SammenfatningDenne note søger at give et indblik i den europæiske patentreform, som25 EU-lande tog første skridt til vedtagelsen af i december 2012. Patent-reformen består af to EU-forordninger om henholdsvis enhedspatentbe-skyttelse (”enhedspatentet”) og tilhørende sprogordninger samt en mel-lemstatslig aftale om en oprettelse af en fælles patentdomstol.EU-forordningerne om enhedspatentet og sprogordningerne er direktegældende i Danmark. Der udestår således en stillingtagen til, om Dan-mark vil ratificere aftalen om den fælles patentdomstol. Justitsministeriethar i den forbindelse vurderet, at Danmarks ratifikation af aftalen om pa-tentdomstolen indebærer afgivelse af suverænitet jf. Grundlovens § 20.Denne note søger at give nogle svar på en række spørgsmål om patent-reformen.

IndledningI december 2012 vedtog 25 EU-lande (Italien og Spanien undtaget) og Euro-pa-Parlamentet to EU-forordninger om enhedspatent og tilhørende oversæt-telsesordninger. I februar 2013 indgik 25 EU-lande en mellemstatslig aftaleom en fælles patentdomstol (Spanien og Polen er ikke med).I det følgende vil den europæiske patentreform blive gennemgået med ud-gangspunkt i en række spørgsmål om:-Baggrunden for den europæiske patentreform,herunder hvilkeordninger, der gælder i dag (afsnit I)Den europæiske patentreforms indhold(afsnit II)Den europæiske patentreform og Danmark,herunder hvilkekon-sekvenserdet vil få, hvis Danmark vælger at stå uden for patent-domstolsaftalen (afsnit III).

Den europæiske patentreformDen europæiske patentreform består af::en EU-forordning om indførelse af et enhedspatent og en EU-forordning om tilhørende oversættelsesordninger. Begge forordnin-ger blev vedtaget af 25 EU-lande, herunder Danmark, i december2012.en mellemstatslig aftale om oprettelse af en fælles patentdomstol.Aftalen er undertegnet af EU’s erhvervsministre i februar 2013, ogskal ratificeres af mindst 13 lande for, at aftalen træder i kraft.Den europæiske patentreform bygger i meget vidt omfang videre påeksisterende europæiske regler og procedurer for patentering af opfin-delser.Hele reformen træder i kraft, når 13 EU-lande (herunder Frankrig, Tysk-land og UK) har ratificeret aftalen om den fælles patentdomstol.

I – Baggrunden for den europæiske patentreformDen europæiske patentreform har ligget på tegnebrættet i mange år i EU ogder har været konkrete forhandlinger om en patentordning siden Kommissio-1nen i 2000 fremsatte sit første forslag . Det har dog været vanskeligt at landeen aftale, ikke mindst på grund af uenighed om sprogregimet.Patentordningen er dog også stødt på andre forhindringer. Således udtalteEU-Domstolen den 8. marts 2011, at et tidligere udkast til fælles EU-patentdomstolssystem ikke var foreneligt med EU’s traktater, pga. manglendegarantier for overholdelsen af EU-retten. Den nye aftale om patentdomstols-systemet tager højde for EU-Domstolens indsigelser.Den 10. og 11. december 2012 godkendte EU's ministerråd og Europa-Parlamentet dog endelig EU-forordningerne om enhedspatentet med tilhøren-de sprogordning, som bl.a. er blevet forhandlet på plads under det danskeEU-formandskab i 1. halvdel af 2012.

Hvilke regler for patentbeskyttelse gælder i dag?Der findes allerede udførlige regler på såvel nationalt, europæisk som interna-tionalt plan om patenter. Man kan skelne mellem de materielle og de procedu-remæssige regler for udstedelse af patenter.De ”materielle” reglerer de indholdsmæssige krav som skal opfyldes for aten person kan tage patent på en opfindelse. De fastlægger bl.a. hvad der kanpatenteres (fx at der skal være tale om en ny opfindelse), hvornår en patent-haver mister retten til sit patent, på hvilke betingelser andre personer kanudnytte eller udvikle patentet osv.Disse regler vil ikke blive gennemgået nærmere, da de ikke ændres med re-formen. De findes dels i nationale love, dels i europæiske og internationalekonventioner, som landene har tiltrådt. De centrale regler om europæiskepatenter står i Den Europæiske Patentkonvention fra 1973. Konventionen erikke en EU-retsakt men derimod en mellemstatslig overenskomst, som ud2over de nu 28 EU-lande omfatter 10 andre europæiske lande . Konventionener løbende blevet ændret, senest i 2010. Danmark kom med i samarbejdetden 1. januar 1990.

De formelle procedurerfor at ansøge om patenter og hvilke myndigheder,der kan behandle ansøgninger om patenter, findes der ligeledes regler om.De fastlægger hvilke nationale myndigheder, der udsteder nationale patenter(i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen), hvilke myndigheder, der udste-der europæiske patenter (European Patent Office) og internationale patenter(World Intellectual Property Organization - WIPO).Endelig er der spørgsmålet omhåndhævelsen af patenterne,dvs.hvilkedomstole,som patenthavere skal gå til, hvis de vil forsvare sig retsligt imodkrænkelser af deres patenter. I dag findes der ikke en enkelt juridisk instans,der tager endelig stilling til tvister om patenter på tværs af Europa. Det afgø-res af de almindelige civile domstole i de enkelte lande. Det er bl.a. det, somaftalen om den fælles patentdomstol søger at lave om på.

Hvordan søger man om patentbeskyttelse i dag?I dag kan en person eller virksomhed, der har lavet en ny opfindelse, tagepatent på den for at forhindre andre i at udnytte opfindelsen kommercielt.En patentansøger fra et europæisk land, som vil tage patent på sin opfindel-se, kan - groft sagt - vælge mellem at søge etnationalt patenti ét eller flere

3

lande eller at søge eteuropæisk patent.Et nationalt patentudstedes efter et lands nationale regler og gælder kun i4dette land. I Danmark er disse regler fastsat i patentloven .Eteuropæisk patentgør det muligt at søge patentbeskyttelse i de 38 euro-pæiske lande, som deltager i det europæiske patentsamarbejde gennem enenkelt ansøgning. Patentansøgningen indleveres til en national patentmyn-dighed (i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen), som sørger for at videre-sende ansøgningen til Den Europæiske Patentmyndighed, European PatentOffice (EPO), der har sæde i München (Tyskland).Patentansøgeren skal ved indleveringen af en ansøgning om et europæiskpatent, angive hvilke lande, som denne ønsker, at patentet skal gælde i.

Hvad er ulempen ved det eksisterende europæiske patent?Det er den ulempe ved det eksisterende europæiske patentsystem, at selv omEPO udsteder et europæisk patent, har det ikke automatisk virkning i alle delande, som ansøgningen omfatter.Patentansøgeren skal nemlig ret hurtigt efter at EPO har udstedt det europæ-iske patent have det godkendt (valideret) i hvert enkelt af de europæiske lan-de. Selv om visse lande – herunder Danmark – i deres lovgivning har giveteuropæiske patenter samme gyldighed som nationale patenter, er der stadigen formel procedure, der skal følges før patentet er endelig godkendt, ogdenne procedure varierer fra land til land. Dertil kommer, at ansøgeren udoverde formelle krav, der opstilles i landet, som led i den nationale validering afpatentansøgningen i mange lande også skal sørge for at få oversat patentbe-skrivelsen til de pågældende landes officielle sprog, hvilket er en bekosteligaffære.Endelig findes der i dag ikke nogen mellemstatslig domstol med kompetencetil at afgøre sager om krænkelse af europæiske patenter med virkning for allelandene. Med andre ord er fx en europæisk patenthaver, som mener, at hanspatent er blevet krænket, henvist til at anlægge sag ved domstolene i alle delande, som han føler sig krænket i.

Hvad er formålet med den europæiske patentreform?Den europæiske patentreform har som overordnet mål at gøre det billigere ogenklere for personer eller virksomheder at tage patent på nye opfindelser ogfå disse beskyttet mod kommerciel udnyttelse i Europa.Det er dog væsentligt at bemærke, at den europæiske patentreform for enstor dels vedkommende er et supplement til det europæiske patentsamarbej-de, som har eksisteret siden 1973. Samarbejdet gør det allerede i dag muligtat søge patentbeskyttelse i 38 europæiske lande gennem en centraliseretansøgningsprocedure.

Forordningen om enhedspatentetblev vedtaget af Europa-Parlamentet og25 EU-lande i Rådet den 17. december 2012 som led i et såkaldt forstærketsamarbejde. Enhedspatentet giver den - allerede eksisterende - europæiskepatentmyndighed, EPO (European Patent Office) mulighed for at udstedeeuropæiske patenter med ensartet retsvirkning,dvs. et patent, som giversamme beskyttelse og er underlagt ens regler i alle de 25 EU-lande, som hartilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Det europæiske patent med en-hedskarakter er et alternativ til de eksisterende ”almindelige” europæiskepatenter og de nationale patenter.Den Europæiske Patentmyndighed EPO skal bl.a. stå for modtagelsen afansøgninger om og tildeling af ensartet retsvirkning, førelse af et register overenhedspatenter, opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer, herundervideredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende EU-landes patent-myndigheder.Forordningen om tilhørende oversættelsesordningblev vedtaget af desamme 25 EU-lande den 17. december 2012. Den er baseret på den gæl-dende praksis i EPO, suppleret med en maskinoversættelsesløsning.Forordningen indfører følgende sprogregime for enhedspatenter:-Derkan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog.Hvis deransøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprogengelsk, fransk og tysk, skal ansøger sørge for oversættelse af patent-skriftet til ét af disse sprog. Når ansøger er en SMV, en fysisk person, ennon profit organisation, et universitet eller en offentlig forskningsorgani-sation, som har bopæl eller hovedforretningssted i en medlemsstat, kandenne få sine udgifter hertil godtgjort helt eller delvist. Udgifterne til godt-gørelse dækkes ind via de gebyrer, der indbetales til EPO i forbindelsemed ’enhedspatenter’.7

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 omgennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse.Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstær-ket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende oversæt-telsesordningerhttp://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:361:0089:0092:DA:PDF

Patentetoffentliggøres i sin helhed på sagsbehandlingssproget(en-gelsk tysk eller fransk). I en overgangsperiode på højst 12 år skal der skeoversættelse af patentskriftet til engelsk, hvis sagsbehandlingssprogethos EPO har været fransk eller tysk. I de tilfælde, hvor sagsbehandlings-sproget har været engelsk, skal patentskriftet oversættes til et hvilketsom helst andet EU-sprog. I overgangsperioden sikres det således, at al-le patentskrifter for ’enhedspatenter’ foreligger på engelsk, samtidig medat man sikrer et begrænset oversættelsesregime..Et særligtmaskinoversættelsessystem,der er under udvikling, skalsikre, at patentansøgninger og patenter er tilgængelige på alle EU-sproguden yderligere omkostninger for ansøger. Maskinoversættelserne vilvære tilgængelige online og gratis på anmodning men har ingen juridiskgyldighed.

Aftalen om den fælles patentdomstolblev undertegnet af EU’s erhvervsmi-nistre den 19. februar 2013. Aftalen skal bl.a.:-gøre dethurtigere, enklere og billigerefor virksomhederne at håndhæ-ve deres patentrettigheder i Europa-skabeforenklinger,som samlet set nedbringer det totale antal af patent-tvister i Europa-udvikleensartet praksisog dermed skabestørre retssikkerhed,somkan føre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til krænkelser afeksisterende patentrettigheder.Den fælle patentdomstol fårenekompetence til at afgøre de mest alminde-lige typer af patenttvisterfor både almindelige europæiske patenter og en-hedspatenter, herunder sager om krænkelser af patenter og patenters gyldig-hed.Tvisterne kan afgøres i en samlet proces, som har umiddelbar virkning i samt-lige EU-lande, som deltager i patentdomstolsaftalen og hvor det pågældendeeuropæiske patent eller ’enhedspatent’ har retsvirkning. Med andre ord gæl-der aftalen for alle europæiske enhedspatenter og almindelige europæiskepatenter, der gælder på ikrafttrædelsesdatoen eller er udstedt derefter. Foralmindelige europæiske patenter,der er gældende, eller hvor ansøgningener under behandling på ikrafttrædelsesdatoen, kan virksomheder dog undtagedisse fra aftalens ikrafttrædelsesbestemmelser, hvorefter domstolskompeten-cen forbliver hos de nationale domstole.Patentdomstolsaftalen er en mellemstatslig aftale, og skal for at træde i kraft ide enkelte lande ratificeres i hvert af de deltagende EU-lande i overensstem-melse med de nationale forfatninger.

Hvad tilfører enhedspatentet det eksisterende europæiske patent?Den europæiske patentreform sikrer, at et europæisk patentgodkendes foralle de deltagende lande på én gang.Det sker, når Den Europæiske Pa-tentmyndighed (EPO), udsteder et europæisk patent med ensartet retsvirk-ning.Samtidig sikrer reformen, at efterfølgende uenigheder mellem de berørte par-ter om rettigheder til patentet afgøres af én domstol i stedet for i dag, hvor denskal afgøres af hver enkelt national domstol.Enhedspatentet kan give virksomheder store besparelser på oversættelse afpatenter og forenkle de administrative procedurer, der i dag skal opfyldes forat et almindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande.Med enhedspatentet bliver der altså fremovertre forskellige måderat søgepatent på en opfindelse på:-ved et nationalt patent-ved et almindeligt europæisk patent-ved et europæisk patent med ensartet retsvirkning (også kaldet europæ-isk enhedspatent).

Hvor kommer den fælles patentdomstol til at ligge?Den fælles patentdomstolscentrale afdeling i første instansbliver placeret iParis med tematiske underafdelinger i London (kemi, daglige fornødenhedermv.) og i München (maskinteknik mv). En sag kan således i visse tilfældestarte ved en af disse retter, men visse typer af søgsmål fx krænkelsessagerskal anlægges direkte ved en lokal eller regional afdeling, som er oprettet i etaf de deltagende EU-lande.De deltagende medlemslande kan nemlig vælge at oprette lokaleafdelingeraf den fælles patentdomstols førsteinstans. Det erop til de deltagende med-lemslandeat beslutte, om de ønsker at oprette en lokal afdeling. Der kanendda oprettes flere afdelinger i et land, nærmere bestemt én afdeling for

hver 100 nye sager, der er anlagt i det foregående år. Der kan dog maksimaltoprettes 4 afdelinger i et land.To eller flere deltagende lande kan også gå sammen om at oprette enregio-nal afdeling.Landene skal derefter beslutte, hvor afdelingen skal have sæde.Endelig oprettes der enappeldomstol i Luxembourgsamt etvoldgiftscen-ter,der har hjemsted i Ljubljana (Slovenien) og Lissabon (Portugal). Vold-giftscenteret kan dog ikke behandle sager om fx patentkrænkelser og ugyl-diggørelse af patenter.

Hvordan sikres dommernes neutralitet?Alle dommere skal have de nødvendige faglige kompetencer for at kunneudnævnes til dommere i deres eget land. De vælges som patentdommere fraen liste over egnede kandidater. Listen udarbejdes af det rådgivende udvalg,hvorefter det Administrative Udvalg, der er nedsat i medfør af aftalen om pa-tentdomstolen, udnævner dommerne.Når der sammensættes et dommerpanel til behandlingen af en sag, skal pa-nelet have enmultinational sammensætning.Hovedreglen er, at paneletsættes med tre dommere, med mindre parterne er enige om, at sagen kanafgøres af en dommer.I decentrale afdelinger(Paris, London og München) består dommerpaneletaf to juridiske dommere fra forskellige EU-lande og en teknisk dommer fra encentral dommerpulje, som oprettes med aftalen.Ilokale afdelingersammensættes dommerpanelet af én juridisk dommer fradet pågældende land og af to juridiske dommere fra to andre medlemslande ide tilfælde, hvor der i en periode på tre på hinanden følgende år forud for ellerefter denne aftales ikrafttræden i gennemsnit er påbegyndt mindre endhalvtreds patentsager pr. kalenderår. Dommerpanelet sammensættes af tojuridiske dommere fra det pågældende land og af én juridisk dommer fra etandet medlemsland i de tilfælde, hvor der i en periode på tre på hinandenfølgende år forud for eller efter denne aftales ikrafttræden i gennemsnit erpåbegyndt halvtreds patentsager eller derover pr. kalenderår.Regionale afdelingersammensættes af to juridiske dommere fra den regio-nale dommerliste, fra de deltagende lande i den regionale afdeling, samt entredje juridisk dommer, som ikke er fra den pågældende region.

Hvor skal en sag ved den fælles patentdomstol anlægges?Det kommer an på, hvilken type sag, der er tale om, og om der evt. findes enlokal eller regional afdeling i de berørte lande.Når der er tale om sager om krænkelsen af patenter, skal disse anlægges vedden lokale eller regionale afdeling for det medlemsland,hvor krænkelsenhar fundet stedeller hvorsagsøgte har sin bopæl.Hvisder ikke findes en lokal eller regional afdeling,dér hvor krænkelsenhar fundet sted eller i det land, hvor sagsøgte har sin bopæl eller sit sæde,anlægges sagen ved dencentrale afdelingenten Paris, London eller Mün-chen. Ved den centrale afdeling fordeles sagerne, dvs. at sager om kemi skalbehandles i London, sager om fysik skal behandles i Paris og sager om me-8kanik skal behandles i München .Hvis krænkelse af patentet har fundet sted på tre eller flere regionale afdelin-gers område, kan sagsøgte anmode om, at sagen henvises til den centraleafdeling.Hvis flereforskellige virksomheder krænkeret ’enhedspatent’, kan patent-indehaveren beslutte at anlægge sag mod hver enkelt virksomhed for at brin-ge krænkelsen til ophør. Den enkelte krænkelsessag kan anlægges ved denlokale/regionale afdeling i det land, hvor krænkelsen har fundet sted, eller denlokale/regionale afdeling i det land, hvor sagsøgte har sin bopæl eller hoved-forretningssted. Hvis der er tale om flere sagsøgte, kan krænkelsessagenanlægges, hvor krænkelsen har fundet sted eller, hvor en af de sagsøgte harsin bopæl eller sit forretningssted eller ved den regionale afdeling, som denpågældende medlemsstat deltager i. Der kan kun anlægges søgsmål modflere sagsøgte, såfremt de sagsøgte har en forretningsmæssig forbindelse, ogsøgsmålet vedrører den samme påståede krænkelse.Det fremgår af patentdomstolsaftalen, athvis en deltagende medlemsstatikke har en lokal afdelingog ikke deltager i en regional afdeling, skal kræn-kelsessager (og visse andre typer sager) anlægges ved den centrale afdeling.

Kan den fælles patentdomstols afgørelser appelleres?Ja. Afgørelser truffet af den fælles patentdomstols første instans i Paris, Mün-chen eller London eller i en lokal eller regional afdeling vil kunne appelleres tilappeldomstolen i Luxembourgsenest 2 måneder efter afgørelsen. Bortsetfra afgørelser vedrørende enhedspatenters gyldighed vil en anke til appelin-stansen ikke have suspensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans(dvs. at parterne indtil appeldomstolens afgørelse skal respektere førstein-stansens afgørelse). Appelinstansen kan ændre afgørelsen i første instans ogi særlige tilfælde tilbagevise sagen til fornyet behandling i førsteinstansen.For at undgå, at der er forskel på fortolkningen af EU-retten mellem den fæl-les patentdomstol og EU-Domstolen, kan eller skal den fælles patentdomstol,enten første instansen eller appelinstansen, forelægge spørgsmål om fortolk-ningen eller gyldigheden af EU-retten forEU-Domstolen i Luxembourg(somikke er identisk med appeldomstolen i Luxembourg).

Indfører enhedspatentet nye regler for, hvad der kan patenteres?Nej. De indholdsmæssige regler for, hvad der kan patenteres, er alleredenedfældet i den europæiske patentkonvention fra 1973 med senere ændrin-ger, samt i nationale og internationale love.Der har dog bredt sig en bekymring for, om den nye fælles patentdomstol vilfortolke de eksisterende europæiske patentregler på en måde, som vil haveindvirkning på, hvad der kan patenteres. Det gælder fx i spørgsmålet omsoftware,som efter de gældende regler ikke kan patenteres.I den forbindelse har regeringen i et svar til Europaudvalget anført, at detdirekte fremgår af den europæiske patentkonvention, at software i sig selvikke kan patenteres, og at patentkonventionen ikke ændres med den europæ-iske patentreform. Regeringen skriver videre, atder dog kan udstedes pa-tenter på opfindelser, som indeholder software.Eksempler på sådanneopfindelser, der kan patenteres, er ABS-bremser i biler eller en vaskemaskineudstyret med software, der gør, at vaskemaskinen bruger mindre vand. Detvæsentlige er, at det er opfindelsen i sin helhed – fx ABS-bremsen – der pa-tenteres. Softwaren, der indgår i produktet, beskyttes således ikke selvstæn-digt. Der kan således ikke i Europa, efter gældende regler, udstedes patenter

Er alle EU-lande omfattet af den europæiske patentreform?Nej. De to EU-forordninger om hhv. enhedspatentet og oversættelsesordnin-ger er begge vedtaget som led i et såkaldt forstærket samarbejde og omfatter10pt. 25 EU-lande, dvs. alle EU-lande på nær Spanien og Italien . Disse tolande har valgt at stå udenfor pga. utilfredshed med sprogordningen.Disse lande har dog mulighed for at tilslutte sig ordningen på et senere tids-punkt, hvis de ønsker det. DanmarkHvad angår patentdomstolssystemet er det også åben for deltagelse fra alleEU-lande, som ønsker det. Pt. har 25 EU-lande (alle EU-lande med undtagel-10se af Spanien og Polen ) undertegnet den mellemstatslige aftale, som deref-ter skal ratificeres i de enkelte lande før den gælder for disse lande.Samtidig skal de øvrige EU-lande kunne deltage i patentdomstolsaftalen, hvisde ønsker det. I praksis betyder det, at også Italien og Spanien, der ikke øn-skede at deltage i enhedspatentet, vil kunne tilslutte sig patentdomstolsaftalenmed henblik på håndhævelse af almindelige europæiske patenter, som disselande anerkender. I december 2012 tilsluttede Italien sig således som det 25.land arbejdet med domstolssystemet (Polen og Spanien står fortsat udenfor).Italien har dog fortsat ikke tilsluttet sig enhedspatentet.

Hvad er et forstærket samarbejde?Et forstærket samarbejde er en særlig EU-beslutningsform, som en gruppe påmindst ni EU-lande kan bede om tilladelse til at oprette, hvis det ikke lykkes atskabe det nødvendige flertal blandt alle EU-landene om et EU-forslag.Det forstærkede samarbejde om enhedspatentet kom i stand, efter at Kom-missionens forslag til forordning om et fælles EU-patent faldt til jorden, da detikke opnåede den krævede enstemmighed. Derfor anmodede tolv EU-lande,

heriblandt Danmark, Kommissionen om lov til at indføre et forstærket samar-bejde om enhedspatentet. Efterfølgende meddelte yderligere 13 EU-landeKommissionen, at de også ønskede at deltage i det forstærkede samarbejde.Enhedspatentet har derfor fået tilslutning fra 25 EU-lande (alle EU-lande på11nær Italien og Spanien ). På baggrund af anmodningen fremsatte Kommissi-12onen den 13. april 2011 forslag til forordning om enhedspatentbeskyttelse ,og forslag til forordning om oversættelsesordninger for denne enhedspatent-13beskyttelse .

Hvem skal betale for patentbehandlingen?Ifølge forordningen om enhedspatentet skal Den Europæiske Patentmyndig-hed EPO’s omkostninger dækkes fuldt ud af gebyrer, som også skal delesmed de nationale patentmyndigheder. Kommissionen skal via delegerederetsakter fastlægge det endelige gebyrniveau og den nøjagtige fordeling afgebyrindtægter til de nationale patentmyndigheder.Det endelige gebyrniveau og den nøjagtige fordeling af gebyrindtægter til denationale patentmyndigheder vil blive fastlagt i en komité, der er nedsat i med-før af forordningen om enhedspatentbeskyttelse, under EPO’s administra-tionsråd.

Den europæiske patentreform er åben for alle EU-lande, herunder Danmark,der som nævnt allerede har tilsluttet sig reglerne om enhedspatentet og over-sættelsesordningen gennem det forstærkede EU-samarbejde.Justitsministeriet har den 7. maj 2013 vurderet, at en eventuel dansk tilslut-ning til den mellemstatslige aftale om den fælles patentdomstol vil indebæreoverdragelse af suverænitet efter grundlovens § 20. Det betyder, at et lovfors-lag enten skal vedtages med 5/6 flertal i Folketinget eller ved en folkeafstem-15ning.Denne situation rejser en række spørgsmål om Danmarks fremtidige tilslut-ning til hele den europæiske patentreform, der skal betragtes som en samletpakke.

Hvilke dele af den europæiske patentreform er Danmark alleredebundet af?Danmark er med i det forstærkede samarbejde om EU-forordningen om en-hedspatentet og EU-forordningen om oversættelsesordningen. Der er dog taleom en samlet pakke, hvilket betyder at forordningerne kun finder anvendelse ide lande, der også har ratificeret domstolsaftalen.Som tidligere anført er Danmark desuden med i den europæiske patentkon-vention fra 1973, som opstiller de væsentligste indholdsmæssige krav til eu-ropæiske patenter, som den europæiske patentreform er baseret på..

Hvorfor indebærer tilslutningen til den fælles patentdomstolen afgi-velse af suverænitet?Ifølge grundlovens § 20 kan ”beføjelser,som efter [grundloven] tilkommerrigets myndigheder […] i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolke-lige myndigheder”.Justitsministeriet anfører bl.a. i sit notat af 7. maj 2013, at der er tale om over-ladelse af beføjelser efter § 20 (dvs. suverænitetsafgivelse) ”hvisden interna-tionale domstol har kompetence til at træffe afgørelser, der har direkte virk-16ning for borgere mv, her i landet”.Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at både patentdomstolens en-delige afgørelse af sager om patenter og afgørelser i relation til behandlingenaf sådanne søgsmål vil være bindende for dem, som afgørelsen retter sigimod. Domstolens afgørelser og kendelser kan fuldbyrdes i overensstemmel-se med lovgivningen i det pågældende EU-land.På den baggrund indebærer en dansk ratifikation af aftalen om den fællespatentdomstol overdragelse af suverænitet jf. grundlovens § 20.

Hvad er konsekvensen for danske patenthavere, virksomheder mv.,hvis Danmark ikke går med i patentdomstolsaftalen?I modsætning til, hvad der gælder ved ”almindelige” EU-traktater eller ændrin-ger af disse, er det ikke nogen betingelse for ikrafttrædelsen at den mellem-statslige aftale om patentdomstolen, at alle EU-lande er med. Det er tilstræk-keligt, at 13 lande, herunder Frankrig, Tyskland og UK, ratificerer patentdom-stolsaftalen. Hvis Danmark vælger at stå udenfor, er domstolen derfor stadigen realitet.Hvis Danmark ikke ratificerer patentdomstolsaftalen,så vil hverken for-ordningerne om enhedspatentbeskyttelse og de tilhørende oversættelsesord-ninger eller aftalen om den fælles patentdomstol være gældende i Danmark.

Danske virksomhedervil dog på lige fod med alle andre lande i verdenkun-ne ansøge om et ’enhedspatent’ gældende for de lande, hvor forordnin-gerne finder anvendelse(dvs. i de lande, der både deltager i det forstærke-de samarbejde om forordningerne og som har ratificeret patentdomstolsafta-len).Hvis en dansk virksomhed fx i en sådan situation har et ’enhedspatent’, der ergældende i 24 EU-lande (men ikke i Danmark), så vil tvister om dette patentskulle løses ved den fælles patentdomstol i et af de 24 lande. Afgørelsen,som patentdomstolen træffer, vil således være gældende i de 24 lande (ogikke i Danmark). Den danske virksomhed vil ikke kunne gå til de nationaledomstole i Danmark om en tvist om et ’enhedspatent’, da dette ’enhedspatent’ikke vil være gældende i Danmark.