med høj grad af sikkerhed.Vurderingsmændene udpeges efter forslagets § 33, stk. 2, 3. pkt. Hvis de fusionerende fondesbestyrelser ønsker at benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efterbestyrelsernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor den fortsættende fond har sithjemsted. § 33, stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold tilsamtlige fusionerende fonde.De foreslåede stk. 1 og 2 indeholder ingen realitetsændring i forhold til den gældendebestemmelse i opløsningsbekendtgørelsens § 21. Blot er det som en konsekvensændringforeslået, at henvisningerne til selskabslovens § 37 ændres til henvisninger til den foreslåede §33 i den nye lov om erhvervsdrivende fonde, som fremover indeholder de relevantebestemmelser herom.Istk. 3er det som et led i forslaget til en forenklet fusionsprocedure foreslået, at det er enbetingelse for fondsmyndighedens tilladelse til fusionen, at kreditorerklæringen positivtudtaler, at kreditorerne i alle de deltagende fonde må antages at være tilstrækkeligt sikredeefter fusionen (positiv kreditorerklæring). Forslaget er i overensstemmelse medErhvervsfondsudvalgets forslag.Der er tale om en forskel i forhold til selskabsloven. I henhold til selskabsloven kan en fusiongennemføres, selvom der ikke er udarbejdet en kreditorerklæring, eller kreditorerklæringenkonkluderer, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen (negativkreditorerklæring). I henhold til selskabsloven kræver fravalg af en kreditorerklæring enighedblandt selskabets kapitalejere. Såfremt der ikke er udarbejdet en kreditorerklæring ellerkreditorerklæringen er negativ, opfordres kreditorerne til at anmelde deres krav til selskabet.Opfordringen sker i forbindelse med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen affusionsplan og kreditorerklæring, jf. selskabslovens § 244, stk. 2.Beskyttelseshensynene ved fusion af fonde er imidlertid forskellige fra fusion af selskaber.Tilsvarende er der ikke de samme ejer-, ledelses- og tilsynsforhold.Offentliggørelse af en fusionsplan ved fusion af selskaber sker dels for at sikre ejernesinteresser forud for den generalforsamling, der skal træffe beslutning om fusionen, dels for atgive kreditorerne mulighed for at sikre deres interesser.Kreditorhensynet er som udgangspunkt det samme ved fusion af erhvervsdrivende fonde ogselskaber, men i fonde er der ingen ejere, som i enighed kan beslutte at fravælge udarbejdelsenaf en kreditorerklæring. Det vurderes i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgetsopfattelse ikke at være hensigtsmæssigt, at overlade en sådan kompetence tilfondsmyndigheden, idet fondsmyndigheden ikke vurderes at ville have det fornødnebeslutningsgrundlag til at kunne træffe en sådan beslutning.Da en positiv kreditorerklæring er en nødvendig forudsætning for en forenkletfusionsprocedure – da der i modsat fald skulle ske offentliggørelse til kreditorerne – er detforeslået, at der altid skal foreligge en positiv kreditorerklæring ved fusion af erhvervsdrivendefonde.216

Erhvervsdrivende fonde er endvidere – til forskel fra selskaber – karakteriseret ved, at der er enfondsmyndighed. En positiv kreditorerklæring vurderes at være det sikreste grundlag forfondsmyndigheden til at sikre sig, at der ikke er risiko for problemer i forhold tilkreditorbeskyttelsen. Også ud fra denne betragtning vurderes det derfor at værehensigtsmæssigt, at det er en betingelse for fondsmyndighedens eventuelle tilladelse tilfusionen, at kreditorerklæringen er positiv, fremfor at kreditorerklæringen kan undlades ellervære negativ, som tilfældet er for selskaber.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 95Efter de gældende regler træffes beslutning om fusion i erhvervsdrivende fonde i to led set frafondenes perspektiv. Først udarbejder og underskriver bestyrelserne en fusionsplan m.v., somskal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter dens underskrivelse.Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling skal også indsendes inden for 4 ugersfristen, selvom det for selskaber ikke behøver at være inden for 4 ugers fristen, jf. dengældende bestemmelse i opløsningsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, 2. pkt. og selskabslovens §244, stk. 1. Denne forskel fra selskabsloven er begrundet i, at indholdet af kreditorerklæringenindgår i fondsmyndighedens vurdering af, om der kan gives tilladelse til fusionen.Der er efter de gældende regler derimod ikke fastsat nogen frist for indsendelsen affusionsredegørelsen, hvor fusionsplanen forklares og begrundes med henblik på tilladelse frafondsmyndigheden, jf. opløsningsbekendtgørelsens § 18, eller for indsendelse af en eventuelmellembalance, jf. opløsningsbekendtgørelsens § 19. Der er i de nuværende regler kunindirekte en tidsfrist for, hvornår dokumenterne skal indsendes. Det følger således afopløsningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, at bl.a. tilladelse til fusionen skal være givet senestved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet forfusionens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsensbekendtgørelse af modtagelse af fusionsplanen. Dokumenterne skal indsendes til brug forfondsmyndighedens vurdering af, om der kan gives tilladelse til fusionen. Det er derfor ifondenes egen interesse at indsende dokumenterne hurtigst muligt.Efter de gældende regler offentliggør Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighedmodtagelsen af planen og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, ligesomdet er tilfældet for fusioner af selskaber.Der er ikke i opløsningsbekendtgørelsen fastsat regler for, hvornår fondenes bestyrelser kantræffe endelig beslutning om fusion. Efter administrativ praksis kræves i forbindelse medindsendelse af anmeldelse af fusion dokumentation for beslutningens lovlighed. Denudarbejdede fusionsplan udgør som udgangspunkt ikke en beslutning om fusion og vil derforikke være tilstrækkelig dokumentation. Fra fondenes perspektiv består fusionsprocessensåledes af to led, først udarbejdelse af en fusionsplan og en redegørelse, og dernæst – nårtilladelse er opnået – den endelige anmeldelse af fusionen.Det foreslås at forenkle denne proces bl.a. for at tage bedre højde for forskellen mellem fusionaf erhvervsdrivende fonde og fusion af kapitalselskaber, samt at tydeliggøre på hvilkettidspunkt de forskellige fusionsdokumenter skal indsendes.

Som det fremgår af den foreslåede § 92, er der som et led i den forenklede fusionsprocesforeslået, at der fremover skal udarbejdes en fælles fusionsredegørelse fremfor to særskiltedokumenter herom.Istk. 1er det som et yderligere led i forslaget til en forenklet fusionsprocedure foreslået, atErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed for samtlige erhvervsdrivende fonde senest 4uger efter underskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse, fra hver af de deltagende fondeskal have modtaget en anmeldelse om fusionen, dokumentation for bestyrelsens beslutning omfusion, en kopi af den fælles fusionsredegørelse, vurderingsmændenes erklæring efterforslagets § 94, en eventuel mellembalance efter den foreslåede bestemmelse i § 93 samt endateret vedtægt, hvis der som led i fusionen dannes en ny fond eller foretagesvedtægtsændringer i den fortsættende fond.Herved vil fusionsproceduren set fra fondenes perspektiv være en et-ledet proces, svarende tilden gældende praksis for vedtægtsændringer og opløsning.Fondenes bestyrelser skal træffe beslutning om fusionen i forbindelse med vedtagelsen af denfælles fusionsredegørelse med forbehold for fondsmyndighedens efterfølgende tilladelse.Det foreslåede stk. 1 indebærer, at bestyrelsernes redegørelse, der begrunder fusionen medhenblik på tilladelse fra fondsmyndigheden, vurderingsmændenes erklæring efter § 94, og eneventuel mellembalance efter § 93, skal indsendes inden for 4 ugers fristen. Herved sikres det,at fondsmyndigheden som udgangspunkt har alle nødvendige informationer for at kunne tagestilling til godkendelse efter § 96 senest 4 uger efter underskrivelsen af den fællesfusionsredegørelse. Det er i fondenes egen interesse, at fondsmyndigheden hurtigst muligt hardet nødvendige grundlag for at kunne foretage vurderingen efter § 96.Som det fremgår af forslaget til § 93, stk. 1, kan fondsmyndigheden dispensere fra deteventuelle krav om udarbejdelse af en mellembalance. Såfremt en bestyrelse for en af dedeltagende fonde ønsker en sådan dispensation, bør den rette henvendelse tilfondsmyndigheden i god tid.I det foreslåedestk. 2er det præciseret, at anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuellekonsekvensændringer i de registrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionentillades af fondsmyndigheden efter § 96. Det foreslåede krav vil medvirke til at sikre, atfusionsproceduren set fra fondenes perspektiv bliver en et-ledet proces.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag, idetdet dog i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens praksis er foreslået, at vedtægten, der skalindsendes efter § 95, stk. 1, nr. 6, ikke behøver at være underskrevet.Til § 96Der er hverken i lov om erhvervsdrivende fonde eller i opløsningsbekendtgørelsen fastsatmaterielle betingelser for, på hvilket grundlag fondsmyndigheden skal give tilladelse til enfusion. Tilladelse til fusion gives efter den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 48, somogså handler om tilladelse til vedtægtsændringer. Hvis der er tale om en fusion mellem fondemed beslægtede formål, er der dog ikke krav om Civilstyrelsens samtykke, hvis det erErhvervsstyrelsen, der er fondsmyndighed for de i fusionen deltagende fonde.

Udgangspunktet for tilladelse til fusion følger den gældende § 48, der videreføres i forslagets §89, og der har som følge heraf væsentlig betydning, om der er tale om en fusion, dernødvendiggør en vedtægtsændring, herunder i særdeleshed en formålsændring, eller om der ertale om fusion, hvor formålene i de deltagende fonde er beslægtede og dermed videreføres iden fortsættende fond.Med hensyn til vedtægtsændringer henvises i øvrigt til forslaget til § 89 og bemærkningernehertil.Efter administrativ praksis giver fondsmyndigheden som udgangspunkt kun tilladelse til enfusion mellem erhvervsdrivende fonde, hvis fondene har beslægtede formål, jf. også dengældende § 1, nr. 10, i bekendtgørelsen om visse vedtægtsændringer for erhvervsdrivendefonde.Fondsmyndigheden kan stille krav om, at formålet i den fortsættende fond omfatter formålet iden ophørende fond i et sådant omfang, at der i forbindelse med fusionen ikke sker væsentligeindskrænkninger i formålet eller i de uddelingsberettigedes rettigheder i den ophørende fond.Det ses, at der som led i en fusion af erhvervsdrivende fonde foretages ændringer i formålet forden fortsættende fond, så det omfatter begge de hidtidige fondes formål.Hvis fondsmyndigheden skal samtykke i en fusion, hvor den ophørende fonds formål ikkelængere vil blive varetaget, er det et krav, at den ophørende fonds formål ikke længere kanopfyldes eller vil blive bedre varetaget ved fusionen.I forslaget til§ 96er det foreslået klargjort, på hvilket grundlag fondsmyndigheden givertilladelse til en fusion mellem erhvervsdrivende fonde. Det foreslås, at fondsmyndighedengiver tilladelse til en fusion, når betingelserne i § 91, stk. 2-8, § 92, stk. 1, § 93, § 94, stk. 3, og§ 95, stk. 1, er opfyldt.Det er således foreslået, at fondsmyndigheden giver tilladelse til fusion, når:- den fortsættende fonds formål er beslægtet med den ophørende fonds formål, og denophørende fonds formål enten (i) vil blive væsentligt bedre varetaget ved fusionen, eller (ii)ikke længere eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt, jf. § 91,stk. 2,- fusionen ikke strider mod den fortsættende fonds vedtægt, og fusionen i øvrigt må antagesat være i den fortsættende fonds interesse, jf. § 91, stk. 3,- bestyrelsen (eller evt. likvidator, skifteretten eller kurator) i hver fusionerende fond gyldigthar truffet beslutning om fusion og godkendt eventuelle årsrapporter, som mangler at blivegodkendt, jf. § 91, stk. 4-8,- bestyrelserne i de fusionerende fonde har oprettet og i forening underskrevet en fællesfusionsredegørelse, der skal indeholde oplysning og bestemmelser som nærmere angivet i §92, stk. 1, herunder en begrundelse for fusionens hensigtsmæssighed for hver af dedeltagende fonde med henblik på tilladelse i henhold til § 96,- der er udarbejdet en mellembalance for hver fond, som beskrevet i § 93, medmindre derenten ikke er krav om udarbejdelse af en mellembalance for den pågældende fond, ellerfondsmyndigheden har dispenseret fra kravet om en mellembalance,- der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling for hver af defusionerende fonde, som positivt konkluderer, at kreditorerne i hver af de i fusionendeltagende fonde må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, jf. § 94, stk. 3, og219

Fondsmyndigheden skal kontrollere, at fondenes bestyrelser gyldigt har truffet beslutning omfusion, og at de rette dokumenter er udarbejdet og indsendt rettidigt m.v.Hvis fondsmyndigheden vurderer, at de fusionerende fonde har beslægtede formål, og at denophørende fonds formål enten vil blive væsentligt bedre varetaget ved fusionen eller ikkelængere eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt, vil dette væretilstrækkelig begrundelse for, at en ophørende fond kan deltage i fusionen.Ved vurderingen af, om de fusionerende fondes formål er ”beslægtede”, skal der tages hensyntil, om det er muligt at videreføre en ophørende fonds formål inden for den fortsættende fondsformål, eventuelt efter en mindre formålsudvidelse i den fortsættende fond. F.eks. hvis tofonde, som ønskes fusioneret, begge ejer en udlejningsejendom, og de begge har til formål atudleje boliger, men den påtænkte fortsættende fond har til formål at udleje til studerende, ogden påtænkte ophørende fond har til formål at udleje til pensionister, vil det ofte ved enformålsudvidelse af den påtænkte fortsættende fond være muligt at sikre, at den fortsættendefonds oprindelige ejendom fortsat kun må udlejes til studerende, mens den ophørende fondsoprindelige ejendom fortsat kun må udlejes til pensionister. Sådanne formål bør derforfremover betragtes som ”beslægtede”. Derimod vil formålene ikke være ”beslægtede”, hvisden påtænkte ophørende fonds formål ikke uden en større formålsudvidelse i den fortsættendefond, vil kunne indeholdes i dennes formål og blive varetaget kompetent af den fortsættendefonds bestyrelse.For en fortsættende fond skal der fortsat være en selvstændig begrundelse for fusionenshensigtsmæssighed. Da konsekvenserne af en fusion dog normalt er væsentlig mindre for enfortsættende fond, kan det efter omstændighederne være tilstrækkelig begrundelse, at fusionenikke vil medføre væsentlige ændringer for den fortsættende fond. Fondsmyndigheden skal idenne forbindelse lægge vægt på, hvad konsekvenserne for den fortsættende fond reelt vilvære, herunder om der vil være konsekvensændringer i fondens vedtægt og i hvilken gradeventuelle ændringer vil påvirke fondens formål.For at undgå at fondsmyndigheden bliver nødsaget til at anmode om yderligere oplysninger,bør bestyrelsen for den fortsættende fond forklare konsekvenserne af fusionen for denfortsættende fond allerede i de dokumenter, der indsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold tilden foreslåede § 95.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 97Forslaget indeholder bestemmelse om, hvornår en ophørende fond anses for opløst og densrettigheder og forpligtelser overgået som helhed til den fortsættende eller nye fond. Forslaget eri overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag.Retsvirkningernes indtræden foreslås at være, når tilladelse til fusionen er givet, jf. forslaget til§ 96, og fusionen er registret i Erhvervsstyrelsens it-system.220

Da forslaget til forenklet fusionsprocedure indeholder et krav om en positiv kreditorerklæring,jf. § 94, stk. 3, er det unødvendigt med det gældende kriterium i opløsningsbekendtgørelsens §25, nr. 2, vedrørende krav anmeldt af kreditorerne som følge af en negativ kreditorerklæring.Til § 98I bestemmelsen er det foreslået, at hvis en fond, der opstår som led i en fusion, indgår en aftale,inden fonden er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at fonden ikke er registreret,kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, hvis registrering nægtes. Varmedkontrahenten uvidende om, at fonden ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, sålænge fonden ikke er registreret. Forslaget er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgetsforslag.Forslagetvidereføreridetvæsentligedennuværendebestemmelseiopløsningsbekendtgørelsens § 24, stk. 2. Dog er den nuværende reference til anmeldelsesfristeni den nuværende § 24, stk. 1, i opløsningsbekendtgørelsen, foreslået fjernet, idet fristen iopløsningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, ikke foreslås medtaget i lovens nye bestemmelser omfusion. Opløsningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, er således baseret på den nuværende to-lededefusionsprocedure, hvor der først udarbejdes og offentliggøres modtagelsen af en fusionsplan ogførst derefter træffes beslutning om fusion.Til § 99Opløsningsbekendtgørelsens § 26 tillader i dag, at en erhvervsdrivende fond kan fusionere meddens helejede datterselskab(er), hvor fonden bliver den fortsættende juridiske enhed, dvs. kunuegentlig fusion med fonden som den fortsættende enhed.Opløsningsbekendtgørelsens regler om fusion mellem en fond og dens datterselskab er dogsparsomme, og de gældende regler henviser i det væsentligste blot tilopløsningsbekendtgørelsens regler om fusion af fonde, som finder anvendelse med de fornødnetilpasninger. Der gælder derfor som udgangspunkt de samme regler for fusion mellem enerhvervsdrivende fond og dens helejede datterselskab, som der gælder for fusion mellemerhvervsdrivende fonde.Det foreslås istk. 1,at reglerne om muligheden for en uegentlig fusion mellem en moderfondog dens helejede datterselskaber, der er et aktie- eller anpartsselskab, og hvor fonden bliver denfortsættende juridiske enhed, flyttes fra opløsningsbekendtgørelsen til lov om erhvervsdrivendefonde.Det foreslås således, at en moderfond kan overtage et helejet datterselskab, der er et aktie- elleranpartsselskab, således at fonden overtager selskabets aktiver og forpligtelser som helhed, ogsåledes at selskabet opløses uden likvidation. Overdragelserne kan gennemføres udenkreditorernes samtykke (universalsuccession).Tilsvarende den foreslåede bestemmelse i § 91, stk. 4, om fusion af fonde, foreslås det i dennebestemmelsesstk. 2,at fondens beslutning om fusion skal træffes af bestyrelsen med forbeholdfor fondsmyndighedens tilladelse. Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede § 91, stk.4, og § 104.Istk. 3foreslås, at § 91, stk. 6 og 7, med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelsepå en fond, der indgår i en fusion i henhold til § 99, stk. 1. Udtrykket ”med de fornødne221

tilpasninger” hentyder i denne sammenhæng alene til, at en fond, der deltager i en fusion efter§ 99, kun kan deltage i fusionen som fortsættende fond, mens en fond, der deltager i en fusionefter § 91 enten kan være den fortsættende eller en ophørende fond. Der vil således gælde desamme krav om likvidators og skifterettens involvering i en beslutning om fusion af en fondmed dens helejede datterselskab(er), som gælder for den fortsættende fond i en fusion med enanden fond i henhold til § 91, stk. 6 og 7. Der henvises til bemærkningerne til § 91, stk. 6 og 7.Det foreslås i§ 99, stk. 4,at beslutning om fusion i et ophørende selskab fremover træffes afselskabets centrale ledelsesorgan. Dette gør sig allerede gældende ved lodrette fusioner ihenhold til selskabsloven, jf. dennes § 252, stk. 1.Efter samme princip som i forslagets § 91, stk. 6, 1. pkt., der foreslås for fusion af fonde, og ioverensstemmelse med selskabslovens § 252, jf. § 246, stk. 1, 2. pkt., er det istk. 5, 1. pkt.,foreslået, at et ophørende selskab, der er i likvidation, kun kan træffe beslutning om fusion, jf.stk. 1, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingensenest samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Der gælder i dag ikke en sådanregel i opløsningsbekendtgørelsen. Endvidere er det istk. 5, 2. pkt.,foreslået, at selskabslovens§ 231 om genoptagelse herefter ikke finder anvendelse. Dette svarer til selskabslovens § 252,jf. § 246, stk. 1, 3. pkt. Der gælder i dag ikke en sådan regel i opløsningsbekendtgørelsen. Se iøvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 91, stk. 6.Istk. 6er det i overensstemmelse med selskabslovens § 228, stk. 2, foreslået, at skifteretteneller en af skifteretten udnævnt likvidator skal tiltræde, at et kapitalselskab undertvangsopløsning kan deltage i en fusion i henhold til stk. 1.Istk. 7er det i overensstemmelse med selskabslovens § 233, stk. 5, foreslået, at etkapitalselskab under konkurs kan deltage i en fusion i henhold til stk. 1, hvis kurator tiltræderdette. Det skal fortsat være i fondens interesse.Endelig er det istk. 8,foreslået, at hvis et ophørende selskab har afsluttet et regnskabsår oggeneralforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne afsluttederegnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiodesenest samtidig med beslutningen om fusion. Forslaget svarer til, hvad der gælder for fusion afselskaber, jf. selskabslovens § 245, stk. 3, og det svarer endvidere til princippet i den foreslåede§ 91, stk. 5, om fusion af fonde.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag, idetdet dog i stk. 6 og 7 er foreslået præciseret, hvad der gælder for selskaber, der er undertvangsopløsning eller konkurs svarende til den ændring af selskabsloven, der er gennemført iforbindelse med revisionen af loven i juni 2013, jf. lov nr. 616 af 12. juni 2013.Til § 100Opløsningsbekendtgørelsens gældende regler om fusion mellem en fond og dens helejededatterselskaber henviser i dag i det væsentligste til opløsningsbekendtgørelsens regler omfusion af fonde med de fornødne tilpasninger. Der er således ligesom for fusion mellem fondetale om en to-ledet proces, hvor der først skal udarbejdes en separat fusionsplan og en separatfusionsredegørelse, som skal offentliggøres, og først derefter kan der træffes beslutning omfusionen. Da der er tale om såkaldte lodrette fusioner, hvor der ikke i de pågældendedatterselskaber er andre kapitalejere end fonden, gælder de samme hensyn, der ligger til grund222

for forslaget om en forenklet fusionsprocedure for fusion mellem fonde, og der bør derforgælde samme procedure.Istk. 1foreslås, at bestyrelsen i fonden og det centrale ledelsesorgan i de deltagendekapitalselskaber i forening opretter og underskriver en fælles fusionsredegørelse, som skalindeholde oplysning og bestemmelser om de i den foreslåede bestemmelse nærmere angivneforhold. De foreslåede krav til, hvad der skal oplyses i den fælles fusionsplan- og redegørelse,svarer med enkelte sproglige tilpasninger til, hvad der skal oplyses i den fællesfusionsredegørelse omtalt i den foreslåede § 92, stk. 1, om fusion af fonde. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 92, stk. 1.Det foreslås istk. 2,at den fælles fusionsredegørelse for fonden og hvert af kapitalselskaberneskal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionensregnskabsmæssige virkning indgår. Overskrides fristen, vil Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed ikke kunne registrere fusionen.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 92, stk. 2, om fusion af fonde.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 101Den foreslåede bestemmelseopløsningsbekendtgørelsen.svarerindholdsmæssigttildegældenderegleri

I bestemmelsen er det i stk. 1 foreslået, at ved udarbejdelsen af en eventuel mellembalance skal§ 93 finde tilsvarende anvendelse på fonden, og selskabslovens § 239 med de fornødnetilpasninger skal i henhold til stk. 2 finde tilsvarende anvendelse på de deltagendekapitalselskaber. Forslaget er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag.For så vidt angår fonden og bemærkningerne til stk. 1 henvises til bemærkningerne til denforeslåede § 93 om fusion af fonde.Henvisningen i stk. 2 til selskabslovens § 239 med de fornødne tilpasninger medfører, at hvisden fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af detregnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskabsom udgangspunkt udarbejdes en mellembalance..Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, må ikkehave en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af den fællesfusionsplan- og redegørelse. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet eromfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven.Dog kan kapitalejerne i enighed, dvs. reelt fonden, beslutte, at der ikke skal udarbejdes enmellembalance, uanset at den fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 månederefter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, jf. selskabslovens§ 239, stk. 2.Selvom fonden som eneste kapitalejer i selskaberne således har mulighed for at fravælgemellembalancen efter den foreslåede bestemmelse, kan fondsmyndigheden efter den foreslåede§ 104, kræve en mellembalance udarbejdet for de pågældende selskaber, hvis223

fondsmyndigheden finder det nødvendigt for at kunne tage stilling til, om fusionen må antagesat være i fondens interesse.Til § 102Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede § 94 om fusion af fonde. Den foreslåedebestemmelse indeholder de samme ændringer i forhold til gældende ret, som følger af denforeslåede § 94, idet der foreslås en tilsvarende forenklet fusionsprocedure for fusioner mellemen fond og dens helejede datterselskaber. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 94.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 103Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede § 95 om fusion af fonde. Den foreslåedebestemmelse indeholder de samme ændringer i forhold til gældende ret som følger af denforeslåede § 95, idet der foreslås en tilsvarende forenklet fusionsprocedure for fusioner mellemen fond og dens helejede datterselskaber. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 95.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 104Ligesom for fusion mellem erhvervsdrivende fonde er der hverken i den gældende lov omerhvervsdrivende fonde eller i opløsningsbekendtgørelsen fastsat materielle betingelser for, påhvilket grundlag fondsmyndigheden skal give en erhvervsdrivende fond tilladelse til atfusionere med dens helejede datterselskab(er). Efter administrativ praksis gives tilladelsenormalt, hvis det efter det oplyste findes hensigtsmæssigt for fonden, og det ikke strider modfondens vedtægt.Det foreslås, at fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen, når fusionen ikke strider imodfondens vedtægt, og fusionen i øvrigt må antages at være i fondens interesse, og betingelserne iforslagets § 99, stk. 2-8, § 100, stk. 1, § 101, § 102, stk. 3, og § 103, stk. 1, er opfyldt.Det er således foreslået, at fondsmyndigheden giver tilladelse til fusion, når:- fusionen må antages at være i fondens interesse,- fusionen ikke strider imod fondens vedtægt,- bestyrelsen i fonden og det centrale ledelsesorgan i de ophørende selskaber (evt. medinvolvering fra likvidator, skifteretten eller kurator) gyldigt har truffet beslutning omfusion, jf. § 99, stk. 2-8,- bestyrelsen i fonden og det centrale ledelsesorgan i de ophørende selskaber har oprettet og iforening underskrevet en fælles fusionsredegørelse, der skal indeholde oplysning ogbestemmelser som nærmere angivet i § 100, stk. 1, herunder en begrundelse med henblikpå tilladelse i henhold til § 104, jf. § 100, stk. 1,- der er udarbejdet en mellembalance for fonden og de ophørende selskaber, medmindre derenten ikke er pligt til udarbejdelse af en mellembalance, eller fondsmyndigheden hardispenseret fra kravet (fondens mellembalance) eller kapitalejerne har fravalgt den(selskabernes mellembalance), jf. § 101,- der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling for fonden og hveraf de i fusionen deltagende selskaber, som positivt konkluderer, at kreditorerne i hver af de224

De foreslåede formelle betingelser svarer i det væsentligste til betingelserne forfondsmyndighedens tilladelse til en fusion mellem fonde, jf. den foreslåede § 96, men dematerielle betingelser er lempeligere.Betingelsen efter den foreslåede § 96 om, at en fond kan ophøre ved fusion, hvis denfortsættende fond har beslægtede formål, og den ophørende fonds formål enten vil blivevæsentligt bedre varetaget ved fusionen eller ikke længere kan opfyldes, er således ikkegentaget i den foreslåede § 104. I stedet skal fusionen blot findes hensigtsmæssig for fonden,og den må ikke stride imod fondens vedtægt. Forskellene skyldes bl.a., at ved fusion mellem enfond og dens helejede datterselskaber, hvor fonden er den fortsættende juridiske enhed, er derikke nogen fond, der ophører. Endvidere vil formålet og aktiviteterne i en fonds helejededatterselskab altid skulle rummes inden for formålet eller de øvrige bestemmelser i fondensvedtægt.Forslaget er en kodificering af Erhvervsstyrelsens administrative praksis. Kodificeringen vilmedføre, at det bliver tydeligere, på hvilke betingelser en tilladelse skal gives.Der henvises ikke til kravene i forslagets § 99, stk. 4-6, da de alene vedrører fondensdatterselskaber. Erhvervsstyrelsen vil som registreringsmyndighed kunne nægte registrering affusionen, hvis betingelserne i § 99, stk. 4-6, ikke er opfyldt.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 105Den foreslåede § 105 svarer til den foreslåede § 97 om fusion af fonde. Den foreslåedebestemmelse indeholder de samme ændringer i forhold til gældende ret som følger af denforeslåede § 97, idet der foreslås en tilsvarende forenklet fusionsprocedure for fusioner mellemen fond og dens helejede datterselskaber. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 97.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 106I dag har erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 50, stk. 3, i lov om erhvervsdrivendefonde mulighed for at fastsætte regler, hvorefter selskabslovens §§ 271-274, § 275, stk. 1-3, §276, § 278, stk. 2-6, § 280, stk. 2-7, §§ 281-287, § 288, stk. 1 og 3, og § 289 samt § 45 ibekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber oganpartsselskaber (selskabsloven) finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.Med de fornødne tilpasninger menes, at hvor de nævnte bestemmelser anvender begreber ellerlignende, som ikke giver mening, når der er tale om en fond, skal bestemmelserne anvendes seti lyset af, at der er tale om fonde. Det gælder f.eks. bestemmelser, der forudsætter en ejer.225

Denne bemyndigelse til at fastsætte regler om grænseoverskridende fusion af erhvervsdrivendefonde stammer fra lov nr. 573 af 6. juni 2007, hvor der blev indført regler omgrænseoverskridende fusion vedrørende blandt andet aktieselskaber og anpartsselskaber idansk ret. Bemyndigelsen var påtænkt udnyttet, hvis der konkret viser sig et behov formulighed for grænseoverskridende fusioner mellem erhvervsdrivende fonde. Bemyndigelsen erindtil videre ikke udnyttet.Da der imidlertid fortsat kan vise sig at opstå et behov for at foretage grænseoverskridendefusion af erhvervsdrivende fonde, er det i§ 106, nr. 1 og 2,foreslået at videreføre deneksisterende mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, der muliggørgrænseoverskridende fusion, hvor en dansk erhvervsdrivende fond indgår. Der er foreslåetenkelte redaktionelle ændringer i den eksisterende bemyndigelse.Da der er foreslået regler om fusion af erhvervsdrivende fonde i lov om erhvervsdrivendefonde, er det i § 106 foreslået, at det er reglerne om fusion der, hvis bemyndigelsen udnyttes,skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger i stedet for selskabslovens regler omgrænseoverskridende fusion. Er der er tale om en fusion mellem fonde, jf. det foreslåede nr. 1,vil det være §§ 91-98, der skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger. Er der tale omen fusion, hvor en moderfond overtager et datterselskab, jf. det foreslåede nr. 2, vil det være §§99-105, der skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger.Bemyndigelserne påtænkes udnyttet, hvis der konkretgrænseoverskridende fusion af erhvervsdrivende fonde.visersigetbehovfor

Som det fremgår af de foreslåede regler i §§ 99-105, vil en grænseoverskridende fusion, hvorder indgår et datterselskab, forudsætte, at selskabet er helejet af fonden. Der skal endviderevære tale om et selskab, der svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab.Det skal bemærkes, at en grænseoverskridende fusion, hvor der deltager en erhvervsdrivendefond, ligesom en national fusion vil forudsætte fondsmyndighedens tilladelse.Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion mellem erhvervsdrivende fonde, vil detvære en forudsætning for, at en dansk erhvervsdrivende fond kan deltage i fusionen, at deøvrige deltagende erhvervsdrivende fonde har en retsform, der svarer til en danskerhvervsdrivende fond. Der vil være tale om en konkret vurdering.Det bemærkes, at danske erhvervsdrivende fonde er undergivet et myndighedstilsyn, og at entilladelse til en grænseoverskridende fusion derfor tillige vil forudsætte, at den udenlandskefond er undergivet et myndighedstilsyn, som svarer til det danske.Erhvervsdrivende fonde er ikke omfattet af EU-direktivet om grænseoverskridende fusioner, jf.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 omgrænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. Hvis engrænseoverskridende fusion mellem erhvervsdrivende fonde skal kunne gennemføres, er detsom følge heraf en forudsætning, at lovgivningen, som de øvrige deltagende fonde hører under,ligeledes tillader grænseoverskridende fusioner mellem erhvervsdrivende fonde.Det er endvidere ikke sikkert, at den lovgivning, som de øvrige deltagende fonde hører under,indeholder bestemmelser til beskyttelse af de danske medarbejderes eventuelle velerhvervederettigheder til medbestemmelse. Det må imidlertid anses for afgørende, at de danskemedarbejderes ret til medbestemmelse ikke forringes ved en grænseoverskridende fusion.226

Hvis bemyndigelsen til at udstede regler om grænseoverskridende fusion bliver udnyttet, vildet blive fastslået, at en grænseoverskridende fusion, hvor en dansk erhvervsdrivende fond erden ophørende fond i fusionen, er betinget af, at der er en beskyttelse af den danske fondsmedarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som den fond, der erresultatet af den grænseoverskridende fusion, efter fusionen hører under.I øvrigt henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 91-105.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Kapitel 12Til § 107Den gældende lov om erhvervsdrivende fondes kapitel 9 har overskriften ”Ændring afvedtægten mv.” Kapitlet omhandler både vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgangmellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at reglerne om vedtægtsændring, fusion, opløsning ogovergang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond blev opdelt i fire særskiltekapitler. Baggrunden er, at Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en rækkeudfyldende eller nye bestemmelser om fusion, opløsning og overgang mellemerhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond, og at en ny kapitelinddeling ville medvirketil et bedre overblik i loven.Det foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag, at reglerne omopløsning samles i et nyt kapitel 12.Fondsudvalget konstaterede, at reglerne om likvidation af erhvervsdrivende fonde på en rækkepunkter afviger fra reglerne om likvidation af kapitalselskaber. Udvalget fandt, at disseforskelle har sammenhæng med, at erhvervsdrivende fonde i modsætning til kapitalselskaber erselvejende, og at der som følge heraf er en fondsmyndighed, der fører tilsyn med fonden.Udvalget fandt, at de nuværende forskelle i regelsættene fortsat er relevante at videreføre. Deforeslåede regler svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Det foreslås istk. 1,i overensstemmelse med de gældende regler i opløsningsbekendtgørelsens§ 1, stk. 1, at beslutning om opløsning af en fond som hovedregel skal træffes af bestyrelsen,og at opløsningen gennemføres ved likvidation. Tilsvarende regler gælder i henhold tilselskabslovens § 217 for aktie- og anpartsselskaber.Det er et krav for erhvervsdrivende fonde, at beslutningen om likvidation foretages underiagttagelse af § 89, hvilket vil sige med fondsmyndighedens tilladelse og Civilstyrelsenssamtykke. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede nye affattelse af § 89.Det har af Erhvervsfondsudvalget været overvejet, om der skulle være mulighed for at opløseerhvervsdrivende fonde ved erklæring, jf. selskabslovens § 216, hvilket udvalget ikke fandthensigtsmæssigt. Der er på den baggrund ikke foreslået en bestemmelse herom.Likvidation gennemføres af en eller flere likvidatorer, som overtager kompetencen frabestyrelsen og en eventuel direktion, jf. den foreslåede § 108, stk. 1. Beslutningen om227

likvidation træffes af bestyrelsen i fonden. Beslutningen træffes som udgangspunkt medsimpelt flertal, jf. forslaget til § 53, stk. 3, eller med den højere majoritet, som måtte fremgå affondens vedtægt. Hvis vedtægten stiller krav om eventuel høring eller samtykke fratredjemand, skal dette krav overholdes.Bestyrelsen kan alene beslutte at opløse en solvent erhvervsdrivende fond ved likvidation. Hvisden pågældende fond ikke er solvent, kan fonden ikke opløses ved likvidation. Fondensopløsning vil i så fald skulle følge reglerne for konkursbehandling. En anmeldelse omopløsning af en insolvent erhvervsdrivende fond ved likvidation vil som følge heraf bliveregistreringsnægtet. Det svarer til, hvad der gælder ved opløsning af kapitalselskaber, jf.selskabslovens regler herom.Det kan dog være usikkert, om en fond, afhængig af de samlede økonomiske forhold ogsamarbejdet med kreditorer, vil kunne afvikles ved likvidation, eller om likvidator er nødsagettil at indgive konkursbegæring med tids- og værditab for fond og kreditorer. En fonds overgangfra insolvens til solvens vil eksempelvis kunne komme på tale, hvis en eller flere af fondenskreditorer afgiver endeligt afkald eller uigenkaldelig erklæring om at ville eftergive sittilgodehavende i det omfang fondens midler efter samtlige øvrige kreditorers fyldestgørelsemåtte vise sig utilstrækkelige til også at dække den pågældende kreditors krav.Ligesom ved opløsning af kapitalselskaber er der således ikke noget til hinder for at registrereen anmeldelse om indtræden af likvidation for en fond, der regnskabsmæssigt er insolvent, hvisfonden inden anmeldelsen er blevet solvent.En erklæring fra en tredjemand om at ville dække samtlige fondens kreditorer, der ellers ikkevil kunne dækkes af fondens egne midler, vil ligeledes kunne medføre, at fonden ikke bliverinsolvent.Hvis fonden er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, foreslås det, at beslutningen om at træde ilikvidation træffes af fondsbestyrelsen alene, jf. det foreslåedestk. 2.Dette svarer til dengældende regel i opløsningsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Hvis fonden er stiftet for et nærmereangivet tidsrum, men der samtidig er betingelser, som skal være opfyldt, skal beslutningen dogske i overensstemmelse med den foreslåede § 89.I henhold til de fondsretlige grundsætninger, som fremover vil være en del af definitionen iloven, jf. den foreslåede § 1, stk. 2, skal en fond stiftes med den intention, at den skal kunnebestå i en længere årrække. Dette tidsaspekt kan også tillægges vægt, når en fond ønsker at fåtilladelse til at blive opløst.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 108Det foreslås istk. 1,at fondsmyndigheden udpeger en eller flere likvidatorer, som træder ibestyrelsens og en eventuel direktions sted. Det skal dog ske efter indstilling fra fondensbestyrelse, jf. den foreslåede bestemmelse istk. 2.Det foreslåede stk. 1 viderefører den gældende bestemmelse i opløsningsbekendtgørelsens § 2,stk. 1. Fondens hidtidige ledelse ophører således i henhold til det foreslåedestk. 1, 1. pkt.,medat fungere efter likvidators udpegning. Tilsvarende regler gælder i henhold til selskabslovens§§ 218 og 219 for kapitalselskaber.228

Det er alene fysiske personer, der kan udpeges som likvidator. Der er ikke noget til hinder for,at der udpeges en likvidator, der er udenlandsk statsborger og bor i et andet land end Danmark.Det må dog forventes, at fondsmyndigheden vil være tilbageholdende med at udpegelikvidatorer fra lande uden for EU/EØS.Da likvidation alene kan anvendes til opløsning af solvente virksomheder, herundererhvervsdrivende fonde, skal en likvidator under en likvidation, hvis denne finder, atlikvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, tage skridt til at afbrydelikvidationsbehandlingen og give meddelelse herom til fondsmyndigheden og særskilt indgivekonkursbegæring.Rimelige omkostninger ved den påbegyndte likvidation dækkes i konkursboet som sekundærtmassekrav, jf. konkurslovens § 94, stk. 3. Derimod hjemles der ingen fortrinsstilling for andrekrav, som er stiftet under likvidationen, jf. f.eks. princippet i U1974.595V.I henhold til det foreslåedestk. 1, 2. pkt.,finder bestemmelserne om ledelse med de fornødnetilpasninger anvendelse på de udpegede likvidatorer. Likvidator er således i sinopgavevaretagelse underlagt de samme ansvarsregler, som gælder for en fonds ledelse.Når lovens bestemmelser om ledelsen skal finde tilsvarende anvendelse på likvidatorerne,medfører dette bl.a., at likvidator skal være en myndig, fysisk person, der ikke er underværgemål. Likvidator skal endvidere opfylde reglerne om habilitet, ligesom visse dispositioneralene må udføres med fondsmyndighedens samtykke, jf. den gældende lovs § 21, stk. 3, somvidereføres som § 61. Endvidere foreslås den gældende bestemmelse i § 25 videreført som tonye bestemmelser, §§ 38 og 42. Disse bestemmelser, som omhandler henholdsvis bestyrelsensog direktionens opgaver og pligter i forbindelse med ledelsen af fondens anliggender, findertilsvarende anvendelse på likvidator med de tilpasninger, der er en følge af likvidationenshovedformål og likvidatorens herved fastlagte særlige opgaver. Likvidator vil desuden kunneifalde erstatningsansvar og idømmes tvangsbøder efter samme regler sombestyrelsesmedlemmer.Konsekvensen af det ledelsesskifte, der sker som følge af, at en eller flere likvidatorer træder iledelsens sted, er endvidere, at likvidatorerne – i den periode, som normalt vil hengå, før enigangværende drift helt kan indstilles – må påtage sig både at varetage den daglige ledelse affondens virksomhed og samtidig føre det overordnede tilsyn med fonden.Bortset fra denne overgangsperiode, hvor driften af virksomheden eventuelt må videreføres, erdet likvidatorernes egentlige opgave med henblik på fondens opløsning at realisere fondensaktiver, at opgøre og afvikle dens forpligtelser og derigennem at omsætte fondens driftsmidlerog øvrige aktiver til en kontantformue, der under iagttagelse af lovens forskrifter og fondensvedtægt kan udloddes til de formål, der skal begunstiges ved fondens opløsning.I henhold til selskabslovens § 219, stk. 2, er der mulighed for, at de valgte likvidatorer tilenhver tid kan afsættes af det selskabsorgan, eller den myndighed, der har valgt denpågældende. Der foreslås en lignende bestemmelse for likvidation af erhvervsdrivende fonde,som dog tilpasses fondenes forhold. Retten til at afsætte likvidatorerne i en erhvervsdrivendefond vil således i henhold tilstk. 1, 3. pkt.,alene tilkomme fondsmyndigheden, der ogsåforetager udpegningen af likvidatorerne. Dette svarer også til, at det alene erfondsmyndigheden, der har kompetence til at afsætte bestyrelsesmedlemmer i enerhvervsdrivende fond, jf. den gældende lovs § 15, der foreslås videreført som § 45.229

Bestyrelsen skal i forbindelse med beslutningen om at træde i likvidation indstille den eller delikvidator(er), der skal gennemføre likvidationen, jf. det foreslåedestk. 2, 1. pkt.Bestemmelsensvarer til den gældende § 2, stk. 2, i opløsningsbekendtgørelsen.I en almindelig likvidation udpeges der en likvidator til afvikling af fondens aktiver ogopløsning af fonden. Bestyrelsen kan i princippet indstille det antal likvidatorer, de findernødvendige til at varetage bobehandlingen under hensyn til boets størrelse og art, behovet forsærlig fagkundskab i bostyret samt andre forhold, der måtte have betydning i det enkelte bo.Det vil dog i sidste ende være fondsmyndigheden, som træffer beslutningen om likvidator,herunder om der er behov for at udpege mere end en likvidator. Fondsmyndigheden skal tagebehørigt hensyn til fondens økonomi og kompleksitet i forbindelse med udpegning af mere enden likvidator med de ekstra omkostninger, det medfører for fonden.Fondsmyndigheden er ikke forpligtet til at følge bestyrelsens indstilling. Hvis særligeomstændigheder taler herfor, kan fondsmyndigheden således afvise at udpege den person, sombestyrelsen har indstillet og i stedet anmode for eksempel Advokatsamfundet om at indstille enlikvidator. Dette kan forekomme, hvis eksempelvis habilitetsreglerne ikke er overholdt.Baggrunden kan endvidere være, at der fra en tredjemand kan stilles spørgsmålstegn ved, omlikvidator er habil til at foretage en undersøgelse af eventuelt straf- og erstatningsansvar fornuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer i fonden, jf. den foreslåede § 108, stk. 5 og 6.Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Bestyrelsen skal i henhold til det foreslåedestk. 2, 2. pkt.,meddele deres indstilling tillikvidator(er) samtidig med registreringen eller anmeldelsen af beslutningen om at træde ilikvidation.I henhold til det foreslåedestk. 3må fondens ledelse i perioden fra beslutningen omlikvidation, og til likvidator udpeges af fondsmyndigheden, alene foretage de dispositioner, derer nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for fonden, herunder dens formål oginteresser, samt fondens kreditorer. Den foreslåede bestemmelse er en kodificering afErhvervsstyrelsens praksis som fondsmyndighed.Der gælder meget snævre rammer for ledelsens råderum i forhold til at kunne handle påfondens vegne i den periode, der går fra fondens beslutning om likvidation, og tilfondsmyndigheden har udpeget en likvidator. Ikke desto mindre kan der i praksis opståsituationer, hvor den hidtidige ledelse har pligt til at handle for at undgå tab. Ledelsen vilimidlertid aldrig være beføjet til at foretage usædvanlige dispositioner, som eksempelvisrealisation af fondens værdier. Aftaler i den forbindelse skal ske i samråd medfondsmyndigheden.Dispositionerne skal foregå i fondens interesse og i overensstemmelse med fondens formål, jf.den foreslåede § 38, stk. 1, 1. pkt. Dette har hidtil været gældende som en del af de fondsretligegrundsætninger, som nu foreslås kodificeret i loven. Det medfører som hidtil, at bestyrelsenikke, selv om fonden skal likvideres, kan foretage sig noget, som ligger ud over fondensformål, eller som strider mod fondens interesser. Der henvises til bemærkningerne til denforeslåede § 38.Det foreslås istk. 4,at lovens og årsregnskabslovens almindelige regler omregnskabsaflæggelse, revision og om årsrapporters indsendelse til Erhvervsstyrelsen skal findetilsvarende anvendelse for en fond, der er i likvidation med de afvigelser, der følger af230

bestemmelserne i kapitlet om opløsning. Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse iopløsningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2. De nævnte afvigelser omfatter især kravene til denendelige udlodning af likvidationsprovenu, herunder godkendelse af uddeling af provenu oglikvidators vederlag.Således skal der bl.a. årligt aflægges et årsregnskab i overensstemmelse medårsregnskabslovens regler. Likvidator har ansvaret for, at der udarbejdes og indsendes etrevideret årsregnskab for fonden for alle afsluttede regnskabsår, som der ikke allerede erindsendt årsregnskab for, jf. årsregnskabslovens § 139. Fonde, som er i likvidation, skal såledesfortsætte med at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, indtil likvidationen er afsluttet. Imodsat fald vil likvidator kunne få pålagt afgifter, jf. årsregnskabslovens § 151. Vedudarbejdelsen af en årsrapport for en virksomhed i likvidation, herunder også enerhvervsdrivende fond, må der ved værdiansættelsen af aktiverne tages behørigt hensyn til, atder er tale om en fond under afvikling, og at aktivernes værdi som realisationsobjekterfaringsmæssigt er lavere end den bogførte værdi for en fond i normal drift.Årsregnskabet skal være revideret af en godkendt revisor. Revision af likvidationsregnskabetkan ikke fravælges, da fonde ikke kan fravælge revision af deres årsrapporter.Der stilles ikke særlige krav til valg af revisor i fonde i likvidation. Den hidtidige revisorfortsætter som udgangspunkt som revisor efter beslutningen om, at fonden skal træde ilikvidation, medmindre bestyrelsen eller likvidator træffer anden beslutning. Der kan endviderei fonde i likvidation udnævnes en medrevisor, jf. den foreslåede § 70.Det foreslås istk. 5,at likvidator ikke må have været medlem af fondens bestyrelse ellerdirektion og skal være uafhængig i forhold til fondens formål og aktiviteter. Bestemmelsensvarer til den hidtidige regel i opløsningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3. Bestemmelsen skal ses isammenhæng med, at en af likvidators opgaver er at påbegynde en nærmere undersøgelse medhenblik på eventuel strafforfølgelse, jf. stk. 6. En sådan undersøgelse kræver, at likvidator eruafhængig af fondens ledelse, herunder formål og aktiviteter. Der er ikke nogen grænse for,hvornår den pågældende kan have været bestyrelsesmedlem eller direktør. Det afgørende eralene, om den pågældende har været medlem af fondens ledelse. En tilsvarende bestemmelsefindes ikke i selskabsloven.Baggrunden for bestemmelsen i stk. 5 er, at fonden er en selvejende institution, som ikke harnogen ejere til at kontrollere og godkende den endelige likvidation af fonden.Forslaget om, at likvidator skal være uafhængig af fondens formål og aktiviteter betyder, atlikvidator bl.a. ikke kan være væsentlig bidragsyder, modtager af uddelinger fra fonden, ellerhave væsentlige forretningsforbindelser til fonden, samt være samarbejdspartner, leverandørereller lignende.En person kan ikke udpeges som likvidator, hvis der er tvivl om, hvorvidt personens forhold tilfonden vil medføre, at den pågældende ikke har evne og vilje til upartisk at foretagelikvidationen af fonden, herunder at afgive den krævede redegørelse om eventuel grund til atpåbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse af fondens ledelse i henhold til detforeslåede stk. 6. Dette gælder i særdeleshed fondens advokat, som ikke kan være likvidator forfonden, hvis der er tvivl om den pågældendes uvildighed og upartiskhed, og forudsat atadvokaten ikke har været medlem af ledelsen.

På tilsvarende vis kan personer, der er underlagt instruktion af tidligere eller nuværendebestyrelsesmedlemmer i fonden, ikke vælges som likvidatorer i forbindelse med en likvidationaf den pågældende fond.Likvidator skal i henhold til det foreslåedestk. 6afgive en redegørelse for de vigtigste årsagertil fondens likvidation, herunder foretage en undersøgelse af, om der er grund til at påbegyndeundersøgelse med henblik på strafforfølgelse af fondens ledelse. Den foreslåede bestemmelsesvarer til den hidtidige bestemmelse i opløsningsbekendtgørelsens § 3. Der stilles ingen særligeformkrav til likvidators redegørelse, men den skal være skriftlig og skal indsendes tilfondsmyndigheden snarest muligt efter likvidators udpegning. Likvidator kan således ikkevente med at indsende sin redegørelse til 3 måneders perioden i § 110, stk. 1, er udløbet.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 109Det foreslås istk. 1, 1. pkt.,der viderefører opløsningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. 2. pkt., at enbeslutning om at træde i likvidation, skal registreres eller anmeldes til registrering senest 2 ugerefter, at beslutningen om likvidation er truffet. Der tilsigtes ingen ændringer i den gældenderetstilstand.Registrering eller anmeldelse af beslutningen vil være bestyrelsens ansvar, men den kan ogsåforetages af likvidator eller en af likvidator befuldmægtiget. Samtidig med registreringen elleranmeldelsen til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, skal det sikres, at alle fondenskendte kreditorer får meddelelse om beslutningen om at træde i likvidation, jf. det foreslåedestk. 1, 2. pkt.Det foreslåedestk. 2er en videreførelse af den gældende regel i opløsningsbekendtgørelsens §1, stk. 2, som medfører, at fonden skal optage tilføjelsen »i likvidation« i sit navn.Bestemmelsen indebærer i praksis, at en fond i likvidation hverken kan afmelde et navn eller etbinavn, jf. også det foreslåede stk. 3. Fonden kan ikke ændre navn efter bestyrelsens beslutningom at træde i likvidation.Istk. 3er det foreslået, at der under likvidationen alene kan træffes beslutning om ændringer ifondens registrerede forhold vedrørende ændring af likvidator, revisor, kapitalforhøjelser,hjemstedsadresse, genoptagelse og fusion. En tilsvarende præcisering er foretaget iselskabslovens § 220, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse svarer med enkelte tilføjelser og præciseringer til den hidtidigebestemmelse i opløsningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. I forhold til den gældende bestemmelseer det i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens administrative praksis tilføjet, at der ogsåkan ske registrering af kapitalforhøjelser, genoptagelse og fusion. Det er ikke betænkeligt, atbestyrelsen træffer beslutning om en forhøjelse af grundkapitalen, selvom fonden er ilikvidation, idet en forøgelse af den bundne kapital ikke strider mod kreditorinteresser ellerandre beskyttelsesværdige interesser. Tilsvarende regler gælder for kapitalselskaber, jf.selskabslovens § 220, stk. 3.Med hensyn til de nærmere muligheder for at en fond i likvidation kan deltage i en fusion, erder i bestemmelsen henvist til reglerne herom i det foreslåede § 91, stk. 6, og § 99, stk. 3, jf.bemærkningerne hertil i det foreslåede kapitel 11 om fusion.232

I selskabslovens § 220 er der ingen særskilt regel, der præciserer, hvem der kan træffebeslutning om de ændringer, der må foretages, når et selskab er i likvidation. I selskabslovenskal dette udledes af selskabslovens øvrige regler. I selskabsloven betyder disse regler blandtandet, at kapitalejerne kan beslutte nogle af ændringerne, f.eks. ændring af likvidator.Det foreslås istk. 4,at det præciseres, hvem der kan træffe beslutning om de ændringer, der måforetages, når en erhvervsdrivende fond er i likvidation. Det følger af forslagets § 108, stk. 1, aten eventuel udskiftning af likvidator skal træffes af fondsmyndigheden, jf. det foreslåedestk. 4,1. pkt.Det foreslås endvidere, at beslutning om ændring af de i stk. 3, nr. 2-6, nævnte forholdkræver, at likvidator beslutter eller tiltræder ændringerne. Forslaget skal ses i lyset af, atlikvidator er trådt i ledelsens sted og kun kan afsættes af fondsmyndigheden, jf. forslagets §108, stk. 1. De nævnte ændringer skal formelt besluttes af likvidator, men det udelukker dogikke at ændringerne kan være foreslået af den tidligere bestyrelse. I så fald har likvidatorsbeslutning mere karakter af, at ændringen tiltrædes. Det er derfor foreslået, at likvidator entenskal beslutte eller tiltræde ændringen. Bortset fra ved beslutninger om kapitalforhøjelse er detendvidere foreslået præciseret, at ændringer skal godkendes af fondsmyndigheden.Kapitalforhøjelser er foreslået undtaget fra kravet om fondsmyndighedsgodkendelse, idetkapitalforhøjelser ikke kræver fondsmyndighedens godkendelse, når en fond ikke er ilikvidation.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 110Den foreslåede bestemmelse regulerer forhold om anmeldelse og offentliggørelse afbeslutningen om likvidation samt fristen for, at boet kan optages til slutning. Reglerne for ikkeanerkendte anmeldte fordringer svarer til de eksisterende bestemmelser i § 4 iErhvervsstyrelsens opløsningsbekendtgørelse. Bestemmelsen er sprogligt tilpasset, men der erikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand. Tilsvarende reglergælder i henhold til selskabslovens § 221 for kapitalselskaber.Det foreslås istk. 1,at der ved registrering af likvidators anmeldelse af fondens beslutning omat træde i likvidation offentliggøres en meddelelse i Erhvervsstyrelsens it-system til fondenskreditorer om, at de inden for 3 måneder skal anmelde deres krav til likvidator.Likvidator kan gøre opmærksom på 3 måneders fristen direkte til kreditorerne, men likvidatorkan også vælge blot at henvise kreditorerne til Erhvervsstyrelsens it-system, hvor oplysningerom 3 måneders fristen fremgår.I det foreslåedestk. 2fastslås det, at boet tidligst kan optages til slutning efter udløbet af fristeni stk. 1, hvilket vil sige 3 måneder efter offentliggørelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Dennefrist er sat af hensyn til fondens kreditorer og kan derfor ikke fraviges. En anmeldelse omendelig likvidation, som ligger forud for udløbet af 3 måneders fristen, vil skulleregistreringsnægtes, jf. den foreslåede § 16, stk. 1.Det foreslås istk. 3,at hvis likvidator bestrider et anmeldt krav, skal denne give kreditormeddelelse herom. Det bør ske ved anbefalet brev eller ved anden meddelelsesform, hvorvedmodtagelsen kan dokumenteres med samme grad af sikkerhed. Som en konsekvens afmulighederne i forbindelse med it-teknologi skal det hermed præciseres, at selveforsendelsesformen ikke i sig selv er af afgørende betydning, såfremt det entydigt kandokumenteres, at meddelelsen er kommet frem til modtager. Meddelelsen skal indeholde233

tilkendegivelse om, at såfremt anmeldelsen ønskes opretholdt, skal spørgsmålet indbringes forskifteretten på fondens hjemsted inden 4 uger fra meddelelsens afsendelse.At en fordring ikke anerkendes som anmeldt betyder, at likvidator helt eller delvis afviserfordringen. Det forudsættes, at afvisningen må begrundes, idet kreditor ellers ikke harmulighed for at bedømme, om der er rimelighed i at søge likvidators afgørelse anfægtet.Likvidator skal udtrykkeligt tilkendegive overfor afviste kreditorer, at anfægtelse afafvisningen af kravet kan indbringes for skifteretten senest 4 uger fra afvisningsbrevetsafsendelse. En eventuel sag om anerkendelse af kravet skal anlægges ved skifteretten påfondens hjemsted, jf. retsplejelovens almindelige regler herom.Opfordringen til kreditorerne, jf. stk. 1, er ikke præklusiv. Det medfører, at 3 måneders fristenalene skal betragtes som en ordensforskrift således, at likvidator kan tilrettelægge afvikling ogendelig udlodning af boets midler. Kreditorer, der anmelder krav efter fristens udløb, må dogkalkulere med den risiko, at deres krav ikke eller kun delvist kan honoreres, hvis udlodning erpåbegyndt eller muligvis afsluttet. Krav, der anmeldes til likvidator efter fristens udløb, vilsåledes blive dækket med de eventuelt overskydende midler, der endnu ikke er udloddet ihenhold til fondens vedtægt, jf. det foreslåedestk. 4.Der er således ikke krav om en omfordeling, hvis udlodning er påbegyndt på det tidspunkt, hvor kravetanmeldes, medmindre nogle af de kreditorer, der har fået dækket deres krav helt eller delvis vedudlodningen, har været i ond tro. Såfremt det viser sig, at der er yderligere midler til rådighed tiluddeling efter udløbet af anmeldelsesfristen til likvidator, er der ikke nogen grund til, at disse midlerikke skulle komme kreditorerne til fordel, selvom deres krav ikke er anmeldt inden fristens udløb.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 111Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 7 i Erhvervsstyrelsensopløsningsbekendtgørelse om godkendelse af likvidators vederlag. Der tilsigtes ingenændringer i retstilstanden. Tilsvarende regler gælder i henhold til selskabslovens § 219, stk. 1,for kapitalselskaber.Det foreslåedestk. 1betyder, at likvidators vederlag skal fastsættes under hensyn til arbejdetsomfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og de under de givneomstændigheder opnåede resultater. Dette svarer i det væsentlige til bestemmelsen ombestyrelsens vederlag, jf. den foreslåede § 49.Likvidators vederlag skal godkendes af fondsmyndigheden, jf. det foreslåedestk. 2.Detmedfører, at likvidator skal redegøre for arten og omfanget af det udførte arbejde og denmedgåede tid.Udregningen af likvidators vederlag kan som udgangspunkt ikke udelukkende basere sig pårene timetakster, bl.a. fordi der er forskel på likvidationssager i relation til type ogsværhedsgrad. Vederlaget må således ikke udelukkende fastsættes ud fra timeforbruget,multipliceret med en for likvidator (ofte advokat) gældende timetakst. Ved en beregning ud frarene timetakster ville det ofte blive arbejdets kvantitet og ikke kvalitet, der ville væreafgørende, hvilket ikke er i fondens interesse og ikke vil blive accepteret af fondsmyndigheden.

Fastsættelse af likvidators vederlag må forventes at skulle fastlægges ud fra en rækkeparametre, herunder bl.a. sagens værdi eller betydning for fonden, herunder det opnåederesultat, hvervets art og arbejdets omfang, arbejdets intensitet og kompleksitet, samt det medarbejdet forbundne ansvar for likvidator. Endvidere må likvidators vederlag i sidste endeunderlægges en samlet vurdering, hvor det eventuelt vil kunne nedsættes, hvis det erfondsmyndighedens vurdering, at likvidationens omfang og karakter ikke kan bære et samletvederlag af den af likvidator foreslåede størrelse.Der er alene krav om, at fondsmyndigheden godkender vederlaget til likvidator, hvilketbetyder, at fondsmyndigheden ikke skal godkende honoraret til eksempelvis revisor for dennesarbejde under fondens likvidation. Likvidator har ansvaret for vederlaget til revisor, og vilkunne blive erstatningsansvarlig, hvis revisor har modtaget en betaling, som ligger ud over det,der må antages at være rimeligt set i forhold til fondens størrelse, samt arbejdets art og hvervetsomfang.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 112Det foreslåedestk. 1regulerer mulighederne for uddeling af likvidationsprovenu ioverensstemmelse med fondens vedtægt og de krav, der skal iagttages forinden uddeling. Denforeslåedebestemmelsevidereførerividtomfangbestemmelserneiopløsningsbekendtgørelsens § 8.Tilsvarende regler gælder for aktie- og anpartsselskaber, jf. selskabslovens §§ 222-224.Bestemmelserne afviger dog lidt for fonde, da der ikke for kapitalselskaber er krav omgodkendelse af den påtænkte udlodning af likvidationsprovenuet.Det er som følge af den foreslåede bestemmelse fortsat som udgangspunkt et krav, at fristen påmindst 3 måneder er udløbet, og at gælden er betalt til kendte kreditorer, herunder også ikkeanmeldte kendte kreditorer. Endvidere skal uddelingen af fondens midler være godkendt affondsmyndigheden.Bestyrelsen kan i forbindelse med beslutningen om at træde i likvidation give udtryk for, hvadfondens midler (likvidationsprovenuet) skal anvendes til i forbindelse med fondens opløsning..Det er dog i sidste ende likvidator, som er ansvarlig for uddelingen af likvidationsprovenuet,herunder godkendelse hos fondsmyndigheden. Det er således likvidator, der i alle tilfælde skalsikre, at uddelingen sker i overensstemmelse med fondens vedtægt.En fonds midler eller aktiver kan på ingen måde gå tilbage til stifter eller væsentligegavegivere, heller ikke i form af udlodning af likvidationsprovenu, jf. også den foreslåedebestemmelse i § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Stiftere og andre nærtstående kan dog somled i fondens likvidation købe fondens aktiver eller dele heraf. Likvidator er ansvarlig for, at alsalg af fondens aktiver m.v. sker på markedsmæssige vilkår, således at der ikke skeruretmæssige begunstigelser af tredjemand til skade for fonden.Det foreslås fortsat ikke at være muligt i fonde at foretage såkaldt a conto udlodning aflikvidationsprovenuet, således som det er muligt i selskabsloven. Selskabsloven giver såledesmulighed for mod betryggende sikkerhed at a conto udlodde midler forinden den fuldelikvidationsproces er gennemført. Fondes særlige forhold som selvejende medfører dog, at detvurderes ikke at være hensigtsmæssigt at have mulighed for a conto udlodning. Kravet om, at235

fondsmyndigheden skal samtykke i uddelingen af likvidationsprovenuet, vil blive indholdsløst,hvis det var muligt at foretage uddeling af midler som a conto udlodning før tilladelse erindhentet. Det vurderes endvidere, at en ordning, hvor fondsmyndigheden skulle have grundlagfor at kunne vurdere, om det er betryggende at foretage a conto udlodning, ville væreuforholdsmæssigt administrativt besværligt i forhold til de modsvarende fordele.Det skal i den forbindelse bemærkes, at likvidators vigtigste opgave ved en likvidation er at fåfonden opløst hurtigst muligt. Dette medfører, at en fond i likvidation ikke kan foretageuddelinger i medfør af bestemmelserne i lovens kapitel 9. I modsat fald villefondsmyndighedens godkendelse af likvidationsprovenuet kunne blive illusorisk, idetlikvidator i medfør af forslaget til § 78 kunne uddele fondens frie reserver.I det foreslåedestk. 2,præciseres det, at behandlingen af likvidationsboet afsluttes efterudbetaling af likvidationsprovenuet, og at likvidator herefter kan træffe beslutning om fondensendelige likvidation. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før alle tvister om fondens midler erafgjort. Endvidere skal fondsmyndigheden have godkendt likvidators vederlag, jf. § 111, stk. 2,samt de påtænkte uddelinger, jf. § 107, stk. 1.Efter at likvidators vederlag og uddelinger er godkendt af fondsmyndigheden, og efter atvederlag og uddelinger er overdraget eller udbetalt, er likvidator ansvarlig for, at derudarbejdes et revideret, endeligt likvidationsregnskab for fonden.Det endelige likvidationsregnskab skal vise, at kreditorerne er betalt, og bør indeholde enbemærkning fra likvidator om, at udlodning har fundet sted. Hvis regnskabet viser, at der erurealiserede aktiver, må det oplyses, hvorledes der er forholdt med disse. Det skal endviderefremgå af det endelige likvidationsregnskab, hvordan fondens midler er uddelt.Det foreslås istk. 3, 1. pkt.,at likvidator inden for 2 uger efter, at likvidationen er afsluttet, skalanmelde fonden til sletning fra Erhvervsstyrelsens register.Det foreslås istk. 3, 2. pkt.,at likvidationsregnskabet samt dokumentation for uddelingen aflikvidationsprovenuet skal indsendes som bilag til registreringen eller anmeldelsen omlikvidationens afslutning. Likvidationsregnskabet skal godkendes af fondsmyndigheden. Ierhvervsdrivende fonde kan det afsluttende likvidationsregnskab derfor først udarbejdes, nårfondsmyndigheden har godkendt uddelingen af fondens midler.Dokumentationforlikvidationsprovenuetsuddelingkanfremgåafselvelikvidationsregnskabet, men kan også være et særskilt bilag. Det skal kunne dokumenteres, atfondens likvidationsprovenu er uddelt i overensstemmelse med de formål, somfondsmyndigheden har godkendt uddeling til.Det afsluttende likvidationsregnskab skal være revideret af en godkendt revisor, jf. detforeslåedestk. 3, 3. pkt.Revision af likvidationsregnskabet kan ikke fravælges, da fonde ikkekan fravælge revision af deres årsrapporter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, 1.pkt., og bemærkningerne hertil.Efter registreringen eller anmeldelsen af afslutningen af fondens likvidation med denødvendige bilag, kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed slette fonden afstyrelsens register, jf.stk. 3, 4. pkt.Når fonden er slettet fra Erhvervsstyrelsens register,ophører fondens juridiske proces- og partsevne.236

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 113Tvangsopløsning af erhvervsdrivende fonde besluttet af Erhvervsstyrelsen adskiller sig frabestyrelsens beslutning om frivillig likvidation. Ved tvangsopløsning har bestyrelsen ikkeoverholdt lovens krav om pligtmæssigt at indsende oplysninger (årsrapport), registrere ændredeforhold (bestyrelse, revisor) eller lignende (rette hjemsted, kapitaltab). Hensynet til fondensinteressenter bevirker, at Erhvervsstyrelsen til stadighed skal sikre, at de oplysninger, somfindes i styrelsen it-register er retvisende. Det er derfor vigtigt, at Erhvervsstyrelsen harkompetencen til at beslutte, at en fond, der ikke overholder lovens krav, tvangsopløses vedskifteretten.Den foreslåede bestemmelse viderefører i store træk opløsningsbekendtgørelsens § 14. Der erdog foretaget en ændret udformning således, at bestemmelsens indhold bliver mereoverskueligt. Tilsvarende regler gælder i henhold til selskabslovens §§ 225-226 for aktie- oganpartsselskaber.Det følger af det foreslåedestk. 1,at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kanbeslutte, at en fond skal opløses, hvis de i stk. 1 opregnede forhold ikke overholdes.Erhvervsstyrelsen er ikke pligtig til at træffe beslutning om tvangsopløsning. Vurdererstyrelsen, at de konkrete omstændigheder gør det mere hensigtsmæssigt at pålægge fondensbestyrelsesmedlemmer daglige eller ugentlige tvangsbøder i medfør af den foreslåede § 128,stk. 2, kan denne mulighed vælges.Det er i henhold til bestemmelsen, Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed der kanvælge at sende en fond til tvangsopløsning i skifteretten. Dette følger af de gældende regler iopløsningsbekendtgørelsens § 14, sammenholdt med den gældende lov om erhvervsdrivendefonde § 48 og bekendtgørelse nr. 1107 af 30. november 2011 om visse vedtægtsændringer forerhvervsdrivende fonde.I henhold til den gældende § 1, nr. 12, i bekendtgørelsen om visse vedtægtsændringer kanfondsmyndigheden træffe beslutning om tvangsopløsning af fonde.Efter forslaget til § 89, stk. 2, er der krav om Civilstyrelsens samtykke til bl.a. likvidation aferhvervsdrivende fonde, når Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for fonden, der ønskeslikvideret. Der er derimod ikke krav herom, hvis der er tale om en tvangsopløsning.Tvangsopløsning skal dog som hidtil godkendes af fondsmyndigheden, jf. henvisningen til §89, stk. 1.Det skal i denne forbindelse også nævnes, at hvis Civilstyrelsen er fondsmyndighed for enkonkret erhvervsdrivende fond, jf. forslaget til § 132, stk. 4, kan Civilstyrelsen anmodeErhvervsstyrelsen om som registreringsmyndighed at sende fonden til tvangsopløsning imedfør af forslaget til § 113.Som følge af den begrænsede hæftelse, der knytter sig til erhvervsdrift i en fond, er det afhensyn til fondens interessenter, såsom kreditorer, medarbejdere, samhandelspartnere ogmyndigheder, vigtigt, at der til stadighed foreligger aktuelle oplysninger om en række nærmereangivne forhold. Det påhviler derfor fondens bestyrelse at sikre, at offentligheden har adgangtil de i stk. 1, nr. 1-4, anførte registrerede oplysninger i Erhvervsstyrelsen it-register. I modsatfald kan fonden ikke fortsætte sin virksomhed.237

Det skal præciseres, at fonden ikke på grund af manglende kontaktmuligheder bør kunneforhindre eller forhale en beslutning om tvangsopløsning, fordi Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed ikke kan komme i kontakt med ledelsen og dermed foretage enforudgående varsling om, at en tvangsopløsningsbeslutning forberedes.I henhold til det foreslåedestk. 1, nr. 1,som viderefører den gældende § 14, stk. 1, nr. 4, iopløsningsbekendtgørelsen, kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vælge atanmode skifteretten om at tvangsopløse fonden, hvis fondens årsrapport i henhold tilårsregnskabsloven ikke rettidigt er modtaget i Erhvervsstyrelsen.Oplysninger om et selskabs ledelse og revisor er underlagt offentlighed, hvilket også gælder forerhvervsdrivende fonde, jf. den gældende lov om erhvervsdrivende fonde §§ 53 og 56. Der skalsåledes foretages anmeldelse af oplysninger om disse personer således, at oplysningerne ertilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.Årsrapporterne for erhvervsdrivende fonde skal i henhold til de gældende regler være modtageti Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, således som det også ertilfældet for alle andre virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, medmindre der er tale omet selskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, eller et statsligtaktieselskab, hvor indsendelsesfristen er 4 måneder, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1.Er årsrapporten ikke modtaget ved udløbet af indsendelsesfristen, sender Erhvervsstyrelsen ihenhold til nuværende praksis i medfør af årsregnskabslovens § 150 en meddelelse med påkravtil fondens ledelse med anmodning om at indsende den manglende årsrapport. Ipåkravsmeddelelsen gives en frist på 8 hverdage fra meddelelsens datering til indsendelse afårsrapporten, jf. årsregnskabslovens § 150, stk. 2. Modtages årsrapporten efter udløbet affristen på 8 hverdage pålægges hvert medlem af fondens ledelse en afgift, jf.årsregnskabslovens § 151.Påkravsmeddelelsen indeholder endvidere en frist på 4 uger fra meddelelsens datering. Hvisårsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen i medfør afårsregnskabslovens § 150, stk. 3, og den foreslåede stk. 1, nr. 1, iværksætte en tvangsopløsningaf fonden.Årsregnskabsloven indeholder ikke en udtrykkelig regel om, hvorvidt virksomheder undertvangsopløsning, herunder erhvervsdrivende fonde, skal udarbejde årsrapporter. Det følgerimidlertid af Erhvervsstyrelsens administrative praksis, at virksomheder under tvangsopløsningikke skal udarbejde årsrapporter. Dette skyldes, at oversendelsen af en virksomhed undertvangsopløsning til skifteretten i modsætning til en frivillig likvidation er entvangsforanstaltning, der har til formål at få virksomheden opløst hurtigst muligt. Dette gælderogså for erhvervsdrivende fonde under tvangsopløsning.I henhold til det foreslåedestk. 1, nr. 2,som viderefører den gældende § 14, stk. 1, nr. 1, iopløsningsbekendtgørelsen, kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vælge atanmode skifteretten om at tvangsopløse fonden, hvis den ikke har den i henhold til loven ellerfondens vedtægt krævede bestyrelse eller revisor.I henhold til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 16, skal der ved etbestyrelsesmedlems afgang udpeges et nyt medlem i overensstemmelse med fondens vedtægt.238

Sker der ikke en sådan udpegning, foretages udpegningen af det nye bestyrelsesmedlem affondsmyndigheden, jf. § 16, stk. 2.En tilsvarende bestemmelse vedrørende revisor fremgår af den gældende lovs § 29. Alleerhvervsdrivende fonde skal således have mindst en revisor, som skal være en godkendtrevisor, hvilket vil sige statsautoriseret eller registreret revisor. Har bestyrelsen ikke udpegetmindst én revisor, kan fondsmyndigheden i henhold til § 29, stk. 2, udpege en revisor, nårmanglen opdages.De gældende bestemmelser i § 16, stk. 2, og § 29, stk. 2, der foreslås videreført somhenholdsvis § 47, stk. 2 og § 69, stk. 2, indebærer alene en ret for fondsmyndigheden til atudpege et bestyrelsesmedlem eller en revisor. Fondsmyndigheden er således ikke forpligtethertil. Hvis bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond ikke opfylder kravene i loven ogeventuelle supplerende krav i vedtægten for den konkrete fond, og fondsmyndighedenvurderer, at det mest hensigtsmæssige i det konkrete tilfælde vil være en tvangsopløsning affonden, kanErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighedanmode skifteretten om at opløsefonden.I henhold til det foreslåedestk. 1, nr. 3,som viderefører den gældende § 14, stk. 1, nr. 2, iopløsningsbekendtgørelsen, kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vælge atanmode skifteretten om at tvangsopløse fonden, hvis den ikke har det hjemsted, som erforeskrevet i loven eller fondens vedtægt.Det foreslås i § 27, stk. 1, at den gældende § 7, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde,ændres, således at en fond fremover ikke skal angive hjemstedskommunen i fondens vedtægt.Det er dog fortsat et krav, at en fond skal have registreret en hjemstedsadresse, såfondsmyndigheden eller Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan komme i kontaktmed fondens ledelse. Hvis fonden ikke har et hjemsted, som foreskrevet i loven eller fondensvedtægt, kan Erhvervsstyrelsen vælge at anmode skifteretten på fondens sidst kendte hjemsted,om at opløse fonden. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 27, stk. 1, om fondeshjemsted.I henhold til det foreslåedestk. 1, nr. 4,som viderefører den gældende § 14, stk. 1, nr. 2, iopløsningsbekendtgørelsen, kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vælge atanmode skifteretten på fondens hjemsted om at tvangsopløse fonden, hvis fondens bestyrelseikke træffer en påkrævet beslutning om opløsning, som følge af enten kapitaltab, jf. forslaget til§ 67, stk. 4, eller beslutning om opløsning i forlængelse af en gennemført granskning, jf.forslagets § 116, stk. 2.Det følger således af de to bestemmelser, at fondens bestyrelse har en pligt til at træffebeslutning om opløsning af fonden. Hvis fondens bestyrelse ikke træffer denne beslutning, kanfondsmyndigheden vælge at iværksætte en tvangsopløsning, hvilket sker ved, atfondsmyndigheden retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed oganmoder om, at den konkrete fond sendes til tvangsopløsning i skifteretten, således at det bliverregistreret i Erhvervsstyrelsens it-system, at fonden er sendt til tvangsopløsning.Som foreslået istk. 2kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed fastsætte en frist formanglens udbedring. Denne frist gør det muligt for fondens bestyrelse at foretage nødvendigeopfølgninger på de konstaterede mangler og således undgå, at fonden tvangsopløses. IfølgeErhvervsstyrelsens praksis fastsættes den omtalte frist normalt til 4 uger.239

Det foreslås istk. 3,at Erhvervsstyrelsen endvidere kan anmode skifteretten på fondenshjemsted om at tvangsopløse fonden, hvis der f.eks. ikke vedtages likvidation som påbudt efterlovgivningen eller i henhold til fondens vedtægt.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 114Der er med forslaget tale om en videreførelse af opløsningsbekendtgørelsens § 14, stk. 2 - 5.Der er bortset fra enkelte præciseringer i stk. 3 ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold tilden gældende retstilstand. Tilsvarende regler gælder i henhold til selskabslovens § 227 forkapitalselskaber.Det foreslås istk. 1,at beslutningen om at kræve en fond opløst offentliggøres iErhvervsstyrelsens it-system. Når en fond tages under tvangsopløsningsbehandling,afregistreres fondens hidtidige bestyrelse og en eventuel direktion, så de ikke længere harrådighed over fonden eller kan repræsentere den. Ved oversendelse af sagen til skifteretten,registreres og offentliggøres det derfor i Erhvervsstyrelsens it-system, at skifteretten eranmodet om at opløse fonden samtidig med, at fondens ledelse slettes som tegningsberettigedei den pågældende fond.Det foreslås istk. 2,at en fond skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.En tilsvarende regel findes for selskaber under tvangsopløsning, jf. selskabslovens § 227, stk.2. Ved en sådan foranstaltning sikres den nødvendige gennemsigtighed, således at eventuellekreditorer og andre interessenter får mulighed for at sikre deres rettigheder.Det følger af forslaget tilstk. 3, 1. pkt.,at skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer tilat foretage tvangsopløsningen af den pågældende fond. Likvidator skal på skifterettens vegnevaretage bobehandlingen med henblik på opløsning under respekt af de fondsretlige regler omlikvidation.En tilsvarende regel gælder i forhold til valg af revisor, jf. det foreslåedestk. 3, 2. pkt.En sådanmulighed har ikke hidtil eksisteret ved tvangsopløsning af fonde, men det er i forlængelse af entilsvarende ændring i selskabsloven fundet hensigtsmæssigt, at der i forbindelse medtvangsopløsning kan ske en indsættelse af en revisor, der ikke tidligere har haft tilknytning tilfonden svarende til, at den skifteretsudnævnte likvidator også er en person uden tilknytning tilfonden. På denne baggrund er det præciseret i det foreslåede stk. 3, 2. pkt., at skifteretten omnødvendigt har ret til at udpege en revisor i en fond under tvangsopløsning. Denne revisor kanbåde være afløser for en eksisterende revisor, supplement til en eksisterende revisor eller nyrevisor i situationer, hvor fonden ikke har en sådan.I henhold til det foreslåedestk. 3, 3. pkt.,finder lovens bestemmelser om likvidationanvendelse for tvangsopløsning, dog således at skifteretten, eller den skifteretten harbemyndiget hertil, træffer afgørelse i fondens forhold. Dette følger af, at skifteretten, eller enbefuldmægtiget, træder i bestyrelsens sted. Bestemmelsen medfører bl.a., at den person, somskifteretten har bemyndiget til at træffe afgørelser, skal være uafhængig i forhold til fondenshidtidige ledelse, samt fondens formål og aktiviteter. Den udpegede kan således eksempelvisikke være tidligere bestyrelsesmedlem eller direktør i fonden.De udgifter, der er forbundet med opløsningen, kan om fornødent betales af statskassen i detomfang, fondens egne midler ikke kan dække omkostningerne, jf. det foreslåedestk. 3, 4. pkt.240

I det foreslåedestk. 4videreføres reglen om, at skifteretten foretager underretning tilErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, når bobehandlingen er afsluttet. Herefterregistrerer Erhvervsstyrelsen fondens opløsning i styrelsens register.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag. Det erdog fastholdt at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan oversende tiltvangsopløsning med manglende opfyldelse af de mere formelle krav i § 113.Det foreslås, at bestemmelsens stk. 2 strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 115Den foreslåede bestemmelse istk. 1kodificerer Erhvervsstyrelsens praksis i henhold til dengældende § 14, stk. 5, i styrelsens opløsningsbekendtgørelse, hvorefter der ikke kan foretagesvedtægtsændringer eller andre registreringsændringer i fonde, der er under tvangsopløsning.Dette skyldes, at en fond under tvangsopløsning som udgangspunkt er under afvikling ogbeføjelserne hermed videregivet til skifteretten og de af skifteretten beføjede personer.Tilsvarende regler gælder i henhold til selskabslovens §§ 228-229 for aktie- oganpartsselskaber.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe klarhed om de personer, der eransvarlige for fonden på tidspunktet for fondens oversendelse til tvangsopløsning. I tilfælde aftvangsopløsning er der et hensyn at tage til kreditorerne, således at eventuelle værdier i fondenikke unddrages bobehandlingen, eller at der på anden vis foretages ændringer, som er med til atsløre de reelle forhold til skade for kreditorerne.Det er dog fundet hensigtsmæssigt, som i den tilsvarende bestemmelse i selskabsloven, attillade en række nærmere angive beslutninger om at ændre registrerede forhold.Det foreslås således at være muligt for skifteretten at indsætte eller udskifte likvidator i enfond, der er under tvangsopløsning, jf.stk. 1, nr. 1.Det er i forlængelse heraf fundet hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med tvangsopløsning affonde kan ske en indsættelse eller ændring af en revisor, der ikke tidligere har haft tilknytningtil fonden svarende til, at den skifteretsudnævnte likvidator også er en person uden tilknytningtil fonden, jf.stk. 1, nr. 2.Denne revisor kan både være afløser for en eksisterende revisor(nyvalg), supplement til en eksisterende revisor (medrevisor) eller ny revisor i situationer, hvorfonden ikke har en sådan.Da fonde har mulighed for at blive genoptaget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 118, kan dertræffes beslutning om dette forhold, jf.stk. 1, nr. 3.Den foreslåede bestemmelse skal sikre, atder ikke opstår usikkerhed om retsstillingen i forbindelse med en eventuel genoptagelse affonde, der ønsker og har mulighed for at genoptage virksomheden.Da fonde under tvangsopløsning kan deltage i en fusion, jf. de foreslåede bestemmelser i § 91,stk. 7, og § 99, stk. 3, er der istk. 1, nr. 4,indsat en præcisering af, at de nødvendigebeslutninger om fusion kan registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.Det foreslåedestk. 2,medfører, at en eventuel ændring af forhold omfattet af stk. 1, skaltiltrædes eller besluttes af skifteretten, eller den af skifteretten udpegede likvidator, hvis der er241

tale om forhold omfattet af nr. 2-4, og skifteretten har udpeget en likvidator. Det foreslåsendvidere, at beslutning om genoptagelse eller fusion skal godkendes af fondsmyndigheden.Det vurderes derimod ikke nødvendigt, at fondsmyndigheden skal godkende skifterettens, elleren af skifteretten udpeget likvidators, beslutning om hvem der skal være likvidator ellerrevisor.Det præciseres i det foreslåedestk. 3,at ledelsen i en fond under tvangsopløsning frem tiludpegning af likvidator alene må foretage de dispositioner, der er nødvendige, og som kangennemføres uden skade for fonde, herunder dens formål og interesser, samt fondenskreditorer.Da skifteretten ikke altid udnævner en likvidator til at forestå afviklingen af fonden, gælderbestemmelsen også i perioden, indtil fonden er opløst, hvis der ikke udnævnes en likvidator afskifteretten.Der gælder meget snævre rammer for ledelsens råderum for at kunne handle på fondens vegnei den periode, der går fra fondens oversendelse til tvangsopløsning eller beslutning omtvangsopløsning, og til der udpeges en likvidator. Ikke desto mindre kan der i praksis opståsituationer, hvor den hidtidige ledelse har pligt til at handle for at undgå tab. Ledelsen vilimidlertid aldrig være beføjet til at foretage usædvanlige dispositioner, som eksempelvisrealisation af fondens værdier. Aftaler i den forbindelse skal ske i samråd med skifteretten.Istk. 4foreslås det som noget nyt, at den tidligere ledelse har pligt til at fremkomme med allerelevante oplysninger til brug for likvidators virke. En tilsvarende bestemmelse findes iselskabsloven.Efter bestemmelsen er tidligere medlemmer af ledelsen også efter likvidators tiltrædenforpligtede til i fornødent omfang at bistå likvidator med oplysninger om fondens virke frem tillikvidationens indtræden. Ledelsen skal herunder give likvidator de oplysninger, som måttevære nødvendige for likvidators vurdering af bestående og fremtidige krav.Bestemmelsens formål er at skabe de bedst mulige rammer for likvidators arbejde, herunderbl.a. for at kunne vurdere fondens solvens og økonomiske stilling. Samtidigt understreges det,at tidligere ledelsesmedlemmer kan ifalde et selvstændigt ansvar, hvis de er bekendt medpotentielle krav mod fonden, som kan være relevante for likvidators vurdering af udlodning aflikvidationsprovenu. Ansvaret herfor kan kun undgås ved at videregive oplysninger herom tillikvidator.Bestemmelsen vedrører alle medlemmer af henholdsvis fondens bestyrelse og en eventueldirektion.I henhold til det foreslåedestk. 4, 3. pkt.,gælder pligten i stk. 4, 1. og 2. pkt., til at underrettelikvidator også ledelsen i fondens datterselskaber, hvis fonden som moderfond er sendt tiltvangsopløsning. Pligten gælder ikke i associerede virksomheder eller lignende.Istk. 5foreslås som noget nyt mulighed for, at skifteretten kan indkalde tidligere medlemmeraf fondens ledelse til møde i skifteretten med henblik på indhentelse af oplysninger i henholdtil stk. 4. Likvidator kan ligeledes anmode skifteretten om at indkalde til et sådan møde.Forslaget vil sikre overensstemmelse med retstilstanden for kapitalselskaber, jf. selskabslovens§ 229, stk. 4.242

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 116Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 13 i opløsningsbekendtgørelsen. Dertilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand.Tilsvarende regler gælder ikke for kapitalselskaber i henhold til selskabsloven, da disse ikkekan underkastes granskning med eventuelt krav om opløsning på samme måde som fonde.I henhold tilstk. 1skal bestyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af en beretning udarbejdet afen granskningsmand, som anbefaler, at fonden skal opløses, indkalde til et bestyrelsesmøde,hvor dette emne er på dagsordenen. Der er ikke krav om, at bestyrelsen træffer beslutning omopløsning af fonden, men bestyrelsen skal tage stilling til granskningsmandens anbefaling.<<<vælger bestyrelsen ikke at beslutte likvidation, skal begrundelsen herfor fremgå afbestyrelsens mødereferat, således at fondsmyndigheden kan tage stilling hertil i vurderingen af,hvorvidt fonden skal tvangsopløses, jf. bestemmelsens stk. 2. Bestyrelsen kan træffe beslutningom, at fonden ikke skal opløses. Fondsmyndigheden kan dog altid vælge, at fonden påbaggrund af en granskningsberetning skal opløses. Fondsmyndigheden vil dog skulle værelydhør overfor bestyrelsens begrundelse for, hvorfor fonden ikke skal opløses.Hvis bestyrelsen ikke indkalder til bestyrelsesmøde, eller træffer bestyrelsen ikke beslutningom at opløse fonden, vil fondsmyndigheden i henhold til det foreslåedestk. 2kunne beslutte attvangsopløse fonden. Dette vil skulle ske efter reglerne om tvangsopløsning, jf. forslag til §113. Som udgangspunkt vil fondsmyndigheden træffe afgørelse om at opløse fonden, hvis detteanbefales af granskningsmanden, medmindre fondens bestyrelse kan redegøre tilfredsstillendefor, på hvilken baggrund fonden fortsat skal kunne eksistere. I praksis vil processen være, atfondsmyndigheden anmoder Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed om at oversendefonden til tvangsopløsning i skifteretten, således at det registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, at fonden er sendt til tvangsopløsning.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 117Forslaget indfører regler om genoptagelse af fonde, som i dag er gældende i henhold tilopløsningsbekendtgørelsen, hvor det dog ikke fremgår med ønskelig tydelighed. Det er såledeset krav i henhold til bekendtgørelsens § 14, stk. 5, 1. pkt., at bekendtgørelsens regler omlikvidation finder anvendelse på tvangsopløsning med de fornødne tilpasninger. Mulighedenfor genoptagelse følger derfor af bekendtgørelsens § 6 om likvidation, hvorefter likvidator skalbeslutte at hæve likvidationen, udpege bestyrelse og revisor, samt anmelde genoptagelsen tilregistrering i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de forhold som har ført til likvidationen ikkelængere foreligger.I praksis følger proceduren for genoptagelse af fonde reglerne herom i selskabsloven, som i §§231-232 indeholder regler for genoptagelse af aktie- og anpartsselskaber.Det foreslåedestk. 1, 1. pkt.,medfører, at en fond kan genoptages, hvis udlodning aflikvidationsprovenu endnu ikke er påbegyndt. Der er med bestemmelsen ikke tiltænkt nogen243

ændring af gældende ret. Likvidator har således som udgangspunkt vide rammer i forhold til,om en fond i likvidation skal genoptages, dog under forudsætning af fondsmyndighedenstilladelse.Hvis der foreligger omstændigheder, hvorved fonden har pligt til at likvidere, er det enforudsætning, at de forhold, som førte til den pligtmæssige likvidation, ikke længere foreligger.Det er i henhold til forslagetsstk. 1, 2. pkt.,en betingelse, at der samtidig med beslutningen omgenoptagelse udpeges en bestyrelse og revisor, som opfylder kravene i henhold til loven ogfondens vedtægt. Desuden skal lovens øvrige krav og fondens vedtægt overholdes. Dagenoptagelse af en fond i nogle henseender kan sidestilles med en slags genstiftelse vedindskud af værdier, foreslås det derfor, at der stilles krav om, at der ved genoptagelsen skaludarbejdes en revisorerklæring om grundkapitalens tilstedeværelse. Erklæringen skaludarbejdes af en vurderingsmand og være en erklæring med en høj grad af sikkerhed.Hvis det som følge af genoptagelsen er nødvendigt at foretage en kapitalnedsættelse i fonden,skal denne vedtages under iagttagelse af de almindelige regler herom, jf. de foreslåedebestemmelser i § 76 og §§ 81 til 86.I henhold til forslagetsstk. 1, 3. og 4. pkt.,skal fondens grundkapital nedskrives til det beløb,der er i behold. Hvis størrelsen af grundkapitalen er mindre end minimumskravet på 300.000kr., skal grundkapitalen bringes op til minimum dette beløb. Da fondens grundkapital skal væremindst 300.000 kr. senest på tidspunktet for anmeldelsen af fondens genoptagelse, må detforventes at fondens grundkapital alene kan bringes op til minimumskravet ved bidrag fraeksterne bidragsydere.Det følger af det foreslåedestk. 2,at stk. 1 også finder anvendelse, hvis det under likvidationenviser sig, at de forhold, som har ført til likvidationen, ikke længere foreligger. I et sådantilfælde skal likvidator sørge for at beslutte, at genoptage fonden, så den på ny kan træde ivirksomhed. Da fonde er selvejende og derfor ikke har nogen ejere, er der ikke mulighed for, atlikvidator kan undlade at beslutte at genoptage fonden. Hvis den pågældende likvidator erbekendt med, at fonden kan fortsætte sin virksomhed som før beslutningen om at likviderefonden, skal likvidator sørge for at udpege bestyrelse i overensstemmelse med vedtægten ogrevisor, få udarbejdet erklæring om grundkapitalens tilstedeværelse, samt anmeldelikvidationens ophævelse til fondsmyndigheden.I henhold til det foreslåedestk. 3, 1. pkt.,skal beslutningen om genoptagelse, uanset om det er ihenhold til stk. 1 eller 2, altid godkendes af fondsmyndigheden. Beslutningen om genoptagelseskal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter,at beslutningen om genoptagelse er truffet, jf. det foreslåedestk. 3, 2. pkt.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 118Det foreslås istk. 1,at bestemmelserne i den foreslåede § 117, om genoptagelse af en fond ilikvidation, finder tilsvarende anvendelse på en fond under tvangsopløsning ved skifteretten,hvis der indgives anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og fonden skalgenoptages. Bestemmelsen svarer til Erhvervsstyrelsens praksis i henhold til § 14, stk. 5, iopløsningsbekendtgørelsen.244

I forhold til fonde, der oversendes til skifteretten, kan der være tvivl om mulighederne efter ensådan oversendelse. Det er derfor med forslaget fundet hensigtsmæssigt, at genoptagelse efteroversendelse til tvangsopløsning i skifteretten behandles i en særskilt bestemmelse.I henhold til § 232 i selskabsloven gælder der skærpede frister for genoptagelse afkapitalselskaber under tvangsopløsning. Baggrunden herfor er i henhold til bemærkningerne tilselskabsloven, at det er i offentlighedens interesse, at selskaber, der selvforskyldt har bragt sig ien tvangsopløsningssituation ved eksempelvis manglende indsendelse af årsrapporter, rentfaktisk bliver opløst, medmindre der er tale om en fejltagelse, som i sagens natur kan afklaresinden for en kort frist.Det er på den baggrund ikke muligt at genoptage et selskab, hvis anmeldelse om genoptagelseer modtaget senere end 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har sendt anmodning omtvangsopløsning til skifteretten. Det samme gælder, hvis selskabet inden for de sidste 5 år fraoversendelsen tidligere har været under tvangsopløsning. Begge frister er absolutte. Der kanikke dispenseres fra dem uanset baggrunden for den sene anmeldelse. Der kan dog skegenoptagelse efter oversendelsestidspunktet, hvis Erhvervsstyrelsen har begået fejl vedoversendelsen.Det er for fonde fundet hensigtsmæssigt, at der ikke skal gælde samme tidsfrister som forkapitalselskaber, da fonde ikke har ejere, som får tilbagebetalt fondens midler. Fondene kansåledes ikke stiftes igen efter tvangsopløsning, hvilket reelt er tilfældet for selskaber. Midlerneskal tværtimod uddeles i overensstemmelse med uddelingsformålet i fondens vedtægt. På denbaggrund foreslås det, at fonde altid kan genoptages frem til selve opløsningen af fonden erregistreret i Erhvervsstyrelsens it-system, og hvis uddelingen af fondens midler ikke har fundetsted.Som hidtil foreslås det fortsat at være en betingelse for en genoptagelse, at det forhold, der harført til fondens oversendelse til tvangsopløsning, er berigtiget, jf.stk. 2, 1. pkt.Hvis en fond ersendt til tvangsopløsning som følge af, at fondens bestyrelse ikke har været i overensstemmelsemed lovens krav, kan fonden således alene genoptages, hvis fondens ledelse bringes ioverensstemmelse med loven og fondens vedtægt.Berigtigelsen skal foretages senest samtidig med beslutningen om genoptagelse, jf. § 117, stk.1, og dokumentationen for de berigtigede forhold skal være modtaget senest samtidig medregistreringen eller anmeldelsen til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det foreslåedestk. 2, 2. og 3. pkt.Det foreslås desuden istk. 2, 4. pkt.,at det fremover også skal være en betingelse forgenoptagelse, at fonden har indsendt eventuelle årsrapporter, som fonden ikke tidligere harindsendt, og hvor indsendelsesfristen er udløbet. Det foreslås, at denne betingelse skal gældegenerelt, uanset baggrunden for fondens oversendelse til tvangsopløsning i skifteretten.Hvis en fond, der har kalenderåret som regnskabsår, i april 2013 oversendes tiltvangsopløsning som følge af manglende lovpligtig bestyrelse, og fonden i juni 2013 anmoderom genoptagelse, er det en betingelse for genoptagelsen, at fonden årsrapport for 2012 er aflagtog indsendt på dette tidspunkt, da indsendelsesfristen for denne årsrapport udløb 31. maj 2013.Det er en betingelse, at en af skifteretten eventuelt udnævnt likvidator samtykker igenoptagelsen. Desuden skal fondsmyndigheden godkende beslutningen om genoptagelse, jf.henvisningen til bestemmelserne i forslagets § 117, herunder den bestemmelses stk. 3, 1. pkt.245

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 119Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt den gældende bestemmelse iopløsningsbekendtgørelsens § 9. Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer iforhold til den gældende retstilstand. Den ændrede formulering tilsigter alene at gørebestemmelsen mere overskuelig. Tilsvarende regler gælder i henhold til selskabslovens § 235for kapitalselskaber.Reassumption adskiller sig fra genoptagelse efter §§ 117 og 118, hvor det er selve fonden, derbliver genoptaget. Ved reassumption er det alene boet, som midlertidigt bliver genoptaget.Med det foreslåedestk. 1er der tale om en ad hoc genoptagelse af boet efter fonden alene meddet formål at tage stilling til et forhold, der er opstået efter fondens ophør. I modsætning til §117, der omhandler genoptagelse af fonden som sådan, kan genoptagelse efter dissebestemmelser ikke finde sted i forbindelse med en reassumption efter det foreslåede stk. 1.Reassumption kan alene blive aktuelt, når der kan påvises en særlig anledning hertil. Det kanvære tilfældet, når der efter likvidationens afslutning er fremkommet aktiver, der ikke erindgået i boets behandling eller den afsluttende uddeling af likvidationsprovenuet. Enreassumption kan endvidere være påkrævet for at medvirke til at berigtige en formalitet, som eroverset under bobehandlingen, f.eks. aflysning af et indfriet pantebrev, eller hvis der ved en fejlikke er underskrevet en endelig købsaftale om salg af fondens ejendom inden likvidationensafslutning og fondens sletning.Der gælder ikke i forbindelse med reassumptionen krav om offentliggørelse, proklama e.l.For at sikre en enkelt og hurtig sagsbehandling i tilfælde af reassumption foreslås det medstk.2, 1. pkt.,at den eller de likvidatorer, som varetog den tidligere bobehandling, også forestårbehandlingen i forbindelse med reassumptionen. Er dette ikke muligt, eller har der ikketidligere været valgt en likvidator, forestår skifteretten, eller en af skifteretten udpegetlikvidator, bobehandlingen, jf.stk. 2, 2. pkt.For at sikre åbenhed om fondens forhold skal reassumptionen i medfør af det foreslåedestk. 3,registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Det foreslås, at fristenfastsættes til 2 uger, hvilket svarer til de øvrige registrerings- og anmeldelsesfrister i loven. Derskal registreres eller anmeldes oplysninger om selve beslutningen om at reassumere boet efterfonden og om afslutningen af bobehandlingen.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 120Den foreslåede bestemmelse i§ 120regulerer spørgsmålet om, hvem der indgiver begæring omrekonstruktionsbehandling eller konkurs og svarer til de eksisterende bestemmelser iopløsningsbekendtgørelsens §§ 9 og 10. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold tilden gældende retstilstand, jf. dog bemærkningerne til det foreslåede stk. 3, som er ny.Tilsvarende regler gælder i henhold til selskabslovens § 233 for kapitalselskaber.246

For fonde, der er under betalingsstandsning efter konkursloven, kan Erhvervsstyrelsen efterårsregnskabslovens § 140 tillade, at årsrapporten først indsendes, så den modtages i styrelsensenest 1 måned efter betalingsstandsningens ophør.Efter årsregnskabslovens § 141 skal der ikke indsendes årsrapport til Erhvervsstyrelsen forfonde, som er under konkurs. Interesserede må derfor søge de fornødne oplysninger iskifteretten.Ophæves konkursbehandlingen skal der dog i medfør af bestemmelsen i årsregnskabslovens §141, stk. 2, indsendes årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapportsbalancedag til udløbet af fondens seneste regnskabsår forud for konkursbehandlingens ophør,således at disse modtages i styrelsen senest 1 måned efter konkursbehandlingens ophør. I stedetfor årsrapporterne kan Erhvervsstyrelsen endvidere give tilladelse til, at fonden indsender enåbningsbalance, som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør.Det foreslåedestk. 1, 1. pkt.,medfører, at fondens bestyrelse og fondsmyndigheden kanindgive begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs på fondens vegne. Hvis fondener under likvidation kan likvidator indgive begæring herom, idet likvidator efter sinudnævnelse udgør ledelsen i fonden. Skifteretten skal give Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed meddelelse om rekonstruktionsbehandling eller konkurs, jf. detforeslåedestk. 1, 2. pkt.Indgivelse af konkursbegæring på egne vegne, f.eks. fra en kreditor,reguleres ikke med disse regler, men følger af konkursloven.I forslagetsstk. 2reguleres likvidators handlepligt, hvis denne finder, at der ikke vedlikvidationen gives fuld dækning til kreditorerne. Udgangspunktet er, at insolvente fonde alenekan opløses ved konkurs efter konkurslovens regler herom. Med visse begrænsninger vil detdog kunne ligge inden for likvidators beføjelser at undersøge mulighederne for gennem særligeaftaler med kreditorerne at afvikle en fond gennem likvidation, selvom der kan væreusikkerhed om, hvorvidt fonden vil være solvent i hele likvidationsperioden. Det accepteressåledes også allerede i reglerne om kapitaltab, at der kan arbejdes på at finde en konstruktivøkonomisk løsning.Når konkursdekretet er afsagt, er det konkurslovens regler, der regulerer bl.a. ledelsesbeføjelserosv.Det følger afstk. 3,at likvidator, der er udnævnt under tvangsopløsning, indgiver begæring omrekonstruktionsbehandling eller konkurs. Hvis der ikke er udnævnt en likvidator, kanskifteretten af egen drift træffe afgørelse om rekonstruktionsbehandling eller konkurs, jf.stk. 3,2. pkt.I forslagetsstk. 4præciseres det, at fonde, der er oversendt til konkursbehandling, ikke kantræffe beslutning om ændringer i registrerede forhold i Erhvervsstyrelsens it-system.Begrundelsen er, at der er et særligt hensyn at tage til fondens kreditorer, således at eventuelleværdier i fonden, som f.eks. navnerettigheder, ikke unddrages bobehandlingen eller, at der påanden vis foretages ændringer, som er med til at sløre forholdene til skade for kreditorerne.Det præciseres dog, at muligheden for at udskifte fondens revisor fastholdes ud fra sammeforhold, som gør sig gældende ved tvangsopløsning, hvorfor der henvises til de speciellebemærkninger til forslagets § 115, stk. 1. For fonde under konkurs eksisterer der dog ikke etkrav om fondsmyndighedens godkendelse til ændring af revisor.247

Endvidere foreslås det for at skabe klarhed over retstilstanden, at der ligeledes kan registreresændringer, som følge af en beslutning om at deltage i en fusion. Med hensyn til muligheden forat en fond under konkurs kan deltage i en fusion henvises til bemærkningerne til den foreslåede§ 91, stk. 8.I henhold til det foreslåedestk. 5kan der i en fond, hvor rekonstruktøren har overtagetledelsen, alene træffes beslutning om at ændre registrering vedrørende revisor udpeget afrekonstruktøren. Muligheden for at udskifte fondens revisor fastholdes ud fra samme forhold,som gør sig gældende ved tvangsopløsning, hvorfor der henvises til de specielle bemærkningertil den foreslåede § 115, stk. 1. For fonde under rekonstruktionsbehandling eksisterer der dogikke et krav om fondsmyndighedens godkendelse til ændring af revisor udpeget afrekonstruktøren.Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Til § 121Den foreslåede bestemmelse, der regulerer fondens navn i forbindelse med rekonstruktion ogkonkurs samt sletning fra Erhvervsstyrelsens register, svarer til de gældende bestemmelser iopløsningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 2 og 5, samt til Erhvervsfondsudvalgets forslag. Derer ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand. Tilsvarende reglergælder for aktie- og anpartsselskaber, jf. selskabslovens § 234.Det foreslås, at en fond under rekonstruktionsbehandling eller konkurs skal beholde sit navnmed tilføjelsen »under rekonstruktionsbehandling« eller »under konkurs«. Ved en sådanforanstaltning sikres den nødvendige gennemsigtighed, således at eventuelle kreditorer ogandre interessenter får mulighed for at sikre deres rettigheder.Bestemmelsen viderefører tillige reglerne om, at meddelelse om afsigelse af konkursdekret ogom boets slutning skal gives til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed af skifteretten.Fonden slettes ved modtagelse af meddelelse herom fra skifteretten, medmindre meddelelsenmeddeler noget andet.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Kapitel 13Til § 122Den gældende lov om erhvervsdrivende fondes kapitel 9 har overskriften ”Ændring afvedtægten mv.” Kapitlet omhandler både vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgangmellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond.Erhvervsfondsudvalget foreslog, at reglerne om vedtægtsændring, fusion, opløsning ogovergang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond blev opdelt i fire særskiltekapitler. Baggrunden er, at Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en rækkeudfyldende eller nye bestemmelser om fusion, opløsning og overgang mellemerhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond, og at en ny kapitelinddeling ville medvirketil et bedre overblik i loven.

Det foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag, at reglerne om overgangmellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde samles i et nyt kapitel 13.Den foreslåede bestemmelse omhandler tilfælde, hvor en fond, der hidtil ikke har væretomfattet af loven, bliver omfattet af loven, eller hvor en fond, der tidligere har været undtagetfra loven, ikke længere opfylder forudsætningerne for en fortsat undtagelse.Der vil typisk være tale om fonde, der hidtil har været ikke-erhvervsdrivende, og dermedomfattet af lov om fonde og visse foreninger, er blevet erhvervsdrivende og derfor skalregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system som erhvervsdrivende fonde. Der kan dog også væretale om allerede erhvervsdrivende fonde, der hidtil ikke har været omfattet af loven, fordi dehar været omfattet af forslagets § 3 om fonde, der ikke er omfattet af loven, men hvorsituationen har ændret sig.Det kunne for eksempel være fonde, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra detoffentlige har været undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlighed myndighed efteranden lovgivning, men som nu ikke længere er underlagt et sådant tilsyn, jf. lovforslagets § 3,stk. 1, nr. 3. Endvidere omhandler bestemmelsen de tilfælde, hvor en fond, der tidligere harværet undtaget fra loven, jf. forslagets § 2, stk. 3, ikke længere opfylder forudsætningerne foren fortsat undtagelse, og derfor skal registreres i henhold til loven.Den foreslåede bestemmelse svarer med enkelte præciseringer til den gældende § 51 i lov omerhvervsdrivendefonde.ForslagetsvarerendvidereindholdsmæssigttilErhvervsfondsudvalgets forslag.Forslaget tilstk. 1, 1. pkt.,omhandler de tilfælde, hvor en eksisterende fond bliver omfattet afloven. Når det skal vurderes, om en fond er blevet omfattet af loven, er det tiltænkt, at der skalgælde de samme kriterier, som når det skal vurderes, om en nystiftet fond er omfattet af loven.Dette svarer til retsstillingen i dag.Det er i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens administrative praksis også foreslåetpræciseret i stk. 1, 1. pkt., at fonde, der hidtil har været undtaget fra loven, men hvorforudsætningerne for undtagelsen ikke længere er til stede, skal registreres efter loven. Dennepraksis har hidtil været baseret på en fortolkning af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 5. Ioverensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets generelle anbefaling om at synliggørefondenes retstilstand i loven, er det foreslået at kodificere denne praksis i bestemmelsen.Erhvervsfondsudvalget overvejede ikke denne konkrete præcisering.Efter den gældende bestemmelse i § 51 skal omdannelsen til en erhvervsdrivende fond omfattetaf loven være anmeldt til Erhvervsstyrelsen senest 4 måneder efter, at fonden er bleveterhvervsdrivende. Som det fremgår af lovforslagets § 12, stk. 1, er der foreslået en generel 2ugers registrerings- eller anmeldelsesfrist for såvel nystiftede fonde som for ændringer ieksisterende registreringspligtige oplysninger, herunder overgang til erhvervsdrivende fonde.Som følge heraf er det foreslået, at en fond, der overgår til registreringspligt efter lov omerhvervsdrivende fonde, skal registreres eller anmeldes til registrering i henhold til § 12, stk. 1.Det vil sige senest 2 uger efter, at fonden er blevet omfattet af loven, eller forudsætningen foren undtagelse fra loven er ophørt. Hvis det sker i form af en beslutning, vil fristen løbe frabeslutningen, hvorimod det ved en glidende ændring vil ske fra konstateringen af detændrede forhold.

Den foreslåede formulering ”bliver en eksisterende fond omfattet af loven” er mere dækkendefor bestemmelsens tiltænkte anvendelsesområde end bestemmelsens nuværende formulering,som nævner tidspunktet for, hvornår fonden er blevet ”erhvervsdrivende”. En fond kan såledesblive omfattet af loven, uden at der nødvendigvis er sket ændringer i, hvorvidt fonden måbetragtes som værende erhvervsdrivende. Denne præcisering, der er i overensstemmelse medfortolkningen af den gældende bestemmelse, indgik ikke i Erhvervsfondsudvalgetsovervejelser.Ligesom det er tilfældet i dag, foreslås det, at der i forbindelse med en registrering elleranmeldelse til registrering skal indsendes en redegørelse fra fondens bestyrelse, derbegrunder, hvorfor fonden vurderes at være blevet registreringspligtig efter loven, jf. detforeslåedestk. 1, 2. pkt.Det er i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., præciseret, at redegørelsen skal begrunde, hvorforfonden vurderes at være blevet registreringspligtig efter loven og ikke en redegørelse for”virksomheden”. Det forudsættes, at fondens nye retstilstand som erhvervsdrivende er reel ogvedvarende. Der er hermed ikke tiltænkt en realitetsændring. Den foreslåede formuleringvurderes alene at være mere rammende for bestemmelsens anvendelsesområde end denhidtidige formulering og er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til ændretformulering af bestemmelsens 1. pkt. Den krævede redegørelse er nødvendig for, atErhvervsstyrelsen kan vurdere, om fonden er blevet erhvervsdrivende, eller der på andenmåde er sket en ændring, der gør, at fonden er blevet registreringspligtig efter loven. Kravenetil redegørelsen er som udgangspunkt de samme som ved stiftelse af en erhvervsdrivendefond.I det foreslåedestk. 2er det præciseret, at det er Erhvervsstyrelsen, der afgør, om en fond erregistreringspligtig efter loven. Endvidere er det som i dag foreslået, at hvis en fond overgår tilat blive en erhvervsdrivende fond omfattet af loven, finder bestemmelserne i § 17, stk. 1, omErhvervsstyrelsens mulighed som registreringsmyndighed for at kræve oplysninger, § 27 omindholdskravene til en erhvervsdrivende fonds vedtægt samt §§ 31 til 34 om indbetaling afgrundkapitalen, anvendelse.I forhold til henvisningen til bestemmelsen i § 27 bemærkes, at der i den gældende § 51 aleneer henvist til den del af bestemmelsen, der omhandler kravet om angivelse af en grundkapital.Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt, at kravene til en erhvervsdrivende fonds vedtægt skalopfyldes fuldt ud af en erhvervsdrivende fond, uanset om fonden oprindeligt har været en ikke-erhvervsdrivende fond eller af anden grund ikke tidligere har været omfattet af loven.Eventuelle ændringer af vedtægten, der er nødvendige som følge af fondens omdannelse til enerhvervsdrivende fond, skal behandles efter de sædvanlige regler om vedtægtsændringer, jf.lovforslagets § 89.Ikke-erhvervsdrivende fonde, der bliver omfattet af den foreslåede bestemmelse somerhvervsdrivende fonde, skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system med Erhvervsstyrelsensom fondsmyndighed, jf. den foreslåede § 24, stk. 2, med bemærkninger.Det foreslås, at bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 129, stk. 1.Til § 123

Den foreslåede bestemmelse svarer med enkelte ændringer og præciseringer til den gældendebestemmelse i lovens § 52. Der er herunder foreslået præciseringer, der ikke indgik iErhvervsfondsudvalgets overvejelser.Det er foreslået, at fristen for registrering eller anmeldelse til registrering skal følge dengenerelle registrerings- eller anmeldelsesfrist på 2 uger, jf. lovforslagets § 12, stk. 2. Detmedfører, at en registrering eller anmeldelse til registrering skal være modtaget senest 2 ugerefter, at fonden varigt er ophørt med at være omfattet af loven.Det er derudover efter samme princip som i den foreslåede § 122 foreslået præciseret, at detrelevante kriterium i bestemmelsen er, om fonden er ophørt med at være omfattet af loven. Derer herved tale om en sproglig præcisering af den gældende bestemmelse, som anvenderkriteriet ”drive erhvervsvirksomhed” i stedet for det foreslåede ”omfattet af loven”.Erhvervsfondsudvalget foreslog formuleringen ”være erhvervsdrivende”, men overvejede ikkeden foreslåede formulering. Den foreslåede ordlyd ”omfattet af loven” er mere dækkende forbestemmelsens anvendelsesområde, idet en fond kan ophøre med at være omfattet af loven,uden at der nødvendigvis er sket ændringer i, om fonden må betragtes som drivendeerhvervsvirksomhed eller på anden måde være erhvervsdrivende. Denne foreslåede præciseringer i overensstemmelse med fortolkningen af den gældende bestemmelse, og der er ikke tilsigtetnogen materiel ændring herved.Forslaget indeholder desuden en kodificering af Erhvervsstyrelsens praksis om, at enafregistrering som erhvervsdrivende fond forudsætter, at der er tale om et varigt ophør affondens erhvervsmæssige forhold. I forhold til kriteriet om, at der skal være tale om, at fondenvarigt er ophørt med at være omfattet af loven, kan navnlig fremhæves hensynet til kontinuitet ianvendelsen af årsregnskabslovens regler og arbejdstagernes adgang til at vælgebestyrelsesmedlemmer til fondens bestyrelse.Ligesom i dag er det istk. 1, 2. pkt.,foreslået, at der skal vedlægges en redegørelse frabestyrelsen, der begrunder, hvorfor fonden ikke længere vurderes at være omfattet af loven.Det er i det foreslåede 2. pkt. præciseret, at redegørelsen skal begrunde, hvorfor fonden ikkelængere vurderes at være omfattet af loven, i stedet for en redegørelse for ”virksomhedensophør”. Der er hermed ikke tiltænkt en realitetsændring.. Den krævede redegørelse ernødvendig for, at Erhvervsstyrelsen kan afgøre, om fonden er ophørt med at væreregistreringspligtig efter loven, jf. lovforslagets § 4 og § 123, stk. 2.Istk. 2, 1. pkt.,er det foreslået, at såfremt en fond ikke længere er omfattet af loven, slettesfonden af registret for erhvervsdrivende fonde. Forslaget medfører, at fonden principielt skalslettes med det samme, når der er truffet afgørelse om, at fonden ikke længere ererhvervsdrivende. Dog vil Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med gældende praksis kræveindsendelse af årsrapporter, der vedrører afsluttede regnskabsperioder. Forslaget er en mindreændring i forhold til i dag, hvor fonden først slettes med virkning fra det kommenderegnskabsårs begyndelse. Den foreslåede ændring indgik ikke i Erhvervsfondsudvalgetsovervejelser.Årsagen til den foreslåede ændring er, at den gældende bestemmelse har vist siguhensigtsmæssig. Det var oprindeligt hensigten, at fonden alene skulle forblive underlagtlovens regler, indtil det indeværende regnskabsår var udløbet. Forslaget medfører, at registeretover erhvervsdrivende fonde bliver mere retvisende, og der undgås unødig administration affonde, der ikke længere er erhvervsdrivende.251

Istk. 2, 2. pkt.,foreslås det, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed underretterCivilstyrelsen om fondens afregistrering som erhvervsdrivende fond. Dette er en sprogligpræcisering i forhold til i dag. Baggrunden herfor er, at Civilstyrelsen er fondsmyndighed forsamtlige ikke-erhvervsdrivende fonde.Kapitel 14Til § 124De i kapitel 14 foreslåede bestemmelser er hovedsageligt en videreførelse af de gældenderegler i lov om erhvervsdrivende fonde kapitel 8 om erstatning.Den istk. 1foreslåede bestemmelse medfører ikke en særlig ansvarsregel på det fondsretligeområde, men indeholder en gengivelse af dansk rets almindelige erstatningsregler. Medforslaget fremhæves dog det erstatningsansvar, der påhviler stiftere og medlemmer af enerhvervsdrivende fonds bestyrelse og direktion.Som eksempel på erstatningspådragende adfærd, kan nævnes Østre Landsrets dom af 4.december 1998 (19. afdeling, sagsnr. B-0683-97). Ved dommen blev en række tidligerebestyrelsesmedlemmer fundet erstatningsansvarlige for en fonds tab ved køb og indretning afen villa i Sydfrankrig, og for indkøb af kunstværker i strid med fondens vedtægt.Erstatningsansvaret omfattede også det afkast, som fonden ikke havde opnået. Østre Landsretfandt ikke grundlag for lempelse af erstatningsansvaret, heller ikke for de uforsikredebestyrelsesmedlemmer.Domspraksis viser endvidere, at ledelsen for en fond blandt andet vil kunne ifaldeerstatningsansvar over for en kreditor, hvis en fond drives videre, uanset at fondensøkonomiske situation viser, at det er uforsvarligt af hensyn til kreditorer m.v. at fortsættedriften.Der kan i den forbindelse henvises til U2006.243.H. Højesteret udtalte i dommen bl.a., atbestyrelsen i fonden var blevet gjort bekendt med, at fondens direktør i strid med bestyrelsensbeslutning havde iværksat etablering af restaurationsvirksomheden og derved havde pådragetfonden betydelige forpligtelser ud over de oprindeligt budgetterede, at bestyrelsen havdeundladt at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre en forsvarlig drift, at det på etforudgående bestyrelsesmøde kunne konstateres, at fondens kapital var tabt, og at fonden varstærkt illikvid, og at restaurationsdriften var tilrettelagt og foregik på en måde, der indebarfundamentale svigt i økonomi- og kassefunktionen, som det ikke var lykkedes at afhjælpe. Detburde derfor have stået bestyrelsen klart, at det kun var forsvarligt at fortsætte driften, hvis detskete på en måde, der sikrede, at der ikke stiftedes yderligere gæld, at eksisterende gæld blevnedbragt, og at varekøb fremover skete mod kontant betaling.Ansvaret knytter sig til udførelsen af de omfattede personers hverv, og ansvaret for uforsvarligledelse kan derfor også påhvile andre end de registrerede medlemmer af ledelsen, f.eks.stiftere, væsentlige gavegivere eller kreditorer, såfremt de har udøvet ledelse på enansvarspådragende måde. Da ledelsen tilkommer medlemmerne af den formelle ledelse, vil derefter retspraksis skulle meget til, før en person, der ikke er medlem af ledelsen, kan gøresansvarlig efter denne bestemmelse. Den interesse, som en stifter, væsentlige gavegivere ellerkreditorer udviser for en erhvervsdrivende fonds ledelse, kan således ikke i sig selv medføreansvar, idet dette vil forudsætte en egentlig involvering i ledelsen eller en direkte påvirkning afledelsen.252

Bestemmelsen omfatter de nævnte personers ansvar over for den erhvervsdrivende fond for detlidte tab. Stifternes ansvar for tab, som de forsætligt eller uagtsomt har påført denerhvervsdrivende fond, omfatter også stifternes særlige ansvar for rigtig værdiansættelse af deformueværdier eller den bestående virksomhed, som overtages af den nystiftedeerhvervsdrivende fond. Det foreslås dog her, at den vigtige regel om stifternes ansvar, som iselskabsloven, omtales udtrykkeligt navnlig af forebyggende grunde, også indføres i den nyelov om erhvervsdrivende fonde.Stiftere og medlemmer af bestyrelsen og direktionen, som under udførelsen af deres hvervforsætligt eller uagtsomt har tilføjet tredjemand skade, er ligeledes pligtige til at erstatte denne.Likvidatorer omfattes også af de foreslåede bestemmelser, hvorefter de om bestyrelsen givneregler finder anvendelse på likvidatorer.Det fremgår af det foreslåedestk. 2,at bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendelsemed hensyn til erstatningspligt for revisorer, vurderingsmænd, og granskningsmænd.Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde § 44,stk. 2.Henvisningen til stk. 1 medfører, at de i stk. 2 omhandlede personer er ansvarlige for skade,som de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet denerhvervsdrivende fond eller dens kreditorer. Ved afgørelsen af, om der er grundlag for eterstatningsansvar mod den erhvervsdrivende fonds revisorer, navnlig for forsømmelse af deforpligtelser, som påhviler dem som revisorer, må navnlig reglerne i forslagets kapitel omrevision lægges til grund.Den istk. 3foreslåede regel er en videreførelse af de gældende regler i lov omerhvervsdrivende fonde § 44, stk. 2, 2. pkt. Efter denne bestemmelse hæfter det valgterevisionsselskab solidarisk med den revisor, til hvem revisionen er overdraget, for den skade,denne har påført fonden under udførelsen af sit revisorhverv.Til § 125Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 45 i lov om erhvervsdrivende fonde.Bestemmelsen omhandler, hvem der kan anlægge en sag på vegne af fonden, hvis fonden erblevet påført en skade. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.Spørgsmålet om, hvem der kan anlægge en sag, er en særlig problemstilling i enerhvervsdrivende fond, hvor der ikke er en ejerkreds.I aktieselskaber har generalforsamlingen kompetencen til at træffe beslutning omerstatningssøgsmål mod ledelsen og andre, jf. selskabslovens § 364, stk. 1.Den foreslåede bestemmelse opregner i forlængelse heraf udtømmende, hvem der ved fondenstab kan anlægge en sag på vegne af fonden. Der er således ikke andre, der har dennekompetence på fondens vegne. Bestemmelsen adskiller sig således fra selskabslovens § 364,som ikke er udtømmende.

En person, der mener, at fonden har lidt et økonomisk tab, men som ikke er medlem af fondensbestyrelse, må derfor rette henvendelse til fondsmyndigheden og påpege de pågældendeforhold.Når ledelsen skal vurdere, hvorvidt der skal anlægges en sag på vegne af fonden, er ledelsenundergivet sit almindelige ledelsesansvar, dvs. at der skal foretages en vurdering af, hvorvidtdet vil være i fondens interesse, at den pågældende sag føres. I denne vurdering skal der bl.a.tages hensyn til sandsynligheden for at vinde sagen, omkostningerne forbundet herved m.v.Til § 126Et erstatningsansvar vil efter omstændighederne kunne dreje sig om anseelige økonomiskebeløb, og der foreslås derfor en beføjelse for domstolene til at nedsætte erstatningen, hvis dettefindes rimeligt.Bestemmelsen i forslaget tilstk. 1er en videreførelse af de gældende regler i lov omerhvervsdrivende fonde § 44, stk. 3.Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, at nedsættelsen kun kan ske, når der foreliggeren uagtsomhed, der kan betegnes som simpel.Den istk. 2, 1. pkt.,foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i selskabslovens § 363,stk. 2, hvoraf det fremgår, at hvis flere samtidig er ansvarlige, hæfter de alle solidarisk forerstatningen. Grundsætningen om bestyrelsesmedlemmernes ligestilling bevirker, atmedlemmerne af en fonds bestyrelse principielt har samme rettigheder, forpligtelser og ansvar.Bestemmelsen er således udtryk for grundsætningen om bestyrelsesmedlemmernes ligestilling ilov om erhvervsdrivende fonde.Som en naturlig følge af reglen istk. 2, 1. pkt.,om solidarisk hæftelse, bestemmes det istk. 2,2. pkt.,at den, hvis ansvar er lempet efter reglerne i stk. 1, i forhold til de andre kun eransvarlig med det nedsatte beløb.Med hensyn til regres mellem flere ansvarlige personer, bestemmerstk. 2, 3. pkt.,ioverensstemmelse med almindelige erstatningsregler, at den, der har betalt erstatningen, kanafkræve hver enkelt af de andre ansvarlige personer deres del under hensyn til størrelsen af denpågældendes skyld, og omstændighederne i øvrigt.Til § 127Den foreslåede bestemmelse omfatter i henhold til sin ordlyd alene fondens søgsmål modbestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer, vurderingsmænd, granskningsmænd ellertredjemand, der har givet fonden et tab. Søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører,granskningsmænd eller revisorer kan således anlægges ved retten på det sted, hvor fonden harsit hjemsted.Den særlige værnetingsregel er fakultativ i forhold til retsplejelovens almindeligeværnetingsregler. Fondens hjemsted fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger iErhvervsstyrelsens it-system, jf. bemærkningerne til forslagets § 27.Bestemmelsen regulerer enhver beslutning om anlæggelse af en retssag mod den oplistedepersonkreds. Værnetingsbestemmelsen er således uafhængig af, om der er tale om et søgsmål i254

medfør af lovforslagets § 124 eller de almindelige erstatningsregler, eller om det er bestyrelseneller fondsmyndigheden, der har anlagt en sag på vegne af fonden, eller om sagsøger er enanden skadelidt.Likvidator er ikke nævnt i opregningen i forslaget. Da likvidator imidlertid indtræder ibestyrelsens sted, kan en sag mod likvidator ligeledes anlægges ved retten på det sted, hvorfonden har sit hjemsted. Tilsvarende gælder en kurator eller rekonstruktør i en fond underkonkursbehandling eller rekonstruktion. Søgsmål mod andre end de oplistede personer, skalanlægges efter de almindelige værnetingsregler, jf. retsplejelovens § 238.Kapitel 15Til § 128Forslaget viderefører den gældende § 63, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde.Desuden er forslagets stk. 1 om bødestraf udvidet til også at gælde for vurderingsberetninger,som skal indsendes i forbindelse med efterfølgende erhvervelser fra stifter, jf. forslaget til § 62,stk. 2, samt meddelelser i øvrigt. Forslagets stk. 1 svarer til selskabslovens § 366, stk. 1.Det er af stor vigtighed for offentlighedens indsigt i fondenes forhold, at fondene rettidigtregistrerer eller anmelder stiftelser og senere ændringer i fondens forhold til Erhvervsstyrelsensom registreringsmyndighed, således at registreringen offentliggøres til orientering fortredjemand. Det er derfor fundet naturligt at foreslå en selvstændig strafbestemmelse forundladelse af indsendelse eller registrering af anmeldelsespligtige oplysninger, meddelelser,årsregnskaber m.v. i stk. 1.§ 63, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, nævner desudenovertrædelse af ledelsens tavshedspligt. Denne bestemmelse, jf. forslagets § 57, foreslås flyttettil opregningen i forslagets § 129 over bødebelagte bestemmelser.I tilslutning til bødebestemmelsen i stk. 1 er der i stk. 2 foreslået en regel, hvorefterfondsmyndigheden eller Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, som tvangsmiddel,kan pålægge bestyrelse, direktion, revisor eller likvidator tvangsbøder, såfremt de ikke opfylderde forpligtelser, som påhviler dem i henhold til loven eller bestemmelser fastsat i henhold tilloven. Bestemmelsen, der viderefører den gældende § 64 i lov om erhvervsdrivende fonde,svarer til selskabslovens § 366, stk. 2.Tvangsbøder er ikke at anse som en strafferetlig sanktion, men udelukkende som ettvangsmiddel til gennemførelse af pligtige berigtigelser, indsendelse af dokumenter m.v.Adgangen til at pålægge tvangsbøder er begrænset til tilfælde, hvor bestyrelse, direktion,revisor eller likvidator undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven ellerbestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til fondsmyndigheden ogErhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed.Tvangsbøder kan eksempelvis anvendes til bestyrelsens opfyldelse af vedtægten, nårfondsmyndigheden har givet påbud herom, jf. forslagets § 24, stk. 2, hvorefterfondsmyndigheden kan give bestyrelsen, direktør eller revisor påbud om at overholde bl.a.fondens vedtægt.

Afgørelser om at pålægge tvangsbøder kan efter forslagets § 130, stk. 1, påklages tilErhvervsankenævnet eller domstolene, jf. bemærkningerne hertil.Til § 129Forslaget istk. 1, 1. pkt.,opregner en række konkrete bestemmelser, som foreslåsbødesanktioneret. I forhold til den gældende bødebestemmelse i § 63, stk. 2, er det foreslået attilføje en række yderligere bestemmelser i opregningen. Udgangspunktet er, at debestemmelser, der i dag er bødebelagte, også fremover skal være bødebelagte, medmindre deforeslåede ændringer begrunder andet. Derudover foreslås de bestemmelser, der indeholderkonkrete handlepligter for ledelsen, som udgangspunkt strafbelagte. Endvidere strafbelæggesforbud, som ledelsen, stiftere eller revisor skal overholde. Dette svarer til selskabslovens § 367,stk. 1, 1. pkt., der også opregner en række bestemmelser, der er strafbelagte.Forslagetsstk. 1, 2. pkt.,svarer til selskabslovens § 367, stk. 1, 2. pkt., dog tilpassetnærværende lovforslag. Forslagets stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at opretholdelse af ulovligeuddelinger, lån eller sikkerhedsstillelse straffes med bøde, jf. bemærkningerne til forslagets §87.Forslaget til stk. 1 medfører en strafsanktionering af følgende bestemmelser i loven:§ 5 (Navnebestemmelse)§ 13 (Medlemmerne af en fonds bestyrelse, eventuel direktion, og revisor, skal registreresi Erhvervsstyrelsens it-system)§ 15 (Registrering må ikke finde sted, hvis det forhold, der ønskes registreret, ikkeopfylder bestemmelser i denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov ellerselskabets vedtægter)§ 26, stk. 2 (Stifter må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs)§ 34, stk. 2 (Ledelseserklæring om kapitalen)§ 37, stk. 3 (Forbud mod at flertallet af bestyrelsens medlemmer må være ansat somdirektører i fonden, samt forbud mod at direktør kan være formand eller næstformand forbestyrelsen)§ 37, stk. 4 (Forbud mod at ledelsen eller tilsvarende organ og medlemmer af ledelseneller tilsvarende organer i fondens dattervirksomheder og øvrige tilknyttedevirksomheder må udpege medlemmer til fondens bestyrelse)§ 37, stk. 5 (Formanden eller en eventuel næstformand for fondens bestyrelse må ikkevære direktør i et datterselskab eller en tilknyttet virksomhed, medmindrefondsmyndigheden undtagelsesvis samtykker heri)§ 38 (Bestyrelsens og en eventuel direktions pligter til at varetage formålet og sikrefondens bogføring og formueforvaltning)§ 49 (Vederlag)§ 50 (Krav om forretningsorden)§ 51 (Inhabilitet)§ 52, stk. 3 (Formanden for fonden må ikke udføre hverv for fonden, der ikke er en del afhvervet som formand)§ 53, stk. 4 (Forhandlingsprotokol)§ 54 (Revisors ret til at deltage i bestyrelsesmøder og pligt til at føre revisionsprotokol)§ 56 (Afholdelse af møder, skriftlige og elektroniske møder)§ 57 (Tavshedspligt)§ 58 (Ledelsens pligt til afgivelse af oplysninger m.v. til revisor og granskningsmand )§ 59 (Revisors ret henholdsvis pligt til at deltage på årsregnskabsmødet)256

§ 61 (Ekstraordinære dispositioner)§ 62, stk.1 (Fondsmyndighedens godkendelse af efterfølgende erhvervelser fra stifter)§ 63 (Utilbørlige dispositioner)§ 65 (Underretning af dattervirksomhed om koncernforhold)§ 66 (Forbud mod spekulation vedrørende kapitalandele i dattervirksomheder)§ 67 (Kapitaltab)§ 76, stk. 2 (Forsvarlig kapitalafgang)§ 77 (Uddeling i overensstemmelse med formål)§ 78, stk. 1 (Til uddeling kan kun anvendes frie reserver)§ 78, stk. 6, 4. pkt. (Offentliggørelse af erklæring om kapitalen, jf. § 34, stk. 2)§ 80 (Legatarfortegnelsen)§ 83, 4. pkt. (Offentliggørelse af erklæring ved kapitalnedsættelse, jf. § 34, stk. 2)§ 85 (Proklama ved kapitalnedsættelse)§ 86, stk. 4 (Krav ikke fyldestgjort ved kapitalnedsættelse)§ 87 (Ulovlig uddeling og lån eller sikkerhedsstillelse)§ 114, stk. 2 (Fondens navn under tvangsopløsning)§ 115 (Ved beslutning om tvangsopløsning af en fond hindres mulighed for beslutningom ændring af de registrerede forhold)§ 121 (Fondens navn under konkurs eller rekonstruktionsbehandling)§ 122 (Overgang fra ikke-erhvervsdrivende til erhvervsdrivende fond)

Det foreslåedestk. 2viderefører § 63, stk. 4, i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde,som bestemmer, at den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andetadgangsmiddel til at overvære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i etelektronisk bestyrelsesmøde, straffes med bøde. Forslaget svarer til selskabslovens § 367, stk.2.Det foreslåedestk. 3viderefører § 63, stk. 5, i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde,som bestemmer, at den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andetadgangsmiddel til at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet afbestemmelserne om elektronisk kommunikation, straffes med bøde. Forslaget svarer tilselskabslovens § 367, stk. 3.Det foreslåedestk. 4viderefører § 63, stk. 6, i lov om erhvervsdrivende fonde, som bestemmer,at der i forskrifter udstedt i medfør af de nævnte bestemmelser i loven kan fastsættes straf afbøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.Der er i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde udstedt en række bekendtgørelser. Visse afdisse bekendtgørelser indeholder regler om straf.Erhvervsfondsudvalget har i forbindelse med deres gennemgang af fondslovgivningenforeslået, at en lang række af reglerne i de gældende bekendtgørelser så vidt muligt skrives indi loven, således at lovens brugere kan finde de relevante bestemmelser ét sted. Hervedreduceres behovet for nye bekendtgørelser, der skal udstedes med hjemmel i den foreslåedelov.En gennemgang af lovforslagets hjemler til at udstede bekendtgørelser i medfør af lovforslagetgiver følgende resultat:§ 2, stk. 2, 2. pkt. (Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvornår fondeserhvervsdrift anses for begrænset eller uvæsentlig).257

§ 8, stk. 1. (Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne loveller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt).§ 8, stk. 2. (Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitaleformater og digital signatur eller lignende).§ 8, stk. 4. (Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Civilstyrelsen om forhold, somer omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt).§ 9, stk. 1. (Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsenkan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumentersidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift).§ 9, stk. 2. (Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektroniskdatabehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender).§ 9, stk. 3. (Erhvervs- og vækstministeren kan for Civilstyrelsen efter forhandling medjustitsministeren fastsætte regler svarende til stk. 1 og 2).§ 10, stk. 2. (Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministerenfastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes,at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter).§ 11, stk. 3. (Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om sprogkrav til den dokumentation,der indsendes i forbindelse med registreringer eller anmeldelser i fonde).§ 11, stk. 4. (Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse afårsrapport på engelsk).§ 19, stk. 1. (Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering afforhold, som er registreringspligtige efter denne lov).§ 19, stk. 2. (Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af registreringer,dokumenter og meddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efterdenne lov).§ 19, stk. 3. (Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifterm.v., bekendtgørelse, for brugen af styrelsens it-system og rykkerbreve ved for senbetaling. Styrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at de enkelte fonde skal betale etgebyr til dækning af udgifterne ved administration af denne lov).§ 20. (Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte bestemmelser om, at visse affondsmyndighedens oplysninger er undtaget fra aktindsigt).§ 64, stk. 1, 2. pkt. (Erhvervsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for selskabs- ogkoncernrepræsentation i erhvervsdrivende fonde).§ 106. (Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 91–105 med defornødne tilpasninger finder anvendelse på:oen fusion af erhvervsdrivende fonde, hvor en erhvervsdrivende fond deltager i enfusion med en eller flere erhvervsdrivende fonde, der hører under et andetEU/EØS-lands lovgivning, og som er sammenlignelig med en erhvervsdrivendefond omfattet af denne lov, ogoen fusion, hvor en moderfond overtager et kapitalselskab, der svarer til et aktie-eller anpartsselskab, og som hører under et andet EU/EØS-lands lovgivning).

I lovforslagets § 131 foreslås desuden en række ændringer i årsregnskabsloven. I medfør af deforeslåede ændringer indsættes hjemler til bekendtgørelser i følgende bestemmelser iårsregnskabsloven:§ 69, stk. 4. (Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere regler om, at oplysninger ogsåskal gives for andre vederlag eller honorarer, som et ledelsesmedlem, en administratoreller andre modtager for rådgivning eller administration eller lignende for fonden, samtom offentliggørelsesmåden m.v.).§ 77 a, stk. 2. (Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skalmedtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning tilfondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætternærmere regler herom).§ 77 b, stk. 2. (Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skalmedtages i ledelsesberetningen, hvis redegørelsen er offentliggjort på fondenshjemmeside. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom).

Det foreslåedestk. 5giver hjemmel til at pålægge erhvervsdrivende fonde m.v. (juridiskepersoner) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Forslaget svarer til selskabslovens§ 139. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 tilsigtes det således, at der så vidt muligtskabes parallelitet mellem sanktionsbestemmelserne i selskabsloven og i den nye lov omerhvervsdrivende fonde.Istk. 6foreslås det at forlænge forældelsesfristen for overtrædelser af lov om erhvervsdrivendefonde eller regler udstedt i medfør af loven til 5 år. Denne ændring foreslås på bagrund af lovnr. 634 af 12. juni 2013, som indførte en sådan bestemmelse i bl.a. lov om erhvervsdrivendefonde. En tilsvarende bestemmelse findes i lov om fonde og visse foreninger samtselskabsloven og en række andre selskabsretlige love.Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år, når der ikke er hjemlet højerestraf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. På de erhvervsretlige områder, hvor strafansvaretforældes efter 2 år, kan den korte forældelsesfrist dog betyde, at det ikke er muligt at straffe deinvolverede personer eller virksomheder for forhold, som erfaringsmæssigt først opdages efternogen tid. Rigsadvokaten har oplyst, at sager om overtrædelse af erhvervslovgivningen kanvære lige så komplicerede at afdække som sager om bedrageri og underslæb, der har betydeligtlængere forældelsesfrister.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har endvidere oplyst, atproblemstillingen om forskellige forældelsesfrister har været aktuel i nogle konkrete sager. I ensag om en erhvervsdrivende fond, som ejede et pengeinstitut, og hvor bestyrelserne i fonden ogpengeinstituttet var sammenfaldende, blev en omfattende anmeldelse fra Erhvervsstyrelsenmod fondens bestyrelse afvist på grund af forældelse, mens en anmeldelse fra Finanstilsynetmod pengeinstituttets bestyrelseikkeblev afvist som følge af forældelse. Sagen illustrererbetydningen af forskellen mellem forældelse efter lov om erhvervsdrivende fonde og lov omfinansiel virksomhed, sådan som reglerne er i dag.For at sikre en effektiv retshåndhævelse over for overtrædelser på det erhvervsmæssigeområde, som ofte først kommer for dagens lys flere år efter, at de strafbare forhold er begået,har Rigsadvokaten anbefalet, at der kommer til at gælde en forældelsesfrist på 5 årKapitel 16259

Til § 130Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 62, stk. 1, om anfægtelse af enforetagen registrering foreslås videreført i forslaget til § 21. Sag herom skal anlægges veddomstolene.Efter den gældende bestemmelse i § 62, stk. 2, kan afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen somregistreringsmyndighed indbringes for Erhvervsankenævnet. Afgørelser truffet af styrelsensom fondsmyndighed kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.Erhvervsfondsudvalget vurderede det imidlertid som værende hensigtsmæssigt, at alleafgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, uanset om der er tale om en afgørelsetruffet af fondsmyndigheden eller af Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed.Det foreslås på denne baggrund istk. 1, 1. pkt.,at alle afgørelser truffet i henhold til loven ellerforskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Det forventes, atder ved behandling af fondsmyndighedssager i Erhvervsankenævnet vil være mulighed for atudpege sagkyndige medlemmer med indsigt i erhvervsfondsretlige forhold, ligesom der vilblive mulighed for foretræde for ankenævnet ved behandling af disse sager.Fondens bestyrelse kan i henhold tilstk. 1, 2. pkt.,beslutte, hvorvidt man finder det mesthensigtsmæssigt, at en afgørelse indbringes for domstolene eller Erhvervsankenævnet. Hidtilhar domstolene været eneste ankemulighed for fondsmyndighedsafgørelser. Det foreslås, atudvidelsen af ankemuligheden ikke forhindrer, at afgørelser som hidtil kan indbringes direktefor domstolene uden forudgående klagebehandling i Erhvervsankenævnet.Det foreslåedestk. 2om afskæring af anke af fristfastsættelse er en videreførelse af dengældende lovs § 62, stk. 3, dog tilpasset således, at også fondsmyndighedens krav i forhold tilat efterkomme bestemmelserne om god fondsledelse og beslutning om frister vedrørendegranskning ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.Kapitel 17Til § 131Den foreslåede bestemmelse indeholder konsekvensændringer i årsregnskabsloven.Til nr. 1Der foreslås indsat en ny bestemmelse i årsregnskabsloven som § 69, der medfører størreåbenhed om vederlaget til ledelsen i en erhvervsdrivende fond og transaktioner mellem fondenog dens nærtstående. Forslaget er af stor betydning for fondsmyndighedens tilsyn medfondsbestyrelsen, dens aktiviteter og vederlæggelsen af bestyrelsen. Forslaget svarer tilErhvervsfondsudvalgets forslag.Forslagetsstk. 1udvider kravet om oplysninger om vederlag til ledelsen til også at omfatte småerhvervsdrivende fonde. Der skal herefter altid i erhvervsdrivende fonde gives beløbsmæssigeoplysninger om de samlede lønninger og vederlag. Vederlag omfatter både kontant og ikkekontant vederlag samt fast og variabelt vederlag (typisk løn og gage) og andre fordele (f.eks. fribil, telefon, bolig, avis). Oplysningskravet omfatter også eventuelle pensionsbidrag ogfratrædelsesgodtgørelser til nuværende eller forhenværende medlemmer af fondens ledelseuanset fondens størrelse. Oplysningerne skal gives fordelt på hvert ledelsesorgan. Er fonden260

forpligtet til at yde pension, som ikke er afdækket forsikringsmæssigt eller på anden måde, tilnuværende eller forhenværende medlemmer af ledelsen i fonden, skal disse forpligtelseroplyses særskilt fordelt på hvert ledelsesorgan.Incitamentsaflønning er usædvanligt i en virksomhed, der drives i fondsform, jf.bemærkningerne til lovforslagets § 49. Er der undtagelsesvis indgået aftaler af denne karakter,f.eks. hvis fonden driver erhvervsaktiviteten, skal der oplyses om incitamentsprogrammer forledelsen, f.eks. aktieoptioner, warrants og andre særlige ordninger (herunder også ordningermed kontante udbetalinger f.eks. bonusordninger). En fond kan i sagens natur ikke udstedeaktier eller lignende. Oplysningskravet om aktiebaseret aflønning er derfor primært relevant,hvor ledelsen modtager aktieoptioner, warrants m.v. i fondens dattervirksomheder.Incitamentsordninger skal beskrives nærmere. Herunder bør der for aktiebaserede ordningergives oplysninger om:hvilke typer af aktiebaseret aflønning, der er omfattet af programmet,hvilken personkreds, der er omfattet af programmet, opdelt på bestyrelse og direktion,tidspunktet for tildelingen,det totale antal underliggende aktier i programmet, og fordelingen af disse på bestyrelse ogdirektion,hvilke målsætninger, der lægges til grund for tildelingen af den aktiebaserede aflønning,perioden inden for hvilken, programmet kan udnyttes,udnyttelsesprisen,hvilke konkrete betingelser, der skal være opfyldt for, at den aktiebaserede aflønning kanudnyttes, ogmarkedsværdien af den aktiebaserede aflønning, herunder en beskrivelse af hvordanopgørelsen af markedsværdien er opgjort og de væsentligste forudsætninger herfor.

Praksis for beskrivelse af ordningerne har gennemgået en betydelig udvikling fra vedtagelsenaf årsregnskabsloven i 2001. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.I koncernregnskabet skal der oplyses om det samlede vederlag, fondens ledelse modtager frakoncernvirksomhederne, jf. årsregnskabslovens § 126, stk. 2. En fond, som ermodervirksomhed i en lille koncern, kan dog undlade at udarbejde koncernregnskab, jf.årsregnskabslovens § 110. Det samme kan fonde, som har overladt til en dattervirksomhed atudarbejde koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens § 111, stk. 2 og 3. Det foreslåedestk. 2indeholder derfor et særligt oplysningskrav i tilfælde, hvor fonden er modervirksomhed i enkoncern men undlader at udarbejde koncernregnskab. Her skal der alligevel oplyses om detvederlag, fondens ledelse modtager fra fonden og dens dattervirksomheder. Herved sikres det,at oplysningskravene til vederlagene er de samme, uanset om fonden udarbejderkoncernregnskab eller undlader dette, jf. bestemmelsen herom.Fonde, som anvender muligheden i årsregnskabslovens § 114, stk. 2, nr. 4, til at udeholdefonden fra konsolideringen i koncernregnskabet, skal også oplyse om det vederlag, fondensledelse modtager samlet fra alle koncernvirksomhederne.Istk. 3sikres der større åbenhed om transaktioner mellem fonden og dens nærstående parter.I visse tilfælde har en fond samhandel med ledelsesmedlemmer eller virksomheder, somledelsesmedlemmerne har betydelig indflydelse på. Her er det væsentligt, at det oplyses omtransaktionerne er i fondens interesse og på samme vilkår, som fonden får hos andresamhandelspartnere.261

Begrebet ”nærtstående parter” skal følge den internationale udvikling i forhold til forståelsen afbegrebet, da der i forarbejderne til årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, henvises til definitionen iden altid gældende IAS 24. Resten af bestemmelsen er også inspireret af IAS 24 og skalfortolkes i overensstemmelse med denne regnskabsstandard.Der skal oplyses om transaktionernes art. Det kan f.eks. være oplysninger om, at der er tale omhusleje, varekøb eller varesalg, advokatydelser m.v. De beløbsmæssige størrelser skal ogsåoplyses. Det er ikke nødvendigt at give oplysningerne pr. transaktion, hvis transaktionerne kangrupperes på en hensigtsmæssig måde. F.eks. kan alle varekøb i året fra én part vises som etsamlet beløb.På et punkt går oplysningskravet videre end IAS 24. Det er således fundet hensigtsmæssigt, atdet klart skal fremgå, om fondens ledelse er af den opfattelse, at transaktionerne er påmarkedsmæssige vilkår. Det må som udgangspunkt forudsættes, at dette er tilfældet, men det erhensigtsmæssigt, at ledelsen positivt forholder sig til dette hvert år. Dette krav skal også ses isammenhæng med det eksisterende krav i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1.Der skal oplyses om mellemværender med nærstående parter pr. balancedagen, og om der erforetaget nedskrivning af tilgodehavender hos de nærstående parter. Dette omfatter ogsåtilgodehavender hos dattervirksomheder.I visse tilfælde yder ledelsesmedlemmer særlig rådgivning til fonden mod vederlag. Der kaneksempelvis være tale om et ledelsesmedlem, der er advokat, og som får til opdrag afbestyrelsen som advokat at udføre en konkret opgave for fonden, eksempelvis udarbejde enkontrakt. Der er typisk ikke noget odiøst eller betænkeligt herved. Som led i samfundets kravom åbenhed og med henblik på at styrke indsigten i fondene og tilsynet hermed er det fundethensigtsmæssigt, at der er åbenhed om denne type transaktioner. Istk. 4får Erhvervsstyrelsenderfor mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at der skal oplyses om vederlag for sådanrådgivning.I visse tilfælde forestås administrationen af en erhvervsdrivende fond af en administrator.Administrator kan f.eks. være en virksomhed, som har specialiseret sig i administration afejendomme. En administrator kan have væsentlig betydning for fondens drift. Det er derforfundet hensigtsmæssigt, at der er åbenhed om vederlaget til administrator, uanset om det er enekstern eller en ansat administrator.Administratorer omfattes derfor også af Erhvervsstyrelsens mulighed for at fastsætte yderligerekrav til åbenhed om betalingerne.Til nr. 2§ 77 aDet foreslås, at årsregnskabslovens § 77 a ændres, således at alle bestyrelser i erhvervsdrivendefonde skal udarbejde og offentliggøre en redegørelse for, hvorledes de forholder sig tilanbefalingerne om god fondsledelse udarbejdet af den kommende Komite for godFondsledelse.Selve udarbejdelsen af redegørelsen for god fondsledelse er reguleret i lovforslagets § 60,hvortil der henvises.262

Da fonde ikke har en generalforsamling til at udpege og afsætte ledelsen, er det særligtvæsentligt med offentlighed om fondes ledelse. Denne åbenhed er også et vigtigt værktøj ifondsmyndighedens arbejde med at føre tilsyn med fondene. Netop ved at få et bedre indblik ifondens ledelse, kan fondsmyndigheden bedre vurdere, om fondens ledelse udfører deres hvervinden for lovgivningens rammer.Forslaget er inspireret af det tilsvarende oplysningskrav til de børsnoterede virksomheder iårsregnskabslovens § 107 b. Bestemmelsen er dog tilpasset de særlige forhold for deerhvervsdrivende fonde. Blandt andet er det forudsat, at alle fonde er underkastet det sammekodeks for god fondsledelse. For de børsnoterede virksomheder afgør det enkelte reguleredemarked, hvilket kodeks virksomheden er omfattet af. En dansk virksomhed, som er noteret iLondon, vil derfor være underkastet et andet kodeks end en dansk virksomhed, som er noteret iKøbenhavn.Redegørelsen skal gives samlet og skal omhandle situationenOffentliggørelsen heraf skal ske samtidigt med årsregnskabet.iregnskabsåret.

I lighed med bestemmelserne for de børsnoterede virksomheder foreslås der istk. 2en hjemmelfor Erhvervsstyrelsen til at udstede en bekendtgørelse, hvorefter fonden kan nøjes med iledelsesberetningen at medtage en henvisning til fondens hjemmeside, hvor oplysningerne eroffentligt tilgængelige.Der vil blandt andet blive fastsat regler om tidspunktet for fondens offentliggørelse afoplysningerne og ajourføring heraf samt ledelsens ansvar for oplysningerne på hjemmesiden.Endvidere vil der blive fastsat regler om revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, somoffentliggøres på hjemmesiden.Disse bestemmelser vil følge de tilsvarende regler for kapitalselskaber.Uanset om ledelsen vælger at medtage de i § 77 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningeneller på hjemmesiden, er det ledelsens ansvar, at fonden meddeler de krævede oplysninger.§ 77 bDet foreslås i årsregnskabslovens§ 77 b, stk. 1,at alle bestyrelser i erhvervsdrivende fondeskal udarbejde og offentliggøre en redegørelse for fondens uddelingspolitik. Herved viloffentlighedens indsigt i de erhvervsdrivende fondes uddelinger blive forbedret.Uddelingspolitikken skal indeholde en eventuel udarbejdet strategi samt retningslinjer og mål,som bestyrelsen følger ved uddelinger fra fonden. Uddelingspolitikken kan ikke blot være enafskrift af vedtægten, men skal være en uddybning af, hvorledes fonden konkret forholder sigtil spørgsmålet om uddelinger m.v.Det foreslås, at redegørelsen for uddelingspolitikken skal være en del af ledelsesberetningen iårsrapporten, jf. dog stk. 2.Som led i uddelingspolitikken skal der redegøres for, hvilke hovedkategorier fondsbestyrelsenhar foretaget uddelinger til i regnskabsåret, og hvor store uddelinger der er foretaget til deenkelte hovedkategorier. Det er fondsbestyrelsen, der fastlægger, hvilke hovedkategorier dervil være relevant at opdele uddelingerne i.263

Hvis der i en fonds vedtægt er angivet flere uddelingsformål, skal der som minimum være enhovedkategori for hvert af uddelingsformålene. Hvis uddelingsformålet er meget bredtformuleret, eksempelvis støtte af almenvelgørende formål, skal der ske en specifikation afuddelingsformålet i hovedkategorier.Der bør være kontinuitet i de angivne hovedkategorier i årsrapporterne, således at det er muligtfor regnskabsbrugerne at sammenligne uddelingerne m.v. over en flerårig periode.Erhvervsfondsudvalget fandt, at typiske hovedkategorier for de erhvervsdrivende fonde vilvære uddelinger til sociale formål, forskning, kultur og uddelinger til stifterfamilien. Det vildog altid afhænge af den konkrete fonds forhold, herunder ikke mindst fondens vedtægt.Det foreslås i lov om erhvervsdrivende fonde § 80, at legatarfortegnelsen over modtagere afuddelinger fra fonden i regnskabsåret skal indsendes til fondsmyndigheden sammen medindsendelsen af fondens årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Legatarfortegnelsen adskiller sig fraden foreslåede redegørelse for uddelingspolitikken med opdelingen af uddelingerne ihovedkategorier ved at være helt konkret med angivelse af navn m.v. på den enkelte modtager.Redegørelsen for uddelingspolitikken er i modsætning hertil overordnet, således at de enkeltemodtagere ikke kan identificeres. Redegørelsen vil derfor være egnet til offentliggørelse og vilvære med til at øge åbenheden om den enkelte fonds uddelinger.Den foreslåede bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 80 medfører alene, atlegatarfortegnelsen skal indsendes til fondsmyndighedens brug. Der er således ikke krav om, atlegatarfortegnelsen skal offentliggøres sammen med årsrapporten eller skal indarbejdes iårsrapporten. Hvis legatarfortegnelsen er en integreret del af årsrapporten, vil oplysningerneblive offentliggjort som de øvrige oplysninger i årsrapporten. Hvis legatarfortegnelsen aleneskal være til fondsmyndigheden, skal legatarfortegnelsen således udarbejdes som etselvstændigt dokument.Der er intet til hinder for, at en fondsbestyrelse vælger også at medtage oplysningerne om åretsmodtagere af uddelinger fra fonden i årsrapporten, uanset at der ikke er krav herom.Fondsbestyrelsen skal dog under alle omstændigheder redegøre for sin uddelingspolitik, menfonden skal i så fald ikke opdele uddelingerne i hovedkategorier.Det foreslås istk. 2,at der gives Erhvervsstyrelsen hjemmel til at udstede en bekendtgørelse,hvorefter fondsbestyrelsen kan nøjes med i ledelsesberetningen at medtage en henvisning tilfondens hjemmeside, hvor redegørelsen for fondens uddelingspolitik er offentligt tilgængelig.Der vil blandt andet blive fastsat regler om tidspunktet for fondens offentliggørelse afoplysningerne og ajourføring heraf samt ledelsens ansvar for oplysningerne på hjemmesiden.Endvidere vil der blive fastsat regler om bestyrelsens og revisors pligter i forbindelse med deoplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.Uanset om bestyrelsen vælger at medtage de i § 77 b nævnte oplysninger i ledelsesberetningeneller på hjemmesiden, er det bestyrelsens ansvar, at fonden meddeler de krævede oplysninger.Til nr. 3Erhvervsdrivende fonde vil blive omfattet af nye regler om oplysninger om transaktioner mednærtstående parter i overensstemmelse med IAS 24, jf. forslaget til nye bestemmelser iårsregnskabslovens § 69, stk. 3, jf. § 131, nr. 1. Fondene skal derfor ikke tillige være omfattetaf de almindelige krav i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1 og 3-5.264

§ 98 c, stk. 2, som omhandler selve definitionen af nærtstående parter, finder fortsatanvendelse, jf. også henvisningen hertil i § 69, stk. 3.Til nr. 4Bestemmelsen er en konsekvens af den nye § 69, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 131, nr. 1.Herefter skal der også gives oplysninger om transaktioner med koncernens nærtstående, når enerhvervsdrivende fond aflægger koncernregnskab.Til nr. 5Bestemmelsen er en konsekvens af den nye § 69, stk. 1, i årsregnskabsloven, jf. § 131, nr. 1.Herefter skal der også gives oplysninger om det samlede vederlag, som en bestyrelse ogdirektion i en erhvervsdrivende fond modtager for deres ledelseshverv i den samlede koncern.Der skal således oplyses om honoraret uafhængigt af, hvilken virksomhed i koncernen, der stårfor udbetalingen.Kapitel 18Til § 132Det foreslås istk. 1,at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet forlovens ikrafttræden ved en administrativ bekendtgørelse.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges endvidere til at sætte dele af lovens bestemmelser ikraft på forskellige tidspunkter. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, aten række af de foreslåede bestemmelser nødvendiggør ændringer i Erhvervsstyrelsens it-system. Ministeren er endvidere med den foreslåede bestemmelse bemyndiget til at ophæveden gældende lov om erhvervsdrivende fondeForslaget til den nye lov om erhvervsdrivende fonde vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads. Loven forventes således at være sat i kraft senest i sommeren 2015.Erhvervs- og vækstministeren kan helt eller delvis ophæve den gældende lov omerhvervsdrivende fonde.Istk. 2foreslås som en ny overgangsregel, at administrative forskrifter, der på tidspunktet forlovens ikrafttræden er udstedt i medfør af bestemmelser, som ændres eller ophæves ved dettelovforslag, forbliver i kraft, indtil de pågældende forskrifter erstattes af nye forskrifter udstedt imedfør af dette lovforslag.Det foreslås istk. 3at videreføre en overgangsbestemmelse svarende til § 67, stk. 2. 2. pkt. iden gældende lov om erhvervsdrivende fonde, som gælder for fonde stiftet før fondslovenesindførelse den 1. januar 1985. Disse fonde har hidtil ikke skulle opfylde reglerne i lovens § 4,stk. 1 og 2 om navn, § 6 om registrering som betingelse for at blive et selvstændigt retssubjekt,§ 8 om familiefonde og § 17 om forbud mod stifterflertal. Disse gælder i dag ikke for fondestiftet før den 1. januar 1985, hvilket foreslås også fremover skal være gældende.Disse fonde friholdes således fra kravet i § 4, stk. 1 og 2, om at føje ordet »fond« til deresnavn. Disse fonde skal dog ligesom senere oprettede fonde overholde reglerne om anførelse af265

navn, hjemsted og CVR-nr. på forretningspapirer, hjemmeside osv., jf. den foreslåede § 5, stk.4.Endvidere er det ikke et krav, at fonde stiftet før lovens ikrafttræden skal registreres for at opnåretsevne, hvilket svarer til de gældende regler for fonde, som hidtil har været ikke-erhvervsdrivende.Tilsvarende gælder de særlige regler om familiefonde og forbud mod stifterflertal, da derfortsat skal tages hensyn til berettigede forudsætninger i allerede eksisterende fonde. Detbemærkes, at der ved familiefonde i almindelighed forstås fonde, hvis afkast helt eller delvister forbeholdt medlemmerne af en eller flere familier, eller hvis afkast medlemmerne af deneller de pågældende familier har fortrinsret til.Fonde stiftet efter den gældende lovs ikrafttræden den 1. januar 1985 skal som hidtil overholdede fastsatte krav.I henhold til lovforslagets § 24 er Erhvervsstyrelsen fondsmyndighed for de erhvervsdrivendefonde.Det foreslås dog i nærværende bestemmelsesstk. 4,at de erhvervsdrivende fonde, dereksisterer på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, som udgangspunkt beholder deresnuværende fondsmyndighed.Fondsbestyrelsen i erhvervsdrivende fonde, der har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, ogsom er oprettet senest den 31. december 1984, får dog med forslaget mulighed for i en periodeefter lovens ikrafttræden at erklære over for Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, at fondensprimære fokus er fondens erhvervsdrift, og at fondsbestyrelsen derfor har besluttet at skiftefondsmyndighed til Erhvervsstyrelsen.Stiftere af erhvervsdrivende fonde, der blev oprettet før fondslovenes ikrafttrædelse den 1.januar 1985, havde ikke på samme måde, som stiftere af fonde, der er blevet oprettet eftererhvervsfondslovens ikrafttrædelse, anledning til at være opmærksom på betydningen af,hvordan formuleringen af fondens formål udformes i relation til det fondstilsyn, der blevoprettet i 1985, og som senere i 1991 blev samlet. Stifterne havde således ikke anledning til iformålsbestemmelsen særskilt at fremhæve, at fonden skulle have erhvervsdriften som sitprimære fokus, og dermed anledning til i selve formålsbestemmelsen at tilkendegive, hvilkenrolle erhvervsdriften skulle have for fonden. Erhvervsdrivende fonde stiftet forud for 1. januar1985 kan således i dag høre under Civilstyrelsen som fondsmyndighed, uden at dettenødvendigvis er udtryk for et bevidst valg fra stifterens side.I praksis kan erhvervsdriften imidlertid – i lyset af fondens samlede virke og stiftelsesgrundlagset under ét – i overensstemmelse med stifters vilje indtage en sådan hel central rolle, atfondens primære fokus i realiteten må anses for at være erhvervsdriften – også selv om detteikke nødvendigvis fremgår af fondens formålsbestemmelse, eller umiddelbart fremstår som etblandt flere ligestillede formål.For disse fonde kan det i forhold til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af fondens virke efteromstændighederne være ønskeligt, at tilsynet med erhvervsvirksomheden, f.eks. når dennedrives i selskabsform, og fondsmyndighedskompetencen samles hos én myndighed.

På denne baggrund finder Erhvervs- og Vækstministeriet efter drøftelse med Justitsministeriet,at fondsbestyrelsen i erhvervsdrivende fonde, der er oprettet før den 1. januar 1985, og som idag har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, bør have mulighed for at erklære, at fondensprimære fokus – i lyset af fondens samlede virke og stiftelsesgrundlag set under ét og ioverensstemmelse med stifters vilje – er erhvervsdriften, og at fondsmyndigheden for fondenfremadrettet skal være Erhvervsstyrelsen. Virkningen heraf vil være, at fonden fremadrettet vilvære underlagt Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed i medfør af lovens § 24, stk. 1.Af hensyn til at sikre klarhed over, under hvilken myndighed de enkelte fonde hører, bør ensådan tilkendegivelse fra fondsbestyrelsens side fremkomme så hurtigt som muligt. Detforeslås således med lovforslaget, at tilkendegivelsen bør fremkomme inden tre måneder efterlovens ikrafttrædelse.IStk. 5foreslås en længere periode for fondsbestyrelsen til at tilrette fondens vedtægt og aftalermed administrator og andre, således at vedtægt og eventuelle aftaler bliver i overensstemmelsemed lovens nye krav. Bestyrelsen skal ved det første bestyrelsesmøde efter lovens ikrafttrædentræffe forslag til de nødvendige ændringer af vedtægten pga. lovens nye krav, jf. dog nedenfor.Forslaget tilstk. 6indeholder en ny overgangsregel, således at sammensætningen af bestyrelsenskal være tilpasset lovens krav ved det førstkommende bestyrelsesmøde efter lovensikrafttræden, dog således at igangværende udpegningsperioder respekteres. Det drejer sig omkravene i:• § 37, stk. 3, hvorefter fondens direktør ikke må være formand eller næstformand. Detteforbud var også gældende tidligere, men fondsmyndigheden kunne dispensere herfra,• § 37, stk. 4, hvorefter ledelsen i dattervirksomheder ikke må udpege medlemmer til fondensbestyrelse, og• § 37, stk. 5, hvorefter fondens formand eller næstformand ikke må være direktør i etdatterselskab eller tilknyttet virksomhed, medmindre fondsmyndigheden samtykker heri. Etsamtykke kan være aktuelt i situationer, hvor et selskab er under afvikling, i akut krise,hvor direktøren i en dattervirksomhed er afskediget, er fratrådt eller er langvarig syg ellertilsvarende.Det gælder for alle de nævnte situationer, at hvis et medlem er udpeget for en ubegrænsetperiode, skal tilpasning til loven være sket senest 4 år efter lovens ikrafttræden. Herved fårbestyrelsen mulighed for at få en passende periode til at overveje vedtægtens indhold og til atfinde egnede nye bestyrelsesmedlemmer. Det er dog muligt at tilpasse vedtægten ogbestyrelsens sammensætning på et tidligere tidspunkt end overgangsreglen giver mulighed for,hvis det passer bedre med fondens situation, f.eks. hvis man umiddelbart står overfor enudskiftning i bestyrelsen.Forslaget tilstk. 7indeholder en ny overgangsregel, hvorefter perioden forlænges for tilpasningtil lovens krav for eventuelle fondsbestyrelsesmedlemmer, der samtidig er medlem af fondensstifterselskab, jf. den foreslåede § 40, stk. 2, 2. pkt.Den foreslåede bestemmelse istk. 8giver fondsbestyrelsen 1 år yderligere efter lovensikrafttræden på grund af lovens nye krav til aftaler med administrator, som eventuelt ikkeoverholder den foreslåede § 43, hvorefter administrator ikke må være ledelsesmedlem og ikkemå have en direktørs pligter og ansvar.

Forslaget tilstk. 9giver fondsbestyrelsen 1 år efter lovens ikrafttræden til at udarbejde enforretningsorden, som skal fastsætte nærmere bestemmelser om bestyrelsens opgaver, jf. denforeslåede § 50.Den foreslåede bestemmelse istk. 10fastsætter, at bestyrelsen skal træffe beslutning om,hvorledes der skal forholdes i tilfælde af stemmelighed ved beslutninger i bestyrelsen. Den nyeovergangsregel er knyttet til lovforslagets § 53, stk. 3. Efter den gældende lov § 21, stk. 2, 2.pkt., er formandens stemme afgørende ved stemmelighed, hvis ikke andet fremgår afvedtægten. Bestyrelsen skal i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3, 2. pkt.,fremadrettet aktivt indsætte en bestemmelse herom i vedtægten, hvis man fortsat ønsker detteskal være gældende. Hvis der intet står herom i vedtægten, vil et forslag bortfalde, hvis derikke kan opnås simpelt flertal for det i bestyrelsen og tilsvarende, hvis der opnås stemmelighed.Det foreslås istk. 11,at den nye bestemmelse om udpegning af revisor, jf. den foreslåede § 59,skal opfyldes senest ved førstkommende årsregnskabsmøde, hvor bestyrelsen skal bringerevisor, og eventuelle vedtægtsbestemmelser herom, i overensstemmelse med den foreslåedebestemmelse.Bestemmelsen medfører ikke, at der skal indkaldes til særligt bestyrelsesmøde, men ændringenaf revisor, og eventuelle vedtægtsbestemmelser herom, skal foretages ved førstkommendeårsregnskabsmøde, dvs. det første bestyrelsesmøde efter lovforslagets ikrafttræden, hvor derskal træffes beslutning om godkendelse af fondens årsrapport.Ved ændring af revisor skal der tages hensyn til igangværende funktionsperioder, således atden eller de valgte revisorer kan blive siddende den periode, som de er blevet udpeget for.Hvis en eksisterende vedtægt indeholder bestemmelser om særlig udpegning af revisor, skaldet fremover fremgå af vedtægten, at bestemmelsen kan gælde op til 7 år efter det afholdteregnskabsmøde, jf. den foreslåede § 69, stk. 1, 2. pkt. Herefter skal fondens revisor udpeges afbestyrelsen.Hvis der i den pågældende fond ikke er nogen funktionsperiode, men eventuelt bestemmelserom, at den pågældende revisor sidder indtil en anden vælges, skal valg af revisor, og eventuellevedtægtsbestemmelser herom bringes i overensstemmelse med de nye bestemmelser vedførstkommende årsregnskabsmøde efter lovens ikrafttræden.Ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i lov om erhvervsdrivende fonde § 39 medfører, atfonde omfattet af loven ikke længere kan benytte udelukkende statslig eller kommunalrevision. Det foreslås derfor i en ny overgangsregel, at disse fonde inden to år skal sørge for atvælge en godkendt revisor, samt eventuelt bringe deres vedtægt i overensstemmelse med loven.Det foreslås på den baggrund istk. 12,at fonde, som hidtil har været undergivet statslig ellerkommunal revision, inden to år fra denne lovs ikrafttræden skal vælge en ny revisor eller søgefondsmyndigheden om at blive undtaget, jf. § 2, stk. 3.Fondene kan fortsat være underlagt statslig eller kommunal revision, men skal fremover ogsåsom minimum underlægges revision af en godkendt revisor, jf. den foreslåede § 69, stk. 1, 1.pkt.Fonde som alene ønsker at være underlagt statslig eller kommunal revision, kan anmodefondsmyndigheden om at blive undtaget i henhold til § 2, stk. 3, hvis de opfylder betingelserneherfor. Anmodning herom skal være modtaget senest to år efter lovens ikrafttræden.268

Istk. 13er det som ny overgangsregel foreslået, at lovens kapitel 11 om fusion ikke finderanvendelse på igangværende fusioner, hvor der ved lovens ikrafttræden i Erhvervsstyrelsens it-system er offentliggjort modtagelse af en fusionsplan i henhold til § 23 i den gældendebekendtgørelse nr. 1064 af 17. november 2011 (opløsningsbekendtgørelsen). For disseigangværende fusioner, som er indledt efter de gældende regler i opløsningsbekendtgørelsen, erdet foreslået, at reglerne i opløsningsbekendtgørelsen fortsat skal finde anvendelse. Der erimidlertid ikke noget til hinder for, at de ansvarlige bestyrelser – og evt. centraleledelsesorganer – vælger at afbryde fusionsprocessen og i stedet starter forfra med enfusionsproces efter de nye foreslåede fusionsregler.Til § 133Den foreslåede § 133 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde.Lovforslagets gyldighedsområde omfatter ikke Færøerne og Grønland. Loven kan dog vedkongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandskeforhold tilsiger.Lovens bestemmelser kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da det færøske selvstyre harovertaget de omhandlede sagsområder pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr. 578 af 24. juni2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.